Grundtvigs folkelighedsbegreb i historisk og nutidig belysning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grundtvigs folkelighedsbegreb i historisk og nutidig belysning"

Transkript

1 Grundtvigs folkelighedsbegreb i historisk og nutidig belysning Speciale / Teologisk Fakultet / Aarhus Universitet Johanne Marie Langkjær Fårup December

2 Indholdsfortegnelse 0. Indledning s. 1 DEL 1 Grundtvigs folkelighedsbegreb i perioden s Begrebsafklaring af begrebet folk i Grundtvigs samtid s Ideen om en ny dannelse og Grundtvigs bekymring for statens ve og vel s Politiske Betragtninger med Blik paa Danmark og Holsten (1831) s Republikker, rigsdage og pøbelvælde s Højskolen s Om Danmark og Holsten s Enevælden som guddommelig orden s Nordens Mythologi (1832) s Den mosaisk-kristelige grundanskuelse s Sprogets rolle i Grundtvigs menneskesyn s Den nye folkelige dannelse s Statsmæssig Oplysning (1834) s Grundtvigs stats- og samfundsopfattelse s Sand og falsk oplysning s Den borgerlige Højskole s Stænderforsamlingens indflydelse på Grundtvigs folkelighedsbegreb s Det danske Fiir-Kløver eller Danskheden partisk betragtet (1836) s Kongehånd og folkestemme s Det danske folks historie og de to kæmpeskridt s Den frie folkestemme og skoletiden s Den danske højskole s Fædrelandet og modersmålet s Mands Minde (1838) s Folkelykken s Friheden og folkenaturen s. 21 2

3 2.3. Bøn og Begreb om en Dansk Høiskole i Soer s Det levende ord s Folkets særkende og det fælles bedste s Grundtvigs tanker om det folkelige radikaliseres af truslen fra Tyskland s Lykønskning til Danmark med Det Danske Dummerhoved og Den Danske Højskole (1847) s Tysk og dansk folkelighed s Højskolens rolle s Det særligt danske - og det almenmenneskelige s Tidsskriftet Danskeren ( ) s En fri og folkelig styrelse s Slesvigproblematikkens konsekvens for Grundtvigs folkelighedsbegreb s Folkeligheden s Debatten med Goldschmidt s Den nye folketid s Folkelighed og Kristendom s Adskillelse s Vekselvirkning s Sammenfatning s. 41 DEL 2 Træk af Grundtvigs folkelighedsbegrebs receptionshistorie s Folkeligheden og venstregrundtvigianismen s Folkeligheden og socialdemokratiet og udfordringen fra nazismen s Hal Koch s Folkeligheden i efterkrigstiden og frem mod det europæiske overstatslige samarbejde s Jørgen Bukdahl s Kaj Thaning s Ebbe Kløvedal Reich s Begejstringen over Grundtvig afløses af stigende Grundtvigkritik s. 49 3

4 4.1. Henning Fonsmark s A.M. Allchin s Debatten om national identitet s Uffe Østergård s Ole Vind s Kort sammenfatning s. 52 DEL 3 Grundtvigs folkelighedsbegreb i nutidig debat s Begrebsafklaring s Søren Krarup og Jesper Langballe s Søren Krarup s Jesper Langballe s Klaus Rothstein og Morten Thing s Klaus Rothstein s Morten Thing s De grundtvigske - Henrik Wigh-Poulsen, Kim Arne Pedersen og Regner Birkelund s Henrik Wigh-Poulsen s Kim Arne Pedersen s Regner Birkelund s Nye vinde i den politiske debat s Anders Fogh Rasmussen s Ida Auken s Kort sammenfatning s Analyse af folkelighedsbegrebets reception i den nutidige debat s Krarup og Langballe s Rothstein og Thing s Et nyt bud s Sammenfattende konklusion s English summary s. 74 Litteraturfortegnelse s. 76 4

5 0. Indledning Begrebet folkelighed er et afgørende og uomgængeligt nøglebegreb hos Grundtvig. Grundtvigs tanker om det folkelige har desuden spillet en stor rolle i dansk bevidsthedshistorie og er stadig et begreb, der vækker til debat den dag i dag. Når man i dag arbejder med Grundtvigs skrifter, støder man dog på den store udfordring, at han særdeles sjældent udfolder eller afklarer sit begreb om folkelighed. Det er derfor min hensigt med nærværende speciale at belyse Grundtvigs folkelighedsbegreb gennem analyser af et udvalg af tekster fra Grundtvigs hånd og dernæst forsøge at belyse begrebets receptionshistorie og den nutidige debat om Grundtvigs folkelighedsbegreb. Grundtvigs tanker om folkelighed kan efterspores gennem hele hans liv, og han daterer da også selv i Mands Minde-foredragene fra 1838 sin vækkelse i Nordens ånd til Det er imidlertid en uoverkommelig opgave at indkredse og belyse alle aspekter af, hvad Grundtvig mener om folkeligheden gennem hele sit liv. Jeg har derfor valgt at afgrænse tekstudvalget til skrifter fra perioden , da Grundtvigs syn på folkeligheden netop i denne periode gennemgår en interessant udvikling. Dermed tegner der sig følgende struktur for mit speciale: Del 1: Grundtvigs folkelighedsbegreb i perioden Del 2: Grundtvigs folkeligheds receptionshistorie fra Del 3: Grundtvigs folkelighedsbegreb i nutidig debat Jeg har valgt at tillægge del 1 om Grundtvigs folkelighedsbegreb den største vægt. Dette er først og fremmest, fordi jeg ønsker at påvise kompleksitetsgraden i spørgsmålet om, hvad Grundtvig egentlig mente. Dette mener jeg er nødvendigt for at kunne argumenterer sagligt ind i den nutidige debat. Del 1 Metode: Jeg benytter mig i del 1 af en historisk læsning. Det vil sige, at jeg i min tilgang til de grundtvigske tekster finder, at Grundtvigs tanker dannes i et med og modspil til de nationale og internationale impulser i hans samtid. Derfor vil jeg placere Grundtvigs tanker om det folkelige i 5

6 skitserede historiske rammer og samtidig redegøre for Grundtvigs tanker om det folkelige i et udviklingsperspektiv fra 1831 og frem til tiden omkring treårskrigen og Grundloven i1849. Derved træder det frem, at der er flere træk i Grundtvigs folkelighedsbegreb, der går igen gennem hele den udvalgte periode. Der er med andre ord nogle faste elementer, som Grundtvig grunder sit folkelighedsbegreb på gennem hele perioden. Samtidig påviser gennemgangen dog også visse udviklingslinjer i Grundtvigs tanker om det folkelige, hvor betoningen og nuanceringen af de forskellige elementer løbende varierer og indoptager nye betydningslag. Denne kombination af på den ene side fastholdelse af folkelighedens grundelementer og på den anden side udvikling afspejler sig i den firleddede struktur, jeg har valgt at opdele opgavens del 1 i: 1. ( ) Grundtvigs angst for pøbelvældet og bekymringen for den bestående enevældige orden fører til tanken om en ny dannelse i nybesindelsen på Nordens ånd. 2. ( ) Grundtvig gør den, for hans tanker om det folkelige, inspirerende opdagelse, at Danmark med Stænderforsamlingen har fået sin oprindelige forfatning tilbage. 3. ( ) Stemningen og begivenhederne op til krigen mod Tyskland og enevældens fald medfører en radikalisering i Grundtvigs tanker om det folkelige. 4. Grundtvig bliver i fra forskellig side beskyldt for at sammenblande folkelighed og kristendom, hvilket får ham til at udfolde forholdet mellem disse to begreber. Del 2 I opgavens del 2 vil jeg redegøre for hovedtrækkene i Grundtvigs folkelighedsbegrebs receptionshistorie fra 1849 og frem til årtusindskiftet. Metode: Det er ikke min hensigt at give en udtømmende analyse af folkelighedsbegrebets receptionshistorie. Jeg vil i stedet give en historisk analyse af nogle af de betydningsnuancer, som Grundtvigs folkelighedsbegreb indoptager i et med- og modspil til den skiftende historiske og kulturelle kontekst i tiden fra 1849 til ca Jeg har inddelt del 2 i fire perioder. Den første tiden fra Den anden tiden fra Den tredje tiden fra Den fjerde tiden fra 1983 til Del 3 I opgavens del 3 vil jeg tegne et billede af den nutidige debat om Grundtvigs folkelighedsbegreb. Jeg opregner her tre positioner: Den ene er kredsen omkring Tidehverv og Dansk Folkeparti repræ- 6

7 senteret ved Søren Krarup og Jesper Langballe. Den anden er en såkaldt kulturradikal position repræsenteret ved Klaus Rothstein og Morten Thing. Den tredje er en såkaldt grundtvigsk position, der udgøres af Henrik Wigh-Poulsen, Kim Arne Pedersen og Regner Birkelund. Herefter vil jeg under inddragelse af citater fra Ida Auken og Anders Fogh Rasmussen pege på den retning, de nyeste vinde i debatten om Grundtvigs folkelighedsbegreb synes at tage. I min analyse af den nutidige debat vil jeg analysere, hvorledes Grundtvigs folkelighedsbegreb er blevet brugt, og hvor det efter min mening er blevet misbrugt. På denne baggrund vil jeg give et nyt bud på, på hvilken måde Grundtvigs folkelighedsbegreb kan tænkes anvendt i dag anno DEL 1 Grundtvigs folkelighedsbegreb i perioden Begrebsafklaring af folkelighedsbegrebet i Grundtvigs samtid Begrebet folk gennemgik fra slutningen af 1700-tallet og i løbet af 1800-tallet en radikal betydningsændring. I den gamle betydning var folket en undersåtskategori med bibetydningen slægt og husstand. Den gamle betydning taber terræn op gennem 1800-tallet, hvor ord, der identificerer folk enten som skare eller som stand glider ud af sproget. (Korsgaard 2004, s. 109) Fra slutningen af 1700-tallet og frem begynder begrebet folk at indoptage en ny betydning, hvilket eksempelvis afspejles i Dansk Ordbog fra 1859 hvor begrebet folk nu også betegner: Et Samfund af Mennesker som have Sprog og herkomst tilfælles, og som tillige sædvanligen leve i et Land og i een Stat; en Nation. (Molbech, s. 526) Her knyttes begrebet folk for det første sammen med et bestemt sprog og given herkomst. For det andet er der sket en sammenfletning af de to begreber, folk og nation, så de nu er sammenfaldende begreber, hvilket ikke var tilfældet tidligere. (Korsgaard 2004, s. 108) Denne udvikling i folkebegrebet har sin politiske årsag i den proces af etablering af nationalstater, der gennemløb det meste af Europa i 1800-tallet, og som i Danmark kulminerede med helstatens sammenbrud i 1848 og opkomsten af den moderne nationalstat efter krigen Etableringen af nationalstater bygger på ideen om, at etnisk-sproglige og politiske grænser er sammenfaldende. Denne ide, som ordbogen fra 1859 afspejler, kom ikke kun til at spille en rolle i den politiske side af opbygningen af nationalstater, men i lige så høj grad i den identitetsdannende side 7

8 af nationsopbygningen. Her spiller Grundtvig en afgørende rolle, da hans tanker i Danmark har haft en stor betydning for at få knyttet forbindelsen mellem folket som politisk enhed og folket som etnisk-sproglig enhed. Men den nye betydning af begrebet folk grunder sig også i det nybrud, der sker i europæisk filosofi fra slutningen af 1700-tallet og frem, byggende på tanken om folkesuverænitet. I tanken om folkesuverænitet ligger den grundpræmis, at folket selv har magten, og dermed er folket samfundets højeste magtinstans, hvilket betyder, at også tanken om demokrati vinder indpas. Begrebet folk får i denne forstand en politisk/forfatningsmæssig betydning (demos) ofte knyttet til ord som folkesuverænitet, folkestyre, folkevilje. (Korsgaard 2006, s. 149). En af de første til at formulere de nye tanker var den franske oplysningsfilosof Rousseau( ), der bliver en af inspirationskilderne til den franske revolution. Han gør i sit værk Samfundspagten fra 1762 som den første op med folket som undersåtskategori og erklærer, at suverænitet ikke kan afgives hos folket, uden at det menneskeligt set forkrøbler. For Rousseau er folkets suverænitet i afgørende forstand en politisk suverænitet. Denne opfattelse udfordres dog af bl.a. den tyske filosof Herder( ), der bliver en af inspirationskilderne for de nationale samlingsbestræbelser i Tyskland. I opgør med rationalismen, ser Herder folket som en kulturel og sproglig suverænitet (etnos), hvor folket er bundet sammen af en folkeånd. Folket udgør ifølge Herder (og flere af romantikkens tænkere) en organisk helhed, bundet sammen af sprog, historie og kultur. I denne forstand får folket en kulturel betydning, hvor de tilknyttede nøglebegreberne er ord som folkevise, folkeånd eller folkedragt. (Korsgaard 2006, s. 149) Som ordbogen bevidner, er begge betydningsnuancer, demos og etnos, trængt ind i begrebet folk i Grundtvigs tanker om det folkelige afspejler på tilsvarende vis elementer fra begge forestillinger, og han kan således ikke unddrage sig inspiration fra hverken Herder, Rousseau eller flere andre af oplysningstidens eller (national)romantikkens filosofiske og politiske tænkere. Men Grundtvig giver tanken om folket og folkeligheden en unik formulering, der ikke entydigt kan klassificeres. Begrebet folkelighed lader sig på tilsvarende vis dårligt oversætte, uden man går glip af væsentlige betydningsnuancer. Som det vil fremgå af det følgende, har Grundtvigs folkelighedsbegreb nemlig både teologiske, politiske og kulturelle aspekter. 8

9 Ideen om en ny dannelse og Grundtvigs bekymring for statens ve og vel Selvom folkelighed spiller en rolle for Grundtvig gennem det meste af livet, bevirker forskellige forhold, at hans tanker får nyt indhold og sigte efter Det første forhold er Grundtvigs rejser til England ( ), der hos ham fører til en vending både ud mod nutiden og a turning towards the world (Allchin 1997, s. 60) Grundtvig ser i England en praktisk foretagsomhed kombineret med en åndelig og verdslig frihed. Dette inspirerer ham til at se den engelske driftighed som indbegrebet af Nordens ånd, da englænderne oprindeligt udvandrede fra Norden, og får ham til at ønske at vække den samme ånd til live her, hvor den har sit udspring. For det andet har tidens politiske tilstande betydning. I Danmark, der var et enevældigt kongedømme med en kongeligt udpeget regering, affødte bl.a. indtryk fra den franske revolution et spirende ønske om større frihed i takt med den voksende borgerstand. Grundtvig er mestendels bekymret for de nye ideers opløsende potentiale over for den enevældige orden. Men han har samtidig en gryende forståelse for, at der er noget nyt og væsentligt på færde, som bringer hans tanker om det folkelige i stadig større fokus. Jeg vil i det følgende redegøre for Grundtvigs tanker om det folkelige ud fra de tre tekster Politiske betragtninger med Blik paa Danmark og Holsten fra 1831, Nordens Mythologi fra 1832 og Statsmæssig Oplysning fra Politiske Betragtninger med Blik paa Danmark og Holsten (1831) Grundtvig er i dette skrift i høj grad præget af oprøret i julidagene 1830 i Paris, som han ser på med stor bekymring. For Grundtvig er den franske revolutions filosofi nemlig et Grund-Oprør mod al aandelig magt i Himlen og paa Jorden, (Grundtvig 1831, s. 19) og kendetegnet ved et pøbelvælde, der opløser alle indvortes bånd i det bestående samfund. Selvom han i både Danmark og Tyskland også ser tegn på statsopløsning, som skal forebygges, så er det nordlige Europa ifølge Grundtvig bestemt til at være skuepladsen for et nyt statsliv. Den orden, som vi allerede har, skal bestå, men udvikles, for at undgå at statsroret falder i pøbelhænder og samfundet lider skibbrud. (ibid. s.20) Republikker, rigsdage og pøbelvælde I Grundtvigs øjne var tilstanden i Frankrig før oprøret tæt på en idealtilstand: Den gamle kongeslægt var på tronen, folkelivet blomstrede, næringsvejen var friere end nogen sinde. Der var åben 9

10 adgang for hele folket til selv de højeste embeder, og den gamle gudstro rådede kombineret med en høj grad af trosfrihed og trykkefrihed. (ibid. s.21) I sin karakteristik af Frankrig før oprøret er Grundtvig således meget tæt på sit eget samfundsideal. Grundtvig opponerer derfor kraftigt imod nutidens forfatningsidealer, nemlig tanken om en republik, hvor alle har lige rettigheder og ikke har andre øvrigheder end dem man selv vælger. Grundtvig sammenligner det med en husholdning, hvor der er fuldkommen lighed mellem forældre, tjenestefolk og børn. Det ubegrænsede folkestyre vil føre til kaos, fordi det underkender forskelligheden i et samfund. Derfor hævder Grundtvig, at den demokratiske Forfatning (er) Samfundets sidste Olie, hvorpaa Opløsningen umiddelbart følger (ibid. s. 26) Demokrati bygget på fornuften som en ny form for selvrådende almægtighed er med andre ord ikke Grundtvigs samfundsideal. Samfundet bør derimod bygge på gudsfrygt og næstekærlighed, og Grundtvig ser opgaven bestå i at befæste disse begreber i de nye generationer. Grundtvig ser også en klar opgave i efterhånden at hæve almuen, som han hævder er et fribårent folk, til en langt friere stilling. Men samtidig slår han fast, at der skal være forskelle i folket, da staten er et legeme med forskellige lemmer. Grundtvig er heller ikke tilhænger af rigsdage, da det er lettere at finde én god vilje hos én konge end hos mange hoveder med mange interesser. Med en rigsdag vil kongen ikke længere være folkets ægte repræsentant, og hans magt til at gøre forbedringer til folkevellets fremme vil være indskrænket af alskens modsatrettede og kortsigtede interesser. (ibid. s. 32) Grundtvigs andet, og i denne sammenhæng væsentlige, argument imod rigsdagen grunder sig i fædrelandskærligheden, som kan findes hos Folk som har fælles Fædre og har Land og Sprog og Tænkemaade tilfælles. (ibid. s. 32) Men fædrelandskærligheden svækkes af en rigsdag, da denne skaber mere forskellighed. En enevældig elsket konge forstærker derimod enhedsfølelsen hos et folk. Fædrelandskærligheden knytter Grundtvig på denne måde tæt sammen til det at have sprog, historie, land og tænkemåde til fælles. Herved slår Grundtvig nogle væsentlige temaer i sit folkelighedsbegreb an, der vil finde stigende udfoldelse i de følgende år. Men hvis der mod Grundtvigs vilje skulle komme en rigsdag, så vil det være bedst, hvis den blot har drøftende og ikke afgørende karakter og derved bliver en slags mæglingsinstans mellem kongen og folket. Den skal give oplysning om folkets stemning og om, hvad den dannede del af befolkningen anser for Statens tarv og Tidens krav. (ibid. s. 37) Men Grundtvig anser dog en velordnet skrivefrihed som en langt bedre ordning. Man skal have en vis dannelse og alder, for at skrivefriheden kan komme i stand på en ordentlig måde. På dette tidspunkt skal der ifølge Grundtvig være kla- 10

11 re grænser for den frie meningsbrydning, men med hensyn til skrivefrihedens grænser kommer det store spørgsmål: Hvor går grænsen mellem den dannede og den udannede del af folket? Højskolen Svaret på dette spørgsmål er ifølge Grundtvig en Høiskole for folkelig Videnskabelighed og borgerlig Uddannelse (ibid. s. 42). Her skal man på den ene side give de udannede det, der kræves i den dannede verden, og på den anden side give staten en målestok til at trække grænsen mellem den udannede og dannede del af befolkningen. Grundtvigs mål for en sådan højskole er, at Oplysningen ogsaa i Stats-Sager maae gaae frem (ibid s. 45), hvilket sker meget bedre under en velordnet skrivefrihed end ved en rigsdag, der vil ende i et pøbeltyranni. Dette er første gang Grundtvig nævner højskolen, der kommer til at spille en afgørende rolle i hans tanker om myndiggørelsen og dannelsen af folket i de følgende år Om Danmark og Holsten Grundtvig kommer i spørgsmålet om Danmark og Holsten ind på en for hans folkelighedsbegreb helt central problemstilling. På dette tidspunkt ses en selvstændighedsbevægelse i hertugdømmerne og det store spørgsmål er, hvorvidt Holsten skal forblive en del af den danske helstat. Grundtvig har en klar forståelse for, at Holsten ikke ønsker at høre under Danmark pga. sprogforskellen. Grundtvig ser sprogforskellen som en barriere, som intet menneske har opført og derfor heller ikke bør nedbryde.(ibid. s. 46) Men Slesvig er et problem, da det både i folkesproget og historien har et dobbelttydigt tilhørsforhold. Selvom Grundtvig bekender sig til en enevældig orden, så er han åben for, at slesvigerne selv skal høres om, hvorvidt de vil høre til Danmark eller Holsten. Grundtvigs tanker om Danmarks sydlige grænse begrundes således ud fra to aspekter nemlig sprogforskellen og frivilligheden. Begge aspekter bliver aktuelle for Grundtvig igen senere i lyset af den politiske udvikling Enevælden som guddommelig orden Grundtvig plæderer for, at den enevældige ordning er det bedste for hele folket. Det grunder sig i, at enevældskongen betragter sine undersåtters kærlighed og hengivenhed som kilden til sin enevældige magt, men samtidig har friheden til at gøre det, han vil. Oprettelsen af enevælden i 1660 skete ifølge Grundtvig i tillid til Guds forsyn, som man roligt kan fortsætte med at stole på. Det var nemlig også forsynet, der ifølge Grundtvig i 1660 fik stænderne til frivilligt at overgive kongen magten 11

12 til landsfaderlig brug og fælles bedste. Grundtvig går endog så vidt som til at sige, at Danmark har en misundelsesværdig Patriarchalsk Forfatning, garanteret af den Allerhøieste, som har baade Rigers Lykke og Kongers Hjerte i sin Haand, og leder dem som Bække hvorhen Han vil! (ibid. s. 51) Flere af grundkomponenterne i Grundtvigs tanker om det folkelige bliver allerede slået an i dette skrift, heriblandt den enevældige konge, der arbejder for det fælles bedste, rådgivet af en velordnet skrivefrihed hos folket. Også tanken om en borgerlig højskole, der skal føre til en stigende grad af oplysning også i de udannede lag af befolkningen, slås an, samt sproget som den identitetsbærende markør i spørgsmålet om Danmarks sydlige grænse. Disse begreber finder større og større udfoldelse hos ham i de følgende år. Men på dette tidspunkt er Grundtvigs tanker om staten og folket stadig bestemt alene ud fra en kristen optik. Den danske forfatning har karakter af et sakralt sanktioneret kongedømme, og oplysningens omdrejningspunkt skal være gudfrygtighed og næstekærlighed. Dette ændrer sig i det følgende skrift og i de følgende år Nordens Mythologi (1832) I indledningen til Nordens Mythologi kommer Grundtvigs bærende menneskesyn til udtryk i det, han kalder den mosaisk kristelige grundanskuelse. Dette markerer et nybrud i hans tankegang, da Grundtvig før 1832 anså kristendommen som værende midtpunktet for menneskelivet såvel som for samfundet. Men Grundtvig bliver nu klar over, at såvel menneskelivet som folkelivet har en værdi i sig selv. Udgangspunktet for anskuelsen er Grundtvigs opdagelse af, for det første at alle mennesker med ånd, dvs. mennesker, der er sig sin åndelige natur bevidst, har en naturlig iboende fornemmelse for sandhed. (Grundtvig 1832, s. 407) For det andet opdagelsen af, at der ligger noget værdifuldt i det førkristne og dermed almenmenneskelige menneske- og folkeliv. Grundtvigs blivende menneskesyn og det nye dannelsesbegreb, der vokser herudaf er afgørende for hans tanker om det folkelige Den mosaisk-kristelige grundanskuelse Strukturen i den mosaisk-kristelige grundanskuelse falder i tre trin: 1. trin: Skabelse: At Natur-Mennesket er skabt i Guds billede,(...) derom maae alle Mennesker med Aand være enige (Grundtvig 1832, s. 401) 2.trin: Syndefaldet, der skiller det timelige og det evige ved at bringe tiden i misforhold med evigheden, hvor menneskeheden befinder sig nu. 3. trin: 12

13 Fuldendelse: Grundtvigs forståelse af fuldendelsen er med hans egne ord gammelkristen: Mennesket skal efter dåben vandre i troen mod en guddommelig forening med og optagelse i Kristus. Dette står i modsætning til naturalisternes løsning, hvor skaden efter syndefaldet kan helbredes i dette liv på en naturlig måde ved at mennesket optager Kristus i sig som moralsk forbillede. 1 (ibid. s. 402) På trods af sin gammelkristne frelsesforståelse, så anerkender Grundtvig som noget nyt, at vi pga. adskillelsen mellem det timelige og det evige kun i glimt aner sandheden i denne verden. Grundtvig tilkendegiver, at spørgsmålet, om hvilken af de to løsninger, der er sande, er et spørgsmål om tro. Kun tiden vil vise, hvem der har ret. På denne måde får Grundtvig adskilt tro og anskuelse og dermed også kirken og skolens område i livet. Dette betyder for det første en accept af anderledestænkende: Grundtvig kan holde skole med dem, der anerkender anskuelsens to første led, mennesket som skabt og faldet. I skolen er Grundtvig parat til at samarbejde med alle, så længe de anerkender, at mennesket er et åndeligt væsen. For det andet betyder det, at Grundtvig lægger en friere fortolkningsramme for udforskningen og belysningen af menneskelivets gådefuldhed, end han hidtil har gjort, hvilket betyder, at også dette liv, menneskeslægtens historie, nutid og fremtid får større vægt og betydning i sig selv, hvilket kommer til udtryk i det følgende: Mennesket er ingen Abekat, bestemt til først at efterabe de andre Dyr, og siden sig selv til Verdens Ende, men han er en mageløs underfuld Skabning, i hvem Guddommelige Kræfter skal kundgiøre, udvikle og klare sig giennem tusind Slægter, som et Guddommeligt Experiment, der viser hvordan Aand og Støv kan giennemtrænge hinanden, og forklares i en fælles guddommelig Bevidsthed. (ibid. s. 408) Grundtvig distancerer sig således fra et reduktionistisk naturvidenskabeligt menneskesyn. Mennesket er derimod mage-løst i ordets bogstaveligste betydning: Hvert enkelt menneske er en unik og helt særegen skabning. Dette skabelsesteologiske element i Grundtvigs menneskesyn grunder sig i hans syn på gudbilledligheden. 2 Gud skabte mennesket i sit billede, og selv efter syndefaldet er der glimt af gudbilledlighed tilbage både i mennesket og i naturen (skaberværket). Gudbilledligheden er tæt knyttet til Grundtvigs nøglebegreb ånd, der som en guddommelig kraft både virkede ved skabelsen, men også gennem hele historien virker og giver liv i mennesket og naturen hen imod fulden- 1 Grundtvigs tale om naturalisterne henviser til den rationalistiske teologis betoning af moral og fornuft. 2 I synet på syndefaldets følger adskiller Grundtvig sig fra en traditionel luthersk tolkning, der vil hævde gudbilledlighedens tilintetgørelse, hvorved frelsen også bliver en helt ny skabelse i Kristus. Hos Grundtvig er der efter syndefaldet stadig glimt af gudbilledlighed i skaberværket. Dette betyder, at frelsen får karakter af en genløsning frem for en ny skabelse. 13

14 delsen i Guds rige (Allchin 1997, s. 144). Mennesket har med andre ord en dobbeltnatur, hvor støv og ånd sammenvæves med og gennemtrænger hinanden. Med ånden har Gud nedlagt guddommelige kræfter, som skal udvikles og klare sig gennem tusind Slægter (ibid s. 408). Grundtvigs ønske er at skabe en ny klarhed over menneskelivet, hvilket han ser udfoldet i historien, der således er skuepladsen for det guddommelige eksperiments udfoldelse, udvikling og afklaring. Grundtvigs historiesyn er derfor fortolkende og ikke kun noget, vi kan erkende med forstanden. Vi erkender kun historien i et samspil mellem fantasi, følelse og forstand, 3 som begribes i erfaringen, når man ser sit eget liv i forbindelse med den store sammenhæng: Historien er med andre ord en akkumulering af tusinder slægters erfaring. For Grundtvig er historiens mål derfor en universalhistorisk forståelse og forklarelse af menneskelivet i alle dets retninger og forhold. Kun ved at være levende optaget af historien kan man blive klogere på sin fortid, nutid og sin fremtidige bestemmelse, samt mindske afstanden mellem himmel og jord. Begrebet tusinde slægter kan i Grundtvigs optik samtidig implicere begrebet folk, selvom dette ikke siges eksplicit af Grundtvig på dette sted. For universalhistorien er ikke mindst historien om folkelighedernes (folkeslægternes) udvikling mod større og større sandhed. På samme måde som mennesket er et åndeligt væsen, så er der også fra skabelsen nedlagt en åndelig kraft i de forskellige folkeslag, nemlig folkeånden 4. I folkeånden ligger spirer af guddommelighed gemt i historien og folkesproget. Grundtvigs ønske er, at ligesom mennesket skal blive sig sin ånd bevidst, så skal folket også blive sig sin ånd, Nordens ånd, bevidst. For Nordens folk betyder dette en nybesindelse på de skjulte sandheder, der gemmer sig i billedsproget (i folkets myter og digte), der ifølge Grundtvig ikke kun vil tjene hele vores menneskekundskab, men også bringe os et Kæmpe-Skridt nærmere til Forklaringen. (ibid. s. 430) Sprogets rolle i Grundtvigs menneskesyn For at Nordens folk kan blive sig sin ånd bevidst kræver det ydermere en nybesindelse på sproget. Der er en sammenhæng mellem Grundtvigs skabelses- og gudbilledlighedstanke og sproget, som jeg i det følgende kort vil gøre rede for. Efter syndefaldet er sproget Åndens udtryk og bolig i verden. (ibid. s. 428). Samtidig er sproget der hvori menneskets skabte gudbilledlighed består. For det første ved det, at vi overhovedet kan tale, 3 Grundtvig afgrænser sig overfor en rationalistisk tankegang, der lægger vægten alene på forstanden. 4 Grundtvigs Herderinspiration kommer her tydeligt til udtryk. 14

15 hvorved vi adskiller os fra de umælende dyr. For det andet er det også i det levende ord, vi kan svare på Guds tiltale. Det sker bl.a. i gudstjenesten, når vi siger trosbekendelsen. For det tredje er det gennem samtalen, vi erkender, bliver klogere på os selv og hinanden, på gåden om os selv og på Gud. Derfor er ordet samtidig fællesskabskonstituerende, for i samtalen, det levende ord, bliver vi både os selv bevidst samt bevidste om, at vi er indfældede i et dybt åndeligt og legemligt fællesskab og slægtskab med hinanden og historien. Men menneskets taleevne kommer ikke til udtryk på en eller anden form for almenmenneskeligt sprog men derimod på modersmålet, da det er den konkrete form ordet har hos os. Der går med andre ord en skabelsesteologisk linje fra Gud og Helligånden, der i verden udtrykker sig gennem det levende ord, til modersmålet forstået som den konkrete form, det levende ord tager i det enkelte menneske. Med modersmålet forstået som sprogligt fællesskab er der derfor også en sammenhæng til det folk, mennesket hører til, og som deler samme sprog. Modersmålet og det levende ords betydning for folkeligheden kommer til at spille en stadig større rolle for Grundtvig i de følgende år Den nye folkelige dannelse Grundtvig er til stadighed bekymret over de revolutionære dønninger fra Frankrig, som han frygter, vil sprede sig som Døds-Kampe rundt i Europa og opløse baade det lærde og det læge Samfund, hvor Man ikke forebygger dem ved at reformere Skole-Graven til en Plante-Skole for Livet (ibid. s. 410) Grundtvig mener derfor, at tiden nu er inde til handling og ønsker at puste nyt liv i Præster, Stats- Mænd og Professorer. (ibid. s. 443). Løsenet for forebyggelsen af opløsningstendenserne og videnskabelighedens trivsel er en ny dannelse, der grunder sig i vækkelsen af folkets ånd: Ifølge Grundtvig opfylder både grækerne og nordboerne betingelserne for at være et levende folk med ånd. De har nemlig begge et levende billedsprog i myter, sagn og digte, der giver sig udtryk på et levende sprog på modersmålet. (ibid. s. 428) Men ifølge Grundtvig skete der for 500 år siden det afgørende, at Nordens Aand hensov, hvorfor den Old-Nordiske Aandsudvikling afbrødes ufuldendt (ibid. s. 395). I Grundtvigs øjne har Nordens folk siden det 13. århundrede ladet sig underkue af den klassiske latinske dannelse, det døde, åndløse uvirkelige dannelsesideal, der ikke er udsprunget af det virkelige liv og ikke har forbindelse til de levende sprog. Grundtvig ønsker derfor, at den oldnordiske åndsudvikling skal genoptages og videreudvikles. 15

16 Grundtvig vil derfor fremelske et nyt dannelsesideal, hvor græsk-nordisk videnskab og folkelig vidskab lever i gensidig vekselvirkning, der går ud på at lærdommen oplives, og folket oplyses. Menneskelivets gåde kan nemlig ikke kun forklares i det enkelte menneskes særegne erfaringer, men kun gennem tusind slægter. Den nye dannelse vover derfor, at omfatte Menneske-Begrebet i dets hele, baade høie og dybe, himmelske og jordiske, Dunkelhed (ibid. s. 395) Grundtvig skelner mellem lærdom og dannelse, der udfylder hver sit område: For det første skal Nordens lærde i stedet for latin lære sig nygræsk og islandsk, fordi de to sprog stadig lever i folket og derfor har en levende forbindelse til sin oldtid, hvilket vil redde den videnskabelige trivsel. For det andet peger Grundtvig på en folkelig vidskab, der hos Grundtvig betyder dannelse og folkeoplysning i åndelig forstand. (ibid. s. 406). Den er beregnet på folkelivet for øjeblikket og har det menneskelige og borgerlige liv for øje, mens lærdom er beregnet på menneskelivet i det hele taget. Men de skal stå i et vekselvirkende forhold til hinanden begrundet i spændingen mellem det partikulære og det universelle: Lærdommen fører nemlig på vildspor, hvis ikke der står en folkelig dannelse overfor, der nøder den til at tage det nærværende liv i betragtning, ligesom folkedannelsen snart vil udarte sig til en overfladisk politur, hvis ikke lærdommen holder den i ånde. (ibid. s. 407). Grundtvig peger på, at den nye folkelige dannelse skal foregå på et borgerligt akademi med det formål at redde folkelivet og vække Nordens ånd til live igen. Grundtvig udfolder i den mosaisk-kristelige grundanskuelse sit menneskesyn, der indeholder tanken om menneskelivet som gådefuldt guddommeligt eksperiment af støv og ånd, der kun kan forklares gennem tusind slægter. Med en universalhistorisk forklarelse af menneskelivet som mål udstikker Grundtvig linjerne for et nyt folkeligt dannelsesbegreb, der skal forebygge tidens opløsningstendenser, afkaste romeråget og føre til, at det nordiske folk igen bliver sig sin ånd bevidst. Både Grundtvigs bærende menneskesyn og hans grundsyn på den folkelige dannelse og oplysning, der her for første gang udfoldes, udgør væsentlige elementer i Grundtvigs tanker om det folkelige Statsmæssig Oplysning (1834) Grundtvig forsøger at give en systematisk vurdering af hele datidens uddannelsessystem i det uudgivne manuskript Statsmæssig Oplysning fra Angsten for statens og det borgerlige selskabs undergang får Grundtvig til at pege på en sand oplysning som redningen. Men hvor revolution og 16

17 pøbelvælde er skræmmebilledet i 1831, er det i nærværende skrift især enkeltmandens (individualismens) krav, som Grundtvig ser som en samfundsopløsende tendens. I sit syn på staten, samfundet og folket aner man således et med- og modspil til flere af samtidens ideologier, såsom liberalisme, rationalisme og romantikken Grundtvigs stats- og samfundsopfattelse Ifølge Grundtvig er det afgørende at slå fast, at staten ikke er udsprunget af forstanden, men af fantasien og følelsen og altså grunder sig i historien. 5 Dette skal ses i lyset af den i skriftet gennemgående hårde polemik imod de lærde, der med inspiration fra udenlandske ideer kun omtaler staten i abstrakte begreber og rene idealer, der ikke har: en levende Almindelighed, der indeslutter i sig, men en Død, der udelukker af sig alt det Enkelte, altsaa her alle de virkelig bestaaende / Stater, som først maa rives ned, før der bliver Rum til Idealet. (Grundtvig 1834, s. 75). De lærdes statsidealer har med andre ord ikke kontakt med virkeligheden, den levende almindelighed, og har ikke sans for statens rodfæstethed i historien og dermed folket. Ifølge Grundtvig beror det borgerlige selskab og staten desuden på en vis Grund-Enighed om det almindelige Bedste (Common-wealth) (ibid. s. 58), og uden denne grundlæggende enighed om det fælles bedste vil der kun være en herre og en trællestand i skarp modsætning til hinanden. Grundtvigs tanke er med andre ord, at uden enighed om det fælles bedste er der med andre ord ikke en rigtig stat, men kun en evig magtkamp. For det andet er drivkraften i forestillingen om det fælles bedste fædrelandskærligheden, for hvis ikke både øvrigheden og en stor del af folket har Hjerte for Staten (ibid. s. 74), da vil enhver statsmæssig oplysning være forspildt. Fællesskabet beror altså ikke på forstand eller tvang, men grunder sig i følelsen i fædrelandskærligheden, og jo mere fædrelandskærlighed man har, jo mere vil man også føle trang til oplysning. For Grundtvig er målet derfor at fremelske fædrelandskærligheden, hvorved tanken om det fælles bedste styrkes. Men dette kan netop ikke gøres med tvang, men derimod alene ved sand oplysning. 5 Grundtvig ser historien i et udviklingsperspektiv i tre led: Fantasiens, følelsens og forstandens alder, der i menneskeslægtens historie svarer til oldtid, middelalder og nutid og som gennemløbes i folkenes historie. I Grundtvigs optik befinder vi os nu i forstandens tidsalder. 17

18 Sand og falsk oplysning Midlet til at redde staten er derfor en statsmæssig oplysning, der bør komme fra oven dvs. støttes af staten gennem uddannelsen af statslige embedsmænd i første omgang og dernæst de unge i folket. (ibid. s. 51). Grundtvig skelner mellem sand og falsk oplysning. Den falske oplysning understøtter den farlige tendens i forstandens og enkeltmandens tidsalder, nemlig trangen til overdreven individualisme og selvklogskab. Den sande oplysnings udgangspunkt skal derimod være det fælles og må udstrække sig til hele Menneske-Livet og opvise den dybe Sammenhæng mellem Enkelt-Mandens, Folkets og hele Slægtens Liv (ibid. s. 31). Som enkeltmænd eksisterer vi med andre ord kun i kraft af fællesskabet med folket og hele menneskeheden. Denne grundlæggende struktur i den sande oplysning er altså en universalhistorisk triade mellem det individuelle, det folkelige og det universelle. Folket får derved sin selvstændige plads i et tredelt dannelsesmønster, hvorpå det er Grundtvig vision at udvikle en fuldstændig, menneskelig Oplysning, der ikke blot klarede Hverdags-Livet for Øieblikket, men Folke-Livet giennem Aarhundreder og Menneske-Livet i Aar-Tusinder. (ibid. s. 45) Den borgerlige højskole Grundtvigs vision er en borgerlig Højskole, som Kunde blive Middel-Punkten for hele den borgerlige Dannelse. (ibid. s. 43). På denne skole skal undervisningen foregå på modersmålet, tjene til fortrolighed med fædrelandets litteratur og historie og have det foranliggende liv som sit udgangspunkt. Denne skole kontrasteres af den lærde skole, der har det universelle og hele menneskeslægten som omdrejningspunkt. Denne skole er ifølge Grundtvig både en statsnødvendighed og et stort folkesavn. Formålet for denne skoleindretning er at bygge bro over det svælgende Dyb, der er befæstet mellem Almuen og de Lærde, og derved mellem Liv og Lærdom, til en Skade for Begge, som maatte kaldes og vilde snart befindes ubodelig dersom ikke en Uddannelse af det Folkelige og Dannelse for Livet skabde en Forbindelse og Overgang. (ibid. s. 43). De lærde har med andre ord uddannet sig væk fra deres udgangspunkt og søgt tilknytning til andre kulturer og fremmede sprog, hvorved de har adskilt sig fra folket og den virkelige verden. Den borgerlige højskole skal derfor være en Brænd-punkt for Borger-Livet, hvorfra hvad der endnu i denne Kreds er tilbage af National-Følelse og ædle Kræfter kan indvies og oplyses til Folke-Livets / Fortsættelse og Statens Tjeneste. (ibid. s. 48) Grundtvigs overvejelser over stat og samfund har interessante implikationer for det folkelighedsbegreb, der er under udvikling hos ham. Men på dette tidspunkt betoner Grundtvig statens ve og vel, 18

19 og han drager ikke noget begrebsafklarende skel mellem det statsmæssige og det borgerlige, der synes at hænge sammen i dette skrift, hvor den statsmæssige oplysning skal give en indføring i at være en anstændig borger i samfundet. Men staten skal dog samtidig være folkelig. Selvom Grundtvig ikke udfolder forholdet mellem stat og folk, synes der at skulle være en vis overensstemmelse mellem folket og staten, der ikke skal defineres ud fra fremmede idealer, men derimod afspejle den levende virkelighed. Den sande oplysning fra oven, der går ud fra det fælles, skal parallelt hermed mindske kløften mellem de lærde og folket. Målet er at fremelske den rest af fædrelandskærlighed, der stadig er tilbage i folket for at undgå, at staten går i opløsning. Grundtvigs angst for pøbelvældet og bekymringen for statens ve og vel er bestemmende for hans tanker om det folkelige i denne periode. Med udgangspunkt i sit menneskesyn, den mosaiskkristelige grundanskuelse, bliver Grundtvigs løsning en ny borgerlig dannelse og sand oplysning, der går ud fra det fælles. Oplysningen skal komme fra oven, det vil sige fra statsmænd, embedsmænd og professorer, båret af en nybesindelse på Nordens ånd til bekæmpelse af den klassiske dannelses åg og den nye tids farlige individualistiske ideer. Grundstemningen hos Grundtvig især i det sidste skrift er altovervejende negativ over for de tiltag, han ser ske i Danmark til imødegåelsen af tidens krav om større frihed. Dette ændrer sig dog i det følgende Stænderforsamlingens indflydelse på Grundtvigs folkelighedsbegreb I et forsøg på at komme den gryende politisk-liberale bevægelse i møde indfører kongen i 1834 fire rådgivende stænderforsamlinger, hvortil gårdmænd får stemmeret (Thyssen, s. 266). Gennem Stændertidende følger Grundtvig med i de første forhandlinger i stændernes første forsamling i 1835, og herigennem gør han den mageløse opdagelse, at det er den danske folkestemme, som er genopstået og virkeliggjort i det folkelige statsråd (Grundtvigs ord for stænderforsamlingen). At folkestemmen udtaler sig næsten uden Undtagelse taktfast for Fæderne-Land og Moders- Maal, for det Ordenlige, Fri og Naturlige (Grundtvig 1836, s. 24) virker i høj grad inspirerende på Grundtvig. Der er derfor milevid forskel på stemningen i Statsmæssig Oplysning og i de følgende skoleskrifter: Væk er bekymringen for statens og folkets skibbrud. Grundstemningen hos Grundtvig er langt mere optimistisk, og folket indtræder nu i en absolut hovedrolle. Oprettelsen af det folkelige 19

20 statsråd, er for Grundtvig et tydeligt bevis på, at hans tankegang efterhånden vil blive den herskende, ikke fordi det er hans, men fordi den er folkets. I det følgende afsnit vil jeg redegøre for Grundtvigs tanker om det folkelige ud fra de to højskoleskrifter Det danske Fiir-Kløver eller Danskheden partisk betragtet og Bøn og Begreb om en Dansk Høiskole i Soer samt Mands Minde Det danske Fiir-Kløver eller Danskheden partisk betragtet (1836) Allerede i indledningen indrømmer Grundtvig, at han har en forkærlighed for alt dansk 6, om end, det ikke gør ham blind for det gode udefrakommende, så længe det ikke sættes over det mageløse danske firkløver: Konge og Folk, Fædrene-Land og Moders-Maal (Grundtvig 1836, s. 10). Grundtvigs erklærer dermed, at hans hensigt og ønske er, at det danske firkløver ikke skal hensygne og visne, men styrkes Kongehånd og folkestemme Grundtvig har til sin store lykke pludselig opdaget, at Danmark ved to Kæmpeskridt i al Stilhed havde tilbagevundet sin oprindelige, altsaa naturlige Forfatning, den Bedste under Solen, (ibid. s. 14). Grundtvig begrunder sin opdagelse i Saxos Danmarks Krønike og ser der, at Kongens Ene- Herredømme og Folkets aabenlyse Stemme-Frihed er Rigets Arilds-Lov, (ibid. s. 14). Denne oprindelige forfatning, enevældskonge og folkestemme, er ifølge Grundtvig sprunget ud af folkenaturen. Grundtvig tager nu afstand fra at bruge begrebet staten, da dette er et upersonligt og ubestemt begreb og et fremmed ord. Han foretrækker nu begreberne folk eller rige Det danske folks historie og de to kæmpeskridt Det danske folk trænger blot til en ordentlig forelæsning over Danmarks historie for at blive bevidst om det sande i den orden, vi nu igen har. Det danske folks historie har gennemløbet de samme faser som enkeltmanden og hele menneskeslægten. I sin ungdomstid havde Danmark både kongemagt, folkestemme, fædrelandskærlighed og modersmål og en stor grad af frihed. Men med middelalderen udmattes ånden, og samtidig sker et stort brud på folkefriheden: Samtidig med at kongen mistede sit eneherredømme, da magten fordeltes ud på gejstlighed og adel, mistede han sin tillid til folket og 6 Grundtvig drager ikke et begrebsafklarende skel mellem danskhed og folkelighed. Man må derfor underforstå at Grundtvig forstår danskhed, som den folkelighed, der er til stede i Danmark. 20

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske,

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger At faglighed, fællesskab

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Tværkirkelige Ledergrupper

Tværkirkelige Ledergrupper Vision for Netværk for Kvinder i Tjeneste s Tværkirkelige Ledergrupper www.kvinder.com Netværk FOR KVINDER I TJENESTE Netværk for kvinder i Tjeneste`s vision: At støtte og udvikle kvinder i tjeneste, og

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Glade jul dejlige jul

Glade jul dejlige jul Dejlig er den himmelblå både på den gammelkendte melodi, og så også den dejlige vi lige hørte.. Himmelblå- Så var der også Kære Susan med de himmelblå tillykke Englene og Fanden det kvaj, de står ved hver

Læs mere

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 Herre, lær mig at søge dit rige og din retfærdighed og giv mig så alt andet i tilgift. AMEN Ja, den er god med dig, Jesus! Sådan fristes

Læs mere

Det kristne fællesskab en gave til os

Det kristne fællesskab en gave til os Det kristne fællesskab en gave til os Hvor er det godt og herligt, når brødre sidder sammen! Det er som den gode olie på hovedet, der flyder ned over skægget, over Arons skæg, ned over kjortlens halsåbning.

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår.

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår. PRÆDIKEN ALLEHELGENS SØNDAG 2.NOVEMBER 2014 AASTRUP KL. 15 VESTER AABY KL. 17 Tekster: Es. 49,8-11; Åb.21,1-7; Matth. 5,13-16 Salmer: 573,571,552,549,787 Gud, lær os før din vinters gru Som æblerne, der

Læs mere

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed,

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed, Søndag Sexagesima, 8.2.2015. Domkirken 10: 557 Her vil ties, 30 Op alle, 238 Det er så sandt, 319 Vidunderligst, 29 Spænd over os. Dåb: 446 O, lad din Ånd, Nadver: 313 Kom regn. Gråbrødre 17: 557, 238,

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

DEN HØJESTE OG EFFEKTIVE METODE

DEN HØJESTE OG EFFEKTIVE METODE DEN HØJESTE OG EFFEKTIVE METODE FRA MANDAG TIL LØRDAG varer teknikken 20 minutter og Søndag varer den 30 minutter, Teknikken starter kl 05, 08, 11, 14, 17, 20, 23, 02. NB: Dette er de danske tider. Forberedelser

Læs mere

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og Rettigheder skal erhverves. De skal være 3.s.e.trinitatis, 21.6.2015. Domkirken 10: 3 Lovsynger Herren, 435 Aleneste Gud, 289 Nu bede vi, 492 Guds igenfødte, 31 Til himlene. Nadver: 493 Gud Herren så.

Læs mere

Kierkegaard som coach

Kierkegaard som coach Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

402 Den signede dag med fryd vi ser Mel.: C.E.F. Weyse 1826

402 Den signede dag med fryd vi ser Mel.: C.E.F. Weyse 1826 402 Den signede dag med fryd vi ser Mel.: C.E.F. Weyse 1826 1 Den signede dag med fryd vi ser af havet til os opkomme; den lyse på himlen mer og mer, os alle til lyst og fromme! Det kendes på os som lysets

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke)

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Indholdsfortegnelse 1. Hvad betyder ordet diakoni? 2. Hvad er diakoni?

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Folkekirken som virksomhed. Camilla Sløk, lektor, ph.d. CBS Mail: cs.lpf@cbs.dk

Folkekirken som virksomhed. Camilla Sløk, lektor, ph.d. CBS Mail: cs.lpf@cbs.dk Folkekirken som virksomhed Camilla Sløk, lektor, ph.d. CBS Mail: cs.lpf@cbs.dk Folkekirkens formål At tale teologisk med mennesker om livets mening, håb, død, opstandelse, kærlighed, lidelse, sorg, ondskab.

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere