Faxe Forsyning Jens Chr. Skous Vej Haslev

Transkript

1

2 Faxe Forsyning Jens Chr. Skous Vej Haslev post@faxeforsyning.dk Tak for jeres høringssvar til den strategiske handlingsplan for grundvandsindsatsen på jordforureningsområdet i Region Sjælland Region Sjælland takker for jeres høringssvar af den 7. november 2011 til den strategiske handlingsplan for grundvandsindsatsen på jordforureningsområdet i Region Sjælland. Svaret giver os anledning til at komme med følgende bemærkninger. Regionen takker for jeres opbakning generelt til principperne i handlingsplanen. I oplyser, at vandforsyningen har ansøgt Faxe Kommune om tilladelse til at etablere en ny indvindingsboring i Haslev Orned med henblik på at øge indvindingstilladelsen fordelt på vandforsyningens 4 boringer i Haslev. Vi tager oplysningen om den mulige nye indvindingsboring til efterretning. Vi vil indarbejde nye oplysninger om tilladte indvindingsmængder, når handlingsplanen revideres. Vi ser frem til et fortsat konstruktivt samarbejde om de mange opgaver på jordforureningsområdet og den fælles indsats for beskyttelse af grundvandet. Dato:. januar 2012 Regional Udvikling Jordforurening Alléen Sorø Tlf.: naturmiljo@regionsjaelland.dk Sagsnr: / Brevnr: / nr Sagsbehandler Stella Dalby Agger SDA@regionsjaelland.dk Venlig hilsen Jan Huus Vestergaard Udviklingschef Bilag: Oversigt over ændringer i handlingsplanen på baggrund af høringssvar Strategisk handlingsplan for grundvandsindsatsen i på jordforureningsområdet i Region Sjælland Side 1

3

4 Faxe Kommune Teknik og Miljø Frederiksgade Faxe kommunen@faxekommune.dk Tak for jeres høringssvar til den strategiske handlingsplan for grundvandsindsatsen på jordforureningsområdet i Region Sjælland. Region Sjælland takker for jeres høringssvar af den 26. oktober 2011 til den strategiske handlingsplan for grundvandsindsatsen på jordforureningsområdet i Region Sjælland. Svaret giver os anledning til at komme med følgende bemærkninger. Tidshorisont I finder det betænkeligt, at oprydningsindsatsen har så lange udsigter - særligt i områder hvor det er svært at finde nyt godt grundvand. Med handlingsplanen tilstræber vi at udnytte de afsatte ressourcer bedst muligt. Vi har med strategien vurderet, at en områdebaseret tilgang er mere hensigtsmæssig i forhold til grundvandet end det tidligere fokus på enkeltlokaliteter. Som en konsekvens heraf har vi foretaget en vurdering af, i hvilken rækkefølge, de enkelte områder skal prioriteres. Vi har forståelse for, at en tidshorisont på år kan synes lang, men har omvendt med det nuværende økonomiske råderum som udgangspunkt ikke mulighed for at gennemføre oprensningsindsatsen hurtigere end skitseret i strategien. Strategien vil dog blive revideret i 2016 og derefter hvert 4. år, og lokale forhold kan efter konkrete vurderinger medføre opprioriteringer af visse områder eller enkelt lokaliteter i de kommende revisioner af strategien. Dato: xx. januar 2012 Regional Udvikling Jordforurening Alléen Sorø Tlf.: naturmiljo@regionsjaelland.dk Sagsnr: / Brevnr: / nr Sagsbehandler Tommy Bøg Nielsen TBN@regionsjaelland.dk Mest godt grundvand for pengene og Lokale hensyn i samarbejdet I finder princippet om mest grundvand for pengene problematisk i forhold til mindre vandindvindinger uden adgang til nye kildepladser, mens I er enige i princippet om Lokale hensyn i samarbejdet. Det har det været nødvendigt at prioritere hårdt indenfor de afsatte ressourcer. Region Sjælland har valgt at prioritere store indvindinger før mindre indvindinger for at sikre de største drikkevandsressourcer først. Regionen vil gøre opmærksom på, princippet om Lokale hensyn, hvor der efter en konkret vurdering kan ske en opprioritering af lokale områder, hvor det er vanskeligt at skaffe, nye gode kildepladser. I nævner her den sydlige del af indsatsområder som Faxe og Rønnede og den vestlige del af Stevns. Side 1

5 Plads til akutte sager I bemærker, at det er fornuftigt at der er afsat midler til akutte sager, men at det afsatte beløb på kr. årligt ikke vil række langt. Vi har afsat et beløb på kr. til akutte sager. Beløbet kan virke beskedent, men skal også kun benyttes i absolut akutte situationer, hvor en forureningspåvirkning af en vandforsyning kræver øjeblikkelig indgriben. Vi vil i videst muligt omfang forsøge at afsætte de nødvendige midler til akutte sager, men skal samtidig gøre opmærksom på, at vi ønsker at fastholde den områdevise prioritering. Vi vil dog tilføje en bemærkning i handlingsplanen om, at puljen til akutte sager vurderes hvert år ved behandling af årets indsatsplan for jordforureningsområdet. På den måde kan vi løbende tilpasse fordelingen af ressourcer efter behov. Teknisk bemærkning Afsluttende oplyser kommunen, at der formodentlig mangler m 3 vand i opgørelsen for indsatsområde Faxe fra indvindingen til virksomheden Royal Unibrew. I alt bliver der således indvundet m3 vand i dette indvindingsområde. Vi er enige med Faxe Kommune i vurderingen af, at forskellen i indvindingsmængden for indsatsområde Faxe sandsynligvis skyldes den manglende medregning af m 3, der indvindes af Royal Unibrew. Indvindingsmængderne i de forskellige indvindingsoplande er generelt beregnet på baggrund af indvindingsmængderne til almene vandforsyninger. Vandindvindinger til virksomheder og landbrug er ikke medregnet. Til sidst vil vi benytte lejligheden til at takke jer for bidraget, og vi ser frem til et fortsat konstruktivt samarbejde om de mange opgaver på grundvandsområdet. Venlig hilsen Jan Huus Vestergaard Udviklingschef Bilag: Oversigt over ændringer i handlingsplanen på baggrund af høringssvar Strategisk handlingsplan for grundvandsindsatsen på jordforureningsområdet i Region Sjælland Side 2

6

7

8

9

10 Guldborgsund Kommune Udvalget for Teknik og Miljø Parkvej Nykøbing F natur-miljoe-plan@guldborgsund.dk Tak for jeres høringssvar til den strategiske handlingsplan for grundvandsindsatsen på jordforureningsområdet i Region Sjælland Region Sjælland takker for jeres høringssvar af 26. oktober 2011 til den strategiske handlingsplan for grundvandsindsatsen på jordforureningsområdet i Region Sjælland. Svaret giver os anledning til at komme med følgende bemærkninger. Kommunen giver indledningsvis udtryk for, at det generelt er rigtig godt med en overordnet strategi for prioriteringen af regionens grundvandsopgaver. Herudover finder kommunen, at princippet om Mest godt grundvand for pengene generelt er godt, især fordi regionen har taget højde for, at der kan være områder, hvor der ikke er så meget grundvand, men som alligevel har fået en høj prioritet pga. ringe mulighed for at skaffe andet vand (f.eks. små øer). Kommunen finder desuden, at det er godt, at nye kildepladser kan opprioriteres med baggrund i vandplanerne. Regionen tager disse bemærkninger til efterretning. Revision af handlingsplanen Kommunen forudsætter, at handlingsplanen revideres, når vandplanerne er vedtaget og når statens kortlægning er afsluttet, da der herefter kan ske ændringer i prioriteringen af udnyttelsen af grundvandsressourcen. Dato: xx. januar 2012 Regional Udvikling Jordforurening Alléen Sorø Tlf.: naturmiljo@regionsjaelland.dk Sagsnr: / Brevnr: / nr Sagsbehandler Stella Dalby Agger sda@regionsjaelland.dk Vi har besluttet at imødekomme Guldborgsund Kommunes og flere andre kommuners forslag om revision af handlingsplanen. Handlingsplanen vil således blive revideret hvert 4. år - første gang i Det forudsættes, at Naturstyrelsens grundvandskortlægning til den tid er afsluttet, og at der foreligger et forbedret datagrundlag for grundvand inklusive kort over sårbarhed. Det forventes, at vandplanerne vedtages endeligt i 2012, hvorefter regionen vil vurdere, om vandplanerne bør give anledning til ændringer i handlingsplanen. OSD/Indvinding udenfor OSD Kommunen påpeger, at der i store dele af OSD ikke aktuelt sker en indvinding, hvorimod der i indvindingsoplandene udenfor OSD sker en faktisk indvinding. Regionen har imidlertid valgt at prioritere OSDområder højere end indvindingsoplande udenfor OSD. Side 1

11 OSD-områderne blev sin tid udlagt for at sikre godt drikkevand til befolkningen nu og i fremtiden. Det er derfor vigtigt, at denne ressource beskyttes bedst muligt mod forurening. Vi er opmærksomme på, at der foregår en faktisk indvinding i indvindingsoplande udenfor OSD, og at der ikke i alle områder af OSD pågår en aktuel indvinding. Vi vil imidlertid fastholde den højere prioritering af OSD-områderne frem for indvindingsoplandene udenfor OSD, hvilket også er i overensstemmelse med Naturstyrelsens prioritering af kortlægningsområder. Dog ændres handlingsplanen således, at kortlægning af jordforurening i indvindingsoplandene udenfor OSD bliver prioriteret sammen med det område, som indvindingsoplandet grænser op til. Indvindingernes størrelse contra udgifter til indsats Kommunen argumenterer for, at man ikke får mere rent grundvand for pengene ved at prioritere de store oplande/indvindinger. Dette fordi indvindingsoplandenes størrelse bl.a. afspejler indvindingens størrelse, og dermed vil arealet, hvor indsatsen skal ske, være tilsvarende større og dermed også tilsvarende dyrere. Vi er opmærksomme på, at et større geografisk område for indvindingsoplande kan medføre et større antal lokaliteter, der skal gøres en indsats overfor. Vi har imidlertid ud fra de foreliggende oplysninger om henholdsvis indvundne mængder og de kendte forurenede og muligt forurenede lokaliteter indenfor kortlægningsområderne foretaget beregninger af, hvor store udgifterne til jordforureningsindsatsen er i forhold til den indvundne mængde i hvert kortlægningsområde. På denne baggrund er prioriteringen foretaget ud fra, hvor vi får mest godt grundvand for pengene. Såfremt OSD-områderne ændres, kan forudsætningerne for beregningerne imidlertid ændres. Data om faktisk indvundne mængder Kommunen gør opmærksom på, at data om de faktisk indvundne vandmængder er fuldt tilgængelige. Vi skal i den forbindelse oplyse, at vi ved kontakt til GEUS har fået oplyst, at GEUS kan levere et udtræk til regionen over de faktisk indvundne mængder. Disse tal vil indgå, når den konkrete indsats skal planlægges i hvert område. Vi vil fastholde at basere beregningerne til prioritering på størrelsen af indvindingstilladelser, da vandforsyningerne til enhver tid har mulighed for at udnytte tilladelserne fuldt ud. Grundvandsdannende oplande Kommunen gør opmærksom på, at de grundvandsdannende områder/oplande burde have langt større fokus i strategien. Større fokus på de grundvandsdannende oplande kunne evt. ændre på regionens prioritering, især ved store indvindinger med store indvindingsoplande, hvor det eventuelt kun er en lille del af indvindingsoplandet, der dannes grundvand i. Vi er opmærksomme på, at de grundvandsdannende oplande er af central betydning, også selvom de ikke nødvendigvis har samme udstrækning som indvindingsoplandene. Af denne årsag ønsker vi også at tage hensyn til de områder, der ikke er så godt beskyttet, hvor dannelsen af nyt grundvand i vid udstrækning finder sted. Med den gældende jordforureningslov har vi imidlertid ikke mulighed for at foretage en indsats overfor grundvandet i områder, der alene er grundvandsdannende oplande. Vores indsats er begrænset til de områder med offentlig indsats, der er defineret i jordforureningslovens 6; for grundvandets vedkommende begrænser den offentlige indsats sig dermed til OSD-områder og indvindingsoplande for almene vandforsyninger. Indenfor OSD vil regionen tage hensyn til grundvandsdannende oplande ud fra en konkret vurdering af de konkrete lokaliteter. Der findes dog ikke p.t. et kortgrundlag for hele regionen, der viser de grundvandsdannende oplande. Vi forventer, at et så- Side 2

12 dant kortgrundlag fremkommer, når Naturstyrelsens grundvandskortlægning afsluttes ved udgangen af Overindvinding og naturlig vandkvalitet Kommunen vurderer, at der ikke er sammenhæng i regionens høje prioritering af områder med intensiv indvinding og det forhold, at regionen ønsker at nedprioritere områder med overindvinding. Kommunen påpeger, at mange af de områder, der har fået høj prioritet i strategien, sandsynligvis er overudnyttede. Hvis kort og data over overudnyttelse fra vandplanerne indarbejdes i strategiarbejdet, kan det medføre en ændret prioritering. Opprioritering af områder med intensiv indvinding giver desuden ikke incitament til en bæredygtig indvinding og til at efterkomme vandplanernes krav. Vi er meget opmærksomme på, at overindvinding på sigt kan medføre, at grundvandsressourcen ødelægges. Vi vurderer dog, at der ikke p.t. foreligger et kvalificeret datagrundlag på regional skala over områder med overindvinding. Vi er imidlertid i løbende dialog med Naturstyrelsen om behovet for regionale kort over grundvandskvalitet og overindvinding. Vi vil herudover inddrage spørgsmålet om overindvinding i dialog med kommuner og vandforsyninger, når den konkrete indsats i et område skal planlægges. Ændringer i indvindingsforhold vil ligeledes indgå. Hvis der fremkommer pålidelige kort over overindvinding kan disse også inddrages ved revidering af planen i I peger endvidere på, at den naturlige vandkvalitet bør indgå i handlingsplanens prioriteringer og at det ikke er hensigtsmæssigt at bruge penge på områder, hvor den naturlige vandkvalitet er dårlig. Vi er enige i, at den naturlige vandkvalitet bør inddrages i prioriteringen, hvor det er relevant, som beskrevet i handlingsplanen under afsnit 2.4 Lokale hensyn i samarbejdet, datagrundlag. Eksempelvis kan regionens indsats nedprioriteres, hvis det forventes, at en kildeplads må opgives i nær fremtid pga. dårlig naturlig vandkvalitet. Akutte sager I finder det positivt, at der er afsat en pulje til akutte forureninger, men nævner samtidig, at det afsatte beløb på kr. årligt sandsynligvis ikke rækker langt og at der forhåbentlig i fremtiden vil kunne afsættes midler til akutte prioriteringer. Vi er enige i, at beløbet kan virke beskedent, men skal samtidig understrege, at akutpuljen kun skal benyttes i absolut akutte situationer, hvor en forureningspåvirkning af en vandforsyning kræver øjeblikkelig indgriben. Vi vil i videst muligt omfang forsøge at afsætte de nødvendige midler til akutte sager, men gør samtidig opmærksom på, at vi ønsker at fastholde den områdevise prioritering. Vi vil dog tilføje en bemærkning i handlingsplanen om, at puljen til akutte sager vurderes hvert år ved behandling af årets indsatsplan for jordforureningsområdet. På den måde kan vi løbende tilpasse fordelingen af ressourcer efter behov. Grundvandsforekomster Kommunen gør opmærksom på, at grundvandsforekomsterne ikke er nævnt i handlingsplanen, men derimod kun statens kortlægningsområder. Vi har valgt at prioritere i forhold til Naturstyrelsens kortlægningsområder, der omfatter OSD og indvindingsoplande udenfor OSD. Grundvandsforekomster udenfor disse områder er ikke omfattet af den offentlige indsats i jordforureningsloven og er derfor som udgangspunkt heller ikke omfattet af handlingsplanen. Side 3

13 Til sidst vil vi benytte lejligheden til at takke jer for bidraget. Vi ser frem til et fortsat konstruktivt samarbejde om de mange opgaver på jordforureningsområdet og den fælles indsats for beskyttelse af grundvandet. Venlig hilsen Jan Huus Vestergaard Udviklingschef Bilag: Oversigt over ændringer i handlingsplanen på baggrund af høringssvar Strategisk handlingsplan for grundvandsindsatsen på jordforureningsområdet i Region Sjælland Side 4

14 Dato Region Sjælland Regional Udvikling Alléen Sorø Att. Hanne Møller Jensen Holbæk Forsyning Kalvemosevej 4300 Holbæk Tlf Fax Høringssvar til Strategisk handlingsplan for grundvandsindsatsen på jordforureningsområdet. Vi har med stor interesse læst den strategiske handlingsplan. Vi vil gerne følge jeres opfordring og komme med bemærkninger til handlingsplanen inden for nedenstående punkter. Mest godt grundvand for pengene Regionen prioriterer efter indvindingstilladelser og antallet af forureninger i området. Dette er en fornuftig prioritering, men der bør ske en revurdering løbende af forholdene, da forholdene kan ændre sig. Der arbejdes med en meget lang tidshorisont på 50 år. Der kan nå at ske mange ændringer fx i indvindingstilladelser, dette vil medføre at den nuværende prioritering er ude af trit med udviklingen. Der bør som minimum ske en revurdering, når kortlægning og undersøgelser af første område er gennemført. En sådan revurdering er ikke beskrevet i den nuværende indsats. Plads til akutte sager Muligheden for at tage akutte sager ind er utrolig vigtig. Igen bør der ske en løbende revurdering af den langsigtede prioritering, da man ellers risikerer at alle sager bliver akutte. Med venlig hilsen Susan Münster Adm. direktør Holbæk Forsyning Holding A/S CVR EAN Holbæk Spildevand A/S CVR EAN St. Merløse Varme A/S CVR EAN Holbæk Affald A/S CVR EAN (dagrenovation) EAN (genbrug) Holbæk Service A/S CVR EAN Holbæk Vand A/S CVR EAN Jyderup Varme A/S CVR EAN

15 Holbæk Forsyning Kalvemosevej Holbæk kundeservice@holfor.dk Tak for jeres høringssvar til den strategiske handlingsplan for grundvandsindsatsen på jordforureningsområdet i Region Sjælland Region Sjælland takker for jeres høringssvar af den 31. oktober 2011 til den strategiske handlingsplan for grundvandsindsatsen på jordforureningsområdet i Region Sjælland. Svaret giver os anledning til at komme med følgende bemærkninger. Tidshorisont og behov for revision af handlingsplanen I giver udtryk for, at I finder, at tidshorisonten på 50 år er meget lang. I gør herudover opmærksom på, at der bør ske en løbende revurdering, da forholdene kan ændre sig bl.a. antallet af forureninger og ændringer ift. indvindingstilladelser. I vurderer på denne baggrund, at der som minimum bør ske en revurdering af handlingsplanen, når kortlægning og undersøgelser er gennemført i det første område. Der er også behov for løbende revidering af planen for at sikre, at ikke alle sager bliver akutte. Vi har besluttet at imødekomme Holbæk Forsynings og flere andre kommuners og forsyningers forslag om revision af handlingsplanen. Handlingsplanen vil således blive revideret hvert 4. år - første gang i Dato: xx. januar 2012 Regional Udvikling Jordforurening Alléen Sorø Tlf.: naturmiljo@regionsjaelland.dk Sagsnr: / Brevnr: / nr Sagsbehandler Stella Dalby Agger SDA@regionsjaelland.dk Vi vil herudover sikre, at datagrundlaget er opdateret, herunder indvindingstilladelser, ved dialog med den/de pågældende kommuner og evt. forsyninger i hvert område, når kortlægningen af området gennemføres. Handlingsplanen ændres samtidig, således at tidspunktet for hvornår regionen tager stilling til konkret prioritering til oprensning, rykkes frem til at ske umiddelbart efter, at kortlægning af området er gennemført. Regionen vil prioritere i 3 grupper: 1. Sager, der pga. særlig risiko ikke kan tåle at vente, og som med fordel kan håndteres som enkeltsager 2. Områder, evt. delområder, - som udgangspunkt i den rækkefølge som handlingsplanen definerer, men resultater af kortlægning kan ændre rækkefølgen af områderne 3. Enkeltsager, der pga. lav risiko kan tåle at vente. Side 1

16 Vi skal desuden i forhold til bemærkningen om tidshorisonten oplyse, at vi med handlingsplanen tilstræber at udnytte de afsatte ressourcer bedst muligt. Regionen har med strategien vurderet, at en områdebaseret tilgang er mere hensigtsmæssig ift. grundvandet end det tidligere fokus på enkeltlokaliteter. Som en konsekvens heraf har regionen foretaget en vurdering af, i hvilken rækkefølge, de enkelte områder skal prioriteres. Akutte sager Forsyningen gør opmærksom på, at det er utroligt vigtigt at kunne tage akutte sager ind, samtidig med at handlingsplanen løbende bør revideres med henblik på at undgå, at alle sager bliver akutte. Vi er enige i denne betragtning. Til akutte sager har regionen afsat et beløb på kr. Beløbet kan virke beskedent, men skal også kun benyttes i absolut akutte situationer, hvor en forureningspåvirkning af en vandforsyning kræver øjeblikkelig indgriben. Vi vil i videst muligt omfang forsøge at afsætte de nødvendige midler til akutte sager, men skal samtidig gøre opmærksom på, at vi ønsker at fastholde den områdevise prioritering. Vi vil dog tilføje en bemærkning i handlingsplanen om, at puljen til akutte sager vurderes hvert år ved behandling af årets indsatsplan for jordforureningsområdet. På den måde kan vi løbende tilpasse fordelingen af ressourcer efter behov. Til sidst vil vi benytte lejligheden til at takke jer for bidraget. Vi ser frem til et fortsat konstruktivt samarbejde om de mange opgaver på jordforureningsområdet og den fælles indsats for beskyttelse af grundvandet. Venlig hilsen Jan Huus Vestergaard Udviklingschef Bilag: Oversigt over ændringer i handlingsplanen på baggrund af høringssvar Strategisk handlingsplan for grundvandsindsatsen på jordforureningsområdet i Region Sjælland Side 2

17 Hanne Møller Jensen Fra: Freddy Mortensen Sendt: 9. november :58 Til: Natur Miljø Cc: 'Henrik Petersen' Emne: Strategisk handlingsplan for grundvandsindsatsen Til region Sjælland. Under henvisning til det fremsendte materiale angående offentlig høring af Strategisk handlingsplan for grundvandsindsatsen på jordforureningsområdet skal bestyrelsen for Haarlev vandværk hermed meddele, at vandværket ikke har bemærkninger til de principper for regionens prioriteringer af indsatsen overfor jordforurening, der truer grundvandet. Bestyrelsen har dog en enkelt bemærkning til Bilag 4 konstateret forurenende lokaliteter med grundvandsrisiko. Bilaget indeholder oplysninger om hvor der findes lossepladsperkolat, men der mangler oplysning om Holteland losseplads, som er beliggende i Haarlev vandværks invindingsopland. Lossepladsen blev lukket ned medio 1970érne, og vandværket vil eftersende nærmere oplysninger, om den præcise placering af lossepladsen. Med venlig hilsen Freddy Mortensen Formand Haarlev vandværk Himlingøjevej Haarlev 1

18 Haarlev Vandværk Himlingøjevej Haarlev Att. Formand Freddy Mortensen Tak for jeres høringssvar til den strategiske handlingsplan for grundvandsindsatsen på jordforureningsområdet i Region Sjælland Region Sjælland takker for jeres høringssvar af 9. november 2011 til den strategiske handlingsplan for grundvandsindsatsen på jordforureningsområdet i Region Sjælland. I har en enkelt bemærkning til bilag 4 Konstateret forurenende lokaliteter med grundvandsrisiko. I gør opmærksom på, at der mangler oplysninger om Holteland losseplads, som er beliggende i Haarlev Vandværks indvindingsopland. Lossepladsen blev lukket ned medio 1970 erne, og vandværket vil eftersende nærmere oplysninger om den præcise placering af lossepladsen. Vi ser frem til at modtage supplerende oplysninger om Holteland losseplads. Prioritering af vores indsats i forhold til lossepladsen vil derefter indgå i den samlede, områdevise prioritering, som beskrevet i handlingsplanen. Vi takker for bidraget og ser frem til et fortsat konstruktivt samarbejde om de mange opgaver på jordforureningsområdet og den fælles indsats for beskyttelse af grundvandet. Dato: xx. januar 2012 Regional Udvikling Jordforurening Alléen Sorø Tlf.: naturmiljo@regionsjaelland.dk Sagsnr: / Brevnr: / nr Sagsbehandler Hanne Møller Jensen hmjes@regionsjaelland.dk Venlig hilsen Jan Huus Vestergaard Udviklingschef Bilag: Oversigt over ændringer i handlingsplanen på baggrund af høringssvar Strategisk handlingsplan for grundvandsindsatsen på jordforureningsområdet i Region Sjælland Side 1

19 Returadresse: Plan Byg og Miljø Postboks 50, 4400 Kalundborg Region Sjælland Regional Udvikling Alléen Sorø DATO SAGSNR SAGSANSVARLIG Kirsten Thue Larsen Plan Byg og Miljø Miljø og Jord Høringsvar til forslag til Strategisk handlingsplan for Grundvandsindsatsen på jordforureningsområdet. Kalundborg Kommunes Teknik- og Miljøudvalg har den 7. november 2011 besluttet at fremsende nedenstående bemærkninger til Region Sjælland forslag til "Strategiske handlingsplan for grundvandsindsatsen på jordforureningsområdet". Personlig henvendelse: Kalundborg Kommune Højvangen Svebølle Telefon Telefax kalundborg@kalundborg.dk De 5 foreslåede principper for prioritering af grundvandsindsatsen forekommer generelt fornuftige, men tidshorisonten for indsatsen er uacceptabel lang. Der bør lægges særlig vægt på princippet om "lokale hensyn i samarbejdet", da der i Kalundborg Kommune er flere områder, hvor det er svært at finde nyt grundvand til indvinding. Handlingsplanen beskriver, at indsatsen på de registrerede lokaliteter i Hvidebæk og Bjergsted kortlægningsområder i Kalundborg Kommune, først forventes at begynde i perioden fra 2033 til 2043, og for Sejerø forventes indsatsen først gennemført i Kalundborg Kommune vil opfordre til, at indsatsen på de mest grundvandstruende lokaliteter i de 3 områder fremmes, idet de øvrige indsatser, som indgår de kommunale indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, ellers kan vise sig at være nyttesløse, hvis forureningen fra de kortlagte grunde finder vej til grundvandsmagasinerne. Problematikken på Sejerø kan sidestilles med øerne i prioriteringsgruppe 1, og indsatsen bør derfor gennemføres i perioden Baggrund Der indvindes ca. 4 mio. m 3 vand om året i Kalundborg Kommune. Heraf hentes ca. 1,8 mio. m 3 i Bjergsted kortlægningsområde og 1,1 mio. m 3 i Hvidebæk kortlægningsområde. Kalundborg Forsyning har igennem mange år, forsøgt at finde nye egnede kildepladser, da forsyningens nuværende kildepladser, der ligger i Bjergsted kortlægningsområde, ikke er tilstrækkelige. Pt. er det løst ved at der importeres en del vand fra Holbæk kommune via Vandfællesskabet og en

20 del vand fra Gørlev vandforsyning, der er beliggende i Hvidebæk kortlægningsområde. Herudover indvindes ca. 4 mio. m 3 overfladevand om året fra Tissø, til anvendelse hos industrierne i Kalundborg by. Kommunens 2 største vandforsyninger, står for halvdelen af kommunens samlede indvinding af grundvand. Sejerø Kalundborg Kommune har modtaget ansøgning om nyt vandbehandlingsanlæg og indvindingstilladelse, herunder anlæg til afsaltning af grundvand, idet vandværkerne på Sejerø efter mange års undersøgelser og forsøg med infiltration mv. er nået frem til at dele af fremtidige vandforsyning nødvendigvis må baseres på afsaltning af grundvand. Indsatsen i forhold til den ene kortlagte grund, Mastrup Losseplads, som ligger ved en vigtig indvindingsboring, bør derfor opprioriteres i form af overvågning og evt. afværgepumpning og gennemføres i perioden sammen med indsatsen på andre småøer. Det forventes at Naturstyrelsen reviderer Grundvandskortlægningen for Sejerø. Vestsjællands Amt lavede en indledende kortlægning af grundvandsressourcen på baggrund af en meget omfattende undersøgelse af grundvandet. Resultatet af undersøgelserne viste blandt andet at der findes en meget begrænset grundvandsressource der er direkte anvendelig. Under kortlægningsarbejdet arbejdede Vestsjællands Amt og FSV (Foreningen af Sejerøs Vandværker) på at skaffe yderligere egnet grundvand til drikkevandsfremstilling. Det skulle efter planerne komme fra et infiltrationsprojekt. Når resultaterne af dette projekt forelå skulle der tages en endelig beslutning om grundvandskortlægning. Den nuværende situation er således at infiltrationsprojektet er opgivet uden en forøgelse af grundvandsressourcen. I stedet har FSV besluttet at indvinde grundvand fra to eksisterende boringer, som på nuværende tidspunkt viser tegn på overudnyttelse (grænseværdierne for chlorid er stigende) samt en boring med et forhøjet chlorid-indhold. Det betyder at grundvandet bliver behandlet med videregående vandbehandling for at overholde drikkevandskvalitetskriteriet. Boringen med forhøjet chlorid ligger i nærheden af den V2 kortlagte losseplads ved Mastrup. Bjergsted Kalundborg Kommune har i september 2011 udsendt forslag til "Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for Bjergsted Kortlægningsområdet" i 12 ugers offentlig høring. I dette kortlægningsområde er Løgtved Losseplads med kortlægningsnummer , en af de kortlagte grunde, som ifølge Region Sjællands risikovurdering udgør størst grundvandsrisiko. Grunden ligger indenfor indvindingsoplandet til Kalundborg Forsynings kildepladser ved Deigvad Nord og Løgtved. Indsatsen i forhold til Løgtved Losseplads bør opprioriteres i form af overvågning og evt. afværgepumpning. 2/ 3

21 Hvidebæk Naturstyrelsens kortlægning 1 viser, at store dele af indvindingsoplandet til Gørlev vandforsyning er sårbart og at der er behov for at beskytte grundvandet mod forurening. Der er udpeget 4 særligt grundvandstruende lokaliteter i den sårbare del af indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland til Gørlev vandforsyning: Lok. Nr. Lok. navn Status GISP 1 Stof Beliggende i IO/GDO? Fuglede Trævarefabrik V2 277 TCE IO/GDO Købmand Jørgensen V2 278 Benzen IO/GDO Fund af olieforurening V2 278 Benzin IO/GDO Losseplads, St. Fuglede V2 264 Perkolat og pesticider GDO Kalundborg Kommune er i gang med at udarbejde en indsatsplan, ud fra de anbefalinger som Naturstyrelsen har opstillet. Naturstyrelsen skriver om punktkilderne, at fokus ved udarbejdelse af indsatsplaner, bør rettes mod de af forureningerne, der er kategoriseret med den højeste risiko. Det er først og fremmest grundet stoffernes høje mobilitet, beskeden tykkelse af lerlag og forholdsvis ringe afstand til vandindvindinger, der resulterer i høje risikotal. Lokaliteterne med den højeste risiko i forhold til påvirkning af grundvandet er beliggende ved Ubby samt i den sydlige del af Hvidebæk Kortlægningsområde, fortrinsvis ved Flinterup. Det er i samme område, der er konstateret fund af miljøfremmede stoffer i grundvandet. Yderligere oplysninger Kalundborg Kommune bidrager gerne med supplerende oplysninger og indgår gerne i dialog vedrørende de ovennævnte lokaliteter. Med venlig hilsen Kirsten Thue Larsen Teamleder Direkte Mobil kirsten.larsen@kalundborg.dk 1 Grundvandskortlægning Hvidbæk, Redegørelsesrapport, 2011 og Resumerapport, / 3

22 Kalundborg Kommune Plan Byg Miljø Miljø og Jord Højvangen Svebølle kalundborg@kalundborg.dk Tak for jeres høringssvar til den strategiske handlingsplan for grundvandsindsatsen på jordforureningsområdet i Region Sjælland Region Sjælland takker for jeres høringssvar af den 8. november 2011 til den strategiske handlingsplan for grundvandsindsatsen på jordforureningsområdet i Region Sjælland. Svaret giver os anledning til at komme med følgende bemærkninger. Kommunen giver indledningsvist udtryk for, at de fem foreslåede principper i handlingsplanen generelt forekommer fornuftige, og at kommunen gerne indgår i dialog og gerne bidrager med supplerende oplysninger om bl.a. en række enkeltlokaliteter. Regionen tager bemærkningerne til efterretning. Tidsplan I har imidlertid flere kommentarer til den strategiske handlingsplan, herunder at tidshorisonten for oprensningsindsatsen er alt for lang. Således beskrives det i udkastet til handlingsplanen, at oprensningsindsatsen i kortlægningsområderne Hvidebæk og Bjergsted forventes at finde sted i perioden , og at indsatsen på Sejerø forventes at blive gennemført i tidsrummet Dato: xx. januar 2012 Regional Udvikling Jordforurening Alléen Sorø Tlf.: naturmiljo@regionsjaelland.dk Sagsnr: / Brevnr: / nr Sagsbehandler Stella Dalby Agger SDA@regionsjaelland.dk Vi skal i den forbindelse oplyse, at vi med handlingsplanen tilstræber at udnytte de afsatte ressourcer bedst muligt. Vi har med strategien vurderet, at en områdebaseret tilgang er mere hensigtsmæssig ift. grundvandet end det tidligere fokus på enkeltlokaliteter. Som en konsekvens heraf har vi foretaget en vurdering af, i hvilken rækkefølge, de enkelte områder skal prioriteres. Vi har forståelse for, at en tidshorisont på år kan synes lang, men har omvendt med det nuværende økonomiske råderum som udgangspunkt ikke mulighed for at gennemføre oprensningsindsatsen hurtigere end skitseret i strategien. Strategien vil dog blive revideret i 2016 og derefter hvert 4. år, og lokale forhold kan efter konkrete vurderinger medføre opprioriteringer af visse områder eller enkeltlokaliteter i de kommende revisioner af strategien. Lokale hensyn I fremhæver 3 kortlægningsområder i kommunen Bjergsted, Hvidebæk og Sejerø, hvor I opfordrer til, at indsatsen på de mest grund- Side 1

23 vandstruende lokaliteter fremmes, bl.a. for at de øvrige indsatser, der indgår i indsatsplanerne, ikke skal vise sig nytteløse. Herudover sidestiller I Sejerø med øerne i prioriteringsgruppe 1. Sejerø I ønsker Sejerø opprioriteret til prioriteringsgruppe 1, idet der er en meget begrænset, direkte anvendelig grundvandsressource på Sejerø. Vi har noteret os jeres argumenter om den begrænsede grundvandsressource på Sejerø, og vi har på denne baggrund besluttet at opprioritere indsatsen på Sejerø til prioriteringsgruppe 1. Bjergsted & Hvidebæk I oplyser, at Kalundborg Forsyning gennem mange år har forsøgt at finde nye egnede kildepladser, da de nuværende kildepladser i Bjergsted ikke er tilstrækkelige. Derfor importeres der vand fra andre kildepladser og kommuner. I Bjergsted peger I på en enkelt lokalitet, i forhold til hvilken indsatsen bør opprioriteres. I kortlægningsområdet for Hvidebæk gør I opmærksom på, at store dele af indvindingsoplandet for Gørlev vandforsyning er sårbart og peger på 4 særligt grundvandstruende lokaliteter i den sårbare del af indvindingsoplandet, som fokus bør rettes mod. Samtidig gør I opmærksom på, at der i Hvidebæk kortlægningsområde er konstateret fund af miljøfremmede stoffer i grundvandet. Vi er klar over på Kalundborg Forsynings vanskeligheder i forhold til at finde nye egnede kildepladser som alternativ til de nuværende, utilstrækkelige kildepladser i Bjergsted. Vi noterer os imidlertid, at vanskelighederne p.t. er løst ved import af vand fra andre kildepladser. Vi har endvidere taget oplysningerne om de påpegede enkeltlokaliteter i Bjergsted og Hvidebæk til efterretning, men vil ikke på nuværende tidspunkt foretage en vurdering af enkeltlokaliteter. Vi vil dog inddrage de nævnte enkeltlokaliteter på lige fod med alle andre enkeltlokaliteter, når kortlægning og prioritering i området skal gennemføres. I den forbindelse skal det understreges, jf. handlingsplanens afsnit 2.1 og 2.6, at der vil blive foretaget en konkret vurdering af omfanget af og behovet for oprensning af de enkelte forureninger indenfor de enkelte kortlægningsområder, men med mulighed for omprioriteringer i takt med, at kendskabet til risikoen fra de enkelte lokaliteter øges. Samtidig skal der gøres opmærksom på, at handlingsplanen præciseres, således at tidspunktet for, hvornår regionen tager stilling til konkret prioritering til oprensning, rykkes frem til at ske umiddelbart efter, at kortlægning af området er gennemført. Regionen vil prioritere i tre grupper: 1. Sager, der pga. særlig risiko ikke kan tåle at vente og som med fordel kan håndteres som enkeltsager 2. Områder, evt. delområder, - som udgangspunkt i den rækkefølge som handlingsplanen definerer, men resultater af kortlægning kan ændre rækkefølgen af de enkelte områder 3. Enkeltsager, der pga. lav risiko kan tåle at vente Endelig skal der i forbindelse med oplysningen om sårbarheden i kortlægningsområdet for Hvidebæk gøres opmærksom på, at vi vil revidere handlingsplanen, når Naturstyrelsens sårbarhedskortlægning er afsluttet i 2015, og der på dette tidspunkt forventeligt foreligger mere detaljerede oplysninger om lerlagstykkelser. Desuden vil det naturligvis være konkrete oplysninger blandt andet fra vandforsyningsboringer, der indgår i regionens risikovurderinger i konkrete sager. Side 2

24 Til sidst vil vi benytte lejligheden til at takke jer for bidraget. Vi ser frem til et fortsat konstruktivt samarbejde om de mange opgaver på jordforureningsområdet og den fælles indsats for beskyttelse af grundvandet. Venlig hilsen Jan Huus Vestergaard Udviklingschef Bilag: Oversigt over ændringer i handlingsplanen på baggrund af høringssvar Strategisk handlingsplan for grundvandsindsatsen på jordforureningsområdet i Region Sjælland Side 3

25

26

27

28 Københavns Energi A/S Vand & Afløb Ørestads Boulevard København S sbis@ke.dk Tak for jeres høringssvar til den strategiske handlingsplan for grundvandsindsatsen på jordforureningsområdet i Region Sjælland Region Sjælland takker for jeres høringssvar af 10. november 2011 til den strategiske handlingsplan for grundvandsindsatsen på jordforureningsområdet i Region Sjælland. Svaret giver os anledning til at komme med følgende bemærkninger. Planlægning af indsatsen i områder I finder det hensigtsmæssigt, at regionens kortlægning af forureningstrusler følger Naturstyrelsens kortlægning og kommunernes indsatsplaner. I påpeger derefter, at regionens tidshorisont er 4 år længere end færdiggørelse af grundvandskortlægningen (2017). Vi er meget opmærksomme på, at viden om forureningstrusler skal indgå i Naturstyrelsens kortlægning og efterfølgende i kommunernes indsatsplaner, sådan at der opnås den mest effektive plan for den samlede grundvandsbeskyttelse. Vi har i de seneste 3 år anvendt en branchevis fremgangsmåde for kortlægning og indledende undersøgelser, sådan at alle kendte lokaliteter med de 10 mest grundvandstruende brancher er kortlagt og undersøgt ved udgangen af Gennem et konkret samarbejde med Naturstyrelsen og kommunerne i de områder, der løbende omfattes af Naturstyrelsens kortlægning, søger vi at levere oplysninger fra arkiverne om forurenede og muligt forurenede lokaliteter Dato: xx. januar 2012 Regional Udvikling Jordforurening Alléen Sorø Tlf.: naturmiljo@regionsjaelland.dk Sagsnr: / Brevnr: / nr Sagsbehandler Hanne Møller Jensen hmjes@regionsjaelland.dk I opfordrer desuden til at afsætte ekstra ressourcer til kortlægning og indledende undersøgelser. Den nuværende venteliste til oprensning omfatter lokaliteter, hvor grundvandsrisikoen er meget væsentlig og som bør håndteres hurtigst muligt. Det er derfor vores vurdering, at fordelingen af ressourcer til henholdsvis kortlægning, indledende undersøgelser og oprensning bør fastholdes. Mest godt grundvand for pengene I er meget enige i princippet, fordi der reddes mest grundvand for de afsatte midler, men I skriver dernæst at I går ud fra, at det kun indgår i regionens prioriteringer, hvor meget drikkevand, der indvindes og ikke hvem der indvinder. Side 1

29 Vi kan bekræfte, at det ikke indgår i vores prioritering, hvem der indvinder. Indvindingen af drikkevand foregår i en række tilfælde i en anden kommune end der, hvor vandet drikkes. Desuden foregår der køb og salg af vand mellem de forskellige vandselskaber. Sårbart grundvand skal beskyttes I finder at princippet er fornuftigt, men at det er problematisk at beskrive lerdæklag over så store områder, hvor der er tale om stor geologisk variation fra sted til sted. I foreslår, at sårbarheden vurderes i hvert tilfælde i de enkelte indvindingsoplande. Vi er opmærksomme på, at skønnet over de gennemsnitlige lerlagstykkelser dækker over meget store variationer i lerlagstykkelserne indenfor de enkelte områder. Der foreligger imidlertid ikke mere præcise data for lerlagstykkelser på nuværende tidspunkt. Vi har vurderet, at en parameter som lerlagstykkelse ikke kan udelades af strategien. På regional skala sikrer princippet, at meget sårbare områder opprioriteres. På baggrund af usikkerhederne forbundet med de gennemsnitlige lerlagstykkelser har regionen valgt kun at vægte parameteren halvt så meget som omkostninger pr. indvindingsmængde. Når Naturstyrelsens sårbarhedskortlægning er færdig i 2015 vil vi revidere handlingsplanen, blandt andet på baggrund af mere detaljerede oplysninger om lerlagstykkelse. Desuden vil det naturligvis være konkrete oplysninger om lerlag blandt andet fra vandforsyningsboringer, der indgår i regionens risikovurderinger i konkrete sager. Lokale hensyn i samarbejdet I er ikke enige i, at de områder, hvor vandplanen angiver, at der indvindes for meget, skal nedprioriteres i regionens indsats, da det må forudsættes, at der også fremadrettet skal foregå indvinding. Selvom vandindvindingen reduceres, skal den tilbageværende ressource stadig beskyttes. I skriver at med de øgede krav til vandløb i vandplanerne, har I meget vanskeligt ved at flytte indvindingen. Det vil således mange steder være umuligt at opgive ressourcen, da den ikke findes andre steder. I mener heller ikke, at kvalitetsproblemer med naturlige stoffer bør have indflydelse. I argumenterer for, at I fortsat vil have brug for indvindingen, hvor der f.eks. er konstateret nikkelproblemer og at erfaringen viser, at det ikke er hele grundvandsressourcen, der er forurenet med nikkel, men kun lokalt omkring indvindingen. Overindvinding kan på sigt medføre, at grundvandsressourcen ødelægges. Vi ønsker sikkerhed for at den investering, der foretages i forhold til jordforurening, giver mening i forhold til en bæredygtig udnyttelse af grundvandet og vil derfor fastholde at overindvinding kan indgå i prioriteringen. Vi vil inddrage spørgsmålet om overindvinding i dialog med kommuner og vandforsyninger, når den konkrete indsats i et område skal planlægges. Ændringer i indvindingsforhold vil ligeledes indgå. Hvis der fremkommer pålidelige kort over overindvinding kan disse inddrages ved revidering af planen i Vi vurderer, at den naturlige vandkvalitet bør inddrages i prioriteringen, hvor det er relevant, som beskrevet i handlingsplanen under afsnit 2.4 Lokale hensyn i samarbejdet, datagrundlag. Eksempelvis kan vores indsats nedprioriteres, hvis det forventes, at en kildeplads må opgives i nær fremtid pga. dårlig naturlig vandkvalitet. Side 2

30 Til sidst vil vi benytte lejligheden til at takke jer for bidraget. Vi ser frem til et fortsat konstruktivt samarbejde om de mange opgaver på jordforureningsområdet og den fælles indsats for beskyttelse af grundvandet. Venlig hilsen Jan Huus Vestergaard Udviklingschef Bilag: Oversigt over ændringer i handlingsplanen på baggrund af høringssvar Strategisk handlingsplan for grundvandsindsatsen på jordforureningsområdet i Region Sjælland Side 3

31

32

33 Køge Kommune Torvet Køge TMF@koege.dk Tak for jeres høringssvar til den strategiske handlingsplan for grundvandsindsatsen på jordforureningsområdet i Region Sjælland. Region Sjælland takker for jeres høringssvar af den 31. oktober 2011 til den strategiske handlingsplan for grundvandsindsatsen på jordforureningsområdet i Region Sjælland. Svaret giver os anledning til at komme med følgende bemærkninger. Vi tager til efterretning, at kommunen kan tilslutte sig intentionerne i handlingsplanen om at planlægge indsatsen i et tæt samarbejde mellem regionen, kommuner og vandforsyninger. Vi har desuden noteret os, at kommunen er enig i princippet om mest grundvand for pengene i handlingsplanen. I har flere kommentarer til den strategiske handlingsplan. I foreslår således konkret, at indsatsen startes i et nord-syd gående bælte vest for Køge by, da dette område har stor naturlig sårbarhed, har mange forureningskilder og stor vandindvinding. Vi er enige i, at dette område bør være højt prioriteret. Den indbyrdes prioritering af områder sker løbende efterhånden som kortlægningen skrider frem. Selve udvælgelsen de enkelte områder vil fremgå af planen for det kommende års indsats på jordforureningsområdet. Denne plan udarbejdes en gang årligt med en oversigt over de mest betydende opgaver i regionen, der forventes udført efter jordforureningsloven. Planen sendes til høring i kommunerne. Dato: xx. januar 2012 Regional Udvikling Jordforurening Alléen Sorø Tlf.: naturmiljo@regionsjaelland.dk Sagsnr: / Brevnr: / nr Sagsbehandler Tommy Bøg Nielsen TBN@regionsjaelland.dk Kommunen anfører desuden, at antallet af grundvandstruende lokaliteter er langt større end angivet i høringsmaterialet, da den systematiske kortlægning ikke er fuldt gennemført i Køge Kommune. Kommunen vurderer på denne baggrund, at det afsatte beløb på kr. er for lille til oprensning af pludselig opståede sager. Beløbet foreslås hævet til minimum kr. årligt. Vi er klar over, at den systematiske kortlægning ikke er afsluttet i Køge Kommune. Der kan derfor opstå behov for omprioritering af områder til oprensning efterhånden, som kortlægningen skrider frem. Den områdevise kortlægning vil blive baseret på de lokaliteter, vi i dag har kendskab til. Inden vi går i gang, ønsker vi at gennemgå de oplysninger, Side 1

34 vi har til rådighed sammen med jer og eventuelt vandforsyningen, således at vores viden kan suppleres med lokalt kendskab til muligt forurenede lokaliteter. Vi er enige i, at undersøgelser og afværgeforanstaltninger ofte er bekostelige, og at det afsatte på kr. årligt kan virke beskedent. Beløbet er imidlertid også kun ment til at skulle benyttes i absolut akutte situationer, hvor en forureningspåvirkning af en vandforsyning kræver øjeblikkelig indgriben. Vi har fuld forståelse for Køge Kommunes forslag om at hæve akutpuljen til minimum kr. årligt - set i lyset af manglende kendskab til alle forureningskilder i kommunen. For ikke at fokus skal flyttes fra indsatsområderne i den strategiske handlingsplan har det dog været nødvendigt at begrænse midlerne i akutpuljen. Det skal imidlertid bemærkes, at regionen har mulighed for at prioritere yderligere midler til særligt truede lokaliteter i forbindelse med vedtagelsen af den årlige indsatsplan på jordforureningsområdet. Til sidst vil vi benytte lejligheden til at takke jer for bidraget. Vi ser frem til et fortsat konstruktivt samarbejde om de mange opgaver på jordforureningsområdet og den fælles indsats for beskyttelse af grundvandet. Venlig hilsen Jan Huus Vestergaard Udviklingschef Bilag: Oversigt over ændringer i handlingsplanen på baggrund af høringssvar Strategisk handlingsplan for grundvandsindsatsen på jordforureningsområdet i Region Sjælland Side 2

35

36

37 Lejre Kommune Teknik og Miljø Møllebjergvej Hvalsø post@lejre.dk Tak for jeres høringssvar til den strategiske handlingsplan for grundvandsindsatsen på jordforureningsområdet i Region Sjælland Region Sjælland takker for jeres høringssvar af den 10. november 2011 til den strategiske handlingsplan for grundvandsindsatsen på jordforureningsområdet i Region Sjælland. Svaret giver os anledning til at komme med følgende bemærkninger. Sårbarhed I har flere kommentarer til den strategiske handlingsplan. I noterer jer, at den vestlige del af kommunen er placeret i prioriteringsgruppe 3, i modsætning til de øvrige dele af kommunen, der er placeret i prioriteringsgruppe 1 og 2. I noterer jer herudover, at regionen har anvendt Det samlede lerlag over Sand 3 fra DK-modellen til angivelse af lerlagets beskyttelse af magasinet. I vurderer, at dette er en simplificeret måde at beskrive beskyttelsen på. I oplyser endvidere, at den nordlige del af Lejre Kommune og den østlige del af Hornsherred, hvor Roskilde Forsynings kildeplads Ørbæk ligger, ikke er særlig velbeskyttet, og at en oprensning før 2043 kunne være ønskelig i dette område. Vi er opmærksomme på, at skønnet over de gennemsnitlige lerlagstykkelser dækker over meget store variationer i lerlagstykkelserne indenfor de enkelte områder. Der foreligger imidlertid ikke mere præcise data for lerlagstykkelser på nuværende tidspunkt. Vi har vurderet, at en parameter som lerlagstykkelse ikke kan udelades af strategien. På regional skala sikrer princippet, at meget sårbare områder i den østlige del af regionen opprioriteres. På baggrund af usikkerhederne forbundet med de gennemsnitlige lerlagstykkelser har regionen valgt kun at vægte parameteren halvt så meget som omkostninger pr. indvindingsmængde. Dato: xx. januar 2012 Regional Udvikling Jordforurening Alléen Sorø Tlf.: naturmiljo@regionsjaelland.dk Sagsnr: / Brevnr: / nr Sagsbehandler Stella Dalby Agger SDA@regionsjaelland.dk Når Naturstyrelsens sårbarhedskortlægning er færdig i 2015, vil vi revidere handlingsplanen, blandt andet på baggrund af mere detaljerede oplysninger om lerlagstykkelse. Desuden vil det naturligvis være konkrete oplysninger blandt andet fra vandforsyningsboringer, der indgår i regionens risikovurderinger i konkrete sager. Vi skal herudover gøre opmærksom på, at oprensninger vil kunne prioriteres tidligere, hvis særlige forhold gør sig gældende jf. princippet om Lokale hensyn i samarbejdet. Desuden skal vi gøre opmærksom på, at Side 1

38 vi vil tage stilling til konkret prioritering til oprensning, når kortlægning af et område afsluttes. Hvis der er tale om en særlig kritisk risiko, vil enkelte lokaliteter kunne prioriteres tidligere end hele området. Fortsat fokus på allerede igangsatte projekter Lejre Kommune antager desuden, at igangværende projekter, herunder Stengårdens kontrollerede losseplads, ikke glemmes i forbindelse med prioriteringen af den fremtidige indsats. Vi kan i den forbindelse oplyse, at regionen vil foretage en samlet vurdering af regionens indsats i et område herunder igangværende projekter, når kortlægning af de mest grundvandstruende forureninger i området er gennemført. Med hensyn til Stengårdens Losseplads er vi i gang med at revurdere de eksisterende afværgeforanstaltninger og få udarbejdet en ny risikovurdering ift. grundvandet. Det er planen, at denne opgave også er prioriteret i Til sidst vil vi benytte lejligheden til at takke jer for bidraget. Vi ser frem til et fortsat konstruktivt samarbejde om de mange opgaver på jordforureningsområdet og den fælles indsats for beskyttelse af grundvandet. Venlig hilsen Jan Huus Vestergaard Udviklingschef Bilag: Oversigt over ændringer i handlingsplanen på baggrund af høringssvar Strategisk handlingsplan for grundvandsindsatsen på jordforureningsområdet i Region Sjælland Side 2

39 Region Sjælland Regional Udvikling Alléen Sorø Att. Hanne Møller Jensen Udtalelse om Region Sjællands Strategiske Handlingsplan for grundvandsindsatsen på jordforureningsområdet Klima-, Miljø- og Teknikudvalget har på sit møde den 3. november 2011 behandlet den strategiske handlingsplan for grundvandsindsatsen på jordforureningsområdet. Lolland Kommune udtaler sin fulde tilfredshed ved at konstatere, at Lolland og øerne generelt er blevet opprioriteret i regionens samlede indsats. Lolland Kommune er dog bekymret ved konstatering af, at denne prioritering udelukkende omfatter områder med særlige drikkevandsinteresser (OSDområder), mens områder udenfor, hvad enten disse er områder med drikkevandsinteresser (OD-områder), eller blot indvindingsområder til vandforsyninger automatisk nedklassificeres til prioriteringsgruppe 5. Det udelukkes herved, at områder som Maribo og Maribo Søerne, samt væsentlige indvindingsområder på Nord-Lolland fra at blive opryddet i meget lang tid. Maribo Søernes status som Natura 2000 område bekymrer særligt, idet opnåelse af en tilfredsstillende tilstand for søerne, kan blive kompromitteret ved udsivning fra ikke opryddede jordforureninger. 9. november 2011 Dok. nr Sags id Lolland Kommune Teknik- og miljømyndigheden Jernbanegade Maribo Postadr.: Jernbanegade Maribo T: F: lolland@lolland.dk Kontaktperson KARLJ T lolland@lolland.dk Lolland Kommune er desuden bekymret over muligheden for, at nedprioritere oprydningsindsatsen i områder med overindvinding af grundvandsressourcen. Det nugældende udkast af Statens vandplaner antyder, at vandressourcerne i den nordvestlige del af Lolland er stærkt overudnyttede, hvilket Lolland Kommune har anket over med henvisning til et mangelfuldt og forældet datagrundlag. Lolland Kommune mener, at handlingsplanen bør indeholde mulighed for løbende at opprioritere områder på basis af argumenterede forslag. Med venlig hilsen Gert Mortensen formand for Klima-, Miljø- og Teknikudvalget

40 Lolland Kommune Jernbanegade Maribo tmm@lolland.dk Tak for jeres høringssvar til den strategiske handlingsplan for grundvandsindsatsen på jordforureningsområdet i Region Sjælland. Region Sjælland takker for jeres høringssvar af den 9. november 2011 til den strategiske handlingsplan for grundvandsindsatsen på jordforureningsområdet i Region Sjælland. Svaret giver os anledning til at komme med følgende bemærkninger. Vi tager jeres bemærkninger om prioritering af Lolland og øerne til efterretning. OSD områder og indvindingsoplande udenfor OSD I er bekymrede over, at der udelukkende fokuseres på OSD områder, hvorved OD områder og almindelige vandforsyningsområder nedprioriteres til gruppe 5. Vi er meget opmærksomme på, at der kan ligge værdifulde indvindingsområder udenfor OSD. Det har imidlertid været nødvendigt at prioritere hårdt indenfor de forskellige typer af grundvandsområder i den strategiske handlingsplan. Vi har valgt at prioritere OSD områderne, idet grundlaget for udpegning af disse områder i sin tid var, at der med OSD områderne skulle være sikret rent grundvand til befolkning nu og i fremtiden. Det er derfor af afgørende betydning, at disse vandressourcer sikres mod forurening. Dato: xx. januar 2012 Regional Udvikling Jordforurening Alléen Sorø Tlf.: naturmiljo@regionsjaelland.dk Sagsnr: / Brevnr: / nr Sagsbehandler Tommy Bøg Nielsen TBN@regionsjaelland.dk Dog har vi valgt at opprioritere kortlægning af indvindingsoplande udenfor OSD ved at gennemføre kortlægning af disse samtidig med det område, der ligger nærmest. På den måde opnås et hurtigere overblik over truslerne mod grundvandet i disse områder. Dette imødekommer et ønske fra flere kommuner, der ligesom Lolland Kommune peger på, at væsentlige indvindingsområder udenfor OSD bør prioriteres højere. Overindvinding I er desuden bekymrede over muligheden for nedprioritering af områder med overindvinding på baggrund af et forældet datagrundlag, der er anvendt i Statens vandplaner. Ligeledes mener I, at der skal kunne ske en løbende opprioritering af områder på baggrund af argumenterede forslag. Side 1

41 Overindvinding kan på sigt medføre, at grundvandsressourcen ødelægges. Vi ønsker sikkerhed for at den investering, der foretages i forhold til jordforurening, giver mening i forhold til en bæredygtig udnyttelse af grundvandet og vil derfor fastholde at overindvinding kan indgå i prioriteringen. Vi vil inddrage spørgsmålet om overindvinding i dialog med kommuner og vandforsyninger, når den konkrete indsats i et område skal planlægges. Ændringer i indvindingsforhold vil ligeledes indgå. Vi vurderer, at der ikke p.t. foreligger et kvalificeret datagrundlag på regional skala over områder med overindvinding. Hvis der fremkommer pålidelige kort over overindvinding kan disse inddrages ved revidering af planen i Lokale hensyn i samarbejdet Vi vurderer, at argumenterede forslag til opprioritering af området i vidt omfang allerede er indeholdt i princippet om Lokale hensyn i samarbejdet. Vi vil dog tilføje en opfordring i handlingsplanen til alle om at indsende oplysninger om muligt kritiske lokaliteter til regionen. På den måde sikres, at vi kan tage stilling til særligt kritiske forureninger også inden hele kortlægningen er gennemført om 8-9 år. Endelig har vi fuld forståelse for risikoen for udsivning af forurening til beskyttede naturområder som eksempelvis Maribo Søerne. Desværre giver jordforureningsloven ikke mulighed for at gennemføre undersøgelser eller afværgeforanstaltninger overfor recipienter på nuværende tidspunkt. Hvis loven ændres, vil det være et oplagt emne at inddrage i en efterfølgende opdatering af den strategiske handlingsplan for grundvandsindsatsen. Til sidst vil vi benytte lejligheden til at takke jer for bidraget. Vi ser frem til et fortsat konstruktivt samarbejde om de mange opgaver på jordforureningsområdet og den fælles indsats for beskyttelse af grundvandet. Venlig hilsen Jan Huus Vestergaard Udviklingschef Bilag: Oversigt over ændringer i handlingsplanen på baggrund af høringssvar Strategisk handlingsplan for grundvandsindsatsen på jordforureningsområdet i Region Sjælland Side 2

42 Region Sjælland Jordforurening Alléen Sorø Natur & Vand Næstved Kommune Rådmandshaven Næstved Dato Næstved Kommunes høringssvar til regionens handlingsplan for grundvandsindsatsen Region Sjælland har sendt sin forslag til strategisk handlingsplan for grundvandsindsatsen på jordforureningsområdet i høring. Handlingsplanen er inddelt i 5 principper. Sagsnr Sagsbehandler Charlotte Thiel Weber Johansen Direkte chwjo@naestved.dk Næstved Kommune har følgende bemærkninger: 1. Planlægning af indsatsen i områder Vi ønsker ikke en fastlåst strategi, men i stedet en dynamisk strategi, der kan tilpasses når der opstår behov for indsats, uanset om det ligger indenfor eller udenfor de prioriterede områder. Da regler og viden hele tiden ændrer sig, vil det ikke være muligt at gøre et område færdigt af gangen. Vi ser frem til en opprioritering af samarbejdet mellem region og kommune. Hvor mange ressourcer er der afsat til 1 års undersøgelser på ejendomme udenfor OSD? 2. Mest godt grundvand for pengene Vi ønsker at indvindingsoplande udenfor OSD sidestilles med OSD. Det er ikke rigtigt at Naturstyrelsen har nedprioriteret dem. I udkast til vandplaner fremgår at OSD og indvindingsoplande uden for OSD er lige vigtige. Det forventes ikke at det vil være den store udgift at sidestille dem, til gengæld giver det en stor sikkerhed for de borgere der bor og henter vand i indvindingsoplande udenfor OSD. Det er vigtigt at sikre både den aktuelle og fremtidige indvinding. Ved at nedprioritere indsatsen i indvindingsoplande udenfor OSD nedprioriteres de nuværende forbrugere her på bekostning af fremtidige forbrugere. Den fremlagte strategi præsenterer ligeledes en nedprioritering Side 1 af 2 sider

43 af regionens marginalområder til fordel for de hovedstadsnære områder der forsyner forbrugere i Region Hovedstaden. Vi ønsker desuden at en stofspecifik risikovurdering indgår i prioriteringen, og ikke alene antallet forureninger i et område. 3. Sårbart grundvand skal beskyttes Det undrer at det kun er lertykkelsen der indgår i vurderingen af om grundvandet er sårbart. Det er ikke alle stoffer der stoppes af ler. Hvad med områder med nedadrettet gradient osv.? I de områder hvor der er lavet indsatsplaner for grundvandsbeskyttelsen foreligger disse data. 4. Lokale hensyn i samarbejdet Vi ønsker en medfinansiering af den offentlige indsats på jordforureningsområdet fra Københavns Energi. Det synes rimeligt da det meste af regionens indsats går til at sikre deres forbrugere, på bekostning af regionens egne indbyggere. 5. Plads til akutte sager Hvor mange ressourcer har der været behov for i de seneste år til akutte sager? Kan den indsats der er beskrevet i strategien sidestilles med en V2-undersøgelse? En typisk olieforurening koster kr./oprenset kg. Olie. Således svarer kr. til oprensning af kg olie. Vi vurderer at det afsatte beløb er meget beskedent. Det ønskes at regionen presser på overfor Naturstyrelsen således at der bliver lavet et kort der viser hvor der er overudnyttelse og hvor der fortsat er vand i overskud. Et sådan kort vil være meget vigtigt i forhold til prioriteringen af oprydningskronerne. Vil der også blive taget hånd om akutte sager udenfor OSD? Er det hele Regionens jordforureningsbudget der fordeles i henhold til denne strategi, og i så fald hvor er 8 sager og værditabsordningen henne? Øvrige bemærkninger Et øget samarbejde mellem Region og Kommune på grundvandsområdet er ønskeligt. Vi forventer at strategien revideres når Naturstyrelsens kortlægning af grundvandsressourcen er færdig. Venlig hilsen Næstved Kommune Charlotte Thiel Weber Johansen Civilingeniør Side 2 af 2 sider

44 Næstved Kommune Teknik og Miljø Frederiksgade Faxe teknik@naestved.dk Tak for jeres høringssvar til den strategiske handlingsplan for grundvandsindsatsen på jordforureningsområdet i Region Sjælland. Region Sjælland takker for jeres høringssvar af den 10. november 2011 til den strategiske handlingsplan for grundvandsindsatsen på jordforureningsområdet i Region Sjælland. Kommunen har en række bemærkninger til handlingsplanen. Planlægning af indsatsen i områder Kommunen ønsker en dynamisk strategi, der følger behovet for indsats og ikke en strategi som styres af om lokaliteterne ligger indenfor eller udenfor de prioriterede områder. Vi forstår udmærket godt synspunktet om, at indsatsen skal afpasses efter et specifikt behov på en lokalitet. Den områdemæssige tilgang til indsatsen skal imidlertid ses som et forsøg på at fremtidssikre regionens indsats, så en gennemført oprydning ikke efterfølgende ødelægges af andre forureningskilder i indsatsområdet. Handlingsplanen ændres, således at tidspunktet for hvornår regionen tager stilling til konkret prioritering til oprensning, rykkes frem til at ske umiddelbart efter, at kortlægning af området er gennemført. Regionen vil prioritere i 3 grupper: 1. Sager, der pga. særlig risiko ikke kan tåle at vente og som med fordel kan håndteres som enkeltsager 2. Områder, evt. delområder, som udgangspunkt i den rækkefølge som handlingsplanen definerer, men resultater af kortlægning kan ændre rækkefølgen af de enkelte områder 3. Enkeltsager, der pga. lav risiko kan tåle at vente. Dato: xx. januar 2012 Regional Udvikling Jordforurening Alléen Sorø Tlf.: naturmiljo@regionsjaelland.dk Sagsnr: / Brevnr: / nr Sagsbehandler Tommy Bøg Nielsen TBN@regionsjaelland.dk Mest godt grundvand for pengene I ønsker indsatsen i OSD sidestillet med områder uden for OSD og mener ikke, at det vil være den store udgift at sidestille dem. Desuden skriver I, at I ikke mener det er korrekt, at Naturstyrelsen har nedprioriteret indvindingsoplandene uden for OSD. Side 1

45 OSD blev sin tid udlagt for at sikre godt drikkevand til befolkning nu og i fremtiden. Det er derfor vigtigt, at denne ressource beskyttes bedst muligt mod forurening. Vi er opmærksomme på, at der foregår en faktisk indvinding i indvindingsoplande udenfor OSD, og at der ikke i alle områder af OSD pågår en aktuel indvinding. Vi vil imidlertid fastholde den højere prioritering af OSD områderne frem for indvindingsoplandene udenfor OSD. Dog ændres handlingsplanen således, at kortlægning af jordforurening i indvindingsoplande udenfor OSD bliver prioriteret sammen med det område, som indvindingsoplandet grænser op til. Vi er ikke enige i, at udgiften ved at sidestille indvindingsoplande indenfor og udenfor OSD er beskeden. Bare antallet af potentielle forureningskilder i bycentre udenfor OSD kan øge udgifterne til oprydning væsentligt. Det er korrekt, at Naturstyrelsen ikke har prioriteret mellem indvindingsoplande udenfor og indenfor OSD i udkast til vandplaner. Naturstyrelsens sårbarhedskortlægning er imidlertid prioriteret til at blive gennemført først i OSD og sidst i indvindingsoplande udenfor OSD. Det er denne prioritering vi fulgt i handlingsplanen. I mener, at den strategiske handlingsplan repræsenterer en nedprioritering af regionens marginalområder til fordel for de hovedstadsnære områder, der forsyner borgere i Region Hovedstaden. Dele af de højest prioriterede indvindingsområder ligger helt korrekt i den nordøstlige del af regionen, hvor Københavns Energi, men også byområderne Roskilde og Køge har en række store kildepladser. Vi tager ikke stilling til, om de enkelte kildepladser leverer drikkevand ud af regionen, eller om vandet drikkes lokalt. Indvindingen af drikkevand foregår i en række tilfælde i en anden kommune end der, hvor vandet drikkes. Desuden foregår der køb og salg af vand mellem de forskellige vandselskaber. I foreslår desuden, at der foretages en stofspecifik risikovurdering, så vurderingen af indsatsen ikke alene foretages på baggrund af antallet af forureninger. For hvert område er antallet af V0, V1 og V2-kortlagte arealer gjort op i forhold til de mest grundvandstruende brancher og de 11 mest kritiske stoffer i forhold til grundvandsrisiko, se bilag 2 og bilag 4 i handlingsplanen. For stofbetegnelsen olie er det kun lokaliteter med flygtige oliekomponenter, der er talt med. De områder, hvor der indvindes mest og hvor de skønnede udgifter til jordforureningsindsatsen er lavest (dvs. der er færrest grundvandstruende lokaliteter tilbage) har fået højest prioritet. På måde opnår regionen at få Mest godt grundvand for pengene, dvs. vores indsats rækker længst muligt. Når regionen skal planlægge den konkrete indsats i et område bliver stofspecifik risikovurdering naturligvis inddraget. Sårbart grundvand skal beskyttes I undrer jer over, at lerlagstykkelsen indgår i vurderingen, da ikke alle stoffer tilbageholdes i ler. Andre faktorer som nedadrettet gradient kan være af betydning. Disse data findes, hvor der er lavet indsatsplaner. Vi er enige i, at lerlagstykkelsen ikke giver beskyttelse mod alle typer stoffer. Imidlertid vil en række forureningskomponenter have sværere ved trænge ned til det primære drikkevandsmagasin i områder med stort lerlagsdække. Lerlagstykkelsen er ikke altafgørende, hvorfor lerlagstykkelsen også kun tæller halvt så meget som de øvrige udvælgelsesparametre i handlingsplanen. Side 2

46 Plads til akutte sager I vurderer, at det afsatte beløb på kr. årligt er for lille til oprensning af pludselig opståede sager. Vurdering er foretaget på baggrund af erfaringstal for oprensning af olie, hvor prisen pr. kg oprenset olie er beregnet til kr. Det afsatte beløb i handlingsplanen vil således svare til en årlig oprensning på kg olie. Vi har som nævnt afsat et beløb på kr. til akutte sager. Beløbet kan virke beskedent, men skal også kun benyttes i absolut akutte situationer, hvor en forureningspåvirkning af en vandforsyning kræver øjeblikkelig indgriben. Vi vil i videst muligt omfang forsøge at afsætte de nødvendige midler til akutte sager, men skal samtidig gøre opmærksom på, at vi ønsker at fastholde den områdevise prioritering. Vi vil dog tilføje en bemærkning i handlingsplanen om, at puljen til akutte sager vurderes hvert år ved behandling af årets indsatsplan for jordforureningsområdet. På den måde kan vi løbende tilpasse fordelingen af ressourcer efter behov. I ønsker, at regionen presser på overfor Naturstyrelsen for at få lavet kort over overudnyttelse og vand i overskud. Vi er enige i at der er behov for pålidelige regionale kort over grundvandskvalitet, herunder overudnyttelse og vand i oversku. Vi er i løbende dialog med Naturstyrelsen om dette. I rejser dernæst spørgsmålet, om der i forbindelse med den strategiske handlingsplan vil blive taget hånd om akutte sager udenfor OSD. Det er regionens vurdering, at akutte sager udenfor OSD kun i meget begrænset omfang vil blive renset op som akutte forureninger. Vi har - som ovenfor nævnt - valgt at opprioritere kortlægningen af indvindingsoplande udenfor OSD samtidig med det område i OSD, der ligger nærmest. På den måde opnås hurtigere et overblik over truslerne mod grundvandet i disse områder, hvorved akutte forureninger forhåbentlig kan begrænses. Øvrige bemærkninger og spørgsmål I ønsker endvidere, at der skal ske en medfinansiering af den offentlige indsats fra Københavns Energi, da det meste af regionens indsats vil gå til at sikre Københavns Energis forbrugere på bekostning af regionens egne indbyggere. Vi har lagt op til, at kommuner og vandværker positivt kan indvirke på et områdes prioritering ved at bidrage til håndtering af jordforurening og evt. oplyse om den fremtidige vandindvinding mm. Københavns Energi har her mulighed for at bidrage til bekæmpelsen af jordforurening på lige vilkår med de øvrige vandværker i området. I skriver, at I forventer strategien revideres, når Naturstyrelsens grundvandskortlægning er afsluttet. Vi har besluttet at det skrives ind i handlingsplanen at den revideres i en 4-årig cyklus, første gang i Det forudsættes, at Naturstyrelsens grundvandskortlægning til den tid er afsluttet, og der foreligger et forbedret datagrundlag for grundvand inklusive kort over sårbarhed. Det forventes, at vandplanerne vedtages endeligt i 2012, hvorefter vi vil vurdere, om vandplanerne bør give anledning til ændringer i handlingsplanen. I stiller desuden en række spørgsmål: Hvor mange ressourcer er der afsat til 1 års undersøgelser på ejendomme udenfor OSD? Hvor mange ressourcer har der været behov for i seneste år til akutte sager? Side 3

47 Kan den indsats, der er beskrevet i handlingsplanen, sidestilles med en V2 undersøgelse? Vil hele regionens budget på jordforureningsområdet blive fordelt i henhold til handlingsplanen og hvad sker der med 8 området og værditabsordningen? Fordeling af ressourcerne indenfor jordforureningsområdet fremgår af den årlige Indsatsplan for jordforureningsområdet, som vi forventer at sende i 8 ugers offentlig høring efter behandling i Regionsrådet i begyndelse af Her fremgår, hvor mange ressourcer, der er afsat til indledende undersøgelser (1 års undersøgelser). Omkostningerne er dog ikke opgjort separat ift. beliggenhed indenfor/udenfor OSD. Regionen har ikke opgjort separat, hvor meget der er anvendt hidtil til akutte sager. Som tidligere nævnt vil regionen fremover vurdere puljen til akutte sager hvert år ved behandling af årets indsatsplan for jordforureningsområdet. På den måde kan regionen løbende tilpasse fordelingen af ressourcer efter behov. Det korrekt at den indsats, der er beskrevet i handlingsplanen som indledende undersøgelser svarer til en V2-undersøgelse. I skønnet over, hvor lang tid indsatsen på grundvandsområdet vil vare, er det forudsat, at der fremover er samme budget fordeling som i 2011, dvs. samme fordeling mellem grundvandsområdet og de øvrige jordforureningsopgaver, herunder 8 og værditabsordningen. Vi kan ikke selv styre antallet af 8 sager, der afhænger af udviklingen i byggebranchen, og vi kan heller ikke styre antallet af henvendelser under værditabsordningen. Der kan opstå en situation, hvor behovet for ressourcer til sagsbehandling vedr. 8 sager og værditabsordningen vil øges, og ressourcer til grundvandsindsatsen derfor må reduceres. Budgetfordelingen og serviceniveauet for sagsbehandlingen bliver justeret hvert år ved den politiske beslutning om indsatsplanen for jordforureningsområdet. Til sidst vil vi benytte lejligheden til at takke jer for bidraget. Vi ser frem til et fortsat konstruktivt samarbejde om de mange opgaver på jordforureningsområdet og den fælles indsats for beskyttelse af grundvandet. Venlig hilsen Jan Huus Vestergaard Udviklingschef Bilag: Oversigt over ændringer i handlingsplanen på baggrund af høringssvar Strategisk handlingsplan for grundvandsindsatsen på jordforureningsområdet i Region Sjælland Side 4

48

49

50 Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Rønnedevej Ringsted ringsted@ringsted.dk Tak for jeres høringssvar til den strategiske handlingsplan for grundvandsindsatsen på jordforureningsområdet i Region Sjælland Region Sjælland takker for jeres høringssvar af 8. november 2011 til den strategiske handlingsplan for grundvandsindsatsen på jordforureningsområdet i Region Sjælland. Svaret giver os anledning til at komme med følgende bemærkninger. Tidsplan I skriver at regionens grundvandsindsats inden for den fremlagte tidsplan er helt utilstrækkelig, at størstedelen af kommunen forventes håndteret inden 2023, mens en mindre del må vente til Jeres konklusion er, at Region Sjælland må finde udvej for at afkorte perioden. Med handlingsplanen tilstræber regionen at udnytte de afsatte ressourcer bedst muligt. Vi har med strategien vurderet, at en områdebaseret tilgang er mere hensigtsmæssig i forhold til grundvandet end det tidligere fokus på enkeltlokaliteter. Som en konsekvens heraf har vi foretaget en vurdering af, i hvilken rækkefølge, de enkelte områder skal prioriteres. Vi har forståelse for, at en tidshorisont på år kan synes lang, men har omvendt med det nuværende økonomiske råderum som udgangspunkt ikke mulighed for at gennemføre oprensningsindsatsen hurtigere end skitseret i strategien. Strategien vil dog blive revideret i 2016 og derefter hvert 4. år, og lokale forhold kan efter konkrete vurderinger medføre opprioriteringer af visse områder eller enkelt lokaliteter i de kommende revisioner af strategien. Dato: xx. januar 2012 Regional Udvikling Jordforurening Alléen Sorø Tlf.: naturmiljo@regionsjaelland.dk Sagsnr: / Brevnr: / nr Sagsbehandler Hanne Møller Jensen hmjes@regionsjaelland.dk Med hensyn til afkortning af perioden skal vi bemærke, at vi deltager i følgegrupper til Miljøstyrelsens Teknologi projekter og i Videncenter for Jordforurenings udviklingsprojekter med henblik på at udvikle nye og mere effektive undersøgelses- og oprensningsmetoder. Som et nyt initiativ i 2011 og foreløbig 2012 har vi desuden udbudt en pulje på 1 mio. kr. til offentligt privat samarbejde om udvikling af mere effektive værktøjer og metoder indenfor jordforureningsområdet. Forslag til ændring af principper Vi tager til efterretning, at kommunen tilslutter sig princippet om at lægge indsatsen i de kortlægningsområder, der skal føre til indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. I finder dog, at de to principper om Side 1

51 Mest godt grundvand for pengene og Sårbart grundvand skal beskyttes er overført til konkret prioritering på en uheldig måde. Inddragelse af vandressourcen i prioriteringen I foreslår, at den mulige indvinding (vandressourcen) inddrages i prioriteringen. Vi er enige i, at også den grundvandsressource, der kan indgå i fremtidig indvinding, skal beskyttes. Vi mener dog, at prioritering af områder skal ske i forhold til, hvor indvindingen finder sted i dag. Som beskrevet i afsnit 2.4 Lokale hensyn i samarbejdet vil vi kunne opprioritere områder, hvor kommunen forventer at lokalisere fremtidig indvinding, når der foreligger konkrete planer om dette. På den måde kan beskyttelse af vandressourcen allerede nu inddrages i prioriteringen ud fra handlingsplanens principper. Efter vores vurdering foreligger der ikke p.t. tilstrækkeligt datagrundlag, der beskriver fordeling af indvindingen på Sjælland. Når der foreligger vedtagne vandplaner, og kommunerne har besluttet, hvordan indsatsen for at nå de kvantitative miljømål for grundvand skal gennemføres, forventer vi at tage handlingsplanen op til revision, sådan at dette kan inddrages i regionens prioritering. Samfundsøkonomisk giver det desuden mening, at de ret omfattende investeringer i vandværker og indvindingsanlæg søges bevaret. Konsekvensen kunne i modsat fald blive, at de nuværende indvindinger måtte opgives på grund af forurening. Vi har dog valgt at præcisere teksten i handlingsplanen. Det tydeliggøres, at den konkrete indsats gennemføres for hele grundvandsressourcen, dvs. både den nuværende og fremtidige indvinding. Sårbarhedsvurderinger Vi foreslår dernæst, at sårbarhedsvurderinger helt fjernes fra den overordnede prioritering. Vi er opmærksomme på, at skønnet over de gennemsnitlige lerlagstykkelser dækker over meget store variationer i lerlagstykkelserne indenfor de enkelte områder. Der foreligger imidlertid ikke mere præcise data for lerlagstykkelser på nuværende tidspunkt. Vi har vurderet, at en parameter som lerlagstykkelse ikke kan udelades af strategien. På regional skala sikrer princippet, at meget sårbare områder opprioriteres. På baggrund af usikkerhederne forbundet med de gennemsnitlige lerlagstykkelser har vi valgt kun at vægte parameteren halvt så meget som omkostninger pr. indvindingsmængde. Når Naturstyrelsens sårbarhedskortlægning er færdig i 2015 vil vi revidere handlingsplanen, blandt andet på baggrund af mere detaljerede oplysninger om lerlagstykkelse. Desuden vil det naturligvis være konkrete oplysninger blandt andet fra vandforsyningsboringer, der indgår i vores risikovurderinger i konkrete sager. Opfølgning og uklarheder I foreslår, at regionens årlige handleplan suppleres med status og vurdering af målopfyldelse i den strategiske handlingsplan. Status for fremdriften i regionens indsats på hele jordforureningsområdet fremgår af den årlige indberetning til Miljøstyrelsen. I 2012 skal regionen fastlægge, hvordan den strategiske handlingsplan skal implementeres i praksis, herunder hvordan vi kan udarbejde og offentliggøre status og målopfyldelse ift. planen. Her vil vi overveje kommunens forslag nærmere. I spørger dernæst til, hvordan overindvinding opgøres og opfordrer til at konkretisering må ske i samarbejde med relevante myndigheder. Side 2

52 Vi vurderer, at der ikke p.t. foreligger et kvalificeret datagrundlag på regional skala over områder med overindvinding. Vi er i løbende dialog med Naturstyrelsen om behovet for regionale kort over grundvandskvalitet. Vi ønsker sikkerhed for at den investering, der foretages i forhold til jordforurening, giver mening i forhold til en bæredygtig udnyttelse af grundvandet og vil derfor fastholde at overindvinding kan indgå i prioriteringen. Vi vil inddrage spørgsmålet om overindvinding i dialog med kommuner og vandforsyninger, når den konkrete indsats i et område skal planlægges. Ændringer i indvindingsforhold vil ligeledes indgå. Hvis der fremkommer pålidelige kort over overindvinding kan disse også inddrages ved revidering af planen i Til sidst vil vi benytte lejligheden til at takke jer for bidraget. Vi ser frem til et fortsat konstruktivt samarbejde om de mange opgaver på jordforureningsområdet og den fælles indsats for beskyttelse af grundvandet. Venlig hilsen Jan Huus Vestergaard Udviklingschef Bilag: Oversigt over ændringer i handlingsplanen på baggrund af høringssvar Strategisk handlingsplan for grundvandsindsatsen i på jordforureningsområdet i Region Sjælland Side 3

53 ROSKILDE FORSYNING A/S Region Sjælland Regional Udvikling Alléen Sorø Høringssvar til Region Sjælland vedrørende strategisk handlingsplan for grundvandsindsatsen på jordforureningsområdet. Roskilde Forsyning A/S fremsender hermed kommentarer til Region Sjællands forslag til Strategisk handlingsplan for grundvandsindsatsen på jordforureningsområdet. Generelt kan Roskilde Forsyning bakke op om, at principperne for indsatsen på jordforureningsområdet ændres til de af Regionen formulerede fem principper. 7. november 2011 Sagsnr. Ref. Eva Hansson Dir. tlf Åbnings- og telefontider Mandag-torsdag 9-15 Fredag 9-13 Specifikke bemærkninger til områderne Lejre Vest og Borrevejle: Roskilde Forsyning indvinder drikkevand fra disse to områder og har derved erhvervet sig et grundigt kendskab til geologien og hydrogeologien i de berørte områder. Borrevejle kildeplads ligger på grænsen af Borrevejle og Lejre Vest umiddelbart nord for Holbæk motorvejen og vest for Hornsherredvej. Lerlagstykkelsen i Forsyningens boringer er 10 meter, hvilket er under halvdelen af Regionens vurdering af den gennemsnitlige lertykkelse i området. Borrevejle kildeplads herunder specifikt boring DGU nr er berørt af kulbrinte/ MTBE-forureningen fra DK-benzintanken på Borrevejle Camping, Hornsherredvej 3, Lyndby (lokalitet ). Roskilde Forsyning opfordrer Regionen til fortsat, at have fokus på denne lokalitet indtil fremtiden for boring er afklaret. I Lejre Vest er lerlagstykkelsen i handlingsplanen angivet til gennemsnitligt at være mellem 30 og 45 meter. Dette gælder ikke for Ørbæk kildeplads, som ligger langs den sydlige bred af Ørbækken (øst for Kirke Hyllinge). Syd for Ørbækken tynder lerlaget ud til omkring 5-10 m, og i flere af vore boringer findes der slet ikke noget lerlag. Forsyningen har ikke kendskab til punktkilder, som kan være grundvandstruende i Ørbæk kildeplads opland. Med baggrund i dette kendskab kan Forsyningen derfor tilslutte sig Regionens generelle prioritering af Lejre Vest. Venlig hilsen Eva Hansson (Hydrogeolog) ROSKILDE FORSYNING A/S Betonvej 12. Postboks Roskilde Tlf.: CVR: forsyning@rosforsyning.dk Fax:

54 Roskilde Forsyning A/S Betonvej Roskilde Att. Evan Hansson Tak for jeres høringssvar til den strategiske handlingsplan for grundvandsindsatsen på jordforureningsområdet i Region Sjælland Region Sjælland takker for jeres høringssvar af 7. november 2011 til den strategiske handlingsplan for grundvandsindsatsen på jordforureningsområdet i Region Sjælland. Svaret giver os anledning til at komme med følgende bemærkninger. Regionen takker for jeres opbakning generelt til principperne i handlingsplanen og til den generelle prioritering af Lejre Vest. I har dernæst nogle specifikke bemærkninger til områderne Lejre Vest og Borrevejle Kildeplads. I opfordrer regionen til fortsat at have fokus på den konstaterede forurening ved lokaliteten Hornsherredvej 3, Lyndby, lok. nr , da den ligger tæt ved forsyningens boring DGU nr (Borrevejle Kildeplads). Vi forventer at afslutte en risikovurdering af forureningen i 2012, og derefter tager vi stilling til den videre indsats og prioritering af denne. Dato: xx. januar 2012 Regional Udvikling Jordforurening Alléen Sorø Tlf.: naturmiljo@regionsjaelland.dk Sagsnr: / Brevnr: / nr Sagsbehandler Hanne Møller Jensen hmjes@regionsjaelland.dk For Borrevejle Kildeplads beskriver I, at lerlagstykkelsen i forsyningens boringer er 10 meter, hvilket er under halvdelen af regionens vurdering af den gennemsnitlige lertykkelse i området. For Ørbæk kildeplads nævner I, at lerlaget tynder ud til omkring 5-10 meter, og at der i flere af jeres boringer slet ikke findes noget lerlag. Vi er opmærksomme på, at skønnet over de gennemsnitlige lerlagstykkelser dækker over meget store variationer i lerlagstykkelserne indenfor de enkelte områder. Der foreligger imidlertid ikke mere præcise data for lerlagstykkelser på nuværende tidspunkt. Vi har vurderet, at en parameter som lerlagstykkelse ikke kan udelades af strategien. På regional skala sikrer princippet, at meget sårbare områder opprioriteres. På baggrund af usikkerhederne forbundet med de gennemsnitlige lerlagstykkelser har vi valgt kun at vægte parameteren halvt så meget som omkostninger pr. indvindingsmængde. Når Naturstyrelsens sårbarhedskortlægning er færdig i 2015 vil vi revidere handlingsplanen, blandt andet på baggrund af mere detaljerede Side 1

55 oplysninger om lerlagstykkelse. Desuden vil det naturligvis være konkrete oplysninger om lerlag blandt andet fra vandforsyningsboringer, der indgår i regionens risikovurderinger i konkrete sager. Handlingsplanen er udtryk for et ønske om at prioritere regionens midler bedst muligt indenfor den afsatte ramme. Det er derfor nødvendigt også at nedprioritere områder. En oprensning vil dog kunne prioriteres tidligere, hvis særlige forhold gør sig gældende jf. princippet om Lokale hensyn i samarbejdet. Desuden gøres opmærksom på, at regionen vil tage stilling til konkret prioritering til oprensning, når kortlægning af et område afsluttes. Hvis der er tale om en særlig kritisk risiko, vil enkelte lokaliteter kunne prioriteres tidligere end hele området. Til sidst vil vi benytte lejligheden til at takke jer for bidraget. Vi ser frem til et fortsat konstruktivt samarbejde om de mange opgaver på jordforureningsområdet og den fælles indsats for beskyttelse af grundvandet. Venlig hilsen Jan Huus Vestergaard Udviklingschef Bilag: Oversigt over ændringer i handlingsplanen på baggrund af høringssvar Strategisk handlingsplan for grundvandsindsatsen på jordforureningsområdet i Region Sjælland Side 2

56

57 Roskilde Kommune Teknisk direktør Rådhusbuen 1 Postboks Roskilde kommunen@roskilde.dk Tak for jeres høringssvar til den strategiske handlingsplan for grundvandsindsatsen på jordforureningsområdet i Region Sjælland Region Sjælland takker for jeres høringssvar af 4. november 2011 til den strategiske handlingsplan for grundvandsindsatsen på jordforureningsområdet i Region Sjælland. Svaret giver os anledning til at komme med følgende bemærkninger. Regionen takker for jeres opbakning generelt til principperne i handlingsplanen. I skriver, at I ser frem til at Region Sjællands del af Værebro indsatsområde prioriteres på linje med Region Hovedstadens. Vi vil prioritere området i gruppe 1 sammen med området Roskilde. Her forventer vi, at kortlægning og oprensning af de mest grundvandstruende forureninger er gennemført inden år I opfordrer regionen til fortsat at have fokus på den konstaterede forurening ved lokaliteten Hornsherredvej 3, Lyndby, lok. nr , da den ligger tæt ved forsyningens boring DGU nr (Borrevejle Kildeplads). Dato: xx. januar 2012 Regional Udvikling Jordforurening Alléen Sorø Tlf.: naturmiljo@regionsjaelland.dk Sagsnr: / Brevnr: / nr Sagsbehandler Hanne Møller Jensen hmjes@regionsjaelland.dk Vi forventer at afslutte en risikovurdering af forureningen i 2012, og derefter tager vi stilling til den videre indsats og prioritering af denne. Lokale hensyn I gør opmærksom på, at lerlagstykkelsen i Lejre Vest ikke er velbelyst og at for Ørbæk kildeplads tynder lerlaget ud. Vi er opmærksomme på, at skønnet over de gennemsnitlige lerlagstykkelser dækker over meget store variationer i lerlagstykkelserne indenfor de enkelte områder. Der foreligger imidlertid ikke mere præcise data for lerlagstykkelser på nuværende tidspunkt. Vi har vurderet, at en parameter som lerlagstykkelse ikke kan udelades af strategien. På regional skala sikrer princippet, at meget sårbare områder opprioriteres. På baggrund af usikkerhederne forbundet med de gennemsnitlige lerlagstykkelser har vi valgt kun at vægte parameteren halvt så meget som omkostninger pr. indvindingsmængde. Side 1

58 Når Naturstyrelsens sårbarhedskortlægning er færdig i 2015 vil vi revidere handlingsplanen, blandt andet på baggrund af mere detaljerede oplysninger om lerlagstykkelse. Desuden vil det naturligvis være konkrete oplysninger om lerlag blandt andet fra vandforsyningsboringer, der indgår i regionens risikovurderinger i konkrete sager. Handlingsplanen er udtryk for et ønske om at prioritere regionens midler bedst muligt indenfor den afsatte ramme. Det er derfor nødvendigt også at nedprioritere områder. En oprensning vil dog kunne prioriteres tidligere, hvis særlige forhold gør sig gældende jf. princippet om Lokale hensyn i samarbejdet. Desuden gøres opmærksom på, at regionen vil tage stilling til konkret prioritering til oprensning, når kortlægning af et område afsluttes. Hvis der er tale om en særlig kritisk risiko, vil enkelte lokaliteter kunne prioriteres tidligere end hele området. Data om forurenende aktiviteter I gør endelig opmærksom på, at det tidligere Roskilde Amt ikke har gennemført en systematisk kortlægning, hvilket kan betyde at ikke alle potentielle forureningskilder er medtaget i regionens datagrundlag, f.eks. forurening fra virksomheder etableret efter amtets industrikortlægning i I vil meget gerne i dialog om hvordan vi i fællesskab kan sikre at datagrundlaget er opdateret. Vi er klar over, at den systematiske kortlægning ikke er afsluttet i Roskilde Kommune. Der kan derfor opstå behov for omprioritering af områder til oprensning efterhånden, som kortlægningen skrider frem. Vi vil meget gerne i tæt dialog med kommunen om, hvordan vi i fællesskab kan sikre et opdateret datagrundlag. Det er planen, at den områdevise kortlægning vil blive baseret på de lokaliteter, vi i dag har kendskab til. Inden vi går i gang, ønsker vi at gennemgå de oplysninger, vi har til rådighed sammen med jer og eventuelt vandforsyningen, således at vores viden kan suppleres med lokalt kendskab til muligt forurenede lokaliteter. Til sidst vil vi benytte lejligheden til at takke jer for bidraget. Vi ser frem til et fortsat konstruktivt samarbejde om de mange opgaver på jordforureningsområdet og den fælles indsats for beskyttelse af grundvandet. Venlig hilsen Jan Huus Vestergaard Udviklingschef Bilag: Oversigt over ændringer i handlingsplanen på baggrund af høringssvar Strategisk handlingsplan for grundvandsindsatsen på jordforureningsområdet i Region Sjælland Side 2

59 Region Sjælland Alleen Sorø Sendt elektronisk til Teknik og Miljø Jord og grundvand Dahlsvej Korsør Tlf teknik@slagelse.dk Høring - Strategisk handlingsplan for grundvandsindsatsen på jordforureningsområdet Nedenfor er Slagelse Kommunes bemærkninger til Strategisk handlingsplan for grundvandsindsatsen på jordforureningsområdet. Bemærkningerne er opdelt svarende til de punkter, der er angivet i Regionens høringsbrev. 1) Vi kan tilslutte os princippet om den områdevise tilgang. At prioriteringen baseres på hele kortlægningsområder synes dog for grov, i hvert fald i forhold til store kortlægningsområder som Slagelse. 10. november 2011 Sagsid.: Kontaktperson: Mette Dige Ohrt Direkte tlf Fax. De mange forureningskilder i Slagelse By medfører eksempelvis, at indsatsen i hele kortlægningsområdet nedprioriteres inkl. indsatsen i den sydlige del af Slagelse Kommune. En væsentlig del af indvindingen til drikkevand i kommunen (40-50 %) sker i dette område. Indvindingen her påvirkes ikke af forureninger i Slagelse By, men hele området bliver nedprioriteret, fordi udgifterne til oprydning i Slagelse By er så voldsomme. En nedprioritering i forhold til beskyttelsen af dette grundvand virker ikke rimelig. Prioriteringen på kortlægningsområde-niveau synes derfor for grov. Kortlægningsområdernes afgrænsning synes bl.a. at være baseret på de indvindingsoplande, som den nuværende tilladte indvinding medfører, se indvindingsopland til Valbygårdsværket, beregnet i Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Slagelse nordøst indsatsområde. Således går indvindingsoplandet for kildepladsen ved SK-Vands Valbygårdsværk nord om Slagelse By pga. den eksisterende indvinding i byens nordlige del og umiddelbart nord for byen (SK-Vands Hovedværk, Jernbjergværk og kildeplads ved Gl. Brorup). Indstilles indvindingen i dette område, hvilket ikke virker usandsynligt set i lyset af den forurening, der er fundet i boringerne, ændres indvindingsoplandet til Valbygårdsværket væsentligt. Det er nærliggende at tro, at indvindingsopladet herefter vil strække sig ind under Slagelse By.

60 Konsekvensen af den måde, Regionen lægger op til at prioritere på, kan derfor blive, at forureningen fra Slagelse By vil true kommunens største vandværk, Valbygårdsværket (som ligger i kortlægningsområde Tude Å), samtidig med at oprydning i forhold til andre væsentlige indvindinger i kommunen er nedprioriteret, fordi disse indvindinger ligger i samme kortlægningsområde som Slagelse By. Ukritisk sammenstilling af vandindvinding og udgifter til oprydning indenfor det enkelte kortlægningsområde giver altså ikke et retvisende billede af, hvor meget vand man redder hhv. udskyder til en usikker fremtid. Side2/3 2) Umiddelbart virker principper om mest godt grundvand for pengene meget fornuftigt. Den måde kortlægningsområderne er afgrænset på i Slagelse Kommune synes imidlertid ikke at være egnet til at foretage denne prioritering ud fra, jf. ovenstående. 3) Lerlagstykkelsen indenfor de enkelte kortlægningsområder er meget varierende og anvendelsen af den gennemsnitlige lerlagstykkelse er derfor en meget grov metode. Områder, der ved kortlægningen er udpeget som særligt sårbare, bør screenes for potentielle grundvandstruende forureningskilder og bør opprioriteres, hvis sådanne findes. Det afgørende må i øvrigt være lerlagstykkelsen i de områder, hvor de grundvandstruende forureninger findes. Er disse koncentreret i en mindre del af kortlægningsområdet, synes en prioritering på baggrund af den gennemsnitlige lerlagstykkelse ikke at være relevant. 4) Områder, hvor det er dyrt at føre drikkevand til udefra, bør have en særstatus, hvilket Regionen også lægger op til. Særligt områder med ringe grundvandsbeskyttelse og høje omkostninger til alternativ drikkevandsforsyning, bør opprioriteres. Omø og Agersø er eksempler på sådanne områder. Indsatsen på disse øer bør derfor have højeste prioritet på lige fod med de øer, der er nævnt på side 9 i handlingsplanen. Det meste af Slagelse Kommune adskiller sig fra det øvrige Sjælland ved at have problemer med saltbelastet grundvand. Derfor kan det medføre store omkostninger at skulle erstatte en forurenet kildeplads, fordi man enten skal meget langt væk eller i yderste konsekvens må lave avanceret vandbehandling. Saltproblemet er en meget reel udfordring for vandforsyningerne i Slagelse Kommune, som det f.eks. fremgår af rapporten Grundvandskortlægning Slagelse Kortlægningsområde Trin 1 rapport, se Grundvandsrapport. På den baggrund må store dele af Slagelse Kommune betragtes som en ø på øen. Vi gør opmærksom på, at lukningen af en kildeplads kan have afledte effekter for vandindvindingen. En eventuel lukning af SK-Vands Hovedværk som følge af forurening, vil således medføre, at det vil være økonomisk umuligt at anvende vandet fra Jernbjergværkets og Gl. Brorups kildepladser, idet

61 fortynding af det salte vand fra de to sidstnævnte er nødvendig. Som nævnt herover vil et stop for indvindingen fra disse kildepladser formentlig medfører, at indvindingsoplandet til Valbygårdsværket - kommunens største - vil komme til at strække sig ind under Slagelse By og dermed potentielt blive truet af forureningskilderne i byen. Side3/3 Som forsøgt beskrevet ovenfor vil det måske være nødvendigt at konverterer den nuværende indvinding til drikkevand i og nord for Slagelse By til afværgepumpning, hvis indvindingsoplandet til Valbygårdsværket ikke skal strække sig ind under Slagelse By. 5) Ingen bemærkninger. 6) Scenariet, hvor indvindingen i Slagelse By må indstilles og hvor forureningen fra byen dermed truer Valbygårdsværket, samtidig med at oprydningen i resten af kommunen, syd for Slagelse, også er nedprioriteret, er et skrækscenarie for vandforsyningen i Slagelse Kommune. På den baggrund vil vi indtrængende opfordre Regionen til at revurdere prioriteringen af oprydningen i Slagelse Kommune. Vi deltager meget gerne i en dialog om prioriteringen. Venlig hilsen Flemming Kortsen Centerchef Teknik og Miljø

62 Slagelse Kommune Teknik og Miljø Jord og Grundvand 4220 Korsør Tak for jeres høringssvar til den strategiske handlingsplan for grundvandsindsatsen på jordforureningsområdet i Region Sjælland Region Sjælland takker for jeres høringssvar af 10. november 2011 til den strategiske handlingsplan for grundvandsindsatsen på jordforureningsområdet i Region Sjælland. Svaret giver os anledning til at komme med følgende bemærkninger. Kortlægningsområder I skriver, at I kan tilslutte jer princippet om den områdevise tilgang, men at prioritering baseret på hele kortlægningsområder, i hvert fald for Slagelse området, synes for grov. I beskriver dernæst forhold omkring indvindingsoplandet til Valbygårdsværket, og hvordan oprydning i forhold til andre væsentlige indvindinger bliver nedprioriteret på grund af de mange punktkilder i Slagelse by. Situationen for det meste af Slagelse Kommune rummer en særlig udfordring på grund af problemer med saltbelastet grundvand, hvor I argumenterer for at Slagelse Kommune kan betragtes som en ø på øen. Vi tager jeres bemærkninger om den grove prioritering af Slagelse området til efterretning. Vi vil overveje en underopdeling af området ved den første revision af handlingsplanen i 2016, da der er tale om en helt særlig situation. Vi ønsker, at fortsætte den tætte dialog med jer om den konkrete forureningssituation i Slagelse By og om hvilke tiltag, der er samfundsøkonomisk forsvarlige. Hvorvidt indvindingsoplandet for Valbygårdsværket vil strække sig ind under Slagelse By, hvis indvindingen ophører på de nordlige kildepladser, ønsker vi ligeledes at drøfte nærmere. Vi forventer at afslutte de videregående forureningsundersøgelser, der allerede er sat i gang i løbet af Dato: xx. januar 2012 Regional Udvikling Jordforurening Alléen Sorø Tlf.: naturmiljo@regionsjaelland.dk Sagsnr: / Brevnr: / nr Sagsbehandler Hanne Møller Jensen hmjes@regionsjaelland.dk Lerlagstykkelse i prioriteringen af områder Jeres kommentar til dette princip er, at lerlagstykkelsen indenfor hvert område er meget varierende og at det afgørende må være lerlagstykkelsen i de områder, hvor de mest grundvandstruende forureninger findes. Vi er opmærksomme på, at skønnet over de gennemsnitlige lerlagstykkelser dækker over meget store variationer i lerlagstykkelserne indenfor de enkelte områder. Der foreligger imidlertid ikke mere præcise data for lerlagstykkelser på nuværende tidspunkt. Vi har vurderet, at en Side 1

63 parameter som lerlagstykkelse ikke kan udelades af strategien. På regional skala sikrer princippet, at meget sårbare områder opprioriteres. På baggrund af usikkerhederne forbundet med de gennemsnitlige lerlagstykkelser har vi valgt kun at vægte parameteren halvt så meget som omkostninger pr. indvindingsmængde. Når Naturstyrelsens sårbarhedskortlægning er færdig i 2015 vil vi revidere handlingsplanen, blandt andet på baggrund af mere detaljerede oplysninger om lerlagstykkelse. Desuden vil det naturligvis være konkrete oplysninger om lerlag blandt andet fra vandforsyningsboringer, der indgår i vores risikovurderinger i konkrete sager. Prioritering i forhold til særlige hensyn I bemærker, at områder, hvor det er dyrt at tilføre drikkevand udefra, bør have en særlig status. Her fremhæver I specielt Omø og Agersø. Vi er enige i, at der er vanskelige forhold for vandforsyningerne på Omø og Agersø, og vi har på den baggrund besluttet, at opprioritere indsatsen for de to øer til prioriteringsgruppe 1. Opfordring om at regionen revurderer prioriteringen af Slagelse Kommune I slutter af med indtrængende at opfordre regionen til at revurdere prioriteringen af oprydningen i Slagelse Kommune. Handlingsplanen er udtryk for et ønske om at prioritere regionens midler bedst muligt indenfor den afsatte ramme. Det er derfor nødvendigt også at nedprioritere områder. Som nævnt vil vi overveje at opdele Slagelse området senest ved revision af handlingsplanen i 2016, og vi vil indgå i en nærmere dialog med kommunen i situationen i 2012, når de videregående forureningsundersøgelser, regionen har gennemført i Slagelse By, bliver afsluttet. Til sidst vil vi benytte lejligheden til at takke kommunen for bidraget. Vi vil se frem til et fortsat konstruktivt samarbejde om de mange opgaver på jordforureningsområdet og den fælles indsats for beskyttelse af grundvandet. Venlig hilsen Jan Huus Vestergaard Udviklingschef Bilag: Oversigt over ændringer i handlingsplanen på baggrund af høringssvar Strategisk handlingsplan for grundvandsindsatsen på jordforureningsområdet i Region Sjælland Side 2

64

65 Solrød Kommune Teknik og Miljø Solrød Center Solrød Strand teknisk@solrod.dk Tak for jeres høringssvar til den strategiske handlingsplan for grundvandsindsatsen på jordforureningsområdet i Region Sjælland Region Sjælland takker for jeres høringssvar af 7. november 2011 til den strategiske handlingsplan for grundvandsindsatsen på jordforureningsområdet i Region Sjælland. Svaret giver os anledning til at komme med følgende bemærkninger. Regionen takker for jeres opbakning generelt til principperne i handlingsplanen. I gør opmærksom på, at Solrød indsatsområde ikke er angivet korrekt på kortbilagene i handlingsplanen. Området er tilsyneladende lagt sammen med Greve-Solhøj området. Kortene i handlingsplanen er udarbejdet på baggrund af en kortfil fra Naturstyrelsen med afgrænsning af grundvandskortlægningsområder. Naturstyrelsen har efterfølgende oplyst, at Solrød indsatsområde af praktiske årsager er lagt sammen med Greve/Solhøj området, da begge områder er færdigkortlagt allerede i amternes tid. Dette har vi i regionen ikke været opmærksom på tidligere. På denne baggrund har vi nu ændret kortene, sådan at Solrød området bliver vist korrekt på kortbilagene og gennemført nye beregninger af indvindingsmængde, skøn over udgifter og skøn over naturlig sårbarhed. Dette har ikke ført til en ændret prioritering af Solrød/Skensved/Havdrup området. Dato: xx. januar 2012 Regional Udvikling Jordforurening Alléen Sorø Tlf.: naturmiljo@regionsjaelland.dk Sagsnr: / Brevnr: / nr Sagsbehandler Hanne Møller Jensen hmjes@regionsjaelland.dk Til sidst vil vi benytte lejligheden til at takke jer for bidraget. Vi ser frem til et fortsat konstruktivt samarbejde om de mange opgaver på jordforureningsområdet og den fælles indsats for beskyttelse af grundvandet. Venlig hilsen Jan Huus Vestergaard Udviklingschef Bilag: Oversigt over ændringer i handlingsplanen på baggrund af høringssvar Strategisk handlingsplan for grundvandsindsatsen på jordforureningsområdet i Region Sjælland Side 1

66 Region Sjælland Alleén Sorø Sorø Kommune Fagcenter Teknik og Miljø Rådhusvej Sorø T F soroekom@soroe.dk J.nr Sag vedr. Den 10. november 2011 Høringssvar til Region Sjællands strategiske handlingsplan for grundvandsindsatsen på jordforureningsområdet Sorø Kommune har modtaget Region Sjællands forslag til Strategiske handlingsplan for grundvandsindsatsen på jordforureningsområdet. Region Sjælland har opfordret Sorø Kommune til at komme med bemærkninger til det fremsendte forslag. Ifølge forslaget til handlingsplan ligger Sorø Kommune i henholdsvis prioriteringsgruppe 3, 4 og 5 ud af 5 prioriteringsgrupper. Sorø Kommune er fordelt i 3 forskellige områder, hvor Tude Å området er planlagt færdigopryddet i perioden indtil 2043, Sorø-Stenlille området indtil 2053, områder omkring Fjenneslev Vandværk indtil 2063 og det resterende område uden almen vandindvinding indtil Sorø Kommune har forståelse for de retningslinjer Region Sjælland har valgt at prioritere efter, men finder at en ventetid på år for oprydning af jordforureninger er meget længe. Konsekvenserne af ventetiden for de enkelte områder kendes ikke. Sorø-Stenlille området Kortlægningen af Sorø-Stenlille området er ikke afsluttet endnu, og denne kortlægning vil kunne ændre på grundlaget for Regionens prioritering af områderne. Kortlægningen forventes afsluttet i Sorø Kommune forventer at prioriteringen bliver genoptaget når resultatet af kortlægningen foreligger, med henblik på om der i kortlægningen er kommet nye oplysninger frem, som ændrer grundlaget for prioriteringen af områderne. Generelle bemærkninger Prioriteringsindsatsen er valgt opdelt i geografiske områder frem for, som tidligere at prioritere de enkelte lokaliteter hver for sig. Dette gør at parametrene som ligger til grund for regionens prioritering bliver meget generelle f.eks. vurderingen af lerlagstykkelsen for hvert område. Anne-Mette Krogsriis T amkr@soroe.dk Modtag din post i din digitale postkasse Få overblik og skån samtidig miljøet! I din digitale postkasse kan du modtage din post sikkert fra det offentlige, banker, a-kasser m.fl. Få adgang til Digital Post fra Brug din NemID til at logge på har du ikke en NemID, så bestil på Vær opmærksom på at henvendelser med personoplysninger altid besvares sikkert via Digital Post eller alm. brev

67 Når det er valgt at prioritere indsatsen i områder tolker Sorø Kommune dette, som at regionen er ret sikker på at have opryddet de lokaliteter, som udgør den største fare for akutte forurening af grundvandet. Dog finder Sorø kommune beløbet som er afsat til uforudsete akutte forureningssager på kr. årligt, er meget lavt sat. Hvis der spørgsmål til ovenstående til I velkommen til at kontakte mig. Venlig hilsen Anne-Mette Krogsriis Cand. Scient. Side 2

68 Sorø Kommune Fagcenter Teknik og Miljø Rådhusvej Sorø soroekom@soroe.dk Tak for jeres høringssvar til den strategiske handlingsplan for grundvandsindsatsen på jordforureningsområdet i Region Sjælland Region Sjælland takker for jeres høringssvar af den 10. november 2011 til den strategiske handlingsplan for grundvandsindsatsen på jordforureningsområdet i Region Sjælland. Svaret giver os anledning til at komme med følgende bemærkninger. Indledningsvis bemærker kommunen, at kommunen kan tilslutte sig principperne i handlingsplanen. Regionen tager dette til efterretning. Tidshorisont og behov for revision af handlingsplanen I har flere kommentarer til den strategiske handlingsplan. Først og fremmest finder I, at en ventetid på år for oprensninger af jordforureninger placeret i prioriteringsgrupperne 3, 4 og 5 er meget lang. Herudover giver I udtryk for en forventning om, at handlingsplanen bliver revideret, når statens kortlægning er afsluttet, idet der i den forbindelse kan fremkomme nye oplysninger, der kan ændre grundlaget for regionens prioritering af områderne. Dato: xx. januar 2012 Regional Udvikling Jordforurening Alléen Sorø Tlf.: naturmiljo@regionsjaelland.dk Sagsnr: / Brevnr: / nr Sagsbehandler Stella Dalby Agger SDA@regionsjaelland.dk Vi vil gerne gøre opmærksom på, at vi med handlingsplanen tilstræber at udnytte de afsatte ressourcer bedst muligt. Vi har således med strategien vurderet, at en områdebaseret tilgang er mere hensigtsmæssig i forhold til grundvandet end det tidligere fokus på enkeltlokaliteter. Som en konsekvens heraf har vi foretaget en vurdering af, i hvilken rækkefølge, de enkelte områder skal prioriteres. Vi har forståelse for, at en tidshorisont på år kan synes lang, men har omvendt med det nuværende økonomiske råderum som udgangspunkt ikke mulighed for at gennemføre oprensningsindsatsen hurtigere end skitseret i strategien. Strategien vil dog blive revideret i 2016 og derefter hvert 4. år, og lokale forhold kan efter konkrete vurderinger medføre opprioriteringer af visse områder eller enkeltlokaliteter i de kommende revisioner af strategien. Side 1

69 Der skal endvidere gøres opmærksom på, at kortlægning af jordforurening i indvindingsoplande udenfor OSD vil blive prioriteret sammen med det område, som indvindingsoplandet grænser op til. Endelig skal der gøres opmærksom på, at handlingsplanen ændres, således at tidspunktet for hvornår vi tager stilling til konkret prioritering til oprensning, rykkes frem til at ske umiddelbart efter, at kortlægning af området er gennemført. Regionen vil prioritere i tre grupper: 1. Sager, der pga. særlig risiko ikke kan tåle at vente og som med fordel kan håndteres som enkeltsager 2. Områder, evt. delområder, som udgangspunkt i den rækkefølge som handlingsplanen definerer, men resultater af kortlægning kan ændre rækkefølgen af de enkelte områder 3. Enkeltsager, der pga. lav risiko kan tåle at vente Lerlagstykkelse I gør desuden opmærksom på, at parametrene, der ligger til grund for regionens prioritering, bliver meget generelle eksempelvis vurderingen af lerlagstykkelsen i de enkelte områder. Vi er opmærksomme på, at skønnet over de gennemsnitlige lerlagstykkelser dækker over meget store variationer i lerlagstykkelserne indenfor de enkelte områder. Der foreligger imidlertid ikke mere præcise data for lerlagstykkelser på nuværende tidspunkt. Vi har vurderet, at en parameter som lerlagstykkelse ikke kan udelades af strategien. På regional skala sikrer princippet, at meget sårbare områder i den østlige del af regionen opprioriteres. På baggrund af usikkerhederne forbundet med de gennemsnitlige lerlagstykkelser har vi valgt kun at vægte parameteren halvt så meget som omkostninger pr. indvindingsmængde. Når Naturstyrelsens sårbarhedskortlægning er færdig i 2015 vil vi revidere handlingsplanen, blandt andet på baggrund af mere detaljerede oplysninger om lerlagstykkelse. Desuden vil det naturligvis være konkrete oplysninger blandt andet fra vandforsyningsboringer, der indgår i regionens risikovurderinger i konkrete sager. Kritiske lokaliteter Herudover oplyser I, at I tolker regionens prioritering i områder som, at regionen er ret sikker på at have opryddet de lokaliteter, som udgør den største fare for akut forurening af grundvandet. I finder dog, at beløbet til akutte sager på kr. årligt er meget lavt sat. Det er vores vurdering, at den mangeårige indsats i først amternes og siden regionens tid har taget hånd om de allerværste forureninger i forhold til grundvandet. Vi forventer at kunne afslutte undersøgelser af de mest kritiske lokaliteter indenfor de næste 2 år, samt afslutte kortlægningen af de øvrige grundvandstruende lokaliteter indenfor de næste 5 år, hvor en branchevis prioritering af lokaliteter i hele regionen har været anvendt til identifikation af de konkrete lokaliteter. Regionen vil i videst muligt omfang forsøge at afsætte de nødvendige midler til akutte sager, men skal samtidig gøre opmærksom på, at vi ønsker at fastholde den områdevise prioritering. Regionen vil dog tilføje en bemærkning i handlingsplanen om, at puljen til akutte sager vurderes hvert år ved behandling af årets indsatsplan for jordforureningsområdet. På den måde kan regionen løbende tilpasse fordelingen af ressourcer efter behov. Side 2

70 Til sidst vil vi benytte lejligheden til at takke jer for bidraget. Vi ser frem til et fortsat konstruktivt samarbejde om de mange opgaver på jordforureningsområdet og den fælles indsats for beskyttelse af grundvandet. Venlig hilsen Jan Huus Vestergaard Udviklingschef Bilag: Oversigt over ændringer i handlingsplanen på baggrund af høringssvar Strategisk handlingsplan for grundvandsindsatsen på jordforureningsområdet i Region Sjælland Side 3

71

72

73 I/S Vandsamarbejdet Greve c/o Greve Vandværk A.m.b.a. Håndværkerbyen Greve gv@grevevand.dk Tak for jeres høringssvar til den strategiske handlingsplan for grundvandsindsatsen på jordforureningsområdet i Region Sjælland Region Sjælland takker for jeres høringssvar af 8. november 2011 til den strategiske handlingsplan for grundvandsindsatsen på jordforureningsområdet i Region Sjælland. Svaret giver os anledning til at komme med følgende bemærkninger. I har to bemærkninger til handlingsplanen. Som bilag til høringssvaret har I fremsendt supplerende oplysninger om moniteringsprogram for grundvandsbeskyttelse. I skriver, at I får udarbejdet en vurdering af punktkilder, sådan at risiko for forurening af det grundvand, der oppumpes fra kildepladsernes boringer bliver bedre belyst. Derfor anmoder I om accept af, at høringssvaret kan suppleres med den første punktkilderapport, der vil foreligge i foråret Vi takker for det omfattende materiale, der er medsendt som bilag til høringssvaret. Materialet indeholder mange værdifulde informationer om grundvandskvalitet, vandindvinding og forureningskilder i området og udgør således et meget solidt grundlag for det fremtidige samarbejde om regionens grundvandsindsats i området. Vi ser frem til at modtage rapporten om punktkilder i Rapporten kan indgå som baggrundsmateriale, når regionen skal gennemføre kortlægning i området. Dato: xx. januar 2012 Regional Udvikling Jordforurening Alléen Sorø Tlf.: naturmiljo@regionsjaelland.dk Sagsnr: / Brevnr: / nr Sagsbehandler Hanne Møller Jensen hmjes@regionsjaelland.dk Jeres næste bemærkning er vedrørende prioritering af Greve Indsatsområde i prioriteringsgruppe 2. I mener, at risikoen for forurening af grundvandet er stor fra mange forskellige punktkilder i området. I henviser til bilag 1 til 4 i høringssvaret med yderligere beskrivelse af blandt andet punktkilder. Placering af områderne i prioriteringsgrupper er baseret på beregning af forholdet mellem den tilladte indvindingsmængde og skøn over udgifter til at håndtere jordforureningerne i området. Hertil kommer en vægtning af områdets naturlige sårbarhed. For de områder, der er placeret i gruppe 1, er den tilladte indvindingsmængde set i forhold til udgifter forholdsvis større end for de områder, der er placeret i gruppe 2. Det skal dog understreges, at regionen vil foretage en dynamisk prioritering af hvilke områder, der renses op, på baggrund af en samlet risikovurdering. Dette gennemføres løbende, efterhånden som kortlægningen skrider frem. Side 1

74 Til sidst vil vi benytte lejligheden til at takke jer for bidraget. Vi ser frem til et fortsat konstruktivt samarbejde om de mange opgaver på jordforureningsområdet og den fælles indsats for beskyttelse af grundvandet. Venlig hilsen Jan Huus Vestergaard Udviklingschef Bilag: Oversigt over ændringer i handlingsplanen på baggrund af høringssvar Strategisk handlingsplan for grundvandsindsatsen på jordforureningsområdet i Region Sjælland Side 2

75

76

77

78