Skolereformen fra et lærerperspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skolereformen fra et lærerperspektiv"

Transkript

1 Skolereformen fra et lærerperspektiv Pædagogik og Uddannelsesstudier Laura Kyed Madsen, Roskilde Universitet Anna Rosa Haumark Carlsen, Vejleder: Henrik Hersom Nanna Strøm Rasmussen, semester, efterår 2014 Katrine Klinte, anslag

2 Abstract This report aims to examine the experiences four individual teachers have had during the first months of the Danish school reform August From the very onset of the project, an emphasis on the inductive approach is the key factor to examine the first-person experiences. The predominant motive is to phenomenologically delve into the changes and accounts, which the teachers define most principal. In compliance with the methodological basis of the project, no theory was chosen before the interviews were thoroughly categorized. Subsequently, Andy Hargreaves and Donald A. Schön are chosen to theorize the teachers statements to understand and interpret their experiences in a broader and deeper sense. The analysis is chronologically built up around a typical school day from the teachers point of view, describing the specific situations that have been influenced by the emergence of the reform. Despite individual differences in the interviews, a common denominator of the teachers experiences is frustration due to the lack of time and flexibility the reform has caused. The limited time and flexibility pressure the teachers, thus entail guilt when having to prioritize their work tasks over their quality of work. They all wield the guilt and confusion from the multiple expectations by fitting into the new control systems, even though the systems conflict with their former standards of teaching. In this sense, the reform is a symptom of an intensifying movement of the teacher s profession towards a more technical-rationality model of teaching, which weighs externally standardized knowledge before reflected and custom-made teaching in context. The intensity of working hours has shown to be an obstacle that prevents the teachers from reflecting upon the intended content of the reform.

3 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING BESVARELSESSTRATEGI PROJEKTETS STRUKTUR METODE VIDENSKABSTEORI INTERVIEW Livsverdensinterview Udvælgelse af informanter Præsentation af informanter Interviewguide Transskriptionsstrategi Meningskondensering og teorikodning Eksempel på meningskondensering, kategorisering og teorikodning Analysestruktur Etiske overvejelser KVALITETSVURDERING TEORI DONALD A. SCHÖN Viden-i-handling Refleksion-i-handling Anerkendelse af refleksion ANDY HARGREAVES Tid Intensivering af lærerarbejdet Konstrueret kollegialitet Skyldfølelse OPERATIONALISERING OG TEORIERNES SAMMENSPIL REDEGØRELSE FOR DEN NYE SKOLEREFORM OG LOV FOLKESKOLEREFORMEN En længere og mere varieret skoledag Undervisning og læring Kompetencer og viden Skoleledelse og styring LOV DELKONKLUSION

4 5. ANALYSE FØR SKOLEKLOKKEN RINGER KOMPLIKATIONER VED KATEDERET Eleverne Fælles Mål Bevægelse, lektiecafé og understøttende undervisning PAUSE I ET MAUSOLEUM FORANDRET FORBEREDELSE Arbejdstidsregler og forberedelse Tidspres Kollegiale forhold Forældresamarbejde EFTER FYRAFTEN Søren Jesper Niels GENERELLE UDFORDRINGER KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BILAGSOVERSIGT Bilag 1: Interviewguide Bilag 2: Kontaktstrategi Bilag 3: Anne Bilag 4: Jesper Bilag 5: Niels Bilag 6: Søren Bilag 7: Interviewkategorier Bilag 8: Teorikoder Bilag 9: Analyseplan Bilag 10: Analyseoverblik 3

5 1. Indledning Den 13. juni 2013 stemte SRSF-regeringen samt Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti for en omfattende reform af den danske folkeskole: Folkeskolereformen skal gøre en god folkeskole bedre. Vi skal bygge videre på folkeskolens nuværende styrker og samtidig tage hånd om de udfordringer, skolen står overfor (Undervisningsministeriet 2014d). Undervisningsminister, Christine Antorini, har under skolereformens tilblivelse været inspireret af den canadiske skolemodel, der, de seneste otte år, har vendt dårlige regne- og læseresultater til gode samt lempet lærerflugt og forældreutilfredshed. Væsentlige grundelementer i den nye skolereform er derfor inspireret af Canadas skolesystem, der blandt andet bygger på kompetenceopbygning blandt lærere og skoleledere, læringsklynger blandt skoleledere og lærere samt løbende testning af børn, der skal bibeholde det faglige niveau på skolerne (Aisinger 2012). Den danske skolereforms primære indsatsområder har til formål at fastholde og udvikle folkeskolens styrker og faglighed gennem især en længere og mere varieret skoledag; kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere samt at skabe klare læremål og regelforenklinger (Kommunernes Landsforening 2013c: 1f). Reformen trådte i kraft efter skolernes sommerferie 2014 og har for lærernes vedkommende medført ændrede arbejdstider, forberedelse i teams på skolerne, krav om målstyret undervisning med klare læringsmål med mere (Undervisningsministeriet 2014d). For at reformen kunne udføres som Regeringen havde udtænkt den, måtte også lærernes arbejdstidsregler ændres (Damløv 2014a). Da udkastet til reformen og de nye arbejdstidsregler blev præsenteret for offentligheden, udløste det kontinuerlige protester fra især fagforeningen Danmarks Lærerforening, hvis formand, Anders Bondo, blandt andet udtalte: Alle, der har et hjerte, som banker for folkeskolen, bør være bekymrede for det, der er ved at ske, hvor en snæver kreds tvinger sine egne løsninger igennem, fordi den har magten til det (Bondo 2013). Selvom Bondo fra start var positiv over for nogle af overskrifterne i Regeringens udspil i december 2012 (Holsting 2012), udtrykte han en utilfredshed med, at de nye arbejdstidsregler lagde op 4

6 til mere tilstedeværelse og flere undervisningstimer uden supplerende timer til forberedelse (Bondo 2013): ( ) erfaringerne fra Canada lader til at være glemt. Der er intet som helst videnskabeligt belæg for, at flere undervisningstimer til eleverne i sig selv øger deres udbytte af undervisningen (Bondo 2013). Topforhandlerne Michael Ziegler og Anders Bondo, der repræsenterede henholdsvis Kommunernes Landsforening (herefter KL) og forhandlingskartellet KTO mødtes første gang til overenskomstforhandlinger den 7. december 2012 (Damløv 2014a). Den 23. marts brød forhandlingerne dog sammen, da parterne ikke kunne enes om et kompromis (ibid.). Som konsekvens af den fortsatte uenighed om lærernes arbejdstidsregler blev landets folkeskolelærere den 2. april 2013 lockoutet af KL. Lockouten betød, at danske lærere i 25 dage var udelukket fra at arbejde (ibid.). Konflikten endte ikke med et forlig parterne imellem, men derimod med et regeringsindgreb, der afsluttede lærerkonflikten mellem Lærernes Centralorganisation på den ene side og KL og Moderniseringsstyrrelsen på den anden (ibid.). Derefter blev Lov 409 vedtaget af et bredt flertal i Folketinget uden Danmarks Lærerforenings samtykke, men som et samarbejde mellem KL og Regeringen (Danmarks Lærerforening 2013a). Det nye skoleår i efteråret 2014 blev som planlagt reformens spæde skolestart. Antorini understregede på det tidspunkt reformens opstart som havende børnesygdomme: Man kan ikke regne med, at alt er klart og perfekt fra dag et. Det vil tage lang tid (Larsen 2014). Også Bondo vil på lærerforeningens vegne give reformen ro til at lade sig implementere, men understreger dog sine stadige kritikpunkter omhandlende underfinansiering og manglende forberedelsestimer (ibid.). Der kan altså stadig ved indførelsen af reformen identificeres en divergens mellem Regeringens vision med skolereformen og Lærerforeningens indstilling til den men hvordan erfarer lærerne mere præcist denne reformproces? 5

7 1.1 Problemfelt På baggrund af reformens konfliktfulde opstart, som er beskrevet ovenfor, undres vi over, hvordan lærerne har det med at skulle arbejde under implementeringen af skolereformen og de ændrede arbejdstidsregler, som de, gennem deres fagforening, ikke godkendte. Skolereformens indførsel var absolut ikke gnidningsfri, men hvordan har det påvirket lærernes indstilling til skolereformen i dens opstartsfase? Udgangspunktet for dette projekts problemstilling bunder derfor i, hvordan den enkelte folkeskolelærer oplever og håndterer den nye skolereform og de heraf følgende ændringer. Danmarks Lærerforening har i forhandlingerne om skolereformen og arbejdstidsreglerne både skulle varetage medlemmernes løn- og arbejdsvilkår, men også deres pædagogiske og skolepolitiske interesser (Danmarks Lærerforening 2013a). Fagforeningen repræsenterer medlemmer, hvoraf de fleste er ansat i danske folkeskoler (ibid.). Disse individer er alle repræsenteret af Danmarks Lærerforening som én stemme gennem reformens opløb. Men hvordan oplever den enkelte lærer skolereformens opstart? Inden reformen trådte i kraft, havde lærerkonfliktens to parter rettet henholdsvis optimisme og pessimisme mod reformen. Regeringen og Undervisningsministeriet har talt for ændringernes fremtidige positive udbytte. Til gengæld konkluderede en rundspørge, foretaget af Danmarks Lærerforening fire måneder før reformens indtræden, at 65 % ud af 842 tilfældigt udvalgte lærere overvejede at forlade lærerjobbet, hvoraf 63 % af disse betegnede skolereformen som den væsentligste årsag til dette (Faurfelt 2014). Seniorforsker ved institut for uddannelse og pædagogik ved Århus Universitet, Jan Mejding, mener, at rundspørgen er et udtryk for lærernes manglende motivation, fordi de føler sig kørt over af politikerne (ibid.). Mejding forklarer: Denne her folkeskolereform står og falder med lærernes motivation, for det er dem, der skal gennemføre den i praksis. Hvis de ikke er motiverede for at gennemføre den, så sker der ingenting (Faurfelt 2014). 6

8 Bondo gav i en kronik et år tidligere også udtryk for, at lærernes rolle for, hvorvidt reformens gennemførelse bliver succesfuld: Uden lærernes opbakning er enhver reform af folkeskolen dømt til at mislykkes (Bondo 2013). Således pointerer han netop, at selve reformens hovedsigte om at styrke elevernes indlæring og trivsel i folkeskolen vil løbe ud i sandet uden lærernes motivation og opbakning. Lærerne er ikke bare bindeled mellem eleverne og reformen, men også selve praktikerne, der skal føre reformens visioner ud i livet. I kontrast til den frygtede lærerflugt viser en statistik foretaget af KL og Regionernes Løndatakontor, at det reelle frafald blandt lærerne ikke har været højere end årene, før reformen blev vedtaget: Fra marts 2013 til marts 2014 har 9,1 % forladt lærerfaget, hvilket svarer til afgangsniveauet året før og endda er lavere end tidligere, hvor eksempelvis afgangen fra 2008 til 2009 var på 11,2 % (Baes-Jørgensen 2014). I den forbindelse påpeger skoleforsker ved Aarhus Universitet, Niels Egelund, at: Den seneste tids undersøgelser og udtalelser om, at mange lærere overvejer at forlade jobbet, skal derfor nærmere ses som et statement om utilfredshed med lockouten og folkeskolereformen, selv om overvejelserne nok ligger temmelig langt væk [fra reel opsigelse, red.] (Baes-Jørgensen 2014). Jens Rasmussen, professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, samtykker: Den reform, regeringen har foreslået, blev ikke mødt med modstand fra starten, men det skete, da den blev rodet sammen med overenskomstforhandlinger. Hvor stor modstand, der reelt er, er ikke nemt at sige (Meyer 2013). Dermed påpeger Rasmussen muligheden for, at det ikke nødvendigvis er skolereformen og dens indhold i sig selv, der skaber modstand, men at utilfredsheden principielt er rettet mod ændringerne af arbejdstidsaftalen. Gransker man i de danske massemediers dækning af reformens opstart i folkeskolerne, tegner der sig på den ene side et billede af en umotiveret og utilfreds lærerstab, der paradoksalt fungerer som de bærende hænder for skolereformens forandringsprocesser, og hvis engagement og motivation derfor er hovedpræmissen for reformens succes. På den anden side præsenteres lærernes modvilje som en politisk modstand mod de konfliktfyldte overenskomstforhandlinger om arbejdstid og i mindre grad mod reformens reelle indhold. 7

9 Gennem rapporten ønskes der at blive klogere på lærernes tvivlsomme modtagelse af reformen. Fra et førstepersonsperspektiv ønsker vi derfor at dykke ned i de første spæde skridt, som reformen tog i de danske folkeskoler i 2014 for at undersøge, hvilke forandringer lærerne vægter tungest. Vi stiller os derfor åbne over for, hvilke problemstillinger der fylder for lærerne, således at projektets fokus styres efter dette. Som udgangspunkt var erkendelsesinteressen lærernes oplevelse af folkeskolereformen. Men der har, som det fremgår af ovenstående indledning og problemfelt, også været meget debat om de nye arbejdstidsregler. Vi har derfor åbent fokuseret på lærernes oplevelser af opstarten med såvel skolereformen og dens indhold samt de nye arbejdstidsregler, hvorfor der både er redegjort for hovedtrækkene i reformen samt Lov 409 (jævnfør kapitel 4). Rapporten fokuserer således på det, der i forbindelse med opstarten med såvel skolereformen som Lov 409 er vigtigt for lærerne. Vi vil afdække og forstå folkeskolelæreres oplevelser, da de er selve hænderne, der skal løfte reformen. Denne rapport har til hensigt at beskrive og forstå lærernes oplevede forandringsprocesser og erfaringer med den nye skolereform. 1.2 Problemformulering Ud fra ovenstående problematisering af skolereformens implementering efterstræber vi at afdække lærernes erfaringer i opstartsprocessen i de første måneder efter skolereformens indførelse. Ovenstående undren har ført os til følgende problemformulering: Hvordan opleves folkeskolereformens opstart fra et lærerperspektiv, og hvordan kan den enkelte lærers oplevelser forstås? 1.3 Besvarelsesstrategi Formålet med problemformuleringen er, ud fra de enkelte læreres perspektiver, at undersøge deres oplevelse af opstarten med den nye folkeskolereform. Projektet interesserer sig dermed for 8

10 dybdegående beskrivelser af lærernes oplevelser, hvormed vi i projektet søger et førstepersonsperspektiv. Som afslutningsvist beskrevet i afsnit 1.1, fastlægger vi ikke på forhånd projektets fokus til udelukkende at omhandle lærernes oplevelser med den nye folkeskolereform og opstarten af denne. Når ordet folkeskolereformen alligevel indgår i problemformuleringen, skyldes det, at denne som udgangspunkt var projektets erkendelsesinteresse. Det er imidlertid, som beskrevet i projektrapportens indledning, tydeligt, at processen omkring vedtagelsen af folkeskolereformen og de nye arbejdstidsregler var meget sammenfiltret. Projektet anlægger et dybdegående lærerperspektiv og går induktivt til værks, hvorfor vi finder det svært at afgrænse os til udelukkende at undersøge de ændringer, der er opstået med folkeskolereformen, og dermed ikke give lærerne mulighed for at tale om de ændringer, som de potentielt oplever efter indførelsen af Lov 409. Ordet skolereformen skal i problemformuleringen således læses bredt som dækkende over det, lærerne associerer reformen med og kan dermed både henvise til selve reformen og de nye arbejdstidsregler. For at kunne besvare problemformuleringen har vi derfor valgt først at redegøre for den nye folkeskolereform samt Lov 409. Da den nye reform og Lov 409 har medført væsentlige ændringer i lærernes arbejdsdag, er det relevant at redegøre for disse forud for en analyse af lærernes oplevelser med den ændrede arbejdsdag. Ud over at det er vigtigt at have en forståelse for de nye ændringer som følge af reformen og de nye arbejdstidsregler forud for en analyse, er det også vigtigt at have en forståelse for den konkrete situation, som lærerne står i. For at opnå et indblik i lærernes artikulerede oplevelser med skolereformen har vi valgt at foretage livsverdensinterview, da denne interviewform netop er oplagt til at opnå dybdegående beskrivelser af lærernes livsverdener (jævnfør afsnit 2.2.1). Den føromtalte redegørelse blev lavet forud for interviewene for i interviewsituationen at have et overblik over skolereformens ændringer. Redegørelsen er efter interviewene forkortet, således at den kun indeholder de væsentligste ændringer, der omhandler de problematikker, som lærerne selv italesætter. For at kunne analysere lærernes udtalelser og dermed svare på problemformuleringen, har vi valgt at meningskondensere interviewmaterialet og først herefter, med et indgående kendskab til 9

11 lærernes oplevelser med folkeskolereformen, valgt projektets teoriapparat. På den led starter projektets analyse i det empiriske, hvormed projektet bygger på en induktiv metodisk tilgang (Pedersen 2011: 151). Således er projektets empiri teorikodet som det sidste trin i analyseprocessen. Opsummerende kan det siges, at projektet ud fra en induktiv tilgang søger at udlægge et dybdegående indblik i lærernes livsverdensoplevelser samt tematisere og begrebsliggøre de følelser, handlinger og tanker, som frembringes i forbindelse med skolereformens opstartsfase. Projektet trækker på kvalitative livsverdensinterview for at opnå denne indsigt i lærerperspektivet. 1.4 Projektets struktur I følgende afsnit forklares projektrapportens struktur for at give et oveblik over, hvad de enkelte kapitler i projektet indeholder. Kapitel 2 indeholder projektets metodiske refleksioner. Kapitlet indledes med projektets videnskabsteoretiske overvejelser, hvorefter de metodiske refleksioner i forbindelse med projektets fire livsverdensinterview beskrives. Disse refleksioner omhandler både udvælgelse og præsentation af informanter; interviewguide; transskriptionsstrategi; meningskondensering og kodning; en analysestruktur; et eksempel på fremgangsmåden ved meningskondensering, kategorisering og teorikodning; hvorefter der kommer et afsnit omhandlende de etiske overvejelser, der har været i forbindelse med projektet. Metodekapitlet afsluttes med en samlet kvalitetsvurdering af projektets empiri. I kapitel 3 fremlægges projektets teoriapparat. Første afsnit redegør for Donald A. Schöns teori om den reflekterende praktikker, mens det andet afsnit omhandler Andy Hargreaves teoretiske overvejelser i forbindelse med hans empiriske studie af de valg og muligheder, som lærere står over for i takt med, at undervisningen forandrer sig. I forlængelse af de to teoriafsnit, er der et samlet afsnit om operationalisering og teoriernes sammenspil. I projektets 4. kapitel redegøres der for den nye folkeskolereform og Lov 409 omhandlende de nye arbejdstidsregler. Kapitel 5 er selve analysen af lærernes oplevelser med opstarten af den nye folkeskolereform. I forlængelse af projektets analyse ledes der videre til en samlet konklusion, som fremlægges i kapitel 6. Afslutningsvis afrundes projektet med en perspektivering i kapitel 7. 10

12 2. Metode I følgende kapitel redegøres der for projektets metodiske overvejelser. Der indledes med en refleksion over projektets videnskabsteoretiske udgangspunkt, hvorefter de metodiske overvejelser, der er forbundet med interview som empirigenererende metode, præsenteres. Afslutningsvis præsenteres overvejelser om reliabilitet, validitet og generaliserbarhed. 2.1 Videnskabsteori Dette afsnit præsenterer projektets videnskabsteoretiske udgangspunkt og refleksioner forbundet hermed. Afsnittet argumenterer i forlængelse af projektets problemformulering og besvarelsesstrategi for projektets videnskabsteoretiske ståsted. Efter en kort redegørelse for hovedtrækkene i den valgte videnskabsteori, bevæger afsnittet sig over i refleksioner over, hvordan projektets metode og metodologi spiller sammen, samt hvilke implikationer det videnskabsteoretiske udgangspunkt har for projektet. Det fremgår, som beskrevet i afsnit 1.3, at projektet på baggrund af kvalitative livsverdensinterview søger at afdække et lærerperspektiv på skolereformen og opstarten med denne. Med dette perspektiv tager projektet udgangspunkt i fænomenologisk videnskabsteori, hvor der netop fokuseres på førstepersonsperspektivet og subjekters spontane, ufortolkede erfaringsverden (Juul 2012: 91). Ordet fænomenologi betyder læren om det, der viser sig for os, og den fænomenologiske ontologi betragter den verden, der viser sig for erfaringen, som den sande, virkelige verden (Juul 2012: 65f). I forlængelse heraf kan virkeligheden selvsagt ikke forklares uden om de verdenserfarende subjekter, som den viser sig for (ibid.: 65ff), hvormed førstepersonsperspektiver bliver et afgørende træk i fænomenologien. Når vi i projektet tager udgangspunkt i et lærerperspektiv bygget på kvalitative livsverdensinterview med folkeskolelærere, indtager førstepersonsperspektivet således en central position. Den sande, virkelige verden, som projektet ønsker at belyse, udgøres dermed af lærernes oplevelser og erfaringer med den nye folkeskolereform og dennes opstart. 11

13 Edmund Husserl, der betragtes som fænomenologiens fader (Juul 2012: 66), betonede sagen selv som et hovedelement i fænomenologisk videnskab (Juul 2012: 70; Zahavi 2012: 124). At gå til sagen selv handler om at finde ind til de rene fænomener, som de umiddelbart foreligger upåvirket af forudgivne, tvivlsomme grundantagelser (Juul 2012: 71f; Juul & Pedersen 2012: 403). Dette benævnes den fænomenologiske reduktion, og Husserl anvender betegnelsen epoché om dét at sætte alle forudgivne forestillinger om verden i parentes (Juul 2012: 70). ἐποχη en er [...] den radikale og universelle metode, ved hjælp af hvilken jeg fatter mig selv rent som Jeg, med mit eget rene bevidsthedsliv, hvori og hvorved hele den objektive verden bliver givet for mig, sådan som den netop er for mig (Husserl 1999: 36). Den fænomenologiske epoché står således centralt i forhold til at sikre, at forhåndsantagelser og teoretiske perspektiver ikke skygger for førstepersonsperspektivet (Juul 2012: 71). Projektets fokus på lærerperspektivet medfører, at lærernes erfaringsverden er sagen selv. Til at opnå indsigt i denne, og dermed besvare problemformuleringen, anvender vi livsverdensinterview som empirigenererende metode (jævnfør afsnit 2.2.1). Denne metode falder i tråd med fænomenologiens ånd, da man gennem et livsverdensinterview forsøger at forstå et givent tema ud fra informantens perspektiv (Kvale & Brinkmann 2009: 45). Med Husserls epoché in mente tilstræber vi at sætte forforståelser i parentes (Husserl 1999: 36), og vi går således til den kvalitative interviewundersøgelse med den overbevisning, at det er lærerne, der ved bedst. I den forbindelse har vi en åben tilgang til interviewundersøgelsen, hvilket sikrer (...) så megen ny viden og forståelse, så mange nuancer og så megen dybde som overhovedet muligt om de aspekter af informantens livsverden, det drejer sig om at få frem (Juul 2012: 100). Vi ønsker ikke, at hverken teori eller forforståelse skal danne en styrende ramme om interviewene, hvorfor vi bevidst ikke har beskæftiget os med eller fastlagt projektets teoretiske udgangspunkt før empiriindsamlingen (jævnfør afsnit 1.3 og 3.3). I udformningen af interviewguiden, der er vedlagt som bilag 1, har vi så vidt muligt sat den forforståelse, der blev til i forbindelse med udarbejdelsen af det indledende kapitel, i parentes. I fænomenologiske interviewundersøgelser er en væsentlig opgave for forskeren at (...) aktivere informanternes erfaringer og igangsætte en refleksionsproces (Juul 2012: 97), og projektets interviewguide er med udgangspunkt i ovenstående samt spørgsmålenes karakter tiltænkt netop at kunne aktivere lærernes erfaringer med skolereformen. Interviewguiden, dens opbygning og de metodiske refleksioner i forbindelse hermed præsenteres i afsnit

14 Det er ikke udelukkende i forhold til interviewundersøgelsen, men gennem hele projektet, at vi bestræber os på at gå til sagen selv og sætte vores forforståelser i parentes. Også problemformuleringen, der i højere grad er karakteriseret ved en åben erkendelsesinteresse end en stramt formuleret problemstilling, er et udtryk for dette. Problemformuleringen handler om, hvordan skolereformen opleves i et lærerperspektiv. Der er således åbnet op for, at projektets fokus kan bevæge sig i forskellige retninger (ibid.: 100), hvilket muliggør, at projektets fokus netop bliver styret af interviewundersøgelsen og dermed lærernes livsverden. Vores valg om at meningskondensere er ligeledes et udtryk for, at vi i analyseprocessen, så vidt muligt, går til sagen selv (jævnfør afsnit 2.2.6). Med inspiration fra fænomenologien har vi, for at overskride førstepersonsperspektivet, valgt at udvikle andenordensbegreber, der overskrider informanternes førsteordensbegreber om deres livsverden, men som stadig kan føres tilbage hertil (ibid.: 87). I forbindelse med denne proces valgte vi først at meningskondensere informanternes udtalelser for at sikre en analysestrategi, der på en gang er systematisk og tydelig for læseren. Herefter kategoriserede vi de enkelte meningsenheder for på den måde at skabe andenordensbegreber. Et kritikpunkt ved fænomenologien drejer sig om, hvorvidt det er muligt at sætte sin forudindtagethed i parentes. Mange fænomenologer mener i dag, at vi ikke vil kunne træde helt ud af den verden, vi lever i, og at vi dermed aldrig vil kunne opnå en ren beskrivelse og forståelse af et andets subjekts oplevelsesverden (Juul 2012: 86). Vi mener dog, at det er værd at stræbe efter, hvilket vi i interviewsituationen gør ved at spørge og lytte på måder, hvor vi er åbne over for informanternes oplevelsesverden. Desuden er et valideringskrav til en fænomenologisk analyse som denne, at graden af eksplicitet og transparens er høj både i forhold til interview- og analyseteknikker samt brugen af citater, der understreger, at forskerens fortolkninger ikke tager udgangspunkt i en teoretisk ramme eller forudindtagede opfattelser (ibid.: 103). Projektets metodekapitel tjener således til at skabe gennemsigtighed om valget af interview- og analyseteknikker, samt hvordan disse sikrer, at projektgruppens forforståelser ikke sniger sig ind i analyseprocessen. Der er en etisk fordring forbundet med at tilstræbe den fulde fænomenologiske reduktion. Det er et eksistentielt menneskeligt behov at blive opfattet som et subjekt, som også videnskaben må forholde sig til (ibid.: 92ff). Ved åbent at gå til lærerne selv får de således mulighed for at be- 13

15 lyse deres livsverden og erfaringer uden at blive presset ind i en boks, som de ikke passer ind i. Dette er især vigtigt i forbindelse med skolereformen, idet Danmarks Lærerforening, der repræsenterer lærerne over en bred kam, netop har forholdt sig kritisk til dele af reformen. Dette projekt giver således en mulighed for, at den enkelte lærer kan berette om sit eget synspunkt samt sine egne erfaringer og oplevelser. Desuden er det vigtigt at have in mente, at lærernes livsverdensberetninger og dermed den viden, vi opnår, er afhængig af konteksten. Man er altid placeret i tid og rum sammen med andre mennesker, og denne placering er således med til at bestemme det perspektiv, som man erfarer verden ud fra (Juul 2012: 77). Informanterne gør sig således erfaringer ud fra et bestemt perspektiv, der er afhængigt af den kontekst, de er placeret i. Dette må vi have for øje i interviewene med lærerne, da deres erfaringer med og syn på reformen for eksempel kan formodes at være påvirket af den givne dags begivenheder eller stemningen på lærerværelset. Projektet er således inspireret af fænomenologien, hvor vi, så vidt som muligt, bestræber os på at gå til sagen selv og opnå et indblik i informanternes livsverden ud fra et førstepersonsperspektiv. 2.2 Interview I det følgende afsnit gives der en præsentation af de metodiske overvejelser, der er i forbindelse med projektets interviewundersøgelse herunder udvælgelse og præsentation af informanter, interviewguide, transskriptions- og kondenseringsstrategi. Afslutningsvis indeholder kapitlet et afsnit om henholdsvis de etiske overvejelser i forbindelse med interviewundersøgelsen og en kvalitetsvurdering af projektets empiri Livsverdensinterview Som tidligere beskrevet arbejdes der i projektet med en fænomenologisk tilgang (jævnfør afsnit 2.1), hvor mennesket betragtes som et verdenserfarende subjekt, som oplever og gør erfaringer med verden. Den verden, der fremtræder for os, er den eneste virkelige verden, hvorfor vejen til objektiv erkendelse går gennem subjekternes oplevelsesverden (Juul 2012: 66f). Det er netop 14

16 denne virkelighed, der forsøges indfanget gennem livsverdensinterview med fire folkeskolelærere. Formålet med livsverdensinterviewene er at komme så tæt som muligt på lærernes oplevelser med den nye folkeskolereform. Vi søger således i overensstemmelse med den fænomenologiske tilgang præcise og nære beskrivelser af, hvordan den nye skolereform opleves fra et førstepersonsperspektiv (Tanggaard & Brinkmann 2010: 31). I afsnit beskrives det nærmere, hvordan de enkelte livsverdensinterview konkret er udført Udvælgelse af informanter I udvælgelsen af informanter er det nødvendigt at have formålet med interviewundersøgelsen for øje. Her er det vigtigt at pointere, at projektet ikke søger at generalisere på baggrund af de enkelte informanters livsverden (jævnfør afsnit 2.3). Formålet er i stedet at opnå et indblik i den enkeltes lærers oplevelser med skolereformen. I udvælgelsen af informanter er der således kun få kriterier, som vi ønsker opfyldt. Kriterierne er, at informanterne er uddannede folkeskolelærere og ansat på en folkeskole, da de, i modsætning til eksempelvis pædagoger, netop er uddannede til og arbejder med undervisning den folkeskole, der er under forandring. Som udgangspunkt ønsker vi også, at alle informanterne er ansat på den samme folkeskole. Dette ønske hænger for det første sammen med, at det til dels er op til den enkelte folkeskole at vælge, hvordan reformen skal implementeres (Damløv 2014b). Informanter fra forskellige skoler kan dermed medføre risiko for, at der i analysen kan opstå uklarheder, da fortællingerne vil bygge på erfaringer baseret på flere forskellige implementeringsstrategier. Således vil informanter fra forskellige skoler betyde et øget fokus på den konkrete skolekontekst, som den enkelte lærer arbejder i. Projektet er ikke en undersøgelse af de forskellige skolers implementeringsstrategier, men fokuserer i stedet på, hvordan enkelte lærere oplever og beskriver skolereformen og de ændringer, som denne medfører. Interview med lærere fra forskellige skoler vil dermed flytte projektets fokus fra de enkelte læreres beskrivelser af reformen til forskelle og/eller ligheder i den konkrete kontekst, som den enkelte skole, med sin implementeringsstrategi, skaber for lærernes arbejdsliv. For det andet er informanter fra forskellige skoler heller ikke nødvendigt i forhold til at kunne generalisere lærernes udtalelser, da dette, som tidligere nævnt, ikke er målet med projektet (jævnfør afsnit 2.3). 15

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

Fleksibilitet og balance

Fleksibilitet og balance Roskilde Universitet Fleksibilitet og balance Projekttitel: Fleksibilitet og balance Fag: Arbejdslivsstudier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Studienr.: Projektets art Emma Kjeldsteen Nørgaard 49526

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidsområdet i lyset af folkeskolereformen

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidsområdet i lyset af folkeskolereformen Notat Side 1 af 6 Til Børn og Unge-udvalget Til Drøftelse Kopi til Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidst i lyset af folkeskolereformen Baggrund SF har ultimo april 2015 fremsat et byrådsforslag

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Gallup om lærernes overenskomst

Gallup om lærernes overenskomst Feltperiode: Den 4. marts 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.280 personer Stikprøven er vejet på køn,

Læs mere

Kapitel 1: Indledning... 4

Kapitel 1: Indledning... 4 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning... 4 1.1 Problemfelt... 5 1.2 Problemformulering... 7 1.3 Arbejdsspørgsmål... 7 1.4 Begrebsafklaring... 9 1.4.1 LGBT Danmark... 9 1.4.2 Regnbuefamilie... 9 1.4.3

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Temadag. Folkeskolereformen. Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber

Temadag. Folkeskolereformen. Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber Temadag Folkeskolereformen Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber Folkeskolereformen Indhold Temadag............................................Side 3 Skolens perspektiv....................................side

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Jeg kæmper for borgerne hver dag og for min egen faglighed

Jeg kæmper for borgerne hver dag og for min egen faglighed - SoSu- hjælpernes kamp for anerkendelse Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium, RUC, 4. semester 2013 Vejleder: Rolf Czeskleba- Dupont D r a g s b æ k, J e s p e r S y s k a & J ø r g e n s e n, A m

Læs mere

VELFÆRDSSTATENS UDFORDRINGER

VELFÆRDSSTATENS UDFORDRINGER 4. semester forår 2012 Hus 19.1 gruppe 9 VELFÆRDSSTATENS UDFORDRINGER KONSEKVENSER VED INDTÆGTSGRADUERING AF BØRNEFAMILIEYDELSEN Udarbejdet af Maria Albøg Jespersen, Stine Vork rosenwein & Sanni Nielsen

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Roskilde Universitet

Roskilde Universitet Lediges trivsel Udarbejdet af: Ida Moll Staunsager Julie Jochims Engelbrechtsen Anna Christina Ruben Dalgaard Roskilde Universitet 4. semester 2015 1 Forside til projektrapport 4. semester År: 2015 Semester:

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Motivation af de nyledige borgere i København

Motivation af de nyledige borgere i København Efterår 2013 Motivation af de nyledige borgere i København Projektnavn: Jobcenter København Gruppemedlemmer: Sarah Krogh Thomsen (47990), Sophie Hjælmhof- Larsen (48023), Mette Nielsen (47986) og Heidi

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Indhold Indledning... 3

Indhold Indledning... 3 Indhold Indledning... 3 Problemformulering... 4 Hvad er Tinder?... 6 Metode... 7 Fænomenologi... 7 Interview som kvalitativ forskningsmetode... 8 Hvorfor vælge interviews?... 9 Hvordan skal interviewer

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

EVALUERING VIA DELPHI-METODEN

EVALUERING VIA DELPHI-METODEN Evalueringsprojekt på CBS Projekt til styrkelse af CBS evalueringspraksis i relation til de pædagogiske målsætninger Det Pædagogiske Udvalg EVALUERING VIA DELPHI-METODEN Introduktion til Delphi-metoden

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Ungeprojekt 2011. Forår

Ungeprojekt 2011. Forår Forår 14 Ungeprojekt 2011 - En undersøgelse af samarbejdet mellem Ungeprojekt 2011 og de praktiserende læger i Holbæk Kommune. Projektnavn: Ungeprojekt 2011 Vejleder: Margit Neisig Gruppemedlemmer: Sarah

Læs mere

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen NOTAT 31. marts 2014 Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen - med analyser og vurderinger udarbejdet af Vordingborg Kommune, og samlet notat udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

OBS: På grund af byggeriet opfordres forældre til at bruge Hollænderhallens parkeringsplads fra nu af og til afslutningen på byggeriet.

OBS: På grund af byggeriet opfordres forældre til at bruge Hollænderhallens parkeringsplads fra nu af og til afslutningen på byggeriet. Nyhedsbrev nr. 5 I får nu igen et nyhedsbrev, og denne gang vil vi gerne orientere jer om, hvad der er sket, siden I læste det sidste nyhedsbrev, som I fik lige før sommerferien. Vi vil følge op på: a)

Læs mere

Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24.

Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. januar 2014 Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes

Læs mere

TIVOLI THE BALANCE BETWEEN TRADITIONAL AND INNOVATIVE

TIVOLI THE BALANCE BETWEEN TRADITIONAL AND INNOVATIVE Antal tegn: 182.643 Indholdsfortegnelse TIVOLI THE BALANCE BETWEEN TRADITIONAL AND INNOVATIVE 4 KAPITEL 1 5 1.1 PROBLEMFELT 5 1.2 PROBLEMFORMULERING 7 1.2.1 ARBEJDSSPØRGSMÅL 7 1.3 BEGREBSAFKLARING 8 1.4

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014 VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,

Læs mere

Det vi gør godt og gerne vil kendes på

Det vi gør godt og gerne vil kendes på TEMA Stress Værktøj 5 Det vi gør godt og gerne vil kendes på Sådan finder I sammenhængen mellem hverdag og vision 1 Indhold Introduktion Processen Lav et oplæg til at indlede processen Mening og sammenhæng

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

BILAG 1 TRANSSKRIBERING AF TV-DEBAT

BILAG 1 TRANSSKRIBERING AF TV-DEBAT BILAG 1 TRANSSKRIBERING AF TV-DEBAT Deltagere Journalist - Janni Pedersen (JP) Chefforhandler for Kommunernes Landsforening - Michael Ziegler (MZ) Formand for Danmarks Lærerforening - Anders Bondo Christensen

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 1 Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 Workshop om dilemmaer og konflikter i arbejdet som frivillig, s. 1 Interkulturel forståelse, s. 2 Sådan kan du støtte før-skole-børns sproglige udvikling,

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

Lektiecaféen for de mange eller de få?

Lektiecaféen for de mange eller de få? Lektiecaféen for de mange eller de få? The lektiecafe for the many or the few? SAM-Bachelorprojekt 6. semester 2015 Skrevet af; Astrid Andrea Schultz (49692) Oliver Alexander Strube (49678) Sandra Springborg

Læs mere

Forside til projektrapport 2. semester BP2:

Forside til projektrapport 2. semester BP2: Forside til projektrapport 2. semester BP2: År: 2015 Sam bach. Semester: 2 Projekttitel: Borgerinddragelse i Ballerup Kommune Projektvejleder: Sine Kirkegaard Nielsen Hus: 22.1 Studerende for gruppe 1

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

TID TIL LIVET. Fortællinger om københavnske tilflytteres oplevelse af Odsherred

TID TIL LIVET. Fortællinger om københavnske tilflytteres oplevelse af Odsherred TID TIL LIVET Fortællinger om københavnske tilflytteres oplevelse af Odsherred TID TIL LIVET Fortællinger om københavnske tilflytteres oplevelse af Odsherred Roskilde Universitet 2013 Geografi, bachelormodul

Læs mere

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009 Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009 Indhold: Vigtige datoer Udlevering af opgaveformuleringen Opgaven skrives Opgaven afleveres Indhold i studieretningsprojektet Opbygning af studieretningsprojektet

Læs mere

BRUGERTESTEN Introduktion

BRUGERTESTEN Introduktion BRUGERTESTEN Introduktion BAGGRUND Når man udfører en eller flere brugertests gøres det ud fra en idé om brugerinddragelse. Brugerinddragelse handler om at forstå brugernes behov, motivation og adfærd.

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Modul 2 August 2010 DAG 1 Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere