REAKTIONER I OPLOESNING, EN UDFORDRING FOR KVANTEKEMIEN Ph.d forsvar
|
|
- Mathilde Paulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 REAKTIONER I OPLOESNING, EN UDFORDRING FOR KVANTEKEMIEN Ph.d forsvar Kristian O. Sylvester Hvid Afdeling for Teoretisk Kemi Aarhus Universitet
2 Stigende densitet/orden Molekylfysik Materialekemi 1A OVERBLIK Dannelse og undersoegelse af simple molekyler i partikelstraaler Henfald af hoejenergetiske, meta stabile molekyler Spektroskopiske egenskaber af mole kyler i "molecular beams" Kemiske reaktioner lavt tryk Gasfasereaktioner: hoejt tryk kritisk tryk upolaere Reaktioner i oploesning: polaere polymerer Egenskaber af polymerer/glasser og amorfe systemer Faste stoffers dannelse og egenskaber
3 Reaktionshastighed k 2A KLASSISK EKSEMPEL: Solventeffekt for SN2 reaktionen Mekanisme: Nukleofilisitet: SN2 SN2 SN2/SN1 SN1 F >Cl >Br >I I >Br >Cl >F SN2/E2 forhold: E2 dom. SN2 dom. ksn1 ksn2 Vacuum Upolaere Polaere (Prote) 1 Dielektricitetskonstant 80
4 2B KLASSISK EKSEMPEL: Solventeffekt for SN2 reaktionen Ref. Olmstead et al. Jacs., 99:13 (1977)
5 3A FORSTAAELSE AF KEMISKE REAKTIONER: Gasfasen MIKROSKOPISK Non Born Oppenheimer metoder: Electron Nuclear Dynamics (END) Born Oppenheimer Approx. Klassiske kerne bevaegelsesligninger paa Ab initio potentialflader Transition State Theory (TST) STATISTISK MEKANIK Valg af ensemble Trajektorie analyse Midlinger Fordelingsfunktioner etc. MAKROSKOPISK Kinetiske maalinger: d[a] = dt Keq = k [A][B][F].. [C][D].. [A]... y x y z [C][D].. Kollisionsmaalinger af reaktive tvaersnit x p z q etc...
6 3B FORSTAAELSE AF KEMISKE REAKTIONER: Gasfasen Nuc R 2 R 1 C L Nuc R 1 C L Nuc C R 1 R 2 L E(q) R 3 R 3 R 3 Reaktionskoordinat,q AB E=hν * AB A B A B E(q)
7 ?
8 4A REAKTIONER I DEN KONDENSEREDE FASE 23 Opdeling af 10 legeme problemet i passende sub systemer Entydig beskrivelse af reaktionssystemet for alle vaerdier af reaktionskoordinaten Perturberet gasfase beskrivelse af reagerende system, evt. med enkelte solventmolekyler R 1 Vekselvirkning mellem solvent og de reagerende species R 2 R 3 C L MIKROSKOPISK SOLVENTMODEL: Diskrete Semi kontinuum Kontinuum Supermolekyle Intermolekylaer perturbations teori Reaktionsfelt model
9 5A SOLVENTMODELLER Simplifikationer: Betragt et punkt paa reaktionsvejen Betragt et reaktant eller produktsystem (soluten) Uendelig fortynding Klassisk beskrivelse af EM straalingsfelt Krav til model: Tidsafhaengige molekylaere egenskaber Ikke ligevaegts solvatisering Solut > solvent graensen: Rene vaeskers egenskaber Temperatur effekter Koncentrations effekter
10 6A R 2 R 1 R 3 C L Η=Η0 + V(t) ω1 ω2 ω1
11 7A POLARISERBAR KONTINUUM MODEL Langtraekkende vekselvirkninger med dielektrisk medium. P=P[ρ(P)]=Pop+Pin εop=1+4πχop εst=εop+4πχin =1+4π( χin+χop) + Wsol
12 8A SUPERMOLEKYLAER MODEL Kvantemekanisk beskrivelse af kortraekkende vekselvirk ninger, H bindinger etc.
13 8A SUPERMOLEKYLAER MODEL 9A SEMI KONTINUUM MODEL Langtraekkende vekselvirk ninger med dielectrikum. P=P[ρ(P)]=Pop+Pin εop=1+4πχop εst=εop+4πχin =1+4π( χin+χop) + Wsol
14 ε(ν) 10B BIDRAG TIL DEN DIELEKTRISKE FUNKTION RW MW FIR NIR VIS UV Elektrisk Fluxtaethed: D = E + P =(1+4πχ)E = εe Reorientering Polarisation: P = χ E = Porien + Prot + Pvib + Pel Inertiel optisk Rotation/libration Vibration Elektron In(ν) Hz
15 10A IKKE LIGEVAEGTSSOLVATISERING 15 Optiske begivenheder med τ~10 sek. Ligevaegts sol. Relakseret solvent solut konfiguration Ikke ligevaegts sol. P = Pin(ρ ) + Pop(ρ ) eq eq eq P = Pin(ρeq) + Pop(ρeq) eq P = Pin(ρeq) + Pop(ρ ) ρ = ρ (P ) eq ρeq = ρeq(p ) ρ = ρ (P ) Pin eq Pin eq Pin Pop eq Pop Pop A δ δ+ B hν δ+ A B δ hν A δ δ+ B µe eq µg µe
16 11A IKKE LIGEVAEGTS SOLVATISERING: Vand i kontinuum model εop εst X Y Z 1 A 1 1 B 1 Teori: 1 B 2 1 A 2 Eel Eksperiment: 1 X Q
17 11B ω εop x z εst ω 2ω 3ω Rayleigh SHG THG
18 13A RENE VAESKERS OPTISKE EGENSKABER: ISCRF modellen Brydningsindex: n= εop Iterativ SCRF: [ε*op(εst,r), α*(εst,r)] Makroskopiske modeller: Makroskopisk Model εop = εop(α,r) εop =( 1 + 4πN <α>) α εop εop = (3 + 8πN <α>) (3 4πN <α>) Mikroskopisk Model α=α(εop,εst,r) etc.. [εst ]
19 13B MAKROSKOPISKE OPTISKE EGENSKABER: ISCRF model for vand (JCP Ref. Data, 14:933,1985) (JCP, 65:2429,1976)
20 12A SHG RESPONS FOR VAND: gas til vaeske skift εop=1.778,εst=78.54 Z Z Z X Y X Y X Y KONKLUSION: semi kont. Supermol. kontinuum. vakuum 1/ Semi kontinuum giver korrekt fortegnsskift 2/ Problem med kavitets radius. 3/ Uendelig fortynding?? Levine et al. jcp., 65:2429, 1976 Ward et al.phys. Rev. A. 19:826, 1979
21 14A INTERMOLEKYLAER PERTURBATIONS TEORI (IPT) Solventskift: αliq = αvac + αsol Ensemble midling: <αsol> = <αsol>ε + <αsol>ω Perturbations ansatz <αsol>ε = αγ <Εγ> + 1 αγ,δ <Εγ,Εδ> + αγ,δ <Εγδ> Point Charge Method: MD simuleringer: Z +e e X Y i
22 14B IPT BESKRIVELSE AF VAND
23 15A PERSPEKTIVERING Gasfasedynamik Reaktioner i oploesning Elektronstruktur for solut. Egenskabsberegning Mikroskopiske solvent modeller Ikke ligevaegt optiske molekylaere egenskaber IPT model ISCRF model: Optiske egenskaber af rene vaesker MD simuleringer Makroskopiske solvent modeller
24 16A SN2 REAKTIONEN I KONTINUUM MODELLEN R 1 Nuc R 2 C L Nuc R 1 C L Nuc C R 1 R 2 L R 3 R 3 R 3 E(q) SN2 reaktion; Cl + CH3Cl ClCH3 + Cl i superkritisk vand. Ref. Pomelli and Tomasi jpc A,101:3561, 1997 Reaktions koordinat,q
25 Tak til Medforfattere: Kurt V. Mikkelsen Mark A. Ratner Hans Aagren Per Olof Aastrand Dan Jonsson Patrick Norman Thomas Nymand og til Cecilie Roenne Thomas B. Pedersen Tina D. Poulsen Asger Halkier Steen Jakobsen Tanja Thybo
Atomers elektronstruktur I
Noget om: Kvalitativ beskrivelse af molekylære bindinger Hans Jørgen Aagaard Jensen Kemisk Institut, Syddansk Universitet E-mail: hjj@chem.sdu.dk 8. februar 2000 Orbitaler Kvalitativ beskrivelse af molekylære
Læs mereReaktionsmekanisme: 3Br 2 + 3H 2 O. 5Br - + BrO 3 - + 6H + Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig. ca.
Reaktionsmekanisme: 5Br - + BrO 3 - + 6H + 3Br 2 + 3H 2 O Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig ca. 10 23 partikler Reaktionen foregår i flere trin Eksperimentel erfaring: Max.
Læs mereLærebogen i laboratoriet
Lærebogen i laboratoriet Januar, 2010 Klaus Mølmer v k e l p Sim t s y s e t n a r e em Lærebogens favoritsystemer Atomer Diskrete energier Elektromagnetiske overgange (+ spontant henfald) Sandsynligheder,
Læs mereNoget om: Kvalitativ beskrivelse af molekylære bindinger. Hans Jørgen Aagaard Jensen Kemisk Institut, Syddansk Universitet
Noget om: Kvalitativ beskrivelse af molekylære bindinger Hans Jørgen Aagaard Jensen Kemisk Institut, Syddansk Universitet E-mail: hjj@chem.sdu.dk 8. februar 2000 Orbitaler Kvalitativ beskrivelse af molekylære
Læs merePlast er ikke bare Plast Hvad enhver teknikker bør vide om plast
Plast Center Danmark Plast er ikke bare Plast Hvad enhver teknikker bør vide om plast Mia Katharina Andersen Podlech Teknisk Projektleder Ph.D. Kemiingeniør Vejle, d. 1. november 2012 1 Plast er ikke bare
Læs mereMundtlige eksamensopgaver
Mundtlige eksamensopgaver Kemi C 3ckecmh11308 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Kobber + dibrom Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne er ordnet
Læs mereFagmodul i Kemi med ændringer 1. februar 2018
ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Kemi med ændringer 1. februar 2018 DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. februar 2018 2012-1220 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016, 1. september 2017 og 1. februar
Læs mereLYS I FOTONISKE KRYSTALLER 2006/1 29
LYS I FOTONISKE KRYSTALLER OG OPTISKE NANOBOKSE Af Peter Lodahl Hvordan opstår lys? Dette fundamentale spørgsmål har beskæftiget fysikere gennem generationer. Med udviklingen af kvantemekanikken i begyndelsen
Læs mereSpørgsmål 1 Kemisk ligevægt
Spørgsmål 1 Kemisk ligevægt Du skal redegøre for den teori der ligger op til forståelsen af eksperimentet Indgreb i et ligevægtssystem. Du skal som minimum inddrage begreberne: Reversibel og irreversibel
Læs mereNaturkræfter Man skelner traditionelt set mellem fire forskellige naturkræfter: 1) Tyngdekraften Den svageste af de fire naturkræfter.
Atomer, molekyler og tilstande 3 Side 1 af 7 Sidste gang: Elektronkonfiguration og båndstruktur. I dag: Bindinger mellem atomer og molekyler, idet vi starter med at se på de fire naturkræfter, som ligger
Læs mereKvarter -> Semester -E2017
Kvarter -> Semester -E2017 Undervisning har siden 2004 været opdelt i 4 kvarter på hver 7 uger De fleste kurser har været 5 ECTS, nogle få har været 10 ECTS og kørt over 2 kvarter Fra E2017 omlægges undervisning
Læs mereEKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017
EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 Titler på eksamensspørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system 2. Spændingsrækken 3. Elektronparbindinger 4. Bindingstyper 5. Saltes opløselighed i vand 6.
Læs mereEn undersøgelse af Maxwell Wagner-modellen
ROSKILDE UNIVERSITET INSTITUT FOR NATUR, SYSTEMER OG MODELLER IMFUFA Kandidatmodelprojekt i fysik En undersøgelse af Maxwell Wagner-modellen Forfattere: Julie Lundbak Kofod, 45381 Kristoffer Aage Bredahl,
Læs mereKvantecomputing. Maj, Klaus Mølmer
Kvantecomputing Maj, 2009 Klaus Mølmer Virkelighed Drøm: Intel Pentium Dual Core T4200-processor, 2,0 GHz, 3072 MB SDRAM. (250 GB harddisk) 5.060 kr Kvantecomputer Ukendt processor 1 khz er fint, 100 Hz
Læs mereLys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision
Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Metrologidag, 18. maj, 2015, Industriens Hus Lys og Bohrs atomteori, 1913 Kvantemekanikken, 1925-26 Tilfældigheder, usikkerhedsprincippet Kampen mellem
Læs mereFagmodul i Kemi. Ændringer af 1. september 2015 og 1. februar 2017, fremgår sidst i dokumentet.
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Naturvidenskabelige uddannelser Fagmodul i Kemi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-1220 Ændringer af 1. september 2015 og 1. februar 2017, fremgår
Læs mereEksamensspørgsmål til 2b kemi C 2017
Eksamensspørgsmål til 2b kemi C 2017 Eksamensdato: fredag d. 2/6 2017 8 eksaminander skal eksamineres, og der er derfor 11 eksamensopgaver, sådan at den sidste har 4 muligheder. Opgaverne skal tilsammen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Fredericia VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Kemi C Thomas Nielsen 1kec13e
Læs mereFemtosekund fotodissociation af diiodethen
Femtosekund fotodissociation af diiodethen Specialeafhandling om laserexcitation på femtosekund skala - teoretiske og eksperimentelle undersøgelser af diiodethen samt opbygning af instrumenter og programmer
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Københavns Tekniske
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj, 2019 (denne
Læs mereFagmodul i Kemi med ændringer 1. februar 2016
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kemi Fagmodul i Kemi med ændringer 1. februar 2016 DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. februar 2016 2012-1220 Denne fagmodulbeskrivelse erstatter fagmodulbeskrivelsen
Læs mereEnergi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme
(gruppeopgaver i databar 152 (og 052)) Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme Tirsdag den 17. september kl 13-14.15 (ca) Auditorium 53, bygning 210 Susanne Jacobsen sja@bio.dtu.dk Enzyme and Protein
Læs mereINFOMØDE NY SEMESTERORDNING AARHUS UNIVERSITET
INFOMØDE 23.02.17 NY SEMESTERORDNING 1 KVARTER SEMESTER - E2017 1 Års studier = 60 ECTS Undervisning har siden 2004 været opdelt i 4 kvarter på hver 7 uger De fleste kurser har været 5 ECTS, nogle få har
Læs mereStofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi
KOSMOS A KOSMOS B Færdigheds- og vidensmål Start på fysik Stofegenskaber Tryk og opdrift Elektricitet Start på kemi Stoffer i hverdagen Grundstoffer og kemiske forbindelser Ild Sol, Måne og stjerner Magnetisme
Læs mereTermodynamikkens første hovedsætning
Statistisk mekanik 2 Side 1 af 13 Termodynamikkens første hovedsætning Inden for termodynamikken kan energi overføres på to måder: I form af varme Q: Overførsel af atomar/molekylær bevægelsesenergi på
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin SOM 2014 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF/HFe Kemi B Niels Johansson NkeB114
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi-C Gunnsteinn Agnar
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Forårssemester 2017, eksamen maj-juni 2017 Institution Kolding Hf & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Skive-Viborg HF&VUC Hfe Kemi C Pernille Kirstine
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Fredericia HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Kemi C Thomas Nielsen
Læs mereNedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Molekyler Eksempler fra hverdagen
Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Molekyler Eksempler fra hverdagen Der ønskes en gennemgang af udvalgte molekylers opbygning, samt deres betydning i hverdagen.
Læs mere10. Nogle diofantiske ligninger.
Diofantiske ligninger 10.1 10. Nogle diofantiske ligninger. (10.1). I dette kapitel betragtes nogle diofantiske ligninger, specielt nogle af de ligninger, der kan behandles via kvadratiske talringe. Ligningerne
Læs mereDensitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) hvor
Nogle begreber: Densitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) Molekylerne er tæt pakket: høj densitet Molekylerne er langt fra hinanden: lav densitet ρ = m V hvor ρ er densiteten m er massen Ver volumen
Læs mereElektromagnetisme 15 Side 1 af 5 Molekylært elektrisk felt. Molekylært E-felt i et dielektrikum. mol
lektromagnetisme 15 Side 1 af 5 Molekylært -felt i et dielektrikum Det ekylære elektriske felt, som et enkelt ekyle i et dielektrikum oplever, er ikke det samme som det makroskopiske -felt defineret i
Læs mereSkriftlig eksamen i Statistisk Mekanik den fra 9.00 til Alle hjælpemidler er tilladte. Undtaget er dog net-opkoblede computere.
Skriftlig eksamen i Statistisk Mekanik den 18-01-2007 fra 900 til 1300 lle hjælpemidler er tilladte Undtaget er dog net-opkoblede computere Opgave 1: I en beholder med volumen V er der rgon-atomer i gasfasen,
Læs mereTheoretical simulation of nonlinear spectroscopy in the liquid phase La Cour Jansen, Thomas
University of Groningen Theoretical simulation of nonlinear spectroscopy in the liquid phase La Cour Jansen, Thomas IMPORTANT NOTE: You are advised to consult the publisher's version (publisher's PDF)
Læs mereDansk Fysikolympiade 2015 Udtagelsesprøve søndag den 19. april 2015. Teoretisk prøve. Prøvetid: 3 timer
Dansk Fysikolympiade 2015 Udtagelsesprøve søndag den 19. april 2015 Teoretisk prøve Prøvetid: 3 timer Opgavesættet består af 15 spørgsmål fordelt på 5 opgaver. Bemærk, at de enkelte spørgsmål ikke tæller
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011-maj 2013 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj/juni 2020 (denne UVB dækker kun 1.g) Institution Uddannelse Fag
Læs mereMed forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB).
Med forbehold for censors kommentarer Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Diana Christensen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2014 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse
Læs meremaj 2017 Kemi C 326
Nedenstående eksamensspørgsmål vil kunne trækkes ved eksaminationen af kursisterne på holdet KeC326. Hvis censor har indsigelser mod spørgsmålene, så kan der forekomme ændringer. Spørgsmål 1 + Spørgsmål
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 09 Institution Københavns Tekniske Skole, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx
Læs mereRedegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på:
1. Molekyler Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: Elektronparbinding (= kovalent binding) Oktetreglen/ædelgasreglen Polaritet Hydrofile og hydrofobe grupper Navngivning af
Læs mereSide 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2013.
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2013 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Helle Ransborg
Læs merePTFE. Produkter Proces Slanger Thermoplast
Produkter Proces Slanger Thermoplast PTFE Ekstremt lav friktion; non-stick! Vakuum egnet Anvendelsesområde Hvad er PTFE? PTFE eller Polytetrafluorethylen har en molekylær struktur, som er baseret på en
Læs mereSkriftlig Eksamen i Moderne Fysik
Moderne Fysik 10 Side 1 af 7 Navn: Storgruppe: i Moderne Fysik Spørgsmål 1 Er følgende udsagn sandt eller falsk? Ifølge Einsteins specielle relativitetsteori er energi og masse udtryk for det samme grundlæggende
Læs mere[BESØGSSERVICE INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK, AU]
Enzymkinetik INTRODUKTION Enzymer er biologiske katalysatorer i alle levende organismer som er essentielle for liv. Selektivt og effektivt katalyserer enzymerne kemiske reaktioner som ellers ikke ville
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 12 Institution Københavns Tekniske Skole, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx
Læs mereTermodynamik. Esben Mølgaard. 5. april N! (N t)!t! Når to systemer sættes sammen bliver fordelingsfunktionen for det samlede system
Termodynamik Esben Mølgaard 5. april 2006 1 Statistik Hvis man har N elementer hvoraf t er defekte, eller N elementer i to grupper hvor forskydningen fra 50/50 (spin excess) er 2s, vil antallet af mulige
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2010 Københavns
Læs mereStamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
v Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 13/14 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Kemi C Heidi Byberg
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Eksamen december 2015 Institution Kolding VUC Uddannelse Hfe Fag og niveau Kemi C, prøveform a) Lærer(e) Kristian
Læs mereStjernernes død De lette
Stjernernes død De lette Fra hovedserie til kæmpefase pp-proces ophørt. Kernen trækker sig sammen, opvarmes og trykket stiger. Stjernen udvider sig pga. det massive tryk indefra. Samtidig afkøles overfladen
Læs mereJuni 2010. a) Prioriter alle substituenter på dobbeltbindingen og bestem på den baggrund E/Z konfigurationen.
Opgave 1 (25 point) Juni 2010 a) Prioriter alle substituenter på dobbeltbindingen og bestem på den baggrund E/Z konfigurationen. C-3: CH 3 CO>HOCH 2, C-4: CH 2 Br > CH 2 CH 2 Cl betyder at dette er en
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Thy Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi-C Gunnsteinn Agnar
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2016 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Kemi B Elisabeth Møller
Læs mereSpørgsmål 1 Kemisk ligevægt
Spørgsmål 1 Kemisk ligevægt Du skal redegøre for den teori der ligger op til forståelsen af eksperimentet Indgreb i et ligevægtssystem. Du skal som minimum inddrage begreberne: Reversibel og irreversibel
Læs mereSpontelektrika, eller faste stoffer overrasker stadig
Spontelektrika, eller faste stoffer overrasker stadig Af David Field i samarbejde med Oksana Plekan, Andrew Cassidy, Nykola Jones og Richard Balog, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet Meget
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 09 Institution Københavns Tekniske Skole, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Kemi
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2015/16 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Ellen Sig
Læs mereGrundstoffer og det periodiske system
Spørgsmål 1 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Hvilket salt i hvilken beholder Gør rede for inddelingen i grupper (hovedgrupperne) og perioder i det periodiske system. Kom herunder ind på opbygningen
Læs mereGrundstoffer og det periodiske system
Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.
Læs mereAtomers opbygning og øvelsen: Spændingsrækken. Atomer og øvelsen: Spændingsrækken
Kristiansen og Cederberg Aurum Kemi for gymnasiet 1 1. udgave - 2006 pensum sider # Kemi C 2 gange 16 spørgsmål Atomers opbygning og øvelsen: Spændingsrækken Kapitel 1 5-38 1 Det periodiske system, hvilke
Læs mereFærdigheds- og vidensområder. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi
Klasse: Jupiter 9. klasse Skoleår: 2016/2017 4 lektioner August Grundstoffer Modellering anvende og vurdere modeller i Stof og stofkredsløb med modeller beskrive sammenhænge mellem atomers elektronstruktur
Læs mere2. del. Reaktionskinetik
2. del. Reaktionskinetik Kapitel 10. Matematisk beskrivelse af reaktionshastighed 10.1. Reaktionshastighed En kemisk reaktions hastighed kan afhænge af flere forskellige faktorer, hvoraf de vigtigste er!
Læs mereKlavs Thormod og Tina Haahr Andersen
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin dec 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterårssemester 2017, eksamen december 2017 Institution Kolding Hf & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Marie
Læs mere10. juni 2016 Kemi C 325
Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret
Læs mereDIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå?
DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå? Differentialregning - Rayleigh spredning - oki.wpd INDLEDNING Hvem har ikke betragtet den flotte blå himmel på en klar dag og beundret den? Men hvorfor er himlen
Læs mereEksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD).
Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, ph 5 Redoxreaktioner,
Læs mereFigur 1: Kraftpåvirkning af vingeprol
0.1 Aerodynamik 0.1. AERODYNAMIK I dette afsnit opstilles en matematisk model for de kræfter, der virker på en vingeprol. Disse kræfter kan få rotoren til at rotere og kan anvendes til at krøje nacellen,
Læs mereKernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14
Kerneprocesser Side 1 af 14 1. Kerneprocesser Radioaktivitet Fission Kerneproces Fusion Kollisioner Radioaktivitet: Spontant henfald ( af en ustabil kerne. Fission: Sønderdeling af en meget tung kerne.
Læs mereAIMT Hærderiet Induktionshærdning The Group of Aalberts Industries Material Technologies
Induktionshærdning The Group of Aalberts Industries Material Technologies Hvorfor vælge Induktionshærdning Lokal hærdning på detaljen Relativ små formforandringer God reproducerbarhed Økonomisk attraktiv
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Skive-Viborg, Viborg. Hfe Kemi C Pernille
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Forårssemester 2019, eksamen maj/juni 2019 Institution Kolding Hf & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereGrundstoffer og det periodiske system
Spørgsmål 1 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Flammefarver Gør rede for inddelingen i grupper (hovedgrupperne) og perioder i det periodiske system. Kom herunder ind på opbygningen af et atom
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Nis Bærentsen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Nis Bærentsen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleår forår 2019, eksamen maj-juni 2019 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Hfe Fag og niveau Kemi B,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-juni 2016 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Kemi A Trille Hertz Quist 3 kea Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterårssemester 2018, eksamen december 2018 Institution Kolding Hf & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereForenklet PC-SAFT et nyt redskab i polymertermodynamik
Forenklet PC-SAFT et nyt redskab i polymertermodynamik Der er udviklet en tilstandsligning for blandinger, der indeholder polymerer. Det langsigtede mål er at udvikle en model til beregning af faseligevægte
Læs mereEksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).
Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken
Læs mereCover Page. The handle holds various files of this Leiden University dissertation.
Cover Page The handle http://hdl.handle.net/1887/66260 holds various files of this Leiden University dissertation. Author: Eistrup, C. Title: From midplane to planets : the chemical fingerprint of a disk
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2014 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Kemi B Anja Skaar Jacobsen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Undervisningsbeskrivelse Termin Efterår 2018 Institution Horsens HF &VUC Uddannelse Hfe Fag og niveau Kemi c-niveau Lærer Flemming Fischer Hold FjKeC1 Holdet er et såkaldt flex-hold. Holdet har ikke fulgt
Læs mereIntra- og intermolekylære bindinger.
Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....
Læs mereFysikforløb nr. 6. Atomfysik
Fysikforløb nr. 6. Atomfysik I uge 8 begynder vi på atomfysik. Derfor får du dette kompendie, så du i god tid, kan begynde, at forberede dig på emnet. Ideen med dette kompendie er også, at du her får en
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2019 (denne UVB dækker G2 og H1) Institution Uddannelse Fag og
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C
Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C Termin Afslutning i juni skoleår 14/15 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi C Hasse Bonde Rasmussen 2t ke Denne undervisningsbeskrivelse
Læs mereUndervisningsbeskrivelse. Fysik B - 2.E
Undervisningsbeskrivelse. Fysik B - 2.E Termin August 2016 Juni 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Rybners HTX HTX Fysik B Jesper Pedersen (JEPE) Hold 2.E Oversigt over undervisningsforløb
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleår 16/17, eksamen maj-juni 2017 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Hfe Fag og niveau Kemi B, stx-bekendtgørelsen,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Rybners Teknisk Gymnasium (htx) Kemi A - valghold
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2018 Institution Viden Djurs Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Kemi B Hanne Lind og Ida L. Jacobsen
Læs mereMåling af niveau med mikrobølgeteknologi radar og guidet radar.
www.insatech.com Sammenligning af måleprincipper Kapacitiv Ultralyd Radar Guidede Flyder Tryk Radiometrisk Kilde Damping dependent on density Diff. Vejeceller Hydrostatisk www.insatech.com 2 Sammenligning
Læs mereAtomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne.
Atomets opbygning Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Guldatomet (kemiske betegnelse: Au) er f.eks. det mindst stykke metal, der stadig bærer navnet guld, det kan ikke yderlige
Læs mere