Udviklingsplan for skoleområdet i Thisted Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingsplan for skoleområdet i Thisted Kommune"

Transkript

1 Udviklingsplan for skoleområdet THISTED KOMMUNE

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Bæredygtige skoler Læsevejledning i forhold til Udviklingsplanen Økonomisk analyse Demografi regulering Pulje til omstilling Konklusion Efterspørgsel og behov Analysens forudsætninger Udvikling i elevtal og skolestørrelser Udvikling i antal skoleindskrivninger Udviklingen i gennemsnitlige skolestørrelser Konklusion Faglig kvalitet Forskning Faglig bæredygtighed Inklusion Viden og kompetencer Skoleledelse Afgangsprøver Nationale test Konklusion Bæredygtige skoler Model Øvrige konsekvenser ved model 1: Model Øvrige konsekvenser ved model 2: Model Øvrige konsekvenser ved model 3: Opmærksomhedspunkter... 25

3 1. Indledning I forbindelse med budgetvedtagelsen 2014 for Thisted Kommune blev det besluttet, at der udarbejdes udviklingsplaner inden for ældre-, dagtilbuds- og skoleområdet. Denne rapport er resultatet af analysearbejdet for skoleområdet, der er gennemført på baggrund af Børne- og Familieudvalgets godkendelse (den 14. januar 2014) af kommissoriet for arbejdet. Analysen tager udgangspunkt i, at der skal skabes bæredygtige skoler i et perspektiv, der rækker frem mod skoleår Bæredygtige skoler defineres som enheder, der er bæredygtige i forhold til faglig kvalitet, økonomi og efterspørgsel. Se nedenstående, hvor analysetrekanten er illustreret. Faglig kvalitet Bæredygtige skoler Økonomi Efterspørgsel og Behov Udviklingsplanen skal danne fundamentet for at Børne- og Familieudvalget og Kommunalbestyrelsen kan sende forslag til modeller for fremtidig skolestruktur i høring med henblik på en politisk beslutning ultimo november Udviklingsplanen består af en sammenfattende analyse med udgangspunkt i ovenstående analysetrekant efterfulgt af 3 modeller for fremtidig skolestruktur i Thisted Kommune. 3 modeller som jf. analysen er bæredygtige i tidsperspektivet skoleår Bag analysen og forslagene til de 3 modeller ligger et omfattende datamateriale, som knytter an til faglig kvalitet, økonomi og efterspørgsel. Dette materiale er vedhæftet rapporten som bilag, hvilket giver mulighed for at få indgående indblik i det samlede datamateriale, der er fundamentet for udviklingsplanens konklusioner. Processen for det videre arbejde med udviklingsplanen er skitseret nedenfor: Politisk 1. behandling 1. udgave af udviklingsplanen sendes i høring: 13. august 2014, Børne- og Familieudvalget 26. august 2014, Kommunalbestyrelsen Høringsfase: 27. august 2014 til 21. oktober Jf. folkeskoleloven skal der være 8 ugers høringsfase. Sagsbehandling af høringssvar og tilretning af endelig udviklingsplan: 22. oktober 2014 til 4. november 2014 Politisk 2. behandling endelig beslutning af udviklingsplanen: 11. november 2014, Børne- og Familieudvalget 25. november 2014, Kommunalbestyrelsen Udviklingsplanen side 1

4 1.1 Bæredygtige skoler Denne udviklingsplan forholder sig fagligt til folkeskolens kerneydelse: At alle børn skal blive så dygtige de kan, samtidig med at de trives i skolen. Argumentationen drejer sig derfor udelukkende om, hvordan der i Thisted Kommune skabes bæredygtige skoler set i lyset af de økonomiske og demografiske udfordringer, der findes lokalt. Analysen forholder sig derfor ikke til evt. afledte konsekvenser af fremtidige strukturændringer, såsom lokale konsekvenser for f.eks. foreningslivet og idrætsfaciliteter, udviklingen af huspriser, betydningen for forretningsog erhvervsliv og landsbyudvikling generelt. 1.2 Læsevejledning i forhold til Udviklingsplanen. Denne udviklingsplan er bygget op omkring ovenstående analysetrekant, og inden for hvert område indeholder planen en kortere analyse og konklusion. Derefter beskrives på baggrund af analysen 3 modeller for fremtidig struktur for skolevæsnet i Thisted Kommune. Bag analysen findes et omfattende datamateriale. Dette er placeret i rapportens bilagsdel. Her er der mulighed for at læse mere om f.eks. nuværende og fremtidig rammebetingelser for hver enkelt skole, samt konsekvensberegninger i forhold til de foreslåede modeller. Bilagsmaterialet er derfor tænkt som et opslagsmateriale, der for læseren kan uddybe og begrunde rapportens analyser og konklusioner. Udviklingsplanen side 2

5 2. Økonomisk analyse Økonomi Folkeskoleafdelingen i Thisted Kommune har i 2014 et samlet budget på 378,5 mio. kr. Budgettet er fordelt på følgende måde: 17 Folkeskoler 294,3 mio. kr. SFO 32,0 mio. kr. Forvaltningen 20,2 mio. kr. Tilskud til Friskoler 17,5 mio. kr. Tilskud til Efterskoler 14,5 mio. kr. Folkeskolernes økonomi er sammensat af et lønbudget (87,8 %) og et driftsbudget (12,2 %). Økonomien er decentral, og det er den enkelte skoleleder, der har ansvaret for sin skoles budget. Hvert år opgøres elevtallet den 5. september. Denne opgørelse danner grundlag for de budgetter skolerne tildeles for det igangværende skoleår. Budgetterne tildeles for et skoleår, skolerne har således én tildeling for de første 7 måneder af et budgetår og en anden tildeling for de sidste 5 måneder af et budgetår. Elevtalsopgørelsen den 5. september, bliver også brugt til at afregne tilskud til Fri- og Efterskoler med staten. 2.1 Demografi regulering Til budgetlægning for 2011 blev der udarbejdet en demografimodel for bevillingsgrupperne; Skoler og Uddannelse Dagtilbud Pleje og omsorg for ældre. Ved budgetlægning de følgende år er der blevet foretaget en genberegning af områderne, hvor der har været nye prognosetal. På skole- og uddannelsesområdet er der hvert år sket en regulering i forhold til prognosetal og de tal som ligger til grund for budgettet i de enkelte år. Hvert år i midten af februar melder Folkeskoleafdelingen de forventede elevtal til Økonomikontoret og budgettet for de følgende år tilrettes efter dette. Demografireguleringen betyder, at for hver elev, der bliver mindre i skolevæsenet, reduceres området med kr. pr. elev. I skolevæsnet kan udgifterne deles i to grupper. De variable udgifter, er de udgifter, der tildeles pr. elev. Disse udgifter sparer skolevæsnet hver gang der bliver en elev færre. De faste udgifter, er de udgifter skolevæsnet bruger på bygninger, rengøring, el, varme m.m. Disse udgifter forbliver de samme, selvom der bliver færre elever i skolevæsnet. Udgifterne bliver kun reduceret ved, at skolestrukturen tilpasses og bygninger lukkes. Udgifterne fordeler sig således: Variable udgifter udgør kr Faste udgifter udgør kr Udviklingsplanen side 3

6 Variable udgifter: Elevtildeling, inklusion, ledelse, sekretær. Faste udgifter: El, varme, rengøring, pedel, vedligehold, UU, ungdomsskoler, PPR. Elevtallet inkl. friskoler og efterskoler forventes, at være følgende for de kommende år: Elevtalsforudsætninger Budgetgrundlag i budget Elevtalsprognose Elevtalskorrektion Dette betyder, at skoleområdet skal reduceres følgende over de næste år: I alt Variable udgifter 9,4 mio. 5,5 mio. 2,9 mio. 17,8 mio. Faste udgifter 2,7 mio. 1,4 mio. 1,0 mio. 5,1 mio. Besparelse i alt 12,1 mio. 6,9 mio. 3,9 mio. 22,9 mio. Skolevæsnets udfordring er, at de faste udgifter, der hvert år skal spares for at imødekomme demografireguleringen kun kan findes ved, at spare ekstra på normeringen til undervisning eller ved at reducere bygningsmassen. De faste udgifter på skolerne dækker over følgende: Teknisk serviceleder, rengøring og rengøringsmaterialer, bygningsforsikring, renovation og vand, el, varme, transport til svømning m.m. De faste udgifter til skolerne er p.t. følgende: Faste udgifter I alt Kr. pr. elev Bedsted Hanstholm Hannæs Hillerslev Hurup Koldby Nors Rolighed (Incl. Østermølle) Sennels Sjørring Snedsted (Incl. Trombaken) Tilsted Tingstrup Vestervig Vorupør Østerild Østre I alt/gennemsnit Udviklingsplanen side 4

7 2.2 Pulje til omstilling I aftalen om kommunernes økonomi for 2014 blev kommunernes bloktilskud løftet ekstraordinært med 300 mio. kr. i 2014 og med 600 mio. kr. i , samt med 300 mio. kr. i Pengene blev givet til de omstillingsudfordringer, som kommunerne står overfor lokalt på folkeskoleområdet som følge af folkeskolereformen. Pengene er fordelt efter følgende kriterier: Et grundbeløb, hvor fordelingen tager udgangspunkt i antallet af folkeskoleelever, suppleret med et tillæg til kommuner hvor beskatningsgrundlaget pr. indbygger er under landsgennemsnit, og hvor det samtidig vurderes, at kommunen står overfor økonomiske udfordringer ved omstilling af folkeskolen. Kriterie 1: Fordelt til kommunerne efter kriterier for et relativt lavt potentiale for øget brug af lærerpersonale til undervisning, men også et højt behov for øget antal undervisningstimer. Kriterie 2: Fordelt til kommunerne med et vanskeligt udgangspunkt for en effektiv skolestruktur på grund af lav befolkningstæthed. Kriterie 3: Fordelt til kommunerne med et relativt lavt potentiale for frigørelse af midler ved reduceret pasningsbehov i SFO og klubtilbud. I 2014 fik Thisted kommune følgende beløb i forhold til de forskellige kriterier (1.000 kr.): Grundbeløb 882 Kriterie 1 0 Kriterie Kriterie I alt Thisted kommunes andel i 2014 var på 4,4 mio. kr., og det forventes at Thisted kommune i 2015 vil få 8,8 mio. kr. Pengene er fordelt ud til skolerne, således at de har mulighed for, at løfte de nye opgaver og øget undervisningstimetal som folkeskolereformen medfører. Fra skoleåret 2017/2018 vil Thisted kommune ikke længere få tilført disse midler, og skolerne skal således klare sig uden 8,8 mio. kr. 2.3 Konklusion Skolevæsnet har 2 økonomiske udfordringer i løbet af de næste år: Det faldende elevtal påvirker de faste udgifter til bygningerne på den måde, at med mindre bygningsmasse tilpasses det aktuelle elevtal, vil det være nødvendigt at skære i de normeringer skolerne modtager til den faglige undervisning, hvis nuværende serviceniveau skal bevares. Samtidig bliver Regeringens omstillingspulje med en årsvirkning på 8,8 mio. kr. en del af de normeringer skolerne modtager for at imødekomme elevernes undervisningstal i den nye folkeskolereform. Puljen er fordelt i skolevæsnet således at en stor del af den bliver brugt til, at give ekstra tildelinger til de små skoler, så de har mulighed for at leve op til timetallet i reformen. Disse midler udløber pr. 31. juli Udviklingsplanen side 5

8 3. Efterspørgsel og behov Efterspørgsel og Behov Afsnittet efterspørgsel og behov er et udpluk af den store analyse, som udgør bilag 1. I analysen, er alle Thisted Kommunes folkeskoler analyseret detaljeret på skoleniveau i forhold til elevtal, det frie skolevalg på tværs af skoledistrikterne, markedsandele i skoledistrikterne, udvikling i elevtal frem til skoleåret 2020/21 m.m. 3.1 Analysens forudsætninger. Analysen er grundlagt på det kendte tal, der fastlåses hvert år den 5. september i KMD elev. Disse tal danner grundlaget for afregninger med staten i forhold til Fri- og Efterskoler og Folkeskolernes endelige ressourcer for et skoleår. Elevtal m.m. der beskriver fremtiden efter den 5. september 2013 er tal, der findes i den befolkningsprognose konsulentfirmaet COWI udarbejdede i Befolkningsprognosen blev taget til efterretning af Kommunalbestyrelsen på møde den 17. december Prognosetallene er anvendt på den måde, at alle udregninger er lavet under forudsætning af, at nuværende skoler og skoledistrikter fortsætter uændret frem mod 2020/21. Det kan bemærkes, at det på nuværende tidspunkt ser ud til, at det reelle fald i antallet af elever, der har været siden prognosen blev lavet, er større end det fald prognosen har forudset. I afsnittet, hvor Thisted Kommune sammenlignes med Morsø, Hjørring, Mariagerfjord, Jammerbugt, Frederikshavn Kommuner, Nordjylland og hele landet, er tallene et udtræk af Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal. 3.2 Udvikling i elevtal og skolestørrelser Den nedenstående tabel beskriver den udvikling, der har været i skolevæsnet siden den nuværende skolestruktur der blev trådte i kraft den 1. august I normalundervisningen er elevtallet faldet 8% og klassekvotienterne, der efter strukturbeslutningerne i december 2010 steg, er igen faldet til et niveau under klassekvotienten før den nuværende skolestruktur blev besluttet. Denne klassekvotient og skolevæsnets elevtal, ser ifølge befolkningsprognosen ud til at falde frem mod 2020/21. Elevtal normalundervisning 11/12 12/13 13/14 14/15 Ændring i % % Bedsted % Hanstholm % Hannæs % Hillerslev % Hurup % Koldby % Nors % Udviklingsplanen side 6

9 Rolighed % Sennels % Sjørring % Snedsted % Spor % Tilsted % Tingstrup % Vestervig % Vorupør % Østerild % Østre % Overbygning (7.-, 8.-, og 9. klasse) Overbygning % Hannæs % Hanstholm % Østre % Tingstrup % Sjørring % Snedsted % Hurup % KMD elev 5/9'11 5/9'12 5/9 '13 På længere sigt sker der også demografiske forskydninger i skolevæsnet. Nedenstående tabel viser den forventede udvikling frem til Antal af elever, antal klasser samt klassekvotient, såfremt nuværende struktur fastholdes 2013/ /2021 Elevtal Antal klasse Kl. kvotient Elevtal Antal klasse Kl. kvotient Bedsted , ,9 Hannæs , ,7 Hanstholm , ,6 Hillerslev , ,0 Hurup , ,8 Koldby , ,4 Nors , ,0 Rolighed , ,0 Sennels , ,6 Sjørring , ,8 Vorupør , ,3 Snedsted , ,7 Tilsted , ,1 Tingstrup , ,3 Vestervig , ,0 Østerild , ,1 Udviklingsplanen side 7

10 Østre , ,8 I alt Denne graf viser den forventede udvikling i det samlede elevtal for 0. til 9. klasse i Thisted Kommune: Graf over forventet elevtal klasse 2013/ / / / / / / / Udvikling i antal skoleindskrivninger Fødselstallet i Thisted Kommune er faldende, hvilket både har konsekvenser for indskrivningerne i børnehaveklasserne de kommende år og det samlede elevtal på skolerne. Vi vurderer, at disse data tegner det mest præcise billede af den forventede udvikling i antallet af elever i folkeskolerne i Thisted Kommune. Nedenstående grafer viser prognoser for de samlede forventede indskrivninger i børnehaveklasserne samt konsekvenserne heraf i form af lavere klassekvotienter i børnehaveklasserne fra skoleåret 2010/11 til skoleåret 20/ Udviklingen i forventedeindskrivninger i børnehaveklasserne i folkeskolerne i Thisted Kommune Udviklingsplanen side 8

11 Ovenstående graf viser et fald i en samlet kommunal skoleårgang på ca. 100 elever pr. år, hvilket får åbenlyse konsekvenser for klassekvotienter i Thisted Kommune. Se nedenstående graf. Klassekvotienter, er et område der konstant har fokus på folkeskoleområdet, da tildeling af ressourcer til skolerne er afhængig af elevtallet. Hvis den gennemsnitlige klassekvotient ændrer sig fra 17 elever til 20 elever, vil det betyde at samtlige klasser i Thisted kommune i gennemsnit, vil modtage ekstra ressourcer svarende til kr. pr. skoleår. 20,5 Udviklingen i forventet klassekvotienter i børnehaveklasserne i Thisted Kommune 20,0 19,5 19,0 18,5 18,0 17,5 17,0 16,5 16,0 15,5 2009/102010/112011/122012/132013/142014/152015/162016/172017/182018/192019/202020/ Udviklingen i gennemsnitlige skolestørrelser. Ændringerne i skolestrukturen i 2011 gjorde, at den gennemsnitlige skolestørrelse i Thisted Kommune blev lidt højere. Imidlertid kan det ses, at vi allerede nu har et fald i den gennemsnitlige skolestørrelse. Thisted Kommunes skolestørrelser er væsentlig mindre end sammenlignelige kommuner, Region Nordjylland og resten af landet. Skolestørrelsen i Thisted Kommune er steget med 1,5 procent fra 2009 til 2013, og vi kan forvente at det vil falde fremover. Billedet for de andre kommuner, Region Nordjylland og resten af landet er, at skolestørrelserne er blevet væsentligt større i samme periode. Forskellen i skolestørrelserne kan også aflæses i klassekvotienterne, hvor Thisted Kommune med 19,7 elever i gennemsnit i klasserne i 2013 oplever et fald i den gennemsnitlige klassekvotient, mens sammenligningskommunerne, Region Nord og resten af landet oplever en stigning i den gennemsnitlige klassekvotient. Udviklingsplanen side 9

12 Thisted Morsø Jammerbugt Gennemsnitlig skolestørrelse Hjørring Hele landet Forskel i % 1,5 14,0 34,0 17,7 40,7 57,7 17,9 16,7 Kilde: ØIMs Kommunale Nøgletal Thisted Morsø Jammerbugt Klassekvotient Hjørring Frederikshavn Mariagerfjord Nordjylland Frederikshavn Mariagerfjord Nordjylland Hele landet ,4 18,7 18,2 18,8 19,9 18,9 19,2 20, ,2 19,0 17,9 18,8 20,2 19,6 19,1 20, ,2 18,8 18,8 19,3 20,9 20,7 19,8 20, ,1 19,0 20,1 20,2 22,1 21,1 20,4 21, ,7 19,4 20,1 20,8 22,2 21,0 20,4 21,5 Forskel i % 6,6 3,6 9,5 9,6 10,4 10,0 5,9 5,1 Kilde: ØIMs Kommunale Nøgletal 3.5 Konklusion Thisted Kommune vil de kommende år opleve en demografisk udfordring med faldende elevtal og indskrivninger i børnehaveklasserne. Prognoserne viser, at Thisted Kommune frem til skoleåret 2020/21 vil opleve et fald i det samlede elevtal på 7,8 % De forventede indskrivningerne i børnehaveklasserne falder frem til skoleåret 2020/21 med 17% Den forventede klassekvotient forventes at falde fra 18,9 i 2013/14 til 16,5 i 2020/21. Ovenstående udfordringer vil i høj grad imødekommes i de senere foreslåede modeller, således at der sikres et demografisk bæredygtigt skolevæsen. Udviklingsplanen side 10

13 4. Faglig kvalitet Faglig kvalitet Afsnittet faglig kvalitet gennemgår indledningsvis relevant national- og international skoleforskning. Herefter præsenteres resultaterne af det gennemsnitlige karakterniveau fra Folkeskolens Afgangsprøver over en treårig periode på henholdsvis nationalt- regionalt- og skoleniveau. Afsnittet afsluttes med en konklusion af forskningsmæssige pointer med relevans for en fremtidig bæredygtig folkeskole i Thisted Kommune. 4.1 Forskning Når det debatteres, hvad god kvalitet i folkeskolen er, viser det sig ofte, at meningerne er mange og meget forskelligartede. Elever, forældre og professionelle har alle erfaringer fra og viden om folkeskolen, - gode og/eller dårlige som samlet set beskriver kvaliteten af de fagprofessionelles præstationer. Som et led i beskrivelsen af en bæredygtig folkeskole har vi valgt at grave et spadestik dybere og undersøge, hvad forskningen kan fortælle os om faktorer, der har betydning for elevernes faglige præstationer og trivsel. Afsnittet faglig kvalitet er resultatet af et deskresearch af national og international pædagogisk forskning vedrørende undervisning, læring, trivsel og ledelse i folkeskolen. Konklusionerne fra forskningsrapporterne præsenteres som evidensunderstøttede kvalitetspejlemærker, der skal være med til at øge alle elevers udbytte af undervisningen, skabe bedre trivsel, og højne den faglige kvalitet gennem en styrkelse af skolens fagprofessionelle personale. Den overvejende del af den læste litteratur forholder sig hovedsageligt til metodiske, didaktiske og kompetencemæssige faktorers indflydelse på elevernes læring og trivsel, og har derfor i denne sammenhæng kun indirekte indflydelse på, hvordan et bæredygtigt folkeskolelandkort kan se ud i et fremtidsperspektiv. Dette materiale danner blandt andet grundlaget for den strategiske kompetence-udviklingsplan 2014/2020 på folkeskoleområdet i Thisted kommune. Afsnittet om faglig kvalitet konkluderer inden for rammerne af Folkeskolereformens tre overordnede målsætninger: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Samt indenfor rammerne af kommunens øvrige politikker på folkeskoleområdet: Målsætningerne for folkeskolerne i Thisted Kommune: Inklusionsmålsætning på folkeskoleområdet IT-strategi på folkeskoleområdet Den Sammenhængende Børne-, Unge- og Familiepolitik 4.2 Faglig bæredygtighed Faglig bæredygtighed handler set både i reformens og i en lokalpolitisk kontekst om, at vores folkeskoler skal have et grundlag og nogle forudsætninger, der giver den enkelte skole mulighed for at kunne løse kerneopgaven, så elevernes faglige præstationer øges, og alle elever, uanset hvor de bor i kommunen, modtager et skoletilbud af samme høje kvalitet. Udviklingsplanen side 11

14 Reformens overordnede krav til folkeskolen om et fagligt løft stiller høje kvalitetskrav til den enkelte skole og betyder blandt andet, at det fremadrettet udelukkende er linjefagsuddannede lærere, der skal undervise i folkeskolens fagrække. De øgede krav til elevernes faglige præstationer kræver endvidere, at lærere og pædagoger kvalificerer indholdet i teamsamarbejdet, og at omdrejningspunktet er en evalueringskultur omkring undervisningen, der har fokus på elevernes læring. Specialiseringen af undervisningsopgaven kræver, at der uddannes særlige ressourcepersoner, der har specialistkompetencer på afgrænsede områder og som hovedopgave har at vejlede lærere/pædagoger og ledere med henblik på at styrke læringen og dermed elevernes faglige præstationer. Det har derfor stor betydning, at en fremtidig skolestruktur har et fundament, der giver mulighed for at etablere ambitiøse og dynamiske faglige miljøer, som kan danne grundlag for videndeling på den enkelte skole og på tværs af de faglige skolemiljøer. Små og fagligt begrænsede miljøer kan have vanskeligt ved at rekruttere og fastholde højt specialiseret personale, da de ofte ikke har den fornødne timemæssige ressource til at udnytte disse medarbejderes kompetencer. Endvidere ønsker denne medarbejdergruppe ofte at arbejde i ambitiøse faglige miljøer med mulighed for faglig sparring og udvikling. Diversiteten i de større faglige skolemiljøer giver flere muligheder for at udvikle praksis, fordi der er et grundlag for at drøfte faglige udfordringer samt at inspirere hinanden i kompetente fagfællesskaber. Undersøgelsen Den højt præsterende skole (Jill Mehlbye, 2010) peger på, at der på de højt præsterende skoler hersker en præstationskultur: det er på disse skoler, lærerne bruger mest tid på at forberede undervisningen der er konkurrence blandt lærerne der er høj prestige forbundet med at være på forkant det faglige miljø er ambitiøst lærerne støtter hinanden man underviser næsten udelukkende i sine linjefag I forhold til betydningen af lærernes samarbejde ses der en statistisk sikker sammenhæng mellem lærernes deltagelsesfrekvens i klasseteams og elevernes faglige præstationer. Den fulde effekt ses efter ca. 4 års teamsamarbejde, hvilket i høj grad taler for den afdelingsopdelte skole. Eleverne bliver altså dygtigere, når lærerne mødes ofte og samarbejder omkring undervisningen. Der er derfor brug for at have skoleenheder, der kan give lærere og pædagoger mulighed for at arbejde sammen om at fastsætte de mål, man ønsker at evaluere. I reformen er det elevernes læring, der er i centrum. Det er et krav til lærerne, at de skal kende deres virkning eller sagt på en anden måde: Lærerne skal kende effekten af deres undervisning. John Hatties forskning (Hattie 2013) viser, at læreren er en af de stærkeste påvirkningsfaktorer i forbindelse med læring, og at elevernes præstationer i høj grad handler om, hvad lærerne gør. Dansk Clearinghouse for uddannelsesforskning 2009 understøtter Hattie og peger på, at der er tre lærerkompetencer, der er afgørende forudsætninger for, at eleven får størst muligt læringsudbytte: 1. Den enkelte lærers almen- og fagdidaktiske kunnen. 2. Kvalifikationer til at kunne gennemføre klasseledelse med klare mål og færrest mulige læringshæmmende processer. 3. Evnen til at knytte an til den enkelte elev eksempelvis gennem formativ evaluering af sine egne undervisningsindsatser. SFI-rapporten Lærer, undervisning og elevpræstationer (13:09) finder at følgende tre faktorer er vigtige: høj grad af klasseledelse høj faglighed høj grad af faglig rammesætning Disse tre faktorer har en generel positiv betydning for elevernes faglige præstationer, især i mellem- og store klasser over 22 elever. Effekten af den traditionelle klasseundervisning stiger med klassestørrelsen. Størst effekt ses hos elever med svagere socioøkonomisk baggrund. Udviklingsplanen side 12

15 I forhold til klassestørrelsens betydning for elevernes faglige præstationer ses der ingen sammenhæng mellem klassestørrelse og elevpræstationer uanset social baggrund. Klassekvotienter i Danmark: 29% af alle danske skolelever går i klasser med elever 60% af alle danske skolelever går i klasser med elever 10% af alle danske skolelever går i klasser med elever Der synes altså at være enighed om blandt forskerne, at det er lærernes faglige og didaktiske kompetencer, samarbejdsrelationer og muligheder for sparring i klasseteams samt i de faglige miljøer på skolerne, der har den afgørende indflydelse på elevernes faglige præstationer, og at antallet af elever pr. klasse stort set er uden betydning. 4.3 Inklusion Det ses, at fagligt svage elever har glæde af et blandet skolemiljø og præsterer højere sammen med elever med høj social status, lige som de i forhold til sociale relationer har brug for forskelligheden i kammeratskabsgruppen. Endelig har det betydning i forhold til at mindske betydningen af elevernes sociale baggrund, at man er i en skolekultur med lav grad af segregering dermed øget inklusion. Set i et lokalt inklusionsperspektiv udtrykkes denne viden i Thisted kommunes inklusionsmålsætning: Thisted Kommunes folkeskoler skal være inkluderende skoler, der skaber sociale og læringsmæssige fællesskaber for alle børn. Målsætningen er, at alle elever oplever sig og opleves inkluderet fysisk, socialt og fagligt, således at den enkelte elevs potentialer har optimale muligheder for udvikling. I et forskningsreview fra Dansk Clearinghouse peges der på, at inklusion er en kollektiv opgave, der ikke kan overlades til den enkelte lærer men kræver et tæt teamsamarbejde og sparring mellem det pædagogiske personale og ledelsen på en skole. I en række svenske udviklingsarbejder, der sigtede mod at styrke børn fra socialt svage grupper (Hagström, Redemo & Bergman, 1998), tilstræbte man at styrke socialt udsatte elevers udbytte af skolen gennem lærernes måder at kommunikere fagligt på og forholde sig til elever på i klasserummet. Resultatet af udviklingsarbejderne var, at det kunne lade sig gøre at styrke de socialt udsatte børns skoleudbytte, hvis lærere og skole gav eleverne følgende fire elementer: at blive set sociale netværk i skolemiljøet trygge strukturer positive relationer til læreren, der spiller en central rolle som forbillede. Der er altså heller ikke umiddelbart, hvad angår elever med svag social baggrund forskningsmæssigt, belæg for at kunne konkludere, at denne elevgruppe lærer bedst i små eller store elevgrupper. SFI-rapporten Ledelse, læring og trivsel i folkeskolerne (11:47) finder også i sin undersøgelse vedr. elevernes trivsel, at den sociale elevsammensætning og skolestørrelsen ikke har nogen betydning for elevernes trivsel. Endvidere kan der I forhold til lærernes trivsel ikke dokumenteres sammenhænge mellem skolernes sociale sammensætning herunder deres etniske sammensætning, og lærernes trivsel. Heller ikke skolestørrelsen synes at have betydning for lærernes arbejdsmiljø. 4.4 Viden og kompetencer En professionalisering af folkeskolen handler i høj grad om at kende sin virkning, det vil sige at Udviklingsplanen side 13

16 kunne diagnosticere sin egen effekt. Praktikere bør kunne redegøre for, hvilke arbejdsmåder de har valgt, hvad de indeholder, og hvilke resultater de opnår. (Terje Odgen 2013; Evidenbaseret praksis i arbejdet med børn og unge). Ole Fogh Kirkeby, professor ved CBS giver endvidere udtryk for i en artikel i Folkeskolen: At der venter folkeskolens ledelse en kæmpe opgave med at påvirke lærere og forældre således, at der kan stilles krav om en faglighed, der hviler på en kritisk udvikling af den teoretiske og praktiske fornuft Folkeskolens undervisning skal være kendetegnet ved et dynamisk samspil mellem teori og praksis, der skal være med til at sikre, at lærerprocesserne rent faktisk også fører til læring hos eleverne, og målsætningen er, at 95 % af folkeskoleleverne i Thisted kommune skal være så dygtige, når de forlader folkeskolen, at de kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Thisted kommunes strategiske kompetenceudviklingsstrategi imødekommer behovet for at skabe sammenhæng mellem forskning, uddannelse og praksis, og sætter fokus på en professionalisering af folkeskolen. Evidensbaserede politikker og strategier skal bidrage til velinformerede beslutninger og anvende den bedste forskningsviden i udformningen og implementeringen af politikker for vores folkeskole. Undersøgelsen Den højt præsterende skole (Jill Mehlbye, 2010) finder, at der på disse skoler ses en klar politisk styring af det kommunale skolevæsen med tydelig mål- og rammestyring på blandt andet følgende områder: Der er fælles mål for, hvad skolerne skal arbejde med Det er politisk udmeldt, hvordan man ønsker strukturen og organiseringen som middel til at opnå de stillede mål Der er stort politisk fokus på ledelsesstruktur, -funktioner og kompetenceudvikling Tydelig forvaltningsledelse I forhold til ledelsen af skolerne ses det, at lederne på de højt præsterende skoler: Ansætter fagligt kompetente lærere Har fokus på fagligheden Praktiserer en synlig og faglig ledelse Prioriterer holddeling, selvstyrende teams og en afdelingsopdelt skole. 4.5 Skoleledelse I rapporten Kvalitetsarbejde erfaringer fra 20 grundskoler (EVA 2007) undersøges skolernes eget arbejde med at sikre, udvikle og dokumentere kvaliteten af undervisningen. Her finder man, at skoleledelsen er helt central for kvalitetssikringen, men opgaven løftes klart bedst på skoler med flere i ledelsen. En uddelegering af opgaverne vedrørende det pædagogiske ansvar betyder, at det er lettere at komme i dialog med lærere og lærerteams om undervisning og pædagogik og i højere grad at være sparringspartner. Skolelederne ser endvidere store fordele ved at adskille den administrative opgave fra den pædagogiske, og det er deres erfaring at kvalitetssikringen af undervisningen bedst sikres, hvis ledelsesteamet har en tydelig arbejdsdeling og løbende dialog. International forskning støtter endvidere SFI-rapport 11:47: Ledelse, læring og trivsel i folkeskolerne, i forventningen om at lederens evner til at samarbejde i det lokalpolitiske miljø er vigtige. Undersøgelser af Meier og O Toole(2003) finder ligeledes, at hyppigheden af samarbejde blandt de øverste ledere i skoledistrikterne har en positiv effekt på skolernes gennemsnitskarakterer Rapporten Skoleledelse i folkeskolen fra EVA undersøger hvordan skolens ledelse arbejder med at sikre undervisningens kvalitet. Dette notat medtager alene rapportens anbefalinger i forhold til hvilke rammer og vilkår, der har betydning for at lede en skole, set i et bæredygtigt ledelsesmæssigt fremtidsscenarie, og i relation til den nuværende ledelsesstruktur i Thisted kommune: at skolens ledelse organiserer skolen på måder, der tilgodeser fleksibilitet og samarbejde på tværs af elevgrupper, så medarbejderne selv har mulighed for at Udviklingsplanen side 14

17 håndtere fx akut opståede situationer at skolens ledelse med udgangspunkt i skolens virksomhed opstiller kriterier for, hvilke kompetencer der skal være til rådighed i ledelsen at skolens ledelse udarbejder en strategi for hvordan de sikrer balancen mellem overblik, opgavefordeling og videndeling i ledelsen at skolens ledelse udnytter medarbejdernes kompetencer ved at lægge beslutningskompetence ud i medarbejderteams at skoleledelser, der vælger at uddelegere opgaver til koordinatorer uden ledelsesbeføjelser, formulerer klare retningslinjer for koordinatorens funktion og beslutningskompetence at skolens ledelse fremmer mulighederne for supervision og videndeling mellem medarbejdere og mellem ledelse og medarbejdere for at sikre undervisningens kvalitet at skolens ledelse i samarbejde med medarbejderne udarbejder et eksplicit grundlag for at vurdere lærernes undervisningspraksis. Vurderingsgrundlaget har til formål at tydeliggøre og konkretisere, hvad skolens mål betyder for undervisningen at skolens ledelse prioriterer at vurdere medarbejdernes praksis og konfronterer dem med praksis, der ikke er i overensstemmelse med skolens mål og værdier Forskningen peger altså for det første på, at ledelsens betydning for kvalitetssikring af undervisnings-opgaven er helt central, og at opgaven kræver stærke ledelsesmæssige kompetencer i forhold til pædagogiske-, personalemæssige- og administrative opgaver. Kompleksiteten i ledelsesopgaven kræver som for lærernes vedkommende, en stærk teamkultur, hvor en kvalificering af ledelsesopgaven blandt andet sker gennem sparring og opgavefordeling i et ledelsesteam. Ledelsessamarbejdet inden for den enkelte skole og på tværs af skolerne understøtter derfor skoleledelsernes muligheder for at samarbejde fagligt og professionelt omkring forandrings-ledelse og målstyring, samt at frigøre ledelsestid til den pædagogiske ledelsesopgave og med-arbejderinvolvering af de forandringsprocesser, der kræves for at kunne leve op til skolereformens tre overordnede målsætninger. For det andet peger undersøgelsen Den højt præsterende skole (Jill Mehlbye, 2010) på, at der på de højt præsterende skoler ses en klar politisk styring af det kommunale skolevæsen med udtalte mål og styring både strukturelt, organisatorisk og ledelsesmæssigt. Der ses altså en direkte linje mellem den politiske ledelse, forvaltningsledelsen, skoleledelsen, klasseledelsen og elevernes faglige præstationer. 4.6 Afgangsprøver I dette afsnit analyserer skolevæsnet karakter målt på afgangsprøvekarakter over en 3 årig periode sammenlignet med regionen og hele landet 7,4 7,2 7,0 6,8 6,6 6,4 6,2 6,0 5,8 5,6 5,4 Kilde: UVM Kommunen. Total bundne prøvefag Præstationerved afgangsprøver over en 3-årig periode Region Nord Hele landet. Total bunde prøvefag Kommunen. Total prøvefag til udtræk Region Nord Hele landet. Total prøvefag til udtræk Udviklingsplanen side 15

18 Skolernes præstation til afgangsprøverne over en 3-årig periode 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 0,00 0,10 0,20 0,30 0,40 0,50 0,60 Østre Skole Tingstrup Skole Hurup Skole Snedsted Skole Sjørring Skole Hannæsskolen Hanstholm Skole Kilde: UVM Søjlediagrammerne viser det samlede gennemsnitlige karakterniveau fra Folkeskolens Afgangsprøver over en treårig i periode nationalt, regionalt og på skoleniveau. Af diagrammerne fremgår det, at Thisted Kommune på nationalt og regionalt niveau ligger lidt under gennemsnittet. På skoleniveau synes der at være en tendens til, at flersporede overbygningsskoler som Østre Skole og Tingstrup Skoleklarer sig bedre ved Folkeskolens Afgangsprøver end etsporede overbygningsskoler som Hannæsskolen og Hanstholm Skole. 4.7 Nationale test På baggrund af en analyse af de nationale tests for folkeskolerne i Thisted Kommune ses der på kommuneniveau en generaliserbar tendens, der synes at understøtte forskningens resultater af, større professionelle faglige miljøers positive indflydelse på elevernes faglige præstationer. Med henvisning til Folkeskolelovens 55b vedrørende fortrolighed af testresultater, er det ikke muligt at præcisere ovenstående tendens på skoleniveau. 4.8 Konklusion Skolereformens krav om, at lærerne skal være uddannede i de fag de underviser i, samt skolernes øgede behov for særlige ressourcepersoner med specialistkompetencer kræver skolemiljøer af en hvis volumen. Små og fagligt begrænsede skolemiljøer kan have svært ved både at rekruttere og fastholde specialiseret personale og at afsætte den fornødne timemæssige ressource til udnyttelse af denne personalegruppes kompetencer. På højt præsterende skoler er det faglige miljø præget af en præstationskultur blandt lærerne, man er ambitiøs og underviser næsten udelukkende i sit linjefag. Endvidere ses der en statistisk sikker sammenhæng mellem hyppigheden i læreres og pædagogers samarbejde og elevernes faglige præstationer. Effekten af traditionel klasseundervisning, det vil sig høj grad af klasseledelse, rammesætning og faglighed ses især i mellem- og store klasser over 22 elever. Størst effekt ses hos elever med svagere socioøkonomisk baggrund. Der ses ingen sammenhæng mellem klassestørrelse og elevernes faglige præstationer. Fagligt svage elever har glæde af at være i et fagligt blandet skolemiljøer, ligesom Udviklingsplanen side 16

19 denne elevgruppe også har brug for forskelligheden i kammeratskabsgruppen i forhold til at mindske betydningen af social baggrund. Endvidere er der ikke belæg for at konkludere, at elever med svag social baggrund lærer bedst i små eller store grupper. Der ses ikke nogen sammenhæng mellem skolestørrelse og elevers- og læreres trivsel Skoleledelsen er central for kvalitetssikringen og udviklingen af folkeskolens kerneydelse. På skoler med flere i ledelsen løftes opgaven klart bedst. Kompleksiteten i ledelsesopgaven kræver som for lærernes vedkommende en stærk teamkultur, hvor kvalificering af ledelsesopgaven blandt andet sker gennem sparring og opgavefordeling i ledelsesteamet. Hyppigheden af samarbejde mellem de øverste ledere i skoledistrikterne har en positiv effekt på skolernes karaktergennemsnit. Søjlediagrammerne på side 15/16 viser resultaterne fra Folkeskolens Afgangsprøver og de Nationale Tests for Thisted kommune målt over en treårig periode. Resultaterne synes at understøtte forskningens resultater vedrørende betydningen af at etablere undervisningsmiljøer med en volumen, der giver mulighed for at etablere fagligt ambitiøse miljøer med mulighed for videndeling og faglig sparring. Udviklingsplanen side 17

20 5. Bæredygtige skoler Bæredygtige skoler Alle 3 modeller tager udgangspunkt i, at de skal være demografisk, økonomisk og fagligt bæredygtige i et tidsperspektiv på 7-10 år jf. kommissoriet for udviklingsplanen. Dette forudsætter, at befolkningsprognosen er valid. Modellernes konklusioner tager derfor udgangspunkt i en argumentationsform, der bygger på bæredygtighed. Der argumenteres derfor ikke for, hvorfor enkelte skoler skal lukkes, men i stedet hvorfor skolerne i de 3 modeller er bæredygtige. 5.1 Model 1 Model 1 tager udgangspunkt i den nuværende ledelsesstruktur med selvstændige skoler med egen ledelse, budget og bestyrelse. I forhold til demografisk og faglig bæredygtighed er udgangspunktet, at én selvstændig grundskole over tid som minimum skal have ca. 150 elever. Det vurderes, at dette er bæredygtigt i forhold til medarbejdernes kompetencer, ledelse og økonomi. Desuden vurderes, at overbygninger kræver min. 3 spor, således at alle elever i Thisted Kommune får mulighed for et differentieret, varieret og fagligt ambitiøst overbygningsforløb, samt mulighed for at skolerne kan udbyde linjer og profilere sig inde for faglige områder jf. den nye folkeskolelov. Derfor indeholder model 1 en struktur med følgende skoler: Skole Årgange Forventet elevtal Bemærkninger Østerild Skole klasse 211 Elever fra Hannæsskolen flyttes til Østerild. Hanstholm Skole klasse 205 Overbygningen lukkes og flyttes til Østre Skole Nors Skole klasse 274 Elever fra Hillerslev Skole flyttes til Nors Skole. Sjørring Skole klasse 440 Eleverne fra Vorupør Skole flyttes til Sjørring Skole. Modtager overbygningselever fra Nors Skole Rolighedsskolen klasse 405 Elever fra Sennels Skole flyttes til Rolighedsskolen Østre Skole klasse 621 Modtager overbygningselever fra Rolighedsskolen, Østerild Skole og Hanstholm Skole. Tingstrup Skole klasse 598 Modtager overbygningselever fra Tilsted Skole. Tilsted Skole klasse 155 Udviklingsplanen side 18

KVALITETSRAPPORT FOR FOLKESKOLEOMRÅDET 2011/2012 INDHOLDSFORTEGNELSE

KVALITETSRAPPORT FOR FOLKESKOLEOMRÅDET 2011/2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 STRUKTUR... 4 FORMELLE KRAV TIL RAPPORTEN... 5 ÅRSHJUL EVALUERING AF ÅRETS KVALITETSRAPPORT... 6 Årshjulet Model... 8 FORVALTNINGENS BEREGNINGER I FORBINDELSE MED SKOLEVÆSNETS

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen. Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med

Læs mere

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Baggrund Folkeskolen i Albertslund har det ikke godt. Trivselsmålingerne viser, at mange af vores børn trives rigtig dårligt i vores skoler - resultaterne er ringere

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Notat. Ny folkeskolereform 2014. Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra:

Notat. Ny folkeskolereform 2014. Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra: Notat Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra: Ny folkeskolereform 2014 Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Et væsentligt element i den nye folkeskolereform er den udvidede skoledag, hvor understøttende

Læs mere

Fakta-ark 12 Hvad siger forskning og analyser om skolestrukturens betydning

Fakta-ark 12 Hvad siger forskning og analyser om skolestrukturens betydning Fakta-ark 12 Hvad siger forskning og analyser om skolestrukturens betydning 1 Fakta-ark 12: Indledende bemærkninger Der er ikke foretaget særlig mange undersøgelser af sammenhængen mellem skolestruktur

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport

Den kommunale Kvalitetsrapport Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...

Læs mere

Velkommen til borgermøde. 25. og 26. april 2016

Velkommen til borgermøde. 25. og 26. april 2016 Velkommen til borgermøde 25. og 26. april 2016 Styregruppen for folkeskoleanalyse: Præsentation af arbejdet og den videre proces Ved borgmester Jan Petersen Programmet for i aften Styregruppens arbejde

Læs mere

Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune

Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune Hanebjerg Skole ligger naturskønt i Hillerød Kommune, har ca. 550 elever og har undervisning på tre matrikler i: Brødeskov, Gørløse og Uvelse. Skolen

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

Rammenotat vs. 4 Gældende politiske beslutninger

Rammenotat vs. 4 Gældende politiske beslutninger Rammenotat vs. 4 Gældende politiske beslutninger Skole og kulturafdelingen 2017 Indhold Indledning...1 Gældende politiske beslutninger...2 Nationalt...2 Folkeskolereformen er særligt fokus på nedenstående

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Bevillingsområde 30.30 Folkeskole Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Skolefællesskaber og økonomi

Skolefællesskaber og økonomi Skolefællesskaber og økonomi Når elevtallet falder, bliver der færre penge til skolerne I Silkeborg Kommune bliver budgettet til skoleområdet tilpasset udviklingen i antallet af børn i skolealderen i kommunen.

Læs mere

Bilag: Beslutning om at lægge skoleafdelinger sammen

Bilag: Beslutning om at lægge skoleafdelinger sammen Bilag: Beslutning om at lægge skoleafdelinger sammen D. 22. oktober 2014, Børne- og ungesekretariatet Baggrund Byrådet besluttede med vedtagelsen af budget 2015 at iværksætte en proces med henblik på at

Læs mere

Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere-

Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere- Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere- niveau 2.1 1. april 2015 1. Baggrund INDLEDNING. Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et ønske om at

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Alternativ Ø (Det solidariske alternativ)

Alternativ Ø (Det solidariske alternativ) Alternativ Ø (Det solidariske alternativ) Ø. Fem skoler med overbygning- 4 fødeskoler, 1. Kort beskrivelse af alternativ Ø Alternativ Ø er baseret på et bærende princip om, at der skal være skoler over

Læs mere

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Baggrund Kommunalreformen har medført større kommunale enheder pr. 1. januar 2007. For skoleområdet kan det medføre, at man vil se nærmere

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse KERTEMINDE KOMMUNE Casebeskrivelse 58 Overblik Region: Region Syddanmark Kommunestørrelse: 23.787 Socioøkonomisk indeks: Mellem Antal folkeskoler: 7 (inkl. et 10. klassecenter) Antal elever: Total:3146

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Langsigtede mål , samt delmål for 2016 Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt

Læs mere

Forslag til fremtidig skolestruktur i Kalundborg Kommune. HØRINGSOPLÆG Godkendt i Kommunalbestyrelsen den 28. august 2007

Forslag til fremtidig skolestruktur i Kalundborg Kommune. HØRINGSOPLÆG Godkendt i Kommunalbestyrelsen den 28. august 2007 Forslag til fremtidig skolestruktur i Kalundborg Kommune HØRINGSOPLÆG Godkendt i Kommunalbestyrelsen den 28. august 2007 INDHOLD Indledning side 3 Beskrivelse af processen vedrørende ny skolestruktur side

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

NY SKOLE- STRUKTUR. Administrationens indstilling til ny samlet skolestruktur i Svendborg Kommune

NY SKOLE- STRUKTUR. Administrationens indstilling til ny samlet skolestruktur i Svendborg Kommune NY SKOLE- STRUKTUR Administrationens indstilling til ny samlet skolestruktur i Svendborg Kommune Østre Skole, Vestre Skole og Thurø Skole ændres til skoler med 0.-6. klasse. Der etableres en ny skole for

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Dialogmøde VIA University College - den 16. juni

Dialogmøde VIA University College - den 16. juni Dialogmøde VIA University College - den 16. juni Målet med dialogmødet Orientere om status for arbejdet med Skolestrategi 2021 Få inspiration til det videre arbejde frem til august Program 19.00 Velkommen

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

Randers Kommune Job- og personprofil for pædagogfaglige skoleledere- niveau 2.2 (SFO)

Randers Kommune Job- og personprofil for pædagogfaglige skoleledere- niveau 2.2 (SFO) Randers Kommune Job- og personprofil for pædagogfaglige skoleledere- niveau 2.2 (SFO) 1. april 2015 1. Baggrund INDLEDNING. Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Dragør Kommune Skole Side nr. 1

Dragør Kommune Skole Side nr. 1 Dragør Kommune Skole Side nr. 1 Indhold Formål med notatet...1 Pædagogiske sigtelinjer...2 Struktur...2 Antal skoler...2 Navne til de to nye skoler...3 Ledelse...3 Sporreduktion...4 Fordeling af elever

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet

Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Maj 2010 Kommunalt forbrug, budget 2010 Fordeling af serviceudgifter på sektorområder Kilde: Danmarks Statistik og KL (egne tal),

Læs mere

Der er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld.

Der er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld. Økonomi Elevtal Afgangsprøver NOTAT Baggrund Byrådet tiltrådte 8. februar 2011 - under punktet Struktur for dagtilbud og skoler - indstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget om at: 1. at distriktsmodellen

Læs mere

1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen?

1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen? 1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen? Vores børn skal gå på den skole, som giver det bedste og det mest spændende undervisningsforløb. På Frisholm

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Ib Holst-Langberg Sagsnr Ø Dato:

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Ib Holst-Langberg Sagsnr Ø Dato: Økonomi og Administration Sagsbehandler: Ib Holst-Langberg Sagsnr. 00.30.00-Ø00-8-15 Dato:10.3.2015 Temaer til Børne- og Skoleudvalgets drøftelse af driftsbudget for 2016 Som oplæg til Børne- og Skoleudvalgets

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

Erfaringer og evidens udefra. Randers Kommune Laksetorvet 8900 Randers C www.randers.dk

Erfaringer og evidens udefra. Randers Kommune Laksetorvet 8900 Randers C www.randers.dk Erfaringer og evidens udefra Randers Kommune Laksetorvet 8900 Randers C www.randers.dk Opsummering: Hvorfor grundskoler og overbygningsskoler Skoler for elever fra 7. til 9. klassetrin: Flere unge skal

Læs mere

Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg

Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg 19. november 2015 Høringssvar fra Silkeborg Lærerforening i forbindelse med Silkeborg Kommunes høring om skolestrategi. Silkeborg Lærerforening

Læs mere

Forslag til ændring af skolestrukturen i Køge Kommune

Forslag til ændring af skolestrukturen i Køge Kommune Høringsmateriale Forslag til ændring af skolestrukturen i Køge Kommune Side 1/16 Indledning Ny skolestruktur Køge Kommune har med vedtagelse af Budget 2012-15 samt Budgeterklæringens punkt b ønsket at

Læs mere

Forslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune

Forslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune Forslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune 29. april 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Baggrund... 3 Forslag: Fem distriktsskoler i Ballerup Kommune på ni matrikler... 5 Forslag til

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

HØRINGSSVAR: RADIKALE VENSTRE THY MORS

HØRINGSSVAR: RADIKALE VENSTRE THY MORS 1 HØRINGSSVAR: RADIKALE VENSTRE THY MORS Det siges, at som man spørger får man svar. I udviklingsplanerne er det forvaltningen, der spørger og borgerne, som skal svarer. Det er blevet fortalt på borgermøder,

Læs mere

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om:

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Opgaveløsning i Furesø Kommunes folkeskoler i skoleåret 2014-15 Indledning Furesø Kommune,

Læs mere

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Afdækning af reduktionspotentialer

Afdækning af reduktionspotentialer Afdækning af reduktionspotentialer Byrådet Syddjurs 20.maj 2015 Peter Bogh, Claus Herbert, Morten H. Vestergaard, KLK 1 Hvad skal vi igennem? Hvad viser nøgletal Sektoranalysen Hvor ligger potentialerne?

Læs mere

Læring og trivsel hos børn og unge

Læring og trivsel hos børn og unge Indledning Motivation og hovedbudskab Læring og trivsel hos børn og unge Hovedbudskabet med omstillingen er: Alle unge skal have forudsætninger for at få uddannelse Vores børn skal trives, og de skal lære

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 01.2015 Hensigten med publikationen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber

Læs mere

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform

Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Byrådet skal orienteres om hvor langt forberedelserne til den nye skolereform er kommet og hvad

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.

Læs mere

Temamøde om strategi

Temamøde om strategi Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00

Læs mere

Høringsforslag. Forslag om ny struktur på skoleområdet Frederikssund Kommune

Høringsforslag. Forslag om ny struktur på skoleområdet Frederikssund Kommune Høringsforslag Forslag om ny struktur på skoleområdet Frederikssund Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Juridisk ramme for høringen... 4 1.2 Høringsproces i Frederikssund Kommune... 4 2.

Læs mere

Udviklingsplan for skoleområdet THISTED KOMMUNE Bilag 1

Udviklingsplan for skoleområdet THISTED KOMMUNE Bilag 1 Udviklingsplan for skoleområdet THISTED KOMMUNE Bilag 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse.. 1 Udviklingen af elevtal i Thisted Kommune. 2 Udregning af prognoser for udviklingen af elevtal. 4 Markedsandelen

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge 20. november 2013 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med

Læs mere

STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLE

STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLE STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 Med udgangspunkt i Vision Furesø og i Børneog Ungepolitikken har Center for Dagtilbud og Skole (CDS) formuleret

Læs mere

Læring og trivsel hos børn og unge

Læring og trivsel hos børn og unge Læring og trivsel hos børn og unge Omstillingsgruppens anbefalinger Materiale til byrådet - juni 2014 På baggrund af de første to møder i omstillingsgruppen er der formuleret tre temaer: Større sammenhæng

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Beregninger på baggrund af indgået aftale - skolereform:

Beregninger på baggrund af indgået aftale - skolereform: Udgiftssiden - Almenområdet Flere undervisningstimer i almenundervisningen: Ifølge den indgåede aftale vil undervisningstimetallet blive udvidet med 14 lektioner mere om ugen i forhold til det nuværende

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

Digitale læremidler Refererer til punkt 3.1. i Den fælleskommunale handlingsplan for digitalisering (KL s 32 indsatsområder)

Digitale læremidler Refererer til punkt 3.1. i Den fælleskommunale handlingsplan for digitalisering (KL s 32 indsatsområder) Center for Børn og Undervisning 3. april 2013 Analyse af det fremtidige IT-behov på skoleområdet Efter indstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget samt Økonomi- og Planudvalget behandlede Byrådet den

Læs mere

Høringssvar om ændret skolestruktur i Varde by

Høringssvar om ændret skolestruktur i Varde by BRORSONSKOLEN, NDR. BOULEVARD 81, VARDE Høringssvar om ændret skolestruktur i Varde by fra skolebestyrelsen på Brorsonskolen. Indledning ved Varde Bys skolebestyrelser. Januar 2013 Brorsonskolen, Ndr.

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Høringssvar fra MED-udvalget i Dagtilbuddet Firkløveret vedr. første behandling af strukturændringsforslagene

Høringssvar fra MED-udvalget i Dagtilbuddet Firkløveret vedr. første behandling af strukturændringsforslagene Høringssvar fra MED-udvalget i Dagtilbuddet Firkløveret vedr. første behandling af strukturændringsforslagene Høringssvaret er udarbejdet på baggrund af kommentarer til strukturændringsforslagene fra A-

Læs mere

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER OMSTILLING TIL EN NY FOLKESKOLE RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Efterår 2015 Temaet for undersøgelsen er som i tidligere undersøgelser reformelementerne.

Læs mere

Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016

Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016 Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016 Skolebestyrelsen og MED-udvalget ved Hjallerup Skole Inden Skolebestyrelsen og MED-udvalget afgiver høringssvar til de enkelte forslag, vil vi gerne

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen NOTAT 31. marts 2014 Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen - med analyser og vurderinger udarbejdet af Vordingborg Kommune, og samlet notat udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere