Vi lytter til forskerne og gør det der virker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vi lytter til forskerne og gør det der virker"

Transkript

1

2 Vi lytter til forskerne og gør det der virker Radikale Venstre fremlægger nu vores bud på en ny skolestruktur i Randers Kommune. Vi lytter til forskerne, og gør det der bedst virker på børnene. Indledningsvis præsenteres i punktform de indvendinger forældre har givet i høringsprocessen til fremlagte skoleudspil. Dernæst præsenteres Radikale Venstres alternative skoleplan. I bilag 1 og 2 læses dels kilder til høringssvar, dels Radikale kommentarer ved 0-9 klasses skoler. I bilag 3 ses en prognose for udviklingen i antallet af børn i den skolepligtige alder i Randers Kommune. Forældrene fremlægger følgende forskningsmæssige resultater i deres høringssvar: Enhedsskolen (1-9 klasse på den enkelte skole) skaber de bedste resultater Udgifter i kommuner der lukker skoler er vokset væsentligt stærkere end i kommuner der ikke lukker skoler indikerer, at det meget omdiskuterede provenu på 36 millioner må vurderes at være en illusion 1 Eventuel økonomisk gevinst ved skolenedlæggelser forsvinder, når man medregner transportomkostninger Større problemer med pjæk, mistrivsel, manglende motivation i overbygningsskoler (skoler med 6-9 klasser) Skoleforsker Frands Ørsted Andersen, Århus Universitet: Jeg har ikke kunnet finde et eneste forskningsbaseret studie, der dokumentererede fordele ved overbygningsskoler (overbygningsskoler som er kardinalpunkt i skoleudspillet!) Finland og Sverige er gået bort fra overbygningsskoler, og satser nu på enhedsskolen følgelig med klart bedre skoleresultater for deres skolebørn Læringseffekt falder når skolestørrelse stiger (målt på antallet af elever pr. skoler) Der er ingen evidens for, at en stor lærergruppe har bedre faglig sparing end en mindre, eller at der er problemer i forhold til rekruttering af lærere; som skoleforvaltningen og 3-partiflertallet ellers påstår i skoleudspil 1 Efter seneste revision fra 3-partiflertallet er deres fiktive skøn ændret til 32 millioner kroner

3 Større sandsynlighed for elever begynder på en ungdomsuddannelse, hvis de har gået på en mindre skole Linjefags kompetence øger ikke skolernes præstationer, og det gør større skoler heller ikke; som skoleforvaltningen og tre-partiflertallet ellers påstår i skoleudspil Skjulte centraliseringsomkostninger skal medtages når der foretages skolenedlæggelser. Det gælder både for børn og forældre dette er især gældende på landet (landsbydød mm) Forskning viser, at det ved skoleskift kan tage op til et år før elever har fundet sig tilrette i de nye omgivelser. Det går ud over deres læring, og 20 % af alle eleverne vil efter skoleskiftet opleve psykiske problemer Svenske forskere har påvist, at elever fra mindre klasser ikke kun får bedre karakterer, men også en højere livsindkomst Inklusionsopgaven bliver vanskeligere i større klasser, og flere elever må henvises til (dyrere) specialtilbud; 3-partiflertallets skoleudspil medfører højere klassekvotienter Mange skoleskift er lig med tilbageslag i enhver positiv udvikling for specialklasseeleverne

4 Forholdsvis flere elever vælger privatskoler i kommuner der lukker skoler (aktuelt ses denne tendens tydeligt i skrivende stund, efter 3-parti flertallet har fremlagt deres skolelukningsplaner!) 2 Forældrene og børnene har ret i, at deres fremtid bliver mindre god ved skolelukninger, mens privatskolerne får kronede dag (kilde CEPOS arbejdspapir nr. 21) Radikale Venstres alternative skoleplan. Den 19. november 2014 indgik et flertal bestående af Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti en aftale om hvordan de mener at folkeskolens struktur i Randers Kommune skal udvikle sig de kommende år. Denne aftale er Radikale Venstre uenig i. Vi mener godt skolevæsnet i Randers Kommune kan udvikle sig på en fremtidsorienteret og kvalitativ måde uden at det er nødvendigt at nedlægge skoler. Derfor foreslår vi med dette papir en anden vej, som kommunen kan følge. En vej der mere handler om folkeskolens indhold, end om hvilke skoler, der ikke skal være der mere. Vi ønsker ikke at hverken en forudindtaget forvaltning eller et dyrt købt konsulentfirma skal lave beregninger, som vi ikke stoler på. Derfor vil vi først og fremmest beskrive nogle udviklingsideer. 2 Artikel i Randers Amtsavis den 23. august år 2014 efter skoleudspils offentliggørelse: Privatskoler vælter sig i ansøgninger.

5 Mål For os er det vigtigste, at vi har nogle skoler, hvor hver enkelt elev trives og får lejlighed til at udfolde sine evner maksimalt. Børnene skal gå glade i skole, og forældrene skal føle sig trygge ved at aflevere deres børn uanset, hvor de bor i kommunen. Hvis vi skal nå det mål, er det vigtigt at alle trives med det, de skal gøre. Hvis dette skal nås er tillid på alle niveauer helt afgørende. Der skal være størst mulig kompetence på den enkelte skole. Arbejdsglæden skal genoprettes. Også i folkeskolen er medarbejderne den helt centrale ressource. En anden måde at lave skole på Skolerne i Randers kommune er meget forskellige. Det skyldes bl.a., at de har meget forskellige udfordringer. Man kan betragte det som en ulempe, men man kan også vende det til en styrke. Men det kræver, at man er parate til at acceptere forskelligheder og forskellige måder at besvare de lokale udfordringer på. Det betyder også, at der skal gives frihed til at tage lokale initiativer. En af de udfordringer, som man med skolestrukturforslaget har søgt at besvare, er at der er stor forskel på klassestørrelserne i kommunen. I stedet for at harmonisere dette, kunne man acceptere det, og lade de enkelte skoler finde løsninger, der passer netop på den skole. Det kunne fx gøres ved at ændre resursetildelingen fra, som den er i dag, at være baseret på en tildeling pr. klasse til en tildeling til hver elev. Dette vil lægge op til, at man på skolerne laver nogle flexible tilrettelæggelser, hvor man tager hensyn til elevernes behov. Det kan for eksempel være ved holddannelser og andre tilrettelæggelsesformer end de traditionelle, fx ved at lave ikke aldersopdelt undervisning, samarbejde på tværs af fagene eller ved inddragelse af praktiske kompetencer fra lokalsamfundet. Og at man udnytter de nye muligheder, som folkeskolereformen giver specielt når det drejer sig om faglig fordybelse. Det er naturligvis vigtigt, at man på den enkelte skole finder frem til de løsninger som netop passer her, i et samarbejde imellem ledelse/medarbejder og elever/forældre/bestyrelse og andre interessenter. Forskelligheden må også gerne komme til udtryk ved at skolerne udvikler forskellige profiler. Hadsundvejens skole er netop blevet fremhævet af kulturministeren for den kultur-orienterede profil, men andre skoler kan udvikle andre profiler: natur,

6 science eller sprog, mulighederne er mangfoldige, men det vigtige er at det er den enkelte skole der gennemtænker og udvikler sin egen profil. Og at byrådet er åben og understøttende overfor de initiativer, der gror lokalt. En anden måde at øge mangfoldigheden på den enkelte skole, er ved at øge samarbejde mellem skolerne. Det kan gøres omkring forskellige projektforløb, men også ved at tilskynde til at flere skoler går sammen om at ansætte lærere med særlige kompetencer, som man evt. ikke kan få dækket på den enkelte skole. Fem skoler lukkes ikke med Radikale Venstres udspil, og eleverne på billedet skal fortsætte på deres landsbyskole i Gjerlev efter sommerferien. Man kunne også med fordel overveje om ikke den måde skolerne styres på fra Randers Kommune kunne afbureaukratiseres. Talrige er de indberetninger, der skal foretages til kommunen, og det kunne være på sin plads, hvis man viste større tillid til at man godt kunne finde ud af tingene lokalt, og uden at det til hver en tid skal indberettes. Vi foreslår, at der gennemføres en tillidsreform i folkeskolen i Randers. Bygningsmassen I dag er bygningsmassen af meget forskellig standard. Derfor bør der laves en konkret gennemgang af bygningsmassen, der tager udgangspunkt i at skolerne fortsat skal være lokaliserede, hvor de er i dag. På den baggrund laves en langsigtet renoveringsplan. Skolerne er på kort og mellemlang sigt udfordret på, at der er et faldende børnetal i vente. Radikale Venstre mener, at det bør animere til at tænke på alternativudnyttelse af de eksisterende faciliteter. Det skal også indgå i den omtalte renoveringsplan. En af de absolutte hovedtendenser i forskningen på børneområdet er, at en tidlig indsats har større virkning end en senere, sådan som det er påvist i J. J. Heckman s 3 forskning. Dette bør vi tage konsekvensen af og lave nogle børnemiljøer på skolerne præget af høj faglig kvalitet, dækkende hele aldersspektret fra 0 til 16 år. Det betyder, at det ikke blot er skoler og daginstitutioner der skal 3

7 flytte sammen, men her kan der også udvikles lokale ungemiljøer og støtteforanstaltningerne med eksperter, der i dag sidder centralt. Dette vil give mulighed for et sammenhængende tilbud, som vil mindske antallet af overgange, og de problemer, der følger deraf 4. Man kan tænke det større: gøre skolerne i de mindre byer til centrum for hele den kommunale service her. Dette vil i sidste ende kunne medføre at den kommunale service kan gøres bedre. Det kan også satses langt mere på at gøre skolerne til kulturcentre i lokalområdet. I oplægget til ny skolestruktur peges der på det forhold at børnetallet falder, som årsag til at der skal ske noget. Nu er det i virkeligheden et ret beskedent fald, der sker i antallet af 6 16 årige frem til 2028; pænt stykke under 10 %. Imidlertid forventes der en stigning i antallet 6-16 årige i perioden fra medio 2020`erne og frem til år 2040 en stigning på ca. 18 % 5., eller ca. 10 % stigning i forhold til i dag. I den lidt længere tidshorisont taler det for at bevare den nuværende skolestruktur. Pengene I det oprindelige oplæg til ny skolestruktur var der regnet med at spare 30 mio.kr på personalet ved at nedlægge nogle skoler og fjerne overbygninger fra andre. Samtidig havde man dog undladt at medregne den mertildeling, som skolerne i henhold til den vedtagne budgetmodel får, når de har klasser med mere end 21 elever, dette beløber sig til 8 mio.kr. Hertil kommer så en beregnet besparelse på 9 mio. kr. på bygninger, medens den beregnede merudgift til transport på 3 mio.kr er trukket fra. Alt i alt en årlig besparelse på 36 mio.kr. 6 Denne besparelse vil man så give tilbage til skolerne, dels de 8 mio.kr som man snød med i besparelserne, men også til holddelingstimer/to-lærer ordning og inklusion, 4 Se bilag 1: Skoleforsker Frands Ørsted Andersen, Aarhus Uni9versitet (høringssvar ), Formanden for skolepsykologerne Bjarne Nielsen (høringssvar ), PHD studerende Rikke Brown (høringssvar 175), EDU Internationale Universitetsstudier (høringssvar 155), Diverse kilder (høringssvar 155), Speciallærere og specialpædagoger Randers Kommune (høringssvar 328) 5 Se bilag 3 kilde er Danmarks Statistik 6 Efter budgetflertallets revision er påståede frigivne beløb 32 millioner kroner

8 og til dækning af den underfinansiering af skolereformen, som ligger i budgettet, samt opgradering af de tilbageværende bygninger og IT. I sandhed en virkeliggørelse af Storm P`s tegning af manden, der fodrer hunden med dens egen hale. Den analyse, som Cepos (Cepos arbejdspapir nr. 21) har lavet af de skolestrukturforandringer, der er gennemført i kommunerne siden 2007 viser, at udgifterne per elev i kommunens folkeskoler er vokset væsentligt stærkere i de kommuner, som har reduceret antallet af folkeskoler sammenlignet med udgiftsudviklingen i de øvrige kommuner. Der er ligeledes en tendens til at styrken, hvormed skolerne formår at løfte eleverne ved folkeskolens afgangsprøver sammenlignet med de forventede resultater givet elevernes sociale baggrund, bliver svagere, såfremt antallet af skoler i kommunen er reduceret. Eller sagt med andre ord i forhold til den aktuelle situation i Randers: det provenu 3- partiflertallet regner med bliver frigivet er fugle på taget. Og vær vis på, at den dag det bliver åbenbart vil Omann/Nyhuus/Nørgaard være klar med bortforklaringer, om at det skyldes forhold, de ikke har haft nogen indflydelse på. Forligspartierne vil anvende noget af den forventede besparelse til at finansiere folkeskolereformen. Det mener Radikale Venstre ikke kan være rigtigt. Som i alle andre tilfælde skal ændringer i lovgivning finansieres af det forhøjede bloktilskud, og hvis det ikke rækker, må fællesskabet træde til. Det mener vi også bør glæde i dette tilfælde. Som nævnt ovenfor foreslår vi at der laves en bygningsgennemgang, som kan finansieres af den anlægsramme på 30 mio.kr der allerede er afsat i budgettet. Udover skolelukninger m.v. venter der en anden meget væsentlig ændring af skoler og børneinstitutionernes fremtidige økonomiske vilkår. Der er i budgettet lagt op til rammebesparelser på hele børn og skoleområdet på 13,7 mio.kr i 2015, 27,9 mio.kr i 2016, 27,9 mio.kr i 2017 og 27,9 i Det har været, og vil fortsat være, Radikale Venstres politik, at hele børn og skoleområdet skal opprioriteres økonomisk, først og fremmest for at få en forbedret

9 personaledækning på området, men også til en generel opgradering af det meget slidte udstyr. Skoleborgermøde i Ulvehøj Hallen Radikales udspil vil forhindre Vorup Skole lukkes, super-overbygningsskolen i Sydbyen forhindres, samt alle overbygningsskoler tages af bordet det er påvist at elever lærer mindre på overbygningsskoler end i enhedsskoler. Specialklasseeleverne I et høringssvar fra speciallærere og specialpædagoger kan man bl.a. læse, at mange skoleskift er lig med tilbageslag i enhver positiv udvikling for specialklasseeleverne. I deres høringssvar fremgår desuden at specialelevernes lærere og pædagoger dagligt oplever at sammenhæng i eleverne skolegang, er helt afgørende for, at der kan blive tale om inklusion i normalklasse, og derfor opfordrer de kraftigt til specialklasser ligger på 0 9 klasses skoler. 7 I praksis konstateres, at inklusionspotentialerne er bedre ved 0-9 klasses skoler end ved overbygningsskoler, ligesom den lavere klassekvotient, der følger af Radikale Venstre skoleudspil giver bedre læringseffekt hos både elever på normalområdet og specialeleverne 8. Altså. Nuværende skolestruktur er bedst både for normalklasse børnene og specialeleverne. Konklusion en anden vej. Radikale Venstre har med dette forslag vist, at der er en anden vej, hvis man vil. En anden vej end den som anvises af VAO flertallet og deres hemmelighedsfulde konsulentfirmaer. 7 Specialelevernes lærere/pædagoger bakkes op af bl.a. skolepsykologernes formand Bjarne Nielsen og EDU Internationale Universitetsstudier se bilag 1. 8 Professor Niels Egelund (høringssvar 247, Forskningsleder ved AKT Eskil Heinesen (høringssvar 253), Skoleforsker Frands Ørsted Andersen, Aarhus Universitet, (høringssvar 253), Kommunernes eget forskningsinstitut KORA (høringssvar 336).

10 Det er fagligt og økonomisk velbegrundet, at bevare de nuværende skoler og give dem mulighed for at udvikle sig forskelligt. Udnytte de muligheder hver enkelt skole har. Det kan ske ved at ændre tildelingsmodellen. Og det kan ske ved at gennemføre en tillidsreform i folkeskolen i Randers Kommune. Vores forslag bygger på, at vi har lyttet til forældrene, vi har været i dialog med dem. Og det bygger på, at vi lytter til den forskningsbaserede og faglige viden, der er på området. Vi gør det, der virker! Vi flytter ikke elever fra normalklasser i forhold til i dag og vi flytter ikke rundt med specialklasserne. Hvis der er ledige lokaler skal de bruges intelligent. Der er en anden vej! Bilag 1: Kilder til forældres høringssvar Til de interessenter, der er ekstra interesseret i at kende kilderne til forældrenes høringssvar. Læs nedenstående citater, der er udpluk taget fra diverse forældrehøringssvar (8 i alt) dvs. citaterne er baggrundsmaterialet til rapportens indledning vedrørende forældres høringssvar. Høringssvar 247: Professor Niels Egelund har i sin bog Elite undervisning hvad er det nu for noget skrevet at Enhedsskolen har vist sig samlet set at skabe de bedste resultater. I PISA undersøgelserne sammenligner man lande som har udelte skoler

11 med lande med delte skoler. Her viser det sig, at udelte skoler giver de bedste resultater. Nyere finsk forskning peger på, at en god kontakt med lærere, der har klassen i mange timer, gennem flere år er en god ide. Høringssvar 253: Skoleforsker Frands Ørsted Andersen fra Institut for Uddannelse og Pædagogik under Århus Universitet udtaler sig om overbygningsskoler. Det er hans opfattelse, at det er svært at få øje på de forskningsmæssige belæg for at etablere overbygningsskoler. Hvis man kigger på USA, som strukturforslaget omtaler som high-school miljøer, er der store problemer med pjæk, mistrivsel, manglende motivation og drop out blandt eleverne, der ikke i samme omfang som deres danske kammerater har lyst til at gå videre i uddannelsessystemer. Ifølge Frands Ørsted Andersen giver det rigtig god mening at sammenligne os med Finland, da Danmark og Finland ligner hinanden rigtigt meget på både skoleområdet og socio- og demografiske parametre. I Finland er de netop gået væk fra indskolings og overbygnings-skoler, og har med enhedsskoler (1-9 klasser) opnået meget flotte resultater. Forskningsleder ved AKT, Eskil Heinesen, har ligeledes forsket i skolestørrelsers betydning. Han påpeger, at klassestørrelsen har betydning for sandsynligheden for at man påbegynder en ungdomsuddannelse og antallet af års uddannelse vokser, hvis man har gået i en mindre klasse i folkeskolen. Skoleforsker Frands Ørsted Andersen, Aarhus Universitet. Nyere forskning på området viser, at klassestørrelsen har en signifikant betydning for elevernes resultater både på deres skoleresultater men også deres efterfølgende livsindkomst. Ifølge formanden for skolepsykologerne Bjarne Nielsen, vil enkelte børn kunne profilere ved at få et skoleskifte, men det er skidt for langt de fleste, og det kan give store problemer for både lærere, elever, og forældre, da den tryghed og forudsigelighed man kendte skal bygges op igen.

12 Høringssvar 258: Læs Cepos 2. juli 2014: Linjefagskompetencer øger ikke skolernes præstationer Høringssvar 336. Diverse kilder: Skoleforsker Frands Ørsted Jensen, CEPOS, SOPHIA Erfaringer fra Sverige og Finland peger entydigt på, at der af mange grunde er en rigtig dårlig idè med denne opdeling af folkeskolen. Finnerne har prøvet det, og er gået tilbage til enhedsskolen (1 9 klasse) igen, med nogle af de bedste resultater i PISA-undersøgelserne til følge. Rådene fra førerende forskere konkluderer, at opdelingen er en dårlig ide. Kora, Kommunernes eget forskningsinstitut, har lavet en undersøgelse, der viser, at læringseffekten falder, når skolestørrelse stiger (målt på antallet af elever pr. skole) Høringssvar 175: Trafikplanlægger Preben Theisgaard har været i pressen og fortalt, at den økonomiske gevinst ved skolenedlæggelser forsvinder, når man medregner de forøgede transportomkostninger CEPOS Tænketank, maj 2013 For det første findes at udgifterne i kommunens folkeskoler er vokset væsentlig stærkere i de kommuner, som har reduceret antallet af folkeskoler, sammenlignet med udgiftsudviklingen i kommuner der ikke lukker skoler. For det andet er andelen af skoleungdommen i kommunen som går i privat vokset klart stærkere i de kommuner, som har reduceret antallet af folkeskoler sammenlignet med udviklingen i de øvrige kommuner. For det tredje er skolernes resultater målt ved hvor stærkt skolerne formår af løfte eleverne ved folkeskolens afgangsprøve sammenlignet med de forventede resultater givet elevernes sociale baggrund gennemgående blevet svagere, såfremt antallet af skoler i kommunen er reduceret. Professor ved Center for Landdistriktsforskning, Syddansk Universitet i Esbjerg, Gunnar Lind Haase Svendsen forklarer, at der er langt flere skjulte centraliseringsomkostninger end lige ekstra skolebuskørsel. Det er bl.a. faldende huspriser, længere pendlertid, børnefamilier flytter væk, udhuling af skattegrundlag, afvandring fra landområderne, fysisk forfald i landsbyerne, privatskoler æder besparelsen. Børn oplever også centraliseringsomkostningerne. De får øget spild på transport og langt til deres venner, derved kan de opleve sig isolerede marginaliserede pga. deres

13 bopæl på landet. Borgere oplever kommunens tillidsbrud, så motivation og ildsjæle forsvinder, sociale fællesskaber på landet bliver opløst, herunder foreninger og iværksætterinitiativer. Skoler på landet er ofte ramme om sociale kulturelle aktiviteter, disse mistes. Tryghed, tillid og det gode liv folk har valgt på landet undermineres. Jesper Ole Jensen, Center for Boligforskning, ved Aalborg Universitet. Ikke heldigt hvis, hvis kommunen med den ene hånd forsøger at tiltrække ressourcestærke børnefamilier og samtidig med den anden hånd har planer om at nedlægge skoler, busruter. Det går især ikke, når ca. hver fjerde husstand i yderområderne har børn, og de større børn har brug for at komme til uddannelsesinstitution, fritidsaktiviteter el. lign. Skoleforsker Frands Ørsted Andersen. Hans forskning viser, at man langt mere hensigtsmæssigt kan opbygge fagligt stærke miljøer i den sammenhængende skole, som de har succes med i Finland. PHD studerende Rikke Brown hæfter sig ved den mulige optrapning af social ulighed som følge af at de store børn lades alene med svære valg endnu tidligere end det er tilfældet i dag (hvor valgene først bliver tydlige efter 9 klasse) og i en kontekst, hvor de ikke kender den nye skole ret godt. Ny svensk forskning (kilder ses i høringsmateriale!) viser færre elever i klasserne giver fagligt højere resultater og har en signifikant betydning for hvor godt børnene klarer sig senere i livet. Skolepsykologernes formand Bjarne Nielsen siger til Fyns Stiftstidende at omkring 20 % af alle eleverne vil opleve psykiske problemer ved skoleskift. Skoleforsker Frands Ørsted Andersen, Aarhus Universitet Jeg har ikke kunne finde et eneste forskningsbaseret studie, der dokumentererede fordele ved overbygningsskoler. Jeg vil her argumentere for, at det ikke er hensigtsmæssigt at lave store strukturelle ændringer i sparetider, for det kræver altid ekstra midler, hvis det skal gøres ordentligt. Især forholder jeg mig kritisk til ideen om at splitte den sammenhængende danske enhedsskole 1-9 klasse op i børneskoler og ungeskoler.

14 Høringssvar 122: Notat København Kommune 08/2010 Noget af den forskning EVA har set på, er effektstudier, som siger noget om, hvilke elementer i undervisningen der har betydning for elevernes læring. Der er hverken i internationale eller danske metaanalyser (analyser der samler erfaringer fra et større antal undersøgelser) evidens for, at skolestørrelsen isoleret betragtet har nogen indflydelse på elevernes resultater på folkeskoleniveau. Høringssvar 155: EDU Internationale Universitetsstudier: Forskning viser, at det kan tage op til et år, før en elev har fundet sig til rette i nye omgivelser og har fået opbygget relationer til elever og lærere. Den energi skoleskiftet kræver af eleverne, har stor indflydelse på elevernes indlæringsniveau. Overgangen svækker endvidere den faglige progression i undervisningen. Diverse kilder læses i høringssvar. Et frivilligt skoleskift efter 6. klasse vil, som høringsmaterialet påpeger, måske have en positiv virkning på nogle elever. For størstedelen af eleverne gælder at overgangen vil være turbulent. En amerikansk undersøgelse viser således at indenfor det første år falder elevens karakterer markant, og skiftet til junior high gør, at eleven mister interesse for skolen. Dette påvirker selvtilliden og kan dermed sætte gang i en negativ spiral. DPU. (VAO) skoleudspil antager også, at den faglige kvalitet er højere på større skoler. Heller ikke dette er der forskningsmæssigt belæg for. Dansk Clearinghouse for uddannelsesforskning på DPU er nået frem til: Vores resultater bør lukke for det pædagogiske argument, at vi skal have større skoler, fordi eleverne klarer sig bedre, eller at små skoler at små skoler er bedre end de store. I den internationale forskning, som vi har undersøgt, er der hverken belæg for den ene eller det andet synspunkt. Tænketanken Sophia En skoles kvalitet afhænger af skoleledelsen, af lærernes didaktiske og faglige evner og lærer-elev og elev-elevrelationer. Der er ingen evidens for, at en stor lærergruppe har bedre faglig sparing end en mindre, eller at der er problemer i forhold til rekruttering af lærere.

15 Skolerejseholdet (Undervisningsministeriets!) har heller ikke kunnet påvise, at større skoler medfører højere karaktergennemsnit. De udsving der findes, skal i stedet forklares med elevernes socioøkonomiske baggrund. Svenske forskere (kilde ses i høringsmaterialet!) har påvist, at elever fra mindre klasser ikke kun får bedre karakterer, men også en højere livsindkomst. Diverse forskere m.fl. (kilder ses i forældrenes høringsmateriale!) påpeger desuden, at inklusionsopgaven bliver vanskeligere i større klasser og at flere elever ekskluderes fra normalområdet og må henvises til dyrere specialtilbud. Høringssvar 328 Speciallærere og specialpædagoger (eneste høringssvar medtaget i dette skrift, der ikke er forældresvar!) Mange skoleskift er lig med tilbageslag i enhver positiv udvikling for specialklasseeleverne.

16 Bilag 2 Kvaliteter ved enhedsskolen vis a vis overbygningsskolen Radikale Venstre ser bl.a. følgende kvaliteter ved enhedsskolen (skoler med 1-9 klasse): Børn spejler sig i hinanden børn, og de lærer ved at være rolle model. Børn vokser af at være rollemodel og børn udvikler sig ved at tage ansvar for nogen der er mindre end sig selv bl.a.er der flere gode erfaringer på Randers Kommunes folkeskoler des angående ved skolepatruljer, legepatruljer og læsevenner! Det begrænser børns horisont kun at gå med sin egen aldersgruppe. Lærerne kan gå på tværs mellem årgange kompetencer kan gå på tværs af klasseer børn møder mandlige og kvindelige lærere i hele deres skoletid alsidigt lærerkollegium kan fastholdes på alle kommunens skoler. Ungemiljøer i alle kommunens hjørner fastholdes en stor kvalitet i sig selv. I parentes bemærket. Finland og Sveriges negative erfaringer ved overbygningsskoler indikere, at enhedsskolen er at foretrække som fremtidig skolestruktur. De to lande har nemlig erfaret at børnene lærer mere i enhedsskolen. Valgfags uger og valgfags samarbejder mellem naboskoler kan i et vist omfang tages i anvendelse. Samarbejder, vil give mulighed for at udvide børns horisont, samtidig med nærhed og tryghed bevares i hverdagen. Det handler blot om samarbejde og skemateknik. Enhedsskolen kan udvikles lokalt ved skabelse af børnebyer der hvor potentialer herfor findes, hvorved visse skolers bygningsmasse kan udnyttes mere optimalt i fremtiden, Bygninger: Bedre at vedligeholde gammelt kvalitetsbyggeri end at bygge nyt billigt byggeri med kort holdbarhed Vi vil lave et vedligeholdelses tjek og gennemføre en vedligeholdelse plan for bygningsmassen. Vedligeholdelsesplanen skal ske efter konkrete observationer på den enkelte skole. Gennemsnitbetragtninger som i den af forvaltningen fremlagte

17 vedligeholdelsesplan (Gorm Nielsen rapporten) er ikke et troværdigt planlægnings og beslutningsværktøj. Lærere og ledelse Lærerne er den vigtigste ressource i folkeskolen vidensdeling og sparring mellem lærere har godt udviklingspotentiale Lærere udvikles ved efteruddannelse der skal gives bedre muligheder for mere efteruddannelse. Et vigtig udviklings potentiale, der fuldstændigt overses i aktuelle skolestrukturdebat. Kvalificerede skoleledere er et must, og vi må ikke gå på kompromis med dette. Ledere der ikke udviser god demokratisk ledelse byggende på tillid og samarbejde, er der ikke plads til i Randers Kommune Der kræves en skolechef på forvaltningsniveauet der har fokus på skolederes kvaliteter; skoleledere der kan løfte og inspirere og dygtiggøre deres lærerkollegier. Arbejdsmiljø - der er ingen tvivl om at det er skolernes største udfordring pt. På det område bør der bl.a. sættes ind på en anstændig og klar arbejdstidsaftale byggende på gensidig tillid, hvor lærerne også gives tid til at forberede sig derhjemme. Overordnet mål Når børnene går ud af skolen skal de fortsat have størst mulig mod på livet og fortsat have størst mulig lyst til at lære mere. Randers Kommune skal sikre rammerne dertil rammer er meget mere og andet end det snæversyn, som der lægges op til i VAOs forslag til ny skolestruktur, hvor det handler mere om mursten end kvalitet i undervisningen. Privatskoler er et fint alternativ, som folkeskolen skal lære af og inspireres af. Dog er den masseflugt 3-partiflertallets skoleforslag medfører absolut ikke en anbefalelsesværdig udvikling, hverken kvalitetsmæssigt eller økonomisk. Vigtigt at fastholde stærke lokale folkeskoler, som jo også bidrager til, at børn i deres skoletid møder jævnaldrende med vidt forskellig bagrund - hvilket er et meget vigtigt bidrag til bevarelse af sammenhængskraften i vores samfund godt for

18 fællesskabet. Flere elever på privatskoler vil gøre Kommunens økonomiske udfordringer større, sammenlignet med nuværende skolestruktur 9. Diverse kommentarer Bevarelse af lokale folkeskoler giver bedre vilkår for idræts og foreningslivet i hele kommunen, da børnene bedre kan nå hjem og har mere tid (og lyst) til at deltage i disse Bevarelse af lokale folkeskoler giver forældre en mindre stresset hverdag Bevarelse af lokale folkeskoler betyder bevarelse af lokale kulturhuse Bevarelse af lokale folkeskoler er også landsbypolitik Mere end 4000 underskrifter imod skolestrukturudspillet fra VAO er afleveret til borgmesteren billedet taget den 27. oktober pt. er der 9332 elever i kommunes folkeskoler. Skoler er vigtige lokale livsnerver i hverdagslivet i såvel storby som på landet. Der bør tænkes langt mere ind i at gøre skolerne til kulturcentre i lokalsamfundet. Det vil hjælpe lokalsamfundene til at opleve det fællesskab et lille lokalsamfund kan give - også selv om man ikke har børn på skolen længere. Så op med dørene- smil Radikale Venstre har længe plæderet for børnene skal prioriteres bedre i de kommunale budgetter. Dette ser vi også som et nødvendigt redskab i værktøjskassen mht. fremme af kommunens folkeskoler. For Radikale Venstre i Randers Kommune er børnene den vigtigste investering til sikring af en god fremtid for såvel kommune som for vores børn. 9 Artikel i Randers Amtsavis den 23. august år 2014 efter skoleudspils offentliggørelse: Privatskoler vælter sig i ansøgninger. En Cepos analyse viser, at der er større privatskolefrekvens når folkeskoler lukkes (henvist til Cepos undersøgelse tidligere i Radikales skoleudspil).

19 Bilag 3 Befolkningsprognoser Randers Kommune for udviklingen i skolebørn fra år 2014 og frem til år 2040 Kilde Danmarks Statistik 10 Kilde: Danmarks Statistik Procentvis udvikling i antallet af 6-16 årige i Randers Kommune frem til år : ,4-4,7-8,3-3,8 6,6 10,3 År 2014 er basisår Læs mere om Radikale Venstres lokale og skolepolitiske holdninger på: For flere oplysninger: ring til viceborgmester Mogens Nyholm på tlf Nb. Tak til netavisen RANDERSiDAG for venligst at have tilladt benyttelse af avisens billeder 10 Bemærk tallet er totale antal 6-16 årige i Randers Kommune 11 Kilde: Danmarks Statistik nyeste data

Nyere finsk forskning peger på, at en god kontakt med lærere, der har klassen i mange timer, gennem flere år er en god ide.

Nyere finsk forskning peger på, at en god kontakt med lærere, der har klassen i mange timer, gennem flere år er en god ide. BILAG: Til de interessenter der er ekstra interesseret i at kende kilderne til ovestående statements. Læs nedenstående citater, der er udpluk taget fra diverse forældre-høringssvar (8 i alt) dvs. citaterne

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune.

Høringssvar vedr. forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune. Modtaget 26/10 2014 kl. 23:31 Høringssvar vedr. forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune. Det er med stor bekymring, at jeg har læst forslaget til ny skolestruktur i Randers Kommune. Der er mange

Læs mere

Erfaringer og evidens udefra. Randers Kommune Laksetorvet 8900 Randers C www.randers.dk

Erfaringer og evidens udefra. Randers Kommune Laksetorvet 8900 Randers C www.randers.dk Erfaringer og evidens udefra Randers Kommune Laksetorvet 8900 Randers C www.randers.dk Opsummering: Hvorfor grundskoler og overbygningsskoler Skoler for elever fra 7. til 9. klassetrin: Flere unge skal

Læs mere

Velkommen til borgermøde. 25. og 26. april 2016

Velkommen til borgermøde. 25. og 26. april 2016 Velkommen til borgermøde 25. og 26. april 2016 Styregruppen for folkeskoleanalyse: Præsentation af arbejdet og den videre proces Ved borgmester Jan Petersen Programmet for i aften Styregruppens arbejde

Læs mere

Bevar overbygningen på Jels Skole. Argumentation herfor fra skolebestyrelsen for Jels Skole

Bevar overbygningen på Jels Skole. Argumentation herfor fra skolebestyrelsen for Jels Skole Bevar overbygningen på Jels Skole Argumentation herfor fra skolebestyrelsen for Jels Skole Overbygningen på Jels Skole Fakta elevtal Fakta økonomi 360 gr. undersøgelse Fakta faglighed Undersøgelser Bløde

Læs mere

Kritisk gennemgang af økonomisk grundlag, EY rapporten: vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers kommune

Kritisk gennemgang af økonomisk grundlag, EY rapporten: vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers kommune Kritisk gennemgang af økonomisk grundlag, EY rapporten: vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers kommune Økonomien er opdelt i 2 dele: Personaleomkostninger som følge

Læs mere

Borgermøde Rådhushallen 20. september 2010

Borgermøde Rådhushallen 20. september 2010 Borgermøde Rådhushallen 20. september 2010 1 Skolernes kapacitet Skoleområdet får tildelt midler pr. elev, uanset om der er mange eller få i klasselokalet Hvis vi bevarer det samme høje antal klasser som

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Høringssvar Fremtidens skolevæsen i Randers Kommune

Høringssvar Fremtidens skolevæsen i Randers Kommune Randers, den 23. oktober 2014. Høringssvar Fremtidens skolevæsen i Randers Kommune Randers Lærerforening har nedenstående kommentarer i forbindelse med forslaget om Fremtidens skolevæsen i Randers Kommune

Læs mere

Fakta-ark 12 Hvad siger forskning og analyser om skolestrukturens betydning

Fakta-ark 12 Hvad siger forskning og analyser om skolestrukturens betydning Fakta-ark 12 Hvad siger forskning og analyser om skolestrukturens betydning 1 Fakta-ark 12: Indledende bemærkninger Der er ikke foretaget særlig mange undersøgelser af sammenhængen mellem skolestruktur

Læs mere

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Debat om vores skoler og børnehuse Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg... 5 Børnehus og skole flytter

Læs mere

Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg

Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg 19. november 2015 Høringssvar fra Silkeborg Lærerforening i forbindelse med Silkeborg Kommunes høring om skolestrategi. Silkeborg Lærerforening

Læs mere

1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen?

1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen? 1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen? Vores børn skal gå på den skole, som giver det bedste og det mest spændende undervisningsforløb. På Frisholm

Læs mere

Høringssvar mod nedlæggelsen af overbygningen på Fårup Skole.

Høringssvar mod nedlæggelsen af overbygningen på Fårup Skole. Høringssvar mod nedlæggelsen af overbygningen på Fårup Skole. Byrådet i Randers Kommune har fremlagt forslag til en ny skolestruktur. Forslaget vil medføre meget store ændringer for flere tusinde skolebørn

Læs mere

Påpeger de negative konsekvenser for 4H, hvis Allindelille Skole lukker. Morten Larsen og Stine Veisegaard

Påpeger de negative konsekvenser for 4H, hvis Allindelille Skole lukker. Morten Larsen og Stine Veisegaard Bilag 1 Afsender Kort opsummering af høringssvar vedr. Skolestruktur pr. 1. juni 2011 Preben Leonhardt Ønske om opmærksomhed på oplistede punkter. Bl.a. faldende elevtal på Søholmskolen og Asgårdskolen,

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016

Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016 Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016 Skolebestyrelsen og MED-udvalget ved Hjallerup Skole Inden Skolebestyrelsen og MED-udvalget afgiver høringssvar til de enkelte forslag, vil vi gerne

Læs mere

Randers Kommune. Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid

Randers Kommune. Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid Randers Kommune Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid Forord: Den politiske styregruppe for fremtidens skolevæsen har udvalgt og godkendt de bærende principper eller grundlaget

Læs mere

Høringssvar om ændret skolestruktur i Varde by

Høringssvar om ændret skolestruktur i Varde by BRORSONSKOLEN, NDR. BOULEVARD 81, VARDE Høringssvar om ændret skolestruktur i Varde by fra skolebestyrelsen på Brorsonskolen. Indledning ved Varde Bys skolebestyrelser. Januar 2013 Brorsonskolen, Ndr.

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

ELEVERNES STEMME Elever trives bedst på mindre folkeskoler Af Kåre Kildall Rysgaard Tirsdag den 3. november 2015, 05:00

ELEVERNES STEMME Elever trives bedst på mindre folkeskoler Af Kåre Kildall Rysgaard Tirsdag den 3. november 2015, 05:00 ELEVERNES STEMME Elever trives bedst på mindre folkeskoler Af Kåre Kildall Rysgaard Tirsdag den 3. november 2015, 05:00 Del: Mindre folkeskoler har mere ro, og undervisningen er spændende, siger eleverne

Læs mere

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Modtaget 27/ kl. 01:15. Høringssvar. fra : Ruth og Uffe Christensen forældre til 3 børn på Rytterskolen i 4.kl, 7.kl. Og 8.kl.

Modtaget 27/ kl. 01:15. Høringssvar. fra : Ruth og Uffe Christensen forældre til 3 børn på Rytterskolen i 4.kl, 7.kl. Og 8.kl. Modtaget 27/10 2014 kl. 01:15 Høringssvar fra : Ruth og Uffe Christensen forældre til 3 børn på Rytterskolen i 4.kl, 7.kl. Og 8.kl. Stop vanvid med skolelukninger og lad vores børn LÆRE. Vores 3 børn går

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Alternativ Ø (Det solidariske alternativ)

Alternativ Ø (Det solidariske alternativ) Alternativ Ø (Det solidariske alternativ) Ø. Fem skoler med overbygning- 4 fødeskoler, 1. Kort beskrivelse af alternativ Ø Alternativ Ø er baseret på et bærende princip om, at der skal være skoler over

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Udtalelse vedrørende revideret forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune

Udtalelse vedrørende revideret forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune Randers 18/12/2014 Udtalelse vedrørende revideret forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune Følgende udtalelse er lavet af personalet i skolens specialklasser og vedtaget i MED-udvalget på Tirsdalens

Læs mere

Notat. Ny folkeskolereform 2014. Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra:

Notat. Ny folkeskolereform 2014. Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra: Notat Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra: Ny folkeskolereform 2014 Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Et væsentligt element i den nye folkeskolereform er den udvidede skoledag, hvor understøttende

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Bevar Tilsted skole. Som årsager til nødvendigheden af store strukturændringer på skoleområdet nævnes igen og igen følgende:

Bevar Tilsted skole. Som årsager til nødvendigheden af store strukturændringer på skoleområdet nævnes igen og igen følgende: Børne- og familieforvaltningnen Thisted kommune, Asylgade 30 7700 Thisted Mrk. Høringssvar vedr. ny skole og dagpasningsstruktur i Thisted kommune. Bevar Tilsted skole Som tidligere formand for skolebestyrelsen

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Forældrene på Søholmskolen kan på ingen måde acceptere den ændring af styrelsesvedtægten, som er sendt i høring.

Forældrene på Søholmskolen kan på ingen måde acceptere den ændring af styrelsesvedtægten, som er sendt i høring. Til: Ringsted Kommune Børne- og Undervisningsudvalget Den 21. december 2010 Forældrene på Søholmskolen www.bevar7klasse.dk Ang: Høringssvar fra forældrene på Søholmskolen vedr.ændring af styrelsesvedtægt

Læs mere

Større sammenhæng i børns læring i dagtilbud og skole.

Større sammenhæng i børns læring i dagtilbud og skole. Større sammenhæng i børns læring i dagtilbud og skole. Udviklingen i børnetal, den demografiske udvikling og udviklingen med befolkningstilvækst i de store byer medfører, at vi skal gentænke hvordan de

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Hvorfor er der behov for at nytænke folkeskolen? Vi har en faglig udfordring Der er stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange der forlader

Læs mere

Dragør Kommune Skole Kultur og Fritid Side nr. 1

Dragør Kommune Skole Kultur og Fritid Side nr. 1 Dragør Kommune Skole Kultur og Fritid Side nr. 1 I forbindelse med den gennemførte høring vedrørende Kommunalbestyrelsens forslag om ændret skolestruktur i Dragør Kommune er der indkommet i alt 19 høringssvar.

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Modtaget d. 27/08 kl. 11:56. Høringssvar vedr. lukning af Gjerlev-Enslev skole.

Modtaget d. 27/08 kl. 11:56. Høringssvar vedr. lukning af Gjerlev-Enslev skole. Modtaget d. 27/08 kl. 11:56 Høringssvar vedr. lukning af Gjerlev-Enslev skole. Det er rystende, man vil lukke vores skole fundamentet for hele vores landsby og dens sammenhold. Især efter der blevet lovet,

Læs mere

Opsamlingsskemaer til debatten

Opsamlingsskemaer til debatten Opsamlingsskemaer til debatten Bæredygtige børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg skoler og 1. runde: Lokalt forankret Kan vi få noget mere ro omkring eksistensen af vores folkeskoler Hvad er

Læs mere

Revideret Elev- og klassetalsprognose for Randers Kommune 2013/14 2026/27, december 2014.

Revideret Elev- og klassetalsprognose for Randers Kommune 2013/14 2026/27, december 2014. Revideret Elev- og klassetalsprognose for Randers Kommune 2013/14 2026/27, december 2014. 1. Indledning og metode Ved opgørelsen af det faktiske elevtal for folkeskolerne i Randers Kommune pr. 5. september

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Forslag til fremtidig skolestruktur i Kalundborg Kommune. HØRINGSOPLÆG Godkendt i Kommunalbestyrelsen den 28. august 2007

Forslag til fremtidig skolestruktur i Kalundborg Kommune. HØRINGSOPLÆG Godkendt i Kommunalbestyrelsen den 28. august 2007 Forslag til fremtidig skolestruktur i Kalundborg Kommune HØRINGSOPLÆG Godkendt i Kommunalbestyrelsen den 28. august 2007 INDHOLD Indledning side 3 Beskrivelse af processen vedrørende ny skolestruktur side

Læs mere

TRIN-undervisningen i mellemtrinnet

TRIN-undervisningen i mellemtrinnet Nordagerskolen september 2016 TRIN-undervisningen i mellemtrinnet I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen i 2014, besluttede Nordagerskolen, at indføre aldersintegreret undervisning med

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Modtaget 27/10 2014 kl. 10:35 Randers 06/10/2014. Skolebestyrelsen på Tirsdalens Skole har ved møde d. 29. september vedtaget nedenstående

Modtaget 27/10 2014 kl. 10:35 Randers 06/10/2014. Skolebestyrelsen på Tirsdalens Skole har ved møde d. 29. september vedtaget nedenstående Modtaget 27/10 2014 kl. 10:35 Randers 06/10/2014 Høringssvar vedr. forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune Skolebestyrelsen på Tirsdalens Skole har ved møde d. 29. september vedtaget nedenstående

Læs mere

Et revideret lokaleprogram skal i højere grad end det nuværende afspejle den pædagogiske og didaktiske udvikling, ellers bibeholdes det nuværende.

Et revideret lokaleprogram skal i højere grad end det nuværende afspejle den pædagogiske og didaktiske udvikling, ellers bibeholdes det nuværende. I indstillingen Udvidelse af Skødstrup Skole samt reetablering af klub vedtaget af byrådet d. 24. september 2014, fremgår det, at Børn og Unge i forbindelse med budgetlægningen for Budget 2016 fremsender

Læs mere

Høringssvar til forslag om ny skolestruktur

Høringssvar til forslag om ny skolestruktur Høringssvar til forslag om ny skolestruktur Hænger økonomien sammen i forslag til ny skolestruktur? Årsagen til forslag om ny skolestruktur er, at elevtallet i kommunes folkeskoler forventes at falde med

Læs mere

Borgermøde Forslag til skolestruktur. Randers Kommune Børn, Skole og Kultur Laksetorvet 8900 Randers C

Borgermøde Forslag til skolestruktur. Randers Kommune Børn, Skole og Kultur Laksetorvet 8900 Randers C Borgermøde Forslag til skolestruktur Randers Kommune Børn, Skole og Kultur Laksetorvet 8900 Randers C www.randers.dk Dagsorden for borgermøde Baggrund for forslaget Forslagets indhold Hvad sker der i høringsfasen

Læs mere

Inklusion. Præsentation, AKT-konsulent, ISC, heidisp@htk.dk. Begrundelser for inklusion. Forståelser af inklusion. Inklusion i praksis

Inklusion. Præsentation, AKT-konsulent, ISC, heidisp@htk.dk. Begrundelser for inklusion. Forståelser af inklusion. Inklusion i praksis Inklusion Præsentation, AKT-konsulent, ISC, heidisp@htk.dk Begrundelser for inklusion Forståelser af inklusion Inklusion i praksis Sidemandsopgave, 2 minutter til hver: 1. Fortæl: Hvorfor blev du pædagog/medhjælper/leder?

Læs mere

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Langsigtede mål , samt delmål for 2016 Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt

Læs mere

Dette notat indeholder en opgørelse over provenuet af den nye skolestruktur pr. 1. august 2015.

Dette notat indeholder en opgørelse over provenuet af den nye skolestruktur pr. 1. august 2015. Notat Vedrørende: Opgørelse af provenu i forbindelse med ny skolestruktur pr. 1.8.2015 Sagsnavn: Ny skolestruktur pr. 1.8.2015. Provenue Sagsnummer: 17.00.00-Ø00-2-15 Skrevet af: Torben Bugge/Jørn Sørensen

Læs mere

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse KERTEMINDE KOMMUNE Casebeskrivelse 58 Overblik Region: Region Syddanmark Kommunestørrelse: 23.787 Socioøkonomisk indeks: Mellem Antal folkeskoler: 7 (inkl. et 10. klassecenter) Antal elever: Total:3146

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Bilag: Beslutning om at lægge skoleafdelinger sammen

Bilag: Beslutning om at lægge skoleafdelinger sammen Bilag: Beslutning om at lægge skoleafdelinger sammen D. 22. oktober 2014, Børne- og ungesekretariatet Baggrund Byrådet besluttede med vedtagelsen af budget 2015 at iværksætte en proces med henblik på at

Læs mere

ARBEJDSPAPIR Drøftelser vedrørende skolestruktur 2014

ARBEJDSPAPIR Drøftelser vedrørende skolestruktur 2014 Drøftelser vedrørende skolestruktur 2014 Randers Kommune Randers Kommune Disposition d. 12. maj 2014 Velkomst Indlæg om overbygningsskoler v/skoleleder Arne Omar Sørensen, Hobro Søndre Skole Gennemgang

Læs mere

Elev- og klassetalsprognose for Randers Kommune 2013/ /26

Elev- og klassetalsprognose for Randers Kommune 2013/ /26 Elev- og klassetalsprognose for Randers Kommune 2013/14 2025/26 1. Indledning og metode Elev- og klassetalsprognosen indeholder en beregning af det forventede elevtal i normalklasserne på Randers Kommunes

Læs mere

Fremtidens skole - ude i lokalsamfundene! Resenbro skole s vision.

Fremtidens skole - ude i lokalsamfundene! Resenbro skole s vision. Fremtidens skole - ude i lokalsamfundene! Resenbro skole s vision. Hvad arbejder vi hen imod? Strukturen i fremtidens skole Tænkt af skolebestyrelsen 2011 2013 Pædagogikken / Fagligheden Tænkt af personalet

Læs mere

Der er lagt op til betydelige besparelser på specialområdet, og det vil betyde:

Der er lagt op til betydelige besparelser på specialområdet, og det vil betyde: Børne- og Ungdomsudvalget, Norddjurs Kommune Høringssvar fra Auning Skoles bestyrelse vedr. Norddjurs Kommunes Budget 2016 Sdr. Fælledvej 4 8963 Auning Tlf. 87 95 14 00 auning-skole@norddjurs.dk www.auning-skole.dk

Læs mere

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Baggrund Kommunalreformen har medført større kommunale enheder pr. 1. januar 2007. For skoleområdet kan det medføre, at man vil se nærmere

Læs mere

Fælles høringssvar vedr. den fremtidige skolestruktur i FMK

Fælles høringssvar vedr. den fremtidige skolestruktur i FMK Allested-Vejle skole Nr. Broby skole Pontoppidanskolen Fælles høringssvar vedr. den fremtidige skolestruktur i FMK Udarbejdet af skolebestyrelserne på Nord- og Sydskolerne i Fåborg-Midtfyn kommune Sammen

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Høringssvar: Skolestrukturanalyse 2007. Navn på høringspart: Skolebestyrelsen ved Kirkeby Skole.

Høringssvar: Skolestrukturanalyse 2007. Navn på høringspart: Skolebestyrelsen ved Kirkeby Skole. Høringssvar: Skolestrukturanalyse 2007. Navn på høringspart: Skolebestyrelsen ved Kirkeby Skole. Analyseområde Høringssvar 7. klasse Vi mener, at 7. klasse skal forblive på de små skoler. Vi indstiller

Læs mere

Notat. Forslag til studietur for Børn og Unge-udvalget Børn og Unge-udvalget. Den 10. juni 2014

Notat. Forslag til studietur for Børn og Unge-udvalget Børn og Unge-udvalget. Den 10. juni 2014 Notat Emne Til Forslag til studietur for Børn og Unge-udvalget Børn og Unge-udvalget Den 10. juni 2014 Der er tidligere aftalt tid til en studietur for Børn og Unge-udvalget i perioden 27. 31. oktober

Læs mere

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Baggrund Folkeskolen i Albertslund har det ikke godt. Trivselsmålingerne viser, at mange af vores børn trives rigtig dårligt i vores skoler - resultaterne er ringere

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Borgermøde Forslag til skolestruktur. Randers Kommune Børn, Skole og Kultur Laksetorvet 8900 Randers C

Borgermøde Forslag til skolestruktur. Randers Kommune Børn, Skole og Kultur Laksetorvet 8900 Randers C Borgermøde Forslag til skolestruktur Randers Kommune Børn, Skole og Kultur Laksetorvet 8900 Randers C www.randers.dk Dagsorden for borgermøde Baggrund for forslaget Forslagets indhold Hvad sker der i høringsfasen

Læs mere

De største udfordringer for grundskolen lige nu

De største udfordringer for grundskolen lige nu Artikel til Uddannelse De største udfordringer for grundskolen lige nu Resume De store udfordringer i grundskolen med at sikre en høj faglighed i en rummelig skole kræver en fælles indsats i de kommunale

Læs mere

Styrkelse af udskolingen i Horsens Kommune

Styrkelse af udskolingen i Horsens Kommune Styrkelse af udskolingen i Horsens Kommune Uddannelse og Arbejdsmarked Peter Sinding Poulsen Sagsnr. 17.01.04-A00-2-15 Dato:20.5.2015 Indledning Det er en politisk ambition, at flere unge får en ungdomsuddannelse

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Sekretariatet Sagsnr. 227538 Brevid. 1694365 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 13. august 2013 Folkeskolereformens

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Nu har jeg ikke en økonomisk uddannelse fra handelshøjskolen, så derfor er min basale økonomiske indsigt intakt:

Nu har jeg ikke en økonomisk uddannelse fra handelshøjskolen, så derfor er min basale økonomiske indsigt intakt: Modtaget 27/10 2014 kl. 21:58 Hjæælp,- jeg er blevet kommunalpolitisk partiløs!!! Jeg føler mig bedraget, udnyttet som stemmekvæg, ført bag lyset af politikere, som jeg - naivt - troede jeg kunne stole

Læs mere

Faglig- pædagogiske forhold omkring skolestørrelse

Faglig- pædagogiske forhold omkring skolestørrelse KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 11-10-2013 Baggrundsnotat om faglighed til oplæg om skolestørrelse Faglig- pædagogiske forhold omkring skolestørrelse Sagsnr.

Læs mere

Rammer. Økonomi og Administration Sagsbehandler: Peter Plougmann Knudsen Sagsnr Ø Dato:

Rammer. Økonomi og Administration Sagsbehandler: Peter Plougmann Knudsen Sagsnr Ø Dato: Økonomi og Administration Sagsbehandler: Peter Plougmann Knudsen Sagsnr. 00.30.00-Ø00-5-16 Dato:1.4.2016 Temaer til Børne- og Skoleudvalgets drøftelse af driftsbudget 2017 Som oplæg til Børne- og Skoleudvalgets

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige

Læs mere

skole og dagpasningsområdet skal sammentænkes eksempelvis med alternative organiseringsmuligheder som f.eks. landsbymodeller

skole og dagpasningsområdet skal sammentænkes eksempelvis med alternative organiseringsmuligheder som f.eks. landsbymodeller Høringssvar vedr. udviklingsplanen for skoleområdet i Thisted Kommune. Skolebestyrelsen Tilsted skole Den 2608-2014 besluttede byrådet at sende model 1 samt model 2 fra udviklingsplanen i høring dog med

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport

Den kommunale Kvalitetsrapport Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...

Læs mere

Opsamlingsskemaer til debatten

Opsamlingsskemaer til debatten Opsamlingsskemaer til debatten Input fra Skolen ved Tuse Næs Debatmøde blev afholdt mandag d. 23. marts 2014 på afdeling Tuse, hvor der var omkring 60 fremmødt. Forsat god debat! Bæredygtige skoler og

Læs mere

Referat godkendt uden bemærkninger

Referat godkendt uden bemærkninger Skolebestyrelsesmøde Hanstholm Skole den 10/10 Referat Afbud: Gitte, Folle, Jimmy, Eleverne 1 Godkendelse af referat fra sidst Referat godkendt uden bemærkninger Den 23-10-2012 2 Nyt fra eleverne Der deltog

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

Skolepolitik for Samsø Kommune

Skolepolitik for Samsø Kommune Skolepolitik for Samsø Kommune Indholdsfortegnelse Forord Indledning Værdigrundlag Seks skolepolitiske temaer Opfølgning på resultater Forord Enhver skolepolitik bærer præg af den tid, hvori den er skrevet.

Læs mere

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Beskrivelse af model 4: 1. Bærende værdier og visioner: Model 4 tager udgangspunkt i disse mål: At barnet kan se en mening med de livsvilkår, de er omgivet

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Høring budgetproces 2012

Høring budgetproces 2012 Høring budgetproces 2012 MED-udvalget og skolebestyrelsen på Allindelille skole vil i dette høringssvar forholde sig primært til de budgetmæssige konsekvenser i forhold til skolestrukturen. Visioner og

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.

Læs mere

Høringssvar i forbindelse med Kommunalbestyrelsens forslag til skolestrukturændringer i Faaborg.

Høringssvar i forbindelse med Kommunalbestyrelsens forslag til skolestrukturændringer i Faaborg. Høringssvar i forbindelse med Kommunalbestyrelsens forslag til skolestrukturændringer i Faaborg. Faaborg d. 30.7.2015 I forbindelse med den politiske beslutning om at nedlægge og omstrukturere Sund-/ og

Læs mere

HØRINGSSVAR FRA SKOLEBESTYRELSEN PÅ ØLSTED SKOLE

HØRINGSSVAR FRA SKOLEBESTYRELSEN PÅ ØLSTED SKOLE HØRINGSSVAR FRA SKOLEBESTYRELSEN PÅ ØLSTED SKOLE Skolebestyrelsen på Ølsted skole ønsker ikke Byrådets oplæg om en kombinationsmodel i distrikt Syd. Visionen fra politikernes side var oprindeligt en føde-/overbygningsmodel,

Læs mere

3.3.9 Område 6B: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum, Tingløkke, Højme, Rasmus Rask og specialskole (Bækholm) Plan for området

3.3.9 Område 6B: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum, Tingløkke, Højme, Rasmus Rask og specialskole (Bækholm) Plan for området 3.3.9 Område 6B: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum, Tingløkke, Højme, Rasmus Rask og specialskole (Bækholm) Plan for området Efter Før Dette forslag er et alternativ til forslag 6A. Planen

Læs mere

RAMMEN FOR OG MÅLET MED OMSTILLINGSGRUPPERNE ØKONOMISK OG FAGLIGT BÆREDYGTIGE BØRNEHUSE STØRRE OG BEDRE UDSKOLINGSMILJØER

RAMMEN FOR OG MÅLET MED OMSTILLINGSGRUPPERNE ØKONOMISK OG FAGLIGT BÆREDYGTIGE BØRNEHUSE STØRRE OG BEDRE UDSKOLINGSMILJØER RAMMEN FOR OG MÅLET MED OMSTILLINGSGRUPPERNE ØKONOMISK OG FAGLIGT BÆREDYGTIGE BØRNEHUSE STØRRE OG BEDRE UDSKOLINGSMILJØER Omstillingsgruppernes udgangspunkt Det politiske udgangspunkt Den økonomiske udfordring

Læs mere

Hvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu??

Hvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu?? læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Hvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu?? Morsø kommune 16. Januar 2008 Ole Hansen Projektchef På vej mod en mere faglig og rummelig folkeskole I skolen

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Varde Kommune Bytoften Varde Att.: Rune Olesen. Vedr.: Høring af sparekatalog 2012

Varde Kommune Bytoften Varde Att.: Rune Olesen. Vedr.: Høring af sparekatalog 2012 Varde Kommune Bytoften 2 6800 Varde Att.: Rune Olesen Janderup Skole Nybrovej 36A 6851 Janderup Tlf. 75 25 83 75 Den 25. oktober 2010 Vedr.: Høring af sparekatalog 2012 Skolebestyrelsen har på ordinært

Læs mere

Fremtidens skolevæsen i Randers Kommune

Fremtidens skolevæsen i Randers Kommune AFTALEFORLIG. - Anmodning om udtalelse fra skolebestyrelser ved de berørte skoler: Fremtidens skolevæsen i Randers Kommune 1 Indhold 1. Forord... 3 2. Udtalelse til ændringer i forslaget til ny skolestruktur...

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere