Folkeskoleledere anno 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folkeskoleledere anno 2014"

Transkript

1 Folkeskoleledere anno 2014 Et kvalitativt psykologisk studie af den organisatoriske forandring folkeskolen gennemgår med indføringen af den nye folkeskolereform Rapportens samlede antal tegn (med mellemrum & fodnoter): Svarende til antal normalsider: 68,3 Maria Deria, Studienummer: Semester, Psykologi Kandidatspeciale Aalborg Universitet 28. maj 2014 Vejleder: Thomas Szulevicz

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 1. Indledning Problemformulering De perspektiver der indgår i belysningen af undersøgelsesemnet Mikro og makroperspektiv Den organisatoriske forandringsproces Afklaring af det fremtidsorienterede perspektiv i specialet 7 2. Disposition 8 Første del Folkeskolereformen Skolereformens vedtagelse og et historisk tilbageblik Fokus på at forbedre fagligheden Styring efter få klare mål Fra indholdsrelateret fokus til resultatorienteret undervisning Øget ledelsesansvar Fordelingen af lærernes arbejdstid Udvidet ledelsessamarbejde Kompetenceudvikling af skoleledere Kvalitetsrapport i ny version mål og styringsværkstøj Skolereformen - et politisk bestemt tiltag Den politiske kulturs indflydelse Den politiske interesse for et fagligt løft af folkeskolen New Public Management som styringsredskab Decentraliserende styring af centraliserende krav McKinsey til at bistå implementeringen af skolereformen Lærerlockoutens betydning for folkeskolelederne Samfundsudviklingens indflydelse i folkeskolen Samfundets udvikling til en konkurrenceorienteret stat Folkeskolen i velfærdsstaten Folkeskolen i konkurrencestaten Konkurrenceorienterede værdier i nutidens folkeskole 30 1

3 6. Organisatorisk forandringsledelse Definition af begrebet ledelse Paradoksledelse Accept af de paradoksale udfordringer Potentialitetsledelse Ledelsesparadigmer Moderne ledelsesparadigme Postmoderne ledelsesparadigme 37 Anden del Metode Metodologiske overvejelser Hermeneutisk fænomenologi Det semistrukturerede forskningsinterview Interviewguiden Udformningen af interviewspørgsmålene med afsæt i den hermeneutiske og fænomenologiske tilgang Temporaliteten i interviewspørgsmålene Interviewdeltagere Generaliseringspotentialet i interviewundersøgelsen Etiske refleksioner Transskriptionen Analyse Metode Template Analysis Analysemetodens fleksibilitet Analytisk fremgangsmåde Kodning af datamaterialet Revidering af kodningsskema Det endelige kodningsskema Analysen 52 Deskriptiv analyse og analytisk generalisering 53 Tema 1: En mere resultatorienteret og målfokuseret leder 53 Analytisk deldiskussion af tema 1 57 Tema 2: At skabe en fælles forståelse 58 Analytisk deldiskussion af Tema 2 60 Tema 3: Ambivalent oplevelse af frihed 62 Analytisk deldiskussion af Tema

4 Tema 4: Folkeskoleledelse mere lig virksomhedsledelse Analytisk deldiskussion af Tema 4 Tema 5: Kunsten i at finde ud af, hvad der er vigtigst Analytisk deldiskussion af Tema 5 Tredje del Samlet diskussion Opsummering af analysens temaer i forhold til specialets problemformulering Metode diskussion Giver specialets empiriske resultater plausible forklaringer? Undersøgelsens videnskabelige bidrag Er ledelse i dag svaret på at lykkes? Generaliseringspotentialet Konklusion Referenceliste Internetkilder Konferencer 92 Skolelederforeningen Nordjyllands årlige Rebild- konference: Ledelse med vilje grib ledelsesrummet 92 Generator: En skole i forandring Inklusion, forandringsledelse og visioner for grundskolens fremtid 92 Bilag Bilag 1: Godkendelse af etisk psykologstandard Bilag 2: Samtykkeerklæring Bilag 3: Interviewguide Bilag 4: Oversigtsark af interviewguidens emner Bilag 5: Transskriptionsmanual Bilag 6: Transskription og lydfiler vedlagt på cd-rom Bilag 7:Indledende kodningsskema(initial template) Bilag 8: Endelig kodningsskema (final template)

5 1. Indledning Når det igen ringer ind til et nyt skoleår på landets folkeskoler til august 2014 er det en markant anderledes hverdag der venter, når den nye skolereform indføres. Med den nye reform sker der en gennemgribende forandring af den danske folkeskole, hvor der med de mange nye tiltag sker ændringer på alle niveauer af folkeskolens organisationsstruktur: Skolens elever får en længere og mere varieret skoledag. Lærernes arbejdssituation forandres markant, hvor de nye arbejdstidsregler gør, at lærerne skal tilbringe hele deres arbejdstid på skolen. Det lokale kultur- og foreningsliv inddrages i skolen i et helt nyt samarbejde (Folkeskolereformen, 2013). Alt dette og meget andet står folkeskolens ledere i spidsen for at lede indførelsen af - i en forandringsproces hvor de tilskrives en afgørende rolle for at intentionerne i reformen lykkes (Hermann & Rasch-Christensen, 2014). Det altoverskyggende mål i reformen er, at elevernes faglighed forbedres, så de bliver så dygtige som overhovedet muligt, hvilket som noget nyt præciseres i få, klare måleparametre, der vurderes ud fra (Folkeskolereformen, 2013). Med disse konkrete resultatmål kommer der en klar retning for skolens udvikling og det rammesættes tydeligt, hvilke målsætninger skolens ledere skal sørge for at eleverne opnår. Samtidig decentraliseres der i højere grad selvstændige ledelsesopgaver ud til skolens ledere, der herved får et udvidet ledelsesansvar. Eksempelvis er en helt ny ledelsesopgave, at lederne skal fordele lærernes arbejdstider og derved i højere grad planlægge og organisere skoledagen. Dette betyder, at lederne får en anden og mere indflydelsesrig ledelsesstyring og hvor denne forandrede ledelsespraksis tvinger skolelederne til at træde mere i karakter. Det kan konstateres, at folkeskolens ledere befinder sig i en brydningstid og spørgsmålet er, hvordan lederne finder fodfæste i de nye organisatoriske udfordringer og de ledelsesmæssige krav der stilles i den højaktuelle ledelsesforandring, som folkeskolens ledere befinder sig i? 1 4

6 I processen med at skulle lede den gennemgribende forandring er et aktuelt spørgsmål: Hvordan kan folkeskolens ledere udøve deres ledelsespraksis i en markant forandret folkeskole med nye komplekse arbejdsopgaver, udvidet ledelsesmuligheder og samtidig øget krav til at reformens konkrete resultater og mål skal opnås? Folkeskolens ledere skal være retningsanvisende i en forandringsfyldt organisatorisk folkeskolekontekst, hvor deres ledelsespraksis tilmed forandres markant og spørgsmålet er, hvad disse forandringer føre med sig for lederne. Ved specifikt at undersøge den komplekse situation folkeskolens ledere befinder sig i kan der opnås indsigt i den ledelsesrolle der kommer med skolereformens indførsel. På denne baggrund fremsættes følgende problemformulering: 1.1 Problemformulering Hvilken form for folkeskoleleder efterspørges med indføringen af den nye folkeskolereform? 5

7 1.2 De perspektiver der indgår i belysningen af undersøgelsesemnet Folkeskoleledelse er det centrale undersøgelsesemne og udgør genstandsfeltet i den empiriske undersøgelse, der er foretaget i forbindelse med udformningen af specialet. I belysningen af hvilken type folkeskoleleder der efterspørges med indføringen af den nye skolereform, indgår forskellige perspektiver, som har betydning for og indvirkning på ledernes arbejdssituation. Derfor er disse perspektiver inddraget, og der gives her en kort beskrivelse og klargørelse for, hvorledes de centrerer sig i emnet folkeskoleledelse i den videre belysning af specialet Mikro og makroperspektiv Det specifikke fokus er på folkeskolens ledere. Ud fra et mikroperspektiv, således under folkeskolens ledere, befinder bl.a. lærerne og eleverne sig. På et makroperspektiv, således over skolens ledere er kommunen, forvaltningen samt den politiske indflydelse, hvorfra vedtagelsen og de videre beslutninger omkring reformen foretages. I specialet fremhæves disse forskellige perspektiver de steder, hvor de har relevans for forståelsen af folkeskoleledernes ledelsessituation Den organisatoriske forandringsproces I udforskningen af den forandrede folkeskoleledelse er det væsentlig at gøre det klart, hvorledes den organisatoriske forandringsproces påvirker ledernes ledelsessituation. I selve beslutningsprocessen vedrørende reformens vedtagelse har skolelederne ikke været en del af denne proces og har derfor ikke haft et mandat med i de beslutninger, som er blevet truffet. Da den empiriske undersøgelse blev foretaget, foregik dette i skoleledernes forberedelsesfase omkring reformindførelsen. Der er således nogle tiltag, som endnu ikke var fastlagt på det pågældende tidspunkt og kan dermed senere ændre på nogle af de ledelsesmæssige forhold (eksempelvis konsulent firmaet McKinseys måleindikatorer omkring nogle af reformens tiltag, hvilket vil uddybes nærmere i afsnittet: McKinsey til at bistå implementeringen af skolereformen, p. 25). I selve implementeringsfasen af reformen til august 2014 har skolelederne det overordnende ansvar i forhold til at indfri reformens tiltag på de lokale folkeskoler. 6

8 1.2.3 Afklaring af det fremtidsorienterede perspektiv i specialet I specialets problemformulering lægges der op til at udforske et fremtidsrelateret område, idet at der fokuseres på at belyse hvilken forandret ledelsesrolle, der fremkommer med den nye folkeskolereform. Da reformen officielt træder i kraft til skoleårets start til august 2014, er det først fra dette tidspunkt, de forandrede ledelsesmæssige arbejdsforhold bliver en realitet. Det er hermed væsentligt at understrege, at specialet tilbyder antagelser, som medvirker til at give en større forståelse for, hvilken formodet folkeskoleledelse der efterspørges med den nye folkeskolereform. Med disse perspektiver er der her forsøgt at give et billede af den kompleksitet, der er forbundet med belysningen af dette emne. Det er hensigten gennem specialet, at føre dette komplekse billede sammen til en helhed, der bidrager med indsigt i, hvilken forandret form for folkeskoleledelse, der fremkommer med den nye skolereforms indførsel. 7

9 2. Disposition I det følgende gives en præcisering af de 9 overordnede afsnit (3-11), der udgør specialets opbygning. Disse 9 dele er yderligere inddelt under henholdsvis første del, anden del og tredje del, som danner grundlag for strukturen i specialet. Første del af specialet (afsnit 3-6) giver en generel indsigt og teoretisk forståelse af undersøgelsesemnet. Da forskellige perspektiver der har betydning for og indvirkning på folkeskoleledelse vil belyses som vist i det følgende: 3) Folkeskolereformen Dette afsnit giver først et indblik i den nye skolereform og de forandringer, som reformen fører med sig, idet reformen udgør arbejdsgrundlaget for folkeskolens ledere. For at forstå skoleledernes ændrede arbejdssituation lægges vægten på de områder af reformen, som har særlig betydning for folkeskolens ledelsesrolle. Der opnås hermed indsigt i de formelle krav samt forventninger, der stilles til skolelederne, som medvirker til at forandrede ledelsesforudsætninger påvirker ledelsesrollen. 4) Skolereformen et politisk bestemt tiltag Det belyses videre hvilken indflydelse der er fra politisk side, set i lyset af at skolereformen er et politisk bestemt tiltag. Det uddybes, hvordan den politiske indflydelse sætter muligheder og begrænsninger for folkeskolens ledere. Som et indflydelsesrigt styringsredskab fremhæves New Public Management, der anses for at have påvirket de tiltag, som reformen baseres på og som dermed får en indvirkning på den måde, som skolelederne leder på. 5) Samfundsudviklingens indflydelse i folkeskolen Dette afsnit belyser den samfundsmæssige udvikling og hvordan denne er med til at præge de forandringer, som sker i folkeskolen. Der kan i den samfundsmæssige udvikling fra velfærdsstat til en mere konkurrenceorienteret stat drages paralleller til de forandringer, som løbende sker i folkeskolen. Disse paralleller udfoldes og bidrager samlet set med en forståelse af de forandringer som sker i nutidens folkeskole og som derved har indvirkning på folkeskolens ledere. 8

10 6) Organisatorisk forandringsledelse I dette afsnit præsenteres en definition af, hvordan ledelse som begreb opfattes i nærværende speciale. Dette danner grundlaget for en operationalisering af, hvordan begrebet ledelse er blevet anvendt i den empiriske undersøgelse, der er foretaget. Med afsæt i to ledelsesteorier gives teoretiske forklaringer på de centrale ledelsesmæssige omstændigheder og udfordringer, som folkeskolens ledelse befinder sig i. Anden del af specialet (afsnit 7-9) belyser den empiriske interviewundersøgelse: 7) Metode Dette afsnit præsentere den metodiske fremgangsmåde der er anvendt til den empiriske undersøgelse, hvor der med interviews af to folkeskoleledere søges at give et indblik i skoleledernes egne oplevelser af deres forandrede ledelsesrolle. Interviewundersøgelsen baseres på en hermeneutisk fænomenologisk videnskabsteoretisk forståelse. Der anvendes en åben fænomenologisk tilgang i forståelsen af skoleledernes oplevelser samtidig med, at den generelle indsigt og teoretiske forståelse fra specialets første del sættes i spil og bidrager med en fortolkende tilgang af empirien. 8) Analyse metode Template Analysis Med metoden Template Analysis analyseres de empiriske interviewundersøgelser. Temaerne der fremkommer her, arbejdes der videre med i den efterfølgende analyse. 9) Analysen I analysen udfoldes de fremanalyserede temaer først i en deskriptiv analyseform. Efterfølgende sættes den deskriptive analyse i sammenhæng med den teoretiske forståelse og generelle indsigt hentet fra specialets første del. Derved foretages en analytisk generalisering, der i form af deldiskussioner danner grundlaget for den afsluttende diskussion. Tredje del af specialet (afsnit 10-11) udgør specialets afsluttende del, hvor hovedpointerne udfoldes i en diskuterende form, som afrundes med den endelige besvarelse af specialets problemformulering. 9

11 10) Samlet diskussion Diskussionen deles op i to dele. I første del gives der i en metodediskussion en kritisk vurdering af, hvorvidt den empiriske undersøgelse giver en plausibel forklaring på undersøgelsens resultater. I anden del udfoldes en diskussion med udgangspunkt i hovedpointerne af de analytiske deldiskussioner fremsat i analysen. Afslutningsvis reflekteres der over, hvordan specialets konkrete fund om den forandret folkeskoleledelse kan forstås i forhold til ledelse generelt i den offentlige sektor. 11) Konklusion Slutteligt gives der i specialets konklusion endeligt svar på hvilken form for folkeskoleleder der efterspørges med indføringen af den nye skolereform. 10

12 Første del 11

13 3. Folkeskolereformen For at opnå en dybere forståelse for hvilken form for folkeskoleleder der efterspørges med indføringen af den nye skolereform, forudsætter dette, at der opnås et indblik i de forandringer, som reformen fører med sig. Med en forståelse for den forandrede måde som folkeskolens leder skal agere på, giver dette indsigt i de nye krav samt forventninger, der stilles til skolens leder. For at kunne forstå hvordan ledernes ændrede arbejdsforhold former sig, er det nødvendigt tilmed at få et indblik i, hvorledes elevernes hverdag samt lærernes arbejdssituation ændres, da disse forhold udgør arbejdsrammen, hvorudfra skolens leder arbejder. På denne baggrund gives der i det følgende et indblik i de overordnede forandringer, som den nye skolereform medfører med et særligt fokus på folkeskolens leder. 3.1 Skolereformens vedtagelse og et historisk tilbageblik Den danske folkeskolereform er et politisk bestemt tiltag, som er vedtaget den 7 juni 2013 i et indgået forlig mellem Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti (Folkeskolereformen, p. 1). De enorme forandringer, som reformen fører med sig, sammenlignes med at være den største transformationsproces af folkeskolen siden Den Blå Betænkning 2 i slutningen af 1950érne 3. Den skelsættende forandring dengang var at der fremkom en markant anderledes opfattelse af, hvilket formål folkeskolen havde i forhold til skolens elever. Det tidligere fokus var ifølge folkeskolens formålsformulering i 1958-loven følgende: Folkeskolens formål er at fremme og udvikle børnenes anlæg og evner, at styrke deres karakter og give dem nyttige kundskaber 4. Med den Blå Betænkning, kom der nye tanker om, den praktiske skolepædagogik og der blev i stedet lagt vægt på, at skolens opgave frem for alt var at skabe harmoniske og lykke- 2 Den Blå Betænkning er den populære betegnelse for den undervisningsvejledning såsom gruppearbejde, der fremkom i 1960erne fra 1958-loven for folkeskolen den-blaa-betaenkning/ 3 4 Folkeskolens formålsparagraf gennem tiden - 12

14 lige mennesker. Dette medførte, at der bl.a. blev lagt vægt på gruppearbejde, tværfaglighed og hvor der tilmed opstod et kritisk syn på prøver og karaktergivning (Pedersen, 2011, p. 178). Med den nuværende skolereform centraliseres de gennemgribende forandringer og omhandler, hvorledes elevernes faglige niveau kan forbedres i den danske folkeskole. 3.2 Fokus på at forbedre fagligheden Et væsentligt spørgsmål der kan stilles er, hvorfor det netop er fagligheden, som vægtes højest i reformen? I den politiske aftaletekst om reformen, beskrives det, hvilke store udfordringer den danske folkeskole står overfor at løse. Det faglige niveau er ikke tilstrækkeligt højt, da mellem 15 og 17% af eleverne forlader folkeskolen uden tilstrækkelige læse- og regnefærdigheder. Yderligere udvikles de fagligt svage og de fagligt stærke elevers potentiale ikke, og generelt er der i Danmark relativt få fagligt stærke elever. Samlet set er formålet med reformen at løfte elevernes faglighed ved at give alle elever mulighed for at udfolde deres fulde potentiale (Folkeskolereformen, 2013, p. 1). De tre overordnede mål i reformen som skal sikre det faglige løft af folkeskolen er: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Med de tre konkrete mål ønskes en klar retning for folkeskolens udvikling og sikre et højt fælles ambitionsniveau (ibid., p. 2). I nedenstående tabel ses de tre opstillede nationale mål for folkeskolens udvikling, som er operationaliseret i klare, enkle og målbare resultater: 13

15 De tre nationale mål for folkeskolens udvikling (Folkeskolereformen, 2013, pp.31) 14

16 For at opfylde de tre overordnede mål er der yderligere opstillet tre indsatsområder, som skal bidrage til en forbedring af elevernes faglige niveau. Disse mål er: En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring. Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere. Få klare mål og regelforenklinger Styring efter få klare mål Formålet med at indføre styring efter de få klare mål og regelforenklinger, som er det sidstnævnte indsatsområde er, at afhjælpe en række styringsmæssige udfordringer, som folkeskolen står overfor. Disse udfordringer gør det ifølge reformen svært for folkeskoleledere, kommuner og statslige myndigheder: at sikre de bedste rammer for undervisning af høj kvalitet (Folkeskolereformen, 2013, p. 22). Fra tidligere at styre efter regler og processer erstattes dette med styring efter de få, klare mål og resultater. Det er ud fra resultaterne i de nationale tests, der udformes på baggrund af reformens konkrete resultatmål, at elevernes faglige udvikling vil blive opgjort. Dette gøres både på et nationalt niveau, kommunalt niveau, skoleniveau, klasseniveau og for den enkelte elev. Dette er en markant forskel fra før, hvor der ikke var klare mål for folkeskolens udvikling på et nationalt niveau og på et kommune- og skoleniveau (ibid.). Med de præciserede målsætninger for folkeskolen, bliver det nu tydeliggjort, hvilke færdigheder og kompetencer, som folkeskolens elever skal tilegne sig (Folkeskolereformen, 2013, p. 25). Hermed får folkeskolens leder nogle konkrete målsætninger at forholde sig til i forhold til lederens fokus på at opnå reformens formål om at forbedre elevernes faglige niveau. Yderligere bliver det med de operationaliserede reformmålsætninger muligt fra politisk side at følge op på om målsætningerne opnås, så den faglige udvikling dermed sikres. Som der står beskrevet i reformen, så danner de kvantificerbare, nationale mål: Det centrale afsæt for regeringens dialog med kommunerne og folkeskolens øvrige parter om folkeskolens udvikling (ibid., pp. 22). De i reformen opstillede få, klare mål, medfører at der sker en forandring i den måde, som lærernes undervisning skal praktiseres på, samt hvorledes undervisningen vil blive styret og evalueret (Andersen, 2013, p. 9). 15

17 3.2.2 Fra indholdsrelateret fokus til resultatorienteret undervisning I forhold til elevernes læringsudbytte var der tidligere i folkeskolen fokus på de indholdsrelaterede mål for undervisningen. Med reformen sker der en forandring, hvor undervisningens indhold som mål nedprioriteres til fordel for, at der nu sættes fokus på de resultater, som undervisningen skaber (Andersen, 2013, p. 10). Det er nu specifikke kompetencemål, der bliver det centrale omdrejningspunkt for elevernes læring i forhold til deres faglige præstationer (Carlsen, 2014) 5. De fælles kompetencemål som undervisningen nu baseres på, udformes af 27 centrale arbejdsgrupper, hvilket svarer til en arbejdsgruppe for hver af folkeskolens fag. Dette medfører, at der bliver en stærk, central styring af læring, som udmøntes og vurderes decentralt på individ- og resultatniveau (Andersen, 2013, p. 10). Derved skabes der en mere resultatorienteret og målstyret undervisning, der ændrer den måde som lærerne er vant til at undervise på (ibid., 9.). Der sker dermed en enorm forandring, idet at lærerne nu skal ændre deres fokus fra at arbejde ud fra en tidsmæssig ramme til, at det bliver de specifikke kompetencemål, som bliver det rammesættende for deres daglige undervisning (Folkeskolereformen, 2013, pp. 3). De nationale test som skal anvendes til at måle elevernes faglige udvikling kan, som der konkret står i reformen: ( ) anvendes af lærerne som et pædagogisk redskab til at vurdere elevernes kompetenceniveau og progression i forhold til på forhånd fastlagte faglige kriterier (ibid., p. 23) hvilket i denne sammenhæng er i forhold til fagene dansk og matematik. Dette sidstnævnte eksempel giver en forståelse for, hvorledes der med reformen sker en forandring af lærernes arbejdsforhold. I forhold til at håndtere de markante forandringer som reformen medfører, tilbydes de enkelte kommuner og folkeskoler rådgivning i forhold til kvalitetsudviklingen. Denne rådgivning kommer fra et nationalt oprettet kops af ca. 40 læringskonsulenter, som består af dygtige lærere og skoleledere. På et skolelederniveau kan denne rådgivning eksempelvis ske gennem sparring med ledelsen om god skoleledelse og skolekultur (ibid., pp. 20). Denne sparring kan skoleledere få brug for, da der med reformens mange tiltag er en del områder, hvor folkeskolens leder pålægges et udvidet ledelsesansvar

18 3.3 Øget ledelsesansvar I forhold til reformens mange tiltag er der mange gennemgående områder, hvor folkeskolens leder pålægges et udvidet ledelsesansvar. Eksempler på nogle af disse områder vil i det følgende uddybes for at fremhæve hvilke særlige krav og forventninger, der stilles til skolens leder. I forhold til indsatsområdet: en længere og varieret skoledag får eleverne øget undervisningstid og mere varierende undervisningsformer (Folkeskolereformen, 2013, p. 2). Elever skal bl.a. være fysisk aktive og bevæge sig hver dag for på sigt at fremme sundhed og understøtte motivation og læring i skolens fag. Det påhviler skolens leder at sikre, at eleverne deltager i motion og bevægelse ca. 45 min. hver dag (ibid., p. 6). I relation til dette tiltag kan der for nogle skoleledere forekomme en udfordring i forhold til, at de enkelte skoler har forskellige muligheder for fysiske faciliteter. Da der er mangfoldige skolestrukturer, findes der ikke én model i forhold til implementeringen af bl.a. dette tiltag, og det bliver dermed lederens ansvar for at få løst denne udfordring (Folkeskolereformen formål, faser og principper, 2013, p.3). Et andet eksempel på en tilsvarende udfordring omkring de fysiske rammer kan for nogle folkeskoler være pladsudfordringer med hensyn til lærernes længere tilstedeværelse på folkeskolen. Hvordan situationen håndteres i forhold til at lærerne skal tilbringe hele deres arbejdsdag på skolen, er op til skolens leder, der tilmed får en udvidet ledelsesopgave i forhold til at fordele lærernes nye arbejdstidsregler Fordelingen af lærernes arbejdstid En af de helt store ændringer er skoleledernes nye ansvarsområde om at tilrettelægge lærernes arbejdstider, som blev indført med Folketingets Lov Med de nye tjenestetidsregler stilles skærpede krav til lederen, som nu får påduttet en mere indgribende ledelsesopgave. Den forandring der sker er, at der ikke længere er nogen rammeaftale for hvor meget tid, der skal bruges på de enkelte opgaver. Derfor er det nu ledernes opgave at fordele arbejdstiden (Alsinger & Christensen, 2013, p. 21). 6 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=

19 En elektronisk spørgeskemaundersøgelse 7 foretaget af Skolelederforeningen i samarbejde med Mandag Morgen i august 2013 viste, at ud af 527 skoleledere, så følte hver tredje sig ikke klædt på til at løfte opgaven med lærernes nye arbejdstider. Til gengæld besvarede ca. 60 pct. at de var godt eller ligefrem meget godt klædt på til at lede det forandringsprojekt, som folkeskolen skal gennemgå de kommende år (Stand, 2013) Udvidet ledelsessamarbejde Et andet af reformens nye tiltag er, at skolerne i højere grad skal åbne sig op over for det omgivende samfund ved at inddrage det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv. Formålet med dette tiltag er, at eleverne i højere grad skal stifte bekendtskab med foreningslivet og de muligheder, som foreningslivet rummer. Med folkeskolereformen forpligtes folkeskolerne og kommunerne til at indgå et gensidigt samarbejde 8. Det er de enkelte kommuner, som skal sikre dette samarbejde, men det er op til den enkelte skoleleder at beslutte, hvordan samarbejdet udmøntes i praksis (Folkeskolereformen, 2013, pp. 8). Som der står på Undervisningsministeriets hjemmeside, så stilles der endnu højere krav til en: tydelig daglig ledelse på den enkelte skole. Behovet for mere tydelighed skyldes bl.a., at skolelederne nu skal inddrage lokalsamfundet og sørge for, at der sker et samarbejde mellem forskellige faggrupper (UVM, den daglige skoleledelse, 2014). 3.4 Kompetenceudvikling af skoleledere Med reformens andet indsatsområde omkring kompetenceløft gennemføres dette initiativ for at sikre at både lærere, pædagoger og skoleledere får de bedste forudsætninger og kompetencer for at undervise og lede folkeskolen (Folkeskolereformen, 2013, p. 19). 7 https://www.mm.dk/mange-skoleledere-er-klar-nye-folkeskole - Undersøgelsen blev gennemført i perioden juni I alt har 527 ud af de skoleledere besvaret undersøgelsen 8 18

20 I forhold til implementeringen af den gennemgribende reform forudsætter dette support og kompetenceudvikling af skolens leder, som står i spidsen for at intentionerne i reformen bliver en realitet. Skal vi lykkes med at virkeliggøre ambitionerne i folkeskolereformen, er det helt centralt, at vi blandt andet får udviklet og kvalificeret skoleledelse. Det øgede ledelsesrum giver nye muligheder, men det kræver også, at vi har fokus på ledelsesudvikling (Anja Ougaard, souschef i Center for Udvikling af Folkeskolen og Undervisningsministeriets repræsentant i projektets styregruppe, UVM, ). Med en statslig finansieret pulje på 60 mio. kr. er der afsat midler til kompetenceudvikling og efteruddannelse af skoleledere i årene En af de helt centrale og nye ledelseskompetencer som skolelederne står overfor, er kravet om at planlægge skoleåret på en helt nye måde. Med de nye arbejdstidsregler som ikke længere er centralt styret og fastsat, stiller dette nye og skærpede krav til skolelederne. Det er bl.a. de nødvendige ledelsesredskaber til at kunne lede, planlægge og organisere en skoledag på den anderledes måde, som der gennemføres i det nationale program for skolelederuddannelse og -udvikling (Folkeskolereformen, 2013, p. 20) (Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen - Ledelsessekretariatet, 2013, pp. 10). Yderligere bliver skolelederne rustet til, at de i langt højere grad skal arbejde med nye styringsværktøjer såsom styring gennem mål og evalueringer. Derudover skal lederne anvende lærernes og pædagogernes efteruddannelse strategisk for at nå skolens mål (UVM, 2014, den daglige skoleledelse 10 ) Kvalitetsrapport i ny version mål og styringsværkstøj Folkeskolerne har gennem en del år arbejdet med såkaldte kvalitetsrapporter, som er omdrejningspunktet for samarbejdet mellem skoleledelse og forvaltning (Carlsen, 2014). Sammen med skolereformen indføres nu en ny og mere enkel kvalitetsrapport version 2.0, som i højere grad fungerer som et mål- og resultatstyringsværktøj

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 4: Styrkelsen af fremmedsprog samt indførelse af faget Håndværk og Design A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Temamøde om strategi

Temamøde om strategi Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Folkeskolereform november 2013 Folkeskolereformen Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Kontakt Sagsansvarlig: Lærke Kibsgaard Fagcenter

Læs mere

En reform af folkeskolen 1.8.2014

En reform af folkeskolen 1.8.2014 En reform af folkeskolen 1.8.2014 1 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste

Læs mere

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale. Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18.

23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. 1 FOLKESKOLEREFORM De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. september 2013 BAGGRUNDEN Den danske folkeskole står også over for store udfordringer: Det faglige

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 6: Trivsel, medinddragelse og nye samarbejdsformer A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som skal være med til

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 23.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen udfordres folkeskolen

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 1: Styrkelsen af det faglige niveau via udvikling af undervisningen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som

Læs mere

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Dannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening 02.10.2014

Dannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening 02.10.2014 Dannelse og kompetencer to sider af samme sag Århus Skolelederforening 02.10.2014 Dannelse Søge at gribe så meget som muligt af verdenen og forbinde det så tæt som muligt med sig selv (Humbolt om dannelse

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Sekretariatet Sagsnr. 227538 Brevid. 1694365 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 13. august 2013 Folkeskolereformens

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014 Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Lovforslag ventes vedtaget i Folketinget i efteråret Kommunalbestyrelsen fastlægger rammer og principper frem mod august 2014

Lovforslag ventes vedtaget i Folketinget i efteråret Kommunalbestyrelsen fastlægger rammer og principper frem mod august 2014 Status på processen Lovforslag ventes vedtaget i Folketinget i efteråret 2013 En række redskaber skal udvikles centralt Nye arbejdstidsregler træder i kraft august 2014 Budgettet vedtages senest 15. oktober

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 7: Kompetenceudvikling af personale og skoleledere samt fokus på opfølgning og dokumentation A. Kommissorium Der skal udarbejdes

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

Ny skole Nye skoledage

Ny skole Nye skoledage Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform

Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Byrådet skal orienteres om hvor langt forberedelserne til den nye skolereform er kommet og hvad

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Udvikling af folkeskolen via ledelsesbeslutninger, der bygger på dialog og samarbejde

Udvikling af folkeskolen via ledelsesbeslutninger, der bygger på dialog og samarbejde Udvikling af folkeskolen via ledelsesbeslutninger, der bygger på dialog og samarbejde Fakta og opmærksomhedsfelter i anvendelsen af det kommunale MED system som ramme om dialog og samarbejde i omstillingen

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

Om folkeskolens kerneopgave og styring

Om folkeskolens kerneopgave og styring Om folkeskolens kerneopgave og styring Odder torsdag d. 5. februar 2015 Den politiske kultur i DK Ove K Petersen (2011) Nationalstat 1870 erne ca. 1940 Velfærdsstat ca. 1945 1990 erne Subjekt Individ Person

Læs mere

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox. Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid Juni 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Hvordan kan Undervisningsministeriet understøtte decentral kvalitetsudvikling? Arne Eggert, afdelingschef i Undervisningsministeriet 1

Hvordan kan Undervisningsministeriet understøtte decentral kvalitetsudvikling? Arne Eggert, afdelingschef i Undervisningsministeriet 1 Hvordan kan Undervisningsministeriet understøtte decentral kvalitetsudvikling? Arne Eggert, afdelingschef i Undervisningsministeriet 1 Tre klare mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver

Læs mere

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 I foråret 2014 blev der etableret et evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen med den

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge 20. november 2013 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye

Læs mere

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 5: Bedre udskoling og overgang til ungdomsuddannelse for alle elever i folkeskolen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 01.2015 Hensigten med publikationen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om:

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Opgaveløsning i Furesø Kommunes folkeskoler i skoleåret 2014-15 Indledning Furesø Kommune,

Læs mere

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 192 Offentligt KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Målsætningen om at styrke elevernes læring og trivsel er

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune

1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune 1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune I indeværende notat redegøres for forvaltningens reviderede oplæg til den procesplan, der skal være med til at gøre den nye folkeskolereform

Læs mere

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Voksenpædagogisk træf i Odense, 14. maj 2013 Agi Csonka, Direktør Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Business

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Januar 2014. Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune. Arbejdsgruppe 9: Værnsbestemmelser og arbejdsmiljø

Januar 2014. Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune. Arbejdsgruppe 9: Værnsbestemmelser og arbejdsmiljø Januar 2014 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 9: Værnsbestemmelser og arbejdsmiljø A. Kommissorium Folketinger har vedtaget en række bestemmelser om lærernes arbejdstid (nye arbejdstidsregler),

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Ny folkeskolereform. Jens Rasmussen. Dert Pædagogiske Selskab 30. oktober 2013 Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, København

Ny folkeskolereform. Jens Rasmussen. Dert Pædagogiske Selskab 30. oktober 2013 Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, København Ny folkeskolereform Jens Rasmussen Dert Pædagogiske Selskab 30. oktober 203 Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, København Reformers effekt Christine Antorini Skolereformen, der træder i kraft i 204, vil

Læs mere

Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft

Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft Lars Qvortrup LSP, AAU/UCN Roskilde Kommune 10. februar 2014 FOLKESKOLEREFORMEN Kompetenceløft

Læs mere

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Oplæg om skolereformen på Karup Skole Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune

Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse ----------------------------------------

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere