Fordeling af omkostninger efter trafikulykker.

Transkript

1 Afdeling: Afd.O, Ulykkes Analyse Gruppen Udarbejdet af: Jens Lauritsen Journal nr.: Dato: v1.3 af 27 marts 27 Telefon: Baggrundsnotat - formidlingsartikel findes på vejsektoren.dk: Fordeling af omkostninger efter trafikulykker. I det følgende søges med udgangspunkt i de ændrede regler for fordeling af omkostninger mellem stat, amt og kommune at se hvordan omkostninger procentmæssigt fordeles mellem stat, region og kommuner. Fordelingen belyses ud fra fem eksempler (cases), som indgik i Vejdirektoratets Rapport nr 158 fra 1998: Kommunens udgifter ved personskader i trafikken - En beregningsmetode. rapporten findes på: Det er ikke helt enkelt at fordele omkostninger efter de nye regler, men et umiddelbart bud er givet i det følgende efter rådgivning fra socialrådgiver afdelingen Odense Universitets Hospital. Desuden er anvendt oplysninger fra Kommunernes Landsforening ( For hver af de fem cases gengives nedenfor alene udgifter til stat, amt og kommune, henholdsvis stat, region og kommune fra Omkostninger til forsikring og egenbetaling er udeladt, da de ikke indgår i procentfordeling mellem de offentlige myndigheder. Konklusion: Samlet set fordelte de ca 14.5 mio kr sig før kommunalreformen med 29% til staten, 31 % til amterne og 4% til kommunen, mens det efter er 6% til staten, 15% til regionerne og 78 % til kommunerne. Altså en betydlig større belastning af den kommunale økonomi, som burde føre til en øget opmærksomhed på forebyggelse, der jo nu entydigt er placeret i kommunalt regi. Forbehold: Nogle af omkostningerne er vanskelige at placere, især er det vanskeligt at vurdere om givet fysioterapi efter eksemplerne er begrundet i reglerne om varig fysioterapi til særlige patientgrupper, som er en regional opgave eller om det fremover vil være en kommunal omkostning indenfor reglerne om vedligeholdene træning og genoptræning. Der er valgt et skøn, hvor 25% forventes at hidrøre fra vedligeholdende træning (kommunal) og 75% er efter reglerne om vedvarende fysioterapi (regional). Hvorimod genoptræning alene fremover er en kommunal omkostning. Der er ikke taget hensyn til at der er et loft over kommunale enkeltsagsydelser (25% statstilskud for beløb over.4 mio, og 5% for beløb over.8 mio kr i 27). I løbet af nogle år bortfalder dette statstilskud. For hjælpemidler er antaget, at det drejer sig om varige hjælpemidler. Sygedagpenge deles ligeligt mellem stat og kommune det første år og dernæst er det en ren kommunal udgift. Det er valgt at beregne ud fra den mindst gunstige situation for kommunerne, dvs. at der vises for tiden efter 1. år. Dette betyder at den samlede kommunale omkostning er mindre end det viste, men til gengæld mangler der den kommunale andel (styk betaling) for besøg hos læger, terapeuter, speciallæger mm. I teksten omtales i dag, dette svarer til Det er ikke helt tydeligt i rapporten hvilken tidsramme der er opgjort omkostninger for, men det antages at være 1-2 år. Teksten som angives ved hver case er klippet direkte fra den oprindelige rapport og er ikke tilpasset de nye regler i omtalen af hvem der har en givet omkostning. En mere præcis opgørelse end vedlagte kan udarbejdes efter særlig bevilling i størrelsesordenen 2 ugers socialrådgiverløn, samt 1-2 ugers sundhedsøkonomisk beregningsarbejde mhp livsforløbsanalyse. Notatet har været til høring i Kommunernes Landsforening mh. en afklaring af om fordelingen er korrekt. Der var ikke nogen invendinger fra KL i lyset af ovenstående forbehold. Side 1/ 6

2 Eksempel 1 Bente 32 år side Bente blev kørt ned i et fodgængerfelt i en alder af 29 år. Hun er i dag 32 år. Bilisten, der ramte Bente, kørte over for rødt lys. Ved påkørslen pådrog Bente sig kraniebrud, en stor blodansamling i højre side af hovedet, brækkede venstre lårben og fik revet korsbånd over i højre knæ. Hun var bevidstløs i 11/2 måned efter ulykken og var lammet i den ene side, da hun kom til bevidsthed. Efter opvågningen skulle hun lære at tale på ny og opøve almindelige daglige færdigheder. Bente har været indlagt på flere forskellige hospitaler, fra ulykkestidspunktet til ca. seks måneder senere. Hun gennemgik i denne periode diverse operationer og talrige undersøgelser, modtog genoptræning, taleundervisning og psykologhjælp m.m. Bente har været genindlagt for at få fjernet søm og skruer i låret samt for mindre operationer i ansigtet. I dag (1996) er Bente stadig i fysioterapeutisk behandling flere gange om ugen og er i gang med et arbejdsprøvningsforløb. Hun har stadig kontakt til taleinstituttet og skal formodentlig resten af livet tage gigtpræparater mod smerter. Bente blev i 1994 vurderet 35% invalid, men sagen er ikke afsluttet. Hun regner selv med, at sagen ender med en 5/5 vurdering af arbejdsevne. Bente bor alene og klarer sig uden hjemmehjælp. Hun har stadig kraftnedsættelse og føleforstyrrelser og har som følge af dette og det ødelagte knæ problemer med at gå på trapper og at gå langt. Hun bliver hurtigt træt, har problemer med korttidshukommelsen og koncentrationsevnen, og det kniber med at lære og huske nyt stof. De samlede offentlige udgifter indtil d.d. udgør ,1 kr. Hertil kommer erstatningsbeløb fra forsikring og forsikringsdækkede udgifter. De tildelte ydelser fordeler sig som vist i nedenstående skema: art Indtil Fra stat amt kommune stat region kommune Transport/Falck Fysioterapi Taleundervisning Psykologisk behl. 1/ Genoptræning 4/ Sygedagpenge Boligsikring Medicin / / ¾ / / ** / / % efter et år Samlede udgifter Procentfordeling 13 % 67 % 2 % % 48 % 52 % (1 kr) : hele udgiften, **: (afgift pr besøg) og andel af omkostning Side 2/ 6

3 Eksempel 2. Thomas 27 år side I en alder af 25 år var Thomas på vej over en dårligt oplyst gade, da en bil ramte ham med høj fart. Thomas fik hjertestop umiddelbart efter ulykken, men blev genoplivet af en sygeplejerske, der tilfældigvis befandt sig på ulykkesstedet. Thomas blev slået bevidstløs, slog venstre side af hovedet og fik indre blødninger i hovedet. Han brækkede den øverste nakkehvirvel, et skinneben og et kraveben. Han var bevidstløs i tre uger og lå de første 11/2 uge i respirator. Da han vågnede op efter ulykken, var han lammet fra halsen og ned. Han er blevet spastisk og trækker vejret gennem en kanyle i halsen. Efter ulykken var han på hospital i 4 1/2 måned, hvorefter han blev overført til et almindeligt plejehjem for ældre nær forældrenes bopæl. Thomas har siden ulykken gennemgået flere operationer, talrige undersøgelser og er blevet neuropsykologisk vurderet. Han har modtaget fysioterapi og er blevet behandlet for gentagne infektioner. Thomas er i dag (1996) 1% plejekrævende og afhængig af andres hjælp. Han bor på plejehjem, blandt ældre mennesker. Han trækker stadig vejret gennem en kanyle i halsen og får kanylen skiftet på hospital en gang om måneden. De samlede offentlige udgifter udgør til d.d ,4 kr. Hertil kommer egenbetaling af plejehjemsophold samt erstatning fra forsikringsselskabet på 1.1. kr. Transport/Falck Neuropsyk. Fkt Art Indtil Fra stat amt kommune stat region kommune Plejehjemsophold Hjælpemidler Sygedagpenge 2/ Pension Samlede udgifter / / ** % efter et år 2/ Procentfordeling 1 % 62 % 28 % 4 % 4 % 56 % (1 kr) : hele udgiften, **: (afgift pr besøg) og andel af omkostning Side 3/ 6

4 Eksempel 3. Niels 41 år side Niels var 31 år, da han på cykel blev ramt bagfra af en lastbil. Han fik åbent kraniebrud i højre side, hjerneblødning og brækkede venstre skulder. Niels var efter ulykken indlagt på forskellige hospitaler i godt fem måneder. Han var bevidstløs de første ca. fire måneder efter ulykken og lå i respirator de første tre måneder. Da han kom til bevidsthed efter fire måneder, var han lammet i den ene side og havde talebesvær. Niels gennemgik efter ulykken et neurokirurgisk indgreb og har siden fået foretaget talrige undersøgelser og modtaget forskellige former for behandling. Efter et fire måneders genoptræningsophold blev Niels udskrevet til eget hjem med kørestol. Niels har de efterfølgende år været indskrevet til yderligere tre måneders genoptræning, og derudover har han selv bekostet et halvt års ophold på en højskole for handicappede. Niels har modtaget massiv fysioterapeutisk behandling gennem alle årene siden ulykken og har i dag ikke længere behov for kørestol. Han bor i dag (1996) alene og passer et ulønnet deltidsarbejde. Han er førtidspensionist og kan klare sig med hjemmehjælp to timer fire gange om ugen. Niels går stadig til fysioterapi og har gået til handicap-ridning som genoptræning i otte år. Han går desuden til varmtvandssvømning to gange om ugen på det lokale sygehus. Fra tid til anden er det stadig nødvendigt at tage smertestillende medicin. De samlede, offentlige udgifter er d.d kr. Hertil kommer erstatning fra forsikringsselskab samt egenbetaling af højskoleophold og psykolog. art Indtil Fra stat amt kommune stat region kommune Transport/ Falck Genoptræning : hele udgiften Højskoleophold Fysioterapi ¾ Hjælpemidler Hjemmehjælp Pension Samlede udgifter % % Procentfordeling 22 % 46 % 32 % 16 % 22 % 63 % Samlet beløb i rapport (1 kr) Side 4/ 6

5 Eksempel 4. Dorthe 43 år side 3-31 Dorthe var 43 år på ulykkestidspunktet. Hun holdt stille i sin bil ved et fodgængerfelt, da en lastbil påkørte hende bagfra. Ved påkørslen pådrog Dorthe sig et såkaldt whip-lash eller piskesmæld og fik en stor bule i baghovedet. Endvidere er smerter i hofte og bækken kommet til senere, og diverse gener menes at have forbindelse med ulykken. Hun var indlagt seks timer til observation lige efter ulykken, samt i otte timer til observation to uger senere, idet tilstanden var forværret. Dorthe var først sygemeldt i tre uger, men måtte senere forlænge sygemeldingen. Hun prøvede på et tidspunkt at genoptage arbejdet, men måtte opgive det. Dorthe har siden ulykken modtaget massiv fysioterapeutisk behandling både på hospital og hos en privat praktiserende fysioterapeut. Effekten heraf har været begrænset. Dorthe har siden ulykken været plaget af smerter i nakkeregionen og hovedet samt af bevægelsesindskrænkning af nakken. Hun har desuden hævelser, føleforstyrrelser og kraftnedsættelse i venstre arm. Dorthe har derudover problemer med smerter i hofte og bækken, især ved overanstrengelse og gang på trapper. På grund af disse gener har Dorte selv bekostet en større ombygning af sit køkken. Hun har gået til psykolog i en periode med henblik på bearbejdning af sin ændrede livssituation og nedsatte ydeevne. Dorthe har desuden fået lavet talrige speciallægeerklæringer på forskellige instansers foranledning. Dorthe er i dag (1996) ikke i stand til at passe et lønarbejde og blev opsagt fra sin stilling efter et års sygdomsperiode. Hendes arbejdsskadesag er blevet afgjort med 5% erhvervsevnetab og 12% i varige mén. Hun lider stadig af næsten konstante smerter og af koncentrations- og hukommelsesgener. Hun er fortsat i fysioterapeutisk behandling. De samlede offentlige udgifter er d.d kr. Hertil kommer de udgifter, der er dækket af skadevolders forsikring og via egenbetaling. Kommunens andel af Dorthes hjemmehjælp - via tilskud til et ungdomsprojekt - er ikke medtaget. Art Indtil Fra stat amt Kommune stat region kommune Transport/ Falck o.a inkl. amb. undersøgelser Praktiserende røntgenlæge Statusopgørelser ? Fysioterapi ¾ Psykolog Hjælpemidler Medicin Sygedagpenge Pension % ** 11 (1 kr) 5,6? % efter et år 65% Samlede udgifter Procentfordeling 19 % 69 % 12 % 7 % 56 % 37 % : hele udgiften, **: (afgift pr besøg) og andel af omkostning Side 5/ 6

6 Eksempel 5. Erik 37 år side Erik var på ulykkestidspunktet 32 år gammel. Han sad bag på sin egen scooter, som en ven kørte. Scooteren kom i skred og væltede. Vennen var uskadt efter faldet, mens Erik slog ryggen meget voldsomt. Ved faldet pådrog Erik sig en væskeansamling i rygmarven. Denne væskeansamling forårsagede lammelser i hele kroppen, således at Erik i dag er tetraplegiker, det vil sige lam fra halsen og ned. Erik var først indlagt i tre uger på hospital og blev herefter overført til en genoptræningsinstitution, hvor han opholdt sig 11 måneder. I denne 11 måneders periode var Erik samlet indlagt ca. 14 dage på hospital, dels til forskellige undersøgelser og dels til en enkelt operation. Efter genoptræning blev Erik overflyttet til et almindeligt plejehjem for ældre. Her boede han i ni måneder, til han blev udskrevet til eget hjem, på Bistandslovens 48.4-ordning. Denne ordning indbefatter, at Erik selv ansætter sine hjælpere og administrerer ordningen. Hjælpernes løn betales af stat og kommune, ikke som ved 'almindelig' hjemmehjælp af amt og kommune. Erik bor i dag (1996) i egen bolig, som er blevet ombygget til kørestolsbruger. Han har hjælpere døgnet rundt efter Bistandslovens ordningen. Erik går stadig til fysioterapi. De samlede offentlige udgifter udgør til d.d ,6 kr. art Indtil Fra Stat amt kommune stat region kommune inkl. div. amb. undersøgelser Transport/ Falck Genoptræning fysiurgisk hosp ** Plejehjemsophold Fysioterapi Fodterapi 48.4 hjælpeordning ¾ Hjælpemidler Medicin Ombygning af lejl Boligstøtte 54.8 Sygedagpenge *Lommepenge* - plejehjemsophold Førtidspension % % efter et år % Samlede udgifter Procentfordeling 38 % 14 % 48 % 4 % 3 % 93 % : hele udgiften, **: (afgift pr besøg) og andel af omkostning (1 kr) Side 6/ 6