Danmark mangler en ungdomspolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmark mangler en ungdomspolitik"

Transkript

1 Side November DUF Fokus Danmark mangler en ungdomspolitik Som et af de få lande i EU har Danmark ingen overordnet ungdomspolitik. DUF ønsker, at en ungdomskommission skal bane vejen for en helhedsorienteret ungdomspolitik, og fl ere partier støtter forslaget. Af Arne Simonsen, journalist En samlet ungdomspolitik skal sikre sammenhæng i de offentlige initiativer og samtidig skabe nye og bedre muligheder for de unge. Jeppe Bruus Christensen, formand for DUF Danmark er ofte i front i EU, men når det gælder en samlet indsats overfor unge, halter vi bagefter. Langt de fl este lande har en ungdomspolitik, der samler og koordinerer indsatsen overfor børn og unge, men i Danmark hersker en sektoropdelt politik: Eksempelvis behandles unges boligforhold, uddannelsesmuligheder og fritidstilbud uafhængigt, selvom områderne hænger tæt sammen: Hvis studerende har dårlige boliger, går det ud over deres trivsel og mulighed for at tilegne sig ny viden til gavn for fremtidens velfærdssamfund. Partier ønsker ungdomskommission DUF foreslår derfor, at der oprettes en ungdomskommission, der skal gennemgå hele ungdomsområdet, og fl ere partier ser positivt på forslaget: Socialdemokraterne støtter forslaget om at nedsætte en ungdomskommission. Ideen om at se på unges vilkår på tværs af de traditionelle sektorer som uddannelse, sundhed, bolig og socialområdet er rigtig god, siger forskningsordfører Rasmus Prehn (S). Ny Alliance talte varmt for en ungdomskommission under fi nanslovsdebatten i september De radikale har lavet et visionsoplæg om en ungdomskommission, og SF mener også, der er behov for at se på de unges vilkår i en helhed: Det er en rigtig god idé med en ungdomskommission. Der er sket et generations-tyveri til fordel for midaldrende borgere med store pensioner og store friværdier, mener social- og uddannelsesordfører Pernille Vigsø Bagge (SF). Venstre har ingen aktuelle planer om en ungdomskommission, de konservative er skeptiske, og Dansk Folkeparti vil se et konkret forslag, før partiet tager stilling. Dette nummer af DUF Fokus sætter behovet for en ungdomspolitik på dagsordenen herunder forslaget om en ungdomskommission.

2 Side 2 DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, november 2007 Ungdomspolitik Indhold Høje uddannelsesmål kræver helhedssyn 3 Ansvarshavende redaktør: Rasmus Hylleberg Redaktion: Tejs Laustsen Jensen Arne Simonsen Mie Schannong Hansen og Jonas Norgaard Mortensen Fotos: Mikal Schlosser, Birgitte Larsen, Europakommissionen, Thomas Kjeldsen, Thorsten Graa, Rasmus Flindt Pedersen, Mathias Kirkegaard, Christian Zahle, Thyregod Foto, Folketingets informationskontor, Norges Barne- og Likestillingsdepartement, Jakob Villadsen, SFU og Mogens Havnsøe Pedersen. Layout: Anne-Mette Thomsen grafi liokus.dk Tryk: InterMail Graphic A/S Ungdomspolitik over Europa 4 Norge og Sverige har fokus på de unge 5 Kampen mod kassetænkningen 6 KL: Børn frem for planer 7 Når unge bliver hørt 8 Unge med på råd i Ishøj 9 Ungdomspolitik ja eller nej tak? 10 Nedsæt en ungdomskommission 12 ISSN: DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfi gsvej København Ø Telefon FLERTAL FOR UNGDOMSKOMMISSION Op til folketingsvalget i november 2007 gennemførte DUF en stor spørgeskemaundersøgelse blandt alle folketingskandidaterne. De blev blandt andet spurgt om deres holdning til ungdomspolitik og en ungdomskommission. Resultatet var markant: 78 procent af kandidaterne vil arbejde for en samlet ungdomspolitik, og 72 procent vil nedsætte en ungdomskommission. Hvis jeg kommer i folketinget vil jeg arbejde for en samlet ungdomspolitik: Hvis jeg kommer i folketinget vil jeg stemme for, at der nedsættes en ungdomskommission: Ja 78% Ja 72% Nej 8% Nej 8% Ved ikke 14% % 100 Ved ikke 20% % 100

3 Side 3 DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, november 2007 Ungdomspolitik Høje uddannelsesmål kræver helhedssyn En helhedsorienteret ungdomspolitik er nødvendig, hvis Danmark skal indfri målet om, at 95 procent af de unge får en ungdomsuddannelse. Af Tejs Laustsen Jensen, politisk konsulent Foto: Folketingets informationskontor Ny Alliance foreslår, at der nedsættes en ungdomskommission. Det er alarmerende, at andelen af unge uden en egentlig uddannelse er næsten 20 procent. Leif Mikkelsen, uddannelsesordfører, Ny Alliance Mindst 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Det vedtog Folketinget i Men der er lang vej, før målet er indfriet. Selvom næsten alle unge starter på en ungdomsuddannelse, gør kun omkring 80 procent uddannelsen færdig. Hvis frafaldet skal mindskes, må man se helhedsorienteret på ungdoms- og uddannelsesspørgsmål. Der er dog tegn på, at politikerne er ved at få øjnene op for problemstillingen. Under fi nanslovsdebatten i september 2007 havde blandt andre Ny Alliance fokus på behovet for en helhedsorienteret ungdomspolitik: Det er alarmerende, at andelen af unge uden en egentlig uddannelse er næsten 20 procent, på trods af at der er gennemført en række reformer folkeskolereform, gymnasiereform, debat om 10. klasse osv. Ny Alliance foreslår derfor, at der nedsættes en ungdomskommission, der skal se på unges vandring i forening, skole, ungdomsuddannelse, efterskole, højskole og videregående uddannelser, sagde uddannelsesordfører Leif Mikkelsen fra Ny Alliance. Målsætningen om, at 95 procent af de unge skal have en ungdomsuddannelse, blev sat i den velfærdsaftale, som et bredt fl ertal i Folketinget har vedtaget. En række tiltag skal få fl ere unge til at afslutte deres udannelse. Det drejer sig blandt andet om tidligere vejledning, målretning af 10. klasse og ændringer på produktionsskolerne. Mange årsager til frafald Meget andet end selve uddannelsen er dog afgørende for, om unge dropper studierne. Hvis man som ung ikke kan bo hos sine forældre, skal man selv skaffe sig en bolig. Det kan være svært, men det kan også betyde, at den unge er nødt til at arbejde for at skaffe penge til huslejen. Begge dele risikerer at fl ytte fokus fra studierne. Frafald kan også skyldes sociale problemer, misbrug eller ensomhed. Derfor er der behov for at koordinere og kombinere uddannelsespolitikken med social-, bolig-, fritids- og sundhedspolitikken. Den form for koordinering hæmmes af, at staten og kommunerne arbejder i sektoropdelte forvaltninger, der beskæftiger sig med snævre emner frem for at se de unges problemer og muligheder i et samlet lys. Derfor er der brug for en grundlæggende helhedsorienteret tænkning og måske også strukturændringer, hvis man skal opnå de gevinster, der bringer de 95 procent inden for rækkevidde. DEN SPREDTE UNGDOMSINDSATS Det offentliges ungdomsindsats er spredt over mange instanser. Eksempelvis er statens institutioner blandt andet på uddannelsesområdet ikke tænkt sammen med kommunernes strategi for de unges fritid. Ligeledes er lovgivningen på børne- og ungeområdet spredt over fl ere ministerier, og ansvaret er også delt: Familieministeren har ansvar for daginstitutionerne. Undervisningsministeren er ansvarlig for folkeskole og ungdomsuddannelse, mens de videregående uddannelser er underlagt videnskabsministeren, og fem lovgivninger regulerer ungdomsklubberne.

4 Side 4 DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, november 2007 Ungdomspolitik Ungdomspolitik over Europa Foto: Europakommissionen Mens Danmark står uden en national ungdomspolitik, arbejder andre europæiske lande konsekvent og helhedsorienteret med området. Af Tejs Laustsen Jensen, politisk konsulent Begrebet ungdomspolitik vækker sjældent forståelse eller begejstring i Danmark, mens det forholder sig omvendt i fl ere andre europæiske lande. I Danmark bliver ungdomspolitik ofte opfattet som uddannelsespolitik eller et kommunalt anliggende. I begyndelsen af 1990erne var der tilløb til en samlet ungdomspolitik, men da ungdomsarbejdsløsheden dalede, løb initiativet ud i sandet. I resten af Europa fra Moldova til Schweiz er ungdomspolitik et kendt og prestigefyldt begreb, og især vores skandinaviske broderlande satser massivt på en samlet politik for ungdommen. Årtiers erfaring i Norge og Sverige Ungdomspolitik har været en naturlig del af det politiske billede i Norge i over 20 år. Siden 1990 har koordineringsansvaret og fl ere af de enkelte politikområder været samlet i et selvstændigt Barne- og Likestillingsdepartement. I Sverige er det ungdomspolitiske fokus endnu stærkere forankret. En statslig Ungdomsstyrelse har ansvaret for ungdomsområdet. Styrelsen følger op på de politiske målsætninger, som Rigsdagen har vedtaget for den nationale ungdomspolitik. Målet er, at alle unge skal sikres en række velfærdsgoder og have reel indfl ydelse på samfundsudviklingen og deres hverdag. Desuden skal styrelsen støtte kommunerne i deres ungdomsarbejde og sørge for, at de arbejder ud fra målsætningerne i den nationale ungdomspolitik. Ny ungdomspolitik i Litauen Men det er ikke kun i de andre skandinaviske lande, at ungdomspolitik er et fokusområde. Da Litauen skulle opbygge et politisk system efter Sovjetunionens kollaps, blev ungdommen og ungdomspolitik placeret centralt. Litauen har opbygget en selvstændig forvaltningsstruktur, så unge litauere inddrages i beslutningsprocesserne. Desuden gennemgår forvaltningen alle lovforslag for at se, om de kan behandles ud fra en ungdomsvinkel. Der er således stor forskel på ungdomspolitik rundt om i Europa. Danmark skiller sig ud ved en meget sektoropdelt tilgang til ungdomsspørgsmålet. Modsat vore nabolande har vi heller ingen etablerede politiske mål for ungdommen.

5 Side 5 DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, november 2007 Ungdomspolitik Norge og Sverige har fokus på de unge Både Norge og Sverige har en national ungdomspolitik. En helhedsorienteret politik giver unge bedre vilkår, mener Norges børne- og ligestillingsminister. Af Mie Schannong Hansen, journalist Foto: Barne- og Likestillingsdepartementet Ansvaret for en koordineret indsats giver os rollen som talsmand for børn og unge. Manuela Ramin-Osmundsen, børneminister, Norge I vores nordiske nabolande koordinerer man indsatsen for børn og unge langt mere konsekvent end i Danmark. I Sverige sker det med hjælp fra en statslig Ungdomsstyrelse, og i Norge via et selvstændigt børneog ligestillingsministerium. På trods af øget velstand står vi over for store udfordringer i arbejdet med at sikre alle børn og unge gode opvækstvilkår. At tage fat i disse udfordringer kræver et helhedsorienteret samspil mellem forældre, offentlige myndigheder og frivillige organisationer, fastslår den norske børne- og ligestillingsminister Manuela Ramin-Osmundsen. Hun mener, det er vigtig at sætte fokus på børn og unges behov, som ellers bliver overset, når andre samfundsopgaver skal løses. Som minister er det hendes ansvar at holde øje med alle samfundsområder, som påvirker unges hverdag og koordinere indsatsen med andre ministerier. Ansvaret for en koordineret indsats giver os rollen som talsmand for børn og unge. Den rolle er vigtig for at få fokus på denne gruppes behov, påpeger Manuela Ramin-Osmundsen. Vidensbank og koordinator I Sverige laver Ungdomsstyrelsen hvert år en omfattende undersøgelse af unges vilkår, så kommunerne og folketinget ved, hvordan de kan forbedre forholdene for de unge. Kommunerne efterspørger vores viden på området og bruger os meget som vidensbank til, hvordan de kan forbedre de unges levevilkår og målrette indsatsen, fortæller afdelingsleder i Ungdomsstyrelsen Inger Ashing. Siden 2003 har Ungdomsstyrelsen blandt andet arbejdet med at integrere forskellige kommunale tilbud i en samlet pakke, som er mere overskuelig for brugerne. De unge ved ikke, hvor de skal henvende sig med deres problemer, fordi de måske skal til socialforvaltningen med et problem, men til uddannelsesforvaltningen med et andet. Vi hjælper kommunerne med at lave et enkelt tilbud til de unge en one stop shop forklarer Inger Ashing. Hun er ikke i tvivl om, at arbejdet med at integrere de kommunale tilbud i høj grad skyldes Ungdomsstyrelsens tilstedeværelse: Denne form for koordination ville der ikke være taget initiativ til, hvis der ikke var blevet oprettet en ungdomsstyrelse.

6 Side 6 DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, november 2007 Ungdomspolitik Kampen mod kassetænkningen Trods fraværet af en national ungdomspolitik, tænker fl ere kommuner helhedsorienteret på ungdomsområdet. Det er blandt andet Ungdomsringens fortjeneste. Af Tejs Laustsen Jensen, politisk konsulent Foto: Birgitte Larsen Vi skal have brudt med den udbredte kassetænkning, der som hovedregel præger ungdomsindsatsen i mange kommuner. Brian Larsen, næstformand i Ungdomsringen Kommunerne skal arbejde langt mere helhedsorienteret med børn og unge i stedet for at praktisere kassetænkning. Sådan lyder kravet fra Ungdomsringen, der er en forening for fritids- og ungdomsklubber. Vi skal have brudt med den udbredte kassetænkning, der som hovedregel præger ungdomsindsatsen i mange kommuner for derved at få det maksimale udbytte af den kommunale ungdomsindsats, siger næstformanden i Ungdomsringen, Brian Larsen. Ungdomsringen har de seneste år brugt mange kræfter på at skabe rammerne for en bedre ungdomspolitik. I 2005 lavede organisationen for eksempel en stor undersøgelse, der dokumenterede, at halvdelen af kommunerne ikke havde en ungdomspolitik. Siden har en lovændring tvunget kommunerne til at udarbejde ungdomspolitikker. Men der er intet krav om, at ungdomspolitikken skal være helhedsorienteret eller inkluderende, så der gøres en specialindsats for børn og unge med særlige behov. Derfor er Ungdomsringen nu ved at afdække hvor mange kommuner, der konsekvent arbejder med ungdomspolitik. Men uanset indsatsens størrelse så kan den kommunale ungdomspolitik aldrig blive en succes uden et samspil med landspolitikerne, vurderer Brian Larsen: Vi oplever klart, at der er brug for en national indsats. Selvom kommunerne kan gøre rigtigt meget, så er der også meget af det kommunale ungdomsarbejde, der reguleres fra Christiansborg. For eksempel er klubområdet reguleret af fem forskellige lovgivninger, og det er med til at fastholde kassetænkningen. UNGDOMSRINGENS UNDERSØGELSE I forbindelse med undersøgelsen af den kommunale ungdomspolitik har Ungdomsringen udgivet bogen Ungdomspolitik i kommunerne. Bogen kan bestilles på eller tlf Ungdomsringen er en af de 70 børne- og ungdomsorganisationer, der er medlem af DUF.

7 Side 7 DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, november 2007 Ungdomspolitik KL: Børn og unge frem for planer Lærere, pædagoger og kommunalt ansatte taler for lidt sammen om det enkelte barns problemer og muligheder, mener Kommunernes Landsforening. KL foreslår derfor: Én plan pr. barn Af Arne Simonsen, journalist Vi vil gerne pirke til tankegangen, så de enkelte forvaltninger taler mere sammen. Anette Aunbirk, uddannelseskonsulent, KL Lærere, pædagoger og andre kommunalt ansatte, der arbejder med børn og unge, har alle hver deres plan. Dermed er der en fare for, at forvaltningen og ikke barnet eller den unge kommer i centrum, mener Kommunernes Landsforening. KL foreslår derfor, at der udarbejdes én plan pr. barn. En almindelig elev har tre planer: Elevplan, uddannelsesplan og uddannelsesbog. Børn og unge med behov for særlig støtte skal have en handlingsplan og evt. en behandlingsplan. Det bliver meget bureaukratisk. Dermed skal familierne bære deres sag fra forvaltning til forvaltning. Strukturen indebærer en risiko for, at barnet ikke er i fokus, siger Anette Aunbirk, der er uddannelseskonsulent i KL og forfatter til en analyse af kommunernes indsats på børne- og ungeområdet. Hun fastslår, at de mange planer kan gøre det svært at skabe helhed og sammenhæng for det enkelte barn. Kommunerne bør samordne indholdet i de individuelle planer for det enkelte barn på tværs af børne- og ungeområdet, mener KL. Alle kommuner har udarbejdet en børnepolitik, der trådte i kraft 1. januar 2007, men der er lang vej, før ord bliver til handling, konstaterer Kommunernes Landsforening: Loven skal ændres, hvis kommunerne skal have ret til at samle indholdet i de individuelle planer, så det enkelte barn får én plan. Samtidig skal de ansatte tænke anderledes, mener Anette Aunbirk: Det handler om et kulturskifte. Vi vil gerne pirke til tankegangen, så de enkelte forvaltninger taler mere sammen. Det handler om at få et fælles udviklingssyn på barnet, siger Anette Aunbirk, der er konsulent i KL s Børne- og Kulturkontor.

8 Side 8 DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, november 2007 Ungdomspolitik Når unge bliver hørt Kommunerne skal tilbyde en mere sammenhængende service på børneog ungeområdet. Men de unge bliver ikke altid hørt. Kommunalreformen har sendt mange ungdomsråd til tælling. Af Arne Simonsen, journalist Foto: Jakob Villadsen Ungdomsrådene er en vigtig brik, hvis kommunerne vil lave en sammenhængende ungdomspolitik. Jakob Villadsen, Netværket af Ungdomsråd Kommunalreformen har betydet, at en del ungdomsråd er sat på standby. Politikerne i de sammenlagte kommuner skal beslutte, hvilke muligheder ungdomsrådene skal have, men desværre har ungdomsrådene ikke høj prioritet. Ungdomsråd, der skal lægges sammen, bliver fl ere steder syltet, siger Niels Rytter, der er sekretariatsleder i Netværket af Ungdomsråd. Før kommunalreformen var der 70 ungdomsråd i hele landet. Nu er der omkring det halve. Kommunalreformen har dog også bragt nyt liv i en række ungdomsråd. Flere ungdomsråd er ved at fi nde deres rolle og nye muligheder. I den forbindelse arrangerer Netværket af Ungdomsråd, der er med i DUF, dialogmøder mellem unge og politikere. I efteråret deltager 15 ungdomsråd således i Projekt Svingdør til Rådhuset, der skal give politikerne indsigt i, hvad de unge laver og kan bidrage med. Nogle ungdomsråd er meget politiske og forsøger at påvirke kommunens børne- og ungdomspolitik. Andre arrangerer koncerter, laver et ungdomshus eller holder festivaler. Projekt Svingdør til Rådhuset handler om at diskutere grundlaget for ungdomsrådene og aftale, hvad dialogen skal bruges til. Ungdomsrådene er en vigtig brik, hvis kommunerne vil lave en sammenhængende ungdomspolitik, siger Netværkets næstformand Jakob Villadsen. Silkeborg Ungdomsråd er blandt de ungdomsråd, der er opstået med kommunalreformen for et år siden. Ungdomsrådets omkring 15 medlemmer arrangerer koncerter med upcoming bands, og et biograf-maraton, hvor der bliver vist tre fi lm i træk, er også på programmet. Der er meget få arrangementer for de årige. Mange går rundt i gaderne og drikker, så der er brug for et ungdomsråd, siger 22-årige Kim Mathiassen, der er talskvinde i Ungdomsrådet. Silkeborg Ungdomsråd får årligt kr. i kommunalt tilskud. Rådet forsøger at gøre unge fra de nærliggende småbyer interesserede i aktiviteterne, ligesom man vil gøre en særlig indsats for etniske unge. Lige nu er vores største opgave at markedsføre vores navn og hjemmeside, så fl ere får kendskab til aktiviteterne. Vi vil lave fl ere café-arrangementer med musik, arrangere religionsdebatter og et folkekøkken, hvor unge laver etnisk mad, som man kan smage og få en snak om unges forhold, siger Kim Mathiassen. UNGDOMSRÅD KORT FORTALT I 1985 var det FNs internationale ungdomsår, og kommunerne oprettede 76 ungdomsråd på tre år. Men i begyndelsen af 90erne var der kun otte tilbage. I midten af 90erne blev ungdomsrådstanken igen aktuel, Netværket af Ungdomsråd blev oprettet, og der opstod på ny ungdomsråd i hele landet. Læs mere på

9 Side 9 DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, november 2007 Ungdomspolitik Unge med på råd i Ishøj Ishøj Kommune gør op med kassetænkningen og har siden 2004 haft en helhedsorienteret ungdomspolitik og et ungeråd. Af Mie Schannong Hansen, journalist Foto: Mogens Havnsøe Pedersen Hvis vi ikke havde et ungeråd og kunne spørge dem til råds, kunne det ende med, at vi lavede ting, som de unge ikke ville benytte. Henrik Olsen, udvalgsformand (S), Ishøj Kommune Siden 2005 har en ungdomspolitisk koordinator været bindeled mellem de unge og Ishøj Kommune. Koordinatoren sikrer sammen med kommunens ungeråd, at de politiske beslutninger på ungdomsområdet gennemføres, og at de unge tages med på råd. Vi har som politikere lært, at når man ikke lytter til de unge og handler hen over hovedet på dem, så kan der opstå eksempelvis hærværk. Når vi lytter til de unge, er hverdagen lidt mere fredelig, forklarer kulturudvalgsfomand i Ishøj Kommune Henrik Olsen (A). Christina Faber er ungdomspolitisk koordinator i Ishøj Kommune, og det er hende, ungerådet henvender sig til, når de unge har en idé til en demokratidag eller et besøg på Christiansborg. Det er også hende, de taler med om muligheden for en skaterbane og et tættere samarbejde med byrådet. Jeg føler, vi bliver hørt, når vi kommer med forslag. Men det tager tid at gennemføre, og det forstår jeg også godt, fortæller formanden for Ishøj Ungeråd, 20-årige Yones Chauch. Ishøj Kommune arbejder i øjeblikket med at videreudvikle den nuværende ungdomspolitik, som består af ti indsatsområder, heriblandt indfl ydelse og ansvar, uddannelse til alle og velfungerende boligområder. Der er mange aspekter i det at være ung. Både uddannelse, sundhed og fritidsliv spiller en stor rolle. Ved arbejdet med ungdomspolitikken prøver vi at komme hele paletten rundt, forklarer Christina Faber. Hun er sekretær for de ti arbejdsgrupper, som arbejder med ungdomspolitikken. Grupperne fremlægger deres oplæg for Ishøj Ungeråd, som kommer med input og ændringsforslag. Herefter præsenteres det endelige resultat for byrådet. Hvis vi ikke havde et ungeråd og kunne spørge dem til råds, kunne det ende med, at vi lavede ting, som de unge ikke ville benytte, fastslår kulturudvalgsformand Henrik Olsen. Yones Chauch mener, det er en god idé at lade ungerådet komme med input til ungdomspolitikken: Det burde bare være en selvfølge, ligesom når man fastlægger skattepolitik og hører de involverede.

10 Side 10 DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, november 2007 Ungdomspolitik Ungdomspolitik ja eller nej tak? Fem ud af syv politiske ungdomsorganisationer mener, at Danmark har brug for en samlet ungdomspolitik. Af Mie Schannong Hansen, journalist Er ungdomspolitik en god måde at sætte fokus på de unges vilkår eller en undskyldning for at sikre fl ere penge til en højtråbende gruppe? Holdningerne er delte blandt de politiske ungdomsorganisationer. Læs her, hvem der siger ja eller nej til en samlet ungdomspolitik. Foto: Rasmus Flindt Pedersen Foto: Thorsten Graa Foto: Thomas Kjeldesen VENSTRES UNGDOM (VU), FORMAND THOMAS BANKE Nej tak! Der er ikke behov for en decideret ungdomspolitik i Danmark. Unges vilkår skal primært forbedres gennem en lang række områder - for eksempel socialpolitik, skattepolitik og uddannelsespolitik. Dermed kan en overordnet ungdomspolitik blive overfl ødig. Det virker som et forsøg på sikre fl ere offentlige penge til endnu en højtråbende gruppe. Vi frygter, at de mest markante politiske aktører for ungdommen, studenter- og elevbevægelserne, sætter dagsordenen. DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM (DSU), FORMAND JACOB BJERREGAARD Ja tak! DSU kræver et nyt politisk fokus på ungdommen og de unges problemer. Det kunne med fordel opnås igennem en samlet ungdomspolitik. En ungdomspolitik skal som minimum indeholde øget fokus på inddragelse af unge i demokratiet, en styrket indsats for unge med misbrugs- og sundhedsproblemer, bedre integration af unge med anden etnisk baggrund og øget fokus på mediernes påvirkning af unge. KONSERVATIV UNGDOM (KU), FORMAND RUNE KRISTENSEN Ja tak! Det er utroligt vigtigt at fokusere på ungdommens vilkår. Tanken om en samlet vision på området er rigtig interessant, så længe der er øje for den økonomiske politik. De politiske ideer hænger sammen på tværs af områderne. Det er en sammenhæng, som mange politikere ser bort fra, når de lover bedre vilkår på plejehjemmene den ene dag og fl ere penge til gymnasieeleverne den næste. fortsættes på side 11

11 Side 11 DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, november 2007 Ungdomspolitik... fortsat fra side 10 Foto: SFU Foto: Thyregod Foto Foto: Christian Zahle Foto: Mathias Kirkegaard KRISTENDEMOKRATISK UNGDOM (KDU), FORMAND SIMON BJERRE Ja tak! Der er bestemt brug for en samlet ungdomspolitik. KDU har i marts 2007 lavet et udkast til en samlet ungdomspolitik. Vi kæmper for at få oprettet et Ungdomsministerium, fordi der er behov for at sammentænke alle aspekter af at være ung. Unge skal have plads til at modne, før de vælger en videregående uddannelse, og de skal have mange indgange til uddannelsessystemet. Derfor ønsker vi en kvote 2 og fl ere praktikmuligheder. Vi lægger også vægt på bedre seksualundervisning i anatomi og større fokus på problemer med overgangen fra ung til voksen. RADIKAL UNGDOM (RU), FORMAND ANDREAS FROST STEENBERG Ja tak! Der er brug for en samlet ungdomspolitik. Den skal for det første se på det stigende antal unge, som har psykiske lidelser; her skal vi opgradere indsatsen. For det andet skal den få fl ere til at tage en ungdomsuddannelse, fordi mere uddannelse giver fl ere og bedre muligheder. For det tredje vil vi gøre det nemmere at komme til udlandet og studere. Det gælder folkeskolen, ungdomsuddannelserne samt de videregående uddannelser. DANSK FOLKEPARTIS UNGDOM (DFU), FORMAND ALLAN STEEN HANSEN Nej tak! Der er ikke umiddelbart brug for en decideret ungdomspolitik. De gældende politikområder dækker udmærket de unges behov. Politikken, som bliver ført i øjeblikket, tilgodeser alle samfundslag - også de unge. SOCIALISTISK FOLKEPARTIS UNGDOM (SFU), FORMAND NANNA WESTERBY Ja tak! Danmark bør have en samlet ungdomspolitik, som de unge er med til at udforme. Det er helt oplagt på et område som uddannelse, men en ungdomspolitik skal også rumme transportmuligheder, kulturtilbud og ungdomsboliger. Det er afgørende, at der følger penge med en ungdomspolitik, hvis vi for alvor skal prioritere de unge, som er grundlaget for Danmarks fremtid.

12 Side 12 DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, november 2007 Ungdomspolitik Nedsæt en ungdomskommission En national ungdomskommission skal sørge for, at Danmark kommer i front, når det handler om at tilbyde de unge gode vilkår. Jeppe Bruus Christensen, formand for DUF Det politiske fokus på de unge er så forvirret og fl akkende, at hele ungdomsområdet må revideres. Derfor bør der nedsættes en ungdomskommission. Jeppe Bruus Christensen, formand for DUF Danmark har brug for ungdommen mere end nogensinde. Men det politiske fokus på de unge er så forvirret og fl akkende, at hele ungdomsområdet må revideres. Derfor bør der nedsættes en ungdomskommission, der kan komme med bud på, hvordan vi kommer på højde med de lande, vi normalt sammenligner os med. De små ungdomsårgange understreger behovet for at skabe bedre vilkår for ungdommen. De unge er mere globaliserede end nogensinde, og hvis Danmark ikke udnytter deres potentiale, rykker de til Berlin, Shanghai eller London. Der er brug for en samlet ungdomspolitik med klare mål for de forhold, vi tilbyder ungdommen. Derfor er der god grund til, at vi går i vore nabolandes fodspor og får en national ungdomspolitik. En samlet ungdomspolitik skal sikre sammenhæng i de offentlige initiativer og skabe nye og bedre muligheder for de unge. En ungdomskommission skal gennemgå hele ungdomsområdet på tværs af ministerier, regioner og kommuner og dermed bidrage med det helhedssyn, der mangler i dag. Kommissionen skal skabe et solidt grundlag for politisk handling. Men en kommission er langtfra nok. De politiske partier må åbne øjnene for ungdommen. Det er for ringe, at stort set alle partier primært ser unge i et uddannelsesperspektiv. Hvad er det gode ungdomsliv ud fra et liberalt, socialistisk eller konservativt perspektiv? Og hvilke politiske tiltag kan skabe et godt ungdomsliv? De visioner må politikerne diske op med. En ungdomskommission er første skridt på vejen til glæde og gavn for både samfundet og de unge. DANMARKS FØRSTE UNGDOMSKOMMISSION I 1945 blev Danmarks hidtil eneste ungdomskommission oprettet. DUFs stifter, demokratiforkæmperen Hal Koch, var formand for kommissionen, som i syv år søgte at forbedre forholdene for ungdommen. Unge, der deltog i modstandskampen, skulle belønnes med mere indfl ydelse på politik og uddannelse, og i 1962 blev valgretsalderen sænket fra 25 til 21 år. Fra 1946 til 1952 kom kommissionen med 14 betænkninger, der især handlede om unges bolig- og uddannelsesforhold. Læs mere i Farlig ungdom: samfundet, ungdommen og ungdomskommissionen af Hans Sode-Madsen.

Udtalelser Delegeretmødet 2010

Udtalelser Delegeretmødet 2010 Udtalelser Delegeretmødet 2010 Indhold Lokaletilskud er afgørende for et mangfoldigt foreningsliv 2 Skab sammenhæng og helhed i unges muligheder og liv nedsæt en ungdomskommission NU! 3 DUF: Nødvendigt

Læs mere

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel...

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel... Ungdomspolitik Indholdsfortegnelse Forord... 4 Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5 Inddragelse og demokrati... 6 Fritid og kultur... 9 Sundhed og trivsel... 10 Skole, uddannelse og job... 13 Bolig

Læs mere

Folketingets sammensætning

Folketingets sammensætning Til lovforslag nr. L 79 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 8. december 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler

Læs mere

Kommunalpolitisk Topmøde 2013

Kommunalpolitisk Topmøde 2013 Kommunalpolitisk Topmøde 2013 Den 21. - 22. marts Program Fremtidens kommunestyre til debat Velkommen til Kommunalpolitisk Topmøde 2013 På vegne af KL s bestyrelse er det en glæde at byde velkommen til

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Udmøntningsplan Baggrund I Hvidovre gennemfører ca. 85 procent af alle unge en ungdomsuddannelse. Det er et udmærket tal, men der skal sættes målrettet ind for, at kommunen

Læs mere

Unge og EU. DUF Fokus

Unge og EU. DUF Fokus Side 1 2007 Oktober DUF Fokus Unge ønsker et handlekraftigt EU, og mange føler sig som europæere. Alligevel holder en del unge fast i forbeholdene, og næsten alle efterlyser bedre information Af Arne Simonsen

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Radikale Venstre fik det bedste valg i mere end 30 år og står nu med en gruppe på 17 folketingsmedlemmer. Valget i tal. 30.

Radikale Venstre fik det bedste valg i mere end 30 år og står nu med en gruppe på 17 folketingsmedlemmer. Valget i tal. 30. 30. september 2011 Radikale Venstre fik det bedste valg i mere end 30 år og står nu med en gruppe på 17 folketingsmedlemmer. Men hvem er de egentlig, disse nye radikale, hvoraf kun fem har siddet i Folketinget

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

KL inviterer til fælles handling om børn og unge

KL inviterer til fælles handling om børn og unge KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer

Læs mere

KKR HOVEDSTADEN OPSAMLING. DEN BLÅ PLANET, Kastrup. DIALOGMØDE OM DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE

KKR HOVEDSTADEN OPSAMLING. DEN BLÅ PLANET, Kastrup. DIALOGMØDE OM DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OPSAMLING DEN BLÅ PLANET, Kastrup. DIALOGMØDE OM DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE DEN 5. FEBRUAR 2015 INDHOLD Baggrund Program for dialogmødet Opsamling fra paneldebatten Opsamling fra workshoppen Deltagerliste

Læs mere

Skolereformen i Sorø Kommune

Skolereformen i Sorø Kommune Skolereformen i Sorø Kommune Nyhedsbrev nr. 5, marts 2014 Kære forældre, elever, medarbejdere og alle med interesse for folkeskolerne i Sorø Kommune Så har nyhedsbrev nr. 5 set dagens lys, og endnu en

Læs mere

DUFs KURSER FORÅR 2011

DUFs KURSER FORÅR 2011 DUFs KURSER FORÅR 2011 KURSER, SEMINARER OG FYRAFTENSMØDER KÆRE LÆSER Du sidder her med DUFs oversigt over kurser, seminarer og fyraftensmøde som afholdes i foråret 2011. Alle arrangementerne er for DUFs

Læs mere

Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012

Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012 Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012 For medlemmerne Netværket af Ungdomsråds (NAU s) medlemmer er organisationens grundlag, og det er for dem

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00

GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds - UgebrevetA4.dk 17-06-2015 22:00:51 GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00 Del: Der er

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

Refleks2010 SKAB FORANDRING I DIN ORGANISATION

Refleks2010 SKAB FORANDRING I DIN ORGANISATION Refleks2010 SKAB FORANDRING I DIN ORGANISATION ET KVALITETSTILBUD TIL DIG DER ØNSKER AT SKABE FORANDRING! REFLEKS2010 LØRDAG DEN 25. TIL SØNDAG DEN 26. SEPTEMBER 2010 Refleks2010 Refleks2010 VELKOMMEN

Læs mere

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge.

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge. Ungestrategi Forord I Herlev Kommune vil vi gerne skabe de bedste rammer for, at alle unge får et godt ungdomsliv. Derfor har vi gennem mange år haft fokus på at fremme den blomstrende ungdomskultur i

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 18. maj 2010. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 18. maj 2010. Betænkning. over Til lovforslag nr. L 155 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 18. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) ((Udlandsstipendium

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om leje, lov om leje af almene boliger og lov om elforsyning

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om leje, lov om leje af almene boliger og lov om elforsyning Til lovforslag nr. L 221 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Bygningsudvalget den 20. juni 2013 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009. Betænkning. over Til lovforslag nr. L 34 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse og regionsloven (Kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Nytårshilsen fra formanden

Nytårshilsen fra formanden december 2014 Nytårshilsen fra formanden Kære socialdemokrater Vi forlader snart 2014, og jeg vil derfor gerne sige jer alle tak for et godt år. Det har været et år, hvor en desværre decimeret S- gruppe

Læs mere

VKO løftebrud: Børn snydt for ekstra pædagoger

VKO løftebrud: Børn snydt for ekstra pædagoger Side 1 af 5 Dansk Politik Forside Analyser Folketingskandidater I andre medier Kontakt Links Om Dansk Politik VKO løftebrud: Børn snydt for ekstra pædagoger juni 30, 2008 9:13 am Dan Holt Jensen Henning

Læs mere

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 24. maj 2011. Betænkning. over. [af Karsten Hønge (SF) og Christine Antorini (S) m.fl.

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 24. maj 2011. Betænkning. over. [af Karsten Hønge (SF) og Christine Antorini (S) m.fl. Til beslutningsforslag nr. B 25 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 24. maj 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om sociale klausuler om lærlinge og elever

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Notat Dato: 31. august 2007/jru

Notat Dato: 31. august 2007/jru Notat Dato: 31. august 2007/jru SSP i en ny kontekst efter kommunalreform og politireform - refleksioner og spørgsmål, som kan stilles i forbindelse med valget af organisation Den kendte SSP-struktur udfordres

Læs mere

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig.

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig. Grundlovstale Mike Legarth 5.juni 2014 165 år. Det er en gammel institution, vi fejrer i dag, og jeg bliver glad hvert år, når jeg dagen inden Grundlovsdag læser, hvad Grundloven egentlig har betydet for

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Kompetenceguiden. Sådan bruger du din foreningserfaring, når du søger uddannelse og job

Kompetenceguiden. Sådan bruger du din foreningserfaring, når du søger uddannelse og job Kompetenceguiden Sådan bruger du din foreningserfaring, når du søger uddannelse og job Kompetenceguiden Dansk Ungdoms Fællesråd, december 2002 Tekst: Arbejdsgruppe: Connie Yilmaz Jantzen Line Thaudahl

Læs mere

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole [ DEMO ] PROJEKTET Syddjurs Ungdomsskole [DEMO] PROJEKTET Nærdemokrati og ungeinvolvering i Syddjurs Kommune 1 Indhold Baggrund... 3 Formål... 3 Fælleskommunal læring... 4 Projektdesign... 4 Niveau 1 DEMO-ugen...

Læs mere

Økonomiudvalget. Ekstraordinært møde. Dato: Tirsdag den 19. marts 2013. Mødetidspunkt: 17:00

Økonomiudvalget. Ekstraordinært møde. Dato: Tirsdag den 19. marts 2013. Mødetidspunkt: 17:00 Ekstraordinært møde Dato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Mødelokale B105 Conny Trøjborg Krogh (F), Frederik A. Hansen (V), Hugo Hammel (A), Jesper Kirkegaard (C), Lars Prier (O),

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Hvor kom rehabilitering fra i forhold til arbejdsmarkedsområdet? Anette Larsen Socialfaglig konsulent

Hvor kom rehabilitering fra i forhold til arbejdsmarkedsområdet? Anette Larsen Socialfaglig konsulent Hvor kom rehabilitering fra i forhold til arbejdsmarkedsområdet? Anette Larsen Socialfaglig konsulent Arbejdsrettet rehabilitering Reform af førtidspension og fleksjob, der trådte i kraft januar 2013,

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Denne folder viser, hvordan du og din organisation kan skabe et internationalt projekt. Sådan skaber I et internationalt projekt.

Denne folder viser, hvordan du og din organisation kan skabe et internationalt projekt. Sådan skaber I et internationalt projekt. Denne folder viser, hvordan du og din organisation kan skabe et internationalt projekt. 1>2 >3>GO!og så Sådan skaber I et internationalt projekt Tre nemme trin, er I i gang. >trin 1: find en GOD IDÉ Siden

Læs mere

Betænkning afgivet af Socialudvalget den 25. april 2013. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Socialudvalget den 25. april 2013. Betænkning. over Til lovforslag nr. L 159 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 25. april 2013 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Udbetaling Danmark, lov om social pension, lov

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Udvikling af Børne- og Skoleområdet

Udvikling af Børne- og Skoleområdet ORIENTERING Dec 14 Udvikling af Børne- og Skoleområdet I 2015 igangsættes en proces, der skal belyse og bearbejde de kommende års udvikling på dagtilbuds-, skole- og ungeområdet. I denne orientering er

Læs mere

Tillægsbetænkning. Forslag til finanslov for finansåret 2009

Tillægsbetænkning. Forslag til finanslov for finansåret 2009 Finansudvalget L 2-7 Bilag 12 Offentligt Til lovforslag nr. L 2 Folketinget 2008-09 Tillægsbetænkning afgivet af Finansudvalget den 4. december 2008 Tillægsbetænkning over Forslag til finanslov for finansåret

Læs mere

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. november 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og

Læs mere

Dialog mellem øst og vest

Dialog mellem øst og vest 2009 August DUF Fokus Dialog mellem øst og vest Foto: Jonas Norgaard Mortensen Børne- og ungdomsorganisationer arbejder aktivt for at fremme dialogen mellem unge i Mellemøsten og Danmark. DUF støtter ungdomsinitiativer

Læs mere

Aktivitetsoversigt Haderslev Ungdomsråd

Aktivitetsoversigt Haderslev Ungdomsråd Haderslev Ungdomsråd Haderslev Kommune Haderslev Ungdomsråd 6100 Haderslev haderslevungdomsraad.dk info@haderslevungdomsraaad.dk Aktivitetsoversigt Haderslev Ungdomsråd I det følgende vil Haderslev Ungdomsråds

Læs mere

NYHEDSBREV. Februar 2007 Blad 668. Kvalitetsreform

NYHEDSBREV. Februar 2007 Blad 668. Kvalitetsreform Februar 2007 Blad 668 Kvalitetsreform BKF er inviteret til Regeringens tredje møde om kvalitetsreformen, der har fokus på mål og evaluering og som afholdes på Bornholm d. 8. februar. Læs BKF`s bidrag til

Læs mere

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 24. maj 2011. Betænkning. over. [af Bjarne Laustsen (S) m.fl.]

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 24. maj 2011. Betænkning. over. [af Bjarne Laustsen (S) m.fl.] Til beslutningsforslag nr. B 120 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 24. maj 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af yderligere studiepladser på

Læs mere

Nettets potentiale i politisk sammenhæng er enormt, og radikale vælgere har et meget højt internetforbrug. Hvordan godtgør man en knust drøm?

Nettets potentiale i politisk sammenhæng er enormt, og radikale vælgere har et meget højt internetforbrug. Hvordan godtgør man en knust drøm? 1. februar 2011 Nettets potentiale i politisk sammenhæng er enormt, og radikale vælgere har et meget højt internetforbrug. Men vindes 2011-valget på internettet? Det korte svar er nej. Analyser af folketingsvalgene

Læs mere

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Velkommen til denne dags konference om folkekirkens styringsstruktur. Jeg har set frem til den med glæde

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Odense Kommune Børn og Unge Slotsgade 5 5000 Odense C. * flere unge i uddannelse *

Odense Kommune Børn og Unge Slotsgade 5 5000 Odense C. * flere unge i uddannelse * Odense Kommune Børn og Unge Slotsgade 5 5000 Odense C * flere unge i uddannelse * Indhold Uddannelse efter grundskolen er på mange måder afgørende for, hvordan man klarer sig senere i livet. Uddannelse

Læs mere

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt. Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007. 1. udkast. Betænkning. over

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt. Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007. 1. udkast. Betænkning. over Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2006-07 Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring af

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde

Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde 1 Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde Jeg vil godt lige starte med at skrue tiden 1½ år tilbage bare for at trække en streg i sandet og se, hvor langt vi egentlig er kommet. For 1½ år siden flød

Læs mere

1. Indledning 4. 1.1 Rådets formål 4. 1.2 Rådets sammensætning 4. 2. Rådets fokusområder i 2011 5. 2.1 Ordinære møder 5. 2.

1. Indledning 4. 1.1 Rådets formål 4. 1.2 Rådets sammensætning 4. 2. Rådets fokusområder i 2011 5. 2.1 Ordinære møder 5. 2. ÅRSBERETNING FOR UDSATTERÅDET 2010/2011 INDHOLD: 1. Indledning 4 1.1 Rådets formål 4 1.2 Rådets sammensætning 4 2. Rådets fokusområder i 2011 5 2.1 Ordinære møder 5 2.2 Seminar 5 3. Formidling af viden

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 At tænke er let at handle er vanskeligt efter sin tanke er det vanskeligste af alt. Helge Kolstad, IOGT Norge Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde 4. maj

Referat af bestyrelsesmøde 4. maj Referat af bestyrelsesmøde 4. maj Tilstede: Rasmus Storgaard, Isabella Leandri-Hansen, Osman Sari, Rie Lynge Rasmussen, Mads Brix Baulund, Camilla Heide Sørensen, Tim Hansen og Miriam Madsen (referent)

Læs mere

Notat. Blandt indvandrerne stemmer folk fra de gamle EU-lande markant mere end folk fra ikke vestlige lande og fra de nye EU-lande.

Notat. Blandt indvandrerne stemmer folk fra de gamle EU-lande markant mere end folk fra ikke vestlige lande og fra de nye EU-lande. Staben Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5015 Fax +45 8888 5501 Dato: 15. maj 2013 Sagsnr.: 2013-005238-4 Martin.Albertsen@middelfart.dk

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Bestyrelsesmøde den 28. januar 2015 i Aarhus

Bestyrelsesmøde den 28. januar 2015 i Aarhus Bestyrelsesmøde den 28. januar 2015 i Aarhus Til stede: Hanne, Patricia, Michael, Bente Fraværende: Allan og Pia skulle have været med på Skype, men internettet fungerede ikke. Linda blev i København,

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Faglige faner i front

Faglige faner i front 14.09.09 Faglige faner i front Side 1 af 8 Notat fra Cevea, 11/9-2009 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk Mere end et forsikringsselskab. Folket ønsker

Læs mere

Indhold. Unges foreninger på landkortet 3. DUF sikrer unges demokratiske deltagelse 4. DUF styrker foreningslivet 6

Indhold. Unges foreninger på landkortet 3. DUF sikrer unges demokratiske deltagelse 4. DUF styrker foreningslivet 6 årsberetning 2012 Indhold Unges foreninger på landkortet 3 DUF sikrer unges demokratiske deltagelse 4 DUF styrker foreningslivet 6 Uddeling af tipsmidler: driftstilskud, anlægstilskud og InitiativStøtte

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020 en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Forord [Tekst indsættes, når politikken foreligger i endelig form] Indledning

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for Undervisningsministeriet Grafisk tilrettelægger: Falk og musen Grafik: Falk og musen Fotos: Colourbox

Læs mere

Unge kræver stemmeret

Unge kræver stemmeret Side 1 2008 September DUF Fokus Belinda Kjær Andersen, 17-årig mor Unge kræver stemmeret Flere lande i Europa vil eller har givet 16-årige stemmeret. Kravet om 16-års valgret vokser nu i Danmark. Det er

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven Til lovforslag nr. L 39 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 27. november 2012 Betænkning over Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven (Regelforenkling

Læs mere

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010 D. 26. februar 2008/lra Kunststyrelsen Den rullende handlingsplan er et dokument under samarbejdsaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Forslag om etablering af et uddannelsesforum

Forslag om etablering af et uddannelsesforum 17.2.2010 Forslag om etablering af et uddannelsesforum 1. Behov for en sammenhængende uddannelsespolitik Uddannelsesniveauet udgør en nøglefaktor for Danmarks internationale konkurrenceevne og er dermed

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Assembly Voting. valget er dit. et interaktivt demokratirollespil til folkeskolens ældste klasser og ungdomsuddannelser.

Assembly Voting. valget er dit. et interaktivt demokratirollespil til folkeskolens ældste klasser og ungdomsuddannelser. Assembly Voting valget er dit et interaktivt demokratirollespil til folkeskolens ældste klasser og ungdomsuddannelser. Valget er dit Et demokratirollespil til folkeskolens ældste klasser og til ungdomsuddannelser,

Læs mere

Ungdomspolitikker og ungeindragelse i kommunerne

Ungdomspolitikker og ungeindragelse i kommunerne e. Redegørelse Ungdomspolitikker og ungeindragelse i kommunerne Af Christina Faber, konsulent og Michael Hedelund, chefkonsulent DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsudannelse hvordan? Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for

Læs mere

Til 42. [Mulighed for beregning af brutto- nettoudgift på baggrund af et standardfinansieringsforslag] Til kapitel 10

Til 42. [Mulighed for beregning af brutto- nettoudgift på baggrund af et standardfinansieringsforslag] Til kapitel 10 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 L 137 Bilag 7 Offentligt Til lovforslag nr. L 137 Folketinget 2013-14 Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 00. april 2014 2. udkast

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

UNG I GLOSTRUP. Indstilling til Ungdomskommuneprisen 2009 - Glostrup kommune GLOSTRUP UNGDOMSPOLITIK 2006-2010

UNG I GLOSTRUP. Indstilling til Ungdomskommuneprisen 2009 - Glostrup kommune GLOSTRUP UNGDOMSPOLITIK 2006-2010 Indstilling til Ungdomskommuneprisen 2009 - Glostrup kommune Af Glostrup Ungdomsråd Glostrup den 14. oktober 2009 Kære Dansk Ungdoms Fællesråd - DUF Vi indstiller hermed Glostrup kommune til Ungdomskommuneprisen

Læs mere

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Udgifterne til elever med særlige behov stiger. Ofte tages pengene fra den almene undervisning. Det bliver ikke ved at gå. Men eleverne har krav

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES-

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- PARATE KL S UDDANNELSESTRÆF 2015 2 Konference Hvor

Læs mere