MENNESKE- RETTIGHEDER PÅ SKOLESKEMAET KORT UDGAVE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MENNESKE- RETTIGHEDER PÅ SKOLESKEMAET KORT UDGAVE"

Transkript

1 MENNESKE- RETTIGHEDER PÅ SKOLESKEMAET KORT UDGAVE

2 INDHOLD HOVEDRESULTATER HVORFOR FOKUS PÅ FOLKESKOLEN OG LÆRERUDDANNELSEN? FORMÅL FØLGEGRUPPE ANBEFALINGER IDEKATALOG METODE SAMMENFATNING AF RESULTATER FOR FOLKESKOLEN SAMMENFATNING AF RESULTATER FOR LÆRERUDDANNELSEN SAMMENFATNING SPREDT OG USYSTEMATISK INTRODUKTION NOTER

3 Det gennemsyrer jo det hele, lidt ligesom it. Man har jo heller ikke et emne, der hedder it. Lærer Nogle grupper af lærerstuderende anerkender ikke nødvendigvis menneskerettighederne som en ramme for forhandling i skolen eller i verden. Det er ikke en selvfølge, at de (menneskerettighederne, red.) er noget, de bakker op om. Læreruddanner

4 RESUME Institut for Menneskerettigheder har undersøgt, hvordan der bliver i undervist i menneskerettigheder i folkeskolen og på læreruddannelsen. Det viser sig, at det er ret tilfældigt, om elever i den danske folkeskole lærer om børns rettigheder. Det er centralt i Folkeskolens formålsparagraf, at skolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder, pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skal det lykkes i hele skoleforløbet, må undervisningen i menneskerettigheder styrkes markant. Det gælder både i folkeskolen og på læreruddannelsen. Så undervisning i menneskerettigheder bliver mere end gode intentioner, og så undervisningen sker på et fagligt og velinformeret grundlag. Undersøgelsen bygger på en spørgeskemaundersøgelse udarbejdet i samarbejde med Danmarks Lærerforening og 16 fokusgruppeinterviews med lærere og læreruddannere fra skoler og professionshøjskoler i hele landet. Den indeholder derudover en gennemgang af dansk lov på området, en gennemgang af Fælles Mål og en gennemgang af relevante EU-retlige og menneskeretlige forpligtelser og anbefalinger til Danmark på uddannelsesområdet. Undersøgelsen præsenterer en række anbefalinger samt et idekatalog over initiativer, der kan støtte gennemførelsen af anbefalingerne.

5 HOVEDRESULTATER Denne undersøgelse viser, at det er tilfældigt, om elever i den danske folkeskole lærer om børns rettigheder. Den viser også, at menneskerettighederne står svagt i pensum for både folkeskolen og læreruddannelsen. Undersøgelsen tegner overordnet set et billede af, at lærerne mangler rammer og redskaber til at skabe kvalitet i undervisningen i menneskerettigheder. Lærerne i undersøgelsen fortæller, at menneske rettigheder og ligeværd gennemstrømmer og foregår indirekte, lidt ligesom it, i 1

6 Man tager ikke rettighederne frem og analyserer dem. Det er mere en slags bevidsthed, som man som underviser regner med at kunne referere til, selvom det ikke for særlig mange studerende er særlig klart, hvad det er, eller for mig for den sags skyld. Læreruddanner hele skolesystemet. Men når lærerne skal formulere krav til egen og elevers viden om og egne og elevers færdigheder vedrørende menneskerettigheder, kommer de ofte til kort. Et stort flertal nemlig tre fjerdedele af de 445 lærere, der har besvaret spørgeskemaet, mener, at der er behov for at give menneskerettigheder særskilt opmærksomhed i undervisningen. Fokusgruppeinterviewene viser imidlertid, at undervisningen i menneskerettigheder oftest foregår, uden at lærerne refererer til menneskerettigheder eller rettigheder og/ eller de domstole og institutioner, der overvåger, om et land overholder menneskerettighederne. 2

7 I HVILKEN GRAD UDSPRINGER DIN MOTIVATION TIL AT UNDERVISE I MENNESKERETTIGHEDER AF FØLGENDE? Personlig interesse eller personlige oplevelser 55% 37% 7% 1% Aktuel episode, historie eller konflikt i klassen, lokalsamfundet eller medierne 45% 41% 9% 5% Undervisning i menneskerettigheder på læreruddannelsen Efter- eller videreuddannelse 1% 7% 17% 1% 9% 14% 70% 73% 5% 2% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Megafon for Danmarks Lærerforening og Institut for Menneskerettigheder, oktober-november procent af lærerne fortæller, at det slet ikke eller kun i mindre grad er deres læreruddannelse, der har motiveret dem til at undervise i menneskerettigheder. I fokusgrupperne fortæller lærerne, at de mangler viden om, hvordan undervisning i menneskerettigheder kan gribes an pædagogisk, så undervisningen passer til elever på forskellige klassetrin. Fokusgruppeinterviewene med undervisere på læreruddannelsen viser desuden, at de generelt betragter menneskerettigheder som et fælles værdisæt, der kan bidrage til at få de lærerstuderende til at reflektere over den dannelse, der ifølge folkeskoleloven er formålet med folkeskolen. Men flere undervisere vurderer, at der er grupper af lærerstuderende, som ikke nødvendigvis accepterer menneskerettighederne som en kerneværdi i skolen, samfundet og verden i øvrigt. 3

8 HVORFOR FOKUS PÅ FOLKESKOLEN OG LÆRERUDDANNELSEN? Institut for Menneskerettigheder har som en af sine opgaver at gennemføre og fremme undervisning i menneskerettigheder. 1 Særligt Europarådet og FN har, siden FN s Verdensprogram for undervisning i menneskerettigheder blev vedtaget i 2005, fokuseret på, at staterne skal sikre undervisning i menneskerettigheder, ikke mindst på grundskoleniveau. 2 I takt med en øget debat i blandt andet Danmark om fortolkning, gennemførelse og overvågning af menneskerettighederne er der kommet mere opmærksomhed på elevernes viden om menneskerettigheder. For eksempel står der i regerings grundlaget fra oktober 2011, at regeringen vil styrke børns kendskab til deres rettigheder, og at indsatsen for at fremme menneskerettigheder altid starter herhjemme. 3 EKSISTERENDE VIDEN Undersøgelser af elevers viden og holdninger viser, at danske elever har et begrænset kendskab til menneskerettigheder og børns rettigheder. En af disse undersøgelser er udarbejdet af Amnesty International i Den viser, at kun halvdelen af eleverne i klasse kender til FN s Verdenserklæring om menneskerettigheder. 4 En undersøgelse foretaget af UNICEF i 2010 viser, at mindre end hvert tiende barn i Danmark har et godt kendskab til indholdet i FN s Børnekonvention. 5 DIGNITY, Dansk Institut Mod Tortur, har i 2011 spurgt danskerne om deres holdning til tortur. Undersøgelsen viser, at hver fjerde dansker mener, at tortur gerne må anvendes i enkelte tilfælde. Det er især unge, som mener, at det er i orden at anvende tortur. 6 Endelig viser en undersøgelse fra Aarhus Universitet fra 2012, at danske elever i klasse er positive over for lige rettigheder, når spørgsmålene stilles principielt, mens svarene ændrer sig, når spørgsmålene konkretiseres. Svarene viser, at især gruppen af drenge er skeptiske over for ligestilling af etniske minoriteter og kønsligestilling. Til gengæld scorer de danske elever generelt højt på demokratiforståelse og tillid til de demokratiske institutioner i samfundet. 7 4

9 Baggrunden for, at vi har undersøgt undervisning i menneskerettigheder i den danske folkeskole og læreruddannelse, er også at se på, hvordan folkeskolens formålsparagraf bliver udmøntet i praksis, og hvordan folkeskolens pensum i øvrigt sætter rammer for undervisning i menneskerettigheder. I folkeskolelovens formålsparagraf står der, at folkeskolen skal danne eleverne til et liv med deltagelse, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkeskolestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. 8 Spørgsmålet er, om rammerne for undervisning i menneskerettigheder i folkeskolen og læreruddannelsen er tilstrækkelige eller bør styrkes. INTERNATIONAL OG REGIONAL MENNESKERETLIG RAMME Både overstatslige og mellemstatslige organisationer som FN, Europarådet og EU pålægger medlemsstaterne en række forpligtelser i forhold til uddannelse og undervisning i menneskerettigheder. Medlemsstaterne er for eksempel forpligtet til at sikre, at deres borgere får kendskab til menneskerettighederne, blandt andet gennem undervisning i grundskolen. 5

10 Konkret har både Europarådet og FN udtrykkeligt anbefalet den danske stat at styrke undervisning i menneskerettigheder i folkeskolen og i læreruddannelsen. FN s Børnekomité i 2011 har for eksempel anbefalet, at staten indarbejder undervisning i Børnekonventionen som et specifikt emne i nationalt pensum for grundskolen og læreruddannelsen, at staten udvikler systematiske og vedvarende uddannelsesprogrammer om menneskerettigheder og børns rettigheder for lærere, at staten styrker indsatsen mod mobning og chikane i skolen gennem blandt andet overvågning af skoleplaner, at staten genindfører modersmålsundervisning for de tosprogede elever, der ikke modtager modersmålsundervisning fra kommunen. 9 Anbefalingen om at genindføre modermålsundervisning blev gentaget af FN s Komité for økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder i 2013 og af Europarådets Racediskriminationskommission i Disse bemærker specifikt, at staten skal sikre rammerne for sproglig udvikling for børn med minoritetsbaggrund uanset oprindelsesland. 10 6

11 Jeg tror indimellem, han havde det vanskeligt med de her meget massive udtalelser om, at de bare alle sammen skulle sendes hjem. De var ikke rettet direkte mod ham. Jeg havde dem i samfundsfag og historie, og jeg havde indtryk af, at han ikke syntes, det var lige sjovt hver gang. Lærer EU-retten fokuserer både på retten til uddannelse og adgangen til uddannelse, og særligt på baggrund af det centrale menneskeretlige princip om ikke-diskrimination. 11 Etnicitet og køn er mest detaljeret beskyttet. Beskyttelsen indebærer en positiv forpligtelse til at fremme ligebehandling inden for en række samfundsforhold, herunder på uddannelsesområdet. 12 De centrale internationale dokumenter om undervisning i menneskerettigheder, der er relevante for den danske folkeskole og læreruddannelse, er FN s konvention om barnets rettigheder (Børnekonventionen), FN s Erklæring om uddannelse og undervisning i menneskerettigheder fra 2011 og Europarådets Charter om demokratisk medborgerskab og undervisning i menneskerettigheder fra FN-erklæringen om uddannelse og undervisning i menneskerettigheder minder medlemsstaterne om forpligtigelsen til, at deres befolkninger både får viden om og lærer at handle i overensstemmelse med menneskerettighederne. Historien har vist, at der er behov for en uddannelsesindsats, der resulterer i regulære kompetencer til at handle, hvis man oplever, at egne eller andres rettigheder krænkes. Derfor peger Europarådets Charter på behovet for, at undervisning i menneskerettigheder får en central plads i grundskolen og læreruddannelsen. 7

12 Jeg synes, vi er meget bevidste om det her, uden at vi har det formaliseret. Det har vi jo ikke. Det kunne vi jo godt. Det burde vi måske have i vores fokuspunkt med verdensborgeren (...) Som noget obligatorisk netop børnerettigheder og menneskerettigheder i stedet for at vi sådan fumler lidt rundt hver især og får det med. Lærer FORMÅL Vi har gennem denne undersøgelse ønsket at tilvejebringe ny og mere sikker viden om undervisning i menneskerettigheder i folkeskolen og læreruddannelsen. Vi har også ønsket at synliggøre Danmarks menneskeretlige forpligtelser på området for derved at kvalificere det grundlag, hvorpå regeringen kan tage stilling til, om der bør udarbejdes og implementeres en handlingsplan. Udredningen er desuden gennemført med henblik på at danne grundlag for, at også kommuner og professionshøjskoler kan vurdere, hvorvidt den undervisning i menneskerettigheder, som det officielle pensum lægger op til, og som gennemføres i praksis, er tilstrækkeligt eller bør styrkes lokalt. 8

13 FØLGEGRUPPE Til undersøgelsen har der været tilknyttet en følgegruppe for at sikre, at perspektiver fra centrale aktører på grundskoleområdet har indgået i arbejdet. Følgegruppen har også været med til at sikre, at anbefalingerne har relevans for udviklingen i grundskolen og læreruddannelsen i fremtiden. I følgegruppen indgår Danmarks Lærerforening, Ministeriet for Børn og Undervisning, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Forældre og Skole, forskere fra Roskilde Universitet og Aarhus Universitet, Amnesty International, skolelederen på Sundbyøster Skole samt en læreruddanner fra professionshøjskolen UCC. Følgegruppen har mødtes tre gange i forløbet, og vi har derudover konsulteret følgegruppemedlemmerne ad hoc. 9

14 10

15 ANBEFALINGER ANBEFALING 1: NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR UNDERVISNING I MENNESKERETTIGHEDER Instituttet anbefaler, at den danske stat udarbejder en national handlingsplan for undervisning i menneskerettigheder, og at Danmark fremover til blandt andet FN s Børnekomité afrapporterer om status for undervisning i menneskerettigheder i hele uddannelsessektoren, herunder i folkeskolen og læreruddannelsen. FN s Verdensprogram anbefaler, at staterne udarbejder en national handlingsplan for at styrke menneskerettighederne i uddannelsessektoren. Vores undersøgelse viser, at den nuværende undervisning i folkeskolen og læreruddannelsen er spredt og usystematisk. Det vil derfor have en afgørende betydning for kvaliteten af undervisning i menneskerettigheder i folkeskolen og læreruddannelsen, at Danmark udarbejder, implementerer og løbende evaluerer en handlingsplan for undervisning i menneskerettigheder. Verdensprogrammet peger på fem centrale områder, som FN anbefaler medlemsstaterne at inddrage i en national handlingsplan for undervisning i menneskerettigheder. Dette drejer sig om: 1. Uddannelsespolitik, 2. Støtte til implementering af uddannelsespolitik, 3. Læringsmiljø, 4. Undervisning og læringsprocesser og 5. Uddannelse og efteruddannelse af ansatte på uddannelsesinstitutionerne

16 ANBEFALING 2: MENNESKERETTIGHEDER IND I FOLKESKOLENS FORMÅL Instituttet anbefaler, at menneskerettigheder indgår i folkeskolens formålsparagraf, således at menneskerettigheder på lige fod med åndsfrihed, ligeværd og demokrati er en del af forberedelsen af eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. En stærkere forankring af menneskerettigheder i folkeskolelovens formålsparagraf vil tydeliggøre, at menneskerettigheder udgør en grundsten i det danske demokrati. En præcisering af menneskerettigheder i folkeskoleloven vil også styrke lærerne og skolen som helhed i de didaktiske og pædagogiske valg, de træffer i forhold til elevernes dannelse. Det kan medvirke til, at undervisningen i højere grad end i dag bliver tilrettelagt og differentieret, så alle får udbytte af den, uanset køn, etnicitet, handicap eller andre mulige diskriminationsgrunde. 12

17 ANBEFALING 3: PRÆCISERING AF LÆRINGSMÅL FOR MENNESKERETTIGHEDER I FOLKESKOLEN Instituttet anbefaler en præcisering af læringsmål for undervisning i menneskerettigheder i Fælles Mål. Dette gælder både læringsmål inden for den eksisterende fagrække og for, hvordan undervisning i menneskerettigheder indgår som tværfagligt element i folkeskolens undervisning. En forpligtigelse og vejledning til undervisning i menneskerettigheder op gennem hele skoleforløbet vil sikre undervisning i menneskerettigheder fra indskoling til udskoling. Inden for de fag, hvor menneskerettigheder enten direkte eller indirekte oftest bliver behandlet i undervisningen for eksempel i historie, samfundsfag, kristendom, dansk og dansk som andetsprog og de øvrige sprogfag er der behov for at få formuleret tydelige mål for undervisning i menneskerettigheder. Det vil medføre, at lærerne i højere grad i den obligatoriske del af Fælles Mål vejledes til, hvordan de i deres fagundervisning skal udfolde folkeskolelovens formålsparagraf. Undersøgelsen viser, at der er behov for at styrke placeringen af undervisning i menneskerettigheder i Fælles Mål, hvis Danmark i tilstrækkelig grad skal efterleve internationale og regionale anbefalinger og konventioner

18 ANBEFALING 4: MENNESKERETTIGHEDER I SKOLEPOLITIK OG VIRKSOMHEDSPLANER Instituttet anbefaler kommunerne, at undervisning i menneskerettigheder bliver indarbejdet i skolepolitikker, og at skoleledelserne (skolebestyrelser og skoleledere) indarbejder undervisning i menneskerettigheder i skolernes virksomhedsplaner, samt at indsatsen bliver fulgt for eksempel som en integreret del af skolernes kvalitetsrapporter, jf. 40a i folkeskoleloven. De kommunale skolepolitikker og de enkelte skolers prioriteringer har betydning for, hvordan det officielle pensum omsættes til undervisning i praksis. Skolepolitikkerne har en overordnet karakter, hvilket overlader det til skoleledelserne at prioritere temaer og arbejdsformer. Her vil en præcisering af, at undervisning i menneskerettigheder skal indgå i fag, temaer og arbejdsformer, sikre, at sådanne praksisser bliver udviklet og implementeret på de enkelte skoler. Det er jo f.eks. i forbindelse med læsning og diskussion af indholdet i noveller eller andre tekster, at du får talt om forhold, der er forskellige. Derfor kan litteraturundervisning være en god indgang til at tale om svære emner. Det er hende i novellen, der bliver slået. Det er ikke en bestemt person i klassen. Læreruddanner 14

19 ANBEFALING 5: PRÆCISERING AF LÆRINGSMÅL FOR MENNESKERETTIGHEDER I LÆRERUDDANNELSEN Instituttet anbefaler, at undervisning i menneskerettigheder bliver styrket udtrykkeligt i pensum for læreruddannelsen, for eksempel i linjefagene samfundsfag og historie samt i hovedområdet pædagogik og lærerfaglighed. Dette gælder også for professionshøjskolernes efteruddannelse af lærere og skoleledere. I lyset af den nye bekendtgørelse, der giver de enkelte læreruddannelsessteder større selvbestemmelse, anbefaler vi, at undervisning i menneskerettigheder bliver styrket i udmøntningen af de lokale studieordninger på professionshøjskolerne. Det er vigtigt at styrke undervisning i menneskerettigheder i læreruddannelsen. Undersøgelsen viser, at den sparsomme undervisning i menneskerettigheder i folkeskolen og læreruddannelsen ofte foregår uden det nødvendige fokus på aktuel viden om menneskerettighedernes vitale rolle i et globaliseret og demokratisk samfund som det danske. Desuden skal der skabes større sammenhæng mellem læreruddannelsens og folkeskolens pensum. For eksempel har lærerstuderende, der vælger historie som linjefag, ingen sikkerhed for at blive undervist i menneskerettighedernes historie i deres linjefag. På trods af at de er forpligtede til at arbejde med FN s Verdenserklæring om menneskerettigheder, når de selv skal undervise i faget. Undersøgelsen viser, at bekendtgørelsen for læreruddannelsen af 2013 ikke umiddelbart styrker menneskerettighedernes position i undervisningen. Det sker kun, hvis de enkelte professionshøjskoler sikrer undervisning i menneskerettigheder i de lokale studieordninger. 15

20 ANBEFALING 6: LIGE MULIGHEDER OG SIKRING AF ET DISKRIMINATIONSFRIT LÆRINGSMILJØ I FOLKESKOLEN Instituttet anbefaler, at lige muligheder og sikring af et diskriminationsfrit læringsmiljø bliver indarbejdet i indsatser, der vedrører skolernes og kommunernes arbejde med trivsel, læringsmiljø og forebyggelse af mobning, herunder i status- og afrapporteringsprocedurer. En indarbejdelse af menneskerettens diskriminationsgrunde i eksisterende retningslinjer og afrapporteringsprocedurer vedrørende trivsel, læringsmiljø og forebyggelse af mobning fra skoler til kommunen og fra kommunerne til staten er central for at sikre fokus på lige muligheder i skoleudviklingen. Folkeskolerne og professionshøjskolerne er, som beskrevet i de retlige analyser, forpligtet gennem EU-direktiver til at sikre ligebehandling på grund af køn og etnicitet. Derudover er folkeskolerne og professionshøjskolerne gennem FN-konventioner forpligtet til at sikre beskyttelse mod diskrimination i undervisning og uddannelser på baggrund af de i menneske retten beskyttede diskriminationsgrunde. 16

21 Problemer, som omhandler holdninger til mangfoldighed, er både på ledelsesniveau, blandt læreruddannere, studerende, men det er altså også praktiksituationen, som vi jo ikke har magten over. Men hvor der kan være nogle formidlinger og diskussioner, som det kan være vigtigt at tale om. Det sker ikke i dag, det er ikke noget, vi som sådan taler om. Læreruddanner ANBEFALING 7: LIGE MULIGHEDER OG SIKRING AF ET DISKRIMINATIONS FRIT LÆRINGSMILJØ PÅ PROFESSIONS HØJSKOLERNE Instituttet anbefaler, at lige muligheder og sikring af et diskriminationsfrit læringsmiljø bliver indarbejdet i akkreditering af professionshøjskolernes uddannelser. Danmark er forpligtiget til at sikre lige adgang til uddannelse og et diskriminationsfrit læringsmiljø. Derfor er det vigtigt, at professionshøjskolerne arbejder med mangfoldighed og lige muligheder i læreruddannelsen. Professionshøjskolerne må også løbende forholde sig til, hvordan de kan udbyde uddannelser, der i optag, gennemførelse og fastholdelse sikrer lige muligheder og et diskriminationsfrit læringsmiljø. 17

22 IDEKATALOG I arbejdet med undersøgelsen har vi identificeret en række initiativer, der vil kunne støtte gennemførelsen af anbefalingerne. Dette er blandt andet sket i dialog med den følgegruppe, der har været tilknyttet undersøgelsen. Idekataloget er ment som inspiration til stat, kommuner, civilsamfundsorganisationer, Institut for Menneskerettigheder selv m.fl. I denne korte udgave præsenterer vi udvalgte initiativer. NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR UNDERVISNING I MENNESKERETTIGHEDER Vejledning til national handlingsplan for undervisning i menneskerettigheder. Der er en række FN-programmer, der hjælper medlemslandene til at udarbejde en national handlingsplan for undervisning i menneskerettigheder. For eksempel vejledningen Human Rights Education in Primary and Secondary School Systems: A Self-Assessment Guide for Governments udgivet af UNESCO og FN s Højkommissariat for menneskerettigheder i Vejledningen gennemgår de trin, der skal til for at udvikle, gennemføre og evaluere en handlingsplan for undervisning i menneskerettigheder i folkeskolen og læreruddannelsen. Analyse af undervisning i menneskerettigheder i ungdomsuddannelserne. En analyse af undervisning i menneskerettigheder i ungdomsuddannelserne vil styrke grundlaget for en national handlingsplan. Både hvad angår de retlige rammer og undervisernes iagttagelser og opfattelser af egen undervisning. Officiel oversættelse af FN s erklæring og Europarådets charter. FN s Erklæring om uddannelse og undervisning i menneskerettigheder fra 2011 og Europarådets Charter for demokratisk medborgerskab og undervisning i menneskerettigheder fra 2010 udfolder de konventionsbundne forpligtelser til at levere kvalitetsundervisning i menneskerettigheder. En oversættelse 18

23 af både erklæringen og charteret vil styrke kendskabet til Danmarks forpligtelser på uddannelsesområdet. Det vil gavne relevante aktører i stat, kommuner og civilsamfund, som deltager i afrapporteringerne til mellemstatslige og overstatslige institutioner. STYRKELSE AF MENNESKERETTIGHEDER I FÆLLES MÅL OG FOLKESKOLELOVEN Indarbejdelse af menneskerettigheder i folkeskoleloven og Fælles Mål I forbindelse med skolereformen arbejdes der på regelforenklinger af Fælles Mål. Institut for Menneskerettigheder er til rådighed i denne proces og henviser til de konkrete formuleringer til slut- og trinmål for samfundsfag og historie vedrørende menneskerettigheder, som instituttet foreslår til inspiration i policy-brief af 14. februar 2013 samt Høringssvar til lov om ændring af folkeskoleloven. 16 Inspiration fra øvrige nordiske lande. I Sverige og Norge er menneskerettigheder skrevet ind i formålsparagraffen for skoleloven, ligesom det også er tilfældet med formålsparagraffen i friskoleloven i Danmark. I Finland er menneskerettigheder skrevet ind i målsætningen for bekendtgørelsen om nationale mål i grundskolen. 19

24 Relevante og opdaterede materialer. Der bør udvikles alsidige, opdaterede, fagligt og pædagogisk velfunderede materialer om for eksempel FN s Børnekonvention. Disse materialer skal systematisk gennemgå menneskerettighederne, deres indhold og kontrolmekanismer samt være tilpasset de enkelte trin i folkeskolen. Ressourcecenter for Folkeskolen. I forbindelse med skolereformen i 2013 er der etableret et korps af læringskonsulenter i Ressourcecenter for Folkeskolen. Det vil være relevant at sikre, at det centrale korps af læringskonsulenter har kompetencer til at undervise i menneskerettigheder. Blandt andet ved at der i korpsets portefølje er konsulenter med kompetence til at udvikle og anvende pædagogiske tilgange, der ud fra menneskerettighederne forholder sig til medbestemmelse, elevinddragelse samt et diskriminationsfrit læringsmiljø. For eksempel i forhold til at sikre lige muligheder uanset køn, seksuel orientering, modersmål, etnicitet, religion eller tro, handicap, social baggrund m.v. MENNESKERETTIGHEDER I SKOLEPOLITIK OG VIRKSOMHEDSPLANER Menneskerettigheder som valgfag i kommunerne. I forbindelse med folkeskolereformen vil der blive mulighed for, at kommunerne kan etablere nye valgfag, som skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Efter særlig tilladelse fra Undervisningsministeriet har for eksempel Frijsenborg Efterskole gode erfaringer med at indføre faget Medborgerskab, hvor menneskerettigheder har en tydelig placering. Ro og klasseledelse. I forbindelse med skolereformens fokus på at styrke klasseledelse bør der udarbejdes vejledninger og redskaber, som i pædagogisk tilgang tager højde for menneskerettighederne i både et professionsperspektiv og et skoleledelsesperspektiv. For eksempel i forhold til at sikre et diskriminationsfrit læringsmiljø og at fremme lige muligheder. Kommunernes og skolernes prioriteringer af bestemte områder 20

25 i politikker og virksomhedsplaner bliver inspireret af blandt andet statslige udviklingsprogrammer. Derfor vil konkrete vejledninger og redskaber, der inddrager menneskerettigheder og lige muligheder som centrale perspektiver, hjælpe kommuner og skoler i deres arbejde med at styrke ro og klasseledelse. PRÆCISERING AF LÆRINGSMÅL FOR MENNESKERETTIGHEDER I LÆRERUDDANNELSEN Pulje til udvikling af professionsrettede og tværprofessionelle forløb på professionshøjskolerne. Etablering af professionsrettede og tværprofessionelle forløb om undervisning i menneskerettigheder kan bidrage til at styrke det faglige miljø omkring undervisning i menneskerettigheder. Disse forløb vil kunne give læreruddannerne mulighed for at udvikle, dokumentere og formidle undervisning i menneskerettigheder. På tværs af professionshøjskolerne vil indsatsen endvidere kunne give anledning til inspiration, der også tilgodeser den didaktiske og pædagogiske dimension af undervisningen i menneskerettigheder, som denne undersøgelse viser, er forsømt i læreruddannelsen af

26 Menneskerettigheder i et professionsperspektiv. Der er behov for fokuserede grundbøger til læreruddannelsen, for at den didaktiske og pædagogiske dimension af undervisning i menneskerettigheder i folkeskolen og læreruddannelsen bliver fremmet. Grundbøgerne bør forholde sig mere direkte til menneskerettigheder og menneskeretlige dilemmaer i et professionsperspektiv. Herunder give inspiration til, hvordan man kan undervise i menneskerettigheder på forskellige klassetrin og med fokus på, hvordan menneskerettens principper og metoder kan være med til at afklare dilemmaer mellem forskellige hensyn, for eksempel hensynet til den urolige eller vanskelige elev over for hensynet til klassen. LIGE MULIGHEDER OG SIKRING AF ET DISKRIMINATIONSFRIT LÆRINGSMILJØ I FOLKESKOLEN Opmærksomhed på ligebehandling i mobbe- og trivselsundersøgelser. Skolereformen af 2013 lægger op til, at der med udgangspunkt i Dansk Center for Undervisningsmiljøs (DCUM) termometer for elevernes trivsel og læringsmiljø bliver udviklet klare indikatorer for elevernes trivsel og læringsmiljø. Et diskriminationsfrit læringsmiljø på baggrund af køn, seksuel orientering, modersmål, etnicitet, religion eller tro, handicap, social baggrund m.v. kan med fordel integreres i de skabeloner, DCUM stiller til rådighed for kommunernes og skolernes mobbe- og trivselsundersøgelser. For eksempel i form af spørgsmål om elevers oplevelse af lige muligheder på baggrund af konkrete diskriminationsgrunde. Det vil kunne afdække, om der er brug for ændringer af praksis for at sikre lige muligheder og forebygge oplevelser af diskrimination. Styrket fokus på efteruddannelse af lærere i dansk som andetsprog. FN s Komité for sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder anbefalede i 2013 Danmark at prioritere, at elever, der har brug for undervisning i dansk som andetsprog, får den nødvendige undervisning. 17 Fordi dansk som andetsprog 22

27 Strategier og handlingsplaner i forhold til øget mangfoldighed hører til i kategorien nice to have, i modsætning til kategorien need to have. Læreruddanner er nedlagt i læreruddannelsen i 2013, er forudsætningen for at kunne leve op til denne anbefaling, dels at kommunerne fremover prioriterer efteruddannelse af lærere i undervisning i dansk som andetsprog, dels at de kommunale skoleledere prioriterer området. LIGE MULIGHEDER OG SIKRING AF ET DISKRIMINATIONSFRIT LÆRINGSMILJØ PÅ PROFESSIONSHØJSKOLERNE Udarbejdelse af en mangfoldighedspolitik. Professionshøjskolerne kan finde inspiration fra forskning i feltet, når de skal udarbejde retningslinjer for arbejdet med mangfoldighed. Forskning peger på, at den lave repræsentation af etniske minoriteter i læreruddannelsen og lærerfaget kan skyldes en manglende synlighed af minoritets-/majoritetsspørgsmål i læreruddannelsen. Dette kan gøre det vanskeligt for studerende med etnisk minoritetsbaggrund at udvikle en læreridentitet inden for rammerne af læreruddannelsen. 18 En mangfoldighedspolitik vil kunne udstikke retningslinjer for den enkelte professionshøjskoles arbejde med at sikre en diskriminationsfrit læringsmiljø og et ligeværdigt uddannelsestilbud for alle. 23

28 METODE Vi benytter FN s definition af human rights education and training, her oversat til undervisning i menneskerettigheder. I FN s Erklæring om uddannelse og undervisning i menneskerettigheder (2011) defineres undervisning i menneskerettigheder som: (a) Uddannelse OM menneskerettigheder, hvilket indebærer viden om og forståelse for menneskeretlige normer og principper for de værdier, de bygger på, og de mekanismer, der beskytter dem. (b) Uddannelse GENNEM menneskerettigheder, hvilket indebærer undervisning og læring på måder, der respekterer såvel undervisere som elevers/studerendes rettigheder. (c) Uddannelse TIL menneskerettigheder, hvilket indebærer, at personer bliver i stand til at nyde og udøve egne rettigheder og til at respektere og overholde andres rettigheder. (vores oversættelse, red.). 24

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M Undervisningsministeriet Høringssvar bekendtgørelser om folkeskolen AFIKFP@uvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 6 2 6 M E N N E

Læs mere

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vus@vus.

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vus@vus. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vus@vus.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2

Læs mere

Undervisningsministeriet Høringssvar folkeskolereform lovforslag 3 AFIKFL@uvm.dk

Undervisningsministeriet Høringssvar folkeskolereform lovforslag 3 AFIKFL@uvm.dk Undervisningsministeriet Høringssvar folkeskolereform lovforslag 3 AFIKFL@uvm.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 32698626 MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30173/CDE HØRING OVER

Læs mere

MENNESKE- RETTIGHEDER PÅ SKOLESKEMAET EN UDREDNING

MENNESKE- RETTIGHEDER PÅ SKOLESKEMAET EN UDREDNING MENNESKE- RETTIGHEDER PÅ SKOLESKEMAET EN UDREDNING MENNESKE- RETTIGHEDER PÅ SKOLESKEMAET EN UDREDNING UNDERVISNING I MENNESKERETTIGHEDER I FOLKESKOLEN OG PÅ LÆRERUDDANNELSEN. Forfattere: Cecilia Decara

Læs mere

Grønlands Departement for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke ikiin@nanoq.gl

Grønlands Departement for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke ikiin@nanoq.gl Grønlands Departement for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke ikiin@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 6 2 6 C D E @ H U

Læs mere

Menneskerettigheder ind i pædagoguddannelsen Institut for Menneskerettigheder anbefaler med henblik på at fremme den enkeltes menneskerettigheder at

Menneskerettigheder ind i pædagoguddannelsen Institut for Menneskerettigheder anbefaler med henblik på at fremme den enkeltes menneskerettigheder at Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser jura@vus.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 32698626 CDE@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK 24. JANUAR 2014 HØRING

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M Undervisningsministeriet Høringssvar bekendtgørelser om folkeskolen AFIKFP@uvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1403 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8626 M E N N E S K E

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen

Læs mere

Vejledere viser vejen. kønsmainstreaming i uddannelses- og

Vejledere viser vejen. kønsmainstreaming i uddannelses- og Vejledere viser vejen kønsmainstreaming i uddannelses- og erhvervsvejledningen Vejledere viser vejen kønsmainstreaming i uddannelses- og erhvervsvejledningen Forfattere: Lumi Zuleta og Zia Krohn. Redaktion:

Læs mere

LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI

LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEH ANDLING ER E N MENNE SKERET INTRO LIGEBEHANDLING ER EN MENNESKERET MISSION ˮInstitut for Menneskerettigheder skal fremme ligebehandling og herigennem bidrage

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Undervisningsministeriet Høringssvar Vejledende læseplaner for folkeskolens fag og emner og børnehaveklassen

Undervisningsministeriet Høringssvar Vejledende læseplaner for folkeskolens fag og emner og børnehaveklassen Undervisningsministeriet Høringssvar Vejledende læseplaner for folkeskolens fag og emner og børnehaveklassen ffm@uvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

UDDANNELSE STATUS 2012

UDDANNELSE STATUS 2012 UDDANNELSE STATUS 2012 UDDANNELSE 2012 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution Strandgade 56 DK-1401 København K Tlf. 32 69 88 88 www.menneskeret.dk Institut for

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

UDDANNELSE STATUS 2013

UDDANNELSE STATUS 2013 UDDANNELSE STATUS 2013 UDDANNELSE STATUS 2013UDDANNELSE Dette kapitel er en del af Institut for Menneskerettigheders rapport Menneskerettigheder i Danmark, Status 2013. Rapporten behandler udvalgte menneskeretlige

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Høring over udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning)

Høring over udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning) Ministeriet for Børn og Undervisning Uddannelsesstyrelsen Svend.e.gertz@udst.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole BEK nr 1172 af 12/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr. 058.24J.271

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

En rummelig og inkluderende skole

En rummelig og inkluderende skole En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 L 96 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012 Høringsnotat Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Krav til minimumsstørrelsen

Læs mere

Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau

Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål.

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Svar på spørgsmål 144 (Alm. del Bilag 1): I brev af 22. marts 2007 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Svar på spørgsmål 144 (Alm. del Bilag 1): I brev af 22. marts 2007 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 144 Offentligt Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Christiansborg Svar på spørgsmål 144 (Alm. del Bilag 1): I brev af 22. marts 2007

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

ret og pligt i skolen O M

ret og pligt i skolen O M ret og pligt i skolen T D A O M K E R I Indhold: En vurderingsøvelse, der skal hjælpe eleverne til at få et kendskab til grundlæggende rettigheder og de tilhørende pligter og medansvar, man har som elev

Læs mere

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog 11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

KLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler

KLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Pia Rose Böwadt René B. Christiansen Jørgen Gleerup Claus Haas Leo Komischke-Konnerup Connie Stendal Rasmussen Henrik Sommer Alexander

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab

Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Kære formand, bestyrelse og repræsentantskab: Mange tak for indbydelsen På vegne af Naalakkersuisut vil

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 22. maj 2008 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2008-730-0618 Dok.: JEE41060 Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 16

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love 23. januar 2014 Til Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Forenkling af

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Trine Ankerstjerne professionskonsulent og lektor - UCC Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar 2015 1 Workshoppens

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

MIO-møde tirsdag

MIO-møde tirsdag MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en skærpet indsats mod mobning på skolerne

Forslag til folketingsbeslutning om en skærpet indsats mod mobning på skolerne 2007/2 BSF 47 (Gældende) Udskriftsdato: 9. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 30. januar 2008 af Christine Antorini (S), Kirsten Brosbøl (S), Carsten Hansen (S), Leif Lahn Jensen

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

UDDANNELSE STATUS 2014-15

UDDANNELSE STATUS 2014-15 UDDANNELSE STATUS 2014-15 UDDANNELSE STATUS 2014-15 Denne delrapport er en del af Institut for Menneskerettigheders rapport Menneskerettigheder i Danmark, Status 2014-15. Statusrapporten behandler udvalgte

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 6: Trivsel, medinddragelse og nye samarbejdsformer A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som skal være med til

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Det tager ca. 1 ½ - 2 timer at gennemgå materialet inklusiv quizzer og eksklusiv gruppeøvelserne.

Det tager ca. 1 ½ - 2 timer at gennemgå materialet inklusiv quizzer og eksklusiv gruppeøvelserne. E-læringsforløb om menneskerettigheder i skolen for lærer- og pædagogstuderende Underviservejledning Forløb 1: Introduktion til Menneskerettigheder Følgende er en vejledning til undervisere, der ønsker

Læs mere

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Identificering af frihed og folkestyre på en fri grundskole

Identificering af frihed og folkestyre på en fri grundskole Identificering af frihed og folkestyre på en fri grundskole Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens inspirationsmodel til identificering af frihed og folkestyre Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens model er udarbejdet

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014 Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes

Læs mere

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale. Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Det tager ca. 1 ½ - 2 timer at gennemgå materialet inklusiv quizzer og eksklusiv gruppeøvelserne.

Det tager ca. 1 ½ - 2 timer at gennemgå materialet inklusiv quizzer og eksklusiv gruppeøvelserne. E-læringsforløb om menneskerettigheder i skolen for lærer og pædagogstuderende Underviservejledning Forløb 2: Menneskerettigheder i et moderne samfund Følgende er en vejledning til undervisere, der ønsker

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere