Vi lytter til forskerne og gør det der virker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vi lytter til forskerne og gør det der virker"

Transkript

1

2 Vi lytter til forskerne og gør det der virker Radikale Venstre fremlægger nu vores bud på en ny skolestruktur i Randers Kommune. Vi lytter til forskerne, og gør det der bedst virker på børnene. Indledningsvis præsenteres i punktform de indvendinger forældre har givet i høringsprocessen til fremlagte skoleudspil. Dernæst præsenteres Radikale Venstres alternative skoleplan. I bilag 1 og 2 læses dels kilder til høringssvar, dels Radikale kommentarer ved 0-9 klasses skoler. I bilag 3 ses en prognose for udviklingen i antallet af børn i den skolepligtige alder i Randers Kommune. Forældrene fremlægger følgende forskningsmæssige resultater i deres høringssvar: Enhedsskolen (1-9 klasse på den enkelte skole) skaber de bedste resultater Udgifter i kommuner der lukker skoler er vokset væsentligt stærkere end i kommuner der ikke lukker skoler indikerer, at det meget omdiskuterede provenu på 36 millioner må vurderes at være en illusion 1 Eventuel økonomisk gevinst ved skolenedlæggelser forsvinder, når man medregner transportomkostninger Større problemer med pjæk, mistrivsel, manglende motivation i overbygningsskoler (skoler med 6-9 klasser) Skoleforsker Frands Ørsted Andersen, Århus Universitet: Jeg har ikke kunnet finde et eneste forskningsbaseret studie, der dokumentererede fordele ved overbygningsskoler (overbygningsskoler som er kardinalpunkt i skoleudspillet!) Finland og Sverige er gået bort fra overbygningsskoler, og satser nu på enhedsskolen følgelig med klart bedre skoleresultater for deres skolebørn Læringseffekt falder når skolestørrelse stiger (målt på antallet af elever pr. skoler) Der er ingen evidens for, at en stor lærergruppe har bedre faglig sparing end en mindre, eller at der er problemer i forhold til rekruttering af lærere; som skoleforvaltningen og 3-partiflertallet ellers påstår i skoleudspil 1 Efter seneste revision fra 3-partiflertallet er deres fiktive skøn ændret til 32 millioner kroner

3 Større sandsynlighed for elever begynder på en ungdomsuddannelse, hvis de har gået på en mindre skole Linjefags kompetence øger ikke skolernes præstationer, og det gør større skoler heller ikke; som skoleforvaltningen og tre-partiflertallet ellers påstår i skoleudspil Skjulte centraliseringsomkostninger skal medtages når der foretages skolenedlæggelser. Det gælder både for børn og forældre dette er især gældende på landet (landsbydød mm) Forskning viser, at det ved skoleskift kan tage op til et år før elever har fundet sig tilrette i de nye omgivelser. Det går ud over deres læring, og 20 % af alle eleverne vil efter skoleskiftet opleve psykiske problemer Svenske forskere har påvist, at elever fra mindre klasser ikke kun får bedre karakterer, men også en højere livsindkomst Inklusionsopgaven bliver vanskeligere i større klasser, og flere elever må henvises til (dyrere) specialtilbud; 3-partiflertallets skoleudspil medfører højere klassekvotienter Mange skoleskift er lig med tilbageslag i enhver positiv udvikling for specialklasseeleverne

4 Forholdsvis flere elever vælger privatskoler i kommuner der lukker skoler (aktuelt ses denne tendens tydeligt i skrivende stund, efter 3-parti flertallet har fremlagt deres skolelukningsplaner!) 2 Forældrene og børnene har ret i, at deres fremtid bliver mindre god ved skolelukninger, mens privatskolerne får kronede dag (kilde CEPOS arbejdspapir nr. 21) Radikale Venstres alternative skoleplan. Den 19. november 2014 indgik et flertal bestående af Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti en aftale om hvordan de mener at folkeskolens struktur i Randers Kommune skal udvikle sig de kommende år. Denne aftale er Radikale Venstre uenig i. Vi mener godt skolevæsnet i Randers Kommune kan udvikle sig på en fremtidsorienteret og kvalitativ måde uden at det er nødvendigt at nedlægge skoler. Derfor foreslår vi med dette papir en anden vej, som kommunen kan følge. En vej der mere handler om folkeskolens indhold, end om hvilke skoler, der ikke skal være der mere. Vi ønsker ikke at hverken en forudindtaget forvaltning eller et dyrt købt konsulentfirma skal lave beregninger, som vi ikke stoler på. Derfor vil vi først og fremmest beskrive nogle udviklingsideer. 2 Artikel i Randers Amtsavis den 23. august år 2014 efter skoleudspils offentliggørelse: Privatskoler vælter sig i ansøgninger.

5 Mål For os er det vigtigste, at vi har nogle skoler, hvor hver enkelt elev trives og får lejlighed til at udfolde sine evner maksimalt. Børnene skal gå glade i skole, og forældrene skal føle sig trygge ved at aflevere deres børn uanset, hvor de bor i kommunen. Hvis vi skal nå det mål, er det vigtigt at alle trives med det, de skal gøre. Hvis dette skal nås er tillid på alle niveauer helt afgørende. Der skal være størst mulig kompetence på den enkelte skole. Arbejdsglæden skal genoprettes. Også i folkeskolen er medarbejderne den helt centrale ressource. En anden måde at lave skole på Skolerne i Randers kommune er meget forskellige. Det skyldes bl.a., at de har meget forskellige udfordringer. Man kan betragte det som en ulempe, men man kan også vende det til en styrke. Men det kræver, at man er parate til at acceptere forskelligheder og forskellige måder at besvare de lokale udfordringer på. Det betyder også, at der skal gives frihed til at tage lokale initiativer. En af de udfordringer, som man med skolestrukturforslaget har søgt at besvare, er at der er stor forskel på klassestørrelserne i kommunen. I stedet for at harmonisere dette, kunne man acceptere det, og lade de enkelte skoler finde løsninger, der passer netop på den skole. Det kunne fx gøres ved at ændre resursetildelingen fra, som den er i dag, at være baseret på en tildeling pr. klasse til en tildeling til hver elev. Dette vil lægge op til, at man på skolerne laver nogle flexible tilrettelæggelser, hvor man tager hensyn til elevernes behov. Det kan for eksempel være ved holddannelser og andre tilrettelæggelsesformer end de traditionelle, fx ved at lave ikke aldersopdelt undervisning, samarbejde på tværs af fagene eller ved inddragelse af praktiske kompetencer fra lokalsamfundet. Og at man udnytter de nye muligheder, som folkeskolereformen giver specielt når det drejer sig om faglig fordybelse. Det er naturligvis vigtigt, at man på den enkelte skole finder frem til de løsninger som netop passer her, i et samarbejde imellem ledelse/medarbejder og elever/forældre/bestyrelse og andre interessenter. Forskelligheden må også gerne komme til udtryk ved at skolerne udvikler forskellige profiler. Hadsundvejens skole er netop blevet fremhævet af kulturministeren for den kultur-orienterede profil, men andre skoler kan udvikle andre profiler: natur,

6 science eller sprog, mulighederne er mangfoldige, men det vigtige er at det er den enkelte skole der gennemtænker og udvikler sin egen profil. Og at byrådet er åben og understøttende overfor de initiativer, der gror lokalt. En anden måde at øge mangfoldigheden på den enkelte skole, er ved at øge samarbejde mellem skolerne. Det kan gøres omkring forskellige projektforløb, men også ved at tilskynde til at flere skoler går sammen om at ansætte lærere med særlige kompetencer, som man evt. ikke kan få dækket på den enkelte skole. Fem skoler lukkes ikke med Radikale Venstres udspil, og eleverne på billedet skal fortsætte på deres landsbyskole i Gjerlev efter sommerferien. Man kunne også med fordel overveje om ikke den måde skolerne styres på fra Randers Kommune kunne afbureaukratiseres. Talrige er de indberetninger, der skal foretages til kommunen, og det kunne være på sin plads, hvis man viste større tillid til at man godt kunne finde ud af tingene lokalt, og uden at det til hver en tid skal indberettes. Vi foreslår, at der gennemføres en tillidsreform i folkeskolen i Randers. Bygningsmassen I dag er bygningsmassen af meget forskellig standard. Derfor bør der laves en konkret gennemgang af bygningsmassen, der tager udgangspunkt i at skolerne fortsat skal være lokaliserede, hvor de er i dag. På den baggrund laves en langsigtet renoveringsplan. Skolerne er på kort og mellemlang sigt udfordret på, at der er et faldende børnetal i vente. Radikale Venstre mener, at det bør animere til at tænke på alternativudnyttelse af de eksisterende faciliteter. Det skal også indgå i den omtalte renoveringsplan. En af de absolutte hovedtendenser i forskningen på børneområdet er, at en tidlig indsats har større virkning end en senere, sådan som det er påvist i J. J. Heckman s 3 forskning. Dette bør vi tage konsekvensen af og lave nogle børnemiljøer på skolerne præget af høj faglig kvalitet, dækkende hele aldersspektret fra 0 til 16 år. Det betyder, at det ikke blot er skoler og daginstitutioner der skal 3

7 flytte sammen, men her kan der også udvikles lokale ungemiljøer og støtteforanstaltningerne med eksperter, der i dag sidder centralt. Dette vil give mulighed for et sammenhængende tilbud, som vil mindske antallet af overgange, og de problemer, der følger deraf 4. Man kan tænke det større: gøre skolerne i de mindre byer til centrum for hele den kommunale service her. Dette vil i sidste ende kunne medføre at den kommunale service kan gøres bedre. Det kan også satses langt mere på at gøre skolerne til kulturcentre i lokalområdet. I oplægget til ny skolestruktur peges der på det forhold at børnetallet falder, som årsag til at der skal ske noget. Nu er det i virkeligheden et ret beskedent fald, der sker i antallet af 6 16 årige frem til 2028; pænt stykke under 10 %. Imidlertid forventes der en stigning i antallet 6-16 årige i perioden fra medio 2020`erne og frem til år 2040 en stigning på ca. 18 % 5., eller ca. 10 % stigning i forhold til i dag. I den lidt længere tidshorisont taler det for at bevare den nuværende skolestruktur. Pengene I det oprindelige oplæg til ny skolestruktur var der regnet med at spare 30 mio.kr på personalet ved at nedlægge nogle skoler og fjerne overbygninger fra andre. Samtidig havde man dog undladt at medregne den mertildeling, som skolerne i henhold til den vedtagne budgetmodel får, når de har klasser med mere end 21 elever, dette beløber sig til 8 mio.kr. Hertil kommer så en beregnet besparelse på 9 mio. kr. på bygninger, medens den beregnede merudgift til transport på 3 mio.kr er trukket fra. Alt i alt en årlig besparelse på 36 mio.kr. 6 Denne besparelse vil man så give tilbage til skolerne, dels de 8 mio.kr som man snød med i besparelserne, men også til holddelingstimer/to-lærer ordning og inklusion, 4 Se bilag 1: Skoleforsker Frands Ørsted Andersen, Aarhus Uni9versitet (høringssvar ), Formanden for skolepsykologerne Bjarne Nielsen (høringssvar ), PHD studerende Rikke Brown (høringssvar 175), EDU Internationale Universitetsstudier (høringssvar 155), Diverse kilder (høringssvar 155), Speciallærere og specialpædagoger Randers Kommune (høringssvar 328) 5 Se bilag 3 kilde er Danmarks Statistik 6 Efter budgetflertallets revision er påståede frigivne beløb 32 millioner kroner

8 og til dækning af den underfinansiering af skolereformen, som ligger i budgettet, samt opgradering af de tilbageværende bygninger og IT. I sandhed en virkeliggørelse af Storm P`s tegning af manden, der fodrer hunden med dens egen hale. Den analyse, som Cepos (Cepos arbejdspapir nr. 21) har lavet af de skolestrukturforandringer, der er gennemført i kommunerne siden 2007 viser, at udgifterne per elev i kommunens folkeskoler er vokset væsentligt stærkere i de kommuner, som har reduceret antallet af folkeskoler sammenlignet med udgiftsudviklingen i de øvrige kommuner. Der er ligeledes en tendens til at styrken, hvormed skolerne formår at løfte eleverne ved folkeskolens afgangsprøver sammenlignet med de forventede resultater givet elevernes sociale baggrund, bliver svagere, såfremt antallet af skoler i kommunen er reduceret. Eller sagt med andre ord i forhold til den aktuelle situation i Randers: det provenu 3- partiflertallet regner med bliver frigivet er fugle på taget. Og vær vis på, at den dag det bliver åbenbart vil Omann/Nyhuus/Nørgaard være klar med bortforklaringer, om at det skyldes forhold, de ikke har haft nogen indflydelse på. Forligspartierne vil anvende noget af den forventede besparelse til at finansiere folkeskolereformen. Det mener Radikale Venstre ikke kan være rigtigt. Som i alle andre tilfælde skal ændringer i lovgivning finansieres af det forhøjede bloktilskud, og hvis det ikke rækker, må fællesskabet træde til. Det mener vi også bør glæde i dette tilfælde. Som nævnt ovenfor foreslår vi at der laves en bygningsgennemgang, som kan finansieres af den anlægsramme på 30 mio.kr der allerede er afsat i budgettet. Udover skolelukninger m.v. venter der en anden meget væsentlig ændring af skoler og børneinstitutionernes fremtidige økonomiske vilkår. Der er i budgettet lagt op til rammebesparelser på hele børn og skoleområdet på 13,7 mio.kr i 2015, 27,9 mio.kr i 2016, 27,9 mio.kr i 2017 og 27,9 i Det har været, og vil fortsat være, Radikale Venstres politik, at hele børn og skoleområdet skal opprioriteres økonomisk, først og fremmest for at få en forbedret

9 personaledækning på området, men også til en generel opgradering af det meget slidte udstyr. Skoleborgermøde i Ulvehøj Hallen Radikales udspil vil forhindre Vorup Skole lukkes, super-overbygningsskolen i Sydbyen forhindres, samt alle overbygningsskoler tages af bordet det er påvist at elever lærer mindre på overbygningsskoler end i enhedsskoler. Specialklasseeleverne I et høringssvar fra speciallærere og specialpædagoger kan man bl.a. læse, at mange skoleskift er lig med tilbageslag i enhver positiv udvikling for specialklasseeleverne. I deres høringssvar fremgår desuden at specialelevernes lærere og pædagoger dagligt oplever at sammenhæng i eleverne skolegang, er helt afgørende for, at der kan blive tale om inklusion i normalklasse, og derfor opfordrer de kraftigt til specialklasser ligger på 0 9 klasses skoler. 7 I praksis konstateres, at inklusionspotentialerne er bedre ved 0-9 klasses skoler end ved overbygningsskoler, ligesom den lavere klassekvotient, der følger af Radikale Venstre skoleudspil giver bedre læringseffekt hos både elever på normalområdet og specialeleverne 8. Altså. Nuværende skolestruktur er bedst både for normalklasse børnene og specialeleverne. Konklusion en anden vej. Radikale Venstre har med dette forslag vist, at der er en anden vej, hvis man vil. En anden vej end den som anvises af VAO flertallet og deres hemmelighedsfulde konsulentfirmaer. 7 Specialelevernes lærere/pædagoger bakkes op af bl.a. skolepsykologernes formand Bjarne Nielsen og EDU Internationale Universitetsstudier se bilag 1. 8 Professor Niels Egelund (høringssvar 247, Forskningsleder ved AKT Eskil Heinesen (høringssvar 253), Skoleforsker Frands Ørsted Andersen, Aarhus Universitet, (høringssvar 253), Kommunernes eget forskningsinstitut KORA (høringssvar 336).

10 Det er fagligt og økonomisk velbegrundet, at bevare de nuværende skoler og give dem mulighed for at udvikle sig forskelligt. Udnytte de muligheder hver enkelt skole har. Det kan ske ved at ændre tildelingsmodellen. Og det kan ske ved at gennemføre en tillidsreform i folkeskolen i Randers Kommune. Vores forslag bygger på, at vi har lyttet til forældrene, vi har været i dialog med dem. Og det bygger på, at vi lytter til den forskningsbaserede og faglige viden, der er på området. Vi gør det, der virker! Vi flytter ikke elever fra normalklasser i forhold til i dag og vi flytter ikke rundt med specialklasserne. Hvis der er ledige lokaler skal de bruges intelligent. Der er en anden vej! Bilag 1: Kilder til forældres høringssvar Til de interessenter, der er ekstra interesseret i at kende kilderne til forældrenes høringssvar. Læs nedenstående citater, der er udpluk taget fra diverse forældrehøringssvar (8 i alt) dvs. citaterne er baggrundsmaterialet til rapportens indledning vedrørende forældres høringssvar. Høringssvar 247: Professor Niels Egelund har i sin bog Elite undervisning hvad er det nu for noget skrevet at Enhedsskolen har vist sig samlet set at skabe de bedste resultater. I PISA undersøgelserne sammenligner man lande som har udelte skoler

11 med lande med delte skoler. Her viser det sig, at udelte skoler giver de bedste resultater. Nyere finsk forskning peger på, at en god kontakt med lærere, der har klassen i mange timer, gennem flere år er en god ide. Høringssvar 253: Skoleforsker Frands Ørsted Andersen fra Institut for Uddannelse og Pædagogik under Århus Universitet udtaler sig om overbygningsskoler. Det er hans opfattelse, at det er svært at få øje på de forskningsmæssige belæg for at etablere overbygningsskoler. Hvis man kigger på USA, som strukturforslaget omtaler som high-school miljøer, er der store problemer med pjæk, mistrivsel, manglende motivation og drop out blandt eleverne, der ikke i samme omfang som deres danske kammerater har lyst til at gå videre i uddannelsessystemer. Ifølge Frands Ørsted Andersen giver det rigtig god mening at sammenligne os med Finland, da Danmark og Finland ligner hinanden rigtigt meget på både skoleområdet og socio- og demografiske parametre. I Finland er de netop gået væk fra indskolings og overbygnings-skoler, og har med enhedsskoler (1-9 klasser) opnået meget flotte resultater. Forskningsleder ved AKT, Eskil Heinesen, har ligeledes forsket i skolestørrelsers betydning. Han påpeger, at klassestørrelsen har betydning for sandsynligheden for at man påbegynder en ungdomsuddannelse og antallet af års uddannelse vokser, hvis man har gået i en mindre klasse i folkeskolen. Skoleforsker Frands Ørsted Andersen, Aarhus Universitet. Nyere forskning på området viser, at klassestørrelsen har en signifikant betydning for elevernes resultater både på deres skoleresultater men også deres efterfølgende livsindkomst. Ifølge formanden for skolepsykologerne Bjarne Nielsen, vil enkelte børn kunne profilere ved at få et skoleskifte, men det er skidt for langt de fleste, og det kan give store problemer for både lærere, elever, og forældre, da den tryghed og forudsigelighed man kendte skal bygges op igen.

12 Høringssvar 258: Læs Cepos 2. juli 2014: Linjefagskompetencer øger ikke skolernes præstationer Høringssvar 336. Diverse kilder: Skoleforsker Frands Ørsted Jensen, CEPOS, SOPHIA Erfaringer fra Sverige og Finland peger entydigt på, at der af mange grunde er en rigtig dårlig idè med denne opdeling af folkeskolen. Finnerne har prøvet det, og er gået tilbage til enhedsskolen (1 9 klasse) igen, med nogle af de bedste resultater i PISA-undersøgelserne til følge. Rådene fra førerende forskere konkluderer, at opdelingen er en dårlig ide. Kora, Kommunernes eget forskningsinstitut, har lavet en undersøgelse, der viser, at læringseffekten falder, når skolestørrelse stiger (målt på antallet af elever pr. skole) Høringssvar 175: Trafikplanlægger Preben Theisgaard har været i pressen og fortalt, at den økonomiske gevinst ved skolenedlæggelser forsvinder, når man medregner de forøgede transportomkostninger CEPOS Tænketank, maj 2013 For det første findes at udgifterne i kommunens folkeskoler er vokset væsentlig stærkere i de kommuner, som har reduceret antallet af folkeskoler, sammenlignet med udgiftsudviklingen i kommuner der ikke lukker skoler. For det andet er andelen af skoleungdommen i kommunen som går i privat vokset klart stærkere i de kommuner, som har reduceret antallet af folkeskoler sammenlignet med udviklingen i de øvrige kommuner. For det tredje er skolernes resultater målt ved hvor stærkt skolerne formår af løfte eleverne ved folkeskolens afgangsprøve sammenlignet med de forventede resultater givet elevernes sociale baggrund gennemgående blevet svagere, såfremt antallet af skoler i kommunen er reduceret. Professor ved Center for Landdistriktsforskning, Syddansk Universitet i Esbjerg, Gunnar Lind Haase Svendsen forklarer, at der er langt flere skjulte centraliseringsomkostninger end lige ekstra skolebuskørsel. Det er bl.a. faldende huspriser, længere pendlertid, børnefamilier flytter væk, udhuling af skattegrundlag, afvandring fra landområderne, fysisk forfald i landsbyerne, privatskoler æder besparelsen. Børn oplever også centraliseringsomkostningerne. De får øget spild på transport og langt til deres venner, derved kan de opleve sig isolerede marginaliserede pga. deres

13 bopæl på landet. Borgere oplever kommunens tillidsbrud, så motivation og ildsjæle forsvinder, sociale fællesskaber på landet bliver opløst, herunder foreninger og iværksætterinitiativer. Skoler på landet er ofte ramme om sociale kulturelle aktiviteter, disse mistes. Tryghed, tillid og det gode liv folk har valgt på landet undermineres. Jesper Ole Jensen, Center for Boligforskning, ved Aalborg Universitet. Ikke heldigt hvis, hvis kommunen med den ene hånd forsøger at tiltrække ressourcestærke børnefamilier og samtidig med den anden hånd har planer om at nedlægge skoler, busruter. Det går især ikke, når ca. hver fjerde husstand i yderområderne har børn, og de større børn har brug for at komme til uddannelsesinstitution, fritidsaktiviteter el. lign. Skoleforsker Frands Ørsted Andersen. Hans forskning viser, at man langt mere hensigtsmæssigt kan opbygge fagligt stærke miljøer i den sammenhængende skole, som de har succes med i Finland. PHD studerende Rikke Brown hæfter sig ved den mulige optrapning af social ulighed som følge af at de store børn lades alene med svære valg endnu tidligere end det er tilfældet i dag (hvor valgene først bliver tydlige efter 9 klasse) og i en kontekst, hvor de ikke kender den nye skole ret godt. Ny svensk forskning (kilder ses i høringsmateriale!) viser færre elever i klasserne giver fagligt højere resultater og har en signifikant betydning for hvor godt børnene klarer sig senere i livet. Skolepsykologernes formand Bjarne Nielsen siger til Fyns Stiftstidende at omkring 20 % af alle eleverne vil opleve psykiske problemer ved skoleskift. Skoleforsker Frands Ørsted Andersen, Aarhus Universitet Jeg har ikke kunne finde et eneste forskningsbaseret studie, der dokumentererede fordele ved overbygningsskoler. Jeg vil her argumentere for, at det ikke er hensigtsmæssigt at lave store strukturelle ændringer i sparetider, for det kræver altid ekstra midler, hvis det skal gøres ordentligt. Især forholder jeg mig kritisk til ideen om at splitte den sammenhængende danske enhedsskole 1-9 klasse op i børneskoler og ungeskoler.

14 Høringssvar 122: Notat København Kommune 08/2010 Noget af den forskning EVA har set på, er effektstudier, som siger noget om, hvilke elementer i undervisningen der har betydning for elevernes læring. Der er hverken i internationale eller danske metaanalyser (analyser der samler erfaringer fra et større antal undersøgelser) evidens for, at skolestørrelsen isoleret betragtet har nogen indflydelse på elevernes resultater på folkeskoleniveau. Høringssvar 155: EDU Internationale Universitetsstudier: Forskning viser, at det kan tage op til et år, før en elev har fundet sig til rette i nye omgivelser og har fået opbygget relationer til elever og lærere. Den energi skoleskiftet kræver af eleverne, har stor indflydelse på elevernes indlæringsniveau. Overgangen svækker endvidere den faglige progression i undervisningen. Diverse kilder læses i høringssvar. Et frivilligt skoleskift efter 6. klasse vil, som høringsmaterialet påpeger, måske have en positiv virkning på nogle elever. For størstedelen af eleverne gælder at overgangen vil være turbulent. En amerikansk undersøgelse viser således at indenfor det første år falder elevens karakterer markant, og skiftet til junior high gør, at eleven mister interesse for skolen. Dette påvirker selvtilliden og kan dermed sætte gang i en negativ spiral. DPU. (VAO) skoleudspil antager også, at den faglige kvalitet er højere på større skoler. Heller ikke dette er der forskningsmæssigt belæg for. Dansk Clearinghouse for uddannelsesforskning på DPU er nået frem til: Vores resultater bør lukke for det pædagogiske argument, at vi skal have større skoler, fordi eleverne klarer sig bedre, eller at små skoler at små skoler er bedre end de store. I den internationale forskning, som vi har undersøgt, er der hverken belæg for den ene eller det andet synspunkt. Tænketanken Sophia En skoles kvalitet afhænger af skoleledelsen, af lærernes didaktiske og faglige evner og lærer-elev og elev-elevrelationer. Der er ingen evidens for, at en stor lærergruppe har bedre faglig sparing end en mindre, eller at der er problemer i forhold til rekruttering af lærere.

15 Skolerejseholdet (Undervisningsministeriets!) har heller ikke kunnet påvise, at større skoler medfører højere karaktergennemsnit. De udsving der findes, skal i stedet forklares med elevernes socioøkonomiske baggrund. Svenske forskere (kilde ses i høringsmaterialet!) har påvist, at elever fra mindre klasser ikke kun får bedre karakterer, men også en højere livsindkomst. Diverse forskere m.fl. (kilder ses i forældrenes høringsmateriale!) påpeger desuden, at inklusionsopgaven bliver vanskeligere i større klasser og at flere elever ekskluderes fra normalområdet og må henvises til dyrere specialtilbud. Høringssvar 328 Speciallærere og specialpædagoger (eneste høringssvar medtaget i dette skrift, der ikke er forældresvar!) Mange skoleskift er lig med tilbageslag i enhver positiv udvikling for specialklasseeleverne.

16 Bilag 2 Kvaliteter ved enhedsskolen vis a vis overbygningsskolen Radikale Venstre ser bl.a. følgende kvaliteter ved enhedsskolen (skoler med 1-9 klasse): Børn spejler sig i hinanden børn, og de lærer ved at være rolle model. Børn vokser af at være rollemodel og børn udvikler sig ved at tage ansvar for nogen der er mindre end sig selv bl.a.er der flere gode erfaringer på Randers Kommunes folkeskoler des angående ved skolepatruljer, legepatruljer og læsevenner! Det begrænser børns horisont kun at gå med sin egen aldersgruppe. Lærerne kan gå på tværs mellem årgange kompetencer kan gå på tværs af klasseer børn møder mandlige og kvindelige lærere i hele deres skoletid alsidigt lærerkollegium kan fastholdes på alle kommunens skoler. Ungemiljøer i alle kommunens hjørner fastholdes en stor kvalitet i sig selv. I parentes bemærket. Finland og Sveriges negative erfaringer ved overbygningsskoler indikere, at enhedsskolen er at foretrække som fremtidig skolestruktur. De to lande har nemlig erfaret at børnene lærer mere i enhedsskolen. Valgfags uger og valgfags samarbejder mellem naboskoler kan i et vist omfang tages i anvendelse. Samarbejder, vil give mulighed for at udvide børns horisont, samtidig med nærhed og tryghed bevares i hverdagen. Det handler blot om samarbejde og skemateknik. Enhedsskolen kan udvikles lokalt ved skabelse af børnebyer der hvor potentialer herfor findes, hvorved visse skolers bygningsmasse kan udnyttes mere optimalt i fremtiden, Bygninger: Bedre at vedligeholde gammelt kvalitetsbyggeri end at bygge nyt billigt byggeri med kort holdbarhed Vi vil lave et vedligeholdelses tjek og gennemføre en vedligeholdelse plan for bygningsmassen. Vedligeholdelsesplanen skal ske efter konkrete observationer på den enkelte skole. Gennemsnitbetragtninger som i den af forvaltningen fremlagte

17 vedligeholdelsesplan (Gorm Nielsen rapporten) er ikke et troværdigt planlægnings og beslutningsværktøj. Lærere og ledelse Lærerne er den vigtigste ressource i folkeskolen vidensdeling og sparring mellem lærere har godt udviklingspotentiale Lærere udvikles ved efteruddannelse der skal gives bedre muligheder for mere efteruddannelse. Et vigtig udviklings potentiale, der fuldstændigt overses i aktuelle skolestrukturdebat. Kvalificerede skoleledere er et must, og vi må ikke gå på kompromis med dette. Ledere der ikke udviser god demokratisk ledelse byggende på tillid og samarbejde, er der ikke plads til i Randers Kommune Der kræves en skolechef på forvaltningsniveauet der har fokus på skolederes kvaliteter; skoleledere der kan løfte og inspirere og dygtiggøre deres lærerkollegier. Arbejdsmiljø - der er ingen tvivl om at det er skolernes største udfordring pt. På det område bør der bl.a. sættes ind på en anstændig og klar arbejdstidsaftale byggende på gensidig tillid, hvor lærerne også gives tid til at forberede sig derhjemme. Overordnet mål Når børnene går ud af skolen skal de fortsat have størst mulig mod på livet og fortsat have størst mulig lyst til at lære mere. Randers Kommune skal sikre rammerne dertil rammer er meget mere og andet end det snæversyn, som der lægges op til i VAOs forslag til ny skolestruktur, hvor det handler mere om mursten end kvalitet i undervisningen. Privatskoler er et fint alternativ, som folkeskolen skal lære af og inspireres af. Dog er den masseflugt 3-partiflertallets skoleforslag medfører absolut ikke en anbefalelsesværdig udvikling, hverken kvalitetsmæssigt eller økonomisk. Vigtigt at fastholde stærke lokale folkeskoler, som jo også bidrager til, at børn i deres skoletid møder jævnaldrende med vidt forskellig bagrund - hvilket er et meget vigtigt bidrag til bevarelse af sammenhængskraften i vores samfund godt for

18 fællesskabet. Flere elever på privatskoler vil gøre Kommunens økonomiske udfordringer større, sammenlignet med nuværende skolestruktur 9. Diverse kommentarer Bevarelse af lokale folkeskoler giver bedre vilkår for idræts og foreningslivet i hele kommunen, da børnene bedre kan nå hjem og har mere tid (og lyst) til at deltage i disse Bevarelse af lokale folkeskoler giver forældre en mindre stresset hverdag Bevarelse af lokale folkeskoler betyder bevarelse af lokale kulturhuse Bevarelse af lokale folkeskoler er også landsbypolitik Mere end 4000 underskrifter imod skolestrukturudspillet fra VAO er afleveret til borgmesteren billedet taget den 27. oktober pt. er der 9332 elever i kommunes folkeskoler. Skoler er vigtige lokale livsnerver i hverdagslivet i såvel storby som på landet. Der bør tænkes langt mere ind i at gøre skolerne til kulturcentre i lokalsamfundet. Det vil hjælpe lokalsamfundene til at opleve det fællesskab et lille lokalsamfund kan give - også selv om man ikke har børn på skolen længere. Så op med dørene- smil Radikale Venstre har længe plæderet for børnene skal prioriteres bedre i de kommunale budgetter. Dette ser vi også som et nødvendigt redskab i værktøjskassen mht. fremme af kommunens folkeskoler. For Radikale Venstre i Randers Kommune er børnene den vigtigste investering til sikring af en god fremtid for såvel kommune som for vores børn. 9 Artikel i Randers Amtsavis den 23. august år 2014 efter skoleudspils offentliggørelse: Privatskoler vælter sig i ansøgninger. En Cepos analyse viser, at der er større privatskolefrekvens når folkeskoler lukkes (henvist til Cepos undersøgelse tidligere i Radikales skoleudspil).

19 Bilag 3 Befolkningsprognoser Randers Kommune for udviklingen i skolebørn fra år 2014 og frem til år 2040 Kilde Danmarks Statistik 10 Kilde: Danmarks Statistik Procentvis udvikling i antallet af 6-16 årige i Randers Kommune frem til år : ,4-4,7-8,3-3,8 6,6 10,3 År 2014 er basisår Læs mere om Radikale Venstres lokale og skolepolitiske holdninger på: For flere oplysninger: ring til viceborgmester Mogens Nyholm på tlf Nb. Tak til netavisen RANDERSiDAG for venligst at have tilladt benyttelse af avisens billeder 10 Bemærk tallet er totale antal 6-16 årige i Randers Kommune 11 Kilde: Danmarks Statistik nyeste data

Kritisk gennemgang af økonomisk grundlag, EY rapporten: vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers kommune

Kritisk gennemgang af økonomisk grundlag, EY rapporten: vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers kommune Kritisk gennemgang af økonomisk grundlag, EY rapporten: vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers kommune Økonomien er opdelt i 2 dele: Personaleomkostninger som følge

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Høringssvar om ændret skolestruktur i Varde by

Høringssvar om ændret skolestruktur i Varde by BRORSONSKOLEN, NDR. BOULEVARD 81, VARDE Høringssvar om ændret skolestruktur i Varde by fra skolebestyrelsen på Brorsonskolen. Indledning ved Varde Bys skolebestyrelser. Januar 2013 Brorsonskolen, Ndr.

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...

Læs mere

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor Blandede børn lærer bedst Af Charlotte Ringsmose, professor 58 Ugebrevet A4 viser i en undersøgelse (Larsen, 2012) sammenhænge mellem, hvor man bor og vokser op, og om man får en ungdomsuddannelse og en

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Beskrivelse af model 4: 1. Bærende værdier og visioner: Model 4 tager udgangspunkt i disse mål: At barnet kan se en mening med de livsvilkår, de er omgivet

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Revideret Elev- og klassetalsprognose for Randers Kommune 2013/14 2026/27, december 2014.

Revideret Elev- og klassetalsprognose for Randers Kommune 2013/14 2026/27, december 2014. Revideret Elev- og klassetalsprognose for Randers Kommune 2013/14 2026/27, december 2014. 1. Indledning og metode Ved opgørelsen af det faktiske elevtal for folkeskolerne i Randers Kommune pr. 5. september

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Alternativ Ø (Det solidariske alternativ)

Alternativ Ø (Det solidariske alternativ) Alternativ Ø (Det solidariske alternativ) Ø. Fem skoler med overbygning- 4 fødeskoler, 1. Kort beskrivelse af alternativ Ø Alternativ Ø er baseret på et bærende princip om, at der skal være skoler over

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder

Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder Tak som byder, siger Emil Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder kabinepersonalet om at rette ind

Læs mere

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J)

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J) Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J) Navn: Parti: Alder: Erhverv: Birgit Christensen Oplandslisten, liste J 63 år Uddannet socialrådgiver, er nu på efterløn Hvad har fået dig til at gå ind i

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Små og store skoler -et notat om forskningen

Små og store skoler -et notat om forskningen Små og store skoler -et notat om forskningen Nærværende notat søger at kortlægge, hvad der er forskningsmæssigt belæg for i forhold til kvalitet og skolestørrelse. Når sammenhængen mellem kvalitet og skolestørrelse

Læs mere

Citater fra formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen:

Citater fra formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen: KØF Noter fra mødet i Ålborg januar 2014. Produktivitetskommissionen: 1. Fokus på resultater. 2. Styring, ledelse og motivation. 3. Konsekvent opfølgning. Disse 3 punkter kan vi fint bruge for at komme

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Skolestruktur 2013. Rammer og Indhold

Skolestruktur 2013. Rammer og Indhold Skoleafdelingen Skolestruktur 2013. Rammer og Indhold Vi skal udvikle fremtidens folkeskole i Fredericia Kommune. Udfordringerne er mange. Globaliseringen betyder, at vores børn og unge skal blive dygtigere;

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 250209 Brevid. 1825639 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 8. januar 2014 Folkeskolereformens

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

At holde sammen eller dele op: Hvad er bedst?

At holde sammen eller dele op: Hvad er bedst? At holde sammen eller dele op: Hvad er bedst? Om enhedsskole, udelt skole og niveaudeling Sven Erik Nordenbo 30 Kan det vises forskningsmæssigt, at det er bedst at have en udelt skole, eller skal vi foretrække

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen NOTAT 31. marts 2014 Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen - med analyser og vurderinger udarbejdet af Vordingborg Kommune, og samlet notat udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Min drømmeskole. Fællesmøde, d. 10. juni 2015

Min drømmeskole. Fællesmøde, d. 10. juni 2015 Min drømmeskole Fællesmøde, d. 10. juni 2015 Af Jens Ole Sørensen, formand Finderuphøj Skole Holdningerne i dette dokument er mine personlige betragtnigner om min drømmeskole, og er ikke udtryk for en

Læs mere

Inkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen?

Inkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen? Inkluderende pædagogik Hvad siger forskningen? Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Daglig leder Dansk Clearinghouse Postdoc, autoriseret psykolog Elever Forældre Lærere Pædagoger

Læs mere

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Att: Ann Tina Langgaard Blåvandshuk Skole Skolevænget 12 6840 Oksbøl Tlf. 79 94 73 99 www.blaahuk.dk 20. april 2009 cokr Direkte tlf Mobil mail: cokr@varde.dk

Læs mere

Udvikling af Børne- og Skoleområdet

Udvikling af Børne- og Skoleområdet ORIENTERING Dec 14 Udvikling af Børne- og Skoleområdet I 2015 igangsættes en proces, der skal belyse og bearbejde de kommende års udvikling på dagtilbuds-, skole- og ungeområdet. I denne orientering er

Læs mere

Høringssvar vedrørende ejendomsstrategi

Høringssvar vedrørende ejendomsstrategi 7. april. 2015 Høringssvar vedrørende ejendomsstrategi MED udvalget har på sit møde den 7. april behandlet oplæg til ejendomsstrategi i høring og har følgende kommentarer. Vi finder, at det på mange måder

Læs mere

Nyt skoleudbygningsprogram

Nyt skoleudbygningsprogram Til Byrådet Fra MBU Dato 14. august 2015 Nyt skoleudbygningsprogram Notatet omhandler Børn og Unges forslag til nyt Skoleudbygningsprogram til erstatning af det tidligere Lokaleprogram. 1. Resume Det nuværende

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland. Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen

BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland. Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen Nationalt Skoletjeneste Netværk Koordinator for nationale opgaver

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Referat af årsmødet 2010

Referat af årsmødet 2010 Referat af årsmødet 2010 Nordfyns Landdistriktsråd 22. juni 2010, kl. 19.00 på Kongslundskolen, Skovby. Referent: Hanne Bille, Nordfyns Kommune 1. Åbning af mødet ved formand. 2. Valg af stemmetællere

Læs mere

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE 1 Mange har kaldt folkeskolereformen den mest omfattende forandring af folkeskolen i nyere tid. Et bredt flertal

Læs mere

Lokation: Center- 10, Aarhus High School Pædagogisk leders kontor. Afbud: Trine Renner Grundahl, Eva Therkildsen, Andreas (H5)

Lokation: Center- 10, Aarhus High School Pædagogisk leders kontor. Afbud: Trine Renner Grundahl, Eva Therkildsen, Andreas (H5) Center- 10, Aarhus High School Skolebestyrelsesmøde tirsdag den 28. oktober 2014 kl. 17.30-20.00 Lokation: Center- 10, Aarhus High School Pædagogisk leders kontor Deltagere: Forældrerepræsentanter: Kristine

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort?

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Professor Niels Egelund Direktør for CSER Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Lidt facts om udviklingen

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. U-301 Fysioterapeut i folkeskolerne Politikområde 301 Folkeskoler og fritidstilbud, 303 Sårbare børn og unge Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Det foreslås, at der

Læs mere

Temadag. Folkeskolereformen. Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber

Temadag. Folkeskolereformen. Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber Temadag Folkeskolereformen Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber Folkeskolereformen Indhold Temadag............................................Side 3 Skolens perspektiv....................................side

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 Kære forældre til elever på Høje Kolstrup Skole! Skolebestyrelsen afgiver hvert forår en årsberetning om året der gik i skolebestyrelsen, hvor forældrene informeres

Læs mere

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse NÆSTVED KOMMUNE Casebeskrivelse 70 Overblik Region: Sjælland Kommunestørrelse: 81.163 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 17 Antal elever: Total: 10505 Heraf kommunale folkeskoler: 8858 Gennemsnitlig

Læs mere

Dialogmøde 13.09.2011. BUK og skolebestyrelserne i Odder kommune

Dialogmøde 13.09.2011. BUK og skolebestyrelserne i Odder kommune Dialogmøde 13.09.2011 BUK og skolebestyrelserne i Odder kommune Velkommen ved Mikkel Braae-Andersen Skolebestyrelserne vil gerne indlede med at rose politikerne og BUK udvalget for at gribe arbejdet med

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Notat Vedrørende Budgetnotat

Notat Vedrørende Budgetnotat Bilag 2E Vedrørende Budgetnotat Barn/voksenfaktor og andelen af pædagogisk uddannet personale I forlængelse af aprilseminaret har administrationen modtaget en bestilling på en redegørelse for normeringen

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Referat fra mødet i Børne- og Uddannelsesudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue

Referat fra mødet i Børne- og Uddannelsesudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Referat fra mødet i Børne- og Uddannelsesudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Tirsdag den 14. januar 2014 Mødested: Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Mødetidspunkt: Kl. 8:00-11:00 Medlemmer:

Læs mere

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Forord I forsommeren blev der indgået politisk aftale om en omfattende og visionær reform af Folkeskolen. Intentionen er at

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie.

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie. NYT August 2015 Velkommen tilbage fra sommerferie. Hækken er klippet, vinduerne pudset og solen skinner. Det er dejligt at komme tilbage fra ferien og se så mange glade, friske og veloplagte elever. Flere

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Vores skole. Vores by. Vores svar.

Vores skole. Vores by. Vores svar. Vores skole. Vores by. Vores svar. RAMLØSE SKOLEBESTYRELSE Skolegruppen - Et borgerinitiativ til støtte for Ramløse Skole Side 1 af 16 Indhold 1. Resumé... 3 2. Hvorfor nej til ét skoledistrikt?... 5 Fordi

Læs mere

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen Biblioteksledermøde for Region Midt Skolereformen Målene for Folkeskolen De nationale mål er Måltal Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Udgifterne til elever med særlige behov stiger. Ofte tages pengene fra den almene undervisning. Det bliver ikke ved at gå. Men eleverne har krav

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

Indstilling. Aktivt medborgerskab. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 26.

Indstilling. Aktivt medborgerskab. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 26. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 26. september 2013 Aktivt medborgerskab Indstillingen indeholder forslag til styrkelse af aktivt medborgerskab ved at nedsætte et medborgerskabsudvalg

Læs mere

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Projektbeskrivelse Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til alle skoleelever i Danmark. Fra skoleåret 2008/09 har den politiske

Læs mere

Skolestrukturdebat Holstebro kommune 2007. Tema: 10. årgangs placering

Skolestrukturdebat Holstebro kommune 2007. Tema: 10. årgangs placering Skolestrukturdebat Holstebro kommune 2007. Kommissorium: Arbejdsgruppen har sagligt analyseret og vurderet og derefter beskrevet såvel fordele som ulemper ved forskellige placeringer af 10. årgang. Arbejdsgruppens

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune Indledning Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO i Syddjurs Kommune bygger på de fælles visioner og den politik som kommunen har vedtaget indenfor

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere