2009 M Å N E D S OV E R S I G T J U N I

Transkript

1 MÅNEDSOVERSIGT I JUNI

2 I 29 vil alle publikationer bære et motiv taget fra en 2-euroseddel

3 Den Europæiske Centralbank, 29 Adresse Kaiserstrasse 29 D-6311 Frankfurt am Main Tyskland Postadresse Postfach D-666 Frankfurt am Main Tyskland Telefon Websted Fax s direktion er ansvarshavende for denne månedsoversigt. De nationale centralbanker står for udarbejdelse og offentliggørelse af oversættelserne. Alle rettigheder forbeholdt. Fotokopiering til uddannelsesformål eller i ikke-kommercielt øjemed er tilladt, såfremt kilden angives. Skæringsdato for statistik i denne var den 3. juni 29. ISSN (online)

4 INDHOLD LEDER 5 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET 1 STYRELSESRÅDETS BESLUTNINGER VEDRØRENDE EKSTRAORDINÆRE TILTAG 9 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING 11 Forhold uden for euroområdet 11 Den monetære og finansielle udvikling 18 Priser og omkostninger 53 Produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked 68 Udviklingen i de offentlige finanser 79 Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af eurosystemets stab 86 Udviklingen i valutakurser og betalingsbalancen 91 Bokse 1 Den seneste udvikling i MFIernes køb af gældsinstrumenter udstedt af den offentlige sektor i euroområdet 21 2 Likviditetsforhold og pengepolitiske operationer i perioden fra 11. februar til 12. maj De ikke-finansielle selskabers eksterne finansiering i euroområdet og USA 45 4 Den seneste udvikling i udvalgte mål for den underligggende inflation for euroområdet 54 5 Den seneste udvikling på boligmarkederne i euroområdet 64 6 Arbejdsmarkedsjusteringer under den nuværende konjunkturnedgang 76 7 Rapport om befolkningens aldring 29 opdaterede fremskrivninger af de aldersrelaterede offentlige udgifter 83 8 Tekniske antagelser om renter, valutakurser, råvarepriser og finanspolitik 86 9 Prognoser udarbejdet af andre organisationer 89 1 Nedgangen i euroområdets handel 96 BILAG Kronologisk oversigt over eurosystemets pengepolitiske tiltag Den Europæiske Centralbanks publikationer siden 28 Ordliste I V XII Juni 29 3

5 FORKORTELSER LANDE BE BG CZ DK DE EE IE GR ES FR IT CY LV LT LU Belgien Bulgarien Tjekkiet Danmark Tyskland Estland Irland Grækenland Spanien Frankrig Italien Cypern Letland Litauen Luxembourg HU MT NL AT PL PT RO SI SK FI SE UK JP US Ungarn Malta Holland Østrig Polen Portugal Rumænien Slovenien Slovakiet Finland Sverige Storbritannien Japan USA ANDRE FORKORTELSER BIS Den Internationale Betalingsbank BPM5 IMFs 5. betalingsbalancemanual CD Indskudsbeviser c.i.f Omkostninger, fragt og forsikring til importørens grænse CPI Forbrugerprisindeks Den Europæiske Centralbank EER Effektiv valutakurs EMI Det Europæiske Monetære Institut ENS95 Det europæiske nationalregnskabssystem 1995 ESCB Det Europæiske System af Centralbanker EU Den Europæiske Union EUR Euro f.o.b. Frit ombord ved eksportørens grænse BNP Bruttonationalprodukt HICP Harmoniseret forbrugerprisindeks HWWI Hamburg Institute of International Economics ILO Den Internationale Arbejdsorganisation IMF Den Internationale Valutafond MFIer Monetære finansielle institutioner NACE Rev. 1 Generel nomenklatur for økonomiske aktiviteter i Det Europæiske Fællesskab NCBer Nationale centralbanker OECD Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling PPI Producentprisindeks SITC Rev. 4 International varefortegnelse for udenrigshandel (4. reviderede udgave) ULCM Enhedslønomkostninger i fremstillingssektoren ULCT Enhedslønomkostninger i den samlede økonomi ØMU Den Økonomiske og Monetære Union I overensstemmelse med Fællesskabets praksis anføres EU-landenes navne i denne oversigt i alfabetisk rækkefølge efter det nationale sprog. 4 Juni 29

6 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 4. juni 29 at fastholde s officielle renter. De aktuelle renter er passende, når Styrelsesrådets beslutning fra begyndelsen af maj, herunder tiltagene til udvidet støtte til kreditgivningen, og alle oplysninger og analyser, som er fremkommet siden da, tages i betragtning. Styrelsesrådet bekræftede sin forventning om, at prisudviklingen på det for pengepolitikken relevante sigt fortsat afdæmpes af den markante svækkelse af den økonomiske aktivitet i euroområdet og globalt. De seneste konjunkturbarometre viser, at den økonomiske aktivitet i resten af 29, efter to på hinanden følgende kvartaler med meget negativ vækst, forventes at falde til langt mindre negative vækstrater. Efter en stabiliseringsfase ventes de kvartalsvise vækstrater senest i midten af 21 at blive positive igen. I denne vurdering er indregnet en række negative forsinkede effekter, eksempelvis en yderligere svækkelse af arbejdsmarkedet, som sandsynligvis vil slå igennem i løbet af de kommende måneder. Samtidig er foreliggende indikatorer for inflationsforventningerne på mellemlangt til langt sigt fortsat fast forankrede på et niveau, der er i overensstemmelse med Styrelsesrådets målsætning om at holde inflationen under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt. Resultatet af den monetære analyse understøtter vurderingen af et moderat inflationspres, idet væksten i pengemængden og kreditgivningen er yderligere aftaget på årsbasis. På baggrund heraf forventer Styrelsesrådet prisstabilitet på mellemlangt sigt, hvilket vil understøtte købekraften hos euroområdets husholdninger. For så vidt angår den økonomiske analyse, svækkedes den økonomiske aktivitet i euroområdet betydeligt i løbet af 1. kvartal 29. Grunden hertil var effekten af uroen på de finansielle markeder og især et kraftigt fald i den globale efterspørgsel og handel. I henhold til Eurostats første skøn var faldet i den økonomiske aktivitet i euroområdet 2,5 pct. kvartal-til-kvartal efter et fald på 1,8 pct. i 4. kvartal 28. Dette får en betydelig negativ indvirkning på den gennemsnitlige vækst i 29. På det seneste har konjunkturbarometrene imidlertid vist om end meget små tegn på bedring. I overensstemmelse hermed og efter et ekstremt svagt 1. kvartal ventes faldet i aktiviteten i den sidste del af året at blive langt mindre negativt. Efter en stabiliseringsfase ventes de kvartalsvise vækstrater senest i midten af 21 at blive positive. Denne vurdering er stort set i overensstemmelse med de makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet, som eurosystemets stab har offentliggjort i juni 29. Heraf fremgår det, at den årlige vækst i realt BNP bliver mellem -5,1 pct. og -4,1 pct. i 29 og mellem -1, pct. og,4 pct. i 21. Sammenholdt med de makroøkonomiske fremskrivninger, som s stab offentliggjorde i marts 29, er det især intervallerne for 29, der er blevet nedjusteret. Et betydeligt negativt overhæng fra året før og det meget svage resultat for 1. kvartal 29 er nogle af de væsentligste årsager til denne nedjustering. Den ventede gradvise bedring i 21, hvor vækstraterne igen skulle blive positive midt på året, afspejler effekten af den betydelige stimulering af makroøkonomien, som er undervejs, samt de tiltag, der er blevet gennemført for igen at få det finansielle system både i og uden for euroområdet til at fungere. En række internationale organisationers prognoser er stort set på linje med eurosystemets junifremskrivninger, når der tages højde for resultaterne i 1. kvartal. Det er Styrelsesrådets opfattelse, at de risici, der knytter sig til de økonomiske udsigter, er afbalancerede. Det trækker i positiv retning, at både den kommende, omfattende makroøkonomiske stimulering og allerede gennemførte politiske tiltag kan få større effekt end hidtil antaget. Tilliden kan også hurtigere blive forbedret, end det forventes på nuværende tidspunkt. Det trækker i modsat retning, at følgende potentielle faktorer fortsat giver anledning til bekymring; nemlig, at uroen på de finansielle markeder kan få større indvirkning på realøkonomien, at der kan ske en yderligere forværring af udviklingen på arbejdsmarkederne, at det protektionistiske pres kan intensiveres, og at verdensøkonomien kan udvikle sig negativt på grund af en ukontrolleret korrektion af globale ubalancer. Juni 29 5

7 Hvad angår prisudviklingen, var den årlige HICP-inflation i henhold til Eurostats foreløbige skøn, pct. i maj mod,6 pct. i april. Det yderligere fald i inflationen var helt ventet og skyldes primært basiseffekter af de seneste 12 måneders kraftige udsving i de globale råvarepriser. Rettes blikket fremad, ventes den årlige inflation at falde yderligere på grund af disse basiseffekter og midlertidigt at forblive negativ i de kommende måneder, inden den igen bliver positiv mod slutningen af 29. Sådanne kortvarige udsving er imidlertid ikke relevante ud fra en pengepolitisk betragtning. På længere sigt ventes det, at pris- og omkostningsudviklingen forbliver afdæmpet i kølvandet på den træge efterspørgsel både i og uden for euroområdet. Udsigterne er i overensstemmelse med de fremskrivninger af inflationen i euroområdet, som eurosystemets stab har offentliggjort i juni 29. I henhold til disse ventes den årlige HICP-inflation at blive mellem,1 pct. og,5 pct. i 29. Intervallet er nedjusteret en smule i forhold til martsfremskrivningerne, som blev udarbejdet af s stab. Eurosystemets stab forventer en årlig HICP-inflation i 21 på mellem,6 pct. og 1,4 pct., hvilket er stort set uændret i forhold til martsfremskrivningerne. Foreliggende prognoser fra en række internationale organisationer giver et lignende billede. På denne baggrund er det vigtigt endnu en gang at understrege, at indikatorer for inflationsforventningerne på mellemlangt til langt sigt fortsat er fast forankrede på et niveau, der er i overensstemmelse med Styrelsesrådets målsætning om at holde inflationen under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt. De risici, som knytter sig til fremskrivningerne, er stort set afbalancerede. De nedadrettede risici vedrører især udsigterne for den økonomiske aktivitet, mens de opadrettede risici vedrører højere end forventede råvarepriser. Stigninger i indirekte skatter og administrativt fastsatte priser kan endvidere blive kraftigere end forventet på nuværende tidspunkt som følge af det behov for budgetkonsolidering, der vil opstå de kommende år. For så vidt angår den monetære analyse, bekræfter de seneste data den fortsatte opbremsning i den underliggende pengemængdevækst, og de understøtter således vurderingen af et moderat inflationspres. I april faldt den årlige vækst i M3 og udlånet til den private sektor yderligere til henholdsvis 4,9 pct. og 2,4 pct. Især hvad angår væksten i M3, var faldet i de årlige vækstrater mindre end i de foregående måneder, hvilket skyldtes en lidt kraftigere vækst i pengemængdemålene i april. Den seneste udvikling i M3-komponenterne skyldes fortsat for en stor dels vedkommende effekten af s hidtidige rentenedsættelser, som har ført til fald i både en række forskellige indlånsrenter og spændet mellem disse renter. Dette har fx medført lavere alternativomkostninger for markedsdeltagerne i forbindelse med flytning af midler til meget likvide indlån på anfordring og forklarer stigningen i M1s årlige vækstrate til 8,4 pct. i april. Samtidig ansporer den lavere forrentning på andre kortfristede indskud og omsættelige instrumenter fortsat til placering af midler i instrumenter uden for M3. I april var der yderligere en lille nedgang i udestående MFI-lån til den private sektor. Denne udvikling skyldes igen hovedsagelig en negativ strøm af kortfristede udlån til ikke-finansielle selskaber, som delvis afspejler et faldende behov for arbejdskapital som følge af den kraftige forringelse af den økonomiske aktivitet og forretningsudsigterne i de første par måneder af året, samt en større anvendelse af stødpudelikviditet til finansieringen af arbejdskapitalen. I modsætning hertil er det langfristede udlån til ikke-finansielle selskaber fortsat positivt. s rentenedsættelser er fortsat blevet overvæltet i udlånsrenterne til både ikke-finansielle selskaber og husholdninger. Den deraf følgende forbedring af finansieringsforholdene skulle også i den kommende tid understøtte den økonomiske aktivitet. Bankerne bør dog på grund af de udfordringer, som de står over for, træffe passende foranstaltninger til at styrke kapitalgrundlaget 6 Juni 29

8 LEDER og, om nødvendigt, udnytte de statslige støtteforanstaltninger til den finansielle sektor fuldt ud, især for så vidt angår rekapitalisering. Sammenfattende er s nuværende officielle renter passende, når Styrelsesrådets beslutning fra begyndelsen af maj, herunder tiltagene til udvidet støtte til kreditgivningen, og alle oplysninger og analyser, som er fremkommet siden da, tages i betragtning. Styrelsesrådet bekræftede sin forventning om, at prisudviklingen på det for pengepolitikken relevante sigt fortsat afdæmpes af den markante svækkelse af den økonomiske aktivitet i euroområdet og globalt. De seneste konjunkturbarometre viser, at den økonomiske aktivitet i resten af 29, efter to på hinanden følgende kvartaler med meget negativ vækst, forventes at falde til langt mindre negative vækstrater. Efter en stabiliseringsfase ventes de kvartalsvise vækstrater senest i midten af 21 at blive positive igen. I denne vurdering er indregnet en række negative forsinkede effekter, eksempelvis en yderligere svækkelse af arbejdsmarkedet, som sandsynligvis vil slå igennem i løbet af de kommende måneder. Samtidig er foreliggende indikatorer for inflationsforventningerne på mellemlangt til langt sigt fortsat fast forankrede på et niveau, der er i overensstemmelse med Styrelsesrådets målsætning om at holde inflationen under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt. Et krydstjek med resultatet af den monetære analyse understøtter vurderingen af et moderat inflationspres, idet væksten i pengemængden og kreditgivningen er yderligere aftaget på årsbasis. På baggrund heraf forventer Styrelsesrådet prisstabilitet på mellemlangt sigt, hvilket vil understøtte købekraften hos euroområdets husholdninger. Da transmissionen af pengepolitikken sker med en vis forsinkelse, vil Styrelsesrådets tiltag slå igennem til hele økonomien lidt efter lidt. Med alle de hidtil trufne foranstaltninger vil pengepolitikken således fortsat understøtte husholdninger og virksomheder. Når de makroøkonomiske forhold forbedres, vil Styrelsesrådet sikre, at de trufne foranstaltninger hurtigt kan blive afviklet og den tilførte likviditet opsuget. Alle trusler mod prisstabilitet på mellemlangt sigt kan således imødegås effektivt og rettidigt. Styrelsesrådet vil fortsat sikre en fast forankring af inflationsforventningerne på mellemlangt sigt. En sådan forankring er uundværlig for at understøtte en vedvarende vækst og beskæftigelse og bidrager til finansiel stabilitet. Styrelsesrådet vil derfor fortsætte med at overvåge udviklingen meget nøje i den kommende tid. For så vidt angår finanspolitikken, peger Europa- Kommissionens seneste fremskrivninger i retning af en kraftig stigning i både euroområdets underskud på de offentlige finanser og gældskvoterne i 29. Det offentlige underskud ventes at stige fra 1,9 pct. af BNP i 28 til 5,3 pct. i 29 og yderligere til 6,5 pct. i 21. Samtidig ventes gældskvoten at overstige 8 pct. af BNP i 21. I 29 og 21 ventes langt de fleste eurolande at overskride referenceværdien for underskuddet på de offentlige finanser på 3 pct. af BNP. For at sikre tilliden til de offentlige finansers holdbarhed er en ambitiøs og troværdig tilpasningsindsats nødvendig, så det snarest muligt og understøttet af en fuldstændig overholdelse af stabilitets- og vækstpagtens bestemmelser bliver muligt at vende tilbage til sunde budgetstillinger. Det er nødvendigt, at landene hurtigt opnår sunde budgetstillinger igen, så de kan imødegå den øgede finanspolitiske byrde, som befolkningernes aldring vil føre med sig, og de risici, der skyldes de statsgarantier, som er blevet givet for at stabilisere de finansielle sektorer. Hvad angår strukturpolitikken, er der al mulig grund til at øge bestræbelserne på at understøtte den potentielle vækst i euroområdet. Det er afgørende, at der nu sættes fokus på at styrke omstillingsevnen og fleksibiliteten i euroområdets økonomi i overensstemmelse med princippet om en åben markedsøkonomi. Den aktuelle situation kan i denne sammenhæng betragtes som en katalysator til at fremskynde gennemførelsen af de nødvendige indenlandske reformer, især arbejdsmarkedsreformer, som skal fremme en hensigtsmæssig løndannelse og arbejdskraftens bevægelighed på tværs af sektorer og regioner, samt gennemførelsen af produktmarkedsreformer, som skal øge konkurrencen og fremskynde omstrukturering og produktivitetsvækst. Juni 29 7

9 Samtidig bliver det nødvendigt hurtigt at udfase mange af de senere måneders politiske støtteforanstaltninger til specifikke segmenter af økonomien. 8 Juni 29

10 STYRELSESRÅDETS BESLUTNINGER VEDRØRENDE EKSTRAORDINÆRE TILTAG Den 7. maj 29 vedtog s styrelsesråd en yderligere nedsættelse af renten ved de primære markedsoperationer og renten på den marginale udlånsfacilitet til henholdsvis 1, pct. og 1,75 pct., mens renten på indlånsfaciliteten blev fastholdt uændret på,25 pct. Siden oktober 28 er renten ved de primære markedsoperationer således nedsat med i alt 325 basispoint. Den 4. juni 29 besluttede Styrelsesrådet at fastholde s officielle renter. Ud over rentenedsættelsen besluttede Styrelsesrådet den 7. maj også at gå videre med sit udvidede kreditprogram. I overensstemmelse med de tiltag, der er indført siden oktober 28, og i erkendelse af banksystemets centrale rolle for euroområdets økonomi gennemfører eurosystemet likviditetstilførende langfristede markedsoperationer med en løbetid på 12 måneder som fastrenteauktioner med fuld tildeling. Desuden besluttede Styrelsesrådet, at den Europæiske Investeringsbank (EIB) pr. 8. juli 29 skulle indtræde som godkendt modpart i eurosystemets pengepolitiske operationer på samme vilkår som enhver anden modpart. Endelig besluttede Styrelsesrådet i princippet, at eurosystemet opkøber covered bonds i euro udstedt i euroområdet. Nærmere oplysninger om dette tiltag blev givet efter Styrelsesrådets møde den 4. juni. EKSTRAORDINÆRE TILTAG INDFØRT MELLEM OKTOBER 28 OG MAJ 29 Siden den finansielle krise spidsede til i september 28 og på baggrund af et kraftigt vigende inflationspres, har indført pengepolitiske og likviditetsstyrende tiltag af hidtil uset art, omfang og størrelse. Da krisen satte ind, gennemførte kraftfulde likviditetstiltag med henblik på at beskytte strømmen af kreditgivning til euroområdets økonomi og sikre, at Styrelsesrådets pengepolitiske beslutninger afspejledes i forholdene på penge- og kreditmarkederne. Et centralt element i den forbindelse var Styrelsesrådets beslutning i oktober 28 om at øge hyppigheden og størrelsen af dets langfristede markedsoperationer (med en løbetid på op til 6 måneder) og at gennemføre alle likviditetstilførende operationer som fastrenteauktioner med fuld tildeling. Desuden tilbød finansiering i amerikanske dollar og schweizerfranc gennem valutaaftaler. Eftersom der er tale om væsentlige ændringer i s operationelle rammer for gennemførelsen af s politik, kan ændringerne betegnes som ekstraordinære. Samlet set ser ovenstående ekstraordinære tiltag ud til at have spillet en vigtig rolle i at mindske finansieringsrisikoen og tilbyde finansieringsstøtte til økonomien via bankerne. I de seneste måneder har der derfor været et betydeligt dyk i pengemarkedsrenterne og udlånsrenterne, der er faldet hurtigere, end de pengepolitiske renter er blevet nedsat. s pengepolitiske beslutninger og likviditetstiltag har således været effektive i forhold til at afværge en kraftig indsnævring i kreditmængden. YDERLIGERE FORBEDRING AF EKSTRAORDINÆRE TILTAG På sit møde den 7. maj besluttede Styrelsesrådet at forbedre sine ekstraordinære tiltag yderligere. For det første vil gennemføre kvartalsvise likviditetstilførende langfristede markedsoperationer med en løbetid på 12 måneder. Hensigten er at forbedre bankernes likviditetsstilling på særdeles gunstige vilkår og at bidrage til en indsnævring af pengemarkedsrentespændene, samtidig med at bankerne opfordres til at fastholde og udvide deres långivning til kunder et centralt element i euroområdets finansielle system. Dette passer godt med de tiltag, der er indført siden oktober 28, da det også går gennem bankerne. De nye operationer gennemføres som fast renteauktioner med fuld tildeling. Renten ved den første af disse operationer, der annonceres den 23. juni 29, vil være lig med renten ved de primære markedsoperationer på det tidspunkt. I de efterfølgende langfristede markedsoperationer kan renten indeholde et spænd oven i renten ved de primære markedsoperationer, alt efter de herskende forhold. Sammen med de ek- Juni 29 9

11 sisterende langfristede markedsoperationer bør denne finansiering, der i princippet er ubegrænset, kunne bidrage til at holde 12-måneders pengemarkedsrenterne nede. For det andet opkøber eurosystemet covered bonds i euro udstedt i euroområdet. Dette tiltag skal forbedre likviditeten i markederne for private gældsinstrumenter og tilskynde til yderligere lempelse af kreditforholdene, idet nedgearingen i banksektoren, der er taget til på det seneste, formodentlig vil fortsætte nogen tid endnu. Mere specifikt skal opkøb af covered bonds på både det primære og det sekundære marked forbedre finansieringsforholdene for finansielle institutioner, der udsteder covered bonds i det primære marked. Opkøb af covered bonds på det sekundære marked bør bidrage til at forbedre dybden og likviditeten i markedet og bør yderligere indsnævre rentespændet mellem covered bonds og statsobligationer. Det bør på sin side forbedre risikoprofilen for institutioner, der besidder covered bonds, og dermed anspore til vækst i kreditgivningen. Endelig kan opkøb af covered bonds tilskynde til nyudstedelser på det primære marked og bidrage til aktiviteten på det sekundære marked, der har været dæmpet. Dermed suppleres og styrkes s indsats for at understøtte banksystemet. Detaljerne vedrørende opkøb af covered bonds blev fastlagt på Styrelsesrådets møde den 4. juni 29. Der foretages direkte opkøb på både det primære og det sekundære marked for 6 mia. euro. Opkøbene vil omfatte covered bonds i henhold til direktivet om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter, UCITS) og ikke-ucits strukturerede covered bonds, som er godkendt til anvendelse ved pengepolitiske operationer, og som menes at tilbyde nogenlunde samme sikkerhed som covered bonds, der opfylder UCITS-kravene. Puljen af belånbare covered bonds vil indeholde eksponeringer over for private og offentlige virksomheder under hensyntagen til restriktionerne i artikel 11 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Minimumsstørrelsen på belånbare covered bonds vil som udgangspunkt være omkring 5 mio. euro og i hvert tilfælde ikke under 1 mio. euro. Ratingen skal som hovedregel være mindst AA eller tilsvarende hos mindst ét af de store kreditvurderingsbureauer (Fitch, Moody s, S&P og DBRS) og under ingen omstændigheder lavere end BBB-/Baa3 for covered bonds udstedt i euroområdet af institutioner i euroområdet. Pengepolitiske modparter og modparter, som eurosystemets medlemmer har godkendt af hensyn til deres porteføljeinvesteringer i euro, vil være godkendt som modparter i forbindelse med køb af covered bonds. Opkøbene indledes i juli 29 og forventes at være afsluttet ultimo juni 21. For det tredje indtræder EIB pr. 8. juli 29 som godkendt modpart i eurosystemets pengepolitiske operationer på samme vilkår som enhver anden modpart. Ved at udvide kredsen af godkendte modparter i eurosystemets operationer har suppleret sine tiltag til understøttelse af långivningen i euroområdet. Det vil yderligere forbedre bidraget fra EIB, en central europæisk kreditinstitution, der er særligt aktiv inden for udlån til små og mellemstore virksomheder i euroområdet. KONKLUSION De ekstraordinære tiltag, som Styrelsesrådet har vedtaget, er møntet på at fastholde prisstabiliteten på mellemlangt sigt og sikre, at inflationsforventningerne forbliver fast forankret i overensstemmelse med prisstabilitet. Tiltagene støtter finansieringsforhold ud over, hvad der ville kunne opnås ved blot at nedsætte s officielle renter. Tiltagene slår igennem med en vis forsinkelse, og transmissionskanalen er i stigende grad blevet påvirket af spændingerne i den finansielle sektor, så der vil gå nogen tid, før den fulde effekt mærkes i økonomien. 1 Juni 29

12 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Forhold uden for euroområdet 1 FORHOLD UDEN FOR EUROOMRÅDET Verdensøkonomien er stadig inde i en alvorlig og meget synkron konjunkturnedgang. De seneste nøgletal tyder dog på, at nedgangen er aftaget i styrke, men der er endnu ikke tegn på et begyndende stabilt opsving. Det globale inflationspres er lettet betydeligt i de seneste måneder som følge af stigende reservekapacitet og lavere råvarepriser. De globale økonomiske udsigter er fortsat præget af usædvanlig stor usikkerhed, men risiciene for den globale aktivitet er blevet noget mere afbalancerede på grund af den langsomt aftagende risikoaversion på de globale finansielle markeder. 1.1 VERDENSØKONOMIENS UDVIKLING Verdensøkonomien er stadig inde i en alvorlig og meget synkron konjunkturnedgang. De seneste nøgletal tyder dog på, at faldet i den økonomiske aktivitet er aftaget i styrke. Efter en nedgang i 4. kvartal 28 var den økonomiske aktivitet verden over fortsat meget svag i 1. kvartal 29. I de udviklede økonomier medførte faldende aktivpriser samt de finansielle selskabers og husholdningernes balancetilpasninger negative formueeffekter og havde en ugunstig effekt på tilliden, hvilket lagde en dæmper på forbruget og investeringerne. Vækstøkonomierne blev påvirket af nedgangen i de udviklede økonomier. Verdenshandlen oplevede et hidtil uset og synkront fald mod slutningen af 28 og primo 29 i takt med den faldende økonomiske aktivitet. Figur 1. Den internationale prisudvikling (Månedlige observationer; ændring i pct. år/år) Forbrugerpriserne i OECD (alle poster) Forbrugerpriserne i OECD (alle poster ekskl. fødevarer og energi) Kilde: OECD. De seneste indikatorbaserede oplysninger tyder på en mere afdæmpet nedgang i den globale økonomi, men der er stadig ingen tegn på et begyndende stabilt opsving. Det globale Purchasing Managers Index (PMI) er i det seneste halve år steget støt siden lavpunktet i november 28. Indikatoren ligger dog fortsat under tærskelværdien mellem økonomisk vækst og nedgang inden for alle kategorier, hvilket tyder på, at industriaktiviteten fortsat nedtrappes overalt i verden. Delvis som følge af de målrettede politiske foranstaltninger, der har haft en øget effekt over hele verden i de seneste måneder, er den ekstreme risikoaversion blandt markedsdeltagerne aftaget en smule, selv om finansieringsforholdene i de vigtigste markedssegmenter generelt stadig er forholdsvis stramme trods de lave renter. Det globale inflationspres er samtidig aftaget kraftigt i de seneste måneder. Den samlede stigning i forbrugerprisindekset i OECD-området lå på,6 pct. i året frem til april 29 mod toppunktet på knap 5 pct. i juli 28. Den årlige inflation er blevet negativ i flere af de større udviklede økonomier. Det globale fald i inflationen kan hovedsagelig tilskrives øget reservekapacitet som følge af nedgangen i den globale økonomiske aktivitet og lavere råvarepriser. Selv om oliepriserne er steget gradvis i de seneste tre måneder, er faldet på årsbasis stadig markant. Prisen på Brent-råolie lå fx i maj på under det halve af niveauet fra året før. Den betydning, udviklingen i råvarepriserne har for den aktuelle inflationsudvikling, er afspejlet i OECDs mål for inflation ekskl. fødevarer og energi, som lå på 1,9 pct. i året frem til april 29 og er således tæt på niveauet i de seneste år. Der er fortsat helt klare forventninger om positiv inflation, og det tyder på, at det globale disinflationspres Juni 29 11

13 generelt anses for at være et forbigående fænomen. Figur 2. Hovedtendenser i vigtige udviklede økonomier USA Den økonomiske aktivitet i USA har fortsat været svag. Økonomien fortsatte med at aftage i 1. kvartal 29, men langsommere end først antaget. Ifølge de foreløbige skøn faldt realt BNP med 5,7 pct. på årsbasis mod 6,3 pct. kvartalet før. Faldet var mindre udtalt end i det tidligere skøn (-6,1 pct.) som følge af en mindre negativ vurdering af lagerbeholdningerne og mindre underskud på handelsbalancen. Eksporten, lagerbeholdningerne og de private anlægsinvesteringer havde fortsat en bremsende effekt på økonomien i 1. kvartal 29 og blev kun delvis opvejet af lavere import og stigende forbrug. Hvad angår prisudviklingen, blev den årlige stigning i forbrugerprisindekset stadig mere negativ med -,7 pct. i året frem til april 29 mod -,4 pct. i marts. Faldet i den samlede inflation skyldtes hovedsagelig basiseffekterne fra de dykkende energipriser. Den årlige inflation ekskl. fødevarer og energi steg til 1,9 pct. i april fra 1,8 pct. i marts. De økonomiske udsigter for USA er stadig dystre. Forværrede arbejdsmarkedsforhold og husholdningernes bestræbelser på at spare op og nedbringe den gæld, de havde opbygget i tidligere år, vil sandsynligvis lægge et betydeligt nedadrettet pres på forbruget. Erhvervsinvesteringerne ventes at fortsætte på et afdæmpet niveau som følge af de begrænsede kreditmuligheder og usikkerheden om de økonomiske udsigter. Desuden vil den udenlandske efterspørgsel formentlig kun bidrage moderat til væksten i USA i den kommende tid på grund af den svage økonomiske aktivitet i verden. En gradvis stabilisering i de seneste tal, fx hvad angår forbrug, aktiviteten på boligmarkedet og forbrugertilliden, ser imidlertid ud til at pege i retning af en mere afdæmpet økonomisk nedgang. De betydelige finanspolitiske vækstpakker, der er på vej, burde understøtte den indenlandske efterspørgsel. Den hurtige reduktion af varebeholdningerne kan desuden ses som et positivt tegn for udsigterne til et gradvist konjunkturopsving. Hvad angår prisudviklingen, bør basiseffekterne fra de kraftigt faldende energipriser midlertidigt medføre en endnu mere negativ samlet årlig inflation end i de seneste måneder. Den betydelige træghed i produktionskapaciteten burde begrænse det opadrettede prispres fremover. De generelt svage økonomiske forhold afspejles i de fremskrivninger, som medlemmer af Federal Open Market Committee offentliggjorde i referatet fra deres møde den april 29. Selv om Federal Reserve så "visse tegn på stabilisering af økonomien", pegede fremskrivningerne generelt på en vækst i realt BNP i USA på mellem -2, pct. og -1,3 pct. for 29, 2, pct. og 3, pct. for 12 Juni Euroområdet Japan USA Storbritannien Produktionsvækst 1) (Ændring i pct. kvartal/kvartal; kvartalsvise observationer) Inflation 2) (Forbrugerpriser, ændring i pct. år/år; månedlige observationer) Kilder: Nationale observationer, BIS, Eurostat og s beregninger. 1) For euroområdet og Storbritannien anvendes observationer fra Eurostat; for USA og Japan anvendes nationale observationer. BNP-tallene er sæsonkorrigerede. 2) HICP for euroområdet og Storbritannien; CPI for USA og Japan

14 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Forhold uden for euroområdet 21 samt 3,5 pct. og 4,8 pct. i 211 (målt som væksten i 4. kvartal år-til-år). Det er en mærkbar nedjustering i forhold til fremskrivningerne i januar, hvor væksten i realt BNP lå mellem -1,3 pct. og -,5 pct. i 29 samt 2,5 pct. og 3,3 pct. i 21. JAPAN Ifølge det første foreløbige officielle skøn fra Japan blev nedgangen i BNP betydeligt mere udtalt i 1. kvartal 29 med et fald til -4, pct. kvartal-til-kvartal. Det er den største nedgang, der nogensinde er registreret, og det er det fjerde kvartal i træk med negativ vækst. De svage økonomiske resultater i 1. kvartal skyldtes primært et fald i eksporten (-26 pct. kvartal-til-kvartal), de private investeringer (-1,4 pct.), boliginvesteringerne (-5,4 pct.) og forbruget (-1,1 pct.). Desuden blev væksten i realt BNP i 4. kvartal 28 nedjusteret i det officielle skøn til -3,8 pct. (kvartal-til-kvartal) fra -3,2 pct., som er den næststørste nedgang, der nogensinde er registreret. Det afspejler nedjusteringer af det private forbrug, de private investeringer og eksporten. Forbrugerpriserne har været dalende siden primo 29 på grund af faldende energipriser og stigende træghed i økonomien. Generelt var den årlige stigning i forbrugerprisindekset negativ med -,1 pct. i april mod -,3 pct. i marts. Stigningen i forbrugerprisindekset ekskl. fødevarer og energi aftog til -,4 pct. på årsbasis i april, og kerneinflationen, dvs. når ferske fødevarer ikke medtages, lå på -,1 pct. Bank of Japan vedtog den 22. maj 29 at fastholde den pengepolitiske rente uncollateralised overnight call rate på omkring,1 pct. Udsigterne for den japanske økonomi er fortsat svage, selv om nedgangen ventes at blive mere beskeden. Eksporten ventes at have nået et lavpunkt i 1. kvartal, og et økonomisk opsving vil sandsynligvis afhænge af, om den udenlandske efterspørgsel begynder at vokse igen. STORBRITANNIEN I Storbritannien er realt BNP faldet i de seneste kvartaler, mens inflationen aftog markant i april 29 efter at have været noget højere i de forudgående måneder. Ifølge de foreløbige tal fra Office for National Statistics for 29 aftog realt BNP med 1,9 pct. kvartal-til-kvartal i 1. kvartal 29 sammenlignet med et fald på 1,6 pct. i det foregående kvartal. Nedgangen var særlig udtalt i fremstillingssektoren, med 6,2 pct. Realt BNP ventes at aftage yderligere, da faldende beskæftigelse, lavere boligformuer og finansielle formuer samt stramme kreditforhold sandsynligvis fortsat vil lægge en dæmper på forbruget i den nærmeste fremtid. Boligpriserne er faldet, siden den finansielle krise begyndte medio 27, og den årlige ændring i Halifax-indekset for boligpriser lå på -17,7 pct. i april 29. HICP-inflationen aftog kraftigt til 2,3 pct. i april mod 2,9 pct. i marts efter en beskeden stigning primo 29, der formentlig kan tilskrives et større end forventet gennemslag af valutadeprecieringen på forbrugerpriserne. Inflationen ventes at aftage yderligere og komme under regeringens mål på 2 pct. Bank of England er i de seneste måneder gået over til en kvantitativ lempelsespolitik. Bank of Englands Monetary Policy Committee vedtog fx i marts at påbegynde et program med opkøb af aktiver til 75 mio. pund (forøget til 125 mio. pund i maj) finansieret gennem udstedelse af centralbankreserver. ANDRE EUROPÆISKE LANDE I de fleste andre EU-lande uden for euroområdet har de seneste kvartalers svage økonomiske udvikling været ledsaget af faldende inflation. I både Sverige og Danmark fortsætter BNP med at aftage. I Sverige faldt realt BNP med,9 pct. kvartal-til-kvartal i 1. kvartal 29 på grund af strammere finansieringsforhold, svagere udenlandsk efterspørgsel og en mere forsigtig forbrugsadfærd hos hus- Juni 29 13

15 holdningerne. De samme faktorer lagde også en dæmper på den økonomiske aktivitet i Danmark, hvor produktionen dalede med 1,9 pct. i 4. kvartal 28. Kortsigtede nøgletal peger i retning af en yderligere afdæmpning af den økonomiske aktivitet i både Danmark og Sverige. HICP-inflationen er i de seneste måneder faldet til et ret lavt niveau i begge lande; i april aftog den til 1,8 pct. i Sverige og 1,1 pct. i Danmark. Sveriges Riksbank vedtog den 21. april at nedsætte reporenten med,5 procentpoint til,5 pct. Danmarks Nationalbank vedtog den 2. april og den 7. maj 29 at nedsætte den pengepolitiske rente med i alt 6 basispoint til 1,65 pct. Væksten i realt BNP er også faldet markant i de største central- og østeuropæiske EU-lande i de seneste kvartaler. Inflationen er blevet mere afdæmpet i de seneste måneder, selv om den forsinkede effekt af tidligere valutadepreciering i visse lande kan have lagt et opadrettet pres på de seneste inflationstal. I Ungarn aftog realt BNP med 2,3 pct. kvartal-til-kvartal i 1. kvartal 29. Realt BNP faldt også i Tjekkiet, med,9 pct. kvartal-til-kvartal i 4. kvartal 28, og ventes at være aftaget yderligere i 1. kvartal. I Rumænien har nedgangen i den økonomiske aktivitet været særlig kraftig i de seneste kvartaler, idet realt BNP faldt med 2,6 pct. kvartal-til-kvartal i 1. kvartal 29. Polen var bedst til at fastholde den økonomiske aktivitet, idet væksten kvartal-til-kvartal stadig var positiv i 1. kvartal 29 med,4 pct., hvilket afspejlede den fortsat stærke vækst i den indenlandske efterspørgsel i forhold til de andre lande i regionen. Indikatorer for aktiviteten på kort sigt peger i retning af en fortsat afdæmpning af den økonomiske aktivitet i disse lande. Den årlige HICP-inflation er aftaget i de seneste måneder i de fleste lande med Polen som en bemærkelsesværdig undtagelse, hvor den årlige HICP-inflation steg til 4,3 pct. i april bl.a. som følge af virkningen af den nylige valutadepreciering. I Ungarn steg den dog en smule i april, hvor den nåede op på 3,2 pct. år-til-år. I Tjekkiet og Rumænien faldt den årlige HICP-inflation til henholdsvis 1,1 pct. og 6,5 pct. i april. Den 6. maj nedsatte Banca Naţională a României den pengepolitiske rente med 5 basispoint til 9,5 pct. Den 7. maj nedsatte Česká národní banka den officielle rente med 25 basispoint til 1,5 pct. Og endelig nedsatte Narodowy Bank Polski den 27. maj den pengepolitiske rente med 5 basispoint til 3 pct. I de mindre EU-lande uden for euroområdet har de baltiske lande oplevet en særlig markant nedgang i den økonomiske aktivitet både som følge af den globale krise og en løbende tilpasning af den indenlandske økonomi. BNP aftog med 1,5 pct., 11,2 pct. og 6,5 pct. kvartal-til-kvartal i henholdsvis Litauen, Letland og Estland i 1. kvartal 29. Den årlige HICP-inflation er faldet støt i de seneste måneder i alle de mindre EU-lande uden for euroområdet. Den 13. maj nedsatte Latvijas Banka den pengepolitiske rente fra 5, pct. til 4, pct. I Rusland gik realt BNP ned med 9,5 pct. (sæsonkorrigeret kvartal-til-kvartal) i 1. kvartal 29. En foreløbig fordeling efter udgiftskomponenter viser, at både det private forbrug og investeringerne aftog ekstraordinært hurtigt. Tallene for industriproduktionen for april peger i retning af, at nedgangen i den økonomiske aktivitet ikke er standset. Produktionsvæksten ventes fortsat at være afdæmpet i 29, men stigende råvarepriser, en finanspolitisk vækstpakke samt forbedrede eksterne finansieringsforhold kan dog bidrage til en gradvis konjunkturopgang. Trods den stigende træghed i økonomien er inflationen fortsat høj (13,2 pct. år-til-år i april), hovedsagelig på grund af den forsinkede effekt af deprecieringen af den russiske rubel ultimo 28 og primo 29. Siden primo marts er det nedadrettede pres på den russiske rubel aftaget, og inflationspresset ventes således at aftage noget senere i år. VÆKSTØKONOMIERNE I ASIEN I vækstøkonomierne i Asien var den økonomiske aktivitet meget afdæmpet i 1. kvartal 29. Især de små åbne økonomier led under den globale konjunkturnedgang på grund af deres store afhæn- 14 Juni 29

16 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Forhold uden for euroområdet gighed af udenlandsk efterspørgsel. Ud over det voldsomme fald i udenrigshandlen var den private indenlandske efterspørgsel svag i mange lande. Forbrugerprisstigningerne er faldet markant i de fleste lande. I Kina er der tegn på, at nedgangen allerede kan have nået bunden. Ifølge de foreløbige skøn var produktionsvæksten kvartal-til-kvartal stærkere i 1. kvartal 29 end i de sidste måneder af 28. Væksten i realt BNP faldt imidlertid på årsbasis til 6,1 pct. i 1. kvartal mod 6,8 pct. i 4. kvartal 28. Eksporten faldt markant i 1. kvartal 29. Den primære drivkraft bag den fornyede økonomiske vækst var den kraftige stigning i offentlige investeringer som følge af den finanspolitiske pakke, der blev vedtaget i november 28. Pakken understøttede også til en vis grad forbruget, der hidtil har været ret robust trods stigende ledighed. På den anden side viser nøgletal, at væksten i private investeringer stadig er svag. Udestående banklån var næsten 3 pct. højere år-til-år ultimo april, fordi en stor del af de nye offentlige investeringer finansieres gennem lån fra statsejede banker i stedet for direkte gennem det nationale budget. Lempelsen af pengepolitikken er blevet ledsaget af faldende forbrugerpriser, som i april var 1,5 pct. lavere end året før. Langsommere økonomisk vækst og dalende indtjening i virksomhederne bidrog til et fald i skatteindtægterne på næsten 1 pct. i perioden fra januar til april 29 i forhold til den tilsvarende periode i 28. Det sker samtidig med en stigning i de offentlige udgifter med over 3 pct. år-til-år. I Korea aftog realt BNP på årsbasis med 4,3 pct. i 1. kvartal 29 mod et fald på 3,4 pct. i det foregående kvartal. Ikke desto mindre peger kortsigtede data på, at den økonomiske nedgang har nået bunden, og på en positiv effekt af den finanspolitiske vækstpakke, der blev indført ultimo 28. Den årlige stigning i forbrugerprisindekset aftog yderligere til 3,6 pct. i april mod 4,1 pct. primo året, primært på grund af lavere råvarepriser. Den økonomiske aktivitet er også blevet en smule mere afdæmpet i Indien. Den årlige vækst i BNP var 5,8 pct. i 1. kvartal 29 mod 7,3 pct. for 28 som helhed. Stigningen i engrospriserne, der er Reserve Bank of Indias vigtigste inflationsmål, er dykket fra toppunktet på 12,5 pct. i juli 28 til,6 pct. i maj 29. Den økonomiske aktivitet er samlet set gået betydeligt ned i mange af vækstøkonomierne i Asien. Selv om produktionsnedgangen hovedsagelig skyldes kraftigt aftagende udenlandsk efterspørgsel, lægger faktorer såsom stigende ledighed, faldende udenlandske direkte investeringer, kraftig reduktion i anden kapitalindstrømning samt træghed på ejendomsmarkedet også en dæmper på den indenlandske efterspørgsel. Den økonomiske vækst ser dog allerede ud til at stige igen som helhed, navnlig i de lande, der som de første i slutningen af sidste år mærkede en kraftig nedgang, eller som har kunnet vedtage betydelige kontracykliske politiske tiltag. LATINAMERIKA I Latinamerika aftog den økonomiske aktivitet fortsat i 1. kvartal 29, navnlig i Mexico, mens inflationspresset fortsat var højt. I Mexico aftog realt BNP med 8,2 pct. i forhold til året før efter et fald på 1,6 pct. i 4. kvartal 28. Den årlige vækst i forbrugerprisindekset lå i gennemsnit på 6,2 pct. i 1. kvartal mod 5,5 pct. i 4. kvartal 28. I Argentina aftog den økonomiske aktivitet en smule i 1. kvartal 29 ifølge de officielle skøn, idet industriproduktionen i gennemsnit faldt med 2,3 pct. år-til-år efter en stigning på 1,7 pct. i 4. kvartal 28. Inflationspresset lettede samtidig noget, idet den årlige stigning i forbrugerprisindekset i gennemsnit lå på 6,6 pct. i 1. kvartal 29 mod 7,8 pct. i 4. kvartal 28. I Brasilien viser de foreliggende nøgletal, at den økonomiske aktivitet fortsat var dalende i 1. kvartal, idet industriproduktionen i gennemsnit aftog med næsten 15 pct. mod et fald på 6,7 pct. i 4. kvartal 28. Juni 29 15

17 Samlet set forventes produktionsvæksten fortsat at være afdæmpet i 29, primært på grund af en svag udenlandsk efterspørgsel. Den indenlandske efterspørgsel ventes også at holde sig på et beskedent niveau som følge af stramme finansieringsforhold, stigende ledighed samt negative formueeffekter. 1.2 RÅVAREMARKEDER I de seneste måneder har oliepriserne svinget omkring 5 dollar på baggrund af mindre volatilitet, men udviste kraftige tegn på stigning i maj. Prisen på Brent-råolie lå på 67,8 dollar den 3. juni, dvs. ca. 72 pct. højere end primo 29 (opgjort i euro lå stigningen på ca. 69 pct.). Markedsdeltagerne forventer højere priser på mellemlangt sigt, idet futureskontrakterne for december 211 blev handlet til omkring 79 dollar. Figur 3. Hovedtendenser på råvaremarkederne Brent-råolie (USD/tønde; venstre akse) Råvarer ekskl. energi (USD; indeks: 2 = 1; højre akse) kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt Kilder: Bloomberg og HWWI Den seneste stigning i oliepriserne er forbundet med mindre pessimistiske forventninger til den globale makroøkonomi og understøttes af træk på olielagrene i USA. Med hensyn til nøgletallene har Det Internationale Energiagentur i de seneste måneder gentagne gange nedjusteret sine fremskrivninger for efterspørgslen i 29. Den forventede efterspørgsel i 2. kvartal ligger nu 3,5 mio. tønder pr. dag lavere end året før. På forsyningssiden har OPEC-landene i vid udstrækning overholdt de aftalte nedskæringer, og den globale olieforsyning ligger nu omkring 3 mio. tønder pr. dag lavere end for et år siden. Råvarepriserne ekskl. energi er også tiltaget i de seneste måneder. Den vækstpakke, som den kinesiske regering har lanceret, og som omfatter betydelige investeringer i infrastruktur, har bidraget til at understøtte metalpriserne, navnlig priserne på kobber og zink. Priserne på landbrugsråvarer er ligeledes tiltaget, først og fremmest priserne på sojabønner, som er blevet understøttet af social uro i Latinamerika og kraftig efterspørgsel fra Kina. Det samlede prisindeks for råvarer ekskl. energi (opgjort i amerikanske dollar) var ca. 17 pct. højere ultimo maj end primo året. 16 Juni UDSIGTERNE FOR FORHOLDENE UDEN FOR EUROOMRÅDET Nedgangen i den globale økonomiske aktivitet er blevet ledsaget af et hidtil uset og synkront fald i verdenshandlen (se boks 1 "Nedgangen i euroområdets handel"). Dybden af konjunkturnedgangen er forstærket af uroen på de globale finansielle markeder og den faldende tillid, mens dens synkrone forløb delvis kan tilskrives, at stødene har bredt sig gennem de indbyrdes forbundne globale forsyningskæder. Selv om det peger i retning af forholdsvis ugunstige forhold for den udenlandske efterspørgsel efter varer og tjenesteydelser fra euroområdet, tyder visse indikatorer på, at den kraftige nedgang i den globale handel er ved at vende. PMI-indekset for nye eksportordrer steg

18 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Forhold uden for euroområdet fx fra lavpunktet ultimo 28 til 47 i maj 29, selv om det stadig ligger under tærskelværdien på 5 mellem økonomisk vækst og nedgang. Tørlastindekset Baltic Dry Index der måler skibsraterne for bulkvarer og fungerer som en indikator for den globale økonomiske aktivitet er steget kraftigt fra lavpunktet ultimo 28. OECDs sammensatte ledende indikator (CLI) for marts 29 peger fortsat i retning af en markant opbremsning i OECD-området, men nedgangen er ved at aftage i styrke (se figur 4). Visse udviklede økonomier viser begyndende tegn på i det mindste en pause i konjunkturnedgangen. For andre OECD-lande peger den sammensatte ledende indikator fortsat på en forværring af konjunkturudviklingen, men i et mere behersket tempo. I landene uden for OECD kan Figur 4. OECDs sammensatte ledende indikator (Månedlige observationer; udsvingskorrigeret) økonomierne stadig forvente forværrede forhold med undtagelse af Kina, der viser tegn på, at situationen er ved at vende. Begyndende tegn på en stabilisering af udsigterne for den globale økonomi bekræftes også af "Ifo World Economic Climate"-indikatoren, der steg i 2. kvartal 29 som følge af mere positive forventninger for det kommende halve år, selv om vurderingen af den aktuelle økonomiske situation igen blev mere pessimistisk. De globale økonomiske udsigter er stadig præget af usædvanlig stor usikkerhed, men risiciene for den globale aktivitet er blevet mere afbalancerede. På positivsiden kan den omfattende makroøkonomiske stimulering, der er på vej, samt andre politiske tiltag få en effekt, som er kraftigere end forventet. Tilliden kan også stige hurtigere end forventet på nuværende tidspunkt. På den anden side er der stadig bekymringer med hensyn til følgende potentielle faktorer: en større indvirkning af uroen på de finansielle markeder på realøkonomien, en mere ugunstig udvikling på arbejdsmarkedet, intensivering af de protektionistiske pres og endelig en negativ udvikling i verdensøkonomien på grund af en ukontrolleret korrektion af globale ubalancer OECD Vækstmarkedsøkonomier Kilde: OECD. Anm.: Indikatoren for vækstøkonomierne er et vægtet gennemsnit af CLI for Brasilien, Rusland og Kina Juni 29 17

19 2 DEN MONETÆRE OG FINANSIELLE UDVIKLING 2.1 PENGEMÆNGDEN OG MFIERNES KREDITGIVNING De seneste tal for pengemængde og kredit bekræfter, at den underliggende pengemængdevækst er aftaget, og understøtter opfattelsen af et moderat inflationspres. Den seneste tids vækst i M3 og dets komponenter afspejler i det store og hele udviklingen i alternativomkostningerne samt den herskende økonomiske og finansielle usikkerhed, der især fremmer skift til de mest likvide M3- komponenter. Det giver sig udslag i en betydelig styrkelse af væksten i M1. På modpostsiden er strømmen af udlån til den ikke-finansielle private sektor stadig faldende, hvilket overvejende kan tilskrives en brat nedgang i den økonomiske aktivitet. Nedgearingen i den finansielle sektor ser ud til at fortsætte, idet kreditinstitutternes samlede aktiver er faldet yderligere som følge af afhændelse af eksterne aktiver samt, navnlig i april, en nedgang i kreditgivningen til den private sektor i euroområdet. DET BREDE PENGEMÆNGDEMÅL, M3 Den årlige vækst i det brede pengemængdemål M3 aftog yderligere til 4,9 pct. i april 29 fra et niveau på 6, pct. i 1. kvartal 29 og 8,2 pct. i 4. kvartal 28 (se figur 5). Der ses stadig en vis volatilitet i pengemængdevæksten på kort sigt, idet væksten måned-til-måned var klart positiv, nemlig,9 pct., i april, efter at den havde svinget mellem negativ og positiv i de foregående måneder. Omvendt aftog 6-måneders væksten på årsbasis yderligere i april, til 1,1 pct., hvilket er det laveste niveau siden indledningen af ØMUens tredje fase. Figur 5. Vækst i M3 (Ændring i pct.; sæsonkorrigeret og korrigeret for kalendereffekter) M3 (årlig vækstrate) M3 (3-måneders centreret glidende gennemsnit af årlig vækstrate) M3 (6-måneders vækstrate på årsbasis) Opbremsningen i pengemængdevæksten i de første fire måneder af 29 kan forklares ved udviklingen i specifikke M3-komponenter og modposter til M3. Især har den seneste tids yderligere nedsættelser af s officielle renter medført en stejlere rentekurve, der sammen med øget usikkerhed og faldende tillid har fremmet skift til de mest likvide M3-komponenter. Samtidig Kilde:. har den stejlere rentekurve også haft visse modsatrettede effekter, der har ført til skift væk fra M3 til mere risikobetonede, mindre likvide aktiver. På sektorniveau er den lavere vækst i M3- indskud udtryk for en markant nedgang i den årlige vækst i beholdningerne af M3-indskud hos både ikke-monetære finansielle formidlere og ikke-finansielle selskaber. For førstnævntes vedkommende hænger udviklingen sandsynligvis sammen med porteføljejusteringer, der har medført skift til aktivklasser med højere forrentning, mens den for sidstnævntes vedkommende formodentlig skyldes den svækkede økonomiske aktivitet samt fortsat stor usikkerhed vedrørende de økonomiske udsigter Juni 29

20 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling M3S HOVEDKOMPONENTER De skift mellem M3-komponenter, som sås i 1. kvartal 29, fortsatte i april. Både i 1. kvartal og i april var den observerede nedgang i den årlige vækst i M3 hovedsagelig drevet af faldende bidrag fra kortfristede indskud undtagen indlån på anfordring (dvs. M2-M1) og omsættelige instrumenter (dvs. M3-M2), mens bidraget fra M1 fortsatte med at stige (se tabel 1). I 1. kvartal 29 tiltog den årlige vækst i M1 til 5,3 pct. fra 2,7 pct. i det foregående kvartal. I april sås en yderligere kraftig stigning til 8,4 pct. Den øgede vækst i M1 afspejlede robust vækst i begge underkomponenter. Den årlige vækst i seddel- og møntomløbet var stadig høj, nemlig 13,2 pct., i april efter at være steget til 13,6 pct. i 1. kvartal 29 fra 12,4 pct. i 4. kvartal 28. Den årlige vækst i indlån på anfordring tiltog til 3,7 pct. i 1. kvartal 29 i forhold til,8 pct. i kvartalet før. I april steg den yderligere til 7,4 pct. Den kraftige indstrømning af indlån på anfordring i årets første fire måneder stemmer overens med, at forbrugertilliden er lav og usikkerheden høj. I den situation kan indlån på anfordring bruges til kortvarig placering af midler i forbindelse med skift mellem andre aktivklasser. Desuden falder en øget præference for de mere likvide investeringsformer godt i tråd med den aktuelle nedgang i alternativomkostningerne ved at besidde sådanne aktiver frem for andre monetære aktiver. Faktisk viser renteobservationer frem til marts, at forretningen af kortfristede tidsindskud (dvs. tidsindskud med en løbetid på op til 2 år) aftog betydeligt i 1. kvartal 29, og at spændet mellem renten på indlån på anfordring og kortfristede opsparingsindskud (dvs. indlån med et opsigelsesvarsel på op til 3 måneder) indsnævredes væsentligt. Det førte til skift fra kortfristede tidsindskud til aktiver som fx indlån på anfordring. Tabel 1. Oversigt over monetære variable (Gennemsnitlige kvartalsvise observationer; sæsonkorrigeret og korrigeret for kalendereffekter) Udestående i pct. af M3 1) kvt kvt. Årlig vækst kvt kvt. M1 44,3 2,3,7 2,7 5,3 5,9 8,4 Seddel- og møntomløb 7,7 7,7 7,5 12,4 13,6 13,8 13,2 Indlån på anfordring 36,6 1,3 -,6,8 3,7 4,4 7,4 M2-M1 (= andre kortfristede indskud) 41,8 19,6 19,1 15,8 9,2 6,3 3,4 Tidsindskud med en løbetid på op til 2 år 24,2 4,5 37,6 29, 12,8 6,2,3 Indskud med et opsigelsesvarsel på op til 3 måneder 17,6-2,1-1,7 -,5 4,5 6,6 8, M2 86,1 1,2 9,2 8,9 7,2 6,1 5,9 M3-M2 (= omsættelige instrumenter) 13,9 1,4 8,9 4,1 -,9-1,1 -,9 M3 1, 1,2 9,1 8,2 6, 5, 4,9 Kreditgivning til residenter i euroområdet 9,7 9,1 7,4 5,9 5,2 4,4 Kreditgivning til den offentlige sektor -1,3,6 1,7 5,7 7,7 8, Udlån til den offentlige sektor,8 2,1 2,9 2,4 1,4 1,3 Kreditgivning til den private sektor 12, 1,9 8,6 6, 4,7 3,7 Udlån til den private sektor 1,5 9,1 7,4 4,6 3,2 2,4 Udlån til den private sektor korrigeret for salg og securitisation 11,6 1,3 8,7 6,4 5, 4,1 Langfristede finansielle passiver (ekskl. kapital og reserver) 4,4 3,3 1,2 1,8 2,5 2,3 Kilde:. 1) Pr. udgangen af seneste foreliggende måned. Uoverensstemmelser mellem de samlede beløb kan forekomme som følge af afrunding. 29 Mar. 29 Apr. Juni 29 19