Ældre får lige så ofte arbejde som yngre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ældre får lige så ofte arbejde som yngre"

Transkript

1 13. JUNI ARBEJDSMARKED Ældre ledige, der bliver henvist til en jobsamtale, har nøjagtigt de samme chancer for at komme i arbejde igen som yngre ledige. Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen, Ældre får lige så ofte arbejde som yngre Fordi man har rundet 50 år, betyder det ikke, at man er uønsket på arbejdsmarkedet. Ledige seniorer kommer lige så ofte i arbejde som yngre ledige, når de bliver henvist til en jobsamtale af AF. Det viser en ny særkørsel, som Arbejdsmarkedsstyrelsen har foretaget for ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda, og som er med til at ramme en tyk pæl igennem en af de mest sejlivede myter på arbejdsmarkedet - myten om, at ældre ledige ikke kan komme tilbage i arbejde, når de er blevet ledige i en høj alder. Direktør i Arbejdsmarkedsstyrelsen, Lars Goldschmidt, siger: Vores tal viser, at der er et arbejdsmarkedspotentiale blandt ældre ledige, og at det kan lade sig gøre at få dem i job. Hver tredje henviste kommer i job Styrelsen går selv forrest med at mane myten i jorden: I et notat fra styrelsen Så mange ældre kommer i job Andel henviste dagpengemodtagere, der kommer i job, i pct I alt År Ledige på den anden side af 50 år kommer lige så ofte i job, når de formidles, som ledige i alderen år, viser tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Kun blandt de helt unge - under 24 år - er der en højere jobsuccesrate. om arbejdsmarkedssituationen for årige hedder det blandt andet, at billedet ikke altid er retvisende, når forskere og organisationer i den seneste tid har beskrevet de ældre på arbejdsmarkedet som en gruppe, der har det meget vanskeligt. Notatet konkluderer videre, at..der generelt er behov for et væsentligt mere differentieret syn på aldersgruppen år, end det er kommet til udtryk i den offentlige debat samt diverse undersøgelser. Et blik på figuren bekræfter også, at seniorerne klarer sig lige så godt som andre på arbejdsmarkedet, der har passeret 25- års alderen. Faktisk får én ud af tre ledige mellem 50 og 54 år, der bliver formidlet til en jobsamtale, også jobbet. Og det tal er højt, når man tager i betragtning, at der typisk henvises to til tre ledige til et job. Det samme gør sig gældende for den gruppe, der er mellem 55 og 59 år, og som ofte anses for at være den vanskeligste gruppe at få tilbage på arbejdsmarkedet. Kun de helt unge - under 25 år - har en højere succesrate, når de bliver formidlet til job. Behov for kvalificeret formidling Direktør i Arbejdsmarkedsstyrelsen, Lars Goldschmidt, glæder sig over, at formidlingsindsatsen har effekt: Tallene viser, at AF foretager en kvalificeret henvisning af ældre ledige, mener han. LEDER Voksen- og efteruddannelse skal være arbejdsmarkedsrettet, hedder det i lederen. Side 2 UDDANNELSE En erhvervsuddannelse er den sikreste vej til en karriere som leder, viser nye tal. Side 3 REVALIDERING Revalidering bruges til at give en høj ydelse til personer, der ikke er i målgruppen. Side 4

2 13. JUNI 2002 SIDE 2 ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade København V Telefon Telefax Ansvarshavende: Kommunikationschef Svend Bie Redaktør: Flemming Andersen Journalist: Anders Lau Studentermedhjælper: Lise Lester Administration: Birgit Rasmussen Internet: (under gruppen Presse ) Årsabonnement på trykt udgave: 450 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis udgave, der bestilles på Oplag: ISSN: Ifølge Lars Goldschmidt henviser AF kun ledige i det omfang, man vurderer, at der er en rimelig chance for, at de også får jobbet. Derfor mener han heller ikke, at der nødvendigvis er behov for mere formidling af gruppen af ældre. Der er behov for kvalitativ fremfor kvantitativ formidling. Og man kan ikke bare konkludere, at ældres ledighed falder, hvis AF henviser flere ældre. Men vi vil naturligvis forsøge at forbedre indsatsen, siger han. Høj ledighed skyldes andre forhold Ledigheden for årige var i marts 2002 ét procentpoint højere end den samlede ledighed på 5 pct. Og ledigheden må jo have en årsag. Tidligere analyser viser, at årsagen måske snarere skal findes i arbejdsmarkedspolitikken og hos de ledige selv. For eksempel viser en analyse, at ældre holder op med at efteruddanne sig, når de nærmer sig efterlønsalderen. Det kan rent kvalifikationsmæssigt være med til at stille dem ringere end andre grupper. En særkørsel fra Danmarks Statistik har desuden vist, at ældre ikke står til rådighed for arbejde i samme omfang som yngre ledige. Endelig har andre analyser peget på, at næsten alle ældre ledige på år selv vælger at forblive på passiv forsørgelse fremfor at komme i et målrettet aktiveringstilbud, der kvalificerer dem til job på områder, hvor virksomhederne har brug for medarbejdere. Også kun nogle få procent af de ledige over 60 år er i aktivering, selvom de formelt skal aktiveres hurtigere end andre. De omtalte analyser er alle offentliggjort i ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda 2002 nr. 3, 4, 8 og 9. - anl Behov for målrettet efteruddannelse ARBEJDS RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK Af Jørn Neergaard Larsen, L E D E R Dansk Arbejdsgiverforening Uddannelse er godt. Men set fra arbejdsgiverside er det sådan, at uddannelse begrundet med arbejdsmarkedets behov er endnu bedre. Den nye regering har flyttet arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) fra Beskæftigelsesministeriet til Undervisningsministeriet, selv om man næppe kan sige, at Undervisningsministeriet har tradition for at styre efter arbejdsmarkedspolitiske mål, men mere har arbejdet med uddannelsespolitiske mål i retning af befolkningens helt generelle viden og kunnen. Dansk Arbejdsgiverforening er enig i denne sammenlægning, fordi ministerierne og deres respektive skoler i alt for mange år på uskøn måde har sloges om markedet for voksen-efteruddannelse (VEU). DA ser gerne, at interessen for efteruddannelse øges. Men helst den efteruddannelse, hvor medarbejderne søger efteruddannelse, der betyder en opkvalificering eller på anden vis er begrundet med beskæftigelsesmæssige hensyn. I dag gennemføres og finansieres eksempelvis både erhvervsrettede chaufføruddannelser og engelsk-kurser til private fritidsorienterede formål via AUF Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering, som efter loven alene skal finansiere erhvervsrettet efteruddannelse. Dermed er arbejdsgiverne vidne til en kamp mellem den individuelle efteruddannelse og efteruddannelse målrettet virksomhedernes behov. Og hver gang, der gennemføres et fritidsorienteret kursus på arbejdsgivernes regning, går pengene fra den erhvervsrettede del. Tilbage står derfor det problem, at Undervisningsministeriet synes at have vanskeligt ved at skelne mellem erhvervsrettet efteruddannelse og uddannelse, som nærmest henhører til kategorien folkeoplysning. Hvis disse to typer efteruddannelse ikke adskilles på en klar og effektiv måde styringsmæssigt og finansieringsmæssigt kan skolerne og deres bestyrelser kun få det indtryk, at man fra politisk side finder de to formål ligestillede. Og så vil skolen selvfølgelig disponere efter, at hvis man lettere kan finde et hold inden for folkeoplysning, ja så kan den erhvervsrettede efteruddannelse vente til en anden gang. Men det giver ikke mening at have et erhvervsrettet voksenuddannelsessystem, der ikke imødekommer arbejdsmarkedspolitiske mål.

3 13. JUNI 2002 SIDE 3 UDDANNELSE Erhvervsuddannelse vejen til lederjob Sandsynligheden for at blive leder er størst med en erhvervsuddannelse. Det ville jeg ikke have troet, siger formanden for Teknisk Skoleforening. Hvis man drømmer om at blive leder, er den sikreste vej at tage en erhvervsuddannelse. 40 pct. af alle danske ledere på DA-området er nemlig erhvervsuddannede. Med dette overraskende resultat gøres der op med den udbredte forestilling om, at man skal have taget en lang videregående uddannelse for at blive leder. Det viser DA s StrukturStatistik 2001, der undersøger sammensætningen og lønniveauet for ledere på DA-området fordelt på overordnede ledere og mellemledere. Få med lang videregående uddannelse Undersøgelsen viser, at der er dobbelt så mange ledere med en erhvervsuddannelse som med en mellemlang videregående uddannelse - og fire gange så mange som antallet af ledere med en lang videregående uddannelse. 43 pct. af de overordnede ledere og 55 pct. af landets mellemledere har taget en erhvervsuddannelse, mens 9 pct. af begge ledertyper har en lang videregående uddannelse. Henholdsvis 21 pct. og 17 pct. har en mellemlang videregående uddannelse. Uddannelse betyder dog alligevel meget. Uddannelsesniveauet er nemlig generelt højere blandt ledere end hos almindelige lønmodtagere. Undersøgelsen 40 pct. af alle ledere har en erhvervsuddannelse Lederes uddannelse i 2001, pct. Ikke-erhvervsrettede uddannelser EFG-basisår, specialarbejderuddannelser m.v. Erhvervsuddannelse Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Lange videregående uddannelser Uoplyst Overordnede ledere 3 0, Mellemledere 5 0, viser således, at 30 pct. af alle overordnede ledere og 26 pct. af alle mellemledere har taget en lang eller mellemlang videregående uddannelse. Til sammenligning har kun 8 pct. af almindelige lønmodtagere taget en uddannelse inden for en af disse kategorier. Lang uddannelse, lang løncheck De længste uddannelser giver også de højeste cifre på lønchecken. Overordnede ledere med en erhvervsuddannelse tjener i gennemsnit knap kroner om måneden inklusive pension, både eget og arbejdsgiverens bidrag, mens overordnede ledere med en lang videregående uddannelse i gennemsnit tjener Overordnede ledere med en mellemlang videregående uddannelse tjener i gennemsnit kroner om måneden. Der er dog store regionale forskelle på lønniveauet. I Københavns og Frederiksberg Kommuner er månedslønnen knap 20 pct. over landsgennemsnittet, mens den er 20 pct. under på Bornholm. Overraskende resultat Formanden for Teknisk Skoleforening og LO-Storkøbenhavn, Peter Kay Mortensen, er overrasket over, at der er så mange ledere med en erhvervsuddannelse. Forklaringen kan være, at vi i Danmark har en erhvervsstruktur med mange små og mellemstore virksomheder, hvor for eksempel en håndværker sagtens kan ende på en ledende post, siger Peter Kay Mortensen. Samtidig mener han, at resultatet viser, at erhvervsuddannelserne giver både bredde og dybde, og at mange formentlig også har taget efteruddannelse for at kunne leve op til de moderne ledelseskrav. -lil Kilde: DA s StrukturStatistik Der er dobbelt så mange ledere i Danmark med en erhvervsuddannelse som med en mellemlang videregående uddannelse, og fire gange så mange som med en lang videregående uddannelse.

4 13. JUNI 2002 SIDE 4 REVALIDERING Mange har økonomiske incitamenter til at komme i revalidering, og flere undersøgelser indikerer, at bestemte grupper er overrepræsenterede i ordningen. Revalidering bruges som høj kontanthjælp Meget tyder på, at revalidering i mange tilfælde bliver brugt af kommunerne til at give en højere social ydelse til en del unge, enlige forsørgere og indvandrere, der slet ikke er i målgruppen for revalidering, men burde få kontanthjælp. Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der foregår en betydelig trafik fra kontanthjælpssystemet til mere økonomisk fordelagtige ordninger som revalidering og kommunal aktivering. En række analyser indikerer, at revalidering bruges ud over hensigten i loven, og at instrumentet ikke virker for alle de grupper, det anvendes overfor. Ifølge Lov om aktiv socialpolitik er revalidering et tilbud til personer, der har nedsat arbejdsevne, og må kun tilbydes, når alle andre muligheder er udtømt. Stort økonomisk incitament Tallene fra Beskæftigelsesministeriet, der er offentliggjort i analyserapporten bag debatoplægget Flere i arbejde, viser, at næsten 40 pct. af de personer, der forlader kontanthjælp, går til andre højere sociale ydelser i revalidering eller kommunal aktivering. I dag er godt helårspersoner i revalidering, og der er en ikke-forklaret overrepræsentation af bestemte grupper i ordningen, når man ser det i forhold til lovens formål. Så meget tjener kontanthjælpsmodtagere ved skift Ændring i rådighedsbeløb for gift med to børn, pct. 150 Passiv kontanthjælp = Kontanthjælp Individuel jobtræning Revalidering Offentlig jobtræning Ordinær beskæftigelse (100 kr. pr time) Note: For gifte par er ægtefællen beskæftiget. Rådighedsbeløbet udgør disponipel indkomst efter skat, daginstitutionsbetaling og husleje. For at få belyst betydningen af aftrapningen af boligstøtte betragtes alene familietyper med lejebolig. Der er regnet med, at personer i beskæftigelse er medlem af en a-kasse. Kilde: Beskæftigelsesministeriet, Revalideringsydelsen og aktiveringsydelsen er markant højere end kontanthjælpsydelsen og kan stort set konkurrere med et job med en timeløn på 100 kr. Afhængig af om man er gift, har børn, er enlig forsørger, eller der er andre særlige forhold, kan et skifte fra kontanthjælp til revalidering føre til en kontant forøgelse af rådighedsbeløb på op til ca. 40 pct., viser ministeriets analyse. Den enkelte har således et klart økonomisk incitament til at gå i den retning - og revalideringsydelsen kan stort set konkurrere med et job til en timeløn på 100 kr. Det er der også for unge revalidender under 25 år, selv om loven formelt kun berettiger dem til 50 pct. af revalideringsydelsen. En DA-analyse viste således sidste år, at mange unge revalidender alligevel får en højere ydelse på op til kr. om året, selv om de ikke har forsørgelsesforpligtelser. Til sammenligning fik studerende på SU kr. årligt, og mange i revalidender er ligesom dem i gang med en ordinær uddannelse. Næsten halvdelen er unge Tesen om, at brugen af revalidering overskrider lovens formål, støttes også af en undersøgelse fra SFI i år, der peger på, at nogle grupper er voldsomt overrepræsenterede i revalideringssystemet. For det første er der en voldsom overrepræsentation af unge. 44 pct. af de personer, der afsluttede et revalideringsforløb i 1999, var unge mellem 20 og 29 år, selv om gruppen kun udgjorde 24 pct. af befolkningen. Samtidig var andelen af enlige forsørgere i revalidering tre gange så høj som deres andel i befolkningen - og andelen af indvandere var fire gange så høj som i befolkningen. Disse grupper hører kun til målgruppen for revalidering, hvis de har nedsat arbejdsevne. SFI-undersøgelsen viste også, at instrumentet slet ikke mindskede indvandrernes afhængighed af offentlig forsørgelse. En DA-undersøgelse har desuden vist, at kun syv pct. af revalidenderne har været ramt af en arbejdsskade eller erhvervssygdom, før de kom i revalidering, selv om gruppen er en del af den lovmæssige kernemålgruppe. - anl

5 13. JUNI 2002 SIDE 5 NOTA BENE Succes for seniorer Seniornetværkene har så meget succes med at skaffe personer i arbejde, at det truer de enkelte netværk, skriver Ritzau. Problemet er, at hver gang en senior kommer i arbejde, mister netværket et medlem, og de er derfor afhængige af hele tiden at kunne finde nye medlemmer. I 2002 er 304 seniorer kommet i arbejde gennem seniornetværkene. Et seniornetværk er et netvært af seniorer, der forsøger at hjælpe hinanden i arbejde. Stigning i arbejdsomkostninger De samlede arbejdsomkostninger er steget med 4,5 pct. fra 1. kvartal 2001 til 1. kvartal 2002, viser en DA-opgørelse. Lønmodtagernes samlede fortjeneste pr. time er i gennemsnit steget 4,4 pct., mens virksomhedernes øvrige arbejdsomkostninger er steget 0,1 procentpoint i perioden. Til sammenligning viser de seneste indikatorer, at lønudviklingen i udlandet aktuelt vokser med ca. 3 pct. på årsbasis. Arbejdsmiljøafgift afskaffet Fra den 1. januar 2003 skal virksomhederne ikke længere betale arbejdsmiljøafgift og for visse brancher være underlagt gebyrbelagte tilsyn. Det er resultatet af tre netop vedtagne lovforslag, der er en del af regeringens arbejdsmiljøpolitik. Samtidig betyder ændringerne, at grænsen for, hvornår sikkerhedsorganisationen er påkrævet, sættes op, så virksomheder fremover skal have ti medarbejdere, før de har pligt til at oprette en sikkerhedsorganisation. Tidligere var grænsen ved fem medarbejdere. Stigende arbejdsløshed i Tyskland Arbejdsløshedsprocenten fortsætter med at stige i Tyskland - fra 9 pct. i maj 2001 til 9,5 pct. i maj 2002, viser en ny opgørelse fra Bundesanstalt für Arbeit. Samtidig er den sæsonkorrigerede ledighed steget med hele personer alene i maj måned 2002, og i de foregående fire måneder steg arbejdsløsheden med personer pr. måned. I alt var der i maj ,950 mio. arbejdsløse i Tyskland. Arbejdsløsheden falder i Danmark Arbejdsløsheden i Danmark er faldet, mens ledigheden samlet set er steget i EU-landene, viser en ny opgørelse fra Eurostat. I Danmark er arbejdsløsheden faldet fra 4,4 pct. i marts 2001 til 4,1 pct. i marts Ledighedsprocenten i EU som helhed er steget fra 7,4 pct. i april 2001 til 7,6 pct. i april Mobilitet for folk fra tredjelande EU vil forbedre mobiliteten for borgere fra tredjelande, der har lovligt ophold i EU. Det blev besluttet på beskæftigelsesog socialministrenes rådsmøde den 3. juni Det foreslås blandt andet, at der skal være mulighed for at tage retten til sociale ydelser og optjente rettigheder med til et andet EU-land for at lette jobskiftet. Danmark er dog ikke omfattet af disse regler på grund af det retlige forbehold. -lil

Arbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet

Arbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet 13. MAJ 2004 Flere af målene for de fire højtprioriterede arbejdsmiljøproblemer i regeringens og parternes Prioriteringsplan er stort set nået. Arbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet På bare to år,

Læs mere

Europa-Kommissionen: Afskaf efterlønnen

Europa-Kommissionen: Afskaf efterlønnen 15. APRIL 04 EFTERLØN EU-landene har netop givet hinanden håndslag på, at de vil efterleve henstillingerne fra den ekspertgruppe, der vil have fjernet de danske incitamenter til tidlig tilbagetrækning.

Læs mere

Flere kronisk syge beholder deres job

Flere kronisk syge beholder deres job 9. NOVEMBER 2000 SOCIALPOLITIK Siden 1994 er antallet af 28-aftaler, som er med til at fastholde og integrere kronisk syge i beskæftigelse, steget med knap 2.500 eller 37 pct. Flere kronisk syge beholder

Læs mere

Svage tilbringer år i projekter uden mål

Svage tilbringer år i projekter uden mål 26. APRIL 2001 8 REVALIDERING Forrevalidering ender ofte i langstrakte forløb uden klare mål og planer. Det er uheldigt, mener forskningschef. Indsatsen kan blive bedre, erkender Socialministeriet. Svage

Læs mere

Notat - Uddannelsestilbud til ledige

Notat - Uddannelsestilbud til ledige Notat - Uddannelsestilbud til ledige Bilag til mødesag vedrørende uddannelsestilbud til ledige Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 23. september 2013. Notatet redegør nærmere om hvilke uddannelsestilbud de

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

Somaliere er dyre - polakker er billigere

Somaliere er dyre - polakker er billigere 25. marts 2014 ARTIKEL Af David Elmer Somaliere er dyre - polakker er billigere En somalier eller iraker i Danmark modtager i gennemsnit næsten tre gange så meget i sociale ydelser som en polak og over

Læs mere

Privat sektor varsler fyringer Regeringen sparer nu varslingspuljen væk - netop som der er allermest brug for den.

Privat sektor varsler fyringer Regeringen sparer nu varslingspuljen væk - netop som der er allermest brug for den. 7. FEBRUAR 2002 2 BESKÆFTIGELSE Privat sektor varsler fyringer Regeringen sparer nu varslingspuljen væk - netop som der er allermest brug for den. 1.000 pers. omfattet pr. kvartal 7 6 5 4 3 2 1 0 Kilde:

Læs mere

Resultatrevision 2012. Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision 2012. Jobcenter Jammerbugt Resultatrevision 2012 Jobcenter Jammerbugt 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Ministermål 1: Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Ministermål 2: Permanente forsørgelsesordninger...

Læs mere

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007 Startrapport April 27 Side 1 af 2 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING...2 2. SITUATIONEN PÅ DET SYDDANSKE ARBEJDSMARKED...3 3. MINISTERENS MÅL OG REGIONALE RESULTATKRAV...4 4. SITUATIONEN FOR JOBCENTER...7

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 37 Indhold: Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Ledige er længere uden arbejde hos andre aktører

Læs mere

Nøgletalsrapport for

Nøgletalsrapport for UDKAST Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 Frederiksværk-Hundested Oktober 2007 Side 1 af 28 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A

Læs mere

Kontanthjælpsmodtagere dropper jobsøgning

Kontanthjælpsmodtagere dropper jobsøgning 24. OKTOBER 2002 RÅDIGHED Alle ledige er forpligtede til at søge aktivt efter job, men især blandt kontanthjælpsmodtagere er aktiviteten lav. 17 Kontanthjælpsmodtagere dropper jobsøgning Hovedparten af

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for gruppe 6 Bornholm Guldborgsund Kalundborg Lolland Odsherred Slagelse Østdanmark Vordingborg Vordingborg Østdanmark

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet

Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Februar 2008 (rev. 5. marts 08) Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet I dette notat gøres der rede for resultaterne

Læs mere

Nye ministermål for beskæftigelsesindsatsen på Jobindsats.dk

Nye ministermål for beskæftigelsesindsatsen på Jobindsats.dk Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 11, 16. maj 2011 Nye ministermål for beskæftigelsesindsatsen på Jobindsats.dk, side 1 Ny måling af rettidighed for samtaler med sygedagpengemodtagere,

Læs mere

Sammenfatning. December 1999. Dansk Arbejdsgiverforening

Sammenfatning. December 1999. Dansk Arbejdsgiverforening Sammenfatning December 1999 Dansk Arbejdsgiverforening Socialpolitikken & arbejdsmarkedet, sammenfatning Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 16 arbejdsgiverorganisationer

Læs mere

Oversigt over udenlandske virksomheder, der arbejder i Danmark

Oversigt over udenlandske virksomheder, der arbejder i Danmark Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 15, 13. april 2012 Oversigt over udenlandske virksomheder, der arbejder i Danmark, side 1 Ny jobindikator: Antal beskæftigede lønmodtagere, side

Læs mere

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 Del: Der skal saneres i overførselsindkomsterne. Ydelserne skal

Læs mere

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune Resultatrevision 2011 Ishøj Kommune April 2012 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Ishøj kommune 2011 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2011... 3 2. Scorecard - ministermål...

Læs mere

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2005 Oplag: 500 Danmarks Statistiks Trykkeri Pris: 126,00 kr. inkl. 25 pct. moms ISBN: 87-501-1478-6

Læs mere

10. JUNI 1999. end 90 pct. af tiden. I alt er der nu 129.000 marginaliserede, nye tal.

10. JUNI 1999. end 90 pct. af tiden. I alt er der nu 129.000 marginaliserede, nye tal. 10. JUNI 1999 10 MARGINALISERING Opsvinget er ikke kommet de mest ledige til gode. På et år er der blevet knap 10.000 flere dybt marginaliserede, der i tre år har været væk fra det ordinære arbejdsmarked

Læs mere

Resultatrevision 2009

Resultatrevision 2009 Resultatrevision 2009 M 1 Indhold. 1. Indledning 3 2. Sammenfatning 4 3. Gennemgang af resultatoversigten for 2009 Jobcenter Syddjurs 6 Ministermål 6 Forsørgelsesgrupper 9 Indsats 13 Besparelsespotentiale

Læs mere

MYTER OG FAKTA OM A-KASSEN

MYTER OG FAKTA OM A-KASSEN MYTER OG FAKTA OM A-KASSEN Myte 1: De danske rådighedsregler er for slappe, og derfor får de ledige, mulighed for at sige nej til relevant arbejde. I Danmark, skal alle ledige stå til rådighed fra første

Læs mere

Kvinder vælger lavest lønnede job

Kvinder vælger lavest lønnede job 1. MARTS 2001 LIGESTILLING Man kan ikke ud fra min undersøgelse påvise eller afvise nogen form for løndiskrimination, siger forskeren bag SFI s meget omtalte ligelønsanalyse. Kvinder vælger lavest lønnede

Læs mere

Myter og fakta. om beskæftigelsesindsatsen

Myter og fakta. om beskæftigelsesindsatsen Myter og fakta om beskæftigelsesindsatsen Myter og fakta om beskæftigelsesindsatsen Arbejdsløshed, beskæftigelse og aktivering. Det er med rette emner, der optager danskerne meget. Det er vigtigt, at vi

Læs mere

Myter og fakta om seniorer på arbejdsmarkedet

Myter og fakta om seniorer på arbejdsmarkedet Hold på seniormedarbejderne! Et par år ekstra gør en forskel. Det er Denne pjece om myter og fakta er budskabet i Beskæftigelsesministeriets udgivet op til konferencen Seniorer informations- og holdningskampagne

Læs mere

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål. Opfølgning på resultatmål 27. maj 2014 vedtog Ungeudvalget resultatmål for ungeindsatsen. Det blev også besluttet, at der løbende skal følges op på, hvordan det går med målopfyldelsen. Dette er første

Læs mere

Den danske model er et værn mod langtidsledighed

Den danske model er et værn mod langtidsledighed Den danske model er et værn mod langtidsledighed I Danmark er understøttelsen for langtidsledige forholdsvis høj. Alligevel er langtidsledigheden i Danmark relativt lav ovenikøbet trods det, at Danmark

Læs mere

Revalidering Personkreds Fører revalidering til ordinært arbejde?

Revalidering Personkreds Fører revalidering til ordinært arbejde? Revalidering Hvis en borger har begrænsninger i sin arbejdsevne, kan en mulighed være at få tilbudt revalidering. Revalidering kan bestå af erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage

Læs mere

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt brugere Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Brugerundersøgelse 2007 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater... 1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...

Læs mere

Unge indvandrere risikerer at blive tabt

Unge indvandrere risikerer at blive tabt 26. JUNI 2003 INTEGRATION Unge kvindelige indvandrere uddanner sig mere end deres brødre, men alligevel klarer de sig dårligere på arbejdsmarkedet, viser to undersøgelser. Unge indvandrere risikerer at

Læs mere

Analyser af langtidsledigheden

Analyser af langtidsledigheden Analyser af langtidsledigheden Maj 21 1. INTRODUKTION OG SAMMENFATNING... 3 1.1. Indledning...3 1.2. Sammenfatning af analyserapportens resultater...4 2. UDVIKLING I LANGTIDSLEDIGHEDEN... 6 2.1. Knap 75.

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 UIndhold:U HTUgens analyseth HTUgens temath HTFærre ledige og aktiverede i august TH Ny strategi skal sikre arbejdsmiljø HTUgens tendenserth HTal om konjunktur og arbejdsmarkedth

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget 1 i hele 1.000 kr. Borgerservice BF 2014 B0 2015 B0 2016 B0 2017 05.46 Tilbud til udlændinge 4.077 4.077 4.077 4.077 61 Kontanthjælp til udlændinge 4.077 4.077 4.077 4.077 65 Repatriering 0 0 0 0 05.57

Læs mere

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i sønderborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Sønderborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Sønderborg Kommune.

Læs mere

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.

Læs mere

Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune

Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune Unge under 30 år Dec 2011 1.327 2 0-12 1 Guldborgsund Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune Ifølge Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats skal de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Antal fleksjob i vækst

Antal fleksjob i vækst Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 18, 24. september 2013 Antal fleksjob i vækst, side 1 Flest kvinder i ressourceforløb, side 3 Nyt på Jobindsats.dk, side 4 Nøgletal, side 6 Antal

Læs mere

Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år

Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år Antallet af langtidsledige er i Midt- og Vestjylland steget med 3.000 personer det seneste år, hvilket svarer til en tredobling i antallet

Læs mere

af de enkelte regioners større varslede afskedigelser siden 1996, hvor man indførte nye regler for virksomhedernes varslinger.

af de enkelte regioners større varslede afskedigelser siden 1996, hvor man indførte nye regler for virksomhedernes varslinger. 21. JANUAR 1999 1 LEDIGHED Især i de jyske industri-regioner varslede virksomhederne i 3. og 4. kvartal 1998 nye og store afskedigelser.... der er ingen tvivl om, at vi ser de første tegn på en stagnation,

Læs mere

3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst

3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst 4. februar 2014 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen 3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst Udenlandske medarbejdere på DA-området er omfattet af en kollektiv overenskomst i omtrent samme omfang som deres

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråds studietur til Berlin 23. 24. oktober 2012

Det Lokale Beskæftigelsesråds studietur til Berlin 23. 24. oktober 2012 Det Lokale Beskæftigelsesråds studietur til Berlin 23. 24. oktober 2012 Efter ønske fra Det Lokale Beskæftigelsesråd i Aalborg Kommune var der arrangeret studietur til Berlin d. 23. 24. oktober 2012. Formålet

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014 Orientering om jobparate ledige over 30 år Med henblik på at give Beskæftigelsesudvalget en overordnet

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

Frygt for flaskehalse er overdrevet

Frygt for flaskehalse er overdrevet Den registrerede bruttoledighed er aktuelt på ca. pct. og relativt tæt på sit strukturelle niveau. Det har udløst bekymring for om arbejdsmarkedet allerede nu står over for flaskehalsproblemer. Bruttoledigheden,

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild

Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild Marts 2014 1 Resultatrevisionen har været i høring i Beskæftigelsesregionen og høringssvaret er vedlagt. Resultatrevisionen har ligeledes været i høring i Det

Læs mere

REVALIDERING. Det betaler sig at rette revalidering mod arbejdslivet via uddannelse eller optræning på arbejdspladserne, viser ny analyse.

REVALIDERING. Det betaler sig at rette revalidering mod arbejdslivet via uddannelse eller optræning på arbejdspladserne, viser ny analyse. REVALIDERING Det betaler sig at rette revalidering mod arbejdslivet via uddannelse eller optræning på arbejdspladserne, viser ny analyse. Knap seks ud af ti kommer i job efter et revalideringsforløb, men

Læs mere

Skærpede rådighedskrav har ingen effekt

Skærpede rådighedskrav har ingen effekt 8. NOVEMBER 2001 17 RÅDIGHED Skærpede rådighedskrav har ingen effekt Lovgivningen har strammet op på kontanthjælpsmodtageres pligt til at søge arbejde, men uden resultat. Selvom kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Resultatrevision 2012. Ishøj Kommune

Resultatrevision 2012. Ishøj Kommune Resultatrevision 2012 Ishøj Kommune April 2013 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Ishøj Kommune 2012 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2012... 3 2. Scorecard - ministermål...

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015 3. MARTS 216 INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 21 FOR FØRSTE GANG I FEM ÅR STIGER LØNNEN MERE I DANMARK END I UDLANDET INDEN FOR FREMSTILLING I udlandet steg lønnen 1,9 pct. inden for fremstilling

Læs mere

Ny rettidighedsmåling for modtagere af a- dagpenge og kontant- og starthjælp

Ny rettidighedsmåling for modtagere af a- dagpenge og kontant- og starthjælp Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 10, 2. februar 2011 Ny rettidighedsmåling for modtagere af a-dagpenge og kontant- og starthjælp, side 1 Ny måling af lediges bevægelser mellem matchkategori,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale

Læs mere

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127 Arbejdsmarked 1. Det danske arbejdsmarked Arbejdsmarked Figur 1 Erhvervsfrekvens for 16-66-årige 1981-2001 Procent 100 90 80 70 60 80 85 90 95 00 Mænd I alt Kvinder Flere kvinder på arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedsstatistikken

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ODENSE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ODENSE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ODENSE KOMMUNE Til Social- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Odense Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

Hver sjette ledig står ikke til rådighed

Hver sjette ledig står ikke til rådighed 3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 47 Indhold: Ugens tema Internationalt Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Normalisering af lønmodtagerbeskæftigelsen efter lockout EU-kommissionen:

Læs mere

Juni 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Gennemsnitligt antal ledige - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, juni 2001 juni 2005

Juni 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Gennemsnitligt antal ledige - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, juni 2001 juni 2005 Juni 2005 1. Ledigheden i Ledige i I faldt antallet af ledige og aktiverede fra 44.248 i juni 2004 til 40.309 i juni 2005. Det svarer til et fald på 8,9%. Det dækker over, at der er blevet 3.462 færre

Læs mere

Overgangsydelsens død skabte jobboom

Overgangsydelsens død skabte jobboom 3. JUNI 25 11 BESKÆFTIGELSE Overgangsydelsens død skabte jobboom De ældre har båret hele væksten i den danske beskæftigelse de seneste syv år. Årsagen er til dels afskaffelsen af overgangsydelsen. 1 9

Læs mere

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse 114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,

Læs mere

Hvilke kommuner er bedst?

Hvilke kommuner er bedst? 08-0772 - MELA - 14.04.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Hvilke kommuner er bedst? Beskæftigelsesministeriet har offentliggjort en analyserapport om omfanget af sygefraværet.

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

- Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats

- Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats Arbejdsgivernes forslag til ny beskæftigelsesindsats Arbejdsgivernes forslag til ny beskæftigelsesindsats - Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats 9. december 213 JBP Dok ID: 2893 Danmark har et af Europas

Læs mere

på enten en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse.

på enten en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse. 29. APRIL 1999 7 UDDANNELSE Unge, der nøjes med ét sabbatår eller mindre, tegner sig kun for to pct. af den samlede forsinkelse for en hel årgang studiestartere. Sen studiestart dræner arbejdsstyrken Arbejdsstyrken

Læs mere

Analysepapir 6. Effekter af aktiveringsindsatsen

Analysepapir 6. Effekter af aktiveringsindsatsen Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 6 Effekter af aktiveringsindsatsen Beskæftigelsesministeriet: Arbejdsmarkedsstyrelsen Departementet Styring af regional statslig niveau og beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Nettotilgangen til ledighed har siden 21 været tæt på nul

Læs mere

Beskæftigelse, uddannelse og job

Beskæftigelse, uddannelse og job En artikel fra KRITISK DEBAT Beskæftigelse, uddannelse og job Skrevet af: Poul Hansen Offentliggjort: 02. september 2007 Uddannelse betyder meget for, om man får job, hvilke job, man kan få og ikke mindst

Læs mere

Ændringer i strukturstatistikken hos DA

Ændringer i strukturstatistikken hos DA 11-0715 - poul - 28.07.2011 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Ændringer i strukturstatistikken hos DA En kort gennemgang af ændringerne i Dansk Arbejdsgiverforenings lønstatistikker

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

Beskæftigelsen i bilbranchen

Beskæftigelsen i bilbranchen Beskæftigelsen i bilbranchen Sammenfatning Bilbranchen har sammen med DI s kompetenceenhed Arbejdsmarkeds-politik lavet en ny analyse om beskæftigelsen. Den tegner en profil af bilbranchen, som på mange

Læs mere

Danmark investerer mest i efteruddannelse

Danmark investerer mest i efteruddannelse 7. OKTOBER 24 EFTERUDDANNELSE Både det offentlige og de danske virksomheder bruger væsentligt flere penge på voksen- og efteruddannelse end EU-partnerne, viser en ny analyse fra DA. 16 Danmark investerer

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Fyn. AMK-Syd 10-03-2016

Status på reformer og indsats RAR Fyn. AMK-Syd 10-03-2016 Status på reformer og indsats RAR Fyn AMK-Syd 10-03-2016 Marts 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en

Læs mere

Ikke desto mindre er det bemærkelsesværdigt, at halvdelen af de beskæftigede danskere er åbne over for at tage et job i Europa.

Ikke desto mindre er det bemærkelsesværdigt, at halvdelen af de beskæftigede danskere er åbne over for at tage et job i Europa. Notat Befolkningsundersøgelse om international jobmobilitet Til: Fra: Dansk Erhverv, LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller

Læs mere

TEMADRØFTELSE OM AKADEMIKERINDSATSEN BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET

TEMADRØFTELSE OM AKADEMIKERINDSATSEN BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET TEMADRØFTELSE OM AKADEMIKERINDSATSEN BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET TEMADRØFTELSE OM AKADEMIKERINDSATSEN DISPOSITION FOR PRÆSENTATIONEN 1. Udfordringer for akademikerne 2. Den nuværende akademikerindsats

Læs mere

Betingelserne for at visitere til fleksjob fremgår af 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og grundlaget for en afgørelse fremgår af lovens 70a.

Betingelserne for at visitere til fleksjob fremgår af 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og grundlaget for en afgørelse fremgår af lovens 70a. KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen Center for Driftsunderstøttelse NOTAT Januar 2012 Retsregler om tilkendelse af fleksjob Betingelserne for at visitere til fleksjob fremgår

Læs mere

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

UDKAST. til. 1. I 5, stk. 4, indsættes efter 54 a, : 68 a, stk. 4, og efter 69, stk. 4 og 5, indsættes: 69 j, stk. 11,.

UDKAST. til. 1. I 5, stk. 4, indsættes efter 54 a, : 68 a, stk. 4, og efter 69, stk. 4 og 5, indsættes: 69 j, stk. 11,. Beskæftigelsesudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Ændret ordlyd) BEU Alm.del Bilag 58 Offentligt UDKAST til Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Læs mere

Derfor vil Danske Fysioterapeuter i strategiplan 2016 have som mål at få flere og mere tilfredse medlemmer.

Derfor vil Danske Fysioterapeuter i strategiplan 2016 have som mål at få flere og mere tilfredse medlemmer. Notat Danske Fysioterapeuter Kommunikation Til: Hovedbestyrelsen Strategiplan 2016 Danske Fysioterapeuters vision er at sætte dagsorden for, hvordan befolkningen opnår mere sundhed og sikrer fysioterapeuter

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

April 2016. Økonomiske perspektiver ved investering i den kommunale beskæftigelsesindsats Beregningseksempler for Holstebro Kommune

April 2016. Økonomiske perspektiver ved investering i den kommunale beskæftigelsesindsats Beregningseksempler for Holstebro Kommune April 2016 Økonomiske perspektiver ved investering i den kommunale beskæftigelsesindsats Beregningseksempler for Holstebro Kommune Økonomiske perspektiver ved investering i den kommunale beskæftigelsesindsats

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 Beskæftigelsesindsatsen i Haderslev Kommune skal sikre, at kommunens borgere har mulighed for at deltage aktivt på arbejdsmarkedet, og at jobparate borgere hjælpes hurtigst muligt

Læs mere

RAR-Notat Vestjylland 2015

RAR-Notat Vestjylland 2015 RAR-Notat Vestjylland 215 Befolkning og arbejdsmarked Vestjylland blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Resumé Arbejdskraftens kompetencer er helt afgørende for værdiskabelsen i Danmark og dermed for

Læs mere

Notat om: Forventet regnskab pr. ultimo december 2015 - Beskæftigelsesudvalget. Økonomi og Analyse

Notat om: Forventet regnskab pr. ultimo december 2015 - Beskæftigelsesudvalget. Økonomi og Analyse Notat om: pr. ultimo december - Beskæftigelsesudvalget Økonomi og Analyse Sagsbehandler: Rikke Hentze Dato: 19. januar 2016 J. nr.: 16/000536-002 pr. ultimo december Beskæftigelsesudvalget Nedenfor gives

Læs mere

To streger under facit Nyt kapitel

To streger under facit Nyt kapitel To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset

Læs mere

Choktal afslører kæmpe frafald

Choktal afslører kæmpe frafald LO S NYHEDSBREV 12 1999 Uddannelse I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Choktal afslører kæmpe frafald............. 1 20 pct. af de unge, der starter på en erhvervsrettet ungdomsuddannelse afbryder uddannelsen

Læs mere

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom

Læs mere

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Krisen har medført en betydelig stigning i arbejdsløsheden, hvor der er i dag over 1. personer, der står uden job. Når man ser på ledigheden fordelt på uddannelsesgrupper

Læs mere