Referat. Økonomiudvalget. Møde nr.: 9/2013 Dannet den: Mandag den Mødedato: Mandag den Mødetidspunkt: 18:30-19:00

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referat. Økonomiudvalget. Møde nr.: 9/2013 Dannet den: Mandag den 09-09-2013 Mødedato: Mandag den 09-09-2013 Mødetidspunkt: 18:30-19:00"

Transkript

1 Referat Økonomiudvalget Møde nr.: 9/2013 Dannet den: Mandag den Mødedato: Mandag den Mødetidspunkt: 18:30-19:00 Mødested: Harhoff Medlemmer Niels Ulrich Hermansen (NUH) V Britta Nielsen (BN) F Sadik Topcu (ST) A Benny Christensen (BC) A Thorkil Mølgaard (TM) V Henrik Hvidesten (HHV) V Finn Andersen (FA) C Torben Lollike (TLO) B Per Nørhave (PEN) O Fraværende Bemærkninger

2 Indholdsfortegnelse Punkt nr. Side

3 Åben sag Sagsid: 13/17448 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: Aftaleteksten.pdf (152767/13) 2 Bilag 2: Økonomi skolereform samlet.xlsx (160493/13) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆU PBU KMU BUU KTU SU AMU Indstilling X X Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klimaog Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Socialudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg I juni blev der vedtaget en folkeskolereform. Reformen træder i kraft d. 1. august Med denne sag gives en orientering om indholdet i reformen. Derudover skal der politisk tages stilling til en række økonomiske aspekter ved reformen. Beskrivelse af sagen Reformen søger at udvikle folkeskolen gennem 3 mål: Den skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Den skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Aftaleteksten er vedlagt som bilag. Reformen har 3 hovedelementer: 1. En længere og mere varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring. Dette indebærer flere fagopdelte timer og ny tid til understøttende undervisning, som skal supplere den fagdelte undervisning. Timetallet i dansk, matematik, natur/teknik og musik forhøjes på forskellige klassetrin. Der indføres tidligt engelsk (fra 1. klasse) og undervisning i 2. fremmedsprog (tysk eller fransk) fra 5. klasse. Der indføres obligatorisk valgfag fra 7. klasse. I løbet af hver skoledag skal der i gennemsnitlig 45 minutter indgå motion og bevægelse. Sløjd og håndarbejde erstattes af det nye fag håndværk og design. Den understøttende undervisning kan varetages af lærer, pædagoger eller andre med relevante kompetencer

4 De nuværende bestemmelser om minimumstimetal for fagblokke afskaffes og i stedet fastlægges minimumstimetal for den gennemsnitlige samlede skoleuges længde for hvert klassetrin samt for udvalgte fag. Minimumstimetallene gælder også for specialklasser og specialskoler. Det nye gennemsnitlige ugentlige minimumstimetal ser således ud: Ugentligt minimumstimetal, som skolerne skal tilbyde (inkl. lektiecafé) Obligatorisk ugentligt minimumstimetal for eleverne klasse 30 timer 28 timer klasse 33 timer 30 timer klasse 35 timer 33 timer 2. Kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere. Denne indsats skal styrkes for lærere og pædagoger. Målet er, at lærere i 2020 har undervisningskompetence svarende til linjefag i de fag de underviser i. Der er endvidere afsat midler til kompetenceudvikling af ledere. 3. Få klare mål og regelforenklinger. De nuværende Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på at sikre digitale læringsmål, der tydeliggør, hvad eleverne skal lære. Herudover sker der en række regelforenklinger, blandt andet vedrørende timetalsstyring, holddannelse og omkring kvalitetsrapporter. Herudover indeholder reformen blandt andet følgende øvrige elementer: Der skal udvikles indikatorer for undervisningsmiljø, trivsel og ro. Pædagoguddannede kan i indskolingen varetage afgrænsede undervisningsopgaver inden for deres kompetence. Kommuner forpligtes til at sikre samarbejde mellem folkeskolen og det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv. Både folkeskolen og de kommunale musik- og billedskoler forpligtes til gensidigt samarbejde. Kompetenceudvikling af skolebestyrelsesmedlemmer. Klasselærerfunktionen gøres fleksibel Dannelse af pædagogisk råd gøres frivillig Skolebibliotekarfunktionen ændres (behøver ikke længere at varetages af en af skolens lærere) Der skabes hjemmel for fælles ledelse for ungdomsskoler og folkeskoler Der gives mulighed for eliteidrætsklasser i klasse Der oprettes adgang til forsøg med talentklasser i musik

5 Elevplanen videreudvikles og opdateres (så den bliver mere relevant og brugbar for lærere, elever og forældre). De tre overordnede mål med reformen er nedbrudt og beskrevet i følgende delmål som skolerne skal styre efter: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges og måles med udgangspunkt i DCUMs trivselstermometer Når reformen træder i kraft d vil tid til faglig fordybelse og lektiehjælp frem til næste folketingsvalg bliver obligatorisk for skolerne at tilbyde, men et frivilligt tilbud for eleverne. I Ringsted Kommune nedsættes der en række arbejdsgrupper, som skal arbejde med centrale indholdsmæssige elementer i den nye reform. Det drejer sig om: Den understøttende undervisning Motion, idræt og bevægelse i løbet af skoledagen Den nye lederrolle Skolens fysiske rammer Den praktisk musiske dimension Kompetenceudvikling Børne- og Undervisningsudvalget vil løbende blive orienteret om arbejdsgruppernes arbejde, og arbejdet vil endvidere være med til at danne grundlag for udvalgets dialog med skolens aktører, og for politiske beslutninger i forhold til reformen. Et centralt element i forhold til skolens fysiske rammer er arbejdspladser til lærerne, idet det i forbindelse med reformen er blevet indskærpet, at lærerne som udgangspunkt skal være på skolen i deres arbejdstid dvs. også når de forbereder sig. Forvaltningen er ved at afdække behov for yderligere lærerarbejdspladser. Udgift til dette vil indgå som anlægsønskeforslag til budget Høring Reformen har ikke været i høring i den enkelte kommune. KL. har udtalt støtte til reformen og den har ligget til grund for KL og regeringens økonomiforhandlinger. Økonomi Idet reformen indeholder et øgede antal faglektioner, samt indfører en ny type undervisning; understøttende undervisning, medfører den økonomiske konsekvenser. Ringsted kommune

6 har i den forbindelse modtaget varige DUT-midler på 2,4 mio. kr. årligt. I 2014, hvor reformen slår igennem med 5/12 effekt, er der modtaget 1.0 mio. kr. Derudover modtager Ringsted Kommune DUT-midler i en tidsbegrænset periode på 3 år startende fra skoleåret Sidstnævnte DUT-midler er ikke fordelt mellem kommunerne endnu. Midlerne er særligt møntet til kommuner med store finansielle udfordringer. Forvaltningens beregninger (bilag 2) bygger på, at lærernes undervisningstid øges, og at SFO åbningstiden reduceres. Sidstnævnte betyder, at der skal flyttes ressourcer fra SFO institutionsbevillingen til Skole institutionsbevillingen i forbindelse med budget 2014 og i overslagsårene. Der er beregnet i forhold til to modeller. Model 1 hvor eleverne er i skole i 28 timer (indskolingen), 30 timer (mellemtrinet) og 33 timer (udskolingen), og hvor der derudover tilbydes lektiehjælp samtidig med at SFO en har åbent. Model 2, hvor eleverne er i skole i 30 timer (indskolingen), 33 timer (mellemtrinet) og 35 timer (udskolingen). Eleverne tilbydes lektiehjælp inden for dette timetal. Modellen medfører kortere åbningstid i SFO en. Model 1: Hvis denne model anvendes, vil det koste kr. (helårseffekt) at implementere folkeskolereformen. I 2014, hvor reformen slår igennem med 5/12 effekt, vil udgiften være kr. Beregningerne i model 1 indeholder følgende forudsætninger: Der er regnet ud fra Kl s anbefalinger om, at lærerne skal øge deres mængde af undervisning med 2 timer om ugen. KL s anbefaling om lærernes undervisningstid i forhold til den understøttende undervisning er endvidere fulgt (1019 timer pr. år). Faktoren til forberedelse af den understøttende undervisning er lavere end til fagundervisningen. I den understøttende undervisning er der regnet med et max timetal på 1019 timer, hvis lærere forestår undervisningen og et max. timetal på 1090 timer, hvis pædagoger forestår undervisningen. De 1090 timer er anslået, idet der først nu er igangsat forhandlinger mellem KL og BUPL om pædagogernes arbejdstid i understøttende undervisning. I beregningen er pædagoger og lærere nævnt til at varetage den understøttende undervisning med 50 % hver. Men andre faggrupper kan også komme i spil. SFO 1 s åbningstid er reduceret med 7,5 timer om ugen. Dette betyder, at den åbner kl hver dag i stedet for kl Morgenåbning er uændret.

7 SFO 2 s åbningstid er reduceret med 7 timer om ugen. Dette betyder, at den åbner kl dage om ugen og kl dage om ugen. Morgenåbning er uændret. Forældretaksterne i SFO 1 og 2 er reduceret procentvis svarende til den procentvise reduktion i åbningstid. Model 2: Hvis denne model anvendes, vil det koste kr. (helårseffekt) at implementere folkeskolereformen. I 2014, hvor reformen slår igennem med 5/12 effekt, vil udgiften være kr. Beregningerne i model 2 indeholder følgende forudsætninger: Der er regnet ud fra KL s anbefalinger om at lærerne skal øge deres mængde af undervisning med 2 timer om ugen. KL s anbefaling om lærernes undervisningstid i forhold til den understøttende undervisning er endvidere fulgt (1019 timer pr. år). Faktoren til forberedelse af den understøttende undervisning er lavere end til fagundervisningen. I den understøttende undervisning er der regnet med et max timetal på 1019 timer, hvis lærere forestår undervisningen og et max. timetal på 1090 timer, hvis pædagoger forestår undervisningen. De 1090 timer er anslået, idet der først nu er igangsat forhandlinger mellem KL og BUPL om pædagogernes arbejdstid i understøttende undervisning. I beregningen er pædagoger og lærere nævnt til at varetage den understøttende undervisning med 50 % hver. Men andre faggrupper kan også komme i spil. SFO 1 s åbningstid er reduceret med 9,5 timer om ugen. Dette betyder, at den åbner kl dage om ugen og kl dage om ugen. Morgenåbning er uændret. SFO 2 s åbningstid er reduceret med 9 timer. Det betyder, at den åbner kl dage om ugen og kl dag om ugen. Morgenåbning er uændret. Forældretaksterne i SFO 1 og 2 er reduceret procentvis svarende til den procentvise reduktion i åbningstid. Model 2 er markant dyrere at implementere end model 1. Det skyldes, at der tilbydes mere undervisning til eleverne, idet der i model 1 er det anslået, at 30 % af eleverne vil anvende lektiecafé. I indskolingen og på mellemtrinet kan en del af udgiften til øget udgift til undervisning modregnes af yderligere reduktion i SFO-åbningstid. I udskolingen er der udelukkende tale om en merudgift.

8 Udgiften til implementering af begge modeller kan finasieres ved at anvende DUT midler. Hvis model 1 vælges vil det være tilstrækkeligt. Hvis model 2 vælges, kan der ændres på nogle af ovenstående forudsætninger at skabe den nødvendige finansiering. Dette fremgår af følgende beregninger. Man kan begrænse SFO-åbningstiden yderligere, således at elevernes mødetid på årgangene harmoniseres helt. Dette giver et provenu på kr. (I 2014 vil provenuet være på kr.) Man kan vælge, ikke at nedsætte SFO-forældrebetaling selv om åbningstiden reduceres. Hvis man kun vælger at fastholde forældretaksten giver det et provenu på kr. (I 2014 vil provenuet være på kr.) Man kan også vælge at nedsætte forældrebetalingen svarende til 50 % af reduktionen i åbningstid. Hvis man kun gør dette giver det et provenu på kr. (2014: kr.) Eller reducere forældrebetalingen med 75 % af reduktionen i åbningstid, hvilket vil give et provenu på kr. (2014: kr.) Man kan vælge, at lade lærerne undervise mere end KL har lagt op til. Hvis lærerne underviser 3 timer mere om ugen i stedet for 2 timer mere om ugen udløser det et provenu på kr. (2014: kr.) Hvis lærerne underviser 2½ timer mere om ugen, giver det et provenu på kr. (2014: kr.) Man kan ændre på fordelingen af lærere og pædagoger i den understøttende undervisning. Hvis den understøttende undervisning udelukkende varetages af pædagoger - dog med undtagelse af lektiecafé vil det give et provenu på kr. (2012: kr.) De midlertidige DUT-midler som ikke er fordelt endnu, kan også anvendes til at finansiere implementering af reformen, men det vil skubbe udfordringen med at skabe fuld finansiering. Vurdering Det er forvaltningens vurdering, at reformen vil skabe gode rammer for, at skolerne i Ringsted Kommune kan arbejde med de overordnede mål med hensyn til at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan, mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater og styrke tilliden og trivslen i folkeskole. Reformen medfører, at der kommunalt skal træffes en række indholdsmæssige og økonomiske valg. Det er forvaltningens vurdering, at udvalget, af hensyn til budgetproces for vedtagelse af budget for 2014, bør træffe nogle økonomiske valg nu. Det er ligeledes forvaltningens vurdering, at de indholdsmæssige valg bør træffes senere i dialog med skolernes aktører. I sagen er der beskrevet to modeller for implementering af reformen. Det er forvaltningens vurdering, at vi i Ringsted bør implementere model 2, idet den giver de bedste rammer for at øge eleverne læring. Der er endvidere indgået forlig mellem Dansk folkeparti, Venstre og regeringen om, at model skal implementeres efter næste folketingsvalg. Ved at implementere den med det samme, vil vi skabe en mere enkel implementeringsproces. Model 2 kan imidlertid ikke finansieres inden for de afsatte DUT-midler, og der skal derfor tages stilling til følgende, som har økonomiske konsekvenser allerede for budget 2014:

9 1. SFO ens åbningstid I beregningerne er der reduceret i åbningstiden som følge af, at skoledagen bliver længere. Det er muligt, at reducere åbningstiden yderligere, og dermed opnå et større økonomisk provenu. Men det vil betyde, at alle elever skal have samme mødetid i skolen. Dette vil være en udfordring i forhold til brug af faglokaler, og til at skabe gode rammer for besætning af medarbejdere i de enkelte lektioner. Det er forvaltningens vurdering, at yderligere reduktion i SFO åbningstid kan anvendes til at finansiere implementering af model Forældrebetaling i SFO I beregningen er forældrenes betaling for SFO reduceret procentvis svarende til den procentvise reduktion i åbningstid. Det er forvaltningens vurdering, at der er risiko for, at forældre vil fravælge SFO-tilbuddet, hvis forældrebetalingen ikke reduceres som følge af den reducerede åbningstid. Dette til trods, vurderer forvaltningen, at forældrebetalingen kan reduceres med 75 % af reduktionen i åbningstid, for at finansiere implementering af model Antallet af ugentlige undervisningstimer for lærerne Det er forvaltningens vurdering, at vi skal følge KL s anbefalinger om øget undervisningstid for lærerne. 4. Den understøttende undervisning Det er forvaltningens vurdering, at der skal afsættes ressourcer således, at lærere og pædagoger hver især kan forestå 50 % af den understøttende undervisning. Begrundelsen er, at det giver de bedste rammer for, at der kan etableres en varieret understøttende undervisning, der har sammenhæng med den faglige undervisning. Indstilling Børne- og Kulturdirektøren indstiller, at 1. model 2 anvendes som grundlag for implementering af folkeskolereformen. 2. udgifter til implementering af ny folkeskolereform indgår i budgetforhandlinger for budget Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den A Sadik Topcu (ST) A Kisser Franciska Lehnert (KFL) I O Daniel Nørhave (DN) O F Britta Nielsen (BN) F A Lisbeth Andersen (LA) A V Johnny Brown Lundberg Dahlgaard (JBLD) V V Klaus Hansen (KH) V For X X X X X X Imod Undlo X

10 d Anbefales godkendt efter afstemning Beslutning i Økonomiudvalget den Sendes tilbage til fornyet behandling i fagudvalget. Supplerende sagsfremstilling I sagen om implementering af ny folkeskolereform beskrives to følgende modeller. Model 1 hvor eleverne ugentligt er i skole i 28 timer (indskolingen), 30 timer (mellemtrinet) og 33 timer (udskolingen), og hvor der derudover tilbydes lektiehjælp. Model 2, hvor eleverne ugentligt er i skole i 30 timer (indskolingen), 33 timer (mellemtrinet) og 35 timer (udskolingen). Eleverne tilbydes lektiehjælp inden for dette timetal. KL har tidligere tilkendegivet, at begge modeller kan gennemføres inden for rammerne af den nye folkeskolereform. Kontakt til undervisningsministeriet d viser imidlertid, at ministreret ikke er enig i denne vurdering. Ministeriet er enigt i, at model 1 kan gennemføres, men vurderer at det ikke muligt at gennemføre model 2. Det springende punkt er, at lektiehjælp ikke må være en del af det ugentlige timetal på hhv. 30, 33 og 35 timer. På baggrund af vores henvendelse d til både undervisningsministeriet og KL, har vi fået den tilbagemelding fra begge, at KL nu tilslutter sig ministeriets fortolkning. Dette medfører, at model 2 i sin nuværende form ikke kan implementeres i skoleåret Politisk kan det vælges enten at implementere model 1, eller at justere model 2. Justering af model 2 Man kan ikke fastholde det obligatoriske timetal i model 2 (30 timer i indskolingen 33 timer på mellemtrinet 35 timer i udskolingen) og så lægge lektiehjælpen udover timetallet. Grunden til dette er, eleverne ikke må få flere end 35 ugentlige timer. Dette vil de få på mellemtrinet (36 timer) og i udskolingen (37 timer). Det betyder, at timetallet ikke hæves i udskolingen, og at det kan højest hæves med 2 ugentlige timer på mellemtrinet. Det kan endvidere hæves med 2-5 timer i indskolingen. Selv om man kun hæver timetallet med 2 timer i indskolingen, vil de elever som vælger lektiehjælp få 32 ugentlige timer. Dette vurderer forvaltningen er mange timer for denne aldersgruppe. Hvis det besluttes at hæve timetallet med 2 ugentlige timer i indskoling og på mellemtrin, og derudover tilbyder lektiehjælp for 0-9. årgang vil det medføre en udgift på kr. Der ligger samme forudsætninger til grund for denne beregning, som der lå til grund for beregningen i den oprindelige model 2. Derudover er der beregnet ud fra, at 30 % af eleverne vælger at modtage lektiehjælp. På baggrund af de nye oplysninger, er det forvaltningens vurdering, at det vil være mest hensigtsmæssigt at implementere model 1 i skoleåret Indstilling Børne- og Kulturdirektøren indstiller, at model 1 bruges til at implementere folkeskolereformen i skoleåret

11 Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den A Sadik Topcu (ST) Kisser Franciska Lehnert (KFL) O Daniel Nørhave (DN) F Britta Nielsen (BN) A Lisbeth Andersen (LA) For X X X X Imod Undlo d X V Johnny Brown Lundberg Dahlgaard (JBLD) Fraværende V Klaus Hansen (KH) X Indstillingen anbefales godkendt efter afstemning med bemærkning om, at udgifter til implementering af ny folkeskolereform indgår i budgetforhandlinger for budget Udvalget anbefaler, at de varige DUT midler på 2,4 mio. kr. afsættes til implementering af folkeskolereformen. Derudover anbefales det, at der i 2014 yderligere afsættes 1,4 mio kr. til anlægsomkostninger i forbindelse med folkeskolereformen. De 1,4 mio kr. skal forøge budgettet til lærerarbejdspladser, således at den samlede sum kan blive på 6,6 mio. kr. Ej til stede: Johnny Brown Lundberg Dahlgaard Beslutning i Økonomiudvalget den Anbefales godkendt.

12 Underskriftsside Niels Ulrich Hermansen (NUH) V - Formand Britta Nielsen (BN) F Sadik Topcu (ST) A Benny Christensen (BC) A Thorkil Mølgaard (TM) V Henrik Hvidesten (HHV) V Finn Andersen (FA) C Torben Lollike (TLO) B Per Nørhave (PEN) O

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Folkeskolereform. Sektorudvalg. www.ballerup.dk

Folkeskolereform. Sektorudvalg. www.ballerup.dk Folkeskolereform Sektorudvalg www.ballerup.dk Folkeskolereformen Folkeskolereformen Den 13. juni 2013 blev regeringen, DF, V og K enige om en folkeskolereform. Reformen træder i kraft med skoleåret 14/15,

Læs mere

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen Biblioteksledermøde for Region Midt Skolereformen Målene for Folkeskolen De nationale mål er Måltal Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag.

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. NY SKOLEREFORM 2014 ORGANISERING OG SAMARBEJDE Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. Eleverne får en længere og mere varieret skoledag med

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15 Kommissorium. Opgaven: Proces og tidsplan for udarbejdelse af forslag til implementering af ny skolereform. Udarbejdet af /styregruppe Projektejer Børn og Uddannelsesudvalget Version Versionsbeskrivelse

Læs mere

Referat. Klima- og Miljøudvalget. Møde nr.: 1/2013 Dannet den: Tirsdag den 22-01-2013 Mødedato: Mandag den 21-01-2013 Mødetidspunkt: 17:30-19:00

Referat. Klima- og Miljøudvalget. Møde nr.: 1/2013 Dannet den: Tirsdag den 22-01-2013 Mødedato: Mandag den 21-01-2013 Mødetidspunkt: 17:30-19:00 Referat Klima- og Miljøudvalget Møde nr.: 1/2013 Dannet den: Tirsdag den 22-01-2013 Mødedato: Mandag den 21-01-2013 Mødetidspunkt: 17:30-19:00 Mødested: Mødelokale TF Medlemmer Svend-Erik Jakobsen (SEJ)

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Referat. Økonomiudvalget. Møde nr.: 2/2013 Dannet den: Tirsdag den 15-01-2013 Mødedato: Mandag den 14-01-2013 Mødetidspunkt: 16:00-16:30

Referat. Økonomiudvalget. Møde nr.: 2/2013 Dannet den: Tirsdag den 15-01-2013 Mødedato: Mandag den 14-01-2013 Mødetidspunkt: 16:00-16:30 Referat Økonomiudvalget Møde nr.: 2/2013 Dannet den: Tirsdag den 15-01-2013 Mødedato: Mandag den 14-01-2013 Mødetidspunkt: 16:00-16:30 Mødested: Byrådssalen Medlemmer Niels Ulrich Hermansen (NUH) V Britta

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 250209 Brevid. 1825639 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 8. januar 2014 Folkeskolereformens

Læs mere

Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds.

Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Skolereform 2014 En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Med denne korte pjece får I først en kort indføring i den nye lov og derefter en kort beskrivelse af, hvordan vi her på skolen vægter at gå

Læs mere

Referat. Kultur- og Trivselsudvalget. Møde nr.: 6/2012 Dannet den: Fredag den 15-06-2012 Mødedato: Torsdag den 14-06-2012 Mødetidspunkt: 16:00-16:50

Referat. Kultur- og Trivselsudvalget. Møde nr.: 6/2012 Dannet den: Fredag den 15-06-2012 Mødedato: Torsdag den 14-06-2012 Mødetidspunkt: 16:00-16:50 Referat Kultur- og Trivselsudvalget Møde nr.: 6/2012 Dannet den: Fredag den 15-06-2012 Mødedato: Torsdag den 14-06-2012 Mødetidspunkt: 16:00-16:50 Mødested: Harhoff Medlemmer Henrik Hvidesten (HHV) V Jan

Læs mere

Folkeskolereform Kick-off. Lolland Kommune august 2013

Folkeskolereform Kick-off. Lolland Kommune august 2013 Folkeskolereform Kick-off Lolland Kommune august 2013 1 Kort velkomst v/ Bjarne Voigt Hansen De kommunalpolitiske forventninger v/ Hans-Erik Lund Rasmussen Rammesætning for arbejdet i arbejdsgrupperne

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev

Læs mere

Institutions- og Skolecentret 21-08-2013

Institutions- og Skolecentret 21-08-2013 NOTAT Institutions- og Skolecentret 21-08-2013 Skolereformen i pixi-udgave Notatet giver svar på oftest stillede spørgsmål omkring den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen Notatet er et supplement

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Skolereform 2014. Vemmedrupskolen. Til forældre og elever på Vemmedrupskolen

Skolereform 2014. Vemmedrupskolen. Til forældre og elever på Vemmedrupskolen Skolereform 2014 Vemmedrupskolen Til forældre og elever på Vemmedrupskolen Kære forældre og elever på Vemmedrupskolen Med dette skriv vil vi gerne fortælle jer om den kommende skolereform på Vemmedrupskolen,

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE 1 Mange har kaldt folkeskolereformen den mest omfattende forandring af folkeskolen i nyere tid. Et bredt flertal

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

Skolens SFO nu og i fremtiden

Skolens SFO nu og i fremtiden Skolens SFO nu og i fremtiden 1) Fakta om folkeskolereformen 2) SFOens udfordringer lovgivning og økonomi 3) Fra SFO til pædagoger i skolen Proces om Skolens overvejelse i forbindelse med inkorporering

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1 Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Nørrevangsskolen www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Alex P. Schmidt Pædagog i specialklasse (2-3-4 klasse) AKT lærer og svømmelærer. Voksenunderviser

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Folkeskolereform på Vestre Skole 2014

Folkeskolereform på Vestre Skole 2014 Mål: Alle børn skal lære så meget de kan Betydningen af negativ social arv skal mindskes Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal stige Midler: En længere og mere varieret skoledag Praksisnær og anvendelsesorienteret

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole

Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole Nationale mål og resultatmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014.

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Sommerhilsen 2014 Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Alle skoleår har deres særpræg, sådan var det også i år: Skolen tog lidt

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Der er tale om en stor omstillingsproces, som involverer mange kommunale aktører, og som kommunalbestyrelsen skal stå i spidsen for.

Der er tale om en stor omstillingsproces, som involverer mange kommunale aktører, og som kommunalbestyrelsen skal stå i spidsen for. En ny folkeskole 2 Forord Danmark har en god folkeskole, men den kan gøres bedre. Alle børn skal lære mere uanset social baggrund. Målet er ikke at gøre mere af det samme. Målet er at skabe en skole til

Læs mere

Kragenyt april 2014 Indhold

Kragenyt april 2014 Indhold Kragenyt april 2014 Indhold Forår på Kragelundskolen Kragelundskolen og den nye reform Infomøde for forældre Valg til skolebestyrelsen Nye personalefaciliteter og håndværk/design. Kalender april juli 2014

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn?

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Viby Skole & folkeskolereformen Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Dagsorden Hvorfor ny Folkeskolereform? Den længere og mere varieret skoledag Bevægelse i skolen Nye fag og nye

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

- et informationsbrev fra ledelsen.

- et informationsbrev fra ledelsen. MÆLKEVEJEN SOMMER 2014. - et informationsbrev fra ledelsen. Efter et dejligt og solrigt forår er det nu sommerferietid. Foråret har været en travl tid for både børn og voksne på skolen, så noget af det

Læs mere

Rammer for implementering af ny skolereform

Rammer for implementering af ny skolereform Rammer for implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: I forsommeren blev der indgået aftale om en ny skolereform, der træder i kraft pr. 1. august 2014.

Læs mere

BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland. Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen

BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland. Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen Nationalt Skoletjeneste Netværk Koordinator for nationale opgaver

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Dagsorden. onsdag den 20. november 2013 kl. 14.30-16.30 på Mariager Rådhus lok.1 Mødeform: Arbejdsgruppemøde Facilitator: Jens L Pedersen Faste deltagere: Arbejdsgruppen

Læs mere

Kristiansand oktober 2013

Kristiansand oktober 2013 Kristiansand oktober 2013 Medlem af hovedstyrelsen Danmarks Lærerforening Lærerne blev de første hvem bliver de næste? Disposition Overenskomst Arbejdstid Strategi og medie Foleskolereform Fremtiden Faktaboks

Læs mere