Professionsbachelor. - Idrætsfagets status i den nye skolereform. Indholdsfortegnelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Professionsbachelor. - Idrætsfagets status i den nye skolereform. Indholdsfortegnelse"

Transkript

1 Professionsbachelor - Idrætsfagets status i den nye skolereform Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING PROBLEMFORMULERING METODE LITTERATURSTUDIE SOCIOLOGISK FELTANALYSE EMPIRI SPIF AFTALETEKSTEN HØRINGSSVARENE FORENKLING AF FÆLLES MÅL TEORI PROCESSEN PIERRE BOURDIEU DANNELSE Pædagogiske teori Idrætsfaglig teori KOMPETENCER FAGSYN ANALYSE FELTANALYSE Konstruktion af positioner samt udvælgelse af væsentlige dokumenter Agentanalyse med udvælgelse af vigtige pointer Agenternes og positionernes interesser Konfliktlinier Agenternes og positionernes anvendelse af kapital FORENKLING AF FÆLLES MÅL DISKUSSION KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE PRIMÆRE LITTERATUR HJEMMESIDER: SEKUNDÆRE LITTERATUR BILAG BILAG BILAG

2 1.0 Indledning I 2013 blev der d. 7. juni indgået en aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af den danske folkeskole. Således blev der udformet en folkeskolereform, som træder i kraft til august Ambitionen bag reformen ses tydeligt i overskriften. Det der ikke ses så tydeligt er, at med ændringer af og i fagene og derved idræt, er der en risiko for at selve formålet med folkeskolen også ændres. Idrætsfagets status har været problematiseret igennem SPIF- rapporten (2011) og endda tidligere med EVAS rapport fra Med den nye reform er der kommet væsentligt mere fokus på motion og bevægelse. Politikerne har igennem reformen formuleret de krav og forventninger, som denne stiller til de involverede aktører lærerne. Hvilken rolle mon idrætslæreren forventes at skulle påtage sig her og hvilke udfordringer opstår der i forbindelse med dette? Dannelse er med sin indskrivelse i formålsparagraffen en af grundstenene, som den danske folkeskole hviler på. Dannelse i idrætsfaget ses både i form af kropslig, - idrætslig og almen dannelse og er dybt forankret heri. Med den nye folkeskolereforms fokuseren på et fagligt løft er spørgsmålet om de bløde discipliner i faget vil reduceres vil dannelsen blive valgt fra til fordel for konkurrencestatens fokuseren på viden? Jeg undrer mig både over og ser et dilemma i, at hvordan idrætsfagets status vil påvirkes af den nye skolereform. Vil dannelsesidealet der ligger dybt forankret i idrætsfaget reduceres til færdigheder, viden og kompetencer? Som kommende idrætslærer har jeg en stor interesse i fagets udformning, indhold og udvikling. Jeg er meget optaget af, hvilke konsekvenser for idrætsfaget, reformen kunne tænke sig at få. Jeg vil gøre brug af en sociologisk feltanalyse, da der i lovgivningsprocessen med den nye folkeskolereform er mange forskellige interesser i spil. En feltanalyse vil kunne hjælpe med at 1

3 kortlægge nogle af disse interesser både agenternes synlige og usynlige diskurser vil kommer frem. Dette leder mig frem mod følgende problemformulering: 2.0 Problemformulering Jeg ser et dilemma i idrætsfagets nuværende status, som den er beskrevet i SPIF- rapporten (2011), og den status faget får i den nye skolereform. Hvilke udfordringer stiller fagets ændringer idrætslæreren overfor? 3.0 Metode 3.1 Litteraturstudie Jeg ønsker i dette bachelorprojekt at anvende et litteraturstudie som en metodisk tilgang til min lærerfaglige problemstilling. Jeg vil, med udgangspunkt i min problemformulering, lave en systematisk og kritisk gennemgang af min litteratur med henblik på analyse og diskussion af selv samme. Et systematisk litteraturstudie har som formål at skabe indsigt indenfor et særegent område i den i forvejen eksisterende viden samt overblik i forhold til denne. Jeg benytter mig af metoden, da der i forvejen er lavet adskillige undersøgelser inden for dette område, og denne metode er derfor mest hensigtsmæssigt. Jeg vil analysere min empiri ud fra en teoretisk position, som finder sted i en bestemt tidsmæssig kontekst. 3.2 Sociologisk feltanalyse Jeg vil benytte mig af metoder fra Pierre Bourdieus sociologiske feltanalyse. Når fagene med den nye folkeskolereform ændres, vil det overordnet formål med folkeskolen naturligvis også ændres det vil sige, der vil være en kamp om dannelse og uddannelse. Netop af denne grund er det meget relevant at gøre brug af den sociologiske feltanalyse for at skitsere nogle af de modstridende interessekampe, som foregår i feltet, og for at give et indblik i hvilke agenter, der har forskellige former for magt og hvordan de gør brug af disse. Dog mangler Bourdieu i et vist omfang henvisninger til analysemetoder, hvilket jeg derfor 2

4 vælger at bruge Anders Mathiesens praktiske diskursanalyse, som er inspireret af Bourdieus tilgang (Mathiesen, 2000, 2005). 4.0 Empiri Min empiri består af tre dele: rapporten Status for idrætsfaget (som fra nu af vil blive omtalt som SPIF), Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen 1 samt aktuelle høringssvar og til sidst Forenkling af Fælles Mål. Jeg vil være værdineutral og beskrive min empiri med citater og referencer fra originalteksterne dog kun udvalgte afsnit, som jeg finder relevant i forhold til denne professionsbachelors problemfelt. I dette afsnit vil jeg kort opremse min empiri, for derefter at gå i dybden med denne i mit analyseafsnit. 4.1 SPIF SPIF- rapporten, som er skrevet af Jesper Von Seelen og Mette Munk og udkommet i 2012, har til hensigt at evaluere idrætsfaget i folkeskolen. Der blev første gang i evalueret på idrætsfaget i forbindelse med Danmarks Evalueringsinstituts rapport Idræt i folkeskolen et fag med bevægelse. Det Nationale Videncenter for Kost, Sundhed og Motion for Børn og Unge (KOSMOS) fandt det relevant igen af kigge på idrætsfaget i 2011, hvilket første til denne evaluerings og statusrapport for faget idræt i den danske folkeskole. SPIF- rapporten er yderligere uddybet i afsnittet Analyse Aftaleteksten Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen er den tekst, som aftaleparterne har udfærdiget sammen, og som danner grundlaget og baggrunden for lovforslaget til den nye skolelov L51. I aftaleteksten står hvilke initiativer, parterne er blevet enige om og begrundelserne herfor. Aftaleteksten er mit primære dokument i min feltanalyse og udvalgte afsnit og citater vil blive udlagt i denne under Analyse Fra nu af Aftaleteksten 3

5 4.3 Høringssvarene Høringssvarene består af 57 organisationers kommentarer til aftaleteksten samt 28 andre organisationer. Jeg har valgt syv høringssvar som relaterer sig til min problemstilling, hvilke alle vil blive yderligere udfoldet i analysen under punkt Forenkling af Fælles Mål Der er yderligere i forbindelse med den nye reform blevet udfærdiget et dokument kaldet Forenkling af Fælles Mål, som ligger på Undervisningsministeriets hjemmeside. Dette dokument beskriver en skabelon en master for, hvordan målbeskrivelsen skal udformes i de enkelte fag, da det i aftaleteksten står beskrevet, at Fælles Mål 2009 både skal forenkles og præciseres. Jeg har lavet en analyse af denne master, hvori jeg har inddraget min pædagogiske og idrætsfaglige teori. Denne analyse ligger endvidere under afsnittet med selvsamme navn. 5.0 Teori Jeg vil i dette afsnit redegøre for relevant pædagogisk og fagdidaktisk teori for senere at kunne gøre brug af dette i mit analyseafsnit. Teorien vil omhandle lovprocessen, som ligger forud for lovforslaget L51, Pierre Bourdieus begreber herunder feltanalyse, dannelse kompetencer og afslutningsvis fagsynet i Fælles Mål Processen For at præsentere den del af min empiri bedst muligt der omhandler den nye folkeskolereform, ønsker jeg for overblikkets skyld at skitsere en kort klargørelse af processen i lovforslaget. Der blev d. 7. juni 2013 indgået en aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af den danske folkeskole. Lovforslaget får navnet L 51, og udkastet sendes i høring til høringsparterne. Høringsparterne består af 57 forskellige myndigheder og organisationer, som for hvilket lovreguleringen vil få en betydning og blive berørt af (http://www.lovprocesguide.dk/sw661.asp). Disse 57 høringspartere samt 28 andre organisationers høringssvar sendes til folketinget, hvor lovforslaget fremsættes d. 31. oktober Folketinget behandler nu lovforslaget gennem en både 1., 2. og 3. behandling, inden 4

6 dette vedtages i folketinget d. 20. december 2013 for til sidst at blive stadsfæstet (http://www.ft.dk). 5.4 Pierre Bourdieu Jeg har valgt at inddrage følgende af Bourdieus begreber, som jeg har vurderet som relevante i forhold til min problemstilling: habitus, kapital, positioner og felt med henblik på en feltanalyse. Dog skal der gøres opmærksom på, at Bourdieus begrebsapparat og empiriske undersøgelser er nogle, som han har gennemført både i en anden tid end vores og i et andet land og dermed et andet skolesystem. Når dette er sagt, er det muligt at anvende hans teori, da den i en vis grad og i forhold til emnet i denne opgave, stadig er aktuel og gældende. Pierre Bourdieu 2, der var en fransk filosof, sociolog og antropolog, har bidraget med et begrebsapparat, som han anvender i sine empiriske undersøgelse. Han påstod, at teoretiske begreber ingen mening gav, hvis de var løsrevet fra deres forskningsmæssige sammenhæng. Bourdieu beskæftigede sig med og undersøgte magtforhold og reproduktion af social ulighed (Wilken, 2006, p. 8). Bourdieu udviklede og udfoldede sine begreber ved hele tiden at vende tilbage til dem og konfrontere dem fra nye sider. Set i dette perspektiv, egner de sig i grunden ikke til at blive gengivet i generaliseret form, og de skal derved ikke forstås som én stor forkromet teori, men nærmere som et sæt tænkeredskaber (ibid., p. 7 f.). En feltanalyse kan bruges til at kortlægge en struktur af relationer. Det vil sige, at man i en feltanalyse søger at finde et system af forskelle, ligheder og modsætninger af interesser, der relaterer sig til hinanden i den sociale arena, man har valgt at analysere. I feltanalysen bliver forskellig positioner og positioneringer sammenholdt med formålet at koble en forbindelse mellem disse. Der er forskellige agenter i felterne, som netop indtager forskellige positioner med deres forskellige magt og kapital (Sestoft, 2006, p. 170 ff.). Habitusbegrebet forholder sig til det, folk gør med udgangspunkt i deres forståelse af den situation, de er i (Wilken, 2006, p. 43). Hvis vi sammenholder dette citat med forståelsen af, at habitus også forholder sig til kulturen, og hvordan denne internaliseres i mennesket og naturliggør forståelse og handlinger, vil man erfare, at begrebet handler om to processer; Den

7 ene er menneskets tilegnelse af viden og den anden menneskets omsætning af selv samme. Habitus handler om for- forståelser og dispositioner, der kan omsættes i forskellige situationer. Derved er habitus et produkt af individets socialisering og dermed også individets dannelse. Habitus er en kropstilstand, og samtidig er den også både individuel, kollektiv og samfundsmæssig (Ibid, p. 41 ff.). Felt: Feltet er et netværk af objektive relationer mellem positioner (Sestoft, 2006, p. 165). Samfundet skal ikke beskues som en samlet enhed, men nærmere som en række af mindre sociale universer/arenaer, som praksis udspiller sig indenfor. Disse universer er flerdimensionelle og dynamiske og de både påvirker og griber ind i hinanden. De forskellige universer har udviklet sig over tid og ender med at blive til selvstændige felter. Felterne repræsenterer derved forskellige områder fx skolesystemets felt, og de er defineret ved at der foregår sociale kampe indenfor dette. Felter er kamparenaer, hvor der kæmpes om kapital og magt. Feltet består endvidere af individer med forholdsvis ens habitus og kapitale former. Individets verdensbillede er en afgørende faktorer for det felt, man er placeret i. Hvis man vil forstå, hvorfor et individ handler, som det gør, mente Bourdieu, at man kan analysere sig frem til gennem feltet, som individet er en del af. (Wilken, 2006, p. 45 ff.). Når man er medlem af et bestemt felt, hører der med til dette også bestemte regler dette kaldes doxa. Disse regler er en form for adfærdsregler, som er en selvfølge, når man er medlem af feltet. Reglerne er oftest uudtalte, indiskutable præmisser, som de agerende handler i forhold til. Dog kan reglerne udfordres og der kan opstå en magtkamp, når der kommer nye medlemmere i feltet, hvilket her kan føre til doxa som eksklusionsmekanisme. Felterne er kun relativ uafhængige, da kampene indenfor feltet også påvirkes af ydre forhold (ibid., p. 50 ff.). Begrebet illusio bruges, når medlemmerne af et felt er enige om, at feltets praksis er så vigtigt, at der er værd at være uenige om. Dette kalder man for at medlemmerne fx deler illusio (Sestoft, 2006, p. 165). Illusio referer til det i feltet, der er på spil - at man inddrages i feltet og at man accepterer spillereglerne (Wilken, 2006, p. 56). Habitusbegrebet beskriver som sagt rammerne og baggrunden for agenternes praksis, hvor kapital handler om at besidde og akkumulere (ibid., p. 48). Kapitalbegrebet rummer de værdier og ressourcer, som agenterne inden for feltet indeholder. Det, der er det afgørende 6

8 for agenterne i feltet, er deres styrke og position altså mængden af kapital. Der er naturligvis forskellige former for kapital, der gør sig gældende inden for forskellige felter (Sestoft, 2006, p. 165 ff.). Alle mennesker har forskellige former for kapital, som de kan investere i sociale kampe, men som regel er de domineret af en kapitalform. Det er desuden sådan, at man kan omveksle sin kapital til en anden kapital inden for et helt andet felt; fx en mor kan sælge sine moderlige evner og multitasking som kompetencer på et felt på arbejdsmarkedet (Wilken, 2006, p. 48 f.). Bourdieu har kategoriseret kapitalerne inden for tre begreber: social kapital, økonomisk kapital og kulturel kapital. Udover disse er der også symbolsk kapital. Den kulturelle kapital, skal man have et vist minimum af for overhovedet af være en del af feltet. Man skal have et vist minimum af skoling det vil sige specifikke kundskaber, fx i form af en formaliseret uddannelse, der fordrer investering i feltet og som er med til at skabe interesse i og om feltet, for overhovedet at være anerkendt og som en del af feltet (Sestoft, 2006, p. 166). Den symbolske kapital er mængden af anerkendelse. Hvis man fx ikke har den formaliseret uddannelse, kan man producere et værk eller en handling, som anerkendes som tilhørende deltager feltet. Fx bliver en kapitalform symbolsk, når den netop har indflydelse på magten i feltet, og værende vigtig det vil sige anerkendt på andre træk end de specifikke kundskaber. Afslutningsvis er der den økonomiske kapital, som er en stærk kapitalform, der med sin materielle magt siger noget om, de penge, der er i spil for at vinde kampen i feltet (ibid., p. 167 ff.). I et felt vil der altid være spændinger imellem de forskellige kapitalformer, og præcis disse spændinger er dem, der udgør kampene og dynamikken i feltet. De kapitalformer, som har magten i feltet, vil naturligvis også være dem, der organiserer feltet. Kapitalformerne i feltet afgør agenternes startegier i kampene (ibid., p. 168 ff.). 5.5 Dannelse Jeg vil meget kort redegøre for begrebet dannelse i bred forstand jf. Klafki under den pædagogiske teori, for derefter at gå i dybden med en mere relevant idrætsfaglig teori omkring dannelse med teoretikerne Helle Rønholt og Reinhard Stelter. 7

9 5.5.1 Pædagogiske teori Dannelse betegner den proces, hvormed mennesket gennemgår under sin opvækst. Alle mennesker har et potentiale, som gennem de opvækstmæssige erfaringer, forståelser, færdigheder, kompetencer osv. kan påvirkes (Rønholt 2008., p. 41). Inden for den pædagogiske litteratur, blev der traditionelt skelnet mellem dannelse i to former; den materiale og den formale. Den materiale dannelse handler om, at man tilegner sig en bestemt mængde af viden og færdigheder indenfor den pågældende uddannelse. Den formale dannelse derimod drejer sig om nogle mere generelle virkninger af undervisningen. I slutningen af 1950 erne og op igennem 1960 erne ville den tyske didaktiker Wolfgang Klafki 3 udover dette skel, der var mellem de to definitioner og udviklede begrebet kategorial dannelse. Den kategoriale dannelse handler om de kategorier, begreber og forståelser, som der hjælper individet med at forstå sin omverden (Illeris 2012., p. 20). Der er nogle bestemte træk ved dannelsen, som også gør sig gældende i dag som værende aktuelle ifølge Klafki. Disse er (Rønholt 2008., p. 44): - At dannelsens sigter mod selvbestemmelse. - Man erhverver dannelse indenfor den historisk- samfundsmæssige, kulturelt givne ramme. - Man kan og skal kun selv erhverve sin egen dannelse. - Dannelsesprocessen vil altid være en følge af et fællesskab. Efter kritik om at Klafkis dannelsesteoretiske didaktik skulle være for politisk og konservativ, udviklede Klafki med inspiration fra den kritiske teori en kritisk- konstruktiv pædagogik og didaktik. Heri formulerede Klafki tre dannelsesmål, som skulle indgå i skolens arbejde gennem undervisningen i et bestemt indhold. Disse mål var: selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritet. Dermed ikke sagt, at disse mål udelukker de instrumentelle kundskaber, evner og færdigheder, men både ved at arbejde med måde og indhold, opnår man en dannende effekt i faget (Rønholt 2008., p. 43 f.) Idrætsfaglig teori Helle Rønholt ser idræt som et dannelsesfag! Hun inddrager eksemplarer fra den førnævnte kritisk- konstruktive didaktik, hvorved eleverne fx kan arbejde med et tema et centralt 3 F

10 problem, som er typisk for den tid, vi lever i; altså idræt som værende almendannende. Gennem dette tema, som fx kunne være sundhed, vil man/kan man som underviser i idræt sigte mod Klafkis tre dannelsesmål: medbestemmelse, selvbestemmelse og solidaritet. Dannelsen bliver i idræt forankret i praksis og dermed i fællesskabet i klassen man danner sig i et fællesskab med andre 4. Når man fx underviser i dette emne sundhed, vil man naturligvis basere og perspektivere undervisningen i en historisk, kulturel og samfundsmæssig ramme, for derigennem at gøre elevernes læring og dannelse til en afhængig del af idrætsundervisningen og derved idrætsfaget. Det afføder et bestemt menneske og dannelsessyn at se idræt som et dannelsesfag, hvilket for de fleste lærere indgår i deres læreplaner i dag. Idræt er derved et fag, som relaterer sig til to meget forskellige vidensformer; man vil i et idrætsforløb både beskue emnet ud fra naturvidenskab og humaniora- samfundsvidenskab (Rønholt 2008., p. 45 f.). En af de væsentligste opgaver for skolen, er at bevare og udvikle menneskerettigheder, frihed og demokrati at kunne handle som borgere i den moderne, vestlige verden. Denne opgave og disse begreber kan synes en smule langsigtet dannelsesideal for eleverne, der derfor har brug for at kunne orientere, - forholde og begå sig i verden lige nu og her. På baggrund af dette er der opstået begrebet handlekompetence, som kan betragtes som et dannelsesideal for børn og unge (ibid , p. 54 f.). I dansk idrætsdidaktik er der med handlekompetence som dannelsesideal kommet en fokusering på fagets potentialer og en faglig og pædagogisk virksomhed, der gør, at eleverne kan handle selvstændigt og autonomt, hvor der kan være opmærksomhed på både den almene, personlige, kropslige og sociale dannelse, som alle er en integreret del af de idrætslige processer (ibid , p. 56). For at udvikle idrætslig kompetence, indgår der nogle dannelsesdimensioner. Lærerprocesserne og dannelsesdimensionerne i idrætsundervisningen bidrager såvel til den almene som den idrætslige dannelse. De kropslige processer i idræt udgør således et væsentligt grundlag for det kritiske dannelsesideal. Bag processerne gemmer der sig begreber som kropslig kompetence og det førnævnte idrætslig kompetence. Den kropslige kompetence starter vi allerede med at udvikle under opvæksten med at gå, løbe, hoppe, kaste osv. Den erhverves i samspil med andre, i lege og siger noget om barnets oplevelse af sig selv. Og når eleverne i idræt udvikler deres idrætslige kompetence følger den kropslige kompetence som 4 Det fjerde og sidste træk ved Klafkis definition af dannelse 9

11 regel med. Den idrætslige kompetences udvikling kræver, at der inddrages både de fysiske færdighedsmæssige dimensioner i undervisningen, men også de følelsesmæssige, sociale og kognitive dimensioner er også meget væsentlige. Man kan nemlig ikke skabe idrætslig kompetence udelukkende igennem bevægelse. Som et eksempel kan nævnes boldspil i idrætsfaget; her skal man som elev for at besidde spilkompetence kunne løbe, gribe, kaste dvs. have kropslige kompetencer. Samtidig skal også have komponenter indenfor fysiske, tekniske, taktiske, kognitive, kommunikative og emotionelle kompetencer. Det vil sige, at når undervisningen i boldspil er faglig forankret, er den dermed også almen dannende (ibid , p. 59 ff.). 5.6 Kompetencer Først vil jeg definere begrebet kompetence igennem forskellige teoretikere, og derved til sidst specificere begrebet mere målrette mod skolefaglige kompetencer med Undervisningsministeriets udgivelse Fremtidens uddannelser Den nye faglighed og dens forudsætninger. Begrebet kompetence blev utrolig centralt i Danmark indenfor uddannelse og management siden midten af 1990 erne. Mange internationale organisationer startede før Danmark med at tage begrebet til sig og siden hen er det blevet et nøglebegreb for dem. Disse er fx organisationer som OECD, EU, UNESCO og verdensbanken (Illeris., p. 9). Begrebet har sit udspring i Danmark fra et andet begreb, nemlig kvalificering. Kvalificering og kvalifikationer dukkede frem først i den amerikanske industrisociologi i 1950 erne som nogle utrolig snævre begreber som konkrete kundskaber og færdigheder, for senere at blive udviklet i Tyskland, hvor man skelnede mellem procesafhængige og procesuafhængige kvalifikationer. I Danmark begyndte forskningsarbejdet efter dette omkring almene kvalifikationer i 1990 erne med almenkvalificeringsprojektet, som var med til at indføre en mere nuanceret kvalifikationsforståelse. Denne forståelse drejede sig både om forskellige kvalifikationsområder og niveauer, hvilket endvidere var med til at udvikle kompetencebegrebet. Kompetencebegrebet kom i modsætning til kvalifikationsbegrebet i udgangspunktet til at omfatte det personlige plan set i relation til bestemte sammenhænge (ibid., p. 21 ff.). 10

12 Et begreb som kompetence er der utroligt mange, som har beskæftiget sig med og dermed påpeget, at der findes uendeligt mange forskellige og endda modsatrettede definitioner og forståelser af. Fælles for de mange definitioner er dog, at i kompetencebegrebet står handleorienteringen helt centralt (ibid., p. 31 ff.). Overordnet handler kompetence om, at kunne håndtere de sammenhænge, som man er involveret i. Kompetence er ikke for de få, men for alle, som udvikler sig i forhold til det, de er i gang med og derved også, hvad de engagerer sig i. Som tidligere skrevet har kompetence et handleperspektiv i sig; man lærer og udvikler sig. Men når dette er sagt, skal der også tages hensyn til, hvad for et niveau og position, man har som udgangspunkt. Grundlæggende omfatter kompetence de kapaciteter, man har og som man er i stand til også at anvende i en given situation (ibid., p. 38 f.). Som hjælp til denne definition, vil jeg benytte mig af et citat fra Per Schulz Jørgensen: Det drejer sig ikke kun om, at personen behersker et fagligt område, men også om, at personen kan anvende denne faglige viden og mere end det: anvende den i forhold til de krav, der ligger i en situation [ ] (ibid., p. 34). Man kan derved sige, at begrebet kompetence består af do dele; den ene del er kompetence som erhvervet viden og færdigheder indenfor en praksis, hvilket knytter sig til noget indre i en person. Den anden form for kompetence er en adækvat anvendelse af denne viden og disse færdigheder, hvilket også knytter sig til noget i en person her det mere ydre altså den sociale og kulturelle praksis. Ud fra det, som lige er skrevet, kan vi konkludere, at kompetencer er noget, som man lærer. Derved ikke sagt, at kompetence kun erhverves og anvendes i forbindelse med uddannelse, selvom begrebet ofte bruges i forbindelse med arbejds og uddannelsesområdet. I den sidste form for kompetence, som jeg tidligere nævnte, signaleres i dennes betydning inkludering af evaluering og i forlængelse af dette naturligvis også overvejelser af kvalitetsniveauet (Wichmann- Hansen., p. 58). Undervisningsministeriet udgav i 2004 Fremtidens uddannelser Den nye faglighed og dens forudsætninger eftersom det var på tide at forlade en traditionel pensumforståelse af fagligheden, da de forandringer, der er i kulturen og samfundet grundet vidensproduktionen sætter vores uddannelse, undervisningsfag og faglighed under pres (Busch et.al , p. 5). Heri ligger en klar redegørelse for den skoleorienteret forståelse af faglige kompetencer, hvilket især senere i denne opgave kan relatere sig til Forenkling af Fælles Mål. 11

13 Ministeriet søger at skabe forbindelse mellem begreberne faglighed og kompetence, hvilket ses tydeligt i følgende citat: Når der i denne publikation tales om kompetencer, benyttes et helt specifikt kompetencebegreb, nemlig et kompetencebegreb til beskrivelse af faglighed i uddannelsessammenhæng. Der er altså tale om et fagligt kompetencebegreb, som finder sin styrke i præcisering af faglige mål for læring i undervisning (Busch et.al , p. 19). Som jeg tidligere har redegjort for, så skriver ministeriet også her i publikationen, at faglige kompetencer [ ] udvikles ved beskæftigelse med fagligt stof og faglig viden i relevante situationer og aktiviteter samt ved handlen på baggrund heraf (Busch et.al , p. 19). Dvs. publikationen peger på, at det ikke kun er tilegnelsen af stoffet, men faktisk lige så meget anvendelsen af det i relevante sammenhænge. Dette er af stor forskel fra den tidligere forståelse af faglighed, der primært omhandlede tilegnelsen (Illeris 2012., p. 76). I forhold til dannelse, er der anført i publikationen, at [ ] kompetence er dannelse i aktion (Busch et.al , p. 21) med den forklaring, at kompetence først opnås, når fagligheden forenes med personlig myndighed det faglige skal her også bruges udenfor uddannelsessystemet. Fagsyn I faghæfte 6, Fælles Mål fra 2009 idræt fremgår målene med faget allerede i fagformuleringen: [ ] at eleverne gennem alsidige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der medfører kropslig og almen udvikling (Faghæfte 6., p. 3). Eleverne skal ikke kun tilegne sig færdigheder og kundskaber, men også have mulighed for at opleve glæde og lyst igennem faget idræt i folkeskolen. Eleverne skal endvidere stifte bekendtskab med begreber som sundhed og kropskultur, hvilket også er nogle af begrundelserne for faget. I faghæfte 6 ligger der altså et aktivt og erfaringsbaseret læringssyn til grunde, hvilket bl.a. andet ses i det tidligere citerede fra stk. 1. Sammenholdt med dette ligger der også både i læring og dannelsessynet i fagformålet fra fagets side en kropslig tilgang til disse begreber. Vi skal altså både have idræt i folkeskolen fordi vi udvikler og lærer vores egen krop bedre at kende vi udvikler kropslig kompetence. Vi får også specifikke færdigheder inden for idræt idrætslig kompetence. Og vi skal selvfølgelig have idræt, fordi faget er med til at udvikle vores proces i almen dannelse. I frygt for at gentage mig selv, vil jeg ikke gå yderligere i dybden med 12

14 teorien omkring disse begreber, men henvise til mit tidligere afsnit om idrætsfaglig teori omkring dannelse af Helle Rønholt. 6.0 Analyse 6.1 Feltanalyse Som tidligere skrevet, ønsker jeg at gøre brug af Mathiesens diskursanalyse, hvilket er en sociologisk feltanalysemetode, som man kan bruge i arbejdet med kortlægningen af de magtrelationer og sammenhænge, som min problemstilling indgår i. Jeg ønsker at lave en feltanalyse af lovgivningsprocessen omhandlende den nye folkeskolereform, med henblik på at undersøge de interesser og modsætninger, der er på spil i denne forbindelse med dannelse i idrætsfaget samt dennes status. For at få en forståelse for dette, vil jeg kort opsummere idrætsfagets status gennem SPIF- rapporten. SPIF- rapporten er vidt omkring i emnet evaluering af idrætsfagets status. Jeg vil i denne redegørelse blot komme omkring nogle af de emner, som relaterer sig mest til mit problemfelt. Forholdet mellem teori og praksis er ifølge eleverne ikkeeksisterende, da De fleste elever genkender ikke teori som en del af idrætsfaget. (SPIF 2012., p. 51). Endvidere viser interviewene, at Eleverne er ca. ligeligt fordelt, mellem de der synes, at teori i idræt vil styrke faget, og de der mener, at det vil ødelægge faget (Ibid. P. 51). Indholdet i idrætstimerne er primært bestemt af tre overordnede områder, som er skolens fysiske rammer, elevernes interesser og lærerens egne idrætslige interesser. I forhold til aktiviteter, er det leg og boldspil, som er dominerende. Det overskyggende dominerende indhold i idrætsfaget er dog boldspil, hvilket giver en ensidig undervisning. Der er en tendens imod en øget polarisering af de dygtige elever og de mindre dygtige elever, hvilket er en stor udfordring. Dette gør sig især gældende med den herskende bolddiskurs, som er i idrætsfaget, da fokus på de færdige boldspil kan være med til at øge polariseringen (ibid., p. 59). Jævnfør SPIF- rapporten evaluerer lærere mindre både mundtligt, skriftligt og sammen med en kollega i 2011 end i Undersøgelserne viser, at den uformelle evaluering sammen med en kollega er den primære evalueringsform, men den skriftlige er mindst brugt. I 13

15 modsætning til evaluering af undervisningen, er der sket en stigning af evaluering af elevernes udbytte. Her er både skriftlige evaluering og brugen af fysiske test steget siden 2004 (ibid., p. 61 ff.). Fælles Mål i idræt bliver oftest brugt af lærerne, når de skal skive årsplaner. Disse årsplaner er meget forskellige både på form og indhold, men har en tendens til at minde mere om en aktivitetsplan end en årsplan. Mange lærer bruger årsplanen som styrende i deres daglige undervisning, og når der ikke er en kobling mellem indhold og undervisningsmål, så kommer det til at betyde, at Fælles Mål i nogle klasser egentligt ikke har den store betydning på praksis. De fleste lærer har endvidere et større og mere bevidst fokus på Kroppen og dens muligheder end på de andre to områder, da lærerne prioriterer fysisk aktivitet og bevægelse højt (ibid., p. 7 f.). Jeg har valt at gøre brug af Astrid Høgh Olsen og Marianne Bredbergs master i voksenuddannelse Professionshøjskoler, da jeg finder opbygningen af deres sociologiske analysemodel relevant for min egen analyse. Jeg har valgt kun at bruge de dele af deres opbygning, som jeg finder relevant for min egen analyse Optegning af feltet: identifikation af mulige agenter og dokumenter Jeg har for overblikkets skyld undersøgt, hvilket agenter, der omgiver og befinder sig i feltet, samt hvilke dokumenter, der er relevante i analysen af feltets forskellige interesser og i forbindelse med dette, disse agenters midler. Jeg har fundet frem til, at der, udover den nye skolereform, er 57 høringssvar tilknyttede henholdsvis 57 forskellige organisationer (agenter), som har interesse i folkeskolens ny reform samt 28 andre organisationer, som også har fået lov at ytre sig Konstruktion af positioner samt udvælgelse af væsentlige dokumenter Ud fra min gennemlæsning af høringssvarene, havde jeg med udgangspunkt i idrætsfagets status fokus på at finde forskellige positioner og kapitalformer. Mit primære dokumenter er naturligvis aftaleteksten, hvilket også fremgår som min empiri, da denne danner udgangspunktet for høringssvarene. Ud fra de forskellige relevante positioner valgte jeg 7 5 For en oversigt over de involverede dokumenter samt agenter, se interessentanalyse bilag 1. 14

16 høringssvar ud. Disse er: BUPL, Kommunernes Landsforening, Børnerådet, Danmarks Lærerforening, DGI/DIF, Dansk Skoleidræt og SOPHIA, da de repræsenterer kategorierne: monofaglig, flerfaglig og markedsøkonomisk og derved indtager forskellige positioneringer Agentanalyse med udvælgelse af vigtige pointer Jeg vil introducere min analyse med pointer fra mit primære dokument aftaleteksten. Herefter vil de vigtigste pointer i de udvalgte høringssvar blive fremlagt Aftaleteksten Som det hedder sig i titlen på aftaleteksten, så er den helt overordnet vision for den danske folkeskole, at denne [ ] får et fagligt løft (Aftaletekst, p. 1). For at fastholde og udvikle det faglige niveau samt styrker, har aftalepartnerne sat tre overordnede mål (ibid., p. 2): 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. På baggrund af de tre ovennævnte mål, besluttede aftalepartnerne at reformen skulle bestå af ligeledes tre overordnede indsatsområder (ibid, p. 2): En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring. Et kompetenceløft af lærer, pædagoger og skoleledere. Få klare mål og regelforenklinger. Et af de elementer, som står i aftaleteksten, er, at de overordnede indsatser giver mulighed for at arbejde med [ ] bevægelse og motion (ibid., p. 2). I forhold til dette står der endvidere Den længere tid i skolen gør det muligt at sikre, at alle børn er fysisk aktive og får bevæget sig hver dag [ ] (ibid., p. 3). Og i forlængelse af dette er der et afsnit med overskriften Idræt, motion og bevægelse hver dag (ibid., p.3). Dette afsnit omhandler, at motion og bevægelse på alle klassetrin skal indgå hver dag med 45 min. og med forslag om, at det både kan indgå i den fagopdelte og understøttende undervisning. Idræt, motion og bevægelse skal med de 45 min. om dagen medvirke til at [ ] fremme sundhed hos børn og unge og understøtte motivation og læring i skolens fag (ibid., p. 6). 15

17 Under afsnittet Den åbne skole står der, at Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund (Ibid, p. 8). Der menes med dette, at man i højere grad skal inddrage det lokale idræts, kultur og foreningsliv i skolen. Dette for at fremme den lokale sammenhængskraft og sørge for, at eleverne derigennem stifter bekendtskab med foreningslivet. Fælles Mål skal ligeledes både præciseres og forenkles. Dette gøres med henblik på at eleverne når et højere fagligt niveau. For at nå dette højere faglige niveau, skal der sættes tydelige mål for eleverne læringsmål, som understøtter skolens arbejde med målstyret undervisning samt elevernes læringsudbytte tydeligere kommer i centrum Høringssvar fra BUPL BUPL udtaler i deres høringsforslag, at Med lovforslaget åbnes der op for et bredere lærings og dannelsessyn, som gør børnene livsduelige, det er meget positivt. (Høringssvar 2., p. 1). BUPL inddrager de overordnede mål og skriver, at hvis børn og unge skal forberedes på at blive så dygtige som muligt, at blive inkluderet, at trives og at blive klar til fortsat uddannelse, så skal pædagoger og lærere arbejde sammen. Netop for at de overordnede mål skal lykkedes, skal grundsynet, der inddrager pædagogernes kompetence, styrkes i et fagligt fællesskab. BUPL udtaler også, at de finder det glædeligt, at [ ] reformen ligger op til en bredere forståelse af, hvad læring og undervisning kan være. (ibid., p. 2) Høringssvar fra Børnerådet Børnerådet forholder sig kritisk i deres høringssvar til, om der bliver tid til i den understøttende undervisning [ ] at skabe sammenhæng mellem fag og personlig alsidige færdigheder (høringssvar 2., p. 1) grundet den tidsmæssige opprioritering af fagene dansk, matematik og engelsk samt det stærke faglige fokus. I forlængelse af dette skriver de senere i svaret Børnerådet kan være bekymret for, hvorvidt den understøttende undervisning [ ] vil blive tilbud eleverne i tilstrækkeligt omfang (ibid., p. 2). De er positive overfor både det øget fokus på bevægelse og den åbne skole, men tilføjer til sidstnævnte at Det er dog vigtigt, at samarbejdet har elevernes kulturelle og samfundsmæssige udvikling og dannelse som sigte (ibid., p. 2). 16

18 Høringssvar fra Danmarks Idrætsforbund og DGI Idrætsforbundene udtaler, at de er [ ] grundlæggende yderst positive over for lovforslaget. (høringssvar 5., p. 1). De ligger bl.a. vægt på, samarbejdet mellem skoler og idrætsforeninger, som de mener åbner for mange spændende perspektiver. De ser store potentialer i, [ ] at idrætsforeningernes instruktører kan bidrage til og kvalificere såvel idrætsundervisningen som den understøttende undervisning. (ibid., p. 2). De udtaler endvidere, at idræt som prøve og karakterfag vil [ ] styrke idrætsfagets status og elevernes faglige udbytte (Ibid. P. 2). De 45 minutters daglig motion og bevægelse bliver omtalt som [ ] reformens største nyskabelse og styrke (ibid., p. 2), men samtidig forholder de sig kritisk til formuleringen af hovedformålet, som [ ] bør formuleres klarere og mere tydeligt [ ]. DIF og DGI bakker både op om bestemmelserne omkring eliteklasser i idræt og opfyldelse af undervisningspligt ved eliteidrætsudøvelse i idrætsforeninger. Desuden er foreningerne tilfredse med mulighederne for at blive repræsenteret særskilt i Rådet for Børns Læring samt foreslår, at de får to pladser i skolebestyrelserne (ibid., p. 3 f.) Høringssvar fra Danmarks Lærerforening Danmarks Lærerforening, fra nu af DLF, støtter de tre overordnede mål, men forholder sig kritisk til [ ] om der var forskningsmæssig belæg for, at reformens enkelte dele vil fremme de tre mål. Folkeskolens udvikling skal bygge på solid viden, og ikke på tilfældige ideer og fornemmelser (høringssvar 6. P. 1). DLF udtaler, at fagligheden bliver indsnævret, grundet erfaringer viser, at [ ] de meget snævre kriterier [ ] vil medføre, at andre for eleverne afgørende faglige kompetencer vil blive nedprioriteret. (ibid. P. 2) Høringssvar fra Kommunernes Landsforening KL skriver i høringssvaret, at de [ ] bakker op om den nye skolereform [ ] (høringssvar 39., p. 1). De skriver endvidere, at der er brug for et kvalitetsløft for alle elever og den længere og mere varieret skoledag er positiv. Endvidere mener de, at samarbejdet omkring elevernes læring, udvikling og trivsel er et fælles ansvar og skal foregå ligeværdigt. KL udtaler ligeledes, at de er interesseret i, at der skal indarbejdes en mulighed for internationale klasser i den endelige lov i forbindelse med opfølgning på aftaler om kommunernes økonomi (ibid., p. 4). 17

19 Høringssvar fra SOPHIA SOPHIA, som er en partiuafhængig tænketank for pædagogik og dannelse, forholder sig meget kritisk overfor store dele af reformen; Det er vores opfattelse, at der med reformen ikke blot lægges op til udvikling, men derimod radikal ændring af formålet med skolen. (Andre høringsforslag 26., p. 3). De udtaler, at indledningen af reformteksten har fokus på mål og politiske mål i stedet for skolens formål. Endvidere forholder de sig kritiske til, lige som DLF, at der mangler undersøgelser og forskning til at understøtte de politiske målsætninger. Under overskriften Mere undervisning i fagene udtaler de De praktiske/musiske fag er i høj grad også i besiddelse af den intrinsiske værdi, der ligger i opøvelsen i og læren om de kulturfænomener, som vi til stadighed frembringer og fortolker. (ibid., p. 5). SOPHIA mener også, at de 45 minutters bevægelse godt kunne tillægges større værdi i sig selv altså bevægelse, leg og spil. Kravet om de 45 min synes lidt rigidt for dem (ibid., p. 5). Under overskriften Den åbne skole står, at det lyder smukt og berigende at skolen skal åbne sig mod det omgivende samfund. SOPHIA forholder sig dog kritisk til, hvor pengene til dette skal komme fra (ibid., p. 6). Ligeledes mener de om eliteklasser i idræt Den danske folkeskole er for alle børn, og vi mener, at det er et brud med grundtanken i den udelte skole at oprette eliteklasser. (ibid., p. 7). Omkring prøve i idræt, udtaler de, at der igen savnes en debat og undersøgelser, der understøtter, hvordan en prøve og karakter kan øge det faglige udbytte i undervisningen (ibid., p. 7) Høringssvar fra Dansk skoleidræt Dansk Skoleidræt er overvejende positive overfor reformen og [ ] om ændringerne af idrætsfagets status (høringssvar 6., p. 1). Dansk skoleidræt udtaler, at Principielt er vi af den holdning, at såvel idrætsundervisning som den planlagte daglige motion og bevægelse bør planlægges og gennemføres af idrætsuddannede lærere (ibid., p. 1). Dansk Skoleidræt er tilfredse med både standpunktskarakteren samt idræt som prøvefag og skriver flere steder, at såvel idrætsundervisningen, den understøttende undervisning og motion og bevægelse involverer idrætslærerne, som har ansvaret for både planlægning og udførelse af disse. 18

20 6.1.4 Agenternes og positionernes interesser Markedsøkonomisk orienteret position Den markedsøkonomiske position, er en position, hvor agenterne heri ser reformen som et middel til selv at få deres interesser igennem på. Aftaleparterne altså regeringen, Venstre og DF ligger under den markedsøkonomiske position, da de som jeg før skrev, igennem reformen får nogle af deres egne interesser igennem på. PISA og de nationale test har gennem flere år vist dårlige resultater i den danske folkeskole, hvilket har givet Danmark og de danske skoleelever en lavere status i internationalt regi end tidligere. Disse resultater gør, at der bliver nødt til at ske en ændring, og her hedder løsningen fra regeringens side den nye folkeskolereform. Med følgende udtalelse fra reformen, ses tydeligt at der ikke kun er en intern interesse i, at den danske folkeskole skal blive bedre: Skal elevernes faglige niveau og derved det faglige niveau i folkeskolen forbedres, er det centralt, at alle elever får mulighed for at udfolde deres potentiale fuldt ud, så vi kan klare os i den stigende internationale konkurrence. (Aftaleteksten., p. 1). Bag regeringens interesse i at Danmark kan konkurrere med andre lande på uddannelsesområdet, at Danmark fortsat kan kalde sig for og opretholde en vis status som konkurrencestat, ligger der et økonomisk perspektiv. New Public Managements kulturen, hvor man konkurrere på viden, for at kunne klare sig i den globaliserede verden, har i høj grad også vundet indpas i Danmark, og ses også forplantet i dette felt i skolesystemet og reformen. Derved har den internationale konkurrence og anseelse stor betydning for regeringens politik, hvilket også ses i aftaleteksten igennem nævnelsen af den internationale organisation OECD og de danske skoleelevers gennemsnit i forhold til selv samme (aftaleteksten., p. 1). Endvidere har aftaleparterne også et økonomisk perspektiv og interesser i, at motion og bevægelse nu har fået så stor en betydning i reformen. Den stigende fedme og inaktivitet i det danske samfund koster dyrt i hospitalsvæsenet samt indenfor de privatpraktiserende læger og medicinalindustrien. Det fokus, som øget motion og bevægelse vil få for skoleeleverne, kan også tænkes at medføre øget fokus på kroppen og sundhed og ikke mindst viden og bevidsthed herom, og dermed måske på længere sigt en reducering af udgifter for staten på dette område. 19

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Forenkling af Fælles Mål

Forenkling af Fælles Mål Forenkling af Fælles Mål 6. september 2013 Master for forenkling af Fælles Mål 1. Baggrund Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på,

Læs mere

Nye Fælles Mål + Idræt som prøvefag. Idrætskonsulent Lasse Rye Rasmussen

Nye Fælles Mål + Idræt som prøvefag. Idrætskonsulent Lasse Rye Rasmussen Nye Fælles Mål + Idræt som prøvefag Idrætskonsulent Lasse Rye Rasmussen Program 1. Del 1: Nye Fællesmål + rammer for IDRÆT som prøvefag (Lasse) 2. Forenklede Fælles mål og den didaktiske ramme 3. Læringsmålsstyret

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18.

23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. 1 FOLKESKOLEREFORM De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. september 2013 BAGGRUNDEN Den danske folkeskole står også over for store udfordringer: Det faglige

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Idræt i folkets skole. Politikdannelse

Idræt i folkets skole. Politikdannelse Idræt i folkets skole Politikdannelse En klassisk kobling Sundhed Bevægelse i Folkets skole Gymnastik og idræt appellerer umiddelbart til de bedste og mest værdifulde egenskaber hos en rask ungdom. Næppe

Læs mere

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale. Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014 Forenklede Fælles Mål Aalborg 30. april 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Formål med nye mål Målene bruges ikke tilstrækkeligt i dag Fælles Mål skal understøtte fokus på elevernes læringsudbytte ikke aktiviteter

Læs mere

Skrivevejledning for kommunale valgfag

Skrivevejledning for kommunale valgfag 22. maj 2014 Skrivevejledning for kommunale valgfag Indledning Denne vejledning er udarbejdet til brug for kommuner eller skoler, som ønsker at tilbyde kommunale valgfag ud over valgfagsrækken. Ifølge

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde,

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR 5. februar 2015 HØRINGSSVAR ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR Folkeskolereformen er en meget omfattende forandringsproces med store konsekvenser for både medarbejdere, børn og forældre på

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Folkeskolereform november 2013 Folkeskolereformen Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Kontakt Sagsansvarlig: Lærke Kibsgaard Fagcenter

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702. Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/ Læringscentret lige nu Læreruddannelsen Zahle, 18/11 2014 Det pædagogiske læringscenters rolle i virkeliggørelsen af reformen Det pædagogiske læringscenter og reformen I skal være med til at understøtte

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Den målstyrede folkeskole

Den målstyrede folkeskole Den målstyrede folkeskole Konference: Forskning i folkeskole i forandring 19. august 2014 Jens Rasmussen Kommune Skole Nationale mål, resultatmål og Fælles Undervisning Tre nationale mål: 1. folkeskolen

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer

Læs mere

Gult kort til elevplanen

Gult kort til elevplanen Gult kort til elevplanen Af Anja Madsen Kvols, projektkoordinator, og Conny Hvidberg, pædagogisk konsulent I min elevplan har jeg evalueret alle mål fra Fælles Mål i dansk, som jeg underviser i, fordi

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Workshop om forenklede fælles mål fra teori til praksis.

Workshop om forenklede fælles mål fra teori til praksis. Workshop om forenklede fælles mål fra teori til praksis. Forenklede Fælles Mål og den understøttende undervisning i Onsdag d. 17. september, 13.30-16.30 Thy Uddannelsescenter. 1 Dagens program Introduktion

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Matematik i marts. nu i april

Matematik i marts. nu i april Matematik i marts nu i april Dagens fødselar 2 127 1 1857 1876 Diofantiske ligninger En løsning for N>1: N = 24 og M = 70 François Édouard Anatole Lucas (4 April 1842 3 October 1891) 2, 1, 3, 4, 7, 11,

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder. Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret 3 opfølgningspunkter,

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Torsdag d. 7. november 2013

Torsdag d. 7. november 2013 Torsdag d. 7. november 2013 Nyt fra ministeriet klaus.fink@uvm.dk Side 1 Hvad viser dette? 1 2 3 klaus.fink@uvm.dk Side 2 Den mundtlige gruppeprøve Beskikkede censorer: Det er gået godt Men der er stadig

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Reformen. Forenklede Fælles Mål

Reformen. Forenklede Fælles Mål Reformen Forenklede Fælles Mål Læringskonsulenter klar med bistand 17-03-2014 Side 2 Forenklede Fælles Mål hvad ligger der i de nye mål? 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Hvorfor? Målene bruges generelt ikke

Læs mere

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge

Læs mere

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer. Idræt B 1. Fagets rolle Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Faget

Læs mere

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, # Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 01.2015 Hensigten med publikationen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg

Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg 19. november 2015 Høringssvar fra Silkeborg Lærerforening i forbindelse med Silkeborg Kommunes høring om skolestrategi. Silkeborg Lærerforening

Læs mere

Dannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening 02.10.2014

Dannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening 02.10.2014 Dannelse og kompetencer to sider af samme sag Århus Skolelederforening 02.10.2014 Dannelse Søge at gribe så meget som muligt af verdenen og forbinde det så tæt som muligt med sig selv (Humbolt om dannelse

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Sekretariatet Sagsnr. 227538 Brevid. 1694365 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 13. august 2013 Folkeskolereformens

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune

Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse ----------------------------------------

Læs mere