Forlig om den fremtidige skolestruktur i Herning Kommune, 20. maj 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forlig om den fremtidige skolestruktur i Herning Kommune, 20. maj 2014"

Transkript

1 Forlig om den fremtidige skolestruktur i Herning Kommune, 20. maj 2014 Indledning Byrådet har en forpligtelse til at tilrettelægge skolestrukturen til hele kommunens bedste. Samtidig stiller folkeskolereformen, som træder i kraft 1. august 2014, helt nye krav til det faglige indhold af undervisningen. Reformen har tre overordnede mål: At udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som overhovedet muligt. At mindske betydningen af social baggrund i forhold til de faglige resultater. Og at styrke tilliden til og trivslen i folkeskolen, blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Herning Byråd har fået udarbejdet en aktuel analyse af skolestrukturen. Formålet er at få drøftet og vurderet på hvilke områder, den nuværende struktur understøtter implementeringen af de tre overordnede mål. Og på hvilke områder den nuværende struktur er en barriere for samme implementering. Analysen, og de drøftelser, den har afstedkommet, er grundlaget for de ændringer i skolestrukturen i Herning Kommune, som partierne bag dette forlig bakker op om. At forholde sig til skolestrukturen i en kommune er altid en svær øvelse. En lang række hensyn skal vejes mod hinanden. For det enkelte lokalsamfund, i den enkelte landsby, betragtes skolen ofte som et centralt omdrejningspunkt i bestræbelserne på at skabe sammenhængskraft og sammenhold. Med dette forlig har partierne bag tilstræbt den bedst mulige balance mellem folkeskolereformens krav og hensynet til lokalområderne. Ledelsen af Herning Kommunes skoler Skoleledelsens rolle understreges af alle aktører omkring skolen i disse år. Folkeskolereformen understreger betydningen yderligere. Skoleledernes kompetencer er afgørende for at få det fulde udbytte af folkeskolereformens mange nye muligheder. Skoleledelsens opgave er at sikre et højt, fagligt niveau og god undervisning på skolen. Skolelederen er formidler af det gode samarbejde til alle på skolen og skal kunne motivere medarbejderne og rekruttere nye, kompetente medarbejdere efter behov. Forligspartierne ønsker at bidrage til en styrket skoleledelse på alle skoler. Derfor aftales det, at forvaltningen i praksis Center for Børn og Læring og Herning Kommunes HR-afdeling skal spille en markant og afgørende rolle ved fremtidige ansættelser af skoleledere i Herning Kommune. På den måde sikres det, at de skoleledere, der ansættes, både indfrier de lokale forventninger, men samtidig aktivt kan fungere i det fælles ledelsesrum i skolevæsenet og i Herning Kommune. Implementeringen af byrådets mål for udvikling af den lokale folkeskole styrkes. Som følge af skolestruktur-ændringerne beder partierne bag dette forlig forvaltningen overveje, om det vil være hensigtsmæssigt at anvende rotation på ledelsesområdet i et eller flere tilfælde. Børne- og Familieudvalget vil sammen med forvaltningen følge udviklingen i de faglige resultater og trivselsmålingerne på de enkelte skoler for at sikre, at de forbedres år for år. 1

2 Med en decentral implementering af skolereformen og udviklingen af børnenes kompetencer kommer der uvilkårligt stor fokus på lederens kompetencer. I Herning Kommune er der fastlagt et kompetenceforløb for alle ledere på skoler og dagtilbud. 1. Introforløb med mentor (første ½ år efter ansættelse) 2. Basisuddannelse i ledelse (inden for det første år af ansættelsen) 3. Diplom i ledelse (påbegyndes inden tredje ansættelsesår og afsluttes inden for maksimalt seks år) 4. Supplerende uddannelse og kompetenceudvikling (hvert tredje år ud fra lederens konkrete behov). Medarbejderne Lærernes, børnehaveklasseledernes og pædagogernes betydning for implementeringen af den nye folkeskolereform og byrådets mål for skolerne i Herning Kommune kan ikke overvurderes. Det er helt afgørende, at skolens professionelle, pædagogiske personale er veluddannet, motiveret og har overskud i samarbejdet med elever, forældre, ledelse og andre. Herning Kommunes folkeskoler skal være moderne og attraktive arbejdspladser med mulighed for sparring og faglig udvikling. Skoleområdet i Herning Kommune er kendt for at have dygtige og kompetente medarbejdere. Derfor er det naturligt, at Herning Byråd i sit politiske grundlag for tilkendegiver, at medarbejderne skal inddrages i de beslutninger, der skal træffes som følge af folkeskolereformen. Af aftaleteksten om implementeringen af folkeskolereformen fremgår det, at byrådet ønsker, at så mange beslutninger som muligt træffes decentralt på skoleniveau. Dette synspunkt fastholdes med dette forlig, og det har også betydning for lærernes arbejdstidsforhold. I alle sammenhænge understreges det med dette forlig, at samarbejde på den enkelte skole mellem ledelse og medarbejdere er afgørende vigtigt for at få det fulde udbytte af folkeskolereformen. Er der skoler, hvor udviklingen har behov for at blive understøttet, bistår Center for Børn og Læring proaktivt med det. Forvaltningen følger denne udvikling på de enkelte skoler tæt og rapporterer til Børne- og Familieudvalget efter behov. Kompetenceudviklingen, der er en central del af skolereformen, bliver i Herning Kommune udformet som en kompetenceplan for de kommende seks år. Kompetenceplanen bliver udarbejdet i samarbejde med Ikast Brande Kommune for at skabe så store hold, at uddannelsen kan lægges i Birk. Kompetenceplanen aftales i samarbejde med Herningegnens Lærerforening og BUPL og styres af en styregruppe, hvor også Herningegnens Lærerforening og BUPL deltager sammen med nævnte kommuner. Kompetenceplanen omfatter tre indsatsområder: 1. Linjefagsuddannelse a. I Tysk, historie og natur/teknik b. I Håndværk og design m. fl 2. Ressourcepersoner i skolen 3. Pædagogisk kompetenceudvikling med elevernes/børnenes læring og trivsel i fokus 2

3 Der henvises i øvrigt til Aftale om implementeringen af den nye folkeskolereform af 18. september 2013, afsnittet på side 5 om kompetenceudvikling i Herning Kommune i forbindelse med folkeskolereformen. Fremadrettet ønsker parterne bag dette forlig at tilkendegive, at samarbejdet om lærernes arbejdstid i al overvejende grad sker på skoleniveau og involverer skoleledelsen og medarbejderne (ledelsen og MED-udvalget) og i fornødent omfang skolebestyrelsen. Aftaler om et sådant samarbejde bør indeholde retningslinjer for tid til lærernes forberedelse, tilstedeværelsen på skolen og efteruddannelse. Andre forhold kan inddrages efter lokalt ønske. Såfremt der ikke umiddelbart er enighed mellem parterne om indgåelsen af en aftale på skoleniveau, kan forvaltningens ledelse inddrages. Såfremt der stadig ikke er enighed om at indgå en aftale på skoleniveau, gælder vilkårene for lærernes arbejdstid angivet i skolelederens aftaleudkast i det kommende skoleår. Lærernes videreuddannelse er ligeledes central, når kravene til øget inklusion og fokus på elevernes læring bliver kerneområder i undervisningen. Dansk og matematik vægtes i skolereformen som hovedfag, der er forudsætningen for øget kvalitet på de øvrige fagområder. Med baggrund i erfaringerne fra læseprojektet Vi læser for livet, hvor udgangspunktet var, at læsning er grundlaget i alle fag, iværksættes et matematikprojekt, der inddrager de lærere, der underviser i de naturvidenskabelige fag. Den fremtidige struktur Forligspartierne er enige om følgende strukturændringer: 1. Feldborg Skole lukkes, og skolebørnene flyttes til Haderup Skole med virkning fra 1. august Nøvling Skole lukkes, og skolebørnene flyttes til Sinding med virkning fra 1. august Eleverne fra den sammenlagte skole fortsætter herefter i klasse på Vildbjerg Skole. 3. Holtbjergskolen lukkes, og skolebørnene flyttes med virkning fra 1. august 2015 til Herningsholmskolen. Forligspartierne forpligter sig til at finde otte millioner kroner til anlæg i forbindelse med budgetlægningen for Specialklasserækken Nieren på Holtbjergskolen, som er for børn med ADHD, placerer forvaltningen på andre skoler i forbindelse med planlægningen af skoleåret 2015/ Kølkær Skole og Arnborg Skole sammenlægges med virkning fra 1. august (Et skoledistrikt Arnborg/Kølkær Skoledistrikt, én bestyrelse, én leder, to matrikler). 3

4 I klasse fortsætter børnene på Lind Skole. 5. Hodsager Skole og Aulum Byskole sammenlægges med virkning fra 1. august 2015 (Èt skoledistrikt Aulum/Hodsager Skoledistrikt, én bestyrelse, én leder, to matrikler). Den nye, fælles skole ledes fra Aulum. 6. Ilskov Skole og Sunds Skole sammenlægges med virkning fra 1. august 2015 (Èt skoledistrikt Sunds/Ilskov Skoledistrikt, én bestyrelse, én leder, to matrikler). Den nye, fælles skole ledes fra Sunds. På alle skoler, berørt af dette forlig, igangsætter ledelsen en fælles proces for eleverne, forældrene/skolebestyrelsen og personalet med henblik på at skabe en frugtbar, fælles kultur. Det forudsættes naturligvis, at den decentrale ledelse på skolerne tilstræber, at lærernes arbejdstid tilrettelægges således, at den enkelte lærer har sin fulde daglige arbejdstid på en enkelt matrikel. Lokale skoleudviklingsfællesskaber: Sdr. Felding og Skarrild, samt Vinding og Ørnhøj, forpligtes på yderligere at udvikle deres skolefællesskaber, gerne med sigte på senere fælles skoledistrikt. Fællesskabet skal bringe børnene mere sammen og indeholde konkrete samarbejdsprojekter, for eksempel kompetenceudvikling, læseprojekter, naturprojekter og bevægelse mv. Ny skole Hammerum/Gjellerup: Forligspartierne bekræfter, at i forlængelse af budgetkonferencen i april 2014 arbejdes der nu med tre mulige spor: 1. Det undersøges, om det er muligt at bygge en ny skole til erstatning for skolerne i Hammerum og Gjellerup, med tilhørende hal og SFO-løsning, for alt i alt højest 200 millioner kroner. Placering ved Hammerum Hallen. 2. Det undersøges hvilke ting på hhv. Gjellerup- og Hammerum skoler, der med fordel kunne blive renoveret, såfremt der alt i alt afsættes 60 millioner kroner til formålet. Undersøgelsen sker med fokus på, at skolerne på fyldestgørende måde kan fungere som skoler også under den nye folkeskolereform. 3. Det undersøges, hvad økonomien er i en eventuel ny skole i Gjellerup. A: klassetrin. B: klassetrin. I begge tilfælde inklusiv hal, som enten kan ligge ved Hammerum eller Gjellerup Skole. Både A- og B-scenariet betyder, at behovet for renovering af Hammerum Skole samt økonomien heri skal vurderes. Forvaltningen præsenterer et oplæg på budgetkonferencen i august

5 Provenu, ny skolestruktur Nr. Scenarie Provenu pædagogisk personale 1 Feldborg Skole til Haderup Skole 2 Nøvling Skole til Sinding Skole 3 Holtbjergskolen til Herningsholmskolen 4 Kølkær skole sammenlægges med Arnborg Skole 5 Hodsager sammenlægges med Aulum Skole og ledes fra Aulum 6 Ilskov Skole sammenlægges med Sunds skole og ledes fra Sunds Provenu øvrige områder Udgifter buskørsel Samlet provenu Anlæg skole SUM Anvendelsen af de frigjorte resurser ved strukturændringerne Der er mellem forligspartierne enighed om, at frigjorte midler ved justeringerne af strukturen skal anvendes til at kvalitetsudvikle og sikre en stærk folkeskole. Pengene skal gå til temaerne nævnt herunder. Børne- og Familieudvalget skal genoverveje, om der skal ske en omprioritering af den nuværende resurseanvendelse for at få taget hånd om udfordringerne på en eller flere af de nævnte skoler og fremsætte konkret forslag herom senest på byrådets budgetkonference i foråret Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til de faglige resultater/dansk som andet sprog/inklusion En del elever i Herning Kommunes folkeskoler har ikke dansk som modersmål. Det kan give problemer med danskkundskaberne og deraf følgende problemer med at videreuddanne sig eller i det hele taget at finde ordentligt fodfæste på det danske arbejdsmarked og i det danske samfund. Elever, der har ringe danskkundskaber og dansk som andetsprog, tilbydes derfor holdundervisning i dansk som andetsprog i et antal lektioner pr. uge i op til to år. Skolelederen kan beslutte, at en elev skal modtage undervisning i dansk som andetsprog ud over de obligatoriske to år. 5

6 Knæk Kurven-strategierne, der har øget inklusionen på skoler og dagtilbud i Herning Kommune, skal opdateres og udvikles, så de tilpasses målsætningen fra folkeskolereformen: Alle børn skal blive så dygtige, de kan. Erfaringerne fra Knæk Kurven og forskningen viser, at udviklingen af læringsmiljøerne er helt central. Læringsmiljøerne skal være præget af et fælles sprog med fokus på den udvikling, barnet og dets omgivelser skal opleve. Udviklingen af nye strategier, der øger inklusionen i dagtilbud og skoler, skal fokusere på kvaliteten i læringsmiljøerne. Kvaliteten skal være kendetegnet ved, at lærerne får mulighed for at mestre undervisningsopgaven med adgang til specialistviden i form af resursepersoner. Strategierne skal ligeledes omfatte nye former for forældreinddragelse. Desuden skal der sættes fokus på progression i børnenes læring, så de bliver i stand til at indgå i en ungdomsuddannelse. Inklusions-strategierne skal indeholde en plan for økonomisk omfordeling, så skolerne decentralt kan beslutte og iværksætte initiativer, der styrker inklusionsindsatsen. Folkeskolereformen pålægger kommunerne at øge indsatsen mod virkningerne af den negative, sociale arv, som betyder, at nogle elever får et mindre tilfredsstillende udbytte af undervisningen. Nogle skoler har en særlig udfordring på dette område det drejer sig om Brændgaardskolen, Vestervangskolen, Sdr. Felding Skole, Gullestrup Skole, den gamle Kølkær Skole og Herningsholmskolen/Holtbjergskolen. Der afsættes 1,8 millioner kroner pr. år fra 1. august 2015 til indsatsen dansk som andetsprog, samt 2 millioner kroner pr. år fra 1. august 2015 til inklusionsprojekter. Erhvervsklasser Der gøres en særlig indsats for elever på 8. og 9. årgang, der har meget ringe faglige kundskaber i dansk og matematik, og som har utilstrækkelige personlige kompetencer til at få et tilfredsstillende udbytte af normalundervisningen. Skolerne med overbygning i Herning Kommune har i samarbejde med UngHerning etableret Erhvervsmuligheden for skoleåret Dette tilbud er for elever, der lærer mest og bedst, når teori og praksis går hånd i hånd i et forløb, hvor elevernes motivation er en særlig væsentlig faktor for undervisningens konkrete gennemførelse. Undervisningen målrettes, så den gør den enkelte elev parat til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Fra skoleåret udvides erhvervsklasseordningen, så alle skoler med overbygning er med i ordningen. Skolerne samarbejder, og der oprettes flere erhvervsmuligheder med forskellige profiler tilpasset de lokale forhold. De forskellige erhvervsmuligheder tager overordnet udgangspunkt i beskrivelsen i fællesmodellen for Brændgårdskolen, Vestervangskolen og Lundgårdskolen elever pr. klasse målt som helårsenheder. Den enkelte elev er tilknyttet erhvervsklassen i et omfang, tilpasset elevens konkrete behov. Eleven er fortsat tilknyttet sin normalklasse. Erhvervsklassen har åbent tre dage pr. uge a fem lektioner. 6

7 Der afsættes pr. 1. august 2015 yderligere kroner pr. år til formålet. Elevtransport/busser De geografiske afstand i Herning Kommune betyder, at der nødvendigvis må være stor opmærksomhed omkring skolebuskørsel. Dels er der en række lovgivningsmæssige krav til eksempelvis ventetider, som skal overholdes. Dels handler det om, at skolebuskørslen tilrettelægges så optimalt som muligt, så børnenes transporttid ikke bliver for lang. Herning Kommune tilbyder skolebuskørsel ud fra de afstandskriterier, som er fastsat i loven. For eksempel har elever til og med 3. klasse krav på skolebuskørsel, når skolevejen er længere end 2,5 kilometer. Forligspartierne understreger vigtigheden af, at skolebuskørslen planlægges og gennemføres således, at ventetiden for børnene ikke bliver for lang. Der kan i enkelte skoledistrikter være behov for, at der indsættes flere busser med særligt henblik på at nedbringe transporttiden for børnene. Ud over skolebuskørsel har forligspartierne generelt fokus på, at børnenes vej til skole er så sikker som muligt. Færdselsundervisning af eleverne er en vigtig indsats. Samtidig er det vigtigt, at den enkelte skole i samarbejde med forældrene forholder sig aktivt til, hvordan man skaber sikre skoleveje og trafikforhold, så børnene er klædt på til en sikker fremtid i trafikken. Forligspartierne forpligter sig til pr. 1. august 2015 at afsætte penge til at forbedre køretiden ind mod Vinding Skole, hvor køretiden erkendes at være for lang i dag. Endvidere skal forvaltningen fremlægge et overblik over eventuelle nye ruter som følge af struktur-ændringerne, hvor køretiden i skolebusser pr. 1 august 2015 eventuelt kan blive for lang. Det skal ske med afsæt i ovennævnte signaler. Hvis det giver anledning til yderligere ruter, forpligter forligspartierne sig til inden 1. august 2015 at finde penge til dette. Langtidsholdbar løsning Partierne bag dette forlig har bestræbt sig på at stable en langtidsholdbar løsning på benene omkring Herning Kommunes skolestruktur. Partierne tilkendegiver med dette forlig, at skolestrukturen som udgangspunkt ligger fast i den kommende otte-årige periode. Dog kan der opstå for eksempel lovgivningsmæssige ændringer, særlige ønsker fra skolebestyrelser med videre, som kan betyde, at skolestrukturen også inden for den otte-årige periode vil blive genstand for diskussion. Høringsfasen I henhold til bekendtgørelsen fra Undervisningsministeriet om proceduren ved skolenedlæggelser gælder også ved sammenlægninger af skoler: - 8 ugers frist til fremsættelse af indsigelser 7

8 - Hvis der kommer indsigelser, kan vedtagelse tidligst ske fire uger efter udløbet af indsigelsesfristen Tidsplan 1. behandling BFU 4. juni 1. behandling ekst.ordin. byråd Onsdag 18. juni Høring (8 uger) 19/6 14/8 Hvis indsigelser (4 uger) 14/8 11/9 2. behandling ekst.ordin. BFU 2. sept. 2. behandling Byråd 16. sept. 8

9 Dagtilbudsområdet Forliget om skolestrukturen i Herning Kommune har også indvirkning på dagtilbudsområdet. I flere lokalområder opstår nye situationer omkring de eksisterende dagtilbud. Som princip signalerer forligspartierne, at tilbuddet til de 0-6 årige børn forbliver i lokalområdet. Der igangsættes en proces, som forankres i Børne- og Familieudvalget, hvor forældre, berørte institutioner og idrætsforeninger inddrages. Målet er at få mere viden om, hvilke ønsker de berørte parter har til fremtidens løsninger og behov omkring dagtilbud, foreningsaktiviteter med videre uden for skoletid. Dette sker i forlængelse af de ændringer, der nu sker i skolestrukturen. Drøftelserne skal være tilendebragt inden udgangen af 2014 med henblik på implementering 1. august Provenuet Forligspartierne tilkendegiver, at det eventuelle provenu ved ovenstående forbliver på daginstitutionsområdet. De første op til kroner reserveres forlods til et tre-årigt projekt (Et Lokalt Kraftcenter), fremsendt fra Holtbjerg Fritidscenter til Børne- og Familieudvalget. 9

10 Herning, den 20. maj 2014 Borgmester Venstre Enhedslisten Kristendemokraterne Socialistisk Folkeparti

Elevtalsprognose 2012/2013-2022/2023

Elevtalsprognose 2012/2013-2022/2023 sprognose 2012/2013-2022/2023 Indhold Indhold...1 Forord...3 1. Forudsætninger for elev- og klassetalsprognose...4 1.1. Skolestruktur...5 1.2. Overbygningselever... 2. Resultater af prognosen... 2.1.

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Budgetforlig 2016. Indledning. Herning Kommune og anlæg:

Budgetforlig 2016. Indledning. Herning Kommune og anlæg: Budgetforlig 2016 Indledning Med denne aftale bekræfter budgetforligspartierne, at Herning Kommunes økonomi grundlæggende er sund og robust. Vedtagelsen af mulighedskataloget i foråret 2015 har skabt et

Læs mere

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen Biblioteksledermøde for Region Midt Skolereformen Målene for Folkeskolen De nationale mål er Måltal Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15 Kommissorium. Opgaven: Proces og tidsplan for udarbejdelse af forslag til implementering af ny skolereform. Udarbejdet af /styregruppe Projektejer Børn og Uddannelsesudvalget Version Versionsbeskrivelse

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE 1 Mange har kaldt folkeskolereformen den mest omfattende forandring af folkeskolen i nyere tid. Et bredt flertal

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 1. marts 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen NOTAT 31. marts 2014 Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen - med analyser og vurderinger udarbejdet af Vordingborg Kommune, og samlet notat udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Forord Formålet med en kompetenceudviklingsplan er at beskrive de mål og tiltag for kompetenceudvikling af det pædagogiske personale, der skal igangsættes

Læs mere

BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland. Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen

BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland. Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen Nationalt Skoletjeneste Netværk Koordinator for nationale opgaver

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed Fredensborg Kommune Facts om skolebestyrelsen og skolebestyrelsesvalget Skolebestyrelsesvalg Ved alle

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Kragenyt april 2014 Indhold

Kragenyt april 2014 Indhold Kragenyt april 2014 Indhold Forår på Kragelundskolen Kragelundskolen og den nye reform Infomøde for forældre Valg til skolebestyrelsen Nye personalefaciliteter og håndværk/design. Kalender april juli 2014

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 FOLKESKOLE

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 FOLKESKOLE RAMBØLL KOMMUNE Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 FOLKESKOLE 1 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 5 1.1 Politiske visioner for skolevæsnet 5 1.2 Arbejdet med de kommunale

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Folkeskolereform Kick-off. Lolland Kommune august 2013

Folkeskolereform Kick-off. Lolland Kommune august 2013 Folkeskolereform Kick-off Lolland Kommune august 2013 1 Kort velkomst v/ Bjarne Voigt Hansen De kommunalpolitiske forventninger v/ Hans-Erik Lund Rasmussen Rammesætning for arbejdet i arbejdsgrupperne

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder på Sunds-Ilskov Skole

NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder på Sunds-Ilskov Skole NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder på Sunds-Ilskov Skole 1. Indledning Vi søger en afdelingsleder til Sunds-Ilskov Skole fra 1. august 2015. Stillingen annonceres på www.herning.dk og https://job.jobnet.dk/cv/frontpage.aspx

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Nyhedsbrev Børn og Unge

Nyhedsbrev Børn og Unge Nyhedsbrev Børn og Unge Januar 2014. Indhold Fælles nyt.......s. 1 Skoler nyheder og meddelelser....s. 2 Rådgivning nyheder og meddelelser...s. 3 Stafetten..s. 4 Fælles Nyt Man må ikke save det træ over,

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen.

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen. Ledelsesgrundlag Version 1 27. Marts 2014. Indhold Ledelsesgrundlag... 1 Baggrund:... 1 Formål:... 1 Retning:... 2 Proces... 2 Årsnorm og planlægning af skoleåret for lærere og børnehaveklasseledere...

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af pædagogisk afdelingsleder til Lind Skole

NOTAT vedr. ansættelse af pædagogisk afdelingsleder til Lind Skole NOTAT vedr. ansættelse af pædagogisk afdelingsleder til Lind Skole 1. Indledning Lind Skole syd for Herning er kommunens største folkeskole med 725 elever fra 0.-9. årgang, en specialklasse og et fritidshjem.

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Den inkluderende skole

Den inkluderende skole Den inkluderende skole Esbjerg Kommune December 2009 Der er ikke noget alternativ til inklusion. For et par år siden, udgav Esbjerg kommune og Esbjerg Lærerforening hæftet Historier fra skolens hverdag

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 Kære forældre til elever på Høje Kolstrup Skole! Skolebestyrelsen afgiver hvert forår en årsberetning om året der gik i skolebestyrelsen, hvor forældrene informeres

Læs mere

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning Styrelsen for It og Læring Generel vejledning Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2015 Side 2 af 7 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3 Hvilke skoletyper

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 250209 Brevid. 1825639 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 8. januar 2014 Folkeskolereformens

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Bilag 1 Emne Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Aarhus Kommune Børn og Unge Den 12. december 2014 DEN ÅBNE SKOLE Grøndalsvej 2 Postboks 4069 8260 Viby J 1. Hvilke samarbejdepartnere har skolen/planlægger

Læs mere

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.

Læs mere

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1 Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted

Læs mere

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Afslutningen på dette skoleår er ved at være en realitet. Det har været et anderledes skoleår med ændringer og nye krav, der skal implementeres i forhold til

Læs mere

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR HERNINg KOMMUNE

TRAFIKPLAN FOR HERNINg KOMMUNE TRAFIKPLAN FOR Herning KOMMUNE Herning Kommune Visioner og servicemål for Herning Kommune Dette afsnit beskriver kommunens visioner og servicemål, som der arbejdes efter i de kommende 4 år for den kollektive

Læs mere