Studieordning for Bacheloruddannelsen i Musik (BMus) Uddannelsesretning: Klassisk blokfløjte

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning for Bacheloruddannelsen i Musik (BMus) Uddannelsesretning: Klassisk blokfløjte"

Transkript

1 Studieordning for Bacheloruddannelsen i Musik (BMus) Uddannelsesretning: Klassisk blokfløjte 1

2 Indholdsfortegnelse: Indledning 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk 1.1. Dansk 1.2. Engelsk 2. ECTS-normering 3. Adgangskrav og optagelsesprocedure 3.1. Adgangskrav 3.2. Optagelsesprocedure 4. Uddannelsens formål og mål for læringsudbytte 5. Uddannelsens opbygning 6. Bedømmelse og gennemførsel 6.1. Regler om bedømmelse 6.2. Regler om gennemførsel 6.3. Tilmelding til eksamen 7. Regler om merit 7.1. Ækvivalens 7.2. Meritaftale 7.3. Øvrig merit 8. Dispensation 9. Fagbeskrivelser 9.1. Hovedfagskompleks Hovedfag Erhvervsrelaterede hovedfag Kammer/ensemble- og orkesterspil 9.2. Pædagogiske fag Praktisk pædagogik Teoretisk pædagogik Elementær direktionsteknik Formidling/IT & ny notation 9.3. Almene fag Hørelære Musikteori Musikhistorie Generalbas Kulturfag 9.4. Valgmodul 9.5. Erhvervsmodul 2

3 Indledning Denne studieordning gælder alle klassiske studerende, der er optaget på Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole, konservatoriet i, med blokfløjte som hovedfag. Studieordningen har hjemmel i Kulturministeriets bekendtgørelse nr.1245 af 11. december 2009 om de musikfaglige uddannelser ved musikkonservatorierne og Operaakademiet. I den beskrives de enkelte fagområders formål og indhold samt de prøve- og eksamensbestemmelser, der ligger til grund for opfyldelsen af samme bekendtgørelses overordnede mål. 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk 1.1 Dansk Bacheloruddannelsen giver ret til at anvende betegnelsen Bachelor i musik (BMus) (blokfløjtenist) 1.2 Engelsk Bacheloruddannelsen giver desuden ret til at anvende den engelske betegnelse: Bachelor of Music (BMus) (recorder) 2. ECTS normering Bacheloruddannelsen er normeret til 180 ECTS point svarende til 3 års heltidsstudier. 3. Adgangskrav og optagelsesprocedure 3.1 Adgangskrav Adgangskravet til bacheloruddannelsen er en bestået optagelsesprøve. Nærmere bestemmelser for prøvens indhold mv. kan findes på konservatoriets hjemmeside: / Ansøgeren kan i prioriteret rækkefølge søge om optagelse på flere konservatorier samtidigt. 3.2 Optagelsesprocedure Afgørelsen om optagelse træffes af konservatoriet på baggrund af en konkret bedømmelse af ansøgerens potentiale til at realisere uddannelsens mål for læringsudbytte i løbet af et 3-årigt studieforløb ved SMKS. Der skal desuden tages hensyn til musiklivets behov samt til en hensigtsmæssig sammensætning af instrumenter og stemmetyper. Hvis ansøger er forhindret i at komme til optagelsesprøven på grund af sygdom tilbydes en sygeprøve. Sygeprøven planlægges af konservatoriet og afvikles hurtigst muligt. Ansøgning om optagelse skal ske via konservatoriernes fælles hjemmeside Optagelsessøgende angiver i prioriteret rækkefølge på ansøgningsblanketten, hvilke konservatorier/uddannelser, de søger optagelse på. Ansøgningsfrist er 1. december. Hvis denne dag falder på en lørdag, søndag eller helligdag, forlænges fristen til den førstkommende hverdag kl

4 4. Uddannelsens formål og mål for læringsudbytte Bacheloruddannelsen ved Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole er et treårigt uddannelsesforløb, der er kunstnerisk baseret og på særlige områder forskningsbaseret. Uddannelsen har til formål at give den studerende grundlæggende viden, kompetencer og færdigheder inden for instrumentale/vokale, musikpædagogiske, teoretiske samt andre relevante fagområder. Bacheloruddannelsen er et afrundet uddannelsesforløb, som giver den studerende grundlag for videre studier på kandidatuddannelsen, og endvidere kan danne grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner. Uddannelsen giver den enkelte studerende mulighed for at udvikle sit talent som udøver og formidler, samt fortsat tilegnelse af kunstneriske kvalifikationer. Uddannelsen afsluttes med et selvstændigt bachelorprojekt. Efter gennemført bacheloruddannelse forventes den studerende at have opnået følgende læringsudbytte: Viden Har kunstnerisk baseret viden om musikalsk praksis og metoder samt forskningsbaseret viden om teori inden for relevante dele af fagområdet. Kan forstå og reflektere over kunstnerisk praksis og metoder, samt indenfor særlige fagområder relevant videnskabelig teori. Færdigheder Kan anvende kunstneriske og pædagogiske metoder, redskaber og udtryksformer samt generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse indenfor fagområdet. Kan vurdere kunstneriske udfordringer, praktiske og teoretiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante udtryk og løsningsmodeller. Kan formidle kunstneriske udtryk og musikfaglige problemstillinger til både fagfæller og ikkespecialister. Kompetencer Kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- og/eller arbejdssammenhænge. Kan selvstændigt og professionelt kunne indgå i musikfagligt og tværfagligt samarbejde. Kan identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. 4

5 5. Uddannelsens opbygning KLASSISK BACHELOR Blokfløjte 1. sem. 2. sem. Hovedfagskompleks Min/pr. uge Min/pr. uge ECT S 3. sem. 4. sem. Min/pr. uge Min/pr. uge ECT S 5. sem. 6. sem. Min/pr. uge Min/pr. uge ECT S ECTS i alt Hovedfag Erhvervsrelateret hovedfag 10 2, ,5 10 Sammenspil 20 2, ,5 Bachelorprojekt Pædagogiske fag Praktisk pædagogik Teoretisk pædagogik Elementær direktionsteknik Formidling/IT & ny notation 5 5 7,5 7,5 Almene fag Hørelære Musikteori Musikhistorie , ,5 10 Generalbas/cembalo ,5 15 2, foredrag á 2 timer Kulturfag læses med 1. år FM/RM 5 5 Valgmoduler Valgmodul Erhvervsmodul Erhvervsmodul 6 foredrag á 2 timer læses med 3. år FM/RM ECTS i alt trins-skala, ekstern censur 7-trins-skala, intern censur bestået/ikke bestået godkendt/ikke godkendt (attestfag/80% fremmøde) 5

6 6. Bedømmelse og gennemførsel 6.1 Regler om bedømmelse Formålet med bedømmelsen er at vurdere, om den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med de læringsmål, som er fastsat for det enkelte fag. 6.2 Gennemførsel Den studerende skal have bestået alle uddannelsens prøver som fastsat i studieordningens fagbeskrivelser for at opnå bachelorgraden. 6.3 Tilmelding til eksamen Uddannelsen er tilrettelagt i et fagligt progressivt forløb og den studerende tilmeldes automatisk de prøver som svarer til den enkelte studerendes placering i uddannelsesforløbet. 7. Regler om merit 7.1 Ækvivalens Godkendte uddannelseselementer opnået ved et konservatorium, der udbyder uddannelse i henhold til BEK 1245, ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer ved andre konservatorier, der udbyder samme uddannelsesretning Meritaftale Konservatorierne har i fællesskab udarbejdet en meritaftale. 7.3 Øvrig merit Beståede uddannelseselementer fra en anden ikke afsluttet dansk eller udenlandsk videregående uddannelse kan efter konservatoriets afgørelse i det enkelte tilfælde eller efter nærmere regler fastsat af konservatoriet træde i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af BEK 1245 af 11/12/ Dispensation Konservatoriet kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af konservatoriet. 6

7 9. Fagbeskrivelser 7

8 HOVEDFAGSKOMPLEKS Hovedfag Erhvervsrelaterede hovedfag Sammenspil 8

9 HOVEDFAG Hovedfagskompleks Undervisningens læringsmål og indhold Læringsmål Har grundlæggende viden om musikalsk og teknisk praksis inden for klassisk musik. Kan foretage relevante kunstneriske valg og vurderinger. Kan både selvstændigt og i samspil med andre begå sig professionelt på en scene. Indhold Undervisningen indeholder indstudering af repertoire, udvikling af stilbevidsthed som grundlag for udviklingen af den musikalske, personlige interpretation, ensemblestemmespil, tekniske øvelser, øveteknik samt prima og sekunda vista spil. Det pensum, der anvendes strækker sig fra middelalderen op til nutiden. Undervisningen afvikles dels som solotimer, dels i form af fællestimer, hvor studerende fra alle årgange samles i et åbent forum. Undervisnings- og arbejdsformer Soloundervisning. Projekter tilrettelagt af konservatoriet. Tidsmæssig placering semester Timenorm semester: 80 minutter/ugen semester: 80 minutter/ugen semester: 65 minutter/ugen ECTS semester: 25 ECTS semester: 20 ECTS semester: 15 ECTS Bachelorprojekt: 10 ECTS 9

10 Eksamens- og prøvebestemmelser Eksamen Stopprøve efter 2. semester Denne prøve er en prohibitiv stopprøve, som er fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen ( 13, stk.1). Prøven aflægges normalt efter 2. semester, men skal senest være bestået senest ved udgangen af 4. semester for at studiet kan fortsættes. Eksamensindhold Den studerende fremfører et program af ca. 20 minutters varighed efter eget valg og godkendt af hovedfagslæreren. Programmet skal dokumentere en positiv faglig udvikling i forhold til den studerendes niveau ved optagelsesprøven. Udover den selvvalgte del skal programmet desuden indeholde en etude eller tilsvarende værk. Herudover prøves den studerende i prima vista spil samt skala og treklangsspil (alle tonearter kan forekomme) Eksamensmateriale Prøveprogram og prima vista opgave, herunder opgave i basnøglespil Eksamensform Praktisk prøve Varighed og omfang Selve prøven: 25 minutter Votering: 10 minutter Censur og bedømmelse Prøven bedømmes med én samlet karakter efter 7-trins-skalaen ledsaget af en kort skriftlig udtalelse. Ved prøven medvirker ekstern censor, intern censor og eksaminator. Ansvar og tidsfrister: Den studerende har ansvaret for rettidig indlevering (d.1.maj) af program indeholdende præcise tidsangivelser på de enkelt værker/satser. tilstedeværelsen af øvrige medvirkende ved eksamen rettidig oplysning til Studieadministrationen, hvis der skal bruges cembalo eller lignende. Ekstern censor har ansvaret for prima vista opgaven Studieadministrationen har ansvaret for den praktiske tilrettelæggelse af eksamen offentliggørelse af eksamen. 10

11 Eksamen Teknisk prøve efter 5. semester Eksamensindhold Etudespil og ensemblestemmespil Prima vista Eksamensmateriale De indstuderede etuder Eksamensform: Praktisk prøve Varighed og omfang Selve prøven: 20 minutter Votering: 10 minutter Censur og bedømmelse Prøven bedømmes med én samlet karakter efter 7-trins-skalaen. Ved prøven medvirker ekstern censor, intern censor og eksaminator. Ansvar og tidsfrister Den studerende har ansvaret for tilstedeværelsen af evt. øvrige medvirkende. Ekstern censor har ansvaret for prima vista opgave. Studieadministrationen har ansvaret for den praktiske tilrettelæggelse og afvikling af eksamen. Eksamen Bachelorprojekt efter 6. semester Eksamensindhold Bachelorprojektet kan afvikles på to måder. Enten som en a) eksamen i solo- og sammenspil, der er tilrettelagt som en koncert. Programmet, der sammensættes af den studerende i samråd med hovedfagslærere, skal have en samlet varighed på ca. 45 minutter og omfatte både soloværker/-satser og kammermusikalske værker/ - satser. Programmet skal have stilistisk bredde, og der skal indgå mindst ét værk tilhørende kategorien ny musik. Den studerende udarbejder selv et salsprogram med relevante oplysninger, herunder korte værknoter. Programmet skal indeholde præcise tidsangivelser for de enkelte værker/satser. 11

12 Desuden afleveres en liste over værker/satser indstuderet i studietiden. Listen skal afspejle de relevante musikhistoriske perioder fra barok til nutidig musik og skal være attesteret af ansvarlig hovedfagslærer. eller som et b) projekt, der koncentreres om et specielt studeret repertoireområde (eksempelvis en given værkkreds) og omfatter både koncert og en skriftlig opgave. Koncertdelen sammensættes af værker/satser fra det givne repertoireområde og skal have en varighed på ca. 40. minutter. Den skriftlige del af projektet omhandler det pågældende repertoireområde set i musikhistorisk og/eller fortolkningsmæssigt perspektiv og skal desuden indeholde analytiske og teoretiske elementer. Omfanget af den skriftlige projektdel er ca.15 sider (normal skrift, A4, ca anslag). Eksamensmateriale salsprogram med tilhørende noter og repertoireliste program og skriftlig opgave Eksamensform a) Praktisk prøve samt skriftligt materiale b) Praktisk prøve samt skriftlig opgave Varighed og omfang Selve prøven: 45 minutter Votering: 15 minutter Censur og bedømmelse Eksamen bedømmes med én samlet karakter efter 7-trins-skalaen ledsaget af en skriftlig udtalelse om den studerendes faglige niveau. Ved prøven medvirker ekstern censor, intern censor og eksaminator. Ansvar og tidsfrister Den studerende har ansvaret for, at salsprogram med tilhørende noter samt attesteret repertoireliste afleveres til Studieadministrationen senest 1. maj (ved forskudt studium er fristen 1. december). Den studerende har ansvaret for, at program til koncertdelen og den skriftlige opgave afleveres til Studieadministrationen senest 1. maj (ved forskudt studium er fristen 1. december). Opgaven kan enten afleveres i elektronisk form eller udprintet i 4 eksemplarer. Studieadministrationen har ansvaret for, at den studerende får rettidig meddelelse om censorvalgte opgaver (1 uge inden eksamens afholdelse), samt den praktiske tilrettelæggelse og afvikling af eksamen. 12

13 ERHVERVSRELATERET HOVEDFAG Hovedfagskompleks Undervisningens læringsmål og indhold Læringsmål Er bekendt med grundlæggende fagdidaktiske metoder og pædagogisk litteratur indenfor hovedfaget. Har kendskab til musikskoleundervisning og forhold i form af observationspraktik. Er i besiddelse af et bredt kendskab til det musikalske repertoire, der knytter sig til hovedfaget. Har kendskab til både generalbas og opførelsespraksis. Indhold Disse delfag fordeler sig på fem kategorier: 1. Grundindføring i fagdidaktiske metoder med tilhørende relevant litteratur, pædagogisk fag, faggruppebaseret. 2. Observationspraktik i musikskole eller lign. 3. Repertoirekendskab (faggruppebaseret) 4. Skriftlig generalbas 5. Opførelsespraksis Undervisnings- og arbejdsformer Læses som holdfag (faggruppebaseret). Tidsmæssig placering semester Timenorm 2. semester: 10 minutter/ugen semester: 10 minutter/ugen 5. semester: 10 minutter/ugen ECTS 2. semester: 2,5 ECTS semester: 5 ECTS 5. semester: 2,5 ECTS 13

14 Eksamens- og prøvebestemmelser Eksamen Delfagene 1-3 samt 5 er attestfag og kræver 80 % fremmøde hos den enkelte studerende. Et fremmøde under 80 % udløser normalt eksamen, og lærerne i de pågældende fag er derfor forpligtede til at føre fremmødelister. Delfag 4 er eksamensfag. Eksamensindhold Eksamen tilrettelægges af læreren med udgangspunkt i det materiale, der har været arbejdet med i undervisningstiden. For delfag 4 gælder: Beskrivelse under udarbejdelse Eksamensform Mundtlig eller skriftlig efter lærerens afgørelse. For delfag 4 gælder: Skriftlig og praktisk prøve. Varighed og omfang Varierer alt efter fag og den valgte eksaminationsform. For delfag 4 gælder: Skriftlig prøve (mangler) Praktisk prøve (mangler) Votering: 15 minutter Censur og bedømmelse Eksamen bedømmes med én samlet karakter efter 7-trins-skalaen. Ved eksamen medvirker intern censor og eksaminator. Ansvar og tidsfrister Den studerende har ansvaret for mangler Intern censor har ansvaret for mangler Studieadministrationen har ansvaret for den praktiske tilrettelæggelse og afvikling. 14

15 SAMMENSPIL Hovedfagskompleks Fagområdet dækker over blokfløjtesammenspil, kammermusik og ensemblespil samt sangakkompagnement Undervisningens læringsmål og indhold Læringsmål Kan indgå i kollektiv musikudøvelse. Har grundlæggende sammenspils- og repertoirekendskab inden for de forskellige stilarter, genrer og besætningstyper spændende fra duo til sinfonietta. Indhold Undervisningen omfatter indstudering af værker/satser, hvor der lægges vægt på koordinering af intonation, artikulation, frasering, klang og balance mv. Undervisningen i blokfløjtesammenspil har desuden et betydeligt pædagogisk sigte, idet der inddrages repertoire for såvel børn og unge som professionelle udøvere. For de enkelte discipliner gælder følgende: Kammermusik Undervisningen i kammermusik og sangakkompagnement gennemføres dels som intensive prøveforløb henlagt til projektuger og førende frem til koncertopførelser i konservatorieregi og evt. andre steder, dels som ugentlige skematimer i kortere eller længere perioder. Alle BA- studerende deltager i kammermusik, - normalt først fra 2. semester. Sinfonietta Enkelte blokfløjtestuderende deltager i den årlige sinfonietta, der afvikles i tilknytning til Ny Musik festivalen, MUSIKHØST Undervisnings- og arbejdsformer Projektbaseret Tidsmæssig placering semester Timenorm 2. semester: 20 minutter/ugen semester: 20 minutter/ugen semester: 20 minutter/ugen 15

16 ECTS 2. semester: 2,5 ECTS semester: 5 ECTS semester: 5 ECTS 16

17 Eksamens- og prøvebestemmelser Eksamen Overordnet indgår eksamen i kammermusik i selve bachelorprojektet på 6. semester. Herudover kan lærere og studerende på 4. semester selv foranstalte en intern prøve i kammermusik, som kan give den studerende en vejledende udtalelse om hans/hendes studerendes standpunkt i faget. Tilrettelæggelse og afvikling af eventuelle prøver varetages af lærere og studerende selv. 17

18 PÆDAGOGISKE FAG Praktisk pædagogik Teoretisk pædagogik Elementær direktionsteknik Formidling/IT & ny notation 18

19 PRAKTISK PÆDAGOGIK Pædagogiske fag Undervisningens læringsmål og indhold Læringsmål har erhvervet sig pædagogiske og psykologiske kundskaber og færdigheder, der kvalificerer denne til at anvende elementer af faget i forbindelse med egen holdundervisning og instrumentalundervisning kan motivere grupper af børn/unge i læringssituationen kan tage faglige og psykologiske hensyn både til den enkelte elev og til gruppen som helhed kan tilrettelægge kortere, målrettede og progressive undervisningsforløb, hvor der tages udgangspunkt i musikkens byggesten har kendskab til elementær hørelærepædagogik med såvel instrumentalt som vokalt sigte, og kan inddrage relevante hørelæreemner i både solo- og gruppeundervisning har kendskab til undervisningslitteratur inden for grundlæggende musikpædagogik og elementær hørelærepædagogik Indhold I undervisningsforløbet arbejdes der med metoder og indstuderingsteknikker, formål/mål, progressioner, formidling, litteraturkendskab og udviklingspsykologi i relation til forskellige typer undervisning for varierende aldersgrupper. Gennem observationspraktik opbygges et undervisningsrepertoire inden for et udvalg af områderne: Sange, remser/talekor og anden vokaludfoldelse Stemmedannelse, stemmebrug Sanglege, danse, fri bevægelse, rytmik Sammenspil, begynderinstrumentalundervisning, lydformning, improvisation Bevidstgørelse af musikkens grundelementer (puls, rytme, melodi, form, klang m.m.) Musikkundskab/-lytning, instrumentpræsentation Inden for elementær hørelærepædagogik tilrettelægges emnerne således, at de har direkte relation til den studerendes hovedfag, og belyses såvel instrumentalt som vokalt. Der arbejdes med begynderundervisning inden for nodelære (melodisk og rytmisk), skala-, interval- og treklangslære, spil/sang efter noder og gehørspil/sang samt grundelementer i musikkens opbygning og form. Undervisnings- og arbejdsformer Undervisningen foregår på store hold Tidsmæssig placering semester 19

20 Timenorm semester: 6 minutter/ugen 5. semester: 6 minutter/ugen ECTS semester: 5 ECTS 5. semester: 5 ECTS 20

21 Eksamens- og prøvebestemmelser Eksamen Modulerne er attestfag, der kræver 80 % fremmøde for at bestå. Såfremt fremmødet har været utilstrækkeligt foranstaltes eksamen i faget i form af en skriftlig opgave efterfulgt af en mundtlig prøve. Emnet Eksamensindhold Udarbejdes af lærerne i faget. Eksamensmateriale Skriftlig opgave Eksamensform Skriftlig og mundtlig prøve Varighed og omfang Selve prøven: 20 minutter Votering: 10 minutter Censur og bedømmelse Prøven bedømmes med bestået/ikke bestået. Ved prøven medvirker intern censor og eksaminator 21

22 TEORETISK PÆDAGOGIK Pædagogiske fag Undervisningens læringsmål og indhold Læringsmål Har opnået indsigt i teoretisk viden om musikpædagogiske og musikpsykologiske emner. Har opnået basale færdigheder i forhold til at begrebsliggøre elementer af musikpædagogisk praksis. Har opnået færdigheder i skriftlig og mundtlig formidling af relevant faglitteratur. Kan identificere problemstillinger og dilemmaer inden for musikpædagogikken. Kan selvstændigt beskrive en musikpædagogisk praksis ud fra relevante fagbegreber. Indhold I undervisningen indgår arbejde med musikalske fødekæder almen didaktik og musikdidaktik læringsteorier lærer elev relationer overordnet indføring i udviklings-, personligheds- og gruppepsykologi relationer mellem teori og praksis musikpædagogiske og kulturelle strømninger og traditioner Undervisnings- og arbejdsformer Undervisningen foregår på hold. Pensum udgør ca. 250 sider i form af udvalgte afsnit fra faglitteraturliste (se særskilt bilag) Tidsmæssig placering 4. semester Timenorm 4. semester: 6 minutter/ugen ECTS 4. semester: 5 ECTS 22

23 Eksamen Skriftlig eksamen efter 4. semester Eksamens- og prøvebestemmelser Eksamensindhold En skriftlig opgave med uddybelse af et emne med relevans for det gennemgåede pensum. Eksamensmateriale Opgaven skal have et omfang af ca.5 A4 sider (normal = ca.2000 anslag) Eksamensform Skriftlig hjemmeopgave Varighed og omfang Gennemlæsning og votering pr. opgave: 20 minutter Censur og bedømmelse Prøven bedømmes med bestået/ikke bestået Ved prøven medvirker intern censor og eksaminator Ansvar og tidsfrister Den studerende har ansvaret for at aflevere sin opgave til studieadministrationen senest én uge efter sidste undervisningstime Studieadministrationen har ansvaret for den praktiske afvikling af eksamen 23

24 ELEMENTÆR DIREKTIONSTEKNIK Pædagogiske fag Undervisningens læringsmål og indhold Læringsmål Kan lede og inspirere instrumentale og/eller vokale ensembler på elementært niveau. Indhold I undervisningen indgår direktionsteknik indstuderingsmetodik partituranalyse fortolkning formidling I løbet af studietiden skal den studerende beskæftige sig med forskellige typer ensembler, som etableres med udgangspunkt i holdets instrumentale sammensætning, da dette fungerer som øveensemble for den enkelte studerende. Videooptagelser af direktion indgår i undervisningen. Undervisnings- og arbejdsformer Undervisningen foregår på hold Tidsmæssig placering semester Timenorm semester: 9 minutter/ugen ECTS semester: 5 ECTS 24

25 Eksamen Afsluttende eksamen efter 6. semester Eksamens- og prøvebestemmelser Eksamensindhold Den studerende arbejder med en selvvalgt sats for et selvvalgt ensemble (min.3 max.16 musikere, - medmindre den studerende møder op med eget orkester) Eksamensmateriale Partitur og stemmemateriale til den selvvalgte sats Eksamensform Praktisk prøve Varighed og omfang Selve prøven: 20 minutter Votering: 10 minutter Censur og bedømmelse Prøven bedømmes med en karakter efter 7-trins-skalaen Ved prøven medvirker intern censor og eksaminator Ansvar og tidsfrister Den studerende har i samråd med læreren ansvaret for den selvvalgte opgave tilstedeværelsen af alle eksamensensemblets musikere Den studerende har ansvaret for, at partitur og nodemateriale (herunder censoreksemplar) foreligger i fornødent omfang. Studieadministrationen har ansvaret for den praktiske tilrettelæggelse og afvikling af selve eksamen 25

26 FORMIDLING/IT & Ny notation Pædagogiske fag Undervisningens læringsmål og indhold: Læringsmål Har grundlæggende færdigheder inden for relevante musikprogrammer Kan arbejde selvstændigt med computerbaseret notation Har grundlæggende viden om musikteknologi Kan varetage flersporsoptagelser og redigere disse Kan fremstille en CD af optaget materiale og levere optagelser i komprimeret format (mp3 og aac) til brug på internettet Har kendskab til forskellige former for formidling af musik via internettet Kan bruge musikprogrammer i en pædagogisk formidling på elementært niveau Kan formidle lydens vej gennem mikrofon-lydkort-computer til det endelige medie (CD/internet) Har en forståelse for grundlæggende akustiske problemstillinger Har forståelse for relationen mellem frekvensgang/ambitus på forskellige instrumenter og brugen af en equalizer Har kendskab til forskellige gængse mikrofoner, deres karakteristiske forcer og begrænsninger Har læsemæssige kundskaber om vor tids musik og dens forudsætninger tilbage til tiden omkring 1900 Kan identificere egne læringsbehov inden for ny og nyere musiks notation Kan forstå og håndtere notationsmæssige udfordringer på undersøgende og analyserende vis i en pædagogisk sammenhæng Indhold Inden for lydbehandling arbejdes der med Protools eller Logic som DAW (digital audio workstation) Der afleveres mindst en opgave, der dokumenterer grundlæggende færdigheder i faget Inden for notation arbejdes der med Sibelius eller Finale. Der lægges vægt på integration af fagene arrangement, hørelære og formidling/it I ny notation gennemgås nye notationsformer i det 20de og 21de århundredes musik. Med særlig fokus på notationsmæssige udfordringer, gives et overblik over væsentlige strømninger og nyskabelser i perioden. Undervisnings- og arbejdsformer Faget læses på hold og i kursusform Tidsmæssig placering 26

27 semester Timenorm Se studieplanche ECTS 5 ECTS for Formidling/IT 2,5 ECTS for Ny notation 27

28 Eksamen Der er eksamen i faget efter 2. semester Eksamens- og prøvebestemmelser: Eksamensindhold Lydbehandling: Eksamen består af en aflevering pr. mail eller cd, senest en uge efter sidste time. Notation: Den studerende får i sidste undervisningstime udleveret en sides nodeopgave som skal skrives ind i Sibelius/Finale og afleveres til underviseren Eksamensmateriale Lydbehandling: Aflevering af min. en mix projekt fil i Protools eller Logic der som minimum skal behandle: EQ af lyd Klip og redigering af flere lydkilder på flere spor Dynamik kontrol / volumen automatition Nedmix af endelig mix til steriofil Notation: Aflevering af opgave Eksamensform Lydbehandling: Mindst en aflevering Notation: Notation i Sibelius eller Finale af en tilstillet opgave Ny notation: Dokumenteret deltagelse* Varighed og omfang Gennemlæsning og votering pr. opgave: 20 min Censur og bedømmelse Intern censur Opgaverne bedømmes med bestået/ikke bestået Ansvar og tidsfrister Den studerende har ansvaret for Lydbehandling: At uploade/maile sin opgave til underviseren senest én uge efter sidste undervisningstime Notation: At aflevere sin nodeopgave til underviseren * Ved manglende fremmøde afleveres en kort skriftlig opgave om en notationsproblematik i det 20./21. århundrede, gerne med tilknytning til eget instrument 28

29 ALMENE FAG Hørelære Musikteori Musikhistorie Cembalo Kulturfag 29

30 HØRELÆRE Almene fag Undervisningens læringsmål og indhold Læringsmål At den studerende ved afslutning af faget Har tilegnet sig auditive, læsemæssige og analytiske færdigheder med henblik på at kunne opfatte og gengive musikkens melodiske, harmoniske og rytmiske helheder Har udviklet det indre gehør i en grad så et klingende nodebillede kan læses Besidder musikalsk forestillingsevne, hukommelse og bevidsthed Er i stand til på baggrund af ovennævnte at overskue og realisere et nodebillede selvstændigt, hurtigt og præcist Er i besiddelse af bevidsthed omkring tilegnelsesmetoder af det musikalske stof Indhold Hørelære omfatter følgende deldiscipliner, som opøves både auditivt og visuelt, gennem sang, på eget instrument eller klaver, ved nedskrivning og gennem såvel lærebogsmaterialer som eksempler fra musiklitteraturen: Skala- og intervallære, akkordlære, becifring og funktionsanalyse Melodilære (tonal, modal og atonal): Bladsang og -spil, imitation, gehørsang og -spil, improvisation Rytmelære: Tempo- og pulsfornemmelse, udførelse af rytmer i alle taktarter med taktering, kombinationsøvelser, melodiske rytmer, imitation og nedskrivning. Auditiv analyse og transskription Der anvendes øvelsessamlinger og lærebøger samt eksempler fra musiklitteraturen. Repertoire fra den studerendes hovedfag (instrument eller sang) kan inddrages, ligesom både prima vista spil/sang og gehørspil/sang indgår i undervisningen. Undervisnings- og arbejdsformer Undervisningen foregår på hold (3 6 studerende) Tidsmæssig placering semester Timenorm semester: 20 minutter/ugen semester: 20 minutter/ugen ECTS semester: 5 ECTS semester: 5 ECTS 30

31 Eksamens- og prøvebestemmelser Eksamen Efter 2. semester afholdes en vejledende standpunktsprøve. Efter 4. semester afholdes afsluttende eksamen Eksamensindhold Standpunktsprøve efter 1. år Der gives 15 minutters forberedelse til opgaverne i rytmelæsning, akkompagneret lied og sang af funktionsbestemt melodiforlæg. Prøven er mundtlig og omfatter Akkordlæsning og akkordhøring a) Læsning af D7-akkorder i grundform og omvendinger og øvrige firklange i grundform (maj7, mol7, mol maj 7, mol7b5 og dim) b) Bestemmelse af forespillede treklange og D7 akkorder i div. omvendinger samt af øvrige firklange i grundform c) Auditiv analyse af udvidet kadence (2 perioder, uden modulation) d) Et tostemmigt melodiforlæg funktionsbestemmes, og akkorderne synges derefter brudt op fra bassen Melodilæsning a) Sekunda vista sang af en lettere akkompagneret lied b) En kort melodisk frase aflæses, huskes og synges udenad Rytmelæsning Der kræves kendskab til samtlige taktarter (dog ikke skæve og vekslende) samt polyrytmerne 2:3, 3:2 og 4:3 Der prøves i to opgaver: a) En rytme noteret på ét system b) En melodisk rytme, som synges eller spilles på eget instrument eller klaver Gehørsang og gehørspil Der opgives 5 melodier (dur og mol), som synges på tonenavne og på trintal eller solmisation samt spilles på eget instrument (eller klaver) i alle tonearter med op til 3 fortegn 31

32 Eksamen efter 2. år Der gives 30 minutters forberedelse til opgaverne i rytmelæsning og melodilæsning samt akkordsang. Prøven er mundtlig og omfatter: Rytmelæsning Der kræves kendskab til samtlige taktarter inklusive skæve og vekslende, samt til polyrytmerne 2:3, 3:2, 4:3, 3:4, 5:2, 2:5 samt 5:3 Der eksamineres i 3 opgaver: En rytme noteret på ét system Enten en melodisk rytme, der synges eller spilles på eget instrument/klaver eller en tohåndsrytme For instrumentalister: Et udsnit af en instrumentalsats siges med frasering, dynamik og artikulation For sangere: Rytmelæsning med tekst af udsnit fra en vokalsats Melodilæsning a) Sekunda-vista sang af akkompagneret tonal lied eller arie b) Sekunda-vista sang af en kirketonal eller fritonal korstemme (uakkompagneret) Akkordhøring Auditiv analyse af enkel modulerende koral med 4 perioder eller tilsvarende homofon sats. Akkordsang. I et akkordforløb noteret med funktionstegn synges først basgangen. Derefter synges akkorderne op fra hver enkelt bastone (tæt beliggenhed) Gehørsang og gehørspil Der opgives 5 melodier (2-3 modulerende og 2-3 kirketonale), som synges på tonenavne og på trintal eller solmisation samt spilles på eget instrument (eller klaver) i alle tonearter med op til 3 fortegn Eksamensform Mundtlig. Gælder for både standpunktsprøven og afsluttende eksamen. Varighed og omfang Samlet varighed inkl. votering: 30 minutter. Gælder for både standpunktsprøven og afsluttende eksamen. 32

33 Censur og bedømmelse Standpunktsprøve efter 1. år: Prøven bedømmes ved intern censur med én samlet karakter efter 7-trins-skalaen samt en mundtlig udtalelse. Såfremt prøven ikke bestås foretages reeksamination i begyndelsen af den nye studieår. Eksamen efter 2. år: Eksamen bedømmes med én samlet karakter efter 7-trins-skalaen. Ved eksamen medvirker intern censor og eksaminator. Ansvar og tidsfrister Intern censor og eksaminator er i fællesskab ansvarlige for udvælgelse og godkendelse af de mundtlige opgaver Studieadministrationen er ansvarlig for den praktiske tilrettelæggelse og afvikling af eksamen 33

34 MUSIKTEORI Almene fag Undervisningens mål og indhold Læringsmål Har kendskab til satsteknik og komposition i et omfang, der støtter og perspektiverer det musikermæssige og pædagogiske virke. Kan forstå og reflektere over almene musikteoretiske termer og begreber. Skal kunne forstå og ideelt set selv anvende grundbegreberne i de musikteoretiske discipliner, som han/hun har arbejdet med. Har et grundlæggende kendskab til instrumenter og instrumentation. Kan orientere sig i et partitur. Kan formidle grundbegreberne i de musikteoretiske discipliner, som han/hun har arbejdet med skriftligt såvel som mundtligt. Kan identificere egne læringsbehov inden for musikteori. Indhold Gennem analyse og systematisk træning gives den studerende viden om og færdigheder i satsteknikker repræsenterende forskellige stilarter i musikhistorien fra renæssance til nutid. De musikteoretiske discipliner indeholder elementer af almen musiklære, stemme- og instrumentkundskab, instrumentation og komposition. Fra studiestart undervises i koralharmonisering (enkel fire-perioders koral i dur eller mol), som er obligatorisk for alle studerende. (Dog bortfalder disciplinen helt, hvis den beherskes ved studiestart, hvilket dokumenteres ved en prøve ved studiestart). Afhængigt af holdets standpunkt varer undervisningen ét eller to semestre. I de musikteoretiske discipliner fastsættes pensum af læreren. Undervisnings- og arbejdsformer Undervisningen strækker sig over 1. og 2. studieår. Inden for dette tidsrum skal der arbejdes med mindst tre forskellige discipliner, hvoraf mindst en skal være af kontrapunktisk art. Faget læses med 1 ugentlig time på hold med ca. 6 studerende. På 2. studieår vælger den studerende blandt de valgmuligheder, der vises nedenfor (se Musikteoretiske discipliner). Musikteoretiske discipliner (med angivelse af den skriftlige eksamens varighed) - Friere homofon sats i dur-mol (4 timer) - Bachkoral (5 timer) - Skriftlig generalbasudsættelse (5 timer) - Romantisk harmonisering (5 timer) - Kirketonal koral (4 timer) - Palestrina-kontrapunkt (5 timer) - Bach-invention (6 timer) - Trestemmig fuga-eksposition i Bach-stil (6 timer) 34

35 - Fritonal satstype (6 timer) * - Dodekafon sats (6 timer) * - Seriel sats (6 timer) * - Minimalistisk sats (6 timer) * - Arrangement, klassisk (6 timer) * - Arrangement, rytmisk (6 timer) * - Harmonisk analyse (4 timer) - Kompositionsøvelser (afsluttes med 1-døgns hjemmeopgave) - Instrumentation (afsluttes med 1-døgns hjemmeopgave) - Elektroakustisk musik (afsluttes med 1-døgns hjemmeopgave) Kortfattede beskrivelser af de enkelte musikteoretiske discipliner, se bilag (XXXX) Tidsmæssig placering semester Timenorm semester: 15 minutter/ugen semester: 15 minutter/ugen ECTS semester: 5 ECTS semester: 5 ECTS 35

36 Eksamens- og prøvebestemmelser Eksamen Der afholdes skriftlig eksamen 3 ud af de 4 semestre Eksamensindhold En musikteoretisk disciplin afsluttes efter et eller to semestre med skriftlig eksamen under klausur. Discipliner mærket * kan afsluttes med en 1-døgns hjemmeopgave efter den studerendes ønske. Dette sidste er eneste eksamensmulighed i forbindelse med kompositionsøvelser, instrumentation og elektroakustisk musik. Eksamensmateriale Skriftlige opgaver og opgaveformuleringer Eksamensform Skriftlig, enten under klausur eller som hjemmeopgave (se Musikteoretiske discipliner ) Varighed og omfang Prøvernes varigheder varierer fra 2 til 6 timer (se Musikteoretiske discipliner). Til votering afsættes 10 minutter pr. opgave. Censur og bedømmelse Eksamen bedømmes med én samlet karakter efter den til enhver tid gældende karakterskala. (De 3 deldiscipliner vægtes i forholder 1: 1: 1) Ved eksamen medvirker intern censor og eksaminator. Ansvar og tidsfrister Den studerende er selv ansvarlig for rettidig aflevering af de skriftlige opgaver Intern censor og eksaminator er i fællesskab ansvarlige for udvælgelse og godkendelse af de mundtlige opgaver Studieadministrationen er ansvarlig for den praktiske tilrettelæggelse og afvikling af eksamen Bilag : Kortfattede beskrivelser af de enkelte musikteoretiske discipliner: - Friere homofon sats i dur-mol: Der arbejdes med firstemmige satstyper à la Schulz Lieder im Volkston, klassisk eller tidlig romantisk klaversats, Weyses morgen- og aftensange etc. - Bachkoral: Der arbejdes med et udvidet akkordforråd sammenlignet med enkel koral. Forbilledet er J. S. Bachs koralharmoniseringer. - Skriftlig generalbasudsættelse: Der arbejdes med enklere satser af italienske, franske og tyske barokkomponister. 36

37 - Romantisk harmonisering: Der arbejdes med et udvidet akkordforråd sammenlignet med enkel koral og eventuelt med fristemmige satstyper. Forbillederne er romantiske koraler eller klaversatser fra 1800-tallet. - Kirketonal koral: Der arbejdes med den kirketonale musiks akkorder. Forbilledet er Hans Leo Hasslers koralharmoniseringer. - Palestrina-kontrapunkt: Der arbejdes med to- og eventuelt trestemmige vokalsatser. Finn Høffdings Indføring i Palestrinakontrapunkt bruges som lærebog. - Bach-invention: Der arbejdes med tostemmige inventioner med J. S. Bachs inventioner som forbillede, i Trestemmig fuga-eksposition er forbilledet Bachs fugaer. - Fritonal satstype: Der arbejdes på grundlag af en eller flere personalstilarter inden for det 20. århundredes fritonale musik, f.eks. Bartók, Hindemith eller Messiaen. Opgaverne kan være både homofone og kontrapunktiske, eventuelt udformet på basis af et givet tonemateriale. - Dodekafon sats: Der arbejdes med øvelser i klassisk dodekafoni (tolvtonesats) à la Schönberg. - Seriel sats: Der udarbejdes selvstændige serielle kompositioner med forbillede i klassiske serielle værker fra 1950 erne. - Minimalistisk sats: Der arbejdes med forskellige grader af procesorienteret musik, der nedskrives i partiturer indeholdende detaljeret beskrevne koncepter for satsforløb. Der suppleres med relevante værkanalyser. - Arrangement, klassisk: Der arbejdes med friere, evt. becifringsrelateret harmonisering og udsættelse af melodier fra det virkelige liv. Arrangementerne skrives for en af flere forskellige klassiske besætningstyper, såvel homogene som inhomogene: kor, sang og klaver, sang og instrumenter. - Arrangement, rytmisk: Der arbejdes med becifringsrelateret harmonisering og udsættelse af melodier fra det virkelige liv. Arrangementerne skrives for en af flere forskellige rytmiske besætningstyper, såvel homogene som inhomogene: kor, sang og klaver, sang og instrumenter. - Kompositionsøvelser: Der udarbejdes selvstændige kompositioner med udgangspunkt i den studerendes egne musikalske idéer, eventuelt suppleret med analyser af relevante værker. 37

38 MUSIKHISTORIE Almene fag Undervisningens læringsmål og indhold Læringsmål Har grundlæggende viden om den europæiske musiks historie. Først og fremmest om musikhistoriens vekslende stilarter og genrer. Kan forstå og reflektere over almene musikhistoriske termer og begreber, som anvendes herhjemme og i udlandet. Kan beherske musikhistoriefagets grundlæggende praksis og metoder. Kan analysere musikhistoriske værker eller værkudsnit. Har grundlæggende kendskab til kulturhistoriske, socialhistoriske og æstetikhistoriske spørgsmål. Kan beherske generelle færdigheder som faget forudsætter og kan herigennem erhverve yderligere viden. Kan formidle sin viden skriftligt og mundtligt. Indhold De studerende indføres i de klassiske musikformers materiale, stil og udtryk gennem studier i musikkens historie - herunder ikke mindst den nutidige musiks - og gennem arbejde med analyse af karakteristiske værker. I undervisningen tages også fortolkningsmæssige, æstetiske og sociologiske spørgsmål op. Faget behandler den europæiske kunstmusiks historie i det seneste årtusind med hovedvægt på tiden fra ca til vore dage. Centralt i undervisningen står det stil- og genrehistoriske, men også kultur-, social- og æstetikhistoriske spørgsmål tages op. Analyse, herunder harmonisk analyse og formlære, er integreret i faget musikhistorie. Der lægges særlig vægt på den nyere musikhistorie (efter ca. 1910). Musikhistorie 1: Den europæiske musikhistorie fra ca til ca. 1910, inkl. dansk musik, dvs. tidlig barok, høj- og senbarok, præklassik og klassik samt romantik (400 sider). Litteratur: Grout: A History of Western Music (7. udg., 2005) (grundbog), evt. Gads Musikhistorie, suppleret med Per Erland Rasmussen: Musikhistorisk kompendium (under udarbejdelse) og udvalgte afsnit fra bl.a. Benestad: Musikk og tanke, Gyldendals Musikhistorie, Schulenberg: Music in the Baroque, Cyr: Performing Baroque Music og Plantinga: Romantic Music. I den løbende undervisning gennemgås de fleste af de emner, der indgår i pensum. Dispositionen af stoffet bestemmes af den enkelte lærers metodefrihed. Efter aftale med de studerende kan afholdes mundtlige eksaminatorier af en times varighed. Læreren kan desuden afholde skriftlige prøver undervejs i forløbet. 38

39 Musikhistorie 2: Europæisk og nordamerikansk musikhistorie fra senromantik og impressionisme (ca. 1890) til i dag, inkl. dansk musik (400 sider). Litteratur: Grout: A History of Western Music (7. udg., 2005) og Karl Aage Rasmussen: Musik i det 20. århundrede I (i Gads Musikhistorie) (grundbøger), suppleret med Per Erland Rasmussen: Musikhistorisk kompendium (under udarbejdelse). Desuden udvalgte afsnit i f.eks. Benestad: Musikk og tanke, Gyldendals Musikhistorie, Brincker: Det moderne og det ny eller Andkjær Olsen: Ny musik efter I den løbende undervisning gennemgås de fleste af de emner, der indgår i pensum. Dispositionen af stoffet bestemmes af den enkelte lærers metodefrihed. Efter aftale med de studerende kan afholdes mundtlige eksaminatorier af en times varighed. Læreren kan desuden afholde skriftlige prøver undervejs i forløbet. Musikhistorie 3: Der arbejdes målrettet med henblik på den forestående eksamen. Nye emner kan tages op. Der skabes overblik, og særligt repræsentative værker/ satser analyseres. Efter behov afholdes mundtlige eksaminatorier og/ eller skriftlige prøver. Efter aftale med den enkelte studerende foranstaltes i oktober måned en mundtlig eller skriftlig prøveeksamen. Emnet for denne vælges af den studerende i samråd med læreren. Undervisnings- og arbejdsformer Musikhistorie 1-3 læses på årgangshold (ca. 15). Musikhistorie 1 og 2 læses med 2 ugentlige timer de første 4 semestre. Musikhistorie 3 med 1½ ugentlig time i 5. semester. Tidsmæssig placering semester Timenorm semester: 10 minutter/ugen semester: 10 minutter/ugen ECTS semester: 2,5 ECTS semester: 7,5 ECTS 39

40 Eksamens- og prøvebestemmelser Eksamen Der afholdes eksamen med ekstern censur efter 4. semester. Eksamensindhold Efter den enkelte studerendes valg afholdes enten en mundtlig eller skriftlig eksamen i det samlede pensum fra barok til nutid. Eksamensmateriale Gennemgået pensum Eksamensform Mundtlig eksamen: Med 14 dages forberedelse eksamineres i et værk eller værkudsnit, som ikke har været gennemgået. Opgaveformuleringen indeholder et emne og et belysningsværk. I et eller flere udsnit af belysnings værket foretages harmonisk analyse. Eksaminanden må medbringe egne notater til prøven Skriftlig eksamen: Ud fra selvvalgt emne, men under forudsætning af lærerens godkendelse af opgaveformuleringen skriver den studerende en opgave af 15 A4-siders omfang (fraregnet eksempler, oversigter og illustrationer) Opgaven afleveres i tre kopier 15. februar, hvis denne er en hverdag. Hvis ikke, afleveres en eller to dage senere. Varighed og omfang Mundtlig prøve Eksamination: 25 minutter Votering: 10 minutter Skriftlig prøve Bedømmelse af hvert opgavesæt: 20 minutter Censur og bedømmelse Eksamen bedømmes efter den til enhver tid gældende karakterskala. Ved eksamen medvirker ekstern censor og eksaminator. Ansvar og tidsfrister Den studerende er ansvarlig for rettidig aflevering af de skriftlige opgaver Ekstern censor og eksaminator er i fællesskab ansvarlige for udvælgelse og godkendelse af de mundtlige opgaver Studieadministrationen er ansvarlig for den praktiske tilrettelæggelse og afvikling af eksamen 40

41 Cembalo Almene fag Undervisningens læringsmål og indhold Læringsmål Har en bred vifte af grundlæggende cembalofærdigheder. Kan anvende cembalo som hjælpemiddel i praktiske pædagogiske samt musikermæssige sammenhæng. Har grundlæggende repertoirekendskab Undervisnings- og arbejdsformer Solo- og holdundervisning Tidsmæssig placering 1., 2., 4. og 5. semester Timenorm semester: 15 minutter/ugen 4. semester: 15 minutter/ugen 5. semester: 15 minutter/ugen ECTS semester: 5 ECTS 4. semester: 2,5 ECTS 5. semester: 2,5 ECTS 41

42 Eksamens- og prøvebestemmelser Eksamen Efter 5. semester Eksamensindhold 2 cembalostykker repræsenterende forskellige barokke stilarter valgt af læreren og den studerende Secunda vista-spil: med 15 minutters forberedelse udføres en lettere sats for cembalo Eksamensmateriale - Eksamensform Praktisk prøve Varighed og omfang Selve prøven: 10 minutter Votering: 5 minutter Censur og bedømmelse Egen lærer og censor Ansvar og tidsfrister Intern censor og eksaminator er i fællesskab ansvarlige for udvælgelse og godkendelse af sekunda vista opgaverne Studieadministrationen er ansvarlig for den praktiske tilrettelæggelse og afvikling af eksamen 42

43 KULTURFAG Almene fag Undervisningens læringsmål og indhold Læringsmål Besidder en basal viden om forskellige sider af dansk kulturliv herunder forskellige musikalske stilarter og andre kunstneriske udtryksformer. Har erhvervet en basal viden om forskellige væsentlige kulturhistoriske retninger og perioder. Kan forstå og reflektere over almene termer inden for forskellige kulturelle retninger. Kan sætte sit eget musikalske virke ind i et større musikalsk og kulturelt perspektiv. Har en reflekteret indsigt i kunstneriske læringsprocesser og øvepraksis. Kan identificere egne læringsbehov inden for kulturfag. Indhold Kendskab til konservatoriets struktur, organisation og relationer til beslægtede institutioner Musikalitetsopfattelser Dannelsesbegrebet Kommunikation Læring og erkendelse Perspektiver på øvning Musik og identitet Musik og kreativitet Musik og krop Relevante tekster udleveres under forløbet. Faget giver en indføring i den europæiske kulturhistorie med hovedvægt på tiden efter ca. 1600, indeholdende elementer af almen historie (politisk og sociologisk), kunst-, litteratur-, filosofi- og religionshistorie. Der udleveres et kompendium inden undervisningens start. Undervisnings- og arbejdsformer Undervisningen gennemføres som en foredragsrække for alle 3 uddannelseslinier Tidsmæssig placering semester Timenorm 6 foredrag á 2 timer ECTS semester: 5 ECTS 43

44 Eksamens- og prøvebestemmelser Eksamen Faget er attestfag, og der kræves mindst 80 % fremmøde for at bestå. Eksamensindhold Ved fremmøde under 80 % afholdes eksamen inden for det gennemgåede stof. Eksamensmateriale Det gennemgåede undervisningsstof Eksamensform Mundtlig eller skriftlig efter lærerens valg Varighed og omfang Afgøres af læreren Censur og bedømmelse Eksamen bedømmes med bestået/ikke bestået Ved eksamen medvirker intern censor og eksaminator Ansvar og tidsfrister Læreren har ansvaret for dokumentation og godkendelse af fremmødet hos de studerende Studieadministrationen er ansvarlig for den praktiske tilrettelæggelse og afvikling af eksamen 44

45 VALGMODUL 45

46 VALGMODUL Valgmodul Undervisningens læringsmål og indhold Læringsmål Kan identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. har erhvervet sig yderligere viden om et område indenfor de almene fagområder har opnået praktiske færdigheder i et særligt selvvalgt emne er i besiddelse af bevidsthed omkring tilegnelsesmetoder indenfor emnet med henblik på videre formidling heraf Indhold Valgmodulernes indhold tilrettelægges af SMKS s tilknyttede lærere og udbydes via studieadministrationen. Udbuddet fremgår af et valgfagskatalog, hvor modulernes faglige indhold og eksamenskrav er beskrevet. Kataloget revideres årligt (inden næste udbudsrunde). Undervisnings- og arbejdsformer Undervisningsformen afpasses efter emne og antal deltagere. Valgmoduler kan tilrettelægges som enkelt- eller dobbeltsemesterforløb og udbydes senest den 1. maj. En studerende kan kun deltage i ét valgmodul af gangen, og valgmodulet skal vælges blandt de udbudte tilbud. Tidsmæssig placering semester Timenorm semester: 20 minutter/ugen ECTS semester: 5 ECTS 46

47 Eksamens- og prøvebestemmelser Eksamen Faget er et attestfag, der kræves min. 80 % fremmøde for at bestå. Læreren er derfor forpligtet til at føre fremmødelister. Eksamensindhold Ved fremmøde under 80 % afholdes eksamen inden for det gennemgåede stof. Eksamensmateriale Det gennemgåede undervisningsstof Eksamensform Mundtlig eller skriftlig efter lærerens valg Varighed og omfang Afgøres af læreren Censur og bedømmelse Eksamen bedømmes med bestået/ikke bestået Ved eksamen medvirker intern censor og eksaminator Ansvar og tidsfrister Læreren har ansvaret for dokumentation og godkendelse af fremmødet hos de studerende Studieadministrationen er ansvarlig for den praktiske tilrettelæggelse og afvikling af eksamen 47

48 ERHVERVSMODUL 48

49 ERHVERVSMODUL Erhvervsmodul Undervisningens læringsmål og indhold Læringsmål Besidder basisviden om den danske, nordiske og internationale musikbranche, om kultur- og oplevelsesindustrien og kulturlivet generelt. Har redskaber til at forstå forholdene mellem musik- og kulturindustrien og musik- og kulturlivet. Har opnået kompetencer til at skabe sig en selvstændig platform med henblik på at sikre egen beskæftigelse og karriereudvikling. Kan identificere de udfordringer som et selvstændigt virke som musiker byder på. Besidder den viden og de kompetencer som kræves for at lede musikere og andre samarbejdspartnere i fælles eller selvstændige projekter. Kan arbejde tværfagligt og indgå i ikke-konventionelle samarbejdsrelationer både inden for og uden for musik- og kulturlivets og industriens rammer. Indhold En foredragsrække der fokuserer på relevante emner i forhold til den professionelle musiker/underviser karrieremuligheder indenfor musikerhvervet. Bl.a.: generel introduktion til faget og til hensigten med undervisningen introduktion til musik-, medie- og kulturbranchen, til dens opbygning, centrale aktører og betydning for musik- og kulturlivet. introduktion til musik- og kulturlivet og dets organisationer, internationale, nationale, regionale såvel som lokale møder med en række professionelle fra musik-, medie- og kulturindustrien, fra organisationer og institutioner og møder med selvstændigt virkende professionelle musikere introduktion til ledelse og selvledelse, til projektskabelse og ledelse/styring introduktion til fundraising/projektfinansiering udvikling og projektbeskrivelse af eget selvstændigt karrierefremmende projekt Undervisnings- og arbejdsformer Undervisningen afvikles over et antal kursusdage på 5. semester. Undervisningen er dialogbaseret og foregår på hold. Tidsmæssig placering 5. semester Timenorm 6 foredrag á 2 timer ECTS 49

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Musik (BMus) Uddannelsesretning: Klassisk klaver

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Musik (BMus) Uddannelsesretning: Klassisk klaver Studieordning for Bacheloruddannelsen i Musik (BMus) Uddannelsesretning: Klassisk klaver 1 Indholdsfortegnelse: Indledning 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk 1.1. Dansk 1.2. Engelsk 2. ECTS-normering

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Musik (BMus) Uddannelsesretning: Klassisk guitar

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Musik (BMus) Uddannelsesretning: Klassisk guitar Studieordning for Bacheloruddannelsen i Musik (BMus) Uddannelsesretning: Klassisk guitar 1 Indholdsfortegnelse: Indledning 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk 1.1. Dansk 1.2. Engelsk 2. ECTS-normering

Læs mere

Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae)

Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae) Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae) Uddannelsesretning: 1 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk 1.1. Dansk 1.2. Engelsk 2. ECTS-normering

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus) Uddannelsesretning: Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Timeplanche Fagbeskrivelser 1. Hovedfagskompleks 1.1.

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus) Uddannelsesretning: GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING VERSION 1 031215 Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer

Læs mere

GUITAR Instrumentalt hovedfag

GUITAR Instrumentalt hovedfag (1. 6.semester) GUITAR Instrumentalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD FORMÅL Fagets overordnede mål er at udvikle den studerendes instrumentale, musikalske og kunstneriske færdigheder. At den studerende

Læs mere

Forslag til undervisningsplan for MGK

Forslag til undervisningsplan for MGK Forslag til undervisningsplan for MGK Klassisk linje Udarbejdet af Bodil Ørum og Hans Mydtskov. Indhold Indledning 1 Instrumental fagblok Hovedinstrument 4 Klaver 5 Teoretisk fagblok Hørelære/teori 6 Musikkundskab

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSEN SOM GUITARIST cand. musicae / Master of Music (MMus)

KANDIDATUDDANNELSEN SOM GUITARIST cand. musicae / Master of Music (MMus) KANDIDATUDDANNELSEN SOM GUITARIST cand. musicae / Master of Music (MMus) GUITAR STUDIEORDNING (BD II) Undervisnings- og eksamensbestemmelser August 2011, rev. 2014 INDHOLD Forord... 3 Planche (ECTS og

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i lydteknik

Studieordning for bacheloruddannelsen i lydteknik Studieordning for bacheloruddannelsen i lydteknik BMus (lydteknik) Rytmisk Musikkonservatorium 19. august 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelle bestemmelser... 4 1 Titulatur, adgangskrav,

Læs mere

SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD

SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag Solosang (1.- 6.semester): UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD FORMÅL Fagets overordnede mål er at stimulere den studerende til at udvikle sit specifikke, personlige

Læs mere

Konservatoriernes fælles regler om optagelse på Bacheloruddannelser

Konservatoriernes fælles regler om optagelse på Bacheloruddannelser Konservatoriernes fælles regler om optagelse på Bacheloruddannelser 1. Generelle bestemmelser I medfør af 4, stk. 5 i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 1245 af 11. december 2009 om uddannelserne ved

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9

Læs mere

Studieordning (bind I) for Solistuddannelsen i musik

Studieordning (bind I) for Solistuddannelsen i musik Studieordning (bind I) for Solistuddannelsen i musik VERSION 1 160503 Side 1 af 5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk... 3 2.1. Dansk... 3 2.2. Engelsk...

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus) Uddannelsesretning: Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Timeplanche Fagbeskrivelser 1. Hovedfagskompleks 1.1.

Læs mere

SOLISTUDDANNELSE DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM

SOLISTUDDANNELSE DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM STUDIEORDNING FOR SOLISTUDDANNELSE DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM Senest revideret september 2012 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk... 3 2. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk kandidat (MMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk kandidat (MMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk kandidat (MMus) Uddannelsesretning: INSTRUMENTALIST/SANGER Musiker/pædagog Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Timeplanche Fagbeskrivelser

Læs mere

Klarinet Instrumentalt hovedfag

Klarinet Instrumentalt hovedfag Klarinet Instrumentalt hovedfag (1. 6.semester) UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD FORMÅL: Fagets overordnede mål er at udvikle den studerendes instrumentale, musikalske og kunstneriske færdigheder. At den

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

Hovedfagskompleks. Brobygning. Undervisningens læringsmål og indhold

Hovedfagskompleks. Brobygning. Undervisningens læringsmål og indhold Hovedfagskompleks Brobygning har udviklet metoder og/eller materialer inden for musikpædagogik og musikformidling for børn og unge med henblik på at bygge broer og skabe større sammenhæng i den musikalske

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Indstillet af studienævnet i Odense den 11. februar 2016 og i Esbjerg

Læs mere

Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist

Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist Uddannelsesretning: SANGER, INSTRUMENTALIST OG KIRKEMUSIKER VERSION 2 280515 Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae)

Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae) Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae) Uddannelsesretning: Rytmisk musiker/musikpædagog instrumentalist/sanger 1 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens betegnelse på

Læs mere

Musik. Trin og slutmål for musik

Musik. Trin og slutmål for musik Musik Musikundervisningens opgave er at bidrage til elevernes alsidige udvikling. Frem for alt skal skolen igennem det musikalske arbejde hjælpe barnet til en harmonisk udvikling af vilje, tanke og følelsesliv.

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Studieordning Operaakademiet (BD II) Undervisnings- og eksamensbestemmelser. Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Det Kongelige Teater

Studieordning Operaakademiet (BD II) Undervisnings- og eksamensbestemmelser. Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Det Kongelige Teater Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Det Kongelige Teater Operaakademiet Solist (Opera) Advanced Postgraduate Diploma in Music (Opera) August 2011 Side 1 af 10 Indhold Indhold... 2 Uddannelsens formål...

Læs mere

Hovedfagskompleks. Guitar. Undervisningens læringsmål og indhold

Hovedfagskompleks. Guitar. Undervisningens læringsmål og indhold Hovedfagskompleks Har opnået klar forståelse af og viden om forskellige musikalske genrer og stilarter Har opnået dyb forståelse af interpretationsprincipper Har udviklet egen praksis omkring instrumental

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

STUDIEPLAN. Kandidatuddannelsen til musiker (cand. musicae) Uddannelseslinje KLASSISK GUITAR Aarhus. Gældende fra 2011

STUDIEPLAN. Kandidatuddannelsen til musiker (cand. musicae) Uddannelseslinje KLASSISK GUITAR Aarhus. Gældende fra 2011 STUDIEPLAN Kandidatuddannelsen til musiker (cand. musicae) Uddannelseslinje KLASSISK GUITAR Aarhus Gældende fra 2011 Godkendt i Studienævnet den 24. august 2010 Version: August 2015 1 Indhold Indhold...

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Kandidat (MMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Kandidat (MMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Kandidat (MMus) Uddannelsesretning: Filmkomponist Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Timeplanche Fagbeskrivelser 1. Hovedfagskompleks

Læs mere

Katalog over 2-ÅRIGE SUPPLERENDE HOVEDFAG FOR RYTMISK og ALMEN MUSIKPÆDAGOG KANDIDAT

Katalog over 2-ÅRIGE SUPPLERENDE HOVEDFAG FOR RYTMISK og ALMEN MUSIKPÆDAGOG KANDIDAT STUDIEPLANER OG EKSAMENSBESTEMMELSER Katalog over 2-ÅRIGE SUPPLERENDE HOVEDFAG FOR RYTMISK og ALMEN MUSIKPÆDAGOG KANDIDAT Februar 2012 Senest revideret: Oktober 2014 Indholdsfortegnelse Generelt... 3 Hovedinstrumentpædagogik...

Læs mere

Forslag til undervisningsplan for MGK

Forslag til undervisningsplan for MGK Forslag til undervisningsplan for MGK Rytmisk linje Udarbejdet af Bodil Ørum og Hans Mydtskov. Indhold Indledning 1 Instrumental fagblok Hovedinstrument 4 Klaver 5 Teoretisk fagblok Hørelære/teori 6 Musikkundskab

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING/MASTER Hovedfag

GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING/MASTER Hovedfag Hovedfag GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING - ALMEN At den studerende: - tilegner sig metoder, der er fremmende for arbejdet med musik samt skabelse af musik for børn i alderen 0-11 år med fokus på motivation,

Læs mere

SOLISTUDDANNELSEN Solist / Advanced Postgraduate Diploma in Music

SOLISTUDDANNELSEN Solist / Advanced Postgraduate Diploma in Music SOLISTUDDANNELSEN Solist / Advanced Postgraduate Diploma in Music KOMPONIST STUDIEORDNING (BD II) Undervisnings- og eksamensbestemmelser August 2011 INDHOLD Forord... 3 Planche (ECTS og undervisning)...

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i musik (komposition)

Studieordning for bacheloruddannelsen i musik (komposition) Studieordning for bacheloruddannelsen i musik (komposition) Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelle bestemmelser... 4 1 Titulatur, adgangskrav, optagelse... 4 2 Formål og mål for læringsudbytte...

Læs mere

Bacheloruddannelsen i TONESPACE (BMus)

Bacheloruddannelsen i TONESPACE (BMus) Bacheloruddannelsen i (BMus) 1 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk 1.1 Dansk 1.2 Engelsk 2. ECTS normering 3. Adgangskrav og optagelsesprocedure 3.1 Adgangskrav

Læs mere

MASTERUDDANNELSE I ELITE SANGPÆDAGOGIK (MVP) VED DKDM

MASTERUDDANNELSE I ELITE SANGPÆDAGOGIK (MVP) VED DKDM MASTERUDDANNELSE I ELITE SANGPÆDAGOGIK (MVP) VED DKDM STUDIEORDNING Formål med uddannelsen: Masteruddannelsen i elite sangpædagogik er en videregående deltidsuddannelse, der udbydes efter Lov om erhvervsrettet

Læs mere

Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music

Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music STUDIEPLAN Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music Aarhus/Aalborg Gældende fra 2012 Senest revideret september 2012 1 Indhold Indhold... 2 1. Uddannelsens betegnelse på dansk

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk bachelor (BMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk bachelor (BMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk bachelor (BMus) Uddannelsesretning: SANGER Udøver, underviser og iværksætter Indstillet af studienævnet den 15-09-2014 Side 1 af 42 Indholdsfortegnelse

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B November 2002 Senest revideret november 2002 Faglig supplering i Musikvidenskab Kapitel 1:

Læs mere

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse Fagformål for faget musik Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Faget skal bibringe dem forudsætninger for

Læs mere

Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae)

Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae) Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae) Uddannelsesretning: 1 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk 1.1. Dansk 1.2. Engelsk 2. ECTS normering

Læs mere

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen Studieordning for bachelortilvalget i Renæssancekundskab, 2013-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben Musik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Undervisningen

Læs mere

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter. Sammenligning med JJJ/IU/LY/SB og med JEV oplæg 6/11-12= med gult er steder med ubetydelig eller ingen rettelser. Med rødt er vores formuleringer med sort er den tilrettede version.: Kompetencemål i musik

Læs mere

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Sang og musik anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag for børn i alle aldre. På Sdr. Vium Friskole undervises i sang og musik en lektion ugentligt

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus), Kirkemusik

Bacheloruddannelsen i musik (BMus), Kirkemusik Bacheloruddannelsen i musik (BMus), Godkendt i studienævnet d. 05.12.13/Skolerådet d. 04.03.14 1 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk 1.1 Dansk 1.2 Engelsk 2. ECTS

Læs mere

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin UVMs Trinmål synoptisk fremstillet: Musikudøvelse Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin deltage opmærksomt i legende musikalsk udfoldelse deltage opmærksomt

Læs mere

cand. musicae / Master of Music (MMus)

cand. musicae / Master of Music (MMus) cand. musicae / Master of Music (MMus) Undervisnings- og eksamensbestemmelser August 2011, rev. 2016 Forord... 3 Planche (ECTS og undervisning)... 4 Hovedfag... 5 Klaver... 5 Undervisningens mål og indhold...

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Kandidat (MMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Kandidat (MMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Kandidat (MMus) Uddannelsesretning: Instrumentalist/sanger Indstillet af studienævnet den 15-09-2014 Side 1 af 24 Indholdsfortegnelse Forord og

Læs mere

Hovedfagskompleks. Instrumentalt /vokalt hovedfag. Undervisningens læringsmål og indhold

Hovedfagskompleks. Instrumentalt /vokalt hovedfag. Undervisningens læringsmål og indhold Hovedfagskompleks Instrumentalt /vokalt hovedfag Har udviklet egen praksis omkring instrumental/vokaltekniske og musikalske færdigheder for at kunne opnå frihed til det kunstneriske udtryk Har opnået klar

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Musik (BMus) Uddannelsesretning: Klassisk orkesterinstrumentalist

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Musik (BMus) Uddannelsesretning: Klassisk orkesterinstrumentalist Studieordning for Bacheloruddannelsen i Musik (BMus) Uddannelsesretning: Klassisk orkesterinstrumentalist 1 Indholdsfortegnelse: Indledning 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk 1.1. Dansk 1.2.

Læs mere

STUDIEORDNING FOR DE KLASSISKE UDDANNELSER MED HOVEDFAGET KLASSISK SANG

STUDIEORDNING FOR DE KLASSISKE UDDANNELSER MED HOVEDFAGET KLASSISK SANG STUDIEORDNING FOR DE KLASSISKE UDDANNELSER MED HOVEDFAGET KLASSISK SANG NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC 2 Indholdsfortegnelse Beskrivelse af studieordning for de klassiske uddannelser...3

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i kinesisk ved Aarhus

Læs mere

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 Musik på Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 1 Musik på Helsinge Realskole Vi vægter den daglige morgensang højt på vores skole. Her bliver to af vores kerneværdier tradition og

Læs mere

FOLKEKIRKENS KIRKEMUSIKSKOLER Målbeskrivelse og målopfyldelse januar 2009 PRÆLIMINÆR ORGANISTUDDANNELSE

FOLKEKIRKENS KIRKEMUSIKSKOLER Målbeskrivelse og målopfyldelse januar 2009 PRÆLIMINÆR ORGANISTUDDANNELSE ORGEL a. Kunstspil Målet er, at den studerende opnår indsigt, kundskab og færdighed som forudsætning for at udvikle indstuderingsteknik, herunder kendskab til opførelsespraksis og registreringspraksis.

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015 Skabelon for Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i Film- og Medievidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Film and

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Kandidat (MMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Kandidat (MMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Kandidat (MMus) Uddannelsesretning: Elektronisk musik og lydkunst Indstillet af studienævnet den 15-09.2014 Side 1 af 24 Indholdsfortegnelse Forord

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i lydteknik

Studieordning for bacheloruddannelsen i lydteknik Studieordning for bacheloruddannelsen i lydteknik BMus (lydteknik) Rytmisk Musikkonservatorium 18. august 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelle bestemmelser... 4 1 Titulatur, adgangskrav,

Læs mere

Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae)

Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae) STUDIEPLAN Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae) Uddannelseslinje RYTMISK MUSIK Aarhus Gældende fra 2011 Godkendt i Studienævnet den 5. april 2011Version: September 2013 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R September 2002 Senest revideret juli 2007 2 Studieordning for Suppleringsuddannelse

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid)

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Odense 2009, 2010 1af 21 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings

Læs mere

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I Januar 1997 Senest revideret august 2007 1 Kapitel 1: Formål og faglig

Læs mere

Fortællinger og genrer

Fortællinger og genrer PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Fortællinger og genrer Et modul fra PD i Medier og kommunikation Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet

Læs mere

HA(jur.)-studiet 2012

HA(jur.)-studiet 2012 HA(jur.)-studiet 2012 Indhold Indledning... 2 Kvalifikationsmål... 3 Uddannelsens opbygning... 4 1. del - undervisning... 7 1. del prøver... 8 Oversigt over prøverne... 8 Prøvebeskrivelser... 9 Bedømmelse...

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Tyrkisk, 2013-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Musikudøvelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid)

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Odense 2009 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D.

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D. AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D September 2003 Senest revideret juli

Læs mere

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i historie ved Aarhus Universitet

Læs mere

Skriftsprogsvanskeligheder 0.-10. klasse

Skriftsprogsvanskeligheder 0.-10. klasse PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Skriftsprogsvanskeligheder 0.-10. klasse Et modul fra PD i Læsevejledning i grundskolen Februar 2015-1 - 1. Indledning

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i sangskrivning

Studieordning for bacheloruddannelsen i sangskrivning Studieordning for bacheloruddannelsen i sangskrivning BMus (sangskrivning) Rytmisk Musikkonservatorium 19. august 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelle bestemmelser... 4 1 Titulatur, adgangskrav,

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Undervisningsplan produktionslinjen

Undervisningsplan produktionslinjen Undervisningsplan produktionslinjen Produktionslinjen omfatter de ikke-instrumentale hovedfag; sangskrivning, elektronisk musik, komposition og lydteknik De enkelte hovedfag stiler mod optagelse på de

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk kandidat (MMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk kandidat (MMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk kandidat (MMus) Uddannelsesretning: INSTRUMENTALIST/SANGER Samtidsmusiker Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Timeplanche Fagbeskrivelser

Læs mere

Prøver i LU 07 gældende for perioden 2013-2016

Prøver i LU 07 gældende for perioden 2013-2016 VIA UC Læreruddannelsen i Aarhus, april 2014 r i LU 07 gældende for perioden 2013-2016 Grundlaget for prøverne er bestemmelserne i Studieordning for Læreruddannelsen i Aarhus samt Bekendtgørelse om prøver

Læs mere

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Et modul fra PD i Pædagogisk og socialpædagogisk arbejde Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Pædagogisk og socialpædagogisk

Læs mere

Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005.

Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005. Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005. Uddannelsens eksamensformer, interne og eksterne prøver Seminariets uddannelse og prøvebestemmelser

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik..side 3 - Indstudering side 4 - Musikalske udtryk..side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Hørelære/teori.side

Læs mere

Læseplan for faget musik

Læseplan for faget musik Læseplan for faget musik Indledning Faget musik er et obligatorisk fag i Folkeskolen fra 1. til 6. klasse. Undervisningen er opdelt i tre trinforløb: 1 2. kl., 3. 4. kl. og 5. 6. klasse. I faget musik

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i jura under åben uddannelse (Jura på deltid)

Studieordning for bacheloruddannelsen i jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Studieordning for Bacheloruddannelsen i jura under åben uddannelse (Jura på deltid) 1 af 23 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

cand. musicae / Master of Music (MMus)

cand. musicae / Master of Music (MMus) cand. musicae / Master of Music (MMus) Undervisnings- og eksamensbestemmelser August 2011, rev. 2016 Forord... 4 Planche (ECTS og undervisning)... 5 Hovedfag... 6 Klaver... 6 Undervisningens mål og indhold...

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) STUDIEPLAN Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Uddannelseslinje KLASSISK GUITAR Aarhus Gældende fra 2011 Godkendt i Studienævnet den 24. august 2010. Version: August 2015 1 1 Indledning... 3 2 Uddannelsens

Læs mere

Udfyldende regler på matematik

Udfyldende regler på matematik Studienævnet for matematik 4. september 2008 Udfyldende regler på matematik Studienævnet udarbejder en række udfyldende regler der uddyber og supplerer studieordningens bestemmelser. De udfyldende regler

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK

Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK Formålet med uddannelsen Musikpædagogiske uddannelser, der retter sig mod skoler, gymnasier, institutioner og den frivillige musikundervisning samt uddannelse af professionelle

Læs mere

Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i. Historie, 2013-ordningen. Rettet 2013, 2014 og 2015

Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i. Historie, 2013-ordningen. Rettet 2013, 2014 og 2015 Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i Historie, 2013-ordningen Rettet 2013, 2014 og 2015 SAXO-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik, Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSE I KLASSISK KLAVER DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSE I KLASSISK KLAVER DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSE I KLASSISK KLAVER DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM Senest revideret april 2009 sfortegnelse 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk...3 2. Uddannelsens normering...3

Læs mere

SUPPLERENDE HOVEDFAG FOR RYTMISK og ALMEN MUSIKPÆDAGOG KANDIDAT

SUPPLERENDE HOVEDFAG FOR RYTMISK og ALMEN MUSIKPÆDAGOG KANDIDAT STUDIEPLANER OG EKSAMENSBESTEMMELSER Katalog over SUPPLERENDE HOVEDFAG FOR RYTMISK og ALMEN MUSIKPÆDAGOG KANDIDAT Februar 2012 Supplerende Hovedfag. Godkendt i Studienævnet april 2011 samt december 2011

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk

Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk Godkendt i Cand.negot.-studienævnet den 8. oktober 2009 og den 21. januar 2010 og den 4. marts

Læs mere

Børne- og ungdomslitteratur

Børne- og ungdomslitteratur Vejledning for modulet Et modul fra PD i Dansk August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Dansk, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier

Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet 2009- retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 15. december 2000 om fleksible forløb inden for videregående

Læs mere