LÆRERKREDS 44, KØGE OG STEVNS

Transkript

1 LÆRERKREDS 44 SKRIFTLIG BERETNING 2013 LÆRERKREDS 44, KØGE OG STEVNS Tr-stormøde i Odense d. 5. marts 2013 SKRIFTLIG BERETNING GENERALFORSAMLING FREDAG D. 15. MARTS 2013 KL PÅ TEATERBYGNINGEN I KØGE 1

2 DAGSORDEN 1. Åbning af generalforsamlingen, valg af dirigent og valg af forretningsorden 2. Beretning 3a. Regnskab 3b. Regnskab for Særlig Fond 4. Indkomne forslag: 5. Vedtægtsændringer 6. Fastsættelse af ydelser til styrelsesmedlemmer 7. Fastsættelse af ydelser til tillidsvalgte 8. Budget: a. Fastsættelse af kontingent b. Fastsættelse af bidrag til Særlig Fond 9. Eventuelt 2

3 Forslag til forretningsorden Mødet åbnes af formanden, der leder valget af dirigent. Kredsstyrelsen sørger for optagelse af beslutningsreferat. Mødet afvikles efter en udsendt dagsorden. Generalforsamlingen kan dog standse eller udsætte og senere genoptage de på dagsordenen opførte punkter. Dersom formandens beretning indeholder punkter, hvis indhold er sat på dagsordenen til senere afgørelse, er disse punkter undtaget fra afstemningen om beretningen. Dirigenten påser, at forhandlingerne fremmes, og at god parlamentarisk orden opretholdes. Generalforsamlingens medlemmer må i alle tilfælde rette sig efter dirigentens afgørelser. Dirigentens afgørelser kan prøves i generalforsamlingen. Talere får ordet i den rækkefølge, de indtegnes hos dirigenten. Dog kan formanden og forslagsstilleren når som helst efter et indlæg anmode om ordet, ligesom dirigenten kan tillade en kort svarreplik. Dirigenten kan bestemme, at taletiden begrænses. Formanden og forslagsstillere vil dog altid være undtaget fra denne bestemmelse. Dirigenten eller fem medlemmer af generalforsamlingen kan stille forslag om, at debatten afsluttes straks eller efter de indtegnede talere. Træffes en sådan beslutning, kan kun formanden og forslagsstilleren yderligere tildeles ordet. Forslag og ændringsforslag skal afleveres skriftligt til dirigenten, der bestemmer i hvilken rækkefølge forslag og ændringsforslag sættes til afstemning. Alle afgørelser træffes ved almindeligt flertal, jvf. dog vedtægternes 20, hvorefter ændringer af kredsens vedtægter kræver, at mindst 2/3 af de tilstedeværende medlemmer stemmer herfor. Afstemning kan foregå ved håndsoprækning, men skal være skriftlig, hvis mindst 1 forlanger det. I forbindelse med afstemninger vælges et passende antal stemmetællere. Under forhandlinger på generalforsamlingen kan formanden, kredsstyrelsen eller 20 medlemmer forlange debatten afbrudt for at holde et kort møde. Ligeledes kan formanden eller kredsstyrelsen forlange debatten afbrudt for at afholde et kort kredsstyrelsesmøde. 3

4 Forord Kære medlemmer Vi i Danmarks Lærerforening befinder os i skrivende stund i en ekstrem situation. Aldrig før har vi oplevet noget lignende. Ikke fordi der ikke tidligere har været kritik af lærerne i folkeskolen. Men den aktuelle tilspidsede situation skyldes, at en ny folkeskolereform kobles direkte sammen med udfaldet af overenskomstforhandlingerne. I et lækket regeringsdokument fra oktober sidste år står det nævnt flere gange at reformen gennemføres ved hjælp af frigjorte ressourcer som følge af normalisering af lærernes arbejdstid. Christine Antorini har i februar redegjort for økonomien i reformen i tre svar til Folketinget. Her skriver ministeren, at reformen på landsplan vil betyde 1,5 millioner ekstra undervisningstimer - eller 2 millioner ekstra lektioner. Og 6 millioner aktivitetstimer svarende til 8 millioner lektioner. Hun skriver endvidere at "de nuværende lærere, børnehaveklasseledere og pædagoger mv. vil efter en normalisering af lærernes arbejdstidsregler tilsammen kunne dække størstedelen af de ekstra undervisningstimer og aktivitetstimer i den sammenhængende skoledag". Regeringen har altså bestemt sig for, at deres store skolereform skal finansieres med lærernes arbejdstid. Det er et opgør med den danske model, hvor arbejdsmarkedsparter selv aftaler løn- og arbejdsvilkår. Regeringen har dog hele tiden afvist, at de blander sig i overenskomstforhandlingerne, men det er vist klart for de fleste, at spillet er aftalt på forhånd. Vores arbejdsgivere, KL, erklærede højst overraskende for os, natten mellem d. 26. og 27. februar overenskomstforhandlingerne for sammenbrudt og varslede få dage efter lockout. Det betyder, at medlemmer af DLF bliver fritstillet fra deres arbejde uden løn d. 1. april 2013, medmindre der findes en løsning inden. Lige nu er parterne indkaldt i forligsinstitutionen for at undersøge muligheder for en aftale. Kan det ikke lade sig gøre, ender vi i en konflikt. Hvad er perspektiverne så for at få et godt resultat ved en konflikt? De er dystre. Regeringen har klart signaleret, at de ønsker en ny arbejdstidsaftale for lærerne, der indebærer, at vi skal undervise mere. Det betyder, at KL ikke behøver at lade sig tvinge til indrømmelser ved en konflikt de har regeringen i ryggen. Vi kan altså risikere at blive udsat for lockout og tømme vores strejkekasse på 2 mia. kr., hvorefter Folketinget kan ophøje den overenskomst, som arbejdsgiverne ønsker ved lov. Med andre ord bliver vi som organisation og som ansatte i folkeskolen sat på en hård prøve, og konsekvensen kan meget vel blive, at vi tvinges til at arbejde under vilkår, der langt fra giver mulighed for at levere god og velforberedt undervisning. Det vil være fatalt for kvaliteten i folkeskolen. Som en kollega sagde: Det er med pistolen for panden! - men vi giver ikke op. Vi er en stor fagforening, der har tradition for et stærkt sammenhold, når det gælder. Det er derfor mit håb, at mange medlemmer møder op til generalforsamlingen for at vise, at vi også i denne meget alvorlige situation vil stå sammen! Vel mødt d. 15. marts! Pernille Nørgaard Formand for Lærerkreds 44, Køge og Stevns. 4

5 Fakta om Lærerkreds 44, Køge og Stevns Kredsens medlemstal 31/ Fraktion 1: Lærere Fraktion 2: Børnehaveklasseledere Fraktion 3: Skoleledere Fraktion 4: Pensionister Fraktion 5: Lærerstuderende Fraktion 6: Særlige medlemmer Heraf ledige medlemmer I alt fraktion 1-4: Kredsstyrelsen Frikøb Pernille Nørgaard, formand 1351 t. Heine Rasmussen, næstformand 1155 t. Peter Bilde, kasserer 1774 t. Per Hansen 600 t. Mogens Møller 385 t. Claus Melcher 385 t. Ida Kristensen 385 t. Suppleanter til kredsstyrelsen: Henning Voigt Lisbeth Tønnesen Sekretær Bente Rimdal. Kongresdelegerede Pernille Nørgaard Heine Rasmussen Peter Bilde Kritiske revisorer Knud Erik Nielsen Sascha Bloch Nielsen Suppleanter for kritiske revisorer Pia Bøgebjerg Andersen Michael Junker Kredsstyrelsesmøder Der afholdes så vidt muligt kredsstyrelsesmøder hver anden torsdag fra kl Kredsstyrelsens repræsentation i udvalg i Køge Hovedudvalget i Køge: Pernille Nørgaard. Forvaltnings MED-udvalg i Køge: Pernille Nørgaard næstformand, Heine Rasmussen og Mogens Møller. Kredsens repræsentation i udvalg i Stevns Hovedudvalget: Peter Bilde næstformand og Per Hansen arbejdsmiljørepræsentant. Område-MED CSI: Peter Bilde og Per Hansen arbejdsmiljørepræsentant. Det lokale beskæftigelsesråd: Per Hansen. De forpligtende kredssamarbejder Sjælland på tværs : Fagpolitisk samarbejde: Pernille Nørgaard, Heine Rasmussen og Peter Bilde. Arbejdsmiljø: Per Hansen. Pædagogisk: Ida Kristensen. Kursusforum: Heine Rasmussen. Pensionistforum: Peter Bilde. Kredsstyrelsen er også involveret i: Lærernes a-kasse: Peter Bilde (delegeret). Lærernes Pension: Peter Bilde i Medlemsforum Øst. 5

6 LÆRERKREDS 44 SKRIFTLIG BERETNING 2013 Organiseringen af kredsarbejdet Siden sidste generalforsamling har kredsstyrelsen organiseret sig på en ny måde. Vores målsætning har været at flere af kredsstyrelsens medlemmer fik mulighed for at deltage i arbejdet og i udformningen af de organisatoriske og politiske beslutninger. Rent praktisk har vi nedsat en række arbejdsudvalg, hvilket har været med til at uddelegere arbejdet på flere hænder. Vi har nedsat 4 forskellige udvalg. Et pædagogisk udvalg, et fagligt udvalg, der blandt andet tager sig af sagsbehandling, et udvalg der omhandler arbejdsmiljø og endelig et organisatorisk udvalg der blandt andet tager sig af aktiviteter for medlemmer og TR'erne. I det pædagogiske udvalg sidder: Ida Marie Kristensen, Heine Ramussen, Mogens Møller og Claus Melcher. Det faglige udvalg er Pernille Nørgaard, Heine Rasmussen og Peter Blide. Arbejdsmiljøudvalget består af Per Hansen, Pernille Nørgaard og Peter Bilde. I organisationsudvalget sidder Heine Rasmussen, Claus Melcher og Per Hansen. Den nye organisationsopbygning har ført til en større dynamik og effektivitet. Kredsens vision har vi ligeledes haft oppe at vende, og den nye formulering er: Lærerkreds 44 vil til enhver tid fokusere på at være en indflydelsesrig samarbejdspart i lokale og centrale skoledebatter, for at sikre at attraktivt arbejdsliv for vores medlemmer og den bedste undervisning for eleverne. Udpluk af medlemssager Udpluk af sager, der gav penge til enkelte medlemmer udover diverse lønforhandlinger: Ikke indbetalt pension ved barsel: Ikke indbetalt pension ved barsel: Feriepenge i forbindelse med barsel: Feriepenge i forbindelse med barsel: Feriepenge til sygemeldt: Forkert ferietræk: For meget udbetalt løn, god tro: Sygdom med løn: Div. afgørelser af arbejdsskader.? Herudover forkert udregnet pausetid, som vil give ca til lærere på 2 skoler ved skoleårets afslutning. Vi ser en betydelig stigning i antallet af pensionsberegninger efter folkeskolereformen er blevet lanceret. Langtidssygemeldingerne ligger stadig i et alt for højt niveau i begge kommuner. Som det er beskrevet under arbejdsmiljøafsnittet er der givet flere påbud på det psykiske arbejdsmiljø. Dette arbejder vi videre med i alle fora internt som eksternt. Lønforhandlinger og afsked på grund af arbejdsmangel er beskrevet under kommunernes afsnit. 6

7 LÆRERKREDS 44 SKRIFTLIG BERETNING 2013 Organisationsudvalget Vi havde i 5. dec et velbesøgt café møde om ret og pligt som lærer og offentlig ansat, hvor Steen Dam fra hovedforeningen gav et indblik i hvilke regler der er interessante for os som lærere. Blandt andet hørte vi om tavshedspligt, loyalitetspligt, underretningspligt og ytringsfriheden. Alt sammen emner der berører lærerfaget. De tørre juridiske fakta blev serveret med humor og anekdoter, hvilket gjorde aftenen til en informativ så vel som hyggelig affære. Kredsens TR-kursus Årets TR kursus handlede blandt andet om inklusion, hvor vi hørte Rasmus Alenkær fortælle om, hvilke forhold der skal være til stede på en skole for at inklusionen skal lykkes. Vi lærte, at der er fire elementer, der skal være til stede. Lærerne skal have mulighed for at lave videndeling om hvilke tiltag, der virker over for eleven, og der skal foregå refleksioner i teamet. Desuden skal der være tydelige mål, udstukket af ledelsen, samt dygtige og engagerede tovholdere. Vi havde stor glæde af indlægget, for mange skoler i Køge og på Stevns er allerede på en eller anden måde i gang med inklusionstiltag Kredsstyrelsernes fællesseminar Hvert andet år afholder det forpligtende kredssamarbejde et fællesseminar. Anders Holm fra DPU holdt foredrag om social ulighed, og om hvilken rolle folkeskolen spiller i forhold til at knække den sociale arv. Yderst relevant set i lyset af regeringens folkeskoleudspil. Desuden delagtiggjorde Roger Buch om udviklingen af det kommunale selvstyre, samt om hvilke brændpunkter der i fremtiden vil være for kommunerne og folkeskolen. På kredssamarbejdes sidste dag blev der afholdt en paneldebat mellem folkeskoleordførerne for Dansk Folkeparti, Venstre og Socialdemokratiet samt Hovedstyrelsesmedlem Bjørn Hansen. Debatten gik blandt andet på den inspiration som uddannelsesudvalget havde taget med hjem fra en studietur til Canada, hvor de havde kigget på den canadiske heldagsskolemodel. Åbent seminar om aktiviteter i forhold til skolereform/ok13 Fredag d. 25. januar tog flere aktive medlemmer fra kreds 44 til et døgns seminar i Roskilde. Formålet med seminaret var at skabe idéer til fremtidige aktioner, som skal sætte lærernes arbejdsvilkår og kvaliteten i undervisningen på dagsordenen. Dette arbejde fortsatte derefter i kredsen ved blandt andet et møde tirsdag d. 5 marts, hvor der blev sat fokus på aktiviteter, som kan gennemføres lokalt i Køge og på Stevns. Møder på skolerne Pernille og Heine har i løbet af efteråret deltaget i faglige klubmøder på alle af kredsens skoler. Kredsstyrelsen har derigennem fået en god forståelse af, hvilke bekymringer og overvejelser, der florerer på de enkelte lærerværelser. Besøg på UUV Køge Bugt Onsdag d. 26. september var Pernille Nørgaard og Heine Rasmussen på besøg hos UUV Køge Bugt. Centerleder Mark Jensen og TR, Søren Jensen, havde lavet et spændende program, med en stor rundvisning på flere af UUV s aktiviteter. Her fik Pernille og Heine mulighed for at komme i dialog med medlemmerne om DLF s daglige arbejde. Derefter var der en rundvisning i hovedkvarteret, en dynamisk arbejdsplads, hvor medarbejderne ofte er ude af huset. 7

8 Formiddagen fortsatte med et besøg på Fremtidslinjen. Fremtidslinjen er et tilbud til unge, der ikke kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse. Undervisningen omfatter erhvervspraktik, træning i huslige gøremål, arbejde med at indgå i sociale sammenhænge, kreative aktiviteter, kunst/ kunstforståelse og praktisk arbejde. Dagen sluttede med en fantastisk frokost lavet af fremtidslinjens unge mennesker. Kredsens nye formand Pernille Nørgaard holdt tale, hvor hun takkede Poul Erik for de mange ting, han havde lært hende i årenes løb. Kredsstyrelsen havde lavet en morsom gennemgang af Poul Eriks mange mundtlige beretninger, hvor han skulle gætte, hvilke årstal han havde sagt hvad. Den festlige dag sluttede af med, at en tydelig rørt Poul Erik Madsen takkede de mange fremmødte for et fantastisk og inspirerende samarbejde. Afskedsreception for den mangeårige formand Fredag d. 13. april 2012 blev der holdt afskedsreception for den 69-årige netop afgåede formand Poul Erik. Stedet var Odd-Fellowgaarden i Køge, hvor op mod 150 mennesker havde lagt vejen forbi for at tage afsked med den meget vellidte formand gennem et kvart århundrede. Ved receptionen var der mange taler, og gamle venner underholdt med et musikalsk indslag, som den meget musikalske Poul Erik, selvsagt hurtigt blev en aktiv del af. Pensionisterne fra Fraktion 4 bød på en festlig måde Poul Erik velkommen i den nye fraktion. Pædagogisk udvalg Inklusionsstrategi for Stevns og Køge Kommunalbestyrelserne i Stevns og Køge kommune har i efteråret vedtaget inklusionsstrategier for de to kommuner. Strategierne indeholder rigtig mange gode elementer, som skal være med til at understøtte arbejdet med at flere børn inkluderes i almenundervisningen. Stevns: Citat fra den vedtagne inklusionsstrategi: Med inklusion forstås at igangsætte pædagogiske aktiviteter, der er med til at støtte, at så mange som muligt bliver livsduelige. Inklusionsstrategien skal have fokus på et menneskesyn, der forhindrer, at for mange børn bliver helt udelukket fra fællesskabet tidligt i deres liv. Omsorg og hensyn er en vigtig værdi. Stevns kommunes inklusionsstrategi skal anskues fra 4 forskellige vinkler: - Etisk - Pædagogisk - Politisk - Økonomisk Udgangspunktet for strategien er, at der skal arbejdes vedvarende og langsigtet. Meget fungerer allerede godt. I 2012 var 30 lærere igennem et inklusionsuddannelsesforløb på 15 timer. I skoleåret 2012/13 tilbydes et særligt tilrettelagt undervisningsforløb for de læsesvage elever på alle tre skoler. Begge tiltag fortsætter i skoleåret 2013/14. 8

9 Se Stevns Kommunes inklusionsstrategi her: 9.PDF&acc=1 Køge: Lærerkreds 44 havde i deres høringssvar til inklusionsstrategien påpeget flere ting, som vi mente skulle præciseres eller ændres. Politikerne har på flere af disse punkter lyttet til os og ændret i teksten. Eksempelvis stod der i teksten, at man ville tilbageføre den overvejende del af de penge, man sparede på specieltilbud til almenundervisningen. Dette er nu ændret til, at alle pengene tilbageføres. Fra budgeterklæringen: Resurser, som frigives i takt med at behovet for specialpædagogiske tilbud nedbringes, allokeres til udvikling af almenundervisning/dagtilbud for at kunne skabe et dynamisk og udviklingsorienteret læringsmiljø til gavn for alle børn og unge. I strategien står der bl.a. at de fysiske rammer skal imødekomme børnenes og de unges behov. Rammerne skal give mulighed for at tilrettelægge dynamiske og differentierede læringsmiljøer og undervisningssituationer, hvor alle børn og unge har mulighed for at deltage aktivt. Der skal centralt og lokalt udarbejdes mål og handleplaner for arbejdet med inklusion. Fra skoleåret begyndes gennemførelse af en større kompetenceudvikling af medarbejderne, så de får mulighed for at løfte opgaven inklusionsopgaven. Dette betyder helt konkret, at der skal uddannes en inklusionsvejleder på diplomniveau på alle skoler. Endvidere skal samtlige lærere på et 25 timers kursus i skoleåret 13/14 og igen i skoleåret 14/15. Lærerne skal endvidere have tid til det øgede samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere; Eksempelvis sagsbehandlere, psykologer, vejledere og forældre. På nedenstående link kan du læse hele Køge Kommunes inklusionsstrategi her: B8rne-%20og%20ungdomsudvalget/ % /referat/ % / PDF Dansk Clearingshouse for uddannelsesforskning, har i december 2012 udgivet publikationen: Viden om inklusion. Rapporten siger bl.a. at følgende er vigtigt for at inklusionen kan lykkes: - Fælles værdigrundlag på skolen - Alle skal se positiv på inklusion - Mere tid til teamsamarbejde - Adgang til ressourcepersoner - Efteruddannelse af lærerne - To-lærerordning er mest effektiv i indskolingen - Lærerne skal have kendskab til evidensbaserede undervisningsmetoder og interventionstiltag målrettet elevernes særlige behov. En anden vigtig konklusion, som er værd at fremhæve, er, at det ikke har en negativ effekt på almenelevernes faglige og sociale udvikling, at elever med særlige behov er inkluderet i almenundervisningen. 9

10 Lærerkreds 44 s fornemste opgave bliver at fastholde kommunerne i deres vedtagne politik. I begge skolevæsner har man en mål- og rammestyret økonomi, der gør, at det bliver den enkelte skole, der selv afgør, hvordan pengene skal bruges i forbindelse med inklusionsfremmende tiltag. Vi mener, det er vigtig, at man ikke eksperimenterer for meget, men tager udgangspunkt i, hvad der er evidens for, der virker. Dansk Clearinghouse s publikation: Viden om inklusion er i den forbindelse en rigtig god vejviser. Forslag til ny folkeskolereform Regeringen har fremlagt et forslag til en ny reform af folkeskolen. Reformen bygger på visionen, at vores generations børn skal blive de bedst uddannede i danmarkshistorien. Reformen nævner tre strategiske mål for folkeskolens udvikling, som baggrund for forslaget til en ny reform for folkeskolen: 1. Folkeskolen skal udfordre elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes, blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Det er tre gode strategiske mål. Danmarks Lærerforening foreslår, at målene bliver styrende for folkeskolen på alle niveauer. Som beskrevet i grundlaget for Ny Nordisk skole, er målene beskrevet som pejlemærker, men de skal konkretiseres og gøres operationelle på alle niveauer. På politisk niveau betyder det, at alle forslag, der bliver drøftet, skal udsættes for en simpel lakmusprøve: Hvad er det forskningsmæssige belæg for, at forslaget vil fremme de tre mål? Folkeskolens udvikling skal bygge på solid viden og ikke på tilfældige ideer og fornemmelser. Gør en god skole bedre Regeringen sætter i Gør en god skole bedre fagligt løft af folkeskolen fokus på: 1. En sammenhængende aktiv skoledag med flere og bedre timer til undervisning, især i dansk og matematik, og aktiviteter. 2. Styrket efteruddannelse og anvendelse af viden om god undervisning. 3. Klare mål og lokal frihed. Danmarks Lærerforening foreslår en sammenhængende og aktiv skoledag med en forøgelse af elevernes undervisningstid, der giver tid til aktivitet og fordybelse. Ligesom vi vil lægge op til en drøftelse af en reel forøgelse af lærernes efteruddannelse. For at fremme regeringens mål foreslår Danmarks lærerforening et samarbejde om reformen med fokus på. Kvalificeret undervisning i en sammenhængende og afvekslende undervisningsdag med tydelige mål for elevernes læring En styrket inklusion med kvalificeret undervisning til alle Tværprofessionel indsats for at bryde den negative sociale arv En åben skole, hvor eleverne inddrages og bliver, fordi de har lyst Trepartssamarbejde om styrket efteruddannelse Fagligt løft i dansk og matematik Danmarks Lærerforening deler regeringens ambition om at forsætte den markante styrkelse af elevernes læse- og matematikkompetencer. De gode resultater, som de danske elever i 4. klasser har præsteret i læsning, matematik og naturfag er udtryk for, at lærerne stille og roligt har formået at intensivere kvaliteten. Bemærkelsesværdigt er imidlertid, at de tonegivende ministre i regeringen stort ser ikke kvitteret herfor. Antal timer i en ny reform Regeringen foreslår at eleverne fra klasse skal have 37 timer om ugen, klasse skal have 35 timer, og børnehaveklasse til 3. klasse skal have 30 timer. Umiddelbart vurderer vi, at dette timetal er højt sat. En ambition kunne i stedet være at gøre det nuværende vejledere timetal til minimum over hele landet. 10

11 LÆRERKREDS 44 SKRIFTLIG BERETNING 2013 Arbejdsmiljøudvalget Det nye arbejdsmiljøudvalg har udarbejdet nyt kommissorium for udvalget med følgende mål: At sikre et godt arbejdsmiljø på den enkelte arbejdsplads og i skolevæsenerne som helhed Det skal forstås både som en forebyggende indsats og som en indsats, som retter op på arbejdsmiljøet, der hvor der er problemer. Dette for at sikre, at det enkelte medlem får tilgodeset de rettigheder, de har i henhold til lovgivningen og de øvrige aftaler, der ligger på området. Kredsens arbejdsmiljøansvarlige og skolernes arbejdsmiljørepræsentanter har fire faste møder i løbet af året. Her har temaer som vold, APV, stress, nærved og næsten ulykker, trivselsundersøgelse og den årlige arbejdsmiljødrøftelse været behandlet. Vi har været medarrangører af en velbesøgt arbejdsmiljøkonference med temaet: Et langt og godt lærerliv også for kommende lærere, 101 deltog på Kuben i Holbæk. Flere skoler i Køge og på Stevns har, efter besøg fra arbejdstilsynet, fået påbud eller anvisninger om problemer med høje følelsesmæssige krav. Disse afgørelser meldes, hvor Arbejdstilsynet ikke finder, der er balance mellem de krav der stilles, og hvad medarbejderne magter i nogle afgørelser vil overskriften også være psykisk arbejdsmiljø. Sådanne afgørelser er bl.a. aktuelle i forbindelse med inklusionsopgaven, hvor der er givet påbud om, at arbejdet kan være så belastende, at der er risiko for lærerens helbred. Køge I det forløbne år har inklusion været det væsentligste emne i Køge kommunes skolevæsen. Kredsen har længe arbejdet på at få medindflydelse på den inklusionsproces, der vil blive rullet ud over kommunen i de kommende år. Vi arbejder på at komme med i udmøntningen af inklusionsstrategien, så vi kan bidrage med vores fælles viden og erfaring. Lønforhandlinger Derudover har vi brugt tid på lønforhandlinger på de enkelte skoler. Hele processen er meget tidskrævende, både for kredsen og for lederne på de enkelte skoler, men indtil videre har Køge kommune ikke været villig til at lave forhåndsaftaler. Stort set alle andre kommuner har indgået disse forhåndsaftaler. Derfor skal vi i stedet for 1 forhandling mellem forvaltning og kreds gennemføre 17 separate forhandlinger med de enkelte skoleledere. Man kunne måske overveje, om ikke det er temmelig meget tidsspilde også for de skoleledere, der ellers har rigeligt at tage sig til. Det ville måske også være meget fornuftigt at have en ensartet løndannelse på kommunens skoler specielt, da børnetallene i kommunens forskellige områder udvikler sig forskelligt, så man må forvente, at nogle lærere i fremtiden skal forflyttes. Budget 13 Budgettet i Køge indeholdt ikke de store ændringer bortset fra en besparelse på UUV, som er en del af et fælleskommunalt samarbejde, men vi ligger stadig et stykke under landsgennemsnittet i forhold til Indenrigsministeriets nøgletal, så selv om mængden af besparelser i de senere år har 11

12 været beskedent, er der stadig behov for at tilføre Stevns folkeskolen flere midler. Skolelukninger Det må være svært at være politisk satiriker i Danmark, når virkeligheden gang på gang overhaler de mest vanvittige fantasier. Alle de fejl politikerne kunne lave i processen i lukningen af de tre små undervisningssteder er lavet. Først en skindemokratisk proces i en kæmpestor arbejdsgruppe, som selvfølgelig ikke kunne blive enige. Salg af skolebygningerne til privatskolefolkene til en vanvittig lav pris på hhv. 2 og 3 mio. kr. uden at det kom i udbud måske inklusive inventar. Skolerne blev spurgt om, hvornår det bedste tidspunkt for sammenlægning er men at følge rådet fra et enigt skolevæsen at den 1. juni vil være det bedste tidspunkt, ville man ikke umiddelbart følge: Vi alene vide! Et flertal i kommunalbestyrelsen synes, at er synd for de børn, som fravælger kommunens skoler, hvis de en månedstid skal undervises i egen klasse men på en anden matrikel. Sagen er blevet udsat gang på gang. Vi har i div. medudvalg og til politikerne gang på gang påpeget, at en hurtig proces er langt at foretrække. Til sidst vendte forvaltningen 180 grader, og indstillede 1. august, som lukningsdag, i hvert fald for de to skoler, hvor der opstår en privatskole. Budget 2013 Japans økonomi er også presset og derfor bad den nytiltrådte japanske finansminister Taro Aso i januar 2013 de ældre i Japan om at "skynde sig at dø". Budgetbeslutningen på Stevns er allegorisk: Sygedagpengerefusionen for langtidssyge tilfalder ikke længere arbejdspladsen, men går direkte i kommunekassens sorte hul. Det har betydet, at der er udsendt det klare signal til alle ledere, at syge medarbejdere er uønskede i Stevns Kommune. Selv dødsyge kræftramte lærere er blevet truet til opsigelse eller afskediget. Ellers er der ikke budgetmæssigt sket de store ændringer på skoleområdet. Effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid KL har udarbejdet en rapport om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid i Stevns Kommune som viste, at Stevns Kommuner er den kommune ud af de 34 kommuner, der deltog i undersøgelsen, hvor lærerne bruger mest tid på undervisning (41,2 %). Gennemsnittet blandt de 34 kommuner er på 39,6 %. Besparelser En anden undersøgelse viser, at Stevns Kommune gennem de sidste 4 år har gennemført besparelser på skoleområdet på 22,1 % af det samlede budget. Afsked Afsked har i det sidste år ramt alle tre skoler. På Store Heddinge Skole er det 4. gang i løbet af de sidste par år. Skolen har 21 færre ansatte på bare 2 år. Hotherskolen og Strøbyskolen skal afskedige i den nærmeste fremtid da der er færre klasser grundet oprettelsen af de nye privatskoler. Skolereformen En tredje undersøgelse viser, at alene den del af skolereformen, som omhandler ekstra undervisningstimer vil koste Stevns Kommune 7,11 mio. kr. årligt eller en stigning på 10,8 %. Kun Egedal og Aabenraa kommuner har større procentvise stigninger. Der er indgået en revideret MED-aftale. 12

13 LÆRERKREDS 44 SKRIFTLIG BERETNING 2013 Fraktion 4, pensionister Fagpolitisk blev fraktion 4 s valg af sine 10 kongresdelegerede foreslået ændret på kongressen. I stedet for valg ved urafstemning, blev følgende metode foreslået fra Hovedstyrelsen: 1. Hver kreds vælger 2 deltagere til de 11 forpligtende pensionistfora. 2. De valgte til pensionistforaene vælger 4 personer hver som årsmødedeltagere. 3. Sammen med de nuværende kongresdelegerede og fraktion 4 s hovedstyrelsesmedlem vælger årsmødedeltagerne på årsmødet de 10 delegerede. Denne indirekte indirekte valghandling (det er korrekt med 2 indirekter ) blev af bl.a. kreds 44 s repræsentanter i vores forpligtende pensionistforum (Aage Brun, Birgit Pauli samt kredsens repræsentant Peter Bilde) stærkt problematiseret selv Kinas ledelse er valgt mere demokratisk. På kongressen kunne de delegerede fra fraktion 4 ikke se noget problem med metoden, så Peter Bilde stillede et ændringsforslag, hvor de 10 forpligtende pensionistfora, som ikke havde et hovedstyrelsesmedlem, hver skulle vælge en kongresdelegeret. Dette forslag blev forkastet og det af Hovedstyrelsen foreslået blev vedtaget med det nødvendige 2/3 flertal. Opstilling af krav til OK13 var et andet emne i det forgangne år. Statens overenskomst har stor betydning for tjenestemandspensionerne. Aktivitetsudvalget (Birgit Pauli, Mogens Tranders, Lisbet Meyer og Jens Hessel) har skruet følgende tilbud sammen siden sidst: 28. marts: Årsmøde i fraktion 4 på Kredskontoret, med foredrag af Kim Gudmund Rasmussen om hans færd over Atlanten. 11. april, Seniorbio: Klassefesten 17. april: Vandrekredsen havde møde for at prøve at komme i gang igen. 18. april: Besøg hos Erik Vitcetz med udlodning af kunst. 8. maj: Rundvisning på Assistens Kirkegård 9. maj, Seniorbio: Samme dag næste år 19. juni: Teaterkredsen havde møde om ny sæson. 26. juni: Bustur til Kerteminde Introduktion til Vikingemuseet: Ladbyskibet, frokost ved havnen i Kerteminde, rundvisning i særudstillingen om Svend Havsten Mikkelsen på Johannes Larsen Museet. 23. august: Nykøbing F. Revy med spisning, bustransport 4. september: Byvandring i Roskilde + kunstudstillingen Den passionerede. 12.september, Seniorbio: Hvidsten Gruppen 10. oktober, Seniorbio: The Descendants 25. oktober: Statens Museum for Kunst - Rundvisning i særudstillingen om Matisse. 14. november, Seniorbio: En kongelig Affære 21. november: Teatertur med bustransport: Det ny Teater: Love Never Dies 6. december: Julefrokost på Vallø Slotskro. 12. december, Seniorbio: Carnage 22. januar: Jazzeftermiddag i Hugo s kælder. 231 ud af 270 pensionister er på kredsens mailliste 13

14 Vedrørende dagsordenens pkt. 4 Kredsens nuværende lønpolitik: Kreds 44 s lønpolitik justeres løbende med henblik på generel behandling på de årlige generalforsamlinger. Lønpolitikken danner baggrund for udarbejdelse af kredsens forhandlingsmandat og Kreds 44 s arbejde med centrale lønspørgsmål. Der tages udgangspunkt i følgende overordnede principper: Lønpolitikken skal sikre en generel lønudvikling for alle medarbejdere Lønnen skal være tilpasset folkeskolens arbejdsforhold og kultur, så den understøtter sammenholdet og styrker et godt samarbejdsklima og dermed arbejdstilfredsheden. Lønnen skal fastholde den fælles folkeskole. Lønnen skal være bredt accepteret af alle ansatte i folkeskolen. Løndannelsen skal ske efter enkle, synlige og gennemskuelige principper og fastsættes efter kollektive og objektive principper. Før en arbejdsopgave påbegyndes, skal lønnen være aftalt. Der skal ydes sammenlignelig løn for sammenlignelige opgaver. Alle løndele aftales mellem arbejdsgiverne og Lærerkreds 44 for at sikre et ensartet lønniveau i folkeskolen og ensartede lønforhold i kommunerne. Kreds 44 skal som hovedprincip arbejde for at funktions- og kvalifikationstillæg, som aftales for lærere og børnehaveklasseledere i tilknytning til deres undervisningsopgaver, har samme størrelse for gruppen på Ny Løn og gruppen på anciennitetsløn. Gruppen på Ny Løn forsøges derudover tilgodeset f.eks.: ved forhøjet begyndelsesløn ved fastholdelsestillæg Tillidsfunktioner, der reducerer antallet af undervisningstimer væsentligt, medfører et mindre udbetalt undervisningstillæg. Kreds 44 vil arbejde for, at der kompenseres herfor. Retningslinjer for lønforhandlinger ved nyansættelser: Der kan kun aftales højere løn end andre sammenlignelige lærere/børnehaveklasseledere på skolen i særlige tilfælde. Oplæg til sådanne lønaftaler skal vedtages på kredsstyrelsesmøder. Retningslinjer for lønforhandlinger ved de årlige lønforhandlinger: Før forhandlinger kan finde sted, skal oversigt over lærernes/børnehaveklasseledernes lønindplacering være fremsendt til Kredsen mindst en uge før forhandlingerne. Der skal tages udgangspunkt i de overordnede principper. Retningslinjer for lønforhandlinger for lærere med særlige kvalifikationer som ikke har læreruddannelsen: Der kan indgås aftale om kvalifikationsløn efter 4 og 8 års ansættelse efter en nøje konkret vurdering. Ved afsluttet læreruddannelse kan undervisningserfaring godskrives lønancienniteten. Retningslinjer for lønfastsættelse ved ansættelse af lærere/børnehaveklasseledere, som modtager tjenestemandspension: Lærerkredsen indgår ikke lønaftaler på ringere vilkår end det, læreroverenskomsten tilsiger. 14

15 Vedrørende dagsordenens pkt. 5 Forslag til tilføjelse til kredsens vedtægter 20. Til at forestå arbejdet i fraktion 4, jf. Danmarks Lærerforenings vedtægter om Det Forpligtende Kredssamarbejde, vælger kredsstyrelsen en repræsentant af sin midte. Stk. 2. Kredsen skal hvert år i 1. kvartal indkalde til medlemsmøde blandt fraktionens medlemmer. Stk. 3. På dette møde vælges så vidt muligt 3-4 medlemmer til i samarbejde med kredsens repræsentant at planlægge og afvikle arrangementer for fraktionens medlemmer og deres ægtefæller. Stk. 4. Arrangementerne afvikles indenfor den af kredsstyrelsen og generalforsamlingen besluttede økonomiske ramme. Der må forekomme egenbetaling til arrangementerne. Stk. 5. På det i stk. 2 nævnte møde vælges i lige år kredsens repræsentanter til Det Forpligtende Kredssamarbejde. Stk. 6. Såfremt der til dette valg er flere kandidater, end der skal vælges, foretages skriftlig afstemning, hvor reglerne i 11 stk. 2 i denne vedtægt benyttes, hvis ikke andet er fastsat. Stk. 7. På det årlige møde gives en redegørelse for det forløbne års arbejde og den forbrugte økonomi. 15

16 Forslag til vedtægtsændring af Særlig Fond Den sorte skrift er de nuværende vedtægter den røde skrift er foreslåede tilføjelser. 1. Lærerkreds 44, Køge og Stevns' særlige fond har til formål at forøge kredsens økonomiske styrke og til i en given situation at kunne yde støtte til kredsens almindelige medlemmer i fraktionerne 1, 2 og 3 under konflikter om tjenstlige forhold og lønningsforhold. 2. Fondens midler tilvejebringes ved bidrag fra Danmarks Lærerforenings særlige fond og ved indbetalinger fra Lærerkreds 44, Køge og Stevns' almindelige medlemmer i fraktionerne 1, 2 og 3. Fondens midler kan ikke overføres til kredsens drift, formue, henlæggelser, andre kredsfonde eller lignende. Fondens midler kan heller ikke overføres til andre kredse. 3. Over Lærerkreds 44, Køge og Stevns' særlige fond føres et særligt regnskab, som revideres af kredsens valgte kritiske revisorer og en statskontrolleret eller registreret revisor, som udpeges af kredsstyrelsen. Det reviderede regnskab forelægges den ordinære generalforsamling til godkendelse. Indvundne renter, udbytter mv. tilskrives fondens kapital efter fradrag af administrationsudgifter. Bemærkninger Renter, udbytter mv. omfatter tillige huslejeindtægter, af kredskontorets andel i Lærerkreds 44, Køge og Stevns særlige fonds ejendom. Desuden er realiserede kursgevinster/-tab omfattet af den anførte formulering. Administrationsudgifterne bør minimeres mest muligt. Disse kan omfatte betaling til regnskabsføring, herunder brug af EDB, revisionshonorar og kurtager ved køb og salg af fondsbørsnoterede værdipapirer. 4. Fondens midler tilhører Lærerkreds 44, Køge og Stevns - jf. dog Danmarks Lærerforenings vedtægter 9 stk. 9. Kredsstyrelsen træffer beslutning om midlernes anbringelse. Bemærkninger Til kredsen udsendes en vejledning om den mest hensigtsmæssige anbringelse af fondens midler under hensyn til anbringelsessikkerheden sammenholdt med afkastet. 5. Beslutning om udbetaling af midler fra Lærerkreds 44, Køge og Stevns' særlige fond til konfliktramte medlemmer af kredsen træffes af kredsstyrelsen eller generalforsamlingen. 6. Såfremt der efter en konflikts afslutning betales hel eller delvis løn for den tid, konflikten har stået på, er medlemmer, der har modtaget støtte fra Lærerkreds 44, Køge og Stevns' særlige fond, forpligtede til at tilbagebetale det beløb, hvormed ydelserne fra Lærerkreds 44, Køge og Stevns' særlige fond og fra Danmarks Lærerforening samt lønnen tilsammen overstiger den løn, den pågældende ville have oppebåret, såfremt konflikten ikke havde fundet sted. 7. Med hovedstyrelsens forudgående godkendelse med 2/3 flertal kan kredsstyrelsen med 2/3 flertal eller kredsgeneralforsamlingen med 2/3 flertal beslutte at anvende midler fra Lærerkreds 44, Køge og Stevns særlige fond til aktiviteter, hvis specifikke formål er at modstå konflikters opståen. 8 I tilfælde af Lærerkreds 44, Køge og Stevns ophør som kreds i Danmarks Lærerforening tilfalder de til enhver tid værende midler i Lærerkreds 44, Køge og Stevns særlige fond, herunder eventuel fast ejendom, inventar etc., Danmarks Lærerforenings særlige fond. Ved eventuel sammenlægning/fusion med en anden kreds i Danmarks Lærerforening tilfalder midlerne i Lærerkreds 44, Køge og Stevns særlige fond den sammenlagte/fusionerede kreds særlige fond. 9. Disse vedtægter for Lærerkreds 44, Køge og Stevns' særlige fond er vedtaget på den ordinære generalforsamling 24/03-06 og revideret den 15. marts

17 LÆRERKREDS 44 SKRIFTLIG BERETNING 2013 Vedrørende dagsordenens pkt. 6 Kredsstyrelsen indstiller følgende timefrikøb: 6100 timer årligt. Desuden indstilles: Kørselsgodtgørelse ydes efter gældende regler. Der ydes kompensation for bortfald af div. tillæg i forbindelse med frikøb til kredsarbejde, så lønnedgang undgås. Der gives time-dagpenge efter statens satser ved kurser og lignende med overnatning. Vedrørende dagsordenens pkt. 7 Kredsstyrelsen indstiller: Kørselsgodtgørelse ydes efter gældende regler til møder og andre aktiviteter iværksat af Lærerkreds 44. Der gives time-dagpenge efter statens satser ved kurser og lignende med overnatning. Vedrørende dagsordenens pkt. 8a Kredsstyrelsen indstiller: Månedligt kontingent: Fraktion 1 og 2: Kr. 490,- Årligt kontingent: Fraktion 4: Kr. 1200,- Årligt kontingent: Fraktion 6: Kr. 1128,- Vedrørende dagsordenens pkt. 8b Kredsstyrelsen indstiller: Kr. 0,- 17

18 Det reviderede regnskabet kan ses på: KREDS-44-BUDGET konto konto-tekst Budg'12 Regn'12 Budg'13 INDTÆGTER 1010 Kontingenter 1020 Medlemmer, frakt.1,2,4 og Forpligtende kredssamarbejde Kontingent - KREDS Andre indtægter Adm./revisor-bidrag - SF Div. bidrag - SF AKUT-fond Div. indtægter/hensættelser INDTÆGTER - IALT UDGIFTER 2010 Frikøb - kredsstyrelse Frikøb - I ALT Møde-udgifter Kørselsgodtgørelse Kørselsgodtg. - TR - AKUT Transport iøvrigt Fortæring Fortæring - TR - AKUT Kongres-udgifter Gaver/blomster Mødeudgifter - uforudsete Mødeudgifter - IALT Kurser/konferencer 2410 Generalforsamling Rejsegodtg./T-D-penge Rejsegodtg./T-D/ -TR-AKUT TR-kurser - AKUT TR-håndbøger mm. - AKUT Frikøb /TR - AKUT Kredsstyrelseskurser Pensionist-aktiviteter Medlems-aktiviteter Faglige kampagner/-klubber Aktiviteter - uforudsete Kurser/konferencer - IALT

19 konto konto-tekst Budg'12 Regn'12 Budg' Personale-udgifter 3010 Løn/kontor Pension/kontor Personalekurser ATP /AUD m.v Lønsumsafgift Feriepenge Personaleudgifter - IALT Kontorhold 3410 Kontorartikler Kopimaskine leje/afgift Porto Gebyrer - bank/giro Konting.opkr.DLF Telefon/fax Nyanskaffelser Forsikringer Avis/håndb./tidsskr DR-licens IT-hardware IT-software IT-service Kontorhold - I ALT Lokale-udgifter 3710 Husleje Varme Vand El Rengøring/havearbejde Vedligehold. - indvendig Vedligehold. - udvendig Lokaleudgifter - IALT Revision 4100 Revision/jur.assistance Renter 5110 Renteindtægt - bank Renter ind/ud - IALT Hensættelser 5410 Frikøbsforpligtelse - kredsstyr Egenkapital/Over-/underskud Medlemskurser/-aktiviteter Nyanskaffelser - kontor Hensættelser IALT UDGIFTER - IALT BALANCE - (Indt. -Udgift.)

20 Balance pr. 31. december 2012, Kredsen AKTIVER - Lærerkreds ANLÆGSAKTIVER Fane, Kostpris Tilgodehavende Særlig Fond Anlægsaktiver - I ALT OMSÆTNINGSAKTIVER Tilgodehavende i øvrigt Likvide beholdninger Omsætningsaktiver - I ALT AKTIVER I KREDSEN AKTIVER SÆRLIG FOND AKTIVER I ALT PASSIVER - Lærerkreds 44 Egenkapital primo Årets resultat EGENKAPITAL I KREDSEN EGENKAPITAL I SÆRLIG FOND EGENKAPITAL I ALT Frikøbsforpligtelse Kredsstyrelse Feriepengeforpligtelse sekretær HENSÆTTELSER I ALT Kreditorer i øvrigt Skyldig ATP GÆLD I KREDSEN GÆLD I SÆRLIG FOND PASSIVER I ALT Kredsen har påtaget sig en årlig leasingforpligtelse på , som udløber i maj Forpligtelse til betaling af frikøb (3 mdr.) pr. 31/ udgør ca Der er hensat i regnskabet. Egenkapitalen bør ifølge DLFs vedtægter 31/ være på mellem 10 og 15 % af kontingentindtægterne eller mellem ca til