Forslag til plan for deponeringsanlæg i den jyske og vestfynske del af region Syddanmark

Transkript

1 Trekantområdets Affaldsselskab I/S Forslag til plan for deponeringsanlæg i den jyske og vestfynske del af region Syddanmark Analyser og vurderinger af scenarier samt planforslag Del-rapport II Juli 2008

2 Trekantområdets Affaldsselskab I/S Forslag til plan for deponeringsanlæg i den jyske og vestfynske del af region Syddanmark Analyser og vurderinger af scenarier samt planforslag Del-rapport II Juli 2008 Ref I CLSA Version 1 Dato Udarbejdet af CLSA Kontrolleret af PRP Godkendt af PRP Rambøll Danmark A/S Englandsgade 25 DK-5100 Odense C Danmark Telefon

3 Indholdsfortegnelse 1. Resume 1 2. Indledning 2 3. Baggrund og valg af scenarier Opland og deponeringsanlæg Status for udvidelser af deponeringskapaciteten Valg af scenarier Miljøgodkendelse og VVM ved alternerende drift Prognose for affaldsmængder til deponering Forudsætninger for de økonomiske vurderinger Forudsætninger for de miljø- og klimamæssige vurderinger Analyser og vurderinger af scenarier Scenario 1: den CO 2 optimale løsning hvad angår transport Scenario 2: den økonomisk mest fordelagtige løsning Scenario 3: løsning der tilgodeser nærhedsprincippet inkl. omlastning Sammenfatning af scenarier Adgangsforhold Antal transporter til deponeringsanlæggene Beskrivelse af adgangsforholdene Driftsselskab for deponeringsanlæg Kommunalt fællesskab eller almindeligt samarbejde? Det kommunale fællesskab efter styrelseslovens Kommunale samarbejder udenfor styrelseslovens Skal samarbejdet eje deponeringsanlæggene? Den driftsmæssige og økonomiske betydning af ejerskabet Den udbudsretlige betydning af ejerskabet Mellemformer Anbefaling af selskabsdannelse Sammenfatning 40 Ref / /I CLSA

4 1. Resume Trekantområdets Affaldsselskab, TAS I/S, har besluttet at udarbejde et konkret forslag til en samlet plan for den fremtidige deponeringsstruktur i den jyske del af region Syddanmark inkl. Middelfart Kommune. Planforslaget omfatter således kommunerne Aabenraa, Billund, Esbjerg, Fanø, Fredericia, Haderslev, Kolding, Middelfart, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen og Vejle med et samlet indbyggertal på ca Hensigten hermed er at sikre tilstrækkelig deponeringskapacitet og konkurrencemoment i den jyske og vestfynske del af region Syddanmark. Det netop indgåede forlig om affaldssektorens fremtidige organisering, indikerer at Regering og Miljøstyrelse vil fremkomme med tiltag til ændringer af deponeringsstrukturen efter deponeringsdirektivets ikrafttræden, og under forhandlingerne om det netop indgåede forlig, stod det meget klart, at der fra centralt hold ønskes gennemført ændringer i den fremtidige deponeringsstruktur. TAS ønsker med dette tiltag, at fremkomme med sit bud på en sådan fremtidig struktur til gavn for kommunerne i den jyske og vestfynske del af region Syddanmark. TAS ønsker at udarbejde forslaget i nært samarbejde med kommunerne i den jyske og vestfynske del af region Syddanmark. Kortlægningen viser, at den nuværende restkapacitet på de i alt syv deponianlæg som fortsat vil eller har mulighed for at være i drift efter 2009, dvs. Fredericia Kommunes Losseplads, Grindsted Affalds- og Genbrugscenter, Vestfyns Affalds- og Deponeringsanlæg, Sdr. Hostrup Affaldsdeponi, Losseplads ved Gammelby, Måde Deponeringsanlæg og Skodsbøl Deponi set under et vil sikre deponeringen af affald i den jyske og vestfynske del af region Syddanmark frem til I nærværende rapport beskrives tre scenarier for en fremtidig fælles drift af ovennævnte deponeringsanlæg, hvor de miljø- og klimamæssige konsekvenser hvad angår transport samt økonomiske konsekvenser er vurderet. Herudover er der foretaget en indgående analyse af forholdene omkring etablering af et fælleskommunalt selskab for drift af deponeringsanlæggene. Endelig er der i den afsluttende sammenfatning skitseret et forslag til hovedelementerne i en handlingsplan for det videre arbejde med opnåelse af politisk opbakning til etablering af et fremtidigt fælleskommunalt driftsselskab for deponeringsanlæggene i den jyske og vestfynske del af region Syddanmark. Ref / /I CLSA 1/44

5 2. Indledning Trekantområdets Affaldsselskab, TAS I/S, har forestået en gennemførelse af planlægning for deponeringsanlæg i Trekantområde Danmark, omfattende kommunerne Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle. I forlængelse af ovennævnte planlægningsarbejde og på baggrund af konkrete henvendelser fra en række kommuner i den jyske del af region Syddanmark har TAS I/S besluttet, at udarbejde en tilsvarende plan for deponeringsanlæg omfattende hele den jyske del af region Syddanmark inkl. Middelfart Kommune, dvs. omfattende kommunerne Aabenraa, Billund, Esbjerg, Fanø, Fredericia, Haderslev, Kolding, Middelfart, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen og Vejle med et samlet indbyggertal på ca Hensigten hermed er at sikre tilstrækkelig deponeringskapacitet og konkurrencemoment i den jyske og vestfynske del af region Syddanmark. Eksisterende deponeringsanlæg i den jyske og vestfynske del af region Syddanmark, som vil være omfattet af en sådan planlægningen er følgende: Fredericia Kommunes Losseplads, Fredericia Kommune Grindsted Affalds- og Genbrugscenter, Billund Kommune Vestfyns Affalds- og Deponeringsanlæg, Middelfart Kommune Sdr. Hostrup Affaldsdeponi, Aabenraa Kommune Losseplads ved Gammelby, Tønder Kommune Måde Deponeringsanlæg, Esbjerg Kommune Skodsbøl Deponi, Sønderborg Kommune Hensigten er at udarbejde et konkret forslag til en samlet fælles plan for den fremtidige deponeringsstruktur i den jyske og vestfynske del af region Syddanmark, indeholdende en kortlægning, analyse og vurdering af tekniske og økonomiske såvel som miljø- og klimamæssige konsekvenser for et antal scenarier, som det er valgt at opstille under hensyntagen til deponeringsdirektivets regler for deponeringsanlæg efter juli Det netop indgåede forlig om affaldssektorens fremtidige organisering, indikerer at Regering og Miljøstyrelse vil fremkomme med tiltag til ændringer af deponeringsstrukturen efter juli 2009, jf. deponeringsdirektivet. Under forhandlingerne om det netop indgåede forlig, stod det meget klart, at der fra centralt hold ønskes gennemført ændringer i den fremtidige deponeringsstruktur. TAS ønsker med dette tiltag, at fremkomme med sit bud på en sådan fremtidig struktur til gavn for kommunerne i den jyske og vestfynske del af region Syddanmark, udarbejdet i nært samarbejde med de nævnte kommuner. Ref / /I CLSA 2/44

6 Arbejdet vil bestå i udarbejdelse af en kortlægning af de nuværende deponeringsanlæg og aktiviteter, inkl. affaldsmængder til deponering genereret i kommunerne i den jyske og vestfynske del af region Syddanmark. På basis heraf vil der blive opstillet scenarier for den fremtidige plan for deponeringsanlæg i regionen. Nærværende del-rapport nr. II omhandler analyser og vurderinger af de opstillede scenarier, samt forhold omkring dannelsen af et fælles driftsselskab. Tidligere er udarbejdet en del-rapport nr. I omfattende kortlægning af deponeringsanlæg og aktiviteter samt prognoser for affaldsmængder til deponering og resulterende restkapaciteter (restlevetider) for deponeringsanlæg i den jyske og vestfynske del af region Syddanmark, dateret juli Baggrund og valg af scenarier 3.1 Opland og deponeringsanlæg Den jyske del af region Syddanmark inkl. Middelfart Kommune omfatter efter kommunalreformen den 1. januar 2007 kommunerne Aabenraa, Billund, Esbjerg, Fanø, Fredericia, Haderslev, Kolding, Middelfart, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen og Vejle. I henhold til del-rapport nr. I vil i alt syv af de nuværende deponianlæg beliggende i den jyske og vestfynske del af region Syddanmark have mulighed for at fortsætte driften efter år Det drejer sig om Fredericia Kommunes Losseplads, Grindsted Affalds- og Genbrugscenter, Vestfyns Affalds- og Deponeringsanlæg, Sdr. Hostrup Affaldsdeponi, Losseplads ved Gammelby, Måde Deponeringsanlæg og Skodsbøl Deponi. Forventede restkapaciteter efter 2009 samt mulige udvidelsesmuligheder for de syv deponianlæg er som følger: Deponianlæg Restkapacitet efter 2009 [ton] Fredericia Kommunes Udvidelsesmulighed [ton] Samlet kapacitet [ton] Losseplads Grindsted Affalds- og Genbrugscenter Vestfyns Affalds- og Deponeringsanlæg Sdr. Hostrup Affaldsdeponi Losseplads ved Gammelby Måde Deponeringsanlæg Skodsbøl Deponi I alt, [ton] Tabel 1: Deponeringskapaciteter på deponianlæg i den jyske og vestfynske del af region Syddanmark. 1),2) Udvidelsesmuligheden er af Middelfart Kommune oplyst til mellem ton og ton. Ref / /I CLSA 3/44

7 Udvidelsesmuligheden på Vestfyns Affalds- og Deponeringsanlæg vil være svarende til ton, såfremt slut koten for en ny selvstændig deponeringsenhed (etape 4) fastsættes til den nugældende kote på +14,5 m. Forudsat at der kan opnås miljømæssig og planmæssig godkendelse til opfyldning til slut kote +20,0 m, samt at voluminerne mellem de færdigopfyldte etaper 2 henholdsvis 3 og den nye etape 4 udnyttes, vil udvidelsesmuligheden øges til ton. Med udgangspunkt i prognosen for fremtidige affaldsmængder til deponering fra kommunerne i den jyske del af region Syddanmark inkl. Middelfart kommune som opgjort i del-rapport nr. I vil den nuværende restkapacitet set under et være opbrugt ved udgangen af Såfremt de nævnte udvidelsesmuligheder etableres, vil restlevetiden blive forøget frem til år afhængig af i hvilket omfang udvidelsesmulighederne på Vestfyns Affalds- og Deponeringsanlæg kan udnyttes. Den jyske del af region Syddanmark inkl. Middelfart Kommune samt placering af de syv deponeringsanlæg fremgår af nedenstående kort. Grindsted A&G Fredericia KL Måde Deponeringsanlæg Vestfyns A&D Losseplads ved Gammelby Sdr. Hostrup Affaldsdeponi Skodsbøl deponi Figur 1: Oversigtskort over den jyske del af region Syddanmark inkl. Middelfart Kommune og placering af deponeringsanlæg. Ref / /I CLSA 4/44

8 3.2 Status for udvidelser af deponeringskapaciteten Ejerkommunerne til de syv deponeringsanlæg er blevet anmodet om at meddele den øjeblikkelige status for gennemførelse eller planlægning af udvidelser på de enkelte deponeringsanlæg. Fredericia Kommunes Losseplads har rigelig restkapacitet på de nuværende aktive etaper 5, 6A og 6B og forventer tidligst at etablere en ny etape 5A (motorbanen) i perioden Kapaciteten af etape 5A vil være ca tons og den forventede anlægsomkostning vil være i størrelsesordenen 4-5 mio. kr. De indledende overvejelser om etablering af udvidelsen, som bl.a. vil omfatte re-lokalisering af en eksisterende motorbane, forventes startet op i Grindsted Affalds- og Genbrugscenter har i perioden 2007/08 etableret to nye celler og med en samlet kapacitet på ca tons og en anlægspris på 7,6 mio. kr. Ibrugtagning af de nye celler forventes at ske fra starten af Vestfyns Affalds- og Deponeringsanlæg vil have opbrugt sin nuværende kapacitet i løbet af 2009 og Middelfart Kommune har p.t. ingen planer om i eget regi at foretage en udvidelse ved etablering af etape 4 på anlægget. Etape 4 vil have en kapacitet på mellem tons og tons og den forventede anlægsomkostning vil være mellem 17,1 og 21,3 mio. kr. Sdr. Hostrup Affaldsdeponi har rigelig restkapacitet på de nuværende aktive etaper A og C og har ikke p.t. planer om udvidelse af deponeringskapaciteten. Losseplads ved Gammelby har i princippet rigelig restkapacitet på det nuværende aktive område B, men da dette område ikke lever op til deponibekendtgørelsens krav med hensyn til bl.a. bundmembran, vil deponering på område B ophøre pr. juli Tønder Kommune har netop igangsat det indledende arbejde med projektering af et nyt deponiafsnit i område C til udnyttelse efter juli 2009 med en kapacitet på ca tons og en forventet anlægsomkostning på 3,7 mio. kr. Måde Deponeringsanlæg har en begrænset restkapacitet på den nuværende aktive etape 1 og har derfor igangsat etablering af del-etape 3A til ibrugtagning fra 2009 med en kapacitet på ca tons og forventede anlægsomkostninger på 6 mio. kr. Herudover er der afholdt fællesomkostninger for alle fremtidige udvidelsesmuligheder på ca. 11 mio. kr. Skodsbøl Deponi har rigelig restkapacitet på det nuværende område B, afsnit 4 og agter tidligst at etablere en udvidelse af deponeringskapaciteten i 2012 omfattende område C, afsnit 1 med en kapacitet på ca tons. Der er ikke p.t. foretaget beregninger af forventede anlægsomkostninger for denne udvidelse. Ref / /I CLSA 5/44

9 Det kan således konkluderes, at: Grindsted Affalds- og Genbrugscenter i 2007/08 har investeret i en udvidelse af deponeringskapaciteten på 7,6 mio. kr. Måde Deponeringsanlæg har igangsat etablering af en udvidelse af deponeringskapaciteten med en direkte investering på 6 mio. kr. Hertil kommer afholdte fællesomkostninger på i alt 11 mio. kr. for hele deponiet. Losseplads ved Gammelby har igangsat det indledende arbejde med projektering af en udvidelse af deponeringskapaciteten med en forventet anlægsomkostning på ca. 3,7 mio. kr. De resterende fire deponeringsanlæg p.t. ikke har konkrete planer om etablering af udvidelse af deponeringskapaciteten. Overvejelser herom vil tidligst blive aktuelle fra omkring år Valg af scenarier Som udgangspunkt for opstilling af mulige scenarier opereres der med en mulig opdeling i tre oplande som følger, jf. oversigtskortet i figur 2 på omstående side: Opland Nordøst med ca ton/år og deponeringsanlæggene Fredericia KL og Vestfyns A&D. Opland Nordvest med ca ton/år og deponeringsanlæggene Måde Deponeringsanlæg og Grindsted A&G. Opland Syd med ca ton/år og deponeringsanlæggene Losseplads ved Gammelby, Sdr. Hostrup Deponi og Skodsbøl Deponi. Tanken er, at der i hvert af de tre oplande kun vil være et deponeringsanlæg i drift ad gangen, således at det enkelte aktive deponeringsanlæg modtager en tilstrækkelig stor mængde som kan sikre, at behandlingsomkostningen, og dermed deponitaksten, kan holdes på et niveau omkring eller under 300 kr./ton ekskl. statsafgift og moms. Endvidere er det tanken, at deponeringsanlæggene indenfor hvert opland skal benyttes alternerende, således at etablerede afsnit/etaper på et igangværende deponi færdigopfyldes og afdækkes, før et nyt afsnit/etape tages i brug på et andet deponi. Omkostninger til dækning af primært perkolathåndtering på anlæg i hvile (eller mølpose) vil blive dækket via den forudgående opkrævning af deponitaksten, som også indeholder sikkerhedsstillelsesbidraget. På anlæg hvor der (i perioder) ikke sker deponering påregnes eventuelt fortsat aktiviteter i form af modtagelse af affald til omlastning og transport til de anlæg, hvor deponering finder sted samt andre nuværende sideaktiviteter. Som det fremgår af afsnit 3.2 med den øjeblikkelige status for igangværende og planlagte udvidelser af deponeringskapaciteten kan der i den indledende fase være tale om drift af mere end et anlæg ad gangen i hvert af de tre skitserede oplande med henblik på en hensigtsmæssig udnyttelse og afslutning af allerede etablerede etaper. Ref / /I CLSA 6/44

10 Figur 2: Oversigt over den jyske del af region Syddanmark inkl. Middelfart Kommune. For de enkelte kommuner er anført indbyggertal samt mængden af affald til deponering i år 2009, jf. tabel 2 (side 11). Kapaciteten på deponeringsanlæggene er anført i runde tal gældende efter år 2009, jf. tabel 1. Følgende forudsætninger er på baggrund af møder med kommunerne i den jyske del af region Syddanmark samt TAS I/S lagt til grund ved udformningen af scenarier: Kun affaldsmængder til deponering genereret af kommunerne i den jyske og vestfynske del af region Syddanmark tages i regning, dvs. der sker hverken import eller eksport af affald til deponering til eller fra den jyske og vestfynske del af region Syddanmark; Ved deponering på deponeringsanlæg i den jyske og vestfynske del af region Syddanmark vil der blive anvendt samme deponeringstakst på alle anlæg der modtager affald til deponering, uanset om deponering rent faktisk sker på det konkrete anlæg, eller der sker omlastning af affaldet. Ref / /I CLSA 7/44

11 Følgende tre scenarier opstilles: Scenario 1: den CO 2 optimale løsning hvad angår transport; Scenario 2: den økonomisk mest fordelagtige løsning; Scenario 3: løsningen der tilgodeser nærhedsprincippet med aflevering på nærmeste deponeringsanlæg og omlastning i de perioder, hvor anlægget ikke er i drift. I denne løsning opereres med at følgende anlæg vil være i alternerende drift i de tre oplande: o o o Opland Nordøst: Fredericia KL og Vestfyns A&D Opland Nordvest: Måde Deponi og Grindsted A&G Opland Syd: Sdr. Hostrup Deponi og Skodsbøl Deponi I forbindelse med de gennemførte økonomiberegninger skal det understreges, at kun forhold omkring det deponeringsegnede affald er betragtet (dvs. transport, omlastning og deponering). Øvrige sideaktiviteter på de enkelte anlæg er ikke behandlet i denne sammenhæng. 3.4 Miljøgodkendelse og VVM ved alternerende drift Problematikken omkring ned- og genoplukning af aktive deponeringsanlæg er forelagt Miljøstyrelsen for afklaring ved notat af 22. april I notatet beskrives baggrunden for det igangsatte arbejde med udarbejdelsen af en plan for deponeringsanlæg i den jyske og vestfynske del af region Syddanmark. Miljøstyrelsen er i denne forbindelse blevet anmodet om et svar på spørgsmålet om, hvor længe et givet anlæg kan være midlertidigt nedlukket (= at der ikke foregår deponering af affald), før der vil blive stillet krav om gennemførelse af fornyet sagsbehandling i relation til VVM og miljøgodkendelse ved etablering af et nyt afsnit/etape på deponeringsanlægget. Som nævnt påregnes der eventuelt på disse anlæg fortsat at ske aktiviteter i form af modtagelse af affald og omlastning med henblik på transport til de anlæg, hvor deponering finder sted samt andre nuværende sideaktiviteter. Det forudsættes i denne sammenhæng, at etablering af nye afsnit/etaper på de respektive deponeringsanlæg sker inden for de rammer som er udlagt i medfør af godkendte planer for anlægget. Følgende konkrete spørgsmål er i denne forbindelse stillet til Miljøstyrelsen: Hvordan det forholder sig hvis deponeringsanlægget har en miljøgodkendelse som omfatter flere fremtidige afsnit/etaper og disse er indeholdt i en gældende lokal-, kommune og tidligere regionplan. Hvordan det forholder sig hvis deponeringsanlægget har en miljøgodkendelse som omfatter flere fremtidige afsnit/etaper og disse er indeholdt i en gældende VVM-redegørelse. Af Miljøstyrelsens svar på ovenstående spørgsmål kan udledes, at der principielt ikke skelnes mellem om et deponeringsanlæg er i drift eller er midlertidigt nedlukket i forhold til en vurdering af, om en udvidelse af anlægget med et nyt afsnit/etape vil indebære fornyet sagsbehandling i relation til VVM og miljøgodkendelse. Ref / /I CLSA 8/44

12 Som hovedregel må der, jf. godkendelsesbekendtgørelsen, ikke gå mere end 5 år efter en miljøgodkendelse (i dette tilfælde af et deponeringsanlæg) blev meddelt, før en udvidelse af anlægget indebærer en ny godkendelse (inkl. evt. VVM). Det samme gør sig gældende for et deponeringsanlæg, der er midlertidigt nedlukket. Det er vigtigt at forholde sig til, at der er tale om en hovedregel, hvilket reelt betyder, at det ikke kan udelukkes, at der i særlige situationer kan tillades en længere periode end de ovenfor anførte 5 år inden en udvidelse af et deponeringsanlæg udløser en ny godkendelse. Der er så vidt vides ikke udmeldt retningslinier for, hvornår det er muligt at fravige fra ovennævnte generelle 5 års regel. Miljøstyrelsens svar tolkes som følger, illustreret med et eksempel: Eksempel: Der er tale om et aktivt anlæg, hvor der er udført en VVM redegørelse og meddelt en miljøgodkendelse omfattende etape 1-5 svarende til omfanget af hele deponiet, og hvor der i forbindelse med miljøgodkendelsen er udarbejdet og godkendt detailprojekt for etablering af etape 1 og 2. Etape 1 etableres og idriftsættes og herefter går der mere end 5 år efter at miljøgodkendelsen er meddelt før der er behov for etablering af etape 2, og det vil derfor blive konkret vurderet af godkendelsesmyndigheden (kommunen), om etablering af etape 2 udløser krav om fornyet miljøgodkendelse (plus evt. VVM, se senere). Såfremt deponianlægget i en periode inden udvidelsen ønskes etableret har været ikke-aktivt spiller ifl. Miljøstyrelsen ingen rolle. Der lægges endvidere i svaret op til, at 5-års reglen kan fraviges i konkrete tilfælde. Dette kunne jo typisk være tilfældet, såfremt der er udarbejdet en plan for hvornår nye etaper vil blive etableret på de enkelte deponier og som tilsyns- og godkendelsesmyndigheden har haft en mulighed for at forholde sig til. Under alle omstændigheder skal der udarbejdes et detailprojekt for etape 2 som skal godkendes, enten i forbindelse med den oprindelige godkendelse eller senere. Ved henvendelse til By- og Landskabsstyrelsen er det oplyst, at i henhold til planloven vil en grundejer, som har fået en VVM-tilladelse udmøntet i et kommuneplantillæg (tidl. regionplantillæg) til udøvelse af en konkret aktivitet på et givet område, fortabe denne ret, såfremt tilladelsen ikke er udnyttet senest 3 år efter den er meddelt. I visse tilfælde (gælder f.eks. deponeringsanlæg) kan tidsgrænsen øges til 5 år, og ifl. By- og Landskabsstyrelsen vil det højst sandsynligt ikke være muligt at opnå længere tidsfrister. Samme tidsfrist vil blive bragt i anvendelse såfremt et ellers aktivt anlæg i en periode ophører med at være aktivt. By- og Landskabsstyrelsen ville ikke på det foreliggende grundlag vurdere om hvorvidt alene ophør af deponeringsaktiviteten, men fortsat aktivitet i form af transport af affald til anlægget og omlastning samt fortsat drift af andre godkendte sideaktiviteter på anlægget (kompostering, håndtering af bygge- og anlægsaffald, m.v.) i tilstrækkeligt omfang vil tilgodese kravet om udnyttelse af VVMtilladelsen. Dette må bero på en vurdering i det konkrete tilfælde, herunder det konkrete indhold af en eventuel eksisterende VVM-tilladelse. Ref / /I CLSA 9/44

13 Ud over den faktiske udnyttelse af tilladelsen er en forudsætning for at VVM-tilladelsen fortsat er gældende, at kommunen ved den løbende 4-årige revision af kommuneplanen tydeligt gør opmærksom på (overfor kommunens borgere m.v.), at det kommuneplantillæg (tidl. regionplantillæg) som omhandler deponeringsanlæggets placering og drift fortsat er aktivt. Glemmes dette, fortabes retten til udøvelsen af aktiviteten ligeledes efter 5 år. Såfremt retten til udøvelse af aktiviteten fortabes af den ene eller anden af ovennævnte grunde skal der som hovedregel udarbejdes en ny VVM redegørelse, hvis aktiviteten ønskes videreført eller genoptaget. En ny VVM redegørelse kan naturligvis i vid udstrækning baseres på den tidligere udarbejdede VVM redegørelse, idet placering af anlægget er den samme, men i princippet startes processen forfra. Såfremt aktiviteten fortsætter uden stilstandsperioder som overskrider 5 år er der i princippet ingen udløbsdato for VVM-tilladelsen, men typisk vil spørgsmålet om fornyet VVM behandling blive taget op ifm. den 10-årige (1. gang efter 8 år) pligt til revurdering af miljøgodkendelser for i-mærkede aktiviteter (bl.a. deponeringsanlæg). Dette kan bl.a. være begrundet i ændret arealanvendelse af naboarealer e.lign. Konklusionen synes at være, at der ikke vil være væsentlig forskel mellem aktive og ikke-aktive deponianlæg hvad angår behov for fornyet sagsbehandling ved etablering af nye etaper. Både hvad angår miljøgodkendelse og VVM kan der påregnes accepteret en stilstandsperiode på minimum 5 år. Med forventede affaldsmængder til deponering i hvert af de tre oplande på i størrelsesordenen tons/år svarer dette til, at der skal etableres etaper med en kapacitet på i størrelsesordenen tons, hvilket er en anlægsmæssig fornuftig størrelsesorden. 3.5 Prognose for affaldsmængder til deponering For alle tre scenarier anvendes prognosen for affaldsmængder til deponering som opgjort i del-rapport I. Prognosen er baseret på oplysninger fra ISAG for året 2005, som er de senest tilgængelige data, og er fremskrevet ved hjælp af FRIDA 1. I følge denne model forventes affaldsmængderne til deponering at falde frem til år 2020, som er modellens tidshorisont. Kommunerne i den jyske del af region Syddanmark inkl. Middelfart Kommune frembragte i 2005 i alt ca tons affald til deponering, hvoraf ca tons (84 %) blev deponeret på anlæg inden for regionen og ca tons (16 %) blev deponeret på anlæg uden for regionen. I 2009 forventes den samlede mængde affald til deponering at være reduceret til ca tons i regionen. 1 En model for fremskrivning af ISAG data, FRIDA, Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, nr. 35, 2006 Ref / /I CLSA 10/44

14 Ikke brændbart affald [ton/år] Deponering Deponering indenfor region udenfor region Kommune Syddanmark Syddanmark I alt I alt I alt I alt Aabenraa Aabenraa Bov Lundtoft Rødekro Tinglev Billund Billund Grindsted Esbjerg Bramming Esbjerg Ribe Fanø Fredericia Haderslev Gram Haderslev Vojens Kolding Christiansfeld Kolding Lunderskov Vamdrup Middelfart Ejby Middelfart Nr. Aaby Sønderborg Augustenborg Broager Gråsten Nordborg Sundeved Sydals Sønderborg Tønder Bredebro Højer Løgumkloster Nørre Rangstrup Skærbæk Tønder Varde Blåbjerg Blåvandshuk Helle Varde Ølgod Vejen Brørup Holsted Rødding Vejen Vejle Børkop Egtved Give Jelling Vejle Samlet Tabel 2: Prognose for mængder af affald til deponering fra kommunerne i den jyske del af region Syddanmark inkl. Middelfart Kommune. ISAG tal fremskrevet efter FRIDA. Ref / /I CLSA 11/44

15 3.6 Forudsætninger for de økonomiske vurderinger Til vurdering af de samlede omkostninger ved deponering af affald på deponeringsanlæg er benyttet følgende sammenhæng mellem deponeret affaldsmængde og omkostning pr. ton, ekskl. statsafgift og moms. Samlede omkostninger ved deponering af affald Sdr. Hostrup VF A&D Kr. pr. ton Måde Fredericia KL Skodsbøl Gammelby LP Grindsted A&G Deponeret mængde affald i ton pr. år Figur 3: Sammenhæng mellem deponeringsomkostninger (deponitakster, ekskl. statsafgift og moms) og tilførte mængder for Grindsted Affalds- og Genbrugscenter baseret på konkrete regnskabstal. Den viste kurve i figur 3 er baseret på detaljerede regnskabstal, som er tilgængelige for Grindsted Affalds- og Genbrugscenter. Til sammenligning er de oplyste omkostninger fra deponeringsanlæggene sammenholdt med faktisk deponerede mængder vist på figuren. Som det ses, er der på nær for lossepladsen ved Gammelby tale om god overensstemmelse mellem den beregnede omkostningskurve og de oplyste omkostninger fra anlæggene. Transportbehovet for affald til deponering beregnet som [tonkm/år] er opgjort ud fra afstanden fra det største bycenter i de tidligere kommuner sammenholdt med de forventede affaldsmængder fra de samme kommuner i For den nuværende situation skal specielt bemærkes, at transportbehovet er opgjort ud fra de faktiske forhold, dvs. der er regnet med den transport af deponerbart affald der p.t. finder sted til konkrete deponeringsanlæg, herunder transporten fra Affaldsregion Nord til Reno Syv I/S. Ref / /I CLSA 12/44

16 Til vurdering af omkostningerne ved omlastning og transport af affald til deponering er der indhentet oplysninger fra Affaldsregion Nord, der som nævnt for nærværende modtager affald til deponering på Genbrugsterminalen i Vojens, hvor affaldet omlastes og transporteres til Feltengård Losseplads hos Reno Syv i Favrskov Kommune ved Århus. Affaldsregion Nord oplyser, at omkostningen ved transport af læs på ton med en transportafstand på ca. 160 km og tom returkørsel er i størrelsesordenen kr. pr. læs. Dette svarer til en transportomkostning på ca. 1 kr. pr. tonkm. For at tage højde for, at der ved transport over kortere afstande med i nogle tilfælde mindre læsstørrelser vil være tale om en højere omkostning pr. tonkm, vil der i nærværende udredning blive benyttet en gennemsnitlig omkostning på 1,50 kr. pr. tonkm ved transport af affald til deponering. Selve omlastningen sker ved aflæsning i en plansilo og læsning af transportvogne ved hjælp af en gummiged. Tidsforbruget pr. omlastning (15-17 ton) inkl. administration (vejning og registrering m.v.) samt spildtid kan sættes til ca. 1 time, hvilket giver en omkostning til omlastning på ca. 30 kr. pr. ton. 3.7 Forudsætninger for de miljø- og klimamæssige vurderinger Til vurdering af emissionen af CO 2 ved transport af affald til deponering er anvendt computerværktøjet SEEK. SEEK står for "Simulering af Energiforbrug og Emissioner med variabel Køretøjskonfiguration" og er et computerværktøj udviklet af Teknologisk Institut med støtte fra Trafikministeriet, Færdselsstyrelsen og Hovedstadsområdets Trafikselskab til beregning af brændstofforbrug og luftforurening fra busser og lastbiler. Værktøjet beregner energiforbrug og emissioner for forskellige kørselsmønstre og beregningerne baserer sig på en række motor- og køretøjsdata, specielt emissioner og brændstofforbrug målt ved relevante belastninger. Ved nærværende beregninger er anvendt en kørselsprofil (hastighed, stop og start) svarende til kørsel med lastbil i Århus området, dvs. en profil svarende til blandet by- og landevejskørsel. Beregningsresultaterne er som følger: Brændstofforbrug, CO 2, NO x, CO, partikel og SO 2 -emission, i kg for hele turen, i g pr. km og i g pr. ton godsvægt pr. km. Energiforbrug i MJ (brændstofforbruget omregnet til energi) for hele turen, MJ pr. km og i MJ pr. ton godsvægt pr. km. Brændstofforbrug i liter for hele turen, liter pr. 100 km og i km pr. liter. Ref / /I CLSA 13/44

17 Antagelser: Beregningerne i SEEK bygger på en lang række faktorer, som alle kan have en betydning på det samlede dieselforbrug. Heriblandt er faktorer som lastbilsstørrelse og læsstørrelse samt kørselsmønster af særlig betydning, men også faktorer som luftmodstand, rullemodstand og EURO normer har betydning for resultatet. Der er ved beregning i SEEK lavet følgende antagelser: Lastbilstype: 10 ton distributions vogn solo EURO norm IV Egenvægt [kg] Rullemodstand [Cr konstant] 0,007 Frontareal [m2] 4,9 Vindmodstand [Cw værdi] 0,8 Godsvægt [kg] Brændstoftype Lav svovl indhold Efterbehandlingsudstyr Partikelfilter og katalysator Kørselsmønster Lastbil uden hænger normal kørsel Baseret på ovenstående antagelser og ved brug af modellen SEEK kan følgende forbrugstal og emission af CO 2 estimeres for transport af affald: Dieselforbrug: 616 liter pr tonkm CO 2 emission: 1,944 ton pr tonkm 4. Analyser og vurderinger af scenarier 4.1 Scenario 1: den CO 2 optimale løsning hvad angår transport Den løsning som indebærer mindst transport (og dermed CO 2 emission) vil være løsningen, hvor alle syv deponeringsanlæg er i drift på samme tid, således at der kan køres til det nærmeste deponeringsanlæg, samtidig med at der ikke sker omlastning og yderligere transport af affaldet. Det samlede transportbehov for denne løsning er opgjort til tonkm/år. Til sammenligning kan det nuværende transportbehov, hvor den nuværende og faktiske transport af deponeringsegnet affald fra Affaldsregion Nord til Feltengård Losseplads hos Reno Syv i Favrskov Kommune ved Århus er medtaget, med anvendelse af affaldsmængderne for 2009 opgøres til tonkm/år. Transportbehovet vil i Scenario 1 således blive reduceret med ca. 37 %. I nedenstående tabel sammenlignes den nuværende situation med Scenario 1. Transportbehov Tonkm/år Dieselforbrug Liter/år CO 2 emission Ton/år Nuværende situation ,0 Scenario ,8 Tabel 3: Sammenligning af transportbehov, dieselforbrug og CO 2 emission mellem nuværende situation (inkl. transport fra AFRN) og Scenario 1. Ref / /I CLSA 14/44

18 Fordeling af affaldsmængder til deponering på de syv deponeringsanlæg kan for 2009 skønnes som følger: Deponeringsanlæg Deponeret affaldsmængde, år 2009 Tons/år Deponeringsomkostning, jf. figur 3 Kr./ton Vestfyns A&D Fredericia KL Grindsted A&G Måde Deponeringsanlæg Losseplads ved Gammelby Sdr. Hostrup Affaldsdeponi Skodsbøl Deponi I alt Tabel 4: Fordeling af affaldsmængder til deponering i år 2009 for Scenario 1. Med ovennævnte fordeling af affaldsmængder og med anvendelse af omkostningskurven i figur 3 til fastlæggelse af deponeringsomkostning pr. ton for de enkelte anlæg fås en samlet omkostning til deponering på kr./år, hvilket vil give en gennemsnitlig deponeringsomkostning på 345 kr./ton ekskl. statsafgift og moms. I Scenario 1 vil der ikke finde omlastning sted og der vil således kun være omkostning til transport til de enkelte anlæg. Med de benyttede forudsætninger vil transportomkostningerne i alt være kr./år for Scenario 1. Det bemærkes, at disse transportomkostninger ikke omfordeles og udlignes over deponitaksten, dvs. fællesskabet ikke dækker disse transportomkostninger, som forudsættes afholdt af de enkelte kommuner og erhvervsvirksomheder/transportører. Samlede omkostninger for Scenario 1: Deponeringsomkostninger: kr./år Transportomkostninger: kr./år I alt: kr./år 4.2 Scenario 2: den økonomisk mest fordelagtige løsning I dette scenario opereres med tre oplande, jf. figur 2 som hver har to deponeringsanlæg i alternerende drift, dvs. at der i hvert opland kun er et deponeringsanlæg i drift ad gangen. Losseplads ved Gammelby regnes ikke at være i drift, men affald til deponering kan fortsat afleveres på dette anlæg, hvor der så vil ske omlastning og transport til enten Sdr. Hostrup eller Skodsbøl. Herudover vil transport ske fra oplandskommunerne til det nærmeste aktive deponeringsanlæg på individuel basis, dvs. der regnes ikke med yderligere omlastning af affald til deponering. For den individuelle transport er benyttet den gennemsnitlige afstand fra oplandskommunerne til de to mulige deponeringsanlæg i hvert opland til beregning af transportbehovet. Ref / /I CLSA 15/44

19 Det samlede transportbehov for denne løsning er opgjort til tonkm/år. Til sammenligning kan det nuværende transportbehov med anvendelse af affaldsmængderne for 2009 som nævnt under Scenario 1 opgøres til tonkm/år. Transportbehovet vil i Scenario 2 således blive forøget med ca. 7 %. I nedenstående tabel sammenlignes den nuværende situation med Scenario 2. Transportbehov Tonkm/år Dieselforbrug Liter/år CO 2 emission Ton/år Nuværende situation ,0 Scenario ,7 Tabel 5: Sammenligning af transportbehov, dieselforbrug og CO 2 emission mellem nuværende situation (inkl. transport fra AFRN til Reno Syv I/S) og Scenario 2. Fordeling af affaldsmængder til deponering på de seks aktive deponeringsanlæg vil i 2009 være som følger baseret på de tre oplande vist i figur 2: Deponeringsanlæg Deponeret affaldsmængde, år 2009 Tons/år Deponeringsomkostning, jf. figur 3 Kr./ton Vestfyns A&D/ Fredericia KL Grindsted A&G/ Måde Deponi Sdr. Hostrup/ Skodsbøl Deponi I alt Tabel 6: Fordeling af affaldsmængder til deponering i år 2009 for Scenario 1. Med ovennævnte fordeling af affaldsmængder og med anvendelse af omkostningskurven i figur 3 til fastlæggelse af deponeringsomkostning pr. ton for de enkelte anlæg fås en samlet omkostning til deponering på kr./år, hvilket vil give en gennemsnitlig deponeringsomkostning på 267 kr./ton ekskl. statsafgift og moms. I Scenario 2 vil der finde omlastning sted for affald afleveret på Losseplads ved Gammelby og efterfølgende transport til enten Sdr. Hostrup eller Skodsbøl ud over den individuelle transport til de aktive anlæg. Med de benyttede forudsætninger vil transportomkostningerne i alt udgøre kr./år, hvoraf kr./år vil være forbundet med transporten af affald afleveret på Losseplads ved Gammelby. Omkostninger til omlastning vil udgøre kr./år for Scenario 2. Samlede omkostninger for Scenario 2: Deponeringsomkostninger: kr./år Transportomkostninger: kr./år Omlastningsomkostninger: kr./år I alt: kr./år Såfremt omlastning og transport af affald fra Losseplads ved Gammelby skal dækkes af deponeringstaksten, vil dette medføre en forøgelse af taksten på ca. 9 kr./ton, dvs. en forøgelse fra 267 kr./ton til 276 kr./ton. Ref / /I CLSA 16/44

20 4.3 Scenario 3: løsning der tilgodeser nærhedsprincippet inkl. omlastning I dette scenario opereres fortsat med tre oplande jf. figur 2 som hver har to deponeringsanlæg i alternerende drift, dvs. at der i hvert opland kun er et deponeringsanlæg i drift ad gangen. Forskellen fra Scenario 2 er, at i Scenario 3 kan aflevering af affald ske til det nærmeste deponeringsanlæg som i Scenario 1, hvorefter affaldet vil blive omlastet og kørt til det nærmeste aktive deponeringsanlæg. Losseplads ved Gammelby regnes fortsat ikke i drift i Scenario 3. Det samlede transportbehov for denne løsning kan opgøres til mellem og tonkm/år afhængig af hvilke deponeringsanlæg der er aktive. Det mindste transportbehov fås når/hvis henholdsvis Fredericia KL, Grindsted A&G og Sdr. Hostrup Affaldsdeponi er i drift på samme tid, mens det største transportbehov fås når/hvis Vestfyns A&D, Grindsted A&G og Skodsbøl Deponi er i drift på samme tid. Situationen hvor Måde Deponeringsanlæg erstatter Grindsted A&G vil medføre et transportbehov mellem max og min situationen. Til sammenligning kan det nuværende transportbehov med anvendelse af affaldsmængderne for 2009 som nævnt under Scenario 1 opgøres til tonkm/år. Transportbehovet vil ved denne løsning således blive forøget med % afhængig af hvilke deponeringsanlæg der er aktive på et givet tidspunkt. I nedenstående tabel sammenlignes den nuværende situation med Scenario 3. Transportbehov Tonkm/år Dieselforbrug Liter/år CO 2 emission Ton/år Nuværende situation ,0 Scenario 3: - minimum - maksimum ,1 568,9 Tabel 7: Sammenligning af transportbehov, dieselforbrug og CO 2 emission mellem nuværende situation (inkl. transport fra AFRN til Reno Syv I/S) og Scenario 3. Fordeling af affaldsmængder til deponering på de seks aktive deponeringsanlæg vil i 2009 være tilsvarende Scenario 2, jf. tabel 6 og den samlede omkostning til deponering vil derfor være den samme, dvs kr./år, hvilket vil give en gennemsnitlig deponeringsomkostning på 267 kr./ton ekskl. statsafgift og moms. I Scenario 3 vil der finde omlastning sted for affald afleveret på de ikke-aktive deponeringsanlæg og efterfølgende transport til de aktive deponeringsanlæg i hvert opland. Med de benyttede forudsætninger vil de samlede transportomkostninger være mellem kr./år og kr./år, hvoraf kr./år hhv kr./år vil være forbundet med den interne transport mellem ikke-aktive og aktive deponeringsanlæg. Omkostninger til omlastning vil tilsvarende variere mellem kr./år og kr./år for Scenario 3. Samlede omkostninger for Scenario 3: Minimum Maximum Deponeringsomkostninger: kr./år kr./år Transportomkostninger: kr./år kr./år Omlastningsomkostninger: kr./år kr./år I alt: kr./år kr./år Ref / /I CLSA 17/44

21 Såfremt omlastning og transport af affald mellem deponeringsanlæggene skal dækkes af deponeringstaksten, vil dette medføre en forøgelse af taksten på mellem ca. 35 kr./ton (minimum) og 53 kr./ton (maximum), dvs. en forøgelse fra 267 kr./ton til henholdsvis 302 kr./ton (minimum) og 320 kr./ton (maximum). 4.4 Sammenfatning af scenarier I det følgende er der foretaget en sammenfatning af hovedtallene fra de tre scenarier hvad angår miljø- og klimaeffekt udtrykt ved transportbehovet i tonkm/år, det tilhørende dieselforbrug samt den resulterende CO 2 emission forbundet hermed. Endvidere er der foretaget en sammenstilling af de økonomiske hovedtal i forbindelse med transport, omlastning og deponering af affald. Miljø- og klimaeffekt ved transport i de tre scenarier Transportbehov Tonkm/år Dieselforbrug Liter/år CO 2 emission Ton/år Nuværende situation ,0 Scenario ,8 Scenario ,7 Scenario 3: - minimum - maksimum ,1 568,9 Tabel 8: Sammenligning af transportbehov, dieselforbrug og CO 2 emission mellem nuværende situation og Scenario 1, 2 og 3. Det fremgår, at Scenario 1 vil have klart den mindste miljø- og klimaeffekt hvad angår transport, både sammenlignet med den nuværende situation og med de øvrige scenarier. Hovedtallene for transportbehov og CO 2 emission er illustreret i nedenstående figur. Transportbehov og CO2 emission - Affaldsmængder i år 2009 Transportbehov [ Ton x km/år] CO2 emission [Ton/år] Nuværende situation Scenario 1: Syv deponier i drift og aflevering til nærmeste deponi Scenario 2: Tre oplande hver med to deponier i vekseldrift Scenario 3: Tre oplande med omlastning på nuværende deponier (minimum) Scenario 3: Tre oplande med omlastning på nuværende deponier (maksimum) Figur 4: Miljø- og klimaeffekt ved transport af affald i den nuværende situation (inkl. transport fra AFRN til Reno Syv I/S) sammenlignet med scenario 1, 2 og 3. Ref / /I CLSA 18/44

22 Det fremgår endvidere, at forskellen mellem det bedste og det værste scenario er ca. 310 ton CO 2 pr. år. Transport og Energiministeriet benytter en samfundsøkonomisk omkostning ved transport på 150 kr./ton CO 2. Kapitalisering af ovennævnte forskel i CO 2 emission svarer således til ca kr./år, hvilket igen svarer til en effekt på deponeringstaksten på mindre end 1 kr./ton. Den maksimale CO 2 emission, som findes for Scenario 3 (maksimum) på ca. 569 ton CO 2 pr. år, svarer til ca. 0,77 kg CO 2 /indbygger pr. år, hvilket svarer til ca. 0,06 af den årlige emission af CO 2 pr. indbygger i Danmark, som p.t. kan opgøres til ca. 12 ton CO 2 /indbygger pr. år. Effekten af CO 2 emission ved transport af affald til deponering i forbindelse med de valgte scenarier er således ikke af væsentlig betydning, hverken økonomisk eller klimamæssigt. Økonomisk vurdering af de tre scenarier Deponering Kr./år Transport Kr./år Scenario (0) Scenario ( ) Scenario 3: - minimum - maksimum ( ) ( ) Omlastning Kr./år 0 (0) ( ) ( ) ( ) I alt Kr./år (0) ( ) ( ) ( ) Ekskl. O&T 345 (0) 267 (0) 267 (0) 267 (0) Deponitakst Kr./ton Tabel 9: Økonomiske nøgletal for deponering, transport og omlastning for Scenario 1, 2 og 3. O&T står for omlastning og transport af omlastede affaldsmængder. Tal i () udgør omkostning til omlastning og den del af den samlede transportomkostning, som dækkes af fællesskabet via en forhøjelse af deponitaksten. Inkl. O&T 345 (0) 276 (9) 302 (35) 320 (53) Det fremgår, at omkostningerne til deponering udgør langt hovedparten af de årlige omkostninger uanset hvilket scenario der betragtes, i størrelsesordenen 81 % 93 % af de samlede årlige omkostninger. Ud fra en samlet økonomisk betragtning spiller transporten og omlastningen således en forholdsvis begrænset rolle. Det fremgår, at Scenario 2 er den økonomisk mest fordelagtige løsning efterfulgt af Scenario 3 hvor omkostningerne til omlastning og transport af omlastede affaldsmængder er medtaget i fuldt omfang. Som det ses vil deponitaksten i dette tilfælde være tæt på 300 kr./ton. De økonomiske nøgletal er illustreret i nedenstående figurer. Ref / /I CLSA 19/44

23 Årlige omkostninger til deponering, transport og omlastning - Affaldsmængder i år 2009 Deponering Transport Omlastning kr./år Scenario 1: Syv deponier i drift og aflevering til nærmeste deponi Scenario 2: Tre oplande hver med to deponier i vekseldrift Scenario 3: Tre oplande med omlastning på nuværende deponier (minimum) Scenario 3: Tre oplande med omlastning på nuværende deponier (maksimum) Figur 5: Årlige omkostninger til deponering, transport og omlastning for scenario 1, 2 og 3. Beregnede deponitakster Ekskl. O&T Inkl. O&T Kr./ton Scenario 1: Syv deponier i drift og aflevering til nærmeste deponi Scenario 2: Tre oplande hver med to deponier i vekseldrift Scenario 3: Tre oplande med omlastning på nuværende deponier (minimum) Scenario 3: Tre oplande med omlastning på nuværende deponier (maksimum) Figur 6: Beregnede deponitakster for scenario 1, 2 og 3. O&T står for omlastning og transport af omlastede affaldsmængder. Ref / /I CLSA 20/44

24 5. Adgangsforhold 5.1 Antal transporter til deponeringsanlæggene Antallet af transporter til deponeringsanlæggene vil ændre sig i forhold til den nuværende situation og vil afhænge af valg af scenario. Ved beregningen af antallet af transporter er der regnet med en gennemsnitlig læsstørrelse på 5 ton for direkte tilførte mængder og 15 tons for omlastede mængder. For Scenario 1 vil situationen være som følger, baseret på affaldsmængderne i 2009: Deponeringsanlæg Nuværende antal transporter pr. dag (250 dage/år) Scenario 1: antal transporter pr. dag (250 dage/år) Forøgelse hhv. reduktion i antal transporter % Vestfyns A&D % Fredericia KL % Grindsted A&G % Måde Deponeringsanlæg % Losseplads ved Gammelby % Sdr. Hostrup Affaldsdeponi % Skodsbøl Deponi % I alt % Tabel 10: Ændring af antal transporter til deponeringsanlæggene i Scenario 1. Som det ses vil der i Scenario 1 ske en generel forøgelse af antal transporter til anlæggene i forhold til den nuværende situation, idet al deponeringsegnet affald i regionen i fremtiden forudsættes deponeret på anlæg i regionen. Det fremgår ligeledes, at den generelle forøgelse af antal transporter dækker dog over forholdsvis store variationer fra anlæg til anlæg, hvor nogle vil opleve en forøgelse og andre en reduktion i antal transporter. For Scenario 2 vil situationen være som følger, baseret på affaldsmængderne i 2009: Deponeringsanlæg Nuværende antal transporter pr. dag (250 dage/år) Scenario 2: antal transporter pr. dag (250 dage/år) Forøgelse hhv. reduktion i antal transporter % Vestfyns A&D/ Fredericia KL % +283 % Grindsted A&G/ Måde Deponeringsanlæg % % Losseplads ved Gammelby % Sdr. Hostrup Affaldsdeponi/ Skodsbøl Deponi % + 85 % I alt % Tabel 11: Ændring af antal transporter til deponeringsanlæggene i Scenario 2. Ref / /I CLSA 21/44

25 Som det ses vil det samlede antal af transporter i Scenario 2 være stort set identisk med antallet af transporter i Scenario 1. Det fremgår ligeledes, at der generelt vil ske en mærkbar forøgelse af antallet af transporter til det enkelte anlæg i de perioder, hvor anlægget er aktivt. For Scenario 3 vil situationen være som følger, baseret på affaldsmængderne i 2009: Deponeringsanlæg Nuværende antal transporter pr. dag (250 dage/år) Scenario 3: antal transporter pr. dag (250 dage/år) Forøgelse hhv. reduktion i antal transporter % Vestfyns A&D/ Fredericia KL % +250 % Grindsted A&G/ Måde Deponeringsanlæg % % Losseplads ved Gammelby % Sdr. Hostrup Affaldsdeponi/ Skodsbøl Deponi % + 43 % I alt % Tabel 12: Ændring af antal transporter til deponeringsanlæggene i Scenario 3. Som det ses vil det samlede antal af transporter i Scenario 3 være mindre end både Scenario 1 og 2 og kun lidt højere end i den nuværende situation. Det fremgår ligeledes, at der generelt vil ske en mærkbar forøgelse af antallet af transporter til det enkelte anlæg i de perioder, hvor anlægget er aktivt. I det følgende beskrives adgangsforholdene til de enkelte deponeringsanlæg. 5.2 Beskrivelse af adgangsforholdene Fredericia Kommunes Losseplads Fredericia Kommunes Losseplads er beliggende Vejlbyvej 40, 7000 Fredericia. Fredericia Kommunes Losseplads ligger langs med Vejlbyvej nord for Fredericia bymidte. Der er spredt bebyggelse langs Vejlbyvej, som dog mest består af erhverv. Nærmeste motorvej ligger ca. 12 km fra anlægget og vejen dertil går via områder med spredt bebyggelse og mindre landsbyer. Transporten fra Fyn vil for nærværende ske fra motorvejsafkørsel nr. 59 via Snoghøj Landevej til Vestre Ringvej, hvorfra der er forbindelse til Vejlbyvej og Fredericia Kommunes Losseplads. Fra Vejle/Børkop vil transporten ske via den eksisterende motortrafikvej (Børkopvej / Egeskovvej) via Ryttergrøftvejen (Ydre Ringvej) til Vejlbyvej og lossepladsen. Fra Kolding Kommune, vil transporten ske fra motorvejsafkørsel nr. 61 via Skærbækvej, Vejlevej og Vestre Ringvej til Vejlbyvej og lossepladsen. Det er således primært transporten fra Fyn som vil passerer igennem tættere bebyggede områder (Erritsø og vestlige del af Fredericia by). Transporten, som vil udgøre maksimalt ton/år svarende til ca. 3-4 læs á fem ton pr. dag, vil dog ske via gennemgående landeveje og ringveje, hvilket vil minimere antallet af stop og starter. Ref / /I CLSA 22/44