magasinet for forbundet kommunikation og sprog / nummer 40 / maj / 2009 TROVÆRDIGHED SÅDAN! / DIREKTØREN FOR DET HELE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "magasinet for forbundet kommunikation og sprog / nummer 40 / maj / 2009 TROVÆRDIGHED SÅDAN! / DIREKTØREN FOR DET HELE"

Transkript

1 magasinet for forbundet kommunikation og sprog / nummer 40 / maj / 2009 FLERSPROGLIG KOMMUNIKATION VI DUMPER I FREMMEDSPROG / SPROGLIG HØFLIGHED TROVÆRDIGHED SÅDAN! / DIREKTØREN FOR DET HELE

2 05 / VI DUMPER I FREMMEDSPROG INDHOLD TEMA: FLERSPROGLIG KOMMUNIKATION Dansk og engelsk er ikke nok hvis vi vil konkurrere på det globale marked. En taskforce som Kommunikation & Sprog er med i, har lavet en række forslag til at skærpe kundskaberne i fremmedsprog. Formanden for Folketingets erhvervsudvalg, Hans Christian Schmidt (V) er enig i taskforcens grundlæggende pointe. - Der er slet ikke tvivl om at der er et problem, siger han og peger blandt andet på at virksomheder nemt kan gå glip af ordrer hos den store samhandelspartner syd for grænsen fordi vores tyskkundskaber er blevet forringet. 12 / DANISH BREAKFAST I CHICAGO OG AMERIKANSKE PANDEKAGER I VALBY Danish breakfast i Chicago. Det var et af de initiativer Lundbeck søsatte da virksomheden købte den amerikanske medicinalvirksomhed Ovation Pharmaceuticals tidligere på året. 16 / DIREKTØREN FOR DET HELE De studerende drømmer om at blive direktøren for det hele. Derfor har det været helt nødvendigt at give kultur, samfundsfag og andre komplemetere kompetencer en mere central placering ved siden af sprogfagene, forklarer fire uddannelsesansvarlige som giver en status over fremmedsprogenes situation i uddannelsessystemet og i erhvervslivet, set fra CBS i Dalgas Have på Frederiksberg. 20 / SPROGLIG HØFLIGHED Danskerne scorer meget lavt på interkulturelle kompetencer. Kan det have noget at gøre med at engelsk ligefrem kan være en hindring for den mellemfolkelige forståelse, eller omvendt at nøglen til de interkulturelle kompetencer ligger gemt i at kunne flere fremmedsprog? Ulla Gjedde Palmgren fra intercultures.dk skriver om sproglig høflighed og kulturelle koder. Der er nemlig efterhånden ved at være almindelig konsensus om at det er vigtigt at kende de kulturelle koder i et givent land som man skal kommunikere med. Men der er ikke altid konsensus om hvad begrebet dækker.

3 LEDER TEKST / FORMAND BIRGITTE JENSEN, FORBUNDET KOMMUNIKAITON OG SPROG FOTO / CARSTEN SNEJBJERG DANSK OG ENGELSK SELVFØLGELIG, MEN KAN DU IKKE ET FREMMEDSPROG? Den ene undersøgelse efter den anden har påvist det: engelsk er ikke så udbredt som vi går rundt og tror. Virksomhederne taler om at forstå kulturen i de lande man handler med. Flere af dem siger de har problemer på eksportmarkederne fordi den interlinguale kommunikation går galt. Det er naturligvis ikke den danske virksomheds fejl, for de er jo gode til engelsk. Nej, det er den mulige forretningspartners fejl fordi han ikke er så god til engelsk og derfor foretrækker sit modersmål når der skal gøres forretninger. Den danske regering skriver glad og gerne under på EU s målsætning om at alle EU-borgere skal kunne modersmål + to fremmedsprog. Og alligevel sker der ikke rigtigt noget. Vi bliver bare ved med at fokusere på engelsk. Det er nemt, og det er alle steder. Engelsk er et must det kan åbne døre mange steder. Men det er ikke altid nok at få åbnet døren, man skal også gerne bydes indenfor. Det bliver man nemmest hvis man viser åbenhed over for den der åbner døren. Og at tale samme sprog som værten er en god begyndelse. Vi skal erkende at det at vi rigtigt mange steder og i mange situationer kan klare os med engelsk, ikke er ensbetydende med at det gælder alle steder. Der er forskel på at være turist og skulle spørge om vej i et andet land og på at føre forhandlinger og lave forretninger til flere millioner kroner. Kommunikationssikkerheden skal være større i sidste tilfælde. I det første risikerer man at køre forkert, i det andet at tabe millioner i eksport på gulvet. Derfor må vi nu også ud over engelsk er nok-stadiet og sætte gang i aktiviteter der kan stimulere interessen for andre sprog. KS nedsatte sammen med DEA sidste år en hurtigt arbejdende taskforce som skulle komme med en række anbefalinger til hvordan sproginteressen kan stimuleres. Disse anbefalinger kom i begyndelsen af året, og de går i mange retninger og på mange niveauer. Men fælles for dem er at det skal være naturligt at kunne mere end dansk og engelsk sprogene skal leges ind i os, og det er selvfølgelig ikke alle der skal kunne to eller flere fremmedsprog på specialistniveau. Derfor skal der startes allerede i børnehaven med rim og remser på alle mulige sprog, og det skal fortsætte hele vejen igennem uddannelsessystemet, og undervisningen må gerne starte tidligere end i dag sådan at vores børn er rustede til et arbejdsmarked der i stigende grad bliver globalt. Men en stigende interesse for sprog er ikke kun uddannelsessystemets ansvar. Det er også et ansvar for det samlede danske erhvervsliv offentligt og privat og for kulturlivet. Erhvervslivet skal stille krav om sprogkompetencer hos alle medarbejdere både fordi medarbejderstabene i mange danske virksomheder er internationale og fordi kunde- og leverandørkredsen er det. Det bør måske være en del af tv-stationernes public service-forpligtelse at tilbyde udsendelser med et bredt og varieret sprogvalg. KS arbejder videre med anbefalingerne, og har et erhvervspolitisk udspil i støbeskeen men det allervigtigste er at vi nu skrider fra ord til handling. Vi fortjener at være rustede til den globale konkurrence. Birgitte Jensen, formand, Kommunikation og Sprog KOM magasinet ISSN: Medlemsblad for Forbundet Kommunikation og Sprog Bladet er medlem af Danske Specialmedier Redaktion Birgitte Jensen (ansvarshavende) Anne Nimb (redaktør) aparte (layout) KOM magasinet 2009 Nr. Deadline Udgivelse 41/ /06 07/08 42/ /08 18/09 Annoncer DG Media a/s Telefon Fax Årsabonnement 8 stk. 500 kr. for ikkemedlemmer Artikler og indlæg i bladet gengiver ikke nødvendigvis forbundets og/eller a-kassens holdning. Eftertryk og publicering er tilladt med tydelig kildehenvisning. Forbundet er medlem af Akademikernes Centralorganisation (AC) Formand Birgitte Jensen. Grafisk design & produktion aparte Tryk Elbo Grafisk Trykoplag eksemplarer Distribueret oplag ifølge Fagpressens Mediekontrol for kontrolperioden 1. juli juni eksemplarer. Hovedkontor Skindergade Postboks København K Telefon Fax Internet: Postgiro Århuskontor Telefon Ekspedition Mandag-torsdag kl Fredag kl Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog Gl. Strand København K Tlf

4 TEKST / ANNE NIMB Q&A STØRRE TVÆRFAGLIGHED OG TÆTTERE SAMARBEJDE MELLEM SPROG/KOMMUNIKATION OG ØKONOMI LILL INGSTAD, CBS, STUDIELEKTOR OG ASSOCIERET PROFESSOR. Q: Hvilke tanker har I gjort jer i forhold til udviklingen af de nye uddannelser som CBS lancerer fra næste studieår? A: Både i forbindelse med udviklingen af BA i interkulturel markedskommunikation (IMK) og BA i engelsk og organisationskommunikation (EOK) har vi gennemgående fokuseret på de behov der findes på arbejdsmarkedet, nye pædagogiske tilgange, høj grad af sammenhæng mellem kurser og klar progression i uddannelsen. Q: Hvilket behov i erhvervslivet ser I uddannelserne skal opfylde? A: Begge de nye uddannelser har elementer af sprog, kommunikation, kultur og virksomhedsøkonomi. Fokus i de to uddannelser adskiller sig dog væsentligt. IMK beskæftiger sig hovedsagelig med ekstern kommunikation og kommunikation i forbindelse med international markedsføring. En bachelor i interkulturel markedskommunikation er en tværfaglig medarbejder der med udgangspunkt i en solid afsætningsøkonomisk forståelse, fremmedsproglig kompetence og kulturforståelse arbejder med markedskommunikation på dansk og det valgte fremmedsprog (engelsk, tysk, spansk eller fransk). Bacheloren kan analysere kulturelle, sproglige, økonomiske og juridiske betingelser for tilstedeværelse på danske og udenlandske markeder. Desuden kan bacheloren medvirke til at udarbejde interkulturelle marketing- og kommunikationsstrategier, for eksempel i forbindelse med rådgivning om og udarbejdelse af markedsføringsmateriale. Endelig kan bacheloren varetage mundtlig og skriftlig kommunikation generelt om virksomheden samt tage ansvaret for kunde- og leverandørkontakt. EOK beskæftiger sig både med virksomhedens interne og eksterne kommunikation. Globaliseringen betyder at det er vigtigere end nogensinde at virksomheder og organisationer kommunikerer hensigtsmæssigt på tværs af geografiske og kulturelle grænser. Det gælder både eksternt i forhold til stakeholdere og internt mellem de enkelte dele af virksomheden eller organisationen. I krydsfeltet mellem det lokale og det globale spiller det engelske sprog en meget vigtig rolle, og det er et væsentligt strategisk redskab til at sikre koordinering og sammenhængskraft i internationalt arbejdende virksomheder og organisationer. En bachelor i engelsk og organisationskommunikation skal kunne kvalitetssikre virksomhedens kommunikation både på dansk og engelsk, for eksempel gennem virksomhedens sprogpolitik, og fungere som projektleder og sprogkonsulent for virksomhedens medarbejdere. Ud over sprog og kommunikation er uddannelsens omdrejningspunkt organisationen, herunder virksomhedsøkonomi, strategi og struktur. Q: Hvordan adskiller de nye uddannelser sig fra de tidligere? A: Der er større tværfaglighed og tættere samarbejde mellem sprog/kommunikation og økonomi, end vi tidligere har set. Dette giver en unik kombination på tværs af forskningsmiljøer og sikrer bedre sammenhæng. Vi har også gjort meget ud af at sikre at der er en tydelig progression fra det ene semester til det næste. På IMK har vi for eksempel tilrettelagt kurserne således at vi først fokuserer på de strategiske overvejelser i forbindelse med et markedsføringstiltag, og derefter bevæger vi os mere og mere over i de kommunikative handlinger og den tekstproduktion som de strategiske overvejelser lægger op til. Derudover er en stor del af undervisningen på begge de nye uddannelser baseret på caseopgaver for at gøre undervisningen så tæt knyttet til erhvervslivet som muligt og for at anskueliggøre for de studerende hvilke arbejdsopgaver de kan få efter endt uddannelse. Det er også vores håb at de praksisorienterede caseopgaver vil bidrage til at give de studerende en tydeligere faglig identitet. Caseopgaverne er for en stor dels vedkommende skræddersyede til de nye uddannelser og til de opgaver de studerende forventes at kunne løse efter endt uddannelse. Q: Hvad har I gjort for at udvikle uddannelsernes læringsmiljø? A: Vi har arbejdet en del med den pædagogiske tilgang på studierne og hvorledes vi i højere grad kan individualisere studieforløbene for de enkelte studerende, tage højde for de studerendes forskellige læringsstile og involvere de studerende mere i læringsprocessen. I den forbindelse er vi blandt andet i gang med at udvikle en elektronisk caseplatform som skal gøre det lettere for de studerende at videndele med hinanden og med underviserne, for eksempel gennem blogs, wikis eller twitter. Derudover vil den elektroniske caseplatform kunne bruges til at give den enkelte studerende tip om link, materiale eller øvelser der tilgodeser den studerendes individuelle behov i forbindelse med opgaveløsning. Det tætte samarbejde mellem undervisere og forskere inden for de forskellige fagligheder vil også resultere i et bedre og mere stimulerende læringsmiljø.

5 FLERSPROGLIG KOMMUNIKATION TEKST / ANDERS KLEBAK FOTO / CARSTEN SNEJBJERG VI DUMPER I FREMMEDSPROG DANSK OG ENGELSK ER IKKE NOK HVIS VI VIL KONKURRERE PÅ DET GLOBALE MARKED. EN TASKFORCE SOM KOMMUNIKATION OG SPROG ER MED I, HAR LAVET EN RÆKKE FORSLAG TIL AT SKÆRPE KUNDSKABERNE I FREMMEDSPROG. HANS CHRISTIAN SCHMIDT, ERHVERVSORDFØRER FOR VENSTRE, ER ENIG I POINTEN. ERHVERVSLIVET FÅR PROBLEMER HVIS VI IKKE BLIVER BEDRE TIL FREMMEDSPROG

6 VI HAR EN TRADITION FOR TYSK OG FRANSK, MEN I DAG ER DER ER OGSÅ BRUG FOR AT KUNNE KINESISK, RUSSISK OG SPANSK BIRGITTE JENSEN Vi er verdensmestre til dansk Birgitte Jensen, formand for Forbundet Kommunikation og Sprog Vi er verdensmestre til dansk og også pænt dygtige til engelsk. Men når det kommer til andre fremmedsprog, begynder tungen at slå knuder. Tidligere på året udsendte en taskforce nedsat af Kommunikation og Sprog og DEA Danmarks Erhvervsforsknings Akademi en række forslag til at få sprogkundskaberne i højere gear. Og baggrunden er alvorlig nok: Hvis vi vil klare os på det globale marked, skal vi kunne mere end dansk og engelsk. På de nye potentielle markeder hvor danske virksomheder kan etablere sig, er engelsk nemlig ikke særlig udbredt. Men pilen peger den forkerte vej. Vi følger ikke med udviklingen i Danmark. Et tydeligt eksempel er universiteterne som lukker sprogfag på stribe fordi unge kun søger ind på engelsk. Formand for Kommunikation og Sprog Birgitte Jensen siger: - Vi er blevet dårligere til de traditionelle fremmedsprog. Samtidig har verden forandret sig. Vi har en tradition for tysk og fransk, men i dag er der er også brug for at kunne kinesisk, russisk og spansk. Så vi er ved at hægte os selv af på det globale marked. Det er bare ikke gået helt op for Folketinget at der skal gøres noget nu. Tidlig indsats er afgørende Stina Vrang Elias, administrerende direktør i DEA/FUHU Taskforcen konkluderer at hvis erhvervslivet skal kunne begå sig på den internationale scene, skal sprog opprioriteres i uddannelsessystemet. Allerede fra børnehaven, op igennem skolen og på de videregående uddannelser skal fremmedsprog fylde mere hvis vi skal være rustede til konkurrencen i de lande hvor engelsk ikke er en selvfølge. - Det er et paradoks at verden bliver mere global samtidig med at vores sprogkundskaber bliver ringere, siger Stina Vrang Elias, administrerende direktør i DEA/FUHU, som var medinitiativtager til taskforcen. Hun understreger at det er vigtigt at sætte ind tidligt for at stimulere børn og unges nysgerrighed og interesse for at lære sprog. Dens forslag om at børnehavebørn skal stifte bekendtskab med fremmedsprog gennem leg, sang og remser, blev i første omgang køligt modtaget. Dansk Folkepartis uddannelsesordfører Martin Henriksen kalder på Altinget. dk forslaget useriøst. - Jeg vil gerne diskutere om sprogundervisning i tysk, fransk og engelsk kan indledes tidligere end man gør i dag, men at have børn til at synge rim og remser på indisk eller kinesisk synes jeg er totalt useriøst, siger han. Og Socialdemokraternes gruppeformand Carsten Hansen mener det er lidt for heftigt at råbe ulven kommer fordi Danmark klarer sig godt i globaliseringen. - Jeg har altid stor respekt for forskeres synspunkter, men når jeg kommer rundt i verden, så synes jeg nu at jeg klarer mig udmærket. Jeg har kun niendeklasseseksamen, men i al beskedenhed synes jeg da at jeg kommer rundt om det jeg skal, siger Carsten Hansen til Altinget.dk. V: Sprog skal opprioriteres Hans Christian Schmidt, erhvervsordfører hos Venstre Anderledes toner kommer fra formanden for Folketingets erhvervsudvalg, Hans Christian Schmidt (V). Han ønsker ikke at diskutere konkret hvor mange timers fremmedsprog der skal på skemaet, men er enig i taskforcens grundlæggende pointe. - Der er slet ikke tvivl om at der er et problem, siger han og peger blandt andet på at virksomheder nemt kan gå glip af ordrer hos den store samhandelspartner syd for grænsen fordi vores tyskkundskaber er blevet forringet. Men også på de nye markeder ser han et potentiale som kræver en opprioritering af fremmedsprog. - Jeg var med erhvervsudvalget i Chile, og der ligger utroligt mange markedsmuligheder i sådan et land. For at kunne udnytte det optimalt er spansk et stor fordel, siger han. Også hos Dansk Erhverv er man bekymret over udviklingen. Chefkonsulent Marie Visti Hansen der rådgiver i international handel, mener vi mangler ambitioner i forhold til fremmedsprog. - Hvorfor ikke være mere ambitiøse på dette område. Vi er gode til engelsk. Men vi skal også kunne et andet sprog. Mange af os har lidt gymnasiefransk med os når vi er på ferie. Men hvorfor skulle niveauet ikke kunne være højere? spørger hun. Også her Venstres Hans Christian Schmidt enig. Et land på Danmarks størrelse med et lille sprog skal gøre sig ekstra umage for at klare sig på den internationale scene.- Vi bliver målt direkte på hvad vi kan. Vi er et lille land, derfor skal vi have flere værktøjer i vores kasse. Vi skal kunne mere, siger han.

7 6 / 7 Tosproget bør ikke være et skældsord Ud over en bred opkvalificering af danskere i fremmedsprog peger taskforcen på en ressource som bare venter på at blive brugt. Det er de mange tosprogede børn. Problemet er bare at de ikke kan deres modersmål godt nok som erhvervssprog. Og her bør kommunerne sætte ind med modersmålsundervisning. Tosprogede vil nemlig kunne blive guld værd for virksomheder der for eksempel vil handle i de arabisktalende lande. - Hvis jeg var HR-direktør i Arla og der kom en mejeritekniker der både kunne dansk, engelsk og arabisk, ville jeg da være henrykt, siger Stina Vrang Elias. - Desværre er det at være tosproget nærmest blevet et skældsord. Der ligger en skjult ressource her, og det er ærgerligt at vi ikke er bedre til at udnytte den, siger Birgitte Jensen, formand for Kommunikation og Sprog. Hans Christian Schmidt (V) mener også der ligger et stort potentiale i de tosprogede børn. - Jeg kommer selv fra Sønderjylland og kan se hvordan børn med tysk og dansk klarer sig utrolig godt. Jeg tror ikke vi nødvendigvis har været gode nok til at udnytte den ressource, siger han. Den engelske sovepude Marie Visti Hansen, Dansk Erhverv Marie Visti Hansen fra Dansk Erhverv advarer om at gode engelskkundskaber ikke skal blive en sovepude. - Vi taler godt engelsk på et grundlæggende niveau, men vi overvurderer vores evner. Hvis man har prøvet at forhandle med englændere, vil man hurtigt opleve at niveauet er meget højt og det er svært at følge med, siger hun. Taskforcen fremhæver en anden problematisk tendens: vi tror at det er en logisk følge af globaliseringen at alle andre også kan engelsk. Virksomhederne mener at årsagen til kommunikationsproblemerne skal findes i at vores samhandelspartnere er for dårlige til engelsk ikke at vi mangler sproglige kompetencer inden for tysk, fransk, kinesisk, russisk og så videre. - Vi har en oplevelse af at verden er global og engelsktalende. Men sådan er virkeligheden ikke. Selv i England har man et voksende behov for at kunne andre sprog, siger Stina Vrang Elias fra DEA. Marie Visti Hansen tilføjer: - Engelsk er ikke engang det største af verdenssprogene. Selv om eksempelvis kineserne er ved at lære sig engelsk, har det lange udsigter. Det er ikke noget vi skal vente på. Danmark har underskrevet den såkaldte Barcelona- målsætning som blandt andet siger at borgerne i medlemslandene skal kunne to fremmedsprog. Hans Christian Schmidt fra Venstre vil ikke komme med et bud på hvor tæt Danmark er på det mål, men siger: - Hvis man kigger på danskernes generelle sprogkundskaber, kan man ikke andet end være imponeret især når man sammenligner os med visse andre lande hvor man stort set kun taler sit eget sprog. Men fremmedsprog er et område der har brug for mere opmærksomhed og flere ressourcer. SÅDAN BLIVER DANSKERE BEDRE TIL FREMMEDSPROG En taskforce nedsat af Kommunikation & Sprog og DEA Danmarks Erhvervsforsknings Akademi har fremsat en stribe forslag til at øge danskernes fremmedsprogskundskaber. Her er de i hovedtræk: - Sprogstimulering i børnehaven. For at øge interessen for fremmedsprog skal børnehavebørn introduceres for nye sprog gennem leg, sange og remser. Ingen terperi og udenadslære. SKOLEELEVER SKAL HAVE MULIGHED FOR AT LÆRE TRE SPROG Engelsk skal begynde allerede i 1. klasse, tysk eller fransk i 5., og der skal tilbydes et tredje sprog på 7. klassetrin. MODERSMÅLSUNDERVISNING TIL TOSPROGEDE BØRN Tilbuddet om gratis modersmålsundervisning til tosprogede børn skal udvides til også at gælde børn af ikke-europæiske forældre. FREMMEDSPROG PÅ VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Virksomhederne har behov for medarbejdere med en dyb faglig viden der samtidig kan begå sig på andre sprog end engelsk. Der bør derfor indlægges obligatorisk undervisning i sprog og kultur på lange videregående uddannelser. TV SKAL VÆRE MERE END DANSK OG ENGELSK Danske tv-stationer bør i højere grad indkøbe film og programmer på andre sprog end engelsk

8 FLERSPROGLIG KOMMUNIKATION magasinet for kommunikation og sprog nummer 40 / maj / 2009 TEKST / XX JONAS RASMUSSEN FOTO / CARSTEN SNEJBJERG DANSKE VIRKSOMHEDER STÅR OVER FOR EN SITUATION HVOR DE ER NØDT TIL AT FOKUSERE PÅ SPROGLIG KOMPETENCEUDVIKLING HVIS DE ØNSKER AT FORBLIVE KONKURRENCEDYGTIGE PÅ DET GLOBALE MARKED. SKAL DET LYKKES, KRÆVER DET IMIDLERTID AT VIRKSOMHEDERNE BEGYNDER AT TÆNKE STRATEGISK I FORHOLD TIL AT UDVIKLE MEDARBEJDERNES FREMMEDSPROGLIGE KOMPETENCER FREMMEDSPROGS- TRÆNING SKAL VÆRE EN INTEGRERET DEL AF DANSKE VIRKSOMHEDERS STRATEGISKE HR-UDVIKLING

9 8 / 9 Jeg oplever ofte at mit engelsk er præget af gentagelser, og da jeg nogenlunde ved hvad der virker, så bruger jeg som regel de samme sætninger og ord. I mere stressede situationer som under forhandlinger og i evalueringsprocesse, føler jeg dog ofte, at mine engelskkompetencer er utilstrækkelige, hvilket bevirker at jeg ofte skal bruge meget lang tid på at forberede mig, særligt i forhold til en modersmålstalende i disse situationer er det meget svært at skjule hvis man ikke er godt nok forberedt. (Anonym medarbejder hos IBM) En undersøgelse fra Dansk Industri i 2007 viste at en ud af fire større danske virksomheder bruger engelsk som deres primære arbejdssprog. Dette er dog ikke helt uproblematisk i praksis. I løbet af de seneste år er der blevet udarbejdet flere rapporter der illustrerer at danske virksomheder ofte støder på problemer når de skal kommunikere på et fremmedsprog (1). Det har blandt andet haft økonomiske konsekvenser, men er også kommet til udtryk i situationer hvor mindre misforståelser har resulteret i sammenbrudte forhandlinger hvorved danske virksomheder er gået glip af potentielle forretningsmuligheder. Som udtrykt af Erik Juel Grønbjerg i Ingeniøren allerede i oktober 2003: Forestiller vi os, at personerne taler på et fremmedsprog og med mennesker, der har med en anden kulturbaggrund at gøre, er sandsynligheden for misforståelser ualmindelig høj, hvis opmærksomheden ikke er rettet mod behovet for at lytte, se og føle, hvad det er for et budskab, der søges sendt fra den ene til den anden af personerne. Der er ofte meget stor forskel på det der bliver sagt og det der bliver hørt, og dette er årsag til flere forhandlingssammenbrud og misforståelser end mange ved det er min erfaring fra 15 års arbejde uden for Danmark med mennesker af vidt forskellig nationalitet. Danske virksomheder står altså over for en situation hvor de er nødt til at fokusere på sproglig kompetenceudvikling hvis de ønsker at forblive konkurrencedygtige på det globale marked. Dette kræver dog at virksomheder begynder at tænke strategisk i forhold til at udvikle medarbejdernes fremmedsproglige kompetencer. Vi støder på vanskeligheder selvom vi er gode Sætter man fokus på fremmedsprogstilegnelse og læringsprocesser samt på hvordan man som dansk virksomhed kan imødekomme sproglige udfordringer, som jeg valgte at gøre i forbindelse med mit speciale, tegner der sig et billede af en række vanskeligheder. Den danske afdeling af IBM som er en stor multinational virksomhed der har engelsk som koncernsprog, har lagt ryg til en undersøgelse af de sproglige forhold. 80 medarbejdere der alle arbejder i IBM s internationale afdelinger i Danmark hvor cirka 60 procent af arbejdet foregår på engelsk, medvirkede i undersøgelsen. Det som gør denne gruppe interessant, er at den er repræsentativ for mange andre danske virksomheder, blandt andet i forhold til hvordan medarbejderne vurderer deres eget niveau på engelsk. Direkte adspurgt svarede 80 procent at de anser deres engelskkundskaber som værende enten gode eller meget gode. Den efterfølgende analyse har imidlertid vist at disse medarbejdere rent faktisk støder på mange sproglige vanskeligheder som kommer til udtryk på flere forskellige niveauer. Det viser sig at de mest udbredte problemer opstår i forhold til grammatik, small talk og interkulturel kommunikation. - Grammatik er normalt ikke noget der bliver rettet hos IBM, forklarer daværende afdelingsleder for IBM Global Account (IGA) Danmark, Lars Rasmussen. - Hvis en tekst eller samtale giver mening, så er der ikke nogen der går op i at rette grammatikken. På den måde har vi ikke en kultur der har fokus på at blive bedre Så længe vi forstår hinanden, er det godt nok. Small talk og interkulturel kommunikation er generelt bare svært da vi mangler terminologi og forståelse for de sproglige konventioner. Vi har dog ingen problemer med at bruge vores eget forretningssprog, siger han.

10 BLÅ BOG JONAS RASMUSSEN (25 år) er nyuddannet cand.ling.merc. Hans speciale omhandlede fremmedsprogspædagogik og læringsprocesser set i forhold til hvordan danske virksomheder kan udvikle et koncept til at træne deres medarbejderes fremmedsprogskompetencer. Han arbejder desuden som undervisningsassistent på CBS og er med i en forskningsgruppe der arbejder med uddannelsesforskning og udvikling af sprogstudiernes læringsmiljø Ovenstående citat illustrerer, at sproglig viden og korrekthed ikke er noget der bliver anset som et væsentligt forretningsmæssigt parameter. Mere vigtigt er at citatet belyser at IBM erkender et behov som man dog hidtil ikke i tilstrækkelig grad har været opmærksom på. Dette kommer igen til udtryk, når man spørger ind til medarbejdernes mundtlige færdigheder. - Vi har som sagt ikke en kultur hvor vi retter hinanden hvorfor en forkert udtale og grammatiske fejl kan gå ubemærket hen i længere tid, det vil sige indtil nogen vælger at kommentere det. Her mener jeg at folk der er gode til engelsk, bør fremstå som foregangsmænd i forhold til at rette og vejlede, siger Lars Rasmussen. Det er et behov der vil kunne imødekommes ved hjælp af et i virksomheden integreret sprogindlæringsforløb. Integrativt sprogindlæringskoncept På baggrund af ovenstående har jeg forsøgt at udvikle et integrativt sprogindlæringskoncept da dette vil kunne sikre en forståelse af de underliggende processer der faciliterer fremmedsprogsindlæring inden for ovennævnte områder. På den måde sikrer en virksomhed som IBM den nødvendige motivation og relevans i forhold til de enkelte medarbejderes daglige arbejde. Et sådan koncept vil kunne videreudvikles og implementeres af HR. For at fungere effektivt skal sprogkonceptet indrettes således at medarbejderne præsenteres for fremmedsproget i alle dets former da dette giver et indtryk af de krav der stilles hvis de skal kunne bruge det engelske sprog i deres daglige arbejde. Medarbejderne skal derfor løbende trænes i arbejdsrelaterede situationer så de bliver i stand til at påtage sig sværere opgaver hen ad vejen. I forhold til de udfordringer danske medarbejdere møder, skal et sprogindlæringsforløb også have fokus på en styrkelse af deres sproglige bevidsthed så den enkelte medarbejder ved hjælp af læringsstrategier bliver bedre rustet til at lagre ny sproglig viden i langtidshukommelsen. Sprogprogrammet bør desuden fokusere på medarbejdernes evne til at tænke kritisk da dette skaber en dynamisk læringsproces hvorigennem de øger deres udtryksmuligheder og beherskelse af sproget. Tag hensyn til individuelle forskelle Alt dette viser at sprogindlæring også kræver fokus på individuelle læringsstile hvorfor danske virksomheder og IBM er nødt til at tage hensyn individuelle forskelle og dermed den enkelte medarbejders behov da dette vil have stor indflydelse på den fremtidige arbejdspræstation. Man fristes til at sige at der er sket en bevægelse fra fokus på indhold til fokus på evnen til at lære og de dertilhørende processer. Ved at gøre medarbejderne til aktive medskabere af læringsprocessen vil man desuden kunne styrke opbakningen til fremtidige HR-initiativer. I forbindelse med ovenstående skal det siges at 72 procent af de adspurgte medarbejdere hos IBM er blevet tilbudt sprogtræning, hvilket illustrerer en villighed til at investere i sprog fra virksomhedens side. Her er der dog tale om forholdsvis kortvarige løsninger i form af kurser på diverse sprogskoler, og der bliver ikke i øjeblikket tænkt langsigtet og strategisk i forhold til medarbejdernes sprogtræning. Løsningen kunne således være at udvikle ovennævnte type sprogindlæringsforløb der eventuelt styres af en sprogligt orienteret medarbejder. Lars Rasmussen mener at en sprogkonsulent og et sprogsystem kunne hjælpe. - Det kan ofte være svært at modtage hjælp fra en kollega da man ikke ønsker at tabe ansigt. Jeg oplever i visse situationer at det kan være meget svært for en medarbejder for eksempel at rette sin chef. Så i princippet vil det være en rigtig god idé, siger han. I forhold til den praktiske implementering af et sprogprogram findes der et utal af muligheder som IBM og andre virksomheder kan gøre brug af hvis de ønsker at integrere et sprogindlærings-koncept som en del af deres HRudvikling. Computerassisterede sprogindlæringsprogrammer kunne blandt andet være en god løsning. Endvidere repræsenterer et internetbaseret system som for eksempel OURHOIST(2) et spændende alternativ for en virksomhed som IBM da systemet har en dialogorienteret tilgang der fokuserer på at gøre medarbejderne til aktive medskabere af læringsprocessen så de er i stand til at styrke deres sproglige kompetencer og på et mere generelt plan virksomhedens interne/eksterne kommunikation. Set i en læringsmæssig kontekst er der her tale om de såkaldte kollaborative læringsprocesser da dialog og meningsudveksling er en central del af sprogindlæring. Nogle af de digitale værktøjer virksomhederne kan inddrage i et webbaseret sprogtræningsforløb, er for eksempel blogs da dette giver mulighed for øjeblikkelig feedback hvorved læringen raffineres og optages løbende. Det samme gør sig gældende ved brug af wikis hvor medarbejderne kan udveksle information og samarbejde om tekstproduktion samt løbende udvikle nye idéer. Fildeling og tagging er også en måde at vidensdele og kommunikere på som er befordrende for denne type sprogindlæring. Strategi og læringsmiljø Det er vigtigere end nogensinde tidligere at danske virksomheder begynder at tænke langsigtet og strategisk i forhold til at udvikle medarbejdernes fremmedsproglige kompetencer. De nye digitale værktøjer giver mange nye muligheder for at mobilisere og styrke den viden og de ressourcer som er nødvendige i forhold til at bruge et fremmedsprog i praksis. Medarbejderne bliver således aktive deltagere i stedet for passive modtagere. Det er desuden vigtigt at virksomhederne skaber et læringsmiljø der har fokus på et samspil mellem refleksion og praksis så medarbejderne bliver i stand til at justere deres forståelser og samtidig ændre indgroede vaner der potentielt set hæmmer deres kommunikative kompetence, som det for eksempel sker når man overfører danske sætningsstrukturer til engelsk, ved misforståelser af idiomatiske udtryk, samt når danske medarbejdere begiver sig ud i interkulturel kommunikation uden en forståelse for de pragmatiske konventioner det andet lands sprog er påvirket af. Hvis danske virksomheder grundlæggende ønsker at bruge engelsk som koncernsprog, handler det i høj grad om at gøre sproget til en del af virksomhedens identitet, følge op på det og samtidig investere i det, hvilket nødvendiggør fokus på kompetenceudvikling samt anerkendelse af og støtte til formelle og uformelle læringsmiljøer. (1) ELAN 2006; Verstraete 2008; European Commission of Education and Culture 2008 (2) https://hoistnow.com/ourhoist

11 SEPTEMBER KL. / KL 9:00-16:00. I / PORCELÆNSHAVEN I KØBENHAVN - CBS FORUM TEMA: VIDENSKOMMUNIKATION I Danmark FORUM TEMA: lever GENNEMSLAGSKRAFT vi af viden og at skabe I EN ny (OVER)KOMMUNIKERENDE viden. Men viden virker VERDEN først, når den kommunikeres. På KSFORUM Kommunikations- 09 handler og om Sprogforum hvordan vi er i skarp fokus konkurrence på kommunikatørers og i et overfyldt og medielandskab sprogspecialisters kan kommunikere rolle, når det tydeligt gælder og formidling fleksibelt, af så ny vi viden. opnår gennemslagskraft handler på om mange videnskommunikation, forskellige sprog og innovation til mange forskellige og dialog. Det målgrupper. Inspirerende Hvilke udfordringer oplægsholdere skal kommunikations-, sætter deres marketing- viden og praksiserfaring i en verden i spil, med se informationsoverload? hvilke og meget mere på og sprogfolk forholde sig til MØD BLANDT ANDRE ARRANGERES AF Neuropsykolog Thomas Ramsøy, ph.d. i kognitiv neurovidenskab og hør om det hjernemæssige grundlag for præferencer og beslutninger. Kommunikations- og HR direktør i Cybercity Karin Skjødt Hindkjær, der vil tale om udfordringerne for en virksomhed, der på én gang bidrager til (over)kommunikationen via sine produkter og samtidig har den udfordring at skulle skabe gennemslagskraft. Hør også Henrik Hovgaard fra Future Navigator interviewe en gruppe unge om hvordan man får hul igennem til dem. Læs mere og tilmeld dig på ARRANGERES AF

12 FLERSPROGLIG KOMMUNIKATION TEKST / BRIAN DUE FOTO / CARSTEN SNEJBJERG

13 12 / 13 DANISH BREAKFAST I CHICAGO OG AMERIKANSKE PANDEKAGER I VALBY DANISH BREAKFAST I CHICAGO. DET VAR ET AF DE INITIATIVER LUNDBECK SØSATTE DA VIRKSOMHEDEN KØBTE DEN AMERIKANSKE MEDICINALVIRKSOMHED OVATION PHARMACEUTICALS TIDLIGERE PÅ ÅRET. VIRKSOMHEDEN ER I DAG OMDØBT TIL LUNDBECK INC. OG ER NU I GANG MED AT BLIVE LUNDBECK INC. AT OVERTAGE EN ANDEN VIRKSOMHED OG BLIVE ÉN ER IKKE GJORT MED AT SKIFTE NAVN OG LOGO. DET ER EN LANG PROCES HVOR VIRKSOMHEDERNE INTEGRERES, OG HVOR KOMMUNIKATION SPILLER EN VIGTIG ROLLE. KOM MAGASINET HAR TALT MED COMMUNICATION SPECIALIST HOS LUNDBECK TINA HJORTLUND SOM HAR VÆRET MED I DEN GRUPPE DER HAR HAFT ANSVAR FOR INTEGRATIONSPROCESSEN

14 At overtage og integrere en fremmed virksomhed der ligger i et andet land, stiller store krav i de respektive selskaber også til kommunikationen. Da Lundbeck købte Ovation, var (og er) målet at gøre det gamle Ovation til et helhjertet medlem af den store Lundbeck-familie. Det har ifølge Tina Hjortlund været et centralt omdrejningspunkt i integrationsprocessen: - Vi oprettede tidligt et integrationskontor med repræsentanter fra centrale dele af de to virksomheder. Vores fælles opgave var at integrere de to virksomheder, dvs. planlægge, koordinere og gennemføre integrationen. Vi startede med at lave en detaljeret integrationsplan. Den har været vores fælles navigationsværktøj hele vejen, og det er ud fra den vi har drevet integrationsprocessen. Integrationsplanen er blevet opdateret systematisk, og regelmæssige ugentlige møder, primært pr. telefon, har holdt alle ajour, fortæller Tina Hjortlund. Integrationsplanen består af en række delplaner. En af disse delplaner vedrører kommunikationsindsatsen. Hertil blev der udviklet en særskilt kommunikationsplan. Kommunikationsplanen En kommunikationsplan er god for mange ting og handler ikke mindst om at sikre ensartede budskaber og et fælles image. Det er rigtig vigtigt når to virksomheder skal blive til én at kommunikationen er enslydende og argumenterne de samme også selvom der er mange kilometer mellem de to virksomheder. Den samlede internationale kommunikation må være samstemt. Ifølge Tina Hjortlund har planen givet overblik over aktiviteter og relevante stakeholdere ligesom den har været med til at sikre budskaber og har støttet op om virksomhedens image. Og den har dannet baggrund for den helt nødvendige koordination på tværs af selskaberne. - Kommunikationsplanen har haft det overordnede fokus at understøtte en åben og transparent integration med en synlig ledelse, siger Tina Hjortlund og uddyber: - Vi satte en tidsramme for integrationsprocessen, og den kommunikerede vi ud. Det er rigtig vigtigt at afstemme forventninger. Alting kan ikke være klart på dag et, men kan man fortælle medarbejdere hvornår der sker hvad, så ved alle hvad de har at forholde sig til, siger Tina Hjortlund. Fondsbørsen bestemmer Som børsnoteret virksomhed har Lundbeck en særlig informationsforpligtelse over for Fondsbørsen. Denne forpligtelse udstikker igen rammer for den øvrige eksterne kommunikation med medier og anden offentlighed. - Nyheden om at danske Lundbeck købte amerikanske Ovation, fik stor bevågenhed eksternt og selvfølgelig også internt. Men efter offentliggørelsen af selve købet har den primære kommunikationsindsats været internt rettet. Det har i høj grad handlet om integrationsprocessen som på en gang har skullet tage højde for forskellige lande- og organisationskulturer og samtidig også har skullet give plads til forskellighederne. Det er på mange måder her de største kommunikative udfordringer ligger, siger Tina Hjortlund. Lundbecks interne kommunikation har haft fokus på synlig ledelse og direkte kommunikation med medarbejdere. Medarbejderne er blevet opdateret om integrationen og fremskridtene i processen via artikler i de interne medier samt på en særlig integrationsside på intranettet. På samme måde har fokus været på at kommunikere de samme budskaber i både Ovation og resten af Lundbeck, dog tilpasset de to virksomheder, og det har ifølge Tina Hjortlund krævet en del koordination at spænde over kulturforskellene. - Vi har arbejdet tæt sammen med vores nye amerikanske kommunikationskolleger. Og vi har blandt andet kunnet konstatere hvad vi godt vidste i forvejen, nemlig at selv om vi er del af den samme vestlige kulturkreds, så er vi også på en række punkter vidt forskellige rent kulturelt, siger Tina Hjortlund og fortsætter: - Et godt eksempel på det viste sig i forbindelse med opkøbet. Alle var begejstrede både i Lundbeck og hos Ovation i Chicago. Men amerikanerne udtrykker bare deres begejstring mere udtalt og eksplicit end vi danskere gør deres måde at udtrykke sig på er bare mere energisk. En energi som hører til i amerikansk kultur, men som nogle gange ville være for meget i en dansk kontekst. Men forskellene er charmerende, og det er de forskelle vi skal udnytte, også i kommunikationen. Kulturforskellene har kun gjort arbejdet ekstra sjovt. Små ting tæller Ambitionen er at det nye Lundbeck Inc skal fortsætte det arbejde som det

15 14 / 15 BLÅ BOG TINA HJORTLUND Cand.scient.soc i public relations fra Roskilde Universitet i Ud over et par år på pr-bureau og et års ophold i England har hun arbejdet med kommunikation inden for medicinalbranchen, først hos Bayer og senere AstraZeneca. I 2008 rykkede hun til Lundbeck hvor hun arbejder som communication specialist i kommunikationsafdelingen gamle Ovation har stået for. Strukturer og systemer kan man mere eller mindre ændre fra den ene dag til den anden. Men at skabe en fælles identitet tager tid. - Når to virksomheder skal integreres, er det vigtigt at kende hinandens historier, værdier, produkter med mere. Så det har vi kommunikeret en del om. Men også de små ting tæller når det drejer sig om at skabe en fælles identitet. Sådan noget som nye visitkort med logo, nyt firmanavn og logo på kontorbygninger, fælles hjemmeside, diverse merchandise med logo og så videre betyder rigtig meget, siger Tina Hjortlund. - Medarbejderne var også meget begejstrede da vi ved informationsmøder i virksomhederne serverede Danish breakfast i Chicago og amerikanske pandekager i Valby. Alt dette har selvfølgelig symbolsk betydning, men det virker og giver en følelse af fællesskab. Formålet har været at lære vores nye amerikanske kolleger at kende og få dem til at føle sig som del af Lundbeckfamilien, siger Tina Hjortlund. INTEGRATIONSPROCESSEN HAR PÅ EN GANG SKULLET TAGE HØJDE FOR FORSKELLIGE LANDE- OG ORGANISATIONSKULTURER, OG SAMTIDIG HAR DEN SKULLET GIVE PLADS TIL FORSKELLIGHEDERNE. DET ER PÅ MANGE MÅDER HER DE STØRSTE KOMMUNIKATIVE UDFORDRIN- GER LIGGER, SIGER TINA HJORTLUND, COMMUNICATION SPECIALIST HOS LUNDBECK. Be prepared Det er blot nogle måneder siden Lundbeck købte Ovation, og integrationen er derfor stadig i fuld gang. Undervejs er der lavet analyser blandt medarbejderne for at få indblik i medarbejdertilfredsheden omkring integrationsprocessen. Disse målinger giver vigtige bidrag til den videre kommunikation som så kan målrettes emner der måske har været uklare og givet anledning til spørgsmål eller usikkerhed. Ikke alt kan løses med kommunikation, men moralen fra processen so far er alligevel det gode gamle spejdermotto: Vær beredt. BAGGRUND Den 9. februar 2009 købte Lundbeck det amerikanske selskab Ovation Pharmaceuticals Inc., der ligger i Chicago. Den 19. marts 2009 blev købet godkendt af de amerikanske konkurrencemyndigheder, og fra da af kunne integrationen af de to virksomheder begynde. Lundbeck ønskede en amerikansk platform i form af en virksomhed med gode produkter og en spændende pipeline, og Ovation var interesseret i at blive del af en større international virksomhed. Det gav et konstruktivt udgangspunkt for integrationsprocessen DET ER EN GOD IDÉ at sætte tid på integrationsprocessen at forsøge at afstemme medarbejderes forventninger at foretage organisationsforandringer ad så få omgange som muligt men forvent at de skaber uro at undgå for optimistiske deadlines hellere overraske positivt end ved at skulle udskyde deadlines

16 FLERSPROGLIG KOMMUNIKATION magasinet for kommunikation og sprog nummer 40 / maj / 2009 TEKST / ANNE NIMB FOTO / KLAVS BO CHRISTENSEN DIREKTØREN FOR DET HELE DE STUDERENDE DRØMMER OM AT BLIVE DIREKTØREN FOR DET HELE. DERFOR HAR DET VÆRET HELT NØDVENDIGT AT GIVE KULTUR, SAMFUNDSFAG OG ANDRE KOMPLEMETERE KOMPETENCER EN MERE CENTRAL PLACERING VED SIDEN AF SPROGFAGENE, FORKLARER FIRE UDDANNELSESANSVARLIGE SOM HER GIVER EN STATUS OVER FREMMEDSPROGENES SITUATION I UDDANNELSESSYSTEMET OG I ERHVERVSLIVET, SET FRA CBS I DALGAS HAVE PÅ FREDERIKSBERG

17 16 / 17?1?2?3 Hvilke faktorer blokerer for at sprog- og kulturkompetencen erkendes som væsentlige konkurrenceparametre i den internationale konkurrence? Er det rimeligt fortsat at definere sprog- og kulturkompetencer som bløde kompetencer i modsætning til for eksempel økonomi og teknik? Hvordan kan uddannelsessystemet være med til at sikre dansk konkurrencekraft på de globale markeder hvis vi ikke uddanner oversættere i andet end engelsk? De studerende vil have job der giver dem mulighed for at få indflydelse og tjene flest mulige penge. Helst vil de være direktører. Så enkelt er det også når man taler om en gruppe studerende som er humanister af hjertet. Det giver traditionelt ikke de mest bugnende lønningsposer. Så der må nogle ekstra kompetencer med på eksamensbeviset. Derfor har de fremmedsproglige uddannelser arbejdet sig ud af deres traditionelle position på markedet. De har været nødt til at gøre det uden samtidig at kaste fremmedsprogene helt over bord også selvom man over en årrække har oplevet en vigende søgning til alle andre fremmedsprog end engelsk og en lille smule spansk. Tendensen har stået på i år. Så man har taget den traditionelle lingvistik som vi kender den, og i dag bringer man den i spil på nye måder og i nye sammenhænge. Når man siger at hverken engelsk eller tysk er nok, bliver det endnu mere vigtigt at give de studerende færdigheder til at analysere den interkulturelle kommunikation. De skal have en metode som gør dem i stand til selvstændigt at vurdere hvordan de kan arbejde med kommunikation på tværs af sprog. Og hvordan går det så med det? KOM magasinet har samlet fire mennesker som på hvert deres felt er ansvarlige for uddannelsen af de studerende på CBS. Vi har givet dem tre enslydende spørgsmål, og herunder kan du læse deres svar:?2 ANETTE VILLEMOES Lektor/ institutleder, cand.ling.merc. Institut for internationale kultur- og kommunikationsstudier: Dansk erhvervsliv har klaret sig fint i de sidste 10 år i opgangstider på engelsk. En finanskrise kan måske betyde at erhvervslivet får øjnene op for at et vigtigt konkurrenceparameter kunne være respekten for den potentielle køber, for eksempel den respekt der ligger i at henvende sig til ham på hans sprog. Det eneste 'bløde' ved sprog- og kulturkompetencer er at man aldrig bliver færdig med at udvikle dem, og at de ikke giver mange hårde kontanter i lønningsposen.?3?1 Hvis vi ikke uddanner oversættere i andet end engelsk, må vi indrette os på kun at kunne handle med engelsktalende lande og med engelsktalende erhvervsfolk i de øvrige lande. Dermed afstår vi os fra at handle med måske 30 procent af tyskerne, 40 procent af franskmændene og 60 procent af spanierne. Det styrker næppe dansk konkurrencekraft på de globale markeder, men det kan være det gør det danske uddannelsessystem billigere i drift. HANNE ERDMAN THOMSEN Lektor, ph.d., Institut for internationale sprogstudier og vidensteknologi, studieleder på ba i engelsk og Organisationskommunikation:?1 Fokus i sproguddannelserne har hidtil været selve sprogarbejdet og de sproglige færdigheder. Der er ikke blevet gjort noget ud af hvilken rolle sprog og kultur spiller for virksomheden, eller hvordan man organiserer det. Behovet har været taget for givet, og organiseringen af virksomheden har været andres opgave. Sprogmedarbejderne har ikke selv været klædt på til at argumentere for at sproget er vigtigt. Og derfor har der været en tendens til alene at betragte sprogarbejdet som en ekstra omkostning, mens der ikke tales ret meget om gevinsten faktisk er der kun ganske få eksempler på at der sættes tal på gevinsten ved sprogarbejde. I nogle store internationale firmaer betragtes sprog som væsentligt for konkurrencen. Det er for eksempel store it-firmaer som Microsoft og IBM der frigør nye versioner af programmel i lokaliserede udgaver samtidig på mange markeder. De er nødt til at tage terminologi og oversættelsesarbejde meget alvorligt fordi sproget er en del af produktet.?2 Uanset om det er rimeligt eller ej, så kan vi nok ikke løbe fra at sprog- og kulturkompetencer bliver opfattet som bløde både af de potentielle studerende og af de potentielle arbejdsgivere. Det hænger sammen med den klassiske skelnen mellem matematisk og sproglig linje i gymnasiet, mellem eksakte videnskaber og de andre som så må være upræcise og intuitive, tænk bare på et begreb som sprogfornemmelse. Det falder også sammen med skellet mellem hårde og bløde værdier, det med at måle og veje og sætte tal på hvad betyder det lige på bundlinjen det der sprog og kultur? Som insidere ved vi at der er en glidende overgang, fra sprog og kultur studeret primært via blød skønlitteratur til de mere hårde discipliner som juridisk oversættelse og forhandling. Det budskab kunne vi godt blive bedre til at få ud.?3 Så er vi nødt til at uddanne medarbejdere som ved noget om vigtigheden af at begå sig på det lokale sprog, og som ved noget om hvordan man så kan komme til det når der ikke findes danskere der kan oversætte, for eksempel ved at bruge lokale oversættere der oversætter til deres modersmål. Disse nye medarbejdere arbejder med organisering og styring af sprogarbejdet i virksomheden i modsætning til oversættere som udfører sprogligt arbejde. På den nye bacheloruddannelse i engelsk og organisationskommunikation inddrager vi blandt andet interkulturel kommunikation

18 HVIS VI IKKE UDDANNER OVERSÆTTERE I ANDET END ENGELSK, MÅ VI INDRETTE OS PÅ KUN AT KUNNE HANDLE MED ENGELSKTALENDE LANDE OG MED ENGELSKTALENDE ERHVERVSFOLK I DE ØVRIGE LANDE ANETTE VILLEMOES for at lære de studerende om betydningen af at kende til lokale forhold, herunder sprog, og der bliver undervist i projektledelse og sprogpolitik for at klæde bachelorerne på til at være med til at organisere sprogarbejdet og synliggøre det. SINE NØRHOLM JUST Adjunkt, ph.d., lektor, Institut for internationale kultur- og Kommunikationsstudier, studieleder på Ba i interkulturel markedskommunikation: Sproglige, kulturelle og kommunikative kompetencer ses alt for ofte som sekundære i forhold til det indhold der kommunikeres på et givent sprog og i en given interkulturel kontekst. Der er en tendens til at se sprog, kultur og kommunikation som rene medier der skal være så neutrale og gennemsigtige som muligt. Denne opfattelse er skadelig fordi den blokerer for en oprustning og forretningsmæssig anvendelse af de sproglige, kulturelle og kommunikative kompetencer. Når man ikke kan se de problemer og muligheder som sprog, kultur og kommunikation rummer, er der heller ikke grundlag for at løse problemerne og drage fordel af mulighederne.?2 Skellet mellem de bløde og de hårde kompetencer er sandsynligvis opstået fordi den interkulturelle kommunikation så at sige er afhængig af de økonomiske og tekniske områder for sit emne. Altså, vi taler sjældent om selve talen, men om produktet, forretningsgangene og så videre. Det er en grundlæggende arbejdsbetingelse for sprog- og kommunikationsmedarbejderen, men også et vilkår der gør det vanskeligt at måle de sproglige, kulturelle og kommunikative kompetencers effekt, og det fører til opfattelsen af at disse kompetencer er bløde. Reelt er de dog lige så hårdtslående på bundlinjen som alle de andre kompetencer der indgår i forretningssammenhængen. Den amerikanske økonom og retorikforsker Deirdre McCloskey estimerer for eksempel, at 25 procent af al forretning er ren, sød tale og her er tale om et konservativt gæt. Selvom den slags mål er behæftet med en del usikkerhed, er de nyttige i arbejdet med at hærde de sproglige, kulturelle og kommunikative kompetencer.?3?1 Det afgørende forhold er at vi i dag opererer på et globalt marked hvor interaktionen oftere og oftere foregår på engelsk mellem parter der alle har engelsk som fremmedsprog. I den situation skal vi satse på at give de studerende analytiske kompetencer der ruster dem til at undersøge og tilpasse sig alle de mange forskellige konkrete situationer som de vil komme ud for. Selvfølgelig er det en fordel at have indgående kendskab til flere fremmedsprog og at have viden om de forskellige kulturer, men kompleksiteten er simpelthen for stor til at man kan vide nok om alle de relevante sammenhænge. Man er derfor nødt til i højere grad at undervise de studerende i metoder der kan generere viden om mange situationer, end i specifik viden om de enkelte situationer. Evnen til at sætte sig ind i nye og ukendte situationer og til at kommunikere hensigtsmæssigt i hver enkelt unik sammenhæng er i fokus på vores nye uddannelser fordi det er den enkeltkompetence der har potentiale til at højne dansk konkurrencekraft mest i den nuværende globale markedssituation. ALEX KLINGE Institutleder, Institut for internationale sprogstudier og vidensteknologi:?1 For tyve år siden var det kun de store danske virksomheder der var rigtigt globale. I dag gælder det i vid udstrækning også for de mellemstore og sågar de små. Det er ikke længere oplagt hvilke sprog- og kulturkompetencer virksomheden skal satse på. Beslutningen bliver derfor engelsk, som giver den største dækningsgrad for pengene, og resten købes uden for virksomheden, for eksempel hos oversættelsesvirksomheder. Situationen har åbnet op for den såkaldte "dobbeltkompetence", nemlig en kompetencesammensætning hvor for eksempel en kemiingeniør klarer sit fags tyske terminologi og er i stand til at producere tyske tekster til husbehov. Hvis sprog- og kulturkompetencen skal have sin rette plads i de danske virksomheder, skal erhvervsøkonomer, marketingfolk og ingeniører gennem uddannelse og udstationering udstyres med en langt større indsigt i fremmedsprog og kultur, hvilket er et urealistisk mål i lyset af de krav som allerede stilles til deres primære faglighed. Så når de uddannede sprogspecialister ikke længere er i virksomhederne, og når der er grænser for hvor dyb indsigt i sprog og kultur en ingeniør har plads til i sit arbejde, så er det svært at finde plads til at satse på en styrkelse af sprog- og kulturkompetencen i virksomhederne.?2 Det kommer jo lidt an på hvordan man definerer "blød" over for "hård". Sprog- og kulturkompetencer omgiver os jo i rigt mål som personlige kompetencer der i og for sig "kommer af sig selv". For lægfolk er det ikke umiddelbart oplagt at der gemmer sig viden bag sprog- og kulturkompetence. Det er værd at bemærke to ting: (1) det er korrekt at sprog- og kulturkompetence i stor udstrækning sker via indsivning for den som vokser op med det sprog og i den kultur, men danskere er jo normalt ikke vokset op i Italien eller Tyskland, så de kan ikke blot læne sig op ad indsivningsmodellen; (2) kommunikation i en moderne virksomhed er baseret på eksplicitte

19 18 / 19 valg af strategier hvis man skal træffe sproglige og kulturelle valg, gør man det bedst på baggrund af såvel kunnen som viden. Som mange elever og studerende ved vores uddannelsesinstitutioner har erkendt på egen psyke og selvtillid, er der noget aldeles misvisende at kalde viden om sprogets struktur og ordforråd for "blød" viden den er i hvert tilfælde ret hård når man støder ind i den!?3 Den manglende tilgang af tyske, italienske, russiske og spanske translatører vil næppe kunne mærkes umiddelbart. Men om ti år kan det vise sig at dansk erhvervsliv ikke længere kan finde tilstrækkeligt med leverandører af specialiserede sprogprodukter på det danske marked. Det kan få betydning for konkurrenceevnen. Uddannelsessystemet kan bidrage til at minimere kompetencetabet ved i højere grad at integrere den sproglige og kulturelle kompetence i andre fagligheder. Men det kræver arbejde at få plads i studieplanerne inden for andre fagligheder. For eksempel kunne de erhvervsøkonomiske studier have gavn af langt større indhold som relaterer sig til de sproglige og kulturelle faktorer der præger de markeder som danske virksomheder skal begå sig på. Men da faglighederne allerede slås om pladserne, er det svært at få kilet fremmedsprog og kulturviden ind. Og selvom det skulle lykkes at få en højere grad af reel dobbeltkompetence på landets uddannelser, vil det stadig ikke sikre at de danske universiteter også fremover kan levere kandidater med professionel sprogkompetence. ED Erhvervssproglig diplomuddannelse Har du brug for sproglig efter- eller videreuddannelse på universitetsniveau, eller behov for at få opdateret dine sproglige kompetencer, så er ED noget for dig! Studiet udbydes som fjernundervisning kombineret med fire samværsdage pr. semester ved Syddansk Universitet i Kolding. Fjernundervisningen betyder, at du selv bestemmer, hvornår du vil arbejde med studiet. Det giver fleksibilitet, og du har mulighed for at forene studiet med arbejds- og familieliv. E N K E LT M O D U L E R I efteråret 2009 kan du fx følge enkeltfagene: Engelsk grammatik og sprogproduktion 1 (ED 1. del) Engelsk juridisk sprog 1 (ED 2. del) Tysk erhvervskommunikation 1 (ED 1. del) Tysk juridisk sprog 1 (ED 2. del) Spansk kultur og samfund 1 (ED 1. del) Terminologi 1 og 2 (ED 2. del) Ring på tlf , skriv til eller se detaljeret information på

20 FLERSPROGLIG KOMMUNIKATION magasinet for kommunikation og sprog nummer 40 / maj / 2009 TEKST / XX ULLA GJEDDE PALMGREN FOTO / CARSTEN SNEJBJERG SPROGLIG HØFLIGHED DANSKERNE SCORER MEGET LAVT PÅ INTERKULTURELLE KOMPETENCER. KAN DET HAVE NOGET AT GØRE MED AT ENGELSK LIGEFREM KAN VÆRE EN HINDRING FOR DEN MELLEMFOLKELIGE FORSTÅELSE, ELLER OMVENDT AT NØGLEN TIL DE INTERKULTURELLE KOMPETENCER LIGGER GEMT I AT KUNNE FLERE FREMMEDSPROG?

Forord... 2. Kapitel 1: Sammenfatning... 3. Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5. Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?...

Forord... 2. Kapitel 1: Sammenfatning... 3. Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5. Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?... INDHOLD Forord... 2 Kapitel 1: Sammenfatning... 3 Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5 Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?... 6 Kapitel 4: Sprogkompetencer i virksomhederne... 9 Fremmedsproglige

Læs mere

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet. Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,

Læs mere

INGENIØRERS BEHOV FOR SPROG

INGENIØRERS BEHOV FOR SPROG d Gør tanke til handling VIA University College INGENIØRERS BEHOV FOR SPROG ECML Sprog på Kryds og Tværs Odense, den 26. september 2016 6. oktober 2016 Birgitte Balsløv og Marianne Lippert 1 Bring ideas

Læs mere

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Anna Leclercq Vrang, konsulent anlv@di.dk, 3377 3631 NOVEMBER 2016 Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Danske virksomheders aktiviteter rækker langt ud over Danmarks grænser.

Læs mere

Prøv et gymnasium MED

Prøv et gymnasium MED Prøv et gymnasium MED plads til dine drømme Søvej 6 4900 Nakskov Merkurs Plads 1 4800 Nykøbing F. www.hhxlf.dk Handelsgymnasiet Lolland-Falster er en del af CELF Vi har plads til dine drømme 3 gode grunde

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Bachelor. International Virksomhedskommunikation SYDDANSKUNIVERSITET.DK

Bachelor. International Virksomhedskommunikation SYDDANSKUNIVERSITET.DK Bachelor International Virksomhedskommunikation International Virksomhedskommunikation SYDDANSKUNIVERSITET.DK Vælg virksomhedskommunikation Når du starter på en BA-uddannelse i International Virksomhedskommunikation,

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation KVALIFIKATIONSPROFIL

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation KVALIFIKATIONSPROFIL Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og kommunikation som bifag Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2.

Læs mere

Lars Bundgaard Sørensen

Lars Bundgaard Sørensen Side 1 af 6 Lars Bundgaard Sørensen Fra: "Kirsten Markussen" Dato: 16. april 2010 10:47 Til: "Lars Bundgaard Sørensen" ; "lasoe96 forward"

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten.

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten. 26 HUMANIST Studerende netværker NASIM et friskt pust fra Mellemøsten NASIM er et netværk af studerende, hvis formål er at udbrede en neutral og nuanceret viden om Mellemøsten. Netværket holder til på

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

God ledelse kræver god kommunikation. Retorisk Akademi er en uddannelse med individuel træning, ekspertoplæg og netværk.

God ledelse kræver god kommunikation. Retorisk Akademi er en uddannelse med individuel træning, ekspertoplæg og netværk. God ledelse kræver god kommunikation. Retorisk Akademi er en uddannelse med individuel træning, ekspertoplæg og netværk. Retorisk Akademi Du kan sikkert jeres strategier - men kan du kommunikere dem? Retorisk

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med to fremmedsprog som hhv. hovedfag og bifag Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Erhvervsprofil

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

Del viden og få mere innovation

Del viden og få mere innovation DI s Innovationskonference 2009 - Ny styrke til vækst DI s Innovationsundersøgelse 2009 Del viden og få mere innovation DI, Produktivitet November 2009 1 DI s innovationsundersøgelse 2009 Undersøgelsen

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Denne politik udgør fundamentet for al kommunikation, og suppleres med en strategi, der inddeles i intern og ekstern kommunikation. Desuden findes der en række konkrete arbejdsredskaber.

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Hærens Kommunikationspolitik

Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Hærens Kommunikationspolitik Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Vi er imødekomne og offensive Vi udtaler os, hvor det er relevant Vi afstemmer vores budskaber, inden vi udtaler os officielt

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

FREMTIDSVÆRKSTED. Resume:

FREMTIDSVÆRKSTED. Resume: FREMTIDSVÆRKSTED Resume: Fremtidsværkstedet, der havde til hensigt at afdække de studerendes forventninger til/forestillinger om fremtidige uddannelsesønsker og jobfunktioner, blev gennemført med deltagelse

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K Studiegrupper Vejledende retningslinjer Indhold Studiegrupper 3 Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? 3 Hvad bliver

Læs mere

Respondenter Procent Under 1 år 0 0,0% 1-3 år 1 6,7% 4-8 år 3 20,0% 9-13 år 3 20,0% 14-19 år 1 6,7% 20 år eller mere 7 46,7% I alt 15 100,0%

Respondenter Procent Under 1 år 0 0,0% 1-3 år 1 6,7% 4-8 år 3 20,0% 9-13 år 3 20,0% 14-19 år 1 6,7% 20 år eller mere 7 46,7% I alt 15 100,0% Hvilken etnisk baggrund har du: Mellemøstlig 4 26,7% Asiatisk 3 20,0% Afrikansk 0 0,0% Nordeuropæisk 0 0,0% Vesteuropæisk 2 13,3% Østeuropæisk 4 26,7% Sydeuropæisk 1 6,7% Anden 1 6,7% I alt 15 100,0% Hvor

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Sådan oversætter du centrale budskaber

Sådan oversætter du centrale budskaber Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik Ballerup Kommunes kommunikationspolitik 1. Et fælles udgangspunkt for kommunikation Denne kommunikationspolitik sætter den overordnede ramme om kommunikation i Ballerup Kommune og opstiller mål for, hvad

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Sådan laver du gode. opdateringer på Facebook

Sådan laver du gode. opdateringer på Facebook Sådan laver du gode opdateringer på Facebook Indhold Indhold 2 Indledning 3 Hold linjen 4 Vær på linje med virksomhedens overordnede identitet 4 Unik stemme 5 Brug virksomhedens unikke stemme 5 Skab historier

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

TILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Få tilknyttet en erhvervsøkonomistuderende (HA) inden for Entreprenørskab og Innovation

TILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Få tilknyttet en erhvervsøkonomistuderende (HA) inden for Entreprenørskab og Innovation TILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Få tilknyttet en erhvervsøkonomistuderende (HA) inden for Entreprenørskab og Innovation Studienævn for Erhvervsøkonomi i Kolding Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

OVERSKUD MED OMTANKE

OVERSKUD MED OMTANKE EVALUERING AF PROJEKT OVERSKUD MED OMTANKE December 2007 - et projekt om samfundsansvar i små og mellemstore danske virksomheder BAGGRUND Globaliseringen har i stigende grad lagt pres på mindre virksomheder

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser

Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser En forening får gennem skolesamarbejdet mulighed for at give børn og unge anderledes succesoplevelser. Foreningen introducerer amerikansk fodbold

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Janteloven i vejen for innovation

Janteloven i vejen for innovation Janteloven i vejen for innovation AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, CAND.SCIENT.ADM., M.SC. RESUME Den gode nyhed først: danskerne kommer ofte

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Kommunikation, der engagerer. - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016

Kommunikation, der engagerer. - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016 Kommunikation, der engagerer - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016 Vision Skanderborg Kommune er på én og samme tid myndighed, servicevirksomhed og fællesskab med 60.000 borgere. Det er ledere og

Læs mere

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Public Relations - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Forholdet mellem public relations og marketing har i kommunikationsfaglige kredse i flere år været baseret på et klassisk

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Mellemlederen som kommunikator i en forandringsproces

Mellemlederen som kommunikator i en forandringsproces Mellemlederen som kommunikator i en forandringsproces 24.04.08 Når virksomheden melder forandringer ud til medarbejderne, er aktiv involering af mellemlederne en kritisk succesfaktor. Af Helle Petersen

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN KANDIDAT I IT & BUSINESS (E-Business) ITU.dk/uddannelser IT & BUSINESS (CAND.IT I E-BUSINESS) Kunne du tænke dig at arbejde i krydsfeltet mellem it og forretningsudvikling?

Læs mere

Go Network. Netværk Relationer Branding. Balticagade 12D 8000 Aarhus C (+45)

Go Network. Netværk Relationer Branding. Balticagade 12D 8000 Aarhus C (+45) etwork Netværk Relationer Branding Mere end 70% får job gennem netværk Netværk, relationer og evnen til at tiltrække en kommende arbejdsgiver er afgørende, når vi gerne vil videre i karrieren i dag. Vi

Læs mere

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for...... mulighederne Et graduateforløb i Energinet.dk varer to år, hvor du er i turnus i tre forskellige afdelinger. Du deltager i det daglige

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Tips & ideer om kommunikation

Tips & ideer om kommunikation Tips & ideer om kommunikation Hvis du gerne vil vide Hvad du er gået glip af de sidste mange måneder, så fortvivl ej. Her er et uddrag af de (helt gratis og ultra nyttige) nyhedsbreve, der hver måned lander

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Brænd igennem med dit budskab

Brænd igennem med dit budskab Brænd igennem med dit budskab - et redskabskursus i formidling og kommunikation Gentofte Hovedbibliotek Den 27. april 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt

Læs mere

FRA PRODUCENT TIL PARTNER. Pelle Nilsson Partner- og ledelsesrådgiver

FRA PRODUCENT TIL PARTNER. Pelle Nilsson Partner- og ledelsesrådgiver FRA PRODUCENT TIL PARTNER Pelle Nilsson Partner- og ledelsesrådgiver PELLE NILSSON Stifter og partner hos Resonans Kommunikation 15 års erfaring med ledelses- og kommunikationsrådgivning Rådgiver for en

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske M a g a s i n e t f o r M e d a r b e j d e r n e s T r i v s e l, S u n d h e d o g V e l v æ r e ISSN: 1604-2875 Nr. 3 Marts 2007 Konsulent virksomheden Create You Indehavere Mika Heilmann og Charlotte

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier Februar 2014 INDHOLD KONKLUSION............................................ 3 OM ANALYSEN...........................................

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i børn og unge 2 Sociale medier som Facebook og Twitter fylder stadig mere i danskernes hverdag. Antallet

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering

Strategi for brugerinvolvering Strategi for brugerinvolvering Vores Genbrugshjem Gruppe 7: Lasse Lund, Simone Drechsler, Louise Bossen og Kirstine Jacobsen Valg af TV-program og begrundelse Vores genbrugshjem på TV2, produceret af Nordisk

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

DRs kommunikationspolitik gælder for alle i DR - kommunikation om DR er alles ansvar.

DRs kommunikationspolitik gælder for alle i DR - kommunikation om DR er alles ansvar. DRs kommunikationspolitik 1. En klar profil blandt medarbejdere og i omverdenen DR arbejder for seerne, lytterne og netbrugerne og skal ikke varetage særinteresser, men sikre de grundlæggende public service-hensyn

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 GODT SPROG - EVALUERING EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG Denne rapport indeholder en evalueing af projektet Godt Sprog, der blev iværksat for at forbedre den skriftlige

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Undersøgelse om mål og feedback

Undersøgelse om mål og feedback Undersøgelse om mål og feedback Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Mellem januar og marts 2008 gennemførte Teglkamp & Co. i samarbejde med StepStone Solutions A/S en internetbaseret undersøgelse

Læs mere

FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK

FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK Bliv praktikvært og få ny inspiration til foreningen HVAD ER EN PRAKTIK? Erhvervsleder i praktik er en aktivitet, der er udviklet i et samarbejde mellem IBM Danmark

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere