Der er tale om en stor omstillingsproces, som involverer mange kommunale aktører, og som kommunalbestyrelsen skal stå i spidsen for.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Der er tale om en stor omstillingsproces, som involverer mange kommunale aktører, og som kommunalbestyrelsen skal stå i spidsen for."

Transkript

1 En ny folkeskole

2 2 Forord Danmark har en god folkeskole, men den kan gøres bedre. Alle børn skal lære mere uanset social baggrund. Målet er ikke at gøre mere af det samme. Målet er at skabe en skole til fremtiden, hvor alle børn bliver udfordret og bliver dygtigere. Det handler om børnene og de unges fremtid. Den 7. juni 2013 indgik regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti aftale om et fagligt løft af folkeskolen. Det Konservative Folkeparti tilsluttede sig hovedparten af aftalen den 13. juni. Det betyder, at reformen med undtagelse af elementerne vedrørende faglig fordybelse og obligatorisk lektiehjælp i skoletiden træder i kraft fra skoleåret 2014/15. Efter næste folketingsvalg træder også disse elementer i kraft. I folketingssamlingen 2013/14 behandles således to lovforslag; dels et lovforslag om overgangsperioden, som skal træde i kraft i august 2014, dels et lovforslag, der indfører de resterende dele af aftalen af 7. juni 2013 mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti, som skal træde i kraft efter næste valg. Som led i økonomiaftalen mellem regeringen og KL af 13. juni 2013 er der enighed om finansieringen af reformen. Reformen lægger op til øget mål- og resultatstyring i folkeskolen baseret på få, klare nationale mål, forenkling af Fælles Mål samt et markant fokus på viden og resultater. Hermed understøttes kommunernes ansvar for at gå forrest i udviklingen af kvaliteten i folkeskolen. Reformen giver sammen med de nye arbejdstidsregler for lærerne en række muligheder for at nytænke tilrettelæggelsen og indholdet i skoledagen, og vil påvirke hele kommunens børne- og ungeområde. Der er derfor også behov for at nytænke kommunens fritidstilbud.

3 3 Der er tale om en stor omstillingsproces, som involverer mange kommunale aktører, og som kommunalbestyrelsen skal stå i spidsen for. Forberedelsen i kommunerne er i fuld gang. Da reformen træder i kraft i 2014, vil en række temaer skulle indgå i kommunernes budgetlægning for Den nuværende kommunalbestyrelse skal træffe beslutninger om indhold, styring, økonomi og proces. For at understøtte kommunerne i arbejdet med at realisere en ny skole holder KL en række møder og udarbejder inspirationsmateriale til de kommunale aktører omkring folkeskolen. Flere kommuner har efterspurgt inspirationsmateriale til arbejdet med at realisere en ny folkeskole. Dette inspirationsmateriale henvender sig primært til kommunalpolitikere. Det indeholder en kort introduktion til hovedtemaerne i folkeskolereformen og en række anbefalinger og inspiration til, hvordan forberedelsesprocessen på nuværende tidspunkt kan gribes an. Materialet er udarbejdet på baggrund af dialog med en række kommunale repræsentanter i otte arbejdsgrupper, KL har nedsat i forbindelse med forberedelsesarbejdet. KL vil løbende offentliggøre inspirationsmaterialer til kommunerne på Juni 2013 Erik Nielsen Kristian Wendelboe

4 4 En ny folkeskole Folkeskolen er den mest betydningsfulde institution i det danske uddannelsessystem. I et samfund i rivende udvikling er det derfor helt nødvendigt, at folkeskolen er i front med at udvikle læring og undervisning, så alle elever får kompetencer til at videreuddanne sig og til et liv som aktive og demokratiske borgere. Det betyder, at alle elever skal lære mere i folkeskolen. Flere undervisningstimer er ikke nok i sig selv. Eleverne skal møde en anden skoledag med varierede og nye læringsaktiviteter, som motiverer eleverne, så de lærer mere. Forskning viser, at elever lærer mere i løbet af skoledagen, når: eleverne har tydelige læringsmål for deres faglige og personlige udvikling, og når de er i hyppig dialog med en lærer om deres resultater og indsats, eleverne træner selv (arbejder individuelt), og når de arbejder sammen med andre, eleverne arbejder med praktiske og eksperimenterende aktiviteter i og uden for skolen, eleverne bliver passende udfordret i forhold til deres niveau og kapacitet, så de hele tiden lærer mere. Kommunalbestyrelsen skal beslutte, hvordan den kommunale skole skal udvikle sig fremover. Med reformen er der lagt op til et paradigmeskift. Bruddet ligger i et skift fra fokus på undervisning og timetælleri til et markant fokus på elevernes læring og trivsel. Et brud, som i stadig stigende grad understøttes af den digitale dimension i skolens praksis. KL anbefaler, at politikere og fagfolk sammen tegner et fælles billede af, hvordan skoledagen konkret kommer til at se ud. Drøftelserne bør tage

5 5 udgangspunkt i viden om, hvordan eleverne lærer mere. Kommunerne vil fremover blive målt på elevernes faglige resultater og trivsel. Flere kommuner har efterspurgt ideer til, hvordan en ny skoledag kan se ud, når den er baseret på forskning om, hvordan elever lærer. Fra KL s samarbejde med kommuner er udarbejdet følgende beskrivelse til inspiration: Sådan kunne en ny skoledag se ud Skemaet er erstattet af en sammenhængende skoledag. Eleverne har fx moduler, hvor de har mulighed for at fordybe sig fagligt og arbejde sammen med andre om at anvende det, de har lært. Eleverne kan mødes i deres faste fællesskaber (klasser) om morgenen, og inden de går hjem om eftermiddagen. En ny folkeskole åbner sig mod omverdenen. Eleverne skal afprøve og bruge deres viden i nye sammenhænge og lære sammen med voksne i og uden for skolen. Eleverne kan fx bidrage med at løse opgaver i lokalsamfundet. Folkeskolen skal fastholde stor opmærksomhed på elevernes faglige resultater. Kontaktlæreren (klasselæreren) er ansvarlig for hyppige samtaler med eleverne om læringsmål og deres faglige indsats og resultater. Folkeskolereformen Folkeskolereformen har tre overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Reformen træder i kraft i august 2014, idet tid til faglig fordybelse og lektiehjælp frem til næste folketingsvalg bliver obligatorisk for skolerne at tilbyde, men et frivilligt tilbud for eleverne.

6 6 Hovedelementer i folkeskolereformen Flere fagopdelte timer og ny tid til understøttende undervisning, som supplerer den fagopdelte undervisning Timetallet i dansk, matematik, natur/teknik og musik forhøjes Undervisning i engelsk fra 1. klasse, andet fremmedsprog fra 5. klasse og valgfag fra 7. klasse Den nye understøttende undervisning kan varetages af lærere, pædagoger eller andre medarbejdere med relevante kompetencer Motion og bevægelse skal indgå i skoledagen med gennemsnitligt 45 min. om dagen Tilbud om faglig fordybelse og lektiehjælp Forenkling af Fælles Mål: Mere præcise mål for elevernes læring Kommunerne skal sikre et samarbejde mellem folkeskolen og det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv Folkeskolen og de kommunale musik- og billedskoler forpligtes til et gensidigt samarbejde Styrket efteruddannelse af lærere, pædagoger og skoleledere Færre regler i forhold til elevplaner, kvalitetsrapporter, pædagogisk råd, klasselæreropgaven mv. Gennemsnitligt ugentligt minimumstimetal som kommunerne skal tilbyde Gennemsnitligt obligatorisk ugentligt minimumstimetal for eleverne* klasse 30 timer 28 timer klasse 33 timer 30 timer klasse 35 timer 33 timer * Efter næste folketingsvalg er minimumstimetallet for eleverne hhv. 30, 33 og 35 timer Kilde: Aftale af 13. juni 2013 mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen

7 7 Nationale rammer for kommunal skolepolitik Folkeskolereformen og de nye regler for lærernes arbejdstid realiseres i kommunerne fra skoleåret 2014/15. Reformen giver ikke længere kommunalbestyrelsen væsentlig indflydelse på elevernes samlede timetal. Kommunalbestyrelsen skal fortsat beslutte lokalt serviceniveau i forhold til ekstra ressourcer til øvrig undervisning fx til holddeling og inklusionsopgaver. Kommunalbestyrelsen bliver ansvarlig for kvaliteten i forhold til, at: mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne målt i de nationale test, andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år, andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år, elevernes trivsel øges.

8 8 Kommunal skolepolitik Det kommunalpolitiske ansvar for folkeskolen betyder, at ovenstående måltal skal indfries. Kommunalbestyrelsen skal hvert år følge op på mål og resultater og skal beslutte, hvordan forvaltningen systematisk vejleder og støtter, hvis nogle skoler ikke når målene. Som udgangspunkt for skoleåret 2014/15 er det nødvendigt, at kommunalpolitikerne kender status på elevernes faglige niveau i de nationale test og elevernes trivsel. Der skal udarbejdes en baseline. KL anbefaler, at kommunalbestyrelsen giver den kommunale skolepolitik et eftersyn og vurderer, hvordan ændringerne påvirker børne- og ungepolitikken og fx fritidspolitikken. I eftersynet af skolepolitikken bør kommunalbestyrelsen overveje, om mål for elevernes trivsel, faglighed og inklusion skal tydeliggøres. Kommunalbestyrelsen bør også fastlægge mål og rammer for den understøttende undervisningstid og for forpligtelsen til at sikre samarbejde med det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv. Der må drøftes rammer for, hvordan folkeskolen og den kommunale musik- og billedskole gensidigt samarbejder, og kommunalbestyrelsen skal beslutte mål, indhold, struktur og økonomi for de nye fritidstilbud i forlængelse af skoledagen. Endelig skal kommunalbestyrelsen afklare, hvordan den løbende vil følge op på skolernes resultater fx i forhold til elevernes faglighed, inklusion, dannelse og trivsel. Efterfølgende skal forvaltning og skoleledere iværksætte indsatser for at nå målene. Indsatser kan fx være hyppige elevsamtaler og varierede skoledage med både teoretiske og praktiske aktiviteter, som motiverer alle elever med forskellige arbejdsformer og faglige fællesskaber, samt at lærere og pædagoger kompetenceudvikler og forbereder sig sammen.

9 9 I udmøntningen af skolepolitikken kan forvaltning og skoleledere have fokus på, hvad der skal: fastholdes og tydeliggøres, fx at skoledagen skal motivere alle elever gennem teoretisk og praktisk læring, at undervisning og læring foregår i forskellige faglige fællesskaber, og hvordan digitalisering understøtter den nye skoledag, tilføjes, fx at skolen skal samarbejde med dagtilbud, ungdomsuddannelser samt fritids- og kulturlivet, og at de fagprofessionelle forbereder, gennemfører og evaluerer undervisning og læring sammen, helt væk, fx det traditionelle skema, at fag kun tager udgangspunkt i teori, og at lærere udelukkende løser deres opgaver alene. Understøttende undervisning Understøttende undervisning er et helt nyt element i den danske folkeskole, som introduceres uden noget minimumstimetal. Der er tale om en ny type aktivitet på alle klassetrin, som både lærere, pædagoger og andre personer med relevante kompetencer kan varetage. Det er op til kommunerne at tilrettelægge tiden og beslutte personalesammensætningen i den understøttende undervisning. Understøttende undervisning kan konverteres til fagdelt undervisning, og reglerne om holddannelse gælder ikke for det, der foregår i denne tid. KL anbefaler, at kommunalbestyrelsen særligt drøfter anvendelsen af den understøttende undervisning og tager udgangspunkt i, at den: fremmer elevernes læring og trivsel og gør skoledagen mere spændende og afvekslende, kobler til faglige formål og har tæt sammenhæng til fagene, herunder også de timeløse fag og elevernes alsidige udvikling, varierer i tid fra ti minutter til en hel dag. Udgangspunktet er elevernes læring, og formålet med tiden er bestemt af, hvad eleverne har brug for at lære, giver eleverne mulighed for at arbejde på tværs af klasser og klassetrin,

10 10 giver mere tid til at styrke det 21. århundredes kompetencer, hvor det fx handler om at kunne samarbejde, at kunne skabe ny viden sammen og løse problemer til nytte for samfundet, åbner skolen mod omverdenen og inddrager fx: ungdomsuddannelserne fritids- og foreningslivet kunst- og kulturlivet erhvervslivet omfatter faglig fordybelse, lektiehjælp og bevægelse.

11 11 Økonomi i folkeskolereformen Økonomien i folkeskolereformen er fastlagt mellem regeringen og KL i Aftale om kommunernes økonomi 2014 fra den 13. juni En væsentlig del af tilvejebringelsen af de flere timer til fagopdelt undervisning og understøttende undervisning skal ske ved en anden og ny anvendelse af de eksisterende ressourcer på skoleområdet. Det øgede timekrav forventes realiseret ved: 1. Frigjorte ressourcer i SFO og klubtilbud Mange børn vil med den sammenhængende skoledag tilbringe færre timer i fritidsordninger. Det skønnes at der på landsplan kan frigøres 1,2 mia. kr. 2. Omprioritering af lærernes arbejdstid Regeringen og KL er enige om, at der med reformen skal omprioriteres således, at lærerne i gennemsnit underviser mere, svarende til ca. to klokketimer i fagopdelt undervisning om ugen inden for den almindelige arbejdstid. 3. Afbureaukratisering Reformen indeholder en række afbureaukratiseringsinitiativer, som kan frigøre godt 100 mio. kr. i folkeskolen. Afbureaukratisering i form af fx en mere fleksibel klasselærerfunktion og færre regler vedrørende skolebiblioteksfunktionen og pædagogisk råd skal understøtte en omprioritering af lærernes arbejdstid, mens lempelse af regler om holddannelse, mulighed for fælles ledelse og friere rammer for organisering af skolebestyrelsen, skal skabe kommunalt råderum for bl.a. indretning af skoledagen.

12 12 4. DUT-kompensation Det kommunale bloktilskud og de kommunale serviceudgifter løftes med 204 mio. kr. i 2014 (halvårseffekt) og 407 mio. kr. i 2015 og fremover. Kommunernes vilkår for implementering af reformen er forskellige. Derfor løftes bloktilskuddet ekstraordinært med 300 mio. kr. i 2014, 600 mio. kr. i 2015 og 2016 samt 300 mio. kr. i Disse midler fordeles efter objektive kriterier til kommuner med økonomiske udfordringer. De økonomiske konsekvenser i den enkelte kommune vil afhænge af ovenstående finansieringskilder og kommunens konkrete situation, herunder hvor mange timer eleverne modtager i dag, hvor mange timer lærerne i dag underviser, samarbejdet mellem lærere og pædagoger, skolestruktur, klassekvotienter, organisering af fritidstilbud samt dækningsgrad, normeringer, forældrebetalingsandel mv. Økonomien i 2014 og frem vil desuden være afhængig af en række politiske beslutninger om rammerne for en ny skole og ændrede fritidstilbud mv. Omprioritering af lærernes arbejdstid Kvaliteten i folkeskolen skal bl.a. løftes ved, at lærernes arbejdstid anvendes anderledes. Det er med reformen forudsat, at lærerne er mere sammen med eleverne. Det forudsættes, at lærerne i gennemsnit underviser mere, svarende til ca. to klokketimer i fagopdelt undervisning om ugen inden for den almindelige arbejdstid. Lærerarbejdet ændrer karakter. En ny skoledag, øget brug af it og ændrede læringsmiljøer, tættere samarbejde mellem lærere samt mellem lærere og pædagoger betyder, at det ikke længere giver mening at opdele lærernes arbejdstid i kasser af undervisning, forberedelse og andre opgaver. KL opfordrer kommunerne til eksplicit at forholde sig til denne forudsætning i budgetlægningen og i relation til omprioriteringen af lærernes arbejdstid. Fokus bør fremadrettet være på de opgaver, der skal løses i skolen.

13 13 Understøttende undervisning I forbindelse med drøftelse af målet for den nye understøttende undervisning er det vigtigt, at kommunalbestyrelsen tager stilling til, i hvilken grad hhv. lærere, pædagoger og andre voksne skal varetage denne aktivitet. Kommunerne beslutter selv personalesammensætningen i disse timer, og beslutningerne har både indholdsmæssige og økonomiske konsekvenser. Herudover betyder pædagogernes mulighed for at varetage den understøttende undervisning en ændret arbejdsdag for pædagogerne. Nytænkning af fritidstilbud Med en længere skoledag og dermed mindre tid til, at eleverne går i SFO og fritidstilbud, er der behov for nytænkning af fritidstilbuddene og koblingen til skolen. Der skal tages stilling til kapaciteten i tilbuddene, det pædagogiske indhold og finansieringen, herunder forældrebetalingen. Serviceniveau og tildeling af midler til skolerne Som følge af reformen kan der være behov for at ændre på tildelingen af ressourcer til den enkelte skole, da skolernes vilkår kan være meget forskellige. Kommunalbestyrelsen bør fortsat eksplicit forholde sig til serviceniveauet, bl.a. i forhold til timer, der i dag gives til øvrig undervisning, fx særlige læse- og inklusionsindsatser mv. Finansieringen af de flere timer, som reformen indeholder, må således ikke føre til en utilsigtet ændring af serviceniveauet fx ved, at den enkelte skole veksler nogle af de timer, som i dag gives til øvrig undervisning, til almindelig undervisning. Omstillingen skal i sidste ende foregå på den enkelte skole, men det er kommunalbestyrelsens ansvar at drøfte krav til og sætte rammen for denne omstilling. Det kræver, at kommunalbestyrelsen ikke alene drøfter de økonomiske konsekvenser af reformen, men også støtter skoleledelserne og sætter retning for, hvordan der skal prioriteres på skolen. Det kan fx ske ved at stille krav til, hvor meget lærerne i gennemsnit skal være sammen med eleverne.

14 14 Fysiske rammer Der er brug for at forholde sig til, om de nuværende bygninger skal indrettes på nye måder for at skabe motiverende læringsmiljøer for eleverne og gode arbejdspladser til medarbejderne. Der bliver behov for arbejdspladser, der understøtter samarbejdet mellem de fagprofessionelle, og som tænker deres arbejdspladser ind i sammenhæng med elevernes læringsmiljø. Midler til kompetenceudvikling Efteruddannelsesindsatsen for lærere og pædagoger skal styrkes. Det er et mål, at lærerne i 2020 skal have undervisningskompetence svarende til linjefag i de fag, de underviser i. Konkret er der i økonomiaftalen for 2014 sat som mål, at mindst 85% af undervisningen i 2016 og mindst 90% i 2018 dækkes af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer. Der er i afsat i alt 1 mia. kr., som udover efteruddannelse i linjefagskompetence også kan anvendes til blandt andet understøttelse af øget inklusion og it i undervisningen, klasseledelse mv. Der udmøntes 700 mio. kr. til kommunerne frem mod 2020 via kommunale puljer fordelt på baggrund af antallet af elever i kommunerne. De resterende midler anvendes i staten til afledte taxameterudgifter mv. Som led i kompetenceløftet skal kommunerne udarbejde en lokal kompetenceplan for perioden. Der gennemføres et nationalt program for skolelederuddannelse og -udvikling. Der er afsat en pulje på 60 mio. kr. i hertil.

15 15 Nye arbejdstidsregler pr. 1. august 2014 Med lovindgrebet 26. april 2013 afsluttede Folketinget konflikten på lærerområdet. Med loven er der indført nye arbejdstidsregler for lærerne i folkeskolen pr. 1. august De nye arbejdstidsregler kort fortalt Den ydre ramme om arbejdstiden: Årsnorm lærernes arbejdstid opgøres for et år ad gangen og svarer til 37 timer i gennemsnit om ugen. Der er ikke en begrænsning af antal arbejdsdage. Arbejdet foregår på skolen, med mindre ledelsen beslutter andet. Ved overarbejde gives afspadsering eller overarbejdsbetaling. Beskyttelse vedrørende arbejdstidens placering: Arbejdstiden placeres normalt på hverdage, mandag-fredag, i dagtimerne. Ved pålagt arbejde om aftenen og i weekender gives særlige tillæg. Arbejdstiden skal så vidt muligt være samlet. Ved pålagt delt tjeneste gives særlige tillæg. Ret til information om opgaver: Lærerne har ret til en opgaveoversigt forud for skoleåret en overordnet angivelse af forventede arbejdsopgaver. Der er ingen form- og proceskrav til opgaveoversigten. Det forudsættes, at ledelse og lærere har dialog om opgaverne.

16 16 De nye arbejdstidsregler sikrer lærerne den ydre ramme om arbejdstiden, særlig beskyttelse med hensyn til arbejdstidens placering og ret til information om arbejdsopgaver, samt kompensation ved arbejde på skæve og ubekvemme tidspunkter. Reglerne udgør den nødvendige og tilstrækkelige arbejdstidsregulering og beskyttelse. Reglerne indeholder ingen regulering af, hvilke arbejdsopgaver og aktiviteter, lærerne skal bruge arbejdstiden til. Dette er en ledelsesbeslutning. Der er ingen hindringer i reglerne for at udvikle lærerarbejdet, så arbejdstiden bruges til netop de aktiviteter, der fremmer elevernes læring bedst. Der skal ikke indgås lokale arbejdstidsaftaler. Lokale arbejdstidsaftaler vil begrænse de muligheder for at udvikle og effektivisere lærerarbejdet, som kommunerne netop har opnået. Lokale arbejdstidsaftaler er ikke nødvendige for kvalitet eller arbejdsglæde i folkeskolen. Kvalitet og arbejdsglæde skal derimod understøttes og styrkes via klare mål for arbejdet, konsekvent opfølgning og en arbejdsform præget af tillid, dialog og samarbejde mellem ledelse, lærere og øvrige ansatte på skolerne. De øvrige nye regler fastsætter bl.a. vilkår ved deltidsbeskæftigelse, tillæg for arbejde om aftenen og i weekender, definition af og kompensation for overarbejde mv.

17 17 Proces og inddragelse Kommunalbestyrelsen skal fastlægge en proces for, hvordan en ny skole realiseres. Der skal tages stilling til inddragelse af interessenter i arbejdet. Det er vigtigt, at realiseringen foregår i et helhedsperspektiv. Skolerne er en del af et fælles skolevæsen, og skolevæsenet er en integreret del af kommunens børne- og ungeområde. Processerne skal foregå i dialoger med mange forskellige parter, som kan bidrage med forskellige perspektiver. Processen kan tilrettelægges på mange forskellige måder. I de kommunale arbejdsgrupper, som er nedsat i KL som led i forberedelse af reformen, har nogle kommuner peget på, at dialogerne fx kan foregå i kommunalbestyrelsen og i etablerede fora, udvalg og grupper som fx politiske fagudvalg, skoleledernetværk og skolebestyrelser. Institutionsledere og andre kan fx give oplæg for kommunalpolitikere om visioner og muligheder i en ny folkeskole. Der er eksempler på kommuner, der har nedsat ad hoc-grupper eller udviklingsgrupper om specifikke emner og/eller et midlertidigt politisk udvalg ( 17 stk. 4 udvalg) med inddragelse af repræsentanter fra skoler, forældre, erhvervsliv, forskning m.fl. Nogle kommuner afholder borgermøder om fremtidens skole. Til inspiration følger nogle eksempler fra KL s samarbejde med kommuner i forhold til at organisere inddragelse og dialog:

18 18 Eksempel 1: Arbejdsgrupper under kommunalbestyrelsen Eksempel 2

19 19 Kommunerne er godt i gang med at forberede realisering af en ny folkeskole. Den konkrete forberedelsesproces forløber forskelligt fra kommune til kommune. Fra KL s samarbejde med kommuner følger til inspiration eksempler på elementer i en kommunalpolitisk kalender frem til ultimo 2013: Hvad 2013 Hvem Budgetseminar om realisering af en ny Jun- Kommunalbestyrelse folkeskole, herunder de økonomiske forudsætninger jævnfør økonomiaftalen aug Udformning af billeder af en ny folkeskole og eftersyn af skolepolitikken herunder kobling til øvrige politikker Aug Udvalg og forvaltning Eftersyn og nye mål for lokal skolepolitik og sammenhæng til økonomi Politiske KL-møder om forberedelse af reformen Mål og rammer for implementering af folkeskolereform Fastlægge lokal proces vedr. inddragelse af skolebestyrelser, skoleledelser, medarbejdere og elever Rammer for organisering af de nye fritidstilbud i SFO, fritidshjem, klub mv., herunder personalemæssige forhold drøftes Plan for kompetenceudvikling af ledere drøftes Økonomi budget 2014 Kommunikation til og med interessenter om realisering af folkeskolereform Styringsprincipper for ressourcetildeling til skoler, mellem skoler og til de nye opgaver Fysiske rammer om skolernes lærings- og samarbejdsmiljøer Aug Aug Sep Sep Sepokt Sepokt Sepokt Løbende Oktnov Oktdec Kommunalbestyrelse og/eller udvalg Kommunalbestyrelse m.fl. Kommunalbestyrelse og/eller udvalg Forvaltning og udvalg Kommunalbestyrelse og/eller udvalg og lokale bestyrelser Kommunalbestyrelse og/eller udvalg og forvaltning Kommunalbestyrelse og forvaltning Udvalg og forvaltning Kommunalbestyrelse og/eller udvalg Kommunalbestyrelse

20 Møder for kommunalpolitikere i august 2013 KL holder møder for borgmestre, fagudvalg og økonomiudvalg fem steder i landet om den indholdsmæssige omstilling af folkeskolen og de økonomiske konsekvenser: 12. august kl i Aalborg Kultur- og Kongrescenter 13. august kl i Herning Kongrescenter 14. august kl på Comwell Hotel Kolding 15. august kl i Roskilde Kongrescenter 16. august kl i Ringsted Kongrescenter Tilmelding skal ske samlet for hver kommune på Øvrige møder og materialer rettet mod kommunalpolitikere, forvaltning, skoleledelser mv. vil løbende blive annonceret samme sted. KL Weidekampsgade København S Tlf KL juni 2013 Produktion: Kommuneforlaget A/S Foto: Claus Ørsted Produktionsnr ISBN pdf

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale. Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået

Læs mere

INPUT TIL TEMADRØFTELSE

INPUT TIL TEMADRØFTELSE INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget

Læs mere

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Politikermøder august 2013. Velkommen

Politikermøder august 2013. Velkommen Politikermøder august 2013 Velkommen Nye rammer for lokal skolepolitik En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning Stærkere politisk målstyring Flere forskellige

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Sekretariatet Sagsnr. 227538 Brevid. 1694365 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 13. august 2013 Folkeskolereformens

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

En reform af folkeskolen 1.8.2014

En reform af folkeskolen 1.8.2014 En reform af folkeskolen 1.8.2014 1 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste

Læs mere

Udgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform

Udgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform 13. september 2013 KKN Dok.nr. 119505-13 Udgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform Den nye folkeskolereform medfører, at der fastsættes et gennemsnitligt ugentligt minimumstimetal, som kommunerne

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Masterplan for implementering af folkeskolereformen

Masterplan for implementering af folkeskolereformen 1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 11-02-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Masterplan for implementering af folkeskolereformen

Masterplan for implementering af folkeskolereformen 1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 08-12-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Folkeskolereformen i København

Folkeskolereformen i København Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 250209 Brevid. 1825639 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 8. januar 2014 Folkeskolereformens

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Temamøde om strategi

Temamøde om strategi Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 227538 Brevid. 1741742 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 24. september 2013 Folkeskolereformens

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Folkeskolereform. Sektorudvalg. www.ballerup.dk

Folkeskolereform. Sektorudvalg. www.ballerup.dk Folkeskolereform Sektorudvalg www.ballerup.dk Folkeskolereformen Folkeskolereformen Den 13. juni 2013 blev regeringen, DF, V og K enige om en folkeskolereform. Reformen træder i kraft med skoleåret 14/15,

Læs mere

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Folkeskolereform november 2013 Folkeskolereformen Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Kontakt Sagsansvarlig: Lærke Kibsgaard Fagcenter

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Folkeskolereformen - centrale temaer for kommunal budgetlægning for 2014

Folkeskolereformen - centrale temaer for kommunal budgetlægning for 2014 Folkeskolereformen - centrale temaer for kommunal budgetlægning for 2014 KL juli 2013 Indhold 1. Reformens nye rammer og budget 2014... 2 2. Udgangspunkt for en ny skoledag... 8 3. Realiseringen af en

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen Biblioteksledermøde for Region Midt Skolereformen Målene for Folkeskolen De nationale mål er Måltal Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Aftenens program Velkomst v/ln Folkeskolereformen i overordnede træk v/ln Ny lov om lærernes arbejdstid og konsekvenser heraf v/ln Pause

Læs mere

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15 Kommissorium. Opgaven: Proces og tidsplan for udarbejdelse af forslag til implementering af ny skolereform. Udarbejdet af /styregruppe Projektejer Børn og Uddannelsesudvalget Version Versionsbeskrivelse

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Aftale om implementeringen af den nye folkeskolereform

Aftale om implementeringen af den nye folkeskolereform Aftale om implementeringen af den nye folkeskolereform Herning, den 18. september 2013 Indledning Midt i juni blev et stort flertal på Christiansborg enige om en folkeskolereform, som træder i kraft august

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen

Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen Resumé I det netop vedtagne budget for 2014-2017 er det indlagt som forudsætning, at reformen er udgiftsneutral, dvs. den finansieres efter den model, der er lagt

Læs mere

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 192 Offentligt KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Målsætningen om at styrke elevernes læring og trivsel er

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014 Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 4: Styrkelsen af fremmedsprog samt indførelse af faget Håndværk og Design A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Fremtidens skolevæsen i Furesø Kommune. Læring, trivsel og resultater i Fremtidens skole

Fremtidens skolevæsen i Furesø Kommune. Læring, trivsel og resultater i Fremtidens skole Fremtidens skolevæsen i Furesø Kommune Læring, trivsel og resultater i Fremtidens skole 1 Fremtidens skolevæsen i Furesø Kommune Indholdsfortegnelse Fremtidens skolevæsen i... 1 Furesø Kommune... 1 1.

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 1: Styrkelsen af det faglige niveau via udvikling af undervisningen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

Ny skole Nye skoledage

Ny skole Nye skoledage Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Skolereformsudvalgsmøde. 5. september 2013 kl

Skolereformsudvalgsmøde. 5. september 2013 kl Skolereformsudvalgsmøde 5. september 2013 kl. 16-19 Velkomst Ved formand Trine Torp Præsentationsrunde Dagens program 16.00-16.05 Introduktion ved Trine Torp 16.05-16.10 Præsentationsrunde 16.10-16.30

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

Folkeskolereformen - centrale temaer for kommunal budgetlægning for 2014

Folkeskolereformen - centrale temaer for kommunal budgetlægning for 2014 Folkeskolereformen - centrale temaer for kommunal budgetlægning for 2014 KL juli 2013 Indhold 1. Reformens nye rammer og budget 2014... 2 2. Udgangspunkt for en ny skoledag... 8 3. Realiseringen af en

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Økonomien i folkeskolereformen.

Økonomien i folkeskolereformen. Notat Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Bilag 3 Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune 14. oktober 2013 Økonomien i folkeskolereformen. Resume og sammenfatning I tabel 1 nedenfor

Læs mere

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Dagsorden. onsdag den 20. november 2013 kl. 14.30-16.30 på Mariager Rådhus lok.1 Mødeform: Arbejdsgruppemøde Facilitator: Jens L Pedersen Faste deltagere: Arbejdsgruppen

Læs mere

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Oplæg om skolereformen på Karup Skole Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Udgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform

Udgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform 14. september 2014 Dok.nr. 118104-14 Udgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform Med den nye folkeskolereform er der fastsat et gennemsnitligt ugentligt minimumstimetal, som kommunerne skal tilbyde

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14

Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14 Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14 Indhold Forord...3 Understøttende undervisning...4 Samarbejde med foreningsliv, musikskole, ungdomsskole og kulturliv...6

Læs mere

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.

Læs mere

1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune

1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune 1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune I indeværende notat redegøres for forvaltningens reviderede oplæg til den procesplan, der skal være med til at gøre den nye folkeskolereform

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox. Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid Juni 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

Skolereform baggrundsbilag

Skolereform baggrundsbilag Skolereform baggrundsbilag Bemærk! Nedenstående indstillinger er udarbejdet ud fra 1. behandling af lovforslaget omkring ny skolereform. Skolereformens intention Det fremgår af udspillet, at regeringen

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune Et fagligt løft af folkeskolen Skive Kommune Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget

Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget Program 18.00 Indledning ved Trine Torp 18.10 Folkeskolereform

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere