nyheder & inspiration

Transkript

1 nyheder & inspiration Nummer Tema: Tilgivelse i ægteskabet Gode undskyldninger Ellers ville livet jo holde op Man kan da se at de har brug for noget hjælp Tilgivelse i parforhold psykologisk set Kirkeligt frirum på nettet Skaber rum for nye mysterier

2 agape Agape ønsker på folkekirkelig grund at hjælpe mennesker, som oplever livet problematisk og at inspirere menigheder og fællesskaber til diakoni i praksis. Dette sker ved at samle og servicere frivillige grupper samt via terapi, foredrag, kurser, rådgivning og sjælesorg. Agape har navn efter det græske ord for kærlighed, og diakoni er det græske ord for tjeneste. Der er seks ansatte og ca 70 frivillge beskæftiget i Agape. Se alt om Agape på agape.dk Medlemskontingent: Enkeltmedlemmer kr. Par kr. Studerende/unge under kr. Kontakt: Agapes sekretariat tager imod alle henvendelser og kan henvise til en autoriseret psykolog, ved spørgsmål om terapi og behandling. T / sekretariat@agape.dk CVR nummer Bankkonto Girokorttype: 73 Kreditornummer bladet Nyheder og Inspiration udgives af Foreningen Agape og udkommer fem gange årligt. Næste gang 1. feb. Ansvarshavende redaktør: Landsleder, Torben Jensen Layout: Torsten Hartvig Pedersen thp@c.dk Tryk: Lavpristrykkeriet, Århus lavpristrykkeriet.dk Oplag: 3700 stk. ISSN: telefonrådgivning Psyktrolinien er åben hver dag på nr information på psyktro.dk Par-rådgivning hver mandag på nr information på parvis.dk ansatte Landsleder Torben Jensen T / torben.agape@gmail.com Sekretær Signe Lavdal sekretariat@agape.dk / signe@agape.dk T Diakonikonsulent Egon Madsen egon@agape.dk T / (mobil) Psykolog, aut. Ole Rabjerg ole@agape.dk T Træffetid: Man - tors: Informationsmedarbejder Martin Skipper martin@kreativweb.dk Psykolog Aida Hougaard Andersen aida@agape.dk Aida er på orlov til marts 2011 Fritidsansat Steen Palmqvist palmqvists@gmail.com T el bestyrelse se oplysninger om bestyrelsen på agape.dk Poul Helgesen / afdelingschef / Lindved Niels L Eriksen / økonom / Århus Ellen Brokhøj / lærer / Holstebro Ejler Nørager / prædikant og sjælesørger / Christiansfeldt Heine Holmgaard / sognepræst / Løgumkloster Herdis Mikkelsen / sygeplejerske / Århus Steen Møller Laursen / familiekonsulent / Videbæk Alice Fuglsang Ambrosen, Holstebro leder Landsleder Torben Jensen Gode undskyldninger Torben Jensen landsleder Der er nok at sige undskyld for. Og vi er ikke tilbageholdende med at lægge ansvar og skyld på nogen og afkræve dem undskyldninger. Placering af skyld synes at være langt mere interessant og at være en meget bedre mediebegivenhed end at tale om tilgivelse. Efter apartheid-tiden i Sydafrika var der et reelt behov for et opgør, hvor magthaverne blev stillet til ansvar. Ærkebiskop og nobelpristager, Desmond Tutu, mente bare ikke, det var nok at finde de skyldige og straffe dem hårdt. Tilgivelse måtte bringes på banen. Ansvarsplacering og straf kan gennemføres med lov og magt. Det kan tilgivelse ikke. Et så banalt og magtesløst begreb som tilgivelse er alligevel helt afgørende, mente Tutu. Uden tilgivelse er der ingen fremtid, sagde han. Dette blad behandler tilgivelse i parforhold. Her kan tilgivelse heller ikke tvinges igennem. Det koster vrede og snak, kampe og ydmygelse, siger en kvinde i en artiklerne. Også i et parforhold er der ingen fremtid uden tilgivelse. Man kan da se, at de har brug for noget hjælp Agape som igangsætter, når nogen i fællesskabet går ned med flaget. Vi har lagt mærke til det, men hvad kan vi gøre. Hvordan skal vi bære os ad med at hjælpe på en forsvarlig måde? Mon ikke vi alle kender den situation, at en person eller en familie i fællesskabet ikke trives. Det ser ud til, at der er noget galt. Måske endda noget alvorligt. Det er folk, der plejede at komme i kirken eller missionshuset, og vi føler dermed et ansvar for at hjælpe. Men nu er det længe siden, man så dem, og der er tydelige signaler om, at det går skidt. I Agape arbejder vi lige for tiden med ideer til en slags beredskab, som en lokal bestyrelse eller menighed kan oprette. Tanken er, at der først laves en beslutning om, at man rent faktisk vil gøre noget, når nogen i menighedsfællesskabet får ondt i livet. Derefter forbereder man sig med to handlinger: 1 Afsætter et beløb, som kan bruges, når situationen opstår. 2 Beslutter, hvad første skridt er, når situationen opstår, og hvem der tager initiativet til at handle. Her kan Agape måske bidrage med forslag til en køreplan eller et koncept for, hvordan man bedst griber sagen an. Forslag og kommentarer til denne problemstilling er velkomne. hele livet PARVIS.DK HJÆLP TIL PARFORHOLDET Ny informationsmedarbejder Jeg hedder Martin Skipper og er ny informationsmedarbejder i Agape ansat i en 25 % stilling. Jeg vil primært tage mig af udvikling og vedligeholdelse af Agapes hjemmesider samt opsætning og design af Agapes blade og foldere samt andre grafiske opgaver. Jeg er uddannet diakon og socialpædagog og har derefter uddannet mig som webudvikler. - Så jeg glæder mig over, at kunne bruge begge mine fagligheder i Agape. Udover min ansættelse i Agape, har jeg eget webbureau, hvor jeg udvikler små og store hjemmesider til mange forskellige formål, desuden underviser jeg i webudvikling i Aarhus på webintegrator-uddannelsen. Jeg har fast kontor i Agape-huset i Silkeborg, så her kan jeg kontaktes, hvis der er behov for det. Ellers skriv til martin@kreativweb.dk. 2 3

3 Marianne og Gert fortæller åbenhjertigt om parforholdets konflikter og forsoninger. Om det svære ved at sige undskyld og mene det. Og om at forstå og acceptere den andens personlige karaktertræk og væremåde. Og alt dette i en ofte presset og travl hverdag. Af Torben Jensen I har været gift i 23 år. Hvorfor bliver I ved med at tilgive hinanden, når I ved, at det nok sker igen? Marianne: I et parforhold kommer der nye ting op, som skaber behov for tilgivelse. Ellers ville livet jo holde op. Det er et skisma, vi lever i. Man kan blive bedre til det eller udvikle sig på nogle områder. Men der er altid brug for at blive tilgivet. Det er blevet anderledes med årene, men ikke nemmere. Gert: Vi er meget bevidste om, at tilgivelse er nødvendigt. Og det er jo lige så godt som sex, hvis jeg må udtrykke det sådan! Det at blive forsonet, det er jo ekstremt lækkert. Lige så stor som konflikten er, så stor er glæden og kærligheden bagefter. Marianne: Når man synes selv, at man har bare været led, og så få et: det er bare i orden. Det er godt nok lækkert -og kæmpe lettelse. Hvad er det sværeste ved at tilgive? Marianne: Det er såretheden. At rejse mig igen, hvis jeg synes, jeg bare er blevet såret. Gert: For mig er det sværeste nok erkendelsen. Kan måske godt fornemme, at her er jeg på glatis, eller her har jeg gjort en fejl. Men derfra og til at erkende det helt ind og i bund og grund at forstå, hvad jeg har gjort forkert. Hvis jeg inderst inde føler, at dette her var mere bagatelagtigt, end det konen siger. Hun laver måske en vulkan ud af det, hvor jeg synes, at det er bare en lighter! At der ikke er mere i den. Den situation kan være noget af det sværeste for mig. Marianne: Jeg vil sige helt ærligt, at vi ikke har været i en situation, hvor vi ikke kunne komme frem til at tilgive hinanden. Men det har kostet. Det har kostet kampe og snak eller ydmygelse og vrede, men vi er ikke kørt fast i noget, hvor vi bare ikke kunne komme videre. Gert: Jeg tror, vi begge to har den indstilling, at det skal lykkes. Den optimale kærlighed ligger i forsoningen. Marianne: Ja, og i, at du er set, som den du er, og Marianne og Gert Nygaard Hansen på 44/46 år bor i Gellerup ved Herning. De har været gift i 23 år og har tre børn på 19/17/13 år. Marianne har i næsten hele deres tid sammen arbejdet som sygeplejerske, mens Gert har være beskæftiget med lager og kontor. Ellers ville livet jo holde op jeg er set, som den, jeg er. At der ikke er en af os, der bliver smadret. I er som personer vidt forskellige. Betyder denne forskellighed noget for tilgivelse og undskyldninger imellem jer? Gert: Ja. Marianne er nemmere til at undskylde noget, end jeg er. Det er noget helt basalt, at jeg har sværere ved at sige undskyld. Det har nok i bund og grund noget med stolthed at gøre for os mænd. Men hvis jeg mærker efter inde i mig selv, så ved jeg da nok, hvornår jeg har overskredet nogen grænser eller gjort et eller andet, som gør Marianne ked af det. Marianne: Til gengæld vil jeg sige, at du har nemt ved at tilgive. Jeg mærker faktisk, at du har tilgivet mig, når jeg gør noget ledt mod dig. Hvorimod jeg nogen gange tænker, at det er godt nok lidt nemt for dig bare at sige det må du godt nok undskylde. Så tænker jeg måske er vi allerede færdig med det? Det har ikke kostet nok! Det er så det, jeg skal arbejde med, at jeg ikke skal blive ved med at snakke om det og køre i det. Gert: Hvis du siger jeg forlanger en undskyldning. Så siger jeg måske bare jamen okay, Marianne, det må du også undskylde, men der skete lige det og det. Men så er det ikke sikkert, den er god nok, undskyldningen! For så tænker hun med det samme: Det sagde han ikke med hjertet, det der Marianne: Ja, hvis jeg tænker det her er bare for at komme videre, det er simpelthen ikke ment. Så synes jeg bare, det er for nemt Som nygifte og i sidste uge Hvorfor er der behov for tilgivelse i et parforhold? Gert: Vi har konflikter, men oftest får de ikke lov til at leve så længe Marianne: Vi har mange konflikter, men vi er ikke bange for dem, og ingen af os lader tingene ligge, vi taler lige ud af posen. Men det gør altid ondt at have noget, der skal tilgives. Gert: Jeg kan huske det første voldsomme skænderi, vi havde efter vi var blevet gift. Vi lå og var vågne til klokken fire om morgenen, vi var så uvenner. Til sidst var vi så trætte, at vi næsten ikke kunne hænge sammen. Marianne: Og så blev vi bare gode venner. Vi skulle bare have det væk. Gert: Som nygifte havde vi også nogle større konflikter, som kørte meget på den person, jeg var. Når vi kørte hjem fra et besøg, fik jeg altid skæld ud, altid. Marianne: Ja, og det var bare ikke i orden, at jeg gjorde det. Gert: Jeg satte mig ned og græd over det en aften, det kan jeg lige så godt sige. Jeg kunne bare ikke holde til, at jeg skulle være en anden type mand. En stille mand, altså en anden end den, jeg er. Det kunne jeg simpelthen ikke have med at gøre. Så havde hun giftet sig med den forkerte. Det havde vi meget arbejde med den gang, og vi lærte meget af det. Gert: I sidste uge kommer du hjem fra arbejde senere, end du har regnet med. Jeg sidder her og arbejder med noget, og du er vred som en tordensky. Du skulle have bagt kage mm, det var jo datterens fødselsdag, og vi skulle have gæster til spisning. Jeg lægger bøgerne fra mig og lytter faktisk til hende, men så vendes hendes vrede pludselig mod alt det hele i huset: hvorfor har du ikke ryddet ordentlig op? Så optrapper konflikten. Den første halve time tager jeg det ret afslappet og lader mig hundse rundt med støvsugeren sådan føler jeg det men til sidst bliver jeg også vred. Nu kan det bare være nok. Det gider jeg bare ikke finde mig i, og det ender med, at jeg faktisk også bliver strid på nogen områder. Alt falder lidt til ro, og det bliver en god aften med farmor og farfar på besøg, men da de er taget af sted, er konflikten jo stadig ikke afsluttet. Marianne: Dagen efter tager vi det op igen og analyserer det grundigt. Det var jo fordi, jeg var sur, da jeg kom hjem fra arbejde, hvor jeg oplever en lidt pressset Tilgivelse i parforhold, psykologisk set Fra en artikel skrevet af psykologistuderende Lene H Sandholm Når den ene ægtefælle krænker den anden og dermed har gjort sig skyldig, kan det ses som, at krænkeren er faldet ned i en fælde. Det har sat krænkeren i en underlegen position, hvormed der er skabt en form for ubalance og isolation i forholdet. Skylden er kommet imellem dem, og fællesskabet brydes. Den eneste måde, hvorpå forholdet igen kan genoprettes og udvikle sig, er ved at tilgive og dermed fjerne den skyld, der adskiller parterne. Tilgivelsen kan ses som at hjælpe den anden op af fælden. Når tilgivelsen nægtes, holdes den skyldige nede, og et jævnbyrdigt, velbalanceret forhold er umuligt. Tilgivelse skaber først og fremmest mulighed for at genoprette fællesskab mellem parterne, og dermed at forholdet kan udvikle sig. For det andet har tilgivelse en befriende effekt, både for offer og krænker. Krænkeren bliver tilgivet for sin skyld og skam, hvormed han eller hun sættes fri og igen kan komme op af hullet, og offeret får mulighed for at slippe af med sin vrede og bitterhed over for krænkeren. Nyere forskning viser, at tilgivelse har en sammenhæng med ægteskabets tilstand og tilfredshed. I parforhold med høj grad af tilfredshed, finder tilgivelse oftere sted. Tilgivelse kan altså ses som en mulig form for intervention og konkret værktøj. Derfor er det vigtigt at se tilgivelse som et valg og en indstilling. Parforholdet står i dag over for udfordringer, som ikke eksisterede på samme måde tidligere. I dag er økonomisk afhængighed eller sociale omstændigheder ikke længere noget, der forpligtiger os til at blive sammen. I stedet er det ene og alene kærligheden, der holder os sammen. Kærligheden bliver dermed sårbar og vigtig at værne om. situation. Og det gjorde ondt på mig, at Gert ikke så min sårbarhed. Og jeg havde samtidig dårlig samvittig over at komme så sent hjem over for vores datter, der havde fødselsdag. Jeg sagde nogen dumme ting til Gert, og han sagde nogen endnu dummere ting... Gert: Hørte du det? Der kom det. Det var jo lige det, hun ikke skulle sige Det er det, der er så svært, vi ser det med hver vores optik. Marianne: så var der noget, jeg skulle sige undskyld for, og der var noget, du skulle sige undskyld for. Og det var godt. Gert: Men det holdt hårdt. Hvorfor opleves konflikter specielt hårde i et parforhold? Marianne: Jeg kender jo Gert så godt, at jeg kan såre ham. Ikke fordi jeg vil det, men nogen gange, så vil jeg jo bare alligevel, fordi han skal virkelig mærke, at det er bare for strid, det han har gjort mod mig. Men jeg tror, at når vi finder fejl hos hinanden og lader små ting blive til store problemer, det er jo når vi selv har det lidt presset. Afhængig af hvordan man selv har det, kan man få brug for at kanalisere nogle frustrationer over på noget andet. Sådan reagerer jeg ind i mellem. Det har været en hjælp at få øje på de reaktionsmekanismer, men det er ikke sådan, at de bare forsvinder ved, at man er bevidst om dem. Tilknytning til forældre Forskning viser, at der er en sammenhæng mellem den tilknytning, vi har haft til vores forældre, og den tilknytning, vi har til vores ægtefælle. Ifølge tilknytningsteorien kan man have en sikker eller en usikker tilknytning til sine primære omsorgspersoner (ofte forældrene). Et barn med sikker tilknytning oplever, at dets tilknytningsbehov er blevet dækket og vil dermed senere have en forventning om, at andre tilknytningsfigurer (fx ægtefælle) også vil være en kilde til tryghed og støtte. Omvendt vil et barn med en usikker tilknytning opleve, at dets behov ikke er blevet dækket. Det har eksempelvist oplevet uforudsigelig vrede fra forældrene, gentagne svigt eller er ikke blevet set eller rummet, hvilket har skabt utryghed og angst - enten for at miste forældrene, eller for at de vil gøre det ondt. Denne erfaring tager barnet med sig i parforholdet, hvilket påvirker graden af angst, tryghed og tillid. Tilknytningen til forældrene har stor indflydelse på, i hvor høj grad vi har tillid til, at ægtefællen vil os noget godt. Den svære tilgivelse Hvis vi har den indstilling, at vi vil arbejde med at tilgive hinanden, er det så ensbetydende med, at det falder os naturligt og let at bede om tilgivelse eller at tilgive? NEJ! Mange forskellige faktorer har betydning for, hvorvidt vi er i stand til det. Frygten for afvisning At bede om tilgivelse er at indrømme, at vi har fejlet, hvilket gør os sårbare, idet vi risikerer en afvisning i form af ikke at blive tilgivet. Ingen kan som udgangspunkt lide at blive afvist, men for nogle er en afvisning en katastrofe. Især for mennesker, der har en usikker tilknytningsstil, og som måske har oplevet gentagne svigt og afvisninger fra de første nære omsorgspersoner. Disse vil have svært ved at bede om tilgivelse, idet fortsættes side 7 4 5

4 Lena Overgaard Andersen er 48 år og arbejder som lærer på Århus Social- og sundhedsskole. Hun bor i Århus sammen med sin mand, Henning, og de har været gift i 26 år. De har tre voksne børn. refleksion Skaber rum for nye mysterier Hverdagen, praktiske opgaver, børn og søvnløse nætter, sygdom og tunge dage kalder på overbærenhed og tilgivelse. Der er to viljer og to veje, som kan være næsten uforenelige, så mange behov, at de ustandselige kompromiser slider dem op, og til sidst bliver de måske i tvivl om, hvorvidt de stadig virkelig vil og behøver hinanden eller om ægteskabet bare er blevet en praktisk foranstaltning. Forelskelse Alting falder på plads for dem. Verden vokser, og tingene giver mening, jeg kan se, føle, forklare og forstå, på grund af dette ene menneske, og jeg får mod til at kaste mig ud og at sætte ord på, hvad der ellers er vigtigt, og hvordan verden hænger sammen for mig. Denne anden, hvis eksistens i sig selv er fantastisk, har som ved et ufatteligt under, overgivet sig helt til mig - og elsker mig. Et liv uden denne person er helt utænkeligt jeg er hans og vil give ham alt. Det betyder også - og ikke mindst - at det er en glæde at kunne tilgive, også selvom den anden sårer og skuffer mig. De forelskede åbner sig fortroligt og tillidsfuldt for hinanden. Forbavsede opdager de, at den anden ser og oplever verden helt anderledes end de selv, og de mærker, at det er helt, som det skal være; det er, som om de altid i deres inderste har kendt og ventet hinanden og er indstillede på at tage imod den anden, som han eller hun er. Det hører med, at de kommer til at såre hinanden og siger undskyld, at de græder og nyder den søde forsoning, mens kærligheden modnes og de elskende udvikler sig. Forpligtelse Derfor er det også med en vis erfaring, de to står foran alteret og lytter til vielsesritualets formaninger. De føler sig rustede og afklarede. Det her er et projekt, der kan lykkes, og som de ønsker at sætte alt ind på. De har lyst og mod til at afgive et højtideligt løfte overfor Gud og mennesker om, at de to vil leve sammen fra nu af. Formaningen fra Paulus, som bliver læst op fra alteret, er et bibliotek til senere brug i parforholdet: Bær hinandens byrder, således opfylder I Kristi lov. Ifør jer som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, sagtmodighed og tålmodighed. Bær over med hinanden og tilgiv hinanden; hvis den ene har noget at bebrejde den anden, ligesom Herren tilgav jer, således skal I også gøre! I dette ophøjede øjeblik er det smukke og stærke ord, som de begge føler sig på højde med. Heldigvis for kærligheden og livet ved de ikke, hvad det liv, de nu tager hul på sammen, kommer til at byde på af udfordringer og styrkeprøver. Hvis de vidste det hele, ville de måle det med deres nuværende styrke, og måske så bakke ud. De vil ikke kunne ane, at de faktisk undervejs får nye redskaber og andre og ukendte kræfter at gøre godt med. Da min mand og jeg skulle giftes, gik præsten meget op i, at det var en pagt, vi indgik med hinanden. En bindende aftale, og at det var den aftale og ikke følelserne, der skulle danne grundlaget for vores sammenhold. Vielsesritualet lægger op til, at aftalen ikke tager forbehold for, at varen måske på sigt viser sig ikke at leve op til de forventninger som køberne havde, da de skrev aftalen under. Forankring Så bliver de to ét kød, deler seng og bord, deler tidligt og sent, deler ud af sig selv og samler til sig; de begærer og giver sig hen og begiver sig af sted på den fælles rejse, der kan bringe de to jubel såvel som fortvivlelse. Konflikter er en del af det at være til. - Hvem kan holde til den største opvask på køkkenbordet? Hvem sætter gang i det skænderi? Hvem kan tie stille længst? Hvem skal bestemme, hvor og hvornår der skal gøres rent? Hvordan, der skal købes ind? Når de indimellem ikke orker og magter at bære over, tage initiativ og vise overskud i hverdagen, er det måske fordi de forudsætter, at den anden kender og ved alt om, hvordan det er at være dem lige nu. De har bygget en fælles rede og har ankret op hos hinanden. Sammen med andre kæmper man måske for at vise en samlet og veltilrettelagt facade og viser kun det frem, man har lyst til. Men når man kommer hjem, føler man sig berettiget til at være sig selv, hvilket naturligvis også betyder, at alt ikke behøver fremstå på nogen bestemt måde. Man forudsætter tålmodighed, forståelse, overbærenhed og ser måske ikke engang, hvilken gave det er, at den anden lytter til én med opmærksomhed og interesse. Indimellem slipper tålmodigheden op, og tvivlen træder i karakter. Så er det, Paulus og hans formaninger kan virke som lidt af en provokation. -Hvorfor skal jeg give mig? Hvem siger, at det kun var min fejl? Hvis jeg mærker efter og konstaterer, at mine behov ikke bliver opfyldt, er jeg så ikke nødt til at sige fra? Jeg synes, jeg har gjort hvad jeg kan Tilgivelsen kommer altså ikke af sig selv. Den falder måske slet ikke naturligt overhovedet. Virker nærmest irrationel og umotiveret. Men det har Jesus en kommentar til, når han minder om, at det er lettere at se splinten i min brors øje end bjælken i mit eget. Måske er der noget med mit syn, der indskrænker mit synsfelt betragteligt, jeg kan ikke se mine egne fejl, og bliver derfor rystet, hvis den anden påpeger fejl hos mig. Tilgivelse kræver, at jeg vil tilgive, men også at jeg erkender mit eget behov for tilgivelse. Jeg er nødt til at se min egen ufuldkommenhed, og indrømme den, for at kunne indgå i den vedvarende proces, det er i ægteskabet igen og igen blive tilgivet og selv at tilgive. Forvandling Uden tilgivelse er der intet liv, intet håb, ingen ny begyndelse, men kun bitterhed og resignation, ensomhed og mørke tilbage. Ved at tilgive giver jeg slip på min ret. Ved at tilgive - selv det utilgivelige - åbner jeg op for, at nyt liv kan opstå. Når den som kender mig så godt, alligevel evner at tilgive og følges med mig og holde mig ud, sker der en genopretning. Over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er det fuldkomne bånd. Den, der læser Paulus afsluttende formaning i det omtalte bibliotek til senere brug - måske for at finde ud af, hvordan man dog skal kunne klare at holde fast i dette parforhold - bliver opmuntret til at tage kærligheden på, næsten som om, det var en tryllekappe. Parret kan kaste kappen over sig, og så er det fuldkomne bånd genoprettet. Da de var nyforelskede, oplevede de måske, at deres kærlighed var noget nær fuldkommen. Den var som en slags usynlighedskappe, der skabte en verden i verden, kun for dem. Den kunne skjule fortsat fra side 5, Tilgivelse i parforhold, psykologisk set der er angst forbundet hermed. Modsat vil de mennesker, der har en sikker tilknytningsstil ikke opleve det at bede om tilgivelse som en angstprovokerende handling, da de har en grundlæggende oplevelse af tryghed og tillid og dermed ikke i lige så stor grad vil frygte en afvisning. Frygten for fiasko Frygt for fiasko kan også afholde mennesker fra at bede om tilgivelse. For dem er det at gøre det rigtige ensbetydende med at være et godt menneske eller en succes. At indrømme skyld betyder det samme som at indrømme, at de er en fiasko. Der er meget på spil for dem. Derfor har de svært ved at erkende og indrømme fejl. Vejen frem til at blive bedre til at bede om tilgivelse er, at man erkender sin frygt, men samtidig nægter at lade sig styre af den. Dette kan for nogle kræve professionel hjælp. Tilknytningsstilens indvirkning på tilgivelse De mennesker, der har en usikker tilknytning, og som dermed også ofte oplever deres parforhold som en usikker og konfliktfyldt relation, har ofte sværere ved at tilgive den anden. Det hænger sammen med, at offeret får bekræftet sin angst for, at partneren vil gøre hende eller ham ondt og derfor ikke er til at stole på. Alt, hvad offeret frygter, er blevet bekræftet i krænkelsen, og tilgivelse er dermed ikke en let sag. Omvendt oplever mennesker med en sikker tilknytning som regel ægteskabet som en sikker base. Disse vil ofte have lettere ved at tilgive, netop fordi de har stor tillid til deres partner og hviler i, at han eller hun ikke ønsker at forlade dem eller gøre dem kede af det. At partneren krænker dem forandrer dermed ikke deres grundlæggende opfattelse af forholdet og partneren. Viden om sin egen tilknytningsstil kan gøre det lettere alverdens modgang, og endda give dem tro på, at deres egne problemer og fejl var forbigående. Senere kom det til at knibe lidt med de mirakler, deres egen kærlighed kunne levere. Jeg tror, det helt afgørende ligger i ordene iklæd jer. Barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed og tålmodighed er noget, vi skal tage på, på samme måde som kærlighedskappen. Vi skal ikke finde alle de smukke dyder i os selv, de bliver givet os udefra, og dermed er der også en anden, der vil hjælpe os med den gave og opgave, det er leve sammen i tilgivelse. Derfor kan de to, som i egen kraft og ud fra egen mavefornemmelse ikke kan finde meget nåde at dele ud af, opleve, at deres kærlighed lever af Guds tilgivelse og kærlighed, der kan man sige fremelsker kærligheden i dem. Der er frihed og kræfter at hente i den ultimative tilgivelse, som jeg selv har fået af Gud. Så er der rum for nye mysterier, for glæden ved at værdsætte hinanden og give plads til det, som er anderledes ved den elskede. Jeg kan få den person, som står mig allernærmest, til at føle sig elsket og værdifuld. at navigere rundt i de følelser, der opstår, når ægtefællen krænker én. Det kan hjælpe til adskille tingene. Handler det om mig selv og min egen bagage eller om min partner? Forstået, tilgivet og glemt? At tilgive betyder ikke at glemme. Smerten over det, der er sket, kan stadigvæk være til stede, selvom tilgivelsen har fundet sted. Det kaldes sorg og kan ses som et tab. Men en proces er sat i gang ved at arbejde med tilgivelse, og det er det altafgørende. Denne proces kan tage lang tid. Afhængigt af, hvad der er sket, og hvordan forholdet var inden krænkelsen, kan det tage fra minutter til mange år at få genopbygget og genoprettet tilliden i forholdet. Det er ligeledes vigtigt at understrege, at tilgivelse og forståelse IKKE er det samme. For nogle par kan det være en hjælp i bearbejdningsarbejdet at forstå, hvorfor krænkelsen skete. Men forståelsen må ikke erstatte eller ophæve skylden, da det er vigtigt, at krænkeren tager ansvar for den skyld, der er. Forståelse må altså ikke minimere skylden og heller ikke bortforklare eller retfærdiggøre den, da dette kan føre til endnu en krænkelse af offeret. Men det kan også have konsekvenser for krænkeren. Niels Nymann Eriksen mener, at der gives ingen dybere krænkelse af mennesket end den at ophæve muligheden af skyld og tilgivelse. Derfor er det vigtigt for begge parter, at skyld og synd anerkendes, og at tilgivelse finder sted, således at offer og krænker kan blive sat frie og genetablere det brudte fællesskab. Offeret i forhold til sin indestængte bitterhed og vrede, og krænkeren i forhold til at opleve tilgivelsens befrielse og nærvær fra den anden partner igen og dermed blive fri af skammen og den dårlige samvittighed. Længe leve tilgivelsen. 6 7

5 Kirkeligt frirum på nettet Præsten Jon blev ramt af depression og kunne vanskeligt være sammen med mennesker. Men han savnede det sociale samvær og at komme i kirke. Jon fandt så en netbaseret kirke, som blev til hjælp for ham, og ønsker nu at etablere en dansk udgave af sådan en internetkirke: dymphna.dk af Jon Poulsen. Uden, at jeg havde opdaget det, var jeg pludselig havnet nede i et sort hul igen. Jeg havde ekstra svært ved at komme i kirke men jeg savnede det. Selvfølgelig blev det ikke lettere af, at jeg var præst og følte, at alle kiggede på mig med deres medlidende blikke. Jeg hadede at være et offer! I kirke på nettet Jeg fandt ud af, at det var lettere for mig, at være i kirke på nettet. Derfor har jeg nu lanceret dymphna.dk i håb om, at andre, der er i lidt samme situation som jeg var eller bare andre, der savner et kirkeligt fællesskab, men har svært ved almindelige fysiske kirker kan finde et frirum. Forhistorien Tiden op til havde været præget af store udfordringer, forventninger og spænding. I efteråret 2008 var jeg blevet ansat i en rigtig spændende stilling som menighedsleder i Søhøjlandets Valgmenighed. Det var en stor udfordring at sidde i en præsterolle samtidig med, at et speciale skulle skrives og pastoralseminaret færdiggøres. Men jeg kæmpede mig igennem, og endelig efter et år blev jeg i sommeren 2009 ordineret som præst i den danske folkekirke. Ret hurtigt derefter begyndte de første symptomer på stress at vise sig. Brystsmerter, åndedrætsbesvær, koncentrationsvanskeligheder etc. Men jeg slog det hele hen helt indtil, jeg bare ikke kunne mere. I begyndelsen af 2010 gik jeg endelig til lægen og blev kort tid derefter sygemeldt på grund af depression. Det var en hård nyser, men samtidig også en lettelse bare at få sat ord på det. Det var ikke første gang, jeg var deprimeret, men første gang det blev diagnosticeret. Normalt er jeg meget social og udadvendt, men pludselig kunne jeg bare ikke med mennesker mere. Det mærkelige var, at jeg egentlig savnede det sociale, men orkede bare ikke at leve op til de uudtalte konventioner og forventninger. For det meste lå jeg på en sofa i mit kontor, væk fra kone og børn, og så film. Det var her, at tanken om Dymphna så småt begyndte at spire. Jeg surfede en del på nettet, særlig på hjemmesider, der var rettet imod depressive mennesker og på sider med kirkeligt indhold. Jeg vidste godt, at det, jeg søgte efter, var fællesskab. Det var rigtig rart at finde online foraer, hvor mennesker, der var i den samme situation som mig, helt afslappet kunne snakke sammen. Internetkirken Dympna Hele tiden prøver jeg at have med i mine overvejelser, hvad en kirke er for noget og søger at realisere mine konklusioner på dymphna.dk. Derfor er der faste gudstjenester og der er en kirkecafé, hvor mennesker har mulighed for helt uforpligtende at mødes. Der er også mulighed for sjælesorg og samtale samt en bibelskole under opbygning. Dymphna.dk er opkaldt efter Sankt Dymphna, som er patronhelgen for mennesker med psykiske lidelser som for eksempel angst og depression og for mennesker, der er blevet udsat for incest og pædofili. Jeg vil gerne se Dymphna, som et sted, hvor der er højt til loftet, og hvor mennesker med psykiske problemer er tænkt med som en helt naturlig målgruppe. Dymphna. dk er hovedsiden, men der er også en side på facebook.com/internetkirken og en profil på myspace.com/sanktdymphnamusic dymphna.dk Ikon af Dymphna 8 9

6 nyheder Inspirationsdag 2010 kurser inspiration Du finder information om kurserne på agape.dk Lørdag 6. november mødtes125 medlemmer og andre interesserede for at høre den kendte sorgekspert og for at bakke om Agapes sag Inspirationsdagens tema var SORG, og den norske præst og forfatter Steinar Ekvik, gav gennem 3 foredrag et spændende og varmt indblik i sorgens verden. Han talte om den undervurderede sorg ved at miste gamle forældre og beskrev rammende forskellen på mænds og kvinders sorg. Steinar Ekvik var involveret i sorgbearbejdningen hos de efterladte efter katastrofebranden på færgen Scandinavian Star for 20 år siden. Her blev hans interesse vakt på området, og han har skrevet en del bøger om emnet, hvoraf tre er udkommet på dansk. Disse tre bøger blev næsten udsolgt ved inspirationsdagens bogsalg fra ProRex. Steinar Ekviks foredrag kan høres på agape.dk. Inspirationsdagen er Agapes årsmøde, og Diakonhøjskolen i Århus dannede gode rammer om arrangementet. De omkring 125 deltagere blev fyldt op med tankegods omkring emnet sorg, fik informationer om Agapes arbejde og netværkede på livet løs med hinanden. Løgumkloster Refugium, Refugievej 1, 6240 Løgumkloster. Der er Farvel til Agapes energiske formand gennem fem år foredrag Generalforsamlingen i Foreningen Agape betød også et farvel til Obs! Annette Bech Vad, som har været med i Agapes bestyrelse i 9 år hvoraf de seneste 5 år var som formand. Stor tak til Annette for den store og engagerede arbejdsindsats. I sin sidste formandsberetning gjorde hun opmærksom på, at man ikke vil se Agape i den kirkepolitiske debat om for eksempel kirkelig vielse af homoseksuelle: Vi ønsker, at alle de ressourcer Agape har, skal bruges i den direkte kontakt med de mennesker, for hvem livet gør ondt. Agape ønsker, at hjælpe de mennesker der er kommet i klemme og får det endnu sværere, fordi de har en overbevisning, der medfører, at de ikke lever efter de politiske korrekte holdninger Ud over Annette Bech Vad var Ellen Brokhøj og Heine Holmgaard på valg til bestyrelsen, og de blev begge genvalgt. Desuden blev Alice Fuglsang Ambrosen fra Holstebro valgt. Maria Virhøj Madsen og Lene Thorø Overby og blev valgt som suppleanter. Læs mere på hjemmesiden om generalforsamlingen. billeder fra inspirationsdagen Foreningen Agapes sekretariat Bredhøjsvinget Silkeborg T Girokorttype: 73 Kreditornummer sekretariat@agape.dk agape.dk info Hvornår? Start: 14. marts 2011, slut: 18 november Datoerne for de enkelte samlinger: Se programmet inden i brochuren. Hvor? overnatning på enkeltværelser. Hvad koster det? kr. inkl. undervisning, kost og logi. Ved tilmelding betales et depositum på 1000 kr. Det resterende beløb kan betales i 5 rater af 3800 kr. Hvordan tilmelder jeg mig? Ved at ringe eller maile til Agapes sekretariat. Det er også muligt at tilmelde sig online på Agapes hjemmeside. Hvornår er tilmeldingsfristen? 1. februar Der er kun plads til 12 deltagere! Hvor kan jeg få mere af vide? Hos kursusleder Connie Noer på mail noer@familieterapeuter.dk eller på tlf eller når livet gør ondt OBS årskursus i sorg og krise en faglig efteruddannelse Sjælesorgsuddannelsen CARE Støttepulje Alle deltagere i kurserne kan søge om tilskud hos Agapes støttepulje, som er etableret for at hjælpe med økonomien, hvor der er behov for det. Kontakt sekretariatet. Care Uddannelse for unge i sjælesorg. 25. november. CARE er en uddannelse, som giver redskaber til at hjælpe andre, og som udruster til at give individuel sjælesorg. CARE handler om kommunikation, sjælesorg, aktiv lytning, grundfølelser, livs- og situationskriser, seksualitet, åndelige kriser, ressource- og konfliktområder samt den åndelige dimension i mennesket livs-arenaer. November 2010 til februar 2011 på Børkop Højskole Årskursus i sorg/krise 2011 Sorgkurset henvender sig til personer, som gennem deres arbejde kommer i berøring med mennesker i sorg, og som gerne vil have større indsigt i sorgens mange ansigter. Udbytte af uddannelsen er Afklaring, vækst og udvikling på det personlige plan. Du vil være i stand til at lede sorggrupper og gennemføre samtaler med sorgramte afhængigt af dine personlige interesser. Du vil kunne virke som inspirator for andre, der privat eller arbejdsmæssigt møder sorgramte personer. Marts-november 2011 på Refugiet i Løgumkloster Retræte, TimeOut Tilbagetrækning. En mulighed for at skifte fokus. Rette opmærksomheden mod det åndelige. Lytte til stilheden. Lade Gud komme til. Nogle dage i stilhed, læsning, bøn og meditation. Planlagte retræter i 2011: april: Påskeretræte i den stille uge. Fra palmesøndag til onsdag før påske. Retræteledere: Carsten Dalsgaard og Ingolf Henoch Petersen Sjælesørgerisk Familierådgivning Pædagogiske og psykologiske redskaber til at udøve sjælesorg i menighed og samfund samt mulighed for personlig udvikling og udvidet indsigt i eget liv. -øget kendskab til eget liv og ægteskab og frimodighed til at bruge sig selv. -redskaber til bedre at tage hånd om ægteskabs- og familielivet Kurserne afvikles i Tersløse, Vestsjælland og i Holstebro, Vestjylland. Juni 2011 til maj 2012, fordelt på ni samlinger Diakonikonsulent Egon Madsen Diakoni, omsorg og nærvær i menigheder. Psykolog Ole Rabjerg Vrede, sorg, stress, skyld. Landsleder Torben Jensen Tjenesten/diakoniens centrale plads i kristendommen, etik/politik og kristendom, lykken, lidelsen. Sjælesørgerisk Familierådgivning II Dygtiggørelse som sjælesørger, primært i forhold til menigheden. Undervisning i de dynamikker, der er til stede i en menighed. Indsigt i egen personlighed - stærke og svage sider - hvordan de kommer til udtryk i din menighed - og hvorfor. Steen Palmqvist leder og underviser på SFR II Kurset foregår på Sjellebro, Mørke, Djursland Maj 2011 til januar 2012, fordelt på otte samlinger 10 11

7 C Brug din mobil. Støt Agapes arbejde her og nu med 100 kr: SEND EN SMS MED TEKSTEN kollekt AGA 100 til nr 1277 Næste Nyheder & Inspiration udkommer 1. feb 2011 Foreningen Agape, Bredhøjsvinget 1, 8600 Silkeborg