SKOLERS TRANSPORT AF ELEVER TIL KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SKOLERS TRANSPORT AF ELEVER TIL KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER"

Transkript

1 SKOLERS TRANSPORT AF ELEVER TIL KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER En kortlægning af nationale erfaringer fra skoler, kommuner, kulturinstitutioner og andre eksterne læringsmiljøer PIXI-UDGAVE NATIONALT NETVÆRK AF SKOLETJENESTER, 2015

2 INDHOLD Om denne publikation...2 Overordnet konklusion...3 Del 1: Offentlig transport...5 Del 2: Logistik ifbm. transport...7 Del 3: Læring under transport...8 Del 4: Geografiske forskelle...9 Del 5: Transportløsninger...11 Del 6: Bidrag til løsninger...13 Denne publikation er en pixi-udgave af kortlægningen Skolers transport af elever til kulturinstitutioner og eksterne læringsmiljøer - En kortlægning af nationale erfaringer fra skoler, kommuner, kulturinstitutioner og andre eksterne læringsmiljøer. Kortlægningen kan læses i sin fulde længde på Kortlægningen er udarbejdet af Nationalt netværk af skoletjenesters projektgruppe bestående af projektledere Marie Damsgaard Andersen og Maria Kangas Christensen samt projektmedarbejdere Marie Festersen Andersen og Maria Havgry. Kortlægningen er udarbejdet for Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling og Kulturministeriet. Nationalt netværk af skoletjenester Gyldenløvesgade sal 1600 København V Forsidefoto: Istock

3 OM DENNE PUBLIKATION Denne publikation er en pixi-udgave af kortlægningen Skolers transport af elever til kulturinstitutioner og eksterne læringsmiljøer udarbejdet af Nationalt netværk af skoletjenester i Kortlægningen samler nationale erfaringer fra skoler, kommuner, kulturinstitutioner og eksterne læringsmiljøer med relevans for samarbejdet mellem disse aktører. Denne publikation præsenterer kortlægningens vigtigste resultater. Først præsenteres kortlægningens overordnede konklusion, hvorefter den suppleres med delkonklusioner med tilhørende anbefalinger til forskellige aktører. BAGGRUND I foråret 2013 besluttede kulturministeren i samarbejde med børne- og undervisningsministeren at understøtte samarbejdet mellem skoler og kulturinstitutioner. Formålet var at styrke anvendelsen af kulturinstitutionernes læringsressourcer i skolernes undervisning. Der blev i denne forbindelse vedtaget at etablere et tre-årigt koordinerende netværk af skoletjenester kaldet Nationalt netværk af skoletjenester. Nationalt netværk af skoletjenester blev etableret i 2013 og igangsatte arbejdet i Som en del af opdraget skal Nationalt netværk af skoletjenester afdække og formidle praksiseksempler og erfaringer fra hele landet med relevans for samarbejdet mellem skoleverdenen, kommuner, kulturinstitutioner og andre eksterne læringsmiljøer. Denne publikation er en pixi-udgave af den anden kortlægning i rækken, der følger den første kortlægning Kommunernes understøttelse af kulturinstitutionernes undervisning, der blev publiceret i FORMÅL Transport af elever kan være en begrænsende faktor i forhold til skolernes muligheder for at benytte sig af undervisningstilbud på kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer. Fra formelle samarbejder og daglig dialog er det Nationalt netværk af skoletjenesters erfaring, at transportudfordringen ofte italesættes som en afgørende begrænsende faktor af aktører fra såvel kulturinstitutioner som kommuner og skoleverdenen. Opmærksomhed på udfordringen er at finde hos både de udførende lærere og undervisere fra kulturinstitutioner samt på lederniveau og politisk niveau. Transport af elever kommer således til at fremstå som en udfordring i forhold til realiseringen af Den åbne skole. Selvom udfordringer med transport ofte italesættes i forbindelse med realiseringen af Den åbne skole, er der ikke lavet systematiske eller nationalt dækkende kortlægninger af skolernes erfaringer med transport af elever til og fra undervisning på kulturinstitutioner og andre eksterne læringsmiljøer. Det vides derfor ikke, hvor store transportudfordringerne reelt er, hvilken betydning transportudfordringerne har for skolernes brug af kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer, og hvordan de bliver løst i praksis. Formålet med denne kortlægning er således at kvalificere de forestillinger, forskellige aktører gør sig omkring skolernes transportudfordringer, ved at afdække, hvordan skolerne reelt transporterer deres elever, og hvilke udfordringer de oplever i denne forbindelse. Kortlægningen identificerer desuden en række transportløsninger, der har til hensigt at imødekomme skolernes transportudfordringer, hvilket forhåbentlig kan inspirere til hensigtsmæssige måder at løse de transportudfordringer, som skolerne oplever i forbindelse med realiseringen af Den åbne skole. Nationalt netværk af skoletjenester belyser med denne kortlægning: Hvilke transportformer landets skoler gør brug af, når de transporterer elever til og fra undervisning på kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer? Hvilke udfordringer og muligheder landets skoler oplever i forbindelse med brugen af forskellige transportformer? Hvordan skolernes transportudfordringer forsøges løst gennem forskellige transportløsninger? Hvilke regionale forskelle der gør sig gældende, hvad angår transport af skoleelever? METODE Datamaterialet til denne kortlægning er indsamlet ved en kombination af kvalitative og kvantitative metoder, henholdsvis en spørgeskemaundersøgelse blandt landets folkeskoleledere samt enkeltinterviews med henholdsvis grundskolelærere og bidragsydere til transportløsninger. TRANSPORT AF ELEVER 2

4 OVERORDNET KONKLUSION Gode transportmuligheder har betydning for omfanget af skolernes brug af undervisningstilbud på kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer, men transportmulighederne er ikke en altafgørende faktor for skolernes brug af disse undervisningstilbud. BETYDNINGEN AF SKOLERNES GEOGRAFISKE PLACERING Kortlægningens orverordnede konklusion handler blandt andet om sammenhængen mellem skoleledernes vurdering af deres skoles geografiske placering og omfanget af skolernes brug af undervisningstilbud på kulturinstitutioner/ eksterne læringsmiljøer, hvilket ses i figuren herunder. Af figuren ser vi, at andelen af skoler, hvor eleverne kom ud til undervisning på kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer fire gange eller derover, er større, jo bedre skolen er placeret geografisk i forhold til relevante kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer. Dette indikerer altså, at skolernes geografiske placering har betydning for, hvor ofte skolens elever kommer ud til undervisning på kulturinstitutioner og andre eksterne læringsmiljøer. Dette kan blandt andet skyldes, at de skoler, der i mindre grad er godt placeret i forhold til relevante kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer, ikke har adgang til gode transportmuligheder, der kan opveje skolens geografiske placering. Derudover kan det tænkes, at skolelederne, i deres besvarelse af, hvor godt deres skole er placeret geografisk, har taget højde for, om de har gode transportmuligheder til rådighed, hvilket dermed kan have påvirket deres svar. Skolernes geografiske placering i forhold til relevante kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer sammenholdt med hvor meget eleverne kommer ud til undervisning 4 gange eller derover 2-3 gange Én gang eller derunder I høj grad godt placeret (N = 66) 42% 42% 15% I nogen grad godt placeret (N = 154) 31% 52% 18% I mindre grad godt placeret (N = 152) 20% 48% 32% Slet ikke godt placeret (N = 47) 11% 51% 38% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Kilde: Nationalt netværk af skoletjenesters spørgeskema til skoleledere, Note: Figuren baserer sig på besvarelser fra spørgsmålene Hvor mange gange vurderer du, at din skoles elever i gennemsnit kom ud til undervisning på en kulturinstitution/eksternt læringsmiljø i skoleåret 2014/2015? og I hvilken grad er din skole godt placeret geografisk i forhold til de kulturinstitutioner/ eksterne læringsmiljøer, I ønsker at benytte?. 3 TRANSPORT AF ELEVER

5 Skolernes brug af undervisningstilbud på kulturinstitutioner og andre eksterne læringsmiljøer fordelt på region 4 gange eller derover 2-3 gange Én gang eller derunder Region Hovedstaden (N = 97) 42% 52% 6% Region Syddanmark (N = 100) 27% 42% 31% Region Nordjylland (N = 56) 27% 41% 32% Region Midtjylland (N = 112) 19% 52% 29% Region Sjælland (N = 59) 14% 56% 31% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Kilde: Nationalt netværk af skoletjenesters spørgeskema til skoleledere, Note: Figuren baserer sig på besvarelser fra spørgsmålet Hvor mange gange vurderer du, at din skoles elever i gennemsnit kom ud til undervisning på en kulturinstitution/eksternt læringsmiljø i skoleåret 2014/2015?. REGIONALE FORSKELLE Ser vi på de regionale forskelle i, hvor ofte skolernes elever kommer ud til undervisning på kulturinstitutioner og andre eksterne læringsmiljøer, bliver det igen tydeligt, at tilstedeværelsen af gode transportmuligheder har betydning for omfanget af skolernes brug af undervisningstilbud på kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer. I figuren herover ser vi, at cirka halvdelen af eleverne på nationalt plan kom ud til undervisning på kulturinstitutioner/ eksterne læringsmiljøer mellem to og tre gange sidste skoleår, men at der er forholdsvis store forskelle på, hvor ofte eleverne kom ud inden for samme geografiske område. Det ses også, at knap en tredjedel af alle elever på nationalt plan i gennemsnit kun fik undervisning på kulturinstitutioner/ eksterne læringsmiljøer én gang eller derunder sidste skoleår. At ovenstående figur ser vi blandt andet, at Region Hovedstaden, der har det mest omfattende offentlige transportnet, har en væsentlig højere frekvens af undervisning på kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer end de øvrige regioner. Dette indikerer, at tilgængeligheden af gode offentlige transportmuligheder kan have betydning for, hvor ofte eleverne kommer ud til undervisning på kulturinstitutioner/ eksterne læringsmiljøer. At eleverne i Region Hovedstaden kommer oftere ud end elever i de øvrige regioner, kan dog også skyldes andre faktorer, f.eks. at der er en større koncentration af relevante kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer i Region Hovedstaden end i de øvrige regioner. At gode transportmuligheder ikke er en altafgørende faktor for skolernes brug af undervisningstilbud på kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer, kommer blandt andet til udtryk i skoleledernes besvarelser af hvor ofte deres elever kom ud til undervisning. Selv blandt de skoleledere, der vurderer, at deres skoler slet ikke er godt placeret geografisk i forhold til relevante kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer, angiver 62 %, at deres elever kommer ud til undervisning to gange eller mere på et år. Det tyder på, at skolerne er gode til at finde løsninger på udfordringerne f.eks. ved at bruge forældrekørsel eller ved at vælge undervisningstilbud på kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer i lokalområdet. Denne overordnede konklusion suppleres med en række delkonklusioner og anbefalinger, der kan læses på de følgende sider. TRANSPORT AF ELEVER 4

6 DEL 1 OFFENTLIG TRANSPORT Offentlig transport er den transportform, der både anvendes af flest skoler og anvendes hyppigst. Fokus på at forbedre skolernes forhold i den offentlige transport vil derfor have størst betydning for skolerne sammenlignet med en forbedring af de øvrige transportformer. Kortlægningen viser, at offentlig transport er den mest anvendte transportform blandt skolerne til transport af elever til og fra undervisning på kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer. 97 % af skolelederne angiver, at de i skoleåret 2014/2015 benyttede offentlig transport til at transportere deres elever, og 63 % af disse skoleledere angiver, at de brugte transportformen ofte. Sammenlignet med de andre transportformer skolerne gør brug af, som ses i figuren herunder, er offentlig transport således den transportform, der anvendes hyppigst. Skolernes brug af transportformer til transport af elever til og fra undervisning på kulturinstitutioner og andre eksterne læringsmiljøer OMe Af og Ol eller sjældent Offentlig transport (N = 389) 63% 38% Skolebus (N = 156) 32% 68% Cykel (N = 344) 27% 73% Gåben (N = 293) 19% 81% Bus fra privat busselskab (N = 317) 16% 84% Forældrekørsel (N = 235) 7% 93% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Kilde: Nationalt netværk af skoletjenesters spørgeskema til skoleledere, Note: Figuren baserer sig på besvarelser fra spørgsmålet Hvor ofte brugte din skole (TRANSPORTFORM) til at transpotere elever til og fra undervisning på kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer i skoleåret 2014/2015?. 5 TRANSPORT AF ELEVER

7 Brugen af offentlig transport til at transportere eleverne til og fra undervisning på kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer er dog forbundet med en række udfordringer for skolerne, der både relaterer sig til økonomi, logistik og tidsforbrug. Da det er dyrt for skolerne at købe billetter til hver enkelt elev, når der rejses med den offentlige transport, benytter mange skoler sig af kollektive betalingsformer, dvs. rabatordninger der er målrettet skoler, institutioner eller andre større grupper. De er for eksempel eksempel gruppebillet, skolekort, turkort, udflugtsbillet eller lignende. Ofte gælder der særlige betingelser for skolernes rejse med disse rabatordninger, men hvilke betingelser, der opstilles, varierer meget fra trafikselskab til trafikselskab. En betingelse, der dog ofte gør sig gældende, er, at skolerne kun må rejse i et ANBEFALINGER begrænset tidsrum midt på dagen. Det kan skabe logistiske udfordringer for lærerne, når de planlægger transporten af elever til og fra undervisningstilbud på kulturinstitutioner/ eksterne læringsmiljøer, der ofte er planlagt til at begynde på et bestemt tidspunkt. I forhold til tidsforbruget i forbindelse med brug af offentlig transport oplever både ledere og lærere, at selve transporttiden kan være lang blandt andet på grund af mange skift eller ventetid mellem forskellige transportmidler, og nogle ANBEFALINGER gange kræver rejser med skoleklasser i den offentlige transport, at læreren forud for rejsen booker plads, hvilket også Skoleverdenen kan være tidskrævende. Alt i alt er der altså mange forskelligartede Vær opmærksom udfordringer på at udnytte på det spil læringspotentiale, i forbindelse med skolernes der ligger brug i af transportsituationen, offentlig til og at tag transportere elever overvejelserne, til og fra undervisning når på vælges kulturinstitutioner transportform. det med i og andre eksterne læringsmiljøer. Kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer vær opmærksom på, hvor meget transporten fylder for både elever og lærere, når de skal benytte undervisning på kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer. Overvej, hvordan transporttiden kan spille sammen med den udbudte undervisning, f.eks. ved at udvikle forslag til aktiviteter og øvelser, der kan gennemføres under transporten og understøtte undervisningen. Aktører bag transportløsninger Vær opmærksom på, om potentialerne for at udnytte læringsperspektiverne i forbindelse med brugen af den konkrete transportløsning udnyttes. Da brugen af offentlig transport er så udbredt over hele landet, vil en forbedring af vilkårene for brugen af den have størst betydning for skolerne som helhed sammenlignet med en forbedring af de øvrige transportformer. Det er interessant i denne sammenhæng, at økonomien ikke fremhæves som den største udfordring ved brug af den offentlige transport, men derimod som en udfordring, der har lige så stor betydning som udfordringer relateret til logistik og tidsforbrug. Overordnet set er den offentlige transport den transportform, hvor faktorerne økonomi, logistik og tidsforbrug vurderes som mest ligeværdige udfordringer, sammenlignet med de øvrige transportformer. For aktører bag transportløsninger (eksisterende såvel som fremtidige): Vær opmærksom på, om de transportløsninger, der involverer brug af offentlig transport, retter fokus på, hvordan skolernes adgang til denne transportform kan forbedres. En forbedring af skolernes adgang til den offentlige transport, vil komme flest skoler til gode sammenlignet med andre transportformer. Ved forbedring af adgangen til brug af offentlig transport er det vigtigt, at der ikke kun fokuseres på at reducere prisen, men i lige så høj grad på at minimere udfordringer med logistik og tidsforbrug. TRANSPORT AF ELEVER 6

8 DEL 2 LOGISTIK IFBM. TRANSPORT Logistik i forbindelse med transport har stor betydning, både når lærere vælger hvilke undervisningstilbud, de vil gøre brug af på kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer, og når de skal vælge hvilken transportform, de skal benytte for at komme derhen. Kortlægningens data indikerer, at logistiske udfordringer har stor betydning for lærernes overvejelser, både når de skal vælge undervisningstilbud, og når de skal vælge transportform. Skoledagens længde, og det tidsrum den finder sted i, har for eksempel stor indflydelse på lærernes valg og planlægning af undervisning på kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer, og dermed også på deres valg af transportform. De logistiske udfordringer handler for lærerne bl.a. om, at hverken elever eller lærere må komme for sent tilbage til skolen pga. andre forpligtigelser, men også sammenhængen mellem elevernes mødetid og mulig afgangstid kan skabe unødig ventetid. Usikkerhed om afgangstider og om, hvorvidt klassen kan risikere at strande på en destination, fylder hos lærerne. De logistiske udfordringer kan have betydning for, hvilke transportformer lærerne anser som mulige at anvende, og dermed også for hvilke transportformer, de fravælger. Man har den her tidsfaktor, at man skal nå tilbage til lige præcis 12.30, for der går toget Lærer, Sjælland Særligt i forhold til brugen af offentlig transport knytter der sig logistiske udfordringer for skolerne, hvilket ofte er forbundet med den betalingsform, der benyttes. Til flere af de rabatordninger, der findes i den offentlige transport landet rundt, er der som tidligere nævnt knyttet nogle bestemte betingelser for skolernes rejser. Her er der særligt restriktioner på, hvilket tidsrum skolerne må rejse med den offentlige transport i, og det skaber logistiske udfordringer for skolerne. Vi gik til stationen. Det der HT-kort gælder jo først fra kl. 9, så nu når man møder i skole kl. 8, og man skal være et sted halv ti, så er det noget med lige at passe ind, hvordan kommer vi derhen Lærer, Sjælland Selve billetkøbet, afgangs- og transporttider samt usikkerhed omkring plads og forsinkelser er logistiske udfordringer, der er forbundet med brugen af offentlig transport. Hvad angår andre transportformer, f.eks. brug af gåben eller cykel, knytter de logistiske udfordringer sig til afstanden til kulturinstitutionerne/de eksterne læringsmiljøer, mens forældrekørsel for eksempel er forbundet med logistiske udfordringer i forhold til at arrangere selve kørslen. Logistiske udfordringer spiller altså en betydelig rolle i forhold til skolernes anvendelse af transport til og fra undervisningstilbud på kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer. Du kan læse mere om de logistiske udfordringer, der knytter sig til skolernes brug af de forskellige transportformer, i den fulde kortlægningsrapport. ANBEFALINGER For aktører bag transportløsninger (eksisterende såvel som fremtidige): Vær opmærksom på, at skolernes logistiske udfordringer ved brug af transportløsningen kan minimeres ved f.eks. at gøre tidspunkter for anvendelsen af transportløsningen så fleksible som muligt. 7 TRANSPORT AF ELEVER

9 DEL 3 LÆRING UNDER TRANSPORT For eleverne er der et stort læringspotentiale forbundet med transport til og fra undervisningstilbud på kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer, og lærerne tager højde for, hvilken læring de forskellige transportformer kan bidrage til. Kortlægningen viser, at både skoleledere og særligt lærere har opmærksomhed på det læringspotentiale der er forbundet med transporten til og fra kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer. Transporten er ikke bare medvirkende til at opdrage og danne eleverne, den kan også medvirke til at styrke deres sociale relationer. Samtidig lærer eleverne de regler, der er forbundet med brug af de enkelte transportformer. For eksempel lærer eleverne færdselsregler i forbindelse med cykling og regler for opførsel i det offentlige rum, når de rejser med den offentlige transport....det er også det med at tage ud sammen og opleve verden sammen, og se ham der den hjemløse. Alle de her små oplevelser, som man også ser. Der er et dannende og opdragende element i det at skulle begå sig i det offentlige rum Lærer, Sjælland Samtidig med at eleverne lærer regler, der er forbundet med brugen af forskellige transportformer, får de konkret erfaring med brugen af selve transportformen, så de på sigt kan benytte den på egen hånd. Børnene får en eller anden fornemmelse for at rejse, en realistisk rejse. Det giver også et eller andet med i bagagen, noget de kan tage med senere hen. Så kan man ligesom forberede dem på, hvordan det er at rejse, ud over når man bliver afleveret i en bus helt ved døren Lærer, Sjælland ANBEFALINGER For skoleverdenen: Vær opmærksom på at udnytte det læringspotentiale, der ligger i transportsituationen, og tag det med i overvejelserne, når der vælges transportform. For kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer: Vær opmærksom på, hvor meget transporten fylder for både elever og lærere, når de skal benytte undervisningstilbud. Overvej, hvordan transporttiden kan spille sammen med den udbudte undervisning f.eks. ved at udvikle forslag til aktiviteter og øvelser, der kan gennemføres under transporten, og som dermed kan understøtte undervisningen. For aktører bag transportløsninger: Vær opmærksom på, om læringspotentialer i forbindelse med brugen af den konkrete transportløsning udnyttes. TRANSPORT AF ELEVER 8

10 DEL 4 GEOGRAFISKE FORSKELLE I landets fem regioner er der stor forskel på, hvilke udfordringer skolerne oplever med transport af deres elever til og fra undervisningstilbud på kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer, og skolernes transportudfordringer kalder derfor på forskellige løsninger alt afhængig af, hvor de er placeret geografisk. Kortlægningen viser, som tidligere nævnt, store regionale forskelle i, hvor mange gange eleverne kommer ud til undervisning på kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer i løbet af et skoleår. Dette relaterer sig blandt andet til skolernes geografiske placering i forhold til relevante kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer, hvilket vi ser i figuren herunder. Skoleledernes vurdering af skolens geografiske placering i forhold til relevante kulturinstitutioner/ eksterne læringsmiljøer fordelt på region I høj eller nogen grad godt placeret I mindre grad eller slet ikke godt placeret Region Hovedstaden (N = 101) 86% 14% Region Midtjylland (N = 116) 49% 51% Region Syddanmark (N = 103) 44% 56% Region Sjælland (N = 60) 40% 60% Region Nordjylland (N = 56) 34% 66% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Kilde: Nationalt netværk af skoletjenesters spørgeskema til skoleledere, Note: Figuren baserer sig på besvarelser fra spørgsmålet I hvilken grad er din skole godt placeret geografisk i forhold til de kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer i ønsker at benytte?. 9 TRANSPORT AF ELEVER

11 Kortlægningen viser endvidere, at der er store regionale forskelle på, hvilke transportformer, skolerne bruger, samt hvor ofte de anvender dem. Selvom offentlig transport er den transportform, der anvendes af den største andel af skolerne, er der stadig store regionale forskelle på, hvor ofte transportformen bruges, hvilket også gælder de øvrige transportformer. Hvor f.eks. kun 9 % af skolerne i Region Nordjylland ofte gør brug af gåben til at transportere elever til og fra undervisning på kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer, gør det samme sig gældende for hele 31 % af skolerne i Region Syddanmark. Dette viser, at de geografiske forskelle har betydning, når man skal vurdere, hvor hensigtsmæssige de forskellige transportformer er for de enkelte skoler, herunder hvilke typer af udfordringer de forskellige regioner oplever med transportformerne. Ud over offentlig transport, som en meget stor del af skolerne bruger, er det altså ikke muligt at identificere én anden transportform, som alle skoler vil få ligeværdig glæde af at få styrket. Styrkelse af forskellig transportformer vil have forskellig betydning i forskellige dele af landet. Det er vigtigt at påpege, at de regionale forskelle, der er observeret i denne undersøgelse, ikke kan bruges som argument for ensartethed inden for den enkelte region. Hvad der kendetegner de forskelle, der gør sig gældende indenfor hver region om der f.eks. er forskelle mellem by og land, befolkningstæthed eller noget tredje - har ikke været muligt at undersøge inden for rammerne af denne kortlægning. Du kan læse mere om de forskellige regioners karakteristika, i den fulde kortlægningsrapport. ANBEFALINGER For aktører bag transportløsninger (eksisterende såvel som fremtidige): Vær opmærksom på, at én transportløsning ikke nødvendigvis kan løse alle skolernes transportudfordringer, og tag højde for regionale karakteristika, når der udvikles løsninger. Foto: Dorte Vind TRANSPORT AF ELEVER 10

12 DEL 5 EKSISTERENDE TRANSPORTLØSNINGER Eksisterende transportløsninger er eksempler på måder hvorpå forskellige aktører forsøger at imødekomme skolernes transportudfordringer. En transportløsning er en fuld eller delvis finansiering af transport af skolelever til og fra undervisning på kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer. Finansieringen foregår ved, at der enten gives økonomiske midler til transport, eller ved at der stilles gratis transport til rådighed. Bidragsyderne kan f.eks. være en kommune eller en kulturinstitution. Kortlægningens resultater peger på, at prisen på transport har betydning for, hvor ofte eleverne kommer ud til undervisning på kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer. En god transportløsning skal dog ikke kun være billig eller gratis for skolerne, men også tage højde for logistik og tidsforbrug, for at anvendeligheden øges. PRISENS BETYDNING Af kortlægningen fremgår det, at 79 % af de skoleledere, der vurderer, at deres elever fik mindre undervisning på kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer i skoleåret 2014/2015, end de burde have haft, angiver prisen på transport som en af grundene hertil. I figuren herunder ser vi fordelingen af skoleledere, der angiver prisen på transport som en grund til, at deres elever fik mindre undervisning på kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer, end de burde have haft (79 %), samt de skoleledere der ikke har angivet prisen på transport som en grund (21 %). 21% 79% Har angivet prisen på transport som grund Kilde: Nationalt netværk af skoletjenesters spørgeskema til Har IKKE angivet prisen på transport som grund skoleledere, 2015 (N = 159). At transporten til kulturinstitutionerne/de eksterne læringsmiljøer er for dyr for skolerne, er således i høj grad en medvirkende faktor til, at eleverne får mindre undervisning uden for skolen, end de burde have haft. Ofte kræver undervisningstilbud på kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer en større eller mindre egenbetaling fra skolerne, og hertil kommer udgifter til transport af eleverne, hvilket samlet set udgør en væsentligt udgift for skolerne. Særligt lærerne oplever at måtte tage hensyn til økonomi, når de planlægger undervisning på kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer. Prisen betyder ufattelig meget. I andre sammenhænge der er jeg ligeglad med priser, men i skoleregi der er prisen et meget vigtigt parameter. Vi får det her lille beløb per klasse per år, som vi så kan bruge til ekskursioner og ting og sager, og hvis vi er heldige, så rækker det til to ekskursioner. Vi skal både betale entre ( ) transport kommer oven i Lærer, Jylland 11 TRANSPORT AF ELEVER

13 EKSISTERENDE TRANSPORTLØSNINGER Flere kommuner, kulturinstitutioner og andre aktører har udviklet forskellige løsninger for at imødekomme skolernes økonomiske udfordringer i forbindelse med transport af deres elever til og fra undervinsing på kulturinstitutioner/ eksterne læringsmiljøer. Disse løsninger har vi valgt at betegne transportløsninger. Transportløsninger er forskellige måder at hjælpe skolerne på ved f.eks. at give økonomiske midler til transport eller ved, at der stilles gratis transportmidler til rådighed f.eks. en skolebus eller en kulturbus. EKSEMPLER PÅ TRANSPORTLØSNINGER Udfordringer med tidsforbrug relaterer sig blandt andet til lange transporttider, samt tidsforbrug i forbindelse med planlægning af transporten eller i forbindelse med ansøgning om midler til at dække transportudgifter. En god transportløsning, uanset om der f.eks. er tale om en pulje med penge, en kulturbus eller noget helt tredje, er altså en løsning, der både er billig eller gratis og ikke kræver for meget administrativt arbejde og tid for skolerne. Hvis ikke alle parametre tænkes ind i den enkelte transportløsning, risikerer man, at det ene parameter bliver en hindring for transportløsningens anvendelighed. I den fulde kortlægningsrapport kan du både se flere eksempler på transportløsninger samt læse detaljerede beskrivelser af dem. Museum Vestjællands Kulturbus Skoler i en række af Vestsjællands kommuner kan ansøge om at bruge Kulturbussen i forbindelse med besøg på udvalgte kulturinstitutioner. Esbjerg Kommunes kulturpas Alle kommunens klasser er garanteret fire gratis rejser pr. skoleår med udvalgt offentlig transport. ANBEFALINGER Skive Kommunes Skoleverdenen Åben skole-konto Skive Kommunes Vær opmærksom folkeskoler på at kan udnytte søge om det midler til at der dække ligger transportudgifter, i transportsituationen, der relaterer og tag det med i læringspotentiale, sig til realiseringen overvejelserne, af Den når åbne der skole. vælges transportform. Kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer vær opmærksom på, hvor meget transporten fylder Selvom vi ser, at økonomi i forbindelse med transport af for både elever og lærere, når de skal benytte undervisning på kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer. elever har en særligt fremtrædende betydning i forhold til skolernes anvendelse af undervisningstilbud på kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer, er det vigtigt, at trans- Overvej, hvordan transporttiden kan spille sammen med den udbudte undervisning, f.eks. ved at udvikle portløsninger ikke kun har fokus på at minimere skolernes forslag til aktiviteter og øvelser, der kan gennemføres omkostninger ved at transportere elever til kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer. Kortlægningen viser under transporten og understøtte undervisningen. nemlig, at det er en blanding af mange faktorer, der har betydning, når skolerne anvender forskellige transportformer. I Aktører bag transportløsninger Vær opmærksom på, om potentialerne for at udnytte forhold til skolernes udfordringer med brugen af forskellige læringsperspektiverne i forbindelse med brugen af transportformer vurderes økonomi, logistik og tidsforbrug den konkrete transportløsning udnyttes. som stort set ligeværdige udfordringer for transport af elever til kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer, afhængig af hvilken transportform, der gøres brug af. Logistiske udfordringer dækker f.eks. over udfordringer med store geografiske afstande eller udfordringer i forbindelse med planlægning af transporten. ANBEFALINGER For aktører bag transportløsninger (eksisterende såvel som fremtidige): Vær opmærksom på at undersøge, i hvor høj grad den konkrete transportløsning bidrager til løsning af både økonomiske, logistiske og tidsmæssige udfordringer og samtidig ikke skaber nye udfordringer for skolerne. Dette kan f.eks. gøres gennem en evaluering eller en forundersøgelse, der bl.a. undersøger lærernes (forventede) arbejdsprocesser i forbindelse med brug af transportløsningen. Efterfølgende anbefales det at fokusere på at optimere de mest begrænsende faktorer. Til inspiration for dette, kan der tages udgangspunkt i følgende spørgsmål: Økonomi: Er eventuel egenbetaling for skoler forenelig med deres budgetter? Logistik: Hænger tidsrummet for brugen af transportløsningen sammen med skoledagens udstrækning og kulturinstitutionerne/de eksterne læringsmiljøers åbningstider? Hvor krævende er booking/billetkøb? Er der usikkerhed forbundet med reservation af transporten? Kan transportløsningen bruges til alle de udflugtsmål, der er relevante for læreren? Hvordan sikres det, at lærerne på skolerne har kendskab til transpotløsningen? Tidsforbrug: Hvor lang tid tager transporten af eleverne? Hvor lang tid skal læreren bruge på forberedende arbejde f.eks. booking eller ansøgning? TRANSPORT AF ELEVER 12

14 DEL 6 BIDRAG TIL LØSNINGER Skolernes transportudfordringer er forskelligartede, og omfatter blandt andet både udfordringer med økonomi, logistik og tidsforbrug. Derfor kræver skolernes transportudfordringer bidrag fra mange forskellige aktører for at blive løst. Både eksterne aktører såvel som skolerne selv kan medvirke til at løse skolernes transportudfordringer. Kortlægningen viser, som tidligere nævnt, at der findes et bredt udvalg af transportløsninger, der kan medvirke til at imødekomme nogle af de udfordringer, skolerne oplever i forbindelse med transport af deres elever til og fra undervisning på kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer. Disse transportløsninger er både drevet af kommunale såvel som private aktører f.eks. Skive Kommune, der tilbyder kommunens skoler økonomiske midler fra en Åben skole-konto, eller Museum Vestjælland, der i samarbejde med en privat fond tilbyder skoler gratis transport med en kulturbus. Selvom disse transportløsninger er fordelagtige for skolerne, er der også udfordringer, der kan løses internt på skolen. Som tidligere nævnt spiller logistiske udfordringer ofte en stor rolle, når skolerne skal transportere elever til og fra undervisning på kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer, og kortlægningen viser eksempler på, hvordan nogle skoler selv forsøger at imødekomme disse udfordringer. Det gør de f.eks. ved at skabe et cykelberedskab med ekstra cykler og cykelhjelme, der skal lette de logistiske udfordringer, der ofte er forbundet med transport på cykel. Vi har faktisk sådan et lille beredskab af lånecykler. Vi har for eksempel også hjelme til dem, der glemmer det, for vi cykler ikke uden hjelme, men det sker jo, at der er nogen, der glemmer det Lærer, Fyn ANBEFALINGER For skoler: Vær opmærksom på, at skolen selv kan bidrage til anvendeligheden af lokale transportløsninger ved at udvikle understøttende procedurer og praksisser. For kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer: Vær opmærksom på, at I kan samarbejde med både skoler, kommuner og private aktører om at stille transportformer til rådighed. Foto: Dorte Vind TRANSPORT AF ELEVER 13

SKOLERS TRANSPORT AF ELEVER TIL KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER

SKOLERS TRANSPORT AF ELEVER TIL KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER SKOLERS TRANSPORT AF ELEVER TIL KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER En kortlægning af nationale erfaringer fra skoler, kommuner, kulturinstitutioner og andre eksterne læringsmiljøer NATIONALT

Læs mere

MÅL FOR ELEVERS LÆRING

MÅL FOR ELEVERS LÆRING MÅL FOR ELEVERS LÆRING VED SKOLERS BRUG AF UNDERVISNINGSTILBUD PÅ KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER En kortlægning af nationale erfaringer fra skoler, kommuner, kulturinstitutioner og andre

Læs mere

ERFARINGER FRA STØTTEDE SAMARBEJDSPROJEKTER PIXI-UDGAVE

ERFARINGER FRA STØTTEDE SAMARBEJDSPROJEKTER PIXI-UDGAVE ERFARINGER FRA STØTTEDE SAMARBEJDSPROJEKTER MELLEM SKOLER, KOMMUNER, KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER En kortlægning af nationale erfaringer fra skoler, kommuner, kulturinstitutioner og andre

Læs mere

SAMARBEJDER OG PARTNERSKABER MELLEM SKOLER, KOMMUNER, KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER

SAMARBEJDER OG PARTNERSKABER MELLEM SKOLER, KOMMUNER, KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER SAMARBEJDER OG PARTNERSKABER MELLEM SKOLER, KOMMUNER, KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER En kortlægning af nationale erfaringer fra skoler, kommuner, kulturinstitutioner og andre eksterne læringsmiljøer

Læs mere

Danskernes holdning til kollektiv transport. Undersøgelse af danskernes holdning til, brug af og tilfredshed med den kollektive transport.

Danskernes holdning til kollektiv transport. Undersøgelse af danskernes holdning til, brug af og tilfredshed med den kollektive transport. Danskernes holdning til kollektiv transport Undersøgelse af danskernes holdning til, brug af og tilfredshed med den kollektive transport. December 2014 Side 2 Indhold 1. Kære læser 3 2. Baggrund og målsætning

Læs mere

MÅL FOR ELEVERS LÆRING

MÅL FOR ELEVERS LÆRING MÅL FOR ELEVERS LÆRING VED SKOLERS BRUG AF UNDERVISNINGSTILBUD PÅ KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER En kortlægning af nationale erfaringer fra skoler, kommuner, kulturinstitutioner og andre

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020 TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...

Læs mere

På vej - Trafikpolitik på Blåbjerg Friskole

På vej - Trafikpolitik på Blåbjerg Friskole På vej - Trafikpolitik på Blåbjerg Friskole Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Også

Læs mere

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark?

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Forfatter: Per Thost, RAMBØLL NYVIG Baggrund og formål RAMBØLL NYVIG har med assistance fra COWI for Miljøstyrelsen gennemført et udredningsprojekt

Læs mere

Notatet sammenfatter planen. Høringsudgaven kan ses på www.sydtrafik.dk - Om Sydtrafik.

Notatet sammenfatter planen. Høringsudgaven kan ses på www.sydtrafik.dk - Om Sydtrafik. NOTAT Team GIS og Sekretariat Sags id.: 13.05.16-P17-1-14 Sagsbeh.: DL0UCP 07-05-2014 Høring af trafikplan 2014-2018 for Sydtrafik. Trafikplan 2014-2018 er godkendt af Sydtrafiks bestyrelse og sendes i

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

SKOLERS BRUG AF UNDERVISNINGSTILBUD PÅ KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER

SKOLERS BRUG AF UNDERVISNINGSTILBUD PÅ KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER SKOLERS BRUG AF UNDERVISNINGSTILBUD PÅ KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER En kortlægning af nationale erfaringer fra skoler, kommuner, kulturinstitutioner og andre eksterne læringsmiljøer NATIONALT

Læs mere

Oplysningsskema til brug for ansøgning om støtte til køb af bil eller afgiftsfritagelse efter servicelovens 114.

Oplysningsskema til brug for ansøgning om støtte til køb af bil eller afgiftsfritagelse efter servicelovens 114. til brug for ansøgning om støtte til køb af bil eller afgiftsfritagelse efter servicelovens 114. Formålet med at udfylde dette skema er at sikre, så nøjagtige og korrekte oplysninger som muligt, til brug

Læs mere

Notat. Side 1 af 7. Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd

Notat. Side 1 af 7. Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd Notat Side 1 af 7 Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd Formål Ved afslutning af projekter i regi af initiativ 1.1. og 3.3 i Strategi for digital velfærd, skal der udarbejdes

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden

Læs mere

Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning

Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Kort om indhold: Socialstyrelsen gennemfører i årene 2011-2012 et demonstrationsprojekt, der skal vurdere det tidsmæssige potentiale forbundet med at

Læs mere

Kundepræferenceundersøgelse Jesper Wibrand, jwi@moviatrafik.dk Trafikselskabet Movia

Kundepræferenceundersøgelse Jesper Wibrand, jwi@moviatrafik.dk Trafikselskabet Movia Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Indholdsfortegnelse Gl. Lindholm Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 11 Rollemodel..

Læs mere

Undersøgelsens datagrundlag er indsamlet gennem et internetbaseret spørgeskema (Enalyzer Survey Solution online spørgeskema og analyseværktøj).

Undersøgelsens datagrundlag er indsamlet gennem et internetbaseret spørgeskema (Enalyzer Survey Solution online spørgeskema og analyseværktøj). Uddrag, herunder figurer, tabeller og kortere citater, er tilladt med kildeangivelse: Opfølgning på 45 minutters bevægelse i skoledagen en statuskortlægning november 2015, Dansk Skoleidræt 2015. Dansk

Læs mere

It på ungdomsuddannelserne

It på ungdomsuddannelserne It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af

Læs mere

174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE

174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE 174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE Sådan transporteres danskerne Af Data- og Modelcenter, DTU Transport SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE 175 For at kunne træffe hensigtsmæssige beslutninger om landets trafik

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE Udviklings- og forsøgsprojekt: SMART MOBILITET Ændring af transportadfærd et billigt og miljøvenligt bidrag til at sikre mobilitet i Aarhus 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE

Læs mere

N O T A T. Evaluering af DR-turen

N O T A T. Evaluering af DR-turen N O T A T Til Børne- og Familieudvalget Kopi Fra Dagtilbud og Undervisning Emne DU - DR-projekt - Evaluering af DR-turen Afdeling Dagtilbud og Undervisning Telefon 99741310 E-post jens.ole.koch@rksk.dk

Læs mere

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode p Indledning Udfordring Analyse Handlingsplan Indsats Evaluering Forankring Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling

Læs mere

Evt. høringssvar sendes til bkch@vordingborg.dk senest den 11. december 2015

Evt. høringssvar sendes til bkch@vordingborg.dk senest den 11. december 2015 Til skolebestyrelserne for Valdemarsgade 43 folkeskoler, private skoler 4760 Vordingborg samt Tlf. 55 36 36 36 ungdomsuddannelserne i www.vordingborg.dk Vordingborg kommune Sagsnr.: 15/24263 Dokumentnr.:

Læs mere

Behandling af høringssvar

Behandling af høringssvar Behandling af høringssvar Rute 200 Skanderborg-Aarhus-Hinnerup/Hammel Høringsforslag I forbindelse med Trafikplan Aarhus 2017, som skal træde i kraft når letbanen kører næste år, foreslås afgangene på

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Brædstrup Skoles trafikpolitik og handlingsplan

Brædstrup Skoles trafikpolitik og handlingsplan Bræd Brædstrup Skoles trafikpolitik og handlingsplan Skolebestyrelsen har vedtaget en trafikpolitik og forslag til handlinger - for at fremme viden om trafiksikker adfærd for skolens elever. Vores ambition

Læs mere

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model

Læs mere

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER 1. Indledning Jeg er af kommunaludvalget blevet bedt om at svare på tre spørgsmål: Spørgsmål W om, hvorvidt der set i lyset af oplysninger fra EVA s seneste rapport om kommunernes

Læs mere

Hellerup Skoles trafikpolitik

Hellerup Skoles trafikpolitik Hellerup Skoles trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at børn, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Også på længere sigt,

Læs mere

Tag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå.

Tag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå. Tag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå. 1. Få personer med balanceproblemer til at cykle på 3-hjulet el-cykler frem for ikke at cykle eller

Læs mere

DISCUS A/S. Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats

DISCUS A/S. Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats Evaluering af EVU/Socialfondens integrationsindsats August 2006 1. Indledning 3 2. Sammenfatning og konklusioner 4 3. De fire ansøgningsrunder

Læs mere

Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys.

Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys. Oktober 2014 Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys. Indledning... 1 Ens og dog forskelligt... 1 Samarbejdet frem mod dette skoleår... 2 Lærerudskiftninger... 2 Nye skemaer... 2 Nyt

Læs mere

Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen

Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen Tillægsrapport Januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes

Læs mere

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Rikke Holm Bramsen & Mathias Lasgaard Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Marts, 2012 1 BAGGRUND

Læs mere

Om Videncenter for velfærdsledelse

Om Videncenter for velfærdsledelse 23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem

Læs mere

REWARA Et projekt om cirkulær økonomi

REWARA Et projekt om cirkulær økonomi REWARA Et projekt om cirkulær økonomi I Aarhus Kommune arbejder man med et projekt, som bygger på tankesættet bag cirkulær økonomi og som skal være med til at begrænse affald i kommunen og fokusere på

Læs mere

Rejsekortet Udvikling i kundetilfredshed

Rejsekortet Udvikling i kundetilfredshed Rejsekortet Udvikling i kundetilfredshed Baseret på undersøgelser foretaget af Epinion A/S for Rejsekort A/S 2012 til 2015 4. april 2016 0. Indhold 1. Materialet 3 2. Sådan har vi gjort 4 3. Passagerpulsens

Læs mere

Alminde-Viuf Fællesskoles trafikpolitik 2011.

Alminde-Viuf Fællesskoles trafikpolitik 2011. Alminde-Viuf Fællesskoles trafikpolitik 2011. Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. PÅ

Læs mere

Bilag 1 Kravspecifikation Helhedsorienteret undervisning

Bilag 1 Kravspecifikation Helhedsorienteret undervisning Bilag 1 Kravspecifikation Helhedsorienteret undervisning Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 KORT BESKRIVELSE AF OPGAVEN... 3 1.2 FORMÅL MED OPGAVEN... 4 1.3 BAGGRUND... 4 1.4 MÅLGRUPPE FOR OPGAVEN...

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

BORGERPANEL. Vi elsker bilen. Juni 2012

BORGERPANEL. Vi elsker bilen. Juni 2012 BORGERPANEL Juni 2012 Vi elsker bilen Borgerne i Region Syddanmark er til bil. Biler findes i ni ud af ti husstande, og tre ud af fire har bilen som den primære transportform i hverdagen. Halvdelen af

Læs mere

Udbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland

Udbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland Udbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland Baggrund Parkér og Rejs er anlæg og faciliteter, som er indrettet og forbeholdt til parkering af bil eller cykel i tilknytning til en rejse med

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

Brugertest af folkeskolen.dk

Brugertest af folkeskolen.dk Folkeskolen.dk Brugertest af folkeskolen.dk Undersøgelsen er udført af Peytz Analyse via en exit-pop på folkeskolen.dk. Undersøgelsen blev foretaget fra d. 2. juni 14. juni 2010. I alt har 818 gennemført

Læs mere

Computerstøttet undervisning på 3. årgang.

Computerstøttet undervisning på 3. årgang. Marts 2006 PROJEKTBESKRIVELSE Computerstøttet undervisning på 3. årgang. Projektets mål. Målet er at udvikle praksisformer, som inddrager it til støtte for ALLE elevers læse- og skriveudvikling. Målet

Læs mere

CYKLING OG DETAILHANDEL

CYKLING OG DETAILHANDEL ANSØGNING TIL "PULJE TIL MERE CYKELTRAFIK" 2014 CYKLING OG DETAILHANDEL BILAG 1: PROJEKTBESKRIVELSE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 5 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk Overordnet

Læs mere

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:

Læs mere

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger

Læs mere

Udkast Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner

Udkast Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner Enhed Opgaver og struktur Sagsbehandler MB Koordineret med Sagsnr. 2015-6327 Doknr. 276602 Dato 29-02-2016 Udkast Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner

Læs mere

Faktaark: Studiejob. De væsentligste resultater fra undersøgelsen er:

Faktaark: Studiejob. De væsentligste resultater fra undersøgelsen er: Faktaark: Studiejob Dette faktaark omhandler studiejobs blandt Djøf Studerendes medlemmer, herunder tidsforbrug, faglig relevans og forskelle mellem bachelor og kandidatstuderende. Resultaterne stammer

Læs mere

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Aftalebeskrivelse Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Fra EVA De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Et grundlæggende formål med de gymnasiale

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

NÅR FORÆLDRE AKTIVT TAGER MEDANSVAR FOR TRIVSLEN PÅ SKOLEN. Sammen mod mobning - FOR TRIVSEL, TOLERANCE OG TRYGHED

NÅR FORÆLDRE AKTIVT TAGER MEDANSVAR FOR TRIVSLEN PÅ SKOLEN. Sammen mod mobning - FOR TRIVSEL, TOLERANCE OG TRYGHED NÅR FORÆLDRE AKTIVT TAGER MEDANSVAR FOR TRIVSLEN PÅ SKOLEN Sammen mod mobning - FOR TRIVSEL, TOLERANCE OG TRYGHED Sammen mod mobning Indledning Den 10. marts 2004 underskrev 26 parter trivselserklæringen.

Læs mere

Lobbyismen boomer i Danmark

Lobbyismen boomer i Danmark N O V E M B E R 2 0 0 9 : Lobbyismen boomer i Danmark Holm Kommunikations PA-team: Adm. direktør Morten Holm e-mail: mh@holm.dk tlf.: 40 79 23 33 Partner Martin Barlebo e-mail: mb@holm.dk tlf.: 20 64 11

Læs mere

Evalueringsrapport Evaluering af forsøg med mulighed for at afvise lægebehandling. 9. december 2015

Evalueringsrapport Evaluering af forsøg med mulighed for at afvise lægebehandling. 9. december 2015 Evalueringsrapport Evaluering af forsøg med mulighed for at afvise lægebehandling 9. december 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 1.1 Forsøgsordning med mulighed for at afvise lægebehandling 3 1.2

Læs mere

Fælles fundament for forvaltningernes arbejde med mål for sagsbehandlingen

Fælles fundament for forvaltningernes arbejde med mål for sagsbehandlingen Fælles fundament for forvaltningernes arbejde med mål for sagsbehandlingen Sammenfatning Formålet med Borgerrepræsentationens beslutning er at opnå et kvalitetsløft i sagsbehandlingen til gavn for borgernes

Læs mere

Retningslinjer for befordring af elever i folkeskolen mellem skole og hjem i Odsherred Kommune

Retningslinjer for befordring af elever i folkeskolen mellem skole og hjem i Odsherred Kommune Retningslinjer for befordring af elever i folkeskolen mellem skole og hjem i Odsherred Kommune Disse retningslinjer er godkendt og senest revideret af Børne- og Uddannelsesudvalget den 10. november 2015.

Læs mere

Side 1 af 7. Skolepolitik. Børn og Skole

Side 1 af 7. Skolepolitik. Børn og Skole Side 1 af 7 Skolepolitik Børn og Skole Godkendt i kommunalbestyrelsen 28. juni 2012 Side 2 af 7 Den bornholmske folkeskole er attraktiv, fordi skolerne lægger vægt på: 1. Fællesskab, relationer og samarbejde.

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

Destination Bornholm Event tracking Folkemødet Juni 2013. Slide 1

Destination Bornholm Event tracking Folkemødet Juni 2013. Slide 1 Destination Bornholm Event tracking Folkemødet Juni 2013 Slide 1 Indhold 1 Introduktion Baggrund Metode 2 Sammenfatning 3 Evaluering af Folkemødet i Allinge 4 Profil af rejsende til Bornholm Slide 2 Introduktion

Læs mere

Midttrafik har nu gennemgået jeres udkast til togkøreplanerne for K11.

Midttrafik har nu gennemgået jeres udkast til togkøreplanerne for K11. Trafikudvalget 2009-10 TRU alm. del Spørgsmål 1254 Offentligt Fra: Karin Sørensen Sendt: 31. maj 2010 09:19 Til: 'britta.indraccolo@arriva.dk' Emne: Bemærkninger til togkøreplanerne Midttrafik har nu gennemgået

Læs mere

Grøn energi til område fire

Grøn energi til område fire Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje

Læs mere

Ref. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser

Ref. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser Ref. SOL/KNP 02.10.2014 2014 Djøf undersøgelser Indhold Indledning... 3 Baggrund... 3 Hovedresultater... 3 Metode... 5 Repræsentativitet... 5 Den typiske selvstændige... 6 Karakteristika... 6 Erfaring

Læs mere

Notat om indførelse af Flextrafik

Notat om indførelse af Flextrafik Miljø og Teknik Notat Til: Udvalget for Miljø og Teknik Sagsnr.: 2010/12037 Dato: 10-02-2011 Sag: Sagsbehandler: Notat om indførelse af Flextrafik Jørgen Krog Sagsfremstilling Flextrafik er en trafikform

Læs mere

Kommunal genoptræning - 2015

Kommunal genoptræning - 2015 Kommunal genoptræning - 2015 Danske Fysioterapeuter/Danske Handicaporganisationer/Ældre Sagen November 2015 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen. 3 Lovgivning 4 Hovedkonklusioner.... 5 Genoptræningsplaner

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 09 Forsøg med Flextur. Indstilling: Administrationen indstiller, at

Politisk dokument uden resume. 09 Forsøg med Flextur. Indstilling: Administrationen indstiller, at Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 10. december 2015 Jens Peter Langberg 09 Forsøg med Flextur Indstilling: Administrationen indstiller, at Allerede iværksatte forsøg med Flextur videreføres

Læs mere

Skolereformens betydning for idrætsforeningerne En spørgeskemaundersøgelse foretaget i perioden 2.-12. oktober 2014

Skolereformens betydning for idrætsforeningerne En spørgeskemaundersøgelse foretaget i perioden 2.-12. oktober 2014 S Skolereformens betydning for idrætsforeningerne En spørgeskemaundersøgelse foretaget i perioden 2.-12. oktober 2014 Samlet status pr. 15. oktober: 1668 formænd for enstrengede foreninger, hovedforeninger

Læs mere

Resultater for Skive kommune - Opsamling på udmøntning af initiativerne fra OK 15 Besvarelser for 18 skoler ud af 22

Resultater for Skive kommune - Opsamling på udmøntning af initiativerne fra OK 15 Besvarelser for 18 skoler ud af 22 Resultater for Skive kommune - Opsamling på udmøntning af initiativerne fra OK 15 Besvarelser for 18 skoler ud af 22 1a. Det er ledelsens ansvar ved opgavefordeling og udarbejdelsen af opgaveoversigten

Læs mere

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,

Læs mere

Forsøgsprojekt Fritidsrejser for børn og unge i landområder Evaluering - interview

Forsøgsprojekt Fritidsrejser for børn og unge i landområder Evaluering - interview Forsøgsprojekt Fritidsrejser for børn og unge i landområder Evaluering - interview December 2012 Forsøgsprojekt Fritidsrejser for børn og unge i landområder Evaluering - interview December 2012 Dato: 28.12.2012

Læs mere

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Hæftet bygger på EVA s evalueringsrapport

Læs mere

Syddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter

Syddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter i Syddanmark 2007 2010 Design Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet

Læs mere

Forebyggelsesfonden - for et godt arbejdsliv og bedre sundhed. Ved specialkonsulent Peter Andersen

Forebyggelsesfonden - for et godt arbejdsliv og bedre sundhed. Ved specialkonsulent Peter Andersen Forebyggelsesfonden - for et godt arbejdsliv og bedre sundhed Ved specialkonsulent Peter Andersen Fondens baggrund Forebyggelsesfonden en del af velfærdsaftalen fra juni 2006 Kapital på 3 mia. kr. Årlig

Læs mere

Stop stalking. En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane

Stop stalking. En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane Stop stalking En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane KOLOFON Stop stalking En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane 1. udgave, marts 2016 ISBN nr. tryk: 978-87-603-3073-5

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen Udvikling af bedre rammer for det gode måltid for ældre 15.75.30.35

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen Udvikling af bedre rammer for det gode måltid for ældre 15.75.30.35 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen Udvikling af bedre rammer for det gode måltid for ældre 15.75.30.35 Ansøgningsfrist d. 6.

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Sandheden om indkøbskurven

Sandheden om indkøbskurven Side 1 af 7 Sandheden om indkøbskurven Sandheden om indkøbskurven High lights Næsten 40 pct. af de mænd, der tager del i dagligvareindkøb, påtager sig hele ansvaret. Pris er den faktor der er vigtigst

Læs mere

ekspresbusser med incitament i Aalborgområdet

ekspresbusser med incitament i Aalborgområdet ekspresbusser med resumé incitament i Aalborgområdet ansøgning til passagerpuljen Projektet går ud på, at to entreprenører (City-Trafik og Arriva) af Aalborg Kommune og NT får stillet i opdrag - inden

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg DFS ser fremtidens folkeoplysning inden for tre søjler: Søjle 1- Søjle 2- Søjle 3- Fri Folkeoplysning

Læs mere

Åben dagsorden. til mødet i Repræsentantskabet for Midttrafik 30. oktober 2015 kl. 09.30 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg

Åben dagsorden. til mødet i Repræsentantskabet for Midttrafik 30. oktober 2015 kl. 09.30 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg Åben dagsorden til mødet i Repræsentantskabet for Midttrafik 30. oktober 2015 kl. 09.30 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Valg af dirigent 1 2 Budget 2016 2 3 Godkendelse

Læs mere

FORSLAG TIL Kulturpas på børneområdet i Aalborg Kommune

FORSLAG TIL Kulturpas på børneområdet i Aalborg Kommune FORSLAG TIL Kulturpas på børneområdet i Aalborg Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Kommissorium... 3 Forslag til kulturpas... 4 Børn som kulturbrugere... 4 Kulturpas... 4 Erfaringer... 4 Formålet... 5 Målgruppe...

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus

FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus 1. Evaluering af indsatsen Der ønskes en kvalitativ og kvantitativ evaluering. 1.1 Kvantitativ evaluering: Tabel 1 skal anvendes til at vise konkret, hvor langt det

Læs mere

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Notat Vedrørende: Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnavn: Ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnummer: 17.01.10-P00-1-16 Skrevet af: Louise Bisgaard

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Download vores gratis Flextur-app. Så har du altid din Flextur lige ved hånden.

Download vores gratis Flextur-app. Så har du altid din Flextur lige ved hånden. En Flextur kan bestilles tidligst 14 dage før og senest to timer inden, du vil hentes. Du får altid oplyst det præcise afhentningstidspunkt. Du skal blot være klar fem minutter før. Husk altid at oplyse

Læs mere

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

Evaluering af GeoGebra og lektionsstudier Hedensted Kommune. Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.

Læs mere

Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011

Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011 Tryg i trafikken ved Hornslet Skole 1 Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011 --Mobilitetsplan-- Af: civilingeniør, trafikplanlægger Maria Thrysøe Krogh-Mayntzhusen Rambøll Danmark A/S mtm@ramboll.dk

Læs mere

Projektoplæg - Forsøg med tolærerordninger. Projektoplæg forsøg med tolærerordninger. 1. Indledning

Projektoplæg - Forsøg med tolærerordninger. Projektoplæg forsøg med tolærerordninger. 1. Indledning Projektoplæg forsøg med tolærerordninger 1. Indledning Danske kommuner står i de kommende år over for en stor udfordring i forhold til på den ene side at give flere børn og unge kompetencerne og motivationen

Læs mere