Grundtvigs folkelighedsbegreb i historisk og nutidig belysning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grundtvigs folkelighedsbegreb i historisk og nutidig belysning"

Transkript

1 Grundtvigs folkelighedsbegreb i historisk og nutidig belysning Speciale / Teologisk Fakultet / Aarhus Universitet Johanne Marie Langkjær Fårup December

2 Indholdsfortegnelse 0. Indledning s. 1 DEL 1 Grundtvigs folkelighedsbegreb i perioden s Begrebsafklaring af begrebet folk i Grundtvigs samtid s Ideen om en ny dannelse og Grundtvigs bekymring for statens ve og vel s Politiske Betragtninger med Blik paa Danmark og Holsten (1831) s Republikker, rigsdage og pøbelvælde s Højskolen s Om Danmark og Holsten s Enevælden som guddommelig orden s Nordens Mythologi (1832) s Den mosaisk-kristelige grundanskuelse s Sprogets rolle i Grundtvigs menneskesyn s Den nye folkelige dannelse s Statsmæssig Oplysning (1834) s Grundtvigs stats- og samfundsopfattelse s Sand og falsk oplysning s Den borgerlige Højskole s Stænderforsamlingens indflydelse på Grundtvigs folkelighedsbegreb s Det danske Fiir-Kløver eller Danskheden partisk betragtet (1836) s Kongehånd og folkestemme s Det danske folks historie og de to kæmpeskridt s Den frie folkestemme og skoletiden s Den danske højskole s Fædrelandet og modersmålet s Mands Minde (1838) s Folkelykken s Friheden og folkenaturen s. 21 2

3 2.3. Bøn og Begreb om en Dansk Høiskole i Soer s Det levende ord s Folkets særkende og det fælles bedste s Grundtvigs tanker om det folkelige radikaliseres af truslen fra Tyskland s Lykønskning til Danmark med Det Danske Dummerhoved og Den Danske Højskole (1847) s Tysk og dansk folkelighed s Højskolens rolle s Det særligt danske - og det almenmenneskelige s Tidsskriftet Danskeren ( ) s En fri og folkelig styrelse s Slesvigproblematikkens konsekvens for Grundtvigs folkelighedsbegreb s Folkeligheden s Debatten med Goldschmidt s Den nye folketid s Folkelighed og Kristendom s Adskillelse s Vekselvirkning s Sammenfatning s. 41 DEL 2 Træk af Grundtvigs folkelighedsbegrebs receptionshistorie s Folkeligheden og venstregrundtvigianismen s Folkeligheden og socialdemokratiet og udfordringen fra nazismen s Hal Koch s Folkeligheden i efterkrigstiden og frem mod det europæiske overstatslige samarbejde s Jørgen Bukdahl s Kaj Thaning s Ebbe Kløvedal Reich s Begejstringen over Grundtvig afløses af stigende Grundtvigkritik s. 49 3

4 4.1. Henning Fonsmark s A.M. Allchin s Debatten om national identitet s Uffe Østergård s Ole Vind s Kort sammenfatning s. 52 DEL 3 Grundtvigs folkelighedsbegreb i nutidig debat s Begrebsafklaring s Søren Krarup og Jesper Langballe s Søren Krarup s Jesper Langballe s Klaus Rothstein og Morten Thing s Klaus Rothstein s Morten Thing s De grundtvigske - Henrik Wigh-Poulsen, Kim Arne Pedersen og Regner Birkelund s Henrik Wigh-Poulsen s Kim Arne Pedersen s Regner Birkelund s Nye vinde i den politiske debat s Anders Fogh Rasmussen s Ida Auken s Kort sammenfatning s Analyse af folkelighedsbegrebets reception i den nutidige debat s Krarup og Langballe s Rothstein og Thing s Et nyt bud s Sammenfattende konklusion s English summary s. 74 Litteraturfortegnelse s. 76 4

5 0. Indledning Begrebet folkelighed er et afgørende og uomgængeligt nøglebegreb hos Grundtvig. Grundtvigs tanker om det folkelige har desuden spillet en stor rolle i dansk bevidsthedshistorie og er stadig et begreb, der vækker til debat den dag i dag. Når man i dag arbejder med Grundtvigs skrifter, støder man dog på den store udfordring, at han særdeles sjældent udfolder eller afklarer sit begreb om folkelighed. Det er derfor min hensigt med nærværende speciale at belyse Grundtvigs folkelighedsbegreb gennem analyser af et udvalg af tekster fra Grundtvigs hånd og dernæst forsøge at belyse begrebets receptionshistorie og den nutidige debat om Grundtvigs folkelighedsbegreb. Grundtvigs tanker om folkelighed kan efterspores gennem hele hans liv, og han daterer da også selv i Mands Minde-foredragene fra 1838 sin vækkelse i Nordens ånd til Det er imidlertid en uoverkommelig opgave at indkredse og belyse alle aspekter af, hvad Grundtvig mener om folkeligheden gennem hele sit liv. Jeg har derfor valgt at afgrænse tekstudvalget til skrifter fra perioden , da Grundtvigs syn på folkeligheden netop i denne periode gennemgår en interessant udvikling. Dermed tegner der sig følgende struktur for mit speciale: Del 1: Grundtvigs folkelighedsbegreb i perioden Del 2: Grundtvigs folkeligheds receptionshistorie fra Del 3: Grundtvigs folkelighedsbegreb i nutidig debat Jeg har valgt at tillægge del 1 om Grundtvigs folkelighedsbegreb den største vægt. Dette er først og fremmest, fordi jeg ønsker at påvise kompleksitetsgraden i spørgsmålet om, hvad Grundtvig egentlig mente. Dette mener jeg er nødvendigt for at kunne argumenterer sagligt ind i den nutidige debat. Del 1 Metode: Jeg benytter mig i del 1 af en historisk læsning. Det vil sige, at jeg i min tilgang til de grundtvigske tekster finder, at Grundtvigs tanker dannes i et med og modspil til de nationale og internationale impulser i hans samtid. Derfor vil jeg placere Grundtvigs tanker om det folkelige i 5

6 skitserede historiske rammer og samtidig redegøre for Grundtvigs tanker om det folkelige i et udviklingsperspektiv fra 1831 og frem til tiden omkring treårskrigen og Grundloven i1849. Derved træder det frem, at der er flere træk i Grundtvigs folkelighedsbegreb, der går igen gennem hele den udvalgte periode. Der er med andre ord nogle faste elementer, som Grundtvig grunder sit folkelighedsbegreb på gennem hele perioden. Samtidig påviser gennemgangen dog også visse udviklingslinjer i Grundtvigs tanker om det folkelige, hvor betoningen og nuanceringen af de forskellige elementer løbende varierer og indoptager nye betydningslag. Denne kombination af på den ene side fastholdelse af folkelighedens grundelementer og på den anden side udvikling afspejler sig i den firleddede struktur, jeg har valgt at opdele opgavens del 1 i: 1. ( ) Grundtvigs angst for pøbelvældet og bekymringen for den bestående enevældige orden fører til tanken om en ny dannelse i nybesindelsen på Nordens ånd. 2. ( ) Grundtvig gør den, for hans tanker om det folkelige, inspirerende opdagelse, at Danmark med Stænderforsamlingen har fået sin oprindelige forfatning tilbage. 3. ( ) Stemningen og begivenhederne op til krigen mod Tyskland og enevældens fald medfører en radikalisering i Grundtvigs tanker om det folkelige. 4. Grundtvig bliver i fra forskellig side beskyldt for at sammenblande folkelighed og kristendom, hvilket får ham til at udfolde forholdet mellem disse to begreber. Del 2 I opgavens del 2 vil jeg redegøre for hovedtrækkene i Grundtvigs folkelighedsbegrebs receptionshistorie fra 1849 og frem til årtusindskiftet. Metode: Det er ikke min hensigt at give en udtømmende analyse af folkelighedsbegrebets receptionshistorie. Jeg vil i stedet give en historisk analyse af nogle af de betydningsnuancer, som Grundtvigs folkelighedsbegreb indoptager i et med- og modspil til den skiftende historiske og kulturelle kontekst i tiden fra 1849 til ca Jeg har inddelt del 2 i fire perioder. Den første tiden fra Den anden tiden fra Den tredje tiden fra Den fjerde tiden fra 1983 til Del 3 I opgavens del 3 vil jeg tegne et billede af den nutidige debat om Grundtvigs folkelighedsbegreb. Jeg opregner her tre positioner: Den ene er kredsen omkring Tidehverv og Dansk Folkeparti repræ- 6

7 senteret ved Søren Krarup og Jesper Langballe. Den anden er en såkaldt kulturradikal position repræsenteret ved Klaus Rothstein og Morten Thing. Den tredje er en såkaldt grundtvigsk position, der udgøres af Henrik Wigh-Poulsen, Kim Arne Pedersen og Regner Birkelund. Herefter vil jeg under inddragelse af citater fra Ida Auken og Anders Fogh Rasmussen pege på den retning, de nyeste vinde i debatten om Grundtvigs folkelighedsbegreb synes at tage. I min analyse af den nutidige debat vil jeg analysere, hvorledes Grundtvigs folkelighedsbegreb er blevet brugt, og hvor det efter min mening er blevet misbrugt. På denne baggrund vil jeg give et nyt bud på, på hvilken måde Grundtvigs folkelighedsbegreb kan tænkes anvendt i dag anno DEL 1 Grundtvigs folkelighedsbegreb i perioden Begrebsafklaring af folkelighedsbegrebet i Grundtvigs samtid Begrebet folk gennemgik fra slutningen af 1700-tallet og i løbet af 1800-tallet en radikal betydningsændring. I den gamle betydning var folket en undersåtskategori med bibetydningen slægt og husstand. Den gamle betydning taber terræn op gennem 1800-tallet, hvor ord, der identificerer folk enten som skare eller som stand glider ud af sproget. (Korsgaard 2004, s. 109) Fra slutningen af 1700-tallet og frem begynder begrebet folk at indoptage en ny betydning, hvilket eksempelvis afspejles i Dansk Ordbog fra 1859 hvor begrebet folk nu også betegner: Et Samfund af Mennesker som have Sprog og herkomst tilfælles, og som tillige sædvanligen leve i et Land og i een Stat; en Nation. (Molbech, s. 526) Her knyttes begrebet folk for det første sammen med et bestemt sprog og given herkomst. For det andet er der sket en sammenfletning af de to begreber, folk og nation, så de nu er sammenfaldende begreber, hvilket ikke var tilfældet tidligere. (Korsgaard 2004, s. 108) Denne udvikling i folkebegrebet har sin politiske årsag i den proces af etablering af nationalstater, der gennemløb det meste af Europa i 1800-tallet, og som i Danmark kulminerede med helstatens sammenbrud i 1848 og opkomsten af den moderne nationalstat efter krigen Etableringen af nationalstater bygger på ideen om, at etnisk-sproglige og politiske grænser er sammenfaldende. Denne ide, som ordbogen fra 1859 afspejler, kom ikke kun til at spille en rolle i den politiske side af opbygningen af nationalstater, men i lige så høj grad i den identitetsdannende side 7

8 af nationsopbygningen. Her spiller Grundtvig en afgørende rolle, da hans tanker i Danmark har haft en stor betydning for at få knyttet forbindelsen mellem folket som politisk enhed og folket som etnisk-sproglig enhed. Men den nye betydning af begrebet folk grunder sig også i det nybrud, der sker i europæisk filosofi fra slutningen af 1700-tallet og frem, byggende på tanken om folkesuverænitet. I tanken om folkesuverænitet ligger den grundpræmis, at folket selv har magten, og dermed er folket samfundets højeste magtinstans, hvilket betyder, at også tanken om demokrati vinder indpas. Begrebet folk får i denne forstand en politisk/forfatningsmæssig betydning (demos) ofte knyttet til ord som folkesuverænitet, folkestyre, folkevilje. (Korsgaard 2006, s. 149). En af de første til at formulere de nye tanker var den franske oplysningsfilosof Rousseau( ), der bliver en af inspirationskilderne til den franske revolution. Han gør i sit værk Samfundspagten fra 1762 som den første op med folket som undersåtskategori og erklærer, at suverænitet ikke kan afgives hos folket, uden at det menneskeligt set forkrøbler. For Rousseau er folkets suverænitet i afgørende forstand en politisk suverænitet. Denne opfattelse udfordres dog af bl.a. den tyske filosof Herder( ), der bliver en af inspirationskilderne for de nationale samlingsbestræbelser i Tyskland. I opgør med rationalismen, ser Herder folket som en kulturel og sproglig suverænitet (etnos), hvor folket er bundet sammen af en folkeånd. Folket udgør ifølge Herder (og flere af romantikkens tænkere) en organisk helhed, bundet sammen af sprog, historie og kultur. I denne forstand får folket en kulturel betydning, hvor de tilknyttede nøglebegreberne er ord som folkevise, folkeånd eller folkedragt. (Korsgaard 2006, s. 149) Som ordbogen bevidner, er begge betydningsnuancer, demos og etnos, trængt ind i begrebet folk i Grundtvigs tanker om det folkelige afspejler på tilsvarende vis elementer fra begge forestillinger, og han kan således ikke unddrage sig inspiration fra hverken Herder, Rousseau eller flere andre af oplysningstidens eller (national)romantikkens filosofiske og politiske tænkere. Men Grundtvig giver tanken om folket og folkeligheden en unik formulering, der ikke entydigt kan klassificeres. Begrebet folkelighed lader sig på tilsvarende vis dårligt oversætte, uden man går glip af væsentlige betydningsnuancer. Som det vil fremgå af det følgende, har Grundtvigs folkelighedsbegreb nemlig både teologiske, politiske og kulturelle aspekter. 8

9 Ideen om en ny dannelse og Grundtvigs bekymring for statens ve og vel Selvom folkelighed spiller en rolle for Grundtvig gennem det meste af livet, bevirker forskellige forhold, at hans tanker får nyt indhold og sigte efter Det første forhold er Grundtvigs rejser til England ( ), der hos ham fører til en vending både ud mod nutiden og a turning towards the world (Allchin 1997, s. 60) Grundtvig ser i England en praktisk foretagsomhed kombineret med en åndelig og verdslig frihed. Dette inspirerer ham til at se den engelske driftighed som indbegrebet af Nordens ånd, da englænderne oprindeligt udvandrede fra Norden, og får ham til at ønske at vække den samme ånd til live her, hvor den har sit udspring. For det andet har tidens politiske tilstande betydning. I Danmark, der var et enevældigt kongedømme med en kongeligt udpeget regering, affødte bl.a. indtryk fra den franske revolution et spirende ønske om større frihed i takt med den voksende borgerstand. Grundtvig er mestendels bekymret for de nye ideers opløsende potentiale over for den enevældige orden. Men han har samtidig en gryende forståelse for, at der er noget nyt og væsentligt på færde, som bringer hans tanker om det folkelige i stadig større fokus. Jeg vil i det følgende redegøre for Grundtvigs tanker om det folkelige ud fra de tre tekster Politiske betragtninger med Blik paa Danmark og Holsten fra 1831, Nordens Mythologi fra 1832 og Statsmæssig Oplysning fra Politiske Betragtninger med Blik paa Danmark og Holsten (1831) Grundtvig er i dette skrift i høj grad præget af oprøret i julidagene 1830 i Paris, som han ser på med stor bekymring. For Grundtvig er den franske revolutions filosofi nemlig et Grund-Oprør mod al aandelig magt i Himlen og paa Jorden, (Grundtvig 1831, s. 19) og kendetegnet ved et pøbelvælde, der opløser alle indvortes bånd i det bestående samfund. Selvom han i både Danmark og Tyskland også ser tegn på statsopløsning, som skal forebygges, så er det nordlige Europa ifølge Grundtvig bestemt til at være skuepladsen for et nyt statsliv. Den orden, som vi allerede har, skal bestå, men udvikles, for at undgå at statsroret falder i pøbelhænder og samfundet lider skibbrud. (ibid. s.20) Republikker, rigsdage og pøbelvælde I Grundtvigs øjne var tilstanden i Frankrig før oprøret tæt på en idealtilstand: Den gamle kongeslægt var på tronen, folkelivet blomstrede, næringsvejen var friere end nogen sinde. Der var åben 9

10 adgang for hele folket til selv de højeste embeder, og den gamle gudstro rådede kombineret med en høj grad af trosfrihed og trykkefrihed. (ibid. s.21) I sin karakteristik af Frankrig før oprøret er Grundtvig således meget tæt på sit eget samfundsideal. Grundtvig opponerer derfor kraftigt imod nutidens forfatningsidealer, nemlig tanken om en republik, hvor alle har lige rettigheder og ikke har andre øvrigheder end dem man selv vælger. Grundtvig sammenligner det med en husholdning, hvor der er fuldkommen lighed mellem forældre, tjenestefolk og børn. Det ubegrænsede folkestyre vil føre til kaos, fordi det underkender forskelligheden i et samfund. Derfor hævder Grundtvig, at den demokratiske Forfatning (er) Samfundets sidste Olie, hvorpaa Opløsningen umiddelbart følger (ibid. s. 26) Demokrati bygget på fornuften som en ny form for selvrådende almægtighed er med andre ord ikke Grundtvigs samfundsideal. Samfundet bør derimod bygge på gudsfrygt og næstekærlighed, og Grundtvig ser opgaven bestå i at befæste disse begreber i de nye generationer. Grundtvig ser også en klar opgave i efterhånden at hæve almuen, som han hævder er et fribårent folk, til en langt friere stilling. Men samtidig slår han fast, at der skal være forskelle i folket, da staten er et legeme med forskellige lemmer. Grundtvig er heller ikke tilhænger af rigsdage, da det er lettere at finde én god vilje hos én konge end hos mange hoveder med mange interesser. Med en rigsdag vil kongen ikke længere være folkets ægte repræsentant, og hans magt til at gøre forbedringer til folkevellets fremme vil være indskrænket af alskens modsatrettede og kortsigtede interesser. (ibid. s. 32) Grundtvigs andet, og i denne sammenhæng væsentlige, argument imod rigsdagen grunder sig i fædrelandskærligheden, som kan findes hos Folk som har fælles Fædre og har Land og Sprog og Tænkemaade tilfælles. (ibid. s. 32) Men fædrelandskærligheden svækkes af en rigsdag, da denne skaber mere forskellighed. En enevældig elsket konge forstærker derimod enhedsfølelsen hos et folk. Fædrelandskærligheden knytter Grundtvig på denne måde tæt sammen til det at have sprog, historie, land og tænkemåde til fælles. Herved slår Grundtvig nogle væsentlige temaer i sit folkelighedsbegreb an, der vil finde stigende udfoldelse i de følgende år. Men hvis der mod Grundtvigs vilje skulle komme en rigsdag, så vil det være bedst, hvis den blot har drøftende og ikke afgørende karakter og derved bliver en slags mæglingsinstans mellem kongen og folket. Den skal give oplysning om folkets stemning og om, hvad den dannede del af befolkningen anser for Statens tarv og Tidens krav. (ibid. s. 37) Men Grundtvig anser dog en velordnet skrivefrihed som en langt bedre ordning. Man skal have en vis dannelse og alder, for at skrivefriheden kan komme i stand på en ordentlig måde. På dette tidspunkt skal der ifølge Grundtvig være kla- 10

11 re grænser for den frie meningsbrydning, men med hensyn til skrivefrihedens grænser kommer det store spørgsmål: Hvor går grænsen mellem den dannede og den udannede del af folket? Højskolen Svaret på dette spørgsmål er ifølge Grundtvig en Høiskole for folkelig Videnskabelighed og borgerlig Uddannelse (ibid. s. 42). Her skal man på den ene side give de udannede det, der kræves i den dannede verden, og på den anden side give staten en målestok til at trække grænsen mellem den udannede og dannede del af befolkningen. Grundtvigs mål for en sådan højskole er, at Oplysningen ogsaa i Stats-Sager maae gaae frem (ibid s. 45), hvilket sker meget bedre under en velordnet skrivefrihed end ved en rigsdag, der vil ende i et pøbeltyranni. Dette er første gang Grundtvig nævner højskolen, der kommer til at spille en afgørende rolle i hans tanker om myndiggørelsen og dannelsen af folket i de følgende år Om Danmark og Holsten Grundtvig kommer i spørgsmålet om Danmark og Holsten ind på en for hans folkelighedsbegreb helt central problemstilling. På dette tidspunkt ses en selvstændighedsbevægelse i hertugdømmerne og det store spørgsmål er, hvorvidt Holsten skal forblive en del af den danske helstat. Grundtvig har en klar forståelse for, at Holsten ikke ønsker at høre under Danmark pga. sprogforskellen. Grundtvig ser sprogforskellen som en barriere, som intet menneske har opført og derfor heller ikke bør nedbryde.(ibid. s. 46) Men Slesvig er et problem, da det både i folkesproget og historien har et dobbelttydigt tilhørsforhold. Selvom Grundtvig bekender sig til en enevældig orden, så er han åben for, at slesvigerne selv skal høres om, hvorvidt de vil høre til Danmark eller Holsten. Grundtvigs tanker om Danmarks sydlige grænse begrundes således ud fra to aspekter nemlig sprogforskellen og frivilligheden. Begge aspekter bliver aktuelle for Grundtvig igen senere i lyset af den politiske udvikling Enevælden som guddommelig orden Grundtvig plæderer for, at den enevældige ordning er det bedste for hele folket. Det grunder sig i, at enevældskongen betragter sine undersåtters kærlighed og hengivenhed som kilden til sin enevældige magt, men samtidig har friheden til at gøre det, han vil. Oprettelsen af enevælden i 1660 skete ifølge Grundtvig i tillid til Guds forsyn, som man roligt kan fortsætte med at stole på. Det var nemlig også forsynet, der ifølge Grundtvig i 1660 fik stænderne til frivilligt at overgive kongen magten 11

12 til landsfaderlig brug og fælles bedste. Grundtvig går endog så vidt som til at sige, at Danmark har en misundelsesværdig Patriarchalsk Forfatning, garanteret af den Allerhøieste, som har baade Rigers Lykke og Kongers Hjerte i sin Haand, og leder dem som Bække hvorhen Han vil! (ibid. s. 51) Flere af grundkomponenterne i Grundtvigs tanker om det folkelige bliver allerede slået an i dette skrift, heriblandt den enevældige konge, der arbejder for det fælles bedste, rådgivet af en velordnet skrivefrihed hos folket. Også tanken om en borgerlig højskole, der skal føre til en stigende grad af oplysning også i de udannede lag af befolkningen, slås an, samt sproget som den identitetsbærende markør i spørgsmålet om Danmarks sydlige grænse. Disse begreber finder større og større udfoldelse hos ham i de følgende år. Men på dette tidspunkt er Grundtvigs tanker om staten og folket stadig bestemt alene ud fra en kristen optik. Den danske forfatning har karakter af et sakralt sanktioneret kongedømme, og oplysningens omdrejningspunkt skal være gudfrygtighed og næstekærlighed. Dette ændrer sig i det følgende skrift og i de følgende år Nordens Mythologi (1832) I indledningen til Nordens Mythologi kommer Grundtvigs bærende menneskesyn til udtryk i det, han kalder den mosaisk kristelige grundanskuelse. Dette markerer et nybrud i hans tankegang, da Grundtvig før 1832 anså kristendommen som værende midtpunktet for menneskelivet såvel som for samfundet. Men Grundtvig bliver nu klar over, at såvel menneskelivet som folkelivet har en værdi i sig selv. Udgangspunktet for anskuelsen er Grundtvigs opdagelse af, for det første at alle mennesker med ånd, dvs. mennesker, der er sig sin åndelige natur bevidst, har en naturlig iboende fornemmelse for sandhed. (Grundtvig 1832, s. 407) For det andet opdagelsen af, at der ligger noget værdifuldt i det førkristne og dermed almenmenneskelige menneske- og folkeliv. Grundtvigs blivende menneskesyn og det nye dannelsesbegreb, der vokser herudaf er afgørende for hans tanker om det folkelige Den mosaisk-kristelige grundanskuelse Strukturen i den mosaisk-kristelige grundanskuelse falder i tre trin: 1. trin: Skabelse: At Natur-Mennesket er skabt i Guds billede,(...) derom maae alle Mennesker med Aand være enige (Grundtvig 1832, s. 401) 2.trin: Syndefaldet, der skiller det timelige og det evige ved at bringe tiden i misforhold med evigheden, hvor menneskeheden befinder sig nu. 3. trin: 12

13 Fuldendelse: Grundtvigs forståelse af fuldendelsen er med hans egne ord gammelkristen: Mennesket skal efter dåben vandre i troen mod en guddommelig forening med og optagelse i Kristus. Dette står i modsætning til naturalisternes løsning, hvor skaden efter syndefaldet kan helbredes i dette liv på en naturlig måde ved at mennesket optager Kristus i sig som moralsk forbillede. 1 (ibid. s. 402) På trods af sin gammelkristne frelsesforståelse, så anerkender Grundtvig som noget nyt, at vi pga. adskillelsen mellem det timelige og det evige kun i glimt aner sandheden i denne verden. Grundtvig tilkendegiver, at spørgsmålet, om hvilken af de to løsninger, der er sande, er et spørgsmål om tro. Kun tiden vil vise, hvem der har ret. På denne måde får Grundtvig adskilt tro og anskuelse og dermed også kirken og skolens område i livet. Dette betyder for det første en accept af anderledestænkende: Grundtvig kan holde skole med dem, der anerkender anskuelsens to første led, mennesket som skabt og faldet. I skolen er Grundtvig parat til at samarbejde med alle, så længe de anerkender, at mennesket er et åndeligt væsen. For det andet betyder det, at Grundtvig lægger en friere fortolkningsramme for udforskningen og belysningen af menneskelivets gådefuldhed, end han hidtil har gjort, hvilket betyder, at også dette liv, menneskeslægtens historie, nutid og fremtid får større vægt og betydning i sig selv, hvilket kommer til udtryk i det følgende: Mennesket er ingen Abekat, bestemt til først at efterabe de andre Dyr, og siden sig selv til Verdens Ende, men han er en mageløs underfuld Skabning, i hvem Guddommelige Kræfter skal kundgiøre, udvikle og klare sig giennem tusind Slægter, som et Guddommeligt Experiment, der viser hvordan Aand og Støv kan giennemtrænge hinanden, og forklares i en fælles guddommelig Bevidsthed. (ibid. s. 408) Grundtvig distancerer sig således fra et reduktionistisk naturvidenskabeligt menneskesyn. Mennesket er derimod mage-løst i ordets bogstaveligste betydning: Hvert enkelt menneske er en unik og helt særegen skabning. Dette skabelsesteologiske element i Grundtvigs menneskesyn grunder sig i hans syn på gudbilledligheden. 2 Gud skabte mennesket i sit billede, og selv efter syndefaldet er der glimt af gudbilledlighed tilbage både i mennesket og i naturen (skaberværket). Gudbilledligheden er tæt knyttet til Grundtvigs nøglebegreb ånd, der som en guddommelig kraft både virkede ved skabelsen, men også gennem hele historien virker og giver liv i mennesket og naturen hen imod fulden- 1 Grundtvigs tale om naturalisterne henviser til den rationalistiske teologis betoning af moral og fornuft. 2 I synet på syndefaldets følger adskiller Grundtvig sig fra en traditionel luthersk tolkning, der vil hævde gudbilledlighedens tilintetgørelse, hvorved frelsen også bliver en helt ny skabelse i Kristus. Hos Grundtvig er der efter syndefaldet stadig glimt af gudbilledlighed i skaberværket. Dette betyder, at frelsen får karakter af en genløsning frem for en ny skabelse. 13

14 delsen i Guds rige (Allchin 1997, s. 144). Mennesket har med andre ord en dobbeltnatur, hvor støv og ånd sammenvæves med og gennemtrænger hinanden. Med ånden har Gud nedlagt guddommelige kræfter, som skal udvikles og klare sig gennem tusind Slægter (ibid s. 408). Grundtvigs ønske er at skabe en ny klarhed over menneskelivet, hvilket han ser udfoldet i historien, der således er skuepladsen for det guddommelige eksperiments udfoldelse, udvikling og afklaring. Grundtvigs historiesyn er derfor fortolkende og ikke kun noget, vi kan erkende med forstanden. Vi erkender kun historien i et samspil mellem fantasi, følelse og forstand, 3 som begribes i erfaringen, når man ser sit eget liv i forbindelse med den store sammenhæng: Historien er med andre ord en akkumulering af tusinder slægters erfaring. For Grundtvig er historiens mål derfor en universalhistorisk forståelse og forklarelse af menneskelivet i alle dets retninger og forhold. Kun ved at være levende optaget af historien kan man blive klogere på sin fortid, nutid og sin fremtidige bestemmelse, samt mindske afstanden mellem himmel og jord. Begrebet tusinde slægter kan i Grundtvigs optik samtidig implicere begrebet folk, selvom dette ikke siges eksplicit af Grundtvig på dette sted. For universalhistorien er ikke mindst historien om folkelighedernes (folkeslægternes) udvikling mod større og større sandhed. På samme måde som mennesket er et åndeligt væsen, så er der også fra skabelsen nedlagt en åndelig kraft i de forskellige folkeslag, nemlig folkeånden 4. I folkeånden ligger spirer af guddommelighed gemt i historien og folkesproget. Grundtvigs ønske er, at ligesom mennesket skal blive sig sin ånd bevidst, så skal folket også blive sig sin ånd, Nordens ånd, bevidst. For Nordens folk betyder dette en nybesindelse på de skjulte sandheder, der gemmer sig i billedsproget (i folkets myter og digte), der ifølge Grundtvig ikke kun vil tjene hele vores menneskekundskab, men også bringe os et Kæmpe-Skridt nærmere til Forklaringen. (ibid. s. 430) Sprogets rolle i Grundtvigs menneskesyn For at Nordens folk kan blive sig sin ånd bevidst kræver det ydermere en nybesindelse på sproget. Der er en sammenhæng mellem Grundtvigs skabelses- og gudbilledlighedstanke og sproget, som jeg i det følgende kort vil gøre rede for. Efter syndefaldet er sproget Åndens udtryk og bolig i verden. (ibid. s. 428). Samtidig er sproget der hvori menneskets skabte gudbilledlighed består. For det første ved det, at vi overhovedet kan tale, 3 Grundtvig afgrænser sig overfor en rationalistisk tankegang, der lægger vægten alene på forstanden. 4 Grundtvigs Herderinspiration kommer her tydeligt til udtryk. 14

15 hvorved vi adskiller os fra de umælende dyr. For det andet er det også i det levende ord, vi kan svare på Guds tiltale. Det sker bl.a. i gudstjenesten, når vi siger trosbekendelsen. For det tredje er det gennem samtalen, vi erkender, bliver klogere på os selv og hinanden, på gåden om os selv og på Gud. Derfor er ordet samtidig fællesskabskonstituerende, for i samtalen, det levende ord, bliver vi både os selv bevidst samt bevidste om, at vi er indfældede i et dybt åndeligt og legemligt fællesskab og slægtskab med hinanden og historien. Men menneskets taleevne kommer ikke til udtryk på en eller anden form for almenmenneskeligt sprog men derimod på modersmålet, da det er den konkrete form ordet har hos os. Der går med andre ord en skabelsesteologisk linje fra Gud og Helligånden, der i verden udtrykker sig gennem det levende ord, til modersmålet forstået som den konkrete form, det levende ord tager i det enkelte menneske. Med modersmålet forstået som sprogligt fællesskab er der derfor også en sammenhæng til det folk, mennesket hører til, og som deler samme sprog. Modersmålet og det levende ords betydning for folkeligheden kommer til at spille en stadig større rolle for Grundtvig i de følgende år Den nye folkelige dannelse Grundtvig er til stadighed bekymret over de revolutionære dønninger fra Frankrig, som han frygter, vil sprede sig som Døds-Kampe rundt i Europa og opløse baade det lærde og det læge Samfund, hvor Man ikke forebygger dem ved at reformere Skole-Graven til en Plante-Skole for Livet (ibid. s. 410) Grundtvig mener derfor, at tiden nu er inde til handling og ønsker at puste nyt liv i Præster, Stats- Mænd og Professorer. (ibid. s. 443). Løsenet for forebyggelsen af opløsningstendenserne og videnskabelighedens trivsel er en ny dannelse, der grunder sig i vækkelsen af folkets ånd: Ifølge Grundtvig opfylder både grækerne og nordboerne betingelserne for at være et levende folk med ånd. De har nemlig begge et levende billedsprog i myter, sagn og digte, der giver sig udtryk på et levende sprog på modersmålet. (ibid. s. 428) Men ifølge Grundtvig skete der for 500 år siden det afgørende, at Nordens Aand hensov, hvorfor den Old-Nordiske Aandsudvikling afbrødes ufuldendt (ibid. s. 395). I Grundtvigs øjne har Nordens folk siden det 13. århundrede ladet sig underkue af den klassiske latinske dannelse, det døde, åndløse uvirkelige dannelsesideal, der ikke er udsprunget af det virkelige liv og ikke har forbindelse til de levende sprog. Grundtvig ønsker derfor, at den oldnordiske åndsudvikling skal genoptages og videreudvikles. 15

16 Grundtvig vil derfor fremelske et nyt dannelsesideal, hvor græsk-nordisk videnskab og folkelig vidskab lever i gensidig vekselvirkning, der går ud på at lærdommen oplives, og folket oplyses. Menneskelivets gåde kan nemlig ikke kun forklares i det enkelte menneskes særegne erfaringer, men kun gennem tusind slægter. Den nye dannelse vover derfor, at omfatte Menneske-Begrebet i dets hele, baade høie og dybe, himmelske og jordiske, Dunkelhed (ibid. s. 395) Grundtvig skelner mellem lærdom og dannelse, der udfylder hver sit område: For det første skal Nordens lærde i stedet for latin lære sig nygræsk og islandsk, fordi de to sprog stadig lever i folket og derfor har en levende forbindelse til sin oldtid, hvilket vil redde den videnskabelige trivsel. For det andet peger Grundtvig på en folkelig vidskab, der hos Grundtvig betyder dannelse og folkeoplysning i åndelig forstand. (ibid. s. 406). Den er beregnet på folkelivet for øjeblikket og har det menneskelige og borgerlige liv for øje, mens lærdom er beregnet på menneskelivet i det hele taget. Men de skal stå i et vekselvirkende forhold til hinanden begrundet i spændingen mellem det partikulære og det universelle: Lærdommen fører nemlig på vildspor, hvis ikke der står en folkelig dannelse overfor, der nøder den til at tage det nærværende liv i betragtning, ligesom folkedannelsen snart vil udarte sig til en overfladisk politur, hvis ikke lærdommen holder den i ånde. (ibid. s. 407). Grundtvig peger på, at den nye folkelige dannelse skal foregå på et borgerligt akademi med det formål at redde folkelivet og vække Nordens ånd til live igen. Grundtvig udfolder i den mosaisk-kristelige grundanskuelse sit menneskesyn, der indeholder tanken om menneskelivet som gådefuldt guddommeligt eksperiment af støv og ånd, der kun kan forklares gennem tusind slægter. Med en universalhistorisk forklarelse af menneskelivet som mål udstikker Grundtvig linjerne for et nyt folkeligt dannelsesbegreb, der skal forebygge tidens opløsningstendenser, afkaste romeråget og føre til, at det nordiske folk igen bliver sig sin ånd bevidst. Både Grundtvigs bærende menneskesyn og hans grundsyn på den folkelige dannelse og oplysning, der her for første gang udfoldes, udgør væsentlige elementer i Grundtvigs tanker om det folkelige Statsmæssig Oplysning (1834) Grundtvig forsøger at give en systematisk vurdering af hele datidens uddannelsessystem i det uudgivne manuskript Statsmæssig Oplysning fra Angsten for statens og det borgerlige selskabs undergang får Grundtvig til at pege på en sand oplysning som redningen. Men hvor revolution og 16

17 pøbelvælde er skræmmebilledet i 1831, er det i nærværende skrift især enkeltmandens (individualismens) krav, som Grundtvig ser som en samfundsopløsende tendens. I sit syn på staten, samfundet og folket aner man således et med- og modspil til flere af samtidens ideologier, såsom liberalisme, rationalisme og romantikken Grundtvigs stats- og samfundsopfattelse Ifølge Grundtvig er det afgørende at slå fast, at staten ikke er udsprunget af forstanden, men af fantasien og følelsen og altså grunder sig i historien. 5 Dette skal ses i lyset af den i skriftet gennemgående hårde polemik imod de lærde, der med inspiration fra udenlandske ideer kun omtaler staten i abstrakte begreber og rene idealer, der ikke har: en levende Almindelighed, der indeslutter i sig, men en Død, der udelukker af sig alt det Enkelte, altsaa her alle de virkelig bestaaende / Stater, som først maa rives ned, før der bliver Rum til Idealet. (Grundtvig 1834, s. 75). De lærdes statsidealer har med andre ord ikke kontakt med virkeligheden, den levende almindelighed, og har ikke sans for statens rodfæstethed i historien og dermed folket. Ifølge Grundtvig beror det borgerlige selskab og staten desuden på en vis Grund-Enighed om det almindelige Bedste (Common-wealth) (ibid. s. 58), og uden denne grundlæggende enighed om det fælles bedste vil der kun være en herre og en trællestand i skarp modsætning til hinanden. Grundtvigs tanke er med andre ord, at uden enighed om det fælles bedste er der med andre ord ikke en rigtig stat, men kun en evig magtkamp. For det andet er drivkraften i forestillingen om det fælles bedste fædrelandskærligheden, for hvis ikke både øvrigheden og en stor del af folket har Hjerte for Staten (ibid. s. 74), da vil enhver statsmæssig oplysning være forspildt. Fællesskabet beror altså ikke på forstand eller tvang, men grunder sig i følelsen i fædrelandskærligheden, og jo mere fædrelandskærlighed man har, jo mere vil man også føle trang til oplysning. For Grundtvig er målet derfor at fremelske fædrelandskærligheden, hvorved tanken om det fælles bedste styrkes. Men dette kan netop ikke gøres med tvang, men derimod alene ved sand oplysning. 5 Grundtvig ser historien i et udviklingsperspektiv i tre led: Fantasiens, følelsens og forstandens alder, der i menneskeslægtens historie svarer til oldtid, middelalder og nutid og som gennemløbes i folkenes historie. I Grundtvigs optik befinder vi os nu i forstandens tidsalder. 17

18 Sand og falsk oplysning Midlet til at redde staten er derfor en statsmæssig oplysning, der bør komme fra oven dvs. støttes af staten gennem uddannelsen af statslige embedsmænd i første omgang og dernæst de unge i folket. (ibid. s. 51). Grundtvig skelner mellem sand og falsk oplysning. Den falske oplysning understøtter den farlige tendens i forstandens og enkeltmandens tidsalder, nemlig trangen til overdreven individualisme og selvklogskab. Den sande oplysnings udgangspunkt skal derimod være det fælles og må udstrække sig til hele Menneske-Livet og opvise den dybe Sammenhæng mellem Enkelt-Mandens, Folkets og hele Slægtens Liv (ibid. s. 31). Som enkeltmænd eksisterer vi med andre ord kun i kraft af fællesskabet med folket og hele menneskeheden. Denne grundlæggende struktur i den sande oplysning er altså en universalhistorisk triade mellem det individuelle, det folkelige og det universelle. Folket får derved sin selvstændige plads i et tredelt dannelsesmønster, hvorpå det er Grundtvig vision at udvikle en fuldstændig, menneskelig Oplysning, der ikke blot klarede Hverdags-Livet for Øieblikket, men Folke-Livet giennem Aarhundreder og Menneske-Livet i Aar-Tusinder. (ibid. s. 45) Den borgerlige højskole Grundtvigs vision er en borgerlig Højskole, som Kunde blive Middel-Punkten for hele den borgerlige Dannelse. (ibid. s. 43). På denne skole skal undervisningen foregå på modersmålet, tjene til fortrolighed med fædrelandets litteratur og historie og have det foranliggende liv som sit udgangspunkt. Denne skole kontrasteres af den lærde skole, der har det universelle og hele menneskeslægten som omdrejningspunkt. Denne skole er ifølge Grundtvig både en statsnødvendighed og et stort folkesavn. Formålet for denne skoleindretning er at bygge bro over det svælgende Dyb, der er befæstet mellem Almuen og de Lærde, og derved mellem Liv og Lærdom, til en Skade for Begge, som maatte kaldes og vilde snart befindes ubodelig dersom ikke en Uddannelse af det Folkelige og Dannelse for Livet skabde en Forbindelse og Overgang. (ibid. s. 43). De lærde har med andre ord uddannet sig væk fra deres udgangspunkt og søgt tilknytning til andre kulturer og fremmede sprog, hvorved de har adskilt sig fra folket og den virkelige verden. Den borgerlige højskole skal derfor være en Brænd-punkt for Borger-Livet, hvorfra hvad der endnu i denne Kreds er tilbage af National-Følelse og ædle Kræfter kan indvies og oplyses til Folke-Livets / Fortsættelse og Statens Tjeneste. (ibid. s. 48) Grundtvigs overvejelser over stat og samfund har interessante implikationer for det folkelighedsbegreb, der er under udvikling hos ham. Men på dette tidspunkt betoner Grundtvig statens ve og vel, 18

19 og han drager ikke noget begrebsafklarende skel mellem det statsmæssige og det borgerlige, der synes at hænge sammen i dette skrift, hvor den statsmæssige oplysning skal give en indføring i at være en anstændig borger i samfundet. Men staten skal dog samtidig være folkelig. Selvom Grundtvig ikke udfolder forholdet mellem stat og folk, synes der at skulle være en vis overensstemmelse mellem folket og staten, der ikke skal defineres ud fra fremmede idealer, men derimod afspejle den levende virkelighed. Den sande oplysning fra oven, der går ud fra det fælles, skal parallelt hermed mindske kløften mellem de lærde og folket. Målet er at fremelske den rest af fædrelandskærlighed, der stadig er tilbage i folket for at undgå, at staten går i opløsning. Grundtvigs angst for pøbelvældet og bekymringen for statens ve og vel er bestemmende for hans tanker om det folkelige i denne periode. Med udgangspunkt i sit menneskesyn, den mosaiskkristelige grundanskuelse, bliver Grundtvigs løsning en ny borgerlig dannelse og sand oplysning, der går ud fra det fælles. Oplysningen skal komme fra oven, det vil sige fra statsmænd, embedsmænd og professorer, båret af en nybesindelse på Nordens ånd til bekæmpelse af den klassiske dannelses åg og den nye tids farlige individualistiske ideer. Grundstemningen hos Grundtvig især i det sidste skrift er altovervejende negativ over for de tiltag, han ser ske i Danmark til imødegåelsen af tidens krav om større frihed. Dette ændrer sig dog i det følgende Stænderforsamlingens indflydelse på Grundtvigs folkelighedsbegreb I et forsøg på at komme den gryende politisk-liberale bevægelse i møde indfører kongen i 1834 fire rådgivende stænderforsamlinger, hvortil gårdmænd får stemmeret (Thyssen, s. 266). Gennem Stændertidende følger Grundtvig med i de første forhandlinger i stændernes første forsamling i 1835, og herigennem gør han den mageløse opdagelse, at det er den danske folkestemme, som er genopstået og virkeliggjort i det folkelige statsråd (Grundtvigs ord for stænderforsamlingen). At folkestemmen udtaler sig næsten uden Undtagelse taktfast for Fæderne-Land og Moders- Maal, for det Ordenlige, Fri og Naturlige (Grundtvig 1836, s. 24) virker i høj grad inspirerende på Grundtvig. Der er derfor milevid forskel på stemningen i Statsmæssig Oplysning og i de følgende skoleskrifter: Væk er bekymringen for statens og folkets skibbrud. Grundstemningen hos Grundtvig er langt mere optimistisk, og folket indtræder nu i en absolut hovedrolle. Oprettelsen af det folkelige 19

20 statsråd, er for Grundtvig et tydeligt bevis på, at hans tankegang efterhånden vil blive den herskende, ikke fordi det er hans, men fordi den er folkets. I det følgende afsnit vil jeg redegøre for Grundtvigs tanker om det folkelige ud fra de to højskoleskrifter Det danske Fiir-Kløver eller Danskheden partisk betragtet og Bøn og Begreb om en Dansk Høiskole i Soer samt Mands Minde Det danske Fiir-Kløver eller Danskheden partisk betragtet (1836) Allerede i indledningen indrømmer Grundtvig, at han har en forkærlighed for alt dansk 6, om end, det ikke gør ham blind for det gode udefrakommende, så længe det ikke sættes over det mageløse danske firkløver: Konge og Folk, Fædrene-Land og Moders-Maal (Grundtvig 1836, s. 10). Grundtvigs erklærer dermed, at hans hensigt og ønske er, at det danske firkløver ikke skal hensygne og visne, men styrkes Kongehånd og folkestemme Grundtvig har til sin store lykke pludselig opdaget, at Danmark ved to Kæmpeskridt i al Stilhed havde tilbagevundet sin oprindelige, altsaa naturlige Forfatning, den Bedste under Solen, (ibid. s. 14). Grundtvig begrunder sin opdagelse i Saxos Danmarks Krønike og ser der, at Kongens Ene- Herredømme og Folkets aabenlyse Stemme-Frihed er Rigets Arilds-Lov, (ibid. s. 14). Denne oprindelige forfatning, enevældskonge og folkestemme, er ifølge Grundtvig sprunget ud af folkenaturen. Grundtvig tager nu afstand fra at bruge begrebet staten, da dette er et upersonligt og ubestemt begreb og et fremmed ord. Han foretrækker nu begreberne folk eller rige Det danske folks historie og de to kæmpeskridt Det danske folk trænger blot til en ordentlig forelæsning over Danmarks historie for at blive bevidst om det sande i den orden, vi nu igen har. Det danske folks historie har gennemløbet de samme faser som enkeltmanden og hele menneskeslægten. I sin ungdomstid havde Danmark både kongemagt, folkestemme, fædrelandskærlighed og modersmål og en stor grad af frihed. Men med middelalderen udmattes ånden, og samtidig sker et stort brud på folkefriheden: Samtidig med at kongen mistede sit eneherredømme, da magten fordeltes ud på gejstlighed og adel, mistede han sin tillid til folket og 6 Grundtvig drager ikke et begrebsafklarende skel mellem danskhed og folkelighed. Man må derfor underforstå at Grundtvig forstår danskhed, som den folkelighed, der er til stede i Danmark. 20

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Frihed for Loke saavelsom for Thor

Frihed for Loke saavelsom for Thor Frihed for Loke saavelsom for Thor N.F.S. Grundtvigs syn på åndelig frihed i historisk og aktuelt perspektiv Esben Lunde Larsen Erhvervs Ph.d.- afhandling, Afdeling for Systematisk Teologi, Det Teologiske

Læs mere

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige. Tekster: Salme 8 i Det Gamle Testamente Galaterbrevets kapitel 4, vers 1-7 Salmisten skriver: Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du som har bredt din pragt ud på himlen! Af børns

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Bøn: Vor Gud og Far Åben vore øjne for din herlighed, lad os se dine gerninger i vores liv. Amen

Bøn: Vor Gud og Far Åben vore øjne for din herlighed, lad os se dine gerninger i vores liv. Amen 5. s. e. påske II 1. maj 2016 Sundkirken 10 Salmer: 319 Vidunderligst af alt 417 Herre Jesus, vi er her 312 Sandheds tolk og taler 294 Talsmand, som på 217 Min Jesus, lad 400 Så vældigt det mødte os Bøn:

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger 1 6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725 Borgerskab i to riger 1. Det er søndag. 6. søndag efter påske. Søndag er Herrens dag. Guds lovs dag. Det er menighedens dag. Det er også

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet

Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet Der har aldrig været talt så meget om dannelse som i disse år En række uddannelsestænkere finder, at

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Fornuftens tidsalder Første og anden del af Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Thomas Paine Fornuftens tidsalder Første og anden del Forlaget Fritanken Originalens titel Age of Reason, Part First Udgivet

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

ÅR A, B og C LANGFREDAG

ÅR A, B og C LANGFREDAG ÅR A, B og C LANGFREDAG 1. For Kirken: Kære kristne, lad os bede for Guds hellige Kirke, at vor Gud og Herre vil skænke den fred, enhed og beskyttelse over hele jorden, så vi i vort liv kan herliggøre

Læs mere

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut KOSMISKE GLIMT Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut 1. KAPITEL Livsoplevelsens kontraster Ligesom menneskene kan komme ind i ulykkelige situationer og opleve sorgens og lidelsens mørke øjeblikke,

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Grundtvig som samfundsbygger

Grundtvig som samfundsbygger 1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Læs mere

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Evige Gud, vor Far i Himlen hold vore døde i dine gode hænder og tag imod vore nyfødte, så at de erfarer, at de altid bliver ledet af din hånd nu og i evighed.

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 1 Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: 71, 434, responsorium 323, 72, 108, 193, 455 v.3-4, 376 v.5-6. Gud, lad os leve af dit ord

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Kierkegaard Lidenskabens forsvarer

Kierkegaard Lidenskabens forsvarer Kierkegaard Lidenskabens forsvarer Pia Søltoft Ph.d., lektor i etik og religionsfilosofi og Søren Kierkegaard Studier ved Afdeling for Systematisk Teologi Dias 1 "I Forhold til al Lidenskab gjelder det

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Henrik Winther Nielsen 1. juni 2014 6. søndag efter påske Johs. 17, 20-26 Salmer: 234 666 674 321 696

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Henrik Winther Nielsen 1. juni 2014 6. søndag efter påske Johs. 17, 20-26 Salmer: 234 666 674 321 696 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Henrik Winther Nielsen 1. juni 2014 6. søndag efter påske Johs. 17, 20-26 Salmer: 234 666 674 321 696 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde:»ikke

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Den første bliver meget nemt blot et skridt på vejen mod et mål.

Den første bliver meget nemt blot et skridt på vejen mod et mål. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. november 2016 Kirkedag: 1.s.i adv/a Tekst: Sl 24; Rom 13,11-14; Matt 21,1-9 Salmer: SK: 87 * 447 * 450 * 75 * 83 * 80,4 * 74 LL: 87 * 75 * 83 * 80,4

Læs mere

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke juledag den 25. december 2011 Læsninger: Es. 52,7-10 Hebr. 1,1-6 Joh.

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke juledag den 25. december 2011 Læsninger: Es. 52,7-10 Hebr. 1,1-6 Joh. Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke juledag den 25. december 2011 Læsninger: Es. 52,7-10 Hebr. 1,1-6 Joh. 1,1-18 I nat hørte vi i første læsning om det store lys, som skal ses af de

Læs mere

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige 1 Til sidst viste Jesus sig for de elleve selv, mens de sad til bords, og han bebrejdede dem deres vantro og hårdhjertethed, fordi de ikke havde troet dem, der havde set ham efter hans opstandelse. Så

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Rødding O, havde jeg (mel König) 308 Helligånd vor sorg du slukke. 70 Du kom til vor runde jord 438 Hellig 477 Som korn 730 Vi pløjed

Rødding O, havde jeg (mel König) 308 Helligånd vor sorg du slukke. 70 Du kom til vor runde jord 438 Hellig 477 Som korn 730 Vi pløjed Tekster: Ez 33,23.30-33, Hebr 3,12-14, Matt 11,16-24 Salmer: Lem kl 9.00 739 Rind nu op 582 At tro er at komme (mel. Laub) 70 Du kom til vor runde jord 730 Vi pløjed Rødding 10.30 5 O, havde jeg (mel König)

Læs mere

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Salmer: Lihme 9.00 749 I Østen, 292 Kærligheds og sandheds Ånd!, 365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Lem 10.30 749 I Østen, Dåb: 448, 292

Læs mere

KVK Mark. 16, Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør.

KVK Mark. 16, Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør. KVK Mark. 16,1-8 2015 Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør. Opstandelse kan opleves som et menneskehav, der skyller

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller. Luk. 1, 26-38

Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller. Luk. 1, 26-38 Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller Luk. 1, 26-38 Jeg synes ikke, jeg kan komme udenom, hvad angår salmevalg til denne dag, Mariæ Bebudelsesdag, at vælge dels den salme, vi lige har

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis Læsning. Johs. 15,1-11.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis Læsning. Johs. 15,1-11. 25-09-2016 side 1 Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2016. Læsning. Johs. 15,1-11. De ord vi har hørt i dag drypper af dåb. Når et menneske bliver døbt får det en velsignelse med sig ud i livet. Vi kalder

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Matt 28,16-20, s.1 Prædiken af Morten Munch Trinitatis søndag / 15. juni 2014 Tekst: Matt 28,16-20 SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Trinitatis/trefoldighed Det er trinitatis søndag. Søndagen

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:»salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger,

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

16. søndag efter trin. - Joh. 11, , 217, 750, 542 / 408, 474, 240 Magleby Udrust dig, helt fra Golgata, løft højt dit røde skjold!

16. søndag efter trin. - Joh. 11, , 217, 750, 542 / 408, 474, 240 Magleby Udrust dig, helt fra Golgata, løft højt dit røde skjold! 16. søndag efter trin. - Joh. 11,19-45 754, 217, 750, 542 / 408, 474, 240 Magleby Udrust dig, helt fra Golgata, løft højt dit røde skjold! Amen I dag for 15 år siden blev Vesten vækket af sin tårnerosesøvn.

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Prædiken til 15.s.e.trin 2009

Prædiken til 15.s.e.trin 2009 Prædiken til 15.s.e.trin 2009 Om bekymringer sagde Mark Twain engang : det er bemærkelsesværdigt, så mange mennesker, der giver deres bekymringer svømmevinger på istedetfor at drukne dem! En anden vittig

Læs mere

MARIA, NÅDENS REDSKAB

MARIA, NÅDENS REDSKAB Luk 1,26-38, s.1 Prædiken af Morten Munch Mariæ bebudelse / 22. marts 2015 Tekst: Luk 1,26-38 MARIA, NÅDENS REDSKAB Englevisitation Der er mere mellem himmel og jord, siger vi for at udtrykke en åbenhed

Læs mere

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op.

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op. 403 Denne er dagen 90 Op glædes alle (mel. Alt hvad som fuglevinger) 80 Tak og ære 76 Op thi dagen nu frembryder 438 Hellig 86. 5 Kom bange sjæl 117 En rose så jeg skyde Nu står vores alter der. En stor,

Læs mere

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. 5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 313-651/ 673-67 Vinderslev kl.10.30: 313-651- 301/ 673-484- 67 Tekst Joh 17,1-11: Sådan talte Jesus; og han så

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs.

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 6. s. e. påske II 8. maj 2016 Sundkirken 10 Salmer: 252 Til himmels fór 299 Ånd over ånder 334 Guds kirkes grund 289 Nu bede vi den Helligånd 217 Min Jesus lad 288 Drag ind af disse porte Bøn: Vor Gud

Læs mere

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Nytårsdag side 1. Prædiken til Nytårsdag Bording. Læsning. Lukas. 2,21.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Nytårsdag side 1. Prædiken til Nytårsdag Bording. Læsning. Lukas. 2,21. side 1 Prædiken til Nytårsdag 2017. Bording. Læsning. Lukas. 2,21. Godt nytår ønsker vi hinanden, og håber at det nye år bliver et godt år. For nogle år siden kaldte dronning Elisabeth året for anno horribilis.

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 1 7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. I årets skønne

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro.

Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro. Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro. Prædiken af Kristine Stricker Hestbech til søndag den 1. maj 2016. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske.

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

Det kristne fællesskab en gave til os

Det kristne fællesskab en gave til os Det kristne fællesskab en gave til os Hvor er det godt og herligt, når brødre sidder sammen! Det er som den gode olie på hovedet, der flyder ned over skægget, over Arons skæg, ned over kjortlens halsåbning.

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

Det var vissent, det var krøllet. Det havde lagt sig til at dø i jordhøjde. Det var symbolet på alt, hvad vi som mennesker med vores fornuft ser som

Det var vissent, det var krøllet. Det havde lagt sig til at dø i jordhøjde. Det var symbolet på alt, hvad vi som mennesker med vores fornuft ser som PRÆDIKEN PÅSKEDAG 8.APRIL 2012 AASTRUP KL. 9 (DÅB) VESTER AABY KL. 10.15 Tekster: Sl.118,19-29; 1.Pet. 1,3-9; Matth. 28,1-8 Salmer: 218,233,241,227,234 Kom, hjerte med hvad dødt du har, Hvad du med sorg

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Julesøndag, den 30. december 2012 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: 110, 434, 117, 449v.1-3, 129, 109, 116, 123v.

Julesøndag, den 30. december 2012 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: 110, 434, 117, 449v.1-3, 129, 109, 116, 123v. 1 Julesøndag, den 30. december 2012 Vor Frue kirke kl. 10 Af Jesper Stange Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: 110, 434, 117, 449v.1-3, 129, 109, 116, 123v.7-8, 716 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød

Læs mere

MELLEM TVIVL OG TRO. Prædiken af Morten Munch 2 s i fasten / 16. marts 2014 Tekst: Mark 9,14-29

MELLEM TVIVL OG TRO. Prædiken af Morten Munch 2 s i fasten / 16. marts 2014 Tekst: Mark 9,14-29 Mark 9,14-29 s.1 Prædiken af Morten Munch 2 s i fasten / 16. marts 2014 Tekst: Mark 9,14-29 MELLEM TVIVL OG TRO Spændt ud mellem magt og afmagt Vi hører om en far, der desperat kommer for at få hjælp til

Læs mere

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v. 1 1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.4, 375 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød på denne

Læs mere