AT VÆRE PÅRØRENDE TIL EN PSYKISK SYG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AT VÆRE PÅRØRENDE TIL EN PSYKISK SYG"

Transkript

1 AT VÆRE PÅRØRENDE TIL EN PSYKISK SYG Et kvalitativt studie Af Charlotte S. Mikkelsen & Kristina S. Hønning Hold: S10 Bachelorprojekt Antal tegn: Afleveringsdato: 1/ Vejleder: Lektor Anne Seebach VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Randers Jens Otto Krags plads, 8900 Randers C

2 Undertegnede bekræfter hermed, at denne opgave er udfærdiget i fuld overensstemmelse med gældende love og regler for opgaveskrivning på VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Randers Charlotte S. Mikkelsen Kristina S. Hønning

3 Resumé Vi har undersøgt, hvordan pårørende til patienter der lider af skizofreni oplever medinddragelse i pleje og behandlingsforløbet. Som videnskabsteoretisk metode til besvarelsen af vores problemformulering har vi benyttet os af den kvalitative metode med en hermeneutisk tilgang i form af semistrukturerede interviews hvor vi inkluderede 2 hold informanter. Til analysen har vi gjort brug af Kvale og Brinkmanns meningsanalyse (Kvale & Brinkmann, 2009), hvor vi udledte to overordnede temaer: Betydningen af at have en fast kontaktperson tilknyttet og Bekymring om at stoppe i OPUS. Gennem vores diskussion fandt vi, at det var af stor betydning for vores informanter at have en fast kontaktperson tilknyttet, til hvem de har en relation med gensidig forståelse, og som kan yde umiddelbar hjælp til familien. Derudover fandt vi, at informanternes oplevelse af sammenhæng blev nedsat i forbindelse med overgangen fra OPUS til lokalpsykiatrien. bl.a. fordi de ikke fik italesat deres bekymringer.

4 Indhold Individuelle tegn Indledning Problembeskrivelse Skizofreni Behandlingsforløb for personer med skizofreni OPUS Hvad er en pårørende? Pårørendeinddragelse i psykiatrien Pårørende som en ressource Konsekvens af at være pårørende Pårørende har brug for information Effekt af pårørendeinddragelse Problemafgrænsning Begrebsafklaring Problemformulering Metodologiske overvejelser Videnskabsteoretisk tilgang Litteratursøgning Empiri Fase 1: Tematisering Fase 2: Design Fase : Interview Fase 4: Transskription Fase 5: Analyse Etiske overvejelser Analyse Tema 1: Betydningen af at have en fast kontaktperson tilknyttet Tema 2: "Bekymring om at stoppe i OPUS" Diskussion Tema 1: Betydningen af at have en fast kontaktperson tilknyttet Tema 2: Bekymring om at stoppe i OPUS... 0

5 8.0 Metodekritik Reliabilitet Validitet Generalisering Konklusion Perspektivering Referenceliste Oversigt over bilag... I

6 Individuelle tegn Charlotte Skogstad Mikkelsen (CSM) 1.0 Indledning Skizofreni Behandlingsforløb for personer der lider af skizofreni OPUS Pårørendeinddragelse i psykiatrien Pårørende som ressource Konsekvens af at være pårørende Pårørende har brug for information Effekt af pårørendeinddragelse Problemafgrænsning 45.1 Begrebsafklaring Metodologiske overvejelser Videnskabsteoretisk tilgang Litteratursøgning Fase 1: Tematisering Fase 2: Design Fase : Interview Fase 5: Analyse Etiske overvejelser Analyse Tema 2: Bekymring om at stoppe i OPUS Tema 2: Bekymring om at stoppe i OPUS Metodekritik 224 1

7 8.1 Reliabilitet Validitet Generalisering Konklusion Perspektivering 2.69 I alt 9.70 Kristina Schmidt Hønning (KSH) 2.0 Problembeskrivelse Skizofreni Behandlingsforløb for personer med skizofreni OPUS Hvad er en pårørende? Pårørende som en ressource Konsekvens af at være pårørende Pårørende har brug for information Effekt af pårørendeinddragelse 6.0 Problemafgrænsning Videnskabsteoretisk tilgang Litteratursøgning Empiri Fase 2: Design Fase : Interview Fase 4: Transskription Fase 5: Analyse 895 2

8 5.4 Etiske overvejelser Tema 1: Betydningen af at have en fast kontaktperson tilknyttet Diskussion Tema 1: Betydningen af at have en fast kontaktperson tilknyttet Reliabilitet Validitet Generalisering Konklusion Perspektivering I alt 9.584

9 CSM 1.0 Indledning Vi har valgt i denne opgave at sætte fokus på de pårørendes oplevelse af medinddragelse i pleje og behandlingsforløbet hos personer, der lider af skizofreni. Dette vil vi gøre gennem et kvalitativt studie, da vi ønsker at forstå de pårørendes opfattelse af dette. Vi har valgt, at forsøge, at belyse dette område, da der de seneste år er kommet større fokus på pårørendeinddragelse (Det Etiske Råd, 2012) og forskning på området viser at en god medinddragelse af pårørende kan mindske risikoen for tilbagefald hos patienten (Pharoah, et al., 2010). KSH CSM 2.0 Problembeskrivelse Ud fra ovenstående kliniske sygeplejefaglige problemstilling, vil vi herunder redegøre for hvad der definerer henholdsvis en pårørende og lidelsen skizofreni, samt behandlingstilbuddet til mennesker der lider af skizofreni. Ligeledes vil vi beskrive pårørendeinddragelse i det psykiatriske regi og hertil knyttede problematikker. Vi vil ligeledes redegøre for relevansen af problemstillinger i forhold til, hvordan pårørende oplever sig medinddraget i pleje og behandlingsforløbet til patienter der lider af skizofreni, som udmunder i en afgrænsning til problemformuleringen. 2.1 Skizofreni Skizofreni er en af de mest komplekse, udfordrende og uforståelige psykiske lidelser. Det er en meget bred sygdom, som rummer flere underkategorier og en stor forskel i sværhedsgraden (Lublin, 2010). I Danmark blev der i 2012 registreret personer (Center for Psykiatrisk Forskning, 2012a) med ICD10 lidelser indenfor F20-F29 (World Health Organization, 199), heraf var i et ambulant forløb. I det ambulante forløb var af disse mandlige patienter, hvorimod kun var kvindelige (Center for Psykiatrisk Forskning, 2012b). Danske Regioner udsendte i 2008 rapporten Fremtidens ambulante psykiatri, hvori de bl.a. opsatte et mål for, at patienter med psykiske lidelser så vidt muligt skal behandles ambulant og at ansvaret, også under indlæggelser, skulle ligge hos den ambulante psykiatri (Danske Regioner, 2008, pp. 9-16). Skizofreni lidelsen opstår relativt tidligt oftest i alderen 18-25år (Bertelsen, et al., 2010). Psykiske lidelser er desuden er stor samfundsøkonomisk belastning. I 2011 var udgifterne i regionerne til voksenpsykiatrien godt 6,2 mia. på landsplan (Regeringens udvalg om psykiatri, 201, pp ). 4

10 KSH Årsagerne til skizofreni er endnu ikke påvist, men både miljø, genetik og deres interaktion med hinanden har betydning (Lublin, 2010). Forskning på området har påvist 22 gener, hvoraf 1 er nyopdagede, der øger risikoen for at udvikle skizofreni. Denne nyopdagelse kan formodentligt være med til stille diagnosen hurtigere og derved opstarte behandling så tidligt i forløbet som muligt (Ripke, et al., 201). Lidelsen skizofreni diagnosticeres gennem brug af WHO s ICD10 definition (World Health Organization, 199). Skizofreni er repræsenteret i ICD10 under F20-F29. Den samlede kategori indeholder de forskellige typer af skizofreni, samt de nærtbeslægtede lidelser. For at kunne diagnosticere lidelsen skizofreni skal patienten udvise mindst 1 af symptomerne i gruppe 1 eller mindst 2 af symptomerne i gruppe 2. Gruppe 1: Tankeekko, tankepåføring, tankeudsendelse eller tanketyveri Forskellige vrangforestillinger knyttet til kroppen og kropsdele, til sanseoplevelser, til at man påføres handlinger, følelser o.l. fra fremmede Hallucinatoriske stemmer, som løbende kommenterer den syges adfærd eller diskuterer vedkommende i tredje person Vedvarende vrangforestillinger af anden art, der er kulturelt upassende, eksempelvis forestillinger som er kulturfremmede og fuldstændigt umulige. Gruppe 2: Daglige hallucinationer ledsaget af vrangforestillinger Sproglige tankeforstyrrelser i form af neologismer, tankestop, uforståelig eller usammenhængende tale Kataton eller stupor adfærd. Negative symptomer såsom udpræget apati, mangel på tale, passivitet og mangel på initiativ, social tilbagetrækning og isolation, manglende initiativ og interesser, dårlig kommunikation verbalt og nonverbalt, fattigt sprog (World Health Organization, 199, pp ) CSM 2.2 Behandlingsforløb for personer med skizofreni For at få diagnosen skizofreni skal patienten gennem flere behandlingsinstanser. Hos egen praktiserende læge får patienten den første vurdering af tilstanden og 5

11 viderehenvises herefter som oftest til behandlingspsykiatrien. Behandlingspsykiatrien er en fælles betegnelse for de psykiatriske afdelinger, lokalpsykiatrien, samt de opsøgende psykoseteams, herunder OPUS. Her foretages en grundig diagnostisk udredning af en speciallæge i psykiatri, hvorefter der udarbejdes et behandlingsforløb (Gerlach, 2011b) (Krarup, 2011). Behandlingen for skizofreni er standardiseret i en fælles retningslinje for hele Region Midt, for at sikre et ensartet behandlingsforløb af høj kvalitet til patienterne (Krarup, 2010). Behandlingsforløbet planlægges i samarbejde med patienten selv, medmindre patientens tilstand umuliggør dette. Pårørende kan også inddrages i udarbejdelsen af behandlingsplanen eller informeres om denne, med mindre patienten ikke giver sin accept til dette (Petersen, 201). Behandlingen består af en integration af farmakologisk og psykosocial behandling (Nordentoft & Kjær, 2010, p. 00), som vi kort vil redegøre for. KSH Farmakologisk behandling Den basale farmakologiske behandling af skizofreni består af antipsykotika, hvis formål primært er at fjerne, dæmpe eller modvirke positive symptomer, samt at bedre patientens sociale funktion. Herved muliggøres den psykosociale behandling (Sundhedsstyrelsen, 2004, p. 2). Antipsykotika blokerer dopamin-d2-receptorer i hjernen i højere eller lavere grad. Gruppen inddeles i 1. og 2. generations antipsykotika efter graden af ekstrapyramidale bivirkninger (EPS). (Fink-Jensen, 2012). I Sundhedsstyrelsens referenceprogram for skizofreni anbefaler man at bruge 2. generations antipsykotika pga. færre EPS (Sundhedsstyrelsen, 2004, pp. 2-25). Psykosocial behandling Ifølge referenceprogrammet fra Sundhedsstyrelsen består den psykosociale behandling af forskellige behandlingsmetoder som bl.a. social færdighedstræning, kognitiv adfærdsterapi hvor man arbejder på at nedbringe patientens positive symptomer, psykodynamisk psykoterapi med vægt på at styrke patientens jeg-funktion, miljøterapi og psykoedukation både til patienten og de pårørende. Generelt for den psykosociale behandling er, at den oftest først begynder når den farmakologiske behandling er begyndt at virke, da patienten får større effekt af behandlingen, hvis patienten ikke er i 6

12 den akutte fase (Sundhedsstyrelsen, 2004), da denne fase er præget af kaos og forvirring, og patienten ofte har mange positive symptomer (Nordentoft & Kjær, 2010). Da opgaven omhandler pårørende til personer der lider af skizofreni, vil vi kort redegøre for behandlingsformen psykoedukation, da denne også er til for de pårørende. Formålet hermed er at uddanne patienten og de pårørende i at mestre sygdomstilstanden, forebygge tilbagefald, fremme rehabiliteringen og forbedre patientens kompliance i forhold til den medikamentelle behandling (Sundhedsstyrelsen, 2004, p. 28). Behandlingen kan udvides til en psykoedukativ familieintervention og vil udover mestring af sygdomstilstanden typisk indeholde: En vurdering af familiens ressourcer, hjælp til problemløsning, hjælp til at sætte rimelige krav og forventninger til den syge, samt træning i struktureret problemformulering og -løsning (Sundhedsstyrelsen, 2004, pp ). CSM OPUS Personer med en nyopdaget skizofrenidiagnose, som er mellem 18 og 0 år, bliver i Region Midt tilbudt et forløb i OPUS (Klinik for unge med skizofreni) på 2 år, hvorefter der tilbydes et forløb i lokalpsykiatrien på minimum års varighed (Krarup, 2010). Den første OPUS-klinik startede op i 2001 efter OPUS-projektet. Dette projekt inkluderede 547 patienter, der led af skizofreni, som hver blev tilbudt et to-årigt behandlingsforløb med bl.a. en fast kontaktperson, personlig kriseplan og en høj inddragelse af familien. Efter de to år undersøgte man forskellen på de patienter, der havde været igennem OPUS-forløbet, med patienter der havde haft et standardforløb i lokalpsykiatrien. Resultaterne viste bl.a. en højere grad af tilfredshed med behandlingen blandt patienterne, 22 % færre indlæggelsesdage og en signifikant nedbringelse af positive og negative symptomer (Nordentoft, et al., 2006). OPUS' behandlingsforløb er opbygget efter dette projekt og indeholder følgende punker: Kontaktfastholdelse Individuel samtalebehandling Tilbagefaldsforebyggelse Psykoedukation Evt. Medikamentel behandling Evt. Socialpsykiatriske tilbud Evt. Indlæggelse på psykiatrisk afdeling 7

13 (Klinik for unge med skizofreni (OPUS), 2009, p. 11) KSH Derudover bliver nogle patienter tilbudt social færdighedstræning og træning i daglige færdigheder, hvis man, ifølge redskaber, vurderer, at de har brug for det. Der er som beskrevet også meget fokus på familien i OPUS, og alle familier bliver tilbudt: Individuelle møder uden patientens deltagelse Psykoedukation individuelt eller i gruppe Løbende kontakt med primærbehandler (Klinik for unge med skizofreni (OPUS), 2009, p. 11) Derudover bliver patienter og familier, som har kontakt med OPUS min. hver 14. dag tilbudt at deltage i flerfamiliegrupper (Klinik for unge med skizofreni (OPUS), 2009). Vi har nu beskrevet sygdommen skizofreni, samt behandlingen herfor. I det efterfølgende afsnit vil vi fokusere på de pårørende, da vores problemstilling omhandler pårørendes oplevelse af medinddragelsen i pleje og behandlingsforløbet til personer der lider af skizofreni. KSH 2. Hvad er en pårørende? I den psykiatriske behandling af personer, der lider af skizofreni, er pårørende en vigtig del af behandlingen (Gerlach, 2011a, p. 178). En pårørende er den eller de personer der står nærmest patienten. Traditionelt har det været patientens nære familie f.eks. forældre, søskende eller børn, men grundet de samfundsmæssige ændringer i familierollen, er det blevet nødvendigt at definere begrebet pårørende (Storaker, 2009). Moesmand og Kjølledal definerer pårørende til at være den eller de personer som patienten selv ville have givet den status, hvis patienten havde haft mulighed for det. Patient og pårørende er personer, som har et nært følelsesmæssigt bånd, og som til dagligt har et gensidigt afhængigheds - og kontaktforhold (Moesmand, 2011, p. 15). Ifølge sundhedsloven, er det enhver patients ret, at udpege den person, patienten ønsker som sine nærmeste pårørende. Hvis en patient er umyndiggjort kan sundhedspersonale foretage et kvalificeret skøn (Storaker, 2009) og videregive de informationer de pårørende er berettiget til uden patientens samtykke (Sundhedsstyrelsen, 2012). Hvis patienten ikke er umyndiggjort og ikke giver samtykke 8

14 til videregivelse af oplysninger, må de pårørende, i henhold til det sundhedsfaglige personales tavshedspligt, ikke informeres om patientens tilstand, men få generel information om sygdommen, samt snakke med personalet om hvordan man som pårørende selv oplever patientens sygdom (Sundhedsstyrelsen, 2012). CSM 2.4 Pårørendeinddragelse i psykiatrien Der er kommet et stort fokus på pårørendes rolle i psykiatrien gennem de seneste år, hvor pårørende er gået fra at være et irritationsmoment til at være en vigtig ressource (Det Etiske Råd, 2012). I Midtjylland bor ca psykiske syge som tilsammen har ca pårørende, der er over 18 år (Bedre psykiatri, 201). Idet indlæggelsesforløbene er meget korte og mange behandles ambulant, påhviler der de pårørende en stor opgave, og det er derfor vigtigt at inddrage de pårørende i behandlingsforløbet (Sundhedsstyrelsen, 2012). Da vi bruger begrebet pårørendeinddragelse flere gange i opgaven, har vi derfor valgt at definere dette. I rapporten fra Etisk Råd (Det Etiske Råd, 2012) defineres pårørendeinddragelse således: Et samarbejde med de eventuelle pårørende, der tager sig af patienten En målsætning om at forbedre atmosfæren i familien Forøgelse af de pårørendes evne til at forudse og løse problemer Reduktion af vredesudbrud og kritik i familien At hjælpe de pårørende med at opbygge passende forventninger til patienten At opmuntre de pårørende til at sætte grænser og skabe en passende afstand til patienten Eventuelt skabe ændringer i de pårørendes adfærd og holdninger. (Det Etiske Råd, 2012, p. 6) Idet denne definition rummer mange perspektiver af pårørendeinddragelse har vi derfor valgt at benytte os af denne. KSH Pårørende som en ressource De pårørende kan være en vigtig ressource for både patienten og sygeplejersken. Den pårørende kan komme med oplysninger om, hvordan patienten var inden sygdomsudbruddet, den habituelle tilstand eller andet der kunne være relevant for 9

15 behandlingsforløbet (Gerlach, 2011a). I forhold til mennesker, der lider af skizofreni, er CSM forældrene ofte nærmeste pårørende, idet sygdommen debuterer tidligt i livet (Bertelsen, et al., 2010). Forældre har et unikt indblik i deres børn, og de har ofte en fornemmelse for deres barns sygdomsbillede som kan hjælpe sundhedspersonalet med at opspore en forværring i sygdommen så tidligt som muligt (Melau & Iversen, 2009). Den pårørende kan ligeledes være en vigtig ressource for patienten (Storaker, 2009). Mange forældre fungerer som minisocialrådgivere for deres sindslidende børn, og hjælper dem med at kommunikere med behandlingssystemet. Derudover hjælper forældrene ofte med praktisk hjælp for, at den unge, med en skizofren lidelse, kan få sin hverdag til at fungere, eksempelvis med rengøring eller tøj vask (Melau & Iversen, 2009). I en undersøgelse fra 200 (Frerriter & Huband, 200) fandt man frem til at forældre til personer, der lider af skizofreni, oplever mange problematikker i forhold til sygdommen. Nogle af de største problemer ifølge forældrene var tilbagetrækning, verbal aggression samt voldelig og paranoid adfærd (Frerriter & Huband, 200, p. 555). Endvidere viste undersøgelsen, at forældrene ikke følte, at de havde fået den information, de havde behov for i forhold til at kunne hjælpe deres barn, der lider af skizofreni, med problemstillingerne relateret til sygdommen (Frerriter & Huband, 200). Billedet, af den pårørende som en ressource, harmonerer dog ikke med et resultat angående de pårørendes oplevelse af medinddragelse i den landsdækkende undersøgelse af patient og pårørendeoplevelser i psykiatrien (LUP) fra 2012 (CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, 201), hvor mange af de pårørende følte sig for lidt medinddraget. Ingen af de adspurgte pårørende mente, at de blev inddraget for meget i patientens behandlingsforløb, mens der derimod er op til 45 % af de pårørende, der føler sig medinddraget for lidt. De 45 % er tallet for de pårørende til indlagte psykiske syge, mens tallet for de ambulante psykiske syge er en lille smule lavere (CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, 201, p. 2) Region Midt udgav i 2009 en politik på området (Psykiatri og social administrationen, kvalitetsafdelingen, 2009). I politikken er der beskrevet et værdigrundlag omkring voksne pårørende, hvor de pårørende anses som aktive samarbejdspartnere. Det er vigtigt at de får styrket deres evne til at støtte personen med psykisk sygdom gennem psykoedukation og personlig vejledning i håndteringen af vanskelige situationer. Ligeledes er det vigtigt, at de pårørende føler sig trygge ved at vide, at det er psykiatrien 10

16 der har det faglige ansvar for behandlingen (Psykiatri og social administrationen, kvalitetsafdelingen, 2009). KSH Konsekvens af at være pårørende I psykiatrien er det ikke altid personen med en psykisk sygdom, der lider mest. Byrden for en forælder, søskende eller kæreste kan ofte være tungere at bære (Skårderud, et al., 2010a). Denne påstand bliver understøttet i LUP, hvor et resultat viser, at næsten alle pårørende, på nær -6 %, føler sig belastet af deres pårørendes psykiske sygdom i mere eller mindre grad, som man kan se på illustrationen nedenfor: (CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, 201, p. 28). Heraf er det pårørende i form af forældre til en voksen psykiatrisk patient, som føler sig mest belastet af sygdommen, hvor hele 76 % føler sig meget/en del belastet (CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, 201, p. 1). Bedre psykiatri udarbejdede i 2012 en undersøgelse der klarlagde de økonomiske, de arbejdsmæssige, samt de psykologiske konsekvenser af rollen som pårørende. I undersøgelsen svarede 6 % af de pårørende at de har haft udgifter til den skizofreni lidende på over 1000kr. pr. måneden. Dette er hovedsageligt til kørsel, husholdning og privatforbrug (BP Research, 2012). I undersøgelsen klarlægges ligeledes udgifterne den pårørende har i forbindelse med sin rolle som pårørende, hvor 20 % svarede at de brugte mere end 1000 kr. pr. måned på egne udgifter som pårørende fx. til transport og psykologhjælp (BP Research, 2012). 11

17 At være pårørende, til en psykisk lidende person, kan desuden være en psykisk CSM KSH belastning. Mange pårørende er ofte bekymrede for deres pårørende med psykisk lidelse og tænker flere gange dagligt på, hvordan personen har det. Ofte lader de pårørende deres telefoner være tændt, således personen der lider af psykisk sygdom kan komme i kontakt med dem (Lillevang, 201). I undersøgelsen fra Bedre psykiatri har 25 % af de adspurgte inden for de sidste 12 måneder modtaget hjælp fra en psykolog som en konsekvens af at være pårørende (BP Research, 2012). Forældre oplever ofte skyldfølelse over sygdommen, og kan føle de har svigtet deres barn. Dette kan være en psykisk hård belastning (Skårderup, et al., 2010b). Undersøgelsen viser endvidere at 16,2 % havde medicinske udgifter til den pårørende selv. I undersøgelsen dækker udgiften over medicin mod søvnløshed og stress og giver et indblik i, at den pårørende kan opleve en fysisk belastning som en konsekvens af at være pårørende til en psykisk lidende (BP Research, 2012). Derudover er de pårørende ofte behjælpelige med praktiske ting såsom rengøring osv., hvilket betyder den pårørende har mindre tid til at varetage egne behov og den sociale kontakt med den øvrige familie (Lillevang, 201). Grundet de økonomiske, psykiske og fysiske konsekvenser, der kan være forbundet med at være pårørende til en person med psykisk sygdom, kan dette være en hård belastning for familien, og de kan have behov for at blive mødt med forståelse af sundhedspersonalet. Patientens krise kan udløse en krise i familien. En psykisk krise i familien kan medføre overreaktioner, ufornuft, desperate handlinger eller handlingslammelse, som kan forårsage, at en ond cirkel opstår. Det er derfor nødvendigt, at pårørende får hjælp og støtte til at håndtere patientens problematikker, og at sundhedspersonalet anser de pårørende som en ressource (Skårderud, et al., 2010a) Pårørende har brug for information Pårørendeinddragelse er vigtig, og for at pårørende kan inddrages i behandlingen, er information essentielt. Pårørende har behov for at modtage mange informationer om patientens pleje og behandlingsforløb. Information og undervisning i sygdom og behandling kan være med til at kvalificere de pårørende til at opnå større sygdomsindsigt, bedre at kunne støtte den skizofrene samt give de pårørende en større forståelse af sygdomsbilledet, som kan være med til at give dem ro i sindet (Sundhedsstyrelsen, 2012). 12

18 I LUP (CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, 201), ønskede man bl.a. at undersøge CSM CSM om de pårørende fik den information, de følte de havde behov for om patientens sygdom. Ca. 5 % af de pårørende følte at de slet ikke, eller kun i mindre grad, fik de informationer, de havde brug for (CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, 201). De pårørende efterlyser mere information og viden på to hovedområder; sygdommen og behandlingen heraf (herunder medicinens virkningsmekanisme og bivirkninger heraf), samt information om selve behandlingsforløbet. Derudover efterlyses information om, hvordan det er at leve med en kronisk psykisk lidelse, og hvordan de pårørende kan støtte personen med psykisk sygdom efter endt behandling i psykiatrien (CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, 201). Der er inden for de seneste år kommet mange nye tiltag på området. Rapporten "Succesfulde tiltag - pårørende i psykiatrien" fra 2009 (Center for Kvalitetsudvikling, 2009) beskriver de tiltag med de bedste resultater, der blev udført i forbindelse med det nationale kvalitetsprojekt til udvikling af pårørendearbejdet i psykiatrien. Et af tiltagene gik ud på at give pårørende en "pårørendepakke". Dette er et chartek med forskelligt relevant materiale. Pakken sikrede, at de pårørende fik alt materiale på én gang og det gjorde det nemt og overskueligt, at tingene er samlet på forhånd (Center for Kvalitetsudvikling, 2009, p. 2) Effekt af pårørendeinddragelse I et stort litteraturstudie fra 2010 (Pharoah, et al., 2010), har man samlet resultater fra 5 større studier, som har undersøgt effekten af at inddrage de pårørende til personer med en psykisk sygdom, herunder har de fleste studier koncentreret sig om pårørende til personer der lider af skizofreni. Undersøgelserne stammer fra det meste af verden, heriblandt Europa, USA og Kina og er alle kohorte studier med en testgruppe, som fik familieinterventioner i forskellig grad ud over det sædvanlige behandlingsforløb samt en kontrolgruppe, som kun fik den sædvanlige behandling. Det viste sig blandt andet, at antallet af dage, som personer, der lider af skizofreni, havde tilbragt på hospitalet i løbet af en -måneders periode var signifikant lavere hos testgruppen i forhold til kontrolgruppen. Ligeledes var der en øget kompliance i forhold til medicinindtaget i testgruppen med familieinterventionerne. Derudover var der hos de pårørende i gruppen med familieinterventionerne færre der følte, at deres pårørendes psykiske sygdom var en byrde i familien (Pharoah, et al., 2010). 1

19 KSH I en dansk analyserapport fra 2011 (Jacobsen, 2011), har man analyseret sig frem til de økonomiske gevinster ved pårørendeinddragelse bl.a ud fra resultaterne fra Cochrane reviewet (Pharoah, et al., 2010). På en kortsigtet periode på to år er besparelserne beregnet til 6.000kr. pr. patient, mens der efter fem år vil være en besparelse på hele kr. Dette forudsætter at patienterne vil have færre indlæggelsesdage, komme hurtigere i gang på arbejdsmarkedet mv. (Jacobsen, 2011). Vi har nu beskrevet vores problemområde og vi vil herunder afgrænse dette, for at specificere hvordan vi vil arbejde videre med problemstillingen. CSM KSH.0 Problemafgrænsning Forskning på området viser, at medinddragelse af de pårørende i behandlingsforløbet kan reducere risikoen for tilbagefald med 45 % (Pharoah, et al., 2010). Vi har derfor valgt at have fokus på pårørendeinddragelse og hvordan de pårørende oplever medinddragelse i pleje og behandlingsforløbet, idet det udelukkende er de pårørende der kan vurdere deres egen oplevelse og sygeplejersken kan have et andet syn herpå. Som nævnt i problembeskrivelsen beskriver meget litteratur på området pårørendeinddragelse i forhold til personer der lider af skizofreni, og vi har derfor valgt at have fokus på denne lidelse. Vi har valgt at indskrænke problemområdet til at omhandle pårørendeinddragelse i forhold til ambulant behandlede skizofreni lidende personer, da Danske Regioner opsatte mål for at flest mulige skal behandles ambulant (Danske Regioner, 2008). Vi har desuden valgt at undersøge forældres oplevelse af medinddragelse, da disse ofte er nærmeste pårørende og de er en vigtig ressource, da de har et unik indblik i deres barn der lider af skizofreni (Bertelsen, et al., 2010) (Melau & Iversen, 2009). CSM.1 Begrebsafklaring Vi vil for at undgå misforståelser her kort redegøre for nogle af de begreber vi anvender i opgaven. Patienten refererer til personer der lider af skizofreni. Pårørende henviser til pårørende til personer der lider af skizofreni Medinddragelse hentyder til medinddragelse i pleje og behandlingsforløbet. 14

20 4.0 Problemformulering Hvordan oplever pårørende til patienter, der lider af skizofreni, medinddragelse i pleje og behandlingsforløbet? CSM KSH 5.0 Metodologiske overvejelser I følgende afsnit vil vi redegøre for videnskabsteoretiske og etiske overvejelser i forhold til vores problemformulering. Derudover vil vi redegøre for vores valg af empiri og valg af teori til bearbejdelse af problemformuleringen. 5.1 Videnskabsteoretisk tilgang Vi har i opgaven valgt at arbejde ud fra den humanvidenskabelige tradition, da denne traditions genstandsområde er mennesker, kultur og menneskeskabte ting (Thisted, 2010). Inden for humanvidenskab arbejder man med forståelsen frem for forklaringen, hvilket var mest relevant for vores problemformulering, da vi søgte at forstå pårørendes oplevelse af medinddragelsen. Vi har endvidere valgt at arbejde hermeneutisk, da man i hermeneutikken arbejder ved at sætte sin forforståelse i spil (Birkler, 2011). Ordet hermeneutik betyder fortolkningskunst eller læren om forståelse. Inden for den nutidige hermeneutik kan nævnes Hans-George Gadamer, som har videreudviklet hermeneutikken til en måde for mennesket at være til stede på (Birkler, 2011, p. 95). Vi har valgt at benytte os af den hermeneutiske videnskabsteori, da denne giver os mulighed for at få synliggjort den forståelseshorisont vi havde på området inden vi påbegyndte vores undersøgelse og være åben og ydmyg overfor at få af- eller bekræftet vores forståelseshorisont og opnå en ny forståelse af projektet (Birkler, 2011, pp ). I hermeneutikken er begreberne forforståelse, forståelseshorisont og horisontsammensmeltning centrale begreber og vi vil derfor her kort redegøre for disse. CSM Begrebet forforståelse henviser til den viden, der går forud for forståelsen, hvilket i den hermeneutiske retning beskriver vores fortolkning af et objekt med de fordomme og formeninger vi allerede har inden vi undersøger objektet dybere. Det er altså den forståelse vi har på projektet, allerede inden vi undersøger området. Endvidere skaber vores forforståelse, med alle sine fordomme, en forståelseshorisont, som er det synsfelt, der omfatter og omslutter alt det, der er synligt fra et bestemt punkt. 15

21 Horisontsammensmeltning opnås når man gennem ny viden får ens forståelseshorisont revideret (Birkler, 2011, pp ). Vi havde på forhånd en forforståelse af emnet gennem tidligere moduler i psykiatrisk regi. Vores forforståelse var, at de pårørende til psykiatriske patienter er en gruppe, der kan blive overset i behandlingen af den psykiatriske patient. Vores forståelseshorisont blev løbende udvidet igennem den indledende litteratursøgning, hvilket er udmundet i vores problembeskrivelse. Vi søger gennem denne opgave at opnå en horisontsammensmeltning på området, som vi kun kan opnå ved at sætte vores forforståelse i spil (Birkler, 2011, p. 98). KSH 5.2 Litteratursøgning Da vi havde besluttet, at opgaven skulle omhandle pårørende til personer, der lider af skizofreni, lavede vi en indledende litteratursøgning. Denne søgning var bred, da vi ønskede at undersøge, hvilken litteratur, der var på området, for derefter at kunne indskrænke problemstillingen til det, vi fandt mest relevant. Vi søgte i databaserne Cinahl, PubMed og Psychology & Behavioral Sciences Collection. Derudover søgte vi bl.a. viden på Sundhedsstyrelsen, E-dok og Bedre psykiatri. I de forskellige databaser har vi bl.a. søgt på schizophrenia, relatives, parents og outpatient. Se bilag A for udsnit af søgehistorik for 1. og 2. litteratursøgning. Gennem denne indledende litteratursøgning fandt vi litteratur, der omhandlede manglende medinddragelse af pårørende, at pårørende til en person der lider af skizofreni kan være belastet af sygdommen, samt anbefalinger for medinddragelsen af pårørende som vi har brugt i vores problembeskrivelse. CSM Da vi igennem interviewene havde fået vores egen empiri foretog vi en ny litteratursøgning for at finde litteratur at diskutere vores empiri med. Vi søgte igen i databaserne Cinahl, Pubmed og Psychology & Behavioral Sciences Collection. Vi brugte bl.a. følgende søgeord: "relation, contact person, contact nurse, continuity of patient care og sence of coherence", hvor vi fandt enkelte artikler, vi kunne bruge i diskussionen. Udover databaserne søgte vi på VIA bibliotekernes hjemmeside og i E-dok, hvor vi fandt retningslinjer på området, rapporter og de teoretiske bøger, som vi har brugt i diskussionen. 16

22 Både i den indledende litteratursøgning og i den litteratursøgning vi har foretaget i forhold til diskussionen har vi brugt følgende inklusions- og eksklusionskriterier: Inklusionskriterier Vi har valgt at bruge artikler fra de førnævnte databaser, idet artiklerne i disse databaser hovedsageligt alle er Peer-Reviewed. Derudover har vi udvalgt vores litteratur ud fra deres udgivelsesår, forfatteren samt udgiveren. Ligeledes har vi for øje, hvilket land undersøgelserne stammer fra. KSH Eksklusionskriterier Vi har valgt at ekskludere artikler på andre fremmedsprog end engelsk og nordisk. Derudover har vi haft for øje, hvornår artiklerne er udgivet for at undgå forældet materiale, samt om der var interessekonflikt fra udgiverens side. Vi har fravalgt artikler der omhandlede dobbeltdiagnosticerede personer. KSH CSM 5. Empiri For at besvare vores problemformulering om, hvordan pårørende til patienter der lider af skizofreni oplever medinddragelse i pleje og behandlingsforløbet, er det relevant at spørge de pårørende direkte. Vi har derfor valgt at anvende semistrukturerede interviews som metode. Vores fremgangsmåde tager udgangspunkt i de 7 interviewfaser beskrevet af Steiner Kvale og Svend Brinkmann i bogen Interview Introduktion til et håndværk (Kvale & Brinkmann, 2009). Nedenunder følger en beskrivelse af de første 5 faser, samt hvordan vi har brugt dem. De sidste to faser vil ikke blive yderligere beskrevet, da "Fase 6: Verifikation" er i vores metodekritik, mens "Fase 7: Rapportering" er hele denne opgave, da undersøgelsesresultaterne ikke skal offentliggøres andre steder Fase 1: Tematisering I denne fase gør man sig det klart, hvad det er, man søger at få svar på gennem interviewet. Man skal have kendskab til undersøgelsens formål og emne, inden man kan vælge hvilken metode, der er bedst egnet. Dette er hhv. undersøgelsens hvad og hvorfor (Kvale & Brinkmann, 2009, pp ). 17

23 Vores formål med undersøgelsen er at få svar på, hvordan pårørende til patienter der lider af skizofreni oplever medinddragelsen i pleje og behandlingsforløbet. Vi lavede en indledende litteratursøgning, og derudfra udformede vi vores problembeskrivelse. Dette er vores begrebslige og teoretiske forståelse af emnet (Kvale & Brinkmann, 2009, pp ). KSH 5..2 Fase 2: Design Designet af en interviewundersøgelse retter sig mod undersøgelsens hvordan, altså hvordan man vil nå frem til den påtænkte viden, man i undersøgelsen forsøger at opnå (Kvale & Brinkmann, 2009, pp ). Tiden og omfanget af denne opgave gør, at vi ikke har mulighed for at interviewe mange forældre til personer der lider af skizofreni. Derudover var det svært at finde informanter, hvilket også begrænsede muligheden for at inddrage flere forældre, hvorfor vi endte på to hold informanter. CSM Vi valgte at lave et semistruktureret interview, på baggrund af en interviewguide. En interviewguide er et script, der hjælper med at strukturere interviewforløbet (Kvale & Brinkmann, 2009, p. 151). Interviewene skulle vare 45 minutter - 1 time. Vores interviewguide var udarbejdet med nogle hovedområder, samt underbyggende spørgsmål, vi kunne holde os til, men samtidig var der plads til opfølgende spørgsmål (Kvale & Brinkmann, 2009, pp ). Vi stillede bl.a. følgende spørgsmål (se bilag B for at se interviewguiden): Hvordan er du blevet medinddraget i pleje og behandlingsforløbet? Har du savnet noget i forhold til medinddragelsen? Vi delte rollerne mellem os, således at den ene interviewede de pårørende og den anden kunne observere non-verbal kommunikation og stille afklarende spørgsmål ved behov. Dette valgte vi for at undgå unødig forvirring hos interviewpersonerne, således der kun blev stillet spørgsmål fra en interviewer, samt for at observatøren kunne fokusere på kropssproget, og bevare overblikket over om alle spørgsmål var blevet besvaret, og intervieweren kunne holde fokus på at stille spørgsmål og komme med opfølgende spørgsmål. 18

24 KSH 5.. Fase : Interview I denne fase gennemførte vi interviewene på baggrund af vores interviewguide. Briefing I briefingen fortalte vi kort om hvem vi var, undersøgelsens formål og om båndoptagerens funktion. Vi fortalte, at lydoptagelserne ville blive slettet efter transskriberingen, og til sidst spurgte vi, om informanterne havde nogle spørgsmål, inden vi gik i gang. Samtykkeerklæringerne blev ligeledes underskrevet inden interviewets start (Kvale & Brinkmann, 2009, p. 149). På bilag C ses vores samtykkeerklæring. CSM Selve interviewet Vi havde på forhånd læst Brinkman og Kvales kapitel om Udførelse af interview (Kvale & Brinkmann, 2009, pp ), og derfor var vi opmærksomme på flere områder. Vi prøvede f.eks. at undgå at overskride informanternes grænser, og vi var aktivt lyttende og engagerede i det de fortalte os, for at skabe en god kontakt. Da vi lavede vores interviewguide, havde vi forsøgt at gøre spørgsmålene korte og konkrete, og vi forsøgte at undgå ledende spørgsmål. Dette viste sig at være en udfordring, da vores forforståelse gjorde det svært. Vores forforståelse af emnet var, at der fandtes problemer på området, men idet vores informanter var meget positive over inddragelsen i pleje og behandlingsforløbet, var det svært at undgå at lede efter mulige problemstillinger. Debriefing Til sidst afsluttede vi interviewet med at takke informanterne for deres deltagelse, og vi spurgte, om de havde nogle kommentarer eller spørgsmål. Efter vi afsluttede interviewet havde informanterne et stort behov for at knytte kommentarer til emnet udenfor referat, hvilket gav os en opfattelse af at emnet er sårbart. KSH 5..4 Fase 4: Transskription Efter interviewene var udført, transskriberede vi dem for at lette analysen. Transskriptionen foregik på den måde, at en af os transskriberede begge interviews for at opnå en ensartethed. Den anden læste transskriptionerne igennem, mens hun 19

25 lyttede til lydklippet for at tjekke for fejl. Dermed sikrede vi transskriptionernes reliabilitet (Kvale & Brinkmann, 2009, p. 206). CSM 5..5 Fase 5: Analyse I denne fase skal man afgøre hvilken analysemetode, der passer til ens undersøgelse, samt fortolke sine analyseresultater (Kvale & Brinkmann, 2009, pp ). Da vi ønskede at forstå, hvordan de pårørende oplever medinddragelse i pleje og behandlingsforløbet hos patienten, der lider af skizofreni, lavede vi en meningsanalyse og en meningsfortolkning. Analysefremgangsmåden vil kort blive beskrevet i det følgende: Først læste vi interviewet grundigt igennem for at forstå det i en helhed (Kvale & Brinkmann, 2009, p. 228). Herefter knyttede vi et eller flere nøgleord til en udtalelse, så vi kunne identificere de naturlige meningsenheder (Kvale & Brinkmann, 2009, p. 228). Vi havde ikke bestemt nøgleordene på forhånd, men ladet materialet bestemme koderne, hvilket kaldes datastyret meningskodning (Kvale & Brinkmann, 2009, pp ). KSH Derefter omformulerede vi informanternes meninger, så de blev korte og præcise, men så meningen fastholdtes og herved fandt vi frem til de naturlige enheder (Kvale & Brinkmann, 2009, p. 228). Kvale definerer de naturlige enheder, som de meninger som interviewpersonerne udtrykker, i vores tilfælde de pårørendes udtalelser (Kvale & Brinkmann, 2009, p. 228). Ud fra disse naturlige enheder uddrog vi centrale temaer. Dette kaldes meningskondensering (se bilag E for udsnit heraf). Herefter stillede vi spørgsmål til meningsenhederne ud fra undersøgelsens formål (Kvale & Brinkmann, 2009, p. 228). Ud fra spørgsmålene kom vi frem til to overordnede temaer, vi arbejdede videre med: Betydningen af at have en fast sygeplejerske tilknyttet At stoppe i Opus Ud fra dette foretog vi en analyse på hvert af vores temaer ud fra et deskriptivt udsagn (Kvale & Brinkmann, 2009, p. 228). 20

26 CSM 5.4 Etiske overvejelser I vores bearbejdelse af vores empiri, vil vi overholde de grundlæggende etiske principper inden for sygepleje forskning i Norden: Princippet om autonomi, om at gøre godt, om ikke at gøre skade og om retfærdighed (Sykepleiernes Samarbeid i Norden, 200, p. 6). I princippet om autonomi skal man værne om informantens integritet og selvbestemmelse. For at bevare informantens ret til selvbestemmelse underskrev de en samtykkeerklæring (Kvale & Brinkmann, 2009, p. 89). Vi anonymiserede interviewene for at bevare informanternes integritet. Vi havde også indhentet tilladelse til at udføre interviewene fra afdelingsledelsen og fra uddannelsesstedet (se bilag D). Alle vores informanter bosiddende i Region Midt. I princippet om at gøre godt skal forskningen være til nytte for den gruppe, den retter sig mod (Sykepleiernes Samarbeid i Norden, 200, p. 6). Vi har reflekteret over hvilken betydning, vores resultater kan få for den enkelte, for faget og for samfundet i perspektiveringen. KSH Princippet om ikke at gøre skade omhandler, at de informanter, der deltager i en undersøgelse ikke må blive skadeligt påvirket af deres deltagelse (Sykepleiernes Samarbeid i Norden, 200, pp. 6-7). Da det var pårørende vi interviewede, var vi bevidste om at formulere vores spørgsmål således, at vi ikke ville såre dem, åbne unødigt op for følsomme emner eller overskride deres grænser på anden vis. Vi fandt ikke fyldestgørende litteratur til at besvare vores problemformulering, og derfor valgte vi at udføre interviews og dermed tage tid fra vores informanter (Sykepleiernes Samarbeid i Norden, 200, p. 7). I transskriptionsfasen valgte vi at omformulere talesproget til et mere flydende skriftsprog, og derfor fravalgte vi at skrive øh, altså, gentagelser og kludret sprog. Grunden til dette var, at der ellers kunne opstå en risiko for, at informanterne ville have virket ubegavede. Dette kan medføre en stigmatisering af bestemte personer eller befolkningsgrupper (Kvale & Brinkmann, 2009, pp ). Princippet om retfærdighed handler både om, at man skal værne om svage grupper i samfundet, men også om, at forskningen udvikler viden, der kan hjælpe alle patientgrupper (Sykepleiernes Samarbeid i Norden, 200, p. 7). Vores viden er til gavn for en stor patientgruppe, da den omfatter pårørende til personer der lider af skizofreni, og denne viden kan muligvis overføres til andre pårørende. 21

27 CSM KSH 6.0 Analyse I dette afsnit vil vi foretage en analyse af de to overordnede temaer betydningen af at have en fast kontaktperson tilknyttet og Bekymringer om at stoppe i OPUS, hvilke vi fandt frem til igennem vores meningskondensering (se bilag D). Ud fra vores problemformulering: Hvordan oplever pårørende til patienter der lider af skizofreni medinddragelse i pleje og behandlingsforløbet?, fandt vi disse temaer relevante, idet begge temaer fyldte meget hos informanterne. 6.1 Tema 1: Betydningen af at have en fast kontaktperson tilknyttet Det første tema vi har valgt at arbejde videre med, er temaet om betydningen af at have en fast kontaktperson tilknyttet i forhold til pleje og behandlingsforløbet. I det følgende afsnit har vi valgt at omtale den faste sygeplejerske som kontaktperson (KP), idet at denne betegnelse benyttes i de inddragede undersøgelser, samt vores informanter omtaler deres faste sygeplejerske som kontaktperson. Ifølge vore informanter var tilknytningen til en KP af stor betydning, og familierne nævner gennem interviewene ikke meget omkring sundhedssystemet, men fremhæver deres KP i systemet. Vi ønsker at belyse dette tema, fordi det er vores opfattelse gennem vores empiri, at en fast KP har stor betydning for informanternes oplevelse af medinddragelsen i pleje og behandlingsforløbet. Det tyder på, at interviewpersonerne ser deres KP som deres sikkerhedsnet, hvis deres egne ressourcer, i forhold til patienten, er brugt op. Derudover fremhæver de den gode kommunikation og støtte de oplever fra KP. I et af interviewene fortæller moren således: Jamen (kontaktpersonens navn), vores (kontaktpersonens navn), som vi kalder hende ( ) (Interview 2). Citatet her tyder på der er en tæt tilknytning imellem kontaktperson og familien. Interviewpersonen fremhæver kontaktpersonen ved navn og frembringer endvidere vores (kontaktpersonens navn), hvilket bevidner, at de opfatter hende som kontaktperson for hele familien og ikke kun for patienten. Et andet aspekt i forhold til kontaktpersonerne er tilgængelighed og deres rolle som at agere sikkerhedsnet: Jeg kan bare ringe til hende, jeg kan skrive til hende, og jeg kan lægge en besked til hende på hendes telefonsvarer. Og selvom jeg siger til hende, 22

28 at det er fint i morgen, at jeg lige får en snak med dig, så kan hun finde på at ringe om aftenen i stedet for. (Interview 2). Det tyder altså på at vores interviewpersoner oplever, at kontaktpersonen er tilgængelig, og de har mulighed for at komme i kontakt med hende inden for kort tid, hvilket er med til at skabe tryghed. Ifølge den anden interviewperson er manglende tilgængelighed med til at skabe en unødig utryghed: Det er faktisk en af dem, der har været værst for os, når vi lige har været utrygge ved vores bagland. (Interview 1) Vi tolker, at informanten mener, at de som pårørende oplever en stort utryghed ved ikke at vide, hvem de skal kontakte hvis de oplever et behov for hjælp i forhold til patienten. Ved informantens brug af bagland mener vi, at informanten refererer til det psykiatriske regi og herunder deres kontaktperson. Det tyder på, at der kan opstå en stor utryghed, hvis det ikke er muligt at komme i kontakt med kontaktpersonen indenfor en kortere periode eller at man ikke er velinformeret om, hvem man skal kontakte ved akut behov. Et andet aspekt interviewpersonerne fremhæver, er den gode kommunikation til deres respektive kontaktpersoner: Nemme og snakke med og man får en forklaring på det man spørger om, og det har vi meget brug for, når vi er pårørende. (Interview 1) Dette citat viser vigtighed af en god kommunikation til de pårørende. Det tyder på at interviewpersonen oplever imødekommende, åben dialog og forståelig information fra kontaktpersonen. Ligeledes viser det vigtigheden af evnen til at kommunikere. Et andet punkt interviewperson 2 fremhæver, er at kontaktpersoner påtager sig mange af de opgaver i relation til behandlingssystemet, som interviewpersonen tidligere har håndteret, hvilket har givet hende overskud til at være mor: Og lige pludselig så kunne jeg bare få lov til at være mor, fordi (kontaktpersonen) klarer de andre ting. Og det har givet, det tror jeg også, at det har givet det her luft og det at man måske kunne overskue det på en anden måde. (Interview 2) 2

29 Ud fra dette tolker vi, at informanten påskønner, at KP overtager den del af ansvaret for patienten, der omhandler pleje og behandlingsforløbet, således informanten kan være pårørende og støtte patienten. Dette tyder det på, at der pålægges KP et stort ansvar og det er tydeligt at se at informanterne værdsætter når KP selv evner at opfange og løse problemstillinger: Det er igen den måde som (kontaktpersonen) møder os på, f.eks. hun er god til at fange, når vi snakker, ikke at vi siger noget direkte, men jeg synes hun er god til at fange det vi også siger imellem linjerne nogle gange. (Interview 2) For vores informanter har den gode kontakt til kontaktpersonen været essentiel og har rummet åbenhed i dialogen og tilgængelighed, men ligeledes et stort fagligt ansvar i forhold til at opspore, håndtere og løse problemstillinger. CSM 6.2 Tema 2: "Bekymring om at stoppe i OPUS" Det andet tema, vi har valgt at arbejde med, er når patienten og de pårørende bliver afsluttet i OPUS og deres tanker og bekymringer herved. Vi vælger dette tema, da vores empiri viser, at dette tema var af stor betydning for informanterne. Endvidere er de to temaer med til at kaste forskellige perspektiver på vores problemformulering. I forhold til temaet var der forskel på de to interviews, da den ene informant havde været igennem overgangen fra OPUS til lokalpsykiatrien for et halvt år siden og det andet hold forældre stod overfor at skulle stoppe i OPUS inden for kort tid. I sidstnævnte interview fyldte emnet rigtig meget, og begge forældre udtrykte stor bekymring for overgangen. Til spørgsmålet om hvorvidt de var klar til at blive overflyttet til lokalpsykiatrien råbte begge forældre nærmest i kor: "NEJ!", hvorefter faren talte videre: "Men det bliver vi jo nødt til at være. Men jeg tror det kommer til at starte forfra altså et eller andet sted." (Interview 2). Citatet viser den store bekymring de har omkring skiftet, og at de især er bekymrede på deres søns vegne, da de er bange for, at han får tilbagefald i sygdommen. Ud over bekymringen om deres søn, er det også en stor stressfaktor for forældrene, at de mister 24

30 kontakten til kontaktpersonen, hvilket påvirker dem fysisk og psykisk. Dette eksemplificeres i nedenstående citat fra moderen: "Altså hvor at det er et stort hul, og det er det også for mig, og det kan godt give mig søvnløse nætter jamen farvel og tak (kontaktpersons navn)." (Interview 2). I det andet interview, hvor de var blevet afsluttet i OPUS for et halvt år siden, fortæller moderen også om de bekymringer, hun havde ved at stoppe i OPUS. Her virkede det også til, at bekymringen havde fyldt rigtig meget, da de skulle stoppe i OPUS: "( ) jeg tænkte: åha, og hvis han nu får en han ikke kan med eller en der ikke er der og han måske kommer ud i noget, hvor han kun kan få en tid om måneden eller et eller andet, men sådan var landet slet ikke." (Interview 1). Men som citatet også viser, så var bekymringerne ubegrundede i deres tilfælde, da de har fået en god kontaktperson i lokalpsykiatrien, og de har mulighed for at tage kontakt til psykiatrien via deres åbne forbindelse. En ting som informanterne fortæller, at de er meget bekymrede for i forhold til at blive afsluttet i OPUS er, at det bliver som tiden før OPUS, hvor forældrene selv følte sig som behandlere for patienten, fordi de ikke havde kontaktpersonen til at være tovholder. "( ) skal jeg nu igen være tovholder, skal jeg nu igen være behandler, skal jeg nu igen have ansvaret over for de sociale myndigheder? Og jeg skal også være mor." (Interview 2). Moderen fortæller i interviewet, at hun er bange for at blive tovholder, da hun derved ikke har samme mulighed for blot at være mor for patienten. Hun er bekymret for, at de ikke har overskuddet til at være tovholder, da sønnen før forløbet i OPUS næsten tog alt deres tid, hvilket de ikke vil vende tilbage til, da de også skal have plads til at have deres eget liv. En af grundene til, at bekymringerne om skiftet fra OPUS til lokalpsykiatrien bliver så store er tidligere erfaringer med lokalpsykiatrien samt rygter fra andre personer i omgangskredsen: 25

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Klinisk Diætist - RGR Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 12-04-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL 13

PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL 13 PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL 13 2014-10-01 Valgmodulets titel : Patient- og pårørendeinddragelse i psykiatrien Klinisk undervisningssted: Aarhus Universitetshospital, Risskov og Børne- og Ungdomspsykiatrisk

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Konstantin Alex Ottas, Perfusionist, M.Sc, EBCP. Rigshospitalet, University of Copenhagen

Konstantin Alex Ottas, Perfusionist, M.Sc, EBCP. Rigshospitalet, University of Copenhagen August 2014 Kritik af SFI rapport vedr. Døvfødte børn og deres livsbetingelser Denne kommentar til rapporten Døvfødte børn og deres livsbetingelser udgivet af SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

BLIV BRUGERLÆRER. og få indsigt i dit liv!

BLIV BRUGERLÆRER. og få indsigt i dit liv! BLIV BRUGERLÆRER og få indsigt i dit liv! En brugerlærer fortæller, inspirerer og motiverer Nu har du chancen for at blive brugerlærer. Det er et godt tilbud til dig, der gerne vil hjælpe andre og ikke

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Indlagte

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Indlagte LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport Indlagte Denne rapport er udarbejdet for indlagte patienter på Afsnit D9 Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa Den Landsdækkende

Læs mere

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Jens Einar Jansen Psykolog og Ph.d.-studerende Kompetencecenter for debuterende psykose jenj@regionsjaelland.dk Oversigt Hvad er psykose og hvordan

Læs mere

Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund

Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund Telefoninterview med Christina Brøns Sund, kommunikationsmedarbejder ved Tønder Kommune. Torsdag den 28/2 kl. 15.30. De 7 faser af en interviewundersøgelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Hofte Amb ORTOPÆDKIRURGISK E Aarhus Universitetshospital 12-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar.

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar. Evalueringsrapport Sygeplejerskeuddannelsen Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015 Med kvalitative svar. Spørgsmål til mål og indhold for faget. I hvilket omfang mener du, at du har opnået

Læs mere

Patienternes perspektiv

Patienternes perspektiv Patienternes perspektiv Anbefalinger vedrørende patientsynspunkter Af Afdelingsleder Morten Freil, Enheden for Brugerundersøgelser Evalueringskonsulent Isabella Gothen, Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Klinik Børn og Unge. Velkommen til Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Klinik Børn og Unge. Velkommen til Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Klinik Børn og Unge Velkommen til Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Denne pjece er til dig, der skal have et forløb i Ambulatorium for Spiseforstyrrelser og som barn/ung dine forældre. Pjecen indeholder

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på S2 - DAG DERMATO-VENEROLOG. S Aarhus Universitetshospital 13-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Afsnitsrapport for Ambulante patienter på Knæ-Ambulatoriet Ortopædkirurgisk afdeling Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Tre er et umage par. Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver

Tre er et umage par. Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver Tolkning - udfordringer og muligheder Projektleder, antropolog Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Tre er et umage par Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge

Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge FOA Kampagne og Analyse Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge Juli 2011 FOA undersøgte i juni 2011 medlemmernes oplevelse af arbejdet med psykisk syge og deres oplevelse udviklingen

Læs mere

BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB

BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB Region Sjælland Psykiatrien Vest Psykiatrisk Akut Modtagelse (PAM) Fælledvej indgang 42 4200 Slagelse Tlf. 58 55 93

Læs mere

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende.

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende. Sundhedsminister Astrid Krags tale på Lægemødet 2013 (Det talte ord gælder) [Indledning dialogen med borgeren] Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at indlede jeres 131. lægemøde. Jeg har set frem

Læs mere

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Endokrinologisk Klinik - Randers Regionshospitalet Randers Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Skulder Amb ORTOPÆDKIRURGISK E Aarhus Universitetshospital 12-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Multisygdomsklinik bringer orden i kaos. Lucette Meillier Chefkonsulent, Cand.comm. Ph.d.

Multisygdomsklinik bringer orden i kaos. Lucette Meillier Chefkonsulent, Cand.comm. Ph.d. Multisygdomsklinik bringer orden i kaos Lucette Meillier Chefkonsulent, Cand.comm. Ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Navigation

Læs mere

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

Pårørendesamarbejde i Opus. Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk

Pårørendesamarbejde i Opus. Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk Pårørendesamarbejde i Opus Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk Hvad er Opus kort sagt Opus er et 2 årigt behandlingstilbud: Med tidlig indsats til unge, der oplever psykosesymptomer.

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:

Læs mere

Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus

Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus Indhold 1. Projektets formål... 2 2. Projektets målgruppe/patientgruppe... 2 3. Beskrivelse af projektets

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Afsnitsrapport for Ambulante patienter på Knæ- og sår-ambulatoriet Center for planlagt kirurgi Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Hjertemedicinsk amb. Skive Medicinsk afdeling Hospitalsenhed Midt 18-04-2013 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Information og samtykkeerklæring

Information og samtykkeerklæring Information og samtykkeerklæring Vedrørende undersøgelse af psykiatribrugeres vurdering af deres psykiatriske behandling Du er hermed inviteret til at deltage i en spørgeundersøgelse omhandlende psykiatribrugeres

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft - En konkret forsøgsordning med behandling i eget hjem På billedet ses de udekørende sygeplejersker Heidi Bøgelund Brødsgaard, Susanne

Læs mere

Forord Opsamling fra inspirationsdagen Information og viden viden videnscenter Undervisning Inddragelse reel indflydelse

Forord Opsamling fra inspirationsdagen Information og viden viden videnscenter Undervisning Inddragelse reel indflydelse Idékatalog Pårørende i psykiatrien Opsamling fra inspirationsmøde 9. juni 2011 Forord I Region Hovedstadens Psykiatri arbejder vi for at øge inddragelsen af pårørende i behandlingen. Vores ønske er et

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Bilag I Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 Kursiv: Indikerer, der er lagt ekstra

Læs mere

Tjekliste og anbefalinger ved etablering af socialpsykiatrisk akuttilbud. Socialstyrelsen

Tjekliste og anbefalinger ved etablering af socialpsykiatrisk akuttilbud. Socialstyrelsen Tjekliste og anbefalinger ved etablering af socialpsykiatrisk akuttilbud Socialstyrelsen Februar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Indledning 3 02 Planlægningsfasen 3 03 Opstartsfasen 5 04 Driftsfasen 7 01 Indledning

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

BEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET

BEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 10 2007 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Armelius B-Å, Andreassen TH: Cognitive-behavioral treatment for antisocial behavior

Læs mere

At skrive en god deltagerinformation (december 2011)

At skrive en god deltagerinformation (december 2011) At skrive en god deltagerinformation (december 2011) Generelt om deltagerinformationen I forbindelse med videnskabelige forsøg, der inddrager forsøgspersoner, er der fastsat regler for, hvordan man informerer

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afsnitsrapport for ambulante patienter på LUCA Lungemedicinsk Afdeling LUB Aarhus Universitetshospital 12-04-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Skelerose Ambulatorium, Viborg Neurologisk Afdeling N Regionshospitalet Viborg, Skive 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold S2Vy November 23, uge 46-47 Indhold. Modulets fag og ECTS fordeling... 2 2. Modulets tema:

Læs mere

MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM

MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM JANUAR 2016 MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED En undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom Projektet er gennemført i perioden 1. januar 2012 19. august

Læs mere

Klinik Børn og Unge. Velkommen til Ambulatorium for Autisme og Psykose

Klinik Børn og Unge. Velkommen til Ambulatorium for Autisme og Psykose Klinik Børn og Unge Velkommen til Ambulatorium for Autisme og Psykose Denne pjece er til dig, der skal have et forløb i Ambulatorium for Autisme og Psykose og dine forældre. Pjecen indeholder forskellige

Læs mere

TENDENS EVIDENS KONSEKVENS? Jan Nielsen

TENDENS EVIDENS KONSEKVENS? Jan Nielsen 591 Psyke & Logos, 2002, 23, 591-596 TENDENS EVIDENS KONSEKVENS? En anmeldelse af Birgitte Bechgaard, Hans Henrik Jensen og Thomas Nielsen: Forholdet mellem psykologisk og medicinsk behandling af psykiske

Læs mere

Kære medarbejdere, beboere og pårørende

Kære medarbejdere, beboere og pårørende Ringbo projektet Kære medarbejdere, beboere og pårørende Alle os på Ringbo skal i den kommende tid være med til at udvikle det psykiatriske behandlingstilbud. Vi er udvalgt og sammen med en række dygtige

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Ældre Borgere med anden baggrund end dansk.

Ældre Borgere med anden baggrund end dansk. Ældre Borgere med anden baggrund end dansk. Byrådet har ved budgetforliget for 2015 besluttet, at der skal laves en undersøgelse af, plejebehov og plejemuligheder i forhold til ældre med anden etnisk baggrund

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække.

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Side 1 Urup Kirke. Søndag d. 1. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Salmer.

Læs mere

Psykiatri Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser. Psykiatribrugere med misbrug

Psykiatri Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser. Psykiatribrugere med misbrug Psykiatribrugere med misbrug Socialpædagogik i psykiatrien Katrine Schepelern Johansen 1 Lille, selvstændig forsknings- og udviklingsenhed under centerledelsen på PC Sct. Hans Arbejder med rådgivning,

Læs mere

} Prævalens. } Depression under graviditet. } Behandlingsmuligheder

} Prævalens. } Depression under graviditet. } Behandlingsmuligheder Gravides håndtering af til- eller fravalget af behandling med antidepressiv medicin for depression - Resultater fra et kvalitativt interviewstudie Lene Nygaard, Cand. scient. San. & Niels Buus, Ph.D 2.2.2014

Læs mere

BLIV VEN MED DIG SELV

BLIV VEN MED DIG SELV Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch

Læs mere

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for planlagt indlagte patienter på. Akutafdeling Hospitalsenheden Vest

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for planlagt indlagte patienter på. Akutafdeling Hospitalsenheden Vest REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for planlagt indlagte patienter på Akutafdeling Hospitalsenheden Vest Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2015

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også

Læs mere

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af angst hos børn og unge Baggrund og formål Forekomsten af angstlidelser for voksne i Danmark er vurderet til at være 13-29

Læs mere

Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015. Anæstesiologisk afdeling. 1.0 Baggrund. 2.0 Praktisk gennemførsel

Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015. Anæstesiologisk afdeling. 1.0 Baggrund. 2.0 Praktisk gennemførsel Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Kirurgisk Dagkirurgi Herning Kirurgisk Afdeling Hospitalsenheden Vest 09-05-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Ambulatorium

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Ambulatorium LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport Ambulatorium Denne rapport er udarbejdet for ambulante patienter på Medicinsk Ambulatorium, Herning Medicinsk Afdeling (Herning/Ringkøbing) Hospitalsenheden

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for akut indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for akut indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for akut indlagte patienter på Patienthotel Overafd. Aarhus Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Klinik Børn og Unge. Velkommen til Ambulatorium for ADHD

Klinik Børn og Unge. Velkommen til Ambulatorium for ADHD Klinik Børn og Unge Velkommen til Ambulatorium for ADHD Denne pjece er til dig, der skal have et forløb i Ambulatorium for ADHD og dine forældre. Pjecen indeholder forskellige praktiske oplysninger, og

Læs mere

Psykoedukation i TIT. Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsafdeling

Psykoedukation i TIT. Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsafdeling Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsafdeling Psykoedukation i TIT Psykoedukation til børn/unge og deres forældre i Tidlig Interventions Team Indhold Indholdsfortegnelse Hvad er psykoedukation?

Læs mere

LUP Psykiatri 2015. Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Nordjylland 18-12-2015

LUP Psykiatri 2015. Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Nordjylland 18-12-2015 LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit Region Nordjylland 18-12-2015 Indledning I efteråret 2015 blev indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Psykiatrisk Klinik Køge

Psykiatrisk Klinik Køge Psykiatrisk Klinik Køge Velkommen til Psykiatrien, Region Sjælland Psykiatrien, Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

Ulighed til det sidste

Ulighed til det sidste Ulighed til det sidste A k a d e m i U d d a n n e l s e n i S u n d h e d s p r a k s i s. M o d u l : S u n d h e d s p r a k s i s H o l d n u m m e r : 9 9 1 8 1 2 s p f 3 0 h K ø b e n h a v n s E

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 23.04.2015 til 30.04.2015

Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 23.04.2015 til 30.04.2015 Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 23.04.2015 til 30.04.2015 Antal tilbagemeldinger: 140 ud af 161 mulige 1: Oplevede du, at personalet i klinikken

Læs mere

The cultural interview

The cultural interview The cultural interview Til Videnscenterets internationale symposium blev der sat fokus på dilemmaer knyttet til diagnosticering på tværs af kulturer. Indlæg fra Danmark, Holland og USA bragte forskellige

Læs mere

Bilag 1b til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1b til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1B Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient - en kondenseret udgave af undersøgelsesresultater Centrale fund fra litteraturstudie, fotoworkshop og kvalitativ og kvantitativ

Læs mere

Du holder altid noget af den andens liv i din hånd

Du holder altid noget af den andens liv i din hånd Du holder altid noget af den andens liv i din hånd Hospitalspræst Christian Juul Busch, Rigshospitalet. christian.busch@regionh.dk DemensDagene 2016. Session 5: Gode stunder ved svær demens Tivoli Kongres

Læs mere

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole

Læs mere

Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek

Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek Projektets baggrund Non-compliance (manglende efterlevelse af en behandling) er et stort problem trods det, at der er stor fokus på implementeringen

Læs mere

Har du behov for smertebehandling?

Har du behov for smertebehandling? Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Relationer og fællesskaber Tidlig indsats Sund adfærd og motivation 2014-2015 Vi skal have mere lighed i sundheden Høje-Taastrup Kommune har i foråret

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere