Resultataftale 2013/2014 for Skolerne i Nykøbing

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Resultataftale 2013/2014 for Skolerne i Nykøbing"

Transkript

1 Resultataftale 2013/2014 for Skolerne i Nykøbing Evaluering af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Indsatsområde: Skolesammenlægning år 2 Den planlagte omorganisering af skolen, så klasse blev samlet på Billesvej og klasse blev samlet på Grundtvigsvej, er gennemført. Ligeledes er de to SFO er lagt sammen ligesom den gamle juniorklub er blevet SFOII. I SFO er eleverne fra klasse fysisk placeret på Billesvej, klasse på A. Ladingsvej og klasse er i de tidligere SFO-lokaler på Grundtvigsvej. Der er gennemført en kortlægningsundersøgelse af undervisningsmiljøet, der viser, at skolens elever ca. 3. måneder efter omstruktureringen placerede skolens undervisningsmiljø som landsgennemsnittet, hvilket set i lyset af de mange ændringer er særdeles positivt. De steder, hvor undervisningsmiljøet var under middel, er der lavet handleplaner for at forbedre dette. SFO en på Billesvej er blevet udbygget med første etape. Evalueringen af både skolens og SFO s struktur har medført justeringer i skolens team- og samarbejdsstruktur, således at skolen bedre udnytter mulighederne for holddeling, ligesom strukturen er tilpasset skolens inklusionsindsatser. Indsatsområde: Faglige resultater Vejlederfunktionerne er blevet evalueret og vejledergrundlagene i læsning og Fagligt støtte Center er blevet justeret. Der er udarbejdet handleplaner indenfor IT-vejledning og pædagogisk servicecenters rolle er tydeligere beskrevet. De enkelte fagteams har kun i mindre omfang formået at udarbejde egentlige progressionsplaner. Der har dog mellem matriklerne været dialog omkring emnet, hvilket konkret har udmøntet sig i indkøb af nyt undervisningsmateriale i fagene dansk og matematik i indskolingen samt på mellemtrinnet hvad angår dansk. I forbindelse med opprioriteringen af faget matematik, er der uddannet en matematikvejleder, der ligeledes har lavet et vejledningsgrundlag. Matematikvejlederen starter sit arbejde fra skoleåret Via midler fra Børne- og uddannelsesudvalget blev der lavet forsøg med et tilbud for elever med særlige forudsætninger. Der er lavet en udførlig evaluering, der er tilsendt fagcentret for dagtilbud og uddannelse for udvalgets orientering. Konklusionen fra evalueringen er som følger: Gennem spørgeskemaer til elever og forældre ved afslutningen af forløbet, ser det ud til, at forsøget har haft en positiv effekt. På en pointskala vurderer eleverne generelt tiltaget positivt, ligesom forældre har skrevet positive kommentarer, der fremhæver en positiv effekt på eleverne trivsel og lyst til at komme i skole. Indsatsområde: Inklusion Nyorganiseringen af LP-arbejdet har været gennemført i skoleåret 2012/2013. Evalueringen af den nye struktur viser, at medarbejderne har oplevet ændringerne positivt, ligesom det er tydeligt, at den systemiske tankegang bag LP-modellen er slået igennem. LP er ved at være en integreret del af måden af arbejde på. Der er uddannet to nye AKT-vejledere, således at skolens 4 AKT-vejledere nu alle er certificerede. AKT s roller og funktion er blevet evalueret og arbejdet med bl.a. Theraplay har haft positiv effekt. Derfor opprioriteres dette arbejde til at omfatte alle årgange på Billesvej fra skoleåret 2013/2014.

2 Yderligere blev der uddannet to klasseledelsescoaches, der er sparringspartnere for den enkelte lærer og ledelsen i oparbejdelsen af et godt undervisningsmiljø. Der blev etableret lektiecafe på begge afdelinger. Antallet af deltagere i lektiecaféen er beskedent. Henvendelser fra forældre har vist skematekniske vanskeligheder, hvorfor vi har justeret lektiecafeen fra skoleåret 2013/2014. Effekten af lektiecaféen er ligeledes beskeden. Den har dog ved konkrete aftaler mellem skole og hjem haft nogen effekt. Herudover er det elevrelaterede fysiske hardware fra kommunens IT-strategi blevet sat i drift. Yderligere midler er tiltrængt. Det planlagte pilotprojekt omkring forældresamarbejde blev udskudt af direktionen. Cooperative Learning bliver i stadigt større omfang brugt i undervisningen og diskuteres bl.a. i forbindelse med indkøb af nyt undervisningsmateriale. Skolens lærere deltager i overbygningskurser vedr. Cooperative Learning i skoleåret 2013/ finansieret fra kommunens uddannelsespulje. Refleksion over afdelingens/institutionens aktier i den nye centerstrategiplan: Skolerne i Nykøbing er i særlig grad involveret i centerstrategien indenfor følgende områder: Implementering af ny skolestruktur inklusion i folkeskolen Disse emner vil sammen med en lang række andre indsatsområder indgå i skolens arbejde. Strategiske indsatsområder og effektmål for det kommende år De vigtigste indsatsområder for det kommende skoleår er forberedelsen af den nye skolestruktur, der er gældende fra august 2014, hvilket kommer til at hænge sammen med folkeskolereformen og lærernes nye arbejdstidsregler. Herudover fortsættes arbejdet med inklusion. Ud over fortsat uddannelse af skolens pædagogiske personale, er der via hjemtagelse af elever kommet penge retur til skolen. Det har betydet, at skolen fra næste år har ansat to inklusionsmedarbejdere, der har særlige fokusområder, beskrevet nedenfor. Samtidig udvides skolens arbejde med Theraplay, klasseledelse og undervisningsmiljø ligesom skolepædagogernes rolle er omdefineret fra at være en ekstra hånd i undervisningen til at arbejde målrettet med inkluderende tiltag i både undervisningen og frikvartererne. Der er bl.a indgået et samarbejde med firmaet Systemisk Consult omkring fortsat uddannelse i den systemiske teori og de praktiske handlemuligheder. Der er generelt mange tiltag i gang i forhold til inklusionsarbejde. Tiltagene kan ses nedenfor, hvor grøn er implementeret, gul er under implementering og rød er planlagt men ikke igangsat. Tiltagene implementeres bl.a. efter SMTTE, hvorfor nedenstående blot er en oversigt. I de enkelte bilag i denne resultataftale, er nogle af de større og nye tiltag nærmere beskrevet. Theraplay, der ellers er et større indsatsområde, er ikke beskrevet nedenfor, da der allerede eksisterer forsøgsbeskrivelser og foreløbige evalueringer til børne- og uddannelsesudvalgets disposition. Forsøget udbygges og intensiveres det kommende år, ligesom skolens AKT-medarbejdere af børne- og uddannelsesudvalget er blevet tildelt midler til første modul af Theraplayuddannelsen. 2/15

3 3/15

4 4/15

5 Bilagsoversigt Oversigt over indsatsområder for det kommende år: a) Inklusion 1) klasseledelse 2) Inklusionsmedarbejdere 3) Det pædagogiske bånd SFO-medarbejdere i skolen b) Ny skolestruktur c) Folkeskolereform d) SFO DGI-certificering e) SFO implementering af ny vision og struktur i SFO f) Personalepolitiske strategier handleplan jf. produktbladet Peter Haldor Hansen Skoleleder Frans Falk Fagcenterchef Dagtilbud og Uddannelse 5/15

6 Bilag 2013 a1 Indsatsområde Inklusion Klasseledelse Dansk- og matematiklærerne har på klassetrin fået klassens tid sammen. Formålet med dette er, at klassernes hovedlærere får mulighed for at observere hinanden og eleverne og sammen med klasse sætte fælles mål, der kan føre til bedre trivsel. Skolens klasseledelsescoach er tovholder på indsatsområdet, der hænger sammen med formålet for klasseledelsescoachens arbejde: At skolens lærere bliver opmærksomme på deres virkning på elevernes adfærd i klasserummet og derved får mulighed for at reflektere over egen adfærd og ændre denne i overensstemmelse med behovet. Effekten skal ses sammen med andre indsatsområder, der skal gøre undervisningsmiljøet bedre. Indsatsen hænger sammen med den handleplan som de enkelte klasser sammen med lærerne har udarbejdet efter LP-kortlægningsundersøgelsen. Denne handleplan drøftes ligeledes med forældrene. I første omgang evalueres gennem drøftelser med lærergruppen i slutningen af året. Alle dansk- og matematiklærere er tildelt 1 lektion klassens tid, så der er to lærere til stede samtidig. Derved kan lærerne skiftes til at undervise og supervisere. Der er uddannet to Envoy Coaches, der coacher og vejleder. inger Dette måles gennem LP-kortlægning eller DCUM s termometer ved udgangen af skoleåret. Evaluering Dette afsnit udfyldes først mod slutningen af året, når effektmålinger og evaluering i øvrigt er gennemført. Ved flerårige indsatsområder kan du skrive en kort statusevaluering hvert år. 6/15

7 Bilag 2013 a2 Indsatsområde Inklusion Der er fra august 2013 ansat en lærer og en pædagog som inklusionsmedarbejdere. De samarbejder med AKT, men får særligt ansvaret for at følge og støtte de elever, der tidligere ville være blevet ekskluderet, ligesom de følger de elever, som vi hjemtager i undervisningen. Inklusionsmedarbejderne er ved hjemtagelse med til opstartsmøder og får ligeledes til opgave at deltage ved relevante statusmøder på eksterne specialtilbud. Der skal ekskluderes færre elever fra skolen til eksterne tilbud ligesom de allerede hjemtagne elever og deres nye klassekammerater, skal opleve hjemtaget positivt. Eksklusionsprocenten skal falde. Der ansættes en lærer og en pædagog med særlig uddannelse og/eller erfaring fra området. inger Der måles via fagcentret på eksklusionsprocenten pr. 1/1 og 1/8 jf. fagcentrets effektmål i centerstrategiaftalen bilag c. Evaluering Dette afsnit udfyldes først mod slutningen af året, når effektmålinger og evaluering i øvrigt er gennemført. Ved flerårige indsatsområder kan du skrive en kort statusevaluering hvert år. 7/15

8 Bilag 2013 a3 Indsatsområde Inklusion Det pædagogiske bånd har fokus på pædagogiske kerneopgaver som børnenes trivsel, relationer, inklusion og almene dannelse og skal medvirke til øget trivsel og inklusion. I takt med at vi får færre og større klasser i indskolingen, og inklusionen bliver mere og mere udbredt, finder vi det hensigtsmæssigt at ændre på strukturen for skolepædagogernes funktion i skolen. Den nuværende struktur hvor skolepædagogerne har faste lektioner i klassen, uden hensynstagen til fag eller funktioner i klassen, og hvor pædagogerne er skemalagt så de kan gå ind som vikarer, er ikke tidssvarende mere, og pædagogernes faglige kompetencer udnyttes ikke altid til børnenes bedste. Der er ydermere kommet flere og andre opgaver og funktioner som der skal løses, både i klasserne, omkring grupper af børn, og over for det enkelte barn. Derfor ønsker vi en struktur, der sætter den pædagogfaglige viden og kompetence i spil for børnenes bedste. En struktur hvor pædagogerne tager ejerskab på det pædagoger er gode til, og som stiller større krav til engagement og faglighed i forhold til skolepædagogernes funktion og rolle og som sikrer, at kompetencerne bliver udnyttet optimalt for både pædagoger og lærere. Det pædagogiske bånd vil dække klassetrin og er placeret fra 9.30 til Der skal ekskluderes færre elever fra skolen til eksterne tilbud ligesom de allerede hjemtagne elever og deres nye klassekammerater, skal opleve hjemtaget positivt. Ekslusionsprocenten skal falde. Skolepædagogerne har tre primære hovedfunktioner 1) En vigtig funktion er tilstedeværelsen i frikvartererne, hvor pædagogerne er sammen med børnene i indskolingen. For pædagogerne er konfliktløsning og relationsarbejde det vigtigste. Det skal på sigt ende med en større socialisering og forståelse for hinanden mellem børnene, og en øget undervisningsparathed efter frikvartererne. Det er skolepædagogen som er ansvarlig i forhold til konfliktløsning, og bearbejdning af problemer som der opstår mellem eleverne i frikvartererne. Lærerne skal altså ikke bruge undervisningstid på konfliktløsning inden de kan gå i gang med undervisningen efter et frikvarter. Der er stadig lærere som er gårdvagter, antallet er endnu ikke fastsat. 2) En anden funktion i det pædagogiske bånd er tilstedeværelse i de enkelte klasser efter behov som hjælp og støtte til konkrete sociale og pædagogiske opgaver. Der kan også laves time out funktion, der hvor vi har nogle elever som evt. har behov for luftforandring, eller har brug for at arbejde med tingende i et andet rum eller sted. Der vil kunne laves særlige samarbejdsforløb i de klasser hvor der er ekstra behov for pædagogisk støtte. 3) En tredje funktion er, at der kan laves alternative forløb som kører sideløbende med undervisningen efter en overordnet vurdering og visitering. Det kan være leg og bevægelse, fysiske aktiviteter som boldspil og lege, spil eller andre undervisningsformer i samarbejde me d AKT/ lærerne. Der vil være en overordnet vurdering og visitering af opgaver til det pædagogiske bånd via AKT/ledelse i forhold til disse konkrete opgaver. Det pædagogiske bånd ligger 9.30 til alle dage undtagen onsdag. Pædagogerne er således med i 10 og 12 frikvarteret.. 8/15

9 inger Der evalueres gennem oplevelser af undervisningsmiljøet, hvorfor tiltaget skal ses sammen med andre inkluderende tiltag, der kan måles via LP-kortlægning eller DCUM s termometer. Yderligere måles via det pædagogiske personales oplevelse tiltaget gennem drøftelser på personalemøder. Evaluering Dette afsnit udfyldes først mod slutningen af året, når effektmålinger og evaluering i øvrigt er gennemført. Ved flerårige in dsatsområder kan du skrive en kort statusevaluering hvert år. 9/15

10 Bilag 2013 b Indsatsområde Ny skolestruktur Den af byrådet vedtagne skolestruktur, der træder i kraft pr. 1. august 2014, betyder, at Skolerne i Nykøbing bliver en del af én samlet skole bestående af de nuværende: Egebjerg Skole, Højby Skole, Odden Børneakademi samt Skolerne i Nykøbing. I det kommende år skal skolen forberede sig på dette. Skolen skal allerede fra august 2013 modtage overbygningselever fra Egebjerg, en medarbejderrepræsentant, en forælder fra skolebestyrelsen samt skolebestyrelsesformanden skal være en del af overgangsbestyrelsen, der skal etableres samarbejdsfora for den nye skoles medarbejdere, ligesom undervisningens organisering skal afspejle, at det er én skole (f.eks. drøftelser af en udvidelse af linier i overbygningen til også at omfatte Skolerne i Nykøbing samt en udbygning af tilbuddet). Overgangen fra Egebjerg og Odden til overbygningerne skal analyseres og afklares. Der nedsættes en overgangsbestyrelse. Skolebestyrelsen og personalegruppen drøfter de forskellige scenarier til en fremtidig skole og der udarbejdes en konkret handleplan frem mod implementeringen af den nye struktur. inger September: Overgangsbestyrelsen er nedsat September: Handleplan er udfærdiget herunder tidsplan for skolebestyrelsens og personalets inddragen. Evaluering Dette afsnit udfyldes først mod slutningen af året, når effektmålinger og evaluering i øvrigt er gennemført. Ved flerårige in dsatsområder kan du skrive en kort statusevaluering hvert år. 10/15

11 Bilag 2013 c Indsatsområde Folkeskolereform D. 7. juni 2013 blev der mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti indgået en aftale om en reform af folkeskolen. Reformen skal implementeres fra august 2014, hvorfor skoleåret 2013/2014 skal bruges til at forberede reformen. Skolen er organisatorisk og strukturelt klar til at implementere ændringerne. Der henvises til aftalens ordlyd for en nærmere beskrivelse af de organisatoriske ændringer. Der henvises til aftalens ordlyd. Der afholdes Camps for skoleledere og forvaltninger d. 20. oktober samt 20. og 21. november, hvor reformen yderligere præsenteres fra KL. Reformen bliver en naturlig del af årets personalemøder. inger Der henvises til aftalens ordlyd. Evaluering Dette afsnit udfyldes først mod slutningen af året, når effektmålinger og evaluering i øvrigt er gennemført. Ved flerårige indsatsområder kan du skrive en kort statusevaluering hvert år. 11/15

12 Bilag 2013 d Indsatsområde SFO DGI-certificering Mange børn bevæger sig alt for lidt, og er motorisk svage på flere områder. Det påvirker indlæringsevnen negativt, og skaber grobund for udvikling af dårlig livsstil med deraf følgende menneskelige og økonomiske konsekvenser. For at imødegå disse negative aspekter har i vi SFO s nye vision bl.a. valgt at arbejde med øget bevægelse og trivsel. Vi ønsker med vores projekt at fokusere på langt mere bevægelse til ALLE også dem der ikke spiller bold eller er engageret i foreningsidræt. Det skal være sjovt at bevæge sig, og vi skal som voksne uddannes til at have blik for, og fokus på, bevægelsesmuligheder lige meget hvor vi befinder os samt blive bedre til at motivere og engagere børnene i at have det sjovt med bevægelse og idræt. Mere bevægelse er løftestang for højere livskvalitet og trivsel hos børnene generelt, da der fokuseres bredt på bevægelse for sjov i fællesskabet, i stedet for elitepræget konkurrenceidræt. Målet er, at børnene bliver mere fysisk aktive, og ubevidst kommer til at leve og lære med bevægelse som en integreret del af hverdagen. På sigt kan glæden for bevægelse være med til at hæve den generelle sundhedstilstand. Målgruppen er børn i Førskole- 4. klasse på afd. Billesvej. Det forventes at bevægelsen vil følge børnene op gennem klasserne, da der er tale om et eksemplarisk lærings- og dannelses projekt. Projektet kan tænkes at brede sig til den øvrige del af kommunen, lige som det kan overvejes at følge op med certificering af lærerne i indskolingen. Der er evidens for, at øget bevægelse ud over sundhedstilstanden også gavner de fagligt svage og motorisk urolige elever, således at indlæringen lettes for denne gruppe. Fysisk aktivitet har bl.a. følgende sidegevinster: at fysisk aktivitet forbedrer kognition. Det er sandsynliggjort i forhold til problemløsning, logisk tænkning, rumopfattelse, sproglige færdigheder, arbejdshukommelse, selvopfattelse og opmærksomhed. at læring fremmes bedst, hvis den fysiske aktivitet er udfordrende, varieret og indebærer succesoplevelse. at fysisk aktivitet integreret i undervisning ud over idrætsundervisning har vist sig at fremme læring. De socialt svagt stillede elever får en forstærket følelse af fællesskab gennem legene, og der kompenseres lidt for, at de i mindre omfang deltager i breddeidrætten i foreninger. At blive DGI certificeret SFO varer min. 10 måneder og kræver at alle medarbejdere i SFO og idrætslærerne i indskolingen uddannes af DGI over et forløb på 5x3 timer. Uddannelsen strækker sig over 6 måneder hvor der arbejdes med børnene mellem uddannelse s- dagene. Efterfølgende arbejder vi selv i tre måneder, og skal derefter dokumentere at bevægelse og idræt er implementeret som en integreret del at hverdagen. Certificeringen vedligeholdes ved årlige opfølgninger og en årlig kursusdag. Oplistning af de konkrete effektmål, som er opstillet for indsatsområdet. Målene skal leve op til SMART-kriterierne. DGI Midt- og Vestsjælland afvikler et kursusforløb bestående af 5 moduler. Her ind imellem vil der være forskellige former for hjemmeopgaver, der skal være løst inden næste modul. Det påhviler ledelsen af Skolerne i Nykøbing SFO, at forløbene gennemføres efter disse retningslinjer. inger Der evalueres i forhold til graden af øgede fysiske aktiviteter og tilbud, og i hvor høj grad børnene deltager. Bevægelse og trivsel evalueres også i kommende børnemiljøundersøgelser, og den evalueres løbende af personalet i forhold til inklusion af elever. Yderligere måles via det pædagogiske personales oplevelse af tiltaget i forhold til øget læringsparathed og trivsel i børnegruppen. 12/15

13 Evaluering Målet er at blive certificeret i foråret 2014, og at vi vedligeholder certificeringen ved årlige opfølgninger og kurser. Samtidig udvikles SFO og legeplads mhp. bevægelse for alle i det omfang der er økonomiske midler til dette. Der indrettes et særligt motorikrum i SFO hvor børnene kan tumle sig og aktiveres med bevægelse på forskellige vis, lokalet bruges også af skolens motorikvejleder der i undervisningsregi kan benytte lokalet til såvel individuel undervisning og med grupper. Mere bevægelse til ALLE skal på sigt medvirke til øget indlæring, større trivsel og sundere børn som kan være med til at bryde negative livsstilsmønstre. Der evalueres i forbindelse med de løbende evalueringer af undervisningsmiljøet, og årligt på intensitet, udvikling og dokumentation. 13/15

14 Bilag 2013 e Indsatsområde Implementering af ny vision og struktur i SFO I løbet af foråret 2013 udarbejdede SFO en ny vision og struktur for SFO, denne blev vedtaget i skolebestyrelsen i marts Jf. visionen ønsker vi en SFO i bevægelse - med høj faglighed og bevidsthed om hvad vi gør - og hvorfor vi gør det. I arbejdet med børnene prioriteres: Relationsdannelse & fællesskab Nærvær og undring Bevægelse af krop og sind Hvordan vi taler til hinanden: børn/børn og børn/voksne Kombinationen af teamsamarbejde i dagligdagen og selvstændigt arbejde, så de tildelte ressourcer udnyttes bedst muligt for børnene Nu er alle afdelinger flyttet og efterhånden fysisk på plads, derfor skal der fokus på den pædagogiske udvikling og de karv som Skolereformen stiller til ændret SFO. SFO skal være en attraktiv SFO for både børn, forældre og medarbejdere. En SFO hvor vi gør vores yderste for at opnå den bedste faglige kvalitet i forhold til de givne ressourcer. Den fælles faglighed skal løbende opdateres og udvikles, og der skal skabes bedre udviklingsmuligheder for børnene i skolestarten og gennem hele skolegangen. Der skal være fokus på, at pædagoger er vigtige ressourcer i forbindelse med inklusion generelt. SFO skal give mulighed for mere bevægelse, der giver større sundhed og bedre indlæring generelt. Der er opstillet følgende effektmål i forbindelse med visionen som forventes implementeret i løbet af to år : Skabe et fælles "VI" i personalegruppen og arbejde mod større trivsel, ejerskab og engagement gennem forbedret og tydelig struktur. Sætte fokus på faglighed inden for vores fagområde Have øget nærvær i forhold til børnene, og skabe mulighed for dette gennem SFO s organisering Have særlig opmærksomhed på udvalgte fokusområder, samtidig med de almindelige SFO aktiviteter fastholdes overordnet set. Flytte hele SFO ud af huset op til en uge om sommeren. De ældste børn kan overnatte i telt en eller flere gange. Ny organisering hvor de enkelte afdelingers medarbejdere specialiserer sig i aldersgruppens behov Uddannelse og opkvalificering Studiegrupper til intern udvikling og videndeling- ad hoc eller faste DGI certificering til bevægelses- og idræts SFO i skoleåret , en fælles rejse for medarbejderne mod et fælles tredje, og en fælles proces. Større bevidsthed om hvad vi gør, hvorfor vi gør det, og hvordan det hænger sammen med vores faglige viden inger Se under indsatsområderne a-e. Der ud over evalueres på forældretilfredshed, børnemiljøundersøgelser og APV. Evaluering Dette afsnit udfyldes først mod slutningen af året, når effektmålinger og evaluering i øvrigt er gennemført. Ved flerårige in dsatsområder kan du skrive en kort statusevaluering hvert år. 14/15

15 Bilag 2013 f Indsatsområde Personalepolitiske strategier Jf. produktbladet Liv i personalepolitikken fra politik til konkrete handlinger skulle en handleplan fra det personalepolitiske arbejde indgå i resultataftalen. Flere af de blandt medarbejderne aftalte emner indgår under andre indsatsområder. For fuldstændighedens skyld følger dog her det samlede dokument, der blev vedtaget i MED-udvalget: I forbindelse med implementeringen af kommunens personalepolitik har strategierne omkring sundhed, kompetencer og relationer været drøftet i MED-udvalget. Relationsstrategi Relationer er beskrevet som kittet i attraktive arbejdspladser. Ikke mindre gælder dette på skoler, hvor skolens resultater fremmes på baggrund af gode relationer med elever og forældre. I forbindelse med skolesammenlægningen blev der uddannet 8 fusionsagenter fra medarbejdergruppen, der bl.a. arbejdede med tiltag, der skulle fremme relationerne mellem de sammenbragte personalegrupper. Fra august 2012 blev de nye personalegrupper en realitet og en ny teamorganisering blev skabt. Denne organisering er blevet evalueret i personalegruppen og har dannet grundlag for justeringer i teamstrukturen. Denne er nærmere beskrevet i skolens organisationsdiagram. Kort fortalt betyder justeringen i teamsamarbejdet, at de enkelte teams centreres omkring konkrete driftog udviklingsopgaver. Derved skabes også bedre mulighed for at udvikle skolens indsatsområde inklusion. Den justerede teamsstruktur implementeres august Kompetencestrategi Skolens største udfordring i de kommende år, bliver at skabe en inkluderende folkeskole med plads til alle. Skolen er godt i gang med dette og status kan læses i skolens Inklusionsværktøjer. Arbejdet med at skabe den inkluderende skole er godt i gang og ikke mindst har fælles uddannelse inden for den systemiske teori været udgangspunktet. Herudover har alle lærere og klassepædagoger fået uddannelse i CL, der er med til at understøtte en undervisning, der kan inkludere flere elever med højere faglighed til følge. Der er fokus på, at særlige ressourcepersoner i personalegruppen kan optimere elevernes læring, da de kan vejlede resten af personalegruppen. Derfor vil der først og fremmest blive uddannet de relevante vejledere. Pt mangler skolen at uddanne en læsevejleder, to bibliotekarer og færdiguddanne AKT indenfor Theraplay. Yderligere er der fokus på at opkvalificere lærere medrelevante liniefag, pt har tysk førsteprioritet. Indenfor det pædagogiske område uddannes der hovedsagligt i fællesforløb. Således kommer der fælles oplæg/kurser i inklusionsfremmende foranstaltninger og klasserumsledelse. Fagfaglige småkurser bliver i mindre omfang tilgodeset. Undtaget herfra er dog ønsker om fælles uddannelse indenfor en faggruppe. Sundhedsstrategi Skolen er tilmeldt kommunens Sundhedstjek. Resultatet af sundhedstjekket vil blive gjort til genstand for debat i arbejdsmiljøgruppen, hvor resultaterne evt. kan munde ud i en handleplan. Se under indsatsområder a - d Se under indsatsområder a - d inger Se under indsatsområder a - d Evaluering Dette afsnit udfyldes først mod slutningen af året, når effektmålinger og evaluering i øvrigt er gennemført. Ved flerårige indsatsområder kan du skrive en kort statusevaluering hvert år. 15/15

Ny vision- og struktur for SFO Skolerne i Nykøbing

Ny vision- og struktur for SFO Skolerne i Nykøbing 1 Ny vision- og struktur for SFO Skolerne i Nykøbing 200313 Skolebestyrelsen vedtog på sit møde d. 19. marts 2013 en ny vision og struktur for SFO. Visionen forventes implementeret i SFO i løbet af skoleåret

Læs mere

Resultataftale 2013 for Vallekilde-Hørve skole

Resultataftale 2013 for Vallekilde-Hørve skole Resultataftale 2013 for Vallekilde-Hørve skole Evaluering af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Kort sammenfatning og konklusioner med henvisning til bilag vedr. hvert effektmål. I resultataftalen

Læs mere

Resultataftale 2012-2013 for

Resultataftale 2012-2013 for Resultataftale 2012-2013 for Evaluering af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Vi ønskede at øge bevidstheden om personlig udvikling, social trivsel og dialog mellem skole og hjem. Målet var

Læs mere

Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden

Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER

HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER Udviklingsplan for Hejnsvig Skole 2010-2011 HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER Værdistjernen er udarbejdet på grundlag af drøftelse i forældrekredsen, i bestyrelse og i personalegruppen. Før skoleårets start 2010

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen Pædagogisk vision. Assensskolen vil være skole for alle de børn og familier, der bor i vores område, så længe fællesskabet

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Skolereform. Bolderslev Skole

Skolereform. Bolderslev Skole Skolereform Bolderslev Skole Folkets skole anno 2014 Der blæser nye vinde over den danske folkeskole. I december 2013 vedtog Folketinget en ny skolereform, som på alle måder er og bliver mulighedernes

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus. 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune

Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Baggrund: Den vedtagne politik bygger på Mariagerfjord kommunes børnepolitik. Inklusionspolitikken skal ligeledes ses i sammenhæng anbefalingerne fra regeringens

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Skolestrategi juni 2014

Skolestrategi juni 2014 Børne- og Kulturforvaltningen Næstved Kommune Skolestrategi 2011 - juni 2014 Indledning Skolestrategien skal tydeliggøre sammenhæng, helhed og retning for skolevæsenets udvikling i Næstved kommune frem

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Se hjemmesiden: www.laasby-skole.dk. Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine

Se hjemmesiden: www.laasby-skole.dk. Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine Uddannelsesplan Praktik 1. årgang Låsby Skole som uddannelsessted for lærerstuderende Generelt om skolen Låsby skole har ca. 400 elever. Skolen består af almenområdet 0.-9. klasse. Skolen er afdelingsopdelt:

Læs mere

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2015 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og livskvalitet. Udeskolerne har

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Indstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning

Indstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning Indstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning Med udgangspunkt i evalueringsrapporten fra efteråret 2013 (Key2See, Aarhus) samt opfølgning/evaluering her i januar 2015 indstiller ledelserne,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 Sag: 13-8191 Dok: 32766-15 Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

Læs mere

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform

Læs mere

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

SKOLEREFORM forældreinfo

SKOLEREFORM forældreinfo SKOLEREFORM forældreinfo Toftevangskolen og den nye skolereform Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft på alle folkeskoler. Det betyder også for eleverne på Toftevangskolen, at de vil møde

Læs mere

SUSÅLANDETS SKOLE 2011/12

SUSÅLANDETS SKOLE 2011/12 SUSÅLANDETS SKOLE 2011/12 Skolebestyrelsen har besluttet følgende værdisæt for Susålandets skole: Trivsel Sundhed Ansvar Selvværd Fællesskab Skolens ordensregler lyder. Pas på hinanden Pas på dig selv

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Resultataftale 2013 for Vig Skole (skoleåret 2013/2014)

Resultataftale 2013 for Vig Skole (skoleåret 2013/2014) Resultataftale 2013 for Vig Skole (skoleåret 2013/2014) af resultataftalen og effektmålene for sidste år: (Denne skabelon er første blevet obligatorisk for skolerne i år) Kort sammenfatning og konklusioner

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Brøndby kommune 1 Indhold: Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? s. 3 Processen s. 3 Den fritidspædagogiske ramme s. 3 Mål- og indholdsbeskrivelsernes temaer

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Nye regler som tilstedeværelsestid skal først og fremmest understøtte arbejdspladsens muligheder for samarbejde.

Nye regler som tilstedeværelsestid skal først og fremmest understøtte arbejdspladsens muligheder for samarbejde. Udkast høringssvar Hermed høringssvar vedrørende Fremtidens Folkeskole i Helsingør fra Hornbæk Skoles skolebestyrelse og A-med. Denne gang har der været afholdt personalemøder og forældrecaféer for at

Læs mere

Forårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen.

Forårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen. Evaluering af Forårs SFO I forbindelse med beslutningen om Sammen om de yngste i Børn- og Ungeudvalget d. 11. juni 2013, blev det besluttet, at der pr. 1. marts 2014 etableres obligatorisk forårs SFO på

Læs mere

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Refleksion over afdelingens/institutionens aktier i den nye centerstrategiplan:

Refleksion over afdelingens/institutionens aktier i den nye centerstrategiplan: Resultataftale 2013 for Egebjerg Skole og Børnehave af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Kort sammenfatning og konklusioner med henvisning til bilag vedr. hvert effektmål. Ad a) Udeundevisning

Læs mere

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil.

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil. Nørre Nebel Skole - skolestartsgruppen - Januar 2012 Afdelingens profil. I afdelingens profil vil vi beskrive, hvad vi helt specifikt gør i Skolestarten, for at hjælpe og støtte udviklingen af elevernes

Læs mere

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne. Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017

SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017 2015/2016 2016/2017 ØREBROSKOLEN 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Indledning 1 Sammenfattende helhedsvurdering 3 Skoleudviklingsplanen i perspektivet af Kvalitetsrapporten version 2.0 6 Indsatsområder

Læs mere

Kære forældre. Om skolefusionen

Kære forældre. Om skolefusionen Kære forældre Tusind tak for den flotte opbakning vi har fået her i opstarten af det nye skolerår til alle de nye tiltag, der er sat i værk, og der har været rigtig meget at skulle forholde sig til både

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer

Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer - Introduktion til samtale mellem skoleledelsen og medarbejderne Baggrund og formål med kompetencesamtalen mellem skoleledelsen og medarbejderen Med

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Forældrebestyrelsen og personalet. Fortælling om Børnehuset Baggersvej

Forældrebestyrelsen og personalet. Fortælling om Børnehuset Baggersvej Forældrebestyrelsen og personalet Fortælling om Børnehuset Baggersvej Sådan engagerer vi os. Sunde og dygtige børn i trivsel! Ofte hørt, men hvordan praktiseres det? I Børnehuset Baggersvej fokuserer vi

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion 1. (K) 2012 -? Søholmskolens virksomhedsrapport 2012-14 (K)=fælles kommunale indsatsområder (L)= lokale indsatsområder Rød skrift er justeringer juni 2013 Fortsat udvikling mod mere inklusion Ingen eller

Læs mere

Til alle pæd. medarbejdere. 25.09.14

Til alle pæd. medarbejdere. 25.09.14 Til alle pæd. medarbejdere. 25.09.14 Abildgårdskolens 3 indsatsområder skoleåret 14-15 er: - Fra undervisning til læring - Bevægelse - Inklusion. Udvælgelsen af netop de 3 områder bygger på det forberedende

Læs mere

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget : Fredag den 06. december 2013 Mødetidspunkt: Kl. 8:00 Sluttidspunkt: Kl. 9:30 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Gitte

Læs mere