Kan du ikke bare tage dig sammen!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kan du ikke bare tage dig sammen!"

Transkript

1 Kan du ikke bare tage dig sammen! Et kvalitativt interview undersøgelse. Bachelorprojektet udarbejdet af: Bjørk Nyborg Eskildsen Vibeke Sandfeld Østergaard Faglig konsulent Vita Hagelskjær Adjunkt, ergoterapeut, SLD, stud.cand.soc Metodevejleder Conny Geisler Rosenkilde Lektor, cand.mag. i filosofi & kommunikation Antal Anslag: Dette bachelorprojekt er udarbejdet af studerende ved Ergoterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College, i 14. modul, som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra skolens side og er således udtryk for forfatternes egne synspunkter. Dette projekt, eller dele deraf, må kun offentliggøres med den studerendes tilladelse, jf. lov om ophavsret.

2 Resume Titel: Kan du ikke bare tage dig sammen? Baggrund: Vi har igennem vores baggrundssøgning og litteratursøgning fundet ud af, at der ikke har været særlig stor fokus på unge med erhvervet hjerneskade, før indtil for nylig. Unge, der har erhvervet sig en hjerneskade, uden fysiske mén, kan let blive glemt i samfundet, da man ikke umiddelbart kan se på dem, at de har særlige behov. Meget af dette bunder i manglende opfølgning fra sundhedsvæsnets side, da man så ikke når at opdage det i tide, hvis der sker en forværring for den unge. Der er fra statens side givet en pulje penge til at forbedre hjerneskadeområdet, heriblandt øget fokus på de unge. Efter kommunalreformen i 2007, er der sket en omstrukturering, så kommunerne i højere grad end før, skal varetage rehabilitering end før. Derfor er det interessant at undersøge, hvordan unges oplevelse af deres forløb efter udskrivelse fra sygehusene har været, og ud fra dette holde deres udsagn op mod Holstebro Kommune, for at se hvad netop denne kommune kan gøre for at optimere indsatsen. Problemformulering: Hvordan oplever unge med erhvervet hjerneskade, med heraf afledte kognitive vanskeligheder, deres forløb efter skaden? Hvordan kan Holstebro kommune ud fra dette, optimere deres rehabiliteringsforløb? Formål: Vores formål med opgaven er, at belyse enkelte unges oplevelse af forløbet efter deres erhvervede hjerneskade. Ved at se på disse subjektive Side 1 af 84

3 oplevelser og holde dem op mod Holstebro Kommune, håber vi at kunne bidrage til, at de unge får de bedst mulige forløb, med høj kvalitet, efter deres hjerneskade. Metode: Vores projekt er et kvalitativt studie, hvor vi har anvendt kvalitative forskningsinterviews til indsamling af empiri, gennem fire semistrukturerede interviews med hhv. to unge borgere med erhvervet hjerneskade og to fagpersoner fra Holstebro kommune. Empirien er analyseret og diskuteret ud fra bricolagemetoden, hvor vi benytter os af forskellige relevante teorier. Resultat & konklusion: Vi kan ud fra vores empiri konkludere, at de unge med erhvervet hjerneskade, uden store fysiske mén, oplever deres forløb som værende turbulent og forvirrende. Den ene borger, fik først den rette diagnose efter fem år, og de nævner begge, at de ikke syntes at der er blevet taget hånd nok om dem. Vi har erfaret at der ikke er nok opfølgning på den enkelte borger, og ikke nok kontakt til fagpersoner, som vil kunne give én den rette støtte videre. Det nye fokus på øget opfølgning og registrering i regionerne, er derfor værd at arbejde videre med, så det kan fortsætte i kommunerne, så man undgår at de unge bliver tabt yderligere efter rehabiliteringen. Søgeord: unge med erhvervet hjerneskade, støtte, usynlig skade, rehabilitering Antal anslag: 2295 Side 2 af 84

4 Abstract Title: Can t you just pull yourself together? Background: Through our background- and literature search, we found that there has not been much focus on young people with acquired brain injury, until recently. Young people with acquired brain injury, without physical impairment, can easily be lost in the society, because one cannot at first glance see, that they have special needs. A lot of this, has it s roots in the fact that there is a lack of follow-up studies in the health care system, because one does not discover it in time, if there is an aggravation for the young. There has been given an amount of money improvement on the area of brain damage, included more focus on the young people with acquired brain injury. After the municipal reform in 2007, there has been a restructure, which means that the municipalities must take care of the rehabilitation, much more than earlier. This is why it is interesting to investigate how the young people s experience of the time after their injury, after being charged from the hospital, and from their opinions find out what Holstebro Municipality, can do to optimize their work on this area. Problem statement: How does young people with acquired brain injury, with hereby cognitive difficulties, experience the time after their injury? How can Holstebro municipality from this optimize their rehabilitation? Side 3 af 84

5 Purpose: Our purpose with this project is to highlight the young people s experience of the time after their brain injury. By looking at these subjective experiences and compare them to Holstebro municipality, we hope to contribute to that young people get the best possible time after their injury, with much quality and competence. Method: Our project is af qualitative study, where we have used qualitative research interviews to gather our data, through four semi structured interviews with both two young people with acquired brain injury and two professionals from Holstebro municipality. The data is analyzed and discussed with the bricolage method, where we use different relevant theories. Results and conclusion: From our data we can conclude that young people with acquired brain injury without great physical impairment, experience the time after their injury as turbulent and confusing. One respondent was first diagnosed correctly after five years had passed, and they both mention that they didn t feel well enough taken care of. We have learned that there isn t enough follow up studies on the young people, and not enough contact with professionals who could give them the right support onward. The new focus on more follow-up and registration in the regions is therefore worth developing, so it may continue in the municipalities, so one avoids that the young gets lost after their rehabilitation. Side 4 af 84

6 Search terms: young with acquired brain injury, support, invisible damage, rehabilitation Number of keystrokes: 2427 Side 5 af 84

7 Indholdsfortegnelse Resume... 0 Abstract Problembaggrund Mennesker med erhvervet hjerneskade i Danmark Rehabilitering Projekterne Holstebro kommune Vores problemområde Problemformulering Begrebsafklaring Metode Videnskabsteori Databearbejdning Ad Hoc teknikker Respondenter Fagpersonsrespondenter Borgerrespondenter Interviewguide Transskription Etiske overvejelser Litteratursøgning Kritik af metode Validitet Teori Analyse Afklaring og udredning M L Diskussion Begrænsninger og muligheder Side 6 af 84

8 M s begrænsninger L s begrænsninger M s muligheder L s Muligheder Diskussion Støtte M s netværksstøtte L s netværksstøtte M s offentlige støtte L s offentlige støtte Diskussion Konklusion Perspektivering Bibliografi Bilag 1: Forfatteransvar Bilag 2: CAT Bilag 3: Kritisk litteraturlæsning Bilag 4: Interviewguide/matrix Side 7 af 84

9 1. Problembaggrund 1.1. Mennesker med erhvervet hjerneskade i Danmark Ifølge Socialstyrelsen er der sket en stigning på 35% i antallet af personer med anden erhvervet hjerneskade fra 2000 til Herunder er der forskellige diagnosegrupper, som er encephalopati, traumatisk hjerneskade, infektion, tumor og subarachnoidalblødning. En formodet grund til denne stigning ifølge Socialstyrelsen, er, at man er blevet bedre til at stille specifikke diagnoser, så i realiteten kan der have været flere tilfælde i 2000, hvor de ikke har fået diagnosen (Socialstyrelsen). Brancheorganisationen Forsikring & Pension har lavet en omfattende undersøgelse af trafikulykkers konsekvenser. Undersøgelsen påviser, at en trafikulykke kan udløse en social og økonomisk nedtur, der kan vare resten af livet. Her gives der et eksempel på en mand, som har været udsat for en trafikulykke med piskesmæld til følge, som har givet ham varige kognitive vanskeligheder i form af bl.a. smerter, irritation, manglende overblik og træthed. Han kan ikke længere varetage et fuldtidsjob, men er kommet på et 9 timers flexjob. Eksemplet beskriver en oplevelse af manglende forståelse fra omverdenen, da hans skade er mere eller mindre usynlig for omgivelserne, hvilket kognitive vanskeligheder ofte er. Han har endda oplevet folk sige: Kan du ikke bare tage dig sammen? (Olesen, 2014). Ud fra MTV-rapporten Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering kan man uddrage, at manglende forståelse fra samfundet er et udbredt fænomen hos mange med erhvervet hjerneskade, hvor skaden ikke umiddelbart er synlig (Sundhedsstyrrelsen, 2011, s ) Rehabilitering Side 8 af 84

10 Grundlaget for neurorehabilitering, for mennesker med en hjerneskade, er den villighed til læring og tilpasningsevne til nye situationer, som den menneskelige hjerne besidder. Det er disse naturlige kræfter en sundhedsarbejder inden for rehabiliteringen hele tiden forsøger at udnytte optimalt på trods af den energi, det koster for borgeren. (Thybo, 2004, s. 25). Rehabiliteringsprocessen har til formål at sikre borgere, der har begrænsninger i fysiske, psykiske og sociale funktionsevner, så de opnår så selvstændigt og meningsfuldt et liv som muligt. Dette bliver gjort vha. en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem den enkelte borger, dennes pårørende og fagfolk. (Væhrens, Winkel, & Jørgensen, 2013, s. 211). Neuropædagogik kan defineres som en fælles tværfaglig referenceramme, hvor hver faggruppe har fat i hver deres monofaglige del. Det handler om individuelle tiltag fra hver faggruppe, som bl.a. er baseret på viden omkring neurologi og neuropsykologi, herunder hjernens opbygning og specifikke hjerneskader. Neuropædagogikken går et skridt videre ved derudover at fokusere på den enkelte borger og dennes kontekst. (Hjerneskaderådgivningen; Odense kommune, 2012, s ). Ifølge led. Fysioterapeut PD. alm. pæd. Peter Thybo er neuropægagogik et vigtigt element at have med i rehabilitering af neurologiske patienter. Han mener, at neuropædagogik lige nu er det værktøj, som giver sundhedsarbejderen bedst mulighed for at hjælpe den neurologiske patient videre i eget liv. Sundhedsarbejderen skal i neuropædagogikken fungere som en talentspejder, som finder ressourcerne hos den enkelte, hvad kan de, og hvad vil de. (Thybo, 2004). Neuropædagogik er på nuværende tidspunkt en udbredt tilgang i rehabiliteringen, da man kan se, at flere og flere fagpersoner tager kurser inden for dette. (Jacobsen, Madsen, & Keinicke, 2011) Projekterne Side 9 af 84

11 Der er fra sundhedsministeriets side i 2011, udbudt i alt 300 mio. kr. til at løfte indsatsen for personer med erhvervet hjerneskade. Hvor af 150 mio. kr. er på opfordring fra forhenværende folketingsmedlem fra det konservative folkeparti, Pia Christmas-Møller. 100 mio. kr. skal gå til en forbedret indsats for unge med erhvervet hjerneskade og de sidste 50 mio. kr. er afsat til et nyt center for hjerneskade på Glostrup Hospital. Denne pulje på 150 mio. kr. er afsat i perioden (Ministeriet for sundhed og forebyggelse, 2011). Alle fem regioner har søgt om at få del i puljen til Projekt styrket indsats, og hver region har efter optagelse lavet hver deres eget projekt. Projekterne er tidsmæssigt en smule forskudt fra hinanden. Projektleder for Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade fra Region Nordjylland, Neuropsykolog, Trine Okkerstrøm Ryttersgaard fortæller, at det nye og fælles for alle projekterne er, at unge med erhvervet hjerneskade bliver registreret i en klinisk database med det formål at beskrive deres funktionsniveau ved den ambulante opfølgning med vurdering af behovet for genoptræning eller anden indsats. Efter et år, gentages dette, for at undersøge om den igangsatte indsats har haft indflydelse på deres funktionsniveau. Overlæge Henrik Stig Jørgensen udtaler sig i politikken omkring dette område: Man har ikke taget sig af denne gruppe før. Nu laver vi en opsporende indsats, så vi bedre kan finde dem og tilbyde dem et udrednings- og rehabiliteringsforløb i samarbejde med kommunerne. (Ringkøbing, 2013). Ifølge overlæge Henrik Stig Jørgensen er det et markant problem, at de unge med mildere form for erhvervet hjerneskade er svære at opspore, da deres symptomer kan være usynlige for omgivelserne, og de unge kan derfor komme til at gå meget længe uden indgriben. Endvidere mener han, at det er et kritisk tidspunkt at få en hjerneskade, da man som ung er i gang med en stor udvikling både socialt og mentalt. De unge kan derfor risikere at gå i stå med deres udvikling og i mange tilfælde også deres uddannelse, fordi der ikke bliver taget hånd om deres særlige behov. Han Side 10 af 84

12 mener derfor, at mange vil opleve en social og psykisk nedtur. (Ringkøbing, 2013) Ud fra disse nye projekter og deres fokusområde vil der uundgåeligt ses flere unge med diagnosticeret erhvervet hjerneskade, efter det udbudte, opfølgende ambulante forløb på hospitalerne. De har selvfølgelig været der hele tiden, de har bare ikke været registreret. Henrik Stig Jørgensen nævner, at dette nye projekt vil lægge et pres på kommunerne, da disse har pligt til at reagere, når der bliver fundet unge med erhvervet hjerneskade, som har behov for genoptræning. På sigt mener han dog, at det vil blive økonomisk holdbart for kommunerne, da de unge forhåbentligt vil få bedre mulighed for at tage vare på deres eget liv. (Ringkøbing, 2013) I Region Midtjylland er der blevet tildelt 21 mio. kr., som går til projektet Bristede Drømme, Nye Håb. Dette projekt søger at opnå, at de unge med svære følger efter f.eks. nyerhvervet hjernerystelse får hurtigere tilbud om rehabilitering og genoptræning, så de kan generhverve tabte funktioner og opnå bedst mulig selvstændig livsførelse. Derudover har projektet som formål, at effekten af indsatserne kan måles ud fra den monitorering, som er en del af projektet. (Region Midt, 2014) 1.4. Holstebro kommune Vi fokuserer på Holstebro kommune for at se, hvad denne kommune kan gøre for at bidrage til en forbedret indsats for de unge med erhvervet hjerneskade ud fra deres oplevelser af forløbet. Den nye kommunalreform fra 2007 har haft stor betydning for hjerneskadeområdet i Holstebro. Aktivitets- og Udviklingscentret i Holstebro, som primært varetog opkvalificering og afklaring af arbejdsevne efter LAB 32, blev lukket i 2011, som følge af at, der ikke var henvisninger nok til dette specialiserede tilbud. (Madsen & Jeppesen, 2012). Som følge af den nye kommunalreform er kommunerne selv blevet Side 11 af 84

13 ansvarlige for al genoptræning, som foregår uden for hospitalsregi. (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2005, s. 22). Det betyder, at kompetencer og kvalitetsudvikling skal forbedres i den enkelte kommune samtidig med, at samspillet på tværs af de regionale og kommunale tilbud bliver udviklet. (Madsen & Jeppesen, 2012). Derfor er det vigtigt for den enkelte kommune at kunne optimere indsatsen for borgere med erhvervet hjerneskade inden for de nye rammer, der er sat efter kommunalreformen. På denne måde kan man skabe de rette kompetencer til at tage hånd om de unge, som man i projektet Bristede drømme, nyt håb arbejder på at opspore. I Holstebro kommune er der i disse år fokus på hjerneskadeområdet. Der er modtaget midler til et projekt som er kaldt; Reorganisering og kvalitetsudvikling af hjerneskadeområdet i Holstebro kommune. Dette har fokus på at udvikle den interne organisation og de faglige kompetencer på området. Herunder er der mere fokus på de tværsektorielle overgange. (Madsen & Jeppesen, 2012). Efter en samtale med Lene Holm, som er chef for træning og visitation i Holstebro kommune, oplyser hun, at der bliver evalueret på projektet i starten af Ydermere sidder Lene Holm i styregruppen for Region Midtjyllands projekt Bristede drømme, nyt håb og fortæller, at der er tilknyttet unge fra Holstebro kommune til projektet. Hun udtaler sig om dette projekt; Udfordringen er at gribe de unge, som bliver sendt hjem fra sygehusene med en meddelelse fra fagpersoner om, at de er klar til at starte skole, uddannelse, arbejde mv. men, over tid udvikler de symptomer, såsom kognitive vanskeligheder Vores problemområde Vi vil undersøge enkelte unges oplevelse af forløbet efter deres erhvervede hjerneskade, og mulighederne for at Holstebro kommune kan optimere indsatsen for denne borgergruppe. Side 12 af 84

14 Ud fra vores undersøgelse håber vi at kunne bidrage til at de unge får det bedst mulige forløb efter deres hjerneskade. 2. Problemformulering Hvordan oplever unge med erhvervet hjerneskade, med heraf afledte kognitive vanskeligheder, deres forløb efter skaden? Hvordan kan Holstebro kommune ud fra dette optimere deres rehabiliteringsforløb? 3. Begrebsafklaring I vores opgave benytter vi os af flere forskellige begreber, som er beskrevet løbende. De eneste begreber som ikke er blevet afklaret er følgende: Oplevelse: Opfattelse af egen situation, både med de positive og negative sider, gennem emotionelle følelser, observationer og andre sanseegenskaber. Optimere: Udføre, forbedre eller udvikle indsatser, tilbud og fokusområder bedst muligt, for unge med erhvervet hjerneskade. Udfordringer: Komplikationer i hverdagen som bunder i kognitive vanskeligheder som følge af hjerneskaden. Forløb: Rehabiliteringsforløb eller tiden efterfølgende. Side 13 af 84

15 4. Metode 4.1. Videnskabsteori Vores projekt er baseret på en forståelse, som hører under human- og samfundsvidenskabelig tilgang, da vi undersøger, hvilke udfordringer unge med erhvervet hjerneskade oplever, og hvordan disse udfordringer bliver mødt i Holstebro kommune af fagpersoner, der arbejder med unge med erhvervet hjerneskade. (Gyldendal A/S, 2009) Vi har på baggrund af dette udarbejdet nogle kvalitative forskningsinterviews af henholdsvis borgere og fagpersoner som karakteriseres ved, at man forsøger at forstå verden ud fra interviewpersonens synspunkter (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 17). Derigennem opnår man et subjektivt billede af en bestemt persons livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener. Denne form for dataindsamling finder vi mest hensigtsmæssig at benytte, da vi søger en viden, som bygger på erfaring og subjektive beskrivelser af dette område. Vi forsøger at konstruere en viden, ud fra interaktionen mellem interviewers og respondentens relation, der beror på vores praktiske færdigheder og personlige vurderinger i en social praksis (Kvale & Brinkmann, 2009, s ). Vi har interviewet fagpersoner fra Holstebro kommune, vha. et semistruktureret interview, da vi har spurgt ind til overordnede temaer omkring det kommunale arbejde med unge med erhvervet hjerneskade. Derudover har vi interviewet borgere, med et semistruktureret teoristyret interview, fra forskellige steder i landet, der i alderen mellem 18 og 30 år, fik en erhvervet hjerneskade, for at få et mere generelt billede af dét at være ung og erhverve sig en hjerneskade. Viden konstrueres i socialiseringen mellem mennesker (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 34). Denne konstruktion af viden er inspireret af det socialkonstruktivistiske paradigme, hvor virkeligheden skabes i fællesskab (Holm, 2012, s. 137). Det enkelte individs billede af verden skabes i Side 14 af 84

16 samspillet med andre mennesker, hvor sproget er et fælles redskab til at interagere med hinanden i et såkaldt sprogspil (Holm, 2012). Wittgenstein bruger begrebet sprogspil til at forklare, hvordan, det vi siger, giver mening (Holm, 2012, s. 123). Da vi ser på vores respondenters subjektive billede som en forudsætning for at besvare vores problemstilling, bruger vi den konstruerede viden, som opstår i vores interaktion med henholdsvis fagpersoner og borgere. Pierre Bourdieu er socialkonstruktivist og kalder de sociale systemer, vi hver dag indgår i, for felter. I feltet har man en bestemt form for symbolsk kapital, som er det, man kollektivt stræber efter (Holm, 2012, s. 134). Verden er altså den virkelighed, som er sammensat af de diskurser, som os, der lever i verden, sætter den i (Holm, 2012, s. 138). Den konstruktivistiske tilgang, som sætter rammen om vores kvalitative metode, tager afsæt i den fænomenologiske og hermeneutiske forståelsesramme. Vores forståelsesramme er hovedsagelig den hermeneutiske forståelse, hvor vi som sagt ønsker at forstå verden ud fra de subjektive beskrivelser, vi får fra vores respondenter. De enkelte dele af det, man forsøger at forstå, forstås ud fra helheden, dvs. vi forstår interviewpersonernes udsagn ud fra de kontekster de agerer i. Der er altid en forståelse, der går forud for selve forståelsen. Dette er nøglebegrebet inden for hermeneutikken, som kaldes forforståelsen. Den metodiske viden, som skabes mellem os og interviewpersonen, er præget af den forforståelse, som interviewpersonen har, når vedkommende kommer med den forståelseshorisont, som vedkommende anskuer verden ud fra. Gadamer siger: at fortolkning handler om at arbejde med sine fordomme i mødet med teksten (Holm, 2012, s. 92). I vores tilfælde er det i mødet med respondenterne, hvor fra vi forsøger at besvare vores problemstilling. Vi kommer ligeledes med en forforståelse om, at om at de unge med erhvervet hjerneskade bliver tabt i systemet pga. manglende fokus, og derfor kan de mangle de nødvendige rammer for fx at gennemføre en Side 15 af 84

17 uddannelse. Vi har dannet denne forforståelse ud fra vores personlige erfaringer, under tidligere projektforløb i uddannelsen, igennem litteratursøgning på emnet og vores generelle viden om vigtigheden i, at så mange unge som muligt gennemfører en uddannelse eller kommer i en form for beskæftigelse. (Birkler, 2011). Undervejs i interviewet danner vi delforståelser, som påvirker vores helhedsforståelse, som hjælper os med at skabe en ny forståelse for et bestemt område. Dette er en tilgang som afspejler den hermeneutiske cirkel, hvor hver del er afhængig af helheden og omvendt (Holm, 2012, s. 86). Ud fra forskellige interviewpersoners perspektiv sætter vi hvert perspektiv i en større sammenhæng, i et forsøg på at afdække henholdsvis Holstebro kommunes fokus på området, og det generelle billede af dét at få en erhvervet hjerneskade som ung. Igennem disse perspektiver arbejder vi os hele tiden dybere ned i forståelsen af genstanden for vores undersøgelse og fortolker ud fra delforståelser uden en endegyldig sandhed, da processen er cirkulær, og der kan hele tiden kan skabes nye vinkler (Holm, 2012, s ). Med vores og respondenternes forståelseshorisont kan vi skabe en ny forståelse. Dette kalder den tyske filosof Hans-George Gadamer horisontsammensmeltning. Dette sker, når to synsvinkler deler den samme forståelse uden nødvendigvis, at være enige (Birkler, 2011, s. 101). Ved at vores forståelseshorisont smeltes sammen med henholdsvis fagpersoners og borgeres forståelseshorisont, udfordrer vi vores forforståelse og sammen kan vi dele en fælles forståelse. Derfor skal vi passe på med at lade vores forforståelser præge interviewet, da dette kan påvirke vores sammensmeltning med en fælles forståelse og derved risikere at formindske validiteten i vores projekt. Side 16 af 84

18 4.2. Databearbejdning Vi har valgt at benytte os af bricolage metoden, ifølge Kvale og Brinkmann, til at analysere vores fire interviews, da de har forskellige udgangspunkter og belyser flere sider af sagen. Derfor mener vi, at anvendelsen af ad hocteknikker vil fungere godt i denne sammenhæng, da vi kan tage elementer fra forskellige konkrete interviewanalysemetoder, som er relevante i den pågældende sammenhæng. I denne bricolage vil vi benytte os af: - Meningsfortolkning; kritisk commonsense-forståelse. Dette vil vi bruge, når vi analyserer de enkelte udsagn fra respondenterne, så vi hele tiden forholder os kritisk til det, der bliver sagt. Forhåbentlig kan det forhindre, at vi kommer til at overfortolke på noget, som ikke er, og som faktisk ikke bliver sagt. (Kvale & Brinkmann, 2009). Her vil vi også have en teoretisk forståelse til to af interviewene, da disse er teoristyrrede ud fra Model of Human Occupation. (Kielhofner, 2010). - Narrativ analyse; vi vil fokusere på den enkelte fortælling for at se, om der kommer noget nyt frem, uden at vi har givet respondenterne en forforståelse og en forventning om, hvad vi som interviewere gerne vil høre. (Kvale & Brinkmann, 2009) Ad Hoc teknikker - Temaer; vi vil kategorisere efter emner, som går igen flere gange og på tværs af interviewene. - Plausibilitet; vi vil forholde os kritisk, men anerkende hvad der lyder/virker plausibelt. Da det er subjektive tilkendegivelser, er vi bevidste om, at respondenterne kan pynte på historierne eller fortælle os, hvad de tror, vi gerne vil høre. - Sammenligninger; vi vil forsøge at sammenligne udtalelserne med hinanden for at se, om der er noget, der går igen, eller om der er uenigheder omkring visse områder. Side 17 af 84

19 - Begrebsmæssig/teoretisk sammenhæng; dette vil vi benytte os af, til systematisk at skabe en sammenhæng i vores data. (Kvale & Brinkmann, 2009) Respondenter I udarbejdelsen af hvilke respondenter, der vil være mest relevant i forhold til vores undersøgelse, har vi valgt at søge efter fagpersoner med følgende inklusionskriterier: Fagpersonsrespondenter Vores inklusionskritereier for fagpersoner var følgende: Sundhedsfaglig uddannelse Holstebro kommune Nuværende arbejde med unge med erhvervet hjerneskade Vi tog kontakt til afdelingslederen for hjemmevejlederne i Holstebro kommune. Ud fra vores kriterier henviser vedkommende os hhv. til en pædagog og en ergoterapeut. Da vi er interesserede i at få et bredt indblik i dét at være hjemmevejleder på hjerneskadeområdet i Holstebro kommune, vælger vi at interviewe dem begge. Vi vurderer, at det er brugbart at få denne vinkel fra to forskellige fagpersoner inden for samme område med hver deres tilgang og baggrund Borgerrespondenter I vores arbejde med at finde mulige respondenter af borgergruppen, har vi opsat følgende inklusions- og eksklusionskriterier: Vores inklusionskriterier for borgere var følgende: ramt af hjerneskade i alderen år Side 18 af 84

20 erhvervet hjerneskade kognitive vanskeligheder som følgevirkning behøver ikke være fra Holstebro kommune Eksklusionskriterier: voldsomme fysiske følger I vores søgen efter at finde disse respondenter erfarede vi efter vores interviews med fagpersoner i Holstebro kommune, at denne borgergruppe var svær at finde i Holstebro kommune, og derfor søgte vi landsdækkende efter denne borgergruppe. Vi kontaktede en borger, som vi har haft kontakt med i et tidligere forløb på studiet. Denne borger er i et forum kaldet Forum for yngre ramte, hvor hun formidlede vores forespørgsel og fandt flere mulige respondenter. Vi valgte to af disse personer med forskellige skadesårsager fra henholdsvis Sydals og Århus, som passe med vores kriterier, da skaden ramte dem begge for 5-10 år siden Interviewguide I udarbejdelsen af interviewguiden har vi haft fokus på forskellige elementer. Respondenterne har haft kendskab til vores formål på forhånd, da vi har stillet direkte spørgsmål (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 151). Inden hvert interview har vi briefet respondenterne, at vedkommende anonymiseres i vores opgave, samt at lydfiler og transskriptioner slettes efterfølgende. Vi har spurgt, om vedkommende har nogle spørgsmål, inden vi går i gang. Ligeledes har vi foretaget en debriefing efter interviewet ved at spørge respondenten om vedkommende har spørgsmål eller bemærkninger (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 149). Der har været mulighed for at ændre retning undervejs i interviewene med begge respondentgrupper, ved brug af den narrative tilgang, og det har gjort det lettere for os som interviewere at udforske respondenternes selvforståelse. Side 19 af 84

21 I interviewet med fagpersonerne har vi via vores semistrukturerede interview med den deskriptive tilgang, stillet åbne spørgsmål med overordnede temaer inden for arbejdet med de unge i kommunalt regi. Spørgsmålene er opbygget på baggrund af vores problemformulering, hvor vi vil afdække, hvordan Holstebro kommune kan optimere indsatsen for unge med erhvervet hjerneskade. Hensigten er derfor at finde ud af, hvordan arbejdet med borgere mellem 18 og 30 år, adskiller sig fra arbejdet med borgere over 30 år, for at se om der er specielle udfordringer eller mangler i arbejdet med denne aldersgruppe. Derudover har vi interviewet borgerrespondenterne med det formål at afdække, hvilke udfordringer man generelt møder, når man får en hjerneskade i alderen 18 til 30 år. Disse interviews har overordnet haft samme struktur som ved fagpersonerne. Derudover har interviewene også været teoristyrede for at kunne guide borgeren igennem samtalen samt for at sikre os at komme ind på de vigtigste elementer. Vi har valgt at bruge Gary Kielhofner s Model of Human Occupation som teorien, der styrer interviewet. Visse komponenter fra modellen finder vi essentiel til at belyse den unges oplevelse af deres aktivitetssituation efter skaden, hvilket er grunden til, at vi har valgt denne teori Transskription Under vores interview har vi benyttet os af en diktafon til at optage interviewet, for at kunne dokumentere det udtalte. Derudover har vi observeret interviewpersonernes kropsprog og hvordan den generelle stemning omkring interviewet har været. Vi har transskriberet vores interview ved at lytte til optagelserne, for derefter at skrive direkte ned hvad vi hører med undtagelse af de omformuleringer der opstår, når vi går fra talesprog til skriftsprog (Kvale & Brinkmann, 2009). Vi har skiftevis transskriberet de 4 interviews. Ved at Side 20 af 84

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

I N D S T I L L I N G S S K E M A

I N D S T I L L I N G S S K E M A I N D S T I L L I N G S S K E M A ANGIV NAVN PÅ DEN DRIFTSHERRE, DER INDSTILLER TILBUDDET (I BOKSEN NEDENFOR): Region Nordjylland. Navn på tilbud: Evt. navn på afdeling/ydelse: Behandlingscentret Østerskoven.

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Empiri indsamling Hvad er empiri? Hvad er forskellen mellem erfaring og empiri Hvad er kvalitative

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft

Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft Forfattere Rasmus Antoft, Sociolog, lektor Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation, Aalborg Universitet Ana Lisa

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Rehabilitering i et forskningsperspektiv

Rehabilitering i et forskningsperspektiv Masteruddannelsen i Rehabilitering's Temaeftermiddag Rehabilitering et begreb forskellige perspektiver Rehabilitering i et forskningsperspektiv Bjarne Rose Hjortbak Claus Vinther Nielsen MarselisborgCentret

Læs mere

Bilag 1 Informationsfolder

Bilag 1 Informationsfolder Bilag 1 Informationsfolder 1 2 Bilag 2 Interviewguide 3 Interviewguide Før interview Interview nr.: Inden interviewet startes får informanten følgende informationer: Vi er ergoterapeutstuderende og er

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

AMEE Oplæg Milene Torp Madsen

AMEE Oplæg Milene Torp Madsen AMEE- 2015 Oplæg Milene Torp Madsen Amee 2015 30 min. Introduktion af workshop. Hvad ved i om kvalitativ forskning? Øvelse: Kvalitativ forskningsmetode ca. 15 min. Kvalitativ vs/og kvantitativ forskning.

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Tilbage til arbejdsmarkedet med en hjernerystelse der varer ved. afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger

Tilbage til arbejdsmarkedet med en hjernerystelse der varer ved. afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger Tilbage til arbejdsmarkedet med en hjernerystelse der varer ved afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger Afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger Omkring

Læs mere

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der

Læs mere

Strandgårdens værdier

Strandgårdens værdier Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

At tænke sig at det kun er et år siden at jeg blev klar

At tænke sig at det kun er et år siden at jeg blev klar At tænke sig at det kun er et år siden at jeg blev klar over at der var noget andet galt med mig, at tænke over at Klinefelter Syndromet ikke blot er et syndrom men også bar på noget Autisme er for mig

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra Neurorehabiliteringshospital

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra Neurorehabiliteringshospital Hospitalsenhed Midt Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra Neurorehabiliteringshospital Karen Jette Jensen, sygeplejerske, SD og Mette Nørtoft sygeplejerske, Master i sundhedspædagogik Præsentation

Læs mere

Temadag om Apopleksi d.25.marts 2010. Temadag om Apopleksi 25.marts 2010

Temadag om Apopleksi d.25.marts 2010. Temadag om Apopleksi 25.marts 2010 Temadag om Apopleksi d.25.marts Region Sjællands planer og visioner vedrørende voksenhjerneskadede Baggrund Den administrative styre gruppe RFUF 3 Voksenhjerneskadegruppen Formål og opgavesæt Formål: At

Læs mere

Konstantin Alex Ottas, Perfusionist, M.Sc, EBCP. Rigshospitalet, University of Copenhagen

Konstantin Alex Ottas, Perfusionist, M.Sc, EBCP. Rigshospitalet, University of Copenhagen August 2014 Kritik af SFI rapport vedr. Døvfødte børn og deres livsbetingelser Denne kommentar til rapporten Døvfødte børn og deres livsbetingelser udgivet af SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Læs mere

Et indlæg der er i et internt ergoterapeutisk blad for medlemmer af Ergoterapeutisk Fagligt Selskab (EFS) neurorehabilitering nr. 3 2014.

Et indlæg der er i et internt ergoterapeutisk blad for medlemmer af Ergoterapeutisk Fagligt Selskab (EFS) neurorehabilitering nr. 3 2014. Et indlæg der er i et internt ergoterapeutisk blad for medlemmer af Ergoterapeutisk Fagligt Selskab (EFS) neurorehabilitering nr. 3 2014. National styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Ministeriet

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut Guide for mentorer Mentorordningen på Biologisk Institut 1 Kære mentor! Du sidder nu med en Guide for mentorer, som gerne skulle give dig et godt overblik over, og forståelse af, mentorordningen på Biologisk

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE Vestmanna Allé 8 Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Mentorstøtten er et individuelt

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Dialogmøde vedr. træningspakker målrettet mennesker med demens

Dialogmøde vedr. træningspakker målrettet mennesker med demens R E F E R A T Emne Dialogmøde vedr. træningspakker målrettet mennesker med demens Mødedato 27. februar 2017 kl. 13-14 Sted Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S, Lokale E 27. februar 2017

Læs mere

Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse

Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse Tina Juel Ramvold Risager Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract En evaluering

Læs mere

Nyt tilbud til hjerneskadede bilister

Nyt tilbud til hjerneskadede bilister Nyt tilbud til hjerneskadede bilister Annette Kjærsgaard og kollegaerne på Hammel Neurocenter leder efter forsøgspatienter til pilotprojektet i foråret 2014. FOTO: Simon Thinggaard Hjortkjær Et nyt tilbud

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Patientforløbsbeskrivelse Ambulatorium Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade

Patientforløbsbeskrivelse Ambulatorium Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Patientforløbsbeskrivelse Ambulatorium Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Patientgrupper: Patienter mellem 15-30 år som indenfor det sidste år har været indlagt på grund af et hovedtraume

Læs mere

Målsætningsarbejde i praksis

Målsætningsarbejde i praksis Målsætningsarbejde i praksis Re/habilitering Definition Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren som har eller er i

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

AMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats

AMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats AMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats Generalforsamling i FNE-AMPS 2. April 2014 Annalise Jacobsen Hjerneskadecentret, Odense Erhvervsrettet rehabilitering af voksne, der har pådraget sig en hjerneskade

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard 18. december 2014 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard Kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på

Læs mere

BILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN

BILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN BILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN Oversigt over satspuljen Børns trivsel i udsatte familier med overvægt eller andre sundhedsrisici. Udmøntning af satspuljen Børns trivsel i udsatte familier med overvægt

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet:

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Interviewguide til semistruktureret interview med socialt udsatte patienter. Jeg præsenterer mig selv. Formål med interviewet

Interviewguide til semistruktureret interview med socialt udsatte patienter. Jeg præsenterer mig selv. Formål med interviewet Bilag 1 Interviewguide til semistruktureret interview med socialt udsatte patienter Indledning Præsentation af interviewperson, samt præsentation af formål Jeg præsenterer mig selv Jeg hedder Rikke. Jeg

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume).

Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume). Rasmussen S. side 1/7 PROJEKT Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume). Minimering af de socioøkonomiske konsekvenser af

Læs mere

Casefortællinger fra SkanKomp

Casefortællinger fra SkanKomp Casefortællinger fra SkanKomp Case: Skanderborg Kommune - Hverdagsrehabilitering: Hjælp er godt - at kunne selv er bedre. SAMARBEJDET KORT FORTALT Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg og Skanderborg Kommune

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE GENSTART I NORDDJURS KOMMUNE DU STÅR NU MED EN BROCHURE, DER BESKRIVER NORDDJURS KOMMUNES INDSATS I FORHOLD TIL ERHVERVET HJERNESKADE. VI VIL I NORDDJURS KOMMUNE

Læs mere

master i rehabilitering

master i rehabilitering Efteruddannelse ENKELTFAG Master i master i rehabilitering Projektledelse Psykosocial rehabilitering Tværkulturel rehabilitering Aktiviteters betydning for sundhed i en rehabiliteringskontekst Borgere

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering

Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering 30. august 2011 Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering Struer kommune ønsker at ansøge puljen til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014.

Læs mere

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9.

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9. Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Adresse: Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 47 81 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Camilla

Læs mere

N O T A T. 1. Formål og baggrund

N O T A T. 1. Formål og baggrund N O T A T Notat vedrørende vurdering af muligheden for at pege på et fælles redskab til den overordnede behovsvurdering i forbindelse med rehabilitering og palliation af kræftpatienter Resume: nedsatte

Læs mere

Socialpsykiatrisk Boform Vestervang. Lokal Retningslinje for: Individuelle planer og status til den kommunale myndighed

Socialpsykiatrisk Boform Vestervang. Lokal Retningslinje for: Individuelle planer og status til den kommunale myndighed Socialpsykiatrisk Boform Vestervang Lokal Retningslinje for: Individuelle planer og status til den kommunale myndighed Side 2 Dokumentoverblik Standard: Individuelle planer Dokumenttype: Lokal Instruks

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

TITELSIDE TIL BACHELORPROJEKTET

TITELSIDE TIL BACHELORPROJEKTET VIA University College Læreruddannelsen i Århus TITELSIDE TIL BACHELORPROJEKTET (2007-UDDANNELSEN) JF. BEKENDTGØRELSE OM UDDANNELSEN TIL PROFESSIONSBACHELOR SOM LÆRER I FOLKESKOLEN, 10 Navn: Nicoline Agesen

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del

Læs mere

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering

Læs mere

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres. OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som

Læs mere

Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune Træningsafdelingen (TAR) i Faaborg-Midtfyn Kommune består af 5 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Ringe, Gislev og Espe (ved Ringe)

Læs mere

Notat om Krop og Kræft

Notat om Krop og Kræft Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om Krop og Kræft Krop og kræft er et tilbud ved Onkologisk og Hæmatologisk

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Hjerneskaderådgivningen

Hjerneskaderådgivningen Hjerneskaderådgivningen Dato for deklaration 1. marts 2013 Ejerforhold Fagligt område Geografi Ydelser Odense Kommune Hjerneskadeområdet Odense Hjerneskaderådgivningen tilbyder specialrådgivning efter

Læs mere

Rehabiliteringsplaner skaber sammenhæng. ng et pilotprojekt for Region Syddanmark og Odense Kommune for patienter med senhjerneskade

Rehabiliteringsplaner skaber sammenhæng. ng et pilotprojekt for Region Syddanmark og Odense Kommune for patienter med senhjerneskade Rehabiliteringsplaner skaber sammenhæng ng et pilotprojekt for Region Syddanmark og Odense Kommune for patienter med senhjerneskade Region Syddanmark Odense Universitetshospital Odense Kommune - Hjerneskaderådgivningen

Læs mere

Distrikts og lokalpsykiatrien

Distrikts og lokalpsykiatrien Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering i Syddanmark. Socialdirektør Kate Bøgh Middelfart Kommune

Hjerneskaderehabilitering i Syddanmark. Socialdirektør Kate Bøgh Middelfart Kommune Hjerneskaderehabilitering i Syddanmark Socialdirektør Kate Bøgh Middelfart Kommune Forløbsprogrammer om hjerneskaderehabilitering Arbejdsgruppens formål: Afdække den nuværende indsats Sammenholde med Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde

Tværsektorielt samarbejde Tværsektorielt samarbejde Dina Kreiner-Møller Hjerneskadekoordinator Lyngby-Taarbæk kommune Derfor koordinering! visitator hjem. pleje Fys Ergo pleje Logo pæd Eksterne leverandører koor spl. hjælpe midler

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen

Læs mere

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg.

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg. Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet

Læs mere