Fyringssæsonen. er sat ind. Hundredvis af finansansatte vil miste jobbet de næste måneder. Mød fem der netop er blevet fyret

Transkript

1 Finansforbundets magasin nr. 10, 2008 Fyringssæsonen er sat ind Hundredvis af finansansatte vil miste jobbet de næste måneder. Mød fem der netop er blevet fyret Side 5 og 14-18

2 BLIV KLOGERE... NÅR DET PASSER DIG! Klik ind på og se de mange muligheder med e-learning! Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 120 finansielle virksomheder, der omfatter godt medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescentret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter. Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 120 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab. Skovsvinget Skanderborg Telefon

3 indhold Nyheder 500 fyresedler på vej til bankansatte Leder Krisen kræver ledelsesansvar Finansfolk græder ikke længere Reaktionerne fra fyrede bankmedarbejdere er dæmpede Den store prikkerunde Tæppet blev brutalt revet væk under tusindvis af medarbejdere i 1992 Naboerne forgår, men vi består Omkring hver fjerde bank vil forsvinde de næste to år Farvel til friheden Bankerne står til at tabe kampen mod myndighederne Danske kvinder hægtet af førergruppen Danske Bank og Nordea har flere kvindelige ledere Globalt Island ramt af finansiel tsunami Bankkrisen kradsede også i 1920'erne Klumme om bankhistorie Medlemsservice Royalt besøg i Finansforbundet Medlemsservice 23 tilbud om at styrke dig selv Medlemsservice Arrangementer for Ledige & Seniorer Medlemsservice Forsikring mod arbejdsløshed Finansjob Hård kamp om it-medarbejdere opsang til erhvervsrådgivere Tema: Landsmøde 2008 lederens bedste ven Bankerne bør styrke det professionelle opsøgende salg over for virksomheder Finansforbundets landsmøde besluttede at styrke indsatsen for ligestilling i de kommende år Din omgang med heste afslører dine lederegenskaber Finans, Finansforbundets Magasin Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN Nr. 10, november 2008, 17. årgang Næste nummer 5. december 2008 Udgiver: Finansforbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon , telefax Redaktion: Carsten Jørgensen (ansv, redaktør), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ), bv@finansforbundet.dk Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk Mads Anker (DJ), mda@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K, telefon , fax Læserindlæg: Senest mandag den 17. november. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Oplag: Design og tryk: Datagraf Forsidefoto: Territotium Finans november

4 Nyheder farvel til bankansatte Ifølge Centre for Economics and Business Research vil de finansielle virksomheder i London afskedige inden årets udgang og yderligere i Holder forudsigelserne stik, vil der være godt ansat i finanssektoren i London ved indgangen til 2010, hvilket er det laveste siden forbrugernes tillid til bankerne stiger For fjerde år i træk stiger forbrugernes tillid til bankerne, fremgår det af Forbrugerstyrelsens årlige redegørelse om forholdene på de danske forbrugsmarkeder. Forbrugerstyrelsen måler hvert år forbrugerforholdene på 51 danske markeder ved hjælp af det såkaldte Forbruger- ForholdsIndeks (FFI). Indekset viser, hvor velfungerende de enkelte markeder er ud fra et forbrugerperspektiv. Branchen Pengeinstitutter ligger nu placeret som nr. 31 på listen fra en plads som nummer 34 sidste år. Det marked med de relativt bedste forbrugerforhold er biograf, teater og musik mens rengøringshjælp indtager en bundplacering som nr. 51 på listen over vare- og tjenesteydelser. De ansatte i bankerne har formået at opretholde en høj troværdighed, selvom der har været en løbende diskussion af kombinationen af rådgivning og salg. Og vores undersøgelse peger på, at den diskussion i hvert fald ikke har medført et tillidssvigt hos forbrugerne, siger forbrugerpolitisk chef i Forbrugerstyrelsen, Kenneth Skov Jensen. Han understreger dog, at målingen blandt forbrugerne blev foretaget allerede i marts og april, før finanskrisen for alvor satte ind. /JTH Foto: Scahpix statsstøtte for over milliarder kronerom tobak Hjælpepakkerne fra regeringerne i Europa og USA til de nødstedte finansielle virksomheder koster gigantiske summer. På nuværende tidspunkt beløber de sig til sammen til over milliarder kroner, og tallet vil vokse, når lande som Japan, Australien Saudi-Arabien og Indien får sat beløb på deres pakker. Foreløbig fører Storbritannien an med en nationalredningspakke på milliarder kroner efterfulgt af USA og Tyskland med og milliarder kroner. Irland, Frankrig, Holland og Rusland spenderer også firecifrede milliardbeløb på at redde banker fra kollaps, mens Spanien har lanceret en pakke til 750 milliarder kroner. Den danske redningspakke på 35 milliarder kroner syner i sammenligning ikke af meget. Foreløbig lader det til at virke, idet de tilfrosne pengestrømme mellem bankerne efter lanceringen af hjælpepakkerne er begyndt at tø op. 4 Finans november 2008

5 nyheder 500 fyresedler på vej til bankansatte Finansforbundet frygter en bølge af afskedigelser i især de mindre pengeinstitutter i løbet af de næste måneder For 16 år siden fyrede de store pengeinstitutter flere tusind medarbejdere, da fusionerne der førte til Unibank og Den Danske Bank faldt sammen med økonomisk krise og nedgang i byggebranchen. I disse måneder er det mange mindre banker, som fyrer få håndfulde medarbejdere. Fra sidst i september til Finans deadline onsdag den 29. oktober var 424 bankansatte fyret fra henholdsvis Saxo Bank, Roskilde Bank, HSH Nordbank, Dansk Pantebrevs Børs og Danske Bank, og efter bladets deadline har flere banker formentlig fulgt op med flere afskedigelser. Finansforbundet frygter at op imod 500 medlemmer vil miste deres job i løbet af de kommende måneder. Vi forhandler i øjeblikket med op mod en halv snes mindre pengeinstitutter om fratrædelse af medarbejdere. I langt de fleste tilfælde er arbejdsgiverne villige til at tage et ansvar for de medarbejdere, man vil skille sig af med, men der er desværre også eksempler på det modsatte, hvor arbejdsgivere ikke er klar til at yde kompensation til dem, man vil fyre, siger Finansforbundets næstformand Kent Petersen til Nyhedsbrevet Finans og bebuder, at forbundet vil køre hårdt på i disse tilfælde. Da forhandlingerne ved redaktionens slutning ikke var afsluttet, har han ikke lyst til at sætte navne på de pengeinstitutter, der aktuelt er på vej med afskedigelser. Men han lægger ikke skjul på, at flere fyringer efter hans vurdering sker på et meget tyndt grundlag. Det virker mere som om, nogle arbejdsgivere skal demonstrere handlekraft under finanskrisen, end at man reelt skal reducere omkostningerne. For det er begrænset hvor meget afskedigelsen af medarbejdere betyder på bundlinjen. I øvrigt vidner det ikke om særlig kløgtig ledelse, at man nu fyrer medarbejdere, når alt peger på, at man om få år skal ansætte flere bankfolk, fordi store årgange til den tid forlader arbejdsmarkedet, mener Kent Petersen. Han hæfter sig ved, at finanskrisen indtil videre har haft meget begrænsede konsekvenser for ledelserne i den danske finanssektor. Dårlig kreditkultur og manglende styring af likviditeten er et ledelsesproblem. De fleste er vist enige om, at disse to ting har en stor del af skylden for den aktuelle krise i bankverdenen. Men så vidt jeg ved, har meget få bestyrelser valgt at skille sig af med bankdirektører, som ikke har vist sig at være deres opgave voksen, siger Kent Petersen. I de aktuelle forhandlinger om afskedigelse af medarbejdere forsøger Finansforbundet at få arbejdsgiverne til at iværksætte en række afbødeforanstaltninger, som dels kan sikre de berørte medarbejdere økonomisk i en periode og dels kan hjælpe dem videre til andre job. Samtidig har Finansforbundet oprettet et kriseberedskab bestående af jurister, arbejdsmarkedskonsulenter og socialrådgivere, som kan bistå de medlemmer af forbundet, som vil blive ramt af afskedigelser i den kommende tid. Læs mere om det på finansforbundet.dk /CJO Læs side 7 og Afskedigede bankfolk siden september 2008 Saxo Bank: 315 Roskilde Bank: 64 HSH Nordbank: 26 Dansk Pantebrevs Børs: 12 Danske Bank: 7 Opgørelsen er pr. 29. oktober Finans november

6 nyheder Stor medlemsfremgang Selv om Finansforbundet sætter ny medlemsrekord, skal der mere fokus på medlemshvervning i de kommende år, beslutter forbundets landsmøde Siden 1. juli har Finansforbundet fået 867 nye medlemmer, så det samlede medlemstal nu er rekordhøjt på Det er flere end ved årets begyndelse, og næsten flere end for tre år siden. Vi er meget tilfredse med medlemsfremgangen og vil ikke hvile på laurbærrene, men bestræbe os på fortsat at levere et produkt, der er konkurrencedygtigt både på pris og kvalitet, siger Finansforbundets formand Allan Bang. Han er helt på det rene med, at flere vælger at søge ly i fagforeningen nu på grund af finanskrisen. Men han understreger at man eksempelvis ikke kan få hjælp hos Finansforbundet i forbindelse med sin afskedigelse, hvis man først melder sig ind, efter man er blevet fyret. Ligesom man skal have tegnet en brandforsikring, inden der går ild i huset, for at få ret til erstatning, skal man også have meldt sig ind hos os et stykke tid før, man aktuelt kan gøre brug af vores faglige og juridiske rådgivning, siger Allan Bang til Nyhedsbrevet Finans. På Finansforbundets landsmøde i Aalborg fra den oktober blev det vedtaget, at en høj organisationsgrad skal være et nyt politisk indsatsområde fra Organisationsgraden i Finansforbundet ligger i øjeblikket omkring de 80, et tal der i 2006 lå på 81 procent. På landsmødet fremhævede Finansforbundets næstformand Michael Budolfsen, at en høj organisationsgrad er vigtig for forbundets handlekraft overfor arbejdsgiverne. En høj organisationsgrad har ikke mindst betydning for vores legitimitet over for arbejdsgiverne, som den organisation som repræsenterer medlemmerne i den finansielle sektor. Så det handler om at forebygge, før det er for sent, understregede Michael Budolfsen. /CJO Læs tema side bankchef giver sin bonus til medarbejderne Deutsche Banks topchef Josef Ackermann har frasagt sig sin bonus i år. Den skal hellere gå til de hårdtarbejdende ansatte, som trænger mere til pengene end jeg, siger han ifølge netmediet e24.no. Deutsche Bank er i modsætning til en række andre banker ikke så hårdt ramt af finanskrisen,. Således har banken, der er Tysklands største, ikke søgt nogen statslig hjælp fra den redningspakke, den tyske Forbundsdag netop har vedtaget. bankdirektør advarer mod stress Vær opmærksom på, om der er medarbejdere, der belastes for hårdt i disse tider og risikerer at gå ned med stress, lyder advarslen fra Finn B. Sørensen i Berlingske Business. Indtil torsdag den 16. oktober var han administrerende direktør i Fionia Bank, men få dage efter han fik stillet diagnosen stressbetinget depression, valgte han at trække sig tilbage. Jeg har altid arbejdet meget, men i den sidste tid har jeg simpelthen ikke været i stand til at udføre de ting, jeg skulle. Jeg fik signaler fra kroppen, der gjorde, jeg ikke længere kunne agere med handlekraft, siger Finn. B. Sørensen til Berlingske Business. flere anmelder røveriskader I 2007, da der var 71 bankrøverier, anmeldte 28 banksatte psykisk overbelastning eller chok som arbejdsskade. I 2003 var der 183 bankrøverier, men blot ni anmeldelser. Ifølge næstformand i Finansforbundet Kent Petersen, kan årsagen til det stigende antal anmeldelser skyldes, at der de senere år er kommet er mere fokus på emnet. Tidligere var et bankrøveri en individuel oplevelse, i dag er det mere kollektivt, siger Kent Petersen til Ritzau. 6 Finans november 2008

7 leder krisen kræver ledelsesansvar Det er ikke kortsigtede løsninger, der er behov for, selvom krisen kradser. Misforstået handlekraft hverken kan eller skal bruges som ly for fyringer ad libitum i bankerne. Det er derimod nu, at arbejdsgiverne skal være deres ledelsesansvar bevidst Formand Allan Bang, næstformand Kent Petersen og næstformand Michael Budolfsen Man har i løbet af den seneste måneds tid ikke kunnet åbne en avis eller tænde for et tv uden at høre om finanskrise, et stillestående interbankmarked og banker i problemer. Vores sektor er blevet forsidestof, og det er ikke for det gode. I både USA og Europa har konsekvenserne været enorme, og også herhjemme har krisen sat et helt konkret og alvorligt aftryk for de flere hundrede mennesker, der har måttet se deres arbejdsplads forsvinde. Dårlig kreditkultur og manglende styring af likviditeten er et ledelsesproblem, som har spillet en helt afgørende rolle for den aktuelle finanskrise. Men endnu har meget få bestyrelser valgt at skille sig af med bankdirektører, som ikke har vist sig at være deres opgave voksen. Samme berøringsangst har ikke været til stede over for medarbejderne. Krisetider kræver, at ledelserne viser ansvar. Men det skal ikke forveksles med et behov for at demonstrere handlekraft med afskedigelse som den første og bedste automatreaktion. Sektoren er mærket af situationen, men der skal ikke være tvivl om, at krisen ikke hverken kan eller skal bruges som ly for at fyre medarbejdere efter forgodtbefindende. Ledelsesansvar handler om at holde hovedet koldt og fokusere langsigtet. Både når det går op, og når det går ned. Styrer man efter de hurtige og kortsigtede mål, taler de seneste måneders eksempler jo desværre deres tydelige sprog om løsningernes holdbarhed. Her findes en særdeles afgørende årsag til, at sektorens image og troværdighed har fået nogle gevaldige ridser i lakken. Sektoren står over for en tid, hvor vi skal finde tilbage til gamle dyder som ansvarlighed og troværdighed. I Finansforbundet er vi ikke bare tilskuere til krisen. Vi har beredskabet på plads. Både over for de medlemmer, der måtte blive ramt af situationen, men også over for de arbejdsgivere, der ikke lever op til deres ansvar for på bedst mulig vis at hjælpe tidligere medarbejdere videre. Vi vil også gøre vores til at mindske risikoen for, at uansvarligheden løber løbsk i fremtiden. Det kræver styrket åbenhed i regn skaberne, strengere krav til kapitalkravene for alle finansielle virksomheder, og at de aflønnings- og bonusordninger, der fastsættes for virksomhedernes direktioner, bør rettes mod virksomhedens langsigtede interesser og ikke være kortsigtede mål om f.eks. udvikling i aktiekurserne. Der er med andre ord behov for, at troværdighed, tillid, etik og professionalisme igen bliver nøgleord i sektoren. Finans november

8 nyheder fleksjobbere svigtes Finanssektoren har under halvt så mange fleksjobbere som resten af det danske arbejdsmarked, og det er ikke godt nok, mener Finansforbundet, som nu vil lancere en særlig jobdatabase for folk, der arbejder på nedsat kraft Kent Petersen: Sektoren bør tage et større medansvar. Social ansvarlighed, respekt, etik, ordentlighed, mangfoldighed, socialt engagement. Skåltalerne vil ingen ende tage, når det gælder bankernes branding af sig selv og det ansvar, de tager for samfundet. Men når det gælder ansættelsen af folk i fleksjob, som på den ene eller anden måde er røget ud af arbejdsmarkedet på grund af for eksempel muskelsvind, hjerneblødninger, piskesmæld eller tinnitus, står det sløjt til i den finansielle sektor. Godt 500 medarbejdere er ansat på en fleksjobordning i finanssektoren, hvilket svarer til 0,6 procent af den samlede finansielle arbejdsstyrke. Et tal, der er med til at trække gennemsnittet ned i det samlede arbejdsmarkeds indtag af fleksjobbere, et tal, som i 2007 udgjorde 1,4 procent. Jeg tror, det hænger sammen med, at den finansielle sektor generelt set er lukket for fleksjobbere udefra, mens der er en høj grad af villighed til at lave fleksjob i forhold til allerede ansatte i sektoren, som er kommet til skade eller på anden måde har brug for et sådant job. Det vil vi gerne drøfte med branchen i løbet af året. Vi mener, at sektoren skal tage et større medansvar også for den del af arbejdsstyrken, siger Finansforbundets næstformand, Kent Petersen. Seniorforsker Helle Holt på Det Nationale Forskningscenter for Velværd, det tidligere SFI, har forsket i virksomhedernes sociale engagement i over 10 år. Ifølge seniorforskeren er finanssektoren fem år bagud, når det gælder virksomhedernes sociale engagement og ansættelsen af fleksjobbere. Man har en positiv velvilje, men det bliver ikke omsat til handling. Der kan være mange forskellige forklaringer. Det kan være en kulturting. Finanssektoren er en sektor for sig selv, som ikke involverer resten af samfundet. De klarer tingene inden for sektoren. Og der er ingen tvivl om, at de kvalifikationer og kompetencer, som kræves, har betydning for virksomhedernes mulighed for at ansætte folk udefra. Det kan være vanskeligt at finde job til mennesker udefra, som ikke har den krævede uddannelse, siger Helle Holt. Fleksjobberne var netop samtaleemnet på en workshop i Finansforbundet for virksomheder og ansatte i den finansielle sektor sidst i september. Her bebudede forbundet en ny jobdatabase for fleksjobbere, som skal hjælpe fleksjobberne med at få fodfæste i den finansielle sektor. Jobdatabasen ventes lanceret i løbet af november, og der er tale om en udbygning af de to eksisterende finansielle jobdatabaser finansjob.dk og forsikring.dk, hvor arbejdsgivere og jobsøgende bliver matchet på deres kompetencer. Tanken med det nye mødested er at øge kendskabet til fleksjobordningen og derved komme eventuel skepsis og tilbageholdenhed fra arbejdsgiverne i møde. På workshoppen gav flere af deltagerne udtryk for, at det var en både dyr og tidskrævende proces at få en fleksjobber ansat. Den melding overraskede ikke Finansforbundets næstformand. Jeg håber, at jobdatabasen vil give os et større potentiale af fleksjobbere, som også gerne vil ind i branchen. Det er interessant, for selvom der er lidt krise i branchen, står vi også med en demografi, som gør, at vi er nødt til at ansætte mere bredt, end vi har gjort tidligere. Så vi skal lave så stærkt et set-up, at sektoren får øjnene op for, at der er en uudnyttet ressource på det her område. Og det kan godt være, at det koster en investering her og nu. Men på den lange bane tror jeg, det er en sund investering for virksomhederne og også for samfundet, siger Kent Petersen. /BV 8 Finans november 2008

9 Få Børsen i 6 mdr. inkl. et elektronisk parkeringsur Kun kr. Du sparer 40 % Med Børsen i hånden er du altid opdateret Børsen er Danmarks førende erhvervsavis. Det er her, du holder dig orienteret om dansk erhvervsliv. Børsen er landsdækkende, og vi giver dig værdifuld viden om dit marked, konkurrenterne og vækstmulighederne. De 10 ugentlige tillæg er et vigtigt supplement til vores 1. sektion og giver dig endnu mere viden inden for temaer som privatøkonomi, klima og fødevarer mm. I BørsenWeekend og i magasinet Pleasure skriver vi om alt det andet, der gør livet værd at leve. Børsen opdaterer dig bl.a. om de nyeste trends inden for kultur, mode, gastronomi, rejser, biler og bolig. Det handler om alt det, der forsøder tilværelsen. Ring eller bestil på borsen.dk/pwatch Tilbuddet gælder kun for husstande, der ikke har haft abonnement på Børsen de sidste 6 måneder. Der beregnes porto til udlandet. Abonnementet er uopsigeligt i perioden.

10 nyheder redningspakke bremser velgørenhed Regeringens redningspakke betyder tab af en vigtig indtægtskilde for organisationer, kulturprojekter og foreninger. Redningspakkens udbyttestop rammer nemlig de bankfonde, som hvert år spytter millioner af kroner i velgørende organisationers kasser. Banksektorens aftale med Folketinget betyder, at bankerne ikke må betale udbytte til deres aktionærer i de næste to år. Og det rammer likviditeten i mange af de almennyttige bankfonde, som ofte har hele deres formue placeret i moderbankens aktier. Det bekræfter Sydbank, ebh bank og Morsø Sparekasse, som alle har almennyttige bankfonde./jth Foto: Ulrik Jantzen 10 Finans november 2008

11 nyheder Halvdelen af de finske og baltiske kvinder sidder på lederposter, mens færre end hver tredje leder i Danmark er kvinde, viser en opgørelse over andelen af kvindelige ledere i Danske Bank og Nordeas filialer Færrest kvindelige ledere i danmark Illustration: Mikkel Henssel De danske kvinder får baghjul af deres kvindelige kolleger i Danske Bank og Nordeas filialer i udlandet, når det gælder indtagelsen af lederposter. I Norge, Sverige, Finland, Baltikum og Nordirland er andelen af kvindelige ledere højere end i Danmark. I de to koncerners afdelinger er færre end hver tredje leder i Danmark kvinde, mens mere end hver anden lederpost i Baltikum og Finland er indtaget af kvinder. Professor i organisation og ledelse på Handelshøjskolen i Helsinki Janne Tienari har tidligere lavet komparative undersøgelser af bankers ledere i de nordiske lande. Han har et bud på, hvorfor de danske kvinder sammenlignet med deres kolleger i udlandet er dårligere repræsenteret blandt ledere. Det er tydeligt, at der er nogle kendetegn ved den danske virksomhedskultur, som gør det svært for kvinder at nå en magtposition. Den er, hvad jeg vil kalde en uformel machokultur. Uformel såvel som mistænksom over for formelle politikker til fremme af ligestilling. Den er uformel macho, da den favoriserer bestemte typer af mænd; tilbagelænede hårde gutter. Og fordi den trives uformelt, er kulturen svær at ændre, siger han. Underdirektør Søren Rahbek fra Danske Banks HR-afdeling mener, at de danske kvinders lave andel blandt ledere blandt andet skyldes den historik, som knytter sig til bankerhvervet. Jeg tror, det også skyldes et historisk valg. Banken blev ikke tidligere i samme grad set som karrierested for kvinder, men måske mere som et sted hvor der var velordnede forhold og gode overenskomster med god mulighed for deltid og fleksibilitet i hverdagen. Det var og er således et godt job, hvis man også ønskede at prioritere familien. Det blev opfattet som et velordnet job, hvor man arbejdede med kunder og rådgivning og administrative opgaver i et vist omfang. Den effekt lever vi med i dag, og det tager tid at ændre, siger Søren Rahbek. /BV Læs side 30 Forstædernes Bank er købt Nykredits køb af Forstædernes Bank er gledet glat igennem. Aktionærer med næsten 17 millioner aktier, svarende til 97,2 procent af alle Forstædernes Banks aktier, har accepteret Nykredits købstilbud. Tilbuddet fra Nykredit indebar en overkurs på 79,5 procent af bankens aktier i forhold til lukkekursen fredag den 12. september. Lokalbanken er købt Aktionærerne i Lokalbanken i Nordsjælland har givet Handelsbanken grønt lys til at overtage deres pengeinstitut. Og hvis det står til Handelsbankens administrerende direktør i Danmark Frank Vagn-Jensen er det ikke den sidste overtagelse. Hvis der opstår en mulighed for yderligere køb, er vi positive, siger han. finans retter I artiklen En ærgerlig ridse i lakken i Finans nr. 9 stod der på side 16, at hver fjerde af Sampo Banks kunder bruger netbank, mens det til sammenligning kun er 42 procent hos Danske Bank i Danmark. Den sætning er noget sludder. Der skulle have stået, at tre ud af fire (75 procent) af Sampo Banks kunder bruger netbank. Finans beklager fejlen. Finans november

12 Xxx nyheder Sampo Bank på rette kurs igen Efter meget omtalte problemer med at integrere Sampo Bank på Danske Banks it-platform i foråret er udviklingen vendt rundt i de seneste par måneder Kritikken haglede ned over Danske Bank, da it-integrationen af Sampo Bank i dagene efter påske og i de efterfølgende måneder slog for mange knuder og gav en del kunder nogle dårlige oplevelser. Hjemmesiden var nede første dag, nogle kunder havde problemer med at logge ind i netbanken, og et sammenbrud hos IBM tre uger efter it-integrationen betød, at flere betalingskort ikke virkede i butikker og pengeautomater. I medierne blev der sået tvivl om, hvorvidt Danske Banks hidtidige velrenommerede itplatform nu også var så effektiv, som man havde troet, og der blev sat spørgsmålstegn ved, om købet af Sampo Bank overhovedet var en fornuftig investering. Men nu går tingene bedre. De seneste par måneder er integrationen af Sampo Bank kommet tilbage på sporet, og på nuværende tidspunkt er implementeringen af den finske bank i Danske Bank-koncernen længere fremme, end man havde kunnet forvente. Jeg er imponeret over de finske medarbejdere, som har været hurtige til at lære de nye it-systemer at kende og er kommet ganske hurtigt over de indledende problemer i omstillingen, siger direktør og chef for Koncern HR & Kommunikation i Danske Bank Lars Mørch. En stor gruppe medarbejdere i Danmark fortjener ifølge Lars Mørch også ros for deres store indsats med at få Sampo Bank til at køre på skinner igen. Personaleomsætningen er under og efter integrationen på niveau med resten af finanssektoren i Finland, hvilket jo ikke ville være tilfældet, hvis tingene generelt ikke fungerer, siger Lars Mørch til Nyhedsbrevet Finans. Han fortæller, at Sampo Bank for nylig har fået en finsk pris for nogle af de aktiviteter, der har været for at støtte op om medarbejderne. Vi har haft megen træning, information og også tilbud om well-being-aktiviteter. En del af disse tiltag er aftalt med vores interne tillidsrepræsentanter, der udgør deres andel af årsagen til, at vi er på rette kurs. Ansættelsen af viceordførende direktør Risto Tornivaara, som for et par år siden ellers forlod Sampo Bank, er med til at understrege den positive udvikling for banken og styrke dens image i den finske offentlighed. I en artikel om it-integrationen af Sampo Bank i Finans oktober-nummer udtalte Lars Mørch sig langt mere forbeholdent om forløbet med at få Sampo Bank fuldt indlemmet i Danske Bank-koncernen. Forklaringen er, at det pågældende interview med Lars Mørch var flere måneder gammelt, og at virkeligheden i banken har ændret sig voldsomt siden da. Vi satte os som mål, at langt hovedparten af udfordringerne skulle være løst, når finnerne vendte hjem fra sommerferie. Selvom der stadig er lidt vej endnu, så er det i høj grad lykkedes takket være hårdt arbejde både i den finske og den danske organisation, forklarer Lars Mørch./CJO Fagforeningspris til danske bank UNI den globale sammenslutning af fagforeninger har givet Danske Bank The UNI Decent Work Company Award for den globale aftale om fundamentale arbejdstagerrettigheder, som Danske Bank og UNI indgik den 9. september i år. UNI begrunder prisen med, at Danske Bank med den globale aftale sikrer, at de ansattes fundamentale arbejdstagerrettigheder respekteres, og at de ansatte altid har muligheden for at blive medlemmer af eller danne fagforeninger. Dermed har Danske Bank bidraget mærkbart til at forbedre arbejdstageres arbejds- og livsbetingelser i alle de lande, hvor koncernen er til stede, skriver UNI. Det er rigtigt positivt, at en verdensomspændende organisation som UNI tildeler Danske Bank denne pris for aftalen om fundamentale arbejdstagerrettigheder. Danske Unions har været part i forhandlingerne af aftalen, så vi er også lidt stolte, siger Per Alling Toubro, formand for Danske Kreds og Danske Unions 12 Finans november 2008

13 Langsigtet investering i en kortsigtet verden Investering handler om at vurdere risiko og afkast. Men når kurserne svinger, som de gør lige nu, handler det også om at have is i maven og tænke fremad. Det handler om at tænke langsigtet. I Sparinvest ved vi, at de gode langsigtede afkast skabes ved at investere med omtanke og fastholde fokus. Derfor satser vi aldrig på døgnfluer eller går efter hurtige og risikofyldte gevinster. Vi fastholder vores langsigtede perspektiv, og vi vurderer altid nøje forholdet mellem risiko og afkast, inden vi investerer uanset om markedet bevæger sig op eller ned. Nogle kalder det kedeligt eller konservativt. I Sparinvest kalder vi det investering med omtanke. sparinvest.dk

14 massefyring Magasinet Finans er fulgt i kølvandet på den første fyringsbølge efter festen i den finansielle sektor og har talt med en lang række bankmedarbejdere, der har fået en fyreseddel. Reaktionerne er overraskende afdæmpede Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Foto: Territorium 14 Finans november 2008

15 Gitte Moesgaard Jensen Finans november

16 massefyring September blev en sort måned for danske bankfolk. En af dem, der burde give grund til bekymring blandt medarbejderne. Inden for en måned har Saxo Bank, Nykredit, Danske Bank og HSH Nordbank fyret 360 mennesker. Hermed er der sat gang i den største fyringsrunde i den finansielle sektor siden årtusindskiftet. Og bunken af fyresedler vil uden tvivl vokse. Finanskrisen har til en start klemt nogle mindre pengeinstitutter som Roskilde Bank, men krisen er nu så dyb, at den også rammer de store den tyske storbank HSH Nordbank besluttede at nedlægge 200 stillinger uden for Tyskland som følge af en skuffende indtjening og tab på det internationale kreditmarked. I første omgang har HSH Nordbank uddelt 26 fyresedler i København. Eftersom der var tale om en massefyring, havde HSH Nordbank forhandlinger med Finansforbundet, hvor man fik stablet en pakke på benene, således at de berørte havde noget at forholde sig til tirsdag den 30. september, hvor de første 17, der skulle fyres, ville få besked mellem klokken 9 og 13. Izet Selmani fortæller: Jeg sad på min arbejdsplads, da jeg blev ringet op fra et mødekontor, hvor økonomichefen, HR-chefen og en repræsentant fra Finansforbundet ventede. Her fik jeg en kort begrundelse for, at jeg var opsagt. Jeg skrev under på stedet og valgte at blive fritstillet, fortæller Izet Salmani, der lige bagefter fik en uddybende samtale med sin chef. Efter tre års arbejde i HSH Nordbank på Kalvebod Brygge kunne Izet Selmani tage hjem fyldt af en underlig fornemmelse. Selv om jeg havde prøvet at forberede mig, er det en ubeskrivelig underlig følelse lige med ét at skulle lukke sin arbejdsplads ned og vide, at man ikke skal komme mere. Det er chokerende ikke at vide, hvad der nu skal ske, og der kører mange tanker rundt i hovedet, siger Izet Selmani og fortsætter: Selv om de ikke prøver at ramme mig personligt, så har de valgt lige netop mig fra, og det er et direkte slag på min selvtillid. Men min reaktion havde nok været voldsommere, hvis ikke det var sket som en del af en massefyring, siger Izet Selmani, hvis forældre stammer fra Makedonien. Det lyder brutalt Mens store dele af den finansielle sektor er ude i likviditetsvanskeligheder, tjener Saxo Bank penge som aldrig før. Juli kvartal blev forretningsmæssigt et rekordkvartal. September tegner til at blive den bedste måned i bankens historie. Alligevel går bankens nye direktør, Eric Rylberg, i midten af september ud i Børsen og meddeler, at hver tredje eller næsten 340 medarbejdere skal have en fyreseddel. Ifølge de fagretslige regler omkring massefyringer burde banken have talt med Finansforbundet, før de gik til pressen med budskabet. Ikke engang bankens medarbejdere havde mødt den nye direktør. Til gengæld kan flere af de nu forhenværende medarbejdere i Saxo Bank fortælle om en meget ukritisk vækst i en ustruktureret virksomhed, hvor venstre hånd ikke altid er klar over, hvad højre hånd har gang i. Man fornemmede, at der skulle ske noget, allerede før Eric Rylberg blev ansat. Det sidste år har ledelsen været mærkelig handlingslammet, men så bliver det pludselig alvor i august, hvor vi skal skære fem procent på it. Vi peger nogle ud, og fyringerne bliver eksekveret. Der røg 60 personer i alt på verdensplan, fortæller Allan Mørk, der har været ansat fire år som chef for driften af serveren med 20 mand under sig. Gitte Moesgaard Jensen, der sad som administrativ leder, beskriver det sådan: I slutningen af august går der rygter om flere fyringer, men jeg lagde ikke så meget i det, for det gik jo godt for banken, og vi havde lige haft en fyringsrunde i IT-området. Og det er hverken kreditkrise eller de urolige markeder, der er baggrunden for, at flere hundrede medarbejdere skal have en fyreseddel. Mandag den 22. september bliver samtlige medarbejdere indkaldt til stormøde. Alle forventer at høre noget konstruktivt i forhold til, hvad de skal løbe efter. Direktør Kim Fournais forklarer, at Eric Rylberg er ansat til at trimme organisationen og fjerne negative energier i processerne, hvorefter Eric Rylberg siger, at der er ansat for mange i Saxo Bank. Derfor har han allerede fyret halvdelen af de udenlandske medarbejdere, og han vil fyre hver tredje medarbejder i Danmark svarende til 340 personer. Derudover er planen at outsource 75 personer. Folk blev chokerede og forbavsede. Nogle blev angste, siger Allan Mørk og fortsætter: Den uge gik vi og ventede. Det var ikke sjovt, og folk blev mere og mere desperate. Vi fik at vide, at det kunne tage op til fire uger at forhandle fratrædelsesordninger på plads. Rylberg sagde, at han hellere ville have eksekveret det hele med det samme. Det lyder brutalt at fyre hver tredje medarbejder, men 16 Finans november 2008

17 Izet Selmani Majken Liljegren Lars Venteløkke Toft Allan Mørk Finans november

18 massefyring derude har man en meget ultraliberalistisk filosofi, og det er folk helt klar over, når de bliver ansat, forklarer Allan Mørk. Den store rengøring Om fredagen gik mange rundt og tænkte, hvor surt det ville være at gå igennem en weekend uden at få besked. Men så klokken 13 kom der en mail om, at man skulle være til stede for at få en kuvert, hvor man kunne se, om man fortsat var ansat eller fyret. I tilfælde af fyring havde man 15 minutter til at forlade banken efter underskrivelse af opsigelsen og aflevering af nøgler, adgangskort og parkeringstilladelse. Rygter havde fortalt, at hvis kuverten var tyk, var der en svarkuvert i. Da min var tyk, vidste jeg, hvad klokken var slået, siger Allan Mørk, der allerede dagen før havde samlet sine mine ting, i tilfælde af at det kunne ske. Alligevel glemte han et par sko og et par bukser. Også Gitte Moesgaard Jensen, administrativ leder i afdelingen i Gentofte, havde forsøgt at forberede sig på en fyring, fordi der på stormødet var blevet talt meget om, at der var for mange ledere, og der blev brugt for meget tid på processer. Fredag bliver medarbejderne i Gentofte kaldt til møde i et mødelokale bag receptionen, hvor kuverterne blev delt ud. Men det var ikke det værste, siger Gitte Moesgaard Jensen. Det værste skulle vise sig at være, da hun forlader mødet: Da jeg går ud fra lokalet med min konvolut i hånden, står der en vagt i receptionen. Det var voldsomt, at banken havde sat en vagt, der skulle sørge for at få os med en fyreseddel hurtigt ud af døren. Det var næsten som at have en pistol i ryggen. Det var respektløst og krænkende at banken behandlede deres medarbejdere som forbrydere. Vagten kunne være i nærheden, hvis det blev aktuelt, men det var helt unødvendigt, da vi bestræbte os på at gå med værdighed på trods af den korte tidsfrist, understreger Gitte Moesgaard Jensen. Heller ikke projektleder Lars Ventelykke Toft følte sig sikker, da han mødte op i afdelingen, hvor der lå en stak konvolutter. Alle blev råbt op og fik deres konvolut: Det underlige er, at de er nødt til at gøre det på denne måde. De kunne godt have lagt en mere langsigtet plan og undladt at fyre så mange. De ansatte i Saxo Bank er typisk omstillingsparate, og det er ikke en gammel konservativ virksomhed, hvor det er svært at rykke rundt på folk. Ledelsen kan godt lide ledelsesguruen Jack Welch, der mener, at en virksomhed med passende mellemrum skal fyre de dårligste ti procent, siger Lars Ventelykke Toft. Slut med pantebrev Pantebrevsmarkedet er stort set gået i stå. Dels er boligmarkeet gået drastisk ned ad bakke, og dels har investorerne trukket følehornene til sig. Desuden kan det langsomt tage livet ud af pantebrevene, at bankerne i sin tid opfandt prioritetslån og andre lånetyper til finansiering af boligkøb ud over realkreditlånet. Derfor besluttede Nykredit, der ejer Dansk Pantebrevsbørs i fællesskab med Ebh Bank, at skære i virksomheden, der har 40 ansatte. Man ville fjerne 12 medarbejdere. Vi kunne udmærket se på regnskabstallene, at vi ikke tjente penge. Der kom heller ikke sager ind, som vi kunne tjene penge på, siger Majken Liljegren, der har været ansat 3½ år i Dansk Pantebrevsbørs. Medarbejderne fik at vide, at der ville komme en fyringsrunde, men først skulle virksomheden forhandle vilkårene for afskedigelserne med Finansforbundet. På den store fyringsmandag den 29. september fik alle medarbejdere en samtale med en direktør og nærmeste leder, hvor de fik besked på, om de var med på det fremtidige hold. Der blev afskediget på alle niveauer og i alle afdelinger. De spurgte, om jeg ville have tillidsmanden med, og det ville jeg. Beskeden er, at jeg ikke er på det fremtidige hold. Men det helt uden forklaring på hvorfor netop mig, siger Majken Liljegren, der blev fritstillet dagen efter. De kolleger, der kom tilbage til deres pladser med et stykke papir i hånden, var fyret. Folk er kede af det, og stemningen er helt mærkelig. Mit indtryk var, at de fleste virkede afklarede og havde det o.k. med det. Nogle af dem, der bliver tilbage, synes, det er mærkeligt, at de pludselig mister så mange kolleger, siger Majken Liljegren, der har fået et nyt job i Nykredit Bank. n 18 Finans november 2008

19 Jeg arbejder i Bankpension, og vi er kun 21 ansatte Vi ved det godt. Man bliver ikke festens midtpunkt ved at fortælle om Bankpension. Det er i orden. For så interessant er emnet jo heller ikke. Med mindre selvfølgelig man er ansat i en finansiel virksomhed, som er medlem af Bankpension. Så kan man nok holde sig vågen længe nok til at høre, at vi siden 1991 har præsteret at have en omkostningsprocent, der er blandt markedets laveste. Det giver jo flere penge i pension. Vi tager os af det kedelige, så din pension bliver sjovere

20 massefyringer Det prik store Af Carsten Rasmussen Foto: Territorium 1992 blev det år, hvor tæppet brutalt blev hevet væk under tusindvis af bankmedarbejderes trygge arbejdsliv. Der skulle bortrationaliseres omkring stillinger i sektoren, hvorfor mange medarbejdere blev prikket på skulderen En morgen i oktober 1992 meddelte Danmarks næststørste bank, Unibank, at banken havde brug for at afvikle godt medarbejdere i løbet af de næste to år. Da man fusionerede Privatbanken, Andelsbanken og SDS til Unibank, ramlede man ind i økonomiske nedgangstider, og der skulle spares. Og ledelsen valgte at lægge hårdt ud med at få fyret de første medarbejdere inden udgangen af november. I hovedkontoret på Vesterbrogade blev en af dem den 41-årige sekretær Jette Petersen, der havde arbejdet i banken siden På den store fyringsdag var hele afdelingen kaldt sammen, mens de, der skulle fyres, blev kaldt ind efter tur. En ny afdelingschef, der var kommet ind fra Århus, begyndte at tale om dårlige regnskaber og besparelse. Jeg kan huske, jeg blev lidt vred og sagde, at hvad kom bankens dårlige regnskab egentlig mig ved, når jeg bare skulle fyres. Skal vi ikke bare se at få det overstået, for jeg ved jo, hvorfor jeg er kaldt herind, siger Jette Petersen, der blev fyret sammen med 16 andre i afdelingen. Den dag gik helt i opløsning. Der var både harme og sorg i afdelingen, så man gik i samlet flok, både fyrede og ikkefyrede, ud og spiste frokost i Scala. Men også rent privat var det hårdt. Jette Petersen gik med en følelse af at være kasseret og degraderet, og hun glemmer aldrig den følelsesmæssige side af fyringen: For eksempel gik der et par måneder, før jeg tog ud og handle om formiddagen, for jeg bor i en lille by. Jeg havde en følelse af, at folk kunne se på mig, at jeg var blevet fyret. Det tager tid, før man kan se folk i øjnene og sige: Ja, jeg er blevet fyret. Der blev koldt overalt Uden tvivl har medarbejderne i Unibank været skræmt af sporene fra forårets store prikkerunde i Den Danske Bank, der skulle reducere medarbejderstaben med op til 20 procent eller ansatte i løbet af tre år heraf straks. De blev prikket ud. Der var økonomisk krise med nedgang i byggebranchen og konkurser, som gik ud over bankernes regnskaber, så da først Den Danske Bank og dernæst Unibank begyndte at ville fyre medarbejdere, skabte det en helt ny stemning i sektoren. Det var jo som at åbne for fryseren. Der bliver koldt overalt, siger Finansforbundets daværende formand, Søren Dalmark, der i dag er landsformand i Høreforeningen: I dag opfattes ordet prikkerunde som lig med en fyringsrunde. Men prikkerunden var noget andet. Danske Bank skulle af med medarbejdere, og det kunne ikke klares hurtigt nok ved naturlig afgang, så banken tilbød de medarbejdere, som frivilligt tog deres afsked, noget ekstra. Men det gik stadig for langsomt med at komme af med folk. For at sætte lidt fut i processen går banken direkte til dem, der alligevel vil ryge ud, hvis det ikke kan klares ad frivillighedens vej. Man prikker ham på skulderen og siger: Du er en af dem, vi vil af med. Hvilket betød, at rigtig mange valgte at tage imod tilbuddet, siger Søren Dalmark og tilføjer, at fremgangsmåden virkede direkte ind på den enkelte: Det betød, at kolleger gik og så hinanden an. Hvis hver femte skal ud, er jeg så en af dem? Hvad er mine odds imod de andre? Regner min leder mig for at være bedre? Folk gik simpelt hen og målte sig. Så kom værdigheden ind om, at det 20 Finans november 2008