Skatteministeriet har den 9. februar 2017 fremsendt ovennævnte udkast til FSR - danske revisorer med anmodning om bemærkninger.

Transkript

1 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade København K 9. marts 2018 Høring - lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love og om ophævelse af lov om forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for social udsatte grupper (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. og forældelseshåndtering m.v.) Skatteministeriet har den 9. februar 2017 fremsendt ovennævnte udkast til FSR - danske revisorer med anmodning om bemærkninger. FSR danske revisorer Kronprinsessegade 8 DK København K Telefon fsr@fsr.dk CVR Danske Bank Reg Konto nr H Generelle bemærkninger FSR danske revisorer ser med stor skepsis på flere elementer i det fremsendte udkast til lovforslag, og der er efter FSR danske revisorers opfattelse store retssikkerhedsmæssige betænkeligheder på flere punkter. Det fremsendte udkast til lovforslag synes umiddelbart at være et forsøg på at imødegåfejl og mangler i et nyt inddrivelsessystem, som efter en grundig forberedelse og test af systemet burde kunne håndtere de pågældende forhold uden unødige usikkerheder. Efter FSRs opfattelse bør hovedreglen være, at det er statens IT-systemer, der tilpasses til lovgivningen og ikke omvendt, da den eksisterende lovgivning er vedtaget på baggrund af en bred række hensyn, herunder retssikkerhedsmæssige, som ikke bør tilsidesættes for at imødekomme vanskeligheder ved at implementere IT-systemer. Særligt den såkaldte "foreløbige forældelsesafbrydelse", som vel rettelig burde betegnes som "forlængelse af forældelsesfristen efter fordringshaverens valg" synes helt unødig og er begrundet med forhold, som det må kunne forventes, at et normalt funktionsdygtigt og gennemprøvet inddrivelsessystem skulle kunne håndtere. Konsekvensen af indførelsen af de foreslåede bestemmelser om forældelse er derfor, at risikoen for fremtidige fejl i forbindelse med et nyt inddrivelsessystem

2 væltes over på borgerne. Den forenkling, der i lovudkastets overskrift refereres til, synes alene at være til gavn for offentlige myndigheder på bekostning af retssikkerheden for borgere og virksomheder. Side 2 Endvidere bemærkes, at FSR -danske revisorer i tidligere høringssvar om ændring af forældelsesregler og inddrivelsesregler i forbindelse med situationen efter det sammenbrudte EFI, har været kritiske over for at gennemføre denne type nødløsninger. Der var således, ved afbrydelsen af forældelse i forbindelse med krav fra EFI, tale om en særskilt situation, der skulle sikre at væsentlige krav ikke gik tabt, som følge af mangelfuld IT-forvaltning og knappe ressourcer hos SKAT. Dette ses ikke at være tilfældet for det pågældende lovforslag. Det er FSR -danske revisorers anbefaling, at Skatteministeriet og Regeringen ikke tilsidesætter lovgivningsmæssige og retssikkerhedsmæssige hensyn ved implementering af IT-systemer. Kommentarer til enkelte bestemmelser i lovforslaget 2, stk. 6 Efter 2, stk. 5 kan restanceinddrivelsesmyndigheden helt eller delvist suspendere inddrivelse af fordringer, hvis der er kendskab til eller mistanke om fejl, der kan henføres til forhold hos fordringshaver, eller den der på vegne af fordringshaver opkræver fordringen. Efter 2, stk. 6 medfører suspension imidlertid ikke, at forrentningen af fordringen suspenderes. Dette er efter FSR danske revisorers opfattelse ikke rimeligt, når suspension af inddrivelsen skyldes fejl hos fordringshaveren. Fejl hos fordringshaveren kan således medføre, at inddrivelse tidsmæssigt forsinkes med den konsekvens, at skyldneren belastes af renter i den periode, som fordringshaveren bruger på at berigtige fejlen eller tilbagekalde fordringen. Uagtet at skyldneren ikke har betalt fordringen, kan fejl fra fordringshaverens side medføre uklarheder, der kan medvirke til unødig forsinkelse af inddrivelsen og dermed en rentebelastning for skyldneren. Det er ikke rimeligt, at skyldneren skal bære risikoen for en yderligere rentebelastning for en periode, hvor der er

3 berigtiges eller opklares fejl på fordringshaverens side. Som udgangspunkt må det kunne forventes, at fordringshaveren ikke fremsender fordringer, der giver inddrivelsesmyndigheden anledning til mistanke eller konstatering af fejl, og i det omfang det sker, må fordringshaveren bære konsekvenserne for en periode, hvor fejlen udbedres, som det følger af den civilretlige praksis. Side 3 2, stk. 7 Ifølge 2, stk. 7, 3. pkt. kan restanceinddrivelsesmyndigheden ved tilbagesendelse af fordringer med fejl træffe beslutning om, hvorvidt dækninger, der allerede er foretaget på de berørte fordringer, mens de var under inddrivelse, skal ophæves, samt hvorvidt tilskrevne inddrivelsesrenter skal ophæves. Som nævnt under vores bemærkninger til 2, stk. 6 må det være en forudsætning, at det er fordringshaverens ansvar, at fordringer, der oversendes til restanceinddrivelsesmyndigheden, er korrekte og dermed må det også være fordringshaverens risiko, hvis dette ikke er tilfældet. Derfor må udgangspunktet også være, at dækninger, der er foretaget på fordringer, der tilbagesendes til fordringshaveren, ophæves, og således anses for medgået til dækning af andre fordringer, som skyldneren måtte have. Ved eventuel modregning må udgangspunktet være, at modregning ophæves, og at der sker tilbagebetaling af det beløb, der ved modregningen har dækket den fejlbehæftede fordring. Ligeledes forekommer det urimeligt, at der ikke automatisk sker ophævelse af indfrielsesrenter beregnet af de fejlbehæftede fordringer, jf. ligeledes vores kommentarer under 2, stk. 6. FSR danske revisorer frygter, at der med indførelse af bestemmelserne som foreslået i 2, stk. 7 vil forekomme tilfælde, hvor fejlbehæftede fordringer, der tilbagesendes til fordringshaveren, og ikke uændret sendes tilbage igen til restanceinddrivelsesmyndigheden, ikke efterfølgende vil blive korrigeret i relation til dækning af andre fordringer og rentetilskrivning, således at der dels opstår uklarheder med hensyn til omfanget af dækninger og fordeling på forskellige fordringer og endvidere, at der sker rentetilskrivning udover, hvad størrelsen af de samlede fordringer betinger. 3b FSR danske revisorer anser den foreslåede bestemmelse som retssikkerhedsmæssig problematisk, da der foreslås at give et accessorisk krav status som hovedkrav med selvstændig forældelse.

4 Dette giver i sig selv en problematisk behandling, da renter per definition er accessoriske også selv om de tilskrives efter et saldoprincip. At give accessoriske krav selvstændige forældelsesregler, vil medføre øget kompleksitet i opgørelserne, og kan efter vores opfattelse medføre situationer, hvor hovedkravet er forældet, men at renter og gebyrer opkræves særskilt. Side 4 Umiddelbart virker bestemmelsen som en ændring af gældende principper for forældelse, alene af hensyn til IT-mæssige forhold hos myndighederne, hvilket vi finder højst betænkeligt. Af den foreslåede bestemmelse fremgår, at disse accessoriske krav kan oversendes til opkrævning uden at hovedkravet er fremsendt til opkrævning. Dette finder vi tillige betænkeligt, da udgangspunktet må være, at offentlige krav, der oversendes til opkrævning, bør opgøres samlet på tidspunktet for oversendelse til inddrivelse. Skatteministeriet anmodes derfor om at redegøre nærmere for, om det er udgangspunktet, at andre myndigheder skal opgøre krav samlet, inden oversendelse til inddrivelse. Såfremt ministeriet ønsker at oprette et princip om at adskille hovedkrav og de accessoriske krav, der således får selvstændig hovedkravsstatus, er det vores opfattelse, at der må indføres en særlig oplysningsforpligtelse over for det pågældende skattesubjekt, for at kunne sikre tilstrækkelig indsigt i hvilke underliggende krav, disse nye krav hidrører fra. Endvidere må der under alle omstændigheder gælde et accessorisk forældelseskrav, således at hvis hovedkravet forældes, eller på andre måder bortfalder, må renter og gebyrer der er opstået som følge af dette krav, uanset at disse måtte have hovedkravsstatus, være forældede. At ændre dette, på baggrund af at restancemyndigheden har et mangelfuldt grundlag omkring det offentlige krav fra fordringshaveren, er retssikkerhedsmæssigt meget betænkeligt. Forældelsesbestemmelserne er jo netop et værn mod forvaltningsmæssige usikkerheder og tidsforbrug. Skatteministeriet anmodes derfor om at genoverveje bestemmelsen.

5 9a, stk. 2 Ifølge forslaget er restanceinddrivelsesmyndigheden ikke forpligtet til at oplyse fordringens sidste rettidige betalingsdag, idet det med forslaget er tilstrækkeligt at henvise til, at fordringen er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Ifølge bemærkninger til forslaget, jf. side er dette begrundet med, at der er fortolkningsforskelle hos fordringshavere, for så vist angår registrering af sidste rettidige betalingsdag. Side 5 Efter FSR danske revisorers opfattelse er det meget betænkeligt at begrænse offentlige myndigheders oplysningsforpligtelse med den begrundelse, at der er fortolkningstvivl om et forhold, der skal oplyses. Hvis der foreligger fortolkningstvivl, må en sådan tvivl i givet fald afklares, så det bliver muligt for den offentlige myndighed at give klar besked til borgerne om de forhold, som en henvendelse drejer sig om. Det ses heller ikke at være en løsning på risikoen for fejlagtige oplysninger til borgerne blot at fjerne en oplysningsforpligtelse, jf. det i lovbemærkningerne på side 113 anførte om upålidelige data, der indebærer risiko for forkert kontrol og forkerte oplysninger i begrundelserne. Dette vil, efter FSR danske revisorers opfattelse, endvidere være i strid med god offentlig forvaltningsskik. Dette kan efter FSR danske revisorers opfattelse kun løses ved en afklaring af de fortolkningsvanskeligheder, der måtte foreligge. FSR danske revisorer opfordrer derfor til, at oplysningsforpligtelsen fastholdes. 10, stk. 2 Se vores kommentarer under 9a, stk. 2 ovenfor. 18 a, stk. 2 Efter forslaget i 18a, stk. 2 indtræder forældelse for fordringer, der overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden tidligst 3 år fra fordringens modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Bestemmelsen foreslås indsat som andet stykke til bestemmelsen om afbrydelse af forældelsen for de fordringer, som var under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden den 19. november Bestemmelsen i 18a, stk. 1 blev indsat som konsekvens af, at inddrivelsen i EFI/DMI ikke fungerede, og at fordringer, som var under inddrivelse, ellers ville blive forældet.

6 Forslaget i 18, stk. 2 synes efter FSR danske revisorers opfattelse at ligne endnu en forholdsregel, der skal imødegå en mangelfuld inddrivelsesprocedure hos det offentlige og usikkerheder om fortolkning af grundlæggende bestemmelser om forældelse, jf. begrundelsen nævnt på side 143 i lovbemærkningerne om, at "Fordringshaveren har ikke altid over for restanceinddrivelsesmyndigheden oplyst den korrekte startdato for forældelsesfristen. Ligeledes anføres det på side 141, at "Restanceinddrivelsesmyndigheden vil derfor for disse fordringer som udgør langt hovedparten af de fordringer, som restanceinddrivelsesmyndigheden skal inddrive kende den præcise forældelsesdato og derfor kunne indrette sig på, hvornår forældelses skal afbrydes". Side 6 Der burde ikke være tvivl om fastsættelse af den præcise forældelsesdato, men da dette åbenbart er tilfældet, burde denne tvivl afklares og eventuelt ved lovgivningsmæssig tilpasning, således at både fordringshaveren og restanceinddrivelsesmyndigheden har fuld sikkerhed for, hvornår forældelsesfristen efter de almindelige forældelsesfrister løber fra. Det er efter FSR - danske revisorers opfattelse helt uacceptabelt at afbøde en usikkerhed om fortolkning af, hvornår forældelsesfristen løber fra, med indførelse af en bestemmelse, der reelt udvider forældelsesfristen i forhold til de almindelige regler i forældelsesloven og i øvrigt medfører vilkårlighed i forhold til, hvornår forældelsesfristen løber fra, alt efter hvornår fordringshaveren sender fordringen til inddrivelse hos inddrivelsesmyndigheden. Dette skal særligt ses i lyset af, at der vil være tale om overdragelse af fordringer fra en offentlig myndighed til en anden og i mange tilfælde overdragelse mellem afdelinger hos SKAT, der med den foreslåede regel i realiteten får mulighed for selv at vælge, hvornår forældelse skal løbe fra. En retsbeskyttelse af skyldneren som angivet i forældelsesloven bliver herved illusorisk for offentlige krav. Dette er efter FSR danske revisorers opfattelse i strid med grundlæggende retssikkerhedsmæssige principper. Det er endvidere meget betænkeligt at fravige de almindelige forældelsesregler til fordel for det offentlige, og der er en ikke ubetydelig risiko for, at der kan opstå sager, hvor fordringer sendes til opkrævning hos restanceinddrivelsesmyndigheden på et tidspunkt, der reelt medfører, at forældelse indtræder langt senere end 3 år efter fordringens forældelse efter de almindelige regler.

7 Der må som udgangspunkt gælde de samme regler for inddrivelse af fordringer for offentlige myndigheder som for borgere og private virksomheder, medmindre helt særlige forhold gør sig gældende, og usikkerhed om fastsættelse af forældelsesdato kan ikke anses at bære en fravigelse af de almindelige regler. Side 7 Ligeledes kan det også medføre stor vilkårlighed, at fejl og mangler i de oplysninger, som fordringshaveren indsender til inddrivelsesmyndigheden, udskyder forældelsesperiodens indtræden til det tidspunkt, når de indsendte oplysninger er rettet eller bekræftet. Hvis der konstateres fejl, eller der er usikkerheder ved de indsendte oplysninger, bør det berigtiges uden unødig forsinkelse, og er der behov for afbrydelse af forældelsesperioden, er der andre muligheder, der kan bringes i anvendelse. FSR danske revisorer finder derfor ikke, at ændringen er proportional og den bør efter vores opfattelse udgå. FSR danske revisorer står gerne til rådighed for en nærmere drøftelse af ovenstående høringssvar eller ved konkrete spørgsmål. Med venlig hilsen Bjarne Gimsing Formand for skatteudvalget Kasper Bring Truelsen Skattekonsulent