Folkeskolereformen - centrale temaer for kommunal budgetlægning for 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folkeskolereformen - centrale temaer for kommunal budgetlægning for 2014"

Transkript

1 Folkeskolereformen - centrale temaer for kommunal budgetlægning for 2014 KL juli 2013 Indhold 1. Reformens nye rammer og budget Udgangspunkt for en ny skoledag Realiseringen af en ny skoledag Fleksibel anvendelse af lærernes arbejdstid Tilpasning af budgettildelingsmodeller Nye politiske styringsparametre Øvrige opmærksomhedspunkter i budget

2 1. Reformens nye rammer og budget 2014 Den 7. juni 2013 blev der indgået en politisk aftale om et fagligt løft af folkeskolen mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti. Det Konservative Folkeparti tilsluttede sig hovedparten af aftalen den 13. juni. Det betyder, at reformen - med undtagelse af elementerne vedrørende faglig fordybelse og obligatorisk lektiehjælp i skoletiden - træder i kraft fra skoleåret 2014/2015. Efter næste folketingsvalg træder også disse elementer i kraft. Med aftalen skal der gennemføres et ambitiøst løft af folkeskolen med det mål, at alle elever skal lære mere og have de bedste muligheder for at tage en ungdomsuddannelse. Der skal indføres en længere og mere varieret skoledag med øget undervisningstid og nye og mere varierede undervisningsformer. Der vil blive afsat mere tid til undervisning via flere fagopdelte timer, samt ny tid til understøttende undervisning, der kan varetages af lærere, pædagoger eller medarbejdere med andre kompetencer. Der iværksættes et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere. Og endelig er der fokus på få klare mål for folkeskolens udvikling. I folketingssamlingen 2013/14 skal der behandles to lovforslag; dels et lovforslag om overgangsperioden, som skal træde i kraft i august 2014, dels et lovforslag, der indfører de resterende dele af aftalen af 7. juni 2013 mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti, som skal træde i kraft efter næste valg. Som led i økonomiaftalen mellem regeringen og KL af 13. juni 2013 er der enighed om finansieringen af reformen. Formålet med denne vejledning er todelt. For det første er formålet at pege på, hvilke beslutninger og overvejelser den enkelte kommune bør gøre sig i forbindelse med budgetprocessen frem til vedtagelsen af budget For det andet er det at komme med konkrete anbefalinger til, hvor der er behov for, at politikerne sætter en retning for den kommende omstilling. Vejledningen skal læses sammen med KL s budgetvejledning for Suppleringsskrivelsen fra juni 2013, hvor de økonomiske forudsætninger for reformen bliver gennemgået. Regeringen og KL er enige om, at reformen betyder, at der i de kommende år skal ske en meget væsentlig omstilling i kommunernes børne- og ungepolitik og på de enkelte skoler, herunder skolepolitisk, ledelsesmæssigt, organisatorisk og i tilrettelæggelse af skoledagen. Det nødvendiggør et stort lokalpolitisk og ledelsesmæssigt fokus og ansvar for at realisere reformen inden for nedenstående rammer. Reformen skal blandt andet realiseres ved at anvende ressourcerne på skoleområdet anderledes end i dag, herunder ved at lærerne tilbringer en større del af deres tid sammen med eleverne. Lærernes arbejdstid omprioriteres 2

3 således, at lærerne inden for den almindelige arbejdstid i gennemsnit underviser svarende til ca. to klokketimer mere i fagopdelt undervisning om ugen. En realisering af reformen skal derfor ses i sammenhæng med de nye arbejdstidsregler, som betyder at tilrettelæggelsen af lærernes arbejdstid i højere grad skal fastsættes af skolelederne i dialog med den enkelte lærer. Reformen vil samtidig ændre den politiske styring af serviceniveauet på skoleområdet i kommunerne. I mange kommuner har elevernes timetal været det centrale parameter for serviceniveauet på skoleområdet. Fremadrettet vil det i højere grad blive skoledagens indhold og ressourcer samt folkeskolens resultater, der kommer i fokus for de politiske målsætninger i den enkelte kommune. Samlet set betyder folkeskolereformen derfor historiske ændringer for indretningen og den økonomiske styring af folkeskolen. Det indebærer nye muligheder. Reformen træder i kraft i to trin. Kommunerne skal implementere reformen, herunder det forudsatte ugentlige timetal på 30 timer i klasse, på 33 timer fra klasse og 35 timer fra klasse fra skoleårets start i august Skolerne skal som et frivilligt tilbud til eleverne tilbyde tid til faglig fordybelse og lektiehjælp frem til næste folketingsvalg. Tiden til faglig fordybelse og lektiehjælp skal placeres om eftermiddagen i ydertimerne således at minimumstimetallet for eleverne reduceres med to, tre og to timer om ugen i henholdsvis indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen, hvis tilbuddet om faglig fordybelse og lektiehjælp fravælges. Efter et folketingsvalg vil reformen træde fuldt i kraft med et obligatorisk timetal for alle elever. 1.1 Økonomiske konsekvenser af reformen Reformen har budgetmæssig effekt fra budgettet for Dermed skal kommunalbestyrelserne allerede ved vedtagelsen af budgettet i oktober 2013 tage stilling til en række spørgsmål, som er afgørende for en realisering af reformen i den enkelte kommune. I aftalen om kommunernes økonomi fra den 13. juni 2013 er det aftalt mellem regeringen og KL, at realisering af det øgede timekrav skal ske gennem: 1. Frigjorte ressourcer i SFO (fritidshjem) og klubtilbud 2. Fleksibel anvendelse af lærernes arbejdstid 3. Afbureaukratisering 4. DUT-kompensation Se en nærmere gennemgang af aftalen om kommunernes økonomi, herunder den aftalte DUT-kompensation, i Budgetvejledningen for

4 1.2 Hvad er kommunens udgangspunkt? Reformen vil betyde en væsentlig styringsmæssig omstilling i den enkelte kommune. Omstillingen vil i høj grad afhænge af kommunens eget udgangspunkt. Derfor er det afgørende, at kommunen forud for denne proces danner sig et overblik over sit eget udgangspunkt. De vigtigste forhold med betydning for kommunens udgangspunkt fremgår af tabellen nedenfor. I tabellen fremgår desuden KL s vurdering af, hvor landsgennemsnittet befinder sig, så man i den enkelte kommune kan vurdere sig selv i forhold til dette. 4

5 Tabel 1: Faktorer der har betydning for kommunens udgangspunkt Forudsætning Betydning Gennemsnit Antal undervisningstimer i dag Fritidstilbud i dag Klassekvotient skolestruktur Jo flere timer kommunen giver i dag, desto lettere vil det være at opfylde det nye timekrav De frigjorte ressourcer på fritidstilbud er dog tilsvarende mindre for de skoler, som giver mange undervisningstimer Jo højere klassekvotienten er, desto mindre vil udgiften til at levere de ekstra timer være Det vurderes, at kommunerne i gennemsnit giver timer svarende til det vejledende timetal. Nyt timekrav: 30, 33 og 35 timer Gennemsnitlig klassekvotient på landsplan er 20,9 elever pr. klasse Lærernes undervisningsandel Forældrebetaling i fritidstilbud Dækningsgrad i SFO og klubtilbud Normering i SFO og klubtilbud Erfaringsmæssigt er der en tæt sammenhæng mellem små skoler og lav klassekvotient. Tilsvarende vil små skoler være udfordret af fx krav til lærernes kompetencer Jo færre timer lærerne underviser i kommunen i dag, desto flere nye timer må de forventes at kunne undervise i fremadrettet Jo højere en forældrebetaling kommunen har i fritidstilbud desto færre af de frigjorte ressourcer vil tilfalde kommunen, da forældrene får en andel af besparelsen Jo færre elever som benytter SFO, fritidshjem og klubtilbud, desto færre ressourcer kan frigøres som følge af den længere skoledag Jo højere normering desto flere ressourcer frigøres ved et mindre behov for fritidstilbud KL s partnerskab 1 viste et gennemsnit på 653 timer om året pr. lærer Den gennemsnitlige forældrebetalingsandel korrigeret for søskenderabat, fripladser samt pædagogernes timer i indskolingen er pct. for SFO, fritidshjem og klubtilbud set under et Den gennemsnitlige dækningsgrad for fritidstilbuddene er 87 pct. for aldersgruppen fra klasse. og 40 pct. for klasse Den gennemsnitlige normering for SFO er 13,9 børn pr. pædagog 2 og for klubtilbud er ca. 27 børn pr. pædagog 1 I 2011 og 2012 deltog 35 kommuner i et partnerskab med KL om en mere effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid. 2 Der kan også være tale om pædagogmedhjælpere eller andre faggrupper i SFO en. 5

6 1.3 Hvilke beslutninger skal kommunen træffe? Det væsentlige fokus i denne vejledning er de beslutninger, som er centrale for omstillingen i den enkelte kommune. Det handler dels om lokale valg i udmøntningen af reformen (tabel 1), og dels om de politiske valg for den fremadrettede styring af skoleområdet i den enkelte kommune (tabel 2). Reformen nødvendiggør en større omstilling, og kommunalbestyrelsen skal derfor i høj grad være inde over alle de centrale beslutninger, der skal træffes i realiseringen af reformen. Politikerne kan uddelegere nogle beslutninger til forvaltningen eller den enkelte skoleleder, men dette bør i givet fald være udtryk for en bevidst politisk prioritering. I boksen nedenfor fremgår en række væsentlige lokale valg og beslutninger, som den enkelte kommune skal tage stilling til i realiseringen af reformen. Det er nærmere beskrevet i vejledningens afsnit 3. Tabel 2. Lokalpolitiske valg for udmøntning af indholdet i reformen Realiseringen af den nye skoledag Hvad skal der foregå, og hvem skal varetage den understøttende undervisning lærere og øvrige personalegrupper, herunder pædagoger Hvad er behovet for anlægsinvesteringer i kommunens bygninger som følge af den længere skoledag? Konsekvenser for SFO, fritidshjem og fritidstilbud Hvordan skal SFO, fritidshjem og klubber organisatorisk håndteres fremadrettet? Hvilken betydning har reformen for det samlede fritidstilbud, og hvordan skabes der sammenhæng til kommunens børnepolitik på området? Hvordan håndteres forældrebetalingen fremadrettet i SFO, fritidshjem og klubtilbud? Hvad vurderes efterspørgslen efter SFO, fritidshjem og klubber at være efter reformen? Reformen vil samtidig have store konsekvenser for den kommunalpolitiske styring af skoleområdet både i omstillingsfasen og fremadrettet. Særligt i omstillingsfasen kan der være behov for, at kommunalbestyrelsen er tæt på de beslutninger der skal træffes, selv om disse hidtil har været truffet decentralt. 6

7 Det kan særligt være nødvendigt i de tilfælde, hvor beslutningen har store budgetmæssige konsekvenser, og/eller der er behov for at støtte de decentrale ledere. Det gælder fx omstillingen af lærernes arbejdstid. Tabel 3: Politiske valg for den fremadrettede styring af og opfølgning på skoleområdet Fleksibel anvendelse af lærernes arbejdstid (afsnit 4) Kommunalbestyrelsen bør fastsætte krav om en andel af tid lærerne i gennemsnit skal anvende til undervisning og understøttende undervisning Kommunalbestyrelsen bør sætte rammer for, hvordan den øgede tid til undervisning og understøttende undervisning kan frigøres Kommunalbestyrelsen bør endvidere sikre, at det øgede timetal til folkeskolereformen ikke tilvejebringes ved at reducere indsatsen og serviceniveauet til fx den inkluderende indsats Tilpasning af budgettildelingsmodeller (afsnit 5) Kommunalbestyrelsen bør vurdere, hvordan reformkravene påvirker de enkelte skoler I forlængelse heraf bør det overvejes, om der er behov for en omfordeling af budgettet mellem skolerne Fremtidig politisk styring af skoleområdet (afsnit 6) Kommunalbestyrelsen bør drøfte og fastlægge nye politiske parametre for serviceniveauet på skoleområdet, da elevtimetallet reelt ikke længere er et parameter 1.4 Tidsplan Som nævnt begynder kommunernes forberedelsesproces, inden lovgivningsprocessen er på plads. I figuren nedenfor er de vigtigste begivenheder frem mod den forventede ikrafttrædelse af reformen 1. august 2014 skitseret. 7

8 Aftalen om reformen er først faldet på plads den 13. juni 2013, og direkte herefter er der indgået en aftale mellem KL og regeringen om økonomien i reformen. Det betyder, at budgetprocessen på folkeskoleområdet kan få en sen start i kommunerne. De fleste kommuner har budgetseminarer i august. I slutningen af oktober vedtages budgettet og de centrale styringsprincipper for udmøntningen af budgettet i kommunerne. Herefter meldes budgetterne ud til den enkelte skoleleder, som vil planlægge skoleåret 2014/2015 frem til april, hvor fagfordelingen typisk meldes ud. Da reformen træder i kraft i 2014 vil en række temaer skulle indgå i kommunernes budgetlægning for Den nuværende kommunalbestyrelse skal træffe beslutninger om indhold, styring, økonomi og proces. Det er nødvendigt for den proces, som den enkelte skoleleder og skole skal igennem, at forvaltningen og skolelederne allerede i forlængelse af budgetvedtagelsen i oktober 2013 kender de politisk fastsatte rammer. 2. Udgangspunkt for en ny skoledag I reformen er det fastlagt, at kommunerne skal tilbyde et minimumstimetal pr. klassetrin for den samlede skoledags længde: 30 timer om ugen i børnehaveklasse.-3. klasse, 33 timer om ugen i klasse og 35 timer om ugen i klasse. 8

9 Disse timer opdeles i minimumstimer til fagopdelt undervisning og understøttende undervisning. Eleverne vil således skulle gå længere tid i skole, og som konsekvens af den længere skoledag vil eleverne komme til at tilbringe kortere tid i SFO, fritidshjem og klubtilbud. Dermed vil der frigøres ressourcer i disse tilbud, som kan anvendes i den nye skoledag med flere undervisningstimer og understøttende undervisning. I aftalen om kommunernes økonomi skønnes det, at der kan frigøres ressourcer svarende til i størrelsesordenen 1,2 mia. kr. inkl. specialområdet på landsplan som følge af reduceret behov for fritidstilbud, hvis det forudsættes, at forældrebetalingsandelen holdes uændret. Beregningen er baseret på, at kommunerne tilbyder henholdsvis 30, 33 og 35 timers undervisning og understøttende undervisning, og at tiden i fritidstilbuddene er reduceret tilsvarende. Da fritidstilbud er en kan bestemmelse for kommunerne må det formodes, at det er op til den enkelte kommune at tage stilling til, i hvilket omfang der skal stilles fritidstilbud til rådighed for de elever, som fravælger timerne til faglig fordybelse og lektiehjælp. Den enkelte kommunes udfordring ved at levere det øgede antal timer vil variere efter, hvordan skoledagen og fritidstilbuddene er organiseret i kommunen i dag. Konkret vil den enkelte kommunes udgangspunkt afhænge af: Antal undervisningstimer i dag Antal timer i fritidstilbud i dag Klassekvotient og skolestruktur Forældrebetalingsandel i SFO, fritidshjem og klubtilbud Dækningsgrad og normering i SFO, fritidshjem og klubtilbud De enkelte faktorer er nærmere beskrevet nedenfor. Antal undervisningstimer i dag Udfordringen ved at leve op til reformens øgede timekrav vil afhænge af, hvor mange timer eleverne modtager i dag. Det vil fx være sværere for en kommune som i dag tilbyder minimumstimetallet, end en kommune som i dag tilbyder det vejledende timetal. Ved opgørelsen af kommunens timetal skal man være opmærksom på, at de enkelte skoler kan tilbyde flere timer end det antal, som kommunalbestyrelsen har fastsat som minimum i kommunen. Det kan fx være fordi nogle 9

10 skoler, som følge af budgettildelingsprincipperne, har bedre plads i budgettet end andre. Antal timer i fritidstilbud i dag En stor del af udfordringen for kommuner med lavt undervisningstimetal vil blive vejet op af de frigjorte ressourcer i SFO og klubtilbud for henholdsvis de mindre og lidt større elever. En kommune, som i dag tilbyder minimumstimetallet i skolen, vil kunne frigøre flere ressourcer i SFO, fritidshjem og klubtilbud end en kommune, som i dag tilbyder det vejledende timetal. Der vil primært frigøres ressourcer i SFO en og fritidshjem. Det skyldes, at både dækningsgraden og normeringen er langt højere i disse tilbud end i klubtilbud. De ressourcer som frigøres i fritidstilbuddene vil kunne indgå som en del af den nye skoledag. Det kan være pædagoger, pædagogmedhjælpere og andre personalegrupper ansat i fritidstilbuddene, der skal tænkes ind i den nye skoledag, idet det ressourcemæssigt kan være hensigtsmæssigt i forhold til at skabe en fuld arbejdsdag for de ansatte. Klassekvotient og skolestruktur Omkostningerne ved at levere de ekstra timer vil være afhængig af den eksisterende skolestruktur og klassekvotienten på den enkelte skole. Merudgifterne til en ekstra times undervisning vil være større ved en lav klassekvotient end ved en høj klassekvotient, da sidstnævnte alt andet lige kræver færre lærerressourcer pr. barn. Omvendt vil kommuner med en lav klassekvotient kunne frigøre ressourcer ved at øge klassekvotienten. I nogle kommuner har man politisk valgt at lave en klassedeling ved mindre end 28 elever, som er lovens maksimum. Det betyder, at kommunen, som en del af et serviceniveau, har en lavere klassekvotient. Det vil gøre det relativt dyrere for kommunen, at realisere det øgede timekrav. Klassekvotienten har en tæt sammenhæng til skolestrukturen, da små skoler vil have et mindre elevgrundlag, og derfor ofte vil have mindre klassekvotienter. I forvejen vil små skoler derfor typisk have højere udgifter pr. elev, hvilket vil blive forstærket med reformen og det øgede timetal. Se også afsnit 5. Forældrebetalingsandel i SFO, fritidshjem og klubtilbud I aftalen om kommunernes økonomi er der i beregningerne taget udgangspunkt i, at forældrebetalingsandelen holdes uændret. Hvis kommunen også vælger at fastholde forældrebetalingsandelen, vil det betyde, at en del af de frigjorte ressourcer på fritidstilbud vil tilfalde forældrene. Den enkelte kommunes udgangspunkt for at flytte frigjorte ressourcer fra SFO og klubber er derfor afhængig af, hvor stor forældrebetalingsandelen 10

11 er i dag, og hvor stor kommunen ønsker den skal være i fremtiden. Der er i SFO-tilbud ingen grænser for forældrebetalingsandelen, hvorimod grænsen for fritidshjem er 30 pct. og for klubtilbud 20 pct. Der skal i beregningen af den reelle forældrebetalingsandel tages højde for, at nogle forældre ikke betaler den fulde pris på grund af søskenderabat og fripladsordninger. Hvis det politisk er fastsat, at forældrebetalingen fx er 50 pct. af udgifterne til SFO, vil den reelle forældrebetaling måske kun være 40 pct., når der tages højde for søskenderabat og fripladsordninger. Derfor skal de kommunale mindreudgifter beregnes på baggrund af den reelle forældrebetalingsandel, hvor den kommunale udgift (og dermed besparelse som følge af faldende udgifter) er højere end i den politisk fastsatte andel. I nogle kommuner kan fripladser i SFO, fritidshjem og klubber være finansieret af en anden forvaltning end skoleområdet. Der kan også være behov for at tage højde for eventuelle modul- og klippekortsordninger, hvor tilbuddet anvendes fleksibelt, og derfor ikke kan indgå fuldt i den nye anvendelse af ressourcerne. Dækningsgrad og normering i SFO, fritidshjem og klubtilbud De frigjorte ressourcer i SFO, fritidshjem og klubber vil desuden afhænge af dækningsgraden, dvs. hvor mange børn, der gør brug af tilbuddet. Jo større andel af børnene, som gør brug af SFO, fritidshjem og klubber efter skole, desto flere ressourcer vil en længere skoledag frigøre. Ligeledes vil de frigjorte ressourcer afhænge af normeringen pr. barn. Den længere skoledag kan komme til at betyde, at færre børn vil gøre brug af fritidstilbuddene. Det kan der være politiske eller faglige grunde til, at man ønsker at undgå, og her har forældrebetalingens størrelse betydning. Falder dækningsgraden skal kommen være opmærksom, på at tilpasse normeringen til antallet af børn. Inklusion, specialklasser og specialskoler Specialundervisningsområdet er omfattet af de samme målsætninger om at løfte kvaliteten som på normalområdet, og derfor gælder foleskolereformen også for specialklasser og specialskoler. Hvad det betyder rent ressourcemæssigt vil igen afhænge af, hvor mange undervisningstimer disse tilbud har i dag, og hvordan fritidstilbuddet er organiseret. Konsekvenserne vil være mindre for de tilbud, hvor specialundervisningen og fritidstilbuddet er organiseret som et helhedstilbud. Specialområdet er kendetegnet ved at have en meget mere heterogen elevsammensætning, med meget forskellige behov, og for børn i specialtilbud 11

12 gælder det, at 2/3 af eleverne er omfattet at et fritidstilbud, hvilket er en del flere end på normalområdet. En sammenhængende skoledag vil skabe bedre rammer for at også elever med særlige vanskeligheder får et større udbytte af undervisningen. Skolerne skal dog fortsat bruge ressourcer på støtte til enkelte elever og inkluderende indsatser, fx læsekurser. En længere skoledag kan betyde, at nogle elever vil få dækket deres behov ved flere timer i fx dansk og matematik, omvendt er der elever, som har brug for massiv støtte i skolen, hvor en længere skoledag vil betyde, at de også vil få brug for støtte i flere timer. Mange kommuner har gennem de sidste år decentraliseret tildelingen til inklusion og specialundervisning ud på skolerne. Det er vigtigt, at ressourcer til disse aktiviteter ikke udhules som følge af en manglende prioritering på den enkelte skole. Omstillingen i retning af øget inklusion bør videreføres. Aftalen åbner mulighed for, at der i særlige tilfælde skal kunne gives dispensation til, at nogle klasser på en skole kan have en kortere skoledag mod til gengæld at have flere timer med to voksne i klassen. Det er vigtigt at fastholde, at det er alle elever, som skal have et fagligt løft, og derfor skal muligheden for at forkorte skoledagen for elever med særlige behov kun anvendes, når det er til tydelig gavn for elevernes faglige udvikling og trivsel. 3. Realiseringen af en ny skoledag Alle kommuner skal træffe en række beslutninger i forhold til udmøntningen af den nye skoledag og konsekvenserne for kommunens fritidstilbud. Da en del af disse beslutninger vil have direkte budgetmæssig effekt, vil det være nødvendigt at træffe dem allerede i forbindelse med budgetvedtagelsen. Det gælder konkret: Hvem skal varetage den understøttende undervisning? Hvordan håndteres forældrebetalingen fremadrettet? Hvad skal der ske med organiseringen af og indholdet i fritidstilbud? Kan fritidstilbud og skole sammentænkes på en ny måde? Hvad er behovet for anlægsinvesteringer på skoleområdet? Hvordan udnyttes de nye rammer ift. holddannelse bedst muligt? Et opmærksomhedspunkt er, at fritidshjem og klubber politisk kan ligge under et andet udvalg end skolen. Der skal derfor tages højde for, hvorvidt 12

13 man beslutter ændringer i et politisk udvalg, der kan have konsekvenser for udmøntningen i et andet politisk udvalg. Hvem skal varetage den understøttende undervisning? Med reformen indføres ny tid til understøttende undervisning, som giver kommunerne lokal mulighed for at sikre en række opgaver, som understøtter den fagopdelte undervisning. Der er ret vide rammer til lokalt at fastlægge, hvad den understøttende undervisning skal bruges til. Der er følgende krav: Alle børn skal være fysisk aktive og bevæge sig i gennemsnit 45 minutter hver dag. Dette er ikke tænkt som ekstra idrætsundervisning men som kortere eller længere sekvenser af aktiviteter, som bl.a. kan arrangeres i samarbejde med foreningslivet eller som del af den pædagogiske tilrettelæggelse af fagenes indhold. Alle børn skal frem til efter et folketingsvalg tilbydes tid til faglig fordybelse og lektiehjælp som et frivilligt tilbud for eleverne. Tiden til faglig fordybelse og lektiehjælp placeres om eftermiddagen i ydertimerne, således at minimumstimetallet for eleverne reduceres med to, tre og to timer om ugen i henholdsvis indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen, hvis tilbuddet om faglig fordybelse og lektiehjælp fravælges. Fra 1. august 2016 vil reformen træde fuldt i kraft med et obligatorisk timetal for alle elever. Det er kommunernes opgave at tilrettelægge personalesammensætningen for den understøttende undervisning og afgøre, hvordan fordelingen af varetagelsen skal være mellem lærere og andre faggrupper, herunder pædagoger. Det er i høj grad en skolepolitisk diskussion, da den understøttende undervisning på mange måder er kernen i den nye sammenhængende skoledag. Samtidig vil fordelingen mellem lærere, pædagoger og evt. andre grupper have en væsentlig budgetmæssig effekt. Det vil være naturligt, at se på hvilke ressourcer kommunen konkret får frigjort, når man fastlægger en fordeling mellem personalegrupper og hvordan der kan skabes sammenhæng i arbejdsdagen for både lærere og pædagoger. Hvordan håndteres forældrebetalingen fremadrettet? I mange kommuner er forældrebetalingsandelen fastlagt som en andel af SFO-udgifterne. Dermed vil forældrebetalingen naturligt falde, når udgifterne til SFO en falder. I andre kommuner er forældrebetaling vedtaget som et fast kronebeløb, som forældrene betaler. Dermed vil dette beløb ikke 13

14 automatisk falde, men det må dog ikke overstige 100 pct. af udgiften til SFO. Uanset hvordan forældrebetalingsandelen fastsættes, vil det være relevant for den enkelte kommune at tage stilling til, hvordan man fremadrettet ønsker at håndtere forældrebetalingen. Ønsker kommunalbestyrelsen at forældrene får hele nettobesparelsen, eller ønsker man i højere grad at dele de frigjorte midler mellem kommunen og forældrene ved at hæve forældrebetalingsandelen? Forældrebetalingsandelen vil samtidig skulle ses i sammenhæng med dækningsgraden, og hvilke politiske ønsker man har her. I forvejen er det sandsynligt, at dækningsgraden vil falde, fordi antallet af timer i fritidstilbuddet falder og nogle forældre derfor vil fravælge SFO, fritidshjem og klubtilbud. Hvad skal der ske med organiseringen af og indholdet i fritidstilbud? Med en længere skoledag, og dermed mindre tid til at eleverne går i SFO og fritidstilbud, er der behov for nytænkning af fritidstilbuddene og koblingen til skolen. Den frie anvendelse af ressourcerne fra fritidstilbuddene forudsætter en fleksibel omfordeling af timer fra SFO, fritidshjem og klubtilbud til skolen. I den forbindelse skal kommunen overveje, om organiseringen af fritidstilbuddene understøtter denne anvendelse. Eksisterer der fx en særskilt klub eller SFO-ledelse, som ikke er en del af skoleledelsen, kan der være behov for at se på organiseringen af området. Det kan især være en udfordring i kommuner med fritidshjem. Endelig kan den længere skoledag og en evt. højere forældrebetalingsandel, som beskrevet ovenfor betyde, at nogle forældre til SFO-børn vælger ikke at gøre brug af tilbuddet. Kommunen bør se fritidstilbuddet, som en del af den sammenhængende børnepolitik, og overveje hvordan opgaven løses bedst taget kommunens forskellige udfordring i betragtning. Fx hvordan kan fritidstilbuddene tænkes ind i en inklusionssammenhæng. Hvad er behovet for anlægsinvesteringer på skoleområdet? Tilrettelæggelsen af reformen med en sammenhængende skoledag stiller nye krav til kommunens skolebygninger. Derfor bør kommunen vurdere, hvilke muligheder og eventuelle begrænsninger den eksisterende bygningsmasse har. I den sammenhæng bør det også overvejes, hvordan skolernes bygninger og udenom arealer kan bidrage til en mere afvekslende skoledag. Det er vigtigt 14

15 i den sammenhæng at tænke i de muligheder, der ligger i de øvrige kommunale bygninger, fx fritidstilbud, klubber og idrætsfaciliteter. Samtidig bør kommunen overveje, om skolens lokaler er indrettet til, at lærerne i langt højere grad anvender deres arbejdstid på skolen. Det betyder, at der kan være behov for, at lærerne kan forberede sig på skolen. Det skal overvejes hvordan denne nye måde at bruge skolen på, som en arbejdsplads for medarbejdernes arbejdsopgaver, kan passes ind i de fysiske rammer. Disse overvejelser bør indgå i kommunens overvejelser omkring kommunens anlægsbudget på skoleområdet. Tilsvarende bør de kommuner, som overvejer en ny skolestruktur i de kommende år, inddrage disse overvejelser i tilpasningen og udviklingen af bygningerne. 4. Fleksibel anvendelse af lærernes arbejdstid I aftalen om kommunernes økonomi for 2014 er regeringen og KL enige om, at der med reformen omprioriteres således at lærerne inden for den almindelige arbejdstid i gennemsnit underviser mere, svarende til ca. 2 klokketimer i fagopdelt undervisning om ugen. Det er således en afgørende forudsætning for realiseringen af reformen, at der sker en omstilling af lærernes arbejde i retning af mere tid sammen med børnene. Forudsætningen skal ses i sammenhæng med de nye arbejdstidsregler, hvor der ikke indgår aftalebestemte timenormer, og det derfor er muligt at anvende arbejdstiden mere fleksibelt. Omstillingen skal i sidste ende foregå på den enkelte skole, men det er kommunalbestyrelsens ansvar at stille krav til, at sætte rammen for denne omstilling. De følgende afsnit vil for det første skitsere, hvordan en bedre anvendelse af lærernes arbejdstid kan finde sted og for det andet hvilke udfordringer, der er forbundet med omstillingen, hvis ikke der fastsættes klare politiske krav og rammer for denne. For det tredje skitseres anbefalinger til, hvilke konkrete rammer kommunalbestyrelsen som minimum bør sætte for omstillingen i forbindelse med vedtagelsen af budget Muligheder for bedre anvendelse af lærernes arbejdstid I det følgende beskrives mulighederne i en bedre anvendelse af lærernes arbejdstid med nye arbejdstidsregler. Formålet er at vise eksempler på, hvilke opgaver der bør være i fokus på i drøftelsen af en ny og bedre anvendelse af lærernes arbejdstid. 15

16 Beskrivelsen her tager udgangspunkt i, at man fremover skal anvende en langt større fleksibilitet i vurderingen af den samlede arbejdstid både i forhold til undervisningsopgaven, andre opgaver, skoledagens organisering og forberedelsestiden. Overvejelserne skal ikke ses som et oplæg til, at den enkelte skoleleder beregner en ny forberedelsesfaktor for forskellige typer af timer, men som et oplæg til, at de opgaver indgår i en samlet ledelsesmæssig vurdering af arbejdsbelastningen for den enkelte lærer. Beskrivelsen kan på den baggrund ses som en inspiration til de drøftelser om en bedre anvendelse af lærernes arbejdstid, som skal finde sted i den enkelte kommune i forbindelse med vedtagelsen af budget 2014 og i den efterfølgende realisering på den enkelte skole. Lærernes forberedelsestid I de tidligere arbejdstidsaftaler er der en fast forberedelsesfaktor (A08) eller forberedelsespulje (A05) til hver lærer. Lærerne får med andre ord samme tid til forberedelse uanset hvilken undervisningsopgave, der er tale om. Afskaffelsen af arbejdstidsaftalerne fra 1. august 2014 betyder, at der ikke længere vil være en fast forberedelsesfaktor. Dermed vil der være mulighed for, at den enkelte skoleleder kan prioritere forberedelsestiden efter opgaven og kompetencerne for den enkelte lærer. I den sammenhæng kan der bl.a. tages hensyn til: Hvilket fag og forløb læreren skal undervise i? Er der tale om en undervisningstime eller understøttende undervisning? Hvilken undervisningserfaring har læreren generelt og specifikt i forhold til den konkrete undervisningsopgave? Hvad er lærerens rolle i undervisningen? Er der fx to lærere om undervisningen? Hvordan er elevsammensætningen, og hvor mange elever er der i klassen? Anvendes der holddannelse? Særlige opgaver og lærersamarbejde Der vil fremover ikke være centralt eller decentralt fastlagte timenormer for en række opgaver, som ikke er direkte knyttet til undervisningen. Det gælder lærernes tid til klasselærerfunktionen, skolebiblioteket, it-vejledere mv. Med de nye arbejdstidsregler vil den enkelte skoleleder skulle vurdere og prioritere de konkrete opgavers omfang. Tid til klasselærerfunktionen skal således fastsættes med udgangspunkt i det konkrete niveau af udfordringer for den enkelte klasse. 16

17 Organisering af den nye skoledag I forhold til skoledagen giver aftalen om reformen en række nye muligheder for at lave længere og mere sammenhængende forløb. I dag bruger lærerne i gennemsnit næsten 200 timer om året i forhold til elevernes pause. Det er små tidsintervaller, hvor det ikke er muligt at varetage andre opgaver. I tilrettelæggelsen af den nye skoledag og ikke mindst anvendelsen af understøttende undervisning, bør der være fokus på at tilrettelægge forløb, så elevernes pausetid planlægges på den måde, at lærerne får en mere sammenhængende arbejdstid. Begrænses pausetiden med bare 10 pct., vil det frigøre en halv time om ugen pr. lærer. Endelig bør kommunerne være opmærksomme på at udnytte de nye muligheder, der er for fx holddeling i forhold til lærernes arbejdstid. Reglerne om holddannelse er blevet lempet, således at eleverne fra 4. til 10. klasse kan undervises i hold i mere end den overvejende del af undervisningstiden, de skal dog forsat undervises med udgangspunkt i deres stamklasse. 3 Der bør være et særskilt fokus på, at de begrænsninger for holddelingen, som gælder de almindelige undervisningstimer, ikke vil gøre sig gældende for den understøttende undervisning. Det betyder, at understøttende undervisning kan organiseres på tværs af klasser og årgange. Nyt lærerarbejde og ny skoledag Et sidste opmærksomhedspunkt i drøftelsen af en bedre anvendelse af lærernes arbejdstid er de udfordringer og muligheder, som ligger i, at lærera r- bejdet ændrer karakter. Digitalisering spiller i dag en langt større rolle i undervisningen end for bare få år siden. Udviklingen af det digitale læringsmiljø er en kulturforandring. Det vil give nye muligheder for forberedelsen, efterbehandlingen og opfølgning på elevernes læring, og det kan frigøre tid til, at lærerne kan være mere sammen med børnene. Der vil dog samtidig være en række omstillingsomkostninger, som man skal tage højde for på den enkelte skole. Det er vigtigt, at kommunerne har en strategi for udviklingen af digitaliseringen i skolerne. Det er en forudsætningen for at frigøre tid som følge af de digitale læringsformer er naturligvis, at kommunerne som aftalt i økonomiaftalen for 2012 sikrer, at alle elever har adgang til den nødvendige itinfrastruktur i Der er i aftalen af den 7. juni 2013 en udspecificering af, hvordan de nye regler om holddannelse forventes fastlagt. 17

18 4.2 Risiko for udhuling af serviceniveau på skoleområdet En mere fleksibel anvendelse af lærernes arbejdstid skal i sidste ende ske på den enkelte skole. Derfor er det afgørende at de forudsætninger omkring lærernes arbejdstid, som er forudsat i budgettet også realiseres på den enke l- te skole. Alternativt kan der decentralt ske en udhuling af serviceniveauet på den enkelte skole. For at illustrere problemstillingen kan man se på lærernes undervisningstid på to måder. Der er undervisning med én lærer til én klasse, som er genstand for timekravene i reformen (den understøttende undervisning vil i denne sammenhæng også tilhøre denne kategori). Derudover er der de timer, den enkelte skoleleder giver til ekstra læseindsatser, holddeling og inklusionsindsats, hvor der er mere end én lærer pr. klasse. Antallet af timer til klassisk undervisning og den understøttende undervisning vil med reformen blive fastsat i loven. Derimod vil undervisningstimerne til de øvrige indsatser typisk blive disponeret på den enkelte skole. Det samlede antal timer er resultatet af antallet af lærere og den enkelte lærers tid sammen med eleverne. En risiko ved reformen er, at skolelederen med de nye timekrav i aftalen kan føle sig presset til fremfor at øge lærernes undervisningsandel at veksle nogle af de timer, som i dag gives til særlige læse- og inklusionsindsatser mv., til almindelig undervisning for at leve op til det nye timekrav. Det betyder, at der ikke sker en bedre anvendelse af lærernes arbejdstid, som det er forudsat i reformen, men at det eksisterende serviceniveau bliver udhulet. I figuren nedenfor er de tre scenarier illustreret. Til højre i figuren er scenariet inden reformen, i midten er det scenarie hvor serviceniveauet udhules og til højre er det scenarie hvor der realiseres en bedre anvendelse af lærernes ressourcer, som det er forudsat i reformen. 18

19 Figur 1: Risiko for udhuling af særlige indsatser mv. 4.3 Politiske krav til og rammer for lærernes arbejdstid For at sikre, at man på den enkelte skole realiserer en bedre anvendelse af lærernes arbejdstid, er der behov for, at man politisk i den enkelte kommune stiller konkrete krav og udstikker rammer for, hvad der skal leveres på den enkelte skole. Det centrale spørgsmål er: Hvilke krav og rammer skal kommunalbestyrelsen sætte for denne proces i forbindelse med budgetvedtagelsen? Den almindelige undervisning (søjlen til venstre) fastsættes som sagt i loven, og dermed vil det ikke på samme måde være nødvendigt at stille krav til denne søjle. Derimod vil det være helt afgørende for serviceniveauet, hvor mange timer til særlige indsatser, holddeling, inklusionsindsatser mv. som tilbydes på den enkelte skole (den orange søjle ovenfor). Det samlede antal undervisningstimer (de to søjler lagt sammen) er udtryk for antallet af lærere samt antal undervisningstimer pr. lærer. Antallet af lærere forventes reformen ikke at ændre ved. Derimod vil reformen forudsætte, at antallet af undervisningstimer pr. lærer øges. For at sikre, at der rent faktisk sker en omstilling i retning af flere timer pr. lærer, bør dette ikke alene være en budgetforudsætning, men et politisk krav, som skolerne forpligtes på at leve op til, og som politikerne kan følge op på. En politisk fastsat krav vil samtidig give den enkelte skoleleder opbakning til dialogen med lærergruppen og på den måde understøtte en omstilling, 19

20 hvor lærerne anvender en større del af deres tid til undervisning og understøttende undervisning. Kommunalbestyrelsen bør fastsætte et krav til den andel, lærerne i gennemsnit skal anvende til undervisnings- og understøttende undervisning Et politisk krav vil indhegne ressourcerne til inklusion mv., men det vil i mange kommuner ikke være tilstrækkeligt. Kommunalpolitikerne kan med fordel også vedtage nogle overordnede principper for, hvor man forventer at skolerne prioriterer arbejdstiden anderledes. Omprioriteringen på skolen er kernen i den ledelsesopgave, som den enkelte skoleleder står overfor, men det er også en drøftelse, som kommunalbestyrelserne må have. Drøftelsen skal føre til, at man politisk udstikker nogle rammer for, hvordan den øgede tid som lærerne skal bruge på undervisning- og understøttende undervisning, kan findes. Drøftelsen kan tage udgangspunkt i de elementer, som blev beskrevet tidligere i dette afsnit. Kommunalbestyrelsen bør sætte rammer for, hvordan den øgede tid til undervisning og understøttende undervisning kan frigøres Det vil ikke være hensigtsmæssigt, at kommunalbestyrelsen fastsætter nye specifikke normer for forberedelse, skolebibliotekarfunktionen osv. Såda n- ne principper vil netop ikke tage højde for de forskelle, der eksisterer mellem de enkelte skoler, og vil derfor videreføre de svagheder i arbejdstidsreglerne, der har præget folkeskolen hidtil. Det anbefales derimod at sætte en retning for anvendelse af arbejdstiden, og at der skabes en forventningsafstemning i forhold til den fremtidige prioritering af arbejdstiden. Politisk beslutning om lærernes arbejdstid i Kattegat Kommune I Kattegat Kommune har politikerne på baggrund af forudsætningerne i reformen og det konkret beregnede timebehov i kommunen besluttet, at lærernes arbejdstid omprioriteres således, at lærerne inden for den almindelige arbejdstid i gennemsnit underviser 690 fagopdelte undervisningstimer og 60 understøttende undervisningstimer om året. I dag underviser lærerne i gennemsnit 650 timer. Det er en forudsætning for budgettet på skoleområdet og for den enkelte skole, men det er samtidig et politisk krav, som kommunalbestyrelsen vil følge op på. 20

Folkeskolereformen - centrale temaer for kommunal budgetlægning for 2014

Folkeskolereformen - centrale temaer for kommunal budgetlægning for 2014 Folkeskolereformen - centrale temaer for kommunal budgetlægning for 2014 KL juli 2013 Indhold 1. Reformens nye rammer og budget 2014... 2 2. Udgangspunkt for en ny skoledag... 8 3. Realiseringen af en

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

NOTAT Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 4

NOTAT Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 4 NOTAT 3.9.2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 4 Arbejdsgruppe 4 Økonomi i relation til reformen Kommissorium: Arbejdsgruppen skal sikre at konsekvenserne af reformen bliver belyst og indarbejdet i budget

Læs mere

Der er tale om en stor omstillingsproces, som involverer mange kommunale aktører, og som kommunalbestyrelsen skal stå i spidsen for.

Der er tale om en stor omstillingsproces, som involverer mange kommunale aktører, og som kommunalbestyrelsen skal stå i spidsen for. En ny folkeskole 2 Forord Danmark har en god folkeskole, men den kan gøres bedre. Alle børn skal lære mere uanset social baggrund. Målet er ikke at gøre mere af det samme. Målet er at skabe en skole til

Læs mere

Økonomien i folkeskolereformen.

Økonomien i folkeskolereformen. Notat Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Bilag 3 Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune 14. oktober 2013 Økonomien i folkeskolereformen. Resume og sammenfatning I tabel 1 nedenfor

Læs mere

NOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget 2014-2017

NOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget 2014-2017 Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 239826 Brevid. 1721274 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget 2014-2017 14. august 2013 Med

Læs mere

Økonomien i folkeskolereformen 2. juni 2014

Økonomien i folkeskolereformen 2. juni 2014 Notat Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør OPDATERET NOTAT 2. juni 2014 Økonomien i folkeskolereformen 2. juni 2014 I forhold til det oprindelige udkast til notat om økonomien i folkeskolereformen

Læs mere

Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen

Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen Resumé I det netop vedtagne budget for 2014-2017 er det indlagt som forudsætning, at reformen er udgiftsneutral, dvs. den finansieres efter den model, der er lagt

Læs mere

Udgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform

Udgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform 13. september 2013 KKN Dok.nr. 119505-13 Udgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform Den nye folkeskolereform medfører, at der fastsættes et gennemsnitligt ugentligt minimumstimetal, som kommunerne

Læs mere

Politikermøder august 2013. Velkommen

Politikermøder august 2013. Velkommen Politikermøder august 2013 Velkommen Nye rammer for lokal skolepolitik En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning Stærkere politisk målstyring Flere forskellige

Læs mere

Notat. Ny folkeskolereform 2014. Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra:

Notat. Ny folkeskolereform 2014. Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra: Notat Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra: Ny folkeskolereform 2014 Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Et væsentligt element i den nye folkeskolereform er den udvidede skoledag, hvor understøttende

Læs mere

NOTAT. Antallet af elever definerer tildelingen af personaleressourcer efter følgende parametre:

NOTAT. Antallet af elever definerer tildelingen af personaleressourcer efter følgende parametre: SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Ressourcetildelingsmodel - folkeskolen Byrådet Dato: 23. januar 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Tildelingsmodellen i Solrød Kommune er baseret

Læs mere

Foreløbig tids- og handleplan

Foreløbig tids- og handleplan Foreløbig tids- og handleplan Tids og handleplanen vil løbende blive justeret. I denne første version er det primært de første par måneder, der er uddybet. Der vil blive udmeldt 2 3 deadlines til arbejdsgrupperne

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Beregninger på baggrund af indgået aftale - skolereform:

Beregninger på baggrund af indgået aftale - skolereform: Udgiftssiden - Almenområdet Flere undervisningstimer i almenundervisningen: Ifølge den indgåede aftale vil undervisningstimetallet blive udvidet med 14 lektioner mere om ugen i forhold til det nuværende

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Ressourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune

Ressourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune Ressourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune 1 Indledning Byrådet besluttede på deres møde d. 9. februar 2012 en ny organisering af Faxe Kommunes skolevæsen. Den nye organisering af Faxe Kommunes

Læs mere

Dagsorden. Uddannelsesudvalget. Slagelse Rådhus, Mødelokale 227, 2. sal

Dagsorden. Uddannelsesudvalget. Slagelse Rådhus, Mødelokale 227, 2. sal Dagsorden Uddannelsesudvalget Mødedato 20. januar 2014 kl. 17:00 Mødelokale Deltagere Slagelse Rådhus, Mødelokale 227, 2. sal Johnny Persson (V), Bodil Knudsen (A), Pernille Ivalo Frandsen (V), Niels Christian

Læs mere

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale. Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået

Læs mere

Folkeskolereform. Sektorudvalg. www.ballerup.dk

Folkeskolereform. Sektorudvalg. www.ballerup.dk Folkeskolereform Sektorudvalg www.ballerup.dk Folkeskolereformen Folkeskolereformen Den 13. juni 2013 blev regeringen, DF, V og K enige om en folkeskolereform. Reformen træder i kraft med skoleåret 14/15,

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Sekretariatet Sagsnr. 227538 Brevid. 1694365 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 13. august 2013 Folkeskolereformens

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Bilag 2 Økonomiske forudsætninger og finansiering af elementerne i læringsreformen i Hillerød Kommune

Bilag 2 Økonomiske forudsætninger og finansiering af elementerne i læringsreformen i Hillerød Kommune Nedenfor følger en beskrivelse af de økonomiske forudsætninger og finansieringen af implementeringen af læringsreformen i Hillerød. Forvaltningen har igennem dialog med skoleledere sammenfattet en evaluering

Læs mere

Folkeskolereformens økonomi

Folkeskolereformens økonomi KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Budget og Regnskab NOTAT Bilag 2: Folkeskolereformens finansieringsudfordring I det følgende præsenteres Københavns Kommunes samlede finansiering af folkeskolereformen,

Læs mere

Aftale om implementeringen af den nye folkeskolereform

Aftale om implementeringen af den nye folkeskolereform Aftale om implementeringen af den nye folkeskolereform Herning, den 18. september 2013 Indledning Midt i juni blev et stort flertal på Christiansborg enige om en folkeskolereform, som træder i kraft august

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Udgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform

Udgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform 14. september 2014 Dok.nr. 118104-14 Udgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform Med den nye folkeskolereform er der fastsat et gennemsnitligt ugentligt minimumstimetal, som kommunerne skal tilbyde

Læs mere

Folkeskolereformen. Skolen i morgen Ledelse. Økonomi. Proces. Oplæg budgetkonference 29. august 2013

Folkeskolereformen. Skolen i morgen Ledelse. Økonomi. Proces. Oplæg budgetkonference 29. august 2013 Folkeskolereformen Skolen i morgen Ledelse Økonomi Oplæg budgetkonference 29. august 2013 Proces Skoleledelse Hvad sker her i efteråret Alle landets skoleledere 3 dages kursus: Folkeskolereformen

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Folkeskolereformen Ressourcetildeling på almenområdet

Folkeskolereformen Ressourcetildeling på almenområdet Høringsmateriale 24. januar 2014 Folkeskolereformen Ressourcetildeling på almenområdet Indhold Hvorfor ny ressourcetildelingsmodel... 2 Ressourcemodellens område... 2 Ressourcetyper... 3 Ressourcetilførsel

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

INPUT TIL TEMADRØFTELSE

INPUT TIL TEMADRØFTELSE INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

En reform af folkeskolen 1.8.2014

En reform af folkeskolen 1.8.2014 En reform af folkeskolen 1.8.2014 1 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Høringsperioden er nu ovre og der er indkommet 18 svar fra MED-organisationer, bestyrelser og faglige organisationer.

Høringsperioden er nu ovre og der er indkommet 18 svar fra MED-organisationer, bestyrelser og faglige organisationer. 215. Folkeskolereform, efter høring Sagsnr: 17.01.00-G01-3-13 Sagsansvarlig: Jens Zachariasen Sagsfremstilling Uddannelsesudvalget og Børne- og Familieudvalget behandlede på deres møder d. 22. oktober

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 250209 Brevid. 1825639 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 8. januar 2014 Folkeskolereformens

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 227538 Brevid. 1741742 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 24. september 2013 Folkeskolereformens

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Forslag til justeret ressourcetildeling som følge af folkeskolereform

Forslag til justeret ressourcetildeling som følge af folkeskolereform Notatark Sagsnr. 17.00.00-P17-2-13 Sagsbehandler Per Lunding 27.11.2013 Forslag til justeret ressourcetildeling som følge af folkeskolereform I forbindelse med Byrådets beslutning om budget 2014 og implementering

Læs mere

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen

Læs mere

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 192 Offentligt KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Målsætningen om at styrke elevernes læring og trivsel er

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Skolereform baggrundsbilag

Skolereform baggrundsbilag Skolereform baggrundsbilag Bemærk! Nedenstående indstillinger er udarbejdet ud fra 1. behandling af lovforslaget omkring ny skolereform. Skolereformens intention Det fremgår af udspillet, at regeringen

Læs mere

Fremtidens skolevæsen i Furesø Kommune. Læring, trivsel og resultater i Fremtidens skole

Fremtidens skolevæsen i Furesø Kommune. Læring, trivsel og resultater i Fremtidens skole Fremtidens skolevæsen i Furesø Kommune Læring, trivsel og resultater i Fremtidens skole 1 Fremtidens skolevæsen i Furesø Kommune Indholdsfortegnelse Fremtidens skolevæsen i... 1 Furesø Kommune... 1 1.

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge 20. november 2013 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Sagsbeh.: Aase Schmidt/Jan Heilmann Sagsnr.: 2013-21177

Sagsbeh.: Aase Schmidt/Jan Heilmann Sagsnr.: 2013-21177 Sagsbeh.: Aase Schmidt/Jan Heilmann Sagsnr.: 2013-21177 Sagsfremstilling Sag nr. 178 Finansiering af folkeskolereformen blev udsat på mødet i Børneudvalget den 28. oktober. Sagen fremlægges nu med et supplement

Læs mere

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse KERTEMINDE KOMMUNE Casebeskrivelse 58 Overblik Region: Region Syddanmark Kommunestørrelse: 23.787 Socioøkonomisk indeks: Mellem Antal folkeskoler: 7 (inkl. et 10. klassecenter) Antal elever: Total:3146

Læs mere

Ressourcetildelingsmodel

Ressourcetildelingsmodel Ressourcetildelingsmodel Folkeskolerne i Frederikshavn Kommune Tildelingsmodellen er for både undervisningsdelen og SFO delen på skolernes normalområde Sag nr. 14/17 Indhold Indledning... 2 Nuværende tildelingsmodel...

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Udtalelse. Forslag fra SF om mere to-voksenundervisning. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Til Aarhus Byråd via Magistraten

Udtalelse. Forslag fra SF om mere to-voksenundervisning. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Til Aarhus Byråd via Magistraten Udtalelse Side 1 af 5 Til Aarhus Byråd via Magistraten Forslag fra SF om mere to-voksenundervisning BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune 1. Konklusion Byrådet behandlede den 18. november 2015

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR 5. februar 2015 HØRINGSSVAR ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR Folkeskolereformen er en meget omfattende forandringsproces med store konsekvenser for både medarbejdere, børn og forældre på

Læs mere

Muligheder og vilkår for lokal indflydelse og forhandling af folkeskolereformen

Muligheder og vilkår for lokal indflydelse og forhandling af folkeskolereformen Muligheder og vilkår for lokal indflydelse og forhandling af folkeskolereformen -med fokus på skoleniveauet KICK-OFF TIL SKOLEREFORMEN Leder/TR-møde d.11.12.13. 2 historier fra Jylland Hjørring-modellen

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

Folkeskolereformen i København

Folkeskolereformen i København Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15 Kommissorium. Opgaven: Proces og tidsplan for udarbejdelse af forslag til implementering af ny skolereform. Udarbejdet af /styregruppe Projektejer Børn og Uddannelsesudvalget Version Versionsbeskrivelse

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Forslag om ændringer i skolernes miniklub- og juniorklubtilbud.

Forslag om ændringer i skolernes miniklub- og juniorklubtilbud. Sagsbehandler: 03092014 / toje/cabu/sirk Forslag om ændringer i skolernes miniklub- og juniorklubtilbud. På grund af det faldende antal børn i kommunens skoleklubber, har administrationen udarbejdet oplæg

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Folkeskolereform november 2013 Folkeskolereformen Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Kontakt Sagsansvarlig: Lærke Kibsgaard Fagcenter

Læs mere

Temamøde i Børne- og Ungdomsudvalget om skolereformen, den 9.1.2014

Temamøde i Børne- og Ungdomsudvalget om skolereformen, den 9.1.2014 Temamøde i Børne- og Ungdomsudvalget om skolereformen, den 9.1.2014 Skolereformen; en introduktion oplæg ved Vibeke Post Madsen, undervisningschef Vores udmøntning af reformen oplæg ved Vibeke Post Madsen,

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER OMSTILLING TIL EN NY FOLKESKOLE RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Efterår 2015 Temaet for undersøgelsen er som i tidligere undersøgelser reformelementerne.

Læs mere

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen Biblioteksledermøde for Region Midt Skolereformen Målene for Folkeskolen De nationale mål er Måltal Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere

Forslag om ændringer i skolernes miniklub- og juniorklubtilbud.

Forslag om ændringer i skolernes miniklub- og juniorklubtilbud. Sagsbehandler: 01102014 / toje/cabu/sirk Forslag om ændringer i skolernes miniklub- og juniorklubtilbud. På grund af det faldende antal børn i kommunens skoleklubber, har administrationen udarbejdet oplæg

Læs mere

Tidligere fremmedsprog

Tidligere fremmedsprog Tidligere fremmedsprog Almindelige bemærkninger til temaindgangen Tidligere fremmedsprog 2.1.1. Mere undervisning i fagene ( ) Undervisningen i fremmedsprog skal styrkes. Den stigende internationalisering

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 4: Styrkelsen af fremmedsprog samt indførelse af faget Håndværk og Design A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Indstilling. Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen

Indstilling. Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 15. september 2011 Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Folkeskolereform Økonomi

Folkeskolereform Økonomi Folkeskolereform Økonomi De følgende sider indeholder beskrivelse af økonomien i forbindelse med folkeskolereformen, der træder i kraft august 2014. Budgetudvidelser (1.000 kr.) 2014 2015 2016 2017 OU-

Læs mere

Nye regler som tilstedeværelsestid skal først og fremmest understøtte arbejdspladsens muligheder for samarbejde.

Nye regler som tilstedeværelsestid skal først og fremmest understøtte arbejdspladsens muligheder for samarbejde. Udkast høringssvar Hermed høringssvar vedrørende Fremtidens Folkeskole i Helsingør fra Hornbæk Skoles skolebestyrelse og A-med. Denne gang har der været afholdt personalemøder og forældrecaféer for at

Læs mere

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox. Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid Juni 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord

Læs mere