Regional udvikling i Danmark
|
|
- Thomas Søgaard
- 2 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for, at regionerne bliver konkurrencedygtige i en global økonomi. Det er gennem talent at ny viden, ideer og innovation opstår. Derfor er talenterne afgørende for, hvor virksomhederne etablerer sig og for, hvor eksisterende virksomheder ønsker at ekspandere og dermed tiltrækker arbejdskraft. Talenterne er på den måde bestemmende for regionernes mulighed for at klare sig økonomisk i fremtiden. FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN 102 GeoScience enc ce
2 Øget fokus på arbejdsstyrkens innovationsevne Globaliseringen medfører ændrede konkurrencevilkår bl.a. på baggrund af nye internationale markeder og større konkurrence mellem globale aktører, herunder en konkurrence fra lavomkostningsområder. Derfor har danske virksomheder et øget fokus på nye produkter og produktionsformer, så de nu i højere grad end tidligere konkurrerer på kvalitet, innovation og kundetilpasning end på lave produktionsomkostninger. Samfundsøkonomien er det seneste tiår blevet mere vidensbaseret, og en egentlig vidensøkonomi er opstået i Danmark, altså en økonomi der er funderet i produktion, distribution og brug af viden og information. Med det er arbejdskraftens kompetencer og kvalifikationer blevet langt vigtigere, ikke mindst den innovative del af arbejdsstyrken, som i litteraturen bliver beskrevet som talent, og som netop især beskæftiger sig med produktion, distribution og anvendelse af viden. For det meste opfattes talentandelen som den del af den aktive arbejdsstyrke, der har en lang videregående uddannelse, det vil sige over bachelorniveau. Den amerikanske professor Richard Florida har med sit begreb den kreative klasse dog udvidet forståelsen af talent, som i hans terminologi kategoriseres efter kreative jobfunktioner snarere end uddannelsesniveau. Forskning i talenternes bevægelse mod større byer Da arbejdskraften i den vidensbaserede økonomi er afgørende for økonomisk udvikling og fornyelse, har det økonomisk-geografiske forskningsfelt på den baggrund gennemgået en transformation fra hovedsageligt et videnskabeligt fokus på virksomhedernes lokalisering til i langt højere grad at inddrage arbejdskraftens geografi. Hertil kommer, at især talenterne i arbejdsstyrken er blevet mere mobile, og de er i større grad end tidligere villige til at flytte rundt efter de områder, hvor de kan få dækket personlige behov såsom karriere, fritidsinteresser og velfærdsgoder. Det er blevet argumenteret, at talenterne har særlige præferencer for bymæssige herlighedsværdier, da det formodes, at især storbyen kan dække talenternes behov for oplevelser og udviklende hverdagsliv. Det er denne udvikling, som beskrives her. Danmarks erhvervsgeografiske udvikling Danmarks erhvervsgeografi har ændret sig drastisk efter mange traditionelle erhverv inden for industriproduktion har mistet meget af deres tidligere økonomiske og beskæftigelsesmæssige betydning. Det er især storbyerne, som har oplevet en vækst i beskæftigelsen i nyere tid, mens finanskrisen yderligere har øget presset på de byer og regioner, som er domineret af traditionel industri. Danmark har de sidste år haft beskæftigelsesnedgang i landbrug og industri samt en stagnation og svag tilbagegang i visse serviceerhverv som eksempelvis transport, mens en række serviceerhverv sammen med detailhandel, underholdning og kulturøkonomien har været drivkraften i beskæftigelsesvæksten. Væksten har været markant frem til krisen og været koncentreret i de to byregioner, København og Østjylland (det østjyske bybånd). Østjylland består af 17 nye kommuner fra Randers i nord til Kolding i syd, mens byregion København i denne analyse svarer til hovedstadsområdet, som i høj grad er dækkende for den funktionelle byregion. Regionale hovedtræk Der er vigtige forskelle og ligheder mellem de to byregioner, København og Østjylland, og mellem de to byregioner og resten af Danmark. For det første er der en række sektorer, som stort set har samme betydning i de to byregioner og resten af Danmark. Det gælder handel og den offentlige sektor. Hvor Østjyllands erhvervsprofil ligner Danmark som helhed, skiller regionen sig ud i forhold til hovedstadsregionen på en række centrale områder. Den vigtigste er, at industrien er klart mere koncentreret i Østjylland (og resten af Danmark) end i byre- Københavns Universitet, GEUS og Aarhus Universitet 103
3 gion København. Desuden har en række centrale serviceerhverv ikke helt samme tyngde i Østjylland som i København. Det gælder de mere traditionelle serviceerhverv som transport og især bank og forsikring, hvor førstnævnte har været i vækst, mens sidstnævnte kun har oplevet beskedne vækstrater. Det gælder ligeledes væksterhvervene inden for erhvervsservice som IT, forskning og udvikling og anden forretningsservice, hvor København stadig fremstår som det nationale center, og hvor Østjylland har større tyngde end resten af Danmark. Således har der gennem vækstperioden fra starten af 1990 erne og frem til krisen været en betydelig vækst i de store urbane områder. Talenternes geografi Den ulige geografiske vækst og fordeling af økonomisk aktivitet kan genfindes i talenternes geografi. Lorenz diagrammet i figur 1 er en grafisk afbildning af uligheden i fordelingen i et samfund. Diagrammet gengiver den kumulative procentvise andel i relation til ligelige fordelte andel. Normalt anvendes denne type af diagrammer til at vise uligheden i f.eks. indkomster, men i dette tilfælde anvender vi den til at vise den ulighed der er i fordelingen af talentmassen mellem de tidligere danske kommuner. Her er anvendt beskæftigede med lang videregående uddannelse som en ækvivalent til talent, hvilket forskning i Skandinavien har vist giver et retvisende billede af virkeligheden. FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN 104 GeoScience
4 Figur 1 viser en tydelig ulige fordeling af talent i forhold til den samlede masse af beskæftigede. Den viser dermed, at talentmassen har en tendens til at koncentrere sig i bestemte kommuner. For ikke kun at give et øjebliksbillede er der plottet to kurver i diagrammet. En for 1993 og en for Dermed fremkommer et mere dynamisk billede af udviklingen i fordelingen af talentmassen i Danmark. Som det kan ses af figuren, ændres arealet under den linie, der angiver den lige fordeling af talent fra 1993 til 2006, til et større areal mellem diagonalkurven og Lorenz-kurven. Med andre ord viser Lorenzdiagrammet i figur 1, at der er en ulige fordeling i talentmassen i Danmark og nok så væsentligt, at uligheden er stigende. Dette er interessant, da der er en klar sammenhæng mellem væksten i talent og den generelle beskæftigelsesvækst i danske kommuner. Talent % Employment % Figur 1 Talentmassens ulige geografi 1993 og 2006 Lorenz-kurve Et Lorenz-diagram er en grafisk illustration af ulighed, og beregnes ved hjælp af kumulative værdier. Er der en helt lige fordeling mellem de to variabler, som man kigger på, vil Lorenz-kurven følge en 45 linje. Er fordelingen ikke lige, vil kurven ligge under 45 diagonalen. Jo større ulige fordeling, jo større afstand mellem den diagonale kurve og Lorenz-kurven. Typisk anvendes Lorenz-diagrammet til at vise ulighed i fordelingen af rigdom i et land, f.eks. til at vise at 80% af befolkningen kun ejer 20% af et lands værdier, mens de sidste 20% af befolkningen ejer 80% af værdierne. Men diagrammet kan også, som her, anvendes til at illustrere andre typer af ulige fordeling som f.eks. mellem kommuners andel beskæftigede i et område i relation til andelen af beskæftigede med lang videregående uddannelse. Ved at lægge flere Lorenz-kurver ind i et Lorenz-diagram, der illustrerer det samme, men er baseret på tal for forskellige år, kan man illustrere en stigende ulighed, eller omvendt. Københavns Universitet, GEUS og Aarhus Universitet 105
5 Talenter klumper sig sammen Figur 2 viser, hvor brugen af talenter i Danmark er lokaliseret fordelt på kommuner fra før kommunalreformen i 2007 (beskæftigelse efter arbejdssted). Figuren viser den relative specialisering af beskæftigede med lang videregående uddannelse og uddyber overstående mønster. Kortet viser de enkelte kommuners lokaliseringskvotient i Det ses, at kommuner, der har en koncentration af beskæftigede med lang videregående uddannelse, dvs. en andel over gennemsnittet, er ganske få. Uden for København er det Århus og Ålborg, som har en koncentration, mens eksempelvis Odense ligger omkring landsgennemsnittet, dvs. med en LQ nær 1. Figur 2 Lokaliseringskvotienten i Danmark i GeoScience
6 Lokaliseringskvotienten (LQ) Lokaliseringskvotienten er beregnet som: (1) LQ = (K lvg j /K b j )/(N lvg /N b ), hvor K lvg j er beskæftigede med lang videregående uddannelse i kommune j, K bj er alle beskæftigede i kommune j, N lvg er alle beskæftigede med lang videregående uddannelse i Danmark og N b er alle beskæftigede i Danmark. Har en kommune en lokaliseringskvotient på 1, har kommunen den andel af beskæftigede med lang videregående uddannelse, som til svarer den nationale andel. Hvis alle kommuner havde en LQ på 1 ville der være en jævn geografisk fordeling af beskæftigede med lang videregående uddannelse. Er LQ derimod større end 1 har kommunen en større andel end den nationale andel, dvs. en koncentration af beskæftigede med lang videregående uddannelse. Er LQ derimod mindre end 1, er kommunens andel mindre end den gennemsnitlige nationale andel og derfor er der en underrepræsentation i kommunen. En koncentration indicerer således en specialisering i kommunen set i forhold til, hvad man kan forvente ud fra den nationale sammensætning. Fyrtårne i bylandskabet Kortet i figur 2 viser også en geografisk koncentration af kommuner med beskæftigede med en lang videregående uddannelse i de centrale dele af København og i et bånd i nordgående retning mod Allerød og Birkerød. Hertil kommer enkelte andre kommuner samt Hillerød og Roskilde, hvor tunge administrative organisationer og hospitalerne er med til at trække kommunerne op. Det vil sige, at vidensøkonomien med dens virksomheder og job er koncentreret på få, bestemte lokaliteter. Et andet vigtigt forhold, som kan læses af kortet, er, at mange kommuner især i den ydre by, men også hvad angår den bebyggede by, har en betydelig underrepræsentation af ansatte med lang videregående uddannelse enkelte kommuner har således kun omkring en fjerdedel af landsgennemsnittet. Den her viste del af vidensøkonomien er således begrænset til få fyrtårne i bylandskabet, som både har en koncentration og et volumen, der gør dem interessante, mens resten af det storkøbenhavnske bylandskab og det meste af det øvrige Danmark har en erhvervsudvikling, som ikke i samme grad er influeret af arbejdskraft med lang videregående uddannelse. Københavns Universitet, GEUS og Aarhus Universitet 107
7 Talenternes andel af de beskæftigede Tabel 1 viser andelen af talent af de beskæftigede i de to dominerende byregioner i Danmark samt i resten af Danmark. Tabellen understreger talenternes bymæssige lokalisering i Danmark. I byregion København er mere end hver tiende beskæftigede at betegne som et talent i 2006, mens det i byregion Østjylland kun ca. er hver tyvende beskæftigede. I resten af Danmark uden for to største byområder er andelen af talent mere beskeden. Ligeledes kan det iagttages, at andelen af talent har været markant voksende siden Brugen af talent er således i høj grad et bymæssigt fænomen, men flere studier peger på, at det ikke kun er byens herlighedsværdier, som talenterne tiltrækkes af, men i høj grad muligheden for beskæftigelse på store brede arbejdsmarkeder, som giver specialisterne flere mulige job at vælge mellem. I og med at vi i fremtiden kan forvente, at talenterne får større betydning for den regionale konkurrenceevne, og i takt med at økonomien bliver mere og mere vidensbaseret, er det vigtig at få en forståelse af de drivkræfter, som kendetegner talenterne i den vidensbaserede økonomi, således at udkantsområder og byregioner i højere grad kan tilpasse deres udviklingsstrategier efter den nye økonomisk geografiske dagsorden. Denne geografi er ikke kun et dansk fænomen, men kan observeres i en lang række europæiske lande. Tabel 1 Regional fordeling af talentmassen som andel i % af de beskæftigede Byregion København Byregion Østjylland Danmark uden for byregionerne Danmark Talent ,8 3,7 2,7 4,4 Talent ,4 5,8 4,3 7,1 108 GeoScience
8 Københavns Universitet, GEUS og Aarhus Universitet 109 FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN
Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier
Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Kalle Emil Holst Hansen Ph.d. studerende Kalle.Hansen@ign.ku.dk Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Slide 1 Indhold
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE
Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser
Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Denne kortlægning skal ses i forlængelse af notaterne Den mangfoldige region et differentieret billede af Region Sjælland og Mulighederne for en balanceret
2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi
2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø
Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg
Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de
BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1
BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 7 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 2. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for
Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015
Bosætningsstrategi 2015-2020 Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi for Lolland Kommune - Tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af borgere 2015-2020 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund...
Pendling mellem danske kommuner
A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem
Ledighed Lediges andel af arbejdsstyrken, 2004 (procent) Virksomheder Antal virksomheder, 1992-2001 (1992 = indeks 100)
Beskæftigelse og erhverv Antallet af beskæftigede i hele landet er markant forbedret indenfor de seneste 15 år. Ny Kommune har en bemærkelsesværdig placering med klart færre ledige end både landet som
AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008
AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt
Kommunenotat. Hedensted Kommune
Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,
VÆKST- IVÆRKSÆTTERE TEMA. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse
VÆKST- IVÆRKSÆTTERE BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK TEMA Nye virksomheder i vækst Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse INDLEDNING INDHOLD BAGGRUND OG ANALYSE I kølvandet på
forslag til indsatsområder
Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT
UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE
UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune
Stigende pendling i Danmark
af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig
Provinsbyernes udfordringer Erhverv og talent
Provinsbyernes udfordringer Erhverv og talent Lars Winther Lektor, ph.d. lw@geo.ku.dk www.geo.ku.dk www.byforskning.dk Institut for Geografi og Geologi De store udfordringer! Mange sammenfaldende udfordringer
Regional udvikling i beskæftigelsen
Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk
Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK
Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-
Kommunenotat. Randers Kommune
Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen
Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025
1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025
Faktaark: Iværksættere og jobvækst
December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er
AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm
AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015
Ringsted Kommunes erhvervspolitik
Ringsted Kommunes erhvervspolitik Vi vil noget sammen også på erhvervsområdet! Ringsted Kommune blev i 2010 kåret til årets erhvervskommune i Danmark af Dagbladet Børsen. Samme år blev vi af Dansk Industri
AJOUR MAJ 2010 MAJ 2010 VÆKSTFORUM SJÆLLAND
MAJ 2010 1 UDGIVELSE Vækstforum Sjælland September 2009 REDAKTION & LAYOUT Regional Udvikling Lars Tomlinson ltom@regionsjaellna.dk Anette Moss anettm@regionsjaelland.dk OPLAG 50 eksemplarer 2 Øget vækst
Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere
Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders
Beskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006
Beskæftigelsesrapport 25 Kunstakademiets Billedkunstskoler Januar 26 1 1. Indledning Det indgår som en del af flerårsaftalen 23-26 samt i Billedkunstskolernes resultatkontrakt, at Billedkunstskolerne skal
BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR
BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND Marts 2008 BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7000 FLERE JOB PÅ ET ÅR Godt 7.000 flere job er der skabt i Nordjylland
Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi
Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse
Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland
Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Globalisering, vækst og velfærd s udfordring Arbejdsmarked og erhverv i frem til Udgiver: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Grafisk design: Kenneth
Jobrapporten for december. Side 1/14
USA: Jobrapporten for december Puha for en skuffelse, men var det bare vejret? Side 1/14 Jobrapporten - konklusioner Konklusion: Jobrapporten var svagere end ventet næsten hele vejen rundt. Men der er
Kommunenotat. Herning Kommune
Kommunenotat Herning Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Herning Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen
Erhvervsarealer ved motorvejen - byudvikling i motorvejszonen. Svend Otto Ott, Naturstyrelsen August 2011
Erhvervsarealer ved motorvejen - byudvikling i motorvejszonen Svend Otto Ott, Naturstyrelsen August 2011 Disposition De statslige udmeldinger Status Kommuneplanrevision 2009 Erhvervsarealer generelt Erhvervsudvikling
Konkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015
Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Resumé: Samlet gik 4.029 virksomheder konkurs i 2015. Dermed er konkurstallet stort set identisk med 2014, hvor 4.049 virksomheder gik konkurs. Det viser udtræk fra
Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser
Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Indeks 2010=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - ultimo november 2014 Ultimo november 2014 var der 183.928 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus
i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.
Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes
Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014
Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...
Danmark i balance - Udvikling og vækst i Danmark
Danmark i balance - Udvikling og vækst i Danmark Høgni Kalsø Hansen Institut for geovidenskab og naturforvaltning, Geografisektionen, Københavns Universitet hh@ign.ku.dk Kolding, 18. november 2015 Ulige
Input til vækst- og udviklingsstrategien
Input til vækst- og udviklingsstrategien Dialog om de syddanske udfordringsbilleder på KKR-mødet i september Efterårets møder mellem kommunerne og regionen Syddansk Mobilitetsråd Syddansk Uddannelsesaftale
En ny analyse fra REG LAB tegner en række opsigtsvækkende perspektiver for det danske fremstillingserhverv.
Pressemeddelelse Ny analyse: Fremtidens industri i Danmark En ny analyse fra REG LAB tegner en række opsigtsvækkende perspektiver for det danske fremstillingserhverv. Udflytningen af dansk produktion vil
Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet
Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at der i fremtiden vil være et stort behov for flere boliger i storbyerne, da danskerne fortsat
SURF PROJEKTIDE. NORD og ØSTFYNSKE REGION. Rundt om Odense Fjord
SURF PROJEKTIDE. NORD og ØSTFYNSKE REGION Rundt om Odense Fjord Fyn er en del af den Syddanske Region med ca. 1,2 millioner indbyggere, hvoraf 400.000 bor på Fyn. Dette projekt er planlagt i den nordlige
Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018
Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation
AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn
AMK-Syd 20-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er
Erhvervspolitik 2013-2017
Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere
Det danske arbejdsmarked nu og i fremtiden. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening LO-Skolen, Helsingør d. 16.8.2011
Det danske arbejdsmarked nu og i fremtiden Preben Etwil, Socialpolitisk Forening LO-Skolen, Helsingør d. 16.8.2011 118.000 mistede jobs fra 2009-2010 Folkeskole: 68.187 (9,8%) Almen gymnasial: 2.882 (1,7%)
Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i sønderborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Sønderborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Sønderborg Kommune.
Kommunenotat. Skive Kommune
Kommunenotat Skive Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Skive Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,
Nu vender beskæftigelsen
Marts 2010 Nu vender beskæftigelsen Mere end hver anden virksomhed forventer vækst i løbet af det næste år. Det får beskæftigelsen til at stige svagt i løbet af det næste halve år. Især byggeriet og små
Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov
Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.
Diskussionspapir 17. november 2014
Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til
Viden viser vej til vækst
Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og
Bilag vedr. Behovsredegørelsen. 1. Udtalelse fra Vejle Kommune, Erhverv og Kultur Erhvervsudvikling. 4. Samlet redegørelse for kriterium 2
Bilag vedr. Behovsredegørelsen 1. Udtalelse fra Vejle Kommune, Erhverv og Kultur Erhvervsudvikling 4. Samlet redegørelse for kriterium 2 Samlet redegørelse for kriterium 2: Sammenhæng i Uddannelsessystemet
VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark
VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark Udkast juni 00 FORSLAG TIL STRATEGI DET JYSK-FYNSKE ERHVERVSSAMARBEJDE 00-00 FORORD Vestdanmark er et dynamisk område, hvor der skabes vækst. Det er et godt udgangspunkt
Profil af det midtjyske vækstlag Samfundsøkonomisk betydning, vækstbarrierer samt tiltag for udvikling af et bredere vækstlag.
Profil af det midtjyske vækstlag Samfundsøkonomisk betydning, vækstbarrierer samt tiltag for udvikling af et bredere vækstlag. Virksomheder i vækst Århus 16. september 2015 1 Disposition 1. Profil af det
Fordelingen af det stigende optag på universiteterne
Fordelingen af det stigende optag på universiteterne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de otte universiteter UNIVERSITETERNE Fordelingen af det stigende optag på universiteterne
SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER
KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra
Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse
Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.
Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland
25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,
AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden
AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal
Regionalt barometer for Region Nordjylland, oktober 2013
alt barometer for, oktober 2013 AF KONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE CAND. SCIENT. POL., MA, MA Dansk økonomi blev ramt hårdt, da den økonomiske krise satte ind i 2008, og siden har danske økonomi oplevet
Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering
10. september 2012 Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering Konkurrenceevne. Industrivirksomheder i Region Midtjylland har dialogen med kunderne i fokus, når de skal finde veje
NOGLE REGIONALPOLITISKE OVERVEJELSER
25. februar 2003 Af Martin Windelin, direkte tlf. 3355 7720 Resumé: NOGLE REGIONALPOLITISKE OVERVEJELSER Notatet indeholder nogle af de regionalpolitiske overvejelser, som AE har gjort sig i forbindelse
Handlingsplan 2009-2010 ErhvervsStrategi 2009 - Greve har værdierne
Marts 2009 Handlingsplan 2009-2010 Forord ErhvervsStrategi 2009 Greve har værdierne blev vedtaget af Greve Byråd den 16. december 2008. For at realisere strategien og skabe erhvervsudvikling og effekt
Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve
Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Andelen af beskæftigede danske lønmodtagere i pct. af befolkningen mellem 16 og 64 år er fortsat et stykke under niveauet fra før krisen. Ser man bort
BESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE
25. november 2002 Af Jakob Legård Jakobsen BESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE De seneste 10 år er samhandlen med de kommende østeuropæiske EU-lande vokset fra omkring 11 mia. 2001-kroner
Antallet af private job er vokset i alle landsdele
Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker
Når innovation kræver samspil Lykke Margot Ricard Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet Adjunkt, LIPSE WP1 projektleder
Når innovation kræver samspil Lykke Margot Ricard Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet Adjunkt, LIPSE WP1 projektleder Lykker@ruc.dk Dansic Urban uplift om social innovation i socialt
Punkt nr. 1 - Fokuseret Vækstdagsorden - fællesregionalt samarbejde om vækst 18. februar 2013
18. februar 2013 Bilag 1 - Side 1 af 4 Kommissorium for arbejdsgruppe om en fokuseret dagsorden for vækst i hovedstadsregionen Baggrund Hovedstadsregionen er Danmarks internationale metropol. Hovedstadsregionen
Krisens vindere og tabere erhvervslivets brancher 2005-2015
Notat 06. april 2016 /BSA Krisens vindere og tabere erhvervslivets brancher 2005-2015 Dansk økonomi er ganske vist ude af finanskrisen, men den økonomiske vækst er så anæmisk, at det er svært at tale om
Nu vender beskæftigelsen
PRESSEMEDDELELSE 4. april, 2011 Nu vender beskæftigelsen De danske virksomheder tror nu på vækst og ansætter igen. Der er skabt 21.000 nye job i årets første tre måneder og forventningen er 33.000 nye
2. Den danske jobkrise
2. Den danske jobkrise 2.1 Sammenfatning 65 2.2 Den private sektor i jobkrise 66 2.3 Krisen har ramt brancherne forskelligt 72 2.4 Krisen har ramt Danmark skævt 75 Bilag 2.1 Regional beskæftigelse 80 2.2
RAR-Notat Vestjylland 2015
RAR-Notat Vestjylland 215 Befolkning og arbejdsmarked Vestjylland blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden
Erhvervsnyt fra estatistik Maj 2011 Fokus på ny eksportstatistik
Ny eksportstatistik giver dig overblikket over eksportvirksomhederne i Danmark I samarbejde med Danmarks Statistik og Eksportrådet har estatistik udviklet en ny eksportstatistik. Statistikken fokuserer
Arbejdsmarkedsreform en helt nødvendig erhvervspolitik
En artikel fra KRITISK DEBAT Arbejdsmarkedsreform en helt nødvendig erhvervspolitik Skrevet af: Bent Gravesen Offentliggjort: 14. februar 2010 Centrum-venstre må sætte en ny dagsorden: Der er brug for
IT-erhvervene i tal 2009
IT-erhvervene i tal 2009 BrainsBusiness - ICT North Denmark kort fortalt... IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks
Fakta om Region Midtjylland
Fakta om Region Midtjylland Region Midtjylland har i alt ca. 1,2 mio. indbyggere. De seneste 5 år har regionen haft en gennemsnitlig årlig vækst i befolkningstallet på 0,7, hvilket er lidt højere end landsgennemsnittet.
Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune
Oplæg til drøftelse: Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Indledning Kommunalbestyrelsen har den 25. februar 2016 vedtaget, at Vordingborg Kommunes politikker skal
Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune
Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende
Forslag til folketingsbeslutning om udflytning af statslige arbejdspladser
2014/1 BSF 129 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. marts 2015 af Dennis Flydtkjær (DF), Rene Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mette
Forslag til erhvervspolitik for Norddjurs Kommune 2014-2017
Forslag til erhvervspolitik for Norddjurs Kommune 2014-2017 Norddjurs Kommune er en del af det østjyske vækstcenter og arbejdskrafts-oplandet i og omkring Aarhus. Det giver Norddjurs Kommune nogle særlige
Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften
DI Danmarks geografiske udfordringer og muligheder Den 29. april 2016 TQCH Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften i Danmark Initiativer der forbedrer de generelle rammevilkår for industrivirksomhederne
Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion
Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt
Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt
Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.
Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for masterdimittender
Beskæftigelsesundersøgelse 2015 Rapport for masterdimittender Juni 2016 Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse 2015 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab,
Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007
Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september
JUNI MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2013 Nr. 5
JUNI MÅNED Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk arbejdskraft
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt En vej til vækst på Sjælland August, 2015 KALUNDBORG Rute 22 SLAGELSE Rute 22 NÆSTVED RØNNEDE Rute 54 Afventer endelig anlægsbevilling
Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016
Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene
Erhvervsstruktur og erhvervspolitik
Erhvervsstruktur og erhvervspolitik Kapitel 10 Danmarks Erhvervsstruktur 1820 1900 1950 1970 1997 Andel af arbejdsstyrken Primære erhverv (landbrug etc) 59 43 23 11 4 1 Andel af værditilvækst (BFI/BVT)
1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020
1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,
Det sorte danmarkskort:
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København
Effekter af udflytning af statslige arbejdspladser
Effekter af udflytning af statslige arbejdspladser 9. november 2015 Edith Madsen Introduktion Baggrund: udflytning af ca. 3900 statslige arbejdspladser Opnå mere ligelig geografisk fordeling af statslige
Konkurser og jobtab 2013
14.814 tabte arbejdsplader ved konkurser i 2013 Efter et konstant konkursniveau i 2011 og 2012 faldt antallet af konkurser igen i 2013. Der kan samtidig konstateres et beskedent fald i antal tabte fuldtidsstillinger,
Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden
januar 2010 Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden Resume Globaliseringen af de videregående uddannelser, stipendier til udlandsophold og en faglig tilskyndelse til at erhverve internationale
Byfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen?
Byfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen? Thomas S. Nielsen, DTU, Email: thnie@transport.dtu.dk Den nationale cykelkonference 2014, Værket, Randers, 14 Maj 2014 Agenda Hvorfor byfunktioner
DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens
5. Vækst og udvikling i hele Danmark
5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring
Entreprenørskab på erhvervsakademierne
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 237 Offentligt Entreprenørskab på erhvervsakademierne Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsens tale på konference "Fra Talentmasse
Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014
Temperaturmåling blandt virksomhederne i Ringkøbing-Skjern Kommune Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Stabil udvikling i de fleste virksomheder i kommunen 58 % af virksomhederne har angivet, at