EVALUERING AF VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EVALUERING AF VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE 2011-2013"

Transkript

1

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk OKTOBER 2013 VIDENSRÅDET FOR FOREBYGGELSE EVALUERING AF VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE

4

5 INDHOLD 1 Rammer for COWI's evaluering Evalueringens metode og materiale 7 2 VFFs organisation og aktiviteter Vidensrådets placering i forebyggelsesfeltet Forebyggelsesfeltet mange aktører og forskellige interesser Vidensrådets selvforståelse Eksterne nøglepersoners syn på rådet Sammenfatning 19 4 Casebeskrivelser af rapporterne Kaffe, sundhed og sygdom Seksualitet og sundhed Stillesiddende adfærd en helbredsrisiko Psykisk sygdom og ændringer i livsstil Forebyggelse af sygdomme og skader i muskler og led Sammenfatning og konklusion 35 5 Rådets strategi for kommunikation Sammenfatning 41 6 Rådet og sekretariatet Sekretariatet 42 7 Konklusioner og anbefalinger til rådets fremtidige virke Anbefalinger 44 5

6 6 BILAG Bilag A Oversigt over interviewpersoner Bilag B Interviewguides Bilag C Oversigt over VFFs aktiviteter april 2011 september 2013

7 7 1 Rammer for COWI's evaluering Vidensrådet for Forebyggelse (VFF) har bedt COWI om at gennemføre en evaluering med disse to overordnede formål: Beskrive og vurdere Vidensrådets funktion og opgavevaretagelse Foreslå anbefalinger til udvikling af rådets virke og forslag til den fremtidige organisering Evalueringen skal forholde sig til følgende temaer: Vidensrådets placering og betydning for forebyggelsesfeltet i Danmark Den organisatoriske placering af rådet - herunder rådets uafhængighed Sekretariatets virke og opgavevaretagelse PR og kommunikationsindsatsen Rådets arbejds- og beslutningsprocesser - herunder udvælgelse af temaer Arbejdsgruppernes funktion og arbejdsform Evalueringen skal tage udgangspunkt i realistiske og relevante mål for Vidensrådets virke og sætte fokus på effekter, som rådet i praksis kan opnå. 1.1 Evalueringens metode og materiale COWIs evaluering bygger på interviews og materiale, som er udleveret af VFF. COWI har gennemført interviews med: Eksterne nøglepersoner i forebyggelsesfeltet i Danmark

8 8 Medlemmer af koordinationsforum Rådsmedlemmer Sekretariatet Repræsentanter fra Lægeforeningen og TrygFonden Bilag A indeholder en oversigt over 38 interviews, som COWI har gennemført i forbindelse med evalueringen. Interviewene er gennemført i perioden juniseptember Bilag B indeholder interviewguides. COWI har endvidere fået udleveret et omfattende materiale fra Infomedia vedrørende presseomtale frem til og med juni 2013, rapporterne mv. Vidensrådets kerneydelser i rådets første leveår har været rapporterne. Hver rapport - med undtagelse af rapporten om tobaksafgifters betydning for rygning - beskrives ud fra presseomtale og interviews med eksterne nøglepersoner og formanden for arbejdsgruppen. I interviewene er stillet spørgsmål om rapporternes relevans og gennemslagskraft, herunder hvilke nationale eller lokale initiativer, som rapporterne har givet anledning til, samt formandens vurdering af arbejdsprocessen i forbindelse med rapportens udarbejdelse. Denne evaluering forholder sig ikke til den faglige kvalitet af rapporterne, men sætter fokus på reaktioner på rapporterne i offentligheden og blandt nøgleaktører inden forebyggelsesfeltet.

9 9 2 VFFs organisation og aktiviteter VFF er oprettet af TrygFonden og Lægeforeningen for en treårig periode fra Rådet består af 15 forskere med særlig indsigt i risikofaktorer og sygdomme, der påvirker befolkningens sundhed. Medlemmer udvælges af VFFs styregruppe koordinationsforum, der består af Rådets formand og næstformand samt repræsentanter fra TrygFonden og Lægeforeningen. Endvidere indgår VFFs sekretariatschef i Koordinationsforum. Rådsmedlemmerne udvælges efter indstilling af en række videnskabelige selskaber helt overvejende af lægefaglig karakter og af forskellige universitetsinstitutter. Rådet holder 4 møder årligt, hvor man beslutter temaer for de kommende rapporter. VFF betjenes af et sekretariat på 5 medarbejdere, hvoraf en er sekretariatschef, en er sekretær, to faglige medarbejdere og en kommunikationsmedarbejder, Det samlede budget for er 19 mio kroner, hvoraf TrygFonden har bevilget 17 mio kroner og Lægeforeningen 2 mio kroner. VFF er fysisk og administrativt placeret i Lægeforeningen. VFF udarbejder rapporter, foredrag og oplæg, arrangerer møder og konferencer, udarbejder debatindlæg samt artikler til fagblade, Læge- og Patienthåndbogen. Af tabel 2-1 fremgår omfanget af disse forskellige aktiviteter siden Bilag C indeholder mere detaljerede oplysninger om de enkelte aktiviteter.

10 10 Tabel 2-1 Vidensrådets aktiviteter fra april september 2013 Rapporter Oplæg Egne arrangementer Debatindlæg Statusatikler/ Lægehåndbogen/ Patienthåndbogen Artikler til fagblade (januarseptember) 2 (3 undervejs) (4 undervejs) 1 I alt Det ses, at der er udgivet 6 rapporter og givet 24 oplæg. Endvidere er der i mindre omfang afholdt egne arrangementer og skrevet debatindlæg, statusartikler og artikler til fagblade. De 6 rapporter er: Kaffe, sundhed og sygdom - maj 2012 Forhøjede tobaksafgifter - påvirkning af tobaksforbrug, grænsehandel samt statens provenu juni 2012 Stillesiddende adfærd - en helbredsrisiko? - august 2012 Seksualitet og sundhed oktober 2012 Psykisk sygdom og ændringer i livsstil januar 2013 Forebyggelse af skader og sygdomme i muskler og led juni 2013 I 2013 forventes yderlige udgivet følgende rapporter: Overvægt og vægttab Mental sundhed blandt unge Ekstrem træning Og i 2014 forventes foreløbig udgivet rapporter med følgende temaer: Søvn Hash

11 11 Tatoveringer Fastholdes denne udgivelsestakt, vil VFF således årligt udgive 4-5 rapporter. Der er givet 24 oplæg, hvoraf 11 er i 2013, hvilket tyder på, at dette er en aktivitet, der formentlig vil øges fremover i takt med at VFF udsender flere rapporter og dækker en bredere vifte af temaer. 11 af oplæggene har drejet sig om rapporterne, 6 oplæg har været orientering om VFFs arbejde, og endelig har der været 7 oplæg om mere almene forebyggelsesmæssige problemstillinger f.eks. om ulighed i sundhed, valgfrihed i sundhed og nationale mål for forebyggelse. VFFs formand har holdt 11 oplæg, sekretariatet 6 oplæg og 7 oplæg har været holdt af arbejdsgruppeformænd eller rådsmedlemmer.

12 12 3 Vidensrådets placering i forebyggelsesfeltet VFF indgår som en del af et stort forebyggelsesfelt, hvor der er mange aktører med forskellige interesser og opgaver, og hvor VFF skal finde en rolle, som de andre aktører opfatter som tydelig og legitim. I dette kapitel beskriver vi forebyggelsesfeltet i Danmark. Hvem er de væsentligste aktører, og hvilke interesser repræsenterer de? Dernæst redegør vi for VFFs selvforståelse og rolle som aktør i forebyggelsesfeltet, og på grundlag af vore interviews beskrives, hvorledes eksterne nøglepersoner inden for forebyggelsesfeltet ser på rådet. Og endelig afsluttes kapitlet med en sammenfatning og vores bud på udfordringer/ dilemmaer, som rådet må forholde sig til fremover med henblik på at opnå og fastholde en veldefineret position i forebyggelsesfeltet, som matcher rådets selvforståelse. 3.1 Forebyggelsesfeltet mange aktører og forskellige interesser Ved forebyggelsesfeltet forstår vi alle aktører på nationalt, regional og kommunalt niveau, der agerer inden for forebyggelse og sundhedsfremme. Aktørerne har forskellige opgaver fra forskning over udvikling af anbefalinger, guidelines mv til koordination af samarbejde, det udførende arbejde, formidling og endelig produktion af varer og tjenesteydelser. Aktørerne kan både være offentlige og private. I tabel 3-1 har vi givet en oversigt over de væsentligste aktører i forebyggelsesfeltet, og vi har endvidere skitseret kort de væsentligste fokuspunkter, som aktørerne ud fra deres placering og opgaver i feltet må forventes bedømme VFFs indsats ud fra, og som VFF må forholde sig til. Det er i dette komplicerede samspil af mange aktører med meget forskellige interesser og opgaver, at VFF skal fungere.

13 13 Tabel 3-3-1Aktører i forebyggelsesfeltet Nationalt niveau Regionalt niveau Kommunalt niveau Fokuspunkter i bedømmelsen af VFF Vidensproduktion Universiteter SIF KORA Arbejdsmiljøinstituttet Fødevareinstituttet Faglige selskaber Region Hovedstaden Center for Sundhed og forebyggelse Region Midtjylland Folkesundhed og kvalitetsudvikling Faglig kvalitet Faglig bredde Rådsmedlemmernes kompetencer/ omdømme Udvælgelse af rådsmedlemmer Rådets sammensætning Anbefalinger/guidelines/ politikker/regulering Folketinget Ministerier Sundhedsstyrelsen Fødevarestyrelsen Arbejdstilsynet Regionsråd Kommunalbestyrelser Omkostninger/ økonomisk nødvendighed Cost-benefit Budgetsikkerhed Politisk acceptable virkemidler inden for skiven Koordination Danske Regioner KL Sund By netværket KKR Klyngesamarbejde mellem Frivilligcentre Seniorråd Idrætsråd Omkostninger/ ressourcer Budgetsikkerhed Organisatorisk kapacitet

14 14 kommuner Udførende Patientforeninger Sex & Samfund Komiteen for Sundhedsoplysning Rådet for sikker trafik Forbrugerrådet Regioner/ sundhedsforvaltninger Sygehuse Speciallæger Fysioterapeuter/ kiropraktorer Psykologer Kommuner/ sundhedsafdelinger Almen praksis Lokale foreninger Dagsordensættende rapporter Realistiske og konkrete anbefalinger til indsatser Medier Landsdækkende aviser Tv/ radio Internet/ hjemmesider Ugeblade Fagblade Lokalaviser Lokal tv/ radio Nyt stof/ nye vinkler Bred offentlig interesse Kendskab til VFF Kendskab til rådsmedlemmer

15 15 Producenter af varer og tjenesteydelser Dansk Industri Brancheorganisationer og producenter af: Alkohol Tobak Fødevarer Medicin mv. Detailhandlen Betydning for økonomiske særinteresser

16 Vidensrådets selvforståelse Udgangspunktet for Vidensrådet er, at der løbende produceres megen ny viden om forebyggelse og sundhedsfremme. Denne viden har varierende kvalitet, og den må hele tiden vurderes i forhold til eksisterende viden. Vurderingen omfatter dels en analyse af de sundhedsfaglige aspekter af et givet problem, dels konsekvenserne i forhold til forebyggelse og sundhedsfremme. Vurderingen må foretages uafhængig af politiske og økonomiske interesser, og det er rådets opgave at gennemføre sådanne vurderinger. Rådet skal blandt andet forholde sig til risikofaktorer, hvorom der foreligger begrænset evidens, og hvor det derfor er vigtigt at forholde sig meget præcist til, hvad der er evidens for, og hvad der er grundlag for at iværksætte af forebyggende initiativer. Rådet skal forholde sig kritisk til forebyggende indsatser og have fokus på viden om, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Rådets overordnede formål er således at kvalificere den offentlige debat og de politisk- administrative beslutningsprocesser ved at bidrage med dokumentation og anbefalinger, der bygger på videnskabelige undersøgelser, som er sammenstillet og gennemdrøftet af faglige eksperter, som ikke er afhængige af særinteresser. Afgørende for succes er således, at rådet af omverdenen opfattes som reelt uafhængigt, og at rådet forholder sig til problemstillinger, der er af væsentlig betydning for forebyggelsesfeltet i Danmark. Det stiller store krav til den faglige kvalitet af rådets rapporter og udmeldinger, og til at rådet har fingeren på pulsen i forhold til aktuelle og kommende forebyggelsesmæssige udfordringer. Rapporterne skal endvidere være synlige/ kendte i offentligheden og i de relevante forebyggelsesmiljøer i Danmark på nationalt, regionalt og kommunalt plan og i private organisationer. Alle tre krav - faglig troværdighed, praktisk relevans og synlighed/kendskab krav - skal opfyldes for, at rådet kan opfattes som interessant af omverdenen og dermed opfylde sin rolle. Kan der sættes spørgsmålstegn ved den faglige kvalitet og relevansen af rådets rapporter, kan rådet ikke opfylde sin mission. Er rapporterne og rådets udmeldinger ikke synlige og kendte, er rådets virke ikke interessant. Medieomtale og kendskab i de faglige miljøer er helt afgørende for rådet. 3.3 Eksterne nøglepersoners syn på rådet Vi har interviewet repræsentanter fra en lang række af aktørerne inden for forebyggelsesfeltet på nationalt niveau (f.eks. Sundhedsstyrelsen, KL, Fødevarestyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Gigtforeningen, Komiteen for Sundhedsoplysning, DI,

17 17 massemedier mv), regionalt niveau (f.eks. Region Midtjylland) og kommunalt niveau (f.eks. kommuner). Det samlede billede er, at VFF vurderes som et potentielt positivt bidrag til forebyggelsesfeltet, og der stilles der ikke spørgsmålstegn ved den grundlæggende tanke bag VFF som et uafhængigt ekspertråd, der samler foreliggende evidens på vigtige områder indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og dermed etablerer et grundlag for politiske beslutninger og gennemførelse af forebyggende indsatser Faglig troværdighed Rapporterne ser gedigne ud. Rapporterne har det tørre evidensagtige præg uden at gå helt i et med tapetet. De udstråler en passende autoritet uden at være for kedelige, så det er ikke Anders And, man sidder og kikker i. Vi bruger rapporterne som opslagsværker. De har meget god viden, og de kikker meget objektivt på et emne uden at være politiske eller have en forudindtaget mening. Der er meget bred enighed blandt alle interviewpersoner om, at rapporterne er fagligt i orden. Inden for den lægefaglige tradition, som rapporterne typisk skriver sig ind i, lever de op til forventningerne. Samtidig skal det understreges, at der også er udtrykt tilfredshed med, at VFF har været i stand til i flere af rapporterne at løfte temaerne ud af en traditionel biomedicinsk tankegang og sætte dem ind i en bredere kontekst. Det gælder f.eks. rapporten om seksuel sundhed, hvor seksuel sundhed ses som en vigtig del af den generelle forebyggelse, og rapporten om forebyggelse af muskel- og ledskader, hvor træning som alternativ til den aktuelle behandling af slidgigt. På den måde har rapporten bidraget til en ny dagsorden. Kun en enkelt interviewperson sætter direkte spørgsmålstegn ved kvaliteten af en af rapporterne. Det drejer sig om rapporten om stillesiddende arbejde, hvor rapporten kritiseres for at lægge sig usynligt mellem to stole. Den er ikke en rapport, der kan sidestilles med et review i internationale tidsskrifter, men den fremtræder alligevel som sådan. Interviewpersonen efterlyser en velbeskrevet søgestrategi med inklusions- og eksklusionskriterier. Vi har derimod mødt kritik af rapporterne for ikke at være tilstrækkelige tværfaglige. Sammensætningen af rådet opfattes af flere som for naturvidenskabelig/ lægefaglig, og at dette præger rapporterne. Det fremhæves af disse kritikere, at forebyggelsesfeltet omfatter mere end risikofaktorer og deres betydning for sundheden. Hele adfærdsområdet og i det hele taget samspillet mellem strukturelle forhold og risikofaktorer efterlyses af mange. Der efterlyses således mere psykologisk og samfundsvidenskabelig ekspertise i rådet.

18 18 VFFs placering i Lægeforeningen kunne give anledning til kritiske overvejelser, om at VFF tjener lægelige standsinteresser, og at rapporterne er tilpasset Lægeforeningens synspunkter. Denne kritik har vi ikke mødt, og VFFs placering i Lægeforeningen opfattes ikke som et problem. Den faglige autoritet påvirkes således ikke hverken positivt eller negativt af det organisatoriske tilhørsforhold. Fra politisk side nævnes dog, at man selvfølgelig vil være opmærksom, hvis rapporterne forholder sig direkte til lægernes opgaver i forebyggelsen, og hvor standsinteresser kan få indflydelse på udformningen af anbefalinger Praktisk relevans: rapporternes temaer og anbefalinger Folk er optaget af forebyggelsespakkerne ikke så meget rapporterne. Vi har en masse viden allerede. At VFF kommer med mere viden, ændrer ikke rigtig noget. De formidler eksisterende forskning, men kommer ikke med forslag til løsninger. Denne rapport kunne lige så godt være lavet uden for Danmark. Den er ikke koblet til en dansk kontekst. Jeg kunne ønske mig en mere håndholdt indsats i forhold til, hvad man skal gøre, og her er konklusionerne ret få, når man samtidig vil have den faste grund under fødderne. Den praktiske relevans kan opdeles i to aspekter. Det ene aspekt vedrører valget af temaerne for rapporterne. Det andet apsekt vedrører rapporternes anbefalinger til konkrete praktiske forebyggelsesindsatser. Interviewpersonerne opfatter temaerne som interessante og relevante dog med en vis reservation i forhold til kafferapporten, som flere oplever som eksotisk. Vi går ikke i dette afsnit yderligere ind i vurderingen af rapporternes temaer, som gennemgås mere detaljeret i næste afsnit, der indeholder casebeskrivelser af rapporterne. Det andet aspekt af praktisk relevans vedrører anbefalinger i rapporterne. Her efterlyser en række interviewpersoner, at der drages mere konkrete anbefalinger end tilfældet er. Andre finder, at det ikke er VFFs opgave at give anbefalinger, og at dette er en myndighedsopgave. Dette er et dilemma for VFF. På den ene side skal man forholde sig til foreliggende evidens, og den vil i mange tilfælde være utilstrækkelig til at danne grundlag for konkrete anbefalinger. På den anden side forventer mange nøglepersoner, at VFF forholder sig konkret og kommer med bedste bud på, hvad man skal gøre i praksis. Her er behov for en forventningsafstemning i forhold til rapporternes målgrupper. Vi vender tilbage til denne problemstilling i det afsluttende kapitel.

19 Synlighed Jeg ved ikke, om VFF bliver brugt f.eks. når vi i sundhedsudvalget skal forholde os til forskellige oplæg, som kommer fra Sundhedsstyrelsen eller ministeriet. Det står ikke klart, om man har trukket på VFF. Som rapporten er nu, er der ikke noget gennemslag. Jeg selv kendte ikke engang rapporten. Rapporten har ikke været dagsordensat til regionernes fælles direktørmøder. Rapporten er sendt ud i et tomrum, og man kommer ikke ind i de relevante organer. Har KL f.eks. dagsordensat rapporten? Vores vurdering af rådets synlighed i forebyggelsesfeltet bygger på interviews med personer, der repræsenterer en række af de væsentligste aktører i feltet. De fleste interviewpersoner havde kendskab til en eller flere af VFFs rapporter blandt andet fordi de på forskellig vis havde været involveret i lanceringen. Der var dog også flere interviewpersoner, der havde et perifert kendskab til rapporterne, og nogle interviewpersoner blev endda først bekendt med rapporterne, fordi de skulle interviewes. For mange interviewpersoner har det været svært at forholde sig overordnet til VFFs rolle i forebyggelsesfeltet. Flere fremhævede, at det er svært at vurdere VFFs gennemslagskraft, og at der vil være en lang inkubationstid, før man kunne forvente, at VFF slår igennem for alvor. 3.4 Sammenfatning Vores konklusion med hensyn til faglig troværdighed, praktisk relevans og synlighed er følgende: Den faglige troværdighed er høj, for så vidt angår de lægevidenskabelige aspekter af de temaer, som rapporterne behandler. Der sættes af flere derimod spørgsmålstegn ved, om rapporterne er tilstrækkelig tværfaglige, og der efterlyses ekspertise inden for adfærds- og samfundsvidenskaberne. VFFs placering i Lægeforeningen giver ikke i sig selv anledning til anfægtelser om rådets uafhængighed. Den praktiske relevans er vurderet i forhold til valg af temaer og omfanget af praktiske anbefalinger i rapporterne. Temaerne vurderes som relevante og interessante og giver kun anledning til få kritiske kommentarer. Mange interviewpersoner efterlyser derimod, at rapporterne indeholder konkrete anbefalinger og forslag til, hvorledes der i praksis skal gennemføres effektive forebyggende indsatser. Der savnes således, at rapporterne ikke bare indsamler den foreliggende evidens, men også vurderer denne i forhold til den danske virkelighed, som aktørerne inden for forebyggelsesfeltet er konfronteret med.

20 20 Synligheden vurderes som rimelig i forhold til udvalgte rapporter, som i forbindelse med deres lancering er omtalt i massemedierne. Selve VFFs synlighed som råd eller institution vurderes derimod som lille eller uklar. Der synes således at være et synlighedsparadoks i den forstand, at rapporterne i et vist omfang er synlige i forebyggelsesfeltet, men at rådet ikke fremtræder som en synlig aktør. Interviewpersonerne understreger i denne forbindelse, at man heller ikke kan forvente andet i betragtning af, at rådet kun har eksisteret i 2-3 år, og at det vil tage længere tid, før VFF er en kendt aktør i forebyggelsesfeltet. Set i forhold til rådets selvforståelse er det lykkedes at etablere rådet som en faglig troværdig aktør, hvilket selvfølgelig er rådets grundlæggende eksistensberettigelse. På den anden side vil det over tid være afgørende for rådet, at det af de andre aktører i forebyggelsesfeltet opfattes som en mere klar og synlig aktør, der udover at sammenfatte evidens også kan fremlægge konkrete overvejelser om, hvorledes evidensen kan omsættes i praksis i en dansk virkelighed.

21 21 4 Casebeskrivelser af rapporterne Rapporterne er VFFs væsentligste output, og det er rapporterne, der giver VFF en identitet og rolle i forebyggelsesfeltet. Rapporterne sammenfatter evidensen inden for et område, og sammenfatningen sker ud fra videnskabelige kvalitetskrav, uafhængigt af politiske, økonomiske eller organisatoriske særinteresser. Rådsmedlemmerne er kun bundet af kravene til videnskabelighed og til at søge sandheden bag de temaer, der tages op i rapporterne. Det er dette, der gør rapporterne interessante for omverdenen. Rapporterne giver endvidere rådet grundlag for andre aktiviteter som foredrag og oplæg, møder, artikler til fagblade mv samt adgang til medierne. Uden rapporter intet VFF. I dette kapitel gennemgår vi 5 af rådets rapporter. Vi har interviewet formændene for de arbejdsgrupper, der har udarbejdet rapporterne, eksterne nøglepersoner og repræsentanter for medier, der har omtalt rapporterne. Målet er at give en beskrivelse af, hvad der er kommet ud af rapporten hvilket gennemslag har den haft i medier og i forebyggelsesmiljøet? Hvilke vurderinger af rapportens indhold og form har udvalgte repræsentanter for målgrupper for rapporten og hvilke synspunkter har formanden for arbejdsgruppen på rapporten set i bakspejlet? 1 De fem rapporter, som omtales i dette afsnit, er: Kaffe, sundhed og sygdom - maj 2012 Stillesiddende adfærd - en helbredsrisiko? - august 2012 Seksualitet og sundhed oktober 2012 Psykisk sygdom og ændringer i livsstil januar 2013 Forebyggelse af skader og sygdomme i muskler og led juni Vi har efter aftale med VFF ikke forholdt os til rapporten om grænsehandel. Denne rapport er ikke udarbejdet af en arbejdsgruppe med rådsmedlemmer, således som de øvrige rapporter, men af en forskergruppe fra Syddansk Universitet som bestillingsopgave. På den måde har rådsmedlemmer ikke været involveret i udarbejdelsen af rapporten.

22 Kaffe, sundhed og sygdom Kort karakteristik af rapporten, formål, målgrupper Rapporten sætter fokus på kaffens betydning for helbredet. Der er masser af myter om kaffens betydning for helbredet, og ofte kommer der i massemedierne modstridende oplysninger frem på grundlag af enkeltstående undersøgelser. Der er intet, der tyder på, at kaffe i sig selv er en større risikofaktor, men på grund af kaffedrikkeriets omfang i Danmark vil selv en lille sundhedsrisiko kunne have relativ stor betydning for folkesundheden. Vidensråd for Forebyggelse nedsatte i efteråret 2011 en arbejdsgruppe, som fik til opgave at samle og vurdere den videnskabelige litteratur om kaffens betydning for sundhed og sygdom.. Rapporten har fokus på effekterne af kaffe på total dødelighed og på de store folkesygdomme (kræft, hjertekarsygdom, osteoporose, type 2- diabetes og Alzheimers, demens og Parkinsons sygdom) og på kognitive funktioner samt graviditet. Formålet med rapporten var at skabe mere klarhed over, hvad kaffe betyder for helbredet, og at give sundhedspersonale et evidensbaseret grundlag for rådgivning om, hvor meget kaffe patienter må drikke. Målgruppen for rapporten er meget bred: Rapporten henvender sig til alle, der er interesserede i at vide mere om kaffe og sundhed herunder sundhedspersonale, der skal rådgive borgere om sygdom og sundhed Formidling af rapporten og presseomtale Rapporten er distribueret i 425 eksemplarer. Den er downloadet 900 gange. Rapporten er omtalt 124 gange i medierne. Af figuren på næste side fremgår det månedlige antal af gange, rapporten er omtalt i massemedierne. Det ses, at rapporten blev omtalt ganske meget i de to første måneder efter lanceringen, og så i øvrigt løbende i det efterfølgende år med særlig meget omtale i januar Rapporten har således overlevet lanceringen og er til stadighed genstand for interesse og omtale mere end et år efter, at den blev publiceret. 2

23 Eksterne nøglepersoners vurdering af rapporten Som repræsentanter for målgruppen af rapporter er udvalgt en medarbejder i Fødevarestyrelsen, som har coffein som en del af sit arbejdsområde, og en konsulent med eget mindre firma, der udfører opgaver inden for sundhedsområdet, og som har vedkommende kaffeimportørerne som kunde. Konsulenten administrerer således Kaffe-helbred.dk, som er en hjemmeside for sundhedspersonale, hvor man samler al litteratur om kaffe. Hjemmesiden er betalt af kaffeimportørerne og nogle store fødevareproducenter. Repræsentanten fra Fødevarestyrelsen finder rapporten meget relevant og interessant. Det er vigtigt at få viden om de forskellige risici ved indtagelse af coffein. Det er selvfølgelig interessant at læse om kaffens historie, men der følges ikke op på de historiske afsnit, når man senere i rapporten gennemgår de foreliggende studier. Gennemgangen af brygningsmetoderne er relevant, fordi man jo senere følger op med gennemgang af studier, der netop belyser betydningen af brygningsmetoden. De historiske afsnit kunne være udeladt, men det er alt i alt en god og spændende rapport, der er sat godt op. Konklusionerne er meget klare. Resumeet i indledningen giver et hurtigt overblik. Vedkommende blev opmærksom på rapporten ved et tilfælde, fordi en kollega fra Fødevareinstituttet på DTU henviste til rapporten. Det er svært at svare på rapportens gennemslagskraft. Fødevarestyrelsen har i forvejen anbefalinger i forhold til indtagelse af kaffe under graviditet, og denne rapport ligger i tråd med de anbefalinger, som er lavet sammen med Sundhedsstyrelsen. Resten af rapporten forventes ikke vil føre til anbefalinger på nationalt niveau. Konsulenten for kaffeimportørerne finder rapporten grundig og seriøs, og man har haft stor glæde af den. Man kunne måske have spurgt om, hvor stort behovet for rapporten er, men der har været enorm interesse, og vedkommende har talt med mange, der har læst rapporten og ikke mødt nogen kritik af rapporten. Vidensrådet formidlede rapporten på den helt rigtige måde og opnåede kæmpe pressedækning. Der var et rigtig godt samarbejde med Vidensrådet, og der var kla-

24 24 re linjer for samarbejdet, således at det faglige og kommercielle ikke blev blandet sammen. Rapporten blev efter aftale med VFF lagt ind på hjemmesiden Kaffehelbred.dk, hvor der er 3000 besøgende. Der er holdt møder for læger i Århus og København, hvor formanden var inviteret. Der kom 90 læger, så der er meget stor interesse for emnet. På det her område hvor der er så mange myter og råd, er det vigtigt, at der er en rapport, der gennemgår evidensen, så slipper man for usikkerheden og al snakken frem og tilbage. Hjerteforeningen har været glad for rapporten, og den vil have en langtidseffekt i forbindelse med rådgivning om kaffe. Det er en kæmpefordel, at det er VFF, der gennemgår evidensen, så er man fri for på den ene side og den anden side Arbejdsgruppeformandens vurdering Formanden for arbejdsgruppen vurderer generelt rapporten meget positiv. Kaffe som tema var overvejet i det tidligere Motions- og Ernæringsråd, men man nåede ikke at gå i gang, før rådet blev nedlagt. Gennemgangen af den foreliggende litteratur har gjort det klart, at der er positive virkninger af kaffe i forbindelse med diabetes og Parkinson, at kaffe ikke øger risikoen for kræft, og at der kun er tre områder, hvor der kan være negative følger: graviditet, angst og knogleskørhed. Rapporten har bidraget til at aflive myter og give et kvalificeret grundlag for rådgivning af patienter. Rapporten er omtalt i Lægehåndbogen og efter aftale med VFF lagt ind på Lægeforeningens hjemmeside, hvor f.eks. diætister nu kan gå ind og søge information. Endvidere er der lavet en statusartikel til Ugeskrift for Læger. Rapporten adskiller sig fra de andre VFF-rapporter ved, at temaet er meget veldefineret, og at der kan gives forholdsvis klare svar på, hvad de praktiske implikationer er. Sekretariatet har været til stor hjælp under hele arbejdet. Kommunikationsmedarbejderen har været rigtig god til at formidle rapporten, blandt andet ved at forberede 7 hårde spørgsmål, som formanden kunne forvente at få stillet af journalister, og dem har han haft glæde af. Formanden er blevet ringet meget op, og han ringes stadig op en gang om ugen cirka. 4.2 Seksualitet og sundhed Kort karakteristik af rapporten, formål, målgrupper Ni ud af ti voksne regner sexlivet for en central del af deres trivsel, og hver tiende voksne har oplevet seksuel dysfunktion inden for det sidste år. Det er derfor vigtigt at tænke seksualiteten med i både forebyggelse, sundhedsfremme, behandling og forskning.

25 25 Seksualitet og sundhed hænger tæt sammen. Livsstil og den generelle sundhedstilstand påvirker lysten og evnen til sex og den seksuelle funktion har betydning for den fysiske og psykiske trivsel. Desuden viser den videnskabelige litteratur, at seksuelle problemer og dysfunktioner kan være en markør for uhensigtsmæssig livsstil eller underliggende sygdom. Sundhedsfremme og forebyggelse har traditionelt haft fokus på livsstilsfaktorer som kost, rygning, alkohol og motion og ikke på seksualitet. Seksualitet er generelt underbelyst. Målet med rapporten har været at bidrage til at nedbryde herskende tabuer om sex og samliv inden for sundhedssektoren. Fysisk og psykisk sygdom kan medføre alvorlige seksuelle problemer, og hvis sundhedsvæsenet kan sætte emnet på dagsordnen på lige fod med andre emner, vil dette kunne bidrage til at gøre det lettere for mange at håndtere en kronisk sygdom og opretholde en rimelig livskvalitet på trods af de belastninger, sygdommene medfører. Rapporten har således en ambitiøs målsætning om at sætte seksualitet på dagsordnen specielt inden for sundhedssektoren som et tema, som må prioriteres højere fremover. Målgruppen for rapporten er fagfolk og planlæggere i sundhedsvæsenet, men vil kunne læses af alle, der interesserer sig for emnet Presseomtale Rapporten er distribueret i 380 eksemplarer og downloadet 773 gange. Rapporten er omtalt 41 gange i medierne. Presseomtalen var i forhold til kafferapporten betydelig mindre, men der har været omtale jævnligt i mere end et halvt år efter offentliggørelsen.

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,

Læs mere

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Oktober 2007 Jr. nr. 1.2007.31 AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Sundhedsprofilen i Region Syddanmark. Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF)

Sundhedsprofilen i Region Syddanmark. Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 11-02-2011 Sundhedsprofilen i Region Syddanmark Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) Sundhedsloven prioriterer ikke! Forebyggelse og sundhedsfremme (Kapitel 35) 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 1 Forskning viser, at mindst 30 % af brugerne i voksenpsykiatrien er forældre

Læs mere

v. Bjarne B. Christensen, Generalsekretær og Marianne Lomholt, national chef. Seksuel sundhed

v. Bjarne B. Christensen, Generalsekretær og Marianne Lomholt, national chef. Seksuel sundhed Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 641 Offentligt Sex & Samfunds foretræde i Sundhedsudvalget v. Bjarne B. Christensen, Generalsekretær og Marianne Lomholt, national chef. Tirsdag

Læs mere

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer.

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer. 1. Den mentale trivsel styrkes Den mentale trivsel styrkes SUNDHEDSSTRATEGI At være i mental trivsel betyder, at den enkelte borger barn som voksen - kan udfolde sine evner, håndtere dagligdagens udfordringer

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Kommunikationsstrategi - Kampagnen Børn og bevægelse 2005

Kommunikationsstrategi - Kampagnen Børn og bevægelse 2005 Kommunikationsstrategi - Kampagnen Børn og bevægelse 2005 Indholdsfortegnelse Baggrund 3 1 Formål 4 2 Målgruppen 5 3 Budskab 6 4 Medievalg 7 4.1 TV-spots 7 4.2 Dagblade, fagblade og magasiner 7 4.3 Interpersonel

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning N O T A T En sund befolkning 15-03-2013 Sag nr. 08/2538 Dokumentnr. 10904/13 I dette notat præsenteres regionernes bidrag til at øge danskerne middellevetid gennem en målrettet indsats mod de mest udsatte

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens.

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens. Sundheds og ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K København, den 17. oktober 2016 Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Sundhedspolitik 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Derfor en sundhedspolitik... 3 Hvad er sundhed?... 3 Det omfatter sundhedspolitikken... 4 Borgerrettet og patientrettet

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Fra sekretariatet: Mette Lolk Hanak, Peter Aagaard, Siff Malue Nielsen, Kirstine Krogholm og Eva Baadsgaard (referent).

Fra sekretariatet: Mette Lolk Hanak, Peter Aagaard, Siff Malue Nielsen, Kirstine Krogholm og Eva Baadsgaard (referent). WWW.VIDENSRAAD.DK Til stede: Morten Grønbæk (formand og mødeleder), Bente Klarlund Pedersen (næstformand), Annelli Sandbæk, Christian Mølgaard, Ewa Roos, Finn Diderichsen, Karina Marietta Nielsen, Kim

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Lancering af sundhedsprofil 2013, Region Syddanmark, Vejle, 6. marts 2014 Lisbeth Holm Olsen Sundhedspolitik et flagskib for nyt byråd Nationale mål

Læs mere

SAMMEN OM MENTAL SUNDHED

SAMMEN OM MENTAL SUNDHED SAMMEN OM MENTAL SUNDHED V. PROJEKTKOORDINATOR MARTHA MONRAD HANSEN 13. oktober 2016 Dagsorden 1. Hvorfor denne indsats? Baggrund Partnerskabets sammensætning Målgruppe 2. Hvad viser vores undersøgelser?

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Bilag 2 - Kravspecifikation. 1. Indledning. 2. Baggrund. 3. Beskrivelse af evalueringsopgaven. Dato

Bilag 2 - Kravspecifikation. 1. Indledning. 2. Baggrund. 3. Beskrivelse af evalueringsopgaven. Dato Dato 16-06-2014 Sagsnr. 1-1010-147/6 MAHA maha@sst.dk Bilag 2 - Kravspecifikation 1. Indledning Sundhedsstyrelsen inviterer hermed alle interesserede aktører til at afgive tilbud på evaluering af satspuljen

Læs mere

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen gældende fra januar 2017 1 Indholdsfortegnelse: Samarbejde med borgeren med demens og pårørende 3 Kost og motion til udsatte grupper

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS).

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Kortlægningsprojekt i perioden 1. september 2012 31. 12 2012 Projektets baggrund Borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Denne opfølgningsredegørelse har til formål at gøre status på målopfyldelsen i forhold til Hvidovre Kommunes Kvalitetskontrakt for 2013.

Denne opfølgningsredegørelse har til formål at gøre status på målopfyldelsen i forhold til Hvidovre Kommunes Kvalitetskontrakt for 2013. Opfølgningsredegørelse i forhold til Hvidovre Kommunes Kvalitetskontrakt 2013 Denne opfølgningsredegørelse har til formål at gøre status på målopfyldelsen i forhold til Hvidovre Kommunes Kvalitetskontrakt

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

Notat til Sundheds- og omsorgsudvalget vedrørende ny retning, mål og fremadrettet indsats. Ny retning

Notat til Sundheds- og omsorgsudvalget vedrørende ny retning, mål og fremadrettet indsats. Ny retning 1 Forebyggende Hjemmebesøg Notat til Sundheds- og omsorgsudvalget vedrørende ny retning, mål og fremadrettet indsats. Ny retning Baggrund Forebyggende hjemmebesøg har været en del af MSO s indsats, siden

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Anledning: Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske

Læs mere

11. Fremtidsperspektiver

11. Fremtidsperspektiver 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Fysisk træning og botilbud

Fysisk træning og botilbud Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 329 Offentligt Fysisk træning og botilbud Afrapportering af undersøgelse om fysisk træning for personer der bor i botilbud pga. et handicap Maj 2011 Sammenfatning

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Dato: 5. september 2012 Brevid: 1841112 Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser På møde i Forretningsudvalget den 29. maj 2012 blev udvalget orienteret

Læs mere

Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet. - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner. 8.

Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet. - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner. 8. 8. juni 2006 Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner Baggrund og formål Sundhedsvæsenet skal rumme at patienter er hele

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune 1 Hvad sker der på forebyggelsesområdet? Regeringen har stigende fokus på forebyggelse Regeringsgrundlaget nationale

Læs mere

Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet.

Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. 21. maj 2010 Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. Syddansk Universitet Syddansk Universitet er et 40 årigt

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet.

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Fra Tabu til Tema Modul 1: Introduktionsdag Varighed: 1 dag På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Foredrag

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

KAN EVIDENSEN BRUGES

KAN EVIDENSEN BRUGES KAN EVIDENSEN BRUGES miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidens 2011 Kan evidensen bruges Formål Denne guide bruges til at vurdere om en sundhedsintervention, som har dokumenteret

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE SUM Kommissorium for udvalg om Psykiatri. Nedsættelse af udvalg om psykiatri - sum.dk

PRESSEMEDDELELSE SUM Kommissorium for udvalg om Psykiatri. Nedsættelse af udvalg om psykiatri - sum.dk SUM 01-04-2012 PRESSEMEDDELELSE For at skabe et solidt grundlag for den fremtidige indsats på psykiatriområdet har regeringen besluttet at nedsætte et udvalg, som skal komme med forslag til, hvordan indsatsen

Læs mere

Cystisk Fibrose Foreningen - formål, vision og målsætning 2020

Cystisk Fibrose Foreningen - formål, vision og målsætning 2020 Cystisk Fibrose Foreningen - formål, vision og målsætning 2020 - Vi kæmper for bedre og længere liv for børn og voksne med cystisk fibrose Formål... 3 Vision... 3 Målsætning 2020... 3 1. Støtte... 4 2.

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent

Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent Program Er der styr på hygiejnen? Odense den 25.2.2014 Forebyggelsespakken om 10:00 Velkomst og introduktion til dagen og morgenkaffe

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Før under efter - kommunikation

Før under efter - kommunikation Før under efter - kommunikation 1 Få mere ud af arrangementet med kommunikation FØR UNDER - EFTER Vi afholder et arrangement for at gøre opmærksom på et emne eller et budskab Tænk arrangementet som én

Læs mere

Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015

Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015 Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015 Notat Danske Fysioterapeuter Kommunikation Til: Hovedbestyrelsen Strategiplan 2016 Danske Fysioterapeuters vision

Læs mere

Afbud: Annelli Sandbæk og Philippe Grandjean. Pkt. 1. Velkomst og status Morten Grønbæk bød velkommen.

Afbud: Annelli Sandbæk og Philippe Grandjean. Pkt. 1. Velkomst og status Morten Grønbæk bød velkommen. WWW.VIDENSRAAD.DK Til stede: Morten Grønbæk (formand og mødeleder), Bente Klarlund Pedersen (næstformand), Annelli Sandbæk, Christian Mølgaard, Ewa Roos, Finn Diderichsen, Karina Marietta Nielsen, Kim

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER LOBBYISME PÅ CHRISTIANSBORG SURVEY MED FOLKETINGSPOLITIKERNE. September 2015

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER LOBBYISME PÅ CHRISTIANSBORG SURVEY MED FOLKETINGSPOLITIKERNE. September 2015 CLICK TO ADD TEXT BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER Vi kombinerer altid faglig indsigt I kundernes verden med skarpe kommunikationskompetencer. Det kalder vi dobbeltkompetencer. LOBBYISME PÅ CHRISTIANSBORG

Læs mere

Hvorfor en vision om fælles sundhed?

Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt for når det gælder borgernes sundhed? Hvordan skal borgerne opleve behandling og omsorg i kommuner,

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

TALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016

TALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1029 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27.

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at

Læs mere

Sundhedsplan - fælles ansvar for sundhed. Mennesket i centrum i et sammenhængende sundhedsvæsen

Sundhedsplan - fælles ansvar for sundhed. Mennesket i centrum i et sammenhængende sundhedsvæsen Regionsrådet Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Den 20. juni 2013 Ref.: EW/KES Medlems nr.: Sagsnr.: 1306-0006 Sundhedsplan - fælles ansvar for sundhed Regionsrådet har sendt forslag til Sundhedsplan-

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

3. at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler at tage arbejdsgruppens forslag til indsatsområder til efterretning.

3. at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler at tage arbejdsgruppens forslag til indsatsområder til efterretning. Side 1 Pkt.nr. 4 Indsatsområder vedr. sundhedsredegørelsen 1998 2001. 275998 Indstilling: 1. at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler at kommissorium for arbejdsgruppen

Læs mere

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Brochurerne i venteværelset

Brochurerne i venteværelset Karsten Pedersen KOMMUNIKATION 771 Brochurerne i venteværelset Kan man kommunikere til dem der sidder og venter? Hvad er din»politik«mht. brochurer i venteværelset? Har du overhovedet en? Gør du dig rigtig

Læs mere