Nyt om skolereformen i Sorø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyt om skolereformen i Sorø"

Transkript

1 Kære forældre, elever, medarbej- dere og alle le med interesse for fol- keskolerne i Sorø Kommune April måneds nyheder er klar til at blive læst og debatteret nu i et nyt layout tilpasset hjemmesiden skolereform.soroe.dk. Først en hilsen fra formanden for Børn og Undervisningsudvalget (BUU), Rolf Clausen. Det viser, at der er opbakning fra det politiske niveau til arbejdet på skolerne med implementering af reformen og at det er et centralt politisk tema. Herudover får I nogle spændende tanker fra en lærer med eksempler på at arbejde med de børn og unge, der har et talent inden for noget bogligt, praktisk eller musisk for eksempel. Læs også om udbytterig dialog med repræsentanter fra ungdomsuddannelserne, Jobcentret og UU om reformtemaet En bedre udskoling og en bedre overgang til ungdomsuddannelserne. Dette tema har BUU omsat til et kommunalt resultatmål for skolerne, som fremover skal arbejde for, at flere elever vælger rigtigt i første omgang, når de vælger en ungdomsuddannelse. Det forudsætter et meget tættere samarbejde mellem de forskellige aktører omkring de unge, og viljen til samarbejde er der i hvert fald. Ungdommens Uddannelsesvejledning fortæller om deres tanker om skolereformen set i et uddannelsesperspektiv. Og som et bud på en bedre udskoling byder Ulla Grundtvig Brask fra Pedersborg Skoles bestyrelse på nogle tanker om skolens kommende linjeopdelte udskoling. God fornøjelse. De bedste hilsner Henrik Madsen Konst. chef for skoler og daginstitutioner

2 Den ny folkeskolereform i Sorø Kommune Rolf Clausen, Formand for Børn- og Undervisningsudvalget Vi arbejder på at skabe den bedste folkeskole i Sorø Kommune, og det kan kun lade sig gøre, hvis alle i og omkring skolerne arbejder positivt med. Og jeg synes heldigvis, at alt det, vi har oplevet indtil nu, tegner rigtigt godt. Siden jeg overtog formandshvervet i Børn- og Undervisningsudvalget fra nytår kan jeg kun sige, at der er blevet arbejdet på højtryk hele vejen rundt for at få skabt det bedste grundlag og de bedste rammer for, at vi skal lykkes med den ny folkeskolereform. Den 18. januar havde vi et stormøde på Sorø Borgerskole med rigtig stor opbakning, hvor vi fik vendt mange af de muligheder, der er for at skabe samarbejde med det omgivende samfund, foreningerne og erhvervslivet. Her kom mange gode forslag og et hav af inspiration, som har dannet grundlag for det videre arbejde i den relation. Vi har også opsat 3 klare kommunale resultatmål for skolerne her i Sorø: 1. Undervisningseffektiviteten med særligt fokus på naturfag forbedres. 2. Flere børn med alderssvarende motorik. 3. Flere elever lander på den rette hylde (ungdomsuddannelserne) i første valg. Disse 3 mål ligger under de 3 nationale mål; derudover er der yderligere lagt op til, at skolerne selv sætter nogle lokale mål. Så der bliver mange nye målsætninger at forholde sig til og leve op til. Skridt for skridt kommer vi nærmere og får taget de beslutninger, der skal til for at danne de rammer, som skolerne her i Sorø får som udgangspunkt til at komme godt fra start med hele den ny skolereform til august. Vi er rigtig heldige her i Sorø Kommune, at vi har en stab af dygtige og engagerede medarbejdere, og der arbejdes allerede nu hårdt på at tilrettelægge den ny skoledag. Vi er klar over, at alting ikke er endeligt på plads til august. Fx vil der fortsat ske en løbende udvikling omkring samarbejdet med foreninger og erhvervslivet, ligesom der også fortsat kan ske en udvikling af den måde, hvorpå skoledagen er skuet sammen. Jeg er rigtig spændt på at se de mange forskellige måder, som de enkelte skoler får tilrettelagt netop deres skoledag på for de enkelte årgange. Som jeg ser det, er der mulighed for mange måder at nytænke skolen og undervisningen på. Det er sådan set bare at tænke ud af boksen og realisere nogle af de tanker, der gror rundt omkring.

3 Nyt om skolereformen i Sorø Alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige, de kan Vicki Lindstrøm Frederiksen, lærer på Pedersborg Skole Dette er ét af folkeskolereformens tre overordnede mål. Med den nye skolereform sættes der således fokus på, at undervisningen skal sikre, at alle børn udvikler deres faglige niveau. Samtidig skal der skabes mulighed for, at alle børn kan udvikle og udnytte deres potentialer. Dette fordrer også en øget opmærksomhed på de elever, der besidder særlige evner inden for et felt, og som har interessen, viljen og lysten til at udvikle deres potentiale inden for dette område. Et såkaldt talent. En arbejdsgruppe til talentudvikling i uddannelsessystemet definerer et talent således (fra Undervisningsministeriets rapport: Talentudvikling. Evaluering og strategi, 2011): Et talent er, når et barn har særlige forudsætninger inden for et eller flere områder, har lysten og viljen til at yde en særlig indsats, har mulighed for at blive en af de bedste, hvis potentialet stimuleres. Begrebet talent skal her forstås i bred forstand og indeholder mere end de bogligt stærke børn i klassen. Talenter findes således ikke kun i de almene fag, men kan findes inden for alle områder og hermed også de praktisk/musiske fag. På Pedersborg Skole har vi allerede i dette skoleår etableret forsøg med talentpleje inden for fagene matematik og billedkunst. Målet har bl.a. været at give et eksplicit løft til de dygtige elever. Vi har forsøgt, at udfordre talenternes potentialer ved at give dem mulighed for at opnå gode oplevelser ud fra det niveau, talenterne befinder sig på, og inden for nogle rammer, der ikke er tilgængelig i den daglige undervisning. Talentplejen har budt på eksterne forløb for eleverne på henholdsvis Videncentret (ScienceTalenter) og Sorø Kunstmuseum. De eksterne forløb har haft stor effekt. Talenterne har udtrykt, at de føler sig set og udfordret, hvilket har skabt en faglig stolthed og øget selvtillid hos eleverne. Dette har også påvirket elevernes motivation, engagement og interesse for faget i en positiv retning, og derigennem haft en afsmittende effekt på den daglige undervisning i fagene. Samtidig har talentplejen vakt klassekammeraternes interesse og medvirket til at skabe en øget respekt og accept af, at det er okay at være fagligt dygtig. Med folkeskolereformen er der skabt nye muligheder for også at fokusere på de dygtigste elever. Med udsigten til en længere skoledag og obligatorisk lektiecafe vil det være oplagt at indtænke faglig fordybelse i form af talentprojekter. Som lærer kan jeg kun hilse talentplejen hjertelig velkommen. Det har været en stor fornøjelse at undervise elever med et højt engagement og en vilje til at ville yde en ekstra indsats.

4 Bedre udskoling og overgang til ungdoms- uddannelse et spændende møde mellem mange interessenter Dorthe Agerlund Sloth, specialkonsulent, Fagcenter Skole og Daginstitution Flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse det er et mål, der er sat på landsplan. For at indfri målet skal udskolingen motivere de unge til at lære mere ved at imødekomme deres forskellige interesser og forudsætninger og ved at undervise mere praksisnært og anvendelsesorienteret. Samtidig skal flere unge vælge den rigtige ungdomsuddannelse første gang det er et mål, der er sat her i Sorø Kommune. For at indfri det mål skal vi styrke de unges uddannelsesparathed, kvalificere deres uddannelsesvalg og øge deres kendskab til arbejdsmarkedet. For i fællesskab at arbejde med disse mål har Sorø Kommune inviteret til dialog med samarbejdspartnere omkring folkeskolen. Vi har afholdt to udbytterige møder mellem repræsentanter fra folkeskolerne, Selandia, Sorø Akademi, ZBC i Ringsted, Jobcentret, Ung Sorø, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og Fagcenter Skole og Daginstitution. På møderne har der været spændende oplæg omkring de udfordringer og muligheder, som vi står over for. Fra Jobcentret og ungdomsuddannelserne lyder det, at frafald er en grundlæggende problemstilling. Det er typisk sårbare (og skoletrætte) unge, der oplever ensomhed, utryghed og krav om selvstændighed, som de ikke kan indfri. Derfor skal vi lette de unges overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse. Derudover har forældrene stor indflydelse på de unges uddannelsesvalg og er derfor vigtige medspillere. Som repræsentant for erhvervslivet har direktør i Lefre Energi Leif Fredberg holdt oplæg om, at de unge bl.a. har brug for sociale kompetencer og for nogle basale dannelsesværdier omkring påklædning, kropssprog og kommunikation for at begå sig i detailhandlen og på arbejdsmarkedet generelt. Kort sagt går opgaven og samarbejdet på tværs ud på at skabe gensidige billeder af, hvad de unge skal klædes på til og hvad de har med i bagagen, som der skal bygges videre på. Deltagerne har foreslået følgende indsatsområder: At træne de sociale kompetencer og arbejde med forventninger om selvstændighed At styrke den uddannelses- og jobrettede undervisning og lærernes vejledningsindsats At udvide og målrette brobygningsforløb At bruge ung-til-ung vejledere og mentorordning med et korps af virksomheder Der er stor interesse for at samarbejde, og der er nedsat en følgegruppe, som skal arbejde videre med indsatsområderne, fastholde en løbende dialog, videndele og følge op på indsatser.

5 Folkeskolereformen set i et uddannelsesperspektiv Irene Hjort, filialleder og Jacob Mortensen, leder, UU Vestsjælland Undervisningsminister Christine Antorini understreger i oplægget til den nye folkeskolereform, at et af de tre hovedmål med reformen er, at Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. At blive så dygtig, som man kan, kan tolkes på mange måder, men ud fra et vejledningsperspektiv har folkeskolen to hovedformål: 1) Man skal sikre en dannelsesproces af den enkelte elev. 2) Man skal sikre, at den enkelte elev bliver klar til uddannelse. Der er altså en opgave i forhold til, at alle elever udvikler sig personligt, socialt og fagligt, så de er klar til at gå videre i uddannelsessystemet og får en dannelse, der sikrer et positivt og aktivt ungdoms- og voksenliv. Denne store opgave kræver tæt samarbejde med andre ansvarshavere. Det være sig forældre, kommunale interessenter, uddannelsesinstitutioner, foreninger, erhvervsliv osv. Formålet med folkeskolereformen er netop at styrke denne indsats og intensivere samarbejdet for, at målene nås. Folkeskolereformen hænger tæt sammen med den erhvervsuddannelsesreform, som Folketinget netop nu er ved at behandle. Denne reform har til formål at få flere elever til at påbegynde og gennemføre en erhvervsuddannelse frem for at ende som ufaglært. Fakta er, at nogle elever har personlige, sociale og faglige udfordringer i forhold til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Samtidig er der ca. 30 % af de unge, der påbegynder en gymnasial uddannelse, der ikke fortsætter på en videregående uddannelse. Nogle påbegynder en erhvervsuddannelse efter 3 år på gymnasiet. Andre ender som ufaglærte, da de hverken kommer videre i en erhvervsuddannelse eller i en videregående uddannelse. En af de ting som Antorini peger på i forhold til folkeskolereformen er, at grundskolen skal gennemsyres af praksistilgang og balancen mellem teori og praksis. Det tolker vi fra UU s side som en erkendelse af, at hvis eleverne i grundskolen skal udfordres i deres forståelse af erhvervsuddannelsernes muligheder, er det nødvendigt, at de i langt højere grad bliver mødt med en praktisknær tilgang til læring. UU tror samtidig, at en styrkelse af praksisnære læringsforløb vil sikre, at flere elever er personligt, socialt og fagligt klar til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Folkeskolereformen giver flere muligheder for at tilgodese ovenstående mål og behov: Den understøttende undervisning lægger op til inddragelse af det omgivende samfund. Styrket Uddannelses- Erhvervs- og Arbejdsmarkeds orientering (UEA). Styrkelse af balancen mellem teori og praksis i alle fag.

6 Ovenstående initiativer skal understøttes af et tættere samarbejde mellem UU-vejlederne og lærerne om styrkelse af UEA-undervisningen, og her vil udgangspunktet være de kommunale retningslinjer for UEA-indsatsen, som bliver tilrettet det kommende faghæftes krav. Vejledningsmæssigt ser UU det som en nødvendighed, at alle elever udfordres i forhold til deres valg af uddannelse. Og den vejledning foregår bedst i det relationelle nære miljø, hvor vejledningen bygger på et lokalt kendskab til elever, skoler, kommunale muligheder, uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv, foreningsliv osv. Hvordan det konkret skal foregå, vil UU og Sorø Kommune drøfte i løbet af foråret. Fra UU Vestsjællands side ser vi mange gode intentioner med såvel folkeskolereformen og erhvervsuddannelsesreformen, men vi ser også nogle udfordringer, som vi er nødsaget til at forholde os til lokalt som nationalt for at nå de målsætninger, der ligger i disse reformer. Der ligger spændende udfordringer foran os, og vi er fra UU Vestsjællands side klar til at gå konstruktivt, udviklingsorienteret og innovativt ind det forestående arbejde, så vi sikrer at flere unge opnår en uddannelse og at vi får uddannet flere faglærte. Bare det var mig, der skulle i 8. eller 9. klasse næste år Ulla Grundtvig Brask, forælder på Pedersborg Skole og medlem af skolebestyrelsen Hvad skal der til for at sikre, at vi sender både kloge og lærings-begejstrede elever ud af folkeskolen? Jeg tror i den grad, den nye folkeskolereform er en god anledning til at nytænke udskolingen på. Det var derfor med stor iver, at jeg sammen med ledelse og lærere på Pedersborg Skole gik i gang med at reflektere over det at gå i skolens største klasser. Vi begyndte arbejdet allerede i august 2013 og nåede frem til, at det at gå i 8. og 9. klasse på Pedersborg Skole skal være en mere virkelighedsnær og mere spændende form for skolegang. Vi vil gøre vores elever klogere på den verden, der venter uden for skolens trygge rammer. Vi vil udfordre dem på nye måder og begejstre dem så meget, at de synes, det er fedt og helt naturligt at begynde på en uddannelse efter folkeskolen. Skolebestyrelsen har besluttet at gå videre med en linjeopdeling i 8. og 9. klasse: - Eleven vælger linje for et år ad gangen.

7 - Eleverne får otte linjer at vælge imellem, men vi er åbne over for at oprette flere linjeklasser på de temaer, der er populære. Og skrotte de linjer, der ingen interesse er for. - Eleven er i sin linjeklasse en fast dag om ugen og i sin almindelige stamklasse resten af ugen. - Eleven laver sin projektopgave i relation til den valgte linje. Følgende linjer er besluttet: 1. Forfatterskole 2. Gør det selv (håndværkerlinje) 3. Krop og bevægelse 4. Kost og ernæring 5. Make a difference (international, samfundsrelateret linje på engelsk) 6. Medier og kommunikation 7. Ud af boksen (drama, kunst og musik) 8. Sciencelinje Vi lægger vægt på, at der i alle linjerne skal være noget konkret, eleverne kan arbejde med: En opgave, de udfører for andre (skolen, en virksomhed, kommunen etc.). Der indgår dansk og matematik på alle linjerne. Udskolingen skal i høj grad benytte sig af de gode forbindelser og samarbejdsrelationer, som skolen i forvejen har i lokalområdet. Her tænker vi på virksomheder, institutioner, Science-centret, museer, Selandia i Slagelse etc. Der skal i det hele taget meget mere virkelighed ind i elevernes skolegang. Vi tror, det gør dem klogere, og vi tror, det gør det sjovere at gå i skole. Ja, det skal også være sjovt at gå i skole. For når vi har det godt med hinanden, lærer vi mere. Nu glæder jeg mig enormt til at se alt det her ud i praksis. Jeg er ikke så naiv, at jeg tror, det hele bare vil køre på skinner fra dag 1, men jeg tror, vi har fat i noget rigtigt, og jeg ved, vi har lærerkræfterne til at løfte udfordringen og justere undervejs. Det lyder da helt vildt spændende, og undervejs har jeg da også tænkt: Bare det var mig, der skulle begynde i 8. klasse til næste år. Så heldig er jeg ikke, men jeg har en søn, der går i 7. klasse lige nu, og ham sender jeg med store, positive forventninger ind i projektet til næste skoleår.

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Talentstrategi. for folkeskolen

Talentstrategi. for folkeskolen Talentstrategi for folkeskolen 2 Talentstrategi for folkeskolen i Sorø Kommune INDLEDNING I de senere år har der været stigende fokus på, at nogle elever på trods af deres høje begavelse ikke trives i

Læs mere

Skolereformen i Sorø Kommune

Skolereformen i Sorø Kommune Skolereformen i Sorø Kommune Nyhedsbrev nr. 2, december 2013 Kære forældre, elever, medarbejdere og alle med interesse for folkeskolerne i Sorø Kommune I sidder nu med nyhedsbrev nr. 2 på skærmen eller

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Fra skoleåret 2014/15 træder den nye folkeskolereform i kraft. En reform, der lægger op til et ambitiøst løft af folkeskolen. Målet er at

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato:

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato: Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr. 17.00.00-P00-1-17 Dato:9.2.2017 Orientering om uddannelsesvejledning i udskolingen Et af formålene med folkeskolereformen er at sikre

Læs mere

Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011

Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 1. Mål for grundskoleindsatsen i 2011: 97 % af eleverne fra grundskolen eller 10 klasse bliver tilmeldt og påbegynder en ungdomsuddannelse

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Indførelse af linjer i udskolingen skal understøtte opnåelsen af følgende mål:

Indførelse af linjer i udskolingen skal understøtte opnåelsen af følgende mål: SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 27. oktober 2016 Tlf. dir.: 4477 2892 E-mail: mtk@balk.dk Kontakt: Mette Kristensen Sagsid: 17.01.15-A00-1-15 Udkast til ny udskolingsmodel for Ballerup Kommune Mål

Læs mere

Skolereformen i Sorø Kommune

Skolereformen i Sorø Kommune Skolereformen i Sorø Kommune Nyhedsbrev nr. 5, marts 2014 Kære forældre, elever, medarbejdere og alle med interesse for folkeskolerne i Sorø Kommune Så har nyhedsbrev nr. 5 set dagens lys, og endnu en

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE

PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE Dok. nr. 340-2014-138447 PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde med fokus

Læs mere

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Debat om vores skoler og børnehuse Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg... 5 Børnehus og skole flytter

Læs mere

14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud.

14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. 14. jan. 2015 U-centeret Fagbrochure for skoleåret 2015/2016 Retninger - Opbygning Fagpakker Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. side 1 2 veje igennem 10. klasse Faglighed - afklaring - oplevelser U-centeret

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 7. november 2014 Børn og Unge-byrådet Indstilling om Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i Aarhus Kommune fremsendes

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

8. skoleår. Elever og lærer deltager i erhvervsintroducerende dag (E-dag) - besøg på en erhvervsuddannelse

8. skoleår. Elever og lærer deltager i erhvervsintroducerende dag (E-dag) - besøg på en erhvervsuddannelse Information om UU vejledning og parathedsvurdering Kære forældre og elever I Danmark er det besluttet, at 95 % af alle unge skal have en ungdomsuddannelse. I det følgende vil I få et overblik over de aktiviteter

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

VELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015

VELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015 VELKOMMEN Søholmskolen 2014-2015 MÅLET MED MØDET At I får kendskab til og viden om folkeskolereformen generelt Omsat til praksis i Ringsted.og Søholmskolen At I får kendskab til medarbejdernes proces omkring

Læs mere

Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab

Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Kære formand, bestyrelse og repræsentantskab: Mange tak for indbydelsen På vegne af Naalakkersuisut vil

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Det handler om dig...

Det handler om dig... Det handler om dig... Et stærkt tilbud med fokus på 10. klasse Åbent hus 16. januar 2017 www.fredensborgskole.dk fællesskab og faglighed Klar parat til start Kære studerende August 2017 åbner vi dørene

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding UU-center Kolding August 2015 Alle elever skal have tilbud om vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Ændringer uddannelsesvejledning 2014

Ændringer uddannelsesvejledning 2014 Ændringer uddannelsesvejledning 2014 I forbindelse med skolereformen er der også kommet en ny vejledningsreform. Den er udarbejdet for at tilgodese blandt andet nævnte kriterier: - Fremrykket uddannelsesparathedsvurdering

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Masterplan for implementering af folkeskolereformen

Masterplan for implementering af folkeskolereformen 1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 08-12-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

KONFERENCE OM KVALITET I VEJLEDNINGEN

KONFERENCE OM KVALITET I VEJLEDNINGEN KONFERENCE OM KVALITET I VEJLEDNINGEN DET TALTE ORD GÆLDER 1. Indledning Jeg glad for at byde velkommen på denne konference om kvalitet i vejledningen og kan samtidig konstatere, via det store fremmøde,

Læs mere

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, # Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8

Læs mere

EMU Klassen på Erhvervsskolen.

EMU Klassen på Erhvervsskolen. EMU Klassen på Erhvervsskolen. På Søbæk inkluderes ekskluderede børn og unge Erhvervs modning & Udviklings forløb. Vi visiterer Unge henvist fra Jobcenter efter Lov om aktiv beskæftigelse 32 Unge henvist

Læs mere

Skolecenter Jetsmark. Information omkring næste skoleår. 20. juni 2014. Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark

Skolecenter Jetsmark. Information omkring næste skoleår. 20. juni 2014. Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Skolecenter Jetsmark 20. juni 2014 Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle i Herning Kommune. Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser

Ungdomsuddannelse til alle i Herning Kommune. Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser Ungdomsuddannelse til alle i Herning Kommune Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser 2008-2015 Indhold: 1. Indledning... 2 2. Hernings udfordringer... 2 3. Målene for indsatsen

Læs mere

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Oplæg ved KL netværk om UU, folkeskolen og ungdomsuddannelserne Fredericia 16. juni 2015 Sonja Krüger Walter SonjaWa@htk.dk Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup

Læs mere

Drøftelse af Budget 2018: Temadrøftelse af målsætning og samarbejder med Erhvervsskoler

Drøftelse af Budget 2018: Temadrøftelse af målsætning og samarbejder med Erhvervsskoler Punkt 3. Drøftelse af Budget 2018: Temadrøftelse af målsætning og samarbejder med Erhvervsskoler 2016-055595 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaet, "Målsætning og

Læs mere

Masterplan for implementering af folkeskolereformen

Masterplan for implementering af folkeskolereformen 1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 11-02-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform

Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform Erhvervsuddannelsesreformen (EUD reform) forventes vedtaget juni 2014 med virkning fra 1. juli 2014. I samme reform indgår også en vejledningsreform, som har betydning

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der

Læs mere

Målet med at oprette en profil eller faglige linjer kan tage afsæt i flere ønsker:

Målet med at oprette en profil eller faglige linjer kan tage afsæt i flere ønsker: Indledning At oprette en profil eller faglige linjer betyder, at ledelsen og skolebestyrelsen skal beslutte, hvilke faglige og værdimæssige prioriteringer man ønsker på skolen. Profiler og faglige linjer

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Uddannelsesparathed og kendskab til arbejdsmarkedet Beskrivelse

Uddannelsesparathed og kendskab til arbejdsmarkedet Beskrivelse Gruppens medlemmer Uddannelsesparathed og kendskab til arbejdsmarkedet Beskrivelse Mødeplan for gruppens arbejde Formål med arbejdsgruppen Formanden for arbejdsgruppen er Jesper Okholm, Sct. Jørgens Skole

Læs mere

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Afslutningen på dette skoleår er ved at være en realitet. Det har været et anderledes skoleår med ændringer og nye krav, der skal implementeres i forhold til

Læs mere

Strategi Greve Gymnasium

Strategi Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,

Læs mere

Evaluering af linjemodellen på Vordingborg Kommunes distriktsskoler

Evaluering af linjemodellen på Vordingborg Kommunes distriktsskoler Evaluering af linjemodellen på Vordingborg Kommunes distriktsskoler Formålet med evalueringen er at undersøge, hvordan linjemodellen har fungeret og fungerer i praksis, om det har ført til læring på nye

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Projektbeskrivelse Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en undersøgelse, der har til formål at følge implementeringen

Læs mere

Hvordan får vi de sidste med? Professionshøjskolen UCC 7. maj 2010 Anna Marie Illum

Hvordan får vi de sidste med? Professionshøjskolen UCC 7. maj 2010 Anna Marie Illum Hvordan får vi de sidste med? Professionshøjskolen UCC 7. maj 2010 Anna Marie Illum 1 Kravene til indsatsen sættes af den globale dagsorden 2 Ungdommen som et selvstændigt politik og indsatsområde En helhedsorienteret

Læs mere

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune Et fagligt løft af folkeskolen Skive Kommune Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på har læring i sigte. Vi er optagede af skabe det bedst mulige læringsmiljø, hvor eleverne lærer så meget de kan, og hvor den enkelte

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen ÅR 2 Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Ét år er gået, og vi vil i dette nyhedsbrev give

Læs mere

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted Kommune, Slagelse Kommune og Sorø Kommune.

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted Kommune, Slagelse Kommune og Sorø Kommune. Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted Kommune, Slagelse Kommune og Sorø Kommune. Indledning Mellem kommunerne Ringsted, Sorø og Slagelse er indgået aftale om

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Folkeskolereform november 2013 Folkeskolereformen Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Kontakt Sagsansvarlig: Lærke Kibsgaard Fagcenter

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 4: Styrkelsen af fremmedsprog samt indførelse af faget Håndværk og Design A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Udvikling gennem bedre uddannelser

Udvikling gennem bedre uddannelser Udvikling gennem bedre uddannelser Udspillet er udarbejdet af Kommunernes Landsforening og udkom i 2013 som et bud på, hvordan uddannelsessystemet samlet set kan få et løft. Resume: Teksten er et udspil

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere