Skolereformen fra et lærerperspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skolereformen fra et lærerperspektiv"

Transkript

1 Skolereformen fra et lærerperspektiv Pædagogik og Uddannelsesstudier Laura Kyed Madsen, Roskilde Universitet Anna Rosa Haumark Carlsen, Vejleder: Henrik Hersom Nanna Strøm Rasmussen, semester, efterår 2014 Katrine Klinte, anslag

2 Abstract This report aims to examine the experiences four individual teachers have had during the first months of the Danish school reform August From the very onset of the project, an emphasis on the inductive approach is the key factor to examine the first-person experiences. The predominant motive is to phenomenologically delve into the changes and accounts, which the teachers define most principal. In compliance with the methodological basis of the project, no theory was chosen before the interviews were thoroughly categorized. Subsequently, Andy Hargreaves and Donald A. Schön are chosen to theorize the teachers statements to understand and interpret their experiences in a broader and deeper sense. The analysis is chronologically built up around a typical school day from the teachers point of view, describing the specific situations that have been influenced by the emergence of the reform. Despite individual differences in the interviews, a common denominator of the teachers experiences is frustration due to the lack of time and flexibility the reform has caused. The limited time and flexibility pressure the teachers, thus entail guilt when having to prioritize their work tasks over their quality of work. They all wield the guilt and confusion from the multiple expectations by fitting into the new control systems, even though the systems conflict with their former standards of teaching. In this sense, the reform is a symptom of an intensifying movement of the teacher s profession towards a more technical-rationality model of teaching, which weighs externally standardized knowledge before reflected and custom-made teaching in context. The intensity of working hours has shown to be an obstacle that prevents the teachers from reflecting upon the intended content of the reform.

3 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING BESVARELSESSTRATEGI PROJEKTETS STRUKTUR METODE VIDENSKABSTEORI INTERVIEW Livsverdensinterview Udvælgelse af informanter Præsentation af informanter Interviewguide Transskriptionsstrategi Meningskondensering og teorikodning Eksempel på meningskondensering, kategorisering og teorikodning Analysestruktur Etiske overvejelser KVALITETSVURDERING TEORI DONALD A. SCHÖN Viden-i-handling Refleksion-i-handling Anerkendelse af refleksion ANDY HARGREAVES Tid Intensivering af lærerarbejdet Konstrueret kollegialitet Skyldfølelse OPERATIONALISERING OG TEORIERNES SAMMENSPIL REDEGØRELSE FOR DEN NYE SKOLEREFORM OG LOV FOLKESKOLEREFORMEN En længere og mere varieret skoledag Undervisning og læring Kompetencer og viden Skoleledelse og styring LOV DELKONKLUSION

4 5. ANALYSE FØR SKOLEKLOKKEN RINGER KOMPLIKATIONER VED KATEDERET Eleverne Fælles Mål Bevægelse, lektiecafé og understøttende undervisning PAUSE I ET MAUSOLEUM FORANDRET FORBEREDELSE Arbejdstidsregler og forberedelse Tidspres Kollegiale forhold Forældresamarbejde EFTER FYRAFTEN Søren Jesper Niels GENERELLE UDFORDRINGER KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BILAGSOVERSIGT Bilag 1: Interviewguide Bilag 2: Kontaktstrategi Bilag 3: Anne Bilag 4: Jesper Bilag 5: Niels Bilag 6: Søren Bilag 7: Interviewkategorier Bilag 8: Teorikoder Bilag 9: Analyseplan Bilag 10: Analyseoverblik 3

5 1. Indledning Den 13. juni 2013 stemte SRSF-regeringen samt Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti for en omfattende reform af den danske folkeskole: Folkeskolereformen skal gøre en god folkeskole bedre. Vi skal bygge videre på folkeskolens nuværende styrker og samtidig tage hånd om de udfordringer, skolen står overfor (Undervisningsministeriet 2014d). Undervisningsminister, Christine Antorini, har under skolereformens tilblivelse været inspireret af den canadiske skolemodel, der, de seneste otte år, har vendt dårlige regne- og læseresultater til gode samt lempet lærerflugt og forældreutilfredshed. Væsentlige grundelementer i den nye skolereform er derfor inspireret af Canadas skolesystem, der blandt andet bygger på kompetenceopbygning blandt lærere og skoleledere, læringsklynger blandt skoleledere og lærere samt løbende testning af børn, der skal bibeholde det faglige niveau på skolerne (Aisinger 2012). Den danske skolereforms primære indsatsområder har til formål at fastholde og udvikle folkeskolens styrker og faglighed gennem især en længere og mere varieret skoledag; kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere samt at skabe klare læremål og regelforenklinger (Kommunernes Landsforening 2013c: 1f). Reformen trådte i kraft efter skolernes sommerferie 2014 og har for lærernes vedkommende medført ændrede arbejdstider, forberedelse i teams på skolerne, krav om målstyret undervisning med klare læringsmål med mere (Undervisningsministeriet 2014d). For at reformen kunne udføres som Regeringen havde udtænkt den, måtte også lærernes arbejdstidsregler ændres (Damløv 2014a). Da udkastet til reformen og de nye arbejdstidsregler blev præsenteret for offentligheden, udløste det kontinuerlige protester fra især fagforeningen Danmarks Lærerforening, hvis formand, Anders Bondo, blandt andet udtalte: Alle, der har et hjerte, som banker for folkeskolen, bør være bekymrede for det, der er ved at ske, hvor en snæver kreds tvinger sine egne løsninger igennem, fordi den har magten til det (Bondo 2013). Selvom Bondo fra start var positiv over for nogle af overskrifterne i Regeringens udspil i december 2012 (Holsting 2012), udtrykte han en utilfredshed med, at de nye arbejdstidsregler lagde op 4

6 til mere tilstedeværelse og flere undervisningstimer uden supplerende timer til forberedelse (Bondo 2013): ( ) erfaringerne fra Canada lader til at være glemt. Der er intet som helst videnskabeligt belæg for, at flere undervisningstimer til eleverne i sig selv øger deres udbytte af undervisningen (Bondo 2013). Topforhandlerne Michael Ziegler og Anders Bondo, der repræsenterede henholdsvis Kommunernes Landsforening (herefter KL) og forhandlingskartellet KTO mødtes første gang til overenskomstforhandlinger den 7. december 2012 (Damløv 2014a). Den 23. marts brød forhandlingerne dog sammen, da parterne ikke kunne enes om et kompromis (ibid.). Som konsekvens af den fortsatte uenighed om lærernes arbejdstidsregler blev landets folkeskolelærere den 2. april 2013 lockoutet af KL. Lockouten betød, at danske lærere i 25 dage var udelukket fra at arbejde (ibid.). Konflikten endte ikke med et forlig parterne imellem, men derimod med et regeringsindgreb, der afsluttede lærerkonflikten mellem Lærernes Centralorganisation på den ene side og KL og Moderniseringsstyrrelsen på den anden (ibid.). Derefter blev Lov 409 vedtaget af et bredt flertal i Folketinget uden Danmarks Lærerforenings samtykke, men som et samarbejde mellem KL og Regeringen (Danmarks Lærerforening 2013a). Det nye skoleår i efteråret 2014 blev som planlagt reformens spæde skolestart. Antorini understregede på det tidspunkt reformens opstart som havende børnesygdomme: Man kan ikke regne med, at alt er klart og perfekt fra dag et. Det vil tage lang tid (Larsen 2014). Også Bondo vil på lærerforeningens vegne give reformen ro til at lade sig implementere, men understreger dog sine stadige kritikpunkter omhandlende underfinansiering og manglende forberedelsestimer (ibid.). Der kan altså stadig ved indførelsen af reformen identificeres en divergens mellem Regeringens vision med skolereformen og Lærerforeningens indstilling til den men hvordan erfarer lærerne mere præcist denne reformproces? 5

7 1.1 Problemfelt På baggrund af reformens konfliktfulde opstart, som er beskrevet ovenfor, undres vi over, hvordan lærerne har det med at skulle arbejde under implementeringen af skolereformen og de ændrede arbejdstidsregler, som de, gennem deres fagforening, ikke godkendte. Skolereformens indførsel var absolut ikke gnidningsfri, men hvordan har det påvirket lærernes indstilling til skolereformen i dens opstartsfase? Udgangspunktet for dette projekts problemstilling bunder derfor i, hvordan den enkelte folkeskolelærer oplever og håndterer den nye skolereform og de heraf følgende ændringer. Danmarks Lærerforening har i forhandlingerne om skolereformen og arbejdstidsreglerne både skulle varetage medlemmernes løn- og arbejdsvilkår, men også deres pædagogiske og skolepolitiske interesser (Danmarks Lærerforening 2013a). Fagforeningen repræsenterer medlemmer, hvoraf de fleste er ansat i danske folkeskoler (ibid.). Disse individer er alle repræsenteret af Danmarks Lærerforening som én stemme gennem reformens opløb. Men hvordan oplever den enkelte lærer skolereformens opstart? Inden reformen trådte i kraft, havde lærerkonfliktens to parter rettet henholdsvis optimisme og pessimisme mod reformen. Regeringen og Undervisningsministeriet har talt for ændringernes fremtidige positive udbytte. Til gengæld konkluderede en rundspørge, foretaget af Danmarks Lærerforening fire måneder før reformens indtræden, at 65 % ud af 842 tilfældigt udvalgte lærere overvejede at forlade lærerjobbet, hvoraf 63 % af disse betegnede skolereformen som den væsentligste årsag til dette (Faurfelt 2014). Seniorforsker ved institut for uddannelse og pædagogik ved Århus Universitet, Jan Mejding, mener, at rundspørgen er et udtryk for lærernes manglende motivation, fordi de føler sig kørt over af politikerne (ibid.). Mejding forklarer: Denne her folkeskolereform står og falder med lærernes motivation, for det er dem, der skal gennemføre den i praksis. Hvis de ikke er motiverede for at gennemføre den, så sker der ingenting (Faurfelt 2014). 6

8 Bondo gav i en kronik et år tidligere også udtryk for, at lærernes rolle for, hvorvidt reformens gennemførelse bliver succesfuld: Uden lærernes opbakning er enhver reform af folkeskolen dømt til at mislykkes (Bondo 2013). Således pointerer han netop, at selve reformens hovedsigte om at styrke elevernes indlæring og trivsel i folkeskolen vil løbe ud i sandet uden lærernes motivation og opbakning. Lærerne er ikke bare bindeled mellem eleverne og reformen, men også selve praktikerne, der skal føre reformens visioner ud i livet. I kontrast til den frygtede lærerflugt viser en statistik foretaget af KL og Regionernes Løndatakontor, at det reelle frafald blandt lærerne ikke har været højere end årene, før reformen blev vedtaget: Fra marts 2013 til marts 2014 har 9,1 % forladt lærerfaget, hvilket svarer til afgangsniveauet året før og endda er lavere end tidligere, hvor eksempelvis afgangen fra 2008 til 2009 var på 11,2 % (Baes-Jørgensen 2014). I den forbindelse påpeger skoleforsker ved Aarhus Universitet, Niels Egelund, at: Den seneste tids undersøgelser og udtalelser om, at mange lærere overvejer at forlade jobbet, skal derfor nærmere ses som et statement om utilfredshed med lockouten og folkeskolereformen, selv om overvejelserne nok ligger temmelig langt væk [fra reel opsigelse, red.] (Baes-Jørgensen 2014). Jens Rasmussen, professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, samtykker: Den reform, regeringen har foreslået, blev ikke mødt med modstand fra starten, men det skete, da den blev rodet sammen med overenskomstforhandlinger. Hvor stor modstand, der reelt er, er ikke nemt at sige (Meyer 2013). Dermed påpeger Rasmussen muligheden for, at det ikke nødvendigvis er skolereformen og dens indhold i sig selv, der skaber modstand, men at utilfredsheden principielt er rettet mod ændringerne af arbejdstidsaftalen. Gransker man i de danske massemediers dækning af reformens opstart i folkeskolerne, tegner der sig på den ene side et billede af en umotiveret og utilfreds lærerstab, der paradoksalt fungerer som de bærende hænder for skolereformens forandringsprocesser, og hvis engagement og motivation derfor er hovedpræmissen for reformens succes. På den anden side præsenteres lærernes modvilje som en politisk modstand mod de konfliktfyldte overenskomstforhandlinger om arbejdstid og i mindre grad mod reformens reelle indhold. 7

9 Gennem rapporten ønskes der at blive klogere på lærernes tvivlsomme modtagelse af reformen. Fra et førstepersonsperspektiv ønsker vi derfor at dykke ned i de første spæde skridt, som reformen tog i de danske folkeskoler i 2014 for at undersøge, hvilke forandringer lærerne vægter tungest. Vi stiller os derfor åbne over for, hvilke problemstillinger der fylder for lærerne, således at projektets fokus styres efter dette. Som udgangspunkt var erkendelsesinteressen lærernes oplevelse af folkeskolereformen. Men der har, som det fremgår af ovenstående indledning og problemfelt, også været meget debat om de nye arbejdstidsregler. Vi har derfor åbent fokuseret på lærernes oplevelser af opstarten med såvel skolereformen og dens indhold samt de nye arbejdstidsregler, hvorfor der både er redegjort for hovedtrækkene i reformen samt Lov 409 (jævnfør kapitel 4). Rapporten fokuserer således på det, der i forbindelse med opstarten med såvel skolereformen som Lov 409 er vigtigt for lærerne. Vi vil afdække og forstå folkeskolelæreres oplevelser, da de er selve hænderne, der skal løfte reformen. Denne rapport har til hensigt at beskrive og forstå lærernes oplevede forandringsprocesser og erfaringer med den nye skolereform. 1.2 Problemformulering Ud fra ovenstående problematisering af skolereformens implementering efterstræber vi at afdække lærernes erfaringer i opstartsprocessen i de første måneder efter skolereformens indførelse. Ovenstående undren har ført os til følgende problemformulering: Hvordan opleves folkeskolereformens opstart fra et lærerperspektiv, og hvordan kan den enkelte lærers oplevelser forstås? 1.3 Besvarelsesstrategi Formålet med problemformuleringen er, ud fra de enkelte læreres perspektiver, at undersøge deres oplevelse af opstarten med den nye folkeskolereform. Projektet interesserer sig dermed for 8

10 dybdegående beskrivelser af lærernes oplevelser, hvormed vi i projektet søger et førstepersonsperspektiv. Som afslutningsvist beskrevet i afsnit 1.1, fastlægger vi ikke på forhånd projektets fokus til udelukkende at omhandle lærernes oplevelser med den nye folkeskolereform og opstarten af denne. Når ordet folkeskolereformen alligevel indgår i problemformuleringen, skyldes det, at denne som udgangspunkt var projektets erkendelsesinteresse. Det er imidlertid, som beskrevet i projektrapportens indledning, tydeligt, at processen omkring vedtagelsen af folkeskolereformen og de nye arbejdstidsregler var meget sammenfiltret. Projektet anlægger et dybdegående lærerperspektiv og går induktivt til værks, hvorfor vi finder det svært at afgrænse os til udelukkende at undersøge de ændringer, der er opstået med folkeskolereformen, og dermed ikke give lærerne mulighed for at tale om de ændringer, som de potentielt oplever efter indførelsen af Lov 409. Ordet skolereformen skal i problemformuleringen således læses bredt som dækkende over det, lærerne associerer reformen med og kan dermed både henvise til selve reformen og de nye arbejdstidsregler. For at kunne besvare problemformuleringen har vi derfor valgt først at redegøre for den nye folkeskolereform samt Lov 409. Da den nye reform og Lov 409 har medført væsentlige ændringer i lærernes arbejdsdag, er det relevant at redegøre for disse forud for en analyse af lærernes oplevelser med den ændrede arbejdsdag. Ud over at det er vigtigt at have en forståelse for de nye ændringer som følge af reformen og de nye arbejdstidsregler forud for en analyse, er det også vigtigt at have en forståelse for den konkrete situation, som lærerne står i. For at opnå et indblik i lærernes artikulerede oplevelser med skolereformen har vi valgt at foretage livsverdensinterview, da denne interviewform netop er oplagt til at opnå dybdegående beskrivelser af lærernes livsverdener (jævnfør afsnit 2.2.1). Den føromtalte redegørelse blev lavet forud for interviewene for i interviewsituationen at have et overblik over skolereformens ændringer. Redegørelsen er efter interviewene forkortet, således at den kun indeholder de væsentligste ændringer, der omhandler de problematikker, som lærerne selv italesætter. For at kunne analysere lærernes udtalelser og dermed svare på problemformuleringen, har vi valgt at meningskondensere interviewmaterialet og først herefter, med et indgående kendskab til 9

11 lærernes oplevelser med folkeskolereformen, valgt projektets teoriapparat. På den led starter projektets analyse i det empiriske, hvormed projektet bygger på en induktiv metodisk tilgang (Pedersen 2011: 151). Således er projektets empiri teorikodet som det sidste trin i analyseprocessen. Opsummerende kan det siges, at projektet ud fra en induktiv tilgang søger at udlægge et dybdegående indblik i lærernes livsverdensoplevelser samt tematisere og begrebsliggøre de følelser, handlinger og tanker, som frembringes i forbindelse med skolereformens opstartsfase. Projektet trækker på kvalitative livsverdensinterview for at opnå denne indsigt i lærerperspektivet. 1.4 Projektets struktur I følgende afsnit forklares projektrapportens struktur for at give et oveblik over, hvad de enkelte kapitler i projektet indeholder. Kapitel 2 indeholder projektets metodiske refleksioner. Kapitlet indledes med projektets videnskabsteoretiske overvejelser, hvorefter de metodiske refleksioner i forbindelse med projektets fire livsverdensinterview beskrives. Disse refleksioner omhandler både udvælgelse og præsentation af informanter; interviewguide; transskriptionsstrategi; meningskondensering og kodning; en analysestruktur; et eksempel på fremgangsmåden ved meningskondensering, kategorisering og teorikodning; hvorefter der kommer et afsnit omhandlende de etiske overvejelser, der har været i forbindelse med projektet. Metodekapitlet afsluttes med en samlet kvalitetsvurdering af projektets empiri. I kapitel 3 fremlægges projektets teoriapparat. Første afsnit redegør for Donald A. Schöns teori om den reflekterende praktikker, mens det andet afsnit omhandler Andy Hargreaves teoretiske overvejelser i forbindelse med hans empiriske studie af de valg og muligheder, som lærere står over for i takt med, at undervisningen forandrer sig. I forlængelse af de to teoriafsnit, er der et samlet afsnit om operationalisering og teoriernes sammenspil. I projektets 4. kapitel redegøres der for den nye folkeskolereform og Lov 409 omhandlende de nye arbejdstidsregler. Kapitel 5 er selve analysen af lærernes oplevelser med opstarten af den nye folkeskolereform. I forlængelse af projektets analyse ledes der videre til en samlet konklusion, som fremlægges i kapitel 6. Afslutningsvis afrundes projektet med en perspektivering i kapitel 7. 10

12 2. Metode I følgende kapitel redegøres der for projektets metodiske overvejelser. Der indledes med en refleksion over projektets videnskabsteoretiske udgangspunkt, hvorefter de metodiske overvejelser, der er forbundet med interview som empirigenererende metode, præsenteres. Afslutningsvis præsenteres overvejelser om reliabilitet, validitet og generaliserbarhed. 2.1 Videnskabsteori Dette afsnit præsenterer projektets videnskabsteoretiske udgangspunkt og refleksioner forbundet hermed. Afsnittet argumenterer i forlængelse af projektets problemformulering og besvarelsesstrategi for projektets videnskabsteoretiske ståsted. Efter en kort redegørelse for hovedtrækkene i den valgte videnskabsteori, bevæger afsnittet sig over i refleksioner over, hvordan projektets metode og metodologi spiller sammen, samt hvilke implikationer det videnskabsteoretiske udgangspunkt har for projektet. Det fremgår, som beskrevet i afsnit 1.3, at projektet på baggrund af kvalitative livsverdensinterview søger at afdække et lærerperspektiv på skolereformen og opstarten med denne. Med dette perspektiv tager projektet udgangspunkt i fænomenologisk videnskabsteori, hvor der netop fokuseres på førstepersonsperspektivet og subjekters spontane, ufortolkede erfaringsverden (Juul 2012: 91). Ordet fænomenologi betyder læren om det, der viser sig for os, og den fænomenologiske ontologi betragter den verden, der viser sig for erfaringen, som den sande, virkelige verden (Juul 2012: 65f). I forlængelse heraf kan virkeligheden selvsagt ikke forklares uden om de verdenserfarende subjekter, som den viser sig for (ibid.: 65ff), hvormed førstepersonsperspektiver bliver et afgørende træk i fænomenologien. Når vi i projektet tager udgangspunkt i et lærerperspektiv bygget på kvalitative livsverdensinterview med folkeskolelærere, indtager førstepersonsperspektivet således en central position. Den sande, virkelige verden, som projektet ønsker at belyse, udgøres dermed af lærernes oplevelser og erfaringer med den nye folkeskolereform og dennes opstart. 11

13 Edmund Husserl, der betragtes som fænomenologiens fader (Juul 2012: 66), betonede sagen selv som et hovedelement i fænomenologisk videnskab (Juul 2012: 70; Zahavi 2012: 124). At gå til sagen selv handler om at finde ind til de rene fænomener, som de umiddelbart foreligger upåvirket af forudgivne, tvivlsomme grundantagelser (Juul 2012: 71f; Juul & Pedersen 2012: 403). Dette benævnes den fænomenologiske reduktion, og Husserl anvender betegnelsen epoché om dét at sætte alle forudgivne forestillinger om verden i parentes (Juul 2012: 70). ἐποχη en er [...] den radikale og universelle metode, ved hjælp af hvilken jeg fatter mig selv rent som Jeg, med mit eget rene bevidsthedsliv, hvori og hvorved hele den objektive verden bliver givet for mig, sådan som den netop er for mig (Husserl 1999: 36). Den fænomenologiske epoché står således centralt i forhold til at sikre, at forhåndsantagelser og teoretiske perspektiver ikke skygger for førstepersonsperspektivet (Juul 2012: 71). Projektets fokus på lærerperspektivet medfører, at lærernes erfaringsverden er sagen selv. Til at opnå indsigt i denne, og dermed besvare problemformuleringen, anvender vi livsverdensinterview som empirigenererende metode (jævnfør afsnit 2.2.1). Denne metode falder i tråd med fænomenologiens ånd, da man gennem et livsverdensinterview forsøger at forstå et givent tema ud fra informantens perspektiv (Kvale & Brinkmann 2009: 45). Med Husserls epoché in mente tilstræber vi at sætte forforståelser i parentes (Husserl 1999: 36), og vi går således til den kvalitative interviewundersøgelse med den overbevisning, at det er lærerne, der ved bedst. I den forbindelse har vi en åben tilgang til interviewundersøgelsen, hvilket sikrer (...) så megen ny viden og forståelse, så mange nuancer og så megen dybde som overhovedet muligt om de aspekter af informantens livsverden, det drejer sig om at få frem (Juul 2012: 100). Vi ønsker ikke, at hverken teori eller forforståelse skal danne en styrende ramme om interviewene, hvorfor vi bevidst ikke har beskæftiget os med eller fastlagt projektets teoretiske udgangspunkt før empiriindsamlingen (jævnfør afsnit 1.3 og 3.3). I udformningen af interviewguiden, der er vedlagt som bilag 1, har vi så vidt muligt sat den forforståelse, der blev til i forbindelse med udarbejdelsen af det indledende kapitel, i parentes. I fænomenologiske interviewundersøgelser er en væsentlig opgave for forskeren at (...) aktivere informanternes erfaringer og igangsætte en refleksionsproces (Juul 2012: 97), og projektets interviewguide er med udgangspunkt i ovenstående samt spørgsmålenes karakter tiltænkt netop at kunne aktivere lærernes erfaringer med skolereformen. Interviewguiden, dens opbygning og de metodiske refleksioner i forbindelse hermed præsenteres i afsnit

14 Det er ikke udelukkende i forhold til interviewundersøgelsen, men gennem hele projektet, at vi bestræber os på at gå til sagen selv og sætte vores forforståelser i parentes. Også problemformuleringen, der i højere grad er karakteriseret ved en åben erkendelsesinteresse end en stramt formuleret problemstilling, er et udtryk for dette. Problemformuleringen handler om, hvordan skolereformen opleves i et lærerperspektiv. Der er således åbnet op for, at projektets fokus kan bevæge sig i forskellige retninger (ibid.: 100), hvilket muliggør, at projektets fokus netop bliver styret af interviewundersøgelsen og dermed lærernes livsverden. Vores valg om at meningskondensere er ligeledes et udtryk for, at vi i analyseprocessen, så vidt muligt, går til sagen selv (jævnfør afsnit 2.2.6). Med inspiration fra fænomenologien har vi, for at overskride førstepersonsperspektivet, valgt at udvikle andenordensbegreber, der overskrider informanternes førsteordensbegreber om deres livsverden, men som stadig kan føres tilbage hertil (ibid.: 87). I forbindelse med denne proces valgte vi først at meningskondensere informanternes udtalelser for at sikre en analysestrategi, der på en gang er systematisk og tydelig for læseren. Herefter kategoriserede vi de enkelte meningsenheder for på den måde at skabe andenordensbegreber. Et kritikpunkt ved fænomenologien drejer sig om, hvorvidt det er muligt at sætte sin forudindtagethed i parentes. Mange fænomenologer mener i dag, at vi ikke vil kunne træde helt ud af den verden, vi lever i, og at vi dermed aldrig vil kunne opnå en ren beskrivelse og forståelse af et andets subjekts oplevelsesverden (Juul 2012: 86). Vi mener dog, at det er værd at stræbe efter, hvilket vi i interviewsituationen gør ved at spørge og lytte på måder, hvor vi er åbne over for informanternes oplevelsesverden. Desuden er et valideringskrav til en fænomenologisk analyse som denne, at graden af eksplicitet og transparens er høj både i forhold til interview- og analyseteknikker samt brugen af citater, der understreger, at forskerens fortolkninger ikke tager udgangspunkt i en teoretisk ramme eller forudindtagede opfattelser (ibid.: 103). Projektets metodekapitel tjener således til at skabe gennemsigtighed om valget af interview- og analyseteknikker, samt hvordan disse sikrer, at projektgruppens forforståelser ikke sniger sig ind i analyseprocessen. Der er en etisk fordring forbundet med at tilstræbe den fulde fænomenologiske reduktion. Det er et eksistentielt menneskeligt behov at blive opfattet som et subjekt, som også videnskaben må forholde sig til (ibid.: 92ff). Ved åbent at gå til lærerne selv får de således mulighed for at be- 13

15 lyse deres livsverden og erfaringer uden at blive presset ind i en boks, som de ikke passer ind i. Dette er især vigtigt i forbindelse med skolereformen, idet Danmarks Lærerforening, der repræsenterer lærerne over en bred kam, netop har forholdt sig kritisk til dele af reformen. Dette projekt giver således en mulighed for, at den enkelte lærer kan berette om sit eget synspunkt samt sine egne erfaringer og oplevelser. Desuden er det vigtigt at have in mente, at lærernes livsverdensberetninger og dermed den viden, vi opnår, er afhængig af konteksten. Man er altid placeret i tid og rum sammen med andre mennesker, og denne placering er således med til at bestemme det perspektiv, som man erfarer verden ud fra (Juul 2012: 77). Informanterne gør sig således erfaringer ud fra et bestemt perspektiv, der er afhængigt af den kontekst, de er placeret i. Dette må vi have for øje i interviewene med lærerne, da deres erfaringer med og syn på reformen for eksempel kan formodes at være påvirket af den givne dags begivenheder eller stemningen på lærerværelset. Projektet er således inspireret af fænomenologien, hvor vi, så vidt som muligt, bestræber os på at gå til sagen selv og opnå et indblik i informanternes livsverden ud fra et førstepersonsperspektiv. 2.2 Interview I det følgende afsnit gives der en præsentation af de metodiske overvejelser, der er i forbindelse med projektets interviewundersøgelse herunder udvælgelse og præsentation af informanter, interviewguide, transskriptions- og kondenseringsstrategi. Afslutningsvis indeholder kapitlet et afsnit om henholdsvis de etiske overvejelser i forbindelse med interviewundersøgelsen og en kvalitetsvurdering af projektets empiri Livsverdensinterview Som tidligere beskrevet arbejdes der i projektet med en fænomenologisk tilgang (jævnfør afsnit 2.1), hvor mennesket betragtes som et verdenserfarende subjekt, som oplever og gør erfaringer med verden. Den verden, der fremtræder for os, er den eneste virkelige verden, hvorfor vejen til objektiv erkendelse går gennem subjekternes oplevelsesverden (Juul 2012: 66f). Det er netop 14

16 denne virkelighed, der forsøges indfanget gennem livsverdensinterview med fire folkeskolelærere. Formålet med livsverdensinterviewene er at komme så tæt som muligt på lærernes oplevelser med den nye folkeskolereform. Vi søger således i overensstemmelse med den fænomenologiske tilgang præcise og nære beskrivelser af, hvordan den nye skolereform opleves fra et førstepersonsperspektiv (Tanggaard & Brinkmann 2010: 31). I afsnit beskrives det nærmere, hvordan de enkelte livsverdensinterview konkret er udført Udvælgelse af informanter I udvælgelsen af informanter er det nødvendigt at have formålet med interviewundersøgelsen for øje. Her er det vigtigt at pointere, at projektet ikke søger at generalisere på baggrund af de enkelte informanters livsverden (jævnfør afsnit 2.3). Formålet er i stedet at opnå et indblik i den enkeltes lærers oplevelser med skolereformen. I udvælgelsen af informanter er der således kun få kriterier, som vi ønsker opfyldt. Kriterierne er, at informanterne er uddannede folkeskolelærere og ansat på en folkeskole, da de, i modsætning til eksempelvis pædagoger, netop er uddannede til og arbejder med undervisning den folkeskole, der er under forandring. Som udgangspunkt ønsker vi også, at alle informanterne er ansat på den samme folkeskole. Dette ønske hænger for det første sammen med, at det til dels er op til den enkelte folkeskole at vælge, hvordan reformen skal implementeres (Damløv 2014b). Informanter fra forskellige skoler kan dermed medføre risiko for, at der i analysen kan opstå uklarheder, da fortællingerne vil bygge på erfaringer baseret på flere forskellige implementeringsstrategier. Således vil informanter fra forskellige skoler betyde et øget fokus på den konkrete skolekontekst, som den enkelte lærer arbejder i. Projektet er ikke en undersøgelse af de forskellige skolers implementeringsstrategier, men fokuserer i stedet på, hvordan enkelte lærere oplever og beskriver skolereformen og de ændringer, som denne medfører. Interview med lærere fra forskellige skoler vil dermed flytte projektets fokus fra de enkelte læreres beskrivelser af reformen til forskelle og/eller ligheder i den konkrete kontekst, som den enkelte skole, med sin implementeringsstrategi, skaber for lærernes arbejdsliv. For det andet er informanter fra forskellige skoler heller ikke nødvendigt i forhold til at kunne generalisere lærernes udtalelser, da dette, som tidligere nævnt, ikke er målet med projektet (jævnfør afsnit 2.3). 15

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Kvalitative undersøgelser med en systematisk tilgang

Kvalitative undersøgelser med en systematisk tilgang Kvalitative undersøgelser med en systematisk tilgang Øvelser til forberedelse og bearbejdning af interviews. Vibeke Krag Skov Petersen, Frederiksborg Gymnasium & HF PROGRAM 1. Intro 2. FØR interviewet

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 08.00 Velkomst - Tjek ind: Præsentation af underviser og deltagere - Erfaringer med Hjernen & Hjertet indtil nu... Kl. 08.20 Oplæg v/ Inge

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

BILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN

BILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN BILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN Oversigt over satspuljen Børns trivsel i udsatte familier med overvægt eller andre sundhedsrisici. Udmøntning af satspuljen Børns trivsel i udsatte familier med overvægt

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Krigsomkostningerne ved lockouten har været meget store, lige nu er det en udfordring, siger KL s tidligere næstformand Erik Fabrin. Men på den

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Ny skole Nye skoledage

Ny skole Nye skoledage Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Aktivitetstimer med pædagoger, øget faglighed og længden af skoledagen er til diskussion i forhandlingerne om folkeskolen. Det er politikernes svar på de udfordringer,

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 08.00 Velkomst - Tjek ind: Præsentation af underviser og deltagere - Erfaringer med Hjernen & Hjertet indtil nu... Kl. 08.20 Oplæg v/ Inge

Læs mere

Forside til projektrapport 3. semester, BP3:

Forside til projektrapport 3. semester, BP3: Forside til projektrapport 3. semester, BP3: År: 2013 Semester: 3. Semester Hus: P.11 Projekttitel: Resocialiseringens effektivitet Projektvejleder: Peter Mølgaard Nielsen Gruppenr.: 19 Studerende (fulde

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Empiri indsamling Hvad er empiri? Hvad er forskellen mellem erfaring og empiri Hvad er kvalitative

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Hvordan oplever unge mødre en terapeutisk indsats. En fænomenologisk undersøgelse.

Hvordan oplever unge mødre en terapeutisk indsats. En fænomenologisk undersøgelse. 1 Hvordan oplever unge mødre en terapeutisk indsats En fænomenologisk undersøgelse. Afgangsprojekt November 2011 Den sociale diplomuddannelse Børn og Unge University College Lillebælt Den Sociale Højskole,

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidsområdet i lyset af folkeskolereformen

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidsområdet i lyset af folkeskolereformen Notat Side 1 af 6 Til Børn og Unge-udvalget Til Drøftelse Kopi til Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidst i lyset af folkeskolereformen Baggrund SF har ultimo april 2015 fremsat et byrådsforslag

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Ungeprojekt+2011+/+ en+analyse+af+kravfrihed+og+anerkendelse+i+socialt+ arbejde+med+psykisk+sårbare+unge+

Ungeprojekt+2011+/+ en+analyse+af+kravfrihed+og+anerkendelse+i+socialt+ arbejde+med+psykisk+sårbare+unge+ Ungeprojekt+2011+/+ en+analyse+af+kravfrihed+og+anerkendelse+i+socialt+ arbejde+med+psykisk+sårbare+unge+ Socialvidenskab,+Roskilde+Universitet+ 6.+semester+ +bachelorprojekt+ 2013+ + Gruppe+nr.+85:+ Anne+Kyed+Vejbæk+

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach ATU-besøg marts 2015 Hum-studievejledningen@ruc.dk Mie Wiatr Hammerich, wiatr@ruc.dk Mark Henriksen Horslund Mortensen, mhhm@ruc.dk Hans Ulrik

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning

HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning www.blivhoert.kk.dk 15. januar 2014 HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning Det er en fastslået kendsgerning, at forudsætningen for en reforms succes er medinddragelse af det berørte personale. Det bliver

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Standardforside til projekter og specialer

Standardforside til projekter og specialer ROSKILDE UNIVERSITET Institut for Samfund og Globalisering Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter, fagmodulsprojekter og specialer på: Internationale Studier

Læs mere

Trivselsundersøgelse Fokusgruppeinterview

Trivselsundersøgelse Fokusgruppeinterview Trivselsundersøgelse Fokusgruppeinterview Formål Undersøgelse af medarbejdertrivsel og det psykiske arbejdsmiljø med henblik på at kvalificere OSD s arbejde med det psykiske arbejdsmiljø/indsatsområder.

Læs mere

Fleksibilitet og balance

Fleksibilitet og balance Roskilde Universitet Fleksibilitet og balance Projekttitel: Fleksibilitet og balance Fag: Arbejdslivsstudier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Studienr.: Projektets art Emma Kjeldsteen Nørgaard 49526

Læs mere

Er pædagoger inkluderet i skolen?

Er pædagoger inkluderet i skolen? Er pædagoger inkluderet i skolen? Nadia Hvirgeltoft Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen omhandler pædagogers inklusion i skolens

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet

9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet 9. Kursusgang Validitet og reliabilitet 20.04.09 1 På programmet Validitet og reliabilitet - i teori og praksis Midtvejsevaluering 17-18: Oplæg 18-19: El-biler Lectio 19-20: Amnesty Cykelgruppen 1 20-21:

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Etiske retningslinjer

Etiske retningslinjer Etiske retningslinjer Generelle etiske retningslinjer Studerende på sociologiuddannelsen er underkastet de retningslinjer, der gælder for god forskningsetik inden for samfundsvidenskaberne. Et sæt af generelle

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Lærke Hoven Pedersen Aalborg Universitet, 6. juni 2013 [1]

Lærke Hoven Pedersen Aalborg Universitet, 6. juni 2013 [1] [1] Titelblad Navn: Lærke Hoven Pedersen Uddannelse: Cand.merc. i Organisation og Strategi Semester: 10. semester Uddannelsessted: Aalborg Universitet Vejleder: Charlotte Øland Madsen Afleveret: 6. juni

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Kommentarer til EPINION s slutrapport om KRAI-projektet - i udvalgte nedslag

Kommentarer til EPINION s slutrapport om KRAI-projektet - i udvalgte nedslag Aarhus, den 29. november 2011 J.nr. 4183/521/SJA/lhm Kommentarer til EPINION s slutrapport om KRAI-projektet - i udvalgte nedslag I Århus Lærerforening er vi optaget af, at den udvikling, de aarhusianske

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Reformers afhængighed af organisatoriske forhold det hele tager tid

Reformers afhængighed af organisatoriske forhold det hele tager tid 87 Reformers afhængighed af organisatoriske forhold det hele tager tid Andreas Rasch-Christensen, VIA Kommentar foranlediget af Jan Sølberg, Jeppe Bundsgaard, Tomas Højgaard: Kompetencemål i praksis hvad

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Gallup om lærernes overenskomst

Gallup om lærernes overenskomst Feltperiode: Den 4. marts 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.280 personer Stikprøven er vejet på køn,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 01.2015 Hensigten med publikationen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Fagområdets/modulets titel: Videnskabsteori, projektarbejde og metode Semester:

Læs mere

Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling

Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Formålet med opgaven er, at den studerende får erfaring med og færdigheder i at anvende fortælling som metode for dokumentation af pædagogisk

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Materiale til kursus i brugercentreret design

Materiale til kursus i brugercentreret design Materiale til kursus i brugercentreret design Sønderborg 2014 Indledning Hvorfor brugercentreret design? Fordi det giver god mening! Og fordi det medvirker til at kvalificere koncepter, undervisningsaktiviteter,

Læs mere