Indholdsfortegnelse side 1

Transkript

1

2

3 Indholdsfortegnelse side 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Borgmesterens forord... 2 Finansiel beretning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 6 Drift- og Forsyningsudvalget... 8 Undervisningsudvalget Sundheds- og Omsorgsudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Børneudvalget Socialudvalget By- og Miljøudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Magistraten Det finansielle område Regnskabsopgørelse Balance Noter til regnskabsopgørelse og balance Regnskabsoversigt Investeringsoversigt Anlæg afsluttet i 2012, der godkendes sammen med årsregnskabet Anlæg over 2 mio. kr. afsluttet i Personaleoversigt Balance (detaljeret) Bevægelser på balancen Tværgående artsoversigt Garanti- og eventualrettighedsfortegnelse Leasingaftaler/-ydelser Ejendomsfortegnelse Legatregnskaber Tilskudsoversigt Nøgletal

4 Borgmesterens forord side 2 Borgmesterens forord Bedre service og en sund økonomi I 2013 blev vi 900 flere borgere på Frederiksberg. Det er en udvikling, som er kendetegnet for landets storbyer, men som står i kontrast til udviklingen i mange af landets øvrige kommuner. For Frederiksberg er det en god udvikling, som vi forventer vil fortsætte i de kommende år, om end i et lidt lavere tempo end tidligere. Men det er ikke en selvfølge, at byen vokser. Havde vi ikke bestræbt os på at fortsætte udbygningen og udviklingen af vores kommunale service, var det ikke sikkert, at Frederiksberg fortsat ville være en så populær kommune at bosætte sig i. Det kræver hårdt arbejde og prioriteringer at indfri borgernes forventninger til den kommunale service. Regnskabsresultatet blev på flere poster bedre end planlagt. Resultatet af kommunens drift og anlæg blev bedre end oprindeligt budgetteret, trækket på kommunens kassebeholdning blev reduceret og endelig blev egenkapitalen styrket. Kort sagt blev kommunens økonomi konsolideret i Regnskabsresultatet udgør et fornuftigt udgangspunkt for de udfordringer, som Frederiksberg sammen med landets øvrige kommuner står overfor de kommende år. Samtidig med, at vi skal levere et højt serviceniveau, skal vi også bidrage til at sikre tiltro til dansk økonomi. Det kræver effektivitet og kvalitet i opgavevaretagelsen, hvilket Frederiksberg Kommune hver dag arbejder hårdt på at levere. På Frederiksberg har vi også besluttet at fastholde den ansvarlige økonomiske styring. Som vækstkommune skal vi have et solidt økonomisk fundament. For kun på denne måde kan vi finde penge til at investere i eksempelvis flere dagtilbud, udbygning af skolerne, nye kulturtilbud og i en modernisering af ældreboligerne. I et økonomisk perspektiv var 2013 et positivt år for Frederiksberg Kommune. Alle, der har lyst og interesse i Frederiksberg Kommunes økonomi, kan fordybe sig yderligere i regnskabet for God læselyst Jørgen Glenthøj (C), Borgmester

5 Finansiel beretning side 3 Finansiel beretning Den finansielle beretning har til formål at præsentere de overordnede økonomiske resultater, herunder rammeoverholdelse både på service og anlæg samt udviklingen i kommunens likviditet og egenkapital i Endvidere præsenteres en række væsentlige økonomiske nøgletal. Overordnet set blev regnskabsresultatet for 2013 bedre end planlagt ved budgetvedtagelsen (oprindeligt budget 2013). I forhold til det oprindelige budget 2013 er der tale om en forbedring af kassen med 43,7 mio. kr. fra et budgetteret kassetræk på 119,9 mio. kr. til et realiseret kassetræk på 76,2 mio. kr. Regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) fastsætter årligt, i forbindelse med økonomiforhandlingerne, en ramme for kommunernes samlede serviceudgifter. Aftalen indebærer sanktionsmuligheder, idet bloktilskuddene reduceres såfremt den samlede ramme overskrides. Der har derfor de senere år været stor fokus på overholdelsen af servicerammen. Frederiksberg Kommune har i 2013 haft mindreudgifter på service på 56,2 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget (som indeholder korrektion for Socialtilsynet og merudgifter til DUT på i alt 10,5 mio. kr. i forhold den fra ministeriet udmeldte korrigerede serviceramme). I 2012 var der et mindreforbrug på service på 79,1 mio. kr. I forhold til den serviceramme, som kommunens serviceudgifter holdes op imod ved vurdering af servicerammeoverholdelse, er der tale om mindreudgifter på 45,7 mio. kr. (56,2-10,5 mio. kr.). Korrigeres mindreforbruget også for institutioners og afdelingers opsparing samt forskudte eksternt finansierede projekter på i alt 24,1 mio. kr. udgør mindreforbruget således 21,6 mio. kr. Regnskabet indikerer også, at sanktionssystemet har været medvirkende til, at der er udvist tilbagehold både hvad angår driftsudgifter og anlægsudgifter for at undgå sanktioner. Dette er en tendens som også kan konstateres i landets øvrige kommuner. I forhold til korrigeret budget udviser driftsudgifterne alene et samlet nettomindreforbrug på 54,2 mio. kr., hvoraf der som nævnt er mindreudgifter på 56,2 mio. kr. indenfor servicerammen og nettomerudgifter på 2,0 mio. kr. på overførselsområdet (inkl. aktivitetsbestemt medfinansiering). Det skal dog samtidig bemærkes - at der i 2014 sættes yderligere fokus på forbedring af træfsikkerheden i forudsigelserne af årsregnskabet på drift og anlæg i de forventede regnskaber. Økonomisk råderum i 2013 Med udgangspunkt i resultatet af årets driftsvirksomhed (den strukturelle balance) efter fradrag af udgifter til afdrag på lån, er kommunens råderum til finansiering af anlægsarbejder beregnet: Beløb i mio. kr. Regnskab 2013 Driftsresultat /strukturelle balance -473,4 Afdrag på lån 116,4 Resultat efter afdrag på lån -357,0 Driftsresultat brugerfinansieret område Råderum til finansiering af anlægsarbejder 1,9-355,1 Anlægsarbejder der skal finansieres: Øvrige skattefinansierede anlæg 307,5 Brugerfinansierede anlæg 0,7 Anlægsarbejder i alt 308,2 Indtægter = -, udgifter = + Der har i 2013 været et økonomisk råderum på 355,1 mio. kr. til finansiering af anlægsarbejder. Kommunen har afholdt anlægsudgifter på 308,2 mio. kr. Forskellen mellem det økonomiske råderum og de afholdte anlægsudgifter udgør dermed 46,9 mio. kr. Regnskabsaflæggelsen Kommunens regnskab er aflagt som et udgiftsregnskab, mens omkostningsregnskabet er udeladt, da det ikke længere er obligatorisk. Alle kommunens aktiver (bygninger, grunde, maskiner m.m.) er registreret, værdisat og indregnet i balancen under anlægsaktiver, og

6 Finansiel beretning side 4 der er som hidtil foretaget afskrivninger i anlægskartoteket. I udgiftsregnskabet udgiftsføres hele anskaffelsesprisen i anskaffelsesåret. Udgiftsregnskabet giver således et billede af kommunens likviditetstræk. Regnskabsresultat Der var i 2013 inkl. tillægsbevillinger budgetteret med et overskud på driftsvirksomhed (strukturel balance) på 413,3 mio. kr. Inklusiv budgetteret anlægsvirksomhed på 331,5 mio. kr. udgør det budgetterede overskud 81,8 mio. kr. på det skattefinansierede område (ekskl. nettolånoptagelse og finansforskydninger). I forhold til det budgetteret overskud på 81,8 mio. kr. er regnskabsresultatet forbedret med i alt 84,1 mio.kr. hhv. en forbedring på 60,1 mio. kr. vedrørende driftsvirksomhed og 24,0 mio. kr. vedrørende anlægsvirksomhed. En samlet regnskabsopgørelse over resultatet er vist på side 40. Mer-/mindreudgifter i 2013 Der er i alt merudgifter på 8,2 mio. kr. i forhold til det budgetterede kasseforbrug inkl. tillægsbevillinger. Der er netto mindreudgifter på driften på 54,1 mio. kr. og netto mindreudgifter på anlæg på 24,0 mio. kr. Forsyningsområdet har netto mindreudgifter på 3,9 mio. kr. Afvigelserne er beskrevet nærmere under de enkelte udvalgsområder. På det finansielle område er der en samlet nettomerudgift på 90,2 mio. kr., som skyldes mindreudgifter til afdrag på lån på 7,0 mio. kr., nettomerudgifter under finansforskydninger på 103,3 mio. kr., mindreudgift til renter på 4,7 mio. kr. samt nettomerindtægt på skatter og tilskud/udligning samt moms på 1,3 mio. kr. Lånoptagelse Muligheden for at lånoptage er i lovgivningen begrænset. Dette er i god tråd med, at kommunerne i udgangspunktet ikke bør basere indtægtssiden på lånefinansiering, da ydelserne på gælden lægger beslag på fremtidige indtægter og dermed reducerer det fremtidige råderum. Frederiksberg Kommune har i dag en relativ stor langfristet gæld pr. indbygger- væsentligst som følge af lån optaget til finansiering af metrobyggeriet. Kommunalbestyrelsen har derfor en målsætning om ikke at optage ny langfristet gæld. Der er dog tilfælde hvor lånefinansiering vurderes hensigtsmæssig, herunder gæld vedr. alment boligbyggeri, hvor ydelserne finansieres af beboerne (via huslejen). Der er i 2013 alene hjemtaget et ældreboliglån (alment boligbyggeri) på 100,6 mio. kr. til finansiering af byggeriet af plejeboligerne Kastanjehaven. Den langfristede gæld er således i 2013 nedbragt med kr. pr. indbygger (fra kr. til kr.). I 2012 blev gælden nedbragt med 383 kr. pr. indbygger, jf. oversigt over væsentlige økonomiske nøgletal, side 5. Balancen Egenkapitalen udgør 2,2 mia. kr. og er et udtryk for den værdi, der er tilbage hvis alle tilgodehavender og forpligtigelser bliver indfriet. Den fremkommer væsentligst ved, at der på aktivsiden er indregnet anlægsaktiver for i alt 6,2 mia. kr. og omsætningsaktiver for i alt 1,0 mia. kr. På passivsiden (forpligtelser) er kommunens hensatte forpligtigelser til tjenestemandspensioner, åremålsansættelser, borgmesterpension og erstatninger indregnet med 2,3 mia. kr. Derudover indgår gældsforpligtigelser med 2,7 mia. kr. I forhold til sidste år er der sket en forbedring af egenkapitalen med 419,6 mio. kr. Forbedringen skyldes væsentligst årets resultat på 166 mio. kr., nedbringelse af gæld vedr. tjenestemandsforpligtelsen på 117 mio. kr., forøgelse af materielle anlægsaktiver med 80 mio. kr. samt opskrivning af finansielle anlægsaktiver (indskud i fælleskommunale selskaber) med 52 mio. kr. Jf. note 9 side 47 er udviklingen i egenkapitalen fra ultimo 2012 til ultimo 2013 vist. Balancen er vist på side 41. Overførsler På driften overføres et mindreforbrug fra 2013 til 2014 på 24,9 mio. kr. (hvoraf de 21,1 mio. kr. finansieres af afsat pulje i 2014 og 0,8 mio. kr. af kassen). Under anlæg er der i alt overført mindreforbrug på 65,6 mio. kr. (før låneoptagelse), der især skyldes forsinkelser i anlægsprojekter. Disse håndteres dels via omperiodiseringer på ca. 32 mio. kr. i 1.forventet regnskab samt indarbejdelse af en negativ pulje på 33 mio. kr., der løbende bliver udmøntet i 2014.

7 Finansiel beretning side 5 For yderligere specifikation af overførsler se note 7 side 45. Likviditetsudvikling Likvide beholdninger ultimo regnskabsåret udgør 744,2 mio. kr., hvilket er 77,1 mio. kr. mindre end primo året. Formindskelsen er forårsaget af dels et kassetræk på 76,2 mio. kr. og dels kursregulering, som reducerer ultimobeholdningen med 0,9 mio. kr. Udviklingen i kassebeholdningen i 2013 fremkommer således: Beløb i mio. kr. Regnskab 2013 Skattefinansieret område 165,8 Brugerfinansierede område -2,6 Forskydning i langfristede tilgodehavender 9,5 Afdrag på lån -116,4 Optagelse af lån 100,6 Øvrige finansforskydninger m.v. -233,1 Kursreguleringer likvide aktiver -0,9 Afgang likvide beholdninger -77,1 Væsentlige økonomiske nøgletal: Beløb i mio. kr. Regnskab 2009 Regnskab 2010 Regnskab 2011 Regnskab 2012 Regnskab 2013 Regnskabsopgørelsen (udgiftsbaseret) Resultat af ordinær driftsvirksomhed -75,7-208,8-376,4-437,7-473,2 Resultat af det skattefinansierede område 135,3 121,8-112,4 40,9-165,8 Resultat af forsyningsvirksomheder, drift -32,6 4,4-1,0-0,8 1,9 Resultat af forsyningsvirksomheder, anlæg 21,1 0,8 0,9 5,2 0,7 Balance Aktiver Anlægsaktiver i alt 6.837, , , , ,1 Omsætningsaktiver i alt 685, , , ,6 977,9 - Heraf likvide beholdninger 553,1 630,5 793,2 821,3 744,2 Passiver Egenkapital , , , , ,6 Hensatte forpligtigelser , , , , ,9 Langfristet gæld , , , , ,7 - Heraf ældreboliger -229,9-271,2-352,5-344,0-435,1 Nettogæld vedr. fonds, legater, deposita m.v. -10,0-15,1-15,4-16,6-22,0 Kortfristet gæld -626,6-661,6-722,1-750,5-549,9 Gennemsnitlig likviditet (kassekreditreglen) (kr.) Likvide aktiver pr. indbygger (kr.)* Langfristet gæld pr. indbygger (kr.)* Udskrivningsgrundlag pr. indbygger (kr.)* Udskrivningsprocent kommuneskat* 23,1 23,1 23,1 23,1 23,1 Grundskyldspromille* 27,0 27,0 27,0 27,0 27,0 Indbyggertal* * Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet, kommunale nøgletal, februar 2014 (opgjort pr ).

8 Anvendt regnskabspraksis side 6 Anvendt regnskabspraksis Generelt Kommunens regnskab aflægges i henhold til styrelsesloven og gældende cirkulærer og bekendtgørelser. I Frederiksberg Kommune meddeles driftsbevillinger på udvalgsniveau. Hvert udvalg får tildelt en nettodriftsbevilling, som de kan prioritere indenfor, suppleret med en særskilt bevilling til det brugerfinansierede område Renovation. Totalregnskab Frederiksberg Kommunes regnskab er et totalregnskab. Det betyder, at regnskabet omfatter alle drifts-, anlægs- og kapitalposter. I regnskabet indgår tillige udgifter, indtægter, aktiver og gæld vedrørende de selvejende institutioner, som kommunen yder drifts- og anlægstilskud til. Periodisering af indtægter og udgifter Indtægter og udgifter er henført til det regnskabsår, de vedrører, uden hensyn til betalingstidspunktet. Udgifterne er således medtaget i det år, hvor varen eller ydelsen er modtaget eller præsteret. Indtægterne er henført til det år, hvortil retten dertil er erhvervet. Anlægsinvesteringer periodiseres efter samme princip. Balancen På aktivsiden er der optaget finansielle, immaterielle og materielle anlægsaktiver (undtaget er infrastrukturelle og rekreative aktiver såsom veje og parker) samt fysiske anlæg til salg. Hertil kommer varebeholdninger, tilgodehavender, værdipapirer og likvide beholdninger. Bogføringen af materielle anlægsaktiver, immaterielle anlægsaktiver, varebeholdninger og fysiske anlæg til salg sker direkte på relevante funktioner på hovedkonto 09 med modpost på egenkapitalen. Immaterielle anlægsaktiver værdiansættes til anskaffelsesprisen inkl. alle indirekte omkostninger. Ressourceforbruget skal kunne dokumenteres og have medført en værdiforøgelse. I hovedreglen optages aktiver til anskaffelsesprisen (ekskl. moms). Dog er grunde og ejendomme erhvervet før 1999 optaget til ejendomsværdien. På passivsiden er der optaget tjenestemandsforpligtelser, hensættelser vedr. åremålskontrakter, borgmesterpension og arbejdsskadeerstatninger. Hertil kommer kortfristede gældsforpligtelser (herunder skyldig feriegodtgørelse til tidligere ansatte og ikke fastansatte (men ikke skyldige feriepenge vedr. personale, som har ret til løn under ferie)), langfristede gældsforpligtelser (herunder finansiel leasinggæld) samt nettogæld vedr. fonde, legater og deposita. Bogføringen af finansiel leasinggæld, hensættelser vedr. åremålskontrakter, borgmesterpension og arbejdsskadeerstatninger sker direkte på relevante funktioner på hovedkonto 09 med modpost på egenkapitalen. Finansielt leasede aktiver optages som den laveste af enten dagsværdien af det leasede aktiv eller nutidsværdien af minimumsleasingydelserne med tillæg af omkostninger. Tjenestemandsforpligtelsen er opgjort ud fra en aktuarmæssig beregning pr (dog er forpligtelsen vedr. tidligere ansatte, som er overdraget til SKAT og lærere i den lukkede gruppe, baseret på ældre opgørelser). I opgørelsen er indregnet forpligtelser vedr. tjenestemænd, som er fragået kommunen ifm. kommunalreformen og hvor der modtages refusion af pensionsudbetalingerne fra Staten. Borgmesterpensionsforpligtelsen er opgjort ud fra en aktuarmæssig beregning (pr , dog er pensionerede genberegnet pr ). Arbejdsskader registreres i regnskabet, når Arbejdsskadestyrelsen har truffet afgørelse om erstatning. Afgørelser om fremtidige forpligtigelser henregnes under hensatte forpligtigelser på balancen. En opgørelse af verserende retssager er optrykt under eventualrettighedsfortegnelsen, idet udfaldet af retssagerne endnu er meget usikkert. Det skønnes, at disse hverken enkeltvis eller samlet set har væsentlig betydning for kommunens økonomi. Aktivgrænse Aktiver til en værdi over kr. (inkl. eventuelle monterings- og installationsomkostninger) og varebeholdninger over 1 mio. kr. og med større

9 Anvendt regnskabspraksis side 7 forskydninger mellem regnskabsårene optages på balancen. Anlægsaktiver "bunkes" ikke, hvilket vil sige, at aktiver der er anskaffet ifm. en ny- eller ombygning, og som ikke hver i sær men tilsammen har en værdi over kr., og som har en vis indbyrdes sammenhæng (eks. inventar) ikke aktiveres. Bunkede aktiver, der er aktiveret jf. tidligere praksis (frem til og med 2009), er ikke fjernet fra balancen, men udgår i takt med, at de afskrives. Afskrivning, op- og nedskrivning Afskrivninger foretages lineært over perioder, som varierer efter aktivernes art. Institutionsbygninger og beboelsesejendomme afskrives i reglen over år, administrationsbygninger over 50 år. Tekniske installationer såsom varme, el og elevatorer, samt større specialudstyr eller køretøjer afskrives over perioder på 5-30 år. Inventar, herunder diverse IT-udstyr, afskrives over 3-10 år. Afskrivning foretages fra anskaffelsestidspunktet. Igangværende anlægsprojekter afskrives ikke, men optages på balancen med det samlede forbrug ultimo året. Dog afskrives anlæg fra ibrugtagningstidspunktet, uanset om anlægget er afsluttet. Aktiver opskrives i udgangspunktet ikke. Nedskrivning finder kun sted i tilfælde af varig forringelse af aktivets værdi. Hensættelse til tab på tilgodehavender Der er i regnskabsåret 2013 foretaget hensættelse til tab på tilgodehavender vedrørende forældede parkeringsafgifter for perioden ( ). Hensættelsen har påvirket kommunens driftsregnskab med modpost på en særskilt hensættelseskonto. Dog opretholdes tilgodehavendet i kommunens debitorsystem, indtil det reelt konstateres uerholdeligt (returneres fra SKAT). Genberegning af timepris vedr. praktisk og personlig hjælp Som følge af nye regler på området for frit valg af leverandør af hjemmehjælp udgår oversigten og afsnittet i kommunens årsregnskab om regnskabsmæssig redegørelse for omkostningskalkulationer ved kommunal leverandørvirksomhed af personlig og praktisk bistand. Ændringer i anvendt regnskabspraksis i forhold til foregående år Økonomi- og Indenrigsministeriets har med virkning fra 2013 præciseret at regnskabsposten Mellemregninger med foregående og følgende regnskabsår, som indgår i balancen under "kortfristede tilgodehavender", alene må anvendes som en periodeafgrænsningskonto for udgifter og indtægter, som afholdes eller indbetales i gammelt regnskabsår, men som vedrører nyt regnskabsår Ændringen forventes at blive implementeret i Frederiksberg Kommunes regnskab fra og med 2014.

10 Regnskabsbemærkninger side 8 Drift- og Forsyningsudvalget Det skattefinansierede område Udvalget varetager opgaver, hvor den forretningsmæssige effektive drift af kommunale opgaver på markedsvilkår har en vigtig prioritet. Det drejer sig på det skattefinansierede område om Frederiksberg Gartner- og Vejservice samt ambulanceberedskabet. Resultat På udvalgets område har der været et mindreforbrug på driften på 1,8 mio. kr. vedr. FGV, mens der har været et marginalt merforbrug på ambulanceberedskabet. På anlægssiden har der ikke været aktiviteter på udvalget i xx 0 % af de samlede driftsudgifter 3 % af det samlede personale Serviceudgifter og overførsler Tabel 1: kr. netto Budget Tillægs- Korrigeret Regnskab Afvigelse Forbrugs bevillinger budget 2013 pct. Drift- og Forsyningsudvalget skattefinansieret, i alt Service FGV Ambulanceberedskab Afvigelser FGV Mindreforbruget på 1,8 mio. kr. dækker over mindreudgifter og merindtægter. Samlet set har FGVs forretning givet et overskud i omkostningsregnskabet på 1,4 mio. kr., når drift og anlæg ses under et, og der er betalt til fællesadministration, afskrivninger mv. Ambulanceberedskab Aktiviteten ambulanceberedskab udviser et mindreforbrug på 1,2 mio. kr. og mindreindtægter på 1,2 mio. kr. og dermed går aktiviteten netto i nul. Tillægsbevillinger Udvalget har i 2012 fået tillægsbevilget nettomerudgifter på 0,2 mio. kr. på driftssiden. Overførsler Fra 2012 til 2013 er der overført et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. under drift. Fra 2013 til 2014 er der overført et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. under drift.

11 Regnskabsbemærkninger side 9 Drift- og Forsyningsudvalget Det brugerfinansierede område Det brugerfinansierede område vedrører renovationen, hvor Frederiksberg Gartner- og Vejservice står for udførelsen af størstedelen af opgaverne, herunder indsamling af dagrenovation, storskrald og haveaffald. Renovationsbudgettet under Drifts- og Forsyningsudvalget er alene FGV s budget til opgaven. Bestillerbudgettet ligger under By- og Miljøudvalget. Resultat På udvalgets område har der været et netto merforbrug på driften på 0,2 mio. kr. ud af et bruttobudget på 44,1 mio. kr. Afvigelsen svarer til knap 0,5 procent. De nærmere årsager til afvigelsen følger nedenfor. Drift Tabel 1: kr. netto Budget Tillægs- Korrigeret Regnskab Afvigelse Forbrugs bevillinger budget 2013 pct. Drift- og Forsyningsudvalget brugerfinansieret, i alt Overførsler Renovation Afvigelser Aktivitet Nettomerudgifter i FGV-Renovation skyldes merudgifter på 0,8 mio. kr. og merindtægter på 0,6 mio. kr. Tillægsbevillinger Udvalget har i 2013 fået tillægsbevilget nettomerudgifter på 8 t. kr. på driftssiden. Renovationsområdet skal hvile-i-sig-selv over en årrække, og regnskabsresultatet indgår i mellemværendet med kommunen, jf. bestillerdelen under BMU.

12 Regnskabsbemærkninger side 10 Undervisningsudvalget Undervisningsudvalget har ansvaret for kommunens aktiviteter på undervisningsområdet. Under udvalget budgetlægges: Undervisning, Tandpleje, Ungdomsuddannelser og Ungeområdet. Resultat På udvalgets område har der været et mindreforbrug på driften på 9,3 mio. kr. hovedsageligt som følge af mindreforbrug på Undervisning og Unge. 14% af de samlede driftsudgifter 19 % af det samlede personale På anlægssiden er der et nettomindreforbrug på 0,6 mio. kr., hvoraf størstedelen vedrører Undervisning. Serviceudgifter og overførsler Tabel 1: kr. netto Budget Tillægs- Korrigeret Regnskab Afvigelse Forbrugs bevillinger budget 2013 pct. Undervisningsudvalget, i alt Service Undervisning Tandpleje Ungdomsuddannelser Unge Afvigelser Undervisning Aktiviteten Undervisning udviser et nettomindreforbrug på 3,8 mio. kr. De væsentligste afvigelser på denne aktivitet er som følger: Skoler udviser et mindreforbrug på 4,4 mio. kr. Dette skyldes primært de decentrale institutioners mådehold i forbrug på samlet 2,0 mio. kr. På fællesområdet har der været mindreforbrug på 2,4 mio. kr. Dette består af et netto mindreforbrug på 0,2 mio. kr. til køb og salg af folkeskolepladser, et tilbagehold på 1,9 mio. kr. til forventede merudgifter under specialundervisning, syge- og hjemmeundervisning samt befordring. Endelig har der været samlede mindreforbrug på i alt 0,3 mio. kr. under puljer, projekter og aktiviteter. I det korrigerede budget 2013 var forudsat en aktivitet på elever og 294 klasser. Den faktiske, gennemsnitlige aktivitet i 2013 har været på elever og 294 klasser. Kommunen solgte 491 pladser til andre kommuner og købte 262 pladser i andre kommuners folkeskoler i Herudover er der køb af undervisning til plejeanbragte og elever i dagbehandlingstilbud, i alt 38 årselever. Hertil kommer den integrerede specialundervisning, hvor der er købt undervisning til 12 årselever i Syge- og hjemmeundervisning udviser et nettomerforbrug på 0,3 mio. kr., hvilket skyldes en højere aktivitet end forventet. I alt 26 elever har modtaget hospitalsundervisning i 2013, i kortere og længere perioder. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning udviser et nettomindreforbrug på 1,0 mio. kr. Dette mindreforbrug er en følge af generel tilbageholdenhed hos PPR i forhold til lønudgifter. Skolefritidsordninger udviser sammenlagt et nettomindreforbrug på 0,4 mio. kr. Dette skyldes de decentrale institutioners mådehold i forbrug på 2,0 mio. kr., svarende til 1,9% af

13 Regnskabsbemærkninger side 11 den decentrale ramme, samt et centralt merforbrug på 1,6 mio. kr. Det centrale merforbrug vedr. hovedsageligt: 1) Mindreindtægter for 3,9 mio. kr. i forældrebetaling, 2) der er et mindreforbrug på ressourcefordelingskontoen på 1 mio. kr., grundet færre børn end forventet, 3) mindreforbrug vedr. økonomisk og socialpædagogisk fripladstilskud på 0,4 mio. kr., 4) mindreudgift til køb af pladser i andre kommuner på 0,4 mio. kr. og 5) mindreforbrug vedr. betalinger til private institutioner på 0,3 mio. kr. I det korrigerede budget 2013 var forudsat en aktivitet på 3117 indmeldte i SFO. Den faktiske, gennemsnitlige aktivitet i 2013 har været på 3089 indmeldte. Disse tal er inklusiv salg af pladser til børn fra anden kommune. Kommunen solgte i gennemsnit 116 pladser i Samtidig købte kommunen i gennemsnit 21 pladser i 2013, hvoraf 10 var plejebørn. Befordring af elever udviser et merforbrug på i alt 0,3 mio. kr. Heraf skyldes de 0,1 mio. kr. reelt merforbrug og 0,2 mio. kr. er af teknisk karakter, som skyldes at udgifterne er budgetlagt under skoler, hvor der er tilsvarende mindreforbrug. Specialundervisning udviser et merforbrug på 1,3 mio. kr. Heraf skyldes 0,8 mio. kr. merforbrug til køb af Specialundervisningstilbud udenfor kommunen og 0,5 mio. kr. mindreindtægter under salg af kommunens egne tilbud. Herudover har der været merudgifter til befordring af elever, i alt 0,1 mio. kr. og endelig mindreforbrug på 0,1 mio. kr. decentralt. Der er købt Specialundervisning udenfor kommunen til i alt 82 elever, svarende til en gennemsnitlig belægning på 60,2 årselever. Der er solgt i alt 21 pladser fra kommunens specialskoler. Bidrag til statslige og private skoler balancerer. Der er afholdt udgifter for elever i privatskole og 579 elever i privat SFO. Efterskoler og ungdomskostskoler balancerer. Der er afholdt udgifter for i alt 180 elever. Tandpleje Aktiviteten Tandpleje udviser et nettomindreforbrug på 0,05 mio. kr. svarende til et mindreforbrug på 0,2% af den decentrale ramme. Ungdomsuddannelse Aktiviteten Ungdomsuddannelse udviser et mindreforbrug på 1,2 mio. kr. De væsentligste afvigelser på denne aktivitet er som følger: Ungdomsskole udviser et nettomindreforbrug på 0,5 mio. kr. Dette består af mindreforbrug på fællesområdet på 0,3 mio. kr. samt et mindreforbrug på den kommunale Ungdomsskole på 0,2 mio. kr. Produktionsskoler balancerer. Der er afholdt udgifter for i alt 59 årselever. Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov udviser et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. som følge af lavere aktivitet end forudsat i det korrigerede budget. Heraf har der være mindreforbrug på 0,3 mio. kr. til særlig tilrettelagt uddannelse for unge med særlige behov og mindreforbrug på i alt 0,4 mio. kr. til forberedende voksenuddannelse for unge under 18 år. Aktiviteten svarer til gennemsnitligt 38 STUelever (særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse). Unge Aktiviteten Unge udviser et nettomindreforbrug på 4,2 mio. kr. De væsentligste afvigelser på denne aktivitet er som følger: Klubber udviser et samlet nettomindreforbrug på 2,7 mio. kr. Dette skyldes de decentrale institutioners mådehold i forbrug på 0,8 mio. kr., svarende til 1,3% af den decentrale ramme, samt et centralt mindreforbrug på 1,9 mio. kr. Det centrale mindreforbrug vedr. hovedsageligt: 1) 1,1 mio. kr. i mindreforbrug på køb af pladser i andre kommuner og merindtægter ved salg af pladser til andre kommuner, 2) mindreforbrug vedr. økonomisk og socialpædagogisk fripladstilskud på 0,4 mio. kr., 3) 0,3 mio. kr. i mindreforbrug vedr. puljer og projekter 4) et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. vedr. køb af fritidshjemspladser i andre kommuner 5) 0,4 mio. kr. i merforbrug på ressourcetildelingskontoen. I det korrigerede budget 2013 var forudsat en aktivitet på indmeldte i fritidsklub og 532

14 Regnskabsbemærkninger side 12 indmeldte i ungdomsklub. Den faktiske, gennemsnitlige aktivitet i 2013 har været på indmeldte i fritidsklub og 525 indmeldte i ungdomsklub. Fordelingen i regnskabet ml. børn med og uden fremmøde i fritidsklub svarer til budgetforudsætningen. Kommunen solgte i gennemsnit 282 fritidsklubpladser og 51 ungdomsklubpladser i Samtidig købte kommunen i 2013 i gennemsnit 115 fritidsklubpladser, hvoraf 3 vedrørte plejebørn og 15 ungdomsklubpladser, hvoraf 1 vedrørte et plejebarn. SSP og Gadepiloter udviser et nettomindreforbrug på 0,9 mio. kr. Heraf vedrører 0,25 mio. kr. ½ medarbejder i tilknytning til projekt Stjernen, som i henhold til budgetforliget 2012 er forankret ledelsesmæssigt i klub Jokeren. Yderligere 0,63 mio. kr. vedrører uforbrugte aktivitetsmidler, som på grund af generel tilbageholdenhed ikke har været bragt i spil i forhold til SSP områdets aktiviteter. Særlige klubtilbud udviser et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. Heraf er 0,5 mio. kr. af mindreforbruget decentralt. Herudover har der været 0,1 mio. kr. mindreforbrug under køb af særlige klubtilbud i andre kommuner. Der er købt Særlige klubtilbud i andre kommunen til i alt 12 elever, svarende til en gennemsnitlig belægning på 8,5 elever over hele året. Anlæg Tabel 2: kr. brutto Budget Tillægs- Korrigeret Regnskab Afvigelse Forbrugs bevillinger budget 2013 pct. Undervisningsudvalget, i alt U Undervisning U Unge U Afvigelser Undervisning Aktiviteten Undervisning udviser et beskedent nettomindreforbrug på 0,633 mio. kr. Dette skyldes mindreforbrug på tre projekter: Ramme til skoleforlig (-0,518 mio. kr.), feriekolonien Lumsås renovering (-0,295 mio. kr.) og ITpulje til investering vedr. digitaliseringsplan 2014 (-0,1 mio.kr.). Dette modsvares af et merforbrug på projektet pulje til strategi for skole-it (0,275 mio. kr.). Af mindreforbrugene er projektet Feriekolonien Lumsås renovering afsluttet i 2013, mens ramme til skoleforlig og IT-pulje til investering vedr. digitaliseringsplan. Begge er projekter, der fortsætter i Projektet pulje til strategi for skole-it er afsluttet i Unge Aktiviteten Unge udviser et nettomerforbrug på 0,043 mio. kr. Dette udgøres af et mindreforbrug på projektet Klub Norden akustiklofter, ventilation og varme (0,186 mio.kr.) og et merforbrug på projektet tilbygning Klub Fortet (0,23 mio. kr.). Begge projekter fortsætter i Tillægsbevillinger Udvalget har i 2013 fået tillægsbevilget nettomindreudgifter på 1,7 mio. kr. på driftssiden og nettomindreudgifter på 2,1 mio. kr. på anlægssiden. Overførsler Fra 2012 til 2013 er der overført et mindreforbrug på 6,3 mio. kr. under drift og et mindreforbrug på 14,3 mio. kr. under anlæg. Fra 2013 til 2014 er der overført et mindreforbrug på 5,5 mio. kr. under drift og et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. under anlæg.

15 Regnskabsbemærkninger side 13 Sundheds- og Omsorgsudvalget Sundheds- og Omsorgsudvalget har ansvaret og prioriterer indsatsen for kommunens aktiviteter på sundheds- og omsorgsområdet. Under udvalget budgetlægges: Omsorgstilbud, hjælpemidler, sundhed samt aktivitetsbestemt medfinansiering. Resultat På udvalgets område har der været et merforbrug på driften på 20,9 mio. kr. 24 % af de samlede driftsudgifter 29 % af det samlede personale Heraf vedrører et merforbrug på 12,2 mio. kr. serviceudgifter (svarende til en afvigelse på 1,0 pct. af budgettet), som primært kan henføres til stigende efterspørgsel efter hjemmehjælp, stigende efterspørgsel efter hjælpemidler og et merforbrug hos Den Kommunale hjemmepleje som følge af ændrede rammebetingelser, overtagelse af OK-Servicetjeneste samt vanskeligheder med at tilpasse personaleomkostninger. Derudover kan merforbruget henføres til regninger fra 2012 betalt i 2013 på blandt andet hjælpemidler samt fejlagtige opkrævninger vedr. færdigbehandlede psykiatriske patienter. Overførselsudgifterne udviser et merforbrug på 8,6 mio. kr. (svarende til en afvigelse på 0,7 pct. af budgettet). 4,6 mio. kr. af merforbruget vedrører aktivitetsbestemt medfinansiering grundet meraktivitet i sundhedsvæsenet. Det resterende merforbrug på overførelsesudgifterne vedrører særligt dyre enkeltsager. Resultatet er i høj grad en gentagelse af resultatet fra sidste år, hvor der var også var et merforbrug. På anlægssiden er der et mindreforbrug på 4,1 mio. kr., svarende til 5,7 pct. af budgettet. Afvigelsen vedrører hovedsageligt moderniseringen af plejeboliger. De nærmere årsager til afvigelserne følger nedenfor. Serviceudgifter og overførsler Tabel 1: kr. netto Budget Tillægs- Korrigeret Regnskab Afvigelse Forbrugs bevillinger budget 2013 pct. Sundheds- og Omsorgsudvalget, i alt Service Omsorg Hjælpemidler Sundhed Overførsler Omsorg Aktivitetsbestemt medfinansiering Afvigelser Omsorg Aktiviteten Omsorg udviser et netto merforbrug på 9,8 mio. kr. mio. kr. fordelt med et merforbrug på 5,8 mio. kr. på serviceudgifter og merforbrug på 4,0 mio. kr. på overførselsudgifter. De væsentligste afvigelser på denne aktivitet er som følger: Hjemmeplejen udviser et netto merforbrug på 6,0 mio. kr. Afvigelserne kan primært henføres til fritvalgsområdet, Den Kommunale hjemmepleje, mellemkommunale betalinger, SOSU

16 Regnskabsbemærkninger side 14 eleverne, en række mindre ordninger samt hjemmesygeplejen. På fritvalgsområdet har visitationen haft et samlet merforbrug på private og kommunale leverandører af hjemmehjælpstimer på 3,4 mio. kr. Baggrunden er en stigende efterspørgsel, som viser sig ved at borgere, som modtager hjemmehjælp i stigende grad har et mere komplekst behov for hjælp, og dermed behov for mere hjælp. Det sker samtidig med, at antallet af hjemmehjælpsmodtagere falder, som følge af bl.a. Frederiksbergs Kommunes tiltag i forhold til rehabilitering og selvhjulpenhed. Den kommunale hjemmepleje har haft et merforbrug i forhold til timeprisen på 5,5 mio. kr. Merforbruget kan henføres til bl.a. væsentlige ændringer i rammebetingelser, ekstraordinær overtagelse af OK-Servicetjeneste samt vanskeligheder med at tilpasse personaleomkostninger). Forvaltningen har iværksat et review til afdækning af årsager og iværksættelse af initiativer og fremlagde i sag nr. 26 d. 24. marts 2014 forslag til handleplan til oprettelse af den økonomiske situation vedr. den kommunale hjemmepleje. Hjemmesygeplejen har et merforbrug på ca. 2,4 mio. kr. Merforbruget kan primært henføres til højt forbrug af eksterne vikarer. Der er iværksat initiativ til bedre styring af vikarforbruget samt fokus på aktivitetsregulering af området. Udgifterne til SOSU-elever udviser et mindreforbrug på 0,3 mio. kr., hvilket bl.a. skyldes mindre aktivitet end forudsat i budgettet. Antal af elever kan svinge meget mellem årene grundet skæve starttidspunkter for holdene og forskelle i frafald på de enkelte hold. En række mindre ordninger viser et samlet mindreforbrug på 3,1 mio. kr. Mindreforbruget kan primært henføres til vaskeriordningen og 95 ordningen. Mindreforbruget på vaskeriordningen kan bl.a. henføres til indtægter vedr som først er indkommet i Mindreforbrug vedr. 95 kan henføres til en lavere aktivitet. Der er et mindreforbrug på 1,1 mio. kr. vedrørende køb af pleje i andre kommuner, samtidig er der 1,6 mio. kr. i merindtægter fra andre kommuner. Boligtilbud udviser under serviceudgifter et mindreforbrug svarende til ca. 3,3 mio. kr. Dette modsvares dog af mindreindtægter på 4,8 mio. kr. under overførelsesudgifter som følge af færre refusioner fra særlig dyre enkeltsager. Samlet set betyder dette et merforbrug 1,5 mio. kr. Den primære årsag til mindreforbruget ligger hos de kommunale institutioner og kan henføres til usikkerhed omkring størrelsen af de opkrævede ejendomsudgifter, hvorfor institutionerne har været tilbageholdende for at sikre sig mod udgiften. Opkrævningen fandt først sted umiddelbart inden regnskabsårets afslutning, og det har derfor medført et mindreforbrug på i alt 3,1 mio. kr. på tværs af institutionerne. De selvejende institutioner udviser mindre afvigelser. Med baggrund i forrige års merforbrug har forvaltningen året igennem fulgt institutionerne tæt, og har blandt andet indført en række nye styringstiltag for at kunne imødese og undgå afvigelser. Det har vist sig at indsatsen har haft den ønskede effekt. På budgettet til køb af udenbys pladser er der et større mindreforbrug på 2,1 mio. kr. Afvigelsen kan primært henføres til en konkret sag om en borger, hvor forvaltningen indtil videre har afvist at afholde udgiften. Sagen bliver prøvet ved Ankestyrelsen. Der er derudover et mindre mindreforbrug på salg af pladser og som følge heraf ekstra indtægter på i alt 0,3 mio. kr. På budgetterne til henholdsvis tomgangsleje og husleje fra beboere, var der et samlet merforbrug på 0,9 mio. kr. En væsentlig del af merforbruget kan henføres til neddroslinger i forbindelse med plejehjemsmoderniseringen. På grund af sammenlægning og flytning af institutioner har der således været en samlet udgift til tomgangsleje på i alt 1,9 mio. kr., hvilket ligger over det afsatte budget på 1,5 mio. kr. Den resterende afvigelse på 0,5 mio. kr. skyldes mindreindtægter som følge af, at huslejeindtægterne har været lavere end det er forudsat i budgettet.

17 Regnskabsbemærkninger side 15 Endelig er der en række modsatrettede afvigelser på diverse puljer. I alt medfører dette et merforbrug på i alt netto 1,3 mio. kr. Merforbruget dækker over en afvigelse på kropsbårne hjælpemidler på 2,5 mio. kr. pga. et historisk set for lavt budget og et merforbrug på støtte til køb af bil på 1,1 mio. kr. pga. stigende efterspørgsel samt sent indkomne regninger fra 2012 på 1,2 mio. kr. Derudover generel aktivitetsstigning som følge af stigende efterspørgsel. På overførselssiden har der, som nævnt, været et merforbrug på 4,8 mio. kr. som følge af manglende indtægter vedrørende refusion for særligt dyre enkeltsager. Resultatet er i høj grad en gentagelse af resultatet fra sidste år, hvor der var mindreindtægter på i alt 3,1 mio. kr. Dagtilbud udviser et samlet mindreforbrug på 0,4 mio. kr. Dette mindreforbrug kan primært tilskrives, at udgifterne til køb af udenbys pladser har været lavere end forventet. Døgntilbud udviser et samlet merforbrug på 2,3 mio. kr. Merforbruget kan primært henføres til et merforbrug på Rehabiliteringsenheden på 2,4 mio. kr., hvilket bl.a. skyldes høje udgifter til vikarer og køkkendrift. Der er endvidere et merforbrug på 0,5 mio. kr. grundet manglende beboerbetalinger samt et merforbrug på 0,8 mio. kr., der vedrører Rehabiliteringsenhedens merforbrug fra 2012, som også vedrørte vikarer og køkkendrift. Derudover er der en merindtægt på salg af pladser til andre kommuner. Forvaltningen har fulgt Rehabiliteringsenheden tæt i 2013, og har i 2014 iværksat en handlingsplan, der skal sikre håndtering af den økonomiske situation, hvis det vurderes nødvendigt. Forvaltningen vil i foråret 2014 fremlægge et forslag til handleplan til imødegåelse af udfordringen på området. Sundhed Aktiviteten Sundhed udviser et netto merforbrug på 0,6 mio. kr. De væsentligste afvigelser på denne aktivitet er som følger: Merforbrug på budgettet til færdigbehandlede psykiatriske patienter på 1,5 mio. kr. Merforbruget vedrører primært fejlbehæftede opkrævninger fra Region Hovedstaden, som korrigeres i Herudover er der et merforbrug på budgettet til færdigbehandlede somatiske patienter på 0,5 mio. kr. som kan henføres til en stigning i aktiviteten på hospitalerne, hvilket har øget presset på de muligheder for hjemtagning Frederiksberg Kommune råder over bl.a. de fleksible døgnpladser. Forvaltningen vil i foråret 2014 i forbindelse med den årlige opdatering af Masterplanen for plejehjemsmodernisering revurdere behovet for fleksible døgnpladser (jf. sag på Sundheds- og Omsorgsudvalget den 13/1-2014). Herudover udviser aktiviteten sundhed en række mindre mindreforbrug på i alt 1,4 mio. kr. Hjælpemidler Aktiviteten Hjælpemidler udviser et netto merforbrug på 5,8 mio. kr. Aktivitetsbestemt medfinansiering Aktiviteten Aktivitetsbestemt medfinansiering udviser et netto merforbrug på 4,6 mio. kr. ud af et samlet budget på 376 mio. kr. Der er givet en tillægsbevilling på 13,5 mio. kr. grundet meraktivitet i sundhedsvæsenet, hvilket det endelige merforbrug ligeledes kan tilskrives. Anlæg Tabel 2: kr. brutto Budget Tillægs- Korrigeret Regnskab Afvigelse Forbrugs bevillinger budget 2013 pct. Sundheds- og U Omsorgsudvalget, i alt I Omsorg U I Hjælpemidler U

18 Regnskabsbemærkninger side 16 Afvigelser Omsorg Aktiviteten Omsorg udviser et netto mindreforbrug på 3,8 mio. kr., som primært kan henføres til Borgmester Fischers Vej, hvor en række regninger mod forventning først falder i 2014 samt Akaciegården som er blevet forsinket. Mindreudgifterne overføres til Tillægsbevillinger Udvalget har i 2013 fået tillægsbevilget netto mindreudgifter på 8,1 mio. kr. på driftssiden og Overførsler Fra 2012 til 2013 er der overført et nettomerforbrug på 2,7 mio. kr. under drift og et mindreforbrug på 38,4 mio. kr. under anlæg. Hjælpemidler Aktiviteten Hjælpemidler udviser et nettomindreforbrug på 0,3 mio. kr., som kan henføres til en forsinkelse grundet en afklaring i forhold til en hensigtsmæssig placering af et cykelskur. Mindreforbruget overføres til nettomerudgifter på 31,7 mio. kr. på anlægssiden. Fra 2013 til 2014 er der overført et nettomerforbrug på 0,3 mio. kr. under drift og et mindreforbrug på 4,1 mio. kr. under anlæg.

19 Regnskabsbemærkninger side 17 Kultur- og Fritidsudvalget Kultur- og Fritidsudvalget har ansvaret og prioriterer indsatsen for kommunens aktiviteter på Kultur- og Fritidsområdet. Under udvalget budgetlægges aktiviteterne Idræt og Folkeoplysning samt Biblioteker og Kultur. x 3 % af de samlede driftsudgifter 2% af det samlede personale Resultat Der er i 2013 et samlet mindreforbrug på udvalgets område på 0,3 mio.kr, hvoraf 0,2 mio. kr. kan henføres til aktivitetsområdet Idræt og Folkeoplysning mens restbeløbet på 0,1 mio. kr. kan henføres til aktivitetsområdet Biblioteker og Kultur. På anlægssiden er der et netto mindreforbrug på 2,2 mio. kr. Mindreforbruget dækker over mindreudgifter på 3,2 mio. kr. og mindreindtægter på 1,0 mio. kr. Af det samlede beløb ligger der et mindreforbrug på 2,6 mio. på aktiviteten Idræt og Folkeoplysning og et merforbrug på 0,4 mio. på aktiviteten Biblioteker og Kultur. Serviceudgifter og overførsler Tabel 1: kr. netto Budget Tillægs- Korrigeret Regnskab Afvigelse Forbrugs bevillinger budget 2013 pct. Kultur- og Fritidsudvalget, i alt Service Idræt og folkeoplysning Biblioteker og kultur Afvigelser Idræt og Folkeoplysning Aktiviteten Idræt og Folkeoplysning udviser et nettomindreforbrug på 0,2 mio. kr., hvilket dækker over en række modsatrettede faktorer. De væsentligste afvigelser på denne aktivitet er som følger: Voksenundervisningen udviser blandt andet lavere kørselsudgifter til handicapkørsel på 0,3 mio. kr. samt et merforbrug på betalingsmellemværendet med andre kommuner for elevers deltagelse i undervisning udenfor egen kommune på 0,8 mio. kr., og et mindreforbrug på 0,1 mio.kr. på den øvrige del af voksenundervisningen. Herudover er der et mindreforbrug på kontoen for lokaletilskud på 0,4 mio. kr. og på 0,1 mio.kr. på kontoen for aktivitetstilskud, begge som følge af afregninger fra forrige år, et merforbrug på 0,2 mio.kr. på idrætsområdet i form af en pålagt dækning af en mindre lejeindtægt i forbindelse med FIU`s køb af jord ved Frederiksberg Hallerne, et mindreforbrug på 0,1 mio.kr. på køb af fripladser i foreningerne og endelig en mindreudgift på 0,2 mio.kr. på driften af offentlige lokaler m.v. Bibliotek og Kultur Aktiviteten Bibliotek og Kultur udviser et samlet mindreforbrug på 0,1 mio. kr., hvilket også dækker over en række modsatrettede bevægelser. Heraf udgør mindreforbruget på biblioteksområdet netto 0,2 mio. kr. Årsagen til dette skyldes et merforbrug på udgiftssiden på 0,1 mio. kr. (blandt andet pga. udgifter til kontorombygning af Hovedbiblioteket) og en merindtægt på 0,3 mio. kr. (blandt andet pga. tilskud fra Kulturstyrelsen til diverse udviklingsprojekter). På det kulturelle område udviser regnskabet et merforbrug på netto 0,1 mio. kr. Dette dækker blandt andet over en mindreindtægt på 0,7 mio. kr. vedr. aktiviteter på KUBE grunden, et

20 Regnskabsbemærkninger side 18 beløb som dog ventes at komme ind i foråret 2014 samt en merudgift ved driften af aktiviteter på grunden på Bernhard Bangs Allé på 0,2 mio. kr. I modsat retning tæller en merindtægt på 0,2 mio. som følge af, at to års teaterrefusion er bogført i 2013 samt samlede mindreudgifter på 0,6 mio.kr. på SKIS aktiviteter, diverse puljer, musikaktiviteter i Metronomen samt andre kulturelle opgaver. Anlæg Tabel 2: kr. brutto Budget Tillægs- Korrigeret Regnskab Afvigelse Forbrugs bevillinger budget 2013 pct. Kultur- og U Fritidsudvalget, i alt I Idræt og folkeoplysning U Biblioteker og kultur U I Afvigelser Idræt og Folkeoplysning Aktiviteten Idræt og Folkeoplysning udviser et nettomindreforbrug på 2,6 mio. kr. Den væsentligste afvigelse på denne aktivitet er et mindreforbrug på 2,0 mio. kr. i form af den underskudsgaranti, som er blevet bevilget til opførelsen af den nye spejderhytte ved Søndermarken. Projektet vil først blive afsluttet i løbet af Herudover er der en række mindreudgifter på tilsammen 0,6 mio. kr. ved en række projekter, herunder opførelsen af fritidsfaciliteter på BBAgrunden, tagudskiftning på Sønderjyllands Alle 2, puljen til renovering af bunkers samt puljen til åbne idrætsanlæg. Mindreforbruget skyldes primært forskydning i gennemførelsen af projekterne. Biblioteker og Kultur Aktiviteten Biblioteker og Kultur udviser et nettomindreforbrug på 0,4 mio. kr., hvilket primært skyldes mindreudgifter, hhv. -indtægter på KUBE projektet som følge af en lidt lavere takt i projektets udvikling end skønnet ved budgetlægningen. Tillægsbevillinger Udvalget har i 2013 fået tillægsbevilget nettomerudgifter på 1,8 mio. kr. på driftssiden og nettomindreudgifter på 2,6 mio. kr. på anlægssiden. Overførsler Fra 2012 til 2013 er der overført et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. under drift og et mindreforbrug på 2,0 mio. kr. under anlæg. Fra 2013 til 2014 er der overført et merforbrug på 0,2 mio. kr. under drift og et mindreforbrug på 2,0 mio. kr. under anlæg.

21 Regnskabsbemærkninger side 19 Børneudvalget Børneudvalget har ansvaret for kommunens aktiviteter på børneområdet. Under udvalget budgetlægges: Dagtilbud til børn, køb af specialpladser i dagtilbud, tilbud til børn og unge med særlige behov, familierådgivningen, sundhedstjenesten samt merudgiftsydelse og tabt arbejdsfortjeneste. 14 % af de samlede driftsudgifter 26 % af det samlede personale Resultat På udvalgets område har der været et mindreforbrug på driften på 13,0 mio. kr. Dette skyldes primært et mindreforbrug i serviceudgifterne på 8,0 mio. kr. på dagtilbud til børn. Hertil kommer et mindreforbrug på 2,7 mio. kr. vedrørende merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste samt et mindreforbrug på 2,4 mio. kr. på tilbud til børn og unge med særlige behov. På anlægssiden er der et mindreforbrug på 7,0 mio. kr. vedrørende dagtilbud til børn. De nærmere årsager til afvigelserne følger nedenfor. Serviceudgifter og overførsler Tabel 1: kr. netto Budget Tillægs- Korrigeret Regnskab Afvigelse Forbrugs bevillinger budget 2013 pct. Børneudvalget, i alt Service Tilbud til børn og unge med særlige behov Familierådgivning Sundhedstjeneste Dagtilbud til børn Overførsler Tilbud til børn og unge med særlige behov Merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste Dagtilbud til børn Afvigelser Serviceudgifter Tilbud til børn og unge med særlige behov Aktiviteten tilbud til børn og unge med særlige behov udviser et nettomindreforbrug på 0,3 mio. kr. Det samlede mindreforbrug på 0,3 mio. kr. dækker over et decentralt mindreforbrug vedr. døgninstitutioner på 0,3 mio. kr. og nogle modsatrettede centrale afvigelser på opgaverne plejefamilier, forebyggende foranstaltninger og døgninstitutioner, der samlet balancerer. Disse afvigelser skyldes til dels merindtægter, samt at det igangværende arbejde med at sikre korrekt budgettering og kontering på baggrund af budgetanalysen af Frederiksberg Kommunes Område for børn og unge med særlige behov ikke er endeligt afsluttet. Plejefamilier og opholdsteder udviser et netto mindreforbrug på 1,0 mio. kr. Forebyggende foranstaltninger udviser et netto merforbrug på 3,1 mio. kr., som primært skulle have været konteret under døgninstitutioner.