Kan du ikke bare tage dig sammen!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kan du ikke bare tage dig sammen!"

Transkript

1 Kan du ikke bare tage dig sammen! Et kvalitativt interview undersøgelse. Bachelorprojektet udarbejdet af: Bjørk Nyborg Eskildsen Vibeke Sandfeld Østergaard Faglig konsulent Vita Hagelskjær Adjunkt, ergoterapeut, SLD, stud.cand.soc Metodevejleder Conny Geisler Rosenkilde Lektor, cand.mag. i filosofi & kommunikation Antal Anslag: Dette bachelorprojekt er udarbejdet af studerende ved Ergoterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College, i 14. modul, som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra skolens side og er således udtryk for forfatternes egne synspunkter. Dette projekt, eller dele deraf, må kun offentliggøres med den studerendes tilladelse, jf. lov om ophavsret.

2 Resume Titel: Kan du ikke bare tage dig sammen? Baggrund: Vi har igennem vores baggrundssøgning og litteratursøgning fundet ud af, at der ikke har været særlig stor fokus på unge med erhvervet hjerneskade, før indtil for nylig. Unge, der har erhvervet sig en hjerneskade, uden fysiske mén, kan let blive glemt i samfundet, da man ikke umiddelbart kan se på dem, at de har særlige behov. Meget af dette bunder i manglende opfølgning fra sundhedsvæsnets side, da man så ikke når at opdage det i tide, hvis der sker en forværring for den unge. Der er fra statens side givet en pulje penge til at forbedre hjerneskadeområdet, heriblandt øget fokus på de unge. Efter kommunalreformen i 2007, er der sket en omstrukturering, så kommunerne i højere grad end før, skal varetage rehabilitering end før. Derfor er det interessant at undersøge, hvordan unges oplevelse af deres forløb efter udskrivelse fra sygehusene har været, og ud fra dette holde deres udsagn op mod Holstebro Kommune, for at se hvad netop denne kommune kan gøre for at optimere indsatsen. Problemformulering: Hvordan oplever unge med erhvervet hjerneskade, med heraf afledte kognitive vanskeligheder, deres forløb efter skaden? Hvordan kan Holstebro kommune ud fra dette, optimere deres rehabiliteringsforløb? Formål: Vores formål med opgaven er, at belyse enkelte unges oplevelse af forløbet efter deres erhvervede hjerneskade. Ved at se på disse subjektive Side 1 af 84

3 oplevelser og holde dem op mod Holstebro Kommune, håber vi at kunne bidrage til, at de unge får de bedst mulige forløb, med høj kvalitet, efter deres hjerneskade. Metode: Vores projekt er et kvalitativt studie, hvor vi har anvendt kvalitative forskningsinterviews til indsamling af empiri, gennem fire semistrukturerede interviews med hhv. to unge borgere med erhvervet hjerneskade og to fagpersoner fra Holstebro kommune. Empirien er analyseret og diskuteret ud fra bricolagemetoden, hvor vi benytter os af forskellige relevante teorier. Resultat & konklusion: Vi kan ud fra vores empiri konkludere, at de unge med erhvervet hjerneskade, uden store fysiske mén, oplever deres forløb som værende turbulent og forvirrende. Den ene borger, fik først den rette diagnose efter fem år, og de nævner begge, at de ikke syntes at der er blevet taget hånd nok om dem. Vi har erfaret at der ikke er nok opfølgning på den enkelte borger, og ikke nok kontakt til fagpersoner, som vil kunne give én den rette støtte videre. Det nye fokus på øget opfølgning og registrering i regionerne, er derfor værd at arbejde videre med, så det kan fortsætte i kommunerne, så man undgår at de unge bliver tabt yderligere efter rehabiliteringen. Søgeord: unge med erhvervet hjerneskade, støtte, usynlig skade, rehabilitering Antal anslag: 2295 Side 2 af 84

4 Abstract Title: Can t you just pull yourself together? Background: Through our background- and literature search, we found that there has not been much focus on young people with acquired brain injury, until recently. Young people with acquired brain injury, without physical impairment, can easily be lost in the society, because one cannot at first glance see, that they have special needs. A lot of this, has it s roots in the fact that there is a lack of follow-up studies in the health care system, because one does not discover it in time, if there is an aggravation for the young. There has been given an amount of money improvement on the area of brain damage, included more focus on the young people with acquired brain injury. After the municipal reform in 2007, there has been a restructure, which means that the municipalities must take care of the rehabilitation, much more than earlier. This is why it is interesting to investigate how the young people s experience of the time after their injury, after being charged from the hospital, and from their opinions find out what Holstebro Municipality, can do to optimize their work on this area. Problem statement: How does young people with acquired brain injury, with hereby cognitive difficulties, experience the time after their injury? How can Holstebro municipality from this optimize their rehabilitation? Side 3 af 84

5 Purpose: Our purpose with this project is to highlight the young people s experience of the time after their brain injury. By looking at these subjective experiences and compare them to Holstebro municipality, we hope to contribute to that young people get the best possible time after their injury, with much quality and competence. Method: Our project is af qualitative study, where we have used qualitative research interviews to gather our data, through four semi structured interviews with both two young people with acquired brain injury and two professionals from Holstebro municipality. The data is analyzed and discussed with the bricolage method, where we use different relevant theories. Results and conclusion: From our data we can conclude that young people with acquired brain injury without great physical impairment, experience the time after their injury as turbulent and confusing. One respondent was first diagnosed correctly after five years had passed, and they both mention that they didn t feel well enough taken care of. We have learned that there isn t enough follow up studies on the young people, and not enough contact with professionals who could give them the right support onward. The new focus on more follow-up and registration in the regions is therefore worth developing, so it may continue in the municipalities, so one avoids that the young gets lost after their rehabilitation. Side 4 af 84

6 Search terms: young with acquired brain injury, support, invisible damage, rehabilitation Number of keystrokes: 2427 Side 5 af 84

7 Indholdsfortegnelse Resume... 0 Abstract Problembaggrund Mennesker med erhvervet hjerneskade i Danmark Rehabilitering Projekterne Holstebro kommune Vores problemområde Problemformulering Begrebsafklaring Metode Videnskabsteori Databearbejdning Ad Hoc teknikker Respondenter Fagpersonsrespondenter Borgerrespondenter Interviewguide Transskription Etiske overvejelser Litteratursøgning Kritik af metode Validitet Teori Analyse Afklaring og udredning M L Diskussion Begrænsninger og muligheder Side 6 af 84

8 M s begrænsninger L s begrænsninger M s muligheder L s Muligheder Diskussion Støtte M s netværksstøtte L s netværksstøtte M s offentlige støtte L s offentlige støtte Diskussion Konklusion Perspektivering Bibliografi Bilag 1: Forfatteransvar Bilag 2: CAT Bilag 3: Kritisk litteraturlæsning Bilag 4: Interviewguide/matrix Side 7 af 84

9 1. Problembaggrund 1.1. Mennesker med erhvervet hjerneskade i Danmark Ifølge Socialstyrelsen er der sket en stigning på 35% i antallet af personer med anden erhvervet hjerneskade fra 2000 til Herunder er der forskellige diagnosegrupper, som er encephalopati, traumatisk hjerneskade, infektion, tumor og subarachnoidalblødning. En formodet grund til denne stigning ifølge Socialstyrelsen, er, at man er blevet bedre til at stille specifikke diagnoser, så i realiteten kan der have været flere tilfælde i 2000, hvor de ikke har fået diagnosen (Socialstyrelsen). Brancheorganisationen Forsikring & Pension har lavet en omfattende undersøgelse af trafikulykkers konsekvenser. Undersøgelsen påviser, at en trafikulykke kan udløse en social og økonomisk nedtur, der kan vare resten af livet. Her gives der et eksempel på en mand, som har været udsat for en trafikulykke med piskesmæld til følge, som har givet ham varige kognitive vanskeligheder i form af bl.a. smerter, irritation, manglende overblik og træthed. Han kan ikke længere varetage et fuldtidsjob, men er kommet på et 9 timers flexjob. Eksemplet beskriver en oplevelse af manglende forståelse fra omverdenen, da hans skade er mere eller mindre usynlig for omgivelserne, hvilket kognitive vanskeligheder ofte er. Han har endda oplevet folk sige: Kan du ikke bare tage dig sammen? (Olesen, 2014). Ud fra MTV-rapporten Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering kan man uddrage, at manglende forståelse fra samfundet er et udbredt fænomen hos mange med erhvervet hjerneskade, hvor skaden ikke umiddelbart er synlig (Sundhedsstyrrelsen, 2011, s ) Rehabilitering Side 8 af 84

10 Grundlaget for neurorehabilitering, for mennesker med en hjerneskade, er den villighed til læring og tilpasningsevne til nye situationer, som den menneskelige hjerne besidder. Det er disse naturlige kræfter en sundhedsarbejder inden for rehabiliteringen hele tiden forsøger at udnytte optimalt på trods af den energi, det koster for borgeren. (Thybo, 2004, s. 25). Rehabiliteringsprocessen har til formål at sikre borgere, der har begrænsninger i fysiske, psykiske og sociale funktionsevner, så de opnår så selvstændigt og meningsfuldt et liv som muligt. Dette bliver gjort vha. en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem den enkelte borger, dennes pårørende og fagfolk. (Væhrens, Winkel, & Jørgensen, 2013, s. 211). Neuropædagogik kan defineres som en fælles tværfaglig referenceramme, hvor hver faggruppe har fat i hver deres monofaglige del. Det handler om individuelle tiltag fra hver faggruppe, som bl.a. er baseret på viden omkring neurologi og neuropsykologi, herunder hjernens opbygning og specifikke hjerneskader. Neuropædagogikken går et skridt videre ved derudover at fokusere på den enkelte borger og dennes kontekst. (Hjerneskaderådgivningen; Odense kommune, 2012, s ). Ifølge led. Fysioterapeut PD. alm. pæd. Peter Thybo er neuropægagogik et vigtigt element at have med i rehabilitering af neurologiske patienter. Han mener, at neuropædagogik lige nu er det værktøj, som giver sundhedsarbejderen bedst mulighed for at hjælpe den neurologiske patient videre i eget liv. Sundhedsarbejderen skal i neuropædagogikken fungere som en talentspejder, som finder ressourcerne hos den enkelte, hvad kan de, og hvad vil de. (Thybo, 2004). Neuropædagogik er på nuværende tidspunkt en udbredt tilgang i rehabiliteringen, da man kan se, at flere og flere fagpersoner tager kurser inden for dette. (Jacobsen, Madsen, & Keinicke, 2011) Projekterne Side 9 af 84

11 Der er fra sundhedsministeriets side i 2011, udbudt i alt 300 mio. kr. til at løfte indsatsen for personer med erhvervet hjerneskade. Hvor af 150 mio. kr. er på opfordring fra forhenværende folketingsmedlem fra det konservative folkeparti, Pia Christmas-Møller. 100 mio. kr. skal gå til en forbedret indsats for unge med erhvervet hjerneskade og de sidste 50 mio. kr. er afsat til et nyt center for hjerneskade på Glostrup Hospital. Denne pulje på 150 mio. kr. er afsat i perioden (Ministeriet for sundhed og forebyggelse, 2011). Alle fem regioner har søgt om at få del i puljen til Projekt styrket indsats, og hver region har efter optagelse lavet hver deres eget projekt. Projekterne er tidsmæssigt en smule forskudt fra hinanden. Projektleder for Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade fra Region Nordjylland, Neuropsykolog, Trine Okkerstrøm Ryttersgaard fortæller, at det nye og fælles for alle projekterne er, at unge med erhvervet hjerneskade bliver registreret i en klinisk database med det formål at beskrive deres funktionsniveau ved den ambulante opfølgning med vurdering af behovet for genoptræning eller anden indsats. Efter et år, gentages dette, for at undersøge om den igangsatte indsats har haft indflydelse på deres funktionsniveau. Overlæge Henrik Stig Jørgensen udtaler sig i politikken omkring dette område: Man har ikke taget sig af denne gruppe før. Nu laver vi en opsporende indsats, så vi bedre kan finde dem og tilbyde dem et udrednings- og rehabiliteringsforløb i samarbejde med kommunerne. (Ringkøbing, 2013). Ifølge overlæge Henrik Stig Jørgensen er det et markant problem, at de unge med mildere form for erhvervet hjerneskade er svære at opspore, da deres symptomer kan være usynlige for omgivelserne, og de unge kan derfor komme til at gå meget længe uden indgriben. Endvidere mener han, at det er et kritisk tidspunkt at få en hjerneskade, da man som ung er i gang med en stor udvikling både socialt og mentalt. De unge kan derfor risikere at gå i stå med deres udvikling og i mange tilfælde også deres uddannelse, fordi der ikke bliver taget hånd om deres særlige behov. Han Side 10 af 84

12 mener derfor, at mange vil opleve en social og psykisk nedtur. (Ringkøbing, 2013) Ud fra disse nye projekter og deres fokusområde vil der uundgåeligt ses flere unge med diagnosticeret erhvervet hjerneskade, efter det udbudte, opfølgende ambulante forløb på hospitalerne. De har selvfølgelig været der hele tiden, de har bare ikke været registreret. Henrik Stig Jørgensen nævner, at dette nye projekt vil lægge et pres på kommunerne, da disse har pligt til at reagere, når der bliver fundet unge med erhvervet hjerneskade, som har behov for genoptræning. På sigt mener han dog, at det vil blive økonomisk holdbart for kommunerne, da de unge forhåbentligt vil få bedre mulighed for at tage vare på deres eget liv. (Ringkøbing, 2013) I Region Midtjylland er der blevet tildelt 21 mio. kr., som går til projektet Bristede Drømme, Nye Håb. Dette projekt søger at opnå, at de unge med svære følger efter f.eks. nyerhvervet hjernerystelse får hurtigere tilbud om rehabilitering og genoptræning, så de kan generhverve tabte funktioner og opnå bedst mulig selvstændig livsførelse. Derudover har projektet som formål, at effekten af indsatserne kan måles ud fra den monitorering, som er en del af projektet. (Region Midt, 2014) 1.4. Holstebro kommune Vi fokuserer på Holstebro kommune for at se, hvad denne kommune kan gøre for at bidrage til en forbedret indsats for de unge med erhvervet hjerneskade ud fra deres oplevelser af forløbet. Den nye kommunalreform fra 2007 har haft stor betydning for hjerneskadeområdet i Holstebro. Aktivitets- og Udviklingscentret i Holstebro, som primært varetog opkvalificering og afklaring af arbejdsevne efter LAB 32, blev lukket i 2011, som følge af at, der ikke var henvisninger nok til dette specialiserede tilbud. (Madsen & Jeppesen, 2012). Som følge af den nye kommunalreform er kommunerne selv blevet Side 11 af 84

13 ansvarlige for al genoptræning, som foregår uden for hospitalsregi. (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2005, s. 22). Det betyder, at kompetencer og kvalitetsudvikling skal forbedres i den enkelte kommune samtidig med, at samspillet på tværs af de regionale og kommunale tilbud bliver udviklet. (Madsen & Jeppesen, 2012). Derfor er det vigtigt for den enkelte kommune at kunne optimere indsatsen for borgere med erhvervet hjerneskade inden for de nye rammer, der er sat efter kommunalreformen. På denne måde kan man skabe de rette kompetencer til at tage hånd om de unge, som man i projektet Bristede drømme, nyt håb arbejder på at opspore. I Holstebro kommune er der i disse år fokus på hjerneskadeområdet. Der er modtaget midler til et projekt som er kaldt; Reorganisering og kvalitetsudvikling af hjerneskadeområdet i Holstebro kommune. Dette har fokus på at udvikle den interne organisation og de faglige kompetencer på området. Herunder er der mere fokus på de tværsektorielle overgange. (Madsen & Jeppesen, 2012). Efter en samtale med Lene Holm, som er chef for træning og visitation i Holstebro kommune, oplyser hun, at der bliver evalueret på projektet i starten af Ydermere sidder Lene Holm i styregruppen for Region Midtjyllands projekt Bristede drømme, nyt håb og fortæller, at der er tilknyttet unge fra Holstebro kommune til projektet. Hun udtaler sig om dette projekt; Udfordringen er at gribe de unge, som bliver sendt hjem fra sygehusene med en meddelelse fra fagpersoner om, at de er klar til at starte skole, uddannelse, arbejde mv. men, over tid udvikler de symptomer, såsom kognitive vanskeligheder Vores problemområde Vi vil undersøge enkelte unges oplevelse af forløbet efter deres erhvervede hjerneskade, og mulighederne for at Holstebro kommune kan optimere indsatsen for denne borgergruppe. Side 12 af 84

14 Ud fra vores undersøgelse håber vi at kunne bidrage til at de unge får det bedst mulige forløb efter deres hjerneskade. 2. Problemformulering Hvordan oplever unge med erhvervet hjerneskade, med heraf afledte kognitive vanskeligheder, deres forløb efter skaden? Hvordan kan Holstebro kommune ud fra dette optimere deres rehabiliteringsforløb? 3. Begrebsafklaring I vores opgave benytter vi os af flere forskellige begreber, som er beskrevet løbende. De eneste begreber som ikke er blevet afklaret er følgende: Oplevelse: Opfattelse af egen situation, både med de positive og negative sider, gennem emotionelle følelser, observationer og andre sanseegenskaber. Optimere: Udføre, forbedre eller udvikle indsatser, tilbud og fokusområder bedst muligt, for unge med erhvervet hjerneskade. Udfordringer: Komplikationer i hverdagen som bunder i kognitive vanskeligheder som følge af hjerneskaden. Forløb: Rehabiliteringsforløb eller tiden efterfølgende. Side 13 af 84

15 4. Metode 4.1. Videnskabsteori Vores projekt er baseret på en forståelse, som hører under human- og samfundsvidenskabelig tilgang, da vi undersøger, hvilke udfordringer unge med erhvervet hjerneskade oplever, og hvordan disse udfordringer bliver mødt i Holstebro kommune af fagpersoner, der arbejder med unge med erhvervet hjerneskade. (Gyldendal A/S, 2009) Vi har på baggrund af dette udarbejdet nogle kvalitative forskningsinterviews af henholdsvis borgere og fagpersoner som karakteriseres ved, at man forsøger at forstå verden ud fra interviewpersonens synspunkter (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 17). Derigennem opnår man et subjektivt billede af en bestemt persons livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener. Denne form for dataindsamling finder vi mest hensigtsmæssig at benytte, da vi søger en viden, som bygger på erfaring og subjektive beskrivelser af dette område. Vi forsøger at konstruere en viden, ud fra interaktionen mellem interviewers og respondentens relation, der beror på vores praktiske færdigheder og personlige vurderinger i en social praksis (Kvale & Brinkmann, 2009, s ). Vi har interviewet fagpersoner fra Holstebro kommune, vha. et semistruktureret interview, da vi har spurgt ind til overordnede temaer omkring det kommunale arbejde med unge med erhvervet hjerneskade. Derudover har vi interviewet borgere, med et semistruktureret teoristyret interview, fra forskellige steder i landet, der i alderen mellem 18 og 30 år, fik en erhvervet hjerneskade, for at få et mere generelt billede af dét at være ung og erhverve sig en hjerneskade. Viden konstrueres i socialiseringen mellem mennesker (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 34). Denne konstruktion af viden er inspireret af det socialkonstruktivistiske paradigme, hvor virkeligheden skabes i fællesskab (Holm, 2012, s. 137). Det enkelte individs billede af verden skabes i Side 14 af 84

16 samspillet med andre mennesker, hvor sproget er et fælles redskab til at interagere med hinanden i et såkaldt sprogspil (Holm, 2012). Wittgenstein bruger begrebet sprogspil til at forklare, hvordan, det vi siger, giver mening (Holm, 2012, s. 123). Da vi ser på vores respondenters subjektive billede som en forudsætning for at besvare vores problemstilling, bruger vi den konstruerede viden, som opstår i vores interaktion med henholdsvis fagpersoner og borgere. Pierre Bourdieu er socialkonstruktivist og kalder de sociale systemer, vi hver dag indgår i, for felter. I feltet har man en bestemt form for symbolsk kapital, som er det, man kollektivt stræber efter (Holm, 2012, s. 134). Verden er altså den virkelighed, som er sammensat af de diskurser, som os, der lever i verden, sætter den i (Holm, 2012, s. 138). Den konstruktivistiske tilgang, som sætter rammen om vores kvalitative metode, tager afsæt i den fænomenologiske og hermeneutiske forståelsesramme. Vores forståelsesramme er hovedsagelig den hermeneutiske forståelse, hvor vi som sagt ønsker at forstå verden ud fra de subjektive beskrivelser, vi får fra vores respondenter. De enkelte dele af det, man forsøger at forstå, forstås ud fra helheden, dvs. vi forstår interviewpersonernes udsagn ud fra de kontekster de agerer i. Der er altid en forståelse, der går forud for selve forståelsen. Dette er nøglebegrebet inden for hermeneutikken, som kaldes forforståelsen. Den metodiske viden, som skabes mellem os og interviewpersonen, er præget af den forforståelse, som interviewpersonen har, når vedkommende kommer med den forståelseshorisont, som vedkommende anskuer verden ud fra. Gadamer siger: at fortolkning handler om at arbejde med sine fordomme i mødet med teksten (Holm, 2012, s. 92). I vores tilfælde er det i mødet med respondenterne, hvor fra vi forsøger at besvare vores problemstilling. Vi kommer ligeledes med en forforståelse om, at om at de unge med erhvervet hjerneskade bliver tabt i systemet pga. manglende fokus, og derfor kan de mangle de nødvendige rammer for fx at gennemføre en Side 15 af 84

17 uddannelse. Vi har dannet denne forforståelse ud fra vores personlige erfaringer, under tidligere projektforløb i uddannelsen, igennem litteratursøgning på emnet og vores generelle viden om vigtigheden i, at så mange unge som muligt gennemfører en uddannelse eller kommer i en form for beskæftigelse. (Birkler, 2011). Undervejs i interviewet danner vi delforståelser, som påvirker vores helhedsforståelse, som hjælper os med at skabe en ny forståelse for et bestemt område. Dette er en tilgang som afspejler den hermeneutiske cirkel, hvor hver del er afhængig af helheden og omvendt (Holm, 2012, s. 86). Ud fra forskellige interviewpersoners perspektiv sætter vi hvert perspektiv i en større sammenhæng, i et forsøg på at afdække henholdsvis Holstebro kommunes fokus på området, og det generelle billede af dét at få en erhvervet hjerneskade som ung. Igennem disse perspektiver arbejder vi os hele tiden dybere ned i forståelsen af genstanden for vores undersøgelse og fortolker ud fra delforståelser uden en endegyldig sandhed, da processen er cirkulær, og der kan hele tiden kan skabes nye vinkler (Holm, 2012, s ). Med vores og respondenternes forståelseshorisont kan vi skabe en ny forståelse. Dette kalder den tyske filosof Hans-George Gadamer horisontsammensmeltning. Dette sker, når to synsvinkler deler den samme forståelse uden nødvendigvis, at være enige (Birkler, 2011, s. 101). Ved at vores forståelseshorisont smeltes sammen med henholdsvis fagpersoners og borgeres forståelseshorisont, udfordrer vi vores forforståelse og sammen kan vi dele en fælles forståelse. Derfor skal vi passe på med at lade vores forforståelser præge interviewet, da dette kan påvirke vores sammensmeltning med en fælles forståelse og derved risikere at formindske validiteten i vores projekt. Side 16 af 84

18 4.2. Databearbejdning Vi har valgt at benytte os af bricolage metoden, ifølge Kvale og Brinkmann, til at analysere vores fire interviews, da de har forskellige udgangspunkter og belyser flere sider af sagen. Derfor mener vi, at anvendelsen af ad hocteknikker vil fungere godt i denne sammenhæng, da vi kan tage elementer fra forskellige konkrete interviewanalysemetoder, som er relevante i den pågældende sammenhæng. I denne bricolage vil vi benytte os af: - Meningsfortolkning; kritisk commonsense-forståelse. Dette vil vi bruge, når vi analyserer de enkelte udsagn fra respondenterne, så vi hele tiden forholder os kritisk til det, der bliver sagt. Forhåbentlig kan det forhindre, at vi kommer til at overfortolke på noget, som ikke er, og som faktisk ikke bliver sagt. (Kvale & Brinkmann, 2009). Her vil vi også have en teoretisk forståelse til to af interviewene, da disse er teoristyrrede ud fra Model of Human Occupation. (Kielhofner, 2010). - Narrativ analyse; vi vil fokusere på den enkelte fortælling for at se, om der kommer noget nyt frem, uden at vi har givet respondenterne en forforståelse og en forventning om, hvad vi som interviewere gerne vil høre. (Kvale & Brinkmann, 2009) Ad Hoc teknikker - Temaer; vi vil kategorisere efter emner, som går igen flere gange og på tværs af interviewene. - Plausibilitet; vi vil forholde os kritisk, men anerkende hvad der lyder/virker plausibelt. Da det er subjektive tilkendegivelser, er vi bevidste om, at respondenterne kan pynte på historierne eller fortælle os, hvad de tror, vi gerne vil høre. - Sammenligninger; vi vil forsøge at sammenligne udtalelserne med hinanden for at se, om der er noget, der går igen, eller om der er uenigheder omkring visse områder. Side 17 af 84

19 - Begrebsmæssig/teoretisk sammenhæng; dette vil vi benytte os af, til systematisk at skabe en sammenhæng i vores data. (Kvale & Brinkmann, 2009) Respondenter I udarbejdelsen af hvilke respondenter, der vil være mest relevant i forhold til vores undersøgelse, har vi valgt at søge efter fagpersoner med følgende inklusionskriterier: Fagpersonsrespondenter Vores inklusionskritereier for fagpersoner var følgende: Sundhedsfaglig uddannelse Holstebro kommune Nuværende arbejde med unge med erhvervet hjerneskade Vi tog kontakt til afdelingslederen for hjemmevejlederne i Holstebro kommune. Ud fra vores kriterier henviser vedkommende os hhv. til en pædagog og en ergoterapeut. Da vi er interesserede i at få et bredt indblik i dét at være hjemmevejleder på hjerneskadeområdet i Holstebro kommune, vælger vi at interviewe dem begge. Vi vurderer, at det er brugbart at få denne vinkel fra to forskellige fagpersoner inden for samme område med hver deres tilgang og baggrund Borgerrespondenter I vores arbejde med at finde mulige respondenter af borgergruppen, har vi opsat følgende inklusions- og eksklusionskriterier: Vores inklusionskriterier for borgere var følgende: ramt af hjerneskade i alderen år Side 18 af 84

20 erhvervet hjerneskade kognitive vanskeligheder som følgevirkning behøver ikke være fra Holstebro kommune Eksklusionskriterier: voldsomme fysiske følger I vores søgen efter at finde disse respondenter erfarede vi efter vores interviews med fagpersoner i Holstebro kommune, at denne borgergruppe var svær at finde i Holstebro kommune, og derfor søgte vi landsdækkende efter denne borgergruppe. Vi kontaktede en borger, som vi har haft kontakt med i et tidligere forløb på studiet. Denne borger er i et forum kaldet Forum for yngre ramte, hvor hun formidlede vores forespørgsel og fandt flere mulige respondenter. Vi valgte to af disse personer med forskellige skadesårsager fra henholdsvis Sydals og Århus, som passe med vores kriterier, da skaden ramte dem begge for 5-10 år siden Interviewguide I udarbejdelsen af interviewguiden har vi haft fokus på forskellige elementer. Respondenterne har haft kendskab til vores formål på forhånd, da vi har stillet direkte spørgsmål (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 151). Inden hvert interview har vi briefet respondenterne, at vedkommende anonymiseres i vores opgave, samt at lydfiler og transskriptioner slettes efterfølgende. Vi har spurgt, om vedkommende har nogle spørgsmål, inden vi går i gang. Ligeledes har vi foretaget en debriefing efter interviewet ved at spørge respondenten om vedkommende har spørgsmål eller bemærkninger (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 149). Der har været mulighed for at ændre retning undervejs i interviewene med begge respondentgrupper, ved brug af den narrative tilgang, og det har gjort det lettere for os som interviewere at udforske respondenternes selvforståelse. Side 19 af 84

21 I interviewet med fagpersonerne har vi via vores semistrukturerede interview med den deskriptive tilgang, stillet åbne spørgsmål med overordnede temaer inden for arbejdet med de unge i kommunalt regi. Spørgsmålene er opbygget på baggrund af vores problemformulering, hvor vi vil afdække, hvordan Holstebro kommune kan optimere indsatsen for unge med erhvervet hjerneskade. Hensigten er derfor at finde ud af, hvordan arbejdet med borgere mellem 18 og 30 år, adskiller sig fra arbejdet med borgere over 30 år, for at se om der er specielle udfordringer eller mangler i arbejdet med denne aldersgruppe. Derudover har vi interviewet borgerrespondenterne med det formål at afdække, hvilke udfordringer man generelt møder, når man får en hjerneskade i alderen 18 til 30 år. Disse interviews har overordnet haft samme struktur som ved fagpersonerne. Derudover har interviewene også været teoristyrede for at kunne guide borgeren igennem samtalen samt for at sikre os at komme ind på de vigtigste elementer. Vi har valgt at bruge Gary Kielhofner s Model of Human Occupation som teorien, der styrer interviewet. Visse komponenter fra modellen finder vi essentiel til at belyse den unges oplevelse af deres aktivitetssituation efter skaden, hvilket er grunden til, at vi har valgt denne teori Transskription Under vores interview har vi benyttet os af en diktafon til at optage interviewet, for at kunne dokumentere det udtalte. Derudover har vi observeret interviewpersonernes kropsprog og hvordan den generelle stemning omkring interviewet har været. Vi har transskriberet vores interview ved at lytte til optagelserne, for derefter at skrive direkte ned hvad vi hører med undtagelse af de omformuleringer der opstår, når vi går fra talesprog til skriftsprog (Kvale & Brinkmann, 2009). Vi har skiftevis transskriberet de 4 interviews. Ved at Side 20 af 84

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder Lederrunder - Tips og tricks Guide til dig som vil gå lederrunder 1 Lederrunder - Derfor Lederrunder har en positiv effekt på patienten, medarbejderne får feedback på deres arbejde, og lederen får en unik

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Gruppedynamik Interaktion mellem mennesker

Gruppedynamik Interaktion mellem mennesker BACHELORPROJEKT I ERGOTERAPI Gruppedynamik Interaktion mellem mennesker En kvalitativ undersøgelse om gruppedynamik i en gruppetræning for voksne borgere med erhvervet hjerneskade 2015 VIA University College

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering Koordinering og kvalitet i den komplekse neurorehabilitering Møder du i dit arbejde med neurorehabilitering muren på vej op ad bjerget eller på vej ned ad bjerget? Krav, udfordringer og muligheder i neurorehabiliteringen,

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Demenskonsulent i hospitalsregi

Demenskonsulent i hospitalsregi Demenskonsulent i hospitalsregi Øget faglig opmærksomhed gjorde det muligt at skelne bedre mellem demens og delir Tekst af Sebastian Swiatecki, journalist Foto Claus Haagensen/Chili Foto - Efter at have

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

DK EUROPLAN-KONFERENCE

DK EUROPLAN-KONFERENCE DK EUROPLAN-KONFERENCE REHABILITERING AF BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP. HVAD SKAL DER TIL OG HVORDAN SIKRES KOORDINATION? V. KIRSTEN DENNIG, SOCIAL- OG HANDICAPCHEF, GENTOFTE KOMMUNE. 23. januar 2015 Agenda

Læs mere

Velkommen til Rehabiliteringskonferencen Den 10.4.2013

Velkommen til Rehabiliteringskonferencen Den 10.4.2013 Velkommen til Rehabiliteringskonferencen Den 10.4.2013 Projekt Styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i 2012-2014 Projektets ophav 2011 udkom MTV rapporten med en

Læs mere

Demensområdet kompetencer på basisniveau

Demensområdet kompetencer på basisniveau Demensområdet kompetencer på basisniveau 1. Læger Demens omtales flere steder i det medicinske curriculum: Under - Neuroanatomi (hjernens forhold generelt) - Patologisk anatomi (hjernefund ved demens)

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Loewenstein Occupational Therapy Cognitive Assessment,, 2nd edition

Loewenstein Occupational Therapy Cognitive Assessment,, 2nd edition Loewenstein Occupational Therapy Cognitive Assessment,, 2nd edition (LOTCA-II) Ergoterapi Fagligt Selskab for Forskning Årsmøde 6. Marts 2013 Karina Lund, udviklingsterapeut, cand.scient.san Fysioterapi-

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Træningsenheden - Årsrapport 2013

Træningsenheden - Årsrapport 2013 Træningsenheden - Årsrapport 2013 Connie Bendt Frederikssund Kommune 01-04-2014 Årsrapport for Træningsenheden 2013... 3 Indledning... 3 Nye Faglige og organisatoriske tiltag... 3 CSC implementering:...

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Stress og kvinder. Hvorfor er det så svært at sige nej? En kvalitativ undersøgelse

Stress og kvinder. Hvorfor er det så svært at sige nej? En kvalitativ undersøgelse Hvorfor er det så svært at sige nej? En kvalitativ undersøgelse Udarbejdet af: Charlotte Gomez og Cecilie Lykke Facius University College Nordjylland Ergoterapeutuddannelsen Modul 14 Bachelor opgave Tegn

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi

Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi En kvalitativ undersøgelse af det ergoterapeutiske bidrag i rehabiliteringen af unge med en spiseforstyrrelse Via University College Ergoterapeutuddannelsen

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Ergoterapi fremmer ressourcerne hos forældre og lærere

Ergoterapi fremmer ressourcerne hos forældre og lærere Ergoterapi fremmer ressourcerne hos forældre og lærere Et kvalitativt bachelorprojekt til fremme af ressourcerne hos forældre og lærere til Børn og unge med erhvervet hjerneskade Mette Kjeldal og Susanne

Læs mere

Den Involverende Stuegang - DIS. Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital

Den Involverende Stuegang - DIS. Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital Den Involverende Stuegang - DIS Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital Maj 2014 Indhold Baggrund Formål med DIS Udfordringer/forestillinger

Læs mere

Mental Sundhed. Set i et eksistentielt og salutogent perspektiv - Et resumé - Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune

Mental Sundhed. Set i et eksistentielt og salutogent perspektiv - Et resumé - Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Mental Sundhed Set i et eksistentielt og salutogent perspektiv - Et resumé - Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering i Kultur & Læring,

Læs mere

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Velkommen Hvem er jeg Susanne Ormstrup Partner i Type2dialog Specialist i rehabilitering, forandringsledelse

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Linda Kronsted, ledende ergoterapeut, og Christian Petersen Bønding, sygeplejerske Blad nr. 2/2007 Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Artiklen henvender sig til psykiatriske sygeplejersker.

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Tværfaglig konference Egenomsorg og

Tværfaglig konference Egenomsorg og Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Tværfaglig konference Egenomsorg og patientuddannelse Den kroniske syge patient på sygehuset og i hjemmet Mellem sårbarhed og handlekraft 22. september 2011 i Aarhus

Læs mere

et fagligt møde der giver udsyn, læring og fremdrift

et fagligt møde der giver udsyn, læring og fremdrift et fagligt møde der giver udsyn, læring og fremdrift CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet Auditundersøgelsen har givet et godt afsæt

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed Krop og Sind Kroppen som subjekt Fredag d. 18. sept. 2015 Oslo Universitetssykehus Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed 1 Min baggrund

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Når arbejdet driller. Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen

Når arbejdet driller. Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen Når arbejdet driller - ERGOTERAPEUTERS FACILITERING TIL, A T BORGERE MED DISKRETE KOGNITIVE DEFICITS KAN GENOPTAGE A RBEJDE Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen Bachelorprojekt

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 1. november 2014 Til landets kommunalbestyrelser Central udmelding for voksne med kompleks

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningsforløb på 3. modul Skriv navnet på det kliniske undervisningssted

Beskrivelse af det kliniske undervisningsforløb på 3. modul Skriv navnet på det kliniske undervisningssted Beskrivelse af det kliniske undervisningsforløb på 3. modul Skriv navnet på det kliniske undervisningssted Adresse: Byparkvej 87, 2600 Glostrup Kommune Telefonnr. til afd./stedet: 45117065 Telefaxnr.:

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud Åbent brev til Folketingets Sundhedsudvalg Folketingets Socialudvalg Sundhedsminister Astrid Krag Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere