LYS I FOTONISKE KRYSTALLER 2006/1 29

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LYS I FOTONISKE KRYSTALLER 2006/1 29"

Transkript

1 LYS I FOTONISKE KRYSTALLER OG OPTISKE NANOBOKSE Af Peter Lodahl Hvordan opstår lys? Dette fundamentale spørgsmål har beskæftiget fysikere gennem generationer. Med udviklingen af kvantemekanikken i begyndelsen af det 20 århundrede lykkedes det at opstille en fuldstændig teori for udsendelsen af lys. Den kvantemekaniske teori beskriver hvordan en lyspartikel (en såkaldt foton) skabes ved at en elektron i et anslået atom henfalder til et lavere energiniveau. Inden for de seneste år er det blevet muligt at udføre eksperimenter der bekræfter den kvantemekaniske teori for lys. Ganske bemærkelsesværdigt forudsiger kvantemekanikken nye effekter som er helt anderledes end hvad vi kender fra den klassiske fysik. I denne artikel vises eksempler på at kvantemekaniske effekter er afgørende for forståelsen af vekselvirkning mellem lys og stof. Forskere verden over øjner nu muligheden for at anvende sådanne delikate kvantemekaniske effekter til at udvikle nye teknikker der er baserede på kvantemekanikkens love. SPONTAN EMISSION AF LYS Atomer kan udsende lys ved at anslåede elektroner henfalder til en lavere energi-tilstand. Dette kaldes spontan emission af lys (fig. 1). Spontan emission kan beskrives ved en kvantemekanisk sandsynlighedsproces. Det er derfor ikke muligt at forudsige på hvilket tidspunkt atomet vil henfalde, men kun sandsynligheden for at det vil henfalde på et givet tidspunkt. Måles henfaldsøjeblikket mange gange, kan man fastlægge den gennemsnitlige henfaldstid som også kaldes det anslåede atoms levetid. Denne udtrykker hvor længe atomet i gennemsnit forbliver i den anslåede tilstand, og kan beregnes vha. den kvantemekaniske teori for udsendelsen af lys. Ganske overraskende viser det sig at levetiden ikke alene afhænger af hvilket atom vi betragter, men også af i A B C Foton 1. Spontan emission. Et atom med en elektron i en anslået tilstand (A) kan henfalde spontant. Herved udsendes en foton (en lys-partikel) i en vilkårlig retning (B), og elektronen henfalder til et lavere energiniveau (C). LYS I FOTONISKE KRYSTALLER 2006/1 29

2 A B 2. A: et elektronmikroskopbillede af overfladen af en 3-dimensionel fotonisk krystal. Den består af en periodisk struktur af lufthuller (gråt ca. 300 nm i diameter) i halvledermaterialet titanium-dioxid (hvidt). Et mål for afstanden mellem lufthullerne er gitterafstanden a, der angiver afstanden mellem et bestemt sæt af gitterplaner i den 3-dimensionale struktur. Her ses den 2- dimensionale overflade af krystallen hvor den angivne afstand (pilen) er relateret til gitterafstanden. De tre sorte prikker i hvert lufthul er huller til det lag der ligger nedenunder overfladelaget. B: en fotonisk krystal set gennem et almindeligt mikroskop. Farven skyldes at blåt lys ikke kan udbrede sig og dermed reflekteres fra krystallen. hvilke omgivelser atomet sidder. Anbringes et atom fx inden for nogle hundrede nanometre (nm) (1 nanometer = 1 milliontedel millimeter) af et materiale der vekselvirker kraftigt med lys, kan man påvirke og dermed kontrollere levetiden. Dette er tankevækkende, for hvordan kan et atom vide at det sidder tæt på fx en overflade eller mere generelt inden i et såkaldt nano-struktureret materiale? (se nedenfor). Svaret skal findes i kvantemekanikkens forunderlige verden. Således viser det sig at et atom kun kan henfalde pga. tilstedeværelsen af såkaldte vakuumfluktuationer. I kvantemekanikken er der selv i et fuldstændig tomt rum altid energi til stede, den såkaldte vakuumenergi. Den udgør en allestedsnærværende, fluktuerende baggrund og tilvejebringer således et elektromagnetisk felt der er nul i gennemsnit, men varierer i tid. Uden vakuumfluktuationer ville et anslået atom aldrig henfalde, og vakuumfluktuationer er derfor drivkraften bag spontan emission. Ganske bemærkelsesværdigt kan man i dag fremstille nano-strukturerede materialer hvor de optiske egenskaber varierer på en skala af størrelsesordenen nanometer, og som kan bruges til at påvirke tætheden af vakuumfluktuationerne. Via koblingen mellem vakuumfluktuationer og spontan emission giver dette således en måde at påvirke udsendelsen af lys. Atomet ved således at det er i en nano-struktur da det føler de forandrede vakuumfluktuationer. Et rigtigt kvantemekanisk fænomen! FOTONISKE KRYSTALLER Fra at være en ren teoretisk forudsigelse er det for nylig blevet muligt at udføre eksperimenter der påviser at levetiden kan kontrolleres med nano- 30 1/2006 LYS I FOTONISKE KRYSTALLER

3 A Atom B Kvantepunkt Sammenligning af energiniveauerne af et atom (A) og et kvantepunkt (B). Et atom består af diskrete energiniveauer, og når en elektron henfalder fra en høj til en lavere energitilstand, udsendes en foton. På samme måde består et kvantepunkt af diskrete elektron og hul energitilstande, og en foton udsendes når en elektron falder ned i et tomt hul. De optiske egenskaber af halvledere kan beskrives som to energibånd der hver især indeholder mange tilladte elektrontilstande i form af energiniveauer. Anbringes en elektron i det øvre energibånd, kan den henfalde tilbage til det nedre energibånd hvorved der udsendes en foton. Dette kan dog kun ske hvis der er plads til elektronen, dvs. hvis det nedre energibånd ikke allerede er fyldt op med elektroner. En sådan fri plads kaldes et hul, og kan opfattes som en partikel med positiv ladning. Når en elektron henfalder fra det øvre til det nedre bånd, kan det opfattes som om et elektron/hul-par annihilerer, dvs. elektron og hul ophæver hinanden hvorved en foton udsendes. Energibåndene i halvledere indeholder mange tilladte energiniveauer for elektroner og huller hvilket adskiller sig fra de diskrete energiniveauer kendt fra atomer (A). Diskrete energiniveauer kan opnås ved at indlejre et halvledermateriale i et andet (B). På denne måde kan man lokalisere et elektron/hul-par til et lille område. Effekten af at lokalisere elektronen er at man dermed begrænser det tilladte antal energitilstande, på samme måde som en elektron lokaliseret i et atom giver anledning til ganske få tilladte energier. Dette er princippet bag kvantepunkter der typisk har udstrækninger på 5-10 nm. Ved at kontrollere den præcise størrelse af kvantepunktet kan man ydermere flytte de tilladte energiniveauer. BOKS 1: HALVLEDEROPTIK strukturer. I disse eksperimenter anvendes såkaldte fotoniske krystaller som tillader kontrol over både udsendelsen og udbredelsen af lys. Fotoniske krystaller består af en tredimensionel, periodisk krystalstruktur opbygget af fx lufthuller i et materiale (fig. 2) hvor afstanden mellem lufthullerne er af samme størrelsesorden som lysets bølgelængde. For rødt lys er bølgelængden omkring 600 nm. Fotoniske krystaller er blevet meget populære i de senere år inden for forskningsområdet nanofotonik der beskæftiger sig med vekselvirkningen LYS I FOTONISKE KRYSTALLER 2006/1 31

4 mellem lys og nano-strukturerede materialer. Fotoniske krystaller vekselvirker kraftigt med lys, og varieres afstanden mellem hullerne i krystallen, kan denne vekselvirkning manifestere sig på forskellig vis. Således kan udsendelsen af lys enten undertrykkes eller fremskyndes, afhængig af valg af fotonisk krystal. I en fotonisk krystal med et såkaldt optisk båndgab kan lys med en bestemt bølgelængde overhovedet ikke udbrede sig. Placeres et anslået atom i en sådan krystal, vil det ikke længere kunne henfalde. I det følgende beskrives et eksperiment hvor det for første gang er vist at fotoniske krystaller kan bruges til at kontrollere udsendelsen af lys. KVANTEPUNKTER Intensitet (1) (2) (3) Bølgelængde 3. Ved at variere størrelsen af kvantepunktet kan man ændre afstanden mellem energiniveauerne for elektroner og huller og dermed variere farven (dvs. bølgelængden) af den foton der udsendes. For at kunne udføre eksperimenter der kortlægger egenskaberne af lys udsendt fra fotoniske krystaller, må man på passende vis anbringe mikroskopiske lyskilder inde i strukturerne. Der er nogle vigtige krav forbundet med valget af passende lyskilde. Således er det klart at lyskilden skal være lille sammenlignet med den typiske periode i en fotonisk krystal (ca. 500 nm), simpelthen for at kunne anbringe lyskilderne i den fotoniske krystal uden at påvirke den for meget. En oplagt mulighed vil være at bruge atomer eller molekyler der typisk har udstrækninger på et par nm eller mindre. Atomer og molekyler udsender lys når en elektron henfalder fra et anslået energiniveau til et lavere liggende. Et problem med atomer og molekyler er dog at bølgelængden af det udsendte lys ikke kan varieres. Her er man i vid udstrækning afhængig af de overgange mellem elektronbaner som er stillet til rådighed af naturen. Denne begrænsning kan løses vha. moderne materialer baseret på halvleder-teknikker (boks 1). I halvledermaterialer kan elektroner henfalde fra et anslået energiniveau til et lavere energiniveau, som det også var tilfældet for atomer. Et atom har kun et begrænset antal energiniveauer, man siger at energitilstandene er diskrete. Tilstedeværelsen af diskrete energiniveauer er af afgørende betydning for anvendelsen af en lyskilde fx i lasere. Modsat har halvledermaterialer et kontinuum af energiniveauer, men dette problem kan løses ved at fremstille en struktur bestående af to forskellige halvledermaterialer. Små strukturer med udstrækning på 5-10 nm bestående af en type halvledermateriale som er indlejret i et andet halvledermateriale, kaldes kvantepunkter. Kvantepunkter har diskrete energiniveauer og kaldes derfor også kunstige atomer for netop at fremhæve de mange egenskaber, kvantepunkter og atomer har tilfælles (boks 1). Bemærk dog at et kvantepunkt er langt større end et atom, og typisk er det bygget op af flere tusinde atomer. Her ligger nøglen til kvantepunkternes fordele da kvantepunkter er relativt store, kan de fremstilles med skræddersyede egenskaber. Således kan kvantepunktets energiniveauer flyttes ved at variere størrelsen af kvantepunktet. Dette er ekstremt brugbart da det kan anvendes til at variere bølgelængden af det lys som udsendes fra kvantepunktet (fig. 3). Denne egenskab gør kvan- 32 1/2006 LYS I FOTONISKE KRYSTALLER

5 4. Overflade af halvledermaterialet GaAs hvor der er deponeret en anden halvleder ovenpå (AlGaAs) hvilket giver anledning til dannelse af øer. De er kvantepunkter med typiske udstrækninger af størrelsesordenen 5-10 nm. Hele den viste overflade er 500 nm 500 nm. tepunkter uovertrufne til at fremstille lyskilder og lasere hvor bølgelængden kan varieres efter behov. Kvantepunkter kan fremstilles med stor præcision vha. moderne fabrikationsteknikker hvor atomer pådampes en overflade lag for lag. Lægges to forskellige halvledermaterialer oven på hinanden, ødelægges den præcise lagstruktur, og der opstår små øer. Det viser sig at disse øer er kvantepunkter med præcis de egenskaber beskrevet ovenfor (fig. 4). Ved at kontrollere fx den kemiske sammensætning og den hastighed hvormed materialerne pådampes overfladen, kan kvantepunkterne dyrkes med præcis de egenskaber som ønskes. KONTROL AF LEVETIDEN Kvantepunkter er ideelle lyskilder til eksperimenter inden for nanofotonik, og i de senere år er flere teoretiske forudsigelser blevet eftervist eksperimentelt. En af dem er at levetiden for spontan emission kan kontrolleres vha. en fotonisk krystal. I dette eksperiment anvendtes 3D fotoniske krystaller bestående af lufthuller i en baggrund af halvledermaterialet titaniumdixoide (fig. 2). Ved at variere gitterafstanden af den fotoniske krystal kan man enten fremskynde eller forsinke spontan emission (fig. 5). Denne effekt kan måles i et optisk eksperiment hvor kvantepunkterne i den fotoniske krystal først anslås med en kort lyspuls fra en laser. Efterfølgende henfalder kvantepunkterne, og man måler hvornår dette sker ved at opfange enkelte fotoner udsendt fra den fotoniske krystal. Kurverne fremkommer ved at gentage eksperimentet mange gange, dvs. anslå kvantepunkterne og derefter måle hvornår en foton bliver udsendt. De første 5 ns af henfaldskurverne er påvirket af at ikke alene kvantepunkterne udsender lys, men også selve materialet som den fotoniske krystal er lavet af (titanium-dioxid). Heldigvis henfalder dette bidrag meget hurtigt, og efter 5 ns ser man kun lys fra kvantepunkterne. Ved at sammenligne fotoniske krystaller med forskellige gitterafstande ses at henfaldet enten forløber hurtigere (a = 420 nm) eller langsommere (a = 500 nm) relativt til målingen på en krystal med gitterafstand a = 370 nm. Sidstnævnte er rent faktisk en reference-måling, for i dette tilfælde er gitterafstanden så lille sammenlignet med lysets bølgelængde at lyset ikke føler nanostrukturerne. Ud fra forløbet af henfaldskurverne afledes den gennemsnitlige levetid hvilket giver 9,6 ns (a = 420 nm) og 19,3 ns (a = 500 nm) relativt til referenceværdien på 12,4 ns (a = 370 nm). Dette eksperiment påviser for første gang at fotoniske krystaller kan bruges til at kontrollere spontan emission af lys. FREMTIDEN Det næste skridt i forskningen vil være at introducere en defekt i en fotonisk krystal, fx ved at udelade et lufthul skabe en defekt. Placeres et kvantepunkt i en sådan defekt, vil det opføre sig anderledes end i en perfekt fotonisk krystal. Som beskrevet tidligere, kan et kvantepunkt ikke henfalde i en fotonisk krystal med et optisk båndgab, simpelthen fordi lyset ikke kan udbrede sig. Modsat kan kvantepunktet henfalde nær en defekt, men det udsendte lys vil forblive lokaliseret nær defekten fordi lyset ikke kan udbrede sig dybt ind i den fotoniske krystal (fig. 6). Det viser sig at en defekt i en fotonisk krystal muliggør ultimativ, rumlig kontrol over udbredelsen af lys. Således er det muligt at indfange lyset på et område med en udstrækning af størrelsesordenen nano-meter. I en sådan optisk nano-boks kan lys og stof være så kraftigt koblet at man LYS I FOTONISKE KRYSTALLER 2006/1 33

6 Kvantepunkter Titaniumdioxid a = 370 nm a = 420 nm a = 500 nm Titanium-dioxid Antal fotoner Tid i nanosekunder 5. Antal fotoner udsendt fra den fotoniske krystal som funktion af udsendelsestidspunktet i nano-sekunder for tre forskellige fotoniske krystaller med forskellige gitterafstande. kan studere vekselvirkningen af blot ét kvantepunkt med én enkelt foton. I et sådant system spiller kvantemekanikkens love en væsentlig rolle. Faktisk kan en foton blive så kraftigt koblet til kvantepunktet i defekten at systemet bliver entangled. Dette er en speciel kvantemekanisk sammenflettet tilstand hvor man ikke længere kan adskille om fotonen er absorberet af kvantepunktet eller befinder sig i nano-boksen. I en vis forstand er fotonen faktisk begge dele på én gang! Dette er et eksempel på den type kvantemekanisk opførsel som Albert Einstein aldrig kunne acceptere, men som ikke desto mindre kan realiseres i moderne fysiklaboratorier. Ydermere har man inden for de seneste 10 år opdaget at det rent faktisk er muligt at anvende entanglement til noget nyttigt. Således har teoretiske fysiker foreslået at en kvantecomputer der udnytter sådanne kvantemekaniske tilstande, vil kunne udføre visse opgaver langt bedre end en klassisk computer. At realisere en nano-boks for lys baseret på halvledermaterialer, vil være et vigtigt første skridt der vil demonstrere at det er muligt at kontrollere simple kvantemekaniske systemer. En nano-boks for lys vil kunne udgøre en byggeblok som kan danne basis for en kvanteteknologi. Den helt store udfordring bliver naturligvis at generalisere dette til de langt mere komplekse systemer som vil være påkrævet i en kvantecomputer. Dette vil kræve kontrolleret kobling af mange nano-bokse hvilket fortsat ligger i en meget fjern fremtid, og mange forskere er endda skeptiske overfor om det nogensinde 34 1/2006 LYS I FOTONISKE KRYSTALLER

7 vil blive en realitet. Udover at være et vigtigt første skridt mod en ny kvanteteknologi, har fotoniske krystaller og nano-bokse også en lang række mere forhåndenværende anvendelser. Således gør kontrol af udsendelsen og udbredelsen af lys det muligt at fremstille de mest kompakte, hurtige og støjsvage lasere der findes. Faktisk vil disse lasere være så små og effektive, at kvanteoptiske effekter kommer til at spille en afgørende rolle. Dette er endnu et eksempel på at fremtidens teknologi i vid udstrækning må tage højde for og eventuelt kan blive baseret på kvantemekanikkens love. 6. Illustration af en fotonisk krystal hvor der er introduceret en defekt ved at udelade et lufthul fra den ellers perfekte struktur. Placeres et kvantepunkt i defekten (orange cirkel) kan spontan emission foregå, men lyset forbliver lokaliseret på et meget lille område tæt på defekten. Herved skabes en nano-boks for lys. LITTERATUR Mørk, J. & J.M. Hvam, 1999: Fotonik et nyt og revolutionerende begreb. Naturens Verden nr. 10, årgang 82: Lodahl, P., 2004: At kontrollere udsendelsen af lys. Aktuel Naturvidenskab nr. 4: 15 & 17. Lodahl, P., A.F. van Driel, I.S. Nikolaev, A. Irman, K. Overgaag, D. Vanmaekelberg & W.L. Vos, 2004: Controlling the dynamics of spontaneous emission from quantum dots by photonic crystals. Nature vol. 430: FORSKNINGSRÅDET FOR NATUR OG UNIVERS, SOM BL.A. GENNEM VIRKER FOR UDBREDELSE AF KENDSKABET TIL NATURVIDENSKAB, HAR UDVALGT DENNE ARTIKEL FRA ET AF DE PROJEKTER FORSKNINGSRÅDET STØTTER. LYS I FOTONISKE KRYSTALLER 2006/1 35

fra venstre: Philip Trøst Kristensen, Peter Lodahl og Søren Stobbe

fra venstre: Philip Trøst Kristensen, Peter Lodahl og Søren Stobbe fra venstre: Philip Trøst Kristensen, Peter Lodahl og Søren Stobbe fra venstre; Philip Trøst Kristensen, Peter Lodahl og Søren Stobbe Kapitel 2 Kvanteoptik i et farvet vakuum Anvendelser af nanoteknologi

Læs mere

Lærebogen i laboratoriet

Lærebogen i laboratoriet Lærebogen i laboratoriet Januar, 2010 Klaus Mølmer v k e l p Sim t s y s e t n a r e em Lærebogens favoritsystemer Atomer Diskrete energier Elektromagnetiske overgange (+ spontant henfald) Sandsynligheder,

Læs mere

144 Nanoteknologiske Horisonter

144 Nanoteknologiske Horisonter 144 Nanoteknologiske Horisonter KAPITEL 10 Nanofotonik kaster lys over fremtiden Fysik Nanofotonik kaster lys over fremtiden Per Lunnemann Hansen, Mads Lykke Andersen, Mike van der Poel, Jesper Mørk, Institut

Læs mere

Lys fra silicium-nanopartikler. Fysiklærerdag 22. januar 2010 Brian Julsgaard

Lys fra silicium-nanopartikler. Fysiklærerdag 22. januar 2010 Brian Julsgaard Lys fra silicium-nanopartikler Fysiklærerdag 22. januar 2010 Brian Julsgaard Oversigt Hvorfor silicium? Hvorfor lyser nano-struktureret silicium? Hvad er en nanokrystal og hvordan laver man den? Hvad studerer

Læs mere

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion

Læs mere

July 23, 2012. FysikA Kvantefysik.notebook

July 23, 2012. FysikA Kvantefysik.notebook Klassisk fysik I slutningen af 1800 tallet blev den klassiske fysik (mekanik og elektromagnetisme) betragtet som en model til udtømmende beskrivelse af den fysiske verden. Den klassiske fysik siges at

Læs mere

Kvantefysik. Objektivitetens sammenbrud efter 1900

Kvantefysik. Objektivitetens sammenbrud efter 1900 Kvantefysik Objektivitetens sammenbrud efter 1900 Indhold 1. Formål med foredraget 2. Den klassiske fysik og determinismen 3. Hvad er lys? 4. Resultater fra atomfysikken 5. Kvantefysikken og dens konsekvenser

Læs mere

Hvordan kan du forklare hvad. NANOTEKNOLOGI er?

Hvordan kan du forklare hvad. NANOTEKNOLOGI er? Hvordan kan du forklare hvad NANOTEKNOLOGI er? Du ved godt, at alting er lavet af atomer, ikke? En sten, en blyant, et videospil, et tv, en hund og du selv består af atomer. Atomer danner molekyler eller

Læs mere

Skriftlig Eksamen i Moderne Fysik

Skriftlig Eksamen i Moderne Fysik Moderne Fysik 10 Side 1 af 7 Navn: Storgruppe: i Moderne Fysik Spørgsmål 1 Er følgende udsagn sandt eller falsk? Ifølge Einsteins specielle relativitetsteori er energi og masse udtryk for det samme grundlæggende

Læs mere

Atomare overgange Tre eksempler på vekselvirkningen mellem lys og stof, som alle har udgangspunkt i den kvantemekaniske atommodel:

Atomare overgange Tre eksempler på vekselvirkningen mellem lys og stof, som alle har udgangspunkt i den kvantemekaniske atommodel: Moderne Fysik 6 Side 1 af 7 Forrige gang nævnte jeg STM som eksempel på en teknologisk landvinding baseret på en rent kvantemekanisk effekt, nemlig den kvantemekaniske tunneleffekt. I dag et andet eksempel

Læs mere

Kvantemekanik. Atomernes vilde verden. Klaus Mølmer. unı vers

Kvantemekanik. Atomernes vilde verden. Klaus Mølmer. unı vers Kvantemekanik Atomernes vilde verden Klaus Mølmer unı vers Kvantemekanik Atomernes vilde verden Kvantemekanik Atomernes vilde verden Af Klaus Mølmer unı vers Kvantemekanik Atomernes vilde verden Univers

Læs mere

LASERTEKNIK. Torben Skettrup. Polyteknisk Forlag. 5. udgave

LASERTEKNIK. Torben Skettrup. Polyteknisk Forlag. 5. udgave LASERTEKNIK 5. udgave Torben Skettrup Polyteknisk Forlag Laserteknik Copyright 1977 by Torben Skettrup and Polyteknisk Forlag 1. udgave, 1. oplag 1977 2. udgave, 1. oplag 1979 3. udgave, 1. oplag 1983

Læs mere

Naturkræfter Man skelner traditionelt set mellem fire forskellige naturkræfter: 1) Tyngdekraften Den svageste af de fire naturkræfter.

Naturkræfter Man skelner traditionelt set mellem fire forskellige naturkræfter: 1) Tyngdekraften Den svageste af de fire naturkræfter. Atomer, molekyler og tilstande 3 Side 1 af 7 Sidste gang: Elektronkonfiguration og båndstruktur. I dag: Bindinger mellem atomer og molekyler, idet vi starter med at se på de fire naturkræfter, som ligger

Læs mere

Øvelse i kvantemekanik Måling af Plancks konstant

Øvelse i kvantemekanik Måling af Plancks konstant Øvelse i kvantemekanik Måling af Plancks konstant Tim Jensen og Thomas Jensen 2. oktober 2009 Indhold Formål 2 2 Teoriafsnit 2 3 Forsøgsresultater 4 4 Databehandling 4 5 Fejlkilder 7 6 Konklusion 7 Formål

Læs mere

Mikroskopet. Sebastian Frische

Mikroskopet. Sebastian Frische Mikroskopet Sebastian Frische Okularer (typisk 10x forstørrelse) Objektiver, forstørrer 4x, 10x el. 40x Her placeres objektet (det man vil kigge på) Kondensor, samler lyset på objektet Lampe Oversigt Forstørrelse

Læs mere

Tjekspørgsmål til Laseren den moderne lyskilde

Tjekspørgsmål til Laseren den moderne lyskilde Tjekspørgsmål til Laseren den moderne lyskilde Kapitel 2. Sådan opstår laserlyset 1. Bølgemodellen for lys er passende, når lys bevæger sig fra et sted til et andet vekselvirker med atomer 2. Partikel/kvantemodellen

Læs mere

Øvelse i kvantemekanik Kvantiseret konduktivitet

Øvelse i kvantemekanik Kvantiseret konduktivitet 29 Øvelse i kvantemekanik Kvantiseret konduktivitet 5.1 Indledning Denne øvelse omhandler et fænomen som blandt andet optræder i en ganske dagligdags situation hvor et mekanisk relæ afbrydes. Overraskende

Læs mere

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning 49 6 Plasmadiagnostik Plasmadiagnostik er en fællesbetegnelse for de forskellige typer måleudstyr, der benyttes til måling af plasmaers parametre og egenskaber. I fusionseksperimenter er der behov for

Læs mere

Kvanteinformation, kvantekryptografi

Kvanteinformation, kvantekryptografi The Niels Bohr Institute Kvanteinformation, kvantekryptografi og kvantecomputere Anders S. Sørensen, Niels Bohr Institutet DFF Natur og Univers Kvantemekanik er svært Det kan da! ikke passe Jo det kan!

Læs mere

De fire Grundelementer og Verdensrummet

De fire Grundelementer og Verdensrummet De fire Grundelementer og Verdensrummet Indledning Denne teori går fra Universets fundament som nogle enkelte små frø til det mangfoldige Univers vi kender og beskriver også hvordan det tomme rum og derefter

Læs mere

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Metrologidag, 18. maj, 2015, Industriens Hus Lys og Bohrs atomteori, 1913 Kvantemekanikken, 1925-26 Tilfældigheder, usikkerhedsprincippet Kampen mellem

Læs mere

fra venstre: Mike van der Poel og Alexandra Boltasseva

fra venstre: Mike van der Poel og Alexandra Boltasseva fra venstre: Mike van der Poel og Alexandra Boltasseva Kapitel 1 Brydninger Nye optiske materialer med nanostrukturer klæder lyset på til at bryde grænser af Mike van der Poel og Alexandra Boltasseva Optikken

Læs mere

den kvantemekaniske computere. Hvis man ser på, hvordan Fysik Ved hjælp af atomer og lys, er det muligt at skabe en computer, som

den kvantemekaniske computere. Hvis man ser på, hvordan Fysik Ved hjælp af atomer og lys, er det muligt at skabe en computer, som Den kvantemekaniske computer Fysik Ved hjælp af atomer og lys, er det muligt at skabe en computer, som er helt anderledes end nutidens computere: Kvantecomputeren. Måske kan den nye computer bruges til

Læs mere

Diodespektra og bestemmelse af Plancks konstant

Diodespektra og bestemmelse af Plancks konstant Diodespektra og bestemmelse af Plancks konstant Fysik 5 - kvantemekanik 1 Joachim Mortensen, Rune Helligsø Gjermundbo, Jeanette Frieda Jensen, Edin Ikanović 12. oktober 28 1 Indledning Formålet med denne

Læs mere

Spektralanalyse. Jan Scholtyßek 09.11.2008. 1 Indledning 1. 2 Formål. 3 Forsøgsopbygning 2. 4 Teori 2. 5 Resultater 3. 6 Databehandling 3

Spektralanalyse. Jan Scholtyßek 09.11.2008. 1 Indledning 1. 2 Formål. 3 Forsøgsopbygning 2. 4 Teori 2. 5 Resultater 3. 6 Databehandling 3 Spektralanalyse Jan Scholtyßek 09..2008 Indhold Indledning 2 Formål 3 Forsøgsopbygning 2 4 Teori 2 5 Resultater 3 6 Databehandling 3 7 Konklusion 5 7. Fejlkilder.................................... 5 Indledning

Læs mere

Standardmodellen og moderne fysik

Standardmodellen og moderne fysik Standardmodellen og moderne fysik Christian Christensen Niels Bohr instituttet Stof og vekselvirkninger Standardmodellen Higgs LHC ATLAS Kvark-gluon plasma ALICE Dias 1 Hvad beskriver standardmodellen?

Læs mere

14 Nanoteknologiske Horisonter

14 Nanoteknologiske Horisonter 14 Nanoteknologiske Horisonter KAPITEL 2 Nanoteknologi i billeder Fysik Nanoteknologi i billeder Jakob B. Wagner, Center for Elektronnanoskopi Sebastian Horch, Center for Atomic-scale Materials Design,

Læs mere

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab defineres som menneskelige aktiviteter, hvor

Læs mere

Undersøgelse af lyskilder

Undersøgelse af lyskilder Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at

Læs mere

Atomers elektronstruktur I

Atomers elektronstruktur I Noget om: Kvalitativ beskrivelse af molekylære bindinger Hans Jørgen Aagaard Jensen Kemisk Institut, Syddansk Universitet E-mail: hjj@chem.sdu.dk 8. februar 2000 Orbitaler Kvalitativ beskrivelse af molekylære

Læs mere

Atomare elektroners kvantetilstande

Atomare elektroners kvantetilstande Stoffers opbygning og egenskaber 4 Side 1 af 12 Sidste gang: Naturens byggesten, elementarpartikler. Elektroner bevæger sig ikke i fastlagte baner, men er i stedet kendetegnet ved opholdssandsynligheder/

Læs mere

Forventet bane for alfapartiklerne. Observeret bane for alfapartiklerne. Guldfolie

Forventet bane for alfapartiklerne. Observeret bane for alfapartiklerne. Guldfolie Det såkaldte Hubble-flow betegner galaksernes bevægelse væk fra hinanden. Det skyldes universets evige ekspansion, der begyndte med det berømte Big Bang. Der findes ikke noget centrum, og alle ting bevæger

Læs mere

Dopplereffekt. Rødforskydning. Erik Vestergaard

Dopplereffekt. Rødforskydning. Erik Vestergaard Dopplereffekt Rødforskydning Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard 2012 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Dopplereffekt Fænomenet Dopplereffekt, som vi skal

Læs mere

Fremstilling af enkeltlag på sølv

Fremstilling af enkeltlag på sølv Fremstilling af enkeltlag på sølv Formål I dette eksperiment skal du undersøge, hvordan vand hæfter til en overflade af henholdsvis metallisk sølv, et nanometer tykt enkeltlag af hexadekanthiol og et nanometer

Læs mere

fra venstre: Michael Frosz og Ole Bang Fra venstre: Michael Frosz og Ole Bang

fra venstre: Michael Frosz og Ole Bang Fra venstre: Michael Frosz og Ole Bang fra venstre: Michael Frosz og Ole Bang Fra venstre: Michael Frosz og Ole Bang Kapitel 6 Kraftig som en laser - hvidere end solen Superkontinuumgenerering - den ultimative hvidlyskilde af Michael Frosz

Læs mere

FYSIK I DET 21. ÅRHUNDREDE Laseren den moderne lyskilde

FYSIK I DET 21. ÅRHUNDREDE Laseren den moderne lyskilde FYSIK I DET 1. ÅRHUNDREDE Laseren den moderne lyskilde Kapitel Stof og stråling kan vekselvirke på andre måder end ved stimuleret absorption, stimuleret emission og spontan emission. Overvej hvilke. Opgave

Læs mere

Kan I blande farver på computeren?

Kan I blande farver på computeren? Kan I blande farver på computeren? Nøgleord: Materiale: Varighed: Farveblanding med lys (additiv farveblanding), Primær farver, Sekundærfarver, Optisk farveblanding Digital øvelse ½ lektion Det handler

Læs mere

Appendiks 5: Mere om tolkningen af kvantemekanik

Appendiks 5: Mere om tolkningen af kvantemekanik Appendiks 5: Mere om tolkningen af kvantemekanik Selv om man er amatør har man naturligvis lov til at forsøge at tilfredsstille sin egen forskertrang. Jeg synes for eksempel, at det er meget spændende

Læs mere

Atomure og deres anvendelser

Atomure og deres anvendelser Atomure og deres anvendelser Af Anders Brusch og Jan W. Thomsen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet De mest præcise målinger i fysikken laves i dag ved hjælp af atomure, hvor man kan undersøge

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

Lucas Sandby, modtager af Lene Hau-prisen 2015 Rosborg Gymnasium & HF. Rapport om besøg i Boston 2016

Lucas Sandby, modtager af Lene Hau-prisen 2015 Rosborg Gymnasium & HF. Rapport om besøg i Boston 2016 Dagbog Ankomsten til det europæisk-lignende Boston var varm, venlig og lærerig. De første dage blev brugt på at komme byen rundt, snakke med krigsveteraner og nyde de gode vejr på små cafeer. Dagene blev

Læs mere

Forløbet består af 5 fagtekster, 19 opgaver og 4 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.

Forløbet består af 5 fagtekster, 19 opgaver og 4 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek. Atommodeller Niveau: 9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Atommodeller arbejdes der med udviklingen af atommodeller fra Daltons atomteori fra begyndesen af det 1800-tallet over Niels

Læs mere

Dobbeltspalte-eksperimentet. Lad os først se lidt nærmere på elektroner, som skydes imod en skærm med en smal spalte:

Dobbeltspalte-eksperimentet. Lad os først se lidt nærmere på elektroner, som skydes imod en skærm med en smal spalte: Dobbeltspalte-eksperimentet Nogle af kvantemekanikkens særheder kan illustreres med det såkaldte dobbeltspalte-eksperiment, som er omtalt side 73 i Atomernes vilde verden. Rent historisk fandt man elektronen

Læs mere

Moderne Fysik 3 Side 1 af 7 Kvantemekanikken

Moderne Fysik 3 Side 1 af 7 Kvantemekanikken Moderne Fysik 3 Side 1 af 7 Sidste gang: Indførelsen af kvantiseringsbegrebet for lysenergi (lysets energi bæres af udelelige fotoner med E = hν). I dag: Yderligere anvendelse af kvantiseringsbegrebet

Læs mere

Filmen vare ca. 20 minutter og introducere eleven til emner som:

Filmen vare ca. 20 minutter og introducere eleven til emner som: LÆRERVEJLEDNING Introduktion Lyset mennesket er en visuel undervisningsplatform, der sætter fokus på lysets forunderlige verden, dets mange fremtrædener og hvordan det påvirker os i vores dagligdag. Materialet

Læs mere

Laboratorieøvelse Kvantefysik

Laboratorieøvelse Kvantefysik Formålet med øvelsen er at studere nogle aspekter af kvantefysik. Øvelse A: Heisenbergs ubestemthedsrelationer En af Heisenbergs ubestemthedsrelationer handler om sted og impuls, nemlig at (1) Der gælder

Læs mere

Relativitetsteori. Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015

Relativitetsteori. Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015 Relativitetsteori Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015 Koordinattransformation i den klassiske fysik Hvis en fodgænger, der står stille i et lyskryds,

Læs mere

Optisk gitter og emissionsspektret

Optisk gitter og emissionsspektret Optisk gitter og emissionsspektret Jan Scholtyßek 19.09.2008 Indhold 1 Indledning 1 2 Formål og fremgangsmåde 2 3 Teori 2 3.1 Afbøjning................................... 2 3.2 Emissionsspektret...............................

Læs mere

Røntgenspektrum fra anode

Røntgenspektrum fra anode Røntgenspektrum fra anode Elisabeth Ulrikkeholm June 24, 2016 1 Formål I denne øvelse skal I karakterisere et røntgenpektrum fra en wolframanode eller en molybdænanode, og herunder bestemme energien af

Læs mere

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere

Brydningsindeks af vand

Brydningsindeks af vand Brydningsindeks af vand Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 15. marts 2012 Indhold 1 Indledning 2 2 Formål

Læs mere

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller

Læs mere

fra venstre: Kresten Yvind, David Larsson og Per Lunnemand Hansen

fra venstre: Kresten Yvind, David Larsson og Per Lunnemand Hansen fra venstre: Kresten Yvind, David Larsson og Per Lunnemand Hansen Kapitel 3 Nanoteknologi i masseproduktion Halvledere, lasere og avancerede optiske komponenter af Kresten Yvind, David Larsson og Per Lunnemann

Læs mere

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET Hubble Space Telescope International Space Station MODUL 3 - ET SPEKTRALT FINGERAFTRYK EM-STRÅLINGS EGENSKABER Elektromagnetisk stråling kan betragtes som bølger og

Læs mere

Introduktion. Arbejdsspørgsmål til film

Introduktion. Arbejdsspørgsmål til film OPGAVEHÆFTE Introduktion Dette opgavehæfte indeholder en række forslag til refleksionsøvelser og aktiviteter, der giver eleverne mulighed for at forholde sig til nogle af de temaer filmen berører. Hæftet

Læs mere

STUDIERETNINGSPROJEKT 2010

STUDIERETNINGSPROJEKT 2010 Projektforslagene er udarbejdet i samarbejde med Institut for Sensorer, Signaler og Elektroteknik STUDIERETNINGSPROJEKT 2010 Byg dit eget spektrometer Side 4 Hør matematikken Side 5 Den moderne vindmølle

Læs mere

Teknikken er egentlig meget simpel og ganske godt illustreret på animationen shell 4-5.

Teknikken er egentlig meget simpel og ganske godt illustreret på animationen shell 4-5. Fysikken bag Massespektrometri (Time Of Flight) Denne note belyser kort fysikken bag Time Of Flight-massespektrometeret, og desorptionsmetoden til frembringelsen af ioner fra vævsprøver som er indlejret

Læs mere

Nanoteknologi til udvikling af ny medicin

Nanoteknologi til udvikling af ny medicin Måling på levende cellers respons ved hjælp af nanotråde kan være næste skridt på vejen til udvikling af ny medicin Nanoteknologi til udvikling af ny medicin FOTO: TRINE BERTHING Af Ph.d.-studerende Morten

Læs mere

SSOG Scandinavian School of Gemology

SSOG Scandinavian School of Gemology SSOG Scandinavian School of Gemology Lektion 12: Syntetisk smaragd Indledning Det er min forventning, med den viden du allerede har opnået, at du nu kan kigge på dette 20x billede til venstre af en syntetisk

Læs mere

Elektromagnetisk spektrum

Elektromagnetisk spektrum 1 4 7 3 3. Bølgelængde nm Varme og kolde farver Af Peter Svane Overflader opvarmes af solen, men temperaturen afhænger ikke kun af absorption og refleksion i den synlige del af spektret. Det nære infrarøde

Læs mere

Kraftig som en laser, hvidere end solen Superkontinuumsgenerering - den ultimative hvidlyskilde

Kraftig som en laser, hvidere end solen Superkontinuumsgenerering - den ultimative hvidlyskilde Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 16, 2015 Kraftig som en laser, hvidere end solen Superkontinuumsgenerering - den ultimative hvidlyskilde Frosz, Michael Henoch; Bang, Ole Published in: Optiske Horisonter

Læs mere

Fremstilling af mikrofluidfilter til filtrering af guld-nanopartikler

Fremstilling af mikrofluidfilter til filtrering af guld-nanopartikler Fremstilling af mikrofluidfilter til filtrering af guld-nanopartikler Formål I dette eksperiment skal du fremstille et såkaldt mikrofluidfilter og vise, at filtret kan bruges til at frafiltrere partikler

Læs mere

Anmeldelse. Jens Hebor, The Standard Conception as Genuine Quantum Realism. Odense: University Press of Southern Denmark 2005, 231 s.

Anmeldelse. Jens Hebor, The Standard Conception as Genuine Quantum Realism. Odense: University Press of Southern Denmark 2005, 231 s. Anmeldelse Jens Hebor, The Standard Conception as Genuine Quantum Realism. Odense: University Press of Southern Denmark 2005, 231 s. Lige siden udformningen af kvantemekanikken i 1920'erne har der været

Læs mere

Antennens udstrålingsmodstand hvad er det for en størrelse?

Antennens udstrålingsmodstand hvad er det for en størrelse? Antennens udstrålingsmodstand hvad er det for en størrelse? Det faktum, at lyset har en endelig hastighed er en forudsætning for at en antenne udstråler, og at den har en ohmsk udstrålingsmodstand. Den

Læs mere

8 danske succeshistorier 2002-2003

8 danske succeshistorier 2002-2003 8 danske T E K N I S K - V I D E N S K A B E L I G F O R S K N I N G succeshistorier 2002-2003 Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd Små rør med N A N O T E K N O L O G I stor betydning Siliciumteknologien,

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Fysikforløb nr. 6. Atomfysik

Fysikforløb nr. 6. Atomfysik Fysikforløb nr. 6. Atomfysik I uge 8 begynder vi på atomfysik. Derfor får du dette kompendie, så du i god tid, kan begynde, at forberede dig på emnet. Ideen med dette kompendie er også, at du her får en

Læs mere

Atomer, molekyler og tilstande 1 Side 1 af 7 Naturens byggesten

Atomer, molekyler og tilstande 1 Side 1 af 7 Naturens byggesten Atomer, molekyler og tilstande 1 Side 1 af 7 I dag: Hvad er det for byggesten, som alt stof i naturen er opbygget af? [Elektrondiffraktion] Atomet O. 400 fvt. (Demokrit): Hvis stof sønderdeles i mindre

Læs mere

Elektronikken bag medicinsk måleudstyr

Elektronikken bag medicinsk måleudstyr Elektronikken bag medicinsk måleudstyr Måling af svage elektriske signaler Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion... 1 Grundlæggende kredsløbteknik... 2 Ohms lov... 2 Strøm- og spændingsdeling...

Læs mere

(Farve)Genetik hos katte

(Farve)Genetik hos katte Genetikserie del 4 (Farve)Genetik hos katte Kattegenetik baseret på farver og mønstre [Wb ] / [ wb ] Wide band Indledningsvis må jeg sige, at dette gen endnu ikke er bekræftet eller fundet, men alle forhold

Læs mere

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen Strålingsintensitet Skal det fx afgøres hvor skadelig en given radioaktiv stråling er, er det ikke i sig selv relevant at kende aktiviteten af kilden til strålingen. Kilden kan være langt væk eller indkapslet,

Læs mere

Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund.

Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund. Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund. Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller elektronisk gengivelse af denne bog eller dele heraf er uden forfatternes skriftlige

Læs mere

Hvad er nano? Og hvor kommer det fra?

Hvad er nano? Og hvor kommer det fra? Hvad er nano? Og hvor kommer det fra? DANVA Temadag om miljøfremmede stoffer Christian Fischer, Teknologisk Institut Disposition Hvad er nano og nanomaterialer Hvorfor nanomaterialer Anvendelse af nanomaterialer

Læs mere

Gyptone lofter 4.1 Akustik og lyd

Gyptone lofter 4.1 Akustik og lyd Gyptone lofter 4.1 Akustik og lyd Reflecting everyday life Akustik og lyd Akustik er, og har altid været, en integreret del af byggemiljøet. Basis for lyd Akustik er en nødvendig design-faktor ligesom

Læs mere

Indhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave 1... 5 Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2...

Indhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave 1... 5 Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2... Introduktion til kvantemekanik Indhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave 1... 5 Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2... 6 Hvordan må bølgefunktionen se ud...

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008

Prøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008 Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Anette Gjervig 1 Indledning Denne evaluering er udarbejdet på grundlag af censorberetninger fra syv censorer, der har medvirket

Læs mere

GONIOMETER PGX+ STRENOMETER INFORMATION BESKRIVELSE

GONIOMETER PGX+ STRENOMETER INFORMATION BESKRIVELSE STRENOMETER INFORMATION GONIOMETER PGX+ BESKRIVELSE Måling af kontaktvinklen er en velkendt metode til at se hvordan en væske og en overflade påvirker hinanden. Fænomenet kontaktvinkel er fx medvirkende

Læs mere

Spontan biologisk mønsterdannelse på basis af reaktions-diffusions mekanismer: Turing strukturer

Spontan biologisk mønsterdannelse på basis af reaktions-diffusions mekanismer: Turing strukturer Spontan biologisk mønsterdannelse på basis af reaktions-diffusions mekanismer: Turing strukturer Axel Hunding Spontan dannelse af komplekse strukturer i biologien kan synes at stride mod sund fornuft (og

Læs mere

Naturvidenskab. Undersøgelse af mulighederne for kommunikation med superluminale hastigheder ved brug af en FTIRopstilling. Forskerspirer 2011

Naturvidenskab. Undersøgelse af mulighederne for kommunikation med superluminale hastigheder ved brug af en FTIRopstilling. Forskerspirer 2011 Naturvidenskab Undersøgelse af mulighederne for kommunikation med superluminale hastigheder ved brug af en FTIRopstilling Forskerspirer 2011 Superluminal udbredelse af lys? Lys, der udbreder sig re end

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere

ET INDBLIK I BATTERIETS ATOMARE VERDEN

ET INDBLIK I BATTERIETS ATOMARE VERDEN 32 5 ET INDBLIK I BATTERIETS ATOMARE VERDEN Af DORTHE BOMHOLDT RAVNSBÆK POSTDOC, PH.D. VED MIT, BOSTON, USA. MODTAGET STØTTE TIL PROJEKTET NOVEL NANO- MATERIAL FOR IMPROVED LITHIUM BATTERIES Selvom genopladelige

Læs mere

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Kvanteteleportering og kvanteinformation. Anders S. Sørensen Quantop, center for kvanteopik Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Kvanteteleportering og kvanteinformation. Anders S. Sørensen Quantop, center for kvanteopik Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Kvanteteleportering og kvanteinformation Anders S. Sørensen Quantop, center for kvanteopik Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Teleportering Flyt kaptajn Kirk ved at sende information om ham

Læs mere

Universets opståen og udvikling

Universets opståen og udvikling Universets opståen og udvikling 1 Universets opståen og udvikling Grundtræk af kosmologien Universets opståen og udvikling 2 Albert Einstein Omkring 1915 fremsatte Albert Einstein sin generelle relativitetsteori.

Læs mere

Kan I blande farver med lys?

Kan I blande farver med lys? Kan I blande farver med lys? Nøgleord: Materiale: Varighed: Farveblanding med lys (additiv farveblanding), Primær farver, Sekundærfarver Fysisk øvelse - NB! kræver særlig forberedelse - 3 dioder (rød,

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

Talrækker. Aktivitet Emne Klassetrin Side

Talrækker. Aktivitet Emne Klassetrin Side VisiRegn ideer 3 Talrækker Inge B. Larsen ibl@dpu.dk INFA juli 2001 Indhold: Aktivitet Emne Klassetrin Side Vejledning til Talrækker 2-4 Elevaktiviteter til Talrækker 3.1 Talrækker (1) M-Æ 5-9 3.2 Hanoi-spillet

Læs mere

Leg med lag i Photoshop

Leg med lag i Photoshop Leg med lag i Photoshop Der er ikke svært at skabe spændende fotomontager med Photoshop. Det kræver blot, at man lærer lidt om muligheden for at arbejde med lag. I denne artikel fortæller vi, hvordan man

Læs mere

FYSIK NANOTEKNOLOGI 3-ÅRIG BACHELORUDDANNELSE 3½-ÅRIG DIPLOMINGENIØRUDDANNELSE 2-ÅRIG KANDIDATUDDANNELSE

FYSIK NANOTEKNOLOGI 3-ÅRIG BACHELORUDDANNELSE 3½-ÅRIG DIPLOMINGENIØRUDDANNELSE 2-ÅRIG KANDIDATUDDANNELSE FYSIK NANOTEKNOLOGI 3-ÅRIG BACHELORUDDANNELSE 3½-ÅRIG DIPLOMINGENIØRUDDANNELSE 2-ÅRIG KANDIDATUDDANNELSE FLYT VERDEN FRA TEORI TIL TEKNOLOGI Fysik og Nanoteknologi handler om, hvordan verden er skruet

Læs mere

Forståelse af dobbeltspalteforsøget

Forståelse af dobbeltspalteforsøget Forståelse af dobbeltspalteforsøget Det originale dobbeltspalteforsøg, Thomas Young (1773-1829). Tilbage i 1803 konstruerede den engelske fysiker Thomas Young for første gang dobbeltspalteforsøget, for

Læs mere

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14 Kerneprocesser Side 1 af 14 1. Kerneprocesser Radioaktivitet Fission Kerneproces Fusion Kollisioner Radioaktivitet: Spontant henfald ( af en ustabil kerne. Fission: Sønderdeling af en meget tung kerne.

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Exoplaneter fundet med Kepler og CoRoT

Exoplaneter fundet med Kepler og CoRoT Exoplaneter fundet med Kepler og CoRoT Analyse af data fra to forskningssatellitter Af Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet I denne artikel demonstreres det hvordan man kan

Læs mere

DS FLEX BRO. Færdige skræddersyede bromoduler Vejr- og trafikuafhængig Hurtig montage Økonomisk fordelagtig

DS FLEX BRO. Færdige skræddersyede bromoduler Vejr- og trafikuafhængig Hurtig montage Økonomisk fordelagtig DS FLEX BRO Færdige skræddersyede bromoduler Vejr- og trafikuafhængig Hurtig montage Økonomisk fordelagtig Forny den gamle bro et med afstand 1,398 mm Fin på overfladen Mange af Danmarks små broer har

Læs mere

Protoner med magnetfelter i alle mulige retninger.

Protoner med magnetfelter i alle mulige retninger. Magnetisk resonansspektroskopi Protoners magnetfelt I 1820 lavede HC Ørsted et eksperiment, der senere skulle gå over i historiebøgerne. Han placerede en magnet i nærheden af en ledning og så, at når der

Læs mere

Plast er ikke bare Plast Hvad enhver teknikker bør vide om plast

Plast er ikke bare Plast Hvad enhver teknikker bør vide om plast Plast Center Danmark Plast er ikke bare Plast Hvad enhver teknikker bør vide om plast Mia Katharina Andersen Podlech Teknisk Projektleder Ph.D. Kemiingeniør Vejle, d. 1. november 2012 1 Plast er ikke bare

Læs mere