Resultataftale 2013/2014 for Skolerne i Nykøbing
|
|
- Randi Thomsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Resultataftale 2013/2014 for Skolerne i Nykøbing Evaluering af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Indsatsområde: Skolesammenlægning år 2 Den planlagte omorganisering af skolen, så klasse blev samlet på Billesvej og klasse blev samlet på Grundtvigsvej, er gennemført. Ligeledes er de to SFO er lagt sammen ligesom den gamle juniorklub er blevet SFOII. I SFO er eleverne fra klasse fysisk placeret på Billesvej, klasse på A. Ladingsvej og klasse er i de tidligere SFO-lokaler på Grundtvigsvej. Der er gennemført en kortlægningsundersøgelse af undervisningsmiljøet, der viser, at skolens elever ca. 3. måneder efter omstruktureringen placerede skolens undervisningsmiljø som landsgennemsnittet, hvilket set i lyset af de mange ændringer er særdeles positivt. De steder, hvor undervisningsmiljøet var under middel, er der lavet handleplaner for at forbedre dette. SFO en på Billesvej er blevet udbygget med første etape. Evalueringen af både skolens og SFO s struktur har medført justeringer i skolens team- og samarbejdsstruktur, således at skolen bedre udnytter mulighederne for holddeling, ligesom strukturen er tilpasset skolens inklusionsindsatser. Indsatsområde: Faglige resultater Vejlederfunktionerne er blevet evalueret og vejledergrundlagene i læsning og Fagligt støtte Center er blevet justeret. Der er udarbejdet handleplaner indenfor IT-vejledning og pædagogisk servicecenters rolle er tydeligere beskrevet. De enkelte fagteams har kun i mindre omfang formået at udarbejde egentlige progressionsplaner. Der har dog mellem matriklerne været dialog omkring emnet, hvilket konkret har udmøntet sig i indkøb af nyt undervisningsmateriale i fagene dansk og matematik i indskolingen samt på mellemtrinnet hvad angår dansk. I forbindelse med opprioriteringen af faget matematik, er der uddannet en matematikvejleder, der ligeledes har lavet et vejledningsgrundlag. Matematikvejlederen starter sit arbejde fra skoleåret Via midler fra Børne- og uddannelsesudvalget blev der lavet forsøg med et tilbud for elever med særlige forudsætninger. Der er lavet en udførlig evaluering, der er tilsendt fagcentret for dagtilbud og uddannelse for udvalgets orientering. Konklusionen fra evalueringen er som følger: Gennem spørgeskemaer til elever og forældre ved afslutningen af forløbet, ser det ud til, at forsøget har haft en positiv effekt. På en pointskala vurderer eleverne generelt tiltaget positivt, ligesom forældre har skrevet positive kommentarer, der fremhæver en positiv effekt på eleverne trivsel og lyst til at komme i skole. Indsatsområde: Inklusion Nyorganiseringen af LP-arbejdet har været gennemført i skoleåret 2012/2013. Evalueringen af den nye struktur viser, at medarbejderne har oplevet ændringerne positivt, ligesom det er tydeligt, at den systemiske tankegang bag LP-modellen er slået igennem. LP er ved at være en integreret del af måden af arbejde på. Der er uddannet to nye AKT-vejledere, således at skolens 4 AKT-vejledere nu alle er certificerede. AKT s roller og funktion er blevet evalueret og arbejdet med bl.a. Theraplay har haft positiv effekt. Derfor opprioriteres dette arbejde til at omfatte alle årgange på Billesvej fra skoleåret 2013/2014.
2 Yderligere blev der uddannet to klasseledelsescoaches, der er sparringspartnere for den enkelte lærer og ledelsen i oparbejdelsen af et godt undervisningsmiljø. Der blev etableret lektiecafe på begge afdelinger. Antallet af deltagere i lektiecaféen er beskedent. Henvendelser fra forældre har vist skematekniske vanskeligheder, hvorfor vi har justeret lektiecafeen fra skoleåret 2013/2014. Effekten af lektiecaféen er ligeledes beskeden. Den har dog ved konkrete aftaler mellem skole og hjem haft nogen effekt. Herudover er det elevrelaterede fysiske hardware fra kommunens IT-strategi blevet sat i drift. Yderligere midler er tiltrængt. Det planlagte pilotprojekt omkring forældresamarbejde blev udskudt af direktionen. Cooperative Learning bliver i stadigt større omfang brugt i undervisningen og diskuteres bl.a. i forbindelse med indkøb af nyt undervisningsmateriale. Skolens lærere deltager i overbygningskurser vedr. Cooperative Learning i skoleåret 2013/ finansieret fra kommunens uddannelsespulje. Refleksion over afdelingens/institutionens aktier i den nye centerstrategiplan: Skolerne i Nykøbing er i særlig grad involveret i centerstrategien indenfor følgende områder: Implementering af ny skolestruktur inklusion i folkeskolen Disse emner vil sammen med en lang række andre indsatsområder indgå i skolens arbejde. Strategiske indsatsområder og effektmål for det kommende år De vigtigste indsatsområder for det kommende skoleår er forberedelsen af den nye skolestruktur, der er gældende fra august 2014, hvilket kommer til at hænge sammen med folkeskolereformen og lærernes nye arbejdstidsregler. Herudover fortsættes arbejdet med inklusion. Ud over fortsat uddannelse af skolens pædagogiske personale, er der via hjemtagelse af elever kommet penge retur til skolen. Det har betydet, at skolen fra næste år har ansat to inklusionsmedarbejdere, der har særlige fokusområder, beskrevet nedenfor. Samtidig udvides skolens arbejde med Theraplay, klasseledelse og undervisningsmiljø ligesom skolepædagogernes rolle er omdefineret fra at være en ekstra hånd i undervisningen til at arbejde målrettet med inkluderende tiltag i både undervisningen og frikvartererne. Der er bl.a indgået et samarbejde med firmaet Systemisk Consult omkring fortsat uddannelse i den systemiske teori og de praktiske handlemuligheder. Der er generelt mange tiltag i gang i forhold til inklusionsarbejde. Tiltagene kan ses nedenfor, hvor grøn er implementeret, gul er under implementering og rød er planlagt men ikke igangsat. Tiltagene implementeres bl.a. efter SMTTE, hvorfor nedenstående blot er en oversigt. I de enkelte bilag i denne resultataftale, er nogle af de større og nye tiltag nærmere beskrevet. Theraplay, der ellers er et større indsatsområde, er ikke beskrevet nedenfor, da der allerede eksisterer forsøgsbeskrivelser og foreløbige evalueringer til børne- og uddannelsesudvalgets disposition. Forsøget udbygges og intensiveres det kommende år, ligesom skolens AKT-medarbejdere af børne- og uddannelsesudvalget er blevet tildelt midler til første modul af Theraplayuddannelsen. 2/15
3 3/15
4 4/15
5 Bilagsoversigt Oversigt over indsatsområder for det kommende år: a) Inklusion 1) klasseledelse 2) Inklusionsmedarbejdere 3) Det pædagogiske bånd SFO-medarbejdere i skolen b) Ny skolestruktur c) Folkeskolereform d) SFO DGI-certificering e) SFO implementering af ny vision og struktur i SFO f) Personalepolitiske strategier handleplan jf. produktbladet Peter Haldor Hansen Skoleleder Frans Falk Fagcenterchef Dagtilbud og Uddannelse 5/15
6 Bilag 2013 a1 Indsatsområde Inklusion Klasseledelse Dansk- og matematiklærerne har på klassetrin fået klassens tid sammen. Formålet med dette er, at klassernes hovedlærere får mulighed for at observere hinanden og eleverne og sammen med klasse sætte fælles mål, der kan føre til bedre trivsel. Skolens klasseledelsescoach er tovholder på indsatsområdet, der hænger sammen med formålet for klasseledelsescoachens arbejde: At skolens lærere bliver opmærksomme på deres virkning på elevernes adfærd i klasserummet og derved får mulighed for at reflektere over egen adfærd og ændre denne i overensstemmelse med behovet. Effekten skal ses sammen med andre indsatsområder, der skal gøre undervisningsmiljøet bedre. Indsatsen hænger sammen med den handleplan som de enkelte klasser sammen med lærerne har udarbejdet efter LP-kortlægningsundersøgelsen. Denne handleplan drøftes ligeledes med forældrene. I første omgang evalueres gennem drøftelser med lærergruppen i slutningen af året. Alle dansk- og matematiklærere er tildelt 1 lektion klassens tid, så der er to lærere til stede samtidig. Derved kan lærerne skiftes til at undervise og supervisere. Der er uddannet to Envoy Coaches, der coacher og vejleder. inger Dette måles gennem LP-kortlægning eller DCUM s termometer ved udgangen af skoleåret. Evaluering Dette afsnit udfyldes først mod slutningen af året, når effektmålinger og evaluering i øvrigt er gennemført. Ved flerårige indsatsområder kan du skrive en kort statusevaluering hvert år. 6/15
7 Bilag 2013 a2 Indsatsområde Inklusion Der er fra august 2013 ansat en lærer og en pædagog som inklusionsmedarbejdere. De samarbejder med AKT, men får særligt ansvaret for at følge og støtte de elever, der tidligere ville være blevet ekskluderet, ligesom de følger de elever, som vi hjemtager i undervisningen. Inklusionsmedarbejderne er ved hjemtagelse med til opstartsmøder og får ligeledes til opgave at deltage ved relevante statusmøder på eksterne specialtilbud. Der skal ekskluderes færre elever fra skolen til eksterne tilbud ligesom de allerede hjemtagne elever og deres nye klassekammerater, skal opleve hjemtaget positivt. Eksklusionsprocenten skal falde. Der ansættes en lærer og en pædagog med særlig uddannelse og/eller erfaring fra området. inger Der måles via fagcentret på eksklusionsprocenten pr. 1/1 og 1/8 jf. fagcentrets effektmål i centerstrategiaftalen bilag c. Evaluering Dette afsnit udfyldes først mod slutningen af året, når effektmålinger og evaluering i øvrigt er gennemført. Ved flerårige indsatsområder kan du skrive en kort statusevaluering hvert år. 7/15
8 Bilag 2013 a3 Indsatsområde Inklusion Det pædagogiske bånd har fokus på pædagogiske kerneopgaver som børnenes trivsel, relationer, inklusion og almene dannelse og skal medvirke til øget trivsel og inklusion. I takt med at vi får færre og større klasser i indskolingen, og inklusionen bliver mere og mere udbredt, finder vi det hensigtsmæssigt at ændre på strukturen for skolepædagogernes funktion i skolen. Den nuværende struktur hvor skolepædagogerne har faste lektioner i klassen, uden hensynstagen til fag eller funktioner i klassen, og hvor pædagogerne er skemalagt så de kan gå ind som vikarer, er ikke tidssvarende mere, og pædagogernes faglige kompetencer udnyttes ikke altid til børnenes bedste. Der er ydermere kommet flere og andre opgaver og funktioner som der skal løses, både i klasserne, omkring grupper af børn, og over for det enkelte barn. Derfor ønsker vi en struktur, der sætter den pædagogfaglige viden og kompetence i spil for børnenes bedste. En struktur hvor pædagogerne tager ejerskab på det pædagoger er gode til, og som stiller større krav til engagement og faglighed i forhold til skolepædagogernes funktion og rolle og som sikrer, at kompetencerne bliver udnyttet optimalt for både pædagoger og lærere. Det pædagogiske bånd vil dække klassetrin og er placeret fra 9.30 til Der skal ekskluderes færre elever fra skolen til eksterne tilbud ligesom de allerede hjemtagne elever og deres nye klassekammerater, skal opleve hjemtaget positivt. Ekslusionsprocenten skal falde. Skolepædagogerne har tre primære hovedfunktioner 1) En vigtig funktion er tilstedeværelsen i frikvartererne, hvor pædagogerne er sammen med børnene i indskolingen. For pædagogerne er konfliktløsning og relationsarbejde det vigtigste. Det skal på sigt ende med en større socialisering og forståelse for hinanden mellem børnene, og en øget undervisningsparathed efter frikvartererne. Det er skolepædagogen som er ansvarlig i forhold til konfliktløsning, og bearbejdning af problemer som der opstår mellem eleverne i frikvartererne. Lærerne skal altså ikke bruge undervisningstid på konfliktløsning inden de kan gå i gang med undervisningen efter et frikvarter. Der er stadig lærere som er gårdvagter, antallet er endnu ikke fastsat. 2) En anden funktion i det pædagogiske bånd er tilstedeværelse i de enkelte klasser efter behov som hjælp og støtte til konkrete sociale og pædagogiske opgaver. Der kan også laves time out funktion, der hvor vi har nogle elever som evt. har behov for luftforandring, eller har brug for at arbejde med tingende i et andet rum eller sted. Der vil kunne laves særlige samarbejdsforløb i de klasser hvor der er ekstra behov for pædagogisk støtte. 3) En tredje funktion er, at der kan laves alternative forløb som kører sideløbende med undervisningen efter en overordnet vurdering og visitering. Det kan være leg og bevægelse, fysiske aktiviteter som boldspil og lege, spil eller andre undervisningsformer i samarbejde me d AKT/ lærerne. Der vil være en overordnet vurdering og visitering af opgaver til det pædagogiske bånd via AKT/ledelse i forhold til disse konkrete opgaver. Det pædagogiske bånd ligger 9.30 til alle dage undtagen onsdag. Pædagogerne er således med i 10 og 12 frikvarteret.. 8/15
9 inger Der evalueres gennem oplevelser af undervisningsmiljøet, hvorfor tiltaget skal ses sammen med andre inkluderende tiltag, der kan måles via LP-kortlægning eller DCUM s termometer. Yderligere måles via det pædagogiske personales oplevelse tiltaget gennem drøftelser på personalemøder. Evaluering Dette afsnit udfyldes først mod slutningen af året, når effektmålinger og evaluering i øvrigt er gennemført. Ved flerårige in dsatsområder kan du skrive en kort statusevaluering hvert år. 9/15
10 Bilag 2013 b Indsatsområde Ny skolestruktur Den af byrådet vedtagne skolestruktur, der træder i kraft pr. 1. august 2014, betyder, at Skolerne i Nykøbing bliver en del af én samlet skole bestående af de nuværende: Egebjerg Skole, Højby Skole, Odden Børneakademi samt Skolerne i Nykøbing. I det kommende år skal skolen forberede sig på dette. Skolen skal allerede fra august 2013 modtage overbygningselever fra Egebjerg, en medarbejderrepræsentant, en forælder fra skolebestyrelsen samt skolebestyrelsesformanden skal være en del af overgangsbestyrelsen, der skal etableres samarbejdsfora for den nye skoles medarbejdere, ligesom undervisningens organisering skal afspejle, at det er én skole (f.eks. drøftelser af en udvidelse af linier i overbygningen til også at omfatte Skolerne i Nykøbing samt en udbygning af tilbuddet). Overgangen fra Egebjerg og Odden til overbygningerne skal analyseres og afklares. Der nedsættes en overgangsbestyrelse. Skolebestyrelsen og personalegruppen drøfter de forskellige scenarier til en fremtidig skole og der udarbejdes en konkret handleplan frem mod implementeringen af den nye struktur. inger September: Overgangsbestyrelsen er nedsat September: Handleplan er udfærdiget herunder tidsplan for skolebestyrelsens og personalets inddragen. Evaluering Dette afsnit udfyldes først mod slutningen af året, når effektmålinger og evaluering i øvrigt er gennemført. Ved flerårige in dsatsområder kan du skrive en kort statusevaluering hvert år. 10/15
11 Bilag 2013 c Indsatsområde Folkeskolereform D. 7. juni 2013 blev der mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti indgået en aftale om en reform af folkeskolen. Reformen skal implementeres fra august 2014, hvorfor skoleåret 2013/2014 skal bruges til at forberede reformen. Skolen er organisatorisk og strukturelt klar til at implementere ændringerne. Der henvises til aftalens ordlyd for en nærmere beskrivelse af de organisatoriske ændringer. Der henvises til aftalens ordlyd. Der afholdes Camps for skoleledere og forvaltninger d. 20. oktober samt 20. og 21. november, hvor reformen yderligere præsenteres fra KL. Reformen bliver en naturlig del af årets personalemøder. inger Der henvises til aftalens ordlyd. Evaluering Dette afsnit udfyldes først mod slutningen af året, når effektmålinger og evaluering i øvrigt er gennemført. Ved flerårige indsatsområder kan du skrive en kort statusevaluering hvert år. 11/15
12 Bilag 2013 d Indsatsområde SFO DGI-certificering Mange børn bevæger sig alt for lidt, og er motorisk svage på flere områder. Det påvirker indlæringsevnen negativt, og skaber grobund for udvikling af dårlig livsstil med deraf følgende menneskelige og økonomiske konsekvenser. For at imødegå disse negative aspekter har i vi SFO s nye vision bl.a. valgt at arbejde med øget bevægelse og trivsel. Vi ønsker med vores projekt at fokusere på langt mere bevægelse til ALLE også dem der ikke spiller bold eller er engageret i foreningsidræt. Det skal være sjovt at bevæge sig, og vi skal som voksne uddannes til at have blik for, og fokus på, bevægelsesmuligheder lige meget hvor vi befinder os samt blive bedre til at motivere og engagere børnene i at have det sjovt med bevægelse og idræt. Mere bevægelse er løftestang for højere livskvalitet og trivsel hos børnene generelt, da der fokuseres bredt på bevægelse for sjov i fællesskabet, i stedet for elitepræget konkurrenceidræt. Målet er, at børnene bliver mere fysisk aktive, og ubevidst kommer til at leve og lære med bevægelse som en integreret del af hverdagen. På sigt kan glæden for bevægelse være med til at hæve den generelle sundhedstilstand. Målgruppen er børn i Førskole- 4. klasse på afd. Billesvej. Det forventes at bevægelsen vil følge børnene op gennem klasserne, da der er tale om et eksemplarisk lærings- og dannelses projekt. Projektet kan tænkes at brede sig til den øvrige del af kommunen, lige som det kan overvejes at følge op med certificering af lærerne i indskolingen. Der er evidens for, at øget bevægelse ud over sundhedstilstanden også gavner de fagligt svage og motorisk urolige elever, således at indlæringen lettes for denne gruppe. Fysisk aktivitet har bl.a. følgende sidegevinster: at fysisk aktivitet forbedrer kognition. Det er sandsynliggjort i forhold til problemløsning, logisk tænkning, rumopfattelse, sproglige færdigheder, arbejdshukommelse, selvopfattelse og opmærksomhed. at læring fremmes bedst, hvis den fysiske aktivitet er udfordrende, varieret og indebærer succesoplevelse. at fysisk aktivitet integreret i undervisning ud over idrætsundervisning har vist sig at fremme læring. De socialt svagt stillede elever får en forstærket følelse af fællesskab gennem legene, og der kompenseres lidt for, at de i mindre omfang deltager i breddeidrætten i foreninger. At blive DGI certificeret SFO varer min. 10 måneder og kræver at alle medarbejdere i SFO og idrætslærerne i indskolingen uddannes af DGI over et forløb på 5x3 timer. Uddannelsen strækker sig over 6 måneder hvor der arbejdes med børnene mellem uddannelse s- dagene. Efterfølgende arbejder vi selv i tre måneder, og skal derefter dokumentere at bevægelse og idræt er implementeret som en integreret del at hverdagen. Certificeringen vedligeholdes ved årlige opfølgninger og en årlig kursusdag. Oplistning af de konkrete effektmål, som er opstillet for indsatsområdet. Målene skal leve op til SMART-kriterierne. DGI Midt- og Vestsjælland afvikler et kursusforløb bestående af 5 moduler. Her ind imellem vil der være forskellige former for hjemmeopgaver, der skal være løst inden næste modul. Det påhviler ledelsen af Skolerne i Nykøbing SFO, at forløbene gennemføres efter disse retningslinjer. inger Der evalueres i forhold til graden af øgede fysiske aktiviteter og tilbud, og i hvor høj grad børnene deltager. Bevægelse og trivsel evalueres også i kommende børnemiljøundersøgelser, og den evalueres løbende af personalet i forhold til inklusion af elever. Yderligere måles via det pædagogiske personales oplevelse af tiltaget i forhold til øget læringsparathed og trivsel i børnegruppen. 12/15
13 Evaluering Målet er at blive certificeret i foråret 2014, og at vi vedligeholder certificeringen ved årlige opfølgninger og kurser. Samtidig udvikles SFO og legeplads mhp. bevægelse for alle i det omfang der er økonomiske midler til dette. Der indrettes et særligt motorikrum i SFO hvor børnene kan tumle sig og aktiveres med bevægelse på forskellige vis, lokalet bruges også af skolens motorikvejleder der i undervisningsregi kan benytte lokalet til såvel individuel undervisning og med grupper. Mere bevægelse til ALLE skal på sigt medvirke til øget indlæring, større trivsel og sundere børn som kan være med til at bryde negative livsstilsmønstre. Der evalueres i forbindelse med de løbende evalueringer af undervisningsmiljøet, og årligt på intensitet, udvikling og dokumentation. 13/15
14 Bilag 2013 e Indsatsområde Implementering af ny vision og struktur i SFO I løbet af foråret 2013 udarbejdede SFO en ny vision og struktur for SFO, denne blev vedtaget i skolebestyrelsen i marts Jf. visionen ønsker vi en SFO i bevægelse - med høj faglighed og bevidsthed om hvad vi gør - og hvorfor vi gør det. I arbejdet med børnene prioriteres: Relationsdannelse & fællesskab Nærvær og undring Bevægelse af krop og sind Hvordan vi taler til hinanden: børn/børn og børn/voksne Kombinationen af teamsamarbejde i dagligdagen og selvstændigt arbejde, så de tildelte ressourcer udnyttes bedst muligt for børnene Nu er alle afdelinger flyttet og efterhånden fysisk på plads, derfor skal der fokus på den pædagogiske udvikling og de karv som Skolereformen stiller til ændret SFO. SFO skal være en attraktiv SFO for både børn, forældre og medarbejdere. En SFO hvor vi gør vores yderste for at opnå den bedste faglige kvalitet i forhold til de givne ressourcer. Den fælles faglighed skal løbende opdateres og udvikles, og der skal skabes bedre udviklingsmuligheder for børnene i skolestarten og gennem hele skolegangen. Der skal være fokus på, at pædagoger er vigtige ressourcer i forbindelse med inklusion generelt. SFO skal give mulighed for mere bevægelse, der giver større sundhed og bedre indlæring generelt. Der er opstillet følgende effektmål i forbindelse med visionen som forventes implementeret i løbet af to år : Skabe et fælles "VI" i personalegruppen og arbejde mod større trivsel, ejerskab og engagement gennem forbedret og tydelig struktur. Sætte fokus på faglighed inden for vores fagområde Have øget nærvær i forhold til børnene, og skabe mulighed for dette gennem SFO s organisering Have særlig opmærksomhed på udvalgte fokusområder, samtidig med de almindelige SFO aktiviteter fastholdes overordnet set. Flytte hele SFO ud af huset op til en uge om sommeren. De ældste børn kan overnatte i telt en eller flere gange. Ny organisering hvor de enkelte afdelingers medarbejdere specialiserer sig i aldersgruppens behov Uddannelse og opkvalificering Studiegrupper til intern udvikling og videndeling- ad hoc eller faste DGI certificering til bevægelses- og idræts SFO i skoleåret , en fælles rejse for medarbejderne mod et fælles tredje, og en fælles proces. Større bevidsthed om hvad vi gør, hvorfor vi gør det, og hvordan det hænger sammen med vores faglige viden inger Se under indsatsområderne a-e. Der ud over evalueres på forældretilfredshed, børnemiljøundersøgelser og APV. Evaluering Dette afsnit udfyldes først mod slutningen af året, når effektmålinger og evaluering i øvrigt er gennemført. Ved flerårige in dsatsområder kan du skrive en kort statusevaluering hvert år. 14/15
15 Bilag 2013 f Indsatsområde Personalepolitiske strategier Jf. produktbladet Liv i personalepolitikken fra politik til konkrete handlinger skulle en handleplan fra det personalepolitiske arbejde indgå i resultataftalen. Flere af de blandt medarbejderne aftalte emner indgår under andre indsatsområder. For fuldstændighedens skyld følger dog her det samlede dokument, der blev vedtaget i MED-udvalget: I forbindelse med implementeringen af kommunens personalepolitik har strategierne omkring sundhed, kompetencer og relationer været drøftet i MED-udvalget. Relationsstrategi Relationer er beskrevet som kittet i attraktive arbejdspladser. Ikke mindre gælder dette på skoler, hvor skolens resultater fremmes på baggrund af gode relationer med elever og forældre. I forbindelse med skolesammenlægningen blev der uddannet 8 fusionsagenter fra medarbejdergruppen, der bl.a. arbejdede med tiltag, der skulle fremme relationerne mellem de sammenbragte personalegrupper. Fra august 2012 blev de nye personalegrupper en realitet og en ny teamorganisering blev skabt. Denne organisering er blevet evalueret i personalegruppen og har dannet grundlag for justeringer i teamstrukturen. Denne er nærmere beskrevet i skolens organisationsdiagram. Kort fortalt betyder justeringen i teamsamarbejdet, at de enkelte teams centreres omkring konkrete driftog udviklingsopgaver. Derved skabes også bedre mulighed for at udvikle skolens indsatsområde inklusion. Den justerede teamsstruktur implementeres august Kompetencestrategi Skolens største udfordring i de kommende år, bliver at skabe en inkluderende folkeskole med plads til alle. Skolen er godt i gang med dette og status kan læses i skolens Inklusionsværktøjer. Arbejdet med at skabe den inkluderende skole er godt i gang og ikke mindst har fælles uddannelse inden for den systemiske teori været udgangspunktet. Herudover har alle lærere og klassepædagoger fået uddannelse i CL, der er med til at understøtte en undervisning, der kan inkludere flere elever med højere faglighed til følge. Der er fokus på, at særlige ressourcepersoner i personalegruppen kan optimere elevernes læring, da de kan vejlede resten af personalegruppen. Derfor vil der først og fremmest blive uddannet de relevante vejledere. Pt mangler skolen at uddanne en læsevejleder, to bibliotekarer og færdiguddanne AKT indenfor Theraplay. Yderligere er der fokus på at opkvalificere lærere medrelevante liniefag, pt har tysk førsteprioritet. Indenfor det pædagogiske område uddannes der hovedsagligt i fællesforløb. Således kommer der fælles oplæg/kurser i inklusionsfremmende foranstaltninger og klasserumsledelse. Fagfaglige småkurser bliver i mindre omfang tilgodeset. Undtaget herfra er dog ønsker om fælles uddannelse indenfor en faggruppe. Sundhedsstrategi Skolen er tilmeldt kommunens Sundhedstjek. Resultatet af sundhedstjekket vil blive gjort til genstand for debat i arbejdsmiljøgruppen, hvor resultaterne evt. kan munde ud i en handleplan. Se under indsatsområder a - d Se under indsatsområder a - d inger Se under indsatsområder a - d Evaluering Dette afsnit udfyldes først mod slutningen af året, når effektmålinger og evaluering i øvrigt er gennemført. Ved flerårige indsatsområder kan du skrive en kort statusevaluering hvert år. 15/15
Ny vision- og struktur for SFO Skolerne i Nykøbing
1 Ny vision- og struktur for SFO Skolerne i Nykøbing 200313 Skolebestyrelsen vedtog på sit møde d. 19. marts 2013 en ny vision og struktur for SFO. Visionen forventes implementeret i SFO i løbet af skoleåret
Læs mereResultataftale 2013 for Vallekilde-Hørve skole
Resultataftale 2013 for Vallekilde-Hørve skole Evaluering af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Kort sammenfatning og konklusioner med henvisning til bilag vedr. hvert effektmål. I resultataftalen
Læs mereResultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden
Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus
Læs mereResultataftale 2012-2013 for
Resultataftale 2012-2013 for Evaluering af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Vi ønskede at øge bevidstheden om personlig udvikling, social trivsel og dialog mellem skole og hjem. Målet var
Læs mereKvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:
Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen
I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen Pædagogisk vision. Assensskolen vil være skole for alle de børn og familier, der bor i vores område, så længe fællesskabet
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -
Læs mereSkolereform. Bolderslev Skole
Skolereform Bolderslev Skole Folkets skole anno 2014 Der blæser nye vinde over den danske folkeskole. I december 2013 vedtog Folketinget en ny skolereform, som på alle måder er og bliver mulighedernes
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus. 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereRAPPORT. Indhold. Strategi- og Handleplan skolens navn: Nyrupskolen
Strategi- og Handleplan skolens navn: Nyrupskolen Indhold Indledning og præsentation... 2 Kvalitetsudvikling... 2 Kvalitetsrapporten 2013/14... 2 Strategi- og Handleplan 2014/15... 4 Folkeskolereformen...
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus. 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereHEJNSVIG SKOLES VÆRDIER
Udviklingsplan for Hejnsvig Skole 2010-2011 HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER Værdistjernen er udarbejdet på grundlag af drøftelse i forældrekredsen, i bestyrelse og i personalegruppen. Før skoleårets start 2010
Læs mereÅrsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereStrategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Læs mereFolkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014
Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med
Læs mereBESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015
BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen
Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at
Læs mereGuldborgsund Kommune Handleplan med baggrund i kvalitetsrapporten 2011
Guldborgsund Kommune Handleplan med baggrund i kvalitetsrapporten 2011 Indhold Indledning... 2 Handleplan med baggrund i Kvalitetsrapport 2011... 3 Overordnet tidsplan for de kommunale indsatsområder:...
Læs mereKvalitetssikringsplan
Kvalitetssikringsplan 2013-2015 En skole i trivsel og udvikling med plads til alle, men ikke til alt! Kvalitetssikringsplan 2014-2015 Indholdsfortegnelse Indledende bemærkninger Side 3 Skolens vision og
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mereØlsted Skole, Hovedgaden 2, 3310 Ølsted Tlf.: Hjemmeside: Mail:
Ølsted Skole, Hovedgaden 2, 3310 Ølsted Tlf.: 47 74 90 23 Hjemmeside: www.oelstedskole.skoleintra.dk Mail: olstedskole@halsnaes.dk Undervisningsmiljøvurdering på Ølsted Skole Oktober 2009 Seneste svar
Læs mereUdviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014
Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
Læs merePå martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.
Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens
Læs mereFolkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs merePolitik for inklusion i Mariagerfjord kommune
Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Baggrund: Den vedtagne politik bygger på Mariagerfjord kommunes børnepolitik. Inklusionspolitikken skal ligeledes ses i sammenhæng anbefalingerne fra regeringens
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mereInklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,
Læs mereIndstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning
Indstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning Med udgangspunkt i evalueringsrapporten fra efteråret 2013 (Key2See, Aarhus) samt opfølgning/evaluering her i januar 2015 indstiller ledelserne,
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereINKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE
INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret
Læs mereKontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14
Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning
Læs mere&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016
Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status
Læs mereRessource. Augustenborg skole 2017/18
Ressource Augustenborg skole 2017/18 Denne folder er en oversigt over hvad ressourceteamet kan tilbyde og hvilke tiltag teamet varetager. Der er her beskrivelser af de projekter der er i gang og beskrivelser
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning november 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereResultatkontrakt for Næsby Skole
Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen
Læs mereHandleplan Engelsborgskolen
Handleplan Engelsborgskolen Skoleåret 2018/19 Trivsel og Læring Hvad arbejder vi videre med (hovedtemaer, fokusområder m.v.) På Engelsborgskolen har vi delt arbejdet med den lokale handleplan op i to faser.
Læs mereHøringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune Dato: 31-10-2013 Att.: Deres ref.: Parkvej 37 Vor ref.: Guldborgsund 4800 Nykøbing F. Sagsbehandler: AWO/ Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereKvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke
Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske
Læs mereKompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune
Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets
Læs mereOpfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole
Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves
Læs mereSkolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10
Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015
Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt
Læs mereForandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole Skole og Undervisning december 2016
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole 2015-2020 Skole og Undervisning december 2016 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereSpørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området
Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,
Læs mereInklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014
Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Handleplanen for inklusionsarbejdet i Bjedstrup Skole og Børnehus tager sit udgangspunkt i Skanderborg Kommunes strategi for inklusion, Børn og
Læs mereLundehusskolens Værdigrundlag
Lundehusskolens Værdigrundlag Stærk Faglighed Trivsel for Alle Den Åbne og Mangfoldige Skole Det Forpligtende Fællesskab Anerkendende Børnesyn Stærk faglighed På Lundehusskolen lægger vi vægt på en stærk
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereUdviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole
Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole Udviklingsplan 2017/18 tager sit afsæt i Billund Kommunes skolepolitik. Samtidig bygger udviklingsplanen videre på udviklingsplanen fra skoleåret 2016/17. Strategiske
Læs mereSKOLEREFORM forældreinfo
SKOLEREFORM forældreinfo Toftevangskolen og den nye skolereform Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft på alle folkeskoler. Det betyder også for eleverne på Toftevangskolen, at de vil møde
Læs mereSkolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Læs mereForældreguide til den nye folkeskolereform
Forældreguide til den nye folkeskolereform Kære forældre på Vamdrup Skole. Efter sommerferien træder den meget omtalte skolereform i kraft. Så er det ikke længere et fatamorgana, som befinder sig et sted
Læs mereSkolestrategi juni 2014
Børne- og Kulturforvaltningen Næstved Kommune Skolestrategi 2011 - juni 2014 Indledning Skolestrategien skal tydeliggøre sammenhæng, helhed og retning for skolevæsenets udvikling i Næstved kommune frem
Læs mereEn bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole
En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereSjørring skoles inklusionsindsats
Sjørring skoles inklusionsindsats Forord Den beskrivelse af Sjørring skoles inklusionsindsats, du sidder med foran dig, er at forstå som et foreløbigt resultat af en proces, der aldrig slutter. I samme
Læs mereSe hjemmesiden:
Uddannelsesplan for praktik på Låsby Skole 2018 2019 Låsby Skole som uddannelsessted for lærerstuderende Generelt om skolen Låsby skole har ca. 440 elever. Skolen består af almenområdet 0.-9. klasse. Skolen
Læs mereSkovsgård Tranum Skole
Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...
Læs mereInklusionens 10 bærende elementer Strategi for inklusion Skanderborg Kommune
Principper og handleplan for inklusionsarbejdet i Landsbyordningen i Voerladegård Med udgangspunkt i Skanderborg Kommunes Strategi for inklusion og Skolebestyrelsens principper for inklusion, har landsbyordningens
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereForslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune
Forslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune 29. april 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Baggrund... 3 Forslag: Fem distriktsskoler i Ballerup Kommune på ni matrikler... 5 Forslag til
Læs mereProjektbeskrivelse. Baggrund og formål
Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner
Læs mereAlle børn skal lære mere
Skolereformen Kontaktforældremøde 5. maj 2014 Alle børn skal lære mere Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur Program 19.00 Velkomst v/ skolebestyrelsens formand Birgit Bach-Valeur 19.05 Valg til skolebestyrelsen
Læs mereFOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014
FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereNy Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.
Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen
Læs mereMål i Budget 2018 Børn og Unge (version )
Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version 220517) Serviceområde 10, 12 og 16 Fokusområde Alle børn skal være en del af fællesskabet. - Inklusion af børn og unge i dagtilbud og skoler. - Fastholdelse af børn
Læs mereMaj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning
B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL
Læs mereSe hjemmesiden: www.laasby-skole.dk. Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine
Uddannelsesplan Praktik 1. årgang Låsby Skole som uddannelsessted for lærerstuderende Generelt om skolen Låsby skole har ca. 400 elever. Skolen består af almenområdet 0.-9. klasse. Skolen er afdelingsopdelt:
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har
Læs mereMålet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereHandleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015
1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereKompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen
Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole 2015-2020 Skole og Undervisning Oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereDen inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013
Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Læs mereForvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.
Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens
Læs mereMål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune
Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Indhold INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 BAGGRUND... 3 RAMMEN... 4 TEMAERNE... 4 DEN LOKALE PROCES... 5 FRIST FOR UDARBEJDELSE... 6 1 INDLEDNING Med vedtagelse
Læs mereMål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen
Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen
Læs mereKvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09
Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereReferat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget
Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget : Fredag den 06. december 2013 Mødetidspunkt: Kl. 8:00 Sluttidspunkt: Kl. 9:30 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Gitte
Læs mere1. Princip om skolen som et fælles projekt
1. Princip om skolen som et fælles projekt Alle elever, lærer og forældre deltager aktivt i at gøre skolen til et fælles projekt for at understøtte at alle elever trives og føler sig som en vigtig del
Læs mere