Nr. 13 december årgang. Miraklernes tid..? [ ] Per Bækgaard

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 13 december 2007 154. årgang. Miraklernes tid..? [ ] Per Bækgaard"

Transkript

1 Nr. 13 december årgang Miraklernes tid..? [ ] Per Bækgaard

2 DNA Den Nye Aftale Det Nye Testamente på nudansk [ ] Raymond Jensen og Lola Skagen [ ] Bibelselskabet og Stine Frandsen Det Nye Testamente foreligger nu i en ny oversættelse på nudansk. Raymond Jensen, som har været en del af den arbejdsgruppe, der har forestået oversættelsen, giver her en forklaring og smagsprøver på sproget i Den Nye Aftale. Kan du give eksempler på det nudanske fra den nye oversættelse? Raymond: Ja, før åbnede de vise mænd for deres gemmer. Nu hører vi, at de har kostbarheder med til Jesus (Mattæusevangeliet kap.2:11). Kostbarheder: Det ord tænder julelys i øjnene. Her i advent hører vi, Gud i Kristus sender os en frelser (Lukasevangeliet kap.1:69a) og han kommer som et himmelsk lys/ og står op for os som en solopgang (Lukasevangeliet kap.1:78). 2 baptist.dk Nudansk? Er det dagligdansk, hverdagsdansk eller børnedansk? Raymond: Nudansk handler om at skrive og tale et dansk, der er dækning for. Sproget i Den Nye Aftale er letlæst. Det er mælkekost for nye læsere. Hvad der før var snørklet, står nu ligetil og enkelt. Sine steder smukt som fra Timotheus første brev Kap. 6:15-16:» Nudansk handler om at skrive og tale et dansk, der er dækning for.«går noget af meningen ikke tabt, og forfladiges sproget ikke, når en bibeltekst oversættes til nudansk? Raymond: Enhver oversættelse betyder et tab. Hvad der er smukt på ét sprog, er måske fladt på et andet. DNA er oversat fra den hellige kristne grundtekst. Fra græsk til dansk. Nær ved teksten. Ikke ordret. En oversættelse tager farve efter sprog og kultur. En ordret oversættelse gives ikke. Jo da, teksten kan oversættes ordret, men så bliver den forknudret. En tekst har ikke én mening men flere meninger. Retten til at tænke og tolke tilhører læseren, og læseren mærker, om sproget er lige til at gå til eller ej. Endelig er det jo sådan, at visdommen i teksterne ikke kommer fra oversætterne, men fra den ånd og hånd som har inspireret teksterne! Som oversætter ændrer man principielt ikke i grundteksten, fordi man fx lider af den vildfarelse at vide, hvad tekstens ånd er! Helligånden lader sig ikke indfange. Du finder nye formuleringer af det gamle stof,

3 » Med Den Nye Aftale får man mulighed for at læse kristendommens grundskrift på et dansk, man kan forstå, også selv om man ikke er vokset op med Bibel og kristendom.«men også nye oversættelser som kan få folk op ad stolen! Er der tænkt på en bestemt type læsere til den nye oversættelse? Raymond: Ja, vi har i hele forløbet været bevidst om, at man med Den Nye Aftale får mulighed for at læse kristendommens grundskrift på et dansk, som man kan forstå, også selv om man ikke er vokset op med Bibel og kristendom. Det betyder, at du ikke finder traditionelt kirkesprog i Den Nye Aftale, og derudover er der steder, hvor den nye læser hjælpes på vej i DNA: Ord som gudstjeneste og dåb er tilføjet Paulus andet brev til korintherne, kap. 1: For at gøre det tydeligt for den nye læser, hvad det er Paulus henviser til. Og det er her, der står om Kristus: Han var ét stort ja. Ved at sende os Kristus har Gud sagt ja til alle sine løfter. Ét stort ja. Det er poetisk. I skal leve jeres liv så det bliver som én lang gudstjeneste. (Romerbrevet kap. 12:1). Det er praksis! Lang er her nudansk for ordet sand. Og inspirationen til valget kommer fra det danske»én lang fest«. Er forkortelsen DNA bevidst? Raymond: Nej, det er vist det, man kalder et tilfælde med betydning. DNA er vores genetiske kode, men nu også koden for»den Nye Aftale«. Den aftale, som bygger på, at Gud står ved sit ord og binder livet sammen for os med sin tilgivelse. Det er stadig kærligheden og det sociale, som binder de kristne sammen og vender dem mod verden: Men viden gør os indbildske, mens kærligheden får os til at hjælpe andre (Paulus første brev til korinterne kap. 8:1b). Evangeliet er stadig det gamle drama om ethvert menneske, men i en ny sproglig opsætning: Din krop får lys igennem øjet. Når øjet er klart og rent, vil hele kroppen være fyldt med lys. Men hvis øjet er fuldt af ondskab, vil der være mørkt i hele kroppen. Og mørket er totalt, for alt lys er forsvundet (Mattæusevangeliet kap. 6:22-23). Gud ske og tak lov. Det går mod jul: Det rigtige lys, der skinner for alle mennesker, var på vej ind i verden»det skinner for os i mørket, og mørket har ikke kunnet vinde over det«(johannesevangeliet kap. 1:9, og kap. 1:5). 3

4 Udgivet af Baptistkirken i Danmark December DNA Den Nye Aftale smagsprøver på sproget i Det Nye Testamente på nudansk Af Raymond Jensen og Lola Skagen 5 Miraklernes tid leder Af Anne Åbom 6 Gud går i kødet inkarnationsartikel, hvor Jesus får ben at gå på Af Troels Thorndal 9 Bibelundervisning er centrum for den tamilske menighed stafetten går til tamilerne i Holbæk Af Hanne Kiel 10 Pakket godt ind baggrund: Hvorfor mirakler og undere er tegn Af Bent Hylleberg 12 Et lillebitte uafviseligt mirakel en tvivler går på jagt Af Jacob Anhøj 14 Eve og Nimse blev reddet af en engel i blå overalls vidnesbyrd om et mirakel Af Eve Elleby Religionsfrihed på dagsordenen På De Europæiske Baptisters (EBF) rådsmøde i Budapest i september var hovedtemaet religionsfrihed. Baptisternes Verdensalliances afgående generalsekretær Denton Lotz holdt foredrag om, hvilke aktuelle udfordringer baptister står over for i kampen for religionsfrihed. Flere aktuelle konflikter i verden blev beskrevet og drøftet. Religionsfriheden er virkelig en af de vigtige værdier for baptister, og som derfor er med til at skabe den baptistiske identitet. Samtalerne afslørede dog, at et af de mere kontroversielle emner er spørgsmålet om, hvem der skal have religionsfrihed. Ganske mange baptister viser i dag en vis uvilje mod at give nogle religiøse grupper 15 Døbte og døde 16 Julekurvens mirakel interview med Frelsens Hærs familiekonsulent Af Rie Andersen 18 Samme aktive Gud i lidelse og helbredelse interview med Niels Christian Hvidt Af Lone Møller-Hansen 20 Vi har alle brug for mirakler baptist og journalist Øjvind Kyrø sætter mirakler på prøve Af Michael Møller-Hansen 22 Mirakler fra det internationale Mirakler kan være mange ting Af Allan Ibsen 24 Global Team hvad driver 7 unge til at være globetrottere? Af Signe Lund Sørensen 25 Stafetten er overdraget nye folk styrer nu BaptistKirkens økonomi Af Svend Eli Jensen 28 Mirakelløse Tidende mirakeldigt Af Troels Thorndal den samme frihed, som man kræver for sig selv. Der er dog ingen tvivl hos baptister i dag, når det gælder det enkelte menneskes samvittighedsfrihed og ret til at vælge tro; her kræves samme frihed for enhver. BaptistKirkens generalsekretær Jan Kornholt har denne kommentar:»for mig er det blevet tydeligere, at religionsfriheden er en af de bærende værdier i et frit og demokratisk samfund. Og jeg ser, at religionsfriheden hele tiden er under pres selv i et land som Danmark. Derfor er der brug for baptismen som den kristendomsopfattelse, der klart og kompromisløst kræver tros- og samvittighedsfrihed som en gudgiven forudsætning for det gode liv.«4 baptist.dk

5 Leder Miraklernes tid [ ] Stine Frandsen [ ] Anne Åbom Få af os er så heldige, at vi oplever noget, der kun kan karakteriseres som et mirakel. Noget, der var helt fantastisk og aldeles uforklarligt. Noget, hvor man tænker:»det her får jeg svært ved at få andre til at tro på.«de fleste af os må i stedet tage til takke med hverdagens små mirakler og de er såmænd heller ikke så ringe endda: Bilen, der starter mod alle odds, når man har allermest travlt. Checken fra SKAT, når du netop har rystet den sidste 25-øre ud af sparegrisen. Eller med det store mirakel, hver gang, et velskabt barn bliver født. Men er mirakler, ligesom alt andet, ikke afhængige af øjnene, der ser? Det, du opfatter som et mirakel, er måske hverdagskost for din nabo og omvendt. På Jesu tid var det et mirakel, når et menneske blev helbredt. I dag er det groft sagt kun en lægefejl, at vi dør. En positiv graviditetstest kan være et mirakel for én kvinde, mens en negativ kan være det for hendes veninde. Men det gør det samtidig rigtig svært for os at skabe konsensus om, hvad et mirakel er. Og er der noget, vi i vores moderne verden ikke rigtig kan lide, så er det de ting, der ikke kan måles, vejes og gøres alment gyldige. Vi vil da gerne tro på mirakler, men har vi ikke lært, at alt har en årsag? Og er de ikke bare for langt ude, dem, der hævder, at de har oplevet mirakler? Sandheden er vel, at vi alle sammen står midt i skillelinjen mens vi på den ene side længes efter, at tingene skal være til at forstå og regne ud at alt skal have en årsag og kunne forklares, så kender vi på den anden side os selv godt nok til at vide, at livet ville være uendeligt svært, hvis det uforklarlige ikke engang imellem kiggede forbi. Hvis bare det ikke var så uberegneligt! Så vælger vi måske hellere at underkende miraklerne og lade som om, de ikke findes. Når de nu ikke vil lade sig sætte på formel, så vil vi hellere være foruden. Men måske kunne vi føle os mere trygge ved miraklerne, hvis vi indså, at det ligger i miraklets natur at være uforklarligt. I en verden, hvor alt helst skal kunne forklares objektivt, for at være gyldigt, står miraklerne som det vovede alternativ. Hvis bare ét menneske kan sige»det her var et mirakel«, så er det vel et mirakel? Og at de ikke kan forklares objektivt, er vel netop essensen. For hvis det kunne det, var det jo ikke længere et mirakel. Så er det miraklernes tid? Tjae hvad synes du selv? 5

6 Gud går i kødet [ ] Troels Thorndal [ ] Per Bækgaard Holder du af julens Disney-evangelium, så stop omgående videre læsning. For dig venter der intet godt forude. Forude findes ingen snedækket, sprosset bonderomantik. Læser du videre, vil din Glade Jul med garanti blive til din Flade Jul. Du er bedre tjent med anden lekture. Godt så for de få, der valgte at læse videre, følger nu fire påstande om Julen. Der kunne siges mere og tro mig, det vil sikkert også ske men her skal vi fatte os i korthed.»in karna«betyder kort og godt»i kødet«. Og det er nøjagtig, hvad de fire påstande kredser om. Hvad var det, der reelt set skete, dengang med Jesus dengang Gud valgte at gå i kødet på verden? Gud blev menneske og ikke omvendt Selv om der intet sted i Bibelen står, at»gud blev menneske«, så er det ikke desto mindre en kernesætning i forståelsen af inkarnationen. Og hvorfor var det så ikke omvendt? Hvorfor kunne det ikke være mennesket, der blev Gud?, kunne man spørge. Kunne det ikke være lige så rigtigt? Nej, det kunne det ikke af den simple grund, at»evangelium«betyder»en god nyhed«. Og for det første er der ingen nyhed i, at mennesket vil være Gud. Det har mennesket ønsket sig, siden farmor var knægt. No luck so far. For det andet ville det ikke være en god nyhed, for netop denne bestræbelse, som guddommeliggørelsen af mennesket, har ikke medført andet end ulykker i verdenshistorien. Ergo: Det er kun sætningen»gud blev menneske«, der har nyhedsværdi. Det har den i øvrigt fortsat, hvis man bare præsenterer den på en tidssvarende måde, for det synes fortsat som om, at menneskeheden kun tror, at man kan komme i kontakt med det guddommelige ved selv at blive det.»gud blev menneske«kan altså fortsat afføde en aha-oplevelse. Ordet blev kød og ikke ånd I begyndelsen af Johannesevangeliet (1:14) lyder ordene, som så tit læses ved juletiden:»og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os...«. Det er Julens anden påstand. Og er det nu interessant? Og hvad betyder det? Ja, det er det, for det er en retningsangivelse for os, der har til hensigt at finde dette»ord«dvs. Jesus, dvs. Gud, der er blevet menneske. For der ville jo være rigtig god grund til at antage, at Gud findes andre steder end i noget så ordinært som»kødet«. For er Gud ikke noget uendeligt ophøjet, lyst, let, gennemsigtigt, utvetydigt, luftigt? Det mest nærliggende ville derfor for de fleste være at kigge i åndelige retninger for at få øje på ham. Men Jesus»gik i kødet«han fik ben at gå på. Og er du på udkig efter ham, så gør du klogt i at kigge efter noget kød dvs. noget menneskeliv omkring dig. I Mattæusevangeliet (25:31-46) fortæller Jesus, at han manifesterer sig i»disse mine mindste«. Og dér drejer det sig ikke om åndelige oplevelser og lovsang, men om at se ham i: Den sultne, den nøgne, den fangne, den ensomme, den syge. Kort sagt i menneskelivet omkring dig. Dér er han! Se ham før din nabo! Gud kom nær og blev temmelig besværlig At et lille barn i en lille stald ved Betlehem skulle kunne bringe så meget ravage, havde ingen nok regnet med. Og de første par og 30 år gik det da også meget fredeligt til. Men da Jesus, som var inkarnationen af det guddommelige, den af jøderne ventede Messias, så endelig trådte frem, blev det 6 baptist.dk

7 » Jesus gik i kødet han fik ben at gå på. Og er du på udkig efter ham, så gør du klogt i at kigge efter noget kød dvs. noget menneskeliv omkring dig. Men Gud blev et menneske, der gik i kødet på verden og efterlod sig noget meget større end en tom grav. Nemlig: Mere kød.«7

8 Gud går i kødet» Jeg har min egen tro sådan lyder parolen for mange. Religion er en privatsag. Men sådan fungerer det ikke med Jesus, som går i kødet på vores religiøse solo-kørsel.«hurtigt til bulder og brag. Tjek selv Bibelen og se, hvor hurtigt han i grunden får modstandere, hvor hurtigt han trues med død og ødelæggelse. Alt sammen fordi han ikke opførte sig som guder normalt gør: Højt hævede over menneskenes gøremål. Han stod midt mellem dem og førte sig ikke særligt statsmandsagtigt frem, da han foreksempel ryddede Templet og kaldte det for en»røverhule«. Der var ikke meget Kofi Annan over dén stil. At Gud blev menneske og»gik i kødet«kan godt kaldes for»en god nyhed«, men for de dertil religiøst indrettede var der intet godt i den. Gud blev besværlig, vristede sig fri af regler og rammer. Mens Fanden var løs i Laksegade, så kan man sige, at Gud var løs i Kirkestræde. Siden har det derfor også handlet om at få gjort Gud så fjern og ufarlig som mulig. Og det er jo lykkedes meget godt. For vi kan jo ikke have sådan en gud til at gå frit omkring. Gud blev fællesskab og ikke en privatsag»jeg har min egen tro«sådan lyder parolen for mange.»religion er en privatsag«. Men sådan fungerer det ikke med Jesus, som går i kødet på vores religiøse solo-kørsel. Var Jesu opstandelse kun et spørgsmål om en dødeopvækkelse for 2000 år siden, ja, så ville det virkelig være en højst privat sag, om man nu troede på dét eller ej. Men Gud blev et menneske, der gik i kødet på verden og efterlod sig noget meget større end en tom grav. Nemlig: Mere kød. Et legeme, en kirke, et fællesskab. Julen varer lige til Påske, og derfor hænger inkarnationen sammen med opstandelsen af en organisme, der aldrig før er set på jordens overflade. Gud valgte i opstandelsen at manifestere sig i et fællesskab. Det kan have mange navne, men vil du have med Gud at gøre og se den kraft, som både var drivkraften i hans inkarnation og i hans opstandelse, så gør du klogt i at møde hans legeme, som det bevæger sig over kloden. Det er et meget menneskeligt, temmelig kødeligt, ofte besværligt fællesskab. Og det vil udfordre enhver, der vil holde Gud for sig selv. Glædelig Jul! 8 baptist.dk

9 Stafetten: Holbæk Bibelundervisning er centrum for den tamilske menighed [ ] Arkiv [ ] Hanne Kiel Bornholms Baptistmenighed har sendt stafetten til den tamilske menighed i Holbæk med spørgsmålet:»vi vil gerne høre om det omfattende undervisningsprogram, I har for alle medlemmer. Hvad er indholdet, og hvordan organiserer I selve undervisningen? Hvilken kultur er bedst: Tamilsk, indisk eller dansk? Bibelen viser os den rette kultur uafhængigt af nationalitet.«enok Arulthavaraj fortæller: I søndagsskolen er der i alt 20 elever og to undervisere. Børnene (5-13 år) synger, tegner og får fortalt bibelhistorie. Vi bruger en billedbog, der er udarbejdet til kirkerne i Indien. Teenagerne (13-18 år) læser i Bibelen og taler sammen om indholdet. Menigheden underviser også børnene i tamilsk for at sikre, at deres sprog udvikler sig, så de kan forstå gudstjenesten, der foregår på tamilsk. Også ungdomsmøderne har fokus på Bibelen. Udgangspunktet er oftest de unges oplevelser i hverdagen. De stiller måske spørgsmålet:»kan vi gå på diskotek?«det fører til en samtale om indholdet af et diskoteksbesøg, og det vurderes i lyset af Bibelen. Derfra springer svaret. Spørgsmålet kan også være:»hvilken kultur er bedst: Tamilsk, indisk eller dansk?«bibelen viser os den rette kultur uafhængigt af nationalitet. Andre gange præsenterer en af de unge et yndlingsstykke fra Bibelen og begrunder sit valg. Hvert år holdes bibeleksamen med uddeling af en stor præmie til den dygtigste. Det kan for eksempel være en bærbar pc. Endelig samles menighedens ledere og ansvarlige til undervisning. I et treårigt forløb mødes man to gange om måneden kl Her læses skrifter i Bibelen i deres helhed. Deltagerne skal være over 18 år. Hver søndag samles voksne og ca. 20 børn og unge til gudstjeneste. Efter en times lovprisning og taksigelse i bøn og sang går børnene og de unge i søndagsskole, mens de voksne lytter til prædikenen. Forkyndelsen er rettet mod både medlemmer af menigheden og fremmede. 9

10 Pakket godt ind [ ] Bent Hylleberg [ ] Per Bækgaard Hvad er teologien bag mirakler, tegn, undere og helbredelser? Denne baggrundsartikel hjælper dig til at tyde tegnene. Også dem, der er pakket godt ind... Pakket godt ind. Sådan står der hos Lukas (2:12) i den nye oversættelse Den Nye Aftale om Frelseren, der fødes. Han var pakket godt ind! I den gængse oversættelse kaldes barnet, der nu er pakket godt ind, for et tegn. Når det bliver jul, bliver de bedste gaver pakket godt ind. Det gælder også Guds gave til os: At Gud er hos os som Frelser det er pakket godt ind i en nyfødt. Denne iagttagelse fra julens budskab fører os lige ind i dette blads tema, der handler om undere og mirakler. Det er en tanke værd, at vi tænder på helbredelser og brud på naturens love alt det spektakulære uden at pakke dem ud! I dagligt sprog kalder vi sensationelle begivenheder for mirakler. Det kan vi ikke» At være optaget af mirakler er ligeså afsporet, som at blive holdende for grønt lys, når dette tegn fortæller, at nu bør du køre ind i en ny virkelighed på den anden side af krydset!«lave om på. Men i kristne kredse og i kristen tankegang bør vi altid undersøge, om mirakler er tegn : Det underfulde er ikke det, vi skal fokusere på. Derimod skal vi pakke det opsigtsvækkende ud og forsøge at få øje på den nye virkelighed, som Gud er i gang med at tilvejebringe den virkelighed, som ægte mirakler er tegn på. Mirakler tegn på hvad? At være optaget af mirakler er ligeså afsporet, som at blive holdende for grønt lys, når dette tegn fortæller, at nu bør du køre ind i en ny virkelighed på den anden side af krydset! Hos Jesus er mirakler tegn på, at Guds virkelighed er brudt ind i verden. Frelseren er kommet til os. Det skal der handles på i vores tid af et folk, der er optaget af tegnene på Guds nærvær. Det er menighedens opgave: At pakke velsignelsen ud, når den står underfuldt midt iblandt os give den navn, ære himlens og jordens skaber og forkynde det for alle! Sådan som hæren af himmelske væsener gjorde julenat, da de så Frelseren, der var pakket godt ind : Vi hylder Gud i den højeste himmel. Han kommer med fred til mennesker på jorden, til dem som han har udvalgt. De tegn og undere, som Jesu gjorde, er ikke lette at bringe på én formel. Der er to grupper: Helbredelser og naturundere. Når vi spørger om deres funktion, får vi flere mulige svar: De underbygger Jesus forkyndelse, at Gud nu er på spil midt iblandt os. De appellerer til menneskers tro. Og de viser, at Jesus sprænger de gængse normer, idet han søger fællesskab med udstødte (spedalske) og ændrer synet på hedninger. De er altså tegn på ét eller andet, som de viser hen til. En virkelighed, der skal pakkes ud. Tegn på en ny virkelighed? Det har evangelisten Johannes fat i. Han kalder bevidst disse begivenheder for tegn. Hermed vil han sige mere, end at det underfulde ligger inden for Guds muligheder. Som Skaber kan Gud selvfølgelig suspendere skabningens normale gang. Johannes forkynder mindst to ting: Når Jesus virker med sådanne tegn, er det Gud, der er på spil i verden. Gud er pakket ind som et 10 baptist.dk

11 » Det er en tanke værd, at vi tænder på helbredelser og brud på naturens love alt det spektakulære uden at pakke dem ud!«menneske midt i blandt os. Jesus handler derfor, som Gud vil: Han er i færd med at genoprette skabningen og tager med disse tegn kampen op mod djævelen. Kærligheden, der vil liv (modsat sygdom og død) og fred (modsat kaos og tilintetgørelse), er på spil allerede nu. Jesu undere er tegn, der forkynder, at både mennesker (helbredelserne) og skaberværk (naturunderne) skal genoprettes. En ny himmel og jord er på vej fra Gud. I Jesu eget liv forkynder de største begivenheder det samme ved hjælp af tegn: I julen hører vi det via barnet. I påsken forkyndes det via opstandelsen. I pinsen udrustes Guds folk til at tjene den nye virkelighed, der skal sejre til sidst. Det er altså ikke blot sensationer, der er tegn på Guds nye virkelighed. Det er tillige alt det, som Skaberen giver os hver dag: Luft, brød, liv, kærlighed. Den opstandne Herre er det egentlige tegn på, at Gud er på spil i vores verden. Og kraft fra Helligånden vidner herom (Hebræerbrevet 2:4). Livet er fyldt med tegn på Guds nye virkelighed. Tyd dem nogle af dem er pakket godt ind! Fakta Af julens evangelium pakket ind i nudansk ifølge Den nye Aftale: I dag har I fået en frelser. Det er Messias, jeres herre, og han er blevet født i Betlehem, Davids by. I kan kende ham på at han ligger i en krybbe, pakket godt ind. 11

12 Et lillebitte uafviseligt mirakel [ ] Jacob Anhøj [ ] Stine Frandsen Når evangeliet om Guds kærlighed ikke længere gør indtryk på vennerne, kan man altid sætte trumf på med historien om dengang, Gud på mirakuløs vis greb ind i ens liv. Men hvad gør en kristen, der aldrig selv har oplevet et mirakel? Tag med læge Jacob Anhøj på jagt efter det»lillebitte uafviselige mirakel«. Jeg forstår godt Thomas ham de kalder tvivleren. Thomas forlangende var vel ikke urimeligt: At få lov til med egne sanser at bekræfte, at den opstandne Jesus virkelig var Jesus. I Jesu ord til Thomas kan man alt efter temperament spore enten bebrejdelse eller medfølelse:»du tror, fordi du har set mig. Salige er de, som ikke har set og dog tror.«vi er mange, der i denne forstand er salige; men nogle af os ville gerne bytte lidt salighed for blot en smule vished. Og hvor svært kan det være? Hvis Gud er Gud, burde det være en smal sag at overbevise alle verdens Thomas er med blot et enkelt lillebitte uafviseligt mirakel. Min mosters tante blev helbredt Efter et halvt menneskeliv i kristenland er det ikke beretninger om mirakuløse helbredelser og guddommelig indgriben, man savner. Men hånden på hjertet; de fleste af den slags historier overbeviser ingen, der ikke i forvejen er overbevist. Hvem kender ikke én, der har en moster, hvis tante engang slap af med sine»spændinger«efter håndspålæggelse? Mere end fodvorter, tak! På hjemmesiden fortæller danskere deres personlige historie om guddommelig helbredelse. Ingen tvivl om, at beretningerne er alvorligt ment, og at oplevelserne har haft stor betydning for fortællerne. Men helt ærligt; fodvorter, piskesmæld, ondt i ryggen, soleksem og mere af samme skuffe, der tilfældig- 12 baptist.dk

13 » Hvis Gud er Gud, burde det være en smal sag at overbevise alle verdens Thomas er med blot et enkelt lillebitte uafviseligt mirakel.«vis svinder i ugerne efter et bedemøde, overbeviser ikke en ægte Thomas. Bare et lillebitte uafviseligt mirakel er alt, vi beder om. Et amputeret ben, der gror ud, ville være alt rigeligt. Rapport om»religiøs helbredelse«lægen Majbrit Andersen har skrevet en rapport om»religiøs helbredelse«. Rapporten indeholder interview med ti personer, som deltog i et helbredelsesmøde med den nigerianske mirakelpræst Charles Ndifon i 2001, og som var udvalgt blandt ca. 200 hundrede personer, der angav at være blevet helbredt. Majbritt Andersen fik lov til at gennemgå deres lægejournaler. Hun kommenterer i dag sin egen undersøgelse:»der er ingen tvivl om, at nogle af deltagerne oplevede noget. Men de helbredelseshistorier, jeg fik, vil altid kunne diskuteres, fordi deltagerne samtidig fik lægebehandling; og de var i øvrigt ikke udtryk for alt, hvad der skete ved møderne. Min konklusion er, at helbredelse uanset årsag altid er en gave, men at den største gave måske er hjælp til at håndtere de» Måske foretrækker Gud at forblive afviselig.«omstændigheder, man står i.«vi Thomas er er ikke overraskede: Blandt deltagere i Ndifons møder lykkedes det ikke at finde ét eneste sygdomsforløb, der ud fra medicinske kriterier kan betegnes som uforklarligt. Thomas går til videnskaben Hvad gør en Thomas så? Han går til videnskaben. Efter nogle timers hårdt arbejde med søgning efter mirakler i verdens største database over lægevidenskabelig forskning, står det klart, at mirakuløse helbredelser ikke hænger på træerne i hvert fald ikke de træer, alverdens læger sidder under. Læger taler sjældent om mirakler. I stedet taler de om»spontane remissioner«, som det hedder, når sygdomme går over af sig selv, hvilket i øvrigt er reglen snarere end undtagelsen. Er der noget med forbøn? Og så alligevel der er noget med forbøn. Hvad sker der med patienter, der bliver bedt for? Går det dem bedre end andre patienter? Det er der faktisk en del videnskabelige undersøgelser, der tyder på. En berømt undersøgelse viste, at chancen for at blive gravid ved reagensglasbefrugtning var dobbelt så høj hos kvinder, der blev bedt for, end hos andre kvinder. Et andet forsøg viste endda, at forbøn virker tilbage i tiden. Men inden begejstringen tager overhånd, er der andre forsøg, der viser, at forbøn ingen forskel gør. Og så er der forsøget med hjertepatienterne, hvor dem, der blev bedt for, havde flere komplikationer end de andre. Når alt lægges sammen og trækkes fra, er der dømt remis: Det er ikke videnskabeligt bevist, at forbøn hjælper på sygdom. Thomas var heldig. Vi andre er henvist til at tro uden at se. Måske foretrækker Gud at forblive afviselig. 13

14 Eve og Nimse blev reddet af en engel i blå overalls [ ] Eve Elleby [ ] Privat Vidnesbyrd af Eve Elleby, 74 år, medlem af Kristuskirken i København Eve var hvert år feriebarn hos sin onkel og tante i Silkeborg. Da hun var år var der også en anden pige på ferie, Nina eller Nimse. Hun var et år yngre. Fra svømmebadet gik de en dag gennem et øde område. De ville plukke blomster til tante Elly. Nimse var hurtig og løb foran, og da Eve nåede frem, så hun, at Nimse var faldet i et mosehul. Hun sad allerede fast til navlen. Ikke skyggen af hjælp»jeg kiggede mig om efter hjælp. Somme tider sad der nogen og drak, men der var ikke skyggen af et menneske, og ingen træer, som kunne skjule hjælpen. Jeg så en træstub og prøvede at hage mit ben fast til den, mens jeg gled ud i vandet for at trække Nimse op. Jeg fik fat i hende, men hun gik i panik, så i stedet var det hende, der trak mig ned i det grumsede vand. Til sidst havde hun kun armene og hovedet over vandet, mens jeg havde overkroppen fri. Så råb da til din Gud! Jeg havde hele ferien insisteret på, at vi skulle bede Fadervor, før vi lagde os til at sove. Det var min farmor, der havde lært mig at bede, og hun havde også lært mig at fortælle om min tro på Gud. Nimse havde erklæret, at»ham troede hun ikke på«. Men dér i mosehullet sagde hun pludselig:»så råb da til din Gud!«Jeg råbte»gud, hjælp«og i samme sekund var der én, der halede først mig og bagefter Nimse op på fast grund. Så sagde han:»gå ad de rette veje, gå ad de rette stier«. Da jeg vendte mig om for at sige tak til ham, var han væk. Han ligesom forsvandt ud til højre. Men der var ikke nogen i det øde landskab. Det eneste jeg huskede, var at han havde blå overalls på. Jeg er helt sikker på, at det var en engel. Eve på trappen dén sommer, en engel i blå overalls trak hende op af et mosehul. Eve 7-8 år med sin farmor. Fra det øjeblik ville Nimse gerne bede Fadervor, og siden blev hun novice på Lukasstiftelsen.Jeg satte alt mit håb til Herren, og han bøjede sig ned til mig og hørte mit råb om hjælp; han trak mig op af undergangens grav, op af slam og dynd; han satte min fod på klippen, så jeg stod fast.«salme 40 v baptist.dk

15 Redaktion Anne Marie (Rie) Andersen (redaktør) Baptistkirken i Danmark Lærdalsgade 7, st. tv København S Direkte tlf Lola Skagen Tlf.: Anne Åbom Tlf.: Bent Hylleberg Tlf: Hanne Kiel Tlf.: Lone Møller-Hansen Tlf.: Michael Møller-Hansen Tlf.: Jacob Anhøj Tlf.: Grafisk design Pedersen & Pedersen, Århus. Trykkeri V-Print, Holstebro. Abonnementspriser Helårsabonnement og lydbånd 535 kr Studieabonnement 250 kr Kvartalsabonnement 190 kr Oplag: 1100 Idémateriale: Artikelforslag og digitale billeder modtages gerne. Bemærk dog, at redaktionen planlægger tre numre ad gangen. Artikler er ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens holdning. Udgivelsesdatoer og deadlines Næste nummer udkommer 1. februar deadline 3. december Marts deadline 2. januar 2008 Baptistkirken i Danmark Lærdalsgade 7, st. tv København S. Tlf.: Telefontid: Mandag-fredag kl Fax: Hjemmeside: Henvendelse om adresseændring til Sekretariatet. Dødsfald og nydøbte kan indberettes til Sekretariatet. Gudstjeneste-tiderne bliver trykt i BaptistKirkens elektroniske nyhedsbrev. Bladet kan også modtages på kassettebånd. Henvendelse til Sekretariatet. Målrettede dage i Odense I efteråret arbejdede Odense Baptistkirke med konceptet»40 målrettede dage«. Ungdomspræst, Lasse Åbom, fortæller om forløbet:»det har været positivt for menigheden at have et fælles projekt, noget man var sammen om, og især inddelingen i grupper har været succesfuld.«i alt 16 grupper var i gang under de 40 dage. Deraf er omkring 10 grupper fortsat efter kampagnen, hvilket er en fordobling i forhold til det antal bibelgrupper, som menigheden havde inden kampagnen. Som andre menigheder kan Odense Baptistkirke også berette om, hvordan kampagnen har været direkte eller indirekte medvirkende til, at både flere af menighedens perifere kontakter, men også mange af menighedens faste medlemmer, er rykket tættere på menigheden. I løbet af de 40 dage, hvor kampagnen løb, blev seks mennesker døbt i Baptistkirken.»Derudover har kampagnen også sat skub i arbejdet med den mere overordnede struktur i menigheden, som vi vil arbejde med at målrette. Hvad er formålet med de ting, vi gør? Det er noget, vi vil gøre os bevidste«, slutter Lasse Åbom. Døbte og døde Døbte Holbæk : Betina Larsen, f : Joumana Saliba, f : Esther Rathi Rajakumar, f Odense : Simon Josias Graf, f : Mian Nihn, f : Morten Olsen, f : Lian Sang Thihlum, f : Mat Lan Thihlum, f : Van Tuan Nguyen, f Døde Bornholm Henry Vang Ipsen, født , døbt i Rønne, døde Købnerkirken Else Andreasen, født Rasmussen, født , døbt i Købnerkirken, døde Pandrup-Birkelse Grethe Andersen, f. Olsen, født , døbt i Missionsforbundet i Brovst, døde Sindal Bernhard Korsbro, født , døbt i Mosbjerg, døde Sæby Gudrun Jørgensen, født , døbt i Sæby, døde Engagement, der gør en forskel De seneste tre år har City Kirken i København deltaget i Dansk Flygtningehjælps landsindsamling i november. Om baggrunden for City Kirkens engagement i Dansk Flygtningehjælps indsamling fortæller Per Eivind Stig, præst i City Kirken:»Det er helt naturligt for os at deltage i indsamlingen, da det at hjælpe mennesker i nød er stærkt foreneligt med evangeliet. Derudover er vi kirke i det område i Danmark, der har den højeste koncentration af nydanskere, så for os er det også en naturlig måde at engagere os i lokalsamfundet på.«forud for indsamlingen holdt City Kirken ligeledes Missionssøndag med fokus på international mission. Fokus var engagement det at give noget af sig selv for andre. Her havde de inviteret Ebbe Holm, der skulle fortælle om sit og sin families 4 måneder lange ophold i Burundi. Det er et stærkt vidnesbyrd om, hvordan en familie river 4 måneder ud af deres liv for at være med til at gøre en forskel i andres liv. Et sådant engagement kan kun udfordre os til selv at give. Hvad enten det er 4 måneder eller 3 timer, så betyder det noget i menneskers liv, slutter Per Eivind Stig. 15

16 Julekurvens mirakel [ ] Rie Andersen [ ] Bent Dahl Jensen Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd findes der mellem fattige børn i Danmark, og tallet er stigende. De Økonomiske Råd oplyser, at der siden 2004 er kommet mellem flere fattige hvert år. Det skyldes regeringens loft over kontanthjælpen samt boligstøtten og integrationsydelsen. Har Kirken et mandat til at hjælpe landets fattige? Hvordan kan en julekurv være et mirakel for enlige og familier, der kæmper for at sikre en hyggelig jul? Interview med familiekonsulent Joan Münch, Frelsens Hær. Findes der fattige i Danmark? hvert år, og for dem er det et mirakel at De i dag 8-10%, der ikke har det lige så Danmark har ikke en officiel fattigdoms- kunne søge og få hjælp. Man kan også godt som os andre, er der blevet flere af i grænse. Er man ramt af»absolut fattig- vurdere situationen ud fra, hvornår folk løbet af de sidste ti år. Alene dét, at vi har dom«, har man under én dollar til rådighed søger om hjælp. Vi har folk, der søger kunnet følge med en fordobling fra 1000 til om dagen, men her i landet har vi»relativ allerede i februar. Vi uddeler julehjælpen 2000 julepakker, er et mirakel, for julehjæl- fattigdom«, hvilket defineres som en ved en kort julegudstjeneste, hvor det fore- pen koster rigtig mange penge. Joan Münch, Frelsens Hær situation, hvor man ikke kan deltage i det almindelige sociale liv og ikke har råd til fx forsikring, ferie eller en tur i biografen. går på en værdig måde. Der er fem juleuddelinger på én dag med 450 personer, som bliver kaldt ud i mindre grupper ad gangen. Hvilken forskel kan en julekurv betyde for en familie? Mellem disse to findes en grænse, hvor Folk synes, det er meget belastende at En hyggelig juleaften i stedet for en me- man ikke har råd til mad sidst på måneden. skulle søge julehjælp og vil helst være fri. get skrabet aften. Sidste år havde Mærsk Disse to former for relativ fattigdom er Det er utroligt følsomt for socialt udsatte doneret et stort LEGO-skib til familierne. Så fastlagt af Center for Alternativ Samfunds- familier at skulle vise sig som sådanne. var gaverne på plads. På den måde oplever analyse, men også af vores domstole. Dybest set er det jo mennesker som dig og de, at de også er med, hvilket er en lettelse Er der reelt tale om et»mirakel«for mennesker, der modtager julehjælp? mig, der er kommet i uføre, og der er ingen, som har lyst til at blive stigmatiseret. Vi har oplevet en 100% stigning i i forhold til det store forventningspres, der udspringer af vores forbrugersystem. Uden julehjælpen ville december ligne alle Der er i hvert fald tale om et klap på ansøgninger de sidste fem år. Dels fordi vi andre måneder, hvor de sidste dage altid er skulderen i en svær tid. Der findes menne- er blevet mere kendt for vores uddelinger, skrabede. December er et mareridt for rigtig sker, som er kommet ud i uføre og har brug dels fordi der er kommet flere fattige i mange familier et mareridt, der begynder for akut hjælp. Vi får førstegangssøgende vores samfund, og polariseringen er øget. i oktober og varer til januar. De julefester, vi 16 baptist.dk

17 arrangerer, er ofte de eneste, de socialt udsatte familier kommer med til, fordi de ikke har et netværk og føler sig stigmatiserede. Har kirken et særligt mandat til at øve social retfærdighed? Diakoni er en grundpille i det kristne fællesskab. Når Jesus spørger:»hvornår så vi en af disse i blandt os?«, understreger han, at vi alle har et ansvar for at hjælpe mennesker i nød. Det kan ske for os alle, at vi bliver fyret, skilt eller finder en mand, der banker os. Her kan Kirken være et bindeled mellem den enkelte og samfundet. Manglende netværk er direkte forbundet til den sociale»udsathed«, hvor mennesker kører af sporet. Vi har en række tilbud, hvor børnene kan få legekammerater og forældrene venner. Vi giver også mulighed for, at de kan komme med på en sommer- eller efterårsferie. Noget helt nyt er en teatertur i efterårsferien. Julehjælp leder til netværk og job Når familier ansøger om julepakken, kan de sætte kryds ved ekstra hjælp fx vores familienetværk. Her samler vi seks-otte familier og har andagt. Vi synger rigtig meget og kommer ud over alt det brok, man ellers kan være fyldt af. Vi slutter altid med fælles spisning. Man tror, det er løgn, men børn får ikke ordentlig mad i dag, for sund mad i dag er dyrt. Desuden er der børneaktiviteter, og de voksne taler om hverdagsting som børneopdragelse, skoleproblemer og jobssøgning. Vi har haft et par stykker, der arbejdede på plejehjem og gennem netværket anviste andre til et job. En kvinde oplevede for første gang at få støtte og anerkendelse for det, som hun kunne. Det skal ske i et trygt forum, men så kan man også yde en indsats og det bryder isolationen. Dette er en udløber af julehjælpen. Læs den stærke historie om en 40-årig mor, der fik hjælp. Se under»julekurvens mirakel«. Fra pakningen af julepakker, Holbæk, Ud over varerne på bordet fik modtagerne også en stor pose med kartofler og grønsager. Fakta om Frelsens Hærs julekurve-hjælp Frelsens Hær tilbyder juleuddelinger langt de fleste steder i landet. I København uddeles hjælpen ikke i naturalier, men i form af gavekort á 400, 700 og 1000 kroner til Føtex, hvor man både kan købe mad og gaver. Hjælpen må ikke bruges til alkohol og tobak. Hjælpen går til socialt udsatte, syge på førtidspension, arbejdende med lav løn, studerende og mennesker, der midlertidigt er kommet i nød. Frelsens Hær har også haft et samarbejde med KIT, Kirkernes Integrationstjeneste, ligesom mennesker på krisecentre får julehjælp. Fakta: Giv en julekurv Du kan en hjælpe familie eller enlig i Danmark til at få den slags julegodter, du måske selv nyder i denne højtid. Hvis du vil hjælpe, kan du indbetale din donation på giro Læs mere på: og 17

18 Samme aktive Gud i lidelse og hel [ ] Lone Møller-Hansen [ ] Niels Christian Hvidt, Kasper Klarskov Niels Christian Hvidt, katolsk teolog og forfatter, er nu med til at uddanne læger og sygeplejersker, så de bliver bedre til at kommunikere med patienterne om deres eksistentielle og religiøse behov.»i nogle frikirker er der fokus på Mirakler- vi derimod har brug for at understrege, er, i 1226, munken Frans af Assisi. nes Gud sådan, at sygdom og lidelse altid at det er den samme underfulde Gud, der Hvidt fortsætter: er Djævelens angreb, og så handler det aktivt er til stede i både lidelse og helbre-»stigmatisering er et medicinsk, men om at få Gud til at blive aktiv og bekæmpe delse. Nogle bliver udvalgt til at være tegn mindst lige så meget et teologisk fænomen. dette angreb med bøn. for andre ved, at de bliver helbredt. De Det sker for mennesker, der har levet sig så Omvendt har andre kristne en moderne er netop et tegn for dem, der ikke bliver meget ind i Kristi lidelse, at de oplever at liberal tilgang, der udelukkende mener, at helbredt om, at Gud også er Gud for dem.«kunne lide for andre mennesker sådan, at svaret på lidelse er, at vi skal være solidariske med mennesker, der lider. Begge dele Stigmatisering mennesker, der ellers havde afvist Kristus, kan sige ja til ham og blive delagtige i Niels giver et ufuldstændigt billede af Gud. Det Niels Christian Hvidt taler med en indsigt frugten af hans offer. Nogle har svært ved Christian Hvidt, er for snævert, hvis vi tror, at Gud er passiv i aspekter af miraklernes teologi, som er at tro på det, fordi Jesus på korset sagde: katolsk teolog i lidelsen. Og samtidig kalder Jesus os til at fremmed for den protestantiske tro på»alt er fuldbragt!«hvad kan vi så hjælpe og forfatter tage vores kors op og være tro mod ham i mirakler og Gud. Denne fremmedhed er Kristus med? Vi glemmer, at det, der skete lidelsen.«kommet gennem den katolske teologi, som på korset, også skal gøres virkeligt i vores Niels Christian Hvidt taler tydeligvis ud han er vokset ind i, siden han blev katolik verden, så mennesker kan komme til tro.«fra en dyb teologisk viden og samtidig en overbevisning om Gud som handlingens som 20-årig.»Miraklernes Gud og den lidende Miraklerne er ikke målet Gud. Han fortsætter: Kristus er forenet. Det ser vi også tegn på Men er mirakler med til at give mennesker»mirakler og korsteologi hører uløse- her i verden i det, vi kalder stigmata. Det er en sund kristen tro? ligt sammen. Det giver ikke mening at tale fremmed for mange, men den, der er stig-»troen på undere og mirakler kan føre i om mirakler uden at tale om lidelse. Vi matiseret, er forenet med Kristus i lidelsen mange retninger. For nogle kan det blive et tror på en levende Gud, men kan spørge, og bliver et tegn om, at Kristi lidelse er tegn, hvorefter de giver sig hen til Gud i en»hvor er Han så henne, når der ikke sker virkelighed for os i dag.«ægte, dyb tro. Miraklet er ikke i sig selv tro, mirakler?«vi kan ikke som kristne med Mennesker, der er stigmatiserede, men kan føre til tro. Andre tænker ikke så udgangspunkt i Bibelen altid svare enty- bærer Jesu korsmærker i kortere eller meget på, hvor det kommer fra, men mere digt på, hvor lidelsen kommer fra. Bibelen længere tid, på hænder, fødder og/eller i på om»det virker«.«har mange bud på dette spørgsmål. Det, siden. Den første kendte stigmatisering var I Niels Christians nye arbejde i syge- 18 baptist.dk

19 bredelse Den stigmatiserede Myrna: Myrna Nazzour fra Damaskus (43) har gentagne gange oplevet stigmatisering. Hver gang har været i forbindelse med påsken, og kun i de år, hvor påsken er faldet sammen for de protestantiske, katolske og ortodokse kirker. Ved en stigmatisering opstår uforklarlige sår på kroppen, i Myrnas tilfælde i panden, på hænderne, i siden og på fødderne, altså alle de steder, hvor Jesus fik sine sårmærker. Sårene bløder i godt en time og er smertefulde, men forsvinder lige så uforklarligt, som de opstår. Sidste gang, det forekom, var i 2004.» Kristus er målet. Hvis man gør miraklerne til målet, har man misset formålet.«husverdenen konstaterer han, at mennesker, der bliver ramt af ulykker og sygdom, giver Gud en chance, fordi de har behov for et under. Det ser ud som om, at flere bliver religiøse på sygehuset end i kirken. Hvidt konkluderer:»johannes af Korset skriver i»bestigningen af bjerget Karmel«. På vejen til Gud tillader Gud smukke blomster ved siden af vejen (glæde ved bønnen, mirakler eller andre gaver fra Helligånden). Men du skal ikke stoppe op og kun se på vejkanten. Kristus er målet. Hvis man gør miraklerne til målet, har man misset formålet.«fakta Niels Christian Hvidt: Theo.dr., lektor ved Syddansk Universitet siden Forskningsprojekt omkring tro og helbred støttet af medicinalfirmaet H. Lundbeck. Bøger»Mirakler. Møder mellem himmel og jord«, 2002.»Kan tro flytte bjerge?«, 2004.»Christian Prophecy the Post Biblical Tradition«, 2007.»Kan bjerge flytte troen?«2008.»kunstens mirakler om miraklernes kunst«, med Elisabeth Assing Hvidt,

20 Vi har alle brug for mirakler [ ] Michael Møller-Hansen [ ] Bonnier booking og Stine Frandsen»Folk har brug for at tro på mirakler,«mener baptisten og journalisten Øjvind Kyrø. Hvad mirakler angår, er han ellers lidt af en skeptiker:»et mirakel er kun et mirakel, hvis sagen er videnskabeligt undersøgt og bekræftet.«i 2003 stod han bag DR1 s TV-serie Fornemmelse for snyd.»hvis en person påstår at kunne læse min fremtid i kaffegrums og oven i købet tager penge for det, så er det vel kun fair at sætte det på en prøve.idéen var at belønne folk fra det okkulte forudindtaget holdning, men heller ikke Ikke mirakler for miraklets skyld miljø, som kunne præstere det, de påstod«, det kunne jeg tage seriøst. Alle mirakler Om sit eget syn på mirakler siger Øjvind fortæller Øjvind Kyrø, der i sin tid skabte skal efter min mening undersøges viden- Kyrø med et grin:»vorherre er større end idéen og tilrettelagde tv-programmerne. skabeligt, kristne som okkulte. Men da alt andet, og i den optik kan alting ske.»det var ren og skær forbrugerundersøgel- beviser for helbredelse er en lang proces, Men jeg tror nu, at Gud har vigtigere ting se. Programmet havde som sådan ikke droppede vi det i programmet, og dermed at foretage sig, end få madonna-statuer til noget med min personlige tro at gøre, men de fleste såkaldte kristne mirakelmagere at græde eller andre ting i spøg og skæmt- Øjvind Kyrø, kom mere som en reaktion på manglen på som Charles Ndifon og Benny Hinn, fra branchen.«journalist kritisk sans, jeg ser hos mine kolleger. Pro- starten. At flere af de medvirkende fra»jesus gik jo ikke på vandet, fordi han grammer som Den 6. sans og Åndernes udsendelserne siden har måttet lukke ikke kunne svømme. Han gjorde det for at Magt sendtes jo uden kritiske spørgsmål, deres forretninger, er vel også kun fair. Hvis manifestere sin almagt. Og sådan er alle så der mangler simpelt hen sund fornuft. Alt de beviseligt har benyttet falsk reklame.«bibelens undere: De er ikke mirakler for andet er charlataneri (bedrageri, red.).en af grundene til, at det okkulte miljø miraklets skyld, men repræsenterer noget Han betalte da også prisen for at gå trives her i Danmark, er, at folk dybest større. Hvis vi tror, at Gud er god, så ville imod strømmen i form af hård kritik fra flere set gerne vil bedrages. I Århus Kommune det være besynderligt, om han spildte af de medvirkende.»de oprettede jo bl.a. en findes der fx dobbelt så mange healere sin tid på petitesser og lod hånt om mas- hjemmeside med navnet presseofre.dk som som praktiserende læger, og det er meget sakrerne i Darfur«, fortsætter han.»men en reaktion på programmet, hvor de prote- tankevækkende, ikke? Folk har brug for spørgsmålet er jo, hvad et mirakel egentlig sterede over vores behandling af dem, men at tro på mirakler. Når de ikke finder svar, er? For mig at se, er det et lille mirakel at få det tog jeg ikke så alvorligt.«samlebåndsmirakler og lette løsninger i et kys (på kinden), at få noget uforskyldt. Forudindtaget kirken, ja, så finder de dem et andet sted. Men derfor er det stadig snyd og humbug, Og det sker jo hver dag. Hver gang mennesker er gode ved hinanden, er det efter Øjvind fortsætter:»flere af deltagerne der foregår derude.«min mening det største mirakel, der finder mente, at jeg på grund af min tro havde en sted«, slår Kyrø fast. 20 baptist.dk

21 » Et mirakel er kun et mirakel, hvis sagen er blevet videnskabeligt undersøgt og bekræftet.hvis en person påstår at kunne læse min fremtid i kaffegrums og oven i købet tager penge for det, så er det vel kun fair at sætte det på en prøve. Men jeg tror nu, at Gud har vigtigere ting at foretage sig, end få madonna-statuer til at græde eller andre ting i spøg og skæmt-branchen.«21

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 24. december 2015 kl. 16.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække Salmer DDS 94: Det kimer nu til julefest DDS 104: Et barn er født i Betlehem

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53. 05-05-2016 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2016. Tekst. Luk. 24,46-53. Joakim Skovgaards maleri i Viborg Domkirke samler betydningen af Kristi Himmelfartsdag og teksten som vi læste. Den opstandne

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 15-05-2016. Tekst. Johs. 14, 15-21. Der er altid noget overstadigt over Pinsesøndags gudstjeneste. Det er så let at synge og i al sin glans stråler livslyset over Guds nåde. Det er centrum

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb 240 - Dig være ære 448 Fyldt af glæde 236 - Påskeblomst 224 Stat op min sjæl Nadververs: 245 v, 5 Opstandne herre du vil gå 218 Krist stod op af døde Jeg

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Salmer: Lihme 9.00 749 I Østen, 292 Kærligheds og sandheds Ånd!, 365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Lem 10.30 749 I Østen, Dåb: 448, 292

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Bøn: Vor Gud og Far Åben vore øjne for din herlighed, lad os se dine gerninger i vores liv. Amen

Bøn: Vor Gud og Far Åben vore øjne for din herlighed, lad os se dine gerninger i vores liv. Amen 5. s. e. påske II 1. maj 2016 Sundkirken 10 Salmer: 319 Vidunderligst af alt 417 Herre Jesus, vi er her 312 Sandheds tolk og taler 294 Talsmand, som på 217 Min Jesus, lad 400 Så vældigt det mødte os Bøn:

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE.

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. Viborg Domkirke. 27.9.2014 v/hartvig Wagner Tekst: 2 Kor 1,18-20. Salmer: 334 / 308 // 341 / 469 / 526,7 / 353 Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg Se, nu stiger solen, 754 I døden Jesus blunded, 221 Stat op, min sjæl, i morgengry, 224 En liden stund, 540 Nu takker alle Gud, 11 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer:

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: DDS 739 - Rind nu op DDS 449 - Vor Herre tar de små i favn DDS

Læs mere

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014 Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Besøg fra Gud. Det er julens budskab, og det er evangeliets påstand, eller proklamation. Julen forkynder os om

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS

Læs mere

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 1 3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

4. søndag efter påske

4. søndag efter påske 4. søndag efter påske Salmevalg Nu ringer alle klokker mod sky Kom, regn af det høje Se, hvilket menneske Tag det sorte kors fra graven Talsmand, som på jorderige Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække 1 Nollund Kirke Søndag d. 18. september 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer 1. DDS 749: I østen stiger solen op 2. DDS 371: Du

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

studie Studie Treenigheden

studie Studie Treenigheden studie Studie X 2 Treenigheden 14 Åbningshistorie Et amerikansk blad om skateboarding stillede nogle kendte skateboardere spørgsmålet: Tror du på Gud? Her er nogle af svarene: Ikke i den traditionelle

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Påskedag 2015.docx. Prædiken til Påskedag Tekst: Markus 16,1-8.

Bruger Side Prædiken til Påskedag 2015.docx. Prædiken til Påskedag Tekst: Markus 16,1-8. Bruger Side 1 05-04-2015 Prædiken til Påskedag 2015. Tekst: Markus 16,1-8. Påskedag er dagen hvor vi kan slippe tøjlerne og springe ud i glæde over at det umulige er sket. Lade troen springe ud som blomsten,

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den

Læs mere

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014.

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Stine Munch Korsfæstelsen er så svær... Det var Guds mening, og alligevel menneskets utilstrækkelighed og dårskab der er skyld i det.. Som

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Studie 12 Menigheden 67

Studie 12 Menigheden 67 Studie 12 Menigheden 67 Åbningshistorie Før- og efter-billeder kan somme tider virke meget overbevisende. På et tidspunkt bladrede jeg i et ugeblad nede i supermarkedet, efter først at have kigget efter,

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver

Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas (Luk 7,36-50): En af farisæerne indbød

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

16.s.e.trin. II 2016 Cykelgudstjeneste 11. september 2016

16.s.e.trin. II 2016 Cykelgudstjeneste 11. september 2016 Gyserforfatteren Stephen King fortæller, at han i sin skoletid blev tvunget til at lære et bibelvers uden ad. Han var måske en smule dovent anlagt og valgte et af dem, vi har hørt i dag: Jesus græd. Det

Læs mere

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ... 1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og

Læs mere

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. marts 2014 Kirkedag: 1.s.i fasten/b Tekst: Luk 22,24-32 Salmer: SK: 614 * 698 * 199,1-4 * 199,5+6 * 679,1 LL: 614 * 698 * 624 * 199,1-4 * 199,5+6 *

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Evige Gud, vor Far i Himlen hold vore døde i dine gode hænder og tag imod vore nyfødte, så at de erfarer, at de altid bliver ledet af din hånd nu og i evighed.

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Kristendom på 7 x 2 minutter

Kristendom på 7 x 2 minutter Kristendom på 7 x 2 minutter Der er skrevet tusindvis af tykke bøger om kristendommen. Men her har jeg skrevet kort og enkelt, hvad den kristne tro går ud på. Det har jeg samlet i syv punkter, som hver

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

2. søndag efter påske

2. søndag efter påske 2. søndag efter påske Salmevalg 408: Nu ringer alle klokker mod sky 664: Frelseren er mig en hyrde god 217: Min Jesus, lad mit hjerte få 227: Som den gyldne sol frembryder 42: I underværkers land jeg bor

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal. Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Påskemorgen. Liturgi. Velkommen og intro... *** Markus 16: 1-3. Der er nu tid til stilhed og bøn til det tidspunkt, hvor solen står op...

Påskemorgen. Liturgi. Velkommen og intro... *** Markus 16: 1-3. Der er nu tid til stilhed og bøn til det tidspunkt, hvor solen står op... Påskemorgen Liturgi Velkommen og intro... *** Markus 16: 1-3 Der er nu tid til stilhed og bøn til det tidspunkt, hvor solen står op... STILHED Jesus Kristus er verdens lys *Et lys som intet mørke kan udslukke

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Side 1 af 9 Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Evangeliet til 2. påskedag Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Altid allerede elsket. Gud kommer os i forkøbet. 1.søndag efter påske Konfirmation

Altid allerede elsket. Gud kommer os i forkøbet. 1.søndag efter påske Konfirmation Altid allerede elsket. Gud kommer os i forkøbet. 1.søndag efter påske 2017. Konfirmation Evangelieteksten til 1.søndag efter påske, konfirmationsdagen, læser vi i Johannesevangeliet kap.20, vers 19-31:

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere