Folkeskolereformen fra forvaltning til leder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folkeskolereformen fra forvaltning til leder"

Transkript

1 Folkeskolereformen fra forvaltning til leder Læring og forandringsprocesser - Projektrapport 7. Semester Gruppe 8 Afleveringsdato: Gruppemedlemmer: Studienr: Underskrift: Tina Jensen Christian Poul Petersen Anne Brøndum Andersen Jacob Hansen Michelle Westergaard Vejleder: Ole Ravn Projektrapportens omfang: 93 sider og anslag Webadresse: Denne rapport er offentligt tilgængelig

2 Indhold Abstract... 2 Indledning... 3 Introduktion... 3 Folkeskolen... 3 Skole- og Kulturforvaltningen, Aalborg Kommune... 5 Folkeskolereformen... 9 Lockout af lærerne Problemfelt Reformen som forandringsproces Implementering af en forandringsproces Motivation Afgrænsning og problemformulering Projektdesign Teori Forandringsprocesser og implementeringsstrategi Motivation Kapitel Metode og design for kapitel Analyse til kapitel Delkonklusion til kapitel Kapitel Metode og design Empiri og datapræsentation kapitel Analyse til kapitel Metodekritik til kapitel Delkonklusion til kapitel Kapitel Metode og design til kapitel Empiri og datapræsentation til kapitel Analyse til kapitel Metodekritik til kapitel Delkonklusion til kapitel Etik Konklusion Perspektivering Litteraturliste

3 Abstract The reform of the public lower and secondary schools from the municipality administrations to the school management This project is a contribution with several insights on the reform of the Danish lower and secondary public school system. However, the insights only regard local stakeholders to public schools. We have chosen to write about Aalborg Municipality, specifically the School and Cultural Administrations office, and the school management of Aalborg Municipality s 50 schools. In the project we ask: How has the School and Cultural Administrations office handled the implementation of the reform in regards to motivating the school management of Aalborg Municipality s schools? In working with our problem formulation, we found it necessary to divide this great question into smaller portions, thus creating three secondary questions: 1. Which implementation strategy has the School and Cultural Administrations office started in regards to the school management of Aalborg Municipality s 50 schools, when launching the reform? 2. Are the management of Aalborg Municipality s schools motivated to implement the reform? 3. What do the School and Cultural Administrations office specifically do to motivate the management of Aalborg Municipality s schools to complete the reform? In the project we uncover several aspects and topics e.g. the Danish lower and secondary public school system, a description of the School and Cultural Administrations office as an organisation, the reform and the lock-out of the teachers in In depth we uncover and discuss the reform as a change process using theorists such as Kotter and Scharmer. We also throw light on how to implement a change process and how the concepts of motivation affect change process, change management and implementation of change. Here we include theorists such as Herzberg, Hackman and Oldhamm. We have used a wide variety of methodology and data in this project to answer our problem formulation including an interview of chief consultant Bent Bengtson of the School and Cultural Administrations office, a questionnaire addressed to the school management of Aalborg Municipality s 50 schools and an observation of an event for stakeholders of the reform hosted by the School and Cultural Administrations office. In the project we conclude in the light of our data, that the School and Cultural Administrations office has handled the implementation of the reform thoroughly and with great professionalism. They have chosen a partially decentralised, bottom-up inspired strategy to motivate the school management. Through communication, participation in decision making and requiring responsibility for the reform, the School and Cultural Administrations office has succeeded in motivating school management. 2

4 Indledning Introduktion Hvert enkelt led i kæden skal præstere. (Olsen, J. V., m.fl., 2013) Sådan lyder det i fagbladet Folkeskolen, når det gælder folkeskolereformen. På side 23 i aftaleteksten om den nye folkeskolereform beskrives det, hvordan den nye reform skal medføre et fagligt løft af folkeskolen. Undervisningsministeriet påpeger på deres hjemmeside at, et højt uddannelsesniveau er en forudsætning for, at Danmark kan begå sig i den globale konkurrence og sikre gode job til den enkelte. Det kræver blandt andet et højt vidensniveau og en evne til at tænke nyt (UVM, 1, 2012). Ønsket om et fagligt løft har skabt grobund og inspiration, blandt politikere i Danmark, til at gå den samme vej med det klare mål at forandre den danske folkeskole, så vores børn og unge kan blive den bedst uddannede generation i Danmarkshistorien (UVM, 2, 2012). Men hvem står med ansvaret for dette faglige løft, og hvordan har de tænkt sig at gribe den nye folkeskolereform an? Et endnu mere presserende spørgsmål må også være - er interessenterne overhovedet motiverede for at implementere denne reform? For at synliggøre, hvor ansvaret for implementeringen af den nye folkeskolereform bliver placeret, kan vi, som gruppe, fx gribe fat i de relevante fagblade. I bladet Folkeskolen fra december 2013 omtales det, hvordan staten ansvarliggør kommunerne for implementeringen af den nye folkeskolereform. De beskriver denne nye formidlingskæde således: Skoleforliget opretter således en ny styringskæde, der går fra Undervisningsministeriet over kommunalbestyrelserne, skolecheferne, skolelederne og lærerne og pædagogerne. Hvert enkelt led i kæden skal præstere. (Olsen, J. V., m.fl., 2013) Samtidig nævner artiklen dog også at Det er ikke kun lærerne, der skal stå til regnskab i de nationale test, det skal kommunerne også. De skal tage ansvaret for, at de operative mål nås, altså at mindst 80 procent af eleverne bliver gode til at regne og læse. (Olsen, J. V., m.fl., 2013) Til at måle på disse resultater vil man anvende PISA-testen, som blev indført her i landet tilbage i år Det er altså tydeligt, at en stor del af ansvaret placeres hos kommunerne, det er deres ansvar, at skolerne skal præstere. Altså vil det være interessant og relevant at undersøge, hvordan denne instans i den store formidlingskæde vælger at gribe implementeringsarbejdet an, formår de at motivere modtagerne af deres formidling, altså skolelederne? Og hvor stor succes har de haft med implementeringsarbejdet indtil videre? Vi mener, at kommunerne, herunder den ansvarlige forvaltning, og skolelederne har et fundamentalt ansvar for, at folkeskolereformen bliver implementeret på en velorganiseret og motiverende facon, i det øjemed at de mange interessenter, særligt lærere og pædagoger men også elever og forældre, kan navigere sig igennem forandringen så konstruktivt som muligt. Folkeskolen For at forstå den kontekst som selve implementeringsarbejdet skal finde sted i, vil vi herunder kort beskrive den danske folkeskoles historie og kultur - både for at klargøre, at vi har med en traditionsbunden institution at gøre, men også for at læseren kan forstå de miljøer og kontekster, som implementeringsarbejdet i sidste ende skal fungere i. Dette afsnit er lavet på baggrund af informationssøgning fra en hjemmeside (DKH, 2013). 3

5 Den danske folkeskole er en traditionsrig institution. Folkeskolen som institution har eksisteret siden 1814 under navnet Almueskole, hvor man indførte skolepligt for alle børn i Danmark. Loven var et kompromis mellem reformlystne oplysningsmænd og religiøs konservatisme. Eleverne skulle kunne regne og læse, men skulle også have religionsundervisning. Eleverne gik i skole fra de var syv år gamle, til de blev konfirmeret, og skolen var gratis. Selve begrebet folkeskolen blev først optaget i lovsproget ved Seminarieloven af d. 30. marts Siden har folkeskolen gennemgået radikale ændringer i eksempelvis minimumstimetal, antal elever i klassen, undervisningsfag m.m. Den nuværende folkeskole er en kommunal institution, hvor Undervisningsministeriet af Folketinget er bemyndiget til nationalt at udarbejde regler og love for folkeskolen. Folkeskolens formål lyder således fra Undervisningsministeriet: Målet med undervisningen i folkeskolen er, at eleverne skal tilegne sig kundskaber og færdigheder. Målet er også, at eleverne skal forberedes til videre uddannelse. Derudover skal folkeskolen forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og demokrati. Lovgivningen om folkeskolen bygger på et samarbejde mellem skole og forældre. (UVM 3, 2013) Folkeskolen omfatter nu 10 års undervisning, i overensstemmelse med 10 års undervisningspligt - børnehaveklasse (0. klasse) til 9. klasse. Der tilbydes også 10. klasse, men dette skoleår er ikke obligatorisk. Undervisningspligten bliver primært opfyldt af folkeskolen, men forældre kan også vælge bl.a. friskoler, ungdomsskoler og hjemmeundervisning. Ca. 85 % af alle undervisningspligtige børn benytter sig af folkeskolen, svarende til ca børn fordelt på ca skoler. (DSD, 2013) Folkeskolen er fortsat gratis. Undervisningen fra 1. til 9. klasse er organiseret under tre fagblokke: Humanistiske fag, praktiske/musiske fag og naturfag. Til nogle fag har Undervisningsministeriet udstedt en obligatorisk kanon, hvor der er valgt eksempelvis forfattere, som eleverne bør læse i danskundervisningen. Alle elever fra 1. til 7. klasse skal årligt have lavet en elevplan med henblik på status og udviklingsfokus for eleven. I 8. og 9. klasse udskiftes elevplanerne med uddannelsesplaner. Det er også kun på disse to klassetrin, at der gives standpunktskarakterer. Elevernes udbytte af undervisningen evalueres løbende gennem obligatoriske nationale tests samt andre frivillige tests. Eleverne skal ved afslutningen af 9. klasse til afgangseksamen. Der er flere obligatoriske fageksamen, men også udtrækningseksamen blandt de øvrige fag. Selvom folkeskolen er organiseret under de love og regler, som Undervisningsministeriet udsteder nationalt, er folkeskolen kommunernes ansvar. Det blev fastslået i folkeskoleloven fra 1937: Folkeskolen er den kommunale Skole (DKH, 2013) I den faktiske udformning af folkeskolen spiller de lokale myndigheder en afgørende rolle. Desuden har de individuelle skoler en del selvbestemmelse ift. udformning af skoledagen og undervisningen. På baggrund af dette findes der ikke to ens folkeskoler i Danmark. Aalborg Kommune har 50 folkeskoler. Aalborg Kommunes skolepolitik "Fælles Skolebeskrivelse 2010" (DAKS, 2010) udstikker den overordnede retning for det daglige pædagogiske arbejde og for 4

6 det langsigtede udviklingsarbejde på skolerne. I denne skolebeskrivelse beskrives Aalborg Kommunes fælles værdier og syv centrale temaer: 1. Elevernes læring og faglige udvikling 2. Elevernes alsidige udvikling 3. Elevernes sundhed og trivsel 4. Elever med behov for en særlig indsats 5. Skole-hjem-samarbejdet 6. Ledelse og medarbejdere 7. Skolens fysiske rammer Desuden har Aalborg Kommune fire indsatsområder: Inklusion, elevernes trivsel, IT i undervisningen og motivation og evne til videre uddannelse. Skole- og Kulturforvaltningen, Aalborg Kommune I forhold til en implementering af skolereformen i Aalborg Kommune er det hensigten at have særligt fokus på Skole- og Kulturforvaltningen samt skolelederne i Aalborg Kommune. Skole- og Kulturforvaltningen er blandt andet ansvarlig for kommunens 50 folkeskoler, seks specialskoler, specialundervisning og skolefritidsordningen. Rent organisatorisk består Skole- og Kulturforvaltningen af Skoleafdelingen, Kultur- og Fritidsafdelingen, Aalborg Bibliotekerne og Ledelsessekretariatet, se figur 1. Figur 1 Organisationsdiagram Skole- og Kulturforvaltningen, Aalborg Kommune (AAK 1, 2013) 5

7 Selve Skoleafdelingen varetager alle folkeskolerne, specialskoler, specialundervisningen, 37 skolefritidsordninger, seks landsbyordninger og Aalborg Ungdomsskole. Samtidig har afdelingen ansvaret for det overordnede pædagogiske udviklingsarbejde på skolerne. Områder i Skoleafdelingen er Administration og Økonomi, Pædagogik og Udvikling, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Aalborg Kulturskole, Aalborg Ungdomsskole og Ungdommens Uddannelsesvejledning. Aalborgs skoleområde er delt i fire mindre områder: Centrum, Sydøst, Nord og Sydvest, se figur 2. Figur 2 Organisationsdiagram Skoleafdelingen, Aalborg Kommune (AAK 1, 2013) Den nye fungerende skolechef hedder Vibeke Lei Stoustrup. Afdelingen har et budget på to mia. kr., samt cirka 4000 ansatte. (AAK 2, 2013) Forandringer i Skole- og Kulturforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg Kommunes Skole- og Kulturforvaltningen er selv i en forandringsproces omkring selve organiseringen af afdelingen. På et møde d. 2. april 2013 har Skole- og Kulturforvaltningen drøftet en fremtidig struktur for organisationen. Dette møde mundede ud i et forslag til strukturen, de ønsker gennemført fra 1. januar Skole- og Kulturforvaltningen skal deles til at være særskilte afdelinger, og forslaget er desuden vedtaget af Byrådet. Kommunens principper, der ligger til grund for strukturændringen, er åbenhed, helhed, enkelthed, synlighed, høj kvalitet, god service, effektivitet, fleksibilitet, attraktiv arbejdsplads og den lærende organisation. Dertil kommer en række centrale organisatoriske elementer i strukturændringen; styrket sekretariatsbetjening, forvaltningsområder bringes tættere på politiske proces, tværfaglige opgaver løftes bedre, balance i ledelsesstruktur med få lag og nærvær, en organisationsmodel der rummer folkeskolereformen, stærk økonomisk styring og samling af kompetencer. Forslaget til den nye struktur kan ses i bilag 1 6

8 og 2. Denne forandringsproces i kommunen kan også påvirke Skole- og Kulturforvaltningens arbejde med implementering af folkeskolereformen. Forvaltningen og omverden For at forstå hvilke parametre Aalborg Kommunes Skoleog Kulturforvaltning arbejder ud fra, må vi først forstå, hvilke interessenter den har med at gøre. Disse interessenter kan påvirke Skole- og Kulturforvaltningen og er med til at forme forvaltningens praksis. Desuden er omverdensmodellen med til at vise, hvor kompleks en Figur 3 Omverdensmodel udarbejdet med inspiration fra bogen Toolbox af Birte Ravn Østergaard omverden Skole- og Kulturforvaltningen arbejder ud fra, med flere forskellige slags interessenter med forskellige grader af magt og indflydelse på feltet. For at finde frem til disse interessenter må vi altså først sætte os ind i, hvilke interessenter der er relevante for forvaltningens arbejde, og hvilke der ikke er. Til dette formål anvender vi omverdensmodellen. Se figur 3. I omverdensmodellen arbejder vi med tre niveauer. Det første er organisationen selv, i dette tilfælde Skole- og Kulturforvaltningen. Det næste niveau er den afhængige omverden. Det er her, vi vil finde de relevante interessenter for forvaltningen. Ved en typisk virksomhed ville det være her, at man nævner interessenterne, som direkte påvirker virksomhedens udvikling. Dvs. kunder, leverandører, konkurrenter osv. For forvaltningen er det Undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening, skolelederne, lærerne, pædagogerne osv. Disse interessenter har så også deres egen afhængige omverden. Fx skolelederne, forvaltningen, lærerne, pædagogerne, rengøringspersonale, pedellerne, sekretærerne osv. Den uafhængige omverden for forvaltningen er faktorer, som den ikke selv kan håbe på at påvirke og dermed ændre. Det er ting som samfundsøkonomien, de kulturelle forhold, demografiske forhold, teknologisk udvikling osv. Alle sammen forhold som, på hver sin måde, kan påvirke forvaltningen og dens interessenter, men ikke forhold som forvaltningen kan påvirke. 7

9 Interessenterne Som vi kan se i figur 4 har Skole- og Kulturforvaltningen en lang række interessenter, som den skal tage hensyn til. Forvaltningen er placeret midt i et stort system, som her i Danmark strækker sig helt fra regeringen og Undervisningsministeriet og ned til de enkelte lærere samt eleverne og deres forældre. Undervisningsministeriet har siden 2011 været styret af undervisningsminister Christine Antorini (UVM 4, 2013), hvis største udspil i hendes tid ved roret må siges at være den nye folkeskolereform. I hendes tid er der bl.a. også blevet udformet nye reformer til professionsbachelor uddannelserne landet over. Alle reformerne træder i kraft i anden halvdel af Undervisningsministeriet udsteder altså reformer som forvaltningerne skal føre ud i livet, derfor må Undervisningsministeriet mildest talt siges at være en vigtig interessent for forvaltningen. Kommunernes Landsforening er en privat interesseorganisation for alle Danmarks kommuner og har til formål at fungere som bindeled mellem de enkelte kommuner og ministerierne (KL, 2013). KL varetager kommunernes fælles interesser og sørger samtidig også for, at kommunerne løser de opgaver, som ministerierne pålægger dem. De bidrager i stor grad til decentraliseringen af beslutningsprocesserne. Uden KL ville de enkelte ministerier blot pålægge kommunerne Figur 4 - Interessentmodel opgaver og styre dem centralt med en mindre grad af hensynstagen til de lokale forhold. Altså er Kommunernes Landsforening endnu en central interessent for forvaltningen. Skole- og Kulturforvaltningen har også interessenter, som, rent hierarkisk set, ligger under sig. Det er personer som skolelederne, lærerne, pædagogerne osv. Det er forvaltningens opgave at formidle reformer, vedtægter osv. fra ministeriet til disse instanser. Dette foregår oftest i tæt samarbejde med skolelederne, som så kommunikerer videre til deres ansatte. Altså er skolelederne, lærerne, pædagogerne, og de folk som de arbejder med, altså eleverne og deres pårørende, også interessenter for Skole- og Kulturforvaltningen. De interessenter, vi finder særlige relevante til at beskrive folkeskolereformens indtog i Aalborg Kommune, er Skole- og Kulturforvaltningen og Aalborg Kommunes skoleledere. 8

10 Folkeskolereformen I det følgende afsnit vil vi kort introducere den nye folkeskolereform, for at give læseren en indsigt i hvad folkeskolereformen omhandler og kræver af den danske folkeskole i det kommende år. En ny og anderledes skoledag, det er hvad eleverne i den danske folkeskole går i møde i det kommende skoleår Den 13. juni 2013 blev regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative enige om en ny folkeskolereform for den danske folkeskole. Aftale om et fagligt løft af den danske folkeskole træder i kraft den 1. august 2014 og indebærer væsentlige ændringer inden for den danske folkeskole. I den nye folkeskolereform opstilles tre overordnede politiske mål for fastholdelse og udvikling af folkeskolens styrker og faglighed: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes bl.a. gennem respekt for professionel viden og praksis (UVM 5, 2013) Målene indebærer tre indsatsområder, som skal understøtte at målene kan realiseres. Første indsatsområde omhandler en længere og mere varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring, hvilket indebærer flere fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning, som supplement til den fagopdelte undervisning. Det er tale om flere undervisningstimer i fag, som dansk, matematik, natur/teknik og musik afhængig af klassetrin, indføring af engelsk undervisning fra 1. klassetrin og undervisning i 2. fremmedsprog fra 5. klassetrin. Den supplerende undervisning skal varetages af lærer, pædagoger og andre medarbejdere med rette kompetencer. På 7. klassetrin skal valgfag være obligatorisk, motion og bevægelse skal være en aktiv del af skoledagen og rammesættes gennemsnitligt til at udgøre 45 minutter om dagen. Fagene sløjd og håndarbejde erstattes af faget håndværk og design. Sidste element for dette indsatsområde er, at minimumsantallet for fagblokke skal afskaffes, og i stedet indføres der et minimumsantal for den gennemsnitlige samlede skoleuges længde for hvert klassetrin og for udvalgte fag. Det andet indsatsområde omhandler Kompetenceudvikling af lærer, pædagoger og ledere med hovedvægt på, at styrke efter- og videreuddannelses indsatsen for lærerne og pædagogerne. Indenfor dette område er der et mål om, at lærerne i år 2020 har undervisningskompetencer svarende til linjefag i de fag, som lærerne underviser i. Som hjælp til realisering af dette er der afsat 1. mia. kr. til indsatsen, og midlerne kan ligeledes anvendes til at understøtte inklusion og it i undervisningen. Derudover er der også afsat midler til kompetenceudvikling af lederne. Få klare mål og regelforenklinger er det tredje og sidste indsatsområde, som omfatter en præcisering af fælles mål og forenkling med henblik på digitale læringsmål, regelforenklinger vedrørende timetalsstyring, holddannelse og kvalitetsrapporter med henblik på skabe større frihed for kommunerne i deres tilrettelæggelse af folkeskolen i de enkelte kommuner. (UVM 5, 2013) 9

11 I reformen lægges der op til en række muligheder for at arbejde med elementer, som har betydning for elevernes faglighed, læring og trivsel. Det drejer sig bl.a. om alsidig udvikling og læringsrelevant kompetencer, alsidige læringsstrategier, tilegnelse af viden og kreativitet, motivation, refleksion, bedre undervisningsmiljø og trivsel, samarbejde mellem lærere og pædagoger, bevægelse og motivation og mulighed for lektiehjælp. (UVM 5, 2013) Udover de nævnte overordnede mål i folkeskolereformen indeholder den ligeledes følgende 16 indsatsområder: (UVM 5, 2013) 1. En længere og mere varieret skoledag indebærer en skoleuge fastsat til 30 timer for børnehaveklasse til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klassetrin og 35 timer for 7. til 9. klassetrin inkl. to ugentlige lektiehjælpstimer. I undervisningen indgår den fagopdelte undervisning i fagene sammen med ny understøttende undervisning i skoledagen. 2. Understøttende undervisning skal bruges til at arbejde med en række elementer, der har betydning for, at eleverne får mere ud af den fagopdelte undervisning fx ved hjælp af varierende og differentierede undervisningsformer, bevægelse, faglig fordybelse, lektiecafe og understøttende læringsaktiviteter, der alle har til formål at udvikle elevernes undervisningsparathed ved, at arbejde med deres sociale kompetencer, alsidig udvikling, motivation og trivsel. Den understøttende undervisning skal ligeledes bidrage til at styrke elevernes faglige niveau, og det er skoledernes ansvar at skabe sammenhæng mellem fagopdelt undervisning og den understøttende undervisning. 3. Mere idræt, motion og bevægelse indebærer, at der på alle klassetrin dagligt indføres ca. 45 minutters motion og bevægelse som en del af en længere og mere varieret skoledag. 4. Lektiehjælp vil indtil næste folketingsvalg være et frivilligt tilbud til de danske folkeskoleelever med det formål at styrke elevernes faglige niveau ved bl.a. at tilbyde eleverne faglig træning, faglige udfordringer eller turboforløb, som er tilpasset den enkeltes niveau og behov. 5. Bedre undervisning har til sigte at forbedre kvaliteten af timerne og sikre målbare forbedringer bl.a. gennem præcisering og forenkling af Fælles mål, fra den tidligere folkeskolereform. Forenkling af Fælles mål sker med henblik på at sikre læringsmål, som sætter elevernes læringsudbytte tydeligere i centrum og understøtter skolens arbejde med målstyret undervisning og evaluering. Udover forenkling af Fælles mål skal fagene udvikles systematisk og dynamisk. 6. Flere timer i dansk og matematik er endnu et delmål i den nye folkeskolereform. Dansk og matematik skal styrkes fra klassetrin ved at øge timetallet svarende til en ekstra ugentlig lektion i forhold til det nuværende vejledende timetal. I forlængelse af dette skal der iværksættes et treårigt forsøgs- og udviklingsprojekt, som skal udvikle nye undervisningsmetoder til dansk og matematik, der udfordre alle børn og gør undervisningen mere relevant. 7. Styrket fremmedsprog får den betydning, at eleverne i folkeskolen skal have engelsk undervisning fra 1. klasse. En god sproglig ballast skal ruste de danske elever til livet i en globaliseret verden, der stiller nye og højere krav til sprogkompetencer. For at styrke undervisningen i 2. fremmedsprog fremrykkes 2. fremmedsprog i tysk eller fransk til 5. klasse og gøres obligatorisk. Fra 7. klassetrin skal eleverne have tilbud et tredje fremmedsprog. 10

12 8. Nye fag: Håndværk og design går ind og erstatter sløjd og håndarbejde. Faget hjemkundskab ændres til madkundskab, hvilket også forudsætter en præcisering af fagets indhold. 9. Den åbne skole har sigte at tilpasse den danske folkeskole til samfundet. Der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv ved, at kommunerne forpligtiges til at sikre et samarbejde mellem parterne. Formålet med den åbne skole er at fremme den lokale sammenhængskraft og bidrage til, at eleverne i højere grad stifter bekendtskab med foreningslivet og de muligheder, som foreningslivet rummer. 10. En bedre udskoling har til hensigt at imødekomme de ældste elevers forskellige interesser og forudsætninger og øge deres motivation ved at fremrykke valgfag fra 8. klasse til 7. klasse med to ugentlige lektioner mere end det vejledende timetal. Valgfagene gøres samtidig obligatoriske. For at sikre udskolingsforløb med fokus på at gøre eleverne uddannelsesparate integreres elev- og uddannelsesplanen i en samlet elevplan. Det er hermed meningen, at eleven får et samlet dokument for elevplan fra børnehaveklasse til 9. klassetrin. Ved at skærpe fokus på vigtigheden af at kunne beherske de færdigheder, der er nødvendige for, at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse eller gymnasieuddannelse, skal folkeskolens afgangsprøver have øget betydning for optagelse på ungdomsuddannelser, 11. Få, klare mål for folkeskolen relaterer til ovenfor nævnte overordnede mål for reformen. I forlængelse af dette er det opstillet nogle operationelle resultatmål for de nationale mål, der vil gøre det muligt løbende at følge op på udviklingen. Heriblandt nævnes bl.a., at mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test, andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år mfl. Målene vil blive opgjort på nationalt niveau, kommunalt niveau og for den enkelte elev og de vil være et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau. 12. Kompetenceudvikling baseres på at regering vil afsætte i alt 1. mia. kr. i perioden til styrket efteruddannelse af lærer og pædagoger i folkeskolen. Formålet med kompetenceudviklingsmålet er bl.a. at sikre, at den nyeste evidensbaserede viden i langt højere grad kommer i spil i den daglige undervisning og samvær med børnene. Målet er, at alle elever i folkeskolen i år 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetence(tidligere linjefag fra læreruddannelsen) eller opnået en tilsvarende faglig kompetence via efteruddannelse mv. 13. Bedre undervisningsmiljø, ro i klassen, gode kammeratskaber, en god ledelse af klasserummet og et godt skolemiljø er en forudsætning for, at eleverne har lyst og muligheder for at lære. Skolelederne, lærerne og pædagogerne skal derfor klædes bedre på til at arbejde med undervisningsmiljø og trivsel, så det kan mindske den undervisningsforstyrrende uro og understøtte elevernes sociale og faglige udvikling. 14. Korps af læringskonsulenter er endnu et element i den nye folkeskolereform. Det er meningen, at der skal oprettes et nationalt korps af ca. 40 læringskonsulenter, som skal tilbyde de enkelte kommuner og folkeskoler rådgivning om kvalitetsudvikling. Læringskonsulenterne skal medvirke til at understøtte den lokale kapacitetsudvikling gennem rådgivning til forvaltning og skoler om den decentrale udvikling af undervisningspraksis og elevernes faglige resultater. Rådgivningen skal tilpasses de enkelte skolers behov, således at skoler med store udfordringer kan få særlig rådgivningsforløb. 11

13 15. Styrket forældre indflydelse og øget elevinddragelse er et vigtigt element, da forældrene er en ressource og skal bidrage til skolens virke. Derfor præciseres det i folkeskoleloven, at skolebestyrelsens principper for samarbejdet mellem skole og hjem også skal omfatte principper for forældrenes ansvar i samarbejdet som fx, hvilke forventninger skolen har til forældrenes deltagelse i forældremøder, skolehjemsamtaler, sociale og faglige aktiviteter på skolen. Der skal ligeledes iværksættes kompetenceudvikling for skolebestyrelsen og elevinddragelse, og elevdemokrati er ligeledes en væsentlig faktor i den fremtidige skoleudvikling. 16. Regelforenklinger er sidste delmål for den nye folkeskolereform og medfører, at kommunerne skal have større frihed til at tilrettelægge arbejdet i folkeskolen. Folkeskolen skal i høj grad styres efter få, klare mål og mindre efter regler og procedurekrav. Præcisering og forenkling af fælles mål er bl.a. et eksempel herpå. (UVM 5, 2013) Reformen er på en måde revolutionerende i den forstand, at der er mange elementer som vil kræve væsentlige ændringer og nye spændende udfordringer for den danske folkeskole i de kommende år. Denne store reform kommer i særdeleshed til at påvirke en bestemt interessentgruppe, nemlig lærerne og pædagogerne. Udover reformen, som en forandringsproces, for lærerne, skal lærerne desuden tage stilling til en anden forandring, deres arbejdstidsregler. Lockout af lærerne Den 1. april 2013 blev overenskomstansatte lærere lockoutet fra deres arbejde på landets skoler. Såvel folkeskoler som ungdomsskoler, produktionsskoler, sprogskoler og AMU- og voksenundervisningscentre blev påvirket af lockouten. Ca folkeskoleelever modtog ingen eller begrænset undervisning i perioden. Det samme gjorde sig gældende for ca elever og kursister ved blandt andet produktionsskolerne. Dette afsnit og de følgende afsnit er lavet på baggrund af informationssøgning på flere hjemmesider: (SKRH, 2010) (DR 1, 2013) (POL 1, 2013) (DR 2, 2013) (INF, 2013) (KL 3, 2013) (UCC, 2013) (DR 3, 2013) (MM, 2013) Lockouten var et resultat af sammenbrudte overenskomstforhandlinger mellem Kommunernes Landsforening, KL, og Lærernes Centralorganisation, LC. Tilbage i 2008 fik LC og KL forhandlet en ny central arbejdstidsaftale på plads i forbindelse med overenskomstaftalerne. Et hovedpunkt for denne aftale var lærernes arbejdstid, hvor lærerne havde en norm for forberedelsestid til undervisningen og en maksimal undervisningsforpligtelse på 25 lektioner. I 2010 konkluderede Skolens Rejsehold; et hold nedsat i januar 2010 for at kortlægge styrker og svagheder ved den danske folkeskole og komme med anbefalinger, så skolen i 2020 er blandt de fem bedste i internationale sammenligninger, at lærerne i gennemsnit kun brugte 40 % af deres timer på undervisning. På baggrund af denne undersøgelse indledte KL undersøgelser i 2011 og 2012, der bekræftede Rejseholdets påstand. Herefter udarbejdede KL en pjece til kommunerne, der satte spørgsmål ved lærernes arbejdstid. Under overskriften Effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid fremlagde KL den 6. december 2012 deres hovedkrav til LC: Afskaffelse af de centralt fremsatte normer for lærernes arbejdstid: Forberedelsestid og maksimum undervisningsforpligtelse på 25 lektioner. Formanden for LC, Anders Bondo udtaler, Der var aldrig tale om reelle forhandlinger (DR 1, 2013)på trods af mange forhandlingsmøder. Den 28. februar varslede KL lockout af folkeskolelærerne, og mandag d

14 marts mødte formanden for KL, Michael Ziegler, og Anders Bondo i forligsinstitutionen. Den 22. marts måtte forligskvinden Mette Christensen konstatere, at der ikke kunne opnås et forlig, og lockouten af lærerne blev en realitet d. 1. april Den landsdækkende konflikt varede 25 dage. Blot 14 dage inde i lockouten viste meningsmålinger, at der var flertal blandt Danmarks befolkning for et regeringsindgreb. Regeringen afviste flere gange et indgreb, sidste gang d. 23. april Men d. 25. april redegjorde Helle Thorning for et forslag til et regeringsindgreb på et pressemøde. Lovforslaget skulle hastebehandles i folketinget i bededagsferien. Lockouten sluttede fredag d. 26. april med et lovindgreb vedtaget af et flertal i folketinget, med samtlige partier undtagen Enhedslisten og Liberal Alliance. Loven afskaffede blandt andet de centrale bestemmelser for lærernes arbejdstid med virkning fra august Vurderinger af lockouten Flere kilder har henvist til, at Regeringen og KL længe havde haft planer om en lærerkonflikt (DR 2, 2013). Flere eksperter har også kaldt regeringens indblanding og samarbejde med KL et overgreb mod den danske model. Forskeren Henning Jørgensen og politisk kommentator Hans Engell har kommenteret, at det var aftalt spil. På trods af disse udtalelser har både regeringen og KL nægtet aftalt spil. Under alle omstændigheder passer afskaffelsen af lærernes arbejdstidsregler med Christine Antorinis ønske om mere undervisning i hendes Folkeskolereform. KL kobler også de to initiativer sammen: Aftalen om den nye folkeskolereform kalder sammen med de nye arbejdstidsregler for lærerne på nytænkning og omstilling i folkeskolen. (KL 3, 2013) En konsekvens af lockouten og det mulige aftalte spil har givet et eftermæle, hvor nogle lærere fortsat slikker sårene efter konflikten mellem KL og lærerne. (UCC, 2013) Konflikten er som et filter, der har dæmpet motivationen og gejsten, siger Claus Hjortdal, næsteformand for Skolelederforeningen. I julimåned lavede DR en undersøgelse blandt 300 lærere, hvor fire ud af ti svarede, at konflikten har påvirket deres forhold til ledelsen på skolen negativt. (DR 3, 2013) Dette vil unægtelig påvirke skoleledernes fremadrettede arbejde med folkeskolereformen. Men pilen peger altså nu på skolelederne med flere opgaver, mere ansvar og mere magt. Skoleledernes evne til at motiverer lærerne er altafgørende for folkeskolens og folkeskolereformens fremtid vurderer en lang række eksperter. I en rundspørge, som Mandag Morgen og Skolelederforeningen (MM, 2013) har lavet, mener 90 % af skolelederne, at de nye opgaver i høj grad stiller nye krav til dem som ledere, og en tredjedel af skolelederne føler sig ikke klar til at tage de nye udfordringer op. Det her ønske om, at man vil frigøre og mægtiggøre ledelsen, kan i værste fald få modsat effekt. Vi risikerer at få afmægtige skoleledere, som ikke har tid og ressourcer til at lægge ordentlige strategier for fx implementering af reformen. (UCC, 2013) Og her skal forvaltningen råbes op. Skolelederne mødes ofte af modsatrettede krav fra forvaltningen. Forvaltningerne har typisk fokus på nogle andre rationaler end det at lave den bedste skole og give den bedste undervisning. De fokuserer på ledelse, organisation, økonomi, jura og politik. Så når skolelederne og forvaltningerne mødes i dialog om folkeskolen, kommer det 13

15 skolepædagogiske rationale ofte nederst i hierarkiet. Men der er brug for, at forvaltningerne tænker med her og i højere grad respekterer folkeskolens hovedopgave i deres styring, siger Mikael Axelsen, chefkonsulent i UCC. Problemfelt Reformen som forandringsproces Det er vigtigt, at vi forstår reformen som en forandringsproces, da denne forståelse i kraftig grad påvirker vores opfattelse af selve reformen men også af arbejdet med implementeringen af den og den efterfølgende daglige anvendelse af den. I de følgende afsnit vil vi indsnævre vores problemfelt ved bl.a. kort at dykke ned i flere temaer: Reformen som en forandringsproces, implementering af forandringsprocesser og begrebet motivation. Den nye folkeskolereform er, som tidligere nævnt, et stort skridt i forhold til den nuværende folkeskole. Skoledagene bliver længere, arbejdstiderne bliver anderledes, lærerne og pædagogerne får nye roller osv. Men hvordan er det en forandringsproces? Og hvad har det med forvaltningen at gøre? Hvis vi slår ordet forandring (DSD 2, 2013) op, finder vi ud af, at en forandring kan sidestilles med begreber som ændring og udvikling. Folkeskolereformen anses for en væsentlig ændring og udvikling af den nuværende folkeskole, da det er et decideret paradigmeskift. (FS, 2013) Hvis vi bruger Ahrenfeldts definition af proces, (Bakka, J. F., 2012, s. 326) som er; en interaktion indenfor det system, vi betragter. Processen handler om relationer mellem mennesker og grupper, mellem systemet og dets omverden osv., kan vi sammenkoble forandringsproces til at være den interaktion, der udvikler eller ændrer praksis. I dette projekt er forandringsprocessen altså folkeskolereformen og den interaktion mellem eksempelvis Skole- og Kulturforvaltningen og Aalborg Kommunes skoleledere, der udvikler og ændre folkeskolen. En forandringsproces kan have interne eller eksterne kræfter, og i folkeskolereformens tilfælde har forandring ydre kræfter. Der kræves styringen af processen, og processen er spændingsfuld. Processen kræver tid og tilvænning. Og der er et stigende forandringspres. Ønsket om fleksible og tilpasningsdygtige organisationer, med få hierarkiske niveauer samt åbne grænser er en del af den nuværende udvikling af organisationer. (Bakka, J. F., 2012, s. 313) Dertil kommer et ønske om en magtfordeling, der gør medarbejderne i stand til selvstændigt at handle og være initiativrige. Denne udvikling har især haft betydning for de offentlige organisationer ved eksempelvis besparelser, privatisering, omstrukturering, effektivisering og decentralisering. Som vi nævnte i vores indledning er forvaltningen en del af et stort interessentforhold, som strækker sig helt fra Undervisningsministeriet og helt ned til lærerne og deres elever. Når Undervisningsministeriet udsteder en ny reform, vil den uundgåeligt bevæge sig gennem systemet og hele vejen ned til lærerne, pædagogerne, børnene osv. For at facilitere denne nye reform og de drastiske ændringer den bringer med sig, må alle instanserne tage stilling til, hvordan de vil gribe de nye rammer an. Altså må forvaltningen tage stilling til, hvordan de vælger at implementere den nye reform og ændre sig for at være rustede til 14

16 opgaven. Altså vil den nye reform påvirke alle interessenterne på sin vej gennem systemet og tvinge dem til at tage stilling og ændre sig. Derfor er reformen en forandringsproces, ikke bare for lærerne som skal føre det faktiske arbejde ud i livet, men også for deres ledere, og for ledernes ledere, altså Skole- og Kulturforvaltningen. Implementering af en forandringsproces Hvis vi ligeledes slår ordet implementering op får vi at vide, at det handler om at udføre en handleplan i praksis. Ud fra dette kan vi altså deducere, at begrebet implementering af forandringsprocesser handler om at tage en teoretisk og hypotetisk handleplan og føre den ud i praksis, altså at skabe grobund for en forandring og efterfølgende føre den ud i livet. Som vi tidligere har afklaret er den nye folkeskolereform en enorm forandringsproces i det danske skolesystem, men denne forandringsproces iværksættes ikke spontant af sig selv. Den kommunikeres igennem en række interessenter for så i sidste ende at blive implementeret i den danske folkeskole i sidste halvdel af Altså er reformens vej fra Undervisningsministeriet og helt ud til den enkelte lærer, pædagog og elev et perfekt eksempel på en implementering af en forandringsproces. Til implementeringen af en forandringsproces står lederne af forandringen (i vores tilfælde Skoleog Kulturforvaltningen) overfor en række valg om, hvordan de vil implementere forandringsprocessen. En stærk ledelse er ikke nødvendigvis ensbetydende med et procesforløb, hvor alle væsentlige beslutninger træffes centralt af få beslutningsdeltagere. (Hildebrandt, S., 2005, s. 81.) Ledelsen kan også satse på andre veje eksempelvis medarbejderindflydelse. Balancegangen mellem disse lederroller stiller krav om overblik og en stor iderigdom. Det kræver dernæst, at ledelsen er i stand til at formidle sine ideer og visioner til virksomhedens medarbejdere. (Hildebrandt, S., 2005, s. 81.) Kotter peger også på, at formidlingen af forandringens vision er særdeles vigtig ift. motivation. (Kotter, 1999, s ). Motivation Motivation stammer fra det latinske ord motio, der betyder at bevæge. I følge Gyldensdals ordbog betyder det bevægende årsag. Der er forskel på at movere (at bevæge) en medarbejder til forandring og at motivere (at tilskynde) til forandring. At skabe motivation må derfor betyde at skabe bevægelse eller tilskyndelse til bevægelse.(kjær, H. 2012, s. 66) Motivation er også et samlebegreb fra psykologien, der forklarer, hvad der påvirker menneskers psykiske og kropslige aktiviteter. Begrebet motivation er yderst relevant, når man taler om forandringsprocesser. Motivation spiller en afgørende rolle for hvorvidt forandringen lykkes. Motivation er drivkraft for vores handlinger. Ikke blot er motivation afgørende for, om vi går i gang med en ændring, men også for om vi succesfuldt gennemfører ændringen. (PP, 2013) Folkeskolereformen er som nævnt en stor forandringsproces, hvor flere involverede parter skal være motiverede for forandringen. Særligt skolelederne, der skal løfte opgaven at implementere reformen, skal være motiverede. Derfor vil motivation være et bærende element og et vigtigt felt for projektet. 15

17 Motivation skal ses som et samlebegreb, og sammen med feltet forandringsprocesser, kan behandles flere begreber som engagement, medarbejderindflydelse og involvering. De fleste store forandringsprocesser påvirker en bred gruppe af interessenter. Nogle vil blive stærkt involverede i forandringen og har derfor brug for at være fuldt engagerede; andre behøver blot at tilpasse sig og har ikke behov for en direkte involvering. (Hildebrandt, S., 2006, s. 64) Og selvom interessenterne: Skoleledere, Skole- og Kulturforvaltningen, forældre, lærere og elever, slet ikke har nogen egentlig magt til at påvirke resultatet af forandringen, vil deres involvering alligevel være ønskelig. Det er særdeles vigtigt, at en ledelse i en forandringsproces arbejder på opbygningen, fastholdelse og udfoldelse af engagement. For at gøre dette er også medarbejderindflydelse essentiel. Medarbejderindflydelse er med til at signalere råderum over for medarbejderne i en forandring. Medarbejderne har altså indflydelse og mulighed for at påvirke forandringen. (Hildebrandt, S., 2005, s. 81) Ledelsen skal gerne udstikke rammerne, hvor medarbejderne individuelt og kollektivt kan udfolde sig og udvikle mål og løsninger. Erfaring viser, at mange medarbejdere føler, at de har kompetencer, som de gerne vil bidrage med. (Hildebrandt, S., 2005, s. 97) Kompetencer og erfaringer hos medarbejderne er vigtige ift. en forandringsproces, men medarbejderne skal heller ikke få den opfattelse, at forandringen er til afstemning. Motivation, medarbejderindflydelse og involvering kan skabe større forandringsvillighed hos eksempelvis skolelederne. Afgrænsning og problemformulering Som vores indledning og problemfelt indikerer, vil vi arbejde med implementeringen af den nye folkeskolereform, men hvordan vil vi gribe det an? Som det kan læses af de forrige afsnit, er vi som gruppe klar over, at der til problemfeltet, implementering af folkeskolereformen, findes mange instanser. Vi er interesserede i Aalborg Kommunes Skole- og Kulturforvaltning og Aalborg Kommunes skoleledere, da det er blandt disse to grupper, forandringen er i gang. Forandringsprocessen blev skudt i gang af Undervisningsministeriet, sendt videre til KL, der har sendt det videre til de enkelte kommuner og deres forvaltninger, der arbejder med skoleområdet, heri blandt Aalborg Kommunes Skole- og Kulturforvaltning. Aalborg Kommunes Skole- og Kulturforvaltningen har netop sat deres egen forandringsproces i gang over for Aalborg Kommunes skolelederne. Det er først senere i forandringsprocessen, at skolelederne inddrager deres ansatte - lærere og pædagogerne, og eventuelt forældre og elever i den store folkeskolereform. Det vil være yderst spændende at kigge på lærerne og deres motivation til at gennemføre folkeskolereformen, specielt i forhold til, at de har været igennem en lockout, og fordi det i sidste ende er dem, der skal stå i klasseværelserne med ansvaret for reformen. Men da lærerne endnu ikke er blevet inddraget i processen, vælger vi at gribe fat i niveauet over selve folkeskolen, altså Skole- og Kulturforvaltningen. Vi vælger netop denne interessent, da den er en del af et større system end den enkelte folkeskole, men samtidig også er relativt lokal og derfor ligetil at skabe et samarbejde med. Desuden er det oplagt at se på denne instans og deres samarbejde med skolelederne, da det netop er her forandringen er i gang. 16

18 Problemformulering Hvordan har Skole- og Kulturforvaltningen håndteret implementeringen af folkeskolereformen i forhold til motivation af Aalborg Kommunes skoleledere? Projektdesign I de følgende afsnit vil vi gøre rede for, hvordan selve projektet er udformet fra problemformulering til konklusion, og hvordan vi finder frem til konklusionen. Vores problemformulering er et stort spørgsmål i sig selv og en stor mundfuld at skulle sluge, derfor har vi valgt at dele vores problemformulering op i en række underspørgsmål og gribe dem an særskilt, for så at konkludere samlet på vores resultater i vores konklusion til sidst i opgaven. Disse underspørgsmål skal forstås på den måde, at det er dem vi vil finde svar på for at, samlet set, kunne svare på vores problemformulering. Underspørgsmålene kommer også til at fungere som styringsværktøj for selve opgaven. Underspørgsmålene er som følger: Hvilken implementeringsstrategi har Skole- og Kulturforvaltningen igangsat over for skolelederne i forhold til folkeskolereformen? Dette spørgsmål er helt centralt for vores evne til at kunne forstå både, hvordan Aalborg Kommunes Skole- og Kulturforvaltning har valgt at gribe implementeringsarbejdet an, men også for at vi kan oparbejde en forståelse for forvaltningens opfattelse af skoleledernes rolle i implementeringsprocessen. Det vil afdække i hvilken grad, skolelederne er involverede indtil videre. Besvarelsen af dette spørgsmål bliver projektets kapitel 1. Er Aalborg Kommunes skoleledere motiverede til at implementere folkeskolereformen? I dette spørgsmål vil vi afdække, hvorvidt skolelederne rent faktisk er motiverede til at gennemføre den nye reform. Altså vil dette spørgsmål give os et nyt perspektiv på resultaterne af den implementeringsstrategi forvaltningen har valgt, og vi vil være i stand til at analysere, om forvaltningens forventninger og forståelse af de foreløbige resultater stemmer overens med skoleledernes. Besvarelsen af dette spørgsmål bliver projektets kapitel 2. Hvad gør Skole- og Kulturforvaltningen for at motivere skolelederne til gennemførelse af folkeskolereformen? Til dette spørgsmål vil vi forsøge at skabe et billede af, hvad der gøres for at motivere skolelederne ud fra nogle eksempler. Både med fokus på selve skolelederne men også forvaltningen. Dette gøres ud fra blandt andet en observation af en temaaften afholdt i Gigantium af Skole- og Kulturforvaltningen. Besvarelsen af dette spørgsmål bliver projektets kapitel 3. Hele projektets udformning er illustreret herunder i figur 5. 17

19 Figur 5 Illustration af projektdesign Teori Vi vil i de følgende afsnit præsentere de teorier, vi har valgt at anvende for at besvare vores problemformulering og underspørgsmål gennem vores analysearbejde. Vi har valgt at opsummere alle de teoretiske tilgange i dette særskilte kapitel, da de tre underspørgsmål hver især vil benytte mange af de samme teoretiske begreber. Vi vil gennem opgaven referere tilbage til dette teoriafsnit, når det er nødvendigt. Forandringsprocesser og implementeringsstrategi Til vores analysearbejde med vores underspørgsmål har vi valgt en række teorier, som vi finder relevante og ideelle til at forklare og fortolke vores data med. Først vil vi belyse to tilgange til implementering af forandringsprocesser i en organisation, en er, som Weber ville sige det, centraliseret og en anden er decentraliseret. De to teorier, der er tale om, er Otto Scharmer s Teori U og Kotters 8-trins model. Dernæst vil vi også anvende Webers teori omkring centraliseringsbegrebet. Teori U Otto Scharmer er en tysk-amerikansk organisationsteoretiker og han præsenterede hans Theory U (TU) i 2007 (Scharmer, O., 2009). TU er baseret på et princip, som forudser, at vi skal være dygtige til at omstille os og være kreative/innovative for at være forberedt på en fremtid, som er i hastig udvikling. Teorien er til for at bryde ledelsesmønstrer og sikre hensigtsmæssig ageren frem for rutinepræget ledelse, en stor del af dette handler om at decentralisere. Det handler om at 18

20 udfase gammel erfaring og vaner hos medarbejderne og basere ny læring på, hvad der sker i øjeblikket og i den umiddelbare fremtid. Se figur 6. Figur 6 Scharmers Teori U (WIK, 2013) Downloading er de gamle vaner, alt det vi plejer at gøre. Det er det, som vi skal af med. Det kan fx være en pædagog, som har arbejdet med den samme klasse i tre år og pludselig får en ny klasse, hvor det hurtigt viser sig, at den samme pædagogiske tilgang ikke virker. Observing handler om at se bort fra disse gamle rutiner og se faktuelt på, hvad der reelt skaber friktion og ikke virker. I eksemplet med pædagogen ville det være at tage et skridt tilbage og se, hvor det går galt, og hvorfor det går galt. Det handler om objektivt at observere, hvilke problemer man har for senere at gøre det nemt at arbejde med dem. Sensing er mulighedernes fase. Her gør man det klart for sig selv, hvad man ser af muligheder for ny praksis, hvor man kan erstatte gamle vaner og praksis med nyskabelse og forhåbentlig skabe en mere effektiv praksis. Denne fase er også kendt som refleksionsfasen. Presencing er fasen, hvor vi kombinerer alle de førnævnte muligheder med vores egne værdier (Eller organisationens). Dette er måske den vigtigste fase, idet den anskueliggør, hvad der rent faktisk er muligt med de nye ideer, som er blevet produceret. Denne fase vil typisk foregå som en dialog med ledelsen i organisationer. Crystalizing og Prototyping handler om at definere ny praksis, hvilket gerne skulle munde ud i udført praksis, altså Performing. Det er i disse slutfaser, at en ændring gerne skulle udtrykkes og 19

21 udføres og til sidst evalueres. De interessenter, som evaluerer, vil typisk være ledelsen og selve medarbejderne, som arbejder med forandringen (Scharmer, O., 2009). Kotters 8-trins model For at forstå John Kotter og hans 8-trins model, må vi først forstå, hvor hans inspiration kommer fra. Kotters model er kraftigt inspireret af Kurt Lewins klassiske forandringsmodel. Lewins model var inddelt i tre faser inden for forandring, denne model har Kotter lånt og uddybet for at nå frem til 8-trins modellen. Modellen ser således ud (Bakka, J. F., 2010, s ): Optøningsfasen 1. Skabe en oplevelse af forandringens nødvendighed 2. Oprette en styrende koalition 3. Udvikle en vision og strategi 4. Kommunikere forandringsvisionen Gennemførelse af ændringen 5. Styrke medlemmernes handlingskompetence 6. Generering af kortsigtede resultater 7. Konsolidering af resultater Fastfrysning 8. Forankring af nye arbejdsområder mv. i kulturen (Kotter, J. P., 1999, s ) Optøningsfasen er fasen, hvor centraliseringen bliver tydelig. Dette sker ved, at man skaber en styrende koalition i stedet for at lade forandringen blive skabt af dem, som skal arbejde med den i sidste ende, som man gør med Teori U. Det er også værd at bemærke, at begrebet skabe en oplevelse af forandringens nødvendighed anvendes, altså skal nogen skabe denne oplevelse i stedet for at reagere på en naturligt opstået nødvendighed. Når vi ser bort fra dette, minder modellen dog i nogen grad om Teori U, men som tidligere nævnt, centraliseret. Man starter i optøningsfasen med at identificere et problem, eller noget som man ønsker at ændre, dernæst præsenteres problemet for organisationens medlemmer og der oprettes en styregruppe, ofte ledelsen, måske i samarbejde med en medarbejder eller to. Denne styregruppe producerer så en fremadrettet plan for, hvad man vil ændre og opnå og derefter kommunikeres disse ønsker ud til resten af organisationen. Gennemførelse af ændringen går i sin grundlæggende form ud på at sikre sig, at medlemmerne af organisationen er rustede til at gennemføre de nye ændringer, som skal implementeres. Herefter implementeres de nye tiltag og der genereres hurtigt kortsigtede resultater, som danner udgangspunkt for, hvorvidt ændringerne forbliver effektiviserede eller tages af bordet igen. Fastfrysning er den fase, hvor man har besluttet at de nye tiltag fungerer og ønskes som almen praksis i organisationen. Når dette er tilfældet, skal de nye tiltag konsolideres med organisationskulturen for at blive fuldt implementerede. 20

22 Centralisering vs. decentralisering Centralisering i sig selv bliver ofte kritiseret for en streng hierarkisk opbygning, og at de personer, som træffer beslutningerne, ikke nødvendigvis har lokale forhold for øje. Det skal dog nævnes, at der er en række elementer, som taler kraftigt for brugen af centralisering i en organisation (Bakka, J. F., 2010, s. 60). Childs fremstilling fra 1984 taler bl.a. om følgende fordele: Nemmere overordnet koordination i organisationen Nemmere for den øverste ledelse at styre organisationen i den rigtige retning og holde fokus Administrative besparelser En centreret ledelse sørger for, at de bedste ledere og de mest loyale medarbejdere er samlet på et sted Evnen til hurtigere at træffe beslutninger i en krisesituation I klassisk decentralisering lader man de lokale sub-organisationer beholde en delvis autonomi, og dermed lader man dem træffe deres egne beslutninger inden for nogle bestemte rammer, som den centraliserede ledelse har nedsat. Decentralisering har, ifølge Child, også en række fordele: Arbejdsbyrden uddeles til flere folk, den centrale ledelse sidder ikke alene med ansvaret. Det skal dog nævnes at dette vil resultere i en langsommere beslutningsproces, som i nogle tilfælde helt kan underminere fordelene ved decentraliseringen Der skabes en større følelse af medejerskab blandt medarbejderne. Det skaber motivation blandt medarbejderne, at de har indflydelse på deres egen arbejdssituation Yngre ledere får mulighed for at indsamle ledererfaring. Når beslutningerne uddelegeres får flere folk mere ansvar, hvilket resulterer i en større udspredelse af personlig udvikling Decentralisering kan også resultere i en hurtigere beslutningsproces i det enkelte lokale organ. Dette skyldes, at den enkelte sub-organisation har en frihed til autonomt at reagere på lokale forhold. Motivation Begrebet motivation er tidligere i problemfeltet blevet begrebsafklaret. Det er særligt relevant for projektet vedrørende folkeskolereformen som en forandringsproces, hvor skolelederne har et stort ansvar ift. Implementeringen af den. Derfor vil vi i de følgende afsnit gøre rede for begrebet motivation, særligt ud fra Herzberg og Hackman og Oldhamms teorier. Der findes flere generelle betydninger af begrebet motivation. (Bakka, J.F., 2012, s. 195): 1. Motivation er en fællesbetegnelse for al den energi og alle de drivkræfter eller bevægegrunde, der findes hos mennesker. 2. Motivation betyder specifikke kræfter, der forekommer i bestemte typer af situationer, fx arbejdsmotivation, karrieremotivation, magtmotivation osv. 21

23 3. Motivation benyttes som en populær fællesbetegnelse for de påvirkningsmidler (positive/negative incitamenter), som anvendes i organisationer. 4. På individniveau tales der ofte om motivationssystem, motivationsmønster o.l. Med motivationsklassikeren Maslow, og Maslows behovspyramide, kom et vigtigt bud på, hvordan motivation kan opfattes ud fra behov. Men Maslows teori manglede operationalisering. Her kom Frederick Herzberg med et vigtigt bidrag til debatten om motivation og brugen af konkrete incitamenter. (Bakka, J. F., 2012, s. 199) To-faktor-teorien Frederick Herzberg var en amerikansk arbejdspsykolog. Han levede fra , og hans mest kendte teori er to-faktor-teorien fra 1959, som vi vil berøre i dette projekt. Frederick Herzberg mener, at der er to afgørende faktorer, når medarbejderen motiveres. Hygiejnefaktorer (vedligeholdelsesfaktor) og motivationsfaktorer. Jobtilfredshed og jobutilfredshed er forårsaget af forskellige faktorer i arbejdssituationen. De faktorer, der fører til tilfredshed vedrører selve udførelsen af arbejdet; en mangel på en af disse fører ikke til utilfredshed men kun ikke-tilfredshed. De faktorer, som leder til utilfredshed, vedrører arbejdsomgivelserne, og hvis man fjerner en sådan faktor, resulterer det ikke i fuldkommen tilfredshed men betyder blot, at man ikke længere er utilfreds. Kun de faktorer, som fører til tilfredshed, er i stand til at motivere individet til en speciel god udførelse af jobbet, og kaldes motivationsfaktorer. (Hein, H. H., 2009) I forhold til implementering af top-down bestemte faktorer er motivation vigtigt for medarbejdernes utilfredshed, da dette omhandler arbejdsomgivelserne. Der er mange faktorer, som spiller ind når man taler om jobtilfredshed på arbejdspladsen. Disse faktorer er: Anerkendelse: Denne faktor er en af de vigtigste faktorer, ikke kun på arbejdspladsen men generelt når man taler om motivation. Alle vil gerne høres samt vises interesse for, og dermed også blive bekræftet og forstået. Dette kan gøres ved hjælp af ros samt en positiv kontruktiv kritik. Præstation: Denne faktor indbefatter, at medarbejderen kigger på løsninger i sit igangværende eller afsluttede projekt. Dette kan medføre fiasko eller succes alt efter, hvordan præstationen forløber, og hvilken indflydelse den har senere hen. Vækst og forfremmelser: Vækst og forfremmelser i det gældende firma er ligeledes en motivationsfaktor for medarbejderen. Disse to kan skilles ad, da vækst ikke er ensbetydende med forfremmelser, men også vækst inden for sine færdigheder. Forfremmelse kan samtidig også betyde en forøgelse af ansvarsopgaver uden en decideret forfremmelse i medarbejderens nuværende stilling. Lønnen: En betydelig faktor for arbejdet og motivation for arbejde er lønnen. Lønnen kan samtidig have en negativ indflydelse på et ellers tilfredsstillende job. En medarbejder kan have intentioner om en eventuel lønforhøjelse eller, at den pågældende medarbejder har et stort ansvar, som ikke stemmer overens med den pågældende løn. 22

24 Mellemmenneskelige forhold: Disse forhold bliver påvirket af anerkendelsen eller ændring i firmaer. Dette kan minde en smule om den tekniske ledelse. Det indbefatter ledelsens udvikling af medarbejdernes styrker og kompetencer, samt ledelsens måde at udvise retfærdighed og villighed til at udvikle sine medarbejdere. Ansvar: Ansvar er en stor faktor i forhold til motivationen. Vi har tidligere nævnt den, i forbindelse med faktoren omkring løn. En medarbejders holdning til arbejdet kan udvikle sig negativ, hvis medarbejderen skal stå til ansvar for noget arbejde, som vedkommende ikke er den eneste omkring. En medarbejders ansvar kan dog samtidig skabe stor motivation for arbejdet, hvis det pågældende ansvar er passende i forhold til de andre faktorer. Virksomhedspolitik og administration: Denne kategori beskriver de komponenter ved et begivenhedsforløb, hvor nogle generelle aspekter ved firmaet er en faktor (Herzberg, F., 1974 s. 78). Der findes to karakteristika ved generel virksomhedspolitik og administration: Den ene havde at gøre med tilstrækkeligheden eller utilstrækkeligheden af virksomhedens organisation eller ledelse (Herzberg, F., 1974 s. 78). Arbejdet: Dette er, når selve arbejdet, man sidder med, fører til både gode og dårlige følelser omkring jobbet. Faktorer i den private tilværelse: Når vores arbejder går ind og påvirker vores privatliv. Denne faktor kan kun bruges, hvis det er følelserne, der påvirkes af dette. Status: Status bliver en faktor i forbindelse med følelserne for sit arbejde, når tilhørsforholdet til arbejdet berøres. Jobsikkerhed: Findes der en tilstedeværelse eller fravær af jobsikkerhed? Herunder fokuserer Herzberg på ansættelsesvilkår, firmaets stabilitet eller ustabilitet, der fortæller om en persons sikkerhed i jobbet. (Herzberg, F., 1974) Herzbergs Hygiejne- og vedligeholdelsesfaktorer Teknisk ledelse, faktorer i den private tilværelse, mellemmenneskelige forhold, løn, virksomhedspolitik og administration og jobsikkerhed er alle vedligeholdelsesfaktorer, som kan skabe jobutilfredshed hos den enkelte medarbejder, hvis vedligeholdelsesfaktorerne forværres. (Hein, H. H., 2009) Herzberg har i sinde at forebygge, at medarbejdere får psykiske lidelser. Som det ligger i navnet, hygiejne, som forebygger fysiske sygdomme, kan man også forebygge utilfredshed og demotivation på arbejdspladsen ved at vedligeholde hygiejnefaktorerne. Når hygiejnefaktorerne ikke får høj prioritering, udløser det jobutilfredshed. I optimale arbejdsforhold er medarbejderne dog ikke utilfredse, men det har heller ikke udløst en tilfredshed. Hygiejneforholdene bruges kun som redskab til at forhindre en stor utilfredshed hos sine medarbejdere. Herzbergs motivationsfaktorer Selve arbejdet, præstation, mulighed for vækst, ansvar og anerkendelse er motivationsfaktorer for arbejdet. Det er de faktorer, der gør arbejdet fornøjeligt, og det skyldes, at de tilfredsstiller medarbejderens behov for selvrealisering i arbejdet. Medarbejderen føler sig tilfreds med sit job 23

25 og har en succesfølelse, når arbejdet er motiverende. Herzberg mener, at når motivationsfaktorerne er opretholdt, så vil man ikke opnå jobutilfredshed, men man vil derimod heller ikke få en positiv medarbejder. På samme måde gør det sig gældende som med hygiejnefaktorerne. De faktorer, som fører til positivitet, indenfor arbejdet for medarbejderen eksisterer kun, fordi behovet for selvrealisering bliver tilfredsstillet for medarbejderen på jobbet. Motivationsfaktorerne hænger sammen med menneskets behov for at præstere og realisere sig selv, og arbejdet er et af de grundlæggende områder for et menneskes selvrealisering. Hackman og Oldhamm Richard Hackman og Greg Oldhamm har udviklet en af de mest indflydelsesrige teorier om, hvordan organisationsmæssige faktorer kan benyttes, som midler til at fremme motivation hos medarbejdere i en organisation. Teorien tager udgangspunkt i en diagnosticering af situationer med hensyn til ansattes trivsel og motivation og foreslår retningslinjer for hvilke organisatoriske tiltag, som kan tages for at ændre på situationer, der opleves som utilfredsstillende. En kort opsummering af tankegangen bag teorien er, at arbejdsindsats og tilfredsstillelse afhænger af, om individet i organisationen opnår visse kritiske psykologiske tilstande, og om de kritiske psykologiske tilstande afhænger af træk, ved den arbejdsopgave man har. Endeligt afhænger trækkene ved arbejdsopgaven af, hvordan organisationsstrukturen er udformet. Ifølge Hackman og Oldhamm er der tre psykologiske tilstande, som skal være til stede for at fremme motivation i en arbejdsopgave. Første psykologiske tilstand handler om, at individet i organisationen har en følelse af, at have meningsfulde arbejdsopgaver. Den anden psykologiske tilstand er at have personligt ansvar for resultaterne af arbejdet. Tredje og sidste psykologiske tilstand er viden, som gør det muligt for den enkelte, at afgøre om resultatet er godt eller dårligt. Hvis en ansat befinder sig i en sådan psykologisk tilstand, vil individet ifølge modellen befinde sig i en psykologisk tilstand, der vil føre til høj indre motivation, kvalitativt arbejde og stor trivsel. Hackman og Oldhamm mener, at motivation langt hen af vejen er et spørgsmål om, hvordan arbejdsopgaverne er udformet, og hvilke muligheder de ansatte har for at evaluere resultaterne af egen indsats. Hackman og Oldhamms model indeholder fem grundlæggende træk ved arbejdsopgaverne, som udløser en positiv psykologisk tilstand. 1. variation med hensyn til hvad arbejdsopgaverne kræver af evne og færdigheder 2. opgavens identitet, dvs. om opgaven udgør et meningsfyldt hele, og om den enkelte kan deltage i gennemførelsen fra start til slut med et synligt resultat 3. opgavens betydning, dvs. hvor vigtig opgaven er for organisationen og for andre mennesker i og uden for den følelse af at have et meningsfyldt job 4. en relativ høj grad af autonomi med hensyn til tilrettelæggelsen af arbejdet personlig ansvarsfølelse for resultatet 24

26 5. viden om resultater, dvs. i hvilke grad den enkelte kan få direkte tilbagemelding på arbejdet - produkt. (Jacobsen, D. I., 2008) Ligeledes mener Hackman og Oldhamm, at effekten af den psykologiske tilstand er afhængig af det enkelte individs karakter. Dette er i modellen udtrykt som moderatorer, tæt knyttet til den enkelte ved følgende tre træk 1. i hvilken grad den enkeltes viden og færdigheder er relevant for arbejdsopgaverne 2. den enkeltes behov for personlig vækst og udvikling 3. hvor tilfreds den enkelte er med de generelle arbejdsforhold og specielt med jobsikkerhed, belønningssystemer, kollegaer og ledelse. (Jacobsen, D. I., 2008) Disse tre forhold kan både enkeltvis og i samspil svække den effekt, arbejdsopgaverne kan have på motivation, præstation og resultater. Hackmans og Oldhamms anden del af motivationsmodellen omhandler en række retningslinjer for implementering af tiltag, der kan øge motivationspotentialet i arbejdsopgaverne. I modellen er disse klassificeret som organisationsstruktur og består af fem forskellige tiltag 1. arbejdsopgaverne bør kombineres, så de udgøre et meningsfuldt hele og samtidig skaber variation 2. der bør etableres naturlige arbejdsgrupper, der fremmer et ejerskabsforhold til arbejdsopgaverne 3. der bør etableres klientrelationer, så den enkelte kommer i kontakt med dem, der skal have den primær nytte af arbejdet tilbagemelding er her en vigtig faktor 4. opgaver og ansvar bør uddelegeres for at fremme autonomi 5. der bør etableres systemer for god tilbagemelding, så den enkelte får mulighed for at vide, hvorledes vedkommende udfører arbejdet tilstrækkeligt. (Jacobsen, D. I., 2008) Medbestemmelsesstigen Medbestemmelsesstigen har syv trin, hvor man på det øverste trin, trin et, har afgørende indflydelse og trin syv ingen indflydelse har. Se figur 7. (Piaster, Thomas "Elevmedbestemmelse i Idrætsundervisning", FOCUS - Tidsskrift for idræt, nr. 4, 33. årgang.) Figur 7 Udarbejdet med inspiration fra Piaster, Thomas "Elevmedbestemmelse i Idrætsundervisning", FOCUS - Tidsskrift for idræt, nr. 4, 33. årgang. Besluttende Medbesluttende Inddraget Hørt Orienteret Uinformeret Misinformeret Medbestemmelsesstigen kan bruges til at inddrage interessenter så meget som muligt i en proces dvs. til at visualisere størrelsen af inddragelse, medbestemmelse og informationen. Vi bruger den dermed i analysen til at analysere på interessenternes tilfredshed mht. deres inddragelse i en implementering i forhold til Herzbergs to-faktor teori. 25

27 Kapitel 1 Hvilken implementeringsstrategi har Skole- og Kulturforvaltningen igangsat over for skolelederne i forhold til folkeskolereformen? Metode og design for kapitel 1 I det følgende vil vi beskrive undersøgelsesdesign, forforståelse, perspektiv, valg af interviewperson, praktisk gennemførelse af undersøgelsen samt refleksioner over undersøgelsens kvalitet. Afslutningsvis vil der i kapitlet være en delkonklusion. Ved en gennemgang af dette afsnit vil vi se på relevansen af et paradigmatisk bagland. Det paradigme, som der tillægges størst fokus, i forhold til at løse det ovenstående underspørgsmål i projektet, er det fortolkningsvidenskabelige paradigme (Launsø, L., 2005, s ). Max Weber er et klassisk eksempel på en samfundsforsker fra dette paradigme. Ligeledes anskues paradigmet på det grundlag, at viden og indsigt i sociale forhold beror på forståelse og indlevelse i de sociale fænomener. I tråd med dette er vi, i gruppen, bevidste om, at en gyldig opnåelse af forståelse forudsætter, at vi forstår Skole- og Kulturforvaltningen indefra. At indfange denne afdelings beskrivelser af de opfattelser og indsigter de har ved hjælp af et kvalitativt interview, bliver det primære i kapitlet (Ibid). Dette interview involverer, efter vores mening, en central person fra afdelingen. Som gruppe fortolker vi en virkelighed, der af informanten allerede er fortolket (Launsø, L. og Rieper, O., 2005, s. 60). Denne dobbelte fortolkning bliver af Giddens omtalt som dobbelt hermeneutik. Det vil sige, at vores måde at fortolke på har stor betydning for informantens selvopfattelse og kan ligeledes overskride informantens forståelser af erfaringsnære begreber. Gyldighed som kvalitetskriterier er derfor afgørende anderledes i den forstående forskningstype. Modsat den forklarende forskningstype er vi i gruppen ikke neutrale i forhold til indsamling af data men derimod et centralt og flerstrenget instrument (ibid). Derfor mener vi, at en beskrivelse af gruppens medlemmer er væsentlig. Som studerende på Læring og forandringsprocesser er vi fem, der har fundet sammen for at udarbejde et projekt med særlig fokus på skolereformen. Vi ønsker at kende virkeligheden om skolereformen bedre, som på dette tidspunkt er meget aktuel for den danske folkeskoles fremtid. Vi har alle i gruppen en interesse og nysgerrighed, og på den baggrund ønsker vi at udforske området. Vi er en gruppe sammensat af professionsbachelorer med baggrunde indenfor lærer, pædagog, ernæring og sundhed samt offentlig administration. Denne ballast af forskellige kompetencer, viden om feltet samt individuelle forståelser af undersøgelsens fænomen kan have en betydning for måden, hvorpå vi undersøger og tolker resultatet i undersøgelsen. Som gruppe, med to lærere og en pædagog, er vi yderligere opmærksomme på graden af indforståethed men betragter det som en stor ressource, der giver yderligere adgang til både praksis- og teoretisk viden. Samtidig påpeger Hans-Georg Gadamer, at man ikke kan gå uhildet og blanke til sociale og politiske fænomener, da vi har en forforståelse og en slags fordom af diverse fænomener ud fra de erfaringer, vi hidtil har gjort os. Dette kalder Gadamer erfaringshorisont, som er baggrunden for vores forforståelse (Berg-Sørensen, A. 2010, s. 148) 26

28 Hermeneutisk perspektiv Det videre videnskabsteoretiske perspektiv i kapitlet er den hermeneutisk tilgang, da den kommer tættere på den sociale virkelighed, som man studerer ved at tage udgangspunkt i de involverede personers egen forståelse, fortolkninger og meningsdannelse. Dette er meningsgivende for kapitel 1 og vores underspørgsmål, da denne tillader, at vi aktivt anvender vores forforståelse. Ordet hermeneutik stammer fra det græske hermeneuein og betyder at tolke eller at fortolke (Thisted, J., 2011, s. 48). Oprindeligt går denne tradition tilbage til antikken, hvor begrebet har rødder i tolkningen af litteratur, men havde også indflydelse på forståelsen af dagligdagens handlinger og udtryk blandt mennesker (Thisted, J., 2011, s. 49). Den hermeneutiske tilgang knytter sig til forståelsen af mennesker og menneskelivet (Thisted, J., 2011, s. 57). Hans-Georg Gadamer er en klassisk hermeneutikker, der bygger videre fra den fænomenologiske forståelse af, vores væren-i-verden - som et eksistentielt grundvilkår. Samtidig fremlægger Gadamer hermeneutikkens ontologiske udgangspunkt som, at subjektet forstår gennem fortolkning. I den forbindelse betragter han også den hermeneutiske cirkel som et metodisk grundelement. Se illustration af figur 8 nedenfor. At undersøge menneskelig aktivitet og handlinger, forudsætter at vi benytter den fortolkningsvidenskabelige tilgang (Thisted, J., 2011, s. 60). Figur 8 Den hermeneutiske cirkel udarbejdet med inspiration fra Jens Thisted, 2011 på kommunikation. Den dataindsamling, der opstår, består af meningsfulde fænomener, som informanten står bag. Meningerne kommer til syne via handlinger, ytringer og forståelse af adfærdsmønstre, normer og værdier. Denne formodning om de meningsfulde fænomener medfører, at den referenceramme, hvorfra informanten taler, handler og orienterer sig, udgør en meningsfuld sammenhæng, og denne sammenhæng er central for fortolkningen. Det betyder, at informanten skal anskues i en bestemt social og kulturel relation, som indlejret i en bestemt situation og bundet af det kontekstuelle han befinder sig i, med fokus Et andet vigtigt element i denne sammenhæng er, at de fænomener, der undersøges, er indfanget ud fra en fortolkning og forståelse. Det betyder, at den virkelighed, som forskeren undersøger, altid vil være fortolket og med en tiltænkt betydning fra informanten. Han agerer ud fra hans forståelse af virkeligheden - det vil sige ud fra hans forståelseshorisont. Ligeledes bringer forskeren sin egen forståelseshorisont ind i processen, som sker gennem en forforståelse af genstandsfeltet inden denne aktuelle undersøgelse. I den sammenhæng har det også stor betydning, hvilket teoretisk bagland projektet implicit eller eksplicit er bygget på (Ibid). 27

29 Den hermeneutiske tilgang søger at anskueliggøre forholdene med informanten som den handlende i feltet, som derfor fører forskeren ud i en subjektiverende analyse, der sigter mod en forståelse af virkeligheden (Thisted, J., 2011, s. 61). Interview Den metode, der benyttes i dette kapitel, er det kvalitative forskningsinterview, som bygger på en samtale med Bent Bengtson om emnet skolereformen. Vores valg af Bent Bengtson forklares i et senere afsnit. Bent Bengtson betragtes som et subjekt, der handler og ytrer sig, og dermed bliver hans udtalelser fortolket ud fra en forståelseshorisont, som han anlægger. Samtalen er i centrum, og det er i samtalen at meningsfuld viden opstår. Samtalen bliver dermed den anvendte metode til dataindsamlingen (Ibid). Bent Bengtsons udsagn er det datamateriale, der skal bearbejdes for at nå til en forståelse af virkeligheden, som senere resulterer i en beskrivelse af de centrale pointer problemformuleringen drejer sig om (Thisted, J., 2011, s. 62). Vi, som gruppe, har rollen som det erkendende subjekt, der stiller spørgsmål ud fra hans forståelseshorisont. Her indgår den hermeneutiske cirkel (fig. 7) som en del af erkendelsesprocessen ved hjælp af en opdeling i faser, der er gensidigt knyttet til hinanden. Procesforløbet skal ses som tre faser, som i dette projekt, og særligt i dette kapitel, bliver centrale. Her bliver forforståelsen den viden, vi har om feltet på forhånd og tidligere berørt. Samtidig danner vores teoretiske forudsætninger, som ligger bag spørgsmålene og temaerne i interviewguiden, baggrund for samtalen men Bent Bengtson. Næste fase er forståelsen, som er primær for den hermeneutiske proces og på samme tid selve målet med processen. Erkendelsen af de sammenhænge, der belyses, skaber et produkt af dataindsamlingens fortolkning, der indfanges i interviewet, som derefter danner forståelse. Forståelse er den erkendelse, som opstår inden for projektets rammer i sammenspil med den hermeneutiske proces. I tredje fase opstår en ny forståelse ved at betragte erkendelsen fra undersøgelsesfeltet i en større sammenhæng (Ibid). Her perspektiveres resultaterne i undersøgelsen i forhold til andre områder med det formål eventuelt at se undersøgelsen på en ny og mere nuanceret måde. Den nye forståelse er et resultat af en indarbejdet ny erkendelse, som herefter fører forskerne tilbage til fase et med en ny forforståelse, hvorfra processen kan starte på ny (Thisted, J., 2011, s. 63). Til udarbejdelse og forståelse af underspørgsmålet i dette kapitel har vi valgt et semi-struktureret interview, hvor der på forhånd er fastlagt temaer og spørgsmål, som berøres under interviewet. I og med, at interviewet er semi-struktureret, giver det os en fleksibilitet til at ændre på rækkefølgen af spørgsmålene, undlade spørgsmål eller føje andre spørgsmål til undervejs i interviewet, hvis vi finder det hensigtsmæssig (Thisted, J. 2011, s. 184). I vores kvalitative interview har vi på baggrund af sneboldmetoden udvalgt Bent Bengtson, chefkonsulent for Aalborg Kommunes Skole- og Kulturforvaltning (Pædagogik og udvikling), da vi antager, at Bent Bengtson ved meget om det aktuelle emne i projektet (Larsen, A. K., 2010, s. 92). 28

30 Et medlem i vores gruppe havde på forhånd kontakt til en fra Skole- og Kulturforvaltning, der kunne få os i kontakt med Bent Bengtson. På den baggrund ringede vi til ham og fik en aftale i hus. Praktisk gennemførelse af analyse Figur 9 Illustration af metode og design for kapitel 1 I dette afsnit vil vi kort præsentere, hvordan undersøgelserne er gennemført i praksis for at give læseren en indsigt i undersøgelsesforløbet. Se figur 9. I forhold til det kvalitative interview med Bent Bengtson er der aftalt et møde af halvanden times varighed. Undersøgelsen gennemføres som en dialog med udgangspunkt i interviewguiden. Interviewguiden har vi på forhånd sendt til Bent Bengtson således, at han kan forberede sig til interviewmødet. Interviewguiden kan findes i bilag 3. Interviewet foregår gennem menneskelig interaktion, hvor der udvikles viden gennem dialog. Vi skal derfor som gruppe skabe en atmosfære, hvor Bent Bengtson føler sig sikker nok til at kunne tale åbent om sine oplevelser og følelser, og det er derfor en nødvendighed, at vi er direkte og indirekte bevidst om vores rolle og attitude. Magtforholdet er ikke ligeværdigt mellem os og Bent Bengtson i interviewet, hvilket er en betydelig faktor at være bevidst om, da det kan påvirke interviewets gyldighed. En af vores vigtigste opgaver er derfor at være velforberedte, strukturerede, stille klare spørgsmål, være venlige og lyttende/sensitive, åbne, styrende og kritiske (Larsen, A. K., 2010). Interviewet blev afviklet i et mødelokale på Bent Bengtsons arbejdsplads. Grunden til dette var, at det skulle være så nemt for ham som muligt. Det var tydeligt, at han havde en tætpakket kalender. Havde vi eksempelvis lavet et interview med ham på vores skole, kunne denne anden kontekst have resulteret i andre svar. Allerbedst ville det være, hvis vi afviklede interviewet på neutral grund. På den måde ville vi være mere ligeværdige som gruppe og informant. Vi var meget glade og betagede af, at vi skulle interviewe Bent Bengtson og var ikke så kritiske over for lokaliteten. Under selve interviewet med Bent Bengtson henviste han til et dokument udarbejdet af Skole- og Kulturforvaltningen, bilag nr. 4. Dette materiale fik alle i gruppen udleveret, og her fremhæver han procesplanen, der er igangsat fra Aalborg Kommune. Denne procesplan vil vi gerne inddrage i vores gennemgang af analysen, da den på mange områder svarer på vores ovennævnte 29

31 underspørgsmål. En begrundelse for inddragelse af dette materiale er, at uklare svar fra Bent Bengtson vil kunne understøttes af det udleverede dokument (Lynggaard, K., 2010, s. 142). I kvalitativ forskning er analyse og tolkning af data det primære (Thisted, J., 2011, s. 189). De citater, som vi vil præsentere i analysen, er uddrag fra den fulde transskribering, som kan findes i bilag 5. Den analytiske tilgang, vi vil praktisere, vil være i tråd med Jens Thisteds anbefalinger, hvor der ved denne metode arbejdes ud fra en meningskategorisering. Meningskategorisering indebærer at interviewet kodes. Det vil sige, at lange ytringer reduceres i enklere kategorier. Som baggrund til den videre analyse vil vi læse vores interviewmateriale og koble det med relevant teoretisk viden (Tanggaard, L., 2010, s. 51). Tilgangen bygger på en deduktiv fremgangsmåde. Her læste vi hver især på emnerelevant materiale og benyttede vidensdeling som redskab, med udgangspunkt i vores forskellige professioner i gruppen. Max Weber er en teoretiker, der vil blive anvendt med hensyn til top-down og bottom-up tilgangen. En anden aktuel teori er John Kotters Otte-trins forandringsmodel. Yderligere finder vi det relevant kort at berøre Scharmers Teori U. Med denne teoretiske baggrundsviden søger vi en større forståelse af Skole- og Kulturforvaltningens implementeringsstrategi, og på den måde kan vi nå frem til en ny forståelse eller viden om feltet, som derefter kan understøtte kapitlets delkonklusion. Kvalitet Når vi vurderer graden af kvalitet i kvalitativ forskning i dette kapitel, ser vi ikke begreber som reliabilitet, validitet og generaliserbarhed, men i stedet udvikles kvalitetskriterier. Således tilstræbes det at skabe kvalitetskriterierne: Transparens, gyldighed og genkendelighed (Tanggaard, L., 2010, s. 490). Yderligere vil vi i vores overvejelser benytte os af Tanggaard og Brinkmanns syv kvalitative kriterier. 1. Specificering af perspektiv - teoretisk, personlige forventninger, metodologisk refleksion, hvilket vi i særdeleshed har gjort i løbet af kapitlets tilblivelse. 2. Situering af deltagere - beskriv dem, deres livsomstændigheder, konteksten for interviewet, begrundelse for valget, hvilket vi løbende har nedskrevet og diskuteret, da vores forforståelse viste sig at være af større betydning end forventet. Eksempelvis vores forskellige professioner, forståelseshorisonter og netværk indenfor det pågældende felt. 3. Eksemplificering, hvilket vi har været grundige med i de fleste dele af projektet. 4. Foretag troværdighedstjek - eksempelvis: Anvend spejlkriteriet, helhedskriteriet, hvilket har givet os store vanskeligheder i kapitlets løb. Efter at have sendt vores transskribering til Bent Bengtson, kunne han ikke i første, eller anden, omgang genkende sig selv i transskriberingen. Dette skabte stor diskussion i gruppen om, hvordan vi skulle håndtere dette. Bent Bengtson ønskede en omskrivning af transskribering til et mere læsevenligt sprog, men vi insisterede på, at transskriberingen er den skriftform, der kommer tættest 30

32 på sandheden i et interview. Vi overvejede at fortroliggøre projektet for at tilgodese Bent Bengtsons ønske. 5. Opnå kohærens - sammenhæng (konsistens) og nuancer, hvilket vi har tilstræbt igennem velovervejede valg, hvor ét valg har affødt muligheder og restriktioner for næste valg. 6. Sondre mellem generelle og specifikke formål - tilstrækkeligt omfang/grundlag og redegør for begrænsninger, hvilket vi har vist igennem vores overvejelser for at vælge en kvalitativ metode. 7. Tilstræb at skabe resonans i læseren - klargjort /udvidet, hvilket vi har gjort ved at bruge en fleksibel opbygning til kapitel 1 og understøtte læsevenligheden med illustrationer. Analyse til kapitel 1 I dette afsnit vil vi kaste lys over underspørgsmålet Hvilken implementeringsstrategi har Skole- og Kulturforvaltningen igangsat over for skolelederne i forhold til folkeskolereformen? Dette vil vi gøre vha. vores interview med Aalborg Kommunes Skole- og Kulturforvaltnings chefkonsulent Bent Bengtson og en række af vores teoretiske begreber. Det er som udgangspunkt tydeligt, at forvaltningen har en række interessenter som skal tilgodeses. På den ene side har man de højere instanser, altså Undervisningsministeriet, Byrådet og KL. På den anden side skal skolelederne, lærerne og pædagogerne også tilgodeses og inkluderes. Dette resulterer i en implementeringsstrategi som reelt set er top-down styret, men på forvaltningens niveau håndteres ved at inddrage skolelederne i beslutningsprocessen, altså en bottom-up styret proces. De to paradigmer illustreres på modellen herunder, figur 10. Figur 10 Fra det udleverede materiale fra Bent Bengtson, Skole- og kulturforvaltningen, Folkeskolereformen Proces og organisering SKU Bilag 4 Videre analyse af projektorganisationen bag implementeringsstrategien Bent Bengtson refererede under interviewet til et dokument omhandlende skolereformens proces i Aalborg Kommune, hvor han blandt andet fremhævede figur 10. Her illustreres to spor, det faglige og det politiske. Under det politiske ser vi byrådet, som ifølge materialet beslutter rammer og retning. Samtidig kan de med Skole- og Kulturforvaltningen opstille yderligere mål på baggrund af oplæg fra forvaltningen og i dialog med skolernes interessenter. Det faglige spor involverer centrale temaer, som er opdelt i otte arbejdsgrupper opstillede af Skole- og Kulturforvaltningen. 31

33 1. Faglighed, læring og undervisning 2. Understøttende undervisning og samarbejde med skolens interessenter 3. Fritidstilbud 4. Skoleledelse 5. Evaluering og dokumentation 6. Kompetenceudvikling 7. Administration og organisering 8. Nye politikker Ifølge materialet er formålet med det faglige spor en bred inddragelse, som betyder fagligt bidrag, ansvar og ejerskab fra deltagerne. Deltagerne i arbejdsgrupperne består hhv. af medarbejdere udpeget af MED, ledere fra skoleområdet, ledere og medarbejdere med særlig viden, eksterne interessenter hvis nødvendigt for arbejdsgruppen, eksperter samt ressourcepersoner. Projektorganisationen er opbygget på følgende måde og danner rammerne for implementeringsstrategien, se figur 11. Figur 11 Udarbejdet ud fra det udleverede materiale fra Bent Bengtson, Skole- og Kulturforvaltningen, Folkeskolereformen Proces og organisering SKU Bilag 4 Inden for ovennævnte projektorganisation afholdes der dialogmøder hver 14. dag omkring proces og evaluering med samarbejdspartnere og interessenter. Aalborg Kommune arbejder indenfor et tidsperspektiv startende fra august 2013 med det forberedende arbejde i arbejdsgrupperne, således at den egentlige implementering af folkeskolereformen kan træde i kraft fra det nye skoleår august Et eksempel på de højere instansers top-down styring finder vi også flere steder i vores interview. Bl.a. udtaler Bent Bengtson, at deres information om reformen... kommer mange forskellige 32

34 steder fra, men selvfølgelig primært fra Undervisningsministeriet og Byrådet men ligeså meget fra KL, og det er fordi, at de egentligt kører et parløb omkring udmøntningen af det her. Dette er helt i tråd med Kotters Otte-trins model, hvor de højere instanser arbejder sammen for så at præsentere en vedtægt, som så skal gennemføres af de lavere lag i organisationen, i dette tilfælde forvaltningerne og de enkelte skoler. Bent Bengtson nævner også, at der er mange interessenter som forvaltningen kommunikerer med i dette implementeringsforløb, som ikke er direkte tilknyttede selve implementeringsprocessen, men som har en interesse i at blive inkluderede i den nye folkeskole. Så kommer der så parallelle skrivelser fra Børne- og Kulturchefforeningen, Danmarks Skolelederforening, Dansk Idrætsforbund, DGI, Ungdomsskoleforeningen osv. En masse interesseorganisationer, fordi de har en interesse i at komme med i det her i og med begrebet understøttende undervisning nu er et begreb, der skal udfylde noget tid i folkeskolen. Forvaltningens samarbejde med de laverestående instanser bliver, som tidligere nævnt, grebet an på en anderledes måde end samarbejdet med de større, og mindre lokale, instanser. Bent Bengtson fortæller bl.a. om forvaltningens samarbejde med skolelederne... når vi så har udrullet økonomi, budgetkonsekvenser og rammen i forhold til vejledende timetal og andre ting vi skal rammesætte lokalt, så slipper vi dem løs derude, og så kommer der 56 forskellige løsninger på 56 forskellige skoler, men vi vil understøtte dem hele tiden og hjælpe dem så godt, som vi kan. Dette citat er et godt eksempel på, hvordan skolelederne inddrages i beslutningsprocessen, dog først efter der er truffet nogle tunge beslutninger omkring økonomien og de overordnede rammer, som Undervisningsministeriet har dikteret. Denne inddragelse er et godt eksempel på fornyelse gennem medbestemmelse. Altså giver selvjustits os mulighed for at skabe ny og meningsgivende praksis for os selv. Rent teoretisk er dette relevant i forhold til Scharmers Teori U, hvor man vil skabe ny praksis ved selv at blive opmærksom over egne vaner og gammel praksis for så efterfølgende at opstille nye alternativer. Denne proces skal skolelederne igennem med deres ansatte inden august 2014 for at sikre, at der sker en udvikling i den ønskede retning. Disse forbehold maler et tydeligt billede af, at arbejdet med den nye reform på mange måder er delt i to. Der er de landsdækkende organisationer, og så er der de lokale organisationer. Altså er forvaltningen den første lokale instans, som har til opgave at implementere de nye strategier, som kommer fra de landsdækkende organisationer. Dette placerer forvaltningen i en spændende situation som bindeled mellem de to grupper, og deres arbejde bærer også præg heraf. I kraft af vores interview blev vi opmærksomme på, hvor meget forvaltningen skal have fokus på begge sider af sagen, altså det top-down styrede input fra ministeriet og samtidig forsøge at skabe en bottom-up styret implementeringsproces i samarbejde med skolelederne for at give en følelse af inddragelse. I vores interviewguide med Bent Bengtson stiller vi ovennævnte spørgsmål: Hvad forstår du ved implementeringsstrategi af en offentlig reform? og betragter dette spørgsmål som værende centralt, i forhold til vores problemformulering, og Bent Bengtson svarer: Vi har det, som vi kalder en procesplan, men ellers er implementeringsstrategien, at vi informerer på møder for skoleledelser. Vi kalder dem herover, og fortæller dem hvordan reformen ser ud. 33

35 Andet trin er, hvilken økonomi, der følger med. Skolelederne skal dermed også have et indblik deri. Vi implementerer det bl.a. på områdemøder (4 stk.) Hvad kan vi se af udfordringer og muligheder ved denne reform, og hvad skal der tages hånd om lokalt set? Det tager man ind i forvaltningen, både til skolechefmødet, men også til direktionen, hvor direktionen lægger en tidsplan i forhold til skolernes implementering af det, men også i forhold til det politiske system, hvornår er det politikerne skal ind over det i forhold til viden og beslutninger. Denne proces har kørt siden august og slutter den 2. december, og så har vi arrangeret med COK og KL i forhold til at implementere det her, også ved at lave de tredagskurser for skolernes ledelse. Det handler om viden, og om inddragelse, og information parallelt til skoleledelser og vores egen interne organisation, politikerne og det politiske system. Et andet spørgsmål, vi stillede, der var relevant for analysen var: Hvad mener du er nogle centrale punkter for, hvorvidt implementeringen af reformen kan kaldes en succes eller ej? Bent Bengtson: Det afhænger af, hvor man sidder i systemet, fordi det er et kæmpe arbejde, men jeg synes processen og implementeringsstrategien giver stor mening. Involveringsgraden er stor og informationsniveauet er højt, når vi ser samlet set på de initiativer vi har taget, så jeg synes, det er en succes. Det kræver mange kræfter og møder, og man kan sige, at det er som skyde gråspurve med kanoner, men det er det måske ikke, når vi kommer ud på den anden side. Det, som vi forventer, er dels politiske indstillinger og beslutninger, og dels en informationsmappe, som vi får færdig i løbet af foråret, hvor vi siger, at de er her otte temaer, er der nogle anbefalinger om hvad vi siger, de kan gøre her, i Aalborg Kommune. Der er altid nogle, der siger: Hvad sker der, vi hører ikke noget? Men det er fordi, at vi ikke kan inddrage alle, men vi kan holde dem løbende informere, og det kan vi gøre ved, at lægge referater ud fra vores temamøder. Så kan vi holde møder, som det vi gjorde i Gigantium forrige tirsdag for 400 mennesker med alle interessenter. Det er skolelederne og bestyrelsens opgave at formidle den viden videre som de får her. Jeg synes, processen er god, og den giver god mening også set i bakspejlet. I starten tænkte jeg: hold da op og det kræver knofedt fra medarbejderne, men det kommer til at blive det værd. Meningskategorisering Som tidligere beskrevet i metode og design vil vi bearbejde transskriberingen ud fra meningskategorisering. Her har vi taget udgangspunkt i det, som Bent Bengtson fremhæver og lavet en kodning og navngivet koderne i to kategorier. Den første meningskategorisering har vi navngivet Formidling og Kommunikation. Informere på møder - vi kalder dem herover Områdemøder lokalt - se på muligheder og udfordringer blandt skoler Tre dages kursus - skoleledere opkvalificeres. Viden, inddragelse og information Informationskanaler - møder, samlinger, inddragelse, nyhedsbreve og tidsskriftet Sådan gør vi, udgivet af Skole- og Kulturforvaltningen. Formidling og Kommunikation handler med andre ord om at få den nye skolereform pakket ud og vist frem. Her nævner Bent Bengtson, at skolelederne bliver indkaldt til Skole- og Kulturforvaltningen. I tråd med Kotter kan denne handling ligestilles med første fase i Kotters otte 34

36 trins forandringsmodel. I denne første fase skal der skabes en følelse af, hvor nødvendig reformen er. Nødvendigheden understreges ved, at skolelederne skal indkaldes. I denne forbindelse er der også mulighed for at inddrage andet trin i modellen. Nemlig den del hvor man fra Skole- og Kulturforvaltningens side etablerer en koalition. Her har Skole- og Kulturforvaltningen mulighed for at mærke og fornemme graden af modstand blandt skolelederne i processen. De lokale områdemøder, som der nævnes i kategoriseringen ovenfor, kan kobles på Kotters tredje trin, hvor der her, i samarbejde med skolerne, er mulighed for at synliggøre reformens vision og strategi med fokus på den enkeltes skoles lokale værdier. At Skole- og Kulturforvaltningen arrangerer tre dages kursus kan knyttes til trin fire, fem og seks på Kotters forandringsmodel. Her er der mulighed for at kommunikere reformen ud til skolelederne på et intimt niveau, og Skole- og Kulturforvaltningen kan, som ledere, gå forrest i udbredelsen af det positive budskab. Her ser vi særligt Bent Bengtson som værende meget positiv og optimistisk. På dette kursus vil det også, som Kotter påpeger, være muligt at forandre skoleledere, der modarbejder en eventuel forandring. Skole- og Kulturforvaltningen bør samtidig opmuntre skoleledere til at komme med ideer og tage initiativer. En handling som et tre dages kursus vil også fremstå som et synligt og kortsigtet resultat for skolelederne, hvor de kan føle sig særligt behandlet. Fastholder Skole- og Kulturforvaltningen disse mange initiativer påpeger Kotter, at det kan have den sidegevinst, at det hjælper med at opretholde følelsen af nødvendighed for reformen blandt skolelederne. Det sidste punkt, vi har fremhævet, er informationskanaler. Det er ifølge interviewet med Bent Bengtson et stort og stærkt punkt for implementeringsstrategien. Begrebet information artikuleres af Bent Bengtson og bliver derfor et fundamentalt element for interviewet. Det fortæller, at der er meget fokus på Kotters fjerde trin i implementeringsstrategien, som omhandler det centrale punkt at kommunikere visionen. Den næste meningskategorisering har vi kategoriseret og navngivet Grundighed. Strategien giver mening Involveringsgraden stor Skyder gråspurve med kanoner - underforstået vi er grundige Hold da op det (reformen) kræver knofedt fra medarbejderne Vi kan ikke inddrage alle - men holde alle løbende informeret ved at gøre referaterne tilgængelige. I denne del af interviewet fremhæver Bent Bengtson, at den igangværende strategi giver mening, og at den derfor på nuværende tidspunkt kan betegnes som en succes. Det skal ses i forhold til den store involveringsgrad. Hvor Bent Bengtson nævner citatet om gråspurve, der fortolkes af os som en underforståelse om Skole- og Kulturforvaltningens grundighed rettet mod implementeringen. Samtidig vidner disse citater om et hårdt stykke arbejde, som allerede er udført og en forhåbning om, at det hårde arbejde fra forvaltningens side vil bære frugt når implementeringen endegyldigt gennemføres i Det sidste af de ovennævnte citater har vi valgt at inddrage, da det, i modsætning til vores andet materiale fra interviewet, vidner om en usikkerhed hos Bent Bengtson. Vi kan ikke inddrage alle 35

37 er et citat, som vidner om en realitet, der ikke stemmer overens, med det ideale forvaltningen har opstillet for sig selv. De forsøger dog at inddrage alle, dog ikke på samme niveau, ved at gøre referaterne fra møderne offentligt tilgængelige efterfølgende. Dog erkender Bent Bengtson, at de skoleledere, som deltager i møderne, er bedre informerede, end dem som ikke deltager. Denne omhu for at inddrage alle, trods realiteten af at man ikke kan, viser Skole- og Kulturforvaltningens grundighed. Dette vidner også om en tilgang, som kan sidestilles med Kotters otte trinsmodel, idet at der nedsættes en arbejdsgruppe, som så beslutter og formidler praksis til de resterende involverede interessenter, altså de resterende skoleledere. Delkonklusion til kapitel 1 Ud fra vores interview har vi kunne drage en række konklusioner i forhold til Skole- og Kulturforvaltningen og deres arbejde med implementeringen af den nye folkeskolereform. Vi har fundet ud af, at forvaltningen arbejder på en knivsæg og forsøger at arbejde decentraliserende med instanserne under dem, men samtidig skal fungere i et centraliseret system i forhold til instanserne over dem. Dvs. ministeriet, KL osv. har en centraliseret formidlingsrute, hvor information formidles ned gennem et fast system indtil det når forvaltningerne. Når information skal formidles videre fra forvaltningen til de individuelle skoleledere og implementeres i praksis, vælger forvaltningen at inddrage skolelederne i beslutningsprocessen og få dem til at deltage i udformningen af praksis på deres egne skoler. Forvaltningen er derfor en interessant størrelse, da de forsøger at arbejde i begge paradigmer, både det centraliserede og det decentraliserede. Når det så er sagt, blev det også hurtigt klart for os, at forholdet mellem forvaltningen og de enkelte skoleledere aldrig bliver fuldt ud decentraliseret med skolelederne bag roret og ansvaret alene. Ansvaret for implementeringen kommunalt af den nye reform vil i sidste ende altid ligge hos forvaltningen, og det er man tydeligvis klar over. Et af de punkter, hvor dette dilemma bliver mest åbenlyst, er når snakken falder på økonomi. Som vi fik at vide i vores interview, bliver de økonomiske rammer stadig fastsat af forvaltningen, da de har et budget og et ansvar overfor KL og Undervisningsministeriet. Som det blev sagt i interviewet, vil de kun hjælpe skolelederne i gang for så at træde i baggrunden, men aldrig helt ud af billedet. Vi blev også klar over, hvor mange bolde forvaltningen har i luften, når det kommer til den nye folkeskolereform. Der er ikke blot tale om en kommunikation med skolelederne, som så skal implementere den nye reform. Der er mange lokale interessenter, som der også skal føres dialog med og tages hensyn til. Det kunne fx være lokale sportsklubber, musikskolen osv., som også ønsker at påvirke implementeringen af den nye reform. Alt i alt har vi fået et langt mere dybdegående og nuanceret billede af forvaltningens arbejde med den nye reform, end vi havde, da vi startede. Vi har fået syn for, hvordan magtfordelingen fungerer, både nationalt men også lokalt i Aalborg Kommune. Skole- og Kulturforvaltningen har altså valgt en delvist decentraliseret implementeringsstrategi overfor skolelederne. Eksempler på den delvist decentraliseret implementeringsstrategi er 36

38 netværksmøder, områdemøder og arbejdsgrupperne, hvor skolelederne involveres og har et delansvar for processen. Temaaftenen i Gigantium er også et eksempel på en decentraliseret implementeringsstrategi, da flere af folkeskolereformens interessenter, herunder skolelederne, involveres til idegenerering, sparring og vidensdeling. Gennem hele processen har vi dog fået indtryk af, at forvaltningen er godt på vej med deres implementeringsproces, og at de ønsker at give skolelederne mest mulig frihed indenfor de nye rammer. Det kan være svært at arbejde i en proces, som forsøger at være både centraliseret og decentraliseret, men forvaltningens tilgang vidner om erfaring og målrettethed. Kapitel 2 Er Aalborg Kommunes skoleledere motiverede til at implementere folkeskolereformen? Metode og design I kapitel 2 vil vi i forlængelse af den overordnede problemformulering undersøge, hvorvidt Aalborg Kommunes skoleledere er motiveret for at implementere den nye folkeskolereform. Vi antager, at motivation er en væsentlig faktor i forandringsprojekter og kan være meget afgørende for, hvorvidt implementeringen af folkeskolereformen kan gennemføres. Forklarende og handlingsvejledende forskningstype Vi vil derfor undersøge dette fænomen via kvantitativ forskningsmetode med en forklarende undersøgelse i form af et spørgeskema, for at belyse årsags- og virkningsforhold på fænomenet i arbejdsspørgsmålet. (Thisted, J., 2011, s. 82). Dette er meningsgivende for vores underspørgsmål, da vi netop søger en statistisk indsigt i motivationen blandt Aalborg Kommunes skoleledere. Kvantitativ forskningsmetode er relativt udbredt indenfor den forklarende forskningstype, hvor formålet er at søge et svar på, hvorfor tingene forholder sig, som de gør. Derfor hører der sig en analytisk survey til inden for denne forskningstype, der sigter mod, at vi vil kunne forklare visse sammenhænge på baggrund af undersøgelsens resultater. (Thisted, J. 2011, s. 90) Den forklarende forskningstype forgrener sig i en handlingsvejledende forskningstype, der sigter mod at afdække eller forstå forhold, der vil kunne bidrage til at løse eller håndtere problemet i underspørgsmålet på en hensigtsmæssig måde. I et kvantitativt perspektiv betyder det, at de sammenhænge, som undersøgelsen belyser, analyseres og vurderes med henblik på handlinger, der kan give forslag til løsning af problemformuleringen. Dvs. at vi ved hjælp af den viden om årsagssammenhænge, som undersøgelsen belyser, kan gribe ind og fjerne forhold, som kan være årsag til et eventuelt problem, ved at angive handlinger, der kan løse et aktuelt problem. (Thisted, J., 2011, s. 95) Vi vil derfor i dette kapitel anvende undersøgelsens resultater til dels at få indsigt i, om skolelederne ved Aalborg Kommune er motiveret for den nye folkeskolereform, dels skildre årsagssammenhænge mellem resultater i henhold til dette kapitel og slutteligt også anvende undersøgelsens resultater i opgavens andre kapitler. Vi vil dog ikke fastlægge os på en forskningstype, da afstanden mellem beskrivende og forklarende forskningstype er kort, og at der er en glidende overgang mellem den kvantitativ beskrivende og 37

39 forklarende forskningstype. (Thisted, J., 2011, s. 89) Spørgeskemaets resultater lægger ligeledes op til, at vi kan arbejde anvisende med det i perspektiveringen. Videnskabsteoretisk perspektiv I de følgende afsnit vil vi indføre læseren i undersøgelsens videnskabsteoretiske perspektiver, metode og design og praktisk gennemførelse af analyse. Konstruktivismen I dette kapitel er vi blevet inspireret af det konstruktivistiske paradigme inden for den humanvidenskabelige tradition. Inspirationskilderne til konstruktivismen er mange, hvor specielt fænomenologien og hermeneutikken har haft en særlig rolle i udviklingen af den konstruktivistiske videnskabsteori. (Darmer, P., 2010, s. 55) Se kapitel 1 for yderlig information om fænomenologien og hermeneutikken. Den konstruktivistiske videnskabsteori kan modstilles realismens verdenssyn - hvor virkeligheden eksisterer som et uafhængigt fænomen. Det konstruktivistiske verdenssyn bygger på en forståelse af, at virkeligheden præges eller formes af vores praktiske og erkendelsesmæssige tilgang. Forholdene i virkeligheden er konstrueret, og det, der eksisterer, er blevet til i kraft af menneskelig handling. Konstruktivismen hævder, at forholdene i den menneskelige virkelighed ikke er evige og uforanderlige, men er skabt gennem handlinger med rod i bestemte historiske og sociale sammenhænge og rummer derfor også et forandringsperspektiv. (Thisted, J. 2011, s. 65) Vi er derfor blevet inspireret af konstruktivismens antagelse af verden i forhold til den forandringsproces, den nye folkeskolereform fordrer og finder det metodemæssigt spændende at undersøge fænomenet i kapitel 2 ved hjælp af en kvantitativ undersøgelse, hvor vi erkender en verden bestående af dels objektivitet men i overvejende grad subjektivitet, se dialektisk konstruktivisme nedenfor. Inden for konstruktivismen er forholdet mellem tænkning og virkelighed mellem subjekt og objektivitet, et af de helt store spørgsmål. Realismens antagelse om, at vi gennem erkendelse kan beskrive tingene objektivt og virkeligheden antages at være faktuelle forhold, sådan som de foreligger objektivt. Konstruktivismen derimod har fokus på praksis, som en helhed af subjekt og objekt. (Thisted, J. 2011, s. 65) Objektivitet er nærmest ikke eksisterende inden for det konstruktivistiske paradigme, da data skabes i samspil mellem undersøgeren og respondenterne, hvor parterne gensidigt påvirker hinanden og det, som undersøges. Formålet med den konstruktivistiske videnskab er at opnå forståelse for fortolkningsprocesser og handlinger og ikke finde frem til en endegyldig sandhed eller bevismateriale. Den konstruktivistiske tradition går væk fra stramme regler, entydige mål og foruddesignede analyser og stiller krav om, at undersøgeren arbejder introspektivt i forhold til at iagttage sig selv og sin bevidsthed i forhold til undersøgelsen og efterfølgende retrospektivt reflektere over forløb og resultat. (Darmer, P., 2010, s ) 38

40 Dialektisk konstruktivisme Under det konstruktivistiske paradigme forgrener der sig flere udgaver af den konstruktivistiske videnskabsteori. Heriblandt kan nævnes socialkonstruktivisme og dialektisk konstruktivisme. Vi vil i denne opgave ikke berøre socialkonstruktivismen men lede opmærksomheden over på den dialektiske konstruktivisme, da det er denne videnskabsteoretiske gren, vores undersøgelse udspringer af. Vores erkendelse af verden er, at det i en vis grad er muligt at undersøge fænomener i verden som relativt objektive, men rendyrket objektivitet er nærmest umuligt at finde. Subjektivitet er en implicit del af vores tanker, handlinger og påvirker i en vis grad vores verdensopfattelse. I spørgeskemaundersøgelsen prøver vi at balancere mellem relativ objektivisme og subjektivitet for at undersøge fænomenet på en så sandfærdig måde som muligt. Derfor passer den dialektiske konstruktivistiske videnskabsteoretiske tilgang i overvejende grad bedre til vores undersøgelse end rendyrket konstruktivisme. Den dialektiske konstruktivistiske tilgang anlægger et praksis-filosofisk perspektiv på relationen mellem subjekt og objekt og antager, at det er samspillet mellem subjektive og objektive sider, der udgør verden, vi lever i. Videnskabsteorien indeholder altså enheden mellem subjekt og objekt, men også enheden af kultur og natur - hvor praksis er relationen mellem delene. Se figur 12 nedenfor. (Thisted, J., 2011, s. 77) Figur 12 Praksis-filosofiens opfattelse af verden som enheden af natur og kultur (Thisted, J., 2011) Virkeligheden, som vi forstår og erkender den, udspringer af, det vi gør og udfolder den praksis, som udgør vores verden for os ved at knytte forbindelse mellem os og den natur, vi forholder os til. Vores handlinger reguleres af fællesmenneskelige og kulturelle værdier tilknyttet praksis og er hverken objektive eller subjektive. (Thisted, J. 2011, s ) Praksis- filosofiens opfattelse af verden som enhed af natur og kultur gør sig også gældende på et ontologisk og epistemologisk plan, da vi med søg og find - metaforen erkender, at der findes en objektiv verden, vi kan gå på opdagelse i, og at der er mulighed for at finde noget i verden, som ikke blot er skabt af vores forestillinger. Men på den anden side er der ikke kun en rigtig måde, at beskrive og opleve verden på, da man kan anlægge flere perspektiver på verden, og alt efter perspektiv vil forskellige sider ved den virkelige sammenhæng træde frem. 39

41 Vi opbygger altså det perspektiv på verden, som vi arbejder med, men det er ikke vores søgen, som skaber det, vi finder. Hvis dette var tilfældet, ville processen ikke have nogen mening. Den der søger, skal finde er en ganske sigende metafor, idet vi fokuserer på noget i verden og derved får mulighed for at finde det, vi søger. (Thisted, J., 2011, s ) Vi skal derfor, med en konstruktivistisk tilgang, være reflekterende over vores egen subjektivitet og forforståelsens betydning for hele processen fra formulering af undersøgelsesspørgsmål til formulering af konklusioner. (Darmer, P., 2010, s. 63) Vores forforståelse beskrevet i kapitel 1, kan nemlig have en afgørende betydning for, hvordan vi udformer spørgeskemaet, og vi skal være meget opmærksomme på, at vi formulerer os på en måde således, at betydninger ikke ligger implicit i spørgsmålene og på den måde dækker over forståelser i læsningen af spørgeskemaet. Vores forforståelse og subjektivitet kan derfor være en udfordring i forhold til vores erkendelse af verden, som en helhed mellem objektivitet og subjektivitet og vil ligeledes være et opmærksomhedspunkt i forbindelse med analysearbejdet. Teori I forhold til at besvare spørgsmålet Er Aalborg Kommunes skoleledere motiveret til at implementere folkeskolereformen? vil vi henvise til det overordnede teoriafsnit i opgaven omhandlende motivation. I dette kapitel forventer vi at få indsigt i, hvorvidt Aalborg Kommunes skoleledere er motiverede for folkeskolereformen. Vi mener derfor, at det er relevant, at inddrage Herzbergs teori om motivation, idet teorien præsenterer to afgørende faktorer for motivation hos individer i en organisation. Vi vil med dette teoretiske perspektiv analysere, om der er overensstemmelse mellem teoriens faktorer for motivation i forhold til praksis. I forlængelse af Herzberg vil vi ligeledes komme omkring Hackman og Oldhamms motivationsteori. Hackman og Oldhamm arbejder til forskel for Herzberg med en lidt mere psykologisk tilgang til motivation, idet teorien omhandler psykologiske træk, der skal være til stede for at fremme motivation i en arbejdsopgave. Vi vil på samme måde sammenholde teori og praksis i en empirisk teoretisk analyse. I figur 13 ses en illustration af metode og design for kapitel 2. Figur 13 Illustration af metode og design for kapitel 2 40

42 Spørgeskema Som tidligere nævnt anvender vi i dette kapitel kvantitativ forskningsmetode og udfører derfor en spørgeskemaundersøgelse. Spørgeskema, som kvantitativ metode, er nyttig, når man ønsker et overblik over en situation og er derfor et bevidst valg i forhold til at få et overblik over, om Aalborg Kommunes skoleledere er motiverede for den nye folkeskolereform. Vi ønsker nemlig at hente empiri fra det bredest mulige udsnit, hvilket i overvejende grad er en fordel ved kvantitativ forskningsmetode. Da vi søger svar på forvaltnings - og skoleledelsesniveau, har vi derfor på baggrund af et bevidst valg, udvalgt Aalborg Kommunes skoleledere som respondenter for spørgeskemaundersøgelsen, da vi mener, at skolelederne i betragtning til omstændighederne synes bedst egnede til opgaven. (Thisted, J., 2011, s. 139) Spørgeskemaet er udsendt til 145 adresser på enkeltpersoner eller skolepostkasser, heriblandt hele skoleledelsen fra Aalborg Kommunes 50 folkeskoler. Eksempelvis viceledere, skoleledere og afdelingsledere m.fl. Vi forventer, at ca. halvdelen af respondenterne besvarer spørgeskemaet. Vi er på nuværende tidspunkt i henhold til interviewet i kapitel 1 opmærksomme på, at vi er en ud af mange, som fremsender spørgeskemaer vedrørende den nye folkeskolereform til målgruppen og er forberedt på, at den deltagende svarprocent vil blive påvirket væsentlig af dette. I udformningen af et spørgeskema er det vigtigt, at være præcis i sin formulering af spørgsmålene og kun spørge om en ting ad gangen og samtidig være opmærksom på sproglig præcisering således, at begreber ikke kan mistolkes. Vi har derfor været meget omhyggelige med at formulere spørgsmålene og opbygge spørgeskemaet på en måde, således at respondenterne kan forstå og besvare dem relativt nemt. Opbygningen af spørgeskemaet har en væsentlig betydning for, hvordan respondenter besvarer spørgeskemaet. Vi har derfor placeret mere vanskelige spørgsmål senere i skemaet og indledt spørgeskemaet med kortere og opmærksomhedsvækkende spørgsmål, for at fange og fastholde respondenternes villighed til at besvare og gennemføre spørgeskemaet. Spørgeskemaets layout og længde har tillige en betydning for svarvilligheden og bør afpasses til respondenterne. (Darmer, P., 2010, s ) Vi har derfor ved udsendelsen af spørgeskemaet lavet en introduktionstekst til respondenterne, hvor vi kort beskriver formål med undersøgelsen, tidsperspektiv osv. Se bilag 6. Med teorien in mente har vi udformet spørgeskemaet på baggrund af en blanding af åbne og lukkede spørgsmål, hvilket giver respondenten frihed til at svare efter ønske. Vi har valgt et miks af delvist åbne og lukkede svarkategorier for at få en mere præcis forklaring på fænomenet, end som udelukkende lukkede spørgsmål kan besvare. Fordelene ved at anvende åbne svarkategorier er, at respondenterne får mulighed for, at tilkendegive meninger og på den måde forhindre et spørgeskema bestående af ledende spørgsmål og svarkategorier. 41

43 Vi er bevidste om, at åbne spørgsmål gør kvantificerbarheden af vores spørgeskema mindre, men vi mener, at dette bl.a. også kan være med til at kvalitetsteste undersøgelsen i og med, at vi ud fra svaret kan få indsigt i, om respondenten har forstået spørgsmålet. Ydermere understøtter det den forklarende tilgang til undersøgelsen ved ikke at påvirke respondenten til at svare indenfor en på forhånd givet svarmulighed. Vi anvender dog hovedsageligt lukkede spørgsmål i vores spørgeskema med det formål at opnå et kvantitativt målbart resultat af vores undersøgelse. Brugen af lukkede spørgsmål har fordele både for os og for respondenten. For det første kræver det større motivation fra respondentens side, at besvare åbne spørgsmål i stedet for lukkede, da det trods alt er mere tidskrævende at formulere et svar frem for blot at afkrydse. På den anden side presser lukkede spørgsmål dog respondenten ind i en bestemt tankegang, hvilket kan give et skævt indtryk. I spørgeskemaet gør vi i udbredt grad brug af faste svaralternativer, da der bliver mindre arbejde i forbindelse med databearbejdning og lettere kan sammenligne og krydse svarene i spørgeskemaet.(larsen, A., 2010 s ) Forberedelserne og udfærdigelsen af spørgeskemaet har været omfattende, da vi dels skulle sætte os ind i Survey-Xact og hente samtlige respondenters adresser fra hhv. Aalborg Kommunes hjemmeside og de individuelle folkeskolers hjemmeside i Kommunen. Vi har ligeledes forinden udsendelsen af spørgeskemaet pilottestet dette på flere personer med indsigt i og viden om skoleområdet. Pilottesten var et vigtigt element af arbejdet med spørgeskemaet, da det gav en feedback på, hvor læsevenligt og forståeligt spørgeskemaet er og på den måde på forhånd forsøgt at mindske fejlkilder i undersøgelsen. Der var blandt andet forslag til ændringer i opsætningen af spørgeskemaet, ordstillinger og udfordringer i forhold til spørgsmålenes formuleringer. Spørgeskemaet blev udsendt til respondenterne på mail den 8. november 2013 og var åbent for besvarelser i en uge til og med den 15. november 2013 kl , hvorefter spørgeskemaet automatisk blev lukket for besvarelser. Vi vurderede, at et tidsperspektiv på syv dage var passende i forhold til nysgerrighed og interesse samt tidsplanen for projektforløbet. Survey-Xact Som nævnt ovenfor er spørgeskemaundersøgelsen udarbejdet i Survey-Xact, som er et it-program udarbejdet af Rambøll. Programmet giver os mulighed for at krydse åbne og lukkede spørgsmål i kategorier og anvende standardiserede variable eller give forskeren mulighed for selv at oprette variable. I denne undersøgelse vil svarkategorier i spørgeskemaet være en blanding af normilane, dikotome og ordinale skalatyper. (Thisted, J., 2010, s. 121). Baggrunden for at anvende Survey-Xact er, at vi får mulighed for at oprette et elektronisk spørgeskema, som kan distribueres ud til respondenterne via mails. I denne spørgeskemaundersøgelse har vi distribueret spørgeskemaet ved hjælp af et link, som er blevet sendt til de respektive respondenter i undersøgelsen. Når respondenten linker til undersøgelsen oprettes respondenten automatisk med en anonym kode i Survey-Xact, og det er herefter muligt for programmet at opsamle besvarelserne efterfølgende og se rapporter over undersøgelsens 42

44 resultater. Fordelen ved at anvende elektroniske spørgeskemaer fra Survey-Xact er, at vi kan nå mange respondenter på en nem og hurtig måde. Praktisk gennemførelse af analyse I dette kapitel vil vi hovedsageligt lave en empirisk analyse, hvor teori og empiri er omdrejningspunktet for analysen. (Darmer, P., 2010, s. 345) Vi vil ud fra vores empiri anvende teorien til at analysere, om skolelederne i Aalborg Kommune er motiverede for at implementere den nye folkeskolereform. For at vi kan komme i gang med tolkning og analyse af vores data, skal vi ordne og kategorisere resultaterne med henblik på, at beskrive hvad undersøgelsen viser. Når vi bevæger os indenfor et kvantitativt forskningsfelt er datamængden stor, og sigtet er derfor at skabe overskuelighed i datamassen og få en talmæssig beskrivelse af problemstillingen. I dataanalysen er der udfordringer i at klassificere og sammenligne resultaterne fra undersøgelsen, og vi må derfor prøve at søge efter sammenhænge og relationer mellem variable, der kan skyldes årsagssammenhæng. Vi har på forhånd nogle antagelser i forhold til fænomenet i kapitlet. Det drejer sig bl.a. om, hvorvidt skoleleder der sidder med i en arbejdsgruppe, er mere motiverede for folkeskolereformen, end skoleledere der ikke i samme omfang er inddraget. Vi undrer os ligeledes over, om Aalborg Kommunes formidlingsniveau har betydning for graden af motivation m.m. Disse og flere antagelser vil vi krydse og analysere i analysedelen af kapitlet. Såvel som i opbygningen af spørgeskemaet og analysen skelner vi mellem kategorier og variable, da svarene i spørgeskemaet udgør bestemte værdier inden for bestemte kategorier. Der er nemlig, som tidligere nævnt flere typer af måleniveauer på besvarelserne i spørgeskemaet. Måleniveauer er egenskaber ved variable, og analysen afhænger på den måde af, om vi har at gøre med kontinuerlige eller diskrete variable. Kontinuerlige variable kan inddeles i uendeligt mange værdier, hvorimod diskrete variable har et bestemt antal værdier. Måleniveauet bestemmes af hvorvidt svarene i spørgeskemaet er norminale herunder diktome og ordinale (Thisted, J. 2011, s ) For god ordens skyld giver vi nedenfor eksempler på svarkategorier. Norminal (diktome) fx mand eller kvinde. Ordinale variable fx i meget høj grad, i høj grad og i nogen grad. Vi har i spørgeskemaet i overvejende grad anvendt ordinale variable, hvor kategorierne kan rangordnes, men afstanden mellem dem ikke nødvendigvis er lige store. (Thisted, J. 2011, s. 124) Vi har valgt at have relative ens variable i spørgeskemaet for at skabe en ensartethed i spørgeskemaet og lette analysearbejdet for os. I kvantitativ dataanalyse er der utallige metoder at bearbejde dataanalysen på, men da vi har anvendt Survey-Xact, har vi mulighed for at bruge programmet til at trække forskellige rapporter 43

45 af dataanalysen. Vi vil hovedsageligt bruge Survey-Xacts grafiske fremstilling af datasættet i analysen. Vi har dog ikke i programmet mulighed for at krydse besvarelserne og finde årsagssammenhænge på vores antagelser og trækker derfor en rapport i over i Excel og laver selv kryds af besvarelserne til analysedelen. Empiri og datapræsentation kapitel 2 Spørgeskema I det følgende afsnit vil vi fremvise en grafisk analyse af undersøgelsen og efterfølgende kort lave en overfladisk beskrivelse af spørgeskemaet for læseren. Beskrivelsen af spørgeskemaet er ikke udtømmende, og vi opfordre derfor læseren til at studere den grafiske analyse i forbindelse med gennemlæsningen af den beskrivende del af datapræsentationen. Hvad er dit køn? Hvad er din stilling? Afdelingsleder, Souschef pædagog SFO leder pædagog Viceskoleleder Skoleleder viceskoleleder Skoleleder viceskoleleder Dus leder Viceskoleleder DUS-fællesleder Viceskoleleder viceskoleleder DUS-leder + indskolingsleder Skoleleder Skoleleder skoleleder Skoleleder skoleleder Afdelingsleder af specialdus Skoleleder Skoleleder Dusleder viceskoleleder skoleleder Afdelingsleder Skoleleder Skolelder Dus-fællesleder Skoleleder Dus-fællesleder Viceskoleleder Skoleleder Dus leder skoleleder cc Skolesekretær DUS-fællesleder skoleleder viceskoleleder SFO-leder viceskoleleder viceskoleleder Skoleleder skoleleder DUS leder Skoleleder Skoleleder viceskoleleder Pædagog 44

46 Sidder du med i en arbejdsgruppe oprettet af Skole- og Kulturforvaltningen? Hvor stort er dit kendskab til den nye folkeskolereform? I hvor høj grad mener du, at reformen er et positivt tiltag for den danske folkeskole som helhed? Deltog du i Aalborg Kommunes temaaften i Gigantium om den nye folkeskolereform den 22. oktober 2013 I hvilken grad mener du, at temamødet har inspireret dig i forhold til at implementere reformen på din skole? 45

47 Hvilke ord beskriver bedst motivation for dig? - Vælg tre svarmuligheder 46

48 Hvilke ord beskriver bedst motivation for dig? - Vælg tre svarmuligheder - Andet pop mening Er du motiveret til gennemførelse af folkeskolereformen? I hvor høj grad mener du, at Aalborg Kommune har motiveret dig til gennemførelse af folkeskolereformen? Hvad mener du er det væsentligste for, at implementering af folkeskolereformen kan blive en succes? - Vælg tre svarmuligheder Hvad mener du er det væsentligste for, at implementering af folkeskolereformen kan blive en succes? - Vælg tre svarmuligheder - Andet Klare kommunale linjer for reformen reform processyn Hvilket af de nedenstående elementer i den nye folkeskolereform mener du, er de mest centrale deri? - Vælg tre svarmuligheder 47

49 Hvilket af de nedenstående elementer i den nye folkeskolereform mener du, er de mest centrale deri? - Vælg tre svarmuligheder - Andet pop Samarbejde mellem personalet fra undervisning til læring og dermed også til læringsmål for den enkelte elev Hvilket af de nedenstående elementer i den nye folkeskolereform mener du, er de største udfordringer deri? - Vælg tre svarmuligheder 48

50 Hvilket af de nedenstående elementer i den nye folkeskolereform mener du, er de største udfordringer deri? - Vælg tre svarmuligheder - Andet pop Personalets vilje/lyst til deltagelse Overgangen fra undervisningsmål til læringsmål og kulturforandring fra undervisning til læring - arbejde med læringsmålene Samlet status 49

51 Beskrivelse af analyse Analysen viser, at 51 respondenter har besvaret spørgeskemaet, hvilket udgør ca. 34 % af det samlede antal respondenter, som vi fremsendte undersøgelsen til. Af de 51 besvarelser har 90 % gennemført hele undersøgelsen, hvorimod de sidste 10 % har afgivet nogen svar. Gennemsnitsalderen på vores respondenter i undersøgelsen er 48,9 år og respondenterne har baggrunde hhv. som skoleledere, DUS-ledere, viceskoleledere, der gennemsnitlig har siddet i deres respektive stillinger i 8,7 år. Undersøgelsen viser, at 36 % af respondenterne sidder med i en arbejdsgruppe oprettet af Skoleog Kulturforvaltningen ved Aalborg Kommune og at 63 % af respondenterne har et stort kendskab til den nye reform, 31 % mener at de har et meget stort kendskab mens 6 % af respondenterne mener ikke, at de hverken/eller har et kendskab til den nye folkeskolereform. Der er delvist enighed mellem respondenterne om, at den nye folkeskolereform er et positivt tiltag for den danske folkeskole. Undersøgelsen viser, at hele 67 % af respondenterne har deltaget i tema-aftenen i Gigantium, men at der er uenighed om, hvorvidt mødet har inspireret den enkelte til at gennemføre reformen på deres skole. Hhv. 18 % og 33 % mener, at temaaftenen har inspireret vedkommende til gennemførelse af reformen - hvorimod hhv. 10 % og 8 % i ringe grad og i meget ringe grad er blevet inspireret. Hele 33 % af respondenterne deltog ikke i mødet. Hvad angår Aalborg Kommunes indsats i forhold til at formidle informationer om reformen ud, mener hhv. 40 % og 35 %, at Aalborg Kommunes opfylder dette i høj grad eller i nogen grad. 42 % af respondenterne mener også, at Aalborg Kommune i høj grad eller i nogen grad er gode til at iværksætte initiativer for reformen. Over halvdelen af skolelederne mener i nogen grad, at det er vigtigt for dem, at være en del af implementeringsprocessen omkring den nye folkeskolereform og hele 73 % af respondenterne mener, at det er relevant at blive inddraget i processen. Respondenterne er forholdsvis enige i, at kompetenceudvikling af skolelederne er vigtigt for processen, og størstedelen af skolelederne føler sig i høj grad klædt på til at implementere reformen på deres skole. I undersøgelsen bad vi respondenterne besvare spørgsmålet om, hvilke ord der bedst beskriver motivation og bad dem vælge maksimum tre svarkategorier. Det væsentligste begreb i forhold til kortlægning af ordet motivation er engagement med hele 73 %. De efterfølgende tre begreber er hhv. medbestemmelse med hele 48 %, ejerskab med 44 % og anerkendelse med 42 %. Selvbestemmelse og adfærdsændringer er lavest rangeret med 6 % betydning. I forlængelse af dette viser der sig et billede af, at hele 81 % af respondenterne er motiveret for at gennemføre reformen. 54 % af respondenterne i undersøgelsen mener, at Aalborg Kommune i nogen grad har været med til at motivere respondenterne i forhold til gennemførelse af reformen og at 50

52 medarbejderinddragelse, motiverede og kompetente medarbejdere er væsentlige for at implementeringen af folkeskolereformen kan blive en succes. I forlængelse af dette spørgsmål bliver der ligeledes givet udtryk for, at processyn og klare kommunale linjer for reformen er væsentlig for implementeringssucces. Slutteligt i spørgeskemaet blev respondenterne bedt om, at afkrydse hvilke elementer i reformen der hhv. er de mest udfordrende og mest centrale. Besvarelserne viste, at understøttende undervisning og en længere og mere varieret skoledag er de to mest udfordrende elementer i reformen, hvorimod at en længere og mere varieret skoledag og få, klare mål for undervisningen er de to mest centrale elementer i den nye folkeskolereform. Årsagssammenhængsdiagrammer I denne del af datapræsentationen har vi lavet krydsbesvarelser fra Excel og selv udarbejdet diagrammer for at påvise årsagssammenhænge. Nedenfor skildrer vi mellem, hvorvidt skolelederne sidder med i en arbejdsgruppe eller ej, da vi finder dette væsentligt i forhold til vores antagelse om, hvorvidt skoleledere, som sidder med i en arbejdsgruppe, er mere motiveret for at gennemføre folkeskolereformen frem for skoleledere, som ikke er en del af en arbejdsgruppe. Vi skildrer også mellem, hvorvidt skoleledere, der deltog i temaaftenen, er mere motiverede end skoleledere, der ikke deltog. Sidder du med i en arbejdsgruppe? Årsagssammenhæ nge Sidder med i en arbejdsgruppe Er ikke med i en arbejdsgruppe 51

53 Hvor stort er dit kendskab til folkeskolereforme n? I hvor høj grad er du motiveret? I hvor høj grad mener du, at den nye folkeskolereform er et positivt tiltag for den danske folkeskole? Deltog du i temaaftenen i Gigantium? I hvor høj grad har temamødet inspireret dig til, at implementere reformen? 52

54 I hvor høj grad mener du Aalborg Kommune formidler reformen til dig? I hvor høj grad mener du Aalborg Kommune igangsætter initiativer overfor dig i forhold til, at implementere folkeskolereforme n? I hvor høj grad mener du, at du er blevet inddraget i implementeringsp rocessen? I hvor høj grad mener du,at det er vigtigt for dig at være en del af implementeringsp rocessen? I hvor høj grad føler du dig klædt på til, at implementere reformen? 53

55 I hvilken grad mener du, at kompetenceudvikli ng af skoleledere er relevant for processen? De efterfølgende diagrammer illustrerer sammenhænge mellem motivation og deltagelse i tema aftenen. Årsagssammenhæ nge Deltog i tema aftenen Deltog ikke i tema aftenen Er du motiveret til gennemførelse af folkeskolereforme n? Analyse til kapitel 2 I det følgende vil vi påbegynde vores empirisk teoretiske analyse i forbindelse med at besvare underspørgsmålet er Aalborg Kommunes skoleledere motiverede til, at implementere folkeskolereformen? Som udgangspunkt for analysen har vi et empirisk og teoretisk grundlag. I henhold til tidligere beskrevet i datapræsentationen viste undersøgelsen, at hele 81 % af de adspurgte er motiveret for den nye folkeskolereform. Denne relativt høje procent tegner et billede af, at opbakningen bag reformen er stor og er derfor spændende at analysere på. Jf. Herzbergs motivationsteori i teoriafsnittet er anerkendelse en ud af mange faktorer, som har en betydning for jobtilfredshed og motivation. At blive hørt, få opmærksomhed, blive forstået og bekræftet er ifølge teorien væsentlig for motivation og netop anerkendelse nævnes også af skolelederne i undersøgelsen, som en del af at være motiveret. Vækst og forfremmelse er ligeledes også en væsentlig faktor i Herzbergs motivationsteori og de to begreber forudsætter ikke hinanden. Vækst er ikke nødvendigvis ensbetydende med forfremmelse, men kan også handle om vækst i forhold til færdigheder dvs. fx kompetencer. Undersøgelsen viste, at skolelederne i udbredt grad mener, at kompetenceudvikling af skolelederne er et vigtigt element i implementeringen af reformen. Netop kompetenceudvikling af 54

56 skolelederne er også et af indsatsområderne i den nye folkeskolereform, (se beskrivelse af folkeskolereform) og må menes at være vigtig for skoleledernes motivation. Denne faktor kan sættes i sammenhæng med Herzbergs påstand om, at mellemmenneskelige forhold ligeledes har betydning for medarbejdernes motivation. Ledelsens synlige villighed til at kompetenceudvikle skolelederne er en fordel ift., at de bliver klædt på til implementering af reformen på deres respektive skoler. Med den implementeringsstrategi, som Aalborg Kommune anvender, er det op til den enkelte skoleleder at vælge en lokal strategi for, hvordan reformen kan indføres på deres respektive skole. Dette betyder imidlertid, at skolelederne delvist har ansvaret for processen på deres egne skoler. Ansvar er ifølge Herzberg endnu en afgørende faktor for motivation, og undersøgelsens resultater viste ligeledes, at 40 % af respondenterne mener, at ansvar er en vigtig faktor for motivation. Ansvaret bør dog være rimeligt og i overensstemmelse med skolelederens kompetencer. Det mellemmenneskelige forhold dvs. ledelsens villighed til at kompetenceudvikle skolelederne betegner Herzberg for hygiejnefaktorer, som har betydning for medarbejdernes jobtilfredshed. Hygiejnefaktorerne har nemlig betydning for individets fysiologiske velvære og bruges som et redskab til at forhindre fysiologisk ubalance og jobutilfredshed. Anerkendelse, vækst og forfremmelse i form af kompetenceudvikling samt ansvar er dele af flere faktorer, som Herzberg betegner motivationsfaktorer. Motivationsfaktorerne har betydning for, hvad der gør arbejdet fornøjeligt og individets behov for selvrealisering i jobbet, som ifølge Herzberg er grundlaget for motivation. Det er netop individets behov for at præstere og realisere sig selv gennem arbejdet, der er fundamentet for motivation. I forlængelse af dette viser undersøgelsen ligeledes, at engagement, ejerskab og medbestemmelse er elementer i skoleledernes beskrivelse af motivation. Aalborg Kommunes implementeringsstrategi med delvis decentralisering af ansvaret til skolelederne har derfor stor betydning for motivationen hos den enkelte skoleleder. 36 % af alle de adspurgte sidder på nuværende tidspunkt med i en arbejdsgruppe og hele 67 % af respondenterne deltog i Aalborg Kommunes temaaften i Gigantium, hvilket giver os et billede af, at medarbejderinddragelse er en væsentlig faktor for at motivere skolelederne. Undersøgelsen viste at 83 % af skolelederne mener, at netop medarbejderinddragelse er vigtig for, at reformen kan blive en succes. Denne faktor ligger også implicit i Herzbergs motivationsfaktorer. I forlængelse af Herzbergs motivationsteori bør Hackman og Oldhamm ligeledes nævnes, da disse også har haft en stor rolle indenfor udviklingen af motivationsteorien. Hackman og Oldhamm differentierer sig ikke betydeligt fra Herzbergs motivationsteori, men fokuserer i overvejende grad på individets psykologiske tilstande i en arbejdsrelation. Teorien tager udgangspunkt i en diagnosticering af situationer med hensyn til ansattes trivsel og motivation og foreslår retningslinjer for hvilke organisatoriske tiltag, som kan tages for at ændre på situationer, der opleves som utilfredsstillende. Ifølge Hackman og Oldhamm er individets motivation afhængig, af om individet i organisationen oplever, at have meningsfulde arbejdsopgaver. Undersøgelsen viste, at skolelederne i høj grad 55

57 mener, at den nye folkeskolereform er et positivt tiltag for den danske folkeskole som helhed. Relevansen for implementeringen af folkeskolereformen synes altså at være høj, og at skolelederne oplever implementeringen som meningsfuld. Skolelederne giver udtryk for, at en længere og mere varieret skoledag, Få, klare mål for undervisningen og bedre undervisningsmiljø og ro i klassen er de mest centrale elementer i reformen, men at flere af disse ligeledes er de største udfordringer for skolelederne. Det afgørende er dog, at skolelederne oplever reformarbejdet som meningsgivende og føler sig klædt på til at implementere reformen. Undersøgelsen afspejlede, at skolelederne i nogen eller i høj grad føler sig klædt på til arbejdsopgaven, hvilket ifølge Hackman og Oldhamms teori er en af de grundlæggende psykologiske tilstande for motivation. Ligesom Herzbergs motivationsfaktor i forhold til ansvar, operer Hackman og Oldhamm med ansvar som endnu en psykologisk tilstand, som skal være til stede for at føle motivation: Personligt ansvar for resultaterne af arbejdet. Som tidligere nævnt har Skole- og Kulturforvaltningen i overvejende grad decentraliseret ansvaret for implementeringen af reformen til skolelederne med støtte og vejledning fra forvaltningen. Idet det praktiske forløb er op til skolelederne, er ansvaret for slutresultatet pålagt den enkelte skoleleder. Dette betyder imidlertid også, at der ikke umiddelbart er nogen konsensus om, hvordan opgaven løses, og hvordan resultaterne bliver. Den tredje og sidste psykologiske tilstand omhandler viden, som gør det muligt for den enkelte at afgøre, hvorvidt resultatet er godt eller skidt. Da resultaterne vil være forskellige skoler imellem, kan denne psykologiske tilstand være relativ svær at realisere i et større perspektiv. Bottom-up processen kan imidlertid få den betydning, at det kan være svært at lave en fælles evalueringsmodel på forløbet fra forvaltningens side, og skolelederne kan derfor ikke sammenligne deres resultater med andre skoler, da der ikke vil være et fælles resultat. Resultaterne på processen kan derfor gå hen og blive en mere lokal succes, hvilket heller ikke nødvendigvis er dårligt for skolelederne, som forhåbentlig kommer til at opleve en faglig og personlig succes på baggrund af forløbet. I Aalborg Kommune er der 50 folkeskoler inden for kommunegrænsen, og implementeringsprocessen vil derfor være forskellig på de mange skoler. Nogle skoler vil stort set anvende samme strategi og vidensdele om processen, men generelt vil skolernes implementeringsstrategi være relativ på baggrund af Skole- og Kulturforvaltningens overordnede måde at håndtere implementeringsprocessen for den nye skolereform på. I forlængelse af teoriens tre grundlæggende psykologiske tilstande bevæger teorien sig også omkring fem grundlæggende træk ved arbejdsopgaver, som kan udløse denne positive psykologiske tilstand. Modellens fem træk beskriver hvilke faktorer, som helst skal være til stede for at fremme en positiv psykologisk tilstand, som i teorien er grundlæggende for at fremme motivation hos medarbejderen i en organisation. Trækkene vil ikke blive yderligere gennemgået i analyseafsnittet, idet vi har været omkring mange af dem ovenfor. Læseren henvises derfor til teoriafsnittet for yderligere uddybning. Endeligt mener Hackman og Oldhamm, at individets karakter er afgørende for effekten af, hvorvidt en medarbejder kan realisere at opnå en positiv psykologisk tilstand og dermed motivation. Dette vedrører bl.a., i hvilken grad den enkeltes viden og færdigheder er relevant for arbejdsopgaven, den enkeltes behov for vækst og udvikling og slutteligt, hvor tilfreds 56

58 medarbejderen er med arbejdsforholdene generelt. I spørgeskemaundersøgelsen var respondenterne forholdsvis enige i, at kompetenceudvikling af skolelederne er vigtig for processen, og størstedelen føler sig i høj grad klædt på til at implementere reformen på deres skoler. 54 % af skolelederne mener i nogen grad, at Skole- og Kulturforvaltningen har været med til at motivere skolelederne i processen. Undersøgelsen viste ligeledes også, at respondenterne i høj grad eller i nogen grad mener, at Skole- og Kulturforvaltningen har formidlet reformen og iværksat initiativer over for skolelederne. Vi kan derfor på baggrund af dette tolke, at Skole- og Kulturforvaltningen i tilstrækkelig eller udbredt grad har forsøgt at iværksætte initiativer over for skoleledernes på en måde, således at skolelederne er motiverede til at gennemføre reformen, da flere af faktorerne for motivation ifølge undersøgelsen er opfyldt hos skolelederne. Årsagssammenhænge på arbejdsgrupperne Som en del af Skole- og Kulturforvaltningens implementeringsstrategi er der oprettet otte arbejdsgrupper, som skal idegenerere og udvikle forslag til, hvordan elementerne i den nye folkeskolereform kan realiseres. Da vi startede projektet havde vi bl.a. en antagelse om, at skoleledere, der er en del af arbejdsgrupperne, i højere grad er mere motiverede end skoleledere, der ikke sidder med i en arbejdsgruppe. Vi har derfor overført vores datamængde til Excel og selv lavet krydsbesvarelser for at undersøge årsagssammenhænge på vores antagelser. Krydsbesvarelserne er illustreret grafisk ved hjælp af cirkeldiagrammer i kapitlets datapræsentation. Nedenfor vil vi analyser,e om der er årsagssammenhænge mellem, hvorvidt skolelederne, som sidder i en arbejdsgruppe, er mere motiverede end skoleledere, der ikke indgår som en del af en arbejdsgruppe. I forbindelse med læsning af kryds besvarelserne skal læseren være opmærksom på, at resultaterne i procentdel ikke er dækkende for hele populationen, da krydsbesvarelserne vedrører hhv. skoleledere i en arbejdsgruppe og skoleledere, som ikke sidder med i en arbejdsgruppe. Det vil derfor være nødvendigt for læseren at have dette in mente gennem læsningen. Der er altså forskel på undersøgelsens generelle besvarelser fra Survey-Xact og krydsbesvarelserne, der blot viser tendenser. Vi kan altså ikke være konkluderende. Krydsbesvarelserne viser, at ud af 51 respondenter sidder 18 skoleledere med i en arbejdsgruppe og udgør 36 % af det samlede antal respondenter i krydsbesvarelserne. Af de skoleledere, der sidder med i en arbejdsgruppe, viser undersøgelsen, at 94 % af dem har enten et stort eller meget stort kendskab til folkeskolereformen. Krydsbesvarelserne viser også, at 93 % af respondenterne, som ikke er med i en arbejdsgruppe, har et stor eller meget stort kendskab til folkeskolereformen. Vi kan derfor, på baggrund af dette, ikke drage en slutning om, at skoleledere, der sidder med i en arbejdsgruppe, har et udpræget større kendskab til den nye folkeskolereform, da blot 39 % af skolelederne i en arbejdsgruppe har et meget stort kendskab til reformen frem for 27 % af skolelederne, som ikke sidder med i en arbejdsgruppe. Krydsbesvarelserne viser ligeledes, at 14 af de 18 skoleledere, som sidder med i en arbejdsgruppe er motiverede for at gennemføre reformen, hvilket udgør 78 % af skolelederne. 13 % af skolelederne i en arbejdsgruppe giver udtryk for, at de ikke er motiverede til implementering af 57

59 folkeskolereformen, hvilket er relativt mange. Yderligere har hhv. 6 % angivet ved ikke og de resterende 6 % svaret blankt. Af de skoleledere, som ikke er en del af en arbejdsgruppe, viser kryds besvarelserne, at hele 75 % af skolelederne er motiverede, hvilket er relativt positivt, mens 3 % af skoleledere giver udtryk for at de ikke er motiverede, 13 % ved ikke og 9 % af skolelederne har afgivet blankt svar. Der viser sig altså her en tendens, at skolelederne ikke nødvendigvis er mere motiveret, fordi de sidder i en arbejdsgruppe. Denne skildring er spændende, idet den adskiller sig fra den generelle analyse fra Survey. Her viste survey analysen nemlig, at 81 % af skolelederne er motiverede for at gennemføre den nye folkeskolereform og blot 6 % er ikke motiverede for reformen, mens 13 % ved ikke. Der viser sig altså en tendens til, at skolelederne generelt er motiverede for at gennemføre reformen, men at skoleledere, som sidder med i en arbejdsgruppe, i mindre grad er motiverede for at gennemføre reformen, idet der er flere skoleledere, som besvarer spørgeskemaet med ikke motiveret end som skoleledere, der ikke sidder med i en arbejdsgruppe. Dette er et spændende fænomen, som vi desværre ikke har mulighed for at undersøge nærmere i denne opgave, hvilket er meget ærgerligt, da det kommer meget bag på os. Vi formoder dog, at årsagen til dette bl.a. kan være, at skolelederne føler sig overbelastet i en travl hverdag i forhold til at deltage i arbejdsgrupperne, at skolelederne har en indsigt i og viden om feltet, som kan betyde, at skolelederne ikke på samme måde er motiverede for reformen, at skolelederne i en arbejdsgruppe oplever processen i arbejdsgrupperne som frustrerende, eller generelt er mindre motiverede fordi det er en stor opgave personligt og fagligt at være en del af en udviklingsproces, som har en vis frihedsgrad, og endnu ikke er fastlagt og under udvikling. Måske er det et tegn på, at Skole- og Kulturforvaltningens implementeringsstrategi i forhold til arbejdsgrupper ikke fungerer optimalt, at forvaltningen måske endda har grebet opgaven an på en måde, således skolelederne i arbejdsgrupperne oplever større frustrationer i forbindelse med at være en del af processen. Disse er flere af mange refleksioner i forhold til fænomenet og er blot hypoteser, som vi ikke kan løse på baggrund af den empiri, vi har indsamlet. Vi kan derfor blot gisne om årsagerne til fænomenet og bruge eksemplet til at være kritiske overfor Hackman og Oldhamms teori omkring at oprette arbejdsgrupper som en motivationsfaktor, der i denne sammenhæng ikke nødvendigvis medfører motivation og behandles nærmere i kapitel 3. For at vende tilbage til fokus i denne opgave viser krydsbesvarelserne også, at skolelederne i en arbejdsgruppe mener, at den nye folkeskolereform i meget høj grad, høj og i nogen grad er et positivt tiltag, mens der danner sig et lignende billede hos skolelederne, som ikke er en del af en arbejdsgruppe. Det opsigtsvækkende indenfor denne krydsbesvarelse er, at 6 % af skolelederne i ringe grad mener, at folkeskolereformen er et positivt tiltag. I forhold til hvor stor en del af skolelederne, som deltog temaaftenen i Gigantium, deltog 17 ud af de 18 skoleledere som sidder i en arbejdsgruppe, mens kun 16 ud af 32 skoleledere som ikke sidder med i en arbejdsgruppe deltog. Dette viser et billede af, at skoleledernes opbakning bag mødet er størst fra skolelederne, som sidder med i en arbejdsgruppe. De 17 skoleledere i en arbejdsgruppe, som deltog i temaaftenen mener, at temamødet i nogen eller høj grad har inspireret dem til at implementere reformen. I forlængelse af dette mener 16 ud af de 18 skoleledere i en arbejdsgruppe at Skole- og Kulturforvaltningen formidler informationer om 58

60 reformen til dem i tilstrækkelig grad, hvorimod 25 % af skoleledere, som ikke er en del af arbejdsgrupper, i ringe eller meget ringe grad mener, at forvaltningen formidler reformen til dem. Dette viser et billede af, at skolelederne, som er involveret i processen via af en arbejdsgruppe, i højere grad føler sig informerede end skoleledere, som ikke er involveret i samme grad. Det samme billede viser sig i forhold til, hvorvidt skolelederne mener, at Skole- og Kulturforvaltningen igangsætter initiativer for dem i forhold til at implementere reformen. Her er alle 18 skolelederne i en arbejdsgruppe enige om, at dette sker i nogen, høj eller meget høj grad. Hvorimod kun 75 % af skolelederne, som ikke sidder med i en arbejdsgruppe, i nogen, høj eller meget høj grad igangsætter initiativer. Der er ligeledes en skæv vridning i forhold til, i hvor høj grad skolelederne mener, at Skole- og Kulturforvaltningen har inddraget dem i processen. Her mener 16 ud af 18 skoleledere, som sidder med i en arbejdsgruppe, at de er blevet inddraget i processen, hvorimod at kun 22 ud af 32 skoleledere, som ikke er med i en arbejdsgruppe, mener, at de er blevet inddraget i processen. I forhold til hvor vigtigt det er, at være en del af processen er tendensen, at alle 18 skoleledere i en arbejdsgruppe mener, at det i høj eller meget høj grad er vigtigt for dem og blot 25 ud af 32, som ikke sidder i en arbejdsgruppe, i samme grad mener, at det er vigtigt at blive en del af processen. Det er altså ikke en kæmpeforskel på, hvorvidt skolelederne i en arbejdsgruppe eller ej føler vigtighed af at være en del af processen men alligevel beundringsværdigt, at skolelederne i en arbejdsgruppe er mere motiverede for at være en del af processen, når det i realiteten viser sig et billede af, at skolelederne faktisk er mindre motiverede for gennemførelse af reformen end skolelederne, som ikke er i en arbejdsgruppe. Undersøgelsen med krydsbesvarelserne indeholder også fakta om, at ca. 50 % af skolelederne i en arbejdsgruppe i høj eller i meget høj grad føler sig klædt på til at implementere reformen, hvorimod kun 42 % af skolelederne, som ikke er involverede i en arbejdsgruppe, i samme grad føler sig klædt på til at implementere reformen. Et spændende element i resultaterne er ligeledes, at kun 28 % af skolelederne i en arbejdsgruppe mener, at kompetenceudvikling i meget høj grad er relevant, og hele 34 % af skolelederne, som ikke er med i en arbejdsgruppe, mener, at kompetenceudvikling i høj grad er relevant. Vi antager derfor, at skolelederne, som er en del af en arbejdsgruppe, i højere grad føler sig klædt på til at implementere reformen, fordi de netop deltager i udvikling af processen, og deres involveringsgrad dermed er større. I det store hele kan vi på baggrund af kryds besvarelserne finde årsagssammenhænge mellem at skolelederne, som deltager i en arbejdsgruppe generelt er mere positive over for Skole - og kulturforvaltningens implementeringsstrategi med inddragelse af skoleledere i processen, Skoleog Kulturforvaltningens høje formidlingsniveau, igangsætning af initiativer osv. Dette afspejler sig dog ikke i, hvorvidt skolelederne i arbejdsgrupperne er mere motiverede for at gennemføre reformen end skoleledere, som ikke på samme måde er involveret. 59

61 Metodekritik til kapitel 2 Spørgeskema I dette afsnit vil vi med kritiske øjne diskutere vores kvantitative undersøgelse. Metodekritik er en vigtig del af kapitlet, da det giver os mulighed for at reflektere over undersøgelsens udførelse og resultater samt vurdere undersøgelsens validitet og reliabilitet. Åbne og lukkede svarkategorier Som tidligere nævnt i kapitlets undersøgelsesdesign indeholder spørgeskemaet hovedsageligt lukkede svarkategorier, men indeholder ligeledes også enkelte få åbne svarkategorier, hvilket er et bevidst valg for at afdækket fænomenet i kapitlet. Idet spørgeskemaet indeholder begge typer af svarkategorier, er kvantificerbarheden af undersøgelsen dårligere end ved udelukkende lukkede kategorier. Vi har i forbindelse med datapræsentation erfaret, at de enkelte åbne svarkategorier kun er blevet anvendt i et lille omfang og er derfor overskueligt at analysere på. Spørgeskemaet i Survey-Xact Survey-Xact er på flere måder et godt program at oprette spørgeskema i og overskueliggøre dataanalysen efterfølgende. Men lige så mange fordele det giver at anvende programmet, lige så mange ulemper er vi stødt på undervejs i undersøgelsen. Vi fremsendte spørgeskemaet via et link til 145 adresser og anonymiserede besvarelserne, hvilket desværre har resulteret i, at vi som administratorer ikke har adgang til de enkelte besvarelser. Vi pilottestede spørgeskemaet flere gange inden vi sendte det ud men oplevede, at der, ved udsendelse af spørgeskemaet, alligevel var et problem, da vi fik en fejlmelding retur fra en respondent. Vi i gruppen testede derfor endnu engang spørgeskemaet fire gange samtidig med, at spørgeskemaet var aktivt. Vores besvarelser var fejlbesvarelser og indgik desværre i den samlede mængde af besvarelser. Dette resulterede desværre i, at vi uvidende lod spørgeskemaet køre videre og være aktivt med den tro, at vi kunne slette vores besvarelser senere. Da vi anonymiserede spørgeskemaet fraskrev vi os desværre muligheden for at gå ind og læse besvarelserne separat og har derfor ikke mulighed for at sortere fejltestbesvarelserne fra. Fejltestene udgør 7,8 %, altså fir af besvarelserne, af samlede 51 respondenter i undersøgelsen og er dermed usikkerhedsgraden i undersøgelsen. Efter mange overvejelser har vi valgt at sidestille vores fejltestbesvarelser med de andre respondenters besvarelser i analysen og anvende undersøgelsen til trods for fejlkilden i undersøgelsen. Vi har diskuteret problemstillingen i gruppen af flere omgang og mener, at tilliden til vores undersøgelsesresultater fortsat er relativ høj, idet vi selv har udarbejdet og samlet empirien, set bort fra et validitetsproblem i undersøgelsen. Hvis vi havde valgt at anvende sekundær empiri, kan man støde på et usynligt validitetsproblem, da vi som læsere af empirien ikke nødvendigvis bliver informeret om undersøgelsens fejlkilder. 60

62 Her er vi bevidste om fejlkilderne i vores undersøgelsesresultater og ved, at dette har betydning for validiteten og reliabiliteten, som vi vil komme nærmere ind på nedenfor. På grund af et tidsmæssigt perspektiv og etiske overvejelser i forhold til anonymitet besluttede vi i gruppen, at vi ikke ville genudsende spørgeskemaet endnu engang. Skolelederne modtager mange spørgeskemaer for tiden vedrørende den nye skolereform og vi valgte ikke at forstyrre respondenterne endnu engang for at bede dem udfylde spørgeskemaet igen. Validitet og reliabilitet Inden for kvantitativ forskning vurderes spørgeskemaundersøgelse som metode efter deres reliabilitet og validitet. Som udgangspunkt vurderes kvantitativ metode som mere pålidelig end kvalitativ forskningsmetode. En undersøgelses reliabilitet betyder undersøgelsens pålidelighed, og validitet omhandler undersøgelsens gyldighed. Pålidelighed i undersøgelsen kan sikres ved at foretage stikprøver og pilottest inden udsendelse af spørgeskemaet for på den måde at imødekomme eventuelle fejlkilder. Reliabiliteten er dog svær at sikre fuldstændig, da reliabiliteten kan variere på baggrund af tidsperspektiv og ydre omstændigheder (Darmer, P., 2010, s. 245). Validiteten eller gyldigheden i undersøgelsen afhænger af forholdet mellem det, man rent faktisk har undersøgt, og det der var tilsigtet at undersøge. Den helt store udfordring ligger i, om undersøgelsen egentlig er tilstrækkelig dækkende for, at kunne bruge resultaterne konkluderende (Olsen, P., 2004, s. 317). Vi mener, at undersøgelsen har givet os en indsigt i, hvorvidt skolelederne ved Aalborg Kommune er motiverede for den nye folkeskolereform, og vi mener derfor, at undersøgelsen lever op til vores forventninger. Vi må dog på grund af fejlen i vores undersøgelse erkende, at pålideligheden og gyldigheden af vores undersøgelse er relativ lav pga. fejlkilderne med fejltestbesvarelserne, som er beskrevet ovenfor. Vi forventer derfor ikke, at vores undersøgelse kan anvendes og overføres til andre sammenhænge, men er ganske tilfredse med undersøgelsens resultater, da vi har opnået en viden om genstandsfeltet til trods for fejlene i undersøgelsen. Vi har nemlig fået en datamængde, som beskriver de forventede forhold og brugt resultaterne konstruktivt i vores analyse. Delkonklusion til kapitel 2 På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen kan vi konstatere, at størstedelen af Aalborg Kommunes skoleledere er motiverede for at implementere den nye folkeskolereform. Undersøgelsen viste netop, at hele 81 % er motiverede for at gennemføre reformen, og at dette dels er et resultat af Skole- og Kulturforvaltningens implementeringsstrategi. Skole- og Kulturforvaltningens implementeringsstrategi virker i det store hele efter planen i forhold til at motivere skolelederne. Som en del af deres implementeringsstrategi, som nævnt i kapitel 1, er bottom-up et ledelses strategisk tiltag, hvor Skole- og Kulturforvaltningen inddrager kommunens skoleledere i processen, hvilket er et væsentligt træk i forhold til at skabe motivation hos medarbejderne. 61

63 I forandringsprocesser er motivation en helt afgørende faktor for hvordan en forandringsproces forløber. Det er i dette tilfælde lykkedes Skole- og Kulturforvaltningen i overvejende grad at motivere deres skoleledere i processen ved at lade dem være en del af processen fx som tilfældet med arbejdsgrupperne. Hertil er skolelederne blevet tildelt et stort ansvar i forhold til at implementere reformen på deres egne skoler. Ansvarsfølelse og ejerskab er her to væsentlige begreber i forhold til motivationsteorien, hvad enten det gælder Herzbergs motivationsfaktorer eller Hackman og Oldhamms psykologiske tilstande for motivation. Undersøgelsen viste ligeledes, at 54 % af skolelederne mener, at Skole- og Kulturforvaltningen skal have æren for deres motivation. Denne relative høje grad, antager vi bl.a., har rod i forvaltningens høje formidlingsniveau, igangsættelse af initiativer som fx afholdelse af temaaften i Gigantium og generelt deres bottom-up tankegang med medarbejderinddragelse i processen og kompetenceudvikling. Vores antagelse om, at skoleledere, der sidder med i en arbejdsgruppe, er mere motiverede for gennemførelse af reformen end skoleledere, der ikke er en del af en arbejdsgruppe, viste sig ikke at være korrekt. Krydsbesvarelserne viste os en årsagssammenhæng, at skoleledere i en arbejdsgruppe ikke nødvendigvis er mere motiverede for at gennemføre reformen end skoleledere, som ikke er en del af en arbejdsgruppe. Skolelederne i en arbejdsgruppe gav dog udtryk for kompetenceudvikling ikke i samme grad er relevant som skoleledere, der ikke er en del af en arbejdsgruppe. Der var også forskel på, hvorvidt skolelederne føler, at de er blevet inddraget i processen, og hvor vigtigt det er for dem at være en del af processen. Der tegner sig et billede af at skoleledere i en arbejdsgruppe generelt er mere positive over for Skole- og Kulturforvaltningens implementeringsstrategi. Dette afspejler sig dog ikke i, hvorvidt skolelederne i arbejdsgrupperne er mere motiverede for at gennemføre reformen end skoleledere, som ikke på samme måde er involveret. For kort at opsummere kan vi konkludere, at Aalborg Kommunes skoleledere, generelt set, er motiverede. 62

64 Kapitel 3 Hvad gør Skole- og Kulturforvaltningen for at motivere skolelederne til gennemførelse af folkeskolereformen? Metode og design til kapitel 3 I de følgende afsnit vil vi beskrive vores metode, undersøgelsesdesign samt vigtige refleksioner om, hvordan vi ønsker at besvare vores underspørgsmål. Vi vil give en kort introduktion til det anlagte videnskabsteoretiske perspektiv, vores valgte metode, en redegørelse over, hvordan vi har analyseret vores data samt kvaliteten af vores metode. Da besvarelsen af dette spørgsmål vil inddrage flere metoder fra forrige kapitler, vil der blot refereres til disse. Videnskabsteoretisk perspektiv Til at besvare spørgsmålet om hvad Skole- og Kulturforvaltningen gør for at motivere skolelederne, er det vigtigt at sætte ord på, hvordan vi vil tilegne os den viden og dermed de videnskabsteoretiske perspektiver, vi anlægger os. Epistemologi, der handler om sandhedens mulighed og kriterier (Pedersen, K., 2011 s. 150) gør, at vi skal træffe et valg om, hvorvidt vi har en objektivistisk eller perspektivistisk syn på sandhed. Vi anlægger os i dette kapitel et perspektivistisk syn, hvor vi mener, der ikke kan findes én sandhed, men flere sandheder, der er afhængige af kontekst. Et perspektiv der gør, at vi må søge de forskellige sandheder gennem eksempelvis erfaringens og fortolkningens kunst. Derfor er der til dette spørgsmål valgt at arbejde med fænomenologien. Fænomenologien Phainomenon er græsk og betyder at vise sig frem. Vi erkender ikke verden, som den virkelig er, men som den fremtræder for os, og den er genstand for vores sanseerfaringer (Berg-Sørensen, A., 2010, s ). Inden for den moderne fænomenologi fremtræder den tyske filosof Edmund Husserl bl.a. med begrebet intentionalitet. Relationen mellem fænomen og subjekt er kendetegnet ved, at subjektets intentionalitet former, hvad det er, subjektet erfarer og erkender. Subjektets intentionalitet er det forhold, at subjektet har sin opmærksomhed rettet mod en bestemt genstand og dermed uundgåeligt har særlige indstillinger, forestillinger, opfattelser og værdier. Hensigten med fænomenologien er at undersøge de grundlæggende betingelser for erfaring, erkendelse og meningsdannelse for på den baggrund, at kunne se fænomenerne i verden med, om ikke friske, så i hvert fald med andre øjne end sædvanligt. Vi vil med fænomenologien sætte parentes omkring vore grundlæggende antagelser og naturlige indstillinger, for at kunne kritisere disse og erhverve os ny viden. Samlet kan man sige, at fænomenologien bygger på, at vi mennesker ikke møder verden med en blank tavle. Vi har altid en forudgående mening om det fænomen, vi ønsker at opnå viden om (Berg-Sørensen, A., 2010, s ). Fænomenologiens styrke ligger i, at vi med god samvittighed kan tolke og søge forståelse af fænomener, gå dybere, opnå indsigt og viden, hvor der tages hensyn til subjektivitet. Men her er også fænomenologiens svaghed. Ved brug af fænomenologien kan man diskutere, hvorvidt vores besvarelse af underspørgsmålet er relevant. Det vil være projektgruppens sansede og subjektive analyse af data, der giver et svar 63

65 på spørgsmålet, og derfor kan man argumentere for, at en anden gruppe vil kunne finde frem til andre svar. Ved fænomenologien findes der ikke ét facit, men mange. Når denne videnskabelig tilgang alligevel vælges, er det ud fra en antagelse om, at verden nogle gange må anskues subjektivt og dybt for at give svar af en helt særlig kvalitet. Dermed har vi også valgt en kvalitativ tilgang til besvarelse af spørgsmålet. Intentionalitet I fænomenologien er begreberne intersubjektivitet, intentionalitet og reduktion tre vigtige begreber. Intersubjektiviteten refererer til fænomenologiens ønske om at se på sammenhængen mellem subjekt og verdenen. Hvordan fremtræder fænomenet - Hvad gør Skole- og Kulturforvaltningen for at motivere skolelederne? for os som gruppe? Fænomenets fremtræden påvirkes af vores intentionalitet eller rettethed - den sammenhæng, der er mellem mennesket, og den verden vi lever i. Gruppemedlemmerne har forskellige holdninger, erfaringer og tidligere oplevelser, der påvirker det, vi erfarer. Vi er fem medlemmer, hvor to af os deler uddannelse - læreruddannelsen. Dertil har vi en pædagoguddannet, en sundheds- og ernæringsuddannet og et gruppemedlem, der har læst en bachelor i offentlig administration. Tre af gruppens fem medlemmer har erhvervserfaring efter endt uddannelse, og to er uden erhvervserfaring efter endt uddannelse. Gruppens to lærere og pædagog har flere holdninger, tidligere erfaringer og oplevelser med fænomenet skoleledere, Skole- og Kulturforvaltningen og folkeskolen. Desuden var den ene af lærerne påvirket af lockouten i foråret, og medlemmets holdning til folkeskolereformen var tidligere farvet af denne lockout. Gruppens øvrige medlemmer er influeret af mediernes holdninger og egne oplevelser med folkeskolen. Gruppen oplevede som helhed flere fordomme om fænomenet: Skole- og Kulturforvaltningen kan virke som en distanceret instans, og det er skolelederne, der tager reel ansvar for folkeskolereformen. Skolelederne er ikke motiveret til folkeskolereformen. Skole- og Kulturforvaltningen fralægger sig ansvar ved at uddelegere ansvaret for reformen til skolelederne. Disse fordomme kom primært fra medlemmer med pædagog- eller lærerbaggrund. Gruppemedlemmet, der havde læst offentlig administration, havde nogle andre fordomme: En stigende grad af decentralisering og innovation i det offentlige, der bevirker, at Skole- og Kulturforvaltningen ikke er rustet til flere forandringer nu. Forvaltningen danner rammerne for processen og understøtter forløbet, men skolelederne styres som marionetdukker, idet der arbejdes indenfor økonomiske rammer. Gruppemedlemmet der har læst sundhed og ernæring havde følgende fordom: Skolelederne må have svært ved at være motiveret for folkeskolereformens punkt om mere bevægelse, når der ikke samtidig er tænkt kantine/skolemad ind i reformen. 64

66 Ved at være opmærksomme på gruppens intentionalitet, kan vi bevidst arbejde med at reflektere og bevare en åbenhed overfor fænomenet. Gennem reduktion sætter vi altså parentes om vores intentionalitet og ser på fænomenerne med omtanke. Undersøgelsesdesign Til at besvare spørgsmålet hvad gør Skole- og Kulturforvaltningen for at motivere skolelederne til gennemførelse af folkeskolereformen? har vi flere erkendelsesopgaver - vi ønsker at opnå indsigt, beskrive og forstå, hvad Skole- og Kulturforvaltningen gør for at motivere skolelederne, og hvordan man generelt motiverer til forandringer. Gruppens erkendelsesmål er derfor både eksplorative, forklarende og beskrivende. Derfor har vi valgt at observere en temaaften organiseret af Skole- og Kulturforvaltningen for bl.a. skoleledere og samtidig analysere teori omkring emnet motivation. Derudover kan elementer fra projektets tidligere kapitler også bruges til at besvare dette spørgsmål. Fx svarer Bent Bengtson i sit interview på spørgsmålet direkte, og desuden svares der på spørgsmålet indirekte i projektets spørgeskema til skolelederne. Altså vil vi beskrive flere eksempler på, hvordan Skole- og Kulturforvaltningen motiverer skolelederne. Da disse metoder er beskrevet i tidligere kapitler, vil de ikke behandles her. Se figur 14. Teori Figur 14 Illustration af metode og design for kapitel 3 Som en slags indledning til at besvare spørgsmålet hvad gør Skole- og Kulturforvaltningen for at motivere skolelederne til gennemførelse af folkeskolereformen? vil vi bruge relevant teori til at forstå begrebet motivation. Teori omkring begrebet motivation er yderst relevant ift. underspørgsmålet, da vi først kan besvare spørgsmålet, når begrebet motivation er forstået og afklaret. Teorien anvendes som baggrundsviden til spørgsmålet, således at vi kan forstå begrebet, men også hvordan man kan motivere mennesker. Teorien bruges altså til at drage logiske slutninger om begrebet motivation og skal bruges sammen med en observation. Fordelen ved at bruge teori som en del af besvarelsen er, at vi får en større viden om feltet, der kan hjælpe os til vores forklarende og beskrivende erkendelsesmål. Til afdækning af begrebet motivation har vi 65

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag.

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. NY SKOLEREFORM 2014 ORGANISERING OG SAMARBEJDE Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. Eleverne får en længere og mere varieret skoledag med

Læs mere

Folkeskolereform Kick-off. Lolland Kommune august 2013

Folkeskolereform Kick-off. Lolland Kommune august 2013 Folkeskolereform Kick-off Lolland Kommune august 2013 1 Kort velkomst v/ Bjarne Voigt Hansen De kommunalpolitiske forventninger v/ Hans-Erik Lund Rasmussen Rammesætning for arbejdet i arbejdsgrupperne

Læs mere

Institutions- og Skolecentret 21-08-2013

Institutions- og Skolecentret 21-08-2013 NOTAT Institutions- og Skolecentret 21-08-2013 Skolereformen i pixi-udgave Notatet giver svar på oftest stillede spørgsmål omkring den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen Notatet er et supplement

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds.

Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Skolereform 2014 En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Med denne korte pjece får I først en kort indføring i den nye lov og derefter en kort beskrivelse af, hvordan vi her på skolen vægter at gå

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 250209 Brevid. 1825639 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 8. januar 2014 Folkeskolereformens

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Nørrevangsskolen www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Alex P. Schmidt Pædagog i specialklasse (2-3-4 klasse) AKT lærer og svømmelærer. Voksenunderviser

Læs mere

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15 Kommissorium. Opgaven: Proces og tidsplan for udarbejdelse af forslag til implementering af ny skolereform. Udarbejdet af /styregruppe Projektejer Børn og Uddannelsesudvalget Version Versionsbeskrivelse

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev

Læs mere

BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland. Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen

BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland. Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen Nationalt Skoletjeneste Netværk Koordinator for nationale opgaver

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE 1 Mange har kaldt folkeskolereformen den mest omfattende forandring af folkeskolen i nyere tid. Et bredt flertal

Læs mere

Referat. Økonomiudvalget. Møde nr.: 9/2013 Dannet den: Mandag den 09-09-2013 Mødedato: Mandag den 09-09-2013 Mødetidspunkt: 18:30-19:00

Referat. Økonomiudvalget. Møde nr.: 9/2013 Dannet den: Mandag den 09-09-2013 Mødedato: Mandag den 09-09-2013 Mødetidspunkt: 18:30-19:00 Referat Økonomiudvalget Møde nr.: 9/2013 Dannet den: Mandag den 09-09-2013 Mødedato: Mandag den 09-09-2013 Mødetidspunkt: 18:30-19:00 Mødested: Harhoff Medlemmer Niels Ulrich Hermansen (NUH) V Britta Nielsen

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole

Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole Nationale mål og resultatmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Dagsorden. 1. Bestyrelsens årsberetning af formand Charles Drøgemüller. (10 min)

Dagsorden. 1. Bestyrelsens årsberetning af formand Charles Drøgemüller. (10 min) Dagsorden 1. Bestyrelsens årsberetning af formand Charles Drøgemüller. (10 min) 2. Folkeskolereformen aftaleteksten. Hvad står der i Folkeskolereformen? 3. Folkeskolereformen på Lynge Skole. - Hvordan

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Den åbne skole. En ny folkeskole

Den åbne skole. En ny folkeskole Den åbne skole En ny folkeskole 2 Den åbne skole Den åbne skole Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige,

Læs mere

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 - Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 Proces - Folkeskolereformen Deadline Tema 1: Faglighed, læring og undervisning

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

Skolereform 2014. Vemmedrupskolen. Til forældre og elever på Vemmedrupskolen

Skolereform 2014. Vemmedrupskolen. Til forældre og elever på Vemmedrupskolen Skolereform 2014 Vemmedrupskolen Til forældre og elever på Vemmedrupskolen Kære forældre og elever på Vemmedrupskolen Med dette skriv vil vi gerne fortælle jer om den kommende skolereform på Vemmedrupskolen,

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu bedre.

Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu bedre. Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen 7. juni 2013 1. Indledning Danmark har en god folkeskole,

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Kristiansand oktober 2013

Kristiansand oktober 2013 Kristiansand oktober 2013 Medlem af hovedstyrelsen Danmarks Lærerforening Lærerne blev de første hvem bliver de næste? Disposition Overenskomst Arbejdstid Strategi og medie Foleskolereform Fremtiden Faktaboks

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere