Professionsbachelor. - Idrætsfagets status i den nye skolereform. Indholdsfortegnelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Professionsbachelor. - Idrætsfagets status i den nye skolereform. Indholdsfortegnelse"

Transkript

1 Professionsbachelor - Idrætsfagets status i den nye skolereform Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING PROBLEMFORMULERING METODE LITTERATURSTUDIE SOCIOLOGISK FELTANALYSE EMPIRI SPIF AFTALETEKSTEN HØRINGSSVARENE FORENKLING AF FÆLLES MÅL TEORI PROCESSEN PIERRE BOURDIEU DANNELSE Pædagogiske teori Idrætsfaglig teori KOMPETENCER FAGSYN ANALYSE FELTANALYSE Konstruktion af positioner samt udvælgelse af væsentlige dokumenter Agentanalyse med udvælgelse af vigtige pointer Agenternes og positionernes interesser Konfliktlinier Agenternes og positionernes anvendelse af kapital FORENKLING AF FÆLLES MÅL DISKUSSION KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE PRIMÆRE LITTERATUR HJEMMESIDER: SEKUNDÆRE LITTERATUR BILAG BILAG BILAG

2 1.0 Indledning I 2013 blev der d. 7. juni indgået en aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af den danske folkeskole. Således blev der udformet en folkeskolereform, som træder i kraft til august Ambitionen bag reformen ses tydeligt i overskriften. Det der ikke ses så tydeligt er, at med ændringer af og i fagene og derved idræt, er der en risiko for at selve formålet med folkeskolen også ændres. Idrætsfagets status har været problematiseret igennem SPIF- rapporten (2011) og endda tidligere med EVAS rapport fra Med den nye reform er der kommet væsentligt mere fokus på motion og bevægelse. Politikerne har igennem reformen formuleret de krav og forventninger, som denne stiller til de involverede aktører lærerne. Hvilken rolle mon idrætslæreren forventes at skulle påtage sig her og hvilke udfordringer opstår der i forbindelse med dette? Dannelse er med sin indskrivelse i formålsparagraffen en af grundstenene, som den danske folkeskole hviler på. Dannelse i idrætsfaget ses både i form af kropslig, - idrætslig og almen dannelse og er dybt forankret heri. Med den nye folkeskolereforms fokuseren på et fagligt løft er spørgsmålet om de bløde discipliner i faget vil reduceres vil dannelsen blive valgt fra til fordel for konkurrencestatens fokuseren på viden? Jeg undrer mig både over og ser et dilemma i, at hvordan idrætsfagets status vil påvirkes af den nye skolereform. Vil dannelsesidealet der ligger dybt forankret i idrætsfaget reduceres til færdigheder, viden og kompetencer? Som kommende idrætslærer har jeg en stor interesse i fagets udformning, indhold og udvikling. Jeg er meget optaget af, hvilke konsekvenser for idrætsfaget, reformen kunne tænke sig at få. Jeg vil gøre brug af en sociologisk feltanalyse, da der i lovgivningsprocessen med den nye folkeskolereform er mange forskellige interesser i spil. En feltanalyse vil kunne hjælpe med at 1

3 kortlægge nogle af disse interesser både agenternes synlige og usynlige diskurser vil kommer frem. Dette leder mig frem mod følgende problemformulering: 2.0 Problemformulering Jeg ser et dilemma i idrætsfagets nuværende status, som den er beskrevet i SPIF- rapporten (2011), og den status faget får i den nye skolereform. Hvilke udfordringer stiller fagets ændringer idrætslæreren overfor? 3.0 Metode 3.1 Litteraturstudie Jeg ønsker i dette bachelorprojekt at anvende et litteraturstudie som en metodisk tilgang til min lærerfaglige problemstilling. Jeg vil, med udgangspunkt i min problemformulering, lave en systematisk og kritisk gennemgang af min litteratur med henblik på analyse og diskussion af selv samme. Et systematisk litteraturstudie har som formål at skabe indsigt indenfor et særegent område i den i forvejen eksisterende viden samt overblik i forhold til denne. Jeg benytter mig af metoden, da der i forvejen er lavet adskillige undersøgelser inden for dette område, og denne metode er derfor mest hensigtsmæssigt. Jeg vil analysere min empiri ud fra en teoretisk position, som finder sted i en bestemt tidsmæssig kontekst. 3.2 Sociologisk feltanalyse Jeg vil benytte mig af metoder fra Pierre Bourdieus sociologiske feltanalyse. Når fagene med den nye folkeskolereform ændres, vil det overordnet formål med folkeskolen naturligvis også ændres det vil sige, der vil være en kamp om dannelse og uddannelse. Netop af denne grund er det meget relevant at gøre brug af den sociologiske feltanalyse for at skitsere nogle af de modstridende interessekampe, som foregår i feltet, og for at give et indblik i hvilke agenter, der har forskellige former for magt og hvordan de gør brug af disse. Dog mangler Bourdieu i et vist omfang henvisninger til analysemetoder, hvilket jeg derfor 2

4 vælger at bruge Anders Mathiesens praktiske diskursanalyse, som er inspireret af Bourdieus tilgang (Mathiesen, 2000, 2005). 4.0 Empiri Min empiri består af tre dele: rapporten Status for idrætsfaget (som fra nu af vil blive omtalt som SPIF), Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen 1 samt aktuelle høringssvar og til sidst Forenkling af Fælles Mål. Jeg vil være værdineutral og beskrive min empiri med citater og referencer fra originalteksterne dog kun udvalgte afsnit, som jeg finder relevant i forhold til denne professionsbachelors problemfelt. I dette afsnit vil jeg kort opremse min empiri, for derefter at gå i dybden med denne i mit analyseafsnit. 4.1 SPIF SPIF- rapporten, som er skrevet af Jesper Von Seelen og Mette Munk og udkommet i 2012, har til hensigt at evaluere idrætsfaget i folkeskolen. Der blev første gang i evalueret på idrætsfaget i forbindelse med Danmarks Evalueringsinstituts rapport Idræt i folkeskolen et fag med bevægelse. Det Nationale Videncenter for Kost, Sundhed og Motion for Børn og Unge (KOSMOS) fandt det relevant igen af kigge på idrætsfaget i 2011, hvilket første til denne evaluerings og statusrapport for faget idræt i den danske folkeskole. SPIF- rapporten er yderligere uddybet i afsnittet Analyse Aftaleteksten Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen er den tekst, som aftaleparterne har udfærdiget sammen, og som danner grundlaget og baggrunden for lovforslaget til den nye skolelov L51. I aftaleteksten står hvilke initiativer, parterne er blevet enige om og begrundelserne herfor. Aftaleteksten er mit primære dokument i min feltanalyse og udvalgte afsnit og citater vil blive udlagt i denne under Analyse Fra nu af Aftaleteksten 3

5 4.3 Høringssvarene Høringssvarene består af 57 organisationers kommentarer til aftaleteksten samt 28 andre organisationer. Jeg har valgt syv høringssvar som relaterer sig til min problemstilling, hvilke alle vil blive yderligere udfoldet i analysen under punkt Forenkling af Fælles Mål Der er yderligere i forbindelse med den nye reform blevet udfærdiget et dokument kaldet Forenkling af Fælles Mål, som ligger på Undervisningsministeriets hjemmeside. Dette dokument beskriver en skabelon en master for, hvordan målbeskrivelsen skal udformes i de enkelte fag, da det i aftaleteksten står beskrevet, at Fælles Mål 2009 både skal forenkles og præciseres. Jeg har lavet en analyse af denne master, hvori jeg har inddraget min pædagogiske og idrætsfaglige teori. Denne analyse ligger endvidere under afsnittet med selvsamme navn. 5.0 Teori Jeg vil i dette afsnit redegøre for relevant pædagogisk og fagdidaktisk teori for senere at kunne gøre brug af dette i mit analyseafsnit. Teorien vil omhandle lovprocessen, som ligger forud for lovforslaget L51, Pierre Bourdieus begreber herunder feltanalyse, dannelse kompetencer og afslutningsvis fagsynet i Fælles Mål Processen For at præsentere den del af min empiri bedst muligt der omhandler den nye folkeskolereform, ønsker jeg for overblikkets skyld at skitsere en kort klargørelse af processen i lovforslaget. Der blev d. 7. juni 2013 indgået en aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af den danske folkeskole. Lovforslaget får navnet L 51, og udkastet sendes i høring til høringsparterne. Høringsparterne består af 57 forskellige myndigheder og organisationer, som for hvilket lovreguleringen vil få en betydning og blive berørt af (http://www.lovprocesguide.dk/sw661.asp). Disse 57 høringspartere samt 28 andre organisationers høringssvar sendes til folketinget, hvor lovforslaget fremsættes d. 31. oktober Folketinget behandler nu lovforslaget gennem en både 1., 2. og 3. behandling, inden 4

6 dette vedtages i folketinget d. 20. december 2013 for til sidst at blive stadsfæstet (http://www.ft.dk). 5.4 Pierre Bourdieu Jeg har valgt at inddrage følgende af Bourdieus begreber, som jeg har vurderet som relevante i forhold til min problemstilling: habitus, kapital, positioner og felt med henblik på en feltanalyse. Dog skal der gøres opmærksom på, at Bourdieus begrebsapparat og empiriske undersøgelser er nogle, som han har gennemført både i en anden tid end vores og i et andet land og dermed et andet skolesystem. Når dette er sagt, er det muligt at anvende hans teori, da den i en vis grad og i forhold til emnet i denne opgave, stadig er aktuel og gældende. Pierre Bourdieu 2, der var en fransk filosof, sociolog og antropolog, har bidraget med et begrebsapparat, som han anvender i sine empiriske undersøgelse. Han påstod, at teoretiske begreber ingen mening gav, hvis de var løsrevet fra deres forskningsmæssige sammenhæng. Bourdieu beskæftigede sig med og undersøgte magtforhold og reproduktion af social ulighed (Wilken, 2006, p. 8). Bourdieu udviklede og udfoldede sine begreber ved hele tiden at vende tilbage til dem og konfrontere dem fra nye sider. Set i dette perspektiv, egner de sig i grunden ikke til at blive gengivet i generaliseret form, og de skal derved ikke forstås som én stor forkromet teori, men nærmere som et sæt tænkeredskaber (ibid., p. 7 f.). En feltanalyse kan bruges til at kortlægge en struktur af relationer. Det vil sige, at man i en feltanalyse søger at finde et system af forskelle, ligheder og modsætninger af interesser, der relaterer sig til hinanden i den sociale arena, man har valgt at analysere. I feltanalysen bliver forskellig positioner og positioneringer sammenholdt med formålet at koble en forbindelse mellem disse. Der er forskellige agenter i felterne, som netop indtager forskellige positioner med deres forskellige magt og kapital (Sestoft, 2006, p. 170 ff.). Habitusbegrebet forholder sig til det, folk gør med udgangspunkt i deres forståelse af den situation, de er i (Wilken, 2006, p. 43). Hvis vi sammenholder dette citat med forståelsen af, at habitus også forholder sig til kulturen, og hvordan denne internaliseres i mennesket og naturliggør forståelse og handlinger, vil man erfare, at begrebet handler om to processer; Den

7 ene er menneskets tilegnelse af viden og den anden menneskets omsætning af selv samme. Habitus handler om for- forståelser og dispositioner, der kan omsættes i forskellige situationer. Derved er habitus et produkt af individets socialisering og dermed også individets dannelse. Habitus er en kropstilstand, og samtidig er den også både individuel, kollektiv og samfundsmæssig (Ibid, p. 41 ff.). Felt: Feltet er et netværk af objektive relationer mellem positioner (Sestoft, 2006, p. 165). Samfundet skal ikke beskues som en samlet enhed, men nærmere som en række af mindre sociale universer/arenaer, som praksis udspiller sig indenfor. Disse universer er flerdimensionelle og dynamiske og de både påvirker og griber ind i hinanden. De forskellige universer har udviklet sig over tid og ender med at blive til selvstændige felter. Felterne repræsenterer derved forskellige områder fx skolesystemets felt, og de er defineret ved at der foregår sociale kampe indenfor dette. Felter er kamparenaer, hvor der kæmpes om kapital og magt. Feltet består endvidere af individer med forholdsvis ens habitus og kapitale former. Individets verdensbillede er en afgørende faktorer for det felt, man er placeret i. Hvis man vil forstå, hvorfor et individ handler, som det gør, mente Bourdieu, at man kan analysere sig frem til gennem feltet, som individet er en del af. (Wilken, 2006, p. 45 ff.). Når man er medlem af et bestemt felt, hører der med til dette også bestemte regler dette kaldes doxa. Disse regler er en form for adfærdsregler, som er en selvfølge, når man er medlem af feltet. Reglerne er oftest uudtalte, indiskutable præmisser, som de agerende handler i forhold til. Dog kan reglerne udfordres og der kan opstå en magtkamp, når der kommer nye medlemmere i feltet, hvilket her kan føre til doxa som eksklusionsmekanisme. Felterne er kun relativ uafhængige, da kampene indenfor feltet også påvirkes af ydre forhold (ibid., p. 50 ff.). Begrebet illusio bruges, når medlemmerne af et felt er enige om, at feltets praksis er så vigtigt, at der er værd at være uenige om. Dette kalder man for at medlemmerne fx deler illusio (Sestoft, 2006, p. 165). Illusio referer til det i feltet, der er på spil - at man inddrages i feltet og at man accepterer spillereglerne (Wilken, 2006, p. 56). Habitusbegrebet beskriver som sagt rammerne og baggrunden for agenternes praksis, hvor kapital handler om at besidde og akkumulere (ibid., p. 48). Kapitalbegrebet rummer de værdier og ressourcer, som agenterne inden for feltet indeholder. Det, der er det afgørende 6

8 for agenterne i feltet, er deres styrke og position altså mængden af kapital. Der er naturligvis forskellige former for kapital, der gør sig gældende inden for forskellige felter (Sestoft, 2006, p. 165 ff.). Alle mennesker har forskellige former for kapital, som de kan investere i sociale kampe, men som regel er de domineret af en kapitalform. Det er desuden sådan, at man kan omveksle sin kapital til en anden kapital inden for et helt andet felt; fx en mor kan sælge sine moderlige evner og multitasking som kompetencer på et felt på arbejdsmarkedet (Wilken, 2006, p. 48 f.). Bourdieu har kategoriseret kapitalerne inden for tre begreber: social kapital, økonomisk kapital og kulturel kapital. Udover disse er der også symbolsk kapital. Den kulturelle kapital, skal man have et vist minimum af for overhovedet af være en del af feltet. Man skal have et vist minimum af skoling det vil sige specifikke kundskaber, fx i form af en formaliseret uddannelse, der fordrer investering i feltet og som er med til at skabe interesse i og om feltet, for overhovedet at være anerkendt og som en del af feltet (Sestoft, 2006, p. 166). Den symbolske kapital er mængden af anerkendelse. Hvis man fx ikke har den formaliseret uddannelse, kan man producere et værk eller en handling, som anerkendes som tilhørende deltager feltet. Fx bliver en kapitalform symbolsk, når den netop har indflydelse på magten i feltet, og værende vigtig det vil sige anerkendt på andre træk end de specifikke kundskaber. Afslutningsvis er der den økonomiske kapital, som er en stærk kapitalform, der med sin materielle magt siger noget om, de penge, der er i spil for at vinde kampen i feltet (ibid., p. 167 ff.). I et felt vil der altid være spændinger imellem de forskellige kapitalformer, og præcis disse spændinger er dem, der udgør kampene og dynamikken i feltet. De kapitalformer, som har magten i feltet, vil naturligvis også være dem, der organiserer feltet. Kapitalformerne i feltet afgør agenternes startegier i kampene (ibid., p. 168 ff.). 5.5 Dannelse Jeg vil meget kort redegøre for begrebet dannelse i bred forstand jf. Klafki under den pædagogiske teori, for derefter at gå i dybden med en mere relevant idrætsfaglig teori omkring dannelse med teoretikerne Helle Rønholt og Reinhard Stelter. 7

9 5.5.1 Pædagogiske teori Dannelse betegner den proces, hvormed mennesket gennemgår under sin opvækst. Alle mennesker har et potentiale, som gennem de opvækstmæssige erfaringer, forståelser, færdigheder, kompetencer osv. kan påvirkes (Rønholt 2008., p. 41). Inden for den pædagogiske litteratur, blev der traditionelt skelnet mellem dannelse i to former; den materiale og den formale. Den materiale dannelse handler om, at man tilegner sig en bestemt mængde af viden og færdigheder indenfor den pågældende uddannelse. Den formale dannelse derimod drejer sig om nogle mere generelle virkninger af undervisningen. I slutningen af 1950 erne og op igennem 1960 erne ville den tyske didaktiker Wolfgang Klafki 3 udover dette skel, der var mellem de to definitioner og udviklede begrebet kategorial dannelse. Den kategoriale dannelse handler om de kategorier, begreber og forståelser, som der hjælper individet med at forstå sin omverden (Illeris 2012., p. 20). Der er nogle bestemte træk ved dannelsen, som også gør sig gældende i dag som værende aktuelle ifølge Klafki. Disse er (Rønholt 2008., p. 44): - At dannelsens sigter mod selvbestemmelse. - Man erhverver dannelse indenfor den historisk- samfundsmæssige, kulturelt givne ramme. - Man kan og skal kun selv erhverve sin egen dannelse. - Dannelsesprocessen vil altid være en følge af et fællesskab. Efter kritik om at Klafkis dannelsesteoretiske didaktik skulle være for politisk og konservativ, udviklede Klafki med inspiration fra den kritiske teori en kritisk- konstruktiv pædagogik og didaktik. Heri formulerede Klafki tre dannelsesmål, som skulle indgå i skolens arbejde gennem undervisningen i et bestemt indhold. Disse mål var: selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritet. Dermed ikke sagt, at disse mål udelukker de instrumentelle kundskaber, evner og færdigheder, men både ved at arbejde med måde og indhold, opnår man en dannende effekt i faget (Rønholt 2008., p. 43 f.) Idrætsfaglig teori Helle Rønholt ser idræt som et dannelsesfag! Hun inddrager eksemplarer fra den førnævnte kritisk- konstruktive didaktik, hvorved eleverne fx kan arbejde med et tema et centralt 3 F

10 problem, som er typisk for den tid, vi lever i; altså idræt som værende almendannende. Gennem dette tema, som fx kunne være sundhed, vil man/kan man som underviser i idræt sigte mod Klafkis tre dannelsesmål: medbestemmelse, selvbestemmelse og solidaritet. Dannelsen bliver i idræt forankret i praksis og dermed i fællesskabet i klassen man danner sig i et fællesskab med andre 4. Når man fx underviser i dette emne sundhed, vil man naturligvis basere og perspektivere undervisningen i en historisk, kulturel og samfundsmæssig ramme, for derigennem at gøre elevernes læring og dannelse til en afhængig del af idrætsundervisningen og derved idrætsfaget. Det afføder et bestemt menneske og dannelsessyn at se idræt som et dannelsesfag, hvilket for de fleste lærere indgår i deres læreplaner i dag. Idræt er derved et fag, som relaterer sig til to meget forskellige vidensformer; man vil i et idrætsforløb både beskue emnet ud fra naturvidenskab og humaniora- samfundsvidenskab (Rønholt 2008., p. 45 f.). En af de væsentligste opgaver for skolen, er at bevare og udvikle menneskerettigheder, frihed og demokrati at kunne handle som borgere i den moderne, vestlige verden. Denne opgave og disse begreber kan synes en smule langsigtet dannelsesideal for eleverne, der derfor har brug for at kunne orientere, - forholde og begå sig i verden lige nu og her. På baggrund af dette er der opstået begrebet handlekompetence, som kan betragtes som et dannelsesideal for børn og unge (ibid , p. 54 f.). I dansk idrætsdidaktik er der med handlekompetence som dannelsesideal kommet en fokusering på fagets potentialer og en faglig og pædagogisk virksomhed, der gør, at eleverne kan handle selvstændigt og autonomt, hvor der kan være opmærksomhed på både den almene, personlige, kropslige og sociale dannelse, som alle er en integreret del af de idrætslige processer (ibid , p. 56). For at udvikle idrætslig kompetence, indgår der nogle dannelsesdimensioner. Lærerprocesserne og dannelsesdimensionerne i idrætsundervisningen bidrager såvel til den almene som den idrætslige dannelse. De kropslige processer i idræt udgør således et væsentligt grundlag for det kritiske dannelsesideal. Bag processerne gemmer der sig begreber som kropslig kompetence og det førnævnte idrætslig kompetence. Den kropslige kompetence starter vi allerede med at udvikle under opvæksten med at gå, løbe, hoppe, kaste osv. Den erhverves i samspil med andre, i lege og siger noget om barnets oplevelse af sig selv. Og når eleverne i idræt udvikler deres idrætslige kompetence følger den kropslige kompetence som 4 Det fjerde og sidste træk ved Klafkis definition af dannelse 9

11 regel med. Den idrætslige kompetences udvikling kræver, at der inddrages både de fysiske færdighedsmæssige dimensioner i undervisningen, men også de følelsesmæssige, sociale og kognitive dimensioner er også meget væsentlige. Man kan nemlig ikke skabe idrætslig kompetence udelukkende igennem bevægelse. Som et eksempel kan nævnes boldspil i idrætsfaget; her skal man som elev for at besidde spilkompetence kunne løbe, gribe, kaste dvs. have kropslige kompetencer. Samtidig skal også have komponenter indenfor fysiske, tekniske, taktiske, kognitive, kommunikative og emotionelle kompetencer. Det vil sige, at når undervisningen i boldspil er faglig forankret, er den dermed også almen dannende (ibid , p. 59 ff.). 5.6 Kompetencer Først vil jeg definere begrebet kompetence igennem forskellige teoretikere, og derved til sidst specificere begrebet mere målrette mod skolefaglige kompetencer med Undervisningsministeriets udgivelse Fremtidens uddannelser Den nye faglighed og dens forudsætninger. Begrebet kompetence blev utrolig centralt i Danmark indenfor uddannelse og management siden midten af 1990 erne. Mange internationale organisationer startede før Danmark med at tage begrebet til sig og siden hen er det blevet et nøglebegreb for dem. Disse er fx organisationer som OECD, EU, UNESCO og verdensbanken (Illeris., p. 9). Begrebet har sit udspring i Danmark fra et andet begreb, nemlig kvalificering. Kvalificering og kvalifikationer dukkede frem først i den amerikanske industrisociologi i 1950 erne som nogle utrolig snævre begreber som konkrete kundskaber og færdigheder, for senere at blive udviklet i Tyskland, hvor man skelnede mellem procesafhængige og procesuafhængige kvalifikationer. I Danmark begyndte forskningsarbejdet efter dette omkring almene kvalifikationer i 1990 erne med almenkvalificeringsprojektet, som var med til at indføre en mere nuanceret kvalifikationsforståelse. Denne forståelse drejede sig både om forskellige kvalifikationsområder og niveauer, hvilket endvidere var med til at udvikle kompetencebegrebet. Kompetencebegrebet kom i modsætning til kvalifikationsbegrebet i udgangspunktet til at omfatte det personlige plan set i relation til bestemte sammenhænge (ibid., p. 21 ff.). 10

12 Et begreb som kompetence er der utroligt mange, som har beskæftiget sig med og dermed påpeget, at der findes uendeligt mange forskellige og endda modsatrettede definitioner og forståelser af. Fælles for de mange definitioner er dog, at i kompetencebegrebet står handleorienteringen helt centralt (ibid., p. 31 ff.). Overordnet handler kompetence om, at kunne håndtere de sammenhænge, som man er involveret i. Kompetence er ikke for de få, men for alle, som udvikler sig i forhold til det, de er i gang med og derved også, hvad de engagerer sig i. Som tidligere skrevet har kompetence et handleperspektiv i sig; man lærer og udvikler sig. Men når dette er sagt, skal der også tages hensyn til, hvad for et niveau og position, man har som udgangspunkt. Grundlæggende omfatter kompetence de kapaciteter, man har og som man er i stand til også at anvende i en given situation (ibid., p. 38 f.). Som hjælp til denne definition, vil jeg benytte mig af et citat fra Per Schulz Jørgensen: Det drejer sig ikke kun om, at personen behersker et fagligt område, men også om, at personen kan anvende denne faglige viden og mere end det: anvende den i forhold til de krav, der ligger i en situation [ ] (ibid., p. 34). Man kan derved sige, at begrebet kompetence består af do dele; den ene del er kompetence som erhvervet viden og færdigheder indenfor en praksis, hvilket knytter sig til noget indre i en person. Den anden form for kompetence er en adækvat anvendelse af denne viden og disse færdigheder, hvilket også knytter sig til noget i en person her det mere ydre altså den sociale og kulturelle praksis. Ud fra det, som lige er skrevet, kan vi konkludere, at kompetencer er noget, som man lærer. Derved ikke sagt, at kompetence kun erhverves og anvendes i forbindelse med uddannelse, selvom begrebet ofte bruges i forbindelse med arbejds og uddannelsesområdet. I den sidste form for kompetence, som jeg tidligere nævnte, signaleres i dennes betydning inkludering af evaluering og i forlængelse af dette naturligvis også overvejelser af kvalitetsniveauet (Wichmann- Hansen., p. 58). Undervisningsministeriet udgav i 2004 Fremtidens uddannelser Den nye faglighed og dens forudsætninger eftersom det var på tide at forlade en traditionel pensumforståelse af fagligheden, da de forandringer, der er i kulturen og samfundet grundet vidensproduktionen sætter vores uddannelse, undervisningsfag og faglighed under pres (Busch et.al , p. 5). Heri ligger en klar redegørelse for den skoleorienteret forståelse af faglige kompetencer, hvilket især senere i denne opgave kan relatere sig til Forenkling af Fælles Mål. 11

13 Ministeriet søger at skabe forbindelse mellem begreberne faglighed og kompetence, hvilket ses tydeligt i følgende citat: Når der i denne publikation tales om kompetencer, benyttes et helt specifikt kompetencebegreb, nemlig et kompetencebegreb til beskrivelse af faglighed i uddannelsessammenhæng. Der er altså tale om et fagligt kompetencebegreb, som finder sin styrke i præcisering af faglige mål for læring i undervisning (Busch et.al , p. 19). Som jeg tidligere har redegjort for, så skriver ministeriet også her i publikationen, at faglige kompetencer [ ] udvikles ved beskæftigelse med fagligt stof og faglig viden i relevante situationer og aktiviteter samt ved handlen på baggrund heraf (Busch et.al , p. 19). Dvs. publikationen peger på, at det ikke kun er tilegnelsen af stoffet, men faktisk lige så meget anvendelsen af det i relevante sammenhænge. Dette er af stor forskel fra den tidligere forståelse af faglighed, der primært omhandlede tilegnelsen (Illeris 2012., p. 76). I forhold til dannelse, er der anført i publikationen, at [ ] kompetence er dannelse i aktion (Busch et.al , p. 21) med den forklaring, at kompetence først opnås, når fagligheden forenes med personlig myndighed det faglige skal her også bruges udenfor uddannelsessystemet. Fagsyn I faghæfte 6, Fælles Mål fra 2009 idræt fremgår målene med faget allerede i fagformuleringen: [ ] at eleverne gennem alsidige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der medfører kropslig og almen udvikling (Faghæfte 6., p. 3). Eleverne skal ikke kun tilegne sig færdigheder og kundskaber, men også have mulighed for at opleve glæde og lyst igennem faget idræt i folkeskolen. Eleverne skal endvidere stifte bekendtskab med begreber som sundhed og kropskultur, hvilket også er nogle af begrundelserne for faget. I faghæfte 6 ligger der altså et aktivt og erfaringsbaseret læringssyn til grunde, hvilket bl.a. andet ses i det tidligere citerede fra stk. 1. Sammenholdt med dette ligger der også både i læring og dannelsessynet i fagformålet fra fagets side en kropslig tilgang til disse begreber. Vi skal altså både have idræt i folkeskolen fordi vi udvikler og lærer vores egen krop bedre at kende vi udvikler kropslig kompetence. Vi får også specifikke færdigheder inden for idræt idrætslig kompetence. Og vi skal selvfølgelig have idræt, fordi faget er med til at udvikle vores proces i almen dannelse. I frygt for at gentage mig selv, vil jeg ikke gå yderligere i dybden med 12

14 teorien omkring disse begreber, men henvise til mit tidligere afsnit om idrætsfaglig teori omkring dannelse af Helle Rønholt. 6.0 Analyse 6.1 Feltanalyse Som tidligere skrevet, ønsker jeg at gøre brug af Mathiesens diskursanalyse, hvilket er en sociologisk feltanalysemetode, som man kan bruge i arbejdet med kortlægningen af de magtrelationer og sammenhænge, som min problemstilling indgår i. Jeg ønsker at lave en feltanalyse af lovgivningsprocessen omhandlende den nye folkeskolereform, med henblik på at undersøge de interesser og modsætninger, der er på spil i denne forbindelse med dannelse i idrætsfaget samt dennes status. For at få en forståelse for dette, vil jeg kort opsummere idrætsfagets status gennem SPIF- rapporten. SPIF- rapporten er vidt omkring i emnet evaluering af idrætsfagets status. Jeg vil i denne redegørelse blot komme omkring nogle af de emner, som relaterer sig mest til mit problemfelt. Forholdet mellem teori og praksis er ifølge eleverne ikkeeksisterende, da De fleste elever genkender ikke teori som en del af idrætsfaget. (SPIF 2012., p. 51). Endvidere viser interviewene, at Eleverne er ca. ligeligt fordelt, mellem de der synes, at teori i idræt vil styrke faget, og de der mener, at det vil ødelægge faget (Ibid. P. 51). Indholdet i idrætstimerne er primært bestemt af tre overordnede områder, som er skolens fysiske rammer, elevernes interesser og lærerens egne idrætslige interesser. I forhold til aktiviteter, er det leg og boldspil, som er dominerende. Det overskyggende dominerende indhold i idrætsfaget er dog boldspil, hvilket giver en ensidig undervisning. Der er en tendens imod en øget polarisering af de dygtige elever og de mindre dygtige elever, hvilket er en stor udfordring. Dette gør sig især gældende med den herskende bolddiskurs, som er i idrætsfaget, da fokus på de færdige boldspil kan være med til at øge polariseringen (ibid., p. 59). Jævnfør SPIF- rapporten evaluerer lærere mindre både mundtligt, skriftligt og sammen med en kollega i 2011 end i Undersøgelserne viser, at den uformelle evaluering sammen med en kollega er den primære evalueringsform, men den skriftlige er mindst brugt. I 13

15 modsætning til evaluering af undervisningen, er der sket en stigning af evaluering af elevernes udbytte. Her er både skriftlige evaluering og brugen af fysiske test steget siden 2004 (ibid., p. 61 ff.). Fælles Mål i idræt bliver oftest brugt af lærerne, når de skal skive årsplaner. Disse årsplaner er meget forskellige både på form og indhold, men har en tendens til at minde mere om en aktivitetsplan end en årsplan. Mange lærer bruger årsplanen som styrende i deres daglige undervisning, og når der ikke er en kobling mellem indhold og undervisningsmål, så kommer det til at betyde, at Fælles Mål i nogle klasser egentligt ikke har den store betydning på praksis. De fleste lærer har endvidere et større og mere bevidst fokus på Kroppen og dens muligheder end på de andre to områder, da lærerne prioriterer fysisk aktivitet og bevægelse højt (ibid., p. 7 f.). Jeg har valt at gøre brug af Astrid Høgh Olsen og Marianne Bredbergs master i voksenuddannelse Professionshøjskoler, da jeg finder opbygningen af deres sociologiske analysemodel relevant for min egen analyse. Jeg har valgt kun at bruge de dele af deres opbygning, som jeg finder relevant for min egen analyse Optegning af feltet: identifikation af mulige agenter og dokumenter Jeg har for overblikkets skyld undersøgt, hvilket agenter, der omgiver og befinder sig i feltet, samt hvilke dokumenter, der er relevante i analysen af feltets forskellige interesser og i forbindelse med dette, disse agenters midler. Jeg har fundet frem til, at der, udover den nye skolereform, er 57 høringssvar tilknyttede henholdsvis 57 forskellige organisationer (agenter), som har interesse i folkeskolens ny reform samt 28 andre organisationer, som også har fået lov at ytre sig Konstruktion af positioner samt udvælgelse af væsentlige dokumenter Ud fra min gennemlæsning af høringssvarene, havde jeg med udgangspunkt i idrætsfagets status fokus på at finde forskellige positioner og kapitalformer. Mit primære dokumenter er naturligvis aftaleteksten, hvilket også fremgår som min empiri, da denne danner udgangspunktet for høringssvarene. Ud fra de forskellige relevante positioner valgte jeg 7 5 For en oversigt over de involverede dokumenter samt agenter, se interessentanalyse bilag 1. 14

16 høringssvar ud. Disse er: BUPL, Kommunernes Landsforening, Børnerådet, Danmarks Lærerforening, DGI/DIF, Dansk Skoleidræt og SOPHIA, da de repræsenterer kategorierne: monofaglig, flerfaglig og markedsøkonomisk og derved indtager forskellige positioneringer Agentanalyse med udvælgelse af vigtige pointer Jeg vil introducere min analyse med pointer fra mit primære dokument aftaleteksten. Herefter vil de vigtigste pointer i de udvalgte høringssvar blive fremlagt Aftaleteksten Som det hedder sig i titlen på aftaleteksten, så er den helt overordnet vision for den danske folkeskole, at denne [ ] får et fagligt løft (Aftaletekst, p. 1). For at fastholde og udvikle det faglige niveau samt styrker, har aftalepartnerne sat tre overordnede mål (ibid., p. 2): 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. På baggrund af de tre ovennævnte mål, besluttede aftalepartnerne at reformen skulle bestå af ligeledes tre overordnede indsatsområder (ibid, p. 2): En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring. Et kompetenceløft af lærer, pædagoger og skoleledere. Få klare mål og regelforenklinger. Et af de elementer, som står i aftaleteksten, er, at de overordnede indsatser giver mulighed for at arbejde med [ ] bevægelse og motion (ibid., p. 2). I forhold til dette står der endvidere Den længere tid i skolen gør det muligt at sikre, at alle børn er fysisk aktive og får bevæget sig hver dag [ ] (ibid., p. 3). Og i forlængelse af dette er der et afsnit med overskriften Idræt, motion og bevægelse hver dag (ibid., p.3). Dette afsnit omhandler, at motion og bevægelse på alle klassetrin skal indgå hver dag med 45 min. og med forslag om, at det både kan indgå i den fagopdelte og understøttende undervisning. Idræt, motion og bevægelse skal med de 45 min. om dagen medvirke til at [ ] fremme sundhed hos børn og unge og understøtte motivation og læring i skolens fag (ibid., p. 6). 15

17 Under afsnittet Den åbne skole står der, at Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund (Ibid, p. 8). Der menes med dette, at man i højere grad skal inddrage det lokale idræts, kultur og foreningsliv i skolen. Dette for at fremme den lokale sammenhængskraft og sørge for, at eleverne derigennem stifter bekendtskab med foreningslivet. Fælles Mål skal ligeledes både præciseres og forenkles. Dette gøres med henblik på at eleverne når et højere fagligt niveau. For at nå dette højere faglige niveau, skal der sættes tydelige mål for eleverne læringsmål, som understøtter skolens arbejde med målstyret undervisning samt elevernes læringsudbytte tydeligere kommer i centrum Høringssvar fra BUPL BUPL udtaler i deres høringsforslag, at Med lovforslaget åbnes der op for et bredere lærings og dannelsessyn, som gør børnene livsduelige, det er meget positivt. (Høringssvar 2., p. 1). BUPL inddrager de overordnede mål og skriver, at hvis børn og unge skal forberedes på at blive så dygtige som muligt, at blive inkluderet, at trives og at blive klar til fortsat uddannelse, så skal pædagoger og lærere arbejde sammen. Netop for at de overordnede mål skal lykkedes, skal grundsynet, der inddrager pædagogernes kompetence, styrkes i et fagligt fællesskab. BUPL udtaler også, at de finder det glædeligt, at [ ] reformen ligger op til en bredere forståelse af, hvad læring og undervisning kan være. (ibid., p. 2) Høringssvar fra Børnerådet Børnerådet forholder sig kritisk i deres høringssvar til, om der bliver tid til i den understøttende undervisning [ ] at skabe sammenhæng mellem fag og personlig alsidige færdigheder (høringssvar 2., p. 1) grundet den tidsmæssige opprioritering af fagene dansk, matematik og engelsk samt det stærke faglige fokus. I forlængelse af dette skriver de senere i svaret Børnerådet kan være bekymret for, hvorvidt den understøttende undervisning [ ] vil blive tilbud eleverne i tilstrækkeligt omfang (ibid., p. 2). De er positive overfor både det øget fokus på bevægelse og den åbne skole, men tilføjer til sidstnævnte at Det er dog vigtigt, at samarbejdet har elevernes kulturelle og samfundsmæssige udvikling og dannelse som sigte (ibid., p. 2). 16

18 Høringssvar fra Danmarks Idrætsforbund og DGI Idrætsforbundene udtaler, at de er [ ] grundlæggende yderst positive over for lovforslaget. (høringssvar 5., p. 1). De ligger bl.a. vægt på, samarbejdet mellem skoler og idrætsforeninger, som de mener åbner for mange spændende perspektiver. De ser store potentialer i, [ ] at idrætsforeningernes instruktører kan bidrage til og kvalificere såvel idrætsundervisningen som den understøttende undervisning. (ibid., p. 2). De udtaler endvidere, at idræt som prøve og karakterfag vil [ ] styrke idrætsfagets status og elevernes faglige udbytte (Ibid. P. 2). De 45 minutters daglig motion og bevægelse bliver omtalt som [ ] reformens største nyskabelse og styrke (ibid., p. 2), men samtidig forholder de sig kritisk til formuleringen af hovedformålet, som [ ] bør formuleres klarere og mere tydeligt [ ]. DIF og DGI bakker både op om bestemmelserne omkring eliteklasser i idræt og opfyldelse af undervisningspligt ved eliteidrætsudøvelse i idrætsforeninger. Desuden er foreningerne tilfredse med mulighederne for at blive repræsenteret særskilt i Rådet for Børns Læring samt foreslår, at de får to pladser i skolebestyrelserne (ibid., p. 3 f.) Høringssvar fra Danmarks Lærerforening Danmarks Lærerforening, fra nu af DLF, støtter de tre overordnede mål, men forholder sig kritisk til [ ] om der var forskningsmæssig belæg for, at reformens enkelte dele vil fremme de tre mål. Folkeskolens udvikling skal bygge på solid viden, og ikke på tilfældige ideer og fornemmelser (høringssvar 6. P. 1). DLF udtaler, at fagligheden bliver indsnævret, grundet erfaringer viser, at [ ] de meget snævre kriterier [ ] vil medføre, at andre for eleverne afgørende faglige kompetencer vil blive nedprioriteret. (ibid. P. 2) Høringssvar fra Kommunernes Landsforening KL skriver i høringssvaret, at de [ ] bakker op om den nye skolereform [ ] (høringssvar 39., p. 1). De skriver endvidere, at der er brug for et kvalitetsløft for alle elever og den længere og mere varieret skoledag er positiv. Endvidere mener de, at samarbejdet omkring elevernes læring, udvikling og trivsel er et fælles ansvar og skal foregå ligeværdigt. KL udtaler ligeledes, at de er interesseret i, at der skal indarbejdes en mulighed for internationale klasser i den endelige lov i forbindelse med opfølgning på aftaler om kommunernes økonomi (ibid., p. 4). 17

19 Høringssvar fra SOPHIA SOPHIA, som er en partiuafhængig tænketank for pædagogik og dannelse, forholder sig meget kritisk overfor store dele af reformen; Det er vores opfattelse, at der med reformen ikke blot lægges op til udvikling, men derimod radikal ændring af formålet med skolen. (Andre høringsforslag 26., p. 3). De udtaler, at indledningen af reformteksten har fokus på mål og politiske mål i stedet for skolens formål. Endvidere forholder de sig kritiske til, lige som DLF, at der mangler undersøgelser og forskning til at understøtte de politiske målsætninger. Under overskriften Mere undervisning i fagene udtaler de De praktiske/musiske fag er i høj grad også i besiddelse af den intrinsiske værdi, der ligger i opøvelsen i og læren om de kulturfænomener, som vi til stadighed frembringer og fortolker. (ibid., p. 5). SOPHIA mener også, at de 45 minutters bevægelse godt kunne tillægges større værdi i sig selv altså bevægelse, leg og spil. Kravet om de 45 min synes lidt rigidt for dem (ibid., p. 5). Under overskriften Den åbne skole står, at det lyder smukt og berigende at skolen skal åbne sig mod det omgivende samfund. SOPHIA forholder sig dog kritisk til, hvor pengene til dette skal komme fra (ibid., p. 6). Ligeledes mener de om eliteklasser i idræt Den danske folkeskole er for alle børn, og vi mener, at det er et brud med grundtanken i den udelte skole at oprette eliteklasser. (ibid., p. 7). Omkring prøve i idræt, udtaler de, at der igen savnes en debat og undersøgelser, der understøtter, hvordan en prøve og karakter kan øge det faglige udbytte i undervisningen (ibid., p. 7) Høringssvar fra Dansk skoleidræt Dansk Skoleidræt er overvejende positive overfor reformen og [ ] om ændringerne af idrætsfagets status (høringssvar 6., p. 1). Dansk skoleidræt udtaler, at Principielt er vi af den holdning, at såvel idrætsundervisning som den planlagte daglige motion og bevægelse bør planlægges og gennemføres af idrætsuddannede lærere (ibid., p. 1). Dansk Skoleidræt er tilfredse med både standpunktskarakteren samt idræt som prøvefag og skriver flere steder, at såvel idrætsundervisningen, den understøttende undervisning og motion og bevægelse involverer idrætslærerne, som har ansvaret for både planlægning og udførelse af disse. 18

20 6.1.4 Agenternes og positionernes interesser Markedsøkonomisk orienteret position Den markedsøkonomiske position, er en position, hvor agenterne heri ser reformen som et middel til selv at få deres interesser igennem på. Aftaleparterne altså regeringen, Venstre og DF ligger under den markedsøkonomiske position, da de som jeg før skrev, igennem reformen får nogle af deres egne interesser igennem på. PISA og de nationale test har gennem flere år vist dårlige resultater i den danske folkeskole, hvilket har givet Danmark og de danske skoleelever en lavere status i internationalt regi end tidligere. Disse resultater gør, at der bliver nødt til at ske en ændring, og her hedder løsningen fra regeringens side den nye folkeskolereform. Med følgende udtalelse fra reformen, ses tydeligt at der ikke kun er en intern interesse i, at den danske folkeskole skal blive bedre: Skal elevernes faglige niveau og derved det faglige niveau i folkeskolen forbedres, er det centralt, at alle elever får mulighed for at udfolde deres potentiale fuldt ud, så vi kan klare os i den stigende internationale konkurrence. (Aftaleteksten., p. 1). Bag regeringens interesse i at Danmark kan konkurrere med andre lande på uddannelsesområdet, at Danmark fortsat kan kalde sig for og opretholde en vis status som konkurrencestat, ligger der et økonomisk perspektiv. New Public Managements kulturen, hvor man konkurrere på viden, for at kunne klare sig i den globaliserede verden, har i høj grad også vundet indpas i Danmark, og ses også forplantet i dette felt i skolesystemet og reformen. Derved har den internationale konkurrence og anseelse stor betydning for regeringens politik, hvilket også ses i aftaleteksten igennem nævnelsen af den internationale organisation OECD og de danske skoleelevers gennemsnit i forhold til selv samme (aftaleteksten., p. 1). Endvidere har aftaleparterne også et økonomisk perspektiv og interesser i, at motion og bevægelse nu har fået så stor en betydning i reformen. Den stigende fedme og inaktivitet i det danske samfund koster dyrt i hospitalsvæsenet samt indenfor de privatpraktiserende læger og medicinalindustrien. Det fokus, som øget motion og bevægelse vil få for skoleeleverne, kan også tænkes at medføre øget fokus på kroppen og sundhed og ikke mindst viden og bevidsthed herom, og dermed måske på længere sigt en reducering af udgifter for staten på dette område. 19

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Idræt i folkets skole. Politikdannelse

Idræt i folkets skole. Politikdannelse Idræt i folkets skole Politikdannelse En klassisk kobling Sundhed Bevægelse i Folkets skole Gymnastik og idræt appellerer umiddelbart til de bedste og mest værdifulde egenskaber hos en rask ungdom. Næppe

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde,

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Motion og bevægelse. En ny folkeskole

Motion og bevægelse. En ny folkeskole Motion og bevægelse En ny folkeskole 2 Motion og bevægelse Motion og bevægelse Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 127 Offentligt (03) 28. februar 2014 Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Pædagoguddannelsen,

Læs mere

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag.

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. NY SKOLEREFORM 2014 ORGANISERING OG SAMARBEJDE Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. Eleverne får en længere og mere varieret skoledag med

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Kompetencemålstyring

Kompetencemålstyring Kompetencemålstyring Pædagogisk fællesdag i Sønderborg Jens Rasmussen Nationale mål, resultatmål og Fælles Tre nationale mål: 1. folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

Prøven i faget idræt

Prøven i faget idræt Prøven i faget idræt http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf14/okt/141001%20proevevejl edning%20idraet%20september%202014.pdf 1 Den aktuelle situation Prøve i idræt (Hurra!) fra juni 2015 Prøven

Læs mere

Skolens SFO nu og i fremtiden

Skolens SFO nu og i fremtiden Skolens SFO nu og i fremtiden 1) Fakta om folkeskolereformen 2) SFOens udfordringer lovgivning og økonomi 3) Fra SFO til pædagoger i skolen Proces om Skolens overvejelse i forbindelse med inkorporering

Læs mere

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.

Læs mere

Forenklede eller blot nye Fælles Mål?

Forenklede eller blot nye Fælles Mål? Forenklede eller blot nye Fælles Mål? 23/10-2014 Forenklede forskningsresultater 1) Matematiske beregninger 2) Begrebslige observationer 3) Sproglige iagttagelser 4) Paradoksale problemer 5) Formål retur

Læs mere

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

Projektprogram Sunde Børn Bevæger Skolen

Projektprogram Sunde Børn Bevæger Skolen Projektprogram Sunde Børn Bevæger Skolen Kernefortællingen Sunde børn bevæger skolen! - Derfor har Dansk Skoleidræt og TrygFonden skabt en samlet indsats for sundhed, trivsel og læring i bevægelse. Med

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Forord I forsommeren blev der indgået politisk aftale om en omfattende og visionær reform af Folkeskolen. Intentionen er at

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds.

Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Skolereform 2014 En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Med denne korte pjece får I først en kort indføring i den nye lov og derefter en kort beskrivelse af, hvordan vi her på skolen vægter at gå

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

Folkeskolereform Kick-off. Lolland Kommune august 2013

Folkeskolereform Kick-off. Lolland Kommune august 2013 Folkeskolereform Kick-off Lolland Kommune august 2013 1 Kort velkomst v/ Bjarne Voigt Hansen De kommunalpolitiske forventninger v/ Hans-Erik Lund Rasmussen Rammesætning for arbejdet i arbejdsgrupperne

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Kamilla Dyrving Nielsen studienr.: z090356 12. april 2013 Kan man målsætte og evaluere elevernes handlekompetence? Læreruddannelsen Zahle

Kamilla Dyrving Nielsen studienr.: z090356 12. april 2013 Kan man målsætte og evaluere elevernes handlekompetence? Læreruddannelsen Zahle 1 2 Indhold 1. Indledning... 4 1.1 Problemstilling og emnebegrundelse... 4 1.2 Problemformulering... 5 1.3 Afgrænsning... 5 2. Metodeafsnit... 5 2.1 Metodevalg... 5 3. Lærings- og fagsyn... 9 3.1 Mit læringssyn:...

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Institutions- og Skolecentret 21-08-2013

Institutions- og Skolecentret 21-08-2013 NOTAT Institutions- og Skolecentret 21-08-2013 Skolereformen i pixi-udgave Notatet giver svar på oftest stillede spørgsmål omkring den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen Notatet er et supplement

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed Fredensborg Kommune Facts om skolebestyrelsen og skolebestyrelsesvalget Skolebestyrelsesvalg Ved alle

Læs mere

BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland. Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen

BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland. Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen Nationalt Skoletjeneste Netværk Koordinator for nationale opgaver

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 250209 Brevid. 1825639 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 8. januar 2014 Folkeskolereformens

Læs mere

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE BAUNGÅRDSVJ KILDSKOVSVJ B R G N T V D A LL GNTOFT KOMMUNS SKOLVÆSN GNTOFT SKOL BAUNGÅRDSVJ 33 TLF.: + 45 39 65 02 28 DK 2820 GNTOFT FAX: + 45 39 65 13 19 HJMMSID: www.gentofte-skole.dk MAIL: gentofte.skole@gentofte.dk

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

SKOLEREFORM OG LÆRER-PÆDAGOGSAMARBEJDE

SKOLEREFORM OG LÆRER-PÆDAGOGSAMARBEJDE SKOLEREFORM OG LÆRER-PÆDAGOGSAMARBEJDE EN NY LEDELSESDAGSORDEN ELLER INTENSIVERING AF GAMLE DILEMMAER? W O R K S H O P, C S A Å R S M Ø D E 2 0 1 4 N O E M I L K A M P M A N N, P H D - S T U D E R E N

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Dagsorden. onsdag den 20. november 2013 kl. 14.30-16.30 på Mariager Rådhus lok.1 Mødeform: Arbejdsgruppemøde Facilitator: Jens L Pedersen Faste deltagere: Arbejdsgruppen

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014 Forenklede Fælles Mål Matematik i marts 27. marts 2014 Læringskonsulenter klar med bistand Side 2 Forenklede Fælles Mål hvad ligger der i de nye mål? Hvorfor nye Fælles Mål? Hvorfor? Målene bruges generelt

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere