Forlig om den fremtidige skolestruktur i Herning Kommune, 20. maj 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forlig om den fremtidige skolestruktur i Herning Kommune, 20. maj 2014"

Transkript

1 Forlig om den fremtidige skolestruktur i Herning Kommune, 20. maj 2014 Indledning Byrådet har en forpligtelse til at tilrettelægge skolestrukturen til hele kommunens bedste. Samtidig stiller folkeskolereformen, som træder i kraft 1. august 2014, helt nye krav til det faglige indhold af undervisningen. Reformen har tre overordnede mål: At udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som overhovedet muligt. At mindske betydningen af social baggrund i forhold til de faglige resultater. Og at styrke tilliden til og trivslen i folkeskolen, blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Herning Byråd har fået udarbejdet en aktuel analyse af skolestrukturen. Formålet er at få drøftet og vurderet på hvilke områder, den nuværende struktur understøtter implementeringen af de tre overordnede mål. Og på hvilke områder den nuværende struktur er en barriere for samme implementering. Analysen, og de drøftelser, den har afstedkommet, er grundlaget for de ændringer i skolestrukturen i Herning Kommune, som partierne bag dette forlig bakker op om. At forholde sig til skolestrukturen i en kommune er altid en svær øvelse. En lang række hensyn skal vejes mod hinanden. For det enkelte lokalsamfund, i den enkelte landsby, betragtes skolen ofte som et centralt omdrejningspunkt i bestræbelserne på at skabe sammenhængskraft og sammenhold. Med dette forlig har partierne bag tilstræbt den bedst mulige balance mellem folkeskolereformens krav og hensynet til lokalområderne. Ledelsen af Herning Kommunes skoler Skoleledelsens rolle understreges af alle aktører omkring skolen i disse år. Folkeskolereformen understreger betydningen yderligere. Skoleledernes kompetencer er afgørende for at få det fulde udbytte af folkeskolereformens mange nye muligheder. Skoleledelsens opgave er at sikre et højt, fagligt niveau og god undervisning på skolen. Skolelederen er formidler af det gode samarbejde til alle på skolen og skal kunne motivere medarbejderne og rekruttere nye, kompetente medarbejdere efter behov. Forligspartierne ønsker at bidrage til en styrket skoleledelse på alle skoler. Derfor aftales det, at forvaltningen i praksis Center for Børn og Læring og Herning Kommunes HR-afdeling skal spille en markant og afgørende rolle ved fremtidige ansættelser af skoleledere i Herning Kommune. På den måde sikres det, at de skoleledere, der ansættes, både indfrier de lokale forventninger, men samtidig aktivt kan fungere i det fælles ledelsesrum i skolevæsenet og i Herning Kommune. Implementeringen af byrådets mål for udvikling af den lokale folkeskole styrkes. Som følge af skolestruktur-ændringerne beder partierne bag dette forlig forvaltningen overveje, om det vil være hensigtsmæssigt at anvende rotation på ledelsesområdet i et eller flere tilfælde. Børne- og Familieudvalget vil sammen med forvaltningen følge udviklingen i de faglige resultater og trivselsmålingerne på de enkelte skoler for at sikre, at de forbedres år for år. 1

2 Med en decentral implementering af skolereformen og udviklingen af børnenes kompetencer kommer der uvilkårligt stor fokus på lederens kompetencer. I Herning Kommune er der fastlagt et kompetenceforløb for alle ledere på skoler og dagtilbud. 1. Introforløb med mentor (første ½ år efter ansættelse) 2. Basisuddannelse i ledelse (inden for det første år af ansættelsen) 3. Diplom i ledelse (påbegyndes inden tredje ansættelsesår og afsluttes inden for maksimalt seks år) 4. Supplerende uddannelse og kompetenceudvikling (hvert tredje år ud fra lederens konkrete behov). Medarbejderne Lærernes, børnehaveklasseledernes og pædagogernes betydning for implementeringen af den nye folkeskolereform og byrådets mål for skolerne i Herning Kommune kan ikke overvurderes. Det er helt afgørende, at skolens professionelle, pædagogiske personale er veluddannet, motiveret og har overskud i samarbejdet med elever, forældre, ledelse og andre. Herning Kommunes folkeskoler skal være moderne og attraktive arbejdspladser med mulighed for sparring og faglig udvikling. Skoleområdet i Herning Kommune er kendt for at have dygtige og kompetente medarbejdere. Derfor er det naturligt, at Herning Byråd i sit politiske grundlag for tilkendegiver, at medarbejderne skal inddrages i de beslutninger, der skal træffes som følge af folkeskolereformen. Af aftaleteksten om implementeringen af folkeskolereformen fremgår det, at byrådet ønsker, at så mange beslutninger som muligt træffes decentralt på skoleniveau. Dette synspunkt fastholdes med dette forlig, og det har også betydning for lærernes arbejdstidsforhold. I alle sammenhænge understreges det med dette forlig, at samarbejde på den enkelte skole mellem ledelse og medarbejdere er afgørende vigtigt for at få det fulde udbytte af folkeskolereformen. Er der skoler, hvor udviklingen har behov for at blive understøttet, bistår Center for Børn og Læring proaktivt med det. Forvaltningen følger denne udvikling på de enkelte skoler tæt og rapporterer til Børne- og Familieudvalget efter behov. Kompetenceudviklingen, der er en central del af skolereformen, bliver i Herning Kommune udformet som en kompetenceplan for de kommende seks år. Kompetenceplanen bliver udarbejdet i samarbejde med Ikast Brande Kommune for at skabe så store hold, at uddannelsen kan lægges i Birk. Kompetenceplanen aftales i samarbejde med Herningegnens Lærerforening og BUPL og styres af en styregruppe, hvor også Herningegnens Lærerforening og BUPL deltager sammen med nævnte kommuner. Kompetenceplanen omfatter tre indsatsområder: 1. Linjefagsuddannelse a. I Tysk, historie og natur/teknik b. I Håndværk og design m. fl 2. Ressourcepersoner i skolen 3. Pædagogisk kompetenceudvikling med elevernes/børnenes læring og trivsel i fokus 2

3 Der henvises i øvrigt til Aftale om implementeringen af den nye folkeskolereform af 18. september 2013, afsnittet på side 5 om kompetenceudvikling i Herning Kommune i forbindelse med folkeskolereformen. Fremadrettet ønsker parterne bag dette forlig at tilkendegive, at samarbejdet om lærernes arbejdstid i al overvejende grad sker på skoleniveau og involverer skoleledelsen og medarbejderne (ledelsen og MED-udvalget) og i fornødent omfang skolebestyrelsen. Aftaler om et sådant samarbejde bør indeholde retningslinjer for tid til lærernes forberedelse, tilstedeværelsen på skolen og efteruddannelse. Andre forhold kan inddrages efter lokalt ønske. Såfremt der ikke umiddelbart er enighed mellem parterne om indgåelsen af en aftale på skoleniveau, kan forvaltningens ledelse inddrages. Såfremt der stadig ikke er enighed om at indgå en aftale på skoleniveau, gælder vilkårene for lærernes arbejdstid angivet i skolelederens aftaleudkast i det kommende skoleår. Lærernes videreuddannelse er ligeledes central, når kravene til øget inklusion og fokus på elevernes læring bliver kerneområder i undervisningen. Dansk og matematik vægtes i skolereformen som hovedfag, der er forudsætningen for øget kvalitet på de øvrige fagområder. Med baggrund i erfaringerne fra læseprojektet Vi læser for livet, hvor udgangspunktet var, at læsning er grundlaget i alle fag, iværksættes et matematikprojekt, der inddrager de lærere, der underviser i de naturvidenskabelige fag. Den fremtidige struktur Forligspartierne er enige om følgende strukturændringer: 1. Feldborg Skole lukkes, og skolebørnene flyttes til Haderup Skole med virkning fra 1. august Nøvling Skole lukkes, og skolebørnene flyttes til Sinding med virkning fra 1. august Eleverne fra den sammenlagte skole fortsætter herefter i klasse på Vildbjerg Skole. 3. Holtbjergskolen lukkes, og skolebørnene flyttes med virkning fra 1. august 2015 til Herningsholmskolen. Forligspartierne forpligter sig til at finde otte millioner kroner til anlæg i forbindelse med budgetlægningen for Specialklasserækken Nieren på Holtbjergskolen, som er for børn med ADHD, placerer forvaltningen på andre skoler i forbindelse med planlægningen af skoleåret 2015/ Kølkær Skole og Arnborg Skole sammenlægges med virkning fra 1. august (Et skoledistrikt Arnborg/Kølkær Skoledistrikt, én bestyrelse, én leder, to matrikler). 3

4 I klasse fortsætter børnene på Lind Skole. 5. Hodsager Skole og Aulum Byskole sammenlægges med virkning fra 1. august 2015 (Èt skoledistrikt Aulum/Hodsager Skoledistrikt, én bestyrelse, én leder, to matrikler). Den nye, fælles skole ledes fra Aulum. 6. Ilskov Skole og Sunds Skole sammenlægges med virkning fra 1. august 2015 (Èt skoledistrikt Sunds/Ilskov Skoledistrikt, én bestyrelse, én leder, to matrikler). Den nye, fælles skole ledes fra Sunds. På alle skoler, berørt af dette forlig, igangsætter ledelsen en fælles proces for eleverne, forældrene/skolebestyrelsen og personalet med henblik på at skabe en frugtbar, fælles kultur. Det forudsættes naturligvis, at den decentrale ledelse på skolerne tilstræber, at lærernes arbejdstid tilrettelægges således, at den enkelte lærer har sin fulde daglige arbejdstid på en enkelt matrikel. Lokale skoleudviklingsfællesskaber: Sdr. Felding og Skarrild, samt Vinding og Ørnhøj, forpligtes på yderligere at udvikle deres skolefællesskaber, gerne med sigte på senere fælles skoledistrikt. Fællesskabet skal bringe børnene mere sammen og indeholde konkrete samarbejdsprojekter, for eksempel kompetenceudvikling, læseprojekter, naturprojekter og bevægelse mv. Ny skole Hammerum/Gjellerup: Forligspartierne bekræfter, at i forlængelse af budgetkonferencen i april 2014 arbejdes der nu med tre mulige spor: 1. Det undersøges, om det er muligt at bygge en ny skole til erstatning for skolerne i Hammerum og Gjellerup, med tilhørende hal og SFO-løsning, for alt i alt højest 200 millioner kroner. Placering ved Hammerum Hallen. 2. Det undersøges hvilke ting på hhv. Gjellerup- og Hammerum skoler, der med fordel kunne blive renoveret, såfremt der alt i alt afsættes 60 millioner kroner til formålet. Undersøgelsen sker med fokus på, at skolerne på fyldestgørende måde kan fungere som skoler også under den nye folkeskolereform. 3. Det undersøges, hvad økonomien er i en eventuel ny skole i Gjellerup. A: klassetrin. B: klassetrin. I begge tilfælde inklusiv hal, som enten kan ligge ved Hammerum eller Gjellerup Skole. Både A- og B-scenariet betyder, at behovet for renovering af Hammerum Skole samt økonomien heri skal vurderes. Forvaltningen præsenterer et oplæg på budgetkonferencen i august

5 Provenu, ny skolestruktur Nr. Scenarie Provenu pædagogisk personale 1 Feldborg Skole til Haderup Skole 2 Nøvling Skole til Sinding Skole 3 Holtbjergskolen til Herningsholmskolen 4 Kølkær skole sammenlægges med Arnborg Skole 5 Hodsager sammenlægges med Aulum Skole og ledes fra Aulum 6 Ilskov Skole sammenlægges med Sunds skole og ledes fra Sunds Provenu øvrige områder Udgifter buskørsel Samlet provenu Anlæg skole SUM Anvendelsen af de frigjorte resurser ved strukturændringerne Der er mellem forligspartierne enighed om, at frigjorte midler ved justeringerne af strukturen skal anvendes til at kvalitetsudvikle og sikre en stærk folkeskole. Pengene skal gå til temaerne nævnt herunder. Børne- og Familieudvalget skal genoverveje, om der skal ske en omprioritering af den nuværende resurseanvendelse for at få taget hånd om udfordringerne på en eller flere af de nævnte skoler og fremsætte konkret forslag herom senest på byrådets budgetkonference i foråret Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til de faglige resultater/dansk som andet sprog/inklusion En del elever i Herning Kommunes folkeskoler har ikke dansk som modersmål. Det kan give problemer med danskkundskaberne og deraf følgende problemer med at videreuddanne sig eller i det hele taget at finde ordentligt fodfæste på det danske arbejdsmarked og i det danske samfund. Elever, der har ringe danskkundskaber og dansk som andetsprog, tilbydes derfor holdundervisning i dansk som andetsprog i et antal lektioner pr. uge i op til to år. Skolelederen kan beslutte, at en elev skal modtage undervisning i dansk som andetsprog ud over de obligatoriske to år. 5

6 Knæk Kurven-strategierne, der har øget inklusionen på skoler og dagtilbud i Herning Kommune, skal opdateres og udvikles, så de tilpasses målsætningen fra folkeskolereformen: Alle børn skal blive så dygtige, de kan. Erfaringerne fra Knæk Kurven og forskningen viser, at udviklingen af læringsmiljøerne er helt central. Læringsmiljøerne skal være præget af et fælles sprog med fokus på den udvikling, barnet og dets omgivelser skal opleve. Udviklingen af nye strategier, der øger inklusionen i dagtilbud og skoler, skal fokusere på kvaliteten i læringsmiljøerne. Kvaliteten skal være kendetegnet ved, at lærerne får mulighed for at mestre undervisningsopgaven med adgang til specialistviden i form af resursepersoner. Strategierne skal ligeledes omfatte nye former for forældreinddragelse. Desuden skal der sættes fokus på progression i børnenes læring, så de bliver i stand til at indgå i en ungdomsuddannelse. Inklusions-strategierne skal indeholde en plan for økonomisk omfordeling, så skolerne decentralt kan beslutte og iværksætte initiativer, der styrker inklusionsindsatsen. Folkeskolereformen pålægger kommunerne at øge indsatsen mod virkningerne af den negative, sociale arv, som betyder, at nogle elever får et mindre tilfredsstillende udbytte af undervisningen. Nogle skoler har en særlig udfordring på dette område det drejer sig om Brændgaardskolen, Vestervangskolen, Sdr. Felding Skole, Gullestrup Skole, den gamle Kølkær Skole og Herningsholmskolen/Holtbjergskolen. Der afsættes 1,8 millioner kroner pr. år fra 1. august 2015 til indsatsen dansk som andetsprog, samt 2 millioner kroner pr. år fra 1. august 2015 til inklusionsprojekter. Erhvervsklasser Der gøres en særlig indsats for elever på 8. og 9. årgang, der har meget ringe faglige kundskaber i dansk og matematik, og som har utilstrækkelige personlige kompetencer til at få et tilfredsstillende udbytte af normalundervisningen. Skolerne med overbygning i Herning Kommune har i samarbejde med UngHerning etableret Erhvervsmuligheden for skoleåret Dette tilbud er for elever, der lærer mest og bedst, når teori og praksis går hånd i hånd i et forløb, hvor elevernes motivation er en særlig væsentlig faktor for undervisningens konkrete gennemførelse. Undervisningen målrettes, så den gør den enkelte elev parat til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Fra skoleåret udvides erhvervsklasseordningen, så alle skoler med overbygning er med i ordningen. Skolerne samarbejder, og der oprettes flere erhvervsmuligheder med forskellige profiler tilpasset de lokale forhold. De forskellige erhvervsmuligheder tager overordnet udgangspunkt i beskrivelsen i fællesmodellen for Brændgårdskolen, Vestervangskolen og Lundgårdskolen elever pr. klasse målt som helårsenheder. Den enkelte elev er tilknyttet erhvervsklassen i et omfang, tilpasset elevens konkrete behov. Eleven er fortsat tilknyttet sin normalklasse. Erhvervsklassen har åbent tre dage pr. uge a fem lektioner. 6

7 Der afsættes pr. 1. august 2015 yderligere kroner pr. år til formålet. Elevtransport/busser De geografiske afstand i Herning Kommune betyder, at der nødvendigvis må være stor opmærksomhed omkring skolebuskørsel. Dels er der en række lovgivningsmæssige krav til eksempelvis ventetider, som skal overholdes. Dels handler det om, at skolebuskørslen tilrettelægges så optimalt som muligt, så børnenes transporttid ikke bliver for lang. Herning Kommune tilbyder skolebuskørsel ud fra de afstandskriterier, som er fastsat i loven. For eksempel har elever til og med 3. klasse krav på skolebuskørsel, når skolevejen er længere end 2,5 kilometer. Forligspartierne understreger vigtigheden af, at skolebuskørslen planlægges og gennemføres således, at ventetiden for børnene ikke bliver for lang. Der kan i enkelte skoledistrikter være behov for, at der indsættes flere busser med særligt henblik på at nedbringe transporttiden for børnene. Ud over skolebuskørsel har forligspartierne generelt fokus på, at børnenes vej til skole er så sikker som muligt. Færdselsundervisning af eleverne er en vigtig indsats. Samtidig er det vigtigt, at den enkelte skole i samarbejde med forældrene forholder sig aktivt til, hvordan man skaber sikre skoleveje og trafikforhold, så børnene er klædt på til en sikker fremtid i trafikken. Forligspartierne forpligter sig til pr. 1. august 2015 at afsætte penge til at forbedre køretiden ind mod Vinding Skole, hvor køretiden erkendes at være for lang i dag. Endvidere skal forvaltningen fremlægge et overblik over eventuelle nye ruter som følge af struktur-ændringerne, hvor køretiden i skolebusser pr. 1 august 2015 eventuelt kan blive for lang. Det skal ske med afsæt i ovennævnte signaler. Hvis det giver anledning til yderligere ruter, forpligter forligspartierne sig til inden 1. august 2015 at finde penge til dette. Langtidsholdbar løsning Partierne bag dette forlig har bestræbt sig på at stable en langtidsholdbar løsning på benene omkring Herning Kommunes skolestruktur. Partierne tilkendegiver med dette forlig, at skolestrukturen som udgangspunkt ligger fast i den kommende otte-årige periode. Dog kan der opstå for eksempel lovgivningsmæssige ændringer, særlige ønsker fra skolebestyrelser med videre, som kan betyde, at skolestrukturen også inden for den otte-årige periode vil blive genstand for diskussion. Høringsfasen I henhold til bekendtgørelsen fra Undervisningsministeriet om proceduren ved skolenedlæggelser gælder også ved sammenlægninger af skoler: - 8 ugers frist til fremsættelse af indsigelser 7

8 - Hvis der kommer indsigelser, kan vedtagelse tidligst ske fire uger efter udløbet af indsigelsesfristen Tidsplan 1. behandling BFU 4. juni 1. behandling ekst.ordin. byråd Onsdag 18. juni Høring (8 uger) 19/6 14/8 Hvis indsigelser (4 uger) 14/8 11/9 2. behandling ekst.ordin. BFU 2. sept. 2. behandling Byråd 16. sept. 8

9 Dagtilbudsområdet Forliget om skolestrukturen i Herning Kommune har også indvirkning på dagtilbudsområdet. I flere lokalområder opstår nye situationer omkring de eksisterende dagtilbud. Som princip signalerer forligspartierne, at tilbuddet til de 0-6 årige børn forbliver i lokalområdet. Der igangsættes en proces, som forankres i Børne- og Familieudvalget, hvor forældre, berørte institutioner og idrætsforeninger inddrages. Målet er at få mere viden om, hvilke ønsker de berørte parter har til fremtidens løsninger og behov omkring dagtilbud, foreningsaktiviteter med videre uden for skoletid. Dette sker i forlængelse af de ændringer, der nu sker i skolestrukturen. Drøftelserne skal være tilendebragt inden udgangen af 2014 med henblik på implementering 1. august Provenuet Forligspartierne tilkendegiver, at det eventuelle provenu ved ovenstående forbliver på daginstitutionsområdet. De første op til kroner reserveres forlods til et tre-årigt projekt (Et Lokalt Kraftcenter), fremsendt fra Holtbjerg Fritidscenter til Børne- og Familieudvalget. 9

10 Herning, den 20. maj 2014 Borgmester Venstre Enhedslisten Kristendemokraterne Socialistisk Folkeparti

Høringsmateriale vedrørende ny ressourcetildelingsmodel til folkeskolerne i Herning Kommune

Høringsmateriale vedrørende ny ressourcetildelingsmodel til folkeskolerne i Herning Kommune Indhold 1. Baggrund. s. 2 2. Præsentation af de tre modeller...s. 4 3. Økonomiske konsekvenser..s. 6 4. Beskrivelse af modellerne...s. 7 4.1 Model 3.s. 8 4.2 Model 7... s. 10 4.3 Model 11.....s. 12 5.

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Elevtals- og klassetalsprognose

Elevtals- og klassetalsprognose s- og klassetalsprognose 2013/2014-2023/2024 Center for Børn og Læring, januar 2014 Indhold Indhold... 1 Forord... 3 1. Forudsætninger for elev- og klassetalsprognose... 4 1.1. Skolestruktur... 5 1.2.

Læs mere

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen. Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med

Læs mere

Temamøde om strategi

Temamøde om strategi Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Projekt Struktur dagtilbud

Projekt Struktur dagtilbud Projekt Struktur dagtilbud Projektbeskrivelse Projektleder: Pia Elgetti Senest revideret: 31/7 2014 Version: 2 Projektejer Navn og organisatorisk tilhørsforhold Projektleder Navn og organisatorisk tilhørsforhold

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Elevtalsprognose 2012/2013-2022/2023

Elevtalsprognose 2012/2013-2022/2023 sprognose 2012/2013-2022/2023 Indhold Indhold...1 Forord...3 1. Forudsætninger for elev- og klassetalsprognose...4 1.1. Skolestruktur...5 1.2. Overbygningselever... 2. Resultater af prognosen... 2.1.

Læs mere

Budgetforlig 2016. Indledning. Herning Kommune og anlæg:

Budgetforlig 2016. Indledning. Herning Kommune og anlæg: Budgetforlig 2016 Indledning Med denne aftale bekræfter budgetforligspartierne, at Herning Kommunes økonomi grundlæggende er sund og robust. Vedtagelsen af mulighedskataloget i foråret 2015 har skabt et

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Styrkelse af udskolingen i Horsens Kommune

Styrkelse af udskolingen i Horsens Kommune Styrkelse af udskolingen i Horsens Kommune Uddannelse og Arbejdsmarked Peter Sinding Poulsen Sagsnr. 17.01.04-A00-2-15 Dato:20.5.2015 Indledning Det er en politisk ambition, at flere unge får en ungdomsuddannelse

Læs mere

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen Biblioteksledermøde for Region Midt Skolereformen Målene for Folkeskolen De nationale mål er Måltal Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform

Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Byrådet skal orienteres om hvor langt forberedelserne til den nye skolereform er kommet og hvad

Læs mere

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om:

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Opgaveløsning i Furesø Kommunes folkeskoler i skoleåret 2014-15 Indledning Furesø Kommune,

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune

Kompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune Kompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Juli 2016 Baggrund Den 20. december 2013 vedtog Folketinget en reform af folkeskolen med tre overordnede mål om

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Folkeskolestrategi 2015-2020

Folkeskolestrategi 2015-2020 Folkeskolestrategi 2015-2020 Forandringsmodellen Den 14. januar 2015 12.30-16.30 Skoletorvet på Kongehøjskolen Program 14. januar 12.30-16.30 Velkomst ved skolechef Lars Svensson Rammesætning og prioritering

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og

Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Hvorfor var der behov for en reform af

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Indstilling. Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen

Indstilling. Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 15. september 2011 Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen

Læs mere

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 4: Styrkelsen af fremmedsprog samt indførelse af faget Håndværk og Design A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Høringssvar Fremtidens skolevæsen i Randers Kommune

Høringssvar Fremtidens skolevæsen i Randers Kommune Randers, den 23. oktober 2014. Høringssvar Fremtidens skolevæsen i Randers Kommune Randers Lærerforening har nedenstående kommentarer i forbindelse med forslaget om Fremtidens skolevæsen i Randers Kommune

Læs mere

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Folkeskolereform november 2013 Folkeskolereformen Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Kontakt Sagsansvarlig: Lærke Kibsgaard Fagcenter

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Skolen skal sikre helheden i barnets læring og livserfaring gennem forpligtende samarbejde med det omgivende samfund.

Skolen skal sikre helheden i barnets læring og livserfaring gennem forpligtende samarbejde med det omgivende samfund. Skolepolitik Lolland Kommune fra skoleåret 2014 2016 Børne- og Skoleudvalget den 16.januar 2014 Skolepolitikken er politisk godkendt som administrativt politikpapir, hvor der skal fokuseres på dannelse,

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Debat om vores skoler og børnehuse Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg... 5 Børnehus og skole flytter

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune Et fagligt løft af folkeskolen Skive Kommune Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Godkendelse af procesplan for fælles ledelse

Godkendelse af procesplan for fælles ledelse Punkt 3. Godkendelse af procesplan for fælles ledelse 2015-049805 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender procesplan for Fælles ledelse. Beslutning: Drøftet. Skolevæsnet har de sidste

Læs mere

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet!

Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet! Grønvangskolen den 24.06.14 Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet! Sommerferien nærmer sig med hastige skridt. I år er det ikke blot et nyt skoleår, som afsluttes. Med den nye folkeskolereform

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget : Fredag den 06. december 2013 Mødetidspunkt: Kl. 8:00 Sluttidspunkt: Kl. 9:30 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Gitte

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...

Læs mere

Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe

Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe BM/marts 2016 Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe 1. Baggrund De lovgivningsmæssige rammer for basisundervisning for tosprogede elever findes aktuelt i folkeskolelovens

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,

Læs mere

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Baggrund Kommunalreformen har medført større kommunale enheder pr. 1. januar 2007. For skoleområdet kan det medføre, at man vil se nærmere

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Bevillingsområde 30.30 Folkeskole Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen

Læs mere

Skolereform baggrundsbilag

Skolereform baggrundsbilag Skolereform baggrundsbilag Bemærk! Nedenstående indstillinger er udarbejdet ud fra 1. behandling af lovforslaget omkring ny skolereform. Skolereformens intention Det fremgår af udspillet, at regeringen

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18.

23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. 1 FOLKESKOLEREFORM De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. september 2013 BAGGRUNDEN Den danske folkeskole står også over for store udfordringer: Det faglige

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLE

STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLE STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 Med udgangspunkt i Vision Furesø og i Børneog Ungepolitikken har Center for Dagtilbud og Skole (CDS) formuleret

Læs mere

Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg

Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg 19. november 2015 Høringssvar fra Silkeborg Lærerforening i forbindelse med Silkeborg Kommunes høring om skolestrategi. Silkeborg Lærerforening

Læs mere

Budget Udvalgsmøde d. 27/2 2013

Budget Udvalgsmøde d. 27/2 2013 Budget 2014 Udvalgsmøde d. 27/2 2013 Budget 2014: Program Kort om budgetprocessen Forslag til fokus i Budget 2014 Med indlagte drøftelser af hhv. Fælles sprog 0-18 Tegn på kvalitet 0-6 Tegn på succesfuld

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Fælles forståelse af lærernes arbejdstid

Fælles forståelse af lærernes arbejdstid Odder Kommune Skanderborg-Odder Lærerkreds Fælles forståelse af lærernes arbejdstid Organiseringen af lærernes arbejdsdag I forbindelse med udmøntning og ikrafttrædelse af nye arbejdstidsbestemmelser for

Læs mere

Talentstrategi. for folkeskolen

Talentstrategi. for folkeskolen Talentstrategi for folkeskolen 2 Talentstrategi for folkeskolen i Sorø Kommune INDLEDNING I de senere år har der været stigende fokus på, at nogle elever på trods af deres høje begavelse ikke trives i

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune

1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune 1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune I indeværende notat redegøres for forvaltningens reviderede oplæg til den procesplan, der skal være med til at gøre den nye folkeskolereform

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere