Budgettjekliste det nye?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Budgettjekliste det nye?"

Transkript

1 Inspirationsnotat til arbejdet i MED-Hovedudvalg september 2013 Budgettjekliste det nye? Her er samlet nogle af de ny budgetforslag, der bliver arbejdet med i kommunerne. Du kan bruge inspirationsnotatet, når I gennemgår kommunens budgetmateriale (prioriteringskatalog, budgetforslag, rammepapirer m.m.). Budgetideerne er samlet fra møder med b-siden i de kommunale MEDhovedudvalg juni-september 2013 om budget Nogle af ideerne er meget udbredt i år. Andre kommer måske først frem hos jer i næste års budgetarbejde. De udvalgte budgetforslag er suppleret med en liste over spørgsmål, som det ofte vil være en god ide at drøfte i forbindelse med budgetbehandlingen i MED. Du kan læse mere i Inspirationskaloget fra 2012 og Budgettjeklisten fra 2011, der forklarer nogle af de mest almindelige budgetbegreber. Følg med på eller på der kommer hele tiden nye vejledninger til MED-hovedudvalgene. Læs mere om de nye budgetideer 1. Centralisering? 2. Skolereformen? 3. Udbud? 4. De lavthængende frugter? 5. Rammebesparelser? 6. Underforbrug? Spørgsmål til budgettet

2 1. Centralisering? Vi anbefaler, at MED-hovedudvalget er særlig opmærksomt på, hvornår og hvordan centralisering af institutioner og opgaver indgår i kommunens budgetforslag. Vi anbefaler desuden, at MED-hovedudvalget drøfter de samlede konsekvenser af en centralisering på service, arbejdsforhold og arbejdsmiljø og på udviklingen af kommunens opgaver. Muligheder, risici og erfaringer Regeringen og KL har gjort meget ud af, at kommunerne kan spare mange penge ved at centralisere. Det gælder specielt de administrative opgaver, herunder regnskab og bogholderi, og gerne på tværs af kommuner, regioner og stat. Men også institutionerne bliver ofte sammenlagt for at spare penge. Vi mener at fordele og ulemper må vejes op mod hinanden i hvert enkelt tilfælde. Centralisering betyder ofte at ansvar og udførelse af opgaverne bliver delt, og det kan være en risikabel vej at gå. Samtidig bygger beslutninger om centralisering ofte på et meget spinkelt grundlag. Der er dog opgaver, hvor det ofte vil være en fordel at centralisere internt i den enkelte kommune. Det gælder eksempelvis for opgaver, hvor det ellers kan være svært at opbygge tilstrækkelig ekspertise og at opnå stordriftsfordele. Men ofte er det bedst, at opgaverne bliver i samme "koncern" og ansvaret ikke bliver fordelt på flere. Øget centralisering giver ikke automatisk færre opgaver til de decentrale institutioner. Kommunerne bør overveje, hvem der løser opgaverne mest hensigtsmæssigt. Det er næppe særligt effektivt, når institutionsledere selv skal løse administrative opgaver, de ikke er uddannet til. I år har man i Odense Kommune fremsat et forslag om at samle lønadministrationen på kulturområdet. Hvorvidt det vil aflaste kommunens decentrale kulturinstitutioner afhænger i høj grad af, om der med sammenlægningen også medfører øgede styrings- og dokumentationskrav til de decentrale institutioner. En undersøgelse fra Regeringen og KL har vist, at 54 % af ressourceforbruget inden for lønadministrationen fortsat finder sted decentralt, til trods for, at administrationen er centraliseret (jf. Deloitte 2010:63). I Bornholms Regionskommune har man fremsat et andet forslag om centralisering. Her ønsker man at sammenlægge skoleafdelinger, hvilket skal øge volumen hos et færre antal afdelinger. Fordelene kan vise sig ved, at de større skoleenheder giver mulighed for mere differentierede om målrettede tilbud til eleverne. Samtidig kan der være store udgifter forbundet ved at have spredt administrationen og opgaver ud på flere adresser i kommunen. Centraliseringen kan i denne 2

3 sammenhæng skabe stordriftsfordele, der i sidste ende kan udmøntes i bedre kvalitet og et mindre ressourceforbrug. Men der kan være forskellige faldgrupper ved sammenlægninger. I første omgang skal man være opmærksom på, at der kan opstå problemer som følge af forskelle mellem de sammenlagte afdelinger. Man bør derfor give tid til processen, før man høster eventuelle gevinster. Desuden kan en variation i opgaver afspejle forskelle i behov og prioritering. Hvis det er tilfældet, vil en centralisering nemt kunne medføre en dårligere kvalitet samlet set. Samlet er det vigtigt, at fordelene ved en centralisering bliver vejet op mod de omkostninger, der kan være tale om. Både i forhold til brugere, borgere og for medarbejderne. 3

4 2. Skolereformen Vi anbefaler, at MED-hovedudvalget er særlig opmærksomt på, hvordan skolereformen indgår i Budget 2014 og 2015 MED-hovedudvalget bør drøfte konsekvenserne af de økonomiske rammer og de krav, der bliver stillet fra august 2014, samt MED-udvalgenes rolle i den videre proces. Sektor/område-MED bør drøfte gennemførelsen og konsekvenserne for alle de berørte medarbejdere. Muligheder, risici og erfaringer Vi vurderer, at der på den ene side er lagt et pres på medarbejderne gennem arbejdstidsaftalen m.v. som vil betyde et krav om et øget timetal pr. ansat. På den anden side er der med økonomiaftalen og med forventningerne om yderligere kompensation for de nye lovkrav, flere penge til rådighed i kommunerne i Kombineret med en betydelig besparelse i 2013 som følge af kommunernes lockout vil der samlet være flere penge til området (pr. elev) end i Samtidig vil der være midler til en særlig indsat allerede i Kommunerne har nu fået at vide, hvor stort deres tilskud bliver i De første 300 millioner kroner af et ekstraordinært tilskud på i alt 1,8 milliarder kroner er nu fordelt. Se Oversigt over kommuner og udbetalte beløb for 2014 Det tilskud er udover den almindelige kompensation for medudgifter gennem DUT-princippet, som kommunerne også vil få. Endelig får kommunerne også mulighed for at bruge af en særlig pulje til efteruddannelse af lærere, pædagoger og ledere på området. Puljen er på lige godt 1 mia. kr. samlet. Der er ikke opgjort et samlet provenu af forårets lockout, men en række kommuner har opgjort besparelserne og fremlagt forslag til anvendelsen. I Vejle Kommune har man sparet 26 millioner kroner på lockouten, som alle bliver på skoleområdet. De 10 millioner kroner er øremærket til at indhente tabte undervisningstimer. De resterende 16 millioner kroner skal bruges til mere undervisning, efteruddannelse af lærerne, eller nye ipads til medarbejderne (www.kl.dk). I Ikast-Brande har hver medarbejder, som påvirkes af den fremtidige reform, fået 30 timer til at deltage i et projekt forud for reformen. På den måde ønsker man, at alle medarbejder får en aktiv rolle og medejerskab - på projektet FællesSkolen. (Kilde: ) I Aarhus har Kristian Würtz (S), rådmand for Børn og Unge samlet parterne omkring folkeskolen til dialogmøder. I midten af august blev dialogen skudt i gang med et seminar, hvor elever, lærere, ledere og organisationer deltog. (kilde: 4

5 Men der er også indbygget besparelser i mange budgetter: I Kolding skal 37 pædagoger afskediges, og de 800 lærere skal dække det, der i dag svarer til 110 ekstra lærerstillinger, hvis uddannelsesudvalgets indstilling i Kolding Kommune bliver til virkelighed. (Kilde: ) Ud over lærernes arbejdstid er en af de væsentligste finansieringer for reformen, at den længere skoledag gør, at man kan flytte resurser fra SFO/fritidshjem til den almindelige skoledag. I KL's pjece "Den nye Folkeskole", er det skønnet, at der på landsplan kan spares 1,2 milliarder kroner på området. En del kommuner, bl.a. Rudersdal, har indregnet en besparelse på SFO. Andre kommuner, bl.a. Kolding, er tilbageholdende med at overføre disse besparelser til det øvrige skoleområde. Fakta om skolereformen: Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti indgik en aftale om et fagligt løft af folkeskolen den 7. juni. Det Konservative Folkeparti tilsluttede sig hovedparten af aftalen den 13. juni. Det betyder, at skolereformen med undtagelse af elementerne vedrørende faglig fordybelse og obligatorisk lektiehjælp i skoletiden træder i kraft fra skoleåret 2014/15. Efter næste folketingsvalg træder også disse elementer i kraft. Reformen er ikke endeligt vedtaget ved lov, men i folketingssamlingen 2013/14 skal der behandles to lovforslag: Et lovforslag om en overgangsperiode, som skal træde i kraft august Og et lovforslag, der indfører de resterende dele af aftalen af 7. juni 2013 mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti, men først efter næste folketingsvalg. I økonomiaftalen mellem regeringen og KL af 13. juni 2013 er det fastlagt, hvordan finansieringen af reformen kommer til at se ud indenfor de rammer, der i øvrigt er lagt herunder de nye arbejdstidsbestemmelser for lærerne. Den første del af finansieringen er udmøntet i et tilskud på 300 mio. kr. der bliver fordelt i 2014 efter en særlig nøgle. 5

6 3. Udbud Vi anbefaler, at MED-hovedudvalget (også) i år er særlig opmærksomt på i hvilket omfang og hvordan brugen af konkurrenceudsættelse og udbud indgår i kommunens budgetforslag. Herunder anbefaler vi endvidere at MED-hovedudvalget også fokusere på, om der i oplæg til budgettet er afsat midler til screening, analyser, beskrivelser af udbudspotentiale på forskellige områder. Muligheder, risici og erfaringer Forestillingen om, at det offentlige kan spare mange penge ved at inddrage det private erhvervslivet i opgaveløsning er meget udbredt. Der kommer fra tid til anden påstande om, hvor stor besparelse øget udbud kan føre til, hvor udgangspunktet nogen gange synes at være, at en besparelse på en lille konkret opgave ganges op med til den offentlige sektors samlede størrelse. AKF, en del af det nuværende KORA, har dog tidligere offentliggjort et studie der viser, at påstandene savner empiri. Desuagtet fortsætter presset på den offentlige sektor om øget anvendelse af konkurrenceudsættelse og udbud med besparelse på ressourcerne som begrundelse. Forventningerne om at der lå store besparelsesgevinster i øget konkurrenceudsættelse og udbud, har da også været drivkraften bag et tidligere centralt krav om at kommunerne skulle konkurrenceudsætte en vis procentdel af driften. Det er imidlertid et krav til kommunerne som nu er droppet. Det har dog ikke samtidigt betydet at kommunerne er holdt op med at udbyde og udlicitere. Således er KL da også i samarbejde med næsten 40 kommuner fx ved at udføre en screening på ældreområdet af kommunale driftsopgave med henblik på et øget samarbejde mellem offentlige og private aktører. Besparelsespotentialet ved screeningen vil formentlig ikke fremgå af budgettet, men derimod vil der være en merudgift til screeningen. Besparelserne kan så fremgå, når der rent faktisk budgetteres med øget brug af udbud. Det er derfor vigtig for MED-hovedudvalget at være opmærksom på både, om der rent faktisk skal ske konkurrenceudsættelse, og om det kan forventes i den kommende periode, fordi kommunen deltager i en potentialeafklaring, der kan give anledning til forventninger om fremtidige besparelser og effektiviseringsgevinster. 6

7 4. De lavthængende frugter? Vi anbefaler, at MED-hovedudvalget også i år - er særlig opmærksomt på, hvor der i budgetforslaget kan være lavthængende frugter, som kan betyde besparelser for kommunen uden at det går ud over de ansatte eller som måske ligefrem kan være til fælles fordel. Vi anbefaler desuden, at MED-hovedudvalget overvejer, om I selv vil pege på alternative besparelsesforslag, hvis der ikke er tilstrækkelig fokus på de lavthængende frugter Konkrete anbefaler vi, at I beder om en oversigt over kommunens samlede udgifter i 2012 og 2013 til ekstern konsulentbistand fordelt på opgavertyper. Endelig anbefaler vi, at I beder om en redegørelse for kommunens energiregnskab og udviklingen i energiforbruget med særlig fokus på variationerne. Muligheder, risici og erfaringer Vi tillader os at have som udgangspunkt, at langt de fleste kommuner stadig har muligheder for at finde besparelser på den måde, også selvom man i øvrigt har skåret helt ind til benet på serviceniveau og arbejdstempo m.m. Vi er dog udmærket klar over, at denne type af forslag normalt ikke kan redde hele kommunens økonomi, hvis der er behov for besparelser. Flere kommuner har fået øjnene op for, at det er dyrt med ekstern konsulentbistand. Ofte anvender kommunerne eksterne konsulenter til opgaver, der alternativt kunne udføres af kommunens administration med inddragelse af de berørte medarbejdergrupper og opgaveområder. Københavns kommune peger på at spare på ekstern bistand alene ved at samordne indkøb via fælles rammeaftaler. Kommunen peger desuden på muligheden for at spare over 1 mio. ved at konvertere konsulentudgifter til interne ansættelser. Mange kommuner har med rette haft fokus på energirenovering og investeringer i energiforbedringer i de seneste år. Med den såkaldte ESCO-model kan kommunen vælge at lade private finansiere energiinvesteringerne udenfor den kommunale kasse. Det kan være interessant, men metoden bør anvendes med forsigtighed, idet gevinsten for kommune vil være noget mindre, end hvis man selv finansierer investeringerne. Under alle omstændigheder kan der være penge at hente for kommunen ved at gennemgå mulighederne for energibesparelser. I økonomiaftalen mellem KL og regeringen er det aftalt, at kommunerne samlet skal finde 430 mio. ved at effektivisere kørsel og befordring. Det er udtryk for, at udgifterne på dette område varierer meget mellem kommunerne og at nogle kommuner bruger relativ mange penge på taxa- og vognmandskørsel. Hvis det er 7

8 tilfældet hos jer, kan der være mange penge at hente som alternativ til at spare andre steder. Samtidig kan det være et fornuftigt alternativ for alle parter at overveje, hvilke kørselsopgaver kommunen selv kan løse gennem en bedre koordinering og samarbejde på tværs mellem opgaveområderne. Vi anbefaler at I beder om en redegørelse for, hvordan kommunen har organiseret kørselsopgaverne i forhold til de kommuner, i normalt sammenligner jer med med mindre i allerede har haft det oppe. Koordinering af indkøb har de sidste år også været i fokus gennem økonomiaftalerne. I mange kommuner er der måske stadig penge at hente ved at samordne og koordinerer indkøbene. Fordele og ulemper skal dog opvejes mod hinanden. Herunder er det særligt vigtigt at være opmærksomme på konsekvenser for de medarbejdere, der skal anvende indkøbene og sikre en inddragelse af alle relevante personalegrupper til kravspecifikation m.m. Vi anbefaler at I drøfter kommunens indkøbspolitik og evaluering af effekten på de forskellige områder. Fakta: Energibesparelser Mange kommuner har investeret i energibesparelser de sidste år, men der er stadig penge at hente - og så gavner det miljøet! Både stat, regioner og kommuner er bundet af cirkulærer og aftaler om energirenoveringer. Reglerne er formuleret i et cirkulære fra Alle offentlige institutioner kan dog godt vælge at gøre mere end det, de er bundet til af aftaler og regler. Og det er ofte en god forretning. Kommunerne har automatisk låneadgang til energibesparelser iflg. låneregler og - aftaler. I den forbindelse er Energistyrelsens bekendtgørelse om energimærkning særligt fremhævet som grundlag for at finde frem til egnede investeringer og lån. Der er hjælp at hente mange steder, men der er også brug for at få nogle eksperter selv. Det kan være nødvendigt med en centralisering af ansvar og kompetencer for at sikre viden på området. Eksempler: Bygningsrenovering i Viborg Viborg kommune har i et sparekatalog for peget på, at det stadig er muligt at hente penge ved renoveringer i henhold til energimærkningen af kommunens bygninger. Forskere på DTU har i 2008 beregnet, at man i gennemsnit kan spare 1,30 kr. for hver 1 kr. man investerer i offentlige bygninger. Det betyder med andre ord, at det er en god forretning for mange offentlige institutioner at investere i energibesparelser. Ofte er det en god ide at starte med se på belysningen. 32 % af elforbruget i den offentlige sektor går til belysning og i kontorbygninger endda mere end 40 %. 8

9 Mange maskiner bruger også for meget energi. En stationær pc bruger eksempelvis fire gange så meget strøm som en bærbar pc - iflg. ELsparefonden. Fordele Det er ofte muligt at finde pengene på en anden måde, netop fordi de kan tjene sig selv ind igen. En energiinvestering betyder mindre driftsudgifter allerede fra første år. Det betyder, at investeringer i den ene "ende" af kommunen kan finansierer nye investeringer i den anden "ende", hvis man laver en turnusplan for gennemførelsen Det er meget lettere at låne til energibesparelser end til andre anlægsudgifter. Energibesparelser kan godt være til gavn for både kommunens økonomi, klimaet og for arbejdsmiljøet. Ulemper Det kan være nødvendigt med øgede udgifter i første omgang. Skal pengene findes på lønbudgettet er det svært at få medarbejderne med til at tænke energibesparelser i dagligdagen. Det kan være vanskeligt at vurdere mulighederne - det kræver undersøgelser og ekspertviden. Anbefalinger Se på organisering og beslutningskompetence, så der kommer gang i ændringerne - Det er ofte en god ide at centralisere bygningsdrift og fjerne budgettet til vedligeholdelse fra de decentrale institutioner. De enkelte institutioner kan godt være ansvarlige for energiforbruget indenfor bygningen, eksempelvis for Elforbruget (men med mulighed for både rådgivning og finansiering af de nødvendige investeringer). Der skal være mulighed for at få del i gevinsten for både institutionen og medarbejderne. På den måde sikre man størst effekt. Ofte vil der være behov for at starte med at afdække det faktiske besparelsespotentiale i den enkelte institution, afhængig af bygningsstand, vedligeholdelse, anvendelsesgrad m.v. Se nærmere på bygningens ventilation og isolering i ydervægge og vinduer. Er der behov for renovering også udover energimærkningens påpegning af umiddelbart rentable investeringer? Se nærmere på belysning og anvendelsen af energisparepærer - er der tænd og sluk-ur? Er der tænkt på det rigtige arbejdslys? Bliver dagslyset udnyttet med fleksibel belysning? Se nærmere på, hvad institutionen ellers bruger energi til: IT, kopiering, stationære pc'ere, maskiner..? Hvad siger El-sparefonden? Husk besparelser på vandforbruget. Kommunen betaler også for vandet. 9

10 5. Rammebesparelser En række kommuner anvender rammebesparelser i budgettet. Det kan sløre, hvilke konkrete tiltag, der bliver tale om. Vi anbefaler at MED-hovedudvalget spørger ind til udmøntningen og konkretiseringen af rammebesparelser, således at konsekvenser og effekter bliver tydelige inden budgettet vedtages, og politikerne dermed selv skal stå på mål for de besparelser, der vedtages. Anvendelsen af rammebesparelser har både fordele og ulemper. Fordelen kan være, at udmøntningen sker på et niveau i kommunen, hvor der er mere indsigt i de konkrete opgaver og besparelserne derfor bedre kan doseres, så arbejdsvilkår og serviceniveau forringes mindst muligt. Ulempen er, at de besparelser, der skal fortages, bliver mere usynlige i den politiske proces. Politikerne kan dermed mere eller mindre fritage sig selv for ansvaret for konkrete besparelser og deraf aflede effekter på arbejdsvilkår og kommunens serviceniveau. Dermed sløres sammenhængen mellem de politiske beslutninger og de serviceforringelser, borgerne oplever. Vi anbefaler derfor, at MED-hovedudvalget så vidt muligt får præciseret og foldet ud, hvad der vil være konsekvenserne af rammebesparelserne og hvordan politikerne har tænkt sig, de skal konkretiseres, herunder en vurdering af effekten på kommunens serviceniveau og ikke mindst om det har betydning for beskæftigelsen af medarbejdere i kommunen. 10

11 6. Underforbrug? En række kommuner har de senere år ikke anvendt de afsatte midler på budgettet fuldt ud. Dette underforbrug har nogle af de samme karakteristika som rammebesparelser, nemlig at det fritager politikerne for at stå til ansvar for de enkelte besparelser, men alligevel sikre en reduktion af udgifterne. Besparelserne opnås via den generelle styring af budgetterne på institutionsniveau. Vi anbefaler, at MED-hovedudvalget efterlyser en strategi fra kommunen i forhold til, at det vedtagne budget føres ud i livet. Efter mange år, hvor budgetoverskridelser var mere eller mindre almindelig er det lykkedes at få bremset disse med stramme sanktionsregler. Således har især regnskabssanktionen tilsyneladende haft stor effekt. Regnskabssanktionen rammer kommunerne både kollektivt og individuelt hvis regnskabet viser, at det vedtagne budget ikke er overholdt. Disse sanktioner har betydet, at kommunerne nu oftere underforbruger end overforbruger. Kommunernes forbrug var således i 2011 og mia. kr. mindre end det vedtagne budget i begge år. Der er ikke tegn på, at det ændrer sig i Vi anbefaler at MED-hovedudvalget spørger ind til, om kommunen har tiltag, der skal hjælpe institutionerne med at bruge budgettet fuldt ud, så der ikke ske utilsigtet underforbrug. Et underforbrug er jo tegn på, at det serviceniveau mv. som kommunen har fastlagt i budgettet ikke effektueres. Der er i lovgivningen om kommunernes budgetlægning åbnet for, at der kan afsættes en pulje til ikke-formålsbestemte-udgifter. Det giver kommunen mulighed for, at afsætte en buffer, således at de enkelte institutioner ikke hver især behøver gemme midler til uforudsete hændelser i slutningen af budgetåret, men kan trække på en fælles reserve. Vi anbefaler, at MED-hovedudvalget spørger ind til kommunens brug af denne mulighed. Det skal dog bemærkes, at underforbruget for nogle kommuners vedkommende ikke kommer af regnskabssanktionen, men snarere har sit udspring i, at nogle kommuner ikke har indtægter nok til at kunne bruge deres del af den samlede serviceramme. 11

12 Spørgsmål til drøftelsen af budgettet i MED 1. Fremskrivninger Er KL s Budgetvejledning vedr. p/l indregnet fuldt ud? Er der eventuelt taget hensyn til særlige forhold i kommunen eller på opgaveområder, fx særlig personalesammensætning? Indtægtssiden: Brugerbetaling, fx transport og udflugter på børneområdet? Konsekvenser af skolereformen på SFO-taksterne? Øgede indtægter fra grundskyld eller skat? Øget bidrag fra statslige puljer (lånepulje m.v.)? 2. Nye politiske (tværgående) mål Er der meldt (op)prioritering ud fra de politiske behandlinger af budgetoplæg, og hvilke konsekvenser kan de få med/uden finansiering? 3. Prioriterings-/sparekatalog Hvordan er processen omkring de enkelte forslag (behandling, forberedelse, kommentarer?) Hvordan er der omregnet mellem antal berørte stillinger og samlede spareramme? Er besparelsen allerede indregnet i budgetforslaget, eller er det en hensigtserklæring? Hvem har kompetence til at igangsætte projektet, og er der fastlagt en tidsplan? Rammebesparelser: Kig efter u-konkrete besparelser som kan få direkte konsekvenser for de berørte medarbejdere når de bliver mere konkrete. Konsekvenser af tidligere beslutninger lokalt eller centralt? Har forudsætningerne ændret sig siden beslutningen? Prioritering som følge af ændret efterspørgsel (demografi): Hvordan og hvor sikker er sammenhængen indregnet? Er der taget højde for udelelighed på fx skoleområdet? Er der taget højde for tidsmæssige begrænsninger i gennemførelsen? Forudsættes adfærdsændring og hvad sker, hvis det ikke går som planlagt er der en plan B? Særligt om udbud/konkurrenceudsættelse: Hvad er på vej og hvornår træffes hvilke beslutninger herunder ændringer på fritvalgs-området? Er besparelsen realistisk? Hvad sker der, hvis den ikke bliver opfyldt? Særligt om indkøb, energibesparelser og andre lette løsninger: Er potentialet udnyttet fuldt ud og på alle områder? Hvad er der afsat til tværgående koordinering? Afbureaukratisering, regelforenkling og tillidsreform: Særligt for frikommunerne? Særligt på de enkelte sektorområder? Lokale initiativer, herunder forventet udnyttelse af udfordringsretten? Indregning af konsekvenser for centrale initiativer, fx på beskæftigelsesområdet? Udviklingsprojekter, herunder innovation, digitalisering og selvbetjening m.m.: Hvad igangsættes, hvordan og med hvem? Hvilke omkostninger er der forventet? Hvilke besparelser er indregnet (på forhånd)? 12

Dagsorden til møde for næstformænd i kommunernes MED-hovedudvalg Afholdt i oktober 2013

Dagsorden til møde for næstformænd i kommunernes MED-hovedudvalg Afholdt i oktober 2013 Dagsorden til møde for næstformænd i kommunernes MED-hovedudvalg Afholdt i oktober 2013 1. Goddag og velkommen 2. Tillid i samarbejdet Oplæg fra en kommune, der i praksis gennemfører et projekt med Tillid

Læs mere

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Formål Faxe Kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, det løbende økonomiske

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Omstilling og effektivisering

Omstilling og effektivisering Nr. 39 Område: Indsatsområde: Emne: Aftaleholder: Fagudvalg: Funktion: Omstilling og effektivisering Plan og kultur Afbureaukratisering og effektivisering Reduktion i Plan og Kulturs personale Christian

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

ØDC - Økonomistyring

ØDC - Økonomistyring NOTAT ØDC - Økonomistyring 24-06-2013 Aftale om kommunernes økonomi for 2014 KL og regeringen indgik den 13. juni 2013 aftale om kommunernes økonomi for 2014. Kommuneaftalen indebærer ligesom tidligere

Læs mere

Kommunernes økonomiske rammer for 2016

Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Nyt kapitel 3. juli 2015 Regeringen har i sit regeringsgrundlag tilkendegivet, at der skal indføres et omprioriteringsbidrag de næste fire år, så der kan frigøres

Læs mere

Folkeskolereformen. Skolen i morgen Ledelse. Økonomi. Proces. Oplæg budgetkonference 29. august 2013

Folkeskolereformen. Skolen i morgen Ledelse. Økonomi. Proces. Oplæg budgetkonference 29. august 2013 Folkeskolereformen Skolen i morgen Ledelse Økonomi Oplæg budgetkonference 29. august 2013 Proces Skoleledelse Hvad sker her i efteråret Alle landets skoleledere 3 dages kursus: Folkeskolereformen

Læs mere

Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. 03-09-2010. Sagsnr. 2010-55058

Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. 03-09-2010. Sagsnr. 2010-55058 Økonomiforvaltningen Center for økonomi & HR NOTAT Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. Baggrund Københavns Kommune vil i de kommende år stå overfor en række

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Forslag 41 (sag 91 på byrådsmødet den 17. juni 2015) Børn og Unges udtalelse vedr. Venstre Byrådsgruppes beslutningsforslag om konkurrenceudsættelse

Forslag 41 (sag 91 på byrådsmødet den 17. juni 2015) Børn og Unges udtalelse vedr. Venstre Byrådsgruppes beslutningsforslag om konkurrenceudsættelse Forslag 41 (sag 91 på byrådsmødet den 17. juni 2015) Børn og Unges udtalelse vedr. Venstre Byrådsgruppes beslutningsforslag om konkurrenceudsættelse Resume af beslutningsforslaget: Aarhus Kommune har konkurrenceudsat

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Muligheder for tilpasning af budgetforslaget

Muligheder for tilpasning af budgetforslaget Muligheder for tilpasning af budgetforslaget 1. Baggrund Som det fremgår af budgetoversigt af 11. august 2014, som er udsendt sammen med dagsordenen til førstebehandling af Budgetforslag 2015 for Rudersdal

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Indstilling. Investeringer i energioptimeringer i Børn og Unge. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Investeringer i energioptimeringer i Børn og Unge. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 14. januar 2013 Aarhus Kommune Administrationsafdeling Børn og Unge 1. Resume Der er i Børn og Unges budget afsat 58,1 mio. kr. til investeringer

Læs mere

Merudgifter og mindreindtægter anføres uden fortegn. Mindreudgifter og merindtægter anføres med negativt fortegn. Alle beløb er vist i kr.

Merudgifter og mindreindtægter anføres uden fortegn. Mindreudgifter og merindtægter anføres med negativt fortegn. Alle beløb er vist i kr. for Ruderdal Kommune af lov- og cirkulæreprogrammet på Børne- og Skoleudvalgets område. Skole og Familie samt Psykiatri og Handicap har i samarbejde med Økonomi vurderet det lov- og cirkulæreprogram, der

Læs mere

Udgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform

Udgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform 13. september 2013 KKN Dok.nr. 119505-13 Udgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform Den nye folkeskolereform medfører, at der fastsættes et gennemsnitligt ugentligt minimumstimetal, som kommunerne

Læs mere

Dragør Kommunes økonomiske politik

Dragør Kommunes økonomiske politik Dragør Kommunes økonomiske politik 2015-2018 Formålet med nærværende økonomisk politik for Dragør Kommune er at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning og det løbende

Læs mere

Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen

Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen Resumé I det netop vedtagne budget for 2014-2017 er det indlagt som forudsætning, at reformen er udgiftsneutral, dvs. den finansieres efter den model, der er lagt

Læs mere

Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2

Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2 Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 185 Offentligt Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2 udleder I Danmark såvel som andre industrialiserede lande. Af de

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Beregninger på baggrund af indgået aftale - skolereform:

Beregninger på baggrund af indgået aftale - skolereform: Udgiftssiden - Almenområdet Flere undervisningstimer i almenundervisningen: Ifølge den indgåede aftale vil undervisningstimetallet blive udvidet med 14 lektioner mere om ugen i forhold til det nuværende

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Sekretariatet Sagsnr. 227538 Brevid. 1694365 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 13. august 2013 Folkeskolereformens

Læs mere

Aktuel kommunaløkonomi -Lidt om dansk økonomi -Økonomiaftale mv. -Udvalgte nøgletal fra KL

Aktuel kommunaløkonomi -Lidt om dansk økonomi -Økonomiaftale mv. -Udvalgte nøgletal fra KL Budget 2014-2017 Aktuel kommunaløkonomi -Lidt om dansk økonomi -Økonomiaftale mv. -Udvalgte nøgletal fra KL Budgetkonference, juni 2013 Lidt om dansk økonomi side 2 Hvad siger Finansministeriet.? side

Læs mere

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget.

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. Da de specifikke finansieringsforslag kan virke meget tekniske har vi for overskuelighedens skyld, sammenfattet

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013

Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013 Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013 December 2010 1 Baggrund: 1.1 Lovgrundlaget Kommuner og regioner skal udforme en udbudsstrategi inden udgangen af 2010, jf. styrelseslovens

Læs mere

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Brug løn aktivt - ellers mister du indflydelse Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Udgivet af KL Specielle Overenskomstforhandlinger Økonomisk Sekretariat Brug løn aktivt ellers mister du indflydelse

Læs mere

Beredskabsområdet i omstilling

Beredskabsområdet i omstilling Beredskabsområdet i omstilling Det skal på MED-dagsorden Kommunerne skal inden 1. januar 2016 finde sammen i højst 20 beredskabsenheder. De konkrete sammenlægninger skal drøftes i de kommunale MED-Hovedudvalg

Læs mere

Ændringsforslag. Drift - Nedjustering af overhead ifb. med opkrævning af takster på rammeaftaleinstitutioner mv.

Ændringsforslag. Drift - Nedjustering af overhead ifb. med opkrævning af takster på rammeaftaleinstitutioner mv. 2014 - Tekniske administrative ændringsforslag Nr. Politisk udvalg 1 Økonomiudvalget 2 Økonomiudvalget Ændringsforslag Drift - Nedjustering af overhead ifb. med opkrævning af takster på rammeaftaleinstitutioner

Læs mere

Sundhedsudvalget

Sundhedsudvalget Sundhedsudvalget 26-05-2014 Drøftelse af, hvad forslaget til økonomisk politik betyder for s økonomi og service Budget for 2015-2018 Udfordringer og effektiviseringer Udfordringer Pres udefra Genoptræning

Læs mere

Spareplaner for sygehusene i 2017

Spareplaner for sygehusene i 2017 3. oktober 2017 Spareplaner for sygehusene i 2017 Regionerne skal finde besparelser for ca. 1,2 mia. kr. på sygehusenes budgetter i 2017. Det kan koste over 1200 stillinger, selvom en del af besparelserne

Læs mere

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato]

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato] l Økonomisk Politik 1 Godkendt i Byrådet den [skriv dato] Forord Fredensborg Kommunes økonomi kan på mange måder sammenlignes med en almindelig husholdningsøkonomi. Vi skal have balance mellem indtægter

Læs mere

- Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb

- Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb Budgetlægning 2015-2018 Basisbudget 2015-18: - Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb MED, Råd m.fl, 21. August 2014 Danmark er presset på vækst Vækst i BNP

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

SF S FINANSLOVS UDSPIL 2018

SF S FINANSLOVS UDSPIL 2018 SF S FINANSLOVS UDSPIL 2018 VELFÆRD OG GRØN OMSTILLING FREMFOR SKATTELETTELSER 2 ORDFØRER/KONTAKT: VELFÆRD OG GRØN OMSTILLING FREMFOR SKATTELETTELSER SF viser her, hvordan finansloven kunne se ud, hvis

Læs mere

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Den 22. august 2013 på Hotel Vojens Råderum, afbureaukratisering og effektivisering Fra 5 til 12 mia. kr. i modernisering af offentlig sektor frem til 2020

Læs mere

Byrådet, Side 1

Byrådet, Side 1 Byrådet, 06-09-2016 Side 1 2. Åbent punkt - Beslutningssag - 1. behandling af budget 2017-2020 med tilhørende justering af de økonomiske pejlemærker - Sag nr. 16/4131 Sagsgang og sagstype Økonomiudvalget,

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

for behandling af budgettet

for behandling af budgettet Inspirationsnotat nr. 2b til arbejdet i MED-Hovedudvalg 2.11.2009 Vejledning om procedureretningslinje for behandling af budgettet Budgettet har stor indflydelse på arbejds- og personaleforhold. Retningslinje

Læs mere

Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016

Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016 Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016 Ved Lotte Cederskjold, Politisk ordfører (S) (Det talte ord gælder) Indledning Aarhus er en dejlig by, og jeg er stolt af at være

Læs mere

9. oktober Vedtagne reduktionsforslag. Budget

9. oktober Vedtagne reduktionsforslag. Budget 9. oktober 2013 Vedtagne reduktionsforslag Budget 2014-17 Nr. R-101 X Reduktion af budget til arbejdsskader Politikområde 105 Tværgående udgifter Økonomiudvalget Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring

Læs mere

Budget 2012 med stabilitet og investeringer

Budget 2012 med stabilitet og investeringer Budgetforlig for 2012-2015 A: Socialdemokratiet B: Radikale Venstre C: Konservative F: SF L: Focus Fredensborg O: Dansk Folkeparti V: Venstre : Borgernes Stemme Den, 28. August 2011 Budget 2012 med stabilitet

Læs mere

Anlæg: Der er nu udarbejdet et forslag til investeringsoversigt, som dels tager højde for udgifter til de projekter, som allerede er igangsat.

Anlæg: Der er nu udarbejdet et forslag til investeringsoversigt, som dels tager højde for udgifter til de projekter, som allerede er igangsat. 8. september 2010 Sags id: 10/37207 Budgetoplæg -2014 Kontaktperson: mbmoe E-mail: mbmoe@assens.dk Dir. tlf.: 64 74 74 09 Budgetoplægget til økonomiudvalgets 1. bygger videre på de reduktionsblokke, der

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere

Igangsætning af budgetlægningen 2015-2018

Igangsætning af budgetlægningen 2015-2018 Notat Haderslev Kommune Økonomi og Udbud Gåskærgade 26 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13. maj 2014 Sagsident: 14/14080 Lb.nr. 97953 Sagsbehandler: Jytte

Læs mere

Konkurrence og effektivisering

Konkurrence og effektivisering Til Magistraten, til drøftelse Fra Borgmesterens Afdeling Dato 21. august 2014 Konkurrence og effektivisering De økonomiske rammer for kommunerne må forventes at være under forsat pres i de kommende år.

Læs mere

Folkeskolereformens økonomi

Folkeskolereformens økonomi KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Budget og Regnskab NOTAT Bilag 2: Folkeskolereformens finansieringsudfordring I det følgende præsenteres Københavns Kommunes samlede finansiering af folkeskolereformen,

Læs mere

NOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget 2014-2017

NOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget 2014-2017 Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 239826 Brevid. 1721274 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget 2014-2017 14. august 2013 Med

Læs mere

Notat. Ny folkeskolereform 2014. Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra:

Notat. Ny folkeskolereform 2014. Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra: Notat Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra: Ny folkeskolereform 2014 Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Et væsentligt element i den nye folkeskolereform er den udvidede skoledag, hvor understøttende

Læs mere

Notat om kompetencemidler i perioden 2012-2015

Notat om kompetencemidler i perioden 2012-2015 Notat om kompetencemidler i perioden 2012-2015 Baggrund KL indgik i 2007 en trepartsaftale om styrket uddannelse, kompetenceudvikling m.v. med regeringen og de faglige organisationer. Aftalen indeholdt

Læs mere

SPØRGSMÅL DER BESVARES SKRIFTLIGT

SPØRGSMÅL DER BESVARES SKRIFTLIGT SPØRGSMÅL DER BESVARES SKRIFTLIGT Spørgsmål Til spørgsmålet vedr. 10. klasse spørger vi til sammenlægning med Kattegatskolen, vil også gerne have belyst konsekvenserne ved en sammenlægning med Ung Norddjurs.

Læs mere

Frederikshavn Kommune - Budget 2014-2017 Budgetforlig indgået mellem

Frederikshavn Kommune - Budget 2014-2017 Budgetforlig indgået mellem - Budget 2014-2017 Budgetforlig indgået mellem Socialdemokraterne Socialistisk Folkeparti Jette Fabricius Toft Investeringstanken lever Vi ser fortsat investeringer som en vigtig basis for budgettet og

Læs mere

I notatet orienterer Økonomiforvaltningen (ØKF) om foreløbige skøn af de økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune, jf. tabel.

I notatet orienterer Økonomiforvaltningen (ØKF) om foreløbige skøn af de økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune, jf. tabel. NOTAT Til ØU Aftale om kommunernes økonomi 2017 Regeringen og KL har den 10. juni 2016 indgået aftale om kommunernes økonomi for 2017. Hovedelementerne i aftalen er: Af omprioriteringsbidraget på 2,4 mia.

Læs mere

Budgetcheckliste den nye

Budgetcheckliste den nye Inspirationsnotat til arbejdet i MED-Hovedudvalg Juli 2014 Budgetcheckliste den nye Her får du inspiration til emner, som du bør holde øje med, når MED-hovedudvalget gennemgår kommunens budgetmateriale

Læs mere

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende.

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Punkt 6. IT redegørelse. 2011-30002. Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse Denne redegørelse

Læs mere

Indstilling Aarhus Kommune Finansiering af samlet og koordineret PC-anskaffelse i Aarhus Kommune 1. Resume

Indstilling Aarhus Kommune Finansiering af samlet og koordineret PC-anskaffelse i Aarhus Kommune 1. Resume Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 21. september 2011 Aarhus Kommune Finansiering af samlet og koordineret PC-anskaffelse i Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling 1.

Læs mere

Notat. Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav. Den 1. september 2014

Notat. Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav. Den 1. september 2014 Notat Den 1. september 2014 Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav i Børn og Unge (0,7 pct.) Med vedtagelsen af budgettet for 2013 og 2014 blev det besluttet, at Aarhus Kommune

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

Udvikling af folkeskolen via ledelsesbeslutninger, der bygger på dialog og samarbejde

Udvikling af folkeskolen via ledelsesbeslutninger, der bygger på dialog og samarbejde Udvikling af folkeskolen via ledelsesbeslutninger, der bygger på dialog og samarbejde Fakta og opmærksomhedsfelter i anvendelsen af det kommunale MED system som ramme om dialog og samarbejde i omstillingen

Læs mere

Aftale om Genåbning af Budget 2010

Aftale om Genåbning af Budget 2010 Ringe, den 23. marts 2010 Aftale om Genåbning af Budget 2010 Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune står, som mange af landets øvrige kommuner, over for store økonomiske udfordringer. Dette skyldes bl.a. den

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Vedtaget af Byrådet d. 24. juni 2014 Formål med den Økonomiske politik Den

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Fakta og undersøgelser

Fakta og undersøgelser STYRK VELFÆRD OG FÆLLESSKAB FOR FREMTIDEN Fakta og undersøgelser Velfærdskonferencen 21. september 2011 Færre ansatte i kommuner og regioner det sidste år Fra juni 2010 til juni 2011 er antallet af ordinært

Læs mere

Det er KL's anbefaling, at initiativerne så vidt muligt indarbejdes i kommunernes budgetter, hvor det er muligt.

Det er KL's anbefaling, at initiativerne så vidt muligt indarbejdes i kommunernes budgetter, hvor det er muligt. Moderniseringsaftalen Som led i økonomiforhandlingerne for 2013 er der aftalt en Moderniseringsaftale for 2013 og 2014. Moderniseringsaftalen har til formål at frigøre ressourcer til den borgernære service

Læs mere

Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune

Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune Økonomi,HR&IT Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune Baggrund Økonomi har gennemført evaluering af Budgetproces 2015 med fagudvalgene og Økonomiudvalget, hvor hovedessensen er, at til

Læs mere

Økonomien i folkeskolereformen.

Økonomien i folkeskolereformen. Notat Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Bilag 3 Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune 14. oktober 2013 Økonomien i folkeskolereformen. Resume og sammenfatning I tabel 1 nedenfor

Læs mere

Budgetprocedure for budgetåret 2017 og overslagsårene

Budgetprocedure for budgetåret 2017 og overslagsårene Budgetprocedure for budgetåret 2017 og overslagsårene 2018 2020 Budgetproceduren 2017-2020 omfatter retningslinjer, tidsplan, principper og andre forudsætninger for den forestående budgetlægning. Katalog

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

Økonomi i balance. Randers Kommune, juni 2010

Økonomi i balance. Randers Kommune, juni 2010 1. Indledning. Kommunernes økonomi er under stort pres. Serviceudgifterne i kommunernes regnskaber for 2009 er ifølge Ministeriet overskredet med 5,1 mia. kr. Årsagen er primært merudgifter på det specialiserede

Læs mere

Ændringsforslag til økonomiudvalgets budgetforslag

Ændringsforslag til økonomiudvalgets budgetforslag Ændringsforslag til økonomiudvalgets budgetforslag 2018-2021 Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Enhedslisten, Lokallisten, Radikale Venstre, Konservative og Venstre er enige om at fremlægge et samlet

Læs mere

De store besparelser vil kunne betyde afskedigelser. Disse afskedigelser kan være omfattet af lov om kollektive afskedigelser (masseafskedigelser).

De store besparelser vil kunne betyde afskedigelser. Disse afskedigelser kan være omfattet af lov om kollektive afskedigelser (masseafskedigelser). NOTAT 14. september 2015 Spareplaner og afskedigelser i regionerne Regionernes budgetter skal i år vedtages inden 15. oktober. I alle regionerne er der lagt op til store besparelser, men ikke alle steder

Læs mere

Budgetforslag 2016ff. Fællesmøde mellem Seniorrådet, Handicaprådet og Social- og Sundhedsudvalget d. 11. august 2015 på Rødovregaard

Budgetforslag 2016ff. Fællesmøde mellem Seniorrådet, Handicaprådet og Social- og Sundhedsudvalget d. 11. august 2015 på Rødovregaard Budgetforslag 2016ff Fællesmøde mellem Seniorrådet, Handicaprådet og Social- og Sundhedsudvalget d. 11. august 2015 på Rødovregaard Budgetforslag 2016ff v. Socialdirektør Ole Pass Temaer Særlig situation

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Dato 31-07-2013 j./sagsnr. Notat vedrørende ny skolestruktur Notat udarbejdet af: Lars Sørensen I forbindelse med 1. temadag i juni har medlemmer af byrådet ønsket en uddybning

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK 2014 2018

ØKONOMISK POLITIK 2014 2018 ØKONOMISK POLITIK 2014 2018 Ajourført: 13. marts 2014 Økonomi & Løn Østergade 23 5400 Bogense www.nordfynskommune.dk Sagsnummer: 480-2014-9961 Dokumentnr.: 480-2014-61217 Godkendt af Kommunalbestyrelsen

Læs mere

For hver af politikområdets delområder er frihedsgrader og bindinger beskrevet nedenfor.

For hver af politikområdets delområder er frihedsgrader og bindinger beskrevet nedenfor. Politikområde Undervisning - Oversigt Frihedsgrader og bindinger Politikområdet undervisning består af følgende delområder: Inden for selvforvaltningen 1. Skoler - almen undervisning (391 mio. kr.) - specialundervisning,

Læs mere

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen

Læs mere

Notat 6. april Udkast til kommissorium for ejendomsanalyse Mere velfærd færre mursten

Notat 6. april Udkast til kommissorium for ejendomsanalyse Mere velfærd færre mursten Notat 6. april 2016 Udkast til kommissorium for ejendomsanalyse Mere velfærd færre mursten Indledning Skanderborg Kommune ønsker med projektet Mere velfærd færre mursten at optimere ejendomsanvendelsen

Læs mere

GRØNLANDS HJEMMESTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2008

GRØNLANDS HJEMMESTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2008 AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2008 Parterne er enige om, at landsstyret i Forslag til Landstingsfinanslov for 2008 foreslår en bevilling til bloktilskud til kommuner i 2008 på 761.509.000

Læs mere

Økonomien i folkeskolereformen 2. juni 2014

Økonomien i folkeskolereformen 2. juni 2014 Notat Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør OPDATERET NOTAT 2. juni 2014 Økonomien i folkeskolereformen 2. juni 2014 I forhold til det oprindelige udkast til notat om økonomien i folkeskolereformen

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Model 1a - Centraliseret service- og rengøringsafdeling med valgfrihed

Model 1a - Centraliseret service- og rengøringsafdeling med valgfrihed Model 1a - Centraliseret service- og I denne model udføres alle opgaverne af kommunens egne ansatte medarbejdere efter principperne for "Frit valg" imellem at få udført rengøringsopgaven, som beskrevet

Læs mere

Budgetforslag Overslagsår Version 2 INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE EMNE FOR DENNE RAPPORT Budgetforslag 2017 Version 2.

Budgetforslag Overslagsår Version 2 INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE EMNE FOR DENNE RAPPORT Budgetforslag 2017 Version 2. INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2016 Budgetforslag 2017 Overslagsår 2018-2020 Version 2 EMNE FOR DENNE RAPPORT Budgetforslag 2017 Version 2 Økonomi Indhold Indledning... 3 Finansieringen... 3 Driftsudgifterne...

Læs mere

Aftalen om kommunernes økonomi

Aftalen om kommunernes økonomi 10-0708 - liba - 16.06.2010 Kontakt: Lisbeth Baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Aftalen om kommunernes økonomi Regeringen har indgået aftaler med hhv. KL og Danske Regioner om økonomien i det kommende

Læs mere

Notater med besvarelse af spørgsmål rejst på Børne- og Ungeudvalgets møde den 06.06.2013 punkt 1:

Notater med besvarelse af spørgsmål rejst på Børne- og Ungeudvalgets møde den 06.06.2013 punkt 1: Notater med besvarelse af spørgsmål rejst på Børne- og Ungeudvalgets møde den 06.06.2013 punkt 1: Indhold: Kan anvendelsen af vikarer optimeres således, at der kan opnås en besparelse? Mulighed for bedre

Læs mere

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE 1. Budgetoplæg 2012-2015 for Odsherred Kommune Sag 306-2010-42702 Dok. 306-2011-210278 Initialer: CLH Åbent Sagens opståen Byrådet skal senest den 15. oktober 2011 have vedtaget et budget for 2012 med

Læs mere

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien. N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt

Læs mere

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Den 4. februar 2008 Indledning og resumé af mål Der er disse år fokus på mulighederne for at effektivisere offentlige indkøb i både stat, regioner og kommuner. Det

Læs mere

Bilag: Decentralisering i Aarhus Kommune fra sektorniveau til decentrale enheder

Bilag: Decentralisering i Aarhus Kommune fra sektorniveau til decentrale enheder Bilag: Decentralisering i Aarhus Kommune fra sektorniveau til decentrale enheder Fokusgruppeinterview med decentrale ledere i Teknik og Miljø, Kultur og Borgerservice, og Borgmesterens Afdeling (i alt

Læs mere

Brug. Trivselsaftalen. når budgettet skal vedtages

Brug. Trivselsaftalen. når budgettet skal vedtages Brug F O A F A G O G A R B E J D E Trivselsaftalen når budgettet skal vedtages Om kommuner og regioners pligt til at gøre rede for sammenhæng mellem ressourcer og arbejdsmængde ved budgetændringer Politisk

Læs mere

Baggrund for den økonomiske politik i Skanderborg Kommune

Baggrund for den økonomiske politik i Skanderborg Kommune Baggrund for den økonomiske politik i Skanderborg Kommune 1 Økonomisk Politik, 2014-2017 1. Indledende bemærkninger omkring styringsværktøjer Den økonomiske politik fokuserer primært på styringen via økonomiske

Læs mere

Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse

Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse Økonomidir. område Ramsherred 5 5700 Svendborg Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 21 34 76 I forhold til prisafprøvning/konkurrenceudsættelse peges der på, at der

Læs mere

Udgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform

Udgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform 14. september 2014 Dok.nr. 118104-14 Udgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform Med den nye folkeskolereform er der fastsat et gennemsnitligt ugentligt minimumstimetal, som kommunerne skal tilbyde

Læs mere

Notat kommunale effektiviseringseksempler

Notat kommunale effektiviseringseksempler Notat om kommunale effektiviseringseksempler Gode kommunale eksempler på realisering af effektiviseringspotentialer kan fx findes inden for områderne: Afbureaukratisering Digitalisering Anvendt borgernær

Læs mere

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale. Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået

Læs mere

NOTAT. Samlede indtægter Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune

NOTAT. Samlede indtægter Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune NOTAT Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune 2018-2021 Notatet viser resultatet af den nye indtægtsprognose for Helsingør Kommune for 2018 2021 og de forudsætninger, der er anvendt. Prognosen er beregnet

Læs mere

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord

Læs mere

Folkeskolereform. Sektorudvalg. www.ballerup.dk

Folkeskolereform. Sektorudvalg. www.ballerup.dk Folkeskolereform Sektorudvalg www.ballerup.dk Folkeskolereformen Folkeskolereformen Den 13. juni 2013 blev regeringen, DF, V og K enige om en folkeskolereform. Reformen træder i kraft med skoleåret 14/15,

Læs mere