ØSTERHØJ SKOLEN KVALITETS RAPPORT JANUAR 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ØSTERHØJ SKOLEN KVALITETS RAPPORT JANUAR 2015"

Transkript

1 ØSTERHØJ SKOLEN KVALITETS RAPPORT 2014 JANUAR 2015

2 INDHOLD INDLEDNING Opbygning af kvalitetsrapporten PRÆSENTATION AF SKOLEN OG SKOLEÅRET 2013/14 Opfølgning på kvalitetsrapporten for sidste skoleår 2012/13 Hovedafsnit 1 ALLE BØRN LÆRER OPTIMALT I SKOLEN Matematik Dansk Engelsk Klar til uddannelse Hovedafsnit 2 ALLE SKABER FÆLLESSKABER I SKOLEN Elevernes trivsel Elevernes fremmøde Visionsprojekt: Entreprenørskab Hovedafsnit 3 SKOLEN MESTRER FORNYELSE Organisationsudvikling Forberedelse af skolereformen Medarbejdernes fremmøde ANBEFALINGER OG AFSÆT Anbefalinger og afsæt BILAG 2 ØSTERHØJSKOLEN KVALITETSRAPPORT 2014

3 INDLEDNING OPBYGNING AF KVALITETSRAPPORTEN Der har de seneste år været fokus på at styrke kvalitetsrapportens funktion som dialogværktøj. Derfor var rapporten i skoleåret 2012/13 struktureret på en anden måde end de foregående år. Rapporten var bygget op over de tre overordnede mål i visionen: Skole med Vilje: Alle mestrer fornyelse, Alle skaber fællesskaber og Skolen mestrer fornyelse. Under hvert mål var fulgt op på en række fokusområder fx dansk, matematik, elevernes fremmøde og organisering. Valg af fokusområder Fokusområderne er igen i år inddelt under de tre hovedmål i visionen for skoleområdet Skole med Vilje: > Alle børn lærer optimalt i skolen > Alle skaber fællesskaber i skolen > Skolen mestrer fornyelse Begrundelse for valg af fokusområder findes under de enkelte afsnit. Der har været gode tilbagemeldinger på den nye opbygning fra skolerne, som mener, at rapportens anvendelsesmuligheder som dialogværktøj er blevet styrket. Dette års rapport er derfor opbygget på samme måde. I kvalitetsrapporten indgår en række fokusområder, som indgår i såvel skolerapporter som fællesrapporten. Fokusområderne er godkendt af Børne- og Skoleudvalget. Udover disse fokusområder vil der blive fulgt op på de anbefalinger til skolen, som fremgår af kvalitetsrapporten fra sidste år. Nogle af anbefalingerne kræver flerårige indsatser, men der vil blive lavet en status. Alle børn lærer optimalt i skolen > Matematik > Dansk > Engelsk > Klar til uddannelse Alle børn skaber fællesskaber i skolen > Eleverne trivsel > Elevernes fremmøde Skolen mestrer fornyelse > Organisationsudvikling: - Udvikling af teamsamarbejde - Kompetenceudvikling af skolelederne > Forberedelse af folkeskolereformen > Medarbejdernes fremmøde ØSTERHØJSKOLEN KVALITETSRAPPORT

4 Mål og succeskriterier Fokuspunkter skal kunne følges og derfor måles. For hvert af fokuspunkterne er opstillet en række mål eller succeskriterier (det lykkes når ). Begrundelserne for de enkelte mål kan findes i den fælles kvalitetsrapport for Ballerup Kommunes skolevæsen her er de alene oplistet, således at man som læser kan se, hvilken vægtskål skolernes resultater er lagt på. Alle børn lærer optimalt > Målet er, at alle børn skal have karakteren 7 i gennemsnit eller derover i prøverne i 9. klasse. I år har vi sat fokus på dansk, matematik og engelsk. Her er målet, at gennemsnittet for alle elever er 7. Samtidig er der en national målsætning om, at antallet af elever, der får karakteren 02, 00 eller -3 skal mindskes. > Målet er, at 100 % af en 9. eller 10.klasse optages på en ungdomsuddannelse. Det nationale mål er at 95 % gennemfører en ungdomsuddannelse i Ballerup er målet at alle gennemfører en ungdomsuddannelse. Alle skaber fællesskaber i skolen > Trivselsmålinger skal vise gode resultater ingen børn skal mistrives i skolen. > Målet er, at det gennemsnitlige antal fraværsdage er under 12 dage (national målsætning i forbindelse med kampagnen Godt du kom ). Skoleåret 2013/14 Lige inden sommerferien i 2013 startede indgik den daværende regering (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti en aftale om folkeskolereformen: et fagligt løft af folkeskolen. Reformen trådte i kraft 1. august 2014 og har tre overordnede mål: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. I løbet af dette skoleår er der arbejdet med at gøre klar til den nye virkelighed. Nationalt er der løbende blevet vedtaget ny lovgivning, som skal understøtte implementering af reformen. Kommunalt blev der allerede i september 2013 fastsat de økonomiske rammer for reformen i Ballerup Kommune. Det var bl.a. nødvendigt at tage stilling til hvem der skal varetage den understøttende undervisning samt åbningstiderne i BFO og klub som følge af den længere skoledag. Skolerne har også været i gang med at forberede reformen. Der vil senere i rapporten blive lavet en status for arbejdet. En anden væsentlig ændring der trådte i kraft 1. august 2014 er ændring af lærernes arbejdstid. 4 ØSTERHØJSKOLEN KVALITETSRAPPORT 2014

5 PRÆSENTATION AF SKOLEN OG SKOLEÅRET 2013/14 Præsentation af skolen Østerhøjskolen har 640 elever fordelt på 30 klasser - heraf tre gruppeordningsklasser. Gruppeordningsklasserne er for normaltbegavede elever med kontaktforstyrrelser inden for autismefeltet. Skolen er delt i tre afdelinger, der hver er centreret omkring et fællesareal, og hver afdeling har egne udearealer. BFO en har to afdelinger. Den ene ligger i samme bygning som indskolingen. Denne afdeling har plads til ca. 180 børn. Den anden er en mindre BFO-afdeling til 60 børn udenfor skolens område. Samlet er der en belægning i BFO på ca. 95 % af indskolingsbørnene. er løbende blevet udviklet, men særligt i forhold til samarbejdet om skolereformen har vi lavet forskellige strukturer for at styrke relationerne fx makkerskaber, besøgsordninger mellem medarbejder på skolen og i klub samt udvidet ledersamarbejde mellem skole og klub. I skoleåret 2012/13 fik vi visionsmidler til to projekter Entreprenørskab og Det internationale samarbejde. I skoleåret 2013/14 fik vi visionsmidler til Entreprenørskab. I skoleåret 2013/14 har der været fokus på disse projekter og implementering af projekterne, og dette fortsætter i kommende skoleår. Særlige forhold i 2013/14 Implementering af afdelingsopdelt skole og årgangsteam har haft fokus i ledelsen. Det har krævet tæt samarbejde og dialog med medarbejderrepræsentanter. Vi har igen i år arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø som grundlag for en robust organisation, der kan agere i forandringer. Vi har lavet endnu en trivselsundersøgelse for at kunne få en føling med vores medarbejderes oplevelse af trivsel sammenlignet med sidste år. Ledelsen har deltaget i diverse temadage om folkeskolereformen. Ledelsen og medarbejdere har talt og forberedt sig på folkeskolereformen. I distriktet i Østerhøj har vi et tæt samarbejde med skole/bfo, børnehuse og klub. Vi har et årelangt samarbejde med børnehusene. Samarbejdet med klubdelen Entreprenørskab i 2013/14 På 8. klassetrin har de arbejdet med Entreprenørskab for første gang, dette vil fortsætte de kommende skoleår for 8. klassetrin. Her arbejdede de projektorienterede, hvor de hver tirsdag havde en særlig dag/projekt, hvor de arbejdede på tværs af klasserne på 8. årgang. Det internationale samarbejde i 2013/14 8. klasse har været i Tyskland på lejrskolen, hvor de havde kontakt med en skole i Tyskland (venskabsklasse) og lavede arrangementer med dem. Dette vil forsøges at blive en tradition for lejrskole i 8. klasse de kommende år. 6. klasserne har haft et projekt der hedder Bro over Øresund, hvor de har besøgt nogle klasser i Sverige og de svenske elever har besøgt Østerhøjskolen. Projektet skulle skabe fortrolighed for skoleelever på 6. klassetrin med nabolandets sprog, kultur og fælles historie ØSTERHØJSKOLEN KVALITETSRAPPORT

6 gennem et forpligtende og tæt samarbejdet i et skoleår, hvor også regionens museer og museumspædagogiske kompetencer blev inddraget. Eleverne arbejdede med historien fagligt i klasserummet og gennem besøg på museer og historiske steder i regionen. Der var tilrettelagt koncentreret nabosprogsundervisning. Det har været et særligt projekt i dette skoleår, hvor der har været mulighed for at søge projektmidler eksternt. Østerhøjskolen har haft en Comenius assistent, der har indgået i undervisningen i tysk og engelsk. OPFØLGNING PÅ KVALITETSRAPPORTEN FOR SIDSTE SKOLEÅR 2012/13 Østerhøjskolen blev i resultatsamtalen i efteråret 2013 anerkendt for: > Flot trivselsmåling blandt personalet. > Meget flotte afgangsprøveresultater. > Arbejdet med årgangsteam. Østerhøjskolen fik nedenstående anbefalinger: > Videreudvikle kommunikationsstrategien at fortælle de gode historier Skolens kommunikationsplan er blevet behandlet og besluttet i skolebestyrelsen. Den ligger på skolens hjemmeside og intra. > Fokus på det gode forældresamarbejde og inddragelse Ledelsen er opmærksom på, hvordan vi kommunikerer og inddrager forældre og skolebestyrelse. Fx har vi lavet undersøgelser om skolestart og idræt og bevægelse i BFO. Der er forsøgt at være proaktive i forhold til skolereformen ved at skrive nyhedsbreve om skolereformen. Vi har inviteret repræsentanter fra skole og samfund til at stå for et forældrearrangement, hvor der blev informeret om valg til skolebestyrelsen og folkeskolereformen. Herefter kom udvalgsformand Peter Als og redegjorde for det politiske arbejde med forslag til ny skolestruktur, og der var mulighed for at stille spørgsmål. Der er aftalt en ny samarbejdsform med skolebestyrelsen. > Flere elever skal opnå de højeste karakterer, og andelen af elever, der får karakteren 02 og derunder skal mindskes Østerhøjskolen har nogle faglige kompetente og professionelle medarbejdere, der dedikeret har arbejdet med folkeskolens mål og indhold, hvilket har resulteret i skolens gode resultater. 6 ØSTERHØJSKOLEN KVALITETSRAPPORT 2014

7 Hovedafsnit 1 ALLE BØRN LÆRER OPTIMALT I SKOLEN MATEMATIK Matematik er et fokus i folkeskolereformen. Der er blandt andet opstillet følgende mål: andelen af de allerdygtigste elever i matematik skal stige år for år og andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Kommunens forpligtelse er yderligere skærpet af, at der indføres adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Matematik var også fokusområde i kvalitetsrapporten fra sidste skoleår, hvor der blev lavet det vi kaldte en 0-måling eller baseline, som en forberedelse på folkeskolereformen. Undervisning varetaget af lærere med linjefagsuddannelse 1 i matematik Årgang /14 13/14 13/14 12/13 Antal almen klasser på årgangen Antal klasser undervist af lærer med linjefagsuddannelse i matematik Andel af klasser under vist af lærer med linjefagsuddannelse i matematik Andel af klasser under vist af lærer med linjefagsuddannelse i matematik % 100% 67% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 0% 33,3% 33,3% 1 Lærere uddannet før 1997 har kompetence til at undervise i matematik i klasse (Kilde: Skolens optælling) ØSTERHØJSKOLEN KVALITETSRAPPORT

8 Ledelsens kommentar til dækningsgraden Stort set alle klasser har en uddannet matematiklærer. Kompetenceudvikling for lærerne Skolen har ikke nogen matematikvejleder, men en nyansat lærer i skoleår 2014/15 med linjefag i matematik er meget interesseret i at uddanne sig som matematikvejleder. Matematikkarakterer afgangsprøven Østerhøjskolen Ballerup Bundne prøvefag Matematik Færdighedsregning 7,0 7,5 8 6,7 Problemløsning 6,4 6,7 7,1 6,2 (Kilde: Center for Skoler og Institutioner) Matematikkaraktererne -3,0 og 2 fordelt på drenge og piger 2014 Matematik, problemløsning Matematik, færdighed 9. klasse Drenge Piger Drenge Piger Ikke til prøve I alt til prøve Elever i alt (Kilde: Center for Skoler og Institutioner) % der har opnået -3, 00 og 02 i forhold til samlet antal elever til prøve 13% 11% (Kilde: UNI-C Styrelsen for IT og Læring) 8 ØSTERHØJSKOLEN KVALITETSRAPPORT 2014

9 Karakterfordelingen (%) i bundne prøvefag, Matematik Problemløsning Færdigheder n 2012 n 2013 n 2014 (Kilde: UNI-C Styrelsen for IT og Læring) Socioøkonomisk reference: Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, etnisk oprindelse samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer, hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre eller dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller ringere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold. Karakterniveauet varierer fra år til år. Derfor vil også den socioøkonomiske reference være forskellig fra år til år. ØSTERHØJSKOLEN KVALITETSRAPPORT

10 Socioøkonomisk reference 9. klasse 2010/11 9. klasse 2011/12 9. klasse 2012/13 9. klasser 2010/ /13 i gennemsnit Afgangsprøve Socioøkonomisk reference Forskel (* = signifikant) Afgangsprøve Socioøkonomisk reference Forskel (* = signifikant) Afgangsprøve Socioøkonomisk reference Forskel (* = signifikant) Afgangsprøve Socioøkonomisk reference Forskel (* = signifikant) Matematiske færdigheder Matematisk problemløsning 6,8 7-0,2 6,9 7,4-0,5 7,6 7,7-0,1 7,1 7,5-0,4 5,6 6,3-0,7 6,6 6,9-0,3 6,7 6,9-0,2 6,2 6,7-0,5 (Kilde: UNI-C Styrelsen for IT og Læring) Nationale test Alle tre 3. klasser ligger over landsgennemsnittet på stort set alle områder. En klasse har ingen elever i gruppe 1, og de to andre klasser har færre end landsgennemsnittet. Udviklingsproces på skolen > Der er nedsat fagteams i matematik på alle afdelinger, indskoling, mellemtrin og udskoling(naturfag). > Uddanne en matematikvejleder. > Matematikindsats i Pædagogisk Læringscenter regi. Alle tre 6. klasser ligger over landsgennemsnittet på alle områder. En klasse har ingen elever i gruppe 1, og de to andre klasser har færre end landsgennemsnittet. Skolens vurdering Vi har i flere år arbejdet med faglig læsning i alle fag især på naturfagene, da teksterne ofte er meget vanskelige. Så der er stort fokus på at kunne læse og forstå naturfagstekster. børn et konstruktivt samspil fremtidens skole lærere og pædagoger forældre og børn optimal læring 10 ØSTERHØJSKOLEN KVALITETSRAPPORT 2014

11 DANSK Dansk er et fokus i folkeskolereformen. Der er blandt andet opstillet følgende mål: andelen af de allerdygtigste elever i dansk skal stige år for år og andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og dansk skal reduceres år for år. Kommunens forpligtelse er yderligere skærpet af, at der indføres adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Dansk var også fokusområde i kvalitetsrapporten fra sidste skoleår, hvor der blev lavet det vi kaldte en 0-måling eller baseline, som en forberedelse på folkeskolereformen. Undervisning varetaget af lærere med linjefagsuddannelse 2 i dansk Årgang /14 13/14 13/14 12/13 Almen klasser på årgangen Klasser der undervises af lærer med linefagsuddannelse i dansk Andel af klasser under vist af lærer med linjefagsuddannelse i dansk Andel af klasser under vist af lærer med linjefagsuddannelse i dansk % 100% 100% 100% 100% 100% 67% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 0% 100% (Kilde: Skolens optælling) 2 Lærere uddannet før 1997 har kompetence til at undervise i dansk i klasse Ledelsens kommentar til dækningsgraden Kun en enkelt lærer på 7. årgang havde ikke linjefagsuddannelse i dansk, men han har arbejdet som dansklærer i flere år, og dansklærerne på den årgang arbejder meget tæt sammen. Kompetenceudvikling for lærerne Der har ikke været nogen kompetenceudvikling for lærerne i dansk udover videndeling. ØSTERHØJSKOLEN KVALITETSRAPPORT

12 Danskkarakterer afgangsprøven Østerhøjskolen Ballerup Bundne prøvefag Dansk Læsning 6,8 7,8 6,7 6,3 Retskrivning 5,4 7,2 5,9 5,4 Skriftlig 7,3 6,4 6,6 6,1 Mundtlig 7,9 9,1 8,4 7,7 (Kilde: Center for Skoler og Institutioner) Danskkarakterer fordelt på drenge og piger Dansk, læsning Dansk, mundtlig 9. klasse Drenge Piger Drenge Piger Ikke til prøve I alt til prøve Elever i alt (Kilde: Center for Skoler og Institutioner) % der har opnået -3, 00 og 02 i forhold til samlet antal elever til prøve 7% 9 % (Kilde: UNI-C Styrelsen for IT og Læring) 12 ØSTERHØJSKOLEN KVALITETSRAPPORT 2014

13 Karakterfordelingen (%) i bundne prøvefag, Dansk Læsning Mundtlig Retskrivning Skriftlig n 2012 n 2013 n 2014 (Kilde: UNI-C Styrelsen for IT og Læring) ØSTERHØJSKOLEN KVALITETSRAPPORT

14 Socioøkonomisk reference 9. klasse 2010/11 9. klasse 2011/12 9. klasse 2012/13 9. klasser i årene 2010/ /13 i gennemsnit Afgangsprøve Socioøkonomisk reference Forskel (* = signifikant) Afgangsprøve Socioøkonomisk reference Forskel (* = signifikant) Afgangsprøve Socioøkonomisk reference Forskel (* = signifikant) Afgangsprøve Socioøkonomisk reference Forskel (* = signifikant) Læsning 6,2 6,4-0,2 6,4 6,9-0,5 7,9 7,5 0,4 6,8 7-0,2 Retskrivning 6,9 6,7 0,2 5,3 6,7-1,4* 7,4 7,2 0,2 6,7 7,2-0,5 Skriftlig 6,3 6,7-0,4 7,2 7 0,2 6,5 7-0,5 6,6 7-0,4 Mundtlig 8,3 8,1 0,2 7,7 7,9-0,2 9,1 8,4 0,7 8,4 8,2 0,2 (Kilde: UNI-C Styrelsen for IT og Læring) Lokale test I skoleåret 2013/14 er der i Ballerup Kommune indført et nyt kommunalt læsetestsystem, hvor målsætningen har været: > At undersøge elevernes tekst- læseforståelse, for at få viden om elevernes forståelsesudbytte ved læsning af meningsfyldte tekster af alderssvarende sværhedsgrad. > At undersøge og følge elevernes læsekompetencer på alle årgange. > At finde elever med læseforståelsesproblemer tidligt. > At indføre et testsystem, som er it-baseret og dermed mindre ressourcekrævende ved opgørelsesarbejdet. > At sikre, at der ligger målrettede handleplaner for elever i læsevanskeligheder. > At bidrage til en højere grad af evalueringskultur. Eleverne testes kommunalt på ulige årgange 1., 3., 5. klassetrin med test fra Skriftsproglig udvikling og på 7. klassetrin med Tekstlæseprøve 2. En samlet vurdering for Østerhøjskolen er: 1. årgang: Resultatet er over landsnormen med flere Meget dygtige læsere. 3. årgang: Resultatet er over landsnormen, men der er færre Meget dygtige læsere. 5. årgang: Resultatet er lidt over landsnormen, men der er markant færre Meget dygtige elever end ved landsnormen. 7. årgang: Resultatet adskiller sig fra landsnormen ved at der ikke er elever, som klarer testen under middel. Dog er der markant færre rigtig dygtige elever og en meget stor gruppe af middellæsere. Udviklingsproces på skolen Vi har etableret læsebånd og kompetenceudvikling omkring læsning og faglig læsning. Vi taler om læseudvikling på alle årgangssamtaler. Årgangsteamene arbejder med faglig læsning i forhold til deres planlægning. Vores læsevejleder har sat en god udvikling i gang i samarbejde med Pædagogisk Læringscenter. Det arbejder vi videre på i skoleåret 2014/15. Skolens vurdering Vi har rigtig mange dygtige og engagerede dansklærere. Der er tæt sparring lærerne imellem på årgangene. På næste side vises testresultaterne som grafer. Her er andelen af elever i læsevanskeligheder markeret med gråtoner. 14 ØSTERHØJSKOLEN KVALITETSRAPPORT 2014

15 Resultat af læsetest 1. årgang Østerhøj skolen Ballerup Landsnorm 0 29,8 42,6 21,3 6,4 3,3 23, ,6 5,7 10,6 42,3 40,2 6,1 0,7 3. årgang Østerhøj skolen Ballerup Landsnorm 0 9,4 20,3 60,9 9,4 3 12,9 35,6 38,8 9, årgang Østerhøj skolen Ballerup Landsnorm 1,4 9,9 25,4 50,7 12,7 2 9,5 24,9 50,7 12, årgang Østerhøj skolen Ballerup Landsnorm 0 82,5 0 17,5 9,2 1,3 70,9 0,2 18, % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% årgang: n Før-fasen n Erkendelsen n Stabilisering n Beherskelse n Automatisering 7. årgang: n Svingende læsetempo, usikre læseresultater, klart under middel n Langsomt læsetempo, svingende læseresultater n Godt læsetempo, svingende læseresultater n Langsomt læsetempo, sikre resultater n Godt læsetempo, sikre resultater, klart over middel ØSTERHØJSKOLEN KVALITETSRAPPORT

16 ENGELSK Med folkeskolereformen sker en styrkelse af sprogfagene og der indføres engelsk fra 1. klasse. Der laves i år en statusmåling på faget engelsk. Undervisning varetaget af lærere med linjefagsuddannelse 1 i engelsk Årgang /14 13/14 13/14 Almen klasser på årgangen Klasser der undervises af lærer med lijefagsuddannelse i engelsk Andel af klasser under vist af lærer med linjefagsuddannelse i engelsk % 100% 100% 67% 100% 100% 100% (Kilde: Skolens optælling) 1 Lærere uddannet før 1997 har kompetence til at undervise i engelsk i klasse Kompetenceudvikling for lærerne Alle indskolingslærere og pædagoger har været på kursus i begynderengelsk. Engelskkarakterer afgangsprøven Østerhøjskolen Ballerup Bundne prøvefag Engelsk Mundtlig 8,0 8,3 8,4 8,0 (Kilde: Center for Skoler og Institutioner) 16 ØSTERHØJSKOLEN KVALITETSRAPPORT 2014

17 Engelskkarakterer fordelt på drenge og piger Engelsk, mundtlig 9. klasse Drenge Piger Ikke til prøve 1 1 I alt til prøve Elever i alt 71 (Kilde: Center for Skoler og Institutioner) % der har opnået -3, 00 og 02 i forhold til samlet antal elever til prøve 6 % (Kilde: UNI-C Styrelsen for IT og Læring) Karakterfordelingen (%) i bundne prøvefag, Engelsk Mundtlig n 2012 n 2013 n 2014 (Kilde: UNI-C Styrelsen for IT og Læring og Center for Skoler og Institutioner) ØSTERHØJSKOLEN KVALITETSRAPPORT

18 Nationale test Alle tre 7. klasser ligger over landsgennemsnittet på alle fire områder. En klasse har ikke nogen elever i gruppe 1, mens der er få i de andre klasser. Udviklingsproces på skolen I skoleåret 2013/14 havde vi en Comeniuslærer fra Østrig tilknyttet skolen, som er engelsklærer. Hun fulgte en af skolens lærere, men samtidig underviste hun 0. klasserne i engelsk. Hun kom ligeledes i en af de nærliggende børnehaver, hvor hun også trænede engelsk med børnene. I august 2014 var alle 1. klasselærere på indskolingskursus i engelsk, for at motivere alle klassernes lærer til at inddrage engelsk i undervisningen. Skolens vurdering Vi har rigtig mange dygtige og engagerede engelsklærere. De arbejder med faget på mange måder - traditionelle som utraditionelle. KLAR TIL UDDANNELSE Klar til uddannelse var tema i rapporten fra 2012/13 og er et tema, der går igen. Ballerup Kommune har en målsætning om, at alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Et af de indsatsområder, som udsprang af sidste års kvalitetsrapport var et fokus på at alle elever går op til afgangsprøve. Dette vil der blive fulgt op på under dette tema. Overgangsfrekvens Østerhøjskolen Ballerup 2013 (66 elever) 2014 (68 elever) klasse Erhvervsuddannelse Gymasial uddannelse Individuel uddannelse Produktionsskole Andet Arbejde Ej udfyldt Total * Overgangsfrekvens * At tallet ikke er 100 skyldes afrundinger. (Kilde: UU Vestegnen) 18 ØSTERHØJSKOLEN KVALITETSRAPPORT 2014

19 Karaktergennemsnit 9. kl. Østerhøjskolen Ballerup Bundne prøvefag Dansk Læsning 6,8 7,8 6,7 6,3 Retskrivning 5,4 7,2 5,9 5,4 Skriftlig 7,3 6,4 6,6 6,1 Mundtlig 7,9 9,1 8,4 7,7 Engelsk Mundtlig 8,0 8,3 8,4 8 Matematik Færdighedsregning 7,0 7,5 8 6,7 Problemløsning 6,4 6,7 7,1 6,2 Fysik/kemi Praktisk/ mundtlig 6,2 7,1 7,2 6,5 (Kilde: Center for Skoler og Institutioner) Socioøkonomisk reference 9. klasse 2010/11 9. klasse 2011/12 9. klasse 2012/13 9. klasser 2010/ /13 i gennemsnit Afgangsprøve 6,7 6,7 7,5 7 Socioøkonomisk reference Forskel (* = signifikant) 6,9 7,1 7,4 7,3-0,2-0,4 0,1-0,3 (Kilde: UNI-C Styrelsen for IT og Læring) Andelen af elever, der går op til afgangsprøve Fag Antal elever fritaget Andel elever til prøve Dansk Læsning 1 98 Retskrivning 1 98 Skriftlig Mundtlig 1 98 Engelsk Mundtlig 1 98 Matematik Færdighedsregning 1 98 Problemløsning 1 98 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 1 98 (Kilde: Skolens optælling) ØSTERHØJSKOLEN KVALITETSRAPPORT

20 Skolens vurdering Gruppeordningseleverne er ikke talt med, idet der redegøres specifik for dem i en årlig tilsynsrapport. Der var 6 elever der forlod Østerhøjskolen efter et afsluttet grundskoleforløb. De er alle fortsat i et ungdomsuddannelsesforløb. De har alle afsluttet med en fuld afgangsprøve (bortset fra 1 elev der mangler 1 fag). 20 ØSTERHØJSKOLEN KVALITETSRAPPORT 2014

21 Hovedafsnit 2: ALLE BØRN SKABER FÆLLESSKABER I SKOLEN ELEVERNES TRIVSEL Elevernes trivsel er et fokus i folkeskolereformen. Målet er, at elevernes trivsel skal øges. Som en konsekvens af fokusområdet i sidste års kvalitetsrapport skal alle skoler i løbet af skoleåret 2013/14 gennemføre en måling af elevernes trivsel. Elementer fra denne måling vil indgå i kvalitetsrapporten. I Ballerup Kommune har vi valgt, at alle skoler skal anvende Termometeret til måling af undervisningsmiljøet. Termometeret er redskab, som Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) har udviklet, der kan kortlægge undervisningsmiljøet set med elevernes øjne. Termometeret er et elektronisk spørgeskema, som kan målrettes elever på forskellige klassetrin, med spørgsmål inden for trivsel, fagligt læringsmiljø, sundhed, fysiske og æstetiske rammer samt indeklima. I kvalitetsrapporten har vi valgt at anvende opsamlingen på elevernes trivsel, for at få et sammenligningsgrundlag på tværs. Resten af undervisningsmiljøvurderingen samt skolens handleplan skal være tilgængelig på skolens hjemmeside. I skemaet nedenfor er en beskrivelse af, hvordan elevernes besvarelser samlet fordeler sig inden for temaet trivsel. Trivselstemaet består af en række undertemaer, som eleverne har vurderet ved at besvare et varierende antal spørgsmål for hvert undertema. Opfølgning på målingen Antal elever i undersøgelsen: 636 Antal besvarelser: 568 Delvist gennemførte: 48 Svarprocent: 83,2 % Ja altid Ja for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke Trivsel total : Er du glad for at gå i skole Klassen og venskaber: Er du glad for den klasse du går i? Tryghed: Føler du dig tryg i klassen? Mobning og alvorligt drilleri: Synes du der er mobning i din klasse? 25,8 & 67,2 % 6,4% 0,6 % 60,3 % 36,9 % 2,5 % 0,3% 55,3 % 38,9% 5,6% 0,3% 1,7 % 1,4 % 19,8% 71,9% Ja, dem alle sammen Ja, de fleste Ja, en eller nogle enkelte af dem Nej, ingen af dem Lærer-elev relation: 37,2 % 46,4 % 16,1% 0,3 ØSTERHØJSKOLEN KVALITETSRAPPORT

22 Alle klasser/forældre har fået tilsendt materialet samlet for hhv klasse og for klasse. Lærere og pædagoger på de forskellige klassetrin har fået adgang til undersøgelsen digitalt og specifikt for egen klasse. Undersøgelsen er blevet drøftet på forældremøder i foråret efter undersøgelsen og teamene har drøftet målingen i forhold til indsatser i klassen. Skolen har en Trivselspolitik, og hvert år i september har vi en Trivselsdag. Det er en skoledag, hvor trivslen på forskellig vis sættes på dagsordenen i de forskellige klasser, årgange og afdelinger. For indskolingen er dagen en Østerhøjdag, som foregår sammen med områdets børnehuse. Her er fokus på samvær, nærhed og kendskab. Dagen består af forskellige aktiviteter som børnegrupperne deltager i på skole og BFO og tidspunktet ligger fra Det er en gammel tradition, som styres og planlægges i Brobygningsgruppen. Det store træk i forhold til trivsel for den enkelte og fællesskabet foregår i hverdagen, hvor de voksne arbejder ud fra den tænkning, at trivsel er forudsætning for god læring. Så arbejdet er en kontinuerlig del af klasseledelsen. Skolens vurdering Undersøgelsen er snart tre år gammel og vi skal have gennemført en ny i dette efterår. Vi arbejder med den generelle trivsel og følelsen af at være en del af et forpligtigende fællesskab. Vi ser, at den overvejende del af vores elever er glade for at gå i skole og har det godt med deres lærere og klassekammerater og oplever at have det godt i deres hverdag og oplever at være en del af et fællesskab, der er trygt og givende. Vi er særligt opmærksomme på elevernes udsagn om mobning og alvorligt drilleri. Herunder om de oplever, at de voksne griber ind og gør noget for at skabe trivsel. Her spiller vores samarbejde mellem lærere og pædagoger positivt ind. Men det er på klasseniveau, at arbejdet og opmærksomheden særligt skal fokuseres og det er her, de voksne skal være velorienterede om deres elevers opfattelser/ oplevelser. Det er vi meget trygge ved, da vores personale er dygtige relationsarbejdere. En forudsætning for at nå de tre visionsmål i både Skolereform og Skole med Vilje. fremtidens skole udvikling pædagogisk praksis skolen udgør en frugtbar ramme fornyelse 22 ØSTERHØJSKOLEN KVALITETSRAPPORT 2014

23 ELEVERNES FREMMØDE At eleverne kommer i skole er afgørende for, at de udvikler sig fagligt og manglende fremmøde kan være tegn på mistrivsel. Det er derfor vigtigt at skolerne følger op på fremmødet. Fraværsstatistik Østerhøjskolen Sygdom i % Ekstraordinær frihed i % Ulovligt fravær i % Alle fraværstyper i % I dage svarer det til 2011/2012 1,5 1,4 0,4 3,2 6,5 2012/2013 2,9 1,7 0,7 5,3 10,6 2013/14 2,3 1,9 1,2 5,4 10,7 Ballerup 2013/14 3,2 1,7 1,2 6,1 12,2 (Kilde: Center for Skoler og Institutioner) Skolens vurdering Vi vurderer, at fraværsstatistikken er et udtryk for en stærk pædagogisk indsats hos skolens pædagogiske personale. Deres fokus er trivsel som forudsætning for et stærkt fagligt miljø. Den anerkendende tilgang i det pædagogiske arbejde er en forudsætning i henhold til vores pædagogiske mål. ØSTERHØJSKOLEN KVALITETSRAPPORT

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Højagerskolen 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Uddannelsesforankring... 3 1.2 Overgangsfrekvenser... 3 1.3 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 4 1.4

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Rosenlundskolen 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Uddannelsesforankring... 3 1.2 Overgangsfrekvenser... 3 1.3 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 4 1.4

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Projektplan Projekts navn I Assens Kommune lykkes alle børn Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Baggrund Tallerupskolens Udviklingsstrategi tager afsæt i: Assens Kommunes

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Nye resultatmål Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Sigurd 2012-09-27 Notat vedr. Møllevangsskolens placering på Undervisningsministeriets rangliste. Baggrund: Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har afsluttet kvalitetstilsynet med folkeskolen

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Søndervangskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT for Gentofte Kommunes Skolevæsen Kommuneniveau 2011/2012 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse...1 2 Forord...4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...5

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012

Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012 Furesø Kommune Center for dagtilbud og skole Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012 KVALITETSRAPPORT 2011 2012 LILLE VÆRLØSE SKOLE INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 Skolens indledning... 6 Faglig vurdering

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

- et informationsbrev fra ledelsen.

- et informationsbrev fra ledelsen. MÆLKEVEJEN SOMMER 2014. - et informationsbrev fra ledelsen. Efter et dejligt og solrigt forår er det nu sommerferietid. Foråret har været en travl tid for både børn og voksne på skolen, så noget af det

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014 for skolevæsenet i Frederikssund Kommune

Kvalitetsrapport 2013-2014 for skolevæsenet i Frederikssund Kommune Kvalitetsrapport 2013-2014 for skolevæsenet i Frederikssund Kommune 1/64 Kvalitetsrapporten er udarbejdet af Skoleafdelingen ved Frederikssund Kommune. Revisionen er afsluttet [ ]. Foto: Kenneth Jensen

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1 Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Bilag 5.1 Kvalitetsrapport 2014 for Sankt Annæ Gymnasiums Grundskole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten...

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi Skolereform 2014 Frejlev Skole Sådan gør vi Til forældre ved Frejlev Skole Fra august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Dette indebærer, at såvel skoledagens form som indhold ser anderledes

Læs mere

Evaluering af Davidskolens samlede undervisning 2013-14

Evaluering af Davidskolens samlede undervisning 2013-14 Årets evaluering af skolens samlede undervisning har flg. indhold: 1. Karakterer side 1 2. Opsamling efter lærer-lockout i foråret 2013 side 5 3. Projektugefokus side 5 4. Skolerejser side 5 5. Plan for

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Resultataftale 2012-2013 for

Resultataftale 2012-2013 for Resultataftale 2012-2013 for Evaluering af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Vi ønskede at øge bevidstheden om personlig udvikling, social trivsel og dialog mellem skole og hjem. Målet var

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Søndersøskolen Kvalitetsrapport 2011-2012

Søndersøskolen Kvalitetsrapport 2011-2012 Furesø Kommune Center for dagtilbud og skole Søndersøskolen Kvalitetsrapport 2011-2012 KVALITETSRAPPORT 2011 2012 LILLE VÆRLØSE SKOLE INDHOLD Indhold... 2 Fordord... 3 Skolens indledning... 6 Faglig vurdering

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Evaluering af Davidskolens samlede undervisning 2014-15

Evaluering af Davidskolens samlede undervisning 2014-15 Årets evaluering af skolens samlede undervisning har flg. indhold: 1. Karakterer side 1 - Evaluering 1. - 2. kl side 2 - Evaluering 3. - 6. kl. side 3 - Evaluering 7. - 9. kl. side 4 2. IT-hverdag 2014-15

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere