magasinet for forbundet kommunikation og sprog / nummer 40 / maj / 2009 TROVÆRDIGHED SÅDAN! / DIREKTØREN FOR DET HELE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "magasinet for forbundet kommunikation og sprog / nummer 40 / maj / 2009 TROVÆRDIGHED SÅDAN! / DIREKTØREN FOR DET HELE"

Transkript

1 magasinet for forbundet kommunikation og sprog / nummer 40 / maj / 2009 FLERSPROGLIG KOMMUNIKATION VI DUMPER I FREMMEDSPROG / SPROGLIG HØFLIGHED TROVÆRDIGHED SÅDAN! / DIREKTØREN FOR DET HELE

2 05 / VI DUMPER I FREMMEDSPROG INDHOLD TEMA: FLERSPROGLIG KOMMUNIKATION Dansk og engelsk er ikke nok hvis vi vil konkurrere på det globale marked. En taskforce som Kommunikation & Sprog er med i, har lavet en række forslag til at skærpe kundskaberne i fremmedsprog. Formanden for Folketingets erhvervsudvalg, Hans Christian Schmidt (V) er enig i taskforcens grundlæggende pointe. - Der er slet ikke tvivl om at der er et problem, siger han og peger blandt andet på at virksomheder nemt kan gå glip af ordrer hos den store samhandelspartner syd for grænsen fordi vores tyskkundskaber er blevet forringet. 12 / DANISH BREAKFAST I CHICAGO OG AMERIKANSKE PANDEKAGER I VALBY Danish breakfast i Chicago. Det var et af de initiativer Lundbeck søsatte da virksomheden købte den amerikanske medicinalvirksomhed Ovation Pharmaceuticals tidligere på året. 16 / DIREKTØREN FOR DET HELE De studerende drømmer om at blive direktøren for det hele. Derfor har det været helt nødvendigt at give kultur, samfundsfag og andre komplemetere kompetencer en mere central placering ved siden af sprogfagene, forklarer fire uddannelsesansvarlige som giver en status over fremmedsprogenes situation i uddannelsessystemet og i erhvervslivet, set fra CBS i Dalgas Have på Frederiksberg. 20 / SPROGLIG HØFLIGHED Danskerne scorer meget lavt på interkulturelle kompetencer. Kan det have noget at gøre med at engelsk ligefrem kan være en hindring for den mellemfolkelige forståelse, eller omvendt at nøglen til de interkulturelle kompetencer ligger gemt i at kunne flere fremmedsprog? Ulla Gjedde Palmgren fra intercultures.dk skriver om sproglig høflighed og kulturelle koder. Der er nemlig efterhånden ved at være almindelig konsensus om at det er vigtigt at kende de kulturelle koder i et givent land som man skal kommunikere med. Men der er ikke altid konsensus om hvad begrebet dækker.

3 LEDER TEKST / FORMAND BIRGITTE JENSEN, FORBUNDET KOMMUNIKAITON OG SPROG FOTO / CARSTEN SNEJBJERG DANSK OG ENGELSK SELVFØLGELIG, MEN KAN DU IKKE ET FREMMEDSPROG? Den ene undersøgelse efter den anden har påvist det: engelsk er ikke så udbredt som vi går rundt og tror. Virksomhederne taler om at forstå kulturen i de lande man handler med. Flere af dem siger de har problemer på eksportmarkederne fordi den interlinguale kommunikation går galt. Det er naturligvis ikke den danske virksomheds fejl, for de er jo gode til engelsk. Nej, det er den mulige forretningspartners fejl fordi han ikke er så god til engelsk og derfor foretrækker sit modersmål når der skal gøres forretninger. Den danske regering skriver glad og gerne under på EU s målsætning om at alle EU-borgere skal kunne modersmål + to fremmedsprog. Og alligevel sker der ikke rigtigt noget. Vi bliver bare ved med at fokusere på engelsk. Det er nemt, og det er alle steder. Engelsk er et must det kan åbne døre mange steder. Men det er ikke altid nok at få åbnet døren, man skal også gerne bydes indenfor. Det bliver man nemmest hvis man viser åbenhed over for den der åbner døren. Og at tale samme sprog som værten er en god begyndelse. Vi skal erkende at det at vi rigtigt mange steder og i mange situationer kan klare os med engelsk, ikke er ensbetydende med at det gælder alle steder. Der er forskel på at være turist og skulle spørge om vej i et andet land og på at føre forhandlinger og lave forretninger til flere millioner kroner. Kommunikationssikkerheden skal være større i sidste tilfælde. I det første risikerer man at køre forkert, i det andet at tabe millioner i eksport på gulvet. Derfor må vi nu også ud over engelsk er nok-stadiet og sætte gang i aktiviteter der kan stimulere interessen for andre sprog. KS nedsatte sammen med DEA sidste år en hurtigt arbejdende taskforce som skulle komme med en række anbefalinger til hvordan sproginteressen kan stimuleres. Disse anbefalinger kom i begyndelsen af året, og de går i mange retninger og på mange niveauer. Men fælles for dem er at det skal være naturligt at kunne mere end dansk og engelsk sprogene skal leges ind i os, og det er selvfølgelig ikke alle der skal kunne to eller flere fremmedsprog på specialistniveau. Derfor skal der startes allerede i børnehaven med rim og remser på alle mulige sprog, og det skal fortsætte hele vejen igennem uddannelsessystemet, og undervisningen må gerne starte tidligere end i dag sådan at vores børn er rustede til et arbejdsmarked der i stigende grad bliver globalt. Men en stigende interesse for sprog er ikke kun uddannelsessystemets ansvar. Det er også et ansvar for det samlede danske erhvervsliv offentligt og privat og for kulturlivet. Erhvervslivet skal stille krav om sprogkompetencer hos alle medarbejdere både fordi medarbejderstabene i mange danske virksomheder er internationale og fordi kunde- og leverandørkredsen er det. Det bør måske være en del af tv-stationernes public service-forpligtelse at tilbyde udsendelser med et bredt og varieret sprogvalg. KS arbejder videre med anbefalingerne, og har et erhvervspolitisk udspil i støbeskeen men det allervigtigste er at vi nu skrider fra ord til handling. Vi fortjener at være rustede til den globale konkurrence. Birgitte Jensen, formand, Kommunikation og Sprog KOM magasinet ISSN: Medlemsblad for Forbundet Kommunikation og Sprog Bladet er medlem af Danske Specialmedier Redaktion Birgitte Jensen (ansvarshavende) Anne Nimb (redaktør) aparte (layout) KOM magasinet 2009 Nr. Deadline Udgivelse 41/ /06 07/08 42/ /08 18/09 Annoncer DG Media a/s Telefon Fax Årsabonnement 8 stk. 500 kr. for ikkemedlemmer Artikler og indlæg i bladet gengiver ikke nødvendigvis forbundets og/eller a-kassens holdning. Eftertryk og publicering er tilladt med tydelig kildehenvisning. Forbundet er medlem af Akademikernes Centralorganisation (AC) Formand Birgitte Jensen. Grafisk design & produktion aparte Tryk Elbo Grafisk Trykoplag eksemplarer Distribueret oplag ifølge Fagpressens Mediekontrol for kontrolperioden 1. juli juni eksemplarer. Hovedkontor Skindergade Postboks København K Telefon Fax Internet: Postgiro Århuskontor Telefon Ekspedition Mandag-torsdag kl Fredag kl Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog Gl. Strand København K Tlf

4 TEKST / ANNE NIMB Q&A STØRRE TVÆRFAGLIGHED OG TÆTTERE SAMARBEJDE MELLEM SPROG/KOMMUNIKATION OG ØKONOMI LILL INGSTAD, CBS, STUDIELEKTOR OG ASSOCIERET PROFESSOR. Q: Hvilke tanker har I gjort jer i forhold til udviklingen af de nye uddannelser som CBS lancerer fra næste studieår? A: Både i forbindelse med udviklingen af BA i interkulturel markedskommunikation (IMK) og BA i engelsk og organisationskommunikation (EOK) har vi gennemgående fokuseret på de behov der findes på arbejdsmarkedet, nye pædagogiske tilgange, høj grad af sammenhæng mellem kurser og klar progression i uddannelsen. Q: Hvilket behov i erhvervslivet ser I uddannelserne skal opfylde? A: Begge de nye uddannelser har elementer af sprog, kommunikation, kultur og virksomhedsøkonomi. Fokus i de to uddannelser adskiller sig dog væsentligt. IMK beskæftiger sig hovedsagelig med ekstern kommunikation og kommunikation i forbindelse med international markedsføring. En bachelor i interkulturel markedskommunikation er en tværfaglig medarbejder der med udgangspunkt i en solid afsætningsøkonomisk forståelse, fremmedsproglig kompetence og kulturforståelse arbejder med markedskommunikation på dansk og det valgte fremmedsprog (engelsk, tysk, spansk eller fransk). Bacheloren kan analysere kulturelle, sproglige, økonomiske og juridiske betingelser for tilstedeværelse på danske og udenlandske markeder. Desuden kan bacheloren medvirke til at udarbejde interkulturelle marketing- og kommunikationsstrategier, for eksempel i forbindelse med rådgivning om og udarbejdelse af markedsføringsmateriale. Endelig kan bacheloren varetage mundtlig og skriftlig kommunikation generelt om virksomheden samt tage ansvaret for kunde- og leverandørkontakt. EOK beskæftiger sig både med virksomhedens interne og eksterne kommunikation. Globaliseringen betyder at det er vigtigere end nogensinde at virksomheder og organisationer kommunikerer hensigtsmæssigt på tværs af geografiske og kulturelle grænser. Det gælder både eksternt i forhold til stakeholdere og internt mellem de enkelte dele af virksomheden eller organisationen. I krydsfeltet mellem det lokale og det globale spiller det engelske sprog en meget vigtig rolle, og det er et væsentligt strategisk redskab til at sikre koordinering og sammenhængskraft i internationalt arbejdende virksomheder og organisationer. En bachelor i engelsk og organisationskommunikation skal kunne kvalitetssikre virksomhedens kommunikation både på dansk og engelsk, for eksempel gennem virksomhedens sprogpolitik, og fungere som projektleder og sprogkonsulent for virksomhedens medarbejdere. Ud over sprog og kommunikation er uddannelsens omdrejningspunkt organisationen, herunder virksomhedsøkonomi, strategi og struktur. Q: Hvordan adskiller de nye uddannelser sig fra de tidligere? A: Der er større tværfaglighed og tættere samarbejde mellem sprog/kommunikation og økonomi, end vi tidligere har set. Dette giver en unik kombination på tværs af forskningsmiljøer og sikrer bedre sammenhæng. Vi har også gjort meget ud af at sikre at der er en tydelig progression fra det ene semester til det næste. På IMK har vi for eksempel tilrettelagt kurserne således at vi først fokuserer på de strategiske overvejelser i forbindelse med et markedsføringstiltag, og derefter bevæger vi os mere og mere over i de kommunikative handlinger og den tekstproduktion som de strategiske overvejelser lægger op til. Derudover er en stor del af undervisningen på begge de nye uddannelser baseret på caseopgaver for at gøre undervisningen så tæt knyttet til erhvervslivet som muligt og for at anskueliggøre for de studerende hvilke arbejdsopgaver de kan få efter endt uddannelse. Det er også vores håb at de praksisorienterede caseopgaver vil bidrage til at give de studerende en tydeligere faglig identitet. Caseopgaverne er for en stor dels vedkommende skræddersyede til de nye uddannelser og til de opgaver de studerende forventes at kunne løse efter endt uddannelse. Q: Hvad har I gjort for at udvikle uddannelsernes læringsmiljø? A: Vi har arbejdet en del med den pædagogiske tilgang på studierne og hvorledes vi i højere grad kan individualisere studieforløbene for de enkelte studerende, tage højde for de studerendes forskellige læringsstile og involvere de studerende mere i læringsprocessen. I den forbindelse er vi blandt andet i gang med at udvikle en elektronisk caseplatform som skal gøre det lettere for de studerende at videndele med hinanden og med underviserne, for eksempel gennem blogs, wikis eller twitter. Derudover vil den elektroniske caseplatform kunne bruges til at give den enkelte studerende tip om link, materiale eller øvelser der tilgodeser den studerendes individuelle behov i forbindelse med opgaveløsning. Det tætte samarbejde mellem undervisere og forskere inden for de forskellige fagligheder vil også resultere i et bedre og mere stimulerende læringsmiljø.

5 FLERSPROGLIG KOMMUNIKATION TEKST / ANDERS KLEBAK FOTO / CARSTEN SNEJBJERG VI DUMPER I FREMMEDSPROG DANSK OG ENGELSK ER IKKE NOK HVIS VI VIL KONKURRERE PÅ DET GLOBALE MARKED. EN TASKFORCE SOM KOMMUNIKATION OG SPROG ER MED I, HAR LAVET EN RÆKKE FORSLAG TIL AT SKÆRPE KUNDSKABERNE I FREMMEDSPROG. HANS CHRISTIAN SCHMIDT, ERHVERVSORDFØRER FOR VENSTRE, ER ENIG I POINTEN. ERHVERVSLIVET FÅR PROBLEMER HVIS VI IKKE BLIVER BEDRE TIL FREMMEDSPROG

6 VI HAR EN TRADITION FOR TYSK OG FRANSK, MEN I DAG ER DER ER OGSÅ BRUG FOR AT KUNNE KINESISK, RUSSISK OG SPANSK BIRGITTE JENSEN Vi er verdensmestre til dansk Birgitte Jensen, formand for Forbundet Kommunikation og Sprog Vi er verdensmestre til dansk og også pænt dygtige til engelsk. Men når det kommer til andre fremmedsprog, begynder tungen at slå knuder. Tidligere på året udsendte en taskforce nedsat af Kommunikation og Sprog og DEA Danmarks Erhvervsforsknings Akademi en række forslag til at få sprogkundskaberne i højere gear. Og baggrunden er alvorlig nok: Hvis vi vil klare os på det globale marked, skal vi kunne mere end dansk og engelsk. På de nye potentielle markeder hvor danske virksomheder kan etablere sig, er engelsk nemlig ikke særlig udbredt. Men pilen peger den forkerte vej. Vi følger ikke med udviklingen i Danmark. Et tydeligt eksempel er universiteterne som lukker sprogfag på stribe fordi unge kun søger ind på engelsk. Formand for Kommunikation og Sprog Birgitte Jensen siger: - Vi er blevet dårligere til de traditionelle fremmedsprog. Samtidig har verden forandret sig. Vi har en tradition for tysk og fransk, men i dag er der er også brug for at kunne kinesisk, russisk og spansk. Så vi er ved at hægte os selv af på det globale marked. Det er bare ikke gået helt op for Folketinget at der skal gøres noget nu. Tidlig indsats er afgørende Stina Vrang Elias, administrerende direktør i DEA/FUHU Taskforcen konkluderer at hvis erhvervslivet skal kunne begå sig på den internationale scene, skal sprog opprioriteres i uddannelsessystemet. Allerede fra børnehaven, op igennem skolen og på de videregående uddannelser skal fremmedsprog fylde mere hvis vi skal være rustede til konkurrencen i de lande hvor engelsk ikke er en selvfølge. - Det er et paradoks at verden bliver mere global samtidig med at vores sprogkundskaber bliver ringere, siger Stina Vrang Elias, administrerende direktør i DEA/FUHU, som var medinitiativtager til taskforcen. Hun understreger at det er vigtigt at sætte ind tidligt for at stimulere børn og unges nysgerrighed og interesse for at lære sprog. Dens forslag om at børnehavebørn skal stifte bekendtskab med fremmedsprog gennem leg, sang og remser, blev i første omgang køligt modtaget. Dansk Folkepartis uddannelsesordfører Martin Henriksen kalder på Altinget. dk forslaget useriøst. - Jeg vil gerne diskutere om sprogundervisning i tysk, fransk og engelsk kan indledes tidligere end man gør i dag, men at have børn til at synge rim og remser på indisk eller kinesisk synes jeg er totalt useriøst, siger han. Og Socialdemokraternes gruppeformand Carsten Hansen mener det er lidt for heftigt at råbe ulven kommer fordi Danmark klarer sig godt i globaliseringen. - Jeg har altid stor respekt for forskeres synspunkter, men når jeg kommer rundt i verden, så synes jeg nu at jeg klarer mig udmærket. Jeg har kun niendeklasseseksamen, men i al beskedenhed synes jeg da at jeg kommer rundt om det jeg skal, siger Carsten Hansen til Altinget.dk. V: Sprog skal opprioriteres Hans Christian Schmidt, erhvervsordfører hos Venstre Anderledes toner kommer fra formanden for Folketingets erhvervsudvalg, Hans Christian Schmidt (V). Han ønsker ikke at diskutere konkret hvor mange timers fremmedsprog der skal på skemaet, men er enig i taskforcens grundlæggende pointe. - Der er slet ikke tvivl om at der er et problem, siger han og peger blandt andet på at virksomheder nemt kan gå glip af ordrer hos den store samhandelspartner syd for grænsen fordi vores tyskkundskaber er blevet forringet. Men også på de nye markeder ser han et potentiale som kræver en opprioritering af fremmedsprog. - Jeg var med erhvervsudvalget i Chile, og der ligger utroligt mange markedsmuligheder i sådan et land. For at kunne udnytte det optimalt er spansk et stor fordel, siger han. Også hos Dansk Erhverv er man bekymret over udviklingen. Chefkonsulent Marie Visti Hansen der rådgiver i international handel, mener vi mangler ambitioner i forhold til fremmedsprog. - Hvorfor ikke være mere ambitiøse på dette område. Vi er gode til engelsk. Men vi skal også kunne et andet sprog. Mange af os har lidt gymnasiefransk med os når vi er på ferie. Men hvorfor skulle niveauet ikke kunne være højere? spørger hun. Også her Venstres Hans Christian Schmidt enig. Et land på Danmarks størrelse med et lille sprog skal gøre sig ekstra umage for at klare sig på den internationale scene.- Vi bliver målt direkte på hvad vi kan. Vi er et lille land, derfor skal vi have flere værktøjer i vores kasse. Vi skal kunne mere, siger han.

7 6 / 7 Tosproget bør ikke være et skældsord Ud over en bred opkvalificering af danskere i fremmedsprog peger taskforcen på en ressource som bare venter på at blive brugt. Det er de mange tosprogede børn. Problemet er bare at de ikke kan deres modersmål godt nok som erhvervssprog. Og her bør kommunerne sætte ind med modersmålsundervisning. Tosprogede vil nemlig kunne blive guld værd for virksomheder der for eksempel vil handle i de arabisktalende lande. - Hvis jeg var HR-direktør i Arla og der kom en mejeritekniker der både kunne dansk, engelsk og arabisk, ville jeg da være henrykt, siger Stina Vrang Elias. - Desværre er det at være tosproget nærmest blevet et skældsord. Der ligger en skjult ressource her, og det er ærgerligt at vi ikke er bedre til at udnytte den, siger Birgitte Jensen, formand for Kommunikation og Sprog. Hans Christian Schmidt (V) mener også der ligger et stort potentiale i de tosprogede børn. - Jeg kommer selv fra Sønderjylland og kan se hvordan børn med tysk og dansk klarer sig utrolig godt. Jeg tror ikke vi nødvendigvis har været gode nok til at udnytte den ressource, siger han. Den engelske sovepude Marie Visti Hansen, Dansk Erhverv Marie Visti Hansen fra Dansk Erhverv advarer om at gode engelskkundskaber ikke skal blive en sovepude. - Vi taler godt engelsk på et grundlæggende niveau, men vi overvurderer vores evner. Hvis man har prøvet at forhandle med englændere, vil man hurtigt opleve at niveauet er meget højt og det er svært at følge med, siger hun. Taskforcen fremhæver en anden problematisk tendens: vi tror at det er en logisk følge af globaliseringen at alle andre også kan engelsk. Virksomhederne mener at årsagen til kommunikationsproblemerne skal findes i at vores samhandelspartnere er for dårlige til engelsk ikke at vi mangler sproglige kompetencer inden for tysk, fransk, kinesisk, russisk og så videre. - Vi har en oplevelse af at verden er global og engelsktalende. Men sådan er virkeligheden ikke. Selv i England har man et voksende behov for at kunne andre sprog, siger Stina Vrang Elias fra DEA. Marie Visti Hansen tilføjer: - Engelsk er ikke engang det største af verdenssprogene. Selv om eksempelvis kineserne er ved at lære sig engelsk, har det lange udsigter. Det er ikke noget vi skal vente på. Danmark har underskrevet den såkaldte Barcelona- målsætning som blandt andet siger at borgerne i medlemslandene skal kunne to fremmedsprog. Hans Christian Schmidt fra Venstre vil ikke komme med et bud på hvor tæt Danmark er på det mål, men siger: - Hvis man kigger på danskernes generelle sprogkundskaber, kan man ikke andet end være imponeret især når man sammenligner os med visse andre lande hvor man stort set kun taler sit eget sprog. Men fremmedsprog er et område der har brug for mere opmærksomhed og flere ressourcer. SÅDAN BLIVER DANSKERE BEDRE TIL FREMMEDSPROG En taskforce nedsat af Kommunikation & Sprog og DEA Danmarks Erhvervsforsknings Akademi har fremsat en stribe forslag til at øge danskernes fremmedsprogskundskaber. Her er de i hovedtræk: - Sprogstimulering i børnehaven. For at øge interessen for fremmedsprog skal børnehavebørn introduceres for nye sprog gennem leg, sange og remser. Ingen terperi og udenadslære. SKOLEELEVER SKAL HAVE MULIGHED FOR AT LÆRE TRE SPROG Engelsk skal begynde allerede i 1. klasse, tysk eller fransk i 5., og der skal tilbydes et tredje sprog på 7. klassetrin. MODERSMÅLSUNDERVISNING TIL TOSPROGEDE BØRN Tilbuddet om gratis modersmålsundervisning til tosprogede børn skal udvides til også at gælde børn af ikke-europæiske forældre. FREMMEDSPROG PÅ VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Virksomhederne har behov for medarbejdere med en dyb faglig viden der samtidig kan begå sig på andre sprog end engelsk. Der bør derfor indlægges obligatorisk undervisning i sprog og kultur på lange videregående uddannelser. TV SKAL VÆRE MERE END DANSK OG ENGELSK Danske tv-stationer bør i højere grad indkøbe film og programmer på andre sprog end engelsk

8 FLERSPROGLIG KOMMUNIKATION magasinet for kommunikation og sprog nummer 40 / maj / 2009 TEKST / XX JONAS RASMUSSEN FOTO / CARSTEN SNEJBJERG DANSKE VIRKSOMHEDER STÅR OVER FOR EN SITUATION HVOR DE ER NØDT TIL AT FOKUSERE PÅ SPROGLIG KOMPETENCEUDVIKLING HVIS DE ØNSKER AT FORBLIVE KONKURRENCEDYGTIGE PÅ DET GLOBALE MARKED. SKAL DET LYKKES, KRÆVER DET IMIDLERTID AT VIRKSOMHEDERNE BEGYNDER AT TÆNKE STRATEGISK I FORHOLD TIL AT UDVIKLE MEDARBEJDERNES FREMMEDSPROGLIGE KOMPETENCER FREMMEDSPROGS- TRÆNING SKAL VÆRE EN INTEGRERET DEL AF DANSKE VIRKSOMHEDERS STRATEGISKE HR-UDVIKLING

9 8 / 9 Jeg oplever ofte at mit engelsk er præget af gentagelser, og da jeg nogenlunde ved hvad der virker, så bruger jeg som regel de samme sætninger og ord. I mere stressede situationer som under forhandlinger og i evalueringsprocesse, føler jeg dog ofte, at mine engelskkompetencer er utilstrækkelige, hvilket bevirker at jeg ofte skal bruge meget lang tid på at forberede mig, særligt i forhold til en modersmålstalende i disse situationer er det meget svært at skjule hvis man ikke er godt nok forberedt. (Anonym medarbejder hos IBM) En undersøgelse fra Dansk Industri i 2007 viste at en ud af fire større danske virksomheder bruger engelsk som deres primære arbejdssprog. Dette er dog ikke helt uproblematisk i praksis. I løbet af de seneste år er der blevet udarbejdet flere rapporter der illustrerer at danske virksomheder ofte støder på problemer når de skal kommunikere på et fremmedsprog (1). Det har blandt andet haft økonomiske konsekvenser, men er også kommet til udtryk i situationer hvor mindre misforståelser har resulteret i sammenbrudte forhandlinger hvorved danske virksomheder er gået glip af potentielle forretningsmuligheder. Som udtrykt af Erik Juel Grønbjerg i Ingeniøren allerede i oktober 2003: Forestiller vi os, at personerne taler på et fremmedsprog og med mennesker, der har med en anden kulturbaggrund at gøre, er sandsynligheden for misforståelser ualmindelig høj, hvis opmærksomheden ikke er rettet mod behovet for at lytte, se og føle, hvad det er for et budskab, der søges sendt fra den ene til den anden af personerne. Der er ofte meget stor forskel på det der bliver sagt og det der bliver hørt, og dette er årsag til flere forhandlingssammenbrud og misforståelser end mange ved det er min erfaring fra 15 års arbejde uden for Danmark med mennesker af vidt forskellig nationalitet. Danske virksomheder står altså over for en situation hvor de er nødt til at fokusere på sproglig kompetenceudvikling hvis de ønsker at forblive konkurrencedygtige på det globale marked. Dette kræver dog at virksomheder begynder at tænke strategisk i forhold til at udvikle medarbejdernes fremmedsproglige kompetencer. Vi støder på vanskeligheder selvom vi er gode Sætter man fokus på fremmedsprogstilegnelse og læringsprocesser samt på hvordan man som dansk virksomhed kan imødekomme sproglige udfordringer, som jeg valgte at gøre i forbindelse med mit speciale, tegner der sig et billede af en række vanskeligheder. Den danske afdeling af IBM som er en stor multinational virksomhed der har engelsk som koncernsprog, har lagt ryg til en undersøgelse af de sproglige forhold. 80 medarbejdere der alle arbejder i IBM s internationale afdelinger i Danmark hvor cirka 60 procent af arbejdet foregår på engelsk, medvirkede i undersøgelsen. Det som gør denne gruppe interessant, er at den er repræsentativ for mange andre danske virksomheder, blandt andet i forhold til hvordan medarbejderne vurderer deres eget niveau på engelsk. Direkte adspurgt svarede 80 procent at de anser deres engelskkundskaber som værende enten gode eller meget gode. Den efterfølgende analyse har imidlertid vist at disse medarbejdere rent faktisk støder på mange sproglige vanskeligheder som kommer til udtryk på flere forskellige niveauer. Det viser sig at de mest udbredte problemer opstår i forhold til grammatik, small talk og interkulturel kommunikation. - Grammatik er normalt ikke noget der bliver rettet hos IBM, forklarer daværende afdelingsleder for IBM Global Account (IGA) Danmark, Lars Rasmussen. - Hvis en tekst eller samtale giver mening, så er der ikke nogen der går op i at rette grammatikken. På den måde har vi ikke en kultur der har fokus på at blive bedre Så længe vi forstår hinanden, er det godt nok. Small talk og interkulturel kommunikation er generelt bare svært da vi mangler terminologi og forståelse for de sproglige konventioner. Vi har dog ingen problemer med at bruge vores eget forretningssprog, siger han.

10 BLÅ BOG JONAS RASMUSSEN (25 år) er nyuddannet cand.ling.merc. Hans speciale omhandlede fremmedsprogspædagogik og læringsprocesser set i forhold til hvordan danske virksomheder kan udvikle et koncept til at træne deres medarbejderes fremmedsprogskompetencer. Han arbejder desuden som undervisningsassistent på CBS og er med i en forskningsgruppe der arbejder med uddannelsesforskning og udvikling af sprogstudiernes læringsmiljø Ovenstående citat illustrerer, at sproglig viden og korrekthed ikke er noget der bliver anset som et væsentligt forretningsmæssigt parameter. Mere vigtigt er at citatet belyser at IBM erkender et behov som man dog hidtil ikke i tilstrækkelig grad har været opmærksom på. Dette kommer igen til udtryk, når man spørger ind til medarbejdernes mundtlige færdigheder. - Vi har som sagt ikke en kultur hvor vi retter hinanden hvorfor en forkert udtale og grammatiske fejl kan gå ubemærket hen i længere tid, det vil sige indtil nogen vælger at kommentere det. Her mener jeg at folk der er gode til engelsk, bør fremstå som foregangsmænd i forhold til at rette og vejlede, siger Lars Rasmussen. Det er et behov der vil kunne imødekommes ved hjælp af et i virksomheden integreret sprogindlæringsforløb. Integrativt sprogindlæringskoncept På baggrund af ovenstående har jeg forsøgt at udvikle et integrativt sprogindlæringskoncept da dette vil kunne sikre en forståelse af de underliggende processer der faciliterer fremmedsprogsindlæring inden for ovennævnte områder. På den måde sikrer en virksomhed som IBM den nødvendige motivation og relevans i forhold til de enkelte medarbejderes daglige arbejde. Et sådan koncept vil kunne videreudvikles og implementeres af HR. For at fungere effektivt skal sprogkonceptet indrettes således at medarbejderne præsenteres for fremmedsproget i alle dets former da dette giver et indtryk af de krav der stilles hvis de skal kunne bruge det engelske sprog i deres daglige arbejde. Medarbejderne skal derfor løbende trænes i arbejdsrelaterede situationer så de bliver i stand til at påtage sig sværere opgaver hen ad vejen. I forhold til de udfordringer danske medarbejdere møder, skal et sprogindlæringsforløb også have fokus på en styrkelse af deres sproglige bevidsthed så den enkelte medarbejder ved hjælp af læringsstrategier bliver bedre rustet til at lagre ny sproglig viden i langtidshukommelsen. Sprogprogrammet bør desuden fokusere på medarbejdernes evne til at tænke kritisk da dette skaber en dynamisk læringsproces hvorigennem de øger deres udtryksmuligheder og beherskelse af sproget. Tag hensyn til individuelle forskelle Alt dette viser at sprogindlæring også kræver fokus på individuelle læringsstile hvorfor danske virksomheder og IBM er nødt til at tage hensyn individuelle forskelle og dermed den enkelte medarbejders behov da dette vil have stor indflydelse på den fremtidige arbejdspræstation. Man fristes til at sige at der er sket en bevægelse fra fokus på indhold til fokus på evnen til at lære og de dertilhørende processer. Ved at gøre medarbejderne til aktive medskabere af læringsprocessen vil man desuden kunne styrke opbakningen til fremtidige HR-initiativer. I forbindelse med ovenstående skal det siges at 72 procent af de adspurgte medarbejdere hos IBM er blevet tilbudt sprogtræning, hvilket illustrerer en villighed til at investere i sprog fra virksomhedens side. Her er der dog tale om forholdsvis kortvarige løsninger i form af kurser på diverse sprogskoler, og der bliver ikke i øjeblikket tænkt langsigtet og strategisk i forhold til medarbejdernes sprogtræning. Løsningen kunne således være at udvikle ovennævnte type sprogindlæringsforløb der eventuelt styres af en sprogligt orienteret medarbejder. Lars Rasmussen mener at en sprogkonsulent og et sprogsystem kunne hjælpe. - Det kan ofte være svært at modtage hjælp fra en kollega da man ikke ønsker at tabe ansigt. Jeg oplever i visse situationer at det kan være meget svært for en medarbejder for eksempel at rette sin chef. Så i princippet vil det være en rigtig god idé, siger han. I forhold til den praktiske implementering af et sprogprogram findes der et utal af muligheder som IBM og andre virksomheder kan gøre brug af hvis de ønsker at integrere et sprogindlærings-koncept som en del af deres HRudvikling. Computerassisterede sprogindlæringsprogrammer kunne blandt andet være en god løsning. Endvidere repræsenterer et internetbaseret system som for eksempel OURHOIST(2) et spændende alternativ for en virksomhed som IBM da systemet har en dialogorienteret tilgang der fokuserer på at gøre medarbejderne til aktive medskabere af læringsprocessen så de er i stand til at styrke deres sproglige kompetencer og på et mere generelt plan virksomhedens interne/eksterne kommunikation. Set i en læringsmæssig kontekst er der her tale om de såkaldte kollaborative læringsprocesser da dialog og meningsudveksling er en central del af sprogindlæring. Nogle af de digitale værktøjer virksomhederne kan inddrage i et webbaseret sprogtræningsforløb, er for eksempel blogs da dette giver mulighed for øjeblikkelig feedback hvorved læringen raffineres og optages løbende. Det samme gør sig gældende ved brug af wikis hvor medarbejderne kan udveksle information og samarbejde om tekstproduktion samt løbende udvikle nye idéer. Fildeling og tagging er også en måde at vidensdele og kommunikere på som er befordrende for denne type sprogindlæring. Strategi og læringsmiljø Det er vigtigere end nogensinde tidligere at danske virksomheder begynder at tænke langsigtet og strategisk i forhold til at udvikle medarbejdernes fremmedsproglige kompetencer. De nye digitale værktøjer giver mange nye muligheder for at mobilisere og styrke den viden og de ressourcer som er nødvendige i forhold til at bruge et fremmedsprog i praksis. Medarbejderne bliver således aktive deltagere i stedet for passive modtagere. Det er desuden vigtigt at virksomhederne skaber et læringsmiljø der har fokus på et samspil mellem refleksion og praksis så medarbejderne bliver i stand til at justere deres forståelser og samtidig ændre indgroede vaner der potentielt set hæmmer deres kommunikative kompetence, som det for eksempel sker når man overfører danske sætningsstrukturer til engelsk, ved misforståelser af idiomatiske udtryk, samt når danske medarbejdere begiver sig ud i interkulturel kommunikation uden en forståelse for de pragmatiske konventioner det andet lands sprog er påvirket af. Hvis danske virksomheder grundlæggende ønsker at bruge engelsk som koncernsprog, handler det i høj grad om at gøre sproget til en del af virksomhedens identitet, følge op på det og samtidig investere i det, hvilket nødvendiggør fokus på kompetenceudvikling samt anerkendelse af og støtte til formelle og uformelle læringsmiljøer. (1) ELAN 2006; Verstraete 2008; European Commission of Education and Culture 2008 (2) https://hoistnow.com/ourhoist

11 SEPTEMBER KL. / KL 9:00-16:00. I / PORCELÆNSHAVEN I KØBENHAVN - CBS FORUM TEMA: VIDENSKOMMUNIKATION I Danmark FORUM TEMA: lever GENNEMSLAGSKRAFT vi af viden og at skabe I EN ny (OVER)KOMMUNIKERENDE viden. Men viden virker VERDEN først, når den kommunikeres. På KSFORUM Kommunikations- 09 handler og om Sprogforum hvordan vi er i skarp fokus konkurrence på kommunikatørers og i et overfyldt og medielandskab sprogspecialisters kan kommunikere rolle, når det tydeligt gælder og formidling fleksibelt, af så ny vi viden. opnår gennemslagskraft handler på om mange videnskommunikation, forskellige sprog og innovation til mange forskellige og dialog. Det målgrupper. Inspirerende Hvilke udfordringer oplægsholdere skal kommunikations-, sætter deres marketing- viden og praksiserfaring i en verden i spil, med se informationsoverload? hvilke og meget mere på og sprogfolk forholde sig til MØD BLANDT ANDRE ARRANGERES AF Neuropsykolog Thomas Ramsøy, ph.d. i kognitiv neurovidenskab og hør om det hjernemæssige grundlag for præferencer og beslutninger. Kommunikations- og HR direktør i Cybercity Karin Skjødt Hindkjær, der vil tale om udfordringerne for en virksomhed, der på én gang bidrager til (over)kommunikationen via sine produkter og samtidig har den udfordring at skulle skabe gennemslagskraft. Hør også Henrik Hovgaard fra Future Navigator interviewe en gruppe unge om hvordan man får hul igennem til dem. Læs mere og tilmeld dig på ARRANGERES AF

12 FLERSPROGLIG KOMMUNIKATION TEKST / BRIAN DUE FOTO / CARSTEN SNEJBJERG

13 12 / 13 DANISH BREAKFAST I CHICAGO OG AMERIKANSKE PANDEKAGER I VALBY DANISH BREAKFAST I CHICAGO. DET VAR ET AF DE INITIATIVER LUNDBECK SØSATTE DA VIRKSOMHEDEN KØBTE DEN AMERIKANSKE MEDICINALVIRKSOMHED OVATION PHARMACEUTICALS TIDLIGERE PÅ ÅRET. VIRKSOMHEDEN ER I DAG OMDØBT TIL LUNDBECK INC. OG ER NU I GANG MED AT BLIVE LUNDBECK INC. AT OVERTAGE EN ANDEN VIRKSOMHED OG BLIVE ÉN ER IKKE GJORT MED AT SKIFTE NAVN OG LOGO. DET ER EN LANG PROCES HVOR VIRKSOMHEDERNE INTEGRERES, OG HVOR KOMMUNIKATION SPILLER EN VIGTIG ROLLE. KOM MAGASINET HAR TALT MED COMMUNICATION SPECIALIST HOS LUNDBECK TINA HJORTLUND SOM HAR VÆRET MED I DEN GRUPPE DER HAR HAFT ANSVAR FOR INTEGRATIONSPROCESSEN

14 At overtage og integrere en fremmed virksomhed der ligger i et andet land, stiller store krav i de respektive selskaber også til kommunikationen. Da Lundbeck købte Ovation, var (og er) målet at gøre det gamle Ovation til et helhjertet medlem af den store Lundbeck-familie. Det har ifølge Tina Hjortlund været et centralt omdrejningspunkt i integrationsprocessen: - Vi oprettede tidligt et integrationskontor med repræsentanter fra centrale dele af de to virksomheder. Vores fælles opgave var at integrere de to virksomheder, dvs. planlægge, koordinere og gennemføre integrationen. Vi startede med at lave en detaljeret integrationsplan. Den har været vores fælles navigationsværktøj hele vejen, og det er ud fra den vi har drevet integrationsprocessen. Integrationsplanen er blevet opdateret systematisk, og regelmæssige ugentlige møder, primært pr. telefon, har holdt alle ajour, fortæller Tina Hjortlund. Integrationsplanen består af en række delplaner. En af disse delplaner vedrører kommunikationsindsatsen. Hertil blev der udviklet en særskilt kommunikationsplan. Kommunikationsplanen En kommunikationsplan er god for mange ting og handler ikke mindst om at sikre ensartede budskaber og et fælles image. Det er rigtig vigtigt når to virksomheder skal blive til én at kommunikationen er enslydende og argumenterne de samme også selvom der er mange kilometer mellem de to virksomheder. Den samlede internationale kommunikation må være samstemt. Ifølge Tina Hjortlund har planen givet overblik over aktiviteter og relevante stakeholdere ligesom den har været med til at sikre budskaber og har støttet op om virksomhedens image. Og den har dannet baggrund for den helt nødvendige koordination på tværs af selskaberne. - Kommunikationsplanen har haft det overordnede fokus at understøtte en åben og transparent integration med en synlig ledelse, siger Tina Hjortlund og uddyber: - Vi satte en tidsramme for integrationsprocessen, og den kommunikerede vi ud. Det er rigtig vigtigt at afstemme forventninger. Alting kan ikke være klart på dag et, men kan man fortælle medarbejdere hvornår der sker hvad, så ved alle hvad de har at forholde sig til, siger Tina Hjortlund. Fondsbørsen bestemmer Som børsnoteret virksomhed har Lundbeck en særlig informationsforpligtelse over for Fondsbørsen. Denne forpligtelse udstikker igen rammer for den øvrige eksterne kommunikation med medier og anden offentlighed. - Nyheden om at danske Lundbeck købte amerikanske Ovation, fik stor bevågenhed eksternt og selvfølgelig også internt. Men efter offentliggørelsen af selve købet har den primære kommunikationsindsats været internt rettet. Det har i høj grad handlet om integrationsprocessen som på en gang har skullet tage højde for forskellige lande- og organisationskulturer og samtidig også har skullet give plads til forskellighederne. Det er på mange måder her de største kommunikative udfordringer ligger, siger Tina Hjortlund. Lundbecks interne kommunikation har haft fokus på synlig ledelse og direkte kommunikation med medarbejdere. Medarbejderne er blevet opdateret om integrationen og fremskridtene i processen via artikler i de interne medier samt på en særlig integrationsside på intranettet. På samme måde har fokus været på at kommunikere de samme budskaber i både Ovation og resten af Lundbeck, dog tilpasset de to virksomheder, og det har ifølge Tina Hjortlund krævet en del koordination at spænde over kulturforskellene. - Vi har arbejdet tæt sammen med vores nye amerikanske kommunikationskolleger. Og vi har blandt andet kunnet konstatere hvad vi godt vidste i forvejen, nemlig at selv om vi er del af den samme vestlige kulturkreds, så er vi også på en række punkter vidt forskellige rent kulturelt, siger Tina Hjortlund og fortsætter: - Et godt eksempel på det viste sig i forbindelse med opkøbet. Alle var begejstrede både i Lundbeck og hos Ovation i Chicago. Men amerikanerne udtrykker bare deres begejstring mere udtalt og eksplicit end vi danskere gør deres måde at udtrykke sig på er bare mere energisk. En energi som hører til i amerikansk kultur, men som nogle gange ville være for meget i en dansk kontekst. Men forskellene er charmerende, og det er de forskelle vi skal udnytte, også i kommunikationen. Kulturforskellene har kun gjort arbejdet ekstra sjovt. Små ting tæller Ambitionen er at det nye Lundbeck Inc skal fortsætte det arbejde som det

15 14 / 15 BLÅ BOG TINA HJORTLUND Cand.scient.soc i public relations fra Roskilde Universitet i Ud over et par år på pr-bureau og et års ophold i England har hun arbejdet med kommunikation inden for medicinalbranchen, først hos Bayer og senere AstraZeneca. I 2008 rykkede hun til Lundbeck hvor hun arbejder som communication specialist i kommunikationsafdelingen gamle Ovation har stået for. Strukturer og systemer kan man mere eller mindre ændre fra den ene dag til den anden. Men at skabe en fælles identitet tager tid. - Når to virksomheder skal integreres, er det vigtigt at kende hinandens historier, værdier, produkter med mere. Så det har vi kommunikeret en del om. Men også de små ting tæller når det drejer sig om at skabe en fælles identitet. Sådan noget som nye visitkort med logo, nyt firmanavn og logo på kontorbygninger, fælles hjemmeside, diverse merchandise med logo og så videre betyder rigtig meget, siger Tina Hjortlund. - Medarbejderne var også meget begejstrede da vi ved informationsmøder i virksomhederne serverede Danish breakfast i Chicago og amerikanske pandekager i Valby. Alt dette har selvfølgelig symbolsk betydning, men det virker og giver en følelse af fællesskab. Formålet har været at lære vores nye amerikanske kolleger at kende og få dem til at føle sig som del af Lundbeckfamilien, siger Tina Hjortlund. INTEGRATIONSPROCESSEN HAR PÅ EN GANG SKULLET TAGE HØJDE FOR FORSKELLIGE LANDE- OG ORGANISATIONSKULTURER, OG SAMTIDIG HAR DEN SKULLET GIVE PLADS TIL FORSKELLIGHEDERNE. DET ER PÅ MANGE MÅDER HER DE STØRSTE KOMMUNIKATIVE UDFORDRIN- GER LIGGER, SIGER TINA HJORTLUND, COMMUNICATION SPECIALIST HOS LUNDBECK. Be prepared Det er blot nogle måneder siden Lundbeck købte Ovation, og integrationen er derfor stadig i fuld gang. Undervejs er der lavet analyser blandt medarbejderne for at få indblik i medarbejdertilfredsheden omkring integrationsprocessen. Disse målinger giver vigtige bidrag til den videre kommunikation som så kan målrettes emner der måske har været uklare og givet anledning til spørgsmål eller usikkerhed. Ikke alt kan løses med kommunikation, men moralen fra processen so far er alligevel det gode gamle spejdermotto: Vær beredt. BAGGRUND Den 9. februar 2009 købte Lundbeck det amerikanske selskab Ovation Pharmaceuticals Inc., der ligger i Chicago. Den 19. marts 2009 blev købet godkendt af de amerikanske konkurrencemyndigheder, og fra da af kunne integrationen af de to virksomheder begynde. Lundbeck ønskede en amerikansk platform i form af en virksomhed med gode produkter og en spændende pipeline, og Ovation var interesseret i at blive del af en større international virksomhed. Det gav et konstruktivt udgangspunkt for integrationsprocessen DET ER EN GOD IDÉ at sætte tid på integrationsprocessen at forsøge at afstemme medarbejderes forventninger at foretage organisationsforandringer ad så få omgange som muligt men forvent at de skaber uro at undgå for optimistiske deadlines hellere overraske positivt end ved at skulle udskyde deadlines

16 FLERSPROGLIG KOMMUNIKATION magasinet for kommunikation og sprog nummer 40 / maj / 2009 TEKST / ANNE NIMB FOTO / KLAVS BO CHRISTENSEN DIREKTØREN FOR DET HELE DE STUDERENDE DRØMMER OM AT BLIVE DIREKTØREN FOR DET HELE. DERFOR HAR DET VÆRET HELT NØDVENDIGT AT GIVE KULTUR, SAMFUNDSFAG OG ANDRE KOMPLEMETERE KOMPETENCER EN MERE CENTRAL PLACERING VED SIDEN AF SPROGFAGENE, FORKLARER FIRE UDDANNELSESANSVARLIGE SOM HER GIVER EN STATUS OVER FREMMEDSPROGENES SITUATION I UDDANNELSESSYSTEMET OG I ERHVERVSLIVET, SET FRA CBS I DALGAS HAVE PÅ FREDERIKSBERG

17 16 / 17?1?2?3 Hvilke faktorer blokerer for at sprog- og kulturkompetencen erkendes som væsentlige konkurrenceparametre i den internationale konkurrence? Er det rimeligt fortsat at definere sprog- og kulturkompetencer som bløde kompetencer i modsætning til for eksempel økonomi og teknik? Hvordan kan uddannelsessystemet være med til at sikre dansk konkurrencekraft på de globale markeder hvis vi ikke uddanner oversættere i andet end engelsk? De studerende vil have job der giver dem mulighed for at få indflydelse og tjene flest mulige penge. Helst vil de være direktører. Så enkelt er det også når man taler om en gruppe studerende som er humanister af hjertet. Det giver traditionelt ikke de mest bugnende lønningsposer. Så der må nogle ekstra kompetencer med på eksamensbeviset. Derfor har de fremmedsproglige uddannelser arbejdet sig ud af deres traditionelle position på markedet. De har været nødt til at gøre det uden samtidig at kaste fremmedsprogene helt over bord også selvom man over en årrække har oplevet en vigende søgning til alle andre fremmedsprog end engelsk og en lille smule spansk. Tendensen har stået på i år. Så man har taget den traditionelle lingvistik som vi kender den, og i dag bringer man den i spil på nye måder og i nye sammenhænge. Når man siger at hverken engelsk eller tysk er nok, bliver det endnu mere vigtigt at give de studerende færdigheder til at analysere den interkulturelle kommunikation. De skal have en metode som gør dem i stand til selvstændigt at vurdere hvordan de kan arbejde med kommunikation på tværs af sprog. Og hvordan går det så med det? KOM magasinet har samlet fire mennesker som på hvert deres felt er ansvarlige for uddannelsen af de studerende på CBS. Vi har givet dem tre enslydende spørgsmål, og herunder kan du læse deres svar:?2 ANETTE VILLEMOES Lektor/ institutleder, cand.ling.merc. Institut for internationale kultur- og kommunikationsstudier: Dansk erhvervsliv har klaret sig fint i de sidste 10 år i opgangstider på engelsk. En finanskrise kan måske betyde at erhvervslivet får øjnene op for at et vigtigt konkurrenceparameter kunne være respekten for den potentielle køber, for eksempel den respekt der ligger i at henvende sig til ham på hans sprog. Det eneste 'bløde' ved sprog- og kulturkompetencer er at man aldrig bliver færdig med at udvikle dem, og at de ikke giver mange hårde kontanter i lønningsposen.?3?1 Hvis vi ikke uddanner oversættere i andet end engelsk, må vi indrette os på kun at kunne handle med engelsktalende lande og med engelsktalende erhvervsfolk i de øvrige lande. Dermed afstår vi os fra at handle med måske 30 procent af tyskerne, 40 procent af franskmændene og 60 procent af spanierne. Det styrker næppe dansk konkurrencekraft på de globale markeder, men det kan være det gør det danske uddannelsessystem billigere i drift. HANNE ERDMAN THOMSEN Lektor, ph.d., Institut for internationale sprogstudier og vidensteknologi, studieleder på ba i engelsk og Organisationskommunikation:?1 Fokus i sproguddannelserne har hidtil været selve sprogarbejdet og de sproglige færdigheder. Der er ikke blevet gjort noget ud af hvilken rolle sprog og kultur spiller for virksomheden, eller hvordan man organiserer det. Behovet har været taget for givet, og organiseringen af virksomheden har været andres opgave. Sprogmedarbejderne har ikke selv været klædt på til at argumentere for at sproget er vigtigt. Og derfor har der været en tendens til alene at betragte sprogarbejdet som en ekstra omkostning, mens der ikke tales ret meget om gevinsten faktisk er der kun ganske få eksempler på at der sættes tal på gevinsten ved sprogarbejde. I nogle store internationale firmaer betragtes sprog som væsentligt for konkurrencen. Det er for eksempel store it-firmaer som Microsoft og IBM der frigør nye versioner af programmel i lokaliserede udgaver samtidig på mange markeder. De er nødt til at tage terminologi og oversættelsesarbejde meget alvorligt fordi sproget er en del af produktet.?2 Uanset om det er rimeligt eller ej, så kan vi nok ikke løbe fra at sprog- og kulturkompetencer bliver opfattet som bløde både af de potentielle studerende og af de potentielle arbejdsgivere. Det hænger sammen med den klassiske skelnen mellem matematisk og sproglig linje i gymnasiet, mellem eksakte videnskaber og de andre som så må være upræcise og intuitive, tænk bare på et begreb som sprogfornemmelse. Det falder også sammen med skellet mellem hårde og bløde værdier, det med at måle og veje og sætte tal på hvad betyder det lige på bundlinjen det der sprog og kultur? Som insidere ved vi at der er en glidende overgang, fra sprog og kultur studeret primært via blød skønlitteratur til de mere hårde discipliner som juridisk oversættelse og forhandling. Det budskab kunne vi godt blive bedre til at få ud.?3 Så er vi nødt til at uddanne medarbejdere som ved noget om vigtigheden af at begå sig på det lokale sprog, og som ved noget om hvordan man så kan komme til det når der ikke findes danskere der kan oversætte, for eksempel ved at bruge lokale oversættere der oversætter til deres modersmål. Disse nye medarbejdere arbejder med organisering og styring af sprogarbejdet i virksomheden i modsætning til oversættere som udfører sprogligt arbejde. På den nye bacheloruddannelse i engelsk og organisationskommunikation inddrager vi blandt andet interkulturel kommunikation

18 HVIS VI IKKE UDDANNER OVERSÆTTERE I ANDET END ENGELSK, MÅ VI INDRETTE OS PÅ KUN AT KUNNE HANDLE MED ENGELSKTALENDE LANDE OG MED ENGELSKTALENDE ERHVERVSFOLK I DE ØVRIGE LANDE ANETTE VILLEMOES for at lære de studerende om betydningen af at kende til lokale forhold, herunder sprog, og der bliver undervist i projektledelse og sprogpolitik for at klæde bachelorerne på til at være med til at organisere sprogarbejdet og synliggøre det. SINE NØRHOLM JUST Adjunkt, ph.d., lektor, Institut for internationale kultur- og Kommunikationsstudier, studieleder på Ba i interkulturel markedskommunikation: Sproglige, kulturelle og kommunikative kompetencer ses alt for ofte som sekundære i forhold til det indhold der kommunikeres på et givent sprog og i en given interkulturel kontekst. Der er en tendens til at se sprog, kultur og kommunikation som rene medier der skal være så neutrale og gennemsigtige som muligt. Denne opfattelse er skadelig fordi den blokerer for en oprustning og forretningsmæssig anvendelse af de sproglige, kulturelle og kommunikative kompetencer. Når man ikke kan se de problemer og muligheder som sprog, kultur og kommunikation rummer, er der heller ikke grundlag for at løse problemerne og drage fordel af mulighederne.?2 Skellet mellem de bløde og de hårde kompetencer er sandsynligvis opstået fordi den interkulturelle kommunikation så at sige er afhængig af de økonomiske og tekniske områder for sit emne. Altså, vi taler sjældent om selve talen, men om produktet, forretningsgangene og så videre. Det er en grundlæggende arbejdsbetingelse for sprog- og kommunikationsmedarbejderen, men også et vilkår der gør det vanskeligt at måle de sproglige, kulturelle og kommunikative kompetencers effekt, og det fører til opfattelsen af at disse kompetencer er bløde. Reelt er de dog lige så hårdtslående på bundlinjen som alle de andre kompetencer der indgår i forretningssammenhængen. Den amerikanske økonom og retorikforsker Deirdre McCloskey estimerer for eksempel, at 25 procent af al forretning er ren, sød tale og her er tale om et konservativt gæt. Selvom den slags mål er behæftet med en del usikkerhed, er de nyttige i arbejdet med at hærde de sproglige, kulturelle og kommunikative kompetencer.?3?1 Det afgørende forhold er at vi i dag opererer på et globalt marked hvor interaktionen oftere og oftere foregår på engelsk mellem parter der alle har engelsk som fremmedsprog. I den situation skal vi satse på at give de studerende analytiske kompetencer der ruster dem til at undersøge og tilpasse sig alle de mange forskellige konkrete situationer som de vil komme ud for. Selvfølgelig er det en fordel at have indgående kendskab til flere fremmedsprog og at have viden om de forskellige kulturer, men kompleksiteten er simpelthen for stor til at man kan vide nok om alle de relevante sammenhænge. Man er derfor nødt til i højere grad at undervise de studerende i metoder der kan generere viden om mange situationer, end i specifik viden om de enkelte situationer. Evnen til at sætte sig ind i nye og ukendte situationer og til at kommunikere hensigtsmæssigt i hver enkelt unik sammenhæng er i fokus på vores nye uddannelser fordi det er den enkeltkompetence der har potentiale til at højne dansk konkurrencekraft mest i den nuværende globale markedssituation. ALEX KLINGE Institutleder, Institut for internationale sprogstudier og vidensteknologi:?1 For tyve år siden var det kun de store danske virksomheder der var rigtigt globale. I dag gælder det i vid udstrækning også for de mellemstore og sågar de små. Det er ikke længere oplagt hvilke sprog- og kulturkompetencer virksomheden skal satse på. Beslutningen bliver derfor engelsk, som giver den største dækningsgrad for pengene, og resten købes uden for virksomheden, for eksempel hos oversættelsesvirksomheder. Situationen har åbnet op for den såkaldte "dobbeltkompetence", nemlig en kompetencesammensætning hvor for eksempel en kemiingeniør klarer sit fags tyske terminologi og er i stand til at producere tyske tekster til husbehov. Hvis sprog- og kulturkompetencen skal have sin rette plads i de danske virksomheder, skal erhvervsøkonomer, marketingfolk og ingeniører gennem uddannelse og udstationering udstyres med en langt større indsigt i fremmedsprog og kultur, hvilket er et urealistisk mål i lyset af de krav som allerede stilles til deres primære faglighed. Så når de uddannede sprogspecialister ikke længere er i virksomhederne, og når der er grænser for hvor dyb indsigt i sprog og kultur en ingeniør har plads til i sit arbejde, så er det svært at finde plads til at satse på en styrkelse af sprog- og kulturkompetencen i virksomhederne.?2 Det kommer jo lidt an på hvordan man definerer "blød" over for "hård". Sprog- og kulturkompetencer omgiver os jo i rigt mål som personlige kompetencer der i og for sig "kommer af sig selv". For lægfolk er det ikke umiddelbart oplagt at der gemmer sig viden bag sprog- og kulturkompetence. Det er værd at bemærke to ting: (1) det er korrekt at sprog- og kulturkompetence i stor udstrækning sker via indsivning for den som vokser op med det sprog og i den kultur, men danskere er jo normalt ikke vokset op i Italien eller Tyskland, så de kan ikke blot læne sig op ad indsivningsmodellen; (2) kommunikation i en moderne virksomhed er baseret på eksplicitte

19 18 / 19 valg af strategier hvis man skal træffe sproglige og kulturelle valg, gør man det bedst på baggrund af såvel kunnen som viden. Som mange elever og studerende ved vores uddannelsesinstitutioner har erkendt på egen psyke og selvtillid, er der noget aldeles misvisende at kalde viden om sprogets struktur og ordforråd for "blød" viden den er i hvert tilfælde ret hård når man støder ind i den!?3 Den manglende tilgang af tyske, italienske, russiske og spanske translatører vil næppe kunne mærkes umiddelbart. Men om ti år kan det vise sig at dansk erhvervsliv ikke længere kan finde tilstrækkeligt med leverandører af specialiserede sprogprodukter på det danske marked. Det kan få betydning for konkurrenceevnen. Uddannelsessystemet kan bidrage til at minimere kompetencetabet ved i højere grad at integrere den sproglige og kulturelle kompetence i andre fagligheder. Men det kræver arbejde at få plads i studieplanerne inden for andre fagligheder. For eksempel kunne de erhvervsøkonomiske studier have gavn af langt større indhold som relaterer sig til de sproglige og kulturelle faktorer der præger de markeder som danske virksomheder skal begå sig på. Men da faglighederne allerede slås om pladserne, er det svært at få kilet fremmedsprog og kulturviden ind. Og selvom det skulle lykkes at få en højere grad af reel dobbeltkompetence på landets uddannelser, vil det stadig ikke sikre at de danske universiteter også fremover kan levere kandidater med professionel sprogkompetence. ED Erhvervssproglig diplomuddannelse Har du brug for sproglig efter- eller videreuddannelse på universitetsniveau, eller behov for at få opdateret dine sproglige kompetencer, så er ED noget for dig! Studiet udbydes som fjernundervisning kombineret med fire samværsdage pr. semester ved Syddansk Universitet i Kolding. Fjernundervisningen betyder, at du selv bestemmer, hvornår du vil arbejde med studiet. Det giver fleksibilitet, og du har mulighed for at forene studiet med arbejds- og familieliv. E N K E LT M O D U L E R I efteråret 2009 kan du fx følge enkeltfagene: Engelsk grammatik og sprogproduktion 1 (ED 1. del) Engelsk juridisk sprog 1 (ED 2. del) Tysk erhvervskommunikation 1 (ED 1. del) Tysk juridisk sprog 1 (ED 2. del) Spansk kultur og samfund 1 (ED 1. del) Terminologi 1 og 2 (ED 2. del) Ring på tlf , skriv til eller se detaljeret information på

20 FLERSPROGLIG KOMMUNIKATION magasinet for kommunikation og sprog nummer 40 / maj / 2009 TEKST / XX ULLA GJEDDE PALMGREN FOTO / CARSTEN SNEJBJERG SPROGLIG HØFLIGHED DANSKERNE SCORER MEGET LAVT PÅ INTERKULTURELLE KOMPETENCER. KAN DET HAVE NOGET AT GØRE MED AT ENGELSK LIGEFREM KAN VÆRE EN HINDRING FOR DEN MELLEMFOLKELIGE FORSTÅELSE, ELLER OMVENDT AT NØGLEN TIL DE INTERKULTURELLE KOMPETENCER LIGGER GEMT I AT KUNNE FLERE FREMMEDSPROG?

Forord... 2. Kapitel 1: Sammenfatning... 3. Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5. Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?...

Forord... 2. Kapitel 1: Sammenfatning... 3. Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5. Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?... INDHOLD Forord... 2 Kapitel 1: Sammenfatning... 3 Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5 Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?... 6 Kapitel 4: Sprogkompetencer i virksomhederne... 9 Fremmedsproglige

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Prøv et gymnasium MED

Prøv et gymnasium MED Prøv et gymnasium MED plads til dine drømme Søvej 6 4900 Nakskov Merkurs Plads 1 4800 Nykøbing F. www.hhxlf.dk Handelsgymnasiet Lolland-Falster er en del af CELF Vi har plads til dine drømme 3 gode grunde

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

God ledelse kræver god kommunikation. Retorisk Akademi er en uddannelse med individuel træning, ekspertoplæg og netværk.

God ledelse kræver god kommunikation. Retorisk Akademi er en uddannelse med individuel træning, ekspertoplæg og netværk. God ledelse kræver god kommunikation. Retorisk Akademi er en uddannelse med individuel træning, ekspertoplæg og netværk. Retorisk Akademi Du kan sikkert jeres strategier - men kan du kommunikere dem? Retorisk

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Public Relations - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Forholdet mellem public relations og marketing har i kommunikationsfaglige kredse i flere år været baseret på et klassisk

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Inspirationskatalog til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Marts 2014, Mette Thornval og Signe Hvid Maribo, AU Kommunikation Indhold Inspirationskatalog til rådgivning om god

Læs mere

Studieplan for HHX International

Studieplan for HHX International Studieplan for HHX International HHX-International bringer dig ud i verden til fremmede sprog og kulturer. Vi arbejder med fremmedsprog og kulturforståelse og du kommer på i alt 5 studieture, som alle

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

8 studieretninger KHS.DK

8 studieretninger KHS.DK Handelsgymnasiet HHX 8 studieretninger KHS.DK LYNGVEJ 19 4600 KØGE TEL 5667 0400 KHS@KHS.DK WWW.KHS.DK 8 Stærke studieretninger på Køge Handelsgymnasium På Køge Handelsgymnasium kan du vælge mellem 8 studieretninger,

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI P R Æ CIS O G VEDKO MMEND E INTRO PRÆCIS OG VEDKOMMENDE MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kommunikation skal målrettet understøtte instituttets arbejde med

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender Lærervejledning til det interaktive udtaleprogram Til underviser På denne side vil du kunne få et hurtigt overblik over, hvad vores interaktive udtaleprogram er, og hvad programmet kan bruges til. På siderne

Læs mere

HHX & HTX. meningsfuld uddannelse

HHX & HTX. meningsfuld uddannelse HHX & HTX meningsfuld uddannelse studieretning på hhx (internationalt orienteret) international sprog [fremmedsprog a, afsætningsøkonomi a og kulturforståelse b] sprog og økonomi - et sikkert valg har

Læs mere

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. vi giver dig nye muligheder 2015-2016

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. vi giver dig nye muligheder 2015-2016 STUDIERETNINGER HNDELSGYMNSIET HHX vi giver dig nye muligheder 2015-2016 VELKOMMEN TIL HNDELSGYMNSIET HHX HHX-UDDNNELSEN HNDELSGYMNSIET ER ET GODT VLG. HHX er en moderne gymnasial uddannelse med fokus

Læs mere

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 VELKOMMEN TIL HANDELSGYMNASIET HHX HHX-UDDANNELSEN HANDELSGYMNASIET ER ET GODT VALG. HHX er en moderne gymnasial uddannelse med

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

fyr op under ambitionerne

fyr op under ambitionerne fyr op under ambitionerne En moderne gymnasial uddannelse med fokus på samfundet, økonomi, kultur og det internationale. Anne Weimar Rasmussen 3. hhx - Jeg har været i praktik inden for bunkertrading og

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Økonomilinjen - Businessklassen

Økonomilinjen - Businessklassen Økonomilinjen - Businessklassen Økonomilinjen - Businessklassen Virksomhedsøkonomi A Matematik B International økonomi A Du er lidt af en børshaj og interesserer dig for økonomi både i virksomheden og

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Den danske folkeskole skal være et innovativt læringsmiljø, der giver eleverne kompetencer til at tænke selvstændigt

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Hærens Kommunikationspolitik

Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Hærens Kommunikationspolitik Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Vi er imødekomne og offensive Vi udtaler os, hvor det er relevant Vi afstemmer vores budskaber, inden vi udtaler os officielt

Læs mere

Leder, brug din kommunikation

Leder, brug din kommunikation Leder, brug din kommunikation - og skab flere resultater med færre ressourcer LEDELSE, MERE LEDELSE, BEDRE LEDELSE. Det er ofte svaret på, hvordan vi løser vores udfordringer; lige fra at øge konkurrenceevnen

Læs mere

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten.

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten. 26 HUMANIST Studerende netværker NASIM et friskt pust fra Mellemøsten NASIM er et netværk af studerende, hvis formål er at udbrede en neutral og nuanceret viden om Mellemøsten. Netværket holder til på

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16 13. marts 2014 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16 Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Strategiske fokusområder for kommunikation... 2 Principper for kommunikationen... 3 Målgrupper... 5 Ansvar og organisering...

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN KANDIDAT I IT & BUSINESS (E-Business) ITU.dk/uddannelser IT & BUSINESS (CAND.IT I E-BUSINESS) Kunne du tænke dig at arbejde i krydsfeltet mellem it og forretningsudvikling?

Læs mere

Velkommen ORIENTERING SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? om ledelse I DETTE NUMMER

Velkommen ORIENTERING SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? om ledelse I DETTE NUMMER ORIENTERING om ledelse I DETTE NUMMER - Spilder vi tiden med MU-Samtaler 1 - Giv plads til de uformelle samtaler 4 - Tillid kan give usikkerhed 5 2015-2. SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? Undersøgelser,

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse 2 GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB Giv jeres medarbejdere et fagligt skub...... og klæd dem på til fremtidens udfordringer.

Læs mere

KLAR TIL LIVET FAG DU KAN BRUGE TIL NOGET

KLAR TIL LIVET FAG DU KAN BRUGE TIL NOGET KLAR TIL LIVET FAG DU KAN BRUGE TIL NOGET SIDE 2 / handelsskolen.com KLAR TIL ET LIV MED UDFORDRINGER Har du lyst til et liv med handel og eksport? Eller med marketing og ledelse? Vil du rustes til en

Læs mere

Krisekommunikation. kan kommunikation ændre udfaldet af en krise?

Krisekommunikation. kan kommunikation ændre udfaldet af en krise? Krisekommunikation kan kommunikation ændre udfaldet af en krise? Bettina Køhlert, partner og kommunikationsrådgiver, Bottomline Communications A/S DIRF arrangement /11. februar 2010 En krise under opsejling.

Læs mere

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune TIL UDVALGET FOR ØKONOMI OG ERHVERV Kommunikationsstrategi for Varde Kommune God kommunikation formulerer og kanaliserer budskaber og sikrer, at disse når rettidigt frem til relevante målgrupper. Økonomiudvalget

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Eksklusivt lederkursus Retorik Nye hold 2008 tag ordet i din magt! Anne Katrine Lund, ph.d. i retorik Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Flemming Enevold, skuespiller og instruktør en af

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

National strategi for fremmedsprog Humaniora Citater og tal

National strategi for fremmedsprog Humaniora Citater og tal National strategi for fremmedsprog Forbundet Kommunikation og Sprogs faglige område, beskrevet på grundlag af uddannelser, omfatter dele af hovedområdet humaniora og dele af samfundsvidenskab. På samfundsvidenskab

Læs mere

kommunikationsrådgiver

kommunikationsrådgiver UDDANNELSE Strategisk kommunikationsrådgiver Et udviklings- og uddannelsesforløb med udgangspunkt i dine udfordringer! Strategisk kommunikation Den gode rådgivers profil Din gennemslagskraft Din funktion,

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Styrk det tværfaglige samarbejde!

Styrk det tværfaglige samarbejde! Styrk det tværfaglige samarbejde! Skab resultater med de rette værktøjer Koordinerede og individuelle løsninger til borgere uden for arbejdsmarkedet. Det er, hvad kommunerne skal levere som følge af reformen

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 At tænke er let at handle er vanskeligt efter sin tanke er det vanskeligste af alt. Helge Kolstad, IOGT Norge Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation marts 2011 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T INDLEDNING Professionsbacheloruddannelsen i Engelsk

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Ph.D. F&U konsulent - projektleder Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet 3. april 2014 Program - Introduktion af workshoppens

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Anne Holmen Professor i parallelsproglighed Om CIP Oprettet i 2008 efter beslutning fra bestyrelsen for Københavns Universitet for at understøtte

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier Februar 2014 INDHOLD KONKLUSION............................................ 3 OM ANALYSEN...........................................

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014

Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014 Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014 Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et rigt, frit og meningsfyldt liv i samfundet, et liv præget af ligeværd og uden de problemer, som brug af alkohol

Læs mere

Perspektiver for fremmedsprog i gymnasiet. Konference 14. december 2011

Perspektiver for fremmedsprog i gymnasiet. Konference 14. december 2011 Perspektiver for fremmedsprog i gymnasiet Konference 14. december 2011 Hvem er vi? Dorthe Jensen Lundqvist Rektor Handelsgymnasiet i Ballerup (hhx) Fransk og retorik Mette Andersen Rektor Handelsgymnasiet

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

IBC Handelsgymnasiet. Handelsgymnasiet HHX HHX. Fredericia Middelfart. Fredericia Middelfart. Marketing og innovation. Studieplan

IBC Handelsgymnasiet. Handelsgymnasiet HHX HHX. Fredericia Middelfart. Fredericia Middelfart. Marketing og innovation. Studieplan IBC Handelsgymnasiet IBC Handelsgymnasiet Marketing og innovation Studieplan Har du interesse for innovative processer og iværksætteri, er Marketing og innovation sikkert studieretningen for dig. Her sætter

Læs mere