Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Køling af indblæsningsluft via kølepads
|
|
- Sidsel Laugesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7 Køling af indblæsningsluft via kølepads Resumé Ammoniakfordampning Der er ingen dokumenteret effekt på ammoniakfordampning. Lugt fra stald Der er ingen dokumenteret effekt på lugt fra stald. Støv Vurderes uændret. Emission af miljøfremmede stoffer Energi og ressourceforbrug Effekten er ikke dokumenteret. Teknologien forøger vandforbruget. Ekstraforbruget afhænger af udetemperatur og luftfugtighed. Desuden forventes et øget energiforbrug til ventilation på grund af et forøget tryktab 1, når indblæsningsluften skal passere kølepadsene. Arbejdsmiljø Der er ingen dokumenteret effekt på arbejdsmiljø. Smitterisiko Dyrevelfærd Der er ingen dokumenteret smitterisiko ved anvendelse af teknikken. Det vurderes, at der er risiko for vækst af bakterier og patogener i kølepads pga. det fugtige miljø, hvilket øger smitterisikoen. Teknologien anvendes i udlandet til at forbedre slagtekyllingernes velfærd i varme perioder, hvor staldluften køles med det formål at reducere risikoen for varmestress. En generel forøgelse af staldens luftfugtighed kan dog reducere dyrevelfærden. Affald og spildevand Teknikken giver ikke anledning til produktion af affald og spildevand. Miljøfremmede stoffer Teknikken giver ikke anledning til produktion af miljøfremmede stoffer. Virkning på lager og mark Driftssikkerhed Merinvestering Teknologien forventes ikke at påvirke næringsstofindholdet i lagret og udbragt husdyrgødning. Kølepads anvendes i lande med et varmt klima, men der er ikke fundet dokumentation vedrørende driftssikkerheden. Der er en merinvestering ved etablering af kølepads. Teknikken kan udelukkende etableres i forbindelse med nybyggeri. Driftsomkostninger Denne teknologiudredning er udarbejdet af AgroTech A/S for Miljøstyrelsen. Det vurderes, at der er ekstra omkostninger til vandforbrug og energiforbrug. 1 Tryktab opstår når luften møder modstand og skal passere mindre åbninger. Der skal derfor anvendes mere energi til at presse luften igennem f.eks. kølepads sammenlignet med en vægventil. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk
2 Kort beskrivelse af teknologien Teknikken anvendes udelukkende i lande med et varmt klima og med det formål at opnå en køleeffekt for at mindske risikoen for varmestress hos slagtekyllingerne, når udetemperaturen er over 27 C. Kølepads er ikke anvendt i danske stalde. Indblæsningsluften ledes igennem kølepads, som overrisles via dyser med vand. Fordampningen af vand medfører en køleeffekt, som sænker luftens temperatur. På billede 1 ses et eksempel på en kølepad, hvor luften ledes igennem åbningerne og ind i stalden. Billede 1. Billedet illustrerer et eksempel på kølepads. Dyser tilfører vandet, som risler ned gennem filteret samtidig med at luften føres igennem filteret (China Wondland Greenhouse Co. Ltd., 2010). Kølepads anvendes som en del af ventilationsprincippet tunnel-ventilation 2, hvor lufthastigheden gennem stalden er høj (Timmons and Baughman, 1984). Kølepads er typisk placeret i enden af stalden eller langs staldens sider, og udsugningsventilatorerne, som leder staldluften ud i det fri, er placeret i modsatte gavl/langside end kølepadsene (se figur 1). Når indblæsningsluften er blevet ført igennem kølepadsene, er luften køligere, hvilket mindsker risikoen for varmestress. Der er placeret vægventiler i staldens sider, således at indblæsningsluften ikke skal passere kølepadsene, når der ikke er behov for en køling af staldluften. 2 Tunnel-ventilation defineres som: Luften indtages i den ene ende af stalden (gennem kølepads), mens udsugningsenhederne er placeret i gavlen i modsat ende af stalden. Herved er det muligt at skabe en kølende luftstrøm på langs af stalden. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 2
3 Figur 1. Eksempel på tunnel-ventilation med kølepads (SKOV A/S, u.å.). Kølepads anvendes udelukkende i lande med et varmt klima og med det formål at opnå en køleeffekt. Et forsøg har vist, at brugen af kølepads kan sænke staldtemperaturen med 4,4-7,3 C i en stald med kapacitet til høns (Dagtekin et al., 2009). Der blev i forsøget anvendt 100 mm tykke cellulose pads, som var placeret i den ene ende af stalden i begge langsider. De faktorer, som kan påvirke køleeffekten er; tykkelsen af kølepadsene, overfladearealet og størrelsen på perforeringen (Dagtekin et al., 2009). Desuden har luftens temperatur og fugtighed, fordeling af vanddysere og mængden af vand en betydning for køleeffekten (Bayraktar et al., 2004). Et andet forsøg viste, at placeringen af kølepadsene i forhold til vest og øst også har en betydning for effektiviteten af kølepadsene på grund af opvarmning fra solens stråler (Timmons and Baughman, 1984). Kølepads kan kun anvendes sammen med ventilationsprincippet tunnel-ventilation, som også har en køleeffekt som følge af øget lufthastighed i stalden. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 3
4 Tilsigtet effekt Ammoniakemission Der foreligger ingen litteratur, hvor det er undersøgt, om køling af indblæsningsluften via kølepads har en indvirkning på ammoniakemissionen. Der er derfor ingen dokumentation for, at kølepads har en ammoniakreducerende effekt. Dannelsen af ammoniak sker i strøelsesmåtten, og ammoniakfordampningen afhænger blandt andet af temperatur og fugtighed i strøelsesmåtten. Det vurderes, at temperaturen i luftstrømmen henover gødningsmåtten, og i gødningsmåtten kun reduceres marginalt på grund af at både slagtekyllingerne og strøelsesmåtten afgiver varme. Det vurderes derfor, at I forhold til reference-systemet 3 giver teknikken ikke anledning til en reduktion af ammoniakemissionen fra stalden. Lugt Der foreligger ingen dokumentation for, at teknologien har en effekt på lugtemissionen fra stalden. Utilsigtede effekter Det vurderes, at der ikke er nogen utilsigtede miljøeffekter ved at anvende kølepads og tunnel-ventilation i lande med et tørt og varmt klima. Til gengæld vurderes det, at der er nogle utilsigtede klimamæssige effekter i stalden ved at anvende kølepads under danske forhold. I de første tre uger af en slagtekyllingerotation er det hensigtsmæssigt, at den relative luftfugtighed ligger mellem 60 til 70 %, mens den relative luftfugtighed i de resterende uger af produktionsperioden bør ligge mellem 40 til 60 % (Pedersen et al., 2001). En for høj relativ luftfugtighed i stalden øger risikoen for en fugtig strøelse, og dermed risikoen for øget ammoniakemission samt forringelse af slagtekyllingernes dyrevelfærd (trædepudesvidninger). I forsøget udført af Dagtekin et al. (2009) blev den relative fugtighed målt før og efter kølepadsene i perioden fra den 18. juli til den 3. august I artiklen udarbejdet af Dagtekin et al. (2009) var der kun angivet resultater for to måledage. Disse er gengivet i tabel 1. Tabel 1. Temperatur og relativ fugtighed i luften før og efter kølepads (Dagtekin et al., 2009). Før kølepads Efter kølepads 29. juli 2006 Temperatur, C Relativ fugtighed, % august 2006 Temperatur, C Relativ fugtighed, % Den relative fugtighed i luften efter passagen gennem kølepads lå mellem og % på de to måledage. I artiklen blev det påpeget, at ved en høj udendørs luftfugtighed (f.eks. tidlig morgen og aften) var kølepads ikke en effektiv kølemetode, hvilket skyldes at køleeffekten opnås ved at mætte luften med vand. Undersøgelsen viser, at brugen af kølepads forøger staldluftens fugtighed til et niveau, der ligger over det optimale niveau sidst i produktionsperioden (40-60 %), hvilket kan føre til en fugtigere strøelsesmåtte og dermed øge risikoen for trædepudesvidninger. Det vurderes, at kølepads i kombination med ventilationsprincippet tunnel-ventilation ikke er egnet under danske forhold - hovedsageligt på grund af de danske klimaforhold og til dels kravene om høj smittebeskyttelse. 3 Driftssystem: Slagtekyllingestalde Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 4
5 Ifølge Bayraktar et al. (2004) anbefales det at starte kølingen af indblæsningsluften med kølepads, når udetemperaturen er over 27 C, og den relative fugtighed er under 60 % i udeluften. Det er derfor undersøgt for perioden , hvor mange dage årligt temperaturen er over 27 C, samtidig med at den relative fugtighed er lav. En analyse af vejrdata (Danmarks Meteorologiske Institut, 2010) målt i Karup kl. 13 i perioden viser, at der gennemsnitligt er 12 dage med en temperatur over 25 C om året. Ud af de 12 dage var temperaturen over 27 C kl. 13 gennemsnitlig 6 dage om året. Den relative fugtighed målt kl. 13 på de pågældende dage lå gennemsnitligt på 38 % (21-62 %). Der er derfor kun seks dage om året i Danmark, hvor kølepads med fordel vil kunne anvendes for at mindske varmestress hos slagtekyllingerne. Ventilationsprincippet tunnel-ventilation øger lufthastigheden gennem stalden, hvilket er en effektiv kølemetode. En af konsekvenserne ved at anvende tunnel-ventilation i kombination med kølepads i Danmark vil være, at når det er et koldt vejr, og lufthastigheden gennem stalden reduceres til et minimum, vil der opstå store forskelle i temperatur og luftfugtighed i hver ende af stalden (Bucklin et al., 2009). Dette vil give en dårlig luftkvalitet i stalden samt øge risikoen for våde områder i strøelsesmåtten, hvor det er koldest i stalden. Miljøfremmende stoffer Dette er ikke undersøgt, men det vurderes, at teknologien ikke giver anledning til øget udskillelse af miljøfremmende stoffer. Smitterisiko Der foreligger ingen dokumentation for, at køling af indblæsningsluften med kølepads har indflydelse på smitterisikoen. Det vurderes, at der kan være en højere smitterisiko ved anvendelse af kølepads, da fugten i kølepadsene kan give anledning til vækst af bakterier og patogener, hvorved smitterisikoen forøges. Dyrevelfærd Køling af indblæsningsluften via kølepads kan sænke temperaturen i stalden, når det er varmt (Lacy and Czarick, 1992). Dette er med til at reducere risikoen for varmestress og dermed øge dyrevelfærden. Det vurderes dog, at teknologien giver problemer med dyrevelfærden, hvis den anvendes hele året rundt på grund af Danmarks relative kolde og fugtige klima. Hvis luftfugtigheden er for høj i stalden, giver det anledning til en våd strøelse og trædepudesvidninger 4. I udlandet anvendes teknologien med det ene formål at forbedre slagtekyllingernes levevilkår, så kyllingerne køles i varme perioder og dermed nedsætte risikoen for varmestress. Arbejdsmiljø Der er ingen dokumenteret effekt på arbejdsmiljø. Energi og ressourceforbrug Der forventes at være et øget energiforbrug ved anvendelse af kølepads. Dette skyldes, at der opstår et tryktab 5, når luftindtaget skal passere kølepadsene. Der er også et energiforbrug til vandrecirkuleringspumpen. Der er et højere vandforbrug ved anvendelse af kølepads sammenlignet med slagtekyllingestalde uden køling af indblæsningsluften. Det er ikke angivet i den fundne litteratur, hvad vandforbruget var i forsøgene. 4 Trædepudesvidning: I tilfælde, hvor gødningsmåtten/strøelsen bliver fugtig, er der betydelig risiko for svidning af fødderne på kyllingerne. 5 Tryktab opstår når luften møder modstand og skal passere mindre åbninger. Der skal derfor anvendes mere energi til at presse luften igennem f.eks. kølepads sammenlignet med en vægventil. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 5
6 Udbredelse af teknikken Kølepads til køling af indblæsningsluften er ikke etableret i slagtekyllingestalde i Danmark. Kølepads etableres som en del af ventilationssystemet tunnel-ventilation i lande med et varmt klima (f.eks. Tyrkiet). Eftersom teknikken er udbredt i udlandet, vurderes det, at teknikken er driftssikker. Fordele og ulemper Fordelen ved teknikken er, at køling af indblæsningsluften med kølepads kan øge slagtekyllingernes levevilkår i varme perioder, da staldtemperaturen sænkes, og risikoen for varmestress mindskes. En af ulemperne ved teknikken er, at den kun kan anvendes med fordel, når den relative fugtighed i udeluften er lav. Den relative fugtighed i indblæsningsluften forøges, når luften passerer kølepadsene. En høj luftfugtighed øger risikoen for en fugtig strøelse, hvilket resulterer i en dårligere trædepudesundhed samt en forøgelse af ammoniakfordampningen (Pedersen et al., 2001). Kølepads anvendes i kombination med ventilationsprincippet tunnel-ventilation, som også anvendes til at køle slagtekyllingerne, men ved hjælp af høje lufthastigheder. En af ulemperne ved dette ventilationsprincip er, at ved et koldt udeklima, og hvor ventilationsydelsen reduceres til et minimum, vil der opstå store forskelle i temperatur og fugtighed i enderne af stalden. Helhedsvurdering af teknikken Der er ingen dokumentation for, at teknologien kan reducere ammoniakemissionen. Teknikken anvendes i lande med et varmt klima med det formål at opnå en køleeffekt for at mindske risikoen for varmestress hos slagtekyllingerne, når udetemperaturen er over 27 C. Teknikken er ikke anvendt under danske forhold, og det vurderes på baggrund af en vejranalyse udarbejdet for perioden , at kølepads ikke er egnet under danske vejrmæssige forhold. Den samlede vurdering er, at tunnel-ventilation med kølepads vil forringe staldklimaet, når det er koldt vejr eller ved pludseligt klimaskift. Etableringsomkostninger Teknologien medfører forøgede etableringsomkostninger til indkøb og etablering af styringsog kølesystem samt til modifikationer af ventilationssystem og eventuelt forøget ventilationskapacitet. Kølepads kan kun etableres ved nybyggeri, da systemet skal indgå som en samlet enhed i ventilationssystemet. Driftsøkonomi Det vurderes, at teknologien fører til forøgede driftsomkostninger til ekstra vand- og energiforbrug. Forbruget afhænger af de klimatiske forhold og er ikke angivet i den fundne litteratur. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 6
7 Litteratur Bayraktar, H., M. Artukoglu & A. Altan (2004): Evaluation of the pad cooling system effectiveness used in hot weather conditions in brolier houses: Izmir case study. Hayvansal Üretim 45 (2):1-9. Bucklin, R. A., J. P. Jacob, F. B. Mather, J. D. Leary & I. A. Naas (2009): Tunnel-ventilation of broiler houses. pp.:1-3. Tilgængelig online: China Wondland Greenhouse Co. Ltd. (2010). Billedet er tilgængeligt online på: Dagtekin, M., C. Karaca & Y. Yildiz (2009): Performance characteristics of a pad evaporative cooling system in a broiler house in a mediterranean. Biosystems Engineering 103: Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) (2010). Vejrdata for perioden målt i Karup. Lacy, M. P. & M. Czarick (1992): Tunnel-ventilated broiler houses: Broiler performance and operating costs. Journal Appl. Poultry Res. 1: Pedersen, N., N. H. Nicolaisen, C. B. Petersen, B. U. Thomsen, H. P. Søeberg, H. P. Bay, J. Mørch, H. B. Jensen, E. Børsting, M. Nielsen, A. Bruntse, J. Nordholm, L. Y. Sørensen & B. Pedersen (2001): Slagtefjerkræ. Landbrugsforlaget, Århus N. SKOV A/S (u.å.). SKOV Combi-Tunnel. The all-weather System. Tilgængelig online på: Timmons, M. B. & G. R. Baughman (1984): A plenum concept applied to evaporative pad cooling for broiler housing. American Society of Agricultural Engineers 27: Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 7
Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6. Gødningstørring i volieresystem
Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6 Gødningstørring i volieresystem Resumé Ammoniakfordampning Der er ikke gennemført undersøgelser på effekten af gødningstørring i voliereanlæg. Det
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5. Gulvvarme-køling (Combideck)
Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5 Gulvvarme-køling (Combideck) Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Emission af miljøfremmede stoffer Energi og ressourceforbrug Det er
Læs mereTeknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde
Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5. Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker
Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5 Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Der er ikke dokumenteret nogen effekt
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5. Kombineret kemisk og biologisk luftrensning
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5 Kombineret kemisk og biologisk luftrensning Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Kombinerede kemiske og biologiske luftrensere har potentiale
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Ingen effekt på ammoniakfordampningen (gennemsnit over
Læs mereDriftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Ægproduktion, økologiske høner
Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Ægproduktion, økologiske høner Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer 1000 frilandshøne (årshøne) har en ammoniakemission
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 5. Tilsætning af ureaseinhibitorer til gødningsmåtte
Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Tilsætning af ureaseinhibitorer til gødningsmåtte Resumé Ammoniakfordampning Der er ikke dokumenteret ammoniakreducerende effekt ved tilsætningen
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Gødningstørring i berigede bursystemer
Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 7 Gødningstørring i berigede bursystemer Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Der er ikke foretaget undersøgelser af den ammoniakbegrænsende
Læs mereAMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE. Udredningsrapport
AMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE Udredningsrapport AMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE Udarbejdet af Amparo Gómez, AgroTech, for Dansk Landbrugsrådgivnig, Landscentret,
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6. Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton Resumé Ammoniakfordampning Udenlandske undersøgelser viser lavere emission af ammoniak fra svin på
Læs mereDriftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 7. Slagtekyllinger
Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Slagtekyllinger Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Der er defineret to staldtyper, hvor den eneste forskel er staldarealet (Samme belægningsgrad,
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Effekten af reduceret gylleoverflade (V-formede gyllekummer)
Læs mereDriftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 5. Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion
Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer Staldsystemet med 100 % dybstrøelse,
Læs mereSpar penge på køling - uden kølemidler
Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Spaltegulvsudformning Stål - plastik -beton
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 7 Spaltegulvsudformning Stål - plastik -beton Resumé Ammoniakfordampning Forsøg viser lavere fordampning fra svin i stier indrettet med metal og
Læs mereGødningstørring i stalde med gødningskumme gulvdrift - skrabeægsproduktion
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Skrabehøns Dato: 17.05.2011 Teknologitype: Staldindretning Gødningstørring i stalde Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 6 Gødningstørring i stalde med gødningskumme
Læs mereTænk grønt det betaler sig
Tænk grønt det betaler sig I årtier er bygninger blevet opvarmet og ventileret uden hensyntagen til energiforbrug og CO2-udledning. I dag står verden over for klimaudfordringer, som gør, at måden, hvorpå
Læs mereDriftssystem Version 1 Dato: Rugeægsproduktion til slagtekyllinger
Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Resumé Rugeægsproduktion til slagtekyllinger Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer 1000 rugeægshøner (årshøner) har en
Læs mereEnergivenlig ventilation til svineproduktion
Energivenlig ventilation til svineproduktion Climate for Growth Energivenlig ventilation Energivenlig ventilation Ventilation er en forudsætning for at kunne skabe et sundt staldmiljø og for at give dyrene
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 7 Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde Resumé Ammoniakfordampning Kan forventes reduceret, men effekt ukendt ikke tilstrækkeligt
Læs mere20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET
20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 1026 Punktudsugning med en luftydelse på 19 m 3 /t pr. gris medførte, at 70 % af ammoniakemissionen
Læs mereVentilatorer i kvægstalde - Klimamålinger
Ventilatorer i kvægstalde - Klimamålinger Stald nr. Stald nr. Stald nr. 3 Stald nr. Stald nr. 5 Stald nr. Stald nr. 7 Stald nr. Stald nr. 9 Stald nr. Stald nr. Stald nr. Stald nr. 3 Stald nr. Ventilatorer
Læs mereFOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION
FOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION Specialkonsulent Erik Damsted SEGES, Videncenter for Svineproduktion Pejsegården, Bræstrup 11. marts 2016 DISPOSITION Hvorfor ventilere God klimastyring Rengøring og udtørring
Læs mereMiljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet
Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen
Læs mereGyllekøling BAT-konference
Gyllekøling BAT-konference Koldkærgård den 15. december 2008 Poul Pedersen Gyllekøling Disposition Hvorfor virker køling af gylle? Diffusions- eller fordampningsstyret ammoniakemission? Teoretiske sammenhænge
Læs mere1. Potentialet for varmebesparelser ved anvendelse af varmlagring i konstruktion
Grønn Byggallianse Varme Kuldelagring i Beton Opfølgning på spørgsmål fra mødet. På mødet blev der rejst spørgsmål omkring det energimæssige potentiale for varme kuldlagring i bygninger. Som opfølgning
Læs mereESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV
ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i
Læs mereSammendrag. Beskrivelse
Ved naturlig ventilation har man et anlæg, som ikke forbruger el til driften og dermed heller ikke går i stå ved strømsvigt. INSTITUTION: FAGLIGT ANSVAR: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION POUL PEDERSEN
Læs mereVores varmeveksler er mere end bare varm luft
Vi har fokus på klima og energi Vores varmeveksler er mere end bare varm luft rokkedahl-energi.dk Om Rokkedahl Energi 50% Vi går op i besparelser. Derfor kan du altid forvente op til 50% i energibesparelse
Læs mereFarm AirClean Biologisk luftrensning til svineproduktion
Farm AirClean Biologisk luftrensning til svineproduktion Farm AirClean Kravene til landbruget skærpes konstant, og der er stor fokus på at minimere miljøbelastningen. Især ammoniak- og lugtemissionen skal
Læs mereBiologisk luftrensning
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Slagtesvin Dato: 23.05.2011 Teknologitype: Staldindretning Biologisk luftrensning Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Biologisk luftrensning Resumé To forskellige
Læs mereBENCHMARKING AF VARMEFORBRUG
BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug
Læs mereAppendiks 7. Solvarme. Klimatiske principper. appendiks
appendiks Appendiks 7 Klimatiske principper Ved et adaptivt design skal der tages højde for de forskellige påvirkninger fra naturen ved de respektive placeringer. I forlængelse af ressourceforbrug under
Læs mereGrønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse
Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Biologisk luftrensning, biofiltre
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Biologisk luftrensning, biofiltre Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Emission af miljøfremmede stoffer Biofiltre forventes ikke at
Læs mereKemisk luftrensning ved en slagtekyllingestald
Kemisk luftrensning ved en slagtekyllingestald undersøgelse og demonstration af TLV-Ammon ************************************************************* Udarbejdet af Michael Jørgen Hansen, AgroTech, for
Læs mereKoncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer
Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2 Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Titel: Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Udarbejdet for: Energistyrelsen
Læs mereHELBRED OG INDEKLIMA. Du kan reducere sygefraværet og forbedre indeklimaet hos dine medarbejdere med den rette luftfugtighed
HELBRED OG INDEKLIMA Du kan reducere sygefraværet og forbedre indeklimaet hos dine medarbejdere med den rette luftfugtighed Helbred, indeklima og luftkvalitet Godt indeklima betaler sig Produktiviteten
Læs mereAfbrænding af gødning
Teknologiudredning Version 1 Afbrænding af gødning Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Resumé Ammoniakfordampning Effekten er ikke dokumenteret. Afbrænding straks efter udmugning vil reducere ammoniaktabet fra
Læs mereLugtreducerende tiltag
Lugtreducerende tiltag Ved Merete Lyngbye, Dansk Svineproduktion Teknisk reduktion af staldlugtemission Hvis det kan dokumenteres, at en teknisk løsning kan reducere staldlugtemissionen, kan der foretages
Læs mereDB 1100 DB 1400 DB 1450 EC 1400 EC 1450 ventilator. Teknisk info
DB 1100 DB 1400 DB 1450 EC 1400 EC 1450 ventilator Teknisk info Teknisk info 3 1 Produktbeskrivelse Gavlventilatorer er ideelle som ekstra kapacitet i et traditionelt ventilationssystem; fx LPV. Når luftbehovet
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Tilsætning af ph-reducerende stoffer til fjerkrægødningsmåtten
Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 6 Tilsætning af ph-reducerende stoffer til fjerkrægødningsmåtten Resumé Ammoniakfordampning Udenlandske undersøgelser har vist, at tilsætning af
Læs mereKlima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF
Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Disposition Baggrund Dimensionering ventilation Dimensionering varme Hvad skal jeg
Læs mereDyretype: Slagtesvin Dato: 15.03.2004. Teknologitype: Staldindretning Delvist fast gulv Revideret: 29.03.2011. Kode: TB Side: 1 af 10
Teknologiblad Version: 3. udgave Dyretype: Slagtesvin Dato: 15.03.2004 Teknologitype: Staldindretning Delvist fast gulv Revideret: 29.03.2011 Kode: TB Side: 1 af 10 Delvist fast gulv Resumé Ammoniakfordampning
Læs mereINFORMATION FRA ISERIT A/S LUFT UD...
INFORMATION FRA ISERIT A/S LUFT UD... Det er velkendt at boligen skal være tæt, så man undgår varmespild. Men i bestræbelserne på at få lukket utætheder må man ikke overse, at frisk luft og dermed ventilation
Læs mereMange har/får behov for
Lugt -Muligheder for projekttilpasninger? p - Præsentation af nye resultater Ved Merete Lyngbye, Dansk Svineproduktion Mange har/får behov for projekttilpasninger < 100 100 1000 1000 2500 2500 5000 5000
Læs mereSIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S
SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S NOTAT NR. 1231 Simuleringer af energisignaturen fra en slagtesvinesektion med Dynamic og DA600-LPC12 ventilatorer
Læs mereOptimalt staldklima til dine slagtesvin
Optimalt staldklima til dine slagtesvin Thomas Ladegaard Jensen, SKOV A/S Anders Leegaard Riis, SEGES Svineproduktion Disposition Klimakrav i slagtesvinestalden Ventilationsprincipper fordele og opmærksomhedspunkter
Læs mereFREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden
FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere
Læs mereGrundejerforeningen Favrholm
Grundejerforeningen Favrholm Forslag til løsninger for affaldsordning DEL 2 2-4 Samlet for fællesløsning Fælles for alle efterfølgende løsningsforslag: Foreslåede løsninger giver mulighed for tømning med
Læs mereSAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION
SAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION Bjarne Bjerg, Københavns Universitet 16.06.2016 MÅNEGRISEN Månegrisen er et offentlig-privat-partnerskab
Læs mereFUGT I LUFT. .. 7JULI 1980 ex.. q. t3'/9'j>g,p
- FUGf 1 FUGT I LUFT UDK 628.83 1.71 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT København 1973 I kommission hos Teknisk Forlag Fugt i luft riere, og om under hvilke omstændighe- Både almindelig luft og de fleste
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereEnergivenlig ventilation til fjerkræ
Energivenlig ventilation til fjerkræ Climate for Growth Energioptimal ventilation Ventilation er en forudsætning for at kunne skabe et sundt staldmiljø, og for at give dyrene de optimale betingelser. SKOV
Læs mereKøle-, fryse- og klimaanlæg til industrien
Køle-, fryse- og klimaanlæg til industrien Stabil og energirigtig køling baseret på -køling til gavn for industrien ens termodynamiske egenskaber gør gasarten ideel til processer, hvor der er behov for
Læs mereOptimering af miljø, dyrevelfærd og klima på samme tid
Tema 12: Driv kvægbrug i en miljøtid Dansk Kvægs Kongres 2009 Optimering af miljø, dyrevelfærd og klima på samme tid Kvægpolitisk chef, Arne Munk Disposition Miljøgodkendelse af husdyrbrug Kvægbrugerens
Læs mereStatusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject
Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Besigtigelse på golfbanen den 12. juli 2006 Deltagere Klub Manager Bent Petersen, chefgreenkeeper Jan Bay og konsulent Bente Mortensen,
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato
Læs mereEnergivenlig ventilation til fjerkræ
Energivenlig ventilation til fjerkræ Climate for Growth Energioptimal ventilation V entilation er en forudsætning for at kunne skabe et sundt staldmiljø, og for at give dyrene de optimale betingelser.
Læs mereIndeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler
Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi
Læs mereNye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø
Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø Nye regler for lugt Maksimal koncentration og hyppighed ved naboer Kategori, nabohuse Eksisterende
Læs mereDen optimale vandingsteknik
Den optimale vandingsteknik Indlæg på Plantekongres 2009, tirsdag den 13/1-09, ved teknikrådgiver Gunnar Schmidt, Byggeri & Teknik I/S Det optimale vandingsanlæg At få størst mulig vandmængde ud af pumpeanlægget
Læs mereDriftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 6. Ægproduktion, beriget bur
Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 6 Ægproduktion, beriget bur Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer 1000 burægshøne (årshøne) har en ammoniakemission
Læs mereIndledende besøg. Poul Ib Pedersen
Kolding Kommune 1 Indledende besøg Besøg d. 6/3-03 af: Repræsentanter for Kolding Kommune: Søren Østergaard Jensen og Nadeem Niwaz Energiansvarlig Torben Chr. Andersen og it-chef Poul Ib Pedersen Kolding
Læs mereVentilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:
Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene
Læs mereEnergibesparelser i ventilationsanlæg Teori og praksis v/carsten Tonn-Pedersen. KlimaKlar torsdag den 12. maj 2011
Energibesparelser i ventilationsanlæg Teori og praksis v/carsten Tonn-Pedersen KlimaKlar torsdag den 12. maj 2011 Fokus-omr områder God og energirigtig ventilation opnås ved at fokusere på: 1. Ventilationsbehov
Læs mereBrugsanvisning VAL 6
Brugsanvisning VAL 6 Betjeningsvejledning Vigtigt! Den Infrarøde oliebrænder VAL 6 må ikke placeres i nærheden af eksplosive eller let antændelige materialer. Ydermere er det ikke tilladt at opstille VAL
Læs mereBilag 9 Mulig samtænkning af affaldsforbrænding og fliskraftvarme inkl. Økonomiforvaltningens redegørelse
Bilag 9 Mulig samtænkning af affaldsforbrænding og fliskraftvarme inkl. Økonomiforvaltningens redegørelse ) %* Til adm. direktør Hjalte Aaberg Teknik- og Miljøforvaltningen 24. september 2012 Vibeke Iversen
Læs mereREGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG
REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.
Læs mereVejledning. HP Color LaserJet 5M. Indhold: Arbejdsmiljømæssig korrekt placering af Hewlett Packard printer:
Vejledning Arbejdsmiljømæssig korrekt placering af Hewlett Packard printer: HP olor LaserJet 5M Udarbejdet af DTI Miljøteknik for Hewlett Packard på baggrund af DTI=s standardiserede emissionstest, DANAK-akkrediteret
Læs merehttps://www.survey-xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentpri...
Side 1 af 22 Navn Adresse Postnr By Side 2 af 22 Undersøgelse i Fremtidens Parcelhus Kære beboer i Fremtidens Parcelhus, Vi er glade for, at du vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Hvis du svare
Læs merePHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber
PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber Klaus Ellehauge Hvad er et dansk passivhus? Passivhaus eller på dansk passivhus betegnelsen er ikke beskyttet, alle har lov til at kalde en bygning for et
Læs mereCTS Drift og strategier. Kristian Kærsgaard Hansen Energi og Klima
CTS Drift og strategier Kristian Kærsgaard Hansen Energi og Klima Varme-, brugsvands-, ventilation- og køleregulering med passende automatik Ved hjælp af moderne reguleringsudstyr kan man "skræddersy"
Læs mereVentilation. Anlægstyper. Generelt. Kommune-erfa nr. 3, 4 & 5
Kommune-erfa nr. 3, 4 & 5 Ventilation Generelt Der er ca. 15.000 ventilationsanlæg i Danmark, der forsyner offentlige bygninger og arbejdspladser med frisk luft. Heraf er rigtig mange anlæg indstillet
Læs merePlantørringsanlæg. Kongskilde's gode råd om Plantørring
Plantørringsanlæg Kongskilde's gode råd om Plantørring Kongskilde's gode råd om Plantørring Plananlæg er en meget populær metode til tørring og opbevaring af korn mange steder i verden. De omkostninger,
Læs mereForskning inden for området på DTU Byg - Indvendig efterisolering - Renovering af parcelhuse - Fossilfri varmeforsyning
Forskning inden for området på DTU Byg - Indvendig efterisolering - Renovering af parcelhuse - Fossilfri varmeforsyning Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet ss@byg.dtu.dk 5 Marts 2014 1 Indvendig
Læs mereGylletype Gylle fra en bestemt type husdyr som f.eks. svinegylle, kvæggylle osv.
NOTAT Erhverv J.nr. MST-1247-00038 Ref. ernch Den 1.august 2013 Notat vedr. tilpassede dokumentationskrav for optagelse af forsuringsteknologier på Miljøstyrelsens Teknologiliste med henblik på at opnå
Læs mereIndholdsfortegnelse. Miljøstyrelsen FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER FOR FJERKRÆ
Miljøstyrelsen FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER FOR FJERKRÆ Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Kemisk luftrensning... 2 2.1 Anlægsinvesteringer... 3 2.2 Driftsomkostninger... 3 2.2.1
Læs mereEter-Color. et naturligt og stærkt valg. Gennemfarvet fibercement. Stærk kvalitet naturlige, spændende farver. Minimal vedligeholdelse
August 2012 2.122 DK Eter-Color et naturligt og stærkt valg Gennemfarvet fibercement Stærk kvalitet naturlige, spændende farver Minimal vedligeholdelse Til alle slags facader Eter-Color er en vejrbestandig
Læs mereNotat. Til: Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Hørsholm, Fredensborg og Helsingør Kommuner. Kopi til: Januar 2013. Udbud af buslinje 353
Notat Til: Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Hørsholm, Fredensborg og Helsingør Kommuner Kopi til: RNS, RSK, KOP Sagsnummer Sagsbehandler BEN+JHI Direkte 36 13 16 14 Fax - JHI@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: 30.06.2010 Side 1 af 6. Tæt overdækning af gyllebeholdere Letklinker
Teknologiudredning Version 1 Dato: 30.06.2010 Side 1 af 6 Tæt overdækning af gyllebeholdere Letklinker Resumé Ammoniakfordampning Der forventes en reduktion på 0 % set i forhold til referencesystemet 1.
Læs mereNye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kenneth Karlsson 18. november 2002 Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Resumé: Dette papir beskriver teori og idéer bag nye ligninger
Læs mereBevarings. afdelingen KIRKERUP KIRKE. Roskilde Kommune Region Sjælland. Klimaundersøgelse
Bevarings afdelingen KIRKERUP KIRKE Roskilde Kommune Region Sjælland Klimaundersøgelse Bevaring og Naturvidenskab, Miljøarkæologi og Materialeforskning I.C. Modewegsvej, Brede, 2800 Kgs. Lyngby, Tlf. 33
Læs mereKondens i moderne byggeri
Kondens i moderne byggeri Kondens er et naturligt fænomen og ikke et produktproblem. Det er tegn på høj luftfugtighed, hvilket betyder, at øget ventilation er nødvendig. En gennemsnitlig familie på fire
Læs mereAMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE. Foto: VfL
AMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE Foto: VfL AF MARTIN NØRREGAARD HANSEN OG SØREN GUSTAV RASMUSSEN, AGROTECH NOVEMBER 2012 Ammoniakfordampning fra fiberstrøelse i kvægstalde Af Martin Nørregaard
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereAFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING
Støttet af: AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING MEDDELELSE NR. 1006 En kemisk luftrenser fra Munters A/S reducerede emissionen af ammoniak gennemsnitligt
Læs mere5 nemme trin. Den enkle løsning mod dårligt skorstenstræk. - sådan tænder du op
Den enkle løsning mod dårligt skorstenstræk Ved at installere en exodraft-røgsuger skaber du optimalt træk i skorstenen uanset vind og vejr, og opnår tilmed: Bedre forbrænding og brændselsøkonomi Sundere
Læs mereData fra smågrisestalde olieforbrug til varme omregnet til kwh
Energiprojektet Støttet af energisparepuljen Gennemført efteruddannelse Gennemført energitjek på 31 ejendomme udvalgt ved simpel screening fortrinsvis sobesætninger da de også har stort varmeforbrug. Heraf:
Læs mereMontage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A
Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A Rev.15 Februar 2010 Side 1 af 23 1.0.0 Indhold MONTAGE, DRIFT OG...1 VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING...1 1.0.0 INDHOLD...2 2.0.0 ILLUSTRATIONER...2 3.0.0
Læs mereTjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil
Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil Læsevejledning Offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der kan få en væsentligt indvirkning på miljøet,
Læs mereTil Dem, som dette måtte vedrøre. Dokumenttype Notat. Dato Maj 2013 NOTAT: TEKNISKE SVAR PÅ HENVENDELSE TIL BESTYRELSESFORMAND FOR NORDFORBRÆNDING
Til Dem, som dette måtte vedrøre Dokumenttype Notat Dato Maj 2013 NOTAT: TEKNISKE SVAR PÅ HENVENDELSE TIL BESTYRELSESFORMAND FOR NORDFORBRÆNDING NOTAT: TEKNISKE SVAR PÅ HENVENDELSE TIL BESTYRELSESFORMAND
Læs mereHybrid-varmepumpe luft/vand og væske/vand 23 kw kw varmeydelse
Hybrid-varmepumpe luft/vand og væske/vand 23 kw - 200 kw varmeydelse vedvarende energi - fra naturen DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI høj kvalitet LV200 Du sidder med en brochure om varmepumper i sin helt egen
Læs mereKlimastyring i smågrise- og slagtesvinestalde. Kongresindlæg nr. 63 Poul Pedersen og Thomas Ladegaard Jensen
Klimastyring i smågrise- og slagtesvinestalde Kongresindlæg nr. 63 Poul Pedersen og Thomas Ladegaard Jensen Disposition Hvad sker der i stien Ventilationseffektivitet og gulvudsugning Varmebehov -varmestyring
Læs mereAsger & Arthurs Økokyllinger på Pilegården i Tønder
Asger & Arthurs Økokyllinger på Pilegården i Tønder Historien om Asger, Arthur og Pilegården Gårdejer Asger Winther Petersen, Pilegården, Møgeltønder. Opdrætter ca. 250.000 økokyllinger pr år gens. 2200
Læs mereKvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP)
1 GENERELLE GMP OG DESIGNPRINCIPPER Dette dokument beskriver generelle principper, som gælder for flere procesområder og funktioner, specifikt design- og bygningsmæssige aspekter, der har indirekte indflydelse
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereSæt Turbo på energibesparelser. Af Martin Carlsen, Howden Water Technology A/S
Sæt Turbo på energibesparelser. Af Martin Carlsen, Howden Water Technology A/S SPAR MERE END 50% ENERGI VED AT SKIFTE FRA OVERFLADEBELUFTNING TIL BUNDBELUFTNING! SPAR MERE END 30% VED AT VÆLGE DEN RIGTIGE
Læs mere