Klart nej til privatisering

Transkript

1 Organ for Kommunistisk Parti i Danmark Nr. 3 Marts 2014 Klart nej til privatisering Stort flertal af danskerne imod brandudsalget af offentlige værker n En Gallup undersøgelse viser, at 66% af danskerne er imod salg og privatisering af de offentlige værker. For vandforsyningen siger hele 71% nej. Undersøgelsen er bestilt af Dansk Fjernvarme, og svaret er et nej til salg af fjernvarme, vand- og affaldsforbrændingsselskaber. Det er Dongsalget til Goldman Sachs, der har fået danskernes øjne op for vigtigheden af de offentligt ejede forsyningsselskaber, mener man i Dansk Fjernvarme. Energi er en livsnerve i samfundet, som der skal være nem og billig adgang til, og det er vigtigt for folk at samfundet fastholder kontrollen med forsyningsselskaberne, lyder det som årsag til det store nej. Dyrere Affaldssektoren, som leverer 20% af fjernvarmen, er enig med flertallet af danskerne. De har siden 2007 stået i køen af selskaber, der skal med i brandudsalget af Danmark, og den nuværende regering støtter udsalget, ligesom de kommunalt ejede vandværker, der allerede er flyttet over i aktieselskaber. Ved en privatisering er der ejere, som vil kræve et afkast. Derfor kan et salg i sidste ende blive dyrere for forbrugerne, lyder det logisk fra direktøren i Dansk Affaldsforening. Foreningen peger på at en tværministeriel rapport allerede i 2010 konstaterede at gevinsten ved en eventuel privatisering og billigere drift ikke vil komme forbrugerne til gode. Dårlige erfaringer Det er nemlig sjældent, at privatiseringer er kommet forbrugerne til gode. Til eksempel kan nævnes så vigtige infrastrukturer som salget af Tele Danmark til mere end aktionærer og Post Danmark, solgt til en kapitalfond. Selskabernes serviceydelser er blevet stærkt forringet og dyrere. bc Stop for ulovlig brugerbetaling byttes ud med afslag Kommuner har ikke ret til at opkræve betaling fra handicappede til at dække personaleomkostninger ved ledsagerhjælp n Stor var glæden i pårørendeorganisationen LEV, da Kommunernes Landforening (KL) først i februar meddelte, at det nu var slut med handicappedes brugerbetaling for ledsagerhjælp. Det fremgik således af en administrativ meddelelse til landets kommuner, at de er forpligtet til at yde gratis hjælp og ledsagelse til udviklingshæmmede, hvilket også gælder i forbindelse med både ferie og udflugter. Tusinder plukket Ifølge LEV er tusinder udviklingshæmmede i årevis blevet afkrævet ekstrem høj brugerbetaling op til kr. for pædagogisk ledsagelse ved ferier og lignende. Nu tyder alt på, at flere kommuner koldt og kynisk undlader at bevilge penge til den nødvendige pædagogiske støtte og ledsagelse i forbindelse med ferier mv. Nogle steder er borgerne henvist til at købe hjælpen af en privat leverandør. LEVs landsformand, Sytter Kristensen var i første omgang glad for KL s melding til kommunerne og udtalte til nyhedsbrevet dknyt: Beskeden er helt klar: Stop den ulovlige brugerbetaling på pædagogisk ledsagelse. Som jeg læser KL s melding, så ligger den på linje med det, vi har sagt hele tiden i LEV. Det holder ikke at lave kommunale serviceniveauer, hvor man uden videre fratager borgerne pædagogisk ledsagelse i forbindelse med ferieophold eller udflugter. Festival i fare Men glæden holdt kun et par uger, indtil det den 20. februar kom til offentlighedens kendskab, at de udviklingshæmmedes Sølund Musik Festival i Skanderborg er i fare for at blive aflyst. Ifølge TV2 modtager festivalen så mange afbud fra udviklingshæmmedes bosteder, at der kun er solgt billetter svarende til 20% af det forventede deltagerantal. Afbuddene skyldes især, at kommunerne enten ikke kan eller vil betale for at sende en medhjælper med den udviklingshæmmede til festivalen. Det sker, fordi bostedernes økonomi flere steder er presset.... fortsættes side 5

2 Side 2 Nr Leder Bestilt arbejde Regeringens produktivitetskommission har pænt leveret de ønskede resultater, og de er end ikke færdige med deres ekspertforslag til et andet Danmark. To af pligtopgaverne er EU-kravet til privatiseringer og erhvervslivets krav til uddannelser, som de vil have staten til at finansiere. Kommissionen påpeger at der bruges omkring 400 milliarder skattekroner til al offentlig service. Penge som profitmagere selvfølgelig gerne vil have fingrene i. Derfor mener kommissionen at det ved udbud ikke er afgørende om det er en privat eller offentlig aktør der får opgaven. Det vigtigste er at opgaven udsættes for konkurrence, og at borgerne får servicen til den bedste pris, siger de. Erfaringer Nu er det sådan, at erfaringerne siger noget andet om bedste pris. Som beskrevet andet sted, går fordelen ved en eventuel mindre pris i lommen på de private investorer, og samme kreds gør hvad de kan for at undlade at betale skat af deres fortjenester. Problemet med private er også, at vi som samfund ikke har samme politiske kontrol med kvalitet og ydelse, som stat eller kommune har med egne ansatte, ligesom private profitforetagender ikke vil påtage sig samfundsmæssige hensyn, som f.eks. at stille sig til rådighed for at give de nødvendige lære- og praktikpladser til vores unge under uddannelse. Endelig er det en gammel erfaring, at prisdumping kun gælder, indtil de har fået uønskede konkurrenter ud af markedet. Erhvervs spor På uddannelsesområdet skal der ske store forandringer, mener kommissionen. Især er de ude efter de humanistiske samfundsorienterede uddannelser. Uddannelserne skal have relevans for arbejdsmarkedet (det private), mener de, og støttes naturligvis af diverse arbejdsgiverforeninger. Vi skal skifte spor, siger kommissionen, så elever og studerende får de kompetencer, som der er brug for på arbejdsmarkedet. Der har været forslag fremme om, at halvdelen af universitetsuddannelserne kunne nedlægges. Tilbage bliver så de tekniske videnskaber og forskere sammen med uddannelser af embedsfolk, der er dygtige til at rationalisere og få folk fyret. Alt sammen (selvfølgelig) betalt af borgerne, herunder de fyrede, de unge, de syge, de handicappede og de ældre. Det falder fint i tråd med mere privatisering. Taberne Uddannelsessystemet skal altså trimmes, både på det erhvervsskole- og universitetsmæssige plan. Kort sagt, uddannelsessystemet skal producere tabere. Der henvises gang på gang til, hvor meget vi, altså borgerne, betaler til uddannelser. Investorernes og kommissionens problem er, at det gør borgerne gerne for at sikre en kommende generation med viden og færdigheder på alle fronter. Borgernes problem er det, at den politik som kommissionen siger, er nødvendig, netop er skyld i at unge på erhvervsuddannelser dropper ud på grund af manglende praktikpladser, og at samfundsorienterede uddannelser er udsat for massive nedskæringer for at give investorerne de bedst mulige betingelser for profit. Krisen Finanskrisen er slut, takket være skatteborgernes påtvungne hjælp. Krisen er indtil videre lagt over på befolkningernes skuldre. Regnskaberne fra banker og selskaber i 2013 kommer på stribe i disse uger. Foreløbigt viser tallene at overskuddene er steget ca. 15% i gennemsnit. Det lader til at være undgået fagbevægelsens opmærksomhed, der har ladet sig nøje med 1½ % til overenskomstfornyelserne. Menneskesyn Billedet på menneskesynet i dagens Danmark på vej mod tilbage mod fascismen Af Lilli Rodeck n Gennem vores historie har menneskesynet ændret sig i takt med den materialistiske udvikling. Hvor man ofte har et billede af fremskridt, viser historien om menneskesynet et andet billede. I middelalderen og frem til Den franske Revolution var opfattelsen, at mennesket fødtes ondt og dovent. Derfor var det vigtigt at opdrage børnene med strikshed. Det menneskesyn kaldes Behaviorisme. Hele samfundet dengang var gennemsyret af en tro på straffens gode indvirkning på det enkelte menneske og samfundsstrukturen. Humanismen Den franske Revolution ændrede menneskesynet, da man begyndte at opfatte det nyfødte barn som et tomt kar, hvori man via opdragelse og uddannelse kunne skabe gode mennesker til gavn for samfundet. Det var Humanisme som blev det fremherskende menneskesyn. Ud fra dette menneskesyn skabtes Røde Kors og andre hjælpeorganisationer. Spørger man dagens politikere om deres menneskesyn, vil de sige, at de har et humanistisk menneskesyn. 23. årgang Organ for Kommunistisk Parti i Danmark Frederikssundsvej København NV Telefon Bankkonto: kpid@kommunisterne.dk Ansvarlig over for presseloven: Jørgen Madsen. Sociale sammenhæng Med Marx og Engels teser udvikledes dette menneskesyn ved at sætte mennesket i sammenhæng med dets klassemæssige placering i den givne samfundsformation. Den historiske og dialektiske materialistiske opfattelse, som gennemsyrede de pædagogiske retninger gennem 70 erne og 80 erne. Dette menneskesyn betragter mennesket som et produkt af den evige foranderlige materielle udvikling, hvor det enkelte menneske udvikler sig i samklang med omgivelserne. Det er det menneskesyn, vi som kommunister har. Tilbage til straf Kigger vi på dagens politik, er det svært at se det humanistiske menneskesyn overhovedet. Vore medmennesker bliver udsat for sanktioner og straffe for at rette ind efter de regler, samfundet har. Især arbejdsløse, syge og handikappede mærker regeringernes Behaviorisme. Mennesket i dagens Danmark har kun én funktion, nemlig at være arbejdskraft. De skiftende regeringer og arbejdsministre opfatter arbejdsløse, syge og handikappede som dovne og som snydepelse, som bør straffes. Det er det samme menneskesyn som Middelalderen havde. Og lige som dengang virker straffe som en vej til at tage ansvar fra den enkelte. Når man alligevel bliver straffet og pisket, kan man ligeså godt leve op til de negative forventninger samfundet har. Redaktion: Frederikssundsvej København NV Telefon kommunist@kommunisterne.dk ISSN X 12 numre årligt. Abonnement: Halvårs 165,- kr. Helårs 275,- kr. Løssalg 20,- kr. Arbejdskraft, ikke menneske Det er en primitiv og umenneskelig udvikling, der er gang i. Troen på straffenes fortræffelighed gennemsyrer vort samfund hvad angår voksne. Derimod får børn lov til at udfolde sig på en måde, som giver dem et kulturchok, når de endelig som voksne skal begå sig i et samfund, som ikke mener voksne har anden berettigelse end at stå til rådighed for arbejdsmarkedet til billigst mulige pris. De uduelige Kommunisterne bekæmper denne udvikling, som tvinger flere og flere familier ud i fattigdom, samtidig med at vilkårene for syge og arbejdsløse bliver mere og mere forringet efter de nye reformer. Flere og flere mennesker skal klare sig for en månedlig ydelse, som gør det umuligt at få råd til bolig, varme, medicin og mad. Det vil betyde en kraftig stigning af hjemløse syge medborgere, hvis liv på denne måde vil blive forkortet. Korporativt samfund Vi er vidne til afmontering af det tryghedssamfund, som arbejderbevægelser og fagforeninger har kæmpet for og opbygget gennem tiden. Og alt dette sker for at tilfredsstille de økonomiske magthavere bl.a. gennem EU, som viser tydelige tegn på at være meget tæt på at have gennemført Det korporative Samfund udtænk af Alfred Rocco og Giuseppe Bottai i det fascistiske Italien under Mussolini. Redigering af januar-num me ret er afsluttet 24. februar. Afleveret til Post Danmark: 26. februar. Deadline kommende numre: April 17. marts Maj 14. april Kommende numre afleveres til Post Danmark: April 26. marts Maj 25. april Sats: Karen Hedegaard Tryk: Kailow Graphic

3 Nr Side 3 Slyngelstreger og de onde lo, de gode græd Af Betty Frydensbjerg Carlsson Kommunistisk Parti i Danmark n Konsekvenserne af massakren på kontanthjælpen til de arbejdsløse viste sig i al sin grusomhed på landets jobcentre og socialcentre den 1. februar. Alenlange køer, panik og gråd fra de mange, hvor der ikke var kommet penge til husleje og mad ind på kontoen. De arbejdsløse blev pisket rundt fra socialcentre til jobcentre og tilbage igen. For de yngres vedkommende skulle der ligge en ukendt vurdering af, om de skulle skrottes eller var uddannelsesparate, for så er det jobcentret, nej det var det ikke, tilbage igen osv. Dertil kom en årgang af nyuddannede, som ikke har fået arbejde, og hvor SU ophører, og så de som lever i parforhold. græde. Det er virkeligheden om den løgn, at de mange nedskæringer skulle bruges til for at bevare netop velfærden. Ifølge beregninger fra det anerkendte analyseinstitut CASA, vil kontanthjælpsreformen betyde et månedligt underskud på mellem to og fire tusind kroner, alt efter huslejens størrelse. Konsekvenserne af dette er tydeligeuanset boligform. Aktionærgilde Hvor der ikke blev grædt, men smilet tilfreds var hos Goldman Sachs og andre kommende aktionærer i vores tidligere fællesejede energiselskab Dong. Nu skal selskabet på spillebørsen. Den manøvre har alene kostet 270 mio. kroner, og hvad der yderligere gør Dong-skandalen større er, at aktierne købes for 107 kroner med en garanti fra Dong om, at de vil købe 10% af dem tilbage for 225 kr. pr. styk, hvis udbyttet ikke er tilfredsstillende. Altså for mere end det dobbelte. Det vurderes at det vil koste os 1,7 milliarder. Sikke en forret- ning. Det er noget helt andet, end når man bliver lovet en nøglering, hvis vi ikke får gevinst i tombolaen! Slut med at bestemme Med udsalget af Dong sker der langt større forandringer end de politiske bortforklaringer hidtil er gået på. Finansminister Corydon beroligede med at det jo kun var en mindre del (26%) de ville sælge, og at vi stadig har bestemmelsesret. Men virkeligheden viser nu, at de nye ejere kommer til at betyde meget mere, end der blev fortalt. Goldman Sachs kommer til at sidde i bestyrelsen og har derudover 2 observatører med i baggrunden, der har tale-, men ikke stemmeret. Der skal udstedes 49 millioner nye aktier og finansministeriet kan ikke mere bestemme, om Dongaktier kan handles. Koncernsproget bliver naturligvis fremover engelsk. Fortav sandheden Mange har både undret sig og protesteret mod, at udsalget af Dong med djævlens vold og magt skulle piskes igennem. Selvom de ville blæse på de mange folkelige protester de reelle ejere så blæste de også på folketingsmedlemmer, som havde flere ubesvarede spørgsmål. Og det er jo en alvorlig sag i et parlamentarisk system. At lyve for folketinget har lige ført til to ministres afgang og en der hang i en tråd. Løgn har i disse debatter været gradbøjet. Man må så spørge, om det bare er smart eller løgnagtigt at tilbageholde en sandhed? Hvis finansministeren ikke har vidst, hvad det statslige selskab sætter på dagsordenen på den snarligt kommende generalforsamling, er det da en lige så stor skandale, som at fortie sandheden. Tomme løfter igen Det er de samme slyngler, der nu står for at tillade salg af vores cpr numre, nem-id, m.v. til USA-kapitalfonde, og det skal vi heller ikke bekymre os om, for de må ikke hæve prisen, og de skal overholde de danske love, påstår denne gang erhvervsministeren. Ligesom finansministerens påstande om statens fortsatte magt over Dong. Den går ikke Granberg ikke en gang til. Kapitalfonde, investeringsselskaber er til for at tjene maksimalt, og de bliver næppe bange for den underdanige danske regering. Ned med nakken For at fodre såkaldte investorer med milliarder af skatteborgernes penge skal syge, handikappede, de unge og arbejdsløse så helt ned med nakken. Mens milliarderne ruller, spares der sågar helt ned i småtingsudgifterne, som f.eks. de 80 mio., der spares på danskernes lige ret til gratis behandling ved sygdom og tilskadekomst, som ikke mere skal gælde når vi er på ferie i udlandet. Det er et princip der her brydes, for det kan da ikke være af økonomiske grunde. De 80 millioner er mindre, end staten betaler til Lars Løkkes kaviarklub i Korea, for ikke at tale om hvad det har kostet at afgive Dong til børsspekulanterne. Social tragedie Med vanlig mangel på viden om livet og arbejdslivet for det store flertal af danskere, er det besluttet, at den arbejdsløse for at få kontanthjælp skal indsende sin ægtefælles eller samlevers lønseddel inden den 1., så det kan beregnes, om vedkommende kan få tilkendt kontanthjælp. Det lader sig ikke gøre for de mange, der er på timeløn, akkord, løsarbejde, og det skabte kaos og sociale tragedier. Du har ikke indsendt din kærestes lønseddel. Træk et nyt nummer. Om i køen igen, og kan du ikke få det barn til at holde op med at

4 Side 4 Nr OK14 Overenskomsterne på det private område er ved at være overstået. Nogle mener at resultaterne er til at leve med, andre at det er et resultat der slet ikke lever op til fagbevægelsens medlemmers krav Af Martin Jensen n Endnu engang fik man strikket en overenskomst sammen, der ikke lever op til de krav, fagbevægelsens medlemmer rejste i efteråret. Som sædvanligt lagde CO Industri og DI ud med et resultat, der danner ramme om alle de efterfølgende aftaler for andre grene af det private arbejdsmarked. LO: fornuftigt forlig Fornyelsen af overenskomsterne kommer blandt andet til at medføre fornuftige satsreguleringer, som betyder, at mindstelønningerne holder trit med inflationen. Samtidig er der gode muligheder for at udvikle reallønnen positivt i de lokale forhandlinger, der skal i gang til foråret på industriens arbejdspladser, det siger LO s formand Harald Børsting. Hvis vi ser på lønudviklingen fra 2003 til 2013 ser det ikke så ringe ud endda, hvis vi sammenligner med inflationen. Men hvis vi ser på reallønsstigningen i forhold til virksomhedernes udbytte, er det et helt andet billede, der tegner sig. For mens lønudviklingen i bygge- og anlægsvirksomhederne i 4. kvartal 2013 om året lå på 1,4%, steg virksomhedernes profitter med nogle helt andre beløb, nemlig 15 til 17%. Uløste konflikter Der er flere spørgsmål, som forliget ikke løser. Det gælder den udbredte brug af vikarer i industrien, hvor vikarerne meget ofte kommer til at sidde som en lus mellem 2 negle. Nemlig de faste folk på arbejdspladsen og vikarbureauet, der også skal tjene penge på vikarerne. Det værste problem på dette område er, at overenskomsterne for de faste folk bliver undergravet. Og at vikarerne presser på over for de faste folk, på både løn og arbejdsforhold. Et andet stort problem er hele problematikken om social dumping. Når virksomheder henter udenlandsk arbejdskraft hertil, er det ofte uden en overenskomst med den danske fagbevægelse, og det kan naturligvis give store problemer. Mange uden overenskomst DA har fået lavet en undersøgelse der viser, at 74 procent af de udenlandske lønmodtagere i Danmark er omfattet af en overenskomst. Men mange kommer fra for eksempel Tyskland og Sverige, så det viser ikke, hvor mange østarbejdere, der er dækket af en overenskomst. Der er også lønmodtagere, der er udstationeret i en kortere periode, som heller ikke er medregnet, ligesom en stor del af vikarerne står udenfor undersøgelsen. Magre resultater På vikarområdet vil tillidsfolk få ret til at se de oplysninger, som virksomheden giver til vikarbureauerne. Det skulle bl.a. betyde en bedre mulighed for at kontrollere, om overenskomsten bliver overholdt. Man vil få ret til to timers betalt frihed ved afskedigelse, Som sædvanligt lagde CO Industri og DI ud med et resultat, der danner ramme om alle de efterfølgende aftaler hvor man vil kunne få hjælp i a-kasse eller fagforening. Altså ikke et ord om, at det skal være sværere for virksomhederne at afskedige folk. Efter det nye forlig skal man kun være ansat i seks måneder, mod tidligere ni, for at kunne komme på uddannelse via Industriens Kompetenceudviklingsfond. Desuden får man ret til en uges ekstra uddannelse i opsigelsesperioden. Og et ekstravagant forslag er, at elever på skoleophold får betalt kursusgebyr af arbejdsgiverne. På lønområdet er resultaterne ligeså magre: Mindste betalingen (i dag 108,70 kr./ time) forhøjes med 1,50 kroner/time i 2014, 1,65 kroner/ timen i 2015 og 1,80 kroner/ time i Desuden bliver der lagt 1,5 til 1,76 procent på de forskellige genetillæg. Mere pensionsindbetaling til kvinder under barsel. Ikke alle jubler 3F Nordjylland, BJMF i København og nogle enkelte andre vil anbefale deres medlemmer at stemme nej til forliget. Som flere har udtrykt det: Hvis der ikke kommer noget med om den sociale dumping, så kan vi ikke anbefale at stemme ja til forliget. Jens Kirkegaard, formanden for byggegruppen i BJMF sagde i en kommentar i Dagbladet Arbejderen: Bekæmpelse af social dumping er kampen for et anstændigt arbejdsliv. En anstændig arbejdstid, en anstændig løn og friheden til at sige fra overfor urimeligheder. Derfor er kampen så vigtig for os. nyt FRA arbejdsmarkedet Virksomheder søger ikke Næsten halvdelen af de virksomheder, der har svært ved at finde medarbejdere, har hverken søgt via Jobnet, jobcenteret eller A-kasserne. Det viser en undersøgelse lavet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. I undersøgelsen havde fem procent af virksomhederne haft udfordringer med at få nye medarbejdere. Det svarer til stillinger. Ifølge arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Henning Jørgensen er det afgørende med et godt samspil. Der bliver altid peget på myndighederne og de arbejdsløse, når der er nogle der ikke gør det godt nok. Det ville være naturligt at slå sit job op, hvor de arbejdsløse skal søge, siger chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Frederik Pedersen. Bøvl bremser Det er så bøvlet at få de ansatte på kursus, at især mindre virksomheder dropper efteruddannelse til medarbejderne. At bureaukratiet spænder ben for efteruddannelse, kender man alt for godt fra især mange mindre virksomheder. Mange arbejdsgivere anfægter alt det administrative bøvl, der er med efteruddannelse. De har svært ved at finde de konkrete kurser, og det er besværligt at tilmelde folk og få VEU-godtgørelse, siger Louise Holm Sommer, chefkonsulent i Dansk Erhverv. Nok et fejlskøn Der er røget knap 10 gange flere ud af dagpengesystemet end regeringens første skøn i Hele mistede deres ret til dagpenge i Dagpengereformen har været særlig hård mod de personer, der er over 50 år. De årige står ifølge AK-Samvirke for 23 procent af alle fuldtidsledige, og i denne gruppe mistede ca. hver tredje retten til dagpenge sidste år. Blandt de årige og årige måtte omkring hver fjerde ledige sige farvel til dagpengene i Kun otte procent af de personer der røg ud af systemet, kom i arbejde igen. AK-Samvirke vurderer, at yderligere danskere vil forlade dagpengesystemet i Polakker fjernet Endnu en udenlandsk entreprenør er fjernet i utide fra det københavnske metroprojekt med ubetalte lønninger og pensionsindbetalinger for minimum to millioner kroner. Der er tale om den polske entreprenørvirksomhed Kormal, der siden september har udført betonarbejde i stationsskakten ved Enghave Plads. Indtil for nylig arbejdede 45 Kormal-medarbejdere i stationsskakten. En række medarbejdere kontaktede 3F, fordi de ikke har fået løn for januar, og det viste sig at der heller ikke er indbetalt pensionsbidrag og feriepenge. Slut med kassedamer Danske supermarkeder vil have ansatte på deltid, og helst de helt unge under 18 år. Supermarkedsgiganten COOP bekræfter, at de foretrækker unge på deltid. Det skyldes især de lange åbningstider som følge af den liberaliserede lukkelov. Fra 2003 til 2012 er der blevet færre job på fuld tid, mens der er kommet flere job på deltid. Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af personer på ufrivillig deltid i handelssektoren er eksploderet, så der i 2012 var personer, som arbejdede deltid mod deres vilje.

5 Nr Side 5 Stop for ulovlig brugerbetaling... fortsat fra forsiden Det er jo dybt katastrofalt for de her mennesker, som har så meget brug for at komme ud, holde i hånd og have fælles oplevelser. Stifte bekendtskaber og få kærester. Det er så vigtigt, at vi erkender, at de er mennesker har meget brug for at komme ud, siger formanden for Sølund Musik Festival, Lasse Mortensen. TV 2 Østjylland. Nej, nej og nej Fagbladet Socialpædagogen har også taget sagen op og bekræfter tendensen. Her udtaler viceforstander i Brøndby Kommunes bo-tilbud, Sara Razak Esbensen: Jeg har simpelthen ikke pengene på mine budgetter, så til handleplansmøderne sidder jeg nu og kommer med den ene afvisning efter den anden. En har fået nej til at deltage i en Birthe Kjær koncert. En anden kan ikke få en pædagog med til rund fødselsdag på Bornholm, og fire beboere har fået at vide, at de ikke kommer på den tur til Mallorca, som de ellers havde planlagt i detaljer. Tidligere har beboerne været på ferie med en individuelt betalt ledsager op til syv dage om året, mens boltilbuddet betalte for transportudgifter, udgifter til ophold o. lign. Ønsker minimum-ret Både Socialministeriet og KL har ifølge dknyt tilkendegivet, at de er interesseret i at finde en løsning. Og hos LEV er løsningen ganske enkel: Når kommunerne åbenbart ikke kan finde ud af at administrere deres forpligtigelse til ledsagere, må der fastsættes et nationalt krav for en ledsagerordning. Det vil sige en rettighed, der sikrer et minimum af ledsagerhjælp for alle, udtaler Thomas Gruber, konsulent i LEV. -alni Fakta: I KLs administrative meddelelse til kommunerne hedder det bl.a.: Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at yde en række tilbud til voksne med betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, jf. serviceloven. Tilbuddene er gratis for borgeren, og kommunen må ikke yde hjælp mod betaling fra borgerne. Dette gælder for eksempel, når borgere har brug for socialpædagogisk bistand i form af ledsagelse eller støtte under ferieophold, på udflugter, weekendture mv. Derudover fastslår KL, at socialpædagogisk bistand kan dække mange forskellige typer af støtte. Det kan bl.a. bestå af ledsagelse, både når der er tale om individuelle og fælles aktiviteter, herunder indkøb, lægebesøg, fritids- og kulturtilbud, rejser og aktiviteter af social karakter. Det kan f.eks. være relevant for, at borgeren kan fastholde egen identitet og opnå en mere aktiv livsudfoldelse. ØKONOMI Af Bo Møller Mange rammes alvorligt af regeringens politik Perioden, hvor man kan få arbejdsløshedsdagpenge, er hal veret mistede sidste år deres dagpengeret. Nye tusinder vil miste dagpengeretten i 2014 og i de kommende år. Samtidig er det blevet meget sværere at genoptjene retten til dagpenge. Førtidspensionsordningen er blevet markant forringet bl.a. kan man normalt ikke få førtidspension, før man fylder 40 år. 28 pct. færre fik tilkendt førtidspension i 2013 i forhold til Fleksjobordningen er forringet. Fleksjob er nu tidsbegrænsede, og tilskuddet er skåret ned. Kontanthjælpen er blevet beskåret, så nye fattigdomsydelser er blevet resultatet. De årige skal have halv kontanthjælp. Under navnet nyttejob skal kontanthjælpsmodtagere sendes på strafarbejde. Der er indført forsørgerpligt også for ugifte, så kontanthjælpen bortfalder helt, hvis samleveren tjener mere end godt kr. om måneden. SU skal sættes voldsomt ned. En reform af sygedagpengene betyder, at man mister sygedagpengene efter kun ½ år. I stedet får man en ny lavere ydelse, der svarer til kontanthjælpen. Samtidig får man ikke mere sygedagpenge på søgnehelligdage. Sygesikringskortet skal fremover ikke dække ferier i EU mv. Her må man nøjes med det væsentligt dårligere blå sygesikringskort, eller man må tegne en privat forsikring, hvis man vil være på den sikre side. Den årlige regulering af alle overførselsindkomster beskæres. En pæn del af DONG skal nu sælges til amerikanske Goldman Sachs, hvilket med garanti vil føre til større energiregninger for de danske forbrugere. Også NETS, der står for bl.a. dankortene, skal sælges til udlandet, måske endda til samme Goldman Sachs. Udenlandske firmaer vil naturligvis kun købe NETS, hvis de er sikret deres profit, så højere gebyrer, der skal betales af os allesammen, vil blive resultatet. Mens regeringen havde lovet, at der ville være en beskeden vækst i de offentlige udgifter, er resultatet blevet et andet. Fra 2011 til 2013 har der været nulvækst i det offentlige forbrug. Det har ført til nedlæggelse af mange stillinger i det offentlige især i kommunerne. Bedre forhold for deltidsansatte og bedre mulighed for fuld tid var blandt de krav, som HK Handel fremførte i de netop afsluttede forhandlinger om ny overenskomst for butiksansatte. Vi er klar til konflikt Et treårigt forlig uden tiltag til bekæmpelse af social dumping skal være utænkeligt, siger byggegruppeformand i BJMF, Jens Kirkegaard. Forliget på industrioverenskomsten tyder på, at det ikke bliver nemt at komme igennem med tiltag til bekæmpelse af social dumping i byggeriet. Sådan lyder Jens Kirkegaards vurdering. Samtidig slår han fast, at kommer der ikke noget om social dumping i overenskomsterne, må fagbevægelsen klart stemme nej og tage en konflikt. Revolverledelse Danish Crowns udspil om annullering af lønstigninger og indslusningsløn er visionsløs revolverledelse. Det vil ikke give flere danske arbejdspladser, advarer Fødevareforbundet NNF s hovedbestyrelse. Vi vil kæmpe for danske arbejdspladser. Men vi tror ikke på, at en lavere løn giver så meget som et ekstra slagtesvin eller en eneste dansk arbejdsplads. Sådan siger forbundsformand Ole Wehlast til det udspil, Danish Crown præsenterede for medarbejderne på svineslagterierne. Siden 2009 har slagteriarbejderne i Danish Crown Redigeret af Martin Jensen ikke oplevet lønstigninger, og alligevel er det ene slagteri efter det andet blevet lukket, og antallet af ugentlige slagtninger er rekordlavt. Danish Crown har altså haft 5 år til at vise omverdenen, at lavere lønomkostninger skaber flere arbejdspladser, siger Ole Wehlast. Fleksjob fed fidus Virksomheder kan hæve en bonus på kroner, hvis de har ansat en person i såkaldt minifleksjob i minimum 6 måneder efter 1. januar i år. En arbejdsgiver kan spekulere i at ansætte en fleksjobber i så få timer om ugen, at lønnen i det først halve år ligger langt under de kroner, som arbejdsgiveren får i bonus. Men andre tjener tykt på regeringens politik Selskabsskatten er sat ned, så især de store virksomheder kan få endnu større profit. Topskatten er sat ned. Det betyder, at de mest velstående kan få endnu flere penge at lege med. Aldrig har aktiekurserne været højere end netop nu. Alene i 2013 steg aktiekurserne med næsten 20 pct. Virksomhedernes overskud er stadig voksende så de lider ingen nød. Den høje arbejdsløshed og de mange billige østarbejdere trykker lønningerne ned og det betyder øget profit til virksomhedsejerne. Regeringens politik fører til øget ulighed. De rige bliver rigere og de fattige fattigere. En alternativ politik er nødvendig Der oprettes en statsbank, så befolkningen ikke skal være afhængige af private profitbanker. Moms på fødevarer og medicin fjernes. Virksomheder, der flytter til udlandet, skal tilbagebetale modtagne erhvervstilskud. Arbejdstiden nedsættes til 35 timer. Alle skal have ret til understøttelse, når der ikke er arbejde at få. Dagpengene forhøjes med 25 pct. Der sikres praktikpladser til alle. Afdragsfri lån til boliger afskaffes og udsættelser af boliger pga. fattigdom skal stoppes. Spar milliardudgifterne til EU meld os ud! Spar milliardudgifterne til militæret og til krigsdeltagelse rundt omkring i verden.

6 Side 6 Nr Pædagogisk personale spareobjekt i ly af skolereform Kommunerne lægger nu tal på bordet for besparelser på skolefritidsordningerne n Er du ansat som pædagog eller pædagogmedhjælper i en SFO i Holstebro eller Skive kommuner er dit job i fare, når den nye skolereform sættes i værk i august. Problemstillingen har to udslagsgivende årsager. For det første betyder den længere skolegang færre timer i SFO erne, og oveni mister kommunerne indtægter, fordi der så bliver solgt færre SFO-timer, idet en del formodentlig vil afvise at gøre brug af en ganske kortvarig SFO. 13 fyres i Skive Ifølge DR Midt og Vest har Holstebro Kommune regnet ud, at der vil mangle to-tre mio. kr. i forældrebetaling på budgettet næste år, og at det nok vil koste stillinger i SFO erne. Skive Kommune har direkte sat tal på og forventer, at der ryger 13 stillinger. Det har fået den lokale kredsformand i BUPL Jens Jensen til at konstatere, at han har på fornemmelsen, at der ikke bliver meget af den understøttende undervisning, som der har været snakket så meget om som noget af det nye i forbindelse med skolereformen. Hjørring maser på I nordjyske Hjørring har der foregået en livlig debat om emnet i mange måneder. Allerede tilbage i september lagde Børneudvalget i Hjørring op til at afskaffe kom munens SFO er. I stedet skal der oprettes et gratis fritids tilbud, hvor pædagogerne skal flyttes over og supplere lærerne, skrev bupl. dk i efteråret uden at kunne gennemskue hvor stort personalebehovet ville være set i forhold til de 185 fuldtidsstillinger, der er i de nuværende SFO-tilbud. Det nye fritidstilbud skal blandt andet indeholde lektiecafé, men også forskellige fritidsaktiviteter bemandet af frivillige kræfter hvor kommunen har luftet tanken om at trække på de lokale idrætsforeninger. Åbenlys nedskæring Herefter besluttede et enigt byråd i oktober, at Hjørring skal være SFO-fri zone fra 1. august Hvis nogen tror det var ren pædagogik gør den konservative børneudvalgsformand Daniel Rugholm den tanke til skamme: Jeg vil ikke lægge skjul på, at der er en vis økonomisk tænkning i at lukke SFO erne, vi er tvunget til at vende hver en krone, fordi vi skal spare 10 % på det her område i år. Men jeg mener faktisk, at vi skaber et godt tilbud og Børnene i Hjørring i stedet for kastebolde i en kommunal spareøvelse, siger BUPL-formand Henning Pedersen. (foto nordjyske) tænker fritidstilbud på en ny måde, siger han til dknyt den 6. februar. Han afviser samtidig forældre-kritik af, at skolebørn op til 3. klasse vil blive placeret i børnehaver, hvis de har behov for pasning før kl. 8 og efter Det er ikke helt korrekt. Vi opretter et fritidstilbud under dagtilbudsloven, og så lader vi de enkelte skoledistrikter bestemme, hvilke lokaler de vil benytte, de fleste vil nok vælge at bruge skolens lokaler. Men på de små skoler med få børn kan det måske give mere mening at afholde tilbuddet i børnehaven, fortæller Daniel Rugholm. Ringere normering Tilbage står, at SFO erne i Hjørring erstattes af et tilbud om frivillig undervisning fra kl , som er gratis. Hvis forældrene har brug for pasning før kl og efter kl koster det 500 kr. om måneden. Herudover er det tanken, at økonomien skal hænge sammen ved at forringe normeringen i de nye tilbud så der bliver 20 mod nu 17 børn pr. voksen. Selve etableringen af tilbuddet skal finansieres af de mange penge, som kommunen har sparet på lærerlockouten. Forældre vrede Forældrene er langt fra trygge ved udviklingen. 80% synes det er en dårlig eller endda en rigtig dårlig idé. Det viser en undersøgelse, som Epinion har lavet for BUPL. Halvdelen af forældrene vil hellere betale de 912 kroner om måneden, som de betaler nu, for at SFO en fortsætter, selv om børnenes pasningsbehov er mindre, fordi skoledagen bliver længere. Vi ved fra adskillige undersøgelser, at kvalitet i fritidstilbuddet skaber gode rammer for børns liv og samtidig bidrager til, at de også får mere ud af selve undervisningen i skolen. Nu bliver børnene i Hjørring i stedet for kastebolde i en kommunal spareøvelse, så jeg kan godt forstå, at forældrene er i oprør. Det er vi også, understreger BUPL-formand Henning Pedersen i en pressemeddelelse. Det meget vigtigt, at man respekterer og værner om børns fritidsliv og vores pædagogiske fritidstilbud. SFO en er netop ikke undervisning. Det er fritid, hvor børnene kan vælge fra og til, og hvor der lægges vægt på andre kompetencer end de rent skolefaglige. SFO en bliver erstattet med pasningsordninger af tvivlsom karakter. Det er jeg ikke tilfreds med, siger Dorthe Boe Danbjørg, næstformand i Forældrenes Landsforening FOLA til dknyt. alni

7 Nr Side 7 Profit på nedskæringer EU s Centralbank tjener store penge på græske lån UD AF EU Ved EU-udvalget n Den Europæiske Centralbank (ECB) henter endnu engang penge hjem på græske lån på bekostning af det græske folk. Centralbanken, hvis topchef kommer fra det berygtede Goldman Sachs, har meddelt, at det samlede overskud på deres forretninger for 2013 var på 1,4 mia. euro (knap 10,5 mia. kroner) Af dette beløb udgjorde profitten på de græske lån i alt 437 millioner euro (knap 3,3 mia. kroner). Det er efterhånden ved at være en tilbagevendende begivenhed, at ECB tjener Fra årsregnskabet for 2013 Styrelsesrådet for centralbanken besluttede at foretage en foreløbig overskudsfordeling på mio. euro til de nationale centralbanker i euroområdet pr. 31. januar På deres møde den 20. februar besluttede Styrelsesrådet at tilbageholde et beløb på 10 mio. euro som følge af korrektioner af tidligere års overskud og fordele det resterende beløb på 61 mio. euro til de nationale centralbanker i euroområdet. KKE på demonstrationen: Ingen dele af sundhedsvæsenet må lukkes, ingen ansatte i sundhedssektoren må fyres, ingen må nægtes adgang til fuld og fri behandling. penge på disse lån. Sidste år tjente ECB intet mindre end 555 millioner euro (godt 4,14 mia. kroner) på de græske lån. ECB har en aftale om at tilbagebetale fortjenesten på et tidspunkt som en del af aftalen. I mellemtiden er det kommet frem, at ECB brugte pengene til at finansiere sit nye hovedkvarter i Frankfurt. Et byggeri, som er blevet kritiseret for at overskride sin budgetgrænse og deadline. Betaler profitten Grækenland har i øjeblikket EU s største arbejdsløshed på 27,8 % og en statsgæld på 170 % af BNP ifølge eurostat. Det er den græske arbejderbefolkning, der må lægge Blomster til Waffen-SS Officiel Lettisk støtte til Legionærernes dag den 16. marts i Letland n Igen i år afholdes der en hædersmarch i Riga ved et mindesmærke for de lettiske Waffen-SS, hvor der nedlægges blomster. Tusindvis af endnu levende veteraner, slægtninge og sympatisører fra ind- og udland, især Tyskland, deltager. De mange kollaboratører for Nazi- Tyskland udråbes som frihedskæmpere. Borgere der protesterer benævnes som Moskva-agenter og jødiske fredsforstyrrere. Marchen finder hvert år sted den 16. marts, datoen for det første store slag mellem de lettiske Waffen- styrker og Den Røde Arme under 2. verdenskrig. Antifascister Heltestatussen for disse lettiske nazier og omskrivningen af historien om 2. verdenskrig er i Letland absolut stueren. Deres aggressive antisemitisme og krigsforbrydelser mod menneskeheden omskrives i historien som helte der kæmpede mod russerne Den internationale organisation af tidligere naziofre ryg til bankernes overskud. Mens der var tilfredshed i direktionslokalet i centralbankens fine hovedkvarter, demonstrerede de græske bønder for deres erhvervs overlevelse, mod nye tiltag fra EU s og regeringens side for at storkapitalen skal overtage landbruget. Demonstrationen havde bred støtte fra befolkningen, hvor tusindvis af arbejdere fra alle sektorer, pensionister, studenter og arbejdsløse nogle dage forinden demonstrerede mod nedskæringer for et bedre sundhedsvæsen. Regeringen vil lukke afdelinger i syge- og sundhedssektoren administreret af den største sociale forsikringsfond og på hospitaler der ikke kræver betaling. fb FIR og antifascister organiserer en moddemonstration af antifascister i Riga på samme dag sammen med og til støtte for den lettiske organisation Letland uden nazisme. Interesserede kan melde sig til arrangementet i Riga gennem: bundesbuero@ vvn-dba.de eller få mere at vide på: eller på engelsk til: boen Fremtiden i EU Set ud fra befolkningernes opfattelse er den politik og kurs, som EU-kommissionen følger, en helt forkert vej. Ikke overraskende er tvivlen størst i Grækenland og Spanien. Det er de to lande, der mest har mærket EU-Trojkaens klamme hånd. Kun hvert 5. land er enigt med EU-ledelsens kurs. Specielt er skepticismen blandt de unge steget. Ikke overraskende med en arbejdsløshed på over 50% blandt de unge. Ud af EU s 27 medlemslande er der kun 4 lande, hvor ungdommen tror på, at EU s udvikling er positiv. USA-EU aftalen Handelsaftalen mellem USA og EU omhandler mange punkter, som kommer til at vedrøre de enkelte medlemslande, som står uden mulighed for at føre en politik, der gavner de enkelte landes befolkninger. Der skal gennemføres en vandhandlingsplan, der kommer til at betyde, at den danske holdning med, at forureneren skal betale for oprydningen, fjernes. For at få skifergas op af jorden, skal der pumpes en blanding af vand og kemikalier ned, kemikalier der vil betyde en ødelæggelse af grundvandet. Hvis virksomheder begrænses, skal de kunne få erstatning af staten. Fattige tyske børn Tyskland har indført en mindsteløn på 7,5 euro/timen. Det har dog ikke medført, at fattigdommen i Tyskland er blevet mindre. Der er 2.4 millioner børn, eller 20%, der vokser op i fattigdom. Den tidligere tyske socialminister (CDU) har udtalt: Fattigdom er relativ i et så rigt land som Tyskland. Han er af den opfattelse, at det ikke er den førte økonomiske politik, der er årsagen. Tusindvis af boliger er fulde af fugt, og børnenes forældre er tvunget til gå til folkekøkkener for at skaffe den mest nødvendige mad. Der er omkring 25% flere fattige børn i det tidligere DDR end i resten af Tyskland. EU-kritisk liste opstiller i Sverige Den svenske Junilistan (junilisten)vil igen forsøge at komme i EU-parlamentet. De vil forsvare svenske interesser og have indført vetoret på alle områder. De har konstateret, at det nok er bedst at beholde kronen, som de samtidig vil have sikret ved lovgivning. Selv om der er et lille flertal i den svenske befolkning, 43%, der siger nej til EU og 42%, der siger ja, ønsker Juni listan ikke, at Sverige skal forlade EU. Det skal bare være et andet (?) EU, mener de. Junilistans spidskandidat er Jørgen Appelgren, socialdemokrat og tidligere cheføkonom i Nordea. Vel er den EU-kritiske holdning mere og mere udbredt i alle EU-lande, men i et kapitalistisk samfund er EU s førte liberalistiske politik netop grundlaget og formålet for Europas forende Stater, EU. GMO EU-kommissionen vil forsøge at gennemtvinge GMO-produkter i EU. Konsekvenserne af GMO er en uvis faktor, der i den sidste ende kan betyde, at mennesket ændrer hele verdens økologiske balance med en indgriben i naturen ud fra et ønske om størst mulig profit. På EU-ministerrådsmødet var der 19 lande, der modsatte sig EU-kommissionens forslag om tilladelse til GMOmajs. På trods af modstanden vil EU-kommissionen gennemtvinge en tilladelse. 12 lande har skrevet en protest til EU-kommissionen, der opfordrer kommissionen til at trække forslaget på grund af den politiske modstand. Den danske regering er ikke medunderskriver, selvom folketingets EU-udvalg havde givet ministeren mandat til et nej.

8 Side 8 Nr Ukraine: Hvad vi ikke hører om i medierne n Demonstrationerne i Kiev har været dagligt nyhedsstof i medierne i lang tid. Typen ligner en gentagelse af tidligere langtrukne demonstrationer, der blev kaldt orangebølgen, og som i Kiev dengang nåede sit mål med at få regeringen til at gå af. Fra Ukraines kommunistiske parti har vi modtaget nedenstående analyse og kommentar til situationen: Ufredelige demonstranter Ukraine er igen blevet offer for en kulørt revolution. Verdens medier har vist optagelser af chokerende massakrer, vandalisme, optøjer og besættelser af offentlige bygninger. Mange hundrede er blevet alvorligt såret i sammenstød mellem demonstranter og politi. Det må heller ikke overses, at der er sket massekidnapninger af civile borgere og også begået fysiske overgreb internt på deltagere i konflikten. De seneste begivenheder har gennemhullet myten om, at der er tale om en konfrontation mellem et kriminelt regime og fredelige euro demokrater i Ukraines hovedstad. Kupforsøg I virkeligheden er der tale om, at forskellige oligark-klaner i Ukraine kæmper om magten og især om præsidentposten. De aktuelle begivenheder udgør et statskup. Det bekræftes af de seneste handlinger fra oppositionen, som opretter parallelle magtinstitutioner og i folkets navn begår forfatningsstridige handlinger, som giver næring til konflikten i Ukraine og tvinger myndighederne ud i at tage endnu mere radikale skridt. Ultra højrefløj Særlig opmærksomhed fortjener den voksende aktivitet fra ultra højreorienterede neonazistiske og ekstremt nationalistiske kræfters side, som med vold og lovløshed fremprovokerer sammenstød og konfrontationer. Disse organisationer er bl.a. Spilna Sprava (Fælles Sag), Trizub (Trefork), UNA-UNSO (Ukrainsk folkeforsamling Ukrainsk National Solidaritetsorganisation), Pravij Sektor (Højresektoren) og Svoboda (Frihedspartiet). Frihedspartiet indtager en særlig rolle i optrapningen af konflikten, da det er repræsenteret i parlamentet og har magten i visse vestlige regioner; det har dermed en reel mulighed for at drive politik, som undergraver Ukraines forfatningsmæssige system. Alle disse organisationer er ideologisk forbundne og går i nazisme-beundrerne og nationalisterne Shukhevych s og Banderas fodspor, og de bruger endda de samme slagord som dem. For eksempel blev det nu meget udbredte slagord Hæder til Ukraine! Hæder til heltene! anvendt under 2. verdenskrig af ukrainske nazikollaboratører under massakrer på fredelige polske og ukrainske indbyggere i det vestlige Ukraine. Ukraines kommunistparti har tidligere underrettet verdens kommunistiske og venstrefløjsbevægelser om de mange tilfælde, hvor neonazister har ødelagt statuer af Lenin og monumenter fra sovjettiden, men nu er vandalismen også blevet rettet mod monumentet for heltene i kampen mod fascismen. Vestlig indblanding Samtidig er det åbenlyst, at Ukraine hele tiden bliver trukket stadig længere ind i en optrapning af volden. Den informationsmæssige og politiske støtte fra en række ambassadører for vestlige lande samt fra vesteuropæiske politikere viser med stadig større klarhed, hvem der puster til ilden i den ukrainske konflikt. Derudover stiller det amerikanske udenrigsministerium Ukraines kommunistparti har tidligere underrettet verdens kommunistiske og venstrefløjs bevægelser om de mange tilfælde, hvor neonazister har ødelagt statuer af Lenin og monumenter fra sovjettiden. vedholdende krav om, at det ukrainske styre skal forhandle med oppositionen, trække alt politi ud af Kiev og give oppositionen mulighed for at besætte regeringskvarteret, samt ophæve de seneste udemokratiske og diktatoriske love, som det ukrainske parlament har vedtaget. Disse love er imidlertid i fuld overensstemmelse med vestlige demokratiske normer og er, når de bliver oversat, faktisk identiske med gældende lovgivning i EU og USA. Ifølge de nye love er f.eks. ukrainske offentlige organisationer, som finansieres fra udlandet og som har bidraget væsentligt til at udvide konflikten forpligtet til at registrere sig som udenlandske virksomheder. I amerikansk lovgivning har en sådan bestemmelse været i kraft siden 1930 erne. Ukraines parlament har bare lånt den amerikanske erfaring. Loven om, at demonstranter ikke må skjule ansigtet bag en maske, er også identisk med tilsvarende lov inden for EU. Fare for borgerkrig I lyset af alt dette mener Ukraines kommunistiske parti, at ansvaret for volden må fordeles ligeligt mellem på den ene side landets ledelse, hvis handlinger har tvunget folket til at deltage i masseprotestaktioner, og på den anden side lederne af den såkaldte opposition, de ultra højreorienterede neonationalistiske militante organisationer og de udenlandske politikere, som har opfordret folk til at radikalisere protesten og kæmpe til den bitre ende. Ukraines kommunistiske parti erklærer, at volden må standses, at udenlandske magters og deres repræsentanters indblanding i Ukraines indre anliggender må bringes til ophør, og at parterne må sætte sig til forhandlingsbordet. Forsøg på at oprette parallelle og forfatningsstridige magtstrukturer vil kun styrke oppositionen og medføre en reel fare for, at konflikten optrappes til borgerkrig. Den ene del af befolkningen vil støtte den siddende regering, og den anden den selvudnævnte såkaldte opposition, og det vil uundgåeligt føre til en endegyldig opsplitning af Ukraine. Under disse omstændigheder stiller Ukraines kommunistiske parti følgende konkrete forslag til en løsning af situationen: der afholdes en folkeafstemning om fastlæggelsen af den udenrigsøkonomiske kurs for Ukraines integration, der gennemføres en politisk reform, der nedlægger præsidentembedet og opretter en parlamentarisk republik, der sker en betydelig udvidelse af det lokale selvstyre, der indføres en ny valglov, og forholdstalsystemet for valg til parlamentet genindføres. For at overvinde det administrative kaos og sikre streng kontrol med regeringen og politikerne oprettes der et uafhængigt civilt organ, Den folkelige kontrol, med de bredest mulige magtbeføjelser, og der skal gennemføres en reform af retsvæsenet, og indføres en institution for valg af dommere. Petr Simonenko Ukraines kommunistiske parti

9 Nr Side 9 Stands den snigende magtovertagelse i Ukraine! n De aktuelle begivenheder i Ukraine bliver stadig mere foruroligende og dramatiske. I visse regioner har velorganiserede ekstremistiske grupper med magt overtaget lokale styringsorganer. Det er ikke troskyldige menneskerettighedsforkæmpere, der angiver tonen, men åbenlyst fascistiske elementer. Fascistiske tendenser Hitler-tilhængere er allerede ved magten i de baltiske lande. Nu er de ved at erobre den i Ukraine. I to ukrainske regioner er kommunistpartiets aktiviteter ligefrem blevet forbudt. Forfølgelse af kommunister er et af de tydeligste tegn på lurende fascisme. Der er intet spontant ved det, der foregår i Ukraine. Forløbet styres af erfarne dukkeførere, som har opøvet deres evner ved at organisere magtovertagelser i Jugoslavien, Georgien, Libyen, asiatiske lande, Mellemøsten, Afrika og Latinamerika. Grov indblanding Vestlige politikere og diplomater leder helt åbent denne hetz i Ukraine, som om landet ikke var en selvstændig stat, men en af deres kolonier. De aktivt medvirkende er opviglere og agenter fra Polen og de baltiske lande. Den grove indblanding i Ukraines indre anliggender, der foregår nu, er uden fortilfælde. Ethvert forsøg på at genoprette almindelig orden medfører anklager om uforholdsmæssig voldsanvendelse, afpresning og trusler om sanktioner. Magtovertagelsesteknikken er den samme som i 2004 kaos i gaderne og vold. Men den nuværende ukrainske magtelite har vist sig at være ude stand til at lære af historien. Passivitet fra styrets side er ensbetydende med eftergivenhed over for dem, der tilstræber at kaste Ukraine ud i borgerkrig og trække landet ind i en slaveagtig afhængighed af Den Europæiske Union. Vi må ikke ignorere den farlige tendens til øgede manifestationer af fascisme i Europa. Vi fordømmer på det kraftigste det snigende forsøg på statskup i Ukraine. Vi appellerer til alle venstreorienterede, patriotiske og anti-fascistiske kræfter om at hæve stemmen i protest mod de fascistiske elementers forsøg på at erobre magten i Ukraine. Vi udtrykker vores solidaritet med og støtte til Ukraines kommunister! Pressemeddelelse fra Ruslands Føderative Kommunistiske Parti på party-live/cknews/ html. Oversat og bearbejdet af Michael Larsen. Fredelig slangebøsse Fredelige demonstranter. Fredelig bulldozer mod politiet i pro EU-demonstration

10 Side 10 Nr fra videnskabens verden Af Martin Jensen En fotogen planet Rumsonden Messenger har nu taget billeder af solsystemets mindste planet, Merkur. Tæt på Solen, i en afstand på kun 58 millioner kilometer, kredser solsystemets mindste planet Merkur. Dette er en verden, præget af enorme temperaturforskelle mellem nat og dag, og hvor mennesker ville brænde op, hvis vi befandt os på dagsiden af den lille planet, hvor der bliver over 350 grader varmt. Messengers mission er blevet forlænget to gange, og det næste skridt for rumsonden er, at den vil lave de laveste flyvninger omkring Merkur nogensinde, hvilket vil gøre det muligt at tage de bedste billeder af planetens overflade til dato. Kan rumvæsener se dinosaurer Når lyset fra fjerne stjerner når frem til Jorden, har det været undervejs i årevis. Afstandene i universet er så ekstremt store, at selv den nærmeste stjerne (bortset fra Solen) ses, som den så ud for 4,24 år siden. Når eventuelle rumvæsener vender kikkerten mod Jorden, må de se vores klode, som den så ud før i tiden. Hvis man står 100 millioner lysår væk og kigger på Jorden, så vil man se Jorden som den så ud, dengang dinosaurerne levede. Men der er nogle uoverstigelige praktiske problemer. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre at bygge et teleskop, der er så kraftigt, at man kan se dyr på en anden planet. Rumteleskopet Hubble ville ikke engang kunne finde en dinosaur på Månen. Hvis vi skal fotografere et dyr på en af de nærmeste planeter, skal vi bruge et teleskop, der er omtrent på størrelse med Jordens bane om Solen. Rene bisser Vi vasker service, tøj og kroppen i varmt vand, men tænderne i koldt. Vi drikker koldt vand og oplever nok det som friskere. Men det har egentlig ikke nogen betydning. Vi har lært, at varmt vand løsner fedt, men vi kan ikke klare at børste tænder med vand der så varmt, at det opløser fedt. Den opgave har tandpastaen fået. Desuden kan varmt vand være en kilde til bakterier på en anden måde end koldt vand. Tandpastaen indeholder en række stoffer, der hver har sin opgave: Kaliumnitrat opløser mad og fedt Slibemidler fjerner misfarvninger og belægninger Smagen gør at munden føles behagelig frisk Stjernen i tandpastaen er fluoren. Syre fra bakterierne opløser emaljen, men fluoren reparerer den skadede emalje. Frysende småfugle Vinter efter vinter lider Danmarks småfugle kuldedøden. Hvorfor følges de ikke med deres større søskende til varmere himmelstrøg? Der er en masse ulemper ved at forlade den skov, de kender så godt. Her kan de finde rundt, og her ved de, hvor føden findes. Småfuglene, der bliver i Danmark, kommer også hurtigst til mølle, når foråret kommer. Småfuglene løber en risiko ved at blive i Danmark, men ofte er faren ved at trække sydpå endnu større. De stærke vinde kan blæse dem ud over Atlanterhavet og væk fra føden på land. Desuden er de sårbare over for bevingede rovdyr. Derfor forsøger de af og til at flyve om natten for at være mindre synlige. Men i nattens mørke venter nye trusler. Her er småfuglene i fare for at blive hapset af de glubske flagermus ved Middelhavet. Kamp giver flere arter Giftige plantevåben og insektangreb er et led i en krigsføring mellem arterne. Rustningskapløbet kan bidrage til at forklare, hvordan der kan findes så mange arter inden for små områder. I de tropiske skove kan der være mere end 650 træarter på et areal, der svarer til halvanden fodboldbane. En vigtig årsag til den store mængde af træarter er at planterne må udvikle nye våben for at forsvare sig mod de talrige insekter i det varme fugtige klima.»tilbud«til alle unge Af Martin Jensen n Alle er klar over, at de erhvervsfaglige uddannelser halter langt efter tidens krav til en moderne uddannelse. I efteråret forsøgte regeringen så at lappe på manglerne med meget lidt held. Regeringen mente, at folkeskolen skal afsluttes med karakteren to eller derover i dansk og matematik. Eller også skal den unge have en forudgående aftale om en praktikplads. Ellers er døren til landets erhvervsuddannelser lukket. Mangler færdigheder Mange elever, der i dag starter på en erhvervsuddannelse, falder fra, fordi de ikke har de nødvendige grundlæggende læse-, skrive og regnefærdigheder. Regeringen foreslår på den baggrund, at der fremover skal være tre hovedveje til at starte en erhvervsuddannelse: Unge med et gennemsnit på mindst 02 i henholdsvis dansk og matematik ved folkeskolens afsluttende prøver i 9. eller 10. klasse har direkte adgang. Unge som har indgået en uddannelsesaftale (dvs. har en praktikplads), kan starte direkte på grundforløbets 2. del. Jeg vil gerne tegne abonnement på n 1/1 år (275 kr.) n 1/2 år (165 kr.) n Unge under uddannelse: 50 kr. for et halvt år n Jeg vil gerne være medlem af Kommunistisk Parti i Danmark Navn: Adresse: Postnr./by: Mange elever, der i dag starter på en erhvervsuddannelse, falder fra, fordi de ikke har de nødvendige grundlæggende læse-, skrive og regnefærdigheder. (arkivfoto) Unge, som har en ungdomsuddannelse i forvejen, kan starte direkte på grundforløbets 2. del, hvis de har mindst 02 i gennemsnit på 9. klasses niveau. Helle Thorning-Schmidt sagde om reformen: De unge der ikke opfylder karakterkravet, skal have tilbud om et nyt forberedende 10. klasseforløb, der er målrettet erhvervsuddannelserne. Vi har tidligere her i bladet påvist, at der ikke er det antal praktikpladser til rådighed, som er nødvendige. Undervisningsminister Christine Antorini (S) sagde i sidste måned at hvis de unge vil i lære eller i praktik, så kunne de bare tage til Tyskland, hvor der er mangel på elever. Fagligheden forringes Regeringen har spillet ud med, at det merkantile grundforløb skal forkortes fra to til et år, men det er de borgerlige og Enhedslisten kritiske overfor. De mener nemlig, at fagligheden vil blive drastisk forringet, hvis HG en bliver kortere, og resultatet kan blive, at erhvervslivet ikke længere vil ansætte eleverne. Derudover er der spøgsmålet om fleksuddannelsen, som ifølge regeringsudspillet skal målrettes de unge, der ikke kan tage en erhvervsuddannelse eller en gymnasial ungdomsuddannelse, efter de nye adgangskrav. Det er fortsat et spørgsmål om adgangskrav til de gymnasiale ungdomsuddannelser. Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Konservative og Venstre vil gerne have højere karakterkrav, end det gennemsnit på 2 i dansk og matematik, som der er lagt op til. Ungdomsuddannelserne er endnu engang blevet en boksepude mellem ungdommens og samfundets krav til en veluddannet ungdom. Sendes til: Kommunistisk Parti i Danmark, Frederikssundsvej 82 st., 2400 Kbh. NV kommunist@kommunisterne.dk Hjemmeside:

11 Nr Side 11 Hænderne væk fra Venezuela n I disse dage er Venezuela ramt af en række demonstrationer og voldelige optøjer. Optøjerne er startet af ekstreme dele af den højreorienterede opposition og med fascistiske grupper i front med krav om præsident Maduros afgang. Vi arrangerede derfor i sidste uge en manifestation foran den venezuelanske ambassade og et møde om emnet den 27. februar. I de store medier fremstilles disse protester oftest som et retfærdigt studenteroprør imod en diktatur-stat. Intet kunne være længere fra virkeligheden. De seneste dages optøjer, ledet af den yderligtgående højreorienterede Leopoldo López, er et voldeligt angreb på Venezuelas revolution og demokrati. Det venezuelanske folk har gang på gang vist, at det bakker op om revolutionen og præsident Nicolás Maduro. Ved det seneste kommunalvalg den 8. december 2013 fik de partier, der støtter revolutionen mere end 54% af stemmerne. Eftersom højrefløjen ikke har formået at vinde et demokratisk valg, tyer den nu til vold. I de seneste dage er fire mennesker døde, dusiner sårede og offentlige bygninger ødelagt. Formålet er at destabilisere landet og skabe et kaotisk klima, hvor et nyt statskup kan lade sig gøre. USA s udtalelser om bekymring for demokratiet er et røgslør for at skjule, at højrefløjen forbereder et nyt statskup. Irlands Kommunistiske Parti: Løslad den fængslede 79-årige fredsaktivist Margaretta D Arcy n I sidste uge bandt fredsaktivister gule bånd på gitteret ind til det irske Parlament (Dáil Éireann) for at markere kravet om løsladelse af den fængslede 79-årige fredsaktivist Margaretta D Arcy, som lider af Parkinson og også er i behandling for kræft. Herudover krævede aktivisterne stop for brugen af Shannon Lufthavnen som center for USA s militær. Det er nu en måned siden Margareta blev fængslet for at nægte at underskrive en erklæring, som ville forhindre hende i yderligere aktioner mod brugen af Shannon Lufthavnen af det Amerikanske Militær. Aktivisterne afholder hver uge demonstration udenfor Dáil Éireann for at skabe opmærksomhed om hendes fortsatte fængsling og for at gøre opmærksom på den irske stats meddelagtighed i USA s militære aggressioner. Fredsaktivister udenfor det irske Parlament. Verdensfredsrådet fordømmer planerne om destabilisering af Den Bolivariske Republik Venezuela n Verdensfredsrådet fordømmer de igangværende planer og aktioner for at destabilisere den Bolivariske Republik Venezuela, som er iværksat af reaktionære kræfter og grupper med støtte fra de imperialistiske kræfter. De voldsomme iværksatte begivenheder i Caracas og andre områder i landet viser tydeligt det lokale oligarkis og dets udenlandske støtters intentioner, nemlig at hindre landets valgte regerings anstrengelser for at give folket kraft og løse de sociale problemer og behov. Den mangesidede økonomiske sabotage, de voldsomme provokationer og skræmmekampagner går hånd i hånd med det gamle samfundssystems nostalgi, i takt med at de mister magt og privilegier og derfor forsøger at undergrave den Bolivariske Revolutions og dens kræfters indsats. Verdensfredsrådet udtaler sin helhjertede solidaritet med sine medlemsorganisationer i Venezuela, COSI (Komiteen for International Solidaritet), med landets antiimperialistiske kræfter og med det Venezuelanske folk. Verdensfredsrådet og alle fredselskende mennesker i hele verden er sikre på, at det Venezuelanske folk vil vinde denne kamp på vejen til at blive herrer over deres skæbner, med suverænitet og værdighed. Verdensfredsrådets Sekretariat, 19. februar 2014

12 Side 12 Nr Christian Krohg på Gl. Strand Udstillingen koncentrerer sig om årene , som var Krohgs mest produktive tid på alle områder Af John Poulsen n Den norske maler og skribent Christian Krohg ( ) var af den overbevisning, at en kunstner skulle gå ind i sin tid og deltage i processen med at forandre samfundet til det bedre. Ligesom kunsten ikke skulle være forbeholdt en eksklusiv kreds af fagfolk og samlere, men formidles ud til de brede masser og skildre deres tid, liv og hverdag. Maleren skulle gribe, røre, forarge og glæde ved det, han selv var blevet påvirket af. Altså ikke være en betragter, men en aktiv deltager i forhold til motivet. Krohgs geografiske centrum var Kristiania (nu Oslo), der i 1880 erne var ved at udvikle sig fra en lilleby til en lille storby med stigende indbyggertal og dermed tilsvarende øget arbejdsløshed. Politisk set var det en brydningstid, hvor venstre kæmpede mod højre om magten og vandt den, men til skuffelse for mange uden at det ændrede væsentligt på noget. Der var nok at tage fat på, når man som Krohg havde øje for den voksende ulighed i samfundet og de konsekvenser, det havde for dem, der levede på skyggesiden. Kampen for tilværelsen På Kunstforeningen Strands udstilling Christian Krohg. Tiden omkring Kristianiabohemen kan man se nogle af resultaterne af det. Bl.a. et af hans hovedværker Kampen for tilværelsen, som også er titlen på hans litterære storværk, en samling af journalistiske arbejder med interviews, debatindlæg, portrætter og meget mere. Maleriet viser en flok kvinder og børn, der en iskold vinterdag maser sig frem mod en luge, hvorfra en hånd deler gratis brød ud. Et andet dobbeltværk er Krohgs roman Albertine, som han sideløbende lavede flere malerier over, og hvor hovedværket er Albertine i politilægens venteværelse. Romanen fortæller om sypigen Albertine, der ufrivilligt ender som prostitueret. Den er en anklage mod den legaliserede prostitution, hvor politiet med hård hånd kontrollerede kvinderne på ydmygende vis, så kunderne ikke skulle tage skade af at besøge dem. Romanen blev forbudt og Krohg måtte betale klækkelige dagbøder for at have kastet smuds på øvrigheden. Han blev dog belønnet ved, at arbejdere demonstrerede mod denne dom. Udstillingen koncentrerer sig om årene , som var Krohgs mest produktive tid på alle områder. Samtidig var han æresmedlem af Christian Krohg. Albertine,1884. Statens Museum for Kunst Christian Krohg. Kampen for tilværelsen. KODE. Kunstmuseene i Bergen Kristiania-bohemen, en lille håndfuld kunstnere, der frygtløst bekæmpede dobbeltmoral og småborgerlighed og gik ind for det frie ord og den frie kærlighed, selv om det sidste undertiden kostede dem selv en del kvaler. Dronningen i kredsen var Oda Lasson, senere Krohg, og hendes mands skønne maleri af denne femme fatale kan også ses på udstillingen. Georg Brandes Blandt portrætterne kan nævnes Georg Brandes, som havde stor indflydelse på Krohgs skred fra højre mod venstre han var fra en pæn embedsmandsfamilie og som sådan født højremand. Maleriet viser ikke den intellektuelle litteraturforelæser, men mennesket bagved, lidt gådefuld, melankolsk og dæmonisk. Dette er netop Krohgs kendemærke. Det er mennesket, han vil nå ind til, og som han har interesse og sympati for. Skagen Også kunstnerkolonien på Skagen var Krohg i nogle år en del af, og her malede han især fiskerfamilien Gaihede i færd med deres daglige sysler eller endog sovende. Maleren er ikke en flue på væggen, men et menneske, igennem hvis øjne vi ser motivet og derved oplever den kontakt, der har været mellem modellerne og kunstneren. 55 malerier og tegninger er der udstillet, de fleste af Krohg, men enkelte af andre, f.eks. af Oda Krohg, som også var maler, og det kan på det varmeste anbefales at gå ind og se denne udstilling med kunst, der griber, rører, forarger og glæder, for selv om der er gået godt 100 år, er verden jo ikke blevet anderledes, end at der stadig er fattige og udstødte, der har brug for, at nogen taler deres sag. Hvis man skulle få appetit på at gå mere i dybden med maleren og hans tid, er der i forbindelse med udstillingen udgivet en katalog med nogle fine artikler. Christian Krohg. Tiden omkring Kristiania- Bohemen Kunstforeningen Gl. Strand Slutter 1. juni

13 Nr Side 13 Davids kamp mod Goliat Af Margit Andersen n Grådighed og dårlig moral er som bekendt nationsneutralt, og selv i vores lille, pæne smørhul af et land er der i årevis foregået ulovlige prisaftaler, karteldannelser, især inden for byggebranchen, som koster samfundet og de enkelte borgere millionbeløb. Ordet kartel betyder i sin grundsubstans overenskomst eller samarbejde mellem virksomheder, men også mellem krigsførende magter. I filmen Kartellet udarter det sig til det sidstnævnte, da et lille firma kaster grus i maskineriet. Handlingen udspiller sig et sted i provinsen, hvor nogle store firmaer har sluttet sig sammen og fra sag til sag aftaler indbyrdes hvem af dem, der skal have entreprisen. På den måde bedrager de kunderne, der i dette tilfælde er kommunen. Det kunne lyde som lidt tørt stof at lave en film over, men tværtimod er det et bevægende og spændende menneskeligt drama om en lille Davids kamp mod en magtfuld Goliat, der ikke skyer nogen midler for at beholde sin magt og skaffe sig profit. En ung entreprenør (Anders W. Berthelsen) overtager sin fars el- og vvs-firma, som stille og roligt lige netop har kørt rundt med spjældarbejde og mindre opgaver. Men sønnen stiler højere og byder ind på nogle kommunale opgaver, som han får, fordi hans tilbud er baseret på den reelle pris i modsætning det lokale kartels, i samarbejde med en korrupt embedsmand. Kartellets første udspil er et forsøg på at lokke konkurrenten ind i klubben, men da han stritter imod, begynder en regulær magtkamp med mafiaagtige metoder, som rammer både hans familie og firma. Dilemmaet bliver derfor, om han skal bøje sig eller tage kampen op og risikere at miste alt. Han vælger det sidste og ender med både at vinde og tabe. Det er forfriskende, at en dansk film beskæftiger sig med et samfundsvigtigt emne fra den virkelige verden og stiller skarpt ind på moral og korruption inden for erhvervslivet. Lige i de første sekvenser virker den lidt kluntet, men der skal jo tages hul på historien og personerne skal præsenteres, og meget hurtigt kører det fint med en troværdig historie og overbevisende spil af alle medvirkende. Kartellet. Instruktion: Charlotte Sachs Bostrup Manuskript: Henrik Kristensen og Charlotte Sachs Bostrup Slaveriets psykologi Af Margit Andersen n Da det i begyndelse af det nittende århundrede blev forbudt at hente slaver i Afrika, kom bl.a. plantageejerne i USA s sydstater på spanden, for deres slavers egen reproduktion kunne ikke udfylde hullerne efter dem, der forsvandt. Derfor blev det en god forretning at indfange frigivne slaver, give dem en bortløben slaves identitet og derpå sælge dem som sådan. Det var, hvad der skete for Solomon Northup i Han levede på det tidspunkt med kone og to børn som en fri mand i staten New York og ernærede sig ganske godt som tømrer og violinspiller. Men en dag blev han kidnappet af to slavejægere og bragt til Louisiana, hvor han efterfølgende tilbragte tolv år som plantageslave, før det lykkedes ham at blive befriet. Om denne periode af sit liv skrev han senere selvbiografien 12 år som slave, der i 1984 blev lavet en Tv-serie over, og som nu er blevet filmatiseret af Steve McQueen. Filmens ærinde er ikke at fortælle slaveriets historie, men at skildre en mands selvopholdelsesdrift under forfærdelige og ydmygende vilkår og slaveriets psykologiske indvirkning på såvel slaver som slaveejere. Solomon, der med sin nye identitet hedder Platt, kommer til at arbejde for både gode og onde herrer, som dog har det til fælles, at ingen af dem sætter spørgsmålstegn ved, at et menneske kan eje et andet. Det der adskiller dem er således kun, hvordan de behandler deres ejendom. Med hensyn til gode og onde ejere er det nærliggende at drage en parallel til, hvad der foregik i nazitidens Tyskland, hvor man vel må konkludere, at tyskere ikke har særlige anlæg for grusomhed og afstumpethed, men at det er noget, der kan udvikle sig overalt, når de rette vilkår og anlæg er til stede. Der bliver ikke sparet på pinefulde og dramatiske scener i filmen, der bevæger sig i et meget roligt tempo, undertiden ligefrem med stillestående sekvenser, som sammen med den medrivende musikledsagelse og maleriske fotografering lægger ekstra tyngde på det vi ser. Chiwetel Ejiofor spiller Solomon med stor indre kraft og værdighed, og derudover skal især roses Michael Fassbender som en halvgal plantageejer og Lupita Nyong o, der spiller en ung slavinde, som han skiftevis voldtager og mishandler på anden måde. Filmen er nomineret til ni Oscars, bl.a. Bedste Film og Bedste Mandlige Hovedrolle. Ved filmens afslutning fortælles der kort om Solomons videre skæbne. Efter at være blevet befriet forsøgte han at retsforfølge de to kidnappere, men det kunne ikke lade sig gøre, da en sort mand på det tidspunkt ikke kunne vidne imod en hvid. Derefter ved man ikke mere om ham. 12 år som slave Instruktion: Steve McQueen. Manuskript: John Ridley

14 Side 14 Nr spalten Kære utrættelige kammerat Betty Vi ønsker dig tillykke med de 70. Mange K-hilsner fra Afd. Midt-Vest Aller go este Dr. Holm Hvem skulle tro, det kun er 60, så ihærdigt du kæmper mod EU. Vi ved du bliver ved og vi er med dig. Mange kærlige hilsner fra Arne og Inge Gode kammerat Betty Tillykke med den store dag. Tak for mange års kamp for arbejderklassen og almindelige menneskers vilkår. Vi anerkender dit store arbejde og håber, at du vil blive ved i nogle år endnu med dit gode humør og aldrig svigtende forståelse for, hvad der skal gøres. KPiD fraktionen i BJMF Støt Kurderne Mandag den 10. marts kl. 15 på Københavns Rådhusplads. Bladfond 2014 Gode kammerat Betty Vi ønsker dig tillykke med din 70 års fødselsdag. En rød kamphilsen fra dine kammerater i pensionistklubben. Kammeratlig hilsen BJMF pensionist- og efterlønsklubben for J&B, Isolering, tagpap og Jernbanearb. Kære kammerat Tak for din måde at være på i mange år og for dit venskab og kammeratskab. Fra grønne DKUere til voksne mennesker det har været noget af en rejse. Kammeratlig hilsen Martin og Eva mindeord Gammel DKU er, elskede hustru, mor, farmor og oldemor Henny Jeppesen født Abrahamsson, er sovet stille ind den 18. januar 2014, født På familiens vegne, Bernhard Tale ved Randa Wahbe fra den palæstinensiske fangegruppe Addameer John Ekebjærg-Jacobsen, Foreningen Oprør Banner og musik 3/2 24/ Amagerland ,00 Indre By... 50,00 Nordvest ,00 Vest ,00 Vestegnen ,00 Bladfond i alt ,00 Betty 70 år Den 24. marts 2014 er vi sikre på at foråret er kommet, og det er jo i sig selv en anledning til at feste. Da vores formand Betty F. Carlsson samtidigt fylder 70 år, synes vi det kunne være dejligt at se partikammerater, venner af huset, gamle DKU ere og forretningsforbindelser, der har lyst til at være med til at fejre Betty. Der er åbent hus i partilokalerne på Frederikssundsvej 82, 2400 København NV, den 24. marts fra kl Kontoret I anledning af étårsdagen for Præsident Chávez bortgang og som en hyldest til verdens folk inviterer den Bolivarianske Republik Venezuelas Ambassade til: Den Internationale Hyldestdag: Chávez var her Tirsdag den 4. marts kl Malernes Fagforening, Lygten 10, 2400 København NV Reparation og salg af computere kører også ud! Rantzausgade 37A, 2200 København N. Tlf Mail: kimfahnoe@gmail.com Åben man. fre lør kulturliv Film værd at se American Hustle Dallas Buyer s Club Den grønne cykel Den hundredårige Nebraska The Wolf of Wall Street Kominterns arkiv De sidste tre år har Arbejdermuseet & ABA, Center for Koldkrigsstudier ved Syddansk Universitet og Det Russiske Statsarkiv for Socio- Politisk Historie i Moskva haft et fælles forsknings- og arkivprojekt under overskriften Komintern og de danske kommunister. Centralt i projektet har været digitaliseringen af de danske personsager i Kominterns arkiv. Denne samling af godt 400 sager har ikke tidligere været brugt i sin helhed, nu kan Arbejdermuseet & ABA give adgang til dette interessante materiale. Samlingen omfatter sager efter kendte danske kommunister som Aksel Larsen, Arne Munch-Petersen, Martin Nielsen, Thøger Thøgersen, Knud Jespersen og Jørgen Jensen samt en lang række af mindre kendte, der på den ene eller anden måde har haft kontakt med det sovjetiske system. Sagerne, der varierer i størrelse fra 1 side til små sider, indeholder typisk biografier, selvbiografier, breve, elevvurderinger fra de sovjetiske partiskoler og russiske nyhedstelegrammer, men også f.eks. afrapporteringer fra hemmelige Kominternkurerer og fra den sovjetiske ambassade i København til SUKP s Centralkomites Internationale Afdeling i Moskva. Dokumenterne er primært på russisk, tysk og dansk. Syddansk Universitetsforlag har udgivet en bog med eksempler på, hvad der findes af dokumenter, og en liste over hvem der er i arkivet. B ogens indledning er på russisk. www. kommunisterne.dk

15 Nr Side 15 Kom til Norge Tilmeld dig Nordisk sommerlejr 2014 Hvor De kommunistiske partier og ungdomsforbund i Danmark, Sverige og Norge afholder den 9. Nordiske sommerlejr på sydspidsen af Norge nær Kristiansand. Stedet er Lista Fly Park, der er udstyret med alt, hvad der hører til en god ferie og et godt kursus inkl. internetadgang. Dertil ligger det tæt på Norges bedste badestrand med et væld af aktivitetsmuligheder og seværdigheder og en unik natur. Sommerkurset byder på teoretisk skoling, agitationsværksted, faglige diskussioner, ungdommens dag, børneog ungdomsaktiviteter, film, kulturaftener og naturligvis fritid til at nyde ferien. Stedet er meget velegnet til børn. Hvornår Sommerlejren finder sted fra lørdag den 5. juli til den 12. juli, og tilmelding starter nu fra 1. marts frem til 1. maj. Prisen er 1400 kr. inklusive tre daglige måltider af topkvalitet, kaffe, te og hjemmebag. Børn til 15 år 300 kr. Unge under uddannelse kan søge tilskud på op til 700 kr. ved tilmelding. Halvdelen af prisen skal betales 1. maj, og restbeløbet 1. juni på konto nr Nærmere oplysning og tilmelding til KPiD, Frederikssundsej 82, 2400 NV. kpid@ kommunisterne.dk Hvordan Fra København går der fly til Kristiansand og fra Hirtshals færge. Fra Kristiansand er der ca. 1½ times kørsel. Hør nærmere om fælles transport ved tilmelding. Ukraines kommunistiske partis kontorer angrebet og ødelagt Mød Randa Wahbe fra den palæstinensiske fangegruppe Addameer n Situationen i Ukraine udvikler sig yderst dramatisk. Ruslands føderative kommunistiske parti (RFKP) har netop modtaget meddelelse om, at der i Kiev, Ukraines hovedstad, er sket et oprørende angreb mod Ukraines kommunistiske partis hovedkvarter. Ukendte banditter angreb partiets ejendom, smadrede vinduerne og ødelagde møbler og udstyr indendørs. Ifølge vore kammeraters oplysninger er der ikke rapporteret menneskelige ofre i bygningen. RFKPs centralkomite opfordrer alle kommunistiske og arbejderpartier til at udtrykke deres protest mod den orange-brune intervention, der er rettet imod bryde Ukraines integritet og tage magten gennem et militær-kup. Vi følger udviklingen i landet og så snart vi får nye oplysninger fra vore kammerater vil vi informere verdenssamfundet og Solidnet. Broderlige hilsener RFKP Mandag den 10. marts kl. 19 i Solidaritetshuset, Griffenfeldsgade 41, 2200 Kbh. N. Randa Wahbe vil tale om de palæstinensiske fangers situation i israelske fængsler og om den internationale kampagne imod sikkerhedsfirmaet G4S. Under mødet vil forlag Solidaritets nye bog Leila Khaled symbolet for Palæstinas befrielse blive præsenteret. Der serveres kaffe og the. Palæstinensiske øl sælges. Arrangører: Internationalt Forum og Boykot G4S

16 Organ for Kommunistisk Parti i Danmark Nr. 3. Marts 2014 Pris kr. 20,- Tre akkorder og sandheden n Protestsangeren, folkemusikeren og aktivisten Pete Seeger døde den 27. januar, 94 år gammel. I over 70 år var han en samlende musikalsk kraft i freds-, borgerrets- og miljøbevægelserne i USA, og hans sange blev kendt og brugt verden over. Seegers mor var koncertpianist og hans far komponist og musikforsker. På en folkemusikfestival i 1936 faldt han selv for den 5-strengede banjo og gjorde den til sit eget instrument og efterhånden til selve symbolet på amerikansk folkemusik. Seeger gik på Harvard i to år, indtil Woody Guthrie i 1938 overbeviste ham om, at han kunne lære mere på landevejen end af bøger. På en turne med et folkeoplysende dukketeater mødte han landbefolkningen, hvor politik, organisering og solidaritet med byernes arbejdere blev ivrigt diskuteret, og det kom til at præge ham. I 1936 meldte han sig ind i det kommunistiske ungdomsforbund og i 1942 i USA s kommunistiske parti. I spillede og sang han sammen med Guthrie i The Almanac Singers, som gav folkemusikken nyt liv som redskab for progressiv samfundskritik. I Dear Mr. President fra 1942 hed det bl.a.: Jeg ønsker et bedre Amerika og bedre love, bedre boliger og bedre job og skoler, og ingen racediskrimination. Seeger udgav også plader med kampsange fra den spanske borgerkrig. I 1948 var han medstifter af The Weavers, hvis polerede versioner af gamle folkesange blev meget populære. Gruppen blev opløst i McCarthy-perioden i 50 erne, hvor bl.a. hundreder af kunstnere blev anklaget for kommunistsympatier også The Weavers. Seeger nægtede at angive andre med u-amerikanske holdninger og blev idømt et års fængsel. Dommen blev senere omstødt, men han kom på den sorte liste, måtte i en årrække ernære sig som musiklærer og fik først adgang til medierne igen, da countrysangeren Johnny Cash i 1970 lod ham optræde i sit landsdækkende TV-show. I 1949 forlod Seeger kommunistpartiet. Han mente, at Stalins Sovjetunion havde lige så lidt at gøre med kommunisme, som kirkerne har med kristendom. Men han bevarede et nært forhold til de gamle partikammerater og forblev politisk aktiv. Hans We Shall Overcome blev borgerretsbevægelsens kendingssang, og Where Have All the Flowers Gone? gav fredsbevægelsen gennemslagskraft i vide kredse; en sang mod præsident Pete Seeger aktiv til det sidste Johnsons krigsførelse i Vietnam opnåede endda den ære at falde for censuren i TV. Seeger gjorde livet igennem et stort arbejde for at holde USA s folkesange levende, og politisk satte han sangtraditionen fra 30 ernes arbejderaktivister og Joe Hill ind i aktuelle sammenhænge. Han kendte og udnyttede sangens evne til at skabe sammenhold og var ikke bange for at tale Kommunist, Frederikssundsvej 82, 2400 København NV Køb og læs Kommunist Abonnement: 1 år 275,- kr. 1/2 år 165,- kr. til følelserne. Med enkle melodier og tekster efter opskriften three chords and the truth samlede han i 60 erne hundredtusinder af mennesker i gode sagers tjeneste. Tom Lehrer gjorde sig ligefrem lystig over denne folksong army. Også miljøspørgsmål optog Seeger. Han grundlagde i 1966 en organisation til beskyttelse af den forurenede Hudson-flod i staten New York, hvor han boede hele sit liv. Pete Seeger var aktiv til det sidste. I 2011 deltog han i en Occupy Wall Streetmarch i New York, og da han kort før sin død blev spurgt, om han stadig var kommunist, svarede han: På en måde. Jeg ville gerne opleve en verden uden millionærer. ml