Ældre får lige så ofte arbejde som yngre
|
|
- Arnold Thomsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 13. JUNI ARBEJDSMARKED Ældre ledige, der bliver henvist til en jobsamtale, har nøjagtigt de samme chancer for at komme i arbejde igen som yngre ledige. Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen, Ældre får lige så ofte arbejde som yngre Fordi man har rundet 50 år, betyder det ikke, at man er uønsket på arbejdsmarkedet. Ledige seniorer kommer lige så ofte i arbejde som yngre ledige, når de bliver henvist til en jobsamtale af AF. Det viser en ny særkørsel, som Arbejdsmarkedsstyrelsen har foretaget for ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda, og som er med til at ramme en tyk pæl igennem en af de mest sejlivede myter på arbejdsmarkedet - myten om, at ældre ledige ikke kan komme tilbage i arbejde, når de er blevet ledige i en høj alder. Direktør i Arbejdsmarkedsstyrelsen, Lars Goldschmidt, siger: Vores tal viser, at der er et arbejdsmarkedspotentiale blandt ældre ledige, og at det kan lade sig gøre at få dem i job. Hver tredje henviste kommer i job Styrelsen går selv forrest med at mane myten i jorden: I et notat fra styrelsen Så mange ældre kommer i job Andel henviste dagpengemodtagere, der kommer i job, i pct I alt År Ledige på den anden side af 50 år kommer lige så ofte i job, når de formidles, som ledige i alderen år, viser tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Kun blandt de helt unge - under 24 år - er der en højere jobsuccesrate. om arbejdsmarkedssituationen for årige hedder det blandt andet, at billedet ikke altid er retvisende, når forskere og organisationer i den seneste tid har beskrevet de ældre på arbejdsmarkedet som en gruppe, der har det meget vanskeligt. Notatet konkluderer videre, at..der generelt er behov for et væsentligt mere differentieret syn på aldersgruppen år, end det er kommet til udtryk i den offentlige debat samt diverse undersøgelser. Et blik på figuren bekræfter også, at seniorerne klarer sig lige så godt som andre på arbejdsmarkedet, der har passeret 25- års alderen. Faktisk får én ud af tre ledige mellem 50 og 54 år, der bliver formidlet til en jobsamtale, også jobbet. Og det tal er højt, når man tager i betragtning, at der typisk henvises to til tre ledige til et job. Det samme gør sig gældende for den gruppe, der er mellem 55 og 59 år, og som ofte anses for at være den vanskeligste gruppe at få tilbage på arbejdsmarkedet. Kun de helt unge - under 25 år - har en højere succesrate, når de bliver formidlet til job. Behov for kvalificeret formidling Direktør i Arbejdsmarkedsstyrelsen, Lars Goldschmidt, glæder sig over, at formidlingsindsatsen har effekt: Tallene viser, at AF foretager en kvalificeret henvisning af ældre ledige, mener han. LEDER Voksen- og efteruddannelse skal være arbejdsmarkedsrettet, hedder det i lederen. Side 2 UDDANNELSE En erhvervsuddannelse er den sikreste vej til en karriere som leder, viser nye tal. Side 3 REVALIDERING Revalidering bruges til at give en høj ydelse til personer, der ikke er i målgruppen. Side 4
2 13. JUNI 2002 SIDE 2 ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade København V Telefon Telefax Ansvarshavende: Kommunikationschef Svend Bie Redaktør: Flemming Andersen Journalist: Anders Lau Studentermedhjælper: Lise Lester Administration: Birgit Rasmussen agenda@da.dk Internet: (under gruppen Presse ) Årsabonnement på trykt udgave: 450 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis udgave, der bestilles på agenda@da.dk Oplag: ISSN: Ifølge Lars Goldschmidt henviser AF kun ledige i det omfang, man vurderer, at der er en rimelig chance for, at de også får jobbet. Derfor mener han heller ikke, at der nødvendigvis er behov for mere formidling af gruppen af ældre. Der er behov for kvalitativ fremfor kvantitativ formidling. Og man kan ikke bare konkludere, at ældres ledighed falder, hvis AF henviser flere ældre. Men vi vil naturligvis forsøge at forbedre indsatsen, siger han. Høj ledighed skyldes andre forhold Ledigheden for årige var i marts 2002 ét procentpoint højere end den samlede ledighed på 5 pct. Og ledigheden må jo have en årsag. Tidligere analyser viser, at årsagen måske snarere skal findes i arbejdsmarkedspolitikken og hos de ledige selv. For eksempel viser en analyse, at ældre holder op med at efteruddanne sig, når de nærmer sig efterlønsalderen. Det kan rent kvalifikationsmæssigt være med til at stille dem ringere end andre grupper. En særkørsel fra Danmarks Statistik har desuden vist, at ældre ikke står til rådighed for arbejde i samme omfang som yngre ledige. Endelig har andre analyser peget på, at næsten alle ældre ledige på år selv vælger at forblive på passiv forsørgelse fremfor at komme i et målrettet aktiveringstilbud, der kvalificerer dem til job på områder, hvor virksomhederne har brug for medarbejdere. Også kun nogle få procent af de ledige over 60 år er i aktivering, selvom de formelt skal aktiveres hurtigere end andre. De omtalte analyser er alle offentliggjort i ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda 2002 nr. 3, 4, 8 og 9. - anl Behov for målrettet efteruddannelse ARBEJDS RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK Af Jørn Neergaard Larsen, L E D E R Dansk Arbejdsgiverforening Uddannelse er godt. Men set fra arbejdsgiverside er det sådan, at uddannelse begrundet med arbejdsmarkedets behov er endnu bedre. Den nye regering har flyttet arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) fra Beskæftigelsesministeriet til Undervisningsministeriet, selv om man næppe kan sige, at Undervisningsministeriet har tradition for at styre efter arbejdsmarkedspolitiske mål, men mere har arbejdet med uddannelsespolitiske mål i retning af befolkningens helt generelle viden og kunnen. Dansk Arbejdsgiverforening er enig i denne sammenlægning, fordi ministerierne og deres respektive skoler i alt for mange år på uskøn måde har sloges om markedet for voksen-efteruddannelse (VEU). DA ser gerne, at interessen for efteruddannelse øges. Men helst den efteruddannelse, hvor medarbejderne søger efteruddannelse, der betyder en opkvalificering eller på anden vis er begrundet med beskæftigelsesmæssige hensyn. I dag gennemføres og finansieres eksempelvis både erhvervsrettede chaufføruddannelser og engelsk-kurser til private fritidsorienterede formål via AUF Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering, som efter loven alene skal finansiere erhvervsrettet efteruddannelse. Dermed er arbejdsgiverne vidne til en kamp mellem den individuelle efteruddannelse og efteruddannelse målrettet virksomhedernes behov. Og hver gang, der gennemføres et fritidsorienteret kursus på arbejdsgivernes regning, går pengene fra den erhvervsrettede del. Tilbage står derfor det problem, at Undervisningsministeriet synes at have vanskeligt ved at skelne mellem erhvervsrettet efteruddannelse og uddannelse, som nærmest henhører til kategorien folkeoplysning. Hvis disse to typer efteruddannelse ikke adskilles på en klar og effektiv måde styringsmæssigt og finansieringsmæssigt kan skolerne og deres bestyrelser kun få det indtryk, at man fra politisk side finder de to formål ligestillede. Og så vil skolen selvfølgelig disponere efter, at hvis man lettere kan finde et hold inden for folkeoplysning, ja så kan den erhvervsrettede efteruddannelse vente til en anden gang. Men det giver ikke mening at have et erhvervsrettet voksenuddannelsessystem, der ikke imødekommer arbejdsmarkedspolitiske mål.
3 13. JUNI 2002 SIDE 3 UDDANNELSE Erhvervsuddannelse vejen til lederjob Sandsynligheden for at blive leder er størst med en erhvervsuddannelse. Det ville jeg ikke have troet, siger formanden for Teknisk Skoleforening. Hvis man drømmer om at blive leder, er den sikreste vej at tage en erhvervsuddannelse. 40 pct. af alle danske ledere på DA-området er nemlig erhvervsuddannede. Med dette overraskende resultat gøres der op med den udbredte forestilling om, at man skal have taget en lang videregående uddannelse for at blive leder. Det viser DA s StrukturStatistik 2001, der undersøger sammensætningen og lønniveauet for ledere på DA-området fordelt på overordnede ledere og mellemledere. Få med lang videregående uddannelse Undersøgelsen viser, at der er dobbelt så mange ledere med en erhvervsuddannelse som med en mellemlang videregående uddannelse - og fire gange så mange som antallet af ledere med en lang videregående uddannelse. 43 pct. af de overordnede ledere og 55 pct. af landets mellemledere har taget en erhvervsuddannelse, mens 9 pct. af begge ledertyper har en lang videregående uddannelse. Henholdsvis 21 pct. og 17 pct. har en mellemlang videregående uddannelse. Uddannelse betyder dog alligevel meget. Uddannelsesniveauet er nemlig generelt højere blandt ledere end hos almindelige lønmodtagere. Undersøgelsen 40 pct. af alle ledere har en erhvervsuddannelse Lederes uddannelse i 2001, pct. Ikke-erhvervsrettede uddannelser EFG-basisår, specialarbejderuddannelser m.v. Erhvervsuddannelse Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Lange videregående uddannelser Uoplyst Overordnede ledere 3 0, Mellemledere 5 0, viser således, at 30 pct. af alle overordnede ledere og 26 pct. af alle mellemledere har taget en lang eller mellemlang videregående uddannelse. Til sammenligning har kun 8 pct. af almindelige lønmodtagere taget en uddannelse inden for en af disse kategorier. Lang uddannelse, lang løncheck De længste uddannelser giver også de højeste cifre på lønchecken. Overordnede ledere med en erhvervsuddannelse tjener i gennemsnit knap kroner om måneden inklusive pension, både eget og arbejdsgiverens bidrag, mens overordnede ledere med en lang videregående uddannelse i gennemsnit tjener Overordnede ledere med en mellemlang videregående uddannelse tjener i gennemsnit kroner om måneden. Der er dog store regionale forskelle på lønniveauet. I Københavns og Frederiksberg Kommuner er månedslønnen knap 20 pct. over landsgennemsnittet, mens den er 20 pct. under på Bornholm. Overraskende resultat Formanden for Teknisk Skoleforening og LO-Storkøbenhavn, Peter Kay Mortensen, er overrasket over, at der er så mange ledere med en erhvervsuddannelse. Forklaringen kan være, at vi i Danmark har en erhvervsstruktur med mange små og mellemstore virksomheder, hvor for eksempel en håndværker sagtens kan ende på en ledende post, siger Peter Kay Mortensen. Samtidig mener han, at resultatet viser, at erhvervsuddannelserne giver både bredde og dybde, og at mange formentlig også har taget efteruddannelse for at kunne leve op til de moderne ledelseskrav. -lil Kilde: DA s StrukturStatistik Der er dobbelt så mange ledere i Danmark med en erhvervsuddannelse som med en mellemlang videregående uddannelse, og fire gange så mange som med en lang videregående uddannelse.
4 13. JUNI 2002 SIDE 4 REVALIDERING Mange har økonomiske incitamenter til at komme i revalidering, og flere undersøgelser indikerer, at bestemte grupper er overrepræsenterede i ordningen. Revalidering bruges som høj kontanthjælp Meget tyder på, at revalidering i mange tilfælde bliver brugt af kommunerne til at give en højere social ydelse til en del unge, enlige forsørgere og indvandrere, der slet ikke er i målgruppen for revalidering, men burde få kontanthjælp. Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der foregår en betydelig trafik fra kontanthjælpssystemet til mere økonomisk fordelagtige ordninger som revalidering og kommunal aktivering. En række analyser indikerer, at revalidering bruges ud over hensigten i loven, og at instrumentet ikke virker for alle de grupper, det anvendes overfor. Ifølge Lov om aktiv socialpolitik er revalidering et tilbud til personer, der har nedsat arbejdsevne, og må kun tilbydes, når alle andre muligheder er udtømt. Stort økonomisk incitament Tallene fra Beskæftigelsesministeriet, der er offentliggjort i analyserapporten bag debatoplægget Flere i arbejde, viser, at næsten 40 pct. af de personer, der forlader kontanthjælp, går til andre højere sociale ydelser i revalidering eller kommunal aktivering. I dag er godt helårspersoner i revalidering, og der er en ikke-forklaret overrepræsentation af bestemte grupper i ordningen, når man ser det i forhold til lovens formål. Så meget tjener kontanthjælpsmodtagere ved skift Ændring i rådighedsbeløb for gift med to børn, pct. 150 Passiv kontanthjælp = Kontanthjælp Individuel jobtræning Revalidering Offentlig jobtræning Ordinær beskæftigelse (100 kr. pr time) Note: For gifte par er ægtefællen beskæftiget. Rådighedsbeløbet udgør disponipel indkomst efter skat, daginstitutionsbetaling og husleje. For at få belyst betydningen af aftrapningen af boligstøtte betragtes alene familietyper med lejebolig. Der er regnet med, at personer i beskæftigelse er medlem af en a-kasse. Kilde: Beskæftigelsesministeriet, Revalideringsydelsen og aktiveringsydelsen er markant højere end kontanthjælpsydelsen og kan stort set konkurrere med et job med en timeløn på 100 kr. Afhængig af om man er gift, har børn, er enlig forsørger, eller der er andre særlige forhold, kan et skifte fra kontanthjælp til revalidering føre til en kontant forøgelse af rådighedsbeløb på op til ca. 40 pct., viser ministeriets analyse. Den enkelte har således et klart økonomisk incitament til at gå i den retning - og revalideringsydelsen kan stort set konkurrere med et job til en timeløn på 100 kr. Det er der også for unge revalidender under 25 år, selv om loven formelt kun berettiger dem til 50 pct. af revalideringsydelsen. En DA-analyse viste således sidste år, at mange unge revalidender alligevel får en højere ydelse på op til kr. om året, selv om de ikke har forsørgelsesforpligtelser. Til sammenligning fik studerende på SU kr. årligt, og mange i revalidender er ligesom dem i gang med en ordinær uddannelse. Næsten halvdelen er unge Tesen om, at brugen af revalidering overskrider lovens formål, støttes også af en undersøgelse fra SFI i år, der peger på, at nogle grupper er voldsomt overrepræsenterede i revalideringssystemet. For det første er der en voldsom overrepræsentation af unge. 44 pct. af de personer, der afsluttede et revalideringsforløb i 1999, var unge mellem 20 og 29 år, selv om gruppen kun udgjorde 24 pct. af befolkningen. Samtidig var andelen af enlige forsørgere i revalidering tre gange så høj som deres andel i befolkningen - og andelen af indvandere var fire gange så høj som i befolkningen. Disse grupper hører kun til målgruppen for revalidering, hvis de har nedsat arbejdsevne. SFI-undersøgelsen viste også, at instrumentet slet ikke mindskede indvandrernes afhængighed af offentlig forsørgelse. En DA-undersøgelse har desuden vist, at kun syv pct. af revalidenderne har været ramt af en arbejdsskade eller erhvervssygdom, før de kom i revalidering, selv om gruppen er en del af den lovmæssige kernemålgruppe. - anl
5 13. JUNI 2002 SIDE 5 NOTA BENE Succes for seniorer Seniornetværkene har så meget succes med at skaffe personer i arbejde, at det truer de enkelte netværk, skriver Ritzau. Problemet er, at hver gang en senior kommer i arbejde, mister netværket et medlem, og de er derfor afhængige af hele tiden at kunne finde nye medlemmer. I 2002 er 304 seniorer kommet i arbejde gennem seniornetværkene. Et seniornetværk er et netvært af seniorer, der forsøger at hjælpe hinanden i arbejde. Stigning i arbejdsomkostninger De samlede arbejdsomkostninger er steget med 4,5 pct. fra 1. kvartal 2001 til 1. kvartal 2002, viser en DA-opgørelse. Lønmodtagernes samlede fortjeneste pr. time er i gennemsnit steget 4,4 pct., mens virksomhedernes øvrige arbejdsomkostninger er steget 0,1 procentpoint i perioden. Til sammenligning viser de seneste indikatorer, at lønudviklingen i udlandet aktuelt vokser med ca. 3 pct. på årsbasis. Arbejdsmiljøafgift afskaffet Fra den 1. januar 2003 skal virksomhederne ikke længere betale arbejdsmiljøafgift og for visse brancher være underlagt gebyrbelagte tilsyn. Det er resultatet af tre netop vedtagne lovforslag, der er en del af regeringens arbejdsmiljøpolitik. Samtidig betyder ændringerne, at grænsen for, hvornår sikkerhedsorganisationen er påkrævet, sættes op, så virksomheder fremover skal have ti medarbejdere, før de har pligt til at oprette en sikkerhedsorganisation. Tidligere var grænsen ved fem medarbejdere. Stigende arbejdsløshed i Tyskland Arbejdsløshedsprocenten fortsætter med at stige i Tyskland - fra 9 pct. i maj 2001 til 9,5 pct. i maj 2002, viser en ny opgørelse fra Bundesanstalt für Arbeit. Samtidig er den sæsonkorrigerede ledighed steget med hele personer alene i maj måned 2002, og i de foregående fire måneder steg arbejdsløsheden med personer pr. måned. I alt var der i maj ,950 mio. arbejdsløse i Tyskland. Arbejdsløsheden falder i Danmark Arbejdsløsheden i Danmark er faldet, mens ledigheden samlet set er steget i EU-landene, viser en ny opgørelse fra Eurostat. I Danmark er arbejdsløsheden faldet fra 4,4 pct. i marts 2001 til 4,1 pct. i marts Ledighedsprocenten i EU som helhed er steget fra 7,4 pct. i april 2001 til 7,6 pct. i april Mobilitet for folk fra tredjelande EU vil forbedre mobiliteten for borgere fra tredjelande, der har lovligt ophold i EU. Det blev besluttet på beskæftigelsesog socialministrenes rådsmøde den 3. juni Det foreslås blandt andet, at der skal være mulighed for at tage retten til sociale ydelser og optjente rettigheder med til et andet EU-land for at lette jobskiftet. Danmark er dog ikke omfattet af disse regler på grund af det retlige forbehold. -lil
Arbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet
13. MAJ 2004 Flere af målene for de fire højtprioriterede arbejdsmiljøproblemer i regeringens og parternes Prioriteringsplan er stort set nået. Arbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet På bare to år,
Læs mereEuropa-Kommissionen: Afskaf efterlønnen
15. APRIL 04 EFTERLØN EU-landene har netop givet hinanden håndslag på, at de vil efterleve henstillingerne fra den ekspertgruppe, der vil have fjernet de danske incitamenter til tidlig tilbagetrækning.
Læs mereSomaliere er dyre - polakker er billigere
25. marts 2014 ARTIKEL Af David Elmer Somaliere er dyre - polakker er billigere En somalier eller iraker i Danmark modtager i gennemsnit næsten tre gange så meget i sociale ydelser som en polak og over
Læs mereDebatoplæg om det rummelige arbejdsmarked
Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan
Læs mereNotat - Uddannelsestilbud til ledige
Notat - Uddannelsestilbud til ledige Bilag til mødesag vedrørende uddannelsestilbud til ledige Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 23. september 2013. Notatet redegør nærmere om hvilke uddannelsestilbud de
Læs mereFlere kronisk syge beholder deres job
9. NOVEMBER 2000 SOCIALPOLITIK Siden 1994 er antallet af 28-aftaler, som er med til at fastholde og integrere kronisk syge i beskæftigelse, steget med knap 2.500 eller 37 pct. Flere kronisk syge beholder
Læs mereSvage tilbringer år i projekter uden mål
26. APRIL 2001 8 REVALIDERING Forrevalidering ender ofte i langstrakte forløb uden klare mål og planer. Det er uheldigt, mener forskningschef. Indsatsen kan blive bedre, erkender Socialministeriet. Svage
Læs mereMyter og fakta om seniorer på arbejdsmarkedet
Hold på seniormedarbejderne! Et par år ekstra gør en forskel. Det er Denne pjece om myter og fakta er budskabet i Beskæftigelsesministeriets udgivet op til konferencen Seniorer informations- og holdningskampagne
Læs mereNøgletalsrapport for
UDKAST Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 Frederiksværk-Hundested Oktober 2007 Side 1 af 28 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A
Læs mereMYTER OG FAKTA OM A-KASSEN
MYTER OG FAKTA OM A-KASSEN Myte 1: De danske rådighedsregler er for slappe, og derfor får de ledige, mulighed for at sige nej til relevant arbejde. I Danmark, skal alle ledige stå til rådighed fra første
Læs mereNye ministermål for beskæftigelsesindsatsen på Jobindsats.dk
Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 11, 16. maj 2011 Nye ministermål for beskæftigelsesindsatsen på Jobindsats.dk, side 1 Ny måling af rettidighed for samtaler med sygedagpengemodtagere,
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 37 Indhold: Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Ledige er længere uden arbejde hos andre aktører
Læs mereSådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i sønderborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Sønderborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Sønderborg Kommune.
Læs mereResultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Februar 2008 (rev. 5. marts 08) Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet I dette notat gøres der rede for resultaterne
Læs mereBeskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for gruppe 6 Bornholm Guldborgsund Kalundborg Lolland Odsherred Slagelse Østdanmark Vordingborg Vordingborg Østdanmark
Læs mereResultatrevision 2012. Jobcenter Jammerbugt
Resultatrevision 2012 Jobcenter Jammerbugt 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Ministermål 1: Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Ministermål 2: Permanente forsørgelsesordninger...
Læs mereAntal fleksjob i vækst
Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 18, 24. september 2013 Antal fleksjob i vækst, side 1 Flest kvinder i ressourceforløb, side 3 Nyt på Jobindsats.dk, side 4 Nøgletal, side 6 Antal
Læs mereDen danske model er et værn mod langtidsledighed
Den danske model er et værn mod langtidsledighed I Danmark er understøttelsen for langtidsledige forholdsvis høj. Alligevel er langtidsledigheden i Danmark relativt lav ovenikøbet trods det, at Danmark
Læs merePå alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
Læs mereI arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.
Opfølgning på resultatmål 27. maj 2014 vedtog Ungeudvalget resultatmål for ungeindsatsen. Det blev også besluttet, at der løbende skal følges op på, hvordan det går med målopfyldelsen. Dette er første
Læs mereResultatrevision 2011. Ishøj Kommune
Resultatrevision 2011 Ishøj Kommune April 2012 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Ishøj kommune 2011 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2011... 3 2. Scorecard - ministermål...
Læs mereResultatrevision 2009
Resultatrevision 2009 M 1 Indhold. 1. Indledning 3 2. Sammenfatning 4 3. Gennemgang af resultatoversigten for 2009 Jobcenter Syddjurs 6 Ministermål 6 Forsørgelsesgrupper 9 Indsats 13 Besparelsespotentiale
Læs mereRevalidering Personkreds Fører revalidering til ordinært arbejde?
Revalidering Hvis en borger har begrænsninger i sin arbejdsevne, kan en mulighed være at få tilbudt revalidering. Revalidering kan bestå af erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage
Læs mereMyter og fakta. om beskæftigelsesindsatsen
Myter og fakta om beskæftigelsesindsatsen Myter og fakta om beskæftigelsesindsatsen Arbejdsløshed, beskæftigelse og aktivering. Det er med rette emner, der optager danskerne meget. Det er vigtigt, at vi
Læs mereStartrapport Jobcenter Nordfyn April 2007
Startrapport April 27 Side 1 af 2 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING...2 2. SITUATIONEN PÅ DET SYDDANSKE ARBEJDSMARKED...3 3. MINISTERENS MÅL OG REGIONALE RESULTATKRAV...4 4. SITUATIONEN FOR JOBCENTER...7
Læs mereKøn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov
Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereØkonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014 Orientering om jobparate ledige over 30 år Med henblik på at give Beskæftigelsesudvalget en overordnet
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereKarakteristik af unge under uddannelse
Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger
Læs merePrivat sektor varsler fyringer Regeringen sparer nu varslingspuljen væk - netop som der er allermest brug for den.
7. FEBRUAR 2002 2 BESKÆFTIGELSE Privat sektor varsler fyringer Regeringen sparer nu varslingspuljen væk - netop som der er allermest brug for den. 1.000 pers. omfattet pr. kvartal 7 6 5 4 3 2 1 0 Kilde:
Læs mereLangtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år
Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år Antallet af langtidsledige er i Midt- og Vestjylland steget med 3.000 personer det seneste år, hvilket svarer til en tredobling i antallet
Læs mereOversigt over udenlandske virksomheder, der arbejder i Danmark
Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 15, 13. april 2012 Oversigt over udenlandske virksomheder, der arbejder i Danmark, side 1 Ny jobindikator: Antal beskæftigede lønmodtagere, side
Læs merePrognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011
Prognose for udviklingen i brugen af efterløn Notat AK-Samvirke, 14. januar 2011 1 I den verserende efterlønsdebat har der været en del bud på, hvilke økonomiske konsekvenser en afskaffelse af efterlønnen
Læs mereSammenfatning. December 1999. Dansk Arbejdsgiverforening
Sammenfatning December 1999 Dansk Arbejdsgiverforening Socialpolitikken & arbejdsmarkedet, sammenfatning Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 16 arbejdsgiverorganisationer
Læs mereBørn i lavindkomstfamilier KORT & KLART
Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,
Læs mereKontanthjælpsmodtagere dropper jobsøgning
24. OKTOBER 2002 RÅDIGHED Alle ledige er forpligtede til at søge aktivt efter job, men især blandt kontanthjælpsmodtagere er aktiviteten lav. 17 Kontanthjælpsmodtagere dropper jobsøgning Hovedparten af
Læs mereResultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune
Unge under 30 år Dec 2011 1.327 2 0-12 1 Guldborgsund Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune Ifølge Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats skal de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen
Læs mereFrygt for flaskehalse er overdrevet
Den registrerede bruttoledighed er aktuelt på ca. pct. og relativt tæt på sit strukturelle niveau. Det har udløst bekymring for om arbejdsmarkedet allerede nu står over for flaskehalsproblemer. Bruttoledigheden,
Læs mereIkke desto mindre er det bemærkelsesværdigt, at halvdelen af de beskæftigede danskere er åbne over for at tage et job i Europa.
Notat Befolkningsundersøgelse om international jobmobilitet Til: Fra: Dansk Erhverv, LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller
Læs mereExecutive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007
Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt brugere Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Brugerundersøgelse 2007 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater... 1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...
Læs mereAnalyser af langtidsledigheden
Analyser af langtidsledigheden Maj 21 1. INTRODUKTION OG SAMMENFATNING... 3 1.1. Indledning...3 1.2. Sammenfatning af analyserapportens resultater...4 2. UDVIKLING I LANGTIDSLEDIGHEDEN... 6 2.1. Knap 75.
Læs mereBeskæftigelsesudvalget
1 i hele 1.000 kr. Borgerservice BF 2014 B0 2015 B0 2016 B0 2017 05.46 Tilbud til udlændinge 4.077 4.077 4.077 4.077 61 Kontanthjælp til udlændinge 4.077 4.077 4.077 4.077 65 Repatriering 0 0 0 0 05.57
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 UIndhold:U HTUgens analyseth HTUgens temath HTFærre ledige og aktiverede i august TH Ny strategi skal sikre arbejdsmiljø HTUgens tendenserth HTal om konjunktur og arbejdsmarkedth
Læs mereBeskæftigelse, uddannelse og job
En artikel fra KRITISK DEBAT Beskæftigelse, uddannelse og job Skrevet af: Poul Hansen Offentliggjort: 02. september 2007 Uddannelse betyder meget for, om man får job, hvilke job, man kan få og ikke mindst
Læs mereTal for produktionsskoler i kalenderåret 2009
Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.
Læs mereFolkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER
Læs mereOPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00
OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 Del: Der skal saneres i overførselsindkomsterne. Ydelserne skal
Læs mereTillykke med, at Roskilde har fået en plads for anstændighed. Tillykke med det enorme arbejde,
Indvielsen af Anstændighedens Plads i Roskilde. Tale af Sara Glerup 16.04.16. Intro: Anstændigheden mangler plads Tillykke! Tillykke med, at Roskilde har fået en plads for anstændighed. Tillykke med det
Læs mereHVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION
HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom
Læs mereUdlændinge bliver væk fra danskkurser
25. januar 2015 ARTIKEL Af David Elmer Udlændinge bliver væk fra danskkurser Flygtninge og familiesammenførte går i gennemsnit glip af mere end hver fjerde danskundervisnings-time, fordi de ikke møder
Læs mereHvilke kommuner er bedst?
08-0772 - MELA - 14.04.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Hvilke kommuner er bedst? Beskæftigelsesministeriet har offentliggjort en analyserapport om omfanget af sygefraværet.
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ODENSE KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ODENSE KOMMUNE Til Social- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Odense Kommune I denne rapport sættes der
Læs mereVarighedsbegrænsning på sygedagpenge
Varighedsbegrænsning på sygedagpenge I denne analyse undersøges de dynamiske effekter (adfærdsændringer) af den generelle varighedsbegrænsning på sygedagpenge. Formålet med analysen er at identificere
Læs mere10. JUNI 1999. end 90 pct. af tiden. I alt er der nu 129.000 marginaliserede, nye tal.
10. JUNI 1999 10 MARGINALISERING Opsvinget er ikke kommet de mest ledige til gode. På et år er der blevet knap 10.000 flere dybt marginaliserede, der i tre år har været væk fra det ordinære arbejdsmarked
Læs mere3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst
4. februar 2014 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen 3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst Udenlandske medarbejdere på DA-området er omfattet af en kollektiv overenskomst i omtrent samme omfang som deres
Læs mereMange tunge kontanthjælpsmodtagere ender på førtidspension
Mange tunge kontanthjælpsmodtagere ender på førtidspension Ud af 1. kontanthjælpsmodtagere har omkring 3. modtaget kontanthjælp i mere end 3 år. Heraf har knap 9. personer modtaget kontanthjælp i mere
Læs mereDerfor vil Danske Fysioterapeuter i strategiplan 2016 have som mål at få flere og mere tilfredse medlemmer.
Notat Danske Fysioterapeuter Kommunikation Til: Hovedbestyrelsen Strategiplan 2016 Danske Fysioterapeuters vision er at sætte dagsorden for, hvordan befolkningen opnår mere sundhed og sikrer fysioterapeuter
Læs mere- Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats
Arbejdsgivernes forslag til ny beskæftigelsesindsats Arbejdsgivernes forslag til ny beskæftigelsesindsats - Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats 9. december 213 JBP Dok ID: 2893 Danmark har et af Europas
Læs mereFlygtninge er oftere selvstændige end danskere
21. marts 2016 ARTIKEL Af Kristian Stokholm Flygtninge er oftere selvstændige end danskere 11 procent af flygtninge i beskæftigelse er selvstændige, mens tallet for etniske danskere blot er 6 procent.
Læs mereOvergang til efterløn. Thomas Michael Nielsen
Overgang til efterløn Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2005 Oplag: 500 Danmarks Statistiks Trykkeri Pris: 126,00 kr. inkl. 25 pct. moms ISBN: 87-501-1478-6
Læs mereNy rettidighedsmåling for modtagere af a- dagpenge og kontant- og starthjælp
Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 10, 2. februar 2011 Ny rettidighedsmåling for modtagere af a-dagpenge og kontant- og starthjælp, side 1 Ny måling af lediges bevægelser mellem matchkategori,
Læs mereSTIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001
17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne
Læs mereINTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015
3. MARTS 216 INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 21 FOR FØRSTE GANG I FEM ÅR STIGER LØNNEN MERE I DANMARK END I UDLANDET INDEN FOR FREMSTILLING I udlandet steg lønnen 1,9 pct. inden for fremstilling
Læs mereINTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT
Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark
Læs mereÖresundskomiteens kulturundersøgelse 2013
Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.
Læs mereKritik: Nedslidte danskere får Europas højeste pensionsalder - UgebrevetA4.dk 05-11-2015 09:50:42
SENIORPROLETARIAT Kritik: Nedslidte danskere får Europas højeste pensionsalder Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Torsdag den 5. november 2015, 05:00 Del: En gruppe seniorer er for syge til at arbejde
Læs mereHarald Børsting 1. maj 2014
Harald Børsting 1. maj 2014 Lokale taler: Helsingør, København, Køge og Roskilde I LO har vi 1 million lønmodtagere. Det er 1 million stemmer i debatten. I debatten om arbejdsløshed og beskæftigelsespolitik.
Læs mereÆndringer i strukturstatistikken hos DA
11-0715 - poul - 28.07.2011 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Ændringer i strukturstatistikken hos DA En kort gennemgang af ændringerne i Dansk Arbejdsgiverforenings lønstatistikker
Læs mereMere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse
Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge
Beslutningsforslag nr. B 95 Folketinget 2009-10 OMTRYK 2. omtryk: Tabel indsat på side 3 Fremsat den 17. december 2009 af Lennart Damsbo-Andersen (S), Torben Hansen (S), Eigil Andersen (SF), Karsten Hønge
Læs mereUnge indvandrere risikerer at blive tabt
26. JUNI 2003 INTEGRATION Unge kvindelige indvandrere uddanner sig mere end deres brødre, men alligevel klarer de sig dårligere på arbejdsmarkedet, viser to undersøgelser. Unge indvandrere risikerer at
Læs mereUdviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland
25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,
Læs mere114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse
114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed
Læs mereStatus på reformer og indsats RAR Fyn. AMK-Syd 10-03-2016
Status på reformer og indsats RAR Fyn AMK-Syd 10-03-2016 Marts 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale
Læs mereTEMADRØFTELSE OM AKADEMIKERINDSATSEN BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET
TEMADRØFTELSE OM AKADEMIKERINDSATSEN BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET TEMADRØFTELSE OM AKADEMIKERINDSATSEN DISPOSITION FOR PRÆSENTATIONEN 1. Udfordringer for akademikerne 2. Den nuværende akademikerindsats
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereKvinder vælger lavest lønnede job
1. MARTS 2001 LIGESTILLING Man kan ikke ud fra min undersøgelse påvise eller afvise nogen form for løndiskrimination, siger forskeren bag SFI s meget omtalte ligelønsanalyse. Kvinder vælger lavest lønnede
Læs mereApril 2016. Økonomiske perspektiver ved investering i den kommunale beskæftigelsesindsats Beregningseksempler for Holstebro Kommune
April 2016 Økonomiske perspektiver ved investering i den kommunale beskæftigelsesindsats Beregningseksempler for Holstebro Kommune Økonomiske perspektiver ved investering i den kommunale beskæftigelsesindsats
Læs mereFleksibilitet i arbejdslivet
August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereDen sociale afstand bliver den mindre?
Den sociale afstand bliver den mindre? Bekæmpelse af negativ social arv er et erklæret mål for alle danske regeringer, uanset partifarve. Alle uanset familiemæssig og social baggrund skal have lige chancer
Læs mere3. Det nye arbejdsmarked
3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer
Læs mereSådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i svendborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Svendborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Svendborg Kommune.
Læs mereHøjtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt
Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Resumé Arbejdskraftens kompetencer er helt afgørende for værdiskabelsen i Danmark og dermed for
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 47 Indhold: Ugens tema Internationalt Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Normalisering af lønmodtagerbeskæftigelsen efter lockout EU-kommissionen:
Læs mere(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.
PDMWDOH 7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU ) OOHGSDUNHQ (Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. I dag bliver vi rost fra alle sider for vores fleksible arbejdsmarked og vores sociale
Læs mereNotat vedrørende borgere godkendt til fleksjob.
A s s e n s Nørregade 42 5620 Glamsbjerg Tel +45 64 74 70 00 Fax +45 64 45 19 47 www.jobnet.dk Journal nr.: Sagsbehandler: 23. juli 2009 Notat vedrørende borgere godkendt til fleksjob. Resume Lavkonjunkturen
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE
Læs mere2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover
Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes
Læs mereOm at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark
Arbejdsdirektoratet November 2008 Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. DEN DANSKE ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING...3 3. A-KASSERNE...4 4. HVORDAN BLIVER JEG MEDLEM AF EN
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs mereANALYSE. Revisorbranchen i tal. www.fsr.dk
Revisorbranchen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk. OM FSR ANALYSE
Læs mereKofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole
Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Mens disse linjer skrives er Kofoeds Skole i gang med et pilotprojekt for hjemløse polakker i
Læs mereFastholdelse og Rekruttering
Beskæftigelsesudvalget 2013-14 L 70 Bilag 2 Offentligt L I G E S T I L L L I N G S V U R D E R I N G A F L O V F O R S L A G November 2013 Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om
Læs mereL I G E S T I L L I N G S V U R D E R I N G A F L O V F O R S L A G
Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 L 151 Bilag 1 Offentligt L I G E S T I L L I N G S V U R D E R I N G A F L O V F O R S L A G December 2009 Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereTusindvis af danskere arbejder i udlandet
29. januar 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Tusindvis af danskere arbejder i udlandet Den fri bevægelighed på det globale arbejdsmarked gælder ikke kun den ene vej. Selv om fokus i debatten er rettet
Læs mereMedarbejderudvikling øger optimismen
TREPART AMU skal tilpasses efterspørgslen Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Onsdag den 2. september 2015, 05:00 Del: Der er hårdt brug for uddannelser, der i højere grad matcher virksomhedernes behov, mener
Læs mere