Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Skærbæk Realskole: 1. Skolens navn og skolekode

Transkript

1 Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Skærbæk Realskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: Skolens navn: Skærbæk Realskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Karin Warm 2. Angivelse af datoer for tilsynsbesøg samt i hvilke klasser og fag, tilsynet har overværet undervisningen, på de enkelte datoer. Efter lov om friskoler og private grundskoler 9 d, skal den tilsynsførende overvære undervisningen i et omfang Dato Klasse Fag Fagområde Tilsynsførende Matematik Naturfag Karin Warm Engelsk Humanistiske fag Karin Warm Historie Humanistiske fag Karin Warm Hjemkundskab Praktiske/musiske fag Karin Warm Dansk Humanistiske fag Karin Warm 2.1 Beskrivelse af tilsynsbesøg I år er det andet år, jeg er på tilsynsbesøg på Skærbæk Realskole. Stemningen er venlig og imødekommende, og de voksne, jeg kender fra sidste år, hilser på mig. Dagens morgensamling udgøres af morgensang for de mindste klasser. Elever og lærere synger to danske sange fra den danske sangskat. Der hersker en glad og positiv stemning. Alle synger med så godt, de kan. Samlingen med sang er en god start på dagen, samtidig med at eleverne lærer sangene at kende, og fællesskabet bliver styrket. Skolens leder fortæller om hverdagen på skolen. Der er bl.a. kommet to nye medarbejdere, da en er gået på pension, og der manglede en kollega. Hele skolens team udstråler en positiv ånd, som smitter af på eleverne. For at skabe den gode stemning på skolen opdrager de voksne på eleverne med hensyn til sprog, og hvordan man omgås hinanden på en ordentlig måde. Lederen fortæller om et nyt tiltag på skolen, som bl.a. skal bestå af en udendørsbane bestående af en hoppepude, en boldbane, en hytte, tre hængekøjer og en parcour-bane, så undervisningen kan lægges ud af klasselokalet, og

2 bevægelse i undervisning og pauser kan tilgodeses. Derudover er der indledt en udveksling med Sild danske Skole med 2. og 3. klasserne fra 2020 omkring genforeningen. Hjemmesiden er fornyet og indeholder alle relevante informationer og virker indbydende. Eleverne er nysgerrige og spørgelystne over for mig. De fortæller mig gerne, hvad de er i gang med. Herunder følger en kort beskrivelse af de undervisningstimer, jeg har overværet. I matematikundervisningen i 3. klasse synger eleverne 2-11-tabellerne i kor for at fæstne tabellerne. Der tales om mønstre, der gentager sig med henblik på at lære børnene systemet i tabellernes opbygning. Derefter arbejder elverne med at omregne kg til g, dvs. der arbejdes med tallene fra Hvis en elev går i stå, spørger læreren ind til, hvad problemet er. Der undervises efter Sigma-lærebogssystemet, som er opbygget efter Folkeskolens Fællesmål. I 5. klasse overværer jeg en engelsktime, hvor eleverne laver en slags stjerneløb i grupper. De seks grupper løser opgaverne ved de forskellige stationer i fællesskab vedrørende de forskellige verdensdele, hvilket er der blevet undervist i i forvejen. Undervisningen skifter mellem forklaring på engelsk og opgaveløsning. Klassen har kort før mit besøg afleveret en fristil om en drøm eller et eventyr. Derfor skiftes der metode til gruppearbejde, for at eleverne kan være sammen. Der samles op på stjerneløbet, og læreren fortæller eleverne, hvordan arbejdet med stjerneløbet vil fortsætte i næste engelsktime. Historieundervisningen i 5. klasse drejer sig om branden af Notre Dame-kirken i Paris. Eleverne ser en video fra TV2 News, som indeholder noget historisk, trosmæssigt og kunstnerisk om Notre Dame. Derefter diskuteres videoen i klassen, og eleverne opnår viden om kirken samtidig med, at de kan se, hvordan mennesker er påvirket af branden. Derefter udleveres der ark med spørgsmål til videoen, som eleverne besvarer to og to. Til sidst opsummeres emnet med en kahoot. Klassen undervises efter Ind i historien for 5. klasse suppleret med aktuelt materiale. I 7. klasse overværer jeg en dansktime, hvor der undervises i læseteknikker vha. materiale fra Clio-online. Forskellen mellem skimning og nærlæsning af en tekst forklares, og at valget af teknikken afgøres af læseformålet. Der forklares fire måder at skimme en artikel på, og eleverne arbejder med at finde ud af, hvilken skimmemetode, de bedst kan arbejde med. Eleverne får til opgave at skimme en artikel med deres egen metode. Men før de starter, skal de læse spørgsmålene til teksten for at kunne nærlæse teksten, når der kommer noget om spørgsmålene, som eleverne skal svare på efter skimningen af artiklen. Eleverne arbejder ved deres computere skiftevis med at læreren giver forklaringer. Opgaven skaffer eleverne overblik over en tekst og forbereder på folkeskolens prøve i læsning. Som praktisk/musisk fag er jeg med til madkundskab i 6. klasse, hvor der bliver lavet mellemmåltider, som f.eks. knækbrød, tunmousse og pandekager. De fleste elever arbejder i to-personers-grupper, og det ses tydeligt, at de har glæde ved at lave mad. Eleverne har fået udleveret dagens opskrifter, som enten laves af læreren, er fra nettet eller fra en kogebog. Eleverne henter ingredienser i kolonial-og køleskabene, og der er aktivitet ved de enkelte komfurer og ovne. Eleverne smager på maden og lærer at smage maden til. Der undervises i at undgå madspild, borddækning og opvask såvel i maskinen som i hånden. Timen afsluttes med at eleverne sidder ved et veldækket bord og nyder deres mad. Klasselokalerne er dekoreret med pædagogiske plakater og elevernes egne kreationer vedrørende undervisningen. Undervisningsmaterialerne i de besøgte timer lever op til de pågældende klassetrin i folkeskolen

3 med henblik på opnåelse af kompetencemålene for folkeskolen. Igennem besøgene i timerne og samtalerne med lederen og lærerne fremgår det, at den pædagogiske kvalitet svarer til, hvad der kan forventes i folkeskolen. 3. Foregår undervisningen udelukkende på dansk i alle fag, sprogfag undtaget? Efter lov om friskoler og private grundskoler m.v. 2, stk. 3 er undervisningssproget i en fri grundskole dansk, dog er undervisningssproget i de tyske mindretalsskoler tysk. 6 a Skolens lærere skal beherske dansk i skrift og tale, dette gælder dog ikke lærerne ved de tyske mindretalsskoler eller ved skoler, der har fået godkendt et andet undervisningssprog end dansk. 3.1 Uddybning Alle fag undtagen sprogfagene undervises på dansk. 4. Står undervisningen inden for det humanistiske fagområde mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen? Efter lov om friskoler og private grundskoler 9 d, skal den tilsynsførende, overvære undervisningen i et omfang 4.1 Uddybning Undervisningen inden for det humanistiske fagområde står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. 5. Står undervisningen inden for det naturfaglige fagområde mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen? Efter lov om friskoler og private grundskoler 9 d, skal den tilsynsførende, overvære undervisningen i et omfang 5.1 Uddybning

4 Undervisningen inden for det naturfaglige fagområde står mål med hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. 6. Står undervisningen inden for det praktisk-musiske fagområde mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen? Efter lov om friskoler og private grundskoler 9 d, skal den tilsynsførende, overvære undervisningen i et omfang 6.1 Uddybning Undervisningen i hjemkundskab står fuldt ud mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. 7. Står elevernes standpunkt i dansk mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen? 7.1 Uddybning Efter at have overværet undervisningen i dansk og have set lister med standpunktskarakter i dansk, kan det afgøres, at elevernes standpunkt i dansk står mål med, hvad der almindelig kræves i folkeskolen. 8. Står elevernes standpunkt i matematik mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen? 8.1 Uddybning Efter at have overværet undervisningen i matematik og have set lister med standpunktskarakter i matematik, kan det afgøres, at elevernes standpunkt i matematik står mål med, hvad der almindelig kræves i folkeskolen. 9. Står elevernes standpunkt i engelsk mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen?

5 9.1 Uddybning Efter at have overværet undervisningen i engelsk og have set lister med standpunktskarakter i engelsk kan det afgøres, at elevernes standpunkt i engelsk står mål med, hvad der almindelig kræves i folkeskolen. 10. Fører skolen til prøve i historie? 10.3 Uddybning Efter at have overværet undervisningen i historie og have set lister med standpunktskarakter i historie, kan det afgøres, at elevernes standpunkt i historie står mål med, hvad der almindelig kræves i folkeskolen. 11. Står skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen 11.1 Uddybning Skolens samlede undervisningstilbud lever fuldt op til de krav, der almindeligvis kræves i folkeskolen. Dette fremgår af den undervisning, jeg har overværet samt det anvendte undervisningsmateriale og de samtaler, jeg har ført med lærerne og lederen. 12. Forbereder skolen efter sit formål og i hele sit virke eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre? 12.1 Uddybning Der hersker et meget åbent og tillidsfuldt miljø på skolen. Døren til ledernes kontor er altid åben, og lærerværelset er også åbent for eleverne. Eleverne stiller gerne spørgsmål og bliver set og hørt af de voksne. De voksne tager eleverne alvorligt og er i øjenhøjde med eleverne, når de svarer på elevernes spørgsmål. Dette understreger, at det ligger i skolens selvforståelse at opdrage eleverne til demokratiske borgere. 13. Udvikler og styrker skolen elevernes demokratiske dannelse?

6 13.1 Uddybning Den demokratiske dannelse ligger i de enkelte fag, hvor der foregår afstemninger f.eks. ved håndsoprækninger om diverse spørgsmål, som vedrører undervisningen. Desuden undervises der i historie og samfundsfag, hvor demokrati gennemgås som styreform. 14. Udvikler og styrker skolen elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende frihedsog menneskerettigheder? 14.1 Uddybning Efter mit andet besøg på skolen fremgår det tydeligt, at eleverne er glade for at gå på skolen og er engagerede i hinanden. Leder-lærer-elev-relationen bygger på tillid og respekt inden for de afstukne rammer, som alle kender. Eleverne bliver taget alvorlig af de voksne, hvis der opstår et problem, bl.a. retter lærerne på elevernes sprog, hvis de ikke taler pænt til hinanden. 15. Er der kønsligestilling på skolen? 15.1 Uddybning Piger og drenge færdes på lige fod med hinanden på skolen. Som eksempel kan nævnes, at eleverne i frikvarterene leger sammen på tværs af køn og alder. 16. Har skolens elever dannet elevråd eller varetager eleverne på anden demokratisk måde deres fælles interesser vedrørende skolen? 16.1 Uddybning Skolens elevråd arbejder med projekter, som elevrådet ønsker at gennemføre. En lærer samler elevrådet fra klasse i et lokale fire gange årligt, hvor de indkomne punkter diskuteres. Eleverne forbereder til mødet, og mødet forgår efter en planlagt dagsorden. Mødet foregår på demokratisk vis, og alle har mulighed for at komme til orde. 18. Donationer

7 Har skolen i det foregående regnskabsår modtaget en eller flere donationer som tilsammen overstiger kr. eksklusive moms fra samme donator? Nej 18.1 Oplys navn og adresse og beløb i kr. eksklusive moms i forbindelse med donatorer, der har givet en eller flere donationer, der tilsammen overstiger kr. eksklusive moms. Donationerne kan være givet som kontantbeløb, varer, tjenesteydelser mv. Navn Adresse Beløb i kroner 19. Tilsynets sammenfatning Det har været en fornøjelse at være på tilsynsbesøg på Skærbæk Realskole. Jeg bemærkede straks en imødekommenhed og åbenhed fra hele personalets side, højt engagerede ledere og et velfungerende lærerteam, hvilket er med til at skabe et demokratisk miljø for børn og unge, og hvor der er ligestilling mellem kønnene. Dette sammen med mine besøg i undervisningen samt standpunktskaraktererne i dansk, engelsk, matematik og historie bekræfter mig i at Skærbæk Realskole til fulde lever op til de krav, man kan forvente i folkeskolen.