Evidensinformeret udvikling af dagtilbud og skoler i Fredericia
|
|
- Filippa Kjærgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evidensinformeret udvikling af dagtilbud og skoler i Fredericia Oplæg for Ballerup Kommune den 2. september 2015
2 De nye krav og forventninger - g in else r Læ ann udd Den arv e l a i soc Mind re mi sbrug ti s a r k o m undh de ed Min dre krim inal itet in kl us io n 7. september 2015
3 der var engang skole Familie og børnesundhed Institutions- og klubafdelingen klub skole DMK Dagpleje Klub ende Skoleafdelingen UU institution Institution USK 7. september 2015
4 Andre udfordringer En sektoropdelt børne-/ungepolitik De begrænsede ressourcer Den gamle professionskultur/-forståelse på alle niveauer
5 De skærpede krav kræver samarbejde og kulturforandring på alle niveauer e h i r f me e tod n de Flyv end pensum e ho llæn Den priva tp der e Ledels Børn skal pa raktiseren d e d fstan a å p e Mangel på feedback sse ind i sys temet er ng synsni
6 Forandringer inden for de seneste år Ny institutionsstruktur Ny skolestruktur Nye økonomitildelingsmodeller Ny 0 18 års organisering Nye fritidstilbud Ny sammenhængende børne-/ungepolitik
7 Nyorganiseringen Stendalen Frederiksodde Videns- og RessourceCenter Pædagogisk Udviklingscenter Familie og Børnesundhed Administrativt Sekretariat 1 skole 1 institution 1 tværsteam Distriktsmodellen UU USK 10
8 Distriktsmodellen Skal fremme Kvaliteten Sammenhæng (horisontalt, vertikalt) Samarbejde Tidlig koordineret & målrettet indsats Effektiv anvendelse af støttestrukturen Gevinster ved stordrift (internt og mellem skole/institution)
9 Børne- og Ungepolitik Vision: Fredericia Former Fremtiden En god start for alle uddannelse til alle En ny global økonomi er under tilblivelse og stiller nye krav til vores kompetencer. Børn og unge vokser op i en verden, hvor de nære fysiske og sociale rammer om samvær er under hastig forandring. De skal i stigende grad kunne begå sig og tage del i et globaliseret samfund, hvor viden, netværk, digitale kompetencer og kreativitet har en væsentlig betydning. Vi vil forme fremtidens dagtilbud, skoler og klubtilbud, så de udfordrer alle børn og unge til at tage aktivt del i samfundet. Vi vil påtage os at udvikle læringsmiljøer, der giver alle en fair chance for at være aktive deltagere i formningen af fremtidens fællesskaber. Vi vil sikre tryghed, udfordringer og stærke fællesskaber, hvor alle børn og unge får mulighed for at udvikle deres fulde potentiale. 7. september 2015
10 Indsatsområder INNOVATIVE LÆRINGSMILJØER MÅLRETTEDE LØSNINGER TIL ALLE BØRN/UNGE SUNDHED OG FYSISK UDFOLDELSE BØRN OG UNGE MED ANSVAR OG MEDINDFLYDELSE I EN GLOBALISERET VERDEN 7. september 2015
11 Delmål dagtilbud Fra sprogvurderingerne i 3-årsalderen til sprogvurderingerne i indskolingen skal andelen af børn med et alderssvarende sprog være steget markant. (Måles ved de årlige sprogvurderinger) Børn oplever tryghed, tilpas udfordring og læringsbefordrende fællesskaber i dagtilbud, så 98% af en årgang starter i folkeskolen sammen med børn på samme alder. (Måles ved hjælp af de tilgængelige evalueringsredskaber på området) Ved skolestart er der, for hvert år ( ), flere motorisk velfungerende elever. (Vurdering på baggrund af sundhedsplejens indskolingsundersøgelse) Ved overgangen fra dagtilbud til skole starter en stigende andel af børnene i klasser i almenområdet- og ikke specialklasser. (Måles ved overgang fra dagtilbud til skole) 7. september 2015
12 Delmål - skole Færdighederne blandt eleverne på 4. årgang i læsning, matematik og naturfag på de fire distriktsskoler ligger over landsgennemsnittet under forudsætning af, at det ikke er faldende. (Måles ved hjælp af nationale test) At børn og unge ikke flytter skole på grund af dårlig trivsel, som skyldes mobning. (Vurdering på baggrund af indberetninger fra forældre) Under 2% af Fredericias børn og unge i skolealderen har brug for et segregeret specialskoletilbud (vurdering på baggrund af Skoleafdelingens statistikker, opgøres årligt i kvalitetsrapporten) De unge der forlader folkeskolen vurderes uddannelsesparate (vurdering på baggrund af UU-Lillebælts samtaler med de unge og tilbagemeldinger fra ungdomsuddannelserne) Frafaldet fra uddannelserne og forældrenes uddannelsesbaggrund skal udvise en mindre og mindre sammenhæng (måles på alle elever ved overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse) 7. september 2015
13 Det nye fælles grundlag Capacity Building
14 Inspirationen: Ontario, Canada Klare fælles målbare mål Læringsudbyttet skal sættes i vejret Afstanden mellem de svageste og de bedste elevresultater skal reduceres Offentlighedens tillid til skolerne skal styrkes Professionalisering af lærerne Forskningsbaseret læreruddannelse og efteruddannelse Fokus på fagdidaktiske, analytiske og metodiske kompetencer Enhver profession er karakteriseret ved at vide, hvad der virker uanset om man taler om læger, musikere, tømrere eller lærere God og relevansorienteret uddannelsesforskning Det at bruge forskningsresultater skal føre til en mere informeret uddannelsespolitik, mere kvalificerede beslutninger, en mere effektiv undervisningspraksis og som følge heraf bedre læringsresultater Capacity building
15 rb e ejd Vi la ska vid er s a b ens et Forskningsviden Professionsviden Praksisviden
16 DAGTILBUD SKOLE FRITID sprog natur EFFEKT -MÅL motorik trivsel ing r y t åls M 0 Fra til syn s ev ide ning er ns Fokus på effekt/virkning 18 år 7. september 2015
17 FØR/ NPM RESULTAT POLITIK - MÅL Fokus på : Vi skal arbejde målstyret, evidensbaseret og forskningsinformeret PFL NU Kapacitetsopbygning POLITIK - MÅL Strategi er Læreren Pædagogen teamet Pæd. Ledelse Forvaltning /Støttestruktur 7. september 2015 RESULTATER /EFFEKTER Opfølgning
18 Samarbejdet med LSP skal holde os på rette vej
19 Program for læringsledelse mål: Bedre trivsel og læring for alle
20 (Effekt-) Mål i Fredericia Læsefærdigheder: Elevernes læsefærdigheder er på hver af de fire folkeskoler over landsgennemsnittet i Naturfaglige færdigheder: Elevernes færdigheder inden for de naturfaglige fag ligger minimum på landsgennemsnittet eller over (nationale test i mat., fysik/kemi, bio., geo.) Innovationsfærdigheder: Udvikling af elevernes kompetencer til at finde kreative løsninger, samarbejdskompetencer, foretagsomhed, undren, risikovillighed etc..
21 (Effekt-) Mål for inklusion og trivsel Fysisk inklusion: Der er mellem 2-3 % af eleverne i grundskolen, der har behov for et alternativt skoletilbud på Frederiksodde Skole i Psykisk og social inklusion: Eleverne oplever at være psykisk og socialt inkluderet.
22 Mål for kapacitetsopbygning Teamsamarbejde: Opleves af lærerne/pædagogerne som et stærkt fundament for fælles pædagogiske/didaktiske refleksioner og videndeling - med henblik på at øge læringseffekten
23 Mål for kapacitetsopbygning Pædagogisk ledelse: Opleves af lærerne/pædagogerne som fagligt og pædagogisk udfordrende og udviklende for kvalificering af undervisningen med henblik på at øge læringseffekten.
24 Mål for kapacitetsopbygning Skolernes PLUC, skolernes ressourcecentre, Fredericia Videns- og Ressourcecenter: Opleves af medarbejderne som en udviklende samt understøttende faglig, pædagogisk og didaktisk struktur i forhold til at kvalificere undervisningen med henblik på at øge læringseffekten.
25 Kortlægningerne
26 Vi følger op på resultaterne af kortlægningerne Kommune-, skole/institution- og klasse-/stueprofiler. Vi skal lære at oversætte, forstå og anvende data (arbejde vidensbaseret) Igangsætte målrettede handlinger /kompetenceudvikling
27 Hvad lærte vi af 1. kortlægning baseline?
28 Store forskelle mellem institutioner: Kortlægningen viser, at der er store forskelle mellem de enkelte skoler og børnehaver og mellem enkeltklasser med hensyn til læring, udvikling og trivsel. Det skal understreges, at dette er helt normalt for danske kommuner og er blevet påvist af andre undersøgelser, af PISA med videre. Det nye er, at vi kan vise, at enkeltinstitutioner ikke bare er generelt gode eller dårlige, men at de typisk er gode til nogle ting og mindre gode til andre. Det nye er endvidere, at disse forskelle nu kan dokumenteres på en måde, så man kan sætte ind med databaserede indsatser i form af pædagogisk udvikling, ledelsesindsatser og kompetence-udvikling i forhold til skoler, stuer/børnegrupper og klasser og best practice samarbejde på tværs af institutioner.
29 Stor spredning mellem børn og elever: Kortlægningen viser, at der er en relativt stor spredning mellem de svageste og de stærkeste børn i de centrale skolefag. Det er kendt, at denne spredning generelt set er større i Danmark end fx i Finland. På baggrund af kortlægningen er der nu mulighed for at sætte ind, så både de børn, der har vanskeligheder, og de børn der har særlige forudsætninger, stimuleres bedst muligt.
30 Store forskelle mellem drenge og piger: Kortlægningen viser, at der er store forskelle mellem piger og drenge både med hensyn til vurdering af trivsel, læring og udvikling. Drenge er fx mere udadreagerende, mens pigerne i gennemsnit føler sig mere socialt isolerede. Drengene synes, de klarer sig godt fagligt, selv om lærerne vurderer at pigerne har de bedste resultater. Opfølgende analyser må afklare, om dette skyldes forskelle mellem piger og drenge, eller om det skyldes forskelle mellem læreres og pædagogers ofte ubevidste måde at forholde sig til piger og drenge på.
31 Inklusion kan lade sig gøre: Kortlægningen viser, sammen med supplerende undersøgelser der er gennemført af kommunens Videns- og Ressourcecenter og af PPR, at Fredericia Kommunes målrettede inklusionsindsats har været en succes. Der er grund til at tro, at succesen skyldes, at man har udarbejdet og efterlevet en omfattende og målrettet kommunal inklusionsstrategi og tilstræbt at følge hvert enkelt barn, der er overført fra specialskole til almenundervisning, med målrettede indsatser.
32 Ledelse er vigtig: Kortlægningen viser, at der er stor forskel på læreres og pædagogers trivsel fra institution til institution og på synet på ledelseskvalitet. Der er også forskel på vurderingen af pædagogisk ledelse, trivselsledelse og ledelse af skolens kultur. Dette indikerer, at læreres og pædagogers oplevelse af deres arbejdssituation ikke kun eller måske først og fremmest kan sættes i relation til ydre rammebetingelser, men i lige så høj grad eller i endnu højere grad skyldes ledelsesform og kvalitet på den enkelte institution.
33 Kortlægning er et værktøj for alle: Kortlægningsresultaterne og kvalitetsprofilerne på institutions- og klasseniveau kan og bør bruges: Af forvaltning og institutionsledelser som grundlag for strategiske og pædagogiske indsatser og kompetenceudviklingsindsatser i forhold til børns og elevers læring og trivsel, fx i form af faglig, pædagogisk og/eller ledelsesmæssig dygtiggørelse Af alle lærere og pædagoger i det daglige arbejde i forhold til det enkelte barn og den enkelte klasse eller gruppe af børn. Af lærer- og pædagogteam i forhold til den enkelte klasse eller stue i forbindelse med tilrettelæggelse af en differentieret og målstyret stimulering af læring og udvikling, institutions-/hjemsamarbejde, undervisningssupervision, erfaringsudveksling og målrettet kompetenceudvikling.
34 Alle medarbejdere på skoler og børnehaver skal lære at arbejde på basis af data og ud fra profiler af klassens eller gruppens stærke og mindre stærke sider: Data og kvalitetsprofiler skal bruges til at identificere, hvor lærere og pædagoger skal sætte ind med særlige pædagogiske indsatser hvordan de kan lære af hinanden på tværs af institutioner og klasser hvordan indsatserne kan understøttes med målrettede kompetenceindsatser. Resultatet vil være pædagogiske indsatser, der ikke er baseret på det vi synes og det vi plejer, men på det vi ved og det der virker.
35 Eksempel på indsats iværksat med afsæt i LSPundersøgelsen på skoleområdet LSP-resultatet i AI-klasserne (0. 2. klasse) viste resultater (relationer, naturfag), som skolens ledelse ikke havde set komme. Indsats: Derfor valgte man at kontakte støttestrukturen for at få igangsat en proces, hvor man undersøgte, hvad der kunne være årsag til disse resultater. De opsatte mål for LSP-samarbejdet (læsning og matematik) blev sat i fokus her ud fra spørgsmålene: Gør vi det godt nok godt i indskolingen i fagene dansk og matematik? Er målene skarpe nok i vores pædagogiske arbejde? Har vi opsat de rigtige tegn i forhold til læringsmålene for fagene? Evaluerer vi godt nok i forhold til de enkelte kompetencehold? I perioden februar/marts gennemfører støttestrukturen observationer på de to basismatrikler i alle AI -klasser, og her har man særlig fokus på ovennævnte spørgsmål? Efterfølgende gennemføres interviews med faglærerne, hvor afsættet er de erfaringer, som er dukket op gennem observationerne i klasserne. Det hele munder ud i en samlet beskrivelse med anbefalinger til AI-indsatsen i et fremadrettet perspektiv, så skolen sikrer sig, at det de gør også virker!
36 Eksempel på indsatser iværksat med afsæt i LSP-undersøgelsen på skoleområdet LSP-resultatet i en 8. klasse Lærere og ledelse var på en skole klar over, at der var en 8. klasse, som fungerede dårligt på grund af meget stor faglig og social spredning i klassen. LSP-resultatet underbyggede og præciserede klart denne oplevelse faktisk på alle parametre. Ledelsen og lærerne drøftede dette forhold og involverede støttestrukturen med henblik på at få igangsat en proces, der kunne understøtte en U-vending i forhold til udvikling af læringsmiljøet for klassen. Indsats: Klasseobservationer gennem 3 uger to konsulenter delte opgaven og planlagde efterfølgende et 1-årigt forløb med flere forskellige indsatsområder (elevforventninger, klassens fysiske indretning fra være-lokale til læringsrum, fælles læringssyn, målstyret læring, supervision til enkelte lærere i teamet etc.).
37 Vi følger op på resultaterne i kvalitetsrapporterne
38 Fokus i kvalitetsrapporterne - både dagtilbud og skole Hvordan ser det samlede resultat ud, og hvordan ser resultaterne ud for hvert distrikt: Børnenes læring og trivsel (ser vi tegn på effekt af indsatserne i forhold til børnenes læringseffekt/trivsel?) Pædagogisk ledelse og brug af støttestruktur (ser vi tegn på en styrkelse af kapacitet og kompetencer?) Fremadrettede indsatser i distrikterne (et samspil om indsatser der sætter af fra forskningsbaseret viden)
39 Uddrag af indsatsområder 2015, baseret på viden fra data: Lederteamet af distriktsskolerne skal have fokus på de enkelte afdelinger og drive aktivt pædagogisk udviklingsarbejde i forhold til dem med inddragelse af egen og kommunal støttestruktur således, at der bliver taget hånd om den store spredning, der er mellem eleverne. Det er vigtigt, at skolerne ikke kun fokuserer på gennemsnitspræstationer. Alle skoler skal opbygge stærke fagmiljøer i forhold til dansk/læsning, matematik og naturfag. De nuværende fagmiljøer skal undersøges nærmere af PUC i samarbejde med skolerne, fordi det har stor betydning for den kommunale kompetenceplans udformning på dette felt. Distriktskolens ledelse skal have et særligt fokus på effekten af pædagogiske aktiviteter, der er rettet mod henholdsvis læsning, matematik og naturfag.
40 Uddrag af kvalitetsrapport 2013/14 Eksempel: Skole X melder tilbage: Indsatser Der vil være en særlig opmærksomhed rettet mod arbejdet med skolens LSP-resultater. Der er udarbejdet en konkret handleplan for de tre matrikler. Den synlige pædagogiske ledelse (opkvalificering igangsat) tager udgangspunkt i disse, og resultaterne skabes i samarbejde med medarbejderne. Overordnet set mht. LSP er vore mål at fortsætte med at have fokus på følgende: Elev: naturfag og læsning (inklusion) - trivsel Medarbejdere: samarbejde, holddannelse og læringsmål Forældre: information/kommunikation På baggrund af vores vision er der i samarbejde med VRC udarbejdet et pædagogisk fundament (et fælles børnesyn) for X skole. Dette vil der målrettet blive arbejdet med at implementere hos den enkelte medarbejder og i det daglige arbejde i storteamet
41 Eksempler på indsatser iværksat med afsæt i kortlægningen 2014 på skole- eller dagtilbudsområdet i Fredericia
42
43
44
45 Resultater» Systemet (distrikssamarbejdet Capacity Building) begynder at fungere nu skal vi se om det også kommer til at virke» Vi har fået et fælles grundlag et fælles sprog (0 18)» Nu arbejder vi professionelt, målrettet og sammen, om det vi skal blive bedre til for at nå vores mål!» Kortlægning 2 skal give os viden om resultaterne af vores arbejde herefter sættes nye delmål
46 » 95 målsætningen» Gymnasiefrekvens» Læsning og matematik» Naturfag» Inklusion» Cepos (?)
Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereBørne og ungepolitik 2013-2016
Børne og ungepolitik 2013-2016 Vision: Fredericia former fremtiden En god start for alle - uddannelse til alle En ny global økonomi er under tilblivelse og stiller nye krav til vores kompetencer. Børn
Læs mereBørne- og Ungepolitik 2013-2016
Børne- og Ungepolitik 2013-2016 Vision: Fredericia Former Fremtiden En god start for alle uddannelse til alle En ny global økonomi er under tilblivelse og stiller nye krav til vores kompetencer. Børn og
Læs mereSkoleudvikling og Pædagogisk praksis ved Aalborg Universitet
Fagafdelingen i samarbejde med Laboratorium for forskningsbaseret Skoleudvikling og Pædagogisk praksis ved Aalborg Universitet 11. marts 2013 Fredericia former fremtidens folkeskole gennem forskningsbaseret
Læs mereFredericia Kommunes strategi for inklusion Børn og unge
Fredericia Kommunes strategi for inklusion Børn og unge 2014-2017 1 Indholdsfortegnelse FORORD... 3 1. BAGGRUND OG MOTIVERING... 5 1.1 Formål... 6 1.2. Hvad er inklusion? Fredericia Kommunes definition...
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten
Læs mereHvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft
Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft Lars Qvortrup LSP, AAU/UCN Roskilde Kommune 10. februar 2014 FOLKESKOLEREFORMEN Kompetenceløft
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereBørne- og Ungepolitik 2013-2016
UDKAST november 2012 Børne- og Ungepolitik 2013-2016 Vision: Fredericia former fremtiden - På vej mod de bedste Børn og unge vokser op i en verden, hvor de nære fysiske og sociale rammer om samvær er under
Læs mereBilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud
Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,
Læs mereVilla Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering
Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte
Læs mereKompetenceudvikling/videreuddannelse/tiltag ift. inklusion 2013/2015
Videns- og Ressourcecentret Kompetenceudvikling/videreuddannelse/tiltag ift. inklusion 2013/2015 Maj 2014 Kapacitetsopbygning Ressourcecentrene Nuværende indsats Udvikling af lokale R-center. Herunder
Læs mereLokal udviklingsplan for
Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereSkolevision for skolerne ved Langeland Kommune
Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereÅrsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereInklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.
Læs mereFolkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.
Læs mereFolkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge 20. november 2013 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye
Læs mereÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk
ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 23. marts 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940 5858
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereLautrupgårdskolens handleplan for inklusion.
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereVi afsøger nye veje i praksis. Vi tilpasser tilbud og indsatser, så alle oplever, at vi opnår den bedst mulige kvalitet indenfor rammerne SIDE 1
Vi afsøger nye veje i praksis. Vi tilpasser tilbud og indsatser, så alle oplever, at vi opnår den bedst mulige kvalitet indenfor rammerne SIDE 1 Disposition Politikker på området Forudsætninger Erfaringer
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereResultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden
Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus
Læs mereInklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018
Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5
Læs mereKo m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014
En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi
Læs mereALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet
Læs mereAlle børn og unge er en del af fællesskabet
Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi PIXIUDGAVE Til forældre Forskning har vist, at forskellighed i børnegruppen skaber et markant bedre udviklings- og læringsgrundlag
Læs mereSkovsgård Tranum Skole
Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...
Læs mereNOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen
NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med
Læs mereVi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Læs mereStrategi for inklusion i Brøndby Kommune
Strategi for inklusion i Brøndby Kommune 2015-2020 Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen Brøndby Kommune Strategi for inklusion i Brøndby Kommune, vedtaget af Børneudvalget oktober 2015 Styregruppe: Mette
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereKOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter
KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter Udfyldes af kommunen Sendes elektronisk til laeringskonsulenterne@uvm.dk Ansøgningsfristen er fredag
Læs mereBilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen
Center for Børn & Undervisning Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen 1. Baggrund Uddannelsesudvalget i Faxe Kommune iværksatte den 24. februar 2015 en proces, der tilgodeser analyse, dialog
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Resultatet af arbejdsgruppernes arbejde august 2013 - februar 2014 STEP 1 Politik og strategidannelse: Målsætning og resultatmål i Lolland Kommune STEP 2.1. Fælles implementerings
Læs merePædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs mereLæseplan for sprog og læsning
Læseplan for sprog og læsning OPSUMMERING AF SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 1 Ishøj Kommune 1 1. INDLEDNING Ishøj Kommune sætter med Succes for alle også et særligt fokus på børns sproglige udvikling
Læs mere2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3. 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3
Lokal udviklingsplan 2015-2016 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Grenåvej Øst...
Læs mereDagtilbudspolitik 2016-2019
Godkendt af Byrådet i Greve Kommune den 23. november 2015 Dagtilbudspolitik 2016-2019 Forord I Greve Kommune skal vi have dagtilbud, hvor børn trives og er glade. Dagtilbuddene skal fremme børnenes læring
Læs meretænketank danmark - den fælles skole
NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg
Læs mereSlagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til
Læs mereKollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi.
Kollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi. Inklusion er den dynamiske og vedvarende proces, hvori skolen øger mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsmæssigt
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger,
Mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, April 2015 Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen. 1 Offentliggørelse
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereUdgave 26. februar 2015. 1.0 Indledning
Børne- og familiepolitikken 2015 2018 2014090062EB Udgave 26. februar 2015 1.0 Indledning Børne- og familiepolitikken 2015-2018 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken
Læs mereUDKAST Faglig Ledelse
UDKAST Faglig Ledelse Udvikling for Dagtilbud & Skole Projekt Faglig Ledelse handler om de nye udfordringer og krav til ledelse af velfærdsinstitutioner. Fokus flyttes fra all-round ledelse til pædagogisk
Læs mereSkoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC) på de fire nye skoler samt 10 ende
Ny skolestruktur Udviklingsspor: Fredericia PLUC 17.aug. 2012 Ny skolestruktur Udviklingsspor: PLUC Skoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC)
Læs mereEfterskoleforeningens syn på mangfoldighed og inklusion i efterskolen
Efterskoleforeningens syn på mangfoldighed og inklusion i efterskolen Udgivet af Efterskoleforeningen 2014 Fra 2005 begyndte vi at lave nogle særlige tiltag for at få en mere mangfoldig skole, for på daværende
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15
KVALITETSRAPPORT Svendborg Kommunale Skolevæsen Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 3 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...
Læs mereInklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber
Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre
Læs mereVurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.
01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet
Læs mereBørne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud
Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien
Læs mereInklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år
Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion
Læs mereKvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie
Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.
Læs mereSlotsskolen. Vision og præsentation
Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges
Læs mereNordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede
Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 3 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 3 Matematikken i førskolealderen 3 Matematikken i indskolingen
Læs mere1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120
Struer Kommune 2013 1. Datagrundlag Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120 1 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 2.1 Elevernes faglige niveau Den følgende graf viser
Læs mereForældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013
stre Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013 vang øndermark Rønneskolen Rønneskolen Indhold Visioner og værdier... side 04 Inklusion... side 06 Trivsel og tryghed...
Læs mereTimring Læringscenter
2014-2015 Udviklingsplan Timring Læringscenter Center for Børn og Læring Herning Kommune Årsmål 2014-2017 1. Sådan arbejder vi med de politiske årsmål i herning kommune Årsmålene for 2014 er begyndelsen
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs merePolitik for inklusion i Mariagerfjord kommune
Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Baggrund: Den vedtagne politik bygger på Mariagerfjord kommunes børnepolitik. Inklusionspolitikken skal ligeledes ses i sammenhæng anbefalingerne fra regeringens
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen
Læs mereDaginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Læs mereDisposition. UDFORDRINGEN: De mange dagsordener. 12. maj 2015. Skolereformen og de mange dagsordener hvor er fortællingen?
Skolereformen og de mange dagsordener hvor er fortællingen? Lars Qvortrup, LSP/AAU, Program for Roskilde d. 11. maj 2015 1 Disposition UDFORDRINGEN: De mange dagsordener LØSNINGEN: En gennemgående fortælling
Læs merePræsentation af LSP. v. Ole Hansen, Projektleder og specialkonsulent 1.9.2015
Præsentation af LSP v. Ole Hansen, Projektleder og specialkonsulent 1.9.2015 1 Hvad er LSP og hvem er vi? Et laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, forankret på Aalborg
Læs mereHvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
Læs mereSkoleleder til Glostrup Skole
Job- og personprofil Center for Dagtilbud og Skole Skoleleder til Glostrup Skole 22. december 2015 1. Omgivelserne du skal navigere i Glostrup Kommune fik ny skolestruktur den 1. august 2012. De fire gamle
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereFolkeskolen Kvalitetsrapport
Kalundborg Kommune Folkeskolen Kvalitetsrapport 2013 Fagcenter Småbørn og Undervisning 01-11-2013 Side 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsrapporten skoleåret 2012/13... 3 Sammenfatning... 4 Beslutning...
Læs mereLæsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.
Notat Læsepolitik for Frederiksberg Kommune oversigt over ændringsforslag i høringssvar Skole/organisation Kommentar Forvaltningens bemærkninger Rettelse Søndermarkskolen Skolebestyrelsen finder positivt,
Læs mereVorup Børne- og Ungdomshus
Vorup Børne- og Ungdomshus AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede
Læs mereInklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud
Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud Inklusion er det bærende princip i Salamanca-erklæringen, som Danmark tiltrådte i 1994, og i FNkonventionen som Danmark ratificerede den 13. juli 2009. Samlet
Læs mereKvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09
Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes
Læs mereNotat. Projekt: I Assens Kommune lykkes alle børn
Notat Til: Børne og Undervisningsudvalget Kopi til: Chefgruppen og herunder den tværgående ledergruppe i Børn og Undervisning, decentrale ledere samt projektleder i projekt Opkvalificering af den tidlige
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE 3. PRAKTIKPERIODE
PRAKTIKBESKRIVELSE 3. PRAKTIKPERIODE Samarbejde og udvikling jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet
Læs mereProgram for læringsledelse
Program for læringsledelse Lars Qvortrup 12-12 seminar, Grenå d. 20. april 2015 1 Program for læringsledelse Lars Qvortrup 12-12 seminar, Grenå d. 20. april 2015 2 Læringsledelse 1 Program for Læringsledelse
Læs mereHøringssvar i forhold til foreslået skolestruktur:
skole@frederikssund.dk Dato 23. januar 2015 Sagsnr. GYLDENSTENSKOLEN Gyldenstenskolens MED-udvalg og Skolebestyrelse har ved møder torsdag den 22. januar 2015 drøftet høringsforslaget om ændret fremtidig
Læs mereStrategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Læs mereHANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN
HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN Indhold Handleplan for inklusion i Krudtuglen... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper... 3 Aktører.... 4 Metoder...
Læs mereHeldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling
Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Dette notat udgør det fælles pædagogiske arbejdsgrundlag for Københavns Kommunes 3 heldagsskoler. Notatet er rammesættende og forpligtende
Læs mereStrategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE
STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4
Læs mereIkast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.
GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,
Læs mereSkoleleder Søndersøskolen
Skoleleder Søndersøskolen Job- og Kravprofil Forfatter: Jette Marie Christensen Oprettet den 10. december 2015 Dokument nr. 480-2015-100048 Sags nr. 480-2013-13508 Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg...
Læs mereSKOLEPOLITIK FOR NY HEDENSTED KOMMUNE
SKOLEPOLITIK Politikken dækker skolernes og skolefritidsordningernes dvs. skolevæsenets samlede virksomhed. I det følgende dækker begrebet skole såvel skolefritidsordning som skolegang/undervisning. På
Læs mereMasterplan for implementering af folkeskolereformen
1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 08-12-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.
Læs mereSlut-evaluering. Side 1 af 7. 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig udvikling
Side 1 af 7 Skolekonsulenterne og Udgår pga. ny arbejdstidsaftale Kommentar Vision og konkret mål Midtvejsevaluering Slut-evaluering 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig
Læs mereDynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner
Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereKvalitetsrapport - for folkeskoleområdet
Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål
Læs mere