DANMARKS BIBLIOTEKER. Den åbne folkeskole og det alsidige folkebibliotek. Nr Interview med KL-politiker Anna Mee Allerslev

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANMARKS BIBLIOTEKER. Den åbne folkeskole og det alsidige folkebibliotek. Nr 4. 2014. Interview med KL-politiker Anna Mee Allerslev"

Transkript

1 Nr DANMARKS BIBLIOTEKER Den åbne folkeskole og det alsidige folkebibliotek - set lidt fra oven af Anna Mee Allerslev, københavnsk borgmester og formand for KL's Børne- og Kulturudvalg Interview med KL-politiker Anna Mee Allerslev DB & Bibliotekerne på BogForum 2014 E-bogen kommet for at blive Tak til biblioteket! Biblioteker styrker læselyst og uddannelse Derfor Folkemøde Hedemarken: Det 3. sted Kronprinsessen & Sommerbogen Rebild: Bøger til mænd i store maskiner Statistik 2013 Leder: Det nødvendige samspil mellem folkeskolen og folkebiblioteket

2 LEDER Forside: På tærsklen til den nye åbne folkeskoles start i august i år fortæller Anna Mee Allerslev om skolereformens oplagte muligheder for samarbejde med folkebiblioteket. Den radikale politiker er ikke alene borgmester for beskæftigelses- og integrationsområdet i Københavns Kommune, men også siden kommunalvalget ny formand for KL s Børne- og Kulturudvalg. Foto: allerslev.tumblr.com AMAs hjemmeside. DET NØDVENDIGE SAMSPIL: FOLKESKOLEN OG FOLKEBIBLIOTEKET Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening Danmarks Biblioteker Et biblioteks- og kulturmagasin 18 årg., nr. 4 august 2014 Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D DK-1463 København K Telefon: db@db.dk Redaktør Hellen Niegaard (hn@db.dk), ansvarsh. Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 5: 15. oktober 2014 Tidligere numre og artikler Se Abonnementspris For medlemmer kr. 300,- For ikke-medlemmer kr. 650,- Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,- Annoncer Formater og priser: publikationer Grafisk produktion Stæhr Grafisk Tryk CS Grafisk A/S Oplag ISSN nr.: Gengivelse af artikler tilladt med kildeangivelse. Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Steen Bording Andersen (A) Aarhus, formand Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand Kirsten Boelt, mediechef, Aalborg Bibliotekerne, 2. næstformand, Claus Mørkbak Højrup (V), Hjørring, Hans Skou (V), Aarhus, Michael Kjeldgaard (A), Odsherred, Paw Østergaard Jensen (A), Albertslund, John Larsen, biblioteksleder, Odsherred, Lars Bornæs, bibliotekschef, Silkeborg og Lone Hedelund, bibliotekar, Aarhus. For nøjagtigt 200 år siden blev der indført fem års undervisningspligt i Danmark oven i købet året efter statsbankerotten. Der gik yderligere knap 70 år før folkebibliotekerne kom på banen omkring 1890erne. Men sigtet var det samme. Dannelse og uddannelse for alle borgere i Danmark. I disse uger tager man i folkeskolen fat på en af de mest omfattende reformer og omvæltninger i mange år. Og her kan og skal folkebibliotekerne spille en aktiv rolle, netop fordi de to institutioner i vid udstrækning har samme formål. Men også fordi skolen og biblioteket kan berige hinanden, når det gælder stimulation af læselyst, kulturindblik og demokratiforståelse. Jeg ved, at der allerede er mange initiativer i gang, men jeg vil kraftigt opfordre til, at folkebibliotekerne ser nøje på alle igangværende samarbejder igen og vurderer, i hvor høj grad tilbuddene bliver benyttet, og om de giver mening for de lokale skoler. DB mener nemlig, at der skal tages fordel af skolereformens tanker om en langt mere åben folkeskole og dens invitation til lokalt samarbejde. Det er en unik lejlighed til at sætte bibliotekerne i spil, på et samfundspolitisk set meget vigtigt område. Bibliotekerne og deres tilgang til og søgning efter viden kan aktiveres i forhold til at styrke uddannelsesniveauet både i grundskolen og i det videre uddannelsesforløb. Og samtidig også aktivt bidrage til at stimulere læse- og skrivelyst, som jo er fundamentet for det hele. DB vil eksempelvis selv tage initiativ til et tættere samarbejde med forfatterne og de to forfatterforeninger bl.a. med det formål at få dem til at komme oftere ud på biblioteket til inspiration for grundskoleelever i forhold til deres egne tekster og/eller som katalysatorer for skriveworkshops. Også et tættere samarbejde mellem musikere/ tekstforfattere er en mulighed, der f.eks. kunne føre til lokale RAP-værksteder. Aktiviteter som begge vil kunne stimulere lysten til at lege med og bruge sproget, og som kan sætte biblioteket i centrum med hensyn til læring og kultur i kommunen. Også i år udarbejdede vi i DB en sommerundersøgelse om af brugen af biblioteket. Resultatet er opsigtsvækkende 2/3 af alle unge har brugt biblioteket til at gennemføre deres ungdomsuddannelse. Det er et markant og flot resultat! Men måske kan vi også her gøre det endnu bedre. Internettet udgør en herlig mængde uoverskuelig information, men langt fra alle er skolet i at sortere blandt de mange søgehits og forskellige former for viden. Det kunne systematiske bibliotekarer være med til at råde bod på, bl.a. med et nødvendigt info- og projektarbejdskursus på biblioteket til gavn for både elever og institutioner. Biblioteker og skoler skal bruge hinanden og samarbejde på kryds og tværs med et vågent øje for fællesflader og mulige arbejdsfælleskaber. Sådan skaber vi efter min mening et stærkt og effektivt samfund med sammenhængskraft og plads til alle. Så BYD ind og vær med hver gang biblioteket kan tilbyde noget til (lokal)samfundet!

3 INDHOLD Hvordan kommer vi fra en traditionel og produktorienteret til en innovativ projektorganisation og bedre bibliotekstilbud? Vesthimmerland har et konkret bud. Bibliotekarerne skal mase på og bibliotekerne ud, hvor folk færdes! opfordrer Folkets Bibliotek, et designantropologisk projekt, der peger på nye fælles servicekoncepter. Som barn elskede kronprinsesse Mary at læse. Den glæde har hun nu givet videre til hundredvis af feriebørn på Roskilde Bibliotek ved Sommerbogens åbning. Opfordring til bog-, sprog- og læseglæder ligger også bag Rebild Bibliotekernes besøg på Hobrodyrskue og bag Aalborgs Sprogfitness for kommunens børnehave- og O. klassebørn. Folkeskolen skal løftes. Endelig kom august 2014, hvor den åbne folkeskole trådte i kraft. Lidt af et prøveår mener Anna Mee Allerslev, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, om det næste års tid. Lyt til og lær af hinanden, siger hun om reformens invitation til samarbejde med bl.a. folkebiblioteket. Kommunerne skal hjælpe til med gode og fleksible aftaler, se interviewet side 10. Hellen Niegaard, redaktør 2 Det nødvendige samspil: Folkeskolen og folkebiblioteket 4 DB og bibliotekerne på BogForum E-bogen er kommet for at blive 5 Temadag: Biblioteket som dynamisk læringsrum 6 Ny DB-undersøgelse: Biblioteket fremmer læselyst og uddannelse 7 Tak til biblioteket Brev fra en taknemmelig biblioteksbruger 8 Kronprinsesse Mary kickstartede Sommerbogen Pernille Carneiro Iuel Sommerbogen åbnede i Roskilde med kronprinsesse Mary Den åbne skole og det alsidige bibliotek Interview med Anna Mee Allerslev Hellen Niegaard 12 Hold fast i mødet mellem mennesker, siger Anna Mee Allerslev, KL 13 Flere læseklubber og voksende brug af digitale tilbud Statistik 2013 Ulla Kvist 14 DB s formand: Omstillingen tager fart 15 Biblioteksstatistik 2013 Kirsten Brun 18 Rapport fra BIBZONEN og Folkemødet 2014 Michel Steen-Hansen Kulturquiz på Folkemødet Derfor Folkemøde Michel Steen-Hansen 20 Bibliotekskompasset rundt Per Nyeng 22 Folkets Bibliotek Et designantropologisk projekt Lotte Hviid Dhyrbye 24 Innovativ projektorganisation og bedre bibliotekstilbud Mette Nissen, Brian Stephansen og Jens Thorhauge 26 Det 3. sted: Bibliotek og medborgercenter i Hedemarken Nan Dahlkild 29 Bøger til mænd i store maskiner Danmark Læser Hedemarken: Et levende, aktivt møde- og værested Kulturmøde Mors 2014 sætter fokus på bibliotek og litteratur 30 Sprogfitness i biblioteksregi Leg, læring og samarbejder Dorthe Svendsen

4 Mantraet i disse år Kom ud af biblioteket og mød borgerne, hvor de færdes betyder, at tusindvis af mennesker denne sommer har kunnet møde bibliotekerne i sommerlandet, på strandene, på landets musikfestivaler og, som man kan læse sidst i bladet, på dyrskuet i Hobro. Tilsyneladende tages der lige så godt imod disse anderledes tilbud som f.eks. de mange bogfestivaler. Fra Horsens Krimimesse til Ordkraft eller København Læser. Men det er ikke det hele. For bibliotekerne og Danmarks Biblioteksforening stiller også op på landets store debat- og kulturmøder. Fra Folkemødet i juni på Bornholm læs Michel Steen- Hansens reportage side til Kulturmøde Mors sidst i august. AKTUELT MØD BIBLIOTEKET PÅ UDEBANE Opsang til biblioteket vi ses på BogForum 2014 Lige nu knokler en række biblioteksfolk, biblioteker og Danmarks Biblioteksforening med noget helt nyt: Forberedelsen af en stor stand på BogForum Her, på hele landets bogmesse i Bella Center, skal der fra 7. til 9. november slås et gedigent slag for biblioteket og for læsning, læring, oplevelser og folkeoplysning i bredeste forstand. Her kan man bl.a. deltage i læseklub, låne, tjekke netservices, få NemID og meget andet. Til standens debat-lounge forberedes masser af forskellige aktiviteter bl.a. under Faglig Fredag. Hver dag indledes nemlig med en opsang til biblioteket leveret af skrappe mostre og engagerede kulturmennesker. Fredag den 7. november tager Lone Kühlmann og tre folketingsmedlemmer bladet fra munden og stiller krav til biblioteket. Lørdag den 8. har Knud Romer ordet om bibliotekerne og kvaliteten, og søndag den 9. vil Uffe Elbæk og andre se på om biblioteket faktisk gør en forskel. Følg med på og På gensyn i Bella Center. Ellen på 5 et halvt år i fuld gang med at låne fra et af Samsøs små sommerbiblioteker. Placeret på trafikmæssigt centrale busstoppesteder kunne man, uanset alder på Kattegat-øen og sommeren lang, let hente dejlige læseoplevelser i sommervarmen. BOGFORUM 2014 / NOVEMBER / FREDAG LØRDAG / SØNDAG VELKOMMEN TIL FAGLIG FREDAG SEMINARER 7. NOVEMBER 2014 BogForum tilbyder i år et helt nyt fagligt og aktuelt indhold til fagfolk fra biblioteker og skoler i form af to seminarer. Har emnet interesse for andre, f.eks. politikere og forældre, er de også meget velkomne. Seminar om Inklusion kl Foredrag ved Bent Madsen og Charlotte Brønsted fra Inklusionsakademiet Praktisk del / "værktøjskasse" ved Lene Jørgensen, Heidi Stæhr og Pernille Brahms, medarbejdere fra Børnehuset Lunden, og Naja Frost Friis, Lindevangsskolen. Seminar om børnelitteratur og læsevaner kl Foredrag ved Stine Reinholdt Hansen, Center for Børnelitteratur, og fagbogsaktuelle Kirsten Jordal og Merete Flensted Lausten. Praktisk del / "værktøjskasse" ved konsulent Merete Brudholm om læseforståelse og læsevejleder Helle Dyhr Fauerholdt om at knække læsekoden Pris: 250 kr. inkl. moms pr. seminar. Prisen er inkl. adgang til BogForum, samt kaffe / croissant / kage. Seminarerne foregår i Auditorium 15 og på henholdsvis Bellascenen og Børnescenen (praktisk del). Deltagelse: Billetter til Faglig Fredag købes via BC Tickets. Billetterne sættes til salg i august. Yderligere information ved: projektleder Stinne Hjortlund Kristoffersen: skr@forumcopenhagen.dk 4

5 KORT NYT E-BOGEN ER KOMMET FOR AT BLIVE Mere end hver 3. har nu prøvet at læse en e-bog, viser ny undersøgelse. Samtidig er der klart flere unge, der læser e- bøger end ældre. For folk under 40 år gælder det generelt, at jo yngre aldersgrupper det handler om, jo flere læser e-bøger. Tallene stammer fra en ny undersøgelse lavet for Danmarks Biblioteksforening af Epinion og Moos-Bjerre analyse, - omtalt på de følgende sider. I en tilsvarende undersøgelse sidste år angav 24 %, at de havde prøvet at læse en e-bog, mens det i den dugfriske undersøgelse er hele 37 %, som angiver, at de har prøvet at læse en e-bog. At især den yngre del af befolkningen bruger e-bøgerne så markant, er et klart signal for fremtiden. Det er interessant at se, hvordan borgerne tydeligvis kaster sig over e-bogen. Jeg er ikke i tvivl om, at især bibliotekernes e-bogs tjeneste ereolen har været en vigtig faktor for e-bogens gennembrud i Danmark, og at bibliotekerne generelt er en frontløber for den teknologiske udvikling for e-bogens udbredelse i Danmark siger Steen B. Andersen (A) formand for Danmarks Biblioteksforening, i anledning af den nye undersøgelse. Undersøgelsen viser, at 43 % af landets biblioteksbrugere har prøvet at læse en e-bog, mens kun 25 % af dem, som ikke bruger biblioteket, har læst en e-bog. Biblioteket har altså en positiv effekt på udbredelsen af kendskabet til e-bogen. Bibliotekerne indsats med at udlåne e-bøger går dog ikke ud over det kommercielle e-bogs marked. Sidste års undersøgelse viser, at bibliotekernes indsats for at øge kendskabet til e-bogen både har betydet, at flere låner e-bøger på biblioteket, men at lige så mange også vælger at købe e-bøger. DB INTERAKTIVE TEMADAGE 2014 BRUG BIBLIOTEKET SOM DYNAMISK LÆRINGSRUM Hvad skaber et stærkt læringsmiljø i biblioteket? Kom på forkant med de nyeste idéer til udvikling af biblioteket som aktivt læringsrum, debattér jeres egne projekter og hent ny inspiration til lokale initiativer. Danmarks Biblioteksforening sætter sammen med designeren Rosan Bosch fokus på biblioteket som en fælles portal til læring, det digitale samfund, og et sted, der samtidig udvikler og udfordrer sine brugere med kulturelle oplevelser. Temadagene afholdes: i København den 15. september & i Aarhus den 17. september Bemærk der er begrænset adgang og tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet. 15% rabat per person, hvis I er tre eller flere fra samme institution/kommune. Program og tilmelding Danmarks Biblioteker nr. 4 5

6 NY DB-UNDERSØGELSE BIBLIOTEKET FREMMER LÆSELYST OG UDDANNELSE Hver anden dansker oplever, at biblioteket har hjulpet dem med skolegang og uddannelse. Og hele tre ud af fire mener, at biblioteket er med til at få folk til at læse, viser sommerundersøgelse af biblioteksbrug. Uddannelse & biblioteket Hver anden borger her i landet har personligt oplevet, at biblioteket har hjulpet dem til at gennemføre skolen eller en uddannelse, angiver ny DB-undersøgelse. For aldersgruppen år er det næsten 2 ud af 3, som personligt har oplevet, at biblioteket har hjulpet dem. Således har 62 % af de årige og 64 % af de årige personligt oplevet, at bibliotekerne har hjulpet dem til at gennemføre skole eller uddannelse. Det er væsentligt flere end blandt de ældre grupper af borgere. Resultaterne stammer fra en ny undersøgelse lavet for Danmarks Biblioteksforening af Epinion og Moos-Bjerre analyse. At hver anden dansker, og endnu flere blandt de unge, direkte har denne oplevelse af biblioteket, understreger for mig den store samfundsmæssige betydning, bibliotekerne har i dag. Bibliotekerne løser simpelthen en helt central opgave for rigtig mange danskere, som er under uddannelse. De nye tal bekræfter desuden resultatet fra en tidligere DB-sommerundersøgelse i Den dokumenterede, at der er en klar sammenhæng mellem biblioteksbrug og uddannelsesniveau, fortæller formand for Danmarks Biblioteksforening Steen B. Andersen (A) i anledning af den nye undersøgelse. Særligt folk med en gymnasial uddannelse samt en mellemlang- eller lang videregående uddannelse har oplevet, at bibliotekerne har hjulpet dem med at gennemføre skole og uddannelse. Vi glæder os derfor også over, at folkeskolereformen lægger op til tættere samarbejde mellem bibliotek og skole, da bibliotekerne tydeligvis kan spille ind helt konkret med nogle nyttige elementer i danskernes uddannelsesforløb, fremhæver Steen B. Andersen ved offentliggørelsen af undersøgelsens resultater. Sammenholder man disse tal med det faktum, at bibliotekerne i høj grad er med til at motivere danskerne til at læse, tegner der sig et helt klart billede af den store rolle, bibliotekerne spiller for utrolig mange danskeres uddannelsesniveau. Læselyst & bibliotek 76 % af befolkningen mener desuden ifølge undersøgelsen, at biblioteket er med til at få folk til at læse. Over halvdelen har personligt oplevet, at biblioteket har givet dem lyst til at læse, viser sommerundersøgelsen også. Særligt de yngste og de ældste aldersgrupper vurderer, at biblioteket har bidraget positivt til at få dem til at læse. Tallet er 58 % blandt de årige. Og 64 % blandt folk over 70 år, af sidstnævnte angiver nemlig to ud af tre, at biblioteket som en vigtig årsag til, at de læ - ser. Det er Steen B. Andersen også godt tilfreds med. Han mener, at læsning er vigtig både for den personlige dannelse og for den demokratiske samtale. Vi lærer mere om os selv, når vi læser. Og rigtig mange bruger litteraturen som afsæt til gode samtaler, der også er med til at udvikle vores demokratiske forståelse. Derfor glæder det mig rigtig meget, at så mange i undersøgelsen fortæller, at biblioteket spiller en stor rolle for dem i forhold til at læse, siger DBs formand. 6

7 BIBLIOTEK OG UDDANNELSE FAKTA 50 % har oplevet, at biblioteker har hjulpet med skole eller uddannelse 76 % af befolkningen mener, at biblioteket er med til at få folk til at læse 51 % har personligt oplevet, at biblioteket har givet dem lyst til at læse 2 ud af 3 over 70 år angiver biblioteket som en vigtig årsag til at de læser Også i Dansk Forfatterforening glæder man sig over undersøgelsen: Som forfattere er vi også rigtig glade for bibliotekernes indsats for at få folk til at læse mere. Det betyder meget, både for den enkelte forfatter og også for hele samfundet, siger formand Jakob Vedelsby. Bibliotekerne ser det som en meget vigtig opgave fortsat at give borgerne en masse positive læseoplevelser og samtidig udvikle bibliotekstilbuddet, så såvel den unge som den ældre generation også fremover kan få gode læseoplevelser med hjem fra folkebiblioteket. Undersøgelsens grundlag er gennemførte interviews med repræsentativt udvalgte danskere på 15 år og derover. Interviewene er gennemført i perioden 28. maj 6. juni Se mere på db.dk. DER KOM ET BREV TIL BIBLIOTEKSFORENINGEN: TAK TIL BIBLIOTEKET Mine oplevelser i forbindelse med Biblioteket i Ølandsgade i Sundby er som følger: Min mor læste mange af bibliotekets bøger, og det gjorde jeg også. Det var især de populære kemi- og astronomibøger: Jeg har siden købt George Gamow: Solens Saga og hans Mr. Thompkins i Drømmeland, og jeg har dem begge endnu. (Den sidstes engelske titel er udkommet i nye udgaver hvert eneste år siden 1940'erne!) Jeg begyndte at læse dem i 1944, da jeg var 13 år. Jeg har senere konstateret, at de ikke er almindeligt kendte i Tyskland og Frankrig. Desuden var der Milton Silverman: Mirakler på Flasker (om lægemidlers opdagelse). Mit uindbundne eksemplar er gået aldeles fra hinanden læst af hundredvis af personer. Den kunne i dag danne grundlag for mange TV-serier! Langt vigtigere var dog min brug af læsesalen samme sted. Jeg begyndte i 1947 på Sct. Jørgens Gymnasium på Frederiksberg. Vor lejlighed var lille og havde 6 beboere. Jeg lagde skolevejen ind om Ølandsgade bibliotek, der havde en meget stor læsesal med ro. Endnu bedre, jeg havde adgang til alle håndbøgerne og brugte dem flittigt i forbindelse med skolerapporter. Jeg tog først hjem, når alt hjemmearbejde var udført. Det er uklart nu, hvor længe jeg benyttede mig af læsesalen, mindst 1 eller 1½ år. Der er dog ikke den mindste tvivl om, at hele min karriere grundlagdes her. Med venlig hilsen og i taknemmelighed, Leif Rasmussen Odense BLÅ BOG Hilsenen til landets biblioteker kommer fra Leif Rasmussen. Professor emer., dr. phil., og bl.a. ansat i 1979 ved Anatomisk institut ved Odense Universitet (som det hed dengang). Hans særlige felt var cellebiologi, og han skrev sammen med en medarbejder den første moderne basisbog i cellebiologi på dansk. Fire udgaver udkom fra 1985 og frem. Hellen Niegaard DB modtog brevet fra Leif Rasmussen den 4. august i år i forlængelse af sommerundersøgelsen 2014 som netop viser, at biblioteket hjælper flere med at gennemføre en uddannelse. Et resultat som også understreges af Tænketanken Fremtidens Bibliotekers store segmentundersøgelse fra marts Læs mere på wp-content/uploads/2013/04/pixi_24_sider.pdf. Danmarks Biblioteker nr. 4 7

8 LÆSELYST KONGELIG KICKSTART AF SOMMERBOGEN Kronprinsesse Mary skød i år børnebibliotekernes fælles læsekonkurrence, Sommerbogen, i gang på Roskilde Bibliotek. Den festlige dag markerede starten på, at tusinder af danske børn kunne tage fat på at læse og anmelde bøger af ren og skær lyst. Sommerbogen handler om at læse og om at gøre det af lyst. Det står ikke på skoleskemaet, og læreren skal ikke vurdere præstationen. Børnene læser i deres ferie, simpelthen fordi det giver gode oplevelser. De anmelder desuden bøgerne, så andre kan få glæde af deres mening. Og netop dét fokus på læsning gjorde, at kronprinsesse Mary takkede ja, da hun blev inviteret til at forestå den officielle åbning 20. juni på Roskilde Bibliotek, for hun elskede selv at læse bøger som barn. Arbejdet med læsning blandt børn ligger fint i forlængelse af kronprinsessens eget arbejde med trivsel og læsning blandt børn. I Mary Fondens regi står hun bl.a. bag projektet Læseleg, der handler om gøre læsning for børn i børnehavealderen mere aktiv og dialogbaseret. Læseinitiativ med vokseværk Sommerbogen har nu eksisteret i mere end 10 år i form af loka- le konkurrencer på biblioteker landet over. Da børnebibliotekerne i 2010 åbnede det nationale site, Pallesgavebod.dk, blev Sommerbogen samtidig digital som en del af sitet. Siden da har et voksende antal børn brugt tid på at læse og anmelde enten ved at skrive eller uploade en film fra deres mobil eller tablet. I 2013 fik projektet over børn til at læse mindst fem bøger og til at lave i alt næsten anmeldelser på Pallesgavebod.dk. I år er læsekravet sat ned til tre bøger i håbet om, at endnu flere børn får lyst til at deltage. I sin åbningstale opfordrede kronprinsesse Mary børnene til at tage kampen op og slå sidste års rekord. Noget kunne tyde på, at det vil lykkes. I løbet af den første weekend efter åbningen havde over 500 børn allerede leveret en anmeldelse på Pallesgavebod.dk. Siden er der fortsat kommet cirka 500 anmeldelser om ugen. Kronprinsesse Mary og læseglade sommerferiebørn på Roskilde Bibliotek. 8

9 Sammen er vi stærkere Sommerbogen foregår på cirka 100 biblioteker hvert år, og tallet er stødt stigende. På den måde er Sommerbogen et godt eksempel på, at bibliotekerne kan nå langt, når de står sammen. Ved at samle kræfterne kan der skabes mere opmærksomhed omkring projektet, som dermed når ud til flere børn, og i sidste ende øger læselysten blandt danske børn. Den vigtige læsning Også kulturminister Marianne Jelved er glad for projektet Sommerbogen. Uden at være en direkte del af ministerens Danmark Læser-kampagne støtter ministeren Sommerbogen. Hun fremhæver, at læsning af egen fri vilje er et af de mest effektive midler til at blive en dygtigere læser. Læsning er også ifølge Marianne Jelved en direkte genvej til personlig og kulturel udvikling, refleksion og selvstændig tænkning. Og dét gør i hendes øjne Sommerbogen til et vigtigt projekt. Den gode historie Under sit besøg på Roskilde Bibliotek gav kronprinsesse Mary sig god tid til at snakke med børnene, og hun spurgte interesseret ind til børnenes erfaringer med Sommerbogen. Det var ikke den eneste store oplevelse, børnene fik dén dag. Da kronprinsessen havde vinket farvel, og det royale stjernestøv havde lagt sig, trådte forfatter Kenneth Bøgh Andersen op på scenen og læste op af sin skægge succesroman Antboy. Børnene blev tydeligvis suget ind i fortællingen om superhelten Pelle. Og alle blev mindet om, hvad det hele egentlig handlede om nemlig den gode oplevelse i litteraturens univers. Pernille Carneiro Iuel, kommunikationskonsulent, Roskilde Bibliotekerne Fotos: Timme Hovind Derudaf med Sommerbogen Danske børn har stået i kø for at læse og anmelde bøger landet over. Næsten anmeldelser var kommet i hus i børnebibliotekernes fælles læselystkampagne Sommerbogen ved redaktionens afslutning i starten af august. Og antallet tegner til at vokse med tilgang af ca anmeldelser om ugen. Interessen har været ekstra stor i år, hvilket uden tvivl hænger sammen med kronprinsesse Marys opfordring til alle danske børn om at læse i ferien ved åbningen i Roskilde den 20. juni. Åbningen og Mary s tale blev i øvrigt vist på storskærm på andre biblioteker. Danmarks Biblioteker nr. 4 9

10 INTERVIEW MED ANNA MEE ALLERSLEV OM INVITATION TIL ET NYT STÆRKT SAMARBEJDE DEN ÅBNE SKOLE OG DET ALSIDIGE FOLKEBIBLIOTEK Efter sommerferien trådte en ny skolereform i kraft og dermed åbnedes på sigt en række nye spændende samarbejdsmuligheder. Målet er ambitiøst. Med konceptet om den åbne skole skal der udvikles en folkeskole, hvor børn lærer mere, og hvor alle børn motiveres og udfordres fagligt. Og samtidig en skole, der i højere grad spiller sammen med lokalsamfundets øvrige aktører. Herunder folkebiblioteket. Danmarks Biblioteker har i den anledning interviewet Anna Mee Allerslev. Den 30-årige radikale politiker er nemlig ikke alene borgmester for beskæftigelses- og integrationsområdet i København. Siden sidste kommunalvalg er hun tillige medlem af KL s bestyrelse og ny formand for landsforeningens Børne- og Kulturudvalg. Reformen indebærer en helt ny måde at tænke skole på. Den største forandring, folkeskolen vil opleve, er det vi kalder den åbne skole. Det er også her, jeg ser reformens største fordele, fordi man med dette nye skridt skaber en skole, der bygger på brede og forpligtende samarbejder. Der bliver simpelthen flere parter involveret i at skabe en bedre og mere motiverende og udfordrende skole, siger Anna Mee Allerslev. I den nye skole bliver både pædagoger, men også kultur- og fritidslivet og erhvervslivets aktører vigtige medspillere og får mulighed for at bidrage med nye perspektiver på læring og udvikling. Reformen giver derfor nye muligheder for at styrke læring og trivsel og for at få alle elever med. Reform med potentiale løft til skolen I skolen lærer børn at læse, regne og skrive. Det er i hvert fald intentionerne, selvom det, som ofte omtalt i medier og på mange skolemøder, har haltet lidt de senere år. I skolen skal børn desuden lære mange andre ting. De skal lære at bevæge sig og dyrke motion. Og ligeså vigtigt er det, at de stifter bekendtskab med gode læseoplevelser og andre musiske fag og tilegner sig it-færdigheder, så de f.eks. kan søge og begå sig på internettet. Samt ikke mindst at de får et godt kendskab til det lokale samfund og lærer at være sammen med andre. Et øget samspil med lokalsamfundet skal skabe en skole, hvor alle børn både lærer og udfordres mere. Idéen i folkeskolereformen er, at folkeskolen løftes, når den inviterer mange forskellige aktører inden for til at samarbejde om at skabe en god skole, understreger Anna Mee Allerslev i dette interview. Men ingen torne uden roser, og ingen omvæltninger så omfattende som den nye reform uden massive udfordringer for børn og lærere. I alle tilfælde her i startåret. Som Anna Mee Allerslev ser det, bliver skoleåret 2014/2015 på mange måder et prøveår. Mange parter skal finde ud af, hvordan hverdagen kommer til at fungere. Det gælder også i nyetablerede samarbejder, hvor der er øget fokus på at skabe faglig synergi omkring børnenes læring og trivsel, mener hun og pointerer: Derfor gælder det om at lytte til hinanden og med åbent sind lærer af hinandens arbejdsmetoder, kulturer og kompetencer. Forventninger, aftaler og fleksibilitet Et af de greb, kommunerne med god effekt skal ty til for at sikre en så gnidningsløs overgang til den nye skoledag som muligt, er efter Anna Mee Allerslevs opfattelse afstemning af de forskellige parters forventninger. En del af grundtanken i den åbne skole er netop at styrke samarbejdet mellem folkeskolen og det omkringliggende samfund. Kommunerne skal derfor hjælpe med, at der bliver indgået gode lokale aftaler og samtidig give plads til fleksible løsninger. Både til gavn for folkeskolen og for kultur- og fritidslivet. Jeg tror, at det i høj grad handler om at kommunikere de gode historier ud, men også om at erfaringerne deles, siger hun. Ifølge Anna Mee Allerslev er en læsefremmende foranstaltning og en digital frontløber som folkebiblioteket i denne forbindelse en helt oplagt samarbejdspartner. Folkebibliotekerne stiller enorme mængder viden til rådighed, og bibliotekarerne er uddannede til at agere vejvisere i informationssamfundet. Både når det gælder generelle informationskompetencer, og når eleverne skal løse konkrete opgaver, påpeger hun. Det er der allerede kommuner, der arbejder med, og jeg er sikker på, at flere vil kunne se en gevinst i det samarbejde. En sidegevinst vil være, at bibliotekerne i kraft af deres brede tilbud kan pirre børnenes nysgerrighed også uden for skolens rammer og gøre dem fortrolige med alt det, de ellers kan finde på biblioteket. 10

11 REFORM & PARTNERSKABER I bund og grund er det folkebibliotekernes opgave at sikre, at alle borgere har adgang til den viden, de har brug for, for at kunne begå sig i vores samfund. Det er kerneopgaven. I disse år skal folkebibliotekerne særligt bidrage med at gøre det på to områder. Dels at få alle med på den digitale vogn, dels at etablere gode samarbejder med folkeskolen, der kan understøtte både læsning, informationskompetencer og digital dannelse hos børnene. Bibliotekets kerneopgave Folkebibliotekerne har siden midten af 1990 erne været blandt den offentlige sektors frontløberinstitutioner, når det gælder digital omstilling. Men trods det står de i dag mange steder fortsat over for store udfordringer i omstillingsprocessen fra det klassiske bogbibliotek til det moderne bibliotek med både digitale services og fysiske bøger, med åbne delvist selvbetjente biblioteker og meget andet. En omstilling, som også er svær at følge med i for mange brugere. Danmarks Biblioteker spørger derfor også Anna Mee Allerslev om, hvor hun ser folkebibliotekernes værdi og betydning; for den enkelte og for samfundet som sådant. Hun svarer: Folkebibliotekerne er det mest brugte kulturtilbud, vi har, og både for unge og gamle, børnefamilier, studerende, ledige og pensionister er jeg sikker på, at det lokale bibliotek gør en positiv forskel. Biblioteket er bemærkelsesværdigt, fordi dets betydning for den enkelte kan være så forskellig. Og hun uddyber: Det kan være det sted, der giver plads til ro og fordybelse. Det sted, hvor man låner de første læs-let-bøger til sit barn. Det sted, hvor man får råd og vejledning, når man er ny i Danmark. Eller noget helt fjerde. Bibliotekernes styrke er deres mangfoldighed også for samfundet. De er knudepunkter for den information og viden, der binder os sammen. Hvad enten det er helt konkret viden om, hvilke tilbud der er til borgerne i en kommune, eller om det er den kollektive hukommelse, der ligger i at indsamle og gøre de mange materialer tilgængelige for alle. KL s nye formand for børne- og kulturområdet er helt klar i mælet her. I bund og grund er det folkebibliotekernes opgave at sikre, at alle borgere har adgang til den viden, de har brug for, for at kunne begå sig i vores samfund. Det er kerneopgaven, slår hun fast. I disse år skal folkebibliotekerne særligt bidrage med at gøre det på to områder. Dels at få alle med på den digitale vogn, dels at etablere gode og meningsfyldte samarbejder med folkeskolen, der kan være med til at understøtte både læsning, informationskompetencer og digital dannelse hos børnene. Formanden for KL s Børne- og Kulturudvalg er her helt på linje med Danmarks Biblioteksforenings formand, Steen Bording Andersen (A), også formand for kulturudvalget i Aarhus og i øvrigt selv skolemand, der om reformen bl.a. har sagt: Skal vi have visionen om den åbne skole op at flyve, så skal de nye samarbejdsmuligheder inkl. øget dialog med folkebiblioteker planlægges og op at stå. Skal man tro de mange roser, hun fik på 30-årsdagen den 10. juli i år, så kommer vi til at høre meget mere til Anna Mee Allerslev i årene fremover. Hun har, udover en allerede lang politisk indsats bag sig i radikalt regi, også nået at erhverve sig to bachelorgrader i hhv. statskundskab og jura. Og de politiske skudsmål i pressen i forbindelse med fødselsdagen var flotte: Dygtig politisk tænker og taktiker. God til at skaffe sig ørenlyd, og langt mere moden og med større erfaring end mange politikere med flere år på bagen. Sådan! Foto: Steen Brogaard Kronerne og prioriteringerne Det leder naturligt frem til et spørgsmål om udviklingen siden kommunalreformen: Hvordan harmonerer den betydning, som samfun-

12 INTERVIEW det tillægger folkebiblioteket, med, at der i kommunerne siden kommunalreformen har været en tendens til ikke at spare på den eventprægede/spektakulære del af kulturen, men til gengæld på bibliotekerne? Hvortil Anna Mee Allerslev svarer: Det er rigtigt, at kommunerne de senere år har oplevet et behov for, at de leverer service på nye måder. På biblioteksområdet har vi set lukninger af flere af de mindre filialer, men til en satsning på de større, centrale biblioteker, der kan løfte nogle andre opgaver og nå ud til nye målgrupper. Samlet set er der stadig rigtig mange, der bruger bibliotekerne også til meget andet end at låne bøger. Samtidig er det klart, at kulturområdet lige som mange andre områder har stået for skud, når man har skullet finde de penge, der har manglet i kommunekasserne. Biblioteket & mig Anna Mee Allerslev er personligt meget glad for folkebiblioteket, og familiemæssigt set har hun en usædvanlig stærk biblioteksbaggrund. Hun fortæller: Jeg kommer fra en biblioteksfamilie. Min morfar, mormor og bedstemor var alle bibliotekarer, og min far skolebibliotekar. Så jeg elsker bøger og biblioteker, og har altid brugt dem meget. Hun indrømmer dog, at hun nu mest køber bøger og tilføjer: Når jeg får børn, vil jeg helt sikkert også gøre, hvad jeg kan for at få dem til at holde af bøger og få de mange oplevelser gennem bøgerne, som jeg har haft og stadig har. Vi vil bestemt også tage på bibliotekerne. Især fordi biblioteker i dag fortsat er bøger, men også så meget andet, og de er utroligt børnevenlige. F.eks. er et af vores nyere biblioteker her i København, Biblioteket i Nordvest, som jeg har besøgt en del gange, et fantastisk sted for hele familien. Interview: Hellen Niegaard KL og aktuelle udfordringer HOLD FAST I MØDET MELLEM MENNESKER Som KL s formand for kulturområdet i kommunerne er Anna Mee Allerslev optaget af mange spørgsmål og overvejelser lige nu. Vi kommer fremover til at se kultur- og fritidsområdet i et meget bredere perspektiv. Tendensen ude i kommunerne er, at kulturområdet fylder mere og mere i velfærdsdebatten som helhed, påpeger hun. Det er forholdet til sundhedsområdet et godt eksempel på, men også i relation til urbaniseringen er kulturen et centralt område i dag. Mange kommuner arbejder målrettet for at brande kulturområdet som et led i at styrke den lokale udvikling, og blandt andre bibliotekerne er gennem deres kulturtilbud med til at gøre lokalsamfundet attraktivt. Bred kulturen ud I den varme sommers medie- og kulturdebat har flere indlæg og artikler været inde på, at de fleste udstillinger, teaterforestillinger og festivaler har svært ved at nå og at interessere store dele af nydanskerne. Mange af dem kritiseres for at foretrække arabisk tv-underholdning via diverse satellitkanaler. Hvad er din kommentar til det, spørger Danmarks Biblioteker. Vi skal blive bedre til at brede kulturen ud og nå ud til flere målgrupper. Et af formålene med f.eks. folkeskolereformen er netop at mindske betydningen af de sociale baggrunde ved at præsentere eleverne for et mangfoldigt kulturliv. Grundlæggende mener jeg, at det er vigtigt at deltage og have en interesse for det samfund, man lever i. Men kultur har mange former, og man kan ikke måle integration og medborgerskab på antal solgte billetter til museer og friluftsteatre. Det er langt mere komplekst og mangesidet, mener Anna Mee Allerslev. En anden stor og kompleks udfordring handler ifølge Anna Mee Allerslev om omstillingen til et stadig mere digitalt samfund. Vi står over for et paradigmeskifte på digitaliseringsområdet i forhold til kulturen. Det bliver lettere og lettere at opleve og forbruge kulturlivet gennem apps, sociale medier og streamingtjenester. Kunsten bliver derfor både at holde fast i det mellemmenneskelige møde og sikre de sociale rammer igennem f.eks. folkeoplysende foreninger og samtidig forholde sig til eksempelvis de juridiske barrierer, der ligger i distribution af digital kultur. Dét er en stor udfordring, lyder det fra den unge københavnske politiker. Hellen Niegaard Foto: Københavns Kommune/ AMAs hjemmeside 12

13 STATISTIK 2013 Foto: Simon Fals TENDENSER I FOLKEBIBLIOTEKSSTATISTIKKEN OG BIBLIOTEKSBAROMETERET 2013: FLERE LÆSEKLUBBER OG VOKSENDE BRUG AF DIGITALE TILBUD Bibliotekerne er fortsat landets mest besøgte kulturinstitution. Også i 2013 besøgte hver dansker biblioteket mere end seks gange. Det samlede besøgstal har siden 2009 svinget mellem 36 og 36,5 mio. og er dermed ret stabilt. Besøg på bibliotekernes hjemmesider, netbibliotekerne og bibliotek.dk har derimod oplevet stor fremgang fra 2012 til 2013 med en stigning på hele 12 %. Der læses på livet løs nu også e-bøger. Flere læseklubber, fald i fysiske bogudlån og stigning i lån af e-bøger kendetegner biblioteksstatistikken for Flere biblioteksbrugere end nogensinde har lyst til at dele deres læseoplevelser med andre. Antallet af læseklubber, støttet af bibliotekerne, nåede i 2013 sit foreløbige højdepunkt med i alt klubber. Det er 287 flere klubber end året før og en stigning på i alt 34 %. Samtidig oplevede bibliotekerne, at udlånet af bøger faldt markant mindre end udlånet af musik og f.eks. spil. Tre ud af fire fysiske udlån var bøger, og tæller man e-bøgerne med faldt bogudlånet i 2013 kun med 2 % mod 18 % for musikudlån. Stadigvæk er det de fysiske bøger, der er mest populære, men en stigning på 14 % fra sidste år i antallet af download af e-bøger, indikerer et begyndende skred mellem antallet af fysiske og elektroniske udlån. Udlånet af de elektroniske bøger udgør med 1, 4 mio. download dog stadig kun 5 % af det samlede udlån på 28,5 mio. bøger. Flere åbne biblioteker og længere åbningstid I 74 kommuner er der medio juni etableret 246 selvbetjente biblioteker, hvoraf fem drives af frivillige. Den samlede ugentlige åbningstid steg fra 2012 til 2013 med 24 %. Hvor filiallukninger en del år prægede årsstatistikken, er der sket en stabilisering. Samlet set er der fra 2012 til 2013 tale om en tilgang i antallet af betjeningssteder på 10. Ud af de i alt 570 betjeningssteder i 2013, udgør hovedbiblioteker 97 (Esbjerg har overenskomst med Fanø Kommune). Der findes desuden 353 filialer og 33 bogbusser som i 2012 og dertil nu hele 87 såkaldte servicepunkter en tilgang på 10 steder fra året før. Det er steder, som f.eks. den lokale brugs o.l., hvor der kan hentes bestilte bøger, informationspjecer og andet. Danmarks Biblioteker nr. 4 13

14 STATISTIK 2013 Biblioteket er mere end bøger Som følge af en række samfundsmæssige og teknologiske forandringer har der i en årrække været en tendens til, at folkebibliotekernes profil har ændret sig. Biblioteket af i dag har således markant ændret karakter til også at varetage en række samfundsmæssige funktioner. Bibliotekerne spiller således en vigtig rolle i at forberede borgerne på at blive digitale fra den 1. november. To ud af tre biblioteker har i dag en it-café, 697 kurser i digitalt udstyr blev afholdt i 2013, og 89 biblioteker afholdt kurser i offentlig digital selvbetjening som borger.dk, NemID og Skat. Kombinationen af borgerservice og biblioteker bliver mere og mere almindelig, to ud af tre biblioteker tilbød i større eller mindre omfang borgerservice på biblioteket i Partnerskaber og nye kulturarenaer Den nyeste udvikling er ikke blot samlokalisering, men reelle eksperimenter med institutionsfællesskaber og udvikling af nye kulturelle arenaer. Samarbejdet kan have et teknisk, økonomisk, læringsmæssigt eller kulturelt perspektiv. Mange biblioteker (38,1%) har en bredere profil end udelukkende at være et bibliotek. Som de oftest forekommende nævnes biblioteker, der blander profil med medborgerhuse og kulturhuse. Kommunernes turistbureauer har også fundet vej til bibliotekerne. 28,9 % af bibliotekerne har turistinformation som en fast del af profilen. Andre biblioteker drives i fællesskab med f.eks. en biograf. Andre igen fungerer også som postkontorer eller som integrerede folke- og skolebiblioteker. Flere biblioteker har samarbejde med museer i nærområdet, med lokalarkiver, musikskoler, lokale foreninger og højskoler. 70 biblioteker har således indgået i samarbejde med den lokale folkeoplysning. Mødested og markedsføring Bibliotekerne lægger i stigende grad vægt på at være et inspirerende mødested i lokalsamfundet og et oplagt frirum for borgerne til at samles om i kraft af de mange kulturarrangementer biblioteker lægger scene til. I 2013 blev der afholdt arrangementer på biblioteker, en stigning på 12 % fra Arrangementer som filmforevisninger, forfatterarrangementer, foredrag, kunstudstillinger og debatarrangementer. Bibliotekerne har gjort en større indsats for at markedsføre bibliotekernes tilbud i biblioteker har understøttet lokale events i kommune, andre 65 har eksponeret biblioteket med bannere og standere, og atter andre har taget mere utraditionelle metoder i brug for at udvide borgernes kendskab til bibliotekerne, f.eks. ved projekter som en autocamper-kampagne, biografreklamer mv. 89 biblioteker markedsfører således biblioteket via Facebook. Ulla Kvist, bibliotekskonsulent, Kulturstyrelsen DB KOMMENTAR: OMSTILLINGEN TAGER FART Trods fald i de traditionelle fysiske udlån, holder borgerne fast i biblioteket. Hvor brugerne tager godt imod bibliotekets nye tjenester, f.eks. e-bøger og IT-undervisning, viser de nye tal fra Danmarks Statistik, at de traditionelle udlån af fysiske bøger og andre materialer falder, sådan som det fremgår af omstående artikler. Udlån af fysiske bøger i 2013 faldt med 3% set i forhold til 2012, mens udlån af andre fysiske materialer faldt en hel del mere multimedier og musik faldt begge med næsten en femtedel, hhv. med 20 og 18 %. Til gengæld steg brugen af andre biblioteksydelser. Tallene viser en klart stigende kurve for lån af e- bøger i 2013 på +14% og for virtuelle besøg, der steg med ca. 6,5%. Også antallet af arrangementer og brugerundervisning voksede med hhv. ca. 11,5 og 34,5%. Udviklingen er ikke uventet, men omstillingen sker alligevel hurtigere end ventet. Vi skal nok indstille os på nogle ordentlige ryk i de vante tal og biblioteksforestillinger de nærmeste par år. Vi bevæger os i stadigt stigende tempo der hen, hvor det klassiske bogbibliotek med hovedvægt på fysiske samlinger ændrer sig til fremtidens bibliotek. Et moderne bibliotek med stigende digital adgang og brug og med voksende anvendelse af biblioteket som lokalt møde- og læringssted, fastslår Steen B. Andersen (A) formand for Danmarks Biblioteksforening Landets mest besøgte kulturtilbud Biblioteket er med et stabilt besøgstal på omkring 36 millioner årligt de seneste fire-fem år uden sammenligning landets mest velsøgte kulturtilbud. Det betyder, at hvert eneste menneske gammel som ung i snit kommer 6 gange årligt. Min sommeropfordring til kommunalpolitikere landet over skal derfor også være: tag fordel af jeres biblioteker, og styrk dem. Også i de lokale budgetforhandlinger, der foregår lige nu!, slutter Steen B. Andersen. Se Danmarks Statistik 14

15 STATISTIK 2013 Danmarks Biblioteksforening bringer også i år tre oversigter over landets kommuner og en del af biblioteksaktiviteterne: Udlån pr. indbygger, udlån pr. personaleenheder og biblioteksudgift pr. indbygger. Bemærk: Udlånstallene omfatter alene udlån af de fysiske materialer og er inkl. fornyelser. Statistikken udarbejdes for DB af Kirsten Brun, Kultur og Borgerservice Fællessekretariatet, Aarhus Kommune. Tallene bygger på de officielle 2013-oplysninger fra Danmarks Statstik. UDLÅN PR. INDBYGGER I 2013 (INKL. FORNYELSER) Kommune Indbyggertal Udlån Udlån/ pr indb. Gentofte ,24 Herlev ,24 Lyngby-Taarbæk ,82 Hørsholm ,82 Herning ,69 Allerød ,15 Furesø ,09 Hvidovre ,54 Fredensborg ,09 Rødovre ,25 Roskilde ,92 Glostrup ,61 Rudersdal ,29 Tårnby ,14 Albertslund ,95 Mariagerfjord ,69 Odder ,63 Gladsaxe ,43 Halsnæs ,33 Ballerup ,11 Egedal ,16 Helsingør ,96 Billund ,56 Frederikssund ,49 Svendborg ,44 Dragør ,30 Varde ,25 Frederiksberg ,22 Aalborg ,92 Århus ,76 Middelfart ,75 Hillerød ,51 Guldborgsund ,42 Silkeborg ,23 Lemvig ,23 Vejle ,22 Tønder ,15 Vordingborg ,93 Randers ,92 Morsø ,88 Nyborg ,52 Gribskov ,26 Brønderslev ,16 Holstebro ,01 Odense ,83 Sønderborg ,64 Ringkøbing-Skjern ,60 Struer ,58 Vejen ,27 Skanderborg ,25 Ishøj ,21 Kommune Indbyggertal Udlån Udlån/ pr indb. Hjørring ,15 Bornholm ,10 Kolding ,06 Høje-Taastrup ,85 Favrskov ,69 Faaborg-Midtfyn ,68 København ,67 Greve ,48 Sorø ,48 Slagelse ,37 Horsens ,22 Odsherred ,12 Solrød ,09 Viborg ,06 Køge ,05 Holbæk ,02 Haderslev ,88 Faxe ,85 Ringsted ,81 Aabenraa ,80 Norddjurs ,71 Brøndby ,46 Langeland ,31 Rebild ,27 Skive ,24 Stevns ,16 Fredericia ,94 Vesthimmerland ,75 Esbjerg ,66 Thisted ,48 Assens ,40 Næstved ,29 Frederikshavn ,29 Syddjurs ,23 Vallensbæk ,13 Kalundborg ,70 Lejre ,61 Jammerbugt ,57 Lolland ,35 Kerteminde ,32 Nordfyn ,25 Ærø ,20 Ikast-Brande ,03 Hedensted ,59 Samsø ,23 Læsø ,61 Sum ,68 Kilde: Danmarks Statistik 2013 DB gør opmærksom på, at oversigterne vedr. udlån medtager samtlige udlån, dvs. også fornyelser. Det sker af sammenligningsgrunde og svarer til, hvad statistikken bragt her i bladet har omfattet i mere end 10 år. Danmarks Biblioteker nr. 4 15

16 STATISTIK 2013 UDLÅN PR. PERSONALEENHED 2013 (INKL. FORNYELSER) Kommune Personale Udlån Udlån/ Personale Odder 9, Mariagerfjord 21, Herning 69, Egedal 22, Lyngby-Taarbæk 49, Allerød 19, Halsnæs 18, Gentofte 89, Århus 166, Morsø 10, Ringkøbing-Skjern 26, Furesø 32, Hørsholm 23, Skanderborg 28, Herlev 30, Frederikssund 27, Kolding 43, Tønder 22, Vordingborg 26, Rebild 11, Varde 32, Lemvig 12, Fredensborg 34, Rødovre 31, Silkeborg 54, Favrskov 23, Nyborg 18, Vesthimmerland 15, Frederiksberg 69, Bornholm 21, Vejen 22, Glostrup 18, Middelfart 25, Hillerød 32, Sorø 15, Randers 62, København 307, Haderslev 28, Aabenraa 29, Rudersdal 49, Svendborg 43, Holbæk 36, Aalborg 150, Horsens 46, Faaborg-Midtfyn 28, Jammerbugt 15, Struer 13, Gribskov 27, Vejle 78, Brønderslev 23, Kommune Personale Udlån Udlån/ Personale Norddjurs 20, Hjørring 39, Viborg 52, Faxe 19, Holstebro 38, Stevns 11, Odense 132, Sønderborg 51, Hvidovre 59, Slagelse 47, Assens 20, Billund 23, Ballerup 47, Brøndby 20, Kerteminde 10, Solrød 13, Skive 26, Langeland 7, Hedensted 19, Nordfyn 14, Roskilde 101, Syddjurs 23, Guldborgsund 55, Greve 34, Lejre 14, Tårnby 49, Ikast-Brande 19, Ringsted 22, Kalundborg 26, Fredericia 31, Gladsaxe 78, Dragør 14, Ishøj 18, Odsherred 24, Albertslund 36, Høje-Taastrup 41, Frederikshavn 39, Køge 46, Lolland 26, Esbjerg 85, Thisted 31, Ærø 4, Vallensbæk 11, Helsingør 90, Næstved 80, Læsø 0, Samsø 3, Sum 3.801, Kilde: Danmarks Statistik

17 STATISTIK 2013 BIBLIOTEKSUDGIFTER PR. INDBYGGER I 2013 Kommune Indbyggertal Biblioteks- Udgifter pr udgifter pr. indbyg. (netto kr.) Albertslund Helsingør Herlev Tårnby Dragør Hvidovre Gladsaxe Hørsholm Roskilde Ballerup Lyngby-Taarbæk Allerød Gentofte Glostrup Rudersdal Fredensborg Ishøj Rødovre Guldborgsund Køge Høje-Taastrup Halsnæs Greve Herning Vallensbæk Frederiksberg Hillerød Samsø Hjørring Gribskov Varde Furesø Solrød Odsherred Frederikssund Langeland Sønderborg Lolland Billund Faxe Brøndby Middelfart Lemvig Slagelse Svendborg Ærø Vordingborg Struer Horsens Mariagerfjord Esbjerg Kommune Indbyggertal Biblioteks- Udgifter pr udgifter pr. indbyg. (netto kr.) Thisted Næstved Bornholm Holstebro Silkeborg Aabenraa Stevns Kolding Brønderslev Ringsted Viborg Norddjurs Holbæk Frederikshavn Læsø Aalborg Kalundborg Fredericia Randers Vejen Faaborg-Midtfyn Egedal Tønder København Vejle Odense Morsø Assens Nordfyn Århus Favrskov Syddjurs Skive Sorø Ringkøbing-Skjern Skanderborg Lejre Vesthimmerland Nyborg Jammerbugt Rebild Ikast-Brande Hedensted Kerteminde Haderslev Odder Sum Gennemsnit Kilde: Danmarks Statistik 2013 Kirsten Brun, Kultur og Borgerservice, Fællessekretariatet, Aarhus Kommune Danmarks Biblioteker nr. 4 17

18 FOLKEMØDET 2014 BIBZONEN RAPPORT FRA BIBLIOTEKERNES TELT I det skønne telt, Bibzonen, havde flere biblioteker og foreninger bygget op med en stor hoveddebat de tre første dage under Folkemøde 2014, juni i Allinge. Suppleret med mindre temadebatter ind imellem ledet af Clement Kjersgaard samt en række kulturelle indslag. Det betød, at det flotte telt næsten hele tiden summede af liv. Lige fra morgenstunden, hvor vi tilbød læselounge med kaffe og aviser, til vi sluttede med musikalsk underholdning om aftenen, ofte i skæve relationer som f.eks. to filosoffer og Tobias Trier med sang og guitar. DB-direktør Michel Steen-Hansen omtaler her et par eksempler fra det omfattende program. Public service i kulturen bibliotekernes rolle i fremtiden Lød overskriften på første debat i Bibzonen. Kulturminister Marianne Jelved skulle som udgangspunkt konfronteres af mig med den udfordring, der ligger i stadige budgetnedskæringer på biblioteksbudgetterne samtidig med, at alle er enige om, at bibliotekerne spiller en nøglerolle som landets mest besøgte kulturinstitution og i forhold til at udvikle demokratisk deltagelse mm. Debatten var eminent styret af Clement Kjersgaard, og ud over ministeren deltog også folketingsmedlem for SF, Jonas Dahl, Carl Christian Ebbesen, (DF) Kultur- og fritidsborgmester i København, og Mogens Vestergaard, formand for Bibliotekschefforeningen og altså undertegnede direktør i Danmarks Biblioteksforening. Der blev ikke fundet entydige svar på rollen for fremtidens bibliotek. Men en ting var fælles for de politiske indspark. Man vil gerne biblioteket! Et bibliotek, som vel at mærke er for alle, og har et tilbud med bredde og en mangfoldighed af materialer. Selv om man, som Københavns kulturborgmester så det, nogle steder skal blive bedre til at prioritere og fokusere. Mere public service-fokus: Bibliotekerne og bogbranchen Lørdag var biblioteker og bogbranche på programmet ud fra spørgsmålene: Styrkes eller svækkes bogmarkedets udvikling af mediedebatten om branchen? Og skal bibliotekerne stille alt til rådighed? Buddene kom her fra DBs formand Steen B. Andersen, Pernille Drost, vicedirektør, Det Kongelige Bibliotek, Olaf Winsløw, direktør i Boghandlerforeningen, Karen Westman Hertz, indholdsansvarlig, Mofibo, og Kåre Bluitgen fra Dansk Forfatterforening. Mange andre spørgsmål blev vendt i debatten, som f.eks. er det problematisk for samfundets mangfoldighed, at folk i større udstrækning end tidligere læser de samme bøger, altså de bestsellere man støder på i supermarkeder og medier? Får den digitale udvikling og den større tilgængelighed nogle mennesker, som ellers ikke ville læse, til at læse? Skal bibliotekerne vise forskellen på skidt og kanal, eller skal de blot stille alt til rådighed for borgerne på lige fod med kommercielle aktører? Heller ikke her nåede vi frem til noget entydigt svar, men en ting stod dog lysende klart. Nemlig at biblioteket har et public service ansvar og skal påtage sig rolle som en dannelsesinstitution. Stik modsat f.eks. kommercielle tjenester som Mobifo, hvis strategi og mål naturligt nok er så stort salg som muligt fremfor en materialeprioritering, der som bibliotekets er afbalanceret og baseret på en egentlig bogvalgspolitik i overensstemmelse med lovens rammer. Bibliotekerne og den nye folkeskole hvordan får vi succes sammen? Hoveddebatten på anden dagen var Bibliotekerne og den nye folkeskole hvordan får vi succes? Her medvirkede DBs formand Steen B. Andersen sammen med Lena Schnack Mertz, Formand, Danske Musik- og Kulturskoleledere, Mette Liv Skovgaard, koordinator i Skoletjenesten, Marlene Borst Hansen (B) Folketinget, Jørgen Arbo-Bæhr (Ø), Folketinget, Søren Kløjgaard, formand for Bibliotekarforbundet og Flemming Munch, områdedirektør, Statsbiblioteket. Fokus var, hvilke nye spændende og mulige samarbejder mellem skole og bibliotek, åbner Folkeskolereformen op for. Debatten afslørede, at der ikke var enighed om, hvordan den nye reform skal udlægges. Men en ting var der enighed og opbakning til, nemlig at samarbejde mellem biblioteker og skoler skal der til. For det er til gavn for begge institutionstyper og vigtigst af alt for børnene. Som den radikale Marlene Borst Hansen udtrykte det: Hvis man lægge de to folkeinstitutioners formålsparagraffer oven på hinanden, så er det altså svært at se forskel, så det er da oplagt, at de skal bruge hinanden. Noget DBs formand kunne støtte. Han fastslog bl.a.: Bibliotekerne har altid været en vidensinstitution, og det agter vi også at agere som i fremtiden. Her fremhævede DBs formand også biblioteksforeningens nye store sommerundersøgelse. Den viser, at hver anden dansker, 50 %, personligt har oplevet, at bibliotekerne har hjulpet dem til at gennemføre skole eller uddannelse. 18

19 FOLKEMØDET 2014 Kulturquiz Nævnes skal også et af de mere lystige indslag, hvor jeg fik lov at stå for Folkemødets sjoveste kulturquiz i Adrian Hughes, sidste års quiz-vært, fodspor. Det var noget af en udfordring men peppet op med lidt bajersk stemning og en knivspids Danmarks Biblioteksforening, så gik det sør me alligvel. Ikke mindst på grund af fine flydende smagsprøver undervejs. Jeg giver gerne faklen videre til en anden næste år. Bag Bibzonen står: Statsbiblioteket, Det Kongelige Bibliotek, Herning Bibliotekerne, Kulturstyrelsen, Bibliotekschefforeningen og Danmarks Biblioteksforening. Fotos: Lotte Hviid Dhyrbye. DERFOR FOLKEMØDE Demokratiets Væsen beror paa, at man mødes og tales ved, at man gennem Samtaler naar til en bedre og rimeligere Forstaaelse og derudfra formaar at træffe en Afgørelse, som ikke alene tjener en enkelt Person eller Klasse, men som tager billigt Hensyn til Helheden. Sådan skrev teolog og samfundsdebattør Hal Koch i en kronik i 1945 i Berlingske Aften-avis, og det synes jeg rammer folkemødets ånd ret præcist. I dagbladet Information kaldte politisk redaktør Casper Dall lørdag den 14. juni Folkemødet på Bornholm for lobbyisternes juleaften, men konkluderede også, at folkemødet er oplysning til politikerne om samfundet. "Politikerne på Christiansborg bliver hele tiden beskyldt for at være alt for langt væk fra danskerne. De har ingen føling med dagligheden, lyder kritikken. Men når de så rent faktisk opsøger indtryk og input fra nogle af de mennesker, der ved, hvad der sker i dagligheden interesseorganisationerne så er det også noget skidt. I stedet for at parterne mødes på lukkede kontorer i fjerne kroge af Christiansborg, foregår lobbyismen på Bornholm ude i det fri, hvor alt og alle kan se, hvem der taler med hvem." Folkemødet er demokratisk samtale Jeg synes også, at folkemødet er en rigtig god ramme om samtalen mellem politikere, lobbyister og de mange borgere, som altså også er begyndt at deltage i rigt mål. Jeg har deltaget i de fire år, som folkemødet har været afholdt. Godt nok er der kommet mange flere telte og lobbyister, men den største vækst er blandt FOLK og vi ser stadig flere, som tager til folkemødet. For at se giraffen, få en på opleveren og/eller for at tage del i den demokratiske samtale. Så jeg synes, at vi i Allinge oplever et spillevende demokrati, når vi er på folkemøde. I vores telt i år var der i hvert fald stuvende fuldt til stort set alle arrangementerne. Og de, der fyldte mest, var hverken lobbyister eller politikere. Bibzonen I Danmarks Biblioteksforening har vi sammen med en række andre biblioteksaktører med statsbiblioteket i spidsen brugt en del ressourcer på at styrke den demokratiske samtale, der de sidste tre dage er foregået på Bornholm. Og jeg skulle hilse fra mange af de politikere, ministre, eksperter og borgere, der har deltaget i arrangementerne, og sige, at også på folkemødet er bibliotekerne en fantastisk ramme om samtalen. Både den politiske, den kulturelle og den underholdende. Vi har nemlig haft lidt af det hele som det fremgik af programmet, se www. db.dk/ FM14. Og af vores indslag på Twitter, hvor har vi løbende lagt statements, kommentarer og billeder på #Bibzonen. Jeg er sikker på, at vi vender stærkt tilbage næste år. På gensyn 11. juni til den 14. juni 2015 i Allinge. Michel Steen-Hansen, direktør, Danmarks Biblioteksforening Danmarks Biblioteker nr. 4 19

20 INGEN FORSKELSBEHAND- LING PÅ NETTET USA. Det bliver i USA ikke tilladt at prioritere eller favorisere nogle personers, virksomheders og organisationers adgang til internettet på bekostning af andres, f.eks. i kraft af betalingsordninger. Det forbyder en af kongressen netop vedtaget lov: The Online Competition and Consumer Choise Act of Et lovinitiativ, der falder helt i tråd med de synspunkter, den amerikanske biblioteksforening, ALA, ved flere lejligheder har forfægtet om et neutralt, åbent og innovativt internet. Til fremme af ytringsfrihed, uddannelsesmæssige fremskridt og økonomisk vækst. Den nye lov har da også i ALA fået en nærmest entusiastisk modtagelse. Internettet må fortsat fungere som en åben platform for informationsudveksling, intellektuel samtale, medborgerengagement, kreativitet, forskning, innovation, undervisning og læring, hedder det i en kommentar fra ALA-præsident Barbara Stripling. En betalt prioritering tillader kun dem, der har penge, at benytte internettets mange fordele. E-BOGEN TILTRÆKKER ISÆR BIBLIOTEKSBRUGERE Sverige. Læsning af e-bøger er betydeligt mere udbredt blandt personer, der benytter bibliotekerne og fremfor alt blandt dem, der trækker på bibliotekerne digitale tjenester. Det viser en undersøgelse fra SOM-instituttet (Samhälle, Opinion, Medier) ved Gøteborg Universitet. Skønt antallet af e-bogsudlån ved de svenske folkebiblioteker på bare et år er steget med 42%, udgør det dog stadigvæk en forsvindende lille del, nemlig 2%, af det samlede udlån, og ifølge undersøgelsen mener en klar majoritet af svenskerne da heller ikke, at e-bøger kan erstatte følelsen af at bladre i en trykt bog. Endvidere viser undersøgelsen, at en tredjedel af befolkningen mener, at det digitale format passer bedst til kortere bøger. At kvinder forholder sig mere skeptiske over for e-bøger end mænd. Og at en tredjedel af e-bogslæserne i løbet af det seneste år har købt eller betalt for e-bøger. Mens ca. en fjerdedel af deltagerne i undersøgelsen angiver, at muligheden for at læse e- bøger indebærer, at de køber eller låner færre trykte bøger. USA. Library build communities, lyder et kampagneslogan fra American Library Association, og en nys offentliggjort undersøgelse, foretaget af det ansete Pew Research Center, indikerer da også klart, at biblioteksbrugere engagerer sig mere i deres lokalsamfunds anliggender end amerikanerne generelt og over en bred kam tager mere del i de begivenheder og kulturaktiviteter, der foregår lokalt. USA har ca folkebiblioteker med et befolkningsunderlag på 300 mio. eller 95,3% af landets befolkning. Det årlige besøgstal ligger på 1,53 milliarder (4,2 mio. besøg dagligt, ekskl. virtuelle besøg). Det samlede årlige udlånstal er på 2,44 milliarder materialeenheder eller 8,1 pr. indbygger. 89 mio. mennesker deltager årligt i bibliotekernes 3,81 mio. arrangementer og kurser. På bibliotekerne er der ca pc ere med publikumsadgang til internettet. Det viser den sidste statistiske melding fra The Institute of Museum and Library Services, som i dag samler statistik fra 98% af USA s folkebiblioteker. E-BOGEN OG DET LITTERÆRE KREDSLØB Norge. Bibliotekerne skaber læsere, og også på e-bogsområdet har de som uafhængige aktører i det litterære kredsløb en vigtig rolle at spille. Så naturligvis skal et så vigtigt sprogpolitisk virkemiddel som e-bogen indgå aktivt i den formidling, den norske bibliotekslov foreskriver, fastslår Mariann Schjeide, formand (leder) af Norsk Bibliotekforening, i en kommentar på Aftenposten.no 2. juli For bibliotekerne må det være underordnet, hvilken form litteraturen publiceres i, trykt eller elektronisk. At det kommercielle salg af e-bøger skulle mindskes, fordi bibliotekerne også udlåner e-bøger, er der ikke belæg for, mener hun. Tværtimod trækker den ene aktør den anden med sig. 20

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, januar 2018

Statistik for anvendelsen af e-bøger, januar 2018 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 46.013 48.560 53.442 49.545 50.142 49.346 60.758 54.523 54.791 56.377 56.612 51.842 53.346 49.346 46.129 41.138 39.988

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, oktober 2017

Statistik for anvendelsen af e-bøger, oktober 2017 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 46.013 48.560 53.442 49.545 50.142 49.346 49.346 46.129 41.138 39.988 38.638 44.685 38.170 41.651 43.501 41.653 37.061

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, august 2019

Statistik for anvendelsen af e-bøger, august 2019 48.324 51.577 47.469 47.228 44.013 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 54.523 54.791 56.377 56.612 51.842 53.346 45.380 51103 45541 45.571 42.278 45.240

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, juli 2019

Statistik for anvendelsen af e-bøger, juli 2019 48.324 51.577 47.469 47.228 44.013 47.100 51.966 48.170 48.553 85.674 87.960 96.566 87.525 89.294 90.414 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 46.013 48.560

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, januar 2017

Statistik for anvendelsen af e-bøger, januar 2017 jan14 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 26.631 25.703 31.178 28.202 26.884 26.924 41.138 39.988 38.638 38.170 37.061 46.013 48.560 49.545 53.442 50.142 49.346 54.523 54.791 51.842 49.346 46.129

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Februar 2014

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Februar 2014 47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 44.165 52.188 48.069 100.257 137.179 178.443 219.659 264.078 315.084 360.385 405.279 453.795 501.882 546.047 77.989 69.641

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, september 2017

Statistik for anvendelsen af e-bøger, september 2017 jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 maj16 maj17 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 46.013 48.560 53.442

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Maj 2014

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Maj 2014 47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 44.165 52.188 48.069 49.837 46.200 47.201 100.257 137.179 178.443 150.094 219.659 196.294 264.078 243.495 315.084 360.385

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Januar 2014

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Januar 2014 59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 43.885 44.299 51.577 174.639 227.252 279.758 333.495 400.849 454.760 504.218 553.514 597.399 641.698 93.150 80.945 79.863 70.709

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2019

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2019 34.394 35.023 38.228 37.942 47.728 53.170 50.393 49.616 52.016 66.091 60.725 59.585 63.119 62.115 57.893 60.626 59.544 58.175 52.922 53.367 54.256 65.856 54.212 55.637 57.864 53.842 48.524 57.270 58.219

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk April 2013

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk April 2013 19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 183.271 51.475 234.746 58.173 292.919 65.438 358.357 87.972 446.329 74.407 520.736 73.550 594.286 86.670 680.956 54.254 735.210 54.158 789.368 59.665

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, november 2018

Statistik for anvendelsen af e-bøger, november 2018 Statistik for anvendelsen af ebøger, november 2018 Målingerne af antal lån samt unikke brugere indeholder tal for anvendelsen af apps og websitet. lån /akkumulerede lån fordelt på måneder. 1 1 100.000

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen August 2014

Statistik for anvendelsen af ereolen August 2014 43.885 44.299 59.665 55.599 52.613 52.506 53.737 49.458 49.296 53.911 51.577 48.324 47.469 47.228 44.013 48.410 50.280 59.375 67.354 65.078 93.150 80.945 79.863 70.709 71.628 75.220 82.182 83.015 100.758

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Juli 2013

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Juli 2013 19.010 Antal downlån 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 183.271 51.475 234.746 58.173 292.919 65.438 358.357 87.972 446.329 74.407 520.736 73.550 594.286 86.670 680.956 54.254 735.210 54.158

Læs mere

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Bilag 1. Kommunefordelinger Tabel 1 Faglig trivsel, fordeling af trivselsscore, pct., opdelt på kommuner, 2017 1,0-2,0 2,01-3,0 3,01-4,0 4,01-5,0 Antal svar Aabenraa

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, november 2017

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, november 2017 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728 53.170 50.393 49.616 52.016 66.091 60.725 59.585 63.119 62.115 57.893 60.626 59.544 58.175 52.922 53.367

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, juli 2019

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, juli 2019 52.188 48.069 49.837 46.200 47.201 50.043 70.057 67.771 67.932 74.857 73.458 68.994 90.090 102.780 96.558 97.334 167.432 176.514 167.449 169.539 34.394 35.023 38.228 37.942 47.728 53.170 50.393 49.616

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Maj 2014

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Maj 2014 59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 43.885 44.299 51.577 48.324 99.901 47.469 47.228 44.013 174.639 147.370 227.252 194.598 279.758 238.611 333.495 400.849 454.760

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, marts 2019

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, marts 2019 34.394 35.023 38.228 37.942 47.728 53.170 50.393 49.616 52.016 58.219 61.254 56.934 57.138 57.242 69.150 60.156 60.652 64.061 60.762 55.247 69.748 68.045 69.852 67.999 67.882 77.878 80.030 79.986 71.999

Læs mere

Sådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune

Sådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune Sådan kommer din bolig til at se ud Det betyder regeringens bolig-udspil fordelt på kommune Kilde: Skatteministeriet Ejendomsværdi Albertslund Billigere hus 1800000 28400 30400 31200 30400 800 0 19900

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk August 2012

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk August 2012 19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 54.764 51.475 58.173 65.438 87.972 74.407 Antal downlån 128.507 183.271 234.746 292.919 358.357 446.329 48.119 42.786 58.514 Antal besøg 86.156 86.556 77.353 72.962

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, januar 2018

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, januar 2018 jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 maj16 jul16 sep17 nov17 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Oktober 2012

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Oktober 2012 19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 51.475 58.173 65.438 87.972 74.407 73.550 86.670 183.271 Antal downlån 234.746 292.919 358.357 446.329 520.736 594.286 680.956 48.119 42.786 58.514

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk September 2012

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk September 2012 19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 51.475 58.173 65.438 87.972 74.407 73.550 Antal downlån 183.271 234.746 292.919 358.357 446.329 520.736 594.286 okt12 48.119 42.786 58.514 Antal

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, april 2017

Statistik for anvendelsen af e-bøger, april 2017 jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 31.178 41.138 39.988 38.638 46.013 48.560

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, september 2016

Statistik for anvendelsen af e-bøger, september 2016 jan14 feb14 mar14 apr14 maj14 jun14 jul14 aug14 sep14 okt14 nov14 dec14 jan15 feb15 mar15 apr15 maj15 jun15 jul15 nov15 apr16 jun16 jul16 aug16 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 26.631 25.703 31.178

Læs mere

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler.

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler. Andel med 5 eller Andel med 4 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 6 eller 6-9 måneders måneders Hele landet 14.257 51 % 5,5 3.243 61 % 2,9 2.045 60 % 3,0 2.802 60 % 3,0

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, august 2017

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, august 2017 jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 jul17 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728 53.170 50.393

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2017

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2017 jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 sep16 mar17 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728 53.170 50.393

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, september 2017

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, september 2017 jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 maj16 sep17 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728 53.170

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Privatskoleudvikling på kommuneniveau

Privatskoleudvikling på kommuneniveau Privatskoleudvikling på kommuneniveau Indhold 1) Stigning/fald i andel privatskolebørn i perioden 2003-2013 2) Andel privatskoleelever 2003-2013 3) Fremskrivning, ud fra de sidste 10 års udvikling, til

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen September 2014

Statistik for anvendelsen af ereolen September 2014 jan13 feb13 mar13 apr13 maj13 jun13 jul13 aug13 sep13 okt13 nov13 dec13 jan14 jul14 sep14 43.885 44.299 59.665 55.599 52.613 52.506 53.737 49.458 49.296 53.911 51.577 48.324 47.469 47.228 44.013 48.410

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen Juli 2014

Statistik for anvendelsen af ereolen Juli 2014 jan13 feb13 mar13 apr13 maj13 jun13 jul13 aug13 sep13 okt13 nov13 dec13 jul14 59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 43.885 44.299 51.577 48.324 99.901 47.469 47.228

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk November 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk November 2013 jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 107.487 138.294 137.179

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2013 jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 107.487 30.807 138.294 33.777 172.071 38.463 210.534 46.034 256.568 40.037 296.605 40.271 336.876 42.827 379.703 40.985 420.688 38.372 459.060 47.809 43.807 91.616 45.563

Læs mere

Passivandel kontanthjælp

Passivandel kontanthjælp Kontanthjælp Passivandel kontanthjælp Jul 2018 Randers 208 13,6 Skanderborg 28 14,4 Silkeborg 120 14,9 Egedal 32 17,9 Favrskov 35 18,2 Holbæk 209 19,3 Hjørring 123 21,3 Aabenraa 149 22,4 Greve 58 22,6

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog September 2014

Statistik for anvendelsen af Netlydbog September 2014 jan13 feb13 mar13 apr13 maj13 jun13 jul13 aug13 sep13 okt13 nov13 dec13 jan14 jul14 sep14 43.807 41.264 41.216 45.563 44.419 45.301 44.894 51.006 48.516 48.087 44.165 48.069 49.837 46.200 47.201 50.043

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Oktober 2013

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Oktober 2013 86.670 54.254 54.158 59.665 59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 174.639 227.252 279.758 333.495 400.849 454.760 504.218 553.514 680.956 735.210 789.368 109.377

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, september 2016

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, september 2016 jan14 feb14 mar14 apr14 maj14 jun14 jul14 aug14 sep14 okt14 nov14 dec14 jan15 feb15 mar15 apr15 maj15 jun15 jul15 aug15 okt15 jun16 aug16 sep16 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Januar 2013

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Januar 2013 nov11 dec11 jan12 feb12 mar12 apr12 maj12 jun12 jul12 aug12 dec12 19.010 24.494 Antal downlån 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 183.271 51.475 234.746 58.173 292.919 65.438 358.357 87.972 446.329

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk November 2013

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk November 2013 okt12 nov12 dec12 jan13 feb13 mar13 apr13 maj13 jun13 jul13 86.670 54.254 54.158 59.665 59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 43.885 174.639 227.252 279.758 333.495

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk December 2013

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk December 2013 okt12 nov12 dec12 jan13 feb13 mar13 apr13 maj13 jun13 aug13 nov13 86.670 54.254 54.158 59.665 59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 43.885 44.299 174.639 227.252

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2013 jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 107.487 91.616 138.294 137.179 172.071 178.443

Læs mere

Nøgletallene viser for en stor dels vedkommende både niveau og udvikling.

Nøgletallene viser for en stor dels vedkommende både niveau og udvikling. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Nøgletal på skoleområdet KL s bestyrelse har besluttet, at KL skal udarbejde et nyt nøgletalskoncept

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk August 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk August 2013 jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 107.487 91.616 138.294 137.179 172.071 178.443

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Juli 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Juli 2013 jan-12 mar- 12 mar- 13 37.383 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 107.487 91.616 138.294 137.179

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen

Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen N O T A T 11. oktober 2016 Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne

Læs mere

I bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

I bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A. N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- november måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne

Læs mere

N O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned

N O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne

Læs mere

Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018?

Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018? Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018? Indhold Figur 1.0 - Opvarmning af danske boliger med varmepumpe 3 Figur 2.0 - Interesse for grøn energi 6 Figur 3.0 - Grønt Flag Grøn Skole 7 Figur 4.0 -

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Tabel 1: Andel af nystartede elever i grundskolen, der er startet senere end indtræden af undervisningspligten, skoleår 2008/2009 og 2009/2010

Tabel 1: Andel af nystartede elever i grundskolen, der er startet senere end indtræden af undervisningspligten, skoleår 2008/2009 og 2009/2010 Undervisningsudvalget 2017-18 UNU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 361 Offentligt Departementet Afdelingen for Analyse, Grundskole og Internationale Forhold MIN: UNU alm. del - spm. 361 Frederiksholms

Læs mere

I bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

I bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A. N O T A T 25. april 2017 Undtagelser fra 225-timersreglen januar 2017 J.nr 17/04682 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne borgere i forbindelse med

Læs mere

Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet

Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet 1 - Borgmesterbrev om nyeste nøgletal på skoleområdet. Hører til journalnummer: 17.01.00-A00-31-16 Til borgmesteren Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet KL s bestyrelse

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen kan ske til kontaktpersonen

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer

LO s jobcenterindikatorer 1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Sygefravær blandt ansatte i kommunerne Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen

Læs mere

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Unge uden uddannelse eller beskæftigelse

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Unge uden uddannelse eller beskæftigelse Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Unge uden uddannelse eller beskæftigelse Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2012

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2012 37.383 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 107.487 138.294 172.071 210.534 256.568 296.605 336.876 379.703 420.688 459.060 53.444 49.802 45.839 46.149

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 306 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 306 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 306 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2012

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2012 37.383 37.383 35.261 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 72.644 107.487 138.294 172.071 210.534 256.568 296.605 336.876 53.444 49.802 45.839 46.149 47.913 52.807 59.176 56.703 63.216 127.691

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler

Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler Denne undersøgelse for 3F Byggegruppen bygger på en rundspørge til kommunerne, der har svaret på, om de anvender arbejds- og uddannelsesklausuler

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Inklusionsgrad Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Dette notat giver overblik over andelen af elever i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. 95,2 procent

Læs mere

Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner

Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner 22. januar 2019 Akutbolig.dk har undersøgt kvadratmeterpriserne på lejeboliger i landets 98 kommuner for at klarlægge landets dyreste og billigste kommuner

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere