Bibliotekarerne skal på banen i folkeskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bibliotekarerne skal på banen i folkeskolen"

Transkript

1 BIBLIOTEKAR FORBUNDETS FAGMAGASIN JUNI 2014 Få det bedste ud af forandringer Synspunkt: POSITIV HOLDNING TIL FRIVILLIGE EFTERLYSES 06 Tema SØREN KLØJGAARD OM SAMARBEJDS- PLANER MED DANSK MAGIS- TERFORENING Bibliotekarerne skal på banen i folkeskolen

2 God sommer! Axiell & Bibliotheca ønsker alle kunder og samarbejdspartnere en rigtig god sommer! et travlt forår Foråret har igen været dejligt travlt i Axiell. Vi har lanceret en ny version af ddelibra - med Ims-integration, ny facebib, Udvidet prisforespørgsel og meget mere. Vi har udviklet løsninger i ddelibra til ddb understøttelse, Kmd opus integration, Centralbibliotekernes fælles indkøb af udenlandsk litteratur samt Valg+ integration. Vi fortsætter for fuld kraft efter sommerferien - med nye funktioner - eksempelvis håndtering af digital post i ddelibra og en ny tabletbaseret løsning til fremfinding af materialer. Indtil da - ønsker vi alle en dejlig og afslappende sommer! Axiell danmark A/s - stamholmen 157, 4. sal Hvidovre - tlf

3 12 06 TEMA EKSTRA LANG SKOLEDAG ENDER PÅ BIBLIOTEKET Skolereformen betyder en ny og længere skoledag. Men hvilken rolle kommer bibliotekerne til at spille? Hvad kan de byde ind med, og er der brug for bibliotekarernes kompetencer? INDHOLD 24 INTELLIGENT MATERIALESTYRING DELER VANDENE STRESS HVAD ER DET? i øvrigt Nyheder fra HB-mødet 36 Job og karriere 38 Debat 27 og 45 Nye stillinger 46 Arrangementer på vej 48 Nyt job Aktuelt interview: Et nummer til alle forskere 06 Formandens leder 08 Nyhedsoverblik 20 Bliv en strategisk medarbejder Forandringer er et vilkår på de fleste arbejdspladser, men hvordan tackler du dem bedst? 22 Guuud, kan en bibliotekar også det? 28 Synspunkt: Ta lige ja-hatten på 30 Fokus 32 Fra informationsspecialist i Bagsværd til spiltester i Montreal 34 Brug din forebygger 35 Resumeer fra Del Din Viden 40 Når de unge er målgruppen Artikel fra Del Din Viden Juni 2014 Perspektiv 3

4 Aktuelt interview Det globale initiativ ORCID sikrer præcis og permanent identifikation af alle forskere. Biblioteker ved danske universiteter og UC er har med støtte fra DEFF sat gang i udbredelsen af ORCID i Danmark. Målet er, at 80 procent af alle danske forskere er registreret i 2016, siger Mogens Sandfær, direktør på DTU Bibliotek, der koordinerer projektet. Et nummer til alle forskere TEKST SABRINE MØNSTED FOTO JAKOB BOSERUP Hvad er ORCID kort fortalt? - Det er en global database over forskere. Konkret får den enkelte forsker et 16-cifret nummer - et globalt idnummer - og en profil, når han eller hun registrerer sig i ORCID. Pointen er, at alt ens forskning, publikationer, oplæg, deltagelse i konferencer, projekter og så videre er tilknyttet ens unikke id-nummer, og dermed kan man være sikker på at høste frugterne af sin indsats. Det vil sige, at man ved en enkelt søgning kan få overblik over en forskers arbejde, hvor vedkommende arbejder eller en liste over, hvilke navne forskeren er kendt under. De danske bogstaver æ, ø og å giver eksempelvis mange kombinationer i internationale oversættelser. Det gør det også lettere at finde en forsker i et land som Kina, hvor 100 millioner hedder Wang til efternavn, eller i Korea, hvor der er ti millioner, der hedder Kim. Systemet sikre altså, at det er lettere at finde de enkelte forskere og se alt vedkommendes arbejde. Hvorfor skal vi have ORCID indført i Danmark nu? - Jo før danske forskere får deres ORCID-nummer, jo før kan både de og deres institutioner drage fordel af systemet. ORCID giver bedre dokumentation af forskningen, hvilket gavner på flere måder. Det sikrer for eksempel persistent forfatteridentifikation, altså at informationerne holder over lang tid i en webverden, hvor links ellers går døde, og forskere skifter arbejdsplads, område eller navn, hvilket vanskeliggør søgningen af dem og deres forskning. Lokale og nationale id-numre har ikke den store værdi i en forskningsverden på tværs af landegrænser og institutioner. Danmark vil være et af de første lande, der gør en samlet indsats for at få ORCID indført konsekvent for alle landets forskere, hvilket vi kan drage fordel af i en tid, hvor der er kamp om forskningsmidler, fordi ORCID også fungerer som markedsføring af forskningen og forskerne. Hvad betyder ORCID for forskningsbibliotekarernes arbejde? - På sigt betyder det, at forskningsregistrering og søgninger vil blive langt nemmere. I dag kræver det lange søgestrenge at være sikker på, at man finder al den forskning, der er tilknyttet en forsker. Men i første omgang betyder det vel ekstra arbejde at få forskerne registreret? - Ja, men det er det, vi har fået projektstøtte fra DEFF til. Dog bliver det givet en udfordring at få alle forskere til at bruge fem-ti minutter på noget så»kedeligt, administrativt, biblioteksagtigt«, som det at registrere sig. Vi kan gøre det meste af arbejdet for dem, men de skal lige ind over til sidst, fordi systemet vil sikre sig, at de findes i virkeligheden. I øjeblikket er kolleger fra Aalborg Universitetsbibliotek i gang med at lave markedsføringsmaterialet, som alle bibliotekerne kan bruge over for forskerne. Når projektet for alvor skydes i gang til september, bemander de sammen med kolleger fra Roskilde Universitetsbibliotek en Helpdesk, som projektbibliotekarerne kan trække på. Hvem er med i projektet? - Seks af landets otte universiteter, alle UC er og kulturområdets sektorforskere. 4 Perspektiv Juni 2014

5 Mogens Sandfær ved, at det kommer til at kræve ekstra benarbejde for forskningsbibliotekarerne at få forskerne til at registrere sig i ORCID. Derfor er der lagt en venskabelig kappestrid ind i projektet, der løber til midt i Størrelsen af den pose penge, de enkelte biblioteker får fra projektpuljen, afhænger af, hvor mange forskere de får i nettet, fortæller han. Juni 2014 Perspektiv 5

6 FORMANDENS LEDER Fagligt indhold er stadig drivkraften Da vi i Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse den 28. maj besluttede at gå i realitetsforhandlinger med Dansk Magisterforening om at indlede et administrativt samarbejde fra januar 2016, havde diskussioner om politik og nødvendighed været en fast del af dagsordenen på hovedbestyrelsesmøderne i mange måneder. For hvad skulle drive beslutningen om forbundets fremtid? Politiske drømme og visioner om et styrket fagligt fællesskab eller nødvendighed forstået som økonomiske og konkurrencemæssige faktorer? Svaret på dette spørgsmål har der faktisk ikke hersket så megen tvivl om. Hovedbestyrelsen ønskede fortsat at drive en fagforening med en stærk selvstændig profil og en klar stemme i den politiske debat, også selvom det koster. Den ønskede at bevare et politisk fokus med udgangspunkt i medlemmernes hverdag og behov, og det har den stået fast på. De økonomiske realiteter, der gjorde diskussionen om Bibliotekarforbundets fremtid uundgåelig, fordi de administrative udgifter ville udgøre for stor en del af forbundets budget, har den forholdt sig pragmatisk til, og den har gjort det nødvendige, altså løst en reel udfordring i forhold til de administrative udgifter her og nu. Men de økonomiske udfordringer er ikke blevet til en nødvendighedens politik, som har stjålet fokus fra det, der er omdrejningspunktet for et forbund som Bibliotekarforbundet, nemlig medlemmernes hverdag og konkrete behov. Aftalen med Dansk Magisterforening giver Bibliotekarforbundet mulighed for også fremover at fokusere på indholdet: Medlemmerne, værdierne, det faglige fællesskab, sikkerheden og trivslen på arbejdspladserne, udfordringerne på det brede arbejdsmarked og debatten om, hvordan medlemmerne tilfører værdi til samfundet. Selvom Bibliotekarforbundet flytter ind i et kontorfællesskab med Dansk Magisterforening vil kerneydelserne stadig være de samme. Hvis et medlem får problemer i arbejdslivet, er det også fremover en konsulent fra Bibliotekarforbundet, der hjælper. Medlemmerne vil stadig møde det serviceniveau og vidensniveau, de er vant til. Ud over besparelser på de administrative udgifter åbner et kontorfællesskab med en række andre akademiske organisationer samtidig op for muligheden for et fagligt samarbejde på tværs af forbund og fagligheder. Det vil stille os stærkere som forbund og komme medlemmerne til gavn i form af flere og bredere tilbud. Da jeg overtog formandsposten var min største opgave at sikre, at forbundet kom sikkert igennem en vanskelig proces, hvor fokus på økonomi ikke måtte gå ud over kvalitet. Med hovedbestyrelsens beslutning den 28. maj er der taget et vigtigt skridt, der sikrer Bibliotekarforbundet som selvstændig organisation. God sommer. Søren Kløjgaard Søren Kløjgaard 6 Perspektiv Juni 2014

7 NYHED ingen ridser er for dybe Kasserer du spil eller film pga. for dybe ridser? den nye Quicksand er billigere end genanskaffelse af bare 5 spil eller film! Vi er stolte over at præsentere nyeste skud på stammen af discreparationsmaskiner fra amerikanske VenMill: Den lille smarte Quicksand er en bror til vores sorte Hybrid-maskine, som på kort tid er blevet en favorit på mange biblioteker, når det gælder vedligeholdelse af musik-, DVD- og spilsamlinger. Men hvor du før skulle bruge op til 20 minutter på meget dybe ridser, kan reparationstiden nu reduceres markant! Ingen ridser er for dybe til Quicksand, som gør forarbejdet på få sekunder. Disc en færdiggøres herefter i din nuværende maskine på nogle ganske få minutter. Quicksand passer perfekt sammen med VMI Hybrid, VMI Buffer, VMI2550i, Disc-Go-Devil og Disc-Go-Roboto. Ring til os i dag eller se mere på sundsound.dk. SUND SOUND APS ENDRUP BYVEJ FREDENSBORG TLF SHOP December ONLINE 2013 PÅ SUNDSOUND.DK Perspektiv 7

8 overblik fra nettet bf.dk/fagmagasinetperspektiv 27. maj Giv brugerne adgang til alt Vejle Bibliotek har siden 2011 abonneret på den biblioteksbrønd, som alle biblioteker tilsluttet DDB (Danskernes Digitale Bibliotek), i en opdateret udgave får adgang til efter sommerferien. Fra starten tog de et valg. Brugerne skal have adgang til alt. - Vi har konsekvent valgt at slå alle de kilder til, som vi kunne. Vi vil give lånerne overblik over kilderne og adgang til så meget som muligt. På den måde kan de for eksempel se, hvilke muligheder de har, hvis en bog ikke er hjemme fysisk og i stedet låne den på ereolen, siger udviklingschef på biblioteket, Lilli Mortensen. Ikke alle de biblioteker, der løbende har tegnet abonnement på brønden, har været lige så modige som Vejle. Hos DBC, der driver og udvikler brønden, oplever man, at der blandt de biblioteker, der er tilmeldt, har været en vis forsigtighed med at give brugerne adgang til alt i brønden. I Vejle har de oplevet, at udlånet fra den engelske database Ebrary er gået fra udlån i 2011 til udlån i Det er sket efter, at de blev tilsluttet brønden i 2011, og databasen derfor er begyndt at dukke op i brugernes søgning. Det samme gør sig gældende med databasen Safari Tech Books, som brugerne fik adgang til i Det er kilder, som tidligere har været gemt lidt væk. Brugerne skulle vide, hvad de ledte efter, for at finde frem til dem, siger Lilli Mortensen. I Vejle kan brugerne selv klikke af på hjemmesiden, hvis de ikke ønsker alle henvisningerne i deres søgeresultat, men for eksempel kun vil se bøger. Samtidig med, at Vejle Bibliotekerne har åbnet for sluserne, har bibliotekarerne været på kursus i at formidle de nye ressourcer under sloganet: Har du husket din licens? - Så de gode udlånstal skyldes også, at bibliotekarerne har gjort en indsats for at formidle de nye ressourcer og få forklaret brugerne, hvordan hjemmesiden og søgningen fungerer, efter vi gav adgang til alle kilderne, siger Lilli Mortensen. 27. maj Den nationale databrønd fyldes Mønsted Efter sommerferien er DBC nået igennem alle DDB-bibliotekernes poster, der bliver gjort tilgængelige i den nationale databrønd. Bibliotekerne får adgang til den nationale brønd via DDB CMS et, der bliver DDB-bibliotekernes nye hjemmeside, der kan tilrettes lokalt efter behov. Den nationale databrønd er en videreudvikling af Brønd 2, som alle biblioteker siden 2010 har kunnet abonnere på. Det har cirka 40 biblioteker gjort. Når et bibliotek skal på brønden, som alle DDB-biblioteker nu skal, får det lavet et udtræk af sine poster. DBC formaterer dem og lægger dem i brønden. Herefter skal bibliotekerne selv ind i den såkaldte VIP-base og klikke af, hvilke kilder, de vil give brugerne adgang til, og som dermed vil dukke op i søgeresultatet. Vejle Bibliotekerne har været på Brønd 2 siden 2011, og har fået deres licenser mere i spil efter, at de valgte at stille samtlige kilder til rådighed for brugerne. 27. maj EU-dom: et skridt mod mere privatliv Mønsted Der flyder masser af data om os rundt på nettet - uden vores kontrol. EU-Domstolen har nu afsagt en dom, der kræver, at Google fjerner et hyperlink til en side i en spansk avis, hvor en mand er nævnt i forbindelse med en tvangsauktion. En principiel dom, som er et skridt mod mere selvbestemmelse på nettet, mener forsker ved Institut for Menneskerettigheder, Rikke Frank Jørgensen.»Den her meget principielle dom giver dig en mulighed, som du ikke har haft før, nemlig at få fjernet links om dig selv på nettet.dommen går imod Googles selvopfattelse, fordi de nu bliver ansvarlige for håndteringen af personoplysninger, ligesom for eksempel læger er,«siger hun til dagbladet Politiken. Man skal henvende sig til Google i Danmark, hvis der er oplysninger, man ønsker fjernet. Der er også fokus på databeskyttelse i EU, hvor det 17 år gamle direktiv om databeskyttelse er forældet. Kommissionen har derfor foreslået en forordning, der skal gælde som lov, hvis den bliver vedtaget af medlemslandene. Punkterne er blandt andet: Sociale tjenester skal forklare kunderne bedre, hvad der sker med deres oplysninger, så brugeren kan give eksplicit tilladelse til det. Retten til at få slettet alle personlige oplysninger. 20. maj Mønsted Akademiseringsindsats belønnes Den 13. maj uddelte Per Hasle, rektor på Det Informationsvidenskabelige Akademi, P.F. Suhm-prisen til tre markante skikkelser i faget, nemlig Dorte Skot-Hansen, lektor ved IVA, Jens Thorhauge, forhenværende direktør i Styrelsen for Bibliotek og Medier, og Pernille Drost, forhenværende formand for Bibliotekarforbundet, der i dag er vicedirektør på Nationalbiblioteket. Pernille Drosts store indsats for at akademisere faget blev fremhævet som begrundelse for at tildele hende prisen. I motivationen lyder det blandt andet:»for Pernille Drosts vedkommende har det især været hendes indsats som formand for Bibliotekarforbundet, hvor hun som en meget synlig figur blandt andet har været fokuseret på fremme af biblioteksfagets udvikling fra professionsuddannelse til egentlig universitetsuddannelse med tilhørende overbygning/kandidatuddannelse. Som formand 8 Perspektiv Juni 2014

9 NYHEDER BRAGT PÅ BF.DK/FAGMAGASINETPERSPEKTIV I FORKORTET VERSION har hun talt for, at medlemmerne i Bibliotekarforbundet hele tiden søgte at dygtiggøre sig og har talt for, at medlemmerne selv tog ansvar for egen læring og videreuddannelse.«20. maj Kultur direkte til børn og unge Lerche Kulturminister Marianne Jelved lancerede i dag på et pressemøde tre strategier for, hvordan børn og unge kan møde kunst og kultur tidligt under overskriften:»det begynder med børn og unge«. Strategierne er for henholdsvis små børn, skoleelever og unge. Der følger 40 millioner kroner med strategierne de næste fire år. Penge, der er tænkt som et tilskud til kommunerne, der selv skal spæde til med flere midler og ideer. I det materiale, der følger lanceringen af strategierne, er der også eksempler på allerede eksisterende tiltag, hvor bibliotekerne spiller en rolle, såsom Lektier Online - sitet hvor 6. til 10. klasses-elever kan få online lektiehjælp, Newsgerrig - et projekt, hvor der skal udvikles et koncept for, hvordan bibliotekerne følger op på de nyheder, børn ser, og dermed stimulerer læselysten, og Bogstart - et projekt, hvor udsatte familier i 20 kommuner, får bogpakker direkte til døren leveret af en bibliotekar. Marianne Jelved har fra lanceringen af folkeskolereformen talt for mere samarbejde mellem kulturinstitutioner og skolerne lokalt og refererer i dag til undersøgelser, der viser, at elever, der arbejder med kunst og kultur, også indlærer andre fag langt bedre. Læs mere om de tre strategier: Det begynder med børn og unge på Kulturministeriets temaside. Mønsted Brønderslevs nye bogbus Fredag den 25. maj silede det ned hele formiddagen, men da Brønderslevs nye bogbus trillede ud til officiel indvielse om eftermiddagen, skinnede solen. Bussen er blevet modtaget med ros og Brønderslevs opland er nu sikret bogbus i mange år frem. Billedet er taget af Per Drustrup Larsen, Brønderslev Bibliotek. 14. maj IVA-forsker med i nyt bogpanel Kulturminister Marianne Jelved har stort fokus på danskernes læseevner og lyst til læsning. I øjeblikket arbejder 12 kommuner på hvert deres spændende læseprojekt, der skal få læsesvage danskere til at læse mere. Samtidig har ministeren nu også nedsat et bogpanel, der skal følge udviklingen på bogmarkedet og ikke mindst de digitale tiltag. Gitte Balling, adjunkt ved Det Informationsvidenskabelige Akademi, glæder sig over, at der følger en halv million kroner med årligt til panelet, og hun ser frem til at indsamle ny viden på området. Hun er også glad for, at panelet udelukkende er sammensat af eksperter, mens brancheorganisationerne er placeret i en følgegruppe. Det vil, vurderer Gitte Balling, i højere grad give mulighed for at tænke ud af boksen. Lerche 14. maj Global forskerdatabase skal gøre arbejdet lettere for bibliotekarer 3,5 millioner kroner har DEFF (Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek) givet til projektet, der skal få alle forskere i Danmark ført ind i den globale forskerdatabase ORCID. Det er DTU (Danmarks Tekniske Universitet), der er koordinator på projektet, der tæller de fleste af landets universiteter og VIA University Colleges. Ifølge direktør for DTU Bibliotek, Mogens Sandfær, bliver udfordringen, at få forskerne til at bruge de fem-ti minutter, det tager at registrere sig. - Bibliotekerne kan gøre det meste af arbejdet, men forskerne skal lige selv ind over registreringen, så systemet sikrer, at de reelt findes, siger han. En projektgruppe er derfor i gang med at udvikle redskab-er og markedsføringsmateriale, som bibliotekerne kan bruge til at få forskerne til tasterne. Mønsted Juni 2014 Perspektiv 9

10 overblik fra nettet bf.dk/fagmagasinetperspektiv 6. maj 500 bøger til asylcenter I Avnstrup Asylcenter er det lille biblioteks samling vokset med 500 bøger. Bøger, der ellers skulle have været destrueret, men som nu kan glæde både børn og voksne, der har lyst til at læse på modersmålet, hvad enten det er arabisk, persisk eller russisk. Det er Dansk Center for Integration, der har sendt bøgerne - via biblioteket - til asylcentret. Samtidig med de nye bøger på reolerne, indleder Lejre Bibliotekerne og asylcentret også et bredere samarbejde, som blandt andet betyder, at beboerne kan låne bøger på biblioteket, samt at asylcentret fremover vil modtage relevant kasseret materiale fra biblioteket. I en pressemeddelelse siger leder af Lejre Bibliotek & Arkiv, Erik Barfoed: - Vi har gode muligheder for at slå os sammen om at stille viden til rådighed for samfundet med det formål at fremme udvikling, læring og integration og åbne nye horisonter. Lerche 2. maj 12 millioner til digital udvikling Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) har netop uddelt 12 millioner kroner til tre projekter udvalgt blandt 11 ansøgninger. Aarhus Universitetsbibliotek har fået 4, 5 millioner kroner til at undersøge, hvor biblioteket kan forbedre sin digitale service til studerende og forskere, og hvordan biblioteket kan hjælpe de studerende til at blive stærke digitale brugere. Det Kongelige Bibliotek har fået 3, 8 millioner kroner til at skabe online adgang til tidsskriftsartikler for ansatte og studerende ved professionshøjskolerne og de gymnasiale uddannelser. DTU Bibliotek har fået 3,5 millioner kroner til at indføre det globale forskningsregister ORCID i Danmark, der skal gøre det lettere at finde forskning online.»vi skal fastholde og forbedre Danmarks position som uddannelses- og forskningsnation. Fag- og forskningsbibliotekerne spiller en central rolle og har mulighed for og pligt til at udvikle redskaber til at finde og bruge relevant viden«, siger Kulturminister Marianne Jelved i en pressemeddelelse fra Kulturministeriet. Mønsted Hvad kan vi gøre for at mindske stress? Det var et af de temaer, som tillidsrepræsentanterne drøftede på deres OK-landsmøde. Tillidsrepræsentanterne diskuterede OK-15 Tirsdag den 27. maj mødtes Bibliotekarforbundets statslige og kommunale tillidsfolk i Middelfart for at gennemgå oplægget til hvilke krav, Bibliotekarforbundet skal stille til de kommende overenskomstforhandlinger. Det kravkatalog, som tillidsrepræsentanterne drøftede, er udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra alle TR-kollegierne. Denne proces er ny og er in dført for at sikre, at Bibliotekarforbundet stiller de krav, der har betydning for medlemmernes hverdag. Blandt temaerne på dagen var både løn, stress, efteruddannelse og frihed. Hovedbestyrelsen arbejder nu videre på at udtage Bibliotekarforbundets endelige krav, som så sendes videre til drøftelse i Akademikerne, som er Bibliotekarforbundets hovedorganisation. Læs mere om de kommende overenskomstforhandlinger på Lerche Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv Lindevangs Allé Frederiksberg Tlf: Mail: Hjemmeside: Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Anette Lerche Tlf: Mail: Journalist: Sabrine Mønsted Tlf: Mail: Studentermedhjælp/korrektur og Del Din Viden: Laura Kjestrup Nielsen Mail: Annoncer: DG Media as, St. Kongensgade København K Fax: Mail: Kontaktperson: Morten Holm: Tryk: CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S, ISSN: , Danske Specialmedier Design/Layout: Woer+Gregorius Abonnement: Årsabonnement 610 kr. Udland 980 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet Oplag: Distribueret oplag iflg. Dansk Oplagskontrol: Dette nummer er trykt i eksemplarer Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen meddeles til Bibliotekarforbundets medlemsafdeling: 10 Perspektiv Juni 2014

11 Fagligt landsmøde 2014 Snapshot! - Bibliotekaren Anno 2014 Nyborg Strand oktober Fagligt Landsmøde 2014 sætter bibliotekarens professionelle dna til diskussion ved at stille skarpt på vores fag, vores kompetencer og vores faglige identitet. Over to konferencedage fokuserer vi på, hvad bibliotekarens faglighed består af og tegner et billede, som peger fremad. Vi tager et Snapshot! af Bibliotekaren Anno På Fagligt Landsmøde 2014 ser vi kritisk på os selv og får også andres syn på bibliotekaren. Vi sætter ord og billeder på, hvor bibliotekaren står Anno Et Snapshot! som både bygger på vores årelange tradition og vore metoder og som peger fremad mod vores fremtidige rolle i samfundet og dermed kommer lidt tættere på at vise billede af, hvem vi er, og hvor vi bevæger os hen. Tilmeld dig via bf.dk/snapshot Fagligt Landsmøde er åbent for alle medlemmer af Bibliotekarforbundet. Deltagerpladserne fordeles efter Først-til-mølle - princippet. Deltagelse, indkvartering på enkeltværelse og forplejning (dog ikke drikkevarer) er gratis. Kom og vær med på Nyborg Strand, hele Danmarks mødested. Deltag også i Bibliotekarforbundets Generalforsamling 2014 Før landsmødet afholder Bibliotekarforbundet sin generalforsamling lørdag den 25. oktober 2014 kl , også på Hotel Nyborg Strand. Juni 2014 Perspektiv 11

12 BIBLIOTEKARER OG SKOLEREFORM Ekstra lang skoledag ender på biblioteket 13:45 Elever fra Kirsebærhavens Skole er på Vigerslev Bibliotek. På billedet til venstre arbejdes på en stop-motion-film, mens lærer Ditte De Vries på billedet til højre hjælper et par af eleverne med deres 3D-print. 12

13 Har eftermiddagen været god, giver eleverne den fem centicubes på evalueringsskalaen. Der er kontant afregning for samarbejdet mellem bibliotek og folkeskole i eksperimentet med en lang skoledag i Vigerslev. Indtil videre er evalueringerne hver dag endt et pænt sted over middel. TEKST ANETTE LERCHE FOTO SIMON KLEIN-KNUDSEN H Himlen er blå, mælkebøtterne skærende gule, og solen skinner. Den sidste mandag i april byder på en varm forsmag af sommer - men langt fra sommerferie - for på Kirsebærhavens Skole og Vigerslev Bibliotek i København eksperimenterer man med skolereformens lange skoledag og understøttende læringstilbud. Klokken er 13.45, og ind på biblioteket drysser en håndfuld 3., 4.- og 5. klasses-elever. De sætter sig foran et par computere. Skoledagens to sidste timer fra til er begyndt, og den foregår for de flestes vedkommende i det virtuelle univers, som de alligevel ville bruge deres fritid på - nemlig spillet Minecraft. Blot med den forskel at det, eleverne bygger i den virtuelle verden, skal printes i 3D og bruges i en kulisse til en stop-motion-film, alt sammen som en del af et skoleprojekt. Da Perspektiv er på besøg, er projektet i sin afsluttende fase og rundt omkring i lokalet står filmkulisser bygget i pap.»vi laver en superheltefilm. Hvor der er en ondskabskanin og to superhelte. En af dem bliver skudt af en ondskabspistol. Det røde i pistolen er det onde, og diamanten gør den stærkere.«jayce fra 5.V er ved at bygge en pistol i Minecraft. Han bygger den med de karakteristiske firkantede byggeklodser, som hele Minecraft-verdenen er gjort af, og vælger rutineret forskellige materialer til sin virtuelle pistol. Den er enorm på skærmen, men når den printes i 3D, bliver den lille og til en vigtig rekvisit i Jayces kommende superhelte-stop-motion-film. Perspektiv 13

14 BIBLIOTEKARER OG SKOLEREFORM Sonny Hansen (med solbriller i panden) er som bibliotekar glad for perspektiverne for et øget samarbejde mellem folkeskole og folkebibliotek.»vi plejer at give dagen centicubes, og man giver fem, hvis det har været rigtig sjovt. Jeg plejer at give fem. Man tror, at i dag bliver det kedeligt, men når man er her, så er det sjovt. Meget sjovere end almindelig undervisning.«de kulørte plastterninger, centicubes, bruges normalt i skolernes matematikundervisning til at lære eleverne om vægt, mål, volumen og andre begreber på en håndgribelig måde. EN FRIERE RELATION Ramus Fangel Vestergaard og Sonny Hansen er bibliotekarer og begge tilknyttet projektet med en udvidet skoledag på biblioteket. Rasmus Fangel Vestergaard står normalt for et projekt med 10. klasser i Valby Kulturhus med udgangspunkt i husets FabLab og kulturhusets 3D-printere, og han er begejstret for, hvordan 3D-printerne og anden teknologi er med til at bringe informationskompetencerne i spil på nye måder, når man eksempelvis skal søge på nettet for at finde det, man vil printe i 3D. Samtidig er det at arbejde med prototyper - altså at oversætte en virtuel verden, hvor næsten alt kan lade sig gøre, til en analog verden, hvor en 3D-printer skal kunne printe det ud til en fysisk form - en meget lærerig proces. - Det er sjovere end den klassiske biblioteksorientering, fordi de leger henover det digitale, siger han. Ditte De Vries er en af de lærere, der er med til at undervise i forløbet med 3. til 5. klasse, 15:45 og hun ser de understøttende lektioner på biblioteket som en gave i forhold til at få en lang skoledag til at føles knap så lang. Lige nu er det store formål med eksperimentet hovedsageligt at høste erfaringer, og hun kan se, at den understøttende undervisning er positiv. - Der sker noget andet her. Der er en anden relation, det er mere frit, og eleverne skal ikke alt det sædvanlige kedelige. I det her forløb skal de fortælle en historie i billeder, de har selv bygget figurerne, og de bruger designprogrammer til det. Jeg underviser blandt andet i billedkunst, som mange af de større drenge synes er røvsygt. Men når de bygger i Minecraft, og printer det ud, så er det cool nok. Og der er også store perspektiver i at bruge det i forhold til et af mine andre fag, nemlig natur og teknik.»det er sjovt selv at bygge tingene, og man lærer andre at kende end dem, man normalt kender.«salma og Luna Rosa fra 3. klasse har bygget en filmkulisse i pap med et tema fra Egypten, og filmen skal hedde Egyptisk. De er klar til at lave optagelser og flytter omhyggeligt - kun et par millimeter ad gangen - deres Minecraft-dame, printet i 3D og senere gjort mere farverig med tøj af modellervoks. Og netop blandingen af ny teknologi og gamle kendte materialer er også med til at gøre projektet til noget særligt. - Man skal ikke bruge 30 år på at lære et håndværk, man kan bare bygge det, man vil digitalt eller finde det via informationssøgning, og så kommer håndværket til senere i processen, fordi de for eksempel maler figurerne eller finder på at lave tøj med modellervoks, siger Rasmus Fangel Vestergaard. PRAKTISK DIMENSION Sonny Hansen er projektleder og bibliotekar i Valby, og hans speciale er computerspil. Han har været drivkraften for, at det netop var Minecraft, som forsøget med den forlængede skoledag tog udgangspunkt i. 14 Perspektiv Juni 2014

15 - Jeg tænker meget i cross media (fortællinger, der udfolder sig i et samspil på tværs af medieplatforme, red.) Med det her projekt kunne man godt have bygget en litteraturdimension på og sendt børnene ud i biblioteket, men nu arbejder de ud fra historier, de selv har fundet på. Stadig er der en klar informationsvinkel på projektet, hvor der indirekte er meget udvælgelse, kildekritik og informationssøgning til grund for, at man er i stand til at bygge det, man vil, i et spil som Minecraft. Helt konkret har projektet betydet, at Sonny Hansen har oplevet at få et kram af et af de børn, der er med i projektet. Det ser han som udtryk for, hvor stor en gevinst biblioteket får ved at prioritere relationsarbejdet. - Det interessante ved det her projekt er, at der opstår en særlig relation, når man arbejder på den her måde. Børnene får en anden indgang til biblioteket, og vi får en anden indgang til børnenes verden. Udfordringen ved projektet er at koble det faglige på samtidig, og gøre lærerne kompetente til det her, siger Sonny Hansen. Han var sammen med både bibliotekarer og lærere på studietur til Holland, inden projektet gik i luften, for at høste erfaringer fra udlandet. Det har givet de to faggrupper et fælles udgangspunkt, som projektet nu nyder godt af. - Den nye skolereform er interessant, og der er gode perspektiver i den. At vi får en praktisk dimension på alle fagene, og at vores projekt med 3D-printerne taler godt ind i rigtig mange fag i folkeskolen, eksempelvis matematik, dansk og natur og teknik. Pr. tradition har skolerne været bagud med det digitale, men det er de ikke i det her projekt. Det er de færreste hjem, der har sådan en printer. Og netop at skabe lige adgang til den nyeste teknologi er en af hjørnestenene i projektet. - Vi er i et social udsat boligområde, men det her skaber chancelighed og tilgængelighed til nye digitale værktøjer, hvilket er en klar biblioteksopgave, siger Sonny Hansen. Om projektet: I projektet eksperimenteres med understøttende undervisning med udgangspunkt i ny teknologi, computerspil og leg. Det digitale design og fabrikationen er bindeled mellem bibliotek, kulturhus og skole i projektet, og målet er at skabe en skolehverdag, hvor teori og praksis spiller sammen. Projektet er aldersintegreret med undervisning på tværs af tre klassetrin. Projektets formål er desuden at kompetenceudvikle lærerne i forhold til grundlæggende egenskaber i teknologi og nye læringsformer. Projektet er et pilotprojekt til forsøg med udvidet skoletid, støttet af Undervisningsministeriet med kroner. Juni 2014 Perspektiv 15

16 BIBLIOTEKARER OG SKOLEREFORM Skolereformen kalder på bibliotekarer Tillykke. Der er i høj grad brug for bibliotekarernes kompetencer i den nye folkeskolereform. Spørger man skolelederne, så håber de, at bibliotekerne vil byde ind og bidrage til folkeskolens og samfundets store opgave omkring børns læring. Spørger man børneog kulturcheferne, så kan bibliotekerne tilbyde børn læring i andre miljøer end i skolen, og bibliotekarerne kan vække børns nysgerrighed. Og spørger man forskerne, så er konklusionen fra Det Informationsvidenskabelige Akademi, at det er tvingende nødvendigt med en tidlig indsats for at lære børn om informationssøgning. REFORM SÆTTER SKUB I LÆRINGSDAGSORDEN Det er ikke første gang, Bibliotekarforbundet har arbejdet for at placere folkebibliotekerne og bibliotekarernes kompetencer centralt på den dagsorden, der handler om folkeskole og læring. I kælderen under Bibliotekarernes Hus på Frederiksberg ligger flere rapporter, der aldrig formåede at nedbryde de høje faglige mure mellem folkeskolen og folkebibliotekerne. Kulturminister Marianne Jelved, der selv er tidligere folkeskolelærer, var også afvisende over for et samarbejde, da Bibliotekarforbundet sidste sommer genoplivede den gamle dagsorden, og gav den, hvad den daværende formand Pernille Drost kaldte et sidste forsøg. Men noget er sket siden. For kun trekvart år efter, at Marianne Jelved afviste ideen, fortalte hun på Danmarks Biblioteksforenings årsmøde i 2014, at hun har ændret holdning. Og hun er ikke den eneste, der nu ser potentialer. Det viser publikationen Samarbejde mellem folkebibliotek og folkeskole - indsigt, erfaringer, muligheder og perspektiver, som Bibliotekarforbundet offentliggjorde i maj måned. For den nye folkeskolereform betyder, at folkeskolen åbner op for samfundet omkring sig og inviterer andre aktører ind. Og en af de opgaver, som folkeskolen gerne vil have hjælp til, er digital dannelse. - Vi har alle sammen et ansvar i forhold til digital dannelse, og hvis vi kan samarbejde om det, er det fornuftigt. Det bliver en vigtig opgave for skolen at løfte, og der arbejdes allerede meget med det, for det er kompetencer, som skolen skal besidde. Men jeg mener bestemt, at bibliotekarerne med deres tankegods kan bidrage til den store demokratiske opgave, der ligger i forlængelse af digital dannelse. Jeg vil anbefale bibliotekarerne at være offensive i forhold til at vise, hvad de kan bidrage med i den sammenhæng, siger Jørgen Mandrup Nielsen, næstformand i Skolelederforeningen, i publikationen. POLITISK FOKUS Danmarks Biblioteksforenings nyvalgte formand, Steen B. Andersen, rådmand i Aarhus og skolelærer, er også yderst positiv over for et samarbejde. - Udfordringen pt. er selvfølgelig, at der - ud over at være blevet ændret på arbejdstidsreglerne for lærerne - også er ændret i undervisningsformen, og der skal nok lige gå et års tid, før det falder på plads, men jeg tror, at fokus på mere samarbejde bliver stort. 16 Perspektiv Juni 2014

17 Steen B. Andersen, nyvalgt formand i Danmarks Biblioteksforening, mener biblioteker bør prioritere samarbejdet med folkeskolen højt. Steen B. Andersen peger på, at skolebibliotekerne har forandret sig og er blevet til læringscentre, og derfor må folkebibliotekerne, hvis de vil samarbejde med folkeskolen, også påtage sig læringsopgaven. - Det kræver dialog og et kompetenceløft, men det vil være en rigtig fin opgave at løfte, og bibliotekerne vil blandt andet kunne bidrage til læselysten, hvor vi kan konstatere, at folkeskolen har svært ved at fastholde elevernes læselyst fra 5. klasse og opefter. Men trods de positive ord fra politikerne, så viser bibliotekschefernes egne erfaringer, at der er barrierer for et samarbejde. Blandt andet ser mere end hver tredje økonomi som en forhindring for et samarbejde, ligesom faggrænser, manglende kommunikation og manglende politisk interesse også fremhæves som barrierer. Steen B. Andersen vurderer, at initiativet til et samarbejde skal komme fra folkebibliotekerne selv. - I mange kommuner i Region Midtjylland har man lavet et digitalt katalog, hvor folkeskolerne kan se, hvad de kan bruge bibliotekerne til. Man skal byde sig til. Og gør man det, er jeg sikker på, at ressourcerne følger med. Opdager politikerne, at der her er nogle, der har mange kvaliteter, som kan bruges i mange sammenhænge, så vil man ikke nedprioritere, men snarere opprioritere området. Der er et behov for at skabe nye måder at lave undervisning på, og man ved i kommunerne, at det kommer til at koste noget. Det er reelt, når man taler om, at man har opgavemylder på bibliotekerne, så måske skal man se på, om der er opgaver, man kan afvikle, om noget kan gøres digitalt, og så frigøre ressourcer til den her type opgave, som der er meget fremtid i, siger Steen B. Andersen. 360 GRADERS NY LÆRING Netop en klar prioritering af området har placeret læringsdagsordenen centralt i Silkeborg Bibliotekernes strategi, selvom bibliotekschef Lars Bornæs vurderer, at der stadig er et stykke vej at gå. - Vi tager området meget alvorligt. Det er en del af vores strategi, at vi ud over at være et kulturbibliotek også er en læringsinstitution, og når man vil det, så skal man arbejde for, at det forstås på alle niveauer lige fra forvaltningsniveau til medarbejderne - og ikke mindst brugerne. Det er kun ressourcemæssige prioriteringer, der flytter strategier og visioner fra området med varm luft til aktuelle handlinger. Lars Bornæs mener ikke, at folkebibliotekerne skal tilbyde de unge det samme, de får i folkeskolen. Hans intention er - sammen med skolen - at lave 360 graders ny læring, hvor der etableres en læringsramme, som har flere facetter med end den klassiske. - Vi skal på ingen måde konkurrere med folkeskolen, det har vi slet ikke grundlag for eller ressourcer til. Husk, at den lokale folkeskole ofte er et milliardforetagende, mens folkebibliotekets ressourcer tælles i millioner. Hvis man vil læringsområdet, skal man tage udgangspunkt i institutionernes behov, mener Lars Bornæs. - Vi skal vide, hvad folkeskolen har brug for, forstå dens modus vivendi og sætte specielt ind, når skolen eksempelvis har temauger eller store opgaver. Vores tilbud skal give mening for den enkelte underviser og være noget, som han Juni 2014 Perspektiv 17

18 BIBLIOTEKARER OG SKOLEREFORM Lars Bornæs, bibliotekschef i Silkeborg, havde gerne set, at politikerne havde tænkt bibliotekerne ind i skolereformen. eller hun kan se nytteværdien i og bære videre til sine kollegaer og rektor. I Silkeborg har man allerede flere konkrete projekter. Eksempelvis et Lyn-op-katalog, der er forskellige tilbud skræddersyet til årgangene i folkeskolen. Det har betydet, at biblioteket har været i kontakt med over 100 klasser i år, og det forventes at stige markant over de næste år. Biblioteket har desuden afsluttet forløb på VUC, HHX og HF, hvor man har arbejdet med opkvalificering af informationssøgningskurser og udviklet nye læringstilbud. Desuden arbejder man for at etablere det, man kalder Campus Bindslevs Plads. Det bliver et sted, hvor biblioteket faciliterer mødet mellem de unge og uddannelsesinstitutionerne. Lars Bornæs bud på, hvordan man særligt når folkeskolen, er at byde ind omkring begrebet understøttende undervisning. - Det er et af de felter, de er interesseret i at udvikle, og som nogenlunde matcher det, vi på bibliotekerne kalder det uformelle læringsunivers. Som jeg ser det, er det en del af vores public service-forpligtigelse at være studieunderstøttende. TID TIL INVESTERINGER Lars Bornæs advarer imod, at ressourceknaphed holder bibliotekerne tilbage - Hvis Silkeborg Bibliotekernes Lynop-katalog havde 100 procent gennemslagskraft, gik vi fallit og løb tør for folk. Vores strategi er, at vi over de næste par år både skal lave nye læringstilbud til folkeskolen og ungdomsuddannelserne, og samtidig udvikle forretningsmodeller, så det bliver muligt. Og med forretningsmodeller mener jeg en ressourceoverførsel fra uddannelsesområdet til bibliotekerne. Det bliver ikke så dyrt, for vi skal ikke tjene på det. Når man gør det her, så går man fuldt ind, for der er et kolossalt behov derude, og hvis det skal kunne lade sig gøre i stor skala, er det vigtigt, at de tilbagevendende kommunale biblioteksbesparelser veksles til investeringer. Vi er inde på et område, hvor man får meget for sine penge. For Lars Bornæs er det vigtigt, at alle medarbejderne er med, for selvom der er flere teams, der er specielt tilknyttet læringsprojektet i Silkeborg, så skal alle være klar til at modtage de mange unge, der vil komme på biblioteket, når læringsprojektet lykkes. Samtidig er han også opmærksom på, at der er store fag- og kulturforskelle mellem de ansatte i skolerne og på bibliotekerne. Derfor har han blandt andet ansat både en tidligere folkeskolelærer og en gymnasielektor. - De nye medarbejdergrupper kan være med til at bygge en bro til uddannelsesverdenen, og det har givet en værdiforøgende forstyrrelse i forhold til læringsbiblioteket at ansætte medarbejdere fra andre fagområder, der komplementerer de bibliotekariske fagligheder med nye kvalifikationer, viden og erfaring. På sigt vil det kunne bidrage til udviklingen af den helt specielle»biblioteksdidaktik«, folkebibliotekerne har brug for. Sagt på en anden måde, så vil folkebibliotekernes fremtidige rekrutteringspraksis også være et element i hele læringsprojektet, siger han. - Vi vil være et læringsbibliotek, og på sigt skal vi også drage den del af biblioteket, jeg kalder kulturbiblioteket, ind, og eksempelvis tilknytte kulturformidlingsforløb til grundskolens og de gymnasiale uddannelsers undervisning i for eksempel dansk, historie og de naturvidenskabelige fag. Igen selvfølgelig udviklet med lærerne, fordi de ved, hvad de har brug for. En af de ting, som ærgrer Lars Bornæs i kølvandet på folkeskolereformen er, at det politiske niveau, hverken lokalt eller nationalt, tilsyneladende tænkte folkebibliotekerne ind og gav dem en rolle. - Jeg ville gerne have haft, at det her var sat i system, og at man også siger folkebibliotek, når man siger folkeskole. Man skulle have tænkt folkebibliotekerne ind fra starten, og det er et udtryk for politisk silotænkning, at man ikke har gjort det. For det her område må ikke få eventpræg. Det tætte samarbejde mellem folkebibliotek og folkeskole skal forløbe kontinuerligt fra nu af og til evig tid, fordi det er så skide nødvendigt - især for eleverne. 18 Perspektiv Juni 2014

19 DELDINVIDEN Del Din Viden er Perspektivs samlende webforum for videndeling om biblioteksfaglighed. Tag DEL i debatten Fortæl om DIN idé Brug de andres VIDEN WW W Erfaringsudveksling og videndeling bliver efterhånden nævnt i alle tænkelige sammenhænge, men på Del Din Viden kan du gøre det i praksis. Lad dig inspirere af dine kollegaer og skriv selv artikler. Du kan komme med tips og ideer, og du kan stille spørgsmål og starte en debat hoveder tænker bedre end ét - få adgang til dem alle! Find Del Din Viden på Perspektivs hjemmeside bf.dk/deldinviden April 2014 Perspektiv 19

20 FORANDRINGER TEKST SABRINE MØNSTED Bliv en strategisk medarbejder Vi skal gå langt for at omfavne forandringer, også dem vi ikke er enige i for vores egen skyld. Det mener adjunkt på Aarhus Universitet, Ole Friis, der forsker og underviser i strategi og forandringsledelse. O Ole Friis afviser ikke, at der mange steder bliver gennemført så mange forandringer og uigennemsigtige beslutninger, at der er rig grund til at være frustreret. Men de negative tanker og korridorsnakken, der ofte følger med, kan være selvforstærkende og blive til en dårlig vane og en kultur. I stedet skal man skelne skarpt mellem det, man kan gøre noget ved, og det, man alligevel ikke kan ændre på. For Ole Friis og hans kollegaer er kodeordet blevet:»er der en panda til stede?«når de negative tanker og snakken løber af med dem. - Det lyder skørt, men det får én til at stoppe op og tænke»nå ja«i stedet for at bruge en masse energi på noget, man alligevel ikke kan ændre på, og som det ikke giver mening at diskutere. Eksempelvis det uforståelige i, at Aarhus Universitet igen har fået et nyt it-system, jeg skal sætte mig ind i, siger Ole Friis. Han er klar over, at han provokerer nogle, når han siger, at man selv har et ansvar for at vende negative tanker og snak på arbejdspladsen til noget positivt, fordi han dermed antyder, at der ikke er hold i ens kritik. Hans pointe er dog, at det er for ens egen skyld, fordi vedholdende kritik i krogene over ting, man ikke kan ændre, bliver en negativ spiral for én selv. Og hvad hjælper det, hvis det handler om ting, man ikke kan ændre på? BLIV EN STRATEGISK MEDARBEJDER Hans råd er at blive en såkaldt strategisk medarbejder. Det kræver, at man som medarbejder også er optaget af de store linjer og ikke kun de daglige opgaver - at man følger med i, hvad der påvirker den virksomhed eller organisation, man er en del af. Man skal være selvledende, kunne tage initiativer ud fra den overordnede strategi og løbende udvikle sine 20 Perspektiv Juni 2014

VELKOMMEN TIL BIBLIOTEKARFORBUNDET

VELKOMMEN TIL BIBLIOTEKARFORBUNDET VELKOMMEN TIL BIBLIOTEKARFORBUNDET Mød os på bf.dk, Facebook og i vores fagmagasin Perspektiv Velkommen til Bibliotekarforbundet. Denne folder giver dig et overblik over dine medlemsfordele Velkommen til

Læs mere

Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler..

Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler.. Et vist pres? Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler.. Danmarks Biblioteksforening har igangsat et projekt for at afdække alle de muligheder, der opstår når skole og biblioteker bruger

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA KONFERENCEN FOR LEDERE OG MELLEMLEDERE PÅ KOLDKÆRGÅRD TORSDAG DEN 15. MARTS 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 300

Læs mere

Generalforsamling 2014 Formandens beretning

Generalforsamling 2014 Formandens beretning Hvem er I? Hvad vil I? Generalforsamling 2014 Formandens beretning Sådan spurgte Henrik Vinther bestyrelsen, på et møde vi havde inviteret ham til i november. DTLAa har nu eksisteret i 6 år, og vi har

Læs mere

informationsspecialister

informationsspecialister Stigende behov for informationsspecialister karrieremuligheder i en digital tidsalder Klar til fagligt lederskab Den teknologiske forandringsbølge rummer masser af job. Mange af dem findes ikke endnu,

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Styrk trivsel og sundhed

Styrk trivsel og sundhed INVITATION TIL KONFERENCEN Styrk trivsel og sundhed - sænk sygefraværet 15. juni 2010 Styrk trivsel og sundhed - sænk sygefraværet Der er stigende fokus på trivsel og sundhedsfremme på arbejdspladsen også

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

FRA GOOGLE TIL GRUNDIGHED

FRA GOOGLE TIL GRUNDIGHED FRA GOOGLE TIL GRUNDIGHED - Det betyder helt klart noget, at jeg er blevet bedre til at søge information og finde god litteratur. Hvis jeg ikke henviser til kilder og kan dokumentere, hvor jeg har min

Læs mere

Koncept 3, Skan og find det usete

Koncept 3, Skan og find det usete Koncept 3, Skan og find det usete Hvis en hjemmeside først optræder på side 10 i google søgeresultat er den praksis usynlig fordi meget få brugere bladrer om på side 10 i et søgeresultat. Tilsvarende er

Læs mere

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering ODENSE BIBLIOTEKERNE DELSTRATEGI Digitalisering 2016-2020 Odense Kommune By- og Kulturforvaltningen Fritid og Biblioteker Odense Bibliotekerne Østre Stationsvej 15 5000 Odense C Telefon + 45 66 13 13 72

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder DM fagforening for højtuddannede DM Leder DM Leder Det er vigtigt, at DM har fokus på ledere, fordi mange medlemmer af DM før eller senere bliver ledere. Det er en meget naturlig karrierevej for mange

Læs mere

Generalforsamling RCE. Formandens beretning 13. Marts 2014

Generalforsamling RCE. Formandens beretning 13. Marts 2014 Generalforsamling RCE Formandens beretning 13. Marts 2014 Indgang RCE Danmark er et bud på, hvordan der kan netværkes i forhold El forankring, udvikling og forskning om uddannelse for bæredygeg udvikling

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM Dansk Magisterforening DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM for kommunikatører DM (Dansk Magisterforening) er mødested for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, samfundsfag, naturvidenskab

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement?

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Styregruppeformand Børge Obel DEFF 01-10-2013 DeIC konference 2013 1 Indhold Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E KVALITET I DAGPLEJEN 2014 KVALITET I DAGPLEJEN 2014

F O A F A G O G A R B E J D E KVALITET I DAGPLEJEN 2014 KVALITET I DAGPLEJEN 2014 F O A F A G O G A R B E J D E KVALITET I DAGPLEJEN 2014 KVALITET I DAGPLEJEN 2014 KVALITET I DAGPLEJEN 2014 KVALITET I DAGPLEJEN 2014 Kvalitet i dagplejen 2014 Kvalitet i dagplejen 2014 Vi indleder årets

Læs mere

Netværksdag tirsdag d. 15. marts 2011

Netværksdag tirsdag d. 15. marts 2011 Netværksdag tirsdag d. 15. marts 2011 Ansøgning om netværksdeltagelse i 2011 & tilmelding til HELE dagen Som et led i kompetenceudviklingsindsatsen udbyder Herning Bibliotekerne endnu engang en række netværk.

Læs mere

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ University College Sjællands Biblioteker Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ 1 UCSJ Bibliotekernes formålsparagraf: Bibliotekernes primære formål er at betjene studerende, kursister og medarbejdere

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

SKOLEBLADET Af Victor T., 6. kl.

SKOLEBLADET Af Victor T., 6. kl. Fastelavn SKOLEBLADET Af Victor T., 6. kl. Fre vinterferien holdt vi fastelavn. Der blev slået katten af tønden og spist fastelavnsboller. Førskolebørnene og 0. kl. havde en tønde sammen, kattekongen blev

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Frivilligrådets mærkesager 2015-16

Frivilligrådets mærkesager 2015-16 Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Afsluttende konference d. 21. november 2014 Odense Centralbibliotek Østre Stationsvej 15, 5000 Odense C Kambiz K. Hormoozi Dagsorden: 1. Kort

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Skolelederen juni 2014... s. 2. Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6. Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7

Skolelederen juni 2014... s. 2. Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6. Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7 Indhold Skolelederen juni 2014... s. 2 Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6 Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7 Legepatruljen på tur på Vejle Idrætshøjskole 15. maj 2014 Skolenyt jul

Læs mere

Velkommen til den nye socialrådgiver i kommunen

Velkommen til den nye socialrådgiver i kommunen Nøglen til en god start for nye socialrådgivere i kommunerne 1 Velkommen til den nye socialrådgiver i kommunen Gode råd til nyuddannede socialrådgivere 0 2 Indledning Tillykke med din nyligt færdiggjorte

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE ACTLEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE MÅLHIERARKI STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER I UCN ACTLEARN PÆDAGOGIK OVERORDNEDE MÅL UDVIKLINGSMÅL Vi designer læring med fokus på individ, gruppe

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Viden og inspiration til en fælles indsats for at sikre børn og unge gode oplevelser på sociale medier

Viden og inspiration til en fælles indsats for at sikre børn og unge gode oplevelser på sociale medier Viden og inspiration til en fælles indsats for at sikre børn og unge gode oplevelser på sociale medier Gratis & uafhængig platform Hvad er SoMe-Right, og hvordan arbejder vi? HVAD ER SOME-RIGHT? SoMe-Right

Læs mere

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil

Læs mere

Hvilke forventninger er der til sygeplejerskerollen, og hvad er kulturens betydning for læring, arbejdsmiljø og samarbejde?

Hvilke forventninger er der til sygeplejerskerollen, og hvad er kulturens betydning for læring, arbejdsmiljø og samarbejde? Du inviteres til konference om kvalitet i sygeplejerskeuddannelsen, som sætter fokus på de udfordringer, sygeplejerskeuddannelsen står overfor i forhold til sundhedsvæsenets udvikling og forandring. Konferencen

Læs mere

FFU bibliotekerne og DDB. Karin Englev, RUb

FFU bibliotekerne og DDB. Karin Englev, RUb FFU bibliotekerne og DDB Karin Englev, RUb DDB organisering FFU-bibliotekerne og samarbejdet med DDB Releaseplan 2016 Påvirkningsmuligheder Udviklingsemner Agenda Organisation DDB er et forpligtende samarbejde

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Evaluering af KidSmart

Evaluering af KidSmart Evaluering af KidSmart Evaluering af KidSmart En KidSmart-computer er en computer, der henvender sig særligt til de 3-6årige. På computeren findes flere forskellige læringsprogrammer, der styrker bl.a.

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en bibliotekar?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en bibliotekar? I en kort artikel på næste side beretter vi om Henriette, der er bibliotekar i biblioteket og medborgercenteret Hedemarken i Albertslund Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen

Læs mere

Svag stigning i sygefraværet i januar måned

Svag stigning i sygefraværet i januar måned Børn og Unge Nyt nyhedsbrev til medarbejdere i Børn og Unge I dette nummer: Se kollegers læringsstils-materialer Rådmand mødte 40 års-jubilarer Småbørnsforældre: Derfor vælger vi Dagplejen Dans er også

Læs mere

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 1. Sang og velkomst 2. Orientering fra skolen v. Palle Fogh 3. Orientering fra bestyrelsen v. Marie N. 4. Præsentation af Marietta,

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

Læring og læselyst. Tilbud fra Bibliotek & Borgerservice til dig og dine elever i skoleåret 2017/2018. Vi ses på jeres skole eller på biblioteket!

Læring og læselyst. Tilbud fra Bibliotek & Borgerservice til dig og dine elever i skoleåret 2017/2018. Vi ses på jeres skole eller på biblioteket! Læring og læselyst Tilbud fra Bibliotek & Borgerservice til dig og dine elever i skoleåret 2017/2018. Vi ses på jeres skole eller på biblioteket! Opdateret juni 2017 Kære lærer! Vi vil gerne bidrage til

Læs mere

Informationskompetence

Informationskompetence Informationskompetence Vi har igennem flere år arbejdet professionelt med begrebet informationskompetence. Både i relation til private virksomheder i Det Digitale Nordjylland, men også i offentlige organisationer

Læs mere

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for?

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Godkendt i Byrådet den XXX 22. maj 2015 Sagsnr. Brevid. Ref. PHG Dir. tlf. 30 84 12 25 peterhg@roskilde.dk Bibliotekspolitik Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Roskilde

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring.

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring. P Proceslinien Start Ledere Medarbejdere Rummelighed Fleksibilitet Læring Udvikling Sundhed Trivsel Bedste arbejdsplads Gælder fra 16. januar 2008 Den nye personalepolitik 2008 Håndbog for rejsende mod

Læs mere

Webstrategi 2013-2015

Webstrategi 2013-2015 Webstrategi 2013-2015 Strategi for udvikling af DKFs website udarbejdet med bidrag fra DKFs webudvalg og webredaktion December 2012 1 www.kommunikationsforening.dk Udgangspunkt Webstrategien sætter retning

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene

Læs mere

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING MIT BARNS LÆRING hvordan kan jeg via skolebestyrelsen sikre god læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 Velkommen i skolebestyrelsen Skolebestyrelsesmedlemmerne har et stort og vigtigt

Læs mere

VI SÆTTER DRENGE PÅ DAGSORDENEN. LøkkeFondens projekter 2014-2015

VI SÆTTER DRENGE PÅ DAGSORDENEN. LøkkeFondens projekter 2014-2015 VI SÆTTER DRENGE PÅ DAGSORDENEN LøkkeFondens projekter 2014-2015 INTENSIV LÆRING Den 30. juni 2014 troppede 99 drenge op på LøkkeFondens DrengeAkademi. 99 drenge fra hver sin del af landet, men i samme

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Forsøg med modersmålsundervisning, 1. klassetrin

Forsøg med modersmålsundervisning, 1. klassetrin Forsøg med modersmålsundervisning, 1. klassetrin Forsøgsprogram om modersmålsbaseret undervisning Ved projektleder Rune Schjerbeck, Undervisningsministeriet den 20. marts 2014 Indsæt note og kildehenvisning

Læs mere

KOMPETENCEUDVIKLING. Kompetent. -ganske enkelt

KOMPETENCEUDVIKLING. Kompetent. -ganske enkelt KOMPETENCEUDVIKLING Kompetent -ganske enkelt Kompetenceudvikling handler om at gå fra at være kvalificeret til at blive kompetent Forord Er du nysgerrig efter at få ideer til, hvordan I på din arbejdsplads

Læs mere

VÆ R D S Æ T T E A F I V E R E T L S E M O T H U M A N U N I V E R Z

VÆ R D S Æ T T E A F I V E R E T L S E M O T H U M A N U N I V E R Z I V E R E T A F VÆ R D S Æ T T E M O T L S E H U M A N U N I V E R Z 20 1 MEDARBEJDERES STØRSTE BEHOV Jeg (Gary) spiste middag med en ven, som er leder i en stor, frivillig organisation. Jeg gav ham en

Læs mere

FDF og skolereformen. et positionspapir 2013. Skolereformen er startet. Dét giver FDF en fornyet position.

FDF og skolereformen. et positionspapir 2013. Skolereformen er startet. Dét giver FDF en fornyet position. HB-møde: November 2013 Initialer: BSK Bilags.nr.: 2.5.2 SÆT KRYDS ÅBENT FØR ÅBENT EFTER NYHED EFTER Orienteringsbilag (O) Debat- og temabilag (D) X Beslutningsbilag (V) X x LUKKET BILAG HB-protokol (udfyldes

Læs mere

1 of :09

1 of :09 Ifølge forskere er der ikke grund til at frygte en generation af ipad-børn, der kun sidder passivt og lader sig underholde. Både i daginstitutioner og i fritiden bruger børn i høj grad ipad'en som et lærerigt

Læs mere

Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond

Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Den digitale byggeplads Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Hvilke fordele kan man drage af en digital byggeplads? Og hvordan kommer man selv i gang med digitale løsninger

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

DANSK FJERNVARME. FJERNVARMENS BRANCHEORGANISATION en stærk energipolitisk aktør

DANSK FJERNVARME. FJERNVARMENS BRANCHEORGANISATION en stærk energipolitisk aktør DANSK FJERNVARME FJERNVARMENS BRANCHEORGANISATION en stærk energipolitisk aktør STÆRK FAGLIG RÅDGIVNING / BRANCHENS TALERØR / STORT UDBUD AF UDDANNELSE OG ARRANGEMENTER VI ER TIL FOR MEDLEMMERNE Dansk

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne

Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne Pressemeddelelse Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne Børn og unges forbrug af digitale medier er stigende. De boltrer sig i den digitale verden via computer, iphone, tv og konsoller

Læs mere

LAB. Virksomheder udformer udfordring til 3.-6. klasse (bib. inviterer+konsulent)

LAB. Virksomheder udformer udfordring til 3.-6. klasse (bib. inviterer+konsulent) LAB Et innovativt samarbejde med skoler Gentofte Bibliotek, 14. januar 2015 LAB Virksomheder udformer udfordring til 3.-6. klasse (bib. inviterer+konsulent) Lærerne vælger udfordring (bib. inviterer+ koordinerer)

Læs mere

Dialogforummet er nedsat fordi B&M ønsker en dialog med folkebibliotekerne om perspektiverne i projektideerne set fra kundernes

Dialogforummet er nedsat fordi B&M ønsker en dialog med folkebibliotekerne om perspektiverne i projektideerne set fra kundernes Referat 30. november 2009 Kamma Kirk Sørensen Konsulent ksk@bibliotekogmedier.dk Direkte tlf.: 33 73 33 39 Udviklingsopgaver af overbygningskarakter Referat af møde i B&M s dialogforum Tirsdag den 10.

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Værktøjer til forebygge stress og skabe mere trivsel Uddannelsesforbundet & Handelsskolernes Lærerforening. September 2012.

Værktøjer til forebygge stress og skabe mere trivsel Uddannelsesforbundet & Handelsskolernes Lærerforening. September 2012. Værktøjer til forebygge stress og skabe mere trivsel Uddannelsesforbundet & Handelsskolernes Lærerforening September 2012 Maj 2012 Dagens program kl. 13.30-17.00 13:30: Åbning af workshop Introduktion

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Nyt blik på bibliotekets rum WORKSHOP 31. 10.2012

Nyt blik på bibliotekets rum WORKSHOP 31. 10.2012 Nyt blik på bibliotekets rum WORKSHOP 31. 10.2012 1 Aktuelle udfordringer for bibliotekerne set fra Michel SteenHansen, Danmarks Biblioteksforening www.db.dk 2 Er biblioteket Bogens hellige hal? 3 Er biblioteket

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

IKA. Kurser efteråret 2009

IKA. Kurser efteråret 2009 IKA Kurser efteråret 2009 Velkommen til IKA-kataloget 2009 Indhold: Det er en glæde at kunne præsentere det nye IKA-kursuskatalog for efteråret 2009. Kataloget er som tidligere lavet på baggrund af IKAdatabasen.

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA MEDLEMSKONFERENCEN PÅ HOTEL BYGHOLM PARK HORSENS MANDAG DEN 4. APRIL 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 400 stk. Konsulent

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger

Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger university of copenhagen University of Copenhagen Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger Published in: Videnskab.dk Publication date: 2014

Læs mere

Generation mewe og rekruttering anno 2011.

Generation mewe og rekruttering anno 2011. Reflexen. Tidsskrift for uddannelser ved Institut for Uddannelse, læring og Filosofi, Aalborg Universitet Mette Bidstrup Holmgaard Stud.mag. i Læring og forandringsprocesser Institut for Uddannelse, læring

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Få redskaber til at skabe god brugerservice eller kundeservice gennem en personlig og professionel dialog.

Få redskaber til at skabe god brugerservice eller kundeservice gennem en personlig og professionel dialog. Få redskaber til at skabe god brugerservice eller kundeservice gennem en personlig og professionel dialog. Det er helt utroligt, hvordan alle AROS undervisere formår at sætte sig ind i andre virksomheder

Læs mere

Lektier Online GYM: Bilag 1

Lektier Online GYM: Bilag 1 Statsbiblioteket Lektier Online GYM: Bilag 1 Aktiviteter i projektet Pernille Holm Lindhardt 18-12-2013 Indhold Indhold... 1 Aktiviteter i projektet... 1 Rekruttering af frivillige lektiehjælpere... 1

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

PF Formandens Årsfesttale 2017

PF Formandens Årsfesttale 2017 PF Formandens Årsfesttale 2017 Deres Kongelige Højhed, excellencer, ministre, kære undervisere, ansatte og medstuderende. Mine damer og herrer. Rigtig hjertelig velkommen til DTU og Polyteknisk Forenings

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Den nye folkeskolereform

Den nye folkeskolereform Den nye folkeskolereform DE FØRSTE ERFARINGER Program og logbog 1 Indholdsfortegnelse 3 5 6 7 17 21 25 29 35 Program for dagen Præsentation af de syv læringskonsulenter Præsentation af inspirationskataloget

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere