NI PIONERER I DANSK PÆDAGOGISK HISTORIE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NI PIONERER I DANSK PÆDAGOGISK HISTORIE"

Transkript

1 Omslag 31/10/02 17:00 Side 1 NI PIONERER I DANSK PÆDAGOGISK HISTORIE NI PIONERER I DANSK PÆDAGOGISK HISTORIE handler om ni mennesker der hver for sig har haft betydning for udviklingen af det man kalder for den danske børnehavetradition. Eller mere korrekt: Den danske pædagogiske tradition idet det jo ikke alene er børnehavepædagogikken pionererne har virket indenfor og præget; men det er der det hele startede. Erna Juel-Hansen af Kjeld Folmer Nielsen, cand.mag. i historie, seminarielærer Anna og Bertha Wulff af Helga Schwede, cand.pæd., lektor Hedevig Bagger af Tue Magnussen, historiker Sofie Rifbjerg af Ole Schultze Henriksen, cand.pæd., lektor Jens Sigsgaard af Claus Henriksen stud. cand.pæd. daginstitutionsleder Jonas (John Bertelsen) af Ole Schultze Henriksen, cand.pæd., lektor Astrid Gøssel af Lise Ahlmann, mag.art.psyk. Aase Hauch af Vibeke Bidstrup, tidligere kursusleder og seminarielærer ISBN DANSK PÆDAGOGISK HISTORISK FORENING OG SAMLING

2 Ni pionerer i dansk pædagogisk historie

3 Ni pionerer i dansk pædagogisk historie Redaktion Ulla Fischer & Ole Schultze Henriksen Dansk Pædagogisk Historisk Forening og Samling 2002

4 Ni pionerer i dansk pædagogisk historie 2002 Dansk Pædagogisk Historisk Forening og Samling Førtryk Grafisk Himmel 2. oplag Tryk Aasted, Egedal & Filipsen ISBN Dansk Pædagogisk Historisk Forening og Samling Snogegårdsvej Gentofte Tlf

5 Dette er en samling af artikler om ni pionerer, praktikere og tænkere der hver for sig gennem historien har haft betydning for udviklingen af den danske pædagogiske tradition. De ni pionerer vi har valgt at portrættere, og de fagpersoner der velvilligt har stillet deres ekspertise og det takker vi dem for til rådighed i form af de forskellige artikler, er Erna Juel-Hansen, skrevet af Kjeld Folmer Nielsen, cand.mag. i historie, seminarielærer. Anna og Bertha Wulff, skrevet af Helga Schwede, cand.pæd., lektor. Hedevig Bagger, skrevet af Tue Magnussen, historiker Sofie Rifbjerg, skrevet af Ole Schultze Henriksen, cand.pæd., lektor. Jens Sigsgaard skrevet af Claus Henriksen stud. cand.pæd. daginstitutionsleder Jonas (John Bertelsen) skrevet af Ole Schultze Henriksen, cand.pæd., lektor. Astrid Gøssel skrevet af Lise Ahlmann, mag.art.psyk. Aase Hauch skrevet af Vibeke Bidstrup, tidligere kursusleder og seminarielærer. Valget af de ni pionerer som udgivelsen portrætterer er som sagt et valg. Mange andre betydningsfulde personer fra den danske pædagogiks historie kunne være valgt, og håbet er da også at dette ikke bliver den sidste udgivelse af denne karakter. Men valget er selvfølgelig også præget af, om det var muligt at finde relevant

6 kildemateriale, og om at der var kvalificerede fagpersoner der havde viden og baggrund for at kunne skrive om disse. Det er Dansk Pædagogisk Historisk Forening og Samlings før - ste egentlige bogudgivelse. Foreningen har siden sin stiftelse i 1989 arbejdet med at indsamle materialer og viden om den danske pædagogiks historie. Samlingen blev etableret i 1999 i samarbejde med BUPL. Formålet var at danne grundlag for et egentligt museum og videnscenter om dag institutionernes historie. Artiklerne har tidligere været bragt i tidsskiftet 0-14 udgivet af Dansk Pædagogisk Forum, årgang 1999 og Nogle af artiklerne blev af pladsmæssige grunde bragt i en redigeret form. Vi har i denne udgivelse tilstræbt at artikler fremstår som de i sin tid lå som manuskripter fra de forskellige forfattere, og vi har suppleret med en del flere billeder. Historien om pionerernes betydning bliver først rigtig interessant, når den kan være med til at sætte nutidens forhold i perspektiv. Når den kan være med til at skabe det nogle kalder historisk bevidsthed. Daginstitutionsområdet har været udsat for kraftige forandringer, strukturelle som indholdsmæssige. Det ses bl.a. af at børnehaver er blevet til integrerede institutioner, fritidshjem til SFO er, og at institutionerne er blevet større og større. Strukturelle forandringer, der også har medført, at tidligere kollektive og anarkistiske organisationsformer er afløst af mere rationelle og herakiske former. Indholdsmæssige forandringer, hvor tidligere tiders opgaver med at skabe gode og kreative lege- og udviklings muligheder for børn og unge, har været afløst af forestillingen om læring og endog læseplaner for dag-institutionernes virksomhed. Det er disse forandringer der for os gør det nødvendigt og meningsfyldt at søge tilbage til rødderne og sætte nutidens forandringer i perspektiv ved hjælp af historien. De store forandringer indebærer også en fare for, at de ansatte på daginstitutionsområdet kan miste deres faglige identitet. En historisk beskrivelse kan måske være med til at sætte fokus på iden-

7 titeten og skabe refleksioner over dennes betydning for faggruppen. Eller som det siges af Dansk Pædagogisk Historisk Forening i forbindelse med dens start: I en tid med store og hastige forandringer er dit fags historie en nødvendig del af din faglige identitet. En fast forankret selvopfattelse er en forudsætning for den udviklings-parathed som bliver krævet af os i de kommende år. Faglig historisk viden er grundlaget for at fagets bærende ideer og handlinger kan bevares og videreudvikles under ændrede betingelser. DU SKAL KENDE DIN FORTID FOR AT KUNNE FORSTÅ DIN NUTID OG FORME DIN FREMTID. Det er vores forfængelige håb at denne udgivelse kan være med til at øge interessen for den danske daginstitutions historie og kunne inspirere til at pædagoger, lærere og studerende i institutioner, på seminarier og universiteter til at interessere sig mere for at udforske dette noget forsømte felt. Ulla Fischer Ole Schultze Henriksen

8 Introduktion Erna Juel-Hansen ( ) Erna og gemalen Niels lagde for med oprettelsen af den første egentlige børnehave, en frøbelbørnehave i 1871, efter at Erna havde været i Tyskland og gennemført en Frøbeluddannelse for børnehavelærerinder oveni sin danske kommunelærerindeuddannelse. Børnehaven vakte furore og bestyrtelse ved sine tyske ideer og det avancerede frøbelske syn på opdragelse. Anna Wulff ( ) og Bertha Wulff ( ) En generation senere satte søstrene Anna og Bertha Wulff deres præg på udviklingen. Først grundlagde Anna Wulff én og snart flere frøbelbørnehaver i København. Anna Wulff var frøbeluddannet i Tyskland, ligesom Erna Juel- Hansen, men senere og på et andet frøbelkursus. I 1897 oprettede hun en frøbelsk børnehavelærerindeuddannelse i Danmark, Frøbelhøjskolen, som søsteren Bertha Wulff, lærerindeuddannet fra Zahles Seminarium, sidenhen blev trukket med ind i. Begge de to selverhvervende kvinder arbejdede hele livet med uddannelsen og børnehavesagen. Hedevig Bagger ( ) Hedevig Bagger var jævnaldrende med Erna Juel-Hansen, uden at de to ellers har haft noget med hinanden at gøre så vidt vides. Hedevig kom ind i billedet i 1880, hvor hun åbnede en børnehave på sin mands, skolebestyrer Sofus Baggers skole. Her begyndte hun at undervise de unge piger hun havde som hjælpere, skrev sine egne lærebøger og lagde fra 1885 undervisningen i faste rammer som et uddannelsesforløb. Hedevig Bagger var lærer in - de uddannet fra Femmers Seminarium og optaget af Frøbels teori. Hendes undervisning blev starten til det der fra 1904 havde betegnelsen Frøbelseminariet, som blev hendes og hendes mands livsværk. Sofie Rifbjerg ( ) Lidt længere fremme i pionerrækken, har vi Sofie Rifbjerg, med lærereksamen i 1911 og magistergrad i psykologi i Sofie Rifbjerg blev med stifter og leder af Montesorrikursus for børnehavelærerinder i 1928 sammen med Sigurd Næsgaard, efter selv at have uddannet sig på et Mon te sor ri kur sus i London. Det danske Montesorrikursus blev oprettet som et alternativ til de to eksisterende frøbelske uddannelser. Som tilhørende datidens kulturradikale reformpædagoger, var det psykoanalysen oveni Montesorris teorier der udgjorde Sofie Rifbjergs omdrejningspunkt.

9 Jens Sigsgaard ( ) Jens Sigsgaard bliver den næste i rækken. For så vidt tilhørende samme kulturradikale gruppe som Rifbjerg, blot en generation yngre, overtog han rektorposten på Frøbelseminariet efter Sofus Bagger i Han havde en skolelæreruddannelse og en psykologieksamen som grundlag, samt undervisningserfaring, bl.a. på Sofie Rifbjergs konkurrerende seminarium. Den afgående rektor på Frøbelseminariet var da 91 år, den nyudnævnte Sigsgaard 31. John Bertelsen ( ) Efter Jens Sigsgaard er der en nærmest naturlig overgang til John Bertelsen kaldet Jonas. Jonas pionerindsats er oprettelsen og driften af det der i starten hed en skrammellegeplads udfra ideen om barnets ret til egen fri udfoldelse, kraftigt støttet i sin udbredelse af Jens Sigsgaard. Siden er skrammel - legeplads blevet til byggelegeplads. At Jonas egen betegnelse for skrammelpladsens pædagogik, skrammologien, ikke helt passer til mange af de byggelegepladser vi ser i dag, er måske ikke kun et spørgsmål om valg af betegnelse, men nok også om indhold. Astrid Gøssel ( ) Astrid Gøssel er ældre end både Jonas og Sigsgaard, faktisk samme årgang som Sofie Rif bjerg. Hun hørte med til gruppen af reformpædagoger som underviste på kursus som Montesorrikursus blev kaldt internt. Men sin helt egen opbyggede teori om børn og bevægelse/musik/rytme, blev hun i løbet af et par generationer absolut toneangivende på området. Det vil sige ikke kun på Kursus for Småbørnslærerinder (som kursus kom til at hedde) og på Frøbelseminariet, de to seminarier hun underviste på, men på alle andre seminarier for børnehavelærerinder/pædagoger der blev oprettet i hendes tid. Åse Hauch (født 1916) En af Gøssels elever fra Kursus var Åse Hauch. Uddannet 1939 samtidig med at hun læste psykologi. Stærkt grebet af reformpædagogikkens ideer fra sin uddannelsestid hos Sofie Rifbjerg oprettede hun bl.a. sin egen børnehave, hvor hun kunne praktisere en fri pædagogik med leg, musik og sang bl.a. I årene var Åse Hauch leder af Årskursus For Børnehavepædagoger på Danmarks Lærerhøjskole, hvor også ideerne om Det Skabende Arbejde blev holdt i hævd.

10 Det lille hus på Marmorpladsen Af Kjeld Folmer Nielsen, seminarielærer, cand.mag. En kort fortælling om Erna og Niels Juel-Hansen, den første børnehave og børnehaveklasse og hvad vi måske kan lære af den. En kvinde ved navn Erna Fredag den 2. marts 1984 var der trængsel foran festsalen på Københavns Universitet. Det var et tilløbsstykke Pil Dahlerup skulle forsvare sin afhandling om Det moderne gennembruds kvinder. Titlen var en direkte kritik af Georg Brandes Det moderne gennembruds mænd fra 1883, og kvinderne var de forfattere, han dengang havde overset. Blandt dem også en Erna Juel-Hansen og hendes drøm om det hele og produktive menneske også dem det patriarkalske samfund overså: kvinder og børn. I noterne står der om Erna, at hun sammen med sin mand grundlagde den første danske børnehave. Hun havde også grundlagt det første institut for kvindegymnastik, været medlem af det nye Dansk Kvindesamfund indtil hun meldte sig ud under sædelighedsfejden og politisk aktiv i en valgretsfor - ening mange år før kvinder fik valgret. Erna havde også været redaktør af adskillige tidsskrifter og skrevet om kontroversielle emner som damecykling, kvinders reformdragt og ikke mindst om pigers opdragelse og uddannelse på lige fod og sammen med mændene. Det var ellers god tone at gå ind for kvinders ligestilling på grundlag af deres forskellighed fra mændene og derfor også adskillelse fra drengene i pigeskoler, hvor den særlige kvindelighed kunne dyrkes med nænsom hånd. 11

11 Niels Juel-Hansen (Kjeld Folmer Nielsens arkiv) Ellers levede Erna af at undervise, oversætte skønlitteratur og på sine senere dage at bestyre et klasselotteri. I sin fritid fik hun åbenbart også tid til at skrive adskillige romaner, noveller, skuespil og tidsskriftsartikler, så Pil Dahlerup kunne få stof til eftertanke. 1. maj 1887 Men alt det vidste hun ikke, da hun sammen med Niels i 1871 indrykkede følgende artikel i avisen: Den Frøbelske Børnehave i Kjøbenhavn åbner den 1. maj i Kvæsthusgade nr.7 i Sidebygningen. I Anstalten kunne børn af begge køn indtræde så snart de var fyldt det 3 die år. Åbningstiden er fra ; der er draget omsorg for, at Bekjæftigelserne, så yderlig som vejret tillader det, kunne foretages i fri luft. Betalingen, som erlægges forud, er 3 rigsdaler for ét barn pr. måned; for søskende betales og for tre 7 rigsdaler månedlig. Udmeldelser må finde sted med en måneds varsel. N. Juel-Hansen, cand.jur., lærer i Borgerdydskolen i Kjøbenhavn. I samme artikel beskrev Niels anstaltens formål, indhold og metoder: at give Barnet en sund, alsidig og harmoniske Uddannelse, at kalde dets Evner og Anlæg til live uden at gribe forstyrrende ind i den naturlige Udvikling, at styrke dets Legeme og skærpe og øve dets Sanser. De Midler ved hvilke dette Mål søges nået, består i forstandsøvelser ved hjælp af små fortællinger, sang, en række Bevægelseslege, samt et 12

12 Erna Juel-Hansen (Kjeld Folmer Nielsens arkiv) Beskjæftigelsesmateriale, som er indrettet på at kunne tilfredsstille Barnets Virksomhedsdrift på den for dets Natur ejendommelige Måde. Som betegnende for den Frøbelske Opdragelsesmetode i Børnehaven må det nævnes, at Barnet, allerede før det har nået Skolealderen, bringes under den opdragende Indflydelse, der ligger i omgangen med jævnaldrende Børn, som ikke hører til i dets Hjem. I umiddelbar Forbindelse med Børnehaven og som dens afsluttende del står Overgangsafdelingen. Her fortsættes Børnehavens Beskæftigelser, men Barnet føres gennem en Bearbejdning og Øvning af sine Erfaringer og Indtryk i Skolefagenes tjeneste, umærkeligt herunder den Modenhed og Udvikling, som Skolen forudsætter. Når barnet ved det fyldte 7 de År forlader anstalten, vil det foruden den Åndelige Friskhed og den Lyst til Belæring, som Methoden særlig søger at vække, tillige have opnået Færdigheder i Læsning og Skrivning, samt i Addition og Subtraktion. Ved siden af enhver kvinde står en mand Selv om Erna netop var kommet hjem fra sin uddannelse som børnehavelærerinde i Berlin, er der ingen tvivl om, at det er Niels, der har skrevet artiklen. Han udgav også samtidig Den Frøbelske Børnehave dens Mål og Indretning et teoretisk metodisk skrift om børnehavepædagogik. Ideen og initi- 13

13 ativet var hans. Det var også ham som havde besværet med at finde pengene til at realisere ideen. Men det var Erna som tog uddannelsen for at realisere den i praksis. Eller endnu en uddannelse hun var da allerede kommunelærerinde. Erna var 26 og Niels var 30 år gammel. Hun var som tidens kvinder i øvrigt uden mange muligheder ud over de kvindelige. Han havde en dårlig juraeksamen og en brændende interesse for pædagogik et af de nye akademiske fag. Erna var forelsket til op over begge ører og fra barnsben vant til at omgås personer, der ville noget, fx lave samfundet om så børn, kvinder og andre fik tålelige vilkår. Erna var en Drachmann med en far der bl.a. slog et slag for hygiejnen i de uhumske skoler, en bror der malede og skrev (Holger) og med Edvard Brandes og Viggo Hørup (de radikale og Politiken) som stam gæs ter i barndomshjemmet. Men Erna var født for tidligt (1845) i forhold til kvinders emancipation. Derfor måtte hun selv kæmpe sig frem. Og der kommer så den kønne Niels med sit umulige, moderne projekt om børnehaven og børnehaveklassen. Det var næsten umuligt. Niels blev heglet ned i aviserne for sine tyske og udanske ideer. Børn hørte til i hjemmet hos tyendet (undskyld, moderen), og hvad var der nu i vejen med det? Den gode borgerlige familie behøvede ikke den slags nymodens kollektivisme og da slet ikke de lavere stillede klassers børn, som hellere ville arbejde. Det lille hus på Marmorpladsen Men det gik. I efteråret 1872 flyttede børnehaven og børnehaveklassen over på den nærliggende Marmorplads i et hus bygget til formålet. Det Classenske Fideikommis (fond) betalte og murermester Kayser byggede. Den 16. oktober meddeler han bygningsinspektøren, at Det lille Hus er nu færdigt. Pladsen nærmest omkring det er belagt med Sand og tjener som Legeplads for de små Børn, der benytte Skolen. Denne er nemlig en såkaldt Frøbelsk Børnehave, der er en Forberedelsesskole til andre Skolers Forberedelsesskoler ærbødigst Kayser. Han kunne jo heller ikke vide, hvad denne mærkelige bygning skulle bruges til. Men det vidste Niels og Erna: Skolen består af Børnehaven, Overgangsklassen og 1-7 klasse. I de to første Afdelinger forgår al Undervisning på Skolen, og der er slet ikke tale om Hjemmearbejde. For at kunne rykke op i Overgangsklassen må Børnene have fyldt de 6. år; der sker her en fortsættelse af de Frøbelske Beskjæftigelser. I sit lille skrift fra 1971 havde Niels skrevet: Børnehaverne ere ikke Skoler al Skolemæssig Læren er udelukket. Børnehavens Hovedformål er at medvirke til Uddan- 14

14 Arkitektskitse til Erna og Niels børnehave og børnehaveklasse Det lille hus på marmorpladsen. Institutionens levetid blev kort, fra 1872 til (Max Siegumfeldt fra Kjeld Folmer Nielsens arkiv) nelsen af det Barnlige i Barnet. Juel-Hansens Børnehave og Højere Pigeskole Erna og Niels fik endelig den succes med deres moderne projekt, de havde håbet på. Men de var lige ved at tabe det hele på gulvet i deres iver efter at reformere skolen. De insisterede i starten på, at skolen skulle være en blandet pige- og drenge skole, men her sagde det gode betalende borgerskab stop. Den ide kunne først realiseres i 1890 erne på Hanna Adlers Fællesskole (Sortedam Gymnasium) Niels og Erna havde pænt at indrette deres skole som en ren pogeskole. Skolen lukkede i 1883 det år Brandes udgav bogen om Det moderne gennembruds mænd. Erna og Niels var vokset fra hinanden. Han fortsatte sit projekt skolereform, og hun begyndte på det liv, der bl.a. skulle give hende en hædersplads i Det moderne gennembruds kvinder. Ikke som pædagog, men som skønlitterær forfatter. Selv om det var Erna, der havde givet institutionen 15

15 det mere venlige navn børnehaven findes der kun en halv avisspalte fra hendes hånd om den; mon hun endnu ikke havde frigjort sig nok fra det mandsdominerede samfund til selv at træde i karakter? Spørgsmål til historien historiens spørgsmål Når man stiller spørgsmål til historien er spørgsmålene farvede af ens egen historie både med lille og stort H. De historiske kendsgerninger findes kun tilsyneladende uafhængigt af historikerne. Facts kan ikke opfindes, hvis de ikke findes det er snyd. Men spørgsmålene udpeger nogle bestemte kendsgerninger frem for andre. Kun på den måde kan man sige, at historien konstant (gen)opfindes, påvirkes eller skabes af den, der spørger. Det var ikke ligegyldigt for børnehave og børnehave-klassehistorien, at det var Erna og Niels, der tog skraldet i første omgang. Men børnehaven var kommet under alle omstændigheder, fordi der var et udtrykkeligt samfundsmæssigt behov for den, som kun personer af deres kaliber var i stand til at give udtryk for. Men hvorfor kom børnehaven og børnehaveklassen til at ligge i en privat (pige)skole? Svar på et spørgsmål hvorfor? Perioden ligner vores meget. Store samfundsmæssige forandringer medfører store sociale, politiske og kulturelle forandringer. Dengang fra landbrugs til industrisamfund i dag fra industri til informationssamfund. Men medens staten den politiske magt i dag selv presser på i denne forandringsproces, så modarbejdede staten den gamle ordens politiske magt dengang disse forandringer. Det betød, at de nødvendige politiske og uddannelsespolitiske reformer, der skulle føre samfundet up to date med de økonomiske og sociale forandringer ikke kunne gennemføres. Det betød fx, at hver socialgruppe og hvert køn havde hver sin skoleform der var ikke nogen folkeskole eller enhedsskole, og den kunne ikke vedtages, fordi der politisk var sat en stopklods for udviklingen. Folk de sociale grupper måtte tage skeen i egen hånd bl.a. med det resultat, at de private skoler fik en voldsom vækst. Når staten hverken kunne eller ville, måtte man selv iværksætte private forsøgs- og udviklingsarbejder. Erna og Niels Juel-Hansens Børnehave og Højere Pigeskole var et af dem. Og det lille hus på Marmorpladsen kom til at danne model. Det, de ville, var ikke at holde børnehave, men at holde skole, der som en naturlig og nødvendig del af skolen begyndte med en børnehave, og som havde en overgangsklasse mellem børnehaven og grundskolen (ordet børnehaveklasse er jeg første gang stødt på i 1891). Ideen lå i Frøbelpædagogikken, men var også en praktisk løsning på et presserende problem: hvordan opdrage og uddanne (sociali- 16

16 Skagensmaleren, Michael Ancher, portrætterede i 1913 Erna Juel-Hansen. (Kjeld Folmer Nielsens arkiv) 17

17 sere og kvalificere) til det industrielle demokrati. De private skoler var selvfølgelig middelklassens løsning på problemet, jf. betalingen og åbningstiden. Men ingen privat pigeskole med respekt for konkurrencen med de andre skoler havde ikke en børnehave eller en børnehaveklasse (drengene gik i pigeskolernes børnehaver!). Sådan var det i perioden fra 1870 erne til 1920 erne. En skole uden en børnehave? Det politiske systemskifte kom i 1901, og vi fik et sammenhængende skolesystem enhedsskolen sådan da. Men det var først med landets første røde kommune København at modellen fra 1870 erne forsvandt. Socialdemokraterne ville selvfølgelig de private skoler til livs. Så samtidig med at de private skoler forblødte i indbyrdes konkurrence, satsede kommunen på en markant forbedring af den offentlige skole ved at bygge et hav af mønsterskoler i kommunens omegn dvs. på brokvarterernes bare marker (det er dem vi i dag helt uretfærdigt kalder for sorte skoler). Det fleste private skoler lod sig nationalisere, og overbygningen blev udskilt som gymnasium, mellemtrinnet blev omdannet til folkeskoler og børnehaven og børnehaveklassen blev smidt ud. Socialisterne mente dengang at børnehaven havde en socialpolitisk ikke en uddannelsespolitisk opgave; de hørte til i boligkvartererne og på arbejdspladserne. Det gør de selvfølgelig også, men de tabte noget på gulvet, som de først i 1960 erne igen fik øje på, og som vi først nu er ved at få samlet op igen. En skole med en børnehave? Det er i vores bevidsthed en kendsgerning, at ligestillingen af institutionernes sociale og udviklingsmæssige opgaver er et specielt dansk fænomen (hvem spørger efter hvad?). Historien om det lille hus på Marmorpladsen fortæller en lidt anden historie om pionerernes egen opfattelse af sagen: Børnehaven er ikke at opfatte blot som en legeskole med det ene formål at beskæftige småbørn og yde dem passende tidsfordriv. Den tilsigter først og fremmes under form af leg at lægge en god grund under den elementære undervisning ved at forberede og modtageliggøre de smås tanker og danner således det første vigtige led i skolens plan (Hedevig Bagger, 1903). Sagde hun nu det for at gøre en dyd af nødvendigheden? Nej, børnehaven og børnehaveklassen havde efter hendes opfattelse en helt klar mission: Nutidens skole har den opgave at føre Frøbels grundlæggende tanker: selvvirksomhed, iagttagelse og anskuelighed bestandig højere op i skolens undervisning (Hedevig Bagger, 1905). Heller ikke dengang vakte det udelt begejstring blandt lærerne! men sådan 18

18 mente de, at den kommende offentlige skole burde indrettes, det var deres bidrag til tidens forsøgs og udviklingsarbejde. Men kommunaliseringen af de private skoler blev de kasseret og sat på porten. Lever ideen videre? Men ideen døde ikke med dem. Den blev ført videre i mellemkrigs og efterkrigstiden af deres arvtagere og værste fjende: Det frie, skabende og produktive arbejdes pædagogik. Det skete i en alliance mellem progressive lærere (Unge pædagoger) og børnehave og fritidshjemslærere. Nogle af resultaterne var Lilleskolen, Den Blå Betænkning og faget formning. Det er åbenbart en sejlivet opfattelse blandt pædagoger, at de som en anden femte kolonne har en særlig mission i skolen? Og lærerne er stadig ikke begejstret, vel? Eller er det ikke snarere sådan at pædagogerne i deres forståelse af deres kerneydelse har fjernet sig fra, ja måske endda har opgivet deres klassiske rolle som den arrige terrier, der bider lærerne og skolerne i de pædagogiske haser og fastholder, at der kun kan undervises på en anden måde? Hvor er den progressive alliance henne i dag? Smadret af fag og uddannelsespolitiske interesser? Udfordringen Den (ikke helt) nye folkeskolelov, lov om social service, ønsket om et tættere samarbejde mellem lærere og pædagoger og ikke mindst kravet om integra - tion af den praktisk-musiske dimension og informationsteknologien i en undervisning, hvor leg og læring ligestilles, aktualiserer fortællingen om Erna og Niels og deres lille hus på Marmorpladsen. Hvad er vore bud på, hvordan der opdrages og uddannes, socialiseres og kvalificeres til det informationelle demokrati? Du skal svare men du er ikke alene. Du har Erna ved hånden: Frøbels store ide på opdragelsens område er jo nemlig gennem legen alt fra den tidligste alder at tilfredsstille barnets virksomhedsdrift og udvikle dets sanser. Legen er her ikke blot leg, men et for barnet naturligt og kærkomment middel til dets udvikling, og børnehaven er ikke blot en legeskole, men en virkelig forskole for livet. Erna Juel- Hansen, 17. september Litteratur Kjeld F. Nielsen: Ja, så sku de se, sagde Hedevig, Skolestart nr. 2/1986 Kjeld F. Nielsen: En lille spade helst med trætænder, Skolestart nr. 2/1988 Kjeld F. Nielsen: Ryk tilbage til start, Skolestart nr. 3/

19 Anna og Bertha Wulff Af Helga Schwede, børnehavepædagog, cand.pæd., seminarielektor. Anna Wulff ( ) er en af den danske børnehaves pionerer. Hun oprettede børnehave og børnehaveuddannelse i 1897 og den første fritidshjemsuddannelse i Hendes indsats som børnehaveleder og leder af børnehaveseminariet Fröbel-Højskolen førte til en højnelse af uddannelsens kvalitet i Danmark. Indsatsen satte sig spor i lovgivningen vedrørende daginstitutioner og inspirerede til uddannelse inden for den værnende forsorg (senere socialpædagoguddannelsen). Anna Wulff medvirkede aktivt til at omsætte den oprindelige tyske børnehavetanke til en nordisk model i nært samarbejde med seminarieledere og pædagoger i Sverige, Finland og Norge. Pædagoger uddannet på Anna Wulffs seminarium, Fröbel-Højskolen, var initiativtagere til oprettelsen af fagforeningen Dansk Børnehaveråd. Anna Wulff var den pædagogiske drivkraft bag oprettelsen af Folkebørnehaverne af 1915, som hun i samarbejde med sociallægen Richardt Kjer-Petersen udviklede til Menighedsbørnehaverne, nu Menighedernes Daginstitutioner. Ved høj pædagogisk kvalitet blev de på få år den største børnehaveorganisation i Danmark. Anna Wulff ønskede at bibeholde sit arbejde som børnehaveleder på Christianshavn sideløbende med seminarieledelsen, hvorfor hun i 1920 optog sin lærerindeuddannede søster, Bertha Wulff ( ) i seminariets ledelse. Bertha Wulff overtog på bestyrelsens opfordring ledelsen af seminariet i tre år efter Anna Wulffs død, men hun ønskede at vie sig til et faglitterært forfatterskab og undervisning i pædagogikkens historie og trak sig derfor tilbage fra ledelsen i

20 Opvækst og uddannelse Anna og Bertha Wulff var døtre af cigarfabrikant Peter Wulff, der som syvårig forældreløs var blevet solgt på sognet i sin hjemby Barmstedt i Holsten. Som femtenårig kom han i cigarrullerlære. Han blev af sit firma sendt til Danmark for at lede en filial. Senere oprettede han i København sit eget firma, hvis mærker, også efter fusionen med Skandinavisk Tobakskompagni, stadig er i handelen. Faderens hårde opvækstvilkår og hans valgsprog Nihil Sine Labore intet uden arbejde satte sig spor i familielivet, hvor nøjsomhed var en dyd. Mit kendskab til Bertha Wulff igennem 12 år giver ikke mindelser om en rig fabrikantdatter, men et nærmest spartansk liv i en etagelejlighed på Christianshavn. Faderen døde af tuberkulose 57 år gammel. Moderens pædagogiske interesser førte til, at Anna Wulff som den ældste kom til at gå i en dengang meget ny institution i Danmark, en børnehave, og da søskendeflokken voksede, holdt man børnehave med nabobørn og en uddannet pædagog i hjemmet i Hellerup. Immigrantfamilien Wulff, som havde tilhørsforhold til den tyske Sct. Petri menighed, bevarede tysk som indbyrdes sprog. Der blev lagt vægt på, at de seks børn blev velintegreret i det danske samfund ved gode og til dels høje uddannelser, som også blev suppleret med studieophold i udlandet. Derfor var det ikke fremmed for Anna Wulff at tage til Dresden og uddanne sig til pædagog på seminariet Fröbelstiftung, som allerede ved sin grundlæggelse i 1872 var udstyret med 48 kollegieværelser for studerende fra de mange lande, som Fröbelbevægelsen havde spredt sig til. Den tyske Fröbelbevægelse Dresden var også Folkebørnehavebevægelsens brændpunkt i Anna Wulffs uddannelsestid, og den inspiration blev retningsgivende for det børnehavearbejde, hun ønskede at iværksætte. Folkebørnehavetanken havde Friedrich Fröbel ( ) fremsat som sin endelige børnehaveide, en tanke hvorved de socialt belastede klasser skulle rejses ved et opdragelses- og undervisningstilbud tallets voldsomme samfundsomvæltninger havde i Tyskland skabt et stort proletariat. Fröbel og Marx eksisterede samtidigt, og hvor Fröbel var at finde på den liberale politiske fløj, udviklede Marx socialistiske ideer. I Tyskland ville nok ingen kalde 1800-tallets første halvdel for Guldalderen. Selv om romantikkens store tænkere havde rod her, var de sociale spændinger enorme og kampen om en fri forfatning en langt mere blodig affære end i det mere fredelige Danmark, hvis kulturliv blev beriget af en del af de flygtede tyske personligheder. 22

21 Studerende på Frøbelhøjskolen i Karakteristisk for tiden var seminariet oprettet i forbindelse med Anna Wulffs børnehave i Hellerup. Anna Wulff, seminariets stifter, står yderst til højre. (Gentofte lokalhistoriske arkiv) Friedrich Fröbel er en tysk Grundtvig. Han var uddannet naturvidenskabsmand, blev optaget af Heinrich Pestalozzis( ) tanker om undervisning, han arbejdede som lærer ved Pestalozziskoler, var huslærer og studerede sprog. I to år opholdt han sig på Pestalozzis Skole i Schweiz. Fælles var, at de lagde vægt på anskuelsesundervisningen som metode. Det der skilte dem var synet på, hvordan barnets egen refleksion skabtes, hvor Fröbel mente, at den skabtes ved barnets egen selvvalgte aktivitet med tingene. Derfor får legen en vigtig placering i Fröbels pædagogik. I overgangen mellem oplysningstiden og romantikken åbnede den nye epoke for et sådant syn. Romantikken tillader en søgen efter det ukendte, det oprindelige, og følelserne får en plads i det menneskelige liv og erkendelsesprocessen. Fröbel oprettede en skole i Keilhau i Thüringen i Skolens liv prægedes af den franske revolutions idealer Frihed, Lighed og Broderskab. De efterhånden ca.60 børn og voksne levede et kollektivt liv. Der var børn af alle stænder i alderen fra 5 år til universitetsalderen. De kom fra alle egne af Tyskland, og der var også piger blandt dem. Fröbel og hans nærmeste akademisk ud- 23

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Det er måske en god og brugbar indgang til historien om kvinden - og de kvinder, jeg gerne vil tale om i dag.

Det er måske en god og brugbar indgang til historien om kvinden - og de kvinder, jeg gerne vil tale om i dag. Først vil jeg gerne takke Soroptimisterne for indbydelsen til at tale til jer i dag, mens vi allerede kan glæde os over det nye egetræ, der får fat, slår rod, vokser til, bliver frugtbart og giver styrke,

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Præsentation af Dorthe Filtenborg Sørensen

Præsentation af Dorthe Filtenborg Sørensen Præsentation af Dorthe Filtenborg Sørensen Dorthe Filtenborg Sørensen, f. 1968, uddannet pædagog. Har igennem en lang årrække arbejdet med Norditaliensk pædagogik overført til dansk pædagogisk praksis,

Læs mere

HØNG GYMNASIUM 1913-2015

HØNG GYMNASIUM 1913-2015 HØNG GYMNASIUM 1913-2015 Historien bag Høng Gymnasium Høng Gymnasium og HF-kursus har sine rødder i den danske folkehøjskole, og det bestræbes i hverdagen at dette kan mærkes i skolens liv og holdning.

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt [Det talte ord gælder] Der er stillet 2 spørgsmål til mig på baggrund af Godhavnsrapporten. Jeg besvarer spørgsmålene samlet.

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt Rum og læring om at skabe gode læringsmiljøer

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie.

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie. NYT August 2015 Velkommen tilbage fra sommerferie. Hækken er klippet, vinduerne pudset og solen skinner. Det er dejligt at komme tilbage fra ferien og se så mange glade, friske og veloplagte elever. Flere

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Vejen var lang om de kvinder, der banede vej til uddannelse, viden og demokrati

Vejen var lang om de kvinder, der banede vej til uddannelse, viden og demokrati Vejen var lang om de kvinder, der banede vej til uddannelse, viden og demokrati BIRGITTE POSSING PROFESSOR, DR.PHIL. Den første kvindebevægelse 1870 1900: arbejde, uddannelse, erhverv Den anden kvindebevægelse

Læs mere

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller OPGAVER TIL Sådan lå landet NAVN: Før du læser de tre noveller OPGAVE 1 Instruktion: Hvad kommer du til at tænke på, når du læser novellernes fælles titel Sådan lå landet? OPGAVE 2 Instruktion: Orienter

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Margit Gunhild Sofia Albin

Margit Gunhild Sofia Albin Margit Gunhild Sofia Albin D en 25. Juli 1915 blev Margit født i Bjuv, 15 km fra Helsingborg. Når hun i dag fortæller om sin barndom i Sverige, er det livet i Småland, der med drømmende blik og malerisk

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Haderslev-reformen. Opvækst - udvikling. Dagpasning - skole. Sundhed - fritid og. Fremskudt indsats. børne-, junior- og ungeuniverser.

Haderslev-reformen. Opvækst - udvikling. Dagpasning - skole. Sundhed - fritid og. Fremskudt indsats. børne-, junior- og ungeuniverser. 1 Per Schultz Jørgensen, sept. 2010 Kort udgave Haderslev-reformen Opvækst - udvikling Dagpasning - skole Sundhed - fritid og Fremskudt indsats i børne-, junior- og ungeuniverser Udarbejdet for Børne-

Læs mere

Tema: Skolens og undervisnings Historie

Tema: Skolens og undervisnings Historie Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Skolen undervisningens historie Tema: Skolens og undervisnings Historie Indholdsfortegnelse s.2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Nyhedsbrev 9. februar 2016

Nyhedsbrev 9. februar 2016 Nyhedsbrev 9. februar 2016 TRÆD VARSOMT I SKOLEN FOR DER BLIVER MENNESKER TIL. (Christen Kold) Skolens nyhedsbrev denne gang skal ses i lyset af skolens kommende Generalforsamling onsdag, den 6. april

Læs mere

Opgaver til Den frie by

Opgaver til Den frie by Opgaver til Den frie by 1. Kaj og Jette eller far og mor? Mormor synes, at det er lidt underligt, at Liv siger Kaj og Jette i stedet for far og mor. Hvad synes du? 2. Hvem skal bestemme? Liv siger Kaj

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

US AAR H. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk filosofi. Navn på universitet i udlandet: Institute of education London

US AAR H. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk filosofi. Navn på universitet i udlandet: Institute of education London US AAR H Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk filosofi Navn på universitet i udlandet: Institute of education London Land: England Periode: Fra: 1 oktober 2012 Til: 14 december

Læs mere

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Trine Ankerstjerne professionskonsulent og lektor - UCC Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar 2015 1 Workshoppens

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Præsentation af skolebestyrelsen pr. 1. august 2014

Præsentation af skolebestyrelsen pr. 1. august 2014 Præsentation af skolebestyrelsen pr. 1. august 2014 Lise Ribergaard Jeg hedder Lise Ribergaard, er 47 år og mor til Rebecca i 6. klasse, Kristina i 3. klasse begge på Fællesskolens Favrdal matrikel - samt

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

På sporet af julen og Grundtvig

På sporet af julen og Grundtvig December i København På sporet af julen og Grundtvig jul 2009 N.F.S. Grundtvig er en vigtig skikkelse i DR s julekalender Pagten, hvor hans salmer og tanker om menneske og fællesskab spiller en rolle.

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster, Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet

Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet Der har aldrig været talt så meget om dannelse som i disse år En række uddannelsestænkere finder, at

Læs mere

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Fælles foredragsrække i Hillerød og omegns kirker, efterår 2015 Fortsættelsen af Salmemaraton projektet HVER GENERATION har brug for at kunne kaste sit eget

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Grundlovstale Pia Olsen Dyhr

Grundlovstale Pia Olsen Dyhr Grundlovstale Pia Olsen Dyhr Vi er midt i en valgkamp. Og for mig betyder det hektisk aktivitet. Masser af møder, medrivende debatter, interviews og begivenhedsrige besøg i hele landet. Men selvom dagene

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

På børnehjem i Uganda

På børnehjem i Uganda På børnehjem i Uganda For Hanne Eriksen gik en gammel drøm i opfyldelse, da hun i september i år rejste til Uganda for at være frivillig på et børnehjem. Her er lidt om det, hun fortalte en grå novemberdag

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

Jens Peder Rasmussen

Jens Peder Rasmussen Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skole årene 2010/11 & 2011/12

Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skole årene 2010/11 & 2011/12 Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skole årene 2010/11 & 2011/12 Denne årsberetning kommer til at omhandle 2 skoleår, hvor vi, som skole har været i en rivende udvikling. Vi er også

Læs mere

41. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet April kvartal 2015

41. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet April kvartal 2015 41. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet April kvartal 2015 Nyt fra skolen Tak for støtte gennem ti år 19 frivillige og plads til flere Mariann Brandt nyt medlem af bestyrelsen ET GODT BØRNELIV OG BEDRE

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse 2012 2013 for SFO Marievang Holmstrupvej 3 4200 Slagelse Kommune 58500645 Sfomarievang@slagelse.dk Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

Sankt Andreas Kollegiet i Ordrup et katolsk kraftcenter

Sankt Andreas Kollegiet i Ordrup et katolsk kraftcenter Sankt Andreas Kollegiet i Ordrup et katolsk kraftcenter Kollegiet begynder i 1873 Midt i Ordrup mellem eksklusive villakvarterer og vest for Andreas Kirken ligger et stort bygningskompleks, som de færreste

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

Den lukkede bog LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen.

Den lukkede bog LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. OPGAVR TIL Den lukkede bog NAVN: Før du læser bogen OPGAV 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. OPGAV 2 Instruktion: Læs her om de vigtigste personer i første del. Personerne: Frederikke Romanens

Læs mere

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Sct. Kjeld. Inden afsløringen:

Sct. Kjeld. Inden afsløringen: Sct. Kjeld Inden afsløringen: Når vi tænker på en ikon, så vil mange af os have et indre billede af, hvordan en ikon ser ud. Hvis vi kunne se disse billeder ville de være forskellige. Ud fra hvad vi tidligere

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

Legen får det røde kort

Legen får det røde kort Legen får det røde kort På trods af intentioner om at udnytte læreres og pædagogers kernekompetencer tyder meget på, at heldagsskolen, som den ultimative sammensmeltning af undervisning og fritid, overser

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs.

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 6. s. e. påske II 8. maj 2016 Sundkirken 10 Salmer: 252 Til himmels fór 299 Ånd over ånder 334 Guds kirkes grund 289 Nu bede vi den Helligånd 217 Min Jesus lad 288 Drag ind af disse porte Bøn: Vor Gud

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 58 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 5 50 % - Observatører 1 % Forældre 19 34 % Ældste børn 2 29 % Rapporten

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere