Bibliotekarerne skal på banen i folkeskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bibliotekarerne skal på banen i folkeskolen"

Transkript

1 BIBLIOTEKAR FORBUNDETS FAGMAGASIN JUNI 2014 Få det bedste ud af forandringer Synspunkt: POSITIV HOLDNING TIL FRIVILLIGE EFTERLYSES 06 Tema SØREN KLØJGAARD OM SAMARBEJDS- PLANER MED DANSK MAGIS- TERFORENING Bibliotekarerne skal på banen i folkeskolen

2 God sommer! Axiell & Bibliotheca ønsker alle kunder og samarbejdspartnere en rigtig god sommer! et travlt forår Foråret har igen været dejligt travlt i Axiell. Vi har lanceret en ny version af ddelibra - med Ims-integration, ny facebib, Udvidet prisforespørgsel og meget mere. Vi har udviklet løsninger i ddelibra til ddb understøttelse, Kmd opus integration, Centralbibliotekernes fælles indkøb af udenlandsk litteratur samt Valg+ integration. Vi fortsætter for fuld kraft efter sommerferien - med nye funktioner - eksempelvis håndtering af digital post i ddelibra og en ny tabletbaseret løsning til fremfinding af materialer. Indtil da - ønsker vi alle en dejlig og afslappende sommer! Axiell danmark A/s - stamholmen 157, 4. sal Hvidovre - tlf

3 12 06 TEMA EKSTRA LANG SKOLEDAG ENDER PÅ BIBLIOTEKET Skolereformen betyder en ny og længere skoledag. Men hvilken rolle kommer bibliotekerne til at spille? Hvad kan de byde ind med, og er der brug for bibliotekarernes kompetencer? INDHOLD 24 INTELLIGENT MATERIALESTYRING DELER VANDENE STRESS HVAD ER DET? i øvrigt Nyheder fra HB-mødet 36 Job og karriere 38 Debat 27 og 45 Nye stillinger 46 Arrangementer på vej 48 Nyt job Aktuelt interview: Et nummer til alle forskere 06 Formandens leder 08 Nyhedsoverblik 20 Bliv en strategisk medarbejder Forandringer er et vilkår på de fleste arbejdspladser, men hvordan tackler du dem bedst? 22 Guuud, kan en bibliotekar også det? 28 Synspunkt: Ta lige ja-hatten på 30 Fokus 32 Fra informationsspecialist i Bagsværd til spiltester i Montreal 34 Brug din forebygger 35 Resumeer fra Del Din Viden 40 Når de unge er målgruppen Artikel fra Del Din Viden Juni 2014 Perspektiv 3

4 Aktuelt interview Det globale initiativ ORCID sikrer præcis og permanent identifikation af alle forskere. Biblioteker ved danske universiteter og UC er har med støtte fra DEFF sat gang i udbredelsen af ORCID i Danmark. Målet er, at 80 procent af alle danske forskere er registreret i 2016, siger Mogens Sandfær, direktør på DTU Bibliotek, der koordinerer projektet. Et nummer til alle forskere TEKST SABRINE MØNSTED FOTO JAKOB BOSERUP Hvad er ORCID kort fortalt? - Det er en global database over forskere. Konkret får den enkelte forsker et 16-cifret nummer - et globalt idnummer - og en profil, når han eller hun registrerer sig i ORCID. Pointen er, at alt ens forskning, publikationer, oplæg, deltagelse i konferencer, projekter og så videre er tilknyttet ens unikke id-nummer, og dermed kan man være sikker på at høste frugterne af sin indsats. Det vil sige, at man ved en enkelt søgning kan få overblik over en forskers arbejde, hvor vedkommende arbejder eller en liste over, hvilke navne forskeren er kendt under. De danske bogstaver æ, ø og å giver eksempelvis mange kombinationer i internationale oversættelser. Det gør det også lettere at finde en forsker i et land som Kina, hvor 100 millioner hedder Wang til efternavn, eller i Korea, hvor der er ti millioner, der hedder Kim. Systemet sikre altså, at det er lettere at finde de enkelte forskere og se alt vedkommendes arbejde. Hvorfor skal vi have ORCID indført i Danmark nu? - Jo før danske forskere får deres ORCID-nummer, jo før kan både de og deres institutioner drage fordel af systemet. ORCID giver bedre dokumentation af forskningen, hvilket gavner på flere måder. Det sikrer for eksempel persistent forfatteridentifikation, altså at informationerne holder over lang tid i en webverden, hvor links ellers går døde, og forskere skifter arbejdsplads, område eller navn, hvilket vanskeliggør søgningen af dem og deres forskning. Lokale og nationale id-numre har ikke den store værdi i en forskningsverden på tværs af landegrænser og institutioner. Danmark vil være et af de første lande, der gør en samlet indsats for at få ORCID indført konsekvent for alle landets forskere, hvilket vi kan drage fordel af i en tid, hvor der er kamp om forskningsmidler, fordi ORCID også fungerer som markedsføring af forskningen og forskerne. Hvad betyder ORCID for forskningsbibliotekarernes arbejde? - På sigt betyder det, at forskningsregistrering og søgninger vil blive langt nemmere. I dag kræver det lange søgestrenge at være sikker på, at man finder al den forskning, der er tilknyttet en forsker. Men i første omgang betyder det vel ekstra arbejde at få forskerne registreret? - Ja, men det er det, vi har fået projektstøtte fra DEFF til. Dog bliver det givet en udfordring at få alle forskere til at bruge fem-ti minutter på noget så»kedeligt, administrativt, biblioteksagtigt«, som det at registrere sig. Vi kan gøre det meste af arbejdet for dem, men de skal lige ind over til sidst, fordi systemet vil sikre sig, at de findes i virkeligheden. I øjeblikket er kolleger fra Aalborg Universitetsbibliotek i gang med at lave markedsføringsmaterialet, som alle bibliotekerne kan bruge over for forskerne. Når projektet for alvor skydes i gang til september, bemander de sammen med kolleger fra Roskilde Universitetsbibliotek en Helpdesk, som projektbibliotekarerne kan trække på. Hvem er med i projektet? - Seks af landets otte universiteter, alle UC er og kulturområdets sektorforskere. 4 Perspektiv Juni 2014

5 Mogens Sandfær ved, at det kommer til at kræve ekstra benarbejde for forskningsbibliotekarerne at få forskerne til at registrere sig i ORCID. Derfor er der lagt en venskabelig kappestrid ind i projektet, der løber til midt i Størrelsen af den pose penge, de enkelte biblioteker får fra projektpuljen, afhænger af, hvor mange forskere de får i nettet, fortæller han. Juni 2014 Perspektiv 5

6 FORMANDENS LEDER Fagligt indhold er stadig drivkraften Da vi i Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse den 28. maj besluttede at gå i realitetsforhandlinger med Dansk Magisterforening om at indlede et administrativt samarbejde fra januar 2016, havde diskussioner om politik og nødvendighed været en fast del af dagsordenen på hovedbestyrelsesmøderne i mange måneder. For hvad skulle drive beslutningen om forbundets fremtid? Politiske drømme og visioner om et styrket fagligt fællesskab eller nødvendighed forstået som økonomiske og konkurrencemæssige faktorer? Svaret på dette spørgsmål har der faktisk ikke hersket så megen tvivl om. Hovedbestyrelsen ønskede fortsat at drive en fagforening med en stærk selvstændig profil og en klar stemme i den politiske debat, også selvom det koster. Den ønskede at bevare et politisk fokus med udgangspunkt i medlemmernes hverdag og behov, og det har den stået fast på. De økonomiske realiteter, der gjorde diskussionen om Bibliotekarforbundets fremtid uundgåelig, fordi de administrative udgifter ville udgøre for stor en del af forbundets budget, har den forholdt sig pragmatisk til, og den har gjort det nødvendige, altså løst en reel udfordring i forhold til de administrative udgifter her og nu. Men de økonomiske udfordringer er ikke blevet til en nødvendighedens politik, som har stjålet fokus fra det, der er omdrejningspunktet for et forbund som Bibliotekarforbundet, nemlig medlemmernes hverdag og konkrete behov. Aftalen med Dansk Magisterforening giver Bibliotekarforbundet mulighed for også fremover at fokusere på indholdet: Medlemmerne, værdierne, det faglige fællesskab, sikkerheden og trivslen på arbejdspladserne, udfordringerne på det brede arbejdsmarked og debatten om, hvordan medlemmerne tilfører værdi til samfundet. Selvom Bibliotekarforbundet flytter ind i et kontorfællesskab med Dansk Magisterforening vil kerneydelserne stadig være de samme. Hvis et medlem får problemer i arbejdslivet, er det også fremover en konsulent fra Bibliotekarforbundet, der hjælper. Medlemmerne vil stadig møde det serviceniveau og vidensniveau, de er vant til. Ud over besparelser på de administrative udgifter åbner et kontorfællesskab med en række andre akademiske organisationer samtidig op for muligheden for et fagligt samarbejde på tværs af forbund og fagligheder. Det vil stille os stærkere som forbund og komme medlemmerne til gavn i form af flere og bredere tilbud. Da jeg overtog formandsposten var min største opgave at sikre, at forbundet kom sikkert igennem en vanskelig proces, hvor fokus på økonomi ikke måtte gå ud over kvalitet. Med hovedbestyrelsens beslutning den 28. maj er der taget et vigtigt skridt, der sikrer Bibliotekarforbundet som selvstændig organisation. God sommer. Søren Kløjgaard Søren Kløjgaard 6 Perspektiv Juni 2014

7 NYHED ingen ridser er for dybe Kasserer du spil eller film pga. for dybe ridser? den nye Quicksand er billigere end genanskaffelse af bare 5 spil eller film! Vi er stolte over at præsentere nyeste skud på stammen af discreparationsmaskiner fra amerikanske VenMill: Den lille smarte Quicksand er en bror til vores sorte Hybrid-maskine, som på kort tid er blevet en favorit på mange biblioteker, når det gælder vedligeholdelse af musik-, DVD- og spilsamlinger. Men hvor du før skulle bruge op til 20 minutter på meget dybe ridser, kan reparationstiden nu reduceres markant! Ingen ridser er for dybe til Quicksand, som gør forarbejdet på få sekunder. Disc en færdiggøres herefter i din nuværende maskine på nogle ganske få minutter. Quicksand passer perfekt sammen med VMI Hybrid, VMI Buffer, VMI2550i, Disc-Go-Devil og Disc-Go-Roboto. Ring til os i dag eller se mere på sundsound.dk. SUND SOUND APS ENDRUP BYVEJ FREDENSBORG TLF SHOP December ONLINE 2013 PÅ SUNDSOUND.DK Perspektiv 7

8 overblik fra nettet bf.dk/fagmagasinetperspektiv 27. maj Giv brugerne adgang til alt Vejle Bibliotek har siden 2011 abonneret på den biblioteksbrønd, som alle biblioteker tilsluttet DDB (Danskernes Digitale Bibliotek), i en opdateret udgave får adgang til efter sommerferien. Fra starten tog de et valg. Brugerne skal have adgang til alt. - Vi har konsekvent valgt at slå alle de kilder til, som vi kunne. Vi vil give lånerne overblik over kilderne og adgang til så meget som muligt. På den måde kan de for eksempel se, hvilke muligheder de har, hvis en bog ikke er hjemme fysisk og i stedet låne den på ereolen, siger udviklingschef på biblioteket, Lilli Mortensen. Ikke alle de biblioteker, der løbende har tegnet abonnement på brønden, har været lige så modige som Vejle. Hos DBC, der driver og udvikler brønden, oplever man, at der blandt de biblioteker, der er tilmeldt, har været en vis forsigtighed med at give brugerne adgang til alt i brønden. I Vejle har de oplevet, at udlånet fra den engelske database Ebrary er gået fra udlån i 2011 til udlån i Det er sket efter, at de blev tilsluttet brønden i 2011, og databasen derfor er begyndt at dukke op i brugernes søgning. Det samme gør sig gældende med databasen Safari Tech Books, som brugerne fik adgang til i Det er kilder, som tidligere har været gemt lidt væk. Brugerne skulle vide, hvad de ledte efter, for at finde frem til dem, siger Lilli Mortensen. I Vejle kan brugerne selv klikke af på hjemmesiden, hvis de ikke ønsker alle henvisningerne i deres søgeresultat, men for eksempel kun vil se bøger. Samtidig med, at Vejle Bibliotekerne har åbnet for sluserne, har bibliotekarerne været på kursus i at formidle de nye ressourcer under sloganet: Har du husket din licens? - Så de gode udlånstal skyldes også, at bibliotekarerne har gjort en indsats for at formidle de nye ressourcer og få forklaret brugerne, hvordan hjemmesiden og søgningen fungerer, efter vi gav adgang til alle kilderne, siger Lilli Mortensen. 27. maj Den nationale databrønd fyldes Mønsted Efter sommerferien er DBC nået igennem alle DDB-bibliotekernes poster, der bliver gjort tilgængelige i den nationale databrønd. Bibliotekerne får adgang til den nationale brønd via DDB CMS et, der bliver DDB-bibliotekernes nye hjemmeside, der kan tilrettes lokalt efter behov. Den nationale databrønd er en videreudvikling af Brønd 2, som alle biblioteker siden 2010 har kunnet abonnere på. Det har cirka 40 biblioteker gjort. Når et bibliotek skal på brønden, som alle DDB-biblioteker nu skal, får det lavet et udtræk af sine poster. DBC formaterer dem og lægger dem i brønden. Herefter skal bibliotekerne selv ind i den såkaldte VIP-base og klikke af, hvilke kilder, de vil give brugerne adgang til, og som dermed vil dukke op i søgeresultatet. Vejle Bibliotekerne har været på Brønd 2 siden 2011, og har fået deres licenser mere i spil efter, at de valgte at stille samtlige kilder til rådighed for brugerne. 27. maj EU-dom: et skridt mod mere privatliv Mønsted Der flyder masser af data om os rundt på nettet - uden vores kontrol. EU-Domstolen har nu afsagt en dom, der kræver, at Google fjerner et hyperlink til en side i en spansk avis, hvor en mand er nævnt i forbindelse med en tvangsauktion. En principiel dom, som er et skridt mod mere selvbestemmelse på nettet, mener forsker ved Institut for Menneskerettigheder, Rikke Frank Jørgensen.»Den her meget principielle dom giver dig en mulighed, som du ikke har haft før, nemlig at få fjernet links om dig selv på nettet.dommen går imod Googles selvopfattelse, fordi de nu bliver ansvarlige for håndteringen af personoplysninger, ligesom for eksempel læger er,«siger hun til dagbladet Politiken. Man skal henvende sig til Google i Danmark, hvis der er oplysninger, man ønsker fjernet. Der er også fokus på databeskyttelse i EU, hvor det 17 år gamle direktiv om databeskyttelse er forældet. Kommissionen har derfor foreslået en forordning, der skal gælde som lov, hvis den bliver vedtaget af medlemslandene. Punkterne er blandt andet: Sociale tjenester skal forklare kunderne bedre, hvad der sker med deres oplysninger, så brugeren kan give eksplicit tilladelse til det. Retten til at få slettet alle personlige oplysninger. 20. maj Mønsted Akademiseringsindsats belønnes Den 13. maj uddelte Per Hasle, rektor på Det Informationsvidenskabelige Akademi, P.F. Suhm-prisen til tre markante skikkelser i faget, nemlig Dorte Skot-Hansen, lektor ved IVA, Jens Thorhauge, forhenværende direktør i Styrelsen for Bibliotek og Medier, og Pernille Drost, forhenværende formand for Bibliotekarforbundet, der i dag er vicedirektør på Nationalbiblioteket. Pernille Drosts store indsats for at akademisere faget blev fremhævet som begrundelse for at tildele hende prisen. I motivationen lyder det blandt andet:»for Pernille Drosts vedkommende har det især været hendes indsats som formand for Bibliotekarforbundet, hvor hun som en meget synlig figur blandt andet har været fokuseret på fremme af biblioteksfagets udvikling fra professionsuddannelse til egentlig universitetsuddannelse med tilhørende overbygning/kandidatuddannelse. Som formand 8 Perspektiv Juni 2014

9 NYHEDER BRAGT PÅ BF.DK/FAGMAGASINETPERSPEKTIV I FORKORTET VERSION har hun talt for, at medlemmerne i Bibliotekarforbundet hele tiden søgte at dygtiggøre sig og har talt for, at medlemmerne selv tog ansvar for egen læring og videreuddannelse.«20. maj Kultur direkte til børn og unge Lerche Kulturminister Marianne Jelved lancerede i dag på et pressemøde tre strategier for, hvordan børn og unge kan møde kunst og kultur tidligt under overskriften:»det begynder med børn og unge«. Strategierne er for henholdsvis små børn, skoleelever og unge. Der følger 40 millioner kroner med strategierne de næste fire år. Penge, der er tænkt som et tilskud til kommunerne, der selv skal spæde til med flere midler og ideer. I det materiale, der følger lanceringen af strategierne, er der også eksempler på allerede eksisterende tiltag, hvor bibliotekerne spiller en rolle, såsom Lektier Online - sitet hvor 6. til 10. klasses-elever kan få online lektiehjælp, Newsgerrig - et projekt, hvor der skal udvikles et koncept for, hvordan bibliotekerne følger op på de nyheder, børn ser, og dermed stimulerer læselysten, og Bogstart - et projekt, hvor udsatte familier i 20 kommuner, får bogpakker direkte til døren leveret af en bibliotekar. Marianne Jelved har fra lanceringen af folkeskolereformen talt for mere samarbejde mellem kulturinstitutioner og skolerne lokalt og refererer i dag til undersøgelser, der viser, at elever, der arbejder med kunst og kultur, også indlærer andre fag langt bedre. Læs mere om de tre strategier: Det begynder med børn og unge på Kulturministeriets temaside. Mønsted Brønderslevs nye bogbus Fredag den 25. maj silede det ned hele formiddagen, men da Brønderslevs nye bogbus trillede ud til officiel indvielse om eftermiddagen, skinnede solen. Bussen er blevet modtaget med ros og Brønderslevs opland er nu sikret bogbus i mange år frem. Billedet er taget af Per Drustrup Larsen, Brønderslev Bibliotek. 14. maj IVA-forsker med i nyt bogpanel Kulturminister Marianne Jelved har stort fokus på danskernes læseevner og lyst til læsning. I øjeblikket arbejder 12 kommuner på hvert deres spændende læseprojekt, der skal få læsesvage danskere til at læse mere. Samtidig har ministeren nu også nedsat et bogpanel, der skal følge udviklingen på bogmarkedet og ikke mindst de digitale tiltag. Gitte Balling, adjunkt ved Det Informationsvidenskabelige Akademi, glæder sig over, at der følger en halv million kroner med årligt til panelet, og hun ser frem til at indsamle ny viden på området. Hun er også glad for, at panelet udelukkende er sammensat af eksperter, mens brancheorganisationerne er placeret i en følgegruppe. Det vil, vurderer Gitte Balling, i højere grad give mulighed for at tænke ud af boksen. Lerche 14. maj Global forskerdatabase skal gøre arbejdet lettere for bibliotekarer 3,5 millioner kroner har DEFF (Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek) givet til projektet, der skal få alle forskere i Danmark ført ind i den globale forskerdatabase ORCID. Det er DTU (Danmarks Tekniske Universitet), der er koordinator på projektet, der tæller de fleste af landets universiteter og VIA University Colleges. Ifølge direktør for DTU Bibliotek, Mogens Sandfær, bliver udfordringen, at få forskerne til at bruge de fem-ti minutter, det tager at registrere sig. - Bibliotekerne kan gøre det meste af arbejdet, men forskerne skal lige selv ind over registreringen, så systemet sikrer, at de reelt findes, siger han. En projektgruppe er derfor i gang med at udvikle redskab-er og markedsføringsmateriale, som bibliotekerne kan bruge til at få forskerne til tasterne. Mønsted Juni 2014 Perspektiv 9

10 overblik fra nettet bf.dk/fagmagasinetperspektiv 6. maj 500 bøger til asylcenter I Avnstrup Asylcenter er det lille biblioteks samling vokset med 500 bøger. Bøger, der ellers skulle have været destrueret, men som nu kan glæde både børn og voksne, der har lyst til at læse på modersmålet, hvad enten det er arabisk, persisk eller russisk. Det er Dansk Center for Integration, der har sendt bøgerne - via biblioteket - til asylcentret. Samtidig med de nye bøger på reolerne, indleder Lejre Bibliotekerne og asylcentret også et bredere samarbejde, som blandt andet betyder, at beboerne kan låne bøger på biblioteket, samt at asylcentret fremover vil modtage relevant kasseret materiale fra biblioteket. I en pressemeddelelse siger leder af Lejre Bibliotek & Arkiv, Erik Barfoed: - Vi har gode muligheder for at slå os sammen om at stille viden til rådighed for samfundet med det formål at fremme udvikling, læring og integration og åbne nye horisonter. Lerche 2. maj 12 millioner til digital udvikling Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) har netop uddelt 12 millioner kroner til tre projekter udvalgt blandt 11 ansøgninger. Aarhus Universitetsbibliotek har fået 4, 5 millioner kroner til at undersøge, hvor biblioteket kan forbedre sin digitale service til studerende og forskere, og hvordan biblioteket kan hjælpe de studerende til at blive stærke digitale brugere. Det Kongelige Bibliotek har fået 3, 8 millioner kroner til at skabe online adgang til tidsskriftsartikler for ansatte og studerende ved professionshøjskolerne og de gymnasiale uddannelser. DTU Bibliotek har fået 3,5 millioner kroner til at indføre det globale forskningsregister ORCID i Danmark, der skal gøre det lettere at finde forskning online.»vi skal fastholde og forbedre Danmarks position som uddannelses- og forskningsnation. Fag- og forskningsbibliotekerne spiller en central rolle og har mulighed for og pligt til at udvikle redskaber til at finde og bruge relevant viden«, siger Kulturminister Marianne Jelved i en pressemeddelelse fra Kulturministeriet. Mønsted Hvad kan vi gøre for at mindske stress? Det var et af de temaer, som tillidsrepræsentanterne drøftede på deres OK-landsmøde. Tillidsrepræsentanterne diskuterede OK-15 Tirsdag den 27. maj mødtes Bibliotekarforbundets statslige og kommunale tillidsfolk i Middelfart for at gennemgå oplægget til hvilke krav, Bibliotekarforbundet skal stille til de kommende overenskomstforhandlinger. Det kravkatalog, som tillidsrepræsentanterne drøftede, er udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra alle TR-kollegierne. Denne proces er ny og er in dført for at sikre, at Bibliotekarforbundet stiller de krav, der har betydning for medlemmernes hverdag. Blandt temaerne på dagen var både løn, stress, efteruddannelse og frihed. Hovedbestyrelsen arbejder nu videre på at udtage Bibliotekarforbundets endelige krav, som så sendes videre til drøftelse i Akademikerne, som er Bibliotekarforbundets hovedorganisation. Læs mere om de kommende overenskomstforhandlinger på Lerche Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv Lindevangs Allé Frederiksberg Tlf: Mail: Hjemmeside: Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Anette Lerche Tlf: Mail: Journalist: Sabrine Mønsted Tlf: Mail: Studentermedhjælp/korrektur og Del Din Viden: Laura Kjestrup Nielsen Mail: Annoncer: DG Media as, St. Kongensgade København K Fax: Mail: Kontaktperson: Morten Holm: Tryk: CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S, ISSN: , Danske Specialmedier Design/Layout: Woer+Gregorius Abonnement: Årsabonnement 610 kr. Udland 980 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet Oplag: Distribueret oplag iflg. Dansk Oplagskontrol: Dette nummer er trykt i eksemplarer Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen meddeles til Bibliotekarforbundets medlemsafdeling: 10 Perspektiv Juni 2014

11 Fagligt landsmøde 2014 Snapshot! - Bibliotekaren Anno 2014 Nyborg Strand oktober Fagligt Landsmøde 2014 sætter bibliotekarens professionelle dna til diskussion ved at stille skarpt på vores fag, vores kompetencer og vores faglige identitet. Over to konferencedage fokuserer vi på, hvad bibliotekarens faglighed består af og tegner et billede, som peger fremad. Vi tager et Snapshot! af Bibliotekaren Anno På Fagligt Landsmøde 2014 ser vi kritisk på os selv og får også andres syn på bibliotekaren. Vi sætter ord og billeder på, hvor bibliotekaren står Anno Et Snapshot! som både bygger på vores årelange tradition og vore metoder og som peger fremad mod vores fremtidige rolle i samfundet og dermed kommer lidt tættere på at vise billede af, hvem vi er, og hvor vi bevæger os hen. Tilmeld dig via bf.dk/snapshot Fagligt Landsmøde er åbent for alle medlemmer af Bibliotekarforbundet. Deltagerpladserne fordeles efter Først-til-mølle - princippet. Deltagelse, indkvartering på enkeltværelse og forplejning (dog ikke drikkevarer) er gratis. Kom og vær med på Nyborg Strand, hele Danmarks mødested. Deltag også i Bibliotekarforbundets Generalforsamling 2014 Før landsmødet afholder Bibliotekarforbundet sin generalforsamling lørdag den 25. oktober 2014 kl , også på Hotel Nyborg Strand. Juni 2014 Perspektiv 11

12 BIBLIOTEKARER OG SKOLEREFORM Ekstra lang skoledag ender på biblioteket 13:45 Elever fra Kirsebærhavens Skole er på Vigerslev Bibliotek. På billedet til venstre arbejdes på en stop-motion-film, mens lærer Ditte De Vries på billedet til højre hjælper et par af eleverne med deres 3D-print. 12

13 Har eftermiddagen været god, giver eleverne den fem centicubes på evalueringsskalaen. Der er kontant afregning for samarbejdet mellem bibliotek og folkeskole i eksperimentet med en lang skoledag i Vigerslev. Indtil videre er evalueringerne hver dag endt et pænt sted over middel. TEKST ANETTE LERCHE FOTO SIMON KLEIN-KNUDSEN H Himlen er blå, mælkebøtterne skærende gule, og solen skinner. Den sidste mandag i april byder på en varm forsmag af sommer - men langt fra sommerferie - for på Kirsebærhavens Skole og Vigerslev Bibliotek i København eksperimenterer man med skolereformens lange skoledag og understøttende læringstilbud. Klokken er 13.45, og ind på biblioteket drysser en håndfuld 3., 4.- og 5. klasses-elever. De sætter sig foran et par computere. Skoledagens to sidste timer fra til er begyndt, og den foregår for de flestes vedkommende i det virtuelle univers, som de alligevel ville bruge deres fritid på - nemlig spillet Minecraft. Blot med den forskel at det, eleverne bygger i den virtuelle verden, skal printes i 3D og bruges i en kulisse til en stop-motion-film, alt sammen som en del af et skoleprojekt. Da Perspektiv er på besøg, er projektet i sin afsluttende fase og rundt omkring i lokalet står filmkulisser bygget i pap.»vi laver en superheltefilm. Hvor der er en ondskabskanin og to superhelte. En af dem bliver skudt af en ondskabspistol. Det røde i pistolen er det onde, og diamanten gør den stærkere.«jayce fra 5.V er ved at bygge en pistol i Minecraft. Han bygger den med de karakteristiske firkantede byggeklodser, som hele Minecraft-verdenen er gjort af, og vælger rutineret forskellige materialer til sin virtuelle pistol. Den er enorm på skærmen, men når den printes i 3D, bliver den lille og til en vigtig rekvisit i Jayces kommende superhelte-stop-motion-film. Perspektiv 13

14 BIBLIOTEKARER OG SKOLEREFORM Sonny Hansen (med solbriller i panden) er som bibliotekar glad for perspektiverne for et øget samarbejde mellem folkeskole og folkebibliotek.»vi plejer at give dagen centicubes, og man giver fem, hvis det har været rigtig sjovt. Jeg plejer at give fem. Man tror, at i dag bliver det kedeligt, men når man er her, så er det sjovt. Meget sjovere end almindelig undervisning.«de kulørte plastterninger, centicubes, bruges normalt i skolernes matematikundervisning til at lære eleverne om vægt, mål, volumen og andre begreber på en håndgribelig måde. EN FRIERE RELATION Ramus Fangel Vestergaard og Sonny Hansen er bibliotekarer og begge tilknyttet projektet med en udvidet skoledag på biblioteket. Rasmus Fangel Vestergaard står normalt for et projekt med 10. klasser i Valby Kulturhus med udgangspunkt i husets FabLab og kulturhusets 3D-printere, og han er begejstret for, hvordan 3D-printerne og anden teknologi er med til at bringe informationskompetencerne i spil på nye måder, når man eksempelvis skal søge på nettet for at finde det, man vil printe i 3D. Samtidig er det at arbejde med prototyper - altså at oversætte en virtuel verden, hvor næsten alt kan lade sig gøre, til en analog verden, hvor en 3D-printer skal kunne printe det ud til en fysisk form - en meget lærerig proces. - Det er sjovere end den klassiske biblioteksorientering, fordi de leger henover det digitale, siger han. Ditte De Vries er en af de lærere, der er med til at undervise i forløbet med 3. til 5. klasse, 15:45 og hun ser de understøttende lektioner på biblioteket som en gave i forhold til at få en lang skoledag til at føles knap så lang. Lige nu er det store formål med eksperimentet hovedsageligt at høste erfaringer, og hun kan se, at den understøttende undervisning er positiv. - Der sker noget andet her. Der er en anden relation, det er mere frit, og eleverne skal ikke alt det sædvanlige kedelige. I det her forløb skal de fortælle en historie i billeder, de har selv bygget figurerne, og de bruger designprogrammer til det. Jeg underviser blandt andet i billedkunst, som mange af de større drenge synes er røvsygt. Men når de bygger i Minecraft, og printer det ud, så er det cool nok. Og der er også store perspektiver i at bruge det i forhold til et af mine andre fag, nemlig natur og teknik.»det er sjovt selv at bygge tingene, og man lærer andre at kende end dem, man normalt kender.«salma og Luna Rosa fra 3. klasse har bygget en filmkulisse i pap med et tema fra Egypten, og filmen skal hedde Egyptisk. De er klar til at lave optagelser og flytter omhyggeligt - kun et par millimeter ad gangen - deres Minecraft-dame, printet i 3D og senere gjort mere farverig med tøj af modellervoks. Og netop blandingen af ny teknologi og gamle kendte materialer er også med til at gøre projektet til noget særligt. - Man skal ikke bruge 30 år på at lære et håndværk, man kan bare bygge det, man vil digitalt eller finde det via informationssøgning, og så kommer håndværket til senere i processen, fordi de for eksempel maler figurerne eller finder på at lave tøj med modellervoks, siger Rasmus Fangel Vestergaard. PRAKTISK DIMENSION Sonny Hansen er projektleder og bibliotekar i Valby, og hans speciale er computerspil. Han har været drivkraften for, at det netop var Minecraft, som forsøget med den forlængede skoledag tog udgangspunkt i. 14 Perspektiv Juni 2014

15 - Jeg tænker meget i cross media (fortællinger, der udfolder sig i et samspil på tværs af medieplatforme, red.) Med det her projekt kunne man godt have bygget en litteraturdimension på og sendt børnene ud i biblioteket, men nu arbejder de ud fra historier, de selv har fundet på. Stadig er der en klar informationsvinkel på projektet, hvor der indirekte er meget udvælgelse, kildekritik og informationssøgning til grund for, at man er i stand til at bygge det, man vil, i et spil som Minecraft. Helt konkret har projektet betydet, at Sonny Hansen har oplevet at få et kram af et af de børn, der er med i projektet. Det ser han som udtryk for, hvor stor en gevinst biblioteket får ved at prioritere relationsarbejdet. - Det interessante ved det her projekt er, at der opstår en særlig relation, når man arbejder på den her måde. Børnene får en anden indgang til biblioteket, og vi får en anden indgang til børnenes verden. Udfordringen ved projektet er at koble det faglige på samtidig, og gøre lærerne kompetente til det her, siger Sonny Hansen. Han var sammen med både bibliotekarer og lærere på studietur til Holland, inden projektet gik i luften, for at høste erfaringer fra udlandet. Det har givet de to faggrupper et fælles udgangspunkt, som projektet nu nyder godt af. - Den nye skolereform er interessant, og der er gode perspektiver i den. At vi får en praktisk dimension på alle fagene, og at vores projekt med 3D-printerne taler godt ind i rigtig mange fag i folkeskolen, eksempelvis matematik, dansk og natur og teknik. Pr. tradition har skolerne været bagud med det digitale, men det er de ikke i det her projekt. Det er de færreste hjem, der har sådan en printer. Og netop at skabe lige adgang til den nyeste teknologi er en af hjørnestenene i projektet. - Vi er i et social udsat boligområde, men det her skaber chancelighed og tilgængelighed til nye digitale værktøjer, hvilket er en klar biblioteksopgave, siger Sonny Hansen. Om projektet: I projektet eksperimenteres med understøttende undervisning med udgangspunkt i ny teknologi, computerspil og leg. Det digitale design og fabrikationen er bindeled mellem bibliotek, kulturhus og skole i projektet, og målet er at skabe en skolehverdag, hvor teori og praksis spiller sammen. Projektet er aldersintegreret med undervisning på tværs af tre klassetrin. Projektets formål er desuden at kompetenceudvikle lærerne i forhold til grundlæggende egenskaber i teknologi og nye læringsformer. Projektet er et pilotprojekt til forsøg med udvidet skoletid, støttet af Undervisningsministeriet med kroner. Juni 2014 Perspektiv 15

16 BIBLIOTEKARER OG SKOLEREFORM Skolereformen kalder på bibliotekarer Tillykke. Der er i høj grad brug for bibliotekarernes kompetencer i den nye folkeskolereform. Spørger man skolelederne, så håber de, at bibliotekerne vil byde ind og bidrage til folkeskolens og samfundets store opgave omkring børns læring. Spørger man børneog kulturcheferne, så kan bibliotekerne tilbyde børn læring i andre miljøer end i skolen, og bibliotekarerne kan vække børns nysgerrighed. Og spørger man forskerne, så er konklusionen fra Det Informationsvidenskabelige Akademi, at det er tvingende nødvendigt med en tidlig indsats for at lære børn om informationssøgning. REFORM SÆTTER SKUB I LÆRINGSDAGSORDEN Det er ikke første gang, Bibliotekarforbundet har arbejdet for at placere folkebibliotekerne og bibliotekarernes kompetencer centralt på den dagsorden, der handler om folkeskole og læring. I kælderen under Bibliotekarernes Hus på Frederiksberg ligger flere rapporter, der aldrig formåede at nedbryde de høje faglige mure mellem folkeskolen og folkebibliotekerne. Kulturminister Marianne Jelved, der selv er tidligere folkeskolelærer, var også afvisende over for et samarbejde, da Bibliotekarforbundet sidste sommer genoplivede den gamle dagsorden, og gav den, hvad den daværende formand Pernille Drost kaldte et sidste forsøg. Men noget er sket siden. For kun trekvart år efter, at Marianne Jelved afviste ideen, fortalte hun på Danmarks Biblioteksforenings årsmøde i 2014, at hun har ændret holdning. Og hun er ikke den eneste, der nu ser potentialer. Det viser publikationen Samarbejde mellem folkebibliotek og folkeskole - indsigt, erfaringer, muligheder og perspektiver, som Bibliotekarforbundet offentliggjorde i maj måned. For den nye folkeskolereform betyder, at folkeskolen åbner op for samfundet omkring sig og inviterer andre aktører ind. Og en af de opgaver, som folkeskolen gerne vil have hjælp til, er digital dannelse. - Vi har alle sammen et ansvar i forhold til digital dannelse, og hvis vi kan samarbejde om det, er det fornuftigt. Det bliver en vigtig opgave for skolen at løfte, og der arbejdes allerede meget med det, for det er kompetencer, som skolen skal besidde. Men jeg mener bestemt, at bibliotekarerne med deres tankegods kan bidrage til den store demokratiske opgave, der ligger i forlængelse af digital dannelse. Jeg vil anbefale bibliotekarerne at være offensive i forhold til at vise, hvad de kan bidrage med i den sammenhæng, siger Jørgen Mandrup Nielsen, næstformand i Skolelederforeningen, i publikationen. POLITISK FOKUS Danmarks Biblioteksforenings nyvalgte formand, Steen B. Andersen, rådmand i Aarhus og skolelærer, er også yderst positiv over for et samarbejde. - Udfordringen pt. er selvfølgelig, at der - ud over at være blevet ændret på arbejdstidsreglerne for lærerne - også er ændret i undervisningsformen, og der skal nok lige gå et års tid, før det falder på plads, men jeg tror, at fokus på mere samarbejde bliver stort. 16 Perspektiv Juni 2014

17 Steen B. Andersen, nyvalgt formand i Danmarks Biblioteksforening, mener biblioteker bør prioritere samarbejdet med folkeskolen højt. Steen B. Andersen peger på, at skolebibliotekerne har forandret sig og er blevet til læringscentre, og derfor må folkebibliotekerne, hvis de vil samarbejde med folkeskolen, også påtage sig læringsopgaven. - Det kræver dialog og et kompetenceløft, men det vil være en rigtig fin opgave at løfte, og bibliotekerne vil blandt andet kunne bidrage til læselysten, hvor vi kan konstatere, at folkeskolen har svært ved at fastholde elevernes læselyst fra 5. klasse og opefter. Men trods de positive ord fra politikerne, så viser bibliotekschefernes egne erfaringer, at der er barrierer for et samarbejde. Blandt andet ser mere end hver tredje økonomi som en forhindring for et samarbejde, ligesom faggrænser, manglende kommunikation og manglende politisk interesse også fremhæves som barrierer. Steen B. Andersen vurderer, at initiativet til et samarbejde skal komme fra folkebibliotekerne selv. - I mange kommuner i Region Midtjylland har man lavet et digitalt katalog, hvor folkeskolerne kan se, hvad de kan bruge bibliotekerne til. Man skal byde sig til. Og gør man det, er jeg sikker på, at ressourcerne følger med. Opdager politikerne, at der her er nogle, der har mange kvaliteter, som kan bruges i mange sammenhænge, så vil man ikke nedprioritere, men snarere opprioritere området. Der er et behov for at skabe nye måder at lave undervisning på, og man ved i kommunerne, at det kommer til at koste noget. Det er reelt, når man taler om, at man har opgavemylder på bibliotekerne, så måske skal man se på, om der er opgaver, man kan afvikle, om noget kan gøres digitalt, og så frigøre ressourcer til den her type opgave, som der er meget fremtid i, siger Steen B. Andersen. 360 GRADERS NY LÆRING Netop en klar prioritering af området har placeret læringsdagsordenen centralt i Silkeborg Bibliotekernes strategi, selvom bibliotekschef Lars Bornæs vurderer, at der stadig er et stykke vej at gå. - Vi tager området meget alvorligt. Det er en del af vores strategi, at vi ud over at være et kulturbibliotek også er en læringsinstitution, og når man vil det, så skal man arbejde for, at det forstås på alle niveauer lige fra forvaltningsniveau til medarbejderne - og ikke mindst brugerne. Det er kun ressourcemæssige prioriteringer, der flytter strategier og visioner fra området med varm luft til aktuelle handlinger. Lars Bornæs mener ikke, at folkebibliotekerne skal tilbyde de unge det samme, de får i folkeskolen. Hans intention er - sammen med skolen - at lave 360 graders ny læring, hvor der etableres en læringsramme, som har flere facetter med end den klassiske. - Vi skal på ingen måde konkurrere med folkeskolen, det har vi slet ikke grundlag for eller ressourcer til. Husk, at den lokale folkeskole ofte er et milliardforetagende, mens folkebibliotekets ressourcer tælles i millioner. Hvis man vil læringsområdet, skal man tage udgangspunkt i institutionernes behov, mener Lars Bornæs. - Vi skal vide, hvad folkeskolen har brug for, forstå dens modus vivendi og sætte specielt ind, når skolen eksempelvis har temauger eller store opgaver. Vores tilbud skal give mening for den enkelte underviser og være noget, som han Juni 2014 Perspektiv 17

18 BIBLIOTEKARER OG SKOLEREFORM Lars Bornæs, bibliotekschef i Silkeborg, havde gerne set, at politikerne havde tænkt bibliotekerne ind i skolereformen. eller hun kan se nytteværdien i og bære videre til sine kollegaer og rektor. I Silkeborg har man allerede flere konkrete projekter. Eksempelvis et Lyn-op-katalog, der er forskellige tilbud skræddersyet til årgangene i folkeskolen. Det har betydet, at biblioteket har været i kontakt med over 100 klasser i år, og det forventes at stige markant over de næste år. Biblioteket har desuden afsluttet forløb på VUC, HHX og HF, hvor man har arbejdet med opkvalificering af informationssøgningskurser og udviklet nye læringstilbud. Desuden arbejder man for at etablere det, man kalder Campus Bindslevs Plads. Det bliver et sted, hvor biblioteket faciliterer mødet mellem de unge og uddannelsesinstitutionerne. Lars Bornæs bud på, hvordan man særligt når folkeskolen, er at byde ind omkring begrebet understøttende undervisning. - Det er et af de felter, de er interesseret i at udvikle, og som nogenlunde matcher det, vi på bibliotekerne kalder det uformelle læringsunivers. Som jeg ser det, er det en del af vores public service-forpligtigelse at være studieunderstøttende. TID TIL INVESTERINGER Lars Bornæs advarer imod, at ressourceknaphed holder bibliotekerne tilbage - Hvis Silkeborg Bibliotekernes Lynop-katalog havde 100 procent gennemslagskraft, gik vi fallit og løb tør for folk. Vores strategi er, at vi over de næste par år både skal lave nye læringstilbud til folkeskolen og ungdomsuddannelserne, og samtidig udvikle forretningsmodeller, så det bliver muligt. Og med forretningsmodeller mener jeg en ressourceoverførsel fra uddannelsesområdet til bibliotekerne. Det bliver ikke så dyrt, for vi skal ikke tjene på det. Når man gør det her, så går man fuldt ind, for der er et kolossalt behov derude, og hvis det skal kunne lade sig gøre i stor skala, er det vigtigt, at de tilbagevendende kommunale biblioteksbesparelser veksles til investeringer. Vi er inde på et område, hvor man får meget for sine penge. For Lars Bornæs er det vigtigt, at alle medarbejderne er med, for selvom der er flere teams, der er specielt tilknyttet læringsprojektet i Silkeborg, så skal alle være klar til at modtage de mange unge, der vil komme på biblioteket, når læringsprojektet lykkes. Samtidig er han også opmærksom på, at der er store fag- og kulturforskelle mellem de ansatte i skolerne og på bibliotekerne. Derfor har han blandt andet ansat både en tidligere folkeskolelærer og en gymnasielektor. - De nye medarbejdergrupper kan være med til at bygge en bro til uddannelsesverdenen, og det har givet en værdiforøgende forstyrrelse i forhold til læringsbiblioteket at ansætte medarbejdere fra andre fagområder, der komplementerer de bibliotekariske fagligheder med nye kvalifikationer, viden og erfaring. På sigt vil det kunne bidrage til udviklingen af den helt specielle»biblioteksdidaktik«, folkebibliotekerne har brug for. Sagt på en anden måde, så vil folkebibliotekernes fremtidige rekrutteringspraksis også være et element i hele læringsprojektet, siger han. - Vi vil være et læringsbibliotek, og på sigt skal vi også drage den del af biblioteket, jeg kalder kulturbiblioteket, ind, og eksempelvis tilknytte kulturformidlingsforløb til grundskolens og de gymnasiale uddannelsers undervisning i for eksempel dansk, historie og de naturvidenskabelige fag. Igen selvfølgelig udviklet med lærerne, fordi de ved, hvad de har brug for. En af de ting, som ærgrer Lars Bornæs i kølvandet på folkeskolereformen er, at det politiske niveau, hverken lokalt eller nationalt, tilsyneladende tænkte folkebibliotekerne ind og gav dem en rolle. - Jeg ville gerne have haft, at det her var sat i system, og at man også siger folkebibliotek, når man siger folkeskole. Man skulle have tænkt folkebibliotekerne ind fra starten, og det er et udtryk for politisk silotænkning, at man ikke har gjort det. For det her område må ikke få eventpræg. Det tætte samarbejde mellem folkebibliotek og folkeskole skal forløbe kontinuerligt fra nu af og til evig tid, fordi det er så skide nødvendigt - især for eleverne. 18 Perspektiv Juni 2014

19 DELDINVIDEN Del Din Viden er Perspektivs samlende webforum for videndeling om biblioteksfaglighed. Tag DEL i debatten Fortæl om DIN idé Brug de andres VIDEN WW W Erfaringsudveksling og videndeling bliver efterhånden nævnt i alle tænkelige sammenhænge, men på Del Din Viden kan du gøre det i praksis. Lad dig inspirere af dine kollegaer og skriv selv artikler. Du kan komme med tips og ideer, og du kan stille spørgsmål og starte en debat hoveder tænker bedre end ét - få adgang til dem alle! Find Del Din Viden på Perspektivs hjemmeside bf.dk/deldinviden April 2014 Perspektiv 19

20 FORANDRINGER TEKST SABRINE MØNSTED Bliv en strategisk medarbejder Vi skal gå langt for at omfavne forandringer, også dem vi ikke er enige i for vores egen skyld. Det mener adjunkt på Aarhus Universitet, Ole Friis, der forsker og underviser i strategi og forandringsledelse. O Ole Friis afviser ikke, at der mange steder bliver gennemført så mange forandringer og uigennemsigtige beslutninger, at der er rig grund til at være frustreret. Men de negative tanker og korridorsnakken, der ofte følger med, kan være selvforstærkende og blive til en dårlig vane og en kultur. I stedet skal man skelne skarpt mellem det, man kan gøre noget ved, og det, man alligevel ikke kan ændre på. For Ole Friis og hans kollegaer er kodeordet blevet:»er der en panda til stede?«når de negative tanker og snakken løber af med dem. - Det lyder skørt, men det får én til at stoppe op og tænke»nå ja«i stedet for at bruge en masse energi på noget, man alligevel ikke kan ændre på, og som det ikke giver mening at diskutere. Eksempelvis det uforståelige i, at Aarhus Universitet igen har fået et nyt it-system, jeg skal sætte mig ind i, siger Ole Friis. Han er klar over, at han provokerer nogle, når han siger, at man selv har et ansvar for at vende negative tanker og snak på arbejdspladsen til noget positivt, fordi han dermed antyder, at der ikke er hold i ens kritik. Hans pointe er dog, at det er for ens egen skyld, fordi vedholdende kritik i krogene over ting, man ikke kan ændre, bliver en negativ spiral for én selv. Og hvad hjælper det, hvis det handler om ting, man ikke kan ændre på? BLIV EN STRATEGISK MEDARBEJDER Hans råd er at blive en såkaldt strategisk medarbejder. Det kræver, at man som medarbejder også er optaget af de store linjer og ikke kun de daglige opgaver - at man følger med i, hvad der påvirker den virksomhed eller organisation, man er en del af. Man skal være selvledende, kunne tage initiativer ud fra den overordnede strategi og løbende udvikle sine 20 Perspektiv Juni 2014

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

DDB s mission og vision

DDB s mission og vision STATUS MARTS 2015 DDB s mission og vision Vi styrker, effektiviserer og synliggør det samlede offentlige bibliotekstilbud og sikrer alle borgerenem adgang til udvalgt, kvalitativt, aktuelt og alsidigt

Læs mere

Generalforsamling RCE. Formandens beretning 13. Marts 2014

Generalforsamling RCE. Formandens beretning 13. Marts 2014 Generalforsamling RCE Formandens beretning 13. Marts 2014 Indgang RCE Danmark er et bud på, hvordan der kan netværkes i forhold El forankring, udvikling og forskning om uddannelse for bæredygeg udvikling

Læs mere

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement?

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Styregruppeformand Børge Obel DEFF 01-10-2013 DeIC konference 2013 1 Indhold Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Efteruddannelse & komperenceudvikling

Efteruddannelse & komperenceudvikling efterår 2012HK Kurser Efteruddannelse & komperenceudvikling Det arbejder HK Midt også for... Et HK-medlemskab er adgangsbillet til en lang række tilbud, som kan styrke din personlige udvikling og dine

Læs mere

A Publication of Company XYZ

A Publication of Company XYZ A Publication of Company XYZ En guide for studerende om LinkedIn I guiden her får du tips til, hvordan du laver en grundlæggende LinkedIn-profil, og hvordan du kan bruge den til at synliggøre dig selv

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Afsluttende konference d. 21. november 2014 Odense Centralbibliotek Østre Stationsvej 15, 5000 Odense C Kambiz K. Hormoozi Dagsorden: 1. Kort

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ University College Sjællands Biblioteker Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ 1 UCSJ Bibliotekernes formålsparagraf: Bibliotekernes primære formål er at betjene studerende, kursister og medarbejdere

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Status & Perspektiver BiblioteksCenter for Integration

Status & Perspektiver BiblioteksCenter for Integration Status & Perspektiver BiblioteksCenter for Integration v. Flemming Munch 1 Hvad skal vi snakke om Biblioteks Center for Integration Hvor langt er vi kommet? Hvad er de næste skridt 2 Lidt om deltagerne

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

LAB. Virksomheder udformer udfordring til 3.-6. klasse (bib. inviterer+konsulent)

LAB. Virksomheder udformer udfordring til 3.-6. klasse (bib. inviterer+konsulent) LAB Et innovativt samarbejde med skoler Gentofte Bibliotek, 14. januar 2015 LAB Virksomheder udformer udfordring til 3.-6. klasse (bib. inviterer+konsulent) Lærerne vælger udfordring (bib. inviterer+ koordinerer)

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder DM fagforening for højtuddannede DM Leder DM Leder Det er vigtigt, at DM har fokus på ledere, fordi mange medlemmer af DM før eller senere bliver ledere. Det er en meget naturlig karrierevej for mange

Læs mere

Danskernes Digitale Bibliotek. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune

Danskernes Digitale Bibliotek. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune Danskernes Digitale Bibliotek Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune Film, video, TV Streaming- og downloadtjenester Musik E-bogslæsere 1400 1200. Færre biblioteker.. 1000 800 600

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Selvledelse. - personlig motivation og handlekraft. Underviser: Klaus N. Jakobsen, direktør og erhvervspsykolog Improvement Aps

Selvledelse. - personlig motivation og handlekraft. Underviser: Klaus N. Jakobsen, direktør og erhvervspsykolog Improvement Aps Begrænset deltagerantal Selvledelse - personlig motivation og handlekraft Lær at sætte mål - og nå dem! Oplev personlig vækst Skab større handlefrihed for dig selv Styrk din kommunikation og blev bedre

Læs mere

Matematikcenter på 2 minutter

Matematikcenter på 2 minutter Årsberetning 2014 1 Matematikcenter på 2 minutter Lektiehjælp i matematik Til kamp mod manglende matematiske kvalifikationer Gratis og for alle Hvad vil vi? Matematikcenter vil motivere og inspirere danske

Læs mere

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING MIT BARNS LÆRING hvordan kan jeg via skolebestyrelsen sikre god læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 Velkommen i skolebestyrelsen Skolebestyrelsesmedlemmerne har et stort og vigtigt

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

Dansk Naturvidenskabsfestival

Dansk Naturvidenskabsfestival EVALUERING AF DANSK NATURVIDENSKABS- FESTIVAL 2013 Dansk Naturvidenskabsfestival Dansk Naturvidenskabsfestival bliver afholdt hvert år i uge 39. Festivalen er non-kommerciel og koordineres af festivalsekretariatet

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Styrker skal frem i lyset

Styrker skal frem i lyset STYRKEVÆRKSTEDET 2013-2014 Styrker skal frem i lyset Kurser og redskaber til arbejdet med styrkebaseret pædagogik og ledelse Styrkebaserede teorier omsættes til praktisk anvendelige værktøjer Styrker er

Læs mere

Det digitale bibliotek

Det digitale bibliotek Forsknings Bibliotekerne: Det digitale bibliotek Jens Thorhauge Styrelsen for Bibliotek og Medier 1 Styrelsen for Bibliotek og Medier Ansvar for drift og udvikling af bibliotekernes infrastruktur Danmarks

Læs mere

Koncept 3, Skan og find det usete

Koncept 3, Skan og find det usete Koncept 3, Skan og find det usete Hvis en hjemmeside først optræder på side 10 i google søgeresultat er den praksis usynlig fordi meget få brugere bladrer om på side 10 i et søgeresultat. Tilsvarende er

Læs mere

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM Dansk Magisterforening DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM for kommunikatører DM (Dansk Magisterforening) er mødested for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, samfundsfag, naturvidenskab

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

Stine Ravn Harlou. Vejle Bibliotekerne

Stine Ravn Harlou. Vejle Bibliotekerne Stine Ravn Harlou Vejle Bibliotekerne 22-02-2013 De IT-svage ældre har de senere år vagt stor opmærksomhed, men hvad med de IT-svage unge? Især på produktionsskolerne findes der en stor gruppe unge mennesker

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Projektet er støttet af:

Projektet er støttet af: Projektet er støttet af: Hvordan kan folkebiblioteket få en rolle i forhold til skolereformen? Hvordan kan vi arbejde med unges digitale dannelse? Hvordan designer vi læringsforløb målrettet understøttende

Læs mere

Webstrategi 2013-2015

Webstrategi 2013-2015 Webstrategi 2013-2015 Strategi for udvikling af DKFs website udarbejdet med bidrag fra DKFs webudvalg og webredaktion December 2012 1 www.kommunikationsforening.dk Udgangspunkt Webstrategien sætter retning

Læs mere

Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne

Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne Pressemeddelelse Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne Børn og unges forbrug af digitale medier er stigende. De boltrer sig i den digitale verden via computer, iphone, tv og konsoller

Læs mere

KUBIS Serviceprofil 2015

KUBIS Serviceprofil 2015 Københavns Universitets Biblioteksservice / KUBIS Universitetsbibliotekaren 21. november 2014 Sagsnr. 2009-024391 DET KONGELIGE BIBLIOTEK KUBIS Serviceprofil 2015 I. Indledning I henhold til KUBIS2-aftalen

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

FRA ORD TIL HANDLING. Kobæk Strand Kobækvej 85 4230 Skælskør 24. og 25. januar 2013 KOMMUNIKATION OG KONFLIKT- POSITIV PSYKOLOGI SOCIALE MEDIER

FRA ORD TIL HANDLING. Kobæk Strand Kobækvej 85 4230 Skælskør 24. og 25. januar 2013 KOMMUNIKATION OG KONFLIKT- POSITIV PSYKOLOGI SOCIALE MEDIER Region Sjælland, C/o BUPL, Nykobbelvej 1 4200 Slagelse Telf. 35 46 58 10 FRA ORD TIL HANDLING KOMMUNIKATION OG KONFLIKT- HÅNDTERING POSITIV PSYKOLOGI SOCIALE MEDIER NY ARBEJDSMILJØLOVS IND- VIRKNING PÅ

Læs mere

Aktiviteter i Learning Lab

Aktiviteter i Learning Lab Aktiviteter i Learning Lab Efteråret 2012 1 Lær nyt i Learning Lab Learning Lab i Skolegade er rigtig godt i gang efter en lang sommerferie, og vi har igen en masse spændende aktiviteter på tapetet i løbet

Læs mere

NOCA Årsberetning 2013

NOCA Årsberetning 2013 NOCA Årsberetning 2013 Formand i NOCA, Lars Malmberg, Senior Vice President, Danske Bank, beretter om NOCA-året 2013 NOCAs Generalforsamling, torsdag d. 10. april 2014 INDLEDNING Året 2013 i NOCA var endnu

Læs mere

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 <

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 < STRATEGI > for Vejle Bibliotekerne 2011 2014< VISIONEN for Vejle Bibliotekerne DIGITALT OMRÅDE OPLEVELSER, INSPIRATION OG LÆRING VISION PROFESSIONEL UDVIKLING Visionen angiver retningen, vi skal gå, i

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Styrker skal frem i lyset

Styrker skal frem i lyset STYRKEVÆRKSTEDET 2013-2014 Styrker skal frem i lyset Kurser og redskaber til arbejdet med styrkebaseret pædagogik og ledelse Styrkebaserede teorier omsættes til praktisk anvendelige værktøjer Styrker er

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16

BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16 BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16 KÆRE LÆRERE OG PÆDAGOGER Vi vil gerne invitere jeres elever indenfor på Ballerup Bibliotekerne. For at i bedst muligt kan tilrettelægge

Læs mere

- om branding for begyndere. TEKSTPERTEN Københavnsvej 69, 1. 4000 Roskilde Tlf. 6068 1939 www.tekstperten.dk

- om branding for begyndere. TEKSTPERTEN Københavnsvej 69, 1. 4000 Roskilde Tlf. 6068 1939 www.tekstperten.dk TEKSTperten workshopkatalog WORKSHOPS: TEKSTperimentariet - om pressemeddelelser der virker - om salgsmateriale der sælger - om branding for begyndere - om at blive fundet på nettet - om at kende sine

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

PRÆSENTATION AF LEKTIER ONLINE

PRÆSENTATION AF LEKTIER ONLINE PRÆSENTATION AF LEKTIER ONLINE Boligsocial Årskonference 24.09.13 v/ Anne Vest Hansen projektleder & Anders Taylor Hansen projektmedarbejder AGENDA Oplæg om Lektier Online Workshop 1: Prøv Lektier-Online.dk

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Ledelse af processer i

Ledelse af processer i Tilbagespil fra LU-kursusdag Ledelse af processer i Fremtidens fritidsundervisning/almenkurser og klubvirksomhed i fremtidens ungdomsskole LU organiserede d. 28. februar 2013 i Vejle kursusdag for ca.

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

IKA. Kurser efteråret 2009

IKA. Kurser efteråret 2009 IKA Kurser efteråret 2009 Velkommen til IKA-kataloget 2009 Indhold: Det er en glæde at kunne præsentere det nye IKA-kursuskatalog for efteråret 2009. Kataloget er som tidligere lavet på baggrund af IKAdatabasen.

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek

Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek 1 vers. 18.12. Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek 2.1 Materialeoverbygning Centralbibliotekerne indkøber i fællesskab al udenlandsk litteratur (dog undtagen tidsskrifter, subskriptioner,

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

IMPLEMENTERING I FRONTLINJEN

IMPLEMENTERING I FRONTLINJEN DANSK IMPLEMENTERINGSNETVÆRK DIN ÅRSKONFERENCE 20. MAJ 2015 Tilmeldingsfrist 10. maj 2015 IMPLEMENTERING I FRONTLINJEN Implementering kan planlægges med de bedste intentioner, de fineste implementeringsplaner

Læs mere

Brugerundersøgelse vedr. vejledning, materialer og udlån på CFU erne i Danmark Lærerinterview på VIA CFU

Brugerundersøgelse vedr. vejledning, materialer og udlån på CFU erne i Danmark Lærerinterview på VIA CFU Brugerundersøgelse vedr. vejledning, materialer og udlån på CFU erne i Danmark Lærerinterview på Formål: At afdække nye indsatsområder for CFU erne i forhold til lærernes behov inden for de 4 områder:

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Drømmer du om et job i reklamebranchen?

Drømmer du om et job i reklamebranchen? Drømmer du om et job i reklamebranchen? Reklamebranchen omfatter en lang række bureauer med forskellige funktioner hvoraf en del overlapper hinanden. Klassisk tænker man på et reklamebureau, når man taler

Læs mere

Nyhedsbrev juni 2015. Ugeskema

Nyhedsbrev juni 2015. Ugeskema Nyhedsbrev juni 2015 Ugeskema En folkeskole med plads til alle. Undervisningsdifferentiering, inklusion og klasserumsledelse i praksis. En tilgang som fremmer elevernes egen motivation og lyst til læring,

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

BØRNEKULTUR OG LÆRING

BØRNEKULTUR OG LÆRING BØRNEKULTUR OG LÆRING hvordan kan børns møde med kultur styrke læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 2006 Forord Med denne udgivelse ønsker Kommunernes Skolebiblioteksforening at give

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek. Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006.

Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek. Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006. Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006. Introduktion Aktuelle projekter på NJL Hvad er et aktuelt og relevant

Læs mere

Læring og læselyst. Tilbud fra Bibliotek & Borgerservice til dig og dine elever i efteråret 2015. Vi ses på jeres skole eller på biblioteket!

Læring og læselyst. Tilbud fra Bibliotek & Borgerservice til dig og dine elever i efteråret 2015. Vi ses på jeres skole eller på biblioteket! Læring og læselyst Tilbud fra Bibliotek & Borgerservice til dig og dine elever i efteråret 2015. Vi ses på jeres skole eller på biblioteket! Kære lærer! Vi vil gerne bidrage til dine elevers læselyst og

Læs mere

Konference for skolebestyrelser og ledere i grundskolen. At træde i karakter og få gode karakterer den 28. og 29. august 2015

Konference for skolebestyrelser og ledere i grundskolen. At træde i karakter og få gode karakterer den 28. og 29. august 2015 Konference for skolebestyrelser og ledere i grundskolen At træde i karakter og få gode karakterer den 28. og 29. august 2015 1 Velkommen til skolebestyrelseskonference Få inspiration til arbejdet i skolebestyrelsen

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

Engelsk for alle Projektansøgning 2005

Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Resumé Alle danskere har brug for et vist kendskab til engelsk, da engelsk som globaliseringens, Internettets og medieverdenens sprog, er Danmarks vigtigste fremmedsprog.

Læs mere

http://udviklingspuljen.bs.dk/skema_adv.asp?id=5575&pid=935992590743&success=1

http://udviklingspuljen.bs.dk/skema_adv.asp?id=5575&pid=935992590743&success=1 Side 1 af 5 Tak for din ansøgning. Den er nu registreret i Styrelsen for Bibliotek og Medier. Denne kvittering udskrives i 2 eksemplarer: Det ene eksemplar underskrives af den økonomisk ansvarlige og sendes

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

SKOLEN & BIBLIOTEKET

SKOLEN & BIBLIOTEKET SKOLEN & BIBLIOTEKET Skoleåret 2015/2016 Indholdsfortegnelse Velkommen side 4 Indskolingen Sprogfitness side 5 Mellemtrinnet Bibintro Databaser og Webetik side 6 side 7 Overbygningen Informationssøgning

Læs mere

Bryd vanen, bøj fisken og få en uddannelse!

Bryd vanen, bøj fisken og få en uddannelse! Bryd vanen, bøj fisken og få en uddannelse! 2 dages top-motiverende seminar samt personligt coachingforløb, der giver dig energi, glæde, effektive værktøjer og nye indsigter, der vil bane vejen til din

Læs mere

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 1. Sang og velkomst 2. Orientering fra skolen v. Palle Fogh 3. Orientering fra bestyrelsen v. Marie N. 4. Præsentation af Marietta,

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi

Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi Den 4. november 2014 Jakob Heide Petersen // Københavns Biblioteker Indhold Indledning bibliotekets opgave og fokus Biblioteksstrategi i København

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Uge 40 2009 Stop før 5

Uge 40 2009 Stop før 5 Uge 40 2009 Stop før 5 Baggrund Danmark har en kedelig europæisk rekord, hvad angår unge og alkoholforbrug. Hvor det i mange andre lande er uacceptabelt at være fuld og ukontrolleret, er det i Danmark

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Nyt gratis tilbud til skoler

Nyt gratis tilbud til skoler Vær så god: Her er der inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. om kreativitet, innovation, selvstædighed og fællesskab f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Nyt gratis tilbud til skoler Skøn

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Prøv et gymnasium MED

Prøv et gymnasium MED Prøv et gymnasium MED plads til dine drømme Søvej 6 4900 Nakskov Merkurs Plads 1 4800 Nykøbing F. www.hhxlf.dk Handelsgymnasiet Lolland-Falster er en del af CELF Vi har plads til dine drømme 3 gode grunde

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

LEDIGHED OG VEJEN TIL JOB.

LEDIGHED OG VEJEN TIL JOB. LEDIGHED OG VEJEN TIL JOB. Indhold. Jobsøgning. 5 Regler for ledige. 9 3 KOM I SPIL PÅ JOBMARKEDET. Jobsøgning er en svær kunst at mes tre. Der findes ingen standardløsninger på, hvordan du skriver den

Læs mere

Pædagogisk Ledelse p.t.

Pædagogisk Ledelse p.t. Pædagogisk Ledelse p.t. Side 1-11 skoler arbejder med UVM FoU-projekter indenfor Pædagogisk Ledelse under koordinering af NCE - 22 skoler arbejder med UVM FoU-projekter indenfor Fælles didaktisk, pædagogisk

Læs mere

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Eksklusivt lederkursus Retorik Nye hold 2008 tag ordet i din magt! Anne Katrine Lund, ph.d. i retorik Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Flemming Enevold, skuespiller og instruktør en af

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Børnehaveklasse

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Børnehaveklasse It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Børnehaveklasse BØRNEHAVEKLASSE WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter

Læs mere