DANMARKS BIBLIOTEKER. Den åbne folkeskole og det alsidige folkebibliotek. Nr Interview med KL-politiker Anna Mee Allerslev

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANMARKS BIBLIOTEKER. Den åbne folkeskole og det alsidige folkebibliotek. Nr 4. 2014. Interview med KL-politiker Anna Mee Allerslev"

Transkript

1 Nr DANMARKS BIBLIOTEKER Den åbne folkeskole og det alsidige folkebibliotek - set lidt fra oven af Anna Mee Allerslev, københavnsk borgmester og formand for KL's Børne- og Kulturudvalg Interview med KL-politiker Anna Mee Allerslev DB & Bibliotekerne på BogForum 2014 E-bogen kommet for at blive Tak til biblioteket! Biblioteker styrker læselyst og uddannelse Derfor Folkemøde Hedemarken: Det 3. sted Kronprinsessen & Sommerbogen Rebild: Bøger til mænd i store maskiner Statistik 2013 Leder: Det nødvendige samspil mellem folkeskolen og folkebiblioteket

2 LEDER Forside: På tærsklen til den nye åbne folkeskoles start i august i år fortæller Anna Mee Allerslev om skolereformens oplagte muligheder for samarbejde med folkebiblioteket. Den radikale politiker er ikke alene borgmester for beskæftigelses- og integrationsområdet i Københavns Kommune, men også siden kommunalvalget ny formand for KL s Børne- og Kulturudvalg. Foto: allerslev.tumblr.com AMAs hjemmeside. DET NØDVENDIGE SAMSPIL: FOLKESKOLEN OG FOLKEBIBLIOTEKET Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening Danmarks Biblioteker Et biblioteks- og kulturmagasin 18 årg., nr. 4 august 2014 Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D DK-1463 København K Telefon: Redaktør Hellen Niegaard ansvarsh. Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 5: 15. oktober 2014 Tidligere numre og artikler Se Abonnementspris For medlemmer kr. 300,- For ikke-medlemmer kr. 650,- Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,- Annoncer Formater og priser: publikationer Grafisk produktion Stæhr Grafisk Tryk CS Grafisk A/S Oplag ISSN nr.: Gengivelse af artikler tilladt med kildeangivelse. Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Steen Bording Andersen (A) Aarhus, formand Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand Kirsten Boelt, mediechef, Aalborg Bibliotekerne, 2. næstformand, Claus Mørkbak Højrup (V), Hjørring, Hans Skou (V), Aarhus, Michael Kjeldgaard (A), Odsherred, Paw Østergaard Jensen (A), Albertslund, John Larsen, biblioteksleder, Odsherred, Lars Bornæs, bibliotekschef, Silkeborg og Lone Hedelund, bibliotekar, Aarhus. For nøjagtigt 200 år siden blev der indført fem års undervisningspligt i Danmark oven i købet året efter statsbankerotten. Der gik yderligere knap 70 år før folkebibliotekerne kom på banen omkring 1890erne. Men sigtet var det samme. Dannelse og uddannelse for alle borgere i Danmark. I disse uger tager man i folkeskolen fat på en af de mest omfattende reformer og omvæltninger i mange år. Og her kan og skal folkebibliotekerne spille en aktiv rolle, netop fordi de to institutioner i vid udstrækning har samme formål. Men også fordi skolen og biblioteket kan berige hinanden, når det gælder stimulation af læselyst, kulturindblik og demokratiforståelse. Jeg ved, at der allerede er mange initiativer i gang, men jeg vil kraftigt opfordre til, at folkebibliotekerne ser nøje på alle igangværende samarbejder igen og vurderer, i hvor høj grad tilbuddene bliver benyttet, og om de giver mening for de lokale skoler. DB mener nemlig, at der skal tages fordel af skolereformens tanker om en langt mere åben folkeskole og dens invitation til lokalt samarbejde. Det er en unik lejlighed til at sætte bibliotekerne i spil, på et samfundspolitisk set meget vigtigt område. Bibliotekerne og deres tilgang til og søgning efter viden kan aktiveres i forhold til at styrke uddannelsesniveauet både i grundskolen og i det videre uddannelsesforløb. Og samtidig også aktivt bidrage til at stimulere læse- og skrivelyst, som jo er fundamentet for det hele. DB vil eksempelvis selv tage initiativ til et tættere samarbejde med forfatterne og de to forfatterforeninger bl.a. med det formål at få dem til at komme oftere ud på biblioteket til inspiration for grundskoleelever i forhold til deres egne tekster og/eller som katalysatorer for skriveworkshops. Også et tættere samarbejde mellem musikere/ tekstforfattere er en mulighed, der f.eks. kunne føre til lokale RAP-værksteder. Aktiviteter som begge vil kunne stimulere lysten til at lege med og bruge sproget, og som kan sætte biblioteket i centrum med hensyn til læring og kultur i kommunen. Også i år udarbejdede vi i DB en sommerundersøgelse om af brugen af biblioteket. Resultatet er opsigtsvækkende 2/3 af alle unge har brugt biblioteket til at gennemføre deres ungdomsuddannelse. Det er et markant og flot resultat! Men måske kan vi også her gøre det endnu bedre. Internettet udgør en herlig mængde uoverskuelig information, men langt fra alle er skolet i at sortere blandt de mange søgehits og forskellige former for viden. Det kunne systematiske bibliotekarer være med til at råde bod på, bl.a. med et nødvendigt info- og projektarbejdskursus på biblioteket til gavn for både elever og institutioner. Biblioteker og skoler skal bruge hinanden og samarbejde på kryds og tværs med et vågent øje for fællesflader og mulige arbejdsfælleskaber. Sådan skaber vi efter min mening et stærkt og effektivt samfund med sammenhængskraft og plads til alle. Så BYD ind og vær med hver gang biblioteket kan tilbyde noget til (lokal)samfundet!

3 INDHOLD Hvordan kommer vi fra en traditionel og produktorienteret til en innovativ projektorganisation og bedre bibliotekstilbud? Vesthimmerland har et konkret bud. Bibliotekarerne skal mase på og bibliotekerne ud, hvor folk færdes! opfordrer Folkets Bibliotek, et designantropologisk projekt, der peger på nye fælles servicekoncepter. Som barn elskede kronprinsesse Mary at læse. Den glæde har hun nu givet videre til hundredvis af feriebørn på Roskilde Bibliotek ved Sommerbogens åbning. Opfordring til bog-, sprog- og læseglæder ligger også bag Rebild Bibliotekernes besøg på Hobrodyrskue og bag Aalborgs Sprogfitness for kommunens børnehave- og O. klassebørn. Folkeskolen skal løftes. Endelig kom august 2014, hvor den åbne folkeskole trådte i kraft. Lidt af et prøveår mener Anna Mee Allerslev, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, om det næste års tid. Lyt til og lær af hinanden, siger hun om reformens invitation til samarbejde med bl.a. folkebiblioteket. Kommunerne skal hjælpe til med gode og fleksible aftaler, se interviewet side 10. Hellen Niegaard, redaktør 2 Det nødvendige samspil: Folkeskolen og folkebiblioteket 4 DB og bibliotekerne på BogForum E-bogen er kommet for at blive 5 Temadag: Biblioteket som dynamisk læringsrum 6 Ny DB-undersøgelse: Biblioteket fremmer læselyst og uddannelse 7 Tak til biblioteket Brev fra en taknemmelig biblioteksbruger 8 Kronprinsesse Mary kickstartede Sommerbogen Pernille Carneiro Iuel Sommerbogen åbnede i Roskilde med kronprinsesse Mary Den åbne skole og det alsidige bibliotek Interview med Anna Mee Allerslev Hellen Niegaard 12 Hold fast i mødet mellem mennesker, siger Anna Mee Allerslev, KL 13 Flere læseklubber og voksende brug af digitale tilbud Statistik 2013 Ulla Kvist 14 DB s formand: Omstillingen tager fart 15 Biblioteksstatistik 2013 Kirsten Brun 18 Rapport fra BIBZONEN og Folkemødet 2014 Michel Steen-Hansen Kulturquiz på Folkemødet Derfor Folkemøde Michel Steen-Hansen 20 Bibliotekskompasset rundt Per Nyeng 22 Folkets Bibliotek Et designantropologisk projekt Lotte Hviid Dhyrbye 24 Innovativ projektorganisation og bedre bibliotekstilbud Mette Nissen, Brian Stephansen og Jens Thorhauge 26 Det 3. sted: Bibliotek og medborgercenter i Hedemarken Nan Dahlkild 29 Bøger til mænd i store maskiner Danmark Læser Hedemarken: Et levende, aktivt møde- og værested Kulturmøde Mors 2014 sætter fokus på bibliotek og litteratur 30 Sprogfitness i biblioteksregi Leg, læring og samarbejder Dorthe Svendsen

4 Mantraet i disse år Kom ud af biblioteket og mød borgerne, hvor de færdes betyder, at tusindvis af mennesker denne sommer har kunnet møde bibliotekerne i sommerlandet, på strandene, på landets musikfestivaler og, som man kan læse sidst i bladet, på dyrskuet i Hobro. Tilsyneladende tages der lige så godt imod disse anderledes tilbud som f.eks. de mange bogfestivaler. Fra Horsens Krimimesse til Ordkraft eller København Læser. Men det er ikke det hele. For bibliotekerne og Danmarks Biblioteksforening stiller også op på landets store debat- og kulturmøder. Fra Folkemødet i juni på Bornholm læs Michel Steen- Hansens reportage side til Kulturmøde Mors sidst i august. AKTUELT MØD BIBLIOTEKET PÅ UDEBANE Opsang til biblioteket vi ses på BogForum 2014 Lige nu knokler en række biblioteksfolk, biblioteker og Danmarks Biblioteksforening med noget helt nyt: Forberedelsen af en stor stand på BogForum Her, på hele landets bogmesse i Bella Center, skal der fra 7. til 9. november slås et gedigent slag for biblioteket og for læsning, læring, oplevelser og folkeoplysning i bredeste forstand. Her kan man bl.a. deltage i læseklub, låne, tjekke netservices, få NemID og meget andet. Til standens debat-lounge forberedes masser af forskellige aktiviteter bl.a. under Faglig Fredag. Hver dag indledes nemlig med en opsang til biblioteket leveret af skrappe mostre og engagerede kulturmennesker. Fredag den 7. november tager Lone Kühlmann og tre folketingsmedlemmer bladet fra munden og stiller krav til biblioteket. Lørdag den 8. har Knud Romer ordet om bibliotekerne og kvaliteten, og søndag den 9. vil Uffe Elbæk og andre se på om biblioteket faktisk gør en forskel. Følg med på og På gensyn i Bella Center. Ellen på 5 et halvt år i fuld gang med at låne fra et af Samsøs små sommerbiblioteker. Placeret på trafikmæssigt centrale busstoppesteder kunne man, uanset alder på Kattegat-øen og sommeren lang, let hente dejlige læseoplevelser i sommervarmen. BOGFORUM 2014 / NOVEMBER / FREDAG LØRDAG / SØNDAG VELKOMMEN TIL FAGLIG FREDAG SEMINARER 7. NOVEMBER 2014 BogForum tilbyder i år et helt nyt fagligt og aktuelt indhold til fagfolk fra biblioteker og skoler i form af to seminarer. Har emnet interesse for andre, f.eks. politikere og forældre, er de også meget velkomne. Seminar om Inklusion kl Foredrag ved Bent Madsen og Charlotte Brønsted fra Inklusionsakademiet Praktisk del / "værktøjskasse" ved Lene Jørgensen, Heidi Stæhr og Pernille Brahms, medarbejdere fra Børnehuset Lunden, og Naja Frost Friis, Lindevangsskolen. Seminar om børnelitteratur og læsevaner kl Foredrag ved Stine Reinholdt Hansen, Center for Børnelitteratur, og fagbogsaktuelle Kirsten Jordal og Merete Flensted Lausten. Praktisk del / "værktøjskasse" ved konsulent Merete Brudholm om læseforståelse og læsevejleder Helle Dyhr Fauerholdt om at knække læsekoden Pris: 250 kr. inkl. moms pr. seminar. Prisen er inkl. adgang til BogForum, samt kaffe / croissant / kage. Seminarerne foregår i Auditorium 15 og på henholdsvis Bellascenen og Børnescenen (praktisk del). Deltagelse: Billetter til Faglig Fredag købes via BC Tickets. Billetterne sættes til salg i august. Yderligere information ved: projektleder Stinne Hjortlund Kristoffersen: 4

5 KORT NYT E-BOGEN ER KOMMET FOR AT BLIVE Mere end hver 3. har nu prøvet at læse en e-bog, viser ny undersøgelse. Samtidig er der klart flere unge, der læser e- bøger end ældre. For folk under 40 år gælder det generelt, at jo yngre aldersgrupper det handler om, jo flere læser e-bøger. Tallene stammer fra en ny undersøgelse lavet for Danmarks Biblioteksforening af Epinion og Moos-Bjerre analyse, - omtalt på de følgende sider. I en tilsvarende undersøgelse sidste år angav 24 %, at de havde prøvet at læse en e-bog, mens det i den dugfriske undersøgelse er hele 37 %, som angiver, at de har prøvet at læse en e-bog. At især den yngre del af befolkningen bruger e-bøgerne så markant, er et klart signal for fremtiden. Det er interessant at se, hvordan borgerne tydeligvis kaster sig over e-bogen. Jeg er ikke i tvivl om, at især bibliotekernes e-bogs tjeneste ereolen har været en vigtig faktor for e-bogens gennembrud i Danmark, og at bibliotekerne generelt er en frontløber for den teknologiske udvikling for e-bogens udbredelse i Danmark siger Steen B. Andersen (A) formand for Danmarks Biblioteksforening, i anledning af den nye undersøgelse. Undersøgelsen viser, at 43 % af landets biblioteksbrugere har prøvet at læse en e-bog, mens kun 25 % af dem, som ikke bruger biblioteket, har læst en e-bog. Biblioteket har altså en positiv effekt på udbredelsen af kendskabet til e-bogen. Bibliotekerne indsats med at udlåne e-bøger går dog ikke ud over det kommercielle e-bogs marked. Sidste års undersøgelse viser, at bibliotekernes indsats for at øge kendskabet til e-bogen både har betydet, at flere låner e-bøger på biblioteket, men at lige så mange også vælger at købe e-bøger. DB INTERAKTIVE TEMADAGE 2014 BRUG BIBLIOTEKET SOM DYNAMISK LÆRINGSRUM Hvad skaber et stærkt læringsmiljø i biblioteket? Kom på forkant med de nyeste idéer til udvikling af biblioteket som aktivt læringsrum, debattér jeres egne projekter og hent ny inspiration til lokale initiativer. Danmarks Biblioteksforening sætter sammen med designeren Rosan Bosch fokus på biblioteket som en fælles portal til læring, det digitale samfund, og et sted, der samtidig udvikler og udfordrer sine brugere med kulturelle oplevelser. Temadagene afholdes: i København den 15. september & i Aarhus den 17. september Bemærk der er begrænset adgang og tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet. 15% rabat per person, hvis I er tre eller flere fra samme institution/kommune. Program og tilmelding Danmarks Biblioteker nr. 4 5

6 NY DB-UNDERSØGELSE BIBLIOTEKET FREMMER LÆSELYST OG UDDANNELSE Hver anden dansker oplever, at biblioteket har hjulpet dem med skolegang og uddannelse. Og hele tre ud af fire mener, at biblioteket er med til at få folk til at læse, viser sommerundersøgelse af biblioteksbrug. Uddannelse & biblioteket Hver anden borger her i landet har personligt oplevet, at biblioteket har hjulpet dem til at gennemføre skolen eller en uddannelse, angiver ny DB-undersøgelse. For aldersgruppen år er det næsten 2 ud af 3, som personligt har oplevet, at biblioteket har hjulpet dem. Således har 62 % af de årige og 64 % af de årige personligt oplevet, at bibliotekerne har hjulpet dem til at gennemføre skole eller uddannelse. Det er væsentligt flere end blandt de ældre grupper af borgere. Resultaterne stammer fra en ny undersøgelse lavet for Danmarks Biblioteksforening af Epinion og Moos-Bjerre analyse. At hver anden dansker, og endnu flere blandt de unge, direkte har denne oplevelse af biblioteket, understreger for mig den store samfundsmæssige betydning, bibliotekerne har i dag. Bibliotekerne løser simpelthen en helt central opgave for rigtig mange danskere, som er under uddannelse. De nye tal bekræfter desuden resultatet fra en tidligere DB-sommerundersøgelse i Den dokumenterede, at der er en klar sammenhæng mellem biblioteksbrug og uddannelsesniveau, fortæller formand for Danmarks Biblioteksforening Steen B. Andersen (A) i anledning af den nye undersøgelse. Særligt folk med en gymnasial uddannelse samt en mellemlang- eller lang videregående uddannelse har oplevet, at bibliotekerne har hjulpet dem med at gennemføre skole og uddannelse. Vi glæder os derfor også over, at folkeskolereformen lægger op til tættere samarbejde mellem bibliotek og skole, da bibliotekerne tydeligvis kan spille ind helt konkret med nogle nyttige elementer i danskernes uddannelsesforløb, fremhæver Steen B. Andersen ved offentliggørelsen af undersøgelsens resultater. Sammenholder man disse tal med det faktum, at bibliotekerne i høj grad er med til at motivere danskerne til at læse, tegner der sig et helt klart billede af den store rolle, bibliotekerne spiller for utrolig mange danskeres uddannelsesniveau. Læselyst & bibliotek 76 % af befolkningen mener desuden ifølge undersøgelsen, at biblioteket er med til at få folk til at læse. Over halvdelen har personligt oplevet, at biblioteket har givet dem lyst til at læse, viser sommerundersøgelsen også. Særligt de yngste og de ældste aldersgrupper vurderer, at biblioteket har bidraget positivt til at få dem til at læse. Tallet er 58 % blandt de årige. Og 64 % blandt folk over 70 år, af sidstnævnte angiver nemlig to ud af tre, at biblioteket som en vigtig årsag til, at de læ - ser. Det er Steen B. Andersen også godt tilfreds med. Han mener, at læsning er vigtig både for den personlige dannelse og for den demokratiske samtale. Vi lærer mere om os selv, når vi læser. Og rigtig mange bruger litteraturen som afsæt til gode samtaler, der også er med til at udvikle vores demokratiske forståelse. Derfor glæder det mig rigtig meget, at så mange i undersøgelsen fortæller, at biblioteket spiller en stor rolle for dem i forhold til at læse, siger DBs formand. 6

7 BIBLIOTEK OG UDDANNELSE FAKTA 50 % har oplevet, at biblioteker har hjulpet med skole eller uddannelse 76 % af befolkningen mener, at biblioteket er med til at få folk til at læse 51 % har personligt oplevet, at biblioteket har givet dem lyst til at læse 2 ud af 3 over 70 år angiver biblioteket som en vigtig årsag til at de læser Også i Dansk Forfatterforening glæder man sig over undersøgelsen: Som forfattere er vi også rigtig glade for bibliotekernes indsats for at få folk til at læse mere. Det betyder meget, både for den enkelte forfatter og også for hele samfundet, siger formand Jakob Vedelsby. Bibliotekerne ser det som en meget vigtig opgave fortsat at give borgerne en masse positive læseoplevelser og samtidig udvikle bibliotekstilbuddet, så såvel den unge som den ældre generation også fremover kan få gode læseoplevelser med hjem fra folkebiblioteket. Undersøgelsens grundlag er gennemførte interviews med repræsentativt udvalgte danskere på 15 år og derover. Interviewene er gennemført i perioden 28. maj 6. juni Se mere på db.dk. DER KOM ET BREV TIL BIBLIOTEKSFORENINGEN: TAK TIL BIBLIOTEKET Mine oplevelser i forbindelse med Biblioteket i Ølandsgade i Sundby er som følger: Min mor læste mange af bibliotekets bøger, og det gjorde jeg også. Det var især de populære kemi- og astronomibøger: Jeg har siden købt George Gamow: Solens Saga og hans Mr. Thompkins i Drømmeland, og jeg har dem begge endnu. (Den sidstes engelske titel er udkommet i nye udgaver hvert eneste år siden 1940'erne!) Jeg begyndte at læse dem i 1944, da jeg var 13 år. Jeg har senere konstateret, at de ikke er almindeligt kendte i Tyskland og Frankrig. Desuden var der Milton Silverman: Mirakler på Flasker (om lægemidlers opdagelse). Mit uindbundne eksemplar er gået aldeles fra hinanden læst af hundredvis af personer. Den kunne i dag danne grundlag for mange TV-serier! Langt vigtigere var dog min brug af læsesalen samme sted. Jeg begyndte i 1947 på Sct. Jørgens Gymnasium på Frederiksberg. Vor lejlighed var lille og havde 6 beboere. Jeg lagde skolevejen ind om Ølandsgade bibliotek, der havde en meget stor læsesal med ro. Endnu bedre, jeg havde adgang til alle håndbøgerne og brugte dem flittigt i forbindelse med skolerapporter. Jeg tog først hjem, når alt hjemmearbejde var udført. Det er uklart nu, hvor længe jeg benyttede mig af læsesalen, mindst 1 eller 1½ år. Der er dog ikke den mindste tvivl om, at hele min karriere grundlagdes her. Med venlig hilsen og i taknemmelighed, Leif Rasmussen Odense BLÅ BOG Hilsenen til landets biblioteker kommer fra Leif Rasmussen. Professor emer., dr. phil., og bl.a. ansat i 1979 ved Anatomisk institut ved Odense Universitet (som det hed dengang). Hans særlige felt var cellebiologi, og han skrev sammen med en medarbejder den første moderne basisbog i cellebiologi på dansk. Fire udgaver udkom fra 1985 og frem. Hellen Niegaard DB modtog brevet fra Leif Rasmussen den 4. august i år i forlængelse af sommerundersøgelsen 2014 som netop viser, at biblioteket hjælper flere med at gennemføre en uddannelse. Et resultat som også understreges af Tænketanken Fremtidens Bibliotekers store segmentundersøgelse fra marts Læs mere på wp-content/uploads/2013/04/pixi_24_sider.pdf. Danmarks Biblioteker nr. 4 7

8 LÆSELYST KONGELIG KICKSTART AF SOMMERBOGEN Kronprinsesse Mary skød i år børnebibliotekernes fælles læsekonkurrence, Sommerbogen, i gang på Roskilde Bibliotek. Den festlige dag markerede starten på, at tusinder af danske børn kunne tage fat på at læse og anmelde bøger af ren og skær lyst. Sommerbogen handler om at læse og om at gøre det af lyst. Det står ikke på skoleskemaet, og læreren skal ikke vurdere præstationen. Børnene læser i deres ferie, simpelthen fordi det giver gode oplevelser. De anmelder desuden bøgerne, så andre kan få glæde af deres mening. Og netop dét fokus på læsning gjorde, at kronprinsesse Mary takkede ja, da hun blev inviteret til at forestå den officielle åbning 20. juni på Roskilde Bibliotek, for hun elskede selv at læse bøger som barn. Arbejdet med læsning blandt børn ligger fint i forlængelse af kronprinsessens eget arbejde med trivsel og læsning blandt børn. I Mary Fondens regi står hun bl.a. bag projektet Læseleg, der handler om gøre læsning for børn i børnehavealderen mere aktiv og dialogbaseret. Læseinitiativ med vokseværk Sommerbogen har nu eksisteret i mere end 10 år i form af loka- le konkurrencer på biblioteker landet over. Da børnebibliotekerne i 2010 åbnede det nationale site, Pallesgavebod.dk, blev Sommerbogen samtidig digital som en del af sitet. Siden da har et voksende antal børn brugt tid på at læse og anmelde enten ved at skrive eller uploade en film fra deres mobil eller tablet. I 2013 fik projektet over børn til at læse mindst fem bøger og til at lave i alt næsten anmeldelser på Pallesgavebod.dk. I år er læsekravet sat ned til tre bøger i håbet om, at endnu flere børn får lyst til at deltage. I sin åbningstale opfordrede kronprinsesse Mary børnene til at tage kampen op og slå sidste års rekord. Noget kunne tyde på, at det vil lykkes. I løbet af den første weekend efter åbningen havde over 500 børn allerede leveret en anmeldelse på Pallesgavebod.dk. Siden er der fortsat kommet cirka 500 anmeldelser om ugen. Kronprinsesse Mary og læseglade sommerferiebørn på Roskilde Bibliotek. 8

9 Sammen er vi stærkere Sommerbogen foregår på cirka 100 biblioteker hvert år, og tallet er stødt stigende. På den måde er Sommerbogen et godt eksempel på, at bibliotekerne kan nå langt, når de står sammen. Ved at samle kræfterne kan der skabes mere opmærksomhed omkring projektet, som dermed når ud til flere børn, og i sidste ende øger læselysten blandt danske børn. Den vigtige læsning Også kulturminister Marianne Jelved er glad for projektet Sommerbogen. Uden at være en direkte del af ministerens Danmark Læser-kampagne støtter ministeren Sommerbogen. Hun fremhæver, at læsning af egen fri vilje er et af de mest effektive midler til at blive en dygtigere læser. Læsning er også ifølge Marianne Jelved en direkte genvej til personlig og kulturel udvikling, refleksion og selvstændig tænkning. Og dét gør i hendes øjne Sommerbogen til et vigtigt projekt. Den gode historie Under sit besøg på Roskilde Bibliotek gav kronprinsesse Mary sig god tid til at snakke med børnene, og hun spurgte interesseret ind til børnenes erfaringer med Sommerbogen. Det var ikke den eneste store oplevelse, børnene fik dén dag. Da kronprinsessen havde vinket farvel, og det royale stjernestøv havde lagt sig, trådte forfatter Kenneth Bøgh Andersen op på scenen og læste op af sin skægge succesroman Antboy. Børnene blev tydeligvis suget ind i fortællingen om superhelten Pelle. Og alle blev mindet om, hvad det hele egentlig handlede om nemlig den gode oplevelse i litteraturens univers. Pernille Carneiro Iuel, kommunikationskonsulent, Roskilde Bibliotekerne Fotos: Timme Hovind Derudaf med Sommerbogen Danske børn har stået i kø for at læse og anmelde bøger landet over. Næsten anmeldelser var kommet i hus i børnebibliotekernes fælles læselystkampagne Sommerbogen ved redaktionens afslutning i starten af august. Og antallet tegner til at vokse med tilgang af ca anmeldelser om ugen. Interessen har været ekstra stor i år, hvilket uden tvivl hænger sammen med kronprinsesse Marys opfordring til alle danske børn om at læse i ferien ved åbningen i Roskilde den 20. juni. Åbningen og Mary s tale blev i øvrigt vist på storskærm på andre biblioteker. Danmarks Biblioteker nr. 4 9

10 INTERVIEW MED ANNA MEE ALLERSLEV OM INVITATION TIL ET NYT STÆRKT SAMARBEJDE DEN ÅBNE SKOLE OG DET ALSIDIGE FOLKEBIBLIOTEK Efter sommerferien trådte en ny skolereform i kraft og dermed åbnedes på sigt en række nye spændende samarbejdsmuligheder. Målet er ambitiøst. Med konceptet om den åbne skole skal der udvikles en folkeskole, hvor børn lærer mere, og hvor alle børn motiveres og udfordres fagligt. Og samtidig en skole, der i højere grad spiller sammen med lokalsamfundets øvrige aktører. Herunder folkebiblioteket. Danmarks Biblioteker har i den anledning interviewet Anna Mee Allerslev. Den 30-årige radikale politiker er nemlig ikke alene borgmester for beskæftigelses- og integrationsområdet i København. Siden sidste kommunalvalg er hun tillige medlem af KL s bestyrelse og ny formand for landsforeningens Børne- og Kulturudvalg. Reformen indebærer en helt ny måde at tænke skole på. Den største forandring, folkeskolen vil opleve, er det vi kalder den åbne skole. Det er også her, jeg ser reformens største fordele, fordi man med dette nye skridt skaber en skole, der bygger på brede og forpligtende samarbejder. Der bliver simpelthen flere parter involveret i at skabe en bedre og mere motiverende og udfordrende skole, siger Anna Mee Allerslev. I den nye skole bliver både pædagoger, men også kultur- og fritidslivet og erhvervslivets aktører vigtige medspillere og får mulighed for at bidrage med nye perspektiver på læring og udvikling. Reformen giver derfor nye muligheder for at styrke læring og trivsel og for at få alle elever med. Reform med potentiale løft til skolen I skolen lærer børn at læse, regne og skrive. Det er i hvert fald intentionerne, selvom det, som ofte omtalt i medier og på mange skolemøder, har haltet lidt de senere år. I skolen skal børn desuden lære mange andre ting. De skal lære at bevæge sig og dyrke motion. Og ligeså vigtigt er det, at de stifter bekendtskab med gode læseoplevelser og andre musiske fag og tilegner sig it-færdigheder, så de f.eks. kan søge og begå sig på internettet. Samt ikke mindst at de får et godt kendskab til det lokale samfund og lærer at være sammen med andre. Et øget samspil med lokalsamfundet skal skabe en skole, hvor alle børn både lærer og udfordres mere. Idéen i folkeskolereformen er, at folkeskolen løftes, når den inviterer mange forskellige aktører inden for til at samarbejde om at skabe en god skole, understreger Anna Mee Allerslev i dette interview. Men ingen torne uden roser, og ingen omvæltninger så omfattende som den nye reform uden massive udfordringer for børn og lærere. I alle tilfælde her i startåret. Som Anna Mee Allerslev ser det, bliver skoleåret 2014/2015 på mange måder et prøveår. Mange parter skal finde ud af, hvordan hverdagen kommer til at fungere. Det gælder også i nyetablerede samarbejder, hvor der er øget fokus på at skabe faglig synergi omkring børnenes læring og trivsel, mener hun og pointerer: Derfor gælder det om at lytte til hinanden og med åbent sind lærer af hinandens arbejdsmetoder, kulturer og kompetencer. Forventninger, aftaler og fleksibilitet Et af de greb, kommunerne med god effekt skal ty til for at sikre en så gnidningsløs overgang til den nye skoledag som muligt, er efter Anna Mee Allerslevs opfattelse afstemning af de forskellige parters forventninger. En del af grundtanken i den åbne skole er netop at styrke samarbejdet mellem folkeskolen og det omkringliggende samfund. Kommunerne skal derfor hjælpe med, at der bliver indgået gode lokale aftaler og samtidig give plads til fleksible løsninger. Både til gavn for folkeskolen og for kultur- og fritidslivet. Jeg tror, at det i høj grad handler om at kommunikere de gode historier ud, men også om at erfaringerne deles, siger hun. Ifølge Anna Mee Allerslev er en læsefremmende foranstaltning og en digital frontløber som folkebiblioteket i denne forbindelse en helt oplagt samarbejdspartner. Folkebibliotekerne stiller enorme mængder viden til rådighed, og bibliotekarerne er uddannede til at agere vejvisere i informationssamfundet. Både når det gælder generelle informationskompetencer, og når eleverne skal løse konkrete opgaver, påpeger hun. Det er der allerede kommuner, der arbejder med, og jeg er sikker på, at flere vil kunne se en gevinst i det samarbejde. En sidegevinst vil være, at bibliotekerne i kraft af deres brede tilbud kan pirre børnenes nysgerrighed også uden for skolens rammer og gøre dem fortrolige med alt det, de ellers kan finde på biblioteket. 10

11 REFORM & PARTNERSKABER I bund og grund er det folkebibliotekernes opgave at sikre, at alle borgere har adgang til den viden, de har brug for, for at kunne begå sig i vores samfund. Det er kerneopgaven. I disse år skal folkebibliotekerne særligt bidrage med at gøre det på to områder. Dels at få alle med på den digitale vogn, dels at etablere gode samarbejder med folkeskolen, der kan understøtte både læsning, informationskompetencer og digital dannelse hos børnene. Bibliotekets kerneopgave Folkebibliotekerne har siden midten af 1990 erne været blandt den offentlige sektors frontløberinstitutioner, når det gælder digital omstilling. Men trods det står de i dag mange steder fortsat over for store udfordringer i omstillingsprocessen fra det klassiske bogbibliotek til det moderne bibliotek med både digitale services og fysiske bøger, med åbne delvist selvbetjente biblioteker og meget andet. En omstilling, som også er svær at følge med i for mange brugere. Danmarks Biblioteker spørger derfor også Anna Mee Allerslev om, hvor hun ser folkebibliotekernes værdi og betydning; for den enkelte og for samfundet som sådant. Hun svarer: Folkebibliotekerne er det mest brugte kulturtilbud, vi har, og både for unge og gamle, børnefamilier, studerende, ledige og pensionister er jeg sikker på, at det lokale bibliotek gør en positiv forskel. Biblioteket er bemærkelsesværdigt, fordi dets betydning for den enkelte kan være så forskellig. Og hun uddyber: Det kan være det sted, der giver plads til ro og fordybelse. Det sted, hvor man låner de første læs-let-bøger til sit barn. Det sted, hvor man får råd og vejledning, når man er ny i Danmark. Eller noget helt fjerde. Bibliotekernes styrke er deres mangfoldighed også for samfundet. De er knudepunkter for den information og viden, der binder os sammen. Hvad enten det er helt konkret viden om, hvilke tilbud der er til borgerne i en kommune, eller om det er den kollektive hukommelse, der ligger i at indsamle og gøre de mange materialer tilgængelige for alle. KL s nye formand for børne- og kulturområdet er helt klar i mælet her. I bund og grund er det folkebibliotekernes opgave at sikre, at alle borgere har adgang til den viden, de har brug for, for at kunne begå sig i vores samfund. Det er kerneopgaven, slår hun fast. I disse år skal folkebibliotekerne særligt bidrage med at gøre det på to områder. Dels at få alle med på den digitale vogn, dels at etablere gode og meningsfyldte samarbejder med folkeskolen, der kan være med til at understøtte både læsning, informationskompetencer og digital dannelse hos børnene. Formanden for KL s Børne- og Kulturudvalg er her helt på linje med Danmarks Biblioteksforenings formand, Steen Bording Andersen (A), også formand for kulturudvalget i Aarhus og i øvrigt selv skolemand, der om reformen bl.a. har sagt: Skal vi have visionen om den åbne skole op at flyve, så skal de nye samarbejdsmuligheder inkl. øget dialog med folkebiblioteker planlægges og op at stå. Skal man tro de mange roser, hun fik på 30-årsdagen den 10. juli i år, så kommer vi til at høre meget mere til Anna Mee Allerslev i årene fremover. Hun har, udover en allerede lang politisk indsats bag sig i radikalt regi, også nået at erhverve sig to bachelorgrader i hhv. statskundskab og jura. Og de politiske skudsmål i pressen i forbindelse med fødselsdagen var flotte: Dygtig politisk tænker og taktiker. God til at skaffe sig ørenlyd, og langt mere moden og med større erfaring end mange politikere med flere år på bagen. Sådan! Foto: Steen Brogaard Kronerne og prioriteringerne Det leder naturligt frem til et spørgsmål om udviklingen siden kommunalreformen: Hvordan harmonerer den betydning, som samfun-

12 INTERVIEW det tillægger folkebiblioteket, med, at der i kommunerne siden kommunalreformen har været en tendens til ikke at spare på den eventprægede/spektakulære del af kulturen, men til gengæld på bibliotekerne? Hvortil Anna Mee Allerslev svarer: Det er rigtigt, at kommunerne de senere år har oplevet et behov for, at de leverer service på nye måder. På biblioteksområdet har vi set lukninger af flere af de mindre filialer, men til en satsning på de større, centrale biblioteker, der kan løfte nogle andre opgaver og nå ud til nye målgrupper. Samlet set er der stadig rigtig mange, der bruger bibliotekerne også til meget andet end at låne bøger. Samtidig er det klart, at kulturområdet lige som mange andre områder har stået for skud, når man har skullet finde de penge, der har manglet i kommunekasserne. Biblioteket & mig Anna Mee Allerslev er personligt meget glad for folkebiblioteket, og familiemæssigt set har hun en usædvanlig stærk biblioteksbaggrund. Hun fortæller: Jeg kommer fra en biblioteksfamilie. Min morfar, mormor og bedstemor var alle bibliotekarer, og min far skolebibliotekar. Så jeg elsker bøger og biblioteker, og har altid brugt dem meget. Hun indrømmer dog, at hun nu mest køber bøger og tilføjer: Når jeg får børn, vil jeg helt sikkert også gøre, hvad jeg kan for at få dem til at holde af bøger og få de mange oplevelser gennem bøgerne, som jeg har haft og stadig har. Vi vil bestemt også tage på bibliotekerne. Især fordi biblioteker i dag fortsat er bøger, men også så meget andet, og de er utroligt børnevenlige. F.eks. er et af vores nyere biblioteker her i København, Biblioteket i Nordvest, som jeg har besøgt en del gange, et fantastisk sted for hele familien. Interview: Hellen Niegaard KL og aktuelle udfordringer HOLD FAST I MØDET MELLEM MENNESKER Som KL s formand for kulturområdet i kommunerne er Anna Mee Allerslev optaget af mange spørgsmål og overvejelser lige nu. Vi kommer fremover til at se kultur- og fritidsområdet i et meget bredere perspektiv. Tendensen ude i kommunerne er, at kulturområdet fylder mere og mere i velfærdsdebatten som helhed, påpeger hun. Det er forholdet til sundhedsområdet et godt eksempel på, men også i relation til urbaniseringen er kulturen et centralt område i dag. Mange kommuner arbejder målrettet for at brande kulturområdet som et led i at styrke den lokale udvikling, og blandt andre bibliotekerne er gennem deres kulturtilbud med til at gøre lokalsamfundet attraktivt. Bred kulturen ud I den varme sommers medie- og kulturdebat har flere indlæg og artikler været inde på, at de fleste udstillinger, teaterforestillinger og festivaler har svært ved at nå og at interessere store dele af nydanskerne. Mange af dem kritiseres for at foretrække arabisk tv-underholdning via diverse satellitkanaler. Hvad er din kommentar til det, spørger Danmarks Biblioteker. Vi skal blive bedre til at brede kulturen ud og nå ud til flere målgrupper. Et af formålene med f.eks. folkeskolereformen er netop at mindske betydningen af de sociale baggrunde ved at præsentere eleverne for et mangfoldigt kulturliv. Grundlæggende mener jeg, at det er vigtigt at deltage og have en interesse for det samfund, man lever i. Men kultur har mange former, og man kan ikke måle integration og medborgerskab på antal solgte billetter til museer og friluftsteatre. Det er langt mere komplekst og mangesidet, mener Anna Mee Allerslev. En anden stor og kompleks udfordring handler ifølge Anna Mee Allerslev om omstillingen til et stadig mere digitalt samfund. Vi står over for et paradigmeskifte på digitaliseringsområdet i forhold til kulturen. Det bliver lettere og lettere at opleve og forbruge kulturlivet gennem apps, sociale medier og streamingtjenester. Kunsten bliver derfor både at holde fast i det mellemmenneskelige møde og sikre de sociale rammer igennem f.eks. folkeoplysende foreninger og samtidig forholde sig til eksempelvis de juridiske barrierer, der ligger i distribution af digital kultur. Dét er en stor udfordring, lyder det fra den unge københavnske politiker. Hellen Niegaard Foto: Københavns Kommune/ AMAs hjemmeside 12

13 STATISTIK 2013 Foto: Simon Fals TENDENSER I FOLKEBIBLIOTEKSSTATISTIKKEN OG BIBLIOTEKSBAROMETERET 2013: FLERE LÆSEKLUBBER OG VOKSENDE BRUG AF DIGITALE TILBUD Bibliotekerne er fortsat landets mest besøgte kulturinstitution. Også i 2013 besøgte hver dansker biblioteket mere end seks gange. Det samlede besøgstal har siden 2009 svinget mellem 36 og 36,5 mio. og er dermed ret stabilt. Besøg på bibliotekernes hjemmesider, netbibliotekerne og bibliotek.dk har derimod oplevet stor fremgang fra 2012 til 2013 med en stigning på hele 12 %. Der læses på livet løs nu også e-bøger. Flere læseklubber, fald i fysiske bogudlån og stigning i lån af e-bøger kendetegner biblioteksstatistikken for Flere biblioteksbrugere end nogensinde har lyst til at dele deres læseoplevelser med andre. Antallet af læseklubber, støttet af bibliotekerne, nåede i 2013 sit foreløbige højdepunkt med i alt klubber. Det er 287 flere klubber end året før og en stigning på i alt 34 %. Samtidig oplevede bibliotekerne, at udlånet af bøger faldt markant mindre end udlånet af musik og f.eks. spil. Tre ud af fire fysiske udlån var bøger, og tæller man e-bøgerne med faldt bogudlånet i 2013 kun med 2 % mod 18 % for musikudlån. Stadigvæk er det de fysiske bøger, der er mest populære, men en stigning på 14 % fra sidste år i antallet af download af e-bøger, indikerer et begyndende skred mellem antallet af fysiske og elektroniske udlån. Udlånet af de elektroniske bøger udgør med 1, 4 mio. download dog stadig kun 5 % af det samlede udlån på 28,5 mio. bøger. Flere åbne biblioteker og længere åbningstid I 74 kommuner er der medio juni etableret 246 selvbetjente biblioteker, hvoraf fem drives af frivillige. Den samlede ugentlige åbningstid steg fra 2012 til 2013 med 24 %. Hvor filiallukninger en del år prægede årsstatistikken, er der sket en stabilisering. Samlet set er der fra 2012 til 2013 tale om en tilgang i antallet af betjeningssteder på 10. Ud af de i alt 570 betjeningssteder i 2013, udgør hovedbiblioteker 97 (Esbjerg har overenskomst med Fanø Kommune). Der findes desuden 353 filialer og 33 bogbusser som i 2012 og dertil nu hele 87 såkaldte servicepunkter en tilgang på 10 steder fra året før. Det er steder, som f.eks. den lokale brugs o.l., hvor der kan hentes bestilte bøger, informationspjecer og andet. Danmarks Biblioteker nr. 4 13

14 STATISTIK 2013 Biblioteket er mere end bøger Som følge af en række samfundsmæssige og teknologiske forandringer har der i en årrække været en tendens til, at folkebibliotekernes profil har ændret sig. Biblioteket af i dag har således markant ændret karakter til også at varetage en række samfundsmæssige funktioner. Bibliotekerne spiller således en vigtig rolle i at forberede borgerne på at blive digitale fra den 1. november. To ud af tre biblioteker har i dag en it-café, 697 kurser i digitalt udstyr blev afholdt i 2013, og 89 biblioteker afholdt kurser i offentlig digital selvbetjening som borger.dk, NemID og Skat. Kombinationen af borgerservice og biblioteker bliver mere og mere almindelig, to ud af tre biblioteker tilbød i større eller mindre omfang borgerservice på biblioteket i Partnerskaber og nye kulturarenaer Den nyeste udvikling er ikke blot samlokalisering, men reelle eksperimenter med institutionsfællesskaber og udvikling af nye kulturelle arenaer. Samarbejdet kan have et teknisk, økonomisk, læringsmæssigt eller kulturelt perspektiv. Mange biblioteker (38,1%) har en bredere profil end udelukkende at være et bibliotek. Som de oftest forekommende nævnes biblioteker, der blander profil med medborgerhuse og kulturhuse. Kommunernes turistbureauer har også fundet vej til bibliotekerne. 28,9 % af bibliotekerne har turistinformation som en fast del af profilen. Andre biblioteker drives i fællesskab med f.eks. en biograf. Andre igen fungerer også som postkontorer eller som integrerede folke- og skolebiblioteker. Flere biblioteker har samarbejde med museer i nærområdet, med lokalarkiver, musikskoler, lokale foreninger og højskoler. 70 biblioteker har således indgået i samarbejde med den lokale folkeoplysning. Mødested og markedsføring Bibliotekerne lægger i stigende grad vægt på at være et inspirerende mødested i lokalsamfundet og et oplagt frirum for borgerne til at samles om i kraft af de mange kulturarrangementer biblioteker lægger scene til. I 2013 blev der afholdt arrangementer på biblioteker, en stigning på 12 % fra Arrangementer som filmforevisninger, forfatterarrangementer, foredrag, kunstudstillinger og debatarrangementer. Bibliotekerne har gjort en større indsats for at markedsføre bibliotekernes tilbud i biblioteker har understøttet lokale events i kommune, andre 65 har eksponeret biblioteket med bannere og standere, og atter andre har taget mere utraditionelle metoder i brug for at udvide borgernes kendskab til bibliotekerne, f.eks. ved projekter som en autocamper-kampagne, biografreklamer mv. 89 biblioteker markedsfører således biblioteket via Facebook. Ulla Kvist, bibliotekskonsulent, Kulturstyrelsen DB KOMMENTAR: OMSTILLINGEN TAGER FART Trods fald i de traditionelle fysiske udlån, holder borgerne fast i biblioteket. Hvor brugerne tager godt imod bibliotekets nye tjenester, f.eks. e-bøger og IT-undervisning, viser de nye tal fra Danmarks Statistik, at de traditionelle udlån af fysiske bøger og andre materialer falder, sådan som det fremgår af omstående artikler. Udlån af fysiske bøger i 2013 faldt med 3% set i forhold til 2012, mens udlån af andre fysiske materialer faldt en hel del mere multimedier og musik faldt begge med næsten en femtedel, hhv. med 20 og 18 %. Til gengæld steg brugen af andre biblioteksydelser. Tallene viser en klart stigende kurve for lån af e- bøger i 2013 på +14% og for virtuelle besøg, der steg med ca. 6,5%. Også antallet af arrangementer og brugerundervisning voksede med hhv. ca. 11,5 og 34,5%. Udviklingen er ikke uventet, men omstillingen sker alligevel hurtigere end ventet. Vi skal nok indstille os på nogle ordentlige ryk i de vante tal og biblioteksforestillinger de nærmeste par år. Vi bevæger os i stadigt stigende tempo der hen, hvor det klassiske bogbibliotek med hovedvægt på fysiske samlinger ændrer sig til fremtidens bibliotek. Et moderne bibliotek med stigende digital adgang og brug og med voksende anvendelse af biblioteket som lokalt møde- og læringssted, fastslår Steen B. Andersen (A) formand for Danmarks Biblioteksforening Landets mest besøgte kulturtilbud Biblioteket er med et stabilt besøgstal på omkring 36 millioner årligt de seneste fire-fem år uden sammenligning landets mest velsøgte kulturtilbud. Det betyder, at hvert eneste menneske gammel som ung i snit kommer 6 gange årligt. Min sommeropfordring til kommunalpolitikere landet over skal derfor også være: tag fordel af jeres biblioteker, og styrk dem. Også i de lokale budgetforhandlinger, der foregår lige nu!, slutter Steen B. Andersen. Se Danmarks Statistik 14

15 STATISTIK 2013 Danmarks Biblioteksforening bringer også i år tre oversigter over landets kommuner og en del af biblioteksaktiviteterne: Udlån pr. indbygger, udlån pr. personaleenheder og biblioteksudgift pr. indbygger. Bemærk: Udlånstallene omfatter alene udlån af de fysiske materialer og er inkl. fornyelser. Statistikken udarbejdes for DB af Kirsten Brun, Kultur og Borgerservice Fællessekretariatet, Aarhus Kommune. Tallene bygger på de officielle 2013-oplysninger fra Danmarks Statstik. UDLÅN PR. INDBYGGER I 2013 (INKL. FORNYELSER) Kommune Indbyggertal Udlån Udlån/ pr indb. Gentofte ,24 Herlev ,24 Lyngby-Taarbæk ,82 Hørsholm ,82 Herning ,69 Allerød ,15 Furesø ,09 Hvidovre ,54 Fredensborg ,09 Rødovre ,25 Roskilde ,92 Glostrup ,61 Rudersdal ,29 Tårnby ,14 Albertslund ,95 Mariagerfjord ,69 Odder ,63 Gladsaxe ,43 Halsnæs ,33 Ballerup ,11 Egedal ,16 Helsingør ,96 Billund ,56 Frederikssund ,49 Svendborg ,44 Dragør ,30 Varde ,25 Frederiksberg ,22 Aalborg ,92 Århus ,76 Middelfart ,75 Hillerød ,51 Guldborgsund ,42 Silkeborg ,23 Lemvig ,23 Vejle ,22 Tønder ,15 Vordingborg ,93 Randers ,92 Morsø ,88 Nyborg ,52 Gribskov ,26 Brønderslev ,16 Holstebro ,01 Odense ,83 Sønderborg ,64 Ringkøbing-Skjern ,60 Struer ,58 Vejen ,27 Skanderborg ,25 Ishøj ,21 Kommune Indbyggertal Udlån Udlån/ pr indb. Hjørring ,15 Bornholm ,10 Kolding ,06 Høje-Taastrup ,85 Favrskov ,69 Faaborg-Midtfyn ,68 København ,67 Greve ,48 Sorø ,48 Slagelse ,37 Horsens ,22 Odsherred ,12 Solrød ,09 Viborg ,06 Køge ,05 Holbæk ,02 Haderslev ,88 Faxe ,85 Ringsted ,81 Aabenraa ,80 Norddjurs ,71 Brøndby ,46 Langeland ,31 Rebild ,27 Skive ,24 Stevns ,16 Fredericia ,94 Vesthimmerland ,75 Esbjerg ,66 Thisted ,48 Assens ,40 Næstved ,29 Frederikshavn ,29 Syddjurs ,23 Vallensbæk ,13 Kalundborg ,70 Lejre ,61 Jammerbugt ,57 Lolland ,35 Kerteminde ,32 Nordfyn ,25 Ærø ,20 Ikast-Brande ,03 Hedensted ,59 Samsø ,23 Læsø ,61 Sum ,68 Kilde: Danmarks Statistik 2013 DB gør opmærksom på, at oversigterne vedr. udlån medtager samtlige udlån, dvs. også fornyelser. Det sker af sammenligningsgrunde og svarer til, hvad statistikken bragt her i bladet har omfattet i mere end 10 år. Danmarks Biblioteker nr. 4 15

16 STATISTIK 2013 UDLÅN PR. PERSONALEENHED 2013 (INKL. FORNYELSER) Kommune Personale Udlån Udlån/ Personale Odder 9, Mariagerfjord 21, Herning 69, Egedal 22, Lyngby-Taarbæk 49, Allerød 19, Halsnæs 18, Gentofte 89, Århus 166, Morsø 10, Ringkøbing-Skjern 26, Furesø 32, Hørsholm 23, Skanderborg 28, Herlev 30, Frederikssund 27, Kolding 43, Tønder 22, Vordingborg 26, Rebild 11, Varde 32, Lemvig 12, Fredensborg 34, Rødovre 31, Silkeborg 54, Favrskov 23, Nyborg 18, Vesthimmerland 15, Frederiksberg 69, Bornholm 21, Vejen 22, Glostrup 18, Middelfart 25, Hillerød 32, Sorø 15, Randers 62, København 307, Haderslev 28, Aabenraa 29, Rudersdal 49, Svendborg 43, Holbæk 36, Aalborg 150, Horsens 46, Faaborg-Midtfyn 28, Jammerbugt 15, Struer 13, Gribskov 27, Vejle 78, Brønderslev 23, Kommune Personale Udlån Udlån/ Personale Norddjurs 20, Hjørring 39, Viborg 52, Faxe 19, Holstebro 38, Stevns 11, Odense 132, Sønderborg 51, Hvidovre 59, Slagelse 47, Assens 20, Billund 23, Ballerup 47, Brøndby 20, Kerteminde 10, Solrød 13, Skive 26, Langeland 7, Hedensted 19, Nordfyn 14, Roskilde 101, Syddjurs 23, Guldborgsund 55, Greve 34, Lejre 14, Tårnby 49, Ikast-Brande 19, Ringsted 22, Kalundborg 26, Fredericia 31, Gladsaxe 78, Dragør 14, Ishøj 18, Odsherred 24, Albertslund 36, Høje-Taastrup 41, Frederikshavn 39, Køge 46, Lolland 26, Esbjerg 85, Thisted 31, Ærø 4, Vallensbæk 11, Helsingør 90, Næstved 80, Læsø 0, Samsø 3, Sum 3.801, Kilde: Danmarks Statistik

17 STATISTIK 2013 BIBLIOTEKSUDGIFTER PR. INDBYGGER I 2013 Kommune Indbyggertal Biblioteks- Udgifter pr udgifter pr. indbyg. (netto kr.) Albertslund Helsingør Herlev Tårnby Dragør Hvidovre Gladsaxe Hørsholm Roskilde Ballerup Lyngby-Taarbæk Allerød Gentofte Glostrup Rudersdal Fredensborg Ishøj Rødovre Guldborgsund Køge Høje-Taastrup Halsnæs Greve Herning Vallensbæk Frederiksberg Hillerød Samsø Hjørring Gribskov Varde Furesø Solrød Odsherred Frederikssund Langeland Sønderborg Lolland Billund Faxe Brøndby Middelfart Lemvig Slagelse Svendborg Ærø Vordingborg Struer Horsens Mariagerfjord Esbjerg Kommune Indbyggertal Biblioteks- Udgifter pr udgifter pr. indbyg. (netto kr.) Thisted Næstved Bornholm Holstebro Silkeborg Aabenraa Stevns Kolding Brønderslev Ringsted Viborg Norddjurs Holbæk Frederikshavn Læsø Aalborg Kalundborg Fredericia Randers Vejen Faaborg-Midtfyn Egedal Tønder København Vejle Odense Morsø Assens Nordfyn Århus Favrskov Syddjurs Skive Sorø Ringkøbing-Skjern Skanderborg Lejre Vesthimmerland Nyborg Jammerbugt Rebild Ikast-Brande Hedensted Kerteminde Haderslev Odder Sum Gennemsnit Kilde: Danmarks Statistik 2013 Kirsten Brun, Kultur og Borgerservice, Fællessekretariatet, Aarhus Kommune Danmarks Biblioteker nr. 4 17

18 FOLKEMØDET 2014 BIBZONEN RAPPORT FRA BIBLIOTEKERNES TELT I det skønne telt, Bibzonen, havde flere biblioteker og foreninger bygget op med en stor hoveddebat de tre første dage under Folkemøde 2014, juni i Allinge. Suppleret med mindre temadebatter ind imellem ledet af Clement Kjersgaard samt en række kulturelle indslag. Det betød, at det flotte telt næsten hele tiden summede af liv. Lige fra morgenstunden, hvor vi tilbød læselounge med kaffe og aviser, til vi sluttede med musikalsk underholdning om aftenen, ofte i skæve relationer som f.eks. to filosoffer og Tobias Trier med sang og guitar. DB-direktør Michel Steen-Hansen omtaler her et par eksempler fra det omfattende program. Public service i kulturen bibliotekernes rolle i fremtiden Lød overskriften på første debat i Bibzonen. Kulturminister Marianne Jelved skulle som udgangspunkt konfronteres af mig med den udfordring, der ligger i stadige budgetnedskæringer på biblioteksbudgetterne samtidig med, at alle er enige om, at bibliotekerne spiller en nøglerolle som landets mest besøgte kulturinstitution og i forhold til at udvikle demokratisk deltagelse mm. Debatten var eminent styret af Clement Kjersgaard, og ud over ministeren deltog også folketingsmedlem for SF, Jonas Dahl, Carl Christian Ebbesen, (DF) Kultur- og fritidsborgmester i København, og Mogens Vestergaard, formand for Bibliotekschefforeningen og altså undertegnede direktør i Danmarks Biblioteksforening. Der blev ikke fundet entydige svar på rollen for fremtidens bibliotek. Men en ting var fælles for de politiske indspark. Man vil gerne biblioteket! Et bibliotek, som vel at mærke er for alle, og har et tilbud med bredde og en mangfoldighed af materialer. Selv om man, som Københavns kulturborgmester så det, nogle steder skal blive bedre til at prioritere og fokusere. Mere public service-fokus: Bibliotekerne og bogbranchen Lørdag var biblioteker og bogbranche på programmet ud fra spørgsmålene: Styrkes eller svækkes bogmarkedets udvikling af mediedebatten om branchen? Og skal bibliotekerne stille alt til rådighed? Buddene kom her fra DBs formand Steen B. Andersen, Pernille Drost, vicedirektør, Det Kongelige Bibliotek, Olaf Winsløw, direktør i Boghandlerforeningen, Karen Westman Hertz, indholdsansvarlig, Mofibo, og Kåre Bluitgen fra Dansk Forfatterforening. Mange andre spørgsmål blev vendt i debatten, som f.eks. er det problematisk for samfundets mangfoldighed, at folk i større udstrækning end tidligere læser de samme bøger, altså de bestsellere man støder på i supermarkeder og medier? Får den digitale udvikling og den større tilgængelighed nogle mennesker, som ellers ikke ville læse, til at læse? Skal bibliotekerne vise forskellen på skidt og kanal, eller skal de blot stille alt til rådighed for borgerne på lige fod med kommercielle aktører? Heller ikke her nåede vi frem til noget entydigt svar, men en ting stod dog lysende klart. Nemlig at biblioteket har et public service ansvar og skal påtage sig rolle som en dannelsesinstitution. Stik modsat f.eks. kommercielle tjenester som Mobifo, hvis strategi og mål naturligt nok er så stort salg som muligt fremfor en materialeprioritering, der som bibliotekets er afbalanceret og baseret på en egentlig bogvalgspolitik i overensstemmelse med lovens rammer. Bibliotekerne og den nye folkeskole hvordan får vi succes sammen? Hoveddebatten på anden dagen var Bibliotekerne og den nye folkeskole hvordan får vi succes? Her medvirkede DBs formand Steen B. Andersen sammen med Lena Schnack Mertz, Formand, Danske Musik- og Kulturskoleledere, Mette Liv Skovgaard, koordinator i Skoletjenesten, Marlene Borst Hansen (B) Folketinget, Jørgen Arbo-Bæhr (Ø), Folketinget, Søren Kløjgaard, formand for Bibliotekarforbundet og Flemming Munch, områdedirektør, Statsbiblioteket. Fokus var, hvilke nye spændende og mulige samarbejder mellem skole og bibliotek, åbner Folkeskolereformen op for. Debatten afslørede, at der ikke var enighed om, hvordan den nye reform skal udlægges. Men en ting var der enighed og opbakning til, nemlig at samarbejde mellem biblioteker og skoler skal der til. For det er til gavn for begge institutionstyper og vigtigst af alt for børnene. Som den radikale Marlene Borst Hansen udtrykte det: Hvis man lægge de to folkeinstitutioners formålsparagraffer oven på hinanden, så er det altså svært at se forskel, så det er da oplagt, at de skal bruge hinanden. Noget DBs formand kunne støtte. Han fastslog bl.a.: Bibliotekerne har altid været en vidensinstitution, og det agter vi også at agere som i fremtiden. Her fremhævede DBs formand også biblioteksforeningens nye store sommerundersøgelse. Den viser, at hver anden dansker, 50 %, personligt har oplevet, at bibliotekerne har hjulpet dem til at gennemføre skole eller uddannelse. 18

19 FOLKEMØDET 2014 Kulturquiz Nævnes skal også et af de mere lystige indslag, hvor jeg fik lov at stå for Folkemødets sjoveste kulturquiz i Adrian Hughes, sidste års quiz-vært, fodspor. Det var noget af en udfordring men peppet op med lidt bajersk stemning og en knivspids Danmarks Biblioteksforening, så gik det sør me alligvel. Ikke mindst på grund af fine flydende smagsprøver undervejs. Jeg giver gerne faklen videre til en anden næste år. Bag Bibzonen står: Statsbiblioteket, Det Kongelige Bibliotek, Herning Bibliotekerne, Kulturstyrelsen, Bibliotekschefforeningen og Danmarks Biblioteksforening. Fotos: Lotte Hviid Dhyrbye. DERFOR FOLKEMØDE Demokratiets Væsen beror paa, at man mødes og tales ved, at man gennem Samtaler naar til en bedre og rimeligere Forstaaelse og derudfra formaar at træffe en Afgørelse, som ikke alene tjener en enkelt Person eller Klasse, men som tager billigt Hensyn til Helheden. Sådan skrev teolog og samfundsdebattør Hal Koch i en kronik i 1945 i Berlingske Aften-avis, og det synes jeg rammer folkemødets ånd ret præcist. I dagbladet Information kaldte politisk redaktør Casper Dall lørdag den 14. juni Folkemødet på Bornholm for lobbyisternes juleaften, men konkluderede også, at folkemødet er oplysning til politikerne om samfundet. "Politikerne på Christiansborg bliver hele tiden beskyldt for at være alt for langt væk fra danskerne. De har ingen føling med dagligheden, lyder kritikken. Men når de så rent faktisk opsøger indtryk og input fra nogle af de mennesker, der ved, hvad der sker i dagligheden interesseorganisationerne så er det også noget skidt. I stedet for at parterne mødes på lukkede kontorer i fjerne kroge af Christiansborg, foregår lobbyismen på Bornholm ude i det fri, hvor alt og alle kan se, hvem der taler med hvem." Folkemødet er demokratisk samtale Jeg synes også, at folkemødet er en rigtig god ramme om samtalen mellem politikere, lobbyister og de mange borgere, som altså også er begyndt at deltage i rigt mål. Jeg har deltaget i de fire år, som folkemødet har været afholdt. Godt nok er der kommet mange flere telte og lobbyister, men den største vækst er blandt FOLK og vi ser stadig flere, som tager til folkemødet. For at se giraffen, få en på opleveren og/eller for at tage del i den demokratiske samtale. Så jeg synes, at vi i Allinge oplever et spillevende demokrati, når vi er på folkemøde. I vores telt i år var der i hvert fald stuvende fuldt til stort set alle arrangementerne. Og de, der fyldte mest, var hverken lobbyister eller politikere. Bibzonen I Danmarks Biblioteksforening har vi sammen med en række andre biblioteksaktører med statsbiblioteket i spidsen brugt en del ressourcer på at styrke den demokratiske samtale, der de sidste tre dage er foregået på Bornholm. Og jeg skulle hilse fra mange af de politikere, ministre, eksperter og borgere, der har deltaget i arrangementerne, og sige, at også på folkemødet er bibliotekerne en fantastisk ramme om samtalen. Både den politiske, den kulturelle og den underholdende. Vi har nemlig haft lidt af det hele som det fremgik af programmet, se www. db.dk/ FM14. Og af vores indslag på Twitter, hvor har vi løbende lagt statements, kommentarer og billeder på #Bibzonen. Jeg er sikker på, at vi vender stærkt tilbage næste år. På gensyn 11. juni til den 14. juni 2015 i Allinge. Michel Steen-Hansen, direktør, Danmarks Biblioteksforening Danmarks Biblioteker nr. 4 19

20 INGEN FORSKELSBEHAND- LING PÅ NETTET USA. Det bliver i USA ikke tilladt at prioritere eller favorisere nogle personers, virksomheders og organisationers adgang til internettet på bekostning af andres, f.eks. i kraft af betalingsordninger. Det forbyder en af kongressen netop vedtaget lov: The Online Competition and Consumer Choise Act of Et lovinitiativ, der falder helt i tråd med de synspunkter, den amerikanske biblioteksforening, ALA, ved flere lejligheder har forfægtet om et neutralt, åbent og innovativt internet. Til fremme af ytringsfrihed, uddannelsesmæssige fremskridt og økonomisk vækst. Den nye lov har da også i ALA fået en nærmest entusiastisk modtagelse. Internettet må fortsat fungere som en åben platform for informationsudveksling, intellektuel samtale, medborgerengagement, kreativitet, forskning, innovation, undervisning og læring, hedder det i en kommentar fra ALA-præsident Barbara Stripling. En betalt prioritering tillader kun dem, der har penge, at benytte internettets mange fordele. E-BOGEN TILTRÆKKER ISÆR BIBLIOTEKSBRUGERE Sverige. Læsning af e-bøger er betydeligt mere udbredt blandt personer, der benytter bibliotekerne og fremfor alt blandt dem, der trækker på bibliotekerne digitale tjenester. Det viser en undersøgelse fra SOM-instituttet (Samhälle, Opinion, Medier) ved Gøteborg Universitet. Skønt antallet af e-bogsudlån ved de svenske folkebiblioteker på bare et år er steget med 42%, udgør det dog stadigvæk en forsvindende lille del, nemlig 2%, af det samlede udlån, og ifølge undersøgelsen mener en klar majoritet af svenskerne da heller ikke, at e-bøger kan erstatte følelsen af at bladre i en trykt bog. Endvidere viser undersøgelsen, at en tredjedel af befolkningen mener, at det digitale format passer bedst til kortere bøger. At kvinder forholder sig mere skeptiske over for e-bøger end mænd. Og at en tredjedel af e-bogslæserne i løbet af det seneste år har købt eller betalt for e-bøger. Mens ca. en fjerdedel af deltagerne i undersøgelsen angiver, at muligheden for at læse e- bøger indebærer, at de køber eller låner færre trykte bøger. USA. Library build communities, lyder et kampagneslogan fra American Library Association, og en nys offentliggjort undersøgelse, foretaget af det ansete Pew Research Center, indikerer da også klart, at biblioteksbrugere engagerer sig mere i deres lokalsamfunds anliggender end amerikanerne generelt og over en bred kam tager mere del i de begivenheder og kulturaktiviteter, der foregår lokalt. USA har ca folkebiblioteker med et befolkningsunderlag på 300 mio. eller 95,3% af landets befolkning. Det årlige besøgstal ligger på 1,53 milliarder (4,2 mio. besøg dagligt, ekskl. virtuelle besøg). Det samlede årlige udlånstal er på 2,44 milliarder materialeenheder eller 8,1 pr. indbygger. 89 mio. mennesker deltager årligt i bibliotekernes 3,81 mio. arrangementer og kurser. På bibliotekerne er der ca pc ere med publikumsadgang til internettet. Det viser den sidste statistiske melding fra The Institute of Museum and Library Services, som i dag samler statistik fra 98% af USA s folkebiblioteker. E-BOGEN OG DET LITTERÆRE KREDSLØB Norge. Bibliotekerne skaber læsere, og også på e-bogsområdet har de som uafhængige aktører i det litterære kredsløb en vigtig rolle at spille. Så naturligvis skal et så vigtigt sprogpolitisk virkemiddel som e-bogen indgå aktivt i den formidling, den norske bibliotekslov foreskriver, fastslår Mariann Schjeide, formand (leder) af Norsk Bibliotekforening, i en kommentar på Aftenposten.no 2. juli For bibliotekerne må det være underordnet, hvilken form litteraturen publiceres i, trykt eller elektronisk. At det kommercielle salg af e-bøger skulle mindskes, fordi bibliotekerne også udlåner e-bøger, er der ikke belæg for, mener hun. Tværtimod trækker den ene aktør den anden med sig. 20

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite BibZoom.dk BIBZOOM.DK MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER - AUGUST 211 BIBZOOM.DK STATSBIBLIOTEKET VICTOR ALBECKS VEJ 1 8 AARHUS C Brug af websitet BibZoom.dk Besøg på BibZoom.dk Brugere Tidsforbrug pr. besøg

Læs mere

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Blå bloks forslag om adgangskrav til gymnasierne kan let få den konsekvens, at gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland må

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2009 Forord Når Projekt børnepasning med denne rapport offentliggør oversigten over åbningstider og lukkedage i landets mange daginstitutioner, må vi konstatere

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever.

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever. Side 1 af 13 U11R-KN3M-LFVK U11R-KN3M-LFVK Kære Kommune Der er fortsat stor interesse om folkeskolereformens implementering. I KL er vi meget optagede af at følge reformimplementeringen, og ikke mindst

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Notat Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Virksomheder skal betale et affaldsgebyr til dækning af de kommunale administrative udgifter i forbindelse med håndtering af erhvervsaffald. De beløb, virksomheder

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Notat 12. marts 2010 Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Dansk Byggeri har sammenlignet kommunernes budgetter og regnskaber på de områder, der handler om vedligeholdelse, renovering og byggeri

Læs mere

Vores alder har betydning for vores realkreditlån

Vores alder har betydning for vores realkreditlån 28. april 2014 Vores alder har betydning for vores realkreditlån Vi har dykket ned i vores låneportefølje til boligejerne, og har via en gennemgang af mere end 425.000 lån sat fokus på den typiske danske

Læs mere

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 162 5 Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 163 164 Sammenfatning Befolkningsforskydningerne og den demografiske udvikling slår også igennem på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, og den viser sig i

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014 opdateret d. 9. august 0 LØNTABEL Gældende fra. august 0 til. marts 04 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole

Læs mere

Middellevetid i kommuner og bydele

Middellevetid i kommuner og bydele i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Læs mere

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 13. november 2013 Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Ejendomsbeskatningen

Læs mere

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25 Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2012 3 Forord... 5 Undersøgelsen... 6 Projekt Børnepasning... 6 Hovedresultater fra årets undersøgelse... 7 Generelle åbningstider... 7 Udvidede åbningstider

Læs mere

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Bilag 3 KL Side 1 Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Parterne er enige om, at med protokollatet styrkes de kommunale

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 18. maj 2014 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighed er mange ting, men ofte når emnet diskuteres er fokus på den socioøkonomiske ulighed. Mest grundlæggende er den økonomiske ulighed. Den måles

Læs mere

Integrationsrådet. Referat

Integrationsrådet. Referat Integrationsrådet Referat Dato: 26. august 2009 Lokale: AOF Tidspunkt: Kl. 19:00-22:00 Bodil Thomsen Carsten Jespersgaard Diana Kringelbach Henning Jørgensen Margit Jensen Sonja Kristensen Svend Erik Trudslev

Læs mere

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at 68 kommuner ikke har oprettet én central indgang for erhvervslivet. På tide at kommunerne tager deres ansvar

Læs mere

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet 5. maj 2015 Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet Den gradvise bedring på boligmarkedet sætter sine tydelige aftryk på boligejernes friværdier. Siden stabiliseringen på boligmarkedet

Læs mere

MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER OKTOBER 2014

MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER OKTOBER 2014 MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER OKTOBER 2014 NATIONALE TAL MÅNED BESØG PÅ WEB APP DOWNLOADS DOWNLOADS WEB + PC / MAC WEB + PC / MAC BIBZOOM RADIO LYTNINGER * BIBZOOM RADIO BRUGERE * PODCASTS WEB + PC /

Læs mere

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet 22. juli 2013 Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet Gennem de senere år har der til tider kørt en ophedet debat omkring, at kravene til danskernes økonomi ved boligkøb har været for strikse,

Læs mere

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Der tages forbehold for evt. fejl. LØNTABEL Gældende. august 0 -. marts 04 Version.0 - udarbejdet den 4. juni 0 Udgivet af Lilleskolerne i samarbejde

Læs mere

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 80 Offentligt Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Opfølgning på 24 kommuner Status november 2013 Socialstyrelsen Edisonsvej 18,

Læs mere

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk NOTAT Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4400-00032 Ref. masor Den 27. juni 2014 Høringsliste Høringspart

Læs mere

Vejledning i omklassificering af landområder

Vejledning i omklassificering af landområder Vejledning i omklassificering af landområder Juni 2013 Kapitel 1 Indledning Hver drikkevands- og spildevandsforsyning har til brug for udarbejdelsen af den reguleringsmæssige åbningsbalance inddelt forsyningens

Læs mere

Kommunen er medejer af

Kommunen er medejer af Kommune Albertslund Kommune Allerød Kommune Assens Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Bornholm Regionskommune Brøndby Kommune Brønderslev Kommune Kommunen er medejer af Albertslund Varmeforsyning

Læs mere

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Er sygdomsbehandlingen tilstrækkelig målrettet? Sundhedssystemets rolle - Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Oplæg for Arbejdsmarkedskommissionen den 10. juni 2008

Læs mere

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19 Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig Udgave 2013 cvr.nr. 51 14 88 19 KAPITEL I. Almindelige bestemmelser 1 Selskabets navn er Købstædernes Forsikring, gensidig. Selskabet driver tillige virksomhed

Læs mere

Redningsberedskabets Statistik 2013

Redningsberedskabets Statistik 2013 Redningsberedskabets Statistik 2013 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk Sagsnr.: 2013/029057 Udgivet: Juni 2013

Læs mere

Ungdomspolitikker og ungeindragelse i kommunerne

Ungdomspolitikker og ungeindragelse i kommunerne e. Redegørelse Ungdomspolitikker og ungeindragelse i kommunerne Af Christina Faber, konsulent og Michael Hedelund, chefkonsulent DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 26. juli 2012 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur Produktionsomkostninger og -struktur Metodenotat: I notatet beskrives data og beregningsmetoder brugt i analysen. Det beskrives, hvilke selskaber, der indgår i analysen og hvilke omkostningsfaktorer, der

Læs mere

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Udsættelse af lejere Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Om dette hæfte 2 At blive sat ud af sin bolig er en voldsom begivenhed med store personlige konsekvenser for lejeren. Fogeden,

Læs mere

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 1 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 Udarbejdet af Kristine Böhm Nielsen

Læs mere

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 92 3 Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 93 94 Sammenfatning Danmark er en lille åben økonomi uden store naturressourcer og med høje mindstelønninger. Det er forhold, der stiller store krav til

Læs mere

VEU-centre er nu på plads

VEU-centre er nu på plads Nr. 7 - december 2009 VEU-centre er nu på plads Efter indstillinger fra skolerne og behandling i VEU-rådet (Rådet for Voksen- og Efteruddannelse) afventer udpegningen af de 13 VEU-centre nu kun Undervisningsministeren.

Læs mere

Faktaark om de kommunale HK-afdelingssektorer

Faktaark om de kommunale HK-afdelingssektorer Faktaark om de kommunale HK-afdelingssektorer HK/Kommunal (Pr. 1/9 2011) Antal bestyrelsesmedlemmer Erhvervsaktive medlemmer i alt Antal faglige medarbejdere Antal kommuner Antal regioner FTR TR SiR Hovedstaden

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Digitaliseringsstyrelsen Digital Post

Digitaliseringsstyrelsen Digital Post Digitaliseringsstyrelsen Digital Post Tabelrapport, IT-kombiundersøgelse Projektkonsulenter Asger H. Nielsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON. Materialet

Læs mere

FOKUSPUNKTER. DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014

FOKUSPUNKTER. DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 FOKUSPUNKTER DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 Fokuspunkter DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 Dansk Arbejdsgiverforening Redaktionen er afsluttet marts 2013 Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM

REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM SAMARBEJDE MED HJERTEFORENINGEN HJERTEFORENINGENS KONTAKTPERSONER I SAMARBEJDET MED KOMMUNERNE Hjerteforeningen Ingrid Willaing, udviklingsleder Hjerteforeningen

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Thisted Nykøbing Aabybro Brønderslev Hjørring Frederikshavn. Aalborg Aars Hobro

Thisted Nykøbing Aabybro Brønderslev Hjørring Frederikshavn. Aalborg Aars Hobro Udbudsområde (kommuner) Deltagere i Institutionssamarbejde Udbudssteder Erhvervstemaer Årligt optag Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt, Thisted, Morsø, Læsø EUC Nordvest, SOSU STV, SOSU Nord

Læs mere