Informationsbrev nr. 1/14
|
|
- Sven Juhl
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udsendt januar 2014 Lyttemøder omkring lærernes arbejdsvilkår efter august 2014 Danmarks Lærerforening har valgt at arrangere lyttemøder for medlemmerne. I et samarbejde med afholdes 3 møder for medlemmerne i januar måned. Møderne foregår som en dialog med et hovedstyrelsesmedlem og medlemmerne fra skolerne, om de udfordringer der venter som konsekvens af Lov 409. Formålet med møderne er at opsamle erfaringer, og få et overblik over de meget forskellige situationer som medlemmerne står overfor lige nu. Denne dialog med medlemmerne er yderst vigtig, da Danmarks Lærerforening godt er klar over, at det er meget forskelligt, hvordan medlemmerne vil reagere på den nye arbejdssituation. Nogle vil strække sig til det yderste og bringe personlige ofre for at få undervisningen til at lykkes, mens andre vil holde strengt på deres ret til kun at gøre det arbejde, de får tid for. Fælles er det dog nok for alle, at det er svært at se, hvordan man kan levere god undervisning indenfor de nye rammer. Vi skal som forening rumme alle, og alle medlemmer skal kunne se sig selv i DLF. På mødet blev der blandt andet drøftet: Værn mod det grænseløse arbejde Tilstedeværelse Kollegialt sammenhold Organisering af arbejdsdagen Folkeskolereform og Lov 409 Diskussionslysten var stor, og medlemmerne blev udfordret på deres holdninger, som de kunne markere med røde, gule og grønne kort. Folkeskolereformen og Lov 409 betyder grundlæggende forandringer for både ledelse og medarbejdere i folkeskolen. Indtil videre har det ikke været muligt at få nogle klare svar ved at se i krystalkuglen, hvordan folkeskolereformen sammen med Lov 409 for alvor skal omsættes ude på skolerne. Store forandringer kræver fokus, omhu og overblik, hvilket folkeskolereformen og Lov 409 ikke bærer præg af. Der er alt for mange uafklarede problemfelter både i reformen og loven, som dukker op, og som ingen har forholdt sig til. Alt for ofte er mantraet til løsningen, at det sker lokalt, da løsningen skal tilpasses lokale forhold. Hermed decentraliseres frustrationerne helt ud på det enkelte tjenestested til den enkelte lærer og leder.
2 Når der tidligere skulle gennemføres store skolereformer, blev der nedsat et betænkningsudvalg, der i ganske lang tid (op til flere år) arbejdede med reformen, hvorefter der blev truffet en politisk afgørelse. Den hast reformen skal gennemføres med er ganske uset. Kommunerne har fået ganske kort tid til at omsætte reformen. Siden oktober har der været nedsat 8 temagrupper, som har drøftet forskellige områder af reformen. Temagrupperne skulle allerede inden 3. december give politikerne i Skole- og Kulturudvalget nogle anbefalinger på de områder, som kunne have økonomiske konsekvenser for det kommende budget. Skole- og Kulturudvalget holdt møde den 3. december, og sendte herefter en ny ressourcetildelingsmodel og dens forudsætninger til høring i skolebestyrelserne og de faglige organisationer m.fl. fra den 4. december til den 12. december. Det levnede kun ganske få dage til skolebestyrelserne og organisationerne, hvor de kunne indkalde til møde for at udarbejde høringssvar. Det er kendetegnende for meget af det politiske arbejde, både på landsplan og lokalt, at tingene sker meget hurtigt. En udvikling, der nok er kommet for at blive, men som desværre også medfører, at politikerne ikke har overblikket og fuldt ud forstår konsekvenserne af deres egne beslutninger. Til at understøtte reformen, bliver der også gennemført nogle regelforenklinger. Blandt andet er kravet om, at det kun er lærere på skolen, der kan varetage skolebibliotekets funktioner, bortfaldet. Det betyder, at der er åbnet op for, at der på skolerne kan ansættes personer uden lærerbaggrund til at varetage biblioteksfunktionen. Personer, som ikke nødvendigvis har den faglige og pædagogiske kompetence, der skal til, når der tales om forståelse for og indsigt i elevers læring. Hele opbygningen omkring skolernes pædagogiske læringscenter, hvor skolebibliotekaren har været omdrejningspersonen, kommer nu under pres, og kan falde til jorden, hvis ikke læreruddannede personer skal varetage biblioteksfunktionen. En anden regelforenkling er, at det gøres frivillig for kommunerne, om der skal være pædagogiskråd på skolerne. Det kan virke underligt, at det ikke nødvendigvis mere er skolens samlet personale, som bliver inddraget i pædagogiske drøftelser og udvikling af den fælles skole. Det er nu op til den enkelte skoleleder selv at beslutte, om vedkommende vil inddrage noget af sit personale i pædagogiske drøftelser, og i givet fald hvem. Det er ikke fremmende for samarbejdet og tilliden om udviklingen af den fælles folkeskole, hvis det bliver tilfældet, at kun nogle få bliver hørt, når der skal træffes beslutninger. De politiske ambitioner er høje for folkeskolen med Lov 409 og skolereformen. Alle kommuner konkurrerer om at havde det bedste skolevæsen for stadig færre penge. Men, hvis der ikke er politisk vilje til udbedring af de åbenlyse problemer, der både præger Lov 409 og skolereformen til gavn for skolens ansatte, vil der stadigvæk herske frustration. Så kan de politiske ambitioner være nok så høje, men reformen vil få trange kår, når den skal omsættes til skoleniveau. Dorthe Kamp Formand Jan Knærkegaard Næstformand
3 Her har du mulighed for at læse Jakob Ryttersgaards betragtninger om skolereformen. Jakob er nyansat fra den 1. januar 2014, som afdelingschef for skolerne i Aalborg Kommune. Skolereformen fokus på læring Den 7. juni 2013 indgik regeringen som bekendt aftale med Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen. En aftale som det Konservative Folkeparti i væsentlig omfang tilsluttede sig den 13. juni Derved kan skolereformen træde i kraft den 1. august 2014 med undtagelse af den obligatoriske lektiehjælp og faglige fordybelse. Alt dette er jer selvfølgelig bekendt, og I er lokalt på skolerne naturligvis i fuld gang med drøfte, hvorledes I kan implementere reformen og leve op til dens mål. Dette sammenholdt med, at flere medarbejdere har været en del af de kommunalt nedsatte temagrupper, der bidrager med faglige vurderinger og anbefalinger til det politiske niveau samt skaber inspirationsmateriale til skolernes processer gør, at jeg tænker vi går en spændende fremtid i møde. I reformen lægges der op til, at skolen skal nytænkes og den nuværende måde at holde skole på skal forandres, således at eleverne lærer mere og trives. Med andre ord er det ikke nok blot at implementere reformens forøgelse af fag og timer. Vores måder at understøtte og arbejde med elevernes læring på skal fornyes, og vi skal i langt højere grad fokusere på deres læringsresultater. Derfor betegnes reformen af mange politikere og fagfolk også som en læringsreform. Kræver nytænkning af folkeskolen en grundlæggende forandring af skolen? På sin vis. Men forandringerne skal ske ved, at vi bevæger os på kanten af boksen, hvilket er et udtryk jeg har taget fra Professor Lene Tanggard fra AAU. At bevæge sig på kanten af boksen kræver engagement og mod og kan være ekstremt udfordrende, da fremtiden er usikker. Men samtidig signalerer udtrykket på kanten af boksen det faktum, at forandringerne, kreativiteten og dermed fornyelsen sker på kanten af organisationens viden, indsigt og kompetencer og i spændingsfeltet mellem forskellige mennesker og fag. Lene Tanggard siger i relation her til, at det kun er, når du kender traditionen, at du kan forny den, samt at kreativiteten vil blomstre, når de involverede har noget at tage afsæt i eller afstand fra. At bevæge os på kanten af boksen i forhold reformens mål betyder i min optik blandt andet, at vi for at skabe optimale læringsmuligheder for alle elever, skal udfordre skoledagens traditionelle opbygning, skabe nye rum for læringssamtaler mellem elever og lærere, nytænke klasserummet og skabe anvendelsesorienterede læringsmiljøer, give valgmuligheder og søge stor elevinddragelse m.m.
4 Som led i forandringen af folkeskolen er det vigtigt, jf. forskning på området, at skolens ledelse opbygger en stærk faglig kultur, skaber gode rammer for samarbejde og opprioriterer den pædagogiske ledelse i forhold til medarbejderne og derigennem inspirerer og signalerer til medarbejderne, at skolen har ambitioner på elevernes vegne. Elementer, som vi ved, har betydning for elevernes læringsresultater og trivsel, men som samtidig styrker medarbejdernes engagement og trivsel. Ovenstående forventninger til skolens ledelse og medarbejdere stiller naturligvis også krav til forvaltningen. Derfor må det ligeledes forventes, at forvaltningen i langt højere grad skal agere sparringspartner i forhold til den enkelte skoles drift og udvikling, og sammen med skoleledelserne opbygge et målopfølgnings- og feedbacksystem, således at det arbejde, der foregår mellem elever og skolens team, mellem medarbejdere og ledelse etc. udgør fundamentet for dialogen om skolens kvalitet, resultater og udvikling. Enhver forandringsproces kræver nøje planlægning. I forbindelse med implementeringen af reformen gælder dette naturligvis også. Jeg tænker, at det er vigtigt, at processen lokalt på skolerne tilrettelægges således, at mange aktører inddrages. Medarbejderne og eleverne er i den sammenhæng centrale aktører, men også forældrene og eksterne samarbejdspartnere spiller en væsentlig rolle. Såvel fælleskommunalt som lokalt, skal der skabes en fælles forståelse af fremtidens mål og rammer, således at udviklingsprocessens retning og pejlemærker er tydelig for den enkelte. Jeg synes, at man i opbygningen af de 8 fælleskommunale temagrupper har iværksat en spændende proces, og glæder mig derfor også til at få indblik i, hvorledes de lokale processer er tilrettelagt på skolerne samt høre hvilke overvejelser og initiativer, der gøres lokalt for at skabe de bedst mulige læringsbetingelser og trivselsskabende læringsmiljøer inden for rammerne af de politiske beslutninger. Jakob Ryttersgaard Afdelingschef for skoler Aalborg Kommune Maj 2006-Aug Skoleleder på Vestbjerg Skole, Aalborg Aug Maj 2002 Lærer på Klostermarksskolen, Aalborg Jakob Ryttersgaard Aug Jan Skolechef ved Brønderslev Kommune. Kommune. Maj Maj 2006 Afdelingsleder på Aabybro Skole, Aabybro Kommune. Har en læreruddannelse fra Aalborg Seminarium og en Master i Public Administration fra AAU
5 Et udfordret UU-Aalborg Når man som folkeskolelærer arbejder efter folkeskoleloven og dennes luner, er vi som uuvejledere bundet op på en lang række love, reformer og pakker. Disse kan til tider falde som et sandt bombardement, og et sådant befinder vi os i for øjeblikket. Den for nylig vedtagne kontanthjælpsreform har betydet, at Aalborg Byråd har vedtaget, at der i Aalborg skal oprettes et uddannelseshus. Huset bliver et samarbejde mellem Jobcenter Aalborg, Socialafdelingen og Ungdommens Uddannelsesvejledning. Et samarbejde hvor kodeordet bliver uddannelse for de unge under 30 år, der kommer for at søge uddannelseshjælp (tidl. kontanthjælp). Uddannelseshuset kommer til at ligge i Kayrødsgade, hvor samtlige medarbejdere vil få fast base i løbet af Aalborg Byråd har endvidere besluttet, at en større andel af tiden til vejledning skal allokeres til opgaver og tilstedeværelse i grundskolen. Vi er som uu-vejledere ganske godt tilfredse med at blive en del af et uddannelseshus. Dels giver det overordnet god mening, og vi vil her stadig blive betragtet som en samlet fysisk enhed. Vores bekymring går i retning af den økonomiske og ressourcemæssige usikkerhed vi befinder os i, når Aalborg Byråd er blevet enige om, at tildele os yderligere arbejdsopgaver i både unge- og grundskolevejledning, så er billedet et ganske andet på det landspolitiske landkort. Regeringens erhvervsuddannelsesreform skal tilsyneladende blandt andet finansieres gennem en kraftig reduktion af vejledningsressourcerne. Antallet af uu-vejledere på landsplan skal med andre ord reduceres fra 1100 til ca Dette vil så medføre ændringer af vejledningsloven i starten af Et par eksempler på disse ændringer tyder på at blive, at kun 20% af en årgang i grundskolen fremover skal modtage individuel vejledning, hvilket jo så igen betyder, at 80% vurderes at kunne afklare sig selv i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse! Uddannelsesparathedsvurderingen, der i dag forestås af uu-vejlederne i 9. og 10.kl., skal fra næste skoleår foretages af elevens lærere i 8.kl. Vi havde meget gerne set den fremtidige løsning som et fælles ansvar mellem lærerne og vejlederne. Lærerne med deres store kendskab til eleverne og vejledernes ditto til ungdomsuddannelserne. I UU-Aalborg er vi en stor del af kommunens unge-strategi, der i nogen grad også er bundet op på regeringens Unge-pakker. Ungepakkemidlerne har i Aalborg betydet en væsentlig ressourcetildeling til os. Om Unge-pakken videreføres er der stor usikkerhed omkring, og dermed også en stor usikkerhed omkring UU-Aalborgs økonomiske situation. Vi står med andre ord i en noget frustrerende situation, hvor forskellige beslutninger peger i forskellige retninger, og hvor vi dårligt ved, om vi er købt eller solgt. Per Svenninggaard, TR UU Aalborg
6 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) PPR står over for nogle større ændringer i det/de kommende år. Informationsbrev nr. 1/14 I løbet af 2. skolehalvår 2014 flyttes PPR Hasserisgaard og PPR Tranumparken til Godthåbsgade 8, hvorved PPR bliver samlet i skoleforvaltningen. Afdelingens fysiske placering i Godthåbsgade 8 er der endnu ikke truffet endelig beslutning om. Sammenflytningen bliver en styrkelse af det fag- og tværfaglige samarbejde. Som lærerne og børnehaveklasselærerne på skolerne, er de fleste af DLF-medlemmerne i PPR også omfattet af lov 409, da størsteparten i dag er ansat på læreraftale. Som det ser ud i skrivende stund vides det ikke, hvordan L 409 får indflydelse på det daglige PPRarbejde for de pågældende medarbejdere internt som eksternt. I efteråret 13 har der, fra politisk side, været iværksat et analysearbejde af PPR s fremtidige organisering. På baggrund af analysegruppens arbejde blev der indstillet flere punkter til behandling i det politiske udvalg, som politikerne vedtog d. 17. december I praksis kommer det blandt andet til at betyde: - At PPR medarbejderne med virkning fra skoleåret 2014/2015 har 4 skoledage (tilstedeværelsestid) og 1 PPR-dag per uge. Det betyder dog ikke, at hver skole og institution får en PPR-medarbejder i 4 dage om ugen, da hver enkelt medarbejder betjener flere skoler og institutioner. Der vil med denne beslutning være mindre fleksibilitet i arbejdet. Det vil blive sværere at træffe aftaler og møder med PPR-medarbejderne uden for den tid/dag, PPR-medarbejderen er på skolen. Det kan for PPR-medarbejderne blive svært at nå arbejdsopgaverne, da det arbejde der hidtil har været foretaget på PPR nødvendigvis nu også skal laves på skolen. PPR-medarbejderen kan givetvis ikke varetage disse arbejdsopgaver uforstyrret. Objektiviteten vil i særdeleshed komme på prøve i forældresamarbejdet, da PPR-medarbejderen givetvis nu vil blive betragtet som en del af skolen, og ikke længere opleves som en ekstern og upartisk samarbejdspartner. Mæglingsopgaverne vil fremadrettet blive svære. Den øgede tilstedeværelsestid på skolerne vil vanskeliggøre en smidig tværfaglig sagsbehandling, da der bliver mindre tid på PPR til tværfagligt samarbejde. At der indføres halvårlig visitation til specialundervisningstilbuddene med virkning fra skoleåret 2014/2015, det betyder, at de elever, der i løbet af skoleåret viser sig at have brug for visitation til specialundervisningstilbud, ikke længere skal vente op til et år på næste visitation. At det aftales med specialklasserne og skoler, at der i perioden fra februar til sommerferien accepteres en overbelægning i specialtilbuddene, det betyder, at de elever, der bliver visiteret i januar til specialundervisningstilbud i august, har mulighed for at komme i det pågældende tilbud i indeværende skoleår. At skolernes anvendelse af inklusionsressourcerne tænkes i en bredere og mere alternativ sammenhæng, det betyder, at politikerne tænker, at midlerne kan/skal anvendes anderledes end traditionelt tænkt. Lotte Dahl-Vedel, Kredsstyrelsesmedlem og TR, PPR Tranumparken
7 KONTINGENTORIENTERING 2014 Informationsbrev nr. 1/14 På den ekstraordinære kongres den 22. maj blev det besluttet, at nedsætte det centrale kontingent fra kr. 213,- pr. md. til kr. 100,- pr. md. besluttede ligeledes på den ekstraordinære generalforsamling den 13. juni, at nedsætte det lokale kontingent fra kr. 270,- til kr. 70,- pr. md. Ovenstående gælder medlemmer i fraktion 1-alm. medlemmer og fraktion 2- bhkl.ledere. Det forventes, at denne nedsættelse fortsætter frem til 31. juli Herudover opkræves et konfliktkontingent på kr. 420,- pr. måned for medlemmer, som ikke var ramt af lockout. Ligeledes opkræves nyindmeldte medlemmer, som er i arbejde, konfliktkontingent på kr. 420,- pr. md. Ledige medlemmer betaler ikke konfliktkontingent. Uændret kontingent for fraktion 4-pensionister og fraktion 6-særlige medlemmer. Kontingentsatser DLF Kreds Lån Konflikt kontingent Fraktion 1-2 konfliktramt med lån Du kan få kontingentfritagelse i følgende situationer Hvis du har orlov uden løn eller har tjenestefri. Hvis du er arbejdsledig og er frameldt jobcentret. Fritagelsesperioden kan dog maksimalt være seks måneder. Når du aftjener din værnepligt. Hvis du får et borgerligt ombud som folketingsmedlem, borgmester eller lignende. Du kan få nedsat kontingent i følgende situationer Når du er på barsel, dette gælder dog kun i den periode, hvor du modtager dagpenge. Når du har orlov til børnepasning. Når du har orlov til uddannelse (SVU), det forudsættes dog, at orlovsydelsen + en eventuel supplerende ydelse, ikke væsentlig overstiger den maksimale ydelse for dagpenge. Når du modtager uddannelsesgodtgørelse. Når du modtager dagpenge eller kontanthjælp I alt kr. Fraktion 1-2 konfliktramt uden lån Fraktion 1-2 ikke konfliktramt Fraktion 4 pensionister Fraktion 6 særlige medlemmer Kontingentnedsættelsen bevilges fra ansøgningstidspunktet og indtil der opnås ansættelse. Kontingentet nedsættes med 50 % hvis dagpenge plus løn ikke væsentligt overstiger dagpengemaksimum.
8 Dimittender Informationsbrev nr. 1/14 For dimittender, der ikke umiddelbart finder ansættelse inden for foreningens organisationsområde, bevilges der automatisk kontingentnedsættelse efter udløbet af de første 3 måneder efter uddannelsens afslutning, hvor der er fuld kontingentfrihed. Særlige situationer Kontingentnedsættelse eller kontingentfritagelse med tilbagevirkende kraft bevilges kun i helt ekstraordinære situationer, f.eks. ved alvorlig sygdom. Der bevilges ud fra en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Ansøgning via mail 153@dlf.org eller pr. post. INDBERETNING TIL SKAT indberetter fagligt kontingent til SKAT. Kontingent for fraktion 4- pensionister indberettes til SKAT af, hvis man er pensioneret fra en tjenestemandsstilling eller er på efterløn. Er man pensioneret overenskomstansat, og ikke på efterløn, er der ikke fradragsret. KONFLIKTLÅN ved overgang til pension Medlemmer med konfliktlån kan ved overgang til pension ansøge om at få lånet eftergivet via Understøttelseskassen. Du kan henvende dig til kredsen for yderligere information. Invitation til lærere og børnehaveklasseledere ansat i fleksjob Som fleksjobansat har du en kortere ugentlig arbejdstid end dine kollegaer, og du har i dag mulighed for at forlade arbejdspladsen efter endt undervisning og udføre din forberedelse, når det passer ind i din hverdag. Muligheden for at placere en del af din ugentlige arbejdstid uden for arbejdspladsen er i dag en naturlig del af lærerjobbet, og dette skånehensyn skaber derfor ingen problemer. Hvad sker der efter 1. august 2014? Det er helt naturligt, hvis du bekymrer dig om, hvordan dine skånehensyn skal kunne tilgodeses i en ny virkelighed, hvor den samlede arbejdstid skal placeres på arbejdspladsen. For nuværende har vi ikke et endegyldigt svar på, hvordan denne udfordring skal løses, men vi vil meget gerne invitere dig til møde: Tirsdag den 4. marts 2014 kl på kredskontoret (Nytorv, sal) På mødet vil du få lejlighed til at drøfte dine tanker omkring fremtiden med andre fleksjobansatte. Vi vil efter bedste evne forsøge at besvare de spørgsmål, som du måtte have. Tilmelding til mødet senest den 25. marts på 153@dlf.org
Informationsbrev nr. 3/13
Udsendt december 2013 Kære medlem Lige om lidt er det jul, hvor familierne samles og hygger sig i juledagene. Det er for alle en god tid, hvor arbejdet træder i baggrunden, og familien og venner bliver
Læs mereBilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
Læs mereBESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015
BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra
Læs mereBilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 07-02-2014 Sagsnr. 2014-0013853 Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform.
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs mereGodkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler
Punkt 6. Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler 2016-051261 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler nedlægges pr. 31. juli 2017,
Læs mereÅrsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen
Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt
Læs mere29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,
Læs mereOm UU-Aalborg. UU-Aalborg Ungdommens Uddannelsesvejledning. UU-Aalborg - Anne Froberg
Om 1. Hvad er UU 2. Vore opgaver NU og rammerne herfor (Analyse): I grundskolen 15-17-årige 18-24-årige Andre opgaver 3. Nye politiske aftaler: Kontanthjælpsreform Folkeskolereform EUD reform og vejledningslov
Læs mereSammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.
Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,
Læs mereOdense Lærerforening Klaregade 19, 2. sal 5000 Odense C
Odense Lærerforening Klaregade 19, 2. sal 5000 Odense C Åbent brev til byrådet fra Odense Lærerforenings generalforsamling fredag den 13. marts 2015 Kvalitet i undervisningen Lærerne i Odense Kommune har
Læs mereInformationsbrev nr. 1/15
Informationsbrev nr. 1/15 Udsendt mandag den 26. januar 2015 Aalborg Lærerforening Kære medlem Aalborg Lærerforening vil gerne takke alle, der har fundet tid i en travl hverdag til at svare på vores udsendte
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs merePOLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT
POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget
Læs mereSkolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereNyhedsbrev 24.5.13 Årgang 8 nr. 5. Nyhedsbrevet. Ekstraordinær generalforsamling. Tirsdag den 11. juni kl. 15.30. Kontingentnedsættelse!
Årgang 8 nr. 5 Nu er der gået en måned siden konflikten sluttede med et lovovergreb. Jeg kan mærke, at jeg stadig er meget vred over den måde KL (kommunen) og regeringen har handlet på. Vi var til kongres
Læs mereMidtvendsyssels Lærerkreds
Midtvendsyssels Lærerkreds Nyhedsbrev 1. november 2011 2011 Hovedstyrelsesvalg 2011 Kredsformand Inge Haaber Pedersen Fra 24. november til 6. december afholdes der hovedstyrelsesvalg for perioden 1. januar
Læs mereKvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger
Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført
Læs mereProces omkring implementering af ny skolereform
Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.
Læs mereIndeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.
Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med
Læs mereTR rolle og forventninger
TR rolle og forventninger Din rolle som TR Som tillidsrepræsentant er du en nøgleperson på din arbejdsplads. Du varetager medlemmernes interesser og er Danmarks Lærerforenings lokale repræsentant på skolen
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger
Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i Folkeskolereformen af 13. juni 2013. For at understøtte planlægningen
Læs mereUdgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform
13. september 2013 KKN Dok.nr. 119505-13 Udgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform Den nye folkeskolereform medfører, at der fastsættes et gennemsnitligt ugentligt minimumstimetal, som kommunerne
Læs mereArbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune
Initialer: frf Sag: 306-2015-4375 Dok.: 306-2015-20747 Oprettet: 22. januar 2015 Aftale mellem Danmarks Lærerforening Kreds 51 og Odherred Kommune om rammerne for arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereUdgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform
21. februar 2014 Dok.nr. 26438-14 Udgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform Den nye folkeskolereform medfører, at der fastsættes et gennemsnitligt ugentligt minimumstimetal, som kommunerne skal
Læs mereMidtvendsyssels Lærerkreds
Midtvendsyssels Lærerkreds VALG TIL KREDSSTYRELSEN Generalforsamling den 15.marts 2016 på Hotel Søparken, Aabybro På kredsens generalforsamling tirsdag den 15. marts 2016 skal der ifølge kredsens vedtægter
Læs mereGodkendt. Skolelederen skal indsende beslutningen om dispensation og hvordan øget DUS åbningstid finansieres til Skolechefen én gang årligt.
Punkt 16. Godkendelse af forslag stillet af Venstres byrådsgruppe om mulighed for at nedskalere tiden til understøttende undervisning mod, at to voksne er tilstede i den fagdelte undervisning / flytning
Læs merePædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen.
Punkt 9. Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen. 2014-12345. Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalget, orientering om de centrale udviklingspuljer Fælles Skoleudvikling
Læs mereFælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om:
Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Opgaveløsning i Furesø Kommunes folkeskoler i skoleåret 2014-15 Indledning Furesø Kommune,
Læs mereIndstilling. Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 15. september 2011 Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen
Læs mereMålopfølgning på skolerne efter den ny skolereform
Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Byrådet skal orienteres om hvor langt forberedelserne til den nye skolereform er kommet og hvad
Læs mereOmstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger
Omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen 96 kommuner har besvaret, heraf delvist, ikke besvaret Dataindsamlingen er foregået fra oktobernovember
Læs mereCenter for Undervisning - Vestskolen
1. Høringssvar fra Vestskolens bestyrelse og MED-udva Center for Undervisning - Vestskolen Høringssvar Skolereform 10. november 2013 Vestskolen har afholdt møde i henholdsvis skolebestyrelse og MED udvalg
Læs mereLejre Lærerforening Lærerkreds 42 Danmarks Lærerforening i Lejre Kommune
Lejre Lærerforening Lærerkreds 42 Danmarks Lærerforening i Lejre Kommune KREDSINFORMATION Juni 2014. Denne kredsinformation indeholder bl.a. orientering om: God sommerferie Din løn pr. 1.8.2014 Lejre Lærerforening
Læs mereSkolereform baggrundsbilag
Skolereform baggrundsbilag Bemærk! Nedenstående indstillinger er udarbejdet ud fra 1. behandling af lovforslaget omkring ny skolereform. Skolereformens intention Det fremgår af udspillet, at regeringen
Læs mereOplæg om skolereformen på Karup Skole
Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.
Læs mereSkolereform og valgmøde. Højgårdskolen april 2014
Skolereform og valgmøde Højgårdskolen april 2014 Aftenens program Skolereformen på Højgårdskolen Højgårdskolen lige nu! De nye nationale mål et fagligt løft af folkeskolen En forandret skoledag Samarbejdet
Læs mereKvalitet i specialundervisningen
Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening Kvalitet i specialundervisningen Denne artikel handler om, hvordan man i den danske folkeskole definerer og afgrænser specialpædagogik/specialundervisning.
Læs mereHØRING Folkeskolereform faglig udmøntning
www.blivhoert.kk.dk 15. januar 2014 HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning Det er en fastslået kendsgerning, at forudsætningen for en reforms succes er medinddragelse af det berørte personale. Det bliver
Læs mereI Odsherred Kommune er der særligt fokus på at skabe forandring på to felter:
Aftale mellem Danmarks Lærerforening Kreds 51 og Odsherred Kommune om rammerne for arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere i Odsherred Kommune fra skoleåret 2016/2017 Baggrund Rammerne for lærernes
Læs mereSKOLEREFORM forældreinfo
SKOLEREFORM forældreinfo Toftevangskolen og den nye skolereform Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft på alle folkeskoler. Det betyder også for eleverne på Toftevangskolen, at de vil møde
Læs merePPR s udviklingsstrategi - kommissorium
PPR s udviklings - kommissorium Baggrund Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en tværfagligt sammensat organisation bestående af psykologer, talepædagoger, konsulenter, fysio-/ergoterapeuter, socialrådgivere
Læs mereStatus på PPR's fremtidige funktion.
Punkt 5. Status på PPR's fremtidige funktion. 2013-32826. Skoleforvaltningen fremsender til orientering i Skoleudvalget, status på implementeringen af PPR s fremtidige funktion. Jan Nymark Thaysen (V)
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mere- Reduktion af åbningstiden i Skolefritidsordninger (SFO og SFO-klubtilbud)
Notat Sagsnr.: 2013/0007982 Dato: 25. februar 2014 Titel: Skolereform - Overordnet økonomi Sagsbehandler: Søren Holst Rasmussen Økonomi- og Analysekonsulent 1. Baggrund Folkeskolereformen, der indfases
Læs mereDet er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.
Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med
Læs mereValgindlæg. Formandsvalg 2012 Vera Sandby Hansen genopstiller som kredsformand
Valgindlæg Formandsvalg 2012 Vera Sandby Hansen genopstiller som kredsformand Arbejdstid, overenskomst, lokalløn, arbejdsmiljø, skoleudvikling, det kommunale budget beskæftigelsessituationen, foreningspolitikken
Læs mereSkole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.
Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereBUPL s høringssvar til Næstved Kommunes implementering af folkeskolereformen
BUPL s høringssvar til Næstved Kommunes implementering af folkeskolereformen BUPL skal hermed svare på kommunens høringsmateriale vedrørende implementering af den kommende skolereform i Næstved Kommune.
Læs mereGodkendelse af 1. behandling af forslag om frivillig sammenlægning af Vaarst- Fjellerad og Gistrup skoler
Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af forslag om frivillig sammenlægning af Vaarst- Fjellerad og Gistrup skoler 2016-051261 Skoleforvaltningen indstiller, at godkender, at Gistrup og Vaarst-Fjellerad
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereReformens hovedindhold.
Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem
Læs mereSå er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.
Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve
Læs mereFormandens Årsberetning juni 2012
Formandens Årsberetning juni 2012 Har man spørgsmål til årsberetningen, er man velkommen til at sende en email til skolebestyrelsen eller til Keld Rask. Skolebestyrelsen skal i henhold til folkeskolelovens
Læs mereI Aalborg kommune blev drøftelserne i høj grad taget på det bagtæppe af samarbejde om de unge, som udgøres af vore lokale Ungestrategi.
Der var engang en lille reform Da de første udspil til kontanthjælpsreformen kom tidligere i 2013, skabte de naturligt nok livlig aktivitet i kommunerne. Hvad var egentlig meningen? Hvad er det nye og
Læs mereStrategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Læs mereReferat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget
Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget : Fredag den 06. december 2013 Mødetidspunkt: Kl. 8:00 Sluttidspunkt: Kl. 9:30 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Gitte
Læs mereNOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform
Velfærd Sekretariatet Sagsnr. 227538 Brevid. 1694365 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 13. august 2013 Folkeskolereformens
Læs mereUdvalg for skole og ungdomsuddannelse. Beslutning/orientering: (USU/UBE) Organisering af UU i Furesø Kommune Sagsnr.
Beslutning/orientering: (USU/UBE) Organisering af UU i Furesø Kommune Sagsnr. i ESDH: 18/16728 Beslutningskompetence: Beslutningstema: Udvalg for skole og ungdomsuddannelse Udvalget for beskæftigelse og
Læs mereInformation til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om
Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold
Læs mereGodkendelse af mulighed for at nedskalere tiden til understøttende undervisning mod, at to voksne er til stede i den fagdelte undervisning
Punkt 13. Godkendelse af mulighed for at nedskalere tiden til understøttende undervisning mod, at to voksne er til stede i den fagdelte undervisning 2015-058779 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget
Læs mereDrøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning
Punkt 4. Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning 2018-019018 Skoleforvaltningen indstiller, at orienteres, drøfter og tilkendegiver i hvilket omfang, konklusionerne skal indgå i
Læs mereFolkeskolereform På vej mod en ny og bedre skoledag. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
Folkeskolereform På vej mod en ny og bedre skoledag Børne- og Ungdomsforvaltningen Lidt om BUF Den største af de 7 forvaltninger i København Ca. 17.000 ansatte Ca. 500 niveau 4 ledere fx pædagogiske ledere
Læs merePå martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.
Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens
Læs mereNyt fra skolen. Juni 2014
Nyt fra skolen Juni 2014 På fredag sender vi eleverne på sommerferie! Denne uge er præget af, at noget slutter, og vi er på vej til noget andet. Eleverne rydder op i det gamle klasseværelse og flytter
Læs mereFolkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.
Læs mereVedtægter for Hvidovre Lærerforening
1 Hvidovre Lærerforening, med hjemsted i Hvidovre Kommune, udgør kreds 14 af Danmarks Lærerforening, har til formål, - at varetage medlemmernes økonomiske, tjenstlige samt pædagogiske interesser og at
Læs mereAdministrationsgrundlag for skolernes planlægning af lærernes og børnehaveklasseledernes tjenestetid i skoleåret 2016/17
Administrationsgrundlag for skolernes planlægning af lærernes og børnehaveklasseledernes tjenestetid i skoleåret 2016/17 Med det formål at understøtte den kommunale indsats for at implementere folkeskolereformen,
Læs mereTak for invitationen, som vi ser som et skridt i den retning, der lægges op til forliget nemlig samarbejde.
Tak for invitationen, som vi ser som et skridt i den retning, der lægges op til forliget nemlig samarbejde. Jeg vil indledningsvis sige, at BKF har et godt samarbejde med DLF, som vi sætter stor pris på.
Læs mereKandidater til bestyrelsen DET HANDLER OM DIN HVERDAG. 1. april 2014 31. marts 2016
Kandidater til bestyrelsen 1. april 2014 31. marts 2016 DET HANDLER OM DIN HVERDAG GENERALFORSAMLING ONSDAG DEN 12. MARTS KL. 17.30 TRE FALKE SKOLEN SØNDERJYLLANDS ALLÉ 4 2000 FREDERIKSBERG ANE SØEGAARD
Læs mereNytårshilsen fra UU 2014
Nytårshilsen fra UU 2014 Med denne hilsen vil vi forsøge at give et indblik i vores arbejdsområder, beskrevet af UU-vejlederne og redigeret af UU-leder, Henry Hansen UU skal sikre, at de unges valg af
Læs mereDen sammenhængende Ungeindsats i Aalborg Kommune pr. 1. august 2019
Den sammenhængende Ungeindsats i Aalborg Kommune pr. 1. august 2019 Nedenfor beskrives kort baggrund, formål, målgruppe, nye indsatser og organisering af den sammenhængende ungeindsats i Aalborg Kommune.
Læs mereI har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for
Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig
Læs mereSKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:
Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget
Læs mereKL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 192 Offentligt KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Målsætningen om at styrke elevernes læring og trivsel er
Læs mereVærdier og rammer for samarbejdet på skolerne i Viborg Kommune
Værdier og rammer for samarbejdet på skolerne i Viborg Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Målsætning for skolevæsnet... 3 Samarbejdet om forståelsespapiret et fælles ansvar... 3 Samarbejde lokalt på skolerne...
Læs mereSkole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole
Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip
Læs mereReferat fra skolebestyrelsesmøde 14. januar 2015 kl. 17.30-19.00 Administrationsmødelokalet på 2. sal, fløj B via Paradisgården/Ny Carlsberg Vej
København V, den 14. januar 2015 Deltagere: Anette Dybdal Fenger formand (afbud) Henrik Mønsted Larsen næstformand Karen Grubbe forældrerepræsentant (afbud) Steffen Harpsøe forældrerepræsentant Catja Friis
Læs mereKloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen
Ringetider Kloden -klar til folkeskolereformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30
Læs mereKære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014.
Sommerhilsen 2014 Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Alle skoleår har deres særpræg, sådan var det også i år: Skolen tog lidt
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat
Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereSkolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation
Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed Fredensborg Kommune Facts om skolebestyrelsen og skolebestyrelsesvalget Skolebestyrelsesvalg Ved alle
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereHvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet
Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Fra skoleåret 2014/15 træder den nye folkeskolereform i kraft. En reform, der lægger op til et ambitiøst løft af folkeskolen. Målet er at
Læs mereKvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005
Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens
Læs mereImplementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.
Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereAssentoftskolen skoleåret 2014-2015.
Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end
Læs mereOpgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015
Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015 1 Kolofon Foto Stengård Skole, april 2014 Kirsten Haase Layout GPV Produktion Gladsaxe TSL 2 Indledning Gladsaxe Kommune, Skolelederforeningen
Læs mereKlar til kontanthjælpsreformen Ungeenhed og ungeindsats i Jobcenter Brønderslev 8. oktober 2013
Klar til kontanthjælpsreformen Ungeenhed og ungeindsats i Jobcenter Brønderslev 8. oktober 2013 Brønderslev Kommunes indsats for unge I Brønderslev Kommune arbejder vi målrettet hen imod etableringen af
Læs mereFolkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge 20. november 2013 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye
Læs mereSkolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skoleåret 2013/14
Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skoleåret 2013/14 Efter et turbulent år med lockouten i april 13, så glæder vi os til og ser frem til den nye Folkeskolereform, som skal træde i kraft
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereFAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat.
FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. Det betyder, at tillidsrepræsentanten er kandidat til næstformandsposten i MED-udvalget. er kandidat som
Læs mereJobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune
Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil
Læs mereAftalepartierne er enige om, at det gøres obligatorisk for alle elever at vælge mindst et toårigt praktisk/musisk valgfag i 7.-8.
Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om styrket praksisfaglighed i folkeskolen
Læs mereRetningslinje. for håndtering af bekymrende fravær
Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig
Læs mere