EVALUERING AF VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EVALUERING AF VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE 2011-2013"

Transkript

1

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk OKTOBER 2013 VIDENSRÅDET FOR FOREBYGGELSE EVALUERING AF VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE

4

5 INDHOLD 1 Rammer for COWI's evaluering Evalueringens metode og materiale 7 2 VFFs organisation og aktiviteter Vidensrådets placering i forebyggelsesfeltet Forebyggelsesfeltet mange aktører og forskellige interesser Vidensrådets selvforståelse Eksterne nøglepersoners syn på rådet Sammenfatning 19 4 Casebeskrivelser af rapporterne Kaffe, sundhed og sygdom Seksualitet og sundhed Stillesiddende adfærd en helbredsrisiko Psykisk sygdom og ændringer i livsstil Forebyggelse af sygdomme og skader i muskler og led Sammenfatning og konklusion 35 5 Rådets strategi for kommunikation Sammenfatning 41 6 Rådet og sekretariatet Sekretariatet 42 7 Konklusioner og anbefalinger til rådets fremtidige virke Anbefalinger 44 5

6 6 BILAG Bilag A Oversigt over interviewpersoner Bilag B Interviewguides Bilag C Oversigt over VFFs aktiviteter april 2011 september 2013

7 7 1 Rammer for COWI's evaluering Vidensrådet for Forebyggelse (VFF) har bedt COWI om at gennemføre en evaluering med disse to overordnede formål: Beskrive og vurdere Vidensrådets funktion og opgavevaretagelse Foreslå anbefalinger til udvikling af rådets virke og forslag til den fremtidige organisering Evalueringen skal forholde sig til følgende temaer: Vidensrådets placering og betydning for forebyggelsesfeltet i Danmark Den organisatoriske placering af rådet - herunder rådets uafhængighed Sekretariatets virke og opgavevaretagelse PR og kommunikationsindsatsen Rådets arbejds- og beslutningsprocesser - herunder udvælgelse af temaer Arbejdsgruppernes funktion og arbejdsform Evalueringen skal tage udgangspunkt i realistiske og relevante mål for Vidensrådets virke og sætte fokus på effekter, som rådet i praksis kan opnå. 1.1 Evalueringens metode og materiale COWIs evaluering bygger på interviews og materiale, som er udleveret af VFF. COWI har gennemført interviews med: Eksterne nøglepersoner i forebyggelsesfeltet i Danmark

8 8 Medlemmer af koordinationsforum Rådsmedlemmer Sekretariatet Repræsentanter fra Lægeforeningen og TrygFonden Bilag A indeholder en oversigt over 38 interviews, som COWI har gennemført i forbindelse med evalueringen. Interviewene er gennemført i perioden juniseptember Bilag B indeholder interviewguides. COWI har endvidere fået udleveret et omfattende materiale fra Infomedia vedrørende presseomtale frem til og med juni 2013, rapporterne mv. Vidensrådets kerneydelser i rådets første leveår har været rapporterne. Hver rapport - med undtagelse af rapporten om tobaksafgifters betydning for rygning - beskrives ud fra presseomtale og interviews med eksterne nøglepersoner og formanden for arbejdsgruppen. I interviewene er stillet spørgsmål om rapporternes relevans og gennemslagskraft, herunder hvilke nationale eller lokale initiativer, som rapporterne har givet anledning til, samt formandens vurdering af arbejdsprocessen i forbindelse med rapportens udarbejdelse. Denne evaluering forholder sig ikke til den faglige kvalitet af rapporterne, men sætter fokus på reaktioner på rapporterne i offentligheden og blandt nøgleaktører inden forebyggelsesfeltet.

9 9 2 VFFs organisation og aktiviteter VFF er oprettet af TrygFonden og Lægeforeningen for en treårig periode fra Rådet består af 15 forskere med særlig indsigt i risikofaktorer og sygdomme, der påvirker befolkningens sundhed. Medlemmer udvælges af VFFs styregruppe koordinationsforum, der består af Rådets formand og næstformand samt repræsentanter fra TrygFonden og Lægeforeningen. Endvidere indgår VFFs sekretariatschef i Koordinationsforum. Rådsmedlemmerne udvælges efter indstilling af en række videnskabelige selskaber helt overvejende af lægefaglig karakter og af forskellige universitetsinstitutter. Rådet holder 4 møder årligt, hvor man beslutter temaer for de kommende rapporter. VFF betjenes af et sekretariat på 5 medarbejdere, hvoraf en er sekretariatschef, en er sekretær, to faglige medarbejdere og en kommunikationsmedarbejder, Det samlede budget for er 19 mio kroner, hvoraf TrygFonden har bevilget 17 mio kroner og Lægeforeningen 2 mio kroner. VFF er fysisk og administrativt placeret i Lægeforeningen. VFF udarbejder rapporter, foredrag og oplæg, arrangerer møder og konferencer, udarbejder debatindlæg samt artikler til fagblade, Læge- og Patienthåndbogen. Af tabel 2-1 fremgår omfanget af disse forskellige aktiviteter siden Bilag C indeholder mere detaljerede oplysninger om de enkelte aktiviteter.

10 10 Tabel 2-1 Vidensrådets aktiviteter fra april september 2013 Rapporter Oplæg Egne arrangementer Debatindlæg Statusatikler/ Lægehåndbogen/ Patienthåndbogen Artikler til fagblade (januarseptember) 2 (3 undervejs) (4 undervejs) 1 I alt Det ses, at der er udgivet 6 rapporter og givet 24 oplæg. Endvidere er der i mindre omfang afholdt egne arrangementer og skrevet debatindlæg, statusartikler og artikler til fagblade. De 6 rapporter er: Kaffe, sundhed og sygdom - maj 2012 Forhøjede tobaksafgifter - påvirkning af tobaksforbrug, grænsehandel samt statens provenu juni 2012 Stillesiddende adfærd - en helbredsrisiko? - august 2012 Seksualitet og sundhed oktober 2012 Psykisk sygdom og ændringer i livsstil januar 2013 Forebyggelse af skader og sygdomme i muskler og led juni 2013 I 2013 forventes yderlige udgivet følgende rapporter: Overvægt og vægttab Mental sundhed blandt unge Ekstrem træning Og i 2014 forventes foreløbig udgivet rapporter med følgende temaer: Søvn Hash

11 11 Tatoveringer Fastholdes denne udgivelsestakt, vil VFF således årligt udgive 4-5 rapporter. Der er givet 24 oplæg, hvoraf 11 er i 2013, hvilket tyder på, at dette er en aktivitet, der formentlig vil øges fremover i takt med at VFF udsender flere rapporter og dækker en bredere vifte af temaer. 11 af oplæggene har drejet sig om rapporterne, 6 oplæg har været orientering om VFFs arbejde, og endelig har der været 7 oplæg om mere almene forebyggelsesmæssige problemstillinger f.eks. om ulighed i sundhed, valgfrihed i sundhed og nationale mål for forebyggelse. VFFs formand har holdt 11 oplæg, sekretariatet 6 oplæg og 7 oplæg har været holdt af arbejdsgruppeformænd eller rådsmedlemmer.

12 12 3 Vidensrådets placering i forebyggelsesfeltet VFF indgår som en del af et stort forebyggelsesfelt, hvor der er mange aktører med forskellige interesser og opgaver, og hvor VFF skal finde en rolle, som de andre aktører opfatter som tydelig og legitim. I dette kapitel beskriver vi forebyggelsesfeltet i Danmark. Hvem er de væsentligste aktører, og hvilke interesser repræsenterer de? Dernæst redegør vi for VFFs selvforståelse og rolle som aktør i forebyggelsesfeltet, og på grundlag af vore interviews beskrives, hvorledes eksterne nøglepersoner inden for forebyggelsesfeltet ser på rådet. Og endelig afsluttes kapitlet med en sammenfatning og vores bud på udfordringer/ dilemmaer, som rådet må forholde sig til fremover med henblik på at opnå og fastholde en veldefineret position i forebyggelsesfeltet, som matcher rådets selvforståelse. 3.1 Forebyggelsesfeltet mange aktører og forskellige interesser Ved forebyggelsesfeltet forstår vi alle aktører på nationalt, regional og kommunalt niveau, der agerer inden for forebyggelse og sundhedsfremme. Aktørerne har forskellige opgaver fra forskning over udvikling af anbefalinger, guidelines mv til koordination af samarbejde, det udførende arbejde, formidling og endelig produktion af varer og tjenesteydelser. Aktørerne kan både være offentlige og private. I tabel 3-1 har vi givet en oversigt over de væsentligste aktører i forebyggelsesfeltet, og vi har endvidere skitseret kort de væsentligste fokuspunkter, som aktørerne ud fra deres placering og opgaver i feltet må forventes bedømme VFFs indsats ud fra, og som VFF må forholde sig til. Det er i dette komplicerede samspil af mange aktører med meget forskellige interesser og opgaver, at VFF skal fungere.

13 13 Tabel 3-3-1Aktører i forebyggelsesfeltet Nationalt niveau Regionalt niveau Kommunalt niveau Fokuspunkter i bedømmelsen af VFF Vidensproduktion Universiteter SIF KORA Arbejdsmiljøinstituttet Fødevareinstituttet Faglige selskaber Region Hovedstaden Center for Sundhed og forebyggelse Region Midtjylland Folkesundhed og kvalitetsudvikling Faglig kvalitet Faglig bredde Rådsmedlemmernes kompetencer/ omdømme Udvælgelse af rådsmedlemmer Rådets sammensætning Anbefalinger/guidelines/ politikker/regulering Folketinget Ministerier Sundhedsstyrelsen Fødevarestyrelsen Arbejdstilsynet Regionsråd Kommunalbestyrelser Omkostninger/ økonomisk nødvendighed Cost-benefit Budgetsikkerhed Politisk acceptable virkemidler inden for skiven Koordination Danske Regioner KL Sund By netværket KKR Klyngesamarbejde mellem Frivilligcentre Seniorråd Idrætsråd Omkostninger/ ressourcer Budgetsikkerhed Organisatorisk kapacitet

14 14 kommuner Udførende Patientforeninger Sex & Samfund Komiteen for Sundhedsoplysning Rådet for sikker trafik Forbrugerrådet Regioner/ sundhedsforvaltninger Sygehuse Speciallæger Fysioterapeuter/ kiropraktorer Psykologer Kommuner/ sundhedsafdelinger Almen praksis Lokale foreninger Dagsordensættende rapporter Realistiske og konkrete anbefalinger til indsatser Medier Landsdækkende aviser Tv/ radio Internet/ hjemmesider Ugeblade Fagblade Lokalaviser Lokal tv/ radio Nyt stof/ nye vinkler Bred offentlig interesse Kendskab til VFF Kendskab til rådsmedlemmer

15 15 Producenter af varer og tjenesteydelser Dansk Industri Brancheorganisationer og producenter af: Alkohol Tobak Fødevarer Medicin mv. Detailhandlen Betydning for økonomiske særinteresser

16 Vidensrådets selvforståelse Udgangspunktet for Vidensrådet er, at der løbende produceres megen ny viden om forebyggelse og sundhedsfremme. Denne viden har varierende kvalitet, og den må hele tiden vurderes i forhold til eksisterende viden. Vurderingen omfatter dels en analyse af de sundhedsfaglige aspekter af et givet problem, dels konsekvenserne i forhold til forebyggelse og sundhedsfremme. Vurderingen må foretages uafhængig af politiske og økonomiske interesser, og det er rådets opgave at gennemføre sådanne vurderinger. Rådet skal blandt andet forholde sig til risikofaktorer, hvorom der foreligger begrænset evidens, og hvor det derfor er vigtigt at forholde sig meget præcist til, hvad der er evidens for, og hvad der er grundlag for at iværksætte af forebyggende initiativer. Rådet skal forholde sig kritisk til forebyggende indsatser og have fokus på viden om, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Rådets overordnede formål er således at kvalificere den offentlige debat og de politisk- administrative beslutningsprocesser ved at bidrage med dokumentation og anbefalinger, der bygger på videnskabelige undersøgelser, som er sammenstillet og gennemdrøftet af faglige eksperter, som ikke er afhængige af særinteresser. Afgørende for succes er således, at rådet af omverdenen opfattes som reelt uafhængigt, og at rådet forholder sig til problemstillinger, der er af væsentlig betydning for forebyggelsesfeltet i Danmark. Det stiller store krav til den faglige kvalitet af rådets rapporter og udmeldinger, og til at rådet har fingeren på pulsen i forhold til aktuelle og kommende forebyggelsesmæssige udfordringer. Rapporterne skal endvidere være synlige/ kendte i offentligheden og i de relevante forebyggelsesmiljøer i Danmark på nationalt, regionalt og kommunalt plan og i private organisationer. Alle tre krav - faglig troværdighed, praktisk relevans og synlighed/kendskab krav - skal opfyldes for, at rådet kan opfattes som interessant af omverdenen og dermed opfylde sin rolle. Kan der sættes spørgsmålstegn ved den faglige kvalitet og relevansen af rådets rapporter, kan rådet ikke opfylde sin mission. Er rapporterne og rådets udmeldinger ikke synlige og kendte, er rådets virke ikke interessant. Medieomtale og kendskab i de faglige miljøer er helt afgørende for rådet. 3.3 Eksterne nøglepersoners syn på rådet Vi har interviewet repræsentanter fra en lang række af aktørerne inden for forebyggelsesfeltet på nationalt niveau (f.eks. Sundhedsstyrelsen, KL, Fødevarestyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Gigtforeningen, Komiteen for Sundhedsoplysning, DI,

17 17 massemedier mv), regionalt niveau (f.eks. Region Midtjylland) og kommunalt niveau (f.eks. kommuner). Det samlede billede er, at VFF vurderes som et potentielt positivt bidrag til forebyggelsesfeltet, og der stilles der ikke spørgsmålstegn ved den grundlæggende tanke bag VFF som et uafhængigt ekspertråd, der samler foreliggende evidens på vigtige områder indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og dermed etablerer et grundlag for politiske beslutninger og gennemførelse af forebyggende indsatser Faglig troværdighed Rapporterne ser gedigne ud. Rapporterne har det tørre evidensagtige præg uden at gå helt i et med tapetet. De udstråler en passende autoritet uden at være for kedelige, så det er ikke Anders And, man sidder og kikker i. Vi bruger rapporterne som opslagsværker. De har meget god viden, og de kikker meget objektivt på et emne uden at være politiske eller have en forudindtaget mening. Der er meget bred enighed blandt alle interviewpersoner om, at rapporterne er fagligt i orden. Inden for den lægefaglige tradition, som rapporterne typisk skriver sig ind i, lever de op til forventningerne. Samtidig skal det understreges, at der også er udtrykt tilfredshed med, at VFF har været i stand til i flere af rapporterne at løfte temaerne ud af en traditionel biomedicinsk tankegang og sætte dem ind i en bredere kontekst. Det gælder f.eks. rapporten om seksuel sundhed, hvor seksuel sundhed ses som en vigtig del af den generelle forebyggelse, og rapporten om forebyggelse af muskel- og ledskader, hvor træning som alternativ til den aktuelle behandling af slidgigt. På den måde har rapporten bidraget til en ny dagsorden. Kun en enkelt interviewperson sætter direkte spørgsmålstegn ved kvaliteten af en af rapporterne. Det drejer sig om rapporten om stillesiddende arbejde, hvor rapporten kritiseres for at lægge sig usynligt mellem to stole. Den er ikke en rapport, der kan sidestilles med et review i internationale tidsskrifter, men den fremtræder alligevel som sådan. Interviewpersonen efterlyser en velbeskrevet søgestrategi med inklusions- og eksklusionskriterier. Vi har derimod mødt kritik af rapporterne for ikke at være tilstrækkelige tværfaglige. Sammensætningen af rådet opfattes af flere som for naturvidenskabelig/ lægefaglig, og at dette præger rapporterne. Det fremhæves af disse kritikere, at forebyggelsesfeltet omfatter mere end risikofaktorer og deres betydning for sundheden. Hele adfærdsområdet og i det hele taget samspillet mellem strukturelle forhold og risikofaktorer efterlyses af mange. Der efterlyses således mere psykologisk og samfundsvidenskabelig ekspertise i rådet.

18 18 VFFs placering i Lægeforeningen kunne give anledning til kritiske overvejelser, om at VFF tjener lægelige standsinteresser, og at rapporterne er tilpasset Lægeforeningens synspunkter. Denne kritik har vi ikke mødt, og VFFs placering i Lægeforeningen opfattes ikke som et problem. Den faglige autoritet påvirkes således ikke hverken positivt eller negativt af det organisatoriske tilhørsforhold. Fra politisk side nævnes dog, at man selvfølgelig vil være opmærksom, hvis rapporterne forholder sig direkte til lægernes opgaver i forebyggelsen, og hvor standsinteresser kan få indflydelse på udformningen af anbefalinger Praktisk relevans: rapporternes temaer og anbefalinger Folk er optaget af forebyggelsespakkerne ikke så meget rapporterne. Vi har en masse viden allerede. At VFF kommer med mere viden, ændrer ikke rigtig noget. De formidler eksisterende forskning, men kommer ikke med forslag til løsninger. Denne rapport kunne lige så godt være lavet uden for Danmark. Den er ikke koblet til en dansk kontekst. Jeg kunne ønske mig en mere håndholdt indsats i forhold til, hvad man skal gøre, og her er konklusionerne ret få, når man samtidig vil have den faste grund under fødderne. Den praktiske relevans kan opdeles i to aspekter. Det ene aspekt vedrører valget af temaerne for rapporterne. Det andet apsekt vedrører rapporternes anbefalinger til konkrete praktiske forebyggelsesindsatser. Interviewpersonerne opfatter temaerne som interessante og relevante dog med en vis reservation i forhold til kafferapporten, som flere oplever som eksotisk. Vi går ikke i dette afsnit yderligere ind i vurderingen af rapporternes temaer, som gennemgås mere detaljeret i næste afsnit, der indeholder casebeskrivelser af rapporterne. Det andet aspekt af praktisk relevans vedrører anbefalinger i rapporterne. Her efterlyser en række interviewpersoner, at der drages mere konkrete anbefalinger end tilfældet er. Andre finder, at det ikke er VFFs opgave at give anbefalinger, og at dette er en myndighedsopgave. Dette er et dilemma for VFF. På den ene side skal man forholde sig til foreliggende evidens, og den vil i mange tilfælde være utilstrækkelig til at danne grundlag for konkrete anbefalinger. På den anden side forventer mange nøglepersoner, at VFF forholder sig konkret og kommer med bedste bud på, hvad man skal gøre i praksis. Her er behov for en forventningsafstemning i forhold til rapporternes målgrupper. Vi vender tilbage til denne problemstilling i det afsluttende kapitel.

19 Synlighed Jeg ved ikke, om VFF bliver brugt f.eks. når vi i sundhedsudvalget skal forholde os til forskellige oplæg, som kommer fra Sundhedsstyrelsen eller ministeriet. Det står ikke klart, om man har trukket på VFF. Som rapporten er nu, er der ikke noget gennemslag. Jeg selv kendte ikke engang rapporten. Rapporten har ikke været dagsordensat til regionernes fælles direktørmøder. Rapporten er sendt ud i et tomrum, og man kommer ikke ind i de relevante organer. Har KL f.eks. dagsordensat rapporten? Vores vurdering af rådets synlighed i forebyggelsesfeltet bygger på interviews med personer, der repræsenterer en række af de væsentligste aktører i feltet. De fleste interviewpersoner havde kendskab til en eller flere af VFFs rapporter blandt andet fordi de på forskellig vis havde været involveret i lanceringen. Der var dog også flere interviewpersoner, der havde et perifert kendskab til rapporterne, og nogle interviewpersoner blev endda først bekendt med rapporterne, fordi de skulle interviewes. For mange interviewpersoner har det været svært at forholde sig overordnet til VFFs rolle i forebyggelsesfeltet. Flere fremhævede, at det er svært at vurdere VFFs gennemslagskraft, og at der vil være en lang inkubationstid, før man kunne forvente, at VFF slår igennem for alvor. 3.4 Sammenfatning Vores konklusion med hensyn til faglig troværdighed, praktisk relevans og synlighed er følgende: Den faglige troværdighed er høj, for så vidt angår de lægevidenskabelige aspekter af de temaer, som rapporterne behandler. Der sættes af flere derimod spørgsmålstegn ved, om rapporterne er tilstrækkelig tværfaglige, og der efterlyses ekspertise inden for adfærds- og samfundsvidenskaberne. VFFs placering i Lægeforeningen giver ikke i sig selv anledning til anfægtelser om rådets uafhængighed. Den praktiske relevans er vurderet i forhold til valg af temaer og omfanget af praktiske anbefalinger i rapporterne. Temaerne vurderes som relevante og interessante og giver kun anledning til få kritiske kommentarer. Mange interviewpersoner efterlyser derimod, at rapporterne indeholder konkrete anbefalinger og forslag til, hvorledes der i praksis skal gennemføres effektive forebyggende indsatser. Der savnes således, at rapporterne ikke bare indsamler den foreliggende evidens, men også vurderer denne i forhold til den danske virkelighed, som aktørerne inden for forebyggelsesfeltet er konfronteret med.

20 20 Synligheden vurderes som rimelig i forhold til udvalgte rapporter, som i forbindelse med deres lancering er omtalt i massemedierne. Selve VFFs synlighed som råd eller institution vurderes derimod som lille eller uklar. Der synes således at være et synlighedsparadoks i den forstand, at rapporterne i et vist omfang er synlige i forebyggelsesfeltet, men at rådet ikke fremtræder som en synlig aktør. Interviewpersonerne understreger i denne forbindelse, at man heller ikke kan forvente andet i betragtning af, at rådet kun har eksisteret i 2-3 år, og at det vil tage længere tid, før VFF er en kendt aktør i forebyggelsesfeltet. Set i forhold til rådets selvforståelse er det lykkedes at etablere rådet som en faglig troværdig aktør, hvilket selvfølgelig er rådets grundlæggende eksistensberettigelse. På den anden side vil det over tid være afgørende for rådet, at det af de andre aktører i forebyggelsesfeltet opfattes som en mere klar og synlig aktør, der udover at sammenfatte evidens også kan fremlægge konkrete overvejelser om, hvorledes evidensen kan omsættes i praksis i en dansk virkelighed.

21 21 4 Casebeskrivelser af rapporterne Rapporterne er VFFs væsentligste output, og det er rapporterne, der giver VFF en identitet og rolle i forebyggelsesfeltet. Rapporterne sammenfatter evidensen inden for et område, og sammenfatningen sker ud fra videnskabelige kvalitetskrav, uafhængigt af politiske, økonomiske eller organisatoriske særinteresser. Rådsmedlemmerne er kun bundet af kravene til videnskabelighed og til at søge sandheden bag de temaer, der tages op i rapporterne. Det er dette, der gør rapporterne interessante for omverdenen. Rapporterne giver endvidere rådet grundlag for andre aktiviteter som foredrag og oplæg, møder, artikler til fagblade mv samt adgang til medierne. Uden rapporter intet VFF. I dette kapitel gennemgår vi 5 af rådets rapporter. Vi har interviewet formændene for de arbejdsgrupper, der har udarbejdet rapporterne, eksterne nøglepersoner og repræsentanter for medier, der har omtalt rapporterne. Målet er at give en beskrivelse af, hvad der er kommet ud af rapporten hvilket gennemslag har den haft i medier og i forebyggelsesmiljøet? Hvilke vurderinger af rapportens indhold og form har udvalgte repræsentanter for målgrupper for rapporten og hvilke synspunkter har formanden for arbejdsgruppen på rapporten set i bakspejlet? 1 De fem rapporter, som omtales i dette afsnit, er: Kaffe, sundhed og sygdom - maj 2012 Stillesiddende adfærd - en helbredsrisiko? - august 2012 Seksualitet og sundhed oktober 2012 Psykisk sygdom og ændringer i livsstil januar 2013 Forebyggelse af skader og sygdomme i muskler og led juni Vi har efter aftale med VFF ikke forholdt os til rapporten om grænsehandel. Denne rapport er ikke udarbejdet af en arbejdsgruppe med rådsmedlemmer, således som de øvrige rapporter, men af en forskergruppe fra Syddansk Universitet som bestillingsopgave. På den måde har rådsmedlemmer ikke været involveret i udarbejdelsen af rapporten.

22 Kaffe, sundhed og sygdom Kort karakteristik af rapporten, formål, målgrupper Rapporten sætter fokus på kaffens betydning for helbredet. Der er masser af myter om kaffens betydning for helbredet, og ofte kommer der i massemedierne modstridende oplysninger frem på grundlag af enkeltstående undersøgelser. Der er intet, der tyder på, at kaffe i sig selv er en større risikofaktor, men på grund af kaffedrikkeriets omfang i Danmark vil selv en lille sundhedsrisiko kunne have relativ stor betydning for folkesundheden. Vidensråd for Forebyggelse nedsatte i efteråret 2011 en arbejdsgruppe, som fik til opgave at samle og vurdere den videnskabelige litteratur om kaffens betydning for sundhed og sygdom.. Rapporten har fokus på effekterne af kaffe på total dødelighed og på de store folkesygdomme (kræft, hjertekarsygdom, osteoporose, type 2- diabetes og Alzheimers, demens og Parkinsons sygdom) og på kognitive funktioner samt graviditet. Formålet med rapporten var at skabe mere klarhed over, hvad kaffe betyder for helbredet, og at give sundhedspersonale et evidensbaseret grundlag for rådgivning om, hvor meget kaffe patienter må drikke. Målgruppen for rapporten er meget bred: Rapporten henvender sig til alle, der er interesserede i at vide mere om kaffe og sundhed herunder sundhedspersonale, der skal rådgive borgere om sygdom og sundhed Formidling af rapporten og presseomtale Rapporten er distribueret i 425 eksemplarer. Den er downloadet 900 gange. Rapporten er omtalt 124 gange i medierne. Af figuren på næste side fremgår det månedlige antal af gange, rapporten er omtalt i massemedierne. Det ses, at rapporten blev omtalt ganske meget i de to første måneder efter lanceringen, og så i øvrigt løbende i det efterfølgende år med særlig meget omtale i januar Rapporten har således overlevet lanceringen og er til stadighed genstand for interesse og omtale mere end et år efter, at den blev publiceret. 2

23 Eksterne nøglepersoners vurdering af rapporten Som repræsentanter for målgruppen af rapporter er udvalgt en medarbejder i Fødevarestyrelsen, som har coffein som en del af sit arbejdsområde, og en konsulent med eget mindre firma, der udfører opgaver inden for sundhedsområdet, og som har vedkommende kaffeimportørerne som kunde. Konsulenten administrerer således Kaffe-helbred.dk, som er en hjemmeside for sundhedspersonale, hvor man samler al litteratur om kaffe. Hjemmesiden er betalt af kaffeimportørerne og nogle store fødevareproducenter. Repræsentanten fra Fødevarestyrelsen finder rapporten meget relevant og interessant. Det er vigtigt at få viden om de forskellige risici ved indtagelse af coffein. Det er selvfølgelig interessant at læse om kaffens historie, men der følges ikke op på de historiske afsnit, når man senere i rapporten gennemgår de foreliggende studier. Gennemgangen af brygningsmetoderne er relevant, fordi man jo senere følger op med gennemgang af studier, der netop belyser betydningen af brygningsmetoden. De historiske afsnit kunne være udeladt, men det er alt i alt en god og spændende rapport, der er sat godt op. Konklusionerne er meget klare. Resumeet i indledningen giver et hurtigt overblik. Vedkommende blev opmærksom på rapporten ved et tilfælde, fordi en kollega fra Fødevareinstituttet på DTU henviste til rapporten. Det er svært at svare på rapportens gennemslagskraft. Fødevarestyrelsen har i forvejen anbefalinger i forhold til indtagelse af kaffe under graviditet, og denne rapport ligger i tråd med de anbefalinger, som er lavet sammen med Sundhedsstyrelsen. Resten af rapporten forventes ikke vil føre til anbefalinger på nationalt niveau. Konsulenten for kaffeimportørerne finder rapporten grundig og seriøs, og man har haft stor glæde af den. Man kunne måske have spurgt om, hvor stort behovet for rapporten er, men der har været enorm interesse, og vedkommende har talt med mange, der har læst rapporten og ikke mødt nogen kritik af rapporten. Vidensrådet formidlede rapporten på den helt rigtige måde og opnåede kæmpe pressedækning. Der var et rigtig godt samarbejde med Vidensrådet, og der var kla-

24 24 re linjer for samarbejdet, således at det faglige og kommercielle ikke blev blandet sammen. Rapporten blev efter aftale med VFF lagt ind på hjemmesiden Kaffehelbred.dk, hvor der er 3000 besøgende. Der er holdt møder for læger i Århus og København, hvor formanden var inviteret. Der kom 90 læger, så der er meget stor interesse for emnet. På det her område hvor der er så mange myter og råd, er det vigtigt, at der er en rapport, der gennemgår evidensen, så slipper man for usikkerheden og al snakken frem og tilbage. Hjerteforeningen har været glad for rapporten, og den vil have en langtidseffekt i forbindelse med rådgivning om kaffe. Det er en kæmpefordel, at det er VFF, der gennemgår evidensen, så er man fri for på den ene side og den anden side Arbejdsgruppeformandens vurdering Formanden for arbejdsgruppen vurderer generelt rapporten meget positiv. Kaffe som tema var overvejet i det tidligere Motions- og Ernæringsråd, men man nåede ikke at gå i gang, før rådet blev nedlagt. Gennemgangen af den foreliggende litteratur har gjort det klart, at der er positive virkninger af kaffe i forbindelse med diabetes og Parkinson, at kaffe ikke øger risikoen for kræft, og at der kun er tre områder, hvor der kan være negative følger: graviditet, angst og knogleskørhed. Rapporten har bidraget til at aflive myter og give et kvalificeret grundlag for rådgivning af patienter. Rapporten er omtalt i Lægehåndbogen og efter aftale med VFF lagt ind på Lægeforeningens hjemmeside, hvor f.eks. diætister nu kan gå ind og søge information. Endvidere er der lavet en statusartikel til Ugeskrift for Læger. Rapporten adskiller sig fra de andre VFF-rapporter ved, at temaet er meget veldefineret, og at der kan gives forholdsvis klare svar på, hvad de praktiske implikationer er. Sekretariatet har været til stor hjælp under hele arbejdet. Kommunikationsmedarbejderen har været rigtig god til at formidle rapporten, blandt andet ved at forberede 7 hårde spørgsmål, som formanden kunne forvente at få stillet af journalister, og dem har han haft glæde af. Formanden er blevet ringet meget op, og han ringes stadig op en gang om ugen cirka. 4.2 Seksualitet og sundhed Kort karakteristik af rapporten, formål, målgrupper Ni ud af ti voksne regner sexlivet for en central del af deres trivsel, og hver tiende voksne har oplevet seksuel dysfunktion inden for det sidste år. Det er derfor vigtigt at tænke seksualiteten med i både forebyggelse, sundhedsfremme, behandling og forskning.

25 25 Seksualitet og sundhed hænger tæt sammen. Livsstil og den generelle sundhedstilstand påvirker lysten og evnen til sex og den seksuelle funktion har betydning for den fysiske og psykiske trivsel. Desuden viser den videnskabelige litteratur, at seksuelle problemer og dysfunktioner kan være en markør for uhensigtsmæssig livsstil eller underliggende sygdom. Sundhedsfremme og forebyggelse har traditionelt haft fokus på livsstilsfaktorer som kost, rygning, alkohol og motion og ikke på seksualitet. Seksualitet er generelt underbelyst. Målet med rapporten har været at bidrage til at nedbryde herskende tabuer om sex og samliv inden for sundhedssektoren. Fysisk og psykisk sygdom kan medføre alvorlige seksuelle problemer, og hvis sundhedsvæsenet kan sætte emnet på dagsordnen på lige fod med andre emner, vil dette kunne bidrage til at gøre det lettere for mange at håndtere en kronisk sygdom og opretholde en rimelig livskvalitet på trods af de belastninger, sygdommene medfører. Rapporten har således en ambitiøs målsætning om at sætte seksualitet på dagsordnen specielt inden for sundhedssektoren som et tema, som må prioriteres højere fremover. Målgruppen for rapporten er fagfolk og planlæggere i sundhedsvæsenet, men vil kunne læses af alle, der interesserer sig for emnet Presseomtale Rapporten er distribueret i 380 eksemplarer og downloadet 773 gange. Rapporten er omtalt 41 gange i medierne. Presseomtalen var i forhold til kafferapporten betydelig mindre, men der har været omtale jævnligt i mere end et halvt år efter offentliggørelsen.

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

MØDE I VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE 23. JUNI 2014 REFERAT AF MØDE I VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE 19. JUNI 2014

MØDE I VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE 23. JUNI 2014 REFERAT AF MØDE I VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE 19. JUNI 2014 WWW.VIDENSRAAD.DK REFERAT AF MØDE I VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE 19. JUNI 2014 Til stede: Morten Grønbæk (formand og mødeleder), Bente Klarlund Pedersen, Christian Mølgaard, Ewa Roos, Finn Diderichsen, Inge

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Kommunikationsstrategi - Kampagnen Børn og bevægelse 2005

Kommunikationsstrategi - Kampagnen Børn og bevægelse 2005 Kommunikationsstrategi - Kampagnen Børn og bevægelse 2005 Indholdsfortegnelse Baggrund 3 1 Formål 4 2 Målgruppen 5 3 Budskab 6 4 Medievalg 7 4.1 TV-spots 7 4.2 Dagblade, fagblade og magasiner 7 4.3 Interpersonel

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet.

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Fra Tabu til Tema Modul 1: Introduktionsdag Varighed: 1 dag På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Foredrag

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

Høring vedrørende Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for sundhedspersonalets

Høring vedrørende Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for sundhedspersonalets Til adressaterne på den vedlagte liste over høringsparter j.nr. 7-203-02-516/6/CIU Høring vedrørende s Anbefalinger for sundhedspersonalets møde med pårørende til alvorligt syge Hermed udsender Anbefalinger

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Shared Care i psykiatrien Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Succeskriterier for Shared Care projektet Bedre behandling for brugere af psykiatrien med en kronisk sygdom Sammenhængende

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

Brønderslev Kommune. Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 14. januar 2008 Lokale: Mødelokale 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: 13.15-14.45 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/66 Institutionsbesøg...

Læs mere

Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle

Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle Program for konferencen Overvægt et fælles ansvar Ordstyrer: cand. brom. Regitze Siggaard, partner i Aktivo

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011

Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011 Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011 Lars Iversen Sundhedsudvalgsformand Hørsholm kommune Charlotte Glümer, Forskningsleder, Forskningscenter for Forebyggelse

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Fra sekretariatet: Mette Lolk Hanak, Kirstine Krogholm, Peter Aagaard, Siff Malue Nielsen og Eva Baadsgaard (referent).

Fra sekretariatet: Mette Lolk Hanak, Kirstine Krogholm, Peter Aagaard, Siff Malue Nielsen og Eva Baadsgaard (referent). SIDE 1 AF 6 Til stede: Morten Grønbæk (formand og mødeleder), Bente Klarlund Pedersen (næstformand), Christian Mølgaard, Ewa Roos, Jette Jul Bruun, Kristian Overgaard, Merete Nordentoft, Pernille Due,

Læs mere

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Seksualitet og folkehelse Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Agenda 16.00-16.40: Perspektiver på seksualitet og helse 16.40-17.30: Gruppediskussioner

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI P R Æ CIS O G VEDKO MMEND E INTRO PRÆCIS OG VEDKOMMENDE MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kommunikation skal målrettet understøtte instituttets arbejde med

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK LOBBYISME I DANMARK ERFARINGER OG HOLDNINGER TIL LOBBYISME BLANDT POLITIKERE I FOLKETINGET, REGIONER OG KOMMUNER 25. juni 2012 ADVICE A/S GAMMEL KONGEVEJ 3E, BAGHUSET 1610 KØBENHAVN V ADVICE@ADVICEAS.DK

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Sundhedsplan for Fritidscentret Byggeren

Sundhedsplan for Fritidscentret Byggeren Sundhedsplan for Fritidscentret Byggeren Indhold Indledning... 3 Mad og måltider... 3 Fysisk aktivitet... 4 Søvn... 4 Mental sundhed... 5 Seksuel sundhed... 5 Alkohol... 6 Stoffer... 6 Tidsramme... 7 2

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier.

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier. Kære lokalforeninger. Der er stadig mange danskere, som drikker alt for meget og som har brug for støtte til at komme ud af alkoholproblemet. Derfor er det vigtigt, at Lænken er synlig og meget mere kendt,

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Af Nina B. Schriver og Eva Skytte At naturen kan øge vores sundhed og livskvalitet er de fleste enige om. Men hvis man vil arbejde

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Før under efter - kommunikation

Før under efter - kommunikation Før under efter - kommunikation 1 Få mere ud af arrangementet med kommunikation FØR UNDER - EFTER Vi afholder et arrangement for at gøre opmærksom på et emne eller et budskab Tænk arrangementet som én

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Sundhedspolitik i Samsø Kommune Vision Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Værdier Vi skaber sundhed sammen Sundhed er for alle Det er sjovt at leve sundt Det er

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Mål. Disse mål vil blive opnået ved at:

Mål. Disse mål vil blive opnået ved at: Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 457 Offentligt Den Danske Handlingsplan imod Omskæring af Kvinder Alle former for pigeomskæring er forbudt i Danmark og straffes efter Straffelovens 245 og 246.

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

Dansk Cøliaki Forening. Strategi 2020. Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere!

Dansk Cøliaki Forening. Strategi 2020. Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere! Dansk Cøliaki Forening Strategi 2020 Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere! STØRRE, STÆRKERE & BEDRE VI VIL SÅ MEGET MERE! Baggrund De sidste par år er der sket rigtig meget i Dansk Cøliaki Forening

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER Region Midtjylland Mindegade 10, 1. sal 8000 Århus C Tlf.: 86 18 36 66 E-mail: midtjylland@fysio.dk

DANSKE FYSIOTERAPEUTER Region Midtjylland Mindegade 10, 1. sal 8000 Århus C Tlf.: 86 18 36 66 E-mail: midtjylland@fysio.dk DANSKE FYSIOTERAPEUTER Region Midtjylland Mindegade 10, 1. sal 8000 Århus C Tlf.: 86 18 36 66 E-mail: midtjylland@fysio.dk Dagsorden Regionsbestyrelsesmøde Tidspunkt: Torsdag d. 19. august 2010 kl. 14-19.00

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere