Nyt om skolereformen i Sorø

Transkript

1 Kære forældre, elever, medarbej- dere og alle le med interesse for fol- keskolerne i Sorø Kommune April måneds nyheder er klar til at blive læst og debatteret nu i et nyt layout tilpasset hjemmesiden skolereform.soroe.dk. Først en hilsen fra formanden for Børn og Undervisningsudvalget (BUU), Rolf Clausen. Det viser, at der er opbakning fra det politiske niveau til arbejdet på skolerne med implementering af reformen og at det er et centralt politisk tema. Herudover får I nogle spændende tanker fra en lærer med eksempler på at arbejde med de børn og unge, der har et talent inden for noget bogligt, praktisk eller musisk for eksempel. Læs også om udbytterig dialog med repræsentanter fra ungdomsuddannelserne, Jobcentret og UU om reformtemaet En bedre udskoling og en bedre overgang til ungdomsuddannelserne. Dette tema har BUU omsat til et kommunalt resultatmål for skolerne, som fremover skal arbejde for, at flere elever vælger rigtigt i første omgang, når de vælger en ungdomsuddannelse. Det forudsætter et meget tættere samarbejde mellem de forskellige aktører omkring de unge, og viljen til samarbejde er der i hvert fald. Ungdommens Uddannelsesvejledning fortæller om deres tanker om skolereformen set i et uddannelsesperspektiv. Og som et bud på en bedre udskoling byder Ulla Grundtvig Brask fra Pedersborg Skoles bestyrelse på nogle tanker om skolens kommende linjeopdelte udskoling. God fornøjelse. De bedste hilsner Henrik Madsen Konst. chef for skoler og daginstitutioner

2 Den ny folkeskolereform i Sorø Kommune Rolf Clausen, Formand for Børn- og Undervisningsudvalget Vi arbejder på at skabe den bedste folkeskole i Sorø Kommune, og det kan kun lade sig gøre, hvis alle i og omkring skolerne arbejder positivt med. Og jeg synes heldigvis, at alt det, vi har oplevet indtil nu, tegner rigtigt godt. Siden jeg overtog formandshvervet i Børn- og Undervisningsudvalget fra nytår kan jeg kun sige, at der er blevet arbejdet på højtryk hele vejen rundt for at få skabt det bedste grundlag og de bedste rammer for, at vi skal lykkes med den ny folkeskolereform. Den 18. januar havde vi et stormøde på Sorø Borgerskole med rigtig stor opbakning, hvor vi fik vendt mange af de muligheder, der er for at skabe samarbejde med det omgivende samfund, foreningerne og erhvervslivet. Her kom mange gode forslag og et hav af inspiration, som har dannet grundlag for det videre arbejde i den relation. Vi har også opsat 3 klare kommunale resultatmål for skolerne her i Sorø: 1. Undervisningseffektiviteten med særligt fokus på naturfag forbedres. 2. Flere børn med alderssvarende motorik. 3. Flere elever lander på den rette hylde (ungdomsuddannelserne) i første valg. Disse 3 mål ligger under de 3 nationale mål; derudover er der yderligere lagt op til, at skolerne selv sætter nogle lokale mål. Så der bliver mange nye målsætninger at forholde sig til og leve op til. Skridt for skridt kommer vi nærmere og får taget de beslutninger, der skal til for at danne de rammer, som skolerne her i Sorø får som udgangspunkt til at komme godt fra start med hele den ny skolereform til august. Vi er rigtig heldige her i Sorø Kommune, at vi har en stab af dygtige og engagerede medarbejdere, og der arbejdes allerede nu hårdt på at tilrettelægge den ny skoledag. Vi er klar over, at alting ikke er endeligt på plads til august. Fx vil der fortsat ske en løbende udvikling omkring samarbejdet med foreninger og erhvervslivet, ligesom der også fortsat kan ske en udvikling af den måde, hvorpå skoledagen er skuet sammen. Jeg er rigtig spændt på at se de mange forskellige måder, som de enkelte skoler får tilrettelagt netop deres skoledag på for de enkelte årgange. Som jeg ser det, er der mulighed for mange måder at nytænke skolen og undervisningen på. Det er sådan set bare at tænke ud af boksen og realisere nogle af de tanker, der gror rundt omkring.

3 Nyt om skolereformen i Sorø Alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige, de kan Vicki Lindstrøm Frederiksen, lærer på Pedersborg Skole Dette er ét af folkeskolereformens tre overordnede mål. Med den nye skolereform sættes der således fokus på, at undervisningen skal sikre, at alle børn udvikler deres faglige niveau. Samtidig skal der skabes mulighed for, at alle børn kan udvikle og udnytte deres potentialer. Dette fordrer også en øget opmærksomhed på de elever, der besidder særlige evner inden for et felt, og som har interessen, viljen og lysten til at udvikle deres potentiale inden for dette område. Et såkaldt talent. En arbejdsgruppe til talentudvikling i uddannelsessystemet definerer et talent således (fra Undervisningsministeriets rapport: Talentudvikling. Evaluering og strategi, 2011): Et talent er, når et barn har særlige forudsætninger inden for et eller flere områder, har lysten og viljen til at yde en særlig indsats, har mulighed for at blive en af de bedste, hvis potentialet stimuleres. Begrebet talent skal her forstås i bred forstand og indeholder mere end de bogligt stærke børn i klassen. Talenter findes således ikke kun i de almene fag, men kan findes inden for alle områder og hermed også de praktisk/musiske fag. På Pedersborg Skole har vi allerede i dette skoleår etableret forsøg med talentpleje inden for fagene matematik og billedkunst. Målet har bl.a. været at give et eksplicit løft til de dygtige elever. Vi har forsøgt, at udfordre talenternes potentialer ved at give dem mulighed for at opnå gode oplevelser ud fra det niveau, talenterne befinder sig på, og inden for nogle rammer, der ikke er tilgængelig i den daglige undervisning. Talentplejen har budt på eksterne forløb for eleverne på henholdsvis Videncentret (ScienceTalenter) og Sorø Kunstmuseum. De eksterne forløb har haft stor effekt. Talenterne har udtrykt, at de føler sig set og udfordret, hvilket har skabt en faglig stolthed og øget selvtillid hos eleverne. Dette har også påvirket elevernes motivation, engagement og interesse for faget i en positiv retning, og derigennem haft en afsmittende effekt på den daglige undervisning i fagene. Samtidig har talentplejen vakt klassekammeraternes interesse og medvirket til at skabe en øget respekt og accept af, at det er okay at være fagligt dygtig. Med folkeskolereformen er der skabt nye muligheder for også at fokusere på de dygtigste elever. Med udsigten til en længere skoledag og obligatorisk lektiecafe vil det være oplagt at indtænke faglig fordybelse i form af talentprojekter. Som lærer kan jeg kun hilse talentplejen hjertelig velkommen. Det har været en stor fornøjelse at undervise elever med et højt engagement og en vilje til at ville yde en ekstra indsats.

4 Bedre udskoling og overgang til ungdoms- uddannelse et spændende møde mellem mange interessenter Dorthe Agerlund Sloth, specialkonsulent, Fagcenter Skole og Daginstitution Flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse det er et mål, der er sat på landsplan. For at indfri målet skal udskolingen motivere de unge til at lære mere ved at imødekomme deres forskellige interesser og forudsætninger og ved at undervise mere praksisnært og anvendelsesorienteret. Samtidig skal flere unge vælge den rigtige ungdomsuddannelse første gang det er et mål, der er sat her i Sorø Kommune. For at indfri det mål skal vi styrke de unges uddannelsesparathed, kvalificere deres uddannelsesvalg og øge deres kendskab til arbejdsmarkedet. For i fællesskab at arbejde med disse mål har Sorø Kommune inviteret til dialog med samarbejdspartnere omkring folkeskolen. Vi har afholdt to udbytterige møder mellem repræsentanter fra folkeskolerne, Selandia, Sorø Akademi, ZBC i Ringsted, Jobcentret, Ung Sorø, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og Fagcenter Skole og Daginstitution. På møderne har der været spændende oplæg omkring de udfordringer og muligheder, som vi står over for. Fra Jobcentret og ungdomsuddannelserne lyder det, at frafald er en grundlæggende problemstilling. Det er typisk sårbare (og skoletrætte) unge, der oplever ensomhed, utryghed og krav om selvstændighed, som de ikke kan indfri. Derfor skal vi lette de unges overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse. Derudover har forældrene stor indflydelse på de unges uddannelsesvalg og er derfor vigtige medspillere. Som repræsentant for erhvervslivet har direktør i Lefre Energi Leif Fredberg holdt oplæg om, at de unge bl.a. har brug for sociale kompetencer og for nogle basale dannelsesværdier omkring påklædning, kropssprog og kommunikation for at begå sig i detailhandlen og på arbejdsmarkedet generelt. Kort sagt går opgaven og samarbejdet på tværs ud på at skabe gensidige billeder af, hvad de unge skal klædes på til og hvad de har med i bagagen, som der skal bygges videre på. Deltagerne har foreslået følgende indsatsområder: At træne de sociale kompetencer og arbejde med forventninger om selvstændighed At styrke den uddannelses- og jobrettede undervisning og lærernes vejledningsindsats At udvide og målrette brobygningsforløb At bruge ung-til-ung vejledere og mentorordning med et korps af virksomheder Der er stor interesse for at samarbejde, og der er nedsat en følgegruppe, som skal arbejde videre med indsatsområderne, fastholde en løbende dialog, videndele og følge op på indsatser.

5 Folkeskolereformen set i et uddannelsesperspektiv Irene Hjort, filialleder og Jacob Mortensen, leder, UU Vestsjælland Undervisningsminister Christine Antorini understreger i oplægget til den nye folkeskolereform, at et af de tre hovedmål med reformen er, at Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. At blive så dygtig, som man kan, kan tolkes på mange måder, men ud fra et vejledningsperspektiv har folkeskolen to hovedformål: 1) Man skal sikre en dannelsesproces af den enkelte elev. 2) Man skal sikre, at den enkelte elev bliver klar til uddannelse. Der er altså en opgave i forhold til, at alle elever udvikler sig personligt, socialt og fagligt, så de er klar til at gå videre i uddannelsessystemet og får en dannelse, der sikrer et positivt og aktivt ungdoms- og voksenliv. Denne store opgave kræver tæt samarbejde med andre ansvarshavere. Det være sig forældre, kommunale interessenter, uddannelsesinstitutioner, foreninger, erhvervsliv osv. Formålet med folkeskolereformen er netop at styrke denne indsats og intensivere samarbejdet for, at målene nås. Folkeskolereformen hænger tæt sammen med den erhvervsuddannelsesreform, som Folketinget netop nu er ved at behandle. Denne reform har til formål at få flere elever til at påbegynde og gennemføre en erhvervsuddannelse frem for at ende som ufaglært. Fakta er, at nogle elever har personlige, sociale og faglige udfordringer i forhold til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Samtidig er der ca. 30 % af de unge, der påbegynder en gymnasial uddannelse, der ikke fortsætter på en videregående uddannelse. Nogle påbegynder en erhvervsuddannelse efter 3 år på gymnasiet. Andre ender som ufaglærte, da de hverken kommer videre i en erhvervsuddannelse eller i en videregående uddannelse. En af de ting som Antorini peger på i forhold til folkeskolereformen er, at grundskolen skal gennemsyres af praksistilgang og balancen mellem teori og praksis. Det tolker vi fra UU s side som en erkendelse af, at hvis eleverne i grundskolen skal udfordres i deres forståelse af erhvervsuddannelsernes muligheder, er det nødvendigt, at de i langt højere grad bliver mødt med en praktisknær tilgang til læring. UU tror samtidig, at en styrkelse af praksisnære læringsforløb vil sikre, at flere elever er personligt, socialt og fagligt klar til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Folkeskolereformen giver flere muligheder for at tilgodese ovenstående mål og behov: Den understøttende undervisning lægger op til inddragelse af det omgivende samfund. Styrket Uddannelses- Erhvervs- og Arbejdsmarkeds orientering (UEA). Styrkelse af balancen mellem teori og praksis i alle fag.

6 Ovenstående initiativer skal understøttes af et tættere samarbejde mellem UU-vejlederne og lærerne om styrkelse af UEA-undervisningen, og her vil udgangspunktet være de kommunale retningslinjer for UEA-indsatsen, som bliver tilrettet det kommende faghæftes krav. Vejledningsmæssigt ser UU det som en nødvendighed, at alle elever udfordres i forhold til deres valg af uddannelse. Og den vejledning foregår bedst i det relationelle nære miljø, hvor vejledningen bygger på et lokalt kendskab til elever, skoler, kommunale muligheder, uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv, foreningsliv osv. Hvordan det konkret skal foregå, vil UU og Sorø Kommune drøfte i løbet af foråret. Fra UU Vestsjællands side ser vi mange gode intentioner med såvel folkeskolereformen og erhvervsuddannelsesreformen, men vi ser også nogle udfordringer, som vi er nødsaget til at forholde os til lokalt som nationalt for at nå de målsætninger, der ligger i disse reformer. Der ligger spændende udfordringer foran os, og vi er fra UU Vestsjællands side klar til at gå konstruktivt, udviklingsorienteret og innovativt ind det forestående arbejde, så vi sikrer at flere unge opnår en uddannelse og at vi får uddannet flere faglærte. Bare det var mig, der skulle i 8. eller 9. klasse næste år Ulla Grundtvig Brask, forælder på Pedersborg Skole og medlem af skolebestyrelsen Hvad skal der til for at sikre, at vi sender både kloge og lærings-begejstrede elever ud af folkeskolen? Jeg tror i den grad, den nye folkeskolereform er en god anledning til at nytænke udskolingen på. Det var derfor med stor iver, at jeg sammen med ledelse og lærere på Pedersborg Skole gik i gang med at reflektere over det at gå i skolens største klasser. Vi begyndte arbejdet allerede i august 2013 og nåede frem til, at det at gå i 8. og 9. klasse på Pedersborg Skole skal være en mere virkelighedsnær og mere spændende form for skolegang. Vi vil gøre vores elever klogere på den verden, der venter uden for skolens trygge rammer. Vi vil udfordre dem på nye måder og begejstre dem så meget, at de synes, det er fedt og helt naturligt at begynde på en uddannelse efter folkeskolen. Skolebestyrelsen har besluttet at gå videre med en linjeopdeling i 8. og 9. klasse: - Eleven vælger linje for et år ad gangen.

7 - Eleverne får otte linjer at vælge imellem, men vi er åbne over for at oprette flere linjeklasser på de temaer, der er populære. Og skrotte de linjer, der ingen interesse er for. - Eleven er i sin linjeklasse en fast dag om ugen og i sin almindelige stamklasse resten af ugen. - Eleven laver sin projektopgave i relation til den valgte linje. Følgende linjer er besluttet: 1. Forfatterskole 2. Gør det selv (håndværkerlinje) 3. Krop og bevægelse 4. Kost og ernæring 5. Make a difference (international, samfundsrelateret linje på engelsk) 6. Medier og kommunikation 7. Ud af boksen (drama, kunst og musik) 8. Sciencelinje Vi lægger vægt på, at der i alle linjerne skal være noget konkret, eleverne kan arbejde med: En opgave, de udfører for andre (skolen, en virksomhed, kommunen etc.). Der indgår dansk og matematik på alle linjerne. Udskolingen skal i høj grad benytte sig af de gode forbindelser og samarbejdsrelationer, som skolen i forvejen har i lokalområdet. Her tænker vi på virksomheder, institutioner, Science-centret, museer, Selandia i Slagelse etc. Der skal i det hele taget meget mere virkelighed ind i elevernes skolegang. Vi tror, det gør dem klogere, og vi tror, det gør det sjovere at gå i skole. Ja, det skal også være sjovt at gå i skole. For når vi har det godt med hinanden, lærer vi mere. Nu glæder jeg mig enormt til at se alt det her ud i praksis. Jeg er ikke så naiv, at jeg tror, det hele bare vil køre på skinner fra dag 1, men jeg tror, vi har fat i noget rigtigt, og jeg ved, vi har lærerkræfterne til at løfte udfordringen og justere undervejs. Det lyder da helt vildt spændende, og undervejs har jeg da også tænkt: Bare det var mig, der skulle begynde i 8. klasse til næste år. Så heldig er jeg ikke, men jeg har en søn, der går i 7. klasse lige nu, og ham sender jeg med store, positive forventninger ind i projektet til næste skoleår.