Folkeskolereform 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folkeskolereform 2014"

Transkript

1 Folkeskolereform februar 2014

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Økonomi... 4 Mål, styringskæde og evalueringskultur... 8 Organisering af skolens dagligdag Personalesammensætning Administrative arbejdspladser Læringsledelse og undervisningsmiljø IT og digitale kompetencer Understøttende undervisning SFO / Fritidstilbud Kompetenceudvikling Åben skole inddragelse af civilsamfundet Lektiehjælp Idræt, motion og bevægelse Indkøb af skole IT udstyr Skolebuskørsel Madordning Forældreansvar /36

3 Indledning Folkeskolereformen bygger på en aftale om et fagligt løft af folkeskolen og træder samtidig med lærernes nye arbejdstidsaftale i kraft 1. august Reformen har 3 overordnede mål for folkeskolens udvikling: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Reformen peger samtidig på tre generelle indsatsområder, som skal understøttes for at målene kan nås: En længere og mere varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring Kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere Få klare mål og regelforenkling Arbejdet med folkeskolereformen i Struer Kommune har været varetaget af en koordineringsgruppe bestående af forvaltningsfolk, der har refereret til Børne- og Uddannelsesudvalget som styregruppe. Koordineringsgruppen har løbende afholdt uformelle og inddragende følgegruppemøder med repræsentanter fra FOA, BUPL og DLF. I forhold til lærernes arbejdstid og opgaver sker der en medinddragende proces via sektor-med-udvalget for skole, dagtilbud og fritid. Hertil kommer at de lokale MED-udvalg fra 1. august 2014 håndterer opgaver vedrørende lærernes arbejdsopgaver på lige fod med øvrige medarbejdergruppers arbejdsopgaver. De pædagogiske forhold drøftes eksempelvis i de relevante fagteam, årgangsteam og med ressourcepersoner der har fokus på særlige pædagogiske områder For at afdække alle de delopgaver som folkeskolereformen medfører, har der været oprettet 15 arbejdsgrupper med bred repræsentation, der hver især har arbejdet med specifikke temaer i forbindelse med implementeringen af den nye skolereform i Struer Kommune. Alle arbejdsgrupperne har udarbejdet anbefalinger, der blev præsenteret for politikere og skolefolk på et møde om folkeskolereformen den 18. februar Koordineringsgruppen har udarbejdet denne rapport med en præsentation af de væsentligste beslutninger, der skal træffes i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen i Struer Kommune på baggrund af de 15 arbejdsgruppers anbefalinger. Denne rapport er således koordineringsgruppens præsentation af de beslutninger, der skal træffes som følge af den nye skolereform samt en indstilling til politisk niveau med hensyn til om de enkelte beslutninger skal træffes politisk, administrativt af forvaltningen eller decentralt af den enkelte skoleleder. Erik Østerby Pia Weedfald Hansen Jørn Thomsen Direktør Afd. leder pædagogisk udvikling Afd. leder administration Skole og dagtilbud Skole og dagtilbud 3/36

4 Økonomi Af "Aftale om budget for 2014 og overslagsårene 2015, 2016 og 2017" fremgår det, at byrådet anerkender, at det er en stor og kompleks omstilling og vil se positivt på de økonomiske konsekvenser af beslutningerne i forhold til den længere skoledag og den kortere SFO åbningstid, når de endelige beregninger foreligger. De økonomiske konsekvenser er nu beregnet, hvilket betyder, at folkeskolerne i Struer Kommune kommer til at mangle kr. årligt. Forudsætninger: Beregningerne er lavet ud fra elevtallet i skoleåret 2013/14. Grænsen for klassestørrelse er sat til 28 elever. Der er regnet med en gennemsnitlig årlig lønomkostning for lærere på kr. Udgiften er inkl. udgiften til undervisningstillæg mellem 750 timer og 772 timer. Årslønnen er uden ledere. Der er regnet med en gennemsnitlig årlig lønomkostning for pædagoger på kr. Børnehaveklasserne er beregnet på samme måde som 1. klasserne. Der er ikke kommet udmelding om fordelingen af timetallet mellem fagopdelt undervisning og understøttende undervisning til børnehaveklasserne. 10. klasserne er beregnet på samme måde som 9. klasserne. Der er ikke kommet udmelding om fordelingen at timetallet mellem fagopdelt undervisning og understøttende undervisning til 10. klasserne. 10. klasserne på gymnasiet er medregnet, da der også vil kommer merudgifter hertil. Beregningerne er på helårsbasis. I 2014 er det 5/12 del af udgiften til skolerne og skolefritidsordningerne, vedr. moderniseringsaftalen, regning fra Deloitte m.v. Fagopdelt undervisning: Byrådet har på sit møde den 28. januar 2014 godkendt, at lærerne skal være 80 timer mere sammen med børnene, set i forhold til skoleåret 2013/14. Beregningen er lavet ud fra Deloittes analyse over den gennemsnitlige undervisningstid for lærere i skoleåret 2012/ timer. Det giver en årlig undervisningstid for lærere på 772 timer Den fagopdelte undervisning er beregnet til kun at blive foretaget lærere. Understøttende undervisning: Byrådet har på sit møde den 28. januar 2014 godkendt, at ressourcetildelingen er baseret på at 50 % af den understøttende undervisning foretages af lærere og de resterende 50 % af den understøttende undervisning fortages af pædagoger/andre. Der er ikke den samme tid til planlægning og tilrettelæggelse til den understøttende undervisning som til fagdelt undervisning. Ifølge KL s (Kommunernes Landsforening) regneark forventes det at én lærer, der kun har understøttende undervisning, kan være sammen med børnene i timer For pædagogerne er der lavet ny overenskomst. Her forventes det, at pædagogerne/andre kan være sammen med børnene i timer. 4/36

5 Lektiehjælp: Der skal ydes 2 timers lektiehjælp pr. uge fra 0. klasse til 10. klasse, dog skal 4. klasse til 6. klasse have 3 timer pr. uge. Lektiehjælpen sidestilles med den understøttende undervisning i forhold til at andre grupper end lærerne kan varetage undervisningen. Undervisningstillæg: Der skal ydes undervisningstillæg til lærernes tid sammen med børnene jævnfør overenskomst. Timerne mellem 750 timer og 772 timer koster ekstra ca. 108 kr. pr. time. Dette beløb er medregnet. Økonomi: Udgifter: Beregningen er baseret på de ekstra timer eleverne skal have til fagopdelt undervisning, understøttende undervisning og lektiehjælp inkl. ekstra undervisningstillæg samt ændret årsnorm i nuværende budget kr. Finansiering: Kortere åbningstid i skolefritidsordningerne grundet den længere skoledag Forventet, at 20 % af børnene bliver udmeldt ved mindre behov for pasning Ændring af forældrebetalingen fra 72 % til 69,1 % af nuværende takst kr kr kr. Moderniseringsaftalen. Der blev i forbindelse med budget 2014 indarbejdet en besparelse. Det er endnu ikke afklaret, om det er skolerne der skal reduceres eller om det også er i administrationen. Ovennævnte beregning gør, at der ikke kan ske yderligere ændringer end de indarbejdede. I nuværende budget er der i forbindelse med budgetlægningen for 2011 afsat ekstra midler til øget undervisning i folkeskolen. Der er mulighed for at reducere det nuværende budget med beløbet, da der i aftalen om den nye folkeskolereform er indregnet et fast timetal til klasserne kr kr. Folkeskolereformen - reserverede midler - DUT kompensation Manglende finansiering kr kr kr. Hertil kommer regningen fra Deloitte i 2014 på kr. 5/36

6 Fravalg af lektiehjælp: I budgettet er der indregnet, at alle elever vælger lektiehjælp. Det forudsættes, at skolerne, inden for deres budget, selv afholder udgifterne til skolefritidsordning til de elever der fravælger lektiehjælpen. Diverse andre forudsætninger: Der er ikke indregnet merudgifter til undervisningsmidler/elevaktiviteter. Udvidelsen vil komme via udbygningen af IT-systemerne. Det forventes, at det obligatoriske tilskud for elever på friskoler og efterskoler vil stige i forbindelse med indførelsen af folkeskolereformen. Udgiften kendes endnu ikke Der vil ske ændringer i bustransport til og fra skolerne Hvor vi har råderet over idrætshaller vil der ske en udvidelse i brugen af hallerne Ekstra rengøring ved større udnyttelse af skolerne Ekstra energiforbrug ved længere skoledag Ny ressourcetildelingsmodel I forbindelse med folkeskolereformen har en arbejdsgruppe udarbejdet et forslag til en ny ressourcetildelingsmodel. Koordineringsgruppen indstiller at ressourcetildelingsmodellen sendes i høring. Den nuværende model er hverken tidssvarende, gennemskuelig eller enkel og der er nogle historiske betingede urimeligheder i modellen, der ikke kan forklares. Arbejdet med en ny ressourcetildelingsmodel har været længe undervejs inden arbejdet med den ny folkeskolereform begyndte. Dette betød at arbejdet med en ny ressourcetildelingsmodel blev sat på pause, da udmeldingen kom om folkeskolereformen. Modellen indeholder et tildelingsbeløb som er elevtalsafhængigt og et tildelingsbeløb som IKKE er elevtalsafhængigt. Nøgleord i forhold til den nye model er: Enkel Gennemskuelig Kravet til den ny ressourcemodel er at modellen skal være enkel at arbejde med og til at gennemskue for alle. Det skal være nemt umiddelbart at regne ud hvor meget den enkelte skole får tildelt, ligesom det skal være muligt at lave en simulering ud fra et tænkt elevtal. Det ønskede scenarie er at skolelederen indfører det kommende skoleårs elevtal i et regneark, hvorefter en bundlinje efterfølgende viser årets budget. Principper for den nye ressourcetildelingsmodel 1. Elevtallet opgøres den 1. november med regulering tilbage til den 1. august. 2. Der gives en ressourcetildeling pr. elev (inkl. inklusion, undervisningsmidler, elevaktiviteter, administration, ledelse m.v.) samt en grundtildeling til Humlum skole og 10. klasse på gymnasiet. 3. Der tildeles forlods ressourcer til enkelte større skolevæsens opgaver 4. Ressourcetildelingen til SFO indgår i skolens samlede budget 5. De faste udgifter (bygningsudgifter m.v.) tildeles som en grundtildeling 6. Ressourcetildelingen til specialklasseeleverne tildeles pr. elev (jf. punkt 2) + ekstra tildeling 7. Ressourcetildeling til special-sfo tildeles pr. barn (jf. punkt 4) + ekstra tildeling Følgende er ikke en del af den nye ressourcetildelingsmodel Der omfordeles ikke skolerne imellem pga. læreres anciennitet Små skolevæsens opgaver påtager skolerne sig på skift, og der tildeles således IKKE forlods til små opgaver Der tildeles ikke aldersreduktion Der tildeles ikke i forhold til socioøkonomiske nøgletal 6/36

7 Skolen gives ikke længere et tillæg når de har børn med diabetes Inklusionsmidlerne er hidtil beregnet særskilt på grundlag af lister over børn i specialtilbuddene og en forholdsmæssig elevtalsafhængig tildeling. Der foreslås en model, hvor inklusionsmidlerne opløses og placeres på henholdsvis en central konto og fordeles til skolerne. Der er tale om en solidarisk løsning, hvor den centrale konto og skolernes konti skal ses som forbundne kar (pr. 1. november vil der ske en regulering med tilbagevirkende kraft, fra det tidspunkt, hvor den enkelte elev enten har fået et andet tilbud eller er stoppet i et tilbud). En korrektion af modellen i henhold til socioøkonomiske nøgletal har været drøftet, men parametrene i beregningen af disse nøgletal vurderes ikke at give oplevelsen af en højere grad af retfærdighed. Derfor er en sådan korrektion fravalgt. SFOen har en selvstændig ressourcetildeling, hvor der sker en tildeling pr. barn pr. måned ud fra de nuværende principper. Dette har vi ikke til hensigt at ændre, men SFOens økonomi foreslås fra 1. august 2014 at blive en del af skolens samlede økonomi, så det er legitimt at flytte penge mellem skolen og SFO. Modellen bør evalueres efter det første år. Politisk beslutning at skolereformens samlede økonomi godkendes via en tillægsbevilling at forslaget til ny ressourcetildelingsmodel sendes i høring 7/36

8 Mål, styringskæde og evalueringskultur Denne arbejdsgruppe hed oprindeligt Forvaltningens roller og opgaver, men er blevet omdøbt til det mere sigende navn Mål, styringskæde og evalueringskultur. Med folkeskolereformen indføres en ny form for målstyring. Undervisningsministeriet introducerer i løbet af 2014 nye obligatoriske mål for kvaliteten af undervisningen og trivslen i Folkeskolen. Her vil fokus i højere grad end i dag være på den enkelte elevs faglige udvikling. Folkeskolereformens indhold og ambition udfordrer Struer Kommunes overordnede værdier for Børn og Unge, samt skolepolitik. Børne- og Uddannelsesudvalget har allerede besluttet, at Struer Kommunes børneog ungeværdier skal ny-formes og at der i stedet for dagtilbuds-, skole- og ungdomspolitikker skal udarbejdes strategi- og handleplaner, der dækker området 0-18 år. Styringskæde for folkeskolen I forbindelse med det forberedende arbejde af folkeskolereformen, er der udarbejdet forslag til styringskæde for folkeskolen. Styringskæden tager afsæt i det forhold, at kommunalbestyrelsens ansvar for kvaliteten af arbejdet i folkeskolen er skærpet under den nye reform. Nedenstående evaluerings- og dokumentationsmodel anbefales som ledelsesinformationsmodel for den samlede opgave. 8/36

9 Skoleledelsen En længere skoledag, større fleksibilitet, inddragelse af- og samarbejde med forskellige faggrupper, skolebestyrelse og lokalsamfund er et par af de parametre, der er anført i folkeskolereformen, og dermed stiller større krav til tydelig daglig ledelse af den enkelte skole. Ledelsen skal sætte retning og arbejde målrettet med pædagogisk udvikling. Koordinationsgruppen indstiller at skolelederen: har klare og høje forventninger til elever, medarbejdere og sig selv sikrer at alle har kendskab til skolens mål og forventninger sikrer at skolens virke bygger på nyeste evidensbaserede viden gennem en læringscyklus: erfaring - refleksion - generalisering - afprøvning. lægger vægt på faglighed i forbindelse med ansættelser og efter- og videreuddannelser stimulerer det faglige miljø gennem videndeling såvel på egen skole som mellem kommunens skoler Ledelsen af børnenes læreprocesser i inkluderende fællesskaber er den helt centrale ledelsesopgave for samtlige ledelsesniveauer i forvaltning og skole. Målet er at skabe sammenhængskraft i et børne- og ungeperspektiv. Pædagogisk Råd nedlægges i sin nuværende form. Drøftelser af skolens overordnede pædagogiske virke samt mere detaljerede pædagogiske forhold drøftes i fagteam, årgangsteam og med ressourcepersoner der har fokus på særlige pædagogiske områder samt andre relevante fora. Elevtrivsel Et af de overordnede mål i aftale om et fagligt løft af folkeskolen er at forbedre børnenes trivsel i skolen. Det skal samtidig være et centralt element i kommunernes og skolernes arbejde med at udvikle kvaliteten, at de følger børnenes trivsel på de enkelte skoler. Desuden skal skolerne have rådgivning om arbejdet med undervisningsmiljø og trivsel, så de kan mindske den undervisningsforstyrrende uro og understøtte elevernes sociale og faglige udvikling. Fra skoleåret 2015/16 skal alle skoler hvert år gennemføre en obligatorisk trivselsmåling, og i efteråret 2014 gennemføres en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse om elevtrivsel. Koordineringsgruppen indstiller at klassetrivsel.dk indkøbes til brug for trivselsmålinger, der indgår som en del af den fælleskommunale styringskæde. Tværfaglig samarbejdsmodel I Struer Kommune er der udarbejdet en tværfaglig samarbejdsmodel, der beskriver de samarbejdsstrukturer, der skal understøtte inklusion. Det formaliserede samarbejde skal samtidig medvirke til at den nyeste evidensbaserede viden kontinuerligt bliver en del af den daglige praksis i de forskellige læringsarenaer. Der arbejdes således med fokus på next practice. Målet med den tværfaglige samarbejdsmodel: at understøtte det pædagogiske arbejde med metoder og redskaber, der sikrer kvalificerede handlinger. en fælles indsats, fælles logik samt et fælles sprog (tværfaglighed) Koordineringsgruppen indstiller at skolelederen sidder med i tværfaglige fora der medvirker til at understøtte det tværfaglige samarbejde. 9/36

10 Folkeskolereformens mål for udviklingen af børns læreprocesser Folkeskolereformen sætter nedenstående mål for udviklingen af børns læreprocesser. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. o Dansk, læsning på 2., 4., 6. og 8. klassetrin o Matematik på 3. og 6. klassetrin Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. o Nationale test o 9. klasses afgangsprøve o Standardiserede læse-, stave- og matematiktest i skoleforløbet Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. o Dansk, læsning på 2., 4., 6. og 8. klassetrin o Matematik på 3. og 6. klassetrin Målene tager afsæt i få kvantificerbare måltal, der kan opgøres på kommune- og skoleniveau. I de nationale test bliver det defineret ud fra faglige kriterier, hvornår en elev læser eller regner godt, og hvornår en elev hører til gruppen af de allerdygtigste. Det vil i kriteriebaseringen blive tilstræbt at fastlægge niveauer, der svarer til PISAs kategorisering. Sammenligner man test på de enkelte årgange fra år til år, sammenligner man ret små, og dermed statistisk usikre observationssæt. Skal evaluerings- og dokumentationsarbejdet professionaliseres, anbefaler arbejdsgruppen at man følger de enkelte årgange på en skole, gennem skoletiden. Dermed giver testene et reelt billede af den faglige udvikling i en elevgruppe, og ikke forskellige elevgruppers status på sammen trin. Koordineringsgruppen anbefaler derfor, at skolerne anvender, de af læsevejledergruppen benyttede tests i dansk, dvs. OS-, SL- og TL-prøver, samt FG- og MG-prøver i matematik, så det bliver muligt at følge og dokumentere de enkelte elevers og klassers udvikling. Udviklingen i testresultaterne for klasserne og eleverne skaber rammerne for den løbende og systematiske evaluering, professionaliserer evaluerings- og dokumentationsarbejdet og bliver dermed centrale i ledelsen af børns læreprocesser. Det indstilles desuden, at de enkelte skoler udarbejder en evalueringsoversigt/evalueringsplan. Regelforenkling Moderniseringsaftalen I forbindelse med budget 2014 er der indregnet en besparelse på kr. og kr. pr. år i overslagsårene vedr. regelforenkling moderniseringsaftalen, hvor hovedoverskrifterne er: Videreudvikling af elevplaner Fælles ledelse folkeskoler og fælles ledelse skole/dagtilbud Fælles ledelse ungdomsskole/folkeskole Klasse- og holddannelse Kvalitetsrapporter Fag, fagrække, timetal Koordineringsgruppen indstiller at kommunalbestyrelsen medtænker elementerne i Moderniseringsaftalen i den kommende strukturdebat. Øvrige regelforenklinger Ud over ovennævnte vil forvaltningen se nærmere på følgende: Bestilling, betaling, kontering af transport, buskort m.v. At der laves centrale udtræk af elevtal og dermed undgå at den enkelte skole skal indsende oplysninger (TEA og TRIO). Der er dog behov for en ensartethed i forhold til indberetning i systemerne, da der er 10/36

11 forskel på hvordan og hvad der indberettes. Hvis der skal laves centrale udtræk skal der være sikkerhed for at det er indberettet rigtigt. Ansættelses- og afskedigelsesprocedure kan og bør optimeres, da det opleves tungt og bureaukratisk, der bør være én lønsagsbehandler pr. distrikt. Der bør laves en tjekliste/procedure for ansættelses- og afskedigelse af personale (løn, telefon, It m.v.). Budgetopfølgning, ledelsestilsyn kan optimeres. Skolerne mangler et brugbart økonomisystem som kan lave simuleringer og som ikke bruger gamle data fra året før. Skolesundhedsplejen og tanklinikken kan ikke selv lave systemudtræk i forhold til det enkelte barn. Det vil være nemmere, hvis de selv havde adgang til disse udtræk, fremfor det skal gå igennem sekretæren på skolen. Retningslinjer for bestilling af taxa kørsel er for bureaukratiske. Arbejdsgangene i forbindelse med indkøbsaftalerne kan med fordel forenkles Politisk kompetence at styringskæden for folkeskolen godkendes at pædagogisk råd nedlægges på skolerne fra 1. aug at der udarbejdes faste rammer for systematisk evaluering i dansk og matematik og elevtrivsel på kommune- og skoleniveau. at regelforenkling i forhold til moderniseringsaftalens punkter om fælleledelse, indgår i byrådets arbejde med organisering af skolevæsnet. at regelforenkling i forhold til moderniseringsaftalens afsnit om kvalitetsrapport, fag, fagrækker og timetal sendes i høring og indarbejdes i Struer Kommunes administrative praksis. at kompetencer, som beskrevet under forvaltningens og skolelederens kompetencer, godkendes. Forvaltningens kompetence at skolelederen deltager i tværfaglige fora for at understøtte samarbejdsstrukturer omkring inklusion at øvrige regelforenklingsforslag sendes til viderebehandling i direktionen at der udarbejdes en fælleskommunal standard for arbejdet med elevplaner at der udvikles fælleskommunal standard for arbejdet med elevtrivsel, og indarbejder det som element i Struer Kommunes styringskæde. Skolelederens kompetence Koordineringsgruppens indstiller: at kompetencen til fastsættelse af klasse- og holddannelse delegeres til skolelederen at skolelederen har klare og høje forventninger til elever, medarbejdere og sig selv at skolelederen sikrer at alle har kendskab til skolens mål og forventninger at skolelederen sikrer at skolens virke bygger på nyeste evidensbaserede viden gennem en læringscyklus: erfaring - refleksion - generalisering - afprøvning. at skolelederen lægger vægt på faglighed i forbindelse med ansættelser og efter- og videreuddannelser at skolelederen stimulerer det faglige miljø gennem videndeling såvel på egen skole som mellem kommunens skoler 11/36

12 Organisering af skolens dagligdag Med sigte mod folkeskolereformens tre overordnede mål forventes det, at skolerne i Struer Kommune skaber en skoledag for eleverne, som samtidig er varieret og sammenhængende, og hvor skolens medarbejdere har de bedste muligheder for at have fokus rettet mod elevernes læring og trivsel. Der er med den nye folkeskolelov lagt op til regelforenklinger i forhold til timetalsstyringen. Minimumstimetallet for fagblokke afskaffes. I stedet fastlægges et minimumstimetal for den gennemsnitlige samlede skoleuges længde for hvert klassetrin samt for udvalgte fag. Det betyder at den samlede skoletid for alle elever fastsættes som en årsnorm, der er afhængig af om eleven går i indskoling, mellemtrin eller udskoling. Tabel 1 Den samlede skoletid fordelt på indskoling, mellemtrin og udskoling. Klassetrin Årsnorm (på hvert klassetrin) Ugentligt timetal i gennemsnit fordel over 40 uger Længden af den enkelte skoledag og skoleuge er ikke fastlagt, men det forudsættes at undervisningen normalt foregår mellem kl. 8 og 16. Skolen skal gennemføre et samlet årligt antal undervisningstimer i de obligatoriske fag og emner (f.eks. sundheds- og seksualundervisning, færdselslære, SSP undervisning) og som noget nyt understøttende undervisning gældende for hvert klassetrin. Tiden mellem de to typer af undervisning fordeles på følgende måde: Timetallet for fagene og de obligatoriske emner skal opfyldes Gennemsnitlig 45 min. bevægelse og motion pr. dag Understøttende undervisning, herunder lektiehjælp og faglig fordybelse Tabel 2 Sammensætning af undervisning på de enkelte klassetrin Klassetrin Årligt minimumstal pr. klassetrin i fagopdelt undervis- ning Tid til understøttende undervisning og pauser Heraf udgør faglig fordybelse og lektiehjælp minimum I alt Tiden til understøttende undervisning er ikke omfattet af holddannelsesreglerne. Tiden til understøttende undervisning skal integreres med den fagdelte undervisning, så den understøttende undervisning som udgangspunkt ikke planlægges som et separat tilbud på bestemte tider af dagen (sidst på dagen), Frem mod næste folketingsvalg gælder overgangsbestemmelserne, der medfører at lektiehjælp og faglig fordybelse skal ligge sidst på dagen. 12/36

13 Fag i fagdelt undervisning, der ikke er omfattet af et minimumstal, kan vægtes anderledes end det ministeriet angiver i de vejledende timetal. Dog skal det samlede antal fagdelte timer på hver årgang fastholdes. Kommunen kan beslutte at konvertere timer fra den understøttende undervisning til timer i fagdelt undervisning. Tabel 3 Timetalsplan for fag og klassetrin. Klassetrin (M)= minimumstal Øvrige fag er vejledende timetal Timetal i alt Humanistiske fag Dansk (M) Engelsk fremmedsprog Historie (M) Kristendomskundskab Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Matematik (M) Natur/teknik Geografi Biologi Fysik/kemi Praktisk/musiske fag Idræt Musik Billedkunst Håndværk og design samt madkundskab Valgfag Iht. gældende regler Årligt minimumstal pr (ekskl. 0. kl (Inkl. 0. kl) klassetrin Timetallene er angivet i klokketimer á 60 min og uden angivelse af pausetid Som konsekvens af kravet om en varieret skoledag, hvor tilrettelæggelsen af arbejdet desuden retter sig mod det enkelte barns læring og udvikling, må der tages afsked med den grundlæggende forestilling om, at der er én lærer til én klasse i et fag i en lektion (også kaldet ettallernes tyranni), som bærende princip i planlægningen. Organisering af skoledagen med modulordning, tema-, projekt-, og fordybelsesforløb, fag/temadage og forskudt pausetid vil variere fra skole til skole. Det der imidlertid er væsentligt for en stor del af skolens elever, og i særlig grad for de elever, der er udfordret i den traditionelle skolehverdag, er tydelige rammer og strukturer. Det er allerede en udbredt praksis i vore skoler, at medarbejderne arbejder i forskellige former for teamkonstellationer. Det være sig afdelingsteams, årgangsteams eller fagteams mm. Forskning peger på, at afdelingsopdelte skoler er bedre til at løfte elever med svag social baggrund. Det forventes således at skolerne styrker organiseringen af medarbejderne i afdelingsteams omkring opgaverne i henholdsvis indskoling, mellemtrin og overbygning. Det er et væsentligt element i skolereformen, at alle elever følges tæt og hjælpes på vej bl.a. gennem arbejdet med en dynamisk elevplan, der fastholder fokus på det kontinuerlige arbejde med klare mål for elevens faglige, social og personlige udvikling. Arbejdet med en dynamisk elevplan forudsætter, at en fast kontaktperson bistår den enkelte elev og det øvrige medarbejderteam i det koordinerende arbejde omkring elevens læring. Denne medarbejder er i dag bedst kendt som klasselæreren med ansvar for typisk én hel klasse. Frem- 13/36

14 over vil vi arbejde med potentialet i at denne opgave fordeles på flere hænder, således kan der være ugentlig evaluering på de, i samarbejde med eleven, fastsatte mål. Der er ikke krav om, at kontaktpersonen er lærer. Erfaringer fra andre kommuner viser, at samarbejdet mellem lærere og de øvrige pædagogiske medarbejdere om rullende skolestart giver mere ro i indskolingen og dermed et bedre og tidligere afsæt for det faglige skolearbejde. Rullende skolestart betyder at børnene ankommer til en kultur, der allerede er etableret i modsætning til i dag, hvor børnene fra en årgang samles i grupper af indtil 28 elever for herefter fra grunden at etablere en ny kultur, hvorefter deres skolemæssige læring kan begynde. Rullende skolestart kan eksempelvis organiseres så børnenes skolestart organiseres med tre til fire årlige skolestartsdatoer, hvor børnenes starter i skole iht. til den dato der er nærmest på barnets 6-årige fødselsdag. Der kan med fordel indføres rullende skolestart på overgangen mellem dagtilbud og skole som afløsning for den nuværende førskoleordning. Skolederens opgaver er under forandring. Forventningen er, at skolelederen kommer tættere på udvikling og udmøntning af den daglige pædagogiske praksis med at øge elevernes læring og trivsel. For at imødekomme denne forventning skal skolen have etableret dialogstrukturer, der sikrer at skolelederne kommer bredt omkring de mange pædagogiske forhold - en opgave som skolelederen ikke kan eller skal løfte alene, men altid skal varetage i et samarbejde med medarbejderne. Skolelederne kan vha. ressourcemedarbejdere med særlige fokusområder skabe den nødvendige og inddragende dialog der understøtter den fortsatte pædagogiske udvikling på skolen. Ressourcepersonerne kan eksempelvis være AKT-vejleder, læsevejleder, matematikvejleder og IT-vejleder. Skolens ledelse og medarbejderteam må altså lægge sig i selen for fortsat at være visionære, tydelige og skabe klarhed for elever, forældre og ansatte i folkeskolen i forhold til organiseringen af det arbejde, der foregår i skolen med og omkring elevernes læring. Forvaltningen vil føre tilsyn med at de muligheder, der ligger i den nye skolereform bliver taget i anvendelse til at arbejde målrettet med udvikling af nye måder at organisere skolen på. Politisk kompetence at forvaltningen anmodes om at udarbejde forslag til rullende skolestart og aldersintegrerede klasser at byrådet pålægger forvaltningen at udarbejde en samlet plan for arbejdet med ro i klassen - herunder et særligt fokus på forældreansvaret at klasselærer funktionen afskaffes og erstattes med indførelsen af kontaktperson ordning Forvaltningens kompetence at forvaltningen koordinerer det fysiske og digitale samarbejde mellem medarbejderfora på tværs af skolerne Skolelederens kompetence at skolelederen har fokus på arbejde med modulordninger, fag- og temadage o.lign. i sit daglige arbejde at skolelederen skal sikre et forpligtende og velorganiseret teamsamarbejde at skolelederen organiserer skoledagen med pligtigt hensyn til fleksible pauser at skolerne skal have fokus på anvendelse af ressourcepersoner som en velbeskrevet funktion til at understøtte ledelsesopgaven 14/36

15 Personalesammensætning Folkeskolereformen indebærer flere fagopdelte timer og ny tid til understøttende undervisning, som skal supplere den fagopdelte undervisning. Hermed får kommunerne mulighed for at udvikle en ny skole med læringsmiljøer, som understøtter, at alle elever lærer, trives og udvikler sig fagligt og alsidigt. Den nye understøttende undervisning kan varetages af lærere, pædagoger og andre medarbejdere med relevante kvalifikationer/kompetencer. Kommunerne tilrettelægger tiden og personalesammensætningen i forhold til opgaven. Opgaver og ansvarsområder følger blandt andet af folkeskoleloven hvori det fremgår at: Lærerne kan varetage undervisningen i fagene og de obligatoriske emner i klasse og opgaver i den understøttende undervisning. Medarbejdere med lærer- eller pædagoguddannelser kan varetage undervisningen på klassetrin. Medarbejdere med pædagoguddannelse, og andre medarbejdere med relevante kvalifikationer/kompetencer kan varetage understøttende undervisningsopgaver. Lærerne har den generelle undervisningskompetence og samarbejder med andre medarbejdergrupper som f.eks. pædagoger og øvrige medarbejdere med relevante kvalifikationer/kompetencer om elevernes udvikling, læring og trivsel. Lærerne skal sikre helhed og sammenhæng i undervisningen, og at fag- og trivselsmål bliver indfriet. Pædagoger og andre medarbejdere med relevante kvalifikationer/kompetencer kan på alle klassetrin inddrages i den fagopdelte- og den understøttende undervisning og de dertil knyttede øvrige opgaver ved at løse opgaver inden for feltet af deres kvalifikationer/kompetencer. De vil kunne støtte og supplere lærerne i de fagopdelte timer samt varetage den understøttende undervisning og de dertil knyttede øvrige opgaver alene. Pædagoger, pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter har den generelle kompetence i forhold til skolens fritidsdel. De kan varetage alle opgaver i fritidsdelen og skal blandt andet sikre læring, sociale udvikling og trivsel med fokus på relationer og gruppedynamiske forhold. Det øgede samarbejde mellem flere professioner skal ikke alene skabe relevante lærings- og trivselssynergi i barnets/elevens overgange fra dagtilbud til skole og fra SFO til skole, men også bidrage til at forberede elevens deltagelse og medansvar i et demokratisk samfund, der udgør den ydre ramme for folkeskolens samlede virke. Inddragelse af gode kompetencer fra lærere, pædagoger og andre medarbejdere med relevante kvalifikationer/kompetencer forventes at biddrage til at forståelsen af hvad god undervisning er udvides, til glæde og inspiration for vores børn, så alle elever bliver så dygtige, som de kan. Især af denne grund har vi i Struer Kommune et skærpet fokus på, hvordan lærere, pædagoger og andre medarbejdere med relevante kvalifikationer/kompetencer sammensættes. Politisk kompetence byrådet pålægger forvaltningen at udarbejde en ramme for personalesammensætning på skolerne, der spejler intentionerne i folkeskolereformen at ovenstående sker på grundlag af en fordelingsnøgle med 50 % lærere, 40 % pædagoger, 10 % øvrige i forhold til den understøttende undervisning Skolelederens kompetence at skolelederen sikrer at samtlige medarbejdere er ligeværdige medlemmer af et team 15/36

16 Administrative arbejdspladser Børne- og uddannelsesudvalg besluttede på deres møde den 13. januar 2014, pkt. 3, at frigive kr. fra kontoen til omstilling af folkeskolen til indkøb af inventar. Skolerne tildeles derfor et beløb på kr. pr. pædagogisk ansatte medarbejder. Skolerne har oplyst, at der er ca. 270 pædagogiske ansatte, der fra 1. august 2014 skal have adgang til en administrativ arbejdsplads. Teknisk drift og anlæg har været i dialog med skolerne og på baggrund heraf, udarbejdet et budget til arbejdet omkring klargøring af lokaler m.v. BASCON har været brugt som ekstern rådgiver til at give skolerne inspiration til indretning m.v. Når der korrigeres for de kr. der allerede er bevilget, mangler der kr. til den resterende istandsættelse og den nødvendige ombygning af skolerne. Økonomi og Løn kan opsummere, at etableringen af de ca. 270 administrative arbejdspladser skønnes at koste i alt kr. - heraf kr. til inventar og kr. til istandsættelse og nødvendig ombygning af skolerne. Ved vedtagelsen af Budget blev der afsat følgende beløb til omstilling af folkeskolen: 2014: kr. 2015: kr. 2016: kr. 2017: kr. Siden er der disponeret/frigivet følgende beløb i 2014: Deloitte analysen, kr. Køb af inventar til administrative arbejdspladser, kr. Rest budget i 2014 udgør herefter kr. Politisk kompetence at restbeløbet på kr. gives som en tillægsbevilling, samt at der sker en modregning på kr. i det tilskud der i 2015 afsættes til omstilling af folkeskolen. Skolelederens kompetence at skolelederen har ansvaret for at der til enhver tid er det nødvendige antal arbejdspladser til medarbejdere i henhold til gældende lovgivning 16/36

17 Læringsledelse og undervisningsmiljø Folkeskolereformen stiller krav om og åbner nye muligheder for læringsledelse med et målrettet sigte på at styrke elevernes læringsudbytte. Ledelsen skal således arbejde med at understøtte fagteamenes arbejde med fagenes læringsmål og systematisk at rammesætte refleksive dialoger på møder og i samtaler. Som led i foleskolereformen sættes en række tiltag i gang, som skal støtte den målstyrede undervisning og udvikling i kvaliteten af undervisning. Fælles Mål skal præciseres og forenkles, så de bliver læringsmål. Dette skal medvirke til, at målene bliver et nyttigt redskab i medarbejderteamenes samarbejde om tilrettelæggelse af undervisningen, som sætter elevernes læringsudbytte tydeligere i centrum. Skoleledelse og medarbejderteams skal sammen arbejde systematisk med: Læringsmål for fagene Målstyret undervisning og læring. At skabe retning gennem at sikre et fælles sprog for læring, trivsel, kvalitet og faglighed. At sikre en tydelig rollefordeling mellem ledelse, ressourcepersoner og medarbejdere på skolen. Facilitering af systematisk analyse og refleksion om elevernes læring og om klasseledelse. Ledelse af reflekterende samtaler og møder med et læringsfokus for såvel enkelte medarbejdere som teams af medarbejdere. I Struer Kommune lader vi os inspirere til at tale om læringsledelse med udgangspunkt i Knus Illeris definition af læring: Læring er en aktiv proces, hvor den enkelte elev konstruerer og rekonstruerer viden, færdigheder, forståelse, og holdninger og arbejdsmåder i en dynamisk samspilsproces med omgivelserne Endvidere har vi fokus på læringsretentionen og læner os op ad Linda Schumann Scheels læringspyramide, der illustrere hvilken læringssituation, der giver den bedste læring, hvilket som illustreret er at undervis andre. 17/36

18 Vi ser læringsledelse som et dynamisk begreb, der skal give eleverne oplevelse af egen læring og af deres læringsudbytte. Her lader vi os atter Inspirere af Knud Illeris og hans læringscirkel Det forventes, at medarbejderteams bevæger sig væk fra den traditionelle planlægning af aktiviteter til bevidst planlægning af læring ved at arbejde ud fra konkrete og målbare læringsmål, så det bliver tydelig for alle, hvor eleven skal hen. Forskning har vist, at rummenes faglige kodning har betydning for elevens motivation og udbytte af læringen. Endvidere viser den, at fagligt svagt kodede lokaler, som klasselokalet, udgør en afkodningsmæssig udfordring for særligt de bogligt udfordrede børn, da læreren alene personificerer faget. Det forventes, at skolerne anvender forskning, der giver anvisninger ift. større læringspotentiale for eleverne, således også hvis dette udfordrer bestående tænkning om klasselokaler, faglokaler, andre lokaler (kantine, toiletfaciliteter mv.) udearealer, læringsrum i erhvervslivet, foreninger og lign. Læringsmiljøer, der stimulerer den arbejdsrelaterede kontekst (formidling, bevægelse, stillerum mv.) forventes drøftet på de enkelte skoler så der er konsensus om skolens læringsmiljø, så alle tydelig kan formidle til eleverne, forældre og andre brugere af læringsmiljøerne, hvad der forventes af dem. Hvert distrikt kan med fordel udarbejde og definere et fælles læringsgrundlag, således at der skabes sammenhæng mellem mål, læringsrammer og læringsledelse herunder udbrede kendskab til kendte redskaber, der kan anvendes i overgangene i dagtilbuddet, fra dagtilbud til skole og fra skole til ungdomsuddannelse. På nuværende tidspunkt bruger dagtilbudsområdet Kompetencehjulet, hvilket afløses i skolen af elevplaner og i overgangen til ungdomsuddannelsen benyttes uddannelsesplanen. Der kan med fordel udvikles en læringsplan for det enkelte barn, som begynder fra barnets start på livet og følger barnet/eleven frem til ungdomsuddannelse. Nu har vi i dagtilbuddet ofte barnets bog og i skolen ofte porteføljer. Vi tror en barndomslærdoms-ungdoms - læringsplan vil optimere barnets/elevens udvikling og i højere grad bevidstgøre og motivere barnets/elevens egen lyst til læring. Der ønskes et øget og mere formaliseret samarbejde mellem lærere, pædagoger og andre medarbejdere i skole og dagtilbud. Dette dels for, at sikre den røde tråd for det enkelte barn/elev, men også for at vidensdele og at udvikle vore fagkompetencer på tværs som f.eks. i forhold til sprogstimulering af børn i dagstilbud i et samarbejde mellem dagstilbud og skolernes læsevejleder. 18/36

19 Forvaltningens kompetence at forvaltningen igangsætter forsøgs- og udviklingsarbejde med en bredere vifte af faglokaler end de traditionelle faglokaler som f.eks. fysiklokaler at forvaltningen undersøger mulighederne for at indkøbe/udvikle et redskab i forhold til at angive lærings og trivselsmål for barnet/eleven i hele spændet 0-18 år Skolelederens kompetence at skolelederen og dagtilbudslederen i hvert distrikt udarbejder et fælles læringsgrundlag, således at der skabes sammenhæng mellem mål, læringsramme og læringsledelse at skoleleder og dagtilbudsleder skal sikre et mere formaliseret samarbejde mellem lærere, pædagoger og andre relevante medarbejdere i skole og dagtilbud at skolelederen sikrer at hele skolens virke er præget af tydelig struktur at skolelederen sikrer at medarbejderne bevæger sig væk fra traditionel planlægning af aktiviteter hen imod planlægning af læring, der forudsætter konkrete og målbare læringsmål 19/36

20 IT og digitale kompetencer Udviklingen i anvendelsesmuligheder for IT er konstant stigende i stort set enhver sammenhæng. Dette gælder også for så vidt angår mulighederne i forhold til børnenes udvikling og læring. For at kunne udnytte disse muligheder er det nødvendigt løbende at opkvalificere de digitale kompetencer hos det pædagogiske personale i dagtilbud og skoler. Målet er at alle pædagogiske medarbejdere har en reel adgang til inddragelsen af relevante digitale læremidler i arbejdet med børn og unge dagtilbud og skoler etablerer en formel struktur til fælles udvikling og gensidig læring baseret på etablering af praksisfællesskaber og med afsæt i aktionslæringsprincippet der etableres en fælleskommunal struktur for kompetenceudvikling med fokus på anvendelsen af IT i det pædagogiske arbejde pædagogiske og didaktiske drøftelser af IT s anvendelse i alle fag indgår i arbejdet i skolernes fagudvalg Resultatmål Ved udgangen af skoleåret er der etableret en formel struktur i forhold til udviklingen af digitale kompetencer hos medarbejderne. En struktur som inkluderer tanken om fælles udvikling og gensidig læring blandt det pædagogiske personale baseret på praksisfællesskaber og aktionslæringsprincippet. Strukturen kan besluttes etableret fælleskommunalt eller i de enkelte dagtilbud og skoler Ved udgangen af skoleåret har de faglige fora på alle skoler med afsæt i de reviderede Fælles Mål udarbejdet en beskrivelse af, hvordan der arbejdes med de digitale læremidler i det pågældende fag Ønsket effekt At medarbejderne har nødvendige kompetencer til reflekteret at kunne anvende og udvikle brugen af IT i det pædagogiske arbejde At der løbende foregår kompetenceudvikling blandt det pædagogiske personale At alle børn i dagtilbud og skoler bibringes nødvendige digitale kompetencer og understøttes i deres digitale dannelse Det forudsættes at der findes velfungerende IT-løsninger og at skolens medarbejdere er i besiddelse af de fornødne kompetencer, så der vitterligt er reel adgang til anvendelsen af it som værktøj i dagtilbud og skoler. I skolerne som bærende element i undervisningen. Politisk beslutning at byrådet pålægger forvaltningen at udarbejde en digital strategi i forhold til at arbejde med digital dannelse for 0-18 årige Forvaltningens beslutning at der i efteråret 2014 udarbejdes en struktur for udviklingen af IT-kompetencer hos medarbejdergrupperne i såvel skole som dagtilbud Skolelederens beslutning at skolelederen sikrer at IT-kompetenceudviklingen tager udgangspunkt i at medarbejdere lærer af og med hinanden at skolelederen skal sikre at der på skolen er en IT-ressourceperson 20/36

Indkaldelse. 24. Folkeskolereform - 2014. Resumé. Koordineringsgruppen indstiller,

Indkaldelse. 24. Folkeskolereform - 2014. Resumé. Koordineringsgruppen indstiller, til mødet i Børne- og uddannelsesudvalg den 3. marts 2014 kl. 12:30 i Mødelokale 3, Struer Rådhus Afbud fra/fraværende: Mødet hævet kl.:15.00 Indkaldte.: Indkaldelse Steen Jakobsen Karin Houmann Per Jakobsen

Læs mere

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18.

23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. 1 FOLKESKOLEREFORM De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. september 2013 BAGGRUNDEN Den danske folkeskole står også over for store udfordringer: Det faglige

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale. Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

Folkeskolereformen i København

Folkeskolereformen i København Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-

Læs mere

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15 Kommissorium. Opgaven: Proces og tidsplan for udarbejdelse af forslag til implementering af ny skolereform. Udarbejdet af /styregruppe Projektejer Børn og Uddannelsesudvalget Version Versionsbeskrivelse

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14

Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14 Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14 Indhold Forord...3 Understøttende undervisning...4 Samarbejde med foreningsliv, musikskole, ungdomsskole og kulturliv...6

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om:

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Opgaveløsning i Furesø Kommunes folkeskoler i skoleåret 2014-15 Indledning Furesø Kommune,

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune

Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune Bilag 2 - Oversigt over er i Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune - forslag til rammer og principper pr. 1. august 2014 Emne Alternative modeller indstilling 2.1. Nye regler om tilstedeværelse og

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

En reform af folkeskolen 1.8.2014

En reform af folkeskolen 1.8.2014 En reform af folkeskolen 1.8.2014 1 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

Temamøde om strategi

Temamøde om strategi Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014 Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Nye regler som tilstedeværelsestid skal først og fremmest understøtte arbejdspladsens muligheder for samarbejde.

Nye regler som tilstedeværelsestid skal først og fremmest understøtte arbejdspladsens muligheder for samarbejde. Udkast høringssvar Hermed høringssvar vedrørende Fremtidens Folkeskole i Helsingør fra Hornbæk Skoles skolebestyrelse og A-med. Denne gang har der været afholdt personalemøder og forældrecaféer for at

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget

Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget Program 18.00 Indledning ved Trine Torp 18.10 Folkeskolereform

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b

Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskolelovens 16 b, hvorefter kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Sekretariatet Sagsnr. 227538 Brevid. 1694365 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 13. august 2013 Folkeskolereformens

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune Et fagligt løft af folkeskolen Skive Kommune Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Oplæg om skolereformen på Karup Skole Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.

Læs mere

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!! HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Masterplan for implementering af folkeskolereformen

Masterplan for implementering af folkeskolereformen 1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 08-12-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.

Læs mere

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret

Læs mere

Folkeskolereform Kick-off. Lolland Kommune august 2013

Folkeskolereform Kick-off. Lolland Kommune august 2013 Folkeskolereform Kick-off Lolland Kommune august 2013 1 Kort velkomst v/ Bjarne Voigt Hansen De kommunalpolitiske forventninger v/ Hans-Erik Lund Rasmussen Rammesætning for arbejdet i arbejdsgrupperne

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 4: Styrkelsen af fremmedsprog samt indførelse af faget Håndværk og Design A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Masterplan for implementering af folkeskolereformen

Masterplan for implementering af folkeskolereformen 1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 11-02-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles

Læs mere