MENNESKE- RETTIGHEDER PÅ SKOLESKEMAET KORT UDGAVE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MENNESKE- RETTIGHEDER PÅ SKOLESKEMAET KORT UDGAVE"

Transkript

1 MENNESKE- RETTIGHEDER PÅ SKOLESKEMAET KORT UDGAVE

2 INDHOLD HOVEDRESULTATER HVORFOR FOKUS PÅ FOLKESKOLEN OG LÆRERUDDANNELSEN? FORMÅL FØLGEGRUPPE ANBEFALINGER IDEKATALOG METODE SAMMENFATNING AF RESULTATER FOR FOLKESKOLEN SAMMENFATNING AF RESULTATER FOR LÆRERUDDANNELSEN SAMMENFATNING SPREDT OG USYSTEMATISK INTRODUKTION NOTER

3 Det gennemsyrer jo det hele, lidt ligesom it. Man har jo heller ikke et emne, der hedder it. Lærer Nogle grupper af lærerstuderende anerkender ikke nødvendigvis menneskerettighederne som en ramme for forhandling i skolen eller i verden. Det er ikke en selvfølge, at de (menneskerettighederne, red.) er noget, de bakker op om. Læreruddanner

4 RESUME Institut for Menneskerettigheder har undersøgt, hvordan der bliver i undervist i menneskerettigheder i folkeskolen og på læreruddannelsen. Det viser sig, at det er ret tilfældigt, om elever i den danske folkeskole lærer om børns rettigheder. Det er centralt i Folkeskolens formålsparagraf, at skolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder, pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skal det lykkes i hele skoleforløbet, må undervisningen i menneskerettigheder styrkes markant. Det gælder både i folkeskolen og på læreruddannelsen. Så undervisning i menneskerettigheder bliver mere end gode intentioner, og så undervisningen sker på et fagligt og velinformeret grundlag. Undersøgelsen bygger på en spørgeskemaundersøgelse udarbejdet i samarbejde med Danmarks Lærerforening og 16 fokusgruppeinterviews med lærere og læreruddannere fra skoler og professionshøjskoler i hele landet. Den indeholder derudover en gennemgang af dansk lov på området, en gennemgang af Fælles Mål og en gennemgang af relevante EU-retlige og menneskeretlige forpligtelser og anbefalinger til Danmark på uddannelsesområdet. Undersøgelsen præsenterer en række anbefalinger samt et idekatalog over initiativer, der kan støtte gennemførelsen af anbefalingerne.

5 HOVEDRESULTATER Denne undersøgelse viser, at det er tilfældigt, om elever i den danske folkeskole lærer om børns rettigheder. Den viser også, at menneskerettighederne står svagt i pensum for både folkeskolen og læreruddannelsen. Undersøgelsen tegner overordnet set et billede af, at lærerne mangler rammer og redskaber til at skabe kvalitet i undervisningen i menneskerettigheder. Lærerne i undersøgelsen fortæller, at menneske rettigheder og ligeværd gennemstrømmer og foregår indirekte, lidt ligesom it, i 1

6 Man tager ikke rettighederne frem og analyserer dem. Det er mere en slags bevidsthed, som man som underviser regner med at kunne referere til, selvom det ikke for særlig mange studerende er særlig klart, hvad det er, eller for mig for den sags skyld. Læreruddanner hele skolesystemet. Men når lærerne skal formulere krav til egen og elevers viden om og egne og elevers færdigheder vedrørende menneskerettigheder, kommer de ofte til kort. Et stort flertal nemlig tre fjerdedele af de 445 lærere, der har besvaret spørgeskemaet, mener, at der er behov for at give menneskerettigheder særskilt opmærksomhed i undervisningen. Fokusgruppeinterviewene viser imidlertid, at undervisningen i menneskerettigheder oftest foregår, uden at lærerne refererer til menneskerettigheder eller rettigheder og/ eller de domstole og institutioner, der overvåger, om et land overholder menneskerettighederne. 2

7 I HVILKEN GRAD UDSPRINGER DIN MOTIVATION TIL AT UNDERVISE I MENNESKERETTIGHEDER AF FØLGENDE? Personlig interesse eller personlige oplevelser 55% 37% 7% 1% Aktuel episode, historie eller konflikt i klassen, lokalsamfundet eller medierne 45% 41% 9% 5% Undervisning i menneskerettigheder på læreruddannelsen Efter- eller videreuddannelse 1% 7% 17% 1% 9% 14% 70% 73% 5% 2% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Megafon for Danmarks Lærerforening og Institut for Menneskerettigheder, oktober-november procent af lærerne fortæller, at det slet ikke eller kun i mindre grad er deres læreruddannelse, der har motiveret dem til at undervise i menneskerettigheder. I fokusgrupperne fortæller lærerne, at de mangler viden om, hvordan undervisning i menneskerettigheder kan gribes an pædagogisk, så undervisningen passer til elever på forskellige klassetrin. Fokusgruppeinterviewene med undervisere på læreruddannelsen viser desuden, at de generelt betragter menneskerettigheder som et fælles værdisæt, der kan bidrage til at få de lærerstuderende til at reflektere over den dannelse, der ifølge folkeskoleloven er formålet med folkeskolen. Men flere undervisere vurderer, at der er grupper af lærerstuderende, som ikke nødvendigvis accepterer menneskerettighederne som en kerneværdi i skolen, samfundet og verden i øvrigt. 3

8 HVORFOR FOKUS PÅ FOLKESKOLEN OG LÆRERUDDANNELSEN? Institut for Menneskerettigheder har som en af sine opgaver at gennemføre og fremme undervisning i menneskerettigheder. 1 Særligt Europarådet og FN har, siden FN s Verdensprogram for undervisning i menneskerettigheder blev vedtaget i 2005, fokuseret på, at staterne skal sikre undervisning i menneskerettigheder, ikke mindst på grundskoleniveau. 2 I takt med en øget debat i blandt andet Danmark om fortolkning, gennemførelse og overvågning af menneskerettighederne er der kommet mere opmærksomhed på elevernes viden om menneskerettigheder. For eksempel står der i regerings grundlaget fra oktober 2011, at regeringen vil styrke børns kendskab til deres rettigheder, og at indsatsen for at fremme menneskerettigheder altid starter herhjemme. 3 EKSISTERENDE VIDEN Undersøgelser af elevers viden og holdninger viser, at danske elever har et begrænset kendskab til menneskerettigheder og børns rettigheder. En af disse undersøgelser er udarbejdet af Amnesty International i Den viser, at kun halvdelen af eleverne i klasse kender til FN s Verdenserklæring om menneskerettigheder. 4 En undersøgelse foretaget af UNICEF i 2010 viser, at mindre end hvert tiende barn i Danmark har et godt kendskab til indholdet i FN s Børnekonvention. 5 DIGNITY, Dansk Institut Mod Tortur, har i 2011 spurgt danskerne om deres holdning til tortur. Undersøgelsen viser, at hver fjerde dansker mener, at tortur gerne må anvendes i enkelte tilfælde. Det er især unge, som mener, at det er i orden at anvende tortur. 6 Endelig viser en undersøgelse fra Aarhus Universitet fra 2012, at danske elever i klasse er positive over for lige rettigheder, når spørgsmålene stilles principielt, mens svarene ændrer sig, når spørgsmålene konkretiseres. Svarene viser, at især gruppen af drenge er skeptiske over for ligestilling af etniske minoriteter og kønsligestilling. Til gengæld scorer de danske elever generelt højt på demokratiforståelse og tillid til de demokratiske institutioner i samfundet. 7 4

9 Baggrunden for, at vi har undersøgt undervisning i menneskerettigheder i den danske folkeskole og læreruddannelse, er også at se på, hvordan folkeskolens formålsparagraf bliver udmøntet i praksis, og hvordan folkeskolens pensum i øvrigt sætter rammer for undervisning i menneskerettigheder. I folkeskolelovens formålsparagraf står der, at folkeskolen skal danne eleverne til et liv med deltagelse, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkeskolestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. 8 Spørgsmålet er, om rammerne for undervisning i menneskerettigheder i folkeskolen og læreruddannelsen er tilstrækkelige eller bør styrkes. INTERNATIONAL OG REGIONAL MENNESKERETLIG RAMME Både overstatslige og mellemstatslige organisationer som FN, Europarådet og EU pålægger medlemsstaterne en række forpligtelser i forhold til uddannelse og undervisning i menneskerettigheder. Medlemsstaterne er for eksempel forpligtet til at sikre, at deres borgere får kendskab til menneskerettighederne, blandt andet gennem undervisning i grundskolen. 5

10 Konkret har både Europarådet og FN udtrykkeligt anbefalet den danske stat at styrke undervisning i menneskerettigheder i folkeskolen og i læreruddannelsen. FN s Børnekomité i 2011 har for eksempel anbefalet, at staten indarbejder undervisning i Børnekonventionen som et specifikt emne i nationalt pensum for grundskolen og læreruddannelsen, at staten udvikler systematiske og vedvarende uddannelsesprogrammer om menneskerettigheder og børns rettigheder for lærere, at staten styrker indsatsen mod mobning og chikane i skolen gennem blandt andet overvågning af skoleplaner, at staten genindfører modersmålsundervisning for de tosprogede elever, der ikke modtager modersmålsundervisning fra kommunen. 9 Anbefalingen om at genindføre modermålsundervisning blev gentaget af FN s Komité for økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder i 2013 og af Europarådets Racediskriminationskommission i Disse bemærker specifikt, at staten skal sikre rammerne for sproglig udvikling for børn med minoritetsbaggrund uanset oprindelsesland. 10 6

11 Jeg tror indimellem, han havde det vanskeligt med de her meget massive udtalelser om, at de bare alle sammen skulle sendes hjem. De var ikke rettet direkte mod ham. Jeg havde dem i samfundsfag og historie, og jeg havde indtryk af, at han ikke syntes, det var lige sjovt hver gang. Lærer EU-retten fokuserer både på retten til uddannelse og adgangen til uddannelse, og særligt på baggrund af det centrale menneskeretlige princip om ikke-diskrimination. 11 Etnicitet og køn er mest detaljeret beskyttet. Beskyttelsen indebærer en positiv forpligtelse til at fremme ligebehandling inden for en række samfundsforhold, herunder på uddannelsesområdet. 12 De centrale internationale dokumenter om undervisning i menneskerettigheder, der er relevante for den danske folkeskole og læreruddannelse, er FN s konvention om barnets rettigheder (Børnekonventionen), FN s Erklæring om uddannelse og undervisning i menneskerettigheder fra 2011 og Europarådets Charter om demokratisk medborgerskab og undervisning i menneskerettigheder fra FN-erklæringen om uddannelse og undervisning i menneskerettigheder minder medlemsstaterne om forpligtigelsen til, at deres befolkninger både får viden om og lærer at handle i overensstemmelse med menneskerettighederne. Historien har vist, at der er behov for en uddannelsesindsats, der resulterer i regulære kompetencer til at handle, hvis man oplever, at egne eller andres rettigheder krænkes. Derfor peger Europarådets Charter på behovet for, at undervisning i menneskerettigheder får en central plads i grundskolen og læreruddannelsen. 7

12 Jeg synes, vi er meget bevidste om det her, uden at vi har det formaliseret. Det har vi jo ikke. Det kunne vi jo godt. Det burde vi måske have i vores fokuspunkt med verdensborgeren (...) Som noget obligatorisk netop børnerettigheder og menneskerettigheder i stedet for at vi sådan fumler lidt rundt hver især og får det med. Lærer FORMÅL Vi har gennem denne undersøgelse ønsket at tilvejebringe ny og mere sikker viden om undervisning i menneskerettigheder i folkeskolen og læreruddannelsen. Vi har også ønsket at synliggøre Danmarks menneskeretlige forpligtelser på området for derved at kvalificere det grundlag, hvorpå regeringen kan tage stilling til, om der bør udarbejdes og implementeres en handlingsplan. Udredningen er desuden gennemført med henblik på at danne grundlag for, at også kommuner og professionshøjskoler kan vurdere, hvorvidt den undervisning i menneskerettigheder, som det officielle pensum lægger op til, og som gennemføres i praksis, er tilstrækkeligt eller bør styrkes lokalt. 8

13 FØLGEGRUPPE Til undersøgelsen har der været tilknyttet en følgegruppe for at sikre, at perspektiver fra centrale aktører på grundskoleområdet har indgået i arbejdet. Følgegruppen har også været med til at sikre, at anbefalingerne har relevans for udviklingen i grundskolen og læreruddannelsen i fremtiden. I følgegruppen indgår Danmarks Lærerforening, Ministeriet for Børn og Undervisning, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Forældre og Skole, forskere fra Roskilde Universitet og Aarhus Universitet, Amnesty International, skolelederen på Sundbyøster Skole samt en læreruddanner fra professionshøjskolen UCC. Følgegruppen har mødtes tre gange i forløbet, og vi har derudover konsulteret følgegruppemedlemmerne ad hoc. 9

14 10

15 ANBEFALINGER ANBEFALING 1: NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR UNDERVISNING I MENNESKERETTIGHEDER Instituttet anbefaler, at den danske stat udarbejder en national handlingsplan for undervisning i menneskerettigheder, og at Danmark fremover til blandt andet FN s Børnekomité afrapporterer om status for undervisning i menneskerettigheder i hele uddannelsessektoren, herunder i folkeskolen og læreruddannelsen. FN s Verdensprogram anbefaler, at staterne udarbejder en national handlingsplan for at styrke menneskerettighederne i uddannelsessektoren. Vores undersøgelse viser, at den nuværende undervisning i folkeskolen og læreruddannelsen er spredt og usystematisk. Det vil derfor have en afgørende betydning for kvaliteten af undervisning i menneskerettigheder i folkeskolen og læreruddannelsen, at Danmark udarbejder, implementerer og løbende evaluerer en handlingsplan for undervisning i menneskerettigheder. Verdensprogrammet peger på fem centrale områder, som FN anbefaler medlemsstaterne at inddrage i en national handlingsplan for undervisning i menneskerettigheder. Dette drejer sig om: 1. Uddannelsespolitik, 2. Støtte til implementering af uddannelsespolitik, 3. Læringsmiljø, 4. Undervisning og læringsprocesser og 5. Uddannelse og efteruddannelse af ansatte på uddannelsesinstitutionerne

16 ANBEFALING 2: MENNESKERETTIGHEDER IND I FOLKESKOLENS FORMÅL Instituttet anbefaler, at menneskerettigheder indgår i folkeskolens formålsparagraf, således at menneskerettigheder på lige fod med åndsfrihed, ligeværd og demokrati er en del af forberedelsen af eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. En stærkere forankring af menneskerettigheder i folkeskolelovens formålsparagraf vil tydeliggøre, at menneskerettigheder udgør en grundsten i det danske demokrati. En præcisering af menneskerettigheder i folkeskoleloven vil også styrke lærerne og skolen som helhed i de didaktiske og pædagogiske valg, de træffer i forhold til elevernes dannelse. Det kan medvirke til, at undervisningen i højere grad end i dag bliver tilrettelagt og differentieret, så alle får udbytte af den, uanset køn, etnicitet, handicap eller andre mulige diskriminationsgrunde. 12

17 ANBEFALING 3: PRÆCISERING AF LÆRINGSMÅL FOR MENNESKERETTIGHEDER I FOLKESKOLEN Instituttet anbefaler en præcisering af læringsmål for undervisning i menneskerettigheder i Fælles Mål. Dette gælder både læringsmål inden for den eksisterende fagrække og for, hvordan undervisning i menneskerettigheder indgår som tværfagligt element i folkeskolens undervisning. En forpligtigelse og vejledning til undervisning i menneskerettigheder op gennem hele skoleforløbet vil sikre undervisning i menneskerettigheder fra indskoling til udskoling. Inden for de fag, hvor menneskerettigheder enten direkte eller indirekte oftest bliver behandlet i undervisningen for eksempel i historie, samfundsfag, kristendom, dansk og dansk som andetsprog og de øvrige sprogfag er der behov for at få formuleret tydelige mål for undervisning i menneskerettigheder. Det vil medføre, at lærerne i højere grad i den obligatoriske del af Fælles Mål vejledes til, hvordan de i deres fagundervisning skal udfolde folkeskolelovens formålsparagraf. Undersøgelsen viser, at der er behov for at styrke placeringen af undervisning i menneskerettigheder i Fælles Mål, hvis Danmark i tilstrækkelig grad skal efterleve internationale og regionale anbefalinger og konventioner

18 ANBEFALING 4: MENNESKERETTIGHEDER I SKOLEPOLITIK OG VIRKSOMHEDSPLANER Instituttet anbefaler kommunerne, at undervisning i menneskerettigheder bliver indarbejdet i skolepolitikker, og at skoleledelserne (skolebestyrelser og skoleledere) indarbejder undervisning i menneskerettigheder i skolernes virksomhedsplaner, samt at indsatsen bliver fulgt for eksempel som en integreret del af skolernes kvalitetsrapporter, jf. 40a i folkeskoleloven. De kommunale skolepolitikker og de enkelte skolers prioriteringer har betydning for, hvordan det officielle pensum omsættes til undervisning i praksis. Skolepolitikkerne har en overordnet karakter, hvilket overlader det til skoleledelserne at prioritere temaer og arbejdsformer. Her vil en præcisering af, at undervisning i menneskerettigheder skal indgå i fag, temaer og arbejdsformer, sikre, at sådanne praksisser bliver udviklet og implementeret på de enkelte skoler. Det er jo f.eks. i forbindelse med læsning og diskussion af indholdet i noveller eller andre tekster, at du får talt om forhold, der er forskellige. Derfor kan litteraturundervisning være en god indgang til at tale om svære emner. Det er hende i novellen, der bliver slået. Det er ikke en bestemt person i klassen. Læreruddanner 14

19 ANBEFALING 5: PRÆCISERING AF LÆRINGSMÅL FOR MENNESKERETTIGHEDER I LÆRERUDDANNELSEN Instituttet anbefaler, at undervisning i menneskerettigheder bliver styrket udtrykkeligt i pensum for læreruddannelsen, for eksempel i linjefagene samfundsfag og historie samt i hovedområdet pædagogik og lærerfaglighed. Dette gælder også for professionshøjskolernes efteruddannelse af lærere og skoleledere. I lyset af den nye bekendtgørelse, der giver de enkelte læreruddannelsessteder større selvbestemmelse, anbefaler vi, at undervisning i menneskerettigheder bliver styrket i udmøntningen af de lokale studieordninger på professionshøjskolerne. Det er vigtigt at styrke undervisning i menneskerettigheder i læreruddannelsen. Undersøgelsen viser, at den sparsomme undervisning i menneskerettigheder i folkeskolen og læreruddannelsen ofte foregår uden det nødvendige fokus på aktuel viden om menneskerettighedernes vitale rolle i et globaliseret og demokratisk samfund som det danske. Desuden skal der skabes større sammenhæng mellem læreruddannelsens og folkeskolens pensum. For eksempel har lærerstuderende, der vælger historie som linjefag, ingen sikkerhed for at blive undervist i menneskerettighedernes historie i deres linjefag. På trods af at de er forpligtede til at arbejde med FN s Verdenserklæring om menneskerettigheder, når de selv skal undervise i faget. Undersøgelsen viser, at bekendtgørelsen for læreruddannelsen af 2013 ikke umiddelbart styrker menneskerettighedernes position i undervisningen. Det sker kun, hvis de enkelte professionshøjskoler sikrer undervisning i menneskerettigheder i de lokale studieordninger. 15

20 ANBEFALING 6: LIGE MULIGHEDER OG SIKRING AF ET DISKRIMINATIONSFRIT LÆRINGSMILJØ I FOLKESKOLEN Instituttet anbefaler, at lige muligheder og sikring af et diskriminationsfrit læringsmiljø bliver indarbejdet i indsatser, der vedrører skolernes og kommunernes arbejde med trivsel, læringsmiljø og forebyggelse af mobning, herunder i status- og afrapporteringsprocedurer. En indarbejdelse af menneskerettens diskriminationsgrunde i eksisterende retningslinjer og afrapporteringsprocedurer vedrørende trivsel, læringsmiljø og forebyggelse af mobning fra skoler til kommunen og fra kommunerne til staten er central for at sikre fokus på lige muligheder i skoleudviklingen. Folkeskolerne og professionshøjskolerne er, som beskrevet i de retlige analyser, forpligtet gennem EU-direktiver til at sikre ligebehandling på grund af køn og etnicitet. Derudover er folkeskolerne og professionshøjskolerne gennem FN-konventioner forpligtet til at sikre beskyttelse mod diskrimination i undervisning og uddannelser på baggrund af de i menneske retten beskyttede diskriminationsgrunde. 16

21 Problemer, som omhandler holdninger til mangfoldighed, er både på ledelsesniveau, blandt læreruddannere, studerende, men det er altså også praktiksituationen, som vi jo ikke har magten over. Men hvor der kan være nogle formidlinger og diskussioner, som det kan være vigtigt at tale om. Det sker ikke i dag, det er ikke noget, vi som sådan taler om. Læreruddanner ANBEFALING 7: LIGE MULIGHEDER OG SIKRING AF ET DISKRIMINATIONS FRIT LÆRINGSMILJØ PÅ PROFESSIONS HØJSKOLERNE Instituttet anbefaler, at lige muligheder og sikring af et diskriminationsfrit læringsmiljø bliver indarbejdet i akkreditering af professionshøjskolernes uddannelser. Danmark er forpligtiget til at sikre lige adgang til uddannelse og et diskriminationsfrit læringsmiljø. Derfor er det vigtigt, at professionshøjskolerne arbejder med mangfoldighed og lige muligheder i læreruddannelsen. Professionshøjskolerne må også løbende forholde sig til, hvordan de kan udbyde uddannelser, der i optag, gennemførelse og fastholdelse sikrer lige muligheder og et diskriminationsfrit læringsmiljø. 17

22 IDEKATALOG I arbejdet med undersøgelsen har vi identificeret en række initiativer, der vil kunne støtte gennemførelsen af anbefalingerne. Dette er blandt andet sket i dialog med den følgegruppe, der har været tilknyttet undersøgelsen. Idekataloget er ment som inspiration til stat, kommuner, civilsamfundsorganisationer, Institut for Menneskerettigheder selv m.fl. I denne korte udgave præsenterer vi udvalgte initiativer. NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR UNDERVISNING I MENNESKERETTIGHEDER Vejledning til national handlingsplan for undervisning i menneskerettigheder. Der er en række FN-programmer, der hjælper medlemslandene til at udarbejde en national handlingsplan for undervisning i menneskerettigheder. For eksempel vejledningen Human Rights Education in Primary and Secondary School Systems: A Self-Assessment Guide for Governments udgivet af UNESCO og FN s Højkommissariat for menneskerettigheder i Vejledningen gennemgår de trin, der skal til for at udvikle, gennemføre og evaluere en handlingsplan for undervisning i menneskerettigheder i folkeskolen og læreruddannelsen. Analyse af undervisning i menneskerettigheder i ungdomsuddannelserne. En analyse af undervisning i menneskerettigheder i ungdomsuddannelserne vil styrke grundlaget for en national handlingsplan. Både hvad angår de retlige rammer og undervisernes iagttagelser og opfattelser af egen undervisning. Officiel oversættelse af FN s erklæring og Europarådets charter. FN s Erklæring om uddannelse og undervisning i menneskerettigheder fra 2011 og Europarådets Charter for demokratisk medborgerskab og undervisning i menneskerettigheder fra 2010 udfolder de konventionsbundne forpligtelser til at levere kvalitetsundervisning i menneskerettigheder. En oversættelse 18

23 af både erklæringen og charteret vil styrke kendskabet til Danmarks forpligtelser på uddannelsesområdet. Det vil gavne relevante aktører i stat, kommuner og civilsamfund, som deltager i afrapporteringerne til mellemstatslige og overstatslige institutioner. STYRKELSE AF MENNESKERETTIGHEDER I FÆLLES MÅL OG FOLKESKOLELOVEN Indarbejdelse af menneskerettigheder i folkeskoleloven og Fælles Mål I forbindelse med skolereformen arbejdes der på regelforenklinger af Fælles Mål. Institut for Menneskerettigheder er til rådighed i denne proces og henviser til de konkrete formuleringer til slut- og trinmål for samfundsfag og historie vedrørende menneskerettigheder, som instituttet foreslår til inspiration i policy-brief af 14. februar 2013 samt Høringssvar til lov om ændring af folkeskoleloven. 16 Inspiration fra øvrige nordiske lande. I Sverige og Norge er menneskerettigheder skrevet ind i formålsparagraffen for skoleloven, ligesom det også er tilfældet med formålsparagraffen i friskoleloven i Danmark. I Finland er menneskerettigheder skrevet ind i målsætningen for bekendtgørelsen om nationale mål i grundskolen. 19

24 Relevante og opdaterede materialer. Der bør udvikles alsidige, opdaterede, fagligt og pædagogisk velfunderede materialer om for eksempel FN s Børnekonvention. Disse materialer skal systematisk gennemgå menneskerettighederne, deres indhold og kontrolmekanismer samt være tilpasset de enkelte trin i folkeskolen. Ressourcecenter for Folkeskolen. I forbindelse med skolereformen i 2013 er der etableret et korps af læringskonsulenter i Ressourcecenter for Folkeskolen. Det vil være relevant at sikre, at det centrale korps af læringskonsulenter har kompetencer til at undervise i menneskerettigheder. Blandt andet ved at der i korpsets portefølje er konsulenter med kompetence til at udvikle og anvende pædagogiske tilgange, der ud fra menneskerettighederne forholder sig til medbestemmelse, elevinddragelse samt et diskriminationsfrit læringsmiljø. For eksempel i forhold til at sikre lige muligheder uanset køn, seksuel orientering, modersmål, etnicitet, religion eller tro, handicap, social baggrund m.v. MENNESKERETTIGHEDER I SKOLEPOLITIK OG VIRKSOMHEDSPLANER Menneskerettigheder som valgfag i kommunerne. I forbindelse med folkeskolereformen vil der blive mulighed for, at kommunerne kan etablere nye valgfag, som skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Efter særlig tilladelse fra Undervisningsministeriet har for eksempel Frijsenborg Efterskole gode erfaringer med at indføre faget Medborgerskab, hvor menneskerettigheder har en tydelig placering. Ro og klasseledelse. I forbindelse med skolereformens fokus på at styrke klasseledelse bør der udarbejdes vejledninger og redskaber, som i pædagogisk tilgang tager højde for menneskerettighederne i både et professionsperspektiv og et skoleledelsesperspektiv. For eksempel i forhold til at sikre et diskriminationsfrit læringsmiljø og at fremme lige muligheder. Kommunernes og skolernes prioriteringer af bestemte områder 20

25 i politikker og virksomhedsplaner bliver inspireret af blandt andet statslige udviklingsprogrammer. Derfor vil konkrete vejledninger og redskaber, der inddrager menneskerettigheder og lige muligheder som centrale perspektiver, hjælpe kommuner og skoler i deres arbejde med at styrke ro og klasseledelse. PRÆCISERING AF LÆRINGSMÅL FOR MENNESKERETTIGHEDER I LÆRERUDDANNELSEN Pulje til udvikling af professionsrettede og tværprofessionelle forløb på professionshøjskolerne. Etablering af professionsrettede og tværprofessionelle forløb om undervisning i menneskerettigheder kan bidrage til at styrke det faglige miljø omkring undervisning i menneskerettigheder. Disse forløb vil kunne give læreruddannerne mulighed for at udvikle, dokumentere og formidle undervisning i menneskerettigheder. På tværs af professionshøjskolerne vil indsatsen endvidere kunne give anledning til inspiration, der også tilgodeser den didaktiske og pædagogiske dimension af undervisningen i menneskerettigheder, som denne undersøgelse viser, er forsømt i læreruddannelsen af

26 Menneskerettigheder i et professionsperspektiv. Der er behov for fokuserede grundbøger til læreruddannelsen, for at den didaktiske og pædagogiske dimension af undervisning i menneskerettigheder i folkeskolen og læreruddannelsen bliver fremmet. Grundbøgerne bør forholde sig mere direkte til menneskerettigheder og menneskeretlige dilemmaer i et professionsperspektiv. Herunder give inspiration til, hvordan man kan undervise i menneskerettigheder på forskellige klassetrin og med fokus på, hvordan menneskerettens principper og metoder kan være med til at afklare dilemmaer mellem forskellige hensyn, for eksempel hensynet til den urolige eller vanskelige elev over for hensynet til klassen. LIGE MULIGHEDER OG SIKRING AF ET DISKRIMINATIONSFRIT LÆRINGSMILJØ I FOLKESKOLEN Opmærksomhed på ligebehandling i mobbe- og trivselsundersøgelser. Skolereformen af 2013 lægger op til, at der med udgangspunkt i Dansk Center for Undervisningsmiljøs (DCUM) termometer for elevernes trivsel og læringsmiljø bliver udviklet klare indikatorer for elevernes trivsel og læringsmiljø. Et diskriminationsfrit læringsmiljø på baggrund af køn, seksuel orientering, modersmål, etnicitet, religion eller tro, handicap, social baggrund m.v. kan med fordel integreres i de skabeloner, DCUM stiller til rådighed for kommunernes og skolernes mobbe- og trivselsundersøgelser. For eksempel i form af spørgsmål om elevers oplevelse af lige muligheder på baggrund af konkrete diskriminationsgrunde. Det vil kunne afdække, om der er brug for ændringer af praksis for at sikre lige muligheder og forebygge oplevelser af diskrimination. Styrket fokus på efteruddannelse af lærere i dansk som andetsprog. FN s Komité for sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder anbefalede i 2013 Danmark at prioritere, at elever, der har brug for undervisning i dansk som andetsprog, får den nødvendige undervisning. 17 Fordi dansk som andetsprog 22

27 Strategier og handlingsplaner i forhold til øget mangfoldighed hører til i kategorien nice to have, i modsætning til kategorien need to have. Læreruddanner er nedlagt i læreruddannelsen i 2013, er forudsætningen for at kunne leve op til denne anbefaling, dels at kommunerne fremover prioriterer efteruddannelse af lærere i undervisning i dansk som andetsprog, dels at de kommunale skoleledere prioriterer området. LIGE MULIGHEDER OG SIKRING AF ET DISKRIMINATIONSFRIT LÆRINGSMILJØ PÅ PROFESSIONSHØJSKOLERNE Udarbejdelse af en mangfoldighedspolitik. Professionshøjskolerne kan finde inspiration fra forskning i feltet, når de skal udarbejde retningslinjer for arbejdet med mangfoldighed. Forskning peger på, at den lave repræsentation af etniske minoriteter i læreruddannelsen og lærerfaget kan skyldes en manglende synlighed af minoritets-/majoritetsspørgsmål i læreruddannelsen. Dette kan gøre det vanskeligt for studerende med etnisk minoritetsbaggrund at udvikle en læreridentitet inden for rammerne af læreruddannelsen. 18 En mangfoldighedspolitik vil kunne udstikke retningslinjer for den enkelte professionshøjskoles arbejde med at sikre en diskriminationsfrit læringsmiljø og et ligeværdigt uddannelsestilbud for alle. 23

28 METODE Vi benytter FN s definition af human rights education and training, her oversat til undervisning i menneskerettigheder. I FN s Erklæring om uddannelse og undervisning i menneskerettigheder (2011) defineres undervisning i menneskerettigheder som: (a) Uddannelse OM menneskerettigheder, hvilket indebærer viden om og forståelse for menneskeretlige normer og principper for de værdier, de bygger på, og de mekanismer, der beskytter dem. (b) Uddannelse GENNEM menneskerettigheder, hvilket indebærer undervisning og læring på måder, der respekterer såvel undervisere som elevers/studerendes rettigheder. (c) Uddannelse TIL menneskerettigheder, hvilket indebærer, at personer bliver i stand til at nyde og udøve egne rettigheder og til at respektere og overholde andres rettigheder. (vores oversættelse, red.). 24

MENNESKE- RETTIGHEDER PÅ SKOLESKEMAET EN UDREDNING

MENNESKE- RETTIGHEDER PÅ SKOLESKEMAET EN UDREDNING MENNESKE- RETTIGHEDER PÅ SKOLESKEMAET EN UDREDNING MENNESKE- RETTIGHEDER PÅ SKOLESKEMAET EN UDREDNING UNDERVISNING I MENNESKERETTIGHEDER I FOLKESKOLEN OG PÅ LÆRERUDDANNELSEN. Forfattere: Cecilia Decara

Læs mere

UDDANNELSE STATUS 2012

UDDANNELSE STATUS 2012 UDDANNELSE STATUS 2012 UDDANNELSE 2012 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution Strandgade 56 DK-1401 København K Tlf. 32 69 88 88 www.menneskeret.dk Institut for

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

UDDANNELSE STATUS 2013

UDDANNELSE STATUS 2013 UDDANNELSE STATUS 2013 UDDANNELSE STATUS 2013UDDANNELSE Dette kapitel er en del af Institut for Menneskerettigheders rapport Menneskerettigheder i Danmark, Status 2013. Rapporten behandler udvalgte menneskeretlige

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

UDDANNELSE STATUS 2014-15

UDDANNELSE STATUS 2014-15 UDDANNELSE STATUS 2014-15 UDDANNELSE STATUS 2014-15 Denne delrapport er en del af Institut for Menneskerettigheders rapport Menneskerettigheder i Danmark, Status 2014-15. Statusrapporten behandler udvalgte

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014 Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 20 Tilsynet er gennemført i perioden marts september i.h.t. Bekendtgørelse om certificeret tilsyn på frie grundskoler. Skolens navn: Privatskole, Nr. Truevej

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

BØRNS RETTIGHEDER UNDERVISNINGSMATERIALE TIL MELLEMTRINNET 4.kl -6.kl

BØRNS RETTIGHEDER UNDERVISNINGSMATERIALE TIL MELLEMTRINNET 4.kl -6.kl BØRNS RETTIGHEDER UNDERVISNINGSMATERIALE TIL MELLEMTRINNET 4.kl -6.kl Illustration: Jakob Tolstrup 1 Institut for menneskerettigheder fylder 25 år: Børns rettigheder undervisningsmateriale til grundskolen

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Folkeskolereform Kick-off. Lolland Kommune august 2013

Folkeskolereform Kick-off. Lolland Kommune august 2013 Folkeskolereform Kick-off Lolland Kommune august 2013 1 Kort velkomst v/ Bjarne Voigt Hansen De kommunalpolitiske forventninger v/ Hans-Erik Lund Rasmussen Rammesætning for arbejdet i arbejdsgrupperne

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Kultur og særkende for Østervangsskolen Historie og organisation Østervangsskolen er bygget i 1956 og ombygget

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Indhold 1. Baggrund og formål... 1 1.1. Undervisningskompetence eller kompetencer svarende hertil... 2 2. Nærmere om de

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 250209 Brevid. 1825639 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 8. januar 2014 Folkeskolereformens

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde,

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse Resumé TALIS 2013 OECD s lærer- og lederundersøgelse KAPITEL 1 Resumé Hvad er TALIS 2013? TALIS er OECD s internationale undersøgelse af forhold i og omkring undervisningen i grundskolen og på ungdomsuddannelser.

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING PÅ VEJLE PRIVATSKOLE

EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING PÅ VEJLE PRIVATSKOLE EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING PÅ VEJLE PRIVATSKOLE Al undervisning kan altid blive bedre For at skolen som samlet organisation hele tiden udvikler sig og bliver bedre, er det et grundvilkår,

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 289 Offentligt

Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 289 Offentligt Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 289 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T 72 20 50 00

Læs mere

Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen?

Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen? Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen? Workshop i Undervisningsministeriet 24. juni 2010 Formål med workshop Workshopdeltagerne skulle sammen se

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere