Kom lad os tale sex!

Transkript

1 Bachelorprojekt Kom lad os tale sex! Seksualiteten hos mænd med prostatakræft i stråleterapien. Projektet er udarbejdet af: Sibel Olgun Vejleder: Lene Gerberg Antal anslag: Afleveringsfrist: 2.Juni.2015 Professionshøjskolen Metropol Radiografuddannelsen stråleterapi Opgaven må ikke gøres lånes ud til andre studerende eller undervisere uden forfatterens tilladelse

2 Resumé Titel: Kom lad os tale sex! Seksualiteten hos mænd med prostatakræft i stråleterapien. Problemstilling: Forskning viser, at den hyppigste form for kræft hos mænd er prostatakræft og at disse mænd oplever ændringer i seksualiteten i forbindelse med behandlingen. Erfaringer viser, at seksualiteten er et emne der kan være svær at snakke om, da seksualitet i litteraturen er forbundet med at være intimt og være et tabu. Sundhedsstyrelsen har lanceret en kampagne og reklame om At rigtige mænd går til lægen fordi tendensen til, at mænd har sværere ved at tage kontakt til læge i et tidligt stadie. Formål: Projektet undersøger hvordan der kan etableres et sådan forhold i mellem sundhedspersonale og prostatakræft patenter på det kommunikative og sundhedsfaglige plan til, at kunne fører en åben dialog omkring seksualiteten. Metode: Til besvarelse af opgavens problemformulering er der udført et semistruktureret interview af en sexolog, som er suppleret med en videnskabelig artikel og et videoklip fra Kræftens bekæmpelse. Opgaven har en kvalitativ metode tilgang, som tager udgangspunkt i den hermeneutiske filosofi. Den indsamlede empiri er blevet analyseret og koblet til meningsenheder og kategoriseringer. Konklusion: Jeg konkludere at en del prostatakræft mænd udtrykker et behov for information og viden omkring bivirkninger, som kan have indflydelse på seksualiteten i forbindelse med behandlingen. Endvidere kan det konkluderes at der ønskes inddragelse af pårørende omkring forløbet. For at tilgodese mændenes behov ville det være en fordel hvis den sundhedsfaglige skaber åbenhed omkring italesættelse af seksualiteten inden behandlingen starter. Bachelorprojekt af Sibel Olgun

3 Abstract Title: Let s talk sex! Sexuality among men with prostate cancer in radiotherapy. Thesis: Research shows that the most common form of cancer among men is prostate cancer, and that these men are experiencing changes in sexuality in the context of the treatment. Experience shows that sexuality is a subject that can be difficult to talk about, since sexuality in literature is associated with being intimate and can often be a taboo. T he Danish Health and Medicines Authority has launched a campaign and advertisement "real men go to the doctor" because there is a tendency among men, who find it harder to consult a doctor at an early stage. Purpose: This project investigates how to establish a relationship between health staff and prostate cancer patients in terms of communication and healthcare plans, to maintain an open dialogue about sexuality. Methods: To answer the problem formulation, a semi-structured interview has been performed with a sex therapist, which is supplemented by a scientific article and a video clip from the Danish Cancer Society. The task has a qualitative method approach, which is based on the hermeneutical philosophy. The collected empirical data has been analysed and linked to meaningful units and categorizations. Conclusion: I conclude that some prostate cancer patients express a need for information and knowledge about side effects that can affect sexuality in connection with the treatment. Furthermore, I conclude that the patients want their relatives involved in the process. In order to meet the needs of the men, it would be of advantage if the healthcare staff articulates transparency in terms of sexuality before the treatment begins. Bachelorproject by Sibel Olgun

4 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Problemstilling Mænd og seksualiteten Kommunikation og professionalitet Identitetsopfattelsen Afgrænsning Problemformulering Metode Videnskabsteoriens tilgang Hermeneutikkens filosofi Interviewets fremgang Interviewguide Etiske overvejelser Kriterier for valg af informanter Metodelitteratur Teori Det sygeplejefaglige perspektiv Menneske- til- menneske forholdet Kommunikation Partneres og pårørendes indflydelse Behandlingsformer Teoretisk litteratur Præsentation af Interview og informant Præsentation af videnskabelig artikel Introduction Methods Result Discussion Præsentation af videoklip... 24

5 10.0 Analyse Det semistrukturerede interview Det sygeplejefaglige perspektiv Kommunikation Pårørende som medspiller Udvikling og fremskridt Den videnskabelige artikel Det sygeplejefaglige aspekt Kommunikation Pårørende som medspiller Udvikling og fremskridt Diskussion Analysens fund Metode kritisk Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag

6 1.0 Indledning Ud fra forskningsstudier og oplevet erfaring har det vist, at samtaler om seksualitet, med prostatakræft patienter, at være et underprioriteret emne. I denne anledning vil jer gerne undersøge, hvad der ligger til grund for dette. Mit udgangspunkt er denne type af patientgruppe, da det ofte er denne gruppe, som lider af dysfunktion af seksuel karakter. I praksis har jeg ikke oplevet, at der blev dokumenteret, at man har snakket med eller spurgt ind til patientens problemer, der ville opstå omkring seksualiteten i forbindelse med behandling af kræften. Der bliver derimod fokuseret på patientens afførings- og vandladningsmønster. I min opgave bliver det belyst, hvordan behandlingspersonalet sygeplejerskerne og radiograferne - i behandlingsafsnit i stråleterapien kommunikativ og sygeplejefagligt kan inddrage emnet seksualitet i dialogen med den kræftramte patient, hvor der lægges vægt på prostatakræft patienter. Det kræver, at behandlingspersonalet åbner op for dette emne ved at spørger ind til patienternes seksuelle problemer 2.0 Problemstilling Ifølge Sundhedsloven har sundhedsvæsenet og hertil tilknyttet fagpersonale til pligt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte. Ifølge loven:..har patienter ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmuligheder, her under om risiko for komplikationer og bivirkning. Loven påpeger også at informationen skal gives løbende. Der er således en lov, som fortæller sundhedspersonalets ansvar og forpligtigelse til at drage omsorg for at den syge er informeret (1). Ifølge en undersøgelse fra en artikel i kliniske sygepleje, som er lavet omkring prostatakræft og seksualiteten, bliver der lagt mest vægt på, at der sker forbedringer og udvikling inden for behandlingen, men alligevel skønnes der at være omkring 60-93% mænd, som oplever dysfunktion især efter radikal prostatectomi. Dette skøn kommer fra artiklen, som bl.a. henviser til Sundhedsstyrelsens retningslinjer for pakkeforløb (2). Ifølge Sundhedsstyrelsens pakkeforløb for kræft i prostata, penis og testikel bør der være:..samtaler med patienten om livet med kræft, 2

7 og hvordan sygdommen kan være med til at påvirke patientens hverdagsliv, fra behandlingsstart i både urologisk og onkologisk afdeling, med særlig fokus på bl.a. seksualiteten. Dette er vigtigt da kræft behandlingen kan forårsage forringet livskvalitet (3). Den hyppigste form for kræft hos mænd er prostatakræft, derfor lægges der mest vægt på mandlige kræftpatienter, da det er disse, som primært oplever ændringer i seksuallivet (4). Prostatakræft diagnosticeres typisk hos mænd over 50 år. Hos yngre mænd er tilfældene faldet i takt med forbedret diagnostik med målinger og test af et stof i blodet (5, s. 264). 2.1 Mænd og seksualiteten Da seksualitet er forbundet, med at være intimt og være et tabu, kan det være svært at accepterer problemer, der kan opstå i løbet af behandlingen (4). Mænd og kvinder har en tendens til at reagere forskelligt, når de får diagnosticeret en sygdom. I dette tilfælde er cancer, det emne hvor der er størst forskel i mellem kønnene. Mænd har sværere ved at tage kontakt til læge i et tidligt stadie. Ved denne forskel mellem kvinder og mænd spiller det også en rolle hvilke former for kræftsygdom der er tale om (6, s. 155). Betydning af begrebet seksualitet variere fra menneske til menneske, hvor dette ikke kun handler om kønnet, kroppen eller intimiteten, men også bliver inddraget i sociale og samfundsmæssige kontekster. Så når et menneske får konstateret cancer er, der flere aspekter, der bliver involveret og ændres. Når en sygdom, som cancer, rammer et menneske opstår der en ny livssituation, denne skal til at forholde sig til. Hertil kommer de forskellige faser i denne tid med sygdommen. Det starter typisk med udredningsfasen, hvor den syge begynder at blive utryg og får angst og sågar føler at sexlivet går i stå i nogle måneder. Der må gå noget tid til at kunne forholde sig til alt dette, hvor bearbejdningsfasen er det, som den syge behøver for at kunne begynde sin behandling og kunne være i denne krise. Under behandlingen af canceren oplever en del af patienterne bivirkninger af behandlingen. Her kræve det, at man som behandler kan varetage den opgave, at hjælpe med disse bivirkninger. Størstedelen af dem, som får diagnosticeret kræft oplever at sygdommen og 3

8 behandlingen påvirker det seksuelle aspekt negativt især, hvis kræften har relation til kønsorganerne, som kan tænkes at have indvirkning på individets identitet, selvværd og livskvalitet (5, s. 9, 12-13, 261). Det er vigtigt at fokusere på mænds opfattelse af sundhed og sygdom, da det kan hjælpe behandlingspersonalet i mødet med den mandlig kræftpatient for at kunne tilgodese hans behov. Mandens rolle i dag bliver betragtet, som det køn, som har mindst evne til at overkomme en sygdom eller krise. Litteraturen viser at kønsrollemønsteret over de sidste 50 år har ændret sig. Dette gør at flere sundhedsorganisationer har arbejdet med at sætte ekstra fokus på manden og kræften. Prostatakræften har indflydelse på det maskuline selvbillede og truer dette. Her kan man snakke om, at den mandlige identitet er i krise. Generelt hentyder litteraturen til, at mænd har sværere ved at kunne tilegne sig kulturen i sundhedsvæsenet, om at skulle åbne sig op for sundhedspersonalet omkring, hvordan man har det og hvordan man oplever hele situationen. Ud fra undersøgelser, kræftens bekæmpelse har lavet, handler det for manden om ikke at miste kontrollen over sin krop og det sociale. Mænd vil hellere have et overblik over situationen end kvinder, men det skal så pointeres at tilfældet kan afhænge af flere faktorer (6, s ). Sundhedsstyrelsen har i 2013 lanceret en kampagne og reklame om, at rigtige mænd går til lægen fordi tendensen til at, der som tidligere nævnt, mænd har sværere ved at tage kontakt til læge når symptomerne opstår i et tidligt stadie (7). Kræftens bekæmpelse ligger bl.a. også vægt på, at man tager kontakt til læge eller snakke med sin partner om sexlivet, selvom disse også selv har svært ved at komme ind på emnet (8). 2.2 Kommunikation og professionalitet Personalet på en stråleterapiafdeling består typisk af både sygeplejersker og radiografer, som har uddannelses retning inden for stråleterapi. Disse har hver deres kompetencer, som kombineres i deres arbejde med de kræftramte patienter. Når man som behandlingspersonale arbejder i en stråleterapeutisk afdeling møder man dagligt patienter, hvor relationen mellem den sundhedsfaglige og patient foregår 4

9 over længere tidsperiode. Det gør at man, som radiograf eller sygeplejerske, skal kunne forene og anvende patient og teknologi i sådan grad, at patienten kommer i centrum. Som sundhedsfaglig bør man udtrykke det seksuelle aspekt, som værende legitimt og at forstyrrelser heraf er noget man har kendskab til også at der findes gode behandlingsmuligheder. For at personalet i behandlingsafsnittet skal kunne inddrage emnet seksualitet er det nødvendigt at blufærdighedsbarrieren bliver brudt, samtidig med at man formår at respekterer patientens grænser. Det at behandleren frygter at krænke patientens blufærdighed gør det vanskeligere at tale om seksualitet. Nogle behandlere frygter sågar at krænke egen blufærdighed eller i det hele taget mangler viden og færdigheder på området. Det handler om at skabe en dialog fremfor at lave et forhør om parforholdet, for på den måde at fremstå den professionelle (5, s ). Årsagen til at det kan være svært, som mandlig patient såvel som sundhedspersonale at indgå i dialog omkring seksualiteten, hos prostatakræftpatienter, kunne tyde på flere vinkler af samme perspektiv. Det ene kunne tyde på, som nogle af mine medstuderende har fundet ud af via samtaler med sundhedsprofessionelle omkring emnet, at man som professionel i en stråleterapiafsnit ikke føler det som sin opgave at snakke med patienten omkring seksualiteten eller sexlivet i forbindelse med patientens kræft forløb. En anden årsag kunne også være at man som personale ikke følte man havde tilstrækkelig med viden og erfaring omkring emnet til at kunne videre give denne information til patienten. Eide og Eide sætter i deres bog: Kommunikation i praksis fokus på at være professionel og samtidig kunne udøve professionel empati og at det kræver fagkundskab og vilje. Ifølge Eide og Eide kan en relation etableres ved at skabe en åben situation som udgangspunkt for herefter at kunne skabe tryghed. En åben situation kan skabes ved at stille åbne spørgsmål i samtalen med patienten og give plads til patientens egne opleveler og fortællinger. Det kan være en udfordring med åbne samtaler da det ikke altid behøver at starte med hv-spørgsmål. (9, s , 212). 5

10 2.3 Identitetsopfattelsen Forfatter Inger Jensen belyser i bogen: Sygeplejebogen 3 teori og metode begrebet identitet, som værende af bredere karakter end nogle mennesker tror. Hun mener ikke at identiteten nødvendigvis altid sættes i forbindelse med det kropslige, hvor det personlige og det sociale også kan relateres til menneskets identitet. Ifølge Jensen er det igennem individets erfaringer, at identiteten skabes og hermed formes. Når individet bliver syg ændres dennes identitetsoplevelse. Den syge skal begynde at skabe en ny identitet. Her kræver det fra den sygeplejefaglige side en hjælpende hånd, som kunne være gennem dialog. Prostatakræft patienten kan via dialog med behandlingspersonale omkring seksualiteten hermed få bekræftet sin identiteten. Dette kræver, som også tidligere nævnt, at den sundhedsfaglige lytter til og udviser interesse for patientens problemer (10, s ). 3.0 Afgrænsning Ud fra erfaringer fra tidligere kliniske ophold på stråleterapeutisk afdeling bliver der ikke nødvendigvis, i dialogen mellem patient og sundhedsfaglig personale, lagt fokus på bivirkningers indflydelse på mandlige prostatakræft patienters sexliv især i behandlingsafsnittet. Som det fremgår af problemstillingen er det hovedparten af mandlige kræftpatienter, som oplever ændringer i deres seksualliv i forbindelse med diagnosticering og behandlingen af prostatakræft. Derfor kunne det interessant at sætte fokus på denne patientgruppe og arbejd med denne i opgaven. Opgaven vil ikke kun sætte fokus på de fysiologiske ændringer i forbindelse med prostatakræft og behandling heraf, men også det psykologiske. Opgaven tager desuden udgangspunkt i det kommunikative og sygeplejefaglige aspekt. Opgavens omdrejningspunkt vil være fokus på i hvor høj grad der bliver lagt vægt på emnet seksualitet, som en del af omsorgen for den mandlige patient samt deres pårørendes opfattelse og ønsker i forhold til dette. 6

11 4.0 Problemformulering Hvordan kan der etableres et sådan forhold i mellem sundhedspersonale og prostatakræft patienter på det kommunikative og sundhedsfaglige plan til, at kunne fører en evt. åben dialog omkring seksualitet? 5.0 Metode I dette afsnit vil valg af videnskabsteoretiske perspektiver, metoderne til empiriindsamling beskrives og begrundes. De etiske overvejsler vil ligeledes blive beskrevet. 5.1 Videnskabsteoriens tilgang Inden for videnskabsteorien arbejdes der med 2 forskellige forskningsmetoder Den Kvantitative og den kvalitative. Når der skal indsamles data er den kvantitative metode brugbar. Problemstillingen via denne metode søges afdækket gennem talmæssige form med brug af grundlæggende statistiske redskaber. Med anvendelse af denne metode er det interessante baseret på numerisk fakta uden nogen form for tanker og følelser iblandt. Ved anvendelse af den kvalitative metode søges fortolkning af følelser, forståelse og erfaringer, der er med til at man er i stand til at forstå og beskrive det fænomen som skal undersøges (11, s. 42). Til besvarelse af min problemformulering, er der valgt en kombination af litteratur- og empiristudie. Baggrunden for valg af litteraturstudie ligger til grund for det kvalitative semistruktureret interview. Meningen med denne kombination var at få en dybere forståelse af min problemstilling med henblik på oplevelser, intentioner, handlinger og motiver fra både mænd med prostatakræft og fagpersoner, som har erfaring inden for emnet, i dette tilfælde valg af erfaren sexolog. Til at styrke validiteten af opgavens empiriindsamling er der søgt på videnskabelige artikler på sundhedsvidenskabelige databaser gennem Professionshøjskolen Metropols elektroniske databaser. Databaser, som jeg anvendte var bl.a. CINAHL og PubMed. For at artiklerne skulle kunne understøtte mit problemfelt blev der søgt med baggrund for 7

12 følgende søgeord: Erectile dysfunction, sexuality, male identity, prostate cancer, radiotherapy og nurcin cancer. Herfra begrænsede jeg min søgning til at artiklerne skulle være inden for de sidste år. Ud fra en mere konkret søgning: Prostate cancer AND sexuality AND nursing cancer gav dette resultat 3 videnskabelige artikler, hvoraf 1 var med relevans til mit emneområde. Jeg valgt den første af de 3, som især lagde vægt på mandlige prostatakræft patienter og deres partnere, da dette kan sættes i relation til en af min empiriindsamlings pointer omkring pårørendes indflydelse. Via denne kombination forsøges problemformuleringen belyst og besvaret. Opgavens valgte studie omfatter et individuelt interview af en sexolog med erfaring inden for sexologi og sygepleje via Skype. Jeg vælger at interviewe en sexolog til at belyse min problemformulering ud fra denne informants erfaringer og oplevelser omkring mandlige patienter med prostatakræft til en dybere forståelse af emnet. Til at styrke validiteten ydermere har jeg valgt at inddrage et videoklip med prostatakræftramte mænd, som alle har haft deres udfordringer med sexlivet i løbet af behandlingen og efterfølgende. Inddragelse af dette videoklip har til formål at være med til at udvide den eksisterende viden på området. På denne måde får jeg belyst emnet ud fra både en fagpersons synsvinkel og en patients således at dette giver en mere åben tilgang til videre forskning på området. 5.2 Hermeneutikkens filosofi Ligegyldigt hvilken metodetilgang der vælges er formålet det samme. Den anvendes til at få afdækket en mening eller betydning af et fænomen. Betydning og forståelse forsøges afdækket med grundlag fra menneskets livsverden. Dette projekt tager afsæt i den Hermeneutiske forskningstilgang, idet der fokuseres på erfaringer, meninger og holdninger omkring det fænomen der søges. Endvidere vil projektet have fokus på hvad projektets emne betyder for de involverede deltagere og hvordan de ser på dette (12). Det hele starter med en forforståelse af element. Med denne forforståelse søges forståelse ifølge hermeneutikken. Ifølge den tyske filosof Hans-Georg Gadamer besidder mennesket en forforståelse som en udnyttelse til opnåelse af forståelse. En 8

13 forforståelse udspringes som værende en fordom med utilstrækkelig grundlag. Gadamer fik belyst begrebet fordom, som værende en proces fra at have en forforståelse til at kunne forholde sig til forståelsen. Denne proces beskrives af Gadamer via den hermeneutiske cirkel, som er forholdet mellem tekst og kontekst. Med den hermeneutiske cirkel er forforståelse og forståelse gensidigt betinget af hinanden ved hjælp af fortolkning. Den afspejler således forforståelse > forståelse > ny forforståelse -> ny forståelse, som det ses på illustrationen nedenfor. Fra: (Besøgt d ) Mennesket står i en situation, som er udgangspunkt for dannelse af forforståelse. Situationen omfatter bl.a. individets historie, sociale baggrund, køn og uddannelse. Menneske vil ifølge Gadamer aldrig kunne nå til en endelig erkendelse (11, s. 163). 5.3 Interviewets fremgang Formålet med det kvalitative forskningsinterview er, at få indhentet fortællinger af den interviewedes oplevelser med henblik på fortolkning. Interviewet bliver til en udveksling af synspunkter mellem 2 eller flere personer, hvor samtaleemnet er af fælles interesse. Det er en forudsætning for et godt interviewforløb, at emnet handler om noget man vil blive klogere på. Et forskningsinterview kan være af ustruktureret 9

14 karakter til at være et struktureret interview. Problemstillingen vil være styrende for hvilken form for interview, der skal udarbejdes. Et semistruktureret interview har til formål, at indhente viden om interviewpersoners egne perspektiver omkring emnet (13, s ). Det valgte forskningsinterview i denne opgave et semistruktureret interview har ingen fast ramme for design eller svarene, derfor kan interviewet udvikle sig undervejs igennem dialogen afhængigt af samspillet imellem de parter, som er involveret. Dette på baggrund af, at der hovedsageligt arbejdes med åbne spørgsmål. For at kunne lave dette semistruktureret interview har det været en fordel, at begynde med at spekulere over, hvad der skulle interviewes om, hvor der herefter er blevet arbejdet med, hvordan der kunne opnås konkret og fyldestgøren viden fra informanten. Jeg har valgt at arbejde med det semistruktureret interview for at få belyst mit emnefelt. Dette har jeg gjort via en interviewguide (Bilag 1). Det har været vigtigt for mig, at jeg før og under hele interviewet har været bevidst om min egen forforståelse og eventuelt omkring fordomme, som kunne opstå under interviewet (11, s. 62). 5.4 Interviewguide For at kunne udføre et forholdsvis meningsfuldt semistruktureret interview kræver det en interviewguide, som er med til at være styrende for interviewets forløb. Med denne guide kan man opstille emner i den rækkefølge der ønskes. Forfatterne Svend Brinkmann og Lene Tanggaard illustrerer i deres bog: Kvalitative metoder- En grundbog et eksempel på, hvordan en interviewguide kan udarbejdes. Ifølge Brinkmann og Tanggaard kan guiden inddeles i et forskningsspørgsmålsafsnit og i et interviewspørgsmålsafsnit. Dette begrundes med at forskningsspørgsmål ikke alene er fyldestgørende i et interview. Jeg vælger netop at udarbejde denne form for interviewguide for at få et struktureret overblik over mit emne, jeg vil have afdækket (11, s. 65, 14, s. 38). 10

15 Før jeg begiver mig ud i et interview, udarbejder jeg interviewguiden ud fra de 7 faser af en interviewundersøgelse. Jeg starter med at diskutere lidt med mig selv om formålet med undersøgelsen. Jeg skal således have afklaret med mig selv, hvorfor og hvad jeg vil finde ud af. Jeg inddrager forskningsspørgsmål, som værende mit hovedtema underlagt af interviewspørgsmål i min guide. Efter denne del af forløbet bliver hele interviewet transskriberet. Analysen af interviewets resultater bliver herefter udarbejdet og gennemgået med henblik på nye forståelse og fortolkning af eksisterende forståelse (14 s. 122). 5.5 Etiske overvejelser Med de etiske overvejelser i opgaven er der fokuseret på rettighedsetik, som relatere til den/de interviewedes autonomi, rettigheder og krav på beskyttelse. Det er min opgave at alle indsamlede data anonymiseres. (13, s. 437). Som interviewer er det en forudsætning at have de etiske dilemmaer i baghovedet i l løbet af hele forskningsprocessen, da der kan forekomme en form for relation mellem interviewer og den interviewede. De etiske dilemmaer kan ligeledes opstå ved udarbejdelse af interviewet. Ved begge mine empiriindsamlingsmetoder informerer jeg alle deltagende parter om projektets formål og jeg sikre mig hermed at få indhentet informeret samtykke. Jeg præsenterer mig selv til at starte med. Når jeg har fået indhentet informeret samtykke, skal jeg sikrer mig at parterne er indforstået med, at de til enhver tid har ret og mulighed for at kunne trække sine udtalelser tilbage (14, s. 89). 5.6 Kriterier for valg af informanter De repræsentanter, som anvendes i projektet er udvalgt ud fra opgavens metodevalg. Jeg vælger at interviewe én person, som har speciale inden for mit problem felt, som jeg vil undersøge. Som tidligere nævnt har informanten omfattende viden og speciale inden for bl.a. seksualitet, kræftpatienter og kroniske sygdomme. Til udarbejdelse af projektet er det hensigtsmæssigt at denne informant har viden og erfaring om mænd 11

16 og prostatakræft. Da jeg skal have besvaret min problemformulering fyldestgørende, kræver det yderligere materialeindsamling med samme viden, men med et andet perspektiv, (14, s ). 5.7 Metodelitteratur Opgaven er primært baseret på empiriindsamling, hvor der er anvendt faglitteratur og internet til opfølgning og uddybelse. Afsnittet omhandlende videnskabsteorien er taget med udgangspunkt i litteraturen, fra bogen: Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab skrevet af Vallgårda, S. og Koch, L. Bogen præsenterer 19 forskellige forskeres forskningsmetoder, til belysning af folkesundhedsvidenskabelige fænomener. Bogen er inddelt i kapitler, som hver især introducerer til en række forskningsmetoder. Bogen er en god hjælp til valg af metode. Til opgavens forskningsinterview og interviewguidens opbygning er der anvendt bøgerne: Kvalitative metoder - En grundbog Red. af Brinkmann, S. og Tanggaard, L. og Interview Introduktion til et håndværk af Kvale, S. og Brinkmann, S. Begge bøger supplerer hinanden meget godt og grundigt beskrevet, da de begge refererer til de samme ting. Bl.a referere begge bøger til emnet omhandlende etik og etiske dilemmaer i forhold til at udfører et interview og hvordan det bør foregå for at få det mest optimale ud af interviewet til videre forskning. Både Kvale og Brinkmann har fagkundskab inden for psykologien, hvor Tanggaard også har viden omkring kommunikation. 6.0 Teori 6.1 Det sygeplejefaglige perspektiv Sygepleje indebærer relation til det andet individ. I bogen: Sygeplejens fundament refereres der i kapitlet af forfatter Sigaard, L. til Nancy Fugate Woods, som mener at som sundhedsfaglig person er det en forudsætning, at man har viden om forskellige sygdomstilstande og de behandlingsmuligheder der følger, for at kunne hjælpe 12

17 patienten med seksualiteten, som værende et problem. Seksualiteten skal defineres før man kan implementere dimensionen i sygeplejefaget. Det er netop denne definition, som kan være en udfordring. Ved sygdom generelt har kroppen det med at ændre form i forskellige grad. Til bearbejdelse af denne ændring er det oplagt at sygeplejen på dette plan har redskaber til dette. Der er teorien om Body Image et eksempel på, hvordan man kan inddele kropidentiteten ind i dele, som gør kropsændringen mere erkendelsesmæssig forståelig (15, s ). 6.2 Menneske- til- menneske forholdet I sin bog: Mellemmenneskelige aspekter i sygepleje pointerer forfatteren Joy Travelbee, at kunne danne et forhold til andre, er noget man kan lære sig til. Hun tager udgangspunkt i sygeplejerske professionen og bruger den som model. Sygeplejersken skal være i besiddelse af solide kundskaber, som denne skal kunne bruge. Hvis forholdet mellem sygeplejerske og patient skal være et hjælpende forhold, er det vigtigt at sygeplejersken bruger sig selv terapeutisk. At bruge sig selv terapeutisk handler om, at man er bevidst om, hvordan ens adfærd påvirker andre (16, s. 38). Ifølge Travelbee bliver sygeplejerskens engagement og fordybelse i sit fag mindre og mindre med årene. Det påpeges i bogen, at der skal sætte mere ansvar på sygeplejefagets formål. Kvaliteten af sygeplejen afhænger af den praksis sygeplejersken er med til at udfører (16, s ). Definitionen på sygepleje mener Travelbee vil komme til udtryk via handling i praksis med opfattelse af sygeplejens natur, som tanke bag. Travelbee definere sygepleje som værende en mellemmenneskelige proces:..hvorved den professionelle kliniske sygeplejerske hjælper en person, en familie eller et samfund med at forebygge eller håndtere erfaring af sygdom og lidelse og, om nødvendigt, finde mening i disse erfaringer. Sygeplejerskens rolle er at yde en ydelse, hvor patient er modtageren af denne ydelse. Sygeplejerske skal formå at være i en proces i sit arbejde for at der kan finde forandring sted i en sygelejesituation. Til opnåelse af definitionen: Menneske-til- 13

18 menneske forhold kræver det at behovet for sygepleje hos den syge bliver imødekommet i den grad sygeplejerskens erfaring tillader det (16, s ). Travelbee definere begreberne: Mennesket, patient og sygeplejerske i sin bog for at give en forklaring på, at mennesket som professionel agere professionelt ud fra sin opfattelse af det andet menneskes værdier. Hvis menneske- til-menneske forholdet skal have den konkrete betydning og skal kunne fungere, må man se bort fra kategoriseringen: Sygeplejerske og patient og i stedet se på at individet i interaktion ser det andet individ, som et enestående menneske. Forholdet er en opbyggende proces foregående i 4 faser. Den første fase Det indledende møde er, hvor sygeplejersken danner sin opfattelse af individet og omvendt individet sin om sygeplejersken i gennem observation. Hele processen til dannelse af forholdet begynder ud fra observation. Da det man ser er med til at være bestemmende for, hvordan man reagere og opfører sig over for det andet menneske. Travelbee udtrykker den først fase, som Det første indtryk eller Fornemmelse af den anden. Ved det første møde kender parterne ikke hinanden, som resulterer i dannelse af kategorier til betegnelse af hinanden som værende: Sygeplejerske og Patient. Ud fra tidligere erfaringer fra begge parter begynder processen til opbygning af en relation til hinanden. Det kræver af sygeplejersken at kunne opfatte det unikke menneske i patienten, for at der kan ske en udvikling i forholdet i mellem dem (16, s. 49, 155, 169). I den anden fase Fremvækst af identiteter begynder etableringen af tilknytningen til det andet menneske. Tanker og følelser for den anden begynder at komme frem. Patientens følelser og tanker bliver set i denne fase. Man begynder at danne sig tanker om det andet menneske og dets færdigheder og misunde dette. Sygeplejersken skal formå at kunne adskille sig selv og den syge fra hinanden i sådan grad til at kunne være denne hjælpende. Når man ifølge Travelbee formår at kunne se det unikke menneske i patienten, så bliver evnen til at have empati for det andet menneske større. Hvis man som sundhedsprofessionel opnår forståelse for empati er man nået til tredje fase i udviklingen til et velfungerende menneske- til menneske forhold. Denne fase bliver nævnt Empati. I denne fase kommer sygeplejersken dybere og tættere ind på patienten. Man tilstræber sig på at tage del i den andens indre oplevelser og tanker i 14

19 takt med at man ikke inddrager egne følelser og tanker iblandt. Det gælder om at kunne være i balance, som sundhedsprofessionelt, med sig selv og den syge. Som Travelbee definerer dette: At føle empati vil sige at knytte sig til en anden og føle nærhed uden derved at blive opslugt. Igennem denne fase er forholdet udviklet i sådan grad, at man vil kunne begynde at forestille sig adfærden hos den anden. Her mener Travelbee ikke, at man kan have empati for det andet individ uden at have personlighedsmæssige ligheder. Så man kan ikke bare begynde at have empati for alle sine patienter som sundhedsprofessionel. Erfaringer igennem livet har også indflydelse på i hvor høj grad man har kompetence til at have empati for andre (16, s ). Evnen til at have empati danner grundlaget for fasen sympati. Til forskel fra empati er sympati evnen til at kunne sætte sig ind i det andet menneske og leve med dennes følelser, men man kan ikke både have empati for det andet menneske samtidig med sympati. Man bliver i denne fase involveret i sådan grad, at man ikke kan distancere sig fra den andens tanker og følelser. Sympati kan udtrykkes både verbalt og non-verbalt, da det er en personligheds inddragelse. Brug af sympati i sygeplejen kan være med til at give den syge en forståelse for sygdommen og en håndtering til at kunne leve med denne. Sympati bliver defineret af Travelbee som, en omsorgskvalitet, fordi det handler om formidling af varme og følelser til den anden. Disse fire faser er sammen gensidigt med til at etablere og sammenholde mennesketil-menneske forholdet (16, s ). 6.3 Kommunikation Ifølge forfatterne Eide H. og Eide T. er alle født med at have en kommunikations evne og at denne evne udvikles i tak med at individet udvikler sig. Kommunikation bliver i deres bog: Kommunikasjon i relasjoner beskrevet, som værende et led til at kunne danne forbindelser med andre mennesker. Denne forbindelse munder ud i en form for relation til det andet menneske eller flere mennesker. I dette tilfælde kan man relatere dette forhold til fagperson patient eller fagperson- pårørende forhold. Kommunikation foregår som et 2-vejforhold, d.v.s. en indbyrdes påirknings- og 15

20 udviklingsforhold. Der er ifølge Eide og Eide forskellige måder at kommunikere på (17, s ). Kommunikation i praksis inddeler Eide og Eide i 2 typer: Det verbale og det nonverbale sprog. I relation til det andet menneske påpeger Eide og Eide ligeledes, at der sagtens kan opstå situationer med en blanding af verbal og nonverbal sprog. Kommunikation i praksis henvises til professionel kommunikation, som tager udgangspunkt i ens profession og er værdigrundlaget for dette (9, s. 25). 6.4 Partneres og pårørendes indflydelse Organisationen Danske Patienter er en videreudvikling af netværket Patientforum. Deres opgave er at sikre patienternes interesser og fungere, som mellemled mellem patient og offentligheden. Denne organisation er overordnet af flere mindre foreninger så som Kræftens Bekæmpelse. Ifølge denne organisation er der for lidt fokus på pårørende til patienter med alvorlig sygdom. I takt med at pårørende er begyndt at få en større rolle og ansvar for patienten, føler de at dette er en udfordring, idet de ikke føler sig klædt nok på til, at kunne varetage den opgave og tage hånd om patientens behovs. Det påvirker også de pårørende, at man er begyndt at udskrive patienter tidligere end før, så både patient og pårørende begynde at søge viden om sygdommen selv. Organisationen Danske Patienter mener: Det er samfundets opgave at sikre, at de pårørende bliver inddraget, kender deres rettigheder og kan få den nødvendige hjælp og støtte fra det offentlige". Organisationen har lavet 4 forslag til folketinget om dette. På hjemmesiden kan man også læse beretninger fra pårørende, som kan være med til at sikre inddragelse af pårørende. Fra en undersøgelse lavet af Kræftens Bekæmpelse i 2006, viser det at pårørende føler, at de bliver overset og tendensen er ikke ændret, viser nyere undersøgelse som ikke er offentliggjort, ifølge dem (18). Der bliver omvendt sat en del fokus på, at pårørende oftest er patientens vigtigste støtte i forbindelse med sygdom i det her tilfælde kræft. Så har Sundhedsstyrelsen vedtaget nogle anbefalinger på dette område. Anbefalingerne er primært rettet mod 16

21 sundhedspersonalets arbejde med patienten og pårørende og rettet til at kunne inddrage pårørende i et sygdomsforløb. Anbefalingerne er til hensigt i det omfang patienten og pårørende har brug for det (19). I bogen: Mennesker med kræft sygepleje i et tværfagligt perspektiv har sygeplejerske Esbensen, Bente Appel skrevet et kapitel om pårørende. I dette kapitel lægger hun primært vægt på hvilken betydning pårørendes inddragelse har for relationen og vigtigheden af sundhedspersonalets erfaringer med at kunne håndtere de pårørende og deres egne behov ud over patientens. Igennem tiden har man inden for sundhedsvæsenet fået en større forståelse af at behandling og pleje til patienterne ikke kun er relateret til disse, men også påvirker pårørende og rammer hele netværket af familien (6, s. 127). 6.5 Behandlingsformer Der er flere måder at behandle kræft på. Behandlingen afhænge af type kræft og i hvor stor grad sygdommen har udviklet sig hos det enkelte individ. Behandlingen har ligeledes indflydelse på seksualiteten afhængigt af hvilken type behandling man bliver besluttet givet. Der er kirurgisk behandling et operativt indgreb hvor man fjerner de organer, som har indflydelse på seksualiteten og tit kan give bivirkninger efterfølgende. En anden form for behandling som ligeledes kan have indflydelse på seksualiteten er strålebehandling, som kan forårsage skader på vævet og gøre huden øm og give sår. Kemoterapi er en behandlingsform med stoffer som standser deling af celler. Denne behandling påvirker ikke kun de syge celler, men også kroppens raske celler, som kan resulterer i fertilitetsproblemer og nedsat følelse i huden m.m. For meget testosteron kan udvikle prostatakræft, som kan behandles med antihormonbehandling, som nedsætter produktionen af hormonet. Dette vil resulterer i manglende lyst til seksuelle aktiviteter i dagligdagen (6, s. 173). Ifølge kræftens bekæmpelse er det ikke al prostatakræft, som er nødvendigt at behandle, da omkring halvdelen som får konstateret sygdommen, har en langsom voksende kræft, i takt med at ældre mænd får det, som man ikke mener er livstruende. 17

22 Det menes også at noget behandling i sig selv kan forårsage flere problemer end selv sygdommen. I starten bliver man i stedet tilbudt kontrol, hvor der holdes øje med udviklingen af sygdommen. Det er i samarbejde med patienten at lægen vælger behandling ud fra viden om bivirkninger. På cancer.dk af Kræftens Bekæmpelse kan man også læse om typer af prostatakræft alt efter i hvilket stadie det er i (20). 6.7 Teoretisk litteratur Sygeplejens fundament. Red. S. Hundborg og B. Lynggaard. 2 udgave Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Hundborg er lektor på VIA University College og uddannet sygeplejerske med overbygning CAND. CUR. Lynggaard er underviser på Diakonissestiftelsen med CAND.UR og er international koordinator. Bogen giver et teoretisk indblik i udførelse, udvikling og formidling inden for sygeplejens videnskabs område. Bogen er inddelt i kapitler med hver deres specialister inden for de forskellige områder. Mennesker med kræft sygepleje i et tværfagligt perspektiv. Red. B. Appel Esbensen.1 udgave. Munksgaard Danmark, KBH Esbensen er sygeplejerske, CAND. CUR og er ansat på Glostrup hospital. Bogen er anvendt i forbindelse med teoretisk viden omkring behandlingsformer og om hvad kræft betyder for mennesket og hvilke udfordringer dette kan være med til at give de pårørende. Bogen har fokus på at patienten skal ses som et helt menneske og ikke som patient. Mellemmenneskelige aspekter i sygepleje. J. Travelbee. 2 udgave.munksgaard Danmark, KBH Travelbee er uddannet sygeplejerske i New Orleans og herefter master i sygepleje ved Yale University. Bogen handler om mennesket i sygeplejen og hvad der kan ske med dette menneske undervejs i sygdomsforløbet. Bogen beskriver forholdet mellem patient og den professionelle. Travelbee lægger med denne bog vægt på den eksistentielle sygepleje. Kommunikasjon i relasjoner samhandling, konfliktløsning, etikk. H. Eide og T. Eide. 2 udgave, Gyldendal Oslo. Bogen er anvendt i afsnittet om kommunikation. Bogen har indblik i forståelse af hvad kommunikation forudsætter og hvad det indebærer. 18

23 Bogen er ment med henvendelse til sundhedsuddannelser i Norge, men kan sagtens anvendes af danske studerende. Denne bog har været udgaven, som har været baggrund for den danske nedenstående version. Kommnikation i praksis Relationer, samspil og etik i socialfagligt arbejde. H. Eide og T. Eide. 1 udgave. Forlaget Klim Århus. Denne bog er anvendt som supplement til den norske udgave og med henblik på kommunikationen. Til forskel fra ovenstende indeholder denne version fortællinger og dialoger fra praksis. 7.0 Præsentation af Interview og informant Informant er i tidligere afsnits kort beskrevet, men vedkommende uddyber mere om sig selv i starten af interviewet. Informanten der interviewes har en del erfaring med sig, som der fortælles: og er oprindelig sygeplejerske. Har været det en del år også har jeg haft..altså jeg har taget både nogen terapeutiske uddannelser og øhh og sexologisk uddannelse i dansk forening for klinisksexologi øhh og jeg er ansat på Dallund rehabiliterings center på Nord fyn, som gør at udtalelser fra denne anvendes til dybere forståelse af en i forvejen forforståelse omkring hendes baggrund. Jeg validerer denne informant ud fra de oplysninger vedkommende har givet om sig selv og sin baggrund. Det individuelle interview er blevet transskriberet efter samtalen og vedlagt som bilag i opgaven (Bilag 2). Der er ifølge Kvale og Brinkmann forskellige måder på, hvordan man kan analysere et kvalitativt interview. Da interviewet er blevet transskriberet er dette blevet analyseret med fokus på gentagelser af ord, som er blevet koblet til meningsenheder og kategoriseringer. Udfra disse kategoriseringer opnås fortolkninger. Hele interviewet er læst med henblik på udpluk af gentagne udsagn, hvor disse hermed er blevet samlet under overordnede emner: Det sygeplejefaglige aspekt, kommunikation, pårørende som medspiller, udvikling og fremskridt. Disse emner ligger til grund for de gentagne udsagn som: pårørende, fagpersonale mangler viden omkring seksualitet, der skal være flere kurser til personalet, nærvær og intimitet, typer af problemer og personalets ansvar ifølge Sexolog (14, s. 211, 223). 19

24 Interviewet tog lidt længere tid end forventet, da informant havde mange gode og relevante inputs, som jeg kunne bruge til videre arbejde af projektet. 8.0 Præsentation af videnskabelig artikel Den valgte artikel: Impaired sexual function and prostate cancer: a mixed method investigation into the experience of men and their partner er publiceret i tidsskriftet: Journal of Clinical Nursing den 1.dec Tidskriftet er udgivet af forlaget John Wiley and Sons og accepteret til publikation d.31.oktober Artiklen er opbygget efter IMRAD-formatet og bliver i dette afsnit også vurderet og introduceret efter dette. IMRAD er betegnelsen for: Introduction, Methods, Result And Discussion. Denne opbygning er et krav for systematisk opbyggede videnskabelige artikler (21, s ). Artiklens titel giver et indblik i oplevelsen af prostatakræftens indflydelse på seksualiteten set fra begge parter i et parforhold. Abstractet fortæller i korte træk, hvad artiklen omhandler, hvor IMRAD-formatet heri bliver anvendt. Via abstractet er der mulighed for at få et overblik over helheden og hvordan der er blevet arbejdet med metoder for at nå et resultat, som efterfølgende bliver diskuteret. Artiklen er skrevet af: O Shaughnessy Peter K., Ireland C., Pelentsov L., Thomas Laws A. og Esterman Adrain J. 8.1 Introduction Problemstillingen i artiklens introduktion bliver argumenteret ud fra henvisning til litteratur og om prostatas indflydelse på seksualiteten hos de ramte mænd i relation til deres partnere. I dette afsnit bliver der især lagt vægt på problemer som: erektil dysfunktion, tab af libido og tab maskulinitet i forbindelse med behandling af prostatakræft. Det bliver også pointeret hvilken betydning denne erektil dysfunktion har for parforholdet og at det har en betydning heraf hvilken type af behandlingsform der vælges for den enkelte. Kilderne er af delvis nogenlunde kvalitet og bliver beskrevet til sidst i referencer. Det fremgår i sidste del af introduktionen klart og 20

25 tydeligt, hvad formålet med undersøgelsen er, og hvilke metoder der er blevet anvendt. 8.2 Methods Der er blevet anvendt en blandet metode inden for den kvalitative forskning - fokusgrupper og parinterviews. Til disse metoder indgår mænd som har været igennem behandling af prostatakræft og deres partnere. Forskningen er rettet mod forklaringer på støttepleje og behov til mændene og deres partnere med henblik på udfordringer vedrørende seksuel dysfunktion. Undersøgelsen indeholdte 4 fokusgrupper, hvoraf 2 af grupperne var inklusiv partner. Grupperne var af størrelsen 5-9 deltager pr. gruppe alt efter om gruppen var med partnere eller ikke. Grunden til dette lave deltager antal argumenteres i artiklen til at være, lettere med til at kunne diskuterer mere konkret om emnet. Deltagerne var en blanding af yngre og ældre mænd med forskellige baggrunde og fra forskellige landdistrikter. Undersøgelsen var baseret på et spørgeskema med ca. 70 punkter, hvor spørgeskemaet var inddelt i separate afsnit for mændene og for partnerne. Der blev også afholdt 3 parinterviews til det formål, at få viden om erfaringer og udfordringer om prostatakræftens påvirkning i parforholdet. Begge metoder varede ca. 1 time, hvorefter diskussion under interview er blevet registeret og transskriberet til videre tematisk analyse. Det indsamlede mængde af empiri er blevet kategoriseret i temaer. Partnerne er blevet stillet spørgsmål omkring deres behov for støtte og syn på ægtefældens behov. Omvendt blev mændene spurgt ind til deres oplevelse af hele forløbet med prostatakræften, hvor i forløbet de var i øjeblikket og hvilke oplysende behovs de havde. Udkastet til spørgeskemaet var forinden blevet udleveret til 6 eksperter i prostatakræft. Disse fik til opgave at vurdere spørgsmålene for gyldighed og om nogle af spørgsmålene var overflødige og om der evt. skulle tilføjes yderligere spørgsmål. Artiklen skriver: Previous research of this type has shown that it is difficult to get men with prostate cancer to respond to surveys (Boberg et al. 2003). Undersøgelsen er blevet godkendt af den etiske komite af University of South Australia. 21

26 8.3 Result Resultaterne fra fokusgrupperne og parinterviews viste, at mænd og deres partnere havde forskellige behovs afhængigt af blandt andet i hvilke stadie sygdommen var i. Resultaterne viste også at de fysiske ændringer i forbindelse med kræften spillede en vigtig rolle i forhold til tab og ændringer af maskulinitet. I begge de anvendte metoder har mændene beskrevet, hvordan rektil dysfuktion har været en udfordring i forbindelse med deres relationer og hvordan kommunikationen ændres i takt med ændret seksuel aktivitet og intimitet. Som en deltager beretter: It was removed, and since then I have had erectile dysfunction. I haven t had intercourse since that time. In seven years, and my wife is not terribly interested in sex and so I have got no one to talk to (Man 54 years old, in all male focus group, Australia). Et par fortæller om deres oplevelser med nedsat aktivitet I sexlivet: F: We were told that our sexual life will come back gradually maybe two years. We had had a very good sexual life up until then. When he came into my life it was just like being 15 again, then all of a sudden this operation came up and then it never came back. M: Yes, but I am a bloke who thinks there is only one way to show affection to a woman and suddenly I can t do it. F: My partner doesn t listen to his body. He tortures it. He thinks he has control. I løbet af undersøgelsen opdagede de fleste af mændene, at nedsat seksuel funktion var mere end bare relateret til fysisk nydelse. De havde den fælles opfattelsen, at sex også var med til at udtrykke forelskelse og kærlighed til kvinden og omvendt. Begge parter i undersøgelsen fandt ud af, at denne fysiske og følelsesmæssige ændring ikke kun havde indflydelse på intimiteten i forholdet, men i det hele taget havde indflydelse på selve forholdet. Kvinderne udtrykte at deres partnere ikke var beklædt og forberedt nok på til at kunne håndtere disse ændringer. I alt blev 115 mænd med lokaliseret prostatakræft valgt til undersøgelsen inklusiv 35 partnere. Størsteparten af 22

27 mændene var over 60 år, gifte og fra Australien. Resultaterne viste også at 24% af de adspurgte mænd havde fortrudt deres behandling på baggrund af deres nedsatte seksuelle funktion. Selvom 89% af mændene følte at de fik nok følelsesmæssig og psykologisk støtte, var der 48%, som ville have haft gavn af en rådgiver med seksualitet, som baggrund dette kunne være en sexolog. 8.4 Discussion Der bliver I diskussionen lagt vægt på de forskellige forventninger og behovs man har som mand og som kvinde i et forhold. Mændene er mere til at mene, at de får nok støtte, om det så er følelsesmæssig eller psykologisk, hvor kvinderne er mere tilbøjelige til at kræve lidt mere. Det bliver også belyst i diskussionen at mænd er mere tilbageholdene med at søge hjælp. Det viste sig at ud fra oplysningerne fra fokusgrupper og interviews, at det skal kunne være nemmere at få adgang til en sexologisk rådgiver. Det bliver også diskuteret at det er en vigtigt at mændene selv prøver at komme på banen med at kunne udtrykke, at de har behov for støtte i forbindelse med ændringer af maskuliniteten og seksualiteten. Når sygeplejersken skal kunne vurdere mænd med prostatakræft og deres problemer efterfølgende må de have oplysninger og mere viden om for eksempel erektil dysfunktion, tab af libido og at man som mand begynder at føle sig mindre som en mand. Artiklen viser, at det vil være vanskeligt, at kunne understøtte behov til kræftpatienterne og deres partnere, hvis behandlingspersonalet ikke har en forståelse af de seksuelle udfordringer, der kan opstå i forbindelse med et kræft forløb. Da dette studie var på engelsk, har det kunnet være en udfordring for de mænd, som ikke til dagligt taler engelsk. Det bliver i artiklen konkluderet, at det er vigtigt, at fastholde seksualiteten og intimiteten i forholdet, selvom der er bevidsthed om komplikationer. Studiet bliver begrænset til en vis del, da det primært er prostatakræft mændenes oplevelser man vil have i fokus, hvor partnerne bliver trukket lidt i baggrunden, selvom de var blevet inviteret med. 23