Udviklingsplan for skoleområdet i Thisted Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingsplan for skoleområdet i Thisted Kommune"

Transkript

1 Udviklingsplan for skoleområdet THISTED KOMMUNE

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Bæredygtige skoler Læsevejledning i forhold til Udviklingsplanen Økonomisk analyse Demografi regulering Pulje til omstilling Konklusion Efterspørgsel og behov Analysens forudsætninger Udvikling i elevtal og skolestørrelser Udvikling i antal skoleindskrivninger Udviklingen i gennemsnitlige skolestørrelser Konklusion Faglig kvalitet Forskning Faglig bæredygtighed Inklusion Viden og kompetencer Skoleledelse Afgangsprøver Nationale test Konklusion Bæredygtige skoler Model Øvrige konsekvenser ved model 1: Model Øvrige konsekvenser ved model 2: Model Øvrige konsekvenser ved model 3: Opmærksomhedspunkter... 25

3 1. Indledning I forbindelse med budgetvedtagelsen 2014 for Thisted Kommune blev det besluttet, at der udarbejdes udviklingsplaner inden for ældre-, dagtilbuds- og skoleområdet. Denne rapport er resultatet af analysearbejdet for skoleområdet, der er gennemført på baggrund af Børne- og Familieudvalgets godkendelse (den 14. januar 2014) af kommissoriet for arbejdet. Analysen tager udgangspunkt i, at der skal skabes bæredygtige skoler i et perspektiv, der rækker frem mod skoleår Bæredygtige skoler defineres som enheder, der er bæredygtige i forhold til faglig kvalitet, økonomi og efterspørgsel. Se nedenstående, hvor analysetrekanten er illustreret. Faglig kvalitet Bæredygtige skoler Økonomi Efterspørgsel og Behov Udviklingsplanen skal danne fundamentet for at Børne- og Familieudvalget og Kommunalbestyrelsen kan sende forslag til modeller for fremtidig skolestruktur i høring med henblik på en politisk beslutning ultimo november Udviklingsplanen består af en sammenfattende analyse med udgangspunkt i ovenstående analysetrekant efterfulgt af 3 modeller for fremtidig skolestruktur i Thisted Kommune. 3 modeller som jf. analysen er bæredygtige i tidsperspektivet skoleår Bag analysen og forslagene til de 3 modeller ligger et omfattende datamateriale, som knytter an til faglig kvalitet, økonomi og efterspørgsel. Dette materiale er vedhæftet rapporten som bilag, hvilket giver mulighed for at få indgående indblik i det samlede datamateriale, der er fundamentet for udviklingsplanens konklusioner. Processen for det videre arbejde med udviklingsplanen er skitseret nedenfor: Politisk 1. behandling 1. udgave af udviklingsplanen sendes i høring: 13. august 2014, Børne- og Familieudvalget 26. august 2014, Kommunalbestyrelsen Høringsfase: 27. august 2014 til 21. oktober Jf. folkeskoleloven skal der være 8 ugers høringsfase. Sagsbehandling af høringssvar og tilretning af endelig udviklingsplan: 22. oktober 2014 til 4. november 2014 Politisk 2. behandling endelig beslutning af udviklingsplanen: 11. november 2014, Børne- og Familieudvalget 25. november 2014, Kommunalbestyrelsen Udviklingsplanen side 1

4 1.1 Bæredygtige skoler Denne udviklingsplan forholder sig fagligt til folkeskolens kerneydelse: At alle børn skal blive så dygtige de kan, samtidig med at de trives i skolen. Argumentationen drejer sig derfor udelukkende om, hvordan der i Thisted Kommune skabes bæredygtige skoler set i lyset af de økonomiske og demografiske udfordringer, der findes lokalt. Analysen forholder sig derfor ikke til evt. afledte konsekvenser af fremtidige strukturændringer, såsom lokale konsekvenser for f.eks. foreningslivet og idrætsfaciliteter, udviklingen af huspriser, betydningen for forretningsog erhvervsliv og landsbyudvikling generelt. 1.2 Læsevejledning i forhold til Udviklingsplanen. Denne udviklingsplan er bygget op omkring ovenstående analysetrekant, og inden for hvert område indeholder planen en kortere analyse og konklusion. Derefter beskrives på baggrund af analysen 3 modeller for fremtidig struktur for skolevæsnet i Thisted Kommune. Bag analysen findes et omfattende datamateriale. Dette er placeret i rapportens bilagsdel. Her er der mulighed for at læse mere om f.eks. nuværende og fremtidig rammebetingelser for hver enkelt skole, samt konsekvensberegninger i forhold til de foreslåede modeller. Bilagsmaterialet er derfor tænkt som et opslagsmateriale, der for læseren kan uddybe og begrunde rapportens analyser og konklusioner. Udviklingsplanen side 2

5 2. Økonomisk analyse Økonomi Folkeskoleafdelingen i Thisted Kommune har i 2014 et samlet budget på 378,5 mio. kr. Budgettet er fordelt på følgende måde: 17 Folkeskoler 294,3 mio. kr. SFO 32,0 mio. kr. Forvaltningen 20,2 mio. kr. Tilskud til Friskoler 17,5 mio. kr. Tilskud til Efterskoler 14,5 mio. kr. Folkeskolernes økonomi er sammensat af et lønbudget (87,8 %) og et driftsbudget (12,2 %). Økonomien er decentral, og det er den enkelte skoleleder, der har ansvaret for sin skoles budget. Hvert år opgøres elevtallet den 5. september. Denne opgørelse danner grundlag for de budgetter skolerne tildeles for det igangværende skoleår. Budgetterne tildeles for et skoleår, skolerne har således én tildeling for de første 7 måneder af et budgetår og en anden tildeling for de sidste 5 måneder af et budgetår. Elevtalsopgørelsen den 5. september, bliver også brugt til at afregne tilskud til Fri- og Efterskoler med staten. 2.1 Demografi regulering Til budgetlægning for 2011 blev der udarbejdet en demografimodel for bevillingsgrupperne; Skoler og Uddannelse Dagtilbud Pleje og omsorg for ældre. Ved budgetlægning de følgende år er der blevet foretaget en genberegning af områderne, hvor der har været nye prognosetal. På skole- og uddannelsesområdet er der hvert år sket en regulering i forhold til prognosetal og de tal som ligger til grund for budgettet i de enkelte år. Hvert år i midten af februar melder Folkeskoleafdelingen de forventede elevtal til Økonomikontoret og budgettet for de følgende år tilrettes efter dette. Demografireguleringen betyder, at for hver elev, der bliver mindre i skolevæsenet, reduceres området med kr. pr. elev. I skolevæsnet kan udgifterne deles i to grupper. De variable udgifter, er de udgifter, der tildeles pr. elev. Disse udgifter sparer skolevæsnet hver gang der bliver en elev færre. De faste udgifter, er de udgifter skolevæsnet bruger på bygninger, rengøring, el, varme m.m. Disse udgifter forbliver de samme, selvom der bliver færre elever i skolevæsnet. Udgifterne bliver kun reduceret ved, at skolestrukturen tilpasses og bygninger lukkes. Udgifterne fordeler sig således: Variable udgifter udgør kr Faste udgifter udgør kr Udviklingsplanen side 3

6 Variable udgifter: Elevtildeling, inklusion, ledelse, sekretær. Faste udgifter: El, varme, rengøring, pedel, vedligehold, UU, ungdomsskoler, PPR. Elevtallet inkl. friskoler og efterskoler forventes, at være følgende for de kommende år: Elevtalsforudsætninger Budgetgrundlag i budget Elevtalsprognose Elevtalskorrektion Dette betyder, at skoleområdet skal reduceres følgende over de næste år: I alt Variable udgifter 9,4 mio. 5,5 mio. 2,9 mio. 17,8 mio. Faste udgifter 2,7 mio. 1,4 mio. 1,0 mio. 5,1 mio. Besparelse i alt 12,1 mio. 6,9 mio. 3,9 mio. 22,9 mio. Skolevæsnets udfordring er, at de faste udgifter, der hvert år skal spares for at imødekomme demografireguleringen kun kan findes ved, at spare ekstra på normeringen til undervisning eller ved at reducere bygningsmassen. De faste udgifter på skolerne dækker over følgende: Teknisk serviceleder, rengøring og rengøringsmaterialer, bygningsforsikring, renovation og vand, el, varme, transport til svømning m.m. De faste udgifter til skolerne er p.t. følgende: Faste udgifter I alt Kr. pr. elev Bedsted Hanstholm Hannæs Hillerslev Hurup Koldby Nors Rolighed (Incl. Østermølle) Sennels Sjørring Snedsted (Incl. Trombaken) Tilsted Tingstrup Vestervig Vorupør Østerild Østre I alt/gennemsnit Udviklingsplanen side 4

7 2.2 Pulje til omstilling I aftalen om kommunernes økonomi for 2014 blev kommunernes bloktilskud løftet ekstraordinært med 300 mio. kr. i 2014 og med 600 mio. kr. i , samt med 300 mio. kr. i Pengene blev givet til de omstillingsudfordringer, som kommunerne står overfor lokalt på folkeskoleområdet som følge af folkeskolereformen. Pengene er fordelt efter følgende kriterier: Et grundbeløb, hvor fordelingen tager udgangspunkt i antallet af folkeskoleelever, suppleret med et tillæg til kommuner hvor beskatningsgrundlaget pr. indbygger er under landsgennemsnit, og hvor det samtidig vurderes, at kommunen står overfor økonomiske udfordringer ved omstilling af folkeskolen. Kriterie 1: Fordelt til kommunerne efter kriterier for et relativt lavt potentiale for øget brug af lærerpersonale til undervisning, men også et højt behov for øget antal undervisningstimer. Kriterie 2: Fordelt til kommunerne med et vanskeligt udgangspunkt for en effektiv skolestruktur på grund af lav befolkningstæthed. Kriterie 3: Fordelt til kommunerne med et relativt lavt potentiale for frigørelse af midler ved reduceret pasningsbehov i SFO og klubtilbud. I 2014 fik Thisted kommune følgende beløb i forhold til de forskellige kriterier (1.000 kr.): Grundbeløb 882 Kriterie 1 0 Kriterie Kriterie I alt Thisted kommunes andel i 2014 var på 4,4 mio. kr., og det forventes at Thisted kommune i 2015 vil få 8,8 mio. kr. Pengene er fordelt ud til skolerne, således at de har mulighed for, at løfte de nye opgaver og øget undervisningstimetal som folkeskolereformen medfører. Fra skoleåret 2017/2018 vil Thisted kommune ikke længere få tilført disse midler, og skolerne skal således klare sig uden 8,8 mio. kr. 2.3 Konklusion Skolevæsnet har 2 økonomiske udfordringer i løbet af de næste år: Det faldende elevtal påvirker de faste udgifter til bygningerne på den måde, at med mindre bygningsmasse tilpasses det aktuelle elevtal, vil det være nødvendigt at skære i de normeringer skolerne modtager til den faglige undervisning, hvis nuværende serviceniveau skal bevares. Samtidig bliver Regeringens omstillingspulje med en årsvirkning på 8,8 mio. kr. en del af de normeringer skolerne modtager for at imødekomme elevernes undervisningstal i den nye folkeskolereform. Puljen er fordelt i skolevæsnet således at en stor del af den bliver brugt til, at give ekstra tildelinger til de små skoler, så de har mulighed for at leve op til timetallet i reformen. Disse midler udløber pr. 31. juli Udviklingsplanen side 5

8 3. Efterspørgsel og behov Efterspørgsel og Behov Afsnittet efterspørgsel og behov er et udpluk af den store analyse, som udgør bilag 1. I analysen, er alle Thisted Kommunes folkeskoler analyseret detaljeret på skoleniveau i forhold til elevtal, det frie skolevalg på tværs af skoledistrikterne, markedsandele i skoledistrikterne, udvikling i elevtal frem til skoleåret 2020/21 m.m. 3.1 Analysens forudsætninger. Analysen er grundlagt på det kendte tal, der fastlåses hvert år den 5. september i KMD elev. Disse tal danner grundlaget for afregninger med staten i forhold til Fri- og Efterskoler og Folkeskolernes endelige ressourcer for et skoleår. Elevtal m.m. der beskriver fremtiden efter den 5. september 2013 er tal, der findes i den befolkningsprognose konsulentfirmaet COWI udarbejdede i Befolkningsprognosen blev taget til efterretning af Kommunalbestyrelsen på møde den 17. december Prognosetallene er anvendt på den måde, at alle udregninger er lavet under forudsætning af, at nuværende skoler og skoledistrikter fortsætter uændret frem mod 2020/21. Det kan bemærkes, at det på nuværende tidspunkt ser ud til, at det reelle fald i antallet af elever, der har været siden prognosen blev lavet, er større end det fald prognosen har forudset. I afsnittet, hvor Thisted Kommune sammenlignes med Morsø, Hjørring, Mariagerfjord, Jammerbugt, Frederikshavn Kommuner, Nordjylland og hele landet, er tallene et udtræk af Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal. 3.2 Udvikling i elevtal og skolestørrelser Den nedenstående tabel beskriver den udvikling, der har været i skolevæsnet siden den nuværende skolestruktur der blev trådte i kraft den 1. august I normalundervisningen er elevtallet faldet 8% og klassekvotienterne, der efter strukturbeslutningerne i december 2010 steg, er igen faldet til et niveau under klassekvotienten før den nuværende skolestruktur blev besluttet. Denne klassekvotient og skolevæsnets elevtal, ser ifølge befolkningsprognosen ud til at falde frem mod 2020/21. Elevtal normalundervisning 11/12 12/13 13/14 14/15 Ændring i % % Bedsted % Hanstholm % Hannæs % Hillerslev % Hurup % Koldby % Nors % Udviklingsplanen side 6

9 Rolighed % Sennels % Sjørring % Snedsted % Spor % Tilsted % Tingstrup % Vestervig % Vorupør % Østerild % Østre % Overbygning (7.-, 8.-, og 9. klasse) Overbygning % Hannæs % Hanstholm % Østre % Tingstrup % Sjørring % Snedsted % Hurup % KMD elev 5/9'11 5/9'12 5/9 '13 På længere sigt sker der også demografiske forskydninger i skolevæsnet. Nedenstående tabel viser den forventede udvikling frem til Antal af elever, antal klasser samt klassekvotient, såfremt nuværende struktur fastholdes 2013/ /2021 Elevtal Antal klasse Kl. kvotient Elevtal Antal klasse Kl. kvotient Bedsted , ,9 Hannæs , ,7 Hanstholm , ,6 Hillerslev , ,0 Hurup , ,8 Koldby , ,4 Nors , ,0 Rolighed , ,0 Sennels , ,6 Sjørring , ,8 Vorupør , ,3 Snedsted , ,7 Tilsted , ,1 Tingstrup , ,3 Vestervig , ,0 Østerild , ,1 Udviklingsplanen side 7

10 Østre , ,8 I alt Denne graf viser den forventede udvikling i det samlede elevtal for 0. til 9. klasse i Thisted Kommune: Graf over forventet elevtal klasse 2013/ / / / / / / / Udvikling i antal skoleindskrivninger Fødselstallet i Thisted Kommune er faldende, hvilket både har konsekvenser for indskrivningerne i børnehaveklasserne de kommende år og det samlede elevtal på skolerne. Vi vurderer, at disse data tegner det mest præcise billede af den forventede udvikling i antallet af elever i folkeskolerne i Thisted Kommune. Nedenstående grafer viser prognoser for de samlede forventede indskrivninger i børnehaveklasserne samt konsekvenserne heraf i form af lavere klassekvotienter i børnehaveklasserne fra skoleåret 2010/11 til skoleåret 20/ Udviklingen i forventedeindskrivninger i børnehaveklasserne i folkeskolerne i Thisted Kommune Udviklingsplanen side 8

11 Ovenstående graf viser et fald i en samlet kommunal skoleårgang på ca. 100 elever pr. år, hvilket får åbenlyse konsekvenser for klassekvotienter i Thisted Kommune. Se nedenstående graf. Klassekvotienter, er et område der konstant har fokus på folkeskoleområdet, da tildeling af ressourcer til skolerne er afhængig af elevtallet. Hvis den gennemsnitlige klassekvotient ændrer sig fra 17 elever til 20 elever, vil det betyde at samtlige klasser i Thisted kommune i gennemsnit, vil modtage ekstra ressourcer svarende til kr. pr. skoleår. 20,5 Udviklingen i forventet klassekvotienter i børnehaveklasserne i Thisted Kommune 20,0 19,5 19,0 18,5 18,0 17,5 17,0 16,5 16,0 15,5 2009/102010/112011/122012/132013/142014/152015/162016/172017/182018/192019/202020/ Udviklingen i gennemsnitlige skolestørrelser. Ændringerne i skolestrukturen i 2011 gjorde, at den gennemsnitlige skolestørrelse i Thisted Kommune blev lidt højere. Imidlertid kan det ses, at vi allerede nu har et fald i den gennemsnitlige skolestørrelse. Thisted Kommunes skolestørrelser er væsentlig mindre end sammenlignelige kommuner, Region Nordjylland og resten af landet. Skolestørrelsen i Thisted Kommune er steget med 1,5 procent fra 2009 til 2013, og vi kan forvente at det vil falde fremover. Billedet for de andre kommuner, Region Nordjylland og resten af landet er, at skolestørrelserne er blevet væsentligt større i samme periode. Forskellen i skolestørrelserne kan også aflæses i klassekvotienterne, hvor Thisted Kommune med 19,7 elever i gennemsnit i klasserne i 2013 oplever et fald i den gennemsnitlige klassekvotient, mens sammenligningskommunerne, Region Nord og resten af landet oplever en stigning i den gennemsnitlige klassekvotient. Udviklingsplanen side 9

12 Thisted Morsø Jammerbugt Gennemsnitlig skolestørrelse Hjørring Hele landet Forskel i % 1,5 14,0 34,0 17,7 40,7 57,7 17,9 16,7 Kilde: ØIMs Kommunale Nøgletal Thisted Morsø Jammerbugt Klassekvotient Hjørring Frederikshavn Mariagerfjord Nordjylland Frederikshavn Mariagerfjord Nordjylland Hele landet ,4 18,7 18,2 18,8 19,9 18,9 19,2 20, ,2 19,0 17,9 18,8 20,2 19,6 19,1 20, ,2 18,8 18,8 19,3 20,9 20,7 19,8 20, ,1 19,0 20,1 20,2 22,1 21,1 20,4 21, ,7 19,4 20,1 20,8 22,2 21,0 20,4 21,5 Forskel i % 6,6 3,6 9,5 9,6 10,4 10,0 5,9 5,1 Kilde: ØIMs Kommunale Nøgletal 3.5 Konklusion Thisted Kommune vil de kommende år opleve en demografisk udfordring med faldende elevtal og indskrivninger i børnehaveklasserne. Prognoserne viser, at Thisted Kommune frem til skoleåret 2020/21 vil opleve et fald i det samlede elevtal på 7,8 % De forventede indskrivningerne i børnehaveklasserne falder frem til skoleåret 2020/21 med 17% Den forventede klassekvotient forventes at falde fra 18,9 i 2013/14 til 16,5 i 2020/21. Ovenstående udfordringer vil i høj grad imødekommes i de senere foreslåede modeller, således at der sikres et demografisk bæredygtigt skolevæsen. Udviklingsplanen side 10

13 4. Faglig kvalitet Faglig kvalitet Afsnittet faglig kvalitet gennemgår indledningsvis relevant national- og international skoleforskning. Herefter præsenteres resultaterne af det gennemsnitlige karakterniveau fra Folkeskolens Afgangsprøver over en treårig periode på henholdsvis nationalt- regionalt- og skoleniveau. Afsnittet afsluttes med en konklusion af forskningsmæssige pointer med relevans for en fremtidig bæredygtig folkeskole i Thisted Kommune. 4.1 Forskning Når det debatteres, hvad god kvalitet i folkeskolen er, viser det sig ofte, at meningerne er mange og meget forskelligartede. Elever, forældre og professionelle har alle erfaringer fra og viden om folkeskolen, - gode og/eller dårlige som samlet set beskriver kvaliteten af de fagprofessionelles præstationer. Som et led i beskrivelsen af en bæredygtig folkeskole har vi valgt at grave et spadestik dybere og undersøge, hvad forskningen kan fortælle os om faktorer, der har betydning for elevernes faglige præstationer og trivsel. Afsnittet faglig kvalitet er resultatet af et deskresearch af national og international pædagogisk forskning vedrørende undervisning, læring, trivsel og ledelse i folkeskolen. Konklusionerne fra forskningsrapporterne præsenteres som evidensunderstøttede kvalitetspejlemærker, der skal være med til at øge alle elevers udbytte af undervisningen, skabe bedre trivsel, og højne den faglige kvalitet gennem en styrkelse af skolens fagprofessionelle personale. Den overvejende del af den læste litteratur forholder sig hovedsageligt til metodiske, didaktiske og kompetencemæssige faktorers indflydelse på elevernes læring og trivsel, og har derfor i denne sammenhæng kun indirekte indflydelse på, hvordan et bæredygtigt folkeskolelandkort kan se ud i et fremtidsperspektiv. Dette materiale danner blandt andet grundlaget for den strategiske kompetence-udviklingsplan 2014/2020 på folkeskoleområdet i Thisted kommune. Afsnittet om faglig kvalitet konkluderer inden for rammerne af Folkeskolereformens tre overordnede målsætninger: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Samt indenfor rammerne af kommunens øvrige politikker på folkeskoleområdet: Målsætningerne for folkeskolerne i Thisted Kommune: Inklusionsmålsætning på folkeskoleområdet IT-strategi på folkeskoleområdet Den Sammenhængende Børne-, Unge- og Familiepolitik 4.2 Faglig bæredygtighed Faglig bæredygtighed handler set både i reformens og i en lokalpolitisk kontekst om, at vores folkeskoler skal have et grundlag og nogle forudsætninger, der giver den enkelte skole mulighed for at kunne løse kerneopgaven, så elevernes faglige præstationer øges, og alle elever, uanset hvor de bor i kommunen, modtager et skoletilbud af samme høje kvalitet. Udviklingsplanen side 11

14 Reformens overordnede krav til folkeskolen om et fagligt løft stiller høje kvalitetskrav til den enkelte skole og betyder blandt andet, at det fremadrettet udelukkende er linjefagsuddannede lærere, der skal undervise i folkeskolens fagrække. De øgede krav til elevernes faglige præstationer kræver endvidere, at lærere og pædagoger kvalificerer indholdet i teamsamarbejdet, og at omdrejningspunktet er en evalueringskultur omkring undervisningen, der har fokus på elevernes læring. Specialiseringen af undervisningsopgaven kræver, at der uddannes særlige ressourcepersoner, der har specialistkompetencer på afgrænsede områder og som hovedopgave har at vejlede lærere/pædagoger og ledere med henblik på at styrke læringen og dermed elevernes faglige præstationer. Det har derfor stor betydning, at en fremtidig skolestruktur har et fundament, der giver mulighed for at etablere ambitiøse og dynamiske faglige miljøer, som kan danne grundlag for videndeling på den enkelte skole og på tværs af de faglige skolemiljøer. Små og fagligt begrænsede miljøer kan have vanskeligt ved at rekruttere og fastholde højt specialiseret personale, da de ofte ikke har den fornødne timemæssige ressource til at udnytte disse medarbejderes kompetencer. Endvidere ønsker denne medarbejdergruppe ofte at arbejde i ambitiøse faglige miljøer med mulighed for faglig sparring og udvikling. Diversiteten i de større faglige skolemiljøer giver flere muligheder for at udvikle praksis, fordi der er et grundlag for at drøfte faglige udfordringer samt at inspirere hinanden i kompetente fagfællesskaber. Undersøgelsen Den højt præsterende skole (Jill Mehlbye, 2010) peger på, at der på de højt præsterende skoler hersker en præstationskultur: det er på disse skoler, lærerne bruger mest tid på at forberede undervisningen der er konkurrence blandt lærerne der er høj prestige forbundet med at være på forkant det faglige miljø er ambitiøst lærerne støtter hinanden man underviser næsten udelukkende i sine linjefag I forhold til betydningen af lærernes samarbejde ses der en statistisk sikker sammenhæng mellem lærernes deltagelsesfrekvens i klasseteams og elevernes faglige præstationer. Den fulde effekt ses efter ca. 4 års teamsamarbejde, hvilket i høj grad taler for den afdelingsopdelte skole. Eleverne bliver altså dygtigere, når lærerne mødes ofte og samarbejder omkring undervisningen. Der er derfor brug for at have skoleenheder, der kan give lærere og pædagoger mulighed for at arbejde sammen om at fastsætte de mål, man ønsker at evaluere. I reformen er det elevernes læring, der er i centrum. Det er et krav til lærerne, at de skal kende deres virkning eller sagt på en anden måde: Lærerne skal kende effekten af deres undervisning. John Hatties forskning (Hattie 2013) viser, at læreren er en af de stærkeste påvirkningsfaktorer i forbindelse med læring, og at elevernes præstationer i høj grad handler om, hvad lærerne gør. Dansk Clearinghouse for uddannelsesforskning 2009 understøtter Hattie og peger på, at der er tre lærerkompetencer, der er afgørende forudsætninger for, at eleven får størst muligt læringsudbytte: 1. Den enkelte lærers almen- og fagdidaktiske kunnen. 2. Kvalifikationer til at kunne gennemføre klasseledelse med klare mål og færrest mulige læringshæmmende processer. 3. Evnen til at knytte an til den enkelte elev eksempelvis gennem formativ evaluering af sine egne undervisningsindsatser. SFI-rapporten Lærer, undervisning og elevpræstationer (13:09) finder at følgende tre faktorer er vigtige: høj grad af klasseledelse høj faglighed høj grad af faglig rammesætning Disse tre faktorer har en generel positiv betydning for elevernes faglige præstationer, især i mellem- og store klasser over 22 elever. Effekten af den traditionelle klasseundervisning stiger med klassestørrelsen. Størst effekt ses hos elever med svagere socioøkonomisk baggrund. Udviklingsplanen side 12

15 I forhold til klassestørrelsens betydning for elevernes faglige præstationer ses der ingen sammenhæng mellem klassestørrelse og elevpræstationer uanset social baggrund. Klassekvotienter i Danmark: 29% af alle danske skolelever går i klasser med elever 60% af alle danske skolelever går i klasser med elever 10% af alle danske skolelever går i klasser med elever Der synes altså at være enighed om blandt forskerne, at det er lærernes faglige og didaktiske kompetencer, samarbejdsrelationer og muligheder for sparring i klasseteams samt i de faglige miljøer på skolerne, der har den afgørende indflydelse på elevernes faglige præstationer, og at antallet af elever pr. klasse stort set er uden betydning. 4.3 Inklusion Det ses, at fagligt svage elever har glæde af et blandet skolemiljø og præsterer højere sammen med elever med høj social status, lige som de i forhold til sociale relationer har brug for forskelligheden i kammeratskabsgruppen. Endelig har det betydning i forhold til at mindske betydningen af elevernes sociale baggrund, at man er i en skolekultur med lav grad af segregering dermed øget inklusion. Set i et lokalt inklusionsperspektiv udtrykkes denne viden i Thisted kommunes inklusionsmålsætning: Thisted Kommunes folkeskoler skal være inkluderende skoler, der skaber sociale og læringsmæssige fællesskaber for alle børn. Målsætningen er, at alle elever oplever sig og opleves inkluderet fysisk, socialt og fagligt, således at den enkelte elevs potentialer har optimale muligheder for udvikling. I et forskningsreview fra Dansk Clearinghouse peges der på, at inklusion er en kollektiv opgave, der ikke kan overlades til den enkelte lærer men kræver et tæt teamsamarbejde og sparring mellem det pædagogiske personale og ledelsen på en skole. I en række svenske udviklingsarbejder, der sigtede mod at styrke børn fra socialt svage grupper (Hagström, Redemo & Bergman, 1998), tilstræbte man at styrke socialt udsatte elevers udbytte af skolen gennem lærernes måder at kommunikere fagligt på og forholde sig til elever på i klasserummet. Resultatet af udviklingsarbejderne var, at det kunne lade sig gøre at styrke de socialt udsatte børns skoleudbytte, hvis lærere og skole gav eleverne følgende fire elementer: at blive set sociale netværk i skolemiljøet trygge strukturer positive relationer til læreren, der spiller en central rolle som forbillede. Der er altså heller ikke umiddelbart, hvad angår elever med svag social baggrund forskningsmæssigt, belæg for at kunne konkludere, at denne elevgruppe lærer bedst i små eller store elevgrupper. SFI-rapporten Ledelse, læring og trivsel i folkeskolerne (11:47) finder også i sin undersøgelse vedr. elevernes trivsel, at den sociale elevsammensætning og skolestørrelsen ikke har nogen betydning for elevernes trivsel. Endvidere kan der I forhold til lærernes trivsel ikke dokumenteres sammenhænge mellem skolernes sociale sammensætning herunder deres etniske sammensætning, og lærernes trivsel. Heller ikke skolestørrelsen synes at have betydning for lærernes arbejdsmiljø. 4.4 Viden og kompetencer En professionalisering af folkeskolen handler i høj grad om at kende sin virkning, det vil sige at Udviklingsplanen side 13

16 kunne diagnosticere sin egen effekt. Praktikere bør kunne redegøre for, hvilke arbejdsmåder de har valgt, hvad de indeholder, og hvilke resultater de opnår. (Terje Odgen 2013; Evidenbaseret praksis i arbejdet med børn og unge). Ole Fogh Kirkeby, professor ved CBS giver endvidere udtryk for i en artikel i Folkeskolen: At der venter folkeskolens ledelse en kæmpe opgave med at påvirke lærere og forældre således, at der kan stilles krav om en faglighed, der hviler på en kritisk udvikling af den teoretiske og praktiske fornuft Folkeskolens undervisning skal være kendetegnet ved et dynamisk samspil mellem teori og praksis, der skal være med til at sikre, at lærerprocesserne rent faktisk også fører til læring hos eleverne, og målsætningen er, at 95 % af folkeskoleleverne i Thisted kommune skal være så dygtige, når de forlader folkeskolen, at de kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Thisted kommunes strategiske kompetenceudviklingsstrategi imødekommer behovet for at skabe sammenhæng mellem forskning, uddannelse og praksis, og sætter fokus på en professionalisering af folkeskolen. Evidensbaserede politikker og strategier skal bidrage til velinformerede beslutninger og anvende den bedste forskningsviden i udformningen og implementeringen af politikker for vores folkeskole. Undersøgelsen Den højt præsterende skole (Jill Mehlbye, 2010) finder, at der på disse skoler ses en klar politisk styring af det kommunale skolevæsen med tydelig mål- og rammestyring på blandt andet følgende områder: Der er fælles mål for, hvad skolerne skal arbejde med Det er politisk udmeldt, hvordan man ønsker strukturen og organiseringen som middel til at opnå de stillede mål Der er stort politisk fokus på ledelsesstruktur, -funktioner og kompetenceudvikling Tydelig forvaltningsledelse I forhold til ledelsen af skolerne ses det, at lederne på de højt præsterende skoler: Ansætter fagligt kompetente lærere Har fokus på fagligheden Praktiserer en synlig og faglig ledelse Prioriterer holddeling, selvstyrende teams og en afdelingsopdelt skole. 4.5 Skoleledelse I rapporten Kvalitetsarbejde erfaringer fra 20 grundskoler (EVA 2007) undersøges skolernes eget arbejde med at sikre, udvikle og dokumentere kvaliteten af undervisningen. Her finder man, at skoleledelsen er helt central for kvalitetssikringen, men opgaven løftes klart bedst på skoler med flere i ledelsen. En uddelegering af opgaverne vedrørende det pædagogiske ansvar betyder, at det er lettere at komme i dialog med lærere og lærerteams om undervisning og pædagogik og i højere grad at være sparringspartner. Skolelederne ser endvidere store fordele ved at adskille den administrative opgave fra den pædagogiske, og det er deres erfaring at kvalitetssikringen af undervisningen bedst sikres, hvis ledelsesteamet har en tydelig arbejdsdeling og løbende dialog. International forskning støtter endvidere SFI-rapport 11:47: Ledelse, læring og trivsel i folkeskolerne, i forventningen om at lederens evner til at samarbejde i det lokalpolitiske miljø er vigtige. Undersøgelser af Meier og O Toole(2003) finder ligeledes, at hyppigheden af samarbejde blandt de øverste ledere i skoledistrikterne har en positiv effekt på skolernes gennemsnitskarakterer Rapporten Skoleledelse i folkeskolen fra EVA undersøger hvordan skolens ledelse arbejder med at sikre undervisningens kvalitet. Dette notat medtager alene rapportens anbefalinger i forhold til hvilke rammer og vilkår, der har betydning for at lede en skole, set i et bæredygtigt ledelsesmæssigt fremtidsscenarie, og i relation til den nuværende ledelsesstruktur i Thisted kommune: at skolens ledelse organiserer skolen på måder, der tilgodeser fleksibilitet og samarbejde på tværs af elevgrupper, så medarbejderne selv har mulighed for at Udviklingsplanen side 14

17 håndtere fx akut opståede situationer at skolens ledelse med udgangspunkt i skolens virksomhed opstiller kriterier for, hvilke kompetencer der skal være til rådighed i ledelsen at skolens ledelse udarbejder en strategi for hvordan de sikrer balancen mellem overblik, opgavefordeling og videndeling i ledelsen at skolens ledelse udnytter medarbejdernes kompetencer ved at lægge beslutningskompetence ud i medarbejderteams at skoleledelser, der vælger at uddelegere opgaver til koordinatorer uden ledelsesbeføjelser, formulerer klare retningslinjer for koordinatorens funktion og beslutningskompetence at skolens ledelse fremmer mulighederne for supervision og videndeling mellem medarbejdere og mellem ledelse og medarbejdere for at sikre undervisningens kvalitet at skolens ledelse i samarbejde med medarbejderne udarbejder et eksplicit grundlag for at vurdere lærernes undervisningspraksis. Vurderingsgrundlaget har til formål at tydeliggøre og konkretisere, hvad skolens mål betyder for undervisningen at skolens ledelse prioriterer at vurdere medarbejdernes praksis og konfronterer dem med praksis, der ikke er i overensstemmelse med skolens mål og værdier Forskningen peger altså for det første på, at ledelsens betydning for kvalitetssikring af undervisnings-opgaven er helt central, og at opgaven kræver stærke ledelsesmæssige kompetencer i forhold til pædagogiske-, personalemæssige- og administrative opgaver. Kompleksiteten i ledelsesopgaven kræver som for lærernes vedkommende, en stærk teamkultur, hvor en kvalificering af ledelsesopgaven blandt andet sker gennem sparring og opgavefordeling i et ledelsesteam. Ledelsessamarbejdet inden for den enkelte skole og på tværs af skolerne understøtter derfor skoleledelsernes muligheder for at samarbejde fagligt og professionelt omkring forandrings-ledelse og målstyring, samt at frigøre ledelsestid til den pædagogiske ledelsesopgave og med-arbejderinvolvering af de forandringsprocesser, der kræves for at kunne leve op til skolereformens tre overordnede målsætninger. For det andet peger undersøgelsen Den højt præsterende skole (Jill Mehlbye, 2010) på, at der på de højt præsterende skoler ses en klar politisk styring af det kommunale skolevæsen med udtalte mål og styring både strukturelt, organisatorisk og ledelsesmæssigt. Der ses altså en direkte linje mellem den politiske ledelse, forvaltningsledelsen, skoleledelsen, klasseledelsen og elevernes faglige præstationer. 4.6 Afgangsprøver I dette afsnit analyserer skolevæsnet karakter målt på afgangsprøvekarakter over en 3 årig periode sammenlignet med regionen og hele landet 7,4 7,2 7,0 6,8 6,6 6,4 6,2 6,0 5,8 5,6 5,4 Kilde: UVM Kommunen. Total bundne prøvefag Præstationerved afgangsprøver over en 3-årig periode Region Nord Hele landet. Total bunde prøvefag Kommunen. Total prøvefag til udtræk Region Nord Hele landet. Total prøvefag til udtræk Udviklingsplanen side 15

18 Skolernes præstation til afgangsprøverne over en 3-årig periode 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 0,00 0,10 0,20 0,30 0,40 0,50 0,60 Østre Skole Tingstrup Skole Hurup Skole Snedsted Skole Sjørring Skole Hannæsskolen Hanstholm Skole Kilde: UVM Søjlediagrammerne viser det samlede gennemsnitlige karakterniveau fra Folkeskolens Afgangsprøver over en treårig i periode nationalt, regionalt og på skoleniveau. Af diagrammerne fremgår det, at Thisted Kommune på nationalt og regionalt niveau ligger lidt under gennemsnittet. På skoleniveau synes der at være en tendens til, at flersporede overbygningsskoler som Østre Skole og Tingstrup Skoleklarer sig bedre ved Folkeskolens Afgangsprøver end etsporede overbygningsskoler som Hannæsskolen og Hanstholm Skole. 4.7 Nationale test På baggrund af en analyse af de nationale tests for folkeskolerne i Thisted Kommune ses der på kommuneniveau en generaliserbar tendens, der synes at understøtte forskningens resultater af, større professionelle faglige miljøers positive indflydelse på elevernes faglige præstationer. Med henvisning til Folkeskolelovens 55b vedrørende fortrolighed af testresultater, er det ikke muligt at præcisere ovenstående tendens på skoleniveau. 4.8 Konklusion Skolereformens krav om, at lærerne skal være uddannede i de fag de underviser i, samt skolernes øgede behov for særlige ressourcepersoner med specialistkompetencer kræver skolemiljøer af en hvis volumen. Små og fagligt begrænsede skolemiljøer kan have svært ved både at rekruttere og fastholde specialiseret personale og at afsætte den fornødne timemæssige ressource til udnyttelse af denne personalegruppes kompetencer. På højt præsterende skoler er det faglige miljø præget af en præstationskultur blandt lærerne, man er ambitiøs og underviser næsten udelukkende i sit linjefag. Endvidere ses der en statistisk sikker sammenhæng mellem hyppigheden i læreres og pædagogers samarbejde og elevernes faglige præstationer. Effekten af traditionel klasseundervisning, det vil sig høj grad af klasseledelse, rammesætning og faglighed ses især i mellem- og store klasser over 22 elever. Størst effekt ses hos elever med svagere socioøkonomisk baggrund. Der ses ingen sammenhæng mellem klassestørrelse og elevernes faglige præstationer. Fagligt svage elever har glæde af at være i et fagligt blandet skolemiljøer, ligesom Udviklingsplanen side 16

19 denne elevgruppe også har brug for forskelligheden i kammeratskabsgruppen i forhold til at mindske betydningen af social baggrund. Endvidere er der ikke belæg for at konkludere, at elever med svag social baggrund lærer bedst i små eller store grupper. Der ses ikke nogen sammenhæng mellem skolestørrelse og elevers- og læreres trivsel Skoleledelsen er central for kvalitetssikringen og udviklingen af folkeskolens kerneydelse. På skoler med flere i ledelsen løftes opgaven klart bedst. Kompleksiteten i ledelsesopgaven kræver som for lærernes vedkommende en stærk teamkultur, hvor kvalificering af ledelsesopgaven blandt andet sker gennem sparring og opgavefordeling i ledelsesteamet. Hyppigheden af samarbejde mellem de øverste ledere i skoledistrikterne har en positiv effekt på skolernes karaktergennemsnit. Søjlediagrammerne på side 15/16 viser resultaterne fra Folkeskolens Afgangsprøver og de Nationale Tests for Thisted kommune målt over en treårig periode. Resultaterne synes at understøtte forskningens resultater vedrørende betydningen af at etablere undervisningsmiljøer med en volumen, der giver mulighed for at etablere fagligt ambitiøse miljøer med mulighed for videndeling og faglig sparring. Udviklingsplanen side 17

20 5. Bæredygtige skoler Bæredygtige skoler Alle 3 modeller tager udgangspunkt i, at de skal være demografisk, økonomisk og fagligt bæredygtige i et tidsperspektiv på 7-10 år jf. kommissoriet for udviklingsplanen. Dette forudsætter, at befolkningsprognosen er valid. Modellernes konklusioner tager derfor udgangspunkt i en argumentationsform, der bygger på bæredygtighed. Der argumenteres derfor ikke for, hvorfor enkelte skoler skal lukkes, men i stedet hvorfor skolerne i de 3 modeller er bæredygtige. 5.1 Model 1 Model 1 tager udgangspunkt i den nuværende ledelsesstruktur med selvstændige skoler med egen ledelse, budget og bestyrelse. I forhold til demografisk og faglig bæredygtighed er udgangspunktet, at én selvstændig grundskole over tid som minimum skal have ca. 150 elever. Det vurderes, at dette er bæredygtigt i forhold til medarbejdernes kompetencer, ledelse og økonomi. Desuden vurderes, at overbygninger kræver min. 3 spor, således at alle elever i Thisted Kommune får mulighed for et differentieret, varieret og fagligt ambitiøst overbygningsforløb, samt mulighed for at skolerne kan udbyde linjer og profilere sig inde for faglige områder jf. den nye folkeskolelov. Derfor indeholder model 1 en struktur med følgende skoler: Skole Årgange Forventet elevtal Bemærkninger Østerild Skole klasse 211 Elever fra Hannæsskolen flyttes til Østerild. Hanstholm Skole klasse 205 Overbygningen lukkes og flyttes til Østre Skole Nors Skole klasse 274 Elever fra Hillerslev Skole flyttes til Nors Skole. Sjørring Skole klasse 440 Eleverne fra Vorupør Skole flyttes til Sjørring Skole. Modtager overbygningselever fra Nors Skole Rolighedsskolen klasse 405 Elever fra Sennels Skole flyttes til Rolighedsskolen Østre Skole klasse 621 Modtager overbygningselever fra Rolighedsskolen, Østerild Skole og Hanstholm Skole. Tingstrup Skole klasse 598 Modtager overbygningselever fra Tilsted Skole. Tilsted Skole klasse 155 Udviklingsplanen side 18

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...

Læs mere

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen NOTAT 31. marts 2014 Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen - med analyser og vurderinger udarbejdet af Vordingborg Kommune, og samlet notat udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Alternativ Ø (Det solidariske alternativ)

Alternativ Ø (Det solidariske alternativ) Alternativ Ø (Det solidariske alternativ) Ø. Fem skoler med overbygning- 4 fødeskoler, 1. Kort beskrivelse af alternativ Ø Alternativ Ø er baseret på et bærende princip om, at der skal være skoler over

Læs mere

Høringssvar om ændret skolestruktur i Varde by

Høringssvar om ændret skolestruktur i Varde by BRORSONSKOLEN, NDR. BOULEVARD 81, VARDE Høringssvar om ændret skolestruktur i Varde by fra skolebestyrelsen på Brorsonskolen. Indledning ved Varde Bys skolebestyrelser. Januar 2013 Brorsonskolen, Ndr.

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse NÆSTVED KOMMUNE Casebeskrivelse 70 Overblik Region: Sjælland Kommunestørrelse: 81.163 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 17 Antal elever: Total: 10505 Heraf kommunale folkeskoler: 8858 Gennemsnitlig

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Der er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld.

Der er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld. Økonomi Elevtal Afgangsprøver NOTAT Baggrund Byrådet tiltrådte 8. februar 2011 - under punktet Struktur for dagtilbud og skoler - indstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget om at: 1. at distriktsmodellen

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Program for læringsledelse

Program for læringsledelse 1 Program for læringsledelse Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Et partnerskab bestående af tretten kommuner, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling (LSP) ved Aalborg Universitet og

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Att: Ann Tina Langgaard Blåvandshuk Skole Skolevænget 12 6840 Oksbøl Tlf. 79 94 73 99 www.blaahuk.dk 20. april 2009 cokr Direkte tlf Mobil mail: cokr@varde.dk

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder på Sunds-Ilskov Skole

NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder på Sunds-Ilskov Skole NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder på Sunds-Ilskov Skole 1. Indledning Vi søger en afdelingsleder til Sunds-Ilskov Skole fra 1. august 2015. Stillingen annonceres på www.herning.dk og https://job.jobnet.dk/cv/frontpage.aspx

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

Læring og trivsel hos børn og unge

Læring og trivsel hos børn og unge Læring og trivsel hos børn og unge Omstillingsgruppens anbefalinger Materiale til byrådet - juni 2014 På baggrund af de første to møder i omstillingsgruppen er der formuleret tre temaer: Større sammenhæng

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

Job- og personprofil til stillingen som distriktsskoleleder på Toftlund Distriktsskole

Job- og personprofil til stillingen som distriktsskoleleder på Toftlund Distriktsskole Job- og personprofil til stillingen som distriktsskoleleder på Toftlund Distriktsskole TØNDER KOMMUNE Kongevej 57 6270 Tønder Tlf.74 92 92 92 Mail: toender@toender.dk www.toender.dk Åbningstider: Mandag-tirsdag

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Bemærk, at I kan ansøge, selvom I endnu ikke har fundet jeres netværkspartnere. 1. Grundoplysninger om ansøger A. Ansøger: Kategori (afkrydsning sæt kryds

Læs mere

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed Fredensborg Kommune Facts om skolebestyrelsen og skolebestyrelsesvalget Skolebestyrelsesvalg Ved alle

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Notat Vedrørende udskolingslinjer

Notat Vedrørende udskolingslinjer Vedrørende udskolingslinjer Kontakt Mette Rønø Skolekonsulent mero@horsholm.dk Direkte tlf. 4849 5278 Center for Dagtilbud og Skole Team Pædagogik og Udvikling Grundlag: Aftale om et fagligt løft af folkeskolen

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Omstilling til en ny skole

Omstilling til en ny skole Omstilling til en ny skole En ny folkeskole 2 Omstilling til en ny skole Omstilling til en ny skole En stor forandringsproces er i gang i folkeskolen. Det handler ikke blot om implementering af en ny lov.

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Aarhusaftalen. Aarhusaftalen september 2013

Aarhusaftalen. Aarhusaftalen september 2013 Aarhusaftalen 1. Rammeaftale Med henblik på at nå de fælles ambitioner for børnene og de unge i Aarhus Kommune indgår Århus Lærerforening, BUPL Århus, FOA Århus, Århus Skolelederforening samt Børn og Unge

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 Kære forældre til elever på Høje Kolstrup Skole! Skolebestyrelsen afgiver hvert forår en årsberetning om året der gik i skolebestyrelsen, hvor forældrene informeres

Læs mere

Referat fra mødet i Børne- og Uddannelsesudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue

Referat fra mødet i Børne- og Uddannelsesudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Referat fra mødet i Børne- og Uddannelsesudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Tirsdag den 14. januar 2014 Mødested: Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Mødetidspunkt: Kl. 8:00-11:00 Medlemmer:

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

15-01-2014. Kompetenceudviklingsplan 2014-2016

15-01-2014. Kompetenceudviklingsplan 2014-2016 Kompetenceudviklingsplan 2014-2016 Mål (Lovforslaget): Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige

Læs mere

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård Gladsaxe Kommunes SATS-projekt Rummelige og kompetente skolemiljøer Projektbeskrivelse Skole: Egegård Indsendes til forvaltningen senest 1. april 2009 1 1. Skolens overordnede programteori (mål og sammenhænge)

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Pædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil

Pædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil Pædagogisk afdelingsleder Job- og Kravprofil Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 2 Nordfyns Kommunes skolevæsen... 3... 4 Ledelsesopgaven... 5 Arbejdsopgaver... 5 Lederprofil...

Læs mere

Temadag. Folkeskolereformen. Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber

Temadag. Folkeskolereformen. Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber Temadag Folkeskolereformen Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber Folkeskolereformen Indhold Temadag............................................Side 3 Skolens perspektiv....................................side

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 250209 Brevid. 1825639 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 8. januar 2014 Folkeskolereformens

Læs mere

Skolestruktur 2013. Rammer og Indhold

Skolestruktur 2013. Rammer og Indhold Skoleafdelingen Skolestruktur 2013. Rammer og Indhold Vi skal udvikle fremtidens folkeskole i Fredericia Kommune. Udfordringerne er mange. Globaliseringen betyder, at vores børn og unge skal blive dygtigere;

Læs mere

En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det

En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det Formål En sammenhængende ledelsesstruktur skal understøtte de politiske målsætninger for området: Daginstitutionerne skal målrette det pædagogiske

Læs mere

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud.

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Grundlag. Grundlaget for visitationsproceduren er: Bekendtgørelse nr. 693 af 20/06/2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Læs mere

Pædagogisk Ledelse p.t.

Pædagogisk Ledelse p.t. Pædagogisk Ledelse p.t. Side 1-11 skoler arbejder med UVM FoU-projekter indenfor Pædagogisk Ledelse under koordinering af NCE - 22 skoler arbejder med UVM FoU-projekter indenfor Fælles didaktisk, pædagogisk

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

KOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN SKOLEOMRÅDET 2020 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE AUGUST 2014

KOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN SKOLEOMRÅDET 2020 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE AUGUST 2014 KOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN SKOLEOMRÅDET 2020 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE AUGUST 2014 INDHOLD 1. Forord 2. Hvorfor er det vigtigt? 3. Fire kompetenceudviklingsspor, der realiserer skolereformens fem strategiske

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Politikermøder august 2013. Velkommen

Politikermøder august 2013. Velkommen Politikermøder august 2013 Velkommen Nye rammer for lokal skolepolitik En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning Stærkere politisk målstyring Flere forskellige

Læs mere

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 192 Offentligt KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Målsætningen om at styrke elevernes læring og trivsel er

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Notat. Der har således været afholdt et evalueringsmøde med hvert børneunivers.

Notat. Der har således været afholdt et evalueringsmøde med hvert børneunivers. Børn, Unge og Fritidsforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5335 Fax +45 8888 5501 Dato: 16. april 2014 Sagsnr.: 2014-004265-1

Læs mere

Referat af skolebestyrelsesmøde. Dato: 18/6 2014. Kl. 17.00 ( bemærk) (ny bestyrelse er inviteret til kl. 18- der er spisning kl.

Referat af skolebestyrelsesmøde. Dato: 18/6 2014. Kl. 17.00 ( bemærk) (ny bestyrelse er inviteret til kl. 18- der er spisning kl. Referat af skolebestyrelsesmøde Dato: 18/6 2014 Kl. 17.00 ( bemærk) (ny bestyrelse er inviteret til kl. 18- der er spisning kl. 19) Afbud fra: Peter, Flemming Tilstede: Sted: Ellekildeskolen Punkter til

Læs mere

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE 1 Mange har kaldt folkeskolereformen den mest omfattende forandring af folkeskolen i nyere tid. Et bredt flertal

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Små og store skoler -et notat om forskningen

Små og store skoler -et notat om forskningen Små og store skoler -et notat om forskningen Nærværende notat søger at kortlægge, hvad der er forskningsmæssigt belæg for i forhold til kvalitet og skolestørrelse. Når sammenhængen mellem kvalitet og skolestørrelse

Læs mere

Værdimæssigt grundlag for medarbejdere, ledelse og samarbejde i folkeskolerne i Hjørring Kommune gældende fra august 2014.

Værdimæssigt grundlag for medarbejdere, ledelse og samarbejde i folkeskolerne i Hjørring Kommune gældende fra august 2014. Partssamarbejdet bestående af repræsentanter for DLF Lærerkreds Nord, BUPL Nordjylland, FOA Hjørring og Hjørring Kommune, har udarbejdet nedenstående. Værdimæssigt grundlag for medarbejdere, ledelse og

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af pædagogisk afdelingsleder til Lind Skole

NOTAT vedr. ansættelse af pædagogisk afdelingsleder til Lind Skole NOTAT vedr. ansættelse af pædagogisk afdelingsleder til Lind Skole 1. Indledning Lind Skole syd for Herning er kommunens største folkeskole med 725 elever fra 0.-9. årgang, en specialklasse og et fritidshjem.

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Søndervangskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Nyt skoleudbygningsprogram

Nyt skoleudbygningsprogram Til Byrådet Fra MBU Dato 14. august 2015 Nyt skoleudbygningsprogram Notatet omhandler Børn og Unges forslag til nyt Skoleudbygningsprogram til erstatning af det tidligere Lokaleprogram. 1. Resume Det nuværende

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

66. Månedlig økonomirapport pr. 31. juli 2011

66. Månedlig økonomirapport pr. 31. juli 2011 Dagsorden til mødet i Udvalget for Børn og Familie den 9. august 2011 kl. 17:00 i Mariager Rådhus, Fjordgade 5, Mariager - Mødelokale 4 Pkt. Tekst Åbne dagsordenpunkter 66 Månedlig økonomirapport pr. 31.

Læs mere

Version 02, den 04.10. 2011

Version 02, den 04.10. 2011 Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn Business Case Områdeledelse for Børnebakkehus, Toftegårdens børnehave, Saugstedvang, Sundbrinken og Ringgården Alternativt Børnebakkehus, Toftegårdens

Læs mere

Roskilde Ny Nordisk Skole

Roskilde Ny Nordisk Skole Roskilde Ny Nordisk Skole Lynghøjskolens overbygning ansøger Ny Nordisk Skole sammen med privatskolen Skt. Josefs Skoles overbygning og Himmelev Gymnasium. Lynghøjskolen Lynghøjskolen ligger i landsbyen

Læs mere

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU)

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder 2010 2011 Nøgleområde 1/10 11: Strategi proces Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Nøgleområde 3/10 11: Klasseteam

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af pædagogisk leder af centerafdelingen Skolen på Sønderager

NOTAT vedr. ansættelse af pædagogisk leder af centerafdelingen Skolen på Sønderager NOTAT vedr. ansættelse af pædagogisk leder af centerafdelingen Skolen på Sønderager 1. Indledning Vi søger en pædagogisk leder af vores centerafdeling på Skolen på Sønderager fra 1. august 2015. Stillingen

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

Skolefritidsordningen har en leder (SFO-leder), og tre FPL er, heraf den ene som souschef. Disse 4 udgør SFOens ledelsesteam.

Skolefritidsordningen har en leder (SFO-leder), og tre FPL er, heraf den ene som souschef. Disse 4 udgør SFOens ledelsesteam. SFO - ledelsesteam: Det er ledelsens opgave at sikre en optimal fungerende SFO indenfor de rammer og konkrete vilkår, som bl.a. er beskrevet i folkeskoleloven, kommunens/b/u forvaltningens mål nævnt i

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Notat Vedrørende Budgetnotat

Notat Vedrørende Budgetnotat Bilag 2E Vedrørende Budgetnotat Barn/voksenfaktor og andelen af pædagogisk uddannet personale I forlængelse af aprilseminaret har administrationen modtaget en bestilling på en redegørelse for normeringen

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

NOTAT REKRUTTERING DIREKTØR TIL VELFÆRDSOMRÅDET: PRÆ- SENTATION AF FAGCENTRE PÅ VELFÆRDSOMRÅDERNE

NOTAT REKRUTTERING DIREKTØR TIL VELFÆRDSOMRÅDET: PRÆ- SENTATION AF FAGCENTRE PÅ VELFÆRDSOMRÅDERNE NOTAT REKRUTTERING DIREKTØR TIL VELFÆRDSOMRÅDET: PRÆ- SENTATION AF FAGCENTRE PÅ VELFÆRDSOMRÅDERNE SEPTEMBER 2013 CENTER FOR DAGTILBUD Center for dagtilbud består af kommunale dagtilbud, dagpleje, specialgrupper,

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere