Forsikringssvindel. - hvem, hvordan og hvorfor. Forsikring & Pension Analyserapport 2011:9. Andreas Østergaard Nielsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forsikringssvindel. - hvem, hvordan og hvorfor. Forsikring & Pension Analyserapport 2011:9. Andreas Østergaard Nielsen"

Transkript

1 - hvem, hvordan og Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon ,

2 Side 1

3 Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Muligheder for at undersøge forsikringssvindel 5 3. Interviewundersøgelsen, bortfald og vægtning 7 4. Hvor mange svindler? Hvem svindler? Årsager til at begå forsikringssvindel Årsag til ikke at begå forsikringssvindel Omfanget af forsikringssvindel Litteratur Bilag 27 Side 2

4 Side 3

5 1. Indledning og sammenfatning Denne rapport forsøger at beskrive udbredelsen af og holdningen til forsikringssvindel blandt danskerne på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Danmarks Statistik for. Undersøgelsen afdækker både udbredelsen af forsikringssvindel, hvem der begår forsikringssvindel, årsager til at begå forsikringssvindel og omfanget af forsikringssvindel. Endvidere spørges der også om årsager til ikke at begå forsikringssvindel. Rapporten bygger videre på tidligere undersøgelser af forsikringssvindel som fx (2010a), men adskiller sig ved at have adgang til en mere sofistikeret spørgeskemaundersøgelse med registerbaserede baggrundsoplysninger om respondenterne. Rapporten afdækker forsikringssvindel inden for de tre største forsikringsområder for privatforsikring: Motorkøretøjsforsikring, indboforsikring og ulykkesforsikring. Rapporten undersøger både forsikringssvindel, der har til formål at mindske præmien på forsikringen, og forsikringssvindel, der har til formål at øge erstatningen. De vigtigste resultater i rapporten er: er meget udbredt i Danmark. 12 pct. af de årige angiver, at de har begået forsikringssvindel en eller flere gange. Resultaterne betyder, at indrømmer forsikringssvindel på landsplan alene i er tabubelagt. Der er 12 pct., der svarer 'ved ikke' eller ønsker ikke at svare til, om de har begået forsikringssvindel. Andelen af danskere, der har begået forsikringssvindel, kan derfor let være noget højere end de 12 pct., der indrømmer det. er mere tabubelagt end sort arbejde, hvilket understreges af, at der er en lavere andel af danskerne, der ønsker at svare på spørgsmål om forsikringssvindel. Motorforsikring er det forsikringsområde, hvor der hyppigst bliver begået forsikringssvindel (21 pct. indrømmer det), efterfulgt af indboforsikring (12 pct.) og ulykkesforsikring (9 pct.). Inden for motorforsikring er det mest udbredt at begå svindel for at mindske præmien, mens det inden for indboforsikring er mest udbredt at begå svindel, der øger erstatningen. Den typiske forsikringssvindel er at være fast bruger af en bil, uden at stå på forsikringspapirerne, for at opnå en lavere forsikringspræmie. 10 pct. indrømmer at have begået denne forseelse. Der er ingen entydige, observerbare karakteristika for den typiske forsikringssvindler. Med andre ord er det ikke muligt ud fra alder, køn, uddannelse, etnicitet osv. at skelne dem, der svindler, fra dem som ikke svindler. Det tages som udtryk for, at alle principielt kan begå forsikringssvindel. I afsnit 2 beskrives, hvordan forsikringssvindel undersøges. Afsnit 3 beskriver spørgeskemaundersøgelsen, der danner grundlag for rapporten, og stikprøven af den danske befolkning, som udspørges. I afsnit 4 præsenteres udbredelsen af forsikringssvindel, i afsnit 5 belyses karakteristika for de, der begår forsikringssvindel. Afsnit 6 beskriver årsager til at svindle, mens afsnit 7 angiver de vigtigste årsager til ikke at begå forsikringssvindel. Afsnit 8 afrunder rapporten med en diskussion af, hvor meget der samlet svindles for. Side 4

6 2. Muligheder for at undersøge forsikringssvindel Denne rapport bygger på en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Danmarks Statistik for. Undersøgelsens formål er at dokumentere omfanget af forsikringssvindel. Undersøgelsen er rettet mod danskernes svindel med forsikringer som privatpersoner og omfatter derfor ikke den forsikringssvindel, der finder sted i erhvervslivet. Undersøgelsens resultater peger på, at forsikringssvindel begået af privatpersoner er udbredt, men at den gennemsnitlige svindel pr. sag, der oplyses i undersøgelsen, er begrænset. Spørgeskemaundersøgelsen kan af flere årsager ikke forventes at give et fuldstændigt billede af svindlen. Både antallet af personer, der angiver at have svindlet, og det svindlede beløb pr. sag er sandsynligvis undervurderet. Blandt andet fordi forsikringssvindel er tabubelagt, kan det mindske lysten til at deltage i undersøgelsen til trods for, at den er anonym. Ligeledes kan det betyde, at de, der besvarer spørgeskemaet, ikke altid svarer sandfærdigt. Undersøgelsen er inspireret af Rockwoll Fondens undersøgelser af omfanget af sort arbejde, jf. Hvidtfeldt m.fl. (2010). Rockwoll Fonden har med succes spurgt direkte om sort arbejde. Derfor spørges respondenterne i denne undersøgelse også direkte, om de har begået konkrete former for forsikringssvindel, jf. bilag Af flere grunde kan det dog være lettere at belyse omfanget af sort arbejde end af forsikringssvindel. Sort arbejde er generelt mere udbredt og derfor vil en større andel af en stikprøve have udført sort arbejde og dermed gøre stikprøven mere informativ. 1 Sort arbejde er tilmed mere socialt accepteret og mindre tabubelagt end forsikringssvindel, jf. Andersen (1998, 2011). Det kan betyde, at der er færre af de personer, der er udtrukket til en undersøgelse af forsikringssvindel, der vil medvirke og afgive sandfærdige svar. Det kan måske også være med til at forklare, at en markant større andel af respondenterne i denne undersøgelse ikke ønsker at svare på spørgsmål om forsikringssvindel sammenlignet med andelen i undersøgelserne om sort arbejde, jf. Tabel 1. Tabellen sammenligner fordelingen af svarene i denne undersøgelse om forsikringssvindel med fordelingen af svarene i Rockwoll Fondens undersøgelse af sort arbejde. 12,43 pct. svarer ved ikke eller nægter at svare på om de har begået forsikringssvindel, mens andel er 0,34 pct. i undersøgelsen af sort arbejde. Tabel 1 Har udført forsikringssvindel eller sort arbejde Ja Nej Ved ikke/nægter at svare pct I alt 12,06 75,51 12,43 100,00 Sort arbejde 23,63 76,02 0,34 100,00 Anm.: omfatter svindel for at øge erstatningerne og reducere præmier- ne inden for indbo-, motor- og ulykkesforsikring. De fire former for sort arbejde er kontant betalt, gentjenester, betalt med ting, sort salg, jf. Hvidtfeldt m.fl. (2010). Tabellen dækker 2008 og Kilde: Egne beregninger på spørgeskema- og registerdata og Rockwool Fondens Forsk- ningsenhed 1 Mellem 17 og 24 pct. af danskerne oplyser at have udført sort arbejde inden for det sidste år, jf. Hvidtfeldt m.fl. (2010). I 2010 har ca. 1 pct. af danskerne begået forsikringssvindel ifølge nærværende undersøgelse. Side 5

7 På trods af disse forhold belyser undersøgelsen en række interessante forhold vedrørende den forsikringssvindel, som udføres af 'helt almindelige' danskere. Der er i undersøgelsen fokus på tre forsikringsområder: motorforsikring, indboforsikring og ulykkesforsikring, som tilsammen udgør de tre største områder for privatforsikring, jf. Figur 1. Figur 1 Bruttopræmier fordelt på forsikringsområder, 2010 Pct. 12,1 Motorkøretøjsforsikring (privat og erhverv) 20,7 27,5 Syge- og ulykkesforsikring Privat familie-, grundejer- og fritidshusforsikring Erhverv 20,1 19,6 Øvrige Kilde: Finanstilsynet, If og egne beregninger. kan ske på flere måder. I denne undersøgelse omfatter forsikringssvindel både svindel, der kan nedsætte forsikringspræmien, og svindel, som kan øge erstatningerne. Det er forsikringssvindel at opgive forkerte oplysninger, der forhindrer, at forsikringsselskaberne kan fastsætte den korrekte risikovurdering og dermed prissætte kunden korrekt. Det kan fx være at lyve om skadeshistorisk eller heldbred. Svindel, der øger erstatningsudbetalingen, kan være at overdrive mængden eller værdien af ødelagte eller stjålne genstande. I tidligere analyser af forsikringssvindel har fokus specielt været på svindel, der øger erstatningerne. Denne undersøgelse viser dog, at målet med en stor del af den begåede svindel er at opnå lavere præmie. For de tre forsikringsområder motor-, indbo- og ulykkesforsikring afdækker rapporten således både svindel med præmier og erstatninger. Rapporten undersøger, hvilken type svindel der er mest udbredt, og det belyses, hvilke typer personer der svindler ved at knytte svarene fra spørgeskemaundersøgelsen med registerdata, der bl.a. indeholder oplysninger om køn, alder, uddannelsesniveau og socioøkonomisk status. For en gennemgang af de vigtigste resultater af tidligere undersøgelser af forsikringssvindel henvises til (2010b). Side 6

8 3. Interviewundersøgelsen, bortfald og vægtning Data, der ligger til grund for denne rapport, stammer fra en spørgeskemaundersøgelse koblet med registerdata. Spørgeskemaundersøgelsen er foretaget af Danmarks Statistik for i perioden 16. december marts Alle interviewpersoner er blevet kontaktet via brev. Efterfølgende har de givet svar enten via telefon eller web. Omkring halvdelen af personerne, der har svaret, har givet svar via telefon, mens den anden halvdel har svaret via web. Danmarks Statistik har tilfældigt udvalgt deltagerne i interviewundersøgelsen via cpr-registeret blandt alle årige danskere. Udvælgelsesmetoden sikrer, at alle personer i aldersgruppen har lige stor sandsynlighed for at blive udtrukket. Bruttostikprøven er dermed repræsentativ for de årige i befolkningen. Bruttostikprøven er udtrukket i 4. kvartal 2010 og udgør personer. Af den udvalgte bruttostikprøve falder 14 pct. fra, fordi de enten er omfattet af forskerbeskyttelse 2, er udvandrede, hjemløse eller afgået ved døden i perioden fra stikprøven trækkes til undersøgelsen igangsættes. Hvis bortfaldet ikke er tilfældigt, kan det ikke garanteres, at nettostikprøven er repræsentativ for befolkningen. I det følgende afsnit analyseres det derfor, om bortfaldet er tilfældigt eller ej. Tilbage er nettostikprøven på personer. Her har personer svaret på spørgeskemaet. Det giver en svarprocent på 59,1 pct. Differencen mellem bruttostikprøven på og de respondenter kaldes bortfaldet. I Tabel 2 ses mulige årsager til bortfaldet i nettostikprøven. Knap 36 pct. af bortfaldet skyldes, at personerne har nægtet at medvirke. Her til kommer knap 3 pct., hvor sprogvanskeligheder har umuliggjort interviewet. Det resterende bortfald skyldes hovedsageligt, at det ikke har været muligt at træffe personerne. Tabel 2 Bortfaldet i nettostikprøven Nettostikprøve Bortfald ---antal pct pct.--- Svar ,1 - Nægter ,6 35,7 Sprogvanskeligheder 58 1,2 2,8 Ikke truffet 442 8,8 21,5 Ikke relevant 4 0,1 0,2 Ikke kontakt på tlf.nr ,8 11,7 Ikke fundet tlf.nr ,9 21,8 Øvrigt bortfald 130 2,6 6,3 Total Kilde: Egne beregninger på spørgeskema- og registerdata. Det er muligt at koble personerne, som har deltaget i interviewundersøgelsen, til meget detaljeret registerdata fra Danmarks Statistik, hvor der også eksisterer information om hele Danmarks befolkning. Dette gør det muligt at lave en detaljeret undersøgelse af svarpopulationens repræsentativitet. Adgang til registerda- 2 I perioden har det været muligt at forskerbeskytte sig på flyttemeddelelsesblanketten. Omkring personer i den danske befolkning er forskerbeskyttet, hvilket betyder at de ikke kan kontaktes ved interviewundersøgelser udført af Danmarks Statistik. Da unge i større omfang flytter, er bortfaldet i særlig grad skævt for de unge. Omkring en fjerdedel af de unge mellem 20 og 29 år har valgt at forskerbeskytte sig ved optællingen i 2007 og Selvom man siden 2007 skal henvende sig til folkeregisteret for at blive tilmeldt forskerbeskyttelse, er tendensen stadig stigende. Se Fangel m.fl. (2007). Side 7

9 ta betyder ydermere, at undersøgelsen har adgang til oplysninger om individuelle karakteristika, hvilket i mange tilfælde er en fordel, da interviewpersonerne frivilligt eller ufrivilligt kan klassificere dem selv forkert. Hvis bortfaldet systematisk adskiller sig fra svarpopulationen, er det nødvendigt at korrigere for denne systematik for kunne generalisere resultaterne. Dette gennemgås i afsnit 3.1 og Bortfaldsanalyse Når bortfaldet systematisk adskiller sig fra svarpopulationen, giver det bias i de fundne resultater. Et skævt bortfald betyder, at svarpopulationen ikke længere er repræsentativ for den danske befolkning. Der er to måder, hvorpå repræsentativiteten af svarpopulationen kan undersøges. Man kan sammenligne fordelingerne af forskellige individuelle karakteristika for i) hhv. svarpopulationen og hele befolkningen eller for ii) svarpopulationen og bruttostikprøven under antagelse af, at bruttostikprøven er repræsentativ. I denne analyse forfølges den første metode, og stikprøven sammenlignes med hele den danske befolkning mellem 18 og 74 år pr. 1. januar I det følgende betegnes de personer i svarpopulation som stikprøven. I interviewundersøgelser er det velkendt, at f.eks. enlige og unge er underrepræsenteret, mens ældre og personer med højere uddannelse er overrepræsenteret, jf. Lundström og Särndal (2005). I det følgende undersøges repræsentativiteten af stikprøven i forhold til en række personkarakteristika, for at belyse på hvilke parametre stikprøven er eller ikke er repræsentativ. Tabel 3 viser fordelingen for køn, civilstatus, boligforhold, aldersgrupper, uddannelsesniveau, socioøkonomisk status, herkomst, region og indkomstdecil for hhv. stikprøven og befolkningen. Andelen af kvinder i stikprøven er 49,6 pct., mens den tilsvarende andel i befolkningen er 50,0 pct. Det testes med et t-test, om stikprøvens fordeling er statistisk signifikant forskellig fra kønsfordelingen i befolkningen. T-testet for andelen af kvinder er 0,42 svarende til en p-værdi på 0,66. Der er således ingen signifikant forskel på andelen af kvinder i stikprøven og befolkningen, og stikprøven er derfor ikke skæv mht. køn. I stikprøven er andelen af boligejere 66,9 pct., mens andelen i befolkningen kun er 56,9 pct. Den forskel er signifikant og betyder, at boligejere er overrepræsenteret i stikprøven. Tilsvarende er personer mellem 18-24, og år signifikant underrepræsenteret, mens personer over 50 år er signifikant overrepræsenteret. Underrepræsentationen af de unge hænger formentlig sammen med muligheden for forskerbeskyttelse. Fordelt på uddannelse er stikprøven også skæv. Ufaglærte er underrepræsenteret, mens faglærte, KVU'ere og MVU'ere er overrepræsenteret. Andelen af personer i stikprøven med LVU er ikke signifikant forskellig fra andelen i befolkningen. Fordelt på socioøkonomisk status er der 2 pct. point flere lønmodtagere på højt niveau i stikprøven i forhold til befolkningen, mens der er godt 2 pct. point færre personer uden for arbejdsstyrken i stikprøven. Fordelt på de øvrige socioøkonomiske grupper kan forskellen ikke afvises at skyldes statistisk usikkerhed. På ci- 3 Pga. bortfaldet i bruttostikprøven er der ikke adgang til den repræsentative bruttostikprøve, hele befolkningen anvendes til at måle skævheden blandt de personer, der har svaret. Side 8

10 vilstatus er par med børn overrepræsenteret, mens enlige med børn er underrepræsenteret. Dette er ligeledes en velkendt observation, da det er mere sandsynligt at træffe par med børn hjemme, jf. Lundström og Särndal (2005). Personer med anden herkomst end dansk er signifikant underrepræsenteret i stikprøven, mens personer med dansk herkomst er tilsvarende overrepræsenteret. Stikprøven er underrepræsenteret på personer fra Region Hovedstaden og overrepræsenteret i forhold til personer fra Jylland og Fyn. Endelig er der for få personer i stikprøven blandt de laveste indkomstdeciler og for mange personer blandt de højeste indkomstdeciler. Skævheden i stikprøven adskiller sig ikke fra den skævhed, der normalt findes i stikprøver pga. systematisk bortfald. Samlet kan bortfaldet i stikprøven tilskrives en underrepræsentation af lejere, unge, lavere uddannede, personer uden for arbejdsmarkedet, anden herkomst end dansk og relativt lave indkomster. Skævheden i stikprøven kan korrigeres ved at tildele personer en vægt, der er omvendt proportional med deres repræsentativitet. Dvs. personer i stikprøven, der er overrepræsenterede, tildeles en mindre vægt end personer, der er underrepræsenteret. Det følgende afsnit beskriver dannelsen af de individuelle vægte. Side 9

11 Tabel 3 Fordelingen af personkarakteristika i stikprøven, befolkningen og den vægtede stikprøve, pct. Stikprøve Befolkning p-værdi Vægtet Kvinde 49,6 50,0 0,670 50,9 Ejer 66,9 56,9 0,000 57,5 ---Alder år 9,4 11,7 0,000 11, år 5,4 7,6 0,000 7, år 15,6 18,3 0,000 18, år 20,8 20,5 0,649 20, år 20,5 18,1 0,001 18, ,4 23,8 0,000 23,8 ---Uddannelse--- Grundskole 26,7 32,3 0,000 31,4 Gymnasium 6,7 8,3 0,002 8,4 Faguddannet 35,9 33,1 0,001 33,2 KVU 5,9 4,9 0,011 4,9 MVU 17,5 14,5 0,000 15,0 LVU 7,3 6,9 0,406 7,1 ---Sociostatus--- Selvstændig 5,3 4,6 0,101 4,8 Lønmodtager højt niveau 13,4 11,4 0,000 11,7 Lønmodtager lavt niveau 49,8 49,2 0,537 50,3 Arbejdsløs 1,2 1,5 0,288 1,5 Uddannelsessøgende 5,2 5,4 0,662 5,4 Uden for arbejdsstyrken 25,1 28,0 0,001 26,4 ---Civilstatus--- Par med børn 31,7 30,1 0,057 30,5 Par uden børn 38,5 33,7 0,000 33,7 Enlig med børn 3,8 4,3 0,132 4,2 Enlig uden børn 20,7 27,3 0,000 26,9 Hjemmeboende barn 5,4 4,7 0,081 4,7 ---Oprindelsesland--- Danmark 94,3 90,0 0,000 90,2 Mere udviklede lande 3,4 4,8 0,000 4,5 Mindre udviklede lande 2,3 5,2 0,000 5,3 ---Regioner--- Region Hovedstaden 26,2 31,0 0,000 30,5 Region Sjælland 14,1 14,7 0,364 14,7 Region Syddanmark 23,8 21,4 0,001 21,2 Region Midtjylland 24,5 22,6 0,012 22,9 Region Nordjylland 11,4 10,4 0,090 10,7 ---Indkomstdeciler decil 8,4 10,0 0,004 9,8 2. decil 7,9 10,0 0,000 10,0 3. decil 8,9 10,0 0,039 9,7 4. decil 8,9 10,0 0,052 10,0 5. decil 9,5 10,0 0,402 9,9 6. decil 10,8 10,0 0,172 10,1 7. decil 10,6 10,0 0,263 10,3 8. decil 10,6 10,0 0,290 10,1 9. decil 11,9 10,0 0,001 10,0 10. decil 12,4 10,0 0,000 10,1 Anm.: En p-værdi <0,050 angiver, at fordelingerne i stikprøven og befolkningen er signifikant forskellige på 5 pct. signifikansniveau. Kilde: Egne beregninger på spørgeskema- og registerdata. Side 10

12 3.2. Vægtning Formålet med vægtningen er at korrigere for det systematiske bortfald, som stikprøven lider under, jf. afsnit 3.1. Vægtene skal sikre, at de, som i svarpopulationen er underrepræsenteret i forhold til hele befolkningen, tæller lidt mere, og de, der er overrepræsenteret, tæller lidt mindre. I denne analyse beregnes individuelle inverse probability weights (IPW), hvor vægten svarer til den inverse af sandsynligheden for at besvare spørgeskemaet, jf. Horvitz og Thompson (1952) og Fitzgerald m.fl. (1998). På denne måde vægter personer med større sandsynlighed for at besvare spørgeskemaet lavere end personer med mindre sandsynlighed for at besvare spørgeskemaet. Der opstilles en statistik model, der søger at forklare sandsynligheden for at besvare spørgeskemaet på baggrund af personkarakteristika, se Boks 1. Afsnit 3.1 viser, at stikprøven er skæv på bestemte variable, og derfor forventes det også, at den statistiske model, på baggrund af disse variable, kan adskille personer, der har besvaret undersøgelsen fra de, der ikke har. Fordelen ved at anvende en statistisk model til at beregne vægte er, at man kan anvende mange forklarende variable i opregningen, hvorimod anvendelsen af traditionel direkte vægtning, hvor stikprøven inddeles i grupper efter personkarakteristika, betyder, at det i praksis kun er muligt at beregne vægte på baggrund af få variable, da antallet af observationer i hver gruppe bliver begrænset, jf. Lundström og Särndal (2005). Inverse probability vægtene,, anvendes til at opregne svarene i spørgeskemaet til befolkningsniveau. Som en illustration af vægtenes evne til at korrigere for bortfaldet er der i Tabel 3 vist de vægtede fordelinger af stikprøven. Det bemærkes, at for de variable, hvor stikprøven er skæv, f.eks. andelen af boligejere, betyder vægtningen, at den vægtede stikprøves fordeling næsten svarer til befolkningens fordeling. I befolkningen er 56,9 pct. boligejere, mens der i stikprøven er 66,9 pct., men når vægtene anvendes, svarer dette til 57,5 pct., hvilket viser, at vægtene retter op på skævheden i stikprøven. Side 11

13 Boks 1 IPW estimation Målet er at kunne beregne repræsentative fordelinger af variablene i spørgeskemaet, ). Men pga. det systematiske bortfald vil beregningerne give skæve resultater. Den statistiske model til beregning af IPW baseres på antagelsen om, at der kan identificeres variable, der kan forklare bortfaldet. Stikprøven betragtes som et selected sample, hvor selektionen kan beskrives som selection on observables modsat selection on unobservables, jf. Fitzgerald m.fl. (1998). 4 Lad være en binær indikatorvariabel, der er 1, hvis personen er med i stikprøven og 0 ellers. Sandsynligheden for at være med i stikprøven er givet ved: ), (1) hvor ) er de variable vi er interesserede i, men kun observerer når. er en vektor af variable, der forklarer sandsynligheden for at være med i stikprøven. Selection on observables defineres som: ) ), (2) mens selection on unobservables opstår, hvis ligning (2) ikke holder. Når det ikke er nødvendigt at betinge på og i ligning (2), skyldes det, at det antages, at indeholder tilstrækkelig information til at beskrive selektionsmekanismen. Det afgørende for selection on observables er, at det antages, at vi kan finde variable, der forklarer selektionen. Er dette ikke muligt, fordi selektionsmekanismen skyldes uobserverbare karakteristika, skal der anvendes metoder, der korrigerer for selection on unobservables, som f.eks. Heckmans sample selection model, jf. Wooldridge (2002). IPW beregnes som, hvor ) er den forudsagte sandsynlighed for at være i stikprøven estimeret i en logit model: ) ) ) [ )]. (3) Estimationsresultaterne for logit-modellen ses i bilag Resultaterne viser, at sandsynligheden for at være med i stikprøven er signifikant positivt korreleret med at være boligejere og have en længere videregående uddannelse. Sandsynligheden er signifikant negativ korreleret med anden etnisk herkomst end dansk. Dette er i overensstemmelse med de variable, hvor bortfaldsanalysen viser, at stikprøven er skæv, hvilket indikerer, at den statistiske model er i stand til at adskille de personer, der besvarer spørgeskemaet, fra resten af populationen. Vægtene normaliseres til, hvor N er populationens størrelse og S er stikprøvens størrelse. Disse individuelle vægte kan direkte anvendes til at opregne stikprøven til befolkningsniveau, hvor der korrigeres for bortfaldet i stikprøven. 4 Fitzgerald m.fl. (1998) analyserer bias som følge af bortfald i panel data, hvor stikprøven i første periode er tilfældigt udvalgt, men i anden periode findes et systematisk bortfald. Denne metode kan anvendes til korrektion af bortfaldet i nærværende analyse, hvis hele befolkningen sidestilles med den første periode, mens stikprøven sidestilles med anden periode. Side 12

14 4. Hvor mange svindler? I undersøgelsen er personerne blevet spurgt, om de har begået forsikringssvindel inden for hvert af de tre områder motor-, indbo- og ulykkesforsikring. Inden for hvert område er der spurgt til en række konkrete eksempler på forsikringssvindel. Fx er der inden for motorforsikring spurgt, om man er fast fører af et køretøj uden at stå anført i forsikringspapirerne. I bilag 10.1 fremgår de konkrete spørgsmål, der er stillet for at afsløre forsikringssvindel. Eksemplerne på svindel med præmier spænder fra, at man ikke længere er medlem af en rabatgivende ordning til at underdrive tidligere skader. I det første eksempel opnås en uberettiget rabat, mens præmien i det andet tilfælde bliver fastsat forkert, fordi risikovurderingen sker på et mangelfuldt grundlag. Respondenterne kan svare 'ja', 'nej', 'ved ikke' eller 'ønsker ikke at svare'. På trods af, at respondenterne bliver oplyst om, at alle svar behandles anonymt og fortroligt, kan det stadig være tilfældet, at respondenterne ikke svarer sandfærdigt. Det er forventningen, at især personer, der har svindlet, enten benægter, svarer 'ved ikke' eller ikke ønsker at besvare spørgsmålet. Derfor er der i figurerne nedenfor inkluderet svarmulighederne 'ved ikke' og 'ønsker ikke at svare'. For motorforsikring, indboforsikring og ulykkesforsikring er der hhv. 10, 6 og 2 pct., der indrømmer, at de har begået forsikringssvindel, jf. Figur 2. Medtages den andel, der svarer 'ved ikke', er der godt 20 pct. i kategorien motorforsikringssvindel, godt 11 pct. i indboforsikring og 8 pct. i ulykkesforsikring. Medtages yderligere respondenter, der ikke ønsker at svare, er andelene hhv. godt 21, 12 og 9 pct. På tværs af de tre forsikringsområder er der 12 pct. der indrømmer svindel, yderligere 11 pct., der svarer 'ved ikke' og 1 pct., der nægter at svare. De 12 pct., der indrømmer at have begået forsikringssvindel, er nogenlunde omkring det niveau, der er fundet i tidligere analyser, jf. (2010b). Alligevel må dette skøn dog antages at være en nedre grænse, jf. oven for. Side 13

15 Figur 2 Andelen, der har begået forsikringssvindel for at mindske forsikringspræmien eller øge erstatningen Pct I alt Motor Indbo Ulykke Ønsker ikke at svare Ved ikke Ja Anm.: Tallene er vægtet til befolkningsniveau. De konkrete spørgsmål, der er stillet for at afsløre forsikringssvindel, fremgår af bilag Kilde: Egne beregninger på spørgeskema- og registerdata. På motorforsikringsområdet er den typiske svindel at være fast fører af et køretøj uden at stå på forsikringspapirerne. Typisk er det, fordi brugeren af bilen tilhører en aldersgruppegruppe, hvor forsikringen er relativt dyr, og derfor er køretøjet registreret i fx forældrenes navn. Halvdelen af svindelen inden for motorforsikring tilskrives denne type svindel, jf. Tabel 4. Den næststørste type svindel er at få rabat på sine forsikringer, selvom man ikke længere er medlem af den rabatgivende ordning. Denne type svindel udføres af 3,3 pct. inden for motorforsikring. Medtages de personer, der svarer 'ved ikke' eller ikke ønsker at svare, ændrer det ikke på billedet af, at den typiske svindel med motorforsikring er ikke at stå på forsikringspapirerne til den bil man kører i fast. Det er værd at bemærke, at svindel, der mindsker præmien, i undersøgelsen er seks gange mere udbredt end svindel, der øger erstatningen. Dette understreger, at det er vigtigt også at undersøge svindel med præmier for at afdække den samlede forsikringssvindel. Side 14

16 Tabel 4 Andelen, der har begået motorforsikringssvindel I alt Ikke anført på forsikringspapirerne Ikke længere medlem af rabatgivende ordning Underdrevet tidligere sager --- pct. --- Andet, der nedsætter præmie Svindel, der øger erstatning Ja 9,9 4,9 3,3 0,6 0,5 1,4 Ved ikke 10,7 5,6 5,2 1,4 0,5 - Ønsker ikke at svare 0,8-0,4 0,3 0,2 0,8 Anm.: Tallene er vægtet til befolkningsniveau. - betyder manglende oplysninger. De konkrete spørgsmål, der er stillet for at afsløre forsikringssvindel, fremgår af bilag Kilde: Egne beregninger på spørgeskema- og registerdata. Inden for indboforsikring er den typiske svindel, der reducerer præmien, ikke længere at være medlem af en rabatgivende ordning uden at oplyse forsikringsselskabet herom, hvilket 2,5 pct. indrømmer, jf. Tabel 5. Inden for denne type er der derudover en relativt stor andel, der svarer 'ved ikke.' Svindel, der øger erstatningen, er med 3,8 pct. den mest hyppige type svindel med indboforsikringer. Den typiske form for svindel, der øger erstatningen, er at overdrive værdien af de mistede genstande, hvilket udgør 75 pct. af den svindel, der vedrører øgede erstatninger. Tabel 5 Andelen, der har begået indboforsikringssvindel I alt Ikke længere Underdrevet medlem af rabatgivende tidligere sager ordning Andet, der nedsætter præmie Svindel, der øger erstatning Ja 6,4 2,5 0,2 0,1 3,8 Ved ikke 5,1 4,8 1,4 0,4 - Ønsker ikke at svare 1,0 0,3 0,4 0,4 0,8 Anm.: Tallene er vægtet til befolkningsniveau. - betyder manglende oplysninger. De konkrete spørgsmål, der er stillet for at afsløre forsikringssvindel, fremgår af bilag Kilde: Egne beregninger på spørgeskema- og registerdata. Der er færrest, der indrømmer svindel inden for ulykkesforsikring. 2,2 pct. indrømmer svindel med ulykkesforsikring, hvor 1,7 pct. point vedrører svindel med rabatgivende ordninger, jf. Tabel 6. Knap 6 pct. angiver, at de ikke ved, om de har begået forsikringssvindel på dette område. Side 15

17 Tabel 6 Andelen, der har begået ulykkesforsikringssvindel I alt Rabatgivende Underdrevet tidlige- oplyse om nedsætter Undlade at Andet, der Svindel, der øger ordning re sager sygdom præmie erstatning Ja 2,2 1,7 0,1 0,4-0,2 Ved ikke 5,9 5,3 0,9 0,5 0,2 - Ønsker ikke at svare 0,6 0,1 0,1 0,1 0,1 0,6 Anm.: Tallene er vægtet til befolkningsniveau. - betyder manglende oplysninger. De konkrete spørgsmål, der er stillet for at afsløre forsikringssvindel, fremgår af bilag Kilde: Egne beregninger på spørgeskema- og registerdata. I det følgende ses der på antal gange, der er svindlet. Tabel 7 viser antal gange, der er begået forsikringssvindel for hvert forsikringsområde, hvor kun de, der svarer 'ja', er talt med. Det ses, at de, der svindler, hovedsageligt kun har gjort det én gang. På tværs af de tre typer af forsikring er der ikke umiddelbart en tendens til, at respondenter, der begår svindel inden for det ene område, også begår svindel på et andet forsikringsområde. Således er det kun omkring 2,2 pct., der indrømmer at have begået forsikringssvindel inden for de tre forsikringsområder mere end én gang. Og kun 0,1 0,2 pct. har svindlet mere end én gang inden for hvert enkelt forsikringsområde. Det skal bemærkes, at oplysningerne i tabel 3-6 inkluderer al svindel, også svindel, der ligger mere end ti år tilbage. Bilag 10.3 viser antal gange, der er svindlet, når respondenter, der svarer 'ved ikke' eller ikke ønsker at svare, er inkluderet. Inkluderes disse svarmuligheder, er der 3,6 pct., der har svindlet to gange og 3,1 pct., der har svindlet tre gange. Inden for hvert område er der mellem 0,8 og 1,5 pct., der angiver, at de har svindlet mere end én gang. Tabel 7 Hvor mange gange har du begået forsikringssvindel? Antal gange I alt Motor Indbo Ulykke --- pct ,8 92,9 94,7 98,4 1 9,1 6,9 5,1 1,5 2 1,1 0,1 0,2 0,1 3 0,9 0,1 0,0 0,0 Flere end 3 gange 0,2 0,0 0,0 0,0 Anm.: Tallene er vægtet til befolkningsniveau. Kun respondenter, der svarer 'ja' til svindel, indgår i tabellen. Kilde: Egne beregninger på spørgeskema- og registerdata. Side 16

18 5. Hvem svindler? I dette afsnit undersøges det, om der er særlige kendetegn for personer, der indrømmer at have begået forsikringssvindel. Ved at opdele på observerbare karakteristika som køn og alder undersøges det om de, der begår svindel, adskiller sig statistisk signifikant fra de, der ikke gør. Figur 3 viser forsikringssvindel på samme måde som Figur 2, men opdelt på mænd og kvinder. Figuren viser, at en større andel kvinder indrømmer motorforsikringssvindel, lidt flere mænd indrømmer svindel med indboforsikring, mens der kun er 2 pct. mænd og kvinder, der har begået svindel med ulykkesforsikring. For alle tre forsikringsområder er en tendens til, at kvinder er mere tilbøjelig til at svare 'ved ikke' og ønsker ikke at svare. De statistiske test afslører, at kvinder er signifikant overrepræsenteret inden for motorforsikring, jf. Tabel 8 side 21. Inden for motorforsikring er der 19 pct. flere kvinder end mænd, der indrømmer forsikringssvindel, når der ses på andelen der svarer 'ja'. Inkluderes 'ved ikke' og 'ønsker ikke at svare', er kvinder overrepræsenteret med 33 pct. i forhold til mænd, og denne forskel er også signifikant, jf. bilag Der er således en tendens til, at flere kvinder end mænd begår forsikringssvindel indenfor motorområdet. På indboforsikring er kvinder underrepræsenteret med 11 pct., og på ulykkesforsikring er kvinder kun svagt overrepræsenteret, men forskellen er ikke signifikant på 5 pct. signifikansniveau. På tværs af forsikringsområder er der imidlertid ingen tendens til, at køn er en markør for at begå forsikringssvindel. Figur 3 blandt mænd og kvinder Pct. 30 Motor Motor Indbo Ulykke Indbo Ulykke 5 0 Mand Ønsker ikke at svare Ved ikke Ja Kvinde Anm.: Tallene er vægtet til befolkningsniveau. Kilde: Egne beregninger på spørgeskema- og registerdata. Figur 4 viser forsikringssvindel fordelt på aldersgrupper. Blandt de årige er der 18 pct., der indrømmer svindel indenfor motorforsikring. Det giver en Side 17

19 overvægt på 86 pct. for denne aldersgruppe, jf. Tabel 8. Dette skyldes formentlig, at der specielt for denne aldersgruppe er penge at spare ved ikke selv at stå på forsikringspapirerne. Denne aldersgruppe er også overrepræsenteret på indboforsikring med 41 pct., men signifikant underrepræsenteret på ulykkesforsikring, jf. Tabel 8. Blandt de årige er der tilmed mellem12 og 16 pct., der svarer 'ved ikke' eller ikke ønsker at svare. Det ses, at for alle aldersgrupper bortset fra årige er motorforsikringssvindel den typiske svindelform. Bortset fra, at motorforsikringssvindel er mest udbredt blandt de årige, ses der ingen klar tendens på tværs af alder i udbredelsen af forsikringssvindel. De statistiske test i Tabel 8 kan heller ikke afvise, at forsikringssvindel ikke er knyttet til bestemte aldersgrupper. For alle aldersgrupper er der ingen statistisk signifikant forskel på de, der begår forsikringssvindel, og de, der ikke gør, bortset fra de årige og årige inden for ulykkesforsikring. Figur 4 fordelt på alder Pct M I M I M M M M U U I U I U I U I U Ønsker ikke at svare Ved ikke Ja Anm.: Tallene er vægtet til befolkningsniveau. M=Motor. I=Indbo. U=Ulykke. Kilde: Egne beregninger på spørgeskema- og registerdata. I Figur 5 er andelen, der har begået forsikringssvindel, fordelt på højest fuldført uddannelse. Igen er der umiddelbart ikke nogen væsentlig forskel på andelen, der har begået forsikringssvindel på tværs af uddannelseskategorier. Dog er personer med en længere videregående uddannelse signifikant underrepræsenteret blandt de, der indrømmer de har begået forsikringssvindel, jf. Tabel 8. Personer med folkeskole eller gymnasium som højest fuldførte uddannelse er signifikant overrepræsenteret indenfor motorforsikringssvindel. Dette skyldes formentlig, at denne gruppe overlapper med de årige, som sparer mest på svindel med præmien på motorforsikringer. Ses der bort fra personer med folkeskole som højest fuldført uddannelse, er der ingen tydelig tendens til, at forsikringssvindel er korreleret med uddannelse. Side 18

20 Dette underbygges også af de statistiske test, hvor kun personer med en længere videregående uddannelse signifikant adskiller sig som en gruppe med en mindre tilbøjelighed til at begå forsikringssvindel. Figur 5 fordelt på uddannelse Pct M I U M I U M I U M I U M I U M I U Folkeskole Gymnasium Faglært KVU MVU LVU Ja Ved ikke Ønsker ikke at svare Anm.: Tallene er vægtet til befolkningsniveau. M=Motor. I=Indbo. U=Ulykke. Kilde: Egne beregninger på spørgeskema- og registerdata. Endelig er forsikringssvindel også opgjort på tværs af socioøkonomisk status, jf. Figur 6. Igen er der begrænset variation i forsikringssvindel på tværs af statuskategorier. Andelen, der har begået forsikringssvindel, varierer ikke på tværs af indkomstforhold eller om personerne er inden eller uden for arbejdsstyrken. Der er dog en tendens til, at uddannelsessøgende svindler mere og i højere grad svarer 'ved ikke'. Uddannelsessøgende er overrepræsenteret inden for motor- og indboforsikring, jf. Tabel 8, men det skyldes i høj grad en stor andel, der svarer ved ikke. Fraregnes personer, der svarer 'ved ikke' eller ikke ønsker at svare, er uddannelsessøgende kun signifikant overrepræsenteret inden for indboforsikringssvindel. Side 19

Derfor skal livrenter. betydning privatøkonomien. Forsikring & Pension Analyserapport 2011:7. Ann-Kathrine Ejsing. Andreas Østergaard Nielsen

Derfor skal livrenter. betydning privatøkonomien. Forsikring & Pension Analyserapport 2011:7. Ann-Kathrine Ejsing. Andreas Østergaard Nielsen Analyserapport 2011:7 Derfor skal livrenter ikke Finansiel ind under forståelses 100.000 betydning kr. s for loftet privatøkonomien AnnKathrine Ejsing Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1,

Læs mere

Den uforsikrede restgruppe indbo- og ulykkesforsikringer

Den uforsikrede restgruppe indbo- og ulykkesforsikringer 22. DECEMBER 216 Den uforsikrede restgruppe indbo- og ulykkesforsikringer AF PETER FOXMAN Indledning og sammenfatning En måde at belyse omfang af og karakteristika ved restgruppen af uforsikrede husstande

Læs mere

Forskerbeskyttelse i CPR 2008

Forskerbeskyttelse i CPR 2008 Danmarks Statistik, Metode 16. janaur 2008 Statistisk metode BNL Forskerbeskyttelse i CPR 2008 Antallet af personer med forskerbeskyttelse har siden år 2000 været kraftigt stigende, og det stiger fortsat.

Læs mere

Forebyggelse og reparation - vægtning af data. Brian Larsen Thorsted

Forebyggelse og reparation - vægtning af data. Brian Larsen Thorsted Forebyggelse og reparation - vægtning af data Brian Larsen Thorsted bnl@dst.dk Indhold Usikkerhed i stikprøveundersøgelser Bortfald Estimation Regressionsestimator Reduktion af usikkerhed Repræsentativitet

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 7. MARTS 2014 Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN En samlet analyse af tilkendelsespraksis 2003-2012 Formålet med dette notat er at give en samlet beskrivelse

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Danskernes syn på forsikringssvindel 2014

Danskernes syn på forsikringssvindel 2014 Analyserapport Danskernes syn på 2014 2014:3 Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2.

Læs mere

Den uforsikrede restgruppe og forsikringssvindel

Den uforsikrede restgruppe og forsikringssvindel Den uforsikrede restgruppe og forsikringssvindel belyst ved Forbrugsundersøgelsen 2 Christina Gordon Stephansen Rasmus Mikkelsen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Bortfaldets betydning i dag og over tid

Bortfaldets betydning i dag og over tid Bortfaldets betydning i dag og over tid Belyst ved eksempler Peter Linde Interviewservice pli@dst.dk 27. november 2013 Dagsorden Hvad er en repræsentativ undersøgelse? Definition af responsrate Bortfald

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE 21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Danskernes syn på forsikringssvindel 2014

Danskernes syn på forsikringssvindel 2014 Analyserapport Danskernes syn på 2014 2014:3 Andreas Østergaard Nielsen Marie-Louise Søgaard Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Modtagere af boligydelse

Modtagere af boligydelse 23. APRIL 215 Modtagere af boligydelse AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG TOBIAS WENZEL ANDERSEN Sammenfatning Der er i 211 253. folkepensionister, der bor i en husstand, som modtager boligstøtte. Det svarer

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål.

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål. 1 Metodeappendiks Om undersøgelserne Der er foretaget to spørgeskemaundersøgelser blandt hhv. forældre til børn, som går i daginstitution og daginstitutionsledere. Danmarks Statistik har stået for udsendelse

Læs mere

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker?

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker? Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 5 3. Kryds med alder... 7 4. Kryds med Region... 9 5. Kryds med Indkomst... 11 6. Kryds med oprindelsesland... 13 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Tak til Rockwool Fondens Forskningsenhed Danmarks Statistiks Interviewservice, specielt til Isak Isaksen,

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra.

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra. Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 11 3. Kryds med alder... 19 4. Kryds med Region... 27 5. Kryds med Indkomst... 35 6. Kryds med oprindelsesland... 43 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Uforsikrede restgrupper

Uforsikrede restgrupper MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 28 SIDE 1 Anna Elisabeth M. Jakobsen Jan V. Hansen Philip Heymans Allé 1 29 Hellerup Telefon 41 91 91 91 www. forsikringogpension.dk

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Forsikring & Pension Pensionsformuer

Forsikring & Pension Pensionsformuer Pensionsformuer 1. Pensionsformuer 2. Gennemsnit 3. Ansættelsesforhold 4. Boligforhold 5. Brancher 6. Civilstand 7. Indkomst 8. Køn 9. Oprindelsesland 10. Landsdel 11. Skattesatser 12. Socioøkonomiske

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen Maj 2013 Indholdsfortegnelse FORMÅL... 1 METODE... 1 POPULATION...

Læs mere

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved:

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved: Lønpræmien Lønpræmien i en branche kan indikere, om konkurrencen er hård eller svag i branchen. Hvis der er svag konkurrence mellem virksomhederne i branchen, vil det ofte give sig udslag i både højere

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Kriminalitet og tryghed 2012

Kriminalitet og tryghed 2012 Analyserapport :3 Kriminalitet og tryghed Ann-Kathrine Ejsing Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Analyserapport :3 Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning...

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Metodenotat SUNDHEDSSTYRELSEN DANSKERNES RYGEVANER 2011 DECEMBER 2011 EPINION SAIGON EPINION AARHUS EPINION KØBENHAVN

Metodenotat SUNDHEDSSTYRELSEN DANSKERNES RYGEVANER 2011 DECEMBER 2011 EPINION SAIGON EPINION AARHUS EPINION KØBENHAVN DANSKERNES RYGEVANER 2011 SUNDHEDSSTYRELSEN Metodenotat DECEMBER 2011 EPINION KØBENHAVN EPINION AARHUS EPINION SAIGON RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS C

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed.

Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. FORSYNINGSSEKRETARIATET FEBRUAR 2013 INDLEDNING... 3 1. COSTDRIVERSAMMENSÆTNING...

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

I Danmark bliver 8% af mændene ledere, mens det kun gælder for 3,3% af kvinderne. Forskellen er således på 4,7 procentpoint.

I Danmark bliver 8% af mændene ledere, mens det kun gælder for 3,3% af kvinderne. Forskellen er således på 4,7 procentpoint. Marts 2017 Der er fortsat store forskelle på kvinder og mænds lederchancer Djøf har på baggrund af Danmarks Statistiks registre foretaget en analyse af kvinder og mænds sandsynlighed for at blive leder.

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

Kommunal flytteanalyse Randers Horsens - Viborg

Kommunal flytteanalyse Randers Horsens - Viborg Kommunal flytteanalyse 2012 2014 Randers Horsens - Viborg Tabellen sammenholder til- og fraflytning, samt nettoudviklingen i Randers, Horsens og Viborg i perioden 2012 2014. Til- og fraflytninger, samt

Læs mere

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Dokumentation af interviewundersøgelser

Dokumentation af interviewundersøgelser Dokumentation af interviewundersøgelser Varedeklaration Opgave Kunde Delopgaver udført af: Population Stikprøve Dataindsamling Opregning Population Bruttostikprøve Nettostikprøve Antal svar Svarprocenter:

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Føler du overordnet set, at det danske samfund har taget godt eller dårligt imod dig?

Føler du overordnet set, at det danske samfund har taget godt eller dårligt imod dig? Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 10 3. Kryds med alder... 17 4. Kryds med Region... 24 5. Kryds med Indkomst... 31 6. Kryds med oprindelsesland... 38 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Metoderapport: Større forbrugerundersøgelse Penge- og Pensionspanelet Århusgade 110 2100 København Ø Spørgsmålene i Barometer-undersøgelsen, må ikke eftergøres uden udtrykkelig aftale med Penge- og Pensionspanelet.

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse KVANTITATIV ANALYSE 09. maj 2016 Viden og Analyse/NNI og CHF Sammenfatning Analysens hovedkonklusioner: Flere af unge mellem 25 og 29 år forlader

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne Marie-Louise Søgaard Udgivet af, Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Identifikation af ydelsesmodtagere 5 3. Modtagere

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Førtidspensionisters helbred

Førtidspensionisters helbred s helbred Data og metode Det anvendte datamateriale er baseret på en fuldtælling af den danske befolkning i perioden 22-26. Data stammer fra henholdsvis Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet.

Læs mere

Det sorte danmarkskort:

Det sorte danmarkskort: Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere