Evidensrapport 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Version

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evidensrapport 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Version 2.1-2003"

Transkript

1 Evidensrapport 5 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Version

2

3 Evidensrapport 5 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Version Tove Oldam, Birthe Søndergaard og Hanne Herborg December 2003

4 Evidensrapport 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Version Pharmakon, december 2003 ISBN Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel Fax

5 Indledning Evidensrapport over effekten af apotekets aktiviteter i forbindelse med sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse er udarbejdet som en del af Danmarks Apotekerforenings Dokumentationsdatabase i apotekspraksis. Formålet med databasen er at sikre, at apotekssektoren til stadighed har adgang til opdateret viden om effekten af apotekspraksis. Første version af evidensrapporten blev udarbejdet i juli Denne rapport er opdateret og medtager evidensen af undersøgelser, publiceret i 2002 og første halvår af Evidensrapporten indeholder fagligt bearbejdede beskrivelser af undersøgelser over effekten af apotekspraksis (datablade) samt en beskrivelse af den samlede dokumentation på området. Der er udarbejdet 7 evidensrapporter inden for følgende områder: 1. Distribution og receptekspedition 2. Patientinformation om receptmedicin 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi (farmaceutisk omsorg) 4. Egenomsorg 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse 6. Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug 7. Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer. Evidensrapporterne omhandler undersøgelser i apotekspraksis, som indeholder en effektevaluering af en intervention. Undersøgelsernes effekt er inddelt i følgende endelige og intermediære resultatmål: økonomiske effekter; effekter på helbred og trivsel (inklusiv kliniske effektmål); effekt på tilfredshed; effekt på viden, holdning og adfærd i forhold til lægemidler, sygdom og sundhed; effekt på lægemiddelrelaterede problemer; effekt på lægemiddelforbrug og effekt på procesmål. Evidensrapporterne omfatter undersøgelser, der er publiceret i internationalt anerkendte tidsskrifter eller i relevante danske tidsskrifter fra 1990 og fremefter. Endvidere medtages danske og nordiske rapporter over undersøgelser i apotekspraksis. Evidensrapporterne er i 2003 geografisk udvidet til også at omfatte ikke-europæiske undersøgelser. Databasens primære brugere er Danmarks Apotekerforening, apotekerne og Pharmakon a/s. Den er udviklet og vedligeholdes af Pharmakon a/s. De enkelte datablade kan findes i den søgbare, elektroniske version af databasen på og via Danmarks Apotekerforenings hjemmeside. Faglige redaktører: Lone Betina Damsø, Marianne Møller, Tove Oldam, Birthe Søndergaard. Evidensrapport Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Version 2.1, december 2003 Pharmakon

6 6

7 Indholdsfortegnelse Afgrænsning...8 Rapportens indhold...10 Metode- og datakvalitet...13 Konklusion på design...13 Kontrollerede undersøgelser...13 Undersøgelser uden kontrolgruppe...14 Konklusion af de enkelte aktiviteter...14 Evidens på de enkelte resultatmål...15 Effekt på helbred og trivsel...16 Økonomisk analyse...17 Effekt på tilfredshed...18 Effekt på viden, holdning og adfærd...19 Effekt på lægemiddelrelaterede problemer...20 Effekt på lægemiddelforbrug...20 Effekt på procesmål...21 Perspektivering...22 Oversigt over datablade...23 Bilag 1.1 Søgestrategi Bilag 1.2 Søgestrategi Bilag 2. Kvalitetskategorier

8 Afgrænsning Apotekets rolle i fremme af sundhed og forebyggelse af sygdom er steget i takt med, at samfundet er blevet mere optaget af forebyggelse generelt. I dag er mange apoteker opmærksomme på kundernes behov for sundhedsydelser og ønsker at dække efterspørgslen på individuel information om sundhed og forebyggelse af livsstilssygdomme som hjerte-karsygdom, knogleskørhed, sukkersyge, overvægt og lungesygdom. I 1948 definerede WHO sundhed som en tilstand af fuldstændigt legemligt, psykisk og socialt velbefindende, og ikke blot fravær af sygdom. Definitionen gælder stadig i dag, hvor WHO samtidig har beskrevet sundhedsfremme som den proces, der gør folk i stand til at øge kontrollen med og bedre deres sundhedstilstand (WHO, Ottawa Charter for Health Promotion, 1986, AKS terminologi). Det er den samme definition af sundhedsfremme, som denne Evidensrapport 5 benytter. Via den sundhedsfremmende proces, kan den enkelte samle en slags reservekapacitet, så han eller hun bliver i stand til at klare sin dagligdag, men som også gør ham eller hende mindre modtagelig for sygdomsrisici og mere velegnet til at mestre eller håndtere sygdomme eller symptomer. Der skelnes mellem primær, sekundær og tertiær forebyggelse: Primær forebyggelse: Indsats over for raske personer Sekundær forebyggelse: Indsats for at finde symptomer og sygdomme i tidlige stadier Tertiær forebyggelse: Indsats for at forhindre tilbagefald af sygdom og forhindre kroniske tilstande. Apotekets aktiviteter inden for sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse omfatter hver af disse tre kategorier. Til den primære forebyggelse hører sundhedsoplysende aktiviteter vedrørende overordnet sundhedsoplysning som undervisning, kampagner, foredrag, skriftlig information/artikler, undervisning i skoler/foreninger (prævention, misbrug, lægemiddelbrug), rådgivning af risikogrupper, vaccinationsoplysning samt individuel rådgivning. Den sekundære forebyggelse rummer screeningsydelser som blodtryksmåling, graviditetstest, kolesterolmåling, blodsukkermåling, fedtmåling, kuliltemåling samt måling af peakflow. Den tertiære forebyggelse går et skridt videre og indeholder aktiviteter som farmaceutisk omsorg i skranken, farmaceutsamtaler, hjemmebesøg til risikopatienter, interaktionskontrol, medicinprofil, dosisdispensering samt programmer til kvalitetssikring af lægemiddelbehandlinger for særlige risikogrupper som fx patientuddannelse. Tertiær forebyggelse kunne anvendes som betegnelse for en meget stor gruppe apoteksydelser, som retter sig mod at informere om lægemidler samt at opfange og forebygge kvalitetsproblemer i lægemiddelbehandlingen. Da disse er kerneområdet i apoteksydelser, behandles de i selvstændige evidensrapporter. Undersøgelser, som ikke svarer til den her anvendte definition af sundhedsfremme, men hvor forfatterne alligevel definerer ydelsen eller søgeordene som health promotion, kan derfor være blevet fravalgt til denne rapport. Det drejer sig blandt andet om undersøgelser af effekten af Farmaceutisk omsorg, Patientinformation eller Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug. Disse publikationer vil derfor være at finde i henholdsvis Evidensrapport nr. 2, 3 eller 6. 8

9 Undersøgelser, der beskriver apotekets indsats vedrørende vaccination af patienter, er i denne udgave fravalgt i søgningen, idet danske apoteker ikke har tilladelse til at udføre vaccinationer. Kvaliteten af de undersøgelser, der fremkom ved en litteratursøgning på de nævnte aktiviteter, vurderes i rapporten ud fra følgende 4 kvalitetskategorier: A. Metaanalyser og randomiserede, kontrollerede undersøgelser med stort patientantal B. Kontrollerede undersøgelser uden randomisering C. Undersøgelser uden sammenligning med kontrolgruppe (fx før-efter undersøgelser) D. Deskriptive undersøgelser, observationsundersøgelser og kvalitative undersøgelser. 9

10 Rapportens indhold Litteratursøgning Undersøgelserne i den tidligere evidensrapport 1.1 er udvalgt på baggrund af en søgning foretaget i International Pharmaceutical Abstract (IPA) og Medline for perioden Søgestrategien findes som bilag 1.1. I 2003 er to nye elektroniske søgninger gennemført samlet for alle evidensrapporterne. Første søgning er gennemført april 2003 og anden søgning oktober Der er gennemført en samlet litteratursøgning i International Pharmaceutical Abstract (IPA) og Medline for perioden Søgestrategien er omlagt til kun at omfatte en generel søgning samlet for evidensrapporterne 1-6. Søgestrategien er vedlagt som bilag 1.2. Desuden er det spanske tidsskrift Pharmaceutical Care håndsøgt for perioden til og med oktober Opdatering Opdateringen af evidensrapport 5 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse version 2.1 til og med oktober 2003 resulterede i 3 nye datablade. Der er tale om 2 før-efter undersøgelser omhandlende implementering af et patientuddannelsesprogram om antikoagulationsbehandling og en undersøgelse om apotekets kostvejledning til overvægtige. Den tredje undersøgelse er en beskrivende undersøgelse omhandlende screening af patienter med forhøjet blodtryk og risiko for hjerteproblemer. Søgestrategien findes i bilag 1.2. Oversigt over referencer på artikler, der er vurderet, men ikke fundet egnet til at blive omtalt i evidensrapporterne kan findes på den elektroniske version af dokumentationsdatabasen. Geografisk spredning Der blev lagt vægt på at finde danske undersøgelser på området, hvorfor der i 2002 blev gennemført en manuel søgning som supplement til søgning i elektroniske databaser. Alle de heraf fundne 6 danske artikler (5.2, 5.3, 5.6, 5.7, 5.8, 5.10) har dog været bragt i danske fagtidsskrifter som Ugeskrift for Læger, Farmaci og Farmakonomen. De resterende 20 undersøgelser, der viste effekt på et eller flere resultatmål af apotekets sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende aktiviteter, omhandler 11 europæiske samt 9 amerikanske undersøgelser. De europæiske fordeler sig på 3 fra Skotland, 2 fra Irland, 3 fra England, 2 fra Sverige og 1 fra Spanien. Undersøgelsesdesign Evidensen for effekten af apotekets rådgivning om sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse i de 26 undersøgelser bygger på 3 randomiserede kontrollerede undersøgelser (kategori A), 3 kontrollerede undersøgelser uden randomisering (kategori B), 15 før-efter undersøgelser uden kontrolgruppe (kategori C), samt 5 beskrivende eller observerende undersøgelser (kategori D). Langt størstedelen af publikationerne tilhører altså kategori C og bygger dermed på undersøgelser, hvor der ikke har været en sammenlignelig kontrolgruppe. Dette er et udtryk for en begrænset evidens på effekten af apotekets rådgivning om sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Der er dog to omkostnings-effektivitets-analyser (CEA) blandt undersøgelserne (5.19, 5.23), henholdsvis i kategori A (5.23) og en i kategori B (5.19). Aktiviteter Aktiviteterne fordeler sig inden for den givne definition af primær, sekundær og tertiær sygdomsforebyggelse. 10

11 Primær sygdomsforebyggelse Apotekets rolle primært som rådgiver, støtte og opfølgning ved rygeafvænning er evalueret i 7 undersøgelser. Rådgivning om vægtreduktion er beskrevet i tre danske og en spansk undersøgelse. Den sidste undersøgelse omhandler undervisning af folkeskoleelever om medicin. Sekundær sygdomsforebyggelse Apotekets rolle ved screening og identifikation af risikogrupper er evalueret i 10 undersøgelser. Resultaterne af effekten af apotekets screening for risikofaktorer samt rådgivning om sundhedsfremme er bedst beskrevet på områder som rygeafvænning, kolesterolmåling, blodtryk og til dels vægtreduktion. Tertiær sygdomsforebyggelse Der er fundet 1 undersøgelse, som omhandler tertiær forebyggelse (5.26). Formålet var at undersøge, hvordan apoteket kunne implementere og gennemføre en patientuddannelse i forbindelse med antikoagulationsbehandling. 11

12 Hovedkonklusion Der er effekt på helbred og trivsel efter apotekets rådgivning om rygestop, vægttab og kolesterol Der er evidens for, at apoteket via rådgivning, undervisning og støtte i forbindelse med rygeafvænning og vægttab kunne påvirke rygere til at stoppe, samt overvægtige til at tabe sig Omkostningseffektivitetsanalyser (CEA) af apotekets rådgivning i forbindelse med rygeafvænning viser, at disse er sammenlignelige med eller bedre end andre rygeafvænningsprogrammer Der er evidens for, at tilfredsheden med screeninger, sundhedsrådgivning og rygeafvænningskursus er meget høj Der er evidens for, at apotekskunders viden om sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse stiger, både vedrørende kolesterol, osteoporose og i forbindelse med generelle sundhedsråd Der er vist holdningsændring hos kunderne, idet de opfatter apotekets aktiviteter positivt, angiver, at de vil benytte dem igen, ønsker mere undervisning fra apoteket og har fået signifikant mere tillid til, at selvundersøgelse af brystet kan forebygge brystkræft Der er evidens for, at apoteket kan initiere adfærdsændringer hos personer efter screening for risikofaktorer for udvikling af hjertekarsygdom, risiko for osteoporose eller brystkræft Det er vist, at apotekets interventioner i forbindelse med sekundære forebyggelsesaktiviteter kan føre til øget eller ændret lægemiddelforbrug Der er ikke evidens for, at apoteket kan intervenere i forhold til patienternes lægemiddelrelaterede problemer. 12

13 Metode- og datakvalitet Evidensrapporten omhandler 24 undersøgelser, beskrevet i 26 datablade. Undersøgelsernes forsøgsdesign, den gennemførte aktivitet og landet, hvor undersøgelsen er gennemført, fremgår af tabellen. I rapporten findes 2 undersøgelser, som er beskrevet i flere datablade. Dette gælder for databladene 5.18/5.19 og 5.22/5.23. Datablade med ID-numre højere end 5.23 er fra opdatering Kategori Undersøgelse Aktivitet/Intervention Land (Datablad) 5.18 Rygestop (se us. 5.19) Irland A. Randomiserede, kontrollerede undersøgelser 5.22/5.23 (CEA) Rygestop Skotland B. Kontrollerede undersøgelser uden randomisering, evt. med anvendelse af historisk kontrolgruppe C. Undersøgelser uden kontrolgruppe og før-efterundersøgelser D. Beskrivende undersøgelser, observationsundersøgelser og kvalitative undersøgelser 5.1 Screening. Kolesterol Skotland 5.2 Vægttab Danmark 5.19 (CEA) Rygestop (se us. 5.18) Irland 5.4 Screening. Kolesterol USA 5.5 Screening. Kolesterol USA 5.6 Vægttab Danmark 5.8 Undervisning af Danmark folkeskoleelever om medicin 5.9 Screening. Osteoporose, USA hælscanning 5.10 Rygestop Danmark 5.11 Patientuddannelse om USA screening for brystkræft 5.12 Screening. Kolesterol USA 5.13 Screening. Blodtryk England 5.14 Rygestop Sverige 5.15 Rygestop USA 5.20/5.21 Sundhedsfremme i skranken England 5.24 Vægttab Spanien 5.26 Patientuddannelse om USA antikoagulationsbehandling. 5.3 Sundhedstjek på apoteket Danmark 5.7 Vægttab Danmark 5.16 Screening. Kolesterol USA 5.17 Hud-kampagne Sverige 5.25 Screening. Risikofaktorer, USA blodtryk Konklusion på design Kontrollerede undersøgelser I alt er der identificeret 5 kontrollerede undersøgelser, beskrevet i 6 datablade. 4 datablade beskriver rygestopprogrammer, 1 undersøgelse omhandler vægttab, og den sidste undersøgelse handler om screening af patienter med forhøjet kolesterol. 13

14 2 kontrollerede undersøgelser fra henholdsvis Irland og Skotland har undersøgt omkostningseffektiviteten (CEA) for apotekets rådgivning i forbindelse med rygeafvænning (5.19 og 5.23). 2 randomiserede, kontrollerede undersøgelser vedrører struktureret rådgivning om rygestop på apotek (5.18, 5.22). Den ene er en randomiseret undersøgelse med 484 rygere i Irland (5.18), mens den anden er en før-efter enkeltblindet randomiseret undersøgelse med 492 skotske rygere (5.22). I de kontrollerede undersøgelser er der fundet effekt på helbred og trivsel efter apotekets rådgivning om rygestop (5.18, 5.22), vægttab (5.2) og kolesterol (5.1). Apoteket kunne via rådgivning, undervisning og støtte i forbindelse med rygeafvænning og vægttab påvirke rygere til at stoppe, samt overvægtige til at tabe sig. Derudover er der effekt på økonomi i 2 undersøgelser (5.18, 5.23). Omkostningseffektivitetsanalyser (CEA) af apotekets rådgivning i forbindelse med rygeafvænning viste, at disse var sammenlignelige med eller bedre end andre omkostningseffekter på samme område. Ifølge undersøgelse 5.1 ændrer personer adfærd efter apotekets screening for risikofaktorer for udvikling af hjerte-karsygdom. Samtidig var tilfredsheden med screeningen stor: 98% mente, at de havde haft fordel af/var blevet beroliget ved screeningen. Undersøgelser uden kontrolgruppe Der er fundet 14 før-efter undersøgelser, der er beskrevet i 15 datablade. 5 undersøgelser omhandler screening, 3 omhandler rygestop, 2 omhandler vægttab, og 3 undersøgelser omhandler undervisning. Endvidere er der fundet 5 deskriptive undersøgelser med forskelligt indhold. På effektmålet adfærd viser undersøgelserne, at apoteket kan initiere ændringer hos kunder, der har risiko for at udvikle hjerte-karsygdom, så disse går til læge eller ændrer deres kost, motionseller rygevaner. 2 undersøgelser har vist, at apoteket kan initiere adfærdsændringer hos kvindelige kunder, der har risiko for at udvikle osteoporose eller brystkræft. Ændring i holdning er målt ved, at apotekets aktiviteter opfattes positivt: deltagerne angiver, at de vil benytte dem igen og ønsker mere undervisning fra apoteket. Samtidig er der målt en holdningsændring hos kvinder, der fik rådgivning om brystkræft: de fik signifikant mere tillid til, at selvundersøgelse af brystet kan forebygge brystkræft. Tilfredshed er målt i otte undersøgelser. Tilfredsheden er gennemgående meget høj både med en given generel sundhedsinformation på kort og længere sigt, indholdet i et rygeafvænningskursus samt farmaceuten som leder af gruppebaseret undervisning. Apotekskunders viden om sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse er generelt steget, både vedrørende kolesterol, osteoporose og i forbindelse med generelle sundhedsråd. En dansk publikation viser øget viden hos skoleelever efter undervisning. Procesmål i de 26 undersøgelser viser samtidig, at apoteket kan screene kundesegmenter for blodtryk, blodsukker, kolesterol, BMI og peakflow og herved identificere risikogrupper samt eventuelt henvise til øvrige sundhedsprofessioner, for eksempel lægen. Konklusion af de enkelte aktiviteter Primær forebyggelse, Sundhedsoplysning Der er evidens for, at apoteket kan bidrage til rygestop og vægttab i forbindelse med sygdomsforebyggende aktiviteter på apoteket. Rygestop Apotekets rolle som rådgiver, støtte og opfølgning ved rygeafvænning er evalueret i 7 undersøgelser (5.10, 5.14, 5.15, 5.18, 5.19, 5.22, 5.23). Alle undersøgelse viser, at apotekets interventioner bidrager til rygestop. De kontrollerede undersøgelser viser, at flere i interventionsgruppen holder op med at ryge end i kontrolgruppen. 14

15 Vægttab Rådgivning om vægtreduktion er beskrevet i 3 danske (5.2, 5.6, og 5.7) og 1 spansk undersøgelse (5.24). Bedst evidens er der på en kontrolleret undersøgelse med et års opfølgning (5.2). Den spanske undersøgelse har målt på effekten af apotekets ugentlige rådgivning over en periode på ca. 10 måneder. 3 ud af 4 undersøgelser viser, at deltagerne taber sig i løbet af interventionsperioden. Sekundær forebyggelse, Screening Der er evidens for, at apoteket har en væsentlig rolle i forbindelse med screening for forhøjet blodtryk og kolesterol. Kunderne ændrer i en del tilfælde adfærd efter screening, for eksempel ved at gå til læge eller ved at ændre kost- eller rygevaner. Apotekets rolle ved screening og identifikation af risikogrupper er skildret i 10 undersøgelser (5.1, 5.3, 5.4, 5.5, 5.9, 5.11, 5.12, 5.13, 5.16, 5.25). Resultaterne af effekten af apotekets screening for risikofaktorer samt rådgivning om sundhedsfremme er beskrevet på områderne kolesterolmåling og blodtryksmåling. Apotekets screening for og rådgivning om forhøjet kolesterol er beskrevet i 5 undersøgelser (5.1, 5.3, 5.4, 5.5, 5.12 og I den skotske undersøgelse (5.1) blev der i et sundhedsprogram screenet raske frivillige på en arbejdsplads. Der blev målt blodtryk, kolesterol, BMI, foretaget diverse urinundersøgelser, og personerne blev adspurgt om risikofaktorer og tilstedeværende sygdomme og familiær risiko herfor, rådgivet om livsstilsændringer, henvist til læge og fulgt op ved en 2. screening, såfremt deltagerne havde et BMI > 25 kg/m 2 og forhøjet kolesterol. I den danske undersøgelse (5.3) blev kunderne tilbudt et sundhedstjek i skranken, der omfattede måling af kolesterol, blodtryk, blodsukker og peakflow efter ønske. Apotekets screening for og rådgivning om blodtryk er beskrevet i undersøgelserne 5.13 og I engelske undersøgelse (5.13) blev tjek af blodtryk tilbudt til apotekskunder mellem år, og i den amerikanske undersøgelse (5.25) blev kunderne tilbudt blodtryksmåling og risikoprofil og en snak om compliance, hvis de var i hypertensionsbehandling. Tertiær forebyggelse, Monitorering af lægemiddelbehandling Som den eneste i rapporten omhandler den amerikanske undersøgelse 5.26 tertiær forebyggelse. Formålet var at undersøge, hvordan apoteket kunne implementere og gennemføre en patientuddannelse og et INR-monitoreringsprogram i forbindelse med antikoagulationsbehandling. Der er evidens for, at et monitoreringsprogram på apotek er muligt, og at farmaceuterne kunne vurdere resultaterne og give doseringsanbefalinger og rådgivning. Evidens på de enkelte resultatmål Resultaterne fra de 26 undersøgelser anført på datablad fordeler sig på effekter inden for områderne økonomi, helbred og trivsel, tilfredshed, holdning, viden og adfærd, effekt på lægemiddelrelaterede problemer, lægemiddelforbrug samt procesmål. Resultatmål Design Datablad Antal datablade Effekt på helbred A: Randomiserede, , og trivsel kontrollerede undersøgelser B: Kontrollerede undersøgelser 5.1, 5.2, C: Undersøgelser uden kontrolgruppe 5.6, 5.10, 5.12, 5.14, 5.15, 5.24, Økonomisk analyse D: Beskrivende undersøgelser 5.7, A: Randomiserede, kontrollerede undersøgelser B: Kontrollerede undersøgelser

16 Effekt på tilfredshed Effekt på viden, holdning og adfærd Effekt på lægemiddelrelaterede problemer Effekt på lægemiddelforbrug Effekt på procesmål C: Undersøgelser uden 5.5, 5.9, 5.10, 5.14, 5 kontrolgruppe 5.26 D: Beskrivende undersøgelser 5.3, 5.7, A: Randomiserede, kontrollerede undersøgelser B: Kontrollerede undersøgelser C: Undersøgelser uden kontrolgruppe 5.5, 5.8, 5.10, 5.14, 5.15, 5.20, D: Beskrivende undersøgelser A: Randomiserede, kontrollerede undersøgelser B: Kontrollerede undersøgelser C: Undersøgelser uden 5.4, 5.5, 5.8, 5.9, 8 kontrolgruppe 5.11, 5.12, 5.20, 5.21 D: Beskrivende undersøgelser A: Randomiserede, kontrollerede undersøgelser B: Kontrollerede undersøgelser C: Undersøgelser uden kontrolgruppe D: Beskrivende undersøgelser A: Randomiserede, kontrollerede undersøgelser B: Kontrollerede undersøgelser C: Undersøgelser uden kontrolgruppe , 5.5, D: Beskrivende undersøgelser 5.17, Datablad Procesmål 5.13 (C) Henvisninger til lægen 5.16 (D) Identifikation af højrisikopersoner 5.24 (C) Antal gennemførte farmaceutiske interventioner 5.25 (D) Antal henvisninger til lægen 5.26 (C) Lægernes acceptrate Tabel over fordelingen af undersøgelser på resultatmål. Evidenskategorien angivet i parentes. I det følgende gives en mere detaljeret beskrivelse af de opnåede effekter på tværs af de gennemførte undersøgelser og evalueringer. Desuden bringes i forlængelse af resultaterne en kort, vurdering af evidensen. Effekt på helbred og trivsel Der er evidens for, at apotekets indsats over for rygere kan medføre rygestop på kort og langt sigt. Rygestop er i alle undersøgelserne størst lige efter forløbets afslutning. Gruppebaseret undervisning om rygeafvænning giver en langt højere stopfrekvens end rådgivning uden undervisning. Der er evidens for, at apoteket kan hjælpe overvægtige til vægttab. Primær forebyggelse Rygestop En stor del af undersøgelserne (5.10, 5.14, 5.15, 5.18, 5.19, 5.22, 5.23) måler, hvordan apotekets indsats over for rygere kan medføre rygestop på kort og langt sigt. Rygestop er i alle undersøgelserne størst lige efter forløbets afslutning. 9 til 12 måneder efter apotekets rådgivning 16

17 eller undervisning måles der rygestopfrekvenser på 12-45% afhængigt af, om rådgivningen har været fulgt af sideløbende gruppebaseret undervisning. Gruppebaseret undervisning om rygeafvænning giver en langt højere stopfrekvens end rådgivning uden undervisning: Rygestop var ca. 30% (150 af 251) efter 12 måneder i en dansk undersøgelse (5.10), 33% i en svensk undersøgelse (5.14) og omkring 45% i en amerikansk undersøgelse, hvor rådgivningen var fulgt af behandling med nikotinplaster (datablad 5.15). Omvendt viste en irsk undersøgelse med 484 kunder, som apoteket rådgav (5.18), en rygestopfrekvens på 14,3% i forsøgsgruppen (38 rygere ud af 265) mod kun 2,7 % i kontrolgruppen (6 ud af 217). I en undersøgelse fra Skotland (5.22) var 12,0% (26 ud af 217) i forsøgsgruppen stadig røgfri efter 9 måneder. Vægttab 4 undersøgelser viser, at apoteket kan hjælpe overvægtige til vægttab (5.2, 5.6, 5.7, 5.24). De tre førstnævnte undersøgelser er danske, 5.25 er fra Spanien. Den af de 4 undersøgelser (5.2) med bedst evidens måler vægttabet ved afslutningen af 12 ugers gruppeundervisning på 19 danske apoteker og igen efter et år. Det gennemsnitlige vægttab er 5,3 kg for kvinder og 6,3 kg for mænd ved forsøgets afslutning. Et år efter havde i alt 40 af de 191 overvægtige bevaret et vægttab på mindst 5 kg. Vægttabet var et resultat af 8 gruppemøder på apoteket af halvanden times varighed ved et team af 1 farmaceut og 1-2 farmakonomer. De øvrige tre undersøgelser er udført på enkelte apoteker, hvilket begrænser evidensen. Vægttab i disse undersøgelser er angivet til gennemsnitligt ½ kg pr. uge i 9 uger (5.6) og et maksimalt vægttab på 20 kg i undersøgelse 5.7. I den amerikanske undersøgelse (5.25) blev resultatet, at der hos 88,1% af de 168 interventionspatienter, efter et ugentligt møde på apoteket over en periode på ca. 10 måneder, sås et signifikant fald i BMI. 8,1% tabte mere end 12 kg, 12,83% tabte mellem 8 og 12 kg, og 31.8% tabte mellem 4 og 8 kg. Sekundær forebyggelse I den skotske undersøgelse 5.1 screenes for risikofaktorer og risikovurdering for AMI med fokus på totalkolesterol, TC, og i undersøgelse 5.12 fra USA foretager et apotek kolesterolscreening. I begge tilfælde ses et fald i TC fra 1. til 2. screening, men i 5.12 ses atter en stigning i TC ved en 3. screening. Undersøgelserne, fra hhv og 1991, måler begge totalkolesterol. Et sådant design vil næppe ses i nuværende undersøgelser, der følger diverse anbefalinger og måler lipidprofil. Undersøgelse 5.17 antager, at det øgede lægemiddelforbrug i den svenske landsdækkende hudkampagne har øget behandlingsgraden af hudsygdomme. Tertiær forebyggelse Undersøgelse 5.26 har opgjort, at 75% af de målte INR-værdier lå inden for de anbefalede terapeutiske grænser til enhver tid, at én patient fik en blødning i interventionsperioden, og at ingen andre oplevede bivirkninger. Økonomisk analyse Der er evidens for, at apotekets rygeafvænningskurser er omkostningseffektive, og at farmaceutisk rådgivning på apoteket kan være mere omkostningseffektivt end flere andre metoder til sundhedsfremme. Der er evidens for, at kunderne gerne vil betale for screening, kursus og rådgivning, men at dette har en øvre grænse. For screeningsprogrammerne er der evidens for øget forbrug af lipidsænkende lægemidler og hudmidler. Primær forebyggelse Rygestop 2 undersøgelser, fra henholdsvis Irland og Skotland, har vurderet omkostningseffektiviteten (CEA) for apotekets rådgivning i forbindelse med rygeafvænning (5.19 og 5.23). Den ene undersøgelse (5.23) konkluderede, at apoteket til en pris af GBP 300 i alt - eller GBP 83 pr. ekstra leveår - kan hjælpe rygere til at kvitte cigaretterne. Antallet af rygere, der gennemførte et rygestop i kontrolgruppen, var tilmed omtrent ligeså stort, som de, der stoppede i forsøgsgruppen, hvilket antyder, at selv en minimal indsats fra apotekets side kan påvirke rygestopfrekvensen. 17

18 Den anden undersøgelse (5.19) viste, at apotekets udvidede strukturerede rådgivning om rygestop kan tilbydes rygere til en pris af GBP 30 pr. kunde med en efterfølgende rygestopfrekvens på 46% efter 6 måneder til følge. Tre undersøgelser (5.7, 5.10, 5.14) har undersøgt rygestopkundernes villighed til at betale for ydelsen. Der er evidens for, at kunderne gerne vil betale for screening, kursus og rådgivning, men at dette har en øvre grænse, hvilket var resultatet i en svensk undersøgelse fra 1998 (5.14), hvor 82% af de adspurgte 140 deltagere mente, at kursusprisen på SEK 750 enten var høj eller for høj. Til sammenligning koster et rygeafvænningskursus herhjemme i dag omkring 525 kr. for gruppebaseret undervisning over seks møder á 1½ time på apoteket. Sekundær forebyggelse Andre undersøgelser har målt apotekskunders villighed til at betale for apotekets tilbud om sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme (5.3, 5.5, 5.9). En dansk undersøgelse (5.3) har målt, at flere yngre end ældre kunder gerne vil betale for apotekets screening for risikofaktorer. Flere undersøgelser beretter om et øget medicinsalg efter screening og identifikation af risikofaktorer. Det gælder lægemidler med lipidsænkende virkning i en amerikansk undersøgelse (5.5), hvor mængden af receptpligtig medicin steg med mere end 80% i den periode, screeningen foregik. En svensk undersøgelse fra apotekernes hud-kampagneår (5.17) viste, at forbruget af håndkøbsog receptpligtige lægemidler samt kosmetik steg betragteligt i løbet af kampagneåret og året efter. Tertiær forebyggelse En amerikansk undersøgelse (5.26) har beregnet udgiften til apotekets INR-monitorering af antikoagulationsbehandling, men har ikke undersøgt forhold omkring betaling og tilskud i den forbindelse. Effekt på tilfredshed Der er evidens for, at der er stor tilfredshed med de aktiviteter, der er udført, og at de spurgte personer gerne vil benytte servicen igen, hvis det er muligt. Primær forebyggelse I danske, henholdsvis svenske undersøgelser af rygestopkurser (5.10, 5.14) angav størstedelen af eksrygerne, at de var tilfredse med kurset som helhed, og farmaceuten som underviser. I den danske undersøgelse (5.10) mente 88%, at deres forventninger var blevet opfyldt, og 73% ønskede at deltage i nye støttegrupper om andre sundhedsfremmende emner. 86% (166) af deltagerne mente desuden, at kurset enten var meget godt eller godt ; 94% (172) at farmaceuten havde været en meget god eller god leder, og 85% (146) mente, at apoteket havde været et velegnet sted at følge kurset. I den svenske undersøgelse (5.14) angav 82% af de rygere, der var stoppet, ligeledes, at kurset havde været godt, og 85% havde et godt indtryk af den farmaceut, der ledede kurset. 68% mente, at apoteket var et godt sted at gennemføre kurset, mens resten var ligeglade. I undersøgelse 5.22 om rygeafvænning på 76 apoteker i Skotland bedømte kunderne på interventionsapotekerne den givne rådgivning signifikant mere positivt end kunder på kontrolapoteker. En dansk undersøgelse af vidensændring efter skoleundervisning (5.8) målte, at danske skoleelever var tilfredse (100%) med undervisning i sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse fra apoteket. Sekundær forebyggelse I undersøgelse 5.1 mente 98% af 467 medarbejdere, at de havde haft fordel af eller var blevet beroliget ved screening for forhøjet kolesterol samt rådgivning om risikofaktorer for udvikling af blodprop. I 2 undersøgelser af samme rådgivning i England (5.20, 5.21) var tilfredsheden med given rådgivning om sundhedsfremme 78% (305 ud af 390) lige efter rådgivningen og senere knap 100% (104), da man spurgte en mindre gruppe kunder (105) igen 4 uger efter. 18

19 Effekt på viden, holdning og adfærd Der er evidens for, at apotekets aktiviteter medfører øget viden om knogleskørhed, viden om risikofaktorer for udvikling af hjerte-karsygdom og øget viden om sundhedsfremme. Der er evidens for, at brugernes holdning til rådgivning om rygestop, screening af risikofaktorer og gode råd om sundhedsfremme er positiv. Der er evidens for adfærdsændringer i forhold til livsstil og brug af lægebesøg efter screening for risikofaktorer som forhøjet kolesterol, knogledensitet og risiko for udvikling af brystkræft. Viden Primær forebyggelse En dansk undersøgelse har i en skoleklasse med 17 elever målt vidensændring på 13-17% efter en temauge, hvor apoteket underviste om sundhedsfremme (5.8). Sekundær forebyggelse En amerikansk undersøgelse med 378 kvinder (5.9) viste, at 49% fik en øget viden om knogleskørhed, mens 98% fik øget deres opmærksomhed omkring sygdommen. En anden amerikansk undersøgelse viste (5.12), at screenede kunders viden om risikofaktorer for udvikling af hjerte-karsygdom steg fra 90% til 100%. En skotsk undersøgelse (5.1) viste, at 50% af de, der havde fået rådgivning om risikofaktorerne for udvikling af blodprop på deres arbejdsplads, fik en større viden om dette. I en engelsk undersøgelse (5.20) mente 76% (297 apotekskunder), at de havde lært noget nyt fra det råd, som apoteket gav om sundhedsfremme. Fortsættelsen af undersøgelsen (5.21) målte vidensændring på en række spørgsmål, og her steg viden for årsag til sygdom (33% stigning), symptomer (35% stigning), hvad kan jeg gøre ved det (56%), og hvilke fordele opnår jeg ved at følge rådet (70% stigning). Holdning: 4 undersøgelser (5.3, 5.11, 5.20, 5.22) har målt holdningsændring hos brugere af apotekets ydelser inden for sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Det er gennemgående for holdningsundersøgelserne, at de ikke har målt kundernes holdning før interventionen, hvorfor resultatet ikke udtrykker stærk evidens. Holdningen er ofte angivet med kunderne som deres egen reference. Primær forebyggelse Signifikant flere kunder i forsøgsgruppen (49,2%, 31) end i kontrolgruppen (19,3%, 16) angav i en skotsk undersøgelse (5.22), at apotekets rådgivning havde givet dem et bedre grundlag for at stoppe med at ryge. Sekundær forebyggelse En engelsk undersøgelse fandt, at 95% af kunderne ville bruge apoteket igen ved spørgsmål om sundhedsfremme (5.20). En dansk undersøgelse (5.3) viste, at 94,5% af 60 brugere af en screeningsydelse på et apotek gerne ville kunne bruge apoteket igen i forbindelse med screening af blodsukker, blodtryk, kolesterol og peakflow. En amerikansk undersøgelse (5.11) viste, at kvinders tillid til, at de selv kunne gøre noget for at forebygge brystkræft ved selvundersøgelse, steg fra 6,41 til 7,04 på en skala fra 1-10 efter konsultation på apoteket. Adfærd: Sekundær forebyggelse Adfærdsændringerne vedrører brugernes ændrede livsstil eller brug af lægebesøg efter screening for risikofaktorer som forhøjet kolesterol (5.1, 5.4, 5.5, 5.12, 5.21), knogledensitet (5.9) eller risiko for udvikling af brystkræft (5.11). 19

20 Efter screening for og rådgivning om forhøjet kolesterol blandt 437 medarbejdere på samme arbejdsplads i Skotland (5.1) faldt antallet af personer med en kolesterolværdi over 5,20 mmol/l (200 mg/dl) signifikant ved en efterfølgende screening. 40% af de, der ved den første screening var blevet henvist til lægen, gik også til lægen. Undersøgelsen påpeger, at lægen bekræftede og/eller gentog apotekets rådgivning i næsten alle tilfælde. Andre undersøgelser af apotekskunders adfærd efter screening for kolesterol (5.4) viser, at 59% (198) af de kunder, der havde fået målt kolesterol over 200 mg/dl to måneder efter, havde haft kontakt til lægen. En lignende undersøgelse (5.5) viser, at 71% henholdsvis 62% af de, der var blevet screenet på apoteket ved en massescreening (71%) henholdsvis en løbende screening over længere tid (62%), 5 måneder senere havde besøgt lægen for at få en udvidet undersøgelse. En ældre amerikansk undersøgelse fra 1990 (5.12) viste dog også, at det tidligt i halvfemserne kunne være svært at motivere kunderne til at søge læge efter måling af forhøjet kolesterol. I den undersøgelse gik kun 9 ud af 51, der blev henvist til lægen, rent faktisk til lægen. Andre undersøgelser har vist adfærdsændringer efter rådgivning om typiske kvindesygdomme, osteoporose og brystkræft: I en amerikansk undersøgelse af apotekets screening for osteoporose (5.9) angav 69% af 378 kvinder, at de ville begynde at tage calcium for at forebygge knogleskørhed. En anden amerikansk undersøgelse målte en stigning i frekvensen af kvinders selvundersøgelse af brystet, fra 31% til 56%, efter screening på apoteket (5.11). I den engelske undersøgelse 5.21 blev 145 kunder kontaktet 4 uger efter, at de havde fået rådgivning om sundhedsfremme. 69% af de adspurgte angav, at de havde fulgt det råd om sundhedsfremme, som apoteket havde givet. Heraf angav 12%, at de havde prøvet at finde flere oplysninger efter apotekets rådgivning; 16% at de havde talt med andre om rådgivningen og 4%, at de ikke havde reageret på rådet. 26% (27) af patienterne var tidligere blevet henvist til lægen. Efter apotekets rådgivning gik 20 heraf faktisk til lægen. Effekt på lægemiddelrelaterede problemer Tertiær forebyggelse Kun den spanske undersøgelse (5.24) har kommenteret på lægemiddelrelaterede problemer. 24 af de 168, der fik kostvejledning og opfølgning, fik ligeledes en medicingennemgang. Der blev i alt identificeret 41 lægemiddelrelaterede problemer. 20 interventioner blev foreslået og 19 heraf gennemført. Effekten af interventionerne er ikke kendt. Effekt på lægemiddelforbrug Der er evidens for, at lægemiddelforbruget ændres efter screening for forhøjet kolesterol og forhøjet blodtryk, og at forbruget af hudmidler stiger efter en kampagne om hud. Sekundær forebyggelse Undersøgelse 5.4 konstaterede, at antallet af recepter på lipidsænkende medicin steg fra 81 til 143 på interventionsapoteket i det år, kolesterolscreeningen forløb. Undersøgelse 5.5 målte, at 19% kunder, der var henvist fra apoteket til lægen efter at have fået målt et højt kolesterol, fik udskrevet receptpligtig medicin mod forhøjet kolesterol. I undersøgelse 5.25 blev 121 ud af 351 patienter henvist til lægen på baggrund af blodtryksscreening og 50 andre patienter på baggrund af en risikovurdering. Af førstnævnte fik: 8 øget dosis, 8 uændret medicin, 1 ændring i livsstil, 14 ekstra medicin, 1 ophør med medicineringen, 1 forbedret compliance, 78 ingen ændring, og 18 var uvisse. Af patienterne, der var blevet henvist på baggrund af en risikovurdering, fik: 4 uændret medicin, 4 ændring i livsstil, 2 ekstra medicin, 2 forbedret compliance, 26 ingen ændring, og 12 var uvisse. Den svenske undersøgelse (5.17) har målt en stigning i lægemiddelforbruget i løbet af og i året efter en national kampagne om hud, Det totale forbrug af recept- og håndkøbsmedicin steg fra 6 til 7 mio. pakninger om året før kampagnen til året efter kampagnen. Den største stigning skete på området med produkter mod tør hud. 20

Forord. Faglig redaktør: Marianne Møller.

Forord. Faglig redaktør: Marianne Møller. Forord Denne Evidensrapport over effekten af apotekets rådgivning om sundhedsfremme, og hermed også selvmedicinering, er udarbejdet som en del af Danmarks Apotekerforenings Dokumentationsdatabase i apotekspraksis.

Læs mere

Evidensrapport 6. Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug. Version 2.1-2003

Evidensrapport 6. Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug. Version 2.1-2003 Evidensrapport 6 Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug Version 2.1-2003 Evidensrapport 6 Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug Version 2.1-2003

Læs mere

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed

Læs mere

Evidensrapport 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg og farmaceutsamtaler. Version 2.1-2003

Evidensrapport 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg og farmaceutsamtaler. Version 2.1-2003 Evidensrapport 3 Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg og farmaceutsamtaler Version 2.1-2003 Evidensrapport 3 Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg

Læs mere

Evidensrapport 2. Patientinformation om receptmedicin. Version 2.1-2003

Evidensrapport 2. Patientinformation om receptmedicin. Version 2.1-2003 Evidensrapport 2 Patientinformation om receptmedicin Version 2.1-2003 Evidensrapport 2 Patientinformation om receptmedicin Version 2.1-2003 Tove Oldam, Birthe Søndergaard og Hanne Herborg December 2003

Læs mere

Evidensrapport 4. Egenomsorg. Version 2.1-2003

Evidensrapport 4. Egenomsorg. Version 2.1-2003 Evidensrapport 4 Egenomsorg Version 2.1-2003 Evidensrapport 4 Egenomsorg Version 2.1-2003 Marianne Møller, Birthe Søndergaard, Hanne Herborg December 2003 Evidensrapport 4. Egenomsorg Version 2.1-2003

Læs mere

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse Forskningscenter for Kvalitetssikret Lægemiddelanvendelse Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse Resumé Udarbejdet af: Dorthe Tomsen, Birthe Søndergaard, Hanne Herborg, Bjørn

Læs mere

Danske undersøgelser om compliance. Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon

Danske undersøgelser om compliance. Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon Danske undersøgelser om compliance Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon Tre forskningsprojekter Tre forskningsprojekter Evidensrapport 9- Compliance og concordance

Læs mere

Dokumentationsdatabasenotat. Notat vedrørende diabetes. Version 1.1-2007

Dokumentationsdatabasenotat. Notat vedrørende diabetes. Version 1.1-2007 Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende diabetes Version 1.1-2007 Pia Knudsen og Charlotte Rossing Juni 2007 Dokumentationsdatabasenotat vedrørende diabetes Version 1.1-2007 Pharmakon, juni 2007 ISBN

Læs mere

Evidensrapport 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Version 2.2-2004

Evidensrapport 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Version 2.2-2004 Evidensrapport 5 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Version 2.2-2004 Evidensrapport 5 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Version 2.2-2004 Tove Oldam, Birthe Søndergaard og Hanne Herborg December

Læs mere

Evidensrapport 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Version 2.2-2004

Evidensrapport 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Version 2.2-2004 Evidensrapport 5 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Version 2.2-2004 Evidensrapport 5 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Version 2.2-2004 Marianne Møller, Birthe Søndergaard, Hanne Herborg og Tove

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Evidensrapport 10. Opportunistiske screeninger. Version 1.1-2005

Evidensrapport 10. Opportunistiske screeninger. Version 1.1-2005 Evidensrapport 10 Opportunistiske screeninger Version 1.1-2005 Evidensrapport 10 Opportunistiske screeninger Version 1.1-2005 Charlotte Rossing, Hanne Herborg Juli 2005 Evidensrapport 10. Opportunistiske

Læs mere

Sundhedskatalog. Om at ændre vaner. Beslutningsprocessen. Det kan vi hjælpe med. Statistik Risikofaktorer. Test dig selv. Få styr på medicinen

Sundhedskatalog. Om at ændre vaner. Beslutningsprocessen. Det kan vi hjælpe med. Statistik Risikofaktorer. Test dig selv. Få styr på medicinen Sundhedskatalog 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 Om at ændre vaner Beslutningsprocessen Det kan vi hjælpe med Statistik Risikofaktorer Test dig selv Få styr på medicinen Sundhedsprofil Rygestop Ned

Læs mere

Evidens for Apotekets Rådgivning

Evidens for Apotekets Rådgivning Evidens for Apotekets Rådgivning Version 1.1-2009 24. juni 2009 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Evidens for Apotekets Rådgivning Version 1.1-2009 Marianne Agergaard,

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 Målgruppen Rengøringsassistenter n = 50 pers., 34 kvinder og 16 mænd Alder (gns.): 48 år 38 % rygere Frafald Begrænset Projektet Planlægning Kick off foredrag

Læs mere

Indledning. Faglig redaktør: Marianne Møller.

Indledning. Faglig redaktør: Marianne Møller. Indledning Denne evidensrapport over effekten af apotekets aktiviteter i forbindelse med distribution og interventioner i forbindelse med receptekspedition er udarbejdet som en del af Danmarks Apotekerforenings

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering

Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering page 1 SSE/XXXXX/YYY/ZZZZ $Revision: xx.xx $ Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering Nikolai Hoffmann-Petersen, Læge Medicinsk afdeling og medicinsk forskning, Regionshospitalet Holstebro Claus Kjærgaard

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie. Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner og optimer på virksomhedens bundlinie. Hvorfor investere I SUNDHED DET ER VELDOKUMENTERET, at virksomheder, der aktivt tør satse på sundhedsfremmende tiltag,

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan.

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan. Lægeforeningen Notat 26. juni 2009 Jr. 2009-3782/265277 PK Emne: Til: Fra: En national forebyggelsesplan for hele befolkningen Ministeren for Sundhed og Forebyggelse Lægeforeningen Lægeforeningen redegør

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Temarapport. Velfærdsteknologiske løsninger til apotek. December 2013. Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.

Temarapport. Velfærdsteknologiske løsninger til apotek. December 2013. Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon. Temarapport Velfærdsteknologiske løsninger til apotek December 2013 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Temarapport Velfærdsteknologiske løsninger til apotek Version

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Livsstilsværkstedet 2014. Et skridt mod et sundere liv og et bedre velvære

Livsstilsværkstedet 2014. Et skridt mod et sundere liv og et bedre velvære Livsstilsværkstedet 2014 Et skridt mod et sundere liv og et bedre velvære Livsstilsværkstedet - kort fortalt Livsstilsværkstedet henvender sig til de borgere i Egedal Kommune, der har behov for eller ønsker

Læs mere

Introduktion til sundhedsøkonomi

Introduktion til sundhedsøkonomi Introduktion til sundhedsøkonomi Lars Ehlers Center for Folkesundhed Definition af økonomi: Studiet af hvordan mennesker og samfund vælger med eller uden brug af pengefastsættelse at anvende knappe ressourcer,

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

RAPPORT - Sundt Lager

RAPPORT - Sundt Lager BAR transport og engros Sundkrogskaj 20 2100 København Ø Att.: Susanne Linhart sli@di.dk Dato: 03.03.2011 Opg. nr.: 21593/cm WorkLife A/S Tlf.: 70 227 527 Fax: 75 225 390 www.wl.dk post@wl.dk RAPPORT -

Læs mere

Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale

Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2009; 9(2) Rygestop i almen praksis

Læs mere

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune Sundhedspolitik Svendborg Kommune UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK VERSION 16, AF 09.03.07 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Vision... 2 Overordnede mål og principper... 2 Politiske strategier... 4 Politik er

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED Vi vil gerne opfordre dig til at deltage i dette originale forskningsprojekt. Du skal kun deltage, hvis du selv har lyst, og

Læs mere

Behandling af akne i graviditeten Hedegaard, U., Larsen, J. & Damkier, P. 2008 I : Syddanske Læger. 1, s. 20 1 s.

Behandling af akne i graviditeten Hedegaard, U., Larsen, J. & Damkier, P. 2008 I : Syddanske Læger. 1, s. 20 1 s. Ulla Hedegaard Klinisk farmaceut, Ph.d.-studerende Klinisk Farmakologi Afd. for Klinisk Biokemi og Farmakologi Postaddresse: J. B. Winsløws Vej 19, 2. 5000 Odense C Danmark Postaddresse: J. B. Winsløws

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Sund i et godt arbejdsliv

Sund i et godt arbejdsliv Sund i et godt arbejdsliv Charlotte Rasmussen og Mette Korshøj Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Program Fysisk aktivitet i arbejde og fritid Måling af fysisk aktivitet PAUSE Muskelskeletbesvær

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

Polyfarmaci - Region Sjælland

Polyfarmaci - Region Sjælland Polyfarmaci - Region Sjælland Kirsten Schæfer og Mikala Holt Havndrup Omfang af polyfarmaci Data fra Lægemiddelstyrelsen (2. halvår 2009): 13 % af Danmarks befolkning er i behandling med 6 eller flere

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2014 > Sæsonprogram for efterår 2014 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 23. september kl. 20.00: Tirsdag den 7. oktober kl. 20.00:

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

RESULTATER FRA SPØGESKEMA UNDERSØGELSE

RESULTATER FRA SPØGESKEMA UNDERSØGELSE RESULTATER FRA SPØGESKEMA UNDERSØGELSE Undersøgelsen er gennemført i Lev Vel projekt Forebyggende Selvmonitorering, som del af SPOR 1. Undersøgelsen har været gennemført i perioden jan. feb. 2012, og data

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Bilag 2: Brugerbehov og personas

Bilag 2: Brugerbehov og personas Bilag 2: Brugerbehov og personas Oversigt over behov og udfordringer BEHOV 1: Jeg har behov for at leve sundt så min sygdom ikke forværres BEHOV 2: Jeg har behov for at kunne leve et normalt liv, hvor

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Skal sundhedsfremmende indsatser altid kunne betale sig?

Skal sundhedsfremmende indsatser altid kunne betale sig? Hvilke sundhedsfremmende indsatser skal kommunerne koncentrere sig om, og hvilke skal de lade ligge? Skal sundhedsfremmende indsatser altid kunne betale sig? Jakob Kjellberg, Professor, Projektchef & Programleder

Læs mere

Midtvejsevaluering af Nordjyllands Amts projekt Motion på Recept 2006

Midtvejsevaluering af Nordjyllands Amts projekt Motion på Recept 2006 BILAG TIL MØDE I: SU 2006-12-04, pkt. 3,1 SU 2007-01-22, pkt. 4 Midtvejsevaluering af Nordjyllands Amts projekt Motion på Recept 2006 Udarbejdet af Thomas Gjelstrup Bredahl Center for Anvendt og Klinisk

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.:

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Strategi og indsats Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 13. september 2007 Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Notat vedr. strategi- og indsats Indledning Tobaksområdet er i Faaborg-Midtfyn

Læs mere