Bibliotekarerne skal på banen i folkeskolen

Transkript

1 BIBLIOTEKAR FORBUNDETS FAGMAGASIN JUNI 2014 Få det bedste ud af forandringer Synspunkt: POSITIV HOLDNING TIL FRIVILLIGE EFTERLYSES 06 Tema SØREN KLØJGAARD OM SAMARBEJDS- PLANER MED DANSK MAGIS- TERFORENING Bibliotekarerne skal på banen i folkeskolen

2 God sommer! Axiell & Bibliotheca ønsker alle kunder og samarbejdspartnere en rigtig god sommer! et travlt forår Foråret har igen været dejligt travlt i Axiell. Vi har lanceret en ny version af ddelibra - med Ims-integration, ny facebib, Udvidet prisforespørgsel og meget mere. Vi har udviklet løsninger i ddelibra til ddb understøttelse, Kmd opus integration, Centralbibliotekernes fælles indkøb af udenlandsk litteratur samt Valg+ integration. Vi fortsætter for fuld kraft efter sommerferien - med nye funktioner - eksempelvis håndtering af digital post i ddelibra og en ny tabletbaseret løsning til fremfinding af materialer. Indtil da - ønsker vi alle en dejlig og afslappende sommer! Axiell danmark A/s - stamholmen 157, 4. sal Hvidovre - tlf

3 12 06 TEMA EKSTRA LANG SKOLEDAG ENDER PÅ BIBLIOTEKET Skolereformen betyder en ny og længere skoledag. Men hvilken rolle kommer bibliotekerne til at spille? Hvad kan de byde ind med, og er der brug for bibliotekarernes kompetencer? INDHOLD 24 INTELLIGENT MATERIALESTYRING DELER VANDENE STRESS HVAD ER DET? i øvrigt Nyheder fra HB-mødet 36 Job og karriere 38 Debat 27 og 45 Nye stillinger 46 Arrangementer på vej 48 Nyt job Aktuelt interview: Et nummer til alle forskere 06 Formandens leder 08 Nyhedsoverblik 20 Bliv en strategisk medarbejder Forandringer er et vilkår på de fleste arbejdspladser, men hvordan tackler du dem bedst? 22 Guuud, kan en bibliotekar også det? 28 Synspunkt: Ta lige ja-hatten på 30 Fokus 32 Fra informationsspecialist i Bagsværd til spiltester i Montreal 34 Brug din forebygger 35 Resumeer fra Del Din Viden 40 Når de unge er målgruppen Artikel fra Del Din Viden Juni 2014 Perspektiv 3

4 Aktuelt interview Det globale initiativ ORCID sikrer præcis og permanent identifikation af alle forskere. Biblioteker ved danske universiteter og UC er har med støtte fra DEFF sat gang i udbredelsen af ORCID i Danmark. Målet er, at 80 procent af alle danske forskere er registreret i 2016, siger Mogens Sandfær, direktør på DTU Bibliotek, der koordinerer projektet. Et nummer til alle forskere TEKST SABRINE MØNSTED FOTO JAKOB BOSERUP Hvad er ORCID kort fortalt? - Det er en global database over forskere. Konkret får den enkelte forsker et 16-cifret nummer - et globalt idnummer - og en profil, når han eller hun registrerer sig i ORCID. Pointen er, at alt ens forskning, publikationer, oplæg, deltagelse i konferencer, projekter og så videre er tilknyttet ens unikke id-nummer, og dermed kan man være sikker på at høste frugterne af sin indsats. Det vil sige, at man ved en enkelt søgning kan få overblik over en forskers arbejde, hvor vedkommende arbejder eller en liste over, hvilke navne forskeren er kendt under. De danske bogstaver æ, ø og å giver eksempelvis mange kombinationer i internationale oversættelser. Det gør det også lettere at finde en forsker i et land som Kina, hvor 100 millioner hedder Wang til efternavn, eller i Korea, hvor der er ti millioner, der hedder Kim. Systemet sikre altså, at det er lettere at finde de enkelte forskere og se alt vedkommendes arbejde. Hvorfor skal vi have ORCID indført i Danmark nu? - Jo før danske forskere får deres ORCID-nummer, jo før kan både de og deres institutioner drage fordel af systemet. ORCID giver bedre dokumentation af forskningen, hvilket gavner på flere måder. Det sikrer for eksempel persistent forfatteridentifikation, altså at informationerne holder over lang tid i en webverden, hvor links ellers går døde, og forskere skifter arbejdsplads, område eller navn, hvilket vanskeliggør søgningen af dem og deres forskning. Lokale og nationale id-numre har ikke den store værdi i en forskningsverden på tværs af landegrænser og institutioner. Danmark vil være et af de første lande, der gør en samlet indsats for at få ORCID indført konsekvent for alle landets forskere, hvilket vi kan drage fordel af i en tid, hvor der er kamp om forskningsmidler, fordi ORCID også fungerer som markedsføring af forskningen og forskerne. Hvad betyder ORCID for forskningsbibliotekarernes arbejde? - På sigt betyder det, at forskningsregistrering og søgninger vil blive langt nemmere. I dag kræver det lange søgestrenge at være sikker på, at man finder al den forskning, der er tilknyttet en forsker. Men i første omgang betyder det vel ekstra arbejde at få forskerne registreret? - Ja, men det er det, vi har fået projektstøtte fra DEFF til. Dog bliver det givet en udfordring at få alle forskere til at bruge fem-ti minutter på noget så»kedeligt, administrativt, biblioteksagtigt«, som det at registrere sig. Vi kan gøre det meste af arbejdet for dem, men de skal lige ind over til sidst, fordi systemet vil sikre sig, at de findes i virkeligheden. I øjeblikket er kolleger fra Aalborg Universitetsbibliotek i gang med at lave markedsføringsmaterialet, som alle bibliotekerne kan bruge over for forskerne. Når projektet for alvor skydes i gang til september, bemander de sammen med kolleger fra Roskilde Universitetsbibliotek en Helpdesk, som projektbibliotekarerne kan trække på. Hvem er med i projektet? - Seks af landets otte universiteter, alle UC er og kulturområdets sektorforskere. 4 Perspektiv Juni 2014

5 Mogens Sandfær ved, at det kommer til at kræve ekstra benarbejde for forskningsbibliotekarerne at få forskerne til at registrere sig i ORCID. Derfor er der lagt en venskabelig kappestrid ind i projektet, der løber til midt i Størrelsen af den pose penge, de enkelte biblioteker får fra projektpuljen, afhænger af, hvor mange forskere de får i nettet, fortæller han. Juni 2014 Perspektiv 5

6 FORMANDENS LEDER Fagligt indhold er stadig drivkraften Da vi i Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse den 28. maj besluttede at gå i realitetsforhandlinger med Dansk Magisterforening om at indlede et administrativt samarbejde fra januar 2016, havde diskussioner om politik og nødvendighed været en fast del af dagsordenen på hovedbestyrelsesmøderne i mange måneder. For hvad skulle drive beslutningen om forbundets fremtid? Politiske drømme og visioner om et styrket fagligt fællesskab eller nødvendighed forstået som økonomiske og konkurrencemæssige faktorer? Svaret på dette spørgsmål har der faktisk ikke hersket så megen tvivl om. Hovedbestyrelsen ønskede fortsat at drive en fagforening med en stærk selvstændig profil og en klar stemme i den politiske debat, også selvom det koster. Den ønskede at bevare et politisk fokus med udgangspunkt i medlemmernes hverdag og behov, og det har den stået fast på. De økonomiske realiteter, der gjorde diskussionen om Bibliotekarforbundets fremtid uundgåelig, fordi de administrative udgifter ville udgøre for stor en del af forbundets budget, har den forholdt sig pragmatisk til, og den har gjort det nødvendige, altså løst en reel udfordring i forhold til de administrative udgifter her og nu. Men de økonomiske udfordringer er ikke blevet til en nødvendighedens politik, som har stjålet fokus fra det, der er omdrejningspunktet for et forbund som Bibliotekarforbundet, nemlig medlemmernes hverdag og konkrete behov. Aftalen med Dansk Magisterforening giver Bibliotekarforbundet mulighed for også fremover at fokusere på indholdet: Medlemmerne, værdierne, det faglige fællesskab, sikkerheden og trivslen på arbejdspladserne, udfordringerne på det brede arbejdsmarked og debatten om, hvordan medlemmerne tilfører værdi til samfundet. Selvom Bibliotekarforbundet flytter ind i et kontorfællesskab med Dansk Magisterforening vil kerneydelserne stadig være de samme. Hvis et medlem får problemer i arbejdslivet, er det også fremover en konsulent fra Bibliotekarforbundet, der hjælper. Medlemmerne vil stadig møde det serviceniveau og vidensniveau, de er vant til. Ud over besparelser på de administrative udgifter åbner et kontorfællesskab med en række andre akademiske organisationer samtidig op for muligheden for et fagligt samarbejde på tværs af forbund og fagligheder. Det vil stille os stærkere som forbund og komme medlemmerne til gavn i form af flere og bredere tilbud. Da jeg overtog formandsposten var min største opgave at sikre, at forbundet kom sikkert igennem en vanskelig proces, hvor fokus på økonomi ikke måtte gå ud over kvalitet. Med hovedbestyrelsens beslutning den 28. maj er der taget et vigtigt skridt, der sikrer Bibliotekarforbundet som selvstændig organisation. God sommer. Søren Kløjgaard Søren Kløjgaard skl@bf.dk 6 Perspektiv Juni 2014

7 NYHED ingen ridser er for dybe Kasserer du spil eller film pga. for dybe ridser? den nye Quicksand er billigere end genanskaffelse af bare 5 spil eller film! Vi er stolte over at præsentere nyeste skud på stammen af discreparationsmaskiner fra amerikanske VenMill: Den lille smarte Quicksand er en bror til vores sorte Hybrid-maskine, som på kort tid er blevet en favorit på mange biblioteker, når det gælder vedligeholdelse af musik-, DVD- og spilsamlinger. Men hvor du før skulle bruge op til 20 minutter på meget dybe ridser, kan reparationstiden nu reduceres markant! Ingen ridser er for dybe til Quicksand, som gør forarbejdet på få sekunder. Disc en færdiggøres herefter i din nuværende maskine på nogle ganske få minutter. Quicksand passer perfekt sammen med VMI Hybrid, VMI Buffer, VMI2550i, Disc-Go-Devil og Disc-Go-Roboto. Ring til os i dag eller se mere på sundsound.dk. SUND SOUND APS ENDRUP BYVEJ FREDENSBORG TLF MAIL@SUNDSOUND.DK SHOP December ONLINE 2013 PÅ SUNDSOUND.DK Perspektiv 7

8 overblik fra nettet bf.dk/fagmagasinetperspektiv 27. maj Giv brugerne adgang til alt Vejle Bibliotek har siden 2011 abonneret på den biblioteksbrønd, som alle biblioteker tilsluttet DDB (Danskernes Digitale Bibliotek), i en opdateret udgave får adgang til efter sommerferien. Fra starten tog de et valg. Brugerne skal have adgang til alt. - Vi har konsekvent valgt at slå alle de kilder til, som vi kunne. Vi vil give lånerne overblik over kilderne og adgang til så meget som muligt. På den måde kan de for eksempel se, hvilke muligheder de har, hvis en bog ikke er hjemme fysisk og i stedet låne den på ereolen, siger udviklingschef på biblioteket, Lilli Mortensen. Ikke alle de biblioteker, der løbende har tegnet abonnement på brønden, har været lige så modige som Vejle. Hos DBC, der driver og udvikler brønden, oplever man, at der blandt de biblioteker, der er tilmeldt, har været en vis forsigtighed med at give brugerne adgang til alt i brønden. I Vejle har de oplevet, at udlånet fra den engelske database Ebrary er gået fra udlån i 2011 til udlån i Det er sket efter, at de blev tilsluttet brønden i 2011, og databasen derfor er begyndt at dukke op i brugernes søgning. Det samme gør sig gældende med databasen Safari Tech Books, som brugerne fik adgang til i Det er kilder, som tidligere har været gemt lidt væk. Brugerne skulle vide, hvad de ledte efter, for at finde frem til dem, siger Lilli Mortensen. I Vejle kan brugerne selv klikke af på hjemmesiden, hvis de ikke ønsker alle henvisningerne i deres søgeresultat, men for eksempel kun vil se bøger. Samtidig med, at Vejle Bibliotekerne har åbnet for sluserne, har bibliotekarerne været på kursus i at formidle de nye ressourcer under sloganet: Har du husket din licens? - Så de gode udlånstal skyldes også, at bibliotekarerne har gjort en indsats for at formidle de nye ressourcer og få forklaret brugerne, hvordan hjemmesiden og søgningen fungerer, efter vi gav adgang til alle kilderne, siger Lilli Mortensen. 27. maj Den nationale databrønd fyldes Mønsted Efter sommerferien er DBC nået igennem alle DDB-bibliotekernes poster, der bliver gjort tilgængelige i den nationale databrønd. Bibliotekerne får adgang til den nationale brønd via DDB CMS et, der bliver DDB-bibliotekernes nye hjemmeside, der kan tilrettes lokalt efter behov. Den nationale databrønd er en videreudvikling af Brønd 2, som alle biblioteker siden 2010 har kunnet abonnere på. Det har cirka 40 biblioteker gjort. Når et bibliotek skal på brønden, som alle DDB-biblioteker nu skal, får det lavet et udtræk af sine poster. DBC formaterer dem og lægger dem i brønden. Herefter skal bibliotekerne selv ind i den såkaldte VIP-base og klikke af, hvilke kilder, de vil give brugerne adgang til, og som dermed vil dukke op i søgeresultatet. Vejle Bibliotekerne har været på Brønd 2 siden 2011, og har fået deres licenser mere i spil efter, at de valgte at stille samtlige kilder til rådighed for brugerne. 27. maj EU-dom: et skridt mod mere privatliv Mønsted Der flyder masser af data om os rundt på nettet - uden vores kontrol. EU-Domstolen har nu afsagt en dom, der kræver, at Google fjerner et hyperlink til en side i en spansk avis, hvor en mand er nævnt i forbindelse med en tvangsauktion. En principiel dom, som er et skridt mod mere selvbestemmelse på nettet, mener forsker ved Institut for Menneskerettigheder, Rikke Frank Jørgensen.»Den her meget principielle dom giver dig en mulighed, som du ikke har haft før, nemlig at få fjernet links om dig selv på nettet.dommen går imod Googles selvopfattelse, fordi de nu bliver ansvarlige for håndteringen af personoplysninger, ligesom for eksempel læger er,«siger hun til dagbladet Politiken. Man skal henvende sig til Google i Danmark, hvis der er oplysninger, man ønsker fjernet. Der er også fokus på databeskyttelse i EU, hvor det 17 år gamle direktiv om databeskyttelse er forældet. Kommissionen har derfor foreslået en forordning, der skal gælde som lov, hvis den bliver vedtaget af medlemslandene. Punkterne er blandt andet: Sociale tjenester skal forklare kunderne bedre, hvad der sker med deres oplysninger, så brugeren kan give eksplicit tilladelse til det. Retten til at få slettet alle personlige oplysninger. 20. maj Mønsted Akademiseringsindsats belønnes Den 13. maj uddelte Per Hasle, rektor på Det Informationsvidenskabelige Akademi, P.F. Suhm-prisen til tre markante skikkelser i faget, nemlig Dorte Skot-Hansen, lektor ved IVA, Jens Thorhauge, forhenværende direktør i Styrelsen for Bibliotek og Medier, og Pernille Drost, forhenværende formand for Bibliotekarforbundet, der i dag er vicedirektør på Nationalbiblioteket. Pernille Drosts store indsats for at akademisere faget blev fremhævet som begrundelse for at tildele hende prisen. I motivationen lyder det blandt andet:»for Pernille Drosts vedkommende har det især været hendes indsats som formand for Bibliotekarforbundet, hvor hun som en meget synlig figur blandt andet har været fokuseret på fremme af biblioteksfagets udvikling fra professionsuddannelse til egentlig universitetsuddannelse med tilhørende overbygning/kandidatuddannelse. Som formand 8 Perspektiv Juni 2014

9 NYHEDER BRAGT PÅ BF.DK/FAGMAGASINETPERSPEKTIV I FORKORTET VERSION har hun talt for, at medlemmerne i Bibliotekarforbundet hele tiden søgte at dygtiggøre sig og har talt for, at medlemmerne selv tog ansvar for egen læring og videreuddannelse.«20. maj Kultur direkte til børn og unge Lerche Kulturminister Marianne Jelved lancerede i dag på et pressemøde tre strategier for, hvordan børn og unge kan møde kunst og kultur tidligt under overskriften:»det begynder med børn og unge«. Strategierne er for henholdsvis små børn, skoleelever og unge. Der følger 40 millioner kroner med strategierne de næste fire år. Penge, der er tænkt som et tilskud til kommunerne, der selv skal spæde til med flere midler og ideer. I det materiale, der følger lanceringen af strategierne, er der også eksempler på allerede eksisterende tiltag, hvor bibliotekerne spiller en rolle, såsom Lektier Online - sitet hvor 6. til 10. klasses-elever kan få online lektiehjælp, Newsgerrig - et projekt, hvor der skal udvikles et koncept for, hvordan bibliotekerne følger op på de nyheder, børn ser, og dermed stimulerer læselysten, og Bogstart - et projekt, hvor udsatte familier i 20 kommuner, får bogpakker direkte til døren leveret af en bibliotekar. Marianne Jelved har fra lanceringen af folkeskolereformen talt for mere samarbejde mellem kulturinstitutioner og skolerne lokalt og refererer i dag til undersøgelser, der viser, at elever, der arbejder med kunst og kultur, også indlærer andre fag langt bedre. Læs mere om de tre strategier: Det begynder med børn og unge på Kulturministeriets temaside. Mønsted Brønderslevs nye bogbus Fredag den 25. maj silede det ned hele formiddagen, men da Brønderslevs nye bogbus trillede ud til officiel indvielse om eftermiddagen, skinnede solen. Bussen er blevet modtaget med ros og Brønderslevs opland er nu sikret bogbus i mange år frem. Billedet er taget af Per Drustrup Larsen, Brønderslev Bibliotek. 14. maj IVA-forsker med i nyt bogpanel Kulturminister Marianne Jelved har stort fokus på danskernes læseevner og lyst til læsning. I øjeblikket arbejder 12 kommuner på hvert deres spændende læseprojekt, der skal få læsesvage danskere til at læse mere. Samtidig har ministeren nu også nedsat et bogpanel, der skal følge udviklingen på bogmarkedet og ikke mindst de digitale tiltag. Gitte Balling, adjunkt ved Det Informationsvidenskabelige Akademi, glæder sig over, at der følger en halv million kroner med årligt til panelet, og hun ser frem til at indsamle ny viden på området. Hun er også glad for, at panelet udelukkende er sammensat af eksperter, mens brancheorganisationerne er placeret i en følgegruppe. Det vil, vurderer Gitte Balling, i højere grad give mulighed for at tænke ud af boksen. Lerche 14. maj Global forskerdatabase skal gøre arbejdet lettere for bibliotekarer 3,5 millioner kroner har DEFF (Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek) givet til projektet, der skal få alle forskere i Danmark ført ind i den globale forskerdatabase ORCID. Det er DTU (Danmarks Tekniske Universitet), der er koordinator på projektet, der tæller de fleste af landets universiteter og VIA University Colleges. Ifølge direktør for DTU Bibliotek, Mogens Sandfær, bliver udfordringen, at få forskerne til at bruge de fem-ti minutter, det tager at registrere sig. - Bibliotekerne kan gøre det meste af arbejdet, men forskerne skal lige selv ind over registreringen, så systemet sikrer, at de reelt findes, siger han. En projektgruppe er derfor i gang med at udvikle redskab-er og markedsføringsmateriale, som bibliotekerne kan bruge til at få forskerne til tasterne. Mønsted Juni 2014 Perspektiv 9

10 overblik fra nettet bf.dk/fagmagasinetperspektiv 6. maj 500 bøger til asylcenter I Avnstrup Asylcenter er det lille biblioteks samling vokset med 500 bøger. Bøger, der ellers skulle have været destrueret, men som nu kan glæde både børn og voksne, der har lyst til at læse på modersmålet, hvad enten det er arabisk, persisk eller russisk. Det er Dansk Center for Integration, der har sendt bøgerne - via biblioteket - til asylcentret. Samtidig med de nye bøger på reolerne, indleder Lejre Bibliotekerne og asylcentret også et bredere samarbejde, som blandt andet betyder, at beboerne kan låne bøger på biblioteket, samt at asylcentret fremover vil modtage relevant kasseret materiale fra biblioteket. I en pressemeddelelse siger leder af Lejre Bibliotek & Arkiv, Erik Barfoed: - Vi har gode muligheder for at slå os sammen om at stille viden til rådighed for samfundet med det formål at fremme udvikling, læring og integration og åbne nye horisonter. Lerche 2. maj 12 millioner til digital udvikling Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) har netop uddelt 12 millioner kroner til tre projekter udvalgt blandt 11 ansøgninger. Aarhus Universitetsbibliotek har fået 4, 5 millioner kroner til at undersøge, hvor biblioteket kan forbedre sin digitale service til studerende og forskere, og hvordan biblioteket kan hjælpe de studerende til at blive stærke digitale brugere. Det Kongelige Bibliotek har fået 3, 8 millioner kroner til at skabe online adgang til tidsskriftsartikler for ansatte og studerende ved professionshøjskolerne og de gymnasiale uddannelser. DTU Bibliotek har fået 3,5 millioner kroner til at indføre det globale forskningsregister ORCID i Danmark, der skal gøre det lettere at finde forskning online.»vi skal fastholde og forbedre Danmarks position som uddannelses- og forskningsnation. Fag- og forskningsbibliotekerne spiller en central rolle og har mulighed for og pligt til at udvikle redskaber til at finde og bruge relevant viden«, siger Kulturminister Marianne Jelved i en pressemeddelelse fra Kulturministeriet. Mønsted Hvad kan vi gøre for at mindske stress? Det var et af de temaer, som tillidsrepræsentanterne drøftede på deres OK-landsmøde. Tillidsrepræsentanterne diskuterede OK-15 Tirsdag den 27. maj mødtes Bibliotekarforbundets statslige og kommunale tillidsfolk i Middelfart for at gennemgå oplægget til hvilke krav, Bibliotekarforbundet skal stille til de kommende overenskomstforhandlinger. Det kravkatalog, som tillidsrepræsentanterne drøftede, er udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra alle TR-kollegierne. Denne proces er ny og er in dført for at sikre, at Bibliotekarforbundet stiller de krav, der har betydning for medlemmernes hverdag. Blandt temaerne på dagen var både løn, stress, efteruddannelse og frihed. Hovedbestyrelsen arbejder nu videre på at udtage Bibliotekarforbundets endelige krav, som så sendes videre til drøftelse i Akademikerne, som er Bibliotekarforbundets hovedorganisation. Læs mere om de kommende overenskomstforhandlinger på Lerche Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv Lindevangs Allé Frederiksberg Tlf: Mail: perspektiv@bf.dk Hjemmeside: Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Anette Lerche Tlf: Mail: lerche@bf.dk Journalist: Sabrine Mønsted Tlf: Mail: moensted@bf.dk Studentermedhjælp/korrektur og Del Din Viden: Laura Kjestrup Nielsen Mail: lkn@bf.dk Annoncer: DG Media as, St. Kongensgade København K Fax: Mail: epost@dgmedia.dk Kontaktperson: Morten Holm: Tryk: CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S, ISSN: , Danske Specialmedier Design/Layout: Woer+Gregorius Abonnement: abonnement@bf.dk Årsabonnement 610 kr. Udland 980 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet Oplag: Distribueret oplag iflg. Dansk Oplagskontrol: Dette nummer er trykt i eksemplarer Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen meddeles til Bibliotekarforbundets medlemsafdeling: medlemsafd@bf.dk 10 Perspektiv Juni 2014

11 Fagligt landsmøde 2014 Snapshot! - Bibliotekaren Anno 2014 Nyborg Strand oktober Fagligt Landsmøde 2014 sætter bibliotekarens professionelle dna til diskussion ved at stille skarpt på vores fag, vores kompetencer og vores faglige identitet. Over to konferencedage fokuserer vi på, hvad bibliotekarens faglighed består af og tegner et billede, som peger fremad. Vi tager et Snapshot! af Bibliotekaren Anno På Fagligt Landsmøde 2014 ser vi kritisk på os selv og får også andres syn på bibliotekaren. Vi sætter ord og billeder på, hvor bibliotekaren står Anno Et Snapshot! som både bygger på vores årelange tradition og vore metoder og som peger fremad mod vores fremtidige rolle i samfundet og dermed kommer lidt tættere på at vise billede af, hvem vi er, og hvor vi bevæger os hen. Tilmeld dig via bf.dk/snapshot Fagligt Landsmøde er åbent for alle medlemmer af Bibliotekarforbundet. Deltagerpladserne fordeles efter Først-til-mølle - princippet. Deltagelse, indkvartering på enkeltværelse og forplejning (dog ikke drikkevarer) er gratis. Kom og vær med på Nyborg Strand, hele Danmarks mødested. Deltag også i Bibliotekarforbundets Generalforsamling 2014 Før landsmødet afholder Bibliotekarforbundet sin generalforsamling lørdag den 25. oktober 2014 kl , også på Hotel Nyborg Strand. Juni 2014 Perspektiv 11

12 BIBLIOTEKARER OG SKOLEREFORM Ekstra lang skoledag ender på biblioteket 13:45 Elever fra Kirsebærhavens Skole er på Vigerslev Bibliotek. På billedet til venstre arbejdes på en stop-motion-film, mens lærer Ditte De Vries på billedet til højre hjælper et par af eleverne med deres 3D-print. 12

13 Har eftermiddagen været god, giver eleverne den fem centicubes på evalueringsskalaen. Der er kontant afregning for samarbejdet mellem bibliotek og folkeskole i eksperimentet med en lang skoledag i Vigerslev. Indtil videre er evalueringerne hver dag endt et pænt sted over middel. TEKST ANETTE LERCHE FOTO SIMON KLEIN-KNUDSEN H Himlen er blå, mælkebøtterne skærende gule, og solen skinner. Den sidste mandag i april byder på en varm forsmag af sommer - men langt fra sommerferie - for på Kirsebærhavens Skole og Vigerslev Bibliotek i København eksperimenterer man med skolereformens lange skoledag og understøttende læringstilbud. Klokken er 13.45, og ind på biblioteket drysser en håndfuld 3., 4.- og 5. klasses-elever. De sætter sig foran et par computere. Skoledagens to sidste timer fra til er begyndt, og den foregår for de flestes vedkommende i det virtuelle univers, som de alligevel ville bruge deres fritid på - nemlig spillet Minecraft. Blot med den forskel at det, eleverne bygger i den virtuelle verden, skal printes i 3D og bruges i en kulisse til en stop-motion-film, alt sammen som en del af et skoleprojekt. Da Perspektiv er på besøg, er projektet i sin afsluttende fase og rundt omkring i lokalet står filmkulisser bygget i pap.»vi laver en superheltefilm. Hvor der er en ondskabskanin og to superhelte. En af dem bliver skudt af en ondskabspistol. Det røde i pistolen er det onde, og diamanten gør den stærkere.«jayce fra 5.V er ved at bygge en pistol i Minecraft. Han bygger den med de karakteristiske firkantede byggeklodser, som hele Minecraft-verdenen er gjort af, og vælger rutineret forskellige materialer til sin virtuelle pistol. Den er enorm på skærmen, men når den printes i 3D, bliver den lille og til en vigtig rekvisit i Jayces kommende superhelte-stop-motion-film. Perspektiv 13

14 BIBLIOTEKARER OG SKOLEREFORM Sonny Hansen (med solbriller i panden) er som bibliotekar glad for perspektiverne for et øget samarbejde mellem folkeskole og folkebibliotek.»vi plejer at give dagen centicubes, og man giver fem, hvis det har været rigtig sjovt. Jeg plejer at give fem. Man tror, at i dag bliver det kedeligt, men når man er her, så er det sjovt. Meget sjovere end almindelig undervisning.«de kulørte plastterninger, centicubes, bruges normalt i skolernes matematikundervisning til at lære eleverne om vægt, mål, volumen og andre begreber på en håndgribelig måde. EN FRIERE RELATION Ramus Fangel Vestergaard og Sonny Hansen er bibliotekarer og begge tilknyttet projektet med en udvidet skoledag på biblioteket. Rasmus Fangel Vestergaard står normalt for et projekt med 10. klasser i Valby Kulturhus med udgangspunkt i husets FabLab og kulturhusets 3D-printere, og han er begejstret for, hvordan 3D-printerne og anden teknologi er med til at bringe informationskompetencerne i spil på nye måder, når man eksempelvis skal søge på nettet for at finde det, man vil printe i 3D. Samtidig er det at arbejde med prototyper - altså at oversætte en virtuel verden, hvor næsten alt kan lade sig gøre, til en analog verden, hvor en 3D-printer skal kunne printe det ud til en fysisk form - en meget lærerig proces. - Det er sjovere end den klassiske biblioteksorientering, fordi de leger henover det digitale, siger han. Ditte De Vries er en af de lærere, der er med til at undervise i forløbet med 3. til 5. klasse, 15:45 og hun ser de understøttende lektioner på biblioteket som en gave i forhold til at få en lang skoledag til at føles knap så lang. Lige nu er det store formål med eksperimentet hovedsageligt at høste erfaringer, og hun kan se, at den understøttende undervisning er positiv. - Der sker noget andet her. Der er en anden relation, det er mere frit, og eleverne skal ikke alt det sædvanlige kedelige. I det her forløb skal de fortælle en historie i billeder, de har selv bygget figurerne, og de bruger designprogrammer til det. Jeg underviser blandt andet i billedkunst, som mange af de større drenge synes er røvsygt. Men når de bygger i Minecraft, og printer det ud, så er det cool nok. Og der er også store perspektiver i at bruge det i forhold til et af mine andre fag, nemlig natur og teknik.»det er sjovt selv at bygge tingene, og man lærer andre at kende end dem, man normalt kender.«salma og Luna Rosa fra 3. klasse har bygget en filmkulisse i pap med et tema fra Egypten, og filmen skal hedde Egyptisk. De er klar til at lave optagelser og flytter omhyggeligt - kun et par millimeter ad gangen - deres Minecraft-dame, printet i 3D og senere gjort mere farverig med tøj af modellervoks. Og netop blandingen af ny teknologi og gamle kendte materialer er også med til at gøre projektet til noget særligt. - Man skal ikke bruge 30 år på at lære et håndværk, man kan bare bygge det, man vil digitalt eller finde det via informationssøgning, og så kommer håndværket til senere i processen, fordi de for eksempel maler figurerne eller finder på at lave tøj med modellervoks, siger Rasmus Fangel Vestergaard. PRAKTISK DIMENSION Sonny Hansen er projektleder og bibliotekar i Valby, og hans speciale er computerspil. Han har været drivkraften for, at det netop var Minecraft, som forsøget med den forlængede skoledag tog udgangspunkt i. 14 Perspektiv Juni 2014

15 - Jeg tænker meget i cross media (fortællinger, der udfolder sig i et samspil på tværs af medieplatforme, red.) Med det her projekt kunne man godt have bygget en litteraturdimension på og sendt børnene ud i biblioteket, men nu arbejder de ud fra historier, de selv har fundet på. Stadig er der en klar informationsvinkel på projektet, hvor der indirekte er meget udvælgelse, kildekritik og informationssøgning til grund for, at man er i stand til at bygge det, man vil, i et spil som Minecraft. Helt konkret har projektet betydet, at Sonny Hansen har oplevet at få et kram af et af de børn, der er med i projektet. Det ser han som udtryk for, hvor stor en gevinst biblioteket får ved at prioritere relationsarbejdet. - Det interessante ved det her projekt er, at der opstår en særlig relation, når man arbejder på den her måde. Børnene får en anden indgang til biblioteket, og vi får en anden indgang til børnenes verden. Udfordringen ved projektet er at koble det faglige på samtidig, og gøre lærerne kompetente til det her, siger Sonny Hansen. Han var sammen med både bibliotekarer og lærere på studietur til Holland, inden projektet gik i luften, for at høste erfaringer fra udlandet. Det har givet de to faggrupper et fælles udgangspunkt, som projektet nu nyder godt af. - Den nye skolereform er interessant, og der er gode perspektiver i den. At vi får en praktisk dimension på alle fagene, og at vores projekt med 3D-printerne taler godt ind i rigtig mange fag i folkeskolen, eksempelvis matematik, dansk og natur og teknik. Pr. tradition har skolerne været bagud med det digitale, men det er de ikke i det her projekt. Det er de færreste hjem, der har sådan en printer. Og netop at skabe lige adgang til den nyeste teknologi er en af hjørnestenene i projektet. - Vi er i et social udsat boligområde, men det her skaber chancelighed og tilgængelighed til nye digitale værktøjer, hvilket er en klar biblioteksopgave, siger Sonny Hansen. Om projektet: I projektet eksperimenteres med understøttende undervisning med udgangspunkt i ny teknologi, computerspil og leg. Det digitale design og fabrikationen er bindeled mellem bibliotek, kulturhus og skole i projektet, og målet er at skabe en skolehverdag, hvor teori og praksis spiller sammen. Projektet er aldersintegreret med undervisning på tværs af tre klassetrin. Projektets formål er desuden at kompetenceudvikle lærerne i forhold til grundlæggende egenskaber i teknologi og nye læringsformer. Projektet er et pilotprojekt til forsøg med udvidet skoletid, støttet af Undervisningsministeriet med kroner. Juni 2014 Perspektiv 15

16 BIBLIOTEKARER OG SKOLEREFORM Skolereformen kalder på bibliotekarer Tillykke. Der er i høj grad brug for bibliotekarernes kompetencer i den nye folkeskolereform. Spørger man skolelederne, så håber de, at bibliotekerne vil byde ind og bidrage til folkeskolens og samfundets store opgave omkring børns læring. Spørger man børneog kulturcheferne, så kan bibliotekerne tilbyde børn læring i andre miljøer end i skolen, og bibliotekarerne kan vække børns nysgerrighed. Og spørger man forskerne, så er konklusionen fra Det Informationsvidenskabelige Akademi, at det er tvingende nødvendigt med en tidlig indsats for at lære børn om informationssøgning. REFORM SÆTTER SKUB I LÆRINGSDAGSORDEN Det er ikke første gang, Bibliotekarforbundet har arbejdet for at placere folkebibliotekerne og bibliotekarernes kompetencer centralt på den dagsorden, der handler om folkeskole og læring. I kælderen under Bibliotekarernes Hus på Frederiksberg ligger flere rapporter, der aldrig formåede at nedbryde de høje faglige mure mellem folkeskolen og folkebibliotekerne. Kulturminister Marianne Jelved, der selv er tidligere folkeskolelærer, var også afvisende over for et samarbejde, da Bibliotekarforbundet sidste sommer genoplivede den gamle dagsorden, og gav den, hvad den daværende formand Pernille Drost kaldte et sidste forsøg. Men noget er sket siden. For kun trekvart år efter, at Marianne Jelved afviste ideen, fortalte hun på Danmarks Biblioteksforenings årsmøde i 2014, at hun har ændret holdning. Og hun er ikke den eneste, der nu ser potentialer. Det viser publikationen Samarbejde mellem folkebibliotek og folkeskole - indsigt, erfaringer, muligheder og perspektiver, som Bibliotekarforbundet offentliggjorde i maj måned. For den nye folkeskolereform betyder, at folkeskolen åbner op for samfundet omkring sig og inviterer andre aktører ind. Og en af de opgaver, som folkeskolen gerne vil have hjælp til, er digital dannelse. - Vi har alle sammen et ansvar i forhold til digital dannelse, og hvis vi kan samarbejde om det, er det fornuftigt. Det bliver en vigtig opgave for skolen at løfte, og der arbejdes allerede meget med det, for det er kompetencer, som skolen skal besidde. Men jeg mener bestemt, at bibliotekarerne med deres tankegods kan bidrage til den store demokratiske opgave, der ligger i forlængelse af digital dannelse. Jeg vil anbefale bibliotekarerne at være offensive i forhold til at vise, hvad de kan bidrage med i den sammenhæng, siger Jørgen Mandrup Nielsen, næstformand i Skolelederforeningen, i publikationen. POLITISK FOKUS Danmarks Biblioteksforenings nyvalgte formand, Steen B. Andersen, rådmand i Aarhus og skolelærer, er også yderst positiv over for et samarbejde. - Udfordringen pt. er selvfølgelig, at der - ud over at være blevet ændret på arbejdstidsreglerne for lærerne - også er ændret i undervisningsformen, og der skal nok lige gå et års tid, før det falder på plads, men jeg tror, at fokus på mere samarbejde bliver stort. 16 Perspektiv Juni 2014

17 Steen B. Andersen, nyvalgt formand i Danmarks Biblioteksforening, mener biblioteker bør prioritere samarbejdet med folkeskolen højt. Steen B. Andersen peger på, at skolebibliotekerne har forandret sig og er blevet til læringscentre, og derfor må folkebibliotekerne, hvis de vil samarbejde med folkeskolen, også påtage sig læringsopgaven. - Det kræver dialog og et kompetenceløft, men det vil være en rigtig fin opgave at løfte, og bibliotekerne vil blandt andet kunne bidrage til læselysten, hvor vi kan konstatere, at folkeskolen har svært ved at fastholde elevernes læselyst fra 5. klasse og opefter. Men trods de positive ord fra politikerne, så viser bibliotekschefernes egne erfaringer, at der er barrierer for et samarbejde. Blandt andet ser mere end hver tredje økonomi som en forhindring for et samarbejde, ligesom faggrænser, manglende kommunikation og manglende politisk interesse også fremhæves som barrierer. Steen B. Andersen vurderer, at initiativet til et samarbejde skal komme fra folkebibliotekerne selv. - I mange kommuner i Region Midtjylland har man lavet et digitalt katalog, hvor folkeskolerne kan se, hvad de kan bruge bibliotekerne til. Man skal byde sig til. Og gør man det, er jeg sikker på, at ressourcerne følger med. Opdager politikerne, at der her er nogle, der har mange kvaliteter, som kan bruges i mange sammenhænge, så vil man ikke nedprioritere, men snarere opprioritere området. Der er et behov for at skabe nye måder at lave undervisning på, og man ved i kommunerne, at det kommer til at koste noget. Det er reelt, når man taler om, at man har opgavemylder på bibliotekerne, så måske skal man se på, om der er opgaver, man kan afvikle, om noget kan gøres digitalt, og så frigøre ressourcer til den her type opgave, som der er meget fremtid i, siger Steen B. Andersen. 360 GRADERS NY LÆRING Netop en klar prioritering af området har placeret læringsdagsordenen centralt i Silkeborg Bibliotekernes strategi, selvom bibliotekschef Lars Bornæs vurderer, at der stadig er et stykke vej at gå. - Vi tager området meget alvorligt. Det er en del af vores strategi, at vi ud over at være et kulturbibliotek også er en læringsinstitution, og når man vil det, så skal man arbejde for, at det forstås på alle niveauer lige fra forvaltningsniveau til medarbejderne - og ikke mindst brugerne. Det er kun ressourcemæssige prioriteringer, der flytter strategier og visioner fra området med varm luft til aktuelle handlinger. Lars Bornæs mener ikke, at folkebibliotekerne skal tilbyde de unge det samme, de får i folkeskolen. Hans intention er - sammen med skolen - at lave 360 graders ny læring, hvor der etableres en læringsramme, som har flere facetter med end den klassiske. - Vi skal på ingen måde konkurrere med folkeskolen, det har vi slet ikke grundlag for eller ressourcer til. Husk, at den lokale folkeskole ofte er et milliardforetagende, mens folkebibliotekets ressourcer tælles i millioner. Hvis man vil læringsområdet, skal man tage udgangspunkt i institutionernes behov, mener Lars Bornæs. - Vi skal vide, hvad folkeskolen har brug for, forstå dens modus vivendi og sætte specielt ind, når skolen eksempelvis har temauger eller store opgaver. Vores tilbud skal give mening for den enkelte underviser og være noget, som han Juni 2014 Perspektiv 17

18 BIBLIOTEKARER OG SKOLEREFORM Lars Bornæs, bibliotekschef i Silkeborg, havde gerne set, at politikerne havde tænkt bibliotekerne ind i skolereformen. eller hun kan se nytteværdien i og bære videre til sine kollegaer og rektor. I Silkeborg har man allerede flere konkrete projekter. Eksempelvis et Lyn-op-katalog, der er forskellige tilbud skræddersyet til årgangene i folkeskolen. Det har betydet, at biblioteket har været i kontakt med over 100 klasser i år, og det forventes at stige markant over de næste år. Biblioteket har desuden afsluttet forløb på VUC, HHX og HF, hvor man har arbejdet med opkvalificering af informationssøgningskurser og udviklet nye læringstilbud. Desuden arbejder man for at etablere det, man kalder Campus Bindslevs Plads. Det bliver et sted, hvor biblioteket faciliterer mødet mellem de unge og uddannelsesinstitutionerne. Lars Bornæs bud på, hvordan man særligt når folkeskolen, er at byde ind omkring begrebet understøttende undervisning. - Det er et af de felter, de er interesseret i at udvikle, og som nogenlunde matcher det, vi på bibliotekerne kalder det uformelle læringsunivers. Som jeg ser det, er det en del af vores public service-forpligtigelse at være studieunderstøttende. TID TIL INVESTERINGER Lars Bornæs advarer imod, at ressourceknaphed holder bibliotekerne tilbage - Hvis Silkeborg Bibliotekernes Lynop-katalog havde 100 procent gennemslagskraft, gik vi fallit og løb tør for folk. Vores strategi er, at vi over de næste par år både skal lave nye læringstilbud til folkeskolen og ungdomsuddannelserne, og samtidig udvikle forretningsmodeller, så det bliver muligt. Og med forretningsmodeller mener jeg en ressourceoverførsel fra uddannelsesområdet til bibliotekerne. Det bliver ikke så dyrt, for vi skal ikke tjene på det. Når man gør det her, så går man fuldt ind, for der er et kolossalt behov derude, og hvis det skal kunne lade sig gøre i stor skala, er det vigtigt, at de tilbagevendende kommunale biblioteksbesparelser veksles til investeringer. Vi er inde på et område, hvor man får meget for sine penge. For Lars Bornæs er det vigtigt, at alle medarbejderne er med, for selvom der er flere teams, der er specielt tilknyttet læringsprojektet i Silkeborg, så skal alle være klar til at modtage de mange unge, der vil komme på biblioteket, når læringsprojektet lykkes. Samtidig er han også opmærksom på, at der er store fag- og kulturforskelle mellem de ansatte i skolerne og på bibliotekerne. Derfor har han blandt andet ansat både en tidligere folkeskolelærer og en gymnasielektor. - De nye medarbejdergrupper kan være med til at bygge en bro til uddannelsesverdenen, og det har givet en værdiforøgende forstyrrelse i forhold til læringsbiblioteket at ansætte medarbejdere fra andre fagområder, der komplementerer de bibliotekariske fagligheder med nye kvalifikationer, viden og erfaring. På sigt vil det kunne bidrage til udviklingen af den helt specielle»biblioteksdidaktik«, folkebibliotekerne har brug for. Sagt på en anden måde, så vil folkebibliotekernes fremtidige rekrutteringspraksis også være et element i hele læringsprojektet, siger han. - Vi vil være et læringsbibliotek, og på sigt skal vi også drage den del af biblioteket, jeg kalder kulturbiblioteket, ind, og eksempelvis tilknytte kulturformidlingsforløb til grundskolens og de gymnasiale uddannelsers undervisning i for eksempel dansk, historie og de naturvidenskabelige fag. Igen selvfølgelig udviklet med lærerne, fordi de ved, hvad de har brug for. En af de ting, som ærgrer Lars Bornæs i kølvandet på folkeskolereformen er, at det politiske niveau, hverken lokalt eller nationalt, tilsyneladende tænkte folkebibliotekerne ind og gav dem en rolle. - Jeg ville gerne have haft, at det her var sat i system, og at man også siger folkebibliotek, når man siger folkeskole. Man skulle have tænkt folkebibliotekerne ind fra starten, og det er et udtryk for politisk silotænkning, at man ikke har gjort det. For det her område må ikke få eventpræg. Det tætte samarbejde mellem folkebibliotek og folkeskole skal forløbe kontinuerligt fra nu af og til evig tid, fordi det er så skide nødvendigt - især for eleverne. 18 Perspektiv Juni 2014

19 DELDINVIDEN Del Din Viden er Perspektivs samlende webforum for videndeling om biblioteksfaglighed. Tag DEL i debatten Fortæl om DIN idé Brug de andres VIDEN WW W Erfaringsudveksling og videndeling bliver efterhånden nævnt i alle tænkelige sammenhænge, men på Del Din Viden kan du gøre det i praksis. Lad dig inspirere af dine kollegaer og skriv selv artikler. Du kan komme med tips og ideer, og du kan stille spørgsmål og starte en debat hoveder tænker bedre end ét - få adgang til dem alle! Find Del Din Viden på Perspektivs hjemmeside bf.dk/deldinviden April 2014 Perspektiv 19

20 FORANDRINGER TEKST SABRINE MØNSTED Bliv en strategisk medarbejder Vi skal gå langt for at omfavne forandringer, også dem vi ikke er enige i for vores egen skyld. Det mener adjunkt på Aarhus Universitet, Ole Friis, der forsker og underviser i strategi og forandringsledelse. O Ole Friis afviser ikke, at der mange steder bliver gennemført så mange forandringer og uigennemsigtige beslutninger, at der er rig grund til at være frustreret. Men de negative tanker og korridorsnakken, der ofte følger med, kan være selvforstærkende og blive til en dårlig vane og en kultur. I stedet skal man skelne skarpt mellem det, man kan gøre noget ved, og det, man alligevel ikke kan ændre på. For Ole Friis og hans kollegaer er kodeordet blevet:»er der en panda til stede?«når de negative tanker og snakken løber af med dem. - Det lyder skørt, men det får én til at stoppe op og tænke»nå ja«i stedet for at bruge en masse energi på noget, man alligevel ikke kan ændre på, og som det ikke giver mening at diskutere. Eksempelvis det uforståelige i, at Aarhus Universitet igen har fået et nyt it-system, jeg skal sætte mig ind i, siger Ole Friis. Han er klar over, at han provokerer nogle, når han siger, at man selv har et ansvar for at vende negative tanker og snak på arbejdspladsen til noget positivt, fordi han dermed antyder, at der ikke er hold i ens kritik. Hans pointe er dog, at det er for ens egen skyld, fordi vedholdende kritik i krogene over ting, man ikke kan ændre, bliver en negativ spiral for én selv. Og hvad hjælper det, hvis det handler om ting, man ikke kan ændre på? BLIV EN STRATEGISK MEDARBEJDER Hans råd er at blive en såkaldt strategisk medarbejder. Det kræver, at man som medarbejder også er optaget af de store linjer og ikke kun de daglige opgaver - at man følger med i, hvad der påvirker den virksomhed eller organisation, man er en del af. Man skal være selvledende, kunne tage initiativer ud fra den overordnede strategi og løbende udvikle sine 20 Perspektiv Juni 2014