Forsikringssvindel. - hvem, hvordan og hvorfor. Forsikring & Pension Analyserapport 2011:9. Andreas Østergaard Nielsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forsikringssvindel. - hvem, hvordan og hvorfor. Forsikring & Pension Analyserapport 2011:9. Andreas Østergaard Nielsen"

Transkript

1 - hvem, hvordan og Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon ,

2 Side 1

3 Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Muligheder for at undersøge forsikringssvindel 5 3. Interviewundersøgelsen, bortfald og vægtning 7 4. Hvor mange svindler? Hvem svindler? Årsager til at begå forsikringssvindel Årsag til ikke at begå forsikringssvindel Omfanget af forsikringssvindel Litteratur Bilag 27 Side 2

4 Side 3

5 1. Indledning og sammenfatning Denne rapport forsøger at beskrive udbredelsen af og holdningen til forsikringssvindel blandt danskerne på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Danmarks Statistik for. Undersøgelsen afdækker både udbredelsen af forsikringssvindel, hvem der begår forsikringssvindel, årsager til at begå forsikringssvindel og omfanget af forsikringssvindel. Endvidere spørges der også om årsager til ikke at begå forsikringssvindel. Rapporten bygger videre på tidligere undersøgelser af forsikringssvindel som fx (2010a), men adskiller sig ved at have adgang til en mere sofistikeret spørgeskemaundersøgelse med registerbaserede baggrundsoplysninger om respondenterne. Rapporten afdækker forsikringssvindel inden for de tre største forsikringsområder for privatforsikring: Motorkøretøjsforsikring, indboforsikring og ulykkesforsikring. Rapporten undersøger både forsikringssvindel, der har til formål at mindske præmien på forsikringen, og forsikringssvindel, der har til formål at øge erstatningen. De vigtigste resultater i rapporten er: er meget udbredt i Danmark. 12 pct. af de årige angiver, at de har begået forsikringssvindel en eller flere gange. Resultaterne betyder, at indrømmer forsikringssvindel på landsplan alene i er tabubelagt. Der er 12 pct., der svarer 'ved ikke' eller ønsker ikke at svare til, om de har begået forsikringssvindel. Andelen af danskere, der har begået forsikringssvindel, kan derfor let være noget højere end de 12 pct., der indrømmer det. er mere tabubelagt end sort arbejde, hvilket understreges af, at der er en lavere andel af danskerne, der ønsker at svare på spørgsmål om forsikringssvindel. Motorforsikring er det forsikringsområde, hvor der hyppigst bliver begået forsikringssvindel (21 pct. indrømmer det), efterfulgt af indboforsikring (12 pct.) og ulykkesforsikring (9 pct.). Inden for motorforsikring er det mest udbredt at begå svindel for at mindske præmien, mens det inden for indboforsikring er mest udbredt at begå svindel, der øger erstatningen. Den typiske forsikringssvindel er at være fast bruger af en bil, uden at stå på forsikringspapirerne, for at opnå en lavere forsikringspræmie. 10 pct. indrømmer at have begået denne forseelse. Der er ingen entydige, observerbare karakteristika for den typiske forsikringssvindler. Med andre ord er det ikke muligt ud fra alder, køn, uddannelse, etnicitet osv. at skelne dem, der svindler, fra dem som ikke svindler. Det tages som udtryk for, at alle principielt kan begå forsikringssvindel. I afsnit 2 beskrives, hvordan forsikringssvindel undersøges. Afsnit 3 beskriver spørgeskemaundersøgelsen, der danner grundlag for rapporten, og stikprøven af den danske befolkning, som udspørges. I afsnit 4 præsenteres udbredelsen af forsikringssvindel, i afsnit 5 belyses karakteristika for de, der begår forsikringssvindel. Afsnit 6 beskriver årsager til at svindle, mens afsnit 7 angiver de vigtigste årsager til ikke at begå forsikringssvindel. Afsnit 8 afrunder rapporten med en diskussion af, hvor meget der samlet svindles for. Side 4

6 2. Muligheder for at undersøge forsikringssvindel Denne rapport bygger på en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Danmarks Statistik for. Undersøgelsens formål er at dokumentere omfanget af forsikringssvindel. Undersøgelsen er rettet mod danskernes svindel med forsikringer som privatpersoner og omfatter derfor ikke den forsikringssvindel, der finder sted i erhvervslivet. Undersøgelsens resultater peger på, at forsikringssvindel begået af privatpersoner er udbredt, men at den gennemsnitlige svindel pr. sag, der oplyses i undersøgelsen, er begrænset. Spørgeskemaundersøgelsen kan af flere årsager ikke forventes at give et fuldstændigt billede af svindlen. Både antallet af personer, der angiver at have svindlet, og det svindlede beløb pr. sag er sandsynligvis undervurderet. Blandt andet fordi forsikringssvindel er tabubelagt, kan det mindske lysten til at deltage i undersøgelsen til trods for, at den er anonym. Ligeledes kan det betyde, at de, der besvarer spørgeskemaet, ikke altid svarer sandfærdigt. Undersøgelsen er inspireret af Rockwoll Fondens undersøgelser af omfanget af sort arbejde, jf. Hvidtfeldt m.fl. (2010). Rockwoll Fonden har med succes spurgt direkte om sort arbejde. Derfor spørges respondenterne i denne undersøgelse også direkte, om de har begået konkrete former for forsikringssvindel, jf. bilag Af flere grunde kan det dog være lettere at belyse omfanget af sort arbejde end af forsikringssvindel. Sort arbejde er generelt mere udbredt og derfor vil en større andel af en stikprøve have udført sort arbejde og dermed gøre stikprøven mere informativ. 1 Sort arbejde er tilmed mere socialt accepteret og mindre tabubelagt end forsikringssvindel, jf. Andersen (1998, 2011). Det kan betyde, at der er færre af de personer, der er udtrukket til en undersøgelse af forsikringssvindel, der vil medvirke og afgive sandfærdige svar. Det kan måske også være med til at forklare, at en markant større andel af respondenterne i denne undersøgelse ikke ønsker at svare på spørgsmål om forsikringssvindel sammenlignet med andelen i undersøgelserne om sort arbejde, jf. Tabel 1. Tabellen sammenligner fordelingen af svarene i denne undersøgelse om forsikringssvindel med fordelingen af svarene i Rockwoll Fondens undersøgelse af sort arbejde. 12,43 pct. svarer ved ikke eller nægter at svare på om de har begået forsikringssvindel, mens andel er 0,34 pct. i undersøgelsen af sort arbejde. Tabel 1 Har udført forsikringssvindel eller sort arbejde Ja Nej Ved ikke/nægter at svare pct I alt 12,06 75,51 12,43 100,00 Sort arbejde 23,63 76,02 0,34 100,00 Anm.: omfatter svindel for at øge erstatningerne og reducere præmier- ne inden for indbo-, motor- og ulykkesforsikring. De fire former for sort arbejde er kontant betalt, gentjenester, betalt med ting, sort salg, jf. Hvidtfeldt m.fl. (2010). Tabellen dækker 2008 og Kilde: Egne beregninger på spørgeskema- og registerdata og Rockwool Fondens Forsk- ningsenhed 1 Mellem 17 og 24 pct. af danskerne oplyser at have udført sort arbejde inden for det sidste år, jf. Hvidtfeldt m.fl. (2010). I 2010 har ca. 1 pct. af danskerne begået forsikringssvindel ifølge nærværende undersøgelse. Side 5

7 På trods af disse forhold belyser undersøgelsen en række interessante forhold vedrørende den forsikringssvindel, som udføres af 'helt almindelige' danskere. Der er i undersøgelsen fokus på tre forsikringsområder: motorforsikring, indboforsikring og ulykkesforsikring, som tilsammen udgør de tre største områder for privatforsikring, jf. Figur 1. Figur 1 Bruttopræmier fordelt på forsikringsområder, 2010 Pct. 12,1 Motorkøretøjsforsikring (privat og erhverv) 20,7 27,5 Syge- og ulykkesforsikring Privat familie-, grundejer- og fritidshusforsikring Erhverv 20,1 19,6 Øvrige Kilde: Finanstilsynet, If og egne beregninger. kan ske på flere måder. I denne undersøgelse omfatter forsikringssvindel både svindel, der kan nedsætte forsikringspræmien, og svindel, som kan øge erstatningerne. Det er forsikringssvindel at opgive forkerte oplysninger, der forhindrer, at forsikringsselskaberne kan fastsætte den korrekte risikovurdering og dermed prissætte kunden korrekt. Det kan fx være at lyve om skadeshistorisk eller heldbred. Svindel, der øger erstatningsudbetalingen, kan være at overdrive mængden eller værdien af ødelagte eller stjålne genstande. I tidligere analyser af forsikringssvindel har fokus specielt været på svindel, der øger erstatningerne. Denne undersøgelse viser dog, at målet med en stor del af den begåede svindel er at opnå lavere præmie. For de tre forsikringsområder motor-, indbo- og ulykkesforsikring afdækker rapporten således både svindel med præmier og erstatninger. Rapporten undersøger, hvilken type svindel der er mest udbredt, og det belyses, hvilke typer personer der svindler ved at knytte svarene fra spørgeskemaundersøgelsen med registerdata, der bl.a. indeholder oplysninger om køn, alder, uddannelsesniveau og socioøkonomisk status. For en gennemgang af de vigtigste resultater af tidligere undersøgelser af forsikringssvindel henvises til (2010b). Side 6

8 3. Interviewundersøgelsen, bortfald og vægtning Data, der ligger til grund for denne rapport, stammer fra en spørgeskemaundersøgelse koblet med registerdata. Spørgeskemaundersøgelsen er foretaget af Danmarks Statistik for i perioden 16. december marts Alle interviewpersoner er blevet kontaktet via brev. Efterfølgende har de givet svar enten via telefon eller web. Omkring halvdelen af personerne, der har svaret, har givet svar via telefon, mens den anden halvdel har svaret via web. Danmarks Statistik har tilfældigt udvalgt deltagerne i interviewundersøgelsen via cpr-registeret blandt alle årige danskere. Udvælgelsesmetoden sikrer, at alle personer i aldersgruppen har lige stor sandsynlighed for at blive udtrukket. Bruttostikprøven er dermed repræsentativ for de årige i befolkningen. Bruttostikprøven er udtrukket i 4. kvartal 2010 og udgør personer. Af den udvalgte bruttostikprøve falder 14 pct. fra, fordi de enten er omfattet af forskerbeskyttelse 2, er udvandrede, hjemløse eller afgået ved døden i perioden fra stikprøven trækkes til undersøgelsen igangsættes. Hvis bortfaldet ikke er tilfældigt, kan det ikke garanteres, at nettostikprøven er repræsentativ for befolkningen. I det følgende afsnit analyseres det derfor, om bortfaldet er tilfældigt eller ej. Tilbage er nettostikprøven på personer. Her har personer svaret på spørgeskemaet. Det giver en svarprocent på 59,1 pct. Differencen mellem bruttostikprøven på og de respondenter kaldes bortfaldet. I Tabel 2 ses mulige årsager til bortfaldet i nettostikprøven. Knap 36 pct. af bortfaldet skyldes, at personerne har nægtet at medvirke. Her til kommer knap 3 pct., hvor sprogvanskeligheder har umuliggjort interviewet. Det resterende bortfald skyldes hovedsageligt, at det ikke har været muligt at træffe personerne. Tabel 2 Bortfaldet i nettostikprøven Nettostikprøve Bortfald ---antal pct pct.--- Svar ,1 - Nægter ,6 35,7 Sprogvanskeligheder 58 1,2 2,8 Ikke truffet 442 8,8 21,5 Ikke relevant 4 0,1 0,2 Ikke kontakt på tlf.nr ,8 11,7 Ikke fundet tlf.nr ,9 21,8 Øvrigt bortfald 130 2,6 6,3 Total Kilde: Egne beregninger på spørgeskema- og registerdata. Det er muligt at koble personerne, som har deltaget i interviewundersøgelsen, til meget detaljeret registerdata fra Danmarks Statistik, hvor der også eksisterer information om hele Danmarks befolkning. Dette gør det muligt at lave en detaljeret undersøgelse af svarpopulationens repræsentativitet. Adgang til registerda- 2 I perioden har det været muligt at forskerbeskytte sig på flyttemeddelelsesblanketten. Omkring personer i den danske befolkning er forskerbeskyttet, hvilket betyder at de ikke kan kontaktes ved interviewundersøgelser udført af Danmarks Statistik. Da unge i større omfang flytter, er bortfaldet i særlig grad skævt for de unge. Omkring en fjerdedel af de unge mellem 20 og 29 år har valgt at forskerbeskytte sig ved optællingen i 2007 og Selvom man siden 2007 skal henvende sig til folkeregisteret for at blive tilmeldt forskerbeskyttelse, er tendensen stadig stigende. Se Fangel m.fl. (2007). Side 7

9 ta betyder ydermere, at undersøgelsen har adgang til oplysninger om individuelle karakteristika, hvilket i mange tilfælde er en fordel, da interviewpersonerne frivilligt eller ufrivilligt kan klassificere dem selv forkert. Hvis bortfaldet systematisk adskiller sig fra svarpopulationen, er det nødvendigt at korrigere for denne systematik for kunne generalisere resultaterne. Dette gennemgås i afsnit 3.1 og Bortfaldsanalyse Når bortfaldet systematisk adskiller sig fra svarpopulationen, giver det bias i de fundne resultater. Et skævt bortfald betyder, at svarpopulationen ikke længere er repræsentativ for den danske befolkning. Der er to måder, hvorpå repræsentativiteten af svarpopulationen kan undersøges. Man kan sammenligne fordelingerne af forskellige individuelle karakteristika for i) hhv. svarpopulationen og hele befolkningen eller for ii) svarpopulationen og bruttostikprøven under antagelse af, at bruttostikprøven er repræsentativ. I denne analyse forfølges den første metode, og stikprøven sammenlignes med hele den danske befolkning mellem 18 og 74 år pr. 1. januar I det følgende betegnes de personer i svarpopulation som stikprøven. I interviewundersøgelser er det velkendt, at f.eks. enlige og unge er underrepræsenteret, mens ældre og personer med højere uddannelse er overrepræsenteret, jf. Lundström og Särndal (2005). I det følgende undersøges repræsentativiteten af stikprøven i forhold til en række personkarakteristika, for at belyse på hvilke parametre stikprøven er eller ikke er repræsentativ. Tabel 3 viser fordelingen for køn, civilstatus, boligforhold, aldersgrupper, uddannelsesniveau, socioøkonomisk status, herkomst, region og indkomstdecil for hhv. stikprøven og befolkningen. Andelen af kvinder i stikprøven er 49,6 pct., mens den tilsvarende andel i befolkningen er 50,0 pct. Det testes med et t-test, om stikprøvens fordeling er statistisk signifikant forskellig fra kønsfordelingen i befolkningen. T-testet for andelen af kvinder er 0,42 svarende til en p-værdi på 0,66. Der er således ingen signifikant forskel på andelen af kvinder i stikprøven og befolkningen, og stikprøven er derfor ikke skæv mht. køn. I stikprøven er andelen af boligejere 66,9 pct., mens andelen i befolkningen kun er 56,9 pct. Den forskel er signifikant og betyder, at boligejere er overrepræsenteret i stikprøven. Tilsvarende er personer mellem 18-24, og år signifikant underrepræsenteret, mens personer over 50 år er signifikant overrepræsenteret. Underrepræsentationen af de unge hænger formentlig sammen med muligheden for forskerbeskyttelse. Fordelt på uddannelse er stikprøven også skæv. Ufaglærte er underrepræsenteret, mens faglærte, KVU'ere og MVU'ere er overrepræsenteret. Andelen af personer i stikprøven med LVU er ikke signifikant forskellig fra andelen i befolkningen. Fordelt på socioøkonomisk status er der 2 pct. point flere lønmodtagere på højt niveau i stikprøven i forhold til befolkningen, mens der er godt 2 pct. point færre personer uden for arbejdsstyrken i stikprøven. Fordelt på de øvrige socioøkonomiske grupper kan forskellen ikke afvises at skyldes statistisk usikkerhed. På ci- 3 Pga. bortfaldet i bruttostikprøven er der ikke adgang til den repræsentative bruttostikprøve, hele befolkningen anvendes til at måle skævheden blandt de personer, der har svaret. Side 8

10 vilstatus er par med børn overrepræsenteret, mens enlige med børn er underrepræsenteret. Dette er ligeledes en velkendt observation, da det er mere sandsynligt at træffe par med børn hjemme, jf. Lundström og Särndal (2005). Personer med anden herkomst end dansk er signifikant underrepræsenteret i stikprøven, mens personer med dansk herkomst er tilsvarende overrepræsenteret. Stikprøven er underrepræsenteret på personer fra Region Hovedstaden og overrepræsenteret i forhold til personer fra Jylland og Fyn. Endelig er der for få personer i stikprøven blandt de laveste indkomstdeciler og for mange personer blandt de højeste indkomstdeciler. Skævheden i stikprøven adskiller sig ikke fra den skævhed, der normalt findes i stikprøver pga. systematisk bortfald. Samlet kan bortfaldet i stikprøven tilskrives en underrepræsentation af lejere, unge, lavere uddannede, personer uden for arbejdsmarkedet, anden herkomst end dansk og relativt lave indkomster. Skævheden i stikprøven kan korrigeres ved at tildele personer en vægt, der er omvendt proportional med deres repræsentativitet. Dvs. personer i stikprøven, der er overrepræsenterede, tildeles en mindre vægt end personer, der er underrepræsenteret. Det følgende afsnit beskriver dannelsen af de individuelle vægte. Side 9

11 Tabel 3 Fordelingen af personkarakteristika i stikprøven, befolkningen og den vægtede stikprøve, pct. Stikprøve Befolkning p-værdi Vægtet Kvinde 49,6 50,0 0,670 50,9 Ejer 66,9 56,9 0,000 57,5 ---Alder år 9,4 11,7 0,000 11, år 5,4 7,6 0,000 7, år 15,6 18,3 0,000 18, år 20,8 20,5 0,649 20, år 20,5 18,1 0,001 18, ,4 23,8 0,000 23,8 ---Uddannelse--- Grundskole 26,7 32,3 0,000 31,4 Gymnasium 6,7 8,3 0,002 8,4 Faguddannet 35,9 33,1 0,001 33,2 KVU 5,9 4,9 0,011 4,9 MVU 17,5 14,5 0,000 15,0 LVU 7,3 6,9 0,406 7,1 ---Sociostatus--- Selvstændig 5,3 4,6 0,101 4,8 Lønmodtager højt niveau 13,4 11,4 0,000 11,7 Lønmodtager lavt niveau 49,8 49,2 0,537 50,3 Arbejdsløs 1,2 1,5 0,288 1,5 Uddannelsessøgende 5,2 5,4 0,662 5,4 Uden for arbejdsstyrken 25,1 28,0 0,001 26,4 ---Civilstatus--- Par med børn 31,7 30,1 0,057 30,5 Par uden børn 38,5 33,7 0,000 33,7 Enlig med børn 3,8 4,3 0,132 4,2 Enlig uden børn 20,7 27,3 0,000 26,9 Hjemmeboende barn 5,4 4,7 0,081 4,7 ---Oprindelsesland--- Danmark 94,3 90,0 0,000 90,2 Mere udviklede lande 3,4 4,8 0,000 4,5 Mindre udviklede lande 2,3 5,2 0,000 5,3 ---Regioner--- Region Hovedstaden 26,2 31,0 0,000 30,5 Region Sjælland 14,1 14,7 0,364 14,7 Region Syddanmark 23,8 21,4 0,001 21,2 Region Midtjylland 24,5 22,6 0,012 22,9 Region Nordjylland 11,4 10,4 0,090 10,7 ---Indkomstdeciler decil 8,4 10,0 0,004 9,8 2. decil 7,9 10,0 0,000 10,0 3. decil 8,9 10,0 0,039 9,7 4. decil 8,9 10,0 0,052 10,0 5. decil 9,5 10,0 0,402 9,9 6. decil 10,8 10,0 0,172 10,1 7. decil 10,6 10,0 0,263 10,3 8. decil 10,6 10,0 0,290 10,1 9. decil 11,9 10,0 0,001 10,0 10. decil 12,4 10,0 0,000 10,1 Anm.: En p-værdi <0,050 angiver, at fordelingerne i stikprøven og befolkningen er signifikant forskellige på 5 pct. signifikansniveau. Kilde: Egne beregninger på spørgeskema- og registerdata. Side 10

12 3.2. Vægtning Formålet med vægtningen er at korrigere for det systematiske bortfald, som stikprøven lider under, jf. afsnit 3.1. Vægtene skal sikre, at de, som i svarpopulationen er underrepræsenteret i forhold til hele befolkningen, tæller lidt mere, og de, der er overrepræsenteret, tæller lidt mindre. I denne analyse beregnes individuelle inverse probability weights (IPW), hvor vægten svarer til den inverse af sandsynligheden for at besvare spørgeskemaet, jf. Horvitz og Thompson (1952) og Fitzgerald m.fl. (1998). På denne måde vægter personer med større sandsynlighed for at besvare spørgeskemaet lavere end personer med mindre sandsynlighed for at besvare spørgeskemaet. Der opstilles en statistik model, der søger at forklare sandsynligheden for at besvare spørgeskemaet på baggrund af personkarakteristika, se Boks 1. Afsnit 3.1 viser, at stikprøven er skæv på bestemte variable, og derfor forventes det også, at den statistiske model, på baggrund af disse variable, kan adskille personer, der har besvaret undersøgelsen fra de, der ikke har. Fordelen ved at anvende en statistisk model til at beregne vægte er, at man kan anvende mange forklarende variable i opregningen, hvorimod anvendelsen af traditionel direkte vægtning, hvor stikprøven inddeles i grupper efter personkarakteristika, betyder, at det i praksis kun er muligt at beregne vægte på baggrund af få variable, da antallet af observationer i hver gruppe bliver begrænset, jf. Lundström og Särndal (2005). Inverse probability vægtene,, anvendes til at opregne svarene i spørgeskemaet til befolkningsniveau. Som en illustration af vægtenes evne til at korrigere for bortfaldet er der i Tabel 3 vist de vægtede fordelinger af stikprøven. Det bemærkes, at for de variable, hvor stikprøven er skæv, f.eks. andelen af boligejere, betyder vægtningen, at den vægtede stikprøves fordeling næsten svarer til befolkningens fordeling. I befolkningen er 56,9 pct. boligejere, mens der i stikprøven er 66,9 pct., men når vægtene anvendes, svarer dette til 57,5 pct., hvilket viser, at vægtene retter op på skævheden i stikprøven. Side 11

13 Boks 1 IPW estimation Målet er at kunne beregne repræsentative fordelinger af variablene i spørgeskemaet, ). Men pga. det systematiske bortfald vil beregningerne give skæve resultater. Den statistiske model til beregning af IPW baseres på antagelsen om, at der kan identificeres variable, der kan forklare bortfaldet. Stikprøven betragtes som et selected sample, hvor selektionen kan beskrives som selection on observables modsat selection on unobservables, jf. Fitzgerald m.fl. (1998). 4 Lad være en binær indikatorvariabel, der er 1, hvis personen er med i stikprøven og 0 ellers. Sandsynligheden for at være med i stikprøven er givet ved: ), (1) hvor ) er de variable vi er interesserede i, men kun observerer når. er en vektor af variable, der forklarer sandsynligheden for at være med i stikprøven. Selection on observables defineres som: ) ), (2) mens selection on unobservables opstår, hvis ligning (2) ikke holder. Når det ikke er nødvendigt at betinge på og i ligning (2), skyldes det, at det antages, at indeholder tilstrækkelig information til at beskrive selektionsmekanismen. Det afgørende for selection on observables er, at det antages, at vi kan finde variable, der forklarer selektionen. Er dette ikke muligt, fordi selektionsmekanismen skyldes uobserverbare karakteristika, skal der anvendes metoder, der korrigerer for selection on unobservables, som f.eks. Heckmans sample selection model, jf. Wooldridge (2002). IPW beregnes som, hvor ) er den forudsagte sandsynlighed for at være i stikprøven estimeret i en logit model: ) ) ) [ )]. (3) Estimationsresultaterne for logit-modellen ses i bilag Resultaterne viser, at sandsynligheden for at være med i stikprøven er signifikant positivt korreleret med at være boligejere og have en længere videregående uddannelse. Sandsynligheden er signifikant negativ korreleret med anden etnisk herkomst end dansk. Dette er i overensstemmelse med de variable, hvor bortfaldsanalysen viser, at stikprøven er skæv, hvilket indikerer, at den statistiske model er i stand til at adskille de personer, der besvarer spørgeskemaet, fra resten af populationen. Vægtene normaliseres til, hvor N er populationens størrelse og S er stikprøvens størrelse. Disse individuelle vægte kan direkte anvendes til at opregne stikprøven til befolkningsniveau, hvor der korrigeres for bortfaldet i stikprøven. 4 Fitzgerald m.fl. (1998) analyserer bias som følge af bortfald i panel data, hvor stikprøven i første periode er tilfældigt udvalgt, men i anden periode findes et systematisk bortfald. Denne metode kan anvendes til korrektion af bortfaldet i nærværende analyse, hvis hele befolkningen sidestilles med den første periode, mens stikprøven sidestilles med anden periode. Side 12

14 4. Hvor mange svindler? I undersøgelsen er personerne blevet spurgt, om de har begået forsikringssvindel inden for hvert af de tre områder motor-, indbo- og ulykkesforsikring. Inden for hvert område er der spurgt til en række konkrete eksempler på forsikringssvindel. Fx er der inden for motorforsikring spurgt, om man er fast fører af et køretøj uden at stå anført i forsikringspapirerne. I bilag 10.1 fremgår de konkrete spørgsmål, der er stillet for at afsløre forsikringssvindel. Eksemplerne på svindel med præmier spænder fra, at man ikke længere er medlem af en rabatgivende ordning til at underdrive tidligere skader. I det første eksempel opnås en uberettiget rabat, mens præmien i det andet tilfælde bliver fastsat forkert, fordi risikovurderingen sker på et mangelfuldt grundlag. Respondenterne kan svare 'ja', 'nej', 'ved ikke' eller 'ønsker ikke at svare'. På trods af, at respondenterne bliver oplyst om, at alle svar behandles anonymt og fortroligt, kan det stadig være tilfældet, at respondenterne ikke svarer sandfærdigt. Det er forventningen, at især personer, der har svindlet, enten benægter, svarer 'ved ikke' eller ikke ønsker at besvare spørgsmålet. Derfor er der i figurerne nedenfor inkluderet svarmulighederne 'ved ikke' og 'ønsker ikke at svare'. For motorforsikring, indboforsikring og ulykkesforsikring er der hhv. 10, 6 og 2 pct., der indrømmer, at de har begået forsikringssvindel, jf. Figur 2. Medtages den andel, der svarer 'ved ikke', er der godt 20 pct. i kategorien motorforsikringssvindel, godt 11 pct. i indboforsikring og 8 pct. i ulykkesforsikring. Medtages yderligere respondenter, der ikke ønsker at svare, er andelene hhv. godt 21, 12 og 9 pct. På tværs af de tre forsikringsområder er der 12 pct. der indrømmer svindel, yderligere 11 pct., der svarer 'ved ikke' og 1 pct., der nægter at svare. De 12 pct., der indrømmer at have begået forsikringssvindel, er nogenlunde omkring det niveau, der er fundet i tidligere analyser, jf. (2010b). Alligevel må dette skøn dog antages at være en nedre grænse, jf. oven for. Side 13

15 Figur 2 Andelen, der har begået forsikringssvindel for at mindske forsikringspræmien eller øge erstatningen Pct I alt Motor Indbo Ulykke Ønsker ikke at svare Ved ikke Ja Anm.: Tallene er vægtet til befolkningsniveau. De konkrete spørgsmål, der er stillet for at afsløre forsikringssvindel, fremgår af bilag Kilde: Egne beregninger på spørgeskema- og registerdata. På motorforsikringsområdet er den typiske svindel at være fast fører af et køretøj uden at stå på forsikringspapirerne. Typisk er det, fordi brugeren af bilen tilhører en aldersgruppegruppe, hvor forsikringen er relativt dyr, og derfor er køretøjet registreret i fx forældrenes navn. Halvdelen af svindelen inden for motorforsikring tilskrives denne type svindel, jf. Tabel 4. Den næststørste type svindel er at få rabat på sine forsikringer, selvom man ikke længere er medlem af den rabatgivende ordning. Denne type svindel udføres af 3,3 pct. inden for motorforsikring. Medtages de personer, der svarer 'ved ikke' eller ikke ønsker at svare, ændrer det ikke på billedet af, at den typiske svindel med motorforsikring er ikke at stå på forsikringspapirerne til den bil man kører i fast. Det er værd at bemærke, at svindel, der mindsker præmien, i undersøgelsen er seks gange mere udbredt end svindel, der øger erstatningen. Dette understreger, at det er vigtigt også at undersøge svindel med præmier for at afdække den samlede forsikringssvindel. Side 14

16 Tabel 4 Andelen, der har begået motorforsikringssvindel I alt Ikke anført på forsikringspapirerne Ikke længere medlem af rabatgivende ordning Underdrevet tidligere sager --- pct. --- Andet, der nedsætter præmie Svindel, der øger erstatning Ja 9,9 4,9 3,3 0,6 0,5 1,4 Ved ikke 10,7 5,6 5,2 1,4 0,5 - Ønsker ikke at svare 0,8-0,4 0,3 0,2 0,8 Anm.: Tallene er vægtet til befolkningsniveau. - betyder manglende oplysninger. De konkrete spørgsmål, der er stillet for at afsløre forsikringssvindel, fremgår af bilag Kilde: Egne beregninger på spørgeskema- og registerdata. Inden for indboforsikring er den typiske svindel, der reducerer præmien, ikke længere at være medlem af en rabatgivende ordning uden at oplyse forsikringsselskabet herom, hvilket 2,5 pct. indrømmer, jf. Tabel 5. Inden for denne type er der derudover en relativt stor andel, der svarer 'ved ikke.' Svindel, der øger erstatningen, er med 3,8 pct. den mest hyppige type svindel med indboforsikringer. Den typiske form for svindel, der øger erstatningen, er at overdrive værdien af de mistede genstande, hvilket udgør 75 pct. af den svindel, der vedrører øgede erstatninger. Tabel 5 Andelen, der har begået indboforsikringssvindel I alt Ikke længere Underdrevet medlem af rabatgivende tidligere sager ordning Andet, der nedsætter præmie Svindel, der øger erstatning Ja 6,4 2,5 0,2 0,1 3,8 Ved ikke 5,1 4,8 1,4 0,4 - Ønsker ikke at svare 1,0 0,3 0,4 0,4 0,8 Anm.: Tallene er vægtet til befolkningsniveau. - betyder manglende oplysninger. De konkrete spørgsmål, der er stillet for at afsløre forsikringssvindel, fremgår af bilag Kilde: Egne beregninger på spørgeskema- og registerdata. Der er færrest, der indrømmer svindel inden for ulykkesforsikring. 2,2 pct. indrømmer svindel med ulykkesforsikring, hvor 1,7 pct. point vedrører svindel med rabatgivende ordninger, jf. Tabel 6. Knap 6 pct. angiver, at de ikke ved, om de har begået forsikringssvindel på dette område. Side 15

17 Tabel 6 Andelen, der har begået ulykkesforsikringssvindel I alt Rabatgivende Underdrevet tidlige- oplyse om nedsætter Undlade at Andet, der Svindel, der øger ordning re sager sygdom præmie erstatning Ja 2,2 1,7 0,1 0,4-0,2 Ved ikke 5,9 5,3 0,9 0,5 0,2 - Ønsker ikke at svare 0,6 0,1 0,1 0,1 0,1 0,6 Anm.: Tallene er vægtet til befolkningsniveau. - betyder manglende oplysninger. De konkrete spørgsmål, der er stillet for at afsløre forsikringssvindel, fremgår af bilag Kilde: Egne beregninger på spørgeskema- og registerdata. I det følgende ses der på antal gange, der er svindlet. Tabel 7 viser antal gange, der er begået forsikringssvindel for hvert forsikringsområde, hvor kun de, der svarer 'ja', er talt med. Det ses, at de, der svindler, hovedsageligt kun har gjort det én gang. På tværs af de tre typer af forsikring er der ikke umiddelbart en tendens til, at respondenter, der begår svindel inden for det ene område, også begår svindel på et andet forsikringsområde. Således er det kun omkring 2,2 pct., der indrømmer at have begået forsikringssvindel inden for de tre forsikringsområder mere end én gang. Og kun 0,1 0,2 pct. har svindlet mere end én gang inden for hvert enkelt forsikringsområde. Det skal bemærkes, at oplysningerne i tabel 3-6 inkluderer al svindel, også svindel, der ligger mere end ti år tilbage. Bilag 10.3 viser antal gange, der er svindlet, når respondenter, der svarer 'ved ikke' eller ikke ønsker at svare, er inkluderet. Inkluderes disse svarmuligheder, er der 3,6 pct., der har svindlet to gange og 3,1 pct., der har svindlet tre gange. Inden for hvert område er der mellem 0,8 og 1,5 pct., der angiver, at de har svindlet mere end én gang. Tabel 7 Hvor mange gange har du begået forsikringssvindel? Antal gange I alt Motor Indbo Ulykke --- pct ,8 92,9 94,7 98,4 1 9,1 6,9 5,1 1,5 2 1,1 0,1 0,2 0,1 3 0,9 0,1 0,0 0,0 Flere end 3 gange 0,2 0,0 0,0 0,0 Anm.: Tallene er vægtet til befolkningsniveau. Kun respondenter, der svarer 'ja' til svindel, indgår i tabellen. Kilde: Egne beregninger på spørgeskema- og registerdata. Side 16

18 5. Hvem svindler? I dette afsnit undersøges det, om der er særlige kendetegn for personer, der indrømmer at have begået forsikringssvindel. Ved at opdele på observerbare karakteristika som køn og alder undersøges det om de, der begår svindel, adskiller sig statistisk signifikant fra de, der ikke gør. Figur 3 viser forsikringssvindel på samme måde som Figur 2, men opdelt på mænd og kvinder. Figuren viser, at en større andel kvinder indrømmer motorforsikringssvindel, lidt flere mænd indrømmer svindel med indboforsikring, mens der kun er 2 pct. mænd og kvinder, der har begået svindel med ulykkesforsikring. For alle tre forsikringsområder er en tendens til, at kvinder er mere tilbøjelig til at svare 'ved ikke' og ønsker ikke at svare. De statistiske test afslører, at kvinder er signifikant overrepræsenteret inden for motorforsikring, jf. Tabel 8 side 21. Inden for motorforsikring er der 19 pct. flere kvinder end mænd, der indrømmer forsikringssvindel, når der ses på andelen der svarer 'ja'. Inkluderes 'ved ikke' og 'ønsker ikke at svare', er kvinder overrepræsenteret med 33 pct. i forhold til mænd, og denne forskel er også signifikant, jf. bilag Der er således en tendens til, at flere kvinder end mænd begår forsikringssvindel indenfor motorområdet. På indboforsikring er kvinder underrepræsenteret med 11 pct., og på ulykkesforsikring er kvinder kun svagt overrepræsenteret, men forskellen er ikke signifikant på 5 pct. signifikansniveau. På tværs af forsikringsområder er der imidlertid ingen tendens til, at køn er en markør for at begå forsikringssvindel. Figur 3 blandt mænd og kvinder Pct. 30 Motor Motor Indbo Ulykke Indbo Ulykke 5 0 Mand Ønsker ikke at svare Ved ikke Ja Kvinde Anm.: Tallene er vægtet til befolkningsniveau. Kilde: Egne beregninger på spørgeskema- og registerdata. Figur 4 viser forsikringssvindel fordelt på aldersgrupper. Blandt de årige er der 18 pct., der indrømmer svindel indenfor motorforsikring. Det giver en Side 17

19 overvægt på 86 pct. for denne aldersgruppe, jf. Tabel 8. Dette skyldes formentlig, at der specielt for denne aldersgruppe er penge at spare ved ikke selv at stå på forsikringspapirerne. Denne aldersgruppe er også overrepræsenteret på indboforsikring med 41 pct., men signifikant underrepræsenteret på ulykkesforsikring, jf. Tabel 8. Blandt de årige er der tilmed mellem12 og 16 pct., der svarer 'ved ikke' eller ikke ønsker at svare. Det ses, at for alle aldersgrupper bortset fra årige er motorforsikringssvindel den typiske svindelform. Bortset fra, at motorforsikringssvindel er mest udbredt blandt de årige, ses der ingen klar tendens på tværs af alder i udbredelsen af forsikringssvindel. De statistiske test i Tabel 8 kan heller ikke afvise, at forsikringssvindel ikke er knyttet til bestemte aldersgrupper. For alle aldersgrupper er der ingen statistisk signifikant forskel på de, der begår forsikringssvindel, og de, der ikke gør, bortset fra de årige og årige inden for ulykkesforsikring. Figur 4 fordelt på alder Pct M I M I M M M M U U I U I U I U I U Ønsker ikke at svare Ved ikke Ja Anm.: Tallene er vægtet til befolkningsniveau. M=Motor. I=Indbo. U=Ulykke. Kilde: Egne beregninger på spørgeskema- og registerdata. I Figur 5 er andelen, der har begået forsikringssvindel, fordelt på højest fuldført uddannelse. Igen er der umiddelbart ikke nogen væsentlig forskel på andelen, der har begået forsikringssvindel på tværs af uddannelseskategorier. Dog er personer med en længere videregående uddannelse signifikant underrepræsenteret blandt de, der indrømmer de har begået forsikringssvindel, jf. Tabel 8. Personer med folkeskole eller gymnasium som højest fuldførte uddannelse er signifikant overrepræsenteret indenfor motorforsikringssvindel. Dette skyldes formentlig, at denne gruppe overlapper med de årige, som sparer mest på svindel med præmien på motorforsikringer. Ses der bort fra personer med folkeskole som højest fuldført uddannelse, er der ingen tydelig tendens til, at forsikringssvindel er korreleret med uddannelse. Side 18

20 Dette underbygges også af de statistiske test, hvor kun personer med en længere videregående uddannelse signifikant adskiller sig som en gruppe med en mindre tilbøjelighed til at begå forsikringssvindel. Figur 5 fordelt på uddannelse Pct M I U M I U M I U M I U M I U M I U Folkeskole Gymnasium Faglært KVU MVU LVU Ja Ved ikke Ønsker ikke at svare Anm.: Tallene er vægtet til befolkningsniveau. M=Motor. I=Indbo. U=Ulykke. Kilde: Egne beregninger på spørgeskema- og registerdata. Endelig er forsikringssvindel også opgjort på tværs af socioøkonomisk status, jf. Figur 6. Igen er der begrænset variation i forsikringssvindel på tværs af statuskategorier. Andelen, der har begået forsikringssvindel, varierer ikke på tværs af indkomstforhold eller om personerne er inden eller uden for arbejdsstyrken. Der er dog en tendens til, at uddannelsessøgende svindler mere og i højere grad svarer 'ved ikke'. Uddannelsessøgende er overrepræsenteret inden for motor- og indboforsikring, jf. Tabel 8, men det skyldes i høj grad en stor andel, der svarer ved ikke. Fraregnes personer, der svarer 'ved ikke' eller ikke ønsker at svare, er uddannelsessøgende kun signifikant overrepræsenteret inden for indboforsikringssvindel. Side 19

Derfor skal livrenter. betydning privatøkonomien. Forsikring & Pension Analyserapport 2011:7. Ann-Kathrine Ejsing. Andreas Østergaard Nielsen

Derfor skal livrenter. betydning privatøkonomien. Forsikring & Pension Analyserapport 2011:7. Ann-Kathrine Ejsing. Andreas Østergaard Nielsen Analyserapport 2011:7 Derfor skal livrenter ikke Finansiel ind under forståelses 100.000 betydning kr. s for loftet privatøkonomien AnnKathrine Ejsing Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1,

Læs mere

Danskernes syn på forsikringssvindel 2014

Danskernes syn på forsikringssvindel 2014 Analyserapport Danskernes syn på 2014 2014:3 Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2.

Læs mere

Den uforsikrede restgruppe og forsikringssvindel

Den uforsikrede restgruppe og forsikringssvindel Den uforsikrede restgruppe og forsikringssvindel belyst ved Forbrugsundersøgelsen 2 Christina Gordon Stephansen Rasmus Mikkelsen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Kriminalitet og tryghed 2012

Kriminalitet og tryghed 2012 Analyserapport :3 Kriminalitet og tryghed Ann-Kathrine Ejsing Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Analyserapport :3 Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning...

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Finansiel forståelses betydning for privatøkonomien

Finansiel forståelses betydning for privatøkonomien Nationaløkonomisk Tidsskrift 150 (2012): 144-171 Finansiel forståelses betydning for privatøkonomien Ann-Kathrine Ejsing Forsikring & Pension, e-mail: ake@forsikringogpension.dk Andreas Østergaard Nielsen

Læs mere

Uforsikrede restgrupper

Uforsikrede restgrupper MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 28 SIDE 1 Anna Elisabeth M. Jakobsen Jan V. Hansen Philip Heymans Allé 1 29 Hellerup Telefon 41 91 91 91 www. forsikringogpension.dk

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Danskernes syn på forsikringssvindel

Danskernes syn på forsikringssvindel MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Danskernes syn på Morten Brønnum Andersen Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Telefon 41 91 91 91 www. forsikringogpension.dk

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Danskernes finansielle forståelse

Danskernes finansielle forståelse MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 28 SIDE 1 Analyserapport 2:5 Morten Brønnum Andersen Jonathan Kahlke Philip Heymans Allé 1 29 Hellerup Telefon 41 91 91 91 www. forsikringogpension.dk

Læs mere

Viden om og holdning til private og offentlige pensionsordninger

Viden om og holdning til private og offentlige pensionsordninger Viden om og holdning til private og offentlige pensionsordninger Viden om og holdning til private og offentlige pensionsordninger Bo Bilde /Peter Linde Danmarks Statistik Interviewservice Telefon 3917

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

på grund af hurtigere behandling

på grund af hurtigere behandling på grund af hurtigere behandling Resume Analysen identificerer de 10 hyppigst udførte operationer på privathospitaler i 2009 betalt af sundhedsforsikringer som delvis fjernelse af menisk, delvis fjernelse

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Køber gifte kvinder flere aktier?

Køber gifte kvinder flere aktier? Køber gifte kvinder flere aktier? Baggrund og resumé Finansrådet undersøger i denne analyse, hvordan ændringer i ægteskabsstatus påvirker kvinders og mænds deltagelse på aktiemarkedet og deres risikovillighed.

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Sociale og økonomiske konsekvenser af trafikulykker

Sociale og økonomiske konsekvenser af trafikulykker Analyserapport 2014:2 Andreas Østergaard Nielsen Tobias Wenzel Andersen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik februar 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik februar 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik februar 2010 60% 57% 50% 48% 40% 30% 26% 20% 20% 17% 10% 9% 6% 6% 11% 0% 0% 1% 1% Meget lavere Lavere

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 REGIONALE FORSKELLE 15:20 MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND 15:20 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 REGIONALE FORSKELLE MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND KØBENHAVN 2015 SFI

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark.

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark. Bilag 1 NOTAT Dato: 8. marts 2011 Kontor: Analyseenheden J.nr.: 10/28537 Sagsbeh.: MOL Projektbeskrivelse: Delundersøgelse 2 vedr. pendleres grænsebevægelser mv. Der udbydes en undersøgelse af, hvilke

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Effektmåling af Mødrehjælpens projekt I Gang

Effektmåling af Mødrehjælpens projekt I Gang Effektmåling af Mødrehjælpens projekt I Gang Jannie Helene Grøne Kristoffersen Jhgk.cebr@cbs.dk Sofie Bødker Sb.cebr@cbs.dk 18. september 2014 Opgaven Opgaven CEBR har i perioden januar til september 2014

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2012 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 Formål Kun det uregelmæssige fravær belyses Formålet med FraværsStatistikken er at belyse mønstre i fraværets sammensætning og udvikling indenfor DA-området.

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 14 Metode Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 277 1. Dataindsamling Denne rapport bygger på telefoninterviews med 3.481 repræsentativt udvalgte 15-24-årige unge fra hele Danmark.

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd September 2009 Notat Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Risikoen for at flygtninge og indvandrere sættes ud af deres bolig Flygtninge og indvandrere lever

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Baggrund Som et middel til at reducere CO2-emissionen fra biler har EU bestemt sig for at indføre

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

N G EN I KOMMUNERNE PÅ

N G EN I KOMMUNERNE PÅ S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT NI N G EN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 10. juni 2009 Ref AKA aka@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt ansatte Som det ses i tabel 1, er fordeling af

Læs mere

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar, 2012 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2011 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere