AngstAvisen. Tema: Generaliseret angst. Søde læger = raske patienter. Forskning: socialfobi i Århus. Angstforeningen i fællesråd. Selvhjælp på nettet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AngstAvisen. Tema: Generaliseret angst. Søde læger = raske patienter. Forskning: socialfobi i Århus. Angstforeningen i fællesråd. Selvhjælp på nettet"

Transkript

1 April AngstAvisen Angstforeningens nyhedsbrev Tema: Generaliseret angst Søde læger = raske patienter Forskning: socialfobi i Århus Angstforeningen i fællesråd Selvhjælp på nettet Årsrapport for 2005 ISSN

2 Indholdsfortegnelse Redaktion: Kamma Kaspersen (ansv. red.) Marie Särs Andersen Peter Risby Hansen Produktion: Toptryk Grafisk ApS Oplag: Layout: Dupont1 Artikler i Angst-Avisen udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller Angstforeningens holdning. Redaktionen er bekendt med navn og adresse på skribenter. Bidrag på diskette eller mail til INDHOLD Redaktion 2 Leder 3 At skjule psykisk lidelse 4 Alternativt hos kvinder 5 Mon verden står i morgen? 6-7 TEMA: Generaliseret angst: 8-9 Ned ad skibakken Peter Bangsvej 1, G, Frederiksberg C Tlf.: Vi frakender os ansvar for tilsendt materiale, vi ikke har bestilt. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i materiale. Årsberetning//Generalforsamling Hjælp til selvhjælp Forskningsprojekt i socialfobi Fællesråd 18 Sympatiske læger = raske patienter 19 Ny bog af Esben Hougaard 20 Spis fisk for hjernen 22 Angst-Avisen er Angstforeningens medlemsblad og udkommer 4 gange årligt. Kontingent 2006: kr.150 årligt. Biblioteksabonnement: 250 kr. Institutionsabonnement privat: kr. årligt. (op til 10 blade pr. nummer). Institutionsabonnement offentligt: 500 kr. årligt. Gavebeløb på mindst 25 kr. pr. medlem medvirker til at bevare vores godkendelse til driftsstøtte fra tips- og lottomidlerne. Løssalg: 20 kr. Gaver og sponsorering op til kr. årligt er fradragsberettiget efter ligningslovens 8A Citater 23 Opslagstavlen 24 Forside: Paul Cézanne The lake at Annecy, 1896

3 Foråret er kommet og det samme er AngstAvisen 14 Dette tema-nummer handler om generaliseret angst. Der kommer af og til bøger om social- og panikangst, men en bog, der kun henvender sig til mennesker med generaliseret angst, lader vente på sig. Vi vil opfordre danske forlag til at få skrevet bogen eller oversætte en engelsksproget bog af høj kvalitet. Siden sidst har vi fået en uddannet psykolog, Klaus, i jobtræning i foreningen. Det betyder, at vi kan åbne telefonrådgivningen i langt flere timer fremover til glæde for dem, der ringer ind med problemer pga. angst. Hvad enten det er personale, pårørende eller angstramte. Der vil være en fast ugedag, hvor Klaus kan yde personlig rådgivning. Dette vil komme til at stå på hjemmesiden, når vi har besluttet, hvilken dag det bliver. Som noget helt nyt starter Angstforeningen i april angstkursus [skal vi ikke nøjes med at kalde det et angstkursus og ikke fobiskole?]. Det [afhængigt af hvad du vælger forud for] bliver ledet af en psykolog med den kognitive tillægsuddannelse og mange års erfaring med at arbejde med angstgrupper. Det første hold, som vi lægger ud med, bliver for otte personer fra Københavns-området. Holdet (som allerede er booket op) vil arbejde kognitivt med deres socialfobi i tre måneder og efterfølgende fortsætte som selvhjælpsgruppe. Vi har fået midler fra Socialministeriet til at gennemføre projektet, og det vil forhåbentlig kunne brede sig til andre steder i landet herefter. Så længe der er så få behandlingsmuligheder til angstramte, er Angstforeningen indstillet på at skaffe langt flere effektive behandlingsmuligheder, og om nødvendigt selv stå for nogle hold. I sidste nr. af AngstAvisen var der et girokort nederst på siden. Desværre var der ikke taget højde for, at der var tekst fra en artikel på bagsiden af girokortet, hvorfor flere har undladt at benytte det. Vi sender derfor et girokort med igen, da mange af jer stadig ikke har fornyet kontingent for Det vil være til stor hjælp for Angstforeningen, hvis I kan give en gave på mindst 25 kr. udover kontingentet. Disse gaver er med til at vi fortsat kan modtage et årligt beløb fra Tips- og Lottopuljen, og beløbet er afhængigt af, hvor mange gavegivere vi har. AngstAvisen nr. 15 kommer i august og vil have et tema om somatisering: sygdomsangst/hypokondri samt om nogle af de nye former for terapi, der kan benyttes i angstbehandling, heriblandt Mindfulness, som er en meditationsteknik. I ønskes alle en dejlig sommer! Med venlig hilsen Kamma Kaspersen

4 At skjule psykisk lidelse Af Kamma Kaspersen Mange mennesker, der lider af angst, synes det er så pinligt at fortælle dette til omverdenen, at de i stedet opdigter historier om ferier eller fysisk sygdom. Det kan være katastrofalt, at man ikke fortæller sine nærmeste, hvordan man har det, fordi man derved forstiller sig og bliver uægte og skal bekymre sig om, hvad man nu skal finde på at sige næste gang, hvor man ikke deltager enten på arbejdspladsen, med familien eller til andre arrangementer. Disse små nødløgne er med til at lægge en skal henover den angstramte, som belaster, fordi man føler, at man skal kunne aktivere nødløgnen på et splitsekund, hvis man pludselig møder en bekendt. I terapeutkredse kaldes dette for sikkerhedsadfærd, og det er noget, der er væsentligt at slippe af med, for at kunne få det bedre. Som regel har man et falsk billede af, at andre vil fordømme en, hvis de finder ud af, hvor svag jeg i virkeligheden er. Det billede har ofte forfulgt den angstramte i rigtig mange år, så det er blevet til en falsk sandhed. Det man skal gøre er at prøve at undgå de små falske historier og starte ganske blødt med at fortælle sandheden til dem, man er tættest på. Derved oplever man at få sympati og forståelse for sin situation, og dette i sig selv er så befriende, at man kan gå videre ad den vej mod større åbenhed overfor andre venner og familiemedlemmer. Når dette er gjort, er der banet vej for, at man bliver bedre i stand til at acceptere sig selv, fordi man kan vise, hvem man er som person. Ingen har glæde af at skulle forstille sig blandt andre. Det er dræbende for selvværdet. En anden grund til at bekende kulør er, at man kan opsøge behandling. At nægte at tage medicin er lige så latterligt selvdestruktivt som at drage i moderne krig på hesteryg skriver Andrew Soloman i bogen: Helvedes malstrøm. Gyldendal Soloman kommer også ind på, hvad der er årsagen til disse lidelser: Hvorfor opstår denne kemiske ubalance lige hos mig? Der er ingen endegyldig forklaring, men menneskets hjerne har ikke forandret sig i de seneste halvanden million år! Men det har vores måde at leve på til gengæld! Vores urhjerne er ikke beregnet til den moderne livsform. Angst var fx nyttig, når man stod foran en brølende mammut, hvor man enten stivnede eller stak af. Det moderne samfund giver anledning til mange angstprovokerende oplevelser og stress, der har en negativ indvirkning på hjernens kemi. Solomon advarer dog imod udelukkende at fokusere på hjernens biokemi. Medicin og terapi bør supplere hinanden, ligesom det vil være specielle psykologiske begivenheder som fx ydmygelser og tab, der vil udløse angstlidelser og depression. Når Solomon fortæller, at han skal tage medicin resten af livet, stirrer folk chokeret på ham og siger fx, at nu må han da være stærk nok til at trappe ud af medicinen. Så svarer han dem med, at det er ligesom at trappe karburatoren ud af sin bil eller støttepillerne ud af Notre-Dame. Inspiration og kilde: Weekendavisen, Ideer, s

5 Alternativ behandling er mest populær hos kvinder midt i livet Vækst i psykiske lidelser Sygdomsbilledet for førtidspensionister har ændret sig de seneste seks år, så de psykiske lidelser nu dominerer kraftigt. Således har langt over hver tredje nye førtidspensionist i dag en psykisk lidelse mod kun godt hver fjerde for seks år siden. Årsagerne er bl.a., at der er kommet mere fokus på de psykiske lidelser, og at lægerne diagnosticerer flere tilstande med fysiske symptomer, fx lænderygbesvær, som man ikke kan finde nogen fysisk forklaring på, som noget psykisk og socialt betinget. De meget omtalte Nye Sygdomme som bl.a. piskesmæld og fibromyalgi er godt repræsenteret i statistikken. Men der bliver færre tilfælde, dels fordi forskellige tiltag fra lovgiverne og forsikringsvirksomhedernes side har bremset udviklingen, dels pga. tendensen til, at lægerne tænker mere i psykiske lidelser. De er opmærksomme på, at smerterne kan skyldes psyken mere end fysikken. Hver femte dansker har benyttet sig af alternativ behandling inden for det seneste år. Det fremgår af en stikprøveundersøgelse foretaget af to forskere i alternativ behandling. De mest benyttede behandlingsformer er massage (10 procent), zoneterapi (7 procent) og akupunktur (5 procent). Behandling af milde symptomer/lidelser og forebyggelse/øget velvære er de hyppigste årsager til, at man opsøger alternativ behandling. Flere kvinder end mænd har benyttet alternativ behandling, og der er størst brugerandel blandt de årige. Kvinder og mænd angiver ligeledes forskellige begrundelser for deres brug af alternativ behandling. 30 procent af kvinderne siger, at de ønsker at tage aktivt del i helbredelsen og føler, at de kan gøre det ved hjælp af alternativ behandling. Kun 14 procent af mændene angiver denne årsag. Kvindernes højere fokus på helbred og egen indsats genfindes også generelt i deres holdning til sundhed og deres indsats for at bevare eller forbedre helbredet. Akupunktur er den behandlingsform, der har haft den største stigning i brugen såvel relativt som absolut. Stigningen kan skyldes en afsmittende effekt fra sundhedssektoren, hvor akupunktur i stigende grad benyttes af sundhedsfagligt personale fx til smertelindring i forbindelse med fødsler. Den tidlige organisering af zoneterapeuterne og dermed skabelsen af en fagidentitet og tilgængelighed i forhold til brugerne skønnes at have bidraget til den udbredte brug af zoneterapi allerede i 1987 og fastholdelse af positionen, som den mest brugte alternative behandlingsform i Danmark gennem de seneste 16 år. Ugeskrift for læger samt Netdoktor AngstAvisen 14_2006

6 TEMA Mon verden står i morgen? Af Tina Jørgensen En beretning om hvordan et flakkende livs håb blev til livsmod og en stabil hverdag. Jeg er 40 år gammel, gift og mor til Mathias på 12 år. Det efterår i 1993, hvor min søn blev født, blev verden umulig at leve i og angsten for fremtiden uudholdelig. Jeg følte mig helt alene om ansvaret for det lille væsens liv og fremtid i en verden, som helt sikkert ville blive ødelagt inden for få år; atomkrig, robotter eller andre teknologiske væsner, der kom til at overtage kloden, global opvarmning, fugleinfluenza eller blot en helt almindelig meteorit, uanset hvad, vi var den sidste generation på kloden. Jeg brugte oceaner af tid på ikke at kravle ind under skrivebordet på arbejdet. For overhovedet at turde leve overvejede jeg at anskaffe mig piller, så det var muligt at stå af og tage drengen med, når det blev for slemt. Min hjerne flakkede frem og tilbage, når jeg lå og skulle sove. Jeg kunne intet huske og kom for sent til alt. Huset lignede et væltet ja I ved nok - og jeg syntes ikke, jeg gjorde det godt nok som mor, i hvert fald var det mig umuligt at elske den lille krabat, som ikke var helt nem at bide skeer med. Sådan var min verden i flere år, mens jeg formåede at passe mit job, min familie, mit spejderarbejde og mit deltidsstudie, samt at skjule for alle ikke mindst mig selv - at jeg var syg. Mine omgivelser kunne godt se, at jeg ikke trivedes optimalt. Men de mente dog bare, at det jo var svært med småbørn, og at jeg havde for travlt. Så de gode råd bestod i at opgive min oase; fritids- jobbet som spejderleder. Min mand var der hele tiden. Men han er en mand af meget få ord og tilsvarende få handlinger. Jeg har altid været organisatoren og bagstopperen i vores liv også i den periode. Da vores søn var godt to år, gik jeg til lægen, fordi jeg ikke kunne mere. Resultatet blev, at min mand blev diagnosticeret og kom i behandling for sin langtidsdepression. Min læge fik ikke mistanke om min tilstand, jeg lignede blot en træt mor med en depressiv mand. Jeg kæmpede og var rasende, jeg råbte i afmagt af min mand, mens jeg kæmpede for vores ægteskab, familie og for at blive set. Han trak sig forudsigeligt nok ind i sig selv og væk fra valkyrien. Jeg kunne stå og tale med min søn for så at blive ramt af et akut ukontrollabelt angstanfald, så jeg ganske enkelt ikke kunne høre, hvad han sagde, selvom han stod mindre end en meter fra mig. Konsekvens, faste rutiner og forudsigelighed fyldte ikke meget i vores opdragelse. Terapi hos en psykolog hjalp lidt på savnet af min mor, som døde da jeg var 18 år, men angsten blev ikke nævnt med et ord og nogen særlig indlevelse, var hun ikke i besiddelse af. Jeg kunne ikke tilgive mig selv, at jeg ikke kunne klare mere, for jeg havde jo ikke flere udfordringer end de fleste - tværtimod. Især følte jeg mig som verdens elendigste mor, fordi knægten IKKE var den mest velafrettede, MEGET aktiv, absolut frygtløs og uden at vige en tomme - selv overfor voksne. Systemet har af og til syntes, han var svær at have med at gøre, men de professionelle, som vi søgte hjælp hos, konstaterede, at jeg havde masser af ressourcer, og drengen intet fejlede. Langsomt lærte jeg at leve med angsten, der pløjede gennem krop og hjerne konstant bortset fra, når jeg var i interaktion med andre, da forsvandt følelsen, og jeg var til stede i nuet. Dette samt skrækken for at lufte min angst for andre, som jo kunne bekræfte mig i, hvor galt det stod til, har formentlig medvirket til, at ingen så min pine så klart, at de følte, de måtte gøre noget. Ikke engang min nærmeste familie - min mand eller søskende - bemærkede noget. Besøg hos en livsklog og dejlig kinesiolog fik angsten på bordet og hjalp mig til at kunne se den udefra. For- 6 AngstAvisen 14_2006

7 skellige teknikker gjorde det muligt for mig at beholde fødderne på jorden (næsten), selv når det var værst, for nu vidste jeg med min fornuft, at det burde være muligt at leve her og nu. Min mand fik et decideret sammenbrud i forbindelse med ændringer på sit job og måtte igen i behandling og skifte arbejde. Vi var nu nået til sønnens skolestart, og jeg valgte at begynde i job som underviser på en handelsskole. Mine følelser for min mand var efterhånden ret nedslidte, og i det hele taget var det temmelig umuligt for mig at føle kærlighed, glæde og forventning, mens vreden og angsten konstant hang over mit hoved. Jeg var rasende. Efter fire gode år som underviser på handelsskolen og et meget succesfuldt samtaleforløb hos en familierådgiver, som kendte til min angst, men ikke behandlede den, blev jeg langsomt bedre. Angsten var stadig konstant tilstede, men afstanden til den var større, og så længe jeg var i interaktion blev den holdt i skak. Disse sidste år inden jeg kom i behandling, blev min angst også fokuseret på en konkret trussel: drivhuseffekten og deraf følgende oversvømmelser. I mit hoved udspillede den sig dog i ganske urealistiske scenarier og ekstreme billeder. Overalt hvor vi kørte i bil, kiggede jeg efter højt beliggende huse og studerede højdekurverne på kortet med en blanding af kold angst og stor sorg i maven. Nå ja egentlig sad det i den nederste del af ryggen hos mig. Min hukommelse var dog stadig hullet som en gammel fabriksbygning uden glas i vinduerne, og min koncentration kunne ligge i en teske. Begge dele besværliggjorde mit arbejde. Det efterår min søn var 11 år, oplevede jeg de første dage uden angst - et par korte perioder på to-tre dage. De dage var verden en helt anden ikke blot lidt eller meget bedre. I de dage var jeg klar over, at jeg var syg. Da angsten ramte igen, var det dog lige så virkeligt som førhen. Jeg turde stadig ikke fortælle nogen om min angst - heller ikke lægen. Jeg var bange for, at han ville fortælle mig, at jeg havde ret. Dertil kom en voksende angst for, at der ingen hjælp var at få. Efter et langt tilløb skrev jeg dog et brev - det fik lov at ligge og vente i tre uger, inden jeg tog mig sammen til at køre ned og smide det i postkassen. Først 14 lange dage efter var jeg til konsultation, idet der kom en ferie på tværs. Min læge virkede rystet over min beretning, som jeg stortudende fortalte den med min temmelig forskrækkede mand ved min side. Jeg begyndte omgående i medicinsk behandling (Cipralex) i begyndelsen af februar Efter kort tid mærkede jeg en klar bedring i form af længere perioder uden angst og en generel afdæmpning af angsten. Som en uventet, men meget velkommen bivirkning fik jeg næsten med et slag min hukommelse tilbage. OH hvor herligt at kunne huske titlen på en bog og forfatterens navn. I juni 2005 havde jeg ikke flere angstsymptomer. Jeg var lykkelig, men bange for, at virkningen skulle forsvinde igen. Hvilken lettelse. Jeg var nu i stand til intensivere oprydningen i mit liv. Det vigtigste for mig var, at få styr på min søn ved at indhente noget opdragelse, give stabilitet og roligt modspil af større kvalitet end hidtil. Forholdet til min mand hænger stadig i laser, men det skal nok blive afklaret hen af vejen. I november 2005 efter ti måneders behandling tog hele familien til USA med mit arbejde i seks måneder, og vi er her endnu. Jeg er stadig hovedansvarlig for familien. Men trods det store pres, det har været at rejse ud, har jeg hele tiden været symptomfri og mærker, at jeg bliver stærkere og stærkere. Skulle det blive nødvendigt at spise medicin hele mit liv - så gør jeg det, men jeg begynder at tro på, at jeg kan finde en ligevægtstilstand igen over tid. Verden står her endnu, og det ER faktisk muligt at leve og glædes i den! AngstAvisen 14_2006

8 TEMA Generaliseret angst ny viden og bedre behandling Af Raben Rosenberg. Adm. Overlæge, professor, dr.med. Institut for psykiatrisk grundforskning Psykiatrisk Hospital i Århus Ny viden om angst I de sidste 20 år har der været en intensiv forskning til belysning af årsager til psykiske lidelser domineret af angst og behandling. Det er lidelser, der er meget hyppige, og som i væsentlig grad nedsætter livskvalitet og social funktionsevne. I bogen Angst og angstbehandling, som jeg har redigeret sammen med lektorerne cand.psych. Esben Hougaard og Thomas Nielsen ved Psykologisk Institut, Århus Universitet, har vi forsøgt at redegøre for denne viden. Blandt de mest markante resultater af forskningen er, at vi i dag kan tilbyde langt bedre og mere veldokumenteret psykoterapeutisk og medicinsk behandling af angsttilstande. Denne artikel vil fokusere på nyere forskning inden for generaliseret angst. Angsttilstande i ICD-10 I 10. udgave af WHO s internationale klassifikationssystem (ICD-10) findes forskellige angsttilstande under koden F40 - F49: nervøse og stressrelaterede tilstande samt tilstande med psykisk betingede legemlige symptomer. Angsttilstande inddeles i fobiske angsttilstande og andre angsttilstande. Nøglesymptomer ved fobisk angst er den irrationelle og overdrevne angst for sociale sammenhænge (social fobi), specifikke genstande samt insekter, lukkede rum og højder (enkelfobi) eller frygt for at forlade hjemmet, rejse alene med tog bus og lignende (agorafobi). Der kan optræde pludselige voldsomme angstanfald (panikangst), eller angsten kan være mere generaliseret og vedvarende, dvs. ikke begrænset til særlige situationer eller omstændigheder. Man benævner derfor denne form generaliseret angst. På engelsk bruges betegnelsen generalized anxiety disorder (GAD). De mest fremtrædende symptomer er vedvarende anspændthed, tendens til bekymring og almen ængstelighed over for dagligdagens begivenheder og problemer. Tidligere opfattedes GAD som en uspecifik angsttilstand, og diagnosen blev ofte stillet, når man havde udelukket andre angsttilstande. I dag ser man overdreven og ukontrollabel bekymringstendens som noget centralt ved lidelsen. Det specifikke ved lidelsen synes at være en særlig bekymringstendens og et ufleksibelt selvbestemmende nervesystem. Ikke alle er enige heri, og det er foreslået, at GAD er udtryk for et nervøst temperament og dermed udgør en ekstrem variant af en personlighedsdimension. Som støtte for sidstnævnte synspunkt kan anføres, at lidelsen ofte er kronisk forløbende om end vekslende med gode og dårlige perioder. Selv om bekymringstendens og en ufleksibel selvstændig reaktionsmåde er noget centralt ved generaliseret angst, kan man fortsat sætte spørgsmålstegn ved, om GAD er en selvstændig sygdomsenhed? Det vil givetvis blive yderligere belyst i kommende studier. AngstAvisen 14_2006

9 Årsager Genetik Der har været udført en række tvillingestudier, der peger på en vis, men ikke overvældende stor arvelig disposition til lidelsen (20-30%). Det ser ud til at GAD både er relateret til depression og panikangst. GAD og depression influeres af de samme genetiske faktorer, men det er miljømæssige forhold, der betinger, om en person udvikler depression eller GAD. Dette illustrerer et arv/ miljø samspil. Indlæringspsykologi Undersøgelser viser, at personer med GAD er hyper-årvågne over for mulige trusler, og de er tilbøjelige til at tolke disse i negativ retning. Kombinationen af medfødte nervøse anlæg og ukontrollerbare begivenheder under opvæksten kan have ført til, at personer med GAD permanent er frygtsomme og anspændte, på vagt over for mulige farer af enhver art. Der er en livstidsrisiko på omkring 5-7% for at få GAD. Lidelsen ses typisk hos personer mellem år, men kan ses i alle aldre. To tredjedele er kvinder. Behandling Psykoterapi Korttids-psykoterapi med fokus på uhensigtsmæssige tanker og adfærd har ført til væsentligt bedre behandlingsmuligheder for en række angstlidelser. Bedst dokumenterede er kognitive behandlingsmetoder med panikangst og social fobi, dårligere ved GAD. Man har fundet effekt af afspændingsterapi, som kan være særlig indiceret hos personer med mange fysiske angstklager. Psykodynamisk psykoterapi er dårligere undersøgt og er i enkelte studier fundet mindre effektiv end kognitiv psykoterapi ved efterundersøgelse et år senere. Ved interpersonelle problemer kan psykodynamisk terapi benyttes. Medicin Ved valg af medicin er der en lang række muligheder ved GAD. Forskning viser, at antidepressive midler er effektive ved en række angstlidelser. Effekten på GAD er dokumenteret i kontrollerede studier for venlafaxin og for flere SSRI er. Venlafaxin hæmmer både noradrenalin- og serotoninoptagelsen i synapserne (berøringsstedet for to nervecellers udløbere. red.), mens SSRI er især hæmmer serotoninoptagelsen. Buspiron påvirker også serotoninsystemet, men på en anden måde end SSRI. Da GAD ofte har et kronisk forløb, er dette dog ikke altid afgørende. Buspiron er formentlig mere effektiv over for de kognitive symptomer, men der er ikke enighed om dets rolle i behandlingen. Man afventer yderligere undersøgelser, der helst bør foretages med sammenligning med andre virksomme farmaka. Det relativt gamle stof hydroxizin er i enkelte undersøgelser også fundet effektivt, og stoffet har formentligt mindre risiko for udvikling af afhængighed og påvirkning af kognitive funktioner end benzodiazepin. Det anføres ofte i guidelines at benzodiazepin kan benyttes ved behandling af GAD, når andre behandlinger ikke har været effektive eller gennemførlige. Stofferne har god angstdæmpende effekt, men bør kun anvendes i kort tid, dvs. en til to måneder, da det ellers kan være vanskeligt at ophøre med behandlingen. Beta-blokkere anvendes mest ved dominerende symptomer som rysten på hænderne og hjertebanken. GAD ses i dag som en specifik angstlidelse præget af kronisk bekymring og et ufleksibelt autonomt nervesystem. Der er dog afgrænsningsproblemer over for depressive og andre angstlidelser og placeringen af generaliseret angst er fortsat uafklaret. Uanset dette frembyder mange patienter med generaliseret angst et klart behandlingsbehov. Det er i dag via medicinske og psykoterapeutiske fremskridt muligt at give en bedre og også mere individualiseret behandling. Kilde; Lægemagasinet 2003, Redigeret udgave med tilladelse fra forfatter og kilde Foredrag: angst og behandling kl PsykInfo. Færgegårdsvej 15, Vordingborg Tlf Mere info på Kortison mod fobier Schweiziske forskere har undersøgt, om kortison påvirker hukommelsen for angstfyldte minder. 40 personer med socialfobi blev testet. 20 fik en kortison-pille, inden de skulle holde tale, og 20 andre fik en sukkertablet. Forsøgspersonerne fortalte, hvor meget eller lidt angst de havde fem minutter før talen og ti minutter efter. Resultatet står i det amerikanske videnskabsblad: PNAS (Procedings of the National Academy, USA). De, der fik sukkerpiller, havde betydeligt mere angst end de, der fik kortison. Kortison mindsker nerveaktiviteten i hjernen, og kroppen husker dermed ikke tidligere ubehagelige oplevelser i sådanne situationer. Forsøget blev gentaget fem gange, og den sidste gang fik ingen af forsøgspersoner kortison. Angsten blev mindre for hver afholdt tale hos dem, der fik kortison også den sidste gang, hvor de ikke fik kortison, hvilket viser, at hukommelsen (fra de gode oplevelser uden angst) faktisk påvirkes. Aftonbladet: AngstAvisen 14_2006

10 TEMA Ned ad skibakken uden sikkerhedsline Af Trine Lønfeldt Da jeg for nylig fik mine forældre til at læse om generaliseret angst, på Angstforeningens hjemmeside, og min far som den første vendte tilbage til stuen, hvor jeg sad og ventede, sagde han: Der er godt nok mange af de ting, der står skrevet, der passer på din mor. Og da min mor efterfølgende kom ind i stuen (uden at have hørt min fars kommentar) sagde hun: Jeg kan da genkende mange af de ting hos mig selv. Min bemærkning var bare: Ja Jeg sidder nu og kigger tilbage på mit liv. Ikke fordi jeg er særlig gammel. Men inden for de sidste par år er jeg blevet rigtig meget klogere på livet, tankerne, følelserne, kroppen og ikke mindst forståelsen af angsten. Lige pludselig er der mange ting, der giver mening og forståelse. Ind til mit 15. leveår, hvor min mormor døde, var jeg bare den uspolerede mig uden de store tanker og forestillinger om livet! Den lille søde pige, der gjorde, som man skulle, lavede sine lektier, kom hjem til tiden, klædte sig pænt på og spiste pænt ved bordet. Jeg levede et tilpasset liv i trygge rammer hjemme hos mine forældre. De gav mig kærlighed, varme, opmærksomhed og omsorg. Alt sammen i stor kærlighed til deres eneste barn. De gjorde det bedste de kunne og formåede. Det samme gør jeg nu for mine børn. Forskellen er bare, at jeg nu er bevidst om min angstlidelse, det var min mor ikke. Og er det nok ikke endnu? Mine forældre har gennem hele min opvækst ubevidst vist mig, at verden er farlig. Ved ikke at vise mig tillid og skubbe mig ud i verden, fik jeg ikke de normale knubs, man skal have i livet. Jeg blev beskyttet og holdt væk fra virkelighedens verden. Blev ikke delagtiggjort, når der opstod problemer. Selv da min mormor døde, skulle jeg skånes for at sige farvel! Det skal siges, at jeg aldrig rigtig har haft pondus til at modsætte mig mine forældres krav og normer. Jeg har bare sagt ja og amen, selv om jet inderst inde har haft lyst til at sige NEJ og Det skal du ikke blande dig i. Men jeg satte aldrig rigtig spørgsmålstegn ved noget. Stødte også tit ind i en mor, der valgte at lukke af. Ikke ville tale om sårbare sager. Så jeg affandt mig med tingene, som de nu engang var. Min kæreste/min mand Jeg mødte min mand, da jeg var 18 år, og flyttede sammen med ham kort tid efter. Det var rart at flytte hjemmefra, men jeg var stadig meget afhængig af mine forældre. Heldigvis var min mand min modsætning. Han lærte mig at blive voksen og tage vare på mig selv. Med sin kærlighed og sit omsorgsfulde væsen har han været en kæmpe hjælp hele vejen gennem mit forløb. Mens nogle af vennerne ikke kunne acceptere mig med alle mine begrænsninger og farlige tanker, har min mand både støttet mig, prøvet at forstå mig og samtidig formået at skubbe mig af sted. Ned ad skibakken uden sikkerhedsline. Ud i den sande virkelighed. Mit liv som mor Selvom der skete forandringer med mig, viste jeg stadig ikke, hvorfor jeg var, som jeg var. I begyndte angsten for alvor at tage magten fra mig. Jeg blev gravid. Vi skulle være selvbyggere af eget hus, og jeg skulle være færdig med min uddannelse. Alt sammen meget store sager i mit ellers problemfrie liv. Jeg blev mor. Vi begyndte husbyggeriet, men uddannelsen skubbede jeg et år. Det var vildt at udskyde færdiggørelsen et helt år, for det var jo uden for nummer, i forhold til, hvad jeg burde og nogen sinde havde gjort! Men det var rigtig rart. Det var hårdt at blive mor, og de bekymringer der fulgte med, kom fuldstændig bag på mig. Nu er han varm, vi må hellere ringe til lægen, Jeg giver ham ikke en gulerodshaps, fordi den kan sætte sig galt i halsen, og så bliver han kvalt, og så dør han! og Bare der nu ikke sker noget, når de skal med bussen, de er jo ikke ret mange voksne til alle de børn. Jeg kan se nu, at mange af bekymringerne var overdrevne og slet ikke stod mål med virkeligheden. Men gennem min opvækst, havde jeg jo lært at livet var problemfrit, så i min verden var et simpelt lille problem næsten livstruende. Efter et år som mor, blev jeg akut indlagt med galdesten og betændelse i bugspytkirtlen. Jeg er overbevist om, det kom, fordi min krop ikke kunne klare mere. Jeg var meget syg. Jeg var sikker på, jeg skulle dø, og jeg ønskede det også. Sikke en frygtelig tanke. Det er dog den eneste gang, jeg har haft det sådan, for jeg kæmper den dag i dag stadig med min dødsangst. Men efter ca. otte ugers sygemelding var jeg tilbage på arbejde igen. Og hverdagen fortsatte som før. I 2001 fik vi endnu et barn. Jeg var ved at gentage mønstret med at præge mine børn til ængstelighed ved at sige ting til dem og tage mange forholdsregler. Min hverdag var domineret af angst for at dø og for, at der skulle ske min familie noget. Tankerne og bekymringen krævede masser af energi, og overskuddet blev mindre og mindre. Stressniveauet steg både arbejdsmæssigt og familiemæssigt, og derved steg angsten også. Jeg var fanget i noget, jeg ikke vidste, hvad var og derfor ikke vidste, hvad jeg skulle gøre ved! 10 AngstAvisen 14_2006

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm. ANGST OG OCD Horsens 5. februar 2015 Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.dk PsykInfo Midt Program Hvordan skal vi forstå angst? Angstlidelserne

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Information om behandling for Panikangst og agorafobi

Information om behandling for Panikangst og agorafobi Information om behandling for anikangst og agorafobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for panikangst og/eller agorafobi på en

Læs mere

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst PsykInfo Odense ANGST Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst Program Velkomst og præsentation af aftenen Generelt om angst Den fysiologiske model af angst

Læs mere

Information om behandling for Generaliseret angst

Information om behandling for Generaliseret angst Information om behandling for Generaliseret angst sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for generaliseret angst i en af angstklinikkerne

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Angst-lidelser og angst-behandling

Angst-lidelser og angst-behandling Angst-lidelser og angst-behandling Kort om mig Ansat i Psykiatrien i Region Sjælland, Klinik for Lisisonpsykiatri Egen klinik i Roskilde Arbejdet siden 2003 som psykolog blandt andet med angst. Arbejdet

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den?

HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den? HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den? PsykInfo Midt Horsens 21. november 2016 Kristian Kastorp autoriseret psykolog krikas@rm.dk Program Hvad er angst? Angstlidelserne Behandling af angst Hvorfor

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Information om behandling for Socialfobi

Information om behandling for Socialfobi Information om behandling for Socialfobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for socialfobi på en af angstklinikkerne i psykiatrien

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

Psykolog John Eltong

Psykolog John Eltong Psykolog John Eltong Undervisningens formål Give dig en forståelse af, hvad angst er Hjælpe til bedre at kunne formulere hypoteser om, hvad der måske kunne være på færde med en borger Blive bedre til at

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Angst. Er en følelse

Angst. Er en følelse Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Koncert mod Angst. Rådhushallen. Ringkøbing. Onsdag d. 16. november 2011

Koncert mod Angst. Rådhushallen. Ringkøbing. Onsdag d. 16. november 2011 Koncert mod Angst Rådhushallen Ringkøbing Onsdag d. 16. november 2011 Angst & OCD Angst & OCD Angst og frygt er et eksistentielt grundvilkår en del af det at være menneske. Det bliver til egentlige angstlidelser,

Læs mere

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe?

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Kulturcenter Limfjord, Skive Torsdag d. 10. oktober 2013 Angst & OCD Angst & OCD Angstreaktioner er livsvigtige Flygt

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Generel information om behandling på F4.

Læs mere

Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder)

Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for OCD (Obsessive Compulsive

Læs mere

Angstlidelser og behandling. v/ autoriseret psykolog, Stine Hæk Klinik for OCD og Angstlidelser Regionspsykiatrien Vest

Angstlidelser og behandling. v/ autoriseret psykolog, Stine Hæk Klinik for OCD og Angstlidelser Regionspsykiatrien Vest Angstlidelser og behandling v/ autoriseret psykolog, Stine Hæk Klinik for OCD og Angstlidelser Regionspsykiatrien Vest 1 Dagsorden Hvad er angstlidelser og hvilke forskellige angstlidelser findes der?

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Lær din psyke at kende: dine tanker, følelser,

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden

Læs mere

Angst & OCD. Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? PsykInfo Midt

Angst & OCD. Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? PsykInfo Midt Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Angst & OCD Angst & OCD Angst og frygt er et eksistentielt grundvilkår en del af det at være menneske. Det bliver til

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Angsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m.

Angsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m. Angsttilstande Raben Rosenberg Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital Risskov www.psykiatriskforskning.dk Angst : normal - sygelig Angstsymptomer Kan være en normal reaktion Kan ses

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN

NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN - OM UNGE OG ANGST KURSUSCENTER BROGAARDEN 13.-14.04.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN OM UNGE OG ANGST Alle kender følelsen af angst. Men

Læs mere

Stress. Mod, vilje og troen på at det nytter hvis du tør handle! CoachOne - et skridt i den rigtige retning...

Stress. Mod, vilje og troen på at det nytter hvis du tør handle! CoachOne - et skridt i den rigtige retning... Stress Mod, vilje og troen på at det nytter hvis du tør handle! Formål. At man får en viden omkring stress og stresshåndtering At man får nogle redskaber til håndtering af stress At man bliver opmærksom

Læs mere

Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet

Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Psykologisk Instituts klinik tilbyder behandling til et antal børn i alderen 7 17 år med angstproblemer som et led i instituttets

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV TUBA TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere. I TUBA kan unge mellem

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

Pårørende & Depression

Pårørende & Depression Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom COP-2847 Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom Afslutningsskema regionmidtjylland Slut HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Behandling DEPRESSION

Behandling DEPRESSION Behandling & DEPRESSION Dette hæfte er det fjerde i en skriftserie, der udkommer i løbet af 2001, og som behandler forskellige emner med relation til depression. Planlagte udgivelser er: Fakta & depression*

Læs mere

NR. 37. Få det bedre med at gå til tandlæge

NR. 37. Få det bedre med at gå til tandlæge NR. 37 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en almindelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Det er ikke altid chefens skyld

Det er ikke altid chefens skyld Det er ikke chefen, børnene eller økonomien, der stresser dig. Det er dine tanker om chefen, børnene og økonomien, der stresser dig. Det ser måske ud som om, det er verden uden for os selv, som skaber

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

BYHØJSKOLEN KORSKÆR EFTERÅR 2013. Det handler om angst

BYHØJSKOLEN KORSKÆR EFTERÅR 2013. Det handler om angst Det handler om angst Børn og unge med angst - tirsdag d. 20 august kl. 19.00* Angstlidelser hos børn og unge er udbredte og udgør et seriøst problem. Er du forældre til et barn/en ung med angst, kan du

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 BILAG A Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Det fremgår af Bekendtgørelse nr. 413 af 4. maj 2016 om tilskud til psykologbehandling

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

en bog om angst, depression, stress og traumer

en bog om angst, depression, stress og traumer en bog om angst, depression, stress og traumer af Karen Glistrup Med forord af Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary Der, hvor Karen Glistrups fine lille værk især har sin styrke, er ved at åbne for

Læs mere

Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov

Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov videbech@dadlnet.dk www.videbech.com Søgaard HJ. Psykisk sygelighed hos langtidssygemeldte.

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere