Budgettjekliste det nye?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Budgettjekliste det nye?"

Transkript

1 Inspirationsnotat til arbejdet i MED-Hovedudvalg september 2013 Budgettjekliste det nye? Her er samlet nogle af de ny budgetforslag, der bliver arbejdet med i kommunerne. Du kan bruge inspirationsnotatet, når I gennemgår kommunens budgetmateriale (prioriteringskatalog, budgetforslag, rammepapirer m.m.). Budgetideerne er samlet fra møder med b-siden i de kommunale MEDhovedudvalg juni-september 2013 om budget Nogle af ideerne er meget udbredt i år. Andre kommer måske først frem hos jer i næste års budgetarbejde. De udvalgte budgetforslag er suppleret med en liste over spørgsmål, som det ofte vil være en god ide at drøfte i forbindelse med budgetbehandlingen i MED. Du kan læse mere i Inspirationskaloget fra 2012 og Budgettjeklisten fra 2011, der forklarer nogle af de mest almindelige budgetbegreber. Følg med på eller på der kommer hele tiden nye vejledninger til MED-hovedudvalgene. Læs mere om de nye budgetideer 1. Centralisering? 2. Skolereformen? 3. Udbud? 4. De lavthængende frugter? 5. Rammebesparelser? 6. Underforbrug? Spørgsmål til budgettet

2 1. Centralisering? Vi anbefaler, at MED-hovedudvalget er særlig opmærksomt på, hvornår og hvordan centralisering af institutioner og opgaver indgår i kommunens budgetforslag. Vi anbefaler desuden, at MED-hovedudvalget drøfter de samlede konsekvenser af en centralisering på service, arbejdsforhold og arbejdsmiljø og på udviklingen af kommunens opgaver. Muligheder, risici og erfaringer Regeringen og KL har gjort meget ud af, at kommunerne kan spare mange penge ved at centralisere. Det gælder specielt de administrative opgaver, herunder regnskab og bogholderi, og gerne på tværs af kommuner, regioner og stat. Men også institutionerne bliver ofte sammenlagt for at spare penge. Vi mener at fordele og ulemper må vejes op mod hinanden i hvert enkelt tilfælde. Centralisering betyder ofte at ansvar og udførelse af opgaverne bliver delt, og det kan være en risikabel vej at gå. Samtidig bygger beslutninger om centralisering ofte på et meget spinkelt grundlag. Der er dog opgaver, hvor det ofte vil være en fordel at centralisere internt i den enkelte kommune. Det gælder eksempelvis for opgaver, hvor det ellers kan være svært at opbygge tilstrækkelig ekspertise og at opnå stordriftsfordele. Men ofte er det bedst, at opgaverne bliver i samme "koncern" og ansvaret ikke bliver fordelt på flere. Øget centralisering giver ikke automatisk færre opgaver til de decentrale institutioner. Kommunerne bør overveje, hvem der løser opgaverne mest hensigtsmæssigt. Det er næppe særligt effektivt, når institutionsledere selv skal løse administrative opgaver, de ikke er uddannet til. I år har man i Odense Kommune fremsat et forslag om at samle lønadministrationen på kulturområdet. Hvorvidt det vil aflaste kommunens decentrale kulturinstitutioner afhænger i høj grad af, om der med sammenlægningen også medfører øgede styrings- og dokumentationskrav til de decentrale institutioner. En undersøgelse fra Regeringen og KL har vist, at 54 % af ressourceforbruget inden for lønadministrationen fortsat finder sted decentralt, til trods for, at administrationen er centraliseret (jf. Deloitte 2010:63). I Bornholms Regionskommune har man fremsat et andet forslag om centralisering. Her ønsker man at sammenlægge skoleafdelinger, hvilket skal øge volumen hos et færre antal afdelinger. Fordelene kan vise sig ved, at de større skoleenheder giver mulighed for mere differentierede om målrettede tilbud til eleverne. Samtidig kan der være store udgifter forbundet ved at have spredt administrationen og opgaver ud på flere adresser i kommunen. Centraliseringen kan i denne 2

3 sammenhæng skabe stordriftsfordele, der i sidste ende kan udmøntes i bedre kvalitet og et mindre ressourceforbrug. Men der kan være forskellige faldgrupper ved sammenlægninger. I første omgang skal man være opmærksom på, at der kan opstå problemer som følge af forskelle mellem de sammenlagte afdelinger. Man bør derfor give tid til processen, før man høster eventuelle gevinster. Desuden kan en variation i opgaver afspejle forskelle i behov og prioritering. Hvis det er tilfældet, vil en centralisering nemt kunne medføre en dårligere kvalitet samlet set. Samlet er det vigtigt, at fordelene ved en centralisering bliver vejet op mod de omkostninger, der kan være tale om. Både i forhold til brugere, borgere og for medarbejderne. 3

4 2. Skolereformen Vi anbefaler, at MED-hovedudvalget er særlig opmærksomt på, hvordan skolereformen indgår i Budget 2014 og 2015 MED-hovedudvalget bør drøfte konsekvenserne af de økonomiske rammer og de krav, der bliver stillet fra august 2014, samt MED-udvalgenes rolle i den videre proces. Sektor/område-MED bør drøfte gennemførelsen og konsekvenserne for alle de berørte medarbejdere. Muligheder, risici og erfaringer Vi vurderer, at der på den ene side er lagt et pres på medarbejderne gennem arbejdstidsaftalen m.v. som vil betyde et krav om et øget timetal pr. ansat. På den anden side er der med økonomiaftalen og med forventningerne om yderligere kompensation for de nye lovkrav, flere penge til rådighed i kommunerne i Kombineret med en betydelig besparelse i 2013 som følge af kommunernes lockout vil der samlet være flere penge til området (pr. elev) end i Samtidig vil der være midler til en særlig indsat allerede i Kommunerne har nu fået at vide, hvor stort deres tilskud bliver i De første 300 millioner kroner af et ekstraordinært tilskud på i alt 1,8 milliarder kroner er nu fordelt. Se Oversigt over kommuner og udbetalte beløb for 2014 Det tilskud er udover den almindelige kompensation for medudgifter gennem DUT-princippet, som kommunerne også vil få. Endelig får kommunerne også mulighed for at bruge af en særlig pulje til efteruddannelse af lærere, pædagoger og ledere på området. Puljen er på lige godt 1 mia. kr. samlet. Der er ikke opgjort et samlet provenu af forårets lockout, men en række kommuner har opgjort besparelserne og fremlagt forslag til anvendelsen. I Vejle Kommune har man sparet 26 millioner kroner på lockouten, som alle bliver på skoleområdet. De 10 millioner kroner er øremærket til at indhente tabte undervisningstimer. De resterende 16 millioner kroner skal bruges til mere undervisning, efteruddannelse af lærerne, eller nye ipads til medarbejderne (www.kl.dk). I Ikast-Brande har hver medarbejder, som påvirkes af den fremtidige reform, fået 30 timer til at deltage i et projekt forud for reformen. På den måde ønsker man, at alle medarbejder får en aktiv rolle og medejerskab - på projektet FællesSkolen. (Kilde: ) I Aarhus har Kristian Würtz (S), rådmand for Børn og Unge samlet parterne omkring folkeskolen til dialogmøder. I midten af august blev dialogen skudt i gang med et seminar, hvor elever, lærere, ledere og organisationer deltog. (kilde: 4

5 Men der er også indbygget besparelser i mange budgetter: I Kolding skal 37 pædagoger afskediges, og de 800 lærere skal dække det, der i dag svarer til 110 ekstra lærerstillinger, hvis uddannelsesudvalgets indstilling i Kolding Kommune bliver til virkelighed. (Kilde: ) Ud over lærernes arbejdstid er en af de væsentligste finansieringer for reformen, at den længere skoledag gør, at man kan flytte resurser fra SFO/fritidshjem til den almindelige skoledag. I KL's pjece "Den nye Folkeskole", er det skønnet, at der på landsplan kan spares 1,2 milliarder kroner på området. En del kommuner, bl.a. Rudersdal, har indregnet en besparelse på SFO. Andre kommuner, bl.a. Kolding, er tilbageholdende med at overføre disse besparelser til det øvrige skoleområde. Fakta om skolereformen: Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti indgik en aftale om et fagligt løft af folkeskolen den 7. juni. Det Konservative Folkeparti tilsluttede sig hovedparten af aftalen den 13. juni. Det betyder, at skolereformen med undtagelse af elementerne vedrørende faglig fordybelse og obligatorisk lektiehjælp i skoletiden træder i kraft fra skoleåret 2014/15. Efter næste folketingsvalg træder også disse elementer i kraft. Reformen er ikke endeligt vedtaget ved lov, men i folketingssamlingen 2013/14 skal der behandles to lovforslag: Et lovforslag om en overgangsperiode, som skal træde i kraft august Og et lovforslag, der indfører de resterende dele af aftalen af 7. juni 2013 mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti, men først efter næste folketingsvalg. I økonomiaftalen mellem regeringen og KL af 13. juni 2013 er det fastlagt, hvordan finansieringen af reformen kommer til at se ud indenfor de rammer, der i øvrigt er lagt herunder de nye arbejdstidsbestemmelser for lærerne. Den første del af finansieringen er udmøntet i et tilskud på 300 mio. kr. der bliver fordelt i 2014 efter en særlig nøgle. 5

6 3. Udbud Vi anbefaler, at MED-hovedudvalget (også) i år er særlig opmærksomt på i hvilket omfang og hvordan brugen af konkurrenceudsættelse og udbud indgår i kommunens budgetforslag. Herunder anbefaler vi endvidere at MED-hovedudvalget også fokusere på, om der i oplæg til budgettet er afsat midler til screening, analyser, beskrivelser af udbudspotentiale på forskellige områder. Muligheder, risici og erfaringer Forestillingen om, at det offentlige kan spare mange penge ved at inddrage det private erhvervslivet i opgaveløsning er meget udbredt. Der kommer fra tid til anden påstande om, hvor stor besparelse øget udbud kan føre til, hvor udgangspunktet nogen gange synes at være, at en besparelse på en lille konkret opgave ganges op med til den offentlige sektors samlede størrelse. AKF, en del af det nuværende KORA, har dog tidligere offentliggjort et studie der viser, at påstandene savner empiri. Desuagtet fortsætter presset på den offentlige sektor om øget anvendelse af konkurrenceudsættelse og udbud med besparelse på ressourcerne som begrundelse. Forventningerne om at der lå store besparelsesgevinster i øget konkurrenceudsættelse og udbud, har da også været drivkraften bag et tidligere centralt krav om at kommunerne skulle konkurrenceudsætte en vis procentdel af driften. Det er imidlertid et krav til kommunerne som nu er droppet. Det har dog ikke samtidigt betydet at kommunerne er holdt op med at udbyde og udlicitere. Således er KL da også i samarbejde med næsten 40 kommuner fx ved at udføre en screening på ældreområdet af kommunale driftsopgave med henblik på et øget samarbejde mellem offentlige og private aktører. Besparelsespotentialet ved screeningen vil formentlig ikke fremgå af budgettet, men derimod vil der være en merudgift til screeningen. Besparelserne kan så fremgå, når der rent faktisk budgetteres med øget brug af udbud. Det er derfor vigtig for MED-hovedudvalget at være opmærksom på både, om der rent faktisk skal ske konkurrenceudsættelse, og om det kan forventes i den kommende periode, fordi kommunen deltager i en potentialeafklaring, der kan give anledning til forventninger om fremtidige besparelser og effektiviseringsgevinster. 6

7 4. De lavthængende frugter? Vi anbefaler, at MED-hovedudvalget også i år - er særlig opmærksomt på, hvor der i budgetforslaget kan være lavthængende frugter, som kan betyde besparelser for kommunen uden at det går ud over de ansatte eller som måske ligefrem kan være til fælles fordel. Vi anbefaler desuden, at MED-hovedudvalget overvejer, om I selv vil pege på alternative besparelsesforslag, hvis der ikke er tilstrækkelig fokus på de lavthængende frugter Konkrete anbefaler vi, at I beder om en oversigt over kommunens samlede udgifter i 2012 og 2013 til ekstern konsulentbistand fordelt på opgavertyper. Endelig anbefaler vi, at I beder om en redegørelse for kommunens energiregnskab og udviklingen i energiforbruget med særlig fokus på variationerne. Muligheder, risici og erfaringer Vi tillader os at have som udgangspunkt, at langt de fleste kommuner stadig har muligheder for at finde besparelser på den måde, også selvom man i øvrigt har skåret helt ind til benet på serviceniveau og arbejdstempo m.m. Vi er dog udmærket klar over, at denne type af forslag normalt ikke kan redde hele kommunens økonomi, hvis der er behov for besparelser. Flere kommuner har fået øjnene op for, at det er dyrt med ekstern konsulentbistand. Ofte anvender kommunerne eksterne konsulenter til opgaver, der alternativt kunne udføres af kommunens administration med inddragelse af de berørte medarbejdergrupper og opgaveområder. Københavns kommune peger på at spare på ekstern bistand alene ved at samordne indkøb via fælles rammeaftaler. Kommunen peger desuden på muligheden for at spare over 1 mio. ved at konvertere konsulentudgifter til interne ansættelser. Mange kommuner har med rette haft fokus på energirenovering og investeringer i energiforbedringer i de seneste år. Med den såkaldte ESCO-model kan kommunen vælge at lade private finansiere energiinvesteringerne udenfor den kommunale kasse. Det kan være interessant, men metoden bør anvendes med forsigtighed, idet gevinsten for kommune vil være noget mindre, end hvis man selv finansierer investeringerne. Under alle omstændigheder kan der være penge at hente for kommunen ved at gennemgå mulighederne for energibesparelser. I økonomiaftalen mellem KL og regeringen er det aftalt, at kommunerne samlet skal finde 430 mio. ved at effektivisere kørsel og befordring. Det er udtryk for, at udgifterne på dette område varierer meget mellem kommunerne og at nogle kommuner bruger relativ mange penge på taxa- og vognmandskørsel. Hvis det er 7

8 tilfældet hos jer, kan der være mange penge at hente som alternativ til at spare andre steder. Samtidig kan det være et fornuftigt alternativ for alle parter at overveje, hvilke kørselsopgaver kommunen selv kan løse gennem en bedre koordinering og samarbejde på tværs mellem opgaveområderne. Vi anbefaler at I beder om en redegørelse for, hvordan kommunen har organiseret kørselsopgaverne i forhold til de kommuner, i normalt sammenligner jer med med mindre i allerede har haft det oppe. Koordinering af indkøb har de sidste år også været i fokus gennem økonomiaftalerne. I mange kommuner er der måske stadig penge at hente ved at samordne og koordinerer indkøbene. Fordele og ulemper skal dog opvejes mod hinanden. Herunder er det særligt vigtigt at være opmærksomme på konsekvenser for de medarbejdere, der skal anvende indkøbene og sikre en inddragelse af alle relevante personalegrupper til kravspecifikation m.m. Vi anbefaler at I drøfter kommunens indkøbspolitik og evaluering af effekten på de forskellige områder. Fakta: Energibesparelser Mange kommuner har investeret i energibesparelser de sidste år, men der er stadig penge at hente - og så gavner det miljøet! Både stat, regioner og kommuner er bundet af cirkulærer og aftaler om energirenoveringer. Reglerne er formuleret i et cirkulære fra Alle offentlige institutioner kan dog godt vælge at gøre mere end det, de er bundet til af aftaler og regler. Og det er ofte en god forretning. Kommunerne har automatisk låneadgang til energibesparelser iflg. låneregler og - aftaler. I den forbindelse er Energistyrelsens bekendtgørelse om energimærkning særligt fremhævet som grundlag for at finde frem til egnede investeringer og lån. Der er hjælp at hente mange steder, men der er også brug for at få nogle eksperter selv. Det kan være nødvendigt med en centralisering af ansvar og kompetencer for at sikre viden på området. Eksempler: Bygningsrenovering i Viborg Viborg kommune har i et sparekatalog for peget på, at det stadig er muligt at hente penge ved renoveringer i henhold til energimærkningen af kommunens bygninger. Forskere på DTU har i 2008 beregnet, at man i gennemsnit kan spare 1,30 kr. for hver 1 kr. man investerer i offentlige bygninger. Det betyder med andre ord, at det er en god forretning for mange offentlige institutioner at investere i energibesparelser. Ofte er det en god ide at starte med se på belysningen. 32 % af elforbruget i den offentlige sektor går til belysning og i kontorbygninger endda mere end 40 %. 8

9 Mange maskiner bruger også for meget energi. En stationær pc bruger eksempelvis fire gange så meget strøm som en bærbar pc - iflg. ELsparefonden. Fordele Det er ofte muligt at finde pengene på en anden måde, netop fordi de kan tjene sig selv ind igen. En energiinvestering betyder mindre driftsudgifter allerede fra første år. Det betyder, at investeringer i den ene "ende" af kommunen kan finansierer nye investeringer i den anden "ende", hvis man laver en turnusplan for gennemførelsen Det er meget lettere at låne til energibesparelser end til andre anlægsudgifter. Energibesparelser kan godt være til gavn for både kommunens økonomi, klimaet og for arbejdsmiljøet. Ulemper Det kan være nødvendigt med øgede udgifter i første omgang. Skal pengene findes på lønbudgettet er det svært at få medarbejderne med til at tænke energibesparelser i dagligdagen. Det kan være vanskeligt at vurdere mulighederne - det kræver undersøgelser og ekspertviden. Anbefalinger Se på organisering og beslutningskompetence, så der kommer gang i ændringerne - Det er ofte en god ide at centralisere bygningsdrift og fjerne budgettet til vedligeholdelse fra de decentrale institutioner. De enkelte institutioner kan godt være ansvarlige for energiforbruget indenfor bygningen, eksempelvis for Elforbruget (men med mulighed for både rådgivning og finansiering af de nødvendige investeringer). Der skal være mulighed for at få del i gevinsten for både institutionen og medarbejderne. På den måde sikre man størst effekt. Ofte vil der være behov for at starte med at afdække det faktiske besparelsespotentiale i den enkelte institution, afhængig af bygningsstand, vedligeholdelse, anvendelsesgrad m.v. Se nærmere på bygningens ventilation og isolering i ydervægge og vinduer. Er der behov for renovering også udover energimærkningens påpegning af umiddelbart rentable investeringer? Se nærmere på belysning og anvendelsen af energisparepærer - er der tænd og sluk-ur? Er der tænkt på det rigtige arbejdslys? Bliver dagslyset udnyttet med fleksibel belysning? Se nærmere på, hvad institutionen ellers bruger energi til: IT, kopiering, stationære pc'ere, maskiner..? Hvad siger El-sparefonden? Husk besparelser på vandforbruget. Kommunen betaler også for vandet. 9

10 5. Rammebesparelser En række kommuner anvender rammebesparelser i budgettet. Det kan sløre, hvilke konkrete tiltag, der bliver tale om. Vi anbefaler at MED-hovedudvalget spørger ind til udmøntningen og konkretiseringen af rammebesparelser, således at konsekvenser og effekter bliver tydelige inden budgettet vedtages, og politikerne dermed selv skal stå på mål for de besparelser, der vedtages. Anvendelsen af rammebesparelser har både fordele og ulemper. Fordelen kan være, at udmøntningen sker på et niveau i kommunen, hvor der er mere indsigt i de konkrete opgaver og besparelserne derfor bedre kan doseres, så arbejdsvilkår og serviceniveau forringes mindst muligt. Ulempen er, at de besparelser, der skal fortages, bliver mere usynlige i den politiske proces. Politikerne kan dermed mere eller mindre fritage sig selv for ansvaret for konkrete besparelser og deraf aflede effekter på arbejdsvilkår og kommunens serviceniveau. Dermed sløres sammenhængen mellem de politiske beslutninger og de serviceforringelser, borgerne oplever. Vi anbefaler derfor, at MED-hovedudvalget så vidt muligt får præciseret og foldet ud, hvad der vil være konsekvenserne af rammebesparelserne og hvordan politikerne har tænkt sig, de skal konkretiseres, herunder en vurdering af effekten på kommunens serviceniveau og ikke mindst om det har betydning for beskæftigelsen af medarbejdere i kommunen. 10

11 6. Underforbrug? En række kommuner har de senere år ikke anvendt de afsatte midler på budgettet fuldt ud. Dette underforbrug har nogle af de samme karakteristika som rammebesparelser, nemlig at det fritager politikerne for at stå til ansvar for de enkelte besparelser, men alligevel sikre en reduktion af udgifterne. Besparelserne opnås via den generelle styring af budgetterne på institutionsniveau. Vi anbefaler, at MED-hovedudvalget efterlyser en strategi fra kommunen i forhold til, at det vedtagne budget føres ud i livet. Efter mange år, hvor budgetoverskridelser var mere eller mindre almindelig er det lykkedes at få bremset disse med stramme sanktionsregler. Således har især regnskabssanktionen tilsyneladende haft stor effekt. Regnskabssanktionen rammer kommunerne både kollektivt og individuelt hvis regnskabet viser, at det vedtagne budget ikke er overholdt. Disse sanktioner har betydet, at kommunerne nu oftere underforbruger end overforbruger. Kommunernes forbrug var således i 2011 og mia. kr. mindre end det vedtagne budget i begge år. Der er ikke tegn på, at det ændrer sig i Vi anbefaler at MED-hovedudvalget spørger ind til, om kommunen har tiltag, der skal hjælpe institutionerne med at bruge budgettet fuldt ud, så der ikke ske utilsigtet underforbrug. Et underforbrug er jo tegn på, at det serviceniveau mv. som kommunen har fastlagt i budgettet ikke effektueres. Der er i lovgivningen om kommunernes budgetlægning åbnet for, at der kan afsættes en pulje til ikke-formålsbestemte-udgifter. Det giver kommunen mulighed for, at afsætte en buffer, således at de enkelte institutioner ikke hver især behøver gemme midler til uforudsete hændelser i slutningen af budgetåret, men kan trække på en fælles reserve. Vi anbefaler, at MED-hovedudvalget spørger ind til kommunens brug af denne mulighed. Det skal dog bemærkes, at underforbruget for nogle kommuners vedkommende ikke kommer af regnskabssanktionen, men snarere har sit udspring i, at nogle kommuner ikke har indtægter nok til at kunne bruge deres del af den samlede serviceramme. 11

12 Spørgsmål til drøftelsen af budgettet i MED 1. Fremskrivninger Er KL s Budgetvejledning vedr. p/l indregnet fuldt ud? Er der eventuelt taget hensyn til særlige forhold i kommunen eller på opgaveområder, fx særlig personalesammensætning? Indtægtssiden: Brugerbetaling, fx transport og udflugter på børneområdet? Konsekvenser af skolereformen på SFO-taksterne? Øgede indtægter fra grundskyld eller skat? Øget bidrag fra statslige puljer (lånepulje m.v.)? 2. Nye politiske (tværgående) mål Er der meldt (op)prioritering ud fra de politiske behandlinger af budgetoplæg, og hvilke konsekvenser kan de få med/uden finansiering? 3. Prioriterings-/sparekatalog Hvordan er processen omkring de enkelte forslag (behandling, forberedelse, kommentarer?) Hvordan er der omregnet mellem antal berørte stillinger og samlede spareramme? Er besparelsen allerede indregnet i budgetforslaget, eller er det en hensigtserklæring? Hvem har kompetence til at igangsætte projektet, og er der fastlagt en tidsplan? Rammebesparelser: Kig efter u-konkrete besparelser som kan få direkte konsekvenser for de berørte medarbejdere når de bliver mere konkrete. Konsekvenser af tidligere beslutninger lokalt eller centralt? Har forudsætningerne ændret sig siden beslutningen? Prioritering som følge af ændret efterspørgsel (demografi): Hvordan og hvor sikker er sammenhængen indregnet? Er der taget højde for udelelighed på fx skoleområdet? Er der taget højde for tidsmæssige begrænsninger i gennemførelsen? Forudsættes adfærdsændring og hvad sker, hvis det ikke går som planlagt er der en plan B? Særligt om udbud/konkurrenceudsættelse: Hvad er på vej og hvornår træffes hvilke beslutninger herunder ændringer på fritvalgs-området? Er besparelsen realistisk? Hvad sker der, hvis den ikke bliver opfyldt? Særligt om indkøb, energibesparelser og andre lette løsninger: Er potentialet udnyttet fuldt ud og på alle områder? Hvad er der afsat til tværgående koordinering? Afbureaukratisering, regelforenkling og tillidsreform: Særligt for frikommunerne? Særligt på de enkelte sektorområder? Lokale initiativer, herunder forventet udnyttelse af udfordringsretten? Indregning af konsekvenser for centrale initiativer, fx på beskæftigelsesområdet? Udviklingsprojekter, herunder innovation, digitalisering og selvbetjening m.m.: Hvad igangsættes, hvordan og med hvem? Hvilke omkostninger er der forventet? Hvilke besparelser er indregnet (på forhånd)? 12

Dagsorden til møde for næstformænd i kommunernes MED-hovedudvalg Afholdt i oktober 2013

Dagsorden til møde for næstformænd i kommunernes MED-hovedudvalg Afholdt i oktober 2013 Dagsorden til møde for næstformænd i kommunernes MED-hovedudvalg Afholdt i oktober 2013 1. Goddag og velkommen 2. Tillid i samarbejdet Oplæg fra en kommune, der i praksis gennemfører et projekt med Tillid

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Brug løn aktivt - ellers mister du indflydelse Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Udgivet af KL Specielle Overenskomstforhandlinger Økonomisk Sekretariat Brug løn aktivt ellers mister du indflydelse

Læs mere

Forslag 41 (sag 91 på byrådsmødet den 17. juni 2015) Børn og Unges udtalelse vedr. Venstre Byrådsgruppes beslutningsforslag om konkurrenceudsættelse

Forslag 41 (sag 91 på byrådsmødet den 17. juni 2015) Børn og Unges udtalelse vedr. Venstre Byrådsgruppes beslutningsforslag om konkurrenceudsættelse Forslag 41 (sag 91 på byrådsmødet den 17. juni 2015) Børn og Unges udtalelse vedr. Venstre Byrådsgruppes beslutningsforslag om konkurrenceudsættelse Resume af beslutningsforslaget: Aarhus Kommune har konkurrenceudsat

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Budgetaftale vedr. budget 2014 og overslagsårene 2015-2017

Budgetaftale vedr. budget 2014 og overslagsårene 2015-2017 Forligsaftale af 2. oktober 2013 Budgetaftale vedr. budget 2014 og overslagsårene 2015-2017 Følgende budgetaftale for budget 2014 og overslagsårene 2015-2017, er indgået mellem følgende partier og lister

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Budgetcheckliste den nye

Budgetcheckliste den nye Inspirationsnotat til arbejdet i MED-Hovedudvalg Juli 2014 Budgetcheckliste den nye Her får du inspiration til emner, som du bør holde øje med, når MED-hovedudvalget gennemgår kommunens budgetmateriale

Læs mere

for behandling af budgettet

for behandling af budgettet Inspirationsnotat nr. 2b til arbejdet i MED-Hovedudvalg 2.11.2009 Vejledning om procedureretningslinje for behandling af budgettet Budgettet har stor indflydelse på arbejds- og personaleforhold. Retningslinje

Læs mere

- Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb

- Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb Budgetlægning 2015-2018 Basisbudget 2015-18: - Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb MED, Råd m.fl, 21. August 2014 Danmark er presset på vækst Vækst i BNP

Læs mere

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen

Læs mere

Igangsætning af budgetlægningen 2015-2018

Igangsætning af budgetlægningen 2015-2018 Notat Haderslev Kommune Økonomi og Udbud Gåskærgade 26 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13. maj 2014 Sagsident: 14/14080 Lb.nr. 97953 Sagsbehandler: Jytte

Læs mere

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato]

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato] l Økonomisk Politik 1 Godkendt i Byrådet den [skriv dato] Forord Fredensborg Kommunes økonomi kan på mange måder sammenlignes med en almindelig husholdningsøkonomi. Vi skal have balance mellem indtægter

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Den 22. august 2013 på Hotel Vojens Råderum, afbureaukratisering og effektivisering Fra 5 til 12 mia. kr. i modernisering af offentlig sektor frem til 2020

Læs mere

Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse

Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse Økonomidir. område Ramsherred 5 5700 Svendborg Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 21 34 76 I forhold til prisafprøvning/konkurrenceudsættelse peges der på, at der

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Vedtaget af Byrådet d. 24. juni 2014 Formål med den Økonomiske politik Den

Læs mere

Kommunaløkonomi Rammer, valgmuligheder og styring. 9. oktober 2014 CLOU-temamøde 1

Kommunaløkonomi Rammer, valgmuligheder og styring. 9. oktober 2014 CLOU-temamøde 1 Kommunaløkonomi Rammer, valgmuligheder og styring 9. oktober 2014 CLOU-temamøde 1 Målet med dagens oplæg 9. oktober 2014 CLOU-temamøde 2 Målet med dagens oplæg 1. Et opgør med to gængse fortællinger Vi

Læs mere

Folkeskolereform. Sektorudvalg. www.ballerup.dk

Folkeskolereform. Sektorudvalg. www.ballerup.dk Folkeskolereform Sektorudvalg www.ballerup.dk Folkeskolereformen Folkeskolereformen Den 13. juni 2013 blev regeringen, DF, V og K enige om en folkeskolereform. Reformen træder i kraft med skoleåret 14/15,

Læs mere

Det er KL's anbefaling, at initiativerne så vidt muligt indarbejdes i kommunernes budgetter, hvor det er muligt.

Det er KL's anbefaling, at initiativerne så vidt muligt indarbejdes i kommunernes budgetter, hvor det er muligt. Moderniseringsaftalen Som led i økonomiforhandlingerne for 2013 er der aftalt en Moderniseringsaftale for 2013 og 2014. Moderniseringsaftalen har til formål at frigøre ressourcer til den borgernære service

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Budget 2014: Overblik delpolitikområder Overordnede forudsætninger for delpolitikområderne Puljer på skoleområdet

Budget 2014: Overblik delpolitikområder Overordnede forudsætninger for delpolitikområderne Puljer på skoleområdet Skoler mv. Budget 2014: Overblik delpolitikområder Overordnede forudsætninger for delpolitikområderne Puljer på skoleområdet Ændret skolestruktur pr. 1. august 2013 Provenu ved ny skolestruktur (opgjort

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013

Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013 Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013 December 2010 1 Baggrund: 1.1 Lovgrundlaget Kommuner og regioner skal udforme en udbudsstrategi inden udgangen af 2010, jf. styrelseslovens

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 250209 Brevid. 1825639 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 8. januar 2014 Folkeskolereformens

Læs mere

Aftale om kommunernes økonomi for 2016... 2

Aftale om kommunernes økonomi for 2016... 2 NOTAT 21. august 2015 LRASM Aftale om kommunernes økonomi for 2016 Indholdsfortegnelse Aftale om kommunernes økonomi for 2016... 2 Indledning... 2 Omprioriteringsbidrag på 1% årligt.... 2 Prioritering

Læs mere

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE 1. Budgetoplæg 2012-2015 for Odsherred Kommune Sag 306-2010-42702 Dok. 306-2011-210278 Initialer: CLH Åbent Sagens opståen Byrådet skal senest den 15. oktober 2011 have vedtaget et budget for 2012 med

Læs mere

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien. N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget.

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. Da de specifikke finansieringsforslag kan virke meget tekniske har vi for overskuelighedens skyld, sammenfattet

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Formål med den Økonomiske politik Den Økonomiske politik for Helsingør Kommune

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Godkendt af Økonomiudvalget den 13. december 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Omfang og afgrænsning...3 3. Tilrettelæggelse og gennemførelse

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Referat onsdag den 2. oktober 2013 Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - 2. behandling af budget 2014-2017...2 02-10-2013 Side 1 1. ØU - Godkendelse

Læs mere

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 NOTAT Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 Billund kommunes overordnede økonomiske politik, har i en årrække i hovedsagen været koncentreret om, at sikre et ordinært overskud på den skattefinansierede

Læs mere

Magistratens budgetforslag Proces for budgetreduktioner i Socialforvaltningen 2013-2016

Magistratens budgetforslag Proces for budgetreduktioner i Socialforvaltningen 2013-2016 Magistratens budgetforslag Proces for budgetreduktioner i 2013-2016 Oplæg for Socialudvalget den 5. sept. 2012 Steinar Eggen Kristensen Baggrund Magistratens budgetforslag Behov for budgettilpasninger

Læs mere

Budget 2013-2016 - Administrationens budgetoplæg (incl. 5. budgetstatus)

Budget 2013-2016 - Administrationens budgetoplæg (incl. 5. budgetstatus) Budget 2013-2016 - Administrationens budgetoplæg (incl. 5. budgetstatus) Sagstype: Åben Type: ØU Sagsnr.: 12/13820 Sagsfremstilling Byrådet vedtog 13-12-2011 proceduren for budgetlægningen af budget 2013-2016.

Læs mere

BOLIGSELSKABET BSB ERRITSØ

BOLIGSELSKABET BSB ERRITSØ BOLIGSELSKABET BSB ERRITSØ Referat fra bestyrelsesmøde Torsdag den 4. december 2014, kl. 16.15 på kontoret, Vesterbrogade 4, 7000 Fredericia Indkaldt til mødet: Grethe Buch, Kim Nielsen, Rene Bavnsgaard,

Læs mere

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen Biblioteksledermøde for Region Midt Skolereformen Målene for Folkeskolen De nationale mål er Måltal Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Notat Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Til: Produktivitetskommissionen Fra: Dansk Erhverv Offentligt-privat samarbejde styrker produktiviteten Det er Dansk Erhvervs

Læs mere

Notater med besvarelse af spørgsmål rejst på Børne- og Ungeudvalgets møde den 06.06.2013 punkt 1:

Notater med besvarelse af spørgsmål rejst på Børne- og Ungeudvalgets møde den 06.06.2013 punkt 1: Notater med besvarelse af spørgsmål rejst på Børne- og Ungeudvalgets møde den 06.06.2013 punkt 1: Indhold: Kan anvendelsen af vikarer optimeres således, at der kan opnås en besparelse? Mulighed for bedre

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse KOLDING Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Skibby, den 23. september 2014. Høringssvar med kommentarer til kommunens budget 2015

Skibby, den 23. september 2014. Høringssvar med kommentarer til kommunens budget 2015 Marbækskolen - en skole i udvikling Frederikssund Kommune Budgetafdelingen Torvet 2 3600 Frederikssund Attn.: Økonomiområdets funktionspostkasse: oekonomi@frederikssund.dk Skolechef Ulla Olin uolin@frederikssund.dk

Læs mere

De effektive kommuner Undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde 2010 og 2011

De effektive kommuner Undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde 2010 og 2011 Januar 2011 1 De effektive kommuner Undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde 2010 og 2011 Udarbejdet af KL s Afdeling for Økonomi og Administrationspolitik i forbindelse med Kommunal Økonomisk

Læs mere

Sæt ny løn på dagsordenen

Sæt ny løn på dagsordenen Sæt ny løn på dagsordenen - 2 - Indholdsfortegnelse 1. Veje til indflydelse... 3 2. Råderum til ny løn... 3 3. Ny løn på budgettet... 5 4. Indflydelse på råderum og budget... 7 5. Spørgsmål du kan stille

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Resultatopgørelser 2010-2016

Resultatopgørelser 2010-2016 Budgetforlig 2013 Beløb i mio. kr. - Løbende priser Resultatopgørelser 2010-2016 Regnskab 2010 Regnskab 2011 Budget 2012 Budgetforslag 2013 Budgetoverslag 2014 Budgetoverslag 2015 Budgetoverslag 2016 Det

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 2. Indsatsområder under Økonomiudvalget 2.1 Rekruttere, fastholde og udvikle de rigtige medarbejdere Det er afgørende at kunne rekruttere,

Læs mere

Sagsbeskrivelse: Kørselsprojekterne befordring og transportoptimering

Sagsbeskrivelse: Kørselsprojekterne befordring og transportoptimering Sagsbeskrivelse: Kørselsprojekterne befordring og transportoptimering Baggrund Kørselsprojekterne omfatter to analyser: Befordring og Transportoptimering. Befordring er den daglige kørsel med visiterede

Læs mere

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi. N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital

Læs mere

Der er tale om en stor omstillingsproces, som involverer mange kommunale aktører, og som kommunalbestyrelsen skal stå i spidsen for.

Der er tale om en stor omstillingsproces, som involverer mange kommunale aktører, og som kommunalbestyrelsen skal stå i spidsen for. En ny folkeskole 2 Forord Danmark har en god folkeskole, men den kan gøres bedre. Alle børn skal lære mere uanset social baggrund. Målet er ikke at gøre mere af det samme. Målet er at skabe en skole til

Læs mere

De drilske kommunale budgetter

De drilske kommunale budgetter De drilske kommunale budgetter Af Kurt Houlberg, Direktør, ECO-Analyse og Tim Jeppesen, Direktør, Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut (KREVI). 31. oktober 2006. 1 Udfordringen For de fleste

Læs mere

Skolereform 2014 - Økonomi

Skolereform 2014 - Økonomi Skolereform 2014 - Økonomi Undervisningstimetal Før og efter reform Forudsætninger for oprindeligt budget 2014 Undervisning SFO Klub Forældrebetaling Budgetramme 2014 Skolereform Ændringsforslag til budgetrammen

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

http://kkedoc4/agendaweb/forms/print/printoverview.aspx?handlingitemguid=457...

http://kkedoc4/agendaweb/forms/print/printoverview.aspx?handlingitemguid=457... Side 1 af 5 BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 8. Håndtering af ekstra samtaler i forbindelse med beskæftigelsesreformen (2015-0057842) INDSTILLING OG BESLUTNING Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Læs mere

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Antal kommuner med merforbrug på service En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Den 4. maj 2011 Morten Mandøe, KL s økonomiske sekretariat Program Forhandlinger om en budgetlov Indhold

Læs mere

Indkøbspolitik for Odsherred Kommune.

Indkøbspolitik for Odsherred Kommune. Projekt Indkøb Dok. Nr. 306-2010-192320 Indkøbspolitik for Odsherred Kommune. Baggrund Odsherred kommune forvalter med sine ca. 33.000 indbyggere et indkøbsbudget på over 400 mill kr. årligt. Odsherred

Læs mere

Alternativ Ø (Det solidariske alternativ)

Alternativ Ø (Det solidariske alternativ) Alternativ Ø (Det solidariske alternativ) Ø. Fem skoler med overbygning- 4 fødeskoler, 1. Kort beskrivelse af alternativ Ø Alternativ Ø er baseret på et bærende princip om, at der skal være skoler over

Læs mere

Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet

Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 08.07.14 Sagsbeh. tlj11 Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet

Læs mere

Bilag 2 administrative nøgletal

Bilag 2 administrative nøgletal Økonomiforvaltningen Administrationsanalysen Bilag 2 administrative nøgletal Dato: 17. januar 2006/CB Nøgletal for administration og styring af udvikling i udgifterne Nøgletal for kommunens administrationsudgifter

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

Referat fra mødet i Børne- og Uddannelsesudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue

Referat fra mødet i Børne- og Uddannelsesudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Referat fra mødet i Børne- og Uddannelsesudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Tirsdag den 14. januar 2014 Mødested: Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Mødetidspunkt: Kl. 8:00-11:00 Medlemmer:

Læs mere

Notat. Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav. Den 1. september 2014

Notat. Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav. Den 1. september 2014 Notat Den 1. september 2014 Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav i Børn og Unge (0,7 pct.) Med vedtagelsen af budgettet for 2013 og 2014 blev det besluttet, at Aarhus Kommune

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Forslag til ny organisering af Randers Kommune

Forslag til ny organisering af Randers Kommune Forslag til ny organisering af Randers Kommune Randers kommune skal spare 150 millioner kroner heraf er de 60 millioner kroner med henblik på et forhøjet anlægsniveau. Økonomiudvalget har besluttet at

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

Velkommen til undersøgelse af kommunernes budgetlægningsproces

Velkommen til undersøgelse af kommunernes budgetlægningsproces Page 1 of 14 RSET-JFNJ-GY36 Velkommen til undersøgelse af kommunernes budgetlægningsproces Budgetlægningen er et centralt element i kommunernes økonomistyring. KREVI ønsker med denne undersøgelse at kortlægge

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008

Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008 Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008 Information om udfordringsretten I samarbejde med KL og Danske Regioner gennemfører regeringen nu en udfordringsret. Udfordringsretten betyder, at de

Læs mere

Mål og Midler Politisk Organisation

Mål og Midler Politisk Organisation Mål og Midler Politisk Organisation Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker,

Læs mere

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave.

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. (Pixie-udgaven er lavet på baggrund af rapport udarbejdet af Udbudsportalen i KL december 2013) Indledning: Den 1. april 2013

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Notat. Budget og Regnskabs bemærkninger til afdelingernes budget 2014-2017. 1. Indledning. 2. Udgiftsændringer siden budget 2013.

Notat. Budget og Regnskabs bemærkninger til afdelingernes budget 2014-2017. 1. Indledning. 2. Udgiftsændringer siden budget 2013. Notat Til: Magistraten Den 6. juni 2013 Budget og Regnskabs bemærkninger til afdelingernes budget 2014-2017 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling 1. Indledning Dette notat beskriver de ændringer og forhold,

Læs mere

Struer Kommunes Indkøbspolitik

Struer Kommunes Indkøbspolitik Struer Kommunes Indkøbspolitik Formål Det overordnede formål med Struer Kommunes Indkøbspolitik er at skabe rammerne for: at Struer Kommune som helhed kan købe sine varer og tjenesteydelser på de økonomisk

Læs mere

Notat om forslag til Investeringsplan for 2011

Notat om forslag til Investeringsplan for 2011 Regionshuset Viborg Afdeling for Sundhedsplanlægning Aktivitets- og investeringsplanlægning Notat om forslag til Investeringsplan for 2011 Skottenborg 26 8800 Viborg www.regionmidtjylland.dk 0. Baggrund

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 24. september 2014 Økonomibilag nr. 8 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 00.30.10-P19-2-14 REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag

Læs mere

Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene.

Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene. Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene. Baggrund

Læs mere

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen.

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen. Ledelsesgrundlag Version 1 27. Marts 2014. Indhold Ledelsesgrundlag... 1 Baggrund:... 1 Formål:... 1 Retning:... 2 Proces... 2 Årsnorm og planlægning af skoleåret for lærere og børnehaveklasseledere...

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Risikostyringspolitik. for. Århus Kommune

Risikostyringspolitik. for. Århus Kommune Risikostyringspolitik (Bygnings- og tingsskade) for Århus Kommune Århus Kommune Juridisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Juridisk Kontor juni 2005 Indhold Indhold... 2 1. Formål... 2 1.1. Sikring frem

Læs mere

BUDGET 2012 TILLÆG TIL BUDGETKATALOG

BUDGET 2012 TILLÆG TIL BUDGETKATALOG BUDGET 2012 TILLÆG TIL BUDGETKATALOG Den 5. september 2011 Syddjurs Kommune Oversigt over budgetkatalog 2012 - tillæg 5. september 2011 Udvalg Forslag Tekst Type 2012 2013 2014 Tekniske korrektioner I

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014 VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud. Projektskitse

Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud. Projektskitse Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud Projektskitse 3. maj 2012 Landets skoler og daginstitutioner har arbejdsmiljøproblemer Mindst 50 procent af klasseværelserne og

Læs mere

Politikermøder august 2013. Velkommen

Politikermøder august 2013. Velkommen Politikermøder august 2013 Velkommen Nye rammer for lokal skolepolitik En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning Stærkere politisk målstyring Flere forskellige

Læs mere

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen 1 Disposition Historisk overflyvning Aftale om redningsberedskabet 2012 Udvalget for budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 Aftale om redningsberedskabet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere