Danmark mangler en ungdomspolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmark mangler en ungdomspolitik"

Transkript

1 Side November DUF Fokus Danmark mangler en ungdomspolitik Som et af de få lande i EU har Danmark ingen overordnet ungdomspolitik. DUF ønsker, at en ungdomskommission skal bane vejen for en helhedsorienteret ungdomspolitik, og fl ere partier støtter forslaget. Af Arne Simonsen, journalist En samlet ungdomspolitik skal sikre sammenhæng i de offentlige initiativer og samtidig skabe nye og bedre muligheder for de unge. Jeppe Bruus Christensen, formand for DUF Danmark er ofte i front i EU, men når det gælder en samlet indsats overfor unge, halter vi bagefter. Langt de fl este lande har en ungdomspolitik, der samler og koordinerer indsatsen overfor børn og unge, men i Danmark hersker en sektoropdelt politik: Eksempelvis behandles unges boligforhold, uddannelsesmuligheder og fritidstilbud uafhængigt, selvom områderne hænger tæt sammen: Hvis studerende har dårlige boliger, går det ud over deres trivsel og mulighed for at tilegne sig ny viden til gavn for fremtidens velfærdssamfund. Partier ønsker ungdomskommission DUF foreslår derfor, at der oprettes en ungdomskommission, der skal gennemgå hele ungdomsområdet, og fl ere partier ser positivt på forslaget: Socialdemokraterne støtter forslaget om at nedsætte en ungdomskommission. Ideen om at se på unges vilkår på tværs af de traditionelle sektorer som uddannelse, sundhed, bolig og socialområdet er rigtig god, siger forskningsordfører Rasmus Prehn (S). Ny Alliance talte varmt for en ungdomskommission under fi nanslovsdebatten i september De radikale har lavet et visionsoplæg om en ungdomskommission, og SF mener også, der er behov for at se på de unges vilkår i en helhed: Det er en rigtig god idé med en ungdomskommission. Der er sket et generations-tyveri til fordel for midaldrende borgere med store pensioner og store friværdier, mener social- og uddannelsesordfører Pernille Vigsø Bagge (SF). Venstre har ingen aktuelle planer om en ungdomskommission, de konservative er skeptiske, og Dansk Folkeparti vil se et konkret forslag, før partiet tager stilling. Dette nummer af DUF Fokus sætter behovet for en ungdomspolitik på dagsordenen herunder forslaget om en ungdomskommission.

2 Side 2 DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, november 2007 Ungdomspolitik Indhold Høje uddannelsesmål kræver helhedssyn 3 Ansvarshavende redaktør: Rasmus Hylleberg Redaktion: Tejs Laustsen Jensen Arne Simonsen Mie Schannong Hansen og Jonas Norgaard Mortensen Fotos: Mikal Schlosser, Birgitte Larsen, Europakommissionen, Thomas Kjeldsen, Thorsten Graa, Rasmus Flindt Pedersen, Mathias Kirkegaard, Christian Zahle, Thyregod Foto, Folketingets informationskontor, Norges Barne- og Likestillingsdepartement, Jakob Villadsen, SFU og Mogens Havnsøe Pedersen. Layout: Anne-Mette Thomsen grafi liokus.dk Tryk: InterMail Graphic A/S Ungdomspolitik over Europa 4 Norge og Sverige har fokus på de unge 5 Kampen mod kassetænkningen 6 KL: Børn frem for planer 7 Når unge bliver hørt 8 Unge med på råd i Ishøj 9 Ungdomspolitik ja eller nej tak? 10 Nedsæt en ungdomskommission 12 ISSN: DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfi gsvej København Ø Telefon FLERTAL FOR UNGDOMSKOMMISSION Op til folketingsvalget i november 2007 gennemførte DUF en stor spørgeskemaundersøgelse blandt alle folketingskandidaterne. De blev blandt andet spurgt om deres holdning til ungdomspolitik og en ungdomskommission. Resultatet var markant: 78 procent af kandidaterne vil arbejde for en samlet ungdomspolitik, og 72 procent vil nedsætte en ungdomskommission. Hvis jeg kommer i folketinget vil jeg arbejde for en samlet ungdomspolitik: Hvis jeg kommer i folketinget vil jeg stemme for, at der nedsættes en ungdomskommission: Ja 78% Ja 72% Nej 8% Nej 8% Ved ikke 14% % 100 Ved ikke 20% % 100

3 Side 3 DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, november 2007 Ungdomspolitik Høje uddannelsesmål kræver helhedssyn En helhedsorienteret ungdomspolitik er nødvendig, hvis Danmark skal indfri målet om, at 95 procent af de unge får en ungdomsuddannelse. Af Tejs Laustsen Jensen, politisk konsulent Foto: Folketingets informationskontor Ny Alliance foreslår, at der nedsættes en ungdomskommission. Det er alarmerende, at andelen af unge uden en egentlig uddannelse er næsten 20 procent. Leif Mikkelsen, uddannelsesordfører, Ny Alliance Mindst 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Det vedtog Folketinget i Men der er lang vej, før målet er indfriet. Selvom næsten alle unge starter på en ungdomsuddannelse, gør kun omkring 80 procent uddannelsen færdig. Hvis frafaldet skal mindskes, må man se helhedsorienteret på ungdoms- og uddannelsesspørgsmål. Der er dog tegn på, at politikerne er ved at få øjnene op for problemstillingen. Under fi nanslovsdebatten i september 2007 havde blandt andre Ny Alliance fokus på behovet for en helhedsorienteret ungdomspolitik: Det er alarmerende, at andelen af unge uden en egentlig uddannelse er næsten 20 procent, på trods af at der er gennemført en række reformer folkeskolereform, gymnasiereform, debat om 10. klasse osv. Ny Alliance foreslår derfor, at der nedsættes en ungdomskommission, der skal se på unges vandring i forening, skole, ungdomsuddannelse, efterskole, højskole og videregående uddannelser, sagde uddannelsesordfører Leif Mikkelsen fra Ny Alliance. Målsætningen om, at 95 procent af de unge skal have en ungdomsuddannelse, blev sat i den velfærdsaftale, som et bredt fl ertal i Folketinget har vedtaget. En række tiltag skal få fl ere unge til at afslutte deres udannelse. Det drejer sig blandt andet om tidligere vejledning, målretning af 10. klasse og ændringer på produktionsskolerne. Mange årsager til frafald Meget andet end selve uddannelsen er dog afgørende for, om unge dropper studierne. Hvis man som ung ikke kan bo hos sine forældre, skal man selv skaffe sig en bolig. Det kan være svært, men det kan også betyde, at den unge er nødt til at arbejde for at skaffe penge til huslejen. Begge dele risikerer at fl ytte fokus fra studierne. Frafald kan også skyldes sociale problemer, misbrug eller ensomhed. Derfor er der behov for at koordinere og kombinere uddannelsespolitikken med social-, bolig-, fritids- og sundhedspolitikken. Den form for koordinering hæmmes af, at staten og kommunerne arbejder i sektoropdelte forvaltninger, der beskæftiger sig med snævre emner frem for at se de unges problemer og muligheder i et samlet lys. Derfor er der brug for en grundlæggende helhedsorienteret tænkning og måske også strukturændringer, hvis man skal opnå de gevinster, der bringer de 95 procent inden for rækkevidde. DEN SPREDTE UNGDOMSINDSATS Det offentliges ungdomsindsats er spredt over mange instanser. Eksempelvis er statens institutioner blandt andet på uddannelsesområdet ikke tænkt sammen med kommunernes strategi for de unges fritid. Ligeledes er lovgivningen på børne- og ungeområdet spredt over fl ere ministerier, og ansvaret er også delt: Familieministeren har ansvar for daginstitutionerne. Undervisningsministeren er ansvarlig for folkeskole og ungdomsuddannelse, mens de videregående uddannelser er underlagt videnskabsministeren, og fem lovgivninger regulerer ungdomsklubberne.

4 Side 4 DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, november 2007 Ungdomspolitik Ungdomspolitik over Europa Foto: Europakommissionen Mens Danmark står uden en national ungdomspolitik, arbejder andre europæiske lande konsekvent og helhedsorienteret med området. Af Tejs Laustsen Jensen, politisk konsulent Begrebet ungdomspolitik vækker sjældent forståelse eller begejstring i Danmark, mens det forholder sig omvendt i fl ere andre europæiske lande. I Danmark bliver ungdomspolitik ofte opfattet som uddannelsespolitik eller et kommunalt anliggende. I begyndelsen af 1990erne var der tilløb til en samlet ungdomspolitik, men da ungdomsarbejdsløsheden dalede, løb initiativet ud i sandet. I resten af Europa fra Moldova til Schweiz er ungdomspolitik et kendt og prestigefyldt begreb, og især vores skandinaviske broderlande satser massivt på en samlet politik for ungdommen. Årtiers erfaring i Norge og Sverige Ungdomspolitik har været en naturlig del af det politiske billede i Norge i over 20 år. Siden 1990 har koordineringsansvaret og fl ere af de enkelte politikområder været samlet i et selvstændigt Barne- og Likestillingsdepartement. I Sverige er det ungdomspolitiske fokus endnu stærkere forankret. En statslig Ungdomsstyrelse har ansvaret for ungdomsområdet. Styrelsen følger op på de politiske målsætninger, som Rigsdagen har vedtaget for den nationale ungdomspolitik. Målet er, at alle unge skal sikres en række velfærdsgoder og have reel indfl ydelse på samfundsudviklingen og deres hverdag. Desuden skal styrelsen støtte kommunerne i deres ungdomsarbejde og sørge for, at de arbejder ud fra målsætningerne i den nationale ungdomspolitik. Ny ungdomspolitik i Litauen Men det er ikke kun i de andre skandinaviske lande, at ungdomspolitik er et fokusområde. Da Litauen skulle opbygge et politisk system efter Sovjetunionens kollaps, blev ungdommen og ungdomspolitik placeret centralt. Litauen har opbygget en selvstændig forvaltningsstruktur, så unge litauere inddrages i beslutningsprocesserne. Desuden gennemgår forvaltningen alle lovforslag for at se, om de kan behandles ud fra en ungdomsvinkel. Der er således stor forskel på ungdomspolitik rundt om i Europa. Danmark skiller sig ud ved en meget sektoropdelt tilgang til ungdomsspørgsmålet. Modsat vore nabolande har vi heller ingen etablerede politiske mål for ungdommen.

5 Side 5 DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, november 2007 Ungdomspolitik Norge og Sverige har fokus på de unge Både Norge og Sverige har en national ungdomspolitik. En helhedsorienteret politik giver unge bedre vilkår, mener Norges børne- og ligestillingsminister. Af Mie Schannong Hansen, journalist Foto: Barne- og Likestillingsdepartementet Ansvaret for en koordineret indsats giver os rollen som talsmand for børn og unge. Manuela Ramin-Osmundsen, børneminister, Norge I vores nordiske nabolande koordinerer man indsatsen for børn og unge langt mere konsekvent end i Danmark. I Sverige sker det med hjælp fra en statslig Ungdomsstyrelse, og i Norge via et selvstændigt børneog ligestillingsministerium. På trods af øget velstand står vi over for store udfordringer i arbejdet med at sikre alle børn og unge gode opvækstvilkår. At tage fat i disse udfordringer kræver et helhedsorienteret samspil mellem forældre, offentlige myndigheder og frivillige organisationer, fastslår den norske børne- og ligestillingsminister Manuela Ramin-Osmundsen. Hun mener, det er vigtig at sætte fokus på børn og unges behov, som ellers bliver overset, når andre samfundsopgaver skal løses. Som minister er det hendes ansvar at holde øje med alle samfundsområder, som påvirker unges hverdag og koordinere indsatsen med andre ministerier. Ansvaret for en koordineret indsats giver os rollen som talsmand for børn og unge. Den rolle er vigtig for at få fokus på denne gruppes behov, påpeger Manuela Ramin-Osmundsen. Vidensbank og koordinator I Sverige laver Ungdomsstyrelsen hvert år en omfattende undersøgelse af unges vilkår, så kommunerne og folketinget ved, hvordan de kan forbedre forholdene for de unge. Kommunerne efterspørger vores viden på området og bruger os meget som vidensbank til, hvordan de kan forbedre de unges levevilkår og målrette indsatsen, fortæller afdelingsleder i Ungdomsstyrelsen Inger Ashing. Siden 2003 har Ungdomsstyrelsen blandt andet arbejdet med at integrere forskellige kommunale tilbud i en samlet pakke, som er mere overskuelig for brugerne. De unge ved ikke, hvor de skal henvende sig med deres problemer, fordi de måske skal til socialforvaltningen med et problem, men til uddannelsesforvaltningen med et andet. Vi hjælper kommunerne med at lave et enkelt tilbud til de unge en one stop shop forklarer Inger Ashing. Hun er ikke i tvivl om, at arbejdet med at integrere de kommunale tilbud i høj grad skyldes Ungdomsstyrelsens tilstedeværelse: Denne form for koordination ville der ikke være taget initiativ til, hvis der ikke var blevet oprettet en ungdomsstyrelse.

6 Side 6 DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, november 2007 Ungdomspolitik Kampen mod kassetænkningen Trods fraværet af en national ungdomspolitik, tænker fl ere kommuner helhedsorienteret på ungdomsområdet. Det er blandt andet Ungdomsringens fortjeneste. Af Tejs Laustsen Jensen, politisk konsulent Foto: Birgitte Larsen Vi skal have brudt med den udbredte kassetænkning, der som hovedregel præger ungdomsindsatsen i mange kommuner. Brian Larsen, næstformand i Ungdomsringen Kommunerne skal arbejde langt mere helhedsorienteret med børn og unge i stedet for at praktisere kassetænkning. Sådan lyder kravet fra Ungdomsringen, der er en forening for fritids- og ungdomsklubber. Vi skal have brudt med den udbredte kassetænkning, der som hovedregel præger ungdomsindsatsen i mange kommuner for derved at få det maksimale udbytte af den kommunale ungdomsindsats, siger næstformanden i Ungdomsringen, Brian Larsen. Ungdomsringen har de seneste år brugt mange kræfter på at skabe rammerne for en bedre ungdomspolitik. I 2005 lavede organisationen for eksempel en stor undersøgelse, der dokumenterede, at halvdelen af kommunerne ikke havde en ungdomspolitik. Siden har en lovændring tvunget kommunerne til at udarbejde ungdomspolitikker. Men der er intet krav om, at ungdomspolitikken skal være helhedsorienteret eller inkluderende, så der gøres en specialindsats for børn og unge med særlige behov. Derfor er Ungdomsringen nu ved at afdække hvor mange kommuner, der konsekvent arbejder med ungdomspolitik. Men uanset indsatsens størrelse så kan den kommunale ungdomspolitik aldrig blive en succes uden et samspil med landspolitikerne, vurderer Brian Larsen: Vi oplever klart, at der er brug for en national indsats. Selvom kommunerne kan gøre rigtigt meget, så er der også meget af det kommunale ungdomsarbejde, der reguleres fra Christiansborg. For eksempel er klubområdet reguleret af fem forskellige lovgivninger, og det er med til at fastholde kassetænkningen. UNGDOMSRINGENS UNDERSØGELSE I forbindelse med undersøgelsen af den kommunale ungdomspolitik har Ungdomsringen udgivet bogen Ungdomspolitik i kommunerne. Bogen kan bestilles på eller tlf Ungdomsringen er en af de 70 børne- og ungdomsorganisationer, der er medlem af DUF.

7 Side 7 DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, november 2007 Ungdomspolitik KL: Børn og unge frem for planer Lærere, pædagoger og kommunalt ansatte taler for lidt sammen om det enkelte barns problemer og muligheder, mener Kommunernes Landsforening. KL foreslår derfor: Én plan pr. barn Af Arne Simonsen, journalist Vi vil gerne pirke til tankegangen, så de enkelte forvaltninger taler mere sammen. Anette Aunbirk, uddannelseskonsulent, KL Lærere, pædagoger og andre kommunalt ansatte, der arbejder med børn og unge, har alle hver deres plan. Dermed er der en fare for, at forvaltningen og ikke barnet eller den unge kommer i centrum, mener Kommunernes Landsforening. KL foreslår derfor, at der udarbejdes én plan pr. barn. En almindelig elev har tre planer: Elevplan, uddannelsesplan og uddannelsesbog. Børn og unge med behov for særlig støtte skal have en handlingsplan og evt. en behandlingsplan. Det bliver meget bureaukratisk. Dermed skal familierne bære deres sag fra forvaltning til forvaltning. Strukturen indebærer en risiko for, at barnet ikke er i fokus, siger Anette Aunbirk, der er uddannelseskonsulent i KL og forfatter til en analyse af kommunernes indsats på børne- og ungeområdet. Hun fastslår, at de mange planer kan gøre det svært at skabe helhed og sammenhæng for det enkelte barn. Kommunerne bør samordne indholdet i de individuelle planer for det enkelte barn på tværs af børne- og ungeområdet, mener KL. Alle kommuner har udarbejdet en børnepolitik, der trådte i kraft 1. januar 2007, men der er lang vej, før ord bliver til handling, konstaterer Kommunernes Landsforening: Loven skal ændres, hvis kommunerne skal have ret til at samle indholdet i de individuelle planer, så det enkelte barn får én plan. Samtidig skal de ansatte tænke anderledes, mener Anette Aunbirk: Det handler om et kulturskifte. Vi vil gerne pirke til tankegangen, så de enkelte forvaltninger taler mere sammen. Det handler om at få et fælles udviklingssyn på barnet, siger Anette Aunbirk, der er konsulent i KL s Børne- og Kulturkontor.

8 Side 8 DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, november 2007 Ungdomspolitik Når unge bliver hørt Kommunerne skal tilbyde en mere sammenhængende service på børneog ungeområdet. Men de unge bliver ikke altid hørt. Kommunalreformen har sendt mange ungdomsråd til tælling. Af Arne Simonsen, journalist Foto: Jakob Villadsen Ungdomsrådene er en vigtig brik, hvis kommunerne vil lave en sammenhængende ungdomspolitik. Jakob Villadsen, Netværket af Ungdomsråd Kommunalreformen har betydet, at en del ungdomsråd er sat på standby. Politikerne i de sammenlagte kommuner skal beslutte, hvilke muligheder ungdomsrådene skal have, men desværre har ungdomsrådene ikke høj prioritet. Ungdomsråd, der skal lægges sammen, bliver fl ere steder syltet, siger Niels Rytter, der er sekretariatsleder i Netværket af Ungdomsråd. Før kommunalreformen var der 70 ungdomsråd i hele landet. Nu er der omkring det halve. Kommunalreformen har dog også bragt nyt liv i en række ungdomsråd. Flere ungdomsråd er ved at fi nde deres rolle og nye muligheder. I den forbindelse arrangerer Netværket af Ungdomsråd, der er med i DUF, dialogmøder mellem unge og politikere. I efteråret deltager 15 ungdomsråd således i Projekt Svingdør til Rådhuset, der skal give politikerne indsigt i, hvad de unge laver og kan bidrage med. Nogle ungdomsråd er meget politiske og forsøger at påvirke kommunens børne- og ungdomspolitik. Andre arrangerer koncerter, laver et ungdomshus eller holder festivaler. Projekt Svingdør til Rådhuset handler om at diskutere grundlaget for ungdomsrådene og aftale, hvad dialogen skal bruges til. Ungdomsrådene er en vigtig brik, hvis kommunerne vil lave en sammenhængende ungdomspolitik, siger Netværkets næstformand Jakob Villadsen. Silkeborg Ungdomsråd er blandt de ungdomsråd, der er opstået med kommunalreformen for et år siden. Ungdomsrådets omkring 15 medlemmer arrangerer koncerter med upcoming bands, og et biograf-maraton, hvor der bliver vist tre fi lm i træk, er også på programmet. Der er meget få arrangementer for de årige. Mange går rundt i gaderne og drikker, så der er brug for et ungdomsråd, siger 22-årige Kim Mathiassen, der er talskvinde i Ungdomsrådet. Silkeborg Ungdomsråd får årligt kr. i kommunalt tilskud. Rådet forsøger at gøre unge fra de nærliggende småbyer interesserede i aktiviteterne, ligesom man vil gøre en særlig indsats for etniske unge. Lige nu er vores største opgave at markedsføre vores navn og hjemmeside, så fl ere får kendskab til aktiviteterne. Vi vil lave fl ere café-arrangementer med musik, arrangere religionsdebatter og et folkekøkken, hvor unge laver etnisk mad, som man kan smage og få en snak om unges forhold, siger Kim Mathiassen. UNGDOMSRÅD KORT FORTALT I 1985 var det FNs internationale ungdomsår, og kommunerne oprettede 76 ungdomsråd på tre år. Men i begyndelsen af 90erne var der kun otte tilbage. I midten af 90erne blev ungdomsrådstanken igen aktuel, Netværket af Ungdomsråd blev oprettet, og der opstod på ny ungdomsråd i hele landet. Læs mere på

9 Side 9 DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, november 2007 Ungdomspolitik Unge med på råd i Ishøj Ishøj Kommune gør op med kassetænkningen og har siden 2004 haft en helhedsorienteret ungdomspolitik og et ungeråd. Af Mie Schannong Hansen, journalist Foto: Mogens Havnsøe Pedersen Hvis vi ikke havde et ungeråd og kunne spørge dem til råds, kunne det ende med, at vi lavede ting, som de unge ikke ville benytte. Henrik Olsen, udvalgsformand (S), Ishøj Kommune Siden 2005 har en ungdomspolitisk koordinator været bindeled mellem de unge og Ishøj Kommune. Koordinatoren sikrer sammen med kommunens ungeråd, at de politiske beslutninger på ungdomsområdet gennemføres, og at de unge tages med på råd. Vi har som politikere lært, at når man ikke lytter til de unge og handler hen over hovedet på dem, så kan der opstå eksempelvis hærværk. Når vi lytter til de unge, er hverdagen lidt mere fredelig, forklarer kulturudvalgsfomand i Ishøj Kommune Henrik Olsen (A). Christina Faber er ungdomspolitisk koordinator i Ishøj Kommune, og det er hende, ungerådet henvender sig til, når de unge har en idé til en demokratidag eller et besøg på Christiansborg. Det er også hende, de taler med om muligheden for en skaterbane og et tættere samarbejde med byrådet. Jeg føler, vi bliver hørt, når vi kommer med forslag. Men det tager tid at gennemføre, og det forstår jeg også godt, fortæller formanden for Ishøj Ungeråd, 20-årige Yones Chauch. Ishøj Kommune arbejder i øjeblikket med at videreudvikle den nuværende ungdomspolitik, som består af ti indsatsområder, heriblandt indfl ydelse og ansvar, uddannelse til alle og velfungerende boligområder. Der er mange aspekter i det at være ung. Både uddannelse, sundhed og fritidsliv spiller en stor rolle. Ved arbejdet med ungdomspolitikken prøver vi at komme hele paletten rundt, forklarer Christina Faber. Hun er sekretær for de ti arbejdsgrupper, som arbejder med ungdomspolitikken. Grupperne fremlægger deres oplæg for Ishøj Ungeråd, som kommer med input og ændringsforslag. Herefter præsenteres det endelige resultat for byrådet. Hvis vi ikke havde et ungeråd og kunne spørge dem til råds, kunne det ende med, at vi lavede ting, som de unge ikke ville benytte, fastslår kulturudvalgsformand Henrik Olsen. Yones Chauch mener, det er en god idé at lade ungerådet komme med input til ungdomspolitikken: Det burde bare være en selvfølge, ligesom når man fastlægger skattepolitik og hører de involverede.

10 Side 10 DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, november 2007 Ungdomspolitik Ungdomspolitik ja eller nej tak? Fem ud af syv politiske ungdomsorganisationer mener, at Danmark har brug for en samlet ungdomspolitik. Af Mie Schannong Hansen, journalist Er ungdomspolitik en god måde at sætte fokus på de unges vilkår eller en undskyldning for at sikre fl ere penge til en højtråbende gruppe? Holdningerne er delte blandt de politiske ungdomsorganisationer. Læs her, hvem der siger ja eller nej til en samlet ungdomspolitik. Foto: Rasmus Flindt Pedersen Foto: Thorsten Graa Foto: Thomas Kjeldesen VENSTRES UNGDOM (VU), FORMAND THOMAS BANKE Nej tak! Der er ikke behov for en decideret ungdomspolitik i Danmark. Unges vilkår skal primært forbedres gennem en lang række områder - for eksempel socialpolitik, skattepolitik og uddannelsespolitik. Dermed kan en overordnet ungdomspolitik blive overfl ødig. Det virker som et forsøg på sikre fl ere offentlige penge til endnu en højtråbende gruppe. Vi frygter, at de mest markante politiske aktører for ungdommen, studenter- og elevbevægelserne, sætter dagsordenen. DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM (DSU), FORMAND JACOB BJERREGAARD Ja tak! DSU kræver et nyt politisk fokus på ungdommen og de unges problemer. Det kunne med fordel opnås igennem en samlet ungdomspolitik. En ungdomspolitik skal som minimum indeholde øget fokus på inddragelse af unge i demokratiet, en styrket indsats for unge med misbrugs- og sundhedsproblemer, bedre integration af unge med anden etnisk baggrund og øget fokus på mediernes påvirkning af unge. KONSERVATIV UNGDOM (KU), FORMAND RUNE KRISTENSEN Ja tak! Det er utroligt vigtigt at fokusere på ungdommens vilkår. Tanken om en samlet vision på området er rigtig interessant, så længe der er øje for den økonomiske politik. De politiske ideer hænger sammen på tværs af områderne. Det er en sammenhæng, som mange politikere ser bort fra, når de lover bedre vilkår på plejehjemmene den ene dag og fl ere penge til gymnasieeleverne den næste. fortsættes på side 11

11 Side 11 DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, november 2007 Ungdomspolitik... fortsat fra side 10 Foto: SFU Foto: Thyregod Foto Foto: Christian Zahle Foto: Mathias Kirkegaard KRISTENDEMOKRATISK UNGDOM (KDU), FORMAND SIMON BJERRE Ja tak! Der er bestemt brug for en samlet ungdomspolitik. KDU har i marts 2007 lavet et udkast til en samlet ungdomspolitik. Vi kæmper for at få oprettet et Ungdomsministerium, fordi der er behov for at sammentænke alle aspekter af at være ung. Unge skal have plads til at modne, før de vælger en videregående uddannelse, og de skal have mange indgange til uddannelsessystemet. Derfor ønsker vi en kvote 2 og fl ere praktikmuligheder. Vi lægger også vægt på bedre seksualundervisning i anatomi og større fokus på problemer med overgangen fra ung til voksen. RADIKAL UNGDOM (RU), FORMAND ANDREAS FROST STEENBERG Ja tak! Der er brug for en samlet ungdomspolitik. Den skal for det første se på det stigende antal unge, som har psykiske lidelser; her skal vi opgradere indsatsen. For det andet skal den få fl ere til at tage en ungdomsuddannelse, fordi mere uddannelse giver fl ere og bedre muligheder. For det tredje vil vi gøre det nemmere at komme til udlandet og studere. Det gælder folkeskolen, ungdomsuddannelserne samt de videregående uddannelser. DANSK FOLKEPARTIS UNGDOM (DFU), FORMAND ALLAN STEEN HANSEN Nej tak! Der er ikke umiddelbart brug for en decideret ungdomspolitik. De gældende politikområder dækker udmærket de unges behov. Politikken, som bliver ført i øjeblikket, tilgodeser alle samfundslag - også de unge. SOCIALISTISK FOLKEPARTIS UNGDOM (SFU), FORMAND NANNA WESTERBY Ja tak! Danmark bør have en samlet ungdomspolitik, som de unge er med til at udforme. Det er helt oplagt på et område som uddannelse, men en ungdomspolitik skal også rumme transportmuligheder, kulturtilbud og ungdomsboliger. Det er afgørende, at der følger penge med en ungdomspolitik, hvis vi for alvor skal prioritere de unge, som er grundlaget for Danmarks fremtid.

12 Side 12 DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, november 2007 Ungdomspolitik Nedsæt en ungdomskommission En national ungdomskommission skal sørge for, at Danmark kommer i front, når det handler om at tilbyde de unge gode vilkår. Jeppe Bruus Christensen, formand for DUF Det politiske fokus på de unge er så forvirret og fl akkende, at hele ungdomsområdet må revideres. Derfor bør der nedsættes en ungdomskommission. Jeppe Bruus Christensen, formand for DUF Danmark har brug for ungdommen mere end nogensinde. Men det politiske fokus på de unge er så forvirret og fl akkende, at hele ungdomsområdet må revideres. Derfor bør der nedsættes en ungdomskommission, der kan komme med bud på, hvordan vi kommer på højde med de lande, vi normalt sammenligner os med. De små ungdomsårgange understreger behovet for at skabe bedre vilkår for ungdommen. De unge er mere globaliserede end nogensinde, og hvis Danmark ikke udnytter deres potentiale, rykker de til Berlin, Shanghai eller London. Der er brug for en samlet ungdomspolitik med klare mål for de forhold, vi tilbyder ungdommen. Derfor er der god grund til, at vi går i vore nabolandes fodspor og får en national ungdomspolitik. En samlet ungdomspolitik skal sikre sammenhæng i de offentlige initiativer og skabe nye og bedre muligheder for de unge. En ungdomskommission skal gennemgå hele ungdomsområdet på tværs af ministerier, regioner og kommuner og dermed bidrage med det helhedssyn, der mangler i dag. Kommissionen skal skabe et solidt grundlag for politisk handling. Men en kommission er langtfra nok. De politiske partier må åbne øjnene for ungdommen. Det er for ringe, at stort set alle partier primært ser unge i et uddannelsesperspektiv. Hvad er det gode ungdomsliv ud fra et liberalt, socialistisk eller konservativt perspektiv? Og hvilke politiske tiltag kan skabe et godt ungdomsliv? De visioner må politikerne diske op med. En ungdomskommission er første skridt på vejen til glæde og gavn for både samfundet og de unge. DANMARKS FØRSTE UNGDOMSKOMMISSION I 1945 blev Danmarks hidtil eneste ungdomskommission oprettet. DUFs stifter, demokratiforkæmperen Hal Koch, var formand for kommissionen, som i syv år søgte at forbedre forholdene for ungdommen. Unge, der deltog i modstandskampen, skulle belønnes med mere indfl ydelse på politik og uddannelse, og i 1962 blev valgretsalderen sænket fra 25 til 21 år. Fra 1946 til 1952 kom kommissionen med 14 betænkninger, der især handlede om unges bolig- og uddannelsesforhold. Læs mere i Farlig ungdom: samfundet, ungdommen og ungdomskommissionen af Hans Sode-Madsen.

DUF DANSK UNGDOMS FÆLLESRÅD

DUF DANSK UNGDOMS FÆLLESRÅD DUF DANSK UNGDOMS FÆLLESRÅD 70 organisationer og 600.000 unge i fællesskab DUF kæmper for børn og unge i forening DUF Dansk Ungdoms Fællesråd er en interesseorganisation for 70 børne- og ungdomsorganisationer

Læs mere

20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen.

20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen. Page 1 of 6 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk 20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen. Af Til undervisningsministeren Bertel Haarder (V) 20-11-2009

Læs mere

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 233 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning SOU samråd U om hjemløse Dato / tid 26. januar

Læs mere

EU-positive unge kræver indflydelse

EU-positive unge kræver indflydelse 2009 Juni DUF Fokus EU-positive unge kræver indflydelse Foto: Christina Guldbrandt 81 procent af de unge føler sig - helt eller delvist - som europæere, viser en ny Gallup-undersøgelse. Ifølge meningsmålingen

Læs mere

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel...

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel... Ungdomspolitik Indholdsfortegnelse Forord... 4 Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5 Inddragelse og demokrati... 6 Fritid og kultur... 9 Sundhed og trivsel... 10 Skole, uddannelse og job... 13 Bolig

Læs mere

Udtalelser Delegeretmødet 2010

Udtalelser Delegeretmødet 2010 Udtalelser Delegeretmødet 2010 Indhold Lokaletilskud er afgørende for et mangfoldigt foreningsliv 2 Skab sammenhæng og helhed i unges muligheder og liv nedsæt en ungdomskommission NU! 3 DUF: Nødvendigt

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012

Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012 Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012 For medlemmerne Netværket af Ungdomsråds (NAU s) medlemmer er organisationens grundlag, og det er for dem

Læs mere

Radikale Venstre fik det bedste valg i mere end 30 år og står nu med en gruppe på 17 folketingsmedlemmer. Valget i tal. 30.

Radikale Venstre fik det bedste valg i mere end 30 år og står nu med en gruppe på 17 folketingsmedlemmer. Valget i tal. 30. 30. september 2011 Radikale Venstre fik det bedste valg i mere end 30 år og står nu med en gruppe på 17 folketingsmedlemmer. Men hvem er de egentlig, disse nye radikale, hvoraf kun fem har siddet i Folketinget

Læs mere

Folketingets sammensætning

Folketingets sammensætning Til lovforslag nr. L 79 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 8. december 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler

Læs mere

1. Introduktion. 2. Personlig information. Navn. E-mail adresse. Parti. nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj. Kære Folketingskandidat

1. Introduktion. 2. Personlig information. Navn. E-mail adresse. Parti. nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj. Kære Folketingskandidat 1. Introduktion Kære Folketingskandidat Sex & Samfund laver i samarbejde med avisen 24timer denne spørgeskemaundersøgelse om folketingskandidaternes holdninger til sex, seksuel sundhed og seksuelle rettigheder.

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Revidering af Ballerup Kommunes. Ungdomspolitik

Revidering af Ballerup Kommunes. Ungdomspolitik Revidering af Ballerup Kommunes Ungdomspolitik 2002-2005 Ballerup Kommune, Det Ungdomspolitiske Udvalg September 2002 Layout: Sussi Bensimon Fotos: Janne Schwaner Tryk: T & T Oplag: 750 Informationer kan

Læs mere

Dagsorden. for. Fællesmøde mellem Kultur- og Fritidsudvalget, Skoleudvalget og Socialudvalget den 3. oktober 2006, Kl i Sollentuna 1 og 2

Dagsorden. for. Fællesmøde mellem Kultur- og Fritidsudvalget, Skoleudvalget og Socialudvalget den 3. oktober 2006, Kl i Sollentuna 1 og 2 Skole og Kulturforvaltningen mdp Dagsorden for Fællesmøde mellem Kultur og Fritidsudvalget, Skoleudvalget og Socialudvalget den 3. oktober 2006, Kl. 16.30 i Sollentuna 1 og 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Pkt.nr.

Læs mere

Norddjurs Kommunes Ungdomspolitik

Norddjurs Kommunes Ungdomspolitik 08-02-2013 Norddjurs Kommunes Ungdomspolitik Det skal være attraktivt at være ung i Norddjurs Kommune! At være ung i Norddjurs Kommune skal give mod på mere. Vi vil med et attraktivt ungdomsliv fastholde

Læs mere

REFERAT. DUF delegeretmøde 4. december 2010 i CPH Conference i København. 1. Åbning af delegeretmødet. 2. Vedtagelse af forretningsorden

REFERAT. DUF delegeretmøde 4. december 2010 i CPH Conference i København. 1. Åbning af delegeretmødet. 2. Vedtagelse af forretningsorden REFERAT DUF delegeretmøde 4. december 2010 i CPH Conference i København 1. Åbning af delegeretmødet Martin Justesen bød velkommen til DUFs delegeretmøde 2010. 2. Vedtagelse af forretningsorden Martin Justesen

Læs mere

De overordnede mål for BUUs arbejde på ungeområdet er den kommunale

De overordnede mål for BUUs arbejde på ungeområdet er den kommunale KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 25. august 2014 Cover til unge-initiativer i Budget 2015 Overordnede mål Unge i København skal have gode rammer for at vokse op, udvikle sig og komme godt

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

TNS Gallup. Dansk Ungdoms Fællesråd. Borgmesterundersøgelse. Public

TNS Gallup. Dansk Ungdoms Fællesråd. Borgmesterundersøgelse. Public TNS Gallup Dansk Ungdoms Fællesråd 1 Public Metode 2 Målgruppe: danske borgmestre Metode: Internetbaseret undersøgelse (CAWI) på Gallups internetpanel G@llupForum Stikprøvestørrelse: 110 i alt 51 gennemførte

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle Strategi for udviklende og lærende fællesskaber for alle Herlev Kommune, 2016 1. udgave Oplag: 1000 eksemplarer Tryk: Herrmann & Fischer Grafisk layout: Mediebureauet Realize Fotos: Herlev Kommune, Panthermedia

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2009. Projektnummer: 56311. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2009. Projektnummer: 56311. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø RAPPORT Unges holdninger til EU 2009 Projektnummer: 56311 Rapporteringsmåned: April 2009 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Udarbejdet af: Konsulent Celia Paltved-Kaznelson

Læs mere

SeniORientering. Nyhedsbrev december 2013

SeniORientering. Nyhedsbrev december 2013 SeniORientering Nyhedsbrev december 2013 Landsformandens indlæg på HK s kongres Af Peder Sass, landsformand for HK Seniorer Danmark Den 24. oktober 2013 bragte Peder Sass nedenstående indlæg i den efterfølgende

Læs mere

De grundlæggende værdier for arbejdet med ungestrategien er bl.a. at styrke samarbejdet med de unge og samarbejdet om de unge gennem:

De grundlæggende værdier for arbejdet med ungestrategien er bl.a. at styrke samarbejdet med de unge og samarbejdet om de unge gennem: UNGESTRATEGI FOR SVENDBORG KOMMUNE: SPEAK UP Visionen er at skabe rammer for et godt ungeliv. Det betyder: I Svendborg Kommune har alle unge mulighed for at være en del af et eller flere sociale fællesskaber.

Læs mere

GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00

GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds - UgebrevetA4.dk 17-06-2015 22:00:51 GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00 Del: Der er

Læs mere

Ændringsforslag til Principprogram

Ændringsforslag til Principprogram Haderslev Ungdomsråd Haderslev Kommune Haderslev Ungdomsråd 6100 Haderslev haderslevungdomsraad.dk info@haderslevungdomsraad.dk Ændringsforslag til Principprogram Forslag 1 stiller af Nicolai Boysen Første

Læs mere

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet?

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet? Indholdsfortegnelse: 1. Vision. 2. Hvorfor have en ungdomspolitik? 3. Ungdomspolitikkens målgruppe. 4. Mål. 5. Hvordan føres de fire mål ud i livet? 5.1. Sådan får unge medbestemmelse i eksisterende institutioner

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år.

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år. Frank Jensen, Socialdemokratiet 1. maj 2010: Fælles front for folkeskolen Kære venner, Det er en særlig oplevelse for mig at fejre den traditionsrige 1. maj i år. Som Københavns overborgmester. Sidste

Læs mere

Idræt og sundhed på erhvervsskolerne. Konferencen Idrættens største udfordringer II 30.05.12 v. Brian Lassen, Kosmos

Idræt og sundhed på erhvervsskolerne. Konferencen Idrættens største udfordringer II 30.05.12 v. Brian Lassen, Kosmos Idræt og sundhed på erhvervsskolerne Konferencen Idrættens største udfordringer II 30.05.12 v. Brian Lassen, Kosmos Således står der i programmet om oplægget Erhvervsskolerne er et af idrættens nye brændpunkter,

Læs mere

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER 12/11 2013 INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER INDHOLD: Fremtidens vækst går gennem bredbånd... 2 Højeste offentlige investeringer i 30 år... 3 Kan DI levere praktikpladserne?... 4 København: S, SF og

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

DUFs kurser efteråret 2010. Kurser, seminarer og fyraftensmøder

DUFs kurser efteråret 2010. Kurser, seminarer og fyraftensmøder DUFs kurser efteråret 2010 Kurser, seminarer og fyraftensmøder Kataloget indeholder en oversigt over alle de kurser, seminarer og fyraftensmøder, som DUF udbyder i efteråret 2010. Alle arrangementer er

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Evalueringsrapport. Elevernes Folketingsvalg 2011. - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement.

Evalueringsrapport. Elevernes Folketingsvalg 2011. - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement. Elevernes Folketingsvalg 2011 Evalueringsrapport - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement Udarbejdet af: Assembly Voting Rued Langgaards Vej 7, 5D 07 2300 København S

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Det talte ord gælder Forespørgsel til ministeren for nordisk samarbejde, justitsministeren og social- og integrationsministeren. Af Bertel Haarder (V), Karin Gaardsted (S), Marie Krarup (DF), Jeppe Mikkelsen

Læs mere

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene

Læs mere

Forslag til Fremtidens DUF

Forslag til Fremtidens DUF Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets

Læs mere

Indstilling. Børn og unge-politik for Århus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Børn og unge-politik for Århus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 17. september 2008 Børn og unge-politik for Århus Kommune 1. Resume Denne indstilling indeholder forslag til en samlet børn og unge-politik

Læs mere

Dansk Folkeparti står foran en krise

Dansk Folkeparti står foran en krise Dansk Folkeparti står foran en krise To ud af tre vælgere - og over halvdelen af Venstres vælgere - ønsker mindre til Dansk Folkeparti. Kun inden for ældreplitik vurderer flertallet at DF har positiv.

Læs mere

DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Telefon 39 29 88 88 E-mail duf@duf.dk www.duf.dk

DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Telefon 39 29 88 88 E-mail duf@duf.dk www.duf.dk årsberetning 2008 Ansvarshavende redaktør: Kåre Månsson Redaktion: Arne Simonsen, Henrik Bang Bjørgo og Jonas Norgaard Mortensen Fotos: Mikal Schlosser, Arne Simonsen, Jakob Carlsen, Palle Peter Skov og

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:

Læs mere

Tillægsbetænkning. Forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler

Tillægsbetænkning. Forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler Til lovforslag nr. L 64 Folketinget 2010-11 Tillægsbetænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 14. december 2010 Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler 1. Udvalgsarbejdet

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

KKR HOVEDSTADEN OPSAMLING. DEN BLÅ PLANET, Kastrup. DIALOGMØDE OM DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE

KKR HOVEDSTADEN OPSAMLING. DEN BLÅ PLANET, Kastrup. DIALOGMØDE OM DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OPSAMLING DEN BLÅ PLANET, Kastrup. DIALOGMØDE OM DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE DEN 5. FEBRUAR 2015 INDHOLD Baggrund Program for dialogmødet Opsamling fra paneldebatten Opsamling fra workshoppen Deltagerliste

Læs mere

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten.

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten. 26 HUMANIST Studerende netværker NASIM et friskt pust fra Mellemøsten NASIM er et netværk af studerende, hvis formål er at udbrede en neutral og nuanceret viden om Mellemøsten. Netværket holder til på

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Udmøntningsplan Baggrund I Hvidovre gennemfører ca. 85 procent af alle unge en ungdomsuddannelse. Det er et udmærket tal, men der skal sættes målrettet ind for, at kommunen

Læs mere

Børne- og Ungepolitik for Greve Kommune

Børne- og Ungepolitik for Greve Kommune Børne- og Ungepolitik for Greve Kommune 2010-2014 UDKAST 01-12-2010 Greve Kommune Forord Børn og unge skal have det godt i Greve Kommune. De skal være glade for at være sig selv, og de skal kunne indgå

Læs mere

KL inviterer til fælles handling om børn og unge

KL inviterer til fælles handling om børn og unge KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Børne- og Ungepolitikken. Tværgående politik for Herning Kommune

Børne- og Ungepolitikken. Tværgående politik for Herning Kommune Børne- og Ungepolitikken Tværgående politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Indledning 6-7 1. Byrådets børne- og familiesyn 8 2. Fælles ansvar 10 3. Politiske målsætninger

Læs mere

Det politiske system Kommunalvalg 2009

Det politiske system Kommunalvalg 2009 Det politiske system Kommunalvalg 2009 1: Vurder kilde 1. Hvilke forklaringer gives der på den stigende valgdeltagelse? 2: Vurder ud fra kilde 2 om 16-årige skal have stemmeret? Kommenter for og imod.

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen]

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen] Talen Mit navn er Bente Nielsen, jeg er valgt for SF og jeg er første næstformand i regionsrådet i Region Midtjylland. Privat bor jeg i Silkeborg. Tak for invitationen til at komme her i dag og fortælle

Læs mere

Invitation til kampagnen Unge ta r ansvar. 1.september 2010 UNGE FOR LIGEVÆRD. Kære UFL

Invitation til kampagnen Unge ta r ansvar. 1.september 2010 UNGE FOR LIGEVÆRD. Kære UFL UNGE FOR LIGEVÆRD 1.september 2010 Kære UFL Vi er en lang række organisationer, som er gået sammen i en større ungdomskampagne, og vi vil rigtig gerne have jer med. Kampagnen hedder Unge ta r ansvar og

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST!

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver

Læs mere

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig.

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig. Grundlovstale Mike Legarth 5.juni 2014 165 år. Det er en gammel institution, vi fejrer i dag, og jeg bliver glad hvert år, når jeg dagen inden Grundlovsdag læser, hvad Grundloven egentlig har betydet for

Læs mere

Vi satser på mennesker. Hvad brænder du for?

Vi satser på mennesker. Hvad brænder du for? Vi satser på mennesker Hvad brænder du for? Pjece.indd 1 5/27/08 5:28:21 PM Vi brænder for lokalpolitik - kunne du? Pjece.indd 2 5/27/08 5:28:23 PM Fokus på lokalpolitik I samarbejde med partiforeningerne

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Nyborg Kommune. - Fra udkant til naturligt centrum i Danmark

Nyborg Kommune. - Fra udkant til naturligt centrum i Danmark Nyborg Kommune - Fra udkant til naturligt centrum i Danmark Fælles oplæg til Kommunalvalg 2013 Udfordringer og muligheder Vi borgere i Nyborg kommune er stolte og glade for at bo her. Det er der også al

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Hvor kom rehabilitering fra i forhold til arbejdsmarkedsområdet? Anette Larsen Socialfaglig konsulent

Hvor kom rehabilitering fra i forhold til arbejdsmarkedsområdet? Anette Larsen Socialfaglig konsulent Hvor kom rehabilitering fra i forhold til arbejdsmarkedsområdet? Anette Larsen Socialfaglig konsulent Arbejdsrettet rehabilitering Reform af førtidspension og fleksjob, der trådte i kraft januar 2013,

Læs mere

Tilføjelse til tillægsbetænkning

Tilføjelse til tillægsbetænkning Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Tilføjelse til tillægsbetænkning afgivet af Klima-, Energi- og Bygningsudvalget den 20. juni 2013 Tilføjelse til tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Unge og EU. DUF Fokus

Unge og EU. DUF Fokus Side 1 2007 Oktober DUF Fokus Unge ønsker et handlekraftigt EU, og mange føler sig som europæere. Alligevel holder en del unge fast i forbeholdene, og næsten alle efterlyser bedre information Af Arne Simonsen

Læs mere

2014/1 BTL 153 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016. Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 7. maj 2015. Betænkning.

2014/1 BTL 153 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016. Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 7. maj 2015. Betænkning. 2014/1 BTL 153 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 7. maj 2015 Betænkning over Forslag til lov

Læs mere

Folkehøring. Folketinget samler mini-danmark til Folkehøring om EU på Christiansborg. Christiansborg februar 2017

Folkehøring. Folketinget samler mini-danmark til Folkehøring om EU på Christiansborg. Christiansborg februar 2017 Folkehøring Christiansborg 25.-26. februar 2017 Folketinget samler mini-danmark til Folkehøring om EU på Christiansborg Derfor holder Folketinget Folkehøringen Hvad er en folkehøring? Hvordan er deltagerne

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Ishøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune

Ishøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune s børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune Dette er et uddrag af den samlede Børnepolitik indeholdende de fem temaer, der er opstillet mål for: Tema: Sundhed... 3 Tema: Fysiske rammer... 4 Tema:

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Ungdomsskole. Udviklingsplan

Udviklingsplan for Frederikssund Ungdomsskole. Udviklingsplan Udviklingsplan for Frederikssund Ungdomsskole Udviklingsplan 2014-2017 Ungdomsskolens formålsparagraf: Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre

Læs mere

Borgerinddragelse. Andre tiltag Borgerne bliver også inddraget på andre områder. For eksempel i forbindelse med Odense Kommunes

Borgerinddragelse. Andre tiltag Borgerne bliver også inddraget på andre områder. For eksempel i forbindelse med Odense Kommunes Borgerinddragelse Demokratistrategisk funktion Odense Kommune kan oprette en demokratistrategisk funktion, der koordinerer arbejdet med inddragelsen af borgerne, rådgiver, samler ideer og selv kommer med

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om statstilskud til elintensive virksomheder

Betænkning. Forslag til lov om statstilskud til elintensive virksomheder 2014/1 BTL 150 (Gældende) Udskriftsdato: 2. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Bygningsudvalget den 16. april 2015 Betænkning over Forslag til

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Su reglerne er alt for indviklede og giver ikke nogen mening til de studerende eller deres forældre.

Su reglerne er alt for indviklede og giver ikke nogen mening til de studerende eller deres forældre. Kampagne: Su regler- forældre indkomst, udeboende Su. Su efter hvert kvartal. Hvad er en kampagne? Problemstilling case Su reglerne er alt for indviklede og giver ikke nogen mening til de studerende eller

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) +HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før

Læs mere

Integrationspolitik 2014

Integrationspolitik 2014 Integrationspolitik 2014 Kommunalbestyrelsen den 19. august 2014 1. Indledning Integrationspolitikken beskriver rammen for integrationsindsatsen i Norddjurs Kommune. I Norddjurs Kommune er godt 6 % af

Læs mere

Kommunalpolitisk Topmøde 2013

Kommunalpolitisk Topmøde 2013 Kommunalpolitisk Topmøde 2013 Den 21. - 22. marts Program Fremtidens kommunestyre til debat Velkommen til Kommunalpolitisk Topmøde 2013 På vegne af KL s bestyrelse er det en glæde at byde velkommen til

Læs mere

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42 VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset

Læs mere

2015/1 BTL 26 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016. Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 18. november 2015. Betænkning.

2015/1 BTL 26 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016. Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 18. november 2015. Betænkning. 2015/1 BTL 26 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 18. november 2015 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

MIN FAGLIGE PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL AT SÆTTE ORD PÅ DEN SOCIALPÆDAGOGISKE PRAKSIS

MIN FAGLIGE PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL AT SÆTTE ORD PÅ DEN SOCIALPÆDAGOGISKE PRAKSIS MIN FAGLIGE PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL AT SÆTTE ORD PÅ DEN SOCIALPÆDAGOGISKE PRAKSIS MIN FAGLIGE PRAKSIS // VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL BRUG Velkommen til værktøjet Min faglige praksis. Værktøjet kan hjælpe

Læs mere

Ungepolitik Ballerup Kommune

Ungepolitik Ballerup Kommune www.ballerup.dk Ungepolitik Ballerup Kommune Vi satser på mennesker Ny ungepolitik Den 26. januar 2009 vedtog Kommunalbestyrelsen den nye Ungepolitik Forud var gået en god, lang og grundig proces, hvor

Læs mere

Referat fra konstituerende møde i Børne- og Ungerådet onsdag den 25. februar 2015

Referat fra konstituerende møde i Børne- og Ungerådet onsdag den 25. februar 2015 25. februar 2015 Referat fra konstituerende møde i Børne- og Ungerådet onsdag den 25. februar 2015 Til stede var: Lisbeth Moltzen, Ulla Gad, Mette Møller, Mette Verner, Carsten Borup, Leif Krongaard, Bettina

Læs mere

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

www.simil.dk Simonsen & Illeris Rådgivende Pædagoger 18.11.10 Unge i risikogruppen Fuets - konference

www.simil.dk Simonsen & Illeris Rådgivende Pædagoger 18.11.10 Unge i risikogruppen Fuets - konference www.simil.dk Simonsen & Illeris Rådgivende Pædagoger 18.11.10 Unge i risikogruppen Fuets - konference Generation Y Alice Hypervælgeren Bastian Lystfiskeren Shamir/Aisha - Generation Y blikket udefra Curlingbørnene

Læs mere

Handicappolitik. (udkast)

Handicappolitik. (udkast) Handicappolitik (udkast) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Handicappolitiske grundprincipper... 2 Kommunal opgaveløsning... 3 Boliger og tilgængelighed i fysiske omgivelser... 4 Børn og unge... 5 Uddannelse

Læs mere

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven).

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Af Skatteministeren

Læs mere